Indhold: Nr. 8. august 2014

- Besøg fra TV-Sydsjælland

- bdn programoplæg til TV-SS

- Interaktive: Historiske filmklip

ved: Martin Salling Hansen

- Ringsted Tekniske Skole: 65-69

ved: Richo Andersen

- TV-udstillingen i Forum 1950

- E1-modtageren i Berlin 1939

- DCKM/STYRET 1934 - 1935

- Seneste donationer:

Hülsen Grammofon ca. 1926

HMV-fiber skærer ca. 1926

- Radio 24syv foredrag foromtale

ved: Jens Ole Borch

- Besøgstal for juli måned

- Konkurrence gæst: nr. 1.000 ?

Radiohistorisk Forening Ringstedstiftet d. 26. maj 1993.

RFR: www.rfr.dkDanske Bank: 1551 Konto 5068460

Radiohistorisk Forening Ringsted

Søndre Parkvej 165. 4100 Ringsted

Ringsted Radiomuseum:Sct. Hansgade 34. 4100 Ringsted

57 61 57 00 eller 21 27 22 53

www:ringsted-radiomuseum.dk

Bestyrelsen:Bjarne D. Nielsen: 57 64 33 85

Formand &redaktør:.bdn@pc.dk

Per Bergmann: 40 46 50 46

Næstform:.minnaper@get2net.dk

Christian Hamel: 40 51 89 37

Kasserer:...............crh1@mail.dk

Michael Jensen: 56 66 15 38

Sekr:.................gunverdt@sol.dk

Bjarne Christiansen: 59 18 59 82

Sekr:.radiofidusen@hotmail.com

VENNER:www.radiohistorie.dk

Nordea:2520 Konto 6275936314

Per Hansen: 20 25 28 16

Formand:................per@peka.dk

RADIOTEN

e-information, 5. årgang, august 2014, nr. 56 Nr. 8. 2014

TV-Sydsjælland på besøg d. 2. juli 2014.

TV-SS-leder Carsten H. Hansen og BDN er klar

foto: Dorrit Jensen

Motivet, som vore gæster har oplevet flere gange i løbet af de seneste måneder, er

ikke fra Frilandsmuseet, men viser vor altid flittige Gerda Holm, som i ledige

stunder på vagten tager et nap med at spinde ved rokken. Det bliver hurtigt til noget !

Andre værter arbejder med rekonstruktion af databasen for VENNE-medlemmer,

diagramsortering, rengøring eller læsning i bøger og blade. Vi kan desværre ikke und-

gå nogen ventetid på en 5 timers vagt. Men det tages med ophøjet ro. TAK for det.

Gennem flere år har vi haft et fint

samarbejde med TV-Sydsjælland,

som nylig kom med ideen at sende et

TV-program om SÆR-udstillingerne:

KONGEHUS-modeller 1932 - 1972

og Dansk Design fra 1950 til 2000.

BDN udarbejdede et program-udkast,

som kan læses på side 2. TVSS-leder

Carsten H. Hansen er uddannet som

radiomekaniker med svendeprøve på

Teknisk Skole Ringsted: 1981 - 1985.

Carsten har siden lært sig IT-teknikken

og har gennem flere år oplært sig til en

dygtig/effektiv TV-producer. I dag

råder TV-Sydsjælland desuden over alt

det nødvendige/nyeste tekniske udstyr.

Optagelserne varede 3 timer. Resultatet blev

et 30 minutter TV -program, som blev sendt

allerede d. 3. juli. Vi siger TAK til TV-SS.

mere på: www.tv-sydsjaelland.dk

Utrolig opbakning fra vore aktive museumsværter

foto: Martin S. Hansen

RADIOTEN Nr. 8/2014. side 2.

BDN programoplæg til: TV-Sydsjælland d. 2. juli 2014, 30 min. program

Introduktions musik:

Emil Reesens Festmarch fra 1937, til CX’s 25 års regeringsjubilæum. Spillet af Livgardens Musikkorps.

