1

Redningsbåden & Duen

3 Du er underfuldt skabt

4 Fra Bethels logbog

6 Gode muligheder for den grønlandske kirke

13 Sommerstævne på Svendborg Søfartsskole

Et glimt fra Ærø

BRODERKREDSEN

16

Nr. 6 - august 2011 - 108. årgang

2 3

Redningsbåden & DuenNr. 6 · august 2011 · 108. årg.

Udgives af:Indenlandsk Sømandsmission og Den Danske Broderkreds på HavetRedaktør: Frede Ruby Østergård (ansvh.)Redaktionssekretær: Finn Løvlund Pedersen75 15 38 06 / 20 73 38 06flp@somandsmissionen.dkRedaktion i øvrigt: John Aaen, Kristen Broe,Hans Peter Kristensen Deadline: Den 15. i forudgående månedMånedligt oplag: 5.000Årsabonnement: 178,- kr.Layout: Graphic CareTryk: Øko-Tryk

Sømandsmissionens hovedkontor:Havnepladsen 1 · 7100 VejleTlf 33 93 25 43 (omstilling)Fax 33 93 25 41info@somandsmissionen.dkwww.somandsmissionen.dkKontorets medarbejdere træffes:Mandag-fredag 09.15-15.00Sømandsmissionens gavekonti:Giro 8003300 · Bank 9541 8003300Formand: Hans Peter Kristensen97 31 12 67, hp@hssb.dkGeneralsekretær: Frede Ruby Østergård29 72 59 94 / fro@somandsmissionen.dkAdministrationschef: Jens Vindum61 33 83 92 / jv@somandsmissionen.dk

Den Danske Broderkreds på Havet www.broderkredsen.dkFormand: John Aaen 35 13 51 14 / 22 41 14 02 john.aaen@strandby.dkForretningsfører: Christian Langer97 83 45 51 /21 29 75 51i.c.langer@mail.tele.dkBroderkredsens gavekonto:Bank 7737 1303379

BRODERKREDSEN

Forsidebillede: På udflugt med Wilhelm Rasch ved sommerstævne i Svendborg.

You are wonderfully createdBy Osvald Thomsen, Strandby

In one of his Psalms David praises God, because he is wonderfully created. He saw Gods great-ness in seeing himself as a creation with body, soul and spirit.

In the times we live in, there is so much focus on the unique. Owning something, or doing some-thing, that is unique is noticed and it provides self-esteem.A lifestyle expert recently wrote on the occasion of an article on today’s many ways to marry: “There is a consuming desire in society to cre-ate something unique” And the man is right. We are fascinated by the unique.

In a television broadcast an astronaut who had been on the moon, told that he had promised his daughter to write her name in the dust on the moon. You can almost get envy, because there is likely no other in the world, whose name is written on another planet.

Many people feels the opposite of David. They are thoroughly dissatisfied with themselves. Many so much, that they don’t want to live. But in Gods eyes we are all unique and precious. No-body else in the world is like you or me and we all have our place to fill with the skills, that we have been given. Also physical we are unique. No one else in the world has your or my DNA.

Jesus told a parable about a merchant, who col-lected precious stones. When he found a pearl of great value, he sold everything to acquire it.The parable means, that the pearl is you. Jesus gave up everything and died to redeem you, who is unique and precious in his eyes. Do you see yourself in that light?

2 3

Andagt

Du er underfuldt skabtAf Osvald Thomsen, Strandby

I Salmernes bog priser David Gud, fordi han er underfuldt skabt. Han så Guds storhed ved at betragte sig selv som skabning med legeme, sjæl og ånd.

I den tid vi lever i, er der utrolig meget fokus på det unikke. Det at eje noget, eller foretage sig noget, som man mere eller mindre er ene om at eje eller kunne gøre, lægges der mærke til, og det giver selvværd. En livstilsekspert skrev for nylig i anledning af en artikel om nutidens mange måder at gifte sig på, at ”der er en fortærende længsel i samfun-det efter at skabe noget unikt”. Og manden har ret. Vi er fascineret af det, der er enestående.I en fjernsynsudsendelse fortalte en af de astro-nauter, der havde været på månen, at han havde lovet sin datter at skrive hendes navn i støvet på månen. Man kan næsten blive misundelig, for der er sandsynligvis ingen andre i verden, der har sit navn skrevet på en anden planet.

Mange mennesker har det modsat David. De er godt og grundigt utilfredse med sig selv. Ja, nogen så meget, at de ikke ønsker at leve. Men i Guds øjne er vi alle noget helt særligt og noget meget dyrebart. Ingen andre i verden er som dig eller mig, og vi har hver især vores plads at udfylde med de evner, vi er blevet givet. Også rent fysisk er vi unikke. Ingen andre i verden har dit eller mit dna.

Jesus fortalte en lignelse om en købmand, der samlede på kostbare perler. Da han fandt en særlig kostbar perle, solgte han alt for at erhver-ve den. Lignelsen betyder, at den kostbare perle er dig. Jesus gav afkald på alt og gik i døden for at løskøbe dig unikke og i hans øjne kostbare menneske. Ser du dig selv i det lys?

”Og skulle du i din ensomhed have lyst til at gøre noget dumt, så skal du også her vide at Helligånden forsøger at hjælpe dig til at se at det er dumt.”

”If you, while feeling lonely, feel like doing something stupid – know that the Holy Spirit tries to make you realize that it is stupid.”

”Ingen andre i verden er som dig eller mig, og vi har hver især vores plads at udfylde med de evner, vi er blevet givet.”

”Nobody else in the world is like you or me and we all have our place to fill with the skills, that wehave been given.”

