psykologens syn pÅ smerte dims...

DAN

SK

SPO

RTS

MED

ICIN

faggruppenforidrætsfysioterapiSP

ORTS

MED

ICIN

DAN

SK

NR. 4, 2. årgang, NOVEMBER 1998ISSN 1397-4211

PSYKOLOGENS SYN PÅ SMERTE•

DIMS ÅRSMØDE

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab 1958 - 1998

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 4, 2. årg., NOVEMBER 1998

2R

edaktio

nelt

Dansk Sportsmedicin nummer 4,2. årgang, november 1998.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Faggruppen forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt – medio februar, maj, augustog november – til medlemmer afDansk Idrætsmedicinsk Selskab ogFaggruppen for Idrætsfysioterapi.For ikke-medlemmer kan årsabon-nement tegnes for 250 kr. incl.moms.

Adresse:DANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf, tlf.-svarer og fax: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, ViborgAfdelingslæge Arne Gam, VanløseOverlæge Uffe Jørgensen, GentofteFysioterapilærer Nina Schriver,HøjbjergFysioterapeut John Verner, Frede-riksbergFysioterapilærer Leif Zebitz,OdenseAnsvarshavende redaktørOverlæge Allan BuhlIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere/forkorte i ma-nuskripter efter aftale med forfat-teren. Stof modtages på diskette

vedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.Manuskriptvejledning kan rekvire-res hos redaktionssekretæren.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ik-ke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Offset AS, BederLayout: Gorm Helleberg Rasmus-senForsidefotoPreben Søborg, Sports Foto Aps.Motiv: S/H foto: ukendt, farvefo-to: Jan Bielecki, hammerkast.

Dansk Sportsmedicin udgives medstøtte fra Idrættens Forskningsråd.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Det har været et yderst spændendeefterår for idrætsmedicinen i Dan-mark. Idrætsmedicinen har fået sitførste professorat, der er antageten række Ph.d. afhandlinger medidrætsmedicinsk indhold, der erafholdt en temadag om idrætsme-dicinens fremtid, og et stort jubilæ-umsårsmøde gennemføres omnogle få dage.

Alle disse aktiviteter kan ikkeundgå at sætte sit præg på dettenummer af Dansk Sportsmedicin.Således er der kun blevet plads tilén faglig artikel omhandlende“smerte i psykologisk perspektiv”.Artiklen beskriver flot den ætiolo-giske kompleksitet, der videnska-beligt tegner sig af symptometsmerte. Artiklen er skrevet i en læ-sevenlig og underholdende formuden at den derved mister sit vi-denskabelige islæt, og stilen er no-

get anderledes i forhold til den op-bygning, der normalt tegner ind-holdet i de idrætsmedicinske fagli-ge artikler, der bliver skrevet af læ-ger eller fysioterapeuter. BobbyZachariae´s oversigt dækker smer-tebegrebet generelt, og fokuserersåledes ikke specielt på sporten.

Redaktionen har desudenspurgt en idrætsaktiv indenfor enudholdenhedssport, om han hav-de lyst til at skrive en artikel i seri-en om smerte. Vi har endnu ikkemodtaget et artikelforslag, menskulle den dukke op, vil den blivepubliseret i det næste nummer afbladet og samtidig komme til atafslutte artikelserien om smertehos idrætsaktive.

Der er 28 abstrakts i dette num-mer af bladet, som er opført efterden type session, de skal fremlæg-ges under ved årsmødet. Flere ab-

strakts har et meget interessantindhold, som lover godt for kvali-teten af de frie foredrag og posterpræsentationen ved mødet.

Redaktionen vil ønske alle med-lemmer af Dansk IdrætsmedicinskSelskab og Faggruppen for Idræts-fysioterapi en god jul og et godtnytår. Vi kommer igen til februar1999 med mere idrætsmedicinsklæsestof.

Allan Buhl, redaktør


3

Indhold

FORENINGSNYT

FAGLIGT

AKTUELT

ARBEJDSFORHOLD

DIMS JUBILÆUMSÅRSMØDE

KURSUS- OG MØDEREFERATER

INFORMATIONER

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

4

6

13

14

15

16

18

24

26

27

28

31

34

Ledere

Smerte i psykologisk perspektivBobby Zachariae

Værdien af non-invasive metoder til diagnostikaf læsioner ved forreste skulderluksationPierre Schydlowsky

Allograft menisktransplantation hos fårHenrik Aagaard

Faktorer af betydning for maksimal voluntær kontraktionskraftPer Aagaard

Rejsebrev –Sportstraumatologisk fellowship, Melbourne, AustralienKlaus Bak

DIMS jubilæumsårsmøde 1998$ Program og abstracts

Idrætsmedicinens udviklingsmuligheder i DanmarkAllan Buhl

MenisktransplantationerAllan Buhl

La Santa idrætsfysioterapikurser 1998

Første danske idrætsmedicin-professorat • Almen praksis og idrætsmedicinSkodsborg Fysioterapiskole100 år • Idrætsklinik-rapport, Viborg


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Allan Buhl,formand

Når medlemmerne modtager dette num-mer af Dansk Sportsmedicin er der kun fådage indtil afholdelsen af jubilæumsårs-mødet. Alle inviterede undervisere harmeldt deres ankomst. De amerikanskeundervisere betingede sig dog, at de førstkunne fejre Thanks-Giving Day den 26.november med familien, hvorefter de vil-le rejse til København. Det har ført til flyt-ning af nogle få sessioner for at få det fag-lige program til at passe sammen. Under-visningen på årsmødets sidste dag bliverderfor meget international. Læserne kan idette nummer af Dansk Sportsmedicin seprogramoversigten samt læse alle ab-strakts til de frie foredrag, foredragskon-kurrencen og posterudstillingen. Det en-delige program udleveres først til delta-gerne ved registreringen på Hotel SASRadisson Scandinavia.

Fredag eftermiddag afholdes general-forsamlingen. Den endelige dagsorden,beretningen fra formanden og uddannel-sesudvalget har medlemmerne af DIMS

allerede modtaget. Doping, etik og moral iidrætsmedicinen har været et meget varmtemne i alle medierne i de seneste månederefter dopingskandalen under Tour deFrance. Problemerne er ikke blevet specieltintensivt diskuteret i selskabet eller i DanskSportsmedicin, men emnet indgår som envigtig del af formandsberetningen og øn-skes således diskuteret på generalforsam-lingen.

Valgsituationen til bestyrelsen er lidtspeciel i år, idet den eventuelle nye for-mand Klaus Bak ikke kan være tilstede pågeneralforsamlingen, da han opholder sig iAustralien indtil ca. 1. februar, 1999. I denanledning kan det blive aktuelt, såfremt ge-neralforsamlingen bifalder det, at jeg fort-sætter som konstitueret formand frem tildet første bestyrelsesmøde i begyndelsen affebruar måned. Der vil derudover ske enstørre fornyelse i uddannelsesudvalget ef-ter generalforsamlingen. Uddannelsesud-valget står overfor mange opgaver i dekommende år, og de nye medlemmer vilkunne stimulere dette vigtige arbejde.

Den 7. oktober blev den idrætsmedicinsketemadag afholdt på Herlev Sygehus. Detblev en god dag for idrætsmedicinen i Dan-mark. For første gang var alle parter med etansvar for idrætsmedicinens udviklingsamlet til debat. Mødet gav DIMS den øn-skede stimulans og ideer til at påbegyndenye opgaver, der kan fremme den idræts-

medicinske udvikling. Sundhedsstyrel-sen var mere positiv end nogensinde tid-ligere, og idrætsorganisationerne medisær DIF udtrykte en klar tilkendegivelseom at være aktiv deltager i det foreståen-de arbejde. Jeg vil iøvrigt henvise til refe-ratet fra temadagen i dette nummer afDansk Sportsmedicin. Heraf fremgår detogså, at selskabet fra flere sider blev op-fordret til at påtage sig en central rollesom igangsætter af udviklingen. Forbed-ringer indenfor behandlingsservice, fore-byggelse og uddannelse er påkrævet, nåridrætsmedicinen skal efterleve befolk-ningens forventninger til fremtiden. Pågeneralforsamlingen kan en del af disseforhold formentlig blive diskuteret, ogbestyrelsen er meget åben overfor forslagtil valg af strategier, der kan føre frem tilde ønskede mål. Nedsættelse af en rækkearbejdsudvalg med deltagelse af flere ak-tive medlemmer fra selskabet er en op-lagt løsningsmodel.

Denne leder i selskabets fagblad vilvære min sidste som formand, Jeg harhaft ti dejlige år i bestyrelsen, hvoraf desidste fire har været som formand. Sel-skabet har i hele perioden været i en kon-stant dynamisk udvikling på talrige fag-lige og organisatoriske områder, og dethar været en fornøjelse at have væretmedpart i denne spændende udvikling.

Tak til alle medlemmerne i DanskIdrætsmedicinsk Selskab.


5

FaggruppenforIdrætsfysioterapi

v/ Gorm Helleberg Rasmussen, formandog Vibeke Bechtold, formand for Uddannelses-udvalget

Foreningsnyt

Først et stort tillykke til Dansk Idrætsme-dicinsk Selskab med de 40 år. Vi håber frafaggruppens side, at energien til at arbejdemålrettet med forbedring af den idræts-medicinske service må fortsætte med ufor-mindsket styrke. At der er vilje til at tænkefremadrettet, ses med initiativet til dannel-se af “Idrætsmedicinsk Forum” (DIMS,Team DK og DIF), der har som formål atvære styrende organ for udviklingen. Bareærgerligt, at faggruppen ikke er blevet in-viteret med “ved bordet”, da vore med-lemmers kontaktflade til idrætsudøverneer meget bred og giver stor viden om be-hovene “på gulvet”. Referat fra “Idræts-medicinsk Forum”s første mødeinitiativom idrætsmedicinens fremtid i Danmarkkan læses andetsteds i bladet.

Der er i tidligere ledere givet tilsagn om atpræsentere faggruppens nye kursustruk-tur . Det skal nu opfyldes, og Vibeke Bech-told, formand for Uddannelsesudvalget,gør her rede for resultatet af udvalgets re-visionsarbejde:

Faggruppens uddannelses- og kursusud-valg har valgt at ændre kursusstrukturenpå baggrund af evalueringer gennem flereår fra både kursister og undervisere.Grundkurserne i idrætsfysioterapi ændresfra det nye år. De væsentligste ændringersker primært i forhold til tidsrammerne ogfordelingen af indholdet, som også kryd-res med nye elementer.

Kurserne forlænges fra 2 dage til 2 1/2dag og indholdet ændres, således at alle 3kurser kommer til at indeholde både un-dersøgelses- og behandlingsstrategier.

Idrætskursus 1 relateres til idrætgrene ogidrætsskader i den øvre del af kroppen(truncus og O.E.).Idrætskursus 2 relateres til idrætgrene ogidrætsskader i den nedre del af kroppen(truncus og U.E.).Idrætskursus 3 relateres primært tilidrætsfysioterapi på idrætspladsen (i “fel-ten”)

Kurserne skal ikke nødvendigvis tages ien bestemt rækkefølge, men det må anbe-fales, at man tager kursus 1 og 2 før kur-sus 3, medmindre man har virket somidrætsfysioterapeut i mange år.

For at kunne se nærmere på kursusindhol-det gengives kursernes overordnede målog emnemuligheder for de enkelte kurser.

Kursusformål, “Kursus 1, 2 og 3 i idræts-fysioterapi”At fysioterapeuter kvalificerer sig (fårkompetance) til arbejdet som idrætsfysio-terapeut.

Overordnede formål for kursus 1, 2 og 3.At kursisterne:• får kendskab til udbredelse og årsager tilidrætsskader.• får forståelse for overuse og overloadproblematik .• kan analysere belastningsforhold vedidræt og herunder analyse og anvendelseaf funktionelle tests og “scores”• får forståelse for og kan anvende primærundersøgelse og behandling ved akutteskader.• kan anvende fysioterapeutisk undersø-gelsesmetodik i forbindelse med idræts-skader og vurdere skadens omfang og al-vorlighed.• får kendskab til undersøgelses- og be-handlingsmuligheder indenfor idrætsme-dicin.• kan vurdere og anvende målrettede be-handlingsstrategier i relation til idrætsska-der og tilbagevenden til den specifikkeidrætsgren

Kursus 1 i idrætsfysioterapi.“Idrætsfysioterapi relateret til truncus ogoverekstremiteterne”Følgende emner indgår:• epidemiologi i relation til de enkelte om-råder• overuse og overload suppleret med un-dersøgelser, inflammations- og smertepro-blematik samt medicinske aspekter• undersøgelsesmetodik og -principper• hypo og hypermobilitetsproblemer• funktionelle behandlingsstrategier• specifikke forhold vedrørende de enkel-te områder

Kursus 2 i idrætsfysioterapi“Idrætsfysioterapi relateret til truncus ogunderekstremiteterne”Følgende emner indgår:• epidemiologi i relation til de enkelte om-råder

• overuse og overload i relation til de en-kelte områder• undersøgelsesmetodik incl. smerte ogtraumer (udbredning)• hypo og hypermobilitetsproblemer• funktionelle behandlingsstrategier• specifikke forhold vedrørende de en-kelte områder• tape og ortoser

Kursus 3 i idrætsfysioterapi“Idrætsfysioterapi relateret til idræts-pladsen (“i felten”)”Følgende emner indgår:• funktionelle tests og scores• profylakse• grenspecifikke bevægelsesmønstre og -strategier• forskellige former for trænings- og be-handlingsstrategier• fysiske, psykologiske og traumatologi-ske barrierer for tilbagevenden til idræt

Der vil bagest i bladet være en oversigtover FFI´s kursusvirksomhed i 1999. Detvil heraf kunne ses, at der er planlagt etenkelt kursus 2 efter den gamle struktur,for at give mulighed for at følge detgamle kursus 1 op for de der har tagetdet. Der vil også fremover være mulig-hed for at tage kursus 1 og 2 samlet somugekursus på La Santa.

Faggruppen håber med dette tiltag, atder vil være endnu mere tilfredshed medidrætskurserne og det vil give basis forkursusudvidelse i forhold til andre em-neområder som går yderligere i dybdenmed specifikke idrætsgrene, specifikkeidrætsskader , idrætsprofylakse ogidrætsbehandling relateret til speciellegrupper som børn, handicappede og æl-dre. Mulighederne er mange, og vi øn-sker at arbejde frem mod en specialise-ring, når tiden er moden til det – bådefor faggruppen og for Danske Fysiotera-peuter.

Denne leder er den sidste inden årsskif-tet, hvorfor alle medlemmer ønskes englædelig jul og et godt nytår.


6 Fagligt

SMERTE I PSYKOLOGISK PERSPEKTIVLektor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Smerteforskningen har indenfor de sid-ste 20-25 år gennemgået en rivende ud-vikling fra forholdsvis enkle fysiologi-ske teorier om smerte til kompleksemodeller, der forsøger at beskrive ogforstå smertefænomener i deres biolo-giske, psykologiske, sociale og kultu-relle kompleksitet. Sideløbende medfrembringelsen af ny viden om neuraleog biokemiske smertemekanismer harresultaterne af den nyere smerteforsk-ning påvist psykologiske processersbetydning for såvel akutte som kroni-ske smertetilstande; en viden, der harfundet anvendelse i forbindelse medudviklingen af en række psykologisketeknikker til behandling af smerte.

Smerteteorier - fra mekanisk teo-ri til tværfaglige modellerDe sidste par hundrede års smerte-forskning og smertebehandling harovervejende fokuseret på smertens me-kaniske eller fysiske aspekter. Traditio-nelle medicinske teorier om smerte harderes historiske rødder i Descartes´mekaniske verdenssyn. Descartes argu-menterede for en enkel mekanisk mo-del af smerte, hvor en smertestimulusgennem neural aktivering resulterer ien passende smerteadfærd: tilbage-trækningen af den berørte legemsdel.Smerteoplevelsen og den tilsvarendesmerteadfærd står i et lineært forholdtil smertepåvirkningens intensitet, ogdermed dens skadelige potentiale.Denne smertemodel præger fortsatbåde befolkningens generelle smerte-forståelse og den daglige medicinskepraksis, hvor “rigtige” smerter fortsatbetragtes som et overvejende fysiolo-gisk fænomen, som skal behandles so-matisk, dvs. medikamentelt eller kirur-gisk.

SpecificitetsteorierSåkaldte smertespecificitetsteorier harværet dominerende fra midten af det19. århundrede til midten af det 20. år-hundrede. Specificitetsteorierne hæv-der at alle sanseoplevelser, såledesogså smerteoplevelsen, må foregå gen-

nem påvirkninger af specifikke recep-torer, hvorefter sansesignalet transmit-teres gennem specifikke nervebaner tilhjernen – smerten måtte være direkteafhængig af den kemiske eller mekani-ske påvirkning. Denne mekaniskesmerteopfattelse har fundet delvis støt-te i udforskningen af smertens anatomiog fysiologi, bl.a. gennem opdagelsenaf smertereceptorer og smertetransmit-terende nervefibre, f.eks. de såkaldteA-delta eller C-smertefibre. Dennesmertemodel kommer dog til kort, nården konfronteres med smerteklager“uden påviselig organisk årsag”. I så-danne tilfælde er den paradoksalt nokhenvist til at hævde, at smerterne er“psykiske” eller “sidder over krave-knappen”.

En række andre smerterelaterede fæ-nomener lader sig ligeledes ikke forkla-re indenfor den traditionelle specifici-tetsteori. Af en gruppe amerikanskesoldater såret ved invasionen af Nor-mandiet bad kun en fjerdedel om smer-testillende midler. Soldater med min-dre sår klagede langt mere over smer-ter, hvilket Henry Beecher forklarede

ved at henvise til at større skader ople-vedes af soldaterne som en “billet tilsikkerheden”. I en senere undersøgelsefandt Beecher, at civile med mindre fy-siske skader oplevede betydeligt stær-kere smerter end sårede soldater medomfattende skader. Undersøgelser i1950-erne af kulturelt betingede for-skelle i smerteopfattelse har ligeledesbidraget til at fremhæve de eksisteren-de teoriers begrænsede forklarings-kraft. På Filippinerne kan man eksem-pelvis hvert år til påske opleve kristne,der frivilligt lader sig korsfæste, udenat det synes forbundet med nævnevær-dige smerter. Også såkaldte fantom-smerter, hvor de pågældende smertere-ceptorer og smertetransmitterende ner-vebaner ikke længere eksisterer, måvære en gåde for de forenklede, fysisketeorier. En passende teori må være istand til at forklare en række kliniskesmertefænomener, herunder fantom-smerter og kroniske smerter, hvorsmerten kan fortsætte, længe efter atden oprindelige skade er helet op, lige-som den må kunne forklare, hvorledespsykologiske, sociale og kulturelle for-

Figur 1. Descartes' (1664) teori om smertetransmission.


Fagligt 7

hold kan influere på smerteopfattelseog smerteadfærd.

Nyere teorierI midten af 1960-erne foreslår Melzackog Wall en ny smertemodel: den så-kaldte Gate-Control-teori (GCT). For-udsætningen for at opleve smerte ernaturligvis, at smertesignalet når fremtil hjernen. For at forklare den store va-riabilitet i smerteoplevelser, foreslårGCT eksistensen af en “gate”- eller“port-mekanisme” i rygmarven, derkan åbne og lukke for de indkommen-de smertesignaler til hjernen. Smerte-porten foreslås at bestå af transmissi-onsceller (T-celler), der er påvirkeligeaf såvel ascenderende signaler fra perife-rien som descenderende signaler fra hjer-nen.

Modellen forudsætter, at aktivitet inogle sansefibre, f.eks. de store, hur-tigttransmitterende smertefibre, kanhæmme aktiviteten i andre, f.eks. detyndere, langsomttransmitterende fi-bre. Én smertepåvirkning ét sted kansåledes tænkes at påvirke sanseimpul-serne fra et andet sted i organismenved at åbne eller lukke smerteporten.Neurologisk og kognitionspsykologisk

forskning har vist, at sansemæssige(sensoriske) input bliver evalueret ellerfortolket på baggrund af tidligere erfa-ringer og modificeret af en række kog-nitive og emotionelle processer, før deresulterer i aktivering af de diskrimina-tive og motivationelle systemer, som eransvarlige for individets reaktioner påsansepåvirkningen. Nyere viden un-derstreger imidlertid, at smertemodu-lationssystemerne er yderst plastiske,og visse neuroner kan ændres perma-nent som følge af bestemte begivenhe-der. Forholdet mellem smertepåvirk-ning og smertereaktion er efter al sand-synlighed kontekst-afhængig og kanderfor hverken beskrives som et direk-te resultat af smerteimpulsen eller ude-lukkende et resultat af mentale proces-ser.

Der er fundet celler i de dorsale horni rygmarven, der transmitterer sanse-impulser, men mange aspekter ved så-danne T-celler er fortsat uklare og hy-potetiske. Selvom modellen er blevetkritiseret for at være for generel, betrag-tes den fortsat som den vigtigste ogmest forklaringsdygtige arbejdsmodel.Matematiske modeller har således vist,at modellens grundantagelser stort set

alle er i overensstemmelse med den ek-sisterende smertefysiologiske viden.GCT har først og fremmest medvirkettil at udvide den videnskabelige hori-sont indenfor smerteforskning. Ikkekun biologisk og anatomisk, men ogsåsociologisk, psykologisk og biokemiskforskning har i de sidste årtier ydet væ-sentlige bidrag til forståelsen af smertesom et komplekst fænomen, der kunkan forstås i et tværvidenskabeligt per-spektiv under inddragelse af såvel bio-logiske som psykologiske og socialeaspekter.

