FORSLAG

Februar 2008

psykiatri- og socialområdet

Psykiatriplan forRegion Midtjylland

Baggrundsnotater

Indledning I forbindelse med høring af Forslag til Psykiatriplan for Region Midtjylland er der blandt andet efter anmodning fra Underudvalget vedrørende service og kvalitet mv. på psykiatriområdet samt efter ønske fra regionsrådsmedlemmer udarbejdet en række baggrundsnotater, som i forbindelse med høringsperioden er udsendt til Regionsrådets medlemmer.

Journalnr. 1-30-74-86-08

Baggrundsnotaterne er samlet i dette hæfte. Indhold Notat af 13.december 2007 vedrørende forslag om afvikling af døgnhusene………………………………………………………………………..side 2 Notat af 6. november 2007 vedrørende forslag til kapacitetsændringer i Distrikt Syd og Distrikt Vest i forbindelse med forslag til psykiatriplanen…………………………………………………..side 12 Notat af 14. januar 2007 vedrørende psykiatriens aktuelle vakance og rekrutteringsproblemer i relation til psykiatriplanen.....side 21 Oversigt af 14. januar 2007 over ambulante tilbud som anbefales udvidet eller etableret i Forslag til Psykiatriplan for Region Midtjylland………………………………………………………………side 31 Evalueringsrapporter fra det tidligere Århus Amt vedrørende psykiatrisk hjemmebehandling Randers og Silkeborg……...side 39

Side 2

Vedrørende psykiatriplanens forslag om afvikling af døgnhusene i Kjellerup, Skive og Viborg

1. Indledning Forslaget til psykiatriplan for Region Midtjylland indeholder et konkret forslag om afvikling af døgnhusene i Kjellerup, Skive og Viborg samtidigt med, at der gennemføres en omlægning og udvidelse af sengeafdelingerne på Søndersøparken i Viborg og en kraftig udbygning af den ambulante psykiatri i Distrikt Syd og Distrikt Vest. Forslaget er sendt i særskilt høring parallelt med psykiatriplanen frem til d. 25. januar 2008. Når forslaget allerede nu er i høring, skyldes det, at Region Nordjylland pr. 1. januar 2009 hjemtager behandlingen af patienter fra Morsø, Thisted og Vesthimmerland svarende til 9 senge. Hermed bortfalder fra samme dato indtægter på årligt i alt 10,5 mio. kr. i Distrikt Vest. (En aftale om behandling af ældrepsykiatriske patienter svarende til 6 senge videreføres indtil videre). I det følgende uddybes baggrunden for forslaget om afvikling af døgnhusene. 2. Psykiatriplanens målsætninger Forslaget til psykiatriplan for Region Midtjylland er en plan for udvikling af behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland ud fra Regionsrådets vision om ”at skabe et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau til gavn for alle” Psykiatriplanes forslag er således baseret på en ambition om at skabe en effektiv og faglig stærk organisation, som tager afsæt i den nyeste forskning og viden på psykiatriområdet. Planen tager udfordringen om at forbedre behandlingen af psykisk syge op gennem en række forslag, der har organisatoriske konsekvenser.

Side 3

Kort sagt betyder en realisering af målsætningerne, om at Psykiatrien skal behandle flere, være bedre til at helbrede, reducere overdødeligheden blandt psykisk syge og forbedre tilgængeligheden til behandling en omlægning, baseret på følgende organisatoriske principper:

• Der skal gennemføres en øget faglig specialisering af behandlingen både ambulant og under indlæggelse, som kan sikre, at patienterne møder eksperter i netop deres psykiske sygdom. Dette indebærer, at ekspertisen skal samles. For døgnberedskaberne betyder det færre men fagligt og økonomisk mere robuste behandlingsenheder.

• Der skal gennemføres en samling af sengekapaciteten i

sammenhæng med fælles akutmodtagelser og specialfunktioner på de somatiske hospitaler. Der skal samarbejdes om udredning og i større omfang gøres brug af de somatiske hospitalers laboratorium og scannerudstyr.

• Der skal gennemføres en udbygning af de ambulante tilbud så

borgere i hele Regionen har adgang til specialiserede ambulante tilbud som bl.a. OPUS og klinikker for patienter med angst- og tvangslidelser og mere intensive indsatsformer bl.a. mobilteams.

Manglen på faguddannet personale og et fortsat stigende efterspørgsels pres på behandlingsydelserne gør det afgørende nødvendigt i de kommende år, at samle behandlingspsykiatrien i færre døgnberedskaber og driftsenheder. Psykiatriplanen forholder sig således med ovenstående organisatoriske principper også til de meget alvorlige problemer med rekruttering og fastholdelse af fagpersonale - ikke mindst læger og sygeplejersker, som allerede i dag er en alvorlig trussel mod opretholdelsen af de nuværende behandlingsenheder i Herning, Silkeborg og Viborg. 3. Døgnhus-modellen Viborg Amt oprettede i perioden 1990-1997 i alt 4 døgnhuse som led i en udbygning af distriktspsykiatrien. Det drejer sig om døgnhusene i Thisted (nu Region Nordjylland) med 16 døgnpladser, Kjellerup med 10 døgnpladser, Skive med 10 døgnpladser og Viborg med 16 døgnpladser. Døgnhusene er en særlig konstruktion, som i Danmark kun ses i det tidligere Viborg Amt, hvor de blev etableret som supplement til Søndersøparken i Viborg. Døgnhusene fungerer som udslusningspladser eller åbne sengeafsnit oftest i forlængelse af

Side 4

sygehusbehandling på Søndersøparken. Døgnhusene blev oprindeligt etableret efter en forsøgsparagraf i sociallovgivningen som led i en større modernisering og kulturmæssig omstilling af den psykiatriske behandling i Viborg Amt. Enhederne er små med gode fysiske rammer og er meget lidt institutionsprægede. Der er ikke lægelig døgndækning men tilkaldemuligheder. Tilfredsheden med døgnhusene har gennemgående været meget stor hos patienter og pårørende. 4. Psykiatriplanens forslag om afvikling af døgnhusene I forslaget til psykiatriplan foreslås det, at døgnhusene i Kjellerup, Skive og Viborg afvikles samtidigt med, at der gennemføres en omlægning og udvidelse af sengeafdelingerne på Søndersøparken i Viborg og en kraftig udbygning af den ambulante psykiatri i Distrikt Syd og Distrikt Vest. Døgnhusene har med gode resultater og meget høj tilfredshed hos patienter, pårørende og samarbejdspartnere varetaget en vigtig behandlings- og social støttefunktion i overgangen fra en ensidig hospitalsbaseret psykiatri til en mangefacetteret distriktsbaseret psykiatri. Resultaterne fra internationale og danske forsknings- og udviklingsprojekter dokumenterer imidlertid en meget høj grad af behandlingseffekt og tilsvarende høj tilfredshed hos patienter og pårørende ved ambulant psykiatrisk behandling som alternativ til indlæggelse. Da denne behandlingsform samtidigt er billigere, og det således er muligt at behandle flere patienter for de samme ressourcer, vil det være et naturligt skridt, at døgnhusenes indsats udvikles mod fremadrettet at afløses af ambulante behandlingstilbud i forbindelse med de kommende års udvikling af Psykiatrien i Region Midtjylland. Forslaget om at afvikle døgnhusene allerede i 2009 aktualiseres konkret af Region Nordjyllands hjemtagelse af patienter og strukturreformen, som indebærer, at Regionen alene har et ansvar for at varetage behandling som en del af det sekundære sygehusvæsen, mens kommunerne har det fulde myndighedsansvar og finansieringsansvar for indsatsen på socialområdet. Tilsvarende nødvendiggør de aktuelle og kommende års stigende rekrutteringsproblemer en strategisk beslutning om at udnytte de økonomiske og faglige fordele, der er ved at samle fagpersonalet i døgnberedskaberne i større enheder. Forslaget om afvikling af døgnhusene i psykiatriplanen skal således ses i naturlig forlængelse af de overordnede målsætninger om at øge den faglig specialisering til gavn for patienterne ved at samle ekspertisen i færre men fagligt og økonomisk mere robuste

Side 5

behandlingsenheder, samling af sengekapaciteten i sammenhæng med fælles akutmodtagelser og specialfunktioner på de somatiske hospitaler samt frigørelse af ressourcer til udbygning af de ambulante behandlingstilbud mhp. større tilgængelighed og mulighed for at modtage flere patienter i behandling. Der kan være grund til at uddybe nogle af de anførte begrundelser yderligere: Døgnhus-modellen er dyr og indebærer længere indlæggelsesforløb Den særlige konstruktion med i form af døgnhuse er internationalt set ved at blive forladt. Grunden hertil er, at internationale og også danske erfaringer dokumenterer, at en udbygget ambulant behandling for store grupper af patienter giver lige så gode behandlingsresultater som behandling under indlæggelse og, at ambulant behandling medfører mindre funktionstab og større patienttilfredshed. I forhold til visse patientgrupper er en opsøgende og intensiv ambulant behandling den mest forebyggende og virksomme behandling. Ophold i døgnhus kan således i meget betydelig udstrækning både forebygges og afløses af en udbygget ambulant behandlingsindsats. Den gennemsnitlige opholdstid i døgnhusene Kjellerup, Skive og Viborg var i 2006 henholdsvis 38,7, 27,3 og 41,5 sengedage. Dette skal ses i lyset af, at en meget stor del af patienterne forudgående også var indlagt på Søndersøparken i Viborg. Patienter, der i 2006 blev udskrevet fra døgnhus Kjellerup tegnede sig således for gennemsnitlig 59,8 indlæggelsesdage inkl. ophold på Søndersøparken. Til sammenligning varierede den gennemsnitlige indlæggelsestid på Regionens almenpsykiatriske afsnit i 2006 mellem 13,5 sengedage (Silkeborg) og 27,4 sengedage (Holstebro). Det vurderes, at udgifterne til et gennemsnitligt behandlingsforløb i døgnhus Kjellerup/Søndersøparken i 2006 var omkring 50-70 % dyrere sammenlignet med et tilsvarende gennemsnitligt behandlingsforløb på psykiatrisk afdeling i Silkeborg. Selvom der ikke er taget højde for alle udgifter herunder til eventuelle genindlæggelser og den alternative ambulante indsats, underbygger regnestykket erfaringerne fra bl.a. det tidligere Århus Amt om, at en omlægning af åbne sengeafsnit til ambulant behandling frigør behandlerressourcer, således at væsentligt flere patienter kan tilbydes behandling. En samtidig udbygning af den ambulante behandling geografisk og i dybden vil således gøre det muligt at behandle flere patienter, øge tilgængeligheden for det store flertal af patienter og kvalificere den ambulante behandling gennem øget faglig specialisering.

Side 6

Manglen på fagpersonale nødvendiggør samling af personalet i færre men større enheder alene for at opretholde serviceniveauet Manglen på faguddannet personale kombineret med et fortsat stigende efterspørgsels pres på behandlingsydelserne og indførelsen af ret til udredning og behandling indenfor 2 måneder for voksenpsykiatriske patienter i 2010 gør det afgørende nødvendigt i de kommende år, at samle behandlingspsykiatrien i færre døgnberedskaber og driftsenheder. En opgørelse fra september 2007 viser, at der i Psykiatrien i Region Midtjylland inkl. børne- og Ungdomspsykiatrisk Center var 49 vakante speciallægestillinger og 16 vakante ikke-speciallægestillinger. Manglen på læger og sygeplejersker og også andre faggrupper vil stige yderligere de kommende år. Prognosen for voksenpsykiatrien viser, at det forventede udbud af speciallæger vil falde frem til 2020 samtidigt med, at der ventes en stigning i efterspørgslen efter speciallæger. Det forventes således, at de nuværende rekrutteringsproblemer vil blive stadigt større i ca. 15 år endnu. Det vurderes, at det i den situation især vil være et problem at rekruttere læger til faglige miljøer med få læger. Der er således en risiko for, at speciallægerne i endnu højere grad end i dag, vil søge til Århus-området og at rekrutteringsvanskelighederne i Midt og Vest således vil vokse yderligere. På det seneste har problemerne med besættelse af lægestillinger udviklet sig, så vakancerne i sig selv udgør en alvorlig trussel mod opretholdelsen af de nuværende behandlingsenheder i Herning, Silkeborg og i særdeleshed i Viborg. Der er aktuelt i Silkeborg 5 vakante speciallægestillinger og 1 vakant ikke-speciallægestilling ud af en samlet lægenormering på 17 stillinger. I Viborg er tilsvarende 5 speciallægestillinger vakante ud af en samlet lægenormering på 20,5 stillinger. Der er imidlertid udsigt til, at der i Viborg indenfor det næste halve år vil mangle 7,5 speciallæger til dækning af behandlings- supervisions- og undervisningsopgaverne på Søndersøparken (32 senge) og døgnhusene i Skive og Viborg (26 senge) og distriktspsykiatrien, hvilket er uholdbart. Uddannelse af flere speciallæger i psykiatri forudsætter lægefaglige miljøer med tilstrækkeligt antal speciallæger Det er på det seneste lykkedes, at tiltrække flere lægestuderende til uddannelsesstillinger i både børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Dette vil bidrage til, at lægemanglen om ca. 10 år vil blive mindre

Side 7

men ikke ændre på at rekrutteringsproblemerne indenfor voksenpsykiatrien samlet set vil vokse i ca. 15 år endnu. En forudsætning for at der i tilstrækkeligt omfang uddannes nye speciallæger er imidlertid, at det er muligt at opretholde lægefaglige miljøer, som er godkendt til og magter at varetage opgaven som uddannelsessted. Det vurderes, at det også af denne grund, er nødvendigt, at samle den psykiatriske behandling i større enheder, som lægefagligt har grundlag for at løfte opgaven med at uddanne yngre læger.

Side 8

Bilag 1 Uddybende beskrivelse af psykiatriplanens forslag om afvikling af døgnhusene i Kjellerup (Distrikt Syd), Skive og Viborg (Distrikt Vest) 1. Psykiatriplanens forslag om afvikling af døgnhus Kjellerup i Distrikt Syd Forslag: I forbindelse med justeringen af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest nedlægges Døgnhuset i Kjellerup med 10 senge pr. 1.1. 2009. Der gennemføres en udbygning af den ambulante behandling.

Ved gennemførelsen af den endelige justering af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest pr. 1.1. 2009 overgår ansvaret for behandling af patienter fra de tidligere Bjerringbro og Karup kommuner, som hidtil har været behandlet i døgnhuset i Kjellerup, til Distrikt Vest svarende kapacitetsmæssigt til 7 senge. Modsat overføres behandlingsansvaret for patienter fra det tidligere Kjellerup kommune svarende til 2 senge fra Søndersøparken i Viborg til Distrikt Syd. Samlet reduceres patientunderlaget i Distrikt Syd ved omlægningen med netto 5 senge. Reelt reduceres patientunderlaget for døgnhuset i Kjellerup imidlertid svarende til 7 ud af døgnhusets 10 sengepladser, da de patienter, der hidtil har været behandlet i Søndersøparken, har behov for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling med lægeligt døgnberedskab, som ikke findes i døgnhuset. Det vurderes, at Distrikt Syd uden kapacitetsudvidelse kan varetage behandlingen af de patienter, som hidtil er blevet behandlet i Viborg. Behandlingen af patienter, som ellers ville have været indlagt i døgnhus Kjellerup vil helt overvejende blive varetaget ambulant gennem udbygning af de ambulante behandlingstilbud for midler frigjort ved afvikling af døgnhuset. Sammenfattende oversigt Nuværende

Senge

Senge som

overføres til

Distrikt Vest*

Antal senge

efter 1. etape

Senge der

Omlægges til

ambulant beh.

Kjellerup 10 - 7 0 - 3

Silkeborg 22 22

Horsens 52 52

Distrikt

Syd i alt

84

- 7

74

- 3

*Der overføres omvendt patienter fra Distrikt Vest til Distrikt Syd svarende til ca. 2

senge. Dette giver ikke anledning til regulering af sengekapaciteten, da der er

uudnyttet kapacitet i Distriktet.

Side 9

2. Uddybende om psykiatriplanens forslag om afvikling af døgnhus Skive og Viborg i Distrikt Vest Forslag: I forbindelse med Region Nordjyllands hjemtagelse af patienter og en endelig justering af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest gennemføres en større omlægning af den almenpsykiatriske sygehusbehandling i Viborg og Skive, ligesom den ambulante behandling udbygges. Som led i omlægningen nedlægges Døgnhuset i Skive med 10 senge og Døgnhuset i Viborg med 16 senge pr. 1.1. 2009. Der etableres samtidigt 14 nye senge i Søndersøparken i forbindelse med en omlægning af afdelingsstrukturen, og den ambulante behandling udbygges. Region Nordjyllands hjemtagelse af behandlingen af patienter fra Morsø, Thisted og Vesthimmerlands kommuner fra 1.1. 2009 betyder, at der vil være behov for 9 færre senge i Distrikt Vest. Da der samtidigt i forbindelse med den endelige justering af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest overføres behandlingsopgaver fra de tidligere Bjerringbro, Karup og Kjellerup kommuner til Distrikt Vest svarende til 5 senge, er der netto behov for at reducere kapaciteten i Distrikt Vest med i alt 4 senge. Hjemtagelsen af patienter til Region Nordjylland samt tilpasningen af optageområder giver anledning til en relativ gennemgribende omlægning af almenpsykiatrien i Skive og Viborg. Afdelingsstrukturen i Søndersøparken omlægges, og der gennemføres i forbindelse med den nødvendige afvikling af sengepladser yderligere en omlægning af døgnhuskapacitet til ambulant behandling. Der forslås i forbindelse med omstillingen pr. 1.1. 2009:

- En afvikling af døgnhus Skive med 10 senge - En afvikling af døgnhus Viborg med 16 senge - En omlægning af afdelingsstrukturen og udvidelse af antallet

af senge på Søndersøparken med 14 senge - En reel kapacitetsudvidelse mht. retspsykiatriske senge, idet

de 5 senge, som benyttes af Region Nordjylland på retspsykiatrisk afdeling frem til 1.1. 2009 bibeholdes i forbindelse med omlægningen af afdelingsstrukturen på Søndersøparken

Den samlede omstilling indebærer, at sengekapaciteten samles i Søndersøparken, hvorved der opnås faglige og økonomiske fordele, ligesom der som følge af det lægelige døgnberedskab på Søndersøparken er mulighed for en bedre udnyttelse af sengekapaciteten. Der gennemføres samtidigt en betydelig udbygning af de ambulante tilbud bl.a. med mobilteams, dagbehandling og opsøgende indsatser, hvilket vil bidrage til at forebygge og afkorte indlæggelsesforløbene. Der nedlægges samlet 12 senge i distrikt Vest. Når der tages højde for Region Nordjyllands hjemtagelse af patienter og justeringen af optageområderne mellem Distrikt Syd og

Side 10

Distrikt Vest nedlægges reelt netto 8 senge, som kompenseres ved udbygning af den ambulante behandling. Sammenfattende oversigt: Nuværen

de antal

senge

Ændring i

sengetallet

Antal

senge

efter

1.1.

09

Tilpasning

Region

Nordjylland

og distrikt

Syd

Senge der

omlægges

til

ambulant

beh.

Netto

senge-

reduk-

tion i

alt

Døgnhus Skive 10* - 10 0

Døgnhus Viborg 16* - 16 0

Søndersøparken 61 + 14 75

- 4

- 8

- 12

Distrikt Vest i

alt

87

75

- 4

- 8

- 12

* Det skal bemærkes, at i første halvår 2007 var sammenlagt 3,5 senge i de to døgnhuse belagt med færdigbehandlede patienter.

Side 11

Bilag 2 Normerede senge i voksenpsykiatrien pr. 1. januar 2007 Senge pr. 1.1. 2007

Distrikt Syd – befolkning: 287.000

Regionspsykiatrien Horsens 52

Regionspsykiatrien Silkeborg, psykiatrisk afdeling 22

Regionspsykiatrien Kjellerup, Døgnhuset 10

Distrikt Syd i alt 84

Distrikt Vest - befolkning: 422.000

Regionspsykiatrien Viborg, Søndersøparken 32

Regionspsykiatrien Viborg, Døgnhuset 16

Regionspsykiatrien Skive, Døgnhuset 10

Regionspsykiatrien Holstebro, psykiatrisk døgnafsnit 32

Regionspsykiatrien Herning, almenpsykiatrisk afsnit 48

Regionspsykiatrien Viborg, Retspsykiatrisk Afsnit 17

Regionspsykiatrien Viborg, Gerontopsykiatrisk Afsnit 12

Regionspsykiatrien Herning, Gerontopsykiatrisk Afsnit 6

Distrikt Vest i alt 173

Distrikt Øst - befolkning: 517.000

Århus Universitetshospital, Risskov, afdeling N 80

Århus Universitetshospital, Risskov, afdeling S 64

Regionspsykiatrien Randers 32

Århus Universitetshospital, Risskov, Retspsykiatrisk Afdeling* 35

Århus Universitetshospital, Risskov, Gerontopsykiatrisk

afdeling

16

Distrikt Øst i alt 227

Region Midtjylland i alt 484 * Inkl. sengeafsnit for grønlandske patienter jf. aftale med Grønlands Hjemmestyre. ** Heraf 8 senge i Center for Spiseforstyrrelser.

Antal senge pr. 10.000 indbyggere i almenpsykiatrien Antal

senge Antal indbyggere i optageområdet*

Antal senge pr. 10.000 indbyggere

Regionpsykiatrien Herning

48 181.391 2,65

Regionspsykiatrien Holstebro**

32 101.410 3,16

Afdeling N, Risskov 80 202.697 3,95 Afdeling S, Risskov 64 142.640 4,49 Regionspsykiatrien Randers

32 172.320 1,86

Regionspsykiatrien Silkeborg

22 141.840 1,55

Regionspsykiatrien Horsens**

52 145.381 3,58

Almenpsykiatrien i det tidligere Viborg Amt (Søndersøparken og døgnhusene i Kjellerup, Skive, Thisted og Viborg)

84 234.896 3,58

*Kilde: Danmarks Statistik, juli 2007. ** I Regionspsykiatrien Horsens og Holstebro er der ikke særlige gerontopsykiatriske sengeafsnit. Tallene er således ikke direkte sammenlignelige.

Forslag til kapacitetsændringer i Distrikt Syd og Distrikt Vest i forbindelse med forslag til psykiatriplanen

1. Indledning Forslaget til psykiatriplan for Region Midtjylland lægger op til en række ændringer i sengekapaciteten og i antallet af psykiatriske sygehusenheder i Distrikt Syd og i Distrikt Vest samtidigt med, at der gennemføres en udbygning af den ambulante psykiatri.

Side 12

Dato 06.11.2007

jpi

Tel. +45 8728 4010 Uafhængigt af kapacitetsjusteringerne i Distrikt Syd og Distrikt Vest forslås i psykiatriplanen en nærmere udredning af det retspsykiatriske område, herunder af behovet for yderligere retspsykiatriske sengepladser. Forslaget om omlægninger i Distrikt Vest vil dog allerede fra 1.1. 2009 indebære en udvidelse af den retspsykiatriske sengekapacitet i Viborg, i det de 5 retspsykiatriske senge i Søndersøparken, som Region Nordjylland i dag benytter, forslås bibeholdt, når benyttelsesaftalen med Region Nordjylland udløber d. 1.1. 2009. Herudover er antallet af retspsykiatriske sengepladser for borgere i Region Midtjylland øget med 3 pladser fra 1. januar 2008 på baggrund af bevilling fra satspuljen.

Side 12

I dette notat redegøres kort for baggrunden for de foreslåede omlægninger (afsnit 2), psykiatriplanens principper for fremtidens psykiatriske hospitalsstruktur (afsnit 3) og psykiatriplanens forslag vedrørende henholdsvis Distrikt Syd og Distrikt Vest (afsnit 4 og 5). Som bilag vedlægges følgende:

- Oversigt over normerede psykiatriske senge i Region Midtjylland pr. 1.1. 2007

- Oversigt over antal senge pr. 10.000 indbyggere i almenpsykiatrien

- Oversigt over antal senge pr. 10.000 indbyggere i almenpsykiatrien i Distrikt Syd ved uændret struktur og ved gennemførelse af psykiatriplanens forslag vedr. Distrikt Syd, 2. etape

- Oversigt over antal senge pr. 10.000 indbyggere i almenpsykiatrien i Viborg og Skive ved uændret struktur og ved gennemførelse af psykiatriplanens forslag vedrørende Distrikt Vest

Side 13

2. Baggrunden for omlægningerne i Distrikt Syd og Vest Region Nordjyllands hjemtagelser og justering af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest Region Nordjylland hjemtager pr. 1.1. 2009 behandlingen af patienter fra Morsø, Thisted og Vesthimmerlands kommuner svarende til 9 senge. Samtidigt gennemføres en endelig justering af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest, hvorved behandlingsopgaver svarende til 5 senge overføres fra Distrikt Syd til Distrikt Vest. Omstilling af behandling i døgnhusene til ambulant behandling Som særlig ordning er der i det tidligere Viborg Amt som supplement til Søndersøparken i Viborg i dag 3 selvstændigt beliggende halfway-houses eller døgnhuse (Kjellerup, Skive og Viborg), som fungerer som åbne sengeafsnit oftest i forlængelse af syghusbehandling på Søndersøparken. Døgnhusene blev oprindeligt etableret efter en forsøgsparagraf i sociallovgivningen som led i en større modernisering og kulturmæssig omstilling af den psykiatriske behandling i Viborg Amt. Enhederne er små og meget lidt institutionsprægede. Der er ikke lægelig døgndækning men tilkaldemuligheder. Tilfredsheden med døgnhusene har gennemgående været meget stor hos patienter og pårørende. Den særlige konstruktion med halfway-houses i form af døgnhuse er internationalt set ved at blive forladt, fordi internationale og også danske erfaringer dokumenterer, at en udbygget ambulant behandling for store grupper af patienter giver lige så gode behandlingsresultater som behandling under indlæggelse og, at ambulant behandling medfører mindre funktionstab og større patienttilfredshed. I forhold til visse patientgrupper er en opsøgende og intensiv ambulant behandling den mest forebyggende og virksomme behandlingen. Ophold i døgnhus kan således i meget betydelig udstrækning både forebygges og afløses af en udbygget ambulant behandlingsindsats. Det vurderes, at en samtidig udbygning af den ambulante behandling geografisk og i dybden gør det muligt at behandle flere patienter, øge tilgængeligheden for det store flertal af patienter og kvalificere behandlingen gennem øget faglig specialisering. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i døgnhusene Kjellerup, Skive og Viborg var i 2006 henholdsvis 38,7, 27,3 og 41,5 sengedage. Tilsvarende varierede den gennemsnitlige indlæggelsestid på Regionens almenpsykiatriske afsnit i 2006 mellem 13,5 sengedage (Silkeborg) og 27,4 sengedage (Holstebro). Herudover vil den etablerede sengekapacitet i Viborg – herunder de 14 foreslåede nyoprettede senge – inddrage de gode erfaringer fra døgnhuse i forhold til behandling og rehabilitering.

Side 14

Tallene for den gennemsnitlige indlæggelsestid dækker bl.a. over, at der i døgnhusene i Skive og Viborg gennemgående har været flere færdigbehandlede patienter, som venter på udskrivning til sociale tilbud. I første halvår 2007 var 3,5 senge i de to døgnhuse således belagt med færdigbehandlede patienter. 3. Psykiatriplanens principper for fremtidens psykiatriske sygehusstruktur Fagligt og økonomiske robuste enheder De kommende års store udfordringer med at kvalitetsudvikle og specialisere den psykiatriske udredning og behandling nødvendiggør robuste faglige enheder af en vis størrelse. Samtidigt nødvendiggør et fortsat stigende efterspørgselspres og manglen på faguddannet personale, specielt læger, en samling af behandlingspsykiatrien i færre døgnberedskaber og driftsenheder. En opgørelse fra september 2007 viser, at der i Psykiatrien i Region Midtjylland inkl. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center var 49 vakante speciallægestillinger og 16 vakante ikke-speciallægesstillinger. Manglen på læger og andet faguddannet personale vil stige yderligere de kommende år. Vægt på nærhed til somatikken Akut psykiatrisk undersøgelse og behandling under indlæggelse forudsætter let adgang til de relevante somatiske specialer og en tilsvarende adgang til hospitalernes laboratoriefaciliteter og skannerudstyr. De psykiatriske sengeafdelinger bør derfor koncentreres i behandlingsenheder i sammenhæng med fælles akutmodtagelser og specialfunktioner på de somatiske hospitaler. 4. Psykiatriplanens forslag vedrørende Distrikt Syd Der forslås i psykiatriplanen en omlægning af behandlingsstrukturen i Distrikt Syd i 2 etaper: Etape 1: Forslag: I forbindelse med justeringen af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest nedlægges Døgnhuset i Kjellerup med 10 senge pr. 1.1. 2009. Der gennemføres en udbygning af den ambulante behandling. Ved gennemførelsen af den endelige justering af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest pr. 1.1. 2009 overgår ansvaret for behandling af patienter fra de tidligere Bjerringbro og Karup kommuner, som hidtil har været behandlet i døgnhuset i Kjellerup, til Distrikt Vest svarende kapacitetsmæssigt til 7 senge. Modsat overføres behandlingsansvaret for patienter fra det tidligere Kjellerup kommune svarende til 2 senge fra Søndersøparken i Viborg til Distrikt

Side 15

Syd. Samlet reduceres patientunderlaget i Distrikt Syd ved omlægningen med netto 5 senge. Reelt reduceres patientunderlaget for døgnhuset i Kjellerup imidlertid svarende til 7 ud af døgnhusets 10 sengepladser, da de patienter, der hidtil har været behandlet i Søndersøparken, har behov for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling med lægeligt døgnberedskab, som ikke findes i døgnhuset. Det vurderes, at Distrikt Syd uden kapacitetsudvidelse kan varetage behandlingen af de patienter, som hidtil er blevet behandlet i Viborg. Behandlingen af patienter, som ellers ville have været indlagt i døgnhus Kjellerup vil helt overvejende blive varetaget ambulant gennem udbygning af de ambulante behandlingstilbud for midler frigjort ved afvikling af døgnhuset. Etape 2: Forslag: Det psykiatriske sengeafsnit i Silkeborg med 22 senge nedlægges. Der gennemføres en udbygning af den ambulante behandling og etableres i stedet 6-12 senge i Horsens, hvor også ledig kapacitet udnyttes. Det vurderes, at sengekapaciteten på psykiatrisk afdeling i Silkeborg og psykiatrisk afdeling i Horsens på tilsammen 74 senge er større end kapacitetsbehovet i Distrikt Syd, når de ambulante behandlingstilbud udbygges. Der har således i de første 10 måneder af 2007 været en belægning på psykiatrisk afdeling i Horsens på 76 % - svarende til 7 ubelagte senge (ved uændret belægningsforudsætning på 90 %). Der er herudover fortsat mulighed for yderligere omlægning fra stationær til ambulant behandling i distriktet jf., at der i dag er 3,58 senge pr. 10.000 indbyggere i Regionspsykiatrien i Horsens optageområde, mens der tilsvarende er 1,55 senge pr. 10.000 indbyggere i Regionspsykiatrien i Silkeborg. Det vurderes, at der samlet set vil kunne afvikles 5-11 senge i Distrikt Syd ved omlægning af ressourcer til ambulant behandling. Når der samtidigt er ledig kapacitet på ca. 5 senge i Horsens (jf., at der i etape 1 overføres patienter fra Søndersøparken svarende til ca. 2 senge), vil det hverken fagligt eller økonomisk være hensigtsmæssigt at opretholde Psykiatrisk sengeafsnit med fuldt døgnberedskab i Silkeborg. Det skal fremhæves, at der allerede i dag er meget store problemer med at sikre det nødvendige lægelige døgnberedskab i Silkeborg. Der er således 5 vakante speciallægestillinger og 1 vakant ikke-speciallægestilling ud af en samlet lægenormering på 17 stillinger. På denne baggrund foreslås det, at det psykiatriske sengeafsnit i Silkeborg afvikles, og at der på baggrund af en nærmere vurdering af sengebehovet genetableres 6-12 senge i Horsens.

