År¥det (Åben)/2016/14-04-… · a. offentlige myndigheder (inklusive forvaltningsmyndigheder,...

ÅrForslag 2016 2017 2018 2019 2020

MTU Beløb i mio. kr Beskrivelse

S501Nedlæggelse af Mellerup-Voer Færgefart 0,000 0,550 0,550 0,550 0,550

Årlig udgift på drift af Ragna forNorddjurs Kommune.

S502

Randers Fjords Færgefart,overtagelse afadministrationen 0,000 0,000 0,000 0,000

Udføres af Randers kommune i dag,og det vurderes, at det ikke kangøres billigere.

S503Udbyhøj Kabelfærgeenmandsbetjent 0,000 0,000 0,500 0,500 0,500

Konstruktionsændring så skipperogså kan foretage billettering

S504 Accessorisk arbejde 0,000 0,000 0,000 0,000

Lovgivningen på området megetrestriktiv og ofte forbud mod atudføre opgaver, som har profitmål.

S505 Grøn Pulje 0,000 0,700 0,700 0,700Puljen kan spares helt eller delvist ihenhold til bilaget.

S506Ophør med fjernelse af tangog strandrensning 0,000 0,120 0,120 0,120

I dag fjernes der rådnende tang ogharves i højsæson på stranden iGrenaa som en service til borgereog turister.

S507 Rationaliseringer 0,000 0,000 0,000 0,000

Mandskabet arbejder i dag underhensyntagen til overholdelse afarbejdsmiljø og sikkerhedskrav.

S508 Vinteropgaver 0,000 0,000 0,000 0,000

Der hjemsendes i dag 1/3 afmandskabet, og de resterende erfuld beskæftiget.

S509 Udligning af serviceforskelle 0,000 0,000 0,000 0,000

Sammenligning af hovedbyerneAuning og Grenaa serviceniveau -kun mindre forskel i fejning og ikkeandre eksempler på uligheder iserviceniveauet.

S510 Kompetanceudvikling 0,000 0,000 0,000 0,000

Der er ansat specialarbejdere, somgartnere, som derfor allerede harde nødvendige kompetancer.

S511Mulighed forbetalingsparkering 0,000 0,000 0,000 0,000

Kommunerne må ikke opkrævebetaling for parkering aføkonomiske grunde, ved indtægtermodregnes dette i statstilskuddet.

S512 Nedtagning af livreddertårn 0,000 0,028 0,028 0,028

Opsætning/nedtagning samtindkvartering af livreddere.Livreddertårnet er sponsoreret afTryg-Fonden.

S513Nedtagning af skraldespandeved strande 0,000 0,100 0,100 0,100

Stadig spande vedparkeringspladser og toiletter, mender vil skulle bruges penge påopsamling af henkastet affald påstranden.

S514 Reduceret vejafvanding 0,000 0,000 0,000 0,000

Øgning af intervallerne for tømningaf vejbrønde og opretning afvejrabatter. Der vil værefølgeomkostninger som hurtigerenedbrydning af veje og rabatter ogrisiko for færdselsuheld.

S515Reduceret vedligeholdelse afgrusveje og pladser 0,000 0,060 0,060 0,060

Reduktion af antal overkørsler afgrusvejene, og for nogle forslagøgede omkostninger til brugerne(Anholt og Ådiget)

S516 Reduceret renholdelse af veje 0,000 0,144 0,144 0,144

Fejning gågader Grenaa, antal afskraldespande,udkrudtsbekæmpelse. Nedlægningaf fortov i en side.

S517 Gadebelysning 0,000 0,300 0,400 0,500Besparelse ved implementering afny LED gadebelysning.

S518Ophør med vand påvandkunst 0,000 0,110 0,110 0,110

5 kunstværker med springvandnedlukkes og besparelse påvandforbrug, tilsyn, udskiftning.

S519Værkstedsdrift - indkøb afmateriel 0,000 0,300 0,300 0,300

Reduktion på den løbendeudskiftning af materiel.

S520

Servicemål aftalt mellem KLog regeringen(sagsbehandling) 0,360 0,240 0,250 0,000

Aftale om sænkning afsagsbehandlingstiden påmiljøgodkendelser,husdyrgodkendelser og byggesager.Bloktilskudsregulering.

S521Reduceret omkostninger tilhavbadevandsprøver 0,175 0,175 0,175 0,175

Indgåelse af ny aftale medlaboratorium, der reducererudgiften.

S522 Bybussen i Grenaa nedlægges 0,000 0,701 1,403 1,403 1,403

Ca. 57.000 passagerer årligt, detforventes at en del vil bruge Flexturi stedet.

S523Flextur - egenbetalingensættes op fra 4 kr. til 7 kr. 0,000 0,563 0,563 0,563 0,563

Brugerbetaling hæves, derforventes dog et fald i antal ture på10%. Aftale med SyddjursKommune om 4 kr. skal ændres.

S524

Bybus - udskiftning af 2lavgulvs bybusser til mindrelavgulvsbusser 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000

Midttrafik forventer, at der ikkekan spares noget ved indsættelse afmindre busser.

Miljø- og teknikudvalget

Spareforslag - budget 2017 og overslagsår

1

Nr.

S501

(mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020

Udgifter -0,550 -0,550 -0,550 -0,550

Indtægter Indenfor servicerammen?

Netto -0,550 -0,550 -0,550 -0,550

- = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt

Antal fuldtidsstillinger 1,0 1,0 1,0 1,0

Spareforslag

Nedlæggelse af Mellerup-Voer Færgefart

Iværksættelsestidspunkt:

01.01.2017

Ja

Beskrivelse af spareforslagDer er stillet forslag om nedlæggelse af færgeoverfarten Mellerup-Voer, som er en af de to overfarter under Randers Fjords Færgefart. Udbyhøj Kabelfærge betjener overfarten ved Udbyhøj syd og nord.

Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart ifølge driftsoverenskomst.Driftsoverenskomsten løber til 01. januar 2018 og kan opsiges af begge parter med 1 års varsel. Norddjurs Kommune betaler 50% af driftsunderskuddet. Der er ansat 2,2 årsværk under Mellerup-Voer overfarten. Disse er ansat og registreret under Randers Kommune.

