referat · d18-93637 1 referat bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 scandiagade 13, 2450...

21
D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen, Thomas Bach, Helle Stuart, Søren Eriksen, Mogens Kirkeby, Flemming Larsen og Torben Kaas. Afbud fra: Kirsten Skovsby og Helge Søgaard. Gæst: Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet deltog som gæst med et indledende foredrag til dagsordenens punkt 6 (fra kl. 17.10 – 18.10). Følgende sekretariatsmedarbejdere over- værede foredraget: Jes Lind Bejer, Cassandra James Markussen og Nina Lemkow. Fra sekretariatet: Claus Andersen, Astrid Bjørg Mortensen, Jan Ejlsted,Torbjørn Eriksen, Jakob Simon- sen og Anker Madsen (referent). 1. Godkendelse af dagsorden Lars Mortensen bød velkommen til bestyrelsesmødet og konstaterede, at bestyrelsen var beslut- ningsdygtig. Der var med mail af 6. december 2018 udsendt yderligere bilag til dagsordenens punkt 5 e, Stra- tegisk tema: Sikre foreningernes rammevilkår via Udlodningsmidler til Friluftsliv: Bilaget ”Strategi for påvirkning af evaluering af udlodningsmidlerne” udarbejdet af konsulentbureauet Rud Peder- sen. Der omdeltes supplerede bilag til dagsordenens punkt 3 a, Budget 2019 og 2020 til vedtagelse: Bilagene ”Grafisk oversigt over korrigeret budget 2019 fordelt på strategiområder” og ”Udvikling i indtægter”. Torbjørn Eriksen anmodede om at overføre emne O 5 b, Samarbejde med DR om Naturens År, fra oversigten Orientering til bestyrelsen 12. december 2018 til dagsordenen. Dagsordenen blev godkendt, idet det blev besluttet at tilføje et nyt punkt 5 j, Samarbejde med DR om Naturens år. 2. Strategi for Friluftsrådet 2013-2020 a) Årlig afrapportering af Strategi for Friluftsrådet 2013-2020

Upload: others

Post on 29-Jan-2020

4 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

D18-93637 1

Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen, Thomas Bach, Helle Stuart, Søren Eriksen, Mogens Kirkeby, Flemming Larsen og Torben Kaas. Afbud fra: Kirsten Skovsby og Helge Søgaard. Gæst: Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet deltog som gæst med et indledende foredrag til dagsordenens punkt 6 (fra kl. 17.10 – 18.10). Følgende sekretariatsmedarbejdere over-værede foredraget: Jes Lind Bejer, Cassandra James Markussen og Nina Lemkow. Fra sekretariatet: Claus Andersen, Astrid Bjørg Mortensen, Jan Ejlsted,Torbjørn Eriksen, Jakob Simon-sen og Anker Madsen (referent).

1. Godkendelse af dagsorden

Lars Mortensen bød velkommen til bestyrelsesmødet og konstaterede, at bestyrelsen var beslut-ningsdygtig. Der var med mail af 6. december 2018 udsendt yderligere bilag til dagsordenens punkt 5 e, Stra-tegisk tema: Sikre foreningernes rammevilkår via Udlodningsmidler til Friluftsliv: Bilaget ”Strategi for påvirkning af evaluering af udlodningsmidlerne” udarbejdet af konsulentbureauet Rud Peder-sen. Der omdeltes supplerede bilag til dagsordenens punkt 3 a, Budget 2019 og 2020 til vedtagelse: Bilagene ”Grafisk oversigt over korrigeret budget 2019 fordelt på strategiområder” og ”Udvikling i indtægter”. Torbjørn Eriksen anmodede om at overføre emne O 5 b, Samarbejde med DR om Naturens År, fra oversigten Orientering til bestyrelsen 12. december 2018 til dagsordenen. Dagsordenen blev godkendt, idet det blev besluttet at tilføje et nyt punkt 5 j, Samarbejde med DR om Naturens år.

2. Strategi for Friluftsrådet 2013-2020

a) Årlig afrapportering af Strategi for Friluftsrådet 2013-2020

Page 2: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

2

Bestyrelsen har vedtaget ”Fokus for Friluftsrådet 2018-2020”, som arbejdsplan for sidste del af perioden, hvor den af generalforsamlingen vedtagne ”Strategi for Friluftsrådet 2013-2020” gæl-der. I ”Fokus for Friluftsrådet 2018-2020”, beskrives fire strategiske temaer, der tegner Frilufts-rådets arbejde – og et femte tema, der retter sig mere internt med fokus på at sikre foreninger-nes rammevilkår. Sekretariatet fremlagde en status på arbejdet med de fem strategiske temaer. Her gøres indled-ningsvist generelt status på arbejdet med det strategiske tema og derefter beskrives resultater, der er opnået inden for de tre greb: politik, projekter og organisering. Endelig skitseres kom-mende opgaver og opgaver, som sekretariatet er i gang med eller anbefaler, at der prioriteres i 2019. Bestyrelsesmedlemmerne kommenterede den fremlagte årsstatus og fremkom i denne forbin-delse med blandt andet følgende synspunkter:

Vedrørende Strategisk tema: Friluftsliv for børn og unge: o Der bør tilføjes til beskrivelsen under planer for 2019 efter beskrivelen af, at

projektet Friluftliv i skolen afsluttes, at der fortsat skal ske en opfølgning, så der også fremover arbejdes med og haves fokus på emnet friluftsliv i skolen.

Vedrørende Strategisk tema: Foreningernes økonomiske og organisatoriske ramme-vilkår:

o I planen for 2019 bør der tilføjes, at der også skal arbejdes for at bruge Lokal-foreningspuljen bedst muligt i forhold til foreningernes økonomiske og organi-satoriske rammevilkår.

o I beskrivelsen af planen for 2019 og arbejdet med implementering af en ny lokal stuktur skal det tilføjes, at der også er fokus at søge at mobilisere flere frivillige til Friluftsrådets lokale arbejde.

Bestyrelsen udtrykte stor tilfredshed med oversigten og fandt, at den gav et godt overblik over arbejdet i det forløbne år med udfoldelse af ”Strategi for Friluftsrådet 2013-2020”. Sekretariatet forholder sig i det videre arbejde til de faldne bemærkninger. Bestyrelsen tog orienteringen om status på de fem strategiske temaer til efterretning og bad sekretariatet om at gøre den årlige afrapportering af ”Strategi for Friluftsrådet 2013-2020” tilgængelig for medlemsorganisationerne.

3. Økonomi og regnskab

a) Budget 2019 og 2020 til vedtagelse Der omdeltes yderligere bilag til dagsordenens punkt 3 a, Budget 2019 og 2020 til vedtagelse: Bilagene ”Grafisk oversigt over korrigeret budget 2019 fordelt på strategiområder” og ”Udvik-ling i indtægter”. Der blev fremlagt et udkast til korrigeret budget 2019, der udviser et overskud på 38.000 kr., mod det oprindelige budget for 2019, der udviste et overskud på 138.000 kr.

Page 3: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

3

I forhold til præsentationen på bestyrelsesmødet den 23. oktober 2018 var omsætningen i 2019 øget med 334.000 kr. og underskuddet på 26.000 kr. var ændret til et overskud på 38.000 kr. Ændringerne skyldes følgende:

Højere omsætning med 350.000 kr. på det nye projekt Børns Naturdannelse.

Reduktion af udgifter til kredsarbejde med 30.000 kr.

Afledt justering af fordeling af fællesomkostninger. Der blev redegjort for, at i forhold til det oprindelige budget for 2019, der fremgår af årsrappor-ten for 2017, er de væsentligste ændringer følgende:

Indtægter og udgifter er øget med 2.447.000 kr. Øgningen skyldes, at modtagne midler til udlodning til projekter i 2018 blev væsentlig over, hvad sekretariatet forventede ul-timo 2017. Resultatet for Danske Spil per 30. september 2018 er igen væsentligt over niveauet året før.

