Projektnummer 127700

Toning i SR – studieretningernes samarbejde i stx, htx og hhx

2010-2012

Hanne Heimbürger

Center for undervisningsmidler

Titangade 11

2200 København N

www.ucc.dk

2

Indhold:

Baggrund og formål side 3

Deltagere side 3

Projektanbefalinger side 4

Teamorganisering side 6

Anbefalinger for teamorganisering side 6

SR-profiler side 8

Plan for hver SR side 8

Hvad er toning? side 8

Idékataloger side 10

Kurser side 10

Projektgruppens arbejde side 11

Evaluering side 11

Spredning af erfaringer side 12

Økonomi side 12

Bilag

1. Mødereferater

2. Teamudvikling. Eksempel: Frederiksberg Tekniske Gymnasium

3. Samarbejde i SR, eksempel fra NAG

3

Baggrund og formål:

Det er lovpligtigt at tone fagene efter de studieretninger, hvor de indgår, men denne toning finder kun sted

forholdsvis få steder. Det er fordi det er en opgave, som lærerne ikke ved, hvordan de skal gribe an, og det

er fordi lærerne generelt ikke har følt sig tilskyndet til at tone. Derfor er det vigtigt med dette

udviklingsprojekt, der har tænkt tanker for de mange og kan give nogle anvisninger og forslag til, hvorfor og

hvordan det kan implementeres.

Deltagere

Konsortiet blev sammensat efter følgende kriterier:

Repræsentanter fra stx, hhx og htx

Relevant forskningsinstitution indgår i samarbejdet (RUC)

Institution med stor administrativ erfaring indgår (Center for Undervisningsmidler)

Erfaringer med projektledelse og projektdeltagelse

Erfaringer fra forskellige former for teamdannelse

Villighed fra tilknyttede gymnasier at ændre teamstruktur

Htx: Dansk og tysk, studieretning med teknologi, design og erhvervsøkonomi: Frederiksberg Tekniske

Gymnasium/TEC, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg. Hanne Heimbürger, hh@ucc.dk.

Gymnasiekonsulent på CFU UCC. På Frederiksberg Tekniske Gymnasium er hver lærer kun medlem af ét

studieretningsteam, som man er tilknyttet indtil man selv beder om forflyttelse.

Stx. Engelsk og dansk, studieretning med engelsk-spansk-naturgeografi: Gladsaxe Gymnasium, Buddinge

Hovedgade 81, 2860 Søborg. Christine Lehn-Schiøler, cls@ucc.dk. Gymnasiekonsulent på CFU UCC. Til hver

klasse på Gladsaxe Gymnasium er der knyttet et tre-mands-team.

Stx: Fysik og matematik, studieretning matematik og samfundsfag: Nærum Gymnasium, Linda Sendrup,

lse@ucc.dk. Gymnasiekonsulent på CFU UCC. Nærum Gymnasium har ikke nogen studieretningsteam

overhovedet. De arbejder med tematiske teams, der baserer sig på skolens indsatsområder.

Hhx: Engelsk og psykologi. Køge hhx. Susann Albeck, sa@uv.khs.dk. Gymnasiet er ved at etablere en innovationsstudieretning. Susann er ekstern lektor på teo-pæd på SDU. Hun er kursusleder på Køge Handelsskole, og hun har skrevet Master-opgave på DPU om emnet Lærersamarbejde efter gymnasiereformen. Center for Undervisningsmidler UCC med stor administrativ erfaring, som projektholder, økonomistyrer,

kursusudbyder, referatskriver, etc. – friholder gymnasierne til at tænke tanker og få praksiserfaringer.

Center for Undervisningsmidler UCC har deltaget i flere udviklingsprojekter i et konsortium med

medlemmer, der er hentet fra de forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser. Vi har rigtig god erfaring

med den videndeling, der kan ske på tværs, og vi har også høstet erfaringer med den selvforståelse og de

skjulte antagelser, der præger de enkelte uddannelser. Vi kender derfor til den kulturelle modstand, man

4

ofte støder på, når man ønsker at påvirke lærernes egen undervisning, og hvordan f.eks. forforståelsen af

en sag kan blokere for kommunikation og ændringer i egen praksis.

RUC: Hanne Leth Andersen, ha@ruc.dk, stor erfaring og interesse i flerfaglige problemstillinger,

tværfaglighed og teamdannelse. Deltager i den indledende fase, hvor vi samler viden og erfaringer. Og i den

afsluttende fase, hvor vi sammenfatter vores erfaringer til anbefalinger. Planlagt oplægsholder på kursus.

Projektanbefalinger

Styrk toning af fagene efter studieretning er vores overordnede anbefaling. For elevernes skyld.

Lærerne

Vi antog, da vi gik i gang med projektet, at en lærer måtte have et billede af målet, før han kunne tone sit

fag efter den studieretning, han underviser i. Vi mente, at det måtte stå klart for ham, hvad det er for en

tonet viden, som hans elever skal have, når de er færdige med gymnasiet, før man kunne anspore læreren

til toning. Men vores projekterfaringer viste, at lærerne umiddelbart kan se et udbytte med toningen: Den

dannelsesorienterede lærer vil opleve, at toning skaber en helhed mellem fagene og en samlet forståelse af

tankemønstrene. Den fagligt orienterede lærer kan glæde sig over en skarpere profil på eget fag ved at der

er fokus på forskelle og ligheder i fagene, det være sig vidensproduktion eller taksonomiforestillinger. Den

loyalt udførende opfylder sit fags læreplan og bidrager til opfyldelsen af den overordnede hensigt med

uddannelsen, og den markedsorienterede lærer vil se et stabilt taxameter, eftersom elevernes tilknytning

til skolen styrkes og frafaldet mindskes. Givet eksempler på, hvorledes man griber opgaven an, er de fleste

lærere parat til en vis grad af toning.

Det er dog stadigvæk nødvendigt for hver lærer at etablere en viden, før en målrettet toning kan finde

sted:

1. Kende eget fags læreplan og

2. Eget fags metoder

3. Have en overfaglig forståelse af eget fag ift. resten af uddannelsen

4. Have viden om andre fags stof og metoder og hvor der er samarbejdsmuligheder jvf læreplanerne

5. Kende de overordnede mål for uddannelsen

6. Læreren bør desuden vide, hvordan den egne studieretning er sat sammen, og hvordan den

adskiller sig fra andre studieretninger.

Ud fra ovenstående kan læreren så i samarbejde med sit team definere, hvad målet for denne studieretning

er. De kan så afstemme indbyrdes, således at team, ledelse og resten af lærergruppen har det samme

billede af, hvilken toning der finder sted i pågældende studieretning. Teamet udarbejder en plan for hver

studieretning.

5

Vi anbefaler således, at lærerne kender til hinandens læreplaner. De skal have elevernes slutmål for øje.

De skal ikke kun have faglig viden, men også kende til metoder og kunne tænke på tværs. Lærerne skal

arbejde efter formålsparagraffen for gymnasierne.

Eleverne

En anden og ikke mindre vigtig begrundelse for at arbejde med toning af fagene, fik vi først indsigt i under

projektforløbet: Eleverne i dag har behov for den identitet, som et tilhørsforhold til en studieretning kan

give dem. Ved at give dem tilbuddet om en kollektiv identitet med fagligt fokus får deres tilværelse retning.

Et fuldgyldigt medlemskab af gruppen får man ved at forbedre sig fagligt. Det giver de unge motivation for

skolearbejdet og et modtaget tilbud om en kollektive identitet medfører sandsynligvis et mindsket frafald.

Den SR-tonede plan bør således være en elevkompetenceplan, og teamet må udarbejde en handlingsplan

for at sikre, at elevplanen bliver opfyldt. Evalueringer, konsortiet har foretaget i de klasser, vi har udsat for

tonede forløb, viser en udpræget grad af tilfredshed hos eleverne: De ser gerne et tilhørsforhold til deres sr

og sætter pris på, at lærerne skaber en helhedsforståelse for dem.

Ledelse

Vi anbefaler synlig ledelse, der klart bakker op om tiltaget. Der skal skabes en struktur med

tilbagemeldinger, og der skal ske erfaringsopsamling. Det er væsentligt, at der tildeles timer for

opgaverne!

Vi anbefaler en organisationsstruktur på skolerne, så lærerne kan mødes og udveksle erfaringer. Der skal

bruges tid på planlægning, så at fagfaglig undervisning kan lægge op til projektforløb i AT eller SO eller

temadag eller studietur.

Vi anbefaler, at undervisningsforløb lægges i databaser til fælles afbenyttelse.

Vi anbefaler, at skolerne husker at spørge eleverne om deres tilfredshed med toning.

Udviklingsprojekter

Vi har gode erfaringer med samarbejde mellem tre skoleformer! Vi kan anbefale samarbejdet på tværs af

skoleformer, for det bryder indforståethed; berigende med synsvinkel lagt et andet sted. Køge

Handelsskole inspireret af miniteams fra Gladsaxe og interesseteams fra Nærum. Nærum blev inspireret af

SR-team fra Frederiksberg Tekniske Gymnasium.

Vi kan anbefale at institution som CFU indgår, for det frigiver kræfter, at CFU tager sig af projektledelse,

mødeledelse, økonomi og praktisk arrangement af kursus.

