punktkilder 2014 - naturstyrelsen · denne rapport samler resultater fra overvågningen af...
TRANSCRIPT
Punktkilder 2014
Punktkilder 2014
Titel: Punktkilder 2014
Emneord:
Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,
saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø,
monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA.
URL: www.nst.dk
ISBN: 978-87-7091-616-5
Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
Ansvarlig institution: Naturstyrelsen
År: 2015
Sprog: Dansk
Copyright: Må citeres med kildeangivelse.
Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen
Udgiverkategori: Statslig
Resume:
Naturstyrelsens enhed i Kronjylland er fagdatacenter for punktkilder. Fagdatacen-
tret indsamler bl.a. alle punktkildedata fra det nationale overvågningsprogram NO-
VANA. Der er siden slutningen af firserne årligt blevet udarbejdet en rapport med
resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede
udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Det-
te er rapporteringen af resultaterne af punktkildeovervågningen i 2014.
Punktkilder 2014
Indholdsfortegnelse
Forord .....................................................................................................................................6
1. Sammenfatning og konklusion .......................................................................................... 7
2. Indledning ........................................................................................................................9
2.1 Baggrund for opgørelserne .................................................................................................................... 10
2.1.1 Renseanlæg .............................................................................................................................. 10
2.1.2 Industri med særskilt udledning ............................................................................................. 10
2.1.3 Regnbetingede udledninger .................................................................................................... 10
2.1.4 Spredt bebyggelse .................................................................................................................... 10
2.1.5 Ferskvandsbrug ........................................................................................................................11
2.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt ..................................................................................................11
3. Renseanlæg .................................................................................................................... 13
3.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................................... 13
3.2 Renseanlægstyper................................................................................................................................... 13
3.2.1 Relevans ................................................................................................................................... 13
3.2.2 Status og udvikling .................................................................................................................. 13
3.3 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder........................................................................ 14
3.3.1 Relevans ................................................................................................................................... 14
3.3.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 14
3.3.3 Status og udvikling .................................................................................................................. 15
3.4 Metaller og miljøfremmede stoffer ........................................................................................................ 17
3.4.1 Relevans ................................................................................................................................... 17
3.4.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 17
3.4.3 Status og udvikling .................................................................................................................. 17
3.5 Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg .....................................................22
3.5.1 Relevans ...................................................................................................................................22
3.5.2 Mål og krav ..............................................................................................................................22
3.5.3 Status og udvikling ..................................................................................................................22
4. Særskilte industrielle udledninger .................................................................................. 25
4.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................................... 25
4.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder........................................................................ 25
4.2.1 Relevans ................................................................................................................................... 25
4.2.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 25
4.2.3 Status og udvikling .................................................................................................................. 25
5. Regnbetingede udledninger ............................................................................................ 29
5.1 Basisoplysninger .....................................................................................................................................29
5.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder....................................................................... 30
5.2.1 Relevans .................................................................................................................................. 30
5.2.2 Mål og krav ............................................................................................................................. 30
5.2.3 Status og udvikling ................................................................................................................. 30
6. Spredt bebyggelse ........................................................................................................... 35
6.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................................... 35
6.2 Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde .........................................................................36
6.2.1 Relevans ...................................................................................................................................36
Punktkilder 2014
6.2.2 Mål og krav ..............................................................................................................................36
6.2.3 Status og udvikling ..................................................................................................................36
7. Ferskvandsbrug .............................................................................................................. 39
7.1 Basisoplysning ........................................................................................................................................39
7.2 Produktion og ferskvandsbrugets drift ................................................................................................. 40
7.2.1 Relevans .................................................................................................................................. 40
7.2.2 Status og udvikling ................................................................................................................. 40
7.3 Organisk stof og næringsstoffer ............................................................................................................. 41
7.3.1 Relevans ................................................................................................................................... 41
7.3.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 41
7.3.3 Status og udvikling ..................................................................................................................42
7.4 Medicin og hjælpestoffer ....................................................................................................................... 44
7.4.1 Relevans .................................................................................................................................. 44
7.4.2 Mål og krav ............................................................................................................................. 44
7.4.3 Status og udvikling ................................................................................................................. 44
8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt ......................................................................................... 47
8.1 Basis oplysninger .................................................................................................................................... 47
8.2 Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt ............................................................................ 47
8.2.1 Relevans ................................................................................................................................... 47
8.2.2 Status og udvikling .................................................................................................................. 47
8.3 Næringsstoffer ....................................................................................................................................... 48
8.3.1 Relevans .................................................................................................................................. 48
8.3.2 Status og udvikling ................................................................................................................. 48
8.4 Medicin og hjælpestoffer ....................................................................................................................... 50
8.4.1 Relevans .................................................................................................................................. 50
8.4.2 Mål og krav ............................................................................................................................. 50
8.4.3 Status og udvikling ................................................................................................................. 50
9. Samlet belastning i Danmark .......................................................................................... 53
9.1 Samlet belastning ................................................................................................................................... 53
Referenceliste ........................................................................................................................ 57
Bilagsoversigt ........................................................................................................................ 59
Bilag 1. Data for renseanlæg ................................................................................................................................... 60
Bilag 2. Data for industrielle udledninger ............................................................................................................. 120
Bilag 3. Data for alle udledninger .......................................................................................................................... 127
6 Punktkilder 2014 - Forord
Forord
Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i 2014. Rapporten er udarbejdet af Na-
turstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i overvågningsdata og tilsynsdata fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen
og kommunerne.
Rapporten er et led i det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), og den
danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets
tilstand og belastning i Danmark.
Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågnin-
gen af de enkelte punktkilder.
Punktkilder 2014 - Sammenfatning og konklusion 7
1. Sammenfatning og konklusion
Den samlede udledning fra punktkilderne renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, regnbetingede udlednin-
ger og akvakultur i 2014 er opgjort til 1.032 tons fosfor, 6.997 tons kvælstof og 13.659 tons organisk stof målt
som BI5.
De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989 til 2014 er vist i Figur 1.1. Udled-
ningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne er siden 1989 reduceret med hhv. 75 %, 84 % og
85 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri.
Siden 2004 er reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne samlet set
stagneret.
Udledningen fra regnbetingede udløb viser en beregningsteknisk stigning fra 2012 til 2014, hvilket primært
tilskrives forbedret datakvalitet.
I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat reduktionsmål for udledningen af næringsstoffer og
organisk stof på renseanlæg, samt tilsvarende reduktionsmål for næringsstoffer på industri. Målene for
punktkilder i Vandmiljøplan I blev nået i 1990’erne. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004
havde ingen specifikke krav til punktkilder.
Reduktionen fra de øvrige punktkilder akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb udgør – sam-
menlignet med renseanlæg og industri – kun en lille andel af den samlede reduktion siden 1989.
Der er i perioden 2004-2013 analyseret for miljøfremmede stoffer og metaller på punktkilderne: renseanlæg,
industri, dambrug, regnbetingede udløb, samt på mekaniske renseanlæg, der også repræsenterer udledningen
fra den spredte bebyggelse. Denne opgørelse er at finde i NOVANA temarapport om miljøfremmede stoffer og
metaller1.
I 2014 omfattede måleprogrammet 94 miljøfremmede stoffer og 16 metaller målt på 27 renseanlæg. Af de 110
parametre blev 66 af stofferne påvist i udløbsvandet (Bilag 1.10). Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer
der ikke blev påvist.
Østrogener og en række lægemidler, som anvendes til smertelindring, reduceres stort set totalt på avancerede
renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er noget lavere. Reduktionen af antibiotikamidlerne på de
avancerede renseanlæg er omkring 50 %, mens reduktionen på de mekaniske er lidt lavere.
I 2014 er der ikke gennemført NOVANA overvågning af miljøfremmede stoffer og metaller i udløb fra indu-
stri. Ved vurdering af de egenkontrolanalyser af miljøfremmede stoffer og metaller, der er indsamlet fra indu-
stri i 2014, er forskellen mellem brancher og produktion dog så stor, at det ikke er muligt at tegne et generelt
og entydigt billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og metaller for 2014 på industri.
Miljøfremmede stoffer og metaller målt i akvakultur i perioden 2011-2013 er afrapporteret i NOVANA tema-
rapport om miljøfremmede stoffer og metaller1.
Miljøfremmede stoffer og metaller målt ved regnbetingede udløb i perioden 2011-2013 forventes afrapporte-
ret i 2016.
1 DCE (2014). http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf
8 Punktkilder 2014 - Sammenfatning og konklusion
Figur 1.1. De samlede udledninger af næringsstoffer og organisk stof målt i perioden 1989-2014. For dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og 2010.
Punktkilder 2014 - Indledning 9
2. Indledning
Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet juste-
ret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen
(NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Den nuværende pro-
gramperiode løber fra 2011-2015 og er et år kortere end normalt, da 2010 fungerede som et overgangsår i
forbindelse med revisionen af programmet. Punktkildeovervågningen for 2014 er således det fjerde år i pro-
gramperioden på 5 år.
Punktkildeprogrammet omfatter Naturstyrelsens overvågning af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremme-
de stoffer og metaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse
og akvakultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen indgår den
årlige indberetning af resultater for Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunernes tilsyn. For de fleste
punktkilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne af de årlige udledninger, mens der for
punktkilderne spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger, visse akvakulturer og små renseanlæg anvendes
teoretiske beregninger for organisk stof og næringsstoffer.
Ud over punktkildeovervågningen omfatter NOVANA programmet overvågning af søer, vandløb, hav, fjorde,
arter, luft, terrestrisk natur og grundvand. NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Natio-
nalt center for Miljø og Energi (Århus Universitet), Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) og kommunerne.
Det samlede NOVANA-overvågningsprogram bliver rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det
marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapporte-
ring af 2014 data.
Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er at:
• Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen
• Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af
vandplanerne, herunder;
o overordnet at dokumentere reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, metaller og miljø-
fremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg, regnbetingede
udløb og industrikilder
o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag
for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder
o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland
o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med or-
ganisk stof, næringsstoffer, metaller og miljøfremmede stoffer
• Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for
planer
• Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler.
10 Punktkilder 2014 - Indledning
2.1 Baggrund for opgørelserne
2.1.1 Renseanlæg
Renseanlæg med en godkendt kapacitet over 30 personækvivalenter (PE) skal ifølge spildevandsbekendtgø-
relsen (BEK nr. 1448 af 11/12/2007) udtage egenkontrolprøver. For renseanlæg med godkendt kapacitet un-
der 30 PE er der ikke krav til egenkontrol. En del af disse små renseanlæg udtager alligevel egenkontrol. I
denne rapport omfatter belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for renseanlæg alle de ren-
seanlæg, der er registreret i punktkildedatabasen PULS. I Danmark er der i 2014 859 renseanlæg.
Opgørelsen af metaller og miljøfremmede stoffer omfatter i 2014 data fra 27 renseanlæg af forskellig rensety-
pe, hvor der analyseres for en række metaller og miljøfremmede stoffer. På anlæggene gennemføres der typisk
2 årlige prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed.
2.1.2 Industri med særskilt udledning
Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med særskilt udledning omfatter samt-
lige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af
udløbsprøver udtaget i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. I Danmark er der i 2014 180
industrier med særskilt udledning.
Der måles ikke miljøfremmede stoffer og metaller på industrier i NOVANA programmet. Kommunerne og
Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for metaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbindelse
med tilsynet med virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til pro-
duktionen på virksomhederne. Disse egenkontroldata for metaller og miljøfremmede stoffer indgår ikke i
denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder er så store, at det ikke giver me-
ning at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et enkelt år.
2.1.3 Regnbetingede udledninger
Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for de regnbetingede udløb omfatter overløbsbyg-
værker og udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er
baseret på en teoretisk beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kommunale spildevands-
planer. Der arbejdes løbende på at forbedre datagrundlaget. I Danmark er der i 2014 registreret 19.183 regn-
betingede udledninger.
Overvågningsprogrammet omfatter et intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede udløb
gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Afløbsprøverne analyseres for kvælstof,
fosfor og organisk stof, samt metaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre
beregningsforudsætningerne for regnbetingede udledninger. Resultatet af måleprogrammet forventes at blive
afrapporteret i 2016.
2.1.4 Spredt bebyggelse
Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spil-
devandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk bereg-
ning baseret på de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). I Danmark er der i 2014
registreret 317.973 ejendomme uden for kloakopland.
Da det er vanskeligt at opnå repræsentative prøver ved spredt bebyggelse, måles der metaller og miljøfrem-
mede stoffer i udledningen fra lavteknologiske mekaniske renseanlæg. Mekaniske renseanlæg har bundfæld-
ning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. I
afsnit 3.5 rapporteres en del af den overvågning af miljøfremmede stoffer, der er foregået på mekaniske ren-
seanlæg, som også er repræsentativ for den spredte bebyggelse.
Punktkilder 2014 - Indledning 11
2.1.5 Ferskvandsbrug
Belastningsopgørelsen af næringsstoffer og organisk stof fra ferskvandsbrug er baseret på kommunernes
oplysninger og er beregnet ved en kombination af analyseresultater og en teoretisk beregning baseret på viden
om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte ferskvandsbrug. I Danmark er der i 2014
196 dambrug.
Opgørelser over forbruget af medicin og hjælpestoffer er baseret på kommunernes indberetninger. Opgørel-
ser over medicinforbruget skaffes desuden fra Fødevarestyrelsens database VetStat, der er et register over
forbruget af receptpligtig medicin benyttet i akvakulturen.
Overvågningsprogrammet omfatter et måleprogram for 6 ferskvandsbrug pr. år, hvor der analysers for medi-
cin og hjælpestoffer, der normalt benyttes i forbindelse med akvakultur. Dette måleprogram forventes afrap-
porteret samlet i punktkilderapporten for 2016.
2.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt
Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på oplys-
ninger om produktion og foderforbrug indsendt til kommunerne og Miljøstyrelsen. I Danmark er der i 2014
30 saltvandsbaserede fiskeopdræt.
Forbruget af medicin og hjælpestoffer indsamles på samme vis som for ferskvandbrug.
12 Punktkilder 2014 - Indledning
Punktkilder 2014 - Renseanlæg 13
3. Renseanlæg
3.1 Basisoplysninger
Ved renseanlæg forstås renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, som er ejet af
et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold (tidligere kommunale anlæg), og private renseanlæg , der modtager husspildevand og spildevand fra
industrier, men ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab.
Opgørelsen omfatter oplysninger om renseanlægstyper, udledte mængder spildevand, kvælstof, fosfor, orga-
nisk stof målt som BI5, metaller og miljøfremmede stoffer.
Oplysningerne om renseanlæg stammer fra databasen PULS2. Kommunerne og spildevandsforsyningerne har
ansvaret3 for at lægge data fra renseanlæggenes egenkontrol i databasen, samt opdatere stamoplysninger som
ændringer i renseanlægstype mm. Der er indberettet omkring 8.000 afløbsprøver for de 859 renseanlæg, der
indgår i årets indberetning. Prøveantallet, der udtages på renseanlæggene, er gradueret efter renseanlæggets
størrelse, jf. bilag 1 i spildevandsbekendtgørelsen4.
Naturstyrelsen har ansvaret for at lægge data for metaller og miljøfremmede stoffer, der indgår i den natio-
nale overvågning af renseanlæg i PULS-databasen. Danmarks Miljøportal har ansvaret for at drive databasen.
For hovedparten af renseanlæggene er analysedata for 2014 modtaget, men der har også været udfordringer
med indberetningen i forbindelse med ibrugtagning af den nye PULS database, hvilket har betydet, at der for
nogle anlæg ikke foreligger en fuldstændig indberetning. I de tilfælde hvor der ikke foreligger 2014 indberet-
ning er data fra 2013 benyttet for de pågældende renseanlæg.
3.2 Renseanlægstyper
3.2.1 Relevans
Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), ren-
ses bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. Således renses
størstedelen af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, i dag på avancerede anlæg, der er udviklet til at
reducere indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at
denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet.
3.2.2 Status og udvikling
Der er de sidste 25 år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en centralise-
ring af rensningen på større og færre anlæg. I 2014 var der totalt 859 renseanlæg. Ud af de 859 var 798 anlæg
belastet med over 30 person ækvivalenter (PE). Til sammenligning var der 1.980 renseanlæg over 30 PE i
året 1989. Der er således blevet nedlagt 1.182 renseanlæg over 30 PE siden 1989. De nedlagte anlæg har pri-
mært været lavteknologiske anlæg, og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen blevet afskåret til
større og mere avancerede anlæg. Der er dog stadig kommuner, der har en forholdsmæssig større andel af
lavteknologiske renseanlæg sammenholdt med andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af spil-
devandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses 95 % af spildevandet, der ledes til renseanlæg, på
de 250 største renseanlæg.
Tabel 3.1 viser, hvor stor en andel af spildevandet, der ledes til renseanlæg med forskellig rensetype i udvalgte
år. De udvalgte år er, før 1987, hvor første Vandmiljøplan kom, 1993, hvor målene i Vandmiljøplan I skulle
2PULS link her. 3Dataansvarsaftalen her. 4 Bek nr. 1448 af 11/12-2007
14 Punktkilder 2014 - Renseanlæg
være opfyldt samt 2014. Bilag 1.1 til 1.7 viser oplysninger om rensetyper og om hvilke belastninger i vand-
mængde de forskellige rensetyper er belastet af.
Tabel 3.1. Spildevandsmængden i procent fordelt på rensetyper for udvalgte år. U står for urenset spildevand, M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammoni-um-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor.
Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K)
Før VMP 10 20 0,5 67 2 0,5
1993 1 4 1 27 13 54
2014 0 0,3 0,1 1,7 4,6 93,3
Ud af de 859 renseanlæg er de 185 private renseanlæg. 0,31 % af den samlede spildevandsmængde tilgår de
private renseanlæg. De private anlæg er hovedsageligt små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Fordelin-
gen af vandmængder på de private anlæg fremgår af bilag 1.5.
Ud over de 859 renseanlæg i PULS-databasen var der i 2014 registreret 129 renseanlæg, hvor spildevandet
nedsives. Størstedelen af disse anlæg er private. Omkring 80 % af nedsivningsanlæggene har en størrelse på
mellem 50 og 1.000 PE. Den samlede belastning af alle nedsivningsanlæg er ca. 16.500 PE, hvilket betyder, at
nedsivningsanlæg samlet behandler omkring 0,2 % af belastningen til danske renseanlæg.
Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2014 opgøres til omkring 7 mio. PE, mens ka-
paciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12 mio. PE.
3.3 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder
3.3.1 Relevans
Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til
iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget
vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de
til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således føre til iltmangel til skade
for dyre- og planteliv.
3.3.2 Mål og krav
I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvæl-
stof og fosfor fra renseanlæg. Målene er indtegnet i Figur 3.1 - Figur 3.3. Målene har været opfyldt siden mid-
ten af 90’erne. Renseanlæggene har generelt undergået en udvikling mod mere avancerede anlæg. Den bevid-
ste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg, enten er blevet nedlagt eller udbygget
til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset, og samtidig er
mængden af det spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof steget til i dag at dække størsteparten af
det spildevand, der udledes. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke
krav til punktkilderne.
Vandplanerne 2009-2015 udpegede 37 renseanlæg til forøget rensning, heraf fik 11 renseanlæg udsættelse til
forslag til vandområdeplan 2016-2021. De udpegede renseanlæg i forslag til vandområdeplan 2016-2021
udgør i alt 14 anlæg.
Punktkilder 2014 - Renseanlæg 15
Helsinki-konventionen (HELCOM) er en konvention, der er indgået mellem landene omkring Østersøen, med
det formål at undgå eller formindske forurening af Østersøen med skadelige stoffer. I den sammenhæng er
Danmark forpligtet til at overholde konventionens paragraf 28E/5, der fastslår, at renseanlæg der modtager
spildevand fra oplandet til Østersøen som minimum skal rense indløbsvandet 90 % for fosfor og 75 % for
kvælstof. Dette mål er nået for hele Danmark med rensegrader på hhv. 96% og 83 %.
3.3.3 Status og udvikling
Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængder for 2014 er vist i Tabel 3.2. Udlednin-
gen fra renseanlæg er reduceret fra midten af firserne frem til 2014 men hhv. 81 % kvælstof og 91 % fosfor
samt 94 % organisk stof (BI5).
Figur 3.1 til Figur 3.4 viser den årlige udledning af kvælstof, fosfor, organisk stof og den samlede spilde-
vandsmængde udledt fra renseanlæg i perioden 1989 til 2014. De seneste 15 år har der kun været mindre
udsving i de årlige udledninger, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene
skal behandle.
Tabel 3.2. Årligt udledt mængde af kvælstof, fosfor, organisk stof samt spildevandsmængde fra renseanlæg i 2014
Parameter Udledt mængde
Kvælstof, total-N ton 3.478
Fosfor, total-P ton 417.8
Organisk stof, BI5 ton 2.361
Vand, 1.000 m3 696.743
Figur 3.1. Udledning af kvælstof fra renseanlæg i perioden 1989-2014. Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist.
16 Punktkilder 2014 - Renseanlæg
Figur 3.2. Udledning af fosfor fra renseanlæg i perioden 1989-2014. Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist.
Figur 3.3. Udledning af organisk stof (BI5) fra renseanlæg i perioden 1989-2014. Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vand-miljøplanen er vist.
Punktkilder 2014 - Renseanlæg 17
Figur 3.4. Spildevandsmængder fra renseanlæg i perioden 1989-2014.
3.4 Metaller og miljøfremmede stoffer
3.4.1 Relevans
Metaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og lang sigt give skader af forskellig art på dyre- og plan-
teliv. Metaller og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne
afhænger dermed direkte af de udledte mængder.
Koncentrationer af metaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resul-
terende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er
højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv.
3.4.2 Mål og krav
Miljøkvalitetskrav for metaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljø-
mål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (Bek. nr. 1070 af 9. september 2015). Udled-
ningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt i et
vandområde.
3.4.3 Status og udvikling
Måleprogrammet for renseanlæg omfatter 94 miljøfremmede stoffer og 16 metaller målt på 27 renseanlæg af
forskellig rensetype. De 27 anlæg repræsenterer knap 30% af den samlede spildevandsmængde på rensean-
læg. Af de 110 parametre blev 66 af stofferne påvist i udløbsvandet (Bilag 1.10). Bilag 1.11 angiver de miljø-
fremmede stoffer der ikke blev påvist.
Tabel 3.3 viser middelværdier, median, minimum og maksimum for de stoffer, der er konstateret i udløbs-
vandet. For enkelte stoffer er spredningen på middelværdien forholdsvis stor. Årsagen til spredningen skyldes
sandsynligvis forskelle i renseanlæggenes belastning, samt forskelle i anlæggenes renseeffektivitet. Især lav-
teknologiske mekaniske renseanlæg har mindre renseeffektivitet end renseanlæg med mere avancerede ren-
semetoder. I bilag 1.10 angives fraktiler til vurdering af spredning, analyseantal og antal af analyseresultater
over detektionsgrænsen.
18 Punktkilder 2014 - Renseanlæg
I punktkildeovervågningen er der målt på punktkildens udløb og der kan derfor ikke foretages en direkte
vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til de opstillede miljøkvalitetskrav, da miljøkvalitetskravet
gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Hvis en sådan sammenligning ønskes er der bl.a. behov for at
kende det enkelte renseanlægs fortynding ved udledning til overfladevand. En vurdering af om det generelle
miljøkvalitetskrav i overfladevand for et specifikt stof er overholdt, bør under normale forhold baseres på et
gennemsnit af 12 målinger på samme station inden for et år5. På denne baggrund vil resultaterne i denne
rapport ikke blive sammenlignet med miljøkvalitetskravene. Der er en vurdering af disse udledninger i for-
hold til miljøkvalitetskravene i rapporten Vandmiljø og Natur 20146.
Tabel 3.3. Middelværdier, median, maksimum og minimum for metaller og miljøfremmede stoffer målt i udløb på 27 renseanlæg i 2014. Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag 1.10. (-) Mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen. Middel ikke beregnet. (*) totalmetal. Prøverne er ikke filtrerede.
Stofparameter
Mid
de
l
Me
dia
n
Ma
ksi
mu
m
Min
imu
m
Prø
ve
an
tal
An
aly
ser
>D
G
De
tek
tio
nsg
ræn
se
µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l
Metaller oa. uorganiske sporstoffer*
Aluminium 177 45 2.100 DG 29 62 30
Arsen 0,69 0,00 2,5 DG 29 45 0,8
Barium 25,4 15,0 120 3,3 29 100 1
Bly 0,44 0,3 1,6 DG 33 27 0,5
Bor 232 120 1.500 DG 29 97 10
Cadmium 0,02 0,0 0,19 DG 33 15 0,05
Chrom 0,56 0,3 2,5 DG 33 30 0,5
Kobber 6,59 3,00 38 DG 47 81 1
Kviksølv 0,007 0,005 0,036 DG 29 64 2
Molybden 1,46 1,40 3,2 DG 29 72 1
Nikkel 5,11 3,60 21,4 DG 47 94 1
Selen 0,2 0,0 2,0 DG 29 10 1
Tin 31,9 0,5 270 DG 29 41 1
Vanadium 0,60 0,0 2,2 DG 29 52 1
Zink 36,2 27,0 110 7,6 29 100 5
Aromatiske kulbrinter
Benzen - - 0,02 DG 25 4 0,02
5 Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand. Bek. nr. 1071 af 09/09/2015. 6 DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012.
