Kulturarv i en national og global kontekst: Belyst via teori og undersgelse af dvd-serien Danskernes egen Historie. Af: Jan Schmidt. Vejleder: Niels D. Lund. Afleveret: Februar 2010. Speciale.

Danmarks Biblioteksskole.

Skrevet af: Jan Schmidt

rgang: 2007

Vejleder: Niels D. Lund

Titel: Kulturarv i en national og global kontekst: Belyst via teori og undersgelse af dvd-serien Danskernes egen Historie

Antal normalsider: 75

Opgavetype: Speciale

Uddannelsesinstitution: Danmarks Biblioteksskole, Kbenhavn. Kandidatuddannelsen i Biblioteks- og Informationsvidenskab

Afleveret: Februar, 2010

Resum abstract in English

Danish/original title: Kulturarv i en national og global kontekst: Belyst via teori og undersgelse af dvd-serien Danskernes egen historie.

Translated title: Cultural heritage in a national and global context: Examined through theories and an analysis of the DVD series The Danish own history.

This thesis is about cultural heritage in a national and global perspective. The thesis will define the word cultural heritage. Furthermore, the thesis will deal with the interests, mechanisms and complexes that takes place when it is about: Some institutions work with cultural heritage. National and global factors related to cultural heritage. National and global factors related to parts of the DVD series The Danish own history, which shows the culture and everyday life in Denmark from the beginning of the year 1900 onwards. Primarily examines these elements with theories from Niels D. Lund, Bernard Eric Jensen, Kristian Himmelstrup, Peter Gundelach, Finn Rasmussen, Anthony Giddens and Lars Bo Kaspersen. Because they have experience with these elements. The analysis of the DVD series includes messages from the press and articles about the series and also reviews of the series.

The thesis concludes that there is a cultura heritage which has to do with cultural objects (material culture heritage) such as films, buildings, paintings and books. Moreover, cultural heritage which has to do with intangible culture such as traditions, habits and customs. Cultural heritage is able to strengthen national identity, which can create a nation of people who feel they have something in common. Cultural heritage can provide knowledge about the past or bring happy or negative memories. Cultural heritage is the culture which sought continued. One problem regarding the communication of cultural heritage may be that not all people have the same opinion about what kind of cultural heritage, the future must focus on. It can create debate. Another aspect of cultural heritage is that it may be difficult to make a decision on who will be responsible for determining what must be declared as cultural heritage.

About institutions work with cultural heritage, it can be stated that the Danish Ministry of Culture (Kulturministeriet) takes care of tasks such as music, theater, cinema, libraries, archives, museums, archeology, and broader cultural purposes, copyright, broadcasting and sports and also takes care of management tasks in relation to the governmental, public utility and cultural institutions receiving grants. Heritage Agency (Kulturarvsstyrelsen) is an agency under the Danish Ministry of Culture and working among other things to make rules on cultural heritage, protect, detect, develop and disseminate the cultural heritage in cooperation with municipalities, owners, institutions and associations and Heritage Agency provides advice to the Minister of Culture. Archives, libraries and museums perform a series of tasks dealing with storage, organization and dissemination of cultural heritage.

Globalization leads to many of the same cultural products in many countries. Some believe that it destroys local cultures and therefore begin to focus more on their own local culture. It can be concluded that the creators of the DVD series with the series wants to show that Denmark is a country where there is a culture which has given people common experiences. The creators are intent on showing how the Danish daily life has been. While analyzing the dissemination of cultural heritage, or disseminate cultural heritage, it would be important to pay attention to topics such as what is the purpose of dissemination of cultural heritage, and how cultural heritage is when it comes to matters such as economics, marketing, perspective, availability, rules, identity, national and global factors.

Royal School of Library and Information Science. Copenhagen. Denmark. February 2010

Indholdsfortegnelse

Resum abstract in english2

Indholdsfortegnelse3

Indledning6

Problemformulering8

Forml8

Fremgangsmde9

Anvendelse af litteratur10

Afgrnsning11

Specialets opbygning13

Begrebet kulturarv14

Identitet14

Kulturarvsbegrebet15

Kultur17

Arv19

Nogle kulturinstitutioners tilgange til kulturarv21

Kulturministeriet22

Kulturarvsstyrelsen22

Arkiver22

Biblioteker24

Museer26

Faktorer, som pvirker kulturinstitutioner/-virksomheder27

Kulturarv i forhold til det nationale og globale28

Begrebet nation28

En nation er et forestillet fllesskab29

Begreber med tilknytninger til national identitet31

Nedtoning af / brud med det flles nationale32

National identitet kan ses som et uheldigt begreb33

Kanon, kulturarv34

Begrebet kanon34

Kulturkanon35

Filmmagasinet Ekkos Filmkanon39

Kulturarv, globalisering40

Kulturelle eksempler p globalisering42

Medier/mediebegivenheder og globalisering42

Globale medieprodukters indvirkning p nationale/lokale forhold43

Globalisering og forskellige tilgange til det nationale45

Globaliseringsanskuelser og kulturarv46

Nationale tendenser/begivenheder i en globaliseringstid49

Danmark og kulturarv i et historisk perspektiv51

Dvd-serien Danskernes egen Historie, kulturarv56

Faktuelt om serien56

Tilblivelsen af serien56

Om dvd-seriens tilgngelig57

Samarbejde med Sammenslutningen af Lokalarkiver57

Landsindsamling samt ejerskabsmssige forhold57

Seriens frste udgivelser59

Filmindslag ledsages af citater fra f.eks. lserbreve og artikler59

Omfangsrigt arbejde med hver enkelt dvd60

Samarbejdspartnere60

Det formidlingsmssige i forhold til, at serien er en dvd-serie61

Opdelt i lokale dvder og tema dvder62

Salgstal62

Historiedimensionen63

Serien i forhold til globale og nationale forhold66

Globalisering og samfundsudvikling73

Selektion, eksklusion og bestrbelser vedr. kulturarv74

Ytringer ang. samfundsudvikling, globalisering og det nationale74

Vrdier ved kulturarven77

Den dokumentariske og filmhistoriske dimension78

Konklusion85

Perspektivering90

Kildeliste92

Bger93

Tidsskriftartikler96

Avisartikler97

Internetartikler100

Bilag105

Liste over dvder (pr. d. 4/1 2010) i serien Danskernes egen Historie105

Lokale dvder106

Oplevelser fra Indre by.107

Oplevelser fra Frederiksberg.108

Oplevelser fra Broerne.109

Oplevelser langs Strandvejen.110

Oplevelser fra Nordjylland.111

Oplevelser fra Midt- og Vestjylland.112

Oplevelser fra stjylland.113

Oplevelser fra Syd- og Snderjylland.114

Oplevelser fra rhus.115

Oplevelser fra Amager.116

Oplevelser fra Kbenhavn og omegn.117

Oplevelser fra Sjlland, Lolland Falster og Mn.118

Oplevelser fra Bornholm.119

Oplevelser fra Fyn.120

Tema dvder121

Danskerne p skolebnken.122

De kongelige kommer forbi.123

Bacon, brd og bajere (Industriens Historie 1 af 3).124

Nr glderne springer (Industriens Historie 2 af 3).125

Over alle grnser (Industriens Historie 3 af 3).126

Det flles Danmark.127

En lille n.128

Forfrende Reklamer.129

Jeg en grd mig bygge vil (Livet p landet 1 af 3).130

Marken er mejet (Livet p landet 2 af 3).131

Krlle p halen (Livet p landet 3 af 3).132

Tyskerne kommer (Livet under besttelsen 1 af 4).133

Modstanden vokser (Livet under besttelsen 2 af 4).134

Befrielsen (Livet under besttelsen 3 af 4).135

Flammen & Citronen (Livet under besttelsen 4 af 4).136

Lnge leve husmoderen.137

Biler & trafik.138

Sport.139

Tog & jernbaner.140

Ulykker & katastrofer.141

Folkefester.142

Oplevelser fra ferien.143

Indledning

Aviser skriver ofte om kulturarv. Eksempelvis har der vret avisartikler om, at:

konomiudvalget i Hjrring Kommune nsker at bruge penge p bl.a. et kulturarvsnetvrk.

Gram Slot, Trning Mlle, Haderslev by og Aarsund danner kernen i Haderslev Kommunes kulturarvsstrategi, og at kommunen vil invitere interesserede borgere med p bustur for at se nrmere p de disse steder.[footnoteRef:2] [2: Sandemann, M. (2007). Kulturarv kan ns med bus. JydskeVestkysten Haderslev | D. 4/9.2007 | Sektionen Tt p | Side 6.]

De danske havne er en del af den danske kulturarv, og i perioden 1840-1970 var livsnerven i den industrielle udvikling.[footnoteRef:3] [3: Politiken (Eds). (2006). Kulturarv: Havne skal bevares. Politiken | D. 20/7 2006 | 2. sektion | Side 2.]

Der er udgivet en sangbog, som fra de seneste 40 rs danske sangproduktion opsamler 175 bud p sange, viser, dansktopschlagere og rockballader, der iflge bogens tre redaktrer fortjener at leve videre som kulturarv.[footnoteRef:4] [4: Mikkelsen, M. (2005). Storkespringvandet og Smilende Susie bliver kulturarv. Kristeligt Dagblad | D. 28/11 2005 | Side 2.]

En folkeskole i Nordjylland tilbydes undervisning i 'vendelboml' som valgfag til 8.- og 9.-klasses elever, og at denne folkeskoles viceskoleinspektr mener, at vendelboml er kulturarv.[footnoteRef:5] [5: Henriksen, L. (2007). Dialekterne har tabt kampen til rigsmlet. Kristeligt Dagblad | D. 21/11.2007 | Side 2.]

Biblioteks- og informationsvirksomheder s som arkiver, biblioteker og museer kan ses som hukommelsesinstitutioner, der opbevarer, arkiverer, organiserer og formidler spor og efterladenskaber fra fortiden og sikrer adgang til, hvad der er overleveret samt kendskab til, hvorledes verden tidligere er blevet fortolket og fremstillet. Kulturarv relaterer sig bl.a. til netop det med spor og efterladenskaber fra fortiden samt fortolkninger og fremstillinger af verden, og p den mde har ABM-institutionerne (arkiver, biblioteker og museer) at gre med kulturarv.

Bernard Eric Jensen fremfrer, at kulturarv er et nglebegreb, nr det danske samfunds kulturgrundlag og sammenhngskraft bliver drftet[footnoteRef:6] [6: Jensen, B. E. (2008), bagsiden af bogen. ]

Niels D. Lund skriver, at det som formidler af kulturarv, er ndvendigt med kendskab til kulturarvsbegebet, for derved bedre at kunne formidle kulturarv.[footnoteRef:7] [7: Lund, N. D. (2004), s. 25. ]

Dette har vakt min interesse for kulturarvsbegrebet og kulturarvsomrdet generelt.