Biokemiske smertemediatorerFarmakologisk og biokemisk viden harydet et vigtigt bidrag til vores videnom mulige involverede mekanismer.Dette gælder f.eks. identifikationen afsubstans P som en af de centrale smer-terelaterede neurotransmittere. Opda-gelsen af opiatreceptoren og de endo-gene opioider, endorfiner og enkefali-ner, udgjorde et af de væsentligste bi-drag til forståelsen af hvorledes psyko-logiske faktorer kan tænkes at module-re smerte. Det er i dag således påvist,at såvel fysisk belastning som visse for-mer for psykisk stress kan foranledige

Figur 2. Gate-Control-teorien (Melzack & Casey, 1968).


en frigørelse af endogene opioider ogderigennem ændringer i smerteopfat-telse og smerteadfærd. Eksperimenteltinduceret stress, f.eks. elektriske stød,kan hos laboratoriedyr fremkalde enstress-induceret analgesi. Den stress-inducerede analgetiske effekt kan op-hæves ved opiatantagonisten naloxon.Dette gælder overvejende ikke-kontrol-lerbar stress, mens den analgetiske ef-fekt af kontrollerbar stress derimodikke synes at være naloxon-reversibel,hvilket tyder på, at andre mekanismermå være involveret.

Måling af smerteHvorfor er det ønskeligt at kunne målesmerte? Det er af flere grunde: Dels for-udsætter udforskningen af smertefæ-nomenet, at man er i stand til at måleforskelle og forandringer i smerte. Des-uden er det naturligvis af afgørendebetydning i klinikken, at man er i standtil at måle effekten af bestræbelser påat forebygge og behandle såvel akuttesom kroniske smerter. En af de princi-pielle vanskeligheder ved udforskningaf smerte består imidlertid i, at smerteer en individuel, privat og subjektivoplevelse, som vi ikke har direkte ad-gang til at måle. Smerte er principielt etpsykologisk fænomen, og vi er derforhenvist til at forsøge at vurdere en per-sons smerte udfra en række indirektemål. Et pålideligt smertemål, der giverensartede resultater, er i sig selv van-skeligt, men det er et teknisk spørgs-mål, som principielt bør kunne afklaresved eksperimentelle undersøgelser.Spørgsmålet om validiteten af voresmertemålinger er betydeligt vanskeli-gere at besvare. Hvordan kan vi væresikre på, at det vi måler modsvarer enpersons faktiske smerteoplevelse?

Eksperimentel smerteI eksperimentelle undersøgelser afsmerte, må vi stille en række krav til deanvendte smertestimuli. Den ideellesmertestimulus må kunne opleves såensartet som muligt af forsøgsperso-nerne, ligesom forsøgspersonen børkunne skelne lokalisationer og forskel-lige grader af intensitet og varighed.Den sansemæssige oplevelse må endvi-dere kunne skelnes fra andre sanse- ogfølelsesmæssige kvaliteter. Til de klas-siske eksperimentelle smertestimulihører elektrisk stimulation, varmepå-virkning i form af f.eks. laserstimuli, og

såkaldt cold-pressor-pain, dvs. smertefremkaldt ved nedsænkning af håndeni koldt vand.

Siden psykologiens barndom harman været interesseret i at udforske depsykofysiske mekanismer involveret isansning. I udforskningen af smerte-sansning har tærskelværdier haft enfremtrædende plads, og individuelleforskelle i smerteopfattelse er ofte ble-vet tilskrevet bagvedliggende forskellei smertetærskel. Der findes imidlertidmere en blot én tærskel. Sansetærsklenrepræsenterer den laveste stimulusin-tensitet ved hvilken en person rappor-terer, at han eller hun kan fornemmeden. Smertetærsklen repræsenterer til-svarende den laveste stimulusintensitetved hvilken en person rapporterer, athan eller hun oplever påvirkningensom smertefuld. Et tredje tærskelmål ersmertetolerancen, der kan defineres somdet punkt, hvor personen opleversmerten så uudholdelig, at han eller huntrækker sig tilbage fra smertepåvirk-ningen. I forbindelse med kliniskesmerter kan man endvidere anvendedet punkt, hvor patienten anmoder omsmertestillende midler. Om end dissesmertemål er de mest anvendte, har deofte vist sig at være relativt variable ogvanskelige at anvende i kliniske sam-menhænge. Både smertetærskel ogsmertetolerance har således vist sig atvære påvirkelige af kulturelle forskelle.Den subjektive smerteopfattelse kanogså måles mere direkte ved at bedepersonen om at angive den oplevede in-tensitet af smerteoplevelsen, f.eks. påen såkaldt ratio- eller visuel-analogska-la. Nulpunktet repræsenterer “ingensmerte” og maksimum repræsenterer“den værst tænkelige smerte”. Sådannesmertemål er principielt lige så proble-matiske som de førnævnte. Man kansåledes ikke være sikker på, at to per-soners smerteangivelser er umiddel-bart sammenlignelige. Derfor kan så-danne mål dog godt vise sig at væreanvendelige til at måle ændringer ismerte over tid hos den samme person,selvom man ikke kan være sikker på aten ændring fra “5” til “4” er lige så storsom en ændring fra “6” til “5” på ensådan skala. Endnu mere problematiskbliver det naturligvis, hvis man hæv-der, at et tal på en skala kan repræsen-tere smerteoplevelsen i al dens psyko-logiske og emotionelle kompleksitet.

SmertedimensionerFor at kunne vurdere omfanget af ogevt. ændringer i klinisk smerte efter enbehandling er det nødvendigt at få etså fuldstændigt billede af smerteople-velsen som muligt. Smerte kan ikke re-duceres til en ren sansemæssig oplevel-se, og vi kan opstille mindst 3 overord-nede smertekategorier: sensorisk, affek-tiv, og evaluativ smerte. The McGill PainQuestionnaire (MPQ) er et klinisk red-skab, der søger at danne et billede afsmerteoplevelsen ved bl.a. at bedesvarpersonerne om at vurdere deressmerteoplevelse ved at vælge en rækkebeskrivende ord. Smertedeskriptorerneer grupperet således at de beskrivergrader af smerteoplevelse, f.eks. fra “ir-riterende” til “uudholdelige”. Opdelin-gen i sensorisk og affektiv smerte harvist sig at være hensigtsmæssig. Det ersåledes muligt, at en behandling af kro-niske smerter er uden effekt på densensoriske dimension, mens den er istand til at reducere den affektivesmerte. Dvs., selvom patienten fortsatkan “mærke smerte”, kan det være, atdenne smerte ikke længere oplevessom så “ubehagelig”. En fjerde dimen-sion er smerteadfærden, dvs. hvordan enperson reagerer i forbindelse medsmerte, og der findes efterhånden enlang række spørgeskemaer, der søgerat kategorisere og kvantificere smerte-patienters smertemestringsadfærd. Un-dersøgelser tyder på, at smertemest-ringsstrategier har en indflydelse påsmerteoplevelse og smertetolerance,f.eks. i forbindelse med gigtsmerter hosbørn.

Fysiologiske smertekorrelaterHåbet om at finde så “objektive” smer-temål som muligt er imidlertid endnuikke opgivet. Der findes adskillige for-søg på at opstille fysiologiske smerte-mål, eller rettere: fysiologiske smerte-korrelater. Problemet er, hvor reliableog valide de subjektive smertemål er. Inogle undersøgelser har man anvendtforskellige mål for autonom aktivitet,f.eks. puls, blodtryk og elektrisk hud-modstand. I undersøgelser af hypno-tisk analgesi har nogle forskere fundet,at der forekommer øget autonom akti-vitet, selvom den hypnotiserede rap-porterer, at han eller hun ikke opleversmerte. Autonom reaktivitet kan snare-re betragtes som et udtryk for “stress”eller “mental anstrengelse”, og det kan

8 Fagligt


tænkes, at det indebærer en mental an-strengelse at undertrykke sin smerte.Ved løbende EEG-målinger vil manved forskellige pludselige sansestimuli(f.eks. lyd, lys eller smerte) kunne ob-servere markante udsving i EEG-må-lingen: såkaldte event-related brain po-tentials eller hjerne-potentialer. Amplitu-den af et smerteinduceret hjernepoten-tiale har vist en forholdsvis høj korrela-tion med såvel intensiteten af den fysi-ske smertestimulus som den subjektivtrapporterede smerte. Dette betyderimidlertid ikke, at dette smertemål erupåvirkeligt af psykologiske processer.Smerterelaterede hjernepotentialer kanmodificeres af hypnotiske suggestionerog hypnotisk inducerede emotioner.

Kognitive processer af betydningfor smerteIndenfor de sidste årtier har der væreten voksende såvel forsknings- som be-handlingsmæssig interesse for betyd-ningen af kognitive processer for smer-teopfattelse og smerteadfærd. Kognitioner et samlet begreb for de mentale pro-cesser, som antages at være involveret iperception, sansning, vurdering, for-tolkning, genkendelse og forestilling.

OpmærksomhedMan har længe vidst, at perception eren aktiv proces, der selekterer, priorite-rer og bearbejder de indkomne sanse-indtryk. Vores opmærksomhed kan ret-te sig fra et sanseindtryk til et andet, ogvores samlede oplevelse af vores omgi-velser er afhængig af de processer, derstyrer vores opmærksomhed. Smerte-opfattelsen er som andre sansningerpåvirkelig af opmærksomheden. Akut-te skader resulterer ikke altid i oplevel-

se af smerte, og sår bliver således ofteoverset af idrætsfolk mens de udøverderes sport. Adskillige eksperimentelleundersøgelser har vist, at bevidst di-straktion af opmærksomheden kan re-ducere den oplevede smerteintensitetog øge smertetolerancen. Både smerte-patienter og forsøgspersoner kan ople-ve smertereduktion ved at fokusere påforestillinger, som er indholdsmæssigtinkompatible med den aktuelle smerte-stimulus. Evnen til at udelukke smerte-sansningen fra opmærksomhedenhænger formodentlig først og frem-mest sammen med evnen til at udeluk-ke andre stimuli fra opmærksomhe-den. Undersøgelser tyder på, at denofte meget omfattende smerteredukti-on, som kan opnås i forbindelse medhypnotisk analgesi, er forbundet medhøjt hypnotiserbare personers særligeevne til at fokusere på nogle sansesti-muli og udelukke andre fra bevidsthe-den (evnen til at dissociere).

FortolkningEn række undersøgelser tyder på, atfortolkningen af smerten, dvs. den be-tydning en smertepåvirkning tillægges,spiller en rolle for både oplevelsen afsmerten og smerteadfærden. Vores op-levelse af sansemæssige stimuli er i højgrad afhængig af vores forventninger.Forsøgspersoner, der er udsat for en vi-brerende stimulus, kan angive dennesom hhv. smertefuld eller behagelig, altafhængig af, hvorledes den pågælden-de stimulus blev beskrevet på forhånd.Smertens betydning afspejler sig bl.a. ide ord, hvormed smertepatienter væl-ger at beskrive deres smerter. I en un-dersøgelse blev cancerpatienter bedtom at beskrive deres smerter. Beskri-

velser af smerte som “en fjende” ogsom “straffende” var forbundet medøgede smerter og højere grad af de-pression. Undersøgelser har bl.a. fun-det, at tendenser til såkaldt “katastrofe-tænkning” er forbundet med øgetsmerteintensitet og lavere smertetær-skel og smertetolerance. Undersøgelseraf idrætsudøveres smertehåndteringhar således vist, at idrætsudøvere, dersvarer bekræftende på udsagn som“Jeg føler at mine smerter er frygtelige,og jeg forestiller mig, de aldrig hørerop” eller “Jeg beder til, at smerternemå holde op” har lavere smertetærskelog tolerance. Psykologisk smertebe-handling kan bl.a. lære patienterne atændre deres sanse- og smerteoplevelseved at omformulere betydningen af de-res sansning, f.eks. ved at ændre“brændende” til “varm”, “stikkende”til “ prikkende” osv.

Oplevet kontrolKontrol er en faktor, som har vist sig atvære af stor betydning for både akutog kronisk smerte i såvel eksperimen-telle som kliniske sammenhænge. Hvispatienterne får mulighed for selv at do-sere deres smertestillende medicin, vi-ser det sig ofte, at analgetikaforbrugetfalder. Betydningen af kontrol er dogikke éntydig, og kan bl.a. afhænge afpersonens oplevelse af sine egne evnerog muligheder. Hvis en person hartvivl om sine evner til at håndtere ensmertefuld situation, kan øget faktiskkontrol over situation opleves som enbelastning. Hvis kontrol skal have enpositiv effekt på smerte, er det et krav,at denne kontrol betragtes som ønske-lig af patienten. Nogle personer ople-ver i højere grad, at de har evnen til at

9Fagligt


kontrollere smerte. En undersøgelse afkroniske smertepatienters kognitivesmertemestringsstrategier viste, at pa-tienter, som var i stand til at omdefine-re og omfortolke deres smerte opleve-de større kontrol over deres smerter.

Smerte som indlærtDet er nærliggende at forestille sig, atvores måde at fortolke smerte på erindlært og hænger sammen med tidli-gere erfaringer. I en undersøgelse af ju-venil artritpatienter, raske børn og de-res forældre viste det sig, at der var enpositiv korrelation mellem børnene ogforældrenes smertereaktioner i forbin-delse med et cold-pressor-pain eksperi-ment. Selvom sammenhængen mellemforældre og børns smerteadfærd kunnevære arveligt betinget, er det også mu-ligt, at børn direkte og indirekte lærerderes smerteadfærd gennem deres in-teraktion med forældrene og observati-on af forældrenes egen smerteadfærd.Adskillige undersøgelser tyder på, attidligere smerteerfaringer har indfly-delse på vores smerteopfattelse. I enundersøgelse af kvinders smertetole-rance i forbindelse med cold-pressor-pain viste det sig eksempelvis, at kvin-der, der havde født, havde højere smer-tetærskler end kvinder uden denne er-faring. Hvis det er rigtigt at visseaspekter af smerteadfærd er indlært,må vi kunne forvente at personer, derhar befundet sig i situationer, hvor ak-tiviteter forbundet med smerte er ble-vet forstærket eller “belønnet” af omgi-velserne, vil være mindre påvirket afsmerter. En undersøgelse, der sammen-lignede idrætsudøvere og ikke-idræts-udøveres smertereaktioner, bekræftededenne antagelse og viste, at idrætsud-øverne generelt udviste højere smerte-tærskler og smertetolerance. Andre un-dersøgelser tyder på, at det først ogfremmest er den affektive reaktion påsmerte, der er påvirkelig af erfaring,mens de sensoriske aspekter synesmindre påvirkelige.

Emotioner og smerteHistorisk er smerte traditionelt blevetregnet for hørende til emotionerne sna-rere end til sanserne. For Aristotelesvar smerte således en selvstændigemotion, adskilt fra de 5 sanser. Førstmed den nyere naturvidenskabelige,mekaniske tilgang til smerte kom desensoriske aspekter ved smerte i fokus.

Med Gate-Control-teorien (GCT) bliverde affektive aspekter inddraget som etcentralt aspekt ved smerteoplevelsen.GCT beskriver hvorledes smertestimuliaktiverer såvel de sensorisk-diskrimi-native og de affektivt-motivationelleprocesser. Forskellige behandlinger sy-nes at indvirke forskelligt på de toaspekter ved smerte. Således indvirkerfentanyl ind på de sensoriske smerterved tandhalstimulation, mens diaze-pam derimod synes at indvirke på deaffektive aspekter ved smerten, udendirekte virkning på de sensoriske smer-ter. Spørgsmålet om emotionernes rol-le i forbindelse med smerte er særdeleskomplekst, og vi bør skelne mellem 1)emotionelle reaktioner på smerte, 2)emotionelle tilstande som en mulig år-sag til smerte og 3) emotionelle tilstan-des indflydelse på opfattelsen af smerte-fulde stimuli.

Emotionelle reaktioner på smerteAkutte fysiske skader tenderer, ikkeoverraskende, til at fremkalde følelseraf angst og frygt. I forbindelse med vis-se typer smerter, f.eks. brystsmerteruden påviselig organisk årsag, kan detendog være vanskeligt at adskille deemotionelle og somatiske symptomer. Iforbindelse med kroniske smerter erdepression den fremtrædende emotio-nelle tilstand. Jo længere smerterne va-rer, jo større sandsynlighed er der for,at patienten bliver deprimeret, tilbage-trukken, irritabel og bitter. Der er imid-lertid stor variation i kroniske smerte-patienters emotionelle reaktioner påsmerte. Nogle patienter reagerer meddepression, hjælpeløshed, skyldfølelserog opgiven, nogle bliver vrede, kræ-vende og manipulerende overfor deresomgivelser, mens andre tilsyneladendeikke reagerer særligt kraftigt. Patientermed smerter uden påviselig organisk år-sag adskiller sig dog ikke nødvendig-vis fra patienter med kendt årsag i de-res emotionelle reaktioner på deressmerter.

Emotionelle tilstande som årsagtil smerteTeorier om psykogene smerter, dvs. fore-stillingen om at intense eller vedvaren-de følelsesmæssige belastninger skullekunne forårsage en smertetilstanduden tilstedeværelsen af organiske for-andringer er foreløbig uden empiriskgrundlag. Dette udelukker imidlertid

ikke, at følelsesmæssig stress kan væreen medvirkende faktor. Stressforsknin-gen efterlader således ikke tvivl om, atintens stress kan bidrage til udviklin-gen af en række sygdomme forbundetmed autonome og neurohormonelleforandringer, f.eks. hjerte-karsygdom-me, kolitis, autoimmune sygdommesom rheumatoid artrit. I forbindelsemed både vaskulær migræne og spæn-dingshovedpine, er det sandsynligt, atemotionelle problemer kan være udløs-ende og symptomforstærkende fakto-rer. Det er ligeledes sandsynligt, atemotionelle reaktioner på smerter kanbidrage til at forstærke og vedligeholdedisse smerter i en “ond cirkel”.

Emotionelle tilstandes indflydelsepå smerteEn række eksperimentelle og kliniskeundersøgelser tyder på, at emotionelletilstande kan influere på opfattelsen afforskellige smertepåvirkninger. Under-søgelser har vist, at et højt angstniveaufør et kirurgisk indgreb er forbundetmed flere postoperative smerter, lige-som angst er forbundet med laveresmertetærskel og smertetolerance i for-bindelse med eksperimentel smerte.Det er dog kun smerte-relateret angst,dvs. angst for smerten, der synes athave en indflydelse. Denne observationer blevet bekræftet i en undersøgelse afeffekten af hypnotisk inducerede emo-tionelle tilstande på smerterelateredehjernepotentialer. Forsøgsdeltagerneblev interviewet om personlige ople-velser forbundet med intense følelseraf depression, aktiv vrede, glæde ogikke-smerterelateret angst. I hypnoseblev forsøgsdeltagerne instrueret i atgenkalde sig og genopleve de pågæl-dende situationer så livagtigt som mu-ligt, mens de udsattes for en seriesmertefulde laserstimuli. Resultaterneviste reducerede hjernepotentialermens personerne genkaldte sig situati-oner, der involverede aktiv vrede,mens de øgedes under depression (sefigur 3). Glæde og angst havde deri-mod ingen indflydelse på hjernepoten-tialerne, selvom forsøgsdeltagerne rap-porterede, at de ikke oplevede smertensom ubehagelig under disse tilstande.

Psykologisk smertebehandlingHypnotisk smertelindring har væretkendt siden forrige århundrede, f.eks. iforbindelse med kirurgiske procedurer,

10 Fagligt


men gik af mode, efter udviklingen afkemiske metoder til bedøvelse. Framidten af dette århundrede er udforsk-ningen af hypnotisk analgesi imidlertidvundet frem igen. Hypnose fremstår idag som en af de mest effektive psyko-logiske teknikker til modulation af så-vel eksperimentel som klinisk smerte.Siden 1930-erne har psykologer og an-dre adfærdsforskere arbejdet videremed udviklingen af forskellige psyko-logiske behandlingsteknikker overforsåvel akutte som kroniske smerter. Tildisse teknikker hører bl.a. forskelligeformer for afspændingsteknikker og Ja-cobson demonstrerede således tidligt,hvorledes progressiv muskelafslapningkunne være effektiv til lindring af for-skellige typer af smerter. I 1960-erneudvikledes de såkaldte biofeedbacktek-nikker. Biofeedback tager udgangs-punkt i principperne om betingning,og man kan ved hjælp af auditive ellerandre former for sansefeedback på enrække autonome processer (muskel-spændinger, blodgennemstrømning,puls, blodtryk osv.) lære patienten afregulere disse processer, der normalt erudenfor personens bevidsthed. Nyeresåkaldt kognitive adfærdsterapi (KAT)har ligeledes vist sig anvendelig i for-bindelse med en række kroniske smer-tetilstande. KAT er en samlebetegnelsefor en række teknikker, der anvendersåvel kognitive som mere adfærdsori-enterede processer, f.eks. betingning og

afspænding. Nogle former for KATlære smertepatienterne andre måder attænke deres smerte på ved at instrueredem i at omdefinere og reformuleresmerterne. KAT af smertetilstande in-debærer bl.a., at patienterne skal læreat ændre deres uhensigtsmæssige for-tolkninger, vurderinger og forventnin-ger i forbindelse med deres smerte. Vi-sualiserings- og afspændingsøvelserkan endvidere lære patienterne, at dekan opnå en vis kontrol med deressmerter, hvilket igen kan bidrage til atændre deres fortolkning og oplevelseaf smerte som et principielt ukontrol-lerbart fænomen. Visualiseringsøvelserhar også vist sig at være særdeles effek-tive i forbindelse med akutte smerter.Ved at genkalde sig eller forestille sigsituationer, hvor han eller hun var sær-ligt succesfuld og velfungerende, kanvisualiseringsøvelser ligeledes lære pa-tienten at indhente personlige ressour-cer, som kan modgå den generelle op-levelse af håbløshed, hjælpeløshed oguduelighed, som kroniske smertepa-tienter ofte oplever.

Kroniske smerter kan være vanskeli-ge at behandle, særligt hvis der er taleom kroniske smerter af lang varighed.Erfaringerne viser, at kroniske smerterer lettere at behandle, jo tidligere dergribes ind. Psykologisk smertebehand-ling tilbydes imidlertid ofte først, nåralt andet er forsøgt. Derved kan der letblive tale om en “selvopfyldende pro-

feti”, hvor de utilstrækkelige resultaterhænger sammen med den alt for seneindgriben.