Se yderligere anbefalinger med kursiv i denne rapport.

6

Teamorganisering

Alle fire skoler beskrev indledningsvis den herskende teamstruktur på skolerne, og hvilke fordele og

ulemper vi så. Beskrivelserne blev diskuteret på et konsortiemøde, og lister med anbefalinger til hver skole

blev udviklet. Hanne Leth Andersen fra RUC gennemtænkte vores forslag og fremlagde sine tanker for os. Vi

gav vores justerede anbefalinger videre til skolerne.

Den skole, der har gjort mest brug af projektets anbefalinger for teamorganisering, er Frederiksberg

Tekniske Gymnasium. Skolen havde godt nok en teamorganisering baseret på studieretninger, men der var

problemer med kommunikation og relevant deltagelse i teams. Nu (skoleåret 2012-2013) indføres

selvstyrende teams, der er organiseret helt efter studieretning. Der er altså sket en udvikling i tre tempi

initieret af dette projekt. Se mere i bilag.

Anbefalingerne fra FTG er klart, at det giver rigtig god mening med studieretningsteam. Samtidig er det

helt klart, at processen ikke må foregå i spring. Der skal ske en udvikling, så alle lærere kan føle ejerskab

til projektet.

På FTG lagde ledelsen ud med for stor en ændring, da vi gik fra trin to til tre i processen: Fra at have

ansvaret for at hver klasse fik gennemgået SO-kernestof og fik de ønskede kompetencer, skulle teamet

blive helt og aldeles selvstyrende med ansvar for skemalægning, vikardækning, etc. Det blev ikke vel

modtaget af lærerne, og ledelsen måtte nedjustere tempoet.

Anbefalinger for teamorganisering

EVA´s anbefalinger for organisering af team (http://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/evaluering-marts-

2012/gymnasieledelsen-skal-prioritere-laererteamenes-udvikling-af-undervisningen) er helt i tråd med de

erfaringer, vi har delt i konsortiet:

Hvis skolen ønsker at prioritere samarbejdet i studieretningerne er SR-teams det eneste svar.

Vi deltog i EVA´s erfaringsudvekslingsmøde i København, og her fremgik det også tydeligt, at der er visse

svagheder forbundet med denne teamstruktur: Et dårligt fungerende team uden udskiftning af lærere kan

nemt undgå at forbedres. Det fremgik at et oplæg fra Hansenberg af en mat-fys-lærer, at han ikke havde en

klar forståelse af, hvorledes de humanistiske fag bidrog til toningen af SR, ligesom der så ud til at herske en

konkurrence teamene imellem om at få skolens ressourcer tildelt. Der kan således mangle en fælles

stræben efter at få en velfungerende skole som helhed. Af et oplæg fra Borupgård fremgik det, at man kan

opnå gode resultater ved at tildele hver lærer en timepulje, der svarer til det arbejde ledelsen forventer der

lægges i teamet. Og at en fast struktur for kommunikation mellem teamene ligesom en anbefalet løbende

dagsorden for hvert team ift skolens årshjul kan anbefales.

Vores anbefalinger må således være,

at der sker en vis rotation af lærerne mellem teams.

At skolen arbejder på at fællesskabsfølelse alle lærere imellem.

7

At der sker en videndeling og inspiration på tværs af teams

At der er klare linjer for ansvarsfordelingen mellem team og ledelse

At rollerne i teamet er fordelt

At der foreligger en plan for teamets arbejde

At ambitionsniveauet er afstemt

At hver lærer tildeles timer svarende til arbejdsopgaverne i teamet.

Teams må ikke være for store

Det praktiske må ikke tage al tid

Vær opmærksom på de indforståede, implicitte forståelser af fagene

Vær opmærksom på magtkampene om at få den egne faglige del igennem

Vær opmærksom på, at kolleger kan føle sig pressede

Hanne Leth Andersens anbefalinger:

Vi skal tage udgangspunkt i den struktur vi har. Se på hvordan vi løser opgaven inden for dette.

Ansvarsfordeling, opgavefordeling. Det skal ikke hænge på ildsjæle, men forankres organisatorisk.

Dialog og relationer er centrale størrelser, når først teamstruktur er på plads.

Vigtigt, at man kan lide at være i sin teammodel. Ejerskab.

Ved flerårigt teammedlemskab: udveksling mellem grupperne. Lave tiltag hvor nogle grupper løser

fælles opgaver. Stabile grupper kræver en sådan dynamik.

Vi skal sætte et realistisk ambitionsniveau: ikke altid nødvendigt at være et team – en gruppe kan

være ok, oftest til en konkret opgave. (Hvis man repræsenterer et bagland er man ikke et team).

Man kan have forskellige ambitionsniveauer til hvert team, skalere, tilpasse sprogbrug derefter.

Arbejde med mødekultur. Evaluere møde, diskutere mødeledelse.

Når man sætter et mål, er det lettere at sætte arbejdsnormer. Korte møder, eller opløse mødet og

gå 2 og 2. ”Tone” er et vigtigt emne, inden det vokser til et problem.

Se på typen af opgaver, der er i vores teams. Praktiske opgaver omkring en klasse kan måske bedre

løses af få medlemmer. Teams på kun 3 personer er meget afhængige af kemien

Organisationsprincippet afhænger af den type opgaver, vi har. Vi er nødt til at have SR-teams til

tværgående opgaver.

Risiko: man rekrutterer til sit team, konkurrence. Risikerer at blive som en ø.

Indtænk konkrete produktkrav for at sikre videndeling.

Problemet med nye lærere. Svaret er ikke teamorganisering, men løses på anden vis. En

ledelsesopgave.

Ledelsen mærker ofte ikke, hvor problemerne ligger. Det er lærernes forpligtelse at orientere.

Altså:

Definer hvilke opgaver der er i teamet. Hvad skal vi samarbejde om.

Arbejde med mødeform

Arbejde med dialog og relationer

8

SR-profiler

For at tilbyde de unge mennesker en kollektiv identitet, der kan give dem fokus på det faglige og et

tilhørsforhold til skolen, må man arbejde med hver studieretnings profil. Denne profil skal styrkes på langs,

således at man lader SR-klasserne arbejde sammen på langs af årgangene. Se følgende eksempler:

En matematik/fysik klasse på FTG karakterer sig eksempelvis sådan: Vi argumenterer sagligt,

videnskabeligt, objektivt. Vi interesserer os for fysiske fænomener, matematiske modeller.

En kommunikation/it klasse på FTG giver sig selv følgende karakteristik: Vi er humanister, vi

interesserer os for mennesker og deres kommunikation sprogligt og kropsligt, for samfundsforhold

og kultur. Æstetik og design er vigtige for os.

Teknologi og design: her står design, form, æstetik i centrum, og sr interesserer sig for innovation,

kreativitet, funktionalitet.

Plan for hver SR

Skolen må arbejde hen imod, at der foreligger en elevkompetenceplan for hver enkelt studieretning. Her

skal følgende elementer indgå:

1. Skolens studiekompetenceplan,

2. skolens it-plan,

3. skolens plan for det skriftlige arbejde,

4. AT, AP, NV eller SO

5. fagenes læreplaner.

Alt skal vinkles ind efter den profil, som en studieretning har, i et samarbejde med de fag, der er

karakteristiske for studieretningen. Således sikres en progression, der styrker SR-identiteten, ligesom de

fagløse kompetencer også bliver tilgodeset. Samtidig skal man huske de bredt almendannende emner.

Hvad er toning?

Toning kan ske ud fra et fælles emne eller tema. Men også ud fra didaktik og metode. Der er mange

samarbejdsflader mellem fagene iflg deres læreplaner. Ethvert fag kan tones efter SR.

”Koordinerede forløb” er målet. Man skal søge at undgå parallelforløb eller forløb, hvor man lader det være

op til eleverne at binde fagenes konklusioner sammen til et hele.

9

Definition af ”Toning”:

Toning vil i denne sammenhæng sige at en studieretning samlet set tones i den retning som studieretningsfagenene peger. Det vil sige at de fag som ikke selv er studieretningsfag forsøger at inddrage metoder, teori, emner og andre forhold som understøtter indholdet i studieretningsfagene enten i det enkelte fag eller i faglige samspil. (Citater fra bekendtgørelsen: 'Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen' samt at skabe et 'reelt, kontinuert samarbejde mellem fagene'). Ambitionen med toning i den samlede studieretning er således at skabe en større helhed indholdsmæssigt, metodisk og teretisk, således at fagene kan støtte hinanden til at skabe studieretnings-relevante sammenhænge. Hensigten er at kunne skabe en identitet for eleverne i forhold til den studieretning, de har valgt. Det forudsætter, at lærerne bevidstgøres om, hvor faglige samspil kan implementeres især i med hensyn til de studieretningsfag der er bærende for den pågældende linje.

Hensigten med samarbejdet er dobbelt: at eleverne kan løse komplekse problemstillinger i kraft af bruge flere fag og deres metoder og deres perspektiv på en sag. Og at hvert fag får skarpere profil ved dette samarbejde. Og dermed kan eleverne få klarere metodebevidsthed og bedre forståelse af, hvad et fag kan og hvad det ikke kan.