Vi står her midt i Ringsted’s Sct. Hans Kapel fra 1902, hvor det NY Ringsted Radiomuseum blev indviet sidste år.

I år har Radiomuseet opbygget en SÆR-udstilling med udvalgte Kongehus-modeller fra perioden 1932 til 1972.

Hvorfor valgte vi netop dette TEMA ?

Vi lægger megen vægt på den danske RADIO/TV GULD-alder, hvor vi med 40 Radio- og 20 TV-fabrikker var selvforsynende.

Der var mere end 10.000 ansatte på disse fabrikker. Det synes vi er vigtigt at markere med denne SÆR- udstilling, som viser

eksempler på udvalgte danske apparater der er leveret til KONGEHUSET gennem en 40 års periode.

Hvor fik denne idé fra ?

Sidste efterår bladede min hustru Marianne i DANSK RADIO JUL fra 1940,

her fandt hun et herligt billede af Kong CX og Dronning Alexandrine foran

deres store radiogrammofon på Amalienborg.

Marianne sagde straks:

Har i ikke denne flotte model ? Hvad med at lave en SÆR-udstilling ?

Hvorfra har vi fået skænket KONGEHUS-apparaterne ?

I perioden 2002 -2007 var vi konsulenter på DRTV-serien KRØNIKEN, her leverede vi 600 istandsatte apparater til BELLA-

fabrikken. Det var en næsten umulig opgave at honorere fra DR, som i stedet via DR-MUSEUM valgte at skænke os 6 gamle

apparater fra KONGEHUSET, DR skulle flytte fra TV-byen til DR-byen, hvor rekvisitafdelingen fik væsentlig mindre plads.

Vi aftalte, at de så kan låne dem af os, hvis de skulle få brug for dem på et tidspunkt.

Vi har suppleret med 6 af vore egne modeller af apparater, som vi ved også har været

på kongehusets slotte.

Hvilken model vil vi foreslå at starte med at fortælle om ?

Den må blive pragtmodellen, som gav os inspirationen til denne SÆR-udstilling.

Det er en 8-lamper SUPER-modtager RG-model fra firmaet M.P. Pedersen, med en Marconi-

grammofon i toppen. Det er formentlig det mest værdifulde apparat i RFR-samlingen.

Herefter en kort præsentation af apparaterne 2 – 11. Her har vi udvalgt danske apparater fra:

Grand, Hellesens, Bang & Olufsen, ELTRA, Arena, NRI/Superphone og Danavox.

Vi har dog været nødt at låne en ganske særlig RADIO, den er udstillet som nr. 12.

Det er radioen der i 1932 blev leveret til Kongeskibet Dannebrog.

En 4-lamper retmodtager, som fremstilledes af fa. M.P. Pedersen.

Denne model har vi lånt af vor broderforening OXA på Holmen.

Vi er meget taknemmelige for at kunne låne denne meget

specielle model. TAK til OXA.

Vi har desuden opbygget en SÆR-udstilling om Dansk Design fra perioden: 1950 til år 2000.

Hertil har vi, fra vor samling med ca. 5.000 apparater, udvalgt 100 modeller som er perler i Dansk Design.

Hvordan har vi kunnet etablere denne store samling ?

Vi har uddannet Radio/TV-mekanikere på Teknisk Skole Ringsted i mere end 50 år, skolen hedder i dag ZBC og uddanner

stadig teknikere. Elever, svende og mestre har sammen med privatpersoner skænket os de mange bevaringsværdige apparater.

Gennem 50 år har vi kørt mere end 100.000 km. for at hente apparater/donationer. Vi har ikke købt apparater, men sørger for

restaurering og udvælgelse til udstillingen. I radiomuseet udstilles ca. 500 apparater, svarende til 10 % af samlingen. Alt

arbejde og åbning af Radiomuseet foregår ved frivillige, som gør en meget stor indsats, ellers kunne Ringsted Radiomuseum

slet ikke eksistere. Vi har også fået megen værdifuld hjælp og opbakning fra ZBC-Ringsted, samt Ringsted Kommune.

