rct annual report 06 dk

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Borgergade 13Postboks 21071014 København KTlf.: +45 33 76 06 00Fax: +45 33 76 05 10e-mail: [email protected]

LEDER

I år har RCT været aktiv i 25 år. En del af institutionens historie er beskrevet i denne årsberetning, og en del er for altid knyttet til fremtrædende pionerer i den globale kamp mod tortur. I stedet for at se tilbage på, hvad vi har opnået, vil jeg hellere rette fokus mod den aktuelle dagsorden for behandling af torturoverlevere og bekæmpelse af tortur i verden. Tortur bruges stadig alt for hyppigt i over halvdelen af verdens lande. Derfor fokuserer RCT mere end nogensinde på behovet for at mobilisere global viden for at imødegå tortur og organiseret vold. De anerkendte definitioner på tortur omfatter bredt såvel fysisk som psykisk smerte og lidelse. Men den brede tor-turdefinition er under pres internationalt. For nylig har en Pentagonrapport om forhør af tilbageholdte argumenteret for en ret smal definition af tortur. Denne medtager ikke psykisk smerte og lidelse forårsaget af handlinger, som ikke indebærer alvorlig fysisk udløst smerte. De metoder, som fritages, omfatter brug af hætter og bind for øjnene, tvungen nøgenhed, isolation og psykisk manipulation. Som vi alle ved, findes der talrige rapporter om sådanne overtrædelser af menneskerettighederne begået af amerikansk militær i Gu-antánamo, Irak og Afghanistan.

Videnskabeligt belæg for bred definitionDe amerikanske påstande er blevet undersøgt af Dr. Metin Basoglu fra University of London, gennem interview med 279 torturoverlevere fra Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Serbien om de torturformer, de har oplevet. Undersøgelsen (Basoglu, Met al, Arch Gen Psychiatry 2007; 64:277-285) viser, at metoder såsom bind for øjnene, isolation, hæmmet bevægelsesfrihed, tvungen nøgenhed, trusler, ydmygende behandling og anden psykisk manipulering ikke adskiller sig fra fysisk tortur. De psykiske lidelser, metoderne forårsager, de underliggende mekanismer for traumatisk stress og de psykologiske langtidsvirkninger har samme omfang som ef-fekterne af fysisk tortur. Det understøtter ikke en skelnen mellem tortur og ”an-den grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling”. Selvom internationale konventioner forbyder begge slags handlinger, ”forstærker en sådan skelnen imidlertid den fejl-agtige antagelse, at grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling forårsager mindre skade og derfor kan accepteres under særlige omstændigheder. Fundene peger på et behov for en bredere definition af tortur baseret på videnskabelige definitioner af traumatisk stress og empiriske beviser sna-rere end på uklare distinktioner og betegnelser, som fører til endeløse debatter uden konklusion og, som det vigtigste, til potentielt misbrug”.

Viden bliver stadig mere afgørendeDet er et godt eksempel på behovet for at generere ny viden på vores område og på den indflydelse, sådanne studier kan have. At skabe ny viden er nu en betydningsfuld opgave for RCT, der inden for de sidste år har afsluttet to afhandlinger om følgetilstande efter tortur. En vigtig konklusion (Olsen, D R et al, Scand J Public Health 2006; 34:496-503) er, at torturoverlevere ikke alene slås med symptomer som PTSD (posttraumatisk stress disorder), men også med kronisk smerte af ikke-psykosomatisk karakter, hvilket peger på behovet for at medtænke passende smertebehandling i reha-biliteringen af torturoverlevere. Et andet nyere forskningsprojekt er Karlebo studiet. Her gennemførte RCT et metodologisk udviklingsstudie med henblik på at afprøve interventionsmetoder til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier. Projektet belyser relationerne mellem fagfolk, der arbejder med børn eller familier, og flygtningeforældre med kriminelle eller voldelige teenagere og 7-12-årige søskende. Målet er at involvere familierne i det offentliges beslutningsprocedurer og styrke samarbejdet for at forebygge, at søskende følger i deres voldelige brødres fodspor. De første resultater indike-rer, at metoden er meget succesfuld (se www.rct.dk). Et internationalt projekt gennemført af RCT og dets partner i Guatemala, ODHAG, skal styrke den oprindelige befolkning i lokalsamfund mod politi- og militærvold efter årtiers borgerkrig. Projektet har vist en lovende udvikling. På samme måde har et projekt i Honduras om Tillægsproto-kollen til Konventionen mod Tortur, som indbefatter imple-mentering af en visitationsmekanisme for detentionscentre, haft en tydelig effekt. Det hele begyndte med rehabilitering af torturofre, hvil-ket stadig er en kerneaktivitet for RCT i København. På det seneste har vi indført større ændringer, som omfatter en interdisciplinær tilgang, med bedømmelse af alle henviste torturoverlevere og adgang til tre forskellige rehabiliterings-programmer afhængig af behov, blandt dem en kognitiv adfærdsstrategi baseret på videnskabelig evidens og med mulighed for at gennemføre behandlingsstudier ved hjælp af et nyt monitoreringssystem.

Læs mere i denne rapport og forestil dig de yderligere frem-skridt, vi vil være vidne til i løbet af de næste 25 år...

Professor Bengt H. Sjölund, direktør for RCT

De næste 25 år...

1WWW.RCT.DK 21WWW.RCT.DK

REGNSKAB

RCT Regnskab 2006

Indtægter Beløb i 1.000 kr.

Udenrigsministeriet, rammebevilling 39.000

Mer-/mindreforbrug rammebevilling 2.008

DANIDA-finansierede Projekter i Syd 585

Rehabilitering (finansieret af Regionerne) 12.241

FNs Frivillige Fond for Torturofre 124

Tips- og Lottomidler 335

Øremærkede bidrag fra fonde m.v 2.250

Private - ikke øremærkede - bidrag 782

Diverse andre indtægter 328

Finansielle poster 103

Indtægter i alt 57.756

Udgifter Beløb i 1.000 kr.

F1: RCTs politik, ledelse og organisationsudvikling 534

F2: Rehabilitering 13.607

F3: Forebyggelse og fortalervirksomhed 1.604

F4: Information og kommunikation 2.099

F5: Forskning og dokumentation 13.290

F6: TOV- og Udviklingsprojekter i Syd 24.776

F7: Planlægning og support 1.670

Revision 208

Ombygning og renovering 1.839

Udgifter i alt 59.627

Årets resultat - 1.871

Fordeling af RCTs projektudgifter i Syd

Alle projekterne er finansieret af Udenrigsministeriet Beløb i 1.000 kr.

CSVR, Sydafrika 1.485

SPT, Sydafrika 2.759

ZLDAF, Sydafrika -32

CEDSA, Sierra Leone 408

CPTRT, Honduras 2.301

ODHAG, Guatemala 4.131

GCMHP, Gaza 2.705

MENA, Jordan 836

BRCT, Bangladesh 1.929

AHRC, Hong Kong/Sri Lanka 1.401

BALAY, Filippinerne 779

I alt udgifter til projekter i Syd 18.702

Afrika 4.620

Mellemøsten 3.541

Projektudgifter fordelt på geografiske områder

Udgifter fordelt på fokusområder

Asien 4.109

Latinamerika 6.432

Årsberetning 2006 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)


SE-nr. 69 73 51 18Giro BG Bank nr. 1199-0007383940Dansk Bank nr. 3001 4310821209

RedaktionBengt H. Sjölund (ansv.)Signe TrierTue MagnussenJan Ole HaagensenEdith MontgomeryGunilla Brodda JansenSøren Juul Aarslev

LayoutEckardt ApS

TrykSangill Grafisk

ISBN: 978-87-90878-16-0ISSN: 1396-2418

Printed in Denmark 2007

INDHOLD

Leder 1

Jubilæumsinterview 2

Fokusområde: Rehabilitering 6

Fokusområde: Forebyggelse 8

Fokusområde: Information og kommunikation 10

Fokusområde: Forskning og dokumentation 12

Fokusområde: TOV og udviklingsprojekter i syd 14

Året i klip 16

Årets publikationer 18

Årets donationer 20

Regnskab 21

Trykt på Cyklus Offset

3WWW.RCT.DK

-Hvorvarallehenneidag?Igamledagemødtealleop,nårdervaretvidenskabeligtseminar,sigerRCTsforsknings-chef,psykologEdithMontgomery,dahunletforsinketenseneftermiddagdukkeroptildetaftalteinterviewianledningafRCTs25-årsjubilæum. KortefterkommersygeplejerskeogpsykoterapeutLoneJacobsen,somforklarendesiger: -Ja,jegerkedaf,Edith,atjegikkekunnekomme,menidagerdetbehandlingsydelserne,derharførsteprioritet.Vierhårdtspændtforirehabiliteringsafdelingen.Derherskerenandenåndidag.DeternogetandetendiRCTsstart,hvorIngekunnefåallemandafhus. Mendetafspejlerogså,atRCTervoksetiforholdtilden-gang,hvoralleansattekunnesamlesométfrokostbord.AlligevelerEdithMontgomeryogLoneJacobsenenigeom,atmedbåderehabilitering,forskning,forebyggelse,internationaltarbejdesamtfortaler-oginformationsvirksomhedsomfokus-områder,erRCTidagaltialtenfantastisksucceshistorieom,hvordanenpionerindsatsfortorturofreharudvikletsigtil,atarbejdetmodtorturerblevetendanskmærkesag,somharskabtstorrespektoganerkendelseinternationalt. Rehabiliterings-ogForskningscentretforTorturofre(RCT)kaniårfejre25-åretforcentretsformellegrundlæggelse30.oktober1982.Mendeterslående,atingenafRCTsca.60nuværendeansatteharværetmedfrastarten.Arbejdetmedtorturkanværehårdt,mangebrænderudogvælgeratsøgeandregræsgange.Det,ogsåetparopgørundervejsharmed-førtflereafskalningerfraRCTgennemtiden. CentretsstifterIngeGenefkeeridagæresambassadørforIRCT,detInternationaleRehabiliteringsrådforTorturofre,somi1997blevendeligtudskiltfraRCT.Detbetyder,atselvomhunikkedeltageridetdagligearbejdeiBorgergade,sårejserhunfortsatverdentyndiarbejdetmodtortur,hvadentendetertilverdenshovedstæderellertilforedragijyskeprovinsbyermåskeforibogstaveligsteforstandatsætteansigtpåportræt-bogenInge Genefke, Portræt af en ildsjæl ellerfilmenThe Secret Life of Words.