De seneste par rs udvikling peger i retning af bestrbelser mht. tvrfaglige samarbejds- og synergimuligheder mellem ABM-institutionerne (det skaldte ABM-samarbejde). I det hele taget lgger udviklingen op til et get samarbejde blandt ABM-fagfolk, kulturformidlere og institutioner.[footnoteRef:8] En rkke indenfor ABM- og kulturomrdet heriblandt Niels D. Lund, Bernard Eric Jensen og Kristian Himmelstrup anser det for nyttigt, at man som kulturformidler besidder kendskab til forskellige kultur-institutioners arbejdsomrder.[footnoteRef:9] Set i det lys kan det vre relevant at se p, hvordan nogle kulturinstitutioner arbejder med kulturarv. [8: Lund, N. D. (2004) samt Lund, N.D. (2008). ] [9: Himmelstrup, K. (2004), s. 14 samt Lund, N. (2008), s. 239 samt Jensen, B. E. (2003), s. 69. ]

Udforskningen af ABM-omrdet drejer sig om en forstelse af teorier, begrundelser og holdninger i forbindelse med kulturarvsomrdet.[footnoteRef:10] Niels D. Lund er inde p, at kulturformidlere m forholde sig reflekterende og undersgende til de bagvedliggende faktorer omkring kulturarv og holdningsbrne kulturstrmninger (hvorfor der opbevares, arkiveres, formidles og er interesse for kulturelle genstande/elementer hvilke vrdier gr sig gldende i denne sammenhng).[footnoteRef:11] [10: Lund, N. D. (2008), s. 239. ] [11: Lund, N. D. (2004), s. 21-24. ]

Anthony Giddens anfrer, at genoplivelsen af nationalistiske kulturelle elementer og fokus p national identitet, relaterer sig til globaliseringsaspekter. Ydermere fortller Anthony Giddens, at et pessimistisk syn p globaliseringen er, at globaliseringen delgger national kulturarv.[footnoteRef:12] Herved ser Anthony Giddens sammenhnge mellem kulturarv samt det nationale og globale. Det gr Niels D. Lund ogs, p den mde, at Niels D. Lund ppeger, at det, som har accentueret kulturarvsbegrebet har at gre med nationale og globale tendenser.[footnoteRef:13] Dette har inspireret mig til, at det vil vre vsentlig med en undersgelse af, hvilke interesser, mekanismer, komplekser etc., der er i spil, nr det glder kulturarv i et nationalt og globalt perspektiv. [12: Kaspersen, L. B. (2007), s. 583-584 samt Giddens, A. (1999), s. 18-20. ] [13: Lund, N. D. et al. (Red.). (2009), s. 18. ]

Dvd-serien Danskernes egen Historie har pr. d. 4/1 2010 solgt mere end en million eksemplarer[footnoteRef:14] Seriens udgivere skriver om serien: [14: Substanz (Eds.). Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 4/1 2010 p: http://www.dkhistorie.dk/ ]

"Danskernes egen Historie handler om hverdagslivet i Danmark fra begyndelsen af r 1900 og frem om de nre og lokale begivenheder og historier, der har optaget os alle og har betydning for den mde, vi lever p i dag."[footnoteRef:15] [15: Substanz (Eds.). Danskernes egen Historie. Lokaliseret d. 4/1 2010 p: http://www.dkhistorie.dk/ ]

Serien stter fokus p kulturarv og det nationale samt historieformidling. Det forholder sig sdan, at mennesker i hverdagslivet overalt er pvirket af og selv med til at producere historie og historier, og disse former og udtryk kan den akademiske historieteori og -fremstilling (som bl.a. kulturformidlere indenfor biblioteks- og informationsvidenskab har at gre med) beskftige sig med.[footnoteRef:16] Ud fra dette, vil det vre relevant med en undersgelse af, hvorledes serien relaterer sig til nationale og globale elementer. [16: Lund, N. D. (2008), s. 244. ]

Problemformulering

Indledningen udmnter sig i flgende problemformulering:

Hvad menes der med begrebet kulturarv?

Hvilke interesser, mekanismer, komplekser etc. er der i spil, nr det drejer sig om:

Nogle kulturinstitutioners tilgange til kulturarven?

Nationale og globale elementer i forhold til kulturarven?

Nationale og globale elementer i forhold til dele af dvd-serien Danskernes egen Historie?

Forml

Specialets forml er at undersge, hvad begrebet kulturarv gr ud p og indkredse nogle af de interesser, mekanismer, komplekser etc., som knytter sig til nogle kultur-institutioners arbejde samt kulturarv set i et nationalt og globalt perspektiv. For derigennem at f en get forstelse for kulturarvsomrdet og nogle kulturinstitutioners kulturarvshndtering, hvilket kan vre formlstjenligt i sammenhng med kulturarvs-formidling og samarbejdsrelationer med kulturinstitutioner, sledes at dem man formidler kulturarv for kan opleve en s god formidling som muligt.

Desuden indgr der en undersgelse af nationale og globale elementer i forhold til dele af dvd-serien Danskernes egen Historie. Med undersgelsen vil der: For det frste blive kigget p, hvad nogle journalister og anmeldere har skrevet om den. For det andet, hvad seriens skabere selv har skrevet om serien i pressemeddelelser. For det tredje vil der blive kigget p, hvilke intentioner seriens skabere har haft, og hvordan de undervejs har bret sig ad med at tilrettelgge arbejdet med og formidlingen af serien, s den kunne st til ml med deres intentioner og fnge et publikum.

Formlet med denne undersgelse er s at sige at g bag om serien og dermed dels blive klogere p globale og nationale elementer i forhold til serien og dels at f indblik i, hvordan et konkret projekt som Danskernes egen Historie folder sig ud formidlingsmssigt. Dette skal ogs ses i sammenhng med, at det som kulturformidler kan vre interessant at forholde sig til et projekt som Danskernes egen Historie, da det kan vre inspirerende og lrerigt at se, hvad det egentlig krver at stable et sdant projekt p benene.

Formlet er ogs at se p problemformuleringens emner, ud fra svel nutidige som historiske forhold. Dertil kommer der et forml om, at specialet kan give en forstelse for, hvilke faktorer, der kan vre fordelagtige at henlede opmrksomheden p i relation til kulturarvsformidling.

Fremgangsmde

For at besvare problemformuleringen, anvendes der litteratur med forbindelser til problemstillingen. Undervejs fortlles der om nogle danske kanoner, som er relevante i forhold til kulturarv og det nationale og globale.

Jeg vil belyse nationale og globale elementer i forhold til dvd-serien Danskernes egen Historie, ved at se nrmere p, hvad dvdserien handler om, ved at inddrage nationaliserings- og globaliseringsteorier og ved at medtage pressemeddelelser, artikler og anmeldelser, som aviser/medier har bragt om og af dvd-serien.

Der benyttes ind i mellem figurer/illustrationer, for dermed at skabe en strre klarhed om det, der skrives om.

I afsnittet Specialets opbygning str der mere om, hvorledes specialet gribes an.

Anvendelse af litteratur

Litteratur til denne opgave er fundet ved at sge p Bibliotek.dk,[footnoteRef:17] i artikeldatabasen Infomedia og p internettet. [17: Bibliotek.dk (Eds). Bibliotek.dk. Lokaliseret d. 20/1 2010 p: http://bibliotek.dk/ ]

Til specialet anvendes der en del litteratur. Noget anvender jeg mere end andet. Udvlgelsen af litteraturen er foretaget ud fra principper om, at den skal dreje sig om de emner, specialets problemformulering omhandler, og vre skrevet af fagfolk med erfaring i det, de formidler.

Jeg vil nu komme ind p de fagfolk, hvis litteratur, jeg i stor grad inddrager i dette speciale.

Niels D. Lund: Da Niels D. Lunds artikel Kulturarv: Et begreb mellem politik og information[footnoteRef:18] griber fat p mange vinkler omkring kulturarv, benyttes artiklen gennemgende i hele specialet. Niels D. Lund er cand.mag., ph.d. i folkeoplysende faglitteratur og lektor ved Danmark Biblioteksskole i forskningsprogrammet Videns-kultur og vidensmedier.[footnoteRef:19] [18: Lund, N. D. (2004). ] [19: Lund, N. D. et al. (Red.). (2009), s. 258. ]

Bernard Eric Jensen: I forbindelse med at forklare, hvad kulturarvsbegrebet gr ud p og redegre for kulturinstitutioners arbejde, gres der primrt brug af litteratur af Bernard Eric Jensen,[footnoteRef:20] som er mag.art. i historie og lektor ved Danmarks Pdagogiske Universitets-skole og har stet i spidsen for et stort flerfagligt forskningsprojekt om, hvordan historie forsts og bruges i dagens Danmark. [20: Jensen, B. E. (2003) samt Jensen, B. E. (2008). ]

Kristian Himmelstrup:[footnoteRef:21] I sammenhng med indkredsning af kulturarvsbegrebet og kulturinstitutioners arbejde, anvendes der ogs litteratur af Kristian Himmelstrup, som er cand.mag. i dansk og M.A. i Scandinavian Studies, og har undervist i litteratur og kulturformidling p hjskoler og universiteter i Danmark og USA.[footnoteRef:22] [21: Himmelstrup, K. (2004). ] [22: Himmelstrup, K. Kontakt. Lokaliseret d. 10/1 2010 p: http://www.himmelstrup.info/kontakt.htm ]

Nr det drejer sig om globale og nationale elementer i forhold til kulturarv bruges der fortrinsvis litteratur af:

Peter Gundelach:[footnoteRef:23] Er professor i sociologi ved Sociologisk Institut, Kbenhavns Universitet, hvor han bl.a. har national identitet som forskningsomrde.[footnoteRef:24] [23: Gundelach, P. (2002) samt Gundelach, P. (2001).] [24: Kbenhavns Universitet (Eds). Sociologisk Institut. Lokaliseret d. 10/1 2010 p: http://www.soc.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=150179 ]

Finn Rasmussen: Er mag.art. i kultursociologi og har arbejdet med kommunikation i en rkke danske og internationale organisationer.[footnoteRef:25] [25: Rasmussen, F. (2003). ]

Anthony Giddens:[footnoteRef:26] Engelsk sociolog, som regnes for en af vor tids frende teoretikere indenfor globaliseringsomrdet.[footnoteRef:27] [26: Giddens, A. (1999) samt Giddens, A. (1996). ] [27: Kaspersen, L. B. (2007 b), s. 425. ]

Lars Bo Kaspersen:[footnoteRef:28] Er cand.scient.soc., Ph.d. og professor ved Copenhagen Business School med globalisering som et af sine kerneforskningsfelter. [28: Kaspersen, L. B. (2007) samt Kaspersen, L. B. (2007 b). ]

Afgrnsning

Der findes en del kulturinstitutioner. Hensigten med specialet er ikke at fortlle om dem alle, men at fokusere p Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen, arkiver, biblioteker og museer, da disse institutioner er betydningsfulde i forhold til kulturarv.

Specialet fokuserer p flgende kanoner: Kulturkanon og Filmmagasinet Ekkos Filmkanon.

I dvdserien Danskernes egen Historie er der en del dvder (se specialets bilag). Det vil blive for omfangsrigt at gennemg alle dvder i lige hj grad, og derfor vil der i specialet undervejs ikke blive skrevet lige meget om samtlige af seriens dvder, men der vil blive udtaget nogle dvder som eksempler p seriens formidling. Selskabet bag serien har udsendt en hel del pressemeddelelser[footnoteRef:29] og i aviser/medier har der vret diverse artikler om og anmeldelser af dvder i serien. Ikke alle, men nogle af disse pressemeddelelser, artikler og anmeldelser vil blive inddraget i undersgelsen af serien. [29: Substanz (Eds.). Presse. Lokaliseret d. 10/1 2010 p: http://www.dkhistorie.dk/presse/ ]

Undersgelsen af dvd-serien vil ikke komme til at beskftige sig med, hvorledes dvd-serien er sammenlignet med lignende dvd-serier, film og udsendelser.

Kulturarvsrelaterede forhold drejer sig bl.a. om faktorer vedrrende digitalisering og bevaring. Digitalisering og bevaring omhandler elektronisk hndtering af materialer; om overfrsel/kopiering af kulturarv (som f.eks. billeder, tekster, film, musik og tegninger) fra et medie til et andet, hvor man inddrager om det er forsvarligt at overfre eksempelvis musik fra en grammofon til en CD ud fra et perspektiv om, at musikken skal vre p et mere fremtidssikret medie (et medie, som i fremtiden ogs kan afspilles ved hjlp af maskine og/ program, og et medie, som er god til at lagre musikken, s den ikke bare forsvinder).