Yderligere oplysninger på: www.ringsted-radiomuseum.dk

RADIOTEN Nr. 8/2014. side 3.

NYHED i vort RADIOMUSEUM:

Meget FLOT interaktiv præsentation af 8 Historiske radio- tv klip

TILBUD til GÆSTERNE i vor CAFE

Udviklet efter en meget stor indsats af: Martin Salling Hansen

Red. Vi forsøger hele tiden at gøre vor udstilling mere Interaktiv, derfor

hører vi meget gerne om nye forslag og ideer, der kan gøre udstillingen bedre.

1. Radiolytning i 1922 2. Hellesens tørelement 1887 3. TV-Studie i FORUM 1950 4. B&O valg første TV-model

5. Linnet & Laursen i 1960 6. Farvefjernsyn i 1967-70 7. B&O Historie 1925 -1975 8. Reklamer: radio & tv

Martin S. Hansen

Det har taget ganske lang tid for Martin at nå frem til dette flotte resultat. Det er et "pædagogisk" Svendestykke.

Vi er overbevist om, at vore gæster vil værdsætte dette FLOTTE demo-materiale. Mange TAK fra Bestyrelsen.

Herunder vises billedeksempler fra hvert af de 8 Historiske radio-tv klip

Valg af billedklip foregår med pile-og OK- taster fra DVD-fjernbetjening

RADIOTEN Nr. 8/2014. side 4.

Forstanderen

Jeg kom for sent en dag (max. 2 min.), og der stiftede jeg bekendtskab med forstanderen - den gamle nar. Der var 8-10 bagere,

og så mig. Vi blev hevet med ind på kontoret og stillet op på en række. Han antog alle var bagere, og jeg lod ham blive i troen -

(en bager med jakke og regnestok i lommen... ? - det sagde mig, at han ikke anede, hvad der skete på hans skole) Vi blev heglet

igennem, og han fortalte hvordan hans søn altid tog afsted i så god tid, selvom cyklen punkterede, kunne han nå frem i tide.

For at vise os hvor dumme vi var, stillede han nogle almene spørgsmål, som jeg svarede på. Det forbavsede ham, for pludselig

mistede han interessen og vi slap. Fra den dag hadede jeg manden, ikke p.g.a. hans behandling af mig, men det gik op for mig,

at han kørte på de relativ svage bagere. Da han døde i efteråret 1966, blev vi bedt om at stille op uden foran skolen, for at se

ligvognen køre forbi. Den respekt kunne vi vel vise ham... Respekt, jeg blev rasende, en af de gamle lærere kom ind for at

overtale os, men jeg forklarede, at jeg under ingen omstændigheder skulle hykle for at glæde hans logebrødre. - jeg tog hjem.

Indkvartering

Det første år blev vi indlogeret på det gamle hotel Børsen, hvor vi også spiste. Jeg kom til at bo sammen med Tommy fra Fona,

og en mere ? - nogle elendige forhold, men vi var i samme båd og havde det skægt. Maden var lige så elendig, der var glasskår

i syltetøjet og kakerlakker i havregrynene. Hygiejnen var også elendig. Vi henvendte os til forstanderen for han måtte da kunne

forstå, at det var ikke det vore mestre betalte for. Et par dage efter kom forstanderen og spiste med, men de må have været vars-

let, for vi fik de største hakkebøffer jeg nogensinde har set. I første omgang kom der ikke noget ud af det, men jeg og mange

andre klagede derhjemme. Vi blev så flyttet til Næstvedvej, og kom til at spise på Postgården. På Næstvedvej var der én der

havde en scooter, var det Max fra Bornholm?. - det var i hvert fald en der var meget omsorgsfuld for sin scooter, og en aften