Punktkilder 2014 - Renseanlæg 19
Stofparameter
Mid
de
l
Me
dia
n
Ma
ksi
mu
m
Min
imu
m
Prø
ve
an
tal
An
aly
ser
>D
G
De
tek
tio
nsg
ræn
se
µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l
Biphenyl 0,014 0,00 0,11 DG 23 26 0,01
Dimethylnaphthalen 0,12 0,06 1,1 DG 23 83 0,01
Ethylbenzen - - 0,71 DG 25 8 0,02
Naphthalen 0,01 0,00 0,039 DG 23 26 0,01
Toluen 0,85 0,00 7,6 DG 25 18 0,02
Trimethylnaphthalen 0,05 0,05 0,27 DG 23 52 0,01
Xylen - - 1,1 DG 25 8 0,02
o-xylen - - 0,1 DG 25 4 0,02
p-xylen, m-xylen - - 0,31 DG 25 4 0,02
Phenoler
Bisphenol A 0,40 0,08 2,4 DG 23 91 0,01
Nonylphenoler sum 0,13 0,00 1,1 DG 23 39 0,05
Nonylphenol-monoethoxylater 0,10 0,0 1 DG 23 26 0,05
Nonylphenol-diethoxylater - - 0,31 DG 23 9 0,1
Phenol 2,92 0,19 33 DG 23 70 0,1
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Cis-1,2-dichlorethylen 0,004 0,00 0,033 DG 14 14 0,02
Tetrachlorethylen 0,08 0,06 0,16 DG 14 86 0,02
Trichlormethan (Chloroform) 0,25 0,03 3 DG 14 86 0,02
Polyaromatiske kulbrinter (PAH)
Benzo(a)anthracen - - 0,012 DG 23 4 0,01
Benzo(b+j+k)fluoranthen - - 0,02 DG 23 9 0,01
Benzo(e)pyren - - 0,01 DG 23 4 0,01
Chrysen og triphenylen - - 0,011 DG 23 4 0,01
Fluoranthen - - 0,02 DG 23 9 0,01
Fluoren - - 0,03 DG 23 4 0,01
Phenanthren - - 0,012 DG 23 4 0,01
Pyren - - 0,025 DG 23 4 0,01
20 Punktkilder 2014 - Renseanlæg
Stofparameter
Mid
de
l
Me
dia
n
Ma
ksi
mu
m
Min
imu
m
Prø
ve
an
tal
An
aly
ser
>D
G
De
tek
tio
nsg
ræn
se
µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l
Phosphor-triestere
Tributylphosphat 0,05 0,03 0,23 DG 23 83 0,02
Trichlorpropylphosphat (TCPP) 0,90 0,68 4,2 0,25 23 100 0,05
Triphenylphosphat 0,02 0,00 0,097 DG 23 44 0,02
Blødgørere
DEHP 6,67 0,83 54 DG 23 78 0,1
Dibutylphthalat(DBP) - - 1,2 DG 23 4 0,5
Anioniske detergenter
Alkylbenzensulfonat(LAS) 318 40,0 1600 DG 23 70 5
Ethere
MTBE - - 0,34 DG 29 7 0,1
Triclosan - - 0,36 DG 29 3 0,1
Organotinforbindelser
Monobutyltin - - 0,012 DG 29 7 0,01
Bromerede flammehæmmere
BDE#209 - - 0,036 DG 13 8 0,01
Humane antibiotika
Sulfamethiazol 0,66 0,45 3,2 DG 29 90 0,005
Sulfamethoxazol 0,15 0,06 1,5 DG 29 55 0,05
Trimethoprim 0,03 0,00 0,27 DG 29 28 0,05
Lægemiddel, andet
Cimetidin 0,004 0,0 0,037 DG 29 31 0,005
Furosemid 28,7 24,0 92 DG 29 97 0,01
2-hydroxy-ibuprofen 9,8 0,6 96 DG 28 93 0,05
Ibuprofen 3,8 0,2 39 DG 29 76 0,1
Paracetamol 2,7 0,0 61 DG 29 31 0,025
Salicylsyre 1,4 0,0 20 DG 29 24 0,1
Punktkilder 2014 - Renseanlæg 21
Perflourerede forbindelser
ng/l ng/l ng/l ng/l stk. % ng/l
PFHxS 0,80 0,0 6,4 DG 29 38 0,2
PFOS 9,5 3,5 65 DG 29 76 1
PFOA 12,9 8,7 68 3,0 29 100 2
PFNA 2,0 1,1 18 DG 29 66 0,8
PFDA 0,8 0,0 3,7 DG 29 28 2
Østrogen
Østron 68,1 9,1 610 DG 29 79 1
17-ß-østradiol 4,7 0 91 DG 30 13 1
22 Punktkilder 2014 - Renseanlæg
3.5 Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg
3.5.1 Relevans
En række lægemidler og østrogener har siden 2011 været en del af og NOVANA overvågningen på rensean-
læg. Østrogenerne består af de naturlige kvindelige hormoner østron og 17β-estradiol, og det kunstige hormon
ethinylestradiol, der indgår i p-piller. Østrogenerne omdannes i kroppen inden udskillelse til forbindelser,
som er langt mere vandopløselige end østrogenerne. Omdannelsen betyder, at stofferne let udskilles med
urin, og bliver ført med spildevand til renseanlæg. På renseanlæg kan der ske endnu en omdannelse, således
at stofferne reaktiveres til de oprindelige østrogenforbindelser med deraf følgende risiko for østrogen effekt af
stofferne i vandmiljøet.7 Lægemidlerne som stofgruppe har meget forskellige kemiske egenskaber, og dermed
forskellige miljømæssige egenskaber.
Lægemidler og østrogener har indgået i overvågningen af både mekaniske renseanlæg og avancerede rensean-
læg. Formålet med at overvåge mekaniske anlæg er blandt andet, at få mere detaljeret viden om hvilken på-
virkning af miljøet man kan forvente fra spredt bebyggelse. Der bliver ikke analyseret for miljøfremmede
stoffer på udledninger fra den spredte bebyggelse. Årsagen til dette er, at det er svært at udtage en repræsen-
tativ prøve af spildevand fra spredt bebyggelse. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlig-
nelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. Derfor kan den viden, der
opnås om udledning af lægemidler og østrogener fra mekaniske renseanlæg også anvendes til vurdering af
udledningen af disse stoffer fra spredt bebyggelse.
3.5.2 Mål og krav
Der er fastsat generelt miljøkvalitetskrav for 17β-østradiol på 0,1 ng/l i overfladevand og for antibiotikummet
trimethoprim på 100 µg/l og 10 µg/l for hhv. ferskvand og marin8. Ved vurdering af udledninger fra rensean-
læg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervåg-
ningen er målt på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Der
er ikke fastsat specifikke krav til rensegrader på renseanlæg.
3.5.3 Status og udvikling
Tabel 3.4 viser middelkoncentrationer af lægemidler og østrogener i ind- og udløb, samt reduktionsrater på
de udvalgte mekaniske og avancerede renseanlæg. Reduktionsraterne er beregnet ud fra middelkoncentratio-
ner i indløb og udløb. I bilag 1.12 på side 118-119 er analyseantal og fundhyppighed, der er til grund for bereg-
ningerne på ind- og udløb, angivet.
Der er analyseret for tre østrogener på renseanlæggene. Mængden af østron og 17-betaøstradiol reduceres
med hhv. 0 % og 52 % fra indløb til udløb i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to hormoner
betydeligt mere hhv. 95 % og 96 % på de avancerede renseanlæg. For 17-betaøstradiol skal det tages med i
betragtningen at koncentration og hyppighed i indløbet på mekaniske anlæg er mindre end på de avancerede
renseanlæg. Ethinylestradiol er fundet i så små mængder, at en sammenligning mellem mekaniske og avance-
rede renseanlæg ikke lader sig gøre.
Der er desuden analyseret for de tre antibiotikamidler sulfamethiazol, sulfamethoxazol og trimethoprim.
Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres med hhv. 13 % og 26 % i mekaniske anlæg og hhv. 36 % og 52 % i
avancerede renseanlæg. Sulfamethoxazol reduceres med 0 % og 46 % i hhv. mekaniske og avancerede rense-
anlæg. For sulfamethoxazol gælder dog at fundhyppigheden af stoffet ligger omkring 15 % i indløbet på de
mekaniske anlæg, hvilket gør sammenligningen med de avancerede anlæg problematisk, da fundhyppighed
på avancerede anlæg er betydeligt højere med en fundhyppighed i indløbet på omkring 80 %. Årsagen til de
forskellige niveauer af belastning på avancerede og mekaniske anlæg tilskrives, at der med sandsynlighed er
en større andel af sygehuse, behandlingshjem og alderdomshjem tilknyttet de avancerede renseanlæg. Antibi-
7 Ingerslev et al. 2003. 8 Bek. nr. 1070 af 09/09/2015.
Punktkilder 2014 - Renseanlæg 23
otikamidlerne reduceres mere effektiv i de avancerede renseanlæg end de mekaniske. På de avancerede anlæg
er dog tale om en halvering af antibiotikamidlerne fra indløb til udløb og ikke en næsten total fjernelse som
visse af de øvrige stoffer.
De smertestillende stoffer, ibuprofen og ibuprofens metabolit 2-hydroxyibuprofen, reduceres med hhv. 32 %
og 20 % i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to stoffer begge med 98 % i avancerede rensean-
læg. Det samme billede ses for paracetamol, der reduceres med 12 % i mekaniske anlæg og 100 % i avancerede
anlæg. Koncentrationen og fundhyppigheden i indløbet på de mekaniske anlæg er omkring det halve ift. ind-
løbet på avancerede anlæg, hvilket bør tages med i vurderingen. Salisylsyre, aktivstof i aspirin, reduceres også
100 % i avancerede anlæg, mens 40 % fjernes i mekaniske anlæg. Igen er mængden af salisylsyre højere i
indløb på avancerede renseanlæg med 47,0 µg/l end på mekaniske, hvor koncentrationen er 14,8 µg/l.
Furosemid, der er et vanddrivende middel, der bl.a. anvendes ved forhøjet blodtryk, reduceres med 27 % på
mekaniske anlæg, mens reduktionen på avancerede anlæg er på 51 %. Cimetidin er et middel, der benyttes til
bl.a. behandling af mavesår, findes med en hyppighed på 41 % og 25 % i indløbsvand i hhv. mekaniske og
avancerede renseanlæg (se bilag 1.12). Reduktionen af cimetidin er i denne analyse højest på det mekaniske
anlæg med 18 %, hvor reduktionen på avancerede anlæg er beregnet til 0 %. Generelt er de fundne koncentra-
tioner af cimetidin i indløbet på de to anlægstyper forskellige og relativt lave, hvilket påvirker beregningerne.
Yderligere datamateriale forventes at bringe mere viden om omsætningen af cimetidin på renseanlæg.
Samlet set reduceres østrogener og smertestillende midler således stort set totalt på avancerede renseanlæg,
mens reduktionen på mekaniske anlæg er betydeligt lavere. Antibiotikamidlerne fjernes omkring 50 % på de
avancerede renseanlæg, men dog stadig mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske.
Ud af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg, udgør den mængde, der ledes til mekaniske
renseanlæg, kun ca. 2,5 %. Avancerede MBNDK anlæg renser til sammenligning knap 90 % af den samlede
spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg. Spredt bebyggelse, der må antages at have samme renseeffekti-
vitet som mekaniske renseanlæg, udleder i 2014 10,0 mio. m3 pr år, i forhold til de 697 mio. m3, der tilledes
renseanlæg i Danmark. Spildevandsmængden fra den spredte bebyggelse udgør dermed kun ca. 1-2% af den
spildevandsmængde, der renses på renseanlæg. Der er således tale om en forholdsvis lille spildevandsmæng-
de, der renses på mekaniske renseanlæg eller i den spredte bebyggelse. Udviklingen går til stadighed mod
lukning af lavteknologiske renseanlæg til fordel for højteknologiske og kloakering og forbedret rensning ved
den spredte bebyggelse.
24 Punktkilder 2014 - Renseanlæg
Antallet af analyser, der indgår i beregningerne og hyppigheden af fund over detektionsgrænsen er vist i bilag
1.12. Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag 1.12. Bilaget viser endvidere hvilke renseanlæg, der indgår
i beregningerne.
Tabel 3.4. Middelkoncentration af lægemidler og østrogener i indløb og udløb og reduktionen af disse fra renseanlæg i perioden 2011-2014. Antal analyser, der indgår i beregningen og analyseantal over detektionsgrænsen er angivet i bilag 1.12.
Mekaniske anlæg Avancerede anlæg
Middel Reduktion Middel Reduktion
Indløb Udløb Indløb Udløb
Østron
(ng/l) 92,4 95,8 0 % 110,0 5,1 95 %
17β-østradiol
(ng/l) 11,6 5,5 52 % 56,3 2,2 96 %
Sulfamethiazol
(µg/l) 2,3 2,0 13 % 1,6 1,0 36 %
Sulfamethoxazol
(µg/l) 0,1 0,1 0 % 0,12 0,07 46 %
Trimethoprim
(µg/l) 0,027 0,02 26 % 0,08 0,04 52 %
Ibuprofen
(µg/l) 14,5 9,8 32 % 10,1 0,2 98 %
2-hydroxyibuprofen
(µg/l) 36,7 29,5 20% 31,4 0,6 98 %
Paracetamol
(µg/l) 38,2 33,6 12 % 99,5 0,1 100 %
Salicylsyre
(µg/l) 14,8 8,8 40 % 47,0 0,2 100 %
Furosemid
(µg/l) 35,5 25,8 27 % 25,5 12,4 51 %
Cimetidin
(µg/l) 0,01 0,01 18 % 0,01 0,01 0 %
Punktkilder 2014 - Særskilte industrielle udledninger 25
4. Særskilte industrielle udledninger
4.1 Basisoplysninger
Ved industrielle udledninger med særskilt udledning forstås virksomheder i traditionel forstand, depone-
ringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger), som har en udledning på over 30 PE til vandløb,
søer eller havet. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger indgår i opgørelserne fra 1999.
I opgørelsen indgår ikke kølevand medmindre, der indgår eller potentielt indgår metaller og/eller miljø-
fremmede stoffer i udledningen. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfla-
devand, er heller ikke medregnet.
Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor og organisk stof målt
som BI5. Bilag 2 viser udledningerne fra de enkelte virksomheder i 2014. Metaller og miljøfremmede stoffer
indgår ikke i denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder produktioner er så
store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et
enkelt år. I rapporten Miljøfrememde stoffer og metaller i vandmiljøet9 findes en opgørelse over hvilke metal-
ler og miljøfremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden 2004-2008, samt beregninger
af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden.
Oplysningerne om industri stammer fra databasen PULS. Kommunerne og Miljøstyrelsen har ifølge dataan-
svarsaftalen10 ansvaret for indberetningen og i 2014 blev der indberettet oplysninger om 180 særskilte udled-
ninger af næringsstoffer og organisk stof fra virksomheder i PULS. Der er over årene registreret et varierende
antal industrianlæg med indberetning af egen udledning af spildevand. I 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 var
der registreret oplysninger i de to databaser for hhv. 197, 178, 187, 187 og 180, virksomheder med særskilt
udledning. Årsagen til det varierende antal registreringer kan bl.a. være, at virksomheder med egen udledning
åbner og lukker, at industrier med særskilt udledning er blevet tilkoblet offentlig rensning eller udfordring
med indberetningen, jf. afsnit 3.1
4.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder
4.2.1 Relevans
Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til
skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger
som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og
omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade
for dyre- og planteliv.
4.2.2 Mål og krav
Vandmiljøplan I (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudled-
ninger skulle nedbringes til 2.000 ton kvælstof og 600 ton fosfor. Målet for kvælstof og fosfor er opnået i hhv.
1996 og 1991. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punkt-
kilderne.
4.2.3 Status og udvikling
Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra særskilte industrielle udledninger i 2014 frem-
går af Tabel 4.1. Udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i Figur 4.1 og Figur 4.4.
9DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. 10 Danmarks Miljøportal: Dataansvarsaftalen
26 Punktkilder 2014 - Særskilte industrielle udledninger
Tabel 4.1. Samlede udledning af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger i 2014.
Parameter Udledt mængde
Kvælstof, total-N ton 285,2
Fosfor, total-P ton 16,1
Organisk stof, BI5 ton 1.240
Vand, 1.000 m3 51.386
Figur 4.1. Udvikling i den samlede mængde kvælstof udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014. Målet i vandmiljøplan I er vist.
Punktkilder 2014 - Særskilte industrielle udledninger 27
Figur 4.2. .Udvikling i den samlede mængde fosfor udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014. Målet i Vandmiljøplan I et vist.
Figur 4.3. Udvikling i den samlede mængde organisk stof målt som BI5 udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014.
28 Punktkilder 2014 - Særskilte industrielle udledninger
Figur 4.4 Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014.
Figur 4.5 Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014.
Udledningen af organisk stof og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1987, hvor Vandmiljøplan I
trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet
renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Derudover kommer et
væsentligt bidrag til reduktionen fra virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedre-
de rensemetoder. At rensemetoderne er blevet forbedret og genbrug indført ses ved, at spildevandsudlednin-
gen siden 1989 er reduceret med 52 %, mens rensningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof opgjort som
BI5 i samme periode er reduceret med 94 %, 99 % og 99 %. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og
organisk stof stort set været uforandret.
Den samlede mængde spildevand, som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer som f.eks. det
producerede produkt og størrelsen af denne, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslut-
ning af virksomheder til renseanlæg osv.. Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken
miljøbelastning eller produktionen på den enkelte virksomhed. Den udledte spildevandsmængde i perioden
1989 til 2014 reduceres ikke proportionalt sammenlignet med reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor
og organisk stof i samme periode.
De indberettede udledte mængder næringsstof og organisk stof i 2014 for de enkelte virksomheder er vist i
bilag 2.1.
Punktkilder 2014 - Regnbetingede udledninger 29
5. Regnbetingede udledninger
5.1 Basisoplysninger
Ved regnbetingede udløb (RBU) forstås det spildevand, der udledes via regnvandsudledninger til vandløb,
søer og havet fra arealer, såsom tagflader, veje, stier og pladser, der er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede
udløb kan opdeles i to typer. For det første de separatkloakerede udledninger, der kun indeholder regnvand
fra overflader, og for det andet fra fælleskloakerede områder, overløb, der består af en blanding af overflade-
vand og spildevand. En del af de regnbetingede udledninger er tilsluttet et bassin før udledning til vandløb,
søer eller havområder. Formålet med bassinerne er, dels at opmagasinere opspædet spildevand til der bliver
plads i ledningssystemet igen, og derved, reducere udledningen af næringsstoffer og organisk stof ved bund-
fældning, og at skabe en forsinkelse af vandet inden udledning, så eventuel hydraulisk påvirkning i især vand-
løb bliver minimeret. Tabel 5.1 viser en opgørelse over, hvor stor en andel af de regnbetingedeudløb, der har
tilknyttet bassiner og hvor stort et oplandsareal de forskellige regnbetingede udledninger har.
Tabel 5.1. Opgørelse af bassiner og tilhørende arealer pr. kloakeringstype i 2014. Den andel af regnbetingde udledninger, der ikke har tilknyttet oplysninger om type eller hvor stort et areal der er tilknyttet, er angivet. Reducerede arealer er den andel af arealerne, der er belagt med asfalt, fliser eller lign, og fratrukket den del af regnvandet, som vedhæfter fladerne eller fordamper og som derfor ikke når frem til kloakken.
Antal udløb Totale arealer Reducerede arealer
Kloakeringstype
Antal i alt
Andel af bygværker med bas-sin (%)
Areal i alt (ha.)
Andel af arealer
med bassin
(%)
Antal uden
angivelse af areal
Areal i alt (ha.)
Andel af arealer
med bassin
(%)
Antal uden
angivelse af areal
Fælles 5.007 33 96.820 53 862 27.674 54 970
Separat 14.016 17 145.389 39 2.007 42.296 41 2.145
Ikke oplyst 160 0 827 0 64 218 0 76
I alt 19.183 22 243.036 44 2.933 70.188 44 3.191
Denne opgørelsen omfatter derudover oplysninger om de udledte mængder af spildevand, næringsstoffer og
organisk stof i 2014, samt en tidsserie over de årlige udledninger i perioden 1991-2014. Oplysninger om me-
taller og miljøfremmede stoffer udledt fra regnbetingede udledninger er at finde i rapporten ”Miljøfremmede
stoffer og metaller i vandmiljøet”11. I denne rapport findes en opgørelse over hvilke metaller og miljøfremme-
de stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden 2004-2012, samt beregninger af den samlede
årlige udledning af disse stoffer i perioden.
Oplysningerne om RBU stammer fra databasen PULS. Kommunerne har ansvaret12 for at indberette og opda-
tere RBU-data til denne database. Der arbejdes til stadighed på at forbedre datakvaliteten. RBU data for 2013
og 2014 anses for at være af en bedre kvalitet end de hidtidige data. Før 2013 blev RBU-udledninger beregnet
på baggrund af dels indberettede oplands- og bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i
daværende database WinRis.
Som det fremgår af Tabel 5.1 er der områder hvor datakvaliteten fortsat kan forbedres. Tabel 5.1 viser bl.a., at
kloakeringstypen ikke er oplyst ved ca. 160 bygværke, og for ca. 3.000 bygværker er der ikke oplyst, hvilket
areal regnvandet strømmer fra. Disse og andre mangler i stamdataoplysningerne forventes at blive opdateret
ved næste indberetning i PULS.
11 DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. 12 Danmarks Miljøportal: Dataansvarsaftalen
30 Punktkilder 2014 - Regnbetingede udledninger
5.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder
5.2.1 Relevans
Fra overløb fra fælleskloakerede områder, der udleder til vandløb, sø eller hav, forekommer der overløb under
regn. Disse overløb kan give skadevirkninger i vandmiljøet. De akutte skadelige påvirkninger omfatter hy-
drauliske skader som erosion, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske
forhold. For søer og havområder er belastningen af næringsstoffer relevant, da det er den øgede vækst af alger
som følge af belastningen af næringsstoffer, der særligt har betydning for tilstande i disse områder. Overløb
nær badestrande og i badevandssøer kan dog give akutte hygiejniske problemer.
5.2.2 Mål og krav
I Vandplanerne 2009-201513 blev der besluttet indsats i forhold til 614 regnbetingede udløb. Heraf blev de
246 fastholdt til indsats i VP1 og de 369 udsat til Vandområdeplan 2016-2021. Som forslag til indsats i Vand-
områdeplan 2016-2021 er i alt 357 RBU, heraf er de 328 overført fra Vandplan 2009-2015. Det samlede antal
regnbetingede udledninger foreslået til indsats i vandplanerne er samlet set reduceret fra 614 stk. i Vandplan
2009-2015 til 546. stk. i Vandområdeplaner 2015-2021 pga. ændringer i kommunernes registrering af udled-
ninger samt, at udledninger til blødbundsvandløb er blevet fjernet fra indsatsprogrammet.
5.2.3 Status og udvikling
Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra regnbetingede udløb i perioden 2007-2014 er
vist i Tabel 5.2. Værdier for et konkretår er vist. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt
afhængig af årets nedbør. Meget nedbør over et år giver en større årlige udledning af næringsstoffer og orga-
nisk stof, end den årlige udledning i et år med mindre nedbør, ligesom nedbørens intensitet og fordeling over
året kan have betydning for udledningens størrelse.
Tabel 5.2. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof (COD) og spildevand udledt fra regnbetingede udløb beregnet på et konkretårs nedbør i årene 2007-14. Fra 2012 til 2014-14 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et væsentligt forbedret datagrundlag
Parameter Udledt mængde
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Kvælstof, total-N ton 866 751 712 762 703 729 1.045 1.413
Fosfor, total-P ton 214 186 177 186 185 177 239 326
Organisk stof, COD ton 17.668 15.312 14.515 13.528 13.596 12.978 16.514 22.369
Vand 1000 m3 249.573 216.388 205.240 213.726 210.994 203.080 257.301 348.709
Nedbør mm 14 867 783 733 726 779 818 669 818
For at se hvilken effekt fysiske ændringer i kloaksystemet, såsom bassinudbygning og separering, medfører, er
det nødvendigt at beregne den årlige udledning som et normal år.
Tabel 5.3 viser udledningen fra regnbetingede udløb for 2014 beregnet som et normal år. Figur 5.1 til Figur
5.4 viser en tidsserier hvor alle årene er beregnet som normalår, dvs. at der i beregningen antages, at den
samme nedbørsmængde på 712 mm er faldet alle årene. Herved kan en udvikling over årene aflæses i figurer-
ne.
Tabel 5.3. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof (COD) og spildevandsmængder udledt fra regnbetingede udløb for hele landet i 2014 beregnet som et normalår. Et normalår antages at have en nedbør på 712 mm.
13 Naturstyrelsen: Faktaark vandplaner 2009-2015 14 DMI Vejr og klimadata
Punktkilder 2014 - Regnbetingede udledninger 31
Parameter Udledt mængde
Kvælstof, total-N ton 1.319
Fosfor, total-P ton 306
Organisk stof, BI5 ton 3.998
Organisk stof, COD ton 27.892
Vand 1000 m3 346.928
Nedbør mm 712
Figur 5.1. Udledningen af kvælstof fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2014, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2014 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen af næringsstof som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbedret datagrundlag.
32 Punktkilder 2014 - Regnbetingede udledninger
Figur 5.2. Udledningen af fosfor fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2014, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2014 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen af næringsstof som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbedret data-grundlag.
Figur 5.3 Udledningen af organisk stof fra regnbetingede udløb i perioden 1993-2014, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2014 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen af organisk stof som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbed-ret datagrundlag.