Digitalisering og bevaring handler om bl.a. lagrings-mediers holdbarhed, plads-opbevaringsproblemer, konomi, filformater, original kulturgenstand kontra kopi af kulturgenstand og borgeres adgang til kulturarv (demokrati). Yderligere handler det om, hvad det formidlingsmssigt gr, nr kulturforbrugere ikke ser kulturarv (s som f.eks. malerier) live, men billeder af den givne kulturarv p internettet; om, at kulturgenstanden ved formidlingen p internettet kan tilfjes mervdi i form af f.eks. zoommuligheder og links; om, at det kan give en autentisk oplevelse at se en kulturgenstand live og om, hvorledes man p et website, der formidler kulturarv, kan organisere (den digitaliserede) kulturarv og oprette sgemuligheder mv.).[footnoteRef:30] [30: Andersen, A. (2004), s. 84 samt Lund, N. D. et al. (Red.). (2009), s. 19-37 samt Kulturministeriet (Eds.). (2008). Digitalisering af kulturarven: Midtvejsrapport fra Digitaliseringsudvalget. Lokaliseret d. 10/1 2010 p: http://www.kum.dk/sw75990.asp samt Kulturministeriet (Eds.). (2003). Udredning om bevaring af kulturarven. Lokaliseret d. 10/1 2010 p: http://www.kum.dk/sw5953.asp ]

Dvd-serien Danskernes egen Historie indeholder en masse gamle film. Da disse film blev optaget, blev de optaget p forskellige formater. Personer tilknyttet arbejdet med serien, har stet for at overfre disse gamle film fra deres gamle formater til nye formater, s de har kunnet komme med p dvd-serien. P den mde har de gamle film gennemget en digitaliseringsproces. Mht. film i kulturarvssammenhng, drejer det sig om, at f.eks. nitratfilm udsttes for en fysisk og kemisk nedbrydning, der imidlertid kan standses ved filmopbevaring i klimaforhold med lav og konstant temperatur og lav konstant luftfugtighed. Korrekt filmopbevaring er vsentlig, da det kan sikre, at film f.eks. ikke bliver sprde og knkker og at deres farver ikke blegner. Hertil kommer faktorer omhandlende, at nogle gamle film er lagret p gamle medier, der kun kan afspilles p maskiner, der ikke findes i stort omfang den dag i dag. Disse film er det ndvendigt at overfre til nye medier, s de i fremtiden ogs kan vises.[footnoteRef:31] [31: Det Danske Filminstitut (Eds.). Bevaring. Lokaliseret d. 10/1 2010 p: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Filmarkivet/Bevaring.aspx samt Kulturministeriet (Eds.). (2003). Udredning om bevaring af kulturarven. Lokaliseret d. 10/1 2010 p: http://www.kum.dk/sw5953.asp ]

Specialet vil ikke i noget stort omfang rette fokus mod digitalisering, bevaring og konomi i sammenhng med kulturarv.

Specialets opbygning

Frst forklares der, hvad der menes med kulturarvsbegrebet. Dette gres ved bl.a. at redegre for betydningen af de to ord kultur og arv, der indgr i begrebet og ved at definere begrebet identitet, da dette begreb spiller en stor rolle i kulturarvs-sammenhng.

Dernst gennemgs det, hvorledes Kulturministeriet, Kulturarvstyrelsen, arkiver, biblioteker og museer arbejder med kulturarven.

Efterflgende kommes der ind p nationale forhold i sammenhng med kulturarv, ved at beskrive, hvad national identitet er, og hvilken betydning kulturarv har i relation hertil.

Herefter defineres ordet kanon og der skrives om Kulturkanon og Filmmagasinet Ekkos Filmkanon i forhold til kulturarv.

Derp sttes kulturarv i et globalt perspektiv, ved at forklare, hvad der menes med globalisering og hvordan globale kulturelle elementer indvirker p nationale kulturarvsforhold.

Hernst sttes kulturarv i historisk relief, ved at gennemg nogle af de kulturelle forhold, der er hndt i Danmark gennem tiderne.

Efter dette kommer det til at handle om dvd-serien Danskernes Egen Historie. I frste omgang om det faktuelle ved serien, s som selskabet, der str bag den, seriens salgstal og tilblivelse.

Da serien hedder Danskernes egen Historie rettes opmrksomheden derefter mod historiedimensionen ved serien; hvad der menes med begrebet historie og hvorfor der er interesse for historie.

Bagefter inddrages der pressemeddelelser om, artikler om og anmeldelser af serien og selve dens indhold, for derigennem at undersge, hvilken intention seriens skabere har haft med serien og hvordan den relaterer sig til kulturarv i en national og global kontekst.

Eftersom serien hrer indenfor genren dokumentar, tages der herefter fat p, hvad denne genre gr ud p, og hvad seriens genretilhrsforhold betyder for dens formidling.

Efterflgende i specialet er der en konklusion og perspektivering. Derp kommer der en kildeliste og et bilag indeholdende en liste over de dvder, der pr. d. 4/1 2010, indgr i serien Danskernes Egen Historie. Listen oplyser ogs om hver enkelt dvds handling, varighed.

Begrebet kulturarvIdentitet

Da begrebet identitet har relation til kulturarv, skal det nu inden der redegres for kulturarvsbegrebet handle om identitet.

Nr det drejer sig om identitet, skiver Stefan Bohman, at for institutioner, s som arkiver, biblioteker og museer, der beskftiger sig med kulturarv, er motivationen/bevggrunden for at beskftige sig med kulturarv: Identitet af eksempelvis national eller lokal karakter. Identitet er et ngleord blandt stort set alle grupper af mennesker det ses som noget positivt at styrke ens identitet.

Socialantropologen Thomas Hylland Eriksen mener i bogen Historia, myt och identitet, at det regelmssige svar p sprgsmlet om hvorfor fortiden er s vigtig er fordi den giver os identitet. Bohman anser det for vsentligt at rsonnere over begrebet identitet.[footnoteRef:32] Her er der Simo Kppes (lektor, psykologi, Kbenhavns Universitet)[footnoteRef:33] definition af begrebet identitet: [32: Bohman, S. (1999), s. 158. ] [33: Kbenhavns Universitet (Eds). Institut for Psykologi. Lokaliseret d. 10/1 2010 p: http://www.psy.ku.dk/ansatte/beskrivelse/?id=41127 ]

"Ordet identitet stammer oprindelig fra latin, hvor det betyder det samme. Allerede i denne oprindelige betydning ses dobbeltheden i begrebet dels dkker identitet over det, der gr den enkelte forskellig fra andre, det enkelte menneske er det samme p tvrs af tid og sted, dels dkker identitet over flles trk ved mange vi har forskellig identitet, vi deler de samme vrdier og holdninger. Dobbeltheden gr igen i dagligsproget, hvor identitet bde er de trk ved en person, som karakteriserer personen, til forskel fra andre, men ogs de trk, der gr personen ens eller flles med andre, f.eks. som det kommer til udtryk i sammenstillingen national identitet."[footnoteRef:34] [34: Kppe, S. (2002), s. 15-16.]

Det med national identitet belyses senere i specialet.

Der kan ydermere siges, at der kan skelnes mellem tre definitioner/former for identitet, som gr ud p:

1: Personen oplever at vre sig selv, at vre den samme p tvrs af tid og sted og som et subjekt, der kan reflektere over sig selv, sin egen livshistorie, udvikling og fremtid. Denne form har ikke noget indhold i sig selv, men er det oplevende og eksistentielle midtpunkt for subjektet. Formen har at gre med selvbevidstheden.

2: Personens identitet er noget personen har. Der er tale om adskillige egenskaber, trk og frdigheder, som tilsammen gr den enkelte unik. De enkelte egenskaber, trk og frdigheder er hver isr ikke srligt specielle, eftersom man nppe kan finde srligt mange af disse elementer, som ingen anden rder over. Pointen er, at det er kombinationen af elementerne, som udgr det unikke. Formen har at gre med personlighed.

3: Personen kan tilhre forskellige grupper, og grupperne definerer en gruppeidentitet, som medlemmerne af gruppen deler. En gruppeidentitet er ikke i stand til at definere en enkelt persons hele identitet, men kan vre fremherskende for den personlige identitet. Principielt kan en gruppes strrelse variere fra f personer til hele arten (f.eks. menneskearten). I praksis identificerer den enkelte sig med mange grupper bestemt ud fra forskellige inddelingskriterier: politiske, religise, ideologiske, arbejdsmssige, interessemssige, familiemssige, historiske mv. (hvilke af disse gruppeidentiteter, der vgtes hjest, er et personligt anliggende og det er hr, at de to andre former for identitet har indflydelse).[footnoteRef:35] [35: Kppe, S. (2002), s. 15-18.]

Vsentligt er det, at Simo Kppe understreger, at:

"Denne opdeling i tre definitioner af identitet er blot en analytisk opdeling i praksis hnger det hele sammen. Det er vigtigt at se den samlede identitet som en dynamisk strrelse."[footnoteRef:36] [36: Kppe, S. (2002), s. 18.]

Kulturarvsbegrebet

Det skal nu dreje sig om begrebet kulturarv. Det er blevet fremfrt, at kulturarvs-begrebet er et relativt begreb.[footnoteRef:37] Kulturarvsbegrebet kan deles op i tre hovedbetydninger: [37: Lund, N. D. (2004), s. 13.]

1) Kulturarv er de levn, vi ser som vores eller andres positive arv (som vi kan lide), og dermed skal prioriteres mht. bevaring og anvendelse.

2) Kulturarv er de mest symbolbrende levn (uanset om vi kan lide dem eller ej), som har formet os eller andre, og som dermed skal prioriteres mht. bevaring.

3) Kulturarv er i bund og grund alt, vi har arvet.[footnoteRef:38] [38: Bohman, S. (1999), s. 156. ]

Der er kulturarv, der har at gre med det materielle/hndgribelige (fysiske genstande/ omgivelser) og kulturarv, der har at gre det immaterielle.[footnoteRef:39] Iflge den engelske historiker David Lowenthal[footnoteRef:40] kan kulturarvsbegrebet bl.a. referere til: Familiehistorier, bygninger, vartegn, antik, musik, malerier, planter dyr, sprog og folklore mv.[footnoteRef:41] [39: Lund, N. D. (2004), s. 15.] [40: Lund, N. D. (2004), s. 14.] [41: Hodne, B. & demark, J. (2005), s. 8. ]

Kulturarv handler bl.a. om vores forhold til fortiden og om fortidens betydning for nutiden.[footnoteRef:42] Det der har at gre med kulturarv dvs. eksempelvis foranstaltninger til bevaring, fastholdelse og overlevering af kulturarv er ikke nyt. Langt tilbage er foranstaltningerne kendt, typisk som magthaveres (f.eks. fyrstestaters) behov for legitimering og symbolfremvisning. I lbet af 1800-tallet lb den historiske tanke sammen med den romantiske inspirerede nationaltnkning og opbygningen af demokratiet. Den borgerlige nationalstat overtog bygninger, biblioteker, arkiver og samlinger mv. fra en tidligere kirke- eller fyrstemagt og skabte forestillinger om en enhed af folk, nation, stat, historie, kunst, kultur samt region og natur. [42: Krogseth, O. (2005), s. 164.]

Nye former for bevaring, opbygning af museer og fredning opstod. Den politiske kulturstatstanke omhandlede, at det er kulturen, der skal give staten mening ved hjlp af overindividuelle institutioner, som reprsenterer kollektive vrdier. Omkring 1900 spillede tanken en rolle i konkurrencen mellem nationer (f.eks. i forbindelse med verdensudstillinger).[footnoteRef:43] Kulturarv har sledes eksisteret i adskillige r. [43: Lund, N. D. (2004), s. 17.]

Der findes en del ord/udtryk, som mere eller mindre svarer til ordet kulturarv eller besidder en vis relation til det. Eksempelvis ord/udtryk som: Kulturhistorie, historiebevidsthed, fortidslevn,[footnoteRef:44] kollektiv hukommelse,[footnoteRef:45] erfaringsomrde,[footnoteRef:46] danef, danekr, fortidsminder, oldtidsminder, oldsager, traditioner, skikke, kulturmnstre, leve- og dannelsesregler, rigsklenodie, kulturgode og det nedarvede.[footnoteRef:47] [44: Lund, N. D. (2004), s. 8, 13-14.] [45: rom, A. (2004), s. 31, 42.] [46: Gustavsson, B. (1998), s. 114.] [47: Jensen, B. E. (2008), s. 21-39.]

Det ldste eksempel p en dansk anvendelse af ordet kulturarv, som Bernard Eric Jensen har kunnet finde frem til, angr en etnisk-national anvendelse, og er fra 1946, hvor der i tidsskriftet Dansk Udsyn var artiklen Vor danske Kulturarv og Fremtiden skrevet af kulturhistorikeren og etnologen Axel Steensberg.[footnoteRef:48] [48: Jensen, B. E. (2008), s. 21.]

