psykoterapeuten 2010 2

Nr. 2Maj 2010

l Temanummer om SUPERVISIONl En supervisors erindringerl Kreative medier og video i supervisionl Supervisor i socialforvaltningen

er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening - Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddan-nelsessteder.

Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober.

Redaktion og layoutSusanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 HørsholmTlf./fax: 4586 1560E-mail: [email protected]

AlT STof SkAl SEnDES ElEkTRoniSk DiREkTE Til REDAkTøREn. VEjlEDning Til SkRibEnTER kAn inDHEnTES.

Deadline for artikler til næste nummer er 15. august 2010.Annoncer og øvrigt stof 1. september 2010,men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

formaterArtikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

indsendt stofArtikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.

Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser):

Helside: Bredde max 17 cm x højde max 21 cm.Spalte: Bredde max 8 cm, højde max 21 cm.(Bladets mål: 21 cm x 25 cm).Sort/hvid og farve samme priser.1/3 spalte er gratis for individuelle medlemmer, dog max én pr. blad og max én gang med samme indhold.Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.

TrykCombi Print, Baggesensgade 4 C, 2200 København NTlf. 3539 3436. E-mail: [email protected]

Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier

Kontrolleret oplag 07/08 - 07/09: 789 ex. Trykoplag dette blad: 940 ex.

Abonnement kr. 225 pr. år.forsideElin Friis, MPF: Christians Ø, aftenstemning. Acryl på plade. 34 x 19 cm.

fra redaktøren Tema om supervisonDer kom fem længere og kortere tekster til dette nummers tema om supervision, og det synes jeg er ganske flot. Artiklerne tager hver deres forskellige udgangs-punkt, men hvad der virkelig slår mig er, at forfatterne i hele tre af de fem tekster beskæftiger sig med supervisorens vilkår i det offentlige, først og fremmest so-cialforvaltningerne.

Susanne Bangs artikel tager direkte fat i problemet ved at stille spørgsmålet, om supervisoren i virkeligheden fungerer som et slags hold kæft-bolsje, som skal gøre socialforvaltningernes stressede og overbelastede medarbejdere ’tilfredse’, og som derved indirekte er med til at legitimere umulige arbejdsvilkår. ”Er vi med til at blåstemple et arbejde, som ikke burde foregå?”

Else Ditlev mindes sine mange år som supervisor, bl.a. i socialforvaltningen i Århus, og kommer undervejs også ind på, hvor vanskeligt det er blevet gennem de senere år. ”Jeg oplever, at vilkårene for supervision har ændret sig radikalt efter socialreformen i 2007 – en omlægning, der har haft katastrofale følger for socialt arbejde”.

Og Dorrit Michaelsen har de senere år ændret holdning til, om lederen kan delta-ge i supervisionen og skriver: ”Mange steder er der et stort behov for at involvere ledelsen i det stadigt ringere psykiske arbejdsmiljø”.

Tre garvede socialrådgivere, psykoterapeuter og supervisorer, som alle mærker medarbejdernes pressethed ved, at egentlig sagssupervision, og dermed faglighe-den, har fået ringere vilkår! For: ”En medarbejder, der er truet af sammenbrud og udmattelse, er ikke er parat til at modtage sagssupervision” (Dorrit Michaelsen).

Og presset på sagsbehandlerne føres videre til supervisorerne. Susanne Bang gør opmærksom på overføringen og den sekundære belastning: ”Vi kan introjicere denne overføring, således at det umulige ansvar, de har fået pålagt, også kommer til at føles tungt på vores skuldre. (...) Hjælper det dem overhovedet, eller er jeg bare ved at køre mig selv med ned i mudderet? Afsmitningen, som vi også kan kalde en parallelproces, gør, at vi føler os ligeså inkompetente, misbrugte og uduelige som personalet”.

De to sidste artikler tager fat om, hvordan andre medier kan bruges i super-visionen. Musikterapeut MPF Else Nygaard skriver om sine erfaringer med at bruge musik og maling i supervisionsgrupper, mens Jan-Helge Larsen øser af sine mange års erfaringer med brug af video i supervision af praktiserende læger.

oktobernummeret uden fast temaOktobernummeret bliver uden fast tema, så artikler om alle mulige emner samt andet stof er velkomment. Der er altså frit slag, bare det har relevans for psyko-terapeuter. Deadline for artikler er den 15. august, andet stof den 1. september.

Drømme som tema til februarTemaet til februarnummeret skal være drømme. Jeg håber på mange spændende indlæg. Deadline for artikler er den 15. december, andet stof skal jeg have senest 1. januar.

også gerne kort stofHusk, at jeg også meget gerne vil have kortere stof, små historier, digte, billeder, vittigheder ...

Susanne van DeursRedaktør

Kategori 1/3sp.

½sp.

2/3sp.

Hel sp.

Hel side

Enkeltpersoner, medlemmer

0/250 400 500 700 1400

Enkeltpersoner, ikke-medl. 400 550 650 800 1600

Virksomheder, institutioner o.l., medlemmer

500 650 750 900 1800

Virksomheder, institutioner o.l., ikke-medl.

650 800 900 1000 1950

3Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

foREningSnYT foRMAnDEn SkRiVER

Generalforsamlingen var i år i Vejle, og det blev en ar-bejdsom generalforsamling, hvor meget blev nået. Jeg synes, det var glædeligt, at mange deltog i debatten, og til tider gik det lidt heftigt til, men det blev håndteret fint af dirigenten. Lad mig benytte lejligheden til at takke Erik B. Smith for en fast og dygtig ledelse af general-forsamlingen.

Bestyrelsens oplæg til vedtægtsændringer blev i store træk vedtaget, med en enkelt joker, hvis jeg må være så fri at kalde det det. Per Holm Knuden tog et gammelt forslag om navneændring op igen og fik et stort flertal for et forslag om, at foreningen fremover skal hedde Dansk Psykoterapeutforening. Personligt kan jeg se både for-dele og ulemper ved det, men hvis vi skal skifte navn, så er det nu i forbindelse med skift af hjemmeside og logo, og så skal vi i gang med arbejdet med at få det nye navn slået fast. Jeg ved, det er en ulempe for alle dem, der har det som en del af hjemmesider mv., men vil der blive lagt materiale til det nye navn og logo ud på hjemmesiden til download, så snart vi har det i orden.

I øvrigt blev det besluttet, at selv om vi skifter navn, så fastholder vi MPF betegnelsen.

Den egentlige store ændring for foreningen er, at vi åbner for at optage uddannelsessteder i et ’forum for uddannel-sessteder’. Dermed lægger vi op til at være interesseor-ganisation for hele den kvalitetsmæssigt funderede del af psykoterapien i Danmark. Uddannelsesudvalg og besty-relse skal nu i gang med at udarbejde optagelseskriterier og indkalde uddannelsesstederne til møder.

Jeg ser dette som endnu et skridt på vejen mod en aner-kendelse af psykoterapien. Det er jo klart en ret stenet vej, men får vi alle gode kræfter forenet, tror jeg, vi står bedre rustet.

På den ekstraordinære generalforsamling mandag den 12. april blev vedtægtsændringerne, som blev vedtaget på den ordinære generalforsamling, drøftet igennem en gang til. Navneændringen var der en lang debat om, det endte med en fastholdelse af navneskiftet til Dansk Psy-koterapeutforening.

Desuden var der en række små justeringer af forglem-melser og steder, hvor sætternissen havde været på spil, og endelig enedes vi om at ændre fristen for udsendelse af forslag til vedtægtsændringer således, at medlemmer skal indsende deres forslag til bestyrelsen senest 21 dage før generalforsamlingen, og at de så skal udsendes til alle medlemmer senest 14 dage før generalforsamlingen.

Der blev valgt medlemmer til kursusudvalget, og vi glæder os nu til, at de fortsætter arbejdet med at ar-rangere gode og inspirerende kurser.

Så nu skulle alt være på plads med foreningens ved-tægter. De bliver lagt ud på hjemmesiden, så snart de er renskrevet.

I starten af april var foreningen til mæglingsmøde med SPUD i Wien. Mæglingen blev ledet af general-sekretær i EAP, Alfred Pritz. Det gjorde han dygtigt, og resultatet er, at vi blandt andet har fået fastslået et vigtigt princip for samarbejdet i SPFD: Dansk Psy-koterapeutforening og SPUD er to ligeværdige for-eninger i en paraplyorganisation, og dermed kan der kun træffes beslutninger, når der er enighed organi-sationerne mellem. Endvidere blev der aftalt et møde mellem Dansk Psykoterapeutforening og SPUD med henblik på at genoptage samarbejdet i SPFD.

Se indlæg andetsteds i bladet om mæglingen.

Bestyrelsen har mødtes efter generalforsamlingen, og vi har aftalt en række mødedatoer for det videre arbejde med opgaverne. I starten af juni holder vi en bestyrelsesworkshop med en mediekonsulent og får gennemarbejdet, hvad vi skal gøre i forhold til at gøre os kendte for de kvaliteter, vi står for, og tydeliggøre betydningen af psykoterapi.

I starten af august holder vi et heldags bestyrelsesmø-de, hvor der er plads til at komme mere i dybden med vores politik og planer, og det er helt klart emner som: evaluering og akkreditering af uddannelsessteder, kvalitetssikring af medlemmer, revision af fortolk-ning af optagelsesreglerne, mediestrategi, hvordan vi sikrer beskæftigelse for medlemmerne og foreningens økonomi, der er på dagsordnen.

Bestyrelsen har konstitueret sig, og i denne forbindel-se er Karen Kaa valgt som næstformand efter Char-lotte Degel, der ønskede at træde tilbage fra posten.

Jeg tror, at jeg kan sige på hele bestyrelsens vegne, at vi glæder os til det kommende år, hvor der er mange udfordringer at arbejde videre med. Det er en spæn-dende periode i foreningens liv at være med i.

Erik Wasli formand

Psykoterapeuten nr. 2, maj 20104

l KorT nyT

HEARTS & HAnDS

Vores medlem, Lilly Rangstrup, har gjort Kort Nyt opmærksom på Hjæl-peorganisationen Hearts & Hands, som tilbyder kortere samtaler og især healing til mennesker med alvorlige/livstruende sygdomme, eksistentielle kriser, depression, psykisk sygdom, skilsmisse eller traumatiske hændel-ser. Den grundlæggende tanke er at aktivere menneskers selvhelbredende kræfter ved hjælp af healing, så der skabes adgang til egne indre ressour-cer.

Hearts & Hands er en dansk organisa-tion, oprettet for syv år siden på initia-tiv af forfatter og mystiker Lars Muhl. I øjeblikket er der healingcentre i Kø-benhavn, Århus og Odder. I Århus og København er der åbent en ugentlig hverdagsaften, i Odder to gange må-nedligt.

”Der kommer mellem to og sytten klienter på åbningsdagene”, fortæl-ler Lilly Rangstrup, der arbejder som frivillig på centret i Odder, ”og sam-talerne og healingen foregår ved per-soner, der har lang tids erfaring med terapeutiske samtaler og healing.

Hearts & Hands yder også meditativ/spirituel støtte til syge og døende i kli-entens eget hjem eller på hospice/ple-jehjem/sygehus – indtil videre i Jyl-land og på Fyn. Der er tilknyttet ca. 40

HH-terapeuter til arbejdet på healing-centrene og hospicearbejdet – alle arbejder vederlagsfrit og stiller deres professionelle erfaring til rådighed. Blandt HH-terapeuterne er der flere psykoterapeuter MPF, desuden hospi-celæger og -sygeplejersker, psykolo-ger, familieterapeuter, socialrådgive-re. Alle har en baggrundsuddannelse i den offentlige behandlingssektor, og derudover har de flere års erfaring med spirituel udvikling/arbejde, me-ditation, mindfulness og med kom-plementære behandlingstilbud. Det er således meget erfarne behandlere, der arbejder i Hearts & Hands”, slutter Lily Rangstrup.

Udover det terapeutiske healingarbej-de tilbyder Hearts & Hands fjernhe-aling/forbøn. Alvorligt syge/døende tilmelder sig en liste, og to gange dagligt på faste tider er der ca. 200 fjernhealere landet over, der tuner ind på disse personer, mens klienterne på samme tidspunkter indstiller sig på at tage imod healingenergien. Der er lø-bende omkring 30-50 alvorligt syge/døende mennesker på listen. For at gøre opmærksom på lydens helbredende kraft arrangerer Hearts & Hands endvidere årligt koncerterne Lydens Kraft i Århus og København, ligesom der til sommer afholdes et lydretreat på Fanø.

Se mere på www.heartsandhands.dk

THE TAlking CURE

David Cronenberg, som er en filmin-struktør med adskillige interessante film på samvittigheden – af nyere produktioner kan nævnes History of Violence og Eastern Promises – går til sommer i gang med optagelserne til en film om Sigmund Freud og Carl Jung – om deres samarbejde og senere konflikt.

En kærlighedshistorie skal der selv-følgelig også være i sådan en film, så Jungs forhold til den smukke og bega-vede Sabine Spielrein, som var hans første patient i den nye, analytiske te-rapi, indgår også i handlingen.

Og hvem mon så skal spille Freud? Det skal såmænd vores næsten egen Viggo Mortensen. Den unge, ambi-tiøse dr. Jung skal spilles af Michael Fassbender og Sabina Spielrein af Keira Knightly.

Jamen, den film må vi da se!

Kilde: Politiken og diverse websites

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

UDDAnnElSESSTED MED EgET VEjSkilT

På en cykeltur i sommer i det al-leryderste, forblæste vestjyske stødte Psykoterapeutens ud-sendte medarbejder på neden-stående vejskilt.

Mon ikke dette uddannelses-sted, der ledes af vores medlem, Eva Hildebrand, er det eneste i Danmark, der har eget officielt vejskilt?

Eller måske ikke? Kort Nyt mod-tager gerne billeder af andre, lig-nende vejskilte.

Red.

5

w KorT nyT l

nÆSTE nUMMER - DET Til okTobER - ER

UDEn TEMA SÅ HER kAn i SkRiVE ligE

DET, i bRÆnDER foR.

DEADlinE foR ARTiklER 15. AUGUST 2010

øVRigE STof 1. SEPTEMBER 2010

TEMA ifEbRUAR 2011 ER

DRøMMEDRøMME fRA AllE MUligE VinklER -

MEn SElVfølgElig MED RElEVAnS foR

PSYkoTERAPEUTER og PSYkoTERAPi

DEADlinE foR ARTiklER 15. DECEMBER 2010

øVRigE STof 1. JANUAR 2011

inDHEnT ARTikEl-

VEjlEDning

PTSD foREningEn

PTSD Foreningen er en nyere, lands-dækkende forening for mennesker med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) og deres pårørende – samt for frivillige, som ønsker at støtte PTSD-ramte. Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til PTSD og forbedre vilkårene for PTSD-ramte og deres pårørende, bl.a. ved at ind-samle den nyeste viden om PTSD og formidle den videre til brugere, be-handlere og offentlige instanser. Man ønsker tillige at øge den politiske op-mærksomhed på PTSD.

Både PTSD-ramte og deres pårørende samt alle med en interesse for PTSD kan blive medlemmer.

Foreningen har i løbet af sin korte le-vetid opbygget et ret omfattende web-site, hvor der er meget god viden at hente om bl.a. forekomst, symptomer og behandling af PTSD samt nyt fra forskningen og personlige beretnin-ger.

Adressen er www.ptsdforeningen.dk

6 Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Af ElSE DiTlEVfotos: METTE HinD1

overføringsproblematikker, parallelproces-ser, kontrakters betydning for supervisions-forløbet, supervision i forskellige grupper, erfaringer med forskellige supervisionsme-toder, ledelsens betydning for supervisio-nens implementering i en organisation og betydningen af, at ledelsen er inddraget i su-pervisionsprocessen etc., etc. – det kan jeg snakke længe om. Men det kan mange andre også. jeg har derfor valgt at skrive om det, som er specielt for mig, nemlig min lange hi-storie med supervision.

Jeg fyldt 64 år og blev uddannet socialrådgi-ver i 1973. Har arbejdet som socialrådgiver, dels i børnepsykiatrien, dels som konsulent og behandler i socialforvaltningen. Jeg er senere uddannet psykoterapeut og har arbejdet som selvstændig i 16 år med områderne supervision, undervisning og terapi. Jeg er stadig aktiv su-pervisor, om end jeg er begyndt at trappe ned, og jeg overvejer efterhånden, hvor mange grup-per – og hvilke – jeg vil have til næste år osv.

Jeg begyndte at supervisere i 1981 som nyan-sat i Sociallægeinstitutionen i Århus, dvs. at jeg er i gang med mit 29. år med supervision som en meget stor del af mit arbejde. Mine specielle områder som supervisor har været forskellige afdelinger i socialforvaltningerne, mange bør-ne- og ungeinstitutioner, ligesom jeg også har superviseret en del inden for psykiatrien og i

1 Fra fotoserien: Hvad sneen gemte, 2010

private organisationer som Mødrehjælpen, HIV-Danmark, hospice m.m.

Starten i socialforvaltningenJeg blev uddannet i de tider, hvor ungdoms-oprøret, sensi-kurserne, kapitallogikken osv. var på sit højeste. Mit første job var i det, der dengang hed forsorgsafdelingen i socialforvalt-ningen i Brabrand, der dengang som nu dæk-ker Gjellerupområdet. Det hørte til et af de fire områdekontorer i Århus kommune. Jeg var den eneste socialrådgiver i forsorgsafdelingen, og der havde kun været et par stykker før mig. Det var en rystende oplevelse for mig som nyuddan-net socialrådgiver at blive sat til at snakke med mennesker i krise og social deroute uden nogen som helst form for vejledning og med kun 10 minutter til hver klient.

Jeg var selvfølgelig præget af min tid. Jeg havde mange forestillinger om at lave verden om, og jeg tror, at den åbenhed og oprørsenergi, som jeg var en del af, betød rigtigt meget for min måde at takle den lukkethed på, som jeg mødte i socialforvaltningen.

Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg havde lært noget om supervision, formentlig i min praktiktid på Psykiatrisk Børnehospital i Risskov, men der gik ikke lang tid, før jeg gik til min socialin-spektør og sagde, at jeg ikke ville arbejde med de svære opgaver uden supervision. Han fortalte mig ikke, at han ikke anede hvad supervision var, men det afslørede han en dag til et møde med socialrådgiver, sociallæge og psykolog fra Sociallægeinstitutionen, da han sendte en lille

TilbAgEblik

Af En SUPERViSoRS ERinDRingERårhusiansk

“Det var en rystende oplevelse for mig som nyud-dannet socialrådgi-ver at blive sat til at snakke med menne-sker i krise og social deroute uden nogen som helst form for vejledning og med kun 10 minutter til hver klient.


seddel til mig under mødet, hvorpå der stod: ”Er dette supervision?” Jeg skyndte mig at svare ja, selv om det ikke lige var sådan, jeg havde forestillet mig det, men det var i hvert fald vej-ledning af mere erfarne kolleger, og det var en kolossal hjælp. Senere fandt jeg ud af, at det var et ’sociallægemøde’, jeg havde deltaget i.

gensidig vejledningJeg forsøgte på samme tid at få noget kollegi-al supervision stablet på benene sammen med mine kolleger i forsorgsafdelingen. Måske skul-le jeg hellere kalde det, vi forsøgte, for gensidig vejledning. Det viste sig dog hurtigt, at jeg over tid var den eneste, der havde sager med til su-pervision. De andre gav ikke på noget tidspunkt udtryk for at være usikre på de problematikker, de havde med at gøre, eller de beslutninger, der skulle tages. Det holdt jeg ikke til i længden. Jeg kløede på i otte måneder, men så gav jeg op og sagde mit job op. Jeg var kommet voldsomt i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde skulle arbejde som socialrådgiver igen.

Supervision i psykiatrienDer gik dog ikke lang tid, før jeg fik ansættelse på Psykiatrisk Børnehospital i Risskov, hvor jeg havde været i praktik. Det blev helt sikkert min redning som socialrådgiver. Her var det muligt at udfolde sig både personligt og fagligt. Her var fagligheden i højsædet, og min store interesse, samtalen med klienter og forældre, det pæda-gogiske personale og samarbejdspartnerne, var udviklingsområder, som blev højt prioriteret. Supervision har historisk set haft sin start i psy-kiatrien. Her var supervision en selvfølgelighed

og noget, der foregik, tror jeg, en gang om ugen. Her kunne vi komme med de problemer, usik-kerheder og tvivl, som vi løb ind i. Det var tra-ditionen tro overlægerne, der superviserede, og jeg var så heldig i lange perioder at have nogle elskelige og dygtige overlæger, som har hjulpet, bakket op og givet støtte til min person, til min faglighed og til de grupper, jeg var en del af. Det var her, jeg for alvor mærkede supervisionens betydning for både den personlige og den fag-lige udvikling.

Når jeg ser tilbage, kan jeg dog komme i tvivl om, hvorvidt det, der foregik, kunne kaldes su-pervision. Måske var det mere faglig vejledning eller konsultation. Det passede i hvert fald godt med den definition Lis Keiser og Mogens Lund senere gav på supervision i deres bog Supervi-sion og konsultation (1986): ”En mere erfaren, der hjælper en mindre erfaren med at integrere faglige kundskaber og holdninger.”

Supervision i SociallægeinstitutionenPsykiatrisk Børnehospital blev således både min ’faglige vugge’ og børneværelset, hvor der var plads til eksperimenter og nysgerrighed, også for socialrådgiverne. Efter otte spændende år med konstante udfordringer under kyndig su-pervision skiftede jeg job til Sociallægeinstitu-tionen i Århus.

Sociallægeinstitutionen var dengang en kom-munal konsulentafdeling, som blandt meget an-det tilbød supervision til sagsbehandlergrupper på områdekontorerne. Vi arbejdede i teams be-stående af læger, psykologer og socialrådgivere.

Af En SUPERViSoRS ERinDRingER


Sociallægeinstitutionen var ledet af en psykia-trisk overlæge, så også her fik vi supervision. Nu måtte jeg i en fart se at blive selvstændig og fagligt voksen, for en stor del af mit nye job var nemlig gruppesupervision af sagsbehandlere, familiebehandlere og hjemme-hos pædagoger.

I løbet af de otte år, jeg havde været i børnepsy-kiatrien, havde Sociallægeinstitutionen indført supervision i socialforvaltningen i Århus. Der var langt fra supervisorer nok til, at alle grupper kunne få supervision samtidig, men det gik på tur. Supervisorerne var bestemt heller ikke til-strækkeligt uddannede, og det tror jeg har bety-det en del for, hvor elsket og hadet supervision har været i Århus Kommune. Socialrådgiver Britta Lissner, som jeg i starten var vikar for i Sociallægeinstitutionen, fik på det tidspunkt og senere en kolossal betydning for udviklingen af supervision og uddannelsen af supervisorer i Århus Kommune og var også med til at udvikle og træne grupper i kollegial supervision.

Uddannelse og metodeudviklingDa jeg startede i Sociallægeinstitutionen, troede jeg, at jeg kunne supervisere. Jeg havde jo mod-taget supervision i mange år og havde da også superviseret enkelte pædagoger og plejefamilier osv., men hurtigt viste det sig, at jeg slet ikke mestrede supervision, hverken som metode el-ler afgrænsningen mellem supervision og terapi, ligesom jeg bestemt heller ikke var trænet i at rumme alle de følelser og mange problematik-ker, jeg mødte i grupperne. Heldigvis arbejdede vi to og to med supervision i starten, og meget snart begyndte jeg at uddanne mig i supervision.

Der eksisterede ikke egentlige supervisoruddan-nelser i Danmark i 80´erne, men den måde, jeg og mange andre blev uddannede på, var igen-nem korterevarende kurser knyttet til praktisk erfaring. Langsomt begyndte jeg at blive be-vidst om, hvor magtfuldt et redskab supervision er, hvor omhyggelig og bevidst supervisor må være for at kunne gennemskue de mange meka-nismer, som er på spil i supervisionen, og ikke mindst, hvor stor ydmyghed supervisor må have i forhold til andre mennesker, supervisander, kli-enter og supervisandernes samarbejdspartnere.

Socialrådgiver og gestaltterapeut Birthe Trolle, lavede så et 1-årigt supervisionskursus og blev min første læremester, og senere arrangerede psykolog Kurt Palsvig et 1-årigt supervisions-kursus for hele Sociallægeinstitutionen.

Lige så vigtigt var det for mig personligt, at jeg var begyndt at deltage i psykoterapeutiske kur-ser, bl.a. et længerevarende træningsforløb med Lisbeth Marcher, (som senere oprettede Body-namic Institut), hvor supervisionstræning bl.a. var et af temaerne. I 1987 gik jeg i gang med en psykoterapeutisk uddannelse på Krop/gestalt-instituttet i Bjødstrup. Disse uddannelsesforløb har været altafgørende for mit senere arbejde som selvstændig supervisor.

Supervisor skal kunne rummeJeg blev også bevidst om, hvor meget jeg som supervisor må kunne rumme af viden om tåbe-lige ledelsesforhold, og lærte efterhånden, hvor vigtigt det var at kunne tage stilling til sagsbe-

“jeg skal forhol-de mig til min egen etik og mine krav til mig selv om at kunne se mig selv i øjnene, både når jeg tager på arbejde, og når jeg kommer hjem igen. Det har ind i mellem været vanskeligt, men som oftest har jeg heldigvis oplevet, hvor fantastisk en fornemmelse det er, når supervisionen flytter noget.


handleres måder at forstå/ikke forstå de vilkår, som mennesker lever under, hvordan jeg med denne viden må gøre mig overvejelser over, hvad jeg i supervisionssammenhæng kan rette op på, hvor min egen grænse er, og hvornår der er tale om en ledelsesmæssig, faglig eller or-ganisationsmæssig problematik, som ledelsen nødvendigvis skal inddrages i.

Jeg skal forholde mig til min egen etik og mine krav til mig selv om at kunne se mig selv i øj-nene, både når jeg tager på arbejde, og når jeg kommer hjem igen. Det har ind i mellem været vanskeligt, men som oftest har jeg heldigvis op-levet, hvor fantastisk en fornemmelse det er, når supervisionen flytter noget. Når det er lykkedes at skabe et refleksivt rum, hvor det sammen med de mange fagligt og personligt kompetente so-cialrådgivere og pædagoger har været muligt at skabe nye perspektiver og ikke mindst yde mit til at uddanne og støtte nye dygtige, ambitiøse og udviklingsorienterede kolleger. Det har li-geledes været en gave at se, hvordan supervi-sionen kan være med til at skabe åbne, trygge kollegagrupper, som både fagligt og personligt kan støtte hinanden og derigennem skærpe den faglige bevidsthed. Heldigvis er disse oplevelser langt de fleste.

Efter Sociallægeinstutionen har jeg haft flere job, bl.a. i familieklub og på behandlingshjem. Nu var der gang i supervisionen rigtig mange steder. Alle disse steder kunne jeg bruge min interesse for supervision. Mit sidste job som fastansat var 1990-1994 som psykoterapeut i socialforvaltningen i Århus, hvor jeg var ansat i

16 timer ugentligt og var selvstændig for resten. Jeg var nemlig begyndt at få flere og flere op-gaver som supervisor, også af Århus kommune.

Eget firmaJeg troede, at jeg skulle fortsætte som deltidsan-sat og deltids selvstændig, men efter fire år var det svært at få tid til at gå på arbejde. Jeg valgte det, der for mig var sjovest, og besluttede derfor at blive heltids selvstændig fra november 1994.

Det næste, der fik stor betydning for udviklin-gen af min interesse for supervision, blev mit engagement i konsulentfirmaet Albatros, hvor jeg begyndte at lave kurser i supervision og kon-sultation i 1987. Vi trænede grupper i ’Kollegial supervision og kollegial respons’. Vi troede på, at det kunne lade sig gøre at få sagsbehandler-grupper og andre faglige grupper til at blive selvkørende. Det betød selvfølgelig, at vores bevidsthed om metode, proces, afgrænsning af supervision i forhold til konsultation, terapi og undervisning osv. blev skærpet. Det bredte sig, og snart blev jeg underviser og træner i supervi-sion på Årskursus på Den Sociale Højskole og på Forvaltningshøjskolen. I de år brugte vi Lis Keiser og Mogens A. Lunds bog Supervision og konsultation (1986) som grundbog. Senere kom Supervision – en introduktion (1990) af Chri-stine Byriel og Irena Damgård til.

kollegial supervision – godt og skidtHvad var det, der gjorde kollegial supervision så populær? Økonomien var en væsentlig faktor, og for den enkelte og for grupperne var det en besnærende tanke, at det kunne fungere. Det

“Hvad var det, der gjorde kollegial supervision så popu-lær? økonomien var en væsentlig faktor, og for den enkelte og for grupperne var det en besnærende tanke, at det kunne fungere. Det viste sig også, at man nogle steder kunne holde fast i metoden i halve og hele år, især hvis de ind i mellem fik støtte af en ekstern træner.


viste sig også, at man nogle steder kunne hol-de fast i metoden i halve og hele år, især hvis de ind i mellem fik støtte af en ekstern træner. Jeg havde selv erfaring med at arbejde i en be-handlergruppe i forvaltningen, som gennem en årrække havde praktiseret kollegial supervi-sion som et velfungerende supplement til den eksterne supervision. Betydningen af stabilitet, tryghed og erfaring med supervision blev mere og mere tydelig, og det gik gradvist op for mig, at de efterhånden meget sårbare grupper, som led under stor udskiftning i personalet, et højt stressniveau og med meget få erfarne social-rådgivere, gjorde kollegial supervision umulig. Gennem tiden har jeg mødt mange, der har haft så dårlige erfaringer med kollegial supervision, at de er blevet skeptiske overfor supervision i det hele taget. Jeg tror dog også, at det gennem årene trods alt er lykkes at skærpe mange so-cialrådgiveres bevidsthed om kommunikation, refleksion og supervisions betydning, og at dette har været med til at understøtte begrebet ’hel-hedssyn’, et begreb som organisationernes om-struktureringer desværre har gjort meget svært at omsætte i praksis.

Samtidig som der var kommet større fokus på supervision, kom der også mere og mere gang i supervision med ekstern supervisor. Måske som et resultat af de mange forsøg man gjorde med kollegial supervision

Supervisionsuddannelse og -udviklingMidt i halvfemserne begyndte konsulentfirmaet Albatros, repræsenteret ved socialrådgiver og psykoterapeut Dorthe Jensen og med mig som

freelancemedarbejder, at udvikle Albatros´ su-pervisoruddannelse. Et meget spændende pro-jekt, som, så vidt jeg ved, stadig eksisterer i bedste velgående. Denne uddannelse har været med til at udvikle metode og omsætte teori til praksis. Susanne Bangs to bøger Skjulte res-sourcer og Rørt ramt og rystet har været til stor inspiration både for uddannelsen og for mig per-sonligt som supervisor. Albatros´ supervisorud-dannelse har, sammen med andre uddannelser som efterhånden kom til, i høj grad bidraget til at implementere supervision som en selvfølge-lighed, specielt inden for socialforvaltningen, men også inden for mange andre sociale institu-tioner, kommunale som private.

Efterhånden er der udviklet mange forskellige supervisionsmetoder. Sidst i 80’erne blev syste-misk supervision meget populært. Jeg tog syste-misk basiskursus i familieterapi og systemiske supervisionskurser. Dele af den systemiske tan-ke er blevet en del af min supervisionsmetode. I dag er kognitiv supervision på vej ind.

