rapporttitle rapport author hasse holm thomsen created date 6/1/2018 2:53:10 pm

2013 2014 2015 2016 2017 2018

+ 0,4 pct.

KonjunkturNyt – uge 22 28. maj- 1. juni 2018

Danmark

• Fortsat vækst i 1. kvartal 2018

• Ny prognose fra Det Økonomiske Råd: Lavkonjunktur er

slut

• Konjunkturbarometrene gik frem i maj

• Ledigheden faldt i april

• Detailsalget faldt lidt i april

• Høj lønstigning i staten i 1. kvartal

• Stigende udlån til erhverv i april

Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

• OMXC20 er faldet 1,2 pct. over den seneste uge

• Den effektive kronekurs er styrket med 0,2 pct.

• Olieprisen er faldet med 1,2 amerikanske dollar

Internationalt

• OECD forventer solid global vækst

• Euroområdet: Inflationen var 1,9 pct. i maj

• USA: BNP steg 0,5 pct. i 1. kvartal

• Tyskland: Ledigheden faldt til 5,2 pct. af arbejdsstyrken

i maj

• Sverige: Den kvartalsvise BNP-vækst var 0,7 pct. i 1.

kvartal

• Norge: Detailsalget steg 0,6 pct. fra marts til april

• Kina: Erhvervstilliden steg inden for både fremstilling

og service

• Japan: Erhvervstilliden faldt inden for fremstilling

Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur

Slotsholmsgade 10 • 1216 København K • Telefon 7228 2400

Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12. Henvendelse kan rettes til [email protected]

Fortsat vækst i 1. kvartal 2018

Side 2 af 20

1. Dansk konjunkturnyt

Fortsat vækst i 1. kvartal 2018

Den første foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for 1. kvartal 2018 viser en stig-

ning i BNP på 0,4 pct., når der korrigeres for pris- og sæsonudvikling, jf. figur 1.1. Det

er stort set i tråd med den foreløbige BNP-indikator, der tilsagde en vækst i 1. kvartal

på 0,3 pct.

Sammenlignet med 1. kvartal 2017, hvor væksten var ekstraordinært høj som følge en

større, enkeltstående betaling, var BNP 0,5 pct. lavere i 1. kvartal 2018.

Figur 1.1

Kvartalsvis real BNP vækst

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Væksten i 1. kvartal var trukket af en stigning i privatforbruget samt en stigning i det

offentlige forbrug. Privatforbruget sted med 0,9 pct. i 1. kvartal, mens det offentlige

forbrug steg med 0,2 pct.

Det højere privatforbrug skyldes blandt andet, at husholdningernes køb af køretøjer

steg med 6,2 pct. Stigningen kommer efter en stigning på hele 39,6 pct. i 4. kvartal

2017. Udviklingen skal ses i lyset af aftalen om Omlægning af bilafgifterne fra sep-

tember 2017, der muligvis stadig præger udviklingen i bilkøbet. Samtidig steg købet

både af andre varer og tjenester i 1. kvartal. Disse to poster udgør en noget større del

af privatforbruget end køb af køretøjer.

I modsat retning trak blandt andet de faste bruttoinvesteringer, der tilsammen faldt

med 0,1 pct. i 1. kvartal. De faste bruttoinvesteringer dækker investeringer i maskiner,

bygninger og stambesætninger mv. for såvel det offentlige og private som helhed.

Både de private erhvervsinvesteringer og især de offentlige investeringer gik tilbage i 1.

kvartal. Der var dog fremgang i boliginvesteringerne i 1. kvartal, der steg med 3,3 pct.

Eksporten gik tilbage med 0,5 pct. i 1. kvartal. Udviklingen skyldes til dels højere fragt-

rater i 1. kvartal, der er med til at hæve priserne på udenrigshandel med tjenester (og

dermed dæmpe væksten målt realt), men opgjort i løbende priser var der også et fald i

2013 2014 2015 2016 2017 2018

-2

-1

0

1

2

3

-2

-1

0

1

2

3

Pct. Pct.

Side 3 af 20

tjenesteeksporten i kvartalet. Faldet i eksporten var således drevet af et fald i tjeneste-

eksporten på 3,4 pct., mens eksporten af varer omvendt steg i 1. kvartal. Eksporten er

gået tilbage i tre ud af de seneste fire kvartaler.

Sideløbende med faldet i eksporten steg importen med 0,6 pct. i 1. kvartal. Begge dele

bidrager således til et lavere BNP. Stigningen var drevet af en stigning i vareimporten,

mens tjenesteimporten faldt i 1. kvartal. Vareimporten er steget i de seneste fire kvar-

taler, mens tjenesteimporten omvendt er faldet i tre ud af de seneste fire kvartaler.