Konkrete toningsmuligheder:

1. Emne/tema, som flere fag kan bidrage til at belyse

a. EU,

b. Sundhed,

c. Etiske grænser for udvikling,

d. Branding,

e. Sprog

f. osv, osv

2. Emne/tema, som eleverne i kraft af valg af sr måtte finde særligt interessante:

a. Keplers love i matematik og om Tycho Brahes liv og paradigmeskifte i tysk

3. Vinkle fagfagligt stof efter sr:

a. fx betone kommunikationsmodel i danskundervisningen i KOMM/It-sr,

b. Iværksætteri og Lykke-Per analyseret efter aktantmodel.

c. Som du spørger får du svar – mellem dansk og samfundsfag

4. Metodisk:

a. anvise forskelle og ligheder mellem eget fags metoder og sr-fags metoder: Litterær analyse

hvor budskabet afhænger af hvilken analysemetoder man gør brug af, ligesom

naturvidenskabelige undersøgelser

b. Måder at konkludere på er forskellig i naturvidenskab og humaniora

5. Anvende materiale fra andre sr-fag:

a. teknologirapport og Toulmins argumentationsmodel.

10

Idékataloger med tonende forløb

Konsortiet sammenstillede to kataloger: Et for hhx og ét for stx/htx. Vi valgte at inddele kataloget efter

deres transferværdi for andre ungdomsuddannelser.

Idékatalogerne ligger her: http://www.emu.dk/gym/fag/al/teamsamarbejde/toning.html

Kurser

Vi udbød heldagskursus d. 22/3 2012 med nedenstående indhold. Kurset måtte aflyses pga for få tilmeldte.

Kurset blev annonceret i CFU’s nyhedsbrev, der går ud til alle skoler i Hovedstadsregionen:

http://www.ucc.dk/cfu/gymnasium/nyhedsbrev/. Det blev annonceret i Efteruddannelseskataloget på

emu.dk, ligesom det figurerede som nyhed på siden om Studiekompetence på emu.dk. Vi sendte det ud i

en særlig fil til hele vores netværk.

Program for heldagskursus:

Hvordan kan man tone fagene efter studieretning? Inspiration fra Hanne Leth Andersen, RUC

Hvordan man forankrer studieretningerne organisatorisk. Oplæg af Peter Henrik Raae, SDU

Workshops, hvor du udarbejder konkrete forslag til toning af fagene og det faglige samspil. v. Linda Sendrup, Christine Lehn-Schiøler, Susann Albeck og Hanne Heimbürger

Vi udbød halvdagskursus med afvikling d. 15/11 2012 med nedenstående indhold. Ud over ovenstående

annoncering sendte vi direkte mail til de lærere, der havde tilmeldt sig det første kursus. Også dette kursus

måtte aflyses.

Program for halvdagskursus:

Hvordan kan man tone fagene efter studieretning? Inspiration fra Hanne Heimbürger

Hvordan man forankrer studieretningerne organisatorisk. Oplæg af Peter Henrik Raae, SDU

Workshops, hvor du udarbejder konkrete forslag til toning af fagene og det faglige samspil. v. Linda Sendrup, Christine Lehn-Schiøler, Susann Albeck og Hanne Heimbürger

Nærum Gymnasium ønskede at få et oplæg som led i skolens proces med at forbedre toningen af fagene i

SR. Hanne Heimbürger holdt oplæg for et interesseteam d. 6/3 2012. Senere har skolen meldt tilbage, at

dette oplæg bevirkede et spring frem i skolens opfattelse af samarbejde og toning. PowerPoints blev lagt på

emu.dk sammen med kataloget: http://www.emu.dk/gym/fag/al/teamsamarbejde/toning.html

Skanderborg Gymnasium og HF så dette oplæg på emu.dk, så d. 23/11 2012 fik skolen et halvdagskursus i

toning af fagene. Vi havde forberedt det således, at vi havde angivet i hvert fags læreplan, hvor der er

konkrete samarbejdsmuligheder med andre fag. Skolen udtrykte sin store tilfredshed med kurset.

Herlufsholm Gymnasium har udtrykt sin interesse for at få et kursus ud på skolen i nær fremtid, som

reaktion på det aflyste halvdagskursus.

11

Anbefalinger for kursus

Vi kan konstatere, at tiden er mere til skolebaserede kurser, hvor alle lærere arbejder med skolens

udvikling. Vi vil anbefale, at man sender hver skole et tilbud om et skræddersyet kursus på egen skole, i

stedet for at bruge kræfter på at arrangere kurser, der må aflyses.

Projektgruppens arbejde

Vi har afholdt fire møder:

20/1 2011 hvor vi skabte os et overblik over projektet: Optimering af viden om teams, opstilling af fordele

og ulemper ved skolernes teamorganisering, forestillinger om den optimale organisering. Kriterier for

idékatalog med tonede forløb, der testes i egne studieretninger. Handlingsplaner. (Se bilag).

14/3 2011 med oplæg af Susann Albeck og Hanne Leth Andersen om teamorganisering. (Se bilag)

28/4 2011 hvor vi konkluderede, hvad man skal medtænke i dannelsen af planer for hver SR:

Elevkompetenceplan, som SR-teamet må lave en handlingsplan for. Vi fastlagde en terminologi for toning:

Målet er ”Koordinerede forløb”. (Se mødereferat i bilag).

17/1 2012 om vores erfaringer med teamorganiseringsændringer på skolerne og erfaringer med tonede

forløb. Vi kom frem til en række konklusioner, der fremgår af afsnittet projektresultater. (Se bilag med

mødereferat).

Derudover har vi haft en livlig mailkorrepondence.

Evaluering

Vi havde lagt en evalueringsplan i 5 tempi

1. Midtvejs i udviklingsfasen for at optimere processen: Dette kan klart anbefales, så at man får

afstemt forventningerne til arbejdsindsats, forberedelse, overholdelse af deadlines.

2. Efter udviklingsfasen med henblik på samarbejde i fremtidige konsortier: Den klare konklusion her

er, at det er rigtig godt at have CFU med i samarbejdet, og at samarbejde på tværs af skoleformer

er meget berigende, også i kraft af at man skal verbalisere det indforståede.

3. Efter implementering på skolerne for at forbedre projektresultaterne: At udveksle erfaringer med

udenforstående der har god indsigt og har været med i processen, er meget frugtbart.

12

4. Efter kursus: Dette kunne ikke finde sted. Men vi udbød kurset igen i anden form. Dog uden større

held.

5. Hele projektforløbet: Vi har klart samlet en lang række anbefalinger. Konkret er de udmøntet i

katalogerne med undervisningsforløb og i oplæg på pædagogisk dag på Skanderborg Gymnasium

og snart også på flere skoler.

Spredning af erfaringer

Erfaringerne fra projektet er kommet de involverede skoler meget til gode, ligesom publicering af kataloger

og ppt fra oplægget på Nærum Gymnasium på emu.dk kan give inspiration til andre. Skolernes rektorer

taler sammen, og således ker der også her en deling af viden og erfaringer, bl.a. om organisering af teams.

Økonomi

Vi har overholdt budgettet og vi har samarbejdet med andre gymnasier med samme intention om toning af

fag under ledelse af Sverri Hammer.

13

Toning i SR

Projektnummer 127700

Regnskab pr. 15/1-2013

Aktivitet Aktør Budget sum

Med-finansieret, budget

Regnskab 2011

Regnskab 2012

Med-finansieret, realiseret

Skrive ansøgning og danne konsortium 30 timer

Gymnasiekonsulenter på Center for Undervisningsmidler

10.500 10.500

Udviklingsfase: møder og Oplægsholder

konsortiet 14.300 14.300 10.500

Oplæg RUC RUC 4.000 4.088

Transport konsortiet 5.000 359 1.000

Vikardækning, 30 timer, 6 personer

konsortiet 63.000 42.000/ 10.500 pr skole

Fortæring CFU 3.000 1.000 475

Lokaleleje, 30 t CFU 6.000 6.000

Implementering, test på gymnasier

konsortiemedlemmer 25.000 12.500 18.200 6.800 20.000

Formativ evaluering

konsortiet 4.000 4.000 4.000 4.000

Idékatalog til toning og til teamstruktur

konsortiet 42.000 25.000 17.500

Print og distribution af idékatalog

CFU og konsortiet 7.000 7.000 7.000

Materialer til forløbet

CFU 8.000 8.000

Kursusudvikling, aftales 10.000 7.500 10.000 7.500

Materialeudvikling til kursus,

aftales 10.000 7.500 5.000 7.500

Kursusudbydelse, CFU 2.800 3.500 3.000 7.000

Kursusledelse aftales 4.920 0

Økonomistyring Projektkoo. 3.000 4.000 3.000 2.000 4.000

Projektledelse projektkoordinator 12.000 8.000 8.000 4.000 8.000

Evaluering, 25 t projektkoordinator 4.750 4.000 2.000 4.000

14

Afrapportering, 25 t

projektkoordinator 6.750 3.000 3.000 6.000

administration CFU 2.000 2.000 1.000 1.000 3.000

BMU-Netværk 6.500

SUM i alt 150.600 160.420 91.447 59.275 135.000

Bevilget 150.000

Brugt 150.722

15

Toning i SR

Referat af første overbliksmøde på CFU

20/1 2011, kl 13-15

Tilstede: Hanne Heimbürger (hh), Christine Lehn-Schiøler (cls) , Linda Sendrup (lse)

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

2. Gennemgang af ansøgning, løfter og tidsplan

Vi beslutter ny teamorganisering nu, som vi tester efterår 2011.