KonklusionSammenfattende viser erfaringerne, atforenklede, fysiologiske teorier omsmerte er utilstrækkelige til at begribesmertefænomener i deres mangfoldig-hed. Nyere tværvidenskabelige og hel-hedsorienterede teorier understreger,at smerte er et yderst komplekst bio-psyko-socialt fænomen, og at smertekan moduleres af såvel kognitive somemotionelle faktorer. Effektiviteten afnyere psykologiske behandlingsteknik-ker i forbindelse med en række smerte-tilstande peger bl.a. på nødvendighe-den af etableringen af egentligt tvær-faglige smertebehandlingscentre- ogklinikker. Psykologer og adfærdstera-peuter, der lærer idrætsfolk at module-re deres smerteopfattelse i forbindelsemed idrætsudøvelse bør dog huske, atakutte smerter som regel er et signalom en aktuel eller potentiel trusselmod helbredet. Ved ukritisk anvendel-se kan adfærdspsykologiske teknikkersåledes risikere at blive en yderligeretrussel mod idrætsudøvernes helbred.

11Fagligt

Figur 3. Smerterelaterede hjernepotentialer under neutral hypnose og hypnotisk indu-cerede følelser af vrede, angst, depression og glæde; (* p<0.05) (Zachariae et al. 1991).

Referencer:På grund af et stort antal referencer(34), er referencelisten ikke med her.Den kan rekvireres ved indsendelseaf en A4 kuvert – adresseret og fran-keret med 5 kr. – til Dansk Sportsme-dicins adresse. Adressen findes ba-gest i bladet.

Korrespondance:

Bobby ZachariaeLektor, cand. psych.,dr.med.Psykologisk InstitutAarhus UniversitetAsylvej 4, 8240 Risskovtlf. 89 42 49 00fax: 89 42 49 01E-mail: [email protected]: //www.psy.au.dk/bobby/


12 Fagligt


13

Læge Pierre Schydlowsky, København,forsvarede den 25. august 1998 sin af-handling "The value of non-invasivemethods in the diagnosis of lesionscaused by anterior shoulder dislocati-on. With special emphasis on labral les-ions" ved Københavns Universitet.

Nedenfor gengives det danske resu-mé fra afhandlingen.

Forreste skulderluksation er hos yngrepatienter ledsaget af en høj frekvens aflabrum glenoidale læsioner. Disse læsi-oner kræver operativ behandling og erderfor vigtige at diagnosticere. Formå-let med dette Ph-D studium var at un-dersøge værdien af ultralyd, speciellerøntgenoptagelser, scintigrafi og MR-skanning til diagnostik af læsioner i detforreste capsulo-labrale komplex, ogandre læsioner opståede i forbindelsemed forreste skulderluksation. Opga-ven bestod af 6 delstudier.

I studium I blev tolv skuldre hos ka-davre undersøgt med ultralyd. Underultralydvejledning blev 0.1 ml farvestofindsprøjtet på den struktur som blevopfattet som forreste labrum glenoida-le. Under efterfølgende dissektion blevfarvestoffet fundet liggende mellem kl.1 og kl. 5 klods op af forreste labrumglenoidale i elleve ud af tolv tilfiælde.

Studium II omhandler en ultralydun-dersøgelse af både forreste og bagerstelabrum glenoidale på 60 skuldre tilhø-rende 30 skulderraske frivillige i al-dersklassen 15-78 år. Begge strukturerblev set i alle tilfælde som ekkorige tri-angulære strukturer. Desuden sås ca-put humeri, cavitas glenoidale, denglenohumerale ledspalte, kapslen, samtinfrapinatus, subscapularis og pectora-lis major musklerne.

Aktuelt

Værdien af non-invasive metoder til diagnostik aflæsioner ved forreste skulderluksationResumé af PhD afhandling ved læge, Ph.D. Pierre Schydlowsky

I studium III fik ni og tyve patientermed førstegangs eller recidiverendeskulderluksation foretaget en ultralydundersøgelse af den læderede skulderfør artroskopi. Læsion af forreste lab-rum glenoidale blev påvist med en sen-sitivitet på 88% og en specificitet på67% sammenlignet med artroskopi.Læsioner viste sig ved ultralyd entensom et afstumpet billede af labrum gle-noidale, eller ekkofattige/ekkorige for-andringer i labrum glenoidale. Læsio-ner i posteriore del af labrum glenoida-le eller degeneration af labrum kunneikke påvises med den anvendte teknik.

I studium IV fik otte og tyve patientermed førstegangs eller recidiverendeskulderluksation foretaget antero-po-steriore, axillære, apical oblique og 45°cranio-caudal optagelser af den lædere-de skulder før artroskopi. Røntgenop-tagelserne viste sig generelt bedre til atdiagnosticere kroniske end akutte ska-der. Apikal oblique var bedste enkelt-projektion, og påviste 56% af alle Hill-Sachs og ossøse Bankart læsioner. Art-roskopi påviste kun 69% af de samtligelæsioner som blev set ved enten artros-

kopi eller røntgenundersøgelse, og børderfor ikke være „golden standard“ tildiagnostik af Hill-Sachs eller ossøsBankart læsion.

I studium V fik to og tyve patientermed førstegangs eller recidiverendeskulderluksation foretaget en scintigra-fisk undersøgelse af den læderedeskulder før artroskopi. Seks patologi-ske scintigrafi mønstre blev fundet iforkellige kombinationer. Scintigrafipåviste akutte Hillsachs læsioner meden sensitivitet på 100%, sammenlignetmed artroskopi. Der var iøvrigt ingenkorrelation mellem scintigrafiske ogartroskopiske fund.

I studium VI fik tre og tyve patientermed førstegangs eller recidiverendeskulderluksation foretaget en MR-skanning af den læderede skulder meden lav-felt 0.1 T magnet før artroskopi.MR påviste læsioner af forreste labrumglenoidale med en sensitivitet på 91%og en specificitet på 100% sammenlig-net med artroskopi. De fleste andre læ-sioner som opstod i forbindelse medforreste skulderluksation blev kundiagnosticeret med beskeden sensitivi-tet ved denne teknik.


14 Aktuelt

Med tilladelse fra forfatteren gengivesnedenfor det danske resumé fra af-handlingen “Meniscal allograft trans-plantation in sheep”.

Ph.D. afhandlingen omhandler allo-graft menisktransplantation hos får.Udvikling af degenerative forandrin-ger i knæets ledbrusk efter total meni-skektomi er veldokumenteret, og gen-nem de sidste ti år er der flere, også kli-niske studier, der beskriver menisk-transplantation. Der hersker dog fort-sat stor usikkerhed om menisktrans-plantations præventive effekt overfordegenerative ledbruskforandringer,samt om de biomekaniske følger.

Formålet med studiet var at under-søge effekten af allograft menisktrans-plantation hos får, specielt med henblikpå de biomekaniske egenskaber og dedegenerative forandringer i knæ ogtransplantat.

I et indledende biomekanisk metodekontrol studie blev 12 fåreknæ og de 12mediale meniske testet med cykliskekompressioner i en hydraulisk, uniak-sial materiale testnings maskine. Knæ-testene demonstrerede reproducerbaredata for de biomekaniske parametrestivhed og kryb, men ikke for hystere-se, mens menisktestene viste reprodu-cerbare data for alle tre parametre.

I alt blev 49 islandske får inkludereti studiet. Alle får blev opereret i denmediale menisk på begge bagben.Knæene blev enten meniskektomeret,primært transplanteret, eller sekun-dært transplanteret 3 måneder eftermeniskektomi. En fjerde gruppe fikforetaget simulantoperation, og disseknæ fungerede som kontrolgruppe.Friske, ikke forarbejdede meniske an-vendtes som allograft. De fire operati-onstyper blev mikset i et randomiseret,ufuldstændigt blok design. I et pilotstudie, blev den postoperative observa-tionstid fastsat til 6 måneder. Herefterblev knæ og meniske testet biomeka-nisk. Degenerative forandringer af led-brusk og menisk blev evalueret histolo-

Allograft menisktransplantation hos får

gisk og ved billedanalyse. Ud fra digi-taliserede fotos af tibiaplateauet udvik-ledes billedanalysemetoden til målingaf størrelse og position af transplantat,samt udbredelsen af degenerative led-bruskforandringer i forhold til det me-diale tibia plateau. Alle disse målingervar reproducerbare.

Der var indvækst fra den tilstødendeledkapsel i alle transplantater, men su-turforankringen af for- og baghorn varutilstrækkelig, idet der var en tendenstil displacering af de to horn. Desudenkunne der måles en tendens til periferforskydning af hele transplantatet,mest udtalt i de sekundært transplante-rede knæ.

Umiddelbart efter in vitro menisk-ektomi viste de biomekaniske knætestfald i stivhed og øget kryb, måske pågrund af meniskens “afstandseffekt”.Stivheden syntes højere i meniskekto-merede knæ efter 6 måneder sammen-lignet med primært transplanterede ogkontrolknæ, men disse tendenser varikke signifikante. Kryb var forøget imeniskektomerede knæ og ved nogletestbetingelser også i transplanteredeknæ. Der kunne ikke påvises nogen ef-fekt af transplantationen på knæetsbiomekaniske egenskaber.

Primært transplanterede knæ havdemindre grad af degenerative forandrin-

ger i ledbrusken sammenlignet medbåde de meniskektomerede og de se-kundært transplanterede knæ, menmere udviklede forandringer sammen-lignet med kontrolknæ. Der var godkorrelation mellem de histologiske eva-lueringer og billedanalysemålingerneaf de degenerative forandringer.

Menisktransplantaterne viste dege-nerative forandringer med forandretcollagenstruktur og formindsket prote-oglycanindhold. Disse forandringerkan være reversible. Forandringernekorrelerede med øget hysterese og øgetstivhed målt i begge typer af transplan-tater. Kryb var formindsket i begge ty-per af transplantater, dog mest udtalt isekundært transplanterede.

Synovitis var mest udtalt i trans-planterede knæ, mens der ikke vartegn på afstødning af allograften.

Sammenfattende beskyttede allo-graft menisktransplantation mod ud-vikling af degenerative ledbruskforan-dringer, men en biomekanisk effekt aftransplantationen kunne ikke påvises.

Kontaktadresse:Henrik AagaardHåndkirurgisk afd. T1KAS Gentofte2900 HellerupE-mail: [email protected]

Resumé af PhD afhandling ved læge., Ph.D. Henrik Aagaard


Aktuelt 15

Med tilladelse fra forfatteren gengivesher det danske resumé fra afhandlin-gen “Maximal contractile strength ofthe quadriceps and hamstring musclesevaluated by isokinetic dynamometry:eccentric vs concentric muscle contrac-tions, aspects of neuromuscular activa-tion and myosin isoform composition,effects of resistance training”

Ph.d.-afhandlingen er baseret på 5 ori-ginalartikler publiceret i internationaleidrætsmedicinske tidskrifter. Afhand-lingen beskriver forskellige faktorer afbetydning for ekspressionen af maxi-mal voluntær kontraktionskraft, målt ihuman skeletmuskulatur in vivo. Re-sultaterne omfatter en bestemmelse afm. quadriceps og hasemusklernes(mm. semitend, semimemb, bicepsfem) maksimale kontraktionskraft, re-gistreret ved brug af isokinetisk dyna-mometri. De undersøgte faktorer om-fatter bl.a. (1) metodologiske aspekterved måling af maximal isokinetisk mu-skelstyrke, (2) kontraktile og neuromo-toriske forandringer induceret af for-skellige former for styrketræning, (3)maximal voluntær kontraktionskraftunder ekcentrisk og koncentrisk mu-skelkontraktion, (4) relationen mellemmaximal kontraktil muskelkraft ogmuskulaturens fibertype (MHC) sam-mensætning.

Resultater(1) Beregningen af det reciprokke styr-keforhold mellem hamstring ogquadriceps musklernes maximale kon-traktionskraft (‘H/Q strength ratio’)påvirkes signifikant af, om kraftmålin-gerne gravity-korrigeres.(2) Ved at udtrykke maximal ekcentriskhamstringstyrke relativt til maximalkoncentrisk quadriceps styrke, define-res en ‘funktionel’ H/Q strength ratio(Hecc/Qcon), som viser et 1:1 styrke-forhold for hurtig kraftfuld knæeksten-

Faktorer af betydning for maximal voluntærkontraktionskraft

sion. Denne funktionelle H/Q ratioøges ved ekstenderede knæpositionerog stigende knæekstensionshastighed,indikerende at hamstring musklernebesidder en signifikant kapacitet fordynamisk knæledstabilisering i netopdisse situationer.(3) EMG målinger viser, at hamstringmusklerne vitterlig coaktiveres i be-tragtelig grad (20-35%) ved maximal,isoleret knæekstension.(4) Efter intensiv tung styrketræningøges Hecc/Qcon, indikerende en øgetkapacitet for muskulær, posterior rettetknæleds-stabilisering og ACL aflast-ning/beskyttelse. Træning med letterebelastninger viser ingen effekt.(5) For begge muskelgrupper medførerintensiv, tung styrketræning at maxi-mal kontraktionskraft øges under lang-som koncentrisk såvel som langsom-hurtig ekcentrisk kontraktion, paralleltmed en reduceret grad af motoneuroninhibition og øget neuromuskulær in-nervering.(6) Under hurtig koncentrisk kontrakti-on ses quadriceps kontraktionskraft atkorrelere positivt (rs=0.61-0.93) tilmusklens indhold af type II myosinisoforms (MHC), formodentlig som føl-ge af MHC (fibertype) relaterede for-skelle i kontraktil kraft (‘Rate of ForceDevelopment’, RFD) i muskelkontrak-tionens initielle fase.

KonklusionerI forbindelse med maximal ekcentriskog langsom-koncentrisk muskelkon-traktion in vivo eksisterer der, i detmindste for quadriceps musklen, ensignifikant grad af agonist motoneuronhæmning og antagonist motoneuroncoaktivering. Intensiv, tung styrketræ-ning synes særdeles effektiv til at øgemuskulaturens kontraktile kapacitet.Dette sker bl.a. i kraft af en øget moto-neuron rekruttering og/eller fyrings-frekvens, delvist udløst via reduceret

Ib inhibition. Antagonist coaktiveringaf hamstring musklerne er sandsynlig-vis en vigtig mekanisme mht at sikreposterior-anterior stabilitet omkringknæleddet under kraftfuld quadricepskontraktion; en mekanisme hvormeddet forreste korsbånd potentielt afla-stes/beskyttes. Evalueret ved den in-troducerede Hecc/Qcon ratio fremstårhamstring muskulaturen som perfektdesignet til dette formål. Ydermere sespotentialet for muskulær knæledsstabi-lisering via antagonist hamstring coak-tivering at være øget efter intensiv,tung styrketræning.

Afhandlingen kan rekvireres gratis hosforfatteren.

Per AagaardMedicinsk Fysiologisk Institut, AfdNeurofysiologi 16.5.5Panum Instituttet, Københavns Univer-sitetBlegdamsvej 3, 2200 Kbh N.E-mail: [email protected]

Resumé af PhD afhandling ved cand.scient., Ph.D. Per Aagaard


16

Mit sportstraumatologiske fellowshipkom oprindelig i stand for godt to årsiden, da tre traveling fellows fra We-stern Pacific Orthopaedic Association(1 japaner, 1 new zealænder og 1 au-stralier) ledsaget af deres ”Godfather”,ortopædkirurg John Bartlett, Melbour-ne, startede deres Europatur på en tid-lig forårsdag i København. Ved dennelejlighed fik min kollega Peter Faunø,Århus, arrangeret sit fellowship hosJohn Bartlett for første halvdel af 1998,og jeg mit fellowship for anden halvdelaf 1998 hos Dr. Ian Henderson. Et fel-lowship løber her typisk over et halvtår og er enten med tilknytning til et of-fentligt sygehus, som regel et uni-versitetssygehus, eller som i mittilfælde udelukkende til et privatsygehus. The Australian Orthop-aedic Association har godkendtprogrammerne for i alt 16 fel-lowships, heriblandt Peter Fau-nøs og mit.

Mit fellowship foregår ved MercyPrivate Hospital, som ligger ihjertet af millionbyen (3.5) Mel-bourne i staten Victoria. En ugesarbejde indeholder 4 operations-sessioner typisk fra 8 morgen tilkl. 13 og 3-4 consulting sessionsfra ca. 13.30 til 18.00, hvor jegsammen med Dr. Henderson ser 4-6nyhenviste patienter og 20-25 kontrol-ler. I de fleste tilfælde undersøger vibegge patienten, og vi diskuterer fundog operationsindikationer, hvilket er engod træning, selv i min ”fremskredne”alder. En dag om ugen har jeg research-day, hvor jeg prøver at færdiggøre tostudier. Jeg har en sekretær og enforskningsassistent til min rådighed.Sidstnævnte laver databaser, eftersøgerpatienter til follow-up studier, hjælpermed litteratur søgning, skriver breve tilpatienter og tidsskrifter osv.. Mht. fol-low-up studier, så er det her, ligesom iUSA og andre steder, hvor personnum-meret ikke er opfundet (der er trods altgode ting ved et cpr.nummer), nær-mest en succes, hvis det lykkes at spore

Rejsebrev – Sportstraumatologisk Fellowship,Melbourne, Australien

50% af et yngre patientmateriale meden pæn follow-up tid på mediant 4 år.Unge mennesker flytter rundt, og deflytter ikke bare ned ad gaden, ellerover åen – de flytter 2.500 km den eneeller den anden vej. Desuden bliverkvinderne jo gift, og så kan man ikkelængere finde dem på deres efternavn.I Pittsburg i USA prøver man at kom-plettere follow-up studier ved at tilby-de alle patienter flybillet og hotelop-hold ved follow-up! Det er der ikkeøkonomi til her, men det lykkedes migat opsøge en patient i Port Douglas un-der min ferie ved Great Barrier Reef,som er over 2.000 km fra Melbourne.

ningsskader. Onde tunger påstår lige-frem, at det er ortopædkirurger, derhar opfundet spillet. Endvidere eraustralierne i det hele taget megetsportsaktive, og et særligt kendetegner, at de fleste ”motionister” typiskdyrker 3-4 sportsgrene lidt afhængig afårstiden. Om vinteren er det footy ogrugby, om sommeren cricket og alleslags vandsport. Desuden spilles tennisligesom golf hele året udendørs, og enklassisk idrætsgren, der giver skaderhos kvinder er netbold, som er en slagsbasketball, som også spilles i andre en-gelsktalende lande. Klimaet og landetindbyder til megen fritidsaktivitet, og

selv om australierne arbejderhårdt, så er de generelt ”easygoing”, og en del holder nogetmere fri end vi er vant til.

Idrætsmedicin er et selvstæn-digt speciale, og der synes atvære let adgang til idrætsklinik-ker. En stor del af behandlingenfinansieres af klubbernes ellerfolks egen forsikring. Der synesikke at være ventetider i syste-met, og patienterne er tit blevetgrundigt udredt hos idrætslæ-gen med scintigrafi, ultralyd,CT-scanning og MR-scanningfør de kommer til kirurgen.

Jeg vil nu gennemgå typiske sportsska-der i en australsk sportstraumatologiskpraksis og deres behandling. Skadety-perne vil være præget af footy, som joikke er udbredt i Danmark, men det il-lustrerer meget godt hvilke ekstremeraf skader man kan se i en sport. Denoperative behandling af sportsskaderafviger ikke meget fra de principper, vibenytter i Skandinavien.

SKULDER: Skulderluksationer be-handles primært med åben stabilise-ring her i landet. I enkelte tilfælde hosyngre, ved førstegangsluksation ogBankartlæsion uden samtidig hyper-laksitet stabiliseres med artroskopiskprocedure. Dr. Henderson anvender en

Mit fellowship er som nævnt somsportstraumatologisk med vægt påskulder, knæ og ankel/fodkirurgi.Sportsskaderne her er domineret afAustralian Rules Football (footy), somer en afart af Gaelic Football. Faktiskhar australierne spillet ”footy” længereend vi har spillet vores fodbold, og desynes ikke at ”soccer” er rigtig fodbold,lidt tøset. Melbournes ældste fodbold-klub er netop blevet 140 år, grundlagt i1858, dvs. godt 20 år før fodboldenblev indført i Danmark. Jeg tror aldrigjeg har overværet en sport som footy,hvor der er så bredt et spektrum af mu-ligheder for skader, det være sig kon-taktskader (hoved, halscolumna, skul-derluksationer, korsbåndsskader, frak-turer), indirekte skader og overbelast-

af Klaus Bak

Arbejdsforhold

– Australien er også operahuset i Sidney ...


teknik, hvor subscapularis ikke løsnes,men i stedet deles på tværs. Det synesat give gode funktionelle resultaterogså på lang sigt. I de fleste tilfældeforetages udover Bankart-repair ogsåinferior capsular shift. Der er en del ki-rurger her, som har gode foreløbige re-sultater med artroskopisk ”kapselskrumpning” (capsular shrinkage) hospatienter med Multidirektionel Instabi-litet (MDI) med en punktformet var-meelektrode, men der savnes langtids-resultater. Acromioclavikulær instabili-tet er svært foreneligt med kontakt-sport. En del footy-spillere (omkring50%) spiller med begge skuldre tapetind på kryds og tværs. Andre vælger atfå foretaget en rekonstruktion af AC-leddet med Weaver-Dunns metode,hvor det coraco-acromiale ligamentbruges som forstærkning gennem til-hæftning af ligamentet med knogle-klods gennem distale clavikel-ende.Plastikken beskyttes i 6-8 uger med enskrue gennem claviklen til processuscoracoideus. Sjældnere ser vi SLAP(Superior Labrum Anterior Posterior)læsioner, inkomplette labrumlæsionerog partielle rotator cuff skader, hos ka-stere og instabile som regel på undersi-den (APTT= articular partial thicknesstear).