Virksomhedernes og den offentlige sektors produktion, målt ved den samlede brutto-

værditilvækst, steg med 0,3 pct. i 1. kvartal 2018. Fremgangen var blandt andet trukket

af en stigning i produktionen på 1,2 pct. i den store branche industri. Omvendt var der

et lille fald i produktionen i handel og transport mv., der ligeledes vejer tungt. Værdi-

tilvæksten i byggeriet steg med 1,3 pct. i 1. kvartal.

Der er fortsat ingen slinger i valsen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med

16.000 personer i 1. kvartal, hvoraf den offentlige beskæftigelse stod for 2.000 af be-

skæftigelsesfremgangen. Stigningen er den største kvartalsvise beskæftigelsesvækst

under det nuværende opsving.

Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Danmarks

Statistik angiver en usikkerhed på den kvartalsvise BNP-vækst på +/- ½ pct.-point.

Tabel 1.1

Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab

2. kvt. 2017 3. kvt. 2017 4. kvt. 2017 1. kvt. 2018

Realvækst i pct., kvt./kvt.

BNP -1,1 (-1,1) -0,8 (-0,9) 0,9 (0,9) 0,4

BVT -1,4 (-1,5) -0,6 (-0,7) 0,9 (0,8) 0,3

Privat forbrug 0,5 (0,4) -1,2 (-1,2) 1,3 (1,2) 0,9

Offentligt forbrug 0,3 (0,3) 0,1 (0,1) 0,9 (1,0) 0,2

Faste bruttoinvesteringer 2,2 (2,2) 1,8 (1,8) 0,6 (0,8) -0,1

- Boligbyggeri 1,6 (1,3) 0,5 (0,1) 0,7 (0,3) 3,3

- Erhvervsinvesteringer 0,3 (0,4) 5,5 (4,9) -0,8 (0,2) -0,3

- Offentlige investeringer 3,7(4,3) -4,1 (-2,6) 6,3 (5,4) -5,3

Lagerinvesteringer - vækst-bidrag til BNP, pct.-point

0,0 (0,0) -0,5 (-0,7) 0,7 (0,8) -0,3

Eksport -2,2 (-2,2) -0,5 (-0,5) 1,4 (1,2) -0,5

Import 0,6 (0,6) 0,1 (0,0) 2,2 (2,2) 0,6

Samlet efterspørgsel -0,3 (-0,4) -0,6 (-0,8) 1,6 (1,7) -0,1

Ændring i 1.000 personer

Beskæftigelse (inkl. orlov) 12 (10) 11 (12) 13 (11) 16

Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tal i parentes angiver vækstrater som offentliggjort i det reviderede natio-

nalregnskab for 4. kvartal 2017.


Side 4 af 20

Ny prognose fra Det Økonomiske Råd: Lavkonjunktur er slut Det Økonomiske Råd (DØR) vurderer i deres forårsprognose, at dansk økonomi er

tilbage i en neutral konjunktursituation. DØR forventer, at beskæftigelsen vil stige

med ca. 70.000 personer i 2018 og 2019, men forventer, at presset på arbejdsmarke-

det forbliver moderat som følge af en stigende arbejdsstyrke.

Vækstbilledet er omtrent uændret i forhold til den seneste konjunkturvurdering fra

februar. Skønnet for væksten i BNP i 2018 er dog nedjusteret fra godt 2¼ pct. til 1¾

pct. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med udviklingen i BNP i 2017, hvor BNP

blev løftet af et salg af intellektuelle rettigheder svarende til et vækstbidrag på 0,4 pct.-

point. I Økonomisk Redegørelse, maj 2018 er skønnet for BNP-væksten i 2018 korri-

geret for dette tekniske engangsforhold, så det svarer til den underliggende vækst, jf.

tabel 1.2.

Tabel 1.2

Vækstskøn i Økonomisk Redegørelse, maj 2018 og DØR’s forårsprognose 2018

2017 2018 2019

Realvækst, pct. ØR DØR ØR DØR

BNP 2,2 1,91)

1,8 1,7 2,3

Privat forbrug 1,5 2,3 2,1 2,2 2,6

Offentligt forbrug 1,2 0,5 1,3 0,3 0,3

Boliginvesteringer 6,2 6,0 5,4 5,4 4,2

Erhvervsinvesteringer 6,6 4,9 4,5 5,0 6,1

Eksport 4,4 3,01)

2,9 2,8 3,7

Import 4,1 3,8 4,2 4,0 4,2

Stigning, pct.