Punktkilder 2014 - Regnbetingede udledninger 33
Figur 5.4. Spildevandsmængder fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2014, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2014 har der reelt ikke været så stor forøgelse i spildevandsmængden udledt fra RBU som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et for-bedret datagrundlag.
Udledning fra regnbetingede udløb viser en beregningsteknisk stigning i perioden 2012 til 2014, hvilket pri-
mært tilskrives forbedret datakvalitet (Figur 5.1 til Figur 5.4). Der er tale om et væsentligt forbedret data-
grundlag. Der har de seneste år, fra alle aktører, været gjort en stor indsats for at få forbedret datakvaliteten
af RBU-data i PULS. RBU data for 2013-14 vurderes at være mere retvisende end de hidtidige data.
Dertil kommer, at kommunerne i perioden 2010 til 2013 har øget andelen af separatkloakerede oplande15. En
tendens der forventes at forsætte i takt med klimatilpasning af afløbssystemerne.
15 DANVA: Vand i tal 2014
34 Punktkilder 2014 - Regnbetingede udledninger
Punktkilder 2014 - Spredt bebyggelse 35
6. Spredt bebyggelse
6.1 Basisoplysninger
Spredt bebyggelse omfatter ejendomme, der ikke er tilknyttet private eller offentlige renseanlæg og har en
kapacitet under 30 PE. Rensetypen for den spredte bebyggelse er primært en bundfældningstank på ejen-
dommen, med udledning til lokalt vandløb, sø eller hav. Ejendomme udenfor kloakopland fordeler sig på
ejendomstyperne: helårsbeboelse, sommerhuse, kolonihaver og andet.
Opgørelsen i denne rapport omfatter kvælstof, fosfor, organisk stof og spildevandsmængder udledt fra den
spredte bebyggelse i 2014, samt en tidsserie over perioden 2009-2014. Metaller og miljøfremmede stoffer
måles ikke ved spredt bebyggelse. I rapporten Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet16 er udlednin-
gen fra spredt bebyggelse estimeret ud fra 5 mekaniske renseanlæg, der anses for at være repræsentative for
udledningen fra den spredte bebyggelse.
Oplysningerne om de enkelte ejendomme er fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). 2009 var første år, hvor
oplysninger blev trukket fra BBR. Det er i denne rapport valgt at præsentere data fra 2009 og frem. Det er
kommunernes ansvar løbende at opdatere data i BBR. Før 2009 blev opgørelserne over den årlige udledning
fra spredt bebyggelse opgjort på baggrund af erfaringstal hos amter og kommuner om antallet af ejendomme
og disse ejendommes renseklasser. Der var således relativ stor usikkerhed knyttet til disse opgørelser.
Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på teoretiske beregninger. Ved at tilknytte rensegraden
for ejendommens anlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for organisk stof for bund-
fældningstanke) med erfaringstal for hvor mange mennesker, der bor i de forskellige beboelsestyper (eksem-
pelvis 2,5 person pr. parcelhus), samt hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof hvert menneske udleder pr.
år (4,4 kg kvælstof, 1 kg fosfor og 21,9 kg BI5), er der beregnet en teoretisk værdi for hvor mange kg kvælstof,
fosfor og organisk stof, der udledes pr. ejendom.
Siden 2008 er antallet af ejendomme beliggende udenfor kloakopland i perioden reduceret med omkring 8 %
fra 347.548 ejendomme i 2008 til 317.973 ejendomme i 2014. Det antages, at en del af forklaringen skyldes
kloakering og afvikling af ejendomme.
Tabel 6.1 viser fordelingen af ejendomstyper i 2014.
Tabel 6.1. Fordelingen af ejendomstyper for den spredte bebyggelse i 2014.
Ejendomstype 2013
Helårsbeboelse 202.883
Sommerhuse 103.813
Kolonihaver 9.865
Andet 1.412
I alt 317.973
16 DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012.
36 Punktkilder 2014 - Spredt bebyggelse
6.2 Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde
6.2.1 Relevans
Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til
skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger
som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og
omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade
for dyre- og planteliv.
6.2.2 Mål og krav
I Vandplanerne 2009-201517 blev der udpeget ca. 34.970 ejendomme til forbedret rensning eller kloakering. I
Vandområdeplan 2016-2021 blev der udpeget ca. 6.730 ejendomme til forbedret rensning eller kloakering.
6.2.3 Status og udvikling
Udledningen i 2014 blev opgjort til 781 tons kvælstof , 173 tons fosfor, 2.901 tons organisk stof og 10,0 mio.
m3 spildevand. Tabel 6.2 viser udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fordelt på ejen-
domskategorier.
Tabel 6.2. Udledningen af kvælstof, fosfor, BI5 og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i 2014.
Total- kvælstof
Total-fosfor
Organisk stof BI5
Vandmængde
Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år 1.000 m3
Helårsbeboelse 725,0 160,7 2691,4 9.304
Sommerhuse 11,0 2,8 42,2 139
Kolonihave 8,9 2,0 34,5 112
Andet 35,8 7,9 133,0 459
I alt 781 173 2.901 10.014
Figur 6.1 og Figur 6.2 viser udviklingen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 2009-
2014. Udledningen reduceres i perioden for alle stoffer med hhv. 17 %, 19% og 15 %. Denne reduktion kan ikke
kun tilskrives et færre antal ejendomme uden for kloakopland, da antallet i ejendomme i samme periode kun
er reduceret med 8 %. Den reducerede udledning fra den spredte bebyggelse kan dermed også tilskrives en
generel forbedret rensning på ejendomme med særskilt udledning.
17 Naturstyrelsen: Faktaark vandplaner 2009-2015
Punktkilder 2014 - Spredt bebyggelse 37
Figur 6.1. Udviklingen i årlige udledte mængder kvælstof og fosfor fra den spredte bebyggelse i perioden 2009-2014.
Figur 6.2. Udviklingen i årlige udledte mængder organisk stof målt som BI5 fra den spredte bebyggelse i perioden 2009-2014.
38 Punktkilder 2014 - Spredt bebyggelse
Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug 39
7. Ferskvandsbrug
7.1 Basisoplysning
Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som opdrætter fisk, udelukkende anvender ferskvand og har afløb
til vandløb, sø eller havet. Anlæg til opdræt af ål regnes i denne sammenhæng ikke som ferskvandsdambrug.
Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning andre
fiskearter.
Størstedelen af ferskvandsbrugene producerer portionsfisk på 300 - 400 gram, men der er også en række
dambrug, der producerer større fisk op til 800 – 1000 gram, som anvendes til videreopdræt i saltvandsbase-
rede fiskeopdræt. Hertil kommer en række nicheproduktioner.
Opgørelsen omfatter oplysninger om ferskvandsbrugenes produktion af fisk og foderforbrug, samt udlednin-
gen af organisk stof og næringsstoffer. Derudover er ferskvandsbrugenes forbrug af medicin og hjælpestoffer
vist. Både status for 2014 og en tidslig udvikling er vist.
Miljø-og Fødevareministeriets statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på
kommunernes årlige indberetninger, som kommunerne er ansvarlige for at indberette ifølge dataansvarsafta-
len18. Indberetningerne består af anlæggenes egenkontroldata og produktionsoplysninger, som foderforbrug,
produktion af fisk og forbruget af medicin og hjælpestoffer. Kommunerne har oplyst hvilke rensegrader, der
gælder for hvert dambrug og denne rensegrad er efterfølgende indregnet i det beregnede produktionsbidrag.
Derudover har kommunerne beregnet udledninger baseret på analysedata, i de tilfælde, hvor forudsætninger-
ne herfor forelå.
Udover de oplysninger der indsamles fra kommunen om ferskvandsbrugenes forbrug af medicinstoffer, an-
vendes der også oplysninger om medicin fra databasen VetStat. VetStat er en database, der drives af Fødeva-
restyrelsen, og hvori veterinærerne indberetter den medicinmængde, der er udstedt recept på til de enkelte
ferskvandsbrug.
Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et
årligt maksimalt tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen19 (BEK nr. 130 af
08/12/2012) eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Med indførelse af
modeldambrugsbekendtgørelsen20 i 2002 blev det gjort muligt at ombygge traditionelle anlæg til mere mo-
derne anlæg (modeldambrug), der generelt har en lavere udledning af NPO per produceret kg fisk end traditi-
onelle anlæg. Siden 2004 er der sket en vækst i disse typer anlæg, og godt halvdelen af den samlede produkti-
on foregår nu i modelanlæg.
I 2012 blev bekendtgørelsen ændret således, at dambrugerne kan vælge at overgå til udlederkontrol, hvilket
betyder, at de ikke længere reguleres på fodermængde, men i stedet for på en given mængde udledt kvælstof,
fosfor og organiske stof målt som BI5. En mindre del af ferskvandsbrugene er fra 2013 overgået til denne type
udlederkontrol.
18 Dataansvarsaftalen her. 19 Dambrugsbekendtgørelsen. Bek. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=140333 20 Modeldambrugsbekendtgørelsen. Bek. nr. 923 af 08/11/2002.
40 Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug
7.2 Produktion og ferskvandsbrugets drift
7.2.1 Relevans
Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til vand-
løbene nedstrøms ferskvandsbrugene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et
udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen21 må foderkvotienten ikke
overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (moderfisk er undtaget).
7.2.2 Status og udvikling
Antallet af ferskvandsbrug i Danmark er reduceret igennem de senere år (Tabel 7.1). Udviklingen i erhvervet
går mod etablering af modeldambrug og afvikling af traditionelle anlæg. Ferskvandsbrugene fordeler sig med
ca. 150 traditionelle dambrug og knap 40 modeldambrug, men ca. 50 % af den samlede produktion leveres af
modeldambrugene. Det faldende antal anlæg har ikke udløst en tilsvarende reduktion i produktion. Udviklin-
gen i erhvervet går mod få og store ferskvandsbrug.
Tabel 7.1 Antal aktive ferskvandsbrug i Danmark i udvalgte år.
Antal
2014 196
2013 216
2012 221
1989 510
Den samlede indberettede produktion i 2014 var i alt på 25.901 tons fisk, mens det indberettede foderforbrug
var 25.609 tons. Siden 2006 har produktionen stort set været konstant (Figur 7.1).
21 Miljøministeriet 2012. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsbrug. Bek. Nr. 130 af 08/02/2012.
Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug 41
Figur 7.1 Udviklingen i ferskvandsbrugenes samlede produktion og foderforbrug i perioden 1989 til 2014. Årene 2009 og 2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.
7.3 Organisk stof og næringsstoffer
7.3.1 Relevans
Ferskvandsbrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild
og fiskenes ekskrementer. Udledningen af let omsætteligt organisk stof har primært en lokal betydning i
vandløbene nedstrøms anlæggene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en
reduktion af vandets iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvir-
ker især søer, fjorde og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette ned-
sætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør
og omsættes.
7.3.2 Mål og krav
Kravene til koncentration af stoffer fra ferskvandsbrug er defineret i den gældende dambrugsbekendtgørelse
eller dambrugenes miljøgodkendelser. Kravene håndhæves af kommunerne. Samtidig er der etableret en
række BAT-krav i dambrugsbekendtgørelsen, som skal sikre, at den foderkvote dambrugeren forvalter udnyt-
tes optimalt.
42 Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug
7.3.3 Status og udvikling
Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5 fra ferskvandsdambrug i 2014 fremgår af Tabel
7.2
Tabel 7.2. Kvælstof, fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra ferskvandsbrug i 2014.
Parameter Udledt mængde
Kvælstof 688 ton
Fosfor 61 ton
Organisk stof (BI5) 995 ton
Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk i perioden 1998 – 2014 fremgår af Figur 7.2, Figur 7.3 og Figur
7.4.
Lukning af anlæg, men også benyttelse af foder af en bedre kvalitet, modernisering af anlæggene og etablering
af yderligere renseforanstaltninger kan ses ved at udledningen siden 1989 er reduceret med 69 %, 74 % og 84
% for hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof, mens produktionen til sammenligning er reduceret med 25 %.
Udviklingen fra 2013 til 2014 viser en lille stigning i udledningen af kvælstof og fosfor og en lille reduktion i
udledningen af organisk stof. Denne ændring vurderes hovedsageligt at skyldes en opdateret beregning for
produktionsbidraget.
Opgørelsen for perioden 1989 til 2008 er baseret på kommunernes viden om det benyttede foder, foderets
indhold af kvælstof og fosfor, anvendt mængde foder i tons og en foderkvotient, der er et mål for fiskenes
tilvækst set i forhold til fodermængde. Basis for indholdet af kvælstof og fosfor i fisk følger de tekniske anvis-
ninger for punktkilder22 og er sat til 3% kvælstof og 0,5 % fosfor af fiskens vægt. I perioden 1989 til 2008 er
der anvendt en teoretisk rensegrad for alle anlæg. For årene 2011-2014 er der for anlæg, der udtager mindre
end 12 egenkontrolprøver benyttet samme metode som i perioden 1989-2008. For anlæg, der har udtaget 12
kontrolanalyser pr. år og derover i 2011 til 2014, er belastningen beregnet på baggrund af en transportbereg-
ning af disse analyser. Dermed giver udledningen for 2011 til 2014 et mere korrekt billede af den faktuelle
udledning end den teoretisk beregnede udledning, der er angivet for årene 1989-2008. Foderforbruget og
produktionen i de to år 2008 og 2011 har været nogenlunde ens og en uændret udledning er derfor forvente-
ligt. For kvælstof og fosfor er der ikke stor forskel i udledningen fra 2008 til 2011, hvilket tyder på, at den
teoretisk beregnede udledning af kvælstof og fosfor i perioden 1989-2008 har ramt den faktuelle udledning
ganske godt. For den organiske udledning er der en reduktion fra 2008 til 2011. Reduktionen tyder på, at den
teoretiske beregningsmetode benyttet for organisk stof i årrækken 1989-2008 har resulteret i en noget forhø-
jet beregnet udledning end den reelle udledning af organisk stof. Forskellen i udledningen af organisk stof fra
2008 til 2011 kan således ikke tilskrives en reel reduktion i udledning, der er i stedet tale om en optimering af
datakvalitet. Det skal dog påpeges, at den overvejende del af opgørelsen stadig baserer sig på teoretiske forud-
sætninger, men at det er målet fremover i langt højere grad at baserer sig på målte udledninger.
22 Miljøstyrelsen (2004). Teknisk anvisning for punktkilder.
Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug 43
Figur 7.2. Udledningen af kvælstof fra ferskvandsdambrugene i perioden 1989-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.
Figur 7.3. Udledningen af fosfor fra ferskvandsdambrugene i perioden 1989-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangel-fuld indberetning.
44 Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug
Figur 7.4. Udledningen af organisk stof fra ferskvandsdambrugene i perioden 1989-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.
7.4 Medicin og hjælpestoffer
7.4.1 Relevans
Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige des-
inficerende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevan-
det til vandløbene, hvor de kan være til skade for miljøet.
7.4.2 Mål og krav
Der er ikke fastsat landsdækkende krav til forbruget af medicin og hjælpestoffer. Det er kommunerne der i
tilsynet med ferskvandsbrugene, fastsætter rammerne for udledningen af medicin og hjælpestoffer.
7.4.3 Status og udvikling
Antibiotika
Tabel 7.3 viser forbruget af mediciner på ferskvandsbrug i perioden 2006-2014. Data stammer fra dyrlæger-
nes indberetning til VetStat databasen, og vurderes at give det mest retvisende billede af medicinforbruget på
ferskvandsbrugene.
Derudover indberetter dambrugerne hvert år forbruget af medicin til kommunerne, der sender oplysningerne
videre til Miljø- og Fødevareministeriet. Kommunerne har for året 2014 indberettet et forbrug på 465 kg
sulfadiazin, 118 kg trimethoprim, 405 kg oxolinsyre og 290 kg florfenicol.
Medicinforbruget er stærkt påvirket af temperatur. Kolde vintre kan skabe sygdomsproblemer i foråret, det
samme gælder høje temperaturer i sommerperioden. Den varme sommer i 2014 har forøget sygdomstrykket
på, med forøget forbrug af antibiotika til følge. Der ses ikke samme forøgelse af antibiotikaforbruget i 2014 for
dambrug. Det vurderes, at ferskvandsdambrugene ikke er udsat for så store temperatursvingninger som hav-
brug, pga. af at mange vandløb er delvist grundvandsfødte og mange dambrug indtager vand fra boringer.
Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug 45
Tabel 7.3. Medicinforbrug på ferskvandsbrug i perioden 2006-2014. Data er fra dyrlægernes indberetning til VET-STAT databasen. . i Penicilliner med udvidet spektrum, inkl. amoxicillin
Kg aktivstof 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Sulfadiazin/trimetoprim 1.669 1.487 1.150 1.264 1.311 1.386 1.440 1.467 1.279
Oxolinsyre 117 120 90 70 98 148 176 387 631
Florfenicol 138 160 180 186 180 180 159 162 296
Penicillineri 5 3 0 0 5 0 6 9 2
Tetracyclin 0 0 0 0 0 1 15 2 0
Hjælpestoffer
Tabel 7.4 viser forbruget af hjælpestoffer for udvalgte år i perioden 2001-2014. Dambrugerne indberetter
hvert år forbruget af hjælpestoffer til kommunerne, der indberetter i PULS databasen. Erhvervets indberette-
de forbrug af hjælpestoffer har ikke været opgjort i punktkilderapporten i perioden 2006-2010.
Forskellen mellem forbruget i årene 2001- 2005 og 2011-2012 kan skyldes strukturændringer i branchen.
Produktionen i anlæg af modeldambrugstyperne er steget markant fra godt 10-15 % i 2005 til næsten 50 % i
2014.
Med brugen af recirkulationsteknologi er der øget behov for behandling med formalin til afhjælpning af pro-
blemer med forskellige typer af parasitter. Det vurderes at udledningen af formalin fra de recirkulerede anlæg
ikke udgøre et stort miljømæssigt problem, da formalin omsættes inde på anlægget, inden det løber ud i reci-
pienten. Forskningsprojekter23 indikerer, at miljøkvalitetskravene for formalin brugt i recirkulerede anlæg er
overholdt i vandløbene til trods for det øgede forbrug.
Forbruget af hjælpestofferne blåsten (kobbersulfat), der er et kobberholdigt produkt til bl.a. desinfektion, og
kloramin T, der er et bakteriedræbende stof, er reduceret siden 2001. Et forøget forbrug af salt og brintoveril-
teprodukter er forventet, da salt og brintoverilteprodukter benyttes som substitution for andre og mere skade-
lige stoffer.
23 http://www2.dmu.dk/pub/fr699.pdf
46 Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug
Tabel 7.4. Indberettet forbrug af hjælpestoffer på ferskvandsbrug for udvalgte år i perioden 2001-2014. *Baseret på indberettet forbrug fra 92% af den samlede produktion og skaleret op til 100%. (-): mangelfulde data. (i.d.): ingen data.
Stoftype 2001 2002 2003 2004 2005 2011* 2012 2013 2014
Kalk, tons 1.243 1.100 1.130 779 964 - 812 760 1.069
Formalin, 37% liter 108.843 134.751 151.284 65.571 40.314 256.746 295.364 271.022 155.672
Kobbersulfat (CuSO4), kg 7.294 8.772 7.747 3.398 2.090 3.784 2.819 2.200 2.572
Kloramin-T, kg 7.352 8.769 7.147 4.905 2.494 2.356 1.660 1.373 1.466
Brintoverilteprod., liter 4.178 7.210 5.271 7.561 1.961 24.194 15.930 12.808 20.326
Natriumcarbonater, kg 11.696 23.703 3.598 9.503 2.333 1.115 840 1400 2.550
Natriumchlorid, kg 400 67.100 41.200 31.525 63.881 - 291.275 468.588 617.100
Pereddikesyre, liter i.d. i.d. i.d. i.d. i.d. i.d. 4.558 2.420 1.930
Punktkilder 2014 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt 47
8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt
8.1 Basis oplysninger
Ved saltvandsbaseret fiskeopdræt forstås et anlæg som opdrætter fisk og anvender saltvand eller brakvand
dertil. Opdræt sker i bure på havet (havbrug) eller i damme nær en fjord (saltvandsdambrug). Saltvandsdam-
brugene er hovedsagelig placeret i fjordene eller i indre marine farvande. Produktionen er overvejende regn-
bueørreder, men der produceres også i mindre omfang laks, ål, skrubber og pighvarrer.
Opgørelsen omfatter oplysninger om anlæggenes produktion af fisk og foderforbrug, samt dambrugenes
udledning af næringsstoffer. Derudover er dambrugenes forbrug af medicin og hjælpestoffer vist. Både status
for 2014 og en tidslinje er vist.
Miljø- og Fødevareministeriets statusopgørelse over havbrugenes og saltvandsdambrugenes miljøpåvirkning
er baseret på kommunernes og Miljøstyrelsen årlige indberetning af tilsynsdata for anlæggenes produktions-
og miljøforhold. Kommunerne og Miljøstyrelsen er ansvarlige for indberetningen af disse data ifølge dataan-
svarsaftalen24. Kommunerne varetager tilsyn og indberetning af anlæg, der ligger inden for 1 sømil fra land,
mens Miljøstyrelsen varetager tilsyn og indberetning af anlæg uden for 1 sømil. Indberetning af data for hav-
brug er hidtil foregået på papir. Der arbejdes på at data fremover skal i den nyudviklede punktkildedatabase,
PULS.
Udover de oplysninger, der indsamles fra MST og kommunerne om anlæggenes forbrug af medicinstoffer,
skaffes oplysninger om medicin også fra databasen VetStat. Veterinærerne indberetter de medicinmængder,
der udstedes recept på til de saltvandsbaserede fiskeopdræt til VetStat. VetStat drives af Fødevarestyrelsen.
For året 2014 er der modtaget indberettede data for 30 anlæg, heraf havde de 25 produktion i 2014. Antallet
af havbrug har været nogenlunde stabilt de sidste 10 år. Saltvandsdambrug på land har haft en støt nedgang i
antal og produktion. Ud af de 5 anlæg, der ikke har haft produktion i 2014, er de 4 saltvandsbrug.
8.2 Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt
8.2.1 Relevans
Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til havet
og fjordene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt fode-
ret udnyttes af fiskene
8.2.2 Status og udvikling
Figur 8.1 viser foderforbrug og produktion ved saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2011-2014. Det er ikke muligt at præsentere data for foderforbrug og produktion for årene før 2011, da data i den periode er af svingende kvalitet, men tilsyneladende er produktionen fra havbrug forøget fra omkring 6.000 tons fisk pr. år i 1990’erne til en produktion på omkring 10.000 tons nu.
24 Danmarks Miljøportal: Dataansvarsaftalen
48 Punktkilder 2014 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt
For 2014 er: Produktionen 9.642 tons Foderforbrug 11.237 tons
Figur 8.1. Samlede årlige indberettede foderforbrug og produktion på saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2011-2014.
8.3 Næringsstoffer
8.3.1 Relevans
Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt og regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Produktion i
havbrug og saltvandsdambrug forårsager udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest
stammer fra foderspild og ekskrementer.
8.3.2 Status og udvikling
Udledningen af kvælstof og fosfor fra saltvandsbaseret opdræt i 2014 fremgår af Tabel 8.1. Kvælstof- og fos-
forudledningen er som udgangspunkt beregnet ud fra standardberegninger for produktionsbidrag, jf. vejled-
ning til godkendelse af saltvandsopdræt25. Organisk stof er beregnet ud fra produktionsbidragsmodellen fra
DTU Aqua26.
Tabel 8.1. Kvælstof, fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra saltvandsbaseret fiskeopdræt i 2014.
Parameter Udledt mængde
Kvælstof 352 ton
Fosfor 38 ton
Organisk stof (BI5) 1.102 ton
Figur 8.2 og Figur 8.3 viser udviklingen i kvælstof- og fosforudledningen fra saltvandsbaserede fiskeopdræt i
perioden 1992-2014. Udledningen har været stabil. De mindre variationer der fremgår vurderes at skyldes
svingende datakvalitet.
25 Vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt. VEJ nr. 9163 af 31/03/06. 26 Produktionsbidragsmodellen version 3. (marts 2013).
Punktkilder 2014 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt 49
Det er tidligere konstateret, at der har været væsentlige fejl og mangler i de indberettede data, der blandt
andet er begrundet i de administrative omlægninger i forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft
den 1. januar 2007. Derfor må det antages at data for årene 2005-2007 er underestimerede. Indberetningen
for 2011 -2014 vurderes at være mere komplet.
Figur 8.2. Udviklingen i udledningen af kvælstof fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Udledningen for årene 2005-2007 vurderes at være underestimeret.
50 Punktkilder 2014 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt
Figur 8.3.Udviklingen i udledningen af fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Årene 2005-2007 vurderes at være underestimeret.
8.4 Medicin og hjælpestoffer
8.4.1 Relevans
Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige des-
inficerende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevan-
det til havet og fjordene, hvor de kan være til skade for miljøet.
8.4.2 Mål og krav
Der er ikke fastsat landsdækkende krav til forbruget af medicin og hjælpestoffer. Det er kommunerne der i
tilsynet med ferskvandsbrugene, fastsætter rammerne for udledningen af medicin og hjælpestoffer.
8.4.3 Status og udvikling
Antibiotika
Den samlede mængde anvendt antibiotika for saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2006-2014 vises i
Tabel 8.2. Data i tabellen stammer fra dyrlægernes indberetning til VetStat databasen. Forbruget af antibioti-
ka er generelt meget svingende. Medicinforbruget er stærkt påvirket af temperatur. Kolde vintre kan skabe
sygdomsproblemer i foråret, det samme gælder høje temperaturer i sommerperioden. Det vurderes at den
varme sommer i 2014 forøgede sygdomstrykket på fiskene i havbrugene, med forøget forbrug af antibiotika til
følge.