I 1970erne og isr i 1980erne blev begrebet kulturarv mere og mere anvendt. Det skyldes bl.a. inspiration fra det engelske begreb cultural heritage.[footnoteRef:49] I 1984 indtrder kulturarv, som et nyt begreb i dansk museumslovgivning[footnoteRef:50] (bl.a. str der i denne: "Lovens forml er at sikre dansk kulturarv.").[footnoteRef:51] [49: Lund, N. D. (2004), s. 13 samt rom, A. (2004), s. 31.] [50: Floris, L. & Vasstrm, A. (1999), s. 372. ] [51: Jensen, B. E. (2008), s. 21.]

Et vsentligt element ved begrebet kulturarv er, at det bestr af to ord, der er blevet sat sammen: Ordet kultur og ordet arv. Der skal nu kigges nrmere p disse to ord.

Kultur

I forbindelse med at indkredse, hvad ordet kultur gr ud p, kan der indledningsvis fremdrages, at Kristian Himmelstrup skriver, at vi stder p begrebet kultur dagligt, men at der ikke gives nogen prcis definition af, hvad det egentlig indeholder, og at han endvidere skriver:

"Vi lser kultursektionen i morgenaviserne, taler om ungdomskultur, bssekultur, underholdningskultur og kulturarrangementer eller om virksomheds-, brne-, mad-, graffiti-, bog-, splatter-, volds-, biograf-, penge-, porno-, fjernsyns-, burger-, film- og fodboldkultur. Vi diskuterer kulturpolitik, besger kulturhuse, har kulturntter og kulturvaner og lever i en fascinationskultur. Vi lser kulturtidsskrifter derhjemme og kulturstudier, kulturjournalistik, kulturformidling og kn og kultur p universiteterne. Kultur er blevet et buzz-word, der bruges i snart sagt alle sammenhnge for at legitimere nye pfund, minoriteter og arrangementer. Man har p fornemmelsen, at kultur virkelig er det hele, som forfatteren Peter P. Rohde engang sagde."[footnoteRef:52] [52: Himmelstrup, K. (2004), s. 11. ]

Ordet kultur kommer af latin cultura, der igen er afledt af colere, som betyder at dyrke. I lbet af 1700-tallet kom begrebet til Danmark og indgik i 1806 frste gang i en ordbog. Heri blev det defineret som jorddyrkning og forstandens forbedring og velse. I 1824 blev tilfjet ndsdannelse og oplysning. Gennem tiden er ordet i ordbger og leksika blevet tilfjet nye betydninger: uddannelse, fordling af menneskelige evner, former for socialt liv, menneskehedens forskellige arbejdsmidler og resultater p det ndelige og materielle omrde. Flles for definitionerne er, at de tager udgangspunkt i grundbetydningen at dyrke, alts kulturen som natur, der er dyrket, plejet, udviklet, forfinet og civiliseret.[footnoteRef:53] I den sammenhng skriver Kristian Himmelstrup: "Som man kan dyrke eller kultivere sin jord, kan man dyrke sin nd, og et menneske, der gr det, er blevet kultiveret."[footnoteRef:54] [53: Himmelstrup, K. (2004), s. 16. ] [54: Himmelstrup, K. (2004), s. 16. ]

Filosoffen og forfatteren Franois Voltaire (1694-1778) ans kultur som kvalitativ, hierarkisk. Han mente bl.a., at mennesker brer kulturen forskelligt, alt efter hvilket udviklingstrin, de befinder sig p. I Danmark var der hierarkisk opfattelse af kulturen, eksempelvis stod der i en rbog for oldkyndighed i 1867, at den menneskerace, der benyttede de og de redskaber var skredet "saa vidt frem i Kultur, at den kendte til Agerbrug." I 1843 kunne Danmarks Oldtid berette, at "Bronzealderen maa have taget sin Begyndelse ved Indvandringen af en ny Folkestamme, som var i Besiddelse af en hjere Cultur, end Landets tidligere Indbyggere." Man kunne have mere eller mindre kultur, og kulturen kunne vre mere eller mindre avanceret kulturen kunne gradbjes.[footnoteRef:55] [55: Himmelstrup, K. (2004), s. 20.]

Den tyske filosof Johann Gottfried Herder (1744-1803) bekendtgjorde folkenes nationale egenart (som tidligere skrevet, har det nationale betydning i kulturarvs-sammenhng). Herder mente, at der ikke var kvalitative forskelle mellem kulturerne, men dog forskelle (sproglige som kulturelle). Herder dannede et udgangspunkt for det senere antropologiske kulturarbejde.

Mht. folkenes nationale egenart, var Herders arvtager herhjemme prsten, politikeren, forfatteren, debattren og grundlggeren af folkehjskolebevgelsen, N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Grundtvigs virke tog udgangspunkt i folkets betydning for nationens sundhed. Grundtvig var engageret i diskussionen omkring grundloven (folkets lov) og optaget af folkeeventyr og -viser. Folket tog vare p kulturskattene samt besad landets visdom, som Grundtvig skrev.[footnoteRef:56] [56: Helleberg, Maria & Hejgaard, J. (2005), s. 14 samt Himmelstrup, K. (2004), s. 20-22.]

Den britiske antropolog Edward Burnett Tylors (1832-1917) definerer i Primitive Culture (1871) kultur som "den komplekse helhed, der omfatter viden, tro, kunst, moral, lov, skik, brug og alle andre former for evner og vaner, som et menneske tilegner sig som medlem af samfundet"[footnoteRef:57] Primitive Culture er blandt antropologiens toneangivende vrker. Mange senere vrker/forskere lner sig op ad Tylors brede definition og hans id om kulturen som "the complex whole." ("den komplekse helhed").[footnoteRef:58] [57: Himmelstrup, K. (2004), s. 22.] [58: Himmelstrup, K. (2004), s. 23.]

I dag er det normalt at dele kulturbegrebet i to:

Et smalt stetisk kulturbegreb, Kultur med stort K, som indbefatter alle symbolske frembringelser af oplevelser, erfaringer og viden. Hr kan underinddeles i: Hjkultur og lavkultur eller dannelseskultur, industrikultur og folkekultur.

Et bredt antropologisk kulturbegreb, der indeholder hele samfundet, alle aktiviteter og livsformer (den komplekse helhed).[footnoteRef:59] [59: Himmelstrup, K. (2004), s. 24.]

Kulturbegrebet er et komplekst begreb, fordi samfundet ogs er det; samfundet er ikke af statisk karakter, og med ndringer i samfundsstrukturen, opstr der ndringer i vores mde at opfatte kulturen, verden og virkeligheden p.[footnoteRef:60] [60: Himmelstrup, K. (2004), s. 27.]

Arv

Tidligere har i stedet for begrebet arv vret anvendt ord som f.eks. fortidslevn eller fortidsminde. Niels D. Lund formulerer flgende omkring det med arv i forhold til fortidslevn eller fortidsminde:

arv er noget samtidigt og associerer til aktuelle ressourcer og rigdom, en betroet kapital som den forbudne arving har pligt til at forvalte aktivt, medens levn eller minde associeres til noget ddt eller blegnende, tilbagelagt eller inaktuelt og snarere knyttet til objektet. Arv understreger en overtagelse og noget bindende for nutidens forhold til fortiden, noget akkumuleret, der indicerer forestilling om fundament og med sin manglende specificering lgger op til et nsten organisk helhedssyn desto flere det udstrkkes til at omfatte; typisk i frste person pluralis som vi og vores peger kulturarv normativt p viderefrelse af samfundet.[footnoteRef:61] [61: Lund, N. D. (2004), s. 14-15.]

Mht. begrebet arv, findes der tre betydningsvarianter: arv i 1) biologisk, 2) juridisk og 3) socio-kulturel forstand. Det m medtnkes om der er lighed/forskel mellem disse former for arv. Med begrebet kulturarv er der to betydningsvarianter: kultur i 1) biologisk-organisk og 2) socio-kulturel forstand. Her m tnkes over lighed/forskel mellem disse kulturformer.

Begreberne kulturarv, kultur og arv kan give anledning til en rkke associationsord / ord, som relaterer sig til disse begreber. Med begrebet arv drejer det sig ord som eksempelvis: arveanlg, arvesynd og arvels. Med begrebet kultur handler det om ord som f.eks.: bakteriekultur, kulturfolk og kulturchok.[footnoteRef:62] De mange associationer danner et netvrk. [62: Jensen, B. E. (2008), s. 42.]

Ovenstende figur viser en grafisk fremstilling, nr det glder nogle af de associationsord / ord, som relaterer sig til begreberne kulturarv, kultur og arv.[footnoteRef:63] [63: Jensen, B. E. (2008), s. 43.]

Stefan Bohman opererer med en opdeling af begrebet kulturarv i de to ord kultur og arv, i den forstand, at Stefan Bohman skriver, at kultur er vrdisystemer grupper af mennesker deler, og disse vrdisystemer afstter forskellige kulturudtryk, svel materielle som ndelige. Nogle af disse kulturudtryk anses for at have speciel symbolvrdi, og udnvnes derfor til kulturarv. I praksis fr de udvalgte kulturudtryk (kulturarven) srskilt omsorg af myndigheder, museer m.fl.[footnoteRef:64] [64: Bohman, S. (1999), s. 156-157.]

For at se nrmere p, hvad der menes med ordet kulturarv, kan der hentes definitioner af ordet, fra eksempelvis supplementsbindet til den Den Store Danske Encyklopdi og i publikationen Udredning om bevaring af kulturarven.

I supplementsbindet til den Den Store Danske Encyklopdi defineres kulturarv sledes:

"Kulturarv, kulturprodukter, der i srlig grad udgr et lager for menneskelig erfaring, og som derfor tvinger til eftertanke og er med til at forme en kulturel identitet. I den snvre betydning er der tale om en kanoniseret kultur, skaldt finkultur, der kun omfatter malerkunst, arkitektur, litteratur og musik, som er anerkendt i elitr forstand. Begrebet bruges dog stadig i en mere bred betydning fra kunstneriske og hverdagslige materielle udtryk til sprog, livsformer og identitet."[footnoteRef:65] [65: Kulturarv (2002). Den Store Danske Encyklopdi, Supplementsbind. Kbenhavn: Danmarks Nationalleksikon, s. 391.]

Kulturministeriet har udgivet publikationen Udredning om bevaring af kulturarven, hvori der skrives flgende om kulturarv:

"Kulturarven er de spor og vidnesbyrd om naturens udvikling, og om menneskelig aktivitet og tnkning, som de manifesterer sig i f.eks. skrift- og billedkultur, i kunstneriske udtryk, i redskaber og bygninger () Kulturarven kan bde konkret og i mere overfrt betydning forsts som nationens flles gods, og kendskabet til kulturarven fremhves ofte som afgrende for menneskets forstelse af sig selv og sin omverden."[footnoteRef:66] [66: Kulturministeriet (Eds.). (2003). Udredning om bevaring af kulturarven. Lokaliseret d. 8/10 2009 p: http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/Bevaring_af_Kulturarven.pdf - s. 10.]

Nogle kulturinstitutioners tilgange til kulturarv

Der kan peges p flgende grupper, som er styrende mht., hvorledes kulturarv defineres og hvilken kulturarv, der bevares:

Den politiske gruppe kulturrd/-styrelser etc..

De professionelle kulturarvsinstitutioner museer, arkiver, biblioteker etc.

Reprsentanter for samfundets dominerende kultur medier, debattrer etc.

Den store almene befolkning, som udvlger den politiske gruppe (der lovgiver p det kulturmssige omrde) og via f.eks. museums- og biblioteksbesg oplever kulturarv.

Disse grupper kan til kulturarven have forskellige tilgange/interesser, s som politiske, ideologiske, akademiske, professionelle.[footnoteRef:67] Det skal nu dreje sig om, hvorledes nogle institutioner har at gre med kulturarv. [67: Bohman, S. (1999), s. 157.]