Huspriser 4,0 3,7 3,9 3,3 2,5

Forbrugerpriser 1,1 1,0 0,9 1,6 1,5

Pct. af BNP

Betalingsbalancen 7,8 7,3 6,6 7,0 6,1

Offentlig saldo 1,0 -0,5 -0,9 -0,5 -0,5

Ændring i 1.000 personer

Beskæftigelsen 46 41 45 27 26

1) Skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 2017 for brug af intellektuelle rettigheder, jf.

boks 4.1 i kapitel 4 i Økonomisk Redegørelse, maj 2018. Skønnene er dermed i overensstemmelse med det under-

liggende vækstpotentiale.

DØR bemærker, at der ikke er tegn på opbygning af ubalancer i dansk økonomi. Skulle

presset på arbejdsmarkedet stige mere end ventet, vurderer DØR, at der i lyset af

Danmarks gode konkurrenceevne også er plads til lidt højere lønstigninger end forud-

sat i prognosen, uden at det udvikler sig til en uholdbar situation.

DØR bemærker, at presset på arbejdsmarkedet kan tiltage, hvis der eksempelvis ikke

kommer udenlandsk arbejdskraft til landet i det ventede omfang, eller hvis den reelle

tilbagetrækningsalder ikke øges som forudsat.

DØR vurderer, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde, og skønner en saldo-

forbedring i de kommende år især som følge af faldende udgifter.

Side 5 af 20

Konjunkturbarometrene gik frem i maj Der var fremgang i de sammensatte konjunkturbarometre i maj i både industrien og

byggeriet, mens den samlede indikator i service var uændret, jf. figur 1.2. Indikatoren

for detailhandel gik samtidig en smule tilbage.

Den sammensatte konjunkturindikator for industrien steg i maj til nettotallet 4 mod 1

i april. Stigningen dækker over en fremgang i produktionsforventningerne, mens vur-

deringen af størrelsen på færdigvarelagrene var lidt mindre i maj, hvilket trækker op i

den samlede indikator. Samtidig steg vurderingen af ordrebeholdningen en smule.

I service var den sammensatte indikator uændret i maj på nettotallet 9. Det dækker

over en uændret vurdering af den forventede omsætning, mens vurderingen af den

faktiske omsætning var lidt højere og vurderingen af den faktiske forretningssituation

lidt lavere.

For byggeriet gik den sammensatte indikator frem til nettotallet -1 mod -4 i april.

Stigningen dækker over en pæn fremgang i beskæftigelsesforventningerne kombineret

med en lidt bedre vurdering af ordrebeholdningen.

Der er fortsat en rimelig stor del af særligt byggevirksomhederne, der melder om man-

gel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Andelen faldt lidt i service i maj,

men steg i byggeriet, jf. figur 1.3. Der offentliggøres kun tal for industrien på kvartals-

basis.

Figur 1.2 Figur 1.3

Sammensatte konjunkturbarometre for industri-

en, byggeri og serviceerhverv

Virksomheder som melder om mangel på ar-

bejdskraft som produktionsbegrænsning

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1.3


-60

-40

-20

0

20

40

-60

-40

-20

0

20

40

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Industri Byggeri Service

Nettotal Nettotal

0

10

20

30

40

50

0

10

20

30

40

50

98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18

Industri Byggeri Service

Pct.af virksomhederne Pct. af virksomhederne

Side 6 af 20

Ledigheden faldt i april Bruttoledigheden faldt til 110.300 fuldtidsledige i april, hvilket er 1.300 fuldtidsperso-

ner færre end i marts. Det svarer til en ledighedsprocent på 4,0 pct.

Udviklingen var både drevet af færre dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, jf. figur

1.4. Samlet set var der godt 80.000 dagpengeledige, hvilket er 800 færre end forrige

måned. Der blev især færre nettoledige dagpengemodtagere, mens antallet af aktivere-

de dagpengemodtagere var omtrent uændret. Med faldet i april indhentes lidt af ud-

viklingen i marts, hvor antallet af ledige dagpengemodtagere steg blandt andet som

følge af lavere aktivitet på grund af dårligt vejr.

Ledige kontanthjælpsmodtagere udgjorde knap 30.000 ledige i april, hvilket er ca. 500

fuldtidspersoner færre end i forrige måned. Det var især de arbejdsmarkedsparate

integrationsydelsesmodtagere, der trak faldet blandt kontanthjælpsmodtagerne.

Figur 1.4

Bruttoledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Den stiplede linje viser den samlede bruttoledighed ekskl. arbejdsmarkedsparate integrations-

ydelsesmodtagere. De arbejdsmarkedsparate integrationsydelsesmodtagere er opgjort på baggrund af Danmarks Stati-

stiks opgørelse af Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt. Modtagerne er opgjort i hoveder, mens

ledigheden er opgjort i fuldtidspersoner. Gruppen omfatter desuden personer, som er midlertidigt fritaget for at stå til rå-

dighed for arbejdsmarkedet, og som ikke indgår i opgørelsen af bruttoledigheden. I januar-april 2018 er der fremskrevet

med udviklingen i arbejdsmarkedsparate integrationsydelsesmodtagere fra Jobindsats.

Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger.

0

25

50

75

100

125

150

0

25

50

75

100

125

150

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (h. akse) Ekskl. arbejdsmarkedsparate integrationsydelsesmodtagere (h. akse)

1.000 fuldtidspersoner 1.000 fuldtidspersoner

Side 7 af 20

Detailsalget faldt lidt i april Detailsalget faldt med 0,1 pct. i april, når der tages højde for sæsonudsving, effekten af

handelsdage og prisudviklingen, jf. figur 1.5. Dermed fortsatte den relativt svage ud-

vikling i detailsalget i årets første måneder. Detailsalget har ellers haft en stigende

tendens siden 2013, men med betydelige udsving.

Faldet i april skyldes især et mindre salg af fødevarer, der faldt med 0,6 pct. Derimod

steg salget af beklædning mv. med 2,5 pct. fra marts til april, mens salget af andre

forbrugsvarer var omtrent uændret. Sammenlignet med april 2017 er detailsalget af

andre forbrugsvarer vokset, mens der har været en nedadgående udvikling inden for

beklædning mv. samt fødevarer og andre forbrugsvarer, jf. figur 1.6.

Dette er en revideret udgave af tidligere udsendt notits, da der var fejl i tallene, som

Danmarks Statistik offentliggjorde den 24. april 2018.

Figur 1.5 Figur 1.6

Mængdeindeks for detailomsætningen

Detailomsætningens underkomponenter


90

95

100

105

110

115

90

95

100

105

110

115

09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

90

95

100

105

110

115

90

95

100

105

110

115

09 10 11 12 13 14 15 16 17 18Fødevarer og andre dagligvarerBeklædning mv.Andre forbrugsvarer

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

Side 8 af 20

Høj lønstigning i staten i 1. kvartal I årets første kvartal var lønstigningstakten højest inden for staten på 3,0 pct., mens

lønningerne steg 2,0 pct. i det private og 0,7 og 0,4 i henholdsvis regionerne og kom-

munerne, jf. figur 1.7.

Udviklingen i 1. kvartal 2018 skal ses i sammenhæng med de centralt forhandlede

overenskomster fra 2015, hvor der i staten indgik en lønstigning i 1. kvartal 2018 på

2,7 pct. Den centralt forhandlede lønstigning i regionerne og kommunerne var hen-

holdsvis 0,3 og 0,2 pct.

Lønstigningstakten i staten er den højeste siden 3. kvartal 2010, og det er første gang

siden 2. kvartal 2014, at lønningerne vokser hurtigst inden for staten. Lønfremgangen

i staten i 1. kvartal var bredt funderet på tværs af brancher, men især inden for under-

visning var fremgangen udtalt med en vækst på 3,4 pct.

Modsat udviklingen i staten så var lønstigningstakten i kommuner og regioner den

laveste siden 4. kvartal 2013. Her var det især en lav lønfremgang på 0,1 pct. for rengø-

ring og anden operationel service, som trak ned i den samlede udvikling.

I den private sektor har lønudviklingen været stabilt opadgående, og væksten på 2,0

pct. er den højeste siden 4. kvartal 2010.

Figur 1.7

Lønudvikling efter sektorer

Anm.: År-til-år stigningstakter i timefortjenesten.


0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4

2014 2015 2016 2017 2018

Privat Stat Kommuner Regioner

Pct. Pct.

Side 9 af 20

Stigende udlån til erhverv i april Det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutterne (den konsoliderede MFI-

sektor) til erhverv steg med 1,3 pct. i april, mens det for husholdningerne faldt med

0,1 pct. Sammenlignet med april sidste år er udlånet til erhverv og husholdningerne

steget med henholdsvis 3,1 pct. og 1,6 pct., jf. figur 1.9. Det er i tråd med den afdæm-

pede udvikling de seneste år.

Husholdningernes samlede indlån i pengeinstitutterne steg med 1,5 pct. i april, mens

det samlede udlån til husholdningerne fra pengeinstitutterne faldt 2,3 pct., jf. figur

1.10. Siden april 2017 er det samlede indlån steget med 4,0 pct., mens det samlede

udlån er faldet med 2,9 pct. i samme periode. Forskellen mellem husholdningernes

ind- og udlån i pengeinstitutterne har været stigende siden udgangen 2008.