Jeg vil betegne min supervisionsmetode som psykodynamisk. Den er eklektisk, dvs. jeg bru-ger det, jeg kan bruge fra de forskellige super-visionsretninger. Det er individuel supervision i gruppe med brug af gruppen som reflektorer. Jeg tager udgangspunkt i den enkelte supervisand og tager fra supervision til supervision stilling til, hvad der er brug for. Om det handler om en organisations problematik, en faglig problema-tik, en relation eller en personlig problematik.Det betyder, at to supervisioner i den samme gruppe kan være helt forskellige afhængigt af,


hvem der får supervisionen, og hvad supervisio-nen drejer sig om. Jeg er meget opmærksom på kontrakten, og så vidt muligt laver jeg kontrak-ten i samarbejde med gruppen og ledelsen. I Al-batros-tiden satte vi to år som grænse for, hvor længe en supervisor kan/skal arbejde i samme gruppe. Det gør jeg ikke mere. Jeg vurderer hvert halve år, sammen med ledelsen og grup-pen, om der stadig er udfordringer i supervisio-nen, og beslutter ud fra dette. Enkelte grupper har jeg haft i 4-5 år med godt resultat. Jeg har arbejdet med supervision to dage om ugen og har haft op til 15 grupper med typisk 2½-3 timer ad gangen månedligt.

Efter socialreformenJeg oplever, at vilkårene for supervision har æn-dret sig radikalt efter socialreformen i 2007 – en omlægning, der har haft katastrofale følger for socialt arbejde. Mange grupper, hvor der tidli-gere havde været overskud til faglig udvikling, er blevet splittet ad. Det kollegiale sammenhold, selve limen i samarbejdet, hvor energien og fag-ligheden havde sit udspring, er blevet opløst. Om det bliver til sygemelding for stress, eller om den enkelte har overskud til at blive stående, afhænger af den enkeltes ressourcer.

Dette afspejler sig i supervisionen. De sidste tre års supervision har været præget af krisearbejde og overlevelsesarbejde, hvor arbejdet med at få grupperne til at hænge sammen igen har stået øverst på dagsordenen. Ofte har jeg overvejet, om jeg skulle stoppe, og om mit arbejde ikke efterhånden kun var et forsøg på at dække over politikernes fejldispositioner og mange lederes

manglende kompetence og erfaringer. Jeg ved godt, at mange ledere er blevet sat i alt for van-skelige situationer, men det har bare ikke været godt nok. Det har været hårdt arbejde for so-cialforvaltningernes personale, og det har været hårdt arbejde for mig. Både som vidne til, men også som en, der skulle prøve på at få det hele til at balancere.

Måske er det ved at blive bedre. Af og til tror jeg på det, men så kommer der igen nye omro-keringer, og nye sparerunder indebærer ændrin-ger fx i anbringelsespolitikken, hvor børn bliver fjernet fra gode, men for dyre foranstaltninger. Socialrådgiverne reagerer følelsesmæssigt vold-somt på det, men bliver ikke altid bakket op af lederne, og visse steder bliver de oven i købet pålagt af ledelsen ikke at fortælle familierne, at forandringerne handler om økonomi, og at det ikke er en faglig begrundet beslutning. Arbejds-markeds- og sygedagpengeafdelinger er i løbet af de sidste år blevet så produktorienterede og så pressede af sagsmængden, at produktet kom-mer mere i fokus end mennesket. Det indebærer, at supervisionen bliver besværliggjort både for sagsbehandlere og supervisor. Sådan ser det i korte træk ud i socialforvaltningerne, hvor jeg har min gang.

belastende arbejdsforholdSituationen er heller ikke for morsom andre ste-der. De private institutioner er afhængige af so-cialforvaltningerne, og psykiatrien bliver dræ-net for socialrådgivere, fordi deres arbejde skal lægges ud til socialforvaltningen. I psykiatrien handler det således også ofte om ren og skær

“De sidste tre års supervision har været præget af krisearbejde og overlevelsesar-bejde, hvor arbejdet med at få grupperne til at hænge sam-men igen har stået øverst på dagsor-denen. ofte har jeg overvejet, om jeg skulle stoppe, og om mit arbejde ikke efterhånden kun var et forsøg på at dæk-ke over politikernes fejldispositioner og mange lederes manglende kompe-tence og erfaringer.


valtningen og i de private organisationer, vil bli-ve ved med at se supervision som en nødvendig del af arbejdet, og jeg håber, at der bliver plads til faglig fordybelse igen, således at alt det, der gik tabt med socialreformen, med tiden kan gen-oprettes, og at supervision igen kan blive udvik-lingsorienteret, både i forhold til fagligheden og i forhold til supervision som metode.

litteratur:Susanne Bang: Rørt, ramt og Rystet. Supervision og den så-rede hjælper. Socialpædagogisk bibliotek 2002.Susanne Bang, Ken Heap: Skjulte ressourcer. Supervisions-gruppen og dens arbejdsmetoder. Socialpædagogisk Biblio-tek1999.Christine Byriel, Irena Damgård: Supervision - en introduk-tion. Psykoterapeutisk Instituts Forlag 1990.Lis Keiser, Mogens A. Lund: Supervision og konsultation. Socialpædagogisk Bibliotek 1986.

Else Ditlev er uddannet socialrådgiver i 1973. I 80’erne og 90’erne blev hun uddannet krop/gestalt-terapeut på Institut for Ge-staltanalyse. Senere psyko-

dynamisk korttidsterapeut samme sted. Egen virksomhed siden 1991. Arbejder med supervi-sion, psykodynamisk korttidsterapi (AEDP og ISTDP) og sandlegsterapi. Medlem af Psykote-rapeut Foreningen siden 2002.

overlevelse, både for socialrådgivergrupperne og for den enkelte. Socialrådgiverne i psykia-trien er mange steder på vej til at blive udfaset. Psykiatrien bliver derfor mere og mere afhæn-gig af socialrådgiverne i forvaltningen, og det bliver sværere og sværere at få tingene til at hænge sammen.

Der er meget ofte nyansatte i grupperne, hver gang jeg kommer, og ofte kommer de direkte fra skolen. Enten fordi en ansat er rejst, eller en af de ’gamle’ er kort- eller langtidssygemeldt på grund af stress. Ofte er man ’gammel’ i grup-pen efter et halvt år. Dette betyder, at gruppen er ny hver gang. Det skaber uro og gør grup-perne sårbare og utrygge og kræver hver gang opmærksomhed, både af gruppedeltagerne og af supervisor, og det tager energi fra fagligheden. Alt dette præger indholdet af supervisionen. Det er en lettelse for mig som supervisor, og også ofte for grupperne, når der er overskud til at ar-bejde med et fagligt problem, men supervisions-udviklingen er ikke det, der er overskud til at have fokus på.

Ringen sluttetJeg er nu tilbage som supervisor i på område-kontoret i Brabrand, hvor jeg startede i 1973. Nu i andre afdelinger. Min ring er ved at være slut-tet. Jeg oplever, at nyuddannede socialrådgivere bliver modtaget med åbenhed, og jeg tænker også, at deres møde med ældre kolleger – som er vrede og frustrerede, og som samtidig kæmper for fagligheden, for gruppen og for klienterne på trods for urimelige vilkår og 70 klientsager – er vanskeligt, men trods alt mere konstruktivt end mit møde med forvaltningen i 1973.

Jeg er sikker på, at supervision er kommet for at blive. Jeg er sikker på, at lederne – politikerne er jeg mere usikker på – ser værdien af supervision over tid, og mange prioriterer det meget højt. Jeg er overbevist om, at grupperne, både i for-

“Der er me-get ofte nyansatte i grupperne, hver gang jeg kommer, og ofte kommer de direkte fra skolen. Enten fordi en ansat er rejst, eller en af de ’gamle’ er kort- eller langtidssyge-meldt på grund af stress. ofte er man ’gammel’ i gruppen efter et halvt år. Det skaber uro og gør grupperne sårbare og utrygge og kræ-ver hver gang op-mærksomhed, både af gruppedeltagerne og af supervisor, og det tager energi fra fagligheden.


kREATiVE MEDiERi den psykoterapeutiske supervisionsprocesEt handleaspekt i den ’tertiære bevidsthedstilstand’ som et supplement til verbal psykoterapisupervision

Af ingE nYgAARD PEDERSEn

i Region nordjylland udbydes for øje-blikket en 2-årig supervisoruddannelse for psykoterapeuter. Der er ni deltagere på uddannelsen, tre psykiatere, to psy-kologer og fire musikterapeuter. Un-dervisere på uddannelsen er professor Claus Haugaard jacobsen og denne ar-tikels forfatter, professor mso inge ny-gaard Pedersen.

Uddannelsen opfylder Dansk Psykolog forenings og Dansk Psykiatrisk Sel-skabs krav til supervisoruddannelser og indeholder herudover supplerende træning i anvendelse af kreative medier i supervisionsprocessen. Det er dette ekstra felt vedrørende brug af kreative medier – primært musik, lyd og tegning – i supervisionsprocessen, der er emnet i denne artikel.

De generelle undervisningstemaer på supervi-soruddannelsen er emner som supervisionens afgrænsning til andre psykoterapeutiske funkti-oner, kontraktforhold, supervisorrollens forskel-ligheder, supervisionsmaterialet, intern/ekstern supervisor, den hjælpeløse hjælper, viden om evidensbaseret praksis, parallelprocesser, super-

visionens form og kontekst, evaluering og etik samt emner omkring supervisionens afslutning. Hertil kommer så som nævnt temaet kreative medier i supervision i verbal- og musikterapi.

Særligt for musikterapeuterneEn del af denne undervisning er kun for musikte-rapeuterne og kræver en musikterapiuddannelse samt flere års klinisk erfaring med musikterapi. Her er gruppen delt op i verbal- og musiktera-peuter med hver sin underviser. Andre dage er hele gruppen samlet om teori vedrørende verbal supervision og supervisionsteori generelt.

Én hel undervisningsdag på supervisoruddan-nelsen er hele gruppen samlet om temaet krea-tive processer i supervision, og her handler det om at afprøve og diskutere, hvilke kreative redskaber, der kan anvendes som supplement i verbale supervisionsforløb af psykoterapeuter, som ikke har en musik- eller kunstterapeutisk uddannelse.

Der et dette sidste niveau, der er emnet for denne artikel, men først vil jeg bringe en enkelt vignet fra min egen supervisionspraksis, der viser en af mange måder at bruge musikimprovisation på i denne proces.

SUPERViSoRUDDAnnElSE


Vignet fra supervisionspraksisSupervisanden fremlægger en case med en 16-årig spastisk pige R, der er på en institu-tion for hjerneskadede. Handikappet er med-født og rammer bl.a. tungen, hvilket gør, at hun taler langsomt og utydeligt. Der er tvivl om, hvorvidt hendes handikap også indbe-fatter udviklings- og indlæringsforsinkelser. Pigen er vokset op i en familie, der samtidig har været belastet af en alvorlig kræftsygdom, så hun har haft svært ved at skulle være så plejekrævende, som hun er.

Musikterapeuten får udviklet en god alliance, og gennem anvendelse af forskellige stem-melyde som supplement til verbale sætninger identificerer hun efter ønske fra R sammen med hende fire forskellige sider af R’s per-sonlighed. Det er kvaliteter, som R kender og kan sætte ord på, men de har ikke så megen indbyrdes sammenhæng, og R er ret identi-tetsforvirret.

De fire sider benævnes: • den insisterende side, • den pæne, nemme pige, • en pige, der hviler i sig selv, • den fornuftige pige.

Musikterapeuten har i udforskningen med R fået et indtryk af, at den insisterende side og den pæne pige ikke opleves positivt af R. Hun vil hellere vedkende sig den fornuftige side og den side, hvor hun hviler i sig selv.

Musikterapeuten ønsker at bruge supervisio-nen hos mig til at udforske de fire sider af R i musik, idet hun fremfører et musikalsk portræt af de fire sider. Dvs. hun prøver at identificere sig med pigen og de lyde og ord, pigen selv har kunnet udtrykke de forskellige sider med. Med andre ord prøver musikterapeuten at spille ud fra R’s perspektiv.

Hun vælger fire instrumenter, et til hver af de forskellige sider. Congastrommer til den insi-sterende side, stemmen til den side der hviler i sig selv, blokfløjte til den pæne pige og ma-rimba til den fornuftige side. Hun forbereder sig ved at stå med lukkede øjne nogle minut-ter før start og prøver at genkalde sig pigen og hendes udtryk.

Undervejs i spillet opdager musikterapeuten, at den insisterende side, som af R blev oplevet som en irriterende negativ side, er en ret ener-gifyldt og helt nødvendig side i R’s situation. Den pæne pige er ikke blot en negativ kvalitet, men en side der også kunne være skinger og manifesterende på sin egen specielle facon. Den side, som var blevet genkendt som en side, der hviler i sig selv, viste sig at være et ret ensomt sted at være, og musikterapeuten blev heraf inspireret til, at hun skulle tilbyde R, at de kan være i musikalsk dialog, når R i de kommende sessioner prøver at lade denne side komme til udtryk i musik. Den fornuftige side, som fra starten af musikterapeuten blev oplevet som den mest stabile side, var den side, der mindst kunne mærkes i den musi-kalske udførelse. Den var rummelig, men ikke særlig rodfæstet.

Musikterapeuten fik gennem spillet således en ny oplevelse af og et nyt perspektiv på R’s indre dynamik og på, hvordan hun kan arbej-de videre med at få R til gradvist at opleve en større grad af integritet mellem de enkelte sider.

Musikterapeuten sluttede spillet og den ver-bale refleksion efter spillet af med spontant at give udtryk for at ”... det er altså noget, der rykker, det her. Det at få det ind i kroppen og ud gennem fingrene – det giver bare så me-gen indsigt. Det er virkelig en terapeutisk for-beredelse”.


Refleksioner over vignettenEn sådan arbejdsmåde kaldes en projektiv tek-nik, da supervisanden (musikterapeuten) proji-cerer sit indre billede af klienten ud i musikken. Hun lader på den måde musikken give udtryk for en kvalitet, som supervisanden på forhånd er bevidst om, og samtidig giver hun sig hen til musikudøvelsen. Men musikken har sit eget mere flydende sprog, som, samtidig med at det udtrykker den bevidste intention hos super-visanden, også er i resonans med mere før- eller ubevidste sider af supervisanden, i det øjeblik supervisanden overgiver sig til musikken som udtrykskanal. Det er denne dobbelthed i musik-ken som udtryksmateriale, der gør, at musik-ken kan bevæge energierne under eller bag ved intentionen og udvikle nye perspektiver på det tema, der udforskes.

Min rolle som supervisor er her at støtte su-pervisanden i udforskningsprocessen, stille opklarende og udvidende spørgsmål før mu-sikudfoldelsen, sørge for rammer med musikin-strumenter og videooptagelse og hjælpe med at samle op på trådene efter spillet. Dette indebæ-rer ofte at hjælpe supervisanden med at kunne adskille, hvad der er supervisandens eget mate-riale, og hvad der er klientens. Den allervigtigste funktion er at lytte intenst, mens supervisanden spiller musikken, og eventuelt afspille audio-/videooptagelsen for supervisanden bagefter, så vi sammen kan reflektere videre over de musi-kalske udtryk.

Det er kendetegnende både for musikterapi-praksis og musikterapi-supervision, at der ikke anvendes tolkning ud fra en bestemt teoretisk model. Indsigten hos klienten eller supervisan-den opstår gennem fordybelse i og udforskning af ’arbejdstemaet’ gennem at spille musik, hvor den, der udforsker, selv finder relevante løsnin-ger.

Det er ligeledes kendetegnende, at når musik eller andre kreative medier anvendes i super-visionsprocessen, foregår bearbejdningen af problemet/spørgsmålet i en let ændret bevidst-hedstilstand (alfa-bølger), der er forskellig fra dagsbevidsthedstilstanden (beta-bølger).

Tertiær bevidsthedstilstandDette fænomen er søgt defineret af flere psyko-analytikere, psykologer og filosoffer. Günther Ammon (1974) fra Berlinerskolen skriver om den tertiære bevidsthedstilstand. Denne består af en let adgang til og evne til hurtig oscillation mellem den primære og den sekundære bevidst-hedstilstand som defineret af Freud. Ammon pointerer, at de to tilstande ikke har et hierarkisk forhold til hinanden. Når vi svinger ud og ind mellem to tilstande, er vi i en kreativ forholde-måde til verden og til de krav, der stilles, og de muligheder, der dukker op. Tilstanden er kende-tegnet ved, at jeg-grænserne er mere åbne mod andre og mod det u- og førbevidste samt mod følelser. Der er en flydende kontakt mellem • drømme, indre billeddannelser, erindringer og • realiteten, fornuften

Dette kan skabe nye vinkler på logiske forståel-sesmåder – og blive integreret i jeg-organisatio-nen og føre til ny form for integration.

Den danske psykolog Torsten Ingemann Niel-sen (1986) skriver om bevidsthedens forhold til ’det, som er helt anderledes’, og han skelner mellem den kategoriserende forholdemåde, der opnår viden gennem tegn, abstraktion og logik, og den symboliserende forståelsesmåde, der op-når viden gennem symboler, konkretiseringer og følelser, og det at kunne veksle imellem dem. Han påpeger vigtigheden af, at de to forholde-måder og måder at forstå omverdenen på er i dialog med hinanden, hvis man skal forstå vir-keligheden i sin helhed.

fAkTA

Den 2-årige supervisoruddannelse for psykologer, musikterapeuter og læger udbydes af psykoterapiuddannel-serne ved psykiatrien i Region nordjylland i et samarbejde med Musikterapiklinikken, Aalborg Psykiatriske Syge-hus og Universitetsklinikken, Aalborg Universitet institut for kommunikation og Psykologi.Uddannelsen er udformet efter Dansk Psykolog forenings og Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til supervisorud-dannelse. Der er desuden tilføjet et supplerende træningsperspektiv, hvor der anvendes kreative medier som en del af supervisionsprocessen.


Ubevidst intelligens Den jungianske analytiker og psykoterapeut MPF Ole Vedfelt (2000, 2001) har udviklet det, han kalder kybernetisk psykologi, hvor han de-finerer bevidstheden som et komplekst forgre-net netværk. Modellen bygger på en antagelse af, at ubevidste processer er mere omfattende og styrende end hverdagsbevidstheden. Han be-skriver en kompleks supramodal evne hos men-nesket, hvor vi er i stand til at få mange forskel-lige informationer samtidig: følelsesmæssige og sansemæssige input, indre forestillingsbilleder, kropsoplevelser etc. Han kalder disse forskel-lige kilder for informationskoder og fremhæver, at de rummer lige så præcise informationer om personligheden, som vi får af den rationelle, verbale bevidsthed.

Vedfelt taler således om en ubevidst intelli-gens, hvor bevidstheden opfattes som et åbent system, der balancerer og udvikler sig ved den feed back, vi modtager fra de forskellige infor-mationskoder, og som vi bagefter bearbejder. Ifølge Charlotte Lindvang (2007) er ”… psyken konstant optaget af at strukturere den indkomne information fra ydre og indre informationskoder i forhold til personlighedens mere overordnede styring, svarende til en indre omorganisering.

Den menneskelige organisme og personlighed kan udvikle sig livet igennem, udvide sig til at være mere rummelig og vis, mere fleksibel i en omskiftelig verden – og samtidig blive mere og mere sig selv.” (s.551)

HandleaspektDet er i dette felt – den tertiære bevidsthedstil-stand – i feltet af det, som er helt anderledes, og gennem anvendelse af den supramodale evne, at der er et fællesområde mellem verbale psy-koterapeuter og musik-/kunstterapeuter, uanset hvilken retning de er uddannede indenfor. Det handler om en nærværstilstand og en oplevel-sesmodus, som de fleste kan nikke genkendende til. Og det er dette område, der er i fokus i såvel psykoterapipraksis, musikterapipraksis og i su-pervisionsprocessen.

Musik- og kunstterapeuter anvender et handle-aspekt i dette felt i udøvelsen af såvel terapi som supervision.

Oplevelserne fra den tertiære bevidsthedstil-stand opstår og udtrykkes eksempelvis gennem handling i form af musikalsk improvisation el-ler i form af at male et billede til musik, efter musiklytning, i bevægelse eller i andre udtryks-


former. Derved bliver oplevelserne og erfarin-gerne i dette felt mere kropslige, sanselige og konkrete.

Inden for musikterapiteori beskriver Mary Priestley (1975, 1994) det uudsigelige, som hun identificerer som situationer, hvor terapeut og klient spiller sammen, og musikken pludselig skifter kvalitet og forekommer at skabe og holde terapiprocessen. Musikterapeuten kan opleve, at i stedet for at være den, der spiller, er hun blevet selve instrumentet. Der sker oftest i en ændret bevidsthedstilstand, og man kommer påvirket og ændret ud af situationen. Tidsoplevelsen er ændret, og terapeut/klient stopper op og un-dres. Det er ikke noget, der kan fremprovokeres med viljen, skønt det fordrer en vis empati og åbenhed hos begge spillere. Det kan opleves i sådanne øjeblikke, at musikken skaber os, og at vi ikke længere skaber den – det er, som om mu-sikken allerede er komponeret. Det afstedkom-mer altid en reel tilstedeværelse for begge spil-lere, men er ikke en forudsætning for god terapi.

Sådanne oplevelser kan også være betydnings-fulde dele af supervisionsprocesser.

fælles områderDet er muligt at anvende visse kreative teknik-ker i supervision af verbale psykoterapeuter

En af de hyppigst anvendte teknikker med brug af kreative medier i en gruppesupervisi-onsproces er deltagernes spontane nonverbale udtryk for deres følelser eller modoverførings-oplevelse, efter at de har lyttet til en deltagers fremlæggelse af supervisionsproblemet. Oftest er der tale om problemer med en klient, som su-pervisanden undres over eller er uklar i forhold til. I musikterapi-supervisionsgrupper laver vi en spontan musikalsk improvisation, før vi fort-sætter med verbale refleksioner. Gruppen kan eventuelt deles op, så halvdelen spiller, og den anden halvdel maler et spontant billede ved at lade det, de hører i musikken, komme ud gen-nem fingrene.

Et eksempel:I en gruppe af fem verbalterapeuter og fire mu-sikterapeuter er gruppen delt op, så fem delta-gere (inklusive gruppelederen, som er musik-terapeut) spiller, og fire maler. Problemet, der bliver fremlagt, handler om en klient, som er meget positiv over for at komme til verbalte-rapi og også gerne vil deltage i processen. Det


sker dog jævnligt, at vedkommende bliver væk nogle gange og på forespørgsel fra terapeuten begrunder det med, at han havde det bedre i de uger og ikke behøvede terapien. I en nylig af-holdt terapitime havde klienten været væk de sidste to gange og fortalte, at han havde fået en kæreste, og at det var ligeså godt som tera-pien. Men kæresten havde psykiske problemer, og nu ville han gerne bruge terapien på at finde ud af, hvordan han kunne tackle disse. Super-visanden, der fremlagde problemet, havde en vag fornemmelse af, at der måske er dyberelig-gende problemer hos klienten, som denne ikke selv præsenterer, og som han flygter fra ved at blive væk fra terapien. Det kan også ses sådan, at han skubber problemet væk fra sig selv ved at fokusere på kærestens problemer i stedet for. Supervisanden, der fremlægger, er usikker på, hvor konfronterende han kan gå til værks.

Gruppemedlemmerne spiller en improvisation på omkring fem minutter. Musikken kendeteg-nes ved, at der er mange melodiske, klanglige og rytmiske lag i den, men de hænger ikke sam-men – for nogle spillere gør det næsten ondt at høre på og at være en del af det samlede lyd-billede. En anden væsentlig karakteristisk ved musikken er, at den lægger op til flere udbrud, hvor nogle af instrumenterne bryder igennem og ’vil høres’, men disse forsvinder snart i lydbil-ledet igen.

Efter spillet fortæller hver enkelt om oplevelsen. Gennemgående træk ved spilleoplevelserne er en følelse af at være isoleret i et samlet lydbil-lede – at der er forskellige klangflader, men der er ikke nogen sammenhæng eller dialoger mel-lem dem.

Fælles for de fire tegninger, som kan ses på de forrige sider, er, at de er fragmenterede. De vi-ser ligeledes forskellige flader eller figurer, som ikke rigtig hænger sammen.

Supervisanden bliver gennem processen klar over, at klienten er mere usammenhængende, end han umiddelbart giver udtryk for, og at han skal have strammere rammer med hensyn til at komme til terapien. Samtidig skal supervisan-den træde varsomt i interventionerne, da han er i en relation med en formentlig skrøbelig, usammenhængende psyke. En psyke, som må-ske snarere ønsker ’positiv opmærksomhed på egne betingelser’ end egentlig hjælp til psykisk udvikling.

Et andet eksempel:Af andre teknikker kan nævnes en, hvor grup-pen lytter til et stykke musik valgt af gruppe-lederen ud fra arten af det fremlagte problem. Denne fremgangsmåde fordrer en uddannet musikterapeut, der har indsigt i et omfattende musikalsk repertoire, og som kender musikstyk-kernes karakter og terapeutiske potentiale me-get indgående. Musiklytningen kan tilrettelæg-ges på flere måder. Deltagerne kan fx hver især male til musikken og udvikle et nyt perspektiv på problemet ved at sammenligne billederne i en verbal refleksion. Eller supervisanden kan lytte liggende med lukkede øjne efter en af-spændende induktion, mens resten af gruppen observerer og tegner. Gruppelederen holder tæt kontakt med supervisanden ved at spørge ind til de indre forestillingsbilleder under lytningen og ved at være i dialog med den lyttende, mens denne sætter ord på, hvad han/hun oplever fra en ændret bevidsthedstilstand. Gruppelederen ned-skriver dialogen undervejs, så den bagefter kan reflekteres verbalt i normal bevidsthedstilstand. De øvrige gruppemedlemmer maler imens og fortæller om deres oplevelse af lytningen gen-nem billedet og ord til billedet i en efterfølgende fælles refleksion. Supervisanden får billederne og beskrivelserne af samme med sig som et mu-ligt arbejdsmateriale i sin videre proces.

fAkTA

Musikterapeuter bliver uddannet ved Aalborg Universitet, institut for kommunikation og Psykologi. Uddannelsen er 5-årig og er sammensat af tre parallelt løbende spor: musikfærdigheder, psykoterapitræning, akademisk træning. Psykoterapisporet har et omfang og indhold, der modsvarer specialist psykoterapitræningen af psykologer efter kandidatgraden. Her er træningen indbygget i kandidatuddannelsen og strækker sig over alle fem år.Til musikterapiuddannelsen er knyttet Musikterapiklinikken – Center for behandling og forskning, beliggende på Aalborg Psykiatriske Sygehus, samt en international ph.d. uddannelse i musikterapi.


litteratur: Ammon, G: Gruppendynamik der Kreativität. Kindler TB 1974.Lahad, M: Creative Supervision. The use of Expressive Arts Methods in Supervision and Self-Supervision. Jessica Kingsley Publishers 2000.Lindvang, C: Bevidsthed, erkendelse og kreativitet. I Psy-ke & Logos. Tema: Musik og psykologi. Nr. 1. Årgang 28. Dansk Psykologisk Forlag 2007. s. 548-573.Nielsen, T.I.: Bevidstheden og det som er helt anderledes. Dansk Psykologisk Forlag 1986.Pedersen, I.N.: Music therapy supervision with students and professionals: the use of music and analysis of countertrans-ference experiences in the triadic field. I Odell-Miller, H. & Richards, E. (Eds.) Supervision of Music Therapy. A theore-tical and practical handbook. Routledge 2009.Priestley, M: Music Therapy in Action. Constable London 1975.Priestley, M: Essays on Analytical Music therapy. Barcelona Publishers 1994.Vedfelt, O: Ubevidst intelligens. Du ved mere end du tror. Gyldendal 2000.Vedfelt, O: Fra Jung til kybernetisk psykologi. I Skoge-mann, P. Symbol, analyse, virkelighed. Jungiansk teori og praksis i Danmark. Lindhardt og Ringhof 2001. s. 288-317.

Inge Nygaard Pedersen, MPF, er professor mso ved Aalborg Universitet, Institut for Kommunika-tion og Psykologi, Mu-sikterapiuddannelsen.

Hun er klinikleder på Musikterapiklinikken, en integreret institution mellem Aalborg Universi-tet og Aalborg Psykiatriske Sygehus. Er desuden med i privatklinikken Klinik for Musikterapi i København.

flere modellerDer er altså mange måder at anvende musik, bil-lede eller bevægelse på, men overordnet kan de inddeles i kategorier som:

Rollespilsøvelser, hvor supervisanden eller su-pervisoren identificerer sig med klienten, og den anden part rollespiller terapeuten og afprøver nye terapeutiske perspektiver på situationen.

Portrætøvelser, hvor supervisanden udtrykker klienten ud fra sit eget perspektiv og oplevelse af klienten. Herved kan informationer om rela-tionen og nye perspektiver på oplevelsen af kli-enten dukke frem.

Modoverføringsøvelser, hvor supervisanden selv udtrykker sin modoverføringsoplevelse nonverbalt før den verbaliseres. Eller gruppe-medlemmerne udtrykker deres modoverførings-oplevelse efter lytning til den fremlagte case.

Videre selvudviklingsøvelser, hvor supervisan-den udtrykker sider af sin indre dynamik i situa-tioner, hvor han/hun har det svært med at være i bestemte arbejdsrammer eller er uklar i relatio-nen til klienten. Denne kategori ligger nærmest på egenterapi og kan kun anvendes som infor-mationsgivende. Viser der sig problemer hos supervisanden, som kræver mere end her-og-nu indsigt, skal disse viderebearbejdes i terapi.

Det er mit håb, at det frugtbare samarbejde mellem verbale psykoterapeuter og musik- og kunstterapeuter, som lige nu udfolder sig i Regi-on Nordjylland, kan videreudvikles og udvides i de kommende år.


Af SUSAnnE bAng

Udover at supervisere i egne rækker supervi-serer vi psykoterapeuter også ofte en vifte af professionelle hjælpere fra andre fag ansat i det halv- eller heloffentlige system: pædago-ger, socialrådgivere, sygeplejersker, lærere, anderledes uddannet personale og mange flere inden for det psykosociale og sund-hedsmæssige område.

Jeg har gennem mange år superviseret supervi-sorer på deres supervision og vil her – i tråd med temaet om etik i sidste nummer af Psykotera-peuten – også beskæftige mig med et emne, der indebærer et etisk dilemma. Nemlig spørgsmå-let, om vi som supervisorer i det offentlige nogle gange gør mere skade end gavn ved at sige ja til en opgave, eller vedblive at være i en opgave, som måske er med til at fastholde et uforsvarligt klientarbejde og arbejdsmiljø.

Den danske socialforsker Tine Egelund har for snart ti år siden sammen med en svensk social-forsker, Anita Kvilhaug, undersøgt forskellige aspekter af supervision i 70 svenske kommu-ner.1 Selvom det drejer sig om Sverige, er det min opfattelse, at deres fund kan overføres til danske forhold.

De konkluderer, at de fleste arbejdsgivere har den holdning, at supervision er et ’velerhvervet gode’, som bliver stillet til rådighed for med-arbejderne. Målet for supervisionen er først og fremmest, at medarbejderne skal have en støtte i deres daglige arbejde, have et sted hvor de kan læsse af og finde løsninger på de svære dilem-maer og problemstillinger, de ofte står i. Det er bl.a. en emotionel støtte, som skal hindre stress og udbrændthed. Selvom de også synes, det er vigtigt at medarbejdernes kompetence bliver udviklet, er der sjældent sat en faglig retning på 1 Socialvetenskabelig Tidskrift nr. 3, 2001

dette eller et krav om, at det skal matches med arbejdspladsens formål og værdisæt. Valget af supervisor foregår ofte med stærk styring fra medarbejderne, eller det er udelukkende disse, som vælger deres kommende supervisor. Kra-vene til vedkommende går mere på hans eller hendes karisma og gode rygte end på specifikke, faglige kvalifikationer. Således er der sjældent nogen udtalt bevidsthed mht. sammenhængen mellem institutionens målsætning og aftalen om, hvad der skal arbejdes med i supervisio-nerne.

