prøvegravningsrapport nielstrup-ulse smv 8194

7
Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 [email protected] museerne.dk/arkæologi Udarbejdet af Arkæolog Jonas Christensen, Museumsinspektør 1. oktober 2008 Museerne.dk Vordingborg har det arkæologiske ansvar i Vordingborg , Faxe og Stevns Kommuner Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194

Upload: others

Post on 14-Jul-2022

5 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194

Forsknings- & formidlingsafdelingenAfdeling for arkæologi

Slotsruinen 14760 Vordingborg

+ 45 55 37 25 54

[email protected]/arkæologi

Udarbejdet af Arkæolog Jonas Christensen, Museumsinspektør1. oktober 2008

Museerne.dk Vordingborg har det

arkæologiske ansvar i Vordingborg ,

Faxe og Stevns Kommuner

Prøvegravningsrapport

Nielstrup-UlseSMV 8194

Page 2: Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194

SMV 8194 Nielstrup-Ulse KUAS journalnummer 2008-7.24.02/SMV-0006 Matrikelnummer 5b, 5p, 5q Nielstrup by, Ulse Ulse Sogn, Fakse Herred, Storstrøms tidl. Præstø Amt. Stednummer 050310-4 Beretning for prøvegravning af spredte gruber fra oldtid og bronzealder. Udført af museumsinspektør Jonas Christensen for Museerne Vordingborg i august 2008. Indholdsfortegnelse Abstract .................................................................................................................................................................... 1 Undersøgelsens forhistorie.................................................................................................................................... 2 Administrative data................................................................................................................................................. 2 Øvrige data .............................................................................................................................................................. 3 Topografi, terræn og undergrund......................................................................................................................... 3 Målesystem............................................................................................................................................................... 3 Udgravningsmetode ............................................................................................................................................... 4 Undersøgelsens resultater ...................................................................................................................................... 4 Fremtidigt arbejde................................................................................................................................................... 4 Anlægsliste ............................................................................................................................................................... 5 Fundliste................................................................................................................................................................... 5

Abstract Ved prøvegravning af en 1,2 km langt tracé forud for anlæggelse af en kloakledning fremkom enkelte gruber af forhistorisk karakter, heraf en grube indeholdende store mængder bronzealder keramik.

Page 3: Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194

SMV 8194 Nielstrup-Ulse

Undersøgelsens forhistorie Forud for anlæggelsen af en kloakledning mellem Nielstrup og Ulse, sydøst for Haslev, foreslog Museerne.dk Vordingborg at der blev udført en prøvegravning. Områdets topografi og tilstedeværelsen af gravhøje indikerede, at det har været intensivt beboet i oldtiden. På grund af ferie etc. blev mulden i den del af tracéet der lå syd for Ny Ulsevej afrømmet af entreprenøren og grøften blev derefter besigtiget af museet. Ved en senere besigtigelse kunne det konstateres at den nordlige del af tracéet var gravet færdigt uden at museet var blevet kontaktet.

Administrative data Museerne.dk Vordingborg er ansvarlig for undersøgelsen, originaldokumenter og oldsager findes på museet i Vordingborg, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg, telefon 55 37 25 54. Bygherre er Faxe Spildevand A/S. Bygherres kontakperson er Johnny Andersen, Rambøll Danmark A/S, Bag Haverne 32, 4600 Køge. Entreprenør er Aut. kloakmester & entreprenør, Leif O. Christiansen, Tågerupvej 25, 4653 Karise. Undersøgelsen blev finansieret af bygherren (jævnfør museumslovens §27).

2

Page 4: Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194

SMV 8194 Nielstrup-Ulse

Øvrige data Undersøgelsen i den sydlige del af tracéet blev udført den 26. august 2008. Besigtigelse af tracéets nordlige del blev udført d. 13. oktober 2008. Undersøgelse, besigtigelse og registrering blev udført af museumsinspektør Jonas Christensen, Museerne.dk Vordingborg.

Topografi, terræn og undergrund Området mellem Bregentved og Gisselfeld er et kuperet morænelandskab domineret af flere mindre søer. Kloaktracéet mellem Nielstrup og Ulse løber på den østlige side af Nielstrup Sø, og terrænet falder således kraftigt mod øst. Selve tracéet ligger på et forholdsvist jævnt højdedrag, med et lokalt højdepunkt (i 59 m.o.h.) ca. midtpå.

Målesystem Der blev ikke udlagt noget målesystem, men alle de registrerede anlæg er indmålt med målebånd i forhold til målepunkter opsat af landmåler. Punkterne lå ca. 1 meter øst for grøften. Anlæggenes placering i grøften og grøftens præcise placering i forhold til målepunkterne er således ikke indmålt.