4 5

»Bethel’s« sejlplan for resten af 2011Ankomst Afgang Havn1. august 5. august Aabenraa

6. august 12. august Vejle

13. august 17. august Århus

18. august 23. august Frederikshavn

23. august 30. august Skagen

30. august 10. september Hirtshals

10. september 17. september Thyborøn

17. september 24. september Esbjerg

24. september Hvide Sande

Det Sejlende Sømandshjem

4

Fra Bethels Logbog

Af sømandsmissionær Finn Løvlund

I skrivende stund er Det Sejlende Sømandshjem Bethel lige ankommet til Kalundborg, hvor det skal ligge i de næste fjorten dage. Her er det Editha og Jens Chr. Seeberg fra Kalundborg Sø-mandsmission, som har roret og inviterer om-bord. Forinden var Bethel en uge i København og en uge i Køge efter det kom fra Bornholm. Besætningen ombord fortæller, at det er rigtigt godt at være ombord. Der er mange besøg, hvor det bliver til en rundvisning og en kort samtale om formålet. En del mennesker ser ”Åbent skib” skiltet på kajen og kommer ombord. Vi oplever også, at der kommer en del, som har hørt eller set i pressen, at vi kommer til deres by og som opsøger os for at tale med os. Der bliver druk-ket meget kaffe ombord, men der bliver også talt med mennesker om lige det, der er behov for. Vi forsøger at møde mennesker, der hvor de er og taler med dem om det, der ligger dem på sinde. Ind imellem fører det også til en sam-tale om Ham, vi sejler for. Hvor er det godt, at vi får lov til at tale med mennesker om Jesus. Det er ikke læresætninger eller en livsfilosofi vi forkynder, nej - det er Jesus som den levende frelser og Herre. Det er Ham, vi selv har mødt og er kommet til tro på, som vi får lov til at pege på og lede mennesker hen til. Som da jeg talte med et par, der troede på kærligheden som et begreb. Jeg kunne sige til dem, at Jesus elsker dem. At Han har omsorg for dem og vil være med i deres liv, ja - at Han vil ind i deres liv for at frelse dem. Jeg må også lige fortælle om børnene, som kig-gede forbi fra en børnehave – se billedet. De var på udflugt og ville tage en tur på havnen i Køge, for at se om der var noget spændende. Det blev en stor oplevelse for børnene og pædagogerne og os ombord. ”Nu har vi noget spændende at

fortælle til de andre i børnehaven og til foræl-drene”, sagde en af pædagogerne, imens de alle nød den medbragte madpakke på agterdæk-ket. Taknemmeligheden over denne oplevelse var så stor, at den samme pædagog vendte til-bage om aftenen for at takke. Samtidig kunne hendes søn passende se skibet.Det Sejlende Sømandshjem fortsætter sin sej-lads som planlagt – se i sejlplanen hvornår det kommer i nærheden af, hvor du bor og kig om-bord. Der er kaffe på kanden og alle er meget velkommen.

4 5

Sømandshjemmet Bethel i Nyhavn

Vi søgerEr du udadvendt, go’ til smalltalk, har mod på opsøgende arbejde, kan lytte og har lyst til at fortælle og forkynde om Jesus? Så er det måske dig, vi søger efter til en nyoprettet tjeneste i Nuuk, Grønland!

Kontakt generalsekretær Frede Ruby Østergård på fro@somandsmissionen.dk eller tlf. 2972 5994

Nyt bestyrerpar søgesArbejdet indbefatter bl.a.:

ledelse og drift af Sømandshjemmets køkken, •hotelvirksomhed og erhvervsudlejningpersonaleledelse og økonomistyring•varetagelse af gudstjenester og kirkelige hand-•linger på kirketjenerniveau i Sømandshjem-mets kirkeforretningsfører for bestyrelsen•

Vi forventer at bestyrerparret:er engagerede, åbne, positive mennesker •med gode lederevnerkan supplere hinanden i de daglige opgaver •erindstilletpåfleksibelarbejdstiduden •højeste arbejdstidhar folkekirkelige baggrund og er positivt •indstillet overfor varetagelse af gudstjenester og kirkelige handlinger i Sømandskirken samt afholdelse af hverdagsandagterer fortrolige med engelsk og IT•kan samarbejde med bestyrelsen om at skabe •gode rammer for Sømandshjemmet og ny-tænke dets arbejde i Københavnskaber et gæstfrit hjem for søens folk og •øvrige gæster med omsorg for brugere såvel som personale

Vi tilbyder:Fri kost og logi (som er skattepligtig) og pensions-berettigetaflønningilønramme9skalatrin19(ca.kr.20.000,-pr.person).Ansættelsefra1.decem-ber2011

Ansøgningsfrist:AnsøgningenmedCVoganbefalingerstilestilbe- styrelsens formand, Holmens provst Ejgil Bank Olesen ebo@holmenskirke.dk senest 1. septem-ber.Der kan rettes henvendelse til Bethels nuværende bestyrerpar Hanna og Jon Olsen www.hotel-bethel.dkogefter5.augusttilundertegnede.

Ejgil Bank Olesen

Annoncer

6 7

Gode muligheder for den grønlandske kirkeAf Elon Jepsen, teologistuderende

Under mit arbejdet med min teo-logiske bacheloropgave med titlen ”Hvordan kan Den Grønlandske Folkekirke være i mission overfor det grønlandske folk?” var jeg i maj tre uger i Nuuk, hvor jeg boede

på Sømandshjemmet. Jeg er glad for, at jeg må skrive om det her, for det er et yderst relevant emne i en tid, hvor Den Grønlandske Folkekirke, ligesom den danske, oplever en langsom, men stødt tilbagegang i antallet af gudstjenestebe-søgende, i særdeleshed i forhold til de yngre generationer. Grundlæggende fylder religiøsitet, og dermed også kristendom, langt mere i den typiske grønlænders bevidsthed, end der er tilfældet herhjemme. Bl.a. i lyset af det blev en del af min konklusion på baggrund af min korte tid der-oppe, at Den Grønlandske Folkekirke har gode betingelser for at vende den generelt nedadgå-ende kurve.

Jeg delte min opgave op i tre græske begreber, som helt tilbage fra Oldkirkens tid (ca. år 33-325) har kendetegnet den kristne kirke, nemlig: koinonia, diakonia og kerygma. Jeg undersøgte først, hvad Bibelen siger om de tre begreber, og dernæst holdte jeg begreberne op mod til den grønlandske kultur og kirkelige virkelighed i dag.

Koinonia, diakonia og kerygma - teologvollapyk eller kan det bruges til noget?Koinonia betyder ”fællesskab” og forklarer kirken som et livsfællesskab af kristne brødre og søstre, som deler glæder og sorger med hinanden, har omsorg for hinanden og inspirerer hinanden i at leve et liv i efterfølgelse af Jesus. Det ser vi bl.a. udlevet i Apostlenes Gerninger kapitel 2.

Diakonia betyder ”tjeneste” og forklarer kirken som tjener for verden. Det er f. eks. illustreret i Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner. Kirken er kaldet til at bringe Guds kærlighed ud til andre, som endnu ikke kender Jesus og ikke tror på ham. Den Guds kærlighed som allerede kommer til udtryk i det kristne koinonia-fælles-skab. Diakonia handler om at leve i kærlighed til mennesker, så de ser og bliver velsignet af ”jeres gode gerninger og priser jeres Fader, som er i himlene”, Mattæusevangeliet kapitel 5 vers 16.