Udgifterne til politisk arbejde er forøget med 233.000 kr. Stigningen skyldes både for-ventede øgede eksterne udgifter samt øgede lønudgifter.

Udgifterne til kredsarbejde er forøget med 711.000 kr. (474.000 kr. + 237.000 kr.) Stig-ningen skyldes primært, at der er afsat øgede medarbejderressourcer til servicering af kredsene efter den nye lokalstruktur, men også, at der er afsat flere midler til eksterne omkostninger.

Fællesomkostninger i alt er reduceret med 799.000 kr. på grund af øget fordeling af fæl-lesomkostninger til især Udlodningsadministrationen og nye projekter.

I korrigeret budget 2019 var der indarbejdet følgende projekter, hvor bevilling endnu ikke er modtaget:

Børns naturdannelse (ansøgning er sendt til Aage V. Jensens Fonde).

Adgangsprojekt fase II (efterfølger til projektet Vores Natur som slutter i 2019).

Naturens år (samarbejde med DR, primær finansiering fra Nordea-fonden). Projekter, der kun var med i det oprindelige budget for 2019, men ikke indgår i det korrigerede budget for 2019:

”Projektet Naturparker ny fase” er ikke indregnet, da det aktuelt er usikkert, om der kan opnås bevilling.

”Projekt Grønne frivillige” er ikke indregnet i budgettet, da bestyrelsen har besluttet ikke at gennemføre projektet.

Omsætningen på uspecificerede Nye Projekter er reduceret fra 1.000.000 kr. til 0 kr. Bestyrelsen noterede sig, at der med det korrigerede budget for 2019 forventes et beskedent overskud. På spørgsmål om, hvorvidt der i sekretariatet er personalemæssig kapacitet til at sikre en kvali-ficeret projektudvikling, herunder finansiering, svarede Jan Ejlsted, at der i budget 2019 er afsat de fornødne ressourcer til at dække dette arbejdsfelt. Sekretariatet fremlagde et udkast til budget 2020 udarbejdet på grundlag af korrigeret budget 2019, viden om fremtidige ændringer samt tidligere erfaring med udarbejdelse af budgetter.

Page 4: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

4

Udkastet til budget 2020 indeholdt ikke væsentlige ændringer i forhold til det korrigerede bud-get for 2019. Omsætningen fra konkrete indsatser/projekter falder fra 2019 til 2020, da der er fire projekter, som forventes afsluttet i løbet af 2019 og derfor ikke er videreført i 2020 samt to projekter, hvor aktiviteterne falder væsentligt i 2020, da projekterne forventes afsluttet først på året i 2020. Det er dog forventningen, at det forventede fald i omsætningen elimineres i løbet af 2019 i form af ny projektportefølje. Oversigten over projekter/programmer indeholder følgende projekter i 2020, hvor bevillingen endnu ikke er modtaget:

Børns naturdannelse.

Adgangsprojekt fase II.

Naturens År.

Nyt sundhedsprojekt. Bestyrelsen tiltrådte det fremlagte forslag til korrigeret budget for 2019. Bestyrelsen tiltrådte udkastet til budget for 2020.

b) Friluftsrådets bankforbindelse Som følge af Danske Banks involvering i hvidvaskning af penge havde sekretariatet undersøgt muligheden for en ny bankforbindelse og indhentet tilbud på Friluftsrådets bankforretninger fra tre af de største banker i Danmark (Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank), som alle er såkaldt systemiske banker (finansielle institutter, som staten stiller særlige krav til). Bankerne er blevet anmodet om at give tilbud på at overtage Friluftsrådets og Udlodningsmidler til Friluftslivs bankforretninger. Bestyrelsen drøftede grundlaget for Friluftsrådets bankforbindelse, herunder i hvilket omfang, etiske grunde eller økonomiske grunde bør vægtes i et sådan valg. Det blev oplyst, at fravalget af indhentning af tilbud fra Danske Bank hviler på et etisk grundlagt, og at indstillingen til valg af Sydbank hviler på en samlet økonomisk vurdering af de indkomne tilbud. Der blev efterlyst, at bestyrelsen først drøftede de etiske overvejelser for valg af finansiel sam-arbejdspartner, så man, hvis det viser sig, at øvrige pengeinstitutter også har ”lig i lasten”, var forberedt på at kunne træffe beslutning om en anden samarbejdspartner. Leif Nielsen anbefalede, at bestyrelsen burde udskyde sin beslutning om eventuelt at skifte bankforbindelse til der forelå en retslig afklaring af Danske Banks skyld i hvidvasksagen, således den ikke byggede på følelser; ikke mindst da den af sekretariatet fremlagte redegørelse og ind-stilling ikke viste en umiddelbar økonomisk fordel ved at flytte Friluftsrådets samlede økonomi-ske engagementer til Sydbank i forhold til de nuværende vilkår i Danske Bank. Endvidere kunne andre banker også have ”lig i lasten”. Efter en kort debat fandt formanden Lars Mortensen, at spørgsmålet egnede sig til en afstem-ning og lod sekretariatets indstilling overgå til afstemning.

Page 5: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

5

Bestyrelsen besluttede med seks stemmer for, en imod og to der undlod at stemme, at lade Sydbank være Friluftsrådets fremtidige bankforbindelse og at samarbejdet med Danske Bank opsiges.

4. Kredsarbejdet

a) Kredsarbejdet herunder evaluering af Fællesmødet

Formanden Lars Mortensen supplerede det notat, som sekretariatet havde udarbejdet om for-løbet af Fællesmødet den 10. november 2018 med særlig vægt på de dele af programmet, som vedrørte arbejdet med implementering af den nye lokale struktur i de tre kredse. I notatet var der endvidere redegjort for forløbet af møde i Følgegruppen til implementering af den nye struktur, afholdt den 29. november 2018. Drøftelserne på følgegruppemødet havde bidraget til at skabe væsentlig klarhed og retning for fokusrådenes videre arbejde.

Ud over at gøre status på mobiliseringsarbejdet var der fire centrale punkter fra mødet i Følge-gruppen:

Implementeringsplan Hastigheden for implementering blev diskuteret, og der var opbakning til at tænke im-plementeringen mere dynamisk og mindre fase-opdelt. Desuden blev der peget på tre succeskriterier for det videre arbejde i fokusrådene. Fokusrådene opfordres til at sætte et kvantitativt mål for antallet af nye deltager til årsmøde (for eksempel 10) og antallet af nye deltagere fra lokalforeninger, der ikke allerede er repræsenteret i fokusrådene (for eksempel fem). Som sidste succeskriterie er det ønsket, at alle fokusråd får nedsat minimum en temagruppe med repræsentanter ud over de siddende bestyrelsesmed-lemmer.

Afklaring af organisering Den lokale organisering blev diskuteret for at afklare en række bekymringspunkter i de tre fokusråd, som har givet anledning meget snak. Efter en god debat, besluttede følge-gruppen at holde fast i udgangspunktet: dem der møder op og lader sig registrere (gerne ved forhåndstilmelding) er valgbare og har stemmeret ved årsmøderne. Reglen om, at maksimum 1/3 af en bestyrelse må bestå af medlemmer fra samme hovedorga-nisation er fastholdt og vil sætte et maksimum på to til tre personer fra samme organi-sation.

Afklaring af bestyrelsesstruktur Hver enkelt fokusråd har haft en god snak om den kommende bestyrelsesstruktur og arbejder lokalt på at finde løsninger, der passer til deres lokale forhold.

Årsmøde Følgegruppen drøftede indledende tanker omkring årsmødets form og indhold som op-takt til en fælles workshop for de tre fokusråd + følgegruppe den 20. januar 2019 om netop årsmødet. De tre fokusråd er dog allerede langt i arbejdet med at planlægge års-møder. Derfor diskuterede følgegruppen alternative temaer, som arbejdet med tema-grupper, årsplan og kommunikation.