Fastlægger kriterier for idékatalog nu.

3. Optimering af vores egen viden om teams – handlingsplan

De fire deltagende skolers teamorganisering (opgaver, kommissorium)beskrives, opstilles med

plus og minus. (Interviewe lærere på egne skole).

Sendes inden 10/2 2011 til Hanne Leth Andersen. (hla)

Vi forestiller os, at Hanne LA modtager de fire beskrivelser og laver et oplæg med

anbefalinger. (På kommende konsortiemøde). Vi bliver enige om, hvad vi afprøver, vi

meddeler egen skole her i foråret, og vi tester i efteråret 2011.

Vi læser alle afsnittet om teams i ”Gymnasiepædagogik”.

Vi må evt også tænke i handleplaner for dårligt fungerende teams med konflikter, forskellige

opfattelse af lærerrollen, med dårlig kemi. (Se ”Gymnasiepædagogik”).

Vi forestiller os, at det vil være godt med et team, hvor lærerne har klassen i den pågældende sr.

Men dårligt at være medlem af for mange teams.

Vi forestiller os, at det måske er bedst med medlemskab af ét team, og der er klassekoordinator der

sørger for kommunikationen mellem lærerne.

En ordentlig organisation er selve grundlaget for toning i sr.

4. Kommunikation i teamet, organisationsmuligheder

Til optimering af teamets samarbejde: Vi inddrager ”Dilemmaspil” på alle fire skoler. Hh mærker

spillet med UCC. Vi sørger for, at skolen har mindst ét spil hver. (Kan købes på CFU). Dette spil

bruger vi i eget team.

Måske er NAG-modellen med hjerteteams noget, vi i særlig grad skal have fokus på?

5. Sr og mål – hvad skal undersøges

16

Som nævnt i ansøgning: læreplaner skal læses af alle i et team for at se fællesmængde. Vi kan i

teamet beslutte vægtning af læreplanen, så vi samarbejder om indhold og metode.

Efterårsteam 2011: SR-indhold og SR-metode udvikles i idékataloger. Der skal arbejdes med

teambuilding (Dilemmaspil).

6. Idékatalog for fagtoning og fagsamarbejde

På fælles møde aftaler vi kriterier for idékataloget. Vi har gjort os nogle erfaringer allerede.

Struktur af team

Tænkt inden toning

Konkrete forløb og brug af metoder beskrives.

7. Februarmødet

21/3. Vi inviterer rektorer. Sørger for de har ansøgning og budget.

Hanne udregner præcis hvad medfinansiering medfører for skolerne og giver alle fire skoler

besked.

Hanne deltager, rektor Per Munkholm inviteres (kommer med).

Linda kan evt., hh orienterer evt Preben Bruun/Kim Boysen?

Christine nok fra kl 11. Cls briefer Eva Krarup Steensen, ek@gladgym.dk

Susann: HH sender invitation og spørger om hendes rektor deltager.

8. Indkaldelse til konsortiemøde

Alle fem skal kunne deltage. Lse laver doodle!

9. Hvad gør vi på egen skole

NAG: lse med i lærerteam ”Toning i SR for 2 år”, lærerne deltager frivilligt i teamet. (Er alle sr

repræsenterede?) Og lse er klassekoordinator for mat-samf-engB. Teamet har overskriften ”For sr

2g i samarbejde med alle lærere, der har klassen”. Der skal planlægges tre temaer, laves køreplan til

toning af sr. Visionen er, at der udvikles tilsvarende køreplaner for alle sr for alle årgange. Der tages

højde for AT også.

Gladsaxe: cls forsøger at ændre besætningen i nuværende team (eng, tysk-spansk, naturgeografi), så

natgeo-læreren deltager, og så cls er teamleder.

Frederiksberg: hh er i sr-team dækkende alle tre år: teknologi A, design B, erhvervsøkonomi C. Det

er historien om, at arbejdet overlades til de to der altid gør det..

10. Evt.

Ikke noget.

24/1 2011, hh.

17

REFERAT

Toning SR 14/3 2011 13-16

Tilstede: Susann, Christine, Linda, Hanne. Hanne Leth Andersen fra 15-16 Afbud: Mødeleder: HH Referent: HH

Dagsorden Referat

1. præsentation Pointen er at vi kender til hinandens skoleform og skoler, så at vi kan sparre med hinanden undervejs. Vi kom frem til følgende: vi skal gerne kunne angive, hvordan man fremmer SR-toning på forskellige skoler. (Overordnet idé med vores anbefalinger). I en organisering af teams er det vigtigt, at der er en tydelig og klar ansvarsfordeling.

2. projektet Kursus ligge sidst i marts, først i april 2012. Oplægsholdere Hanne Leth Andersen og Peter Henrik Raae – HH kontakter (Begge har sagt ja – vi er ved at finde dato og lave en foreløbig klarlæggelse af indhold. Måske skal HLA tale om kollegial supervision som arbejdsredskab i et team. PHR tale om Forankring af SR-arbejdet i organisationen.) Efter oplæg skoleformsworkshops med konkrete forslag til toning. Vi præsenterer idéer og genererer nye sammen med deltagerne.) Økonomi: SA angiver aflønningsønske til HH: honorar eller timer? Hver skole planlægger os med 20 timer i næste skoleår. De 7 timer betales af projektet. De øvrige 30 timer (som skolen også selv betaler) fordeles efter arbejdsindsats på skolen – koordinering, pædagogisk udvalg, etc.) dvs at skolen i alt betaler 30+13 timer = 15.050 kr. SA får 1.050 for sit oplæg til mødet. Dilemmaspil: vi bruger det til at forbedre teamarbejdet, når struktur er ændret. 250 kr stk. SA fik et med. Spillet er egnet til de lærere, der lettere forholder sig til konkrete situationer, dem som hellere taler om fiktive situationer end om egne virkelige problemer. Netværksmøde næste uge klarer HH. Vi skal have to konferencer og to møder i dette regi, er der annonceret. Udgifterne bliver delvist dækket af UVM. De kommende møder skal vi nok alle deltage i? HH refererer fra mødet på næste møde.

3. dagsorden HLA kommer 15-16. Vi aftaler nyt møde snarest. LSE laver doodle

4. ref 20/1 Ok

5. Lærersamarbejde (SA) Se ppt. Vigtigt at fordele rollerne i et team.

18

Dagsorden Referat

Struktur er nødvendig At ville er centralt Obs de indforståede, implicitte forståelser af fagene Magtkampen om at få sin egen faglige del igennem Afstem ambitionsniveau Ved forandringsprocesser: en del lærere er allerede presset af relationsintensitet af elever. De kan føle sig presset af kolleger i eget team. De føler sig ikke som herrer i eget hus. De kan have brug for langsom ændring. Hvis de har et tilhørsforhold til et team, flytter de ugerne. Vi skal tage udgangspunkt i, hvad det er man samarbejder om. Team skal ikke være for store. Lad ikke det praktiske tage al tid. Vi diskuterede, hvordan vi bedst videndeler om de forskellige fag i vores team. En ppt om det vi kan være fælles om? Let nok i AT/SO, men svært hvad angår toning i fagene. Nok bedre at først danne sig et billede af, hvilken slags student sr lægger op til. (Dette punkt må vil tale mere om)

6. spørgsmål til HLA Hvad gør vi på egen skole? Hvor ligger problemfelterne?

7. HLA Se ppt. Vi skal tage udgangspunkt i den struktur vi har. Se på hvordan vi løser opgaven inden for dette. Ansvarsfordeling, opgavefordeling. Det skal ikke hænge på ildsjæle, men forankres organisatorisk. Dialog og relationer er centrale størrelser, når først teamstrutkur er på plads. Vigtigt, at man kan lide at være i sin teammodel. Ejerskab. Ved flerårigt temamedlemskab: udveksling mellem grupperne. Lave tiltag hvor nogle grupper løser fælles opgaver. Stabile grupper kræver en sådan dynamik. Vi skal sætte et realistisk ambitionsniveau: ikke altid nødvendigt at være et team – en gruppe kan være ok, oftest til en konkret opgave. (Hvis man repræsenterer et bagland er man ikke et team). Man kan have forskellige ambitionsniveauer til hvert team, skalere, tilpasse sprogbrug derefter. Slides med normer er tænkt som input til et team om, hvordan det fungerer. Arbejde med mødekultur: CBS-konsulent eller Steffen Løfvald eller Sisel Vinther. Teknik ”blyant gå rundt” hvor man raden rundt angiver, hvor man er lige nu. Evaluere møde, diskutere mødeledelse. Når man sætter et mål, er det lettere at sætte arbejdsnormer. Korte møder, eller opløse mødet og gå 2 og 2. ”Tone” er et vigtigt emne, inden det vokser til et problem. Kollegial supervision er en måde at begynde på. Vi interviewer hinanden, så den ikke så stærke også får forholdt sig til problemstillingen. Sten Clod. Nærum kommer til at få erfaringer med dette. (Måske skal vi bede HLA tale om dette emne på kurset, ved at skrive en bog, anbefaler det som redskab for et god teamwork)