Derudover indberetter havbrugene hvert år forbruget af medicin til Miljøstyrelsen. I 2014 blev der indberettet
et forbrug på 1.260 kg. sulfadiazin/trimethoprim og 950 kg. oxolinsyre.
Tabel 8.2. Udviklingen i forbruget af antibiotika i perioden 2006-2014. Data er fra dyrlægernes indberetning til VET-STAT databasen.
Kg aktivstof 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Sulfadiazin/trimetoprim 1.786 1.627 1.408 969 662 729 656 713 1.790
Oxylinsyre 406 148 528 632 741 203 341 562 1.046
Antibiotika (øvrige) 0 2 1 0 0 5 0 0 7
Punktkilder 2014 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt 51
Hjælpestoffer
Saltvandsbrugene indberetter hvert år forbruget af hjælpestoffer til kommunerne, der sender oplysningerne
videre til Miljø- og Fødevareministeriet. Tabel 8.3 viser det indberettede forbrug af hjælpestoffer på salt-
vandsbaserede fiskeopdræt for 2013 og 2014. Kobber benyttes i midler, der skal fjerne begroning på burene.
Ved brug af nye nettyper kan kobberforbruget reduceres, idet begroning af muslinger og andet er lavere på
disse nye nettyper end konventionelle nettyper. Formalin benyttes typisk ikke i traditionelle havbrugsbassi-
ner, men i stedet i saltvandsbaserede opdræt i kystnære damme. Denne kystnærer produktion indberettede i
2014 forbrug af stofferne methanol (50.495 kg), ammoniak (17 kg), saltsyre (345 l). natriumpercarbonat
(1.550 kg) mm. Varierende indberetning af brugen af hjælpestoffer på saltvandsbrug de senere år, gør det
ikke muligt at vise en tidsmæssig udvikling.
Tabel 8.3. Det indberettede forbrug af hjælpestoffer i 2014.
Stoftype 2013 2014
Formalin, 37% liter 7.973 2.729
Kobber, kg 1.575 3.181
52 Punktkilder 2014 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt
Punktkilder 2014 - Samlet belastning i Danmark 53
9. Samlet belastning i Danmark
I dette afsnit behandles den samlede belastning for alle punktkilder. Derudover henvises til fordelingen af
udledninger på hovedvandoplande og belastningerne fordelt på ferske- og marine vandområder.
9.1 Samlet belastning
Figur 9.1 viser fordelingen i procent af den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2014 for-
delt på punktkildetyper. Det ses, at renseanlæg er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af
kvælstof, og udgør 50 % af den samlede kvælstof udledning fra punktkilderne. Udledningen af kvælstof fra
punktkilderne regnbetingede udløb, akvakultur og spredt bebyggelse udgør hhv. 20 %, 15 % og 11 % af den
samlede udledning af kvælstof fra punktkilderne.
Renseanlæg udleder 40 % af den samlede punktkildeudledning af fosfor, herefter følger de regnbetingede
udledninger, den spredte bebyggelse og akvakulturen med hhv. 32 %, 17 % og 10 %.
Den største andel af udledning af organisk stof udgøres af de regnbetingede udledninger med 37 %. Udled-
ningen af organisk stof fra punktkilderne spredt bebyggelse, renseanlæg og akvakultur er nogenlunde ens
med hhv. 21%, 17 % og 15 %. Det skal dog nævnes, at beregningen bag udledningen af organisk stof fra hav-
brug og saltvands brug er konservativ.
Industri med særskilt udledning udgør den mindste andel af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof
med en andel på under 9 % af den samlede punktkildeudledning. En del industrianlæg er tilsluttet renseanlæg
og opgøres derfor som udledning fra renseanlæg.
Figur 9.2 og Figur 9.3 viser fordelingen af de udledte mængder af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punkt-
kilder til ferske vande og til havet i 2014. Den totale udledningen fra spredt bebyggelse tilføres hovedsageligt
ferskvand, så størrelsen udledningen fra spredt bebyggelse til havet er ikke opgjort. De renseanlæg, der udle-
der til ferskvand udgør 42 % og 26 % af den samlede kvælstof og fosforudledning til ferskvand. Samme profil
er ikke at finde ved renseanlægs udledning til havvand, hvor andelen af kvælstof og fosfor udgør omkring
samme andel af den samlede punktkildeudledning med ca. 60 %.
54 Punktkilder 2014 - Samlet belastning i Danmark
Figur 9.1. Fordeling af den samlede udledning i % af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2014 fordelt på punktkildetyper.
Figur 9.2. Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt til ferskvand fordelt på punktkildetyper (2014).
Punktkilder 2014 - Samlet belastning i Danmark 55
Figur 9.3. Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt direkte til havet fordelt på punktkildetyper (2013). Figur 9.4. Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt direkte til havet fordelt på punktkildetyper (2014).
I vandplanerne for første planperiode er landet opdelt i 23 hovedvandoplande, disse er fordelt i 4 vanddistrik-
ter. Belastningen af organisk stof, kvælstof og fosfor stof fra de forskellige punktkilder fordelt på hovedvand-
oplandene er vist i bilag 3.1 til 3.3. Bilag 3.4 viser et kort over hovedvandoplandene. Endvidere er den direkte
og indirekte udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor stof fra de forskellige punktkilder fordelt på farvan-
de vist i bilag 3.5 til 3.7.
De gennemsnitlige årlige koncentrationer af metaller og miljøfremmede stoffer for punktkilderne renseanlæg,
industri, spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger opgjort for henholdsvis fælleskloakerede og sepa-
ratkloakerede områder, er at finde i NOVANA rapporten Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet27.
Opgørelserne er opgjort på baggrund af data fra NOVANA overvågningen i perioden 2004-2013. Opgørelser-
ne for de forskellige punktkildetyper udgøres af forskellige tidsserier, hvor den længste tidsserie udgøres af
renseanlæg.
27 Aarhus Universitet, DCE 2015. Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-
2012.
Punktkilder 2014 - Referenceliste 57
Referenceliste
Referenceliste
Miljøministeriet 2015: Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand. Bek. nr. 1071 af 09/09/2015.
Naturstyrelsen, 2014: Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg – på baggrund af data fra
det nationale overvågningsprogram for punktkilder 1998 – 2012.
Miljøstyrelsen 2003: Punktkilder 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 10. Punktkilder 2002.
Miljøstyrelsen 2007: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og
4. Bek. Nr. 1448 af 11/12/2007.
Miljøministeriet 2012. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsbrug.
Bek. nr. 130 af 08/02/2012.
Naturstyrelsen 2015. Bekendtgørelse om overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og
om naturovervågning af internationale beskyttelsesområder. Bek. nr. 2071 af 09/09/2015.
Aarhus Universitet 2014. Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling
2004-2012. http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf
DANVA (Dansk Vand-og Spildevandsforening): Vand i tal 2014
DMI 2014 www.dmi.dk/vejrarkivet
Punktkilder 2014 - Bilagsoversigt 59
Bilagsoversigt
Bilag 1: Data for renseanlæg.
Bilag 2: Data for industrielle punktkilder.
Bilag 3: Data for alle udledningerne
60 Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg
Bilag 1. Data for renseanlæg
Bilag 1.1
Total antal af renseanlæg vist for hvert renseniveau, samt den tilhørende vand-
mængde i % af total.
Bilag 1.2
Total antal renseanlæg fordelt på renseniveau i 2014.
Bilag 1.3
Antal private renseanlæg fordelt på renseniveau i 2014.
Bilag 1.4
Total spildevandsmængde på kommunale og private renseanlæg fordelt i % på ren-
seniveau 2014.
Bilag 1.5
Spildevandsmængder fra private renseanlæg fordelt i % på renseniveau 2014.
Bilag 1.6
Renseanlæggenes størrelsesfordeling og den procentvise belastning i 2014.
Bilag 1.7
Kapacitet og belastning i PE.
Bilag 1.8
Udløbsdata for renseanlæg
Bilag 1.9
Samlet udledning af NPO fordelt på kommuner.
Bilag 1.10
Metaller og miljøfremmede stoffer i udløbet fra renseanlæg.
Bilag 1.11
Miljøfremmede stoffer analyseret i udløb på renseanlæg, men ikke påvist i koncen-
trationer over detektionsgrænsen.
Bilag 1.12
Lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 61
Bilag 1.1
Antal renseanlæg og vandmængde i % fordelt på rensetype 2014.
M står for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifikation, D for denitifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne L, S og F i slut-
ningen af en kode betyder henholdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Derudover er der Bassinanlæg, Rodzoneanlæg og Biologi-
ske sandfiltre.
Anvendt nuværende rensekode
Antal anlæg Vandmængde
%
Meget reduceret rensekode
Delvis reduceret rensekode
Biologisk rensning 1 0,0 MB MB
MBNDL 1 0,0 MBND MBNDF
Bassinanl 10 0,1 Mekanisk Mekanisk
Mek rens. 155 0,2 Mekanisk Mekanisk
MK 12 0,1 MK MK
MKF 0 0,0 MK MKF
MBRA 0 0,0 MB MB
MBS 12 0,1 MB MB
MB 62 0,3 MB MB
MBF 0 0,0 MB MB
MBL 2 0,0 MB MB
MBN 90 0,9 MB MBN
MBNF 1 0,0 MB MBNF
MBNL 9 0,2 MB MBNF
MBNS 1 0,0 MB MBNF
Bio sandfilt 33 0,1 MB Bio sandfilt
Rodzonean 34 0,2 MB Rodzoneanl
MBK 23 0,5 MBK MBK
MBNK 95 3,5 MBK MBNK
MBKF 1 0,0 MBK MBKF
MBKL 1 0,0 MBK MBKF
MBNKF 5 0,1 MBK MBNKF
MBNKS 0 0,0 MBK MBNKF
MBNKL 8 0,5 MBK MBNKF
MBND 9 0,2 MBND MBND
MBNDF 1 0,6 MBND MBNDF
MBNDK 223 72,6 MBNDK MBNDK
MBNDKF 26 12,0 MBNDK MBNDKF
MBNDKL 40 4,9 MBNDK MBNDKF
MBNDKS 4 2,9 MBNDK MBNDKF
62 Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg
Bilag 1.2 Antal renseanlæg i 2014 fordelt på nuværende rensetype.
Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK Total
Antal 165 12 245 133 11 293 859
Bilag 1.3 Antal private renseanlæg i 2014 fordelt på nuværende rensetype.
Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK Total
Antal 90 3 79 11 1 1 185
Bilag 1.4 Vandmængde i % fordelt på nuværende rensetype 2014.
Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK
Procent 0,3 0,1 1,7 4,6 0,9 92,4
Bilag 1.5 Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende rensetype 2014. * Den procentandel de private renseanlæg modtager ud af den samlede spildevandsmængde der tilløber renseanlæg.
Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK Total
Procent 0,1 0,01 0,13 0,03 0,03 0,01 0,31*
Bilag 1.6 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2014.
*49 % af Danmarks spildevand (målt i PE) renses på renseanlæg, der er større end 100.000 PE.
Anlægskapacitet Antal renseanlæg Belastning i % af belastning på alle anlæg*
> 0 PE 859 100
≥ 30 PE 798 100
≥ 500 PE 491 100
≥ 2.000 PE 361 98
≥ 5.000 PE 250 95
≥ 15.000 PE 134 86
≥ 50.000 PE 61 69
≥ 100.000 PE 30 49*
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 63
Bilag 1.7 Kapacitet og belastning i PE 2014.
Antal anlæg Belastning i PE Kapacitet i PE
I alt 859 7 mio 11.886.362
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 64
Bilag 1.8 Udløbsdata 2014 for renseanlæg. M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand, BS for biologisk sandfilter, R for rodzoneanlæg, B.A. for bassinanlæg N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. *efterfølgende rettet 27.10.2015
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Birkemoselejren Allerød 2014 186 40 767 5 M
Lillerød Allerød 2014 3.775 897 3.498 1.214 MBNDK
Lynge Allerød 2014 1.112 135 540 361 MBNDKF
Assens Centralrenseanlæg Assens 2013/2014 3.660 1.153 7.412 1.364 MBNDK
Gummerup Renseanlæg Assens 2014 4.367 696 10.335 730 MBNDKL
Holmehave Renseanlæg Assens 2014 2.896 123 1.062 465 MBNDKL
Hårby Renseanlæg Assens 2014 3.678 158 2.310 575 MBNDK
Tommerup st. By Renseanlæg Assens 2014 1.039 48 429 218 MBNDKL
Vissenbjerg Centralrenseanlæg Assens 2014 5.727 306 2.557 592 MBNDKL
Ørsted Renseanlæg Assens 2014 996 61 248 81 MBNKL
Å Strand Renseanlæg Assens 2014 3.339 437 5.054 506 MBNDK
Årup Renseanlæg Assens 2014 1.870 80 1.048 515 MBNDK
Måløv Ballerup 2014 19.378 2.948 10.489 4.200 MBNDKS
Billund Billund 2013 2.683 491 5.873 587 MBNDKL
Billund lagune 1 Billund 2013/2014 262 67 292 64 MBNDKL
Billund lagune 2 Billund 2013/2014 725 196 444 175 MBNDKL
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 65
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Billund lagune 3 Billund 2013/2014 413 142 567 158 MBNDKL
Billund lagune 4 Billund 2013/2014 680 142 2.162 186 MBNDKL
Billund lagune 5 Billund 2013 836 142 893 182 B.A.
Donslund Billund 2013/2014 207 1 6 4 MBN
Grindsted Billund 2013/2014 24.153 886 3.775 2.684 MBNDKL
Krogager Billund 2013/2014 1.556 330 1.568 480 MBNKL
Sdr. Omme Billund 2013/2014 4.107 617 1.868 893 MBNKL
Vorbasse Billund 2013 461 52 193 83 MBNDKL
Bhs. Folkehøjskole Bornholm 2014 77 17 110 3 MB
Boderne Renseanlæg Bornholm 2014 2.701 379 1.087 717 MBK
Brændesgårdshaven Bornholm 2014 184 42 263 7 BS
Bådstad Camping Bornholm 2014 112 24 460 3 M
Chr.høj kroen Bornholm 2014 46 10 66 2 BS
Dansk Folkeferie Bornholm 2014 230 52 329 8 MB
Dueodde Efterskole Bornholm 2014 149 32 613 4 M
Hotel Rosengården Bornholm 2014 56 12 230 2 M
Kunstmuseum Bornholm 2014 56 12 230 2 M
Melsted Renseanlæg Bornholm 2014 537 35 495 125 MBK
Nexø Renseanlæg Bornholm 2014 2.828 302 1.417 1.142 MBNDK
Pyttegården Bornholm 2014 37 8 153 1 M
Restaurant Bolsterbjerg Bornholm 2014 74 16 307 2 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 66
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Rømeregård Bornholm 2014 92 21 131 3 BS
Rønne Renseanlæg Bornholm 2014 7.904 550 5.678 2.652 MBNDK
Svaneke Renseanlæg Bornholm 2014 672 121 580 344 MBK
Tejn Renseanlæg Bornholm 2014 1.323 129 1.055 475 MBNDKL
Vestermarie Renseanlæg Bornholm 2014 773 81 244 99 MB
Østerlars Renseanlæg Bornholm 2014 687 87 431 58 M
Aså Brønderslev 2014 5.100 315 4.098 1.090 MBNDK
Brønderslev Brønderslev 2014 15.591 1.539 13.368 4.157 MBNDK
Hjallerup Brønderslev 2014 4.341 419 1.851 777 MBNDKL
Rasteanlæg Vildmosen Brønderslev 2014 31 7 44 1 MB
Thorup Brønderslev 2014 427 43 12 5 BS
Dragør Dragør 2014 5.535 608 4.526 2.101 MBNDK
Knardrup Egedal 2014 313 2 15 9 MBN
Nordisk Triclair Egedal 2014 337 76 482 12 MB
Ny Sperrestrup Egedal 2014 322 73 460 11 MB
Slagslunde Egedal 2014 179 20 235 109 MBNDK
Stenløse Egedal 2014 1.124 492 1.700 779 MBNDKL
Bramming nord Esbjerg 2014 1.539 166 1.883 678 MBNDK
Bramming Syd Esbjerg 2014 13.809 493 9.864 493 MBNK
Darum Esbjerg 2014 3.469 346 611 279 MBNL
Endrup Esbjerg 2014 691 35 113 69 MBN
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 67
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Esbjerg vest Esbjerg 2014 41.618 3.333 27.960 10.240 MBNDK
Esbjerg øst Esbjerg 2014 20.515 998 9.232 4.809 MBNDK
Gredstedbro Esbjerg 2014 848 126 625 337 MBNDK
Gørding Esbjerg 2014 721 83 532 274 MBNDK
Mandø Esbjerg 2014 274 61 43 6 R
Ribe Esbjerg 2014 4.801 385 3.523 1.842 MBNDK
Vejrup Esbjerg 2014 1.481 120 264 134 MBN
Borre Favrskov 2013 261 56 1.073 8 M
Danmarks Japanske Have Favrskov 2014 153 35 35 5 MBN
Drøsbro Favrskov 2013 1.197 307 1.756 398 MBNK
Hadsten Favrskov 2013 2.877 223 2.986 1.187 MBNDK
Hammel Favrskov 2013 1.983 91 1.278 627 MBNDKF
Hinnerup Favrskov 2013 4.883 288 4.211 1.068 MBNDK
Hvalløs Favrskov 2014 100 20 537 4 M
Pøt Mølle Favrskov 2014 368 83 526 13 R
Ulstrup Favrskov 2013 1.751 103 1.172 505 MBNDK
Voldum Favrskov 2013 1.504 33 291 125 MBNK
ATTERUP Faxe 2014 45 10 184 1 M
DALBY Faxe 2014 747 75 699 385 MBNDK
FAKSE Faxe 2014 4.758 1.023 5.916 1.700 MBNDK
FAKSE LADEPLADS Faxe 2014 1.474 126 872 427 MBNDK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 68
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
FREERSLEV Faxe 2013 58 10 332 2 M
HASLEV C. Faxe 2014 4.690 640 6.001 1.696 MBNDK
KARISE Faxe 2014 2.154 114 1.076 415 MBNDK
KONGSTED Faxe 2014 1.058 121 1.541 442 MBNDK
LEESTRUP STRAND Faxe 2014 261 56 1.073 8 M
VEMMETOFTE Faxe 2014 245 55 350 9 MB
VEMMETOFTE CAMPING Faxe 2014 337 12 241 12 MBNK
Fredensborg Renseanlæg Fredensborg 2014 1.968 526 3.368 906 MBNDK
Karlebo Renseanlæg Fredensborg 2014 1.828 348 244 100 MBN
Nivå Renseanlæg Fredensborg 2014 4.190 1.046 3.414 1.541 MBNDK
FREDERICIA SPILDEVAND A/S Fredericia 2013/2014 47.221 6.781 50.116 10.210 MBNDK
Brønden Frederikshavn 2014 35 8 14 5 MB
Frederikshavn Frederikshavn 2014 38.144 2.843 26.807 6.155 MBNDK
Hørbylund Frederikshavn 2014 9 1 1 1 BS
Karup Frederikshavn 2014 89 10 9 3 BS
Skagen Frederikshavn 2014 18.492 894 12.995 3.559 MBNDK
Sæby Frederikshavn 2014 7.690 1.291 9.074 2.607 MBNDK
Søholt Frederikshavn 2014 186 40 767 5 B.A.
Voerså Frederikshavn 2014 1.627 204 955 167 MB
Ålbæk Frederikshavn 2014 1.963 355 1.648 496 MBNDK
Bærentzens Fritidshjem Frederikssund 2014 149 32 613 4 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 69
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Frederikssund Frederikssund 2014 9.637 2.174 7.067 1.879 MBNDK
Frederikssund Golfklup Frederikssund 2014 184 42 197 7 MBN
Hyllingeriis Frederikssund 2014 718 107 845 348 MBNDK
Kulhuse Camping Frederikssund 2014 920 208 1.314 33 MB
Kyndbyværket Frederikssund 2014 226 56 1.128 56 MBNDK
Neder Dråby Frederikssund 2014 927 193 872 369 MBNDK
Rendebæk N Frederikssund 2014 298 64 1.226 9 M
Slangerup Frederikssund 2014 1.617 249 1.187 667 MBNDK
Svanholm Frederikssund 2014 337 76 361 12 MBN
Tørslev Frederikssund 2014 643 84 861 476 MBNDK
Vejleby Frederikssund 2014 395 24 167 140 MBNDKL
Vendslev Huse Frederikssund 2014 223 48 920 7 M
Stavnsholt* Furesø 2014 1.655 104 1.991 1.432 MBNDK
Brangstrupskolen Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 168 36 690 5 M
Ferritslev Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2013/2014 4.131 364 1.576 618 MBNDKL
Fåborg Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 19.633 2.291 7.826 4.913 MBNDK
Gislev Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 1.404 33 165 331 MBNKL
Kværndrup Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 1.663 38 254 382 MBNDKL
Lyø Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 698 121 50 16 MBN
Pensionat (Avernakø) Faaborg-Midtfyn 2014 205 44 843 6 M
Ringe Renseanlæg* Faaborg-Midtfyn 2013/2014 1.321 133 1.543 794 MBNDKL
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 70
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Ryslinge Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 1.403 52 287 384 MBNDKL
Sdr. Nærå Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2013/2014 7.676 874 3.883 885 MBNDKL
Toftegård Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 123 28 175 4 BS
Hulbækgård Greve 2014 43 10 46 2 MBN
Mosede Greve 2014 19.478 2.997 17.523 5.988 MBNDK
Dronningmølle Gribskov 2014 7.387 156 1.129 459 MBNK
Gilleleje Gribskov 2014 2.803 392 1.870 874 MBNDKL
Gribskovlejren Gribskov 2014 368 83 394 13 MBN
Græsted Gribskov 2014 1.758 123 1.307 503 MBNK
Helsinge Gribskov 2014 4.910 473 1.698 1.602 MBNDKF
Nordsjællands Efterskole Gribskov 2014 383 87 548 14 MB
Smidstrup Gribskov 2014 2.487 144 895 343 MBNK
Stokkebro-Rågemark Gribskov 2014 3.991 283 575 358 MBN
Tisvilde Gribskov 2014 2.288 185 838 516 MBNDK
Udsholt Gribskov 2014 843 384 1.060 484 MBNDK
Vejby Gribskov 2014 2.078 59 385 259 MBNDKF
ALSTRUP Guldborgsund 2014 99 17 278 7 M
BJERREGÅRDSVEJ 2 Guldborgsund 2014 156 35 168 6 MBN
BLÆSEBJERG Guldborgsund 2014 388 54 228 5 M
BYSKOV Guldborgsund 2014 102 15 767 5 M
FALSTER GOLFKLUB Guldborgsund 2014 184 42 197 7 MBN
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 71
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
FREJLEV Guldborgsund 2014 789 152 772 355 MBNDK
FUGLSANG Guldborgsund 2014 186 40 767 5 M
GEDESBY Guldborgsund 2014 86 22 149 72 MBNDK
GEDSER Guldborgsund 2014 1.023 118 405 170 MBK
HESNÆS Guldborgsund 2014 130 40 5 5 MB
HØJMØLLE KRO Guldborgsund 2014 46 10 66 2 MB
KRUMSØ Guldborgsund 2014 898 210 388 100 MBND
LUNDBY Guldborgsund 2014 140 29 44 11 MBN
NAGELSTI ENGMOSEVEJ Guldborgsund 2014 5.815 286 9.675 276 MBNK
NAGELSTI STRANDBY Guldborgsund 2014 143 21 119 3 M
NYKØBING F. NORD Guldborgsund 2014 19.531 3.192 5.534 2.411 MBNDK
NYSTEDVEJ Guldborgsund 2014 37 8 153 1 M
OREHOVED Guldborgsund 2013 968 127 320 90 MBNK
POMLENAKKE TRAKTØRSTED Guldborgsund 2014 93 20 383 3 M
RYKKERUP Guldborgsund 2014 45 12 230 5 B.A.