Driftsunderskuddet udgør ca. 1,1 mio. kr., som fordeles ligeligt mellem Norddjurs- og Randers Kommuner. Norddjurs Kommune kan dermed spare ca. 0,550 mio. kr. på driften af Ragna. Et evt. salg af færgen vil herudover kunne give et indtægtsprovenu.

Overførsler af køretøjer udgør ca. 15-17.000 pr. årOverførsler af passagerer udgør ca. 36-39.000 pr. år.

Færgeoverfarten Mellerup-Voer betjenes af MF Ragna. Overfarten kan føres helt tilbage til 1610. Færgeruten har tidligere været drevet af forskellige forpagtere. Ejerskabet og driften overgik i 1996 til Nørhald - og Rougsø kommuner, fra 2007 Randers og Norddjurs Kommuner.

Af negative konsekvenser ved en evt. nedlæggelse af overfarten kan f.eks. nævnes: Transportmæssige konsekvenser for borgerne i nærområderne. Turistmæssige konsekvenser ved nedlæggelse af Danmarks mindste bilfærge. Negativ påvirkning af besøgstallet til Fjordcentret.

Område

(mio. kr.)

Forbrug i 2015 Gns. forbrug seneste 3 år (2013-2015)

Nuværendebudget i 2017

Besparelse i % af budget

Randers Fjords Færgefart 2,317 2,148 2,236 25Heraf Mellerup-Voer 0,533 0,482 0,550 100



1

Nr.

S502

(mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020

Udgifter 0,000 0,000 0,000 0,000


Netto 0,000 0,000 0,000 0,000


Antal fuldtidsstillinger 0 0 0 0

Spareforslag

Randers Fjords Færgefart, overtagelse af administrationen


01.01.2017

Ja

Beskrivelse af spareforslag

Der er stillet spørgsmål til, om det kan give en besparelse at overtage administrationen af de to færger på Randers Fjord, Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer Færgefart.

Mellerup-Voer Færgefart drives sammen med Udbyhøj Kabelfærge som Randers Fjords Færgefart. I november 2008 besluttede Norddjurs Kommune og Randers Kommune at ophæve det eksisterende kommunale fællesskab om færgerne på Randers Fjord, for i stedet at indgå en betjeningsoverenskomst med Randers Kommune som driftsherre. Den nye betjeningsoverenskomst trådte i kraft den 1. januar 2009 og har fungeret upåklageligt.

Norddjurs Kommune betaler 50% af udgifterne ved færgefarten, herunder administrationsbidraget på 3% af bruttoudgiften. Norddjurs Kommunes andel af administrationsbidraget udgør ca. 95.000 kr. årlig for begge færger.

Det vurderes, at Norddjurs Kommune ikke kan udføre det administrative arbejde billigere end Randers Kommune, og at en eventuel tilbageførelse af administrationen til Norddjurs Kommune vil betyde et forøget ressourceforbrug i opstartsfasen.

Område

(mio. kr.)




Randers Fjords Færgefart 2,317 2,148 2,236 0



1

Nr.

S503

(mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020

Udgifter 0,000 -0,500 -0,500 -0,500


Netto 0,000 -0,500 -0,500 -0,500


Antal fuldtidsstillinger 1,5 1,5 1,5 1,5

Spareforslag

Udbyhøj Kabelfærge enmandsbetjent


01.01.2018

Ja


Der er stillet forslag om indførelse af enmandsbetjening af Udbyhøj Kabelfærge.

Da Udbyhøj Kabelfærge blev indsat på ruten Udbyhøj Nord og Syd i 2006, var den oprindelig tænkt som en enmandsbetjent færge med automatisk billetsystem implementeret ved opmarchpladser. Færgen blev på den baggrund opbygget med styrehus placeret højt for optimal oversigt til vagthavende fører ift. opmarchpladser/tilkørselsramper og bildæk.

Opbygning og implementering af trafikstyring på opmarchpladser og automatisk billetteringsanlæg, der var en forudsætning for, at kabelfærgen kunne blive enmandsbetjent, blev på baggrund af væsentlig større anlægsudgifter ift. oprindelig budgettering fravalgt, da anlægs og driftsudgifter blev vurderet til at overstige lønomkostninger til 3 faste billettører.

Færgen sejler derfor i dag med en vagthavende skipper, som er eneansvarlig for drift og sikkerhed samt en billettør, der primært varetager billetsalg og serviceopgaver.

Overfartslederens forslag til besparelse af driftsomkostninger:

For at realisere en besparelse af lønomkostninger på Kabelfærgen vil der være behov for en konstruktionsændring ved flytning af nuværende styrehus fra Brodæk til Bildæk. Styrehuset skal samtidig splittes op i 2 enheder med et modul til hver ende af færgen. Anlægsudgiften til konstruktionsændringerne på færgen vurderes til ca. 5,0 mio. kr. = ca. 2,5 mio. kr. pr. kommune.

Driftsøkonomien efter omplacering af styrehus vil reducere lønomkostninger til billettører med ca. 1,0 mio. kr. årligt, da billetteringsopgaven fremover udføres af vagthavende skipper. Der vil kun være behov for ekstra hjælp i de 3-4 sommermåneder, hvor kundetilstrømningen er størst. Besparelse pr. kommune ca. 0,5 mio. kr. Der forventes ikke øgede udgifter til drift/service og vedligeholdelse i forbindelse med omforandringen.

Område

(mio. kr.)




Randers Fjords Færgefart 2,317 2,148 2,236 22,4

Miljø- og Teknik udvalget


1

Nr.

S504

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,000 0,000 0,000


Netto 0,000 0,000 0,000 0,000


Antal fuldtidsstillinger

Spareforslag (tidligere fremsendte)

Accessorisk arbejde


Beskrivelse af spareforslagKommunalfuldmagtsreglerne giver kommunerne hjemmel til at udføre visse typer erhvervsvirksomhed, for eksempel salg af biproduktion overskudskapacitet eller accessorisk virksomhed; salg af udførelse af opgaver, i forbindelse med udførelse af en anden opgave på stedet.

I forbindelse med udbud gælder udbudsreglerne på området, hvor man som kommune på lige fod med private erhvervsdrivende kan byde ind på opgaver.

