realdania magasin 2014
DESCRIPTION
I magasinet fortæller vi om små og store projekter fra året, der er gået i Realdania, og stiller skarpt på visionerne for fremtiden.TRANSCRIPT
2014
Optaget af at ”gøre noget”– interview med adm. direktør Jesper Nygård / side 6
Det frivillige engagement– interview med finansminister Bjarne Corydon / side 12
Ny filantropisk strategi– 5 programmer og 18 initiativer / side 20
VI VIl skAbe lIVskVAlItet foR Alle genneM
Det byggeDe MIljø
MA
GA
SIN
20
14
RE
ALD
AN
IA
HvaD? Midlertidige aktiviteter i fredericiaC. Der udvikles en helt ny bydel i fredericia, som skal give byens borgere fri og direkte adgang til vandet og havnen.
HvORfOR? Ambitionen er at gennemføre et fremsynet by-udviklingsprojekt, hvor det forventes, at der bygges ca. 1000 boliger og skabes ca. 2800 arbejdspladser i en ny bymæssig sammenhæng. Projektet udvikles sammen med borgere, erhvervs liv, kulturliv, organi-sa tioner og alle andre interes serede. Det er projek-tets vision, at historien, den moderne bybygning og arkitektur skal mødes og skabe nytænkning; hvor by- og livskvalitet og udviklings muligheder er en selvfølge, og hvor byens borgere og aktører del-tager aktivt i udvik lingen.
HvEM? byudviklingsprojektet varetages af selskabet fredericiaC, som er ejet af Realdanias datter-selskab Realdania by med 75 % og fredericiakommune med 25 %.
fredericiaC– del af initiativet ”Den gode idé”
Læs mere: www.fredericiac.dk
1
Indhold 02 MedleMMernes engageMent er en styrke
– interview med bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack
04 Højdepunkter i 2014
06 saMMen kan vi noget, soM vi ikke kan Hver for sig
– interview med administrerende direktør Jesper Nygård
10 tilbud til MedleMMerne
12 der er kvaliteter i det civile arbejde,
soM ikke kan købes for penge
–interviewmedfinansministerBjarneCorydon
20-35 ny filantropisk strategi
Problemdrevet filantropi
– interview med direktør Hans Peter Svendler
5 programmer og 18 initiativer
– Rum for alle
– Yderområdernes potentialer
– Innovation i byggeriet
– Den levende bygningsarv
– Byer for mennesker
42 collective iMpact
44 fællesskab oM byudvikling
46 saMarbejde skaber stoltHed
– dobbeltinterview med Gurli Martinussen, administrerende direktør
i TrygFonden og Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania
49-57 oM realdania
– Filantropiske nøgletal
– Investeringsnøgletal
– Medlemsdemokratiet
– Organisation
2
interview Bestyrelsesformand mICHael BroCKenHUUs-sCHaCK
Medlemmernes engagement er en styrkeMichael Brockenhuus-Schack, bestyrelsesformand
”Valgmøderne i 2013 gav mig en
god fornemmelse af, at vi har en
virkelig styrke i vores medlems
demokrati. Jeg fik bekræftet, at der
er mange engagerede mennesker
med stor viden om mange forskel
lige aspekter af det byggede miljø.
Det giver lyst til at komme videre
med at udvikle foreningen og styrke
indholdet i medlemskabet,” siger
Michael BrockenhuusSchack, der
har været medlem af Realdanias be
styrelse siden 2006 og tiltrådte som
ny formand i juni 2013.
ForenIngen gIver breddeFor Michael BrockenhuusSchack
er medlemsdemokratiet med til at
understøtte bredden i Realdanias
arbejde. ”I Realdania deltager man,
fordi man har interesse i det, vi ar
bejder med – nemlig at skabe ’livs
kvalitet for alle gennem det byg
gede miljø’. Og når man engagerer
sig og gør sin stemme aktiv, så har
man mulighed for at gøre sin indfly
delse gældende,” understreger han.
”Medlemmernes interesse og
indflydelse kommer til udtryk i
vores debatgrupper – og især på
valg møderne,” påpeger Michael
Brockenhuus-Schack. ”I år var
niende år i træk, at der var kamp
valg på et af vores valgmøder. Og
langt de fleste af dem, som på eget
initiativ stiller op til repræsentant
skabet, bliver valgt ind. 16 ud af
18 medlemmer, der selv stillede op,
er valgt på den måde,” fortæller
Realdanias bestyrelsesformand, der
selv har brugt en stor del af sit ar
bejdsliv i forskellige foreninger. Han
var blandt andet den første formand
for Landbrug & Fødevarer.
engagere medlemmerneDe medlemmer, der engagerer sig,
får direkte demokratisk indflydelse.
Sådan er det i foreninger,” siger
han og fortsætter: ”Og vi vil prøve
at gøre mere for at engagere med
lemmerne. At vi er en bredt funde
ret forening med ca. 155.000 med
lemmer er et enestående udgangs
punkt for at engagere meget bredt
med det, der ligger os på sinde,”
siger Michael BrockenhuusSchack.
Han har sammen med den øvrige
bestyrelse og direktionen igangsat
en proces, som skal udvikle
Realdanias medlemstilbud. ”Vi har
nyt på vej, men det er stadig for
tidligt at sige ret meget. Men jeg
kan se nogle gode perspektiver i
også at knytte yngre med interesse
for det byggede miljø nærmere til
Realdania,” afslører han.
På tre benForeningsdemokratiet er ét af i alt
tre ben, der bidrager til, at Realda
nia står solidt på jorden. De andre
to ben er investeringsvirksomheden
og så selvfølgelig filantropien. Og
der sker vigtige ting på alle fronter
de kommende år. Michael Brocken
huusSchack, der selv har erfaring
på ledelsesniveau i den finansielle
sektor, fremhæver blandt andet, at
bestyrelsen for tiden arbejder med
investeringsstrategien.
”Og det er afkastet af formuen, der
er drivkraften i både det filantropi
ske arbejde og i medlemsaktivite
terne,” som han siger. ”Dertil kom
mer, at vi jo lige har vedtaget en ny
filantropisk strategi. Den skal nu
gøres til virkelighed, så vi kan skabe
nye resultater. Strategien sætter
blandt andet fokus på værdien af
brede samarbejder, og den betyder
samtidig en skærpelse af vores
filantropiske fokus. Det er min op
fattelse, at begge dele vil gøre os
til bedre filantroper, så det er en
spændende periode af Realdanias
liv, vi går ind i.”
Med de gode oplevelser fra valg
møderne i klar erindring står udvik
lingen af Realdanias foreningsakti-
viteter højt på listen for den nye
formand. ”Alene det, at så mange
møder op med interesse og enga
gement, er dejligt at opleve. Man
fornemmer, at mange deler den
glæde og stolthed, vi også som
ledelse har over de resultater, der
bliver skabt. Det engagement ser
jeg som et godt grundlag for, at vi
kan nå ud til en bred kreds.”
»Læsmereomdennyefilantropiske
strategipåside20
»Læsmeremedlemsaktiviteterogmedlems-
demokratietpåside10ogside54
realdanias nye bestyrelsesformand, michael Brockenhuus-schack, ser medlemmernes engagement som en stor styrke. Han har derfor sat gang i en proces for at styrke indholdet i medlemskabet.
Af Ole BrAndt, jOurnAlist
3
4
Højdepunkter 2014
udviklingen er vendt i christiansfeld
MusikkensHusiNordjyllandliggervedhavne-fronten i Aalborg og bliver et både arkitek tonisk ogkultureltvartegnforbyenogheleNordjyl-land. Husets faste beboere bliver Musikkens Hus, Det Jyske Musikkonservatorium, Musik på Aalborg Universitet, Aalborg Symfoniorkester samtCenterforDanskJazzhistorie.Denmar-kante arkitektur er tegnet af det østrigske arkitektfirmaCOOPHimmelb(l)au.MusikkensHusiNordjyllandindvies29.marts2014.
Læs mere på www. musikkenshus.dk og www.musikkenshus.org
Realdaniasrepræsentantskabbeståraf109medlemmer,dervælgesforenfireårigperiodei én af de seks faglige valggrupper eller de ti geografiskevalgområder.Iaprilmånediår er der valg i Valggruppen for Byudvikling, ogtilnovemberiValgområde1,derdækkerKøbenhavn og Omegn; i Valgområde 5, der dækkerTrekantsområdet–Vejle,Fredericia ogKolding–samtiValgområde9,derdækkerNordsjælland.
Læs mere på www.realdania.dk
velkommen til Musikkens Hus i nordjylland
gør din stemme gældende på realdanias valgmøder
I2002igangsatteRealdaniaipartnerskabmedBrødremenighedeniChristiansfeldogisamar-bejdemeddaværendeChristiansfeldKommuneetstorstiletbybevaringsprojekt.Sidenerenlangrækkerestaureringsarbejderblevetgennemført,ogder er blevet lagt et overordnet strategisk perspek-tivpåbyensudvikling.Efter12årogensamlet investeringpåover220mio.kr.erbyennubleveten attraktion og tiltrækker bosætning, erhverv og turisme.Bybevaringsprojektetforventesafsluttet iefteråret2014.
Læs mere på www.realdania.dk
5
væksthuset i botanisk Have i aarhus står færdigt i sommeren 2014
skole+ viser vejen for aktive skolebørn og voksne
de store byer skal være med til at løse klimakrisen
livsrum – syv kræftrådgivningscentre
Når de nye kræftrådgivningscentre i Herning og Roskildeåbneriløbetaf2014vilseksudafialtsyvplanlagtekræftrådgivningscentreiprojekt Livsrum stå færdige. De seks centre er oprettet af Kræftens Bekæmpelse i partnerskab med Realdania. De ligger tæt på hospitalernes kræft-centreiAalborg,Herning,Vejle,Odense,Roskildeog Næstved og adskiller sig funktionelt og æstetisk fra et sygehus, sådan at de kræftramte og deres pårørende får ro til at overskue deres situation uden for sygehussystemet.
Læs mere på www.livsrum.dk
Det smukke, gamle væksthus i Botanisk Have i Aarhus åbner til sommer efter en omfattende restaurering og udbygning med et nyt, tropisk vækst-huspå1000kvadratmeter.Samtidigåbnerdetnye,botaniskeformidlings-center i Palmehuset med bl.a. foredragssal, undervisnings- og udstillings-lokaler samt café. Restaureringen og udbygningen er gennemført i et samarbejdemellemAarhusKommune,AarhusUniversitetogRealdania.
Læs mere på www.realdania.dk
C40eretnetværkafstorebyeroverheleverden,derarbejderforat nedbringeudledningenafdrivhusgasser.Deterihøjgraddestorebyer,der kan gå forrest i kampen mod klimaforandringerne, og derfor indgår Realdaniafra2014iet3-årigtøkonomiskpartnerskabmedC40-netværket.PartnerskabetbestårudoverRealdaniaafdetointernationalefilantro-piskeorganisationerBloombergPhilanthrophies(US)ogChildren’s InvestmentFundFoundation(UK).Realdaniabidragermedca.60mio.kr.,der også dækker indsatser i Danmark.
Læsmerepåwww.c40.org
KampagnenSkole+blevskudtigangijanuar2014ogskalvisevejen til, hvordan landets skoler kan indrettes, så de får bedre faciliteter til idræt ogbevægelseoggiverflerebørnogvoksnelysttilatværeaktiveibådeskoletidogfritid.DanmarksIdrætsforbund(DIF),RealdaniaogLokaleogAnlægsfondenstårbagSkole+ogbidragertilsammenmed26mio.kr.
Læs mere på www.realdania.dk
6
”Jeg er meget optaget af sætningen
’Nogen må gøre noget’. Vi siger
den ofte, og vi har nærmest vænnet
os til, at nogen ofte er nogle andre
end os selv. Jeg ser det som en del
af min egen opgave som admini
strerende direktør i Realdania at
bruge de ressourcer, vi har som
filantropisk forening, til netop at
tage initiativ og være med til at gøre
noget. Og måske mere præcist at
skabe et fællesskab eller partner
skab med andre om at gøre noget.”
Sådan siger Jesper Nygård, der si
den august 2013 har været admini
strerende direktør i Realdania. Den
52-årige direktør er blandt andet
tidligere administrerende direktør i
KAB og i en årrække bestyrelsesfor
mand i Realdania.
”Jeg tror, at der er bred enighed
om, at vores samfund har nogle
meget enestående karakteristika. Vi
passer på hinanden, og vi er meget
inkluderende. Jeg er vokset op i en
helt almindelig familie, og hvis ikke
der i nogle generationer havde væ
ret bred enighed om grundprincip
perne i velfærdssamfundet, så var
jeg næppe kommet i gymnasiet el
ler på universitetet. Det er da et
samfund med fantastiske mulighe
der,” siger Jesper Nygård. Han pe
ger på, at fortællingen om velfærds
realdanias nye administrerende direktør, Jesper nygård, er stærkt optaget af fællesskabet og det brede samarbejde. og af ønsket om at gøre noget.
Af siGne KierKeGAArd CAin,
jOurnAlist
interview admInIstrerende dIreKtØr Jesper nygård
sammen kan vi noget, som
vi ikke kan hver for sig
Jesper Nygård, administrerende direktør
7
Med den begynder Realdania at ar
bejde mere problemorienteret og
dagsordensættende, og så kommer
fællesskab, netværk og tætte sam
arbejder på tværs af alle dele af
samfundet samtidig til at spille en
endnu mere central rolle, understre
ger han.