3

Page 5: Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194

SMV 8194 Nielstrup-Ulse

Udgravningsmetode Ved besigtigelsen af tracéet syd for Ny Ulsevej havde entreprenøren afrømmet mulden i en 2 meter bred grøft. Afrømningen blev udført d. 25/8, mens besigtigelsen blev foretaget d. 26/8. Der var generelt ikke afrømmet muld helt ned til undergrundens overflade, især i den nordlige del (nord for punkt 5040) var det svært at iagttage anlægsspor. Da anlægsarbejdet kun berørte et begrænset areal, blev det ikke anset for nødvendigt at foretage en yderligere eller grundigere afrømning. Der blev påvist 8 anlægsspor i form af gruber, kogestensgruber, kulturlag, og et enkelt stolpehul. Anlæggene blev indmålt med målebånd (se ovenfor) og deres fyld samt dimensioner blev registreret. Kun et anlæg blev snittet (A8), mens to andre anlæg blev udgravet med skovl, da de indeholdt daterende oldsager (A6, A7). Ved besigtigelsen af tracéet nord for Ny Ulsevej d. 13/10 var der ikke mulighed for at iagttage anlægsspor.

Undersøgelsens resultater Prøvegravningen påviste at der har været forhistorisk aktivitet på østsiden af Nielstrup Sø. De registrerede anlæg repræsenterer formentlig udkanten af op til 3 bopladsområder: - På den sydvendte skråning nordøst for Nielstrup blev der registreret 2 mørkfarvede gruber med trækul (A1 - A2), formentlig sporene efter ildsteder anvendt i bronze- eller jernalder. - På begge sider af matrikel nr. 5a blev der registreret gruber (A3 – A6), hvoraf den ene (A6) indeholdt store mængder keramik samt en del flintafslag, underkæben af en ung hest og en knusesten. Lerkarskårene er ornamenteret med ringvulster og vulstsegmenter, hvilket daterer keramikken til sidste del af yngre bronzealder (ca. 900-500 f.Kr.). Anlæggene indikerer at der har ligget et bopladsområde på højningen, mens den fundrige grube kan tolkes som sporene efter en kulthandling, hvor blandt andet krukker og dele af et hestekranie er ofret i en grube. - Lige sydvest for Ny Ulsevej blev der fundet et mindre stolpehul (A8) og et kulturlag (A7), som indeholdt få stykker keramik af oldtidskarakter. Disse fund tyder på at der ligger et bopladsområde på det flade plateau øst for Nielstrup Sø.

Fremtidigt arbejde Prøvegravningen påviste, at der er spor efter forhistorisk aktivitet i området mellem Nielstrup og Ulse, men det begrænsede areal som anlægsarbejdet berørte, tillod ikke an afgrænsning eller nærmere bestemmelse af aktivitetsområdets karakter. Det vil derfor være vigtigt at prøvegrave nærliggende arealer forud for eventuelle anlægsarbejder.

Museerne Vordingborg d. 27.1.2009

Jonas Christensen Museumsinspektør

4

Page 6: Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194

SMV 8194 Nielstrup-Ulse

Anlægsliste Anlægs-Nr.

Type Dimensioner Fyld

A1 Kogestensgrube Dia.: 100 cm Gråbrunt humøst ler med ildskørnede sten. A2 Grube Dia.: 70 cm Sortbrunt ler med trækul. A3 Grube Dia.: 160 cm Brungråt humøst ler. A4 Kogestensgrube Dia.: 90 cm Brungråt humøst ler med sten, hvoraf enkelte

er ildskørnede. A5 Grube/kulturlag Tværmål: 150 cm Gråbrunt humøst let sandet ler med få trækul

og sten. A6 Grube Dia.: 200 cm, Dybde:

50 cm Mørkt gråbrunt humøst let sandet ler med trækul, stumper af rødbrændt ler og sten. Indeholdt meget keramik (X2-X4) og andre fund (X5-X8), især langs siderne og i bunden.

A7 Kulturlag Dybde: 10 cm Lyst gråbrunt humøst ler med enkelte trækul. Indeholdt enkelte keramikskår (X9).

A8 Stolpehul Dia.: 40 cm, Dybde: 18 cm, skrå sider og flad bund.

Brungråt let humøst let sandet ler med få trækul.

Fundliste X-Nr. Anlæg Beskrivelse X1 A5 Keramik X2 A6 Keramik (sideskår) X3 A6 Keramik (randskår) X4 A6 Keramik (ornamenterede skår)X5 A6 Flint X6 A6 Knusesten X7 A6 Knogle X8 A6 Trækul X9 A7 Keramik

5

Page 7: Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194