referat - jammerbugt · to adhd-klasser på ulveskovskolen sammen med et fritidstilbud. beslutning...

Referat

Børne- og Kulturudvalget

04.06.2007 kl. 15:00Administrationsbygningen i Fjerritslev,

lokale 1.01

Jammerbugt Kommune

Børne- og Kulturudvalget 04.06.2007

Punkter på åbent møde:

119. Kvalitetsrapporter i Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 1120. Status budget på Folkeskoleområdet 3121. Harmonisering og organisering af klubområdet i Jammerbugt Kommune 6122. Undervisningstilbud til 7.klasse i Ungdomsskolens regi 11123. Driftsoverenskomst mellem Jammerbugt Kommune og Skovsgaard Idrætscenter 13124. Sammenhængende Børnepolitik i Jammerbugt Kommune 16125. Reguleringsmodel på børnetilbudsområdet 19126. Anmodning om drøftelser angående samarbejde mellem Hune Friskole og Hune Børnehave 22127. Godkendelseskriterier for private institutioner 24128. Inddragelse af Anemonen til løsning af midlertidigt kapacitetsproblem i Fjerritslev 28129. Økonomisk kompensation for børn over 3 år 30130. Status på forældrekontaktudvalg 33131. Regnskab 2006 puljeordningen Kyllingen 35132. Regnskab 2006 puljeordningen Bamsehuset 36133. Regnskab 2006 puljeordningen Børnehuset 37134. Regnskab 2006 puljeordningen Troldehuset 38135. Budgetprocedure 2008 Børne- & Kulturudvalget 39136. Udkast til planstrategi og strategi for agenda 21 Børne- & Kulturforvaltningen 41137. Orientering fra Børne- og Kulturdirektøren 43138. Orientering fra udvalgsmedlemmerne 45

Punkter på lukket møde:

139. Orientering fra udvalgsmedlemmerne140. Orientering fra Børne- og Kulturdirektøren

Afbud:


1 Antallet af unge, der fra grundskolen går videre i en ungdomsuddannelse, set i forhold til antallet af mulige unge

119. Kvalitetsrapporter i Jammerbugt Kommunes Skolevæsen

1849-6795/ Michael Stilling

BeslutningstemaOplæg til kvalitetsrapporter for Folkeskolen i Jammerbugt Kommune forelægges til indledende orientering og drøftelse. På baggrund af drøftelsen vil endeligt forslag blive fremlagt til politisk godkendelse.

SagsbeskrivelseI forbindelse med Folketingets vedtagelse af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i Folkeskolen skal der i Jammerbugt Kommune udarbejdes kvalitetsrapporter for den enkelte skole og skolevæsenet samlet til godkendelse i Kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober 2007. Bekendtgørelsen vedlægges som bilag.

Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde den årlige kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår.

Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende vurdering af det faglige niveau på:• den enkelte skole• for det samlede skolevæsen i kommunen

Vurderingen baseres på oplysninger om:• rammebetingelser (antal skoler, elever, timer m.v.)• pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde m.v.)• resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser1 m.v.)

Endelig skal kvalitetsrapporten beskrive den opfølgning, som Kommunalbestyrelsen har foretaget på baggrund af den seneste kvalitetsrapport.

Det er Kommunalbestyrelsen, som tilrettelægger arbejdet med kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsen skal forinden sin drøftelse af kvalitetsrapporten indhente en udtalelse om rapporten fra alle skolebestyrelser på kommunens skoler. Den færdige kvalitetsrapport skal offentliggøres på Kommunens hjemmeside sammen med skolebestyrelsernes


udtalelser.

De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Skolestyrelsens tilsyn medudviklingen i kvaliteten i folkeskolen.

Kvalitetsrapporterne udarbejdes dels på baggrund af indberetning af faktuelle oplysninger fra skolerne – spørgeskema er vedlagt som bilag, dels skolernes egen beskrivelse af skolens arbejde med fokusområderne i bekendtgørelsen og dels de kommunalt besluttede servicemål. Disse er vedlagt som bilag.

Kvalitetsrapporten skal ses i sammenhæng med Børne- og Kulturforvaltningens løbende dialog med skolerne – herunder den årlige skoleudviklingsamtale.

RetsgrundlagFolkeskoleloven

Økonomi og finansieringRessourcer til udførelse af opgaven forventes at kunne holdes inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Høring/borger- og brugerinvolveringIngen

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget

at sagen drøftes på baggrund af en gennemgang af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter samt forvaltningens materiale vedrørende omfang og indhold af kvalitetsrapporten

at sagen forelægges til politisk godkendelse, når der foreligger endeligt forslag til kvalitetsrapporter.