HOFTE-LYSKE-HAMSTRINGS: Dersynes at være en lige så høj incidens afknæ-og hofteartrose hos footy-spilleresom hos fodboldspillere i Skandinavi-en. Her er man brændt ud når man nårde 30 år. Jeg har set footy spillere i mid-ten af 20’erne med radiologisk moderattil svær hofteartrose. Ofte er artrosendog ikke symptomatisk. Derimod er ly-skesmerter et stort problem. En del harhernier, mange adduktor tendinitis,som behøver operation med gennem-skæring eller z-plastik af adduktor lon-gus, brevis og gracilis. Radiologisk sesofte osteitis pubis, og nogle får god ef-fekt af operativ curretage. Enkelte orto-pæder tror mest på entrapment af n.obturatorius, og dekomprimering giversymptomlindring. Går man spillernepå klingen har de fleste fået lavet bådehernieplastik, adduktor release, obtura-tor dekompression og curretage af ospubis. Mange spillere har hamstrings-problemer med tendinitis proksimalteller kompartment-syndrom. Der spar-kes med begge ben i footy og ofte med

maksimalt flekteret hofte og straktknæ, hvilket giver et repetitivt stress påhamstrings fæstet. Hos en del ses grad-vis løsning af hamstrings fra tuberischii. Her gøres reinsertion med godtresultat, dvs. at spilleren efter 3-4 må-neder er tilbage og sparker og løber forfuld kraft. Trochanter bursitis ses rela-tivt ofte. Ved manglende respons på fy-sioterapi og depotsteroid gøres bursec-tomi og tractus iliotibialis release.

KNÆ: Der er bunker af knæ-artrosko-pier. Der er mange primære bruskska-der og en del forreste og bagerste kors-båndsskader. Dr. Henderson laver ude-lukkende Bone Patella Tendon Bone re-konstruktioner, mens mange andre la-ver semitendinosus-gracilis rekon-struktion. Australierne har efterhåndenmange års erfaring med sidstnævntemetode, og det viser sig nu at der, somved enhver anden autograft, kan væreproblemer fra donor-stedet. Generelt erdet mit indtryk, at der er flere her, derbliver tilbudt rekonstruktion end iDanmark, muligvis fordi australiernegerne vil være meget aktive, men ogsåfordi man har lettere adgang til kirurgipga. den udbredte forsikringsdækning.Rehabiliteringsforløbene skuffer migen del. Nogle patienter laver kun øvel-ser efter instruktion fra kirurgen, andrefølger fysioterapi gennem 1 til 6 måne-der alt efter, hvad de har råd til. Det erikke konsekvent, og jeg synes jeg harset overraskende mange failures efterACL-rekonstruktion, men altid hos me-get utrænede, dårligt motiverede per-soner, som river graften over i en bran-dert eller ved et fald. Meniskkirurgiener også præget af folks ønske om atvende hurtigt tilbage til idræt, og denmeniskbevarende kirurgi er derforsjældent udført. Der findes dog ”dan-ske” meniskpile på afdelingen. Af rari-teter kan nævnes osteosyntese og late-ral release af symptomatisk patella bi-partita (ref: Kobayashi, The Knee 1990).

FOD-ANKEL: Der synes at være en delpatienter med mekanisk talocrural in-stabilitet, hvor artroskopi med partielsynovectomi og evt. fjernelse af mushar en dramatisk effekt på generne.Funktionel instabilitet behandles ope-rativt med en modificeret Broströmsprocedure eller simpel sutur af de late-rale ligamenter med eller uden reinser-

tion. Jeg har set en hel del (igen footy-spillere) som har posteriort impinge-ment. Testen er positiv ved forceretplantarfleksion og røntgen viser ofte enossøs udbygning på talus eller calca-neus, af og til i form af ”kissing les-ions” eller et os trigonum. Artrosko-pisk ses ofte læsion af det bagerste ti-bio-fibulære ligament. Skopisk debri-dement og åben excision af ossiklet bagcalcaneus, evt. med samtidig afmejs-ling af exostose på talus eller calcaneusgiver symptomfrihed hos de fleste.

Jeg kan varmt anbefale interesseredeortopæder at gøre turen til den andenside af jorden. Patient turn-over erstort, undervisningsniveauet højt, løn-nen acceptabel til god og leveomkost-ningerne er lave. Klimaet er de flestesteder behageligt (syd) eller megetvarmt (nord og midt). Landet er spæn-dende med ørken, regnskov, koralrev,et spændende dyreliv med arter manikke ser andre steder i verden, ogaustralierne er meget omgængelige ogimødekommende over for deres for-modede europæiske slægtninge.

Klaus BakMercy PrivateHospital166 Gipps St.East Melbourne 3002Victoria, AustraliaE-mail: [email protected]

Arbejdsforhold 17


18 DIMS årsmøde

DIMS jubilæumsårsmøde 1998Torsdag den 26. november

13.00-14.00 Registrering14.00-14.10 Velkomst

Allan Buhl, formand for DIMS14.10-15.40 Tværfagligt symposium 1: Proprioceptivite-

tens betydning - målemetoder og trænerbar-hedCand.scient. Erik SimonsenDr. Lars KonradsenPhys. Davis Beard, Lidcombe, Australien

14.10-14.25 Sensorimotor kontrol - bevægelseskontrol ogundvigehandlinger

14.25-14.35 Målemetoder af proprioception/sensorimotorkontrol

14.35-15.15 Ændret eller ophævet sensorimotor kontrol iforskellige led.Kronisk knæledsinstabilitetKronisk funktionel ankelledsinstabilitetKronisk skulderledsinstabilitet

15.15-15.30 Den forebyggende effekt af proprioceptive/sensorimotor træning

15.30-15.40 Diskussion15.40-16.20 Kaffe16.20-16.50 Forelæsning: Den idrætsmedicinske historie

i DanmarkDr. Erik Darre

16.50-17.00 Pause17.00-18.15 Frie foredrag (parrallelt), abstracts nr. 1 - 1218.15-18.30 Pause18.30-19.35 Tværfagligt symposium 2: Skulderinstabili-

tet uden luksation – diagnostik og behand-lingDr. Hans Viggo JohannsenFys. John VernerDr. Uffe Jørgensen

18.30-18.35 Hyppighed og differentialdiagnoser18.35-18.55 Diagnostik - hos fysioterapeuten og lægen18.55-19.15 Konservative og operative behandling - hosfysioterapeuten og lægen19.15-19.25 Rehabilitering efter operation og forebyggelse19.25-19.35 Diskussion20.00- Get-together arrangement med underhold-ning

Fredag den 27. november

08.30-10.00 Tværfagligt symposium 3: Fysisk træningsom sundhedsfremmende aktivitetDr. Inge-Lis KanstrupDr. Arne AstrupHåndboldspiller Marianne Flormann

08.30-08.45 Træning som sygdomsforebyggelse08.45-09.10 Nytter kostændringer og motion, hvis man

vil tabe sig?

09.10-09.35 At ændre folks vaner09.35-10.00 Diskussion10.00-10.45 Kaffe10.45-11.15 Forelæsning: Artroskopiens udvikling i Dan-

markDr. Jørgen Lauritzen

11.15-12.35 Foredragskonkurrence, abstracts K1 - K612.35-13.30 Frokost13.30-14.00 Poster præsentation, abstracts P1 - P1014.00-14.15 Præmieuddeling til vinderne af foredragskon-

kurrencen og den bedste poster14.15-14.25 Pause14.25-15.30 Specialsymposier i parallelle sektioner:

Specialsymp. A: KorsbåndsrevisionskirurgiDr. Thorbjørn Grøntvedt, Trondheim, NorgeDr. Hans Paessler, Heidelberg, Germany

14.25-14.55 Årsager til svigt efter primær korsbåndsrekon-struktion - indikation og planlægning af revisionskirurgi

14.55-15.25 Tekniske problemer og resultater efter revisions-kirurgi

15.25-15.30 DiskussionSpecialsymp. B: Manuel vævsbehandling iidrætsmedicinenFys. Roar Robinson, Oslo, NorgeFys. Hans Lund

14.25-14.55 Bløddelsbehandling af idrætsskader14.55-15.25 Massagebehandling belyst videnskabeligt15.25-15.30 Diskussion15.30-16.00 Kaffe15.50-17.30 DIMS generalforsamling19.00 Festmiddag

Lørdag den 28. november

09.00-10.15 Tværfagligt symposium 4: Begrænsninger i denmaximale præstationsevne - fysiologi og dopingDr. Jim Stray Gundersen, Dallas, USADr. Harm Kuipers, Limburg, Holland

09.00-09.30 Begrænsninger i udholdenhedsevnen- metoder til forbedring

09.30-10.00 Den menneskelige præstationsevne- træning contra overtræning

10.00-10.10 Diskussion10.10-10.50 Kaffe10.50-11.40 Forelæsning: Smerte og rehabilitering i idræts-

medicinenPhys. Louis Gifford, Falmouth, England

11.40-12.30 Forelæsning: Kroniske sene/muskelskader - år-sager og behandlingsmetoderDr. Richard Lieber, San Diego, USA

12.30-12.45 Præsentation af årsmødet 1999 og årsmødeafslut-ning

13.00 Frokost (individuel tilmelding)


19DIMS årsmøde

ABSTRACTS, FRIE FOREDRAG

1. LOKAL VÆVSREAKTION EFTER LANGVARIG BELASTNINGD. Skovgaard, H. Langberg, M. Kjær, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital,København.Introduktion: Achillesseneinflammation er udbredt i sportsgrene med repetitive me-kaniske belastninger, som f.eks. langdistanceløb. Trods dette er ætiologien bag achilles-seneinflammation stadig ukendt, og det er uvist, hvordan senevæv detekterer og adap-terer til øgede belastninger. Prostaglandiner (f.eks. PGE2) er kendt som en regulator afknoglemetabolismen, og adskillige in-vitro studier har fundet, at osteocyt- og fibro-blastcellelinier frigiver PGE2, når de udsættes for mekanisk belastning (Almenkinders1992; Murray 1990). Ved brug af in-vivo mikroanalyse er det på mennesker vist, atPGE2-koncentrationen stiger i knoglevævet efter mekanisk belastning (Thorsen 1996).I dette studie har vi, ved hjælp af in-vivo mikrodialyse, undersøgt koncentrationen afPGE2 i vævet omkring achillessenen efter langvarig belastning.Materiale og metode: På veltrænede langdistanceløbere (6M, 1K; 5 timers løb/uge)blev koncentrationen af PGE2 målt lokalt med indlagte mikrodialysefibre (CMA 60) ivævet foran achillessenen, samt i blodet før, efter og 72 timer efter 3 timers løb (12 km/t).Resultater: Lokalt i vævet foran achillessenen findes en signifikant stigning i koncen-trationen af PGE2 umiddelbart efter arbejdets ophør. Koncentrationen er fortsat forhø-jet 2 timer efter arbejdets ophør, mens PGE2-koncentrationen 72 timer efter løbet sva-rer til hvileværdier inden løbet. I blodet findes en signifikant forhøjet koncentration afPGE2 under selve løbet, men koncentrationen falder til hvileniveau umiddelbart efterløbet.Konklusion: Nærværende studie viser, at PGE2-koncentrationen i blodet stiger underarbejde. Denne forhøjelse kunne være resultat af en øget frisætning fra det belastedevæv, og vi har således i tidligere studier vist, at PGE2-frisætningen stiger lokalt i mu-skulatur og i vævet foran achillessenen under arbejde (upublicerede data). Resultater-ne viser desuden, at en forhøjet produktion af PGE2 i vævet omkring achillessenenvedvarer i timerne efter en langvarig belastning, hvilket kunne indikere, at PGE2 spil-ler en rolle i vævets adaptation til belastning.

2. THE EFFECT OF ENDURANCE TRAINING AND GROWTH HORMONE ON TO-TAL BODY FAT IN HEALTHY WOMEN AGED 70+.K.H.W. Lange, J. Bülow, M.Kjær, Sports Medicine Research Unit, Bispebjerg Hospital, Den-mark.Both endurance training and exogenously administered growh hormone (GH) are fac-tors known to influence metabolism in the human body, but the combined effect hasnever been studied in humans.15 healthy women (age: 75 (70-82) yrs (mean and range); weight: 66,2 (49,3-89,0) kg)underwent a 12 week endurance training program 3 times a week. Each training sessi-on consisted of 60 min biking on an ergometer with 45 min above 75 % of VO2-max..Over the 12 weeks subjects were given either 1,5 IU/m2 of rhGH (Norditropin, NovoNordisk) or placebo s.c. each day in a randomised, double-blinded fashion. Before andafter the training period a Dexa scan was performed to estimate changes in total bodycomposition.Both groups were weight stable, but in the training + placebo group total fat % dimi-nished by 1,20 % (p<0,042), whereas total fat % was diminished by 2,83 % (p<0,017) inthe training + GH group. Also the difference between the groups was statistically sig-nificant (p<0,009).In conclusion both endurance training alone and endurance training + GH are able tolower total body fat, the combination being superior to endurance training alone. Thisindicates a strong fat reducing effect of combining physical training with GH admini-stration.

3. EMG AKTIVITET I TRIGGERPUNKTER I MUSCULUS INFRASPINATUS, ENBLINDET UNDERSØGELSE.Christian Couppé (1,2) Asbjørn Midttun (5), Jørgen Hilden (4), Uffe Jørgensen (1), PeterOxholm (2), Anders Fuglssang Frederiksen (3).(1) Ortopæd. kir. afd., (2) Fys./Reum. afd., (3) Neurofys. afd. Københavns Amts sygehus i Gen-tofte., (4) Biostatistisk afd. Panum Inst. Københavns Universitet og (5) Privat praksis.Introduktion: På trods af de myofascielle triggerpunkters makroskopiske manifestati-oner er der kun få holdepunkter for lokale strukturelle eller funktionelle abnormiteter.Aktuelle undersøgelse havde til formål at undersøge EMG aktiviteten (kvantitativEMG metode) i triggerpunkter.Metode: 19 yngre patienter med længerevarende lette til moderate skulder/arm smer-ter, havde et 1-3 cm. stort ømt punkt i m. infraspinatus, som ved tryk udløste et karak-teristisk smertemønster. En fysioterapeut udpalperede og markerede dette punkt samtet uømt kontrolpunkt. En neurofysiolog foretog blindet ialt 20 nåle EMG registreringerpå en systematisk facon optaget for triggerpunktet og sammenlignet med kontrol-punktet.Resultater: Der var signifikant flere registreringer med spontan EMG aktivitet i trig-gerpunkter sammenlignet med kontrolpunkter (Student-t: p< 0,02).Der var ikke signifikant forskel imellem triggerpunkt og kontrolpunkt hvad angårstyrken i signalet som iøvrigt var blandet endepladestøj/spikes (Wilcoxon: P>0,2).Konklusion: Vores undersøgelse bekræfter forekomsten af øget spontan EMG aktiviteti triggerpunkter. Forklaringen kan være endepladestøj. Nye studier er sat igang mhp.yderligere forståelse af denne aktivitet.

4. TRAINING OF PARETIC WRIST EXTENSOR MUSCLES BY ELECTRICAL STIMU-LATION IN TETRAPLEGIC INIVIDUALS – CONTRACTILE AND METABOLIC PRO-PERTIES.Hartkopp A (1,2,3), Mizuno M (3), Quistorff B (3), Kjær M (2) and Biering-Sørensen F (1).(1)Centre for Spinal Cord Injured, RH, (2)Sports Medicine Research Unit, BBH and (3)NMR-centre,The Panum Institute.Purpose: Two different training protocols, high resistance type (Hr) vs. low resistancetype (Lr), in 12 C5/6 tetraplegics were evaluated.Methods: The stimulation was performed 30 min. per day, 5 day a week for 12 weeks,and involved dynamic loaded contractions. The Hr-regimen employed a frequency of30 Hz and the duty circle was fixed to 5 sec on /20 sec off. The Lr-regimen employed afrequency of 15 Hz and the duty circle was gradually changed from 5/20 to 5/5 sec.The non-trained arm was used as an internal control. Before and after training, maxi-mal voluntary contraction (MVC), as well as electrically stimulated peak tetanic tens-ions at 15, 30 and 50 Hz (Po15,Po30 and Po50), and fatigue resistance (FR) were measu-red. The metabolism of the paretic muscle were evaluated by use of 31phosphorus nu-clear magnetic resonance spectroscopy, (31P-NMRS). This method evaluates the relati-ve amount of phosphorus metabolites in the in vivo situation during electrically indu-ced contractions, for example the phosphocreatine (PCr), and the ATP.Results: FR improved with 42% and 41% (Student t-test, p<0.01, for both groups) inresponse to training, in the Hr-group and Lr-group. In the Hr-group, Po15 the cumu-lated Po50+Po30+Po15 and MVC improved significantly with 19%, 18% and 34%(p<0.05), respectively. During 40 sec of maximal stimulation at 10 Hz, in the magnet,the time tension integral tended to improve in the Hr-group and the anaerobic ATPproduction rates decreased with 29% (p<0.05). The contractile efficiency, i.e. ATP con-sumption divided by the time tension integral, improved after training in the Hr-group with 38% (p<0.05) and the half-time of PCr recovery was shortened with of 52%(p<0.05). In contrast no changes in strength or P-NMRS figures were observed in theLr-group after training. Conclusion: Increased FR of the paretic wrist extensor musclesin tetraplegic individuals was demonstrated with both protocols. However, only theHr-group was able to demonstrate increased muscle force and improved muscle meta-bolism after training, indicating that the Hr-protocol is superior to the Lr-protocol fortraining of paretic muscles.

5. KLINISK UNDERSØGELSE AF IDRÆTSUDØVERE MED LYSKESMERTER – ENINTER- OG INTRA-OBSERVATØRUNDERSØGELSEPer Hölmich, Lisbet Rosenkrantz Hélmich, Anders Munch Bjerg, Amager Hospital, Ortopæd-kirurgisk afdeling og Copenhagen Trial Unit, Institut for Sygdomsforebyggelse, H:S Kommune-hospitaletIntroduktion: Ensartede og validerede undersøgelsesmetoder er vigtige redskaber idifferentialdiagnostikken og i evalueringen af en behandling. De er essentielle når manskal sammenligne resultater af videnskabelige undersøgelser. I litteraturen vedrørendelyskesmerter hos idrætsudøvere er der ingen dokumentation for validiteten af under-søgelsesmetodeme. Formålet med dette studie var at evaluere forskellige kliniske un-dersøgelsesteknikker for idrætsudøvere med lyskesmerter.Materiale og metoder: 18 idrætsudøvere, 9 med lyskesmerter og 9 uden lyskesmerter,blev undersøgt af 2 læger og 2 fysioterapeuter. Undersøgelsesteknikkeme blev grun-digt indøvede inden studiet. Undersøgerne var uvidende om hvilke forsøgspersonerder havde lyskesmerter, og forsøgspersonernes identitet blev skjult bag et forhæng iforbindelse med udførelse af undersøgelserne. Undersøgerne testede alle forsøgsper-soner 2 gange i en tilfældig rækkefølge. Følgende undersøgelsesteknikker blev valide-rede: adduktor-relaterede smerter og styrke, iliopsoas-relaterede smerter, styrke ogfleksibilitet, rectus abdominis-relaterede smerter og styrke samt smerter ved palpationaf symfyseleddet.Resultater: Kappa statistik og procent enighed blev anvendt i den statistiske analyse.De 4 observatører blev sammenlignet parvis og med sig selv. Med ganske få undtagel-ser viste disse sammenligninger “god” eller “meget god” enighed, idet vi anvendteAltmans definitioner (1998). Undersøgelsesteknikkerne og de detaljerede resultater afden statistiske analyse vil blive præsenteret.Konklusion: Alle validerede undersøgelsesteknikker for smerte, styrke & fleksibilitetaf adduktor-, iliopsoas- og abdominalmuskulatur samt symfyseleddet er, med undta-gelse af en, reproducerbare, og der er kun begrænset inter- og intra-observatør variati-on.

6. BEHANDLING AF JONESFRAKTURERTina Ackermann Tom Nicolaisen, Idrætsklinikken, Frederikssund Sygehus.Jones fraktur er en tværfraktur proximalt i diafysen på 5. metatars. Jones fraktur for-veksles ofte med afrivningsfraktur forårsaget af træk fra m. peroneus brevis senen.Afrivningsfrakturen heler ubesværet på et regime med let aflastning, medens Jonesfrakturen har høj hyppighed af forsinket heling, refraktur og pseudoartrosedannelse.Jones fraktur skal derfor behandles konservativt i gipsbandage i 6 til 12 uger uden støt-te, eller operativt med en intramedullær skrue eller 8-tals cerdage.Vi har valgt at behandle vores aktive idrætsudøvere, der har pådraget sig en Jonesfraktur, med en intramedullær malleolskrue og hurtig mobilisering med støtte til smer-tegrænsen.Vi beskriver operationsmetode og gennemgår karakteristiske patientforløb.Operativ behandling frembyder kun en lille risiko og har efter vor vurdering gevinst iform af hurtig mobilisering, sikker heling uden halisterese eller muskelatrofi (“fraktur-syge”) og en hurtigere tilbagevenden til arbejde og sport.


20 DIMS årsmøde

7. PATELLO-FEMORAL PAINSYNDROM – IS MUSCLEIMBALANCE AN ESSEN-TIAL ETHIOLOGICAL FACTOR ?M. Fauner, Dept. of Orthopedic Surgery, Sundby Hospital, Copenhagen, Denmark.Introduction: According to the common theory chondromalacia patellae could be cau-sed by a too short and tight m. quadriceps. If this thesis is true, the symptoms will mi-nimize if the patients can manage to make the muscle longer.Material and methods: The patients aged below 41 years – 53 in all – treated at thedepartment with the diagnoses chondromalacia patellae and morbi patellofemoraleswere attemted to be contacted and 50 were questionned in accordance to a question-naire by phone.The patients treated with specific quadriceps stretchening exercises (n=8) had thelenght of m. quadriceps registrated using Thomas’ test. This group were comparedwith a nihilistic (n=18), an arthroscopic (n=8), a physiotherapeutic (n=7) group and agroup with different treatments (n=9).Results: Eight of 11 patients made their stretchening exercises. All patients had shortm. quadriceps. Treatment with quadriceps stretchening exercises significantly(p=0.008) decreased the inconvience. Six out of 8 patients were totally free of symp-toms in mean 5 weeks (1-12) after initiating the exercises. They all claimed, that theirm. quadriceps were more flexible. Further more quadriceps strengthening exercisessignificantly (p=0.032) worsened the symptoms. A diagnostic arthroscopy seemed todecrease the symptoms (p=0,063).Conclusion: This means, that the thesis about a short and tight muscle as an ethiologi-cal factor in the patello-femoral painsyndrom seems to be true. The only problem withthe treatment seemed to be the cooperation of the patients.