Tortur på dagsorden LoneJacobsen,derer63år,erdenpåRCTidag,derharvæ-retmedlængst.HunkomtilRCTi1984,mensomflereandrehavdehunværetaktivforsageniflereårindenda.Detvarbestemtikkeenfolkesagistarten.Hertrediveårefter,hvortorturinternationaltdesværreeretaltforaktueltspørgsmål,kandetværesværtatforestillesigdenudbredteholdningi1970’erne,damanidetfredfyldteDanmarkbegyndtearbej-det.Mangemente,attorturikkefandteslængere.Torturvarnoget,sommantroedevarforsvundetmed2.verdenskrig.Ellerrettereetspørgsmål,derofteblevfortrængt. -Iåreneefter2.verdenskrigvardetbestemtikkealt,hvaddervarforegåetiKZ-lejrene,derblevfortalt,sigerLoneJacobsen.Hunblevfødtunderdentyskebesættelse,menharikkeselvgennemf.eks.familieværetkonfronteretdirektemedfølgerneaftorturunder2.verdenskrig.Detvarmereetper-sonligtengagement. Alleredefåårefter,athuni1969blevfærdigsomsygeple-jerske,varLoneJacobsensammenmedetparandrekollegeraktivioprettelsenafAmnestyInternationalsSygeplejerske-gruppe.DetvarenartikelifagbladetSygeplejersken,dergavstødettil,athunkontaktedeIngeGenefkeiRigshospitaletskantineogkommediarbejdetmodtortur. Hunfikselvforalvorsinilddåbi1976,dahunsammenmedIngeGenefkeundersøgtetorturofreiGrækenlandkuntoåreftermilitærjuntaensfald.LoneJacobsenvarogsåmediGrækenlandi1978,hvor100lægerfra12landevarsamlettiletstortmødeogdérnedsatteenarbejdsgruppe,derskullebeskæftigesigmedrehabiliteringaftorturofre.Opfordringenblev-viaAmnestyInternationalshovedkvarteriLondon-tilenkonkretanmodningom,atmaniDanmark,somhavdedetstørsteantallægermederfaringiundersøgelseaftorturofre,skulleopretteetcenter.PådenbaggrundfikIngeGe-nefkeafRigshospitaletsdirektiontilladelsetil-gratis-atkunneindlæggeetgiventantaltorturofreomåret.Medenstigendeindvandringogisærmeddeflygtninge,derfikasyliDanmark,blevfølgerneaftorturigenetaktueltspørgsmåliDanmark.

25 år med RCT:- Vi var næppe nået hertil uden at råbe opTue Magnussen,kommunikationskoordinator

JUBILÆUMSINTERVIEW

Det gamle militærhospital, som husede RCT frem til 1994. (Foto: RCT)

Holdet bag RCT på Juliane Maries vej i begyndelsen af 80erne. (Foto: RCT)

5WWW.RCT.DK

-Manskalnaturligvisreflektereover,hvordan,hvoroghvornårmangårudmedsinsag;menvihar-bådenårdetgælderevidensbaseredeforskningsresultaterogmerepolitiskebudskaber-altidkunnetståindefor,hvadviharsagt,under-stregerEdithMontgomery.

Forandring på godt og ondtNårmangennemåreneharoplevetikkemindreendfemdirek-tører,skiftendepolicy-,princip-ogarbejdsprogrammersamthandlingsplaner,skullemanmåskeforventeenvisskepsisoverfornyesignalerogtiltag.Mendetsynesikkeatværetilfældet. EdithMontgomeryergladfordesenesteårsopprioriteringafforskningen,ogLoneJacobsenfremhæver,atfamiliebe-handlingpådetsenesteharfåetetvelfortjentcomebacksam-tidigmed,atnyetiltagsomdensåkaldtesmerteskoleharvistsigsomensucces.Altialtnyetiltag,somharsatettiltrængtskubibehandlingsarbejdet.SamtidigerdonorerneskravtilRCTvoksetefteratinstitutionenkomunderSygehusloven1.januar2006.MenselvomLoneJacobsenogEdithMontgomeryerenigeom,atpioneråndenfraRCTsbegyndelseerogvarenkvalitet,forfalderingenafdemtilnostalgiskbeklagelseover,atRCTfortsatundergårforandringer.TværtimodfremhæverLoneJacobsen,atnyelederealtidhartilførtnogetnyttilRCT.Selvfølgeligerderstadigting,derkanogskallavesom,mensomhelhederderanerkendelsetil”denyekoste”-selvommanselvfølgeligofteharfølt,atmanmedfordelkunnethavelyttetmeretil”degamle”. -Ja,kreativforstyrrelseergodt,detkanbringearbejdetvidere,indskyderEdithMontgomery,somerenigi,atskiftendedirektørerpåhverderesmådeharskubbetidenrigtigeretning. Mensamtidigerdebeggemegetenigeom,atdetervigtigtatfastholdedetsæregnevedRCTsarbejdemodtortur.IennyligundersøgelseafarbejdsmiljøetpåRCTvarderfleremed-arbejdere,deradvaredemodfarenved,atmanglemmersagen,nemligdetsæregnevedRCTsarbejdesometsamspilmellemrehabiliteringaftorturofre,forskningogforebyggelseaftorturbådeiDanmarkogglobalt. Samstemmendeunderstregerde,atdetervigtigt,atmantrodsprofessionaliseringogstigendespecialiseringgennemforskelligeafdelingerikkeglemmerdenhelhedstænkning,somharkarakteriseretRCTfradenførstestart.

Internationalt

1948 Verdenserklæringen om menneskerettigheder med forbud mod tortur vedtages i FN.

1949 Genève-konventionerne om beskyttelse af ofre i væbnede konflikter vedtages.

1966 FNs Konvention om civile og politiske rettigheder vedtages.

1984 FN vedtager Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

1985 FN udnævner en rapportør for tortur.

1987 Med vedtagelsen af Den Europæiske konvention til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf etableres en komite, der skal forebygge tortur ved besøg i lukkede institutioner i Europarådets medlemslande.

FNs Konvention mod tortur træder i kraft.

1989 Den Europæiske konvention til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf træder i kraft.

Den kolde krig slutter, hvilket skaber momentum i det globale menneskerettighedsarbejde.

1997 26. juni indstiftes som FNs internationale dag til støtte for torturofre.

2001 World Trade Center angribes 11.september 2001. ”Krigen mod terror” sætter forbuddet mod tortur under pres.

2002 Fangelejr på Guantanamobasen oprettes.

FN vedtager Tillægsprotokol til FNs Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

2004 Fangemishandling og tortur i Abu Ghraib fængslet afsløres.

2006 Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf træder i kraft.

FNs Menneskerettighedsråd etableres.

RCT

1973 Amnesty International gennemfører underskriftsindsamling; alene i Danmark indsamles 114.000 underskrifter mod tortur.

1974 Den første lægegruppe stiftes under Amnesty International.

1982 RCT begynder at behandle torturofre i det gamle militærhospital på Tagensvej i København.

1983 RCT flytter til de gamle overlægeboliger ved Rigshospitalet.

1985 IRCT- det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre – stiftes, og Dokumentationscenteret oprettes.

1994 RCT og IRCT flytter til Borgergade i det indre København.

1998 RCT og IRCT splittes op i to organisationer – henholdsvis en dansk baseret institution og en international organisation, der repræsenterer rehabiliteringscentre over hele verden.

1999 RCT opretter selvstændig forskningsafdeling.

RCT vedtager sin første policy RCT in a Developing World, som understreger RCTs arbejde i udviklingslande.

2002 RCT fejrer 20 års jubilæum med afholdelse af symposium .

2005 Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet træder i kraft.

Forskning og dokumentation opprioriteres i RCTs politik gældende fra 2005 til 2015.

2006 RCTs behandlingsarbejde finansieres fremover under Sygehusloven.

Vigtige år for arbejdet med tortur

I 80’erne blev madlavningskurser brugt som afsæt for terapeutisk aktivitet på RCT (Foto: RCT)

JUBILÆUMSINTERVIEW

Frastarten-somdetberømteneurologiskeafsnit2084-fikar-bejdetmedbehandlingaftorturofrepåRigshospitalethurtigtrysometvidenskabeligtcenter.RCTblevenrealitetåretefter,atmanidecember1981fiktilsagnomatmåttebenyttefirelokalerpådetgamlemilitærhospital.Gradvistblevdetførsttilenhalvvilla,ogsidenbredtemansighurtigttiltovillaer,indenmani1994flyttedefraRigshospitalettildennuværendeejendomiBorgergade,hvorbådeRCTogIRCTidagholdertil. LoneJacobsenderindenhuni1984komtilRCTprimærthavdearbejdetsomsygeplejelærerellerhavdeværetoptagetafadministrativtarbejde,blevendelafdetførstetværfagligeteam.Hunfremhæver,atbådedentværfagligerehabiliteringoghelhedstænkningenkendetegnedeRCTfrastarten:allerededetførsteteami1984bestodafspeciallæger,psykologer,fysioterapeuter,sygeplejerskerogsocialrådgiveresamttolke,ligesommanforstod,atbehandlingaftorturofreoftekrævede,athelefamilienblevinddraget,bådeægtefælleogbørn.Mennytænkningenkendteogsåsinegrænser:dettraditionellefagligehospitalshierarkividereførtesofteibehandlingsarbej-det.MeniforholdtilhelhedstænkningensynesLoneJacobsen,athunsomsygeplejerskeoftefikenvigtig,koordinerenderolleibehandlingsarbejdet.Overdefølgendenæstentiårvidereud-dannedehunsigtilpsykoterapeutsamtidigmed,athunisærlagdevægtpåatgivesundhedsvejledningtiltorturofreneomkostoglivsførelse. OmnogenharLoneJacobsenståetfordenomfattendeun-dervisning,somfraRCTsbegyndelseharværetenmarkantdelafRCTsarbejde.Densundhedsfagligeundervisning,dersamti-digharforstærketRCTsfagligeforankring,betyderikkemindstetvigtigtfingeraftrykpåsygeplejerskeuddannelserne. Alleredeforfemtenårsidensamledemanikkemindreend70danskesygeplejelærereogfikuddannetdelærerkræfter,dersidenharspredtdenomfattendevidenombehandlingaftorturofre.OgmedinternationaleseminarertogangeårligtstoppedeundervisningenbestemtikkevedDanmarksgrænser.LoneJacobsenmodtogi1995FlorenceNightingaleprisenforsitmangeårigearbejdemedtorturofreogsinindsatsforatgøreundervisningibehandlingaftorturofretilendelafdanskesygeplejerskersuddannelse. BortsetfraarbejdeiRwandaogetsamarbejdemedEdithMontgomeryiZimbabweerRCTsinternationalearbejdeidag

ikkedet,somLoneJacobsenfinder,athunharmestfølingmed.Hellerikkeforskningen,ihvertfaldikkeitilstrækkeliggrad. -Deterabsolutvigtigt,atviskabersammenhængogsamarbejdemellemrehabiliteringenogforskningen.Menjegharaltidselvfølt,atjegvarforsentudeiforholdtildetmedforskning,sigerLoneJacobsen.