”De problemer, vi fokuserer på at
være med til at løse gennem den
nye strategi, er så komplekse, at vi
som enkeltaktør ikke kan løse dem
alene. Ligesom staten, kommunen,
den lokale forening eller nogle an
dre enkeltaktører heller ikke kan
løse dem alene,” siger Jesper Ny
gård.
samfundet og fællesskabet måske
er ved at forsvinde. ”Med et vel
færdssamfund under pres er der
særligt brug for, at vi løser opga
verne i fællesskab. Det betyder, at
vi skal fokusere på partnerskaber
mellem mulige parter i den offent
lige sektor, det private erhvervsliv
og i civilsamfundet. Det kan skabe
værdi og energi – og med lidt held
løse nogle af de store udfordringer i
vores samfund,” siger han.
Fællesskabets styrkeJesper Nygårds overtagelse af pos-
ten som administrerende direktør
falder sammen med, at Realdanias
nye filantropisk strategi rulles ud.
I filantropiske fonde og foreninger
både nationalt og internationalt er
man i disse år optaget af begrebet
collective impact. Jesper Nygård
oversætter det med sætningen
”sammen kan vi noget, som vi ikke
kan hver for sig.” Den tilgang er af
gørende for Realdanias nye filantro
piske strategi og arbejdsmetode, si
ger han og forklarer, at Realdania
kan være en interessant medspiller
for andre aktører, fordi man ikke
bare kommer med penge, men
også med erfaring og faglighed.
”Sådanne partnerskaber kræver, at
vi respekterer og forstår hinanden.
Vi skal forstå de rammebetingelser,
som vi hver for sig fungerer under.
8
ening med medlemmer. Det bety
der, at vi har fondens styrke i, at vi
kan dele penge ud, og foreningens
styrke i, at vi har ca. 155.000 med
lemmer og dermed dybt i vores
DNA er forbundet med et bredt
udsnit af den danske befolkning.
Før vi blev Realdania, var vi et real-
kredit institut og dermed en finansiel
virksomhed, og i 2000 blev vi så
filantroper og fokuserede på at blive
rigtig gode til netop det. Og jeg ser
det nu som en af mine opgaver
som ny administrerende direktør
at være med til at transformere os
til i endnu højere grad at være en
filantropisk forening,” siger Jesper
Nygård.
Realdania kan bl.a. bidrage med at
kunne tænke langsigtet. Vi kan i for
skellige sammenhænge have det
helt lange lys på og være risikovil
lige og modige.”
en FIlantroPIsk ForenIng Jesper Nygårds stærke fokus på
fællesskabet gælder i øvrigt ikke
kun i forhold til samarbejdet med
beslutningstagere og projektejere.
Også det, at Realdania er en for
ening, har stor betydning.
”Jeg synes, det er virkelig godt set
af den første ledelse i Realdania, at
man dengang i 2000 ikke blev en
erhvervsdrivende fond, men en for
Medlemmerne spiller en central
rolle for Realdanias arbejde. ”Der er
jo masser af vores medlemmer, der
er engagerede i det lokale museum,
deres idrætsklub eller grundejerfor
ening. Jeg kommer stort set ingen
steder, hvor folk ikke kender et af
vores projekter. Den kontakt er me
get afgørende for vores legitimitet
og for, at vores arbejde opfattes
som værdiskabende.”
”vI løser Problemer sammen med danskerne”Det er tydeligt, at Jesper Nygård
lægger vægt på, at Realdania ikke
er en elitær forening. Realdanias
nye strategi om at målrette aktivite
9
skal derfor ikke opfattes sådan, at
den enkelte danskers hverdag mis
ter bevågenhed. Det er Realdanias
mission at skabe livskvalitet for alle
gennem det byggede miljø, og
Jesper Nygård understreger, at der
er en tæt forbindelse mellem de
overordnede samfundsproblematik
ker og den enkeltes dagligdag.
Han fremhæver som eksempler
Realdanias klimatilpasningsprojek
ter. Og de mange kampagner og
calls, der er henvendt mod såvel
den lokale gruppe af ildsjæle som
planlægningsmyndighederne i kom
munerne – eller beboerne i den lo
kale beboerforening. For den nye
terne så de bidrager til at løse nogle
af samfundets store udfordringer –
som for eksempel det at skabe en
positiv udvikling i yderområderne
eller at bygge bæredygtige byer –
administrerende direktør er det af
gørende, at Realdanias samarbejds
partnere fortsat tæller dem, der
kender hverdagen ud og ind. ”Vi
samarbejder ikke kun med beslut
ningstagere, men også med frivil
lige og andre lokale ildsjæle. Vi vil
gerne kendes som dem, der er med
til at løse problemer sammen med
danskerne.”
»Læsmereomdennyefilantropiske
strategipåside20
»Læsmereomcollectiveimpactpåside42
»Læsinterviewmedfinansminister
BjarneCorydonpåside12
Jeg er meget optaget af sætningen ”Nogen må gøre noget”
Tilbud til medlemmerne
medlemstIlBUd
10
Vi lægger stor vægt på dialogen med vores medlemmer. Vi har derfor en række medlemsaktiviteter, der giver
oplevelser, ny viden og mulighed for at tage del i missionen om at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.
Brænder du for bygningsarv, byudvikling, bolig og arkitektur? Så er nyhedsbrevet Mit Realdania noget for dig. Her får du historierne omdeRealdania-projekter,sominteressererdigmest.Dukanidag vælge mellem ni forskellige temaområder og få skræddersy-ede nyheder, der matcher lige præcis dine interesser. Nyhedsbre-vetsendesud10gangeårligttiltusindvisaftilmeldtemedlemmer.
få et kig bag facadenMit Realdania inviterer også løbende til særarrangementer. Det kan være et besøg i renæssancen på Holckenhavn Slot, et kig ind bagkulissernepåMusikkensHusiNordjyllandellerenbyvandringomkring Københavns kommende Kvæsthusmole.
Mit Realdania tilbyder nyheder og arrangementer fra hele Realda-nia – også fra datterselskaberne Realdania Byg, Realdania By og Bolius. Få mere ud af dit medlemskab med et kig bag facaden på nogleafvoresmangeprojekter.
Du skal være Realdania-medlem for at tilmelde dig nyhedsbrevet. Du skal blot bruge dit medlemsnummer og postnummer og gå ind påwww.mitrealdania.dk,såerdualleredegodtpåvejtilatfåstørredelivoresspændendeprojektverden.
[ MIT REALDANIA ] få MERE uD Af DIT MEDLEMskAb
11335_RD_Brochure_MASTER.indd 1 11/09/13 10.15
Mit realdania – få mere ud af dit medlemskab
11
Harduensmartphone,kandumedRealdaniaProjektAppfåmegetmereatvideom deprojekter,Realdaniaharbidragettil.Appenindeholderbilleder,filmogbeskrivelser afomkring450projekter–altframodernearkitekturtillevendebygningsarv,aktive byrumoghistoriskehaver.Appenviser,hvoriDanmarkprojekterneligger,ogdenhar rutevejledning,dergørdetletatfindederhen.
Download appen i Google Play eller App Store
Boliuserenvidenbankforalmindeligeboligejereoglejere.Har du skimmelsvamp, skal du sælge eller bygge om, eller mangler du barenyeideertildithjem,såtilbyderBoliusbyggefagligekspert-hjælpoginspiration.UdovergratismagasinetBedreHjem,der udkommerottegangeomåret,erBolius’hjemmesideDanmarksmest besøgte site med viden og inspiration til boligen. Bolius er ethelejetdatterselskabunderRealdania.
Læs mere på www.bolius.dk
DownloadBolius’appstildinsmartphone:-Førstehjælptildithus- Husets Kalender
Bliv medlem af Realdania Byg Klubben, hvor du har mulighed for at opleve dele af dansk arkitekturhistorie, der normalt ikke er tilgængelig for offentligheden. Mød arkitekter og andre byg-ningskyndige og hør historierne bag nogle af de smukkeste og mest spændende byggerier i Danmark. Med et medlemskab får du medlemsrabatter på blandt andet bøger, foredrag og rundvisninger.RealdaniaBygerethelejetdatterselskabunderRealdania og fungerer som kompetencecenter inden for områ-det”udviklingogbevaringafejendomme”.
Læs mere om Realdania Byg og tilmeld dig Realdania Byg Klubben på www.realdaniabyg.dk
BE
DR
E H
JEM
Få fod på gulvet MASSIVE TRÆGULVE ER PÅ VEJ UD
SÅDAN VÆLGER DU NYT GULV ARKITEKTENS BEDSTE RÅD
November 2013 #7
No
vemb
er 20
13
#7
Danmarks kompletteboligmagasin
De hemmelige regler Side 12
Den gamleblyantsfabrik Side 20
ANNONCE
Autoriseret partner til dit byggeprojekt
– se side 11
18 SIDERSGULVTEMA
bolius boligejernes videncenter
realdania byg klubben
realdania projekt app
12
Det frivillige engagement i Danmark er i vækst fra et iforvejenhøjtniveauFinansministerBjarneCorydon
13
Når man holder til i hovedkontoret
i Den Røde Bygning på Christians
borg Slotsplads 1, har man udsigt
til samfundsudviklingen fra første
parket, ja manden i kontoret her kan
bedre end nogen anden sætte ram
merne for, hvor vi bevæger os hen.
Finansminister Bjarne Corydon
åbner døren til Struensee-værelset,
hvor landets partier forhandler
finansloven på plads:
”Det er her, forbrydelserne sker,”
smiler han.
På sit kontor slår ministeren en min
dre selvironisk tone an:
”Vi er midt i et tektonisk skifte,”
siger han. ”Vi bevæger os væk fra
den epoke, hvor folk engagerede
sig i de politiske partier og fik hele
pakken. Og vi bevæger os hen til en
tid, hvor man yder en indsats for en
specifik sag.”
Bjarne Corydon taler om, at parti
erne mister taget om medlem
merne, samtidig med at danskerne
strømmer til det frivillige arbejde i
foreninger og organisationer. Vi er
nærmest blevet en nation af bad
mintontrænere, lektiehjælpere,
spejderledere, telefonrådgivere og
besøgsvenner.
”Jeg må blankt tilstå, at det ikke er
dårligt for en finansminister, at folk
har noget sammen, uden at det skal
finansieres via skatterne eller orga
niseres af det offentlige. Det mener
jeg nu mest ud fra mine holdninger
og værdier, og ikke bare som en mi
nister, der skal have statskassen til
at stemme.”
Bjarne Corydon konstaterer, at ”det
frivillige engagement i Danmark er i
vækst fra et i forvejen højt niveau,”
og at en overvældende stor andel af
befolkningen er engageret i frivilligt
arbejde, som giver indhold i tilvæ
relsen og flytter folk på en måde,
som skattekroner ikke kan komme i
nærheden af.
”Der er kvaliteter i det civile arbejde
i foreninger og organisationer, som
simpelthen ikke kan købes for
penge,” siger han.
Alt det, som det offentlige ikke
magter, og som det private marked
ikke beskæftiger sig med, skaber et
inter essant spillerum for den civile
Af KlAus rOthstein, jOurnAlist
sektor, der ikke kun rummer ildsjæ
lene i det frivillige arbejde, men
også omfatter fonde og foreninger,
der kan bidrage til samfunds-
udviklingen med både viden og
penge.
Finansministeren har det godt med,
at staten overlader et terræn til de
private foreninger og fonde, men
det er vigtigt, at værdierne stemmer
overens:
”Det var et bemærkelsesværdigt ny
brud, da A.P. Møller Fonden beslut
tede at donere 1 milliard kroner til
den danske folkeskole. Det var et
stort skridt væk fra støtte til mur
sten og hen mod støtte til indhold.
Det er hverken et tegn på privatise
ret velfærd eller indflydelse uden
om demokratiet. Det er derimod et
tegn på ansvarsfølelse for hele sam
fundet, som fonden ellers ikke er
forpligtet til.”
Bjarne Corydon følger de uddelende
fonde og foreningers ideer og initia
tiver med stor optimisme og tillid,
men han lufter også en lille advarsel:
”Der er grænser for hvor ensidigt
de store organisationer kan forfølge
deres mål. De varetager deres egne
interesser meget dygtigt. Men de er
heldigvis meget bevidste om, at de
kun kan gå til et vist punkt. Vi kan
som politikere jo ikke aflevere øn
skesedler og opgavebeskrivelser,
men de filantropiske fonde og for
eninger kan heller ikke tromle be
slutninger igennem. Til gengæld
kan det politiske lederskab og den
civile sektor i dialog skabe store
resultater sammen,” siger finans-
ministeren.
finansministeren ser med glæde på væksten i det frivillige danmark. Han er godt tilfreds med at folk har noget sammen, uden at det skal finansieres via skatterne eller organiseres af det offentlige. og han mener, at de store organisationer tager mere samfundsansvar, end de har pligt til.
der er kvaliteter i det civile arbejde, som ikke kan købes for penge
interview f InansmInIster BJarne Corydon
14
15
Hvad? VedSundhedscentretiNykøbingSj.iOdsherredhar man opført et bevægelseseksperimentarium.
Hvorfor?Er lokalområdet indrettet rigtigt, og kan det inspi-reretiletaktivtogsundthverdagsliv?Isamarbejdemed landets kommuner besluttede Realdania og Lokale og Anlægsfonden at vise et eksempel på, hvordandetbyggedemiljøkangiveoslysttilatrøre os mere i hverdagen. Kampagnen hed ”EN GODOMVEJ”.ProjektetiNykøbingSj.givermulig-hed for både styrketræning, balance- og klatreøvel-ser, pulstræning, fællestræning og leg på de grønne områder.