8. DO PATIENTS WITH ACL-RUPTURE REPORT THE INJURY TO INSURANCECOMPANIES AND TO WHAT IS ALLOCATION OF COMPENSATION CORRE-LATED?Jette Bang Støvring, Marianne Breddam & Peter Hvidt, Department of Orthopaedics, ViborgHospital, DenmarkIntroduction: There are no reported studies of the aspects of insurance and compensa-tion in patients with ACL-rupture. The aim of the study was to investigate how manyof the patients with ACL-rupture that report the injury, and whether they receive com-pensation. Furthermore, to investigate to which factors allocation of compensation iscorrelated.Material and methods: In the period 01.01.90-31.12.93 a total of 156 knee arthroscopiesresulted in the diagnosis ACL-rupture. 156 patients were included in a retrospectivequestionaire-investigation. 118 patients, 74 male and 44 female (mean age 28 years),answered the questionaire.Results: 70 % of patients reported the injury. Half of these, in comparison to 8 % ofnon-reporters, received advice prior to reporting. 72 % of non-reporters did not knowthey could apply for compensation. 71 % of the reporters received compensation. 42 %of patients who were refused compensation had reported prior to arthroscopy in com-parison to only 24 % of those who received compensation.Conclusion: It is unsatisfying that only 16 % of patients with ACL-rupture receivesmedical advices about reporting. Likelihood of compensation seemed biggest whenreporting took place after primary arthroscopy.

9. THE REPRODUCIBILITY OF COMMONLY USED METHODS FOR MEASURINGPROPRIOCEPTIONTrine Ø. Jensen, Torsten Fischer-Rasmussen, Peter Magnusson, The Sports Medicine ResearchUnit, Bispebjerg Hospital, Copenhagen.The present investigation measured the reproducibility of commonly used methods formeasuring the proprioception of the knee joint. Ten healthy subjects were tested twicewith a one-week interval. The proprioception of the knee was measured as thresholdof passive movement detection and the ability to reproduce a flexion angle from 60° offlexion or full extension of the knee. Wilcoxon and Spearman tests were used for stati-stical analysis. A p-value of less than 0.05 was considered statistically significant. Thethreshold of movement detection and the ability to reproduce an angle from 60° didnot differ between test 1 and 2, p>0.05, and yielded a correlation coefficient Rs >0.8. Onthe other hand the correlation coefficient for the ability to reproduce an angel from 0°was Rs <0.8. These data suggest that threshold of movement detection and the abilityto reproduce angles from 60° are measurement techniques that can be reproduced onseparate days, and may therefore be used as tools to study intervention programs inpatients with knee injury.

10. RUPTURES OF THE ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT – IS MUSCLEIMBA-LANCE AN ESSENTIAL ETHIOLOGICAL FACTOR ?M. Fauner, P. Gebuhr, Dept. of Orthopedic Surgery, Sundby Hospital, Copenhagen, DenmarkIntroduction: It is well known, that m. quadriceps can cause an anterior tibial translo-cation, which stresses ACL and, that the knee flexors prevents the ACL. If a person hasshort hipflexors/kneeextensors and long hipextensors/kneeflexors – one couldsuspect the person to be in greater risc of becoming an isolated ACL-rupture.Material and method: We have found 4 cases, with an isolated ACL-rupture caused bya minor trauma, where the muscles alone were responsible for the rupture of the ACL.Two persons just kicked to a ball, one sprinted and the last person made a squattingexercise.We registrated the lenght of the hipflexors/kneeextensors using Thomas test. As a me-asurement of the hipextensors/kneeflexors we registrated the angle between femur

and os sacrum while stretching the hamstrings.Results: We found, that all the persons had very short hipflexors/kneeextensors andvery long hipextensors/kneeflexors.Conclusion: It seems, that a m. quadriceps contraction in persons with very short hip-flexors/kneeextensors and very long hipextensors/kneeflexors can cause an isolatedACL-rupture.Furthermore it seems, that persons with a muscle constitution like the investigated arein a great risc of becoming an isolated ACL-rupture.Only more elaborate studies can conclude, that muscleimbalance are an essential ethio-logical factor in the matter of an isolated ACL-rupture.

11. MENISCUS ARROW FOR ARTHROSCOPIC REPAIR OF MENISCUS LESIONKai Døssing, Marianne Breddam and Gert Kristensen, Department of Ortopaedic Surgery,Aalborg HospitalIntroduction: We have evaluated the healing results after introdution of Bionx Meni-scus Arrow for arthroscopic repair of vertical, longitudinal meniscus lesions.Material and Methods: The 7l first consecutive arthroscopic meniscus repairs in 66patients were evaluated. Male/female ratio: 40/26. Median age 30 years (18-52). Threepatients were lost to follow-up. Healing were judged as a combination of re-arthrosco-py (N=30) and clinical examination (N=33) at median 21 months after repair. 17 diffe-rent surgeons performed the repairs.Results: 56 of 68 repaired menisci – 82.4% – were healed at rearthroscopy or did notgive any symptoms at clinical examination. No complications to the repair methodwas found.Conclusion: Meniscus repair with the Arrow is a simple fast and safe procedure withhealing results comparable to suture repair.

12. ARTHROSCOPIC RECONSTRUCTION OF THE ANTERIOR CRUCIATE LIGA-MENT USING PATELLA TENDONJan Carstensen (1), Helle Christensen (1), Jørgen Haraszuk (1), Tommy Korsgaard Larsen (1),Bozena Andersen (2), Jens Bagger (1), Department of (1)Orthopedic Surgery and (2)Diagno-stic Radiology, Copenhagen County Hospital, Glostrup.Purpose: Quality control of arthroscopic reconstruction of the anterior cruciate liga-ment using BTB-techniquePatients and methods: 40 patients were during the period 1. september 1993 to 31.august 1995 arthroscopic operated for insufficiency of the anterior cruciate ligamentusing BTB-technique. 26 patients (11 women and 15 men) were reviewed after 40 (28-53) month. The median age at operation was 28 (19-38) years. Time from injury to ope-ration was 29 (2-204) month. All injury was from sport.Results: The median Lysholm score was at follow-up 90 (67-100).The preoperative me-dian Tegner score was 7 (4-9) and at follow-up 6 (2-8). No significant difference wasfound comparing the Insall-Salvati-index preoperatively and at follow-up. Lachmannmeasured with KLT at 35 degrees 20 lbs was 5 (3-10) mm equal to the contralateral side5 (2-7) mm. By using Musgrave Food Print system, we found no difference in foot-ground-pressure for the operated limb compared to the contralateral. 5 patients hadanterior knee pain. 25 patients were satisfied with the reconstruction and only 3 pa-tients would not undergo the same operation.Conclusion: 96 % of the reviewed patients were satisfied with the ACL reconstructionusing arthroscopic BTB-technique. This is comparable to other similar studies. Lys-holm score was 90. Tegner score decreased from 7 to 6, primary because of reduction ofsport activity.

K1. EFFEKT AF FYSISK TRÆNING PÅ TRÆNINGSADFÆRD OG RISIKOFAKTORERFOR FALD HOS ÆLDRE KVINDERNina Beyer og Michael Kjær, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital.Baggrund: Ca. 10% af fald hos ældre fører til alvorligere skader. En række risikofakto-rer for hoftefrakturer er identificerede, feks. nedsat muskelstyrke, dårlig balance og lavganghastighed. Formålet med projektet var at undersøge om regelmæssig træningkunne reducere ovennævnte risikofaktorer.Materiale: 8 hjemmeboende kvinder (70-81 år), blev inkluderet efter en faldulykke. Førtræning og efter 3, 6, 12 og 24 måneder måltes balance, ganghastighed og isokinetiskstyrke i knæextensorer/flexorer. Kvinderne trænede på hold 2xlt/uge i 6 måneder ogderefter lxlt/uge i 6 måneder.Resultater: Før træning var normal/maximal ganghastighed 1.04 ± 0.06/1.35 ± 0.06m/s og isokinetisk knæextensions/-flexions styrke 53.6 ± 10.3/21.1 ± 3.4 Nm, hen-holdsvis 20% og 40% lavere end hos fysisk aktive jævnaldrende. Efter 6 måneders træ-ning sås en signifikant øget balance, normal/maximal ganghastighed 1.25 ± 0.03/1.62± 0.05 m/s og isokinetisk knæextensions/-flexions styrke 73.1 ± 9.7/34,5 ± 4.4 Nm.Endvidere var “rate of force development” øget, hvilket teoretisk set kunne tænkes athave betydning for at afværge fald. De træningsinducerede forbedringer var opret-holdt ved de efterfølgende tests.Konklusion: Regelmæssig træning med moderat belastning reducerede risikofaktorerfor fald hos en gruppe ældre kvinder med øget faldrisiko. Den øgede fysiske kapacitet,opnået gennem træning, kunne vedligeholdes efter ophør af træningsinterventionen.

ABSTRACTS, FOREDRAGSKONKURRENCE


21DIMS årsmøde

K2. 207 KONSEKUTIVE IDRÆTSUDØVERE MED LYSKESMERTER – EN PROSPEK-TIV KLINISK UNDERSØGELSEPer Hölmich, Ortopædkirurgisk afdeling, Amager Hospital.Introduktion: Lyskesmerter hos idrætsudøvere er ofte et besværligt problem, de diag-nostiske muligheder er mangfoldige, og i litteraturen er der ingen konsensus vedrø-rende definitioner eller diagnostiske kriterier. Evalueringen af terapeutiske metoder ogsammenligning af resultater imellem studier er derfor svær. Formålet med dette studieer at foreslå en definition af diagnostiske enheder vedrørende lyskesmerter hos idræts-udøvere, baseret på kliniske undersøgelser.Materiale og metode: 207 konsekutive idrætsudøvere med lyskesmerter blev prospek-tivt undersøgt med et standardiseret klinisk undersøgelsesprogram. Intraobservatørog interobservatør validiteten af en del af undersøgelsesprogrammet, nemlig det dervedrører adduktormuskler, iliopsoasmuskler, abdominalmuskler og symfyseleddet, erbekræftet i et selvstændigt studie. Til hver diagnostisk enhed blev der defineret et sætdiagnostiske kriterier.Resultater: 11 kvinder(medianalder 26 år) og 196 mænd (medianalder 28 år). 136 (66%)var fodboldspillere og 37 (18%) var løbere. 16 forskellige idrætsgrene stod for de reste-rende 33 (16%) idrætsudøvere. Adduktor-relaterede smerter blev fundet hos 58% afpatienterne og hos 69% af fodboldspilleme. Iliopsoas-relaterede smerter blev fundethos 36% af patienterne. Rectus abdominisrelaterede smerter blev fundet hos 20 patien-ter og blev i de fleste tilfælde betragtet som sekundære til adduktor-relaterede smerter.Der blev fundet 2 kliniske enheder som forklaring på lyskesmerterne hos 33% af pa-tienterne og 3 kliniske enheder hos 8% af patienterne.Konklusion: I dette materiale af 207 konsekutive idrætsudøvere med lyskesmerter,specifikt henvist til forfatteren, var hovedparten fodboldspillere og blandt disse varadduktor-relaterede smerter den hyppigste kliniske enhed. De foreslåede kliniske en-heder anvendes som et grundlæggende diagnostisk udgangspunkt for valg af behand-ling. De kan formentlig anvendes i fremtidige studier, således at der bliver et grundlagfor sammenligning og i sidste ende konsensus vedrørende diagnostik og behandling afdisse patienter.

K3. KOLLAGEN TURN-OVER I SENEVÆV EFTER LANGVARIG BELASTNINGH. Langberg, D. Skovgaard, M. Kjær, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital,København.Introduktion: Overbelastning af sener er et stort problem indenfor idræt, men voresviden omkring hvordan sener adapterer til belastning er ringe. Dyreeksperimentellestudier har vist, at træning øger senevævets trækstyrke (Tipton 1974). I humane studi-er har man fundet, at koncentrationen af kollagenmarkøren PICP (et propeptid, somenzymatisk fjernes ved syntese af kollagen type 1) målt i serum stiger i dagene efterhård træning (Virtanen 1993). Kollagen type 1 er den vigtigste bestanddel i bindevævog sener.Materiale og metode: Mikrodialyseteknikken er i nærværende studie anvendt til in-vivo at måle den lokale omsætning af kollagen lige efter belastning. Frisætningen afkollagenmarkørerne PICP og ICTP (markør for nedbrydning) måles lokalt i vævet for-an den humane achillessene, samt i blodet før, efter og 72 timer efter 3 timers løb (12km/t) på 5 langdistanceløbere (5 m).Resultater: Der ses en significant stigning i den lokale PICP koncentration 72 timerefter belastningen (P<0.05), mens koncentrationen umiddelbart efter løbet er uændret(P>0.05). PICP koncentrationen er uændret i serum umiddelbart efter de 3 timers løb,samt efter 72 timer (P>0.05). Der var ingen significante ændringer i ICTP-niveauet iblodet eller målt lokalt (P > 0.05).Konklusion: Nærværende studie viser, at mikrodialyseteknikken muliggør in-vivomonitorering af ændringer i kollagenomsætning lokalt i vævet. Vi finder, at der 72 ti-mer efter et 3 timers løb er en significant stigning i koncentrationen af PICP i vævetforan achillessenen. Dette fund indikerer at belastningen ved 3 timers løb stimulerer tiløget indbygning af kollagen type 1. Da der samtidig ikke findes et forøget niveau afICTP, tyder det ikke på, at den øgede indbygning er en reaktion på øget nedbrydningaf kollagen. Med nærværende metode er det muligt at monitorere den lokale vævsre-aktion på belastning. Dette kunne være afgørende for fremtidig rådgivning omkringtræning og rehabilitering.

K4. ENHANCED NEUROMUSCULAR ACTIVATION AND REDUCED MOTONEU-RON INHIBITION IN THE HUMAN QUADRICEPS MUSCLE FOLLOWING HEAVY-RESISTANCE STRENGTH TRAINING.P Aagaard (1,4), EB Simonsen (2), JL Andersen (3), SP Magnusson (4), J Halkjær-Kristensen(3) and P Dyhre-Poulsen (1).(1) Dept Neurophysiology MFI; (2) Anatomy Dept C, Panum Institute; (3) Copenhagen Mus-cle Research Centre; (4) Team Danmark Testcentre, Sports Medicine Research Unit, BispebjergHospital.Despite full voluntary effort m. quadriceps is often submaximally activated duringdynamic contractions involving high contractile forces, i.e. during maximal lengt-hening (‘eccentric’) contraction and slow maximal shortening (‘concentric’) contracti-ons. Thus, quadriceps electromyographic (EMG) signals obtained during maximal-effort isokinetic knee extensions are significantly lower in eccentric and slow, concen-tric contractions compared to fast concentric contraction. The inhibition in motoneuronactivation may give rise to marked ‘strength deficits’. Presumably this neural mecha-nism can be altered by training.The aims of the present study were (1) to examine the degree of neuromuscular activa-tion and motoneuron inhibition during maximal eccentric and concentric quadricepscontraction and (2) to evaluate the adaptive change in quadriceps motoneuron inhibiti-

on induced by heavy-resistance strength training. Quadriceps (VL, VM, RF) EMG andMoment of Force were recorded during slow and fast (30-240˚/sec) maximal isokineticknee extensions (KinCom), pre and post 12 wks of heavy resistance training (36 sessi-ons, 15 young males).Neuromuscular activation: Pre training quadriceps EMG was significantly lower(p<0.001) during slow concentric and slow-to-fast eccentric contraction, compared tofast concentric contraction. Neuromuscular quadriceps activation (average EMG) in-creased after heavy resistance training (p<0.001). Motoneuron inhibition: Normalized tofast concentric contraction, pre training quadriceps EMG was reduced 26-29%, 34-36%and 17-24% for VL, VM and RF, respectively. Post training VL and VM EMG were 30-50% less reduced (p<0.001). For RF the reduction in EMG was completely removed.Maximal contractile strength: Maximal eccentric and slow concentric quadricepsstrength increased post training (p<0.001).In conclusion, maximal quadriceps contraction force in vivo is modulated by neuralinhibitory mechanisms. Heavy-resistance strength training appears effective in alteringthese mechanisms, since producing reduced motoneurone inhibition and enhancedneuromuscular activation.

K5. KINEMATISK MRI – EN NY MULIGHED FOR NON-INVASIV EVALUERING AFACL-REKONSTRUEREDE KNÆUffe Jørgensen og Henrik Thomsen, Ortopædkirurgisk afd. T, KAS Gentofte og MR-afsnittet,røntgenafdelingen, KAS Herlev.Formålet med aktuelle projekt var at undersøge om man ved at bevæge knæet i MR-skanneren (kinematisk MR) kan få oplysninger om ACL-rekonstruktionens funktionog udvikling.Metode og materiale: 23 matchede patienter undersøgtes et til to års efter ACL rekon-struktion. Eneste forskel i behandlingen var at 8 patienter havde fået foretaget bone-tendon-bone rekonstruktion (BTB), 7 semitendinosus-gracilis (STG) og 8 rekonstrukti-on med tractus ilio-tibialis (TIT).MR-undersøgelserne blev foretaget med et 0,2 tesla dedikeret system (Arthroscan)inkl. sagittal og oblique koronale TI og T2 vægtede optagelser med passiv knæbevæ-gelse fra 0-70 grader.Billederne blev beskrevet af to observatører (blindet). Graftkvaliteten graderedes medhenblik på signal-intensitet og kontinuitet. Impingement registreredes som bøjning afden intraartikulære del af graften. KT-2000 målning af knæstabilitet.Resultater: Interobservatør overensstemmelse 99 %. STG grafts havde højere intensitetog kontinuitet sammenlignet med BTB og TIT (p<0,01). Impingement anteriort på fe-mur fandtes på 2 patienter. Impingement posteriort for tibia-tunnelen observeredeshos andre 2 patienter – en helt ny observation. Patienter med impingement havdestørst a-p løshed (p<0.01).Konklusion: Kinematisk MRI afslørede at der er forskelle imellem graft-typerne et tilto år efter rekonstruktion. Klinisk indikerer dette “graft-afhængig” rehabilitering. Im-pingement anteriort, men også posteriort diagnostiserede I. Klinisk indikerer dette tid-lig anvendelse af kinematisk MRI ved bevægeproblemer i rehabiliteringen.

K6. THE VALUE OF RADIOLOGIC EXAMINATION IN PATIENTS WITHANTERIOR SHOULDER DISLOCATIONAuthors: P. Schydlowsky, C. Sloth, E. von Benzon, U. Jørgensen, H. Galbo.Origin: Radiologic Department, KAS Gentofte, Denmark.Purpose: To assess the value of four radiographic views in the detection of Hill-Sachslesions and fractures of the anterior glenoid rim.Methods: Twenty-eight patients with first-time or recurrent anterior dislocation wereexamined radiologically with traditional anteroposterior and axillary views supple-mented with the apical oblique projection as a modified axillary view and the 45°cranio-caudal projection as a special sagittal view. All subjects subsequently hadarthroscopy.Results: Compared to the combination of arthroscopic and radiographic findings, theapical oblique projection revealed on its own 13 Hill-Sachs (54%) and 9 fractures of theglenoid rim (60%).The cranio-caudal view disclosed 11 Hill-Sachs (46%) and 9 Bankartlesions (60%). Both Hill-Sachs and Bankart lesions were most often disclosed by thecombination of anteroposterior (Grashey) and cranio-caudal views, and of apical ob-lique with craniocaudal projections, both combinations revealing 62% of the lesions.The combination of all projections showed 67% of all lesions.Conclusion: The apical oblique projection is the most appropriate for diagnosing Hill-Sachs and bony Bankart lesions after shoulder dislocation. However sensitivity waslow, even when all roentgenologic projections were combined. Furthermore, severallesions clearly seen on radiographs failed to be seen at arthroscopy. We conclude thatfar from all Hill-Sachs and bony Bankart lesions will be found with the above mention-ned views. Also, arthroscopy should not be regarded as the golden standard.

P1. IDRÆTSKLINIKKEN FREDERIKSSUND SYGEHUSTom Nicolaisen Idrætsklinikken, Frederikssund Sygehus.Frederiksborg Amt åbnede d. 1-1-97 Idrætsklinikken på Frederikssund sygehus til af-løsning af DIF’s lægeværelse på Hillerød Sygehus.Idrætsklinikken fik til opgave at varetage rådgivning og behandling af skadede idræts-udøvere i Frederiksborg Amt i en toårig forsøgsperiode. Der blev tilført ressourcer til

ABSTRACTS, POSTERS


22 DIMS årsmøde

ansættelse af en ortopædkirurgisk overlæge, en fysioterapeut og en sekretær alle påfuld tid, og derudover en reumatologisk speciallæge en dag om ugen.Idrætsklinikken er et lukket ambulatorium, patienterne skal henvises til klinikken viaegen læge, fra speciallæge eller hospitalsafdeling. I 1997 blev der henvist 918 patienter,i 1998 forventes en stigning af nyhenviste patienter til 1300 - 1400; ca. 15 % af patienter-ne er henvist fra andre amter. Hos ca. 30% af de henviste patienter blev der fundet in-dikation for operativ behandling. I 1997 blev der opereret 225 patienter. Alle patienterfår tilbudt genoptræning vejledt af fysioterapeut, både præ- og postoperativt, hvis detskønnes nødvendigt.Klinikken er netop blevet en permanent funktion og har fået tilført ressourcer til yder-ligere personale (en ortopædkirurgisk overlæge, en reservelæge, en sekretær og for-mentlig endnu en fysioterapeut), med henblik på at kapaciteten skal fordobles i 1999.