Kerygma betyder ”budskab” og forklarer, at kir-ken har et profetisk budskab til verden. Evan-geliet er fremmed for verden og taler med en anden stemme end tidsånden nødvendigvis gør. Kirken er Guds folk på jorden, som også er sat til at kalde mennesker til omvendelse fra et liv i efterfølgelse af tidsånden, og stræbe efter at kende Jesus og følge ham. Det ser vi f. eks. i Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16-18.

Hvordan ser det så ud i Grønland?Da de danske missionærer i 1721 kom til Grøn-land overførte de en tro kopi af den danske kir-kemodel til grønlænderne. Derfor er mange ting i den grønlandske og danske folkekirke, med naturlige nuanceforskelle, stort set ens i dag. I forhold til fællesskab (koinonia) er den umid-delbare tænkning at alle grønlændere er kristne, da de er døbt og konfirmerede, og derfor er alle en del af menighedens fællesskab. Derfor kan det let ende sådan, at der ikke bliver noget reelt fællesskab omkring kirken. Vi er jo alle kristne. Kristentroen, vil jeg dog mene, handler om mere end dåb og konfirmation, og nu er vi ovre i bud-skabsdelen (kerygma). Det at være kristen er at være en discipel af Jesus. En discipel er en, der er i lære til at blive som sin mester. Kristne er i lære til, at blive som Jesus. Det kan vi kun vokse i, når vi er sammen om det. Vi har brug for hinanden, hvil-

Artikel

6 7

ket de første kristne var så radikalt bevidste om. Det ser ud til, at kirken i Grønland, og vel også Danmark, har glemt det. I forhold til diakonia må man sige, at de sociale behov i Grønland er store – igen som i Danmark. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor meget præ-sterne gør og kan gøre for at møde folk med omsorgsmæssige behov, men min fornemmel-se er, at en del af dem faktisk bruger tid på f. eks. at holde gudstjenester på hospitaler og pleje-hjem. Grundlæggende er min fornemmelse dog, at kirken kunne øge sin omsorgsmæssige bevidsthed betydeligt. I hvert fald kunne flere sognebørn involveres i kirkens omsorgsarbejde. Måske hænger det sammen med manglen på opmærksomhed på det reelle menighedsfæl-lesskab, så menigheden mangler fællesskabets styrke og inspiration til at møde folk i nød.

Hvad kan kirken gøre?Min anbefaling er, at kirken og menighederne i den kommende tid fokuserer på, hvordan man kan få skabt mere fællesskab omkring gudstje-nesterne, f. eks. i form af kirkekaffe eller fælles-spisning en gang imellem. Derudover tror jeg, det ville være meget frugtbart at lave små grup-per, hvor der først og fremmest tales grønlandsk, og hvor man kunne diskutere kristendom og det at være en kristen med hinanden. Det kun-ne f. eks. ske i form af et introduktionskursus til

kristendommen, hvor man først har et oplæg, præsenteret af præsten eller en anden moden kristen, og dernæst inddeles i grupper på 6-10 personer og drøfter det, der er blevet talt om. Ud fra det fællesskab, der forhåbentlig vil opstå ud af de grupper, kan man begynde at tænke ind, hvordan man kan række ud til andre og f. eks. søge at række sit fællesskab ud til socialt belastede områder eller måske bare de menne-sker, man bor iblandt. Til sidst vover jeg at påstå, at en af de tungest vejende grunde til, at den yngre generation dropper gudstjenesterne, er at de er voldsomt traditionelle. Jeg vil mene, at det er meget vig-tigt, at gudstjenesten bliver mere levende og glædesfyldt, end den traditionelle højmesse ty-pisk er, hvis kirken skal opleves relevant for den typiske grønlænder og i særdeleshed den unge generation.Min oplevelse er at Den Grønlandske Kirke er vellidt af grønlænderen, og at kirken og den kristne tro spiller en stor rolle i de fleste grøn-lænderes selvforståelse. Der er dog færre og færre der føler behov for at benytte sig af kirken og dens gudstjeneste, men jeg tror, at kirken sagtens kan vende denne kurve ved at vælge at åbne op for kreativiteten og især at satse på at skabe et tættere menighedsfællesskab. Jeg glæder mig til at se, hvordan den grønlandske kirke bruger mulighederne i fremtiden.

8 9

Kære elever. Den drøm I forhåbentlig har haft om at kom-me ud at sejle, og som var udslagsgivende for jeres tilmelding her til skolen, er nu ved at gå i opfyldelse. I er færdige med første modul af skibsassistent uddannelsen, eller søfartsdelen af HF-Søfart. Nu er målet endelig indenfor ræk-kevidde, og I skal nu ud at opleve verden.

Almindeligvis defineres Navigation ved ”Kun-sten at føre et skib over havet”. Men det kan også defineres som ”kunsten at finde vej over havet”. Der er særligt fire fremtrædende epoker i na-vigationens tusindårige historie. Kompassets opfindelse omkring år 1200 e. Kr. Udgivelsen af den første lærebog i navigation ca. år 1500.Op-findelsen af kronometeret år 1735, og endelig radiopejlerens fremkomst ca. år 1910.Det må ikke forstås således at navigationskun-

sten fuldstændig forandres ved disse årstal, men efter disse begyndte en efterhånden mere mærkbar forandring, og man gik aldrig helt til-bage til de gamle metoder.Den enkelte sømand havde lært kunsten at na-vigere fra sin forgænger, og han forsøgte me-get nødigt noget nyt, hvorfor prøve noget man ikke var sikker på fungerede, når man nu i år-hundrede havde gode erfaringer med det man havde fået i overlevering.Det er ganske mærkeligt, at de samme færdig-heder, som vikingerne brugte, for at navigere over havet, har samme betydning den dag i dag, hvor så mange moderne navigationshjæl-pemidler står til sømandens disposition.Der har altid været modige og nysgerrige sø-folk. En af de ældst bevarede historier er af den græske historieskriver Herodot, som beskriver en rejse rundt om Afrika, som den ægyptiske konge Nero II ca. 600 f. Kr. lod foretage af føniki-ske sømænd. Farten gik gennem Rødehavet på opdagelse sydover langs Afrikas kyst. De gen-nemførte sejladsen og vendte hjem gennem Gibraltarstrædet tre år efter.De fortalte bl.a. at de syd for Afrika havde solen på højre hånd, når de styrede vest, dette betrag-ter kong Herodot som en skipperskrøne, men for vi andre er den lille tilfældige bemærkning et talende bevis på historiens pålidelighed.Fra de ældste beretninger om oldtidens sørej-ser får man et levende indtryk af den uhygge, der breder sig om bord, når den sidste landken-ding forsvandt under kimingen, og kun himmel og hav var synlige.Det åbne hav, (det var såmænd ikke længere ude end der, hvor man ikke længere kunne se land), var for de gamle søfolk det samme, som det tomme rum er for vore dages astronauter –