Bilag:Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter mm.Målstyring vedr. budget 2007 for Jammerbugt Kommune for folkeskoleområdetSpørgeskema til Kvalitetsrapporten.doc

Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007Godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


120. Status budget på Folkeskoleområdet

1849-13890/ Lone Engberg

BeslutningstemaStillingtagen til, hvorvidt der skal søges en tillægsbevilling til dækning af merudgifter på Folkeskoleområdet.

SagsbeskrivelseI forhold til den udmeldte ressourcetildeling på Folkeskoleområdet har der vist sig problematikker i forhold til at kunne overholde det udmeldte budget. På nuværende tidspunkt har forvaltningen klarlagt væsentlige forhold, men enkelte forhold vil nødvendiggøre yderligere analyse. De forhold der fordrer en nærmere analyse med henblik på et mere præcist billede af sammenhængen mellem budget 2007 og ressourcerne på folkeskoleområdet er udgifter til en special SFO på Fjerritslev Skole. Disse beregninger forventes at foreligge til mødet.

For at få et præcist billede af sammenhængen mellem budget 2007 og det samlede folkeskoleområde, nødvendiggør dette en samlet status på forholdet mellem den udmeldte ressourcemodel på folkeskoleområdet og budget 2007.

Følgende forhold giver anledning til bemærkninger i forhold til budget 2007 samt overslagsårerne:

• ADHD-klasser på Ulveskovskolen

• Stigning i antallet af to-sprogede elever i Fjerritslev

• Stigning i antallet af elever i sproglæseklasser

• Special SFO på Fjerritslev Skole

• Ændring i elevsammensætningen og dermed klassedannelsen

ADHD-klasser på UlveskovskolenDen tidligere Aabybro Kommune etablerede i skoleåret 2006/07 en og senere to ADHD-klasser på Ulveskovskolen sammen med et fritidstilbud. Beslutning om etableringen blev gjort af Byrådet i juni 2006 og med en anvist finansiering alene i 2006.

Udgiften til videreførelsen af ADHD-klasserne vil anddrage ca. kr. 591.000,- til undervisningsdelen samt kr. 642.000,- til fritidsdelen.


2 I Fjerritslev Kommune forventedes, at udgiften ville kunne holdes inden for det budgetterede beløb frem til august 2007. Børne- og Kulturudvalget i Fjerritslev Kommune tog forslaget til efterretning.

Stigning i antallet af to-sprogede elever i modtageklasser i FjerritslevI november 2006 modtog den tidligere Fjerritslev Kommune et antal tosprogede elever til undervisning. Budgetmæssigt blev der fra november 2006 og skoleåret ud afsat kr. 650.000,-. I forhold til budget 2007 er der ikke medtaget finansiering af undervisning af de elever Fjerritslev Kommune modtog i november 2006. Eleverne forudsættes at fortsætte undervisningen i modtageklasser med henblik på en senere integration i normalklasser. En anslået samlet udgift i 2007 vil være kr. 650.000,-2 frem til 1.8.07 + kr. 300.000,- frem til 31.12.07 = kr. 950.000,-.

Stigning i antallet af sproglæseklasserDer er i skoleåret 2007/08 sket en stigning i antallet af elever i sproglæseklasser svarende til en budgetmæssig udvidelse på kr. 790.000,-.

Special SFO på Fjerritslev SkoleI oktober 2006 etableredes en special SFO på Fjerritslev Skole. Forvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke et præcist overblik i forhold til i hvilket omfang udgiften til etableringen er videreført i budget 2007. Imidlertid kan bemærkes, at der i den tidligere Fjerritslev Kommune pr. 1.10.2006 er bevilliget yderligere 665 timer til special SFO`en frem til udgangen af skoleråret 2006/07.

Ændring i elevsammensætningen og dermed klassedannelsenElevtallet (inklusiv bh.klasse) i skolevæsenet er i skoleåret 2007/2008 4698 elever mod 4715 elever i skoleåret 2006/2007. Samlet set falder antallet af elever i børnehaveklassen fra 466 i 06/07 til 443 i 07/08. Antallet af elever i 8. – 10. klasse falder fra 1010 elever i 06/07 til 990 elever i 07/08. Der er således sket et forholdsmæssig stigning i antallet af elever fra 1. kl. til 7. kl.

Konsekvensen af ændringen i elevsammensætningen og den følgende klassedannelse medfører en øget udgift i 2007 svarende til ca. kr. 320.000,-.