Side 16

Sammenfattende oversigt - etape 1: Nuværende

Senge

Senge som

overføres til

Distrikt Vest*

Antal senge

efter 1. etape

Senge der

Omlægges til

ambulant beh.

Kjellerup 10 - 7 0 - 3

Silkeborg 22 22

Horsens 52 52

Distrikt

Syd i alt

84

- 7

74

- 3

*Der overføres omvendt patienter fra Distrikt Vest til Distrikt Syd svarende til ca. 2

senge. Dette giver ikke anledning til regulering af sengekapaciteten, da der er

uudnyttet kapacitet i Distriktet.

Sammenfattende oversigt - etape 2: Antal senge

efter 1.

etape

Ændring i

sengetallet

Antal

senge efter

2. etape

Udnyttelse

af ledig

kapacitet

Senge der

Omlægges til

ambulant beh.

Silkeborg 22 - 22 0

Horsens 52 + 6-12 58-64 + 5*

- 5-11

Distrikt

syd i alt

74

58-64

+ 5*

- 5-11

*Der er umiddelbart mulighed for at udnytte ledig kapacitet i Horsens svarende til 7

senge. Da der i etape 1 er overført patienter fra Distrikt Vest svarende til 2 senge, er

den reelle ledige kapacitet 5 senge.

5. Psykiatriplanens forslag vedrørende Distrikt Vest Forslag: I forbindelse med Region Nordjyllands hjemtagelse af patienter og en endelig justering af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest gennemføres en større omlægning af den almenpsykiatriske sygehusbehandling i Viborg og Skive, ligesom den ambulante behandling udbygges. Som led i omlægningen nedlægges Døgnhuset i Skive med 10 senge og Døgnhuset i Viborg med 16 senge pr. 1.1. 2009. Der etableres samtidigt 14 nye senge i Søndersøparken i forbindelse med en omlægning af afdelingsstrukturen, og den ambulante behandling udbygges. Region Nordjyllands hjemtagelse af behandlingen af patienter fra Morsø, Thisted og Vesthimmerlands kommuner fra 1.1. 2009 betyder, at der vil være behov for 9 færre senge i Distrikt Vest. Da der samtidigt i forbindelse med den endelige justering af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest overføres behandlingsopgaver fra de tidligere Bjerringbro, Karup og Kjellerup kommuner til Distrikt Vest svarende til 5 senge, er der netto behov for at reducere kapaciteten i Distrikt Vest med i alt 4 senge. Hjemtagelsen af patienter til Region Nordjylland samt tilpasningen af optageområder giver anledning til en relativ gennemgribende omlægning af almenpsykiatrien i Skive og Viborg. Afdelingsstrukturen

Side 17

i Søndersøparken omlægges, og der gennemføres i forbindelse med den nødvendige afvikling af sengepladser yderligere en omlægning af døgnhuskapacitet til ambulant behandling. Der forslås i forbindelse med omstillingen pr. 1.1. 2009:

- En afvikling af døgnhus Skive med 10 senge - En afvikling af døgnhus Viborg med 16 senge - En omlægning af afdelingsstrukturen og udvidelse af antallet

af senge på Søndersøparken med 14 senge - En reel kapacitetsudvidelse mht. retspsykiatriske senge, idet

de 5 senge, som benyttes af Region Nordjylland på retspsykiatrisk afdeling frem til 1.1. 2009 bibeholdes i forbindelse med omlægningen af afdelingsstrukturen på Søndersøparken

Den samlede omstilling indebærer, at sengekapaciteten samles i Søndersøparken, hvorved der opnås faglige og økonomiske fordele, ligesom der som følge af det lægelige døgnberedskab på Søndersøparken er mulighed for en bedre udnyttelse af sengekapaciteten. Der gennemføres samtidigt en betydelig udbygning af de ambulante tilbud bl.a. med mobilteams, dagbehandling og opsøgende indsatser, hvilket vil bidrage til at forebygge og afkorte indlæggelsesforløbene. Der nedlægges samlet 12 senge i distrikt Vest. Når der tages højde for Region Nordjyllands hjemtagelse af patienter og justeringen af optageområderne mellem Distrikt Syd og Distrikt Vest nedlægges reelt netto 8 senge, som kompenseres ved udbygning af den ambulante behandling. Sammenfattende oversigt: Nuværende

antal

senge

Ændring i

sengetallet

Antal

senge

efter

1.1.

09

Tilpasning

Region

Nordjylland

og distrikt

Syd

Senge der

omlægges

til

ambulant

beh.

Netto

senge-

reduktion

i alt

Døgnhus Skive 10 - 10 0

Døgnhus

Viborg

16 - 16 0

Søndersøparken 61 + 14 75

- 4

- 8

- 12

Distrikt Vest i

alt

87

75

- 4

- 8

- 12

Side 18

Bilag Oversigt over normerede psykiatriske senge i Region Midtjylland pr. 1. januar 2007 Normerede senge pr.

1.1. 2007

Distrikt Syd – befolkning: 287.000

Regionspsykiatrien Horsens 52

Regionspsykiatrien Silkeborg, psykiatrisk afdeling 22

Regionspsykiatrien Kjellerup, Døgnhuset 10

Distrikt Syd i alt 84

Distrikt Vest - befolkning: 422.000

Regionspsykiatrien Viborg, Søndersøparken 32

Regionspsykiatrien Viborg, Døgnhuset 16

Regionspsykiatrien Skive, Døgnhuset 10

Regionspsykiatrien Holstebro, psykiatrisk døgnafsnit 32

Regionspsykiatrien Herning, almenpsykiatrisk afsnit 48

Regionspsykiatrien Viborg, Retspsykiatrisk Afsnit 17

Regionspsykiatrien Viborg, Gerontopsykiatrisk Afsnit 12

Regionspsykiatrien Herning, Gerontopsykiatrisk Afsnit 6

Distrikt Vest i alt 173

Distrikt Øst - befolkning: 517.000

Århus Universitetshospital, Risskov, afdeling N 80

Århus Universitetshospital, Risskov, afdeling S 64

Regionspsykiatrien Randers 32

Århus Universitetshospital, Risskov, Retspsykiatrisk Afdeling* 33

Århus Universitetshospital, Risskov, Gerontopsykiatrisk

afdeling

16

Distrikt Øst i alt 225

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Befolkning: 1.227.000

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov** 28

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Herning 10

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Viborg 16

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i alt 54

Region Midtjylland i alt ***536 * Inkl. sengeafsnit for grønlandske patienter jf. aftale med det Grønlandske Hjemmestyre. ** Heraf 8 senge i Center for Spiseforstyrrelser. ***Med forslaget omlægges mellem 16-22 senge til ambulant behandling. Hertil kommer en efterfølgende udvidelse på det retspsykiatriske område som gennemføres på baggrund af en nærmere udredning .

Side 19

Oversigt over antal senge pr. 10.000 indbyggere i almenpsykiatrien Antal

senge Antal indbyggere i optageområdet*

Antal senge pr. 10.000 indbyggere

Regionpsykiatrien Herning

48 181.391 2,65

Regionspsykiatrien Holstebro**

32 101.410 3,16

Afdeling N, Risskov 80 202.697 3,95 Afdeling S, Risskov 64 142.640 4,49 Regionspsykiatrien Randers

32 172.320 1,86

Regionspsykiatrien Silkeborg

22 141.840 1,55

Regionspsykiatrien Horsens**

52 145.381 3,58

Almenpsykiatrien i det tidligere Viborg Amt (Søndersøparken og døgnhusene i Kjellerup, Skive, Thisted og Viborg)

84 234.896 3,58

*Kilde: Danmarks Statistik, juli 2007. ** I Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Holstebro er der ikke særlige gerontopsykiatriske sengeafsnit, hvorfor denne målgruppe indlægges i de almenpsykiatriske sengeafsnit. Tallene er således ikke direkte sammenlignelige.

Oversigt over antal senge pr. 10.000 indbyggere i almenpsykiatrien i Distrikt Syd ved uændret struktur og ved gennemførelse af psykiatriplanens forslag vedr. Distrikt Syd, 2. etape Regionspsykiatri Antal

senge Antal indbyggere i optageområdet*

Antal senge pr. 10.000 indbyggere

Distrikt Syd (Horsens og Silkeborg) uændret struktur

74 287.221 **2.58

Psykiatriplanens forslag om afvikling af psykiatrisk afdeling i Silkeborg (22 senge), udnyttelse af ledig kapacitet (5 senge) i Horsens og etablering af 12 nye senge i Horsens

64 287.221 2,23

Psykiatriplanens forslag om afvikling af psykiatrisk afdeling i Silkeborg (22 senge), udnyttelse af ledig kapacitet (5 senge) i Horsens og etablering af 6 nye senge i Horsens

58 287.221 2,02

*Kilde: Danmarks Statistik, juli 2007. ** Beregningen af senge pr. 10.000 indbyggere tager ikke højde for, at der er ledig kapacitet i Horsens svarende til 5 senge.

Side 20

Oversigt over antal senge pr. 10.000 indbyggere i almenpsykiatrien i Viborg og Skive ved uændret struktur og ved gennemførelse af psykiatriplanens forslag vedr. Distrikt Vest Regionspsykiatri Antal

senge Antal indbyggere i optageområdet*

Antal senge pr. 10.000 indbyggere

Almenpsykiatrien i det tidligere Viborg Amt (Søndersøparken og døgnhusene i Kjellerup, Skive, Thisted og Viborg)

84 234.896 3,58

Uændret videreførelse af døgnhusene i Skive og Viborg samt Søndersøparken, uden reduktioner som følge af hjemtagelse til Region Nordjylland

58 139.749 4,15

Psykiatriplanens forslag om afvikling af døgnhusene i Skive og Viborg samt ny afdelingsstruktur i Søndersøparken

46 139.749 3,29

*Kilde: Danmarks Statistik, juli 2007.

Notat vedrørende psykiatriens aktuelle vakance- og rekrutterings-problemer i relation til psykiatriplanen Indledning På mødet i Underudvalget vedrørende service og kvalitet mv. på psykiatriområdet, d. 13. december 2007, blev der i forbindelse med drøftelse af psykiatriplanen, efterspurgt et notat der belyser personale- og rekrutteringssituationen for Psykiatrien i Region Midtjylland. Dette notat viser problemernes omfang, særligt hvad angår speciallæger og sygeplejersker i voksenpsykiatrien i Viborg, Herning og Silkeborg, hvor problemet er størst og hvor psykiatriplanen foreslår flere organisatoriske ændringer.

Side 21

Dato 14.1.08

Thomas Kanstrup

Tel. +45 8728 4247

Thomas.kanstrup@ps.rm.dk

Psykiatriplanen sætter en høj standard for fremtidens psykiatri Psykiatrien i Region Midtjylland har med den fremlagte psykiatriplan en ambition om, at sikre patienter en høj kvalitet i behandlingen. Anvendelse af den nyeste evidensbaserede viden, øget specialisering i de ambulante og stationære tilbud, skal sikre patienten såvel behandling som prognose i international klasse. Samtidigt står Psykiatrien overfor en stor mangel på kvalificeret arbejdskraft primært med mangel på speciallæger og sygeplejersker. Denne mangel nødvendiggør, at der træffes valg om personale-ressourcernes optimale placering og organisering. Dette er en af hovedårsagerne til, at der i psykiatriplanen ønskes en samling af personaleressourcerne i færre, men større og mere bæredygtige stationære enheder. Der er en graverende mangel på speciallæger i psykiatriens to specialer Der er en alvorlig mangel på speciallæger i såvel det voksenpsykiatriske som i det børne- og ungdomspsykiatriske speciale i Region Midtjylland. Aktuelt er der samlet set 59 vakante speciallægestillinger ud af 179 speciallægestillinger i alt.

Kilde: HR-afdelinger i BUS og de voksenpsykiatriske distrikter, januar 2008.

Tabel 1 viser, at hver tredje speciallæge i voksenpsykiatrien mangler, og at mere end hver tredje speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien mangler. De ubesatte stillinger er ydermere ujævnt fordelt, idet manglen er størst på de almenpsykiatriske afdelinger og mindst på specialafdelinger, hvilket i praksis giver store problemer i almenpsykiatriske afdelinger. Uddybning af tabel 1 findes i bilag 1. Driften er alvorligt truet af speciallægemangel i dele af Regionen

Tabel 1: Opgørelse over speciallæger i Psykiatrien RM pr. 1. januar 2008

Ubesatte

speciallæge-

stillinger

Besatte

speciallægestillinger

Speciallægestillinger

i alt

Voksenpsykiatri 45 98 143

Børne- og

Ungdomspsykiatri

14 22 36

Side 22

Antallet af vakante speciallægestillinger er nu så omfattende, at driften i særlig Regionspsykiatrierne i Midtjylland, det vil sige i Viborg/Skive, Herning og Silkeborg, er alvorligt truet. Disse lokaliteter har halvdelen eller flere af speciallægestillingerne ubesatte, hvilket er meget tæt på et ikke-bæredygtigt niveau.

Tabel 2: Vakante stillinger i Herning, Viborg og Silkeborg pr. 1. januar 2008

Voksenpsykiatri Vakante

speciallæge-

stillinger

Besatte

speciallæge-

stillinger

Vakante ikke-

speciallæge-

stillinger

Besatte ikke-

speciallæge-

stillinger

Besatte

læge-

stillinger i alt

Viborg 8 5 1 11 16

Skive 1 2 0 1 3

Herning 4 7 0 11 18

5 4 0 7 11 Silkeborg/

Skanderborg

Kjellerup 1 2 0 1 3

Kilde: HR-afdelinger i BUS og de voksenpsykiatriske distrikter, januar 2008. Tabel 2 viser, at der aktuelt i Silkeborg er 5 vakante speciallægestillinger ud af 9 stillinger. I Viborg er tilsvarende 8 speciallægestillinger vakante ud af 13 stillinger. Her er der udsigt til en yderligere forværring af situationen, idet der indenfor næste halve år forventes at der vil mangle i alt 10 speciallæger. I Herning er der ligeledes 4 vakante speciallæge-stillinger ud af 11 stillinger. For Skive og Kjellerup gælder at der her er en ubesat speciallægestilling ud af 3.

Side 23

Disse tal inkluderer speciallæger med ledelsesfunktioner hvilket betyder, at speciallægeressourcerne i det kliniske arbejde reelt er endnu lavere. En del af denne mangel på speciallægeressourcer kompenseres med yngre læger under uddannelse eller ansat i vikariater. De begrænsede ressourcer anvendes på for mange lokaliteter De lægelige ressourcer dækker en række stationære og ambulante behandlings- og udredningsopgaver placeret ved psykiatriske ambulatorier, sengeafdelinger, døgnhuse, i socialpsykiatriske enheder, og til tilsyns- og konsulentvirksomhed i det somatiske sygehusvæsen og primærsektor. Hertil kommer yderligere en række bærende opgaver så som ledelsesfunktioner, supervision af uddannelseslæger, undervisning og eventuelt forskning, som kun i begrænset grad kan overgå til andre faggrupper. Hvor de lægelige ressourcer er mest begrænset, er anvendelsen af lægeressourcer fordelt på 2 lokaliteter i Skive, 2 i Viborg, 2 i Silkeborg og 1 i Kjellerup. For den stationære psykiatri vil det være nødvendigt at koncentrere funktionerne på færre, bæredygtige og fagligt stærke miljøer. Det vil muliggøre en forbedret organisering af arbejdets tilrettelæggelse og til fornøden opgaveglidning. Nye ambulante specialiserede tilbud vil her ikke sprede ressourcerne, da disse etableres/ udbygges ud fra eksisterende tilbud. En specialisering i den ambulante psykiatri vil give grundlag for et optimalt patientflow, og dermed den mest effektive anvendelse af den faglige ekspertise og på samme tid øge den faglige kvalitet i patientbehandlingen. Psykiatriplanen foreslår en koncentrering af de lægelige ressourcer i større enheder, der vil kunne sikre bæredygtighed i driften og et mere robust fagligt og uddannelsesmæssigt miljø. Rekrutteringsproblemerne er langvarige og behovet for speciallæger er stigende Speciallægemanglen bliver, som det fremgår af Sundhedsstyrelsens prognoser nedenfor, mere omfattende i de kommende år.

Tabel 3: Sundhedsstyrelsens lægeprognose for udbuddet af læger i perioden

2004-2025: Voksenpsykiatri

Side 24

Tabel 3 viser, at voksenpsykiatrien i en 15-årig årrække frem vil have et fald i antallet af speciallæger fra 775 læger i 2004 til 470 i år 2020 på landsplan. Det svarer til et fald i antallet af speciallæger på ca. 40 %, hvilket illustreres med den faste linje i figuren. Den stiplede linje viser en fremskrivning af forventningen til væksten i efterspørgslen, der forventes at være på niveau med stigningen fra år 2000 til 2006. Den forventede øgede efterspørgsel på speciallæger, skyldes forbedrede behandlingsmuligheder samt en stadig stor ubehandlet gruppe af psykisk syge, og illustrerer den langsigtede og store diskrepans der kan forventes at være mellem antallet af speciallæger og behovet for speciallæger i voksenpsykiatrien.

Tabel 4: Sundhedsstyrelsens lægeprognose for udbuddet af læger i perioden

2004-2025: Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatrien er det lægelige speciale, der på landsplan har den største mangel på speciallæger i dag. På landsplan vurderes det, at knap en tredjedel af alle speciallægestillinger er vakante, hvilket skyldes en markant vækst af specialet gennem de seneste år i hele landet. Tabel 4 viser med den faste linje udbuddet i antal uddannede speciallæger. Som det ses er udbuddet stabiliseret og afgangen til specialet er således ikke større end tilgangen til specialet, hvilket er en mere positiv situation end for voksenpsykiatrien. Den stiplede linje viser en fremskrivning af prognosen for væksten i efterspørgslen, som forventes på niveau med stigningen fra år 2000 til 2006. Efterspørgslen af børne- og ungdomspsykiatrisk indsats stadig er meget stor, hvilket senest er aktualiseret i den indførte udrednings- og behandlingsret for området. Der vil således stadig i en årrække være en margen mellem antallet af speciallæger og efterspørgslen af læger om end denne er mindre end for voksenområdet.

Side 25

Uddannelse af speciallæger er af vital betydning Uddannelse af speciallæger har afgørende betydning for varighed og omfang af den nuværende mangelsituation. Såfremt Psykiatrien ikke kan sikre bæredygtige miljøer for uddannelse af læger, har dette vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige rekruttering til specialerne. Det er af højeste prioritet, at uddannelsen til speciallæge dels har gode vilkår og dels har en søgning der betyder, at uddannelses-stillingerne rent faktisk lykkes med at blive besat. Dette er ikke lykkes i tilfredsstillende omfang, særligt i voksenpsykiatrien, i de seneste år. Den nuværende mangel på speciallæger i dag bevirker, at de formelle krav der stilles til et uddannelsesmiljø, så som kvalificeret supervision, faglig vejledning og systematisk undervisning reelt flere steder er på et absolut minimum. Det er vigtigt, at en uheldig spiral med mangel på speciallæger der medfører yderligere mangel undgås. Forbedring af uddannelsesmiljøet er derfor af vital betydning.

(*tallene repræsenterer det forventede årlige antal H-stillinger ved udgangen af den

forrige dimensioneringsplan)

Tabel 5: Hoveduddannelsesforløb – de psykiatriske specialer i Region Midtjylland,

2004-07 (inkl.)

Hoveduddannelsesforløb

Planlagte* Besatte Ubesatte

(antal / %)

Voksen -

psykiatri

40 23 17

43 %

Børne- og Ungdoms-

psykiatri

12 10 2

17 %

Kilde: Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for speciallæge-uddannelse 2003-2007

Side 26

Psykiatrien har i en årrække haft svigtende rekruttering til hoveduddannelsesstillingerne særligt indenfor voksenpsykiatrien. Som det fremgår af tabel 5, er der 17 hoveduddannelsesstillinger ud af 40 stillinger i psykiatri, der i perioden 2004 til og med 2007 ikke har været besat. Det svarer til 43% vakance på voksenstillinger og 17% vakance på Børne- og ungdomsstillinger. Dermed kan Region Midtjylland se frem til at en langvarig mangelsituation svarende til Sundhedsstyrelsens prognoser for udviklingen i antallet af speciallæger. Psykiatriplanens forslag til fremtidig organisering tager højde for problemet ved, at der sker en samling af ressourcerne med henblik på at konsolidere uddannelsesmiljøer i færre men mere bæredygtige enheder, hvilket vil give et stærkere udgangspunkt for rekruttering. Et uddannelsesmiljø bestående af flere speciallæger organiseret på færre adresser, vil kunne tilbyde et stærkere uddannelses- og fagligt miljø og mere sammenhængende forløb for de uddannelsessøgende læger. Stærke uddannelses- og forskningsmiljøer har vist i sig selv at have en rekrutterende effekt på uddannelsessøgende læger, da erfaring viser, at læger søger derhen hvor der gives den bedst kvalificerende uddannelse. Størrelsen på uddannelsesmiljøet har desuden en positiv effekt på driften af enhederne, idet lægerne under speciallægeuddannelse indgår i selve driften af afdelingerne. Et større uddannelsesmiljø betyder at der også er flere personaleressourcer til eksempelvis at indgå i vagtarbejdet. Endvidere forventes det at en nærhed til somatisk specialiserede hospitaler ligeledes kan bidrage positivt til rekrutteringen. En række planlagte udvidelser i uddannelseskapaciteten, herunder deltagelse i klinisk basisuddannelse og et øget antal forløb til speciallægeuddannelsen planlagt til 2008 og fremover, vil yderligere forstærke behovet for at sikre bæredygtige uddannelsesmiljøer. Psykiatrien har for få sygeplejersker Mangel på speciallæger har været et faktum i en periode og kan forventes at være længerevarende og tiltagende i en årrække, hvilket dermed er psykiatriens primære rekrutterings- og ressourceproblem. Det er dog ikke psykiatriens eneste udfordring, da mangel på kvalificerede sygeplejersker i psykiatrien er et stigende problem, der allerede har påvirket driften af enkelte enheder. En opgørelse fra juni 2007 viser, at der var ca. 33 ubesatte sygeplejerske stillinger i psykiatrien i Region Midtjylland ud af 520 stillinger, hvilket svarer til ca. 6 %. Se bilag 2 for yderligere detaljer

Side 27

herom. For sygeplejerskegruppen gælder, at en forholdsvis lille mangel kan udgøre et stort driftsmæssigt problem og at mindre enheder kan gøre bæredygtigheden i specialiseringen skrøbelig.

Tabel 6: Vakante sygeplejerskestillinger i Herning, Viborg og Silkeborg/ Skanderborg – juni 2007 Afdelingens navn Fuld tid Deltid Normering Vakance %

Regionspsykiatrien Herning 2 6,6 55,56 15,5 %

Regionspsykiatrien Viborg* 5 0 32,7 15,3 %

Regionspsykiatrien Silkeborg og Skanderborg

4 0 34 11,8 %

*tallet er eksklusive Gerontopsykiatrisk Team og Mobilteamet

Kilde: administrationerne i BUS og de voksenpsykiatriske distrikter, juni 2007.

Psykiatriske afdelinger i Viborg, Herning og Silkeborg har relativt langt den største del af vakancerne, idet vakancen her er mellem 10 % til 15 %, hvilket ses af opgørelsen i tabel 5. Det har i enkelte tilfælde direkte påvirket driften i perioder. Konkret har et afsnit i Herning været lukket fra august 2007 til januar 2008. Afdelingerne har desuden i de seneste år oplevet et fald i antallet af kvalificerede ansøgere til de ledige stillinger, således at de nyansatte i stadig større omfang må gennemgå udvidet introduktion og uddannelse til specialet. Det konkret fald i søgningen er en direkte indikator for et generelt fald i udbudet af sygeplejersker til sundhedsvæsenet. Efterspørgslen på sygeplejersker kan ikke i dag imødekommes. De kommende års yderligere specialiserede indsats, vil kræve en styrket kompetenceprofil i plejegrupperne og sygeplejerskernes andel af den samlede plejegruppe forventes derfor at skulle øges i årene fremover. Tiltagende mangel på uddannet personale generelt De psykiatriske specialer er stærkt afhængig af veluddannet personale. Psykologer er ligeledes en særlig central personalegruppe. Status for denne gruppe er, at der generelt i dag er ansøgere nok til alle psykologstillinger og meget få vakancer. Rekrutteringssituationen er dog ikke optimal, idet ansøgerne oftest ikke besidder den ønskede specialviden, og dermed er uddannelse og oplæring en øget byrde i forbindelse med nyansættelser. Erfaringer fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov (BUC)viser, at væsentlig udfordring desuden er, at fastholde den specialuddannede psykolog. En høj afgang af specialuddannede psykologer har flere gange skabt en ekstra stor uddannelsesbyrde og mangel på specialist-kompetencer hos BUC Risskov. De resterende specialuddannede psykologer oplever dermed et øget arbejdspres da uddannelse og oplæring bliver en relativ større byrde udover det kliniske arbejde.

Side 28

Afrunding Psykiatrien har store udfordringer med at besætte stillinger særligt for personalegrupper med en sundhedsfaglig baggrund, og i særdeleshed læger og sygeplejersker med specialuddannelse indenfor psykiatri. Rekrutteringsvanskelighederne er tiltaget i 2007 og omfatter nu speciallæger, uddannelseslæger, specialuddannede sygeplejersker og basissygeplejersker. Særligt er manglen på speciallæger nu begyndt at påvirke driften, men Psykiatrien må ligeledes imødese, at en tilsvarende mangel vil opstå hos andre faggrupper, herunder først og fremmest gruppen af sygeplejersker. Samlet set imødegår Psykiatriplanen manglen på medarbejderressourcer på to fronter:

• fokusering på rekruttering og fastholdelse i form af en særlig indsats herfor

• forslag til fremtidig organisering der tager højde for såvel rekrutteringssituationen som ønsket om kvalitet i international klasse

Planen anbefaler, at ressourcerne samles i større og fagligt mere robuste miljøer, med henblik på at sikre drift, faglig kvalitet og styrke uddannelseskvalitet. Et tættere fagligt miljø med evidensbaseret behandling og højere grad af forskningsbaseret uddannelse, vil give psykiatrien en række mere markante uddannelsesmiljøer at rekruttere til. Det fremlagte forslag til Psykiatriplan for Region Midtjylland, er et forsøg på såvel en ansvarlig som en udviklingsorienteret plan i de kommende år. Planen søger med den foreslåede fremtidige organisering, at tage højde for en optimal anvendelse af de begrænsede personaleressourcer. Bilag: 1. Opgørelse af lægestillinger pr. 1. januar 2008 2. Vakanceopgørelse for sygeplejersker i Psykiatrien i Region Midtjylland, juni 2007

Side 29

Bilag 1: Lægeopgørelse for Psykiatrien i Region Midtjylland pr. 1. januar 2008

Besatte

speciallæge

stillinger

Vakante

speciallæge

stillinger

I alt inkl.

yngre læger

Distrikt Vest

Holstebro 4 2 11

Herning 7 4 18

Viborg 5 8 16

Skive 2 1 3

Distrikt Syd

Horsens og Odder 7 4 15

Silkeborg og Skanderborg 4 5 11

Kjellerup 2 1 3

Distrikt Øst

Risskov afd. N 22 3 37

Risskov afd. S 11 6 26

Randers 8 6 13

Risskov - Retspsykiatri 6 0 6

Risskov - Center for Oligofreni 2 0 2

Risskov - Gerontopsykiatrisk Center 5 1 7

Risskov - Specialklinikkerne 7 3 8

Risskov – Center for psykiatrisk Forskning 6 1 6

BUC

BUC Risskov 13 5 34

BUC Herning 2 3 7

BUC Viborg 2 3 8

Center for spiseforstyrrelser 5 3 10

I alt 179 59 241

Bilag 2: Vakante sygeplejerskestillinger, Psykiatrien i Region Midtjylland - juni 2007 Afdelingens navn Fuld tid Deltid Normering Vakance

% Distrikt Vest 7 6,6 128,51 10,61 %

Regionspsykiatrien Holstebro 0 0 35,05 0 %

Regionspsykiatrien Herning 2 6,6365 55,56 15,54 %

Regionspsykiatrien Skive 0 0 5,2 0 %

Regionspsykiatrien Viborg* 5 0 32,7 15,3 %

Distrikt Øst 8 3 254,98 4,3 %

Afdeling N 1 1,62 65,73 2,46 %

Afdeling S 3 0,86 66,8 5,78 %

Geronto 1 0 24,04 %

Retspsykiatri 0 0 29,66 0 %

Side 30

Specialklinikkerne 0 0 5,43 0 %

Regionspsykiatrien Randers 3 0,5 63,32 5,53 %

Distrikt Syd 5 0 87,65 5,7 %

Regionspsykiatrien Horsens 1 0 50,65 1,97 %

Regionspsykiatrien Silkeborg og Skanderborg 4 0 34 11,76 %

Regionspsykiatrien Kjellerup Lokalpsykiatrisk Center

0 0 3 0 %

BUS** 3 1 61,6 6,4 %

BUC Risskov 3 1 26,62 13 %

BUC Viborg 0 1 23,09 2,1 %

BUC Herning 0 0 11,89 0 %

*Tallet for Viborg dækker ikke Mobilteamet og Gerontopsykiatrisk team på Søndersøparken. **Tallet for BUS er opgjort pr. 1. oktober

Oversigt over ambulante psykiatriske tilbud som anbefales udviklet eller etableret i Forslag til Psykiatriplan for Region Midtjylland

På møde d. 13. december 2007 anmodede Underudvalget vedrørende service og kvalitet mv. på psykiatriområdet om et oversigtsnotat til Regionsrådets medlemmer over de forskellige former for ambulante psykiatriske tilbud, som anbefales udviklet eller etableret i Forslag til Psykiatriplan for Region Midtjylland.