Kulturministeriet

Kulturministeriet er beliggende i Kbenhavn, og srger for at dkke omrder som: Skabende kunst, musik, teater, film, biblioteker, arkiver, museer, bygningsfredning og -bevaring, arkologi og fortidsminder samt videregende uddannelser inden for de kunstneriske omrder. Hertil kommer almene kulturelle forml, ophavsret, radio og tv, idrt samt kulturelle forbindelser med udlandet, herunder Norden og EU.

Blandt kulturministeriets vsentligste opgaver hrer departementets og styrelsernes ministerrdgivning og lovgivningsmssige initiativer og endvidere de styringsmssige opgaver i forhold til eksempelvis de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner.[footnoteRef:68] [68: Kulturministeriet (Eds.). (2009). Om Kulturministeriet. Lokaliseret d. 10/10 2009 p: http://www.kum.dk/sw160.asp ]

Kulturarvsstyrelsen

Kulturarvsstyrelsen, som er beliggende i Kbenhavn, er en styrelse under Kulturministeriet og str for at sikre kulturarven og give den betydning for den enkelte og for samfundet som helhed.

I det hele taget arbejder styrelsen bl.a. med at beskytte, registrere, udvikle og formidle kulturarven i dialog og samarbejde med kommuner, ejere, institutioner og foreninger og styrelsen yder rdgivning til kulturministeren samt udarbejder forslag til ny lovgivning.[footnoteRef:69] [69: Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Om os. Lokaliseret d. 14/11 2009 p: http://www.kulturarv.dk/om-os/ ]

Arkiver

Det danske ord arkiv har sin oprindelse fra det latinske ord archivum, hvilket betyder opbevaringssted for officielle dokumenter, og det latinske ord har sine rdder i de grske archeion og arche, som betyder henholdsvis regeringsbygning og regering. Disse sproghistoriske elementer vidner om, at arkiver som institution har en historie, der rkker langt tilbage i tid, og om, at de ikke oprindeligt blev dannet for at der kunne ske historisk forskning.

Som institution er arkiver sammenkoblet til skriftkulturen og blev dannet for at have et sted, hvor der kunne opbevares dokumenter, som have en central betydning i det pgldende samfund f.eks. religise tekster og retsstiftende dokumenter. I middel-alderen medtog en konge p sine rejser rundt om i landet en eller flere brevkister, der kunne opbevares vsentlige dokumenter i. Det er frst i sammenhng med etableringen af demokratiske styreformer, at borgere, herunder forskere, har kunnet begynde at gre krav p at f adgang til statsmagtens arkivalier. Hvem der skal adgang til hvilke arkivalier, og hvornr, er noget, som har kunnet igangstte diskussioner. Med arkivalier menes der enhver form for frembringelse, der er informationsformidlende: breve, notater, regnskaber, kort, tegninger, lydbnd, film, edb-registre m.m.

Mht. hvilke arkiver, der findes, er der (pr. d. 8/12 2009) Rigsarkivet og fire lands-arkiver: for Fyn (Odense), for Nrrejylland (Viborg), for Sjlland, for Lolland-Falster og Bornholm (Kbenhavn) og for Snderjylland (Aabenraa). Der findes specialarkiver s som Arbejdermuseet og Arbejderbevgelsens Bibliotek og Arkiv,[footnoteRef:70] Dansk Data Arkiv, Dansk Folkemindesamling[footnoteRef:71] og Erhvervsarkivet.[footnoteRef:72] Endvidere er der over 450 danske lokal- og stadsarkiver organiseret i Sammenslutningen af Lokalarkiver.[footnoteRef:73] [70: Arbejdermuseet og Arbejderbevgelsens Bibliotek og Arkiv (Eds.). (2009). Arbejdermuseet & Arbejderbevgelsens Bibliotek og Arkiv. Lokaliseret d. 8/12 2009 p: http://www.arbejdermuseet.dk ] [71: Dansk Folkemindesamling (Eds.). (2009). Dansk Folkemindesamling. Lokaliseret d. 8/12 2009 p: http://www.dafos.dk ] [72: Statens Arkiver (Eds.). (2009). Statens Arkiver. Lokaliseret d. 8/12 2009 p: http://www.sa.dk ] [73: SLA (Eds.). (2009). Sammenslutningen af Lokalarkiver. Lokaliseret d. 8/12 2009 p: http://www.danskearkiver.dk ]

Arkiver arbejder erindringsorienteret, idet de m skelne mellem bevaringsvrdige og ikke bevaringsvrdige arkivalier, eftersom det vil vre for omkostningskrvende at alt materiale, fra f.eks. offentlige institutioner, skal opbevares. Arkiverne m herved trffe beslutninger om, hvilke arkivalier, som p sigt vil blive tillagt som det hedder i arkivloven en historisk vrdi, og det afstedkommer stillingstagen til, hvad folk med tiden vil finde vsentligt og interessant.

Retningslinjer for, hvornr de arkivalier, der er i offentlige arkiver, skal gres tilgngelige for offentligheden, pvirkes af, hvilken erindringspolitik, som udstikkes af et flertal i folketinget, eftersom de folkevalgte politikere ved udformningen af retningslinjer m tnke p elementer som (har at gre bestemmelser herom i loven om offentlige arkiver): Respekten for privatlivet fred, landets sikkerhedspolitiske interesser, kravet om ansvarlighed og offentlighed i et demokrati, retten til indsigt i ens egen historie (partsindsigt) og forskningens interesser. Der kan ofte opst modstridende holdninger, nr de her nvnte elementer indgr i sammenhng med offentliggrelse af arkivalier.

Arkiver skal i dag sikre, at der opbevares levn fra fortid og nutid, sledes at der herved kan opns begrundet viden om fortidige og nutidige forhold. Herved kan arkiver ses som erindringsmssige forrdskamre, som folk kan gre brug af. I over hundrede r har arkiver vret en betydningsfuld arbejdsplads for eksempelvis historikere af fag. Hertil kan det siges, at den dag i dag, har arkiver forskellige brugere. Arkiver benyttes af f.eks. etnologer, folkemindeforskere og journalister, men ogs af amatrhistorikere blandt denne gruppe findes slgtsforskere og lokalhistorikere med interesse for ganske bestemte arkivalier som folketllinger, kirkebger og skde- og panteprotokoller. P arkivomrdet ses en voksende interesse for slgtshistorie og lokalhistorie. Det skyldes formentlig, at de mere omfattende erindringsfllesskaber, specielt klasse og nation, (senere i specialet skrives der nrmere om fllesskaber og nationale elementer) i disse r er under opbrud og omdannelse,[footnoteRef:74] og hermed "bliver familien og dens historie endnu vigtigere som et erindringspolitisk omdrejnings- og forankringspunkt for mange mennesker."[footnoteRef:75] [74: Jensen, B.E. (2003), s. 96-100.] [75: Jensen, B.E. (2003), s. 100. ]

Biblioteker

Det danske ord bibliotek stammer fra det grske bibliotheke, der igen er sammensat af ordene biblion og thek, hvormed der menes henholdsvis bog og opbevaringssted.

Der sondres i dag almindeligvis mellem folkebiblioteker og forskningsbiblioteker. Begge er tilgngelige for offentligheden (det skal hertil tilfjes, at normen i dag er, at forskningsbibliotekers samlinger er tilgngelige for alle, men svel tidligere som nu, kan der vre undtagelser fra denne regel). Forskningsbiblioteker skal srge for at indsamle og opbevare trykt materiale, der har interesse i forskningssammenhng.[footnoteRef:76] [76: Jensen, B.E. (2003), s. 100-102.]

I Lov om biblioteksvirksomhed str der bl.a. om folkebibliotekerne:

"Folkebibliotekernes forml er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bger, tidsskrifter, lydbger og andre egnede materialer til rdighed ssom musikbrende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier."[footnoteRef:77] [77: Bertelsen, E. (Red.). (2000), s. 9.]

I henhold til biblioteker er det sdan, at der ogs findes private firmabiblioteker, der formidler information, der har at gre med disse firmaernes opgaver og der er skole-biblioteker, som fungerer i forbindelse med at sttte brn og unge uddannelses-mssigt.[footnoteRef:78] Ydermere findes der centralbiblioteker, som fungerer som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale, i det omfang folkebibliotekerne ikke selv rder over det.[footnoteRef:79] [78: Andersen, A. (2004), s. 39 samt Jensen, B.E. (2003), s. 105.] [79: Bertelsen, E. (Red.). (2000), s. 10.]

Biblioteket hrer blandt Danmarks ldste kulturinstitutioner. I 1482 blev det frste universitetsbibliotek grundlagt i tilknytning til Kbenhavns Universitet. Biblioteket er viderefrt i Danmarks Natur- og Lgevidenskabelige Bibliotek samt i Det Kongelige Bibliotek.

I lbet af 1800-tallet begyndte udviklingen af folkebiblioteket fra lseforeninger til den institution, der kendes i dag. Fra 1964 blev alle kommuner forpligtet til selv eller i samarbejde med andre kommuner at drive et folkebibliotek. Iflge Kulturministeriets webside findes der den dag i dag 245 folkebiblioteker, 16 centralbiblioteker og omkring 350 forskningsbiblioteker.[footnoteRef:80] [80: Kulturministeriet (Eds.). (2009). Fakta om biblioteker. Lokaliseret d. 8/10 2009 p: http://kum.dk/sw603.asp ]

I sammenhng med biblioteksomrdet afholdes der Klassikerdagen (igangsat af Danmarks Biblioteksforening sammen med Samrdet for De Litterre Selskaber), som er en rlig tilbagevendende begivenhed, der fejrer en af Danmarks litterre klassikere. Rundt om i landet fejrer litterre institutioner, biblioteker og museer Klassikerdagen

med udstillinger, konferencer samt litterre og musikalske arrangementer. Sledes er Klassikerdagen en mde at formidle og levendegre kulturarv og klassikerlitteraturen for bibliotekernes brugere.[footnoteRef:81] P websiden, som informerer om Klassikerdagen, str der: [81: Pihl, T. (2009). Klassikerdagen. Lokaliseret d. 10/10 2009 p: http://www.klassikerdagen.dk/Default.aspx?ID=852 ]

"Kulturarven er rdderne i vores nationale identitet og fllesskab. Uden at vide, hvem vi er, uden at kende vores rdder, kan vi ikke vre bne over for vores omverden. De litterre klassikere er en del af vores rdder. De fortller historien om, hvor vi kommer fra. En nation opnr et fllesskab ved at have noget flles at tale om eller henvise til, den er knyttet til det flles sprog. Dette fond, denne forudstning for et nationalt, sprogligt, kommunikativt fllesskab udgres af den litterre kulturarv, en H.C. Andersen, en Holberg, en Kierkegaard eller en Aarestrup."[footnoteRef:82] [82: Pihl, T. (2009). Klassikerdagen. Lokaliseret d. 10/10 2009 p: http://www.klassikerdagen.dk/Default.aspx?ID=852 ]

Museer

Ordet museum har at gre med det grske ord mouseion og betyder musernes helligdom. Oprindeligt var det navnet p en institution i Alexandria, senere blev det almengjort og kom til at omfatte enhver "systematisk ordnet samling af genstande af kulturhistorisk, kunstnerisk eller videnskabelig interesse."[footnoteRef:83] [83: Himmelstrup, K. (2004), s. 127. ]

Museer tager sig af formidling, udstillinger, forskning, indsamling og bevaring, nr det glder historie og kulturarv. Den danske museumslov indeholder bestemmelser om museumsdrift.[footnoteRef:84] Hertil er det vsentligt at sige, at museer i Danmark i hovedtrk er delt i to grupper: En gruppeafmuseer, som er omfattet af museumsloven fra 2001. Kulturarvsstyrelsen frer tilsyn med, at lovens krav opfyldes og uddeler statens tilskud til disse museer. En gruppe af museer, der ikke er omfattet af museumsloven. Det er museer, der kan vre oprettet og ejet af enkeltpersoner, private institutioner, fonde, foreninger eller kommuner. Enhver m oprette et museum, idet det ikke er en beskyttet betegnelse. [84: Himmelstrup, K. (2004), s. 127.]