Yderligere bemærkninger:

Retsgrundlag

Økonomi og finansieringDen samlede merudgift til folkeskoleområdet i 2007 samt overslagsårerne udgør, eksklusiv udgiften til special SFO`en på Fjerritslev Skole, kr. 3.293.000,-.


Høring/borger- og brugerinvolveringIngen


IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget, at der ansøges om en tillægsbevilling på kr. 3.293.000,- + den på mødet oplyste merudgift til special SFO i Fjerritslev.

Bilag:

Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007På baggrund af, at det på mødet oplyses, at der pr. 10. juni 2007 forventes at foreligge budgetopfølgning, hvori elementer fra nærværende sag er indeholdt, beslutter Børne- og Kulturudvalget at afvente budgetopfølgningen, at undlade at søge tillægsbevilling p.t., og at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen orienteres om sagens status d.d.

Fraværende:

Tilbage til toppen


121. Harmonisering og organisering af klubområdet i Jammerbugt Kommune

1849-12849/ Palle Hansen

BeslutningstemaBeslutning om harmonisering og fremtidig organisering af klubområdet, dækkende tilbud til børn og unge fra 4. klasse og op til 18 år.

SagsbeskrivelseKlubtilbuddene i de fire ’gamle’ kommuner har været vidt forskellige i organisering og omfang. Idenrigs- og Sundhedsministeriet gav i 2006 kommunerne dispensation for gennemførelse af harmoniseringen indenfor henholdsvis folkeskole- og ungdomsskoleområdet, således at denne først skal træde i kraft pr. 1. august 2007. Den fremtidige organisering af klubområdet træder derfor i kraft denne dato.

I forslaget er der taget højde for, at Sammenlægningsudvalget d. 22. august 2006 i forbindelse med behandling af dagtilbudsområdet, besluttede at SFO tilbud fremover dækker bh. klassen og frem til og med 3. klasse, hvorefter der etableres klubtilbud for børn/unge fra 4. klasse og opefter.

Sammenlægningsudvalget har videre d. 12. december i forbindelse med vedtagelse af takster i skolefritidsordninger pr. 1/8-2007 besluttet, at der fremover tilbydes 3 moduler; henholdsvis a) fuldtidsplads, b) eftermiddagsplads og c) morgenplads.

StatusDer er i dag 23 eftermiddagstilbud til målgruppen 3. – 7. klasse og 11 aftentilbud til målgruppen 7. klasse – 18 år i Jammerbugt Kommune. Eftermiddagstilbudene er organiseret forskelligt. Nogle som fritidsklubber, drevet af Ungdomsskolen, nogle er private klubtilbud, endelig er nogle drevet af skolen som SFO2 tilbud.

Eftermiddagstilbudene havde i 2006 ca. 400 medlemmer fordelt over de 4 gamle kommuner. Medlemstallet for aftenklubberne er ukendt, da der de fleste steder ikke har været en medlemsregistrering.

Mål og principperForslag til fremtidig organisering af klubområdet, tager udgangspunkt i følgende mål og principper.

Pædagogiske mål:


Sikre kvalificeret pædagogisk personale, som børnene/de unge har •

mulighed for at ’spille op imod’Sikre et pædagogisk og fagligt indhold i tilbudene, der gør det •

attraktivt for børnene/de unge at deltageSikre tryghed og nærhed i tilbudene, til de børn der måtte have et •

særligt behov herfor.

Principper for personale:Klubtilbudene skal have en vis volumen, for at sikre at der kan •

etableres stillinger med et rimeligt timetal.Der skal fortsat tænkes i integrerede løsninger for at skabe •

bæredygtige stillinger

Principper for placering:Klubtilbudene placeres dér, hvor behovet er størst•

Klubtilbudene etableres i eksisterende fysiske rammer•

Der tages hensyn til de geografiske afstande i kommunen ved •

etablering af tilbudene

Principper for økonomi:Økonomien fordeles indenfor den nuværende ramme til klubområdet •

Økonomien fordeles forholdsmæssigt mellem fritids- og •

ungdomsklubber, på samme måde som i dagØkonomien følger det enkelte barn. Dvs. tilbudene modtager •

ressourcer efter, hvor mange børn der er tilmeldt

Principper for takster:Taksten i fritidsklubtilbudene skal harmoniseres med henblik på fortsat •

at udgøre ca. 1/3 af det samlede budgetDer fastsættes også en takst for ungdomsklubtilbudene. Dette er med •

til at dokumentere, hvor mange unge, der reelt benytter tilbuddet. Endvidere betaler medlemmerne selv 100% af materialeomkostningerne.