HveM? ”EN GOD OMVEJ”-kampagnen er gennemført i et samarbejdemellemKommunernesLandsforening,Lokale og Anlægsfonden samt Realdania. Kampag-nen blev evalueret af Syddansk Universitet.
odsHerreds gode oMvej– del af initiativet ”Et godt og aktivt liv”
Læsmere:www.engodomvej.dk
16
Hvad? Gigtforeningens behandlingscenter i Skælskør er blevet ombygget og står nu som en moderne fore-gangsinstitution inden for genoptræning og smer-tebehandling.
Hvorfor? Da Gigtforeningen ville omdanne sit center i Skælskør til et moderne center for forebyggelse og behandling af muskel- og skeletsygdomme, kræ-vede det en gennemgribende omdisponering af centretsbehandlingsbygning.Bygningenfiksamti-dig nye badefaciliteter med spa og sauna, bedre lysindfald og en større sammenhæng med parken, så den omkringliggende natur kan indgå som en del af behandlingen. Realdania så desuden interes-sante perspektiver i forhold til den arkitektoniske udfordring i koblingen mellem to selvstændige byg-ninger med meget stor arkitektonisk forskellighed.
HveM? Ombygningen er sket i et partnerskab mellem Gigtforeningen og Realdania.
center for sundHed og træning, skælskør– del af initiativet ”Et godt og aktivt liv”
Læsmere:www.realdania.dk
17
18
Hvad? På havneområdet i Aarhus opføres et rekreativt havnebyrummedMultimediehusetDokk1,der bl.a. kommer til at rumme det kommende hoved-bibliotek, en multisal og en børneteatersal.
Hvorfor? Aarhus by skal åbne sig mod vandet. Den gamle erhvervshavn skal ikke længere skygge for den historiske bykerne og bylivet langs åen, og omlæg-ning af havnen skal gøre det muligt at anvende byens centrale havnefront på en ny og rekreativ måde, der samtidig er med til at sikre byen mod oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer. Urban Mediaspace skal skabe et samspil mellem deneksisterendebyogetcentraltmenudtjenthavneområde.
HveM?Urban Mediaspace opføres i et partnerskab mellem Realdania, Realdania Byg og Aarhus Kommune.
urban Mediaspace aarHus– del af initiativet ”Levende Byrum”
Læsmere:www.realdania.dk
19
| l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt |
større landbrug og nye produktionsformer er med til at
overflødiggøre en stor del af det allerede eksisterende land-
brugsbyggeri. I 2013 var der ikke mindre end 60.000.000 kvm.
tomme avls- og driftsbygninger rundt om i landet.
60.000.000 kvm. tomme avls- og driftsbygninger
Befolkningstallet i yderkommunerne er faldet med 34.568
personer i perioden 2008-2013. det svarer til -2,7 %.
I samme periode steg befolkningstallet i resten af landet
med +3,6 %.
20
-2,7 %
nY FiLAntrOPiSK StrAteGi
Illustrationen viser programmet ”Yderområd-ernes potentialer,” ét af de i alt 5 programmer, vi har fokus på de kommende år.
Vores indsats i yderområderne har som mål-sætning at understøtte de stedbundne poten-tialer,ogindsatsenskerindenfortoinitiativer:”Det åbne land som dobbelt ressource” og ”Yder områder på forkant med omstillingen.”
Problemdrevet filantropi er hovedoverskriften for realdanias nye strategi. det betyder, at vi frem-over prioriterer vores indsats endnu skarpere ud fra, hvilke problemer vi arbejder for at løse. læs mere om den nye strategis 5 programmer og 18 initiativer på de kommende sider.
nyt liv i nedlagte landbrugsbygninger
nye, tætte samarbejder mellem kommuner, erhverv og civilsamfund
de stedbundne potentialer
Antallet af personer beskæftiget i landbrug, fiskeri
faldt i perioden 2009-2013 med 7580 personer
– eller -10,4 %.
antallet af ældre i yderområderne er større end i resten af
landet, hvilket sætter kommunernes velfærdsydelser under pres.
28,6 % af befolkningen i yderområderne er således fra 60 år
og opefter. I resten af landet er andelen over 60 år på 22,9 %.
21
probleMdrevet filantropi
Kilder:VidencentretforlandbrugogDanmarksStatistik
-10,4 %
| l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt |
energi- og fødevareproduktion i yderområderne
kvalitet i kysternes turistbyer
udviklingsdynamoer i yderområderne
28,6 % over 60 år
22
”I fremtiden vil vi kun i mindre grad
støtte store byggeprojekter. I stedet
vil vi igangsætte aktiviteter, der kan
være med til at sætte bestemte
dagsordener og skabe viden,” siger
Hans Peter Svendler, direktør i Real
dania, når han skal forklare konse
kvenserne af en mere problemdre
vet tilgang til det filantropiske
arbejde.
”Da Realdania blev etableret i 2000,
havde vi en mere klassisk filantro
pisk tilgang. Vi modtog ansøgnin
ger, og var de gode, så støttede vi
projektet. Da vi reviderede strate
gien tilbage i 2004, begyndte vi at
fokusere på strategisk filantropi,
hvor man ikke bare deler penge ud,
men går i dialog med ansøgerne og
er med til at kvalificere projekterne.
Det er i forlængelse af det, man skal
se den nye strategi, hvor vi nu går
skridtet videre,” siger Hans Peter
Svendler.
Problemdrevet FIlantroPIHan forklarer, hvordan man nu både
internationalt og i Realdania bevæ
ger sig fra strategisk til det, der kal
des katalytisk filantropi. ”Vi arbejder
i stigende grad med den problem
drevne, dagsordensættende filan
tropi, hvor man er katalysator for en
bestemt udvikling. Helt konkret be
væger vi os fra at bevillige til enkelt
stående projekter til at gøre mere
ud af at se på, hvilke samfundsud
fordringer, der er inden for det byg
gede miljø. Det er en prioriterings
øvelse, hvor vi fokuserer vores
indsats. Også ud fra den opfattelse,
at vi som filantropisk forening med
betydelige midler har et ganske
stort samfundsansvar,” siger han.
Realdanias stærkere satsning på det
problemdrevne sker som resultat af
en evaluering af det filantropiske ar
bejde, som blev foretaget af Oxford
Research i 2011. Her viste det sig,
at 97 % af samarbejdspartnerne var
enten ”tilfredse” eller ”meget til
fredse” med samarbejdet med Re
aldania. Men evalueringen viste
også, at Realdania kunne gøre en
endnu større forskel med sine akti
viteter, hvis man i højere grad sy
stematiserede udnyttelsen af den
viden, der opsamles i projekterne.
”Vi opbygger en markant viden på
tværs af projekter, og vi har et an
svar for at dele ud af den viden og
sørge for, at den gør gavn i samfun
det. Vi skal turde prioritere vores
aktiviteter bedre og i højere grad
være med til at sætte dagsordener,
og det er et væsentligt spring i vo
res strategiske tænkning,” siger
Hans Peter Svendler.
af sIgne KIerKegaard CaIn, JoUrnalIst
Baggrunden for realdanias nye strategi er ønsket om at være med til at løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer inden for det byggede miljø. og vil man bidrage til at skabe afgørende forandringer, må man arbejde problemdrevet, forklarer direktør i realdania, Hans peter svendler.
| b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g |
Hans peter svendler,direktør i realdania
23
POTENTIALER
Adgang for alle
Et godt og aktivt liv
Plads til alle
Rum til sårbarhed
Grøn omstilling
Et godt indeklima
Værdiskabende byggeprocesser og sam
arbejdsformer
Intelligente bygninger
Yderområderne på forkant m
ed omstillingen
Det åbne land som
dobbelt ressource
Fremtidens H
erregård – dynamoer på landet
Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold
Nyt liv i bygningsarven
Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven
Forstæder i udvikling
Klimatilpasning i byerne
Intelligente byer – smarte løsninger
Levende byrum
DEN LEVENDEBYGNINGSARV
INNOVATION I BYGGERIET
RUM FOR ALLE
YDEROMRÅDERNES
| b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g |
24
POTENTIALER
Adgang for alle
Et godt og aktivt liv
Plads til alle
Rum til sårbarhed
Grøn omstilling
Et godt indeklima
Værdiskabende byggeprocesser og sam
arbejdsformer
Intelligente bygninger
Yderområderne på forkant m
ed omstillingen
Det åbne land som
dobbelt ressource
Fremtidens H
erregård – dynamoer på landet
Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold
Nyt liv i bygningsarven
Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven
Forstæder i udvikling
Klimatilpasning i byerne
Intelligente byer – smarte løsninger
Levende byrum
DEN LEVENDEBYGNINGSARV
INNOVATION I BYGGERIET
RUM FOR ALLE
YDEROMRÅDERNES
| 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r
5 Programmer og 18 InItIatIverRealdanias arbejde er med den nye
strategi fokuseret inden for fem
programmer, eller problemfelter,
inden for det byggede miljø – pro
blemfelter, som er indkredset gen
nem et stort analysearbejde i tæt
dialog med samarbejdspartnere, le
dende praktikere, eksterne forskere
og eksperter. De fem programmer
er ”Rum for alle”, ”Yderområdernes
potentialer”, ”Innovation i bygge
riet”, ”Den levende bygningsarv”
og ”Byer for mennesker.” Program
merne skal fungere som en over
ordnet og samlende ramme for et
antal underliggende initiativer, der
målrettet skal bidrage til løsning af
specifikke problemstillinger. På nu
værende tidspunkt er der i alt 18
initiativer under de 5 programmer.
et eksemPel: ”yderområdernes PotentIaler”Et af programmerne er ”Yderområ
dernes potentialer,” som bygger
videre på Realdanias allerede fler
årige arbejde med at skabe en
positiv udvikling i yderområderne.
De to initiativer under programmet
er: ”Yderområderne på forkant med
omstillingen” og ”Det åbne land
som dobbelt ressource.” (Se også
side 2021 og 2829)
”En af yderområdernes store udfor
dringer er, at kommunerne skal
vende sig til ikke at planlægge efter
vækst, men efter, at der vil være
færre borgere og færre virksomhe
der i deres område i fremtiden. Der
er behov for at skabe et mere reali
stisk billede af de rammevilkår, man
har,” forklarer Hans Peter Svendler.
Realdanias indsats i yderområderne
understøtter de såkaldte sted
bundne potentialer. Det enkelte
yderområde skal finde frem til, hvad
der netop gør dét til et særligt sted,
og gøre det til udgangspunktet for
en positiv transformation. Samtidig
fremhæver Hans Peter Svendler, at
yderområderne og byerne bør ses
som gensidigt afhængige. Både
som produktionslandskab og som
rekreationslandskab udgør yderom
råderne en vigtig ressource for
byerne – en ressource, som bliver
stadig mere vigtig, efterhånden
som vi klumper os sammen i de
større byer.
Programmet ”Yderområdernes
potentialer” illustrerer, hvordan
problemdrevet filantropi i første
omgang handler om at erkende,
hvad problemet er. Først derefter
kan man gøre en målrettet indsats
for at løse det. ”Og næste skridt,”
fortsætter Hans Peter Svendler, ”er
så, at vi skal indgå i tætte samarbej
der med alle relevante aktører, så
der kan skabes fælles agendaer og
fælles målsætninger. Det er helt
afgørende.”
et metodIsk skIFte: ColleCtIve ImPaCtHans Peter Svendler fortæller, at
Realdania i sine første år søgte at
sætte sit eget mærke med sine pro
jekter, mens det i dag er ambitionen
at samarbejde med mange andre
aktører om at finde løsninger. ”For
ti år siden var vi lidt berøringsang
ste især i forhold til det offentlige
og det politiske. Det har ændret sig
fuldstændig, og nu ved vi, at hvis
noget skal ændres, så skal der være
en tæt dialog også med det politi
ske niveau. For fem år siden kunne
vi godt finde på at tage et initiativ
eller igangsætte en kampagne uden
at have talt med nogen uden for
huset om det. Det vil vi helt sikkert
ikke gøre fremover.”
Bag det metodiske skifte ligger
ideen om collective impact – eller
på dansk: kollektiv effekt. ”Kollektiv
effekt opstår, når aktører fra forskel
lige sektorer går sammen i tætte,
gensidigt forpligtende samarbejder
om at løse komplekse problemer.
Ofte kan man i den slags samarbej
der ikke forudsige, hvad der er løs
ningen, eller hvordan man når frem
til den. Til gengæld har samarbejdet
potentialet til at skabe store, posi
tive effekter. Og det er vel at mærke
effekter, som den enkelte aktør
aldrig ville kunne opnå alene,” siger
Hans Peter Svendler.
Fælles mål og sammen-hængende løsnIngerAt Realdania skal arbejde mere
problemdrevet betyder som sagt en
fokusering af aktiviteterne og også
færre anlægs- og byggeprojekter.