P2. KNÆPLETHYSMOGRAFIEN – EN NY METODE TIL VOLUMENMÅLING OGBEHANDLINGSVALIDERINGPh.D.stud. Mogens Strange Hansen, Ortopædkir. afd E-80, Idrætstraumatologisk sektor, ÅrhusAmtssygehus. Dansk Smerteforskningscenter, Århus Universitet. Reservelæge Lotte Ibsen,Radiologisk afdeling, Århus Amtssygehus. Overlæge Bent Wulff Jakobsen, Ortopædkir. afd E-80, Idrætstraumatologisk sektor, Århus Amtssygehus.Formål: At udvikle en metode til volumenmåling på knæled og at bestemme metodensreproducerbarhed og accuracy.Metode: Reproducerbarhed: 21 personer fik foretaget dobbeltbestemmelse af knæled-denes volumen med henholdsvis vandfortrængningsmetoden, der bestod i nedsænk-ning af benet i et kar med vand, og med knæplethysmografimetoden, der bestod i atunderbenet blev stukket gennem et rør med en indre længde på 30 cm. Når medialeledlinie var i centrum, lukkedes enderne omkring benet. Røret blev fyldt med vandindtil det indre tryk var 60 hPa. Rørets rumfang fratrukket mængden af det indledtevand var knæleddets volumen.Accuracy: 18 ACL-patienter fik foretaget CT-scanning og måling med knæplethysmo-grafimetoden dagen før og 2 dage efter ACL-rekonstruktionen. Knæledshævelsen varforskellen mellem før og efter målingen.Resultater: Reproducerbarhed: Forskellen mellem dobbeltbestemmelserne angivetsom mean ± SD: Vandfortrængning: 5,1 ml ± 29,2 ml; Knæplethysmografi: -9,4 ml ±24,2 ml; F(21,2l )=1,46, p=0,20. Accuracy: Forskellen mellem volumen afhævelsen pådet opererede knæ angivet som Limits of Agreement: Mean ± SD: 45,1 ml ± 65,7 ml;den gennemsnitlig knæledshævelse var 534 ml.Konklusion: Ved dobbeltbestemmelse er der ikke signifikant forskel på præcisionen afvandfortrængningsmetoden og knæplethysmografen. Der er en acceptabel overens-stemmelse mellem volumenmåling ved knæplethysmografi og CT-scanning når CT-scanning er referencemetode.Knæplethysmografi er en ny metode til bestemmelse afpostoperativ hævelse i inter-ventionsstudier.

P3. ARTROSKOPISK INTRABURSAL APPLIKATION AF GENTACOLPLADE I DENINFICEREDE PRÆPATELLARE BURSA.Søren Kaalund og Poul Tordrup, ortopædkirurgisk afdeling, Randers Centralsygehus.Artroskopisk applikation af gentacol er ikke tidligere beskrevet, da det fortsat er usik-kert om intraartikulær behandling fører til bruskpåvirkning. Vi præsenterer metoden ipræpatellar bursa optaget med video.Præpatellar bursitis er enten bakteriel, traumatisk eller inflammatorisk med akutte el-ler kroniske tilfælde. Staph. aureus er den hyppigst dyrkede bakterie. Tilfældene erofte protraherede og behandlingen er enten antibiotisk eller operativ. Operativ be-handling består af ret store incisioner, som kan føre til påvirkning af den infrapatellarenerve.En patient med præpatellar bursitis blev reseceret artroskopisk intrabursalt. Der påvi-stes staph. aureus præoperativt. Saltvand indførtes via en kanyle. To små 0,5 mm incis-ioner lateralt over patella til skop og arbejdsportal. Synovium og fibrøst væv blev sha-vet væk. Gentacol pladen blev klippet i passende stykker og indførtes gennem arbejd-sportalen. Placeringen af gentacol intrabursalt blev kontrolleret i artroskopet. Der blevikke benyttet dræn. Vanlig perioperativ diclosilbehandilng og mobilisering. 7 ugerpostoperativt afsluttes patienten i ambulatoriet uden smerter, med fri bevægelighed ognormalt konfigureret knæ.Artroskopisk intrabursal applikation af antibiotika i from af gentacol plader er tekniskuproblematisk og giver en yderligere mulighed i behandlingen af den inficerede præ-patellare bursa.

P4. INVOLVEMENT OF REMOTE STRUCTURES IN PROBLEM SHOULDERSFysioterapeut Peter BoidinShoulder problems are often considered as isolated gleno-humeral or periarticular pro-blems. The complexability of multidirectional and multiarticular movement possibili-ties should lead us to examine involvement of remote structures. The clavicula is on itssternal aspect the only bony connection between the arm and the thrunk. On the sca-pular side we find a very open acromioclavicular joint. For pitching, throwing, pulling,pushing and catching you will need clavicular rotation and therefore clavicular jointswith normal range of motion. The very multidirectional scapulothoracal “articulation”is highly depending on a sophisticated muscle-control in order to guide the glenohu-meral joint in its optimal congruency. Bad control will lead to glenohumeral shear for-ces with wrong- and misuse problems as a result. The scapulothoracal articulation mo-ves in cooperation with the cervical- thoracal- and lumbar spine. There will be no effi-

cient pitching or throwing, no swimming strokes without sufficient combinated thora-cal spine-flexion, -extension, -lateralflexion and -rotation. Hyper- or hypomobilities inthe remote structures of the shoulder joint often lead to wrong use and instabilities ofthe glenohumeral joint and should be considered during examination, in conservativephysiotherapy and in postoperative rehabilitation.

P5. THE CHALLENGE OF TREATING PROBLEM SHOULDERSFysioterapeut Peter BoidinSome new treatment trends has found their more or less suecesfull way in shoulderrehabilitation. In former days we treated symptoms with applications as cryotherapyor heat, ultrasound and electrical stimulation, massage techniques and training of thepectoralis major- and deltoideus muscles. Today we try more and more to treat the un-derlying causes of shoulderproblems. After a thorough examination the therapy strate-gy concists of treatments as manual therapy mobilisations, aimed coordination andstrengthening exercises as well as information and preparation for daily life activities,sports and ergonomics.Shortened and tight muscles as lattisimus dorsi, upper trapezius and levator scapulaeget stretched. Stiff cervical-, thoracal- and lumbar spines are mobilized in flexion-ex-tension, in lateral flexion and in rotation. This often improves shoulder anterior andlateral elevation.Teaching patients to control their scapular muscles in order to reach optimal glenohu-meral orientation has proven itself being very effective. The external rotators as well asthe lower trapezius and serratus anterior often need more attention. Timing and inten-sity of contractions in good relation with strength helps balancing optimal shoulderperformance and here, using surface-EMG as a tool is very helpfulll. It gives us thepossibility of simultaneously controlling inhibition of antagonists and encouraging ofagonists. Trainers and athletes recognize not only the rehabilitational aspects; they arevery often using it to increase the performance level and to prevent injuries.

P6. BILATERAL CARPALTUNNELSYNDROM HOS EN BODYBUILDER.Jens V. Bruun, Speciallæge, Køge ortopædkirurgisk klinikCarpaltunnelsyndrom er beskrevet hos bodybuildere, som har udøvet denne sportgennem flere år (<5 år). Der foreligger dog kun 2 artikler i tysk litt., hvorfor en præsen-tation menes relevant.En bodybuilder, med dobbeltsidig carpaltunnelsyndrom, verificeret neurofysiologiskpræsenteres.Behandles med gennemskæring af lig carpi transversum bilat.. Ved opr. findes pæneforhold på hø. side, medens nerven på ve. side findes betydeligt mere rød-cyanotiskend sædvanligt. Årsagerne til udvikling af carpaltunnelsyndrom lægges ud til debat.

P7. ENERGY RETURN AFTER STATIC STRETCHJ. Juul Nielsen, P. Aagaard, S.P. Magnusson, Team Danmark Test Center, Bispebjerg Hospital,KøbenhavnIt has previously been shown that 5 repeated 90 s static stretches instantaneously chan-ge the viscoelastic properties of the human hamstring muscle group (Magnusson,Scand Med Sci Sport, 1995). However, a total of 7.5 min of stretching for a single mus-cle group may be too time consuming for some athletes.Therefore, the purpose of the present study was to examine the effect of 3 repeated 45 sstatic stretches. Resistance was measured as knee flexion force (N) in a modified dyna-mometer during passive knee extension in 20 male subjects (23±4 yr, 81±10 kg,1.82±0.05 m). The angle that induced a stretching sensation without pain was thestretch ROM. Torque, angle, speed (0.09 rad./s) and EMG were continuously recordedduring the during the 3 static stretches. The rest period between the stretches was ap-proximately 30 s. Results are reported as mean±sem.The 45 s hold phase of the static stretch produced viscoelastic stress relaxation (stretch1; 20±3 %, stretch 3; 18±3 %), P<0. 001, without any measurable EMG activity. Whenthe resistance of the hold phase was expressed as a logarithm of time (tlog) the slopeand intercept of the hold phase were identical in stretch 1 vs. 3 and yieldedr2=0.96+0.01, P>0.05. Similarly, energy (joule) in the dynamic phase was identical instretch 1 and 3, P>0,05.These data suggest that despite ≈20 % viscoelastic stress relaxation during a single sta-tic stretch energy returns instantaneously when the muscle is returned to its startingposition. Furthermore, the strong linear relationship of resistance to the logarithm oftime (tlog) may indicate that one tissue is primarily responsible for the resistance andviscoelastic response during a static stretch.

P8. KARDIOVASKULÆRE RISIKOFAKTORER HOS BØRN; DELPROJEKT AF“EUROPEAN YOUTH HEART STUDY”.N. Wedderkopp, K. Froberg, H.S. Hansen & L.B. Andersen.Formål: At beskrive ovenstående studies design og udvalgte resultater.Baggrund: Risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme inkluderer a) biologiskerisikofaktorer: Forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk, fedme og dårlig kondition; b)livsstils risikofaktorer: Fysisk inaktivitet, for fed kost og rygning; c) arvelige risikofak-torer.Metode: 1019 børn i alderen 8-10 år og 14-16 år blev udvalgt v.h.a. “proportional samp-ling”. Følgende parametre blev undersøgt: Fysisk aktivitet og fysisk form; blodtryk oglungefunktion; anthropometri; pubertetsstatus (efter Tanner); blodprøver for total cho-lesterol, HDL-cholesterol, triglycerid, glucose og insulin; rygevaner, alkohol indtag,


23DIMS årsmøde

spisevaner og livsstil ved hjælp af computeriseret spørgeskema samt diæt ved spørge-skema og semi-struktureret interview; socioøkonomiske og sociokulturelle forhold vedhjælp af spørgeskema.Resultater: I aldersgruppen 14 - 16 år er der signifikant forskel på alle anthropometri-ske parametre, systolisk blodtryk og fysisk form imellem piger og drenge. Værdiernefor højde, vægt, livvidde og systolisk blodtryk var højere hos drengene end hos piger-ne, hvorimod hudfoldsmålingerne var større hos pigerne. Analyseret i forhold til pu-bertetsstatus viser der sig hos pigerne allerede fra 9 års-alderen en signifikant øgningaf alle værdier undtagen fysisk form som falder. Hos drengene øges alle værdier und-tagen diastolisk blodtryk og hudfoldsmålinger.Konklusion: Resultaterne er overensstemmende med tidligere undersøgelser, menpåpeger specielt vigtigheden af at tage højde for pubertetstatus i alle målinger, da vær-dierne for alle målingerne ændres signifikant når børnene træder ind i puberteten.

P9. IDRÆTSSPECIFIK FORSKEL I PASSIV VÆVSSPÆNDING VED UDSTRÆKNINGFOR TRICEPS SURAES MUSKEL-SENEKOMPLEKS.M. Lindner (1), S. Blomqvist (1), H. Langberg (2), P. Aagaard (2), P. Magnusson (2).(1) Fysioterapeutskolen i København; (2) Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospi-tal.Nedsat fleksibilitet og muskelstivhed bliver ofte nævnt som faktorer i forbindelse medskader. Hvis muskelstivheden er træningsrelateret, forventes der at optræde en forskelmellem langdistanceløbere og sprintere.Formålet med studiet var at undersøge modstanden (Nm) mod passiv dorsalfleksion imuskelsene komplekset målt i Kin-Com dynamometer for 12 individer, 6 sprintere (S)og 6 langdistanceløbere (L) ± SE.Maksimal dorsalfleksion i ankelen, uden smerte, blev defineret som udspændings-ROM. Passivt drejningsmoment, vinkel, hastighed og EMG blev målt kontinuerligtunder udspændingen.Resultaterne angives som gennemsnit±SE. UdspændingsROM var forskellig mellemde to grupper: L 10.6±2.2˚, S 24.5±1.8˚ (p<0.01). Der var ligeledes en signifikant forskel ipassiv peak moment: S 48.2±9.3 Nm, L 24.8±5.8 Nm (p<0.05). Total absorberet energivar større for S, 4535±835 m‹, sammenlignet med L, 878±209 mJ, (p<0.005).Nærværende studie viser, at sammenlignet med langdistanceløbere har sprintere øgetROM og højere passiv energiabsorption. Dette indikerer, at der kan eksistere idræts-specifikke forskelle i muskel-senevævets passive spændings-karakteristika.

P10. IDRÆTSMEDICINSK EFTERUDDANNELSE AF IDRÆTSLÆRERE I FOLKESKO-LEN – et pædagogisk projekt.Thomas Larsen og Marie Thorsager, Fysioterapiafsnittet, Amtssygehuset i Herlev, DK - 2730Herlev.Formål: At øge folkeskolelæreres viden inden for idrætsmedicinske emner således, atidrætsmedicinske kundskaber kan indgå i folkeskolens idrætsundervisning i de ældsteklasser.Materiale: En undervisningsgruppe, en kontrolgruppe og en referencegruppe. Under-visningsgruppen omfattede 106 folkeskolelærere med idræt på 7. til 10. klassetrin.Kontrolgruppen omfattede 17 lærere, som matchede undervisningsgruppen kompe-tancemæssigt. Referencegruppen omfattede 22 fysioterapeuter ansat ved amtssygehu-set i Herlev.Metode: Undervisningsgruppen modtog 2 gange tre timers undervisning med en må-neds interval i idrætsmediciske temaer. Inden kursets start besvarede lærerne et multi-ple choice-skema. Samme skema blev besvaret efter endt undervisning. Kontrolgrup-pen besvarede et identisk multiple choice-skema 2 gange med en måneds intervaluden undervisningsintervention. Referencegruppen besvarede samme multiple choi-ce-skema en enkelt gang uden undervisningsintervention.Statistik: Ud af 55 spørgsmål indgik 52 som variable for undervisningseffekten. Forhver spørgeseance blev gennemsnittet af de 3 gruppers spørgsmålsbesvarelse (points)opgjort for hvert af de 52 spørgsmål. Ved den statistiske beregning af undervisningsef-fekten blev non-parametrisk statistik anvendt. (Wilcoxsons signed rangs test).Resultat: Undervisningsgruppen opnåede en samlet statistisk signifikant forbedring (p< 0,05) i gennemsnitspoints for de 52 spørgsmål i anden besvarelse i forhold til første. Iforhold til den samlede maximumpointscore var anden besvarelse dog statistisk signi-fikant (p < 0,001) dårligere. I kontrolgruppen sås ingen forbedring i gennemsnitspointsfra første til anden besvarelse, ligesom der ikke kunne registreres forskel på kontrol-gruppens besvarelser og undervisningsgruppens første besvarelse. Der sås ingen for-skel mellem referencegruppen og undervisningsgruppens anden besvarelse.Konklusion: Idrætsmedicinsk efteruddannelse giver en dokumenteret øget viden hosfolkeskolelærere om skolebørns idrætsmedicinske problemstillinger. Hvorvidt denøgede viden indgår i folkeskolens idrætsundervisning er ikke undersøgt.

SÅDAN BEHANDLER MAN EN KVINDE

Skinnen er ikke bare lettere og kortere. Med den originaleTradition som udgangspunkt er rammen nydesignetmed det formål at gøre pasformen bedre til formenog vinklen af kvindens ben.Indikationer:• Manglende ACL og

ACL-rekonstruktion• Manglende PCL og

PCL-rekonstruktion• MCL/LCL-

forstrækninger• Unikompartmentiel

osteoarthritis

Den første knæskinne,der er designet

specielt og kun til kvinder


24 Kursus- og mødereferater

Den 7. oktober havde Dansk Idrætsme-dicinsk Selskab og Idrætsmedicinsk Fo-rum arrangeret en temadag. Idrætsme-dicinens fremtid i Danmark var emnetfor dette eftermiddagsmøde, der blevafholdt i det smukke store auditoriumpå Herlev Sygehus.

Mødets første del bestod af tre plan-lagte foredrag. Professor Michael Kjær,Bispebjerg Hospital, indledte med atbeskrive den historiske udvikling in-denfor den idrætsmedicinske uddan-nelse og forskning, derefter fremlagdehan den aktuelle uddannelsesstatus forde tre grundspecialer (ortopædkirurgi,reumatologi og almen praksis), ogfremtidens planer for at opnå en aner-kendelse af faget som et subspeciale til-knyttet de tre nævnte grundspecialerblev belyst. De gode danske forsk-ningsmiljøer blev fremhævet med spe-ciel fokusering på den nye Idrætsmedi-cinske Forskningsenhed på BispebjergHospital. Denne har fået en meget lo-vende start, hvilket tydeligt afspejlersig i det omfang af abstrakts, somforskningsenheden har indsendt tilDIMS´s årsmøde i november.

Undertegnede gennemgik dernæstbehandlersystemet for idrætsmedicin-ske lidelser/skader. Foredraget inde-holdt en historisk gennemgang af peri-oden med idrætslægeværelserne, op-starten på de idrætsmedicinske klinik-ker afsluttende med en aktuel statusher i 1998. Den eksplosive vækst afspecielle idrætsskader (f.eks. kors-båndsskader) blev påpeget til pressensstore interesse. Der blev desuden stilletspørgsmål ved misforholdet mellem deidrætsaktives forventninger til sund-hedsvæsenet og dettes resourcer til atindfri forventningerne.

Endelig blev det planlagte programafsluttet af Sven-Anders Sölveborn fraSverige. Han har flere års erfaring medinternationalt idrætsmedicinsk arbejdeog har tidligere været formand iSvensk Idrætsmedicinsk Forening. Enaf hovedopgaverne for de nye Europæ-

Idrætsmedicinens udviklingsmuligheder i Danmark

iske og Nordeuropæiske idrætsmedi-cinske foreninger er at opnå en generelcertifikation af faget som et speciale el-ler subspeciale i Europa. Afgørelsen vilsandsynligvis komme til at ligge hosEU-kommisionen i Bruxelles. I Sverigepågår der forhandlinger mellem denidrætsmedicinske forening og sund-hedsmyndighederne på både ministe-rie- og embedsmandsniveau. Holdnin-gen er umiddelbar positiv, men resulta-tet af forhandlingerne kendes ikke end-nu. Erfaringerne fra Sverige kan måskekomme det danske selskab tilgode vedfremtidige forhandlinger med sund-hedsmyndighederne.

Til mødets anden del havde selska-bet inviteret er række personer til atdeltage i en paneldebat om idrætsme-dicinens fremtid i Danmark. I debattendeltog medicinaldirektør Einar Kragfra Sundhedsstyrelsen, formanden forLægeforeningen Torben Pedersen,praktiserende læge Svend Gade fraDansk Selskab for Almen Medicin,næstformand i Danmarks Idrætsfor-bund Gert Nielsen, landstræner LarsNielsen fra atlektiklandsholdet, for-manden for DIMS Allan Buhl og fraTeam Danmark Finn Mikkelsen. Debat-ten blev på bedste måde styret af Mi-chael Kjær og direktør i DIF Karl Chr.Koch.

Det blev en åben og meget positivdebat. For første gang nogensinde blevde idrætsmedicinske problemer bragttil diskussion mellem alle de “ansvarli-

ge parter”. Netop ansvar blev et ho-vedtema for debatten. Hvem skal/børpåtage sig ansvaret for, at dette fagom-råde efterlever befolkningens krav tileffektivitet og kvalitet samt påser, at fa-get har tilstrækkelige rammmer til envedvarende udvikling? Det blev såle-des påpeget, at idrætsmedicinens tvær-faglighed har været en medvirkendeårsag til at der fortsat er problemer til-knyttet ansvarsplaceringen. Under de-batten lagde flere deltagere og isærDanmarks Idrætsforbund pres påSundhedsstyrelsen for at få denne til atpåtage sig ansvaret. Medicinaldirektø-ren var absolut ikke afvisende i sinholdning til dette problem. Han påpe-gede dog, at det ikke automatisk villemedføre at idrætsmedicinen fik til-kendt en pose penge. På følgende om-råder kom Einar Krag endda med me-get positive tilkendegivelser til bådeorganisatorisk og økonomisk støtte:“udvikling af referenceprogrammer in-denfor idrætsmedicinen”, “aktiv ind-sats til forebyggelse af idrætsskader”og “nye tiltag der kan stimulere dendanske befolkning til en øget fysisk ak-tivitet for at fremme befolkningssund-heden”. Han anbefalede i den anled-ning, at initiativet til et samarbejdemåtte ligge hos DIMS. DanmarksIdrætsforbund fremførte samtidig enstor interesse til at medvirke i dette ar-bejde.

En ny speciallægekommission ernetop nedsat, og en komplet revidering

Referat fra temadag den 7. oktober 1998 på Herlev Sygehus.

af Allan Buhl, formand for Dansk Idrætsmedicinsk Selskab


25Kursus- og mødereferater

af de eksisterende retningslinier forspecialernes/subspecialernes antalog fordeling skal foretages i det kom-mende år. Medicinaldirektøren anbe-falede derfor, at DIMS rettede en di-rekte henvendelse til denne kommis-sion for at fremlægge selskabets øn-sker om en subspecialisering.