STANGERUP Guldborgsund 2014 77 13 307 2 M
STUBBEKØBING Guldborgsund 2014 1.204 36 569 286 MBK
SØBORG Guldborgsund 2014 37 8 153 1 M
TÅRUP, NØRRE ALSLEV Guldborgsund 2014 1.670 447 1.633 467 MBNDK
ULSLEV CAMPING Guldborgsund 2014 2.759 624 3.942 99 MBS
VIRKET Guldborgsund 2013 94 46 31 7 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 72
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
VÆGGERLØSE CENTRALRENSEANLÆG Guldborgsund 2014 1.218 234 1.113 576 MBNDK
ØSTERSØSKOLEN Guldborgsund 2014 93 20 383 3 M
BEVTOFT Haderslev 2014 1.400 306 2.535 127 MBN
BÆKSKOV RADARSTATION Haderslev 2014 261 56 1.073 8 M
EHLERSHJEMMET Haderslev 2014 186 40 767 5 M
FOLE Haderslev 2013 447 47 383 35 MBN
GABØL RENSNINGSANLÆG Haderslev 2014 1.250 103 411 75 MBN
GRAM Haderslev 2014 2.533 882 3.162 1.057 MBNK
HADERSLEV CENTRALRENSEANLÆG Haderslev 2014 13.790 4.512 15.622 5.651 MBNDK
HALK Haderslev 2014 2.692 176 2.113 212 MK
HELSEHJEMMET BEHANDLINGSHJEM Haderslev 2014 276 62 394 10 BS
HJERNDRUP Haderslev 2014 669 43 62 21 MBNK
JEGERUP Haderslev 2014 1.499 11 122 79 MBNS
MAUGSTRUP Haderslev 2014 927 37 112 49 MBNK
NUSTRUP Haderslev 2014 902 106 259 85 MBN
OVER JERSTAL Haderslev 2014 1.524 194 1.032 140 MBN
RESTAURANT DAMENDE Haderslev 2014 138 5 99 5 MBNK
SANDERSVIG CAMPING Haderslev 2014 981 47 3.154 35 MK
SKRYDSTRUP Haderslev 2014 1.515 197 730 283 MBN
SOMMERSTED Haderslev 2014 2.159 442 946 366 MBN
SØNDERBALLE CAMPING Haderslev 2014 368 83 526 13 BS
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 73
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
VOJENS Haderslev 2014 2.719 97 1.172 742 MBNDKS
ÅRØSUND Haderslev 2014 8.519 454 9.162 349 MK
Baunehøj Efterskole Halsnæs 2014 368 83 526 13 MB
Hundested Halsnæs 2014 5.720 321 5.099 797 MBNDK
Melby Halsnæs 2014 7.670 546 7.412 2.311 MBNDK
St. Havelse Halsnæs 2014 355 47 25 9 BS
Ølsted Halsnæs 2014 5.236 132 1.579 172 MBK
Bråskov Hedensted 2014 1.532 83 653 207 MBNDK
Castberggård Hedensted 2014 16 4 17 2 MB
Hedensted Hedensted 2014 7.766 1.666 10.714 2.952 MBNDK
Hjarnø Camping, Hovedvejen 29 Hedensted 2014 298 64 1.226 9 M
Hjarnø Efterskole, Hovedvejen 41 Hedensted 2014 179 39 736 5 M
Juelsminde Hedensted 2014 1.919 147 2.088 825 MBNDK
Korning Hedensted 2014 1.218 44 278 49 MBNK
Rohden Gods Hedensted 2013/2014 99 1 9 7 MBNK
Tørring Hedensted 2014 3.969 251 2.783 766 MBNK
Vejlefjordskolen - Vejlefjordskolen 15 Hedensted 2014 920 33 986 33 MBK
Åle Hedensted 2014 3.850 103 1.344 899 MBNK
Helsingør Helsingør 2013 6.759 755 10.110 2.147 MBNDK
Nordkysten Helsingør 2014 4.939 1.045 4.585 1.627 MBNDK
Plejelt Camping Helsingør 2013 745 161 3.066 22 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 74
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Sydkysten Helsingør 2014 29.175 2.386 12.541 2.310 MBNDK
Abildå Herning 2014 80 21 50 11 MBN
Aulum Herning 2014 2.021 180 3.861 660 MBNK
Feldborg Herning 2014 1.074 73 678 125 MBN
Haderup Herning 2014 308 53 217 47 MBN
Herning Herning 2014 53.174 3.552 32.695 11.000 MBNDKS
Hodsager Herning 2014 499 84 708 86 MBN
Karstoft Herning 2014 86 25 44 9 R
Kibæk Herning 2014 963 75 807 436 MBNK
Sdr. Felding Herning 2014 1.207 99 1.003 312 MBNK
Skarrild Herning 2014 132 12 107 43 MBN
Stakroge Herning 2014 174 18 157 85 MBN
Sunds Herning 2014 4.635 370 4.275 1.376 MBNK
Sørvad Herning 2014 791 94 463 186 MBN
Trehøje Øst Herning 2014 3.745 328 4.262 1.250 MBNDK
Bauneholm Hillerød 2014 153 35 219 5 MB
Bendstrup Camping Hillerød 2014 307 11 329 11 MBK
Dan-Extruder Hillerød 2014 61 2 66 2 MBK
Gadevang Hillerød 2014 1.114 38 316 120 MBNKF
Hammersholt Hillerød 2014 755 64 304 155 MBND
Hillerød Hillerød 2014 37.326 964 12.916 5.426 MBNDKF
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 75
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Nr. Herlev Hillerød 2014 569 49 209 92 MBND
Skævinge Hillerød 2014 2.181 194 1.686 728 MBNDK
Uvelse Hillerød 2014 573 229 198 81 MBND
Hirtshals Hjørring 2014 6.475 343 5.473 3.035 MBNDK
Hjørring Hjørring 2014 21.693 1.083 12.024 5.356 MBNDKL
Liver Mølle kro Hjørring 2014 149 32 613 4 M
Morild Hjørring 2014 58 7 6 3 BS
Mygdal Hjørring 2014 327 38 232 59 MB
Nr. Lyngby Hjørring 2014 5.327 1.909 5.519 1.458 MBNDK
Sindal Hjørring 2014 3.036 390 3.365 1.057 MBNDK
Sæsing Hjørring 2014 240 33 80 13 MB
Sønderskov Hjørring 2014 756 89 160 13 BS
Vennebjerg Hjørring 2014 178 18 44 25 BS
Vogn Hjørring 2014 218 26 277 52 MBK
BENNEBO Holbæk 2014 186 40 767 5 M
BYBJERG Holbæk 2014 127 20 128 36 MBNDK
GEDEBJERG CAMPING Holbæk 2013/2014 1.117 241 4.599 6 M
GISLINGE Holbæk 2014 413 102 439 186 MBNDK
HELLESTRUP Holbæk 2014 296 39 767 5 M
HOLBÆK Holbæk 2014 9.690 1.508 9.560 3.493 MBNDK
MAGLESØ EFTERSKOLE Holbæk 2014 372 80 1.533 11 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 76
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
NÆSBY Holbæk 2014 134 35 62 9 MB
ORØSTRAND Holbæk 2014 153 35 219 5 MB
REGSTRUP Holbæk 2014 1.217 140 812 321 MBNDK
ST.MERLØSE Holbæk 2014 2.137 25 407 215 MBNK
SVINNINGE Holbæk 2014 1.808 209 1.405 533 MBNDK
TORNVED C. Holbæk 2014 3.354 470 1.887 921 MBNDK
TYSINGE Holbæk 2014 1.250 139 1.166 518 MBNK
UGERLØSE Holbæk 2014 2.794 31 338 136 MBNK
ULKESTRUP Holbæk 2014 73 3 25 5 MBNK
UNDLØSE Holbæk 2014 1.289 37 390 111 MBN
BJERGHUSE CAMPING Holstebro 2014 77 17 110 3 MB
Bur Holstebro 2014 219 15 150 56 MBN
Holstebro Holstebro 2014 26.228 1.748 23.635 5.826 MBNDK
PALLISBJERG Holstebro 2014 186 40 767 5 M
SKÆRUM MØLLE Holstebro 2014 9 2 13 0 R
Thorsminde Holstebro 2014 181 25 178 80 MBNK
Ulfborg Holstebro 2014 2.553 232 1.829 924 MBNK
Vemb Holstebro 2014 1.355 150 1.469 597 MBNK
Vinderup Holstebro 2014 2.684 139 2.390 1.088 MBNDK
VINDERUP CAMPING Holstebro 2014 112 24 460 3 M
Brædstrup Horsens 2014 5.216 185 1.618 967 MBNDK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 77
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Endelave Camping Horsens 2013/2014 223 48 920 2 M
Horsens Horsens 2014 60.775 1.368 20.795 9.515 MBNDK
Spildevandscenter Avedøre Hvidovre 2014 130.000 11.000 31.000 26.400 MBNDK
Kallerup Høje-Taastrup 2014 2.658 137 1.465 829 MBNDK
Sjælsmark Hørsholm 2014 1.013 91 689 390 MBNDKF
Usserød Hørsholm 2014 16.336 908 3.028 3.042 MBNDKF
Brande Ikast-Brande 2014 3.444 353 5.121 1.755 MBNDK
Ikast Ikast-Brande 2014 8.881 1.128 10.049 3.285 MBNDK
NØRRE SNEDE RENSEANLÆG Ikast-Brande 2014 1.086 242 2.250 450 MBNDK
STATSFÆNGSLET KÆRSHOVEDGÅRD Ikast-Brande 2014 203 17 16 5 MB
Attrup Jammerbugt 2014 2.668 308 1.951 1.159 MBNDK
Gjøl Jammerbugt 2014 502 30 185 90 MB
Sigsgård Jammerbugt 2014 5.942 495 4.816 2.110 MBNDK
Tranum Klit Camping Jammerbugt 2014 484 104 1.993 14 M
Aabybro Jammerbugt 2014 8.494 397 3.897 1.252 MBNDK
ESKEBJERG Kalundborg 2014 304 36 61 36 MBN
FUGLEDE Kalundborg 2014 3.469 695 3.486 483 MBN
GODTHÅB FAURBO Kalundborg 2014 88 12 31 1 M
HAVNSØ Kalundborg 2014 814 35 438 165 MBNDK
ISTEBJERG Kalundborg 2014 372 80 1.533 11 M
KALUNDBORG C. Kalundborg 2014 38.656 3.324 20.835 5.750 MBNDK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 78
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
LESTRUPGÅRD Kalundborg 2013/2014 426 96 609 3 MB
MULLERUP HAVN Kalundborg 2014 112 24 460 3 M
ORNUM Kalundborg 2014 3.333 680 3.397 1.246 MBNDK
RØRBY Kalundborg 2014 132 7 28 13 MBN
SDR.NYRUP Kalundborg 2014 7.580 276 2.211 204 MB
SEJERØ RENSEANLÆG Kalundborg 2014 1.840 416 1.971 66 MBN
SÆBY Kalundborg 2014 277 4 71 27 MBK
TJØRNELUNDE Kalundborg 2014 307 39 46 25 BS
UBBERUP HØJSKOLE Kalundborg 2014 186 40 767 5 M
UGERLØSE CAMPING Kalundborg 2014 652 141 2.683 19 M
ULSTRUP Kalundborg 2014 876 31 137 57 MB
URHØJGÅRD CAMPING Kalundborg 2014 2.494 538 10.271 73 M
VISKINGE Kalundborg 2014 1.561 117 1.595 371 MBN
Årbyhus KURSUSCENTER Kalundborg 2014 245 55 350 9 MB
Kerteminde/Munkebo Kerteminde 2014 8.395 987 13.022 3.940 MBNDK
Kertemindevej 33 (Gartneri) Kerteminde 2014 149 32 613 4 M
CHRISTIANSFELD Kolding 2014 3.522 1.066 4.373 928 MBNDK
GRÆNSEBORGEN HEJLS Kolding 2014 115 25 475 3 M
HØJRUP RENSEANLÆG Kolding 2014 460 104 657 16 MB
JORDRUP RENSEANLÆG Kolding 2014 2.177 44 417 141 MBNK
KOLDING CENTRALRENS. Kolding 2014 31.371 6.408 29.864 7.960 MBNDK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 79
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
LUNDERSKOV RENSEANLÆG Kolding 2014 8.481 2.017 8.423 520 MBNK
TRAPPENDAL Kolding 2014 922 106 768 218 MBNK
VAMDRUP RENSEANLÆG Kolding 2014 2.160 623 3.440 906 MBNDK
VIUF RENSEANLÆG Kolding 2014 2.146 77 1.533 77 MBNK
VRANDERUP ØSTERGÅRD NORD Kolding 2014 138 31 197 5 MB
VRANDERUP ØSTERGÅRD SYD Kolding 2014 153 35 219 5 MB
ØDIS RENSEANLÆG Kolding 2014 1.552 36 375 146 MBNK
Damhusåen Københavns 2014 156.000 29.000 116.000 30.600 MBNDK
Lynetten Københavns 2014 388.000 62.000 184.000 64.820 MBNDK
Borup Køge 2014 3.516 177 1.096 635 MBNDK
Drueholm Køge 2014 153 35 164 5 MBN
Gørslev Køge 2014 825 135 166 37 MBS
Køge-Egnens Renseanlæg I/S Køge 2014 19.103 4.015 12.386 6.928 MBNDK
Lidemark Køge 2014 305 58 141 29 R
Lygtebanke renseanlæg Køge 2013/2014 92 21 99 1 MBN
Regnemarksværket Køge 2013 984 349 54 32 MB
Ringsbjerg Køge 2014 195 31 3 3 BS
Slimminge Køge 2014 335 12 107 50 MBND
Slimminge Skolehjem Køge 2014 123 28 131 4 MBN
Solgården Køge 2014 123 28 131 4 MBN
Sommervej Køge 2013/2014 92 21 99 1 MBN
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 80
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Valore Køge 2013 1.409 179 216 17 MBN
Brandsby Renseanlæg Langeland 2014 11.596 431 3.847 607 MBNDK
Feriekoloni Østerhusevej 25 Langeland 2014 223 48 920 7 M
Harsbjerg Renseanlæg Langeland 2014 3.845 81 614 288 MBNDK
Lejbølle Renseanlæg Langeland 2014 2.350 148 697 118 MBNDK
Lohals Renseanlæg Langeland 2014 1.448 82 629 107 MBNDK
Roløkke Renseanlæg Langeland 2014 1.618 111 3.948 255 MBNDK
Rudkøbing Renseanlæg Langeland 2013/2014 5.292 366 1.838 942 MBNDK
Skovsgård Renseanlæg Langeland 2014 168 36 690 5 M
Snøde Renseanlæg Langeland 2014 469 19 391 56 MBNDK
Ejby Lejre 2014 1.165 204 1.485 516 MBNDKL
Gevninge Lejre 2014 404 75 610 205 MBND
Gøderup Lejre 2014 589 11 77 38 MBNL
Hvalsø Lejre 2014 1.839 191 1.690 786 MBNDKL
Lejre Lejre 2014 420 78 363 232 MBNDL
Lyndby Lejre 2014 652 110 765 294 MBNDK
Osted Lejre 2014 700 93 650 388 MBNDKL
Sæby Lejre 2014 183 38 187 111 MBNDK
Fjaltring Lemvig 2014 120 25 19 10 R
Harboøre Lemvig 2014 6.317 318 2.264 825 MBNDK
Lemvig Lemvig 2014 6.478 1.115 3.374 1.541 MBNDK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 81
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
REMMERSTRAND-LEJREN Lemvig 2014 223 48 920 7 M
Vejlby sommerhusområde Lemvig 2014 767 173 1.095 27 BS
VESTERHAVS CAMPING, LANGERHUSE Lemvig 2014 1.750 377 7.205 51 M
Vrist Lemvig 2014 767 173 1.095 27 BS
ALBUEN CAMPING Lolland 2013/2014 414 20 1.330 4 MK
ASKØ Lolland 2014 451 39 9 13 MBS
ASKØ STRANDVIG,KIRKEVIG SOMMER Lolland 2014 1.441 51 1.544 51 MBK
BIRKET TORRIG Lolland 2014 1.143 105 267 85 MBN
BOGØ (LODSKERNE VEST) Lolland 2014 368 83 526 13 MB
DANNEMARE Lolland 2013 1.029 224 325 164 MBN
ERRINDLEV HAVN Lolland 2014 752 79 30 11 MBS
ERRINDLEV NORD Lolland 2014 3.106 670 12.791 91 B.A.
EUROMOTEL SÆDDINGE Lolland 2014 153 35 219 5 MB
FEJØ VESTERBY Lolland 2014 465 100 1.916 14 M
FEJØ VESTERGÅRD Lolland 2013 39 3 8 3 MK
FEJØ ØSTERBY Lolland 2014 569 72 583 14 M
FEMØ Lolland 2014 1.158 150 1.380 42 M
FUGLSE, BØSSERUP Lolland 2014 776 176 832 28 MBN
FUGLSEVEJ Lolland 2014 728 119 18 10 MBS
HALSTED Lolland 2014 2.351 415 152 88 MBNK
HALSTED HEDEVEJ Lolland 2014 48 10 199 1 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 82
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
HEJRINGE Lolland 2014 67 9 81 3 M
HELLINGE HUSE Lolland 2014 60 8 141 3 M
HOLEBY Lolland 2014 276 280 451 137 MBNK
HORSLUNDE ØST Lolland 2013/2014 2.829 306 268 138 MBN
HUMMINGEN Lolland 2013/2014 5.764 274 18.527 14 MK
HUNSEBY STRAND Lolland 2014 6.351 1.588 31.755 1.588 MBNDK
HYLDTOFTE ØSTERSØBAD Lolland 2013/2014 2.811 83 105 3 MK
HØJBYGÅRD FLYVEPLADS Lolland 2014 186 40 767 5 M
HØJFJELDE MELTOFTE Lolland 2014 29 13 32 5 M
KRAMNITZE Lolland 2013/2014 3.311 158 10.643 8 MK
KRATHAVEN Lolland 2013/2014 26 3 17 0 MK
KØBELEV Lolland 2014 258 20 4 5 MBS
LANGØ Lolland 2014 3.287 421 5.861 77 M
LILLE LØJTOFTE Lolland 2014 249 37 321 7 M
LØJTOFTEVEJ NORD Lolland 2014 5 1 5 1 M
MAGLEHØJVEJ Lolland 2014 1.425 208 56 21 MBN
NAKSKOV Lolland 2013/2014 7.097 1.294 10.559 1.886 MBNDK
NYBØLLE Lolland 2014 281 32 1.030 5 M
NÆSBY STRAND Lolland 2014 470 145 69 34 MBN
NØBBET SAVVÆRK Lolland 2014 25 2 18 5 M
ONSEVIG CAMPING Lolland 2014 97 21 399 3 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 83
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
PEDERSTRUP EFTERSKOLE Lolland 2014 322 52 9 7 MBN
ROLØKKE Lolland 2014 56 12 230 2 M
RØDBY HAVN Lolland 2014 3.827 957 19.136 957 MBNDK
RÅRUP MARK Lolland 2014 31 1 7 3 M
SANDBY Lolland 2014 1.164 263 1.663 42 MB
SDR. EGEBØLLE STRAND Lolland 2014 698 68 1.253 24 M
SJUNKEBY Lolland 2014 174 22 399 7 M
SPIDSBY SYD Lolland 2014 9 0 1 3 M
STØDBY STRAND Lolland 2014 1.191 257 4.906 35 M
SØLLEHUSVEJ NORD Lolland 2014 19 3 11 2 M
SØLLEHUSVEJ SYD Lolland 2014 48 10 199 1 M
SØLLESTED Lolland 2014 6.563 234 4.688 234 MBNK
TOREBY Lolland 2013/2014 54 3 5 1 M
TÅRS FÆRGEHAVN Lolland 2013/2014 1.122 25 1.475 4 MK
VEJLEBYSKOV Lolland 2013 51 11 4 4 MBS
VEJRØ Lolland 2014 138 31 197 5 MB
VESTENSKOV Lolland 2014 1.950 441 2.089 70 MBN
VESTER KARLEBY NORD Lolland 2014 37 8 153 1 M
VESTER KARLEBY SYD Lolland 2014 244 26 301 5 M
VESTER KARLEBY, BÆKVEJ Lolland 2014 122 17 187 3 M
VESTER TIRSTED Lolland 2014 407 92 582 15 MBS
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 84
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
VESTERBO SKOVBØLLE Lolland 2013 66 12 8 2 MBS
VESTERNÆS STRAND Lolland 2014 1.864 241 1.791 33 MK
VINDEBY Lolland 2014 527 64 193 17 R
ØSTER KARLEBY Lolland 2014 53 7 49 3 M
ØSTER SKØRRINGE Lolland 2013 152 18 172 6 M
ÅLESTRUP LDV. 24 SYD Lolland 2014 94 10 123 3 M
ÅLESTRUP LDV.24 NORD (RYDE) Lolland 2014 48 10 199 1 M
Vesterø Læsø 2014 5.630 1.670 16.522 272 MB
Østerbyhavn Læsø 2014 2.183 287 9.700 82 M
ASSENS CR Mariagerfjord 2014 4.253 52 876 258 MBNK
Hobro Mariagerfjord 2014 11.371 689 14.883 2.094 MBNDKF
MARIAGER CR Mariagerfjord 2014 1.817 63 5.152 414 MBNDK
Mariagerfjord Renseanlæg Mariagerfjord 2013 1.061 145 569 281 MBNDK
Oue Mariagerfjord 2014 2.502 29 965 124 R
Brenderup Renseanlæg Middelfart 2014 4.492 477 3.029 657 MBNKL
Ejby Renseanlæg Middelfart 2014 4.468 71 1.274 543 MBNKL
Fænø Gods Renseanlæg Middelfart 2014 123 28 131 4 MBN
Gelsted Renseanlæg Middelfart 2014 4.195 429 2.218 440 MBNDKL
Husby Renseanlæg Middelfart 2014 498 87 14 8 BS
Middelfart Centralrenseanlæg Middelfart 2014 22.114 2.232 21.468 3.578 MBNDK
Middelgrundvej 14 Renseanlæg Middelfart 2014 186 40 767 5 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 85
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Nr. Åby Renseanlæg Middelfart 2014 4.745 435 2.886 1.030 MBNDKF
Udby Behandlingshjem Rens. Middelfart 2014 107 24 153 4 BS
Karby Morsø 2013/2014 1.959 201 1.439 173 MBNDK
Langtoftegård (Sundby) Morsø 2013/2014 5.953 297 657 290 MBNDK
Sejerslev Morsø 2013 3.554 604 695 244 R
Skibdal Morsø 2013/2014 1.218 106 130 78 MBNDK
Østerstrand Morsø 2013 11.517 1.158 5.277 2.216 MBNDK
Fornæs Norddjurs 2014 34.088 2.726 9.098 4.711 MBNDK
Mejlgård Gods Norddjurs 2014 242 52 996 7 B.A.
Sostrup Slot Norddjurs 2014 74 16 307 2 M
Voer Norddjurs 2013/2014 353 61 9 7 BS
Væksthøjskolen Djursland Norddjurs 2014 112 24 460 3 M
Bogense Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 4.564 268 2.505 805 MBNDK
Hofmansgave Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 3.252 115 1.575 487 MBNDK
Hårslev Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 2.390 62 242 130 MBNKL
Nørreby Hals Renseanlæg Nordfyn 2014 18 1 12 1 M
Otterup Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 6.153 535 3.101 1.121 MBNDKL
Svenstrup Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 40 5 29 1 M
Søndersø By Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 6.868 427 2.632 1.323 MBNDKL
Kløverhage Renseanlæg Nyborg 2014 2.194 153 2.064 216 MBNK
Mullerup Renseanlæg Nyborg 2014 1.897 23 557 95 MBNKL
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 86
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Nyborg Centralrenseanlæg Nyborg 2014 20.345 2.203 24.195 3.186 MBNDK
Ullerslev Renseanlæg Nyborg 2014 2.613 114 1.417 642 MBNDKL
Ørbæk Renseanlæg Nyborg 2014 1.472 161 3.874 536 MBNDK
DYSTED Næstved 2014 169 53 8 7 MBNF
ELNASMINDE Næstved 2014 184 42 263 7 MB
FUGLEBJERG RENSEANLÆG Næstved 2014 2.996 503 1.600 649 MBNDK
GAVNØ CAFETERIA Næstved 2014 19 4 77 1 M
GULERODSHUSET Næstved 2014 101 27 9 5 MB
HJULEBÆK Næstved 2014 112 17 460 3 M
HOLME OLSTRUP Næstved 2014 2.873 168 1.646 1.026 MBNDK
KARETMAGERENS HUS Næstved 2014 74 16 307 2 M
MARJATTA Næstved 2013 247 59 87 5 MB
MENSTRUP Næstved 2014 461 67 160 76 MBNL
MOGENSTRUP V/PRÆSTØ LANDEVEJ Næstved 2014 256 42 760 3 M
MYRUP NORD Næstved 2014 117 16 604 2 M
MYRUP VEST Næstved 2014 192 20 292 8 M
NÆSTVED Næstved 2014 32.263 8.020 19.514 8.550 MBNDK
RING Næstved 2014 544 72 568 12 M
TAPPERNØJE Næstved 2014 1.585 219 835 377 MBNDK
VALLENSVED Næstved 2014 648 148 177 83 MBNL
Amstrup Ege, Sommerhuse Odder 2014 652 141 2.683 19 B.A.
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 87
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Gylling Odder 2013/2014 613 35 808 211 MBNK
Halling Odder 2014 735 108 33 11 BS
Hundslund Odder 2013/2014 1.761 38 514 131 MBNK
Odder, Odder Å Odder 2013/2014 1.098 28 690 220 MBNDKF
Odder. Saksild Bugt Odder 2013 5.924 395 4.557 1.731 MBNDKF
Skovgårdsparken Odder 2014 613 139 876 22 MB
Søby Nord Odder 2014 56 7 460 3 M
Tunø Odder 2014 369 79 1.518 11 M
Ejby Mølle Renseanlæg Odense 2013 85.547 2.505 34.114 19.426 MBNDKF
Nordvest Renseanlæg Odense 2013/2014 13.513 1.521 7.344 6.209 MBNDKF
Nordøst Renseanlæg Odense 2013/2014 7.971 327 3.462 1.927 MBNDKF
ABILDØRE Odsherred 2014 274 32 131 83 MBNDK
BJERGESØ Odsherred 2014 205 44 843 6 M
Fårevejle renseanlæg Odsherred 2014 5.233 550 7.241 1.535 MBNDK
HØJBY Odsherred 2014 954 236 460 251 MBNDK
HØNSINGE Odsherred 2014 228 70 149 27 R
LUMSÅS Odsherred 2014 176 32 41 22 R
NYKØBING Odsherred 2014 2.020 320 1.530 479 MBNDK
NYRUP Odsherred 2014 197 30 25 5 MBN
ODDEN FÆRGEHAVN Odsherred 2014 372 80 1.533 11 M
ODDEN HAVNEBY Odsherred 2014 3.603 586 15.530 69 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 88
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
RØRVIG Odsherred 2014 613 82 566 219 MBNDK
STRANDHUSE Odsherred 2014 333 4 63 28 MBNDK
VIG Odsherred 2014 2.511 323 721 401 MBNDKL
Langå Randers 2013/2014 2.624 221 1.341 561 MBNDK
Mejlby Randers 2013/2014 770 61 1.575 117 MBNK
Mellerup Randers 2013/2014 609 21 422 110 MBNK
Randers Randers 2014 58.569 3.567 14.019 8.171 MBNDK
Råby Kær Randers 2013/2014 4.060 133 1.989 380 MBNK
Spentrup Randers 2013/2014 1.694 764 1.025 485 MBNDKL
Vestrup Randers 2013/2014 981 34 571 95 MBNK
Virring Randers 2014 164 35 675 5 B.A.