”Cirka halvdelen af de flere end 650
projekter, vi har i gang nu, er byg
geprojekter. Om tre-fire år tror jeg,
vi vil have en del færre, og især
færre store byggeprojekter. Vi vil i
stedet have mange flere kampagner
og calls, og vi vil klart støtte aktivi
teter, hvor det ikke er størrelsen,
men effekten, der tæller. Der vil
være fokus på viden, og på det at
skabe fælles forståelse af problemer
og sammenhængende løsninger,”
siger han og afslutter:
”Vi vil fremover have en ambition
om at være med til at igangsætte
aktiviteter, der rammer udvalgte
problemfelter inden for det byggede
miljø så direkte og effektivt som
muligt. Men der vil samtidig være
plads til at støtte ”Den gode ide,”
dvs. projekter, der ligger inden for
det byggede miljø, men falder uden
for de 5 programmer og 18 initiati
ver. Det kræver dog, at der er tale
om meget kvalificerede projekter,
som kan være nogenlunde selvkø
rende. Der ligger nemlig et bevidst
valg i, at vi ikke vil lave en masse
spredte enkeltprojekter, men i ste
det adressere nogle af de større
udfordringer, vi som samfund står
over for inden for det byggede
miljø. Vi ønsker med andre ord
at påtage os et større samfunds
ansvar.”
læs mere om
CoLLeCtiveimpaCt
påside42
25
prograMMer
initiativer
POTENTIALER
Adgang for alle
Et godt og aktivt liv
Plads til alle
Rum til sårbarhed
Grøn omstilling
Et godt indeklima
Værdiskabende byggeprocesser og sam
arbejdsformer
Intelligente bygninger
Yderområderne på forkant m
ed omstillingen
Det åbne land som
dobbelt ressource
Fremtidens H
erregård – dynamoer på landet
Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold
Nyt liv i bygningsarven
Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven
Forstæder i udvikling
Klimatilpasning i byerne
Intelligente byer – smarte løsninger
Levende byrum
DEN LEVENDEBYGNINGSARV
INNOVATION I BYGGERIET
RUM FOR ALLE
YDEROMRÅDERNES
POTENTIALER
Adgang for alle
Et godt og aktivt liv
Plads til alle
Rum til sårbarhed
Grøn omstilling
Et godt indeklima
Værdiskabende byggeprocesser og sam
arbejdsformer
Intelligente bygninger
Yderområderne på forkant m
ed omstillingen
Det åbne land som
dobbelt ressource
Fremtidens H
erregård – dynamoer på landet
Bygningsarv – identitet og tilhørsforhold
Nyt liv i bygningsarven
Kompetenceløft til håndtering af bygningsarven
Forstæder i udvikling
Klimatilpasning i byerne
Intelligente byer – smarte løsninger
Levende byrum
DEN LEVENDEBYGNINGSARV
INNOVATION I BYGGERIET
RUM FOR ALLE
YDEROMRÅDERNES
| 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r
ProgramruM for alle
Hvad er problemet?Vores velfærdssamfund er under pres. Mange står uden
for arbejdsmarkedet, og antallet af ældre vokser. Samti
dig er livsstilssygdomme i vækst, og udsatte og sårbare
grupper er i mange sammenhænge ekskluderet fra at
deltage i og bidrage til fællesskabet.
Hvad vil vi gøre?Gennem vores arbejde med at udvikle samfundets fysiske
rammer vil vi være med til at forandre og udvikle frem-
tidens velfærdssamfund. Vi vil være med til at skabe ny
tænkende indretning af bymiljøer, kvarterer og bygninger,
som kan rumme alle. Og vi vil med det byggede miljø
som omdrejningspunkt være med til at understøtte nye
løsninger og motivere til nye former for samarbejde,
organisering og social innovation.
Hvad er målet?Målet med alle aktiviteter under programmet ”Rum for
alle” er at gøre det byggede miljø til en mere aktiv faktor
i det at skabe et socialt bæredygtigt samfund. Bygninger
og udendørsarealer skal i form og funktion være med til
at sikre og fremme et inkluderende, socialt og kulturelt
mangfoldigt samfund, hvor der er rum for alle og fokus
på borgernes fysiske og mentale sundhed.
| t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a |
som samfund har vi behov for mere viden om og erfaringer med, hvordan vi gennem vores fysiske omgivelser kan fremme, at alle kan leve et godt liv og deltage i fællesskabet.
26
initiativerAt alle har adgang til og kan
bevæge sig rundt i de fysi
ske omgivelser er en grund
sten i et inkluderende sam
fund. Men adgang for alle til
vores bygninger og byrum
er ikke en selvfølge.
Vi vil bidrage til en ny forstå
else af tilgængelighed, hvor
adgang for alle tænkes ind
som en grundpræmis, når
der bygges. Målet er, at vo
res omgivelser i videst mu
lige udstrækning bliver ind
rettet, så de er inkluderende,
ligeværdige og giver adgang
for alle.
Den negative udvikling i
vores sundhedstilstand har
mange årsager, men gene
relt bevæger børn, unge,
voksne og ældre sig for lidt.
Vi vil bidrage til at forebygge
livsstilssygdomme gennem
det fysiske miljø og bidrage
til, at alle har let adgang til
at leve et aktivt og sundt liv.
Også dem, der ikke af sig
selv er fysisk aktive, og dem,
som ikke har ressourcerne til
på eget initiativ at leve et ak
tivt og sundt liv.
Mange, og stadig flere,
føler sig uden for samfun
det.
Vi vil bidrage til at udvikle
det fysiske miljø, så det un
derstøtter et inkluderende,
socialt og kulturelt mangfol
digt samfund, hvor alle kan
deltage i og bidrage til fæl
lesskabet, og hvor alles res
sourcer bringes i spil. Både
for det enkelte menneskes
skyld og for samfundets.
Den rigtige udformning af
vores fysiske rammer kan
være med til at hjælpe men
nesker med kroniske lidelser
og mennesker i akutte
kriser.
Vi vil være med til at afprøve
og dokumentere, hvordan
de fysiske rammer i samspil
med den øvrige plejeindsats
kan bidrage til lindring og
forebyggelse. Vi vil desuden
være med til at sikre udbre
delse af den opnåede viden,
så de fysiske rammer gene
relt kan blive udviklet og
brugt, sådan at man bedst
muligt kan hjælpe menne
sker, der er sårbare.
AdGAnG FOr ALLe
et GOdt OG AKtivt Liv
PLAdS tiL ALLe
rum tiL SårbArhed
27
Per schulzeprogramchef
| t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a |
ProgramyderoMrådernes potentialer
Hvad er problemet?Vi står over for århundredets omstilling af landsbyer og
landdistrikter som følge af urbaniseringen og landbrugets
og fiskeriets ændrede produktionsformer. Det kræver en
omfattende nytænkning, men samtidig er det vigtigt at
fremhæve, at omstillingen også rummer nye muligheder.
Der er mange eksempler på, at stedbundne potentialer
og lokale herlighedsværdier er blevet udnyttet bl.a. af
lokale ildsjæle til at skabe en positiv omstilling i yderom
råderne. En omstilling, som har hævet livskvaliteten for
de lokale beboere og samtidig bidraget til at øge den
rekreative værdi til gavn for os alle.
De store landskabs- og naturressourcer er helt afgørende
for den danske fødevareproduktion og energiforsyning
såvel som for fritidssamfundets rekreationsmuligheder.
Yderområderne og landdistrikterne har med andre ord
en yderst vigtig rolle at spille i fremtidens samfund, hvor
behovet for energi og fødevarer til en voksende global
befolkning er stigende.
Det er vores opfattelse, at by og land skal ses som hinan
dens forudsætninger. Yderområderne skal ses som en
værdifuld del af Danmark, der rummer store muligheder
for produktion af fødevarer og energi – og samtidig har
unikke kvaliteter i form af nærhed til natur, rekreation og
plads til udfoldelse.
Hvad vil vi gøre?Vi vil igangsætte projekter, som tager udgangspunkt i og
fremmer de særlige stedbundne kvaliteter, der kendeteg
ner de forskellige yderområder og de åbne landskaber.
Det vil vi gøre gennem projekter, der understøtter et øget
samarbejde mellem det offentlige, erhvervslivet og civil-
samfundet.
Samarbejdet er på mange måder udgangspunktet for, at
der kan skabes en positiv omstilling. En omstilling base
ret på de stedbundne potentialer, der på den ene side kan
styrke turismen og skabe nye erhverv med udgangspunkt
i det stedbundne, og på den anden side kan skabe ram
mer for høj livskvalitet og gode levevilkår for dem, der bor
i yderområderne.
Hvad er målet?Målet med alle initiativer og projekter under programmet
”Yderområdernes potentialer” er, at aktiviteterne skal bi
drage til at skabe positiv udvikling i Danmarks yderområ
der i en situation med tilbagegang i såvel befolkning som
erhverv.
| g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g | 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i
yderområderne står over for en omfattende omstilling, hvor de stedbundne potentialer bør prioriteres for at bringe udviklingen på forkant med rammebetingelserne.
28
initiativerDet er en udfordring for kommunerne at skulle planlægge
for stadig færre indbyggere. Og med tomme huse og pro
duktionsbygninger sætter det faldende befolkningstal sig
tydelige spor i såvel købstæder og landsbyer som i det
åbne land.
Vi vil arbejde for en omstilling af yderområderne, baseret
på de stedbundne potentialer og et tæt samarbejde mellem
det offentlige, civilsamfundet og erhvervslivet. Målet er,
at stedets egenart og kvaliteter bliver tydelige og dermed
også drivende for en positiv udviklingen i en tid med færre
borgere
Det åbne land gennemgår i disse år en markant fysisk
transformation, og der er behov for gode eksempler på,
hvordan produktionslandskabet bliver rekreativt, og hvordan
det rekreative landskab bliver produktivt og tilpasset de nye
produktionsformer.
YderOmråderne På FOrKAnt med OmStiLLinGen
det åbne LAnd SOm dObbeLt reSSOurce
29
karen skouprogramchef
| g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g | 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i
Programinnovation i byggeriet
Hvad er problemet?Byggeerhvervets evne og vilje til innovation har brug for
at blive understøttet, så det skaber konkrete forbedringer
for byggeriets brugere. Desuden skal der skabes større
sammenhæng i videns- og innovationsaktiviteterne, så
byggeriet ikke starter forfra hver gang. Allerede eksiste
rende gode løsninger skal opskaleres, sådan at de giver
et generelt løft af byggeriet, og derved også kan blive in
teressante som kommercielle innovationsprodukter i ind
og udland.
I det hele taget bør orientering mod slutbrugerne være
udgangspunktet for nytænkning. Ligesom byggeriet også
skal blive bedre til at agere på baggrund af den konkur
rence og inspiration, der kommer fra andre lande og
brancher.
Hvad vil vi gøre?Vi vil især have fokus på innovation inden for det, man
kan kalde byggeriets samlede livscyklus. Ikke kun på
planlægnings- og byggefasen, men også den værdi-
skabelse, der opstår, når bygningerne bruges.
Vi vil også arbejde for at skabe større brugerinddragelse i
byggeriet. Ligesom vi vil igangsætte initiativer, der udnyt
ter de nyeste teknologier til at mindske byggeriets sam
lede ressourceforbrug både i byggefasen, og når huset
står færdigt og er i brug.
Hvad er målet?Målet for alle initiativer under programmet ”Innovation
i byggeriet” er at styrke byggeriets innovationsevne og
dermed sikre, at byggesektoren bidrager til en fremadret
tet, helhedsorienteret og bæredygtig udvikling. Derved
kan byggeriet levere markante bidrag til løsning af sam
fundets aktuelle og fremtidige udfordringer.
t i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g |
Byggeriets evne til innovation skal systematiseres og videreudvikles, så den kommer langt flere til gode, end den gør i dag. realdania vil støtte en generel udvikling af innovationsevnen, så byggeriet kan bidrage markant til samfundets udfordringer.
30
initiativer
lennie Clausenprogramchef
Energi- og ressourceforbrug
udgør en hovedudfordring
for byggeriet. Derfor er det
påkrævet, at der sættes
ekstra fart på udviklingen af
produkter, processer og
forretningsmodeller, der kan
bidrage til en grøn omstilling
af byggeriet.
Vi vil igangsætte innova-
tions aktiviteter, der teknisk,
brugsmæssigt og arkitekto
nisk relaterer sig til især den
eksisterende bygningsmasse
men også til nybyggeri.
Vi tilbringer størstedelen af
livet inden døre: i vores boli
ger, i institutioner og på ar
bejdspladsen. Indeklimaets
kvalitet har derfor stor be
tydning for vores fysiske og
mentale velbefindende.
Vi vil bidrage til, at forsk
ningsmæssig viden om godt
indeklima i højere grad bliver
integreret i byggeriet for at
øge velvære, sundhed og
livskvalitet. Vi vil arbejde for,
at byggeriets grønne omstil
ling, som ofte medfører
mere tætte og isolerede
bygninger, ikke sker på be
kostning af godt indeklima.
Samarbejdet og relationerne
mellem byggeriets mange
parter kan forekomme
uoverskuelige for kunder
og slutbrugere. Ikke desto
mindre har de afgørende
betydning for den kvalitet
og pris og de innovative løs
ninger, byggeriet kan levere.
Vi vil bidrage til udvikling af
byggeriets processer og
samarbejdsformer, så byg
geriet leverer konkurrence
dygtige, kundetilpassede
løsninger af høj kvalitet, og
vi vil arbejde for, at bygge
riet som en dominerende
sektor i dansk erhvervsliv
fortsat bidrager til øget pro
duktivitet og konkurrence
evne.
Ved hjælp af ny teknologi
kan bygninger i stadig hø
jere grad blive intelligente
medspillere og understøtte
brugernes behov på en lang
række områder som f.eks.
læring, arbejdsliv, bo-kom
fort og ressourceforbrug.