Page 6: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

6

Bestyrelsen diskuterede forløbet af Fællesmødet november 2018 og status på arbejdet med implementering af den nye lokale struktur. Der var enighed om, at drøftelserne om ny struktur i for høj grad var kommet til at præge Fællesmødet og at emnet ikke bør fylde tilsvarene på kom-mende møder for Friluftsrådets lokale aktive, herunder Kredsseminaret i foråret 2019. Der havde på mødet også været fokus på de mange barrierer, der er for implementeringen af den nye struktur, og der bør i højere grad lægges vægt på ”den gode historie”. Opmærksomheden blev rejst omkring den problemstilling, at det næppe vil være én bestemt bestyrelsesstruktur, der vil passe til arbejdet i samtlige af Friluftsrådets lokale kredse og at der bør gøres overvejelser om, hvordan denne problemstilling tackles. Bestyrelsen drøftede mulige temaer og politiske budskaber i forbindelse med kredsrepræsen-tantskabsmøderne i foråret 2019. Bestyrelsen besluttede følgende temaer og politiske budskaber til brug for kredsrepræsen-tantskabsmøderne i 2019, idet de to emner relateret til arbejdet med en ny lokal struktur ikke må dominere programmet:

Mobilisering til Friluftsrådets lokale organisatoriske arbejde.

Temagrupper Friluftsrådets lokale organisatoriske arbejde.

Adgang.

Rekreativ infrastruktur/Grønt Danmarkskort.

Fokus på nye kommuneplaner herunder indarbejdelse af naturrådenes arbejde i Grønt Danmarkskort.

Urørt skov.

Aktuelle politiske emner herunder folketingsvalg.

Bestyrelsen ønsker på mødet den 5. februar 2019 at blive orienteret om planlægningen af programmet for Kredsbestyrelsesseminaret marts 2019. Bestyrelsen tog den afgivne status på arbejdet med implementering af den nye lokale struk-tur til efterretning.

5. Konkrete sager

a) Status for Friluftsrådets Projektportefølje Sekretariatet fremlagde en samlet oversigt over projekter i Friluftsrådet primo december 2018. Oversigten opdelte projekterne i tre kategorier:

Igangværende projekter.

Projekter, hvor der er indsendt en ansøgning.

Projekter, hvor der er dialog med en fond om en konkret ansøgning.

Bestyrelsen tog projektoversigten til efterretning og efterlyste til kommende oversigter en grafisk fremstilling af projektporteføljen.

b) Afrapportering fra honorarudvalget

Page 7: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

7

Honorarudvalget fremlagde sin afsluttende rapport til bestyrelsen. Det er udvalgets opfattelse, at bestyrelseshonorarer i Friluftsrådets bestyrelse skal fastsættes under iagttagelse af en række hensyn, som skal balanceres imod hinanden:

Bestyrelsens medlemmer bærer det juridiske ansvar for såvel Friluftsrådet som for forvaltning af Udlodningsmidler til Friluftsliv, det vil sige en samlet årsomsætning på cirka 75 millioner kr. Honorarets størrelse skal derfor stå i et rimeligt forhold til an-svaret.

Der er tale om ledelsesarbejde i en frivillig organisation, hvorfor et eventuelt hono-rar ikke kan forventes at stå i forhold til arbejdsindsatsen målt på antal timer.

Friluftsrådet er qua driftsstøtte fra Udlodningsmidler til Friluftsliv underlagt forvalt-ningsrevision og forventes dermed at leve op til skærpede krav til sparsommelighed.

Udvalget foreslog formandens honorar ændret til 16.000 kr. per måned. Det ligger til grund for forslaget, at formanden forventes at varetage formandshvervet med en indsats, der svarer til en til to dages arbejde per uge. Det forventes af en formand, at denne – ud over at bære det formelle ansvar – løfter en række eksterne og interne forpligtelser af strategisk betydning for Friluftsrådet. Honorar for næstformandsposten blev foreslået ændret til 6.000 kr. per måned. Det ligger til grund for forslaget, at en næstformand står til rådighed i tilfælde af formandens forfald. Øvrige bestyrelsesmedlemmer blev foreslået ændret til 4.000 kr. per måned. Udvalgets anbefalinger vil medføre, at de samlede udgifter til bestyrelseshonorarer fremtidigt udgøre 696.000-720.000 kr. per år afhængig af om bestyrelsen udpeger en eller to næstfor-mænd i forbindelse med konstitueringen. I dag udgør de samlede bestyrelseshonorarer 576.000 kr. årligt. Beløbet er ikke taktreguleret siden 2003. En taktregulering i forhold til 2003 af den nu-værende honorarstruktur ville betyde samlede udgifter på cirka 734.000 kr. årligt. Udvalget foreslog den nye honorarstruktur indført per 1. januar 2019, for at skabe kendte ram-mer for en ny formand. Derefter taktreguleres honorarerne hvert år i overensstemmelse med nettoprisindekset. Udvalget anbefalede, at honorarstrukturen fortsat skal bekræftes af bestyrelsen hvert år på det konstituerende møde. Hermed kan der ske en forventningsafstemning blandt andet om hono-rarniveauet i forhold til for eksempel en formands faktiske muligheder for at levere den forven-tede indsats.

Torben Kaas var på flere punkter ikke enig i indstillingen fra Honorarudvalget og ønskede ikke at støtte indstillingen. Bestyrelsen besluttede at følge indstillingen fra Honorarudvalget vedrørende bestyrelsesho-norarer i Friluftsrådet. Honorarudvalget har hermed afsluttet sit arbejde og er nedlagt.

c) Status for det strategiske arbejde på sundhedsområdet

Page 8: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

8

I marts 2018 besluttede bestyrelsen, at arbejde videre med at etablere et Center for Friluftsliv & Folkesundhed med udgangspunkt i den for bestyrelsen fremlagte projektpræsentation. Det har vist sig, at der er behov for at oparbejde en større projektportefølje og klarlægge Friluftsrådets niche på området inden en egentlig centeroprettelse. Der er ikke opnået finansiering til centret, hvorfor ideen om etablering af et Center for Friluftsliv & Folkesundhed tages op til revision. Pri-oritering vil være på fortsat at dokumentere friluftslivs betydning for sundhed via erfaringer fra Sund i Naturen samt fokus på fortsat udvikling af projektporteføljen på området.

Bestyrelsen tog til efterretning, at der ikke er udsigt til finansiering af etablering af et Center for Friluftsliv & Folkesundhed inden udgangen af 2018 og dermed er ambitionen om etable-ring af et sådan center aktuelt opgivet. Centerideen kan genoptages, hvis det vurderes at være relevant. Bestyrelsen besluttede at arbejde videre med at udvide projektporteføljen for det strategiske tema om friluftslivets betydning for sundhed herunder mulighederne for finansiering og po-tentielle partnerskaber. Det er en prioritet at indsamle og dokumentere flere erfaringer med friluftsliv som et sundhedsfremmende tiltag (Projekt Sund i naturen).

d) Notat om deltagelse i Folkemødet og Naturmødet 2019 På bestyrelsesmødet den 31. august 2018 fremkom en række ønsker, ideer og holdninger til Fri-luftsrådets tilstedeværelse på både Naturmødet 2019 og Folkemødet i 2019. Især var der ønske om at forbedre Friluftsrådets stand og samle flere aktiviteter i forbindelse med den. Bestyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Flemming Torp og Søren Eriksen, der med støtte fra sekretariatet skulle samle op på bestyrelsens ideer og forventninger til deltagelsen i henholdsvis Folkemødet 2019 og Naturmødet 2019. Det havde resulteret i et oplæg, der fast-lægger Friluftsrådets formål med at deltage i de to arrangementer og hvilke aktiviteter, der kan opfylde disse, samt de økonomiske rammer for dette. Det fremlagte oplæg anbefalede for deltagelsen på Naturmødet 2019 at prioritere følgende overordnede formål for Friluftsrådet, som også bør være styrende for valget af aktiviteter Fri-luftsrådet engagerer sig i på mødet:

Friluftsliv og kernebudskaber på dagsordenen, med et formål at sætte friluftsliv på dagsordenen ved at brede naturbegrebet ud til også at omfatte brugen af natur, den blå natur og naturens samfundsværdi/værdi for andre dagsordner. I relation hertil er for-målet at bringe Friluftsrådets fire strategiske fokusområder i spil på Naturmødet og pro-filere (den nyvalgte formand i forhold til) Friluftsrådets kernebudskaber.