Figur 1.9 Figur 1.10

Indeks over nominelle beholdninger – udlån fra

realkredit- og pengeinstitutter

Ind- og udlån mellem pengeinstitutter og hus-

holdningerne

Anm.: Indeks over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af faktiske transaktio-

ner.

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

-5

0

5

10

15

20

-5

0

5

10

15

20

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Erhverv Husholdninger

Pct. (å/å) Pct. (å/å)

0

200

400

600

800

1.000

0

200

400

600

800

1.000

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Tu

sin

de

Tu

sin

de

Indlån Udlån

Mia. kr. Mia. kr.

Side 10 af 20

2. Internationalt konjunkturnyt

OECD forventer solid global vækst

OECD forventer i deres seneste prognose offentliggjort d. 30. maj en vækst i det globa-

le BNP på op mod 4 pct. i 2018 og 2019. I OECD-landene under ét skønnes BNP at

vokse med omkring 2,5 pct., mens væksten i lande uden for OECD ventes at accelerere

til over 5 pct., jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1

Skøn for BNP-vækst i OECD Economic Outlook, maj 2018

Pct. 2017 2018 2019

Verden 3,7 3,8 3,9

OECD-lande 2,5 2,6 2,5

- Danmark 2,2 1,7 1,9

- USA 2,3 2,9 2,8

- Euroområdet 2,5 2,2 2,1

- Tyskland 2,5 2,1 2,1

- Frankrig 2,3 1,9 1,9

- Italien 1,6 1,4 1,1

- Spanien 3,1 2,8 2,4

- Japan 1,7 1,2 1,2

- Storbritannien 1,8 1,4 1,3

Ikke OECD-lande 4,6 4,8 5,1

- Kina 6,9 6,7 6,4

- Indien 6,5 7,4 7,5

- Brasilien 1,0 2,0 2,8

- Rusland 1,5 1,8 1,5

Kilde: OECD Economic Outlook, maj 2018.

Opsvinget er ifølge OECD relativt fremskreden i de fleste avancerede økonomier. Det

skyldes ikke mindst en stærk fremgang på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden i OECD-

landene ventes at nå det laveste niveau siden 1980. Fremgangen medfører færre ledige

ressourcer, og OECD peger på, at der er tiltagende mangel på arbejdskraft i flere lande.

Dette bidrager til en moderat tiltagende løn- og prisinflation.

OECD vurderer, at risikomomenterne for prognosen overvejende peger i negativ ret-

ning på lidt længere sigt. Den ventede vækst i verdensøkonomien er omtrent på linje

med gennemsnittet for perioden 1970-2007, men er fortsat understøttet af en lempelig

pengepolitik og en, i stigende grad, ekspansiv finanspolitik i de avancerede økonomier.

En stærk selvbærende vækst har dermed endnu ikke materialiseret sig. I det lys er

normaliseringen af pengepolitikken også en betydelig risiko ifølge OECD. Normalise-

ringen af pengepolitikken i USA kan fx have betydelige negative konsekvenser for ud-

viklingsøkonomier med stor gæld i amerikanske dollar. OECD peger derudover på en

mere protektionistisk handelspolitik og geopolitiske spændinger som andre negative

risici for prognosen.

Side 11 af 20

OECD tilråder, at det globale opsving benyttes til at sikre en robust genopretning af

produktiviteten og investeringerne. De anbefaler klar og åben kommunikation om,

hvordan pengepolitikken ventes normaliseret, med henblik på at styre uden om større

utilsigtede korrektioner på de finansielle markeder. Derudover anbefaler de en aktiv

og rettidig udnyttelse af finansielle tilsynsmyndigheder, som skal hjælpe til at modgå

opbygningen af finansielle sårbarheder. Finanspolitikken skal så vidt muligt undgå at

være procyklisk og fokuseres på at styrke strukturerne og dermed væksten på længere

sigt.

For Danmark skønner OECD en BNP-vækst på 1,7 pct. i 2018 og 1,9 pct. i 2019.

OECD vurderer, at væksten drives af højere indenlandsk efterspørgsel, mens en

stærkere økonomisk fremgang i udlandet styrker mulighederne for eksporten, hvilket

er på linje med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj 2018. OECD vurderer, at

den danske økonomi igen vokser i tråd med sit potentiale, hvorfor de anbefaler en

strammere finanspolitisk kurs for at modgå potentielle flaskehalsproblemer. Af in-

denlandske risici fremhæver OECD højere end ventet privatforbrug eller investe-

ringsaktivitet, som medfører flaskehalsproblemer og derigennem et usundt lønpres,

der underminerer den danske konkurrenceevne. Derudover er udfaldet af Brexit

fortsat en betydelig ekstern risiko for Danmark.