Nyt fra Søfartsskolen

Jesper W. AndersenMartin ChristensenMads Rohde HarthimmerPia JespersenKristian Sommer MikkelsenJakob A. EriksenSebastian R. Nielsen

Nicklas Z. PedersenMagnus Kamla RønnHenrik Egebo Ploug SørensenNicolai Justesen UhdBjørn Ole von WinterfeldStig Larsen

HF Søfart 2009-2011

Af forstander Kurt Kølle

Uddrag af afslutningstale til 2. juni 2011

8 9

med undtagelse af, at den tids sømænd vidste mindre om deres orientering og navigation og havde mindre håb om at vende tilbage. Sømæn-dene var bange for at sejle syd for Marokko, for der ville de komme ind i ”Mørkets grønne Hav”, en ufarbar sump fuld af uhyrer, således som arabiske geografer havde fortalt. Hvis han fort-satte ud i Atlanterhavet, kunne han drive ind over ækvator, hvor sømænd blev brændt sorte af heden, man havde jo ved selvsyn set sorte mennesker dernede, og der fandtes intet liv. Og hvis sømanden sejlede mod nord, ville han ende i et ishav, hvor Judas lurede ved nedgan-gen til helvede. I en hvilken som helst retning han sejlede, ville han fjerne sig fra land og blive elementernes bytte. Søfolkene frygtede ilden på grund af lynet, stormen for den blinde rasen, vandet på grund af bølgerne og den faste jord,

når den viste sig som klipper og skær. Det at være sømand var ikke for tøsedrenge.I er nu klar til at træde i så stolte søfolks fod-spor som Vasco da Gama, Ferdinand Magellan, Sebastian del Cano. Geniale søfolk, der, hvis de havde de rigtige skibe og et passende forråd, kundskab og dygtighed og tiden for sig, ville være i stand til at nå ethvert land, der havde kyster ud til havet. Og disse søfolk var i stand til at vende hjem ad den vej, de var sejlet ud. Disse store søfolk var med til at ændre verdens-historien. De var med til at lægge grunden til den geografiske verden, vi kender i dag.

Jeg ved, at I skal være lidt mere ihærdige for at finde en hyre. Den økonomiske stagnation som har ramt hele verden, har også skabt en nervøsitet hos rederne. De har ikke den samme

Christian M. Andersen Andri O. Arngrimsson Kim A. Bentzen Magnus D. Berthelsen Jesper P. Christensen Peter E. H. Christensen Jacob Frandsen Daniel S. Frederiksen Sebastian Theis Grevy Henrik Hamkens Christian Peter Hansen Mads C. Østergaard

Mick Stenberg Holm Jannie Moesgaard Dinesen Stig Witte Jensen Rasmus Hvidberg-Hagen Andreas R. L. Jensen Nicolai Slivsgaard Maja Hauvre Jepsen Jesper Johnsen Dennis Tosltrup Tex Langtved Troels Wittrup Jensen Michael Petersen

Dan Mikkelsen Mikkel Kleven Mikkelsen Jonas N. J. Minet Nikolaj Lind Nielsen Rasmus Skov Nielsen Carsten Hjorth Olesen Brian Olesen Christian Olesen Casper Kruse Olesen Linnea Britt Olsen Mikkel Palbom Arn Bjarke Pedersen

Rasmus Linde Pedersen Maja Petersen Søren Petersen Robert C. L. Poulsen Nikolaj P. Rasmussen Lars Schumacher Daniel Thomsen Jannich S. Westberg Casper Østergaard

Skibsassistenter, forår 2011

Søfartsskolen

10 11

mængde gods at sejle med for tiden. Skibe har været lagt op og alle er i venteposition, for vi ved jo, at konjunkturerne går op og ned med års mellemrum. Men bare I har lidt tålmodighed, så er der også en hyre til jer. Men I skal være aktive,

skriv, ring eller besøg rederierne. De aktive vil altid komme først når det gælder et job.

Endnu engang tillykke med vel overstået eksa-men.

Når dette blad udsendes, er vi igen i fuld gang på skolen. Der er tilmeldt 55 nye skibsassistent-elever og 32 HF-Søfartselever, så sammen med 2. års HF-holdet vil der være 112 elever på sko-len i det nye semester.Den 1. juli var der byggemøde på skolen. Det nye tag var færdigt. Jeg er meget glad for, at vi nu har et tag på skolen, som kan holde de næste 100 år. Der er 50 års garanti på tagste-nene, og jeg vil selvfølgelig kontrollere dette, når tiden er forløbet, for at se om producentens løfter holder.Der blev kun fundet meget lidt råd i de gamle spær og lægter. Der blev udskiftet to skotren-der og enkelte spær blev forstærket. Der er nu lagt plader på hele taget og derover et lag tag-pap. Dernæst er der sømmet lægter på, hvorpå de nye tagsten er lagt. Da taget samtidig blev løftet 15 cm, blev der gjort plads til ekstra isole-ring, så vi nu har forbedret isoleringen, hvilket forhåbentlig kan mærkes på den kommende varmeregning. Den øverste etage har været dyr at varme op, da der har været mange utæt-te værelser og ringe isolering.

Opstillingen af faldbåden og mand-over-bord kranen er i fuld gang og forventes færdig i sep-tember og vi har modtaget en fast rescue boat, som er opmagasineret i vort nye værksted, indtil vi kan få den tyverisikret. Vi har lige fået besked om, at den amerikanske leverandør af faldbåden først kan levere en måned senere end planlagt. Men vi har allerede taget mange af de nye faciliteter i brug.

Det nye tag er færdigt

Bethesdas boghandel- Danmarks største kristne boghandel

Vi er leveringsdygtige i teologi, kristne bøger, kristen musik, antikvariske bøger, gaveartikler, ikoner, kors og smykker. Hvad vi ikke har på lager, vil vigerne prøve at skaffe.