Side 31

Dato 14.01.2008

Journalnr: 1-00-2-06-V

Side 31Dette notat omfatter følgende: Afsnit 1: Baggrunden for psykiatriplanforslagets anbefalinger om udbygning af de ambulante psykiatriske behandlingstilbud. Afsnit 2: En beskrivelse af de ambulante tilbud, som anbefales udviklet eller etableret, som en del af de distriktspsykiatriske behandlingstilbud i alle dele af regionen. Afsnit 3: En beskrivelse af de særligt specialiserede ambulante behandlingstilbud, som anbefales udviklet eller etableret med distriktsansvar, et sted i hvert af de 3 voksenpsykiatriske distrikter. 1. Baggrunden for anbefalingerne om udbygning af de ambulante behandlingstilbud Forslaget til psykiatriplan tager afsæt i et princip om at organiseringen af den psykiatriske udredning og behandling skal ske med henblik på en udvidelse af de ambulante tilbud med vægt på større tilgængelighed for patienterne. Baggrunden herfor er, at internationale og danske erfaringer dokumenterer, at et udbygget ambulant behandlingstilbud for store grupper af patienter, giver lige så gode behandlingsresultater, som behandling under indlæggelse og medfører mindre funktionstab og større patienttilfredshed. I forhold til visse patientgrupper er en opsøgende og intensiv ambulant behandling den mest forebyggende og virksomme behandling. Erfaringer fra tidligere vellykkede omlægninger af ressourcer fra psykiatriske sengeafdelinger til ambulant behandling viser endvidere, at det i høj grad er muligt at forebygge og afkorte indlæggelser gennem en udbygget ambulant behandling. Det er også muligt at behandle flere patienter gennem en sådan omstilling.

Side 32

Med forslaget til psykiatriplan foreslås den ambulante behandling udbygget med henblik på både øget geografisk tilgængelighed til den distriktspsykiatriske behandling og øget tilgængelighed til specialiserede behandlingstilbud for alle borgere i regionen. Den ambulante indsats foreslås specialiseret, hvor det er muligt, således at patienter i ambulante forløb behandles af behandlere med særlig viden og erfaring inden for patientens sygdom. Befolkningsunderlagets størrelse og mulighederne for at rekruttere til de nødvendige faglige miljøer er afgørende for de praktiske muligheder for at gennemføre en udbygning af navnlig de meget specialiserede ambulante tilbud. I forslaget til psykiatriplan sondres således mellem ambulante tilbud, som anbefales udviklet eller etableret lokalt som en del af distriktspsykiatrien i hele regionen og de særlige behandlingstilbud, som anbefales udviklet i hvert af de 3 voksenpsykiatriske distrikter med distriktsansvar. 2. Ambulante behandlingstilbud, som anbefales udbygget eller etableret som en del af distriktspsykiatrien 2.1 Distriktspsykiatriske enheder og distriktspsykiatriske satellitter Distriktspsykiatriske enheder anvendes som betegnelse for de ambulante tilbud, som yder ambulant almenpsykiatrisk behandling til psykiatriske patienter i patienternes nærområde som supplement til den behandling, der ydes i specialklinikker og under indlæggelse. Distriktspsykiatriens største målgruppe er patienter med svær, kronisk psykisk sygdom, som udover psykiatrisk behandling ofte også har behov for forskellige former for kommunale sociale ydelser (fælles målgruppen). Derfor foregår en stor del af det koordinerende arbejde omkring patienten med udgangspunkt i distriktspsykiatrien. Der er i tilknytning til flere enheder etableret lokale kontaktsteder eller distriktspsykiatriske satellitter og mobilteams/hjemme-behandlingsteams (se nærmere nedenfor). Befolkningsunderlaget for en distriktspsykiatrisk enhed er i dag på mellem 48.000 indbyggere (Skive) og 123.000 indbyggere (Herning). I det tidligere Århus Amt anvendes betegnelsen lokalpsykiatricentre om de distriktspsykiatriske enheder. Der er i dag i alt 14 distriktspsykiatriske enheder i Regionen. 4 af disse (Herning, Holstebro, Horsens og Randers) er etableret i fysisk tilknytning til psykiatriske afdelinger. De 3 distriktspsykiatriske teams i henholdsvis Kjellerup, Skive og Viborg er tilsvarende placeret i

Side 33

umiddelbar nærhed af døgnhusene. I de 4 lokalpsykiatricentre, som er beliggende på selvstændige adresser i henholdsvis Århus by (Århus Nord, Syd, Vest og Centrum) deler det distriktspsykiatriske behandlingspersonale lokaler med socialpsykiatriske medarbejdere fra Århus Kommune. De 3 lokalpsykiatriske centre i henholdsvis Rønde (lokalpsykiatriskcenter Djursland), Skanderborg og Silkeborg er tilsvarende beliggende på selvstændige adresser. Flere af de distriktspsykiatriske enheder har i dag tilknyttet distriktspsykiatriske satellitter, som er kontaktsteder med begrænset åbningstid. Der er således aktuelt distriktspsykiatriske satellitter i Favrskov, Odder, Grenaa og på Samsø. Anbefalinger i forslaget til psykiatriplan:

• De distriktspsykiatriske enheder i Distrikts Syd og Distrikt Vest foreslås udbygget i forbindelse med forslaget om omlægning af sengekapaciteten i Distrikt Syd og Distrikt Vest.

• Det distriktspsykiatriske team i Kjellerup foreslås afviklet og

integreret henholdsvis i lokalpsykiatrien i Silkeborg og distriktspsykiatrien i Viborg i forbindelse med gennemførelsen af den endelige justering af optageområderne for Distrikt Syd og Distrikt Vest i overensstemmelse med den organisationsplan, Regionsrådet tidligere har besluttet. Med forslaget samles den distriktspsykiatriske behandling af den hele Silkeborg Kommune i lokalpsykiatrisk center i Silkeborg.

• Den distriktspsykiatriske indsats foreslås specialiseret, hvor

det er praktisk muligt, således at patienter i ambulante forløb i højere grad behandles af behandlere med særlig viden og erfaring om deres sygdom. Distriktspsykiatrien varetager behandling af en meget bred patientmålgruppe og specialiseringen vil i forhold til distriktspsykiatrien derfor primært indebære, at afgrænsede målgrupper fremover henvises til nye specialiserede tilbud (f.eks. OPUSbehandling og Klinikker for Angst og tvangslidelser). Herudover vil specialiseringen indebære en anden måde at organisere arbejdsdelingen på internt i distriktspsykiatrien. Det forudsættes i psykiatriplanforslaget, at tilrettelæggelsen af specialiseringen koordineres nøje med den kommunale indsats.

• Der foreslås etableret nye distriktspsykiatriske satellitter i

Hedensted, Lemvig og Ringkøbing/Skjern. • Det foreslås, at behovet og mulighederne for at Børne- og

ungdomspsykiatrisk Center etablerer satellitter med særlige åbningstider i Holstebro og Horsens undersøges.

• Det foreslås, at der fremover udarbejdes behandlingsplaner

for alle ambulante patienter mhp. at sikre kontinuitet i

Side 34

forløbet. Psykiatriloven kræver kun, at der udformes behandlingsplaner for undersøgelse og behandling for alle patienter, der indlægges på en psykiatrisk afdeling.

2.2 Mobilteams Den distriktspsykiatriske behandling er i hovedparten af Region Midtjylland suppleret med særlige mobilteams eller hjemmebehandlingsteams. Disse kan med kort varsel (typisk indenfor 24 timer) tilbyde intensiv ambulant psykiatrisk behandling i patientens hjem. Behandlingen ydes i en afgrænset periode og har til formål at forebygge eller afkorte en indlæggelse og sikre ambulant behandling i umiddelbar forlængelse af en indlæggelse, hvis der er behov for dette. I forslaget til psykiatriplan er det valgt, at anvende ”mobilteam” som fællesbetegnelse for de forskellige teams, der har til opgave med kort varsel at yde intensiv ambulant psykiatrisk behandling i eget hjem. Der foreslås endvidere etableret fælles retningslinjer for indholdet i den fremtidige mobilteamfunktion, da der er store variationer i de tidligere amters afgrænsning af bl.a. mobilteamenes målgruppe, behandlingsforløbets længde, organisatoriske tilrettelæggelse og visitationsprocedure. Tilsvarende er der store forskelle på de enkelte teams sammensætning og størrelse. Et mobilteam består typisk af sygeplejersker med stor psykiatrisk erfaring, men også andre faggrupper kan indgå i teamet. I hjemmebehandlingsteamet i Randers er der eksempelvis også ansat social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut og fysioterapeut. Størrelsesmæssigt er et mobilteam i dag på mellem ca. 3 stillinger (Horsens) og 10 stillinger (Randers). Det er gennemgående, at patienter med affektive lidelser (mani og depression) er den største patientmålgruppe. Behandlingsforløbets længde varierer i de forskellige ordninger fra 0- 4 uger til fra 0-12 uger. Det er i dag kun området Lemvig, Struer og Holstebro kommuner samt Odder kommuner, der ikke er dækket af mobilteams. Forskellen på et mobilteam (de tidligere Ringkøbing, Vejle og Viborg Amter) og et hjemmebehandlingsteam (det tidligere Århus Amt) er:

• Mobilteams er organisatorisk tilknyttet en psykiatrisk afdeling, mens hjemmebehandlingsteams er organiseret i distriktspsykiatrien

• Almenpraktiserende læger kan henvise direkte til mobilteams og denne varetager den lægelige behandling i tæt samarbejde med mobilteamsmedarbejderne

• Patienter henvises og visiteres til hjemmebehandlingsteamet via distriktspsykiatrien. Behandlingsansvaret er hos

Side 35

distriktspsykiatriens læge eller varetages som shared care i samarbejde med den almenpraktiserende læge.

Der har været gennemført evalueringer af flere af de eksisterende mobilteams og hjemmebehandlingsteams, som viser:

• Gode resultater mht. bedring • Meget høj grad af tilfredshed hos patienter, pårørende og

samarbejdspartnere • Reduktion i behovet for indlæggelser • Kortere indlæggelsesforløb

Anbefalinger i forslaget til psykiatriplan:

• Det foreslås at de eksisterende mobilteams videreføres og udvikles.

• Det foreslås at der etableres mobilteams i Distrikt Syd og

Distrikt Vest med henblik på at tilbuddet om mobilteam dækker hele regionen.

• Det foreslås at der udarbejdes fælles regionale retningslinjer

for voksenpsykiatriens mobilteams. 3. Specialiserede ambulante behandlingstilbud i de 3 voksenpsykiatriske distrikter 3.1 Klinikker for behandling af angst og tvangslidelser Mere end 400.000 danskere lider af angst og tvangslidelser i moderat eller svær grad. Lidelserne reducerer funktionsevnen og kan udvikle sig til en kronisk tilstand, hvis den ikke behandles. Langt de fleste patienter kan ved den rette behandling enten helbredes eller tilstanden kan mærkbart forbedres. Mange patienter med svære angst og tvangslidelser vil kunne profitere af et mere specialiseret behandlingstilbud, end der er mulighed for i almen praksis eller hos privatpraktiserende psykologer. Regionsrådet har på baggrund af bevilling fra psykiatripuljen 2007-2010 besluttet at etablere særlige klinikker for behandling af patienter med svære angst og tvangslidelser i henholdsvis Silkeborg og Viborg svarende til det eksisterende kliniktilbud i Århus. Klinikken i Århus vil fungere som kompetencecenter. Hermed sikres et regionsdækkende behandlingstilbud for mennesker med de mest komplicerede, behandlingskrævende angst og tvangslidelser. Anbefalinger i forslaget til psykiatriplan:

• Det foreslås at behandlingstilbuddet videreføres og udvikles.

Side 36

3.2 Klinikker for unge med nydiagnosticeret skizofreni Skizofreni er en af de alvorligste psykiske sygdomme pga. risikoen for medfølgende personlighedsmæssige forandringer og funktionstab. Udenlandske og danske undersøgelser viser, at en tidlig og intensiv behandlingsindsats tilrettelagt efter et særligt tværfagligt behandlingsprogram (OPUS-behandling) kan forbedre prognosen og mindske de personlige og sociale omkostninger ved sygdommen. Regionsrådet har på baggrund af bevilling fra psykiatripuljen 2007-2010 besluttet at etablere særlige klinikker i Horsens og Herning for intensiv OPUS-behandling af unge med nydiagnosticeret skizofreni svarende til det eksisterende kliniktilbud i Århus. Klinikken i Århus vil fungere som kompetencecenter. Tilsvarende udbygges tilbuddet om OPUS-behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hermed sikres et regionsdækkende behandlingstilbud for alle patienter med nydiagnosticeret skizofreni. Anbefalinger i forslaget til psykiatriplan:

• Det foreslås at behandlingstilbuddet videreføres og udvikles. 3.3 Opsøgende psykoseteams/retspsykiatriske teams Visse patientgrupper med især psykotiske sygdomme kan bl.a. pga. manglende sygdomsindsigt, manglende initiativ og manglende sociale kompetencer være vanskelige at fastholde i god psykiatrisk behandling, når de ikke er indlagt. Internationale og nationale erfaringer viser, at en intensiv, opsøgende og kontaktfastholdende indsats og anvendelse af en tværfaglig behandlingstilgang samt inddragelse af evt. kommunal socialindsats og patientens netværk (psykoseteam-modellen) kan fastholde mange af disse patienter i behandling og medvirke til at forebygge funktionstab og reducere behovet for indlæggelser. For patienter, som uden god behandling har forhøjet risiko for at begå kriminalitet, er der erfaring for, at intensiv og opsøgende behandling efter psykoseteammodellen også er kriminalitetsforebyggende. Psykosteteam-modellen er relativt personalekrævende, da den intensive behandlingsindsats og kravet om akut at kunne stå til rådighed for patienten forudsætter en behandler-patient- ratio på ca. 1:10. I Region Midtjylland er elementerne fra psykosteam-modellen indarbejdet i behandlingstilbuddet for unge med nydiagnosticeret psykiatri (OPUS). Regionsrådet har herudover på baggrund af bevilling fra psykiatripuljen 2007-2010 besluttet at etablere samlet 4,5 stillinger i de 3 voksenpsykiatridistrikter til særlig opsøgende behandling.

Side 37

Anbefalinger i forslaget til psykiatriplan:

• Det foreslås at der iværksættes et udredningsarbejde til belysning af det retspsykiatriske område.

• Det foreslås at der etableres distriktsdækkende

opsøgende/retspsykiatriske teams i alle distrikter. 3.4 Dobbeltdiagnoseteams En mindre del af psykiatriens brugere har problemer med misbrug ved siden af deres sygdom i en sådan grad, at de også har brug for misbrugsbehandling i kommunen (dobbeltdiagnosepatienter). Mange har endvidere brug for massiv social indsats. Der er enighed med kommunerne om yderligere at styrke samarbejdet om dobbeltdiagnosepatienter bl.a. gennem dannelsen af fællesteam og fælles udannelse. Anbefalinger i forslaget til psykiatriplan:

• Det foreslås at der etableres distriktsdækkende dobbeltdiagnoseteams for patienter med både psykisk sygdom og misbrug i henholdsvis Holstebro og Horsens samt at Team for Misbrugspsykiatri i Århus videreføres med funktion som regionalt videnscenter.

3.5 Oligofreniteams Psykisk udviklingshæmmede har også ofte psykiske sygdomme. Blandt udviklingshæmmede har cirka halvdelen af beboerne i boformer adfærdsforstyrrelser eller egentlige psykiske sygdomme. Der er meget få behandlere i psykiatrien, som kan varetage den komplicerede udredning og behandling, som mange indenfor målgruppen kræver. Derfor vil Psykiatrien i høj grad skulle basere indsatsen på vidensdeling og vidensspredning i forhold til bl.a. pædagogisk personale. Center for Oligofrenipsykiatri i Århus vil være omdrejningspunkt herfor. Anbefalinger i forslaget til psykiatriplan:

• Det foreslås at det eksisterende oligofreniteam i Herning udbygges og knyttes til Center for Oligofrenipsykiatri i Århus, samt at der under centret etableres et oligofreniteam i Horsens.

3.6 Ambulante behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge Behandling af flygtninge og familiesammenførte med flygtninge med posttraumatisk stresssyndrom er en særlig opgave, som regionerne skal varetage efter sygehusloven. Behandlingen foregår ambulant og i et samspil med de kommunale socialforvaltninger og patienternes praktiserende læge.

Side 38

Der er ved regionsdannelsen etableret en ny satellitenhed i Horsens under Rehabiliteringscenter for Traumatiserede flygtninge i Århus. Sammen med Team for Traumatiserede Flygtninge i Holstebro dækker disse behandlingstilbud hele regionen. Anbefalinger i forslaget til psykiatriplan:

• Det foreslås at behandlingstilbudene videreføres og udvikles. • Det foreslås at der udarbejdes fælles regionale retningslinjer

for indsatsen overfor traumatiserede flygtninge. Gerontopsykiatriske teams Psykiatrisk udredning og behandling af alle ældre over 65 med demens og patienter over 75 år med nydiagnosticeret psykiatrisk sygdom og alle patienter over 80 år med psykisk sygdom foreslås i psykiatriplanforslaget samlet og specialiseret i to gerontopsykiatriske afdelinger (Århus og Herning) med udgående funktioner. Den gerontopsykiatriske indsats er primært ambulant baseret og foregår i et tæt samarbejde med den kommunale plejesektor, pårørende, praktiserende læger og somatiske sygehusafdelinger. Mest mulig behandling foregår i den ældres hjem (evt. plejebolig) evt. suppleret med kortvarig indlæggelse, hvis der er behov herfor. Der er i dag udgående gerontopsykiatriske teamfunktioner i Horsens, Viborg og Århus. Anbefalinger i forslaget til psykiatriplan:

• Det foreslås at der i forbindelse med samling af behandlingen af gerontopsykiatriske patienter under indlæggelse i Herning og Viborg etableres udgående gerontopsykiatrisk distriktspsykiatri og satellitfunktioner i Holstebro og Viborg.

• Det foreslås at det gerontopsykiatriske team i Horsens

videreføres som en del af Gerontopsykiatrisk Afdeling i Århus.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG

-...... ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” ...... -

December 2006

Udarbejdet af Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i samarbejde med

Hjemmebehandlingsteamet, ledelsen af Lokalpsykiatrisk Center

og afdelingsledelsen i Psykiatrisk Afdeling i Silkeborg

ved konsulent Charlotte Maria Jensen og Solvejg Kristensen

Indholdsfortegnelse Resumé ....................................................................................................................................... 3 1. Indledning............................................................................................................................... 4 2. Evalueringens fundament og hovedindhold........................................................................... 4

2.1 Etik og godkendelser ........................................................................................................ 6 3. Beskrivelse af hjemmebehandlingstilbuddet i Silkeborg ....................................................... 7 4. Litteraturgennemgang ............................................................................................................ 8

4.1 Metode.............................................................................................................................. 8 4.2 Litteraturfund ................................................................................................................... 8 4.3 Evidens for den faglige kvalitet af hjemmebehandling.................................................... 8 4.4 Evidens for bruger- og pårørendetilfredsheden................................................................ 9 4.5 Evidens for den organisatoriske kvalitet af hjemmebehandling ...................................... 9

5. Virksomhedsplan for Hjemmebehandlingstilbuddet.............................................................. 9 6. Kompetenceprofil for en hjemmebehandler......................................................................... 10 7. Beskrivelse af organisatorisk og faglig kvalitet ................................................................... 12

7.1 Studiepopulation............................................................................................................. 12 7.2 Brug af oplysninger fra patientjournaler og Det Grønne System................................... 12 7.3 Brug af spørgeskemaet: Health of the Nation Outcome Scales ..................................... 12 7.4 Brug af spørgeskemaet: Hopkins Symptom Checklist -92 ............................................ 13 7.5 Databearbejdning ........................................................................................................... 13

8. Resultater baseret på kvantitative dataoplysninger .............................................................. 14 8.1 Patienternes deltagelse ................................................................................................... 14 8.2 Organisatorisk kvalitet; struktur og proces .................................................................... 15 8.3 Faglig kvalitet; resultat................................................................................................... 20

9. Beskrivelse af kvalitet oplevet af interessenter .................................................................... 24 9.1 Studiepopulationen......................................................................................................... 24 9.2 Brug af oplysniger fra fokusgruppeinterview ................................................................ 24

10 Resultater baseret på kvalitative dataoplysninger ............................................................... 25 10.1 Deltagelse; samarbejdspartnere samt patienter-og pårørende...................................... 25 10.2 Kvalitet beskrevet af samarbejdspartnere .................................................................... 26 10.3 Kvalitet oplevet af brugere og pårørende..................................................................... 28

11. Sammenfatning................................................................................................................... 30 12. Litteratur............................................................................................................................. 32 13. Oversigt over tabeller og figurer ........................................................................................ 33 14. Bilagsfortegnelse................................................................................................................ 34

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 2

Resumé Baggrund Det intensive ambulante psykiatriske hjemmebehandlingstilbud i Silkeborg blev etableret i sommeren 2005, på baggrund af et ønske om at højne den samlede kvalitet i patientforløbene, specielt set i sammenhæng med korte indlæggelser. Hjemmebehandlingstilbuddet er et alternativ til indlæggelse og en mulighed for intensiv behandling efter indlæggelse. Formål Formålet med evalueringen var at beskrive og evaluere udvalgte aspekter af den faglige, den bruger- og pårørendeoplevede samt den organisatoriske kvalitet af hjemmebehandlingen. Metode Beskrivelse og evalueringen af hjemmebehandlingstilbuddet omfattede:

− En virksomhedsplan beskrivende hjemmebehandlingstilbuddets mission, vision, stra-tegi og værdier

− En beskrivelse af nødvendige kompetencer for en hjemmebehandler − En kvantitativ beskrivelse af: 1) Hjemmebehandlingsteamets ydelser, 2) demografiske

og psykiatriske patientkarakteristika og 3) en beskrivelse af udviklingen i patienternes tilstand fra første til sidste besøg ved hjælp af spørgeskemaoplysninger fra henholdsvis hjemmebehandlere og patienter selv

− En kvalitativ evaluering af: 1) patienter og pårørendes oplevelser af hjemmebehand-lingstilbuddet og – indsatsen og 2) samarbejdspartners oplevelser af hjemmebehand-lingstilbuddet og – indsatsen.

Materiale Studiepopulationen var patienter, som var henvist til psykiatrisk hjemmebehandling i Silke-borg fra 1. maj til og med 31. juli 2006. Sammenfatning I alt 27 patienter indgik i projektet. Hovedparten af patienterne var henvist fra psykiatrisk sengeafsnit. Ventetiden til hjemmebehandling var højst to dage. Behandlingsforløbene varede gennemsnitlig 24 dage. Hjemmebehandlingsteamets samarbejdspartnere var primært de praktiserende læger, psykiatrisk sengeafsnit og de øvrige behandlere i Lokalpsykiatrisk Center. Over halvdelen af patienterne blev afsluttet til andre behandlere i Lokalpsykiatrisk Center. Hjemmebehandlerne vurderede en gennemsnitlig forbedring i patienternes tilstand på 45%. Patienterne vurderede selv en gennemsnitlig bedring på 22%. Samarbejdspartnerne gav ud-tryk for generelt at være tilfreds med hjemmebehandlingstilbudet. De fremhævede dog et øn-ske om en tydeliggørelse af hjemmebehandlingstilbuddet. Patienterne oplevede tryghed ved at blive behandlet i eget hjem. Pårørende gav udtryk for, at det var hårdt, men de følte ikke, at de bar et uforsvarligt ansvar. Der var et stort ønske om en socialrådgiverkompetence i Hjemmebehandlingsteamet. Dette bør ses i sammenhæng med, at hjemmebehandlerne vurderede en forværring af patienternes levevilkår under behandlingsforløbet.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 3

1. Indledning Det intensive ambulante psykiatriske hjemmebehandlingstilbud i Silkeborg blev etableret i sommeren 2005, på baggrund af et ønske om at højne den samlede kvalitet i patientforløbene, specielt set i sammenhæng med korte indlæggelser. Hjemmebehandlingstilbuddet er forankret i Lokalpsykiatrisk Center under Psykiatrisk Afdeling i Silkeborg. Lokalpsykiatrisk Center ledes af en centerledelse bestående af en overlæge og en ledende sygeplejerske. Lokalpsykiatrisk Center huser tillige Almen Teamet og Fællesteamet. Tesen, som generelt ligger til grund for etablering af psykiatrisk hjemmebehandling er, at for ethvert menneske er dagligdagsfunktioner og relationer med til at opretholde den personlige identitet. Ved behandling i eget hjem bevarer patienten, i højere grad end ved indlæggelse, magten over sit eget liv, idet dagligdags funktioner og relationer kan bibeholdes og inddrages i behandlingen. I forbindelse med oprettelse af hjemmebehandlingtilbuddet skete en omplacering af ressourcer og en reduktion af fire sengepladser i afdelingen. Fem erfarne sundhedspersonaler fra sengeafsnittene blev ansat til at varetage hjemmebehandlingen. Afdelingsledelsen på Psykiatrisk Afdeling i Silkeborg rettede i januar måned 2006, henvendelse til Kvalitets- og Udviklingsafdelingen (KUA), Psykiatrien i Århus Amt, med henblik på at få foretaget en beskrivelse og evaluering af hjemmebehandlingstilbuddet i Silkeborg. Evalueringen har været organisatorisk forankret i KUA. Evalueringen er planlagt og gennemført i tæt samspil mellem de to konsulenter fra KUA og personale og ledelsen i Lokalpsykiatrisk Center og fra afdelingsledelsen i tiden fra april til december 2006. Evalueringens indhold og tidsplan er beskrevet i Bilag 1.

2. Evalueringens fundament og hovedindhold Til grund for planlægning af beskrivelse og evaluering af hjemmebehandlingstilbuddet og af hensyn til perspektivering og forslag til kvalitetsforbedringer, er der indledningsvist foretaget en litteratursøgning og en litteraturgennemgang. Evalueringen blev herefter planlagt, med henblik på at belyse udvalgte aspekter af faglig-, brugeroplevet og organisatorisk kvalitet. I planlægningen blev parametre for struktur, proces og resultat tilgodeset for de tre kvalitetsområder. Et forslag til projektets indhold og gennemførelse blev forelagt ledelserne og Hjemmebehand-lerne, projektprotokollen blev herefter justeret og projektet sat i gang. Beskrivelse og evaluering af hjemmebehandlingstilbuddet er bygget op over følgende:

− En virksomhedsplan beskrivende hjemmebehandlingstilbuddets mission, vision, stra-tegi og værdier

− En beskrivelse af nødvendige kompetencer for en hjemmebehandler − En kvantitativ beskrivelse af:

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 4

• Hjemmebehandlingsteamets ydelser • demografiske og psykiatriske patientkarakteristisk • en beskrivelse af udviklingen i patienternes tilstand fra første til sidste besøg

ved hjælp af spørgeskemaoplysninger fra henholdsvis hjemmebehandlere og patienter selv

− En kvalitativ evaluering af: • patienter og pårørendes oplevelser af hjemmebehandlingstilbuddet og -

indsatsen • samarbejdspartners oplevelser af hjemmebehandlingstilbuddet og -indsatsen

Oplysningerne til grund for denne evaluering er tilvejebragt i perioden 1. maj 2006 til og med 31. juli 2006. I tabel 1 nedenfor illustreres projektets informationskilder, information og den ansvarlige part for tilvejebringelse af informationen og databearbejdningen. I Figur 1 illustreres projektforlø-bet ved indsamling af oplysninger ved brug af HoNOS og SCL-92.