Euroområdet

Figur 2.1 Figur 2.2

Ledigheden udgjorde 8,5 pct. af arbejdsstyrken i

april, hvilket er et fald på 0,1 pct.-point sammenlignet

med marts. Udviklingen dækker over faldende eller

uændret ledighed for alle lande i euroområdet bort-

set fra i Italien og Litauen, hvor ledigheden steg.

Inflationen steg 0,7 pct.-point fra april til maj til 1,9

pct. Det kan primært tilskrives større prisstignings-

takter på energi og serviceydelser. Kerneinflatio-

nen var 1,1 pct. i maj, hvilket er en stigning på 0,4

pct.-point i forhold til april.

Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriser ekskl. energi og fødevarer. Kilde: Macrobond.

7

8

9

10

11

12

13

7

8

9

10

11

12

13

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken

-1

0

1

2

3

4

5

-1

0

1

2

3

4

5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Inflation Kerneinflation


Side 12 af 20

Figur 2.3 Figur 2.4

Det samlede udlån steg 0,2 pct. i april sammenlig-

net med marts. Udviklingen dækker over en stigning

i udlånet til husholdningerne på 0,3 pct., mens udlå-

net til erhverv og finansielle virksomheder faldt med

henholdsvis 0,1 pct. og 0,4 pct. I forhold til april 2017

er det samlede udlån steget med 1,7 pct.

Den samlede erhvervstillid faldt med 1,0 indekspo-

int i maj. Det dækker over faldende erhvervstillid

inden for både fremstilling og service, hvor indikato-

ren faldt med henholdsvis 0,7 og 0,8 indekspoint.

Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.5 er målt ved PMI, hvor et niveau over 50 indikerer fremgang.

Kilde: Macrobond.

USA

Figur 2.5 Figur 2.6

Den kvartalsvise BNP-vækst var 0,5 pct. i 1. kvar-

tal 2018. Det er en svag nedjustering i forhold til det

tidligere estimat og er 0,2 pct.-point lavere end væk-

sten i 4. kvartal 2017. Den årlige vækstrate var 2,8

pct.

Ledigheden faldt 0,1 pct.-point i maj til 3,8 pct. af

arbejdsstyrken. Det er det laveste niveau siden april

2000. Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i maj svarende

til 223.000 personer, hvilket kan tilskrives stigende

privat beskæftigelse.

Kilde: Macrobond.

-5

0

5

10

15

-5

0

5

10

15

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Husholdninger Erhverv

Finansielle virksomheder Samlet udlån til private


30

40

50

60

70

30

40

50

60

70

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Samlet Fremstilling Service

Indeks Indeks

-3

-2

-1

0

1

2

3

-6

-4

-2

0

2

4

6

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Kvartalvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst

Pct. (å/å) Pct. (k/k)

125

130

135

140

145

150

3

4

5

6

7

8

9

10

11

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Ledighed Beskæftigelse (h. akse)

Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer

Side 13 af 20

Tyskland

Figur 2.7 Figur 2.8

Ledigheden faldt med 0,1 pct.-point i maj til 5,2 pct.

af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 11.000 færre le-

dige i maj sammenlignet med april.

Inflationen var 2,2 pct. i maj, hvilket er det højeste

niveau siden februar 2017. Det er en stigning på 0,7

pct.-point sammenlignet med april og den højeste

stigningstakt siden december 2016.

Kilde: Macrobond.


Detailsalget steg 2,3 pct. fra marts til april. Det skal

ses i lyset af et fald på 0,4 pct. i forrige måned. Det

er den første stigning siden november sidste år.

Erhvervstilliden inden for fremstilling faldt med 1,2

indekspoint i maj. Dermed fortsatte den aftagende

udvikling, der har været siden årsskiftet. Niveauet er

dog fortsat højt.

Anm.: Handel med køretøjer er ikke inkluderet i indekset i figur 2.10.

Kilde: Macrobond.

0

1

2

3

4

5

0

2

4

6

8

10

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Pct. Personer (h. akse)

Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer

-1

0

1

2

3

4

-1

0

1

2

3

4

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18


95

100

105

110

115

120

95

100

105

110

115

120

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

30

40

50

60

70

30

40

50

60

70

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Indeks Indeks

Side 14 af 20

Storbritannien

Figur 2.11

Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg med 0,5 indekspoint i maj, hvilket kan tilskrives en bedre vurde-

ring af produktionen. I modsat retning trak en lavere vurdering af antallet af nye ordrer.

Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over 50 indikerer fremgang.

Kilde: Macrobond.