Forskning og rehabilitering går hånd i håndEdithMontgomerypersonificerersamspilletmellemrehabili-teringogforskning.Bådeikraftafsinegenforskning,ognårhunstoltfremhævervidenskabeligeafhandlingerbaseretpådataogerfaring,somstammerfraRCTsbehandlingsarbejde.HuneridaglederafRCTsforskningsafdeling,somblevop-retteti1999.MenhunstartedealleredepåRCTi1988.SompsykologhenvendtehunsigtilIngeGenefkepåettidspunkt,hvorRCTkuntoårførvarragetuklarmedbådepsykologerogsocialrådgivereienafdeafskalninger,somharprægetRCTshistorie. DenæstetiårpåRCTblevforEdithMontgomeryenvekslenmellemrehabiliteringogforskning.Sideløbendemedstadigflerebehandlingsopgavervardetnaturligtmedenbaggrundsomkliniskpsykologiskolerådgivningenatkastesigoveretforsk-ningsprojektombørn.Samtidigvidereuddannedehunsig1989-93sammenmedLoneJacobsentilsystemiskpsykoterapeut. Fra1995blevhunenaftoafdelingsledereirehabiliterings-afdelingen.Ogefterathaveforsvaretsinph.d.i1998blevhunåretefterlederafdennyoprettedeforskningsafdeling,somsidenharhaftvokseværk.Samtidigmedvedtagelsenafennyforskningsstrategii2005kunnehunglædesigover,atstadigflerenyeforskereerkommettil,ogatikkemindreendtreph.d.-kandidateridesidsteparårerblevetfærdige. -RCTvaraldrigkommetopatstå,hvismanhavdeværetendelafdetetableredesundhedssystem.Behandlingogforsk-ningvillenæppehavefåetderammer,hvisRCTikkefrastar-tenhavderåbtop,sigerEdithMontgomery. -IngenkanbeskyldeIngeGenefkeforatliggeunderforselvcensur.NårIngeGenefkeogandresidenhargjortRCTsnavnkendtogrespekteretvedkompromisløstattalemodtortur,trorjegfaktisk,atdetkunhargavnet.Detharikkekunværetenhjælptiltorturofrene,detharogsågavnetdetorga-niseredearbejdemodtortur,uddyberLoneJacobsen.

Det anerkendte dokumentationscenter, som RCT råder over blev grundlagt i 80erne.(Foto: RCT)

RCTs rehabiliteringsprogram har fra begyndelsen også omfattet tortur-overlevernes børn. (Foto: RCT)

Sygeplejerske vejleder klient i ernærings-rigtig kost. (Foto: RCT)

RCT ÅRSBERETNING 2006

7WWW.RCT.DK

deres daginstitutioner og skoler ved enten at være indeluk-kede, voldelige og/eller fagligt bagud. I familieteamet får de voksne mulighed for at få indivi-duel behandling samtidig med, at den samlede familie får hjælp. Den tværfaglige behandling tilrettelægges ud fra den enkeltes og familiens behov. Behandlingsteamet med so-cialrådgiver, fysioterapeut, læge, psykolog, familieterapeut og sekretær arbejder tæt sammen med forældrenes profes-sionelle netværk i deres hjemkommune, hvor processuelle netværksmøder er en del af behandlingen.

GruppeteametI gruppeteamet er der i vid udstrækning blevet etableret or-ganisatoriske rutiner og udfærdiget materiale; en logistisk plan, som gør det muligt at have tre parallelle (i tidsforløbet overlappende) grupper i gang i løbet af et år. Planmæssigt blev der i begyndelsen af året etableret et gruppeterapeutisk tilbud med start af en arabisktalende gruppe, som blev afsluttet i januar 2007. I september 2006 blev der startet en farsitalende gruppe og i løbet af efter-året også en bosnisk gruppe. Som planlagt blev en mono-faglig arabisk gruppe, under ledelse af en psykolog, afslut-tet i august 2006 efter ca. et års forløb. I alt har der således været fire gruppeforløb i løbet af året. Gruppetilbuddet består af to sessioner à to timer pr. uge. I starten er der en gang om ugen (i alt 10 gange) Smer-teskole (jf. ovenfor) og parallelt en gang om ugen et grup-petilbud med fokus på ”migrationsstress og -problemer”. I Smerteskolen er alle behandlere involverede; i ”migra-tionsstressgruppen” deltager hovedsagelig socialrådgiver og psykolog. Derefter fokuserer det ene ugentlige møde på specifikke emner og problemområder (angst, søvnpro-blematik, depression og traumabearbejdning) og det andet på fysioterapeutisk/somatisk indhold (f.eks. afspænding, kropsbevidsthedsøvelser) med mulighed for frit at disku-tere aktuelle vanskeligheder og/eller spørgsmål under med-virken af såvel socialrådgiver som psykolog. Behovet for individuelle behandlingsindsatser har været stærkt varierende. Nogle patienter opnåede i visse perio-der relativt omfattende individuelle kontakter, andre kun i ringe grad. Generelt kan det konstateres, at det for mange patienter er nødvendigt med mere eller mindre omfattende flankerende individuelle indsatser, f.eks. medicinjustering, behandling af sociale problemstillinger og lignende.

6 RCT ÅRSBERETNING 2006

Behandling eller rehabilitering af torturofre er selve kernen i RCTs arbejde. Danmark har været foregangs-land ved gennem rehabilitering af torturofre, der kom til landet, ikke alene at efterleve konventionens bog-stav, men tillige den bredere intention bag FNs Konven-tion mod tortur. Det skete fra RCTs start og frem til og med 2005 med finansiering fra Udenrigsministeriet.

Efter at RCT kom ind under Sygehusloven 1. januar 2006, oprettede Rehabiliteringsafdelingen tre behandlingsteams med fokus for den enkelte patient på henholdsvis indivi-duel, gruppe- eller familiebehandling. De tre teams er alle af tværfaglig karakter og består af læger, psykologer, psy-koterapeuter, socialrådgivere og fysioterapeuter. Alle patienter gennemgår nu en tværfaglig visitations-fase, som kortlægger deres problemstillinger og ressourcer. Herefter henvises de til et af de tre teams. Ved siden af rehabiliteringsforløbet henvises patienter-ne desuden til den fælles smerteskole, som i februar 2006 indledte sit første arabisktalende forløb. I løbet af 10 uger får patienterne undervisning i og mulighed for at drøfte smerte ud fra mange forskellige aspekter; lige fra biologiske årsager og mekanismer til smerte, smertebehandling både med og uden lægemidler, depression og angst til isolation som følge af smerter. Smerteskolen har haft tværfaglige gruppeforløb, og de første to patientevalueringer har vist meget positiv respons. Fælles for mange af patienterne er, at deres torturople-velser ligger flere år tilbage og på den måde er blevet kroni-ske. De har overlevet langvarig forfølgelse og bringer mas-sive tab med sig. I rehabiliterings forløbet er der mulighed for at bearbejde såvel disse tab som de traumatiske oplevel-ser fra fængsling og tortur. Fokus i behandlingen kan være at reducere angst, understøtte evnen til at for valte vrede og aggression eller afhjælpe en depressiv tilstand. Den medicinske behandling under støtter bekæmpelsen af søvn-problemer, angst og smerter, herunder de kroniske smerter. Træning af kropsbevidsthed og afspænding er komponenter i den fysioterapeutiske behandling, som så vidt muligt pla-ceres i sammenhæng med psykoterapien. Alle patienterne bliver tilbudt socialrådgivning og vejledning på baggrund af de sociale vanskeligheder, de oplever som flygtninge. For mange har det været en trist erfaring, at det ikke har været muligt at få besøg af familiemedlemmer fra hjemlandet, som de ikke har set i mange år.

På trods af den store omlægning af arbejdet har 171 nye patienter gennemgået visitation i 2006, og ved udgangen af året var ventelisten mindsket fra 90 til 70. I alt har 315 patienter gennemgået visitation eller været i et af neden-stående tre rehabiliteringsforløb i 2006.

Det individuelle teamDe torturoverlevere, der er blevet henvist til rehabilitering i det individuelle team, kommer primært fra arabisktalende lande. Det drejer sig både om kvinder og mænd, som stort set alle har en familie. De er taget i individuel behandling, fordi deres psykiske tilstand er præget af en sårbarhed og mistænk somhed, som bevirker, at de i begyndelsen af be-handlingsforløbet ikke kan klare at indgå i gruppesammen-hænge. Senere i forløbet har mange dog klaret dette, og de er f.eks. blevet henvist til behandling i Smerteskolen. Nogle patienter er blevet henvist til det individuelle team, fordi de taler et minoritetssprog, som det ikke har været muligt at oprette grupper for. Som nævnt har de fleste af patienterne familie. Ægte-fællen inddrages i behandlingen, når det er hen sigtsmæssigt, f.eks. i forbindelse med afklaring af økonomiske forhold eller i form af parterapeutiske samtaler. For nogle patienter har det været fremmende for familiens trivsel, at den tilby-des samtaler i familieteamet sideløbende med den individu-elle indsats.

FamilieteametI 2006 har der været indskrevet 16 familier i familieteamet, alle med børn. Det kan være familier, hvor den yngste er et spædbarn; familier med både hjemme- og udeboende børn; alenemødre, hvor fædrene er slået ihjel eller forsvundet; familier, hvor nogle af børnene er anbragt uden for hjem-met; familier, der har mistet håbet for dem selv og deres børn, og familier, der er bekymrede for deres børns trivsel. Fælles for familiernes hverdag er, at den er præget af foræl-drenes mareridt, manglende søvn, bekymringer for familie, der stadig bor i hjemlandet, dunkende smerter i kroppen og hovedet, sendrægtighed, økonomiske problemer og bekym-ringer for at nå alting til tiden. Børnenes dag er ikke så for-skellig fra de voksnes. Flere af børnene vågner med mareridt og en opmærksomhed på, hvornår deres forældre er vågne, hvor mange smerter de voksne har i dag, hvordan stemnin-gen er derhjemme og angst for at miste forældrene. Flere af børnene har også hovedpine og mavepine; de reagerer i

Ny struktur i behandlingsarbejdetGunilla Brodda Jansen, leder af Rehabiliteringsafdelingen

FOKUSOMRÅDE: REHABILITERING

8 RCT ÅRSBERETNING 2006 9WWW.RCT.DK

RCTs strategier til forebyggelse i SydRCTharoverordnetsetfirestrategiertilforebyggelseaftor-tur.Treafstrategiernebefindersigpåetkontinuumogstræk-kersigfrakapacitetsopbygningafcivilsamfundetoverpro-moveringafstatensogcivilsamfundetsfællesansvarfortor-turforebyggelsetildirektesamarbejdemedstatsinstitutioner,derudøvertortur.Strategierneeripraksiskomplementæreoggennemføresiflerepartnerlandesideomside. Valgetafstrategier,derbørgennemføresidenkonkretekontekst,afhængerafenlangrækkeforhold,herunderstatenspolitiskeviljetilatgennemføreetforpligtendesamarbejdemedcivilsamfundetforatforebyggetorturogperspektivernefordet.RCTsfjerdestrategierinternationalfortalervirksom-hed,dergennemføresparalleltmeddeøvrigestrategier.Samt-ligeRCTsindsatserbaserersigpåderetligenormer,somfindesiFNsKonventionmodtorturogTillægsprotokollen.