Besøg vores hjemmeside www.bethesdas.dk eller besøg vores spændende butik i Køben-havn og få inspiration til dit kristenliv.

Bethesdas Boghandel Rømersgade 17 · 1362 København K Tlf. 33 13 17 17 · bog@bethesdas.dk

Søfartsskolen

1111

Nyt fra ...

Skagen Sømandshjem lukkerI godt 102 år har der været sømandshjem i Ska-gen, men til september er det slut, og hjem-met bliver i skrivende stund solgt pr. 1. oktober 2011. Bestyrelsen for Sømandshjemmet valgte at lukke Sømandshjemmet efter grundige drøf-telser med Sømandsmissionen, da der ikke er økonomisk grundlag for at fortsætte med at nå formålet på samme måde som hidtil i Skagen. Den blå branche ser anderledes ud end bare for 20 år siden, og derfor skal der andre former til, for at nå målet. Netop derfor leder vi efter nye muligheder, som vi kan drive arbejdet i – for der er stadig søfolk og fiskere i de danske havne!

Nyt missionsskibSømandsmissionen har købt et nyt skib, som ef-ter en mindre renovering på beddingen i Hvide Sande, skal være med til at drive sømandsmis-sion i sommerhalvåret fra 2012 og frem.

”Speditøren” kommer fra mari-nehjemmeværnet, og skibet er mindre end vores første skib i

nyere tid Bethel. Navnet bliver Duen.Det er blevet muligt for Sømandsmissionen at købe skibet, da bestyrelsen for Skagen Sø-mandshjem udlodder penge til arbejdet ved lukningen af hjemmet. På denne måde bliver midlerne fra den hidtidige form at drive arbej-det på lagt over i en ny form, som vi har god erfaring med fra Bethelskibet.

Samarbejde med Fulton StiftelsenSømandsmissionen får en ny samarbejdspart-ner i Fulton Stiftelsen. Fulton skal bruge Duen i vinterhalvåret, til et nyt projekt til fordel for unge og deres familier. Ud over at de lejer skibet til deres projekt, hjælper de med at flytte Duen mellem havnene i sommerhalvåret.Både bestyrelsen for Fulton Stiftelsen og Sø-

mandsmissionens hovedbestyrelse glæder sig til samarbejdet, og i Sømandsmissionen glæ-der vi os over, at Duen kan være med til at hjæl- pe med til at familier og unge får mere luft un-der vingerne.

Nyt bestyrerpar til AasiaatMaria og Johannes Jensen fra Århus, er ansat som bestyrerpar i Aasiaat, fra den 15. august.Johannes er 26 år og er fra Skjern. Han er uddannet redder, og kø-

rer ambulance i Randers for Falck. Maria er 24 år og er opvokset i et lille samfund i Sverige som hedder Ingelstad, som ligger i Småland i Sverige. Hun er nyuddannet sygeplejerske. Maria og Johannes er aktive i Luthersk Missi-ons Ungdom i Århus.

BedelisteVær med til at bede for

Søfolk og fiskere• – at de må tage imod evangelietSkibet Bethel• – og besætningen ombord – at Gud vil hjælpe dem med at tale med de besøgendeAggershøj • – at holdene må få et godt op-holdSvendborg Søfartsskole• – for forstander, lærere og de nye elevholdÅrsmødet• – om velsignelse og at mange må deltageAasiaat Sømandshjem• – det nye bestyrer-par Maria og Johannes Jensen

Mandehold på AggershøjSom noget nyt har vi arrangeret et mandehold på Aggershøj i år, men datoen er ændret. Sø-folk, fiskere og andre mænd med tilknytning til Sømandsmissionen inviteres til at besøge Aggershøj den 26.-30. september – ring til Ane Margrethe Vrist på kontoret for yderligere information.

1212

Nyt fra ... BRODERKREDSEN

13

Det vigtigste for ethvert fartøjDen 17. juni, var jeg med på Vinnuháskúlan (Skipper- og maskinmesterskolen) i Torshavn, da de færdige elever fik deres eksamensbevis. Der var højtidelighed og glæde over sammen-komsten.Mange velovervejede ord blev sagt om nød-vendigheden af at sejle, og om nødvendighe-den for gode skippere og maskinmestre, der kan betjene skibets udstyr og tage ansvar for skibet.Alt dette er sandt, godt og nødvendigt. Og dog, så er der noget ved ethvert fartøj, som er vigtigere end alt andet – det er livsvigtigt. Det er usynligt og bliver sjældent nævnt blandt folkemængden, når den står og beundrer et nyt skib.Det er ballasten. Ballasten ligger nederst i kø-len, og er med til at holde skibet på retkøl.Et skib uden ballast, er i stor fare for at kæntre, uanset hvor stort, flot og moderne skibet er og hvor godt det er bygget.Mange nye skibe kan simpelthen ikke flyde på retkøl, uden ballast.Midt i 1970erne kæntrede en ny trawler ved kaj i Runavik, på grund af manglende ballast. Traw-leren lå i uger med bunden i vejret, som advar-sel om hvad der kan ske – uden ballast. Gud ske lov, så kostede det ikke menneskeliv, men det kunne det godt have gjort.Ethvert menneske kan sammenlignes med et fartøj – på livets hav.Fartøjet kan se godt, solidt, flot og moderne ud, men uden ballast, går det galt.

Ballasten kan i dette tilfælde være et billede på troen på Gud, troen på Jesus.Ligesom moderne og avancerede skibe, kan mennesker være moderne, nytænkende, mål-bevidste, selvbevidste og have et godt udseen-de, men samtidig blinde for nødvendigheden for “livs-ballast”.Mange nutidsmennesker oplever et tomrum, et “ballastvakum” i livet. Livet føles tomt og de er ved at kæntre. Mange forsøger så at fylde ballastvakumet med bl.a. materialisme, ego-isme, yoga og buddhisme, men det giver ikke den rigtige ballast.Bibelen siger tydeligt, at uden den rigtige bal-last, kæntrer mennesket. Livet og hverdagen beviser det. Uden ballasten, uden livssamfund med Gud, lever mennesket “uden håb og uden Gud i verden” (Ef. 2,12).Bibelen siger også tydeligt, at om du tror på Je-sus, så har han ved Helligånden taget bolig i dit hjerte (Joh.14,23). Da bliver Jesus din frelser, fred og glæde og dermed din ballast og livets indhold.Da kan du “sejle” trygt, om end det stormer om-kring dig og inden i dig.Med Jesus som frelser og ballast, kommer du ikke til at kæntre i livet. Han hjælper dig også med at holde himmelkur-sen.I den sidste storm – dødsstormen, skal du få lov til at lægge dig ned og ind i Jesu arme. Da er du tryg og frelst for evigt. Gud hjælpe dig dertil.