Politikerens forlængede arm?Min egen erfaring gennem årene har da også været, at mange ledelser er meget lidt interes-serede i, hvad der foregår i supervisionsrummet, så længe medarbejderne er tilfredse. Supervi-sionen er en ’gave’, som forskerne også kon-kluderer, snarere end det er en integreret del af institutionen.

Det mangeårige paradigme har været, at super-visionsrummet er et næsten hermetisk lukket rum, medarbejdernes helt eget. Kun lejligheds-vis, hvis overhovedet, er lederen til stede ved evalueringer og kan her få nogle overskrifter på, hvilke emner der har været behandlet.

Men hvad gør vi som supervisorer, når vi sidder med medarbejdere, der ikke kan udføre deres ar-bejde forsvarligt, fordi rammerne er for dårlige, og de er for stressede?

flugten fra det offentligePå en landskonference for sygeplejersker om supervision, som jeg deltog i for nogle år siden, blev spørgsmålet stillet: Ved i supervisionen at hjælpe en sygeplejerske til at arbejde på en måde, så hun bliver mindre stresset, er man så bare med til at tildække de fuldkommen urime-lige forhold, hun arbejder under? Er jeg som

Supervisor som



supervisor bare sundhedspolitikerens stupide forlængede arm?

Mange gode sygeplejersker flygter ind i det pri-vate, ligesom en del pædagoger og socialarbej-dere finder vej ud af eller op i systemet, fordi de ikke kan holde arbejdsforholdene ud. Skal vi supervisorer så sidde tilbage med de mere eller mindre udbrændte og desillusionerede og hjæl-pe dem til at holde ud?

En tidligere socialrådgiver, nu også psykotera-peut, superviserer en sagsbehandlergruppe. De er hårdt ramt af nedskæringer, skiftende ledelse og p.t. en ganske ung akademiker fra Copen-hagen Business School, uerfaren og temmelig uvidende om socialt arbejde. Sagsantallet for hver af dem er håbløst højt. Hver gang en af de fem i gruppen er syg, må de fordele den syges arbejde på resten. En af dem har været langtids-sygemeldt pga. stress, er nu vendt tilbage, men på halv tid, og er blevet skrap til kun at gøre det allernødvendigste.

Det er forståeligt, at gruppens frustrationer kommer op i supervisionsrummet. Det er faktisk det eneste sted, hvor de føler, de kan snakke frit alle sammen sammen. Supervisor får indblik i, hvorledes de kører på reserverne, og ser, hvor-dan de bliver mindre tilbøjelige til at fordybe sig i faglige emner – ja, faktisk kan hun tælle flere supervisioner, hvor de kun har snakket om den alvorlige og alt for belastende arbejdssituation, de er i. De er udmattede, orker ikke klienterne. Ja, man kan sige at hele gruppen er godt på vej ned ad udbrændthedsspiralen. Undtaget er en yngre nyansat medarbejder, som stadig brænder for sine sager, holder fanen og håbet højt og ef-terhånden er den eneste, som altid har en sag parat til supervision – hvis det nu skulle være ...

En møgbunkeSom supervisorer kommer vi ofte til at føle os solidariske med de mennesker, som arbejder un-der disse forhold. Får lyst til at hjælpe dem til bedre forhold. Bliver måske irriterede på dem over, at de efter vores mening finder sig i for meget. Vi opfordrer dem evt. til at være mere handlekraftige i forhold til ’systemet’ og kæmpe for sig selv og deres klienter på en mere offensiv måde. Vi bliver nemt opfattet som den ultimati-ve redder, hende eller ham som støtter dem i nø-dens stund – en omsorgsfuld og god forælder. Vi kan introjicere denne overføring, således at det umulige ansvar, de har fået pålagt, også kommer til at føles tungt på vores skuldre.

Vi bliver smittet af deres magtesløshed og kan gå fra supervisionerne med dårlig samvittighed og en følelse af nedtrykthed. Gjorde jeg det or-dentligt, det her? Snakkede jeg for længe i ring om deres frustrationer? Er det her mere perso-naletræning end supervision? Er det det, jeg er her for? Hjælper det dem overhovedet, eller er jeg bare ved at køre mig selv med ned i mud-deret? Afsmitningen, som vi også kan kalde en parallelproces, gør, at vi føler os ligeså inkom-petente, misbrugte og uduelige som personalet. Vores grænser skrider, og vores konfronterende og fagligt disciplinerende funktion skrider med dem. De faglige idealer bliver mere og mere uklare.

Man kan ikke supervisere på en møgbunke, har jeg hørt familieterapeut MPF – og dansk super-visions store læremester – Lis Hillgaard, sige engang.

Vi må som supervisorer tage stilling til, om møgbunken lugter så slemt, at det ikke giver mening at bruge penge og tid på en supervision, som måske bare er med til at tilsløre de organi-satoriske og socialpolitiske overgreb. Er vi med

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010 21

HolD kÆfT-bolSjE

FOTO: S. VAN DEURS


Omvendt sker det også, at arbejdsforholdene får hele skylden, mens de følelsesmæssige belast-ninger, som handler om kontakten til mennesker i stor smerte bliver overset:

På en afdeling for alvorligt syge og døende børn talte personalet længe om, hvor meget bedre alle ville få det, hvis normeringen så anderledes ud. Til deres store glæde fik de en kæmpebevil-ling, som betød en opnormering til et reelt set ideelt niveau. Med en vis undren observerede de imidlertid, at de ikke blev lykkeligere. De syge-meldte sig nu, når det var nødvendigt, fordi de bedre kunne tillade sig det over for hinanden. Men de fik ikke gang i de udviklingsprojekter, de havde drømt om, de nye kreative projekter de havde planlagt etc. Der var på afdelingen in-gen supervision og ingen tale om, hvad arbejdet med så megen smerte og sorg gjorde ved dem.

Supervisor som syndebukDet er imidlertid ikke altid, vi som superviso-rer bliver set som den gode mor eller ultimative redder. Ikke sjældent har jeg blandt de mange supervisorer, jeg har arbejdet med, hørt følgen-de historie:

Han eller hun ankommer, opsat og åben, til end-nu en supervisionsseance. Fem minutter inde i timen – eller måske i slutningen – meddeler en fra gruppen, at supervisor i øvrigt ikke skal komme mere: man har fundet en anden, eller man synes ikke, der er brug for en mere el. lign.Rystet og forvirret forlader vedkommende sce-nen, har ikke nået at få en ordentlig forklaring, er og føler sig dybt krænket og ked af det.

Eller lederen mailer til vedkommende, at det er slut nu, selvom man egentlig havde en aftale om samarbejde et halvt år frem.

Et eller andet i institutionens eller gruppens

til at blåstemple et arbejde, som ikke burde fore-gå? Er vi inviteret ind af ledelsen som et hold kæft-bolsje, som skal få medarbejderne med på den fiktion, at der her bliver udført fagligt for-svarligt arbejde?

I den anden skål på dilemmaets vægt finder vi måske, at vi også er med til at fastholde en fag-lighed og humanistiske værdier i en tid, hvor vindene blæser koldt i velfærdssamfundet – en form for overvintringsstrategi, mens vi venter på mildere luft. Vi kan som supervisorer være med til at hjælpe medarbejdere til at se i øjnene, at de får for store sår på sjælen ved at blive i deres job. Andre gange hjælper vi dem med at kræve forandringer, som stadig er uprøvede, for at kunne blive i et job, som de oprindelig brænd-te for. Men til syvende og sidst i særdeleshed til klienternes bedste.

følelsesmæssige belastninger Jeg understreger ofte faren ved at henføre pro-blemer med stress, udbrændthed og sekundært traumatisk stress til individuelle forhold. For selvom det er vigtigt at kende til de individuelle psykologiske mekanismer, der fører til disse fø-lelsesmæssige belastninger i arbejdet, har hele social- og sundhedspolitikken og de institutio-nelle rammer, der følger, en altovervejende del i og ansvar for disse tilstande.

På et tidspunkt er den grænse nået, hvor der er så få minutter til hver patient på dialyseafsnittet, at risikoen for alvorlige fejl bliver mangedob-lede. En anden risikofaktor gælder den tid, der er tilbage til en omsorgsfuld kontakt, som i rea-liteten kan blive skåret ned til nul. Og den gode sygeplejerske, som ved, hvordan hendes arbejde burde se ud, går hjem træt og ked af det med gnavende dårlig samvittighed og en følelse af inkompetence og svigt. Grunden til udbrændt-hed bliver lagt.



syge dynamik har fundet sin udløsning ved at fraspalte denne fremmede fugl, denne udefra-kommende, som det ikke koster så meget at såre, da man nu alligevel ikke skal se vedkommende mere. Formodentlig endnu en parallelproces, som for den enkelte supervisor, det går ud over, kan sidde som en dyb krænkelse og lædering af selvtilliden lang tid frem.

Den oprindelige kontrakt er naturligvis her af afgørende betydning for, hvordan man kom-mer helskindet ud af miseren. Er det nedfæl-det, hvornår man fra begge sider varsler ophør? Hvordan? Er de økonomiske forpligtigelser nedfældet? For hvor lang tid frem? Etc.

Hvad vil jeg være med til?Som psykoterapeuter kommer vi som supervi-sorer på arbejdspladser, hvis opgaver og faglige værdier nogle gange ligger et godt stykke fra vores egne. Vi har måske netop fjernet os fra disse felter og uddannet os som psykoterapeu-ter, fordi vi ikke kunne holde ud at arbejde i det offentlige. Således kan vi blive usikre på, hvilke faglige standarder der er OK her. Hvad er OK for os, for vore supervisander og for politiker-ne? Og hvad vil jeg være med til?

I værste fald lægger vi i nogle timer om måne-den vores arbejdskraft i et rum, præget af angst og frustration, og ryster et intenst ubehag af os, når vi forlader vore supervisander. Honoraret er jo udmærket, og kan vi undvære det? Får det os til at lukke øjnene for udfordringer, vi egentlig burde tage op?

Et nyt paradigme er ved at vinde indpas, væ-sentligst inspireret af Lis Hillgaard. Nemlig en stærkere ledelsesforankret supervision, hvor vi i kontraktfasen får diskuteret og nedfældet, at lederen skal involveres og inviteres med ind i supervisionsrummet, hvis der i supervisionen

dukker principielle spørgsmål op, som lederen og medarbejderne bør vende sammen. Det kan dreje sig om en situation, som ligner den tidli-gere beskrevne med sagsbehandlergruppen. Det kan også handle om forskelle i faglige værdier, principielle spørgsmål omkring behandling etc. En sådan aftale vil gøre det klarere for supervi-sor, om hun kan være med til at påvirke ‘møg-bunken’ i en forsvarlig retning, eller om hun bare er med til at fastholde og cementere den.

Ligesom de medarbejdere, vi superviserer, må tage stilling til, hvor meget de vil være med til, må også vi. I vores egen supervisionsgruppe af supervisorer må vi undersøge vores dilemma. Men vi må også sammen, inden for egen fag-gruppe (både vores nuværende og oprindelige) samt på tværs af fag og roller, diskutere, hvor-dan vi i nedskæringstider kan finde det optimale og reelt mulige faglige niveau at udføre vores arbejde på. Og vi må finde måder, hvorpå vi kan gøre dette tydeligt. Først og fremmest, naturlig-vis, for klienterne, som i sidste instans er dem, det hele handler om.


Susanne Bang er socialråd-giver og psykoterapeut MPF. Har mangeårig erfaring som underviser, supervisor og konsulent for social- og sund-

hedspersonale samt med supervision af psykote-rapeuter og supervisorer. Har lavet 1-årige su-pervisionskurser for Psykoterapeut Foreningen siden 2000. Forfatter til den meget roste bog Rørt, ramt og rystet.


”Hvorfor har du ikke diagnosticeret min depres-sion for længe siden? Jeg har fundet ud af på Internettet, at jeg har en udmatningsdepression, så nu vil jeg have en henvisning til en special-klinik. Ved du, hvad du skal skrive på henvis-ningen? Og så vil jeg også gerne have en syge-melding – ved du, hvad du skal skrive på dén?”

”Mens hun talte, følte jeg mig i tiltagende grad krænket og vred,” fortalte min kollega. ”Men så tænkte jeg på min erfaring fra supervisionen og valgte at sige til hende: ”OK, du må føle dig meget skuffet og ikke taget alvorligt af mig. Det beklager jeg.” Så begyndte patienten at græde, fordi hun følte sig meget lettet – og resten af konsultationen gik fint.” (1).

Den indre supervisorVideo-optagelser af samtaler giver en helt ene-stående mulighed for alene eller sammen med kolleger at se og høre, hvad man foretager sig i den terapeutiske samtale.

Video kan hjælpe mig til at fastholde tiden: Ved at gense og genhøre dialogen og se, hvordan vi interagerer, kan jeg opdage sproglige mønstre og detaljer i ansigtets og kroppens udtryk. Vide-oen kan også – særlig hvis den er frisk – aktivere noget af den mere ubevidste viden og tanker hos terapeuten, dvs. min indre verden: ”Jamen, her tænkte jeg, at jeg ville prøve … fordi det virkede hos X. Eller: her ville jeg gerne have sagt … men afstod, fordi jeg tænkte, at det måske ville have været for konfronterende. Eller: her min-der patienten mig om min bedstemor. Eller: her fik jeg lyst til at trøste patienten …”

Når jeg genser og hører mine samtaler på video, får jeg med tiden opbygget en mere realitetsfor-ankret indre supervisor, som jeg kan konsultere i

ViDEo-SUPERViSion

mit daglige arbejde. På den måde bliver jeg ikke bare den, jeg føler mig indeni, men også den, jeg har set udefra. Alligevel er der altid noget, jeg ikke ser eller hører, noget som er som en slags blinde pletter, noget som er lidt gådefuldt og mærkeligt, og som bare giver mig en ubestemt fornemmelse af, at der er noget, der mangler el-ler ikke helt fungerer. Hvad, ved jeg ikke.

SpillereglerDet er her, mødet omkring videoen med en eller flere kolleger kan blive en stor hjælp. Samtidig kan jeg også i dette møde opleve en sårbarhed, fordi jeg forestiller mig, at kollegaen eller kolle-gerne vil finde alvorlige fejl og mangler. Derfor kan det være en hjælp at opstille nogle spille-regler, der sikrer, at jeg både får hjælp til at un-dersøge indholdet af videoen, og at gruppen af kolleger får lejlighed til at reflektere og bidrage med deres faglighed og udefra-perspektiv. Mere herom senere.

Når man vælger at lade en kollega eller supervi-sor se med, bliver videoen et ’fælles tredje’, en genstand som kan analyseres og dermed til en vis grad betragtes udefra. Nu er vi på rejse sam-men, og fokus flyttes væk fra mig som person og mere over på sagen, videoen, og hvad der sker – eller rettere: skete.

Det kan mindske ens tendens til forsvar. Vi bli-ver hinandens vidner, vi genkender os selv i hin-anden eller bliver modeller for hinanden. Vores faglige ensomhed brydes. Og i gruppen opstår der et frisprog, så jeg kan føle en lettelse fra mine faglige selvbebrejdelser, en slags absolu-tion for ikke at være perfekt.

Systematik i supervisionenSom praktiserende læger skal vi på kort tid (10-

PRAkTiSEREnDE lÆgERS ERfARingER

Af jan-Helge larsen, jørgen nystrup, ole Risør og Charlotte Hedberg


30 minutter) skabe en arbejdsrelation til den, der søger vores hjælp – patienten – og sætte patientens komplekse historie ind i en referen-ceramme, så vi med vores viden kan hjælpe og rådgive. Det har ført til, at vi bl.a. ved brug af video er kommet frem til en kronologisk syste-matik for især samtalens første del (2).

I det følgende vil vi beskrive en supervisions-metode til gruppesupervision af konsultationer optaget på video. Den bygger på en model af Coles, der er videreudviklet under vores uge-kurser i konsultationsprocessen og videosuper-vision på Kalymnos, Grækenland, i årene 1992-2009 (3, 4). Her har op mod 2.000 praktiserende læger fra især Danmark og Sverige deltaget, og vores metode anvendes både i specialistuddan-nelsen og i modificeret form i grunduddannel-sen af læger i begge lande.

I artiklen tager vi afsæt i videosupervision af praktiserende læger, men der er intet til hinder for, at metoden også kan bruges i en gruppe af psykoterapeuter. Evt. som kollegasupervision, idet nedenstående skema kan hjælpe gruppen til at sætte nogle klare rammer.

VinduesmetodenFormålet med denne form for supervision er, at supervisanden bliver bedre til at tale med og om-gås sine patienter. Den kaldes vinduesmetoden, fordi man åbner et vindue ad gangen i skemaet (5). Se næste side. De faste rammer og klare reg-ler for arbejdet i vinduesmetoden giver tryghed og lærer deltagerne at forstå betydningen af en supervisionskultur. Skemaet indledes med en kontrakt med supervisanden, og efterfølgende åbnes skemaets 10 vinduer et ad gangen, altid begyndende med supervisanden, dernæst kol-legerne.

At se en samtale på video sætter mange tanker

og følelser i gang, og uden struktur kan gruppen let havne i en diskussion. I en diskussion søger hver af parterne at få ret, men det ønsker vi at undgå, fordi det kan skade læringsprocessen. For at fastholde, hvad der bliver sagt, påtager en af gruppens deltagere sig rollen som sekretær og udfylder supervisionsskemaet, som supervisan-den får til slut.

Det kræver lydhørhed og dyb respekt for kol-legaens individualitet at supervisere. Som su-pervisor må man være venligt støttende og op-mærksom over for supervisanden, mens man over for kollegerne må være tydelig i sin fast-holdelse af metoden for at undgå krænkelser og for at skabe tryghed i gruppen (6). Inden man ser videoen, opfordrer supervisor kollegerne til at notere det, supervisanden gjorde godt.

kontraktenSupervisanden indleder med at fortælle om sin patient, hvad han ønskede at opnå med samta-len, og hvad han oplever som problematisk og gerne vil have hjælp til. Det indledende arbejde med kontrakten tydeliggør, hvor supervisanden befinder sig, også selv om han måske ikke på nuværende tidspunkt er klar over, hvilken hjælp han ønsker.

Vi tilstræber altså en supervisand-orienteret tilgang, som er på linie med patient-centrering og tankerne bag empowerment, dvs. at finde og mobilisere kraften hos den, der søger hjælp. En kontrakt giver supervisionen en tydeligt aftalt dagsorden og retning – også for supervisor og for gruppen af kolleger.

følelserVindue 1. I det første vindue i skemaet (næste side) skal supervisanden give udryk for sine – ofte modstridende – følelser. Supervisanden vil imidlertid ofte indlede med at fortælle om sine følelser i forhold til præstationen, fx: ”Jeg føler

En videooptagelse giver en unik mulighed for at se, hvad der er foregået i den terapeutiske samtale. Artiklen tager afsæt i videosupervision af prakti-serende læger, men der er intet til hinder for, at metoden også kan bruges i en gruppe af psykoterapeuter eller i andre faggrupper, evt. som kollegasu-pervision.


VinDUESMEToDEn

Supervisanden kollegerne

1. Hvilke følelser sætter patienten i gang i dig? 2. Hvis jeg sætter mig i supervisandens situation, hvilke følelser sætter patienten i gang i mig?

3. Jeg synes, at … fungerede godt. 4. Jeg synes, at ... fungerede godt.

5. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort … anderledes.

6. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort … anderledes.

7. Det, jeg tager med mig, er … Det, jeg gjorde, som fungerede godt, var …

8. Selv tager jeg ... med mig.

9. Nu føler jeg ... 10. Nu føler jeg ...

mig utilfreds med, at jeg så tidligt afbrød pa-tienten?” Her må supervisor påpege, at præsta-tionsfølelserne altid vil være der, men at de er uinteressante for læreprocessen. På denne måde flyttes opmærksomheden væk fra præstation og konkurrence. Det interessante er de følelser, pa-tienten vækker i supervisanden – og her findes ingen rigtige eller forkerte følelser. Supervisan-den kan fx føle både lyst til at hjælpe, magtes-løshed, træthed og vrede i den samme samtale.

De første gange gruppen arbejder med vindu-esmetoden, kan det vare lidt, inden deltagerne kan beskrive deres følelser, fordi det føles uvant og fremmed, men med lidt hjælp fra supervisor kommer der flere forskellige følelser frem. Som supervisor må man huske på, at mange følelser

har en kropslig forankring. Supervisor kan der-for vurdere, om der er tale om en følelse, en tan-ke eller en forklaring, ved at stille spørgsmålet (enten åbent eller for sig selv): "Hvor i kroppen mærker du det?”

Videoen stimulerer ydermere supervisanden til at huske sine følelser ved at se og høre sig selv og patienten og ved at genkalde sig de oprinde-lige tanker og følelser. Videoen sikrer dermed, at den fælles undersøgelse af følelserne hele ti-den er forankret i et konkret, fælles tilgængeligt materiale.

Vindue 2. I det næste vindue bliver det kolle-gernes tur til på samme måde at give udryk for deres følelser: "Når jeg identificerer mig med


supervisanden, føler jeg træthed og magtesløs-hed" eller ”Jeg føler vrede og nysgerrighed”. På denne måde kan man få et billede af den mang-foldighed af følelser, som næsten enhver sam-tale vækker, og af, at kollegerne kan reagere så forskelligt på den samme patient.

For gruppeprocessen betyder det, at når alle tid-ligt får mulighed for at udtrykke deres følelser, opstår der en lydhørhed, som modvirker, at til-bageholdte følelser ubevidst kommer til at på-virke gruppen. Når følelserne tages op og luftes, afgiftes de, og dertil kommer lettelsen og fælles-skabsfølelsen ved at kunne dele sine oplevelser med kollegerne. Det er altså ikke bare mig, der føler frustration og usikkerhed, det er en del af vanskelighederne i behandlerarbejdet. Vi bliver hinandens vidner og ledsagere (7).

følelser som arbejdsredskabI sit samvær med og indlevelse i patienten får supervisanden overført følelser som fx hjæl-peløshed, meningsløshed, smerte, ensomhed, vrede, sorg og angst for sygdom og død – jf. indledningscitatet (8). Det samme gælder grup-pedeltagerne. Det er netop disse følelser, som ofte stiller sig i vejen for hjælpearbejdet. Su-pervisor kan så spørge gruppen: ”Kan det mon være sådan, patienten har det?” Dette viser sig ofte at være rigtigt, og dermed får deltagerne en konkret indsigt: at mange af de følelser, som vi mærker i os selv, stammer fra patienten og er udtryk for – undertiden kernen i – hvordan pa-tienten har det. Det har han ubevidst formidlet til os.

Når supervisanden har lært at identificere de følelser, han får under samværet med patienten, kan han også lære at give dem tilbage til patien-ten på en empatisk måde (som i indledningsci-tatet og senere under punkt 6 i skemaet). Dette kan udløse en dyb lettelse hos patienten, som vil

føle sig forstået på et følelsesmæssigt plan og opleve tillid til supervisanden (9). Fra at opleve sig alene og udsat kan patienten opleve fælles-skabet ved at blive mødt, forstået, rummet og få en professionel til at ledsage sig. Dette mod-virker de følelser af skam, ensomhed, nederlag, skyld og mindreværd, som kan være knyttet til rollen som patient.

For supervisanden betyder det at blive opmærk-som på, at den følelsesmæssige påvirkning stammer fra patienten, at han undgår at blive offer for sine følelser og dermed ubevidst at rea-gere med forsvarsreaktioner (10). Tværtimod vil supervisanden kunne opdage styrken i at give følelsen tilbage til patienten. Denne erfaring kan senere indgå i supervisandens indre supervisor (11). Følelsernes smittekraft har de senere år fået et videnskabeligt grundlag, bl.a. gennem opdagelsen af spejlneuronerne (12).

forsvar mod patientens følelserNår patienten udtrykker sin smerte og andre fø-lelser, er det for at få supervisanden til at forstå, hvordan han har det. Han har behov for at op-leve en lettelse og for at få hjælp. Hvis patienten udtrykker sine følelser ved at være ked af det, vil han almindeligvis få trøst. Men hvis patien-ten udtrykker sine følelser i form af vrede eller aggression, kan supervisanden spontant reagere tilbage med vrede, fordi han tolker vreden som et angreb på sin identitet som hjælper (13). Su-pervisandens forsvar mod denne trussel, eller mod magtesløshed og usikkerhed, er at betegne patienten som ’besværlig’ (projektion) (10,14). I stedet kan supervisanden under supervisionen opdage, at vreden er et forsvar mod magtesløs-hed og usikkerhed i behandlerrollen.

Hvis supervisanden fx reagerer med vrede og irritation på sin patient, mens kollegerne er ret neutrale, er der sandsynligvis tale om, at super-

“for gruppe-processen betyder det, at når alle tidligt får mulighed for at udtrykke de-res følelser, opstår der en lydhørhed, som modvirker, at tilbageholdte følel-ser ubevidst kom-mer til at påvirke gruppen. når følel-serne tages op og luftes, afgiftes de, og dertil kommer lettelsen og fælles-skabsfølelsen ved at kunne dele sine oplevelser med kollegerne.


visanden reagerer på en tidligere oplevelse. På denne måde kan vinduesmetoden også tydelig-gøre, hvordan supervisandens egen baggrund med minder og erfaringer kan fremkalde per-sonlige følelser i mødet med patienten (8).

RessourcerVindue 3. I dette vindue er det supervisandens tur til at give udtryk for, hvad han synes, der fungerede godt. Ved at begynde her sikrer man sig, at der kommer noget positivt ind på ’kon-toen’, dvs. supervisandens oplevelse af at være god nok – en modvægt til janteloven (15) og den vanemæssige fokusering på det, der ikke gik så godt. Samtidig giver supervisanden både kolle-ger og supervisor en idé om, hvor klart han ser sine stærke sider, og dermed hvor vigtigt det er, at kollegerne påpeger dem. Det kan ofte kræve stor overvindelse for supervisanden at fremhæ-ve noget positivt, han har gjort, men det er en vigtig forudsætning for at kunne tage mod ros og positiv kritik fra kollegerne. Desuden kan det give supervisor et vigtigt fingerpeg om, hvor selvkritisk supervisanden er.

Vindue 4. Der skal en vis dosis accept til, for at vores forsvar kan slappe lidt af, og vi kan føle os accepterede i fællesskabet med kollegerne. Der-for er det vigtigt, at både supervisor og kolleger fokuserer på, hvad der fungerede godt i samta-len eller var et godt forsøg (16). Denne feedback skal være så konkret som muligt, og kollegerne må meget gerne beskrive, hvordan de personligt har følt sig berørt af det, de har set og hørt, og hvordan de kunne bruge det selv. Fx: "Jeg blev glad og varm, da du ...", "Som patient følte jeg mig taget alvorligt, da du ...". Problemet i at give positiv feedback er, i hvilket omfang modtage-ren er i stand til at tage den ind. Hvis man selv føler, at det man gør, kan blive meget bedre, kan positiv feedback føles hul, som noget ’de bare siger’. For nogle mennesker kan ros opleves

virkeligt truende: Hvad er der så at arbejde for? Eller rumme en snigende følelse af ensomhed. Men selv udelukkende positiv feedback kan bi-drage til en overraskende lærerig analyse.

Refleksioner Vindue 5. På denne måde bevæger supervisio-nen sig næsten af sig selv over i det kritiske og kreative femte vindue, hvor supervisanden reflekterer over, hvad han ville ønske, at han havde gjort anderledes. Det føles godt selv at få lejlighed til at formulere de mangler og mulig-heder, man er blevet klar over ud fra gennemsyn af videoen. For videoen er undervejs blevet en slags ’fælles tredje’, som hjælper supervisanden til at se samtalen udefra (eksternalisering) og dele den med kolleger og supervisor (17).

Når supervisanden sammen med supervisor re-flekterer over, hvad han ville ønske, han havde gjort anderledes, kan han afprøve det i rollespil og måske formulere noget supplerende til su-pervisionskontrakten. Og ud fra den ændrede kontrakt kan kollegerne målrette deres forslag under punkt 6.

Reflekterende team og handlingsforslagVindue 6. Dette vindue er nok det sværeste, fordi enhver negativ kritik fra kollegerne kan udløse supervisandens forsvar og dermed skade læringsprocessen. Dette har vi søgt at undgå ved at omdanne gruppen til en slags mini-reflekte-rende team, suppleret med rollespil (18). Imens sidder supervisanden bare og lytter til kolleger-nes refleksioner uden selv at deltage i diskus-sionen – og herligt fri for at skulle forsvare sig.

Når kollegerne frit kan reflektere, skabes ram-mer for stor kreativitet i det, vi kalder for kon-sultations-laboratoriet (4). Vi ønsker ikke at fremme et bestemt synspunkt, men snarere at fremme udviklingen af flere ligeværdige syns-

“når man som kollega giver feedback, må man gøre sig klart, om man gør det for at hjælpe super-visanden eller for sin egen skyld, fx for at vise sig klog eller få luft for sine frustrationer. Hvis ens feedback får supervisanden til at gå i forsvars-position, så han måske bryder ind og siger: ”jo, men …”, må supervisor tydeliggøre regler-ne endnu engang.


punkter. Kollegerne arbejder med at hjælpe – ikke i form af gode råd, men ved aktivt at gå ind og afprøve deres forslag ved eventuelt at rollespille.

Hvis man kommer med forslag, må man forsø-ge at formulere det ved at fuldende sætningen: ”Hvis det havde været mig, på en rigtig god dag, så ville jeg måske …”. På denne måde presses kollegerne til at formulere konkrete handlings-forslag, som helt står for deres egen regning. Supervisor bør stoppe, hvis kollegaen trods alt kommer med kritik ad bagvejen, fx ved at sam-menligne: ”Hvis det havde været mig, ville jeg være gået mere ind på patientens angst”. Og rette det til fx: ”Hvis det havde været mig, ville jeg have spurgt patienten: Hvad er det, der be-kymrer dig mest?” Sådan feedback indeholder konkrete handlingsforslag, der er lette at forstå, huske og tage stilling til.

Supervisanden kan spille sin patient og mærke efter, om kollegaens intervention ville have fungeret. Ofte formidler supervisanden i rollen som patient en omfattende ubevidst viden om patienten og kan senere berette om, hvor betyd-ningsfuldt det opleves, at supervisanden spørger til patientens forestillinger, frygt og forventnin-ger (2). Hvis udgangspunktet er en video af en samtale, kan kollegernes forslag testes ved, at supervisanden spiller sin patient, mens kolle-gaen spiller behandler. Hvis forslaget fungerer i laboratoriet, er der gode chancer for, at det også fungerer i virkeligheden.

Når man som kollega giver feedback, må man gøre sig klart, om man gør det for at hjælpe su-pervisanden eller for sin egen skyld, fx for at vise sig klog eller få luft for sine frustrationer. Hvis ens feedback får supervisanden til at gå i forsvarsposition, så han måske bryder ind og siger: ”Jo, men …”, må supervisor tydeliggøre reglerne endnu engang. I det hele taget gælder

det, at hvis man som supervisor mærker nogen mislyde, eller hvis balancen tipper, må man øje-blikkeligt gribe ind.