Ålum Randers 2013/2014 805 7 54 25 MBNK
Binderup korsvej Rebild 2014 87 17 112 3 M
Borremose u. skole Rebild 2013/2014 67 20 12 5 R
Bælum Rebild 2014 1.506 241 581 152 MBL
Haverslev Rebild 2013/2014 938 58 405 208 MBNDK
Hellum Rebild 2013/2014 757 88 345 39 MBL
Hvingelhat Rebild 2014 258 58 368 9 R
Korup Rebild 2014 359 15 192 77 B.A.
Ll. Binderup Rebild 2014 23 3 39 1 M
Nørager Rebild 2014 1.175 173 718 222 MBNDK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 89
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
St. Binderup Rebild 2014 89 18 25 5 R
Stenild Rebild 2014 381 64 45 17 MBK
Årestrup Rebild 2014 417 2 50 10 MBK
BORRIS LANDBRUGSSKOLE Ringkøbing-Skjern 2014 153 35 164 5 MBN
Egeris Ringkøbing-Skjern 2014 123 4 23 12 MBN
Fiskbæk Ringkøbing-Skjern 2014 66 4 42 13 MBN
Grønbjerg Ringkøbing-Skjern 2014 364 66 241 160 MBNK
Hemmet Ringkøbing-Skjern 2014 824 142 918 348 MBNDK
HOUVIG Ringkøbing-Skjern 2014 186 40 767 5 M
Hoven Ringkøbing-Skjern 2014 504 17 133 32 MBNK
Hover Ringkøbing-Skjern 2014 854 18 256 80 MBNK
Hvide Sande Ringkøbing-Skjern 2014 1.511 358 1.967 770 MBNDK
Kloster Ringkøbing-Skjern 2014 1.435 173 1.040 412 MBNDK
Lem Ringkøbing-Skjern 2014 2.989 220 1.558 699 MBNK
Rimmerhus Ringkøbing-Skjern 2014 163 1 16 12 MBN
Ringkøbing Ringkøbing-Skjern 2014 7.809 160 3.379 1.842 MBNDK
Sneppedalen Ringkøbing-Skjern 2014 307 69 438 11 BS
Spjald Ringkøbing-Skjern 2014 692 138 827 440 MBNK
Stadil Ringkøbing-Skjern 2014 1.068 80 476 190 MBNK
Tarm Ringkøbing-Skjern 2014 4.271 736 8.025 2.132 MBNDK
THORAGER CAMPING Ringkøbing-Skjern 2014 372 80 1.533 11 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 90
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Tim Ringkøbing-Skjern 2014 661 84 450 227 MBNK
Troldhede Ringkøbing-Skjern 2014 508 33 157 96 MBNK
VESTTARP Ringkøbing-Skjern 2014 298 64 1.226 9 M
Videbæk Ringkøbing-Skjern 2014 1.119 214 1.529 534 MBNDK
Vorgod Ringkøbing-Skjern 2014 831 99 562 285 MBNK
ØRBÆK Ringkøbing-Skjern 2014 112 24 460 3 M
ØSTER NØRBY Ringkøbing-Skjern 2014 149 32 613 4 M
ALLINDEMAGLE Ringsted 2014 130 28 537 4 M
RINGSTED C Ringsted 2014 4.641 387 7.051 3.869 MBNDKF
SNESLEV Ringsted 2014 1.833 17 148 65 MBNK
ØRSLEV Ringsted 2014 1.119 10 124 56 MBNK
Bjergmarken Roskilde 2014 20.632 2.762 17.641 6.865 MBNDK
Gadstrup Roskilde 2014 1.423 137 1.106 555 MBND
Jyllinge Roskilde 2014 2.319 335 1.457 705 MBNDK
Munkesøgård Roskilde 2014 383 87 548 14 BS
Risø Roskilde 2014 745 1.179 3.723 186 MBND
Viby Roskilde 2014 4.360 160 1.730 871 MBNDK
Ølstykke Roskilde 2014 2.270 525 2.209 1.196 MBNDK
Ågerup Roskilde 2014 300 40 256 143 MBNDK
Bistrup Rudersdal 2014 2.780 542 2.402 889 MBNDK
Mølleåværket A/S Rudersdal 2014 51.795 6.306 40.424 10.456 MBNDK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 91
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Rundforbi Rudersdal 2014 11.055 356 501 231 MBNK
Sjælsø Rudersdal 2014 4.518 1.218 3.090 1.373 MBNDK
Vedbæk Rudersdal 2014 5.399 738 3.250 1.553 MBNDK
Ballen + Havledning Samsø 2013/2014 576 29 357 180 MBNDK
Kolby Samsø 2013/2014 399 101 220 30 R
Kolby Kås + Havledning Samsø 2013/2014 500 105 164 44 R
Kolby Kås Havn Samsø 2014 37 8 153 1 M
Mårup Samsø 2013/2014 210 18 22 15 R
Nordby Samsø 2013/2014 160 71 20 10 R
Onsbjerg Samsø 2013 5.766 210 1.876 425 R
Pillemark Samsø 2013/2014 757 66 127 65 R
Ringebjerggård Samsø 2014 61 14 88 2 BS
Stauns Samsø 2014 93 20 383 3 M
Stenvang, Lejrskole Samsø 2014 199 45 285 7 BS
Toftebjerg Samsø 2013/2014 604 38 104 27 BS
Ørby Samsø 2013/2014 95 43 92 17 R
Østerby Samsø 2013 48 7 13 5 R
Demstrup Silkeborg 2013/2014 517 23 193 112 MBK
Frederiksdal Silkeborg 2013/2014 133 42 32 6 R
Grønbæk Silkeborg 2013/2014 343 2 31 14 MBK
Hvam (Neder Hvam) Silkeborg 2013/2014 512 18 199 60 MB
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 92
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Kjellerup Silkeborg 2013/2014 2.244 241 2.607 1.341 MBNDKL
Kongensbro Silkeborg 2014 186 40 767 5 M
Laven Silkeborg 2013/2014 859 9 101 58 MBNDKL
Løve Silkeborg 2013/2014 20 0 8 2 MB
Salten Skov Silkeborg 2013/2014 21 14 8 3 R
Svostrup/Grauballe Silkeborg 2013/2014 1.049 10 728 38 MBK
Søholt Silkeborg 2013/2014 5.253 438 8.553 4.377 MBNDKS
Them Silkeborg 2013/2014 1.003 132 2.268 617 MBNDK
Truust CR Silkeborg 2013/2014 1.201 94 1.675 559 MBNDK
Vrads Silkeborg 2013/2014 154 37 44 9 R
Ballen Skanderborg 2014 97 5 89 8 MBKL
Bebyggelse Ved Forlev Skanderborg 2014 56 12 230 2 M
Gl.Rye Skanderborg 2013/2014 404 18 198 74 MBNKF
Låsby Skanderborg 2013/2014 1.453 26 358 256 MBNKF
Motel Oasen Skanderborg 2014 92 21 131 3 MB
Ry Skanderborg 2013/2014 2.448 143 2.082 475 MBNDK
Skanderborg Skanderborg 2013/2014 4.180 177 9.655 1.773 MBNDKF
Skovby Skanderborg 2013 3.732 127 3.187 898 MBNDK
Spejdercentret Sletten Skanderborg 2014 429 97 613 15 MB
Fuur Skive 2014 440 50 279 142 MBNDK
Hejlskov Skive 2014 125 10 11 9 MBS
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 93
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Renseanlæggene Harre-Vejle Skive 2014 2.929 388 2.928 1.118 MBNDK
Selde Skive 2014 1.111 45 396 164 MBNDK
Skive Skive 2014 29.686 1.472 17.874 6.627 MBNDK
AGERSØ Slagelse 2014 47 59 46 18 MB
BILDSØ Slagelse 2014 1 0 1 0 M
BILDSØ CAMPING Slagelse 2014 276 62 394 10 MB
BISSERUP Slagelse 2013 1.002 276 583 137 MBNK
DALHOLM CAMP. Slagelse 2014 372 80 1.533 11 M
DALMOSE Slagelse 2014 679 133 531 168 MBNK
HEMMESHØJ Slagelse 2014 678 111 3.390 10 M
KLARSKOVGÅRD Slagelse 2014 537 33 128 11 MB
KORSØR RENSEANLÆG Slagelse 2014 7.252 784 3.078 2.342 MBNDK
LUNDBY Slagelse 2014 126 33 18 3 MBN
NORDRUP Slagelse 2014 276 42 399 5 M
OMØ Slagelse 2014 525 93 79 11 MBN
RUDE Slagelse 2014 797 129 155 56 MBN
SKÆLSKØR Slagelse 2014 1.779 190 2.643 805 MBNDK
SLAGELSE Slagelse 2014 8.122 2.205 9.558 4.225 MBNDKL
SLOTS BJERGBY Slagelse 2013 941 255 539 127 MBNL
ST.FREDERIKSLUND Slagelse 2014 184 42 197 7 MBN
STRANDGÅRD Slagelse 2014 261 56 1.073 8 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 94
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
SØNDER BJERGE Slagelse 2014 302 61 29 5 MBN
SØNDERUP Slagelse 2014 1.209 182 3.139 27 M
SØRBYMAGLE Slagelse 2014 1.133 283 728 254 MBNL
TJÆREBY Slagelse 2014 290 70 104 16 MBN
VEDSKØLLE Slagelse 2014 39 19 10 1 MBN
VESTERMOSE SKOLE Slagelse 2014 43 4 23 3 MBN
ØRSLEV Slagelse 2014 117 50 21 4 MBN
Solrød Solrød 2014 5.558 680 4.845 2.199 MBNDK
ASSENTORP Sorø 2014 149 32 613 4 M
BROMME PLEJEHJEM Sorø 2014 186 40 767 5 M
DIANALUND Sorø 2014 4.533 436 2.411 729 MBNDK
DYBENDAL Sorø 2014 348 3 21 8 MBN
FLINTERUP Sorø 2014 288 10 46 15 MBNK
KONGSTED Sorø 2014 412 11 79 23 MBNK
LÅRUP Sorø 2014 185 1 10 4 MBNK
MUNKE BJERGBY Sorø 2014 468 10 63 14 MBN
NILØSE Sorø 2014 591 21 117 31 MBNK
OREBO Sorø 2014 173 8 81 12 MBNK
RUDS VEDBY Sorø 2014 1.720 57 504 309 MBNDK
SKELLEBJERG Sorø 2014 519 9 103 25 MBNK
SORØ CENTRALRENSEANLÆG Sorø 2014 3.884 941 9.657 1.447 MBNDKL
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 95
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
STENLILLE Sorø 2014 1.206 60 876 354 MBNDK
GJORSLEV GODS Stevns 2014 184 42 263 7 R
HELLESTED BROAGER Stevns 2014 752 31 76 75 MBN
KLIPPINGE Stevns 2014 575 42 593 165 MBNDK
Magnoliegården Stevns 2014 230 52 246 8 MBN
OPERATIONSOMRÅDE HØJRUP Stevns 2014 205 44 843 6 M
RØDVIG Stevns 2014 492 71 888 207 MBNK
ST.HEDDINGE Stevns 2014 1.455 238 1.965 712 MBNDK
Strøby Ladeplads Stevns 2013 3.467 596 4.272 1.191 MBNDK
Bøhl Struer 2013 460 104 657 16 BS
Flovlev Struer 2014 762 134 908 407 MBNDK
Linde Struer 2014 3.438 97 565 171 MBN
Struer Struer 2014 5.347 365 4.282 1.648 MBNDK
Søndbjerg Serup strand Struer 2013 2.085 472 2.978 74 BS
Bjerreby Renseanlæg Svendborg 2014 1.707 265 875 208 MBNDK
Brudager Renseanlæg Svendborg 2014 203 1 17 6 MBNK
Egebjerg syd Renseanlæg Svendborg 2014 7.370 78 2.209 740 MBNDKL
Egsmade Renseanlæg Svendborg 2014 27.018 2.942 13.045 5.175 MBNDK
Gudme Renseanlæg Svendborg 2014 7.443 126 1.266 281 MBNKF
Hørup Renseanlæg Svendborg 2014 2.208 207 1.404 396 MBNDKL
Strandgården Renseanlæg Svendborg 2014 2.753 121 1.323 427 MBNDK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 96
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Bjødstrup-Landborup Syddjurs 2013/2014 22 3 3 1 R
Boeslum Syddjurs 2013/2014 4.225 221 3.252 1.091 MBNDK
Egens Syddjurs 2013/2014 396 81 56 19 MB
Følle Vig, Sommerhuse Syddjurs 2014 74 16 307 2 M
Grønfeld Syddjurs 2014 653 148 933 23 R
Holme Syddjurs 2013/2014 239 35 55 13 MB
Hyllested Skovgårde Syddjurs 2013/2014 92 24 57 5 MB
Kalø Gods Syddjurs 2014 107 24 153 4 BS
Kalø Landboskole Syddjurs 2014 920 208 1.314 33 R
Knebel Syddjurs 2013/2014 370 15 324 171 MBNDK
Marbæk Syddjurs 2013/2014 557 82 1.054 202 MBNK
Mørke Syddjurs 2013/2014 2.061 130 1.683 988 MBNDK
Rugård Camping Syddjurs 2013/2014 1.750 377 7.205 14 M
Rønde Syddjurs 2013/2014 3.243 97 1.317 559 MBNDK
Skiffard Syddjurs 2013/2014 106 23 1.073 9 B.A.
Thorsager Syddjurs 2013/2014 689 315 490 93 MBN
Tåstrup Feldballe Syddjurs 2013/2014 1.196 215 406 163 MBNL
Ungdom Med Opgave Syddjurs 2014 322 73 460 11 MB
ALS KURSUS- OG FERIECENTER Sønderborg 2014 149 32 613 4 M
ARNBJERG FERIECENTER Sønderborg 2014 391 84 1.610 11 M
BALLEBRO FÆRGEKRO Sønderborg 2014 215 49 307 8 MB
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 97
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
BLANS Sønderborg 2013/2014 413 57 231 73 MBN
BROAGER VIG Sønderborg 2014 2.561 317 2.587 973 MBNDK
BÆKKEN LEJERSKOLE Sønderborg 2014 130 28 537 4 M
DYVIG KRO Sønderborg 2014 261 56 1.073 8 M
GAMMELMARK CAMPING Sønderborg 2014 745 161 3.066 22 M
GENTOFTE FERIEKOLONI Sønderborg 2014 242 52 996 7 M
HIMMARK Sønderborg 2014 9.090 1.154 4.029 1.782 MBNDK
HUK Sønderborg 2013/2014 5.217 517 2.506 1.139 MBNDK
HUMMELVIG Sønderborg 2014 7.778 448 3.099 636 MBK
KETTINGSKOV SOMMERHUSOMRÅDE Sønderborg 2014 838 181 3.449 25 M
LAVENSBY CAMPING Sønderborg 2014 123 6 394 4 MK
LØNSØMADE FERIEHJEM Sønderborg 2014 115 25 475 3 M
SANDBJERG SLOT Sønderborg 2014 205 44 843 6 M
SØNDERBORG CENTRALRENSEANLÆG Sønderborg 2013/2014 19.868 3.625 12.913 4.793 MBNDK
SØNDERBY ØSTERBY KEGNÆS Sønderborg 2014 1.417 306 3.349 142 M
SØNDERKOBBEL CAMPING Sønderborg 2014 745 161 3.066 22 M
ULLERUP Sønderborg 2014 2.158 179 344 170 MBN
Hanstholm biologi Thisted 2014 2.463 160 1.826 780 MBNDK
Thisted Thisted 2014 16.795 486 9.317 3.860 MBNDK
Tåbel Thisted 2014 6.282 462 4.002 1.850 MBNDK
Vilsund Thisted 2014 2.752 300 2.797 1.063 MBNDK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 98
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Øsløs Thisted 2014 788 84 958 370 MBNDK
AGERSKOV Tønder 2014 2.470 355 2.521 210 MBNK
ARRILD Tønder 2014 1.212 111 636 148 MBNK
BEDSTED Tønder 2014 6.679 445 1.045 657 MBNK
BREDEBRO Tønder 2014 3.453 183 1.246 412 MBNK
BRØNS Tønder 2014 927 167 504 111 MBN
FAMILIEPLEJEN I SØNDERJYLLAND Tønder 2014 95 21 136 3 MB
HAVNEBY Tønder 2014 961 58 556 139 MBNK
HUSUM - BALLUM Tønder 2014 604 52 175 48 MBN
HØJER Tønder 2013/2014 2.815 272 1.026 173 MBNK
JEJSING Tønder 2014 861 72 209 62 MBNK
LØGUMKLOSTER Tønder 2014 4.069 1.484 13.293 964 MBNDK
MOTEL ROVLI Tønder 2014 279 60 1.150 8 M
RANGSTRUP Tønder 2014 61 14 65 2 MBN
REJSBY Tønder 2014 581 128 303 65 MBN
RENBÆKLEJREN Tønder 2014 368 83 526 13 MB
RUDBØL Tønder 2013 33 12 13 2 R
SKÆRBÆK Tønder 2014 5.656 296 1.943 813 MBNK
TOFTLUND Tønder 2014 1.737 107 1.131 592 MBNDK
TØNDER Tønder 2014 4.563 315 5.542 1.889 MBNDK
VESTERANFLOD LEJRSKOLE Tønder 2013 205 44 843 6 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 99
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
ØSTER HØJST Tønder 2013/2014 1.626 113 2.613 234 MBNK
ÅBØL Tønder 2014 245 37 31 17 MBN
Tårnby Tårnby 2014 22.851 2.661 17.993 5.413 MBNDK
Agerbæk Varde 2014 1.430 255 460 203 MBN
Frøstruphave Efterskol Varde 2014 261 59 372 9 MB
Nordenskov Varde 2014 474 92 619 269 MBNK
Nr. Nebel Varde 2014 2.372 205 1.532 613 MBNDK
Nymindegab Varde 2014 340 30 209 53 MBNK
Outrup Varde 2014 480 97 749 255 MBNDK
Sig Varde 2014 1.276 235 722 365 MBN
Skovlund Varde 2013/2014 5.228 858 2.259 1.153 MBNDK
Varde Varde 2013/2014 14.222 1.633 9.860 4.045 MBNDK
Årre Varde 2014 1.128 314 471 214 MBNL
Adserbølgård Vejen 2014 186 40 767 5 M
Brørup Vejen 2014 5.174 342 4.508 1.311 MBNDK
Dansk Styropack A/S Vejen 2013 186 40 767 5 B
Holsted by Vejen 2014 5.129 715 7.324 1.619 MBNDK
Hovborg Vejen 2014 524 225 251 83 MBN
Lindknud Vejen 2014 304 73 96 46 MBN
Maltbæk Vejen 2014 4.248 245 1.265 217 MBNKF
MIKKELBORG Vejen 2014 102 11 14 4 MBN
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 100
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
MOJBØL Vejen 2014 21 7 17 5 B.A.
RØDDING Vejen 2014 4.649 522 5.743 1.123 MBNDK
SDR. HYGUM Vejen 2014 309 52 105 39 MBN
Skibelund Efterskole Vejen 2014 484 104 1.993 14 M
Vejen Vejen 2014 7.080 1.976 9.723 2.246 MBNDK
BREJNING CENTRALRENS. Vejle 2014 9.114 235 2.329 1.689 MBNDK
EGTVED RENSEANLÆG Vejle 2014 1.300 76 613 322 MBNK
FARRE RENSEANLÆG Vejle 2014 495 126 447 233 MBNDK
FUGLEKÆRGÅRD Vejle 2014 215 8 153 8 MBNK
GIVE CENTRALRENS. Vejle 2014 2.840 330 5.559 1.477 MBNDK
GÅRSLEV RENSEANLÆG Vejle 2014 2.256 109 1.014 312 MBNK
HARALDSKÆR RENSEANLÆG Vejle 2014 1.511 119 1.769 919 MBNDK
HARRESØ KRO Vejle 2014 199 45 285 7 BS
JELLING RENSEANLÆG Vejle 2014 2.733 261 1.138 403 MBNK
LANGELUND RENSEANLÆG Vejle 2014 1.663 61 336 136 MBNK
SMIDSTRUP RENSEANLÆG Vejle 2014 867 35 486 183 MBNK
THYREGOD RENSEANLÆG Vejle 2014 1.281 86 642 277 MBNK
VEJLE CENTRALRENS. Vejle 2014 56.517 3.540 30.085 11.000 MBNDK
ÅDAL RENSEANLÆG Vejle 2014 347 10 58 23 MBNK
ÅGÅRD RENSEANLÆG Vejle 2014 3.523 103 948 263 MBNK
Binderup kro Vesthimmerland 2014 103 50 12 4 MB
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 101
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Fjerritslev Vesthimmerland 2014 3.114 209 1.800 966 MBNDK
Gedsted Vesthimmerland 2014 344 33 354 174 MBNDK
Løgstør Vesthimmerland 2013/2014 2.859 107 1.651 1.148 MBNDKL
Stistrup Vesthimmerland 2014 1.853 123 702 520 MBNDK
Ålestrup Vesthimmerland 2014 2.101 64 1.228 536 MBNDK
Aars Vesthimmerland 2014 4.353 159 1.665 1.243 MBNDKL
B & C Hersom Viborg 2014 92 21 131 3 MB
Bjerregrav Viborg 2014 2.592 176 682 341 MBNDK
Bjerringbro Viborg 2014 3.965 324 6.226 2.347 MBNDK
Borup Viborg 2014 77 18 18 12 R
Bruunshåb Viborg 2014 43.710 1.581 19.736 5.673 MBNDK
Daugbjerg Viborg 2014 66 11 17 8 R
Fiskbæk Viborg 2014 1.293 132 1.478 300 MBNDK
Hammershøj Viborg 2014 2.432 59 1.014 241 MBK
Holmmark Viborg 2014 104 22 429 3 M
Karup Viborg 2014 1.238 527 1.190 849 MBNDK
Klejtrup Viborg 2014 511 38 209 108 MBNDKL
Knudby Viborg 2014 76 18 15 4 R
Løvel Viborg 2014 193 19 106 59 MBNDK
Lånum Viborg 2014 59 16 11 5 R
Resen Viborg 2014 181 21 19 6 MB
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 102
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Skals Viborg 2014 1.536 91 937 464 MBNDK
Stoholm Viborg 2014 1.447 221 862 458 MBNDK
Tindbæk Viborg 2014 533 17 82 40 MBK
Trevad Viborg 2014 886 68 411 267 MBNDK
Ulbjerg Viborg 2014 696 36 246 118 MB
Vammen Viborg 2014 470 33 270 95 MBNDK
Vejrumbro Viborg 2014 570 24 287 88 MBK
Ørum Viborg 2014 1.576 41 595 249 MBNK
ALLERSLEV Vordingborg 2014 559 123 130 73 MBNL
BOGØ Vordingborg 2014 994 27.077 248 52 MBN
Bøgede Strandvej Vordingborg 2014 123 26 506 4 M
BØNSVIG - STAVREBY Vordingborg 2014 935 59 140 87 MBND
DAMME ASKEBY Vordingborg 2014 120 8 90 37 MBN
DAMSHOLTE/NY ÆBELNÆS Vordingborg 2014 565 13 42 42 MBN
DASHOLMEN Vordingborg 2014 4.614 171 2.562 968 MBNDK
FANEFJORD SKOVPAVILLON Vordingborg 2014 186 40 767 5 M
Feriehotel Østersøen Vordingborg 2014 149 32 613 4 M
JUNGSHOVED OBSERVATIONSKOLONI Vordingborg 2014 149 32 613 4 M
KALVEHAVE Vordingborg 2014 2.570 52 1.036 88 MBKF
KLINTHOLM HAVN Vordingborg 2014 147 14 62 26 MBN
MERN Vordingborg 2014 1.984 28 245 125 MBNK
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 103
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
MØNS KLINT CAMPING Vordingborg 2014 3.986 902 5.694 142 MBS
MØNSBROEN CAMPING Vordingborg 2014 1.117 241 4.599 33 M
PETERSVÆRFT Vordingborg 2014 3.269 49 583 219 MBNK
RASTEPLADS, FARØ Vordingborg 2014 613 139 876 22 MB
RÅBYLILLE STRAND Vordingborg 2014 812 102 105 21 MBS
SANDVIG HAVN Vordingborg 2014 108 23 445 3 M
SKIPPERBYEN Vordingborg 2014 372 80 1.533 11 M
SPROVE HUSRÆKKE Vordingborg 2014 186 40 767 5 M
STEGE Vordingborg 2014 3.728 108 1.213 586 MBNDK
TERNEVEJ MASNEDØ SOMMERHUSE
VEST Vordingborg 2014 93 20 383 3
M
UDBY KRO Vordingborg 2014 112 24 460 3 M
VIEMOSE ERHVERVSOMRÅDE Vordingborg 2014 74 16 307 2 M
VORDINGBORG Vordingborg 2014 11.105 1.414 10.573 2.724 MBNDK
Marstal Renseanlæg Ærø 2013/2014 2.472 106 1.062 575 MBNDK
Søby Renseanlæg Ærø 2013/2014 750 47 236 114 MBNK
Vester Møllegård Renseanlæg Ærø 2014 123 28 175 4 BS
Ærøskøbing Renseanlæg Ærø 2013/2014 777 55 536 248 MBNDK
BOV CENTRALRENSEANLÆG Aabenraa 2014 2.794 919 2.218 789 MBNDK
GENNER Aabenraa 2014 765 66 531 197 MBN
GENNER HOEL CAMPING Aabenraa 2014 372 80 1.533 11 M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 104
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
GRØNGRØFT ENGDALSSKOLEN Aabenraa 2014 307 11 329 11 MBK
HOVSLUND STATIONSBY Aabenraa 2014 475 147 138 55 MBN
KOLLUND ØSTERSKOV Aabenraa 2014 817 289 823 271 MBK
LØJT (BRØDE) CENTRALRENSEANLÆG Aabenraa 2014 3.029 983 1.585 393 MB
STEGHOLT CENTRALRENSEANLÆG Aabenraa 2014 18.986 6.690 16.525 4.445 MBNDF
STENNESKÆR Aabenraa 2014 1.463 405 2.230 736 MBNDK
TINGLEV CENTRALRENSEANLÆG Aabenraa 2014 4.199 891 8.412 1.375 MBNK
Flyvestationen renseanlæg syd Aalborg 2014 2.453 555 3.504 88 MB
Kronborg Aalborg 2014 112 24 460 3 M
Aalborg Vest Aalborg 2014 106.194 13.036 45.870 18.867 MBNDK
Aalborg Øst Aalborg 2014 27.880 3.640 17.740 6.663 MBNDK
Beder Århus 2013/2014 1.356 105 714 385 MBNDKF
Beringvej 30, skurby Århus 2014 153 2 45 5 MBNK
Del Af Neder Fløjstrup Århus 2014 110 25 3 4 BS
Egå Århus 2013/2014 17.532 1.498 10.064 7.250 MBNDKF
Hørning Århus 2013/2014 2.673 208 2.853 841 MBNDKF
Malling Århus 2013/2014 1.059 57 392 338 MBNDKF
Marselisborg Århus 2013/2014 76.066 5.642 22.026 10.478 MBNDKF
Mårslet Århus 2013/2014 859 77 513 407 MBNDKF
Restaurant Skovmøllen Århus 2014 5 1 7 1 BS
Solbjerg Århus 2013/2014 1.135 136 571 413 MBNDKF
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 105
Anlægsnavn Kommune År Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vandmængde
(1.000 m3/år)
Anlægs
type
Trankær Århus 2013/2014 2.360 190 695 686 MBNDKF
VIBY, Udløb til Århus Å Århus 2013/2014 54.901 1.907 12.698 6.947 MBNDKF
Åby Århus 2013/2014 21.855 1.793 7.882 5.807 MBNDKF
Aarhus Aadal Golfcenter Århus 2014 4 0 1 0 MBNK
106 Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg
Bilag 1.9
Renseanlægs samlet udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof og spildevandsmængde fordelt på kommuner i 2014.
