radikal politik 2010, nr. 1

Siden Anne Marie Geisler Andersen kom i Folketinget som afløser for Morten Helveg Petersen, har hun kæmpet hårdt for bedre forhold for mennesker med psykiske lidelser. Som psykiatriordfører har Anne Marie bl.a. som mærkesag at få stoppet den

aldersdiskrimination, der rammer folk med depression:

”Som reglerne er i dag, er man heldig, hvis man ikke har rundet de 38 år, når man rammes af en mild eller moderat depression. For har man det, så er der ikke mulighed for at få tilskud til psykologbehandling. Denne aldersdiskrimination er ikke fagligt begrundet, men skyldes, at det var så langt, regeringens penge rakte,” siger Anne Marie Geisler Andersen. Ved de næste satspuljeforhandlinger vil Radikale Venstre derfor kæmpe for at få aldersloftet afskaffet.

Velkommen til det nye Radikal Politik. Dette nummer er relanceringen af Radikal Politik med helt nyt layout, nye farver og nyt design. Midteropslaget vil blive prydet af billeder, der kan hænges op på dit køleskab, din op-slagstavle eller på dit arbejde. Bladet

vil ligesom tidligere blive sendt direkte til alle medlemmer og udkommer fire gange om året. Læs om arrangementer og events rundt om i de radikale foreninger og bliv opdateret på de vigtigste udmeldinger og nyheder i partiet. Fra og med 1. maj udkommer Radikal Politik også hver måned som elektronisk nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er printervenligt, så du kan tage det med og læse det, når du har lyst. Hvis du hverken har email eller adgang til internet, kan du abonnere på nyhedsbrevet og få det tilsendt. Ring på 33374747. Du kan sende ris og ros til redaktionen på Radikal Politik på [email protected].

Endnu en dans om efterlønnenPolitikere har to overordnede opgaver: Vi skal tage os af de problemer, der skal løses nu og her, og så skal vi løfte blikket og turde tage os af de problemer, som vi kan se tårne sig op i fremtiden. Lige nu er det præcis den situation, Danmark står i. Vi har et gedigent velfærdsproblem, som tårner sig op ude i fremtiden - og den fremtid er ikke engang langt væk. Det er derfor, vi i Radikale Venstre synes, vi har behov for at gentage os selv lidt for tiden. Det er derfor, vi igen og igen foreslår efterlønnen afviklet.

”At afskaffe efterlønnen vil give 18 milliarder ekstra om året” For efterlønnen er en enorm udgift, som påvirker både den nuværende situation og fremtiden. At afskaffe efterlønnen vil give 18 milliarder ekstra om året. 18 milliarder, som vi kan bruge på kernen i vores velfærdssamfund: Børnene, de syge og de ældre. Alle dem, der virkelig har brug for hjælp. Men at sige til raske, kompetente danskere, at de skal gå på overførselsindkomst og så ellers bare lade børnene og de syge betale regningen, det synes vi altså er helt ude i hampen. Det er et spørgsmål om at vælge. For vi skal vælge. Der er ikke råd til alt. Det er det, vi har gjort. Og det er derfor vi siger, at vi hellere vil bruge penge på at investere i skolerne, i børneinstitutionerne og i hospitalerne end at tilbyde friske, rørige danskere efterløn. Det er rettidig omhu, og det er der brug for midt i en massiv økonomisk krise med udsigt til en decideret velfærdskrise, hvis der ikke bliver gjort noget allerede nu.

Margrethe Vestager

Vor mand i Holbæk

Radikale på nettet R: Stop diskriminationDoner penge med mobilenVelkommen til Radikal Politik

Som noget helt nyt er der åbnet for donationer via sms til vores parti. De første donationer er allerede løbet ind, og vi håber, at mange flere vil følge.

Med inspiration fra Barack Obamas meget anerkendte kampagne fra præsident-valgkampen i USA forsøger vi os nu også med såkaldt mikro-fundraising. For som man siger: “Mange bække små, gør en stor å”.