19

Dagsorden Referat

Se på typen af opgaver, der er i vores teams. Praktiske opgaver omkring en klasse kan måske bedre løses af få medlemmer. Teams på kun 3 personer er meget afhængige af kemien (Gladsaxe). Køge blev anbefalet at laveen klynge af temas, 3 gange 6. fordele småog store opgaver. Samlede teamtid bibeholdes. Organisationsprincippet afhænger af den type opgaver, vi har. Vi er nødt til at have SR-teams til tværgående opgaver. Risiko: man rekrutterer til sit team, konkurrence. Risikerer at blive som en ø. NAG har indtænkt konkrete produktkrav for at sikre videndeling. Skal også indtænkes mellem SR-teams. NAG blev anbefalet at behandle de udfordringer, der er i det valg, de har taget. Problemet med nye lærere. Svaret er ikke teamorganisering, men løses på anden vis. En ledelsesopgave. Ledelsen mærker ofte ikke, hvor problemerne ligger. Det er lærernes forpligtelse at orientere. Altså: Definer hvilke opgaver der er i teamet. Hvad skal vi samarbejde om. Arbejde med mødeform Arbejde med dialog og relationer (kollegial supervision og/eller Dilemmaspil)

8. det videre forløb HLA vil gerne holde oplæg på kursus forår 2012, meget sent eller meget tidligt, kl 9 er ok. Indhold aftales nøje. HH sender EAN til HLA så fakturering for oplæg klares.

9. evt. Vi arbejder hver især med et ændringsforslag til teamstrutkur på egen skole. Det har vi sendt til hinanden inden næste møde, så vi kan få god sparring på næste møde.

Ref. 15/3 2011, Hanne Heimbürger

20

REFERAT

Toning i SR 28/4 2011 kl. 13-16

Tilstede: Linda (LSE fra NAG), Christine (CLS fra GG), Susann (SA fra KHS)og Hanne (HH fra FTG)

Afbud: 0 Mødeleder: hh Referent: hh

Dagsorden Referat

10. Godkendelse af dagsorden

Vi flyttede punkt 4 og 7 til sidst, hvor Christine nok ikke var til stede.

11. Godkendelse af referat fra mødet 14/3 2011

Referat godkendt

12. Rapport fra netværksmødet d. 21/3: opgaver, økonomi, tidsplan

HH gennemgik. Vi har først brug for sparring i august-sept-okt. Christine doodler, også til Sverri. Hanne skriver ham om at vi flytter sparringsmøde fra maj til nye skoleår. Skolerne skal i første omgang budgettere med de 50 timer, hvoraf skolen betaler de 43 timer. Den ekstra sum på 15.000 pr. skole, som udbetales 2012, svarer næsten til denne ekstra udgift – svarer næsten til yderligere 43 timer. Pengene skal gå til læreres deltagelse i netværksmøder og til konferencen eller til deres ekstra indsats for at implementere nye teamstruktur eller toning af fagene. Og til aflevering af forløbsbeskrivelser efter vores skabelon.

13. Sparring på hinandens temabeskrivelser

Nogle lærere er bekymrede for for store ændringer i skolens teamstruktur. Men Hanne Leth Andersen betonede, at vi kun skal justere og forbedre den struktur, der foreligger. Vi skal ikke revolutionere. Se Hannes mail ”Toning i SR – respons” fra 14/4 for kommentarer til tre skoler. En toning kan også være metodisk, etc. Se beskrivelsen i ”Vippemodel” fra Nykøbing. KHS: ændringsforslag påvirker time/fagfordelingen ret meget, så skolen må skelne mellem det ideelle og det mulige. Alle på KHS har mærket, at de 18 personer kun er enige på papiret – i realiteten udføres ikke de ”fælles” beslutninger. En 6-mands-klynge vil i højere grad føre beslutningerne ud i livet. Den tonede studiekompetence på KHS ligger tæt op ad planen for Studieområdet. Der er altså flere planer, som tjener som input for SR-teams

1) Skolens overordnede studiekompetenceplan 2) Skolens it-plan 3) Skolens plan for AT/SO

21

Dagsorden Referat

4) Skolens plan for skriftlighed 5) Fagenes læreplaner

Med disse plus egne læreplaner i hånden danner teamet sig en vision af, hvad en stjerneelev skal kunne som student i denne studieretning. Disse elevkompetencer skal der opstilles en plan for. Output er metode, didaktik, fag tonet efter SR. – SR-teamet må lave en handlingsplan for, hvordan disse elevkompetencer opbygges. Hvis skolen ikke har en kompetenceplan/it-plan/AT-SO-plan/plan for skriftlighed, så må den laves. NAG og GG har godt erfaring med at uddelere opgaven til et udvalg, der får beføjelser og ansvar for at planen føres ud i livet. Christine og Linda sætter deres skolers kompetenceplaner på google.docs. De spørger begge, om planerne må komme på EMU.dk. Hvem har ansvar for at planerne føres ud i livet: NAG klassekoordinatorerne = to pr. klasse. Forslagsvis skal antallet øges til tre pr. klasse? GG: her er hele teamet på tre lærere ansvarlig, og koordinator melder hvis det ikke gøres. Teamet tjekker at klassens lærere har lagt AT-mål, faglige mål, indhold, etc ind. Elevernes studierapport er en udløber af studieplan, som elever kan føjes personlige ting til. Lærer skal således have lagt studierapport ind på forhånd – det indgår som en del af slutevaluering af AT-forløb. KHS: helt usynligt hvem der har ansvaret. Undervisningsbeskrivelser bliver ikke lavet. FTG: SR-Teamet er ansvarlig efter den nye plan. Toning og tværfaglighed: Vi havde stor diskussion. Ikke-samtidig tværfaglighed med fælles tema tonet efter kompetence. Men vær obs på parallelforløb uden forbindelse, en søgt tematisering (Se siderne 115-118 i ”Knæk Studiekoden”. Se ”Vippemodel”). CLS vil i engelsk A vælge ”immigration” og ikke ”biotechnology” pga. den studieretning, hendes fag indgår i. Men man skal ikke übertone: eleverne skal have brede alment dannende emner. CLS: fælles temaer gør samarbejdet gennemskueligt for eleven, overførselsværdien bliver tydeliggjort. Vinklingen af de fælles tematiske forløb diskuteres igennem af teamets lærere og fastlægges. Visionen skal bestemme toningen = målet er hvad eleverne skal have ud af det. Vores nye definition: ”Koordinerede forløb”. Gymnasiereformen udfordrer lærerne på, hvorfor det egentlig er, man gør hvad man gør. Derfor er forløbsoversigter påkrævet, for man skal have tænkt de tanker. Lærer skal have overblik over indholdet, så at der udvikler sig de tiltænkte kompetencer. En dag-til-dag-lærer har det svært. Eleverne skal se studieplan, så de kender målene for forløbet. Gladsaxe: Supplerer fælleskompetencelisten med SR-tonede kompetencer. CLS forestiller sig et møde for alle klassens lærere, hvor projektet præsenteres og man bliver enige om to koordinerede forløb.

22

Dagsorden Referat

Nærum: LSE vil indkalde klassens lærere og begynde med at fastlægge, hvad eleverne skal kunne. Tage udgangspunkt i de problematiske faglæreres læreplaner og have et forslag eller flere klar. Ende med måske fem temaer, hvor hvert fag kan deltage i et par af dem. Køge: IØ har en særlig forpligtelse, SA vil indhente emneforslag fra disse inden mødet og lade temaerne udspringe af deres behov. FTG: hh skal være obs på, at der f.eks. ikke sidder tre dansklærere i SR-team – toningen skal udspringe af SR-fag, så derfor skal disse være repræsenterede. Der skal altså indlægges en binding i form af hvilke fag, der nødvendigvis skal være repræsenterede i et SR-team. Denne studieretnings elever er kaotiske indeni, så de skal have en fast form, de kan sprænge.

14. Handlingsplan Skoleplaner tilgår hh og sa.

Alle fire skoler implementerer ændring af teamstruktur fra august.

Alle fire SR-teams (minimum) laver plan for elevkompetencer i denne SR, plus en handlingsplan for lærerne i denne SR. (FTG og KHS har længere vej at gå, siden skolerne ikke helt har de overordnede planer på plads).

Den nye skabelon til undervisningsbeskrivelse udfyldes.

Inden 1/9 2011: Planerne for elevkompetencer sender vi til hinanden: den skriftlige vision af, hvad der er særlig inden for denne SR. F.eks. iværksætter- og innovationskompetence. Det er de mål vi skal tone efter.

På mødet med Sverri, fremlægger vi, hvor langt vi er kommet: organiseringsændring implementeret og afprøvet. Indhold tonet og forløbserfaringer gjort. Koordinerede forløb.