Tabel 1. Projektets informationskilder, hovedindhold og ansvarlig for tilvejebringelse af information INFORMATIONSKILDE INDHOLD ANSVARLIG

Workshop og arbejdsgrupper Beskrivelse af teamets Virksomheds-plan (VK-plan)

KUA for Workshoppen Hjemmebehandlingsteamet for ud-færdigelse af VK-plan

Workshop og arbejdsgrupper Beskrivelse af en kompetenceprofil KUA for Workshoppen Hjemmebehandlingsteamet for ud-færdigelse af kompetenceprofil

Patientjournaler Oplysninger om demografiske og psy-kiatriske patientkarakteristika

Hjemmebehandlingstemaet for ind-samling af oplysninger og KUA for databearbejdning

Det Grønne System Oplysninger om ydelser Hjemmebehandlingstemaet for ind-samling af oplysninger og KUA for databearbejdning

SCL-92 Oplysninger til beskrivelse af tilstand-sændringen fra første til sidste besøg fra patienter selv.

Hjemmebehandlingsteamet for ind-samling af spørgeskemaoplysnin-ger, KUA for databearbejdning.

HoNOS Oplysninger til beskrivelse af tilstand-sændringen fra første til sidste besøg fra hjemmebehandlerne

Hjemmebehandlingsteamet for at tilvejebringe spørgeskemaoplys-ninger, KUA for databearbejdning.

Fokusgruppeinterview med pa-tienter og pårørende

Patienter og pårørendes oplevelser af hjemmebehandlingstilbuddet og ind-satsen

KUA for gennemførelse og databe-arbejdning

Fokusgruppeinterview med samarbejdsparter

Samarbejdsparters oplevelser af hjem-mebehandlingstilbuddet og indsatsen

KUA for gennemførelse og databe-arbejdning

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 5

Figur 1. Projektforløb ved indsamling af oplysninger ved brug af HoNOS og SCL-92

Patienter der modtager hjemmebehandling i perioden 01.05.06 til 31.07.06

Første besøgsdag

Inden for en uge

En uge før afslutning

H

J

E

M

M

E

B

E

H

A

N

D

L

I

N

G

HoNOS udfyldes af hjemmebehandleren

Informeret samtykke indsamles

Udlevering af patient

Udlevering af SCL-92

Indsamling af SCL-92

Udlevering af patientinformation og

SCL-92

HoNOS udfyldes af hjemmebehandleren Indsamling af SCL-92

Afslutningsdag 2.1 Etik og godkendelser I forbindelse med planlægning og gennemførelse af projektet blev etiske problemstillinger overvejet og nødvendige forholdsregler taget. Patienterne fik mundtligt som skriftligt information om evalueringen og deltagelse (se infor-mationsmaterialet i Bilag 2). De patienter, som har deltaget i evalueringen gav skriftligt sam-tykke til anvendelse af oplysninger fra patientjournalen og fra Det Grønne System, fra Ho-NOS og SCL-92 (se samtykke erklæring i bilag 3) (11,12). Der blev indgået en gensidig aftale om fortrolighed i forbindelse med oplysninger og informa-tion givet i fokusgruppeinterviewene. Alle oplysninger er anonymiseret og behandlet fortro-ligt. Evalueringen blev godkendt af datatilsynet, jævnfør J.nr. 2005-41-6558. Tilladelse til anvendelse af spørgeskemamaterialet SCL-92 blev givet fra Dansk Psykolog Forlag. Det krævede ingen godkendelse til anvendelse af HoNOS.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 6

Alle projektoplysninger er overdraget til Psykiatrisk Afdeling Silkeborg ved projektets afslut-ning.

3. Beskrivelse af hjemmebehandlingstilbuddet i Silkeborg Formålet med hjemmebehandlingsindsatsen i Silkeborg er, at :

−− forebygge eller afkorte behovet for indlæggelse −− være et alternativ til indlæggelse −− sikre, at patienter tilbydes ambulant behandling i umiddelbar forlængelse af en

indlæggelse, hvis der er behov for dette. Målgruppen for den psykiatriske hjmmebehandling er mennesker med diagnoserne; skizofreni, bipolære lidelser, depression, svær personlighedsforstyrrelse eller andre, som har behov for psykiatrisk opfølgning efter indlæggelse. Hjemmebehandlingstilbuddet omfatter kun patienter, som vurderes at have behov for kortvarig behandling og støtte. Tilbuddet omfatter ikke meget syge og udadreagerende patienter, patienter som vurderes at være selvmordstruet eller patienter, hvor familiemæssige hensyn, herunder hensynet til børn, taler imod at gennemføre behandlingen i eget hjem. Hjemmebehandlingsteamet består af tre sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter samt en halvtids fast speciallæge. Hjemmebehandlerne har alle en solid psykiatrifaglig erfaring. Den daglige ledelse er centerledelsen i Lokalpsykiatrisk Center i Silkeborg. Denne består af en overlæge og en ledende sygeplejerske. Henvisning til hjemmebehandling kan ske såvel fra praktiserende læge, psykiatrisk sengeafsnit, Lokalpsykiatrisk Center, den amtslige og kommunale socialpsykiatri, hjemmeplejen, somatisk sygehus, patienten selv eller pårørende. Visitation til behandling sker fortløbende, idet teamet mødes alle hverdage kl. 8.30 - 9.00, hvor nye henvisninger visiteres og aktuelle problemstillinger diskuteres. Patienten kontaktes inden 24 timer efter den skriftlige henvisning. Patienter, som er vurderet af speciallæge, f.eks. under indlæggelse i psykiatrisk sengeafsnit, kan tilbydes hjemmebehandling umiddelbart. For øvrige patienter, som henvises til hjemmebehandling, deltager der altid en læge i visitationssamtalen. Afslutning af patienter drøftes planlagt hver tirsdag kl. 8.15 - 8.30. Der er mulighed for hjemmebesøg alle ugens syv dage i tidsrummet kl. 8.00 -16.00. Lørdage og søndage har den vagthavende hjemmebehandler base i sengeafsnittet og tager ud derfra på hjemmebesøg. Teamet har ugentlig supervision samt faglig udviklingsfora. Hjemmebehandlingsindsatsen tilsigtes kortvarig, typisk af tre til fire ugers varighed. Pårørende indddrages i hjemmebehandlingen ved patientens accept og efter aftale. Patienter og påprørende tilbydes besøg i hjemmet (hjemmebesøg), telefonsamtaler og besøg hos hjemmebehandleren i Lokalpsykiatrisk Center (ambulate besøg/behandling). Et hjemmebesøg varer ca. en time. Hver patient tilknyttes hovedsagligt to primære hjemmebehandlere. Alle patientforløb i temaet er et fælles fagligt ansvar. Behandlingen består blandt andet af:

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 7

−− vurdering af behandlingseffekt, herunder observation af medicinsk behandling, virkning og bivirkning

−− vurdering af sucidalrisiko −− planlægning af stukturer og aktiviteter i patientens hverdag −− støtte og vejledning til pårørende og samarbejdsparter

Teamet har tæt samarbjede med psykiatrisk sengeafsnit og de øvrige behandlere i Loklapsykiatrisk Center. Hjemmebehandlingteamet samarbejder også med kommunale bostøtter hjemmeplejeordninger og praktiserende læger. Ved samtig behandling ved andre parter koordineres indsatsen med hjemmebehandlingsindsatsen.

4. Litteraturgennemgang 4.1 Metode I forbindelse med evalueringen blev der foretaget en systematisk litteratursøgning. Søgningen blev primært foretaget i Medline, The Cochrane Library og EMBASE. Der blev søgt på føl-gende søgeord: ”Mobile Crisis Treatment”, ”Crisis Resolution Team”, ”Mobile Crisis Home Treatment”, ”Home Treatment”, ”Intensive Home Treatment”, “Home-Based Care”, “Acute Home Treatment”, “Mobile Outreach” og “Mobile Psychiatric Crisis Intervention”. 4.2 Litteraturfund Der blev i litteratursøgningen ikke fundet danske studier, der omhandlede psykiatrisk hjem-mebehandling i den akutte sygdomsfase. Der blev identificeret 60 internationale referencer omhandlende psykiatrisk hjemmebehandling, heraf var en del af disse referencer flerfasestu-dier. Yderligere blev der identificeret ét Cochrane review. Reviewet var for første gang publi-ceret i 1998 og siden hen opdateret i henholdsvis 2003 og 2006. Reviewet fra 2006 er i gang med at blive publiceret, og der foreligger på nuværende tidspunkt kun et resumé fra reviewet. 4.3 Evidens for den faglige kvalitet af hjemmebehandling Internationale studier fra England, USA, Canada og Australien har vist, at hjemmebehandling var effektiv og gennemførlig hos op til 80 % af patienter, der ellers ville være blevet indlagt på psykiatrisk sengeafsnit. I disse studier blev patienterne randomiseret enten til hjemmebehandling eller hospitalsindlæggelse ved tidspunktet for behandlingsbehov (1-7). Samtidig kunne hjemmebehandling reducere hospitalsindlæggelser gennemsnitlig med 66 % (1,2,4,5,7,8). Disse studier var karakteriseret ved, at de tilbød hjemmebehandling 24 timer i døgnet, at behandlingsteamet fortsat fulgte patienterne, efter den akutte sygdomsfase var overstået, og at ikke alle behandlingsteam var tværfaglige. Med hensyn til måling af den kliniske effekt og det sociale funktionsniveau blev der i studierne anvendt forskellige instrumenter. Instrumenterne blev anvendt af klinikerne og de hyppigste anvendte instrumenter var ”Global Assessment Scale” (GAS), ”Present State Examination” (PSE) og ”Social Adjustment Scale” (SAS). Fælles for målingerne var, at der ikke blev fundet forskel

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 8

på henholdsvis hjemmebehandlingsgruppen og hospitalsgruppen (9). Der er i litteraturen stor enighed om, at hjemmebehandling i den kritiske sygdomsfase efterfulgt af kontinuerlig hjemmebehandling er en acceptabel måde at behandle patienter med alvorlig psykisk lidelse. Ingen af studierne fandt, at hospitalsindlæggelse var at foretrække frem for hjemmebehandling (1-8). Dette konkluderes ligeledes i Cochrane Reviwet (9). Ét studie undersøgte hvilke faktorer, som kan få betydning for et vellykket hjemmebe-handlingsforløb. Faktorerne var patientens psykiatriske tilstand, psykosociale støtte i familien og det terapeutiske samarbejde mellem patienten, familien og hjemmebehandlerne (10). 4.4 Evidens for bruger- og pårørendetilfredsheden Patienttilfredsheden blev målt med forskellige instrumenter, og ét af de spørgeskemaer, der er anvendt i flere studier er: ”Client Satisfaction Questionaire”. Dette er et kort spørgeskema, hvor der blandt andet spørges til, i hvilket omfang patienterne har fået den service, de havde brug for, hvilken kvalitet de mener, der har været i den pågældende service, om de vil råde andre med lignende problemer at søge samme form for hjælp, og om de selv ved tilbagefald vil søge samme form for hjælp. Selv om der i forskellige studier var anvendt forskellige metoder til at bedømme patienttilfredsheden, så var det gennemgående, at uanset hvordan tilfredsheden blev målt, så var den størst i hjemmebehandlingsgruppen. Det samme var gældende, når pårørendetilfredsheden blev målt. Her blev, der ligeledes fundet størst tilfredshed hos de pårørende i hjemmebehandlingsgruppen. Samtidig resulterede hjemmebehandlingen i mindre byrder for familierne (9). 4.5 Evidens for den organisatoriske kvalitet af hjemmebehandling Der foreligger ikke undersøgelser af de organisatoriske forhold omhandlende psykiatrisk hjemmebehandling til patienter i den akutte sygdomsfase. Da organiseringen af sundsvæsenet i Danmark sammenlignet med udlandet er meget forskellige, må man istedet anvende den foreliggende danske erfaring og eventuelt lave forsøg med forskellige organisationsformer.

5. Virksomhedsplan for Hjemmebehandlingstilbuddet På baggrund af strukturen i Århus Amts Virksomhedsmodel har hjemmebehandlingstemaet udviklet en virksomhedsplan med beskrivelse af teamets mission, vision, strategi og værdier. Dette arbejde blev initieret ved en workshop, og et udkast til beskrivelse færdiggjort i arbejdsgrupper. Udkastet er godkendt i teamet. Virksomhedsplanen ses her nedenfor i Figur 2.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 9

Figur 2. Hjemmebehandlingsteamets Virksomhedsplan

6Aoggo

Fi

PS

Mission Hjemmebehandling er et afgrænset, akut, intensivt behandlingstilbud i patienternes eget hjem. Behandlingen er målrettet og individuel og tager udgangspunkt i patientens ressourcer Vision Hjemmebehandling skal forsat udvikle sig i retning af:

- Øget tilgængelighed - Undgå genindlæggelser - Tilbyde flere patienter behandling direkte efter henvisning fra praktiserende læge - Øget faglig- og brugeroplevet kvalitet

Strategi Vi vil nå mission og vision ved at:

- Være opsøgende i.f.t. praktiserende læger - Styrke samarbejdet med afd. D, således at der skabes mulighed for at patienten kan

omvisiteres direkte til hjemmebehandling som alternativ til indlæggelse - Systematisk at nedskrive erfaringer og herudaf udvikle standarder for behandlingsforløb - Løbende at evaluere behandlingstilbudene bl.a. ud fra patienternes tilbagemeldinger

Værdier

- Behandlingen i eget hjem skal støtte patienten i at opretholde ansvar for eget liv, identitet og sociale færdigheder

- De pårørende skal opleve sig medinddraget og medansvarlige for behandlingsforløbet i den grad det er hensigtsmæssigt

- Behandler møder patient og pårørende som ligeværdige personer, således at behandlingen opleves som et samarbejde

- Hvis patient og/eller de pårørende ikke magter at opretholde medansvaret for eget liv og behandling, så er hjemmebehandleren fagligt ansvarlig for at reagere herpå

. Kompetenceprofil for en hjemmebehandler rbejdet med at beskrive en hjemmebehandlers kompetencer blev initieret ved en workshop, et udkast til en kompetenceprofil færdiggjort i en arbejdsgruppe – efterfølgende er den dkendt i teamet. Den ses her nedenfor i Figur 3.

gur 3. Kompetenceprofil for hjemmebehandlere i Lokalpsykiatrisk Center i Silkeborg

Basiskompetencer: - har viden om organisationen ”Psykiatrien i Århus Amt” som helhed – værdier, mål, ledelse,

historie, normer, kommunikation m.m. - har viden om ”Psykiatriplan for Århus Amt” samt ”Virksomhedsgrundlag for Silkeborg Re-

gionen” - har viden om organisationens ”Sikkerhedspolitik” - har viden om arbejdsmiljøfaktorer og et sundhedsfremmende arbejdsmiljø

YKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 10

Figur 3. Kompetenceprofil for hjemmebehandlere i Lokalpsykiatrisk Center i Silkeborg (forsat)

Faglige kompetencer: - har erfaring fra mindst 2-3 års psykiatrisk praksis - kan udfærdige en behandlingsplan i samarbejde med patienten - kan informere patienten om den samlede behandling herunder den medicinske behandling - kan observere virkning og bivirkninger af medicin og reagere hensigtsmæssigt herpå - kan handle ud fra langsigtede mål og planer - kan prioritere og træffe nuancerede beslutninger ud fra tidligere erfaringer - kan overskue patientsituationen som en helhed og herudfra træffe beslutninger - kan selvstændigt varetage den almindelige pårørendekontakt - kan forholde sig bevidst til egne faglige kompetencer og inddrage kollegaer, ledere, behand-

lingsansvarlig læge eller tværfaglige samarbejdspartnere, når det er relevant - kan selvstændigt træffe beslutninger i pressede situationer - kan dokumentere egen praksis - har kendskab til IT på brugerniveau - har kørekort til bil

Organisatoriske kompetencer:

- har forståelse for betydningen af egen indsats i sammenhæng med helheden i Psykiatrien i Århus Amt

- har forståelse for egen organisatoriske placering i.f.t. eget team, lokalpsykiatrien og Region Silkeborg

- har forståelse for opgavevaretagelsen i henholdsvis eget team, lokalpsykiatrien, Psykiatrisk Afdeling og den amtslige og kommunale socialpsykiatri

Samarbejdskompetence:

- kan samarbejde med patienten og dennes pårørende omkring behandlingsforløbet ud fra deres forudsætninger

- kan samarbejde tværfagligt med kollegaer i lokalpsykiatrien og på psykiatrisk afdeling - kan samarbejde tværsektorielt ud fra samarbejdsparternes opgaver og forudsætninger

Læringskompetence:

• kan tilegne sig ny viden • kan omsætte viden til videnskabende handling • kan reflektere over teori- og praksissammenhænge • er personligt engageret i egen udvikling • tager (med)ansvar for egen læring

Forandringskompetence:

• kan løbende tilegne sig ny viden i takt med at opgaverne ændres • kan videreformidle ny viden til kollegaer f.eks. ved intern undervisning • kan vejlede nyansatte og studerende • kan reflektere over eget og organisationens udviklingsbehov • kan videreudvikle eller afvikle sig selv

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 11

7. Beskrivelse af organisatorisk og faglig kvalitet Til beskrivelse af den organisatoriske og den faglige kvalitet, blev der indsamlet kvantitative oplysninger, som følger:

− Oplysninger fra Det Grønne System vedrørende ydelserne − Journaloplysninger vedrørende demografiske og psykiatriske patientkarakteristika − Spørgeskemaoplysninger fra Health of the Nation Outcome Scales (HoHOS) og

fra Symptom Checklist-92 (SCL-92) til beskrivelse af ændring i patienternes til-stand fra første (førmåling) til sidste hjemmebesøg (eftermåling). Udviklingen i patienternes tilstand (tilstandsændringen) blev defineret som differencen mellem målinger ved første og sidste besøg.

7.1 Studiepopulation Studiepopulationen bestod af patienter, som var henvist til psykiatrisk hjemmebehandling i Silkeborg fra 1. maj til og med 31. juli 2006. Patienter, der ikke talte, læste eller forstod dansk samt patienter, som var blevet færdigbehandlet og efterfølgende genhenvist i projektperioden, blev udelukket fra deltagelse. 7.2 Brug af oplysninger fra patientjournaler og Det Grønne System Til at belyse demografiske og psykiatriske patientkarakteristika samt de psykiatriske ydelser, blev der udarbejdet et journalskema (se bilag 4). Journaloplysningerne og oplysninger fra Det Grønne System blev indsamlet af Hjemmebehandlingsteamet. 7.3 Brug af spørgeskemaet: Health of the Nation Outcome Scales Til at belyse hjemmebehandlernes vurdering af udviklingen af patientens tilstand under hjemmebehandlingen, blev spørgeskemaet HoNOS anvendt (11). HoNOS blev udfyldt i for-bindelse med første besøg hos patienten (Før-HoNOS) og ved sidste besøg (Efter-HoNOS). HoNOS består af 12 spørgsmål, hvoraf otte spørgsmål måler kliniske problemer og fire spørgsmål måler sociale problemer. De 12 spørgsmål kan inddeles i fire underskalaer:

1) Adfærdsmæssige problemer 2) Fysiske problemer 3) Psykiatriske symptomer 4) Sociale problemer

Se bilag 5 for sammensætningen af spørgsmål på de fire underskalaer på HoNOS. I bilag 6 ses spørgeskemaet.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 12

Spørgeskemaet besvares og scores i forhold til kategorierne: ”intet problem=0”, ”et lille pro-blem=1”, ”et klart problem=2”, ”problemet er tilstede i markant grad”=3 eller ”et meget alvorligt problem”=4. Hvis oplysningerne ikke er til rådighed scores ni (11). Tilstandsændringen er analyseret ved hjælp af den totale HoNOS score, som fås ved at bereg-ne summen af scorerne for de 12 spørgsmål. Tilstandsændringen, vurderet af hjemmebehand-lerne, er defineret som forskellen i HoNOS scoren fra før- til eftermålingen. 7.4 Brug af spørgeskemaet: Hopkins Symptom Checklist -92 Til at belyse patienternes egen vurdering af tilstandsændringen under hjemmebehandlingen blev spørgeskemaet SCL-92 anvendt (12). SCL-92 blev første gang udleveret til patienten ved første besøg af hjemmebehandleren (Før-SCL-92, se bilag 7). Skemaet blev afleveret til hjemmebehandleren ved et efterfølgende besøg. SCL-92 blev genudleveret ved det næstsidste besøg hos patienten, der returnerede det til hjemmebehandleren ved sidste besøg (Efter-SCL-92, se bilag 8). SCL-92 indeholder 92 spørgsmål om symptomlogi, spørgsmålene inddeles i ni underskalaer:

1) somatisering 2) angst 3) interpersonel sensibilitet 4) fobi 5) tvangstanker eller tvangshandlinger 6) depression 7) vrede 8) mistroiskhed 9) psykoticisme.

Se bilag 9 for sammensætningen af spørgsmål på de ni underskalaer på SCL-92 og i bilag 10 ses spørgeskemaet. Spørgeskemaet besvares og scores i forhold til kategorierne: ”slet ikke”=0, ”lidt”=1, ”no-get”=2, ”en hel del”=3 eller ”særdeles meget” =4. Scoring af de enkelte underskalaer sker ved, at scorer fra hvert spørgsmål i den pågældende skala summeres og divideres med det samlede antal spørgsmål. Det såkaldte ”Global Serverity Index (GSI) beregnes ved at summe-re scorer fra samtlige besvarede spørgsmål og dividere med antallet af besvarede spørgsmål (12). Tilstandsændringen er analyseret ved hjælp af GSI. Tilstandsændringen vurderet af patienter-ne selv er defineret som forskellen i GSI fra før- til eftermålingen. 7.5 Databearbejdning Parret t-test blev anvendt ved normalt fordelte data. Wilcoxon Rank-Sum Test blev anvendt til ikke normalt fordelte data.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 13

Den statistiske bearbejdning blev foretaget i statistikprogrammet NCSS. Det statistiske signi-fikansniveau blev sat til 5 %. En konsulent fra KUA stod for selve databearbejdningen.

8. Resultater baseret på kvantitative dataoplysninger 8.1 Patienternes deltagelse I alt 34 patienter modtog hjemmebehandling i projektperioden. Én patient blev ekskluderet, da vedkommende var genhenvist. Seks patiener ønskede ikke deltagelse. Deltagelse var herefter 27 af 34 mulige patienter svarende til 82%. I figur 4 ses et flowdiagram over patienternes deltagelse.

Figur 4. Flowdiagram over patienternes deltagelse

34 patientforløb

1 patient ekskluderet

33 patienter

6 patienter ønskede ikke deltagelse

27 patienter

4 insufficiente SCL-92 skemaer

Før- og efter-SCL-92

udfyldt af 23 patienter

Før- og efter-HoNOS

udfyldt for 27 patienter

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 14

Karakteristika for de 27 patienter, der deltog i den kvantitative del af projektet: − 78% var kvinder − aldersspredningen var 23 til 76 år, gennemsnitsalderen var 45 år − 30% af patienterne var mellem 30-39 år og 22 % af patienterne var mellem 50-59 år − 93% af patienterne var af dansk herkomst − 52% havde en mellemlang videregående uddannelse − 30% af patienterne modtog sygedagpenge og ca. 15 % af patienterne modtog

kontanthjælp. − 67% af patienterne havde en affektiv sindslidelse − 78% af patienterne havde tidligere været indlagt på psykiatrisk sengeafsnit. − 81% af patienterne havde tidligere haft kontakt med psykiatrien, heraf havde 67%

patienter haft kontakt til Lokalpsykiatrisk Center. I bilag 11 ses patientkarakteristika for henholdsvis de deltagende patienter og de ikke deltagende patienter

− ingen patienter blev indlagt på psykiatrisk sengeafsnit under hjemmebehandlingen. Én enkelt patient blev indlagt på Akut Medicinsk Visitationsafsnit, og en patient fik en ambulant akut vurdering i psykiatrisk sengeafsnit.

8.2 Organisatorisk kvalitet; struktur og proces Følgende parametre blev valgt til beskrivelse af ydelser relateret til den organisatoriske og faglige kvalitet:

− Henvisende enhed − Ventetid i dage fra henvisningen er modtaget til opstart af hjemmebehandlingen − Ydelsestype; hjemmebesøg, ambulante besøg og telefonkonsultation − Faggrupperepræsentation i hjemmebehandlingsforløbene − Patienternes tilknytning til andre enheder under hjemmebehandlingen − Hjemmebehandlernes eksterne samarbejdspartnere − Hjemmebehandlernes valg af sparringspartnere i behandlingsforløbene − Afsluttende enhed

Henvisende enhed Til at belyse hvilken enhed patienterne henvises fra til hjemmebehandling, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 4) ved Hjemmebehandlingsteamet. I tabel 2 gives oplysning om, hvilke enheder patienterne bliver henvist til hjemmebehandling fra. Det ses, at langt hovedparten af patienterne var henvist fra psykiatrisk sengeafsnit til hjemmebehandling.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 15

Tabel 2. Oversigt over henvisende enhed til hjemmebehandling

Henvisende enhed Antal Procent

Egen læge 2 7%

Lokal Psykiatrisk Center 2 7%

Psykiatrisk sengeafsnit 22 82%

Ambulant vurdering 1 4%

I alt 27 100%

Ventetid i dage fra henvisningen er modtaget til opstart af hjemmebehandlingen Et af formålene med hjemmebehandling er hurtig at iværksætte den intensive behandling. Til at belyse ventetiden fra henvisningen er modtaget i Hjemmebehandlingsteamet til opstart af behandling, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 4) ved hjemmebehandlerne. Henvisning kan være modtaget i Hjemmebehandlingteamet samtidig med at patienten er i behandling andet sted f.eks på sengeafsnit. Derfor kan der gå tid før patienten modtager første besøg af hjemmebehandlerne. I tabel 3 ses ventetid i dage fra henvisningen var modtaget fra henvisende enhed til patienten modtog første hjemmebesøg. Dagene varierede mellem nul og to dage. Alle patienter ventede højest to dage fra henvisningen var modtaget til første hjemmebesøg.

Tabel 3. Ventetid i dage fra henvisning er modtaget til opstart af hjemmebehandling

Ventetid Antal Procent

0 dag 4 15%

1 dag 19 70%

2 dage 4 15%

I alt 27 100%

Ydelsestype; hjemmebesøg, ambulante besøg, telefonkonsultation og indirekte ydelser Til at belyse hvilke ydelsestyper patienterne modtog, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 4) ved hjemmebehandlerne. For de 27 behandlede patienter, strakte behandlingsforløbene sig fra syv til 49 dage, med en gennemsnitlig varighed på 24 dage. Der blev i projektperioden ydet 176 hjemmebesøg, med et gennemsnit på syv besøg pr. patient. Antallet af hjemmebesøg varierede fra ét til 23 besøg pr. patient. Udover hjemmebesøg modtog 12 patienter, svarende til 44 % af alle patienterne, også ambulante ydelser på Lokalpsykiatrisk Center. Der blev i alt givet 19 ambulante ydelser. Af de patienter, der modtog ambulante ydelser, var der gennemsnitlig to ydelser pr. patient, varierende fra ét

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 16

til seks pr. patient. Atten patienter svarende til 67% af alle patienterne modtog også telefonkonsultationer. Der blev i alt foretaget 36 telefonkonsultationer. Af de patienter, der modtog telefonkonsultation, var der gennemsnit to telefonkonsultationer pr. patient, varierende fra en til fem konsultationer. Behandlingsindsatsen, defineret som, hvilke psykiatriske ydelser, der blev givet til patienten og de pårørende er alsidige. I tabel 4 ses en oversigt over de ydelser, patienterne og de pårørende har modtaget under hjemmebehandlingsforløbene. Det ses, at alle patienter modtog samtale med behandlingssigte, og at størstedelen fik udarbejdet en behandlingsplan. Over halvdelen af patienterne modtog ligeledes pårørendesamtale og psykoedukation. Ca. en 3/4 af alle patienter blev diskuteret på den tværfaglige behandlingsplankonference.

Tabel 4. Psykiatriske ydelser modtaget af patienter og pårørende under hjemmebehandlingsforløb (N=27)

Psykiatrisk ydelse Antal Procent

Samtale med behandlingssigte 27 100%

Udarbejdelse af behandlingsplan 26 96%

Træning af kombinerede psykosociale færdigheder 1 4%

Pårørendesamtale 14 52%

Psykoedukation 16 59%

Behandlingsplankonference 19 70%

Samtale med forældre 3 11%

Kontakt med anden myndighed 7 26%

I samme behandlingsforløb er der giver flere forskellige ydelser

Faggrupperepræsentation i hjemmebehandlingsforløbene Til at belyse hvilke faggrupperepræsentation, der var i behandlingsforløbene, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 4) ved hjemmebehandlerne. Hjemmebehandlingsteamet består af en tværfaglig personalegruppe. I tabel 5 præsenteres hvilken, faggruppe der var repræsenteret i hjemmebehandlingsforløbene. Det fremgår af tabellen, at der i størstedelen af hjemmebehandlingsforløbene var en sygeplejerske tilstede ved hjemmebesøget. Der var gennemsnitlig tilknyttet 2,7 hjemmebehandler pr. hjemmebehandlingsforløb.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 17

Tabel 5. Faggrupperepræsentation under hjemmebesøg opgjort for de 27 hjemmebehandlingsforløb.

Faggruppe Antal Procent

Sygeplejerske 25 93%

Social- og sundhedsassistent 21 78%

Læge 18 76%

Sygeplejerskestuderende 9 33%

* Det var muligt at have flere faggrupper i samme behandlingsforløb.

Patienternes tilknytning til andre enheder under hjemmebehandlingen Til at belyse hvilke andre enheder patienterne var tilknyttet samtidig med hjemmebehandlingen, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 4) ved hjemmebehandlerne. Ofte har patienterne et mere komplekst behov for hjælp end hjemmebehandlingstilbuddet kan honorere. Dette gælder behov for hjælp fra f.eks. den kommunale hjemmepleje og en støtte kontaktperson. I tabel 6 nedenfor ses, at 78% af patienterne under et hjemmebehandlingsforløb samtidig var tilknyttet andre enheder end Hjemmebehandlingsteamet. Knap halvdelen af patienterne var samtidig tilknyttet andre behandlere i Lokalpsykiatrisk Center. Andre enheder, som patienterne samtidig var tilknyttet var: egen læge, alkoholrådgivningen, en kommunal ergoterapeut, alkoholambulatorium samt Center for Selvmordsforebyggelse.