Sømandsmissionær Torleif Johannesen, Færøerne

12 1313

Nyt fra ... BRODERKREDSEN

Sommerstævne på Svendborg Søfartsskole

Af sømandsmissionær Finn Løvlund

For 37. gang satte en flok hinanden stævne på Svendborg Søfartsskole til Broderkredsens sommerstævne. Omkring 60 voksne, unge og børn mødtes til sjov og alvor i høj solskin i dejlige rammer på Søfartsskolen. Lad det være sagt med det samme – det blev igen en uforglemmelig weekend i et dejligt fællesskab. Legemlig og åndelig føde spiller en central rolle på stævnet. Som man siger: Uden mad og drikke, duer helten ikke. Kabysfolkene på skolen, der diskede op med den ene lækre ret efter den anden, sørgede for den legemlige føde. Tak for det! Den åndelige føde sørgede provst John Ørum Jørgensen for sammen med andagter og vidnesbyrd fra deltagere på stæv-net. Der er en, der står ved roret – en der har al magt, forkyndte John Ørum Jørgensen. Har vi glemt, at vi har sådan en skipper, når vi ser på de høje bølger, som vi oplever i dag, også i vor kirke. Der er så megen bekymring for vor kirke. Vi ser havets brusen. Vi ser brændingen. Vi ter os ofte, som om vi har glemt den fortrøstning, som vi må have med en sådan skipper, som vi har. Skibet sætter sin kurs efter Guds vilje med Kristus som fører. Vi har et håb som når ind bag evighedens forhæng. Håbet bærer os ind. Vi har en skipper, som har fat i den lange ende. Han fører os til målet. Efterfølgende fortalte John Ørum Jørgensen levende om livet på et Sø-mandshjem og det at vokse op her. Forinden havde børnene og de unge været på tur lørdag for- og eftermiddag. Med madkurven

fuld satte de kursen mod Skarø på skolens skib Wilhelm Rasch. Her hyggede de sig med mad-kurven og et spændende løb.De voksne blev ikke snydt, idet der var arran-geret udflugt til Øster Skerninge kirke og til Nyborg søfartsskole, som ligger ud til Nakke-bølle Fjord i et tidligere tuberkulosesanatorium. I kirken fortalte kirketjeneren om baggrunden for de blåkalkede vægge og forstanderen på skolen viste rundt og gav et indblik i arbejdet der. Efterfølgende blev kaffen nydt i parken ved skolen inden det igen gik tilbage til Svendborg.Søndag formiddag var der gudstjeneste i Vor Frue kirke, hvor vi blev mindet om, at vi er sat til at vidne om den Herre, som vi tilhører og at vi ikke går alene, men at Jesus har sendt en Talsmand – Helligånden som hjælper og vejle-der. Således beriget gennem oplevelser, fælles-skabet, den legemlige og åndelige føde, drog deltagerne hjem. Endnu et vellykket stævne var slut.

1414

Nyt fra ... BRODERKREDSEN

15

Nyt medlem i BroderkredsenTroels Rauff Larsen, Østergade 30, 9400 Nørresundby

Vi byder dig hjertelig velkommen i Broderkredsen

Kærlig hilsenJohn Aaen

Vi kipper med flagetSeptember90 år den 12. Peter A. Jacobsen, 520 Leirvik 90, Færøerne 70 år den 14. Emil Hansen, 655 Nees, Færøerne

Årsmødeprogram for BroderkredsenFredagKl. 13.00 Fælles bestyrelsesmøde for Svendborg

Søfartsskole og Broderkredsen kl. 19.30 Velkomstmøde med hilsener Gospel Kids medvirker

Lørdag Kl. 09.00 Morgenandagt v/Ole Pedersen Kl. 09.15 Generalforsamling

Dagsorden Velkomst1. Valg af dirigent2. Valg af to stemmetællere3. Beretning og regnskab for Søfartsskolen 4. Beretning og regnskab for Broderkredsen5. Indkomne forslag - Forslag skal være forman-6. den i hænde senest 14 dage før generalfor-samlingenValg til Søfartsskolens bestyrelse 7. På valg Jørgen Jensen, Frederikshavn, Søren Mejlvang, Strandby, begge modtager genvalg Valg til Broderkredsens bestyrelse 8. På valg John Aaen, og Frede Møller, Strandby begge modtager genvalg, men der mangler stadig et bestyrelsesmedlem, hvem er du som vil tage opgaven op? Eventuelt 9.

Kl. 14.00 Tur til Bangsbo ”Piggebakken” med afslut-ning på Orlovshjemmet i Frederikshavn. Der kan købes kaffe & kage

á 25.00 kr.Kl.19.30 Aftenmøde v/ Børge Bækgaard Pedersen,

Herning ”Kredsgutterne medvirker” - Kaffe og frit

samvær

Søndagkl. 10.15 Højmesse i Elling Kirke v/ generalsekretær

& sømandspræst Frede Ruby Østergaard - under højmessen er der offergang til Søfartsskolen.

Kl. 14.00 Afslutningsfest. Tale v/ sognepræst Brian Christensen

Aksel Band medvirker - kaffe ’a 40.00 kr.

Nyttige informationer vedr. årsmødet:Alle møder afholdes i Missionshuset, Agervej 4

Indkvartering til årsmødet1. Vi vil forsøge at få flest mulig indkvarteret ved

private2. Hotel Divan (det gamle Sømandshjem) tlf. 98480001 Pris pr. nat i dobbeltværelse m/bad og morgenmad: 595 kr.

Tilmelding: senest den 18. oktober på tlf. 98481786 - 35135114 og 22411402De der selv sørger for indkvartering, bedes tilmel-de sig alligevel.Gevinster til årsmødelotteriet modtages med tak.

Tag årsmødet med i Jeres forbøn!