15. Skabelon til idékatalogets undervisningsbeskrivelse

Christine sender forslag til os. Hanne /Christine supplerer beskrivelsen med ”Indholdsmæssig, metodisk, didaktisk Toning i SR” og andre samarbejdspunkter: ”elevkompetencer i denne SR”. De endelige undervisningsbeskrivelser skal layoutes og forsynes med logo.

16. Evaluering af projektgruppens arbejde

Møder, mødekultur, skriftlige lektier, arbejdet hver for sig ude på skolerne. Vi overvejer det handlingsanvisende, det fremadrettede, hvad vi kan gå videre med når vi er alene på skolerne. Udbyttet af projektmøderne både i form af dokumenter og i ens hoved. Resultat: vi bliver klogere på egen skolekultur i mødet med de andres. Svært at forstå andres strukturer, andre forståelsesrammer. Hvis vi havde været fire stx-er, havde vi sagt ”grøn”, ”Grøn” og forstået hinanden. Og troet det var samme farve. Vi er nødt til at forklare os i denne gruppe. Vi taler os til erkendelse. Selv om hh havde forventet, at andre deltagere inden mødet havde positioneret sig i de andre skolers team og havde gjort sig overvejelser om teamstruktur, så nåede vi frem til væsentlige pointer på dette møde. Kombinationen af skriftlighed og samtale er god. Vi må skrive til hinanden , hvis der er noget, man vil have, de andre forholder sig til. Lette

23

Dagsorden Referat

læsningen for de andre. Tilfredshed med mødeledelsen: vi når det planlagte uden styringen er åbenlys.

17. Kursus 23/3 2012 d. 23/3 2012 udbydes på landsplan. HLA og Peter Henrik Raae er bookede. Til efteråret overvejer vi, hvilke erfaringer der skal med på kurset. Højst sandsynligt laver vi skoleformsbaserede workshops. (Netværksgruppens skolekonference finder sted efteråret 2012).

18. evt. EVA har lige sendt Hanne et link til besvarelse af holdning til team – en undersøgelse til organisering og indhold er på vej. Dvs der nok er interesse for vores kursus

24

REFERAT

Toning i SR 17/1 2012 kl. 13-15

Tilstede: Linda Sendrup, Susann Albeck, Sverri Hammer, Hanne Heimbürger Afbud: Christine Lehn-Schiøler Mødeleder: Hanne Referent: Hanne

Dagsorden Referat

19. Godkendelse af dagsorden

Projekt før Sverri

20. Rids af projekt Hanne gennemgik kort projektet: Teams er fundamentet (organisation og kommunikation og ansvar som nøgleord). Toning kan ske ud fra fælles emne/tema. Men også ud fra didaktik og metode. Ethvert fag kan tones efter den studieretning hvori det indgår.

21. Sverris funktion Netværk får ting til at ske. Vores projekt er et netværk i netværket. Sverri følger projekterne for at udlede erfaringer: hvad ser ud til at virke. inspirationsformidler. Sverri skal give brede anbefalinger til MBU. Svendborg Gymnasium har visualiseret sr ved et træ. Elever skulle selv præsentere sr for forældre – visualisere det. Der bliver ingen konferencen om toning af fagene. D. 27/2 er der en om ledelse og organisation.

22. Typer af teamorganisering

NAG: interesseteam. Overskrifter givet af ledelsen = skolestrategi. Se bilag for kommissorium, 12 deltagere pr. team ca. Lindas team skaber rammerne for planlægning på hele skolen. F.eks. forslag om møder med klasselærerne fra hvert sr. Teamleder går til ledelsen med ønsket, og ledelsen træffer beslutningen. Således frisættes lærerne til at tænke indhold. Eksempel på planlægningsdag, hvor ikke alle klassens lærere kan deltage, fordi de er i andre klassemøder. Dette skal ændres. Det er vigtigt at mødes, for ellers opmuntres man ikke til at tone sit fag og tænke i helheder. NAG: Mangler SR-identitet. Mini-teams á la Køge er måske svaret. Elevrådet inddrages. NAG: nogle sr toner meget, været i sr længe. F.eks. samfundsfag og erhvervsøkonomi. Men det breder sig ikke ud og foregår kun i visse sr-fag. KHS: Forsøg i år med tre mini-teams med to personer, hvor klasselærer

25

Dagsorden Referat

skulle være bærer af det. Et team på hver årgang. Susann fik forslag om at lade fungerende teams nu selv beskrive sit kommissorium. Teams nødsaget til at se på progression, skriftligt arbejde, kompetenceudvikling og havde ikke tid til indhold. For lidt med to lærere, resten af klassens lærere kommer slet ikke ind over. De store teams på 22 lærere fungerer godt. Mini-team-idéen har spredt sig til andre lærere. Susann afleverer funktionsbeskrivelse plus kommissorium for mini-teams og søger om at fortsætte næste år. Erfaring: klassens lærere skal ville det. Resultaterne er afhængige af lærernes følelse af ansvarlighed – og også om de har tid og kræfter til det. Nogle lærere kan have svært ved at frigøre sig fra egen fagplan og se sammenhængen mellem eget fag og andres. Der er kun tradition for dette på htx: at kunne parkere sit eget fag. Man skal kunne se sig selv som andet end faglærer. Køge har arrangeret temadag om EU (se bilag), men der er ikke brugt ressourcer på at klarlægge, hvordan fagfaglig undervisning i tiden op til kan lægge op til denne dag. FTG: Det er en proces at ændre teamstruktur på en skole. Vi er ikke nået dertil, at de besluttede ændringer har udmøntet sig i praksis. FTG havde før i tiden ad hoc grupper: hvis man anså, at noget burde ændres, nedsatte man et udvalg. Udvalget søgte rektor om timer og skitserede opgave. Udvalget fremlagde sit løsningsforslag for lærergruppen for at kvalificere sit forslag. Ændringen evaluredes efter et halvt til et helt skoleår. GG: (Refereret af Linda): De har evalueret med eleverne om deres opfattelse af toning. De var overraskende begejstrede. De fandt det meget motiverende, at der er sammenhæng mellem fagene. Det er vigtige for eleverne end vi måske tror.

Vi skal danne os en fælles opfattelse af, hvad toning er. Inden 10 dage sendes til hh@ucc.dk hvad du mener, toning af et fag indebærer. Svar fra Hanne, Linda, Susann og Sverri. Christine må gerne, men forventes ikke svare.

23. Toning af fagene Hanne: I kraft af dette projekt har vi drejet 2g-ernes studietur til faglig toning plus har nu beskrevet hver studieretningsprofil! (Se i bilag for World Watch). Hanne har anbefalet, at studieturen indledes med en dag om kulturelle identiteter, hvor eleverne lærer om studieturlandets kulturelle koder. Efter studietur bør være en blok til "de briefing", hvor eleverne får lejlighed til at reflektere over, hvad de har lært.

26

Dagsorden Referat

Vi har en uge for 3 år/2 dage for 1 år med "Oplev SR 1:1", hvor 3g underviser 1g i emner fra sr-fag. Hanne toner eget danskfag: "Fædrelandet" og "Nationale identiteter" til international linje, "Populärmusik från Vittula" i sproglig linje, "Lykke-Per" om iværksætteri, "Paradigmeskifte" om Tycho Brahe og Kepler. Hanne holder oplæg på NAG om toning af fagene. Se KHS-forløb i bilag: Faglig studietur med gruppearbejde inden. Samarbejde mellem virksomhederne. Det er her en af hhx´s styrker ligger!

24. Idékatalog Uanset om kurset bliver til noget, skal vi lave et idékatalog. Hanne samler op.

Vi leverer hver ca. 5 fagfaglige toninger og 2 tværfaglige toninger. Undervisningsforløbene laves efter den skabelon, som Hannes forløb er lagt i sidst i bilag fra FTG. Forløb sendes til hh@ucc.dk senest d. 17/1.

25. Kurset Vi skal fremhæve elevernes mål. Vi skal fremhæve vores anbefalinger. GG skal referere elevundersøgelse. Hanne annoncerer kurset på siden om almen studieforberedelse og siden om studiekompetence. D. 17 tre tilmeldte, men vi har hørt positive tilkendegivelser.

26. Projektresultater Gode erfaringer med samarbejde mellem tre skoleformer! Vi kan anbefale samarbejdet på tværs af skoleformer, for det bryder indforståethed; berigende med synsvinkel lagt et andet sted. Køge Handelsskole inspireret af miniteams fra Gladsaxe og interesseteams fra Nærum. Nærum inspireret af SR-team fra Frederiksberg Tekniske Gymnasium. Stx kan være mere velbeskrevet, men det er ikke sikkert at praksis retter sig efter beskrivelserne. Vi kan anbefale at institution som CFU indgår, for det frigiver kræfter, at CFU tager sig af projektledelse, mødeledelse, økonomi og praktisk arrangement af kursus. Vi anbefaler synlig ledelse, der klart bakker op om tiltaget. Tilbagemelding/erfaringsopsamling lagt ind, der tildeles timer! Vi anbefaler at lærerne kender til hinandens læreplaner. Det er vigtigt at have elevernes slutmål for øje. De skal ikke kun have faglig viden, men også kende til metoder og kunne tænke på tværs. Se formålsparagraffen for gymnasierne. Nogle opfatter, at visse fag ikke kan samarbejde.