*rettet 27.10.2015
Kommune Antal rense-
anlæg
Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Allerød 3 5073 1072 4805 1580
Assens 9 27572 3063 30454 5046
Ballerup 1 19378 2948 10489 4200
Billund 11 36083 3065 17641 5496
Bornholm 19 18536 1931 13876 5648
Brønderslev 5 25489 2322 19372 6031
Dragør 1 5535 608 4526 2101
Egedal 5 2276 663 2892 921
Esbjerg 11 89767 6145 54650 19162
Favrskov 10 15078 1238 13864 3939
Faxe 11 15826 2242 18285 5097
Fredensborg 3 7987 1920 7026 2546
Fredericia 1 47221 6781 50116 10210
Frederikshavn 9 68235 5647 52270 12998
Frederikssund 13 16274 3358 16758 4005
Furesø* 1 1.321 133 1.543 1432
Faaborg-Midtfyn 11 50581 5325 17440 8339
Greve 2 19521 3006 17569 5990
Gribskov 11 29297 2369 10700 5425
Guldborgsund 28 38011 5877 28779 4981
Haderslev 21 44754 7899 43835 9348
Halsnæs 5 19349 1128 14641 3301
Hedensted 11 21765 2433 20833 5753
Helsingør 4 41618 4346 30303 6107
Herning 14 68887 4983 49328 15625
Hillerød 9 43038 1586 16241 6620
Hjørring 11 38458 3968 27793 11077
Holbæk 17 26411 3155 24501 6516
Holstebro 10 33605 2393 31000 8583
Horsens 3 66214 1601 23333 10484
Hvidovre 1 130000 11000 31000 26400
Høje-Taastrup 1 2658 137 1465 829
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 107
Kommune Antal rense-
anlæg
Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Hørsholm 2 17349 999 3717 3431
Ikast-Brande 4 13614 1740 17436 5494
Jammerbugt 5 18089 1334 12841 4624
Kalundborg 20 63724 6648 50980 8567
Kerteminde 2 8544 1019 13635 3944
Kolding 12 53199 10572 50742 10928
Københavns 2 544000 91000 300000 95420
Køge 13 27256 5087 14793 7746
Langeland 9 27008 1322 13572 2384
Lejre 8 5953 799 5828 2569
Lemvig 7 16421 2231 15973 2489
Lolland 66 70930 10191 143267 6073
Læsø 2 7812 1957 26222 353
Mariagerfjord 5 21004 977 22446 3171
Middelfart 9 40928 3823 31939 6270
Morsø 5 24202 2365 8198 3001
Norddjurs 5 34870 2880 10870 4731
Nordfyn 7 23285 1411 10097 3867
Nyborg 5 28520 2655 32107 4675
Næstved 17 42840 9493 27366 10815
Odder 9 11821 970 12139 2359
Odense 3 107031 4354 44921 27563
Odsherred 13 16719 2388 28833 3136
Randers 9 70275 4843 21671 9948
Rebild 12 6057 759 2892 748
Ringkøbing-Skjern 25 27369 2893 26801 8332
Ringsted 4 7723 442 7859 3994
Roskilde 8 32432 5225 28670 10534
Rudersdal 5 75547 9160 49667 14502
Samsø 14 9505 774 3902 831
Silkeborg 14 13495 1100 17214 7203
Skanderborg 9 12893 624 16544 3503
Skive 5 34291 1965 21488 8060
Slagelse 25 26987 5253 28398 8265
Solrød 1 5558 680 4845 2199
108 Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg
Kommune Antal rense-
anlæg
Kvælstof
(kg/år)
Fosfor
(kg/år)
BI5 mod
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Sorø 14 14663 1639 15348 2981
Stevns 8 7359 1115 9146 2371
Struer 5 12091 1172 9391 2316
Svendborg 7 48702 3741 20139 7234
Syddjurs 18 17023 2086 20144 3403
Sønderborg 20 52659 7481 45488 9833
Thisted 5 29080 1491 18900 7921
Tønder 22 39499 4430 35509 6568
Tårnby 1 22851 2661 17993 5413
Varde 10 27211 3778 17252 7180
Vejen 13 28397 4353 32572 6719
Vejle 15 84860 5144 45861 17251
Vesthimmerland 7 14727 743 7411 4591
Viborg 23 64303 3514 34970 11737
Vordingborg 26 38669 30835 34589 5291
Ærø 4 4122 236 2009 942
Aabenraa 10 33207 10481 34323 8285
Aalborg 4 136639 17255 67574 25622
Århus 14 180069 11641 58465 33562
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 109
Bilag 1.10 Metaller og miljøfremmede stoffer i udløbet fra de 27 renseanlæg i NOVANA overvågningen 2014.
Middelværdi, median, fraktiler, maksimum og minimum, antal renseanlæg, antal enkeltanalyser, antal analyseresultater over detektionsgrænsen og detektionsgrænse. (*)Totalmetal. Prøverne er ikke filtrerede.
Stofparameter
Mid
de
l
Me
dia
n
Ma
ksi
mu
m
Min
imu
m
Prø
ve
a
nta
l
An
aly
ser
>D
G
De
tek
tio
ns
græ
nse
5 %
fra
kti
l
95
% f
rak
til
µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l µg/l µg/l
Metaller oa. uorganiske sporstoffer*
Aluminium 177 45 2.100 DG 29 62 30 15 1.068
Arsen 0,69 0,00 2,5 DG 29 45 0,8 0,0 2,36
Barium 25,4 15,0 120 3,3 29 100 1 4,7 77
Bly 0,44 0,3 1,6 DG 33 27 0,5 0,25 1,3
Bor 232 120 1.500 DG 29 97 10 27 932
Cadmium 0,02 0,0 0,19 DG 33 15 0,05 0,0 0,10
Chrom 0,56 0,3 2,5 DG 33 30 0,5 0,3 1,6
Kobber 6,59 3,00 38 DG 47 81 1 0,50 23,9
Kviksølv 0,007 0,005 0,036 DG 29 64 2 0,001 0,025
Molybden 1,46 1,40 3,2 DG 29 72 1 0,50 2,76
Nikkel 5,11 3,60 21,4 DG 47 94 1 0,65 13,4
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 110
Stofparameter
Mid
de
l
Me
dia
n
Ma
ksi
mu
m
Min
imu
m
Prø
ve
a
nta
l
An
aly
ser
>D
G
De
tek
tio
ns
græ
nse
5 %
fra
kti
l
95
% f
rak
til
µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l µg/l µg/l
Selen 0,2 0,0 2,0 DG 29 10 1 0,0 1,3
Tin 31,9 0,5 270 DG 29 41 1 0,5 244
Vanadium 0,60 0,0 2,2 DG 29 52 1 0,0 1,8
Zink 36,2 27,0 110 7,6 29 100 5 10,8 88
Aromatiske kulbrinter
Benzen 0,02 DG 25 4 0,02
Biphenyl 0,014 0,00 0,11 DG 23 26 0,01 0,00 0,09
Dimethylnaphthalen 0,12 0,06 1,1 DG 23 83 0,01 0,005 0,35
Ethylbenzen - - 0,71 DG 25 8 0,02 - -
Naphthalen 0,01 0,00 0,039 DG 23 26 0,01 0,00 0,02
Toluen 0,85 0,00 7,6 DG 25 18 0,02 0,00 6,94
Trimethylnaphthalen 0,05 0,05 0,27 DG 23 52 0,01 0,01 0,18
Xylen - - 1,1 DG 25 8 0,02 - -
o-xylen - - 0,1 DG 25 4 0,02 - -
p-xylen, m-xylen - - 0,31 DG 25 4 0,02 - -
Phenoler
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 111
Stofparameter
Mid
de
l
Me
dia
n
Ma
ksi
mu
m
Min
imu
m
Prø
ve
a
nta
l
An
aly
ser
>D
G
De
tek
tio
ns
græ
nse
5 %
fra
kti
l
95
% f
rak
til
µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l µg/l µg/l
Bisphenol A 0,40 0,08 2,4 DG 23 91 0,01 0,010 1,46
Nonylphenoler sum 0,13 0,00 1,1 DG 23 39 0,05 0,00 0,69
Nonylphenol-monoethoxylater 0,10 0,0 1 DG 23 26 0,05 0,0 0,53
Nonylphenol-diethoxylater - - 0,31 DG 23 9 0,1 - -
Phenol 2,92 0,19 33 DG 23 70 0,1 0,05 12,56
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Cis-1,2-dichlorethylen 0,004 0,00 0,033 DG 14 14 0,02 0,00 0,03
Tetrachlorethylen 0,08 0,06 0,16 DG 14 86 0,02 0,01 0,16
Trichlormethan (Chloroform) 0,25 0,03 3 DG 14 86 0,02 0,01 1,17
Polyaromatiske kulbrinter (PAH)
Benzo(a)anthracen - - 0,012 DG 23 4 0,01 - -
Benzo(b+j+k)fluoranthen - - 0,02 DG 23 9 0,01 - -
Benzo(e)pyren - - 0,01 DG 23 4 0,01 - -
Chrysen og triphenylen - - 0,011 DG 23 4 0,01 - -
Fluoranthen - - 0,02 DG 23 9 0,01 - -
Fluoren - - 0,03 DG 23 4 0,01 - -
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 112
Stofparameter
Mid
de
l
Me
dia
n
Ma
ksi
mu
m
Min
imu
m
Prø
ve
a
nta
l
An
aly
ser
>D
G
De
tek
tio
ns
græ
nse
5 %
fra
kti
l
95
% f
rak
til
µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l µg/l µg/l
Phenanthren - - 0,012 DG 23 4 0,01 - -
Pyren - - 0,025 DG 23 4 0,01 - -
Phosphor-triestere
Tributylphosphat 0,05 0,03 0,23 DG 23 83 0,02 0,01 0,18
Trichlorpropylphosphat (TCPP) 0,90 0,68 4,2 0,25 23 100 0,05 0,36 1,86
Triphenylphosphat 0,02 0,00 0,097 DG 23 44 0,02 0,00 0,07
Blødgørere
DEHP 6,67 0,83 54 DG 23 78 0,1 0,05 24,9
Dibutylphthalat(DBP) - - 1,2 DG 23 4 0,5 - -
Anioniske detergenter
Alkylbenzensulfonat(LAS) 318 40,0 1600 DG 23 70 5 2,5 1490
Ethere
MTBE - - 0,34 DG 29 7 0,1 - -
Triclosan - - 0,36 DG 29 3 0,1 - -
Organotinforbindelser
Monobutyltin - - 0,012 DG 29 7 0,01 - -
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 113
Stofparameter
Mid
de
l
Me
dia
n
Ma
ksi
mu
m
Min
imu
m
Prø
ve
a
nta
l
An
aly
ser
>D
G
De
tek
tio
ns
græ
nse
5 %
fra
kti
l
95
% f
rak
til
µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l µg/l µg/l
Bromerede flammehæmmere
BDE#209 - - 0,036 DG 13 8 0,01 - -
Humane antibiotika
Sulfamethiazol 0,66 0,45 3,2 DG 29 90 0,005 0,00 1,84
Sulfamethoxazol 0,15 0,06 1,5 DG 29 55 0,05 0,03 0,71
Trimethoprim 0,03 0,00 0,27 DG 29 28 0,05 0,00 0,18
Lægemiddel, andet
Cimetidin 0,004 0,0 0,037 DG 29 31 0,005 0,00 0,02
Furosemid 28,7 24,0 92 DG 29 97 0,01 1,62 81,0
2-hydroxy-ibuprofen 9,8 0,6 96 DG 28 93 0,05 0,04 36,9
Ibuprofen 3,8 0,2 39 DG 29 76 0,1 0,05 15,0
Paracetamol 2,7 0,0 61 DG 29 31 0,025 0,00 8,88
Salicylsyre 1,4 0,0 20 DG 29 24 0,1 0,00 6,86
Perflourerede forbindelser
ng/l ng/l ng/l ng/l stk. % ng/l ng/l ng/l
PFHxS 0,80 0,0 6,4 DG 29 38 0,2 0,00 3,60
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 114
Stofparameter
Mid
de
l
Me
dia
n
Ma
ksi
mu
m
Min
imu
m
Prø
ve
a
nta
l
An
aly
ser
>D
G
De
tek
tio
ns
græ
nse
5 %
fra
kti
l
95
% f
rak
til
µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l µg/l µg/l
PFOS 9,5 3,5 65 DG 29 76 1 0,0 43,4
PFOA 12,9 8,7 68 3,0 29 100 2 3,90 44,2
PFNA 2,0 1,1 18 DG 29 66 0,8 0,40 3,7
PFDA 0,8 0,0 3,7 DG 29 28 2 0,00 3,3
Østrogen
Østron 68,1 9,1 610 DG 29 79 1 0,5 458
17-ß-østradiol 4,7 0 91 DG 30 13 1 0 23,1
(-) Mindre end 10 % af analyseresultaterne er over detektionsgrænsen. Middel ikke beregnet.
Beregningsforudsætninger: Når mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen, er der ikke beregnet et middel. Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet ud fra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gang detektionsgrænsen eller 0 i de videre beregninger. Hvis mere end eller lig 50 % af det samlede antal analyser, for det pågældende stof, er over detektionsgræn-sen er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger (i de tilfælde hvor analysen er under DG). Modsat – hvis mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen, er resultatet for analyser under DG sat til nul i de videre beregninger. I de tilfælde hvor mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen kan der umiddelbart ikke benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Det skyldes, at en tilnærmelse til den sande værdi for analy-sen lige så godt kan være tæt på nul som på en halv gang detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænsen i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. Benyttelse af egenkontrolprøver. Spildevandsforsyningsselskabernes egenkontrolprøver indgår som udgangspunkt ikke i beregningerne. Hvis egenkontrol-prøverne er analyseret på samme metode og med samme detektionsgrænse som i NOVANA overvågningsprogrammet medtages de i beregningen. Hvis egen-
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 115
kontrolprøverne er analyseret med samme metode som i overvågningsprogrammet og detektionsgrænsen er højere end i overvågningen, så medtages resulta-terne hvis alle analyseresultater er over den forhøjede detktionsgrænse.
116 Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg
Bilag 1.11 Miljøfremmede stoffer analyseret for, men ikke påvist i koncentrationer over detektionsgrænsen, i udløb fra de 27 renseanlæg i NOVANA overvågningen 2014. Antal analyser og detektionsgrænsen er angivet.
*Målt som 5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylen.
Stoffer Analyseantal
Detektionsgrænse µg/l
Metaller
Antimon 29 1
Aromatiske kulbrinter
1-methylnaphtalen 23 0,05
2-methylnaphtalen 23 0,05
Isopropylbenzen 23 0,02
Moskusxylener* 23 0,1
p-Tert-butyl-toluen 23 0,02
Phenoler
4-Nonylphenol 23 0,01
Halogenerede alifatiske kulbrin-ter
1,1,1-trichlorethan 14 0,02
1,2-Dibromethane 14 0,003
1,2-dichlorethan 14 0,02
3-chlorpropen 16 0,02
Dichlormethan 16 0,02
Indeno(1,2,3-cd)pyren 23 0,01
Tetrachlormethan 14 0,02
trans-1,2-dichlorethen 14 0,02
Trichlorethylen 14 0,02
Vinylchlorid 14 0,02
Polyaromatiske kulbrinter
1-methylpyren 23 0,01
2-methylphenanthren 23 0,01
2-methylpyren 23 0,01
Acenaphthen 23 0,01
Acenaphthylen 23 0,01
Anthracen 23 0,01
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 117
Benz(a)fluoren 23 0,01
Benz(ghi)perylen 23 0,01
Benzo(a)pyren 23 0,01
Dibenz(ah)anthracen 23 0,01
Dibenzothiophen 23 0,01
Dimethylphenanthren 23 0,01
Perylen 23 0,01
Fosfortriestre
Tricresylphosphat 23 0,02
Blødgørere
Butylbenzylphthalat (BBP) 23 0,1
Di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) 23 0,1
Di-n-octylphthalat(DnOP) 23 0,1
Organotinforbindelser
Dibutyltin 29 0,05
Tributyltin 29 0,004
Perfloureredeforbindelser
Perfluoroktansulfonamid (PFOSA) 29 0,001
Perfluoroundecansyre (PFUnA 29 0,002
Østrogen
Ethinylestradiol 29 1-10 ng/l
118 Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg
Bilag 1.12 Lægemidler og østrogener i indløb og udløb på mekaniske renseanlæg (2011-2014). Middelkoncentration, antal analyser, antallet af analyseresultater over detektionsgrænsen i % og reduktion i procent fra indløb til udløb.
Mekaniske renseanlæg
Indløb
Udløb
Reduk-tion
% Middel Antal
analyser Hyppig-
hed (%)
Middel Antal analyser
Hyppig-hed (%)
Østron ng/l 92,4 27 92,6 95,8 27 93 -4
17betaøstradiol ng/l 11,6 27 37 5,5 27 33,3 52
Sulfamethiazol µg/l 2,3 27 78 2,0 27 63 13
Sulfamethoxazol µg/l 0,1 27 15 0,1 27 14,8 0
Trimethoprim µg/l 0,027 27 30 0,02 27 37 26
Ibuprofen µg/l 14,5 27 100 9,8 27 100 32
2-hydroxyibuprofen µg/l 36,7 27 100 29,5 27 100 20
Paracetamol µg/l 38,2 27 48 33,6 27 51,9 12
Salicylsyre µg/l 14,8 27 48 8,8 27 48,1 40
Furosemid µg/l 35,5 27 93 25,8 27 92,6 27
Cimetidin µg/l 0,01 27 41 0,01 27 37 18
Mekaniske renseanlæg, der indgår i opgørelsen er:
Navn Kommune Rensetype
Freerslev Faxe M
Agersø Slagelse M
Odden Havneby Odsherred M
Alstrup Guldborgsund M
Øster Skørringe Lolland M
Langø Lolland M
Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 119
Bilag 1.12 -fortsat Lægemidler og østrogener i indløb og udløb på avancerede renseanlæg (2011-2014). Middelkoncentration, antal analyser, antallet af analyseresultater over detektionsgrænsen i % og reduktion i procent fra indløb til udløb.
Avancerede renseanlæg
Indløb
Udløb
Reduk-tion
% Middel Antal
analyser Hyppig-
hed (%)
Middel Antal analyser
Hyppig-hed (%)
Østron ng/l 110,0 48 89,6 5,1 64 53,1 95
17betaøstradiol ng/l 56,3 57 75 2,2 78 7,7 96
Sulfamethiazol µg/l 1,6 48 100 1,0 64 100 36
Sulfamethoxazol µg/l 0,12 48 81 0,07 64 81,3 46
Trimethoprim µg/l 0,08 48 73 0,04 64 60,9 52
Ibuprofen µg/l 10,1 48 100 0,2 64 48,4 98
2-hydroxyibuprofen µg/l
31,4 48 100 0,6 64 87,5 98
Paracetamol µg/l 99,5 48 88 0,1 64 17,2 100
Salicylsyre µg/l 47,0 46 87 0,2 64 6,3 100
Furosemid µg/l 25,5 48 100 12,4 64 100 51
Cimetidin µg/l 0,01 48 25 0,01 64 35,9 -12
Avancerede renseanlæg, der indgår i opgørelsen:
Navn Kommune Rensetype
Lynetten København MBNDK
Damhusåen København MBNDK
Måløv Ballerup MBNDKS
Køgeegnens Køge MDNDK
Ejby Mølle Odense MBNDKF
Esbjerg Vest Esbjerg MBNDK
Marselisborg Aarhus MBNDKF
M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv.
nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er
renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBNDK er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøpla-
nens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor.
120 Punktkilder 2014 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger
Bilag 2. Data for industrielle udledninger
Bilag 2.1
Udledte mængder næringsstof og organisk stof 2014 fra industri med særskilte udledninger.
Org. stof er målt som BI5 og BI5 mod, i.d. ingen analyser til at beregne udledning på.
Virksomhed Kommune Data fra
år
Kvæl-stof
(kg/år)
Fosfor (kg/år)
Org. stof
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Blokland afv. Albertslund 2014 i.d. i.d i.d. 25
Teknisk Agentur, afv. (Naver-land)
Albertslund 2014 i.d. i.d i.d. 37
Allerødvej 35 (Fritz Hansen Møbelfabrik), afv.
Allerød 2014 i.d. i.d i.d. 202
Assens Vandforsyning, Kilde-bakkens Vandv., afv.
Assens 2013 i.d. i.d i.d. 48
Brydehusvej 21, afv. Ballerup 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Flyvestation Værløse, U11, afv.
Ballerup 2014 i.d. i.d i.d. 23
Knapholm + K. øst + af-skærmning + Ellebæk 3, afv.
Ballerup 2014 i.d. i.d i.d. 263
Billund Lufthavn, udl U2A Billund 2013 i.d. i.d 570 232
Billund Lufthavn, udl U5 Billund 2013 i.d. i.d 135 120
Danisco Ingredients, Grind-sted
Billund 2014 810 193 1540 186
Sundolitt Billund 2013 i.d. i.d 15 20
Bornholms Andelsmejeri Bornholm 2013/2014 117 60 123 75
Cheminova-grunden, Måløv, afv.
Egedal 2014 i.d. i.d i.d. 85
Frydensbergvej 4-6, afv. Egedal 2014 i.d. i.d i.d. 16
Esbjerg Lufthavn Esbjerg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Nørregade 98, Gørding, afv. Esbjerg 2014 i.d. i.d i.d. 111
Ribe Jernindustri, afv. Esbjerg 2014 0 0 0 1
Triplenine Fish Protein A.m.b.a. Esbjerg
Esbjerg 2014 0 0 0 0
Dansk Leca Favrskov 2014 335 72 1380 10
Storstrøms Amt (depot), afv. Faxe 2013 i.d. i.d i.d. 34
DONG Olierør A/S Fredericia 2014 67 2 127 23
Elsam A/S, Skærbækværket Fredericia 2013 i.d. i.d i.d. 23
Fredericia kommunes losse-plads
Fredericia 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Punktkilder 2014 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger 121
Virksomhed Kommune Data fra
år
Kvæl-stof
(kg/år)
Fosfor (kg/år)
Org. stof
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Kronprinsensvej 1 afv. Frederiks-berg
2014 i.d. i.d i.d. 35
A/S Sæby Fiskeindustri Frederiks-havn
2014 1780 5 499 50
Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.a.
