1

Nyindretning af Hovedbiblioteket. Rapport. Maria Brix Jens Lauridsen Godkendt på ledelsesmødet den 26. februar 2009. Det nye Hovedbibliotek. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Formål 3. Kommissorium godkendt af Kulturudvalget december 2007. Sagsfremstilling vedrørende nyindretning godkendt af Kultur- og fritidsudvalget juni 2008. 4. Processen, Indretningsgruppen og Cubion 5. Principper for indretningen baseret på Indretningsgruppens rapport 6. Nye elementer. 7. Funktioner og materialer. 8. Det nye Hovedbibliotek. Forslag. Eksteriør, skiltning, adgangsforhold, postindkast, samlet ”områdeskiltning” Mødesektionen Stueetagen Første sal Magasin i kælderen Kontorfaciliteter 9. Økonomiske konsekvenser. 10. Vurdering af sammenhæng med renoveringen. 11. Implementeringsplan

2

13. Videre frem. Kontinuerlig nyindretning Kontorer Organisationsudvikling 14. Ordbog = præcis definition af de benævnelser og begreber der anvendes i projektet 15. Proces og tidsplan. 16. Litteratur, referencer og bilag Det nye Hovedbibliotek. 1. Indledning. Den vigtigste kondition for Tårnby Kommunes hovedbibliotek da det blev indviet i 1983 var at være en fysisk ramme om en materialesamling. Fremsynede politikere og biblioteksmedarbejdere sørgede imidlertid for at biblioteket også blev et mødested, et sted til kulturelle arrangementer og et værested. En nutidig formulering af biblioteket kan blandt andet læses i Bok og bibliotek, s. 6 – nr. 6. 2008: ”Biblioteket er en institution som med udgangspunkt i digitale og fysiske dokumentsamlinger organiserer sociale processer.” Reelt er forskellen ikke så stor for så vidt angår målsætningen og værdierne. Det der gør forskellen er godt 25 års udvikling i samfundet. En udvikling der på samme tid betyder at biblioteket, ikke mindst i kraft af digitaliseringen, har et potentiale som aldrig før og at biblioteket er i en hidtil uset situation med konkurrence fra: Andre biblioteker, TV, hjemmecomputeren samt oplevelsessamfundets begivenheder i det hele taget. Opgaven er at opdatere bibliotekets indhold og bibliotekets indretning i forhold til en ny virkelighed. I den sammenhæng kan der henvises til omverdensanalysen i Biblioteksstyrelsens (nu Styrelsen for Bibliotek og Medier) strategi ”Fra information til viden” ligesom der kan henvises til de megatrends der præger samfundsudviklingen. Hovedbiblioteket i Tårnby skal opfattes som et meget vigtigt offentligt byrum i Tårnby Kommune. Nyindretningen foretages i den sammenhæng med stort hensyn til handicappede. Endvidere stræbes der konstant efter energirigtige og miljøvenlige løsninger. 2. Formål. Formålet med nyindretningen fremgår af kommissoriet der blandt andet er baseret på Tårnby Kommunebibliotekers Vision godkendt i Kulturudvalget den 21. februar 2006. Der skal etableres et nyt Hovedbibliotek der modsvarer den udvikling der er sket i de forgangne 25 år og som er gearet til de næste mange års samfunds- og biblioteksudvikling.

3

3. Kommissorium. Godkendt i Kultur- og fritidsudvalget november 2007. Kommissorium. Bygningsmæssig renovering. Der er afsat 1,5 mio. kr. til en renovering af Hovedbiblioteket i hvert af årene 2008, 2009, 2010 og 2011. Renoveringen skal resultere i en funktionel og indholdsmæssig renovering og opdatering af Hovedbiblioteket der blev indviet i 1983. Arkitekt: Gerd Bornebusch. Biblioteket består af Udlånsarealer Mødelokaler Kontorer m.v. Den bygningsmæssige renovering planlægges i samarbejde med Teknisk Forvaltning. Ny indretning. I forbindelse med renoveringen vil det være en idé at nytænke indretningen. For 25 år siden var bibliotekets primære funktion at være en bygningsmæssig ramme om en fysisk materialesamling. Samlingerne var organiseret i en afdeling for børn, en afdeling for voksne, en musikafdeling og en læsesal. Den primære funktion var udlån af materialer. Der var dog også præsensbenyttelse på læsesalen. Og der fandt kulturelle arrangementer sted. I dag er en velredigeret og aktuel materialesamling stadig en afgørende faktor i forhold til et godt bibliotek. Udlånet var således i 2006 på niveau med udlånet i 1984. Digitaliseringen er imidlertid ensbetydende med en meget stor ændring af bibliotekets vilkår. I kraft af digitaliseringen er der kommet helt nye materialer til som f.eks. dvd´ere, cd´ere, computerspil såvel på dvd som på internettet, digitale bøger, opslagsværker, lydfiler og mp-3-filer ligesom en lang række digitale tjenester er opstået. Hvor udviklingen f.eks. på bogområdet er forholdsvis konstant så er der en voldsom udvikling i relation til hele det digitale felt. Det er oplagt at brugerens forventninger til biblioteket forandres, når brugeren har adgang til mange informationsressourcer hjemmefra eller fra arbejdspladsen. Det er ligeledes oplagt at bibliotekets traditionelle formidlingsrolle får en anden karakter når det der skal formidles i henhold til biblioteksloven nu i mange tilfælde befinder sig på internettet. Forandringerne afspejler sig i brugernes adfærd. Den er ikke entydig, men her er nogle eksempler:

• Øget behov for studiearbejdspladser • Øget behov for muligheden for at læse aviser og magasiner • Nogle biblioteksbesøg er meget korte- afhentning af materialer bestilt på nettet • Andre besøg er meget lange, når man læser og studerer eller når familien gør en udflugt ud

af et biblioteksbesøg på en søndag • Der er behov for at holde mindre møder, gruppearbejde • Der er behov for at udfolde sig med spil og leg • Der efterspørges en kop kaffe, saft til børnene og lignende

I forhold til formidlingen af materialer og indhold skal følgende elementer udvikles:

• Et eller flere steder beregnet til undervisning primært i digitale kilder • Skærme forskellige steder på biblioteket hvor digitalt indhold kan eksponeres • Plads til social aktivitet: mødregrupper, dagplejere, børnehaver grupper af studerende etc. • Sekvenser hvor der er helt roligt • Foredrag, litteraturcafé m.v. som en integreret del af åbningstiden

4

Det foreslås at der i forbindelse med renoveringen etableres en nyindretning der tager udgangspunkt i det forhold at brugerne, uanset alder, i høj grad går på tværs af afdelingerne med henblik på at få et konkret informations- eller oplevelsesbehov tilfredsstillet. En ny indretning af Hovedbiblioteket skal derfor tage udgangspunkt i brugernes færden og behov frem for i en afdelingsstruktur. En ny indretning af Hovedbiblioteket skal ligeledes tage udgangspunkt i husets arkitektur: stue/1. sal, rotunde, mødesektion m.v. Hovedprincippet i en ny indretning af Hovedbiblioteket vil være at der opereres med et Oplevelsesområde og et Vidensområde som man tilgår efter behov uanset aldersgruppe. Der udarbejdes et konkret forslag som fremsendes til Kultur- og Fritidsudvalget medio 2008. Sagsfremstilling vedrørende nyindretning godkendt a f Kultur- og fritidsudvalget juni 2008. Forslag godkendt i Kultur- og fritidsudvalget, juni 2008:

2. Nyindretning af Hovedbiblioteket. J.nr.: 21.00.G01 Sagsid: 1433153 Initialer: sol.uk

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte i november måned, at der arbejdes med en nyindretning af Hovedbiblioteket. En arbejdsgruppe bestående af publikumschefen, lederen af Ekspedition og logistik samt teamkoordinatoren for Børn, Musik og Medier har udarbejdet følgende overordnede plan:

Det arbejdes med et todelt Hovedbibliotek – ro og fordybelse på 1. sal – aktivitet og liv i stueetagen. Med udgangspunkt i denne grundinddeling indrettes biblioteket med et antal relativ stationære ”temaer”. Som eksempler på temaer kan nævnes: Avislæsning, skønlitteratur for voksne, faglitteratur, mest for børn, computerspil, medier, studiearbejdspladser m.m.

Temaerne repræsenterer det man forventer at finde på et moderne bibliotek. Det skal være nemt og enkelt for brugeren at finde det tema og den specifikke funktion der eftersøges – det selvforklarende bibliotek med udgangspunkt i brugerens behov for konkret informationssøgning.

Med henblik på at formidle aktuelle tendenser i tiden og at præsentere det uventede og med henblik på specifikt at formidle digitale og fysiske materialer fra de forskellige temaer, etableres et antal variationer i samspil med de faste temaer. Som eksempler kan nævnes – det politiske menneske, kultur i Tårnby Kommune, sundhed, leg, miljø m.m. Disse variationer skal være dynamiske med udgangspunkt i brugerens behov for inspiration.

Processen med nyindretning skal i så høj grad som muligt forløbe koordineret med renoveringen. Det er imidlertid hensigten, uanset hvad, at holde på med nyindretningsprojektet og gøre hvad der kan gøres inden for bibliotekets budgetramme.

Dokument med beskrivelse af processen vedlægges.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller at

· Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der arbejdes videre med nyindretningen som beskrevet

· at en konkret indretningsplan fremlægges til godkendelse primo 2009

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget 2008. den 10-06-2008

5

Tiltrådt.