27

Dagsorden Referat

Vi anbefaler en organisationsstruktur, så lærerne kan mødes og udveksle erfaringer. Vi anbefaler, at undervisningsforløb lægges i databaser til fælles afbenyttelse. Der skal bruges tid på planlægning, så at fagfaglig undervisning kan lægge op til projektforløb i AT eller SO eller temadag eller studietur. Vi skal huske at spørge eleverne om deres tilfredshed med toning.

27. Økonomi De ekstra penge til skolerne og CFU meldes ud fra Sverri i april. (5.500 til CFU, 15.000 til hver af de fire skoler = 42 arbejdstimer pr. skole). Hanne har meldt penge ud til skolerne for arbejdet i 2011: Teamorganisering – mødedeltagelse – beskrivelse undervisningsforløb tonet efter sr - kursusudvikling. Hanne laver oversigt for 2012 og skriver ud til skolerne: Beløb, timer, arbejdsopgaver.

28. Evt. Spændende møde med gode diskussioner

28

Teamorganisering på Frederiksberg Tekniske Gymnasium/TEC Beskrivelse og vurdering - Hanne Heimbürger, 8/2 2011

Anbefalinger for optimering 5/4 2011

Ændringsforslagene blev godkendt med virkning fra efteråret 2011.

Anbefalinger pr. 8/5 2012

Uddannelseschefens beskrivelse af teamorganisering oktober 2012

Situationen februar 2011:

Studieretningsteam - tilknytning

Til hver studieretning er der knyttet et team af lærere.

Hver lærer er medlem af kun et team.

Lærerne i et SR-team underviser ikke alle i en klasse, der går i den pågældende SR.

SR-teamets opgaver

Hvert team har en koordinator. Funktionsbeskrivelse til sidst i dokumentet.

Teamet skal tilrettelægge, koordinere, planlægge Studieområde-forløbene for hver SR-klasse. (Der

er nogle forløb, som hele skolen kører parallelt: To forløb på 3 år planlægges centralt, og et forløb

på 2 år planlægges af de lærere, der tager på studietur med klassen.)

Teamet tilrettelægger forløb, der træner Studieretningsprojekt.

Klassekoordinator

Funktionsbeskrivelse til sidst i dokumentet.

29

Faggruppekoordinator

Kan få timer for denne funktion. Lærerne får ikke for at deltage i faggruppemøder.

Fordele ved denne struktur

At man kun er medlem af ét team.

Man kender elevtypen i ens egen SR og dermed den nødvendige didaktik.

Mange har et godt billede af, hvilket mål der skal nås for eleverne i ens SR.

Man har ofte et godt billede af de fag, der kendetegner ens SR, og det letter fagenes samspil. Man

kan dermed også undervise i andre fag i sit eget fag = påvise forskelle og ligheder.

Man kender hinanden godt i teamet, tryghed.

Problemfelter ved denne struktur

Vi har få faggruppefora, så videndeling inden for fagene lykkes ikke altid.

Ikke alle SR-teams har en plan for alle tre år, så det er svært at planlægge at alle kompetencer

trænes.

Nogle underviser ikke i klasser i deres team, så deres tilknytning til et team bliver løs. En

teamkoordinator kan ikke vejlede teammedlemmer fagteknisk.

Kontaktlærer er ikke altid medlem af det SR-team, hvortil deres klasse hører.

Ved tilrettelæggelse af SO-forløb skal teammedlemmerne ”undervise” ikke-teammedlemmer i

forløbenes indhold og afvikling.

Der er intet eksplicit krav om toning af fagene efter SR.

30

31

Anbefalinger for FTG gældende for efterår 2011

Organisatoriske ændringer:

Faggruppefora etableres

Få en SO-koordinator, der holder styr på timerne brugt i SO-forløb svarer til kravene.

SR-teams:

Medlemmer af teamet skal undervise i pågældende studieretning

Kontaktlærer være medlem af det SR-team, hvortil deres klasse hører

Videndeling mellem SR-teamkoordinator og kontaktlærerne

Vi skal i hvert team

Definere hvilke opgaver, der er i teamet: hvad vi skal samarbejde om. Hvad vi måske lettere løser 2 og 2.

Arbejde med mødeform

Arbejde med samarbejdet i teamet (Dilemmaspil)

Indholdsmæssige ændringer:

Funktionsbeskrivelse for SR-teamkoordinator og kontaktlærer suppleres – se disse.

32

Før en lærer kan tone sit fag efter den SR, han underviser i, må han have et billede af det mål, han

arbejder hen imod. Det må stå klart for ham, hvad det er for en tonet viden, som hans elever skal

have, når de er færdige med gymnasiet.

Før en lærer kan etablere denne forståelse, er der en førviden, der gerne skulle være på plads:

1. Kende sit eget fags læreplan 2. Kende eget fags metoder 3. Have en overfaglig forståelse af sit eget fag ift. resten af uddannelsen 4. Have viden om andre fags stof og metoder 5. Kende de overordnede mål for uddannelsen 6. Læreren bør desuden vide, hvordan den egne studieretning er sat sammen, og hvordan

den adskiller sig fra andre studieretninger. Ud fra ovenstående kan læreren i samarbejde med sit team definere, hvad målet for denne SR er.

De kan afstemme indbyrdes, således at team, ledelse og resten af lærergruppen har samme

billede af, hvilken toning der finder sted i pågældende SR.

33

Funktionsbeskrivelse for teamkoordinator

Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Teamkoordinatoren skal sørge for at :

Forberede og indkalde til teammøder.

Koordinere arbejdet for hele studieretningsforløbet. Præciseres?

Holde styr på tid, informationer, aftaler m.v.

Holde forbindelse til ledelse, kontaktlærere og andre team, herunder deltagelse i styregruppemøder ( 2 gange pr. semester).

Uddelegere referatskrivning ved møderne.

Honorering 30 timer / år på studieretningsforløbet pr. 3 klasser

Honorering 50 timer / år på grundforløbet pr. 3 klasser

Forslag til tilføjelser:

Klasseteamkoordinator samarbejder med SR-koordinator – videndeling.

Teamet sørger for, at alt kernestof til Studieområdet samlet set er indgået i forløbene.

SR-teams har en plan for alle tre år, så alle kompetencer trænes og så alle samarbejdsforpligtelser gennemføres.

Fagene skal tones efter den SR, man underviser i

34

Beskrivelse af kontaktlærer, Frederiksberg Tekniske Gymnasium

Kontaktlærer sørger for at:

Afholde kontaktlærermøder om klassen 1gang/måned.

Håndterer studie- og ordensreglement jvf. procedurer.

Holde styr på tid, informationer, aftaler m.v.

Holde forbindelse til ledelse, studievejleder og andre team.

Følge den enkelte elevs studieforløb, fagligt såvel som socialt, og hjælper den enkelte elev, evt. ved at formidle kontakt til studievejleder.

Hjælpe klassen med at planlægge studietur.

Indføre adfærdsregler og oprydningsordning.

Indsamle oplysninger vedr. ”manglende opgaver” fra klassens lærere. Præciseres?

Planlægge og deltage i forældremøder og forældrekonsultationer.

Afholde klassens time efter behov.

Sørge for at den nødvendige information tilgår klassen, samt at informationer fra klassen tilgår klassens lærere, lærerkollegiet, ledelse mv.

Der regnes med 2 lærere pr. klasse på 1. og 2. år. Honorering 80 timer / klasse/ år. Der regnes med 1

lærer pr klasse på 3. år. Honorering 20 timer/klasse/år

Tilføjelse: Klasseteamkoordinator samarbejde med SR-koordinator – videndeling.

35

Brev fra frustreret lærer

Hej Per,

Du bad os ved sidste afdelingsrådsmøde melde ind, hvis der var punkter, der kunne tages op til debat på

afdelingen (i Pædagogisk Udvalg og i Afdelingsrådet):

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at strukturen omkring teams blev genovervejet.

Jeg mener, at den nuværende ordning ikke fungerer optimalt. Især er det et problem, at de enkelte teams

er sammensat, så flere af lærerne ikke har klasser i det team, de hører til. Det er ikke befordrende for

deltagelsen. Hvad der er teamets hhv. koordinatorernes opgaver/mandat er efter min mening også lidt

uklart, og jeg mener, at resultatet heraf bliver en dårlig udnyttelse af skolens ressourcer.

Jeg har følgende ideer til ændringer:

Skemalægningen af SO uger skal fremover ligge centralt hos skemalæggeren (Connie eller Anders)

eller i al fald med meget hjælp fra dem. Der er jo nu en central fordelingsnøgle mht. fag/timer i

forhold til de enkelte studieretninger, og skemalæggerne har i forvejen det centrale overblik/styr

på timetal/lærerskemaer/klasselokaler. Jeg ved af erfaring med planlægning af/deltagelse i den for

nyligt overståede uge 38, at der blev brugt utrolig lang tid på logistikken; hvilke lærer kunne være i

hvilke klasser hvornår? Tid der gik fra indholdsplanlægningen. Det ville være en kæmpe lettelse at

få et skema meldt ud.