han var taget i byen uden den, synes vi den skulle ind i hans seng. Det kom den - desværre lækkede den lidt olie. Senere blev

vi flyttet til "Bananen", hvor de fleste af urmagerne allerede boede. Lærer Rafn boede der også i en lejlighed ovenpå. Han

skulle holde lidt øje med os. At lægge unge mennesker i sovesale i så lang tid, var at bede om ballade - det var der da også

nok af. Det var ofte som en søndagsskole på sommerlejr. Det lykkedes mig engang at binde "doggys" (Svend-Erik's) dyne

sammen med den dyne der lå i forlængelse. Det var hylende skægt at iagttage når de på skift trak dynen til sig, og dermed af

hinanden. Var det Stanley, der havde for vane at springe i seng fra bordet ved siden af? - I hvert fald var vi et par der havde

løsnet brædderne i hans seng, så han røg lige igennem og ned i hovedet på ham der lå i nederste køje. I "Anlægget" var der

ugentlig: Spis hvad du kan for 1.99 - men husk at købe rigeligt med drikkevarer. Vi købte hver en citronvand og åd dem

nærmest ud af huset. Der stod nogle "kyllinger" (snapse)- de var efterfyldte, og man skulle kun betale for dem man drak. ...

det var dem vi efterlod med vand i, medens vi gik skidefulde hjem. En aften kostede mig 3,60- Inklusive drikkevare(r)!

Fileskole:

Der skulle man bare overleve. - Fik man lært noget der, var det at have tålmodighed med arbejdet, og overbærenhed med en

stakkels alkoholiker med mindreværdskomplekser. Teoriundervisningen var jeg interesseret i, men ikke at file i en jernklods,

og så at høre på Langkjærs løgnehistorier. Han følte sig i den grad underlegen, men forsøgte at skjule det. Det lykkedes ikke,

vi gennemskuede ham fra starten. Jeg husker en situation, hvor han efter at have fortalt hvor dygtig han var til at slukke brand,

stod og tændte sin pibe og lod de brændende tændstikker falde ned i Zinkskraldespanden. Det lykkedes ham at få ild i noget

papir, og nu skulle han demonstrere hvor cool han var, så han åbnede for en vandhane og gik frem og tilbage med nogle hånd-

fulde vand og forsøgte at slukke det. Det lykkedes ikke, men en eller anden gik op til skraldespnden og stak sit ene ben ned i

spanden og trampede et par gange til det var slukket.

Stræbere:

Vi skulle rentegne diagrammer med tusch. Jeg havde ikke råd til så mange tuschpenne, så jeg nøjedes med to slags sorte,

en rød og en grøn. Da jeg senere kom til penge købte jeg en masse penne jeg stadig har liggende, men aldrig har brugt siden.

Bjarne Nielsen:

Var ikke meget ældre end vi, og udover han virkelig kunne lære os noget, havde han stor empati. Han forstod virkelig os

drenge, og der var altid en god stemning i klassen, når han var der. Han var en gudsbenådet formidler, og blev han i tvivl om

noget, var han ikke for stolt til at hente Niels Holm. Sammen var de et fantastisk team. Man havde lyst til at løse de opgaver

man blev stillet. Hvad Bjarne nok ikke tænkte så meget over dengang, var hvor meget han reelt formede de unge mennesker

han var lærer/mentor for. Han gjorde mig ikke bare til radiomekaniker, men til den elektronikudvikler jeg siden hen blev.

Ringsted Tekniske Skole, Sct. Hansgade 28

Glimt fra Ringsted Tekniske Skole, perioden 1965 - 69, af Richo Andersen, side 1.

RADIOTEN Nr. 7/2014. side 5.

fortsat: Glimt fra Ringsted Tekniske Skole, perioden 1965 - 69, af Richo Andersen, side 2.