Du kan donere 50, 100 eller 150 kr. Det eneste du skal gøre er at skrive fx RV 150 i en sms og sende den til 1999, så støtter du med 150 kr. Der er ingen returret. Pengene går til at styrke partiet økonomisk, så vi er rustet til den kommende valgkamp og til at finansiere fremtidige kampagner. Se mere på www.radikale.dk/bidrag.

For at sikre, at medlemmerne altid er fuldt opdateret omkring radikale udmeldinger, udspil og anden infor-mation om partiet, er Radikale Ven-stre og partiets politikere aktive på en lang række forskellige platforme påinternettet. På www.radikale.dk

kan du tjekke pressemeddelelser og politiske udspil. Her kan du også tilmelde dig Margrethe Vestagers ugebrev, hvor du får personlig politisk orientering eller lancering af nye politiske tiltag. På www.radikale.net kan du deltage i debatten om både Radikale Venstre og om politik generelt. Du kan ligeledes orientere dig om debatmøder, konferencer, høringer og andre events i partiet. Du kan også fange alt det seneste nye i kort form fra MF’ere og partiet på de sociale netværk på www.twitter.com/radikale og www.facebook.com/radikalevenstre.

April 2010

Emrah Tuncer sprængte den radikale liste i Holbæk ved kommunalvalget sidste år. Med 628 personlige stemmer sikrede han sig det eneste radikale sæde i Holbæk Byråd. Men Emrah Tuncer førte ikke valgkamp. Han havde ingen plakater, uddelte ganske få flyers og deltog kun i et enkelt vælgermøde. Radikal Politik tegner her et portræt af overraskelsen Tuncer, der lover forår og fremgang til Radikale Venstre i Holbæk.

Klokken nærmer sig 22 på Holbæk Rådhus. Det er tirsdag den 17. november 2009, og valgstederne til kommunal- og regionsvalget er lukkede. De første stemmer er talt op og journalister, fotografer og de tilstedeværende på rådhuset har set de første exit polls. Det tegner til en overraskelse.

Det ved Emrah Tuncer bare ikke. Den radikale nummer fire har været på arbejde hele dagen. Faktisk har han været på arbejde det meste af tiden op til valget og har

derfor slet ikke ført valgkamp. Kun på nettet har han fortalt om sine mærkesager: Lokaldemokrati, bæredygtig byudvikling, forebyggende social indsats og bedre integration. På vej op ad trappen mod det radikale værelse på rådhuset undrer han sig derfor over, hvorfor flere af de tilstedeværende peger på ham, siger hans navn og løber hen mod ham.

”Jeg vidste ingenting. Derfor var det meget mærkelig at få stukket kamera og mikrofon i hovedet og blive bedt om at forholde mig til det hele,” siger Emrah Tuncer til Radikal Politik.

Emrah Tuncer var på det tidspunkt uvidende om, at han havde sprængt den radikale liste, lå til at kunne bestemme, hvem der skulle have hængt borgmesterkæden om halsen og ville ende som eneste radikale soldat på bastionen i Holbæk. Det vender vi tilbage til.

”Jeg gør tingene på en ny måde, og jeg tror på, at vi kan få vendt skuden og genoprettet den radikale højborg i Holbæk”

Emrah Tuncer er født i Tyrkiet. Han kom til Danmark med sine forældre og tre søskende i 1980, to år gammel. Hans forældre har ingen uddannelse, men lagde stor vægt på, at Emrah fik en. Han blev folkeskolelærer i dansk og matematik. Han har arbejdet som lærer, SSP-medarbejder og spillet knap 250 divisionskampe for Holbæk og Kalundborg. Nu driver han Novus Vita. Et opholdssted for fem utilpassede eller kriminelle unge på Fyn. Selv fremhæver han netop sit arbejde og sit netværk som afgørende for sit gode valgresultat.

”Folk i Holbæk ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for gennem mit arbejde og min fodbold. De ved, jeg er reel og hårdtarbejdende. Det var ikke med min gode vilje, at jeg ikke førte valgkamp, men jeg kunne ikke bare efterlade drengene alene på Novus Vita. Nu er der rigeligt med personale, og jeg bruger al den tid, jeg kan og skal på politik. Og jeg nyder det. Hvert sekund,” siger Emrah Tuncer, der har fået smag for mere politik og lover nye og bedre tider for Radikale Venstre i Holbæk.