Vi vil undersøge, hvordan
nye teknologiske muligheder
opleves og bruges i praksis.
Et særligt indsatsområde er
overdragelses- og ibrugtag
ningsfasen, da erfaringer vi
ser, at den er særligt afgø
rende for, om brugerne kan
udnytte intelligente løsnin
ger som tilsigtet.
GrønOmStiLLinG
et GOdt indeKLimA
værdiSKAbende bYGGePrOceSSer OG SAmArbejdSFOrmer
inteLLiGente bYGninGer
31
t i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v | y d e r o m r å d e r n e s p o t e n t i a l e r | r e s sourCer | r u m t i l s å r b a r h e d | g r ø n o m s t i l l i n g |
Programden levende bygningsarv
Hvad er problemet?Samfundet er i konstant udvikling, hvor bygninger, by
mæssige og landskabelige helheder mister deres oprin
delige funktioner og skal transformeres for at overleve.
Men det er en stor og kompleks opgave at sikre byg
ningsarven. Det kræver på den ene side viden om beva
ringsværdier; om hvordan man værdisætter og prioriterer
de bedste byggerier og kulturmiljøer, og om hvordan man
føjer nyt til gammelt. På den anden side er der behov
for en lang række håndværksmæssige og arkitektoniske
kompetencer, samt viden om hvordan man skaber øko-
nomisk bæredygtige løsninger for bygningens vedlige-
hold else og udvikling.
Hvad vil vi gøre?Vi vil være med til at bevare og udvikle bygningsarven
på en måde, så bygningers og kulturmiljøers bærende
værdier sikres, samtidig med at der indpasses en nutidig
brugsværdi. Det kan for eksempel være en smuk og
værdifuld lade på et nedlagt landbrug, som får ny funk
tion som samlingssted for lokalmiljøet, eller en industri
bygning, som i årevis har sikret arbejdspladser og identi
tet til et bysamfund, som omdannes til et kreativt
iværksættermiljø frem for at blive revet ned.
Vi ønsker at være med til at finde nye veje til både at sikre
et indtægtsgrundlag til finansiering af en kommende ved
ligeholdelse samt at udvikle nye anvendelser, som er til
gavn for så mange af nutidens borgere som muligt.
Vi vil være med til at sikre, at traditionelle håndværks-
færdigheder og materialekendskab ikke går tabt, da de
er en vigtig forudsætning for, at man kan restaurere og
vedligeholde bygningsarven forsvarligt.
Hvad er vores mål?Målet med alle initiativer inden for programmet ”Den
lev ende bygningsarv” er at aktivere den bedste del af
vores fælles bygningsarv, så den kan følge med tidens
udvikling og bidrage positivt til at forbedre borgernes
livskvalitet samt fastholde fortællingen om, hvem vi er,
og hvor vi kommer fra. Med en levende bygningsarv kan
vi bidrage til at fastholde identitet og tilhørsforhold i et
moderne samfund samt være med til at skabe gode,
smukke, oplev elsesrige omgivelser for livet i Danmark.
| g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g | 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v
realdania vil være med til at sikre og udvikle den danske bygningsarv, så den kan forblive et aktiv og bidrage positivt til at øge livskvaliteten for borgerne.
32
initiativer
Christian andersenprogramchef
Herregårdene udgør en sær
lig del af den danske byg
ningsarv som nogle af de
vigtigste historiebærende
bygninger og miljøer på lan
det. De kan samtidig være
en vigtig ressource, og ved
at udvikle og nytænke deres
anvendelse kan de bidrage
til at skabe øget livskvalitet
og blive dynamoer for ud-
viklingen på landet.
Vi vil vise, hvordan nye akti
viteter på herregårdene kan
bidrage til at sikre deres drift
og udvikling, samtidig med
at lokalsamfundet styrkes og
bygningsarven sikres.
Bygningskulturen er en res
source og kan som en vigtig
kulturbærer skabe identitet
og forene os i en stærk, fæl
les fortælling. Således er en
velbevaret bygningskultur
også vigtig som grundlag for
bosætning, erhvervsliv og
turisme.
Vi arbejder for at aktivere
den bedste del af vores byg
ningskultur og vil under
støtte, at bygningsarven kan
være en kultur- og identitets
bærende løftestang for ud
vikling og fornyelse.
Et meget stort antal gårde,
havne, industribygninger, in
stitutioner samt hele byom
råder mister i disse år deres
oprindelige funktioner og
skal enten rives ned eller
indrettes til nye formål.
Samtidig sætter erhvervsud
viklingen samt nye krav til
energioptimering bygnings
arven under øget pres.
Vi vil sikre den bedste del af
bygningsarven, idet vi ska
ber nye tilgange og metoder
til dens genanvendelse og
udvikling. Vi vil være med til
at vise nye veje til, hvordan
bevaring og udvikling kan gå
hånd i hånd.
Viden om håndtering af
vores bevaringsværdige og
fredede bygninger er en
forudsætning for, at vi kan
vedligeholde og udvikle
bygningsarven.
Vi vil bidrage til at fremme
det gode håndværk og viden
om materialer, byggeskik og
bygningstyper. Vi vil bakke
op om netværk og ildsjæle,
der arbejder med de grund
liggende kvaliteter i byg
ningsarven. Det er vores
ambition, at det håndværks
mæssige og det videnbase
rede grundlag for håndtering
af den levende bygningsarv
bliver styrket.
FremtidenS herreGård – dYnAmOer På LAndet
bYGninGSArv– identitet OG tiLhørSFOrhOLd
nYt Liv i bYGninGSArven
KOmPetenceLøFt tiL håndterinG AF bYGninGSArven
33
| g r ø n o m s t i l l i n g | e v a l u e r i n g o g l æ r i n g | L andskaBs - o g naturressourCer | g o d t i n d e k l i m a | i d e n t i t e t o g t i l h ø r s f o r h o l d | k l i m at i l pa s n i n g | 5 p rogrammer og 1 8 i n i t i at i v er | i n t e l l i g e n t e b y e r | l e v e n d e b y r u m | r i s i k o v i l l i g h e d | e t a k t i v t o g s u n d t l i v
Programbyer for Mennesker
Hvad er problemet?Byer skal hele tiden være omstillingsparate og tilpasse sig
nye samfundsmæssige vilkår, hvilket udgør en stor udfor
dring for byerne og det byggede miljø. Urbaniseringen
betyder, at nogle byer får en styrket rolle som vækstcen
tre og drivere, og de skal derfor omdannes og indrettes i
et vækstperspektiv. Andre byer oplever derimod, at stag
nation eller tilbagegang sætter dagsordenen for omstil
ling og byudvikling. Og samtidig skal byerne indrette sig
efter nye behov, livsformer, demografiske ændringer og
ikke mindst tilpasninger til ændrede klimaforhold.
Hvad vil vi gøre?Vi vil udnytte byernes omstilling som en mulighed for at
omdanne og udforme byens rum og mellemrum til størst
mulig glæde for byens liv og brugere. Det skal blandt
andet ske ved en bæredygtig udvikling af de fysiske ram
mer, sådan at de inviterer til at blive brugt mangfoldigt
med plads til både fysisk aktivitet og rekreation.
Vi vil bidrage til, at der kommer øget fokus på bæredyg
tige strategier, visioner og handlingsplaner for den
enkelte by og dens fysiske muligheder. Vi vil også arbejde
for bedre netværk mellem byer med fælles udfordringer.
Vi vil indgå i dialog om, hvordan byerne udvikler en god
planlægningskultur, gode virkemidler, værktøjer, organi
seringer og beslutningsprocesser. Vores udgangspunkt
er, at byerne er nødt til at tænke ud over egen kommune
grænse og indgå i strategiske by-netværk og samarbej
der. Både for at løse de større bymæssige udfordringer
og for at sikre robuste og fremtidssikre byer, som under
støtter en høj livskvalitet.
Klimaforandringerne skaber nye vilkår for byerne, og vi
ønsker at være med til at sikre, at byernes tilpasning til
klimaforandringerne ikke kun kommer til at handle om at
lægge nye kloakrør, men sker på en måde, der giver dob
belt værdi gennem en samtidig håndtering af regnvandet
og en opkvalificering af byens rum, gerne med sigte på at
skabe grøn vækst.
Hvad er målet?Målet med alle initiativer og aktiviteter under programmet
”Byer for mennesker” er at styrke og udvikle de danske
byer med fokus på at skabe sammenhængende, bære
dygtige og robuste byer ud fra sociale, økonomiske og
miljømæssige hensyn.
s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v |
realdania vil arbejde for at styrke og udvikle de danske byer med fokus på byen som en fælles, stimulerende, bæredygtig og oplevelsesrig ramme om menneskers liv og trivsel.
34
initiativerForstæderne – hvor godt
halvdelen af danskerne til
bringer deres hverdag – står
over for en omfattende
renovering og omstilling.
En omstilling, som vil kræve
innovation inden for energi,
klimatilpasning, fortætning,
nye boformer samt nye
mødesteder og natur, der
skaber øget livskvalitet.
Vi ønsker at vise veje til
en bæredygtig omstilling af
forstæderne med fokus på
at skabe livskvalitet, synergi-
effekter og helhedsløsninger.
Globale klimaforandringer
medfører store samfunds
mæssige udfordringer, hvor
byer, bygninger og landska
ber skal tilpasses et ændret
klima. Det kræver markante
investeringer, som kan blive
en løftestang for byudviklin
gen, hvis de tænkes som en
del af en generel fysisk op
gradering af byerne.
Det er vores mål, at de dan
ske byer bliver klimarobuste,
og at klimatilpasningsprojek
terne samtidig bidrager til en
generel udvikling af byerne
og samfundet.
Vi vil gennem praktiske ek
sempler og vidensopbyg
ning udvikle og skærpe
forståelsen for de faktorer,
som fremmer livet mellem
hus ene.
Vi vil belyse, hvordan natu
ren kan trækkes ind i byen,
hvordan byrum og vigtige
forbindelser gennem deres
udformning kan blive en
katalysator for byens udvik
ling, hvordan teknologi kan
fremme sunde livsstile, og
hvordan byrum kan kombi
neres med nye løsninger på
infrastruktur. Det er vores
mål at skabe livskvalitet i
byens rum, mellemrum
og grønne områder, hvor
mennesker opholder sig.
Moderne teknologi rummer
potentialer for at skabe
”intelligente byer” med
attraktive, økonomisk effek
tive og kombinerede løsnin
ger inden for trafik, parke
ring, håndtering af affald og
ressourcer, kultur, sociale ar
rangementer, byrum, klima,
miljø, tryghed, tilgængelig
hed og sundhed.
Det er vores mål at bidrage
til at afdække potentialer og
udvikle eksempler på omstil
ling af byer til intelligente
byer, der har mennesket i
fokus.
FOrStæder i udviKLinG
KLimAtiLPASninG i bYerne
Levende bYrum
inteLLiGente bYer – SmArte LøSninGer
astrid bruus thomsenprogramchef
35
s u n d t l i v | l i v s k v a l i t e t | p r o b l e m d r e v e t f i l a n t r o p i | f æ l l e s s k a b | i n n o v at i o n i b y g g e r i e t | s t r at e g i s k | værd i s kaBende B yggeproCess er | t æ t t e s a m a r b e j d e r | r u m f o r a l l e | n e t v æ r k | C o L L e Ct i v e impaCt | b y g g e r i | f o r m i d l i n g | l e v e n d e b y g n i n g s a r v |
36
37
Hvad? UdvidelseafEgmontHøjskolenmedinnovativtvandtrænings- og rehabiliteringscenter for fysisk handicappede.
Hvorfor?EgmontHøjskoleniHouiØstjyllandhariover50årværetdetførendehøjskoletilbudtilmenneskermedhandicaps,ogifebruar2013kunnehøjskolenindvie Danmarks mest tilgængelige vandtrænings- og rehabiliteringscenter. Vandhalla – som centret hedder – består af en multifunktionel hal, som kan rumme mange forskellige idrætsgrene og kulturelle aktivitetersamtetvandtræningscentermedet25meter langt svømmebassin med direkte kørestols-adgang ned i vandet.
HveM? Vandhalla er opført i et partnerskab mellem RealdaniaogEgmontHøjskolenogerstøttetaf en række andre fonde.
vandHalla, egMont Højskolen– del af initiativet ”Adgang for alle”
Læsmere:www.vandhalla.dk
38
Hvad? HøjderygstiiGeoparkOdsherred.PåtoppenafEstherhøj.
Hvorfor? Odsherreds istidslandskab rummer store rekreative værdier:altfrastenalder-dysser,bronzealderensgravhøje,middelalderensborgruinerogslottetilnyere tids nedlagte landsbyer og inddæmmede søerogfjorde.SomendelafRealdaniaskam-pagne”StedetTæller”etableresdernuenhøjde-rygsti i det, man kalder Geoparken. Med ”Stedet Tæller”-kampagnenvilRealdaniavisenyevejetil,hvordan man kan øge livskvaliteten i Danmarks yderområder med udgangspunkt i de stedbundne potentialer, som netop yderområderne besidder.
HveM?Kampagnen ”Stedet Tæller” udvikles og gennemføres af Realdania.
stien på Højderyggen– del af initiativet ”Yderområderne på forkant med omstillingen”
Læsmere:www.realdania.dk
39
40
41
Hvad? Rap Akademiet.