Lovgivningen på dette område for kommuners aktiviteter er meget restriktiv, og der er som en del af de tværgående principper for kommuners aktiviteter et forbud mod at udføre opgaver, som udelukkende har profitmål.

Se bilag med uddybende notat ”Vej og Parks mulighed for at arbejde for andre”, 20. nov. 2015.

Spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag.

Område

(mio. kr.)




0

VE

J

OG

E

JE

ND

OM

2

Vej og Parks mulighed for at arbejde for andre

Ønsker en kommune at udføre opgaver for andre, skelnes der lovgivningsmæssigt mellem opgaver for:

a. Offentlige myndigheder (inklusive forvaltningsmyndigheder, a.m.b.a. ‘er og § 60-fællesskaber = I/S)

b. Private (inklusive institutioner og selskaber, organiseret på privatretligt grundlag, det vil sige ApS- og A/S-selskaber)

c. Projekter med bestemte formål

a) Opgaver for offentlige myndigheder:

Opgaveudførelsesloven regulerer dette område, medmindre andet er reguleret i anden lovgivning. Opgaver vedrørende f.eks. vej, beredskab, sygehusvæsen, post og vandforsyning reguleres i den specifikke lovgivning for hvert område1.Herudover kan en kommune i henhold til kommunalfuldmagten udføre opgaver som beskrevet under principper for kommunal erhvervsvirksomhed i punkt 2, 3 og 4 om hhv. biproduktion, overskudskapacitet og accessorisk virksomhed.

Følgende to afsnit gælder kun vare- og tjenesteydelser:

Nuværende lovgivning Kommuner kan udføre opgaver for hinanden uden deciderede formkrav, hvis opgavens værdi er mindre end 500.000 kr. samlet over en 4-årig periode.

I disse tilfælde skal man blot følge forvaltningsretlige principper herunder krav til forsvarlig økonomisk forvaltning samt ligebehandling og proportionalitetsprincippet. Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, indebærer, at kommunen der udbyder opgaven har en forpligtigelse til at forvisse sig om, at den pågældende leverandør, som får kontrakten, også kan levere på den billigste og bedste måde.

Hvis opgavens værdi er mellem 500.000 og 1.541.715 kr. samlet over en 4-årig periode, kan en kommune byde ind på en opgave for en anden kommune på lige vilkår med private virksomheder. Reglerne herfor følger tilbudsloven.

Hvis opgaven overstiger tærskelværdierne i EU´s udbudsdirektiv på 1.541.715 kr., kan kommuner kun løse opgaver for hinanden, såfremt de i selskabsform med en privat part vinder opgaven ved et udbud. Alternativt kan kommunerne fx oprette et såkaldt § 60 selskab efter Styrelsesloven.

Udbudsloven – ny lovgivningDen 1. januar 2016 træder udbudsloven i kraft, med følgende virkninger på området.Hvis opgaven er mellem 0 kr. og 1.541.715 kr. samlet over en 4-årig periode, skal man blot følge forvaltningsretlige principper, herunder krav til forsvarlig økonomisk forvaltning samt ligebehandling og proportionalitetsprincippet.

I følge den nye lovgivning SKAL kommunen derfor foretage en reel markedsundersøgelse, f.eks. om opgaven på forsvarlig vis kan tilbydes en anden kommune, inden gennemførelse af et indkøb. Hvilket krav der gælder efter ny lovgivning til markedsundersøgelsen, kendes ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Men i praksis vil det betyde, at grænsen på de 500.000 kr. bortfalder.

1 Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. LOV nr. 548 af 08/06/2006.

3

Hvis opgaven overstiger tærskelværdierne i EU´s udbudsdirektiv på 1.541.715 kan kommuner kun løse opgaver for hinanden, såfremt de i selskabsform med en privat part vinder opgaven ved et udbud. Alternativt kan kommunerne fx oprette et såkaldt § 60 selskab efter Styrelsesloven.2

b) Opgaver for private:I forhold til udførelse af opgaver for private, skal dette vurderes efter kommunalfuldmagtsreglerne, som i praksis inkluderer nedenstående principper.

Kommunalfuldmagten:Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder en generel hjemmel for kommuner til at sælge varer eller ydelser på markedsvilkår, når der er tale om biproduktion, accessorisk virksomhed og udnyttelse af tilfældig overkapacitet, som kommunen ikke kan skille sig af med. Kommunalfuldmagtsreglerne hjemler ligeledes produktion til egen brug.

Reglerne om kommunalfuldmagten viger i det omfang, der er gennemført udtømmende regulering på et givent område.

Principper for kommunal erhvervsvirksomhed:

Der er syv områder, hvor kommunalfuldmagten giver kommunerne adgang til lovligt at drive håndværk, handel, industri og finansiel virksomhed:

1. Produktion til eget brug, f.eks. flis, planter2. Salg af biproduktion, f.eks. flis3. Salg af overskudskapacitet, f.eks. salg af udførelse af opgaver, hvor der er overskud af materiel

og mandskab.4. Accessorisk virksomhed, salg af opgaver i forbindelse med udførelse af anden på opgave på

stedet5. Deltagelse i selskaber, f.eks. vandforsyningsselskaber, renovationsselskaber6. Køb af fast ejendom7. Salg af fast ejendom

Tværgående principper for kommunens aktiviteter:

Lokalitetsprincippet – kommunens aktiviteter skal være forankret i, foregå inden for, eller have betydning for kommunens område og de borgere, som bor i kommunen.

Opgavefordelingsprincippet – kommunen må ikke på tage sig opgaver, som ved lov er forbeholdt regioner eller stat.

Forbud mod profitmål – kommunen må ikke påtage sig opgaver, der udelukkende eller overvejende har profitmål. Kun hvis de har lovhjemmel dertil.

Forpligtigelse til optimal ressourceudnyttelse – kommunen er forpligtet til at sørge for en optimal udnyttelse af ressourcerne. Kommunen må altså ikke varetage en opgave eller udføre den på en måde, som medfører unødvendig anvendelse af ressourcerne, eller begive sig ud i spekulation.

Selvforsyning – der må ikke produceres til andre end kommunen selv og/eller deltagende kommuner i det kommunale fællesskab.