Styrke paraplyen, med et formål at styrke Friluftsrådets rolle og synlighed som paraply-organisation for friluftslivet og samle interesserne om friluftslivet.

Netværk og relationer, med det formål at opbygge strategiske og politiske relationer og åbne for nye samarbejdsflader.

Der har tidligere år været et samlet budget på 100.000 kr. til de to møder inklusive overnatning, transport og forplejning for bestyrelsesmedlemmer og ansatte, men eksklusive udgifter til med-arbejderes tidsforbrug. Derudover har der været udgifter i forbindelse med, at projekter har deltaget, som er konteret under projektregnskabet. Ved gennemførelse af de fremlagte ideer

Page 9: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

9

vurderede sekretariatet, at de samlede udgift for møderne vil stige til cirka 150.000 kr. eksklusiv udgifter til medarbejdere og projektrelaterede udgifter. Astrid Mortensen gjorde opmærksom på at realiseringen af ideen om at etablere et Friluftsli-vets Telt på Naturmødet 2019 i høj grad afhænger af i hvilket omfang Friluftsrådets medlemsor-ganisationer ønsker at deltage i en sådan fælles stand. Formanden Lars Mortensen fortalte, at han i rollen som ambassadør for Naturmødet havde deltaget i et arrangement, hvor der var redegjort for planerne for Naturmødet 2019. Arrangø-rerne ønskede at fastholde niveauet for arrangementet på det niveau, som 2018-mødet havde vist og havde besluttet sig for, at temaet for det kommende møde er ”Fra snak til handling”. Bestyrelsen lagde vægt på, at der på begge møder er fokus på at præsentere Friluftsrådets ny-valgte formand og skabe det bedst mulige grundlag for, at den nye formand får et friluftspolitisk netværk. Det er afgørende, at der er substans og friluftspolitisk relevans i de debatter med mere, som Friluftsrådet arrangerer eller deltager i både på Folkemødet og Naturmødet. Sekre-tariatet og de enkelte bestyrelsesmedlemmer bør allerede nu gøre sig overvejelser om, hvordan og hvilke bestyrelsesmedlemmer, der kan understøtte Friluftsrådets aktive deltagelse på Folke-mødet 2019 og Naturmødet 2019. Flemming Larsen pegede på muligheden for at videooptage debatter, som Friluftsrådet arran-gere eller deltager i, og så efterfølgende lægge sådanne optagelser på hjemmesiden og/eller Friluftsrådets profil på Facebook. Bestyrelsen tilsluttede sig med de faldne bemærkninger grundlaget for Friluftsrådet delta-gelse i møderne, som de fremgik af det fremlagte notat. Bestyrelsen henviste samtidig til, at det grundlag, som fremkom ved bestyrelsens tidligere evaluering af Folkemødet 2018 og Na-turmødet 2018 også indgår i planlægningen af og deltagelsen i Folkemødet 2019 og Natur-mødet 2019. Bestyrelsen godkendte, at den samlede udgiftsramme for deltagelse i Folkemødet 2019 og Naturmødet 2019 sættes til 150.000 kr. eksklusive udgifter til medarbejdere og projektrelate-rede udgifter.

e) Strategisk tema: Sikre foreningernes rammevilkår via Udlodningsmidler til Friluftsliv

Der var med mail af 6. december 2018 udsendt yderligere bilag til dagsordenens punkt 5 e: Bila-get ” Strategi for påvirkning af evaluering af udlodningsmidlerne” udarbejdet af konsulentbu-reauet Rud Pedersen. Bestyrelsen besluttede på sit møde i februar 2018 at gøre en indsats for at sikre foreningernes økonomiske rammevilkår og har på en workshop i september 2018 arbejdet specifikt med at sikre indflydelse på en kommende ændring af Udlodningsloven. Efterfølgende denne workshop er der udarbejdet en opsamling/referat, en test af budskaber og nogle anbefalinger som grund-lag for det politiske arbejde. Sekretariatet fremlagde disse i et notat. Samtidig fremlagde sekre-tariatet en beskrivelse af den samlede ramme for det strategiske arbejde med Udlodningsmid-ler til Friluftsliv, som den politiske indsats skal ses som en del af.

Page 10: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

10

Bestyrelsen drøftede, hvorvidt det var en ønsket målsætning at opnå, at projektmidlerne i Ud-lodningsmidler til Friluftsliv flyttes fra gruppe tre til gruppe to i den politiske aftale om Udlod-ningsmidler eller om målsætningen i højere grad er ønsket om sikkerhed for stabilitet i det be-løb, som kan uddeles til natur- og friluftsprojekter. Vil det være realistisk at få overflyttet projektpuljen til friluftsliv fra gruppe tre til gruppe to, hvor alle andre modtagere bevillingsmæssigt er koblet op på Kulturministeriet? Det at sikre en stabilt uddelingsniveau kan risikere at ske på et så lavt niveau, at det måske er bedre at leve med mere ustabilitet og så chancen for et højere niveau ind imellem?

Den politiske hovedfortælling omkring Friluftsrådets administration af Udlodningsmidler er ad-gang til naturen og friluftsoplevelser. Hertil knyttes flere sidefortællinger eksempelvis til aktu-elle muligheder for at koble op på aktuelle politiske temaer (Udkantsdanmark contra storby?), idet det er vigtigt at notere sig, at de forskellige fortællinger/historier godt kan være overlap-pende. Flere bestyrelsesmedlemmer mindede om, at der fortsat skal arbejdes med formuleringen af de forskellige fortællinger. og at det er afgørende, at budskaberne til politikerne ikke bliver for komplicerede. Bestyrelsen noterede sig rammen for det politiske arbejde med at sikre Udlodningsmidler til Friluftsliv, således som den var beskrevet i de fremlagte bilag.

Bestyrelsen besluttede, at det politiske mål er at sikre Udlodningsmidlerne på et stabilt og højt niveau, når Udlodningsloven evalueres senest i 2021, og at dette kan ske på flere forskel-lige måder i den politiske vedtagne trappemodel og på andre måder end udelukkende ved målrettet omplacering fra gruppe tre til gruppe to i trappemodellen. Udlodningsudvalget arbejder videre med at udvikle en strategi for Udlodningsmidler til Fri-luftsliv, som den politiske indsats er en del af.

f) Afholdelse af bestyrelsesmøde 5. februar 2019

Sekretariatet vurderede, at kun fordeling af Udlodningsmidler til Friluftsliv berettigede afhol-delse af et møde i februar 2019, hvorfor mødet kunne afholdes som telefonmøde af maksimalt 45 minutters varighed. Sekretariatet pegede på, at de mere ”indholdstunge” dagsordenspunk-ter inden generalforsamlingen til april 2019, kunne behandles i forbindelse med bestyrelsesmø-det marts 2019.

Bestyrelsen ønskede at fastholde det aftalte møde i februar 2019 som et fysisk møde, idet der blandt andet vil være behov for, at bestyrelsen indleder drøftelser af, hvorledes Friluftsrådet i sit virke kan forholde sig til FNs 17 Verdensmål. Bestyrelsen besluttede, at bestyrelsesmødet den 5. februar 2018 fastholdes som et møde, der afvikles i sekretariatet, Scandiagade 13, 2450 København SV i tidsrummet 16.00 – 20.00. Sekretariatet bedes til mødet den 5. februar 2019 udarbejde et forslag til en proces for besty-relsens arbejde med FNs 17 Verdensmål. Der kan eventuelt inviteres eksterne oplægsholdere til inspiration for drøftelserne.