Hvorfor? I en nedlagt vaskekælder i Bispehaven i Aarhus, harRapAkademiethafttilhusesiden2010. Menmedomkring80eleverledmanafakutplads-mangel. Akademiet er et fritidstilbud til alle unge mellem12og25åriAarhusKommunemedetsærligt fokus på unge med anden etnisk baggrund fra udsatte boligområder. Med økonomisk støtte fra kampagnen ”Det gode boligliv” blev det muligt at ombygge nedlagte institutionslokaler til et unge-tilbud om rap-undervisning, studieindspilninger og fællesskab om musikken.
HveM? Kampagnen ”Det gode boligliv” er skabt på initiativ afRealdaniaoggennemføresisamarbejdemedAlmenNet og BL - Danmarks Almene Boliger.
rap akadeMiet– del af initiativet ”Forstæder i udvikling”
Læsmere:www.rapakademi.dk
enkle problemernår man vil løse enkle problemstillin-
ger, er det vigtige at finde den rigtige
”opskrift.” og når den er fundet, vil
man i fremtiden kunne få næsten
samme resultat hver gang.
eksempel:atbyggeettypehus
komplicerede problemeren lignende grad af forudsigelighed
gælder ved mere komplicerede opga-
ver som f.eks. at bygge en metro. Kom-
pleksiteten er større med mange inter-
essenter, men opgaven kan overskues
og afgrænses. Her er de rigtige proce-
durer afgørende samt en høj ekspertise
og vidensopbygning. erfaring opbyg-
ges over tid for at opnå det rette
resultat, og erfaringer gør, at man kan
gentage proceduren med forventning
om succes.
eksempel:atbyggeenmetro
komplekse problemeranderledes er det med meget kom-
plekse problemstillinger, hvor der ikke
som udgangspunkt er en fælles
agenda og et klart mål. Her har inter-
essenterne meget forskellige syn på
problemstillingen og er ofte uenige om
definitioner og målemetoder. Her er
der ingen ”rigtig” opskrift eller manual,
som virker i hver situation. det hjælper
at have erfaringer fra lignende udfor-
dringer, men de er ingen garanti for
succes. Hver situation er unik og kræ-
ver en løbende evaluering og projekt-
udvikling i samarbejde med alle rele-
vante aktører og interessenter.
eksempel:atskabeenpositivfremtidforyderområderne
ColleCtIVe ImpaCt
Nårviarbejdermedcollective impact, kan vi løse
komplekse problemstillinger
42
Der findes ingen opskrift på, hvordan
man løser komplekse problemer. Hvert
problem er unikt og har sine interes
senter, faktorer og hensyn.
Ambitionen i Realdanias nye strategi
om at arbejde problemdrevet og der
med bidrage til løsning af store sam
fundsudfordringer inden for det byg
gede miljø skærper kravet til brede
samarbejder. Problemstillinger som
f.eks. det at skabe en positiv fremtid
for yderområderne er nemlig så kom
plekse, at man skal angribe dem fra
mange forskellige vinkler og i samar
bejder med mange aktører på tværs
af det offentlige, erhvervslivet og civil
samfundet.
Inden for den internationale filantropi
kaldes denne tilgang til at løse proble
mer på for collective impact – eller på
dansk: kollektiv effekt.
Det handler grundlæggende om at løse
problemer i fællesskab. Kollektiv effekt
er det, der kan opstå, når aktører fra
flere sektorer går sammen i tætte, gen
sidigt forpligtende samarbejder om at
løse samme problem. Alene det at
skabe en fælles agenda, hvor alle arbej
der mod det samme mål, er en stor ud
fordring, når det handler om komplekse
problemer. Men lykkes det, har man til
gengæld muligheden for at løse opga
ver på en måde, som slår rod på mange
niveauer i samfundet på én gang.
Det er samarbejder, hvor man ofte på
forhånd ikke kan forudsige, hvad der er
løsningen, eller hvordan man når frem
til den. Potentialet til at skabe store,
positive effekter er dog så meget desto
større, og samtidig giver det resultater,
som den enkelte aktør aldrig ville
kunne opnå ved egen indsats.
Følgende er vigtigt for at få succes med collective impact
Hyppig og åben kommunikation
fælles agenda
fælles målemetoder
gensidigt forpligtende aktiviteter
for at skabe kollektiv effekt bør der være en separat organi-
sation med ansatte, der besidder de nødvendige kompeten-
cer til at fungere som sekretariat for alle indsatser og koordi-
nere de forskellige medvirkende aktører.
4
5 support-organisation
der skal være hyppig og åben kommunikation på tværs af
de mange aktører for at skabe tillid, sikre fælles mål og
gensidig motivation.
alle aktører skal have en fælles vision for den forandring, de
vil skabe. og derudover også en fælles forståelse for, hvad der
er problemet samt koordinering af metoder til at løse det.
der skal være fælles dataindsamling og monitorering
på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles
engagement og ansvarlighed.
selvom aktørerne leverer forskellige bidrag, skal de være
koordinerede gennem en fælles handlingsplan.
3
2
1
43
44
En ny bydel skal vokse op i en mel
lemstor provinsby. Dén udvikling har
naboerne, byens ildsjæle, forret
ningsfolk og almindeligt interesse
rede fra nær og fjern deres meninger
om. Og tak for det, burde det altid
lyde. For deltagelse, dialog og enga
gement er netop, hvad der skal til for
at skabe en kreativ og velfungerende
byudvikling.
Den erfaring har man i partnerskabet
Køge Kyst, som de seneste fem år
har stået for udviklingen af et nyt by
område på den gamle industrihavn
og stationsområdet i tæt samklang
med den eksisterende bymidte. Og
ifølge Jes Møller, der er projektdirek
tør i Køge Kyst, er inddragelsen af
alle interessenter en grundlæggende
præmis for, at den type projekter bli
ver rigtigt vellykkede.
“Vi skal have dialog og deltagelse,
fordi vi tilrettelægger rammerne for
borgernes hverdag, deres liv, deres
arbejde og forretningsmuligheder.
Derfor skal vi kende deres synspunk
ter, ønsker og drømme. Det giver en
mere kvalificeret byudvikling,” siger
Jes Møller.
dIalog Fra startenKøge Kyst er et partnerskab mellem
Køge Kommune og Realdanias dat
terselskab Realdania By. Her har dia
log og aktiv deltagelse fra begyndel
sen været en bevidst strategi for
byudviklingsprojektet. Det kræver
mod, lydhørhed og fleksibilitet hos
byplanlæggere og beslutnings-
tagere. Til gengæld får man engage
ment, følelsen af ejerskab, liv og
aktivitet, allerede inden første spade
stik er taget.
“Man skal turde at invitere indenfor i
en tidlig fase af projektet, mens der
stadig er bevægelsesmuligheder. For
at få dialogen i gang må man lytte
og ikke møde op med svar på alting.
Det handler om relationer og lydhør
hed i en lang proces – og om, at der
er beslutninger, der ikke skal tages
for tidligt,” siger Jes Møller.
mIdlertIdIge aktIvIteter Indgår I en læreProCesHvis dialogen skal opleves som reel,
så skal deltagerne i praksis mærke,
at de er med til at bygge den nye by.
Det betyder, at der skal være plads
og rummelighed i udviklingsplanen
til at inddrage erfaringer, som høstes
undervejs. Eksempelvis fra aktivite
ter i midlertidige byrum, som opstår,
mens den kommende bydel endnu
er i projektfasen.
“Når man har nogle midlertidige ak
tiviteter, så er der en læreproces,
hvor man over længere tid finder ud
af, hvad der er interesse for. Det kan
man af gode grunde ikke vide på
forhånd,” påpeger Jes Møller.
Han lægger vægt på, at der både
skal være noget for ildsjælene og for
de mange mennesker, der gerne vil
deltage på et mere overkommeligt
niveau. Derfor bør der åbnes nogle
let tilgængelige kanaler for dialog.
Af lene frøslev, jOurnAlist
“Gerne lidt underholdende, hygge
lige og attraktive. Noget, man kan
koble sig på og koble sig af igen.
Man skal hele tiden stille sig spørgs
målet: Er der nogen, vi ikke har
fat i?”
dIalog er FremtIdenJes Møller erkender, at det er en ud
fordring at fastholde interessen for
et stort udviklingsprojekt over
mange år. I Køge Kyst har man ansat
en konsulent for at holde fast i det
netværk af brugere, borgere og inte
ressenter, der har vist interesse for
dialogen. Konsulenten hjælper med
at fremme brugerdrevne aktiviteter
på området ved at understøtte initia
tiver og inspirere – eller ved rent
praktisk at stille faciliteter til rådig
hed, binde sammen og koordinere
på tværs. Det er en strategi, der har
vist sig at skabe en meget positiv
stemning om projektet.
Jes Møller er sikker på, at dialog og
deltagelse vil blive mere almindeligt
i fremtidens byudvikling. Ikke mindst
i de partnerskabsprojekter, som flere
og flere kommuner indgår i.
“Jeg tror, tingene bevæger sig i den
retning. Men det er en omstillings
proces, og det er karakteristisk, at
hvor det virker rigtig godt, er det
ofte i et partnerskab, hvor en kom
mune går sammen med f.eks. et bo
ligselskab, et universitet eller private
aktører. Partnerskabsmodeller er
meget befordrende for nytænkning,”
konkluderer Jes Møller.
Hr. og fru Jensen bør inviteres indenfor i byudviklingens maskinrum, når nye bydele skal skabes. Det kræver mod, lydhørhed, fleksibilitet og åbenhed hos byplanlæggerne. til gengæld kommer ildsjæle og andre borgere med engagement og en positiv indstilling – det viser blandt andet erfaringerne fra partnerskabsprojektet Køge Kyst.
Fællesskab om byudvikling
45
realdania by – et helejet realdaniaselskabRealdaniaByarbejdermedatvirkeliggøreRealdaniasmissionomlivskvalitetidetbyggedemiljø,nårdethandlerombyud-vikling. Midlet er investeringer i arealer til byudvikling med et filantropiskformål–ipartnerskabmedkommuner.
RealdaniaByergåetindipartnerskabsprojekterneKøgeKystogFredericiaCforatvise,hvordanmankanomdannetidligerehavne- og industriområder til moderne, attraktive bydele. I Ringkøbing K vil man vise, hvordan man kan skabe respekt-fuldbyudviklingietnaturskøntområde;ogiNærHedeniHøje-Taastrup Kommune hvordan man kan løfte forstaden med dens mange udfordringer.
Realdania By opsamler og formidler viden som inspiration til kommuner og andre professionelle.
Læs mere på www.realdaniaby.dk
JesMøller,projektdirektøribyudviklingsprojektetKøgeKyst.
46
Hvad kan vi bidrage med til sam
fundet?
Sådan spørger de administrerende
direktører for to af Danmarks for
eningsdrevne fonde. Gurli Martinus
sen fra TrygFonden og Jesper Ny
gård fra Realdania ønsker begge at
tage mere ansvar og finde nye løs
ninger i fællesskab med både andre
private aktører og det offentlige. Ti
den er inde til øget samarbejde.
”Hvis man for tyve år siden opda
gede et samfundsproblem og skulle
finde ud af, hvem der havde ansvar
for at løse det, ville man lege 'Den
som flaskehalsen peger på', og den
ville altid pege på det offentlige.
Men sådan er det ikke mere.”
Det er godt, mener Jesper Nygård:
”Hvis man fortsatte på den måde,
ville der opstå et stykke med bart,”
som han siger. Det 'bare stykke' er
et område, som ingen ville tage an
svar for at dække. ”Og her kommer
de frivillige og foreningerne i den
tredje samfundssektor ind i billedet.”
”Nu er det blevet mere legitimt for
foreninger og fonde at påtage sig
ansvar for at løse problemer, og vi
vil gerne være mere synlige og spil
bare,” siger Jesper Nygård med en
metafor fra fodboldens verden.
Gurli Martinussen er ganske enig,
og hun understreger, at filantropi
ske fonde med basis i et forenings
demokrati skal gennemtænke deres
rolle og position.
”Vi skal overveje, hvilken grad af
ansvar vi ønsker at tage. Vil vi føre
an? Vil vi stå for udvikling? Eller vil
vi blot være deltagere under andres
ledelse? Vi skal altid huske, at vi
ikke kun sender en check, men
også kommer med vigtig viden og
erfaring, og vi skal altid sigte på at
skabe resultater i samarbejder, som
kan drives videre af andre. Det har
vi i TrygFonden f.eks. gjort med
akutlægehelikopteren, som vi var
med til at oprette, og som nu drives
af det offentlige.”
Jesper Nygård bakker sin kollega op:
”Jeg kalder det problemdrevet filan
tropi. Det handler om, at vi sammen
kan skabe resultater, som ingen kan
opnå alene. Vi skal være fødsels
hjælpere uden at overtage opgaver
fra det offentlige.”
Som et eksempel nævner han de
problemer, som klimaforandrin
gerne skaber:
”Den enkelte borger kan ikke løse
det alene. Erhvervslivet kan ikke
løse det alene. Fondene kan
ikke løse det alene. Staten kan ikke
løse det alene. Men hvis vi arbejder
sammen, kan vi måske komme en
Borgerne, foreningerne, fondene, staten – hver for sig opnår vi næppe de helt store resultater, men sammen kan vi gøre store forskelle til gavn for hele samfundet. det mener topcheferne i realdania og trygfonden, som slår til lyd for, at vi løfter i fælles flok på tværs af sektorerne.
dObbeLtinterview trygfondens gUrlI martInUssen og realdanIas Jesper nygård
Af KlAus rOthstein, jOurnAlist
SAmArbejdeSKAber StOLthed
47
ensomme døende og et projekt,
hvor hundeejere besøger plejehjem,
så de demente ældre kan klappe og
tale med hundene,” siger hun.