Jeg ved slet ikke, om det fremover giver mening at fastholde teamstrukturen med faste teams? Hvis

der er en central styring af timer/fag, kan der jo i stedet nedsættes ad hoc teams, hvis opgave er at

planlægge indholdet af de enkelte SO uger, og som naturligvis består af de lærere, der er sat på

skemaet i de pågældende uger. Opgaven er at aftale det tværfaglige samarbejde, udarbejde et

fælles oplæg om ugen på skrift til eleverne og aftale/bestille ud af huset aktiviteter eller besøg

udefra. Det vil være langt mere motiverende, at de lærere, der faktisk skal afholde undervisningen,

er dem der planlægger.

For at holde fast på styringen/koordineringen af det overordnede indhold i studieretningen

(herunder fordeling af kompetencer i de enkelte uger), og mellem alle studieretninger, kan der

nedsættes et koordinationsudvalg med en udpeget koordinator for hver studieretning, som

arbejder sammen med fx pædagogisk udvalg (gerne sammen med ledelsen udgøre pædagogisk

udvalg) - og som afrapporterer til afdelingsrådet.

Der kunne så derudover være et årligt fælles studieretningsmøde, fx på en pædagogisk dag ved

starten af et nyt skoleår, hvor alle øvrige lærere deltager i en af de studieretninger, de selv er med

i, og således at alle fag er repræsenteret med mindst en i hver gruppe.

Som resultat af ovenstående kunne der frigøres nogle timer/tid til i løbet af skoleåret at udveksle

fag/kvalificere faggrupperne. To til tre møder årligt som minimum. Ved skoleårets start

(planlægning/fordeling af bøger) og midtvejs (udveksling af indhold – diskutere et emne – diskutere

didaktik).

36

Endelig skal der også i strukturen være plads til fælles møder omkring klasserne. Evt. et

”bunkebryllup- træf” omkring karaktergivning i forbindelse med et afdelingsrådsmøde (Er det sidste

muligvis allerede besluttet?)

Fredag 7/10-11 Venlig hilsen xx

Status januar 2012 Der er tale om at ændre teamstrukturen på gymnasiet. Teamkoordinatorerne og kontaktlærerne er ikke informerede om ændringer i funktionen Der er ikke fastlagt en antal møder pr. team, men der er fastlagt mødeblok to timer ugl med mødepligt for alle lærere

8/5 2012: Sendt med nedenstående mail:

”Hej Per, Her er udkastet til teamorganiseringsbeskrivelse. Med et møde om måneden, skal der sættes timer af til både medlemmer og til teamkoordinator – Borupgaard havde 40 timer pr medlem og 100 timer til teamkoordinator. Mange hilsner Hanne”

Teamorganisering på FTG pr. 8/5 2012

(På basis af anbefalinger fra EVA og erfaringer fra Borupgaard og Hansenberg)

Vertikale Studieretningsteam

1. Hver lærer er medlem af ét team

2. Teamets lærere bør have det meste af deres undervisning i studieretningens klasser

3. Studieretningsfagene bør være repræsenterede

4. Kontaktlærer skal være medlem af det SR-team, hvortil deres klasse hører

5. Der afholdes teammøder én gang om måneden samt efter behov

6. Teamet arbejder efter en teamkalender (oversigt over emner i løbet af skoleåret)

7. Teamet tilrettelægger, koordinerer SO-forløbene for hver SR-klasse (Dog planlægges to forløb på 3

år centralt, og et forløb på 2 år tilrettelægges af de lærere, der tager på studietur)

8. Teamet tilrettelægger forløb, der træner SRP

9. Teamet koordinerer de i Læreplanen fastlagte bindinger mellem fag

10. Teamet samarbejder om toning af fagene efter SR

11. Teamkoordinator udnævnes af rektor efter indstilling fra teamet

Se funktionsbeskrivelser for teamkoordinator og kontaktlærer.

37

Oktober 2012: ”Teamopgaver” på Frederiksberg Tekniske Gymnasium. Af Allan Thorgaard Nielsen,

uddannelseschef:

Retningslinjer for teamdannelse.

Lærerne kan komme med ønske om tilknytning til et bestemt team. Ledelsen

beslutter om ønsket kan efterkommes.

Hver lærer er medlem af ét team

Fag med kun 1 år tilbage inden eksamen kan fortsætte med samme lærer

(overgangsregel ved teamdannelse )

Fag med 2 år tilbage inden eksamen skifter lærer. Ved særlige forhold for

klassen kan der dispenseres her for (overgangsregel ved teamdannelse)

Lærere kan, hvis det planlægningsmæssigt er muligt, få mulighed for at have 1

fag/hold uden for eget team.

Fag/hold uden for eget team kan ikke være studieretningsfag, med mindre

planlægningen nødvendiggør det.

Planlægningen/lærernes fagkombination kan undtagelsesvist nødvendiggøre

flere fag/hold uden for eget team.

Teamopgaver på TEC-HTX Teamet definerer i samarbejde med ledelsen mål og spilleregler for teamsamarbejdet. Teamets

medlemmer (inkl. teamkoordinator) løser i samarbejde med ledelsen og andre interessenter

alle de opgaver, der naturligt hører med til at gennemføre undervisningen, blandt andet:

Strategi

Udarbejde sammenhængende studieplan for studieretningerne som udgangspunkt for

lærerteamets fælles planlægning af undervisningen. Studieplanen skal sikre kontinuitet,

progression og anvendelse af forskellige arbejdsformer i undervisningen.

Planlægning af introdage, orienteringsaftener og studieture.

Udarbejde undervisningsbeskrivelser.

Udvikle og vedligeholde en systematisk plan for elevernes studieforberedende

skrivekompetencer.

Udarbejde og kontinuerligt følge op på en plan for løbende evaluering af undervisningen

og den enkelte elev.

Afdække behov for kompetenceudvikling i samarbejde med ledelsen.

Ansvar

Sikre planlægning og opfølgning af forældrekontakt.

Sikre planlægning af og opfølgning på sociale arrangementer, virksomhedsbesøg, besøg

på uddannelsesinstitutioner, og andre ekskursioner.

Sikre udvikling af undervisningsmaterialer, videndeling og samarbejde mellem teamets

medlemmer og andre team på gymnasiet/TEC-HTX.

38

Sikre at eleverne har afleveret eksamensrelevante opgaver i.h.t. proceduren herfor

inden eksamensperiodens begyndelse.

Opfølgning på elevers studieaktivitet og faglige/personlige udvikling.

Udarbejde materialer/opgaver til standpunktsprøver.

Evaluere elevens samlede standpunkt ved afgivelsen af standpunktskarakterer.

Organisere og gennemføre individuel faglig vejledning for eleverne.

Løbende spotte frafaldstruede elever og afholde samtaler med dem herom.

Fordeling af kontaktlærere til klasserne.

Ansvar for ændring af skema og øvrige timer, der sikrer optimale arbejdsbetingelser og

undervisning.

Gennemføre ugentlige teammøder, samt sikre indkaldelse og referat af disse

Klargøre lokaler og informere om uhensigtsmæssigheder og indrapportere fejl og

mangler ved lokaler og udstyr til ledelsen.

Medvirke til at sikre engagement, samarbejde og trivsel i såvel teamet, med eleverne,

administrationen og ledelsen.

Indgivelse af skemaønsker til skemalæggeren

Deltage i relevante møder internt og eksternt

Proces

Planlægge SO-forløb.

Tilrettelægge forløb for SOO.

Tilrettelægge forløb for studieretningsprojektet

Deltage i implementeringen af indsatsområder for TEC-HTX og for det enkelte

gymnasium.

Tilrettelægge studietid for eleverne, jr. Børne- og unge ministeriets rammeforsøg A.

39

NAG: Julebrev 2012 fra Team 1 Toning og profilering af studieretninger

Kære alle kontaktlærere i 1.g

Igen i år vil vi i vores team gerne dele vores erfaringer med jer og samtidig vil vi gerne hjælpe jer med at få

afviklet de første moduler i det nye år:-)

Da der i teamet er gode erfaringer med at gennemføre målrettede studieretningsarrangementer i januar

måned , vil vi gerne foreslå følgende modeller for sådanne aktiviteter:

Model A:

I et modul lige efter ferien forbereder 3.g’erne en poster eller en anden type præsentation af deres SRP.

I et andet modul kort tid derefter præsenterer 3.g’erne deres SRP for en eller flere 1.g klasser, der er i den

samme eller en lignende studieretning som de selv.

Tidsforbruget kunne være 2 gange et halvt modul.

Hvis I gerne vil vide mere, om sådan et arrangement, kan I kontakte OR eller FØ.

Længere nede i dette brev har vi lavet en liste over, hvordan 3.g’erne og 1.g’erne kan ”parres”

Vi opfordrer jer til at kontakte den relevante 3.g klasses kontaktlærer eller en af klassens

studieretningslærere med henblik på at lave et studieretningsarrangement.

Model B:

En anden model for et studieretnings arrangement kunne være, at 1.g klassens lærere i

studieretningsfagene lavede en ”ud af huset”-dag . Denne model er der også gode erfaringer med i vores

team.

Med de varmeste julehilsner

Fra Team 1, Toning og profilering af studieretninger