”Vi er i gang med en ny, langsigtet strategi, der skal gøre os synlige hele tiden og skaffe os et godt resultat næste gang. Jeg gør tingene på en ny måde, og jeg tror på, at vi kan få vendt skuden og genoprettet den radikale højborg i Holbæk. Målsætningen er tre radikale pladser i byrådet ved næste valg,” siger Tuncer der meldte sig ind i Radikale Venstre i 2000 og fremhæver det radikale menneskesyn som udslagsgivende for partivalget.

Tilbage på Holbæk Rådhus tegner der sig hurtigt et tydeligt billede. Radikale Venstre går 12,1 procentpoint tilbage til blot et enkelt sæde i byrådet. De første exit polls talte sandt. Det bliver Emrah Tuncer, der kommer ind. Og det bliver også ham, der skal bestemme, hvem der skal være borgmester.

Tirsdag den 17. er blevet til onsdag den 18. Først klokken kvart i tre er konstitueringsforhandlingerne færdige. Venstres Søren Kjærsgaard bliver ny borgmester. Emrah Tuncer får posten som udvalgsformand for Kultur- og fritidsudvalget samt en plads i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Næste gang er drømmen borgmesterposten. For Holbæk skal igen være en radikal bastion, siger han. Og på sigt drømmer han om en plads i Folketinget .

Jakob Stig Jørgensen

Holbæk skal igen være en radikal bastion. Emrah Tuncer går efter tre pladser i Byrådet ved næste valg. (Foto: Per Jensen)

PRAKTISK INFORMATION:

Årets landsmøde er den 11.–12. september på Hotel Nyborg Strand

ADGANGLandsmødet er åbent for alle medlemmer og for pressens repræsentanter. Kun de delegerede har stemmeret.

Adgang forudsætter adgangskort (pris kr. 100 både for delegerede og ikke delegerede). Der er fri adgang for pressen. Adgangskort bliver kun udstedt efter forudgående tilmelding og vil blive udleveret ved ankomsten.

DELEGEREDEUdpegede delegerede skal selv tilmelde sig landsmødet. De er ikke automatisk tilmeldt, selv om de er indberettet som delegerede af deres forening.

TILMELDINGTilmelding er en forudsætning.

Tilmelding og betaling foretages direkte på www.radikale.dk/lm10.

Vær opmærksom på, at der kun kan tilmeldes én person pr. mailadresse.

Bekræftelse på tilmeldingen sendes pr. mail. Har man ikke adgang til internettet, eller har man ikke en personlig mailadresse, kan vi undtagelsesvis tage imod telefonisk tilmelding på 33 37 47 81.

FORPLEJNINGForplejningen bestilles ved tilmeldingen. Bestillingen er bindende.

• Frokost lørdag kr. 200• Middag og fest lørdag aften kr. 270• Frokost søndag kr. 200

Alle måltiderne er incl. isvand og kaffe.

INDKVARTERING Værelse skal bestilles direkte hos Hotel Nyborg Strand – enten på et særligt link på deres hjemmeside, som kan hentes fra www.radikale.dk/lm10, eller på tlf. 65 31 31 31. Alle spørgsmål vedrørende værelser rettes direkte til hotellet.

Da værelserne kan blive udsolgt, er en hurtig tilmelding tilrådelig. Priserne inkluderer morgenmad.

• Enkeltværelse, lille (kun meget få) kr. 494• Enkeltværelse, mellem (kun meget få) kr. 618• Enkeltværelse, stort kr. 810• Dobbeltværelse pr. person kr. 470• 3-sengsværelse pr. person kr. 380• ”Sovesal” (kun få pladser) kr. 100 Sovesal bestilles pr. tlf. 65 31 31 31. Medbring liggeunderlag og sovepose. Håndklæder udleveres.