Gurli Martinussen siger, at både
myndigheder, private aktører og fi
lantropiske fonde og foreninger i
dag er stolte over at stå side om
side, når et projekt skal realiseres.
Det samme mener Realdanias ad
ministrerende direktør, der også
tror meget på samarbejder og part
nerskaber, både med andre private
og med det offentlige:
”Vi har 664 projekter i gang for ti
den, og rigtig mange af dem er
partnerskabsaftaler,” siger Jesper
lille mikromy videre – eller måske
endda et nøk mere end en
mikro my!”
Men hvad skal der til for at styrke
samarbejdet mellem de offentlige
og de uddelende fonde? Gurli Mar
tinussen mener, at pilen peger på
et øget krav om åbenhed, både fra
offentligheden, fondene og forenin
gerne selv, og hun mener, at det er
helt naturligt i en tid, hvor så
mange hjælper på det frivillige plan:
”I TrygFonden har vi partnerskaber
med 17 organisationer, der øger
trygheden i samfundet, og på det
helt nære plan støtter vi f.eks. et
korps af vågekoner, der sidder hos
Nygård – der minder om, at selv de
største fondes formuer kun er drå
ber i havet i sammenligning med
statens budget:
”Jo, vi er betydningsfulde, men vo
res pengebeholdning svarer altså
kun til det offentliges forbrug i min
dre end to uger,” siger han. Og så
peger han på den Pippi Lang
strømpe-kludedukke, der hænger
bag direktørskrivebordet og minder
ham om noget vigtigt:
”Pippi sagde, at den, der er stor og
stærk, skal opføre sig ordentligt, og
det synes jeg, at vi skal huske, når
vi vælger, hvordan vi vil bruge vores
midler.”
48
Hvad? Danmarks ældste købstad har fået sin domkirke-plads tilbage i ny form som en værdig og stilfuld ramme om Ribe Domkirke.
Hvorfor? Gadenettet omkring Ribe Domkirke i Ribes bymidte er stort set uændret siden middelalderen, og mangeafbyenshistoriskehuseoganlægerfintbevaret. Selve domkirkepladsen har derimod lidt under bilernes indtog. Efterhånden som byen vok-sede op omkring kirken, og pladsen primært blev brugt til parkering, var den nærmest ”sunket” i jorden.Mennuerdomkirkepladsenomskabttil et aktivt byrum, der kan matche og spille sammen med domkirken til glæde og gavn for byens bor-gere og turister.
HveM? Ribe Domkirkeplads er udført i et partnerskab mel-lemRealdania,EsbjergKommuneogRibeSognsMenighedsråd.
ribe doMkirkeplads– del af initiativet ”Levende byrum”
Læsmere:www.realdania.dk
49
Realdaniaerenforeningmedmedlemsdemokrati,derdriverfilantro-pisk virksomhed på basis af sin investeringsvirksomhed. Foreningen er reguleret i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
forMålVoresformåler:• atstøttealmennyttigeogalmenvelgørendeformål,primærtindenfordetbyggedemiljøogbredtfordeltiDanmark–samtisærligetilfælde i udlandet,
• aterhvervekapitalandeleivirksomheder,derudøveraktiviteter indenfordetbyggedemiljø,
• atpræsteretjenesteydelsermedtilknytningtildetbyggedemiljø,• aterhverveogopførefastejendommedhenblikpåatbevare
bygningsarven og udvikle byggeriet, og • atdriveinvesteringsvirksomhed.
Missiondeterrealdaniasmissionatskabelivskvalitet forallegennemdetbyggedemiljø.
Voresfilantropiskearbejdsfelterdetbyggedemiljø,forståetsombyen,byggerietogbygningsarven.Vihari2013,gennemvedtagelsenafennyfilantropiskstrategi,satyderligerefokuspåatarbejdeproblemdre-vetmedfilantropi.Detersåledesvoresambition,ietsamarbejdemedandre, at fungere som forandringsagent – som katalysator – for løs-ning af nogle af de samfundsmæssige problemstillinger inden for det byggedemiljø.
Med den problemdrevne tænkning sætter vi også yderligere fokus på betydningenafatarbejdeinetværkogpartnerskaberfordermedatmobilisere en bredere opbakning, der kan skabe mere værdi, end vivilværeistandtilpåegenhånd.Samarbejdetiforholdtilstørresamfundsmæssige problemstillinger organiseres efter principperne i ”collectiveimpact”,hvilketindebæreretlængerevarendesamarbejde,på en neutral, uafhængig platform, mellem hovedaktørerne inden for enspecifikproblemstilling,somforeksempelklimatilpasningafvoresbyer.Samarbejdetviltypiskomfatterelevanteaktørerindenforden offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet.
Udoverdenproblemdrevnetilgangarbejdervifortsatmedklassiskogstrategiskfilantropi,hvilketbetyder,atviogsåfortsatstøtterprojekterbaseretpårelevanteansøgninger,ligesomvifortsat,isamarbejdemedansøgere,vilhavefokuspåatkvalificereprojekter.
Realdaniaarbejderaktivtpådetfilantropiskeområdemedsocialan-svarlighed og samfundsbevidsthed og har tilsluttet sig FNs Global Compactprincipperforfilantropiskeuddelinger(PSI–Principles forSocialInvestment)somenCivilSocietyOrganization.
principper og arbejdsforMRealdaniaerenlærendeorganisation,ogviarbejdersystematiskmedatevaluerevoresfilantropiskearbejde.Viarbejderisærmed,hvordan vi kan systematisere læringsprocesser og viden om, hvilke indsatser der virker, og hvilke der kan forbedres.
Den viden og de erfaringer, vi opbygger i Realdania, gør vi tilgænge-ligforalleinteresserede.Ligesomvimålrettetarbejderfor,atrele-vanteparteroginteressenterløbendebliverinvolveretivoresfilan-tropiskearbejde.
Gennem kommercielle investeringer, baseret på en investeringsstra-tegi,ervoresmålatmaksimeregrundlagetfordefilantropiskeaktivi-teter. Vi tager i de kommercielle investeringer en kalkuleret risiko og benytteraktivforvaltningforatopnåethøjereafkast.Dekommer-cielle investeringer har en lang tidshorisont.
MeddetjuridiskeafsætsomenforeningbyggerRealdaniasit medlemsdemokrati på, at de mange aktive medlemmer, som møder oppåvalgmøderne,hardendirekteindflydelse,nårdeudnytter deres stemmeret.
Viopererermedfølgendegrundlæggendeprincipper,derdefinererRealdanias virksomhed, og er ledetråde for ledelse ogmedarbejdere:
Realdania vil udvikle og forandre:• gennempartnerskaber og netværk• baseretpådialog og viden• gennemopsøgende og proaktiv indsats• baseretpååbenhed og transparens
om realdanIa
49
Hvor koMMer pengene fra?
Realdanias formue er oprindeligt penge, som gennem 150årerblevetforvaltetafdanskerealkreditforeninger. Realdaniablevfødtiår2000,daForeningenRealdanmark,solgte realkredit- og bank aktiviteterne til Danske Bank. Førsalgetudgjordeegenkapitalen10,5mia.kr.,somifølgerealkreditloven ikke kunne tilbagebetales til medlemmerne. Og derfor blev det besluttet at oprette Realdania med det formål at støtte almennyttige formål inden for det byggede miljø–pådenmådesikredeman,atogsåfremtidens generationer får gavn af pengene.
5050
FIlantroPIske nøgletal
skalering pr. 31/12 2013
Nårvistøtteretprojekt,skaberdetofteringeivandetiformafyderligere støtte fra andre fonde og institutioner. Med begrebet skaleringbeskrivervidensamledefilantropiskeporteføljeværdi i forhold til Realdanias andel.
I2013varskaleringenpå1,83.Detvilsige,atmanforatsedenvirkeligesamfundsøkonomiskeværdiafvoresbevillingeri2013skalgangemed1,83.
saMlet filantropisk aktivitet 2013: 903 Mio. kr.
Filantropiske uddelinger = 849 mio. kr
Resultat af filantropiske investeringer
i dattervirksomhederne = 18 mio. kr.
Driftsudgifter = 36 mio. kr.
Realdanias andel
Øvrige projektejeres andel
1,65
1,70
1,75
1,80
1,85
1,90
1,95
2,00
2009 2010 2011 2012 2013
0 %
1 %
2 %
3 %
4 %
5 %
6 %
7 %
8 %
2009 2010 2011 2012 2013
% af egenkapitalen
6,1 % (10 års gennemsnit pr. 2013)
5,8 % (5 års gennemsnit pr. 2013)
Filantropiskebevillinger=849mio.krDriftsudgifter=36mio.kr.
Resultataffilantropiskeinvesteringeridattervirksomhederne=18mio.kr.
51
51
45 %55 %
realdanias andelRealdanias andel er knap 55%=10.980mio.kr.
øvrige projektejereDeøvrigeprojektejeresandelergodt45%=9.068mio.kr.
Densamledeværdiafdeprojekter,vivar involveretipr.31/12-2013,varpå20.048mio.kr.Heraf har vi bidraget med over halvdelen afprojekternesøkonomi.
Bevillingsandelen beregnes ud fra, hvor mange penge vi bevilliger i forhold til vores egenkapital. I2013varbevillingsandelenpå4,8%
den saMlede filantropiske projektfortefølje pr. 31/12-2013 = 20.048 Mio. kr.
bevillingsandel / genneMsnitlig egenkapitel 2009-2013
Filantropiske uddelinger = 849 mio. kr
Resultat af filantropiske investeringer
i dattervirksomhederne = 18 mio. kr.
Driftsudgifter = 36 mio. kr.
Realdanias andel
Øvrige projektejeres andel
1,65
1,70
1,75
1,80
1,85
1,90
1,95
2,00
2009 2010 2011 2012 2013
0 %
1 %
2 %
3 %
4 %
5 %
6 %
7 %
8 %
2009 2010 2011 2012 2013
% af egenkapitalen
6,1 % (10 års gennemsnit pr. 2013)
5,8 % (5 års gennemsnit pr. 2013)
52
Målsætning for investeringsstrategien • Atmaksimeregrundlagetfordefilantropiskeaktiviteter,hvilketunderstregersamhørighedenmellemRealdaniasfilantropiskevirksomhed og investeringsvirksomheden.
• Atsikreenlanglevetidpå25årellermere.•Atimødekommerisikoenforatunderperformepålangsigt.•Atbalancereafkastogrisikopåmellemlangsigt.
investeringsunivers Investeringsuniverset omfatter samtlige mulige investerbare aktiver,dervilbliveudnyttetitaktmed,atdefindesattraktiveogadministrerbare.
Denstrategiskeaktivallokeringforventesatgivedethøjesterisiko-justeredeafkastoveretheltkonjunkturforløb,mensaktivallokeringstyres inden for de strategiske rammer og forholder sig til ændrin-gerikonjunkturen.Detforventedeafkastafhængerihøjgradaf,hvormanbefindersigidetsamfundsøkonomiskestadie.Realdaniatror på en dynamisk taktisk aktivallokering, som kan variere om-kring den strategiske aktivallokering. Derfor bruger Realdania tak-tiskallokeringtilattilpassesineinvesteringer,nårkonjunkturerneændrer sig og markederne udvikler sig.
investeringsfilosofien Udovermålsætningenomenlanglevetidpå25årellermere, drejerdetsigomfølgendeprincipper:
• Realdaniatagerenkalkuleretrisikoforatopnåenhøjere filantropiskaktivitet.
• Allokeringafaktivererdenvæsentligstebidragsydertilat sikre afkastet.
• Udvælgelseafogfordelingpåforskelligeaktivklasserer afgørende for resultatet af investeringsvirksomheden.
• Langsigtetforventervi,ataktierogandreaktielignendeaktivergiverethøjereafkastendobligationer,mendisseaktiverharogsåenhøjererisiko.
investeringsvirksoMHedenRealdanias investeringsvirksomhed, der har fokus på at maksimere grundlagetfordefilantropiskeaktiviteter,beståraffølgendeover-ordnedeelementer:
• Strategiskallokeringafaktiver• Taktiskallokeringafaktiver• Operativallokeringafaktiver,herundervalgafaktivemandaterogporteføljemanagersvalgafværdipapirer
Detrepunkterudgørenenhed,dererafgørendeforatfinansiereRealdaniasnuværendeogfremtidigefilantropiskeaktiviteter.