Tabel 6. Patienternes tilknytning til anden professionel enhed under hjemmebehandlingsforløbene

Samtidig tilknyttet Antal (N=27) Procent

Lokalpsykiatrisk Center 13 48%

Hjemmeplejen 4 15%

Socialpsykiatrien (bostøtte) 3 11%

Andre* 6 22%

I alt 21 100%

*Andre: egen læge, alkoholrådgivningen, en kommunal ergoterapeut, alkoholambulatorium samt Center for Selvmordsforebyggelse

Hjemmebehandlernes eksterne samarbejdspartnere Til at belyse hvilke eksterne samarbjedspartere hjemmebehandlerne har, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 4) ved hjemmebehandlerne. Hjemmebe-handlingsteamet samarbejdede i 93% af forløbene med andre faggrupper. Det ses i tabel 7, at psykiatrisk sengeafsnit og andre behandlere i Lokalpsykiatrisk Center var de hyppigste sam-arbejdspartnere. Ud af de seks forløb, hvor der var involveret andre samarbejdspartnere, dre-

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 18

jede det sig om hjemmeplejen, kommunal ergoterapeut, kommunal sagsbehandler, alkohol-rådgivningen og alkoholambulatoriet.

Tabel 7. Hjemmebehandlernes eksterne samarbejdspartnere i hjemmebehandlingsforløbene

Samarbejdspartnere Antal Procent

Egen læge 4 16%

Psykiatrisk sengeafsnit 19 76%

Lokalpsykiatrisk Center 19 76%

Socialpsykiatrien 1 4%

Andre* 6 24%

I alt 25 100%

*Andre: hjemmeplejen, kommunal ergoterapeut, kommunal sagsbehandler, alkoholrådgivningen og alkoholambulatoriet

Hjemmebehandlerens valg af sparringspartnere i behandlingsforløbene Til at belyse hvilke sparringspartnere, som hjemmebehandlerne benyttede sig af, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 4) ved hjemmebehandlerne.Da hjemmebehandlerne arbejder meget selvstændigt, når de tager på hjemmebesøg og problemstillingerne kan være komplekse, er det vigtigt at hjemmebehandleren har mulighed for at sparre med andet sundhedspersonale. I tabel 8 illustreres, hvilken sundhedsfaglig person hjemmebehandlerne har sparret med under hjemmebehandlingsforløbene. I 93 % af forløbene havde hjemmebehandlerne sparret med andet sundhedspersonale. Der var to forløb, hvor der ikke blev oplyst, om der havde været sparring tilstede. Det ses i tabellen, at sparringen har gået på tværs af flere forskellige faggrupper. I størstedelen af forløbene havde hjemmebehandlerne sparret med læge og / eller sygeplejerske.

Tabel 8. Hjemmebehandlernes sparringspartnere i behandlingsforløbene (N=27)

Valg af samarbejdspartnere Antal Procent

Sygeplejerske 22 81%

Social- og sundhedsassistent 17 63%

Læge 24 89%

Sygeplejerskestuderende 5 19%

Ergoterapeut 2 7%

Psykolog 2 7%

Bostøtte 1 4%

* Det var muligt at have flere sparringspartnere pr. hjemmebehandlingsforløb

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 19

Afsluttende enhed Patienterne afsluttes af Hjemmebehandlingsteamet, når den akutte eller kritiske fase er over-stået. Herefter går andre behandlingstilbud ind og tager over efter vurderet individuelt behov. Til at belyse hvilke enheder patienterne afsluttes til, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 4) ved hjemmebehandlerne. I tabel 9 ses hvilke enheder pa-tienterne bliver afsluttet til efter endt hjemmebehandling. Over halvdelen af patienterne blev afsluttet overgik til anden behandling i Lokalpsykiatrisk Center og en tredjedel af patienterne blev afsluttet til egen læge.

Tabel 9. Enheder, som patienterne afsluttes til

Afsluttende enhed Antal Procent

Egen læge 9 33%

Lokalpsykiatrisk Center 15 56%

Center for selvmordsforebyggelse 2 7%

Medicinsk visitationsafsnit 1 4%

I alt 27 100%

8.3 Faglig kvalitet; resultat Den faglige kvaliet er her beskrevet synonymt med patienternens tilstandsændring fra behandlingsstart til -slut. Tilstandsændringen dækker både den naturlige ændring (forbedring/forværring) i sværhedsgraden af psykopatologien, effekten af behandlingen og andre påvirkninger. Tilstandsændringen vurderet af hjemmebehandlerne Til at belyse tilstandsændringen vurderet af hjemmebehandlerne, blev der i alt indsamlet 27 sæt spørgeskemaer af før- og efter målinger ved brug af HoNOS. Den gennemsnitlige HoNOS-score og tilstandsændringen for de enkelte spørgsmål ved før og eftermålingerne fremgår af tabel 10. Fra indvisitation til udvisitation vurderede hjemmebehandlerne et statistisk signifikant gennemsnitligt fald i den totale HoNOS-score fra 10,26 til 5,67 (p<0,01). Fald i den gennemsnitlige HoNOS-score er ensbetydende med en vurderet forbedring i patienternes tilstand. Hjemmebehandlerne vurderer en gennemsnitlig markant bedring på 4,60 HoNOS-point svarende til en forbedring på 45% under hjemmebehandlingen. Ser man på tilstandsændringen indenfor hvert af de tolv spørgsmål på HoNOS, vurderer hjemmebehandlerne, at patienterne indenfor 11 af de 12 spørgsmål, som spørgeskemaet dækker, får det bedre. Der ses en statistisk signifikant bedring i tilstanden inden for syv af de tolv spørgsmål (p<0,05). Hjemmebehandlerne vurderer, at patienternes levevilkår forringes med 58% under hjemmebehandlingen.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 20

For de syv spørgsmål, hvor bedringen er signifikant, varierer den gennemsnitlige procentuelle bedring fra 54% for “Andre psykiske og adfærdsmæssige problemer” til 66% for spørgmålet: “Overaktiv, aggressiv, urolig eller ophidset adfærd”. Den ringeste bedring sås for: ”Fysisk sygdom eller problemer pga. funktionsnedsættelse”, her var forbedringen på 7%. Den var ikke signifikant. Hjemmebehandlerne vurderede et gennemsnitligt tilbagefald på 58% for: ”Problemer med le-vevilkår”.

Tabel 10. Gennemsnitlig HoNOS score (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de enkelte spørgsmål målt ved ind- og udvisitation (N=27)

HoNOS spørgsmål GS-score

Førmåling GS-score Ef-

termåling Faktuel

TÆ TÆ i %

1. Overaktiv, aggressiv, urolig eller ophidset adfærd* 0,44 0,15 0,29 66%

2. Selvforskyldt skade, som ikke skyldes en ulykke* 0,74 0,33 0,41 55%

3. Problematisk alkohol- eller narkotikaforbrug 0,33 0,19 0,14 42%

4. Kognitive problemer* 1,19 0,59 0,60 50%

5. Fysisk sygdom eller problemer pga. funktionsnedsættelse 0,48 0,41 0,07 7%

6. Problemer med hallucinationer og vrangforestillinger 0,48 0,22 0,26 54%

7. Problemer med nedtrykt sindsstemning* 1,59 0,67 0,92 58%

8b. Andre psykiske og adfærdsmæssige problemer*¤ 2,08 0,96 1,12 54%

9. Problemer med sociale relationer* 1,26 0,89 0,37 29%

10. Problemer med daglige gøremål* 1,15 0,70 0,45 39%

11. Problemer med levevilkår 0,19 0,30 -0,11 58#%

12. Problemer med beskæftigelse og aktiviteter 0,41 0,26 0,15 37%

¤ N=26. * Statistisk signifikant (p<0,05) #Tilstandsændringen er negativ: forværring.

På HoNOS findes fire underskalaer for: 1) adfærdsmæssige problemer 2) kognitive og fysiske problemer 3) psykopatologiske symptomer og 4) sociale problemer. Den gennemsnitlige HONOS-score og tilstandsændringen for de fire underskalaer målt ved før og eftermålingerne fremgår af tabel 11.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 21

Tabel 11. Gennemsnitlige HoNOS scorer (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de fire underskalaer og den totale score målt ved ind- og udvisitation (N=27)

HoNOS underskala GS-score

Førmåling

GS-score

Eftermåling

Faktuel

TÆ TÆ i %

Adfærdsmæssige problemer* 0,51 0,22 0,29 57%

Kognitive og fysiske problemer 0,83 0,50 0,33 40%

Psykopatologiske problemer* 1,36 0,32 1,04 76%

Sociale problemer* 0,75 0,54 0,21 28%

Total 10,26 5,67 4,59 45%

* Statistisk signifikant (p<0,05).

For tre af disse underskalaer var der et statistisk signifikant fald i den gennemsnitlige skalascore (p<0,05). For underskalaen “kognitive og fysiske problemer” var der et fald, men det var ikke signifikant (p=0,18). Den største tilstandsforbedring sås for underskalaen: “psykopatologiske symptomer” med en faktuel forbedring på 1,04, svarende til en forbedringsprocent på 76%. Den ringeste forbedringsprocent sås for underskalaen: “Sociale problemer” med en faktuel forbedring på 0,21, svarende til en forbedringsprocent på 28%. I figur 5 ses den gennemsnitlige HoNOS-score for de fire underskalaer vist som et søjlediagram.

Figur 5. Den gennemsnitlige HoNOS-score på de fire underskalaer ved før- og eftermåling (N=27)

00,20,40,60,8

11,21,41,6

Adf

ærd

smæ

ssig

epr

oble

mer

Kog

nitiv

e og

fysi

ske

prob

lem

er

Psy

kopa

tolo

gisk

epr

oble

mer

Soc

iale

prob

lem

er

Førmåling Eftermåling

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 22

Tilstandsændringen vurderet af patienterne selv Til at belyse patienternes egen vurdering af tilstandsændringen under hjemmebehandlingen blev spørgeskemaet SCL-92 anvendt (11). Der blev i alt udleveret 27 før- og efter SCL-92 skemaer. Fire patienter returnerede enten ikke før- eller efter SCL-92-skema. Dette betyder, at nedenstående oplysninger bygger på indsamling fra 23 patienter. Fra indvisitation til udvisitation oplevede patienterne et statistisk signifikant gennemsnitligt fald i GSI på SCL-92 fra 1,23 til 0,96 (p<0,01). Da fald i GSI på SCL-92 er ensbetydende med en forbedring i tilstand, fremgår det, at patienterne selv oplever en tilstandsændring, mens de modtager hjemmenbehandling. Tilstandsændringen svarede til en oplevet generel bedring på 22%. I nedenstående tabel 12 præsenteres den gennemsnitlige score indenfor hver af de ni underskalaer for SCL-92 ved henholdsvis før- og eftermåling. Ved førmålingen havde patienterne en større gennemsnitsscore end ved eftermålingen indenfor samtlige ni underskalaer. Ved førmålingen scorede patienterne højst indenfor underskalaen, depression (score på 1,93) og lavest inden for underskalaen, vrede (score på 0,65). Eftermålingen viste, at patienten ligeledes scorede højst på skalaen for depression (score på 1,55) og lavest på skalaen for vrede (score på 0,48). Den største forbedring blev opnået for skalaen, depression med 0,38 SCL-point svarende til en forbedring på 48%. Den laveste forbedring blev opnået inden for skalaen, interpersonel sensibilitet med en forbedring på 0,13 SCL-point svarende til en forbedring på 15%.

Tabel 12. Gennemsnitlige SCL-92-scorer (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de ni underskalaer og den totale score målt ved ind- og udvisitation (N=23).

SCL-92 underskala GS-score

Førmåling

GS-score

Eftermåling Faktuel TÆ TÆ i %

1. Somatisering* 0,96 0,64 0,32 33%

2. Angst * 1,29 0,95 0,34 26%

3. Interpersonel sensibilitet* 1,22 1,04 0,18 15%

4. Fobi 1,14 0,87 0,27 24%

5. Tvangstanker* 1,61 1,31 0,30 19%

6. Depression* 1,93 1,55 0,38 48%

7. Vrede 0,65 0,48 0,17 26%

8. Mistroiskhed 1,06 0,80 0,26 25%

9. Psykotisme 0,73 0,60 0,13 18%

10. Total GSI 1,23 0,96 0,27 22%

* Statistisk signifikant (p<0,05).

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 23

Forbedring af patienternes selvvurderede tilstand var statistisk signifikant (p<0,01) for fire underskalaer. Det var skalaerne for: somatisering, angst, interpersonel sensibilitet, tvangstanker eller tvangshandlinger og depression. Der blev ikke fundet statistisk signifikant forskel på de to målinger med hensyn til fobi, vrede, mistroiskhed og psykotisme (p>0,05 for disse skalaer). I figur 6 ses den gennemsnitlige SCL-92-score for de ni underskalaer vist som et søjlediagram.

Figur 6. Den gennemsnitlige SCL-92- score på de ni underskalaer ved før- og eftermåling (N=23)

0

0,5

1

1,5

2

2,5

Som

atis

erin

g

Ang

st

Inte

rper

sone

lse

nsib

ilite

t

Fobi

Tvan

gsta

nker

Dep

ress

ion

Vre

de

Mis

trois

khed

Psy

kotic

ism

e

FørmålingEftermåling

9. Beskrivelse af kvalitet oplevet af interessenter 9.1 Studiepopulationen Hjemmebehandlingsteamet havde ansvaret for den overordnede udvælgelse af egnede deltagere til fokusgruppeinterviewene for henholdsvis brugere og pårørende samt samarbejdspartnere, jævnfør protokollerne. Den efterfølgende udvælgelse blev foretaget tilfældig af en konsulent fra KUA. Alle inviterede deltagere blev telefonisk kontaktet med henblik på information og deltagelse. Herefter blev der udsendt invitationsskrivelse pr. post. 9.2 Brug af oplysniger fra fokusgruppeinterview Der blev i medio september måned 2006 afholdt et semistrukturet fokusgruppeinterview, der havde til formål, at belyse erfaringer og oplevelser af samarbejdet med relevante parter i forbindelse med hjemmebehandling. Invitationsskrivelsen til interviewet med samarbebejdsparter ses i Bilag 12. Der blev forud for interviewet udarbejdet en protokol og en interviewguide. Se venligst bilag 13 for flere oplysniger om interviewets planlægning, gennemførelse og databearbejdning. Hovedtemaerne i interviewet var:

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 24

11)) Oplevelse af samarbejde ved indvisitation og udvisitation 22)) Oplevelse af samarbejde i hjemmebehandlingsforløbet 33)) Målgruppens grad af psykopatologi og kompetenceforhold hos de professionelle 44)) Forslag til forbedringer til samarbejdet med hjemmebehandlerne

Medio oktober måned 2006 blev der afholdt et semistruktureret fokusgruppeinterview, der havde til formål at belyse erfaringer og oplevelser hos brugere og pårørende i forbindelse med hjemmebehandling. Ligeledes ønskedes belyst postive og negative aspekter af hjemmebehandling i forhold til indlæggelse. Invitationsskrivelsen til interviewet med brugere og pårørende ses i bilag 14. Der blev ligeledes forud for interviewet udarbejdet en protokol og en interviewguide. Se venligst bilag 15 for flere oplysniger om interviewets planlægning, gennemførelse og databearbejdning. Hovedtemaerne var valgt på baggrund af ønsker fra hjemmebehandlerne i Hjemmebehandlingsteamet og den psykiatriske ledelse i Silkeborg og blev udgangspunkt for dialogen. Hovedteamerne i interviewet var:

1) Oplevelse af hjemmebehandlingstilbuddet versus det at være indlagt 2) Oplevelse af en rød tråd i behandlingsforløbet fra ind- til udvisitation 3) Pårørendes medinddragelse i behandlingen 4) Forslag til forbedringer.

10 Resultater baseret på kvalitative dataoplysninger 10.1 Deltagelse; samarbejdspartnere samt patienter-og pårørende Henholdsvis tre brugere og fem pårørende deltog i fokusgruppeinterviewet. Interviewpersonernes berøringsflade med Hjemmebehandlingsteamet var forskellig. Således havde nogle patienter haft besøg af en hjemmebehandler flere gange ugentligt og andre et besøg ugentligt. Ydermere var forløbslængden blandt brugerne forskellig. Samtidig var der også enkelte brugere, der havde haft flere forløb hos Hjemmebehandlingsteamet. Seks samarbejdspartnere deltog i fokusgruppeinterviewet. Deltagerne kom fra Almen Teamet og Fællesteamet, sengeafsnittet og den kommunale bostøtteordning. Her var det ligeledes forskelligt hvilken, berøringsflade interviewpersonerne havde med Hjemmebehandlingsteamet. Nogle af samarbejdsparterne havde haft flere fælles forløb sammen med Hjemmebehandlingsteamet, og andre havde kun haft ét forløb. I fremstilling af oplysninger fra fokusgruppeinterviewene bliver interviewpersonernes oplevelser og holdninger belyst ved citater for de fire hovedtemaer. Der skal gøres opmærksom på, at de citater, der inddrages i dette afsnit er udsagn gengivet i uddrag, som ikke nødvendigvis beskriver interviewgruppens samlede holdning. Der er for forståelsens skyld tilføjet tekst i parentes, da udsagnene netop er uddrag af en større sammenhæng.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 25

Udsagnene er valgt, så de videst muligt viser variationen af holdninger og erfaringer. Oplysninger fra hvert hovedtema sammenfattes slutteligt for hvert spørgsmål. 10.2 Kvalitet beskrevet af samarbejdspartnere Hvordan har I oplevet det, at få en patient indvisiteret til og udvisiteret fra Hjemmebehandlingstemaet? Hvilke erfaringer har I haft med det?

− ”Det er en ny størrelse (Hjemmebehandlingsteamet), og hvad er det, de skal? Det synes jeg, har været lidt svært at finde ud af”

− ”Selve indvisiteringen var ikke problematisk. Men det var alligevel problematisk for mig, som var koblet på, fordi jeg egentlig ikke vidste noget om det (Hjemmebehandlingsteamet)”

− ”Hjemmebehandlingsteamet var ude hos os, hvor de fortalte om målgruppen og visitation. Det har i hvert fald hjulpet os til at få et tydeligere billede af, hvem de er, og hvad de kan tilbyde, og hvad tilbyder distriktssygeplejerskerne”

− ”Hjemmebehandlingsteamet har været rigtig gode til, som en del af deres indvisitationsproces at sige, hvad er opgaven?”

− ”Hjemmebehandlingsteamet er meget afgrænset i deres optag af opgaver (patienter). Hvad er opgaven (hos patienten) og hvis ikke opgaven er klart defineret, så vil de ikke have den”

− ”Der mangler nogle klare retningslinier for, hvem målgruppen er” − ”Vi har haft erfaringer med, at vi ikke har kunnet ramme målgruppen rigtig, hvor vi

har syntes, der kunne være et behov. Men vi har også erfaringer med, at der var været en god indvisitation”

− ”Det jeg oplever, er vigtigt, er nogle meget klare samarbejdsaftaler. Hvem gør hvad?”

− ”Klare samarbejdsaftale kan i nogle tilfælde klares med fem - ti minutter i telefonen” − ”Vi har haft et par oplevelser, hvor vi ikke blev orienteret, når hjemmebehandlingen

stoppede, men fik det at vide af brugeren. Ligeledes har vi haft tilfælde, hvor vi løbende har haft telefoniske kontakter og været orienteret”

− ”Jeg synes det har været et problem, at få patienterne tilbage (fra Hjemmebehandlingsteamet)”

Samarbejdspartnere gav generelt udtryk for, at det ved indvisitaion af en patient var vigtig at få klare samarbejdsaftaler med temaet i forhold til arbejdsfordelingen under et hjemmebehandlingsforløb. De fleste forløb var gået ukompliceret, så længe Hjemmebehandlingsteamet var klar på, hvad det var for en opgave, temaet skulle løse hos patienten. Det største problem i forbindelse med indvisiteringen var, at flere samarbejdspartnerer manglede en klar definition af, hvem hjemmebehandlingstemaets målgruppe var. Nogle samarbejdspartner pegede også på, at det var vigtigt, at temaet forholdsvis hurtigt gik ud af et forløb igen, når den akutte sygdomsfase var overstået. Ikke

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 26

alle samarbejdspartere blev informeret om patientens afslutning fra Hjemmebehandlingstemaet. Der var samarbejdspartner, som ikke var tilstrækkelig informeret om hjemmebehandlingteamets profil. Hvordan har I oplevet samarbejdet med Hjemmebehandlingsteamet under hjemmebehandlingsforløbene?

− De (Hjemmebehandlingsteamet) er utrolig hurtige til at få indsigt i familien, til at få hånd om det. Virkelig hurtige synes jeg”

− ”De (Hjemmebehandlingsteamet) er åben for diskussion. Den ros skal de have” − ”Hvis de (hjemmebehandlerne) er usikre i forhold til en klient, var de gode til at tage

kontakt til os og spørge. Det oplever jeg som positivt, for ingen kan vide alt” − ”Vi synes, det er et godt tilbud til størstedelen af patienterne” − ”De fleste patienter giver udtryk for, at være glade for at få tilbuddet, både patienter

og pårørende. Det giver dem tryghed” − ”Da patienterne kan være utrygge og ikke vil være alene i weekenden, er det fint at

hjemmebehandlerne kan aflægge besøg” − ”Forløbet var godt, men der opstod ”miskmask” i forhold til, hvem der var hvem.

Hvem var distriktssygeplejerske og hvem var hjemmebehandlingssygeplejerske?” Samarbejdsparterne oplever, at hjemmebehandlerne er nemme at samarbejde med. Desuden er der enighed i gruppen om, at tilbuddet er godt til størestedelen af patienterne og lægger stor vægt på betydningen af, at patienterne kan blive i eget hjem. Interviewpersonerne fremhævede meget positivt og beundrede, at teamet ekseptionelt hurtigt får indblik i dynamikken i familien og hjemmet og får fokuseret behandlingstilbuddet efter dette. Desuden blev det fremhævet, at det var svært for samarbejdsparterne at adskille opgaver og personer relateret til Hjemmebehandlingsteamet og den øvrige del af Lokalpsykiatrisk Center. Hvordan er Jeres erfaringer med målgruppens grad af psykopatologi og kompetence forholdene hos hjemmebehandlerne?

• ”Jeg oplever en høj grad af kompetencer (hos Hjemmebehandlingsteamet) og også en villighed til at bruge dem”

• ”Jeg oplever de (hjemmebehandlingstemaet) er meget kvalificerede til opgaven” • ”Jeg tror også de pårørende virkelig oplever, at de er kompetente, når de kommer ud” • ”Selvom de (patienterne) er afsluttet fra hjemmebehandling, er de

(hjemmebehandlerne) gode til at få fulgt op på f. eks. børnesamtaler” Der er stor enighed blandt samarbejdspartnerne om, at hjemmebehandlerne er kompetente og kvalificeret til at løse opgaven i hjemmet. De fremhæver, at det har stor betydning, at hjemmebehandleren er erfarne fagpersoner, og at de tidligere har arbejdet på sengeafsnittene. Endvidere fremhæves det som værende positivt, at hjemmebehandlerne har base på sengeafsnittene i weekenden, således at de får større kendskab til patienterne i området.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 27

Hvilke forslag har I til forbedringer af samarbejdet med hjemmebehandlerne? Følgende forslag til forbedringer eller udvidelse af hjemmebehandlingstilbuddet blev diskute-ret i gruppen:

− En klar definition af målgruppen − En udvidelse af målgruppen til også at kunne tage sig af ikke akutte forløb eller

længerevarende forløb − At hjemmebehandlingstemaet i perioder har mulighed for at tilbyde aflastning fra andre

relaterede tilbud (Almen og Fællesteam, Lokalpsykiatrisk Center)

− En tydeliggørelse af hvad Hjemmebehandlingsteamet kan tilbyde kontra Almen - og Fællesteam

− Et mere formaliseret samarbejde mellem samarbejdspartnerne og Hjemmebehandlingsteamet, således at der sikres, at der i forbindelse med hvert behandlingsforløb udarbejdes samarbejdsaftaler.

10.3 Kvalitet oplevet af brugere og pårørende Hvordan oplevede I, som brugere og pårørende, hjemmebehandlingen i forhold til det at være indlagt?

− ”Synes de andre (patienter på hospitalet) var mere syge. Følte sig (patient) spærret inde (på hospitalet)”

− ”Når du ringer til dem (Hjemmebehandlingsteamet), har de altid tid til at snakke med dig”

− ”Det har været en stor hjælp, at få struktureret dagen (med hjælp fra Hjemmebehandlingstemaet)”

− ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” − ”Det var altafgørende at X ikke blev indlagt. Nu havde X mulighed for at være tæt på sit

barn” Såvel patienter som pårørende fremhæver trygheden i eget hjem som et vigtigt element i hjemmebehandlingen. Det er tryghedsskabene at have telefonstøtte - også selvom den ikke bliver brugt, det er trygt at få hjemmebesøg, og at samtalen foregår i hjemmet. Desuden fremhæves det, at hjemmebehandlerne er løsningsorienterede, imødekommende og udviser stort engagement. Der lægges vægt på hjemmebehandlerens nærvær og tilstedeværelse. I modsætning hertil fremhæves det, at der ved indlæggelse slet ikke er den samme grad af tilstedeværelse, opmærksomhed og nærvær for den enkelte patient, specielt set i lyset af meget dårlige patienters behov, som kræver hjemmebehandlernes opmærksomhed. Patienter og pårørende, som har oplevet både hjemmebehanling og indlæggelse foretrækker behandlingen i eget hjem. Havde I en oplevelse af en rød tråd i behandlingsforløbet fra behandlingsforløbets start til slut?

− ”Det var godt, at der først var et møde på hospitalet med hjemmebehandlerne (ved

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 28

udskrivelse fra sengeafsnit og indvisitation til hjemmebehandling). De kom allerede dagen efter (udskrivelsen)”

− ”Jeg synes, der har været den rigtige dosering (mht. støtte, vejledning og antal hjemmebesøg). Jeg er blevet godt hjulpet”

− ”Der har været to gennemgående hjemmebehandlere. De overlappede hinanden godt. De har fulgt op på opgaverne og givet god tilbagemelding”

− ”Jeg har oplevet tre forskellige hjemmebehandlere i løbet af 14 dage. Hjemmebehandlerne snakkede ikke sammen. Det er vigtigt med faste kontakter”

− ”Jeg har oplevet at møderne ofte udsættes” − ”Jeg har oplevet at kommunikationen svigtede i forbindelse med et tværfagligt møde”. − ”Svært at der ikke er 24 timers åbent. Weekend åbning har været godt” − ”Jeg synes der mangler en socialrådgiver kompetence i huset, der kan oplyse om

mulighederne i de enkelte situationer. Det er vigtigt, hvis familien skal hænge sammen, at man ikke også har den økonomiske bekymring”.

Generelt oplever både patienter som pårørende, at der er en rød tråd i behandlingsforløbet. Der fremhæves i gruppen et behov for i løbet af hjemmebehandlingsforløbet at snakke med en socialrådgiver. Desuden er det vigtigt for både patienter og pårørende at have faste hjemmebehandlere, således at der skabes tryghed og tillid i relationen. Ligeledes er kommunikationen i relationen vigtig især hvis hjemmebesøg aflyses eller møder flyttes. Uannoncerede eller sene ændringer skaber usikkerhed og angst. Hvordan har I oplevet det, at pårørende medinddrages i behandlingen? Det gælder både, hvordan har I oplevet, at Jeres pårørende er blevet medinddraget, og hvordan har det været at være medinddraget?

− ”Hjemmebehandlerne var gode til at give tilbagemelding på de konkrete ting, som var aftalt (med patienten). Så havde man (som pårørende) mulighed for at følge op (på de aftaler der var indgået mellem patienten og hjemmebehandlerne)”

− ”Det har været et fuldtidsjob at være pårørende” − ”Det er svært at være pårørende” − ”Tryghed, at der kommer nogen i hjemmet” − ”Vigtig, at der er en god kemi i forhold til hjemmebehandlerne” − ”De talte til mig, på det niveau jeg var. Synes jeg blev oplyst

tilstrækkeligt”(Pårørende) − ”Jeg har ikke fået nogle opgaver jeg ikke kunne magte” (Pårørende) − ”Det er meget vigtigt for pårørende at kunne sige, nu kan jeg ikke mere. Nu er der

andre, der skal tage over” − ”Vi har fået at vide begge to, at vi skal passe på os selv. Og det synes jeg var godt, at

de sagde det” (Pårørende) − ”Min kæreste har fået tilbudt at komme til (pårørende-)samtaler, så jeg ikke er med

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 29

hver gang” − ”Jeg synes man hele tiden er på vagt. Det er det ansvar, man bærer, når man har sin

pårørende i hjemmet. Man er ikke på vagt på den samme måde, hvis den pårørende får professionel hjælp et sted, fordi man ikke oplever tingene så tæt på”.

De pårørende gav udtryk for at være blevet inddraget og betragtet som en samarbejdspartner under forløbet. Selvom det havde været hårdt at være pårørende, har hjemmebehandlerne givet dem god støtte og vejledning under forløbet. Det blev fremhævet, at det var vigtig at kemien mellem patient/pårørende og hjemmebehandleren var god, og at man skal skifte hjemmebehandler, hvis ikke kemien passer. Desuden fremhæves det, at det er vigtigt at man som pårørende får god information om sygdommen og forløbet af denne, samt at man bliver behandlet som en ligeværdig samarbejdspartner. Har I forslag til forbedringer af hjemmebehandlingstilbuddet? Følgende forslag til forbedringer eller udvidelse af hjemmebehandlingstilbuddet blev diskuteret og foreslået i gruppen:

− At der er mulighed for at snakke med en socialrådgiver i løbet af hjemmebehandlingsforløbet − En lokal samtalegruppe hvor der både er brugere og pårørende tilstede, således at der kan

drages erfaringer fra hinanden 3-4 gange årligt. Initiativet skal komme fra Hjemmebehandlingsteamet. Der skal være en mødeleder (gerne fra Hjemmebehandlings-temaet). Deltagerne behøver ikke nødvendigvis at være de samme hver gang, det må gerne veksle. Møderne må gerne være temasatte

− At åbne en afdeling mere på psykiatrisk afsnit.