Kulturarvsstyrelsen har overblik over de museer, som er omfattet af museumsloven. I jeblikket (pr. d. 25.11 2009) er der 124 museer, der er omfattet af museumsloven.[footnoteRef:85] Heriblandt kan nvnes Danmarks Tekniske Museum; Det Danske Kunst-industrimuseum; Handels- og Sfartsmuseet p Kronborg; Museet for Fotokunst, Aros; Aarhus Kunstmuseum; Odsherreds Kulturhistoriske Museum; Kvindemuseet i Danmark og Nordjyllands Kystmuseum.[footnoteRef:86] Museerne er for hele befolkningen -i fritiden og i skoletiden.[footnoteRef:87] [85: Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Om museerne i Danmark. Lokaliseret d. 14/11 2009 p: http://www.kulturarv.dk/museer/om-museerne-i-danmark/ ] [86: Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Museer i regionerne. Lokaliseret d. 14/11 2009 p: http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/danske-museer/museer-i-regionerne/ ] [87: Kulturarvsstyrelsen (Eds). (2009). Oplev museerne. Lokaliseret d. 14/11 2009 p: http://www.kulturarv.dk/museer/oplev-museerne/ ]

Ofte regnes Mouseion i Alezandria for det frste museum. I det 3. rhundrede f.kr. blev museet grundlagt med henblik p at "fremme lrdom og studering." I samlingen indgik bger, videnskabeligt udstyr og kuriosa, men blev siden mest kendt som et bibliotek.

Konger, fyrster og kejsere har altid samlet for at vise deres magt. De frste samlinger havde alt fra udstoppede tigre til hvalrostnder, strudseg, meteorsten og enhjrningshorn. Efterhnden fik samlingerne af kuriositeter, sjldenheder, kunst, antikviteter og naturhistoriske genstande benvnelsen muser. Fra omkring 1600 blev museumsbetegnelsen brugt fast om bde samlingen og dens opbevaringssted.

Museumslignende institutioner er ikke museer i traditionel forstand, selvom de ligesom museer fortller om kultur og levevis (i tidligere tider) med hjlp af materielle vidnesbyrd som huse, dragter, redskaber, mad- og drikkevarer. Museumslignende institutioner kan vre centre eller parker etc., der isr satser p formidlingen, men ikke som muserne har et antikvarisk ansvar for den materielle kulturarv, og derfor heller ikke hrer under museumsloven.[footnoteRef:88] [88: Floris, L. & Vasstrm, A. (1999 b), s. 15. ]

Faktorer, som pvirker kulturinstitutioner/-virksomheder

Hvorledes kulturinstitutioner/-virksomheder beskftiger sig med kultur og kulturarv afhnger af, om de er offentlige eller private. Ejerskabet og finansieringen er bestemmende for om en virksomhed er privat eller offentlig, og hermed hvilke effektivitetskrav, der kan stilles til virksomheden. Private virksomheder skal gerne give et overskud, hvorimod offentlige typisk retter sig mod andet, f.eks. opgaver som at danne befolkningen. Offentlige virksomheder er helt eller delvis finansieret gennem skatterne, og skal hermed ikke give et egentligt overskud.

Den statslige indblanding i virksomhedernes drift er blot en af mange omgivelses-faktorer, som pvirker virksomhederne. Eftersom virksomheder begr sig p et marked, mder de konkurrenter, der kmper om opmrksomhedsandele, og de kber fra leverandrer (kunstnere). Derudover er de afhngige af ekstern finansiering foruden forskellige politiske aktrer og interesseorganisationer som EU, Folketinget, kommuner, fagforeninger og forbrugerorganisationer. Sledes er der mange omgivelsesfaktorer, som opstter en ramme for kulturinstitutioners/-virksomheders arbejdsgange.

Iflge Pierre Bourdieu bliver kulturfeltet defineret af de aktrer, der handler i feltet, og deres indbyrdes relationer. Eksempelvis bliver kulturfeltet prget af de kampe, der hele tiden str p for at bevare eller forandre f.eks. kriterierne indenfor feltet. Det ses, nr der bliver varslet nedskringer i kultursttten.[footnoteRef:89] [89: Himmelstrup, K. (2004), s. 11-12. ]

Kulturproduktion finder sted i et konomisk og politisk system som med kultursociologen Peter Duelunds ord bliver skabet af "samspillet mellem den konomiske, sociale, og kulturelle udvikling, de kulturelle institutioner, de socio-kulturelle aktiviteter og kulturpolitikken."[footnoteRef:90] [90: Himmelstrup, K. (2004), s. 14.]

Figuren viser omgivelsesfaktorer, der prger en kulturinstitution/-virksomhed.[footnoteRef:91] [91: Himmelstrup, K. (2004), s. 235. ]

Kulturarv i forhold til det nationale og globale

Et begreb, som er knyttet an til det nationale, er begrebet national identitet, som kan forsts som tilhrsforholdet til en nation.[footnoteRef:92] [92: Gundelach, P. (2002), s. 65.]

Begrebet nation

Der kan, for at se nrmere p betydningen af ordet nation, fremtages et citat fra Flemming Lundgren-Nielsen:

"Ordet nation hnger sammen med det latinske udsagnsord for at fdes, nasci, og angiver alts egentlig det sted, hvor man er kommet til verden. Flelsen for hjemegnens natur, hjemegnens historie og hjemegnenes beboere udgr kernen i begrebet om en nation. Herfra udvikles en bevidsthed om den strre helhed: flles kultur, flles sprog, flles vrdier, flles mder at reagere p. Den parres med en sikker fornemmelse for, hvad man ikke kan identificere sig med: det fremmede. Taler man om det nationale, melder ord som flelse, fornemmelse, bevidsthed og identifikation sig uvilkrligt."[footnoteRef:93] [93: Lundgreen-Nielsen, F. (1992), s. 7. ]

En nation er et forestillet fllesskab

En nation er med Benedict Andersons ord et forestillet fllesskab. Forestillet pga. medlemmerne af selv den mindste nation aldrig vil komme til at kende, mde eller hre om flertallet af de vrige medlemmer, men ikke desto mindre lever billedet af deres fllesskab i hovedet p dem alle.[footnoteRef:94] En nation kan ses som et fllesskab, hvor medlemmerne/deltagerne ikke direkte kender hinanden, men oplever sig som en del af det samme. I den forbindelse kommer Peter Gundelach med disse ord: "Til trods for alle mulige andre opdelinger i en befolkning opleves nationen, som noget der gr p tvrs af og overskrider andre forskelle. At tilhre en nation er med denne definition det samme som at tilhre et folk."[footnoteRef:95] [94: Hastrup, K. (2004), s. 90.] [95: Gundelach, P. (2002), s. 59.]

Det nationale fllesskab stttes af symboler, fortllinger og institutioner, der betoner det enestende ved nationen. Hermed medfrer nationen, at andre former for forskelle nedtones til fordel for opfattelsen af nationen som helhed.[footnoteRef:96] Man kan tale om banal nationalisme. Et eksempel p banal nationalisme er, at: "P en helt almindelig sndag kan man se Dannebrog veje fra hvert andet hus i en kolonihave."[footnoteRef:97] Nr danskerne ved fodboldkampe maler sig rd-hvide i hovederne, kan det ses som noget, der har forbindelse til nationale flelser. [96: Gundelach, P. (2002), s. 58. ] [97: Gundelach, P. (2001), s. 67.]

Forhold i udlandet bliver ofte frst for alvor interessante, sfremt der er danskere med. "En togulykke i udlandet med 100 drbte er mindre interessant end en togulykke med to kvstede hvis den ene er dansker."[footnoteRef:98] Det har ogs med det nationale at gre.[footnoteRef:99] [98: Gundelach, P. (2001), s. 68.] [99: Gundelach, P. (2001), s. 68.]

I princippet er forestillingen om at tilhre en bestemt nation, ikke bundet til et territorium, idet man f.eks. kan bo uden for Danmark, og fle sig som dansker (fle sig som en del af det forestillede fllesskab som danskheden udgr). Man kan opfre sig som en dansker i situationer, hvor man befinder sig langt fra Danmark, forstet som et territorium i bde sted og tid. Indvandrere kan fastholde nationale skikke til trods for de har boet mange r i et andet land. Efterhnden som Danmark bliver mere multietnisk, er der en strre befolkningsdel, som er danske statsborgere, men hvis nationale identitet er anderledes end den traditionelle danske, hvad enten det betyder, at de oplever; at de tilhrer en anden national identitet (f.eks. som tyrker); at have flere sammenvvede identiteter (f.eks. dansker og tyrker) eller noget helt tredje.

Selvom grnserne er flydende i forhold til, at nationen er et forestillet fllesskab, vil man altid kunne definere nogle personer til at vre uden for den enkelte nation. Herved afgrnser nationen os over for dem, dvs. de, der tilhrer nationen over de andre, der ikke gr. En nation kan ses som noget objektivt: Vi ved at der er nationer, og at der findes personer, som oplever sig som tilhrende nationer.[footnoteRef:100] "Verden kan beskrives som bestede af nationer."[footnoteRef:101] [100: Gundelach, P. (2002), s. 59 og 70.] [101: Gundelach, P. (2002), s. 59.]

For at komme nrmere ind p det nationale i Danmark, kan der anvendes flgende, som Ralf Pittelkow skriver:

"Danskerne har i generationer levet sammen p bestemte mder. () Det har givet dem en flles historie nogle samlende vrdier, nogle srlige sociale erfaringer og normer, en bestemt politisk kultur og et kommunikationsfllesskab. Disse former for folkeligt fllesskab er fundamentet for samhrighed, fortrolighed og tillid. () Det betyder p ingen mde, at man skal vre fdt i Danmark for at blive en del af denne sammenhng. Men det betyder, at det samfund, som man indgr i, er prget af sin historie, sine vrdier, sine erfaringer sin srlige form for samhrighed. Det folkelige fllesskab skaber en vi-flelse. Man oplever de politiske institutioner som vores institutioner. Det giver en vilje til at acceptere beslutninger, der gr n imod, og en vilje til at ptage sig samfundsmssige forpligtelser. En velfrdsstat som den danske hviler i hj grad p en sdan vi-flelse, og den vil ikke kunne fungere, hvis denne flelse gr i oplsning."[footnoteRef:102] [102: Pittelkow, R. (2004), s. 8. ]

Ralf Pittelkow skriver ogs, at:

"Selvflgelig har alle danskere ikke de samme vrdier. Og selvflgelig deler vi i hj grad samfundsvrdier med andre demokratiske lande, ikke mindst de europiske. Men der er tilstrkkeligt tydelige trk, som forener tilstrkkeligt mange danskere til, at man kan tale om et srligt dansk vrdimnster."[footnoteRef:103] [103: Pittelkow, R. (2004), s. 16.]