Det mini-reflekterende team afsluttes, enten når der ikke fremkommer flere handlingsforslag, når supervisor vurderer, at supervisanden ikke er modtagelig for mere, når tiden er gået, eller hvis supervisandens ’konto’ er ved at gå i minus.

læringVindue 7. I dette vindue fortæller supervisan-den, hvad han tager med sig fra supervisionen. Ofte bliver det en dybere forståelse af at være i patientens position, hvordan man påvirkes, og hvad man kan gøre. Indirekte fortæller han også lidt om, hvad han har hørt – eller kan huske af, hvad der hidtil er blevet sagt. Når der i ske-maet også er et spørgsmål, om der var noget af det, han gjorde, der fungerede godt, hænger det sammen med, at supervisor må sikre sig, at su-pervisanden kan huske noget af alt det positive, der er blevet sagt af kollegerne. Hvis han intet kan huske af kollegernes ros, kan det være et tegn på, at angstniveauet har været for højt eller selvopfattelsen for negativ, og så kan det måske være godt at få sekretæren til at repetere noget af den ros, der er noteret på skemaet.

FOTO: JAN-HELGE LARSEN


Vindue 8. Her opfordres kollegerne til at sam-menfatte deres egen læring af denne session. Derved kan det blive tydeligt, at deltagerne ta-ger noget forskelligt med i forhold til, hvor de befinder sig i deres læringsproces. Og det, man selv formulerer, husker man bedre. Desuden læ-rer man af at høre, hvad kollegerne har lært.

Sikkerhedsnet og slutfølelserVindue 9. Ligesom skemaet blev indledt med at spørge til supervisandens følelser, bør supervi-sionen også afsluttes med at spørge til følelsen. Det skal da være sådan, at supervisanden har det bedre ved supervisionens afslutning i forhold til de eventuelle negative følelser, han havde over for patienten i starten. Men også følelserne i for-hold til supervisionen skal være OK. Ellers er noget gået galt, og det må supervisor i så fald undersøge ved at gå tilbage i processen. Vindue 10. Også kollegerne skal have mulighed for at give udtryk for, hvordan de har det, og hvad deres slutfølelse i forhold til patienten og hele processen er.

På denne måde fungerer vinduerne 9 og 10 som sikkerhedsnet for supervisor, som tjekker om supervisionen kan afsluttes. Er slutfølelsen god nok til, at supervisionen kan afsluttes her, el-ler ligger der noget ufærdigt, som må afklares? Reglen er nemlig, at når supervisionen er slut, taler man ikke mere om, hvad der skete. Ellers vil det kunne starte en ny proces, som i så fald finder sted uden supervisors og alle deltageres nærvær og strukturerede samarbejde.

DiskussionDet er tankevækkende, at video-supervision i gruppe bruges så lidt trods de indlysende mulig-heder. En af forklaringerne kan være, at videoen i detaljer viser kollegerne, hvordan man arbej-der. På overfladen handler supervision om fag-

ligt at blive dygtigere og dermed også, om jeg er god nok, men på et dybere plan kan supervision opleves, som om det handler om, jeg er god nok som menneske (5, 19).

Det er denne sårbarhed, man har søgt at tage højde for i de forskellige supervisionsmodeller, der er udviklet siden 80’erne. Man søger her at regulere kollegernes adfærd, så man undgår at krænke eller skade supervisanden, og man til-stræber at gøre det både sikkert og lærerigt at vise sin konsultation for en gruppe kolleger. Heri indgår også klare regler med hensyn til tavshedspligt og opbevaring/sletning af video-optagelserne.

Vinduesmetode-skemaet giver både supervisor og deltagere en tryghed i kraft af rammernes gennemsigtighed. Men skemaets klare struktur kan også forlede en til bare at følge det meka-nisk, hvis supervisor ikke sørger for fordybelse, efterhånden som trygheden i gruppen øges. Sær-ligt vigtigt er det at få tydeliggjort følelserne, fordi de siger noget centralt om patient-behand-ler forholdet.

Vindue 1 og 2 rummer den gift, der i supervi-sionsprocessen skal afgiftes – så de alternative handlemåder dukker op, men også så empatien kan blive konkret.

Vinduerne 3 og 4 har til formål at fokusere på ressourcer, ikke på det generelle gode, men på at beskrive specifikt, hvad der fungerede godt.

Rollespillene i 6. vindue kan give liv i laborato-riet og mulighed for eksemplarisk læring.

Skemaet hindrer dog ikke, at man som super-visor kan begå fejl. Hvis der opstår konflikter, må supervisor tage det som udtryk for, at der findes behov i gruppen, som han ikke har været

“Vinduesme-tode-skemaet giver både supervisor og deltagere en tryghed i kraft af rammernes gen-nemsigtighed. Men skemaets klare struktur kan også forlede en til bare at følge det meka-nisk, hvis super-visor ikke sørger for fordybelse, efterhånden som trygheden i grup-pen øges.


opmærksom på. Ofte drejer det sig om, at super-visanden ikke har fået tilstrækkeligt med positiv feedback eller har fået for mange ’gode’ forslag til, hvad han kunne have gjort anderledes.

Der kan også opstå svære situationer, hvis en el-ler flere i gruppen fungerer dårligt, fx sprogligt på grund af udenlandsk herkomst eller på grund af en særlig personlighed. Så kan vedkommende let blive gruppens ’patient’ og kan føle sig util-pas i rollen uden rigtigt at kunne formulere det.

TilbagemeldingerVinduesmetoden er i al almindelighed en meto-de, der har indbygget sikkerhed mod at krænke supervisanden. Det er også en metode, der oftest hjælper en gruppe til at fungere godt sammen. Tilbagemeldingerne til supervisor i vindue 7 og 8 er derfor tit: ”Jeg har lært …, og det er me-get værdifuldt for mig”. Og tilbagemeldingen i vindue 9 er ofte: ”Jeg føler mig afgiftet og be-riget både af caseanalysen og af det intellektu-elle samspil med kollegerne. Jeg har lyst til at komme hjem og møde patienten igen!”

litteratur:1. Maria Tasola. Personlig meddelelse, oktober 2009.2. Larsen J-H, Risør O: Putnam S. PRACTICAL: A Step-by-Step Model for Conducting the Consultation in General Practice. Family Practice 1997, 14: 295-301.3. Coles C: Self assessment and medical audit: an educatio-nal approach. BMJ 1989; 299-807-8.4. Larsen J-H, Nystrup J, Risør O: “Konsultationslabora-toriet” - træning i klinisk samtale. Tidsskr Nor Lægeforen 1999; 119: 52-5.5. Larsen J-H, Risør O, Nystrup J. Gruppe-supervision af video. Månedsskr Prakt Lægegern 1997; 75: 163-176.6. Larsen J-H: Om at være supervisor – nogle råd til min kollega. Månedsskr Prakt Lægegern 2008; 86: 1363-73.7. Bang S, Heap K: Skjulte ressourcer – supervisionsgrup-pen og dens arbejdsmetoder. København: Gyldendal, 2002. 8. Norman J, Ylander F (eds.): Motöverföring. Falun: Natur och Kultur, 1999. 9. Larsen J-H, Hedberg C: Tillid – om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig! Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 679-87.10. Hostrup H: Gestaltterapi. København: Reitzel, 1999. 11. Neighbour R: The Inner Consultation. London: MTP

Press Ltd., 1987.12. http://en.wikipedia.org/wiki/Mirror_neurons#In_hu-mans/okt. 2009.13. de Haes HCJM: Responding to patients emotions: The different reactions to sadness and anger. Patient Educ Couns, 2009; 76:1-2.14. Larsen J-H: Besværlige patienter? Månedsskr Prakt Læ-gegern 1983; 66: 473-84.15. Sandemose A: En flygtning krydser sit spor. Århus: Schönberg, 2000 (1933).16. Kurtz S, Silverman J, Draper J: Teaching and learning communication skills in medicine. Oxon: Radcliffe Publ., 2006.17. Bruun G: Storytelling i terapi og supervision. Køben-havn: Dansk psykologisk Forlag, 2009.18. Andersen T: Reflekterende processer. København: Dansk psykologisk Forlag, 2005.19. Hawkins P, Shohet R: Supervision in the helping profes-sions. London, Open University Press, 2007.

Jan-Helge Larsen er prak-tiserende læge siden 1975, psykoterapeut MPF og su-pervisor. Lektor i almen me-

dicin på Københavns Universitet 1986-2006 og underviser på Kalymnos-kurserne for praktise-rende læger siden 1992.

Jørgen Nystrup er stabsoverlæge i psykiatrien i Region Sjælland og supervisor. Medforfatter til bogen Samtaletræning. Underviser på Kalym-nos-kurserne siden 1992.

Ole Risør, praktiserende læge 1976-2009 og su-pervisor. Lektor i almen medicin ved KU 1988-2006. Sexolog på Herlev Hospital. Underviser på Kalymnos-kurserne siden 1992.

Charlotte Hedberg er specialist i allmänmedi-cin siden 1984, BA i pedagogik. Underviser på Kalymnos-kurserne siden 2001.


For en del år siden blev jeg kontaktet af en ad-vokat. Han var interesseret i mit synspunkt på en sag, som blev rejst af en fagforening for et med-lem (A). Baggrunden var i korthed som følger:

Personalet i en institution ønskede supervision, og lederen tilbød sig som supervisor. A, som var ny medarbejder, tog imod tilbuddet. Siden blev også en ekstern supervisor hentet ind til perso-nalegruppen. Han gjorde brug af filmoptagelser af hverdagens arbejde som materiale for super-vision. Lederen så optagelserne, og med hen-visning til disse og til hendes kendskab til A fra det forudgående supervisionsforløb fyrede hun medarbejderen.

Fagforeningen mente, at der var tale om en uret-mæssig fyring. Medarbejderen havde afsløret sin manglende viden og store usikkerhed i den tro, at alt, hvad der bliver sagt under supervision, er fortroligt materiale, som ikke må bruges uden for denne sammenhæng. Men fagforeningen måtte opgive sagen. Dommeren påpegede, at en leder er en leder og ikke en uvildig supervisor. Lederen skal bruge alle til rådighed stående in-formationer til at udføre sit arbejde. Hun har det overordnede ansvar, og hun kan ikke pålægges at se bort fra betydningsfuld viden.

Sagen er interessant, fordi den sætter fokus på

dilemmaet omkring, hvem der kan være til stede i supervision. I 2002 skrev jeg en artikel om grænsefladen mellem medarbejder-supervision og lederens tilstedeværelse (Socialrådgiveren nr. 9, 2002 og Lederforum, 2002).

læringsforumDet har gennem mine 27 år som supervisor i social- og sundhedssektoren været min overbe-visning, at deltagerne i en supervisionsgruppe skal komme fra samme niveau i organisatio-nen. Det betyder, at der ikke skal være nogen til stede, som har ledelsesfunktion i forhold til andre. Min begrundelse har været, at supervi-sion kræver tryghed til at sige det sværeste og tillid til tavshedspligten. Supervisionsrummet er et læringsforum. Når man, for at blive dygti-gere, udforsker og afslører sine begrænsninger, sin usikkerhed og sin manglende faglige viden, skal man kunne føle sig sikker på, at man ikke senere risikerer, at det bliver brugt mod en. Det betyder, som illustreret af ovenstående, at su-pervision betinger adskillelse mellem leder og medarbejder.

bredere betydningI de senere år er det blevet stadig sværere at fast-holde princippet. De emner, som bringes op i su-pervision, har for en dels vedkommende skiftet fokus.

nYT fokUS i SUPERViSionSRUMMET

kAn

lEDEREn VÆRE MED

Til SUPERViSion?


Presset på både medarbejdere og ledere stiger støt. Øget antal af sager, faldende normeringer, nedskårne budgetter, tungere og mere komplek-se sager og utrolig mangel på relevante tilbud til de svageste klienter udgør et stadigt stigende pres på alle medarbejdere i social- og sundheds-sektoren. Antallet af stressramte er stigende.

Begrebet supervision har i dag fået en bredere betydning: En medarbejder, der er truet af sam-menbrud og udmattelse, er ikke er parat til at modtage sagssupervision. Det første og mest presserende emne i den situation er den enkeltes mistrivsel, dalende selvrespekt, dårlige samvit-tighed og overbelastning.

ledelsen medMange steder er der et stort behov for at in-volvere ledelsen i det stadigt ringere psykiske arbejdsmiljø. Ved at fastholde tidligere tiders princip om, at ledelsen ikke hører til i supervi-sionsrummet, udelukker jeg muligheden for at bidrage til en betydningsfuld dialog.

Som supervisor ser jeg en væsentlig opgave i at bringe inspiration og nye muligheder ind i en kaotisk hverdag, og det har i nogle situationer vist sig at være både konstruktivt og produktivt at afholde supervision med lederdeltagelse.

Hvis behovet for et fælles rum er påtrængende, har jeg ikke længere noget principielt imod at imødekomme dét. Hvis lederen, som nævnt i dommerens kommentar, skal bruge alle til rå-dighed stående informationer til at udføre sit arbejde, så er det vel af vital betydning, at per-sonalegruppen lykkes med at formidle situatio-nens alvor. Den nævnte fagretslige sag illustre-rer dog med tydelig alvor, at det er helt essentielt at indlede mødet eller møderækken med at klar-gøre dets mål og præmis.

Dialog i en krisetidFør i tiden ville jeg have insisteret på, at et så-dant møde ikke kan benævnes ’supervision’, men snarere ’personalemøde med konsulent’. I dag ved jeg, at begrebet supervision bruges og forstås bredt og fleksibelt.

Som ekstern konsulent og supervisor er det min opgave sammen med ledelse og medarbejdere at finde frem til, hvad der er brug for. I stedet for stålsat at holde på principper er jeg blevet mere pragmatisk. Opgaven som konsulent og supervisor rummer også: At bidrage til et bedre psykisk arbejdsmiljø ved at bruge alle til rådig-hed stående muligheder for at fremme kommu-nikationen – og særligt i en krisetid.

Dorrit MichaelsenPsykoterapeut MPf

Supervisor

Dorrit Michaelsen er psykote-rapeut og arbejder også som konsulent og supervisor inden for et bredt udsnit af social og

sundhedssektoren. Hun er uddannet i 1983 fra Gestaltakademiet i Stockholm og er desuden sy-stemisk og gruppeanalytisk uddannet. Medlem af Psykoterapeut Foreningen siden 1996.

“Mange ste-der er der et stort behov for at in-volvere ledelsen i det stadigt ringere psykiske arbejds-miljø. Ved at fast-holde tidligere ti-ders princip om, at ledelsen ikke hører til i supervisions-rummet, udelukker jeg muligheden for at bidrage til en betydningsfuld dialog.


bogAnMElDElSE

Winnie Haarløv: Kærlighedens 3. alder. Parfor-holdet når du går på efterløn og pension. Schøn-berg 2009. 148 sider, 169 kr.

Bogen henvender sig par, hvor den ene eller begge er ved at nå til efterløns- eller pensions-tilværelsen. De første tre kapitler, svarende til halvdelen af bogen, er direkte skrevet til mål-gruppen. Her har forfatteren, der er psykotera-peut og medlem af Psykoterapeut Foreningen, beskrevet eksempler fra sin praksis. Ca. halvde-len af disse 79 sider består af cases.

Disse eksempler beskriver for-skellige problematikker, som ganske almindelige velfunge-rende par kan løbe ind i, når arbejdslivet afsluttes. Der er praktiske øvelser i forhold til status og selvindsigt. Begreber som ’indre barn’, ’introvert’ og ’ekstrovert’ forklares, og afslutningsvis har forfatteren valgt 12 værdier, som læse-ren kan prioritere for sig selv ud fra et spørgeskema på ikke mindre end fire sider. Forfat-teren har via sit arbejde som terapeut et godt kendskab til den tomhed, der kan opstå, når ’ferien’ ikke længere har en slutdato.

Anden halvdel af bogen er ikke målrettet par, der nærmer sig pensionsalderen. Her beskrives mange forskellige teorier og overvejelser om parforholdet i al almindelighed. Læseren får en masse gode råd, og også her er der spørge-skemaer og arbejdsopgaver. I bogen er der en

litteraturliste, der også er en del af forfatterens baggrundsviden.

Mit indtryk er, at alle disse indtryk (fra prak-sis, info fra faglitteratur og egne overvejelser) blandes godt, og bogen er en videregivelse af de mange blandede informationer og overvejelser til en målgruppe, der forhåbentlig kan udvikle sig via læsning og refleksioner.

I bogen blander forfatteren egne konklusioner og overvejelser med såkaldt forskning. Det fremgår dog ikke, hvad der er forskningsbaseret viden, og hvad der er forfatterens egen holdning baseret på erfaringer fra egen praksis. Jeg mener, bogens største svaghed er de manglende kilde-henvisninger. Mange steder står der: Forskning viser ..., og så følger der problematiske udsagn. Fx side 54: ”Ifølge den nyeste forskning skyldes tiltrækningen mellem to mennesker adrenalin-lignende neurokemikalier, som kroppen lader eksplodere som fyrværkeri over Damhussøen en nytårsnat”.

Muligvis mener forfatteren, at målgruppen ikke er interesseret i kildehenvisninger; men jeg me-ner, at når Winnie Haarløv ’låner’ skemaer og diagrammer, så kræver det kildeangivelse. Fx er bogen fyldt med arbejdsopgaver, og disse minder meget om de par-arbejdsopgaver, der beskrives i Kæmp for kærligheden af Stanley Markman m.fl, (der også står i litteraturlisten), og de arbejdsopgaver, der bruges på PREP-par-kurser.

Da bogen er skrevet til par, benyttes oftest be-tegnelsen: din partner. Men mange steder i bo-gen bruges i stedet ordet: ’modparten’. Hvorfor partneren bliver til en modpart, forklares ikke.

Jeg undrer mig tillige over, at der kun er ti linjer med om seksualiteten (side 77). Mine erfarin-ger med klienter i den tredje alder er, at seksua-

Parforholdet på PEnSion


Marta Cullberg Weston: Fra skam til selvre-spekt. Dansk Psykologisk Forlag 2010. 251 si-der, 298 kr.

”Vil du anmelde en bog om skam”, spurgte Su-sanne van Deurs i telefonen. Jeg blev fyr og flamme. Er der et tema, der har interesseret mig i mange år, så er det skam og skyld.

Jeg blev også lidt overrasket. Er der kommet en ny bog om skam? Det burde jeg da have vidst – og allerede læst, tænkte jeg.

Bogen kom. Forfatteren hed Marta Cullberg Weston. Psykolog og psykoterapeut og forfatter til flere bøger om psykologiske emner, stod der i omslaget. Jeg mærkede allerede en let irrita-tion. Hvilken retning i psykoterapien? Hvorfor så sparsomme oplysninger? Jeg måtte ind på hendes hjemmeside for at få det fulde billede. Uddannet psykoanalytiker og psykoterapeut. Arbejder med symboldrama og de indre bille-der. Nuvel, et andet udgangspunkt end hvad en traditionel gestaltterapeut bruger, hvor her og nu, kontakten og dialogen er de bærende søjler. Det vil ikke være fair at anmelde bogen ud fra mine specielle terapeutiske forudsætninger. Min tilgang må være generel. Det har jeg så bestræbt mig på i det efterfølgende.

Bogen er meget, meget grundig. Jeg kan ikke komme i tanke om et skamtema, der ikke bliver berørt, belyst og eksemplificeret. Nogle gange lidt trættende, men o.k. hvis man ikke kender til emnet i forvejen. Jeg tror, det hele er med. Og litteraturlisten er et fremragende supplement til temaet.

På en af de sidste sider i bogen henviser forfat-teren til Nietzsche, der taler om rimelig skam.

grundig bog om

SkAM bogAnMElDElSEliteten spiller en stor rolle i forhold til, om et

parforhold er velfungerende. Mange par oplever livsstilssygdomme som diabetes, forhøjet blod-tryk, problemer med kolesteroltal mm. Disse somatiske skavanker påvirker livskvaliteten og ofte også seksuallivet og dødsangsten. I en bog til par i den tredje alder mener jeg, disse proble-matikker burde nævnes.

Winnie Haarløv har skrevet en let- og hurtiglæst bog, der henvender sig til velfungerende par, der skal til at sige farvel til arbejdslivet, eller som lige er gået på efterløn eller pension. Mennesker, for hvem det at arbejde er eller har været en del af deres identitet. Bogen indeholder mange gode overvejelser, og forfatteren har helt sikkert en stor viden om parforholdets udfordringer.

Bogens mange emner formidles i et lettilgæn-geligt sprog, og de mange cases giver en god beskrivelse af den personlighedsændring, der kan opstå, når pensionisttilværelsen bliver en realitet, og den første eufori aftager. Når tomhe-den og meningsløsheden bliver spøgelser i dag-ligdagen. Hvad det gør ved den ene partner, når den anden ’går i stå’ eller på anden måde ændrer sig radikalt.

Irvin D. Yalom skriver i Som at se på solen: ”Når børnene er fløjet fra reden og karrierens afslutning lurer forude, overvælder midalder-krisen os, og dødsangsten bryder atter frem.” (s.12). Yalom hævder i samme bog, at netop det at blive pensioneret er en af de største katalysa-torer for eksistentiel opvågning.

Jeg tror, Winnie Haarløvs bog havde vundet ved også at give plads til overvejelser omkring disse vigtige og relevante emner.

kirsten bjelkepsykoterapeut MPf


Den skam, vi føler, når vi gør et andet menneske fortræd. Den skam, der er en nødvendig og be-skyttende skam i samfundet.

Forfatteren taler ikke om denne sunde skam, men om den destruktive, påførte skam.

Jeg ville ønske, at forfatte-ren allerede i indledningen havde gjort denne son-dring klar, for selvfølge-lig er der også situationer, hvor skam ikke alene er en naturlig, men også en sund reaktion på en helt uaccep-tabel handling. Skam ikke kun en neurotisk reaktion.

Måske er det indlysende for forfatteren, men min forståelse af bogen fik en ekstra dimension ved den-ne sondring. Det er selv-følgelig også klart, at gen-standen for terapien er den destruktive, påførte skam.

Forfatteren giver en opskrift på, hvordan hun ar-bejder med symboldrama, så hvis man er i vane med at arbejde med ’det indre barn’, tænker jeg, at det bare er at huske de enkelte trin i processen og så efterprøve, om metoden virker.

Nu er jeg færdig med bogen. Vil jeg anbefale den? Var der noget, jeg ikke vidste? Er det no-get, jeg vil bruge i mit terapeutiske arbejde?

Historien om den homoseksuelle mand greb mig. Hans beskrivelse af udviklingen fra barn til

voksen. Hans kamp mod fordomme – egne og andres – hans angst og frygt for fordømmelse. Hans vej til at blive et helt menneske var både smuk og berørende.

Jo, jeg vil anbefale bogen til alle, der interes-serer sig for skam. Jeg vil især anbefale, at man læser den i supervisionsgrupper, så de enkelte afsnit kan drøftes og belyses med en anden tilgang end forfat-terens.

Der er flere steder i bo-gen, hvor jeg ikke er enig i udlægningen af teksten, og der er steder, hvor jeg tænker: ”Nå, så let er det nu nok heller ikke”. Det er ikke stedet her at frem-hæve min uenighed, der sikkert er begrundet i min egen terapeutiske tilgang til at arbejde med skam-men. Det vigtige er, at jeg

synes, det er en nyttig bog, og så må vi som te-rapeuter tage dét fra bogen, vi synes passer til den måde, vi arbejder på – og lade resten ligge. For mit eget vedkommende vil jeg bruge bogen i undervisning om skam.

Erik b. Smithgestaltterapeut

Psykoterapeut MPf


Forfatteren, der er psykoterapeut MPF, har øn-sket at skrive en bog, der specifikt handler om selvværd, og samtidig en bog, der skal være let at læse for alle. Målgruppen er mennesker, som vil i gang med at arbejde med at højne deres selvværd. Bogen er en gør-det-selv bog, udgivet af forfatteren selv.

Bogen er ikke skrevet til psykoterapeuter, men til deres klienter og andre, der ikke har været en psykote-rapeutisk uddannelse igen-nem. Jeg tænker, at den måske også kan bruges på nogle uddannelser, hvor mennesket er i centrum.

Bogen er bygget op med nogle indledende kapit-ler om, hvad selvværd kan være, og derefter er der øvelser, man kan bruge til at højne selvværdet. Til sidst i bogen er der gode råd om, hvordan det er muligt at holde fast i beslutningen om at ændre sig, og lidt om angsten for ændringsprocessen.

Den slutter med et afsnit om kommunikation, som er vældig væsentligt i arbejdet med bedre selvværd, så vi lærer at sige ’jeg’ i stedet for ’man’. Kendt viden, ja, men relevant for mange stadigvæk, især begyndere.

Bogen er skrevet med korte, klare kapitler, som kommer med mange forslag til, hvilke årsager der kan være til, at en person er endt med et lavt selvværd. Jeg kan forestille mig, at de, der be-gynder at arbejde med deres selvværd, kan gen-

kende sig selv i bogen, da der er mange gode eksempler og citater fra mennesker, forfatteren har været i kontakt med.

Mette G. Andersen har skrevet en bog, som vi, der arbejder med mennesker, kan anbefale til de

klienter, som er begyndere mht. selvværd.

De mange øvelser specielt bagerst i bogen kan hjælpe mennesker til at komme vi-dere med deres tanker om sig selv. Her kunne jeg nok ønske mig, at øvelserne var mere detaljeret beskrevet, så det var mere klart, hvilke øvelser læseren skal begynde med, og hvad progressionen er.

Det er prisværdigt, at Mette G. Andersen skriver, at bo-gen ikke kan erstatte terapi,

men at den kan bruges sideløbende. Hun påpe-ger, det er vigtigt, at personen ikke er alene om arbejdet, men informerer sine venner, og det er en god pointe.

Jeg lod en begynder i at arbejde med selvværd læse bogen, og vedkommende syntes, at han fik udbytte af den.

Jeg synes, Selvværd for begyndere er en spæn-dende og letlæst bog, som jeg håber mange kol-leger vil anbefale deres klienter og på den led hjælpe med at få flere menneskers selvværd op.

karen kaaePsykoterapeut MPf

SElVHjÆlP Til SElVVÆRDMette G. Andersen: Selvværd for begyndere. Eget forlag. 135 sider, 179 kr.

bogAnMElDElSE


Sydgården, som er et behandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere, har oversat og udgivet denne bog. En del af deres brugere har dobbeltdiagnoser som for eksempel misbrug og personligheds-forstyrrelse, og de anvender skematerapi i deres behandling.

Skematerapi er en empirisk underbygget be-handling, dvs. at undersøgelser understøtter be-handlingens resultater. Det er med andre ord en terapi, som har vist sig effektiv. I Holland har Arnoud Arntz på det seneste offentliggjort en række undersøgelsesresultater, som støtter godt op om denne teori og metode, og som er værd at læse.1

Kognitiv adfærdsterapi har i mange år været kendt for at kunne opnå gode resultater i behand-lingen af angst- og depressionstilstande samt spiseforstyrrelser. I disse behandlinger er målet symptomlindring, problemløsning og læring af færdigheder, således at klienten kan ’blive sin egen terapeut’. Derved hindres tilbagefald.

Men der er forskel på, hvilke emner der væg-tes i terapien, afhængigt af om der arbejdes med angst og depression, eller der arbejdes med per-sonlighedsforstyrrelser. Ved mere komplekse og kroniske tilstande kræves der forståelse af oprindelsen af de psykiske problemer i barn-dom og ungdom, terapeuten skal anvende sær-lige teknikker til følelsesmæssig regulering og ændring af utilpassede handlingsmønstre, og derved får den terapeutiske relation en anden

1 Se fx Marjon Nadort, Arnoud Arntz et al.: Implementa-tion of outpatient schema therapy for borderline personality disorder with versus without crisis support by the therapist outside office hours: A randomized trial. In: Behaviour Re-search and Therapy, Volume 47, Issue 11, November 2009, Pages 961-973.

betydning end i den ’klassiske’ kognitive terapi. For at kunne tilbyde behandling til personer med andre lidelser, som for eksempel personligheds-forstyrrelser og alvorlige depressioner, er den ’klassiske’ kognitive terapi i løbet af de sidste ti til tyve år udvidet med modeller og metoder rettet mod disse målgrupper. De største skud på denne stamme er: Dialektisk adfærdsterapi2 rettet mod borderline personlighedsforstyrrelse og Mindfulness3 rettet mod kronisk depression. Skematerapi er et sådant fast forankret skud fra den kognitive stamme.

Skematerapi beskrives af forfatterne som en integrativ terapi, en kombination af kognitive, adfærdsmæssige, psykodynamiske (især objekt-relationer), tilknytningsteoretiske og gestaltte-rapeutiske modeller. Den er tydeligt forankret i den ’klassiske’ kognitive terapi med dens struk-turer, systematik og frem for alt normalisering af psykiske forstyrrelser. Den er let at forstå, men vanskelig at udføre.

Det overordnede begreb skema forklares i sin utilpassede tilstand ”som et bredt gennemtræn-gende tema eller mønster; som indeholder erin-dringer, følelser, tanker og kropsfornemmelser; som angår en selv eller andre; som er udviklet i barndommen eller ungdommen; som udbygges hele livet; som er dysfunktionelt i et betydnings-fuldt omfang.” (s.22)

Et skema er altså stabilt, og i de komplekse psykiske tilstande er de absolutte, rigide og ne-

2 Se: Marsha Linehan: Manual til Dialektisk Adfærdsterapi, og Anne Kåver & Åsa Nilsonne: Grundbog i Dialektisk Ad-færdsterapi. Begge fra Dansk Psykologisk Forlag 2004.3 Se fx Jon Kabat-Zinn: Find hjem til dig selv eller Zindel, V., Segal, J., Mark G. Williams, John D. Teasdale: Mind-fulness-based Cognitive Therapy for Depression, a new ap-proach to preventing relapse.

behandling af PERSonligHEDSfoRSTYRRElSERJeffrey E. Young, Janet, S. Klosko og Marjorie E. Weishaar: Skematerapi. En vejledning for profes-sionelle. Forlaget Sydgården 2009. 499 sider, kr. 500

bogAnMElDElSE


gative. De styrer og organiserer den måde, vi oplever virkeligheden på, ved at selektere den information, vi opfatter. Den information, der passer til vores mønster, indpasses, og anden information udelukkes. De utilpassede skemaer aktiverer overvældende ubehagelige følelser, som vi forsøger at undgå. Et eksempel på et forladthedsskemas reaktionsmåde: Hvis jeg ikke kan holde ud at mærke, at jeg ikke er elsket, så holder jeg mig væk fra at danne tætte relationer eller bliver underdanig i mine forhold til andre.

Skematerapi kategoriserer fem skemaområder, som er brede kategorier, der beskriver uopfyldte emotionelle behov. Og disse fem områder inde-holder i alt 18 skemaer. For at kunne identificere disse skemaer anvendes Young Schema Questi-onnaire (Young and Brown 1990). Dette skema er desværre endnu ikke officielt oversat til dansk, men kan findes i engelsk version på internettet. Oftest vil der være flere skemaer til stede hos samme person. Et eksempel på et sådant ske-maområde er: Manglende kontakt og afvisning, som inkluderer fem skemaer: 1. Forladthed / manglende stabilitet. 2. Mistillid / misbrug. 3. Mangel på kærlig kontakt. 4. Forkerthed / skam. 5. Social isolation / fremmedgjorthed. Disse skemaer bliver omhyggeligt beskrevet i bogen: Hvad de indeholder, hvad der kendetegner dem, hvordan den typiske opvækstfamilie var.

Selve terapien har to faser: 1. Skemavurdering og undervisning, en identifikation af mønstre og reaktioner som munder ud i en sagsformulering. 2. Forandring, hvortil der anvendes almindelige kognitive undersøgelsesteknikker, men med vægtning af undersøgelse af gyldigheden af de gamle mønstre i forhold til mere sunde mønstre og oplevelsesorienterede teknikker, herunder vi-sualisering, ofte af barndomserindringer. Tera-peut-patient relationen indgår som bindemidlet i begge faser.