Forebyggelse i DanmarkDanmarkharsombekendtværetetforegangslandidenin-ternationalekampmodtortur.Dendanskestatharsåledes

aktivtfremmetvedtagelsenafinternationalekonventionerpåområdetogyderenstorbistandtiletableringafprojektertilforebyggelseaftorturiSyd. Foratsikre,atDanmarkogsåpåhjemmefrontenkanbevaresinhøjegradafopfyldelseafFNsKonventionmodtortur,monitorererRCTløbendeudviklingenidansklovgiv-ningogpraksis.Idetilfælde,hvorRCTvurderer,atetgiventlovgivningsinitiativellerenpraksiserpåkantmedkon-ventionen,udøvesderfortalervirksomhedoverforregeringogfolketing,ognårdendanskestateksamineresvedFNstorturkomité,udarbejderRCTskyggerapporteromDanmarksoverholdelseafkonventionen. Datortursomnævntialtovervejendegradfinderstediforbindelsemedretshåndhævelsen,underviserRCTogsåbådeciviltogmilitærtretshåndhævelsespersonel.Detskerpåpolitiskolen,hvorsamtligepolitieleverdesenesteknaptiårundervisesitorturforbuddetogidesenesteparårindenforforsvaret,hvorciviltogmilitærtpersonel,derskaludsendestilinternationaleoperationer,undervisesidefolkeretligebestemmelseromtorturogbehandlingaffanger.

Strategier til forebyggelse af tortur Eksempler på konkrete aktiviteter

Kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer

- Etablering af nationale og regionale fora og afholdelse af seminarer, som giver NGOer og andre civilsamfundsaktører en platform til at drøfte strategier for torturforebyggelse.

- Støtte af initiativer til dokumentation af tortur.

Fremme af staten og civilsamfundets fælles ansvar for at forebygge tortur

- Analyse og fremme af vedtagelsen af nationale love af betydning for torturforebyggelse (f.eks. retsplejelov, fængsels- og politilove).

- Lobby og rådgivning af statsinstitutioner for at fremme udviklingen af torturforebyggende politikker inden for straffe-retsplejen mv.

Direkte samarbejde med stats-institutioner, der udøver tortur

- Undervisning af politi- og fængselsmyndigheder i forbuddet mod tortur og andre bestemmelser i FNs torturkonvention- Kapacitetsopbygning af fængselslæger med henblik på at gøre dem i stand til at diagnosticere tortur

International fortalervirksomhed - Fremme af staternes undertegnelse og ratifikation af Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod tortur.- Udarbejdelse af skyggerapporter til FNs komité vedr. partnerlandenes overholdelse af FNs Konvention mod tortur- Udarbejdelse af briefinger til FNs særlige rapporteur for tortur forud for hans besøg i RCTs partnerlande

Fængselsbesøg i Honduras, der i 2006 underskrev Tillægsprotokollen til FNs Torturkon-vention. Den skal forebygge tortur og anden umenneskelig behandling, blandt andet ved at tillade inspektion af fængsler og politistationer. (Foto: CPTRT)

FOKUSOMRÅDE: FOREBYGGELSE

Tortur har været ulovligt på verdensplan siden afslut-ningen på 2. verdenskrig. Det første internationale forbud mod tortur blev indført i 1948 med vedtagelsen af FNs Verdenserklæring om menneskerettigheder. Forbuddet er siden blevet udbygget i en række interna-tionale konventioner. Det anses som så fundamentalt, at det binder enhver stat i verden og ikke kan fraviges under nogen omstændigheder, selv ikke i tilfælde af terrortrusler eller krig.

Kontrol og straf - to retninger i forebyggelsenIdeefterfølgendetoårtierblevdetklart,atforbuddetmodtorturogdetraditionellemekanismertilovervågningafsta-ternesoverholdelseafforbuddetikkevarnoktilatudryddetorturen.Dervardogikkeenighedom,hvordanmanmesteffektivtbekæmpertortur,ogkampenmodtorturudvikledesigderforitoforskelligeretninger. Denførsteretningansåstraffrihedsomengrundlæggen-deårsagtiltorturoghældedederfortilatbekæmpetorturadstrafferetligvej.Filosofienvar,atmanvedatretsforfølgeogstraffebødlernevillebrydedenondecirkelafstraf-frihed(impunity).Manhåbede,detvillehaveenvæsentligpræventiveffekt.Dennestrategiledtei1984tilvedtagelsenafFNs Konvention mod tortur og anden grusom, umenne-skelig eller nedværdigende behandling eller straf,sombl.a.forpligterstaternetilatgøretorturstrafbarinationalret,atundersøgeenhveranklageomtorturogatretsforfølgetor-turbødlerne. Denandenretningvillebekæmpetorturvedatforebyggefremforførstatreagere,nårskadenersket.Detskullegøresviauafhængige,forebyggendebesøgdesteder,hvorpersonerholdesfrihedsberøvede,såsompolitistationerogfængsler,dvs.desteder,hvortorturenprimærtudøves.Filosofienbyg-gedepåerfaringerfraInternationaltRødeKors,somhavdevist,atnåretuafhængigtinternationaltorgankanforetageuanmeldtebesøg,hardetisigselvenafskrækkendeeffekt.

Dennestrategiførtei1987tilvedtagelsenafDen Europæi-ske konvention til forebyggelse af tortur,sometableredeeneuropæiskkomitéafeksperter,derbesøgermedlemsstaternesfængsler,politistationer,asylcentreogandretilbageholdsste-derforatforebyggetortur.

Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod torturSenestetiltagindenfordeninternationaleforebyggelseaftorturkomi2002medvedtagelsenafTillægsprotokollen til FNs Konvention mod tortur.Tillægsprotokollentrådteikrafti2006,ogdenharidag34deltagendestater,herunderDan-mark.Denetablererdetførsteverdensomspændendesystemafovervågningafsteder,hvorpersonerholdesfrihedsberø-vet.Modellenerettostrengetbesøgssystembeståendeafeninternationalsubkomitéognationaleforebyggendemeka-nismer,somviabesøgpåpolitistationer,ifængslermv.samtdialogmedmyndighederskalbidragetilatforebyggetorturogforbedredetentions-ogafsoningsforholdene.

Kobling mellem rehabilitering og forebyggelseSidensinetableringi1982harRCTudvikletsigfraatværeensundhedsfagligorganisation,hvishovedsigtevaratreha-biliteretorturofreogatbidragetiletableringenafrehabili-teringscentreiSyd,tilidagatværeenmultisektoralinsti-tution,derbådenationaltogglobaltbedriverrehabilitering,forskningogforebyggelse. RCTsforebyggelseaftorturstartedeislutningenaf1990erneierkendelseaf,atmanikkekunnenøjesmedatre-habilitereofrefortorturenudensamtidigatforsøgeatbrem-setorturmaskineriet.DeførsteårvarindsatsenfokuseretpåkapacitetsopbygningafcivilsamfundetiRCTspartnerlandeiAfrika,Asien,MellemøstenogLatinamerika.ItrådmedDa-nidascivilsamfundsstrategivarmåletatstøtteRCTspartnereskompetenceudvikling,sådeblevbedreistandtilatfremmestatensoverholdelseaftorturforbuddet.DeterfortsatenafgrundpillerneiRCTsarbejde.

Indsatsen for at forhindre torturTherese Maria Rytter, juridiskrådgiver,RCT

11WWW.RCT.DK

Detkomklarttiludtryk,daRCTsbestyrelseiforåret2005delsunderstregedevigtighedenafatfortsættedenvagthundefunk-tion,somRCTtraditioneltharudøvetsidensinstart,ogdelsbesluttede,atderskulleformuleresogvedtagesenkommuni-kationsstrategi. Detsketeudfraenerkendelseaf,atmeddenerklæredekampmodterrorismeefter11.septembererarbejdetmodtorturblevetendnumerekomplekst.Detkræverenfortalervirksomhedbaseretpåeneffektivogstrategiskkommunikation,derkangiveetaktivtmodspiltilundergravningenafmenneskerettighederne.

Når strategier kommer til kortKommunikationsstrategienblevvedtagetimarts2006.Denbaserersigpå,atRCTerenforsknings-ogvidensbaseretinsti-tution,hvorkommunikationsarbejdetudfraenvisionomenverdenfrifortorturbestårafformidlingogfortalervirksomhed. Menenkommunikationsstrategierikkeisigselvenga-rantiforenheldigprofilering.DetmåtteRCTerkende,daviiforsommeren2006endteienmediestorm,efterat,dagbladetBToffentliggjordenoglemegethøjeregningerfracentret.SombeskrevetiRCT-NYT,september2006,vardernaturligvisenårsaghertil.Menvimåtteindserigtighedenidengamlekom-munikationsregelom,atensag,derikkenemtkanforklares,ikkebørforsvares. Iandretilfældeharvierfaret,atdetkanværesværtiny-hedsstrømmenatbrydeigennemmedomtaleafph.d.-afhand-lingerellerforskningspublikationer,mensdeterlettereatfågenlyd,hvisdereretelementafaktualitetellernyhed.