Kommunen må heller ikke deltage i virksomhed, som har erhvervsaktiviteter, som kommunen ikke selv ville kunne varetage.3

2 Kilde: Maja Kamp Jensen, Indkøbskoordinator, Norddjurs Kommune.3 Kilde: http://gkn.enhedslisten.dk/sites/default/files/u252/02._muligheder_og_begraensninger_i_kommunal_erhvervsvirksomhed.pdf

http://gkn.enhedslisten.dk/sites/default/files/u252/02._muligheder_og_begraensninger_i_kommunal_erhvervsvirksomhed.pdf

4

c) Projekter med bestemte formål:

Har en opgave et bestemt formål, som f.eks. aktivering af ledige, må en kommune tilbyde afgrænsede opgaver, for eksempel snerydning eller havearbejde, for en afgrænset gruppe borgere inden for et geografisk område.

Opgaverne skal være et relevant aktiveringstilbud for de ledige og skal tilrettelægges med henblik på at forbedre de lediges muligheder for at komme ud af ledigheden og opnå arbejde så vidt muligt på ordinære vilkår.I praksis vil der være forskel i kvaliteten, stabilteten og omfanget på den ydede service i forhold til, hvad en professionel virksomhed kan levere. Kommunen skal gøre borgerne, som modtager arbejdet, opmærksom på dette.Kommunen skal sørge for, at afsætningen af servicearbejdet forstyrrer markedet mindst muligt. Kommunen skal derfor danne sig et overblik over, i hvilket omfang, der findes private leverandører, som sædvanligvis kunne levere det tilsvarende arbejde til borgerne. Derudover skal kommunen tilpasse borgermålgruppen, så risikoen for konkurrenceforvridning minimeres. Modtagerne skal tilhøre en gruppe, som ikke længere er i stand til at udføre arbejdet selv, enten på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger.For at minimere risikoen for, at private virksomheder lige så godt kunne have leveret det udførte arbejde, skal kommunen sikre sig, at det leverede servicearbejde har et begrænset omfang og indhold, som for eksempel hækklipning og græsslåning. Kommunen bør fastsætte en snæver grænse for, hvor mange arbejdstimer der leveres til hver modtager, så opgaven bliver mindre attraktiv for en privat udbyder på markedet.Det skal i kommunens sag indgå, hvorledes kommunen har taget højde for dette hensyn. Foretager kommunen ikke en afgrænsning af målgruppen og projektets indhold og omfang, som ovenfor, skal prisen fastsættes på markedsvilkår.4

Eksempler på drifts-/ pleje-/reparationsopgaver, som Vej og Park udfører for andre:

Fejning Vintertjeneste Reparation af asfalt Reparation/vedligehold af grusveje Pleje af grønne områder Oprydning efter arrangementer Opsætning og nedtagning af skilte

ESH, 20. nov. 2015.

4 Kilde: Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere. VEJ nr. 9023 af 17/01/2006.



5

Nr.

S505

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter -0,700 -0,700 -0,700


Netto 0,000 -0,700 -0,700 -0,700




Grøn Pulje


Beskrivelse af spareforslagGrøn Pulje har de sidste to år bidraget til en ekstra indsats inden for nogle politiske givne rammer. Der er i 2016 allerede skåret 0,3 mio. kr. af puljen (O508).

Vedhæftede bilag viser puljen i 2016, som den bliver fremlagt for Miljø- og Teknikudvalget i marts. Her kan det direkte aflæses, hvilke beløb, der er afsat til hvad.

Puljen kan spares helt eller delvist i henhold til bilaget.

Område

(mio. kr.)




1,000 1,000 0,700 100

6

Grøn Pulje 2016 inkl. overførte midler

Fortsættelse af drift fra 2014 og 2015: Kr. Samlet kr.Lettere forøget strandrensning 60.000Indsamling af henkastet affald langs veje 40.000Indsamling af henkastet affald i grønne områder 25.000Drift af skraldespande og bænke og tilsyn med kampagnemateriale opsat 2014 og 2015

50.000

Evaluering af tiltag 2015 15.000Klipning af stier i Æblehaven ved Lergravsvej i Grenaa 5.000

200.000Fortsættelse af tiltag begyndt i 2014:Indkøb/udskiftning og opstilling af bænke og skraldespande Fjellerup prioriteretNøgleord: turisme, renhold

220.000

Nodging tiltag omkring synligheden af de offentlige toiletter. Nøgleord: turisme, tilgængelighed, oplysning.

55.000

Opmærksomhed på shelterpladser – renholdelse, skiltning, reparationer, synliggørelse. Nøgleord: Turisme, friluftsliv, tilgængelighed.

20.000

Start på udskiftning og ny opsætning af informationsskilte ved grønne områderNøgleord: turisme, naturoplevelser, oplysning.

60.000

Forbedring af stier og adgange til strandene (I år udskiftning af handicapsti i Fjellerup)Nøgleord: Turisme, friluftsliv, tilgængelighed.

140.000

Deltagelse i Ren Dag kampagne 5.000Start på synliggørelse af kommunens festpladser via informationsstander - i fremtiden et genkendeligt punkt for alle festpladser i kommunen. Overførte midler.Nøgleord: Turisme, oplysning, tilgængelighed.

150.000

650.000Nye tiltagDer er ikke nye tiltag i 2016

Samlet budget inkl. overførte midler 850.000



7

Nr.

S506

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter -0,120 -0,120 -0,120


Netto 0,000 -0,120 -0,120 -0,120




Ophør med fjernelse af tang og strandrensning


Som en service til borgere og turister fjernes der tang og harves for "ukrudt" på stranden i Grenaa. Der fjernes kun rådnende tang på varme sommerdage i feriesæsonen fra juni til august. Dette gøres for at undgå lugtgener på strandarealer i Grenaa. Der fjernes ikke tørt tang. Der harves endvidere for at holde "ukrudt" nede.På de øvrige Blå Flag strande fjernes der kun helt undtagelsesvist rådnende tang.

I Fjellerup er der fra 2015 etableret en ny aftale om fjernelse af tang og ukrudt for private lodsejere på en strækning på 1500 meter.

Fjernelse af tang kræver mange timer og meget materiel. Der skal skubbes tang sammen, samles sammen i containere som køres til Glatved. Det kan nemt blive op mod 30 containere i den periode. Et meget stort stykke arbejde i de måneder det står på.