Sverige

Figur 2.12

Den kvartalsvise BNP-vækst var 0,7 pct. i 1. kvartal 2018. Det er omtrent på niveau med væksten for 4. kvar-

tal 2017. Væksten var i høj grad drevet af stigende bruttoinvesteringer. Sammenlignet med 1. kvartal 2017 var

BNP 3,3 pct. højere.

Kilde: Macrobond.

30

40

50

60

70

30

40

50

60

70

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Indeks Indeks

-4

-2

0

2

4

-10

-5

0

5

10

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kvartalsvis BNP-vækst Årlig BNP-vækst

Pct. (å/å) Pct. (k/k)

Side 15 af 20


Detailsalget steg 0,6 pct. i april sammenlignet med

marts. I forhold til samme måned året før steg detail-

salget med 3,6 pct.

Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg med

1,3 indekspoint fra april til maj. Indikatoren har gene-

relt været aftagende siden årsskiftet, men ligger for-

sat på et højt niveau.


Kilde: Macrobond.

Norge


Detailsalget steg 0,6 pct. fra marts til april. Det er

primært skotøjsforretninger og online butikker, der

bidrager til stigningen. Benzintanke og dagligvarebu-

tikker trækker i modsat retning. I forhold til april 2017

er detailsalget steget med 1,7 pct.

Erhvervstilliden inden for industri faldt svagt i maj.

Vurderingerne af beskæftigelse og produktionen

faldt, mens vurderingen af antallet af nye ordrer

steg.


Kilde: Macrobond.

90

95

100

105

110

115

120

125

90

95

100

105

110

115

120

125

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

30

40

50

60

70

30

40

50

60

70

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Indeks Indeks

85

90

95

100

105

110

85

90

95

100

105

110

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

35

40

45

50

55

60

65

35

40

45

50

55

60

65

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Indeks Indeks

Side 16 af 20

Kina

Figur 2.18

Erhvervstilliden inden for fremstilling steg med 0,5 indekspoint i maj, hvilket kan tilskrives forbedrede vurde-

ringer af antallet af nye ordrer og beskæftigelse. Erhvervstilliden inden for service var omtrent uændret i maj.

Det dækker over en forbedret vurdering af beskæftigelsen og dårligere vurdering af antallet af nye ordrer.


Kilde: Macrobond.

Japan

Figur 2.19

Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt med 1,0 indekspoint fra april til maj, hvilket var drevet af faldende

vurderinger af produktionen og antallet af nye ordrer. Modsat steg vurderingen af omfanget af udenlandske

ordrer som følge af en depreciering af den japanske yen over for den amerikanske dollar.


Kilde: Macrobond.

35

40

45

50

55

60

65

35

40

45

50

55

60

65

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Fremstilling Service

Indeks Indeks

20

30

40

50

60

20

30

40

50

60

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Indeks Indeks

Side 17 af 20

3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

Der har været negative takter på de internationale aktiemarkeder i løbet af den seneste

uge, jf. tabel 3.1. De finansielle markeder har været præget af forholdsvis stor politisk

usikkerhed, som har medført en tendens til risikoaversion. Risikoen for en handelskrig

er steget efter USA’s indførelse af told på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico,

som alle tre har annonceret modtræk over for USA. En handelskrig vil formentlig have

en negativ betydning for verdenshandlen og derved den økonomiske vækst. Det euro-

pæiske indeks, Eurostoxx, er faldet med 2,6 pct. sammenlignet med sidste torsdag. Det

kan især tilskrives usikkerhed om regeringsdannelsen i Italien samt mistillidsafstem-

ningen om den spanske premierminister, som fredag d. 1. juni førte til et mistillidsvo-

tum.

I løbet af den seneste uge har der været større udsving i renterne på 10-årige statsobli-

gationer. Især i Sydeuropa er renterne steget kraftigt. Sammenlignet med sidste tors-

dag er den 10-årige statsobligationsrente desuden faldet for blandt andet Storbritanni-

en, Danmark og USA med henholdsvis 0,17, 0,16 og 0,12 pct.-point.

Over den seneste uge er euroen svækket over for en række valutaer, hvilket især er

drevet af den øgede politiske usikkerhed i Europa. Euroen er svækket over for det bri-

tiske pund, den japanske yen og den amerikanske dollar med henholdsvis 1,0 pct., 0,8

pct. og 0,4 pct. Den effektive danske kronekurs er steget med 0,2 pct. hvilket blandt

andet skyldes en styrkelse af kronen over for den norske og svenske krone.

Olieprisen er faldet med 1,2 amerikanske dollar pr. tønde i forhold til sidste torsdag og

bliver nu handlet til 77,6 amerikanske dollar pr. tønde. Den faldende oliepris kan for-

mentligt tilskrives spekulation om, at OPEC og Rusland vil slække på deres aftale om

reduktion i olieproduktionen, hvilken har bidraget til den senere tids olieprisstignin-

ger.