11. Sammenfatning Hjemmebehandlingsteamet havde i studieperioden haft 34 patientforløb, 27 patienter indgik i projektet. Deltagerprocenten var på 82%. Tre-fjerdedele af de deltagende patienter var kvinder. Gennemsnitsalderen var ca. 45 år. Halvdelen af patienterne havde en videregående uddannelse. Over halvdelen af patienterne havde en affektiv sindslidelse. Størstedelen af patienterne havde tidligere været indlagt på psykiatrisk sengeafsnit. Hovedparten af patienterne var henvist fra psykiatrisk sengeafsnit. Alle patienter ventede højest to dage fra henvisningen var modtaget til første hjemmebesøg. Behandlingsforløbene strakte sig fra syv til 49 dage med en gennemsnitsvarighed på 24 dage. Der blev gennemsnitlig ydet syv hjemmebesøg pr. patient. Antallet af hjemmebesøg varierede fra ét til 23 besøg. Ca. halvdelen af patienterne modtog ligeledes ambulante besøg på Lokalpsykiatrisk Center og telefonkonsultationer. Hovedparten af patienterne modtog samtale med behandlingssigte og fik udarbejdet en behandlingsplan. Der var gennemsnitlig knyttet 2,7 hjemmebehandler pr. behandlingsforløb pr. patient. Trefjerdedele af patienterne var under hjemmebehandlingsforløbet samtidig tilknyttet andre professionelle. Patienterne var samtidig hyppigst tilknyttet andre behandlere i Lokalpsykiatrisk Center. Hjemmebehandlingsteamets

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 30

samarbejdspartnere var primært de praktiserende læger, psykiatrisk sengeafsnit og Lokalpsykiatrisk Center. Over halvdelen af patienterne blev afsluttet andre behandlere i Lokalpsykiatrisk Center. Fra indvisitation til udvisitation vurderede hjemmebehandlerne et statistisk signifikant gennemsnitlig fald i den totale HoNOS-score ensbetydende med en vurderet forbedring i patienternes tilstand på 45%. Den ringeste bedring sås for området: ”Fysisk sygdom eller pro-blemer pga. funktionsnedsættelse”, her var forbedringen på 7%. Den var ikke signifikant. Den bedste forbedring på 66% sås for området: “Overaktiv, aggressiv, urolig eller ophidset ad-færd”. Hjemmebehandlerne vurderede et gennemsnitligt tilbagefald på 58% for området ”Problemer med levevilkår”. Fra indvisitation til udvisitation vurderede patienterne selv, at de havde en statistisk signifikant gennemsnitlig bedring på 22%. Ved førmålingen scorede patienterne højest inden for underskalaen, depression og lavest inden for underskalaen, vrede. Eftermålingen viste, at patienten ligeledes scorede højst på skalaen for depression og lavest på skalaen for vrede. Den største forbedring blev opnået for skalaen, depression, svarende til en forbedring på 48%. Den laveste forbedring blev opnået inden for skalaen, interpersonel sensibilitet med en forbedring svarende til 15%. Ved interviewet gav samarbejdspartnerne udtryk for generelt at være tilfreds med Hjemmebehandlingsteamets tilbud og hjemmebehandlernes kompetencer. De fremhævede dog et ønske om en tydeliggørelse af hvad Hjemmebehandlingsteamet kan tilbyde kontra Almen Team og Fællesteam. Ligeledes blev der ønsket en tydeliggørelse af Hjemmebehandlingsteamets målgruppe. Samtidig ønskedes der et mere formaliseret samarbejde mellem samarbejdspartnere og Hjemmebehandlingsteamet. Patienterne gav udtryk for, at det gav tryghed at blive behandlet i eget hjem. De lagde vægt på, at det var belastende at være indlagt med patienter, som er meget dårlige. Såvel patienter som pårørende udtrykte, at de generelt oplevede en rød tråd i behandlingsforløbet. Pårørende gav udtryk for at blive inddraget og betragtet som en samarbejdspartner under førløbet. Det var hårdt for de pårørende, men de følte ikke, at de bar et uforsvarligt ansvar. Der var et stort ønske om en socialrådgiverkompetence i Hjemmebehandlingsteamet. Dette bør ses i sammenhæng med hjemmebehandlernes vurdering af patienternes forringede levevilkår under behandlingsforløbet. Endvidere ønskedes der én lokal samtalegruppe for både patienter og pårørende til erfaringsudveksling.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 31

12. Litteratur

(1) Fenton FR, Tessier L, Struening EL. A Comparative Trail of Home and Hospital Psychiatric Care:one year follow up. Arch Gen Psychiatry 1979; 36:1073-9.

(2) Muijen M, Marks I, Connolly B et al. Home based care and standard hospital care for patients servere mental illness: a randomised controlled trail. BMJ 1992; 304:749-54.

(3) Stein LI, Test MA. Alternative to mental hospital treatment. Conceptual model, treatment program, and clinical evaluation. Arch Gen Psychiatry 1980; 37:392-7.

(4) Dean C, Phillips J, Gadd EM et al. Comparison of community based service with hospital based service for people with acute, severe psychiatric illness. BMJ 1992; 304:749-54.

(5) Hoult J. Community Care of the Acutely Mentally Ill. Br J Psychiatry 1986; 149:137-44.

(6) Polak PR, Kirby MW. A model to replace psychiatric hospitals. J Nerv Ment Dis 1967; 162:13-22.

(7) Pasamanick B, Scarpitti FR, Lefton M et al. Home vs hospital care for schizophren-ics. JAMA 1964; 187:177-81.

(8) Stein L, Test M, Marx AJ. Alternative to the hospital: a controlled study. Am J Psy-chiatry 1975; 132:517-22.

(9) Joy CB, Adams CE, Rice K. Crisis intervention for people with severe mental ill-nesses. The Cochrane Collaboration 2003;(4):1-56.

(10) Smith FA; Fenton,FR; Benoit C et al. Home Care treatment of acutely ill psychiatric patients. A one year follow up. Can Psychia Assoc J 1978; 23(2):73-6.

(11) Wing JK; Curtis RH; Beevor AS. HoNOS. Health of the Nation Outcome and Scales. Report on Research and Development. July 1993 - December 1995. London. Royal College of Psychiatrists.

(12) Derogatis LR. SCL-90-R. Administration, Scoring & Procedures. MANUAL-II. USA. Clinical Psychometric Research.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 32

13. Oversigt over tabeller og figurer Tabel 1: Projektets informationskilder, hovedindhold og ansvarlig for tilvejebringelse af

information Tabel 2: Oversigt over henvisende enhed til hjemmebehandling Tabel 3: Ventetid i dage fra henvisning er modtaget til opstart af hjemmebehandling Tabel 4: Psykiatriske ydelser modtaget af patienter og pårørende under

hjemmebehandlingsforløb (N=27) Tabel 5: Faggrupperepræsentation under hjemmebesøg opgjort for de 27

hjemmebehandlingsforløb Tabel 6: Patienternes tilknytning til anden professionel enhed under

hjemmebehandlingsforløbene Tabel 7: Hjemmebehandlernes eksterne samarbejdspartnere i

hjemmebehandlingsforløbene Tabel 8: Hjemmebehandlernes sparringspartnere i behandlingsforløbene(N=27) Tabel 9: Enhed, som patienterne afsluttes til Tabel 10: Gennemsnitlig HoNOS-score (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de enkelte

spørgsmål målt ved ind- og udvisitation (N=27). Tabel 11: Gennemsnitlige HoNOS-scorer (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de fire

underskalaer og den totale score målt ved ind- og udvisitation (N=27). Tabel 12: Gennemsnitlige SCL-92 scorer (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de ni

underskalaer og den totale score målt ved ind- og udvisitation (N=23). Figur 1: Projektforløb ved indsamling af oplysninger ved brug af HoNOS og SCL-92 Figur 2: Hjemmebehandlingsteamets Virksomhedsplan Figur 3: Hjemmebehandlingsteamets kompetenceprofil Figur 4: Flowdiagram over patienternes deltagelse Figur 5: Den gennemsnitlige HoNOS-score på de fire underskalaer ved før- og

eftermåling (N=27). Figur 6: Den gennemsnitlige SCL-92 score på de ni underskalaer ved før- og

eftermåling (N=23).

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 33

14. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Beskrivelse af evalueringens indhold og tidsplan Bilag 2: Information om evaluering af hjemmebehandling Bilag 3: Evaluering af hjemmebehandling. Samtykke til deltagelse Bilag 4: Journaldata Silkeborg Bilag 5: Sammensætningen af spørgsmål for de fire underskalaer på HoNOS Bilag 6: Spørgeskemaet Health of the Nation Outcome Scales Bilag 7: Evaluering af hjemmebehandling i Silkeborg (før-måling) Bilag 8: Evaluering af hjemmebehandling i Silkeborg (efter-måling) Bilag 9: Sammensætning af spørgsmål for de ni underskalaer på SCL-92 Bilag 10: Spørgeskemaet Symptom Checklist-92 Bilag 11: Patientkarakteristika for henholdvis deltagende og ikke deltagende patienter Bilag 12: Invitationsskrivelse til samarbejdsparter Bilag 13: Protokol for fokusgruppeinterview med samarbejdsparter Bilag 14: Invitationsskrivelse til brugere og pårørende Bilag 15: Protokol for fokusgruppeinterview med brugere og pårørende

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I SILKEBORG – ”Det giver trygge rammer, at være derhjemme” 34

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS ”...Jeg t or også, man kommer sig hurtigere, når man har noget ansvar……” r

December 2006

Udarbejdet af Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i samarbejde med ledelsen af Mobil-teamet og afdelingsledelsen i psykiatrisk Afdeling, Randers

ved konsulent Charlotte Maria Jensen og Solvejg Kristensen

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 1

Indholdsfortegnelse Resumé ...................................................................................................................................... 3 1. Indledning ............................................................................................................................. 4 2. Evalueringens fundament og hovedindhold ...................................................................... 4

2.1 Etik og godkendelser ........................................................................................................ 6 3. Beskrivelse af hjemmebehandlingstilbuddet i Randers.................................................... 7 4. Litteraturgennemgang ......................................................................................................... 8

4.1 Metode.............................................................................................................................. 8 4.2 Litteraturfund ................................................................................................................... 8 4.3 Evidens for den faglige kvalitet af hjemmebehandling .................................................... 8 4.4 Evidens for bruger- og pårørendetilfredsheden............................................................... 9 4.5 Evidens for den organisatoriske kvalitet af hjemmebehandling ...................................... 9

5. Virksomhedsplan for Hjemmebehandlingstilbuddet........................................................ 9 6. Kompetenceprofil for en hjemmebehandler.................................................................... 10 7. Beskrivelse af organisatorisk og faglig kvalitet ............................................................... 11

7.1 Studiepopulation............................................................................................................. 11 7.2 Brug af oplysninger fra patientjournaler og Det Grønne System.................................. 11 7.3 Brug af spørgeskemaet: Health of the Nation Outcome Scales ..................................... 11 7.4 Brug af spørgeskemaet: Hopkins Symptom Checklist -92 ............................................. 12 7.5 Databearbejdning........................................................................................................... 12

8. Resultater baseret på kvantitative dataoplysninger ....................................................... 13 8.1 Patienternes deltagelse .................................................................................................. 13 8.2 Organisatorisk kvalitet; struktur og proces ................................................................... 14 8.3 Faglige kvalitet; reultat.................................................................................................. 18

9. Beskrivelse af kvalitet oplevet af interessenter................................................................ 22 9.1 Studiepopulationen......................................................................................................... 22 9.2 Brug af oplysniger fra fokusgruppeinterview................................................................. 22

10 Resultater baseret på kvalitative dataoplysninger......................................................... 23 10.1 Deltagelse; samarbejdspartnere samt patienter-og pårørende ................................... 23 10.2 Kvalitet oplevet af brugere og pårørende .................................................................... 24 12.3 Kvalitet beskrevet af samarbejdspartnere.................................................................... 27

11. Sammenfatning................................................................................................................. 29 12. Litteratur........................................................................................................................... 31 13. Oversigt over tabeller og figurer..................................................................................... 32 14. Bilagsfortegnelse............................................................................................................... 33

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 2

Resumé Baggrund Afdelingsledelsen på Psykiatrisk Afdeling i Randers besluttede i efteråret 2005, at der skulle foretages en evaluering af "Mobil-teamet, intensivt Ambulant behandlingstilbud". Tilbuddet havede på daværende tilspunkt eksiseret i ca. et halvt år. Formål Formålet med evalueringen var at beskrive og evaluere udvalgte aspekter af den faglige, den bruger- og pårørendeoplevede samt den organisatoriske kvalitet af hjemmebehandlingen. Metode Beskrivelse og evalueringen af hjemmebehandlingstilbuddet omfattede:

− En virksomhedsplan beskrivende hjemmebehandlingstilbuddets mission, vision, stra-tegi og værdier

− En beskrivelse af nødvendige kompetencer for en hjemmebehandler − En kvantitativ beskrivelse af: 1) Mobil-temaets ydelser, 2) demografiske og psykiatri-

ske patientkarakteristika og 3) en beskrivelse af udviklingen i patienternes tilstand fra første til sidste besøg ved hjælp af spørgeskemaoplysninger fra henholdsvis hjemme-behandlere og patienter selv

− En kvalitativ evaluering af: 1) patienter og pårørendes oplevelser af hjemmebehand-lingstilbuddet og – indsatsen og 2) samarbejdspartners oplevelser af hjemmebehand-lingstilbuddet og – indsatsen.

Materiale Studiepopulationen var patienter, som var henvist til psykiatrisk hjemmebehandling i Randers 1. januar til og med 30. juni 2006. Sammenfatning Mobil-teamet havde i studieperioden 66 patientforløb, i alt 40 patienter indgik i projektet. Hovedparten af patienterne var henvist fra psykiatrisk sengeafsnit eller visitationsordningen. Ventetiden til hjemmebehandling var op til ti dage. Behandlingsforløbene varede gennemsnitlig 63 dage. Mobil-teamets samarbejdspartnere var primært de praktiserende læger, psykiatrisk sengeafsnit og lokalpsykiatrien. Over halvdelen af patienterne blev afsluttet til egen læge. Personalet vurderede en gennemsnitlig forbedring i patienternes tilstand på 53%, patienterne selv vurderede en gennemsnitlig bedring på 33%. Samarbejdspartnerne gav udtryk for at være tilfredse med Mobil-teamets tilbud og hjemmebehandlernes kompetencer. De fremhævede dog et ønske om en beskrivelse af, hvad Mobil-teamet kan tilbyde. Patienterne gav udtryk for at foretrække hjemmebehandling frem for hospitalsindlæggelse, de følte sig trygge i eget hjem. Pårørende gav udtryk for at blive inddraget og betragtet som en samarbejdsparter under førløbet. Ligeledes gav de pårørende udtryk for, at det var et stor ansvar, at have behandlingen i hjemmet. Der var et ønske om, at der blev etableret en samtalegruppe, hvor både patienter og pårørende kan mødes. Samtidig ønskedes der større opmærksomhed i forbindelse med inddragelse af de studerende i behandlingsforløbene.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 3

1. Indledning "Mobil-teamet, intensivt Ambulant behandlingstilbud" (Mobil-teamet) i Psykiatrisk Afdeling i Randers blev etableret som et ekstraordinært intensivt ambulant behandlingstilbud i forbindelse med ombygninger i afdelingens sengeafsnit i år 2005. Ombygningsfasen betød at, der blev nedlagt ti sengepladser. Afdelingsledelsen på Psykiatrisk Afdeling i Randers besluttede i efteråret 2005, at der skulle foretages en evalueirng af projekt, hvor Mobil-teamet havde eksiseret i ca. ½ år. Afdelingsledelsen rettede i den forbindelse henvendelse til Kvalitets- og Udviklingsafde-lingen (KUA), Psykiatrien i Århus Amt med henblik på at få foretaget en beskrivelse og evaluering af hjemmebehandlingstilbuddet i Randers. Tesen, som ligger til grund for etablering af psykiatrisk hjemmebehandling er, at for ethvert menneske er dagligdags funktioner og relationer med til at opretholde den personlige identitet. Ved behandling i eget hjem bevarer patienten i højere grad end ved indlæggelse magten over sit eget liv, da dagligdags funktioner og relationer kan bibeholdes og inddrages i behandlingen. Personale fra sengeafsnittene blev ansat til at varetage behandlingen og pasningen af et antal patienter, der svarer til overbelægning og det nedskårne antal senge. Opgaven var at støtte patienten i eget hjem på en sådan måde, at indlæggelse kunne undgås ellers afkortes. Formålet med evalueringen var at beskrive og evaluere udvalgte aspekter af den faglige, den bruger- og pårørendeoplevede samt den organisatoriske kvalitet af hjemmebehandlingen. Evalueringen har været organisatorisk forankret i KUA. Evalueringen er planlagt og gennemført i tæt samspil mellem de to konsulenter fra KUA og personale og ledelse fra Mobil-teamet og fra afdelingsledelsen i tiden fra september 2005 til december 2006. En beskrivelse af evalueringens indhold og tidsplan er findes i Bilag 1.

2. Evalueringens fundament og hovedindhold Til grund for planlægning af beskrivelse og evaluering af hjemmebehandlingstilbuddet og af hensyn til perspektivering og forslag til kvalitetsforbedringer, er der indledningsvis foretaget en litteratursøgning og en litteraturgennemgang. Evalueringen blev herefter planlagt med henblik på at belyse udvalgte aspekter af faglig-, brugeroplevet og organisatorisk kvalitet. I planlægningen blev parametre for struktur, proces og resultat tilgodeset for de tre kvalitetsområder. Et forslag til projektets indhold og gennemførelse blev forelagt ledelserne og personalet, pro-jektprotokollen blev herefter justeret og projektet sat i gang. Beskrivelse og evaluering af hjemmebehandlingstilbuddet er bygget op over følgende:

− En virksomhedsplan beskrivende hjemmebehandlingstilbuddets mission, vision, stra-tegi og værdier

− En beskrivelse af nødvendige kompetencer for en hjemmebehandler − En kvantitativ beskrivelse af:

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 4

• Mobil-teamets ydelser • demografiske og psykiatriske patientkarakteristika • en beskrivelse af udviklingen i patienternes tilstand fra første til sidste besøg

ved hjælp af spørgeskemaoplysninger fra henholdsvis hjemmebehandlere og patienter selv

− En kvalitativ evaluering af: • patienter og pårørendes oplevelser af hjemmebehandlingstilbuddet og -

indsatsen • samarbejdspartners oplevelser af hjemmebehandlingstilbuddet og -indsatsen

Oplysningerne til grund for denne evaluering er tilvejebragt i perioden 1. januar 2006 til og med 30. juni 2006.

I tabel 1 nedenfor illustreres projektets informationskilder, information og den ansvarlige part

for tilvejebringelse af informationen og databearbejdningen. I Figur 1 illustreres projektforlø-

bet ved indsamling af oplysninger ved brug af HoNOS og SCL-92.

Tabel 1. Projektets informationskilder, hovedindhold og ansvarlig for tilvejebringelse af information

INFORMATIONSKILDE INDHOLD ANSVARLIG

Workshop og arbejdsgrupper Beskrivelse af teamets Virksomheds-plan (VK-plan)

KUA for Workshoppen

Mobil-teamet for udfærdigelse af VK-plan

Workshop og arbejdsgrupper Beskrivelse af en kompetenceprofil KUA for Workshoppen

Mobil-teamet for udfærdigelse af kompetenceprofil

Patientjournaler Oplysninger om demografisk og psyki-atriske patientkarakteristika

Hjemmebehandlingstemaet for ind-samling af oplysninger og KUA for databearbejdning

Det Grønne System Oplysninger om ydelser Hjemmebehandlingstemaet for ind-samling af oplysninger og KUA for databearbejdning

SCL-92 Oplysninger til beskrivelse af tilstand-sændringen fra første til sidste besøg fra patienter selv.

Mobil-teamet for indsamling af spørgeskemaoplysninger, KUA for databearbejdning.

HoNOS Oplysninger til beskrivelse af tilstand-sændringen fra første til sidste besøg fra hjemmebehandlerne

Mobil-teamet for at tilvejebringe spørgeskemaoplysninger, KUA for databearbejdning.

Fokusgruppeinterview med patienter og pårørende

Patienter og pårørendes oplevelser af hjemmebehandlingstilbuddet og ind-satsen

KUA for gennemførelse og databe-arbejdning

Fokusgruppeinterview med samarbejdsparter

Samarbejdsparters oplevelser af hjem-mebehandlingstilbuddet og indsatsen

KUA for gennemførelse og databe-arbejdning

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 5

Figur 1. Projektforløb ved indsamling af oplysninger ved brug af HoNOS og SCL-92

Patienter der modtager hjemmebehandling i perioden 01.01.06 til 30.06.06

Første besøgsdag

Inden for en uge

En uge før afslutning

H

J

E

M

M

E

B

E

H

A

N

D

L

I

N

G

HoNOS udfyldes af hjemmebehandleren

Informeret samtykke indsamles

Udlevering af patient

Udlevering af SCL-92

Indsamling af SCL-92

Udlevering af patientinformation og

SCL-92

HoNOS udfyldes af hjemmebehandleren Indsamling af SCL-92

Afslutningsdag 2.1 Etik og godkendelser I forbindelse med planlægning og gennemførelse af projektet blev etiske problemstillinger overvejet og nødvendige forholdsregler taget. Patienterne fik mundtligt som skriftligt information om evalueringen og deltagelse (se infor-mationsmaterialet i Bilag 2). De patienter, som har deltaget i evalueringen gav skriftligt sam-tykke til anvendelse af oplysninger fra patientjournalen og fra Det Grønne System, fra Ho-NOS og SCL-92 (se samtykke erklæring i bilag 3) (11,12). Der blev indgået en gensidig aftale om fortrolighed i forbindelse med oplysninger og informa-tion givet i fokusgruppeinterviewene. Alle oplysninger er anonymiseret og behandlet fortro-ligt. Evalueringen blev godkendt af datatilsynet, jævnfør J.nr. 2005-41-5973. Tilladelse til anvendelse af spørgeskemamaterialet SCL-92 blev givet fra Dansk Psykolog Forlag. Det krævede ingen godkendelse til anvendelse af HoNOS. Alle projektoplysninger er overdraget til Psykiatrisk Afdeling Randers ved projektets afslut-ning.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 6

3. Beskrivelse af hjemmebehandlingstilbuddet i Randers Formålet med hjemmebehandlingsindsatsen i Randers er, at :

-- forebygge eller afkorte behovet for indlæggelse -- være et alternativ til indlæggelse -- sikre, at patienter tilbydes ambulant behandling i umiddelbar forlængelse af en

indlæggelse, hvis der er behov for dette -- psykiatrisk udredning.

Målgruppen for den psykiatriske hjemmebehandling er den samme som for almen psykiatrien: mennesker med diagnoserne; skizofreni, bipolære lidelser, depression, svær personlighedsforstyrrelse eller andre som har behov for psykiatrisk opfølgning efter indlæggelse. Hjemmebehandlingstilbuddet omfatter kun patienter, som vurderes at have behov for kortvarig behandling og støtte. Tilbuddet omfatter ikke udadreagerende patienter, patienter som vurderes at være svært selvmordstruet eller patienter, hvor familiemæssige hensyn /herunder hensynet til evt. børn taler imod at gennemføre behandlingen i eget hjem. Mobil-teamet består af ti hjemmebehandlere, fire sygeplejersker, fire social- og sundheds-assistenter, en ergoterapeut og en fysioterapeut samt en afsnitsledelse bestående af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. Hjemmebehandlerne har alle en solid psykiatrifaglig baggrund. Derudover er der tilknyttet en sekretær og en husassistent til temaet. Henvisning til hjemmebehandling kan ske såvel fra psykiatrisk visitation, sengeafsnit samt lokalspykiatrien og kun i helt specielle tilfælde har det været direkte fra egen læge. Henvisninger fra sengeafdelingen tilstræbes en hurtig indvisitation - dags varsel i Mobil-teamet. Det samme gælder hastende henvisninger, der er modtaget i lokalpsykiatrien. Ved kapacitetsproblemer internt i afdelingen vil patienter fra sengeafdelingen have første prioritet. Visitation til behandling kan forgå telefonisk fra sengeafdelingen og lokalpsykiatrien på alle hverdage ved at henvende sig direkte til afdelingssygeplejersken eller overlægen i Mobil-teamet. Der er mulighed for hjemmebesøg fra mandag til torsdag mellem kl. 08.00 og 16.00 og fredag fra kl. 08.00 til 15.00. Udenfor åbningstid kan patienterne henvende sig til psykiatrisk skadestue eller vagtlægen. Hver dag afholdes morgenmøde af en halv times varighed, hvor patienters situation vendes i personalegruppen. Der afholdes supervision en gang om ugen, foruden faggruppemøder en gang om ugen (afløst af et personalemøde en gang månedligt). Desuden afholdes klinisk behandlingskonference 1 gang om ugen. Hjemmebehandlingsindsatsen tilsigtes kortvarig, typisk af fire til tolv ugers varighed. Pårørende indddrages i hjemmebehandlingen ved patientens accept og efter aftale. Patienter og påprørende tilbydes besøg i hjemmet (hjemmebesøg), telefonsamtaler og besøg hos hjemmebehandleren i Mobil-teamets lokaler (ambulate besøg/behandling). Et hjemmebesøg varer ca. en time. Hver patient tilknyttes hovedsaglig to primære hjemmebehandlere. Alle patientforløb i temaet er et fælles ansvar. Behandlingen består blandt andet af:

−− vurdering af behandlingseffekt, herunder oberservation af medicinsk behandling,

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 7

virkning og bivirkning −− vurdering af sucidalrisiko −− planlægning af stukturer og aktiviteter i patientens hverdag −− støtte og vejledning til pårørende og samarbejdsparter

Mobil-teamet har tæt samarbejede med de to psykiatriske sengeafsnit, Lokalpsykiatrisk Center Randers-regionen, Psykoterapeutisk Team, kommunale bostøtter, hjemmeplejeordninger, kommunale sagsbehandlere og praktiserende læger. Ved samtidig behandling ved andre parter koordineres indsatsen med hjemmebehandlingsindsatsen.

4. Litteraturgennemgang 4.1 Metode I forbindelse med evalueringen blev der foretaget en systematisk litteratursøgning. Søgningen blev primært foretaget i Medline, The Cochrane Library og EMBASE. Der blev søgt på føl-gende søgeord: ”Mobile Crisis Treatment”, ”Crisis Resolution Team”, ”Mobile Crisis Home Treatment”, ”Home Treatment”, ”Intensive Home Treatment”, “Home-Based Care”, “Acute Home Treatment”, “Mobile Outreach” og “Mobile Psychiatric Crisis Intervention”. 4.2 Litteraturfund Der blev i litteratursøgningen ikke fundet danske studier, der omhandlede psykiatrisk hjem-mebehandling i den akutte sygdomsfase. Der blev identificeret 60 internationale referencer omhandlende psykiatrisk hjemmebehandling, heraf var en del af disse referencer flerfasestu-dier. Yderligere blev der identificeret ét Cochrane review. Reviewet var for første gang publi-ceret i 1998 og siden hen opdateret i henholdsvis 2003 og 2006. Reviewet fra 2006 er i gang med at blive publiceret, og der foreligger på nuværende tidspunkt kun et resumé fra reviewet. 4.3 Evidens for den faglige kvalitet af hjemmebehandling Internationale studier fra England, USA, Canada og Australien har vist, at hjemmebehandling var effektiv og gennemførlig hos op til 80% af patienter, der ellers ville være blevet indlagt på psykiatrisk sengeafsnit. I disse studier blev patienterne randomiseret enten til hjemmebehandling eller hospitalsindlæggelse ved tidspunktet for behandlingsbehov (1-7). Samtidig kunne hjemmebehandling reducere hospitalsindlæggelser gennemsnitlig med 66% (1,2,4,5,7,8). Disse studier var karakteriseret ved, at de tilbød hjemmebehandling 24 timer i døgnet, at behandlingsteamet fortsat fulgte patienterne, efter den akutte sygdomsfase var overstået, og at ikke alle behandlingsteam var tværfaglige. Med hensyn til måling af den kliniske effekt og det sociale funktionsniveau blev der i studierne anvendt forskellige instrumenter. Instrumenterne blev anvendt af klinikerne og de hyppigste anvendte instrumenter var ”Global Assessment Scale” (GAS), ”Present State Examination” (PSE) og ”Social Adjustment Scale” (SAS). Fælles for målingerne var, at der ikke blev fundet forskel på henholdsvis hjemmebehandlingsgruppen og hospitalsgruppen (9). Der i litteraturen stor enighed om, at hjemmebehandling i den kritiske sygdomsfase efterfulgt

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 8

af kontinuerlig hjemmebehandling er en acceptabel måde at behandle patienter med alvorlig psykisk lidelse. Ingen af studierne fandt, at hospitalsindlæggelse var at foretrække frem for hjemmebehandling (1-8). Dette konkluderes ligeledes i Cochrane Reviwet (9). Ét studie undersøgte hvilke faktorer, som kan få betydning for et vellykket hjemmebe-handlingsforløb. Faktorerne var patientens psykiatriske tilstand, psykosociale støtte i familien og det terapeutiske samarbejde mellem patienten, familien og hjemmebehandlerne (10). 4.4 Evidens for bruger- og pårørendetilfredsheden Patienttilfredsheden blev målt med forskellige instrumenter, og ét af de spørgeskemaer, der er anvendt i flere studier er ”Client Satisfaction Questionaire”. Dette er et kort spørgeskema, hvor der blandt andet spørges til, i hvilket omfang patienterne har fået den service, de havde brug for, hvilken kvalitet de mener, der har været i den pågældende service, om de vil råde andre med lignende problemer at søge samme form for hjælp, og om de selv ved tilbagefald vil søge samme form for hjælp. Selv om der i forskellige studier var anvendt forskellige metoder til at bedømme patienttilfredsheden, så var det gennemgående, at uanset hvordan tilfredsheden blev målt, så var den størst i hjemmebehandlingsgruppen. Det samme var gældende, når pårørendetilfredsheden blev målt. Her blev, der ligeledes fundet størst tilfredshed hos de pårørende i hjemmebehandlingsgruppen. Samtidig resulterede hjemmebehandlingen i mindre byrder for familierne (9). 4.5 Evidens for den organisatoriske kvalitet af hjemmebehandling Der foreligger ikke undersøgelser af de organisatoriske forhold omhandlende psykiatrisk hjemmebehandling til patienter i den akutte sygdomsfase. Da organiseringen af sundsvæsenet i Danmark sammenlignet med udlandlet er meget forskellige, må man istedet anvende den foreliggende danske erfaring og eventuelt lave forsøg med forskellige organisationsformer.