Bagerne:

De var sku´ ikke helt almindelige, men hvem er det der står op midt om natten og slår dejg op. På Børsen stod de op, når vi

gik i seng. Det tog dem lang tid at vende nat og dag så de kunne modtage undervisning i samme tidsrum som os andre. Det

med wienerbrødene husker jeg også, men jeg mener nu ikke det var hver dag - desværre. Der blev opstillet en automat med

varm cacao, og sådan en kop og store varme wienerbrød, det var altså lækkert. Vi gik gerne ned i en slikbutik i frikvarteret. De

havde både softice og varm cacao med flødeskum. De havde dog ikke varm cacao med softice, før jeg insisterede på at få det.

Urmagerne:

Boede på "Bananen" øverst oppe, hvor også deres meget behagelige lærer boede - de havde også værksted deroppe. En sommer

aften, hvor alle var udenfor på altanerne, blev der en diskussion hos urmagerne om hvis ur der var det bedste. Den lurede vi, og

fik dem til at smide deres ure ned på asfalten i gården for at se hvis der fik færrest skrammer - der var nogle der blev smadret.

Vi havde nu ikke så ondt af dem, for de var jo urmagere, så de kunne jo blot lave dem igen. Jeg mindes nogle gode stunder med

bajere og musik i anlægget lige overfor "Bananen" - vi stillede nogle store højttalere ud på altanen.

Postgården:

Når der var banko på Postgården, blev vi henvist til et stort lokale på første sal. En dag på vej ned, kunne jeg ikke dy mig, jeg

åbnede forsigtigt døren til salen og råbte: BANKO! ud i salen. Jeg havde ikke forudset at folk blev ærgerlige over ikke at vinde,

og tog deres brikker af pladerne - der kom en reprimande til skolen, men ingen vidste hvem der havde gjort det.

Det er lidt underligt at sidde og huske tilbage på den gang - det vælder op med minder !

Vh

Richo

Red. siger TAK for disse herlige glimt fra en svunden tid, det er jo ret tæt på at være 50 år tilbage i tiden !

Billeder fra repetitions/svendeprøveklassen i 1969

RADIOTEN Nr. 8/2014. side 6.

Fra Statsradiofoniens 25 års jubilæumsudstilling i FORUM 11. til 20. august 1950

Uddrag fra ikke udgivet manuskript af civ. ing.

Peter Hansen/DR dec. 1992. citat:

I efteråret 1949 lavede vi nogle få demonstra-

tioner af anlægget for ledelsen i Radiohuset, vi

anede dog ikke at vor chef Jens Fr. Lawaetz

ville realisere direkte TV-udsendelser fra:

FORUM-udstillingen allerede i 1950.

Vi havde dog studeret Standards fra 1947.

I januar 1950 fandt Lawaetz, at tiden var inde

til at fortælle os alle, hvad der skulle ske,

nemlig et storstilet fremstød for dansk

fjernsyn på den store radioudstilling i Forum

til efteråret - så fik vi for alvor travlt. Nu

havde vi for første, men absolut ikke sidste

gang, fået en dead-line for vort arbejde.

Heldigvis havde vi sikret os, at Philips ville

udlåne os et kamera mage til det vi allerede

havde købt. Det blev til 36 korte 20 min. TV-

programmer: Teater, opera, operette, ballet og

UGE-revy.

Der kom ca. 100.000 besøgende, det var 50%

mere end beregnet. En stor succes for os alle. Helle Virkner foran kamera 2, Jens Fr. Lawaets ses til højre

Red. Vi var først med TV i Norden og der er al mulig grund til at takke de danske TV-pionerer, men jeg kan ikke lade være med

at være utroligt IMPONERET over, hvad man allerede i 1939 kunne præstere i Tyskland. Der er vist få, som kender til dette.

Peter Hansen

Deutsche Fernseheinheitsempfänger E1

Ved et nyligt besøg på Teknisk Museum i Berlin, gen-

oplevede jeg med stor glæde dette ULTRA-sjældne TV.