LANDSMØDERESOLUTIONER 2010:

Nyttige informationer ved fremsættelse af forslag.

FORMKRAVResolutionsforslag må max. indeholde 150 ord excl. overskrift. Eventuel begrundelse må max. indeholde 200 ord.

Hvert sektorpolitisk udvalg kan – hvis det kun fremsætter ét forslag – anvende op til 250 ord i resolutionsteksten.

Resolutionsforslag sendes til [email protected] Sekretariatet bekræfter straks modtagelsen.

TIDSPLAN

Torsdag den 19. august kl. 9.00Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag. Hvert resolutionsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere

Onsdag den 25. augustResolutionsforslag med resolutionsudvalgets indstillinger lægges på nettet.

Lørdag den 28. augustHovedbestyrelsen behandler resolutionsforslagene.

Tirsdag den 31. augustResolutionsforslagene med Hovedbestyrelsens indstillinger lægges på nettet og udsendes til landsmødedeltagerne opdelt i 3 kategorier:

• Resolutioner til særskilt debat og afstemning• Resolutioner indstillet til vedtagelse uden debat• Resolutioner indstillet til afvisning uden debat

Mandag den 6. september kl. 9.00Sidste frist for indsendelse af ændringsforslag. Der kan stilles ændringsforslag til alle resolutioner. Indsendere af ændringsforslag skal anvende den linjenummerering, der har været anvendt ved udsendelsen af resolutionerne. Hvert ændringsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere.

Tirsdag den 7. septemberÆndringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger lægges på nettet. De udsendes ikke til landsmøde-deltagerne.

Lørdag den 11. september kl. 10.00Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillingerligger omdelt til landsmødedeltagerne.

Resolutioner, der var indstillet til vedtagelse eller afvis-ning i samlet pakke uden debat, og hvortil der er indkommet ændringsforslag, placeres i kategorien ”til særskilt debat og afstemning”.

Regler for resolutionernes behandling på landsmødet indgår i landsmødets procedure.

Landsmøde 2010

Fem spørgsmål om vores nye visuelle identitet

Kan man godt have så mange farver?

Ja. Logoet og brugen af magenta bærer den visuelle identitet og sikrer genkendelighed på tværs af farver og medier.

Er logoet stort nok?

Ja. Et logo skal kunne ses, ikke læses ligesom et budskab eller en overskrift skal. Et logo er et symbol, du ser og afkoder.

Er plakaterne læsbare på en mørk vej?

Navn og budskab kan læses på 18 meters afstand af de fleste, logoet på omkring 15 meters afstand, men kan ses væsentligt længere. Og når man sammenligner med andre partiers plakat, klarer de sig godt.

Er beskæringen kun en fordel for kendte kandidater?

En genkendelig plakat er en fordel for hele partiet og alle kandidater. Der er lagt vægt på, at plakaterne kan afkodes hurtigt, også på afstand. Derfor er det en stramt prioriteret plakat med kant.

Kommer der plakater i alle farverne?

Farverne har forskellige funktioner. Magenta, blå og gul er eksempelvis særligt velegnet til plakater.

New lookMens valgrygterne er begyndt at cirkulere på Christiansborg, har Radikale Venstre forberedt plakater og ny visuel identitet.

Moderne. Positiv. Ligefrem. Det er kodeordene for Radikale Venstres nye visuelle identitet. Og fra i dag har vi mindst en ting tilfælles med Deutsche Telekom. Det er farven magenta, som er den bærende farve i vores nye visuelle identitet. Farven de fleste kalder pink, men som nørderne ved er en unik farve præcis mellem rød og blå.

Magenta bliver støttet af farverne blå, gul, orange, grøn og rød, som primært vil blive brugt i tryksager og på radikale.dk.

B’et vender tilbage efter en kort, men genstridig pause. Og det får sin helt egen plakat, en i magenta og en i blå. Navnetrækket er skåret ned til radikale. Og placeret sammen med et B i en boks udgør det vores nye logo. Det nye logo er væsentligt mere fleksibelt end tidligere, fordi det er kortere.