5. Virksomhedsplan for Hjemmebehandlingstilbuddet På baggrund af strukturen i Århus Amts Virksomhedsmodel har hjemmebehandlingstemaet udviklet en virksomhedsplan med beskrivelse af teamets mission, vision, strategi og værdier. Dette arbejde blev initieret ved en workshop, og et udkast til beskrivelse færdiggjort i arbejdsgrupper. Udkastet er godkendt i teamet. En forkortet udgave af virksomhedsplanen ses her nedenfor i figur 2. Den fulde virksomhedsplan ses i Bilag 4.

Figur 2. En forkortet udgave af Mobil-teamets Virksomhedsplan

PS

Mission

Hjemmebehandling er en hurtigindsættende, højt kvalificeret, intensiv psykiatrisk og tværfaglig behandling i hjemmet, hvor der tilbydes strukturerede individuelle behandlinger med det formål at styrke den sindslidendes ressourcer og evne til at mestre eget liv.

Vision

Der skal arbejdes i kontinuerligt videnssøgende miljø med henblik på at opkvalificere hjemmebehandlingen til den sindslidende samt styrke hjemmebehandlernes personlige og faglige udvikling. Der stiles mod at følge principperne i BESA-modellen.

YKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 9

Figur 2. En forkortet udgave af Mobil-teamets Virksomhedsplan (Fortsat)

Strategi

Vi vil udarbejde behandlingsplan sammen med den sindslidende efter BESA-modellen. Vi vil, hvor det skønnes hensigtsmæssigt yde hjemmebehandling også under indlæggelse. Dette i tæt samarbejde med sengeafdelingen.

Værdier

Vi ønsker inddragelse af de pårørende/netværket under hjemmebehandling. Vi vil være undersøgende og opsøgende i forhold til samarbejdspartnere og arbejde for kvalitet og gensidighed i samarbejdet.

6. Kompetenceprofil for en hjemmebehandler Arbejdet med at beskrive en hjemmebehandlers kompetencer blev initieret ved en workshop, og et udkast til en kompetenceprofil færdiggjort i en arbejdsgruppe – efterfølgende er den godkendt i teamet. Nedenfor i figur 3 ses Mobil-teamets kompetenceprofil.

Figur 3. Mobil-teamets kompetenceprofil

PSY

Mobil-Teamet består af tværfagligt personale med bred somatisk og klinisk psykiatrisk erfaring: - Overlæge/psykiater - Afdelingssygeplejerske - Social- og sundhedsassistenter - Sygeplejersker - Ergoterapeut - Fysioterapeut - Lægesekretær - Husassistent Personalet har ud over hjemmebehandlerfunktionen særlige funktioner/uddannelser: - Nøglepersonsfunktion for børn- og familiegrupper - Tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant - IT-superbruger - Klinisk vejleder og praktikvejleder - Analytisk gruppeterapeut - Psykiatrisk specialuddannelse - Kropsterapeut Som hjemmebehandler kræves særlige personlige kompetencer: Reflektions-, koordinations- og samarbejdsevner Fleksibilitet, empati, robusthed og omstillingsparathed Kommunikative- og pædagogiske evner Humor, selvstændighed, kreativitet og overblik Specialiserede kompetencer: - Danskkundskaber sprogligt og skriftligt - Kørekort - IT kendskab

KIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 10

7. Beskrivelse af organisatorisk og faglig kvalitet Til beskrivelse af den organisatoriske og den faglige kvalitet, blev der indsamlet kvantitative oplysninger, som følger:

− Oplysninger fra Det Grønne System vedrørende ydelserne − Journaloplysninger vedrørende demografiske og psykiatriske patientkarakteristika − Spørgeskemaoplysninger fra Health of the Nation Outcome Scales (HoHOS) og

fra Symptom Checklist-92 (SCL-92) til beskrivelse af ændring i patienternes til-stand fra første (førmåling) til sidste hjemmebesøg (eftermåling). Udviklingen i patienternes tilstand (tilstandsændringen) blev defineret som differencen mellem målinger ved første og sidste besøg.

7.1 Studiepopulation Studiepopulationen bestod af patienter, som var henvist til psykiatrisk hjemmebehandling i Randers fra 1. januar til og med 30. juni 2006. Patienter, der ikke talte, læste eller forstod dansk samt patienter, som var blevet færdig behandlet og efterfølgende genhenvist i projektperioden blev udelukket fra deltagelse. 7.2 Brug af oplysninger fra patientjournaler og Det Grønne System Til at belyse de demografiske og psykiatriske patientkarakteristika samt de psykiatriske ydelser blev der udarbejdet et journalskema (se Bilag 5). Journaloplysningerne og oplysninger fra Grønt System blev indsamlet af konsulent fra KUA. 7.3 Brug af spørgeskemaet: Health of the Nation Outcome Scales Til at belyse personalet vurdering af udviklingen af patientens tilstand under hjemmebehand-lingen blev spørgeskemaet HoNOS anvendt (11). HoNOS blev udfyldt i forbindelse med før-ste besøg hos patienten (Før-HoNOS) og ved sidste besøg (Efter-HoNOS). HoNOS består af 12 spørgsmål, hvoraf otte spørgsmål måler kliniske problemer og fire spørgsmål måler sociale problemer. De 12 spørgsmål kan inddeles i fire underskalaer:

1. Adfærdsmæssige problemer 2. Fysiske problemer 3. Psykiatriske symptomer 4. Sociale problemer

Se bilag 6 for sammensætningen af spørgsmål på de fire delskalaer på HoNOS. I bilag 7 ses spørgeskemaet. Spørgeskemaet besvares og scores i forhold til kategorierne: ”intet problem=0”, ”et lille pro-blem=1”, ”et klart problem=2”, ”problemet er tilstede i markant grad”=3 eller ”et meget alvorligt problem”=4. Hvis oplysningerne ikke er tilrådighed scores ni (11).

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 11

Tilstandsændringen er analyseret ved hjælp af den totale HoNOS score, som fås ved at bereg-ne summen af scorerne for de 12 spørgsmål. Tilstandsændringen vurderet af personalet er de-fineret som forskellen i HoNOS scoren fra før- til eftermålingen. 7.4 Brug af spørgeskemaet: Hopkins Symptom Checklist -92 Til at belyse patienternes egen vurdering af tilstandsændringen under hjemmebehandlingen blev spørgeskemaet SCL-92 anvendt (12). SCL-92 blev første gang udleveret til patienten ved første besøg af hjemmebehandleren (Før-SCL-92, se Bilag 8). Skemaet blev afleveret til hjemmebehandleren ved et efterfølgende besøg. SCL-92 blev genudleveret ved det næstsidste besøg hos patienten, der returnerede det til hjemmebehandleren ved sidste besøg (Efter-SCL-92, se bilag 9). SCL-92 indeholder 92 spørgsmål om symptomatologi, spørgsmålene inddeles i ni underskala-er:

1. somatisering 2. angst 3. interpersonel sensibilitet 4. fobi 5. tvangstanker eller tvangshandlinger 6. depression 7. vrede 8. mistroiskhed 9. psykoticisme.

Se bilag 10 for sammensætningen af spørgsmål på de ni underskalaer på SCL-92 og i Bilag 11 ses spørgeskemaet. Spørgeskemaet besvares og scores i forhold til kategorierne: ”slet ikke”=0, ”lidt”=1, ”no-get”=2, ”en hel del”=3 eller ”særdeles meget” =4. Scoring af de enkelte underskalaer sker ved, at scorer fra hvert spørgsmål i den pågældende skala summeres og divideres med det samlede antal spørgsmål. Det såkaldte ”Global Serverity Index (GSI) beregnes ved at summe-re scorer fra samtlige besvarede spørgsmål, og dividere med antallet af besvarede spørgsmål (12). Tilstandsændringen er analyseret ved hjælp af GSI. Tilstandsændringen vurderet af patienter-ne selv er defineret som forskellen i GSI fra før- til eftermålingen. 7.5 Databearbejdning Parret t-test blev anvendt ved normalt fordelte data og Wilcoxon Rank-Sum Test til ikke nor-malt fordelte data. Den statistiske bearbejdning blev foretaget i statistikprogrammet NCSS. Det statistiske signi-fikansniveau blev sat til 5 %. En konsulent fra KUA stod for selve databearbejdningen.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 12

8. Resultater baseret på kvantitative dataoplysninger 8.1 Patienternes deltagelse I perioden fra den 1. januar til 30. juni 2006 havde der været 66 hjemmebehandlingsforløb fordelt på 56 patienter. Ud af de 66 patientforløb, blev 19 ekskluderet. Ti af disse refererede til genhenviste patienter, og ni patienter blev ekskluderet på grund af en indlæggelsestid på over syv dage i hjemmebehandlingsforløbet. Syv patienter ønskede ikke deltagelse, da de ikke magtede at udfylde SCL-92. I alt 61% (N=40) patienter deltog. I figur 4 ses et flowdiagram over patienternes deltagelse og frafald. Figur 4. Flowdiagram over patienternes deltagelse

66 patientforløb

Karakteristika for de 40 patienter der deltog i den kvantitative del af projektet:

- 70% var kvinder - aldersspredningen var 21 til 66 år, gennnemsnitsalderen var 35 år - 38% af patienterne var mellem 30-39 år og 33% af patienter var mellem 50-59 år - 90% af patienterne var af dansk herkomst - 43% havde ingen uddannelse - 40% modtog sygedagpenge og 25% af patienterne modtog pension - 55% af patienterne havde en affektiv sindslidelse - 40% af patienterne havde tidligere været indlagt på psykiatrisk sengeafsnit

47 patienter

7 patienter ønskede ikke deltagelse

Før- og efter-SCL-92

udfyldt af 32 patienter

Før- og efter-HoNOS

udfyldt for 38 patienter

9 insufficiente HoNOS skemaer

19 patienter blev ekskluderet

40 patienter

8 insufficiente SCL-92 skemaer

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 13

- 53% af patienterne havde tidligere haft kontakt med psykiatrien, heraf havde 62% af patienterne haft kontakt til lokalpsykiatrien.

- 13% af patienterne blev indlagt på psykiatrisk sengeafsnit under hjemmebehandlingen. Antallet af sengedage for de fem patienter var i alt 16, gennemsnitsindlæggelses-varigheden 3 dage

I Bilag 12 ses patientkarakteristika for henholdsvis de deltagende patienter og de ikke deltagende patienter. 8.2 Organisatorisk kvalitet; struktur og proces Følgende parametre blev valgt til beskrivelse af ydelser relateret til den organisatoriske og faglige kvalitet:

− Henvisende enhed − Ventetid i dage fra henvisningen er modtaget til opstart af hjemmebehandlingen − Ydelsestype; hjemmebesøg, ambulante besøg og telefonkonsultation − Faggrupperepræsentation i hjemmebehandlingsforløbene − Patienternes tilknytning til andre enheder under hjemmebehandlingen − Hjemmebehandlernes eksterne samarbejdspartnere − Afsluttende enhed

Henvisende enhed Til at belyse hvilken enhed patienterne henvises fra til hjemmebehandling, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 5) ved en konsulent fra KUA. I tabel 2 gives oplysning om, hvilke enheder patienterne bliver henvist til hjemmebehandling fra. Det ses i tabel 2, at hovedparten af patienterne var henvist fra psykiatrisk sengeafsnit og visitation til hjemmebehandling. Der var en ligelig fordeling i forhold til antal henvisninger blandt de to sengeafsnit. Sengeafsnit E1 havde henvist ni patienter og E2 otte patienter.

Tabel 2. Oversigt over henvisende enhed til hjemmebehandling

Henvisende enhed Antal Procent Egen læge 2 5,0%

Visitation 10 25,0%

Tilsyn 3 7,5%

Lokalpsykiatrien 7 17,5%

Psykiatrisk sengeafsnit 17 42,5%

Andre* 1 2,5%

I alt 40 100%

*Andre: OPUS

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 14

Ventetid i dage fra henvisning er modtaget til opstart af hjemmebehandling Et af formålene med hjemmebehandling er hurtigt at iværksætte den intensive behandling. Til at belyse ventetiden fra henvisning er modtaget til opstart af behandling i hjemmet, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 5) ved en konsulent fra KUA. Henvisning kan være modtaget i Mobil-teamet samtidig med, at patienten er i behandling andet sted f.eks på sengeafsnit. Disse patienter besøges af Mobil-teamet under indlæggelsen, selvom de ikke er klar til udskrivelse. Da ventetiden er opgjort fra modtagelse af henvisning til Mobil-teamet til første besøg i hjemmet, kan det se ud til at nogle patienter venter mere end fire dage på hjemmebehandling. Fakta er, at de reelt har været i behandling andet sted. Desuden vil en patient der henvises fredag eventuelt skulle vente på første besøg til mandag, grundet temaets åbningstid. I tabel 3 ses ventetid i dage fra henvisningen var modtaget fra henvisende enhed til patienten modtog første hjemmebesøg. Dagene varierede mellem nul og ti dage. Hovedparten af patienterne – svarende til 65% ventede højst to dage fra henvisningen var modtaget til første hjemmebesøg.

Tabel 3. Ventetid i dage fra henvisning er modtaget til opstart af hjemmebehandling

Ventetid Antal Procent 0 dag 8 20%

1 dag 12 30%

2 dage 6 15%

3 dage 6 15%

Over 4 dage 8 20%

I alt 40 100%

Ydelsestype; hjemmebesøg, ambulante besøg, telefonkonsultation og indirekte ydelser Til at belyse hvilken ydelsestyper patienterne modtog, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 5) ved en konsulent fra KUA Forløbsvarigheden i Mobil-teamet er gældende fra første til sidste behandlingsdag. Behandlingsforløbene strakte sig fra 22 til 124 dage med en gennemsnitsvarighed på ca. 67 dage. Der blev i projektperioden ydet 573 hjemmebesøg, med et gennemsnit på ca. 14 besøg pr. patient. Antal hjemmebesøg varierede fra nul til 60 besøg pr. patient. Årsagen til at enkelte patienter modtog nul hjemmebesøg var, at de havde et ambulant forløb hos Mobil-teamet. Udover hjemmebesøg fik 90 % af patienterne også ambulante besøg hos Mobil-temaet. Antallet af ambulante besøg varierede fra ét til 16 besøg. Der blev gennemsnitlig givet fire ambulante besøg pr. patient. I løbet af forløbet havde 65 % af patienterne telefonisk kontakt med Mobil-teamet. Antallet af telefonkontakter varierede fra ét til ni. Dette svarer til gennemsnitlig to telefonkontakter pr. patient. Behandlingsindsatsen, defineret som, hvilke psykiatriske ydelser, der er givet til patienten og

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 15

de pårørende er alsidige og mange. I tabel 4 en oversigt over de ydelser, patienterne og de pårørende har modtaget under et forløb. Det ses, at alle patienter modtog samtale med behandlingssigte og størstedelen fik udarbejdet en behandlingsplan. I trefjerdedele af forløbene havde pårørende deltaget i hjemmebehandlingen. Ligeledes havde Mobil-teamet i trefjerdele af forløbene haft kontakt med anden myndighed eksempelvis sagsbehandler eller socialrådgiver.

Tabel 4. Psykiatriske ydelser modtaget af patienter og pårørende under hjemmebehandlingsforløb (N=40)

Psykiatrisk ydelse Antal* Procent Samtale med behandlingssigte 40 100%

Udarbejdelse af behandlingsplaner 38 95%

Tværfagligt møde 21 53%

Pårørendesamtale 30 75%

Familiesamtale 4 10%

Børnesamtale 1 3%

Ledsagelse til institutionsbesøg 20 50%

Besøg på psykiatrisk sengeafsnit inden opstart af hjemmebehandling 9 23%

Netværksmøde 3 8%

Udfærdigelse af erklæring 9 23%

Behandlingsplanskonference 13 33%

Kontakt anden myndighed 30 75%

Besøg på psykiatrisk sengeafsnit under hjemmebehandling 3 8%

* I samme behandlingsforløb er der givet flere forskellige ydelser

Udover de ovennævnte psykiatriske ydelser deltog 28% af patienterne desuden i en gruppe samtaleforløb hos Mobil-temaet. Patienterne deltog gennemsnitlig 11 gange, variationen var mellem et og 16 samtaler pr. patient.

Faggrupperepræsentation i hjemmebehandlingsforløbene Til at belyse faggrupperepræsentation, der var i behandlingsforløbene, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 5) ved en konsulent fra KUA Mobil-teamet består af en tværfaglig personalegruppe. I tabel 5, præsenteres hvilken fag-gruppe der var repræsenteret i hjemmebehandlingsforløbene. Der fremgår af tabellen, at i størestedelen af. forløbene var patienten tilset af en læge. Samtidig var der i størstedelen af forløbene en sygeplejerske og/eller en social og sundhedsassistent tilstede ved hjemme-besøget. Der var gennemsnitlig tilknyttet 3,4 hjemmebehandler pr. hjemmebehandlingsforløb (syge-plejerskestuderende er ikke medregnet, da de ikke indgår som selvstændig hjemmebehandler).

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 16

Tabel 5. Faggrupperepræsentation under hjemmebesøg opgjort for de 40 hjemmebehandlingsforløb

Faggruppe Antal * Procent

Sygeplejerske 33 83%

Social- og sundhedsassistent 33 83%

Læge 39 98%

Fysioterapeut 16 40%

Ergoterapeut 14 35%

Sygeplejerskestuderende 20 50%

* Det var muligt at have flere faggrupper i samme behandlingsforløb.

Patienternes tilknytning til andre enheder under hjemmebehandlingen Til at belyse hvilke andre enheder patienterne var tilknyttet samtidig med hjemmebehandling, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 5) ved en konsulent fra KUA. Ofte har patienterne et mere komplekst behov for hjælp end hjemmebehandlingstilbuddet kan honorere, dette gælder behov for hjælp fra f.eks. den kommunale hjemmepleje og en støtte kontaktperson. Ud af de 40 patienter, som modtog hjemmebehandling, havde 12 samtidig tilknytning til anden behandlingsenhed. Af disse 12 patienter var 75% samtidig tilknyttet lokalpsykiatrien. Dette fremgår af tabel 6 nedenfor. Andre enheder, som patienterne samtidig var tilknyttet var: kommunal støttekontaktperson og Misbrugscenteret.

Tabel 6. Patienternes tilknytning til anden professionel enhed underhjemmebehandlingsforløbene (N=12)

Samtidig tilknyttet Antal * Procent

Lokalpsykiatrien 9 75%

Hjemmeplejen 2 17%

Bostøtte 1 8%

Andre* 2 17%

*Andre: støttekontaktperson og Misbrugscenteret, ** Det var muligt at være tilknyttet flere professionelle

Hjemmebehandlernes eksterne samarbejdspartnere Til at belyse hvilke eksterne samarbejdspartnere hjemmebehandlerne har, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 5) ved en konsulent fra KUA. Mobil-teamet arbejder sjældent alene men inddrager gerne andre samarbejdsparter for at optimere behandlingen til patienten. Samarbejdspartnerne kan både være involveret i løbet af hjemmebehandlingen, men de bliver også inddraget i forbindelse med afslutning fra Mobil-teamet. I alle forløbene havde Mobil-temaet kontakt med andre samarbejdspartnere. I tabel 7 ses hvem Mobil-teamet samarbejder med. Det ses, at egen læge, var en hyppig samarbejdspartner.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 17

Tabel 7. Hjemmebehandlernes eksterne samarbejdspartnere i hjemmebehandlingsforløbene (N=40)

Samarbejdspartner Antal* Procent Egen læge 40 100%

Psykiatrisk sengeafsnit 5 13%

Somatisk sengeafsnit 1 3%

Hjemmeplejen 7 18%

Lokalpsykiatrien 14 35%

Sagsbehandler 20 50%

Kommunale tilbud 15 38%

Amtslige tilbud 2 5%

Andre 7 18%

* Det var muligt at have flere faggrupper i samme behandlingsforløb. ** Andre: Psykolog, folkeskolelærer, psykoterapeut, klinisk biokemisk

afdeling.

Afsluttende enhed Patienterne afsluttes af Mobil-teamet når den akutte eller kritiske fase er overstået. Herefter går andre behandlingstilbud ind og tager over evt. med støttende funktion. Til at belyse hvilke enheder patienterne afsluttes til, blev der indsamlet oplysninger på det udarbejdede journalskema (Bilag 5) ved en konsulent fra KUA. I tabel 8 ses hvem patienterne bliver af-sluttet til efter endt hjemmebehandling. Det ses, at størstedelen af patienterne afsluttes til egen læge.

Tabel 8. Enheder, som patienterne afsluttes til

Afsluttende enhed Antal Procent

Egen læge 24 60%

Lokalpsykiatrien 15 38%

Psykoterapeutisk team 1 3%

I alt 40 100%

8.3 Faglige kvalitet; reultat Den faglige kvaliet er her beskrevet synonymt med patienternens tilstandsændring fra behandlingsstart til -slut. Tilstandsændringen dækker både den naturlige ændring (forbedring/forværring) i sværhedsgraden af psykopatologien, effekten af behandlingen og andre påvirkninger.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 18

Tilstandsændringen vurderet af hjemmebehandlerne Til at belyse tilstandsændringen vurderet af hjemmebehandlerne, blev der i alt indsamlet 38 spørgeskemaer af før- og efter målinger af HoNOS. Den gennemsnitlige HoNOS-score og tilstandsændringen for de enkelte spørgsmål ved før- og eftermålingerne fremgår af tabel 9. Fra indvisitation til udvisitation vurderede personalet et statistisk signifikant gennemsnitligt fald i den totale HoNOS-score fra 13,97 til 6,61 (p<0,01). Fald i den gennemsnitlige HoNOS- score er ensbetydende med en vurderet forbedring i patienternes tilstand. Hjemmebehandlerne vurderer en gennemsnitlig markant bedring på 7,36 HoNOS-point svarende til en forbedring på 53% under hjemmebehandlingen. Ser man på tilstandsændringen indenfor hvert af de tolv spørgsmål på HoNOS, vurderede hjemmebehandlerne, at patienterne indenfor 11 af de 12 spørgmål, som spørgeskemaet dækker, får det bedre. Forbedringen er for de 11 af de 12 spørgsmål statistisk signifikant (p<0,05). For de 11 spørgmål varierer den gennemsnitlige procentuelle bedring fra 31% for “Fysisk sygdom eller problemer pga. funktionsnedsættelse” til 93% for: “Andre psykiske og adfærdsmæssige problemer”. Hjemmebehandlerne vurderede et gennemsnitligt tilbagefald på 23% for: ”Problemer med levevilkår”.

Tabel 9. Gennemsnitlig HoNOS score (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de enkelte spørgsmål målt ved ind- og udvisitation (N=38)

HoNOS spørgsmål GS-score

Førmåling GS-score

Eftermåling Faktuel

TÆ TÆ i %

1. Overaktiv, aggressiv, urolig eller ophidset adfærd* 0,55 0,18 0,37 67%

2. Selvforskyldt skade, som ikke skyldes en ulykke* 1,32 0,34 0,98 74%

3. Problematisk alkohol- eller narkotikaforbrug* 0,37 0,11 0,26 70%

4. Kognitive problemer* 1,03 0,54 0,49 48%

5. Fysisk sygdom eller problemer pga. funktionsnedsættelse* 0,78 0,54 0,24 31%

6. Problemer med hallucinationer og vrangforestillinger* 0,66 0,34 0,32 48%

7. Problemer med nedtrykt sindsstemning* 2,50 1,00 1,5 60%

8b. Andre psykiske og adfærdsmæssige problemer* 2,76 0,18 2,58 93%

9. Problemer med sociale relationer* 1,95 0,89 1,06 54%

10. Problemer med daglige gøremål* 1,39 0,71 0,68 49%

11. Problemer med levevilkår 0,26 0,32 -0,06 23%#

12. Problemer med beskæftigelse og aktiviteter* 0,92 0,47 0,45 49%

* Statistisk signifikant (p<0,05), #Tilstandsændringen er negativ: forværring.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 19

På HoNOS findes fire underskalaer for: 1) adfærdsmæssige problemer 2) kognitive og fysiske problemer 3) psykopatologiske symptomer og 4) sociale problemer. Den gennemsnitlige HONOS-score og tilstandsændringen for de fire subskaler målt ved før- og eftermålingerne fremgår af tabel 10. For fire af disse underskalaer var der et statistisk signifikant fald i den gennemsnitlige skalascore (p<0,05). Den største tilstandsforbedring sås for underskalaen: “Adfærdsmæssige problemer” med en faktuel forbedring på 1,61, svarende til en forbedringsprocent på 72%. Den ringeste forbedringsprocent sås for underskalaen: “kognitive og fysiske problemer” med en faktuel forbedring på 0,71, svarende til en forbedringsprocent på 40%.

Tabe 10. Gennemsnitlige HoNOS-scorer (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de fire underskalaer og den totale score målt ved ind- og udvisitation (N=38)

HoNOS underskala GS-score

Førmåling

GS-score

Eftermåling

Faktuel

TÆ TÆ i %

Adfærdsmæssige problemer* 2,24 0,63 1,61 72%

Kognitive og fysiske problemer* 1,76 1,05 0,71 40%

Psykopatologiske problemer* 5,52 2,26 3,26 59%

Sociale problemer* 4,52 2,39 2,13 47%

Totale HoNOS-score 13,97 6,61 7,36 53%

* Statistisk signifikant (p<0,05).

I figur 5 ses den gennemsnitlig HoNOS-score for de fire underskalaer vist som et søjlediagram.

Figur 5. Den gennemsnitlige HoNOS- score på de fire underskalaer ved før- og eftermåling (N=38)

0123456

Adf

ærd

smæ

ssig

epr

oble

mer

Kog

nitiv

e og

fysi

ske

prob

lem

er

Psy

kiat

riske

prob

lem

er

Soc

iale

prob

lem

er

FørmålingEftermåling

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 20

Tilstandsændringen vurderet af patienterne selv Til at belyse patienternes egen vurdering af tilstandsændringen under hjemmebehandling blev spørgeskemaet SCL-92 anvendt. Der blev i alt udleveret 40 før- og efter SCL-92 skemaer. Otte patienter returnerede enten ikke før- eller efter SCL-92 skema. Dette betyder, at nedenstående data bygger på indsamling af oplysninger fra 32 patienter. Fra indvisitation til udvisitation oplevede patienterne et statistisk signifikant gennemsnitligt fald i GSI (den totale score) på SCL-92 fra 1,61 til 1,08 (p<0,01). Da fald i GSI på SCL-92 er ensbetydende med en forbedring i tilstand, fremgår det, at patienterne selv oplever en forbedret tilstandsændring, mens de modtager hjemmebehandling. Tilstandsændringen svarede til en oplevet gennemsnitlig bedring på 33%. I nedenstående tabel 11 præsenteres den gennemsnitlige score indenfor hver af de ni underskalaer for SCL-92 ved henholdsvis før- og eftermåling. Ved førmålingen havde patienterne en større gennemsnitsscore end ved eftermålingen indenfor samtlige ni underskalaer. Ved førmålingen scorede patienterne højst indenfor underskalaen depression (score på 2,55) og lavest inden for underskalaen vrede (score på 0,62). Eftermålingen viste, at patienten ligeledes scorede højst på skalaen for depression (score på 1,52) og lavest på skalaen for vrede (score på 0,49). Den største forbedring blev opnået inden for skalaen depression med 1,03 SCL-point, svarende til en forbedring på 40%. Den laveste forbedring blev opnået inden for skalaen vrede med en forbedring på 0,13 SCL-point, svarende til en forbedring på 21%.

Tabel 11. Gennemsnitlige SCL-92 scorer (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de ni underskalaer og den totale score målt ved ind- og udvisitation (N=32)

SCL-92 underskala GS-score

Førmåling

GS-score

Eftermåling Faktuel TÆ TÆ i %

1. Somatisering* 1,40 0,87 0,53 38%

2. Angst* 2,06 1,26 0,80 39%

3. Interpersonel sensibilitet* 1,78 1,33 0,45 25%

4. Fobi* 1,59 1,14 0,45 28%

5. Tvangstanker eller tvangshandlinger* 2,00 1,29 0,71 36%

6. Depression* 2,55 1,52 1,03 40%

7. Vrede 0,62 0,49 0,13 21%

8. Mistroiskhed 1,22 0,85 0,37 30%

9. Psykotisme* 0,89 0,64 0,25 28%

10. Total GSI 1,61 1,08 0,53 33%

*Ved sammelingning melllem før og eftermåling fås p<0,05 ved Binominal T- test.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 21

Forbedring af patienternes selvvurderede tilstand var statistisk signifikant (p<0,01) for syv ud af de ni underskalaer. Det var skalaerne for: somatisering, angst, interpersonel sensibilitet, fobi, tvangstanker eller tvangshandlinger, depression og psykotisme. Der blev ikke fundet statistisk signifikant forskel på de to målinger med hensyn til vrede og mistroiskhed (p>0,05 for disse skalaer).