Det blev fra flere sider pointeret, atde økonomiske midler til den idræts-medicinske forskning er meget be-grænsede. På dette område afsætterTeam Danmark et millionbeløb hvertår, og der er ikke planer om at redu-cere denne støtte. DIF har indtil 1997anvendt 2.5 mill. kr. til lægelønningerpå idrætslægeværelserne, og fra fleresider blev DIF presset for at love, atdette beløb fortsat vil komme idræts-medicinen tilgode. Der fremkom dogintet klart tilsagn på dette spørgsmål.

Under debatten blev det slået fast,at de praktiserende læger fortsat skalvaretage diagnosticeringen og be-handlingen af langt de fleste idræts-skader i Danmark, og at vagtlægersamt skadestuer også i fremtiden vilvære det primære behandlingsstedfor de fleste akutte idrætsskader. Engod idrætsmedicinsk uddannelse afde praktiserende læger er således detstørste idrætsmedicinske uddannel-sesproblem iøjeblikket. Diskussionenom ansvarsforholdet blev i den an-ledning genoptaget. Er det DIMS,DSAM, PLO eller Sundhedsstyrelsen,der har ansvaret for, at de praktise-rende læger er tilstrækkelig godt ud-dannet? Lægeforeningen har fortsatden holdning, at man ikke ønsker enspecialisering (ekspertområde)blandt de praktiserende læger. Enændring af annoncereglerne har dogåbnet muligheder for at synliggørede enkelte praktiserende lægers inte-resseområder.

En mindre del af diskussionen be-rørte de idrætsaktives og især elitensforventninger til den idrætsmedicin-ske service. Team Danmark så intetodiøst i, at eliten indgår specialafta-ler med læger og sygehuse for atspringe over ventelisterne. Fra bl. a.selskabets formand blev det anført,at elitens krav er ved at sprede sig tilalle andre idrætsaktive uanset aktivi-tetsniveauet, og presset på de idræts-medicinske klinikker forventes at bli-

ve stærkt øget i de kommende år.Forventningerne til en hurtig be-handling af høj kvalitet for alleidrætsaktive med skader kan for-mentlig ikke opfyldes med de nuvæ-rende resourcer. Formanden forDIMS påpegede således, at forvent-ningerne på nuværende tidspunktburde dæmpes til et mere realistiskniveau, hvilket atletik-landstrænerenog Team Danmark absolut ikke varenige i.

Ordstyrerne kunne afrunde debat-ten med at konstatere, at Sundheds-myndighederne har fået en mere po-sitiv interesse for idrætsmedicinensudvikling på en lang række områder.Debatten åbnede for igangsættelse aflang række idrætsmedicinske initiati-ver. DIMS må påtage sig opgavensom initiativtager, og på visse områ-der kan det foregå i et samarbejdemed idrætsorganisationerne.

Et vigtigt formål med temadagen varat skabe inspiration og stimulering tilnye tiltag, der kan forbedre forholde-ne for idrætsmedicinen i Danmark.På dette område levede dagen heltop til formålet, og DIMS har såledesfået de ønskede opfordringer til atpåtage sig en række meget spænden-de opgaver, som meget naturligt vilkræve en aktiv medvirken fra mangeaf selskabets medlemmer.

En tak til alle de personer som ydedeet bidrag til denne værdifulde debat.


26

“Menisktransplantationer”

Kursus- og mødereferater

Bispebjerg Hospital havde i samarbej-de med Dansk SportstraumatologiskForening (DSF) arrangeret et symposi-um om menisktransplantationer i da-gene 3. - 5. september, 1998. Underoverlæge Michael Krogsgaards ledelsevar kurset arrangeret af en aktiv grup-pe læger og fysioterapeuter fra orto-pædkirurgisk afdeling og den idræts-medicinske forskningsenhed på Bispe-bjerg Hospital. Den åbne del af sympo-siet foregik i dagene 3. - 4. septembermed deltagelse af ca. 50 læger, hvoraflangt de fleste var danske ortopædki-rurger.

Underviserne var særdeles hånd-plukkede. To af disse, Marlowe Goble,USA og Rene Verdonk, Belgien, repræ-senterede menisk-allograft teknikken,hvoraf den ene beherskede den artros-kopiske teknik (Goble), en anden, Die-ter Kohn, Tyskland, havde størst erfa-ring med den tendinøse autograft tek-nik, en tredje, Karola Messner, Sverige,var videnskabelig kritisk indstillet tilmenisktransplantationers gavnlige ef-fekt på mennesker og endelig var Dan-mark repræsenteret på den dyreekspe-rimentelle del af emnet ved HenrikAagaard. Det var en flot blanding afundervisningskræfter, der på hver sinmåde ydede en fantastisk flot indsats ide mange delsessioner, som det fagligeindhold var bygget op omkring.

Symposiet havde efter min vurde-ring to formål. For det første at udbre-de kendskabet til de positive og negati-ve indvirkninger af menisktransplanta-tioner udført på mennesker, og for detandet at få sat en videnskabelig analy-seproces igang, hvor indholdet af todages undervisning skulle danne basis-materiale for en senere konsensus.Mange danske ortopædkirurger til-meldte sig symposiet med baggrund idet første formål. Planlagte målsætnin-ger for det faglige indhold i de enkeltesessioner var udarbejdet af arrangør-gruppen (Michael Krogsgaard), og dis-se målsætninger styrede delvis hele

processen. Analysearbejdet havde detoverordnede formål, at en udvalgtgruppe af deltagerne i symposiet skullenå frem til en besvarelse af nogle megetvigtige spørgsmål relateret til menisk-transplantationer på mennnesker, f.eks.: “skal disse transplantationer ud-føres i Danmark” ?, “under hvilke for-mer skal de udføres” ?, “i hvilket om-fang” ?, “med hvilken teknik skal pro-ceduren udføres” ? o.s.v..

Konsensusdelen blev afholdt om lør-dagen den 5. september med deltagelseaf styregruppen i DSF, arrangørerne afsymposiet og inviterede gæster fraSkandinavian. Gruppen kunne i sit ar-bejde frit gøre brug af underviserne,som ligeledes overværede konsensus-delen af symposiet. Alle deltagerne ianalysearbejdet engagerede sig dybt ide uddelte opgaver, og efter min me-ning blev der truffet nogle meget for-nuftige beslutninger:

Menisktransplantationer bør tilby-des som en behandling til danske pa-tienter, men behandlingen må kun ud-føres under kontrollerede forhold. Indi-kationen vil være patienter under 40 årmed en manglende menisk og smerteri det pågældende ledkammer. Det kanikke for nuværende anbefales at udføreindgrebet med formål at forebygge se-nere artroseudvikling. Allograft-proce-duren blev anbefalet, og den artrosko-piske teknik er anvendelig ved trans-plantationer af den laterale menisk. Detforventelige lille antal donorer og pa-tienter i Danmark medfører, at menisk-transplantationer herhjemme bør udfø-res som en del af et Skandinaviskforskningssamarbejde, og etableringenaf dette samarbejde bør påbegyndes in-denfor det kommende år. Andre spe-cialområder indenfor menisktransplan-tationer er derudover beskrevet i kon-sensusrapporten.

Der er aldrig udført kontrolleredestudier over menisktransplantationerpå mennesker. Den væsentligste del afvores viden bygger på resultaterne af

dyreeksperimentelle undersøgelsersamt kliniske selekterede og oftest re-trospektive studier. Skandinavian ellermåske et større antal lande i Europahar en meget god lejlighed til at indgået samarbejde om disse operationer, så-ledes at de manglende videnskabeligeundersøgelser kan blive gennemført.Derfor vil Rene Verdonk, der er past-president i ESSKA, bringe spørgsmåletpå dagsorden ved et kommende besty-relsesmøde i denne organisation.

I et af de første numre af Scandinavi-an Journal of Medicine and Science inSports i 1999 vil der blive publiseret enrække artikler, der er skrevet af de femundervisere. Artiklernes indhold vildække hovedparten af undervisnings-indholdet på symposiet. I samme ud-gave af tidskriftet vil konsensusrappor-ten blive offentliggjort.

De ortopædkirurger, der kun deltogfor at få deres viden om menisktrans-plantation udvidet, fandt sandsynlig-vis, at symposiet var for langt. Mangegange blev dele af undervisningsind-holdet gentaget. På den første dag blevindikationer og de teoretiske betragt-ninger omkring de forskellige procedu-rer og komplikationer gennemgået,suppleret med den nuværende videnom resultaterne efter menisktransplan-tationer. Anden dag var undervisnin-gen mere praktisk orienteret med gen-nemgang og fremvisning af operations-metoderne på kadaverdele samt be-skrivelse af donorpræparation og -op-bevaring. Det gav helt naturligt mangegentagelser af undervisningsinformati-onerne, samt en gentagelse af emnernei de efterfølgende diskussioner mellemunderviserne og deltagerne.

Jeg vil iøvrigt ikke her beskrive ind-holdet af undervisningen i yderligeredetaljer, men henvise interesseredemedlemmer til at læse det ovennævntenummer af det skandinaviske tids-skrift, når det udkommer i marts må-ned 1999.

Referat fra symposium på Bispebjerg Hospital den 3-5. september, 1998.

af Allan Buhl, redaktør


27Kursus- og mødereferater

La Santa 1998

Den 25/9 - 98 var vi 44 forventnings-fulde kursister, der stod op før en visherre får sko på for at mødes i hhv.Billund og Kastrup. Herfra skulle viflyve til Club La Santa på Lanzarotefor at deltage i Kursus 1 & 2 i Idrœts-fysioterapi.

Der var 6 dages undervisning med4 timer om formiddagen og 4 timerom eftermiddagen. Det gav os en ri-melig lang siesta, plus vi fik en for-middag og en eftermiddag fri til f.eks.at lege turister. Derudover blev grup-pen to gange delt, hvor det ene holdhavde undervisning og det andet tidtil erfaringsudveksling.

Club La Santa er et godt sted atholde kursus – specielt når man somos var 40 legesyge mennesker sam-men. Der er fantastisk gode uden-omsfaciliteter, hvor man kan brugepauserne og fordøje det teoretiskestof. Det vœre sig tennis, squash, bad-minton, beach volley, internationalt50 m svømmebassin, basketball, cyk-ling, løb, diverse former for aerobicsm.m. Gode rammer for et intensivtkursus. Ikke kun til idrœtsfysioterapi– andre faggrupper kunne sagtensplacere kurser hernede. FFI har nuindkøbt transportable brikse, så vihavde gode forhold til de praktiskeøvelser.

De store overskrifter var epidemio-logi, overuse/overload problematik-ken, knœundersøgelse & -behand-

Jeg fandt det dog yderst fordelagtigtfor analyseprocessen, at flere områderblev diskuteret gentagne gange undersymposiet. Der fremkom herved oftenye synspunkter, der senere viste sig atvære frugtbare under beslutningspro-cessen i konsensusdelen. Jeg tror alledeltagerne følte, at samtlige konklusio-ner blev taget på baggrund af den ma-ximal tilgængelige viden, som forelig-ger indenfor emnet i dag.

Gennemførelsen af et symposiummed så mange forudbestemte målsæt-ninger og dermed kvalitetsmål, hvorindholdet skal kunne anvendes somoptimalt materiale for konklusionerne ien beslutningsdel, kræver en megetomhyggelig programplanlægning. Mi-chael Krogsgaard og hans medarbejde-re gjorde dette vanskelige arbejde medstor succes. Denne form for analysear-bejde kan sidestilles med arbejdet bagen MTV-rapport og må absolut anbefa-les som metode, når der i fremtidenskal tages beslutninger om indførelsenaf nye, betydningsfulde behandlings-procedurer i Danmark. Specielt i situa-tioner, hvor tidligere videnskabeligeundersøgelser i andre lande ikke viserentydige og signifikante overbevisenderesultater, eller når beslutningerne skalbaseres på resultaterne af ikke-viden-skabelige kontrollerede undersøgelser,er læringsprocessen yderst vigtig.

ling, praktisk knœtrœning, praktiskevandaktiviteter, ankelundersøgelse &-behandling, hofte/lyskeundersøgel-se og -behandling, skulderundersø-gelse & -behandling, styrketrœning -praktik og teori, oplœg og diskussionomkring emnerne: Funktionelle trœ-ningsstrategier, relationer mellemtruncus og ekstremiteterne samt ud-spœndingsproblematikken.

Den sidste dag blev afsluttet medet minitriatlon (400 m svøm/15 kmcykel/5 km løb), hvor vi kunne ud-folde os enten i enkelt- eller holdprœ-stationer. 32 var aktive. Det var envarm omgang, hvor den sikre vinderblev Anders Nielsen med tiden ca. 55minutter.

Om aftenen havde vi endnu enfœllesspisning i Poolbaren med un-derholdning og prœmieoverrœkkel-ser. Så begav selskabet sig op i GreenBar, og stødte de sidste spil pool in-den diskoteket blev invaderet. Herblev festen ved til henad morgen-stunden.

Nœste dag var afrejsedag, endenpå en meget vellykket uge og et rig-tigt godt kursus med fire - John Ver-ner, Mogens Dam, Arne Sørensen ogFlemming Enoch - dygtige og megetengagerede undervisere (kursister ifritiden) og en kursusleder VibekeBechtold, der nœrmest stod på hove-det for at få tingene til at glide og løsede praktiske problemer.

af Søren Peder Aarvig og Thomas Kaiser

Kursus 1 & 2 i Idrœtsfysioterapi

– der var også tid til at lære at windsurfe ...


28 Informationer

Første danske professorat i idrætsmedicin

Michael Kjær påbegyndte 5-årigtforskningsprofessorat 1. august 1998ved den idrætsmedicinske funktion,Bispebjerg hospital.

Så lykkedes det at få hul på bylden! Vihar omsider fået landets første profes-sorat i idrætsmedicin, idet overlæge,dr.med. Michael Kjær den 1. august1998 er tiltrådt som professor i idræts-medicin ved Københavns Universitet.Professoratet er et 5-årigt externt finan-sieret forskningsprofessorat, støttet afIdrættens forskningsråd, DIF, TeamDanmark og kulturministeriet. Mi-chaels daglige arbejdsplads er denIdrætsmedicinske funktion ved Bispe-bjerg hospital i København.

Med udnævnelsen af Michael Kjær,har dansk idrætsmedicin fået en uhyrevelkvalificeret og alsidig samt megetflittig person i forskningsfronten. Mi-chael Kjær er 41 år og blev færdig somlæge ved Københavns Universitet i1984. I studietiden var han kortvarigtgæstestuderende på Højskolen for Le-gemsøvelser, hvilket har bidraget tilhans store viden og interesse inden formange af de idrætsmedicinske områ-der. I 1988 blev han dr.med. på en af-handling omhandlende hormonal- ogmetabolisk regulation under muskelar-bejde. Forinden havde han været re-search fellow ved Stanford University(Department of Endocrinology), USA. I1995 blev han speciallæge i reumatolo-gi og juli 1997 overlæge ved reumatolo-gisk afdeling, Bispebjerg hospital. Hanhar i dag over 75 originalpublikationer,heraf en meget stor del inden for ar-bejdsfysiologi og idrætsmedicin. Hanhar afholdt mere end 100 videnskabeli-ge foredrag i ind- og udland, heraf enbetydelig mængde som inviteret fore-dragsholder ved internationale kon-gresser. Han har to internationale pri-ser for idrætsmedicinsk forskning.

Fra arbejdsfysiologi til idrætsme-dicinMed denne titel holdt Michael Kjær sintiltrædelsesforelæsning fredag den 25.september 1998 i auditoriet på Bispe-bjerg hospital. Efter en kort præsentati-

on af Michael Kjær ved overlæge,dr.med. Jan Fahrenkrug indledte Mi-chael sin forelæsning med at pointere,at det for ham var såvel en meget storære som også en meget stor udfordringat forsøge at koordinere og integrereden kliniske idrætsmedicin med basal-forskningen.

I forelæsningen indledte han med attale om de forskellige organers adapta-tion til træning og koncentrerede sigom de endokrine kirtler. I sin forskninghar han især beskæftiget sig med lever-ens glucosefrisætning under fysisk ar-bejde og påvirkningen af træning oghormonale forhold. Han har bl.a. frem-hævet, at der findes træningsinducere-de adaptationer i de endokrine kirtler ilighed med f.eks. forhold i hjertet ogmusklerne. Han omtalte studier, hvorsignaler fra hjernen initialt under mu-skelarbejde også har vist sig at have be-tydning for hormonfrigørelsen og rej-ste spørgsmålet, hvilke signaler der de-terminerer responset fra de arbejdendemuskler. Igangværende forsøg under-søger bl.a. indflydelsen af væksthor-mon på fedtforbrændingen og mæng-den af fedtfri væv.

Et andet hovedområde, som Michaelbeskæftiger sig med er tilpasning afbindevæv og skeletmuskulatur til inak-tivitet eller træning. I hans gruppe harman bl.a. undersøgt ændringer i fiber-type, enzymaktivitet m.v. gennem træ-ning af tetraplegikere. Endvidere pågårstudier af træning af ældre kvinder,hvorvidt man udover at øge muskel-styrken med træning også kan forbedreaktiveringsniveauet mhp. at undgåfald. Der er studier i gang af kraften iagonist/antagonist muskulaturen vedbevægelser over et led (knæet) mhp.gensidig påvirkning. Endelig er engruppe beskæftiget med propriorecep-torerne i bl.a. AC-ligamenterne og be-tydningen for ledpositioneringen, idetdette naturligt kunne spille en rolle vedkorsbåndsskader. Proprioreceptorernesrolle for knæets funktionelle stabiliteter måske mere betydningsfuld en denmekaniske.

Et tredie stort område i forsknings-grupperne omkring Michael er vævs-

forandringerne i forbindelse med træ-ning og overbelastning og betydningenaf restitution. Han nævnte kollagenetmellem muskelfibrene som havendestor betydning for muskelstivheden ef-ter træning/overbelastning. Effekten afstretching og stressrelaksation blev be-rørt, hvor gentagne udspændinger harvist sig at have en effekt på vævsefter-giveligheden, men af kort tidsmæssigvarighed (forsvundet efter 1 time). Vedgentagne stræk i længere perioder øgesvævenes tolerance formentlig for stræk(man får lov at komme længere ud),uden at smidigheden herved målessom større.

Overbelastningsproblemerne i sene-væv søges belyst ved en ny metodemed mikrodialyse undersøgelser i detperitendinøse væv omkring achillesse-nen. De første resultater på raske achil-lessener har vist en flow-stigning un-der arbejde samt udviklingen af et ne-gativt tryk og et øget kollagent turn-over med træning.

Ovennævnte er de hovedområder,personerne (som jeg her har undladt atnavngive) omkring Michael beskæfti-ger sig med. For en udenforståendeforekommer det spændende og visio-nært at tage fat på grundproblemerneved vævsreaktion på belastning/over-belastning, og Michael synes med sinhidtidige karriere at have gode forud-sætninger for at kunne nå langt. Hanfremhævede i sin oversigt Ove Bøje ogJørgen Lindhardt, der begge med enbaggrund såvel i gymnastikken som imedicinen, har bidraget til udviklingenaf idrætsmedicin i Danmark. MichaelKjær står som en værdig arvtager, vidt-favnende multifacetteret videnskabs-mand, som vi i DIMS kender som delsbestyrelsesmedlem, men især som englimrende underviser og foredragshol-der og også faglig redaktør i Scandina-vian Journal of Medicine and Sciencein Sports.

Så udover et hjerteligt tillykke til Mi-chael Kjær med professor-titlen, bør derogså lyde et tillykke til dansk idræts-medicin for denne første udnævnelse,der forhåbentlig fører til flere andre ifremtiden.

af Inge-Lis Kanstrup


29Informationer

Med den opbygning vort sundhedssy-stem p.t. har, indtager almen praksisret så central rolle ved at være dengængse „gate-keeper“ til systemet.

Helt naturligt vil personer med idræts-relaterede problemer da også henven-de sig primært til den praktiserendelæge vedrørende deres problematik. Idenne sammenhæng hører man ret såofte udsagn om, at de – de praktiseren-de læger – og i samme åndedrag ska-destuerne er „for dårlige“ til at tackleproblematikken. Jeg mener sådanneudsagn skal tages med nogle spiseske-fulde salt forstået sådan, at den primæ-re diagnostik og behandlingsstrateginaturligvis ikke altid er 100% korrekt –hvor er den forøvrigt det?? – omvendter den oftest af en sådan karakter ogvaliditet, at starten på et evt. udred-ningsprogram er fuld forsvarligt.

For imidlertid at gøre niveauet bedre ialmen praksis m.h.t. at tackle idræts-medicinske problemstillinger, er den

Almen praksis og idrætsmedicinJens Elers, alment praktiserende læge, Hedensted

post-graduate undervisning inden forfagområdet de sidste 15 år blevet gan-ske pænt udbygget. Dette er sket viakursustilbud fra DIMS i form af idræts-medicinsk kursus I og II. Ligeledes viaLægekredsforenings-arrangementer,oftest som aftenkurser om idrætsmedi-cinske emner. PLO (de praktiserendelægers organisation) har ligeledes selv– via deres efteruddannelsesstrukturAMADEUS – igennem de sidste 8 årtilbudt praktiserende læger idrætsme-dicinske kurser. Hidtil er det sket vedafvikling af Idrætsmedicinsk ugekur-sus på La Santa, Lanzarote ,normerettil 40 deltagere.En kursusaktivitet, dermå betegnes som vel accepteret blandtalmen praktiserende læger med tidligfuldtegning hvert år.