14 15

Kontakt

Sømandsmissionen SømandsmissionærerJørgen Erik Larsen, 88 17 40 55 / 23 43 05 68Udsigten 36, 4180 Sorøjel@somandsmissionen.dkFinn Løvlund Pedersen, 75 15 38 06 / 20 73 38 06Blomsterparken 6, Fovrfeld, 6710 Esbjerg Vflp@somandsmissionen.dkKeld Østergaard, 97 94 56 86 / 30 30 56 84Præstegårdsvænget 4, 7755 Bedstedko@somandsmissionen.dkSimon S. Ambrosen, 29 82 27 71Møllevejen 50, 5960 Marstalssa@somandsmissionen.dkTroels Rauff Larsen, 60 61 11 41Østergade 30, 9400 Nørresundbytrl@somandsmissionen.dkFinn Mikkelsen, 61 75 70 76Høgevej 12, 9700 Brønderslevfm@somandsmissionen.dk

KontoretAne Margrethe Vrist, sekretæramv@somandsmissionen.dkKristian Mikkelsen, bogholderkm@somandsmissionen.dkDorte Schütt Larsen, regnskabsmedarbejderdsl@somandsmissionen.dkAnita R. Brødsgaard, regnskabsmedarbejderarb@somandsmissionen.dkMiriam Vibe Vibjerg, regnskabsmedarbejder mvv@somandsmissionen.dk

Det sejlende Sømandshjem ”Bethel” af Østerbybethel@somandsmissionen.dkSkipper Keld Østergaard, 30 30 56 84Kalundborg SømandsmissionJens Chr. og Editha SeebergSolbakken 9, 4400 KalundborgTlf. 59 50 13 32 - Fax 59 50 13 32jseeberg@post3.tele.dk

Esbjerg Sømandsmission – ArkenStrandbygade 406700 EsbjergTlf 76 10 09 10 Finn Løvlund: 20 73 38 06

Svendborg Søfartsskole Overgade 6, 5700 SvendborgTlf 62 21 04 84 · Fax 62 22 05 84Formand: Søren Assenholt Muff76 11 94 54 / 21 45 34 40assenholt.muff@mail.dkForstander: Margit & Kurt Kølleforstander@svesoef.dkGaver til Svendborg Søfartsskolebedes sendt til forstander Kurt KølleBank 0815 0000319988

FærøerneSømandsmissionær Torleif Johannesen,Nesvegur 93, FO-655 Nes · Tlf +298 44 90 24torleif@mission.foKlaksvik SømandshjemPostbox 59, Vikavegur 38, FO-700 KlaksvikTlf +298 455333 · Fax +298 45 72 33hotelklak@hotelklak.foAnn & Jógvan PetersenDeltids Sømandsmissionær Jógvan Højgaard, Tradarvegur 47, FO-800 Tvøroyri.Tlf +298 37 13 13 mob. +298 59 131 3

IslandHotel Sömandshjemmet ÖRKINBrautarholti 29, IS-105 ReykjavíkTlf +354 5680777 · Fax +354 5689747www.hotel-orkin.com · manager@hotel-orkin.comSólfrid og Hans Michael i Mittúni

Sømandshjem

GrønlandAasiaat SømandshjemPostbox 216, 3950 AasiaatTlf +299 892711 · Fax +299 892910aasiaat@soemandshjem.glBestyrer Jan HummelshøjNuuk SømandshjemPostbox 1021, Marinevej 3, 3900 NuukTlf +299 321029 · Fax +299 322104nuuk@soemandshjem.glBestyrer Vera & Jesper KjeldmanSisimiut SømandshjemPostbox 1015, 3911 SisimiutTlf +299 864150 · Fax +299 865791sisimiut@soemandshjem.glBestyrer Ruth & Peter EllegaardQaqortoq SømandshjemPostbox 330, 3920 QaqortoqTlf +299 642239 · Fax +299 642678qaqortoq@soemandshjem.glBestyrer Maria & Aksel Lynge Nielsen

DanmarkSkagen Sømandshjem og HotelØstre Strandvej 2, 9990 SkagenTlf 98 44 25 88 · Fax 98 44 30 28info@skagenhjem.dk · www.skagenhjem.dkBestyrer Jannie DalsgaardFrederikshavn Sømandshjem og ****HotelTordenskjoldsgade 15B, 9900 FrederikshavnTlf 98 42 09 77 · Fax 98 43 18 99info@fshotel.dk · www.fshotel.dkBestyrer Tina & Lars RisagerAalborg Sømandshjem & HotelØstrebro 27, 9000 AalborgTlf 98 12 19 00 · Fax 98 11 76 97info@hotel-aalborg.com · www.hotel-aalborg.comBestyrer Kirsten & Jan Gottfred JensenFredericia Sømandshjem Havnens familiehotelGothersgade 40, 7000 FredericiaTlf 75 92 01 99 · Fax 75 93 25 90fsh@fsh.dk · www.fsh.dkBestyrer Egon Madsen

Hotel Bethel SømandshjemNyhavn 22, 1051 København KTlf 33 13 03 70 · Fax 33 15 85 70info@hotel-bethel.dk · www.hotel-bethel.dkBestyrer Hanna & Jon OlsenHvide Sande Sømandshjem og HotelBredgade 5, 6960 Hvide SandeTlf 97 31 10 33 · Fax 97 31 36 76mail@hssh.dk · www.hssh.dkBestyrer Birgit & Anders BoyeAarhus SømandshjemSverigesgade 1, 8000 AarhusTlf 86 12 15 99 · Fax 86 13 16 52seamensclub.aarhus@mail.dkBestyrer Paw AnkjærHanstholm Sømandshjem og HotelKaj Lindbergs Gade 71, 7730 HanstholmTlf 97 96 11 45 · Fax 97 96 27 80info@hshh.dk · www.hshh.dk

Feriehjemmet »Aggershøj«Møllevejen 50, 5960 MarstalTlf 62 53 13 49 · Fax 62 53 13 41Bestyrer Margit og Simon Ambrosen

16

Sø

man

dsh

jem

men

e

Danmark

Skagen Sømandshjem og Hotel Østre Strandvej 2 DK9990 Skagen T: +45 98 44 25 88 - F: +45 98 44 30 28 info@skagenhjem.dk - www.skagenhjem.dkJannie Dalsgaard

Frederikshavn Sømandshjem og ***Hotel Tordenskjoldsgade 15B DK9900 Frederikshavn T: +45 98 42 09 77 - F: +45 98 43 18 99 info@fshotel.dk - www.fshotel.dk Tina & Lars Risager