B’et har stor betydning for nogle, mens ringe eller ingen betydning for andre. Men B’et har ligesom den blå farve et historisk tilhørsforhold til partiet. Derfor spiller de to også en central rolle i vores nye visuelle identitet. B’et er det eneste oplagte symbol, der kan følge navnet. Og er derfor en vigtig del af logoet.

På den nye valgplakat tager kandidaten al pladsen. Billedet af kandidaten går helt til kanten og er hårdt beskåret. Ligesom kandidatens navn er prioriteret op. Al overflødig information er udeladt. Der er fokuseret på at skabe en simpel og effektiv plakat. Den hårde billedbeskæring gør, at plakaterne klart adskiller sig fra andre partiers plakater. Samtidig med, at det gør dem let genkendelige. Der bliver endvidere arbejdet på, at kandidaterne kan få taget deres billede af den samme fotograf, så vi får de bedste billeder til de nye plakater.

Den visuelle identitet er et pro bono-projekt udviklet af det engelske bureau Studio Parris Wakefield. Sarah Parris og Howard Wakefield har tidligere arbejdet for New Order, Joy Division, Pulp, Suede, Dior, Jill Sander, Vivienne Westwood, EMI, Flos og Kvadrat.

“Enkelhed og genkendelighed har været helt afgørende i forbindelse med udviklingen af designet. Det har været vigtigt for os at skabe et holdbart og solidt system, der fungerer på tværs af medier – gamle som nye. Det

er et simpelt, men stærkt system, der også kan udvikle sig over tid,” forklarer Howard Wakefield og fortsætter: “Et design skal understøtte og løfte budskaberne, ikke overdøve dem, men samtidig hjælpe med at skabe opmærksomhed og sikre genkendelighed. Og det kan det her.”

”B’et vender tilbage efter en kort, men genstridig pause”

Den visuelle identitet har været grundigt behandlet og debatteret undervejs. Både Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen, Folketingsgruppen, sekretariatet og en række kandidater og formænd har været inddraget, ligesom identiteten har fået god respons, når den er blevet testet.

Det er vigtigt at huske, at et design er en levende process, hvor tingene kan og skal udvikle sig. Alle firmaer justerer løbende deres visuelle identitet både for at forny sig, men også blot for at forbedre. Og sådan vil det også være med vores visuelle identitet. Derfor er konstruktive kommentarer altid velkomne.

Radikal Politik er allerede blevet redesignet og gennem de kommende måneder vil den nye visuelle identitet løbende blive implementeret på radikale.dk, i nyhedsbreve og tryksager. Udskiftningen vil ske løbende, så alt gammelt materiale bliver brugt op, før der trykkes nyt.

Sidst på foråret vil vores nye kampagne, der skal bære os frem til næste valg blive præsenteret og skudt i gang. Derudover arbejder vi på, at lokalforeninger og kandidater, kan bestille materiale online. Ligesom der vil blive mulighed for lokal tilpasning af udvalgt materiale.

En kæde er aldrig stærkere end det svageste led. Derfor er det håbet, at I vil tage godt imod den nye visuelle identitet, se den udvikle sig og bruge den.

Henrik Kjerrumgaard

Samtlige danske soldater skal være ude af den blodige Helmand-provins i det sydlige Afghanistan allerede næste år. I stedet skal den danske indsats fremover fokusere på civil genopbygning af det krigshærgede land. Det er hovedpunkterne i Radikale Venstres oplæg til en ny Afghanistan-strategi.Partierne bag den danske Afghanistan-strategi mødes i disse uger for at forhandle Helmand-planen på plads for 2010 og 2011. Regeringen har spillet ud med et udspil, som de øvrige partier nu tygger på. Men den radikale linje er klar: I 2010 skal der ikke laves ændringer, men i 2011 skal Helmand-planen nytænkes.