4. Processen, Indretningsgruppen og Cubion. Bibliotekets ledelse nedsatte i efteråret 2007 en styregruppe for nyindretning bestående af tre teamkoordinatorer. Styregruppen skulle sammen med en arbejdsgruppe på yderligere 8 medarbejdere, og på baggrund af kommissorium godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget i oktober/november 2007, arbejde med at udvikle forslag til nyindretning af Hovedbiblioteket. To konsulenter fra konsulentfirmaet Cubion blev tilknyttet projektet som facilitatorer og rådgivere. Herudover stod Cubion for referater under workshops samt foretog medarbejder- og brugerundersøgelser som skulle bruges i nyindretningen. Møderum 6 på Hovedbiblioteket blev tildelt status af ”procesrum” og var permanent allokeret til projektet gennem hele perioden. Det var her gruppen mødtes, diskuterede og var kreative. Som idegenereringsmodel valgte styregruppen af benytte sig af IDEO’s idegenereringsmodel præsenteret på videoen ’The Big Dive’ (http://ideo.com/). Forløbet startede i Kastrup Bio august 2008, hvor IDEO filmen blev vist og Cubion præsenterede procesforløb, tidsplan og metode. Første aktivitet var en samlet ekskursion til Nordjylland for at besøge Hjørring og Ålborg bibliotek, samt Nordsøen Oceanarium for inspiration fra kendte innovative indretninger. Processen bestod herefter af 5 workshops med forskelligt arbejde mellem workshops og en afsluttende fremvisning af indretningsforslag og fysisk model af det nye Hovedbibilotek. Workshop 1: ”Biblioteksbrugeren 2012”, ”Et blik indad: styrker og svagheder ved det nuværende Hovedbibliotek”, hvad mangler vi viden om, - hvem, hvordan og hvor? Mellem Workshop 1 og 2 var samtlige deltagere på individuelle observations- og inspirationsture til banker, museer, stormagasiner, boghandlere, cafeer, gymnasium, biblioteker, internetcafeer m.m. for at få et bredere syn på indretning og virkemidler end blot andre biblioteker. Workshop 2: Opsamling fra deltagerens forskellige ture, - hvad virkede og hvad virkede ikke? Hvad har vi lært af observationerne? Workshop 3: Del 1 bestod af idegenerering og diskussion af opdelingen ”Ro/Fordybelse” overfor ”Støj/Oplevelse”, samt en diskussion af temaer/showrooms. Del 2 bestod af modelbygning og visualisering af ideer. Workshop 4: Fortsat modelbyggeri på baggrund af bruger- og medarbejderundersøgelser. Workshop 5: Endelig diskussion af de forskellige elementer og placeringer inden Cubion skulle udarbejde og formgive et bud på det nye Hovedbibliotek. I november blev afholdt et evalueringsmøde med arbejdsgruppen for hele procesforløbet inden Cubion fremviste den fysiske model som var blevet til på baggrund af arbejdsgruppens kreative oplæg. Sidst i december fremlagde styregruppen det kreative oplæg for bibliotekets ledelse.

6

På baggrund af det kreative oplæg er der i denne rapport efterfølgende blevet udarbejdet et konkret indretningsforslag, som indretningsgrupperne yderligere skal detailplanlægge. Det videre forløb er skitseret i proces og tidsplanen pkt. 13. 5. Indretningsmæssige principper baseret på Indretning sgruppens rapport. Følgende nedenstående principper skal gælde for nyindretningen af TKB. Disse principper er resultatet af bruger og medarbejderundersøgelser, procesforløbet med arbejdsgruppen og Cubion, samt efterfølgende behandling. Uddybning af principperne kan læses i Indretningsgruppens rapport, se bilag I

Overordnede principper: 1. Samlet formidling af materialer til børn og voksne 2. Bibliotekets materialer (både skøn- og faglitteratur) skal formidles aktivt i en række temaområder/showrooms. 3. De bedste kvadratmeter udnyttes til publikumsarealer 4. Vinduespladserne skal så vidt muligt frigives til brugerne 5. Den visuelle orientering skal gøre biblioteket selvforklarende 6. Bibliotekets brugere skal have nem adgang til information og hjælp 7. Brugen af multimedier og søgemaskiner skal indarbejdes i inventaret 8. Brugerne skal både have mulighed for at se og at blive set 9. Biblioteket skal rumme en eller flere scener 10. Biblioteket skal understøtte brugernes behov for møde- og projektrum 11. Biblioteket skal understøtte det øgede behov for brugerundervisning 12. Biblioteket skal understøtte brugernes behov for sidde- og studiepladser, antallet skal øges 13. Nyindretningen skal ske med udgangspunkt i og med respekt for husets arkitektur

Virkemidler: 14. Farver skal indgå aktivt i indretningen

15. Skiltning i forhold til materialer, medier og områder fremstår enkel og tydelig 16. Lyssætningen skal bruges aktivt i indretningen

7

17. Design af bibliotekets gulvflader skal understøtte brugernes orientering og oplevelse 18. Afskærmning skal bruges aktivt i indretningen