Fra informationskampagne til lobbyarbejdeFortalervirksomhederisigselvetneutraltbegreb–deterikkeetmålisigselv,mensnarereen strategi til at opnå forandring.Enfortalervirksomhedskampagnebestårafmangeforskel-

ligeaktiviteter:fraproduktionafinformationsmateriale,overbevidstgørelseogpressearbejdetilnetværksskabelseoglob-byarbejdeoverforparlamentsmedlemmerellerandrebeslut-ningstagere. Fortalervirksomhedbørværeuafhængigafpartipolitik.Alliancedannelsermedligesindedeorganisationerkanværevigtigeinstrumenter–ikkealenesomnetværk,mentilligeforaktivtatstyrkefortalervirksomhedensgennemslagskraft.RCTarbejdersammenmedpartnereogandreorganisationerforatfremmeenværdibaseretpolitiskproces,sombekæmperogforebyggertorturogorganiseretvold–ogdetgøreserfarings-mæssigtbedstuafhængigtafenkeltepolitiskepartier. RCTarbejderforatskabeenstærkereforbindelsemel-lemdenglobalelobbyarenaogdeproblemer,somRCT,detspartnerorganisationerogalliancepartnereidentificerer.SomenudenforståendepartudførerRCTikkeselvdirektefortaler-virksomhediudviklingslandene,hvorvorespartnerearbejder.Voressamarbejdspartnerelaverfortalervirksomhed,mengernemedstøtteogopbakningfraRCT.Detgælderf.eks.kampagnerforatfåratificeretTillægsprotokollentilFNsKonventionmodtortur.RCTmener,atenreelforandringsprocesskaludspringefradeberørteselv. Informationogoplysninghar–sammenmedformidlingafforskning-befolkningenbredtellerenkeltefaggruppersommålgruppe.Mensinformations-ogoplysningsarbejdeoftestdrejersigomnøgterntatinformereogspredeoplysningomtortur,densomfangogform,tilligemedvidenomkonventio-nerogforbuddetmodtortur,erfortalervirksomhedoftemerevidtgående. Fortalervirksomhedhandleromatøveindflydelsepådemagtfulde;typiskpolitikere,ellerembedsmænd,nårdetgæl-derspørgsmålogproblemer,somvedrørerudsattegrupperafbefolkningenellerfremmeafmenneskerettigheder.


FOKUSOMRÅDE: INFORMATION OG KOMMUNIKATION

Fortalervirksomhed – også kaldet advocacy – har siden 2004 været et af RCTs formulerede fokusområder. På den baggrund kunne man fristes til at se fortalervirksomhed som en ny foreteelse i RCTs arbejde. Intet er imidlertid mere forkert. RCT har netop siden sin start for 25 år si-den - i oktober 1982 - været karakteriseret ved, at oplys-ning og information sammen med lobby- og opinionsar-bejde har været i et tæt parløb med behandlingsindsatsen og forskningen. Det har alt i alt gjort centret til et af de førende kraftcentre i verden i arbejdet mod tortur.

Atskabesynlighednationaltoginternationaltervigtigeele-menterienvellykketfortalervirksomhed.Deterentradition,derblevgrundlagtalleredefraRCTsspædestart,hvorcentretnetopvoksedeudafdendanskelægegruppeunderAmnestyInternational,nokenafdeorganisationer,derhardenmestudtaltefortalervirksomhed.Opgennem1980’erneog1990’erneunderstregedeRCTbehovetforatbehandletorturofre,totalfor-buddetmodtorturogvigtighedenafatforebyggetortur. DetsuccesfuldemediearbejdetegnedetidligtenflotprofilafRCTioffentligheden.Detmedvirkedetil,atRCTmedbredtværpolitiskopbakningrelativthurtigtfikmidlertilsåvelsitnationalesominternationalearbejde.

Kommunikation med klare målHvaderfortalervirksomhed?Advocacy–detengelskeudtryk–dukkedeopsometnytbegrebidanskeoginternationaleorganisationerimidtenaf1990’erne.Derfindesmangedefi-nitionerpåbegrebet,menhervilvirelateredettilRCTsspeci-fikkearbejde.Arbejdetmodtorturerglobalt.Mendeaktuellehovedspørgsmålkanværeforskelligefralandtilland. Kortfortalthandlerdetomvedhjælpafinformation,pres-searbejdeoglobbyvirksomhedatopnåfølgendemål:1)at

ændreellerpåvirkepolitik,lovgivningogpraksis;2)atøgebevidsthedenomtorturiensådangrad,atdenfolkeligefor-ankringafarbejdetmodtorturfortsatstyrkes;3)atpåvirkeogskabeholdninger,normerogværdieriarbejdetforatfremmeenverdenudentortur. Selvomdetikkelykkesatændreenbeslutning,kanensagalligevelstyrkearbejdetmodtortur.Dadensocialdemo-kratiskeregeringisommeren2001godkendteentidligereisraelsksikkerhedschef,CarmiGillon,dervedkendtesigathavebrugttortur,somnyisraelskambassadør,udløsteRCTsprotestdennokmestomfattendedanskedebatomtorturnogensinde.GillonblevetparåriDanmark,mengennemdenholdningsbaseredebevidsthedsskabendedebatblevdenfolkeligeforankringafarbejdetmodtorturstyrketpåettids-punkt,hvormenneskerettighederneefter11.septemberkomunderstærktpres. Omvendt,dadenborgerligeregeringmedfinanslovforsla-getfor2003villebeskæreRCTsbudget,lykkedesdetgennempresse-oglobbyarbejdeatfåændretbeslutningen. EtandeteksempelersagenomdeniranskeflygtningAshkan,somefterudvisningfraDanmarkblevudsatfortor-turiIran.IdenforbindelsesatteRCTi2002-03fokuspå,attvangshjemsendelseafafvisteasylansøgerekanværeetbrudpåtorturkonventionensforbudmodudlevering,hvisdererfarefortortur.DesudenharRCTknyttetfortalervirksomhedenantilaktuellespørgsmålvedatopfordretildanskprotestmodGuantanamoogamerikanskfængselstorturiAbuGhraib. FortalervirksomhedindgårfortsatsometmegetvigtigtredskabogsomenintegreretdelafRCTsarbejdemedatfore-byggetortur.SelvomRCTskommunikationsarbejdealtidkunharudgjortetparprocentafRCTsbudgetoglønudgifter,hardetaltidhaftcentralbetydningogerindgåetpåalleniveauerogitætsamarbejdemedRCTsøvrigefokusområder.

Fortalervirksomhed

– en strategi for forandringTue Magnussen,kommunikationskoordinator

13WWW.RCT.DK

LægeDorteReffOlsenforsvaredeiseptembersinph.d.-af-handlingPrevalent pain in refugees previously exposed to tor-ture,baseretpåtoforløbsundersøgelser,somviser,atoptiltoårtiereftertorturliderofrenestadigafsmerte.Afhandlingenkonkluderer,atkronisksmertehostorturoverleveremåfor-ståssometsamspilmellembio-fysiologiskeogpsykosocialefænomener.Rehabiliteringenmåsomkonsekvensherafværemangesidetogtilbagevendende. FysioterapeutKarenPrippåbegyndteenph.d.omføl-gerneaffalanga-tortur,slagunderfødder.Formåleteratbeskrivedefysiskeogpsykologiskekonsekvenseraffalanga,analyseremekanismerforkronisksmerte,ogobservereoganalyserebegrænsningeriaktivitetefterfalanga.Studietkanbidragetilatudviklerehabiliteringsmetoder,somkanfor-bedretorturoverleveresaktivitetsniveauoglivssituation.

LægeDanielMerrickindledteetph.d.-forløbomudviklingenafkliniskeindikatorerformonitoreringafsmerterehabilite-ringtilpassetICF(InternationalClassificationofFunctioning,DisabilityandHealth)påbaggrundafenomfattendesvensksmertedatabase.

DokumentationDokumentationscentrethari2006udskiftetsitdatabase-systemmedettidssvarendeintegreretbibliotekssystem.Dermedharmannuviahjemmesidendirekteadgangtilfuldedokumenter.Skiftetharalleredeisidstedelaf2006resulteretietøgetantalhenvendelserfraeksternebrugere,hvilketvaretafdeprimæreformål.

Forskningsindsatser i 2006

Befolkninger og fællesskaber

Sven Arvid Birkeland: Langtidsfølger af tysk tortur under besættelsen

Lotte Buch: Vold som kønnet og kønsska-bende i Gaza striben

Stine Finne Jacobsen: Social elendighed, livelihood og netværker blandt internt for-drevne i Colombia

Mette Louise Johansen, Tina Mouritsen og Edith Montgomery: Inddragelse, deltagelse og samarbejde i forebyggelse af ungdomskri-minalitet og vold

Edith Montgomery: Psykisk tilstand hos - og integration af unge flygtninge fra Mellemøsten

Henrik Rønsbo: Volds indflydelse på social- og kønsidentitet i Latinamerika og psykoso-ciale indsatser i fællesskaber

Henrik Rønsbo, Lotte Buch: Den oplevede effekt af gruppeterapi for mænd på RCT

Henrik Rønsbo, Steffen Jensen: Ofrets historier – Opbygning af fællesskaber, sam-menhæng, tillid og social inklusion

Rehabilitering

Daniel Merrick: Monitorering af rehabilite-ringsprogrammer

Dorte Reff Olsen: Prævalent smerte hos flygtninge tidligere udsat for tortur

Ann L. Persson: Mekanismer for smerte efter TOV og kliniske studier af terapier for funkti-onsforstyrrelser

Kamilla Portala: Biologiske forandringer i hjernen efter traumatiske oplevelser

Karen Prip: Klinisk evaluering af symptomer efter falanga

Bengt H. Sjölund: Mekanismer for kronisk smerte - Instrumenter og principper for evalu-ering af rehabilitering

Forebyggelse

Andrew Jefferson: Statslig og ikke-statslig detentionspraksis i post-konflikt Sierra Leone

Steffen Jensen: Statslig og ikke-statslig detentionspraksis i Sydafrika

Helene Risør: Sikkerhedspatruljer og social orden i El Alto, Bolivia

Henrik Vigh: Ungdom, migration og konflikt i Vestafrika

Unge militsmænd i Guinea-Bissau. (Foto: Henrik Vigh) Fangeregister i et fængsel i Sierra Leone (Foto: Andrew M. Jefferson)


FOKUSOMRÅDE: FORSKNING OG DOKUMENTATION

12

RCT har siden starten i 1982 lagt vægt på, at tortur og organiseret vold (TOV) skal bekæmpes med viden. En særskilt forskningsafdeling blev først etableret i 1999 med Edith Montgomery som styrmand, dog uden besæt-ning til at begynde med. Men i takt med, at forskning har fået stadig højere prioritet i RCT, er forskningskapa-citeten vokset år for år.

Styringsredskabeterforskningsstrategienfra2005.IfølgedenskalRCTsforskningbidragetilatudviklekvalitetenogeffek-tenafinterventionerindenforområderneRehabiliteringogForebyggelse.DetskervedatudvikleogudbredevidenomTOV(forekomst,årsagerogkonsekvenser)ogomderehabili-terendeogforebyggendeinterventioner,dererrettetdirektemodtorturoverlevereogudøvere.