Skematerapi er en nødvendig, interessant og lærerig bog for alle, der arbejder med personer med kroniske problemer. Det er en umiddelbart forståelig fremstilling af et meget vanskeligt og komplekst emne, og Skematerapi giver en klar vejledning til, hvorledes terapien kan udføres i praksis. Selv om man ikke bliver fuldt uddannet skemafokuseret psykoterapeut af at læse denne bog, vil det være muligt at udvælge særlige ka-pitler og afsnit og gradvist inkorporere dem i og udvide sit eksisterende terapeutiske repertoire.

Bogen er velskrevet og giver en god indføring i et komplekst område, og metoden er værd at kende for enhver, der arbejder med kroniske kli-enter. Jeffrey Young har tidligere afholdt work-shops i Danmark, især vedrørende den meget vanskelige behandling af narcissistisk forstyr-relse. Han er værd at besøge næste gang, han kommer hertil.

Ulla Wattar, Cand. psych. aut.; MSc (oxon)

Psykoterapeut MPf

Sydgården ved Haderselv tilbyder behandling til mennesker, der har et alkoholmis-brug, hashmisbrug, misbrug af amfetamin eller kokain, medicinmisbrug eller et blan-dingsmisbrug. De arbejder desuden med kombinationen af personlighedsforstyr-relser og misbrug.

fAkTA


Marianne Davidsen-Nielsen:Blandt løver – Om alvorlig sygdom, livsmod og dødsbevidsthedBlandt løver fokuserer på den specielle form for forandring, som kræft, AIDS, et dårligt hjerte eller andre livstruende sygdomme fører med sig, og på, hvordan vi kan flytte opmærksomheden fra syg-dom, angst og overlevelse til dødsbevidsthed og livsenergi. I denne reviderede 2. udgave tematiseres i endnu højere grad de tilknytnings- og adskillelsesprocesser, som er grundlaget for at kunne leve håbefuldt med sin sygdom. Herudover er der tilføjet et kapitel om den udfordring, det er at arbejde i løveland som behandler og hjælper. Anmeldes i næste nummer af Psykoterapeuten.Hans Reitzels Forlag 2010. 324 sider, 325 kr.

Susanne Lunn (red.):Fra kromosomer til metaforer. Klinisk psykologi i spændingsfeltet mellem humaniora og na-turvidenskabI anledning af Alice Theilgaards – klinisk psykologis grand old lady – 80-års fødselsdag afholdtes et symposium med bidrag fra både psykologien, psykiatrien og humaniora. Symposiet er samlet i dette festskrift, som har bidrag fra en række af dansk psykologis og psykiatris fremmeste personer.Dansk Psykologisk Forlag 2010. 256 sider, 248 kr.

Hanne Holst Rasmussen:Tag piskesmæld alvorligt. Forløb, erfaring og rådgivningForfatteren, som er sygeplejerske, blev selv ramt at piskesmæld og oplevede, at sundhedssystemet ikke tog hendes tilstand alvorligt. Ifølge forlaget den første bog om piskesmæld i Danmark.Bogans Forlag 2010. 282 sider, 269 kr.

Erik Simonsen, Bo Møhl (red.):Grundbog i psykiatriBogen formidler hele spektret af psykiske sygdomme omtalt i WHOs diagnoseliste ICD 10. Ved at sætte mennesket i centrum og med sit fokus på den enkeltes samspil med omgivelserne giver den et bredere billede af det psykisk syge menneske, end det er almindeligt. Bogen ser psykisk sygdom i et sårbarheds-personligheds-stress perspektiv, dvs. at det enkelte menneske fra fødslen har en vis grad af sårbarhed eller robusthed over for psykisk lidelse, og at udviklingen af psykisk sygdom opstår i et samspil mellem fremmende og hæmmende livsbegivenheder og miljøpåvirkninger.Hans Reitzels Forlag 2010. 960 sider, 598 kr.

Hanne Heger:Min vej ud af medmisbrugetForfatteren levede i mange år sammen med en alkoholiker og troede, at hun kunne ændre ham. Hun fortæller i bogen om sin kamp for at gøre sig fri af ægtemanden og få et normalt liv.Borgens Forlag 2010. 142 sider, 199 kr.

oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke

redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende

So c i a lpæ d a g o g i s k b i b l i o t e k H a n s r e i t z e l s f o r l a g

Marianne Davidsen-Nielsen

Blandt løver Om alvorlig sygdom, livsmod

og dødsbevidsthed2. udgave


Mai-Britt Schwab:Stressfri zone i dit par- og familielivIkke mange bøger om stress fokuserer på stress i privat- og familielivet. Bogen kombinerer parterapi og afspændingsøvelser og fokuserer på afstressning for parret og familien.Frydenlund 2010. Ill. 166 sider, 229 kr.

Russ Harris:Lykkefælden. Stop kampen - lev livetGeorg H. Eifert, Matthew McKay, John P. Forsyth:Slip vreden. Skab et bedre liv med ACTAta Ghaderum, Thomas Parling:Lev med din krop. Om accept og selvfølelseRuss Harris:Vælg kærligheden. Styrk parforholdet med ACTDansk Psykologisk Forlag har udgivet fire selvhjælpsbøger, baseret på ACT (Acceptance and Com-mitment Therapy), som igen er baseret på adfærdspsykologisk forskning og mindfulness.Dansk Psykologisk Forlag 2010. 189-338 sider, 278-348 kr.

Anders Broberg, Pia Risholm Mothander, Pehr Granqvist, Tord Ivarsson:Tilknytning i praksis. Tilknytningsteoriens anvendelse i forskning og klinisk arbejdeTilknytningsteorien betragtes i dag som den vigtigste psykologiske teori, når det gælder nærhed, beskyttelse og omsorg på den ene side og selvstændighed, opdagerglæde og betoning af egne evner og formåen på den anden. Bogen giver en indføring i, hvordan tilknytningsteorien kan anvendes i praksis. Forfatterne diskuterer psykoterapi ud fra et tilknytningsperspektiv og redegør udførligt for, hvordan de forskellige tilknytningsmønstre påvirker det psykiske helbred i forskellige aldre. Hans Reitzels Forlag 2010. 392 sider, 398 kr.

Sverker Belin:Relation før metodeBogen handler om de patienter i psykiatrien, som det er vanskeligst at hjælpe. Dem med de alvorlige psykiske sygdomme, evt. i kombination med autistiske, neuropsykologiske symptomer og måske misbrug. Dem der ofte får behandlere til at føle sig hjælpeløse, fordi de står over for mennesker, der hverken er særligt tillidsfulde eller nemme at få til at indgå i en behandlingsrelation. Bogen fokuse-rer på relationens betydning og anvender velkendte begreber fra psykodynamisk teori i analysen af de kliniske eksempler.Akademisk Forlag 2010. 208 sider, 269 kr.

Maria Marcus:Min egen rødstrømpe ABCHvad stod rødstrømperne egentlig for? Var de bare en flok sure madammer, der gik med lilla ble, brændte bh´er, hadede mænd og brokkede sig ved enhver given lejlighed? Eller havde de faktisk noget vigtigt på hjerte? Fra aktioner til lokumsgraffiti og sexobjekt – en personlig opslagsbog om en turbulent tid, skrevet af psykoterapeut MPF.Politikens Forlag 2010. 313 sider, 300 kr.


TAnkER EfTER gEnERAlfoRSAMlingEn 2010

En ETiSk UDfoRDRing – på organisationsplan

En lang række vedtægtsændringer blev besluttet på general-forsamlingen. Ændringer, som udvider foreningen til også at rumme psykoterapeutiske uddannelsessteder som medlem-mer. I mine øjne er dette den mest radikale og visionære æn-dring, vi har besluttet siden foreningens start.

Jeg stemte for vedtægtsændringerne. Jeg støtter den vision, der udtrykkes gennem bestyrelsens offensive arbejde i for-hold til akkreditering i samarbejde med Reflektor. For mig er det logisk, at et løft fagligt inkluderer både de psykotera-peutiske uddannelsessteder og de færdiguddannede psyko-terapeuter – og et samarbejde mellem de to parter i akkredi-teringsprocessen.

Akkrediteringsproces og udvidelse af foreningen med ud-dannelsessteder som medlemmer hænger på den måde sam-men. Så hvorfor er jeg ikke bare glad og optimistisk?

Jeg sidder tilbage med en spinkel glæde, men også ganske meget uro og ubehag efter generalforsamlingen. Dette ind-læg er skrevet for at sætte uroen i bevægelse ved at bringe den ind i feltet i stedet for bare at lade den blive i mig.

Samarbejde mellem uddannelsessteder og uddannede psy-koterapeuter er ikke bare enkelt – det rummer også udfor-dringer og forskelle at forholde os til.

Måske er det derfor, der fra starten blev oprettet to forenin-ger og ikke én: Psykoterapeut Foreningen – eller Dansk Psy-koterapeutforening, som vi hedder nu – og SPUD (Sammen-slutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark).

På Psykoterapeut Foreningens stiftende generalforsamling i 1993 stillede en kollega og jeg forslag om oprettelse af en afdeling for uddannelsessteder inden for foreningens ram-mer. Forslaget vandt ikke tilslutning – det var ikke del af den vision, der lå bag dannelsen af foreningen dengang. Psykote-rapeut Foreningen blev dannet som en ramme for færdigud-dannede psykoterapeuter – uden noget direkte samarbejde med uddannelsesstederne. Kort derefter blev SPUD dannet – som en ramme for uddannelsesstederne. De to foreninger har levet side om side – uden noget større samarbejde ud-over den fælles interesse i kontakten til EAP og udstedelse af ECP’er (European Certificate of Psychotherapy), som blev udmøntet i dannelsen af SPFD – og enkelte kontaktforløb i den proces, der ledte frem til evalueringsprocessen.

Under Erik B. Smiths formandskab satte Psykoterapeut For-eningen sig i førersædet for en evalueringsproces af psyko-terapeutiske uddannelsessteder. Det betyder i mine øjne, at Psykoterapeut Foreningen begyndte at løfte sig til en orga-nisation, der kan rumme begge spor – de færdiguddannede psykoterapeuter og de psykoterapeutiske uddannelsessteder. En meta-organisation for faget – i stedet for en interesseor-ganisation for én del af faget (de færdiguddannede) – dvs. en organisation, der kan rumme de to interessefelter, der hidtil har været placeret i henholdsvis Psykoterapeut Foreningen og SPUD. Det er dette skift, vi nu gennem vedtægtsændrin-gerne synliggør i organisationen af foreningen.

I denne proces er der opstået konflikt mellem SPUD og Psy-koterapeut Foreningen. Planen var, at de to foreninger skulle slås sammen. Denne plan er droppet – og i dag står de to foreninger i et følelsesladet modsætningsforhold til hinan-den, som det blev refereret i formandens beretning, og som det kom til udtryk i meningsudvekslinger på generalforsam-lingen.

Konflikten kan få indflydelse på akkrediteringsprocessen. Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange uddannel-sessteder der vil melde sig ind i Psykoterapeut Foreningen og gå med i processen. Vi ved ikke, hvad den brancheorga-nisation, som SPUD har oprettet for uddannelsessteder, vil tilbyde deres medlemmer – om det bliver et reelt alternativ eller ikke.

Vi ved blot, at situationen er mere kompleks, end vi kunne have ønsket – og at den påvirkes af risikoen for splittelse i feltet.

Der bliver holdt et mæglingsmøde mellem Psykoterapeut Foreningen og SPUD, og det må vise sig, om de forskellige opfattelser af situationen kan rummes godt nok, så det bliver muligt at fokusere på de fælles interesser, de to organisatio-ner har i forhold til løfte standarden i vores fag. Det håber jeg.

Men uanset hvordan mødet går, så står vi i Psykoterapeut Foreningen med en udfordring. Hvordan beholder vi fokus på skabelsen af en meta-organisation, som kan give plads til både uddannelsessteder og psykoterapeuter? Hvordan undgår vi at deltage i polarisering mellem de to? Hvordan undgår vi at deltage i låste offer-angriber-redder samspil i

l DEBAT


denne situation? Dette er i mine øjne en etisk udfordring, vi alle i foreningen er deltagere i.

På generalforsamlingen opfattede jeg på flere tidspunkter en stemning, som jeg tolker som mistillid eller underliggende frustration. Mistillid fra psykoterapeuter til uddannelsesste-der. Mistillid fra uddannelsessteder til psykoterapeuter. Mis-tillid fra uddannelsessteder til Psykoterapeut Foreningens ledelse. Hvor meget stoler vi på hinanden? Hvad er vores fælles interesser – og har vi også modstridende interesser?

For mig er det forventeligt, at der er frustration og mistillid i feltet. Vi er i gang med en stor forandring i foreningen. Forandring vækker usikkerhed og kalder nemt mere eller mindre bevidste negative forventninger frem, baseret på hi-storiske erfaringer.

Som psykoterapeuter har vi mere eller mindre afklarede re-lationer til de uddannelsessteder, vi blev uddannet på. Ud-dannelsesstederne har mere eller mindre afklarede relationer til dem, vi har uddannet. Relationen rummer hele pakken af autoritetstemaer.

Vil uddannelsesstederne stole på en organisationsstruktur, som foreningen for psykoterapeuter har taget initiativ til? Får de indflydelse nok?

Vil psykoterapeuterne åbne op til den forandring, det kræver i organisationen at inkludere uddannelsessteder som med-lemmer og beslutningstagere?

Spørgsmålet er ikke, hvordan vi slipper for mistilliden og de følelser, der gemmer sig i den. Spørgsmålet er, hvordan vi skaber et etisk rum, hvor vi kan forholde os undersøgende og realitetsforankrende, når mistilliden kommer frem – i stedet for automatisk at handle ud fra den.

Et eksempel: Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer in-kluderede en paragraf, der redegør for, hvilke af foreningens udvalg uddannelsesforum skal vælge repræsentanter til. Bl.a. var det foreslået, at uddannelsesforum skulle repræsen-teres i optagelsesudvalget for individuelle medlemmer med et udvalgsmedlem.

Dette er et forslag, der sætter fingeren på et af de udfordren-de punkter. Skal uddannelsessteder have medindflydelse på optagelse af individuelle medlemmer? Er de inhabile? Og hvis de er, hvorfor? Forslaget blev nedstemt på generalfor-samlingen.

Jeg opfatter beslutningen som opretholdelse af en gammel grænsesætning, hvor de to spor holdes adskilt. Det havde været spændende at sætte tempoet ned og give plads til de

forskellige indre stemmer bag denne beslutning. Lade dem blive synlige, lade følelserne blive hørt og rummet og få skelnet mellem fakta og følelser og mellem fortid og nutid. Måske var resultatet blevet et andet, måske ikke. Men det ville have givet et klarere beslutningsgrundlag.

En generalforsamling giver ikke mulighed tidsmæssigt for den slags proces. Det betyder, at mange stemmer ikke blev hørt. Vi traf store beslutninger uden at give os tid til at lytte til de modgående kræfter, de stemmer der sagde noget andet, mistilliden, de angstprægede negative forventninger osv. Dette gælder både i forhold til beslutninger, der fulgte besty-relsens forslag til vedtægtsændringer, og beslutninger som ovenstående, hvor forslagene blev ændrede.

Jeg havde mange indre stemmer undervejs, nogle blev til bevidste tanker, andre forblev bare fornemmelser uden ord. Den virkelighed tror jeg, jeg deler med andre, der var til ste-de eller som læser referatet. Hvad stiller vi op med alle disse stemmer nu og fremover? Jeg tænker, at det er værdifuldt at bevidstgøre dem og sige dem højt i de kontekster, vi er i – udvalg, kollegafællesskaber, bestyrelse osv. Måske kan der oprettes en blog på hjemmesiden?

Den situation, foreningen (og SPUD) står i, rummer en ri-siko for splittelse eller eksklusion. En risiko for at vi prøver at skille os af med det, som opleves for forskelligt, ubehage-ligt, truende. Det løser ingenting. At blive en meta-organisa-tion kræver, at vi gør noget andet – at vi fx giver plads til alle de forskellige stemmer i spændfeltet mellem uddannelses-steder og psykoterapeuter og bliver nysgerrige på, hvordan forskelle kan integreres og blive til noget nyt. Hvad er det for reaktioner, vi hver især har i relation til uddannelsesste-der og psykoterapeuter? Og hvor kan vi kommunikere om disse reaktioner, så de bliver del af udviklingsprocessen i foreningen?

Der er allerede sket en integration i foreningen mellem uddannelsessteder og psykoterapeuter – gennem evalu-eringsprocessen og forberedelsen til vedtægtsændringerne – gennem samspil i udvalg og bestyrelse. Og der er stærke gruppedynamiske kræfter på spil i den forandringsproces, vi står i. Mit håb er, at mange vil bringe vores stemmer ind, så vi støtter op om gennemsigtighed, inklusion af forskellighed og et realistisk tempo i processen.

Jeg er både vred, ked af det og håbefuld.

Merete Holm brantbjergMedlem af etikudvalget i Psykoterapeut foreningen Tidligere bestyrelsesmedlem i SPUD (ca. 1999-2004)

DEBAT l


l FORENINGSNYT

Ved mødet mellem SPUD og Psykoterapeut Foreningen i Wien 7. april 2010 med prof. dr. Alfred Pritz som mægler fik jeg lejlighed til at give et kort rids af baggrunden for den uenighed, der har været mellem SPUD og Psykoterapeut Foreningen. På opfordring fra de to andre deltagere i mødet fra Psykoterapeut Foreningen, Stig Dankert Hjort og Erik Wasli, gentager jeg her nogle af pointerne fra psykotera-piens historiske udvikling i Danmark, som jeg fremførte ved mødets start. Jeg kan af gode grunde ikke fremkomme med Psykoterapeut Foreningens historie, fordi jeg kun har været med i bestyrelsen i Psykoterapeut Foreningen i godt to år. Men jeg har været med siden starten af SPUD og er en af grundlæggerne af SPUD.

I 1993 indkaldte H.C. Schrøder og Erik B. Smith til stif-tende møde blandt de psykoterapeutiske uddannelsesin-stitutioner på den gamle socialpædagogiske højskole på Østerbro. H.C. Schrøder talte varmt for, at uddannelsesin-stitutionerne skulle samle sig i en forening (parallelt med at de individuelle psykoterapeuter havde dannet Psykote-rapeut Foreningen på ca. samme tidspunkt). SPUD blev dannet, men jeg nægtede at være med i første omgang, fordi foreningens vedtægter var så rigidt psykodynamisk funderede, at man krævede, tror jeg det var, i nærheden af 2.000 timers egenterapi. Som de fleste af dette blads læ-sere sikkert ved, er vi en hel del psykoterapeuter, der ikke har samme tiltro til et overvældende antal egenterapeutiske timer. I de kredse, jeg kom i dengang, nemlig i de syste-miske familieterapeutiske cirkler, og dér, hvor jeg færdes i dag, nemlig i de narrative og poststrukturalistiske kredse, tror vi ikke så meget på værdien af et overvældende antal timers egenterapi.

ET koRT HiSToRiSk RiDS

SPUD og PSYkoTERAPEUT foREningEn

Der har igennem længere tid hersket kold luft mellem SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddan-nelser i Danmark) og Psykoterapeut Foreningen. Især er uenighederne kommet til udtryk i den paraplyorganisation, som begge foreninger er medlemmer af, nemlig SPFD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Foreninger i Danmark). SPFDs formål er bl.a. at sikre dansk medlem-skab af EAP (European Association for Psychotherapy) og endvidere at forestå og kontrolsikre danske ansøgninger til EAP om ECP (Europæisk Certifikat i Psykoterapi).

Mens uenighederne efterhånden var begyndt at blokere for et egentligt samarbejde, og man derfor ikke var i stand til at opretholde forpligtelserne overfor medlemskabet i EAP, opnåedes til sidst en konsensus om at afholde et krisemøde på Sigmund Freud Universitetet i Wien under ledelse af EAPs mangeårige generalsekretær, Dr. Alfred Pritz. Dette krisemøde fandt sted den 7. april 2010.

Tre deltagere fra SPUD (Susanne Broeng, Karin Quist, Erik Jarlnæs) og tre deltagere fra Psykoterapeut Forenin-gen (Allan Holmgren, Erik Wasli, Stig Dankert Hjort) mødtes med Alfred Pritz på dennes kontor på en i øvrigt dejlig forårsdag i Wien. I 3-4 timer gennemgik man de begivenheder, der førte til den gensidige mistillid, og mø-delederen Alfred Pritz kan sikkert høste den største del af æren for, at forløbet blev gennemført med gensidig positiv respekt og lydhørhed overfor modpartens argumenter. Al-fred Pritz viste sig at være en både saglig, humoristisk og erfaren konfliktmægler.

Resultatet af mødet blev en anerkendelse af, at SPFD be-står af to ligeværdige organisationer, og at der derfor kun kan træffes beslutninger i enighed. Ledelsen af SPFD skal foregå i et samarbejde mellem formand og næstformand, der kommer fra hver sin organisation, og der skal skabes enighed om en forretningsorden for bestyrelsens arbejde.

Der blev aftalt et første møde, hvor det videre samarbejde skal praktisk udmøntes.

Det er selvklart et vigtigt fremskridt, at parterne nu igen kan mødes . Men det er også klart, at der startes på et lavt blus; dvs. der skal sandsynligvis bruges tid på igen at ud-

vikle den gensidige tillid mellem parterne. På den anden side synes en sådan genopbygning af tillid også i sig selv at være en god og tilstrækkelig motivation, når man samtidig tager SPFDs rolle som direkte deltager i det europæiske fællesskab omkring psykoterapiens fremtid i betragtning.

Stig Dankert HjortPsykoterapeut foreningens

repræsentant i EAP siden 2006

Til kRiSEMøDE i WiEn


Men der gik ikke mere end to år, så blev jeg bedt om at DISPUK blev medlem af SPUD, og jeg blev lovet, at ved-tægterne blev lavet om således, at hver modalitet, som vi kaldte det, det vil sige hver retning, selv kunne bestemme sit eget specifikke indhold. Det var nemlig tilfældet også på europæisk niveau i EAP. Man ville ikke længere definere hinandens terapeutiske indhold. Det måtte den pågældende retning selv afgøre ud fra sine egne videnskabelige krite-rier.

Efter et par år i SPUDs bestyrelse blev jeg valgt som for-mand. Hovedformålet dengang i ca. 1998 var at lave en forening bestående af Psykoterapeut Foreningen og SPUD, der kunne fungere som national paraplyorganisation og være det organ, der tildelte enkeltpersoner Det europæiske certifikat i psykoterapi (ECP). Det tog en del år for os at få lavet denne nye forening. Men den kom op at stå.

Da Erik B. Smith var blevet formand for Psykoterapeut Foreningen, talte han og jeg en del om at slå de to for-eninger sammen. Der var opbakning til dette projekt både i SPUDs bestyrelse og i Psykoterapeut Foreningens besty-relse. For at lette den forestående fusion stillede jeg for to år siden op til Psykoterapeut Foreningens bestyrelse og blev valgt ind i bestyrelsen. Alt var nu klar til en fusion mellem de to foreninger.

Det skal i parentes bemærkes, at jeg igennem årene ved hver generalforsamling i SPUD har stillet mit formandskab til rådighed, hvis andre ville overtage formandshvervet. Det har der ikke været interesse for.

For 1½ år siden, efter H.C. Schrøders tragiske død af can-cer, hvor hans efterfølger trådte ind i SPUDs bestyrelse, og efter at den nuværende formand for SPUD var blevet med-lem af bestyrelsen efter at have været medlem af forenin-gen i ganske kort tid og derfor ikke havde noget kendskab til de lange og seje historiske forhandlinger, der har været i tidens løb mellem SPUD og Psykoterapeut Foreningen, blev der pludselig sat spørgsmålstegn ved fusionsproces-sen. Jeg tror, at nogle i SPUDs bestyrelse mente, det gik for stærkt. Det er en proces, der har varet adskillige år, og som er blevet diskuteret indgående i både SPUDs og Psykote-rapeut Foreningens bestyrelser, og som det vel kan være svært at have den historiske fornemmelse for, når man lige kommer ind i SPUD som nyt medlem.

I forbindelse med en pressemeddelelse, det var blevet af-talt på et bestyrelsesmøde, at jeg skulle skrive, men som jeg havde skønnet var passé og derfor ikke havde skrevet, var der på det efterfølgende bestyrelsesmøde en ikke særlig behagelig stemning. Den handlede vel både om den pres-

semeddelelse, jeg ikke havde skrevet, og om den pludseligt opståede modvilje mod fusionen med Psykoterapeut For-eningen fra et par af de relativt nye bestyrelsesmedlemmer. Jeg tilbød derfor at trække mig som formand, når der heller ikke var opbakning længere til fusionen. På samme møde blev Susanne Broeng, hovedaktionær i Kemplerinstituttet og et af de nye medlemmer i SPUD, foreslået som ny for-mand stik imod sædvanlig organisationsforeningspraksis, hvor det er næstformanden, der træder til som formand, når formanden trækker sig. En formand kan efter vedtægterne kun vælges på den årlige generalforsamling. Jeg opfattede derfor hændelsen som et kup. Jeg meldte straks DISPUK ud af SPUD.

Det skal pointeres, at alt dette er foregået samtidig med hele palaveren om de nye kriterier for psykoterapeutiske uddannelser i Danmark, som både SPUD og Psykoterapeut Foreningen har været centrale aktører i, og hvor jeg synes, der hele vejen igennem har været et fortrinligt samarbejde mellem Erik B. Smith og undertegnede.

Efter at jeg gik af som formand for SPUD, har det været ganske svært at genetablere forhandlingerne mellem Psy-koterapeut Foreningen og SPUD. De er ganske enkelt gået i hårdknude. Derfor tog repræsentanter for henholdsvis SPUD og Psykoterapeut Foreningen til Wien for med eks-tern bistand fra Alfred Pritz at få forhandlingerne på skin-ner igen. Det lykkedes; dog først efter at denne historiske redegørelse var blevet fremført. Den endte endda med, at Alfred Pritz foreslog SPUD at gøre mig til ærespræsident for SPUD som en anerkendelse for mit mangeårige virke for psykoterapiens udbredelse i Danmark. Der var umid-delbart fuld opbakning til dette fra de tre repræsentanter for SPUD. Dette betragter jeg som en stor ære, og jeg er tak-nemmelig for, at Alfred Pritz havde blik for denne detalje, og for at SPUD også blev opmærksom på dette og straks udtalte sin anerkendelse af mit mangeårige virke for den kvalificerede psykoterapi, som ikke-akademisk uddannede personer med en lang psykoterapeutisk efteruddannelse udøver; der er jo ikke alle steder i Danmark tradition for at udnævne æresformænd som tak for mange års tro tjeneste.

Der er mange detaljer og kampe, der ikke er nævnt i oven-stående korte historiske rids; der er også mange personer, der fortjener stor ros for deres evne til konstruktivt samar-bejde – blandt andet den tidligere formand for Psykotera-peut Foreningen, Hans Munk, om end han kun var formand i en kort periode.

Allan HolmgrenPsykolog, mag. art., DiSPUk

Adjungeret professor, CbS

FORENINGSNYT l


Formand Erik Wasli byder velkommen til 58 fremmødte medlem-mer samt bestyrelsen. Præsentation af bestyrelsen.

Punkt 1. Valg af dirigent og referent Dirigent: Erik B. Smith.Referenter: Karen Kaae og Winnie Johansen.Stemmetællere: Steen Reenberg og Hans Henrik Kleinert.Erik B. Smith bekendtgør, at generalforsamlingen er lovligt ind-kaldt i henhold til vedtægterne.

Punkt 2. Beretning om foreningens virksomhed a) det forløbne årb) plan for næste årc) kort beretning fra etikudvalget, optagelsesudvalget og uddan-nelsesudvalget

Ad. a og b. Formand Erik Waslis beretning:Inden beretningen præsenteres de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen.

Det har været et travlt år, der har været meget at sætte sig ind i, og det har taget mere tid, end jeg havde troet. Der er afholdt 10 be-styrelsesmøder og et heldags møde, foruden en del andre møder om specielle emner. I juni havde vi et heldags bestyrelsesmøde, hvor vi besluttede at sætte nogle store skibe i søen.

Det ene er videreudviklingen af evalueringen af uddannelsesste-derne, kaldet akkrediteringen. Vi havde haft et forløb i bestyrelsen, i uddannelsesudvalget og med firmaet Reflektor, hvor vi havde diskuteret, hvordan vi skulle komme videre med kvalitetssikringen af uddannelserne. De pla-ner, vi gerne ville føre ud i livet, havde vi ikke selv viden og ka-pacitet til at udføre, så valget faldt på Reflektor som konsulenter, da de har fået en rigtig god kritik for arbejdet med evalueringen, og da de efterhånden har opbygget en stor viden om netop vores område. Vores tilgang til kvalitetssikringen er blandt andet, at når det offentlige ikke drager omsorg for at sikre ordnede forhold på psykoterapiområdet, så må vi selv stå for det. Og måske skal vi netop være glade for selv at stå for det, så kan vi nemlig få stor indflydelse på, hvordan det skal foregå og på hvilket værdimæs-sigt grundlag. Som det fremgik af formiddagens foredrag af Poul Schou fra Reflektor, så har spørgeskemaundersøgelse og interviews vist, at der er en stor opbakning til Psykoterapeut Foreningens planer om akkrediteringsordning for både uddannelsessteder og individuelle psykoterapeuter. Så det er bestyrelsens oplæg, at vi arbejder vi-dere med dette projekt i det kommende år. Jeg skal understrege, at dette er en længere proces, det vil sikkert tage op til tre år at blive færdig med processen. Vi kan ikke gennemføre en videreudvikling af kvalitetssikrin-gen af uddannelsesstederne, hvis det ikke foregår i et samarbejde

med uddannelsesstederne, så derfor lægges på denne generalfor-samling op til vedtægtsændringer, så der kan skabes et forum for uddannelsesstederne, hvor blandt andet samarbejdet om fremti-dens faglige standarder skal foregå. Og det skal her understreges, at det for os er vigtigt, at uddannelsesstederne har medindflydelse på udformningen af Psykoterapeut Foreningens akkrediterings-ordning, så der er plads til både de forskellige tilgange til psyko-terapien, og så uddannelsesstederne kan se sig selv i det.

Det andet store projekt handler om en ny hjemmeside til forenin-gen. Der er flere årsager til, at vi har valgt at få den fornyet. Den væsentligste er, at den ikke længere er tidssvarende til en forening af den størrelse, vi efterhånden har fået. En vigtig del af hjemme-siden er den del af den, der så at sige ligger bagved, som bruges til at administrere foreningen. Medlemskartotek, administration af kurser, indbetalinger og udbetalinger og så videre. Vi tror, at Win-nie vil kunne spare en del tid på det nye administrative system, vi får, og det vil kunne noget mere. Det er naturligvis også vigtigt, at hjemmesiden er foreningens og medlemmernes ansigt udadtil, og i den anledning har vi fået designet en videreudvikling af vores logo, som skal præge den nye hjemmeside. Der vil også blive mu-lighed for, at vi kan lægge artikler og oplæg på hjemmesiden, og der vil blive debatforum, som vi håber, vil blive brugt flittigt. Der vil også blive mulighed for nogle mere detaljerede individuelle sider for medlemmerne og uddannelsesstederne.

Det er to dyre projekter, som har kostet en del af foreningens for-mue, og holdningen i bestyrelsen har været, at vi synes, en del af pengene, der er på bankbogen, skal ud og arbejde i stedet for at stå og trække renter. Detaljerne vil vi komme ind på under punktet regnskab og budget.

Derefter gik Erik Wasli over til at fortælle om forholdet mellem Psykoterapeut Foreningen og SPUD:

Der har desværre været et stigende dårligt forhold til vores søster-organisation, SPUD. Det har vi gået ret stille med dørene med, da vi mente, at det var mest konstruktivt. Nu føler jeg mig imidlertid tvunget til at informere generalforsamlingen.