Konkrete områder: 19. Skøn- og faglitteratur placeres på hver sin etage 20. Børnefamilier skal sikres gode faciliteter på biblioteket 21. Musik skal formidles aktivt og brugerinddragende 22. Spil skal formidles aktivt og brugerinddragende 23. En café skal integreres i biblioteket 24. Rotunden skal angribes med mål og mod 25. Bibliotekets indgangsparti skal markere biblioteket for brugerne 6. Det nye Hovedbibliotek. Ideen er at etablere et visuelt stærkere kommunikerende Hovedbibliotek, både med hensyn til det eksterne signal som i forhold til indretningen. Hvor det tidligere bibliotek i høj grad var samlingsorienteret er det nye bibliotek fokuseret på det relationelle:

• Relationer mellem brugerne • Relationer mellem brugere og personale • Varierede muligheder for ophold og samvær

Der er lagt vægt på at præsentere biblioteket som et inspirerende kultur-, oplevelses- og multimediehus i fuldstændig forlængelse af den måde Hovedbiblioteket er tænkt og tegnet. Virkemidlerne er blot opdaterede, dels i forhold til den designmæssige udvikling men naturligvis også i høj grad i forhold til den teknologiske udvikling. En bærende og styrende idé i indretningsforslaget er forestillingen om at etablere en roligere 1. sal til studier og fordybelse, en ”Videns-etage” og en lidt mere aktiv stueetage til ”Oplevelse”. For begge niveuer gælder det at det skal være inspirerende, spændende og interessant at begive sig rundt på biblioteket. En strengt logisk struktur skal på samme tid adskille de forskellige funktioner og binde dem sammen til et helt hus. Eksteriør. Biblioteket er en vigtig offentlig institution i Tårnby Kommune hvor alle borgere potentielt er brugere hver eneste dag. Det er derfor vigtigt at biblioteket er skiltet tydeligt. Behovet for tydelig skiltning og eksponering af bibliotekets tilbud og muligheder er større end nogensinde på grund af den tiltagende konkurrence. Skiltning.

8

Der placeres et skilt (mål: skal matche brandstations skilt) mod Amager Landevej: byvåben – Tårnby Kommunes Hovedbibliotek. Der sættes lys på skiltet. Der placeres et skilt på mødesektionen mod Sundhedshuset: byvåben – Tårnby Kommunes Hovedbibliotek. Der sættes lys på skiltet. Skiltet der er integreret i Hovedindgangen fornys med et lysskilt. Kommunens logo tilføjes Der placeres et skilt over indgangen ved mødesektionen: byvåben - Mødelokaler. Åbningstiderne – og gerne – aktuelle arrangementer – bør visuelt kommunikeres på en skærm. Skiltning i området. Tårnby Kommune har et stort offentligt område: Korsvejens skole, Rådhuset, Sundhedscentret, Hovedbiblioteket, Politistationen, Badmintonhal, tennisfaciliteter, skolen, skøjtehal, svømmehal etc. Det kunne være en spændende opgave at samle alle disse offentlige funktioner dels med en koordineret skiltning, dels med et oversigtsskilt ved Amager Landevej. Sammenhængen i området kunne også markeres i form af belægninger, lys etc. i stil med de nye pladser på Frederiksberg. Skiltning i området er nævnt som en idé i samarbejde med TF. Det er selvsagt ikke en del af nyindretnings/renoveringsprojektet. Udendørs aktiviteter. Området omkring Hovedbiblioteket bliver yderligere positivt aktiveret i kraft af det nye Sundhedscenter. Det ville være en god idé med dels med nogle bænke og borde, dels nogle udendørs aktiviteter: F.eks. petanque, ”strække-redskaber”, samt gymnastik- og legeredskaber. På arealet nord for biblioteket vil det være relativt nemt at etablere et indhegnet udeområde med adgang fra biblioteket: leg, spil, bænke og borde. Heller ikke ideen om udendørs aktiviteter er en del af nyindretnings/renoveringsprojektet. Adgangsforhold. Begge indgangsdøre/partier er nedslidte. Mødesektionsindgangdøren skal være selvoplukkelig/handicapvenlig Hovedindgangen skal skiftes – evt. til en karrusel. Der skal være god passage for barnevogne, kørestole, rollatorer m.v. Postindkast. Ved hovedindgangen etableres et post/materialeindkast. Materialerne skal afkodes og der skal være mulighed for udskrivning af kvittering. Postindkastet skal brandsikres. Mødesektionen. Mødesektionen inkl. kantine og toiletfaciliteter er nedslidt. Den eksisterende indretning bibeholdes og pusletoilet etableres på handicaptoilettet. Der sættes så meget glas som muligt i væggen mod Sundhedscentret. Hensigten er at få lys ind i den mørke og indeklemte foyer, at give udkig og indsigt, at åbne bygningen. Der etableres en ny let møblering Der etableres nye garderobeforhold De enkelte mødelokaler skiltes digitalt Mødelokalerne opdateres med IT som en del af renoveringsprojektet. Inventaret i alle 3 mødelokaler udskiftes. Kantinen skal nyindrettes. Stueetagen – Oplevelse. 1 INFO ca. mellem nuværende ekspedition og nuværende bibliotekarbord 1 INFO mellem Børn og Musik/Medie 1 Vejledning placeret i ’romansiden’ længere nede. Selvbetjent udlån/aflevering. Nuværende placering bibeholdes.