Befolkninger og fællesskaberForskningenpåRCTharsiden2005væretorganiseretiklyn-gerneRehabiliteringogForebyggelse.I2006blevendnuenforskningsklyngeoprettet:Befolkninger og fællesskaber,sometablererettætteresamarbejdemellemsamfunds-ogsund-hedsvidenskabeligeforskere,derundersøgerfølgerneafTOVogudviklerinterventioner,primærtiSyd. ProjektetThe Political Economy of Victimhoodrettersigmodbehovetforatkunnesammenligneogevaluereeffek-terneafisærpsykosocialeinterventioner.Detmonitorereroganalyserermødetmellemkonfliktramtebefolkningerogprofessionelleindenfordetmentalesundhedsområdemedhenblikpåatafdækkemekanismerneidisseinterventionerognåfremtilgenerelleindikatorerforsucces. PådenbaggrundundersøgteseniorforskerneHenrikRønsboogSteffenJensengennemfeltarbejdeihenholdsvisGuatemalaogSydafrikai2006,hvordanmenneskeriforskel-ligesamfundhåndterersygdomogkriser.Studierneviserenradikalforskelpå,hvordanmenneskermedellersensartedelivsforløb(krig,flugt,opholdilejre)håndtererkriserogsygdom,hvilketproblematiserergængseinterventioner.Felt-arbejdetsigtermodendybereforståelseaf,hvordanforsk-ningsindsatserogkonkretinterventiongensidigtkanbidragetilhinanden. AktionsforskningsprojektetInddragelse, deltagelse og samarbejde i forebyggelse af ungdomskriminalitet og -voldblevafslutteti2006.Projektetudvikledeogtestedeencommunitybaseretmetodemodel,somvistesigatnedbrydegensidigefjendebillederogstyrketillidenmellemfamilier

ogdetprofessionellenetværk.Metodemodellenerbeskre-vetirapportenMod en fælles indsats – Netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygt-ningefamilier.Pågrundlagafdegodeerfaringervilprojektetforsøgesvidereførti2007.

ForebyggelsesforskningForebyggelsesforskningenfokusererdelspåpersoner,dererberøvetderesfrihed,delspådeinstitutionerognetværk,derudøverTOV,f.eks.fængsler,selvtægtsgrupperogparamili-tæregrupper. Forskningivoldsudøversidenharbl.a.væretrettetmodselvtægtsgrupperogungemændimilitserihenholdsvisGuineaBissauogSydafrikasamtdetentionspraksisiSierraLeone.Denharbidragettilvoresvidenomvoldsforebyg-gelsevedatklarlæggenogleafdeunderliggendepositionerogprocesser,derspillerindpåmenneskersmobiliseringogremobilisering. AntropologHeleneRisørfikbevilgetetph.d.-projektomselvbestaltedesikkerhedspatruljeriBoliviaoggrænsedrag-ningenmellemkategorierneofferoggerningsmand,ordenoguorden.Studietkanøgeforståelsenafordensskabendeprocesser. 18.–22.septemberorganiseredeRCTisamarbejdemedRoskildeUniversitetscenter(RUC)etinternationaltsemi-narforforskereogpraktikeremedtitlen”Reforming State Violence in Transitional Societies”.Hensigtenvaratbelysemodsætningsforholdmellemforskelligeaktører,derarbejderindenforområdet.Seminaretafdækkede,atdetegentligemodsætningsforholdfindesmellemforskereogpraktikerepådenenesideogpolicymakerspådenanden. Mensforskereogpraktikereharfælleserfaringermedatomsættederesvidentilpraksis,medtænkerpolicymakersikkealtidlokaleogandrefaktorersindflydelsepådeforskel-ligeinterventioner,mengåristedetefteratudvikleuniver-sellestandarder.Derforbørderfokuserespåatbyggebromellemdetogrupperafaktører. Påbaggrundafseminaretpubliceresudoverenrapport,udsendtifebruar2007,enantologi,somyderligerevilstyrkedetvigtigefokuspåinstitutionerognetværk,somudøvervold.

RehabiliteringsforskningArbejdetunderdennestrategividereudviklervidenomkro-niskesmerterogsmertebehandlingsamtforskningikroniskstressoghøjerehjernefunktioner.

Forskning - et våben i kampen mod torturEdith Montgomery,lederafForskningsafdelingen

enforskelogmedvirketilforandringerpålokaltoginterna-tionaltniveau. AtRCTerendanskinstitutionhartidligerehaftenenty-digpositivbetydning.MenDanmarksdeltagelseiIrakkrigenudenklartFNmandatogdentættetilknytningtilUSAharændretinternationalemenneskerettighedsforkæmperessynpåDanmark.Densåkaldtekrigmodterrorharligeledesgjortarbejdetforfrihedfortorturvanskeligere. IforholdtiltorturerUSApådenenesidedenstørstebidragsydertilFNsfrivilligfond,derglobaltstøttermangerehabiliteringscentrefortorturofre.PådenandensideerdetogsåUSA,derrykkergrænsenfor,hvadderforståssomtor-tur,ogforsøgeratomgådetabsoluttetorturforbud. DerforerRCTgladfori2006athaveforstærketsamarbej-detmedsøsterorganisationenCentre for the Victims of Torture(CVT)baseretiMinneapolis,USA.CVTharimereendtyveårarbejdetfortorturofresvilkårogfrihedfortorturogerligesomandreamerikansketorturbekæmpendeorganisationerbekymredeoverudviklingen. Denstoreudfordringdekommendeårliggeriatbevarefrihedfortorturpådeninternationaledagsordenogfådenudafskyggenfrakrigenmodterror.

AfrikaRCT modtager en – desværre – omfattende dokumentation af tortur og organiseret vold i Zimbabwe. Sammen med Centre for the Study of Violence and Reconcilation (CSVR) har RCT gennemført et studie af flygtningeproblemet i Sydafrika - hvoraf zimbabwere udgør en betydelig del. Studiet bidrager til at synliggøre torturramte flygtninge i Sydafrika og til at øge presset for at få en afklaring af deres juridiske status og adgang til sundhedsfaglige tilbud. Det har skabt opmærksomhed om torturproblematikken i Sydafrika og anerkendelse af behovet for behandlingstilbud og redskaber til forebyggelse af tortur. I Sierra Leone gennemfører vi sammen med lokale forskere et studie af sam-menhænge mellem sandhedskommissioner og forebyggelse af tortur. Desuden undersøger vi mulighederne for at arbejde med befolkninger, der forsøger at genskabe en tilværelse uden tortur og organiseret vold.

LatinamerikaIndsatsen for at gøre statsinstitutioner medansvarlige for at løse tortur-problemet har i 2006 skabt gode resultater i Latinamerika. I Honduras har Centro de Prevención, Tratamiento y Rehabilitación de las Víctimas de la Tortura y sus Familiares (CPTRT) med fortalerkampagner været med til at få ratificeret Tillægsprotokollen og været primus motor i udarbejdelse af kritiske rapporter til Den Interamerikanske Menneske-rettighedskommission i Washington og FNs Menneskerettighedskomité. Desuden forsøger CPTRT med konkrete lovforslag at påvirke en fæng-selsreform, der diskuteres i det honduranske parlament. I Guatemala er den første fængselslov blevet vedtaget. Arbejdet med Tillægsproto-kollen og mod overgreb i fængsler er fortsat med etablering af kontak-ter til beslutningstagere. Vores partner Officina de Derechos Humanos del Arzobispado de Guatemala (ODHAG) fokuserer på kapacitetsudvik-ling af regionale teams, der – for at forebygge tortur og organiseret vold – arbejder med styrkelse af lokalsamfund.

MellemøstenDet palæstinensiske selvstyre er lammet af den internationale boykot efter valget i januar 2006 og den efterfølgende israelske invasion. Derfor arbejder Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP) under svære vilkår i øjeblikket. RCT samarbejder med de svejtsiske og hollandske statslige udviklingsinstitutioner samt med en række europæiske NGOer om støtten til GCMHP. I Mellemøsten har det vist sig svært at arbejde direkte med civilsamfundsorganisationer uden statens inddragelse. Med finansiering af en projektforberedende indsats under Det Arabiske Initiativ har RCT i Jordan – sammen med dansk politi, fængselsvæsen og domstole – indledt et samarbejde med jordansk politi og civilsamfund om forebyggelse af tortur i Jordan. For RCT er det vigtigt, at det sker, uden at vores menneskerettighedsprofil kompromitteres eller nedtones.

AsienI Khulna-regionen i Bangladesh har RCT høstet vigtige erfaringer med henblik på at forankre rehabilitering af torturoverlevere i sundheds-væsenet. Sammen med Bangladesh Rehabilitation Centre for Trauma Victims (BRCT) har vi gennemført et omfattende uddannelsesprogram for undervisere i counselling og fysioterapi. I Sri Lanka deltager RCT sammen med Asian Human Rights Commission (AHRC) aktivt i for-talervirksomhed mod tortur i FN- og EU-systemer. RCT forsøger i den henseende at informere og påvirke beslutningstagere i Danmark og EU. Sammen med Balay i Filippinerne undersøger RCT, hvordan befolknin-gen kan håndtere sociale traumer som følge af konflikten i det centrale Mindanao. RCT bidrager til kapacitetsudvikling, så partnerorganisatio-nen kan tilrettelægge og gennemføre studier af psykosociale indsatser i lokalsamfund berørt af voldelige konflikter og gennemføre kampagner for ratifikation af Tillægsprotokollen.

Indianerkvinder under et genbegravelsesritual i Guatemala. (Foto: Henrik Rønsbo)

15WWW.RCT.DK

FOKUSOMRÅDE: TOV OG UDVIKLINGSPROJEKTER I SYD

RCTs arbejde handler ikke alene om behandlingen af torturoverlevere i Danmark, men har fra begyndelsen i 1982 også haft et internationalt perspektiv.

Fra1999haromdrejningspunktetidetinternationalearbejdeværetstøttentilpartnerorganisationer,derdelerRCTsvisionomentorturfriverden.Ienusikkerpolitiskhverdagerdetvigtigtforvorespartnere,atdeerfleksibleogistandtilselv-stændigtatreagerepåpositiveellernegativeforandringerideressamfund. RCTbrugersinrigeerfaringindenforrehabiliteringsomenindgangtilarbejdetforfrihedfortortursamttilatforbedretorturofressituation.Viarbejderrettighedsbaseret,dvs.tagerudgangspunktideinternationalekonventioner,deromhandlertortur,isærFNsTorturkonventionfra1984.RCTarbejdersam-menmedpartnereomatfastholdestaternepåderesansvarforatoverholdekonventionernevedatskabeetgensidigtforplig-tendesamarbejdemellempartnereogstaten.

Temaer i samarbejdet med partnereArbejdetmedrehabiliteringogforebyggelsedrejersigogsåomatopsamleogformidleerfaringertilbrugforandreorga-nisationer,derarbejderforfrihedfortortur.Erfaringerneharvist,atdetervigtigt,atvorespartnereikkebarestyrerud-

viklings-ogforebyggelsesarbejdet,menogsåproduktionafviden.Detøgerderesuafhængighedoglevedygtighed.DerforbliverdetstadigmerevæsentligtforRCTatstyrkepartnernesvidensproduktion. RCTsprojektermedpartnerekoncentrerersigidagpri-mærtomtretemaer:- Dokumentationogudviklingafeffektiveorganisations-

strategierforforebyggelseaftorturogforbedringaftor-turoverleveressituation.