Det blev fremstillet i samarbejde mellem Deutsche

Reichspost og de 5 firmaer Fernseh, Loewe, Lorenz,

TeKaDe og Telefunken.

Målet var at fremstille en prisbillig højkvalitets TV-

modtager. Den blev fejret som det store gennembrud

ved Funkausstellung i Berlin 1939. Prisen: 650 RM var

svarende til 3 gode super-radiomodtagere á 215 RM.

E1 kunne arbejde på: 110-,125-,150-,220-, 240V AC.

Billedkvaliteten var enestående, svarende til hvad man

først kom til at opleve 20 år senere. Man planlagde pro-

duktion af 10.000 eks. til Berlin. På grund af KRIGS-

udbruddet i sept. 1939, blev der kun lavet ca. 50 stk.

Desværre er der i dag kun mindre end 10 stk. tilbage.

I Berlin udstilledes modellen ydmygt i en glasmonter.

Uden forklaring af HVAD DET DREJEDE SIG OM !

Red. En så avanceret TV-modtager præsenteres først i resten af Europa i slutningen af 50'erne, dog ikke med flad skærm.

Berlin:1. sept. 1939 Funkausstellung

Teknik: Billedrør RBF/T2: 19,5- x 22,5 cm./30 cm.diagonal =12". Rektangulært korthalsrør/

dybde 39 cm. Konus beskyttet med leukoplastkappe og panserfrontglas. Billedrøret var helt

fladt og med hjørner, billedet var uden geometrisk forvrængning. Med magnetisk afbøj-

ning, 6 KV højspænding. Linietal 441, billedfrekvens 50 Hz interlacing. Video-drive 30 Vss.

TV-modtageren indeholdt 15 rør, heraf var de fleste E-stålrør.

Den var fast afstemt til VHF-kanal og Radio-kanal, under TV-pause, i 40 - 50 MHz båndet.

Billed MF: 8,4 MHz, Lyd MF 5,6 MHz, liniefrekvens 11,025 KHz, TV-følsomhed: 200 uV.

Forbrug: 185 W som TV eller 60 W som Radio (uden højspænding/afbøjning), vægt 33 kg.

Mekaniske mål: Højde 37 cm. Bredde. 65 cm. Dybde. 38 cm.

Hvis man IKKE har set dette TV, kan man vanskeligt fatte, at det kunne lade sig gøre !

Læs mere herom på: http://bs.cyty.com/menschen/e-etzold/archiv/TV/telefunken/e1.htm

NB: Forfatteren har realiseret billede på apparatet ved TV-norm konvertering fra 625 til 441.

RADIOTEN Nr. 8/2014. side 7.

Fra DCKM: Dansk Cykel & Knallert Museum, ved: Peder Johansen, klip fra fagbladet: STYRET

Red. Marconi's svar i 1933, er tankevækkende på et tids-

punkt, hvor radioen knapt havde passeret første 10'år.

Man skal samtidig huske på, at dette svar er givet på et

tidspunkt, hvor man endnu kun havde mulighed for at

realisere mekanisk fjernsyn, som havde ret så begrænset

kvalitet. Typisk med maksimum linietal på 220. Fra starten

i 1926/-27 var der jo kun tale om et 40 linier system.

I dag har vi passeret 1250 linier i HD-systemet og man er

nu i gang med 4 K-systemet med 4 gange højere opløsning.

November 1933

Billede af G. Marconi i 1901, året hvor Sct. Hans Kapel opførtes

og Marconi overførte telegrafisignaler fra England til Canada

I 1935 var der RADIO-udstilling i Odense. I den anledning annoncerede Odense-fabrikkerne HARIO & PHØNIX.

Red. Siger TAK til Peder Johansen fra Dansk Cykel & Knallertmuseum i Glumsø, for disse klip fra fagbladet: STYRET

fra fagbladet STYRET i 1935

Repro: Rolf Otterbech NRHF

RADIOTEN Nr. 8/2014. side 8.