Page 11: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

11

g) Friluftsrådets generalforsamling den 30. april 2019

Bestyrelsen gennemgik et notat, der redegør for en række frister i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingen 2019. Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg ved den kommende generalforsamling:

Søren Eriksen

Flemming Larsen

Kirsten Skovsby

Helle Stuart

Helge Søgaard Suppleanter valgt for perioden 2018-2019:

Jacob Jensen

Klaus Bondam Den skriftlige beretning for 2018 offentliggøres på Friluftsrådets hjemmeside senest den 29. marts 2019. Direkte link sendes til medlemsorganisationerne. Den mundtlige beretning bliver skrevet af sekretariatet i dialog med formanden, og vil blive sendt på mail til bestyrelsen senest 23. april 2019. I lighed med tidligere år kan bestyrelsen kommentere beretningen over for formanden til og med den 28. april 2019 (via mail eller tele-fon), hvorefter den endelige version udarbejdes og omdeles på bestyrelsesmødet umiddelbart inden generalforsamlingen. Flemming Larsen, oplyste, at Dansk Vandrelaug har besluttet at genopstille ham til valget af be-styrelsesmedlemmer på den kommende generalforsamling. Bestyrelsen tilkendegav ønsker til og synspunkter på rammerne for og organiseringen af gene-ralforsamlingen 2019 med henblik på sekretariatets forberedelse af forsamlingen. Bestyrelsen tilsluttede sig forslaget om at invitere Anker Brink Lund, dr.phil. og professor i medieledelse ved CBS Department of Business and Politics, som gæstetaler ved generalfor-samlingen. Bestyrelsen ønskede, at dagens program tilrettelægges, så der er mulighed for en debat blandt formandskandidater forud for formandsvalget og at der efter generalforsamlin-gen skabes mulighed for i uformelle rammer at byde den nyvalgte formand velkommen og takke den afgående formand for hans mangeårige virke. Bestyrelsen forelægges endeligt pro-gram for dagen på bestyrelsesmødet den 5. februar 2019. Derudover noterede bestyrelsen sig, at beslutning om indstilling til generalforsamlingen 2019 vedrørende valg af dirigent, revisor og kontingent for 2020 vil ske på bestyrelsesmødet den 5. februar 2019.

h) Procedure for valgkamp til formandsvalg Sekretariatet fremlagde et notat og et forslag til procedure for valgkamp til formandsvalg i Fri-luftsrådet 2019. Det blev foreslået, at der afholdes et medlemsmøde om valget i februar 2019

Page 12: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

12

for de kandidater, der er indstillet på det tidspunkt. Indstilles flere kandidater efterfølgende, holdes tilsvarende medlemsmøde i begyndelsen af april 2019, såfremt de nytilkomne kandida-ter ønsker det. Sekretariatet foreslog, at det skal være muligt at følge med og stille spørgsmål uden at være fysisk til stede og at møderne optages på video og lægges ud på Friluftsrådets hjemmeside.

Bestyrelsen tilsluttede sig forslaget om en valgkamp, men justerede på detaljerne i indstillin-gen. Snarest muligt meddeles det medlemsorganisationerne, at der fra den 5. februar 2019 vil være mulighed for at lægge en tre minutters valgvideo og en præsentation af formandskandi-dater til valget på generalforsamlingen 2019 op på Friluftsrådets hjemmeside. Rammerne for sådanne præsentationer skal tydeligt fremgå af meddelelsen til medlemsorganisationerne. Friluftsrådets sekretariat skal alene stille teknisk bistand til rådighed for sådanne præsentati-oner; ikke redaktionel eller kommunikationsmæssig støtte. Bestyrelsen besluttede, at der efter den 2. april 2019, såfremt der opstilles mere end én kandi-dat til formandsposten, kan afvikles et medlemsmøde, hvor kandidaterne via et debatmøde får lejlighed til at præsentere deres kandidatur. Der gives endvidere formandskandidater mulighed for at præsentere sig på generalforsamlin-gen forud for valgets gennemførelse. Sekretariatet bedes undersøge muligheden for at gennemføre afstemninger på generalfor-samlingen elektronisk.

i) Friluftsrådets aktiviteter ved folketingsvalget 2019 Torbjørn Eriksen fremlagde et notat med beskrivelse af planerne for Friluftsrådets aktiviteter ved folketingsvalget 2019. Det blev foreslået, at Friluftsrådet arbejder på at få konkrete initiati-ver under følgende tre prioriteter med i et kommende regeringsgrundlag samt opbygge stærke relationer til folketingspolitikerne:

Adgang til naturen.

National rekreativ infrastruktur.

Bynær skovrejsning. Derudover bør Friluftsrådet være opmærksom på, at der kan være andre aktuelle emner i valg-kampen, som kan blive relevante for Friluftsrådet at forholde sig til under valgkampen. Arbejdet med udvikling af konkrete initiativer og opbygning af relationer pågår og vil løbe frem mod val-get. Pressearbejde og andre aktiviteter igangsættes ved udskrivelsen af valget. Bestyrelsen drøftede de fremlagte forslag til aktiviteter og prioriteter i forbindelse med folke-tingsvalget 2019 og noterede sig, at store dele af et kommende regeringsgrundlag antagelig al-lerede er forhandlet på plads. I denne forbindelse blev der blandt andet peget på muligheden for, at der med afsæt i Friluftsrådets arbejde med friluftsliv og sundhed og børn og unge søges at koble sig på initiativer, der relaterer sig til de politisk aktuelle debatter om sundhed og sår-bare børn og unge. Det vil være godt at have et beredskab på disse to emneområder.

Page 13: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

13

Bestyrelsen pegede også på, at det vil være muligt for Friluftsrådet at få båret mærkesager frem via medlemsorganisationers politiske arbejde med partierne, ligesom Friluftsrådet havde op-lagte muligheder for at støtte og bakke op bag medlemsorganisationerne i deres arbejde op mod et folketingsvalg. Torbjørn Eriksen kommenterede dette med at bemærke, at der endnu er et stykke vej før, at Friluftsrådet bliver anerkendt som en central aktør omkring sårbare børn og unge og sundhed, men at sekretariatet selvfølgelig vil være opmærksom på eventulle muligheder for at spille ind i sådanne politiske emner i en valgkamp. Bestyrelsen drøftede og tilsluttede sig Friluftsrådets aktiviteter og prioriteter i forbindelse med folketingsvalget 2019, sådan som de fremgik af det fremlagte notat, idet man fortsat er åben for andre emner, herunder sårbare børn og unge og sundhed og også er opmærksom på relationerne til medlemsorganisationerne og deres politiske arbejde.

j) Samarbejde med DR om Naturens År – NYT PUNKT

Punktet var overført til dagsordenen fra emne O 5 b i oversigten Orientering til bestyrelsen 12. december 2018. Torbjørn Eriksen forklarede, at der fortsat er dialog med Nordea-fonden, DR og øvrige parter, der tilbydes at være med i konsortiet, om den model for konsortiedannelsen bag projektet, som tidligere er beskrevet over for bestyrelsen. Modellen lægger til grund, at Friluftsrådet bliver an-svarlig for at opbygge en sekretariatsfunktion, der står for kommunikationsplatforme, puljead-ministration, koordinering med videre med henblik på at sikre foreningernes deltagelse i Natu-rens År på en måde, der skaber synergi og samtidighed med DRs tv-programmer i hele 2020. Der viser sig dog at være behov for yderligere drøftelser mellem aktørerne om modellen og den dertil knyttede eksterne fondsstøtte til projektet. Sekretariatet arbejder fortsat for at få afklaret rammerne for Friluftsrådets samarbejde med DR om Naturens År. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og bad om løbende at blive holdt orienteret om afklaringen af rammerne for Friluftsrådets samarbejde med DR om Naturens År.