I figur 6 ses den gennemsnitlige SCL-92-score for de ni underskalaer vist som et søjlediagram.

Figur 6. Den gennemsnitlige SCL-92- score på de ni underskalaer ved før- og eftermåling (N=32)

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

Som

atis

erin

g

Angs

t

Inte

rper

sone

lse

nsib

ilitet Fo

bi

Tvan

gsta

nker

Dep

ress

ion

Vred

e

Mis

trois

khed

Psy

kotis

me

Førmåling

Eftermåling

9. Beskrivelse af kvalitet oplevet af interessenter 9.1 Studiepopulationen Mobil-teamet havde ansvaret for den overordnede udvælgelse af egnede deltagere til fokusgruppeinterviewene for henholdsvis brugere og pårørende samt samarbejdspartnere, jævnfør protokollerne. Den efterfølgende udvælgelse blev foretaget tilfældig af en konsulent fra KUA. Alle inviterede deltagere blev telefonisk kontaktet med henblik på information og deltagelse. Herefter blev der udsendt invitationsskrivelse pr. post. 9.2 Brug af oplysniger fra fokusgruppeinterview Der blev i medio maj måned 2006 blev der afholdt et semistruktureret fokusgruppeinterview, der havde til formål at belyse erfaringer og oplevelser hos brugere og pårørende i forbindelse med hjemmebehandling. Ligeledes ønskedes belyst postive og negative aspekter af

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 22

hjemmebehandling i forhold til indlæggelse. Invitationsskrivelsen til interviewet med brugere og pårørende ses i Bilag 13. Der blev forud for interviewet udarbejdet en protokol og en interviewguide. Se venligst bilag 14 for flere oplysniger om interviewets planlægning, gennemførelse og databearbejdning. Hovedtemaerne var valgt på baggrund af ønsker fra personale og ledelse i Mobil-teamet og den psykiatriske ledelse i Randers. Hovedteamerne i interviewet var:

1. Oplevelse af hjemmebehandlingstilbuddet versus det at være indlagt 2. Oplevelse af en rød tråd i behandlingsforløbet fra ind- til udvisitation 3. Pårørendes medinddragelse i behandlingen 4. Forslag til forbedringer.

Der blev ultimo maj måned 2006 afholdt et semistrukturet fokusgruppeinterview, der havde til formål, at belyse erfaringer og oplevelser af samarbejdet med relevante parter i forbindelse med hjemmebehandling. Invitationsskrivelsen til interviewet med samarbebejdsparter ses i Bilag 15. Der blev ligeledes forud for interviewet udarbejdet en protokol og en interviewguide. Se venligst Bilag 16 for flere oplysniger om interviewets planlægning, gennemførelse og databearbejdning. Hovedtemaerne i interviewet var:

−− Oplevelse af samarbejde ved indvisitation og udvisitation −− Oplevelse af samarbejde i hjemmebehandlingsforløbet −− Målgruppens grad af psykopatologi og kompetenceforhold hos de professionelle −− Forslag til forbedringer til samarbejdet med hjemmebehandlerne

10 Resultater baseret på kvalitative dataoplysninger 10.1 Deltagelse; samarbejdspartnere samt patienter-og pårørende Henholdsvis tre brugere og tre pårørende deltog i fokusgruppeinterviewet. Interviewper-sonernes berøringsflade med Mobil-teamet var forskellig. Således havde nogle patienter haft besøg af en hjemmebehandler flere gange ugentligt og andre et besøg ugentlig. Ydermere var behandlingsforløbets længde blandt brugerne forskellig. Samtidig var der også enkelte brugere, der havde haft flere forløb hos Mobil-temaet. Seks samarbejdspartnere deltog i fokusgruppeinterviewet. Deltagerne kom fra psykiatrisk sengeafsnit, den kommunale bostøtteordning, den kommunael støtte kontaktpersonsordning, lokalpsykiatrien, hjemmeplejen og psykoterapeutisk team. Det var desværre ikke muligt at få en repræsentant fra begge psykiatriske sengeafsnit, de praktiserende læger og de kommunale sagsbehandlere. Her var det ligeledes forskelligt hvilken berøringsflade interviewpersonerne havde med Mobil-teamet. Nogle af samarbejdsparterne havde haft flere fælles forløb sammen med teamet, og andre kun havde haft ét forløb. I fremstilling af oplysninger fra fokusgruppeinterviewene bliver interviewpersonernes oplevelser og holdninger belyst ved citater for de fire hovedtemaer. Der skal gøres opmærksom på, at de citater, der inddrages i dette afsnit er udsagn gengivet i uddrag, som ikke nødvendigvis beskriver interviewgruppens samlede holdning. Der er for forståelsens

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 23

skyld tilføjet tekst i parentes, da udsagnene netop er uddrag af en større sammenhæng. Udsagnene er valgt, så de videst muligt viser variationen af holdninger og erfaringer. Oplysninger fra hvert hovedtema sammenfattes slutteligt for hvert spørgsmål. 10.2 Kvalitet oplevet af brugere og pårørende Hvordan oplevede I som brugere og pårørende hjemmebehandlingen i forhold til det at være indlagt?

- ”Jeg fik mere hjælp (hjemme vs. indlagt), altså til hele familien, ikke kun mig, men også til mine børn, som var meget påvirket”

- "Det er ikke smart at være indlagt nu om dage, når man har en depression. Forstået på den måde, at der er alt på psykiatrisk afdeling og nogle meget voldsomme patienter, som absolut ikke passer til en depression. Det er slet ikke smart"

- ”Bare den ene nat X var der (på sengeafsnit), ville X simpelthen ikke være der. X følte ikke, X var syg nok”

- ”Man bliver nok mere syg af at være derinde (sengeafsnit), hvor de er sammen med nogle meget dårlige patienter. Det var en voldsommere oplevelse, det at være derinde, og at dørene var låst. Det var hårdt ved Y og larmen om natten, søvnen blev ødelagt. Der var nogle voldsomme episoder derinde. Det var hårdt ved Y. Derfor var det rart for Y at komme hjem ”

- "Jeg ville ikke hjem (fra sengeafsnit), det turde jeg absolut ikke, jeg turde ikke være alene, men så fik jeg tilbudt, at de (hjemmebehandlerne) kom hos mig dagligt. Jeg må sige, at efter et par dage, da havde jeg det sådan, det var godt at komme hjem. Jeg tror simpelthen, det havde trukket ud, hvis jeg var blevet på afdelingen”

- "Da jeg skulle hjem fra hospitalet, kom der så en fra Mobil-temaet og hentede mig og tog med mig hjem. Jeg var ikke så vild med det, men det var super, fordi jeg kan godt se mig selv, hvis jeg bare var kommet hjem alene, så havde jeg bare smidt mig på sofaen og kørt videre i det samme mønster, som jeg var i inden, jeg blev indlag. Det var helt supert, der kom nogle og stillede lidt nogle krav til mig, så jeg kunne få strukturet min hverdag".

Såvel patienter som pårørende, der har oplevet både hjemmebehandling og indlæggelse foretrækker behandlingen i eget hjem. Begrundelsen herfor er, at de indlagte patienter er meget syge og til tider uadreagerende. Desuden fremhæves det, at hjemmebehandlerne er løsningsorienterede, imødekommende og udviser stort engagement for hele familien. Der lægges vægt på hjemmebehandlerens nærvær og tilstedeværelse. Havde I en oplevelse af en rød tråd i behandlingsforløbet fra behandlingsforløbets start til slut?

- ”Det, at de kom (hjem), kunne motivere mig til at tage mig lidt sammen. Der kom nogle og holdt lidt øje med én, og jeg fik nogle opgaver til næste gang. Jeg fik en seddel til køleskabet, den kiggede jeg tit på, har du nu husket at få noget luft i dag, har du gjort en god ting for dig selv?”

- ”Jeg synes, det er fint, man får det ansvar, de kan hjælpe dig til ligesom at komme

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 24

videre med nogle ting, men det er én selv, der skal gøre arbejdet. Det er fint nok, at have en i hånden men ikke hele tiden, fordi så tror jeg, det tager længere tid”

- ”Jeg har været tilknyttet lokalpsykiatrien i mange år og haft min faste sygeplejerske derude, og det har jeg altid været utrolig glad for. Så det jeg havde imod Mobil-temaet, var at de ikke snakkede ens”

- ”Man kan jo altid ringe op (til Mobiltemaet) og få en snak om dagen. Og nogle gange var det jo nok med en snak, og andre gange kom de ud til en”

- ”Du havde et sikkerhedsnet under dig, synes jeg, selv om du havde ansvar. Du skulle prøve selv. Jeg synes også, man når det længere, når der ikke er nogen til det. Nogle ting er man jo selv nødt til. Jeg tror også man kommer sig hurtigere, når man har noget ansvar”

- ”De har sagt det bliver svært, det bliver en lang kamp. Jeg har ikke fået stillet nogle forventninger forud, der ikke har holdt. Det har været realistiske meget ting, man har fået at vide. Det tager lang tid, men du skal bare være tålmodig”

- ”Jeg synes, det er fint nok, de har denne her åbningstid. Jo aftenen og natten kan godt være lang, hvis man har det skidt. Men det at vide, at man har en stopper, hvis det skulle gå helt galt, enten psykiatrisk skadestue eller vagtlægen. Jeg synes man sommetider kan sparke sig selv lidt bag i og sige, jeg kan ringe i morgen. Jeg kan godt lige overleve denne tid”

- ”Der var en fra Mobil-teamet ude og tale i børnenes klasse ikke om mig, men om hvad det vil sige, at have en der er psykisk syg”

- “Jeg følte ikke de slap, før de mente, at nu var det tid” - ”Vi er ikke bare blevet sluppet. Der har været fat i begge ender”.

Såvel patienter som pårørende oplever, at der er en rød tråd i behandlingsforløbet. Tilgænge-ligheden i Mobil-temaet anses som et vigtigt element i hjemmebehandlingen. Mobil-teamet er gode til at oplyse, hvilke alternativer der er, når Mobiltemaet ikke er tilgængeligt. Ligeledes er det en stor hjælp, at hjemmebehandlerne hjælper med at strukturere hverdagen. Patienterne giver udtryk for, at det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alt for mange hjemmebehandlere er inde i starten af forløbet. Da det kan være svært at forholde sig til de forskellige hjemmebehandler. Ydermere skal Mobil-teamet være opmærksom på at meddele evt. aflysninger af hjemmebesøg, samt inddragelse af studerende. Der fremhæves desuden, at når der er andre samarbejdsparter involveret i hjemmebehandlingen, er det vigtigt, at begge parter snakker sammen undervejs, således at der ikke skabes usikkerhed. Både patienter og pårørende oplever, at Mobil-teamet ikke giver slip, før tiden er inde. Hvordan har I oplevet det, at pårørende medinddragelses i behandlingen? Det gælder både, hvordan har I oplevet, at jeres pårørende er blevet medinddraget, og hvordan har det været at være medinddraget?

- ”Ansvarsfølelse. Jeg vil også sige det var en stor opgave at løfte. Men ville ikke have gjort det anderledes. Det betyder utrolig meget at være sammen”

- ”Jeg tror, at det er hårdere for de pårørende, end vi tror. De er selvfølgelig glade for, at de kan have én i hjemmet, tror jeg. Men jeg synes også, det er et stort ansvar for

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 25

dem. I hvert fald, når man har selvmordstanker, fordi de næsten ikke tør at tage nogle steder, så bliver de også på en måde isoleret ”

- ”Jeg havde ikke turde gøre det (pårørende), hvis jeg ikke selv havde haft tid til at være med til det hele, både møder på sygehuset og herhjemme. Jeg har haft møder med Mobil-teamet alene og fået redskaber, til ligesom at gribe det hele an, og til hvad skal man gøre i de forskellige situationer”

- ”Det, de har gjort bare for min familie, har været helt overvældende. Mobil-teamet har sørget for, at min ægtefælle er kommet videre i behandling i en pårørendegruppe, og mine børn er kommet i en børnegruppe”

De pårørende giver udtryk for at være blive inddraget, og betragtet som en ligeværdig samarbejdspartner i løbet af hjemmebehandlingen. Selvom de pårørende giver udtryk for, at det er et stort ansvar, at have behandlingen i hjemmet, har hjemmebehandlerne givet dem god støtte og vejledning undervejs. Desuden fremhæves det, at det er vigtigt, at man som pårørende får god information om sygdommen og forløbet af denne. Ligeledes har det været godt, at hjemmebehandlerne kan tilbyde pårørende – og børnesamtaler. Har I forslag til forbedringer af hjemmebehandlingstilbuddet? Følgende forslag til forbedringer eller udvidelse af hjemmebehandlingstilbuddet blev diskuteret og foreslået i gruppen:

- At alle konsekvent skal informeres om, at der eksistere en pårørendesamtalegruppe. Eksempelvis, at der er en gruppe for pårørende den første mandag i hver måned i aktivitetshuset i Randers, hvor pårørende kan snakke med andre pårørende

- Etablering af en tværgående samtalegruppe, hvor både pårørende og patienter kan mødes. Det skal være en mødeleder til at starte gruppen op og lede den

- Når der skal arrangeres samtalegrupper, er det vigtigt med vekslende tidspunkter. Der skal tages højde for, at nogle også arbejder om eftermiddagen

- Opmærksomhed på at meddelelser bliver videre givet til patienter ved sygdom og aflysninger

- Begrænse mængden af mennesker der er involveret i forløbet. Det er især vigtigt i opstarten af forløbet. Det kan virke voldsomt, hvis der er for mange mennesker, man skal forholde sig til. Samtidig siger ikke alle hjemmebehandlere det samme

- Ved opstart af et behandlingsforløb, er det ikke hensigtsmæssigt, at de studerende er med. Det er hårdt, at man skal bruge sig selv så meget, samtidig med at man skal forholde sig til nye personer

- Vigtig at patienten bliver informeret, når der kommer en studerende med. Da det betyder noget for patienterne, når der er en ny person, de skal forholde sig til

- Ved opstart af samtalegrupper, er det ikke hensigtsmæssigt, at der er en studerende med. Det er bedre anden eller tredje gang, hvor gruppen ligesom kender hinanden, ellers kan det godt føles utrygt

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 26

12.3 Kvalitet beskrevet af samarbejdspartnere Hvordan har I oplevet det, at få en patient indvisiteret til og udvisiteret fra Mobil-teamet? Hvilke erfaringer har I haft med det?

- ”Brugte en formiddag på at få kontakt til Mobil-teamet”

- ”Det er gået hurtigt og folk var klar på, hvad det var for en opgave, de skulle være med til”

- ”Det fungerede ganske udmærket” - ”Jeg har indvisiteret mange. Det har været væsentligt uden problemer. Der hvor jeg

har mærket en problematik, som jeg synes er ubehageligt er i den situation, hvor afdelingerne har været meget spidsbelastet”

- ”På en eller anden måde, mangler jeg måske et forum, hvor dem der har patienterne og skal være med i overleveringen ret konkret, i stedet for man sidder og diskuterer det teoretisk og skal så delegere det ud”

- ”Det jeg har oplevet er en utrolig tilgængelighed og utrolig imødekommenhed. Ingen diskussion, hvis de skal tage en patient, så gør de det. De par gange hvor jeg har skulle bruge dem, har det simpelthen bare været, som det skulle være”

- ”Det er ikke altid, vi kan følge de planer, som er blevet lagt for patienten. Det er ikke altid vi kan leve op til planerne”

- ”Vi oplever de (patienterne) føler sig ladt alene (efter hjemmebehandling), fordi det er så intensivt i forhold til det, vi kan tilbyde”

Samarbejdspartnere gav generelt udtryk for, at de fleste ind- og udvisiteringer har forløbet ukompliceret. Det fremhæves, at det er vigtigt, at der eksisterer et formaliseret samarbejde, således at begge parter er klar over egen rolle i forløbet. Desuden fremhæves det som vigtigt, at Mobil-temaet nedtrapper antallet af hjemmebesøg mod udvisiteringen, da nogle patienter føler sig ladt alene, når intensiviteten forsvinder. Derudover oplever nogle samarbejdspartnere, at de efter hjemmebehandlingen ikke kan leve op til de planer, som der er lagt for patienterne. Dette opleves frusterende for såvel samarbjedsparter som patient. Med hensyn til åbningstiden i Mobiltemaet er der delte holdninger blandt samarbejdsparterne. Nogle samarbjedsparter mener, at åbningstiden bør udvides og andre, at det ikke er nødvendigt, idet det for patienterne handler mere om forvisningen om, at man kan ringe til nogen der hører efter. Hvordan har I oplevet samarbejdet med Mobil-teamet under hjemmebehandlings-forløbene?

- ”Samarbejdet med Mobil-teamet fungerer fint” - ”Hvis de forberedende aftaler holder, så går det godt” - ”Oplever det som godt, men vi har mange telefonsamtaler, hvor jeg egentlig synes at

klienten burde være til stede. Men jeg oplever en god dialog omkring forskellige ting, men savner noget mere klientcenteret”

- ”Jeg kan godt ønske mig noget vidensudveksling med Mobil-teamet. Jeg kunne godt

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 27

have tænkt mig, at jeg var inddraget noget mere. Både i forløbet men faktisk også i det øjeblik, patienten udvisiteres”

- ”Eksempel: En patient, hvor det har været svært at få kontakt til de pårørende. Mobil-teamet får kontakt til de pårørende og får arrangeret et møde. Hvor jeg godt kunne have tænkt mig, at vi i lokalpsykiatrien havde været inddraget, fordi det netop er os, der skal bære behandlingen videre. Da manglede jeg lidt helhed i behandlingen. Jeg manglede meget at Mobil-temaet tænkte os ind fra lokalpsykiatrien af hensyn til patientens videre forløb”

- ”Vi har haft svært ved at forstå, hvorfor de (Mobil-teamet) skulle ind nogle gange. Andre gange hvor vi syntes de var brugbare, kom de ikke ind. Det er forvirrende ikke helt at vide, hvornår de er aktuelle”

- ”Mine kollegaer mangler en tydelighed af hvad Mobil-temaet kan, og hvad de står for. Det er ikke helt klar”

Samarbejdsparterne giver udtryk for, at der overordnet er et godt samarbejde med Mobil-temaet. I interviewet fremhæves det meget positivt, at hjemmebehandlerne hurtigere får indblik i dynamikken i familien og hjemmet end man ellers vil have, hvis patienten var indlagt. Der efterlyses en tydelig beskrivelse af, i hvilke situationer det er aktuelt med hjemmebehandling. Ligesledes efterlyser samarbejdsparterne at blive inddraget mere i løbet af hjemmebehandlingen, således at kontinuiteten ikke mistes. Mobil-temaets journal er fyldig, og det kan være svært hurtig at skabe et overblik over patientens sygdom og forløb efterfølgende. Hvordan er jeres erfaringer med målgruppens grad af psykopatologi og kompetence forholdene hos hjemmebehandlerne?

- ”Jeg synes deres kompetencer med hensyn til at tage kontakt med patienten og skabe indhold og mening i den tid, de har dem er helt i top”

- ”Der er væsentlige grænseområder overfor lokalpsykiatrien med hensyn til at vide hvad de forskellige (enheder) kan. Der synes jeg måske, de mangler lidt af den viden, som findes i lokalpsykiatrien og i de forskellige personalegrupper”

- ”En befrielse at få en second opinion (fra dem)”. Der er stor enighed blandt samarbejdspartnerne om, at hjemmebehandlerne er meget kompetente til at løse opgaven i hjemmet. Mobil-teamet er hurtige til at få overblik over familiesituationen og foretager nogle gode observationer. Hvilke forslag har I til forbedringer af samarbejdet med hjemmebehandlerne? Følgende forslag til forbedringer eller udvidelse af hjemmebehandlingstilbuddet blev diskute-ret i gruppen:

- Udvidet åbningstid - At Mobil-temaet bliver integreret i lokalpsykiatrien. Således bliver der plads til

gensidigt i teamene at overvære en akut patient. Dermed er der mulighed for at kunne tage sig af sine patienter og fortsætte det kontinuere forløb

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 28

- En beskrivelse af hvad Mobil-temaet kan tilbyde og ikke tilbyde - At der bliver udvekslet personale. En form for praktikordning. Så personalet får en

større indsigt i hinandens vilkår og muligheder - Et mere formaliseret samarbejde - Personale fra den kommunale kontaktstøtteordning vil gerne have mulighed for at

visitere til Mobil-temaet - En sikring af at samarbejdsparter bliver draget med ind i planlægningsmøderne, så

behandlingsplanerne bliver realistiske - Distriktssygeplejerskerne kan godt tænke sig, at komme med til Mobil-temaets

konferencer omkring patienten

11. Sammenfatning Mobil-temaet havde i studieperioden haft 66 patientforløb. Nitten patienter blev ekskluderet, fordi de ikke opfyldte inklusionskriterierne, og syv patienter ønskede ikke deltagelse. Dette gav en deltagerprocent på 61%. Tre-fjerdedele af de deltagende patienter var kvinder. Gennemsnitsalderen var ca. 35 år. Knap halvdelen af patienterne havde ingen uddannelse. Over halvdelen af patienterne havde en affektiv sindslidelse. Under halvdelen af patienterne havde tidligere været indlagt på psykiatrisk sengeafsnit. Hovedparten af patienterne var enten henvist fra psykiatrisk sengeafsnit eller visitationen. Hovedparten af patienterne ventede højest to dage fra henvisningen var modtaget til første hjemmebesøg. Behandlingsforløbene strakte sig fra fem til 124 dage med en gennemsnitsvarighed på 63 dage. Der blev gennemsnitlig ydet 14 hjemmebesøg pr. patient. Antallet af hjemmebesøg varierede fra nul til 60 besøg. Tre-fjerdedele af patienterne aflagde ligeledes ambulante besøg og telefonkonsultationer. Næsten alle fik udarbejdet en behandlingsplan. Tre-fjerdedele af patienterne modtog ligeledes pårørendesamtale. Der var gennemsnitlig knyttet 3,4 hjemmebehandler pr. behandlingsforløb pr. patient. En tredjedel af patienterne var under hjemmebehandlingsforløbet samtidig tilknyttet andre professionelle. Heraf udgjorde lokalpsykiatrien den hyppigste tilknytning. Mobil-teamet hyppigste samarbejdspartnere var praktiserende læger, lokalpsykiatrien og sagsbehandlere. Over halvdelen af patienterne blev afsluttet til egen læge. Fra indvisitation til udvisitation vurderede personalet et statistisk signifikant gennemsnitligt fald i den totale HoNOS-score, svarende til en vurderet forbedring i patienternes tilstand på 53%. Den bedste forbedring blev opnået indenfor spørgsmålet: “Andre psykiske og adfærdsmæssige problemer” med en forbedring på 93%. Den laveste forbedring sås for: ”Fysisk sygdom eller problemer pga. funktionsnedsættelse” med en forbedring på 31%. Personalet vurderede et gennemsnitligt tilbagefald på 23% på spørgsmålet: ”Problemer med levevilkår”. Fra indvisitation til udvisitation vurderede patienterne selv, at de havde en gennemsnitlig bedring på 33%. Ved førmålingen scorede patienterne højest på underskalaen depression og lavest på underskalaen vrede. Eftermålingen viste, at patienterne ligeledes scorede højst på

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 29

skalaen for depression og lavest på skalaen for vrede. Den største forbedring blev opnået for skalaen depression, svarende til en forbedring på 40%. Den laveste forbedring blev opnået inden for skalaen vrede på 21%. Patienterne gav udtryk for at foretrække hjemmebehandling frem for hospitalsindlæggelse. Begrundelsen herfor var, at patienterne ikke følte sig syge nok til at være indlagte. Ydermere oplevede patienterne, at de fik hjælp til hele familien. Såvel patienter som pårørende udtrykte, at de generelt oplevede en rød tråd i behandlingsforløbet. De følte ikke, at Mobil-temaet slap dem, før tiden var inde til det. Pårørende gav udtryk for at blive inddraget og betragtet som en samarbejdsparter under førløbet. Ligeledes gav de pårørende udtryk for, at det var et stort ansvar, at have behandlingen i hjemmet. Der var et ønske om, at der blev etableret en samtalegruppe, hvor både patienter og pårørende kan mødes. Samtidig ønskedes der større opmærksomhed i forbindelse med inddragelse af de studerende i behandlingsforløbene. Samarbejdspartnerne gav udtryk for at være tilfredse med Mobil-teamets tilbud og hjemmebehandlernes kompetencer. De fremhævede dog et ønske om en beskrivelse af, hvad Mobil-teamet kan tilbyde. Samtidig ønskedes en vidensudveksling blandt de forskellige personalegrupper, så personalet får en større indsigt i hinandens vilkår og muligheder.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 30

12. Litteratur (1) Fenton FR, Tessier L, Struening EL. A Comparative Trail of Home and Hospital

Psychiatric Care:one year follow up. Arch Gen Psychiatry 1979; 36:1073-9. (2) Muijen M, Marks I, Connolly B et al. Home based care and standard hospital care for

patients servere mental illness: a randomised controlled trail. BMJ 1992; 304:749-54. (3) Stein LI, Test MA. Alternative to mental hospital treatment. Conceptual model,

treatment program, and clinical evaluation. Arch Gen Psychiatry 1980; 37:392-7. (4) Dean C, Phillips J, Gadd EM et al. Comparison of community based service with

hospital based service for people with acute, severe psychiatric illness. BMJ 1992; 304:749-54.

(5) Hoult J. Community Care of the Acutely Mentally Ill. Br J Psychiatry 1986; 149:137-44.

(6) Polak PR, Kirby MW. A model to replace psychiatric hospitals. J Nerv Ment Dis 1967; 162:13-22.

(7) Pasamanick B, Scarpitti FR, Lefton M et al. Home vs hospital care for schizophren-ics. JAMA 1964; 187:177-81.

(8) Stein L, Test M, Marx AJ. Alternative to the hospital: a controlled study. Am J Psy-chiatry 1975; 132:517-22.

(9) Joy CB, Adams CE, Rice K. Crisis intervention for people with severe mental ill-nesses. The Cochrane Collaboration 2003;(4):1-56.

(10) Smith FA; Fenton,FR; Benoit C et al. Home Care treatment of acutely ill psychiatric patients. A one year follow up. Can Psychia Assoc J 1978; 23(2):73-6.

(11) Wing JK; Curtis RH; Beevor AS. HoNOS. Health of the Nation Outcome and Scales. Report on Research and Development. July 1993 - December 1995. London. Royal College of Psychiatrists.

(12) Derogatis LR. SCL-90-R. Administration, Scoring & Procedures. MANUAL-II. USA. Clinical Psychometric Research.

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 31

13. Oversigt over tabeller og figurer

Tabel 1: Projektets informationskilder, hovedindhold og ansvarlig for tilvejebringelse af information

Tabel 2: Oversigt over henvisende enhed til hjemmebehandling

Tabel 3: Ventetid i dage fra henvisning er modtaget til opstart af hjemmebehandling

Tabel 4: Psykiatriske ydelser modtaget af patienter og pårørende under hjemmebehandlingsforløb (N=40)

Tabel 5: Faggrupperepræsentation under hjemmebesøg opgjort for de 40 hjemmebehandlingsforløb

Tabel 6: Patienternes tilknytning til anden professionel enhed under hjemmebehandlingsforløbene

Tabel 7: Hjemmebehandlernes eksterne samarbejdspartnere i hjemmebehandlingsforløbene (N=40)

Tabel 8: Enhed, som patienterne afsluttes til

Tabel 9: Gennemsnitlig HoNOS-score (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de enkelte spørgsmål målt ved ind- og udvisitation (N=38)

Tabel 10: Gennemsnitlige HoNOS-scorer (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de fire underskalaer og den totale score målt ved ind- og udvisitation (N=38)

Tabel 11: Gennemsnitlige SCL-92-scorer (GS) og tilstandsændring (TÆ) for de ni underskalaer og den totale score målt ved ind- og udvisitation (N=32)

Figur 1: Projektforløb ved indsamling af oplysninger ved brug af HoNOS og SCL-92

Figur 2: Mobil-teamets Virksomhedsplan

Figur 3: Mobil-teamets kompetenceprofil

Figur 4: Flowdiagram over patienternes deltagelse

Figur 5: Den gennemsnitlige HoNOS-score på de fire underskalaer ved før- og eftermåling (N=38).

Figur 6: Den gennemsnitlige SCL-92 score på de ni underskalaer ved før- og eftermåling (N=32).

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 32

14. Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Beskrivelse af evalueringens indhold og tidsplan

Bilag 2: Information om evaluering af hjemmebehandling

Bilag 3: Evaluering af hjemmebehandling. Samtykke til deltagelse

Bilag 4: Virksomhedsmodel – Psykiatrisk Mobil Team Randers

Bilag 5: Journaldata Randers

Bilag 6: Sammensætningen af spørgsmål for de fire underskalaer på HoNOS

Bilag 7: Spørgeskemaet Health of the Nation Outcome Scales

Bilag 8: Evaluering af hjemmebehandling i Randers (før-måling)

Bilag 9: Evaluering af hjemmebehandling i Randers (efter-måling)

Bilag 10: Sammensætning af spørgsmål for de ni underskalaer på SCL-92

Bilag 11: Spørgeskemaet Symptom Checklist-92

Bilag 12: Patientkarakteristika for henholdvis deltagende og ikke deltagende patienter

Bilag 13: Invitationsskrivelse til brugere og pårørende

Bilag 14: Protokol for fokusgruppeinterview med brugere og pårørende

Bilag 15: Invitationsskrivelse til samarbejdsparter

Bilag 16: Protokol for fokusgruppeinterview med samarbejdsparter

PSYKIATRISK HJEMMEBEHANDLING I RANDERS 33