- Lokalsamfundstilgangetilrehabiliteringogforebyggelse- RatifikationogimplementeringafTillægsprotokollentil

FNsTorturkonvention.

Denindsamledevidenogerfaringerpubliceresbl.a.iRCTspublikationsseriePraxis Papers,derblevpåbegyndti2006.RCTforsøgersammenmedpartnereatbrugeWHOsInternati-onal Classification of Functioning(ICF)imonitoreringafpsy-kosocialeindsatser.ICFgørdetmuligtsystematiskatopsamlevidenomeffektenafindsatserne.

Torturforbud under presIndsatsenforatstyrkeproduktionenafviden,somendelafdetgenerellearbejdemodtortur,hargivetgoderesultateri2006.Deharvist,atRCTsammenmedsinepartnerekangøre

Det internationale udviklingsarbejdeJan Ole Haagensen,lederafInternationalafdeling


17WWW.RCT.DK

International workshop i Sorø18.–22.septemberafholdtRCTenpartnerskabsworkshopommonitoreringogevalueringafarbejdetmedrehabi-literingaftorturofre.30professionellefra13landeud-veksledeerfaringerogvidenom,hvordansundhedsfagligeindsatserfortorturofrekanevalueresogdervedforbedres.Omdrejningspunktetvaratpåbegyndeenfællesanvendel-seafevalueringsværktøjet,InternationalClassificationofFunctioning,DisabilityandHealth(ICF),udvikletafWHO.

”Tortur – en tikkende bombe” RCTlancerede9.novemberetnytundervisningsmaterialetilisærgymnasiebrug.MaterialetbestårafetteksthæfteogenDVDmedjournalistJørgenFlindtPedersensdo-kumentarfilmsamtsupplerendetekstmaterialepåwww.tortur.dk.MaterialetvarforindenblevetpræsenteretforpressenafPrinsesseAlexandra,dahun25.oktoberbe-søgteRCT.

RCTs bestyrelse besøgte HondurasIoktoberbesøgteRCTsbestyrelseHonduras.Detcentral-amerikanskelandratificeredeTillægsprotokollentilFNsTorturkonventionsomdet20.landogsikredederved,atdentrådteikraft22.juni.Rejsenomfattedebesøgiumen-neskeligefængslermedoverfyldteceller,såvelsommødermedallesiderafdetpolitiskeliv.Eftermødemeddenfun-gerendehonduranskepræsident,vicepræsidentElvinSan-tosOrdonez,erklæredeRCTsdirektørBengtSjölundunderstorpressebevågenhed,atforholdeneimangefængslervarabsolutuacceptableogistridmedmenneskerettighederne.TilstedevarogsåJuanAlmendares,lederafCPTRT,RCTssamarbejdspartneriHonduras.

Lancering af traume.dkInternetportalentraume.dkblevlanceret21.november.BagportalenstårCenterfortraumeogtorturoverlevere(CETT),RCTogDanskFlygtningehjælp.Onlinevidensban-kenviløgedenfagligeogdiagnostiskeopmærksomhedpåkrigs-ogtorturtraumerhosflygtningeogindvandrereiDanmark.HergiverKlavsVedelFlygtninge-ogintegrati-onsministerRikkeHvilshøjenintroduktiontilnetportalen.

Ny hjemmeside2006varogsåårethvorRCTfikennyhjemmeside,dernufremstårietmerebrugervenligtogmodernedesign.

Foto: RCT

Foto: RCTFoto: RCT

Foto: RCT


Forskning ud af husetRCTsdeltogforførstegangiForskningensDøgn5.maj.GennemoplægaffireRCT-forskeregavdetetbrederepublikummulighedforathøre,hvadRCTforskeri.Samtidigvarderåbenthusibibilioteks-ogdokumenta-tionscenteret.

Dialog bygger broRCTarrangeredepåRoskildeUniversitetscenter14.-15.septemberseminariet’Reforming State Violence in Tran-sitional Societies’.Detinternationaleseminarbelystefraforskelligefagligevinkler,hvordandenstatsligevoldkanmindskesiovergangssamfund.Etvæsentligtformålvardesudenatskabeenbedredialogogettætterenetværkmellembeslutningstagere,forskereogpraktikere.

En værdig asylpraksisRCTmarkeredeFNsinternationaledagmodtortur26.junimedentemadagpåChristiansborgisamarbejdemedenrækkeandreorganisationer.Underoverskriften’En værdig asylpraksis – forskning og viden om asylansøgeres vilkår’debatteredepolitikereogmeningsdannereforenfyldtsaldanskasylpraksis.

Året i klip...

Foto: RCT

19WWW.RCT.DK

Sjölund BH: Spinal manipulation. In: Schmidt RR, Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Encyclopedia of pain, vol. 3. Berlin: Springer, 2006: 2246-2247 [Electronic publication; Print publication 2007]

Tingkjær E: Tortur: en tikkende bombe. København: RCT, 2006 [Undervisningsmateriale: 1 hefte (31 s.) + 1 CD-ROM]

Vigh H: Navigating Terrains of War: Youth and Soldiering in Guineau-Bissau. Oxford: Berghahn Books, 2006

Vigh H: Social death and violent life changes. In: Christiansen C, Utas M, Vigh H (eds.): Navigating youth, generating adulthood: social becoming in an African context. Uppsala: Nordic Africa Institute, 2006: 31-60

Vigh H: Youth (e)scapes: introduction. In: Chris-tiansen C, Utas M, Vigh H (eds.): Navigating youth, generating adulthood: social becoming in an African context. Uppsala: Nordic Africa Insti-tute, 2006

Artikler i fagblade

Berliner P, Dominguez M, Kjaerulf F, Mikkelsen EN: What can be learned from ‘crazy’ psychologists?: a community approach to psychosocial support in post-conflict Guatemala. - Intervention: international journal of mental health, psychosocial work and counselling in areas of armed conflict, 2006, 4 (1): 67-73

Magnussen T: Dansk fingeraftryk på ny protokol mod tortur. Udvikling, 2006, (5)

Magnussen T: Dansk mærkesag skal forebygge tortur. MenneskeRet og Vrang, 2006, 6 (3): 3-5

Montgomery E: Børn i krig. Psykiatri-Information, 2006, (4): 1

Östlund G-M, Persson AL: Finns vetenskapliga bevis för att analgetika har effekt vid nociceptiv långvarig icke-malign smärta? Smärta, 2006, (3): 20-24

Kronikker m.v.

Birkeland SA: Terroristers sjæl: når maskerne falder. Politiken, 2006, October 18: 7-8 (section 2)

Birkeland SA: Den tikkende bombe. Politiken, 2006, June 22: 7-8 (section 2)

Birkeland SA: Vi kan alle blive bødler. Berlingske Tidende, 2006, June 26: 9-10 (section 2)

Haagensen JO: Frihed for tortur - også i Mellemøsten. Information, 2006, May 13: 32-33

Magnussen T: Arabisk initiativ: Indsats mod tortur skal med i initiativ. Politiken, 2006, May 24: 7 (section 2)

Magnussen T: At undgå et nyt Abu Ghraib. Infor-mation, 2006, June 22: 22-23

Magnussen T: Danmark bør støtte FN. Informa-tion, 2006, May 29: 18-19

Magnussen T: Hommelsagen afslører behov for klarere regler. Politiken, 2006, January 17: 7 (section 2)

Magnussen T: Den militære straffelov trænger til overhaling. Politiken, 2006, July 11: 5 (section 2)

Magnussen T: Udbredt vold mod albanske kvinder. Information, 2006, April 4: 10-11

Nissen S: Stil samme krav til Israel (Debat: Israel-Palæstina). Weekendavisen, 2006, April 21: 8 (section 1)

Nissen S: Umulige krav: Hamas viste fredsvilje hele 2005 - forgæves (Debat). Politiken, 2006, January 28: 3 (section 3)

Toftekær T: Massakren man forsøgte at glemme. Nyhedsavisen, 2006, November 3: 14-15

Ph.d-afhandlinger

Olsen DR: Prevalent pain in refugees previously exposed to torture. Ph.D. thesis, University of Aarhus, Faculty of Health Sciences; RCT. 2006 (Defended)

Masters-opgaver, studerendes specialer m.m.:

Andersen MK: The Borderlands of Violence – The Making of Capable Victims. Geografi og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter, 2006. Integreret speciale

Risør H: “El Roto Chileno”: Between Crime and Citizenship – An Ethnographic Analysis of Insecurity among the Neighbours of Barrio Yungay in Santiago de Chile. Institut for Antropologi, Københavns Universitet, 2006. Kandidatspeciale


ÅRETS PUBLIKATIONER

Internationale peer-reviewede artikler og monografier

Bek-Pedersen K, Montgomery E: Narratives of the past and present: Young refugees’ construction of a family identity in exile. Journal of Refugee Studies, 2006, 19 (1): 94-112

Brogardh C, Persson AL, Sjölund BH: Intra- and inter-rater reliability of the Sollerman hand function test in patients with chronic stroke. Disability and Rehabilitation, 2006 [Electronic prepublication]. [Print publication: Disability and Rehabilitation, 2007, 29 (2): 145-154]

Brogardh C, Sjolund BH: Constraint-induced movement therapy in patients with stroke: a pilot study on effects of small group training and of extended mitt use. Clinical Rehabilitation, 2006, 20 (3): 218-227

Carlsson JM, Mortensen EL, Kastrup M: Predictors of mental health and quality of life in male tortured refugees. Nordic Journal of Psychiatry, 2006, 60 (1): 51-57

Folsach LL, Montgomery E: Pervasive refusal syndrome among asylum-seeking children. Clini-cal Child Psychology and Psychiatry, 2006, 11 (3): 457-473

Jensen S: Capetonian backstreets: territorializing young men. Ethnography, 2006, 7 (3): 275-301

Johannesson U, de Boussard CN, Brodda Jansen G, Bohm-Starke N: Evidence of diffuse noxious inhibitory controls (DNIC) elicited by cold noxious stimulation in patients with provoked vestibulody-nia. Pain, 2006 [Electronic prepublication]

Lundmark H, Persson AL: Physiotherapy and management in early whiplash-associated disor-ders (WAD) - a review. Advances in Physiotherapy, 2006, 8 (3): 98-105

Lönnerheim J, Eliasson S, Persson AL: Fysisk träning vid fibromyalgi – en litteraturstudie av randomiserade kontrollerade studier. Nordisk Fysioterapi 2006, 10: 29-40

Montgomery E, Foldspang A: Validity of PTSD in a sample of refugee children: can a separate diagnos-tic entity be justified? International Journal of Meth-ods in Psychiatric Research, 2006, 15 (2): 64-74

Olsen DR, Montgomery E, Bøjholm S, Foldspang A: Prevalence of pain in the head, back and feet in refugees previously exposed to torture: a ten-year follow-up study. Disability and Rehabilitation, 2006 [Electronic prepublication]. [Print publication: Dis-ability and Rehabilitation, 2007, 29 (2): 163-171]

Olsen DR, Montgomery E, Bøjholm S, Foldspang A: Prevalent musculoskeletal pain as a correlate of previous exposure to torture. Scandinavian Journal of Public Health, 2006, 34 (5): 496-503

Olsen DR, Montgomery E, Carlsson J, Foldspang A: Prevalent pain and pain level among torture survivors: a follow-up study. Danish Medical Bul-letin, 2006, 53 (2): 210-214.