Derfor møder Radikale Venstres forsvarsordfører Niels Helveg Petersen nu op med to markante krav til den nye forsvarsminister, Venstres Gitte Lillelund Bech. De danske soldater har ”aftjent deres værnepligt” i Helmand-provinsen, hvor der foregår næsten daglige kampe med Taliban, og hvor 31 danske soldater er omkommet og 85 soldater sårede. Radikale Venstre vil have Danmark ud af Helmand-provinsen pr. 30. juni 2011, hvorefter den danske indsats skal koncentreres om civil genopbygning og uddannelse af en pålidelig politistyrke og et ordentligt militær, der i fremtiden selv skal kunne sikre ro og orden i Afghanistan.

Til gengæld vil det radikale oplæg betyde, at Danmark vil være engageret i Afghanistan mange år fremover, vurderer Niels Helveg Petersen.

”Vægten i den danske indsats skal flyttes. Vi ønsker en anden fordeling, med større vægt på civil genopbygning, og mindre vægt på den militære indsats. De danske soldater har siden 2006 været stationeret i Helmand-provinsen, hvor genopbygningsarbejdet er vanskeligst, kamphandlingerne blodigst og tabet af menneskeliv størst. Af alle lande, der har tropper i Afghanistan, har Danmark relativt haft de største tab af liv, og derfor mener vi, at det næste år vil være rimeligt, at vi fokuserer vores kræfter på at sørge for, at børn af begge køn bliver undervist, at der er arbejde til de voksne, huse at bo i, veje at køre på, og hjælp til dem, der ikke kan klare sig selv,” siger Radikale Venstres forsvarsordfører Niels Helveg Petersen, der mener, Danmark vil kunne gøre mere nytte i genopbygningsarbejdet end på den militære front.

”Radikale Venstre vil have Danmark ud af Helmand-provinsen pr. 30. juni 2011”

Det radikale krav om en ny fordeling af den danske indsats skal ses på baggrund af især to forhold. For det første er genopbygningen af civilsamfundet det bedste og mest perspektivrige for afghanerne selv. For det andet er der vigtige militære forskydninger under udvikling hos Danmarks allierede i Afghanistan.

Holland og Canada, som også opererer i det sydlige Afghanistan, trækker sig ud i slutningen af 2010 henholdsvis juni 2011, og præsident Obama har bebudet, at USA påbegynder tilbagetrækningen af amerikanske tropper i midten af 2011.

”For det første er det klart, at genopbygning af det afghanske civilsamfund på lidt længere sigt er den vigtigste opgave. Et godt udfald af Afghanistan-indsatsen er til syvende og sidst afhængigt af, om den afghanske befolkning kan se og føle, at der sker fremskridt i deres daglige liv. For det andet er både Holland og Canada på vej ud, ligesom Obama har annonceret, at USA også snart trækker tropper hjem. Ingen vil kunne bebrejde Danmark, at vi ikke har ydet vort rigelige bidrag. Vi har ikke, som mange andre lande, betinget os, at vores soldater skulle stationeres, hvor risikoen var mindst. Men det er på den anden side ikke holdbart, at vi fortsætter med at prioritere den militære indsats så højt på bekostning af det langsigtede arbejde med civil genopbygning,” siger Niels Helveg Petersen, der slår fast, at den radikale udmelding ikke er en exit fra Afghanistan.

”Det er ikke en exit. Vi foreslår, at de knap 750 danske soldater trækkes ud af Helmand 30. juni 2011. Vi mener, de danske tropper skal indsættes andetsteds, hvor mulighederne for civil genopbygning er større, end de er i Helmand, hvor den prekære sikkerhedssituation gør genopbygningsarbejdet vanskeligt,” siger Niels Helveg Petersen, der også gerne så, at Danmark fulgte den amerikanske linje med at opsøge muligheden for at føre forhandlinger med de fredelige dele af Taliban.

Niels Helveg Petersen fastholder, at de nærmere detaljer i det radikale oplæg skal diskuteres i kredsen af partier bag Afghanistan-strategien. Det gælder fx diskussionen om, hvor mange soldater der skal benyttes samt diskussionen om, hvordan genopbygningsindsatsen skal organiseres.

Forhandlingerne om Helmand-planen for 2010 og 2011 foregår mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre.