6. Politiske Udviklingsområder og Indsatsområder

a) Politisk Udviklingsområde: Rammer for Friluftsrådets naturpolitik Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet deltog som oplægsholder i dette dags-ordenspunkt med et indledende foredrag. Som inspiration til Friluftsrådets videre arbejde var Carsten Rahbek inviteret til at fortælle om problematikker/tiltag i forhold til dansk naturforvaltning, som han mener, Friluftsrådet bør for-holde sig til i arbejdet med rammerne for Friluftsrådets naturpolitik. Han pegede i denne forbin-delse blandt andet på Friluftsrådets muligheder for at adressere og skabe en bedre folkelig for-ståelse for den biodiversitetskrise, som han redegjorde for i sit oplæg.

Page 14: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

14

Bestyrelsen tog Carsten Rahbeks oplæg til efterretning og fremkom med bemærkninger og synspunkter, der kan indgå i det videre arbejde med det Politiske Udviklingsområde Rammer for Friluftsrådets naturpolitik.

7. Eksterne udvalg og repræsentationer

a) Indstilling af kandidater til fondsbestyrelsen for Nationalpark Vadehavet for perioden 2019 -2023 Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen skal udpege en ny bestyrelse for National-park Vadehavet for en kommende fireårig funktionsperiode gældende fra den 8. februar 2019. Friluftsrådet er blevet bedt om at indstille både en mandlig og en kvindelig kandidat til bestyrel-sen. Medlemmerne af bestyrelsen skal så vidt mulig have lokal tilknytning. Kredsbestyrelsen i Sydvestjylland havde indstillet følgende to kandidater:

Karsten Schmidt, kredsbestyrelsesmedlem.

Birgitte Looff Schmidt, kredsrepræsentantskabsmedlem. Bestyrelsen besluttede at indstille Karsten Schmidt og Birgitte Looff Schmidt som kandidat til posten som Friluftsrådets repræsentant i fondsbestyrelsen for Nationalpark Vadehavet for en fireårig funktionsperiode gældende fra den 8. februar 2019.

8. Programmer og projekter

a) Slutrapportering af ”Projekt Brugerdrevne natur- og friluftsområder” Friluftsrådet har i perioden 2013-2018 gennemført projektet ”Brugerdrevne natur- og frilufts-områder”. Sekretariatet fremlagde under henvisning til projektets hjemmeside (https://friluftsraadet.dk/brugerdrevne-natur-friluftsomrader.) en afrapportering af det sam-lede projekt. Der blev afrapporteret både på de ”Demoprojekter”, der var projektets centrale omdrejningspunkt, og et perspektiverende niveau, med anbefalinger til den grønne frivillighed på både kommunalt niveau og nationalt samarbejde mellem frivilligindsatser i forskellige sekto-rer. Projektet gav anledning til følgende hovedpointer:

Lokale projekter om brugerdrevne arealer fungerer bedst, hvis der er: o fokus på et tydeligt formål og meningsfulde opgaver, o god organisering inklusiv samarbejdsrelationer til lodsejere og kommune, samt o fokus på de relationelle aspekter.

Der kan være behov på at udvide frivillighedsbegrebet, for eksempel stimulere ”ad hoc” frivillighed i supplement til ”Tordenskjolds soldater”.

Kommunernes dobbelte rolle som facilitator og forvaltning kan med fordel kvalifice-res.

Page 15: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

15

Der er et potentiale i at betragte naturen både som mål og middel i frivilligsammen-hænge. Naturen kan betragtes som et selvstændigt mål for en frivilligindsats, i form af for eksempel Frivillig naturgenopretning, eller den kan være et middel, for eksempel som arena for stress- eller sundhedsforebyggelse.

Der kan opnås synergi i samarbejder mellem forskellige frivilligtilgange eller friviligak-tiviteter.

Det er vigtigt at være opmærksom på de frivilliges præmisser – de er ikke gratis ar-bejdskraft for kommune eller stat.

Ideen om at videreføre projektets konklusioner sammen med organisationer fra andre sektorer er sat på pause, da Friluftsrådet har besluttet ikke at gennemføre projektet ”Frivillige i natu-ren”, som skulle have været igangsat i forlængelse af projekt ”Brugerdrevne Naturområder”.

Helle Stuart fandt, at der i opsamlingen fra projektet var mange elementer, som Friluftsrådet kunne spille videre på i sit arbejde med borgernes engagement i natur og friluftliv. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og noterede sig, at projektet ”Brugerdrevne na-tur- og friluftsområder” hermed er afsluttet.

b) Godkendelse af Naturpark Nissum Fjord til optagelse i mærkningsordningen Danske Naturpar-ker. Pilotnaturpark Nissum Fjord havde den 1. oktober 2018 indsendt to ansøgninger (henholdsvis ”første prioritet” og ”anden prioritet”) til Friluftsrådet om at blive optaget som Naturpark under mærkningsordningen Danske Naturparker. Begge prioriteter er acceptable løsninger for ansø-ger. Danske Naturparkers Nationalkomité havde på et møde den 1. november 2018 vurderet, at an-søgers første prioritet ikke lever op til mærkningsordningens kriterium syv vedrørende frivillig-hed, idet ansøger i forslaget til afgrænsning af naturparken inkluderer cirka 2.000 hektarer jord, ejet af 14 lodsejere, som efter flere dialogtiltag eksplicit havde tilkendegivet ikke at ville være del af naturparken. Danske Naturparkers Nationalkomité vurderede til gengæld, at ansøgers anden prioritet, der indebærer en afgrænsning af naturparken uden ovennævnte lodsejeres større jorder, lever op til alle mærkningsordningens 10 kriterier og indstillede derfor dette forslag til godkendelse af Friluftsrådets bestyrelse til optagelse i Mærkningsordningen Danske Naturparker. Nationalkomiteen indstilling var tilføjet en bemærkning om, at der er nogle engarealer midt-vest i naturparkafgræsningen, hvor lodsejerne har udtrykt, at de ikke ønsker at være med. Nati-onalkomiteen vurderede imidlertid, at da engarealerne allerede er en fredet naturtype og af en relativt lille størrelse, ville de godt kunne medtages inden for afgrænsningen af naturparken og dermed skabe en mere sammenhængende afgrænsning af naturparken. Der vil ikke ske ændret arealanvendelse for engarealerne ved godkendelsen af Naturpark Nissum Fjord til optagelse i mærkningsordningen Danske Naturparker.

Page 16: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

16

Bestyrelsen godkendte, at Pilotnaturpark Nissum Fjord optages som Naturpark under mærk-ningsordningen Danske Naturparker med følgende bemærkninger:

Naturparkafgrænsningen fremvist i anden prioritetsansøgningen anvendes.

Det er en betingelse, at naturparken giver de lodsejere med mindre engarealer i den vestlige del af naturparken, som ikke ønsker at være del af naturparken (markeret med rødt på kortet i ansøgningsmaterialet), en direkte tilbagemelding om den ende-lige afgrænsning, og en begrundelse for, hvorfor deres engarealer fortsat indgår i naturparken.

At kommunerne i naturparken er bevidste om vigtigheden af at have aktiv dialog med lodsejere (både dem der vil og ikke vil være med) i løbet af mærkningsperioden.

Afgrænsningen skal politisk godkendes af Holstebro kommunalbestyrelse.

9. Udlodningsmidler til Friluftsliv

a) Nyt forvaltningsgrundlag og procedurebeskrivelser for Udlodningsmidler til Friluftsliv Som grundlag for Friluftsrådets administration af Udlodningsmidler til Friluftsliv foreligger der to rammebeskrivelser:

En sammenskrivning af de forvaltningsmæssige rammer, som Friluftsrådet afstemmer med Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed.

Friluftsrådets vedtagne procedurer, som besluttes af bestyrelsen. Som opfølgning på revisionen fra 19. december 2017 af ”Lov om udlodning af overskud og ud-bytte fra lotteri” fremlagde Friluftsrådets sekretariat reviderede udgaver af de to rammebeskri-velser. Formanden Lars Mortensen gjorde bestyrelsen opmærksom på, at sammenskrivningen af de forvaltningsmæssige rammer fortsat afventer tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsens kommente-ring.