Persson A, Sjölund BH: Pressure pain threshold changes after repeated mechano-nociceptive stimulation of the trapezius muscle: possible influence of previous pain experience. Journal of Pain, 2006: [Accepted]. [Print publication: Jounal of Pain, 2007, 8 (4): 355-362]

Punamäki R-L, Qouta S, El Sarraj E, Montgomery E: Psychological distress and resources among siblings and parents exposed to traumatic events. International journal of behavioral development, 2006, 30 (5): 385-397

Ronsbo H: Displacing enigma and shaping com-munal hegemony: towards the analysis of violent experience as social process. Dialectical Anthro-pology, 2006, 30 (1-2): 147-167

Vigh H: The colour of destruction: on racialization, geno-globality and the social imaginary in Bissau. Anthropological Theory, 2006, 6 (4): 481-500

Bøger og bogkapitler

Blauenfeldt M, Hansen H, Johansen A: Flygtninge på starthjælp. København: CASA, 2006.

Christiansen C, Utas M, Vigh H (eds.): Navigating youth, generating adulthood: social becoming in an African context. Uppsala: Nordic Africa Insti-tute, 2006

Jensen S: Unge farvede i Cape Town. In: Et samlet folk: Undervisningsmateriale, Operation Dagsværk, 2006: 34-36

Johansen A, Blauenfeldt M: Flygtninge på starthjælp - er det en succes? Social Årsrapport, Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2006: 45-52

Johansen M-L, Mouritsen T, Montgomery E: Mod en fælles indsats: netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier. Et samarbejdsprojekt mellem RCT og Karlebo Kommune. København: RCT, 2006.

Mandel L, Worm L: Implementing the Istanbul Protocol. (Praxis Paper, no. 3). København: RCT, 2006.

Masmas TN, Kjær C, Worm L, Ekstrøm M: Effects of torture among Chechen refugees in Norway: Report by Amnesty International Danish Medical Group 2006. Copenhagen: Amnesty International, 2006

Masmas TN, Kjær C, Worm L, Ekstrøm M: Torturfølger blandt tjetjenske flygtninge i Norge: en undersøgelse foretaget af Amnesty Internationals danske lægegruppe 2006. København: Amnesty International, 2006

Olsen JS, Haagensen JO, Madsen A-G, Rasmussen F (eds.): From counselling to psycho-social development: an anthology. (Praxis Paper, no. 2). København: RCT, 2006 Puvimanasinghe S: Urgent appeals and advocacy: bridging grassroots and international opinion for change. (Praxis Paper, no. 1). København: RCT, 2006.

Schmidt RR, Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Encyclopedia of pain, vol. 1-3. Ber-lin: Springer, 2006 [Electronic publication; Print publication 2007]

Sjölund BH: Dysfunctional pain and the Interna-tional Classification of Function. In: Schmidt RR, Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Encyclopedia of pain, vol. 1. Berlin: Springer, 2006: 670-672 [Electronic publication; Print publication 2007]

Sjölund BH: Laser. In: Schmidt RR, Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Encyclope-dia of pain, vol. 2. Berlin: Springer, 2006: 1039-1040 [Electronic publication; Print publication 2007]

Sjölund BH: Physical medicine and rehabilitation. In: Schmidt RR, Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Encyclopedia of pain, vol. 3. Berlin: Springer, 2006: 1822-1825 [Electronic publica-tion; Print publication 2007]

Sjölund BH: Physical medicine and rehabilitation, team oriented approach. In: Schmidt RR, Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Ency-clopedia of pain, vol. 3. Berlin: Springer, 2006: 1821, 1825-1827 [Electronic publication; Print publication 2007]

Sjölund BH: Relaxation training. In: Schmidt RR, Willis WD (eds.); Sjölund BH et al. (field eds.): Encyclopedia of pain, vol. 3. Berlin: Springer, 2006: 2111-2112 [Electronic publication; Print publication 2007]


ÅRETS DONATIONER

RCT har med stor tak modtaget følgende donationer fra danske fonde og legater:

Hvor intet formål er anført, er beløbet givet til RCTs generelle arbejde

Apotekerfonden af 1991Kr. 54.068 til forskningsprojekt ”Undersøgelse af torturoverlevere udsat for falanga”

Christianshavns KFUMKr. 4.500

Civilingeniør Walter Christensens og hustru O.K. Christensens FondKr. 30.000 til behandling af høreskader hos torturofre

Fabrikant Mads Clausens FondKr. 10.000

Grosserer Andreas Collstrops og søn Rudolf Collstrops Mindelegat Kr. 50.000

Margrethe og Johannes F. la Cours Fond, PindstrupKr. 2.000 til videreførelse af forskningsprojekt

Danske FysioterapeuterKr. 2.000

Dansk MetalarbejderforbundKr. 10.000

Dansk SygeplejerådKr. 10.000

Aase og Ejnar Danielsens FondKr. 100.000 Kr.

Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og VennerKr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”

FLS Industries A/S GavefondKr. 15.000

Tømmerhandler Johannes Fogs FondKr. 20.000

Hotelejer Andreas Harboes Fond Kr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”

Ernst og Vibeke Husmans Fond og Frantz Hoffmanns Mindelegat Kr. 20.000

Knud Højgaards FondKr. 25.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”

Generalkonsul Einar Høyvalds FondKr. 20.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”

Hermod Lannungs FondKr. 41.000 til produktion af undervisningsmate-rialer om tortur

Lippmann FondenKr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”

Lærerstandens Brandforsikring G/SKr. 7.500

Dr. Thorvald Madsens Legat Kr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”

Grosserer Alfred Nielsen og hustrus FondKr. 30.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”

Novo Nordisk FondenKr. 600.000 til forskningsprojekter

Det Obelske FamiliefondKr. 25.000

Else Marie Pades overskud af CD ”Sange i mørket” Kr. 5.000

Fabrikant Laurits Petersens og Hustrus FondKr. 10.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”

PL-fondenKr. 25.000 til forskningsprojekt ”Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen”

Politiken-Fonden Kr. 20.000 til annoncering vedr. 26. juni, FNs dag for torturofre

Prins Joachims og Prinsesse Alexandras FondKr. 20.000

Erik og Martha Scheibels Legat Kr. 3.000

Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond Kr. 30.000

Solsidan LegatetKr. 1.000

SocialministerietKr. 133.000 til formidling af forskningsprojekt ”Inddragelse, deltagelse og samarbejde i fore-byggelsen af ungdomskriminalitet og vold” (vedr. traumatiserede flygtningefamilier)

Testamentarisk gaveBoet efter Edith Høyer Ulrich, Kr. 683.964.

Bidrag fra privatpersonerKr. 195.627.

Selv om en stor del af RCTs nationale og inter-nationale virksomhed i 2006 blev finansieret af Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, er et af kriterierne for den offentlige finansiering, at andre af RCTs aktiviteter finansieres af private midler. Ovennævnte støtte er derfor til uvurderlig gavn for RCTs arbejde, og RCT skylder en stor tak til donorerne for såvel denne økonomiske støtte som al anden støtte.

Det er af stor betydning for vore klienter, tor-turofrene, at RCT har et økonomisk fundament i den danske befolkning.

21WWW.RCT.DK

REGNSKAB

RCT Regnskab 2006

Indtægter Beløb i 1.000 kr.

Udenrigsministeriet, rammebevilling 39.000

Mer-/mindreforbrug rammebevilling 2.008

DANIDA-finansierede Projekter i Syd 585

Rehabilitering (finansieret af Regionerne) 12.241

FNs Frivillige Fond for Torturofre 124

Tips- og Lottomidler 335

Øremærkede bidrag fra fonde m.v 2.250

Private - ikke øremærkede - bidrag 782

Diverse andre indtægter 328

Finansielle poster 103

Indtægter i alt 57.756

Udgifter Beløb i 1.000 kr.

F1: RCTs politik, ledelse og organisationsudvikling 534

F2: Rehabilitering 13.607

F3: Forebyggelse og fortalervirksomhed 1.604

F4: Information og kommunikation 2.099

F5: Forskning og dokumentation 13.290

F6: TOV- og Udviklingsprojekter i Syd 24.776

F7: Planlægning og support 1.670

Revision 208

Ombygning og renovering 1.839

Udgifter i alt 59.627

Årets resultat - 1.871

Fordeling af RCTs projektudgifter i Syd

Alle projekterne er finansieret af Udenrigsministeriet Beløb i 1.000 kr.

CSVR, Sydafrika 1.485

SPT, Sydafrika 2.759

ZLDAF, Sydafrika -32

CEDSA, Sierra Leone 408

CPTRT, Honduras 2.301

ODHAG, Guatemala 4.131

GCMHP, Gaza 2.705

MENA, Jordan 836

BRCT, Bangladesh 1.929

AHRC, Hong Kong/Sri Lanka 1.401

BALAY, Filippinerne 779

I alt udgifter til projekter i Syd 18.702

Afrika 4.620

Mellemøsten 3.541

Projektudgifter fordelt på geografiske områder

Udgifter fordelt på fokusområder

Asien 4.109

Latinamerika 6.432

Årsberetning 2006 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)


SE-nr. 69 73 51 18Giro BG Bank nr. 1199-0007383940Dansk Bank nr. 3001 4310821209

RedaktionBengt H. Sjölund (ansv.)Signe TrierTue MagnussenJan Ole HaagensenEdith MontgomeryGunilla Brodda JansenSøren Juul Aarslev

LayoutEckardt ApS

TrykSangill Grafisk

ISBN: 978-87-90878-16-0ISSN: 1396-2418

Printed in Denmark 2007

INDHOLD

Leder 1

Jubilæumsinterview 2

Fokusområde: Rehabilitering 6

Fokusområde: Forebyggelse 8

Fokusområde: Information og kommunikation 10

Fokusområde: Forskning og dokumentation 12

Fokusområde: TOV og udviklingsprojekter i syd 14

Året i klip 16

Årets publikationer 18

Årets donationer 20

Regnskab 21

Trykt på Cyklus Offset

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)


rct annual report 06 dk

Documents