9

Velkomstvæg – biblioteksnyhedsvæg- skal indeholde en ’find vej’ skærm, dagens program (mødelokaler, arr. M.m.), samt ugens program (dette kan du hente billetter til nu ). I forbindelse med velkomstvæggen etableres et dedikeret sted til at eksponere ”kulturlivet”: museer, biografer, Den Blå Planet etc. 2 oversigtstavler placeres hhv ved bagtrappen + anden strategisk god placering. ’Romaner’ placeres til højre for rotunden og indeholder skønlitteratur for voksne og større børn i to tydeligt adskilte og markerede systemer. – Opstillingerne respekterer rummets struktur, d.v.s. vinkelret ud for vinduerne, også med henblik på størst muligt lysindfald. Der opereres med genreopstillinger i forhold til både børn og voksne. Ved vinduet (ved nuværende avislæsning) placeres ’Romantema’ hvor forskellige romanudstillinger formidles(se definition på tema). I det nuværende ekspeditionskontor indrettes mødelokale med glasvæg. Derudover etableres 1 aktualitets/fokusområde der f.eks sætter fokus på en højtid, strikkeklub m.m.(antallet vil senere evt. kunne udvides). ’Børn’ er området for småbørnsfamilierne samt børn 8-13 år og placeres i bagerste ende i stuen. I ’Børn’ skal litteraturen til de mindste placeres (pege+ billede+læshøj+ letfag op til 10 år samt tidsskrifter og littr. til forældre) Her etableres yderligere plads til spilområde til børn op til 13 år, plads til leg og fordybelse, plads til forældre ’stille’ område (amning, flaskevarmning m.m.), tøsekrog/hule, scene til leg, højtlæsning m.m. Ved bagtrappen etableres område til barnevognsparkering. I tilknytning til Børn bibeholdes de to studierum som hhv. ’stillekupe’ for forældre samt ’dukkelejlighed’ til de små. ’Musik og medie’ placeres i venstre side for rotunden. Her indrettes, udover materialerne, lyttepladser, plads til undervisning, kreativt IT værksted med et antal pc’ere, musikpc’er, billede og videoredigeringsudstyr, kopimaskiner m.m. Det nuværende SOL opdeles i to lokaler, hvor det bagerste bliver indrettet til ekspeditionskontor og det andet til minibio samt til spil for voksne samt børn 14+. - Der sættes glas i væggen ud mod udlånet, med mulighed for afskærmning. Rotundens scenekarakter udbygges og understreges med et grid, nyt lys, projektører, projektor. Eksisterende lys i rotunden fjernes. Der etableres ny solafskærmning, evt. med karakter af et sejl. Simplere end det nuværende. Solafskærmning i øvrigt søges etableret i forbindelse med renovering af Rotundeovenlys. Der lukkes af i siderne på rotunden og for enden ved lærredet med halvmure evt. reoler. Dette vil hjælpe med til at skabe retning og system i færdslen. Der etableres en magasinvæg ved den ene væg i rotunden inkl. udvalgte morgenaviser og siddepladser, både stole og andre sidde/ligge møbler. Der indrettes spisepladser til både børn og voksne. Rummet møbleres fleksibelt, så rotunden kan bruges som bibliotekets store scene. En caféfunktion i umiddelbar nærhed af rotunden. Der etableres varierede læse, studie- og opholdsmuligheder i alle områder. 1-2 katalog-computer placeres i hvert område, i alt ca. 6-8. Der udarbejdes et storskærmsprojekt i henhold til indretningen. Der etableres 2 dedikerede områder til at sætte plakater op Der sættes glas i alle døre til kontorerne 1.salen – Viden. 1 stk. INFO i området hvor spil pc’erne er nu. 1 Vejledning så tæt på SOL (SOL = Stads- og lokalarkivet) som muligt Faglitteraturen for større børn og voksne placeres samlet i et bånd rundt. Evt startende med fag til børn +10. Avislæsning samt fagtidsskrifter, indrettes også med et passende antal siddepladser i hjørnet hvor nuværende medie til VO (VO = eksisterende Voksenafdeling) er placeret. En mands studiearbejdspladser etableres rundt langs vinduet mod Rotunden. 12 pladser med pc, 6 med trådløst netværk. Nuværende møderum 4 indrettes til mødelokale og gruppestudierum