Menneskelige fllesskaber fungerer i kraft af de forestillinger, som dets medlemmer har. Med forestillinger kan mennesker "knytte bnd til dem, der levede, fr de selv blev fdt (dvs. deres forldre), og til dem, der vil komme til at leve efter, at de selv er dde (dvs. deres efterkommere). Det fllesskab, som gr under betegnelsen det danske folk, er et () forestillet fllesskab."[footnoteRef:104] Medlemmernes fllesskabsforestillinger kan ses som en form for dynamik, kraft, brndstof og kit, der holder hele fllesskabet sammen. Forestillinger om flles kulturarv indgr som et betydeligt element heri. Termen forestillinger skal ej blot ses som noget forstandsmssigt/intellektuelt, men som noget, hvori bde forstand, kundskab, oplevelser, flelser, erkendelser og fantasi indgr.[footnoteRef:105] I denne sammenhng kan det medtages, at mennesker forstr sig selv som dele af erindringsfllesskaber, og hermed anvender formuleringer s som "Vi erindrer/mindes X."[footnoteRef:106] [104: Jensen, B. E. (2008), s. 93.] [105: Jensen, B. E. (2008), s. 93-94. ] [106: Jensen, B. E. (2005/2006), s. 28. ]

Begreber med tilknytninger til national identitet

Man kan beskftige sig videre med national identitet ved at kigge p begrebet kulturel erindring, eftersom det er et begreb med relation til national identitet. Forskeren Jan Assmann skriver flgende (som har tilknytninger til de fr bragte citater af Ralf Pittelkow) om begrebet kulturel erindring:

"Under begrebet kulturel erindring sammenfatter vi den samling af genbrugstekster, genbrugsbilleder og genbrugsriter, der srligt kendetegner et samfund i en bestemt epoke, og hvis pleje er med til at stabilisere og videreformidle samfundets selvbillede. Det drejer sig om en kollektiv delt viden, der fortrinsvis, men ikke udelukkende vedrrer fortiden, og som udgr grundlaget for en gruppes bevidsthed om dens enhed og egenart."[footnoteRef:107] [107: Jensen, B. E. (2005/2006), s. 25. Ang. citatet: Citatet er Bernhard Eric Jensens oversttelse af s. 15 af Jan Assmanns tekst Kollektives Gedchtnis und kulturelle Identitt fra: Assmann, J. & Hlscher, T. (Red.). (1988). Kultur und Gedchtis. Frankfurt/M: Surhkamp. (Engelsk udg.: New German Critique 65:125-33, 1995). ]

I forhold til national identitet gr begreber som kollektiv erindring, hukommelse og individuel erindring sig ogs gldende. Eksempelvis p den mde, at forskeren Aleida Assmann bl.a. skriver:

"Vejen fra individuel til kollektiv erindring har ikke karakter af en simpel analogislutning. Institutioner og sammenslutninger disponerer ikke over en hukommelse af samme art som den individuelle erindring, da der ikke er noget, der svarer til det biologiske grundlag og det antropologiske anlg for erindring [hos institutioner og sammenslutninger]. Dog kan begrebet [kollektiv erindring] ikke affrdiges som en skinbarlig mystifikation. Det er mntet p fnomener, der helt igennem lader sig forst empirisk, og som fungerer under andre betingelser end dem for individuel erindring. Institutioner og sammenslutninger som fx nationer, stater, kirken eller et firma har ikke en hukommelse, [men] de frembringer en og gr i den forbindelse brug af erindringsmssige tegn og symboler, tekster, billeder, riter, praksisser, steder og mindesmrker."[footnoteRef:108] [108: Jensen, B. E. (2005/2006), s. 25. Ang. citatet: Citatet er Bernhard Eric Jensens oversttelse af s. 9 af Aleida Assmans tekst Kollektives Gedchtnis fra: Pethes, N. & Ruchatz, J. (Red.). (2001). Gedchtnis und Erinnerung. Reibek bei Hamburg: Rowohlt. ]

Nedtoning af / brud med det flles nationale

Det er her blevet beskrevet, at Danmark gennem mange r har haft en befolkning, der optrder som et vi og handler ud fra en kollektiv hukommelse samt en flles national identitet. Hertil kan det siges, at den dag i dag er der en del, som hvder at en samlet flles Danmarkshistorie ikke lngere eksisterer.[footnoteRef:109] Herom skriver Hanne Guldberg Mikkelsen: [109: Mikkelsen, H. G. (2000), s. 16.]

"Der findes ingen (Danmarks)historie lngere, hvder mange i dag. Det gjorde f.eks. Sren Mrch, da han i 1996 skrev Den sidste Danmarkshistorie. Vi er ikke nogen nation, noget fllesskab. Unge i dag har ingen national identitet, de interesserer sig ikke for den kulturelle arv. Vestkystfiskere, tidligere frihedskmpere, Jehovas Vidner, kvinder, bistandsklienter, autonome, hip-hoppere, somaliske flygtninge, nazister, tyrkiske 2. generations indvandrere har ikke megen identitet til flles, og ikke megen flles historie."[footnoteRef:110] [110: Mikkelsen, H. G. (2000), s. 16.]

Om de enkelte grupper, som er nvnt i citatet, fortller Hanne Guldberg Mikkelsen, at de kan ses som erindringsfllesskaber dvs. som grupper, hvor man er flles om vrdier, og flles om, hvad man psknner, nr det glder forstelsen af sin historie og identitet. I erindringsfllesskaberne findes en form for kollektiv identitet, der hentes i forstelsen af fortiden. Erindringsfllesskaberne besidder en flles forstelse og fortolkning af historien. Tidligere frihedskmpere og unge nynazister er eksempler p erindringsfllesskaber, der har meget vanskeligt ved at mdes i nogen flles forstelse af historien.

Der er ogs de, som hvder, at der er nogen, som ikke engang lever i erindrings-fllesskaber, men er lsrevet fra nogen som helst form for fllesskabshistorie, og mske lever som rodlse og historielse mennesker. Der ses en tendens til, at ungdommen den dag i dag ser sig selv i globale fllesskaber. Begivenheder s som Murens Fald, Holocaust, Golfkrigen og internettets gennembrud kan sledes ses som identitetsdannende for nutidens ungdom.[footnoteRef:111] [111: Mikkelsen, H. G. (2000), s. 16-17.]

I forlngelse heraf kan det siges, at iflge historikeren John R. Gillis er vestlige nationalborgeres kollektive hukommelsespraksisser ikke lngere i s hj grad bundet til nationale elementer; den nationale, kollektive hukommelse er ved at blive udskiftet af mere individualiserede hukommelsespraksisser. Gillis er inde p, at vi i Vesten i dag er mere frit stillede til selv at afgre, hvor og hvordan vi vil huske fortiden.[footnoteRef:112] [112: Villemoes, K. F. (2005/2006), s. 70.]

National identitet kan ses som et uheldigt begreb

En del betragter national identitet, som et uheldigt begreb, idet det kan ses i sammenhng med troen p et folk og mske endda ogs troen p et udvalgt folk; en mening om, at der er et folk, som er bedre og mere overlegent end andre. Det med en s ekstrem grad af national identitet, der frer til vold mod andre og sorg hos andre, kendes i forbindelse med folkedrab og etnisk udrensning. I denne sammenhng indgr nazisternes folkedrab p europiske jder og sigjnere under 2. Verdenskrig og hutu-regeringens forsg p at udslette tutsi-befolkningen i Rwanda i 1990erne (i sdanne sammenhnge drejer det sig om udslettelse af befolkningsgruppers kulturarv).

Nationale tendenser, som kun psknner det nationale, og ser ned p andre nationers/ befolkningsgruppers kulturer, kan afstedkomme og har afstedkommet katastrofale flger for befolkningsgrupper, der ikke er i stand til at efterkomme den etniske standard, der krves for at tilhre folket/nationen. Fascismen er et eksempel herp.

En sprogrensning, hvor der er tale om fjernelse af bestemte fremmede lneord fra et nationalsprog, kan opfattes som en symbolsk form for etnisk udrensning. Mdet med det anderledes, kan hndteres med socio-kulturel segregation, dvs. at man adskiller etniske, racemssige og/eller religise grupper. Adskillelser kan vre ptvungne eller selvvalgte. Eksempler p det ptvungne, er de jdiske ghettoer i Europa og apartheid i Sydafrika. Et eksempel p det selvvalgte, er kolonien af nederlandske bnder, der i 1521 fik jord ved Store Magleby (denne landsby kendes ogs under navnet Hollnderbyen) p Amager i Danmark. Lige meget om segregation er ptvunget eller selvvalgt, vil forskellen mellem minoritets- og majoritetsgruppens kulturarv blive markeret.

Der kan indtrde politiske love, som udelukker befolkningsgruppers kulturelle elementer. Et eksempel herp, er den danske regerings sprog-politik efter 1851, hvor tysktalende slesvigere blev ptvunget dansk som skole- og kirkesprog.

Mdet med det fremmede, kan igangstte/danne en ny flles hybrid- eller bastardkultur, f.eks. i form af, at der dannes et delvist nyt sprog, et kreolsprog, og i forbindelse hermed opstr der nye identiteter. Ved dannelse af hybridkultur ses en gensidig integration, p den mde, at forskellige etniske og religise grupper sger at komme hinanden kulturelt i mde.[footnoteRef:113] [113: Gundelach, P. (2002), s. 58 samt Jensen, B. E. (2008), s. 97-98. ]

Kanon, kulturarv

Ved hjlper af kanoner kan kulturarvspleje/-hndtering/-forvaltning finde sted.[footnoteRef:114] Kanoner har ogs med det nationale og globale at gre. Derfor skal der nu sttes fokus p, hvad en kanon er, og forskellige kanoners indhold. [114: Jensen, B. E. (2008), s. 63.]

Begrebet kanon

Ordet kanon kan fres langt tilbage i tiden. Det er overleveret fra grsk, og kendes fra hebraisk. Ordet:

" betegner en rettesnor, en forskrift, en fortegnelse over tekster eller forfatterskaber, som skal lses. En kanon kan vre fastlagt ud fra kulturelle eller religise kriterier; den ret, der glder for den katolske kirke, kaldes eksempelvis kanonisk ret. Der kan alts vre tale om et obligatorisk udvalg af retsregler, hellige skrifter, bnner eller kunstvrker. Ordet er historisk set det samme som skytset en kanon. Grundbetydningen er rr og derfra udgr betydningen mlestang, rettesnor, forskrift."[footnoteRef:115] [115: Undervisningsministeriets Forlag (Eds.). (2004). Dansk litteraturs kanon. Lokaliseret d. 10/9 2009 p: http://pub.uvm.dk/2004/kanon/dansk_litteraturs_kanon.pdf - s. 12. ]

Traditionelt har ordet kanon vret sammensat med den kristne kirkes fastlggelse af de kanoniske skrifter, dvs. de af kirken autoriserede tekster (modsat de apokryfe), men fra 1700-tallet fr det i sammenhng med oplysningstidens encyklopdiske tankegang og stetiske frigrelse den moderne betydning af mnsterkataloger eller titellister over kunstnerisk vrdifulde vrker. Ofte vil kanon have nationale tilknytninger, eftersom det vestlige litteratur- og kunstbegreb historisk konstitueres i det 19. r-hundrede, hvor nation, historie og sprog tnkes ind i en national helhedstnkning, og at denne helhedstnkning herefter administrativt og videnskabshistorisk bygges op omkring nationale forudstninger.[footnoteRef:116] [116: Secher, C. (2006), s. 74.]

Kanon drejer sig bl.a. om dannelse. Kanontilhngere pstr, at nutidens unge ikke er dannede, fordi de ikke har paratviden. Kanonisering af tekster har altid haft at gre med at udve magt over andres tanker, og herved finder man kanoner steder, hvor en verdslig eller ndelig magt har i sinde at opretholde en bestemt orden. Sledes var der i Sovjetunionen kanoniserede tekster. Det samme var tilfldet i nazitidens Tyskland.

I Alexandria i r 387 ved et kirkemde blev den frste kristne kanon vedtaget p den mde, at nogle biskopper og kejserlige embedsmnd vedtog, hvad der skulle anses for at vre den rette lre. Senere blev det besluttet, hvordan den kristne trosbekendelse skulle lyde, og enhver, som ikke accepterede denne formulering, blev betragtet som en ktter og kunne forflges. Det blev ogs besluttet, at alle andre skrifter angende den kristne tro, skulle destrueres, og at man var en ktter, sfremt man ikke fulgte denne beslutning. Tusindvis af manuskripter blev herefter brndt, for der var kirke- og kejsermagt bag denne kanon. Resultatet af arbejdet med denne kristne kanon udmntede sig alt i alt til at blive en bibel med det indhold, der kendes i dag.[footnoteRef:117] [117: Clausen, E. (2005), s. 11, 18, 19 og 61. ]

De frste tiltag i forbindelse med at udarbejde en skriftkanon fandt sted, da jderne sgte at udmnte en hebraisk skriftsamling. Den kaldes Tenach og bestr af tre tekstsamlinger: Loven, Profeterne og Skrifterne. Den officielle udformning heraf fandt sted ved en synode omkring 90 e.v.t.[footnoteRef:118] [118: Jensen, B. E. (2008), s. 65.]