Økonomiske konsekvenserØnskes det at stoppe med strandrensning og fjernelse af tang er besparelsen fra år til år meget forskellig. Det afhænger helt af vind og vejr.

Forbruget de tidligere år i kr.:2013: 45.0002014: 92.000 plus 40.000 kr. fra Grøn Pulje2015: 130.000 plus 60.000 kr. fra Grøn Pulje.

Som et realistisk gennemsnit er derfor brugt tallet 120.000 kr.

8

Nr.

S507

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,000 0,000 0,000


Netto 0,000 0,000 0,000 0,000



Spareforslag

Rationaliseringer


Beskrivelse af spareforslagMandsskabet arbejder i dag under hensyntagen til overholdelse af arbejdsmiljø og sikkerhedskrav ved arbejdets udførsel. Der tilstræbes altid den mest effektive arbejdsform.

Der arbejdes med LEAN i henhold projekt ”Styrkelse af Vej og Park”.

De administrative stillinger tilknyttet Vej og Park er under pres af forventninger til øget synlighed, en stigning i antallet af borgerhenvendelser, deltagelse som sparring ved projekter i forvaltningen og servicering af politikere.


Område

(mio. kr.)




0



9

Nr.

S508

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,000 0,000 0,000


Netto 0,000 0,000 0,000 0,000



Spareforslag

Vinteropgaver


Beskrivelse af spareforslagVinteropgaver er de opgaver, som de faste medarbejdere bruger vinteren på at lave. Det kan for eksempel være beskæring og plantningsopgaver. Der hjemsendes ca. 1/3 af mandskabet, da der ikke er opgaver nok at tilbyde for hele vintersæsonen. De restende medarbejdere har fuld beskæftigelse.

Var der opgaver nok, ville Norddjurs Kommune være en mere attraktiv arbejdsplads at søge beskæftigelse hos, da der ikke ville være en nervøsitet for at blive afskediget for vinteren.


Område

(mio. kr.)




0

Miljø- og Teknikudvalget


10

Nr.

S509

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,000 0,000 0,000


Netto 0,000 0,000 0,000 0,000



Spareforslag

Udligning af serviceforskelle


Beskrivelse af spareforslagVed en gennemgang af opgaver der udføres i de to hovedbyer – Auning og Grenaa, kan der hentes en besparelse ved at udligne forskelle i serviceniveauer i driften.

Et eksempel på en forskel i service er en ekstra fejning før konfirmationer som foretages i Grenaa. Dette gøres, fordi kirken modsat andre steder er beliggende i bycentrum, og på grund af, at der er en del affald efter en lørdag nat med byliv. Denne fejning har et budget på 8.000 kr.

Et andet eksempel er den fejning, som foretages på det offentlige p-areal i centrum af Auning samt på nogle p-pladser ejet af Brugsen. Der er dog i efteråret 2015 indført fejning i gågaden i Grenaa, så forskellen i service er udlignet.

Der er ikke andre eksempler på uligheder i serviceniveauet.


Område

(mio. kr.)




0



11

Nr.

S510

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,000 0,000 0,000


Netto 0,000 0,000 0,000 0,000



Spareforslag

Kompetenceudvikling


Beskrivelse af spareforslagVed en kompetenceudvikling kan man sikre sig, at medarbejdere er kvalificerede til deres arbejde. I Vej og Park er der specifikt ansat folk til de forskelligartede opgaver som forekommer. Der er uddannede gartnere ansat i det grønne område, og disse er med til at garantere, at de ansatte specialarbejdere har den viden og instruktion der skal til, for at udføre deres arbejde. Det er uddannede brolæggere og specialarbejdere, der udfører arbejdet ved veje og pladser. De ansatte kan altid ønske sig yderligere opkvalificering.


Område

(mio. kr.)




0



12

Nr.

S511

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,000 0,000 0,000


Netto 0,000 0,000 0,000 0,000



Spareforslag

Mulighed for betalingsparkering


Beskrivelse af spareforslagEtablering af et antal parkeringsautomater eller lignende for at tjene penge og dermed holde nogle besparelser i ro.Bemærk, at kommunerne ikke må opkræve betaling for parkering af økonomiske grunde. Ved indtægter modregnes dette i statstilskuddet.

Erfaringstal fra Frederiksberg Kommune:Etablering og opsætning af én automat ca. 275.000 kr.Trykning af skilte og opsætning ca. 50.000 kr.Uforudsete udgifter ca. 25.000 kr.I alt ca. 350.000 kr.

Drift af anlæg estimeret 20-25.000 kr./år

Ved anlæg og udregning af fortjeneste skal det overvejes, hvor mange p-pladser, der eventuelt skal være gratis til rådighed for beboere eller ansatte i butikker for eksempel ved gæstekort, licenser, mobile løsninger eller andet.

Ved en beregning på fortjeneste skal der henledes opmærksomhed på den af Folketinget vedtagne lov nr. 592 af 14. juni 2011 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter.Loven har til formål at sikre, at kommunerne ikke opkræver betaling for parkering af økonomiske grunde. Kommunerne kan derimod fortsat opkræve betaling for parkering af trafikale grunde.Loven indebærer, at det statslige tilskud til den enkelte kommune nedsættes med et beløb svarende til kommunens forøgede bruttodriftsindtægter fra betalingsparkering, dog med fradrag for udgifter til leje, afskrivning og forrentning vedrørende parkeringsanlæg. Loven åbner dog mulighed for, at nogle af parkeringsindtægterne kan forblive i kommunen, idet udgifter til leje, afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg kan fradrages i nedsættelsen af bloktilskuddet.




13

Område

(mio. kr.)




0



14

Nr.

S512

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter -0,028 -0,028 -0,028


Netto -0,028 -0,028 -0,028



Spareforslag

Nedtagning af livreddertårn


Beskrivelse af spareforslagLivreddertårnet er sponseret at Tryg-Fonden. Forvaltningen står for opsætning og nedtagning, samt indkvartering af livreddere. Livredderne bemander tårnet i sommerperioden. Aftalen omkring opsætning af livreddertårn er forlænget ved Miljø-og teknikmødet d. 26. jan. 2016. Hvis livreddertårnet nedlægges, vil der kunne spares ca. 28.000 kr. årligt.