Aalborg Sømandshjem & Hotel Østrebro 27 DK9000 Aalborg T: +45 98 12 19 00 - F: +45 98 11 76 97 info@hotel-aalborg.com - www.hotel-aalborg.com Kirsten & Jan Gottfred Jensen

Fredericia Sømandshjem Havnens familiehotel Gothersgade 40 DK7000 Fredericia T: +45 75 92 01 99 - F: +45 75 93 25 90 fsh@fsh.dk - www.fsh.dk

Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22 DK1056 København T: +45 33 13 03 70 - F: +45 33 15 85 70 info@hotel-bethel.dk - www.hotel-bethel.dk Hanna & Jon Olsen

Hvide Sande Sømandshjem og Hotel Bredgade 5 DK6960 Hvide Sande T: +45 97 31 10 33 - F: +45 97 31 36 76 mail@hssh.dk - www.hssh.dk Martin og Henriette Faldt

Aarhus SømandshjemSverigesgade 1, 8000 AarhusT: +45 86 12 15 99 - F: +45 86 13 16 52seamensclub.aarhus@mail.dkPaw Ankjær

Hanstholm Sømandshjem og HotelKaj Lindbergs Gade 71 DK7730 Hanstholm T: +45 97 96 11 45 - F: +45 97 96 27 80 info@hshh.dk - www.hshh.dk

Feriehjemmet »Aggershøj« Møllevejen 50, 5960 Marstal T: +45 62 53 13 49 - F: +45 62 53 13 41

Grønland Aasiaat Sømandshjem Postbox 216, 3950 Aasiaat T: 00299 892711 - F: 00299 892910 aasiaat@soemandshjem.glJan Hummelshøj

Nuuk Sømandshjem Postbox 1021, Marinevej 3, 3900 Nuuk T: 00299 321029 - F: 00299 322104 nuuk@soemandshjem.gl Vera & Jesper Kjeldman

Sisimiut SømandshjemPostbox 1015, 3911 Sisimiut T: 00299 864150 - F: 00299 865791 sisimiut@soemandshjem.gl Ruth og Peter Ellegaard

Qaqortoq Sømandshjem Postbox 330, 3920 Qaqortoq T: 00299 642239 - F: 00299 642678 qaqortoq@soemandshjem.glMaria og Aksel Lynge Nielsen

Færøerne Sømandsmissionær Torleif Johannesen,Nesvegur 93, FO-655 Nes, Tlf. 00 298 44 90 24torleif@mission.fo

Klaksvik Sømandshjem Postbox 59, Vikavegur 38, FO-700 Klaksvik T: 00298 455333 - F: 00298 457233 hotelklak@hotelklak.fo Ann & Jógvan Petersen

Hotel Runavik, sømandshjemHeidavegur 6FO-620 RunavikTlf. 00298 77 88 77www.hotel-runavik.fo

IslandHotel Sömandshjemmet ÖRKIN Brautarholti 29, IS- 105 ReykjavíkT: 00354 5680777 – F: 00354 5689747www.hotel-orkin.com · manager@hotel-orkin.comAsbjörg og Jóan Karl Högnesen

Broderkredsen på havetJohn Aaen, formandStrandvej 99, 9970 StrandbyT: +45 35 13 51 14 - M: +45 22 41 14 02john.aaen@strandby.dk

Svendborg Søfartsskole Overgade 6, 5700 Svendborg T: +45 62 21 04 84 - F: +45 62 22 05 84 forstander@svesoef.dk Margit & Kurt Kølle

RRturRRrRssRRRømRnRsmRssRonRnRRvnRpRRRsRn RRRRR RRRRR

HAVNEMEDARBEJDERE:

Kalundborg: Editha og Jens Chr. Seeberg,Solbakken 9 · 4400 Kalundborg.Tlf. 59 50 13 32E-mail: jseeberg@post3.tele.dk

»BETHEL« af ØSTERByDET SEJLENDE SØMANDSHJEM bethel@somandsmissionen.dkKeld: 30 30 56 84Jørgen Erik: 23 43 05 68

Forsidebillede: Island Patriot ved kaj i Esbjerg.

02406 Redningsbaaden Dec. 2010_Redningsbåden 25/11/10 11.47 Side 12

Af sømandsmissionær og besty-rer Simon Ambrosen

Feriehjemmet Aggershøj ligger skønt i byen Marstal på Ærø. Byg-ningerne har de sidste 60 år, været brugt til at huse fisker- og sømand-senker hele sommeren. I år har Aggershøj fået nyt mandskab om-bord, sejlet er sat, og vi er allerede i gang med andet hold fisker- og sømandsenker.

Det har været en god opstart. For os, som nyt lederpar, har der væ-ret mange nye ting at forholde sig til, og det er sådan et tidspunkt, vi ville ønske os ungdommens kræf-ter tilbage Vi har i år budt velkom-men til flere nye enker, og vi håber, at flere vil tage imod tilbuddet om et ophold hernede.Hver aften hygger vi os i den skøn-ne dagligstue med kaffe og kage, vi synger sammen og åbner bibe-len for at se, om der er et ord, som kan tages med i bagagen. Først på sommeren havde vi besøg af en kvinde, som da hun var pige, havde været af sted på Aggershøj sammen med sin mor, der var ble-vet enke efter sin mand, som arbej-dede på søen. Det var spændende

for hende at gense Aggershøj efter alle de år. Ligeledes kunne hun berette om, hvordan opholdene på Aggershøj tidligere havde væ-ret et godt afbræk i hverdagen for både hende og hendes mor. Gen-nem årene har mange forskellige mennesker haft berøring med Ag-gershøj, og vi glæder os over, når vi af og til får lov, at møde nogle af dem.

En aften havde vi besøg af en rus-sisk skibsbesætning, som lå på værft i Marstal med deres skib. De ville gerne sende en hilsen hjem til deres kære i Rusland, og vi fik en mulighed for at tilbyde vores hjælp. Vi inviterede sømændene hjem, hvor de lånte computeren og fik sendt en mail af sted. Det var en god aften, og vi glædede os over, at Aggershøj også kan bruges som et hjem for sømænd, der er langt væk hjemmefra. Vi håber på, at Ag-gershøj også fremover vil blive et hjem for nogle af de mange søfolk, som er på værftsophold med deres skib på et af de to værfter, som lig-ger på øen.Og skulle det hænde, at du en dag kommer kørende over Fyn, har vi altid kaffe klar til uventede gæster – sømænd eller ej!

Et glimt fra Ærø