10

SOL´s kontorfaciliteter og de materialer der ikke kan stå fremme placeres i Mødelokale 6. SOL´s materialer i øvrigt placeres umiddelbart udenfor mødelokale 6 I den udstrækning funktionen ”digital borger” skal repræsenteres fysisk på biblioteket skal dette ske i relation til SOL´s område. Kommunal information/mindre udstillinger etc. hører ligeledes til her 1 Viden tema ved nuværende bibliotekarbord og 1 aktualitets/fokusområde i området (torvet) ved SOL (nuværende MUS) (antallet vil senere evt. kunne udvides). 4-6 ”Katalog-computere” placeres i hhv de to hjørner samt ved SOL. I ’hjørnerne’ ved bagtrappen og ved SOL etableres varierede læse, møde, studie- og opholdsmuligheder. Karnappen ved hovedtrappen ud mod sundhedshuset indrettes m siddepladser (evt højstole) bordplade og trådløst netværk. (Toiletdøren flyttes) ”Bagkarnappen” aktiveres ved større glasgennembrud. Rotundevinduerne på 1. sal bruges til eksponering, evt ved hjælp af bogstaver. 1-2 oversigtstavler placeres hhv ved bagtrappen og ved SOL Dør i alle kontorer erstattes med glasdør. Intern skiltning. Der udarbejdes et integreret/fleksibelt skilteprojekt der dækker såvel stueetagen som 1. salen Magasinet i kælderen. Magasinet skal rumme materialer fra alle afdelinger. Der skal være åben adgang til magasinet. I denne forbindelse skal adgangen til SOL sikres yderligere. Der etableres videoovervågning i kælderen. Magasinet skiltes v. indgang. Evt. kan døren fjernes? Kontorer, personalefaciliteter. Dette område er et projekt for sig. Jf. pkt. 13. – Det der skal ske i første omgang er: SOL flytter til mødelokale 6 Ekspeditionsmedarbejderne, det drejer sig om 4, flytter til det nyindrettede kontor i nuværende SOL. 7. Økonomiske konsekvenser. Nyindretningen vurderes at koste ca. 2 mio. kr. til nyt inventar, IT-udstyr, flytteomkostninger m.v. 8. Sammenhæng med renovering. Lys. Nyt og bedre lys er en funktionel forudsætning for nyindretningen (lyset er i forvejen for dårligt). Nyt lys integreret i loftet prioriteres derfor højere end ny gulvbelægning. Et nedfældet lys vil ligeledes sikre fleksibilitet fremover. Kabling. Den anden væsentlige forudsætning for nyindretningen er en renovering og opdatering af de elektriske installationer og kablingen. Da biblioteket blev indviet i 1983 var det uden en eneste computer. I dag er der over 100! Kablingen skal endvidere opgraderes med henblik på IP-telefoni.

11

Det er vigtigt så vidt muligt at tænke nogle år frem i forbindelse med kabling/reetablering af elektriske installationer/nye elektriske installationer. Bygningsmæssige ændringer. Nyindretningen baserer sig med respekt for den eksisterende arkitektur på et minimum af bygningsmæssige ændringer: Halvvæggen i udlånet fjernes. Gulv reetableres Det eksisterende SOL skal deles i et kontor og en minibio

Der sættes en glasvæg i ekspeditionskontoret der skal være mødelokale – lys og visualisering Lyset i Rotunden skal løftes så der bliver plads til projektion og projektører og en projektor På 1. sal skal der være lidt mere glasvæg mod sydkarnappen, godt et par meter i alt

Glas i alle døre til mødelokaler og kontorer Gulvbelægninger er overalt slidte og møre og bør skiftes. Da belægningerne imidlertid fungerer er udskiftningen prioriteret relativt lavt.