Vi havde set frem til en sammenlægning med SPUD. Men det har vi måttet lægge på hylden af forskellige grunde. Jeg skal nævne nogle af dem her: SPUD havde ikke kunnet samle uddannelsesstederne, SPUD re-præsenterede seks ud af de måske 25 uddannelsessteder, vi gerne ser som samarbejdspartnere. Vi ønskede kun at optage evaluerede uddannelsessteder, og på det tidspunkt var ca. halvdelen af SPUD’s medlemmerne ikke evaluerede. Det var et problem, SPUD ikke åbent tog stilling til. Der var andre uenigheder: de etikregler for uddannelsesste-der, som vi lægger frem her på generalforsamlingen, blev afvist af SPUD, og man havde ikke forståelse for, at vi kun kunne ac-

Referat af generalforsamlingen 2010den 13. marts i Torvehallerne i Vejle

l FORENINGSNYT


ceptere medlemmer af Psykoterapeut Foreningen i foreningens bestyrelse og udvalg.

Vi måtte efter flere ufrugtbare fælles møder meddele SPUD, at vi ikke længere ønskede at fortsætte forhandlingerne om sam-menlægning af SPUD og Psykoterapeut Foreningen, men at vi ville arbejde for at samle så mange uddannelsessteder som muligt i et forum for uddannelsessteder i foreningen, og at vi i denne anledning meget gerne så SPUD’s evaluerede medlemmer med i samarbejdet på lige fod med alle andre. Vi indkaldte til det årlige uddannelsesledermøde i november og præsenterede dem for vores planer. Ingen fra SPUD deltog i mødet, men alle de tilstedeværende gav udtryk for en positiv indstilling til vores planer. Vi aftalte så at holde et nyt møde i februar for at drøfte under-søgelsen af medlemmernes indstilling til akkreditering af uddan-nelsesstederne og principperne for forum for uddannelsessteder. Fire dage før foreningens møde for uddannelseslederne indkal-der SPUD de samme til et møde om etablering af, hvad de kalder en brancheforening for uddannelsessteder.- Så nu er der nogen irritation blandt uddannelsesstederne ved ud-sigten til måske at skulle være med i to foreninger, når de egentlig synes en havde været nok.

Problemerne i SPFD (Sammenslutningen af psykoterapeutiske foreninger i Danmark). Som vi ser det, er ganske almindelige foreningsbestemmelser og regler ikke blevet respekteret af SPUD. Vi ved ikke om for-manden ikke forstår foreningsarbejde eller ikke vil samarbejde. Vi er blevet mødt med arrogance og med en masse pæne ord, der ikke hænger det mindste sammen med de handlinger, vi er blevet præsenteret for. Gennem en række hændelser har vi måttet erkende, at vi ikke kan samarbejde med formanden for SPUD. Vi har derfor bedt hende om at trække sig fra posten som formand for SPFD – på grund af at vi ikke længere har tillid til hende som formand – og har bedt SPUD om at udpege en anden, som begge parter kan have tillid til. Det har SPUD modsat sig.

For os virker hændelsesforløbet helt meningsløst og så kompli-ceret, at man ikke rigtig kan forlange af udenforstående, at de

skal kunne forstå det. Men vi er efterhånden ret trætte af at skulle bruge vores værdifulde tid på dette, når vi hellere ville bruge den på at udrette noget konstruktivt i foreningen. Det seneste er, at vi nu har arrangeret et fælles møde med Alfred Pritz, der er generalsekretær i EAP, som mødeleder for at give samarbejdet i SPFD en muligvis sidste chance. Mødet finder sted 7. april i Wien

Syge- og behandlingsforsikring:Der er gjort forsøg på kontakt til forsikringsselskaber vedrørende brug af psykoterapeuter i forbindelse med syge- og behandlings-forsikringer. Det er stort arbejde og bestyrelsen vil arbejde videre med det.

Transportudgifter ved mødedeltagelse: Bestyrelsen har besluttet at dække transportudgifter for medlem-mer ved deltagelse i udvalgs- og bestyrelsesmøder, det honoreres med laveste offentlige takst.

B) Plan for næste år.Bestyrelsen vil i det kommende år arbejde videre med kvalitets-sikring/akkreditering, og hvis forsamlingen vedtager vedtægts-ændringerne om forum for uddannelsessteder, vil dette også blive et højt prioriteret arbejde. Vi vil i det kommende år tage hul på en diskussion om, hvorvidt der skal stilles krav til de individuelle medlemmer af foreningen, fx om dokumentation af supervision, vedligeholdelse af uddan-nelse og eventuelt andre punkter. Vi skal have set på, om vi kan forenkle optagelsesreglerne, og om fortolkningen af dispensationer skal revideres. Vi skal se at blive færdig med den nye hjemmeside, der, som det nok ofte er med den slags ting, er blevet forsinket. Og så skal vi sætte mere fokus på foreningens kursusudbud til medlemmerne.

Erik Wasli takkede alle, han har lært at kende, alle der har støttet. Der var også en tak til alle dem, der har skrevet til bladet, fx det flotte nummer om etik.Tak for alle, der har ringet og mailet med tips, oplysninger, infor-mation og meninger.Tak til Winnie og tak til Steen.

Erik Wasli bad om en tillidstilkendegivelse i form af en afstem-ning om beretningen.Ad a og b: Formandens beretning godkendt med overvældende flertal.

Ad c: Kort beretning fra etikudvalget ved formand Marianne Davidsen-Nielsen:Under henvisning til mine refleksioner i Psykoterapeuten fra fe-bruar 2010 gentager jeg, at det stadig er studerendes klager over deres uddannelsesforhold, som fylder mest. Vi har i årets løb haft 10 løbende sager. Med brug af begreberne at køre over for rødt, gult eller grønt så har vi haft to klagesa-ger, hvor vi skønnede, at etikreglerne klart var overtrådt (rødt). I fire sager skønnede vi gult. Dette medførte en dialog med de medlemmer, der var klaget over. Og herefter konkluderede vi, at etikreglerne ikke var overtrådt, men at der burde ske en udredning

FORENINGSNYT l


parterne imellem, evt. med vores medvirken hvis de involverede ønskede det. I fire tilfælde kunne vi afvise klagen som ikke hø-rende til på etikudvalgets bord.

Vores tidligere anmodninger om at blive brugt mere konsultativt og ikke kun som en ’klagecentral’ har betydet flere telefoniske henvendelser, som ikke er blevet til papir, som skulle behandles i udvalget. Vi vil imidlertid fortsat opfordre vores medlemmer til at henven-de sig og også skrive om etiske problemstillinger i den nye dia-logboks i Psykoterapeuten, for at vi alle kan blive klogere. Denne boks redigeres i samarbejde mellem etikpanelet og etikudvalget, hvor vi bl.a. sørger for, at eventuelle personsager maskeres. Som en afsluttende bemærkning anmoder jeg om, at de tilsendte forslag om etikregler for uddannelsesområdet bliver vel modtaget af generalforsamlingen, da vi har brug for flere redskaber for at kunne lette arbejdet omkring de studerendes etiske problemstil-linger i deres uddannelsesforløb.

Kort beretning fra optagelsesudvalgetved formand Susanne van Deurs:Optagelsesudvalget har i år bestået af Pernille Hytte Bisgaard og mig som de generalforsamlingsvalgte medlemmer samt af Mette G. Andersen, som er udpeget af bestyrelsen. Birgitte Mønsted er valgt som suppleant i udvalget, og da Pernille har været en del fraværende p.g.a. studier, har Birgitte deltaget i de fleste møder i år. Tak til udvalget for godt samarbejde. Vi har siden sidste generalforsamling holdt 5½ møder. Det halve møde refererer til, at det pga. få ansøgere for en gangs skyld fore-gik over e-mail. I alt har vi i år behandlet og genbehandlet (dvs. at de ikke alle er nye) mellem 24 og 36 ansøgninger pr. møde – eller i alt 151 sagsbehandlinger i løbet af året. Det skal ses i forhold til, at det samlede antal sagsbehandlinger sidste år var 117, mens det i forrige år var 175. Vi har optaget i alt 68 nye medlemmer. Det er en svag stigning i forhold til sidste år, hvor det var 62. 19 af de nye blev optaget med 1200 timers klinisk erfaring. Det er det samme som sidste år, hvor der var et stort fald fra 56 i 2008. Desuden optog vi 49 medlemmer uden klinisk erfaring – sidste år var det 43. Af de 68 optagelser var de 14 med dispensation – sidste år var det 5 og forrige år var det 16. I år har vi givet 64 afslag, hvor vi sidste år gav 36 og forrige år

56. Jeg synes, at påfaldende mange har søgt i år, som selv burde kunne se, at de ikke kunne optages. Andre har bare manglet lidt, inden de kunne komme ind. Et afslag er ikke nødvendigvis et endeligt tab af mulighed for at komme ind i foreningen, og mange gange kommer ansøgere tilbage efter at have uddannet sig yder-ligere. Nogle af dem, vi har givet afslag til i 2009, er allerede medlemmer nu.

Kort beretning fra uddannelsesudvalget ved formand Kirsten Nordahl: Præsentation af udvalget. Uddannelsesudvalget arbejder under vedtægternes § 8.(ny § 7). Vi har afholdt seks ordinære møder, et arbejdsgruppemøde og to møder for uddannelseslederne. Årets arbejde blev fra starten præciseret ud fra indholdet i § 8, vi har i udvalget især fokuseret på tre arbejdsområder i løbet af året: Det ene har været justering af fortolkningsrammen for evalu-eringen af uddannelserne. På baggrund af de kommentarer, der er blevet knyttet til evalueringen fra følgegruppen, og de erfaringer, der er gjort undervejs, har vi gennemdrøftet og justeret den første

og nuværende fortolkningsramme, der ligger omkring de ministe-rielle kriterier. Vi blev færdige med arbejdet i januar, og et udspil til en ny fortolkningsramme er nu sendt videre til bestyrelsen. Det har været en langsom og vildt spændende debat, jeg tror hvert et punktum i den første fortolkning nu er vendt, alle begreber kastet i luften og centrifugeret og forsøgt defineret og sammenholdt med andre fortolkninger og forståelser – alt sammen en del af den lø-bende proces det er at opkvalificere uddannelsen under hensyn til de ministerielle kriterier. Det andet emne, udvalget har været optaget af, har været ak-krediteringstanken og de perspektiver, det medfører. Udvalget har sammen med bestyrelsen deltaget i det første møde, hvor Reflek-tor præsenterede ideen og perspektivet ved en akkreditering. Det tredje område har været årsmøderne for uddannelsesle-derne. Der har været en rigtig god dialog på disse to møder, hvor vi har drøftet akkreditering, evaluering og uddannelsesforum og brancheforening for uddannelserne. Udover disse punkter, som har været på dagsordenen de fle-ste møder, har vi foreslået bestyrelsen en vedtægtsændring med hensyn til § 8 (ny § 7) stk. 4 sidste afsnit, vedr. ansøgninger fra andre uddannelser, sådan at uddannelsesudvalget alene fremover

l FORENINGSNYT


forholder sig til de evaluerede uddannelser. Fremgår af udspil til vedtægtsændringer fra bestyrelsen. Vi har i løbet af året også justeret vores arbejdsrytme i udvalget – fået sat faste punkter på dagsordenen såsom gensidig informa-tion fra udvalgenes repræsentanter, taget nogle ud igen, bøvlet en anelse med vores referater, som ligger tilgængelige i sekretariatet. Vi har sammenholdt fortolkningsrammen med vores optagelses-kriterier og er i gang med at få disse tilpasset. Det har været et godt arbejdsår med næsten 100 % fremmøde. Det er min oplevelse, at de områder, vi har behandlet, er en del af en større proces og udvikling, som det indimellem har været meget krævende at få hold på og få sammenhæng i. Ved fælles hjælp synes jeg, det er lykkedes rigtigt fornuftigt, og jeg er rigtigt glad for, at hele udvalget på nær Erik Jarlnæs har valgt at tage en tørn mere.

Punkt 3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse ved Karen KaaeRevideret regnskab er uddelt til deltagere. Underskuddet skyldes store udgifter til den nye hjemmeside og udgifter til Reflektor. Der er vedtaget en kontingentforhøjelse på kr. 200 årligt. Der er tilkommet flere medlemmer, og der laves et uddannelsesforum, hvilket vil give nogle ekstraindtægter. Budgettet: Revisorerne foreslår, at vi ikke får mindre egenka-pital. Vi håber på overskud fra annoncering i Psykoterapeuten og overskud fra kurser, som der indtil nu har været.

Erik Wasli: Hvis vi ikke får økonomi til akkreditering, må vi se på andre poster og sætte tempoet efter, hvad der er råd til. Det kan tage 2-3 år endnu. Regnskabet godkendt med stort flertal.

Punkt 4. Behandling af forslag fra bestyrelsen1) Erik Wasli gennemgår forslag til vedtægtsændringer. Alt mate-riale herom er fremsendt pr. mail til medlemmerne.

Det følgende er de vedtægtsændringer, der blev vedtaget:

§ 1. Navn og hjemsted: Forslag: Psykoterapeut Foreningen - For-eningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske ud-dannelsessteder i Danmark.

Nyt forslag fremsættes: Dansk Psykoterapeutforening – forening af uddannede psykote-rapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder i Danmark. Hvilket blev vedtaget med 37 stemmer for og 4 imod

§ 3. Medlemskab:A. Individuelt medlemskab1. Som medlem optages personer, der efter en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædago-gisk, socialfaglig eller sundhedsfagligkarakter og en efterfølgen-de erhvervserfaring af mindst tre års varighed, har gennemført en af foreningen godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse.2. Som medlem kan efter en konkret vurdering optages personer med en forudgående uddannelse på tilsvarende niveau som nævnt i stk. 1 og en efterfølgende erhvervserfaring af mindst tre års va-righed, som har gennemført en af foreningen godkendt psykote-rapeutisk efteruddannelse.3. Som medlem kan i særlige tilfælde optages personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 for forudgående uddannelse og erhvervserfaring, og som har sammensat og gennemført en psykoterapeutisk efteruddannelse på tilsvarende niveau som god-kendt af foreningen. 4. Medlemskab indtræder den første i den måned, hvor optagel-sesudvalget har truffet sin afgørelse om optagelse. Medlemskab forpligter til at overholde foreningens love og etikregler og beret-tiger til at benytte titlen "Medlem af Psykoterapeut Foreningen" og forkortelsen "MPF".5. § 3 stk. 1 nr. 1, 2, 3 og 6 i de oprindelige vedtægter vedrørende de psykoterapeutiske uddannelsers indhold skal gælde sideløben-de indtil år 2013.Medlemskab i henhold til overgangsreglerne behandles af opta-gelsesudvalget.

Vedtaget med 40 stemmer for, ni imod og fire stemte hverken ja eller nej.

Oprindelige vedtægter, stadig gældende til 2013 sideordnet:

§ 3. Ordinært medlemskab1. Som medlem kan optages personer, der har en grunduddan-

FORENINGSNYT l


nelse af mindst tre års varighed inden for social-, sundheds- og undervisningssektoren eller anden relevant uddannelse.2. Herudover kræves psykoterapeutisk uddannelse inden for en eller flere af foreningen anerkendte psykoterapeutiske retninger, der i alt svarer til mindst:Egenterapi: 250 timer i gruppe eller individuelt eller en kombi-nation herafSupervision: 150 timer i gruppe eller individuelt eller en kombi-nation herafTeori: 300 timer3. Det samlede psykoterapeutiske uddannelsesforløb skal strække sig over mindst fire år. Heraf skal mindst tre år, der indeholder egenterapi og/eller supervision, være ét sammenhængende for-løb.6. Ansøgere, der ikke har uddannelse svarende til ovenstående, men som på anden måde har opnået et tilsvarende niveau, vil i særlige tilfælde kunne optages på dispensation.

B. Medlemskab for psykoterapeutiske uddannelser1. Som medlem optages de af foreningen godkendte psykotera-peutiske uddannelsessteder.2. Bestyrelsen fastlægger de nærmere regler for godkendelse efter indstilling fra uddannelsesudvalget.3. Generalforsamlingen godkender efterfølgende reglerne, og det indarbejdes i vedtægterne. Ændringerne er vedtaget med stort flertal.

§ 4. Generalforsamlingen1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.2. Den årlige ordinære generalforsamling afholdes i perioden mellem 1. februar og 31. marts.3. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst in-deholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent.2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.4. Behandling af forslag fra bestyrelsen.5. Behandling af indkomne forslag, der er bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.6. Valg af formand.7. Valg til bestyrelsen.8. Valg til uddannelsesudvalget9. Valg til optagelsesudvalget vedrørende individuelt medlem-

skab.10. Valg til etikudvalget.11. Valg til kursusudvalget.12. Valg af 2 revisorer + 1 suppleant.13. Eventuelt.

4. Afstemning kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte forhandlingspunkter samt om ændringsforslag til disse.Stemmeberettigede er fremmødte individuelle medlemmer, der har været medlem i mindst tre måneder, og som har betalt kon-tingent.5. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrel-sen finder det nødvendigt, og skal indkaldes, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt anmoder om dette, med angi-velse af dagsorden.6. Generalforsamlingsindkaldelse med angivelse af dagsorden skal tilsendes medlemmerne med mindst 30 dages varsel for den ordinære og 14 dage for en ekstraordinær generalforsamling.

Vedtaget, 4 undlod at stemme.

§ 5. Bestyrelsen1. Foreningen ledes af en bestyrelse med 9 medlemmer, 7 vælges på generalforsamlingen og 2 vælges på det årlige uddannelsesfo-rum møde. Bestyrelsen er foreningens højeste myndighed mellem generalforsamlingerne.2. Foreningens formand vælges af generalforsamlingen.3. Bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer vælges for 2 år ad gangen med 3 medlemmer og 1 suppleant i lige år og 3 medlemmer og 1 suppleant i ulige år.4. Bestyrelsen konstituerer sig og vælger næstformand, sekretær og kasserer.5. Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det fornø-dent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dags-orden skal angives.6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af besty-relsens medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget og i dennes fravær næstformandens.7. Der skal foreligge skriftligt referat af bestyrelsens møder.8. Bestyrelsen kan indkalde andre foreningsmedlemmer, når der er spørgsmål på dagsordenen, der særligt vedrører disse medlem-mer.9. Bestyrelsens møder er åbne for foreningens medlemmer. Dog kan ét medlem af bestyrelsen kræve mødet lukket.

Vedtaget, 4 stemmer imod.

§ 6. Forum for psykoterapeutiske uddannelser1. I januar kvartal indkaldes til det årlige medlemsmøde i uddan-nelsesforum. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden, herunder valg til bestyrelse (2 per-soner) jf. § 5. stk. 1, etikudvalg (2 personer), uddannelsesudvalg (3 personer) og kursusudvalg (2 personer). Alle vælges for to år.2. Formanden for uddannelsesudvalget aflægger beretning for ud-valgets arbejde.3. Stemmeberettiget er uddannelsessteder, der er optaget som medlem af foreningen. Hvert uddannelsessted har en stemme. Kun individuelle medlemmer af foreningen har adgang til det år-

l FORENINGSNYT


lige uddannelsesforum møde og er valgbare til udvalg.4. Uddannelsesforum drøfter konkrete og generelle tiltag på ud-dannelsesområdet. Uddannelsesstedernes økonomi, løn og ansæt-telsesforhold vedrører ikke uddannelsesforum.5. Uddannelsesudvalget fungerer som forretningsudvalg for ud-dannelsesforum. Formanden for uddannelsesudvalget er ansvar-lig for indkaldelse og afvikling af det årlige forummøde.

Ændringsforslag er vedtaget.

§ 7. Uddannelsesudvalget1. Uddannelsesudvalget består af 7 medlemmer, hvoraf 3 væl-ges på generalforsamlingen, et medlem udpeges af bestyrelsen, 3 medlemmer vælges af uddannelsesforum.2. Uddannelsesudvalget konstituerer sig på sit første møde med valg af formand og sekretær.3. Udvalget følger udviklingen på de psykoterapeutiske uddan-nelser for at sikre en forsvarlig standard.Udvalget tager stilling til konkrete uddannelsesspørgsmål ved-rørende de psykoterapeutiske uddannelser. Udvalgets stilling er vejledende for uddannelsesstederne.Udvalget bistår de enkelte uddannelsessteder med henblik på at opnå statslig anerkendelse.Udvalget indkalder til det årlige uddannelsesforummøde med an-givelse af dagsorden.Udvalget har en vejledende funktion overfor bestyrelse, optagel-sesudvalg og etikudvalg.Uddannelsesudvalget udarbejder retningslinjer for de psykote-rapeutiske efteruddannelser, der danner grundlag for optagelse i foreningen. Retningslinjerne forelægges generalforsamlingen til godkendelse.

Der er ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer. Forslaget vedtages.

§ 8. Optagelsesudvalget vedrørende individuelt medlemskab1. Optagelsesudvalget består af 3 medlemmer, heraf 2 valgt af generalforsamlingen, 1 udpeget af bestyrelsen. Et medlem og en suppleant vælges på lige år og et medlem vælges på ulige år. Val-get gælder for to år.Optagelsesudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.Formanden for optagelsesudvalget aflægger beretning på gene-ralforsamlingen.Ethvert medlem i udvalget kan indbringe udvalgets afgørelse for bestyrelsen. Udvalget udarbejder en beskrivelse af optagelses-praksis efter § 3 stk. 2 & 3, der forelægges bestyrelsen til godken-delse, inden den lægges ud til orientering på hjemmesiden.Ansøgning om optagelse skal besvares inden tre måneder. Afslag skal begrundes og ansøgeren vejledes om mulighederne for evt. senere optagelse, såfremt bestemte betingelser efterfølgende kan opfyldes.2. Anmodning om optagelse som medlem efter § 3 stk. 2, stk. 3 og stk. 4 behandles af optagelsesudvalget. Anmodning om optagelse efter § 3 stk. 1 behandles af formanden for optagelsesudvalget, der efterfølgende orienterer udvalget.3. Anmodning om optagelse på fortegnelsen over psykoterapeu-ter i henhold til § 3 stk. 3 behandles af optagelsesudvalget.

Forslaget vedtages.

§ 9. Optagelsesudvalget vedrørende psykoterapeutiske uddan-nelser1. Optagelsesudvalget består af 3 medlemmer, hvoraf 2 vælges på det årlige uddannelsesforum og et medlem udpeges af bestyrel-sen. På ulige år vælges et medlem og en suppleant for to år, og på lige år vælges et medlem for to år.2. Optagelsesudvalget administrerer optagelsesbetingelserne i overensstemmelse med anvisning fra uddannelsesudvalg og be-styrelse.3. Optagelsesudvalget udarbejder sin forretningsorden, der efter-følgende godkendes af bestyrelsen.4. Optagelsesudvalget skal meddele sin afgørelse senest tre må-neder efter modtagelse af ansøgning om medlemskab.Afgørelsen kan være: ”medlemskab godkendt”, ”medlemskab godkendt på betingelse af følgende ændringer er foretaget senest tre måneder efter denne meddelelse”, og ”medlemskab afslået”.Afslag og betinget medlemskab skal altid være begrundet. Betin-get medlemskab forudsætter accept fra ansøgeren samt en efter-følgende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.Uddannelsesstedet har ret til en mundtlig forhandling med op-tagelsesudvalget, inden der træffes afgørelse vedrørende ansøg-ningen. Formanden for udvalget aflægger beretning på den ordinære ge-neralforsamling.

Forslaget vedtages.

§ 10. Etikudvalget1. Etikudvalget består af 6 medlemmer.Et etikudvalgsmedlem udpeges af bestyrelsen.3 medlemmer vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen med 2 medlemmer i lige år og 1 medlem i ulige år. 2 medlemmer vælges af uddannelsesforum.Der vælges en suppleant for et år ad gangen.2. Etikudvalget vælger sin formand. Etikudvalget arbejder selvstændigt og kan ikke modtage instruk-tioner fra bestyrelsen vedrørende konkrete afgørelser.Etikudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.3. Etikudvalget kan af egen drift eller på foranledning af en kon-kret klage undersøge om et medlem eller et uddannelsessted der er medlem af uddannelsesforum har overtrådt de etiske regler.

FORENINGSNYT l


4. Etikudvalget træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal, efter de involverede parter har haft lejlighed til at udtale sig.Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.Etikudvalget redegør i medlemsbladet og på foreningens hjem-meside for sin praksis på baggrund af konkrete afgørelser.Ved eksklusion af et medlem anføres navn og overtrædelse af den etiske regel, der begrunder eksklusionen.5. Etikudvalget kan afvise klagen, udtale sin kritik, give pålæg om terapi og/eller supervision, suspendere medlemskabet i en tidsbegrænset periode i forbindelse med pålæg om terapi og/eller supervisionSuspension af medlemskabet kan maximalt være på 2 år.Finder etikudvalget at klagen bør medføre udelukkelse af forenin-gen, indstilles dette til bestyrelsen.6. Etikudvalgets afgørelse, hvor der er tale om påtale, pålæg eller suspension kan af pågældende medlem inden 14 dage indbringes for bestyrelsen.Bestyrelsen kan tiltræde etikudvalgets afgørelse, omgøre afgørel-sen, eller sende klagen tilbage til etikudvalget med anmodning om fornyet behandling i udvalget.Beslutter bestyrelsen at ekskludere et medlem, kan pågældende anmode om, at afgørelsen tages op på førstkommende generalfor-samling til endelig afgørelse.Det af bestyrelsen udpegede medlem af etikudvalget deltager ikke i bestyrelsens behandling af sagen.7. Etikudvalget tegner foreningen vedrørende psykoterapeutisk etik og kan af egen drift eller efter anmodning afgive udtalelse vedrørende konkrete spørgsmål.Etikudvalget påser at de etiske regler til enhver tid er tidssva-rende.Forslag til ændringer i de etiske regler forelægges bestyrelsen, der afgiver indstilling til den følgende generalforsamling.8. Etikudvalgets formand aflægger beretning på generalforsam-lingen for årets arbejde.Konkrete afgørelser omtales med respekt af tavshedspligten.

Forslaget vedtaget

§ 11. Kursusudvalg1. Kursusudvalget består af 6 medlemmer, tre generalforsam-lingsvalgte, et medlem udpeget af bestyrelsen og to medlemmer valgt af uddannelsesforum.

2. Kursusudvalget arrangerer psykoterapeutiske efteruddannel-seskurser og foredragsvirksomhed for medlemmer og andre re-levante faggrupper.3. Kursusudvalget vælger sin formand og fastsætter sin forret-ningsorden.

Formanden aflægger beretning på den ordinære generalforsam-ling.

Forslaget vedtages.

§ 12. KontingentKontingentet til individuelt medlemskab og medlemskab for ud-dannelsessteder fastsættes af bestyrelsen.Kvittering for betalt kontingent er gyldigt medlemsbevis.Bestyrelsen kan i særlige tilfælde helt eller delvist fritage et med-lem for kontingentbetaling i op til tre år uden tab af stemmeret, valgbarhed og erhvervsansvarsforsikring.Medlemmer, der er ophørt med at arbejde, betaler et årligt kontin-gent fastsat af bestyrelsen. Erhvervsansvarsforsikringen ophører automatisk med kontingentreduktionen.Manglende kontingentbetaling medfører tab af medlemsrettighe-der.

Forslaget vedtages.

§ 13, § 14, § 15 - ingen ændringer.

§ 16. VedtægtsændringerTil gennemførelse af vedtægtsændringer kræves, at forslaget ved-tages af mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer på en ordi-nær generalforsamling.Forslag til vedtægtsændringer udsendes samtidig med indkaldelse til generalforsamling, senest 30 dage inden generalforsamlingen.

Ændringsforslag vedtaget.

§ 17, § 18, § 19 - ingen ændringer.

2) Forslag til etikregler for uddannelser, der er medlem af ud-dannelsesforum

1. Hvert uddannelsessted er forpligtet til at formulere egne interne etik-regler. Disse regelsæt skal respektere etikreglerne i Psykoterapeut For-eningen, Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Foreninger i Danmark

l FORENINGSNYT


(EAP paraplyorganisation) og The European Association For Psycho-therapy (EAP).2. De interne etikregler skal overholde følgende principper:Habilitets- og kvalitetsregler for uddannelsen skal sikre:- beskyttelse af den studerendes personlige og indlæringsmæssige proces- habiliteten for en person tilknyttet uddannelsen, hvor pågældende har flere roller 3. Uddannelsesstederne forpligter sig til at undervise i fagets etik og i etiske dilemmaer, samt sikre at ansatte og studerende kender de interne etikregler.4. Etiksager, der vedrører forhold på et uddannelsessted, kan bringes op i Psykoterapeut Foreningens etikudvalg.Etikudvalgets afgørelser forpligter uddannelsesstedet såvel som ansatte, uanset disses medlemskab af foreningen.I behandling af klagesager behandles klagen efter foreningens etikregler, suppleret med det pågældende uddannelsessteds egne regler samt de her formulerede retningslinjer.Såfremt foreningens og uddannelsesstedets etikregler er modstridende eller afviger fra hinanden er Psykoterapeut Foreningens etikregler gæl-dende frem for uddannelsesstedets etikregler.5. En sagsbehandling kan udmunde i følgende reaktioner:

1. Klagen afvises som grundløs.2. Klagen kan ikke behandles, da den ikke kan verificeres.3. Klagen giver anledning til kritik af ledelsen af uddannelsesstedet.4. Klagen giver anledning til at pålægge uddannelsesstedet at foretage faglige tiltag i relation til ledelse, uddannelse eller lærergruppe5. Klagen giver anledning til at indstille til bestyrelsen, at uddannel-sesstedet pålægges at fjerne en lærer eller en uddannelsesleder fra ud-dannelsen6. Klagen giver anledning til at indstille til bestyrelsen, at uddannel-sesstedet fjernes fra Psykoterapeut Foreningens hjemmeside og at ud-dannelsen ikke giver ret til optagelse i foreningen.

Etikudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, herunder bestemmer hvordan en klage skal behandles, og hvorledes en afgørelse skal bekendt-gøres.

Forslags stiller: Bestyrelse og etikudvalg.

Forslag: Pkt. 1, 3. linje ændres til (paraplyorganisation for EAP). Forsla-get vedtages med ovennævnte ændring.

5) Behandling af indkomne forslagForslag indsendt af Erik Jarlnæs og Karin Gyltner: Optagelse af elever fra PUC i Psykoterapeut Foreningen – og ditto de lærere, der måtte ønske en optagelse

Problem: Elever der afslutter deres 4-årige uddannelse fra PUC kan ikke blive optaget i Psykoterapeut Foreningen, som det er lige nu.PUC er kvalitets evalueret af Reflektor, og alt er fundet i orden, men Psy-koterapeut Foreningens optagelsesudvalg er uenige heri. Dette ønskes debatteret, med henblik på at finde en løsning.Forslag: at generalforsamlingen vedtager at optage PUC's elever.

Problem: Lærere der er uddannet på PUC, og som nu underviser, kan ikke blive optaget i Psykoterapeut Foreningen. PUC er kvalitetsevalueret af Reflektor, herunder lærerne, og alt er fundet i orden, men Psykoterapeut Foreningens optagelsesudvalg er uenige heri. Dette ønskes debatteret, med henblik på at finde en losning.Forslag: at generalforsamlingen vedtager, at det er muligt at optage PUC uddannede lærere – evt. ved at bruge den såkaldte "bedstemorordning".

Erik Wasli: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget forkastes. Lærerne må fremsende ansøgning om optagelse efter foreningens optagelsesregler, som alle andre.