Jakob Stig Jørgensen

Farvel Helmand

Professor i retsvidenskab Eva Smith har udtalt: ”I ethvert samfund er det ungdommens rolle at være nyskabende, at stille spørgsmålstegn ved det bestående og at være rebelsk og oprørsk.” Således stiller landsformand for Radikal Ungdom, Simon Dyhr, og bureaumedlem i LYMEC, Mette Lykke, sig selv og deres med-socialliberale i både Radikal Ungdom og Radikale Venstre spørgsmålet: ”Er det ret og rimeligt, at overvågning vinder indpas i flere og flere dele af samfundet – det europæiske såvel som det danske?”

Deres entydige svar er et klokkeklart nej. Med kampagnen GenopRETsstaten, gør Radikal Ungdom netop dét, som Eva Smith efterlyser hos ungdommen: Er rebelske og siger fra overfor autoriteterne, som altså ikke altid ved bedst. Radikal Ungdom mener nemlig, at det er ekstremt vigtigt at stoppe den mere og mere omfattende overvågning og aflytning. Det er en reaktion på, at såvel ytringsfriheden som den frie informationssøgning, er voldsomt under pres.

Det seneste eksempel herpå er Socialistisk Folkepartis forslag om at gøre det kriminelt at læse f.eks. bombeopskrifter på nettet. Dette har netop Eva Smith skrevet en fyldig artikel om til Radikal Ungdoms første nyhedsbrev, som interesserede kan læse på: http://www.radikalungdom.dk/flx/presse/nyhedsbrev/. Her spørger Eva Smith, som et ekko af de unge radikale, sig selv og samfundet: Er det ret og rimeligt at skulle stå til ansvar for ens nysgerrighed og ens fundamentale ret til at samle informationer på tværs af landegrænser?

Det er dog ikke kun i Radikal Ungdom, at spørgsmålet om overvågning ud fra borgerens privatliv og givne civile rettigheder er sat til debat. Også LYMEC, den ungliberale europæiske paraplyorganisation, har dette emne på dagordenen og forsøger både gennem kampagner og åbne breve at påvirke den liberale gruppe i Europa-Parlamentet (ALDE).

I såvel dansk som europæisk kontekst kan politiet, og dermed staterne, hvis der foreligger en mistanke om, at du udgør en fare for sikkerheden, inddrage en lang række af dine rettigheder. Eksempelvis er det alles ret at ytre sig, men staten må afhøre ens telefon. Det bærende argumentet for at indhente mere og mere data er, at det er for at beskytte os mod terror.

Men spørger man Radikal Ungdom og de europæiske unge i LYMEC er det hverken overvågning, aflytning eller kontrol, der er det rigtige svar i forhold til bekæmpelsen af netop terrorisme. Derimod vil de unge socialliberale – danske som europæiske – langt hellere bruge energi og ressourcer på at undgå, at mennesker radikaliseres frem for at forsøge at overvåge dem, når skaden for længst er sket.

Det er derfor i de to unge politikeres optik beskæmmende, og et tydeligt skridt i den gale retning, at ikke kun den danske stat, men også EU, underminerer og giver afkald på fundamentale individuelle og kollektive rettigheder. Derfor står de nu, på Eva Smiths opfordring, sammen, som ungdom, på tværs af landegrænserne og giver deres oprørske og rebelske svar: Balancen mellem sikkerhed på den ene side og privatliv og frihedsrettigheder på den anden side må og skal sikres. Ellers er Danmark og EU ikke bedre, end det vores respektive autoriteter søger at beskytte os imod.