9. Videre frem. Kontinuerlig nyindretning Det er vigtigt at fastholde et forsat fokus på en løbende indretningsproces på HB. Derfor skal der etableres en indretningsgruppe med nyt kommissorium, der skal varetage og sikre en forsat nytænkning og nyindretning på HB. Kontorer og personalefaciliteter Efter nyindretningen af Hovedbibliotekets publikums faciliteter skal indretningen af personale kontorer og andre personalefaciliteter nytænkes. Vi ønsker at understøtte og indtænke nye arbejds- og samarbejdsformer i en nyindretning af personalefaciliteterne. Vi vil kombinere mulighederne for fordybelse, personligt præg, fleksibilitet, overblik, effektivitet, strukturering, fysisk og mentalt velvære i én helhedsløsning. Vi forestiller os at fremtidens kontorer skal indrettes så de honorerer det faktum at flere og flere opgaver løses i projektform og fællesskab og på tværs af faggrænser. Foranderlighed og fleksibilitet er også vigtige faktorer i en nyindretning af kontorfaciliteterne. Nytænkningen indeholder ligeledes overvejelser om balancen mellem personalets tilstedeværelse på kontor henholdsvis i udlån ligesom muligheden for at inddrage interesserede brugere i biblioteksudviklingen også bør understøttes af kontorindretningen. Organisationsudvikling som konsekvens af nyindretni ngen? Den organisatoriske udvikling er en kontinuerlig proces som allerede, jf. TKB´s handlingsplan for 2009 er på dagsordenen: ”I forhold til udviklingen af den gode konstruktive organisation og målsætningen formuleret ved justeringen af organisationen i efteråret 2007 arbejdes videre med at optimere ledelsen af Tårnby Kommunebiblioteker. På baggrund af de værdier der ligger i ledelsesgrundlaget og i arbejdet med den gode konstruktive grundstemning er målsætningen fortsat: Eet ledelseslag, en ledelse der er krumtappen i udviklingen på TKB, færre teamkoordinatorer, en styrket administration. Der skal i 2009 arbejdes med lederevaluering. Ledelsesudviklingen på Tårnby Kommunebiblioteker skal ske i et fortsat samspil med ledelsesudviklingen i Tårnby Kommune. God, synlig og dialogbaseret ledelse hænger uløseligt sammen med en velfungerende og udviklingsorienteret organisation.”

12

En nyindretning af Hovedbiblioteket vil aktualisere behovet for en ny organisation blandt andet med udgangspunkt i de temaer der lå til grund for justeringen i efteråret 2007:

• Der er en lyst til at vi nu skal videre. Der er basis for et nyt ryk i forhold til at gøre TKB bedre – primært i forhold til brugerne, men også som arbejdsplads.

• TKB skal være en attraktiv og udviklingsorienteret arbejdsplads. Dels for at kunne løse opgaven her og nu i forhold til brugerne. Dels for at kunne blive ved: rekruttering bliver et vigtigt emne de kommende mange år.

• Tesen er at vi er nødt til at udvikle os • En indretning, for HB´s vedkommende med udgangspunkt i stue/1. sal, bestående af et

Oplevelsesområde og et Vidensområde (Fiktion/Fakta) • Mindre bureaukrati, hurtigere beslutninger, mere decentral beslutningskompetence, det

skal være interessant at være leder • Færre ledere - kun eet ledelses lag • Færre afdelinger – mere fleksibilitet – mulighed for ansættelse af nye personalekategorier

eks. kommunikationsmedarbejder • Udvikling med udgangspunkt i brugernes ønsker (d.v.s. udvikling incl. brugerinddragelse)

og i takt med den generelle samfundsudvikling • Filialerne skal kobles tættere på ledelsen/HB • Der er en kort bane og en lang bane (vi gør noget nu, der skal følges op senere).

10. Ordbog. Blandt andet i forbindelse med en nyindretning opstår nye begreber og betegnelser. Det er selvsagt vigtigt begreber og betegnelser defineres præcist. I første omgang så vi ved hvad vi taler om. I Næste fase ved vi hvad det er der skal udføres i praksis. Aktualitets- og fokusområde. Et område i Oplevelse og et område i Viden dedikeret til aktuelle udstillinger. Der skal være mulighed for lyssætning, storskærmspræsentationer, plakatophæng, præsentation af materialer og effekter. Børn . Børn er et område i stueetagen der henvender sig til de mindre børn, deres forældre, bedsteforældre, pædagoger m.v. Cafe. God kvalitet automat(er) med mulighed for at trække forskellige varme og kolde drikke samt evt sandwich/frugt. Faglitteratur . Faglitteratur er en del af 1. salen med navnet Viden. Her samles både faglitteratur til voksne og børn over 10. Forældreområde. Lidt tilbagetrukket område placeret i ’Børn’, med mulighed for amning, opvarmning af flasker, litteratur til forældre. INFO. En INFO er et fastbemandet betjeningspunkt med plads til 2 medarbejdere. Bordet kan hæves og sænkes. Ved begge skærme er der mulighed for at brugerne kan se med. Stuetagen: Der opereres med 2 stk. INFO i stueetagen. Den ene er relateret til ekspeditionen og skønlitteraturen og bemandes med HK og BF. Den anden er relateret til Børn og Musik/Medier og bemandes med relevante medarbejdere. Første salen: 1 stk. INFO ligeledes med plads til 2 personaler