To lærere fra PUC har tidligere søgt optagelse og har fået afslag, andre lærere har ikke søgt optagelse. M.h.t. optagelse af elever fra PUC er det ikke besluttet, at elever ikke kan optages, men da underviserne ikke ser ud til at opfylde kriterierne for evalueringen, er der et problem. Bestyrelsen vil gerne indkalde PUC til et møde for at undersøge proble-merne grundigt og søge at finde en løsning på det.

Erik Jarlnæs og Karin Gyltner trækker forslaget.

Punkt 6. Valg af formand På valg er Erik Wasli, der genvælges.

Punkt 7. Valg til bestyrelsen På valg er Charlotte Degel, Allan Holmgren, Karen Kaae og Mariane Beicker (suppleant), der alle ønsker genvalg, og alle genvælges.

Punkt 8. Valg til optagelsesudvalgetPå valg er Susanne van Deurs og Birgitte Mønsted (suppleant). Begge ønsker genvalg, og begge genvælges.

Punkt 9. Valg til etikudvalget På valg er Marianne Davidsen-Nielsen, Fin Egenfeldt og Merete Holm Brantbjerg, alle ønsker genvalg, og alle genvælges. Merete Holm Brant-bjerg er indtrådt som medlem, idet Niels Thorning er trådt ud. Herudover vælges Erik B. Smith som medlem og Marianne Bentzen som suppleant.

Punkt 10. Valg til uddannelsesudvalgetPå valg er Kirsten Nordahl og Inger Engelund Poulsen, der begge ønsker genvalg, Fin Egenfeldt og Erik Jarlnæs, der ikke ønsker genvalg. Kirsten Nordahl, Inger Engelund Poulsen genvælges. Lise Haderup er foreslået som medlem og vælges. Kirsten Bjelke stiller op og vælges.

Punkt 11. Valg af to revisorer og en suppleant for en 1-årig periodeMerete Buddig, Karen Helle Grue og Erik B. Smith (suppleant) er villige til genvalg og genvælges.

Punkt 12. EventueltVed spørgsmål fra Karen Kaae om geografisk fordeling af mødedeltagere viser det sig, at 14 deltagere kommer fra Sjælland, 44 fra Fyn og Jylland.

Formanden takker alle for godt arbejde på generalforsamlingen og arbej-det i løbet af året.

FORENINGSNYT l


l FORENINGSNYT


Formand Erik Wasli byder velkommen til 12 fremmødte medlem-mer.

Punkt 1. Valg af dirigent og referent: Dirigent: Hans Henrik Kleinert. Referent: Winnie Johansen. Hans Henrik Kleinert be-kendtgør, at den ekstraordinære generalforsamling er lovligt ind-kaldt i henhold til vedtægterne.

Punkt 2. Behandling af forslag til vedtægtsændringer: Frem-sendte ændringsforslag fra Susanne van Deurs og Per Holm Knudsen behandles.

§ 1. Navn og hjemstedNavneændringen udsættes, Susanne van Deurs. Debat om forsla-get. Afstemning: 2 stemmer for, 5 stemmer imod.Navneændring, Per Holm Knudsen. Det vedtages, at foreningens fremtidige navn er: Dansk Psykoterapeutforening, Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelses-steder. Foreningens hjemsted er København. Foreningen er stiftet 24. februar 1993.

§ 3. Medlemskab A Stk. 4. Forslag om ændring af stk. 4: Debat om forslaget. Susanne van Deurs trækker sit forslag.Forslag fra Per Holm Knudsen om mulighed for brug af både forkortelsen MDF og MPF. Afstemning om brug af forkortelsen MDF: 1 stemme for, 6 stemmer imod. Forkortelsen MPF er den fortsatte forkortelse for medlemskab af Dansk Psykoterapeutfor-ening.

§ 4. GeneralforsamlingenStk. 3, pkt. 5: Behandling af indkomne forslag, der er bestyrelsen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Ændring ved-tages.

§ 5. BestyrelsenPer Holm Knudsen. Stk. 1: Foreningen ledes af en bestyrelse med ni medlemmer, der vælges på generalforsamlingen, heraf to medlemmer efter indstilling fra uddannelsesforum. Ændring vedtages. Stk. 3: Bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer væl-ges for to år ad gangen med fire medlemmer og en suppleant i lige år og fire medlemmer og en suppleant i ulige år. Ændring vedtages.

§ 6. Forum for psykoterapeutiske uddannelserStk. 1. I januar kvartal indkaldes til det årlige medlemsmøde i uddannelsesforum. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden, herunder indstilling til valg til bestyrelse med et medlem i lige år og et medlem i ulige år

jvf. § 5, stk. 1, etikudvalg (to personer), uddannelsesudvalg (tre personer) og kursusudvalg (to personer). Alle vælges for to år. Ændring vedtages.

§ 8. Optagelsesudvalget vedrørende individuelt medlemskab Stk. 1: Optagelsesudvalget består af tre medlemmer, heraf to valgt af generalforsamlingen og et udpeget af bestyrelsen. Ændring vedtages.

§ 11. KursusudvalgStk. 1: Kursusudvalget består af otte medlemmer, fem generalfor-samlingsvalgte, et medlem udpeget af bestyrelsen og to medlem-mer valgt af uddannelsesforum. Stk. 2: Kursusudvalget arrangerer psykoterapeutiske kurser og foredrag. Stk. 3 (nyt punkt): Kursusudvalget udfærdiger retningslinjer for afholdelse af kurser og har den koordinerende funktion i forhold til lokale kursusudvalg. Stk. 4: Tidligere stk. 3 bliver stk. 4. Ændring vedtages.

§ 16. VedtægtsændringerTil gennemførelse af vedtægtsændringer kræves, at forslaget ved-tages af mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer på en ordi-nær generalforsamling. Forslag til vedtægtsændringer udsendes senest 14 dage før. Ændring vedtages.

Punkt 3. Valg af medlemmer til kursusudvalg: Til kursusud-valget valgtes: Lianne Ervolder, Susanne van Deurs, Anne Ahle-feldt, Pia Johanne Nielsen og Ulla Drabæk.

Referat af ekstraordinær generalforsamling den 12. april 2010 på foreningens kontor i Admiralgade

Debat ved den ekstraordinære generalforsamling. Fra venstre ses: Susanne van Deurs, Ulla Drabæk, Lianne Ervolder, Elin Friis, Pernille Hytte Bisgaard, Stig Hoff Johansen, Mariane Beicker, Per Holm Knudsen, Charlotte Degel, Winnie Johansen og med ryggen til, dirigenten Hans Henrik Kleinert. Foto: Erik Wasli.

FORENINGSNYT l


foredrag i Psykoterapeut foreningen

fyraftensmøder i ÅrhusRyesgade 29, 3. sal, Århus C

Tirsdag den 8. juni 2010 kl. 17Psykoterapeut MPF, cand. theol. Bent Falk

SkYlD, SkAMog PARAkDokSAl foRAnDRing Loven om forandringens paradoks er bl.a. formuleret af den amerikanske psykiater og gestaltterapeut Arnold Beisser i en banebrydende artikel fra 1970. Den er ud-tryk for den eksistentialistiske erkendelse, at et menne-ske først kommer i vækst hen mod en ønsket forandring, efter at det helt og fuldt har identificeret sig med, hvad det allerede er. I sit oplæg vil Bent Falk komme ind på, at dette også gælder i forbindelse med alle varianterne af ’ikke at være god nok’, hvor det kunne være fristende for hjælpere af alle kategorier at vise klienterne, at de ’fø-ler forkert’. Man vil jo netop så gerne hjælpe – og kom-mer derved let til formidle en form for ny-moralisme, hvor det er ’syndigt’ at føle sig skyldig og skammeligt at skamme sig.

PRiS: Kr. 40 for fyraftensmøde samt kaffe mv.

foredrag mandag den 27. september 2010 kl. 17Klinisk psykolog, psykoterapeut MPF Jette Simon

iMAgo - En nY MÅDE AT foRSTÅ og ARbEjDE MED PARkonflikTER De fleste mennesker ønsker et velfungerende forhold, men det er ikke altid, vi ved, hvad det kræver, eller er villige til at yde det, der skal til. Teorien i Imago relati-onsterapi er, at tidligere nære relationer har betydning for senere nære relationer og for den måde, ’dramaet’ gen-etableres. Samtidig ses parrelationen som en enestående mulighed for vækst og udvikling. Første skridt er at ac-ceptere, at det kræver en indsats at skabe et godt forhold, og at vi må tage ansvaret for den måde, vi kommunikerer vores ønsker og behov. Foredraget vil også fokusere på tilknytningsteorien og neurobiologiens betydning for et parterapeutisk forløb.

PRiS: Forhøjet pris for foredrag.TilMElDing Til Ilse Sand, [email protected]. Tlf. 2480 9982.

onsdag den 18. maj 2010 kl. 17.00Formand, psykoterapeut MPF Erik Wasli & psykolog, psykoterapeut MPF Anne Ahlefeldt

HVoRDAn koMMER jEg i gAng SoM PSYkoTERAPEUT?Orientering om Psykoterapeut Foreningen og medlem-skab. Oplæg og debat.Mødet henvender sig primært til studerende på sidste del af uddannelsen eller nyligt færdiguddannede.

TilMElDing: Da der er begrænset plads i lokalet er tilmelding nødvendig. Dette kan ske via mail [email protected] eller på tlf. 7027 7007.

onsdag den 9. juni 2010 kl. 17Skuespiller, gestaltterapeut AnnMari Max Hansen

kRoP, STEMME & foRMiDling Stemmen afslører / fortæller, hvordan vi har det.Det er altafgørende, hvordan vi kommunikerer vores budskaber ud til andre.Det handler om stemmeføring – kropsholdning – toneleje og retorik.Er din stemme hæs, ru, svag, skinger, eller knækker den? Du kan arbejde med stemmen, så den bliver en integreret del af dig.At blive bevidst om vor kommunikation med andre kan bedre vores forhold til familie, venner og kolleger.I terapien er der mange vigtige informationer at hente ved intensivt at fokusere og lytte til klientens stemme og krop. Kom og hør et spændende foredrag om vores måde at kommunikere med hinanden på.

PRiS: Kr. 100. Foredraget er åbent for alle interesserede. Max 30 deltagere.TilMElDing Til Psykoterapeut Foreningens kontor, [email protected]

fyraftensmøder i kbh.Psykoterapeut foreningen, Admiralgade 22københavn k


1st EfPP Couple & family Section Conference – Fami-lies in Transformation: A Challenge for Psychoanalysis Psy-chotherapy. May 20-22 2010. Florence, Italy. www.efpp.org

20th ifP World congress of Psychotherapy – Psycho-therapy: Science and Culture. June 16-19. Lucerne, Swit-zerland. www.borderline-congress.org

1st internattional Congress on borderline Personality Disorder - July 1-3 2010. Berlin, Germany. www.borderline-congress.org

17th European Congress of Psychotherapy – Crisis: change and challenge. July 1-4 2010. Bucharest, Romania. Arr. EAP. www.eap2010.eu

13th European Symposium on Suicide and Suicidal behaviour. September 1- 4 2010. Roma, Italiy. Arr. Inter-

Mandag den 8. september 2010 kl. 18Klinisk psykolog, psykoterapeut MPF Jette Simon

MAgiSkE øjEblikkE i PARTERAPi Jette Simon vil tale om de metoder, Imago terapeuter bru-ger til fordybelse i parterapien: ledesætninger, doubling, fokusering, direktiver. Foredraget vil fokusere på, hvordan vi fordyber terapien, hvornår og hvorfor er den følelsesmæssige kontakt eller ‘limbiske resonans’ så betydningsfuld.

PRiS: Foredraget koster 100 kr. i entre og er åbent for alle interesserede.

TilMElDing Til Gitte Sander, [email protected]

MAilingliSTE: Ønsker man orientering om netværks-møderne i Odense på sin mail, kan man melde sig på [email protected].

netværksmøder på fynVestergade 38, 2.th., odense C

foredrag i Psykoterapeut foreningen

optaget med 1200 timer klinikMille Jensen, København KJeanne Löwe Lindberg, LyngbyMarion Lundquist, SlagelseBirgitte Bredal Nygaard, AalborgLone de Vroom, Risskov

optaget uden 1200 timer klinikBodil Vinther Andersen, Århus CHanne Gammelgaard, RoslevSara Haldan, BjertTove Hansen, HorsensLene Kahlen, HolstedAyoe Kemner, MariagerHelle Krantz, HvidovreTinne Laursen, BrabrandJonny Lindberg, GelstedHanne Nicholson, DragørKarin Nielsen, FåborgHanne Rosenkrands, Odense MKaren Østergård, Risskov

1200 timer godkendtHenriette EgeholmLisbeth Nuka PedersenMats Widsell

VELKOMMEN til nye medlemmer

kongRESSER, MøDER M.V. national Association for Suicide Prevention (IASP). www.esssb13.org

10th EAgT Conference on gestalt Therapy – Lost in Transformation? September 9-11 2010. Berlin, Germany. www.gestalt2010.eu

12th EAbP Congress of body Psychotherapy – Body Mind Relationship. October 29 – November 1 2010. Vienna, Austria. [email protected]. www.eabp.at

6th World Conference on the Promotion of Mental Health and Prevention of Mental and behavioral Disor-der – Addressing Inbalances: Promoting Equity in Mental Health. November 17-19 2010. Washington DC, USA. Arr. World Federation for Mental Health. http://wmhconf2010.hhd.org

Yderligere kan ses på www.psykoterapeutforeningen.dkSusanne van Deurs


TilMElDing til kurserne sker ved indbetaling af kursusprisen på giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERligERE oPlYSningER: Psykoterapeut Foreningen, [email protected], tlf. 7027 7007.

HAlDoR øVREEiDEHaldor Øvreeide er psykolog, specialist i klinisk psykologi og har i mere end 25 år arbejdet med børne- og familiesager både inden for PPR-området, på specialskole og som chefpsykolog i børne- og ungdomspsykiatrien. I dag ejer og driver han Institut for Fami-lie og Relationsudvikling. Han er en meget anvendt underviser og vejleder af behandlere, både i Norge og i Danmark. Haldor Øvreeide er forfatter og medforfatter til flere bøger, bl.a. At tale med børn, Hans Reitzel Forlag. Denne bog er netop udkommet i en ny og betydeligt udvidet udgave.

TERAPi MED bøRnTriangulerende samtaler som metode i børneterapiForældrene er barnets vigtigste udviklingsressource, og samtalerne foregår derfor med både barnet og forældrene sam-tidig. Denne fremgangsmåde benyttes for at skabe en fælles for-ståelse og konstruktiv meningsdannelse, som inkluderer barnets erfaringer og perspektiv og forældrenes ansvar for at skabe en overskuelig og tryg verden.På den måde kan vigtige faktorer som gensidighed og positiv tilknytning understøttes. Desuden kan specifikke erfaringer og sammenhænge, som skader barnets psykiske trivsel, bearbejdes og anerkendes af barnets vigtigste relation.Med dette perspektiv har Haldor Øvreeide udviklet en metodisk tilnærmelse baseret på barnets grundlæggende kompetence for dialog og forældrenes tilsvarende egenskaber og ansvar for at give udviklingsstøtte til barnet.Triangulerende samtaler kan bruges både som en selvstændig be-handlingsmetode og som supplement til andre metoder.På kurset vil både teori og metode blive demonstreret og doku-menteret med videoanalyse, og der vil blive mulighed for at ind-drage egne erfaringer og afprøve elementer af metoden.Haldor Øvreeide taler et let forståeligt norsk.For alle interesserede behandlere.

TiD & STED: Onsdag-torsdag den 5.-6. maj 2010 kl. 10-17 i København.

PRiS: Medlemmer kr. 3.100. Ikke-medlemmer kr. 3.300. Fro-kost er inkluderet i prisen. Mindst 15 deltagere, max 30.

TilMElDing senest 15. marts 2010.

kurser i Psykoterapeut foreningen l

MARiAnnE DAViDSEn-niElSEnPsykoterapeut MPf, socialrådgiverMarianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er for-fatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (1995) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001), begge Gyldendal.

3-dages workshop om

TAb og TRAUMER MED fokUS PÅ AngST og koMPliCEREDE TilknYT-ningS- og ADSkillElSESPRoCESSERVi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenh-eder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre.Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervi-sion med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst.Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling.På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og ad-skillelsesprocesser. For behandlere.

TiD & STED: Tre dages internat 26.-28. maj eller 25.-27. au-gust 2010. Kløvergården ved Frederiksværk.

PRiS: Medlemmer 6.800 kr., ikke-medlemmer 7.150 kr. inkl. måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere.

TilMElDing senest 15. april / 15. juli 2010.


HEnRik lAURiDSEn-kATboRgHenrik Lauridsen-Katborg er cand. psych., specialist og super-visor i psykoterapi og har i knap 30 år praktiseret som psykolog. Har i fem år arbejdet i Canada med efteruddannelse og træning af psykoterapeuter. Bl. a. lavede han sammen med en shaman kursus for 25 indianere på Vancouver Island. Han har udgivet en bøgerne Et rør til himlen. Personlighedens grænseland om spirituelle er-faringer og deres anvendelighed i terapeutisk praksis (Modtryk 1995) samt Vejen til fordybelse. En kropsterapeutisk analyse af det menneskelige udviklingspotentiale (Modtryk 2003). Siden ja-nuar 1999 har han sammen med sin hustru Ingrid Katborg ledet Institut for somatisk psykologi hvor han, godkendt af Dansk Psy-kolog Forening, blandt andet efteruddanner psykologer til specia-lister i psykoterapi. www.somatiskpsykologi.dk.

kÆRligHED, HEngiVElSE og lÆngSElHenrik Lauridsen-Katborg vil på kurset belyse sindets karakte-rologiske, dybdepsykologiske og åndelig/spirituelle dimensioner med udgangspunkt i sin seneste bog Kærlighed, hengivelse og længsel. En bog om voksenudvikling (Modtryk 2007). Det er hans erfaring, at menneskelig ændring som regel foregår i sammen-hænge, hvor øjeblikket fyldes af flere virkelighedsdimensioner på en gang.Der findes ’steder’, hvor det at være sig selv svarer til at åbne for åndelige kilder, der transcenderer selvet. Det opleves gennem en inderlig og klar samhørighedsfølelse, hvor det nærværende øje-blik tilsyneladende rummer Altet.Kurset giver et overblik over voksenudviklingen, både hvad an-går det personliges grundlag, de dybdepsykologiske trin og åb-ningen af de tre varme strømmes (kærlighed, hengivelse og læng-sel) åndelige potentiale.I det omfang tiden tillader det, vil der på forskellig måde være mulighed for fordybelse og rådgivning i personlige processer.For psykoterapeuter og andre behandlere.

TiD & STED: Torsdag-fredag den 16.-17. september 2010 kl. 9.30-16.30 i København.

PRiS: Medlemmer kr. 2.600, ikke-medlemmer kr. 2.800. Min. 10 deltagere.

TilMElDing senest 1. august 2010




niElS THoRning, psykoterapeut MPfNiels Thorning er partner i Psykologhuset Vesterport i Køben-havn. Han arbejder med terapi, parterapi og supervision og leder sammen med psykoterapeut MPF Inge Farup en psykoterapeutisk uddannelse. Har desuden grupper i mindfulness og personaletræ-ning. Har mangeårig meditativ erfaring og har siden 1998 været i et meditativt/spirituelt træningsforløb i Ridhwan School ledet af A.H. Almaas i Holland, Tyskland og USA. Niels Thorning er medlem af Psykoterapeut Foreningens etikudvalg.

MinDfUlnESS i PSYkoTERAPiEnMindfulness er en form og metode, der er meget anvendelig til at skabe et unikt nærvær i klient-terapeut relationen. For at kunne opleve det nuværende øjeblik må evnen til tilstedeværelse træ-nes, og her er mindfulness meget brugbart, hvis det anvendes med kyndig hånd i psykoterapien.Vores klienter er ofte fokuserede i tankerne. Mange lever i en tankestrøm langt fra nuets realiteter. Mindfulness skaber kontakt til den indre og ydre sansning i nuet, bagom selvbilleder og fore-stillinger. Mindfulness er en metode til at komme hjem til sig selv og udvikle et sansende liv. Mindfulness skaber væren i livet og er hjælpsomt til at finde ind til de personlige ægte livskvaliteter, som enhver indeholder. Mindfulness er effektivt til at heale depres-sive, stressede og angstfyldte tilstande. En terapeut, der er trænet i at opfange de magiske øjeblikke, vil være fordybet i sin kontakt og være i stand til at støtte udviklingen af sine klienters kerne-kvaliteter. Det betyder, at klienterne højst sandsynligt vil føle sig mødt i terapien. At være i sin egen tilstedeværelse som psykoterapeut er en grund-læggende betingelse for al god psykoterapi.Vi vil kursusdagen se på, hvordan man bruger meditative og kropslige teknikker til at skabe kontakt til det unikke øjeblik. Hvordan du som terapeut kan støtte dine klienters udfoldelse af de sande kvaliteter, som nærværet indeholder. Undervisningen vil foregå i et oplevelsesorienteret klima, hvor vi vil meditere og træne, hvordan mindfulness kan anvendes i psykoterapien. For psykoterapeuter, psykologer o. lign. samt studerende.

TiD & STED: Fredag den 27. august kl. 10-16.30. Odense C.

PRiS: Medlemmer kr. 1.250, ikke-medlemmer kr. 1.450, inkl. frokost og kaffe. Mindst 12 deltagere.

TilMElDing senest 16. august 2010




SUSAn HART & MARiAnnE bEnTZEnSusan Hart er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsy-kologi og specialist i psykoterapi. Har været leder af et familie-behandlingscenter, ansat på en børnepsykiatrisk afdeling og har i otte år arbejdet som privat praktiserende psykolog med en omfat-tende kursus- og foredrags virksomhed.Marianne Bentzen er kropspsykoterapeut, medlem af Psyko-terapeut Foreningen og af European Association for Bodypsy-chotherapy. Medstifter af og indtil 1997 international træner i Bodynamic Institute. Siden har hun bl.a. ledet efter- og videre-uddannelseskurser i anvendt neuropsykologi og choktraumebe-handling i mange lande

MinDfUlnESS i kliniSk PRAkSiSPå kurset integreres mindfulness og neuroaffektiv udvikling i en psykodynamisk forståelsesramme og relateres til den psykotera-peutiske proces. Mindfulness ses som en metode til både følelses-regulering, selvberoligelse og relationel forståelse i psykoterapi. Mindfulness drejer sig om at være fuldt til stede her og nu, at opleve sine tanker, følelser og sansninger uden at identificere sig med dem, at være en neutral iagttager af det nuværende øjeblik. Relationen mellem terapeut og klient skaber en forbindelse, der støtter klienten i at forstå og regulere egne følelser og hjælpe til udvikling af mentaliseringsevnen. Herudfra drøftes, hvordan dis-se teorier kan bruges i det praktiske behandlingsarbejde. Der vil også være træning i basale bevidsthedsøvelser, der kan give tera-peuten mulighed for at forfine den terapeutiske udveksling med sine klienter ved at udvikle evnen til resonans. Derudover gives et indblik i, hvordan klienterne kan trænes i metoden.På kurset veksles mellem teorioplæg, kropsøvelser, meditative øvelser og gruppediskussioner om, hvordan neuroaffektiv ud-vikling ud fra en psykodynamisk sammenhæng kan benyttes i mindfulness-processen. For psykoterapeuter og lignende behandlere.

TiD & STED: Tre dages forkælelse i idylliske Høsterkøb. 1.-3. november 2010. Alle dage kl. 9-17.

PRiS: Medlemmer kr. 6.600, ikke-medlemmer kr. 6.900 for overnatning i eneværelse og fuld forplejning. Bor du tæt på Høsterkøb og ønsker du derfor ikke at overnatte, kan du kontakte Psykoterapeut Foreningen herom. Max. 30 deltagere.

TilMElDing senest 15. september 2010


MARgiT MADHURiMA RigTRUPCand. mag. og psykoterapeut MPfMargit Madhurima Rigtrup har i over 20 år været underviser og spirituel vejleder for et stort antal mennesker i ind- og udland. Hun er forfatter til bogen Det intelligente hjerte, som udkom i 2009 på Borgens forlag, og som i marts 2010 desuden udkom som lydbog. Oprindeligt musikuddannet på Århus Universitet og forfatter til to bøger om musik og psyke. Psyko-spirituelle træninger i Osho Commune International, Indien. Træning i Diamond Work med Faisal Muqaddam, USA samt tidligere lærer i Diamondlogos Teachings. Seminarer med John de Ruiter, College of Integrated Philosophy, Canada. Har desuden i en 10-årig periode afholdt kurser for ledere i personlig udvikling og coaching. Tidligere tantra-kursusforløb samt meditationskurser med Jes Bertelsen. Nu i retreat-forløb med Jes Bertelsen samt gæstelærer på Vækst-centeret i Nr. Snede.

MinDfUlnESS i kliniSk PRAkSiSUdover at være center for kærlighed og medfølelse er hjertet sjæ-lens centrale sanseorgan.Det ser – på en klar og objektiv måde – det, som er det ægte og virkelige selv.Det forstår – uden at dømme – hvordan personlighedsmønstre, der er baseret på tillærte selvbilleder, blokerer for kærlighedens transformerende kraft.Det glæder sig over det, som er sandt. Og det guider én i retning af det, som ens dybere væsen længes mest efter at være og udfolde.Vi vil udforske, hvad det er, der udløser hjertets intelligente egen-skaber. I denne proces vil vi bl.a. komme ind på sammenhængen mellem sårbarhed og styrke og mellem sandhed og værdighed.Kursusformen vekselvirker mellem stilhed og inquiry, krop- og energiøvelser, dialog og feedback.For psykoterapeuter og lignende behandlere.

TiD & STED: To dages forkælelse i internat i idylliske Høster-køb. tirsdag-onsdag den 1. og 2. marts 2011.

PRiS: Medlemmer 3.900 kr., ikke-medlemmer 4.200 kr. Prisen dækker eneværelse og fuld forplejning. Bor du tæt på Høsterkøb og ønsker derfor ikke at overnatte, kan du kontakte Psykoterapeut Foreningen herom på tlf. 7027 7007.

TilMElDing senest 15. januar 2011


Natural Shamanism:A nature-based path of spiritual awareness and power

with Wes gietz (Dancing fire) location: brovst, Denmark

level 1: july 10-19, 2010 level 2: july 22-31, 2010

Discover the realms beyond the physical as understood by the Apache people. Create and explore your personal Spirit Place. Expand beyond measure your awareness of reality. Develop power and confidence as a healer. Experience community with others on this path. integrate this path with other paths of truth.

This is your birthright.

CostThere is no set fee for these teachings of spiritual truth and power. Participants will be asked to contribute to the teacher’s travel costs and their own costs of accommodation and food. These costs will be from 5.850 - 4.200 d.kr. for each level, depending on the number of participants. Further offerings and gifts in support of these teachings will be up to the individual and will be gratefully received.

Further details are available from [email protected] To register, contact Else baden-jensen

+45 8610 8210, [email protected]

Wes gietz is a native of Canada, where he teaches ancient skills and spiritual growth. He has learned the old ways of survival and living, and the ceremonies and responsibilities of the spiritual path, from Tom brown jr., jon Young, and native teachers. He is a Coyote mentor and teacher of these ways, and is regarded as an Elder by many.


naturskønt kursusstedtil internater eller dagskurserSkovåsen har en helt unik beliggenhed lige ud til Storebælt, skov, mose og strand, lige nord for Korsør.

Stedet er velegnet til kurser, hvor man arbejder med fordybelse – såvel terapeutisk og personligt som fagligt.

Stort lyst højloftet undervisnings-/terapilokale på 54 m2.

Mulighed for overnatning i syv enkeltværelser og fire dobbeltværelser.

Kontakt os vedrørende program, pris eller dato.

lise Wiemann / Henrik [email protected]. 2084 6509 ● www.skovåsen.dk

STillE flYDER DAgEn

fotoudstilling af lianne Ervolder, MPfHornbæk bibliotek

25. maj - 19. juni 2010

Workshop 1. - 3. juni 2010Familiens gennemsigtighed

ved Bente Kirk-Campbell, psykoterapeut, og Annelise Dalsgaard, familieterapeut.

Denne 3-dages workshop indeholder undervisning og træning i

at anvende tegninger til at tydeliggøre familiers relationer og mønstre.

Deltagere er psykoterapeuter/psykologer, som har interesse i eller arbejder med

familieterapi og familiebehandling.

For yderligere information og tilmelding: www.annelise-dalsgaard.dk og

www.bentekirkcampbell.dk


Birgitte Jørgensen, MPF Vesterbro 51 9000 Ålborg [email protected]

Kirsten Sylvest Kleinert, MPF Kroghsgade 1, 1.tv. 2100 København Ø [email protected]

Hans Henrik Kleinert, MPF Kroghsgade 1, 1.tv. 2100 København Ø [email protected]

VIDEREUDDANNELSE

DIPU tilbyder igen i år videreuddannelse inden for den organiske psykoterapeutiske tradition. Videreuddannelsen er rettet mod psykoterapeuter uddannet såvel inden for organisk psykoterapi som fra andre retninger.

Videreuddannelsen har karakter af tre internatkurser med hver deres overordnede metodetema:

Kroparbejde Gestaltterapi Psykodrama

Kurserne finder sted 13.‐15. september 2010 16.‐19. januar 2011 1.‐4. maj 2011 Alle gange fra søndag kl. 18 til onsdag kl. 12 på Gershøj kro, som er indrettet specielt med henblik på kropterapikurser. Indkvartering på dobbeltrum.

Trænere på kurserne er Birgitte Jørgensen, MPF Kirsten Kleinert, MPF Hans Henrik Kleinert, MPF

Der er to trænere på hvert kursus.

Pris for kursusrækken inkl. kost og logi: kr. 18.600.

Tilmelding senest 1. august 2010 på mail til [email protected] eller pr. brev til DIPU, Kroghsgade 1, 1.tv., 2100 København Ø


Touching DialogueA body-centered psychotherapy

Do you long for a unique way to offer your clients body work?

Touching Dialogue (TD) changes the client’s cellular permission from fear to courage, from caution to potential, from stress to calm.

Lecture – gratis, in English, by David Kirk-Campbell, founder of TD, 20/5, 9/6, 3/9 2010 kl. 19.30. Godthåbsvej 4-6, Frederiksberg.

(Through a gate in between no. 4 and no. 6 to the back house and up to the 2nd floor).

Touching Dialogue Day – 26. September 2010. The final project for three Touching Dialogue students. 30 free sessions are offered – registration is required through: http://bit.ly/9H85qY

Teaching – The fourth Danish Touching Dialogue class begins January 2011 with a minimum of four and a maximum of six students.

Two teachers, David Kirk-Campbell and Stefan Green Meinel, are present at all times.

The learning process is consistent with the principles of TD so that the learning emerges from body experience in an atmosphere which is both playful and joyful.

The teaching is mostly in Danish with some easy-to-understand English.

With interest, contact David for an interview: [email protected]

For a fuller description see: www.touching-dialogue.dk


ARBEJDE- AF HJERTENS LYSTOm gnisten, kvaliteterne og

begrænsningerne i dit arbejdsliv.

Kursus på Naxos 25.-29. maj 2011med Susanne Bang og Lene Vedfelt,

psykoterapeuter MPF.

Kurset henvender sig til behandlere inden for terapi, rådgivning, pleje, un-

dervisning og supervision. Sammen undersøger vi, hvad du vil

med dit arbejde, og hvordan det giver mening for dig.

Kurset tager udgangspunkt i dig og dine egne personlige

og arbejdsmæssige erfaringer og rummer såvel selvudvikling som

supervision. Vi arbejder med mindfulness, drømme og forskellige

samtalemetoder. Vi inddrager kreativ udfoldelse og kropsarbejde. Kurset foregår tæt på hav og bjerge og i en

ramme, der giver mulighed for fordybelse og afstressning.