Område

(mio. kr.)




0,028 0,025 100



15

Nr.

S513

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter -0,100 -0,100 -0,100


Netto 0,000 -0,100 -0,100 -0,100



Spareforslag

Nedtagning af skraldespande ved strande



Der bliver hvert år brugt mange penge på at tømme opsatte skraldespande langs kysterne. Der bliver hvert år stillet skraldespande frem på standen, og mange af disse strandarealer er privatejede. Der ydes en derfor en service for turister, besøgende og ejere.

Ved en fuld besparelse vil alle spande skulle fjernes, men med det foreslåede vil der stadig kunne samles et antal spande, for eksempel ved parkeringspladser og toiletter.

Der kan også fortsat bruges penge på opsamling af henkastet affald på stranden og i klitter - dette vil minimere besparelsen en del. Der vil også skulle arbejdes forebyggende omkring adfærd.

Område

(mio. kr.)




0,578 0,645 16



16

Nr.

S514

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,000 0,000 0,000


Netto 0,000 0,000 0,000 0,000



Spareforslag

Reduceret vejafvanding


Beskrivelse af spareforslagNuværende driftsbudget

Vedligehold af gamle og etablering af nye vejbrønde 453.500

Afskrab og opfyld af vejrabatter 590.000

Rørunderføringer og ”Østrigsk dræn” 83.000

Oprens af grøfter og bassiner samt andre ekstraordinære opgaver 263.500

Afvanding af tunnel ved Åbyen 20.000

Opgaven er at fjerne mest muligt vand fra kørebaner og andre vejarealer for at undgå nedbrydning af vejenes slid- og bærelag, og bevare trafiksikkerheden. På grund af tidligere års besparelser og mange hasteudkald, er tømning af vejbrønde blevet opprioriteret for at spare på dyre hasteudkald.Man kan øge intervallerne for tømning af vejbrønde og opretning af vejrabatter. Besparelsen vil ligge på et mindre forbrug af maskiner, løn og affaldsafgifter.

Følgeomkostningerne vil være flere hasteudkald, mere vand på vejene med risiko for flere færdselsuheld, og en hurtigere nedbrydning af veje og rabatter.


Område

(mio. kr.)




1.376.100 1.218.500 1.410.000 0



17

Nr.

S515

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter -0,060 -0,060 -0,060


Netto 0,000 -0,060 -0,060 -0,060



Spareforslag

Reduceret vedligeholdelse af grusveje og pladser


Beskrivelse af spareforslagDen nuværende drift ser således i 2016

Vedligeholdelse af grusveje, inkl. Anholt 497.000

Reparation af Ådiget, privat fællesvej 30.000

Fritrumsbeskæring på Anholt 40.000

Indkøb af grus til Kolindsund, fællesvej 22.000

Opgaven er at holde grusveje og pladser fremkommelige for alle trafikanter.

1. Der reduceres fra seks overkørsler af grusveje til fem overkørsler.2. Reparation af Ådiget, som er privat fællesvej, kan stoppes og overgives til grundejerne. 3. Fritrums beskæringen på Anholt kan, som på fastlandet, pålægges den enkelte

grundejer.

En reduktion af antal overkørsler af grusvejene vil kun kunne effektueres, hvis hastighedsgrænser ændres markant. Forslag 2 og 3 vil give flere omkostninger til brugerne af Ådiget, og grundejerne på Anholt.

Område

(mio. kr.)




0,521 0,610 0,589 10



18

Nr.

S516

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter -0,144 -0,144 -0,144


Netto 0,000 -0,144 -0,144 -0,144



Spareforslag

Reduceret renholdelse af veje


Beskrivelse af spareforslagDriften ser i øjeblikket således ud:

Maskinel fejning, samt oprydning efter Beredskabet 818.200

Tømning af affaldskurve og manuel fejning 438.000

Fjernelse af ukrudt ved brænding og sprøjtning 129.500

Ekstraordinære sager 56.300

Opgaven er at fjerne affald fra offentlige arealer, stier og veje, og herved sikre fremkommelighed for trafikanter, sundhed i almindelighed, samt invitere erhvervsvirksomheder, borgere og gæster, til aktiv brug af kommunens arealer.

I sommeren 2015 blev fejning af gågader i Grenaa Centrum genoptaget på grund af mange klager over nattelivets affald.Der kan reduceres i antallet af skraldespande i byer og parker.Ukrudtsbekæmpelsen på fortove kan reduceres, hvilket blandt andet vil betyde hurtigere nedbrydning af veje og fortove.

Som driftsbesparende foranstaltning kan det foreslås at nedlægge fortov, hvor der er fortov i begge sider af en vej til kun at være fortov på den ene side, og ændre det nedlagte fortov til f.eks. rabat, cykelsti eller sælge det til de tilstødende grundejere.

Fejningen er i dag på et minimum, så spareforslaget giver derfor ikke anledning til reduktionsforslag på dette område.

Område

(mio. kr.)




1.470.000 1.477.000 1.442.000 10



19

Nr.

S517

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter -0,300 -0,400 -0,500


Netto 0,000 -0,300 -0,400 -0,500



Spareforslag

Gadebelysning


Beskrivelse af spareforslagI 2015 påbegyndtes udskiftning af gamle kviksølvlamper til LED-armaturer, hvorfor der i årene fremover vil der være en besparelse ved implementering af den ny gadebelysning (LED-lys), den forventede besparelse fremgår af ovenstående reduktion af udgifterne. Den afledte besparelse er størst i 2017, da der i øjeblikket foregår en udskiftning af de ældste dele af kommunens gadebelysningsanlæg og da der har været en forsinkelse af projektet på grund af forsinkelse i leverancerne.

Område

(mio. kr.)




3,960 3,800 4,000 8



20

Nr.

S518

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter -0,110 -0,110 -0,110


Netto 0,000 -0,110 -0,110 -0,110



Spareforslag

Ophør med vand på vandkunst


Beskrivelse af spareforslagDer findes 5 kunstværket med springvand. En nedlukning af disse springvand vil betyde en besparelse i vandforbrug, tilsyn, op- og nedlukning og udskiftning af pumper.