Bestyrelsen drøftede de to rammebeskrivelser, som danner grundlag for Friluftsrådets admini-stration af Udlodningsmidler til Friluftsliv. I de hidtil gældende rammer har sekretariatet haft mulighed for at behandle ansøgninger op til 25.000 kr. rent administrativt, men i forslaget til opdaterede beskrivelse af procedurer og retningslinjer for administrationen af Udlodningsmid-ler til Friluftsliv var denne beløbsgrænse ønsket hævet til 50.000 kr. Bestyrelsen fandt, at en bemyndigelse til administrativ beslutning om støtte fra Udlodningsmid-ler til Friluftsliv af beløb på op til 50.000 kr. kun bør udnyttes i særlige tilfælde, idet bestyrelsen fortsat ønsker i størst mulig omfang at være det besluttende organ for uddeling af Udlodnings-midler i denne størrelsesorden.

Page 17: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

17

Bestyrelsen tog udkast til Forvaltningsmæssige rammer for Friluftsrådets uddeling af Udlod-ningsmidler til Friluftsliv til efterretning, idet den afventer eventuelle kommentarer fra til-synsmyndigheden Miljøstyrelsen. Bestyrelsen ønsker at blive orienteret om tilsynsmyndighe-dens tilbagemelding. Bestyrelsen godkendte notatet ”Procedurer og retningslinjer for administrationen af Udlod-ningsmidler til Friluftsliv”, herunder forslaget om at hæve beløbsgrænsen for, at sekretariatet administrativ kan behandle ansøgninger op til 50.000 kr. under den forudsætning at procedu-repapiret tilføjes i retningslinjerne, at dette kun sker i særlige tilfælde og at bestyrelsen orien-teres efterfølgende.

b) Justering af model for driftstilskud til organisationerne

Bestyrelsen havde bedt om, at der foretages en evaluering blandt modtagerne af driftsstøtte fra Udlodningsmidler til Friluftsliv. Sekretariatet havde forespurgt organisationerne om, hvad deres erfaringer har været med at søge og modtage driftsstøtte efter den nye model gældende fra 2018. I alt 11 organisationer har givet en tilbagemelding. Hvad angår ansøgningsprocessen samt ansøgnings- og vejledningsmaterialet, er der generelt enighed om, at det har fungeret fint. Med hensyn til breddeaktivitetstilskuddet anbefalede enkelte organisationer at udspecifi-cere kriterierne og deres indbyrdes vægtning. Dansk Ornitologisk Forening er bekymret for, at værdien af ejendom delvist indgår i formue-beregningen. Ferskvandsfiskeriforeningen finder, at modellen er hård ved små foreninger, der har opbygget en vis formue; det vil over en årrække give en reduktion i driftstilskuddet på 90 procent. Som opfølgning på evalueringen vil sekretariatet udspecificere kriterierne for breddeaktivitets-tilskud, så det er tydeligere for ansøger, hvad der efterspørges. Dette vil fremgå af vejledningen på Friluftsrådets hjemmeside til brug for nye ansøgere samt nuværende tilskudsmodtagere, når der på ny skal laves en vurdering af deres breddeaktivitetstilskud (den nuværende vurdering fra 2018 er gældende til og med 2020). Derimod finder sekretariatet det ikke muligt at udspecifi-cere de forskellige kriteriers indbyrdes vægtning, da der er tale om en samlet vurdering. Ifølge den nye model skal organisationerne i deres ansøgning medtage omsætningen i lokalaf-delingerne, hvis organisationen og lokalafdelingerne er samme juridiske enhed. For at skabe større klarhed herom har bestyrelsen besluttet, at der som led i evalueringen skal indgå en nærmere definition af ”samme juridiske enhed”. Sekretariatet foreslog at dette formuleres så-ledes og skrives ind i vejledningen til ansøgere: ”Ved ”samme juridiske enhed” forstås en organi-sation med alle dens eventuelle tilhørende lokalafdelinger, uanset om lokalafdelingerne af histo-riske eller praktiske årsager måtte have eget CVR-nr. Såfremt en eller flere lokalafdelinger med eget CVR-nr. er adskilt fra hovedorganisationen i relation til regnskab og hæftelse, skal lokalaf-delingen dog betragtes som en selvstændig juridisk enhed, og i så fald skal omsætning og egen-kapital fra denne eller disse lokalafdelinger ikke indregnes ved vurderingen af organisationens økonomiske trang.” Da driftstilskuddet for 2018 blandt andet inddrog tal for organisationens samlede omsætning, viste det sig, at tre organisationer ikke inkluderede deres lokalafdelinger i regnskabet. Det dre-jer sig om Cyklistforbundet, Dansk Ornitologisk Forening og Dansk Vandrelaug. Friluftsrådets sekretariat etablerede derfor en overgangsordning: Lokalafdelingernes omsætning blev lagt til hovedforeningens for at få et mere retvisende omsætningstal. Denne midlertidige løsning er

Page 18: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

18

dog ikke holdbar i det lange løb, da det er en forudsætning, at der aflægges regnskab for orga-nisationens samlede virksomhed. Kravet om at aflægge eksternt revideret regnskab for forenin-gens samlede virksomhed vil derfor blive fuldt implementeret med regnskabet for 2019. Indtil da fortsættes der med den etablerede overgangsordning. Friluftsrådet har udsendt et brev til de berørte driftsstøttemodtagere, hvor baggrunden for ændringen forklares, og hvor de opfor-dres til at henvende sig, hvis de løber ind i udfordringer med deres lokalforeninger og/eller med deres eksterne revisor. Bestyrelsen har ønsket, at det - som led i justeringen af den nye model efter ét års virke – over-vejes, om det vil være hensigtsmæssigt at reservere en mindre del af driftsmidlerne til små or-ganisationer, som kan benyttes til særlige tiltag, eksempelvis medlemshvervning. En sådan ord-ning kunne bestå i, at primærorganisationer med op til 1.000 medlemmer hvert tredje år kan søge om et ekstraordinært driftstilskud på op til 25.000 kroner til særlige indsatser, der kan bi-drage til at styrke organisationernes opbygning og udvikling, såsom medlemshvervning, øget synlighed, geografisk udbredelse af organisationens aktiviteter med videre. Blandt de nuvæ-rende tilskudsmodtagere er to af organisationerne i denne kategori (NaturFotografer i Danmark og Dansk Pattedyrforening). Det er sekretariatets opfattelse, at den mulige gevinst for beløbsmodtagerne ikke står mål med de ressourcer, der skal lægges i at etablere en særlig form for driftsstøtte med tilhørende regel-sæt.

Bestyrelsen besluttede på baggrund af den gennemførte evaluering, at kriterierne for bredde-aktivitetstilskud gøres lettere forståelige. Bestyrelsen tog til efterretning, at tre organisationer fra og med regnskabsaflæggelsen 2019 inkluderer lokalafdelinger i det eksternt reviderede regnskab. Bestyrelsen tilsluttede sig indstillingen om ikke at give små organisationer mulighed for med års mellemrum at søge ekstraordinært driftstilskud.

c) Friluftsrådets Lokalforeningspulje Friluftsrådet har modtaget delegationsbrev vedrørende puljen af spillehalsmidler (Lokalfor-eningspuljen) til friluftsformål. Sekretariatet har i forlængelse af bestyrelsens tidligere beslut-ning samt under henvisning til delegationsbrevet udarbejdet retningslinjer for puljen. Dialogen med Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed har afstedkommet, at retningslinjerne afvi-ger fra bestyrelsens beslutning på bestyrelsesmødet den 21. marts 2018 (dagsordenens punkt 5 b) på følgende punkter:

Friluftsrådets kredse kan ikke søge puljen.

Alle lokalforeninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer kan søge (og dermed også foreninger under de andre lokalforeningspuljer).