Frederiks-havn
2014 89439 2140 265834 9619
Karstensens Skibsværft A/S, Hovedværft
Frederiks-havn
2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Karstensens Skibsværft A/S, Malerhal
Frederiks-havn 2014 0 0 0 0
Stena Jern og Metal Frederiks-havn 2014 i.d. i.d i.d. 27
Strandby Fiskerihavn Frederiks-havn 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Danform-grunden afv. Frederiks-sund 2014 i.d. i.d i.d. 7
Haldor Topsøe A/S Frederiks-sund 2014 i.d. i.d i.d. 49
Steensbjerggård (Jørlunde), afv.
Frederiks-sund 2014 i.d. i.d i.d. 82
Flyvestation Værløse, U16 afv.
Furesø 2014 i.d. i.d i.d. 26
Flyvestation Værløse, U17 afv. Furesø 2014 i.d. i.d i.d. 192
Flyvestation Værløse, U2 afv. Furesø 2014 i.d. i.d i.d. 39
Kr. Værløse, afv. Furesø 2014 221 1 i.d. 136
Emdrupvej 72 afv. Gentofte 2014 i.d. i.d i.d. 17
Søborg Hovedgade, afv. Gentofte 2014 i.d. i.d i.d. 13
Danisco Sugar (kølevand), Nykøbing
Guldborg-sund
2014 22316 88 22958 4365
Danisco Sugar (procesvand), Nykøbing
Guldborg-sund 2014 9274 271 3760 1046
Arla Foods A.M.B.A. Høge-lund Mejeri
Haderslev 2014 1106 749 392010 177
Kongevej 337, Arnum, afv. Haderslev 2014 i.d. i.d i.d. 5
Dansteel A/S Halsnæs 2013 i.d. i.d 1634 214
Duferco Danish Steel A/S Halsnæs 2014 i.d. i.d i.d. 36
Hornsyld Købmandsgård A/S Hedensted 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Symfonievej 35, afv. Herlev 2014 0 0 0 0
Nordsøcenteret Hjørring 2014 211 39 105 195
Sindal Lufthavn I/S Hjørring 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Vestkajens Maskinværksted A/S
Hjørring 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
122 Punktkilder 2014 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger
Virksomhed Kommune Data fra
år
Kvæl-stof
(kg/år)
Fosfor (kg/år)
Org. stof
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Wartsila Danmark Hjørring 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Beauvais A/S Holbæk 2014 49 i.d 2400 42
Nordvestjysk Galvanisering ApS, afv.
Holstebro 2013 i.d. i.d 1 4
Rose Poultry A/S Holstebro 2014 2637 54 1403 356
Valdemar Birns Jernstøberi A/S, udløb 1
Holstebro 2013 i.d. i.d i.d. 4
Valdemar Birns Jernstøberi A/S, udløb 2
Holstebro 2013 i.d. i.d i.d. 22
Brandholms Allé 1-3, afv. Hvidovre 2014 i.d. i.d i.d. 9
Høvedstensvej 25-27 afv. Hvidovre 2014 i.d. i.d i.d. 19
Industrivej 27, Hedehusene, afv.
Høje-Taastrup
2014 i.d. i.d i.d. 146
Thorsbro Kildepladser/ St. Vejleå, afv.
Høje-Taastrup
2014 i.d. i.d i.d. 676
Taastrup-Valby Øst, afv. (Thorsbro Kildeplads)
Høje-Taastrup
2014 i.d. i.d i.d. 291
Vesterkøb 1-7, afv. Høje-Taastrup
2014 i.d. i.d i.d. 23
Affaldsdepot afv. Ikast-Brande
2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Affaldsdepot Jens Villadsens Fabrikker afv.
Ikast-Brande
2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Affaldsdepot Jens Villadsens Fabrikker afv.
Ikast-Brande
2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Dansk A-Træ A/S, afv. Ikast-Brande
2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Icopal A/S Ikast-Brande
2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Vejlesvinget 1-3, afv. Ishøj 2014 i.d. i.d i.d. 6
Vejlesvinget 2-4, afv. Ishøj 2014 i.d. i.d i.d. 18
H.J. Hansen Aalborg A/S Jammer-bugt 2013 i.d. i.d i.d. 29
Rose Poultry rensningsanlæg Jammer-bugt 2014 2375 45 645 542
Unicon A/S Jammer-bugt 2014 0 0 0 0
Asnæsværket udl. 1 Kalundborg 2013 i.d. i.d i.d. 202
Asnæsværket udl. 2 Kalundborg 2013 5794 134 448 640
K-satalt A/S Uniq Nordic Kalundborg 2014 314 62 1851 68
Statoil A/S Kalundborg 2014 3923 364 2840 1347
Odense Havn, Lindø-Terminalen
Kerteminde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Punktkilder 2014 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger 123
Virksomhed Kommune Data fra
år
Kvæl-stof
(kg/år)
Fosfor (kg/år)
Org. stof
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Danish Agro, Aller Kolding 2014 i.d. i.d i.d. 55
Koldingegnens Lufthavn Kolding 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Schmidts Autolager Aps Kolding 2014 99 i.d i.d. i.d.
Vamdrup Fyldplads Kolding 2014 i.d. i.d i.d. 3
H. C. Ørsteds Værket Køben-havns
2013 504 4 13 16
H. J. Hansen Køben-havns
2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Metro Service A/S Køben-havns
2013 i.d. i.d i.d. 23
Rødovrevej 241 + 254, afv. Køben-havns
2014 i.d. i.d i.d. 37
Stena Jern og Metal A/S Køben-havns 2013 i.d. i.d i.d. 12
Valby Gasværk, Vigerslev Allé m. fl. afv.
Køben-havns 2014 i.d. i.d i.d. 32
Affaldsdepot 259.110, SUN, afv.
Køge 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
CP Kelco Køge 2013 11439 917 32671 1210
FeF Chemicals Køge 2014 i.d. i.d 283 108
Junckers Industrier A/S (Kævlesprinkleranlæg)
Køge 2014 900 252 4526 711
Junckers Industrier A/S (Renseanlæg)
Køge 2014 541 174 459 221
Sun, Køge Køge 2014 1970 40 4110 289
Stengårds losseplads Lejre 2014 i.d. i.d i.d. 8
Stengårds losseplads Lejre 2014 i.d. i.d i.d. 8
Cheminova A/S Lemvig 2014 28412 2435 18265 1015
Høfde 42, afv. Lemvig 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Triple Nine Fish Protein A.m.b.a. Lemvig
Lemvig 2013 10785 764 41257 3555
Alfa Laval Nakskov A/S Lolland 2013 i.d. i.d i.d. i.d.
Lolland Vand A/S (DGU 230.0106, afv.
Lolland 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Lolland Vand A/S (DGU 230.0128, afv.
Lolland 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Nakskov Sukkerfabrik (tidl. Danisco sugar)
Lolland 2014 25350 393 5733 1405
NCC Maribo Lolland 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
RGS 90 A/S, Rødby Lolland 2013 391 50 351 171
Akzo Nobel Salt A/S Mariager-fjord
2014 126 i.d i.d. 114
124 Punktkilder 2014 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger
Virksomhed Kommune Data fra
år
Kvæl-stof
(kg/år)
Fosfor (kg/år)
Org. stof
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Rockwool A/S Mariager-fjord
2014 i.d. i.d i.d. 17
ITW Construction Products Middelfart 2014 2869 3 2262 28
Rebbelsgrave Losseplads, afv. 1
Middelfart 2014 0 0 i.d. 13
Rebbelsgrave Losseplads, afv. 2
Middelfart 2014 0 0 i.d. 13
Rebbelsgrave Losseplads, afv. 3
Middelfart 2014 0 0 i.d. 13
Strib Vandværk, afv. Middelfart 2014 0 0 0 0
Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 1
Middelfart 2014 0 0 i.d. 36
Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 2
Middelfart 2014 0 0 i.d. 36
Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 3
Middelfart 2014 0 0 i.d. 36
Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 4
Middelfart 2014 0 0 i.d. 36
Vildsund Blue (Vilsund Muslinge-Industri A/S)
Morsø 2014 1741 584 34466 5044
DDSF De Danske Spritfabrik-ker A/S
Norddjurs 2013/2014 8600 914 11121 23
Hasmark Vandværk, afv. 1 Nordfyn 2014 i.d. i.d i.d. 31
Hasmark Vandværk, afv. 2 Nordfyn 2014 i.d. i.d i.d. 34
Ardgagh Glass Holmegaard A/S
Næstved 2014 216 27 i.d. 48
Skelby Vandværk, afv. Næstved 2013 i.d. i.d i.d. 9
Afværgeprojekt, Gylling, afv. Odder 2014 i.d. i.d i.d. 98
Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 1
Odense 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 2
Odense 2013 153 2 35 96
Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 3
Odense 2013 8 i.d 5 17
Stige Ø Losseplads Odense 2014 680 44 i.d. 34
DAKA A.M.B.A Randers 2014 401 100 631 334
Elsam A/S Flyveaskedepot, Robdrup, afv.
Randers 2013 i.d. i.d i.d. 23
A/S Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri
Ringkø-bing-Skjern
2014 i.d. i.d i.d. 1
Arla DP - Fælls Renseanlæg - DP-Nr.Vium
Ringkø-bing-Skjern
2014 4742 598 2779 232
Arla Foods A.m.b.a., Arinco Ringkø-bing-Skjern
2014 194 8 265 157
Arla Foods amba Troldhede Ringkø- 2014 290 25 92 101
Punktkilder 2014 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger 125
Virksomhed Kommune Data fra
år
Kvæl-stof
(kg/år)
Fosfor (kg/år)
Org. stof
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Mejeri bing-Skjern
Arla Foods, Arinco, overfla-devand
Ringkø-bing-Skjern 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Arla Foods, Nr vium, overfla-devand
Ringkø-bing-Skjern 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Skjern Papirfabrik A/S Ringkø-bing-Skjern
2014 685 26 610 194
Affaldsdepot 255.006 Over-drevsvej, afv.
Roskilde 2014 0 0 0 0
Betonelement A/S, Viby Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. 7
Danish Agro (Roskilde Andel, Gadstrup)
Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Københavns Lufthavn, Ros-kilde
Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Muncks Asfalt Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
RGS 90 A/S, regnvand Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Nærum Industriområde (Brüel & Kjær), afv.
Rudersdal 2014 i.d. i.d i.d. 94
Toftebakken 5-9, afv. Rudersdal 2014 i.d. i.d i.d. 81
Muncks Asfalt, tidl. Tarco Vej Ans
Silkeborg 2014 i.d. i.d i.d. 54
Harboe Bryggeri Slagelse 2013 677 538 1611 299
Inter terminals SGOT (Gulfhavn Kuwait)
Slagelse 2013 i.d. i.d i.d. 490
Vandrense Stignæs (Stigsnæs Industrimiljø A/S)
Slagelse 2013/2014 15770 1649 20788 701
Omya A/S (Stevens Kridt-brud)
Stevns 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Miljøvaskeplads Struer Havn Struer 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Sygehus Fyn, Svendborg afv. Svendborg 2014 i.d. i.d i.d. 196
Novopan Træindustri A/S Syddjurs 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Danfoss A/S Sønderborg 2013 2780 930 9331 55
Danish Crown, Blans Afd. Sønderborg 2014 1403 111 2749 644
SØNDERBORG KRAFT-VARMEVÆRK I/S
Sønderborg 2013 144 i.d i.d. 21
SØNDERBORG KVV I/S Røggaskondensering
Sønderborg 2013 2 i.d 24 26
Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S
Thisted 2014 10164 331 114290 5323
Arla Foods A.M.B.A. Brande-rup Mejeri
Tønder 2014 981 40 395 120
Københavns Lufthavn Syd, afv.
Tårnby 2014 0 0 i.d. 27
126 Punktkilder 2014 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger
Virksomhed Kommune Data fra
år
Kvæl-stof
(kg/år)
Fosfor (kg/år)
Org. stof
(kg/år)
Vand 1.000
(m3/år)
Københavns Lufthavn U5, Kastrup
Tårnby 2014 2335 237 11373 1201
Københavns Lufthavn U6, Kastrup
Tårnby 2014 667 i.d 84594 545
Københavns Lufthavn U7, Kastrup
Tårnby 2014 508 i.d 647 385
Københavns Lufthavn U8, Kastrup
Tårnby 2014 194 i.d 373 161
Københavns Lufthavn UH, Kastrup
Tårnby 2014 322 i.d 712 645
Brøndby Industrikvarter, afv. Vallensbæk 2014 i.d. i.d i.d. 154
Dansk Styropack A/S Vejen 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Vesteralle´ 1, afv. Vejen 2014 i.d. i.d i.d. 312
Skærup Fyldplads Vejle 2013 20 2 19 6
Tankområde Vandel Vejle 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Vilsund Muslinge-Industri, Aggersund Afd
Vesthim-merland
2013 281 60 1840 256
Arla Foods A.m.b.a., Rød-kærsbro
Viborg 2014 3976 150 823 612
Kruseå Mejeri, Arla Foods amba.
Aabenraa 2013/2014 1462 250 1088 286
Arla Foods amba (Akafa) Aalborg 2013/2014 547 63 147201 424
Flyvestation Aalborg Aalborg 2014 131 30 657 3
Flyvestation Aalborg Aalborg 2014 i.d. i.d 1559 47
Flyvestation Aalborg Aalborg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Flyvestationen renseanlæg syd
Aalborg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Nordjysk Autoophug Aalborg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Reno-Nord Aalborg 2014 566 i.d i.d. 47
Vestkajens Maskinværksted A/S
Aalborg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.
Studstrupværket / Dong Energy
Århus 2014 373 96 2891 159
Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger 127
Bilag 3. Data for alle udledninger
Bilag 3.1 Udledning af organisk stof for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande
Bilag 3.2 Udledning af kvælstof for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande
Bilag 3.3 Udledning af fosfor fra alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande
Bilag 3.4 Kort over udbredelsen af de 23 hovedvandoplande
Bilag 3.5 Udledning af organisk stof for alle punktkilder opdelt på farvande
Bilag 3.6 Udledning af kvælstof for alle punktkilder opdelt på farvande
Bilag 3.7 Udledning af fosfor fra alle punktkilder opdelt på farvande
128 Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger
Bilag 3.1
Udledning af kvælstof (ton/år) i 2014 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.
Recipient Rense-anlæg
Industri Regnbe-tingede udløb
Spredt bebyg-gelse
Akva-kultur
I alt
1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 131 102 32 27 14 306
1.2 Limfjorden 315 47 111 83 114 671
1.3 Mariager Fjord 20 0 7 6 - 33
1.4 Nissum Fjord 105 0 31 20 90 245
1.5 Randers Fjord 171 5 88 46 44 355
1.6 Djursland 45 - 3 8 - 56
1.7 Århus Bugt 200 0 30 16 8 254
1.8 Ringkøbing Fjord 52 6 59 32 153 301
1.9 Horsens Fjord 77 0 28 23 42 170
1.10 Vadehavet 215 2 59 45 202 523
1.11 Lillebælt/Jylland 295 7 49 60 74 485
1.12 Lillebælt/Fyn 94 3 19 15 25 156
1.13 Odense Fjord 143 1 48 22 - 213
1.14 Storebælt 65 - 22 16 - 102
1.15 Det Sydfynske Øhav 64 0 18 20 - 102
Vanddistrikt Jylland og Fyn 1.993 173 602 438 766 3.971
2.1 Kalundborg 82 10 12 28 13 145
2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 177 0 51 41 - 270
2.3 Øresund 743 4 281 16 - 1.043
2.4 Køge Bugt 192 15 378 31 - 616
2.5 Smålandsfarvandet 180 74 49 141 240 682
2.6 Østersøen 69 0 13 52 - 134
Vandistrikt Sjælland 1443 104 783 309 252 2891
3.1 Bornholm 19 9 18 24 3 73
Vanddistrikt Bornholm 19 9 18 24 3 73
4.1 Vidå-Kruså 24 11 10 18 63
Internationalt Vanddi-strikt
24 0 11 10 18 63
Hele landet 3.478 285 1.413 781 1.040 6.997
Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger 129
Bilag 3.2
Udledning af fosfor (ton/år) i 2014 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.
Recipient Rense-anlæg Industri
Regnbe-tingede udløb
Spredt bebyg-gelse
Akva-kultur I alt
1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 13 3 8 6 2 32
1.2 Limfjorden 33 4 28 19 12 95
1.3 Mariager Fjord 1 0 2 1 - 4
1.4 Nissum Fjord 8 0 7 4 5 24
1.5 Randers Fjord 10 0 22 10 4 46
1.6 Djursland 4 1 1 2 - 7
1.7 Århus Bugt 13 0 7 3 1 24
1.8 Ringkøbing Fjord 6 0 13 7 14 40
1.9 Horsens Fjord 3 0 7 5 4 18
1.10 Vadehavet 23 0 15 10 18 65
1.11 Lillebælt/Jylland 45 2 12 13 8 80
1.12 Lillebælt/Fyn 10 0 5 3 3 20
1.13 Odense Fjord 7 0 12 5 - 24
1.14 Storebælt 6 - 5 3 - 15
1.15 Det Sydfynske Øhav 5 0 4 4 - 13
Vanddistrikt Jylland og Fyn 184 10 146 96 70 506
2.1 Kalundborg 8 1 1 6 2 18
2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 21 0 13 9 - 43
2.3 Øresund 113 0 59 3 - 175
2.4 Køge Bugt 21 1 87 7 - 117
2.5 Smålandsfarvandet 57 3 12 32 25 129
2.6 Østersøen 9 0 3 12 - 23
Vandistrikt Sjælland 229 5 175 69 27 505
3.1 Bornholm 2 0 3 5 0 10
Vanddistrikt Bornholm 2 0 3 5 0 10
4.1 Vidå-Kruså 3 - 3 2 2 10
Internationalt Vanddistrikt 3 0 3 2 2 10
Hele landet 418 16 326 173 99 1.032
130 Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger
Bilag 3.3
Udledning af organisk stof målt som BI5 (ton/år) i 2014 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.
Recipient Rense-anlæg Industri
Regnbe-tingede udløb
Spredt bebyg-gelse
Akva-kultur I alt
1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 119 381 143 108 20 770
1.2 Limfjorden 183 247 404 314 197 1.345
1.3 Mariager Fjord 22 - 46 24 - 93
1.4 Nissum Fjord 81 - 164 74 59 378
1.5 Randers Fjord 100 3 257 167 79 605
1.6 Djursland 25 11 18 31 - 85
1.7 Århus Bugt 71 3 89 51 27 241
1.8 Ringkøbing Fjord 52 4 143 120 277 595
1.9 Horsens Fjord 37 - 93 73 132 335
1.10 Vadehavet 157 3 184 171 245 760
1.11 Lillebælt/Jylland 250 405 222 223 163 1.264
1.12 Lillebælt/Fyn 72 2 55 42 82 253
1.13 Odense Fjord 57 0 126 71 - 254
1.14 Storebælt 61 - 55 58 - 174
1.15 Det Sydfynske Øhav 26 - 42 69 - 138
Vanddistrikt Jylland og Fyn 1.314 1.059 2.042 1.597 1.279 7.291
2.1 Kalundborg 78 5 13 109 31 236
2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 125 4 151 154 - 435
2.3 Øresund 429 98 1445 57 - 2029
2.4 Køge Bugt 78 42 1161 118 - 1398
2.5 Smålandsfarvandet 191 55 134 538 740 1657
2.6 Østersøen 111 0 25 198 - 334
Vandistrikt Sjælland 1012 204 2928 1174 771 6089
3.1 Bornholm 14 0 12 93 9 128
Vanddistrikt Bornholm 14 0 12 93 9 128
4.1 Vidå-Kruså 22 - 54 37 39 152
Internationalt Vanddistrikt 22 0 54 37 39 152
Hele landet 2.361 1.263 5.036 2.901 2.097 13.659
Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger 131
Bilag 3.4
Kort over de 23 hovedvandoplande.
132 Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger
Bilag 3.5
Udledning af kvælstof 2014 til farvandende fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger.
Recipient Rensean-læg
Industri Regnbetin-gede udløb
Spredt be-byggelse
Havbrug og dambrug
I alt
Udledning i ton pr. år direkte til farvandene
1. Nordsøen 81 39 20 - 4 144
2. Skagerrak 12 10 1 - 5 28
3. Kattegat 404 108 39 - 0 551
4. N. Bælt 92 1 8 - 50 151
5. Lillebælt 223 10 14 - 38 285
6. Storebælt 201 79 25 - 252 558
7. Øresund 819 18 522 - - 1.358
8. S. Bælthav 11 0 1 - - 12
9. Østersøen 28 - 18 - 3 50
Hele landet 1.871 266 646 0 352 3.135
Udledning i ton pr. år indirekte til farvandene
1. Nordsøen 320 8 138 106 459 1.031
2. Skagerrak 27 0 13 16 7 63
3. Kattegat 427 5 239 199 159 1.029
4. N. Bælt 335 0 99 73 1 508
5. Lillebælt 168 0 57 75 61 362
6. Storebælt 183 4 74 192 - 452
7. Øresund 103 1 136 45 - 285
8. S. Bælthav 23 0 3 20 - 45
9. Østersøen 23 0 10 54 - 87
Hele landet 1.607 19 767 781 688 3.862
Direkte og indirekte udledning i ton pr. år til farvandene
1. Nordsøen 401 47 157 106 463 1.174
2. Skagerrak 38 10 14 16 13 91
3. Kattegat 830 113 278 199 159 1.579
4. N. Bælt 427 2 107 73 50 659
5. Lillebælt 391 10 71 75 99 646
6. Storebælt 384 83 98 192 252 1.010
7. Øresund 922 19 658 45 - 1.644
8. S. Bælthav 34 1 3 20 - 57
9. Østersøen 51 0 28 54 3 137
Hele landet 3.478 285 1.413 781 1.040 6.997
Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger 133
Bilag 3.6
Udledning af fosfor i 2014 til farvandende fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger.
Recipient Rensean-læg
Industri Regnbe-tingede udløb
Spredt bebyggelse
Havbrug og dam-
brug
I alt
Udledning i ton pr. år direkte til farvandene
1. Nordsøen 6 3 3 - 0 13
2. Skagerrak 2 0 0 - 1 4
3. Kattegat 43 4 10 - 0 57
4. N. Bælt 7 0 2 - 5 14
5. Lillebælt 39 2 3 - 4 49
6. Storebælt 47 3 6 - 27 83
7. Øresund 122 1 113 - - 237
8. S. Bælthav 2 0 0 - - 2
9. Østersøen 3 0 3 - 0 6
Hele landet 271 14 141 0 38 464
Udledning i ton pr. år indirekte til farvandene
1. Nordsøen 33 1 33 24 38 130
2. Skagerrak 2 0 3 4 1 9
3. Kattegat 36 0 59 44 16 155
4. N. Bælt 17 0 24 15 0 56
5. Lillebælt 16 0 14 16 6 53
6. Storebælt 26 0 17 43 - 87
7. Øresund 10 0 33 10 - 53
8. S. Bælthav 3 - 0 4 - 8
9. Østersøen 4 0 2 12 - 18
Hele landet 147 2 185 173 61 569
Direkte og indirekte udledning i ton pr. år til farvandene
1. Nordsøen 39 4 36 24 39 142
2. Skagerrak 4 0 3 4 2 14
3. Kattegat 79 4 69 44 16 212
4. N. Bælt 24 0 26 15 5 70
5. Lillebælt 55 2 18 16 10 101
6. Storebælt 74 3 22 43 27 170
7. Øresund 133 2 146 10 - 290
8. S. Bælthav 4 0 0 4 - 9
9. Østersøen 6 0 5 12 0 24
Hele landet 418 16 326 173 99 1.032
134 Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger
Bilag 3.7
Udledning af organisk stof målt som BI5 i 2014 til farvandende fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger.
Recipient Rensean-læg
Industri Regnbe-tingede udløb
Spredt bebyggelse
Havbrug og dam-
brug
I alt
Udledning i ton pr. år direkte til farvandene
1. Nordsøen 49 60 30 - 40 179
2. Skagerrak 11 114 5 - 2 132
3. Kattegat 298 320 149 - 0 766
4. N. Bælt 39 5 27 - 158 229
5. Lillebælt 213 408 43 - 123 786
6. Storebælt 185 55 60 - 771 1.072
7. Øresund 451 135 2211 - 2.797
8. S. Bælthav 26 0 2 - 28
9. Østersøen 24 - 15 - 9 48
Hele landet 1297 1097 2.543 0 1.102 6.038
Udledning i ton pr. år indirekte til farvandene
1. Nordsøen 266 6 505 402 579 1.758
2. Skagerrak 18 0 83 65 16 182
3. Kattegat 267 152 776 746 278 2.219
4. N. Bælt 135 0 289 244 1 668
5. Lillebælt 112 0 249 266 122 749
6. Storebælt 149 3 179 727 1.057
7. Øresund 46 5 392 167 609
8. S. Bælthav 47 - 5 76 128
9. Østersøen 26 0 15 209 250
Hele landet 1.065 167 2.493 2.901 995 7.621
Direkte og indirekte udledning i ton pr. år til farvandene
1. Nordsøen 315 66 535 402 619 1.937
2. Skagerrak 29 114 88 65 18 314
3. Kattegat 565 472 925 746 278 2.985
4. N. Bælt 174 5 316 244 158 897
5. Lillebælt 325 408 292 266 245 1.535
6. Storebælt 334 58 240 727 771 2.129
7. Øresund 497 140 2.604 167 - 3.407
8. S. Bælthav 73 0 7 76 - 156
9. Østersøen 50 0 30 209 9 298
Hele landet 2.361 1.263 5.036 2.901 2.097 13.659
Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger 135
Vasevej 7
8920 Randers NV
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
WWW.NST.dk