52
InvesterIng
Hovedtal
20.1443.194 16,3værdi pr. 31/12-2013, mio. kr.afkast i 2013, mio. kr. afkast i %
53
53
aktivklasser Beholdningensværdi Fordeling afkast2013 afkast2013 afkast2012 afkast2012 pr.31/12-2013mio.kr. % mio.kr. % mio.kr. %
renteprodukter 3.109 15,4 168 3,4 627 10,7ObligationerInvestmentGrade 1.111 5,5 29 1,1 222 6,0ObligationerNon-InvestmentGrade 1.998 9,9 139 7,0 405 21,7Fastejendom 2.071 10,3 18 0,8 42 2,1aktier 14.508 72,0 2.960 24,6 2.595 23,8Børsnoteredeaktier 13.045 64,8 2.667 24,7 2.568 26,5PrivateEquity 1.463 7,2 293 23,8 27 2,4alternativeprodukter 456 2,3 48 11,8 -2 -1,0
investeringerialt 20.144 100,0 3.194 16,3 3.262 17,2
værdi, fordeling og afkast af investeringsaktivernes porteføljer er saMMensat således:
2013 2012 2011 2010 2009
samletafkastmio.kr. 3.194 3.262 -5.141 3.645 6.578investeringsaktiverultimo,mio.kr. 20.144 22.183 19.355 23.361 20.222 afkasti% 16,3% 17,2% -21,3% 18,2% 45,5%
udvikling i investeringsaktiverne 2009 til 2013
Fraprimo2009tilultimo2013erinvesteringsaktivernestegetfra15,0mia.kr.til20,1mia.kr.Tilfinansieringafuddelinger,filantropiskeinvesteringer,omkostningerogskaterinvesterings-aktiverneiperiodenblevetreduceretmed6,3mia.kr.Detsamledeafkastidenne5årsperiodeerpå11,5mia.kr.
fordeling af investeringsaktiver på aktivklasser i %
Obligationer Investment Grade 5,5%
Obligationer Non-Investment Grade 9,9%
Fast ejendom 10,3%
Børsnoterede aktier 64,8%
Private Equity 7,2%
Alternative produkter 2,3%
antal porteføljerPR.31/12-2013
2013 2012
Renteprodukter 5 8Fastejendom 11 11Børsnoteredeaktier 18 14PrivateEquityporteføljer 30 23Alternativeprodukter 6 4 ialt 70 60
54
MedleMMer
valggrupper
repræsentantskab
bestyrelse
direktion
MedleMMer
ledelse
gennemdetbyggedemiljø.Medlemmerneeropdelti10geografi-skeog6fagligevalggrupper.
repræsentantskabetRepræsentantskabetbeståraf109medlemmer,dervælgespåvalgmøderne på baggrund af deres viden om og engagement i, hvordanmanskaberlivskvalitetgennemdetbyggedemiljø.Repræ-sentantskabsmedlemmernevælgesforenperiodepå4år.Deterrepræsentantskabet, der er Realdania øverste myndighed, og det er dem, der vælger bestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at repræsen-tantskabet har en bred sammensætning, der også repræsenterer det netværk og den faglige og ledelsesmæssige viden, Realdania har brug for, for at kunne drive foreningen bedst muligt.
bestyrelsenBestyrelsenbeståraf11medlemmer,derhvervælgesforen4-årigperiode. Bestyrelsen ansætter direktionen, godkender foreningens strategier og holdes i det hele taget løbende orienteret om forenin-gens aktiviteter. Derved varetager bestyrelsen den overordnede le-delse af Realdania.
direktionenDirektionen består af en administrerende direktør og en direktør, der i fællesskab har ansvaret for den daglige ledelse af Realdania.
Realdania er en forening med medlemsdemokrati, og godt 155.000danskereermedlem.
Valgenetilrepræsentantskabeteretvigtigtomdrejningspunktfor vores kontakt med medlemmerne. Hvert år inviterer vi således til valgmøder rundt om i landet, hvor medlemmerne af foreningen vælger, hvem der skal sidde i repræsentantskabet.
At vi er en medlemsbaseret organisation, giver os et særligt ansvar, men også et stærkt fundament. Medlemmerne vælger repræsen-tantskabet, der vælger bestyrelsen, som så derefter ansætter direk-tionen – og på den måde står Realdanias ledelse i sidste ende til ansvaroverformedlemmerne.Detgiverogsåvoresfilantropiskeaktiviteter både folkelig og faglig forankring.
For de medlemmer, der gerne vil følge ekstra med i Realdanias ak-tiviteter, er der mulighed for at tilmelde sig det, vi kalder Mit Real-dania på www.mitrealdania.dk. Medlemmerne af Mit Realdania modtager10årligenyhedsbrevemedaktuellenyhedersamtinvita-tioner til en lang række medlemsarrangementer.
MedleMMerneForatblivemedlemafRealdaniaskalmanejefastejendomiDan-mark. Det koster ikke noget at blive medlem, og det giver mulighed for at blive en aktiv del af vores mission om at skabe livskvalitet
54
medlemsdemokratIet
repræsentatskabet og bestyrelsen
Du kan se en oversigt og præsentation af medlemmerne af repræsentantskabet og bestyrelsen på www.realdania.dk
vil du være MedleM?
Download en indmeldelsesblanket på www.realdania.dk/medlemmer/Blivmedlem
55
valgområde 8Brønderslev,Frederikshavn,Hjørring, Jammerbugt,Læsø,Mariagerfjord,Rebild, Vesthimmerland, Aalborg.
valgområde 6Favrskov,Norddjurs,Odder,Randers,Samsø, Silkeborg,Skanderborg,Syddjurs,Aarhus.
valgområde 3Assens, Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø.
valgområde 2Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg.
valgområde 5Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding, Vejle.
valgområde 10Albertslund, Bornholm, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup,Ishøj,Køge,Lejre,Roskilde,Rødovre, Solrød, Vallensbæk.
valgområde 1Dragør, Frederiksberg, København, Tårnby
valgområde 9Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal.
valgområde 7Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig,Morsø,Ringkøbing-Skjern,Skive, Struer, Thisted, Viborg.
valgområde 4Billund,Esbjerg,Fanø,Haderslev, Sønderborg, Tønder,Varde,Vejen,Aabenraa.
de geografiske valggrupper
de faglige valgrupper
valggruppenforByudvikling: Kommuner
valggruppenforalmeneBoliger: Almene boligorganisationer valggruppenforLandbrug:Ejereaflandbrugsejendomme
valggruppenforprivateBoliger:Private andelsbolig -foreningerogejereafprivateudlejningsejendomme
valggruppenforejerboliger:Ejereafejerboliger, herunderejerlejligheder
valggruppenforerhverv:Ejereaferhvervsejendomme
55
56
FotokredIterIng
56
Forsiden Jørgen JørgensenIndersiden Realdania BySide2-3 LeifTuxenSide4.1 SteffenStampSide4.2 HélèneMogensendeMonléonSide4.3 JørgenJørgensenSide5.1 TinaEnghoffSide5.2 LeifTuxenSide5.3 Corbis/AllOverPressSide5.4 AnnePrytzSchaldemoseSide6-7 LeifTuxenSide8-9vø BjarkeØrsted/LiorZSide8-9mø LeifTuxenSide8-9hø LeifTuxenSide8-9vn ClausBjørnLarsenSide8-9mn RealdaniaSide8-9hn LeifTuxenSide11 RealdaniaBygSide12 StigStasigSide14-15 LeifTuxenSide16-17 LeifTuxenSide18-19 LeifTuxenSide22 LeifTuxenSide27,29,31,33og35 LeifTuxenSide36-37 LeifTuxenSide38-39 LeifTuxenSide40-41 ThorstenIversenSide44-45 MartinHaakan/CoverGanda.dk(baggrundsbillede) JensWollesen(portræt) ClausBjørnLarsen(øvrige)Side46-47 LeifTuxenSide48 SteffenStamp
Redaktion Jacob Møller Overgaard, Lisbeth Reinwaldt og Birgitte Boesen, Realdania KommunikationDesign og Illustration Bysted A/STryk PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s
OrganisatiOn
kon
CeRn
en
Hel
ejet
dat
ters
elsk
abH
elej
et d
atte
rsel
skab
BOLI
US
BOLI
GEJE
RNES
vI
DEN
CEN
TER
a/S
REaL
DaN
Ia B
YG a
/S(m
ed d
atte
rvirk
som
hede
r)
REaL
DaN
Ia
ReAl
DAn
IA
DIRE
KTIO
NJe
sper
Nyg
ård
Adm
inis
trere
nde
dire
ktør
Han
s Pe
ter S
vend
ler
Dire
ktør
BEST
YREL
SEM
icha
el B
rock
enhu
us-S
chac
kFo
rman
d
Cars
ten
With
Thy
gese
nN
æst
form
and
fILa
NTR
OPI
Han
s Pe
ter S
vend
ler
Dire
ktør
ØKON
OMI
OG S
ERvI
CEH
enrik
Sta
geCF
O
fORE
NIN
G
finn
Bar
thol
dyVi
cedi
rekt
ør
INvE
STER
ING
Vaca
ntIn
vest
erin
gsch
ef
Lars
Hol
m-P
eder
sen
Sous
chef
PROG
RaM
SEKR
ETaR
IaT
Cars
ten
Kjæ
r Sør
ense
n
PR
OG
RA
MM
ER
RUM
fOR
aLL
E
Per S
chul
ze
YDER
OMRÅ
DERN
ES
POTE
NTI
aLER
Kare
n Sk
ou
INN
OvaT
ION
IBY
GGER
IET
Lenn
ie C
laus
en
DEN
LEv
ENDE
BYGN
INGS
aRv
Chris
tian
ande
rsen
BYER
fOR
MEN
NES
KER
astr
id B
ruus
Tho
mse
n
ØKON
OMIT
EaM
Hen
rik S
tage
SERv
ICET
EaM
Hen
rik S
tage
IT-T
EaM
Thom
as W
ittro
ck
HR-
TEaM
Vaca
nt
RISI
KOTE
aM
Vaca
nt
SEKR
ETaR
IaT
Mar
ia B
ebe
fORM
IDLI
NGS
TEaM
Dort
e Bü
low
PRES
SETE
aM
Birg
itte
Boes
en
MED
LEM
STEa
M
Met
te L
indb
erg
GOvE
RNaN
CETE
aM
Stig
Jør
gens
en
UDv
IKLI
NGS
TEaM
Ulri
k Ka
mpm
ann
Hel
ejet
dat
ters
elsk
ab
REaL
DaN
Ia B
Y a/
S(m
ed d
atte
rvirk
som
hede
r)
kon
CeRn
en
Hel
ejet
dat
ters
elsk
abH
elej
et d
atte
rsel
skab
BOLI
US
BOLI
GEJE
RNES
vI
DEN
CEN
TER
a/S
REaL
DaN
Ia B
YG a
/S(m
ed d
atte
rvirk
som
hede
r)
REaL
DaN
Ia
ReAl
DAn
IA
DIRE
KTIO
NJe
sper
Nyg
ård
Adm
inis
trere
nde
dire
ktør
Han
s Pe
ter S
vend
ler
Dire
ktør
BEST
YREL
SEM
icha
el B
rock
enhu
us-S
chac
kFo
rman
d
Cars
ten
With
Thy
gese
nN
æst
form
and
fILa
NTR
OPI
Han
s Pe
ter S
vend
ler
Dire
ktør
ØKON
OMI
OG S
ERvI
CEH
enrik
Sta
geCF
O
fORE
NIN
G
finn
Bar
thol
dyVi
cedi
rekt
ør
INvE
STER
ING
Vaca
ntIn
vest
erin
gsch
ef
Lars
Hol
m-P
eder
sen
Sous
chef
PROG
RaM
SEKR
ETaR
IaT
Cars
ten
Kjæ
r Sør
ense
n
PR
OG
RA
MM
ER
RUM
fOR
aLL
E
Per S
chul
ze
YDER
OMRÅ
DERN
ES
POTE
NTI
aLER
Kare
n Sk
ou
INN
OvaT
ION
IBY
GGER
IET
Lenn
ie C
laus
en
DEN
LEv
ENDE
BYGN
INGS
aRv
Chris
tian
ande
rsen
BYER
fOR
MEN
NES
KER
astr
id B
ruus
Tho
mse
n
ØKON
OMIT
EaM
Hen
rik S
tage
SERv
ICET
EaM
Hen
rik S
tage
IT-T
EaM
Thom
as W
ittro
ck
HR-
TEaM
Vaca
nt
RISI
KOTE
aM
Vaca
nt
SEKR
ETaR
IaT
Mar
ia B
ebe
fORM
IDLI
NGS
TEaM
Dort
e Bü
low
PRES
SETE
aM
Birg
itte
Boes
en
MED
LEM
STEa
M
Met
te L
indb
erg
GOvE
RNaN
CETE
aM
Stig
Jør
gens
en
UDv
IKLI
NGS
TEaM
Ulri
k Ka
mpm
ann
Hel
ejet
dat
ters
elsk
ab
REaL
DaN
Ia B
Y a/
S(m
ed d
atte
rvirk
som
hede
r)
MA
GA
SIN
20
14
RE
ALD
AN
IA
Vi har samlet en masse af de projekter fra hele Danmark, som vi har støttet, i en app. Download den gratis Realdania App til din smartphone eller tablet.
Den er tilgængelig til både Iphone, Ipad og Android smartphones.
Gå på opdagelse i det byggede miljø med din smartphone
Jarmers Plads 2
1551 København V
Tlf. 70 11 66 66
www.realdania.dk
Tilmeld dig [Mit Realdania] og kom tætterepå det, der interesserer dig. Mit Realdania er vores medlems-nyhedsbrev, der giver dig historierne om de projekter, der interesserer dig mest. Du får nyhederne direkte i din mailboks og kan vælge mellem ni forskellige temaer.
Gå ind på www.mitrealdania.dkDu skal bruge dit medlemsnummer til Realdania og dit postnummer for at tilmelde dig.
Der er så meget, vi gerne vil fortælle!
[ MIT REALDANIA ] få MERE uD Af DIT MEDLEMskAb
11335_RD_Brochure_MASTER.indd 1 11/09/13 10.15