Side 18 af 20

Tabel 3.1

Renter og valutakurser mv.1

Renter

Valutakurser og aktiekurser mv.

Torsdag

31/5 Ændring ift.

sidste torsdag Torsdag

31/5 Ændring ift.

sidste torsdag

Renter, pct. p.a.:

Valutakurser3:

3-mdr. pengemarkedsrente

-0,48 -0,01 pct.-point

Effektiv kronekursindeks (1980 = 100)

4 103,03 0,21 pct.

Kort realkreditlån2

-0,50 -0,16 pct.-point EUR/DKK 744,40 -0,07 pct.

Langt realkreditlån2

2,13 -0,03 pct.-point

USD/DKK 637,65 0,35 pct.

Nationalbankens satser:

SEK/DKK 72,24 -0,06 pct.

Diskonto 0,00 0,00 pct.-point

NOK/DKK 77,93 -0,75 pct.

Indskud på folio 0,00 0,00 pct.-point

GBP/DKK 848,62 -0,17 pct.

Indskudsbeviser -0,65 0,00 pct.-point

JPY/DKK 5,87 0,70 pct.

Udlån 0,05 0,00 pct.-point

JPY/EUR 0,79 0,77 pct.

Ledende renter i udlandet, pct. p.a.:

GBP/EUR 114,52 1,01 pct.

USA (federal funds rate) 1,75 0,00 pct.-point

USD/EUR 85,66 0,42 pct.

Japan (unc. call rate) -0,10 0,00 pct.-point

CNY/EUR 13,37 -0,04 pct.

Sverige (repo) -0,50 0,00 pct.-point

USD/CNY 640,82 0,47 pct.

Euroområdet (ref rente) 0,00 0,00 pct.-point

Aktiekurser (kursindeks):

Storbritannien (repo) 0,50 0,00 pct.-point

Danmark, OMXC20

978,09 -1,21 pct.

Rente på 10-årige statsobligationer, pct. p.a.:

USA, S&P500 2.705 -0,82 pct.

Danmark 0,39 -0,16 pct.-point

Japan, Nikkei 225

22.202 -1,05 pct.

USA 2,86 -0,12 pct.-point

Kina, Shanghai composite 3.095 -1,88 pct.

Japan 0,04 -0,01 pct.-point

Euroomr., Eurostoxx indeks 381 -2,58 pct.

Tyskland 0,34 -0,13 pct.-point

Storbritannien, FTSE 100 7.678 -0,50 pct.

Storbritannien 1,23 -0,17 pct.-point

Oliepriser:

Rentespænd til Tyskland (pct.-point):

Brent (USD) 77,58 -1,22 USD

Kort (3-mdr.) -0,13 -0,02 pct.-point

Brent (DKK) 494,69 -6,01 DKK

Langt (10-årigt): 0,03 -0,03 pct.-point

1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier.

2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente

består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkel-

se.

3) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X)

øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).

4) En stigning i det effektive kronekursindeks betyder, at den danske kronekurs er svækket over for Danmarks største han-

delspartnere.

Kilde: Macrobond, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

Side 19 af 20

Figur 3.1 Figur 3.2

Pengepolitiske renter

Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland

1) Diskontoen

Kilde: Macrobond og Bloomberg.

Figur 3.3 Figur 3.4

Rentespænd i forhold til Tyskland

Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD


Figur 3.5 Figur 3.6

Udvalgte aktieindeks

Udvalgte valutakurser

Anm: Figur 3.6 angiver 100 japanske yen pr. dollar.


0

2

4

6

8

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18

0

2

4

6

8

USA Danmark¹ Euroområdet

Pct. Pct.

-0,4

-0,2

0,0

0,2

0,4

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17 jan 18 maj 18

10-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.)

10-årig, dansk 3-mdr., dansk

Pct. Pct.-point

0

1

2

3

4

5

0

1

2

3

4

5


Italien Irland Spanien Portugal Frankrig

Pct.-point Pct.-point

30

40

50

60

70

80

90

0

100

200

300

400

500

600


Kroner Dollar (h. akse)

DKK USD

50

100

150

200

250

300

50

100

150

200

250

300

maj 16 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17 jan 18 maj 18Eurostoxx Nikkei 225

S&P 500 OMX C20

Shanghai composite

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

0,80

0,85

0,90

0,95

1,00

1,05

1,00

1,05

1,10

1,15

1,20

1,25


EUR(USD) JPY/USD (h. akse)

EUR/USD JPY/USD

www.oim.dk

rapporttitle rapport author hasse holm thomsen created date 6/1/2018 2:53:10 pm

Documents