Denne struktur udbygges nu med etIdrætsmedicinsk kursus II. Det afviklesjvf. kursusannonce bagest i bladet før-ste gang i uge 43, 1999 på La Santa. Ilighed med indholdet på kursus I erhovedvægten helt naturligt lagt på det,

der tæller i almen praksis – klinikken.På denne måde håber vi ringene kanbrede sig i praksissektoren, så folk medidrætsrelaterede problemer kan mødeet acceptabelt primært screeningsni-veau i vort sundhedssystem.

I forlængelse af dette, som PLO står forvia deres uddannelsessystem, kan manhåbe på, at diverse politikere i amternefår oprettet idrætsmedicinske klinikkeri hospitalsregi til at modtage de pro-blemstillinger almen praksis føler/me-ner skal viderevisiteres. Trods tiltagdesangående de sidste 10 år, findes derdesværre ikke idrætsklinikker i alle dedanske amter endnu.

PS: Idrætsmedicinsk kursus I, januar1999, er fuldtegnet. Samme kursus for-ventes afviklet i uge 4, 2000.


30 Informationer

Skodsborg Fysioterapiskole fejrer i årsit 100 års jubilæum og har i den for-bindelse i august udgivet en jubilæ-umsbog „Muskel Skelet Funktionen -muligheder og begrænsninger“.

Bogen er gratis i kraft af 100 % støttefra Augustinus Fonden og kan bestillesved henvendelse til tlf. 45 80 64 74 ellervia e-mail til [email protected]. Bogen vedlæg-ges girokort til betaling af porto forfremsendelsen.

Væsentligt forskningsområde„glemt“

Tre befolkningsundersøgelser, udførti 1987, 1991 og 1994 af Dansk Institut

Skodsborg Fysioterapiskole 100 årfor Klinisk Epidemiologi (DIKE), viser,at halvdelen af den danske befolkninghar haft smerte og deraf følgende be-vægelsesproblemer i muskelskelet sy-stemet inden for en 14-dages periode.Der er tale om en ganske omfattendebelastning for befolkningen, skriverDIKE’s direktør Finn Kamper Jørgen-sen i det første kapitel i jubilæumsbo-gen „Muskel Skelet Funktionen - mu-ligheder og begrænsninger“. Men ikkenok med at disse symptomer fra bevæ-geapparatet er almindelige, de er ogsåden faktor, der næst efter psykiske li-delser belaster samfundsøkonomienmest. Omkostningerne svarer til ca.15% af de totale samfundsudgifter tilsygehussektoren, primær sundheds-sektor, pensioner samt indirekte om-kostninger som sygefravær mm.

Omkostningerne for såvel den en-kelte som for befolkningen som helheder betydelige, og man skulle derfor tro,at samfundet havde en interesse i at fåstørre viden på området. Men sådanforholder det sig ikke, hvis fordelingenaf statens forskningsmidler tages alvor-ligt. Der er meget at hente ved en for-øget forskningsmæssig indsats inden-for muskelskelet området. Det er der-for vor opfattelse, at opmærksomhe-den i højere grad bør rettes mod netop

denne type af problemer. Forudsætnin-gen er dog, at faggrupperne med an-svaret for området får tildelt midler ogmuligheder for at gennemføre dennødvendige forskning.

Fysioterapeuter har sammen medflere andre faggrupper et stort ansvarfor såvel forebyggelse som behandlingafmuskelskelet lidelser. Fysioterapi eren etableret profession og et selvstæn-digt universitetsfag i adskillige landeog netop blevet en del af en tværfagligsundhedsfaglig kandidatuddannelse iDanmark. Enkelte fysioterapeuter iDanmark har allerede i dag opnåetakademiske grader. Men der er lang vejendnu, og der er et stort behov formidler til at bl.a. fysioterapeuter kanmedvirke til, at forskningen indenformuskelskelet problemer bliver forøgetog forbedret.

Kontaktpersoner:Hans Lund (lektor i fysioterapi, Ph.D.)eller rektor Anne SimonSkodsborg FysioterapiskoleStrandvejen 1332942 SkodsborgTlf.: 45 80 64 74Fax: 45 80 64 50E-mail: [email protected]

Klinikken på Viborg Sygehus, der åb-nede 15. august 1996, har slutevalueretpå de første 2 års arbejde. Interesseredekan rekvirere rapporten (10 sider) hos:

Overlæge Allan BuhlOrtopædkirurgisk afdelingViborg Sygehus8800 Viborg

Idrætsmedicinsk Klinik i Viborg amt


31Kurser og møder

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelsesud-valg, c/o Sekr. Lissi Petersen, PTU,Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.3673 9052.

9. - 16. januar 1999, USAArthroscopy and Reconstructive Surge-ry 1999, Sun Valley, Idaho.Info: Ortopedic Surgery Seminars Inc.,410 Chipeta Way, Suite 240, Salt LakeCity, UT 84108, USA.

29. maj - 2. juni 1999, USAISAKOS Congress, Second BiennialCongress, Washington, DC.Info: ISAKOS Program Chair, 6300 N.River Road, Suite 727, Rosemont, IL60018-4226.Tel: 001 (847) 698-1632Fax: 001 (847) 823-0536E-mail: [email protected]: http://www.isakos.com

2. - 5. juni 1999, USAAmerican College of Sports Medicine,46th Annual Meeting, Washington Sta-te Convention & Trade Center.Info via web-site: http://www.acsm.org/sportsmed

14. - 17. juli 1999, Italien4th Annual Congress of the EuropeanCollege of Sports Medicine, Rom.Info: ECSS Congress - ISEF, P.zzaLauro de Bosis, 15 - Foro Italico, 00194Rome, Italy.Tel: +39 0632 30010/0636 095559Fax: +39 0632 30010E-mail: [email protected]: http://www.dshs-koeln.de/ecss

7. - 13. september 2000, AustralienPre-Olympic Congress, InternationalCongress on Sports Science, Sports Me-dicine and Physical Education, Brisba-ne.Info: Conference Secretariat, SportsMedicine Australia, PO Box 897, Bel-connen Act 2617, Australia.Tel: +61 2 6251 6944Fax: +61 2 6253 1489E-mail: [email protected]

INTERNATIONALE

Kongresser • Kurser • Møder

Universitetskursus i idrætsmedicin – trin I

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab i sam-arbejde med Københavns Universitetog Forsvarets Sanitetsskole.

Formål og indhold: Diagnostik og be-handling af hyppigste akutte og over-belastningsbetingede idrætsskader.Idrætsskadeprofylakse og almen syg-domsprofylakse i forbindelse medidræt. Idrætsfysiologi og biomekanikog herigennem øge forståelsen for ska-desmekanismer og profylaktiske tiltag.Repetition og indøvning af specifik un-dersøgelsesteknik. Tilrettelæggelse afudrednings-, behandlings- og genop-træningsprogrammer for skadedeidrætsudøvere. Dopingregulativ og -kontrolsystem. Kurset udgør første delaf en planlagt kompetencegivende ud-dannelse i idrætsmedicin.

Målgruppe: Fortrinsvis yngre læger ogpraktiserende læger med interesse foridrætsmedicin og som ønsker basal in-føring i emnet. Kurset henvender sigikke til læger, der tidligere har gen-nemgået det idrætsmedicinske kursusved Forsvarets Sanitetsskole. Max. an-tal deltagere 30.

Form: Eksternat (internat kan tilbydes).Forelæsninger afvekslende med emne-orienterde, praktiske kliniske øvelserog patientdemonstrationer.

Kursusledelse: Henrik Aagaard ogKirsten Damkjær.

Undervisere: Danske eksperter inden-for de enkelte områder.

Tid: Mandag d. 15. marts kl. 8.00 til fre-dag d. 19. marts 1999 kl. 16.00.

Sted: Forsvarets Sanitetsskole, Jægers-borg Kaserne, Jægersborg Allé 150,2820 Gentofte. Telefon 3977 1200.

Kursusafgift: Yngre læger: 5.000 kr.Yngre læger, medlemmer af DIMS:4.000 kr. Ikke yngre læger: 5.500 kr.Ikke yngre læger, medlemmer af DIMS:5.000 kr. Kursusafgiften inkluderer fro-kost.

Kursussekretær: Sekretær Lissi Peter-sen, Fasanvænget 307, 2980 Kokkedal,fax 4914 4893.

Tilmelding: Skriftlig tilmelding ellerfax med navn, adresse samt påførelseaf lægelig søjle og eventuelt medlems-skab af DIMS sendes til sekretær LissiPetersen, Fasanvænget 307, 2980 Kok-kedal, fax 4914 4893. Giro: 160-233-37.Mod betaling kan overnatning og fuldforplejning tilbydes på Jægersborg Ka-serne til et begrænset antal kursusdel-tagere, hvilket aftales nærmere medKirsten Damkjær, Jægersborg Kaserne,telefon 3977 1403.

Sidste frist for tilmelding: 1. februar1999.

Kurset er godkendt af Efteruddannel-sesfonden for almen praksis for 5 dage.


Kurser og møder32

DIMS møder, lokalforeninger

Idrætsmedicinsk aftenmøde, Odense

Idrætsmedicinsk Klinik ved OdenseUniversitetshospital indbyder i samar-bejde med Dansk Idrætsmedicinsk Sel-skab (DIMS) idrætsinteresserede lægerog fysioterapeuter på Fyn til aftenmø-de.

Emne: LYSKESKADER - diagnostik ogbehandling

Underviser: Læge Per Hölmich

Mødeleder: Niels Mortensen

Tid: Tirsdag, den 8. december 1998 kl.19 - 21.

Sted: Hotel Scandic, Hvidkærvej 25,Odense SV

Tilmelding: Tilmelding senest fredag,den 4. december, til:

Sekretær Jane PostOrtopædkir. afd. OOdense UniversitetshospitalTlf. 65 41 18 30

Begrænset antal deltagere.

Efter mødet serveres et mindre trakte-ment

Sponsor: SEARLE

IDRÆTSMEDICINSK KURSUS II

Formål og indhold: Kurset vil på bag-grund af tidligere deltagelse i Idræts-medicinsk kursus I lægge hovedvægtpå den kliniske undersøgelsesteknik ogdiagnostik samt behandling af specieltbelastningsrelaterede skader lokaliserettil fod/fodled, underben, knæ, hofter,bækken og skulder-armregion.

Undervisningen: vil foregå såvel i ple-num som i grupper. Nutidens billed-diagnostiske muligheder fremvises.Medbragte kursist-cases med relationtil lektionsemnerne vil blive fremlagtog gennemdrøftet. Endvidere vil derfokuseres på fysiske træningsprincip-per angående kredsløbstræning og me-dicinske sygdomme som f.eks. diabetesmellitus, astma og hjertesygdommeAdipositas, osteoporose, anorexi, buli-mi og ældrepopulationen er andre em-ner. Idræt som profylaktisk redskab ilokalsamfundet – muligheder og be-grænsninger. Grundlæggende anatomiog biomekanik i relation til fysisk træ-ning vil blive opdateret. Som på kursusI vil kursisterne i rigt mål få mulighedfor “idræt på din krop” under supervi-sion.

Målgruppe: 40 alment praktiserendelæger og reservelæger med tidligeredeltagelse i Idrætsmedicinsk kursus I.

Form: Internat

Kursusledelse: Per Thoft-Christensenog Jens Elers.

Undervisere: Arne Astrup, Finn Boj-sen-Møller, Jens Elers, Inge-Lis Kans-trup Hansen, Per Hölmich, MichaelKjær, Thomas Skjødt og fysioterapeutJohn Verner.

Tid og sted: Fredag d. 22. oktober tilfredag d. 29. oktober 1999, Club la San-ta, Lanzarote.

Kursussekretær og tilmelding: TinaPind, DADL’s Uddannelsessekretariat.

Godkendt af Efteruddannelsesfondenfor 5 dage

Idrætsmedicinsk aftenmøde, København

Emne: Overbelastningsskader i sener

Formål og indhold: Overbelastnings-skader i sener er et stort problem iidræt. Den videnskabelige baggrundfor seners biokemiske omsætning ogbiomekanik gennemgås med fokus påsenemetabolisme og seners respons påbelastning. Hvornår skal behandlingiværksættes og i givet fald hvilken be-handling? Kritisk gennemgang af nu-værende gældende medicinske og ki-rurgiske behandlingsprincipper, hvader empiri og hvad er videnskabeligtdokumenteret?

Tid: Tirsdag d. 2. marts 1999 kl. 17.00 -20.00.

Sted: Store auditorium, KAS Gentofte.

Målgruppe: Læger og fysioterapeutermed interesse for idrætsmedicin.

Form: Indlæg fra underviserne med ef-terfølgende plenumdiskussion.

Undervisere: Erik B. Simonsen, Hen-ning Langberg Jørgensen, HenningBliddal, Michael Krogsgaard.

Kursusledere: Michael Kjær, HenrikAagaard.

Kursusafgift. 40 kr. for medlemmer afDansk Idrætsmedicinsk Selskab, forandre 100 kr.

Tilmelding: Tilmelding senest 3 ugerfør kurset (9. februar 1999) ved indbe-taling af kursusafgift til: ‘Idrætsmedi-cinsk aftenarrangement’, c/o Lissi Pe-tersen, Fasanvænget 307, 2980 Kokke-dal på giro: 160-233-37. På girokortetanføres datoen for mødet. Mødeafgif-ten tilbagebetales ikke ved afmeldingefter tilmeldingsfristen.

Sponsor: Nycomed A/S.

Andre kurser


33

FFI kurser

Info: Vibeke Bechtold, Kærlandsvej 6D, 5260 Odense S. Tlf. 6591 6693

Kurser og møder

FFI kurser 1999

Info: Vibeke Bechtold, Kærlandsvej 6D, 5260 Odense S. Tlf. 6591 6693

FORÅR:

Kursus 1: Odense 12./13./14. februarKursus 1: København 19./20./21.martsKursus 2: Århus 17./18. april, gammelmodel

EFTERÅR:

Kursus 1 og 2: La Santa 1. til 8. okt.Kursus 1: Århus 17./18./19. sept.Kursus 2: København 24./25. /26.sept., ny modelKursus 3: Odense 29./30./31. okt.

Kursus 3 i Idrætsfysioterapi

Se omtale af kursus på side 5 i dettenummer eller fuld annoncering i sidstenummer af Dansk Sportsmedicin.

Tid: Lørdag, den 5.dec.1998 kl. 9.30 tilsøndag, den 6. dec. kl. 17.00.Sted: Fysioterapeutskolen i KøbenhavnPris: 2000,-kr. for medlemmer, 2300,-kr.for ikke-medlemmer.Tilmelding: Sammen med betaling påcrossed, udateret check til:Vibeke Bechtold, Kærlandsvej 6 D,5260 Odense S. Tlf 6591 6693

FFI generalforsamling 99

I henhold til vedtægterne indkaldeshermed til

ORDINÆR GENERALFORSAMLINGlørdag, den 27. februar 1999

KL. 11.30 - 13.00

på Hotel Nyborg Strand, 5800 Nyborg.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Beretning fra bestyrelsen

3. Fremlæggelse af det reviderede regn-skab for 1998

4. Fastsættelse af kontingent for 2000

5. Indkomne forslag

6. Valg af bestyrelseMedlemmerne Gorm H. Rasmussen ogHenning Langberg afgår efter turSuppleanterne Marianne Thomsen ogLone Kanstrup afgår efter tur

7. Valg af 2 revisorerMarianne Mogensen afgår efter turNiels-Bo Andersen afgår efter tur

8. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet underpunkt 5, samt kandidatforslag til valgunder punkt 6 og 7, skal være bestyrel-sen i hænde senest den 14. februar1999, og indsendes til:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiGorm H. RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg

FFI årsmøde 1999

Tid og sted: Fredag/lørdag 26. og 27.februar 1999 på Hotel Nyborg Strand,Nyborg.

Program:

Fredag:16.00 – 17.00 Registrering og indkvarte-ring17.00 – 18.30 Elitetræning af børn,vækst og udvikling v/ Ph.D. LoneHansen18.30 – 20.00 Middag20.00 – 21.30 Traumatologi, akutte- ogoverbelastningsskader samt rehabilite-ring v/ overlæge Jens Bagger21.30 - ? Let anretning og socialtsamvær

Lørdag:07.45 – 08.45 Morgenmad08.45 – 10.45 ”At være konge overkroppen ”. Børn og unges motoriskeudvikling – eller afvikling v/ Idræts-konsulent Per Kølle. Husk kropsvenligttøj og smilehuller10.45 – 11.30 Kaffe og besøg hos spon-sorer11.30 – 13.00 Generalforsamling13.00 – 14.00 Frokost14.00 – 14.45 Børns og unges trivsel iidrætten/eliteidrætten v/ cand.pæd.,Ph.D.stip. Bente Jensen14.45 – 15.30 Forskning i børn/unge ogeliteidræt v/ lektor, dr.scient. Kurt Jør-gensen

Pris:Medlemmer kr. 950. Ikke medlemmerkr. 1350. Prisen inkluderer indkvarte-ring på dobbeltværelse, alle måltidersamt kursusafgift. Enkeltværelse + kr.150. Der vil ikke være reducering i pri-sen for eksternater.

Tilmelding:På crossed check senest 10. februar1999 til Marianne Thomsen, Kongens-gade 96, 6700 Esbjerg.

Der er endnu enkelte ledigepladser på:


34 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Nina SchriverElmehøjvej 708270 Højbjerg8627 2875 (P)

Fysioterapeut John VernerGranstuevej 52840 Holte

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M6612 3220 (P)

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlKraghøjen 58800 Viborg8667 1196 (P)

Overlæge Uffe JørgensenIbsgården 34000 Roskilde

Afdelingslæge Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanløse3674 3021 (P)

Inge Lunding KjærKløvervænget 20 B, 3.tv.5000 Odense C

Fysioterapeut Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M

Suppleant Søren Skydt KristensenJørgasvej 87120 Vejle Ø

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg

Bestyrelse:

Formand Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg 8614 4288 (P)

Sekretær Birgith AndersenJyllandsgade 1206700 Esbjerg 7518 0399 (P)

Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8A8320 Mårslet 8629 2057 (P)

Vibeke BechtoldKærlandsvej 6 D5260 Odense S 6591 6693 (P)

SPORTSMEDICINDansk

Bestyrelse:

Formand Allan BuhlKraghøjen 5, 8800 Viborg8667 1196 (P)

Næstformand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 Beder

Jens ElersKløvervej 108722 Hedensted

Finn JohannsenEllebækvej 102820 Gentofte

Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)

Suppleant Marianne ThomsenKongensgade 966700 Esbjerg 7545 9596 (P)

Suppleant Lone KanstrupAbildgårdsvej 28, st.tv.2830 Virum 4585 3993 (P)

Adresse:

DIMSc/o sekretær Birthe JochumsenLiljeparken 14, 2625 Vallensbæk4326 2001 (A), 4264 0196 (P)4326 2628 (fax)[email protected] (e-mail)

Adresse:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer+fax)[email protected] (e-mail)

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A), 8614 4288 (P)


Adresser 35

Hovedstadskredsen og Københavns Amtskreds:Marie Thorsager, Virum Vandvej 32 C, 2830VIRUM, 44884488#3801(A)Louise Thule, Læssøesgade 1 C, 3., 2200 KØ-BENHAVN N, 31354101(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22, 2200KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Broholms Allé 26, 2620CHARLOTTENLUND

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kildehusvej 27, 4000 ROS-KILDE, 46322323(A)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B, st.,4200 SLAGELSE, 53534118(P),53521900#3048(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80, 4200SLAGELSE, 53527138(P), 53523941(A)

Storstrøms Amtskreds:Jim Olsen-Kludt, Jernbanegade 2, 4900 NAK-SKOV, 53921411(A)

Kontaktpersoner 1998

Gertjan Faas, Søndre Boulevard 78, 4930 MARI-BO, 54756957(P)

Fyns Amtskreds:Lau Rosborg, Kongensgade 38, 2.tv., 5000 ODEN-SE C, 66120140(P), 66121431(A)Henriette Heingart Jepsen, Kongensgade 38,2.tv., 5000 ODENSE C, 66121431(A)

Nordjyllands Amtskreds:Aase Winther, Hobrovej 61, 1., 9000 ÅLBORG,98117125(P)Henrik Bøgvad Nielsen, Herman Bangs Vej 2,9200 ÅLBORG SV, 98186055(P)

Viborg Amtskreds:Ib Damsgaard, Toften 4, 8800 VIBORG,86671918(P), 86622254(A)Peter Lasse Pedersen, Skrænten 3, 7800 SKIVE,97522489(P), 97524500(A)

Århus Amtskreds:Per Krag Christensen, Skernvej 12, 1.tv., 8000 ÅR-HUS C, 86202555(P), 86121070(A)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 - Tjørring,7400 HERNING, 97268297(P), 97223236(A)Bent Mikkelsen, Tjørnevej 111, 7500 HOLSTE-BRO, 97426856(P)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000 KOL-DING, 75539596(P), 75533222#6067(A)William Sloth, Skovbrynet 16, 1.tv., 6000 KOL-DING, 75527550(P), 75533222#6067(A)

Ribe Amtskreds:Marianne Thomsen, Kongensgade 96, 6700 ES-BJERG, 75459596(P)Marianne Mogensen, Tværsigvej 42, 6740BRAMMING, 75174051(P), 75181900(A)

Sønderjyllands Amtskreds:Tyge Sigsgaard Larsen, Thorsvej 18, 6400 SØN-DERBORG, 74428672(P)

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS GentofteTlf. 39 68 15 41Overlæge Uffe JørgensenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS HerlevTlf. 44 88 44 88Overlæge Bent EbskovTorsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 31 55 45 00Afdelingslæge Per HölmichTirsdag 14 - 16

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 55 80Overlæge Tom NicolaisenMandag, tirsdag og torsdag 8 - 16, onsdag 8 - 19og fredag i lige uger 8 - 12

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)Tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning CentralsygehusTlf. 99 27 27 27Overlæge Johannes YdeTorsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Viborg amtViborg SygehusTlf. 89 27 27 27Overlæge Allan BuhlTirsdag og torsdag 13 - 16.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

Postbesørget bladnr. 50754 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

psykologens syn pÅ smerte dims...

Documents