13

Kreativt IT værksted. Etableres i samme område som ’Undervisning’ og indrettes med relevant IT udstyr (scanner, printer, lyd og billedbehandling m.m.) Magasinvæg. Væg/reol i rotunden med magasiner og få udvalgte aviser placeret indvendigt i siden ud mod ’Romaner’. Minibio. Dedikeret område indrettet til små filmforevisninger med plads til 6-10 personer. Placeret i en del af det nuværende SOL-kontor med lydtætte vægge samt glasvæg ud mod udlånet. Musik og Medie . Musik og Medie er et område i bibliotekets stueetage der blandt andet indeholder de materialetyper der relaterer sig til navnet Møderum/projektarbejdsrum. De tre møderum relateret til publilkumsarealerne skalfungere som møde- og projektarbejdsrum for såvel publikum som personale. Lokalerne forsynes med relevant udstyr. Lokalerne skal kunne book´es af såvel publikum som personale. Oplevelse . Oplevelse er den samlede betegnelse for bibliotekets stueetage. Romaner. Placeringen af romaner for større børn og voskne er i Oplevelse. Scene. Der opereres med to scener. For det første Rotunden. Her er plads til ca. 110 på stolerækker. Rotunden opdateres med fast integreret scenelys, højttalere, mikrofonanlæg ligesom der installeres en projektor til præsentationer, film og billeder m.v. For det andet en scene i Børn der kan bruges af børnene selv samt f.eks. til mindre højtlæsningsarrangementer. Spilområde til børn. Område indrettet til børn op til 12 år. Der kan spilles på internet pc’er samt forskellige spilkonsoller. Storskærme tilknyttes m. hovedtelefoner. Placeringen er i grænsen ml. børn og medie. Spilområde til børn 14+ og voksne. Placeret i samme rum som minibio i Musik og Medie. Tema. Et tema er et dedikeret område til formidling. Eksempelvis er det skønlitterære tema en udvalgt og skiftende samling af romaner. Det er ikke mængden af materialer, men formidlingen der er i centrum.( Jf. stormagasinet; alle gryder er samlet et sted, men få er udvalgt til ’formidling’ /udstilling.) Materialerne i temaerne er ikke stationære, men skifter gennem året. Typisk kan der til et tema være flg. Inventar: reoler på hjul, andre formidlingsmøbler, forskellige siddemøbler (singlestole og sofaer), borde der passer til, mulighed for storskærm til info, film, m.m. men ikke nødvendigvis stationær, evt opslagspc? Der er 1 Tema i Oplevelse og 1 i Viden. Tøsekrog. Område i børn dedikeret til de store piger (9-12 år). Udformet som et rum i rummet. Udstilling . Et område i såvel Oplevelse som Viden dedikeret til mindre aktuelle udstillinger. Der skal være mulighed for supplerende lys, pc, projektor m.v. i udstillingsområderne Undervisning. Et område dedikeret til undervisning af optil 20 personer. Vejledning . En Vejledning er et arbejdsbord til én medarbejder samt 1-2 brugere (der betjenes). Bordet kan hæves/sænkes. Ikke nødvendigvis bemandet. 1 Vejledning i Viden modsat INFO. Og 1 Vejledning i Oplevelse, så lang nordøst på som muligt.

14

Viden . Viden er den samlede betegnelse for bibliotekets 1. sal 11. Proces- og tidsplan. Teknisk Forvaltning orienteret om indretningsplanerne den 6.1 Indretningsgruppen den 13.01: Orientering om proces Ledelsesmøde den 15.01: Orientering om proces Ledelsesmøde den 12.02: fremlæggelse og diskussion af forslag MW-møde 12.02: fremlæggelse og diskussion af forslag Indretningsgruppen den 12.02: fremlæggelse og diskussion af forslag Evt. specifikke opgaver til Indretningsgruppen Deadline for aflevering af detailindretningsplanerne for Viden og Oplevelse. Ledelsesmøde 19.03: status/beslutninger Personalemøde: Den 24. marts. Drøftelse af indretningsforslag SU den 25. marts: Drøftelse af indretningsforslag Sikkerhedsgruppen den 27. marts: fremlæggelse og diskussion af forslag Teknisk Forvaltning den 30. marts: Fremlæggelse af nyindretning. Koordinering med renovering. Ledelsesmøde 16.04: status/beslutninger Kultur- og fritidsudvalget den 04: fremlæggelse og diskussion af forslag Økonomiudvalget den 04: evt. godkendelse af ramme Ledelsesmøde den 14.05: status/beslutninger Implementeringsgruppen bestå af Maria Brix (formand og repræsentant for Børn, Musik, Medier), 1 repræsentant for Ekspeditionen (Henrik Tøttrup Johansen), 1 repræsentant for Voksenafdelingen og 1 repræsentant for Administrationen (Charlotte Ploug) PR. Maria Brix er ansvarlig for at fremsende relevant information til PR-Koordinering. God information til borgerne før, under og efter implementeringsfasen Indvielse: 2010/2011? Opdateret d. 30. marts 2009

15

12. Litteratur, referencer og bilag. Bilag I. Indretningsgruppens rapport Bilag II. Studietur, godt og dårligt Hjørring, Aalborg Bilag III. Cubions bidrag incl. brugerundersøgelser Bilag IV. Tegninger, funktionsplacering Bilag V. Tårnby Kommunebibliotekers Vision Bilag VI Modellen Drøftet, tilrettet og godkendt på ledelsesmødet den 26. februar 2009. Justeret JL, den 8. april 2009.