Seneste Donationer, fotos: Jens Lykke

HMV fiber nåleskærer No. 5, årgang 1926

Mange lydenthusiaster holder af gamle 78-plader, den mest skån-

somme afspilning foregår med fibernåle, som skal have den kor-

rekte vinkelafskæring. Derom kan man få instruktioner på nettet,

ref. billede.

Grammofon fa. Hülsen Svendborg, årgang ca.1926

pris: ukendt, restaureret af: Michael Jensen/RFR HMV-specialværktøj til skæring af fiber/bambus grammofonnåle

Foredrag i RADIOHUSET, Ringsted: Mandag d. 4. august kl. 19.30

Titel: Teknikken bag Radiostationen

Radio 24syv, hvordan man bygger en landsdækkende radio på 3 måneder.

Foredraget vil omhandle opbygningen og udrulningen af Radio24syv’s sendenet

herunder beskrives også nogle af de vigtige overvejelser, tanker og beslutninger

som blev taget før og under opbygningen og udrulningen af nettet.

Desuden beskrives et par faktiske scenarier og problemstillinger, som skulle løses

undervejs, samt fremføringsnettets og en typisk sendestations opbygning.

NB ! Foredraget er GRATIS for RFR- og VENNE-medlemmer, GÆSTER betaler 40 kr. pr. person.

Red. GOD fornøjelse med dette AKTUELLE foredrag om dagens teknologiske muligheder.

ved: Jens Ole Borch/Borch Teknik A/S

Vi har netop modtaget

en sådan nåleskærer

som donation:

Aktuelle oplysninger fra RADIOMUSEET ved slutningen af juli måned 2014

Ved slutningen af Juni måned rundede vi de 800 besøgende.

Heraf 28 rundvisninger med GUIDE med typisk 10 gæster.

Dette koster 250 kr. pr. rundvisning udover billetten, så det

giver et godt tilskud til økonomien. I starten af Juli måned

nåede vi derfor en omsætning for 1. halvår på: 50.000 kr.

I dette flotte omsætningstal indgår: Reparationer for venner,

salg af komponenter, samt OXA-loppemarkedet på Holmen.

I Juli måned når vi ca. 160 gæster, så vi er tæt på nr. 1.000.

Gæt på datoen, send dit svar på e-mail til red.: bdn@pc.dk

og deltag i en SOMMER-konkurrence om 3 fl. rødvin.

NB: Kun én dato pr. medlem og "først til MØLLE-princip".

Da vi allerede nu har bestilling på 16 rundvisninger med

guide, svarende til 160 gæster i løbet af efteråret, tror vi at

det vil være realistisk at nå mere end 1600 gæster i år.

Præmie uddeles ved JULE-afslutning: Fredag d. 28 nov. 2014

NB: Vi satser igen i år på LOPPE-marked i anlægget

foran RADIOHUSET, sammen med: OXA, EDR m. fl.

Forventet dato: Søndag d. 31. august kl. 11-14.

1 0 0 0 ? gæt på datoen

Vi har haft PRESSE/radio/TV/film-besøg fra:

- den2radio, ved Kirsten Rønn- DAGBLADET's Weekend-tillæg, ved Stefan Andreasen- SF Film Production, ved Arvid Berg- MM-Film Production, ved Christina Kallan- TV Sydsjælland, ved Carsten H. Hansen (2 programmer)

De 2 TV-Sydsjælland programmer, som

er blevet genudsendt flere gange, har

givet mange positive tilbagemeldinger.

Det er meget glædeligt for os alle.

En vigtig detalje på Museet !

Alle apparater i vor smukke udstillingssal er nu forsynet

med skilte i ensartet design m. RFR-logo og vigtigste data:

Model, årgang, pris, særlig teknik, samt donator.

Opgaven er FLOT udført af: Martin S. Hansen, mangeTAK.

Jens Ole Borch