Liv Holm Andersen, kommunikationsansvarligt forretningsudvalgsmedlem i Radikal Ungdom

Vanen tro byder foråret på et væld af spændende events i radikalt regi. Hele listen over arrangementer og begivenheder kan findes på www.radikale.net/events, men her bringer vi nogle af højdepunkterne: Den 13. april afholder Radikale Venstre

på Frederiksberg generalforsamling 2010. Arrangementet foregår på Dirch Passers Allé 2 kl. 19. Den 15. april krydser Margrethe Vestager klinger med tv-vært og redaktionschef på Politiken, Peter Mogensen. Debatarrangementet afholdes i Ringsted Kulturhus den 15. april kl. 19.30. Den 17. april kl. 10.30 slår Hovedstadens Radikale Væl-gerforening dørene op for et årsmøde for foreningens medlemmer. Det sker på Loftet ved Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 4, 2300 København S. Den 29. maj holder Storkreds Østjylland og Storkreds Vestjylland årsmøde på Nørgaards Højskole, Vestre Ringvej 9, 8850 Bjerringbro kl. 9.30–12.00. Kl. 13 holder Region Midtjylland årsmøde samme sted. Husk at du kan læse meget mere og opslå dine egne events på www.radikale.net/events.

Som opfølgning på en resolution fra det seneste landsmøde arrangerede Radikale Venstre tirsdag den 23. marts konferencen ”Arktisk atomvåbenfri zone”. Folketingets partier var inviteret - desværre var kun oppositionen repræsenteret.

Dr. Jan Prawitz fra Swedish Institute for International Affairs slog fast, at en traktat bestemt er mulig – med hårdt arbejde. Hvis arktiske stater defineres som stater med territorium nord for polarcirklen, er der 8: de nordiske lande, USA, Rusland og Canada. Dr. Prawitz mente, at Danmark burde tage initiativ til oprettelse af en traktat. Danmark er som eneste land medlem af både EU og NATO. For radikale stemmer det fint med en aktiv udenrigspolitik, der ikke primært baseres på brug af militær magt. En traktat om Antarktis som atomvåbenfri zone betyder, at atommagter skal afholde sig fra at bringe atomvåben ind i området, mens ikke-atommagter skal fastholde deres status som sådanne.

Så er det tid til endnu en hæsblæsende læserbrevskonkurrence. Vi skal have radikal politik øverst på dagsordenen i læserspalterne. Gå til tasterne, giv din mening til kende og send dit indlæg til lokalaviserne, gratisaviserne eller de landsdækkende dagblade. Skriv

hver gang du har noget på hjerte og send det med det samme! Hvis du vil deltage i konkurrencen, så videresend dit indlæg til ’regnskabsfører’ Hanne Jakobsen på [email protected]. Der er ét point pr. indsendt læserbrev og to point, hvis det bliver bragt. Der vil være to vindere af konkurrencen, en kåret blandt radikale medlemmer og en kåret blandt kommuneforeningerne. Du kan se meget mere om konkurrencen, der løber indtil landsmødet i september, hvis du logger ind på www.radikale.dk/debat. Her kan du også finde meget mere info om det at skrive et godt læserbrev: Vejledning, læserbrevseksempler, adresser på diverse redaktioner og inspiration. God skrivelyst!

Radikale arrangementerLæserbrevskonkurrence Arktisk atomvåbenfri zone R: Ligestilling ved kirke-vielser

Spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder er for alvor kommet på dagsordenen i de seneste par måneder. Særligt har spørgsmålet om kirkelige vielser af homoseksuelle sat sindene i kog i regeringskontorerne. Det er været overordentligt svært

at blive klog på, hvad holdningen egentlig er hos VKO. Det lader til, at de mest ambitiøse er de Konservative, som gerne vil gå med til, at landets præster forestår registreret partnerskab – men altså ikke vielser.

For Radikale Venstres ligestillingsordfører Lone Dybkjær har der aldrig været nogen tvivl: ”Danmark, der i 80’erne var foregangsland, halter i dag langt bagud hvad angår homoseksuelles rettigheder. I dag er en kirkelig vielse mellem to af samme køn forbudt ved lov. Det er bagstræberisk og diskriminerende.” Derfor har hun i Folketinget genfremsat det radikale forslag om fuldstændig ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle, hvad angår ægteskab.

Radikal Ungdom til kamp mod øget overvågning

De danske soldater skal være ude af den blodige Helmand-provins den 30. juni 2011, mener Niels Helveg Petersen. (Foto: Christian Brøndum / Scanpix)

ISSN: 0107-279X

radikal politik 2010, nr. 1

Documents