Der vil som konsekvens heraf være kunstværker der ikke fremstår som det er tiltænkt.

Område

(mio. kr.)




0,110 100



21

Nr.

S519

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,000 -0,300 -0,300 -0,300


Netto 0,000 -0,300 -0,300 -0,300


Antal fuldtidsstillinger - - - -

Spareforslag

Værkstedsdrift - indkøb af materiel


Beskrivelse af spareforslagGrundet nedgang i aktiviteter generelt, kan der reduceres på den løbende udskiftning af materiel ved Vej og Park.

Område

(mio. kr.)




1.811.286 1.573.978 2.191.000 13,7


Udmøntning af puljer & besparelser – budget 2016 og overslagsår

1

Nr.

O520

(Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter

Indtægter 0,360 0,240 0,250 0,000 Indenfor servicerammen?

Netto 0,360 0,240 0,250 0,000



Titel

Servicemål aftalt mellem KL og regeringen


Når bloktilskud modtages

ja/nej

Baggrund for og beskrivelse af besparelsen

Regeringen og KL har ultimo 2015 indgået en aftale, der vil sænke sagsbehandlingstiden på

både miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager.

Kommunerne forpligter sig med aftalen til at opfylde servicemålene.

Økonomiske konsekvenser

På finansloven for 2015 er der afsat en samlet ramme til reduktion af sagsbehandlingstiden på

de tre områder på i alt 154 mio. kr. til udmøntning i 2016-2018.

For Norddjurs kommune drejer det sig om ovenstående forventede beløb, der forventes

udbetalt som bloktilskudsregulering til kommunal erhvervsrettet sagsbehandling, der hører

under miljø- og teknikudvalgets område.


Udmøntning af puljer & besparelser – budget 2016 og overslagsår

1

Nr.

O521

(Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,175 0,175 0,175 0,175


Netto 0,175 0,175 0,175 0,175



Titel

Reduceret omkostninger til havbadevandsprøver


xxxx

ja/nej

Baggrund for og beskrivelse af besparelsen

Kommunen skal i henhold til badevandsbekendtgørelsen udtage et antal obligatoriske

badevandsprøver. Antallet kan variere år for år afhængig af badevandskvaliteten (dette er

fastlagt i bekendtgørelsen).

Besparelsen grunder i, at der pr. 1. marts 2016 er indgået en ny fireårig aftale med

laboratorium, der reducerer udgiften.

Kontrollen med badevandet vil derfor ikke blive forringet af denne besparelse.

Økonomiske konsekvenser

På miljø- og teknikudvalgets område er der i 2015 brugt kr. 175.000 på badevandsprøver.

Efter det nye aftale for havbadevandsprøver i årene 2016 til og med 2019 forventes udgiften til

havbadevandsprøver at blive omkring kr. 105.000, hvilket giver en forventet årlig besparelse i

årene 2016 til og med 2019 på kr. 70.000.

Miljø- og teknikdvalget


1

Nr.

S522

(mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020

Udgifter -1,201 -2,403 -2,403 -2,403


Netto -0,701 -1,403 -1,403 -1,403



Spareforslag

Bybussen i Grenaa nedlægges


24.06.2017

ja

Beskrivelse af spareforslagForslag fra politiker om nedlæggelse af bybussen i Grenaa.

En besparelse på bybussen ved køreplanskiftet sidst i juni måned 2017 falder sammen med

kontraktudløb 24. juni 2017. Kørslen skal i udbud via Midttrafik.

En nedlæggelse af bybussen i forbindelse med kontraktudløb betyder, at kommunen undgår

bod til vognmanden.

Allerede i efteråret 2017 kommer letbanen til Grenaa. Kommunen har fået tilskud fra

Trafikstyrelsen til en udvidelse af bybussystemet i forbindelse hermed – 50% finansiering af

driftsudgifterne. Kommunen og Midttrafik har drøftet principper for et nyt bybussystem i

Grenaa. Midttrafik mangler en ramme for køreplantimerne for at kunne vurdere mulighederne

og komme med et skøn over nødvendigt antal køreplantimer, hvis det nye princip skal føres ud

i livet. Det er planen, at den endelige ramme for køreplantimerne vil blive udarbejdet i

samarbejde mellem Midttrafik og Norddjurs Kommune inden august 2016. Køreplantimerne vil

først kunne beregnes, når de endelige ruteforløb er fastlagt. Køreplantimerne der er regnet

med i budget 2016 udgør 4.291.

Som udgangspunkt for de nye ruteforløb vil ankomst- og afgangstider til og fra Grenaa Trafik

Terminal være centrale når den kommende letbane sættes i drift (halvtimesdrift) samt det

kommende nye standsningssted Hessel. Derudover er tilgangen til Grenaa Havn også et

udgangspunkt, der skal arbejdes ind i den kommende køreplan, når letbanen ikke kommer til

at gå ned til havnen.



2

Beslutning om nedlæggelse af bybussen i Grenaa skal være truffet senest til august. Efter

tidsplanen går Midttrafik i april, maj i gang med et større projekt omkring nyt bybus system til

sommeren 2017. Projektet skal være klar til maj. Derfor vil det være meget ønskeligt med en

beslutning i marts/april, så dette arbejde stoppes, hvis bybussen ikke skal genudbydes.

Midttrafik oplyser om passagermæssige konsekvenser, at to passagertællinger foretaget i

sommeren 2015 og efteråret 2015 efter udvidelsen af bybuskørslen primo 2015 viser hhv. ca.

2.200 og ca. 1.000 passagerer ugentligt i gennemsnit - svarende til ca. 57.000 passagerer

årligt.

Det er Midttrafiks vurdering, at den samlede kundegruppe består af både uddannelsessøgende,

pendlere, turister samt Grenaas øvrige borgere, herunder den ældre befolkningsgruppe, som

med nedlæggelsen af bybuskørslen vil miste deres transporttilbud. En andel af disse kunder vil

forventes at benytte kommunens tilbud om Flextur i stedet. Midttrafik har udarbejdet et skøn

over kommunens merudgift på flextur, hvis 10% af bybussens kunder (113.100 ture pr. år) i

stedet for vælger flextur til 4 kr. pr. km vil det betyde en merudgift til flextur på 848.250 kr.