Kursusafgift kr. 6.200.

www.vedfelt.dkwww.susannebang.dk

LOKALER TIL LEJETerapilokale 16 m2 med briks.Undervisningslokale 80 m2.

Godthåbsvej 4-62000 Frederiksberg

Kontakt David Kirk-CampbellTlf. 4848 5759. Mob. 2613 5759


FIND MERE PÅ WWW.KEMPLER.DK

Vi udbyder det 4. år af familieterapeutuddannelsen, 4 års uddannelse til familieterapeut, 2-årig kon-sulent- og organisationsuddannelse, 2-årig super-visoruddannelse, 1-årig uddannelse i procesorien-teret ledelse, den professionelle samtale.Derudover en række kurser omkring familiens og børnenes trivsel, relationskompetence og den gode kontakt mellem mennesker.

AKTUELLE KURSER:

12 dages træning af fagpersoner i ligeværdig og relationel samtale.

Fire moduler. Første modul: 23. - 25. august 2010

i henholdsvis Odder og København

Læs mere på www.kempler.dk


Weekendseminar for par:18. og 19. september 2010 på Nørre Vosborg Slot20. og 21. november 2010 i København.

Efteruddannelsesprogram til Imagoparrelationsterapeut (hold 26)1. modul 1. dec. - 4. dec. 20102. modul 2. marts - 5. marts 20113. modul 15. juni - 18. juni 2011Sted: Hadsund.

Eteruddannelsesprogram til ImagoParrelationsterapeut ( hold 27)1. modul 23. - 26. sept. 20102. modul 6. - 9. jan. 20113. modul 31. marts - 3. april 2011Sted: Holstebro.

Efteruddannelsesprogram til ImagoParrelationsterapeut (hold 28)1. modul 26. - 29. januar 20112. modul 13. -16. april 20113. modul 24. - 27. august 2011Sted: København.

Singels træning og karakter-struktur:13. - 16. maj 2010 i Slovenien. (på engelsk)27. - 30. maj 2010i København.

Certifikations program tilSupervisor1. modul 22. - 24. juni 20112. modul 8. - 10. sept. 20113. modul 17. - 19. nov. 2011Sted: Wien, Østrig.(på engelsk)

Nyt program - Dialog First -Imago og organisationer:31. maj - 1. juni 2010 i Sverige.

4. modul til Klinisk Træning:15. - 17. september 2010i København.

5. modul til Klinisk Træning:28. - 30. september 2010i København.

For Imagoterapeuter:

Tilmelding: [email protected] eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

Intensiv træning og seminarer i ImagoterapiDansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificerings-program til Imagoterapeut.

Underviser:Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision.Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening.

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i:Imagoterapi i gruppe.Supervision.Workshop Presenter (parseminar i Imago).

Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder:

Projekt2010a 17/03/10 22:29 Side 1


Introduktionskursus til SE ® Somatic Experiencing

Kursusdagene giver en oplevelse af metodens terapeutiske potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Kurset anbefales, hvis du overvejer at tage SE uddannelsen ( nyt hold efteråret 2010) Sidste kursus før

uddannelsesstart:

København 23 –25.08.2010 alle dage 10.00 - 17.00

Pris: kr. 3.500,- inkl. kaffe og forfriskninger. Tilmelding: [email protected] mrk: ”intro Kbh 08.10 ” Yderligere information: www.traumeheling.com

Somatic Experiencing (SE) er navnet på en meto-de til kropslig forløsning af traumer, udviklet af dr. Peter Levine. Peter Levine har iagttaget, at dyr har et instink-tivt beredskab som forhindrer, at de traumatise-res. Samme instinktive beredskab findes hos menne-sker, og giver anledning til symptomer på post-traumatisk belastningsreaktion og egentlig PTSD, hvis det undertrykkes. SE metoden tilby-der redskaber og metoder til genetablering af den instinktive forløsning af traumerOptagelseskrav: SE Uddannelsen er en overbyg-ningsuddannelse, som forudsætter en godkendt

basisuddannelse og en vis terapeutisk baggrund, træning og erfaring, og henvender sig blandt an-det til: Psykologer, læger, psykoterapeuter og kropsterapeuter. Form: Uddannelsen består af 3 niveauer: Begin-ning, Intermeiater og Advanced med 2 internat-kurser årligt a 6 dage. Tidspunkt: 05.10.—10.10 2010 begge dage incl. Priser: 8000,- pr kursus, samt ca. 4000,- til kost og logi. Hertil udgifter i forbindelse med egente-rapi og supervision Tilmelding: Send CV og ansøgning til: [email protected] mærket” Uddannel-sen 2010” Det anbefales at have deltaget i Intro-duktionskursus

®


Traumeterapeut dr. Peter Levine, Neuroaffektiv psyko-terapeut Marianne Bentzen og psykolog Susan Hart vil på kurset væve deres 3 forskellige professionelle om-råder sammen.

I mange år er PTSD behandling blevet undersøgt ad-skilt fra mere relationelt orienterede terapiformer. Spe-cielt omkring behandling af børn er dette problematisk. Nyere forskning i såvel PTSD som udviklingspsykolo-gi har vist, at primære voksen-barn relationer nu kan ses i forhold til den betydning psykologiske traumer har på nervebaner og stress mestring og derved tilknyt-ningsmønstre. For eksempel vil massive fejlafstemnin-ger mellem mor og barn påvirke udviklingen af de hjernestrukturer hos barnet, som er under modning på det givne tidspunkt.

Dette vil ofte medføre, at barnet får problemer med affekt-regulering og mentalisering, - og dermed forøge risikoen for uregulerede stress reaktioner (f. eks mang-lende impulskontrol) eller PTSD.

Kurset henvender sig til alle der er involveret i be-handling af børn med traumer Tid: 27., 28. og 29. maj fra kl.10.00 til 17.30 - Sted: Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K - Pris: 5.000.- kr. for tilmelding inden 20. april 2010, derefter 5.500. kr. - Der serveres kaffe, te og frugt. - Tilmelding: [email protected] mærket:

”Masterclass 2010” Yderligere information: www.traumeheling.com

Øvrige kurser 2010

Kurser med Dr.Peter Levine Ph.d

Healing og Arketyper 3 med Laura Regalbuto Sep-tember Sted: kursuscenter Ariadne på den græske ø Naxos ( internat ) Forudsætninger: Kendskab til SE og engelsk Raja Selvam Pre- and perinatal trauma

I denne 3 dages workshop arbejdes med tidlige trau-mer som sker før, under og efter fødslen. Disse begi-

venheder udløser Global High Intensity traumer (GHI) og kan resultere i et hypersensitivt nervesystem, hvor det naturlige filter mod overvældende ydre stimuli bliver forstyrret. Kurset er åbent for alle og kræver ingen forudsætninger. Kurset foregår på engelsk

Sted: København Tilmelding: kan ske til [email protected] med angivelse af ”Raja 2010” se-nest 1 november 2010. Pris: før 1 oktober 3.900,- efter denne dato: 4.100,- Yderligere information: [email protected] eller Ursula Fürstenwald telefon: 39272524

INTEGRATION AF TRAUME BEHANDLING, PSYKOTERAPI OG

UDVIKLINGSPSYKOLOGI


Exploring Victim Perpetrator Dynamics,Dissociation and the Depths ofDisorganized Attachment

Module 4 in Copenhagen, September 10-12

Do you know someone who is:Easily triggered into frustration, fear and despair whencircumstance or agreements are unclear?Yearns for, but deeply fears, relationships because theyexpect them to be dangerous?Shifts moods easily and act out of panic and rage?

Learn to assess and address these patterns by learningabout the residual interpersonal effects of Victim Per-petrator dynamics and Disorganized Attachment styles.

Module 1 in ÅrhusMay 21-23

Healing childhood wounds is the key for enjoyingfulfilling relationships as an adult.Overcome the grip of past trauma to have more fun,connection and healthy intimacy in your relationships now.Learn how to recognize various attachment modelssuch as Safe, Avoidant, Ambivalent and Disorganized.

This workshop will be a blend of didactic presentation,demonstrations and experiential excercises. Leave thisworkshop clearly understanding the practicalapplication of Somatic Experiencing principles,techniques and Corrective Experiences to alleviatestuck attachment patterns.As you explore this material and your own attachmenthistory, you will discover how to help your clients healthis important part of our human journey

with Diane Poole Hellerin Denmark 2010

Attachment workshops

Embracing the Authentic Self

Diane Poole Heller - bosat i Colorado, USA - er en international kendtforfatter, lærer og ekspert på området i forløsning af chok og traumer.

Yderligere information & tilmelding: Heidi Eid & Mayadevi Dichmann

Tel. 42 20 96 29 • www.BeingReal.dk

Der er mulighed for individuelle sessioner med Dianetlf: 42 20 96 29


Det Danske Imago Institutwww.imago.dk

Ny 1-

Indhold Uddannelsen tager afsæt i en relationel tænkning. Såvelparret og terapeuten er i fokus. Undervisernes fælles referenceramme er ’Den anerkendende dialog’ og ’Imago-relationsterapi’. Derudover er vores teoretiske grundlag Carl Rogers klientcentrerede psykoterapi, den nyere udviklingspsykologi og tilknytnneurobiologi. Vi har også vores særlige vidensområdsexologi, ACT og marte meo metoden.Det primære mål med uddannelsen er, at deltagerne lærer Desuden fokuseres der også på forskellige parforholdets udvikling og terapeutens rolle.Undervisningsformen veksler mellem teoretiske oplæg, refleksion, øvelser, træning og supervision.

Målgruppe

Uddannelsen er for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter med uddannelse svarenoptagelse i Psykoterapeutforeningen. Der kan grunduddannelse efter aftale med instituttet. Max. 16 deltagere. Tid, sted & pris

Uddannelsen består af 5 x 3-dages internat og afholdes på Liselund i Slagelse (se Modul 1: 18.-20. november 2010 Modul 4: 14.-16. september 2011 Hvert modul koster kr. 7.500,- incl. kost og logi. Rate 1, kr. 22.500,- forfalder 13. august 2010. Rate 2, kr. 15.000, Undervisere

De gennemgående undervisere er cand.psy

psykoterapeut Claus B. Neperus

Desuden vil cand.psych.aut. Kirsten Seidenfaden, psykiater Piet Draiby, cand.psych.aut. Ulla Andersen og sygeplejerske og psykoterapeut Ida Musti Schrøder indgå som gæstelærere.

Yderligere information og tilmeldingYderligere information om optagelse på uddannelsen og uddannelsensBisgaard på [email protected] ellerMarcher på [email protected]

Det Danske Imago Institut www.imago.dk

-årig efteruddannelse i parterapi

t i en relationel tænkning. Såvel relationen mellem parret, som relationenparret og terapeuten er i fokus. Undervisernes fælles referenceramme er ’Den anerkendende dialog’ og

Derudover er vores teoretiske grundlag Carl Rogers klientcentrerede psykoterapi, den nyere udviklingspsykologi og tilknytningsteori, mentaliseringsbaseret psykoterapi, samt den nyere

Vi har også vores særlige vidensområder indenfor systemisk/narrativ terapisexologi, ACT og marte meo metoden. Det primære mål med uddannelsen er, at deltagerne lærer at praktisere forskellige former for pardialoger.

forskellige temaer - bl.a. utroskab, skilsmisse, forældreskabog terapeutens rolle.

Undervisningsformen veksler mellem teoretiske oplæg, refleksion, øvelser, træning og supervision.

Uddannelsen er for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter med uddannelse svarensykoterapeutforeningen. Der kan gives dispensation til faggrupper med anden relevant

grunduddannelse efter aftale med instituttet. Max. 16 deltagere.

dages internat og afholdes på Liselund i Slagelse (se www.liselund.dk Modul 2: 9.-11. februar 2011 Modul 3: Modul 5: 10.-12. november 2011

incl. kost og logi. Betaling falder i to rater: forfalder 13. august 2010. Rate 2, kr. 15.000,- forfalder 18. marts 2011.

cand.psych.aut. Susanne S. Christensen, socialrådgiver

Claus B. Neperus samt cand.pæd. og psykoterapeut MPF Pernille Hytte

Desuden vil cand.psych.aut. Kirsten Seidenfaden, psykiater Piet Draiby, cand.psych.aut. Ulla Andersen og psykoterapeut Ida Musti Schrøder indgå som gæstelærere.

ormation og tilmelding Yderligere information om optagelse på uddannelsen og uddannelsens indhold kan fås hos Pernille Hytte

eller 28220485 . Praktisk information og tilmelding kan rettes Michael [email protected] eller 40579126 (tilmeldingsskema hentes på

, som relationen mellem parret og terapeuten er i fokus. Undervisernes fælles referenceramme er ’Den anerkendende dialog’ og

Derudover er vores teoretiske grundlag Carl Rogers klientcentrerede psykoterapi, ingsteori, mentaliseringsbaseret psykoterapi, samt den nyere

narrativ terapi, mindfulness,

skellige former for pardialoger. forældreskab, sexualitet,

Undervisningsformen veksler mellem teoretiske oplæg, refleksion, øvelser, træning og supervision.

Uddannelsen er for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter med uddannelse svarende til kravene for gives dispensation til faggrupper med anden relevant

ww.liselund.dk): Modul 3: 12.-14. maj 2011

forfalder 18. marts 2011.

socialrådgiver og

oterapeut MPF Pernille Hytte Bisgaard. Desuden vil cand.psych.aut. Kirsten Seidenfaden, psykiater Piet Draiby, cand.psych.aut. Ulla Andersen og

indhold kan fås hos Pernille Hytte Praktisk information og tilmelding kan rettes Michael

(tilmeldingsskema hentes på www.imago.dk).


DETLEVENDEPAR-FORHOLD- FRA KONFLIKT TIL NÆRVÆR

Kirsten SeidenfadenPiet DraibyMette-Marie Davidsen (red.)

LINDHARDT OG RINGHOF


Spring ud i nettet med en professionel

hjemmeside!

En god hjemmeside er uundværlig for alle virk-somheder, men især for små og mellemstore virksomheder, fordi:

– Nettet er det suverænt billigste og mest ef-fektive sted at annoncere og informere.

– En god hjemmeside giver dig de bedste muligheder for at fortælle om din virksomhed og de principper og metoder du driver den efter.

– Dine kunder har mulighed for på forhånd at orientere sig om hvorvidt I “passer sam-men“. Det sparer tid og frustrationer for begge parter.

– Du har mulighed for funktioner som tids-bestilling, nyhedsmail, kalender, redegørelse for behandlingsprincipper osv

– Med dit eget domænenavn (f.eks. www.minklinik.dk) er det nemt for dine kunder at finde dig.

Studio Smalbro er et eenmandsbureau på Frederiksberg med speciale i web og grafisk produktion. Jeg kan også hjælpe dig med ud-formning af brevpapir, visitkort, foldere osv.

Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud.

Den skærpede konkurrence inden for markedet for psykoterapi gør det bestandigt vigtigere for dig, at du forsøger at holde din virksomhed

ajour med hensyn til markedsføring og kommunikation med dine kunder og klienter.

Pile Allé 37 – 2000 FrederiksbergTlf. 36151437 – [email protected]

www.smalbro.dk


UDlEjESStort sommerhus ved Sejrøbugten.

Egnet til gruppearbejde og familiesammenkomster.

13 sengepladser, 6 værelser, 2 badeværelser, køkken m. opvaskemaskine, brændeovn, tæt ved badestrand i rolige omgivelser.

Fredag-søndag 2.500 kr, 1 uge 4.500 kr.Skæve uger også muligt.

Mere info: www.bbperle.dkEller ring: 4119 6545 Stef, 2271 4764 Karen.

FORDYBELSE FORDYBELSE FORDYBELSE FORDYBELSE OGOGOGOG NYNYNYNY INSPIRATIONINSPIRATIONINSPIRATIONINSPIRATION::::

∗ Imago Weekend Workshop for ParImago Weekend Workshop for ParImago Weekend Workshop for ParImago Weekend Workshop for Par Åben for alleÅben for alleÅben for alleÅben for alle

Muligt at deltage med en ven/kollegaMuligt at deltage med en ven/kollegaMuligt at deltage med en ven/kollegaMuligt at deltage med en ven/kollega

1.step til Imago uddannelse.1.step til Imago uddannelse.1.step til Imago uddannelse.1.step til Imago uddannelse.

5.-6.juni 3.-4.juli

25.-26.sept. 20.-21.nov.

∗ Imago Personlig UdviklingsgruppeImago Personlig UdviklingsgruppeImago Personlig UdviklingsgruppeImago Personlig Udviklingsgruppe

Åben for alleÅben for alleÅben for alleÅben for alle

Uddybende personligt arbejde om den måde Uddybende personligt arbejde om den måde Uddybende personligt arbejde om den måde Uddybende personligt arbejde om den måde

du relaterer på i parforhold.du relaterer på i parforhold.du relaterer på i parforhold.du relaterer på i parforhold.

Mange gode Imagoværktøjer.Mange gode Imagoværktøjer.Mange gode Imagoværktøjer.Mange gode Imagoværktøjer.

17.-18.juli 9.-10.okt.

∗ Supervision i parSupervision i parSupervision i parSupervision i par–––– og relationsterapiog relationsterapiog relationsterapiog relationsterapi For psykoterapeuter og psykologer

Gruppe starter kl. 15-17 hver 4. uge fra

d.26.aug. — åben for nye.

∗ IndividuelIndividuelIndividuelIndividuel---- og parterapiog parterapiog parterapiog parterapi

IIIIMAGOMAGOMAGOMAGO CCCCENTERENTERENTERENTER FFFFYNYNYNYN AAAAPPPPSSSS Klinik for Psykoterapi og ParterapiKlinik for Psykoterapi og ParterapiKlinik for Psykoterapi og ParterapiKlinik for Psykoterapi og Parterapi

Vestergade 38, 2.th, DKVestergade 38, 2.th, DKVestergade 38, 2.th, DKVestergade 38, 2.th, DK----5000 Odense C5000 Odense C5000 Odense C5000 Odense C

PS. DEJLIGT PS. DEJLIGT PS. DEJLIGT PS. DEJLIGT TERAPILOKALETERAPILOKALETERAPILOKALETERAPILOKALE UDLEJESUDLEJESUDLEJESUDLEJES TIRSTIRSTIRSTIRS....----FREFREFREFRE. . . .

IIII KLINIKFÆLLESKABKLINIKFÆLLESKABKLINIKFÆLLESKABKLINIKFÆLLESKAB ODENSE C, ODENSE C, ODENSE C, ODENSE C, FRAFRAFRAFRA DDDD. 1.. 1.. 1.. 1.JULIJULIJULIJULI

Ko n t a k t Gi t t e Sa n d e rKo n t a k t Gi t t e Sa n d e rKo n t a k t Gi t t e Sa n d e rKo n t a k t Gi t t e Sa n d e r Psykoterapeut MPF Cert.Imago Terapeut

Cert. Workshop Presenter couples & singles

Tlf. + 45 5132 1049 Tlf. + 45 5132 1049 Tlf. + 45 5132 1049 Tlf. + 45 5132 1049 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected]

www.gittesander.dkwww.gittesander.dkwww.gittesander.dkwww.gittesander.dk


Med start i september 2010 tilbyder Multi-versitetet i Hillerød, et toårigt kursus i systemisk og narrativ samtalepraksis.

Målgruppe Kurset henvender sig til professionelle, der har samtaler med enkelte, par, fami-lier og/eller har opgaver, der organiserer møder mellem klienter og professionelle (f.eks. netværksmøder og supervision) som en del af deres arbejde.

Kursets formålDen systemisk-narative tradition, der er kursets primære teoretiske og prak-tiske referenceramme, leverer såvel teoretisk som praktisk inspiration til - at gennemføre og udvikle samtaler på

ovenstående grundlag.- måder at håndtere de dilemmaer og

vanskeligheder, som den enkelte støder ind i, i sin praksis.

- evnen til at se sig selv og sin praksis i en organisatorisk kontekst.

Kursets formKurset vil være en blanding af oplæg fra underviserne, øvelser, rollespil, inter-viewtræning, små workshops med afsæt i kursistens medbragte eksempler på deres arbejde.

UndervisereMats Widsell MPF og John Gurnæs

Se Multiversitetets hjemmeside:

www.multiversitetet.dk

for videre information eller kontakt Mats Widsell på tel. 40 56 61 82 eller [email protected]

Kursus i systemisk og narrativ samtalepraksis

MULTIVERSITETET.dk


kURSER i DRøMMEARbEjDEWorkshop og efteruddannelse

med cand. psyk., psykoterapeut MPf jøRgEn gRoTH

WoRkSHoP: Drømmearbejde på gestaltterapeutisk grundlag

• Terapeutisk læring efter mesterlære-princippet.• Individuel terapi med drømme i gruppe.• Efter hver terapi diskuteres terapi- og udviklingsprocessen: hvad skete der i terapien? Terapeutens

handlinger og intentioner og ændringsprocessen.• Teori ud fra et gestaltisk perspektiv på procesarbejdet.• Endvidere inddrages teori fra Jung og objektrelationsteorien.• Målet er, at du får kendskab til arbejdet med det ubevidstes symboler i den psykoterapeutiske

proces.

Den 3. til 5. september 2010.

2-ÅRig EfTERUDDAnnElSESgRUPPE: gestaltterapi og drømmearbejde

Indholdet i uddannelsesforløbet er egenterapi, træning, supervision og teori. Hovedvægten vil ligge på drømmearbejde. Alm. gestaltterapi kan forekomme.

Uddannelsesgruppen har dette sigte:• at deltagerne via egenterapi gennemgår en personlig udvikling, der befordrer et psykoterapeutisk

arbejde med andre.• at deltagerne via mesterlære-princippet, terapien og træningen får et detaljeret kendskab til arbej-

det med det ubevidstes symboler i den psykoterapeutiske proces.• det teoretiske indhold i træningen skal give grundlag for en forståelse for personlighedspsykologi,

udviklings-psykologi og ændringsteori.• at deltagerne gennem den direkte supervision får mulighed for en praktisk læring/tilegnelse af tera-

peutens arbejde med det ubevidstes symboler i den menneskelige udviklingsproces.

Start februar 2011.

Se annoncer på københavns gestalt instituts hjemmeside: www.kgicph.com


bestyrelsesmødet den 9. februar 2010eningen. Erik Wasli laver et forslag til tilføjelse til Psykoterapeut Foreningens vedtægter herom. 6. Forberedelse af generalforsamlingen: a. Dagsorden og pro-gram er udsendt. Niels Thorning foreslås som dirigent. - b. Be-retning og fremtidigt arbejde: Erik Wasli udfærdiger beretningen. - c. Ændringsforslag til vedtægterne: Erik Wasli ser på de punkter, der evt. skal ændres. - d. Opstillede poster til bestyrelse og ud-valg: Gennemgås. - e. Regnskab7. Forholdet til SPUD og arbejdet i SPFD: Erik Wasli taler med Stig Dankert Hjort og undersøger muligheden for møde med Al-fred Pritz den 7. april. 8. Akkrediteringsprocessen: Afrapportering af interview-runde – interviewundersøgelsen gennemgås9. Hjemmesiden: Der arbejdes fortsat videre herpå. 10. Orientering fra udvalg: Udsættes til næste møde.11. Eventuelt: Udsættes til næste møde.

Deltagere: Erik Wasli, Mette G. Andersen, Mariane Beicker, Stig Hoff Johansen, Hans Henrik Kleinert. Winnie Johansen. Afbud: Lubica Maria Vesterdal, Allan Holmgren, Karen Kaae, Charlotte Degel.1. Valg af ordstyrer: Hans Henrik Kleinert. Winnie Johansen er referent2. Fastlæggelse af dagsorden og kort, hvordan har vi det runde. Stig Hoff Johansen afbud til næste møde. 3. Godkendelse af referat: Godkendt med enkelt ændring.4. Henvendelse fra medlemmer og meddelelser: Erik Wasli ori-enterer om sit indlæg til Psykoterapeuten nr. 1, 2010.5. Forberedelse af generalforsamlingen: a. Dagsorden, pro-gram: Gennemgang af dagsorden og program. Det vedtages at foretage adgangskontrol, Mette G. Andersen og Winnie Johansen vil stå for dette. b. Vedtægtsændringer: Erik Wasli præsenterer procedure vedrørende vedtægtsændring. Gennemgang af forslag til vedtægtsændringer.6. Forhold til SPUD og arbejdet i SPFD: Erik Wasli beretter om SPUD og arbejdet i SPFD. Vil kontakte Konfliktmæglingsinsti-

tuttet med henblik på mægling. 7. Akkrediteringsprocessen: Gennemgang af resultatet af Re-flektors spørgeskemaundersøgelse. Bestyrelsen beslutter, at når formandens beretning vedtages, vedtages implicit at fortsætte ak-krediteringsprocessen. 8. Hjemmesiden: Arbejdet med den nye hjemmeside er forsin-ket, men der arbejdes på højtryk9. Mediestrategi: a. Mette G. Andersens oplæg til kommisso-rium for medieudvalg. Gennemgang af kommissorium til Psyko-terapeut Foreningens medie- og presseudvalg. b. Møde med kom-munikationsrådgiver: Erik Wasli refererer fra mødet med Gitte Merrild, som har fremsendt tilbud om workshop. Det besluttes at fastsætte tidspunkt for workshop efter generalforsamlingen10. Orientering fra udvalg: Udsættes til næste møde11. Datasikkerhed i foreningen: Vedr. opbevaring af forenin-gens materiale: Afventer til efter generalforsamlingen. Sikker-hedsbackup af foreningens PC er installeret. 12. Eventuelt: Udsættes til næste møde.

bestyrelsesmødet den 18. januar 2010

Deltagere: Erik Wasli, Mariane Beicker, Karen Kaae, Lubica Maria Vesterdal, Allan Holmgren, Charlotte Degel. Winnie Jo-hansen. Afbud fra: Stig Hoff Johansen, Hans Henrik Kleinert og Mette G. Andersen, der ønskede at deltage via Skype, hvilket ikke virkede.1. Valg af ordstyrer: Charlotte Degel. Winnie Johansen er re-ferent. 2. Fastlæggelse af dagsorden og kort hvordan har vi det runde. 3. Godkendelse af referat fra sidst: Referatet godkendt uden ændring.4. Henvendelse fra medlemmer og meddelelser: Ingen emner.5. Møde med uddannelsesledere og forum for uddannelses-steder: Erik Wasli fortæller om planerne for oprettelse af forum for uddannelsesstederne og refererer fra møde med uddannelses-ledere 8. februar 2010. Det besluttes, at Psykoterapeut Forenin-gen laver et forum for evaluerede uddannelsessteder, hvor den uddannelsesansvarlige skal være medlem af Psykoterapeut For-

Bestyrelsens medlemmer stillede op til fotografering i gården i Admiralgade efter den ekstraordi-nære generalforsamling. Fra venstre ses: Hans Henrik Kleinert, Karen Kaae, Stig Hoff Johansen, Mariane Beicker, Erik Wasli, Charlotte Degel, Allan Holmgren.

l FORENINGSNYT

bestyrelseErik Wasli, formand Tlf. 4587 0677 E-mail: [email protected] G. AndersenCharlotte DegelAllan HolmgrenStig Hoff JohansenKaren Kaae, næstformandLubica Vesterdal, kassererMariane Beicker, suppleantHans Henrik Kleinert, suppleant

EtikudvalgMarianne Davidsen-Nielsen, formandMerete Holm BrantbjergFin Egenfeldt-NielsenErik B. SmithMarianne Bentzen, suppleantStig Hoff Johansen, bestyrelsen

optagelsesudvalgSusanne van Deurs, formandPernille Hytte BisgaardBirgitte Mønsted, suppleantMariane Beicker, bestyrelsen

UddannelsesudvalgKirsten Nordahl, formandKirsten BjelkeLise HaderupInger Engelund PoulsenKaren Kaae, bestyrelsen

kursusudvalgAnne Ahlefeldt Susanne van DeursUlla Drabæk Lianne ErvolderPia Johanne NielsenCharlotte Degel, bestyrelsen

bladudvalgHans Henrik KleinertSusanne van Deurs, redaktør

kursusudvalgMidtjylland:Else DitlevKirsten KjemsRikka PoulsenIlse Sand

Nordjylland:Mette G. Andersen

Fyn:Jane BykærHanne EllegaardAnne Marie FrydendalLissa MortensenGitte Sander

SPfD

EtikpaneletBette BentzenMarianne BentzenPia ClementsenMarianne Davidsen-NielsenInge FarupJesper Sloth

næste bestyrelsesmøde: 20. maj, 16. juni, 17. august 2010generalforsamling: Endnu ikke fastlagtnæste møde i optagelsesudvalget: 25. maj 2010

bestyrelse og udvalg

Psykoterapeut foreningens kontorA

dm. leder W

innie johansenA

dmiralgade 22, st. tv.

1066 københavn k

Tlf. 7027 7007 E-m

ail: [email protected]

ww

w.psykoterapeutforeningen.dk

orienteringbogAnMElDElSER i PSYkoTERAPEUTEnPrioritering af bøger til anmeldelse i Psykoterapeuten:1. Medlemmernes egne bøger skal altid anmeldes, uanset hvad de handler om. Så husk at give dit forlag besked

om at sende et anmeldereksemplar til redaktøren.2. Væsentlige bøger af danske forfattere.3. Væsentlige oversatte bøger af udenlandske forfattere, især hvis de skal holde kursus i foreningen.4. I ny og næ en ikke oversat bog.

Afsender:Psykoterapeut ForeningenAdmiralgade 22, st. tv.1066 København K

Psykoterapeutennr. 2, maj 201018. årgang

foreningsnyt og redaktioneltRedaktørens klumme ............................................................................................................. 2Formanden skriver .................................................................................................................. 3Psykoterapeutens næste tema ............................................................................................... 5Generalforsamling 13. marts 2010: Referat ............................................................................ 46Resultatopgørelse 2009 ......................................................................................................... 54Ekstraordinær generalforsamling 12. april 2010: Referat ....................................................... 55Velkommen til nye medlemmer .............................................................................................. 57Beslutningsreferat af bestyrelsesmøder ................................................................................. 78

Artikler:Else Ditlev: Af en århusiansk supervisors erindringer ............................................................ 6Inge Nygaard Pedersen: Kreative medier i den psykoterapeutiske supervisionsproces ........ 13Susanne Bang: Supervisor som hold kæft-bolsje ................................................................... 20Jan-Helge Larsen et al: Video-supervision ............................................................................. 24Dorrit Michaelsen: Kan lederen være med i supervision? ...................................................... 32

information, debatKort nyt ................................................................................................................................... 4En etisk udfordring – på organisationsplan. Af Merete Holm Brantbjerg ................................ 42SPUD og Psykoterapeut Foreningen: Til krisemøde i Wien. Af Stig Dankert Hjort ................ 44SPUD og Psykoterapeut Foreningen: Et kort historisk rids. Af Allan Holmgren ...................... 44

boganmeldelserWinnie Haarløv: Kærlighedens 3. alder. Anmeldt af Kirsten Bjelke ......................................... 34Marta Cullberg Weston: Fra skam til selvrespekt. Anmeldt af Erik B. Smith .......................... 35Mette G. Andersen: Selvværd for begyndere. Anmeldt af Karen Kaae .................................. 37Jeffrey E. Young et al: Skematerapi. En vejledning for professionelle. Anmeldt af Ulla Wattar 38Nye bøger ................................................................................................................................ 40

kurser og foredrag Foredrag og fyraftensmøder i Psykoterapeut Foreningen ...................................................... 56 Konferencer, kongresser, møder ............................................................................................ 57Kurser i Psykoterapeut Foreningen ........................................................................................ 58

BReturneres ved varig adresseændring

psykoterapeuten 2010 2

Documents