Der kan søges til aktiviteter og projekter, der styrker lokale foreningers formålsbe-stemte frivillige arbejde for friluftsliv, herunder styrkelse af opbygning og udvikling af foreninger, eller anskaffelser af materialer og faciliteter, der giver flere mulighed for at dyrke friluftsliv.

Page 19: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

19

Der kan ansøges om tilskud på op til 100.000 kr. Det prioriteres at støtte ansøgninger, hvor det ansøgte beløbs størrelse står mål med foreningens eller målgruppens stør-relse.

Der er ansøgningsfrist hver den 1. i måneden.

Puljen for 2018 behandles administrativt. Alle ansøgninger til 2018-puljen behandles administrativt med ansøgningsfrist den 1. i hver må-ned, med maksimal behandlingstid på seks uger.

Flemming Torp ønskede uddybet, hvorvidt det vil være muligt for lokalforeninger uden for Fri-luftsrådets medlemskreds at søge støtte fra Lokalforeningspuljen. Jakob Simonsen forklarede, at idet puljen er af relativ begrænset størrelse, og der tilstræbes så lave administrationsomkost-ninger som muligt, er ansøgerkredsen afgrænset til lokalforeninger under Friluftsrådets med-lemsorganisationer. Mogens Kirkeby ønskede, at det blev præciseret i punkt 9 c i Retningslinjer for ”Spillehalsmidler til lokale friluftsforeninger” at der var tale om ”samme kalenderår” og ikke ”indeværende år”. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og anmodede sekretariatet om at sikre, at det præciseres i punkt 9 c i Retningslinjer for ”Spillehalsmidler til lokale friluftsforeninger”, at der var tale om ”samme kalenderår” og ikke ”indeværende år”.

d) Indstillinger om tilskud og afslag 68. fordeling, 7. uddeling, Udlodningsmidler til Friluftsliv

Mogens Kirkeby og Thomas Bach erklærede sig begge inhabile i forhold til behandlingen af sag nummer 107362, DGI Storkøbenhavn, Friluftsliv og Fælleskab for alle. Sekretariatet havde behandlet 81 ud af de i alt 183 indkomne ansøgninger under de tre temaer med ansøgningsfrist den 1. oktober 2018:

”Initiativpuljen til friluftslivets ildsjæle” med en beløbsramme på to millioner kroner.

”Fællesskaber i den lokale natur” med en beløbsramme på fire millioner kroner.

”Naturformidling som løftestang” med en beløbsramme på otte millioner kroner. Der indstilledes samlet set 37 afslag under de tre temaer. Under ”Initiativpuljen til friluftslivets ildsjæle” indstilledes tilskud til 44 projekter. Indstillingerne beløb sig til 1.663.800 kroner, hvilket er under den afsatte beløbsramme. Hvis der i behandlingen af de resterende sager under de to øvrige temaer viser sig at være pro-jekter, der bedre lever op til kriterierne for ”Initiativpuljen til friluftslivets ildsjæle”, vil de komme i betragtning til tilskud inden for den resterende beløbsramme. Derudover indstilledes ansøgning nummer 107362, DGI Storkøbenhavn, Friluftsliv og Fællesskab for alle, der indkom til fristen den 1. juli 2018 under temaet ”Naturformidling som løftestang”. Baggrunden er, at sekretariatet havde vurderet, at der var behov for yderligere dialog med an-søger med henblik på at få ansøgningen uddybet. Projektet indstilledes til et tilskud på 1.177.000 kroner, hvorved de samlede bevillinger under temaet beløber sig til 3.531.000 kroner (afsat beløbsramme var tre millioner kroner).

Page 20: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

20

Endelig indstilledes ansøgning nummer 107559, Naturvejlederforeningen i Danmark, Fremti-dens Naturvejlederuddannelse. Der er ansøgt uden for de specifikke temaer, som et ”projekt, der opfylder et særligt friluftsstrategisk behov”, jævnfør bestyrelsens beslutning på mødet den 23. oktober, punkt 9 b. Ansøgningen har som følge heraf været i høring i Udlodningsudvalget med henblik på at belyse projektets udviklingsperspektiv. Sekretariatet henledte opmærksomheden på følgende særlige sager:

Ansøgning nummer 107499, Bæredygtig Læring, Fælleshave i Himmerlandsbyen: Indstil-ledes ekstraordinært til tilskud ud over maksimumbeløbet for temaet (50.000 kr.) på grund af særligt prioriteret målgruppe (flygtningefamilier). Sagen indstilledes til et tilskud på 84.000 kroner.

Ansøgning nummer 107559, Naturvejlederforeningen i Danmark, Fremtidens Naturvejle-deruddannelse: Friluftsrådets bestyrelse har tidligere udtrykt hensigt om at støtte uddan-nelsen af naturvejledere i 2019 og 2020 (hold 32 og hold 33) under krav om, at uddannel-sesforløbene samtidig var ramme for afprøvning af nye former, med henblik på at om-strukturere uddannelsen, så den fra 2021 kan fungere uafhængigt af støtte fra Udlod-ningsmidler til Friluftsliv. Der søges til et projekt, som ud over uddannelsen af hold 32 og 33 rummer en udviklingskomponent, der skal opfylde ovenstående. Naturvejlederfor-eningen lægger op til, at Friluftsrådets udlodningsadministration følger projektet på en halvårlig basis, ligesom Friluftsrådet sammen med andre hovedaktører får sæde i et ”ud-dannelsesråd”, som er vejledende for uddannelsens udvikling. Sagen indstilledes til et tilskud på 1.997.986 kroner.

På spørgsmål fra Flemming Torp forklarede Jakob Simonsen, at ansøgning nummer 107362, DGI Storkøbenhavn, Friluftsliv og Fællesskab for alle, var modtaget til ansøgningsfristen den 1. juli 2018 under temaet ”Naturformidling som løftestang” og at bevillingen til denne ansøgning såle-des ikke påvirkede de økonomiske rammer for de aktuelt tre udbudte ansøgningstemaer. Sagsbe-handlingen af ansøgningen havde blot krævet ekstraordinær tid. Bestyrelsen godkendte listerne af 4. december 2018 over behandlede sager i 68. fordeling 7. uddeling.

10. Meddelelser

a) Nyt fra Formandskabet Der har været afholdt møde i Formandskabet 4. december 2018, hvor følgende emner blev drøf-tet:

Det kommende bestyrelsesmøde.

Bestyrelsesmødet i februar 2019.

Input til direktørens resultatkontrakt 2019.

Indslag ved generalforsamlingen 2019.

Aftaleforslag vedrørende Green Tourism Organisation.

Opfølgning på møde med Pia Olsen Dyhr (SF).

Page 21: Referat · D18-93637 1 Referat Bestyrelsesmødet onsdag den 12. december 2018 Scandiagade 13, 2450 København SV Til stede: Lars Mortensen (formand), Flemming Torp, Leif Nielsen,

Bestyrelsesmødet 12. december 2018

21

I mødet deltog formandskabet Lars Mortensen, Helle Stuart og Torben Kaas og fra sekretariatet Jan Ejlsted, Torbjørn Eriksen og Astrid Bjørg Mortensen.

Bestyrelsen tog orienteringen om de på formandskabsmødet behandlede emner til efterret-ning.

b) Nyt om personale og hus

Bestyrelsen tog orienteringen om personale og hus til efterretning.

11. Eventuelt Formanden Lars Mortensen meddelte, at han den efterfølgende morgen ville deltage i radio-programmet Orientering på DR 1 og kommentere det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat i Folketinget om at ændre på den nuværende lovgivning omkring rejsning af fred-ningssager i Danmark. Jan Ejlsted oplyste, at der lørdag den 15. december 2018 ville blive bragt et interview med ham i TV2 News vedrørende offentlighedens muligheder for at færdes og opholde sig i naturen i for-bindelse med en konkret sag i Farum Kommune. Der fremkom ikke yderligere emner under dette dagsordenspunkt.

Mødet sluttede kl. 20.20

Referat: Anker Madsen, 17. december 2018 Referat godkendt, 10. januar 2019