Hvis 5% vælger flextur 7 kr. pr. km vil det betyde en merudgift på 395.850 kr. Der foreligger

også skøn for 15 og 25%. Den estimerede stigning i forbruget til Flextur vil således skulle

modregnes i det samlede regnestykke. Der er ikke medtaget modregning i spareforslaget.

Udover at tilbyde videre forbindelse for kunder, der ankommer med de 6 regionale ruter eller

Aarhus Nærbane (i 2017 Letbanen) på Grenaa Trafikterminal samt færgepassagerer på Grenaa

Havn, betjener bybuslinjerne bl.a. byens sydlige og nordlige beboelsesområder,

uddannelsesområdet ved N.P. Josiassens Vej, turistattraktioner, detailhandelsområder og

centerfunktioner såsom Sundhedshuset m.fl. Betjeningen af sidstnævnte lå bl.a. til grund for

udvidelsen af bybuskørslen i 2015, da der bag kommunens bestilling af kørselsudvidelsen lå et

politisk ønske om øget betjening af Sundhedshuset.

Område

(mio. kr.)




Netto 2.403 50

Endelig opgørelse 2015 fra Midttrafik er ikke modtaget. Den forventes i løbet af en måned.



3

Gennemsnitligt forbrug seneste 3 år giver ikke mening, da årligt antal køreplantimer er ændret fra april 2015. Køreplantimer jfr. regnskab 2014 er 2.356, medens de i budget 2016 er steget til 4.291, jfr. kommunalbestyrelsens beslutning 17. marts 2015.



1

Nr.

S523

(mio. kr. i 2017-priser) 2017 2018 2019 2020

Udgifter 563,000 563,000 563,000 563,000


Netto 563,000 563,000 563,000 563,000



Spareforslag

Flextur - egenbetalingen sættes op fra 4 kr. til 7 kr.


01.01.2017

ja

Beskrivelse af spareforslagMidttrafik har anslået, hvad kommunen kan spare ved at nedsætte tilskuddet til flextur ved at

sætte brugerbetalingen op fra 4 kr. til 7 kr. pr. km.

Midttrafik skønner, at kommunen mindst vil spare 563.000 kr. årligt ved samme turantal, men

at der vil kunne forventes et fald i turantal. Midttrafik har ingen tidligere erfaringer med

kommuner, som hæver egenbetalingen.

Midttrafiks bedste bud er et fald på 10% i antal ture. Det giver en besparelse på 650.000 kr.

Opmærksomheden henledes på, at ”venneaftalerne” (en aftale om at kommunernes borgere

kan fortsætte kørslen over kommunegrænsen til samme pris som i hjemkommunen) med

nabokommunerne i givet fald vil ophøre. Norddjurs Kommune og nabokommunerne kan dog

ønske at få oprettet den nye type venneaftaler, hvor brugerbetalingen er som i den dyreste

kommune: 7 kr. Dette skal også godkendes af de andre kommuner. Norddjurs har venneaftale

med Syddjurs Kommune om 4 kr. pr. km. Takstændringer og venneaftaler skal godkendes i

Midttrafiks bestyrelse.

Da brugen af flextur er brugerstyret, er der usikkerhed om økonomien, herunder om brugernes

reaktion. Det kan give økonomiske konsekvenser i både opad- og nedadgående retning i forhold

til antal brugere. Færre brugere kan betyde, at der er færre om at bidrage til turen og færre

biler i området, hvorved kommunens udgift til dækning af restudgift kan stige

uforholdsmæssigt.

Flextur er et supplement til den kollektive trafik.



2

Område

(mio. kr.)




Flextur 1,436 1,387 1,609 35

Flextrafik, periode januar – december 2015 Midttrafik har lavet en oversigt over kommunerne og regionens udgifter til Flextrafik. Oversigten er lavet på baggrund af Midttrafiks registreringer i planlægningssystemet Planet, hvor både omkostninger og turantallet registreres. Der kan ske reguleringer med tilbagevirkende kraft, hvorfor tallene kan ændre sig løbende.

December oversigten er foreløbige tal. Dvs. der er ikke indregnet endelig regulering, hvorfor der kan komme mindre afvigelser i forhold til den endelige afregning. Endelig afregning for 2015 kommer, når bestyrelsen har godkendt regnskabet.



1

Nr.

S524

(mio. kr. i 2017-priser) 2016 2017 2018 2019

Udgifter 0,000 0,000 0,000 0,000


Netto 0,000 0,000 0,000 0,000



Spareforslag

Bybus - udskiftning af 2 lavgulvs bybusser til mindre lavgulvsbusser


25.06.2016

ja


Forvaltningen har undersøgt, om der vil være besparelse i en udskiftning af de 2 nuværende

lavgulvs bybusser med mindre lavgulvsbusser.

Det er Midttrafiks erfaring, at der ikke findes ret mange lavgulvsbusser på det danske

busmarked, som er mindre end 12 meter, og særlig ikke mange som er under 10 meter. Af 357

busser som har lavgulv eller laventre blandt Midttrafiks busser er kun 14 busser mindre end 12

meter.

Midttrafik har haft enkelte udbud hvor de har efterspurgt lavgulvsbusser mindre end 12 meter,

og prisforskellen på disse og 12 meter har været minimal. Flere gange har busselskaberne valgt

at byde med 12 meter busser alligevel.

Det er derfor ikke Midttrafiks forventning, at der kan spares noget særligt ved at indsætte

mindre busser.

Oven i dette vil et ønske om mindre busser først kunne realiseres ved en forhandling med

Todbjerg om pris på mindre busser, og med en restløbetid på kontrakten på under 16 måneder

tilbage på nuværende tidspunkt, er det ikke realistisk at kunne spare penge her.

Midttrafik vil derfor anbefale, at et behov for besparelser af udgifterne til buskørsel i

Norddjurs Kommune, drøftes ved de kommende møder om udbud af kommunens kørsel med

driftsstart i sommeren 2017. Disse møder forventes afholdt i løbet af dette forår.



2

Område

(mio. kr.)




År¥det (Åben)/2016/14-04-… · a. offentlige myndigheder (inklusive forvaltningsmyndigheder,...

Documents