Bogen Den skadelige kanon beskftiger sig med, hvilken kanonhndtering, der har vret gennem forskellige tider og heri str der bl.a.: " i samme jeblik der en kanon, er der ogs en ktter, og kttere skal forflges. Rkkeflgen er den, at frst brnder man bger, derefter brnder man mennesker."[footnoteRef:119] Ydermere str der eksempelvis, at en kanon er et: [119: Clausen, E. (2005), s. 18 og 19.]

"udtryk for et nske om en statslig opdragelse af folket til et ganske bestemt kultursyn, hvis funktion det er at trkke en skillelinje mellem noget der er inde og noget, der er ude, og dette glder ikke blot kulturelle fnomener, men kan ogs udstrkkes til at glde mennesker."[footnoteRef:120] [120: Clausen, E. (2005), s. 11.]

Det er vrd at fremhve, at alle kanoniserer. F.eks. p nettet, i samtaler om kunstneriske produkter og ved begejstret kulturforbrug, kommer folk i bred almindelighed med deres meninger om, hvad de finder godt og drligt. P Internet Movie Database[footnoteRef:121] kan man som registreret bruger f.eks. stemme om Top 250 Movies of All-time og vre med til at kre de bedste film indenfor forskellige genrer.[footnoteRef:122] [121: The Internet Movie Database (Eds.). (2009). Lokaliseret d. 10/10 2009 p: http://www.imdb.com/ ] [122: Secher, C. (2006), s. 82 og 83. ]

Kulturkanon

Den 9. december 2004 udsendte kulturminister Brian Mikkelsen (K) en presse-meddelelse. I denne kommer han ind p, at han nsker en kulturkanon, der skal dkke forskellige kunstarter, og at reprsentanter fra kunstomrder ville blive bedt om at udarbejde en liste indeholdende vrker, som de betegner som uomgngelige og umistelige i henhold til den danske kulturarv. Brian Mikkelsen hber, at en national kulturkanon kan styrke befolkningens kendskab til den nationale kulturarv og udvide forstelsen for de kulturelle og kunstneriske vrdier, som vores samfund bygger p.[footnoteRef:123] [123: Kulturministeriet (Eds.). (2004). Pressemeddelelse: Brian Mikkelsen vil have national kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 p: http://www.kum.dk/sw17740.asp ]

Omkring kulturkanonen skriver Brian Mikkelsen i den fromtalte pressemeddelelse ogs at:

"Et studie af de vsentligste danske kunstvrker vil ikke kun vre en kunstnerisk opdagelsesrejse () Det vil ogs vre en rejse op gennem Danmarkshistorien. Det vil vre et studie af vores udvikling som vrdi- og kulturfllesskab. Som borgere i Danmark er vi jo ikke kun fritsvvende atomer uden for tid og sted. Vi hrer til i en srlig tradition, tid og kultur. Og en national kulturkanon kan vre med til at gre os klogere p os selv og p den nation, som vi er en del af."[footnoteRef:124] [124: Kulturministeriet (Eds.). (2004). Pressemeddelelse: Brian Mikkelsen vil have national kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 p: http://www.kum.dk/sw17740.asp ]

I pressemeddelelsen str der, at Brian Mikkelsen vil nedstte syv kulurkanonudvalg, et udvalg for hvert omrde: Billedkunst, arkitektur, design og kunsthndvrk, musik, scenekunst, film og litteratur. Hvert udvalg skal pege p omkring tolv danske vrker/tekster, der vurderes til at vre de strste ikoner gennem tiderne. Nr udvalgene har deres oplg parat, skal de diskuteres p en konference, hvorefter udvalgene sammenstter den endelige vrkliste.[footnoteRef:125] [125: Kulturministeriet (Eds.). (2004). Pressemeddelelse: Brian Mikkelsen vil have national kulturkanon. Kbenhavn: Kulturministeriet. Lokaliseret d. 12/10 2009 p WWW: http://www.kum.dk/sw17740.asp ]

I 2006 udsender Kulturministeriet i samarbejde med Politikens Forlag Kulturkanon (med indlagt dvd).[footnoteRef:126] Der er blevet lavet et website,[footnoteRef:127] der skal formidle Kulturkanon ved at fortlle om alle de kanoniserede vrker i Kulturkanon. Der bliver uddelt 150.000 gratiseksemplarer til uddannelsesinstitutioner og biblioteker.[footnoteRef:128] [126: Jensen, B. E. (2008), s. 9, 119 samt Kulturministeriet og Politikens Forlag (Eds.). (2006). Kulturkanon. Kbenhavn: JP/Politikens Forlagshus A/S og Kulturministeriet. ] [127: Kulturministeriet (Eds). Kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 p: http://www.kulturkanon.kum.dk/ ] [128: Jensen, B. E. (2008), s. 122.]

De vrker der indgr i Kulturkanon[footnoteRef:129] skal ikke betragtes som vrker, som befolkningen tvangsagtigt skal lse, for Kulturkanon er "en gennemgang af de strste og mest uomgngelige vrker inden for den danske kulturarv. Kulturkanonen er en slags kompas, der kan tjene som et udgangspunkt for samtale og debat."[footnoteRef:130] [129: Jensen, B. E. (2008), s. 9. ] [130: Kulturministeriet (Eds). (2009). Sprgsml og svar om Kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 p: http://www.kum.dk/sw33532.asp ]

I september 2005 p De Konservatives landsmde, holdte Brian Mikkelsen en tale, hvori han bl.a. sagde:

"Det er konservativ politik at styrke vores kendskab til kulturarven. () Kulturel oprustning er den bedste vaccine imod udemokratiske strmninger i samfundet. () Vi har ogs sat et arbejde i gang med at udarbejde en national kulturkanon. Den skal vre en gave til alle borgere ogs til indvandrerne, der fr en god adgang til de flles referencerammer, den danske kultur bygger p."[footnoteRef:131] [131: Jensen, B. E. (2008), s. 117. ]

Man kan sige, at Brian Mikkelsen lagde op til, at kanonen skulle bruges til kulturelt at assimilere de fremmede. Der kom debat om kanonprojektet. Nogen medlemmer af kulturministeriets kanonudvalg bakkede op om Brian Mikkelsen, mens andre blev sure og truede med at forlade kanonprojektet.

Senere beklager Brian Mikkelsen i en presseudtalelse, at hans udtalelse p Det Konservatives Folkepartis rsmde havde givet anledning til reaktioner fra kanonudvalgene. Til pressen kommer han med udtalelser om, at kanonen skal vre et frivilligt projekt, at kultur ogs er traditioner og mentalitet og at han fastholder at "kanonen skal vre en del af en kulturel oprustning."[footnoteRef:132] [132: Jensen, B. E. (2008), s. 118.]

Der opns enighed blandt kanonudvalgtes medlemmer og Brian Mikkelsen om, at medlemmerne selv m bestemme, hvad det vil sige, at noget at dansk og de selv m beslutte, hvilke vrker Kulturkanon skal medtage. Forskelle fremkommer mht., hvordan begrebet kultur forsts: Hos Brian Mikkelsen blev kultur forstet som tradition, mentalitet og vrdi. Hos de sagkyndige blev kultur betragtet som (kunst)vrker.[footnoteRef:133] [133: Jensen, B. E. (2008), s. 118-119.]

Ikke alle gr ind for den kanoniske tnkning i Kulturkanon. Modstandere er bl.a. uddannelseshistorikeren Ove Korsgaard, filosoffen Ole Thyssen og forfatteren Egon Clausen.

I sammenhng med kanonprojektet er det vsentligt at medtage og vre opmrksom p, at et projekt som et kanonprojekt og lignende projekter, kan fremst flerstemmigt, og at ikke alle deltagere behver at vre enige.[footnoteRef:134] [134: Jensen, B. E. (2008), s. 116 og 123 samt Clausen, E. (2005). ]

Ove Korsgaards mening er, at det var "en total misforstelse at lave en kulturel kanon", specielt nr den blev lanceret p kulturministeren Brian Mikkelsens mde, og Ove Korsgaard er af den opfattelse, at der skal gennemtnkes, hvilken indvirkning det har, at politikere begynder "at rode kultur og politik sammen". Ove Korsgaard synes, at det kunne vre interessant med "en kanon, der viser, hvad det vil sige, at vre borger. Hvad er sammenhngen mellem demokrati og retsstat".[footnoteRef:135] Ove Korsgaard har endvidere udtalt: [135: Jensen, B. E. (2008), s. 123.]

"I en lang periode af vores historie var sammenblandingen af kultur og politik faktisk succesrig, fordi der kun var n etnisk gruppe, der skulle samles. Men succesen kan ikke overfres p nutiden, fordi vi nu lever med en rkke forskellige kulturer her i landet. Og hvis vi forsger at disciplinere dem kulturelt ud fra en historisk misforstelse om, at det gr dem til danske borgere, giver det bagslag. Det viser al historisk erfaring ogs vores egen. () Hvis der ikke er frihed til at bestemme ens egen kultur og identitet, slr man bak. Minoriteter holder fast i deres kultur, nr man bombarderer dem med en anden."[footnoteRef:136] [136: Jensen, B. E. (2008), s. 123.]

Ole Thyssen betegner "hele tanken om at fokusere p det danske" som der gres i forbindelse med Kulturkanon som "en form for politisk hykleri."[footnoteRef:137] [137: Jensen, B. E. (2008), s. 123.]

Egon Clausen har skrevet den tidligere omtalte bog Den skadelige kanon.[footnoteRef:138] Med den bog nsker han at advare mod kulturkanoner, men ikke mod kultur som sdan. I bogen kommer han ind p, at han selv er vokset op med dansk litteratur og historie og at hans liv ville vre meget fattigere uden f.eks. Holberg, Grundtvig, Pontoppidan og Rifbjerg og han skriver, at han har et nrt og krt forhold til svel Hjskolesangbogen som Salmebogen og at han har skrevet flere bger om dele af Danmarks historie og er meget glad for Danmark og den danske velfrdsstat. Egon Clausen mener, at kanoner, er med til at trkke grnser mellem mennesker, f.eks. i forhold til flygtninge og indvandrere, og at en statslig kanon vil kunne gre stor fortrd, eftersom den kan anvendes til at stte skl mellem dem, som er inde i danskheden og dem, der ikke er. [footnoteRef:139] [138: Clausen, E. (2005).] [139: Clausen, E. (2005), s. 7 og 57.]

I anledningen af forfatteren H.C. Andersens 200 rs fdselsdag i 2005, blev der udgivet et frimrke med et billede af H.C. Andersen p.[footnoteRef:140] H.C. Andersens eventyr Den lille Havfrue er blevet kanoniseret i Kulturkanon.[footnoteRef:141] [140: Post Danmark (Eds.). De 25 frimrker. Lokaliseret d. 12/1 2010 p: http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/presse/25frimaerker.htm&menufile=/cms/da-dk/menufiles/presse.xml&lang=dk ] [141: Kulturministeriet (Eds). Kulturkanon. Lokaliseret d. 12/10 2009 p: http://www.kulturkanon.kum.dk/ ]

Filmmagasinet Ekkos Filmkanon

Filmmagasinet Ekko (se nrmere i note)[footnoteRef:142] opstiller i nr. 25 af Ekko (som udkommer i november 2004) en filmkanon bestende af 44 danske film (fire stumfilm, ti spillefilm, ti novellefilm, ti brne- og ungdomsfilm og ti dokumentarfilm), som de mener man br se. Omkring kanonen skrives der i Ekko bl.a.: [142: Mere konkret: Peter Schepelern (underviser i film p Kbenhavns Universitet samt forfatter af en rkke bger og artikler omhandlende film), Thomas Frandsen (Exam.pd. i mediepdagogik), Flemming Kaspersen (skribent for Filmmagasinet Ekko) og Claus Christensen (ansvarshavende redaktr for Filmmagasinet Ekko samt filmanmelder for dagbladet Information) opstiller en Filmkanon.]

"Den danske litteratur er jo generelt under skarp bevgenhed og bliver til stadighed analyseret og vurderet af forskere, kritikere og undervisere. S de frreste er vel i tvivl om, at for eksempel Holberg, H.C. Andersen, Pontoppidan og Johannes V. Jensen hrer til blandt de helt uomgngelige klassikere. () I dette nummers