Forslag til modelPå baggrund af de pædagogiske mål og øvrige principper, anbefales en model med etablering af 4 centre med fritidsklubtilbud om eftermiddagen for 4. – 6. klasse og ungdomsklubtilbud om aftenen for 7. klasse – 18 år. Centrene etableres udfra behovsomfanget og geografiske kriterier følgende steder:

Fjerritslev•

Brovst•

Aabybro•

Pandrup•

Centrene etableres i eksisterende fysiske rammer, der alle steder er tilknyttet/i umiddelbar nærhed af byens folkeskole.


Der anbefales en harmoniseret takst på 300 kr. pr. mdr (11 betalingsmåneder) for fritidsklubtilbudene og 200 kr. pr. sæson for ungdomsklubtilbudene.

Det anbefales, at den organisatoriske ledelse bevares uændret. Det vil sige, at centrene i Fjerritslev, Brovst og Pandrup organisatorisk ledes af ungdomsskolen. I Aabybro ledes ungdomsklubben af Ungdomsskolen, mens Fritidsklubben ledes af skolen.

Der anbefales følgene åbningstider fra 1. august 2007:Fritidsklubberne i de 4 centre har åbent hele skoleåret•

Mandag – Torsdag kl. 13.00 (skoletids ophør) - 17.00 o

Fredag lukketo

Lukket i feriero

Ungdomsklubberne i de 4 centre•

4 aftener om ugen kl. 19.00-22.00 o

Cirka 30 uger årligt fra medio september til medio april månedo

Øvrige klubtilbud (eftermiddags- og aftentilbud)•

Klubberne bestemmer selv åbningstider, antal åbningsdage og o

sæsonlængde, bl.a. afhængig af behov og antal deltagere.

Derudover afsættes en pulje til etablering af klubtilbud andre steder i kommunen. Disse klubber kan oprettes af såvel kommunale institutioner, frivillige foreninger og i privat regi, og forventes at være behovsorienterede, således at åbningstid, takst m.m. vil variere. Klubberne kan, afhængig af størrelse modtage et tilskud på op til 60.000 kr. For klubtilbud om eftermiddagen, er det en forudsætning, at der er en egenfinansiering (brugerbetaling) på min. 30% af klubtilbudets samlede budget. Puljen administreres af Børne- og Kulturforvaltningen udfra nogle konkrete retningslinier.

RetsgrundlagLov om ungdomsskoler.Lov om Folkeskolen.

Økonomi og finansieringDen samlede nettoramme til drift af klubtilbud forventes i 2007 at udgøre 2.775.000 kr.

Til drift af 3 fritidsklubber i henholdsvis Fjerritslev, Brovst og Pandrup, modtager Ungdomsskolen 750.000 kr. Aabybro Skole modtager 250.000 kr. til drift af fritidsklub.

Herudover modtager Ungdomsskolen/Aabybro Skole et tilskud til drift af fritidsklubber, svarende til 75% af egenbetalingen, udfra antallet af betalende medlemmer, opgjort pr. 1. september 2007. Denne model er valgt udfra


følgende kriterier:opgørelse pr. 1. september 2007 skaber tryghed for det samlede •

budget i hele skoleåretreduktionen til 75% tager højde for, at antallet af medlemmer typisk •

falder over året/sæsonen.

For hvert medlem af Fritidsklubberne pr. 1. september 2007 tilføres således 2.475 kr. svarende til 75% af en helårsplads (300 kr. x 11 mdr. = 3.300 kr.)

Til drift af Ungdomsklubberne modtager Ungdomsskolen 1.200.000 kr. samt hele egenbetalingen.

Den resterende del af budgettet, i alt 575.000 kr. afsættes til puljen til etablering af øvrige klubtilbud i kommunen.

Høring/borger- og brugerinvolveringOplægget til fremtidig harmonisering og organisering sendes i høring hos:

alle skolebestyrelser •

Ungdomsskolens bestyrelse •

Høringsfasen går fra den 6. – 21. juni.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller at Børne- og Kulturudvalget godkender at forslag til fremtidig harmonisering og organisering sendes i høring.

Børne- og Kulturudvalget den 15.05.2007

Udsat.

Fraværende:

AfbudKim Bennike (O)Kurt Mølgaard (V)Torben Sørensen (V)--------------------------------

GENOPTAGELSE

Børne- og Kulturforvaltningen har afholdt møde med Formanden for Børne- og Kulturudvalget den 29. maj 2007. Der vil forud for møde den 4. juni 2007 foreligge yderligere i sagen.


Bilag:Oplæg i høring - Harmonisering og organisering af klubområdet i Jammerbugt Kommune

Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007Følgende justeres i forhold til forslaget

Tilbudsviften pr. 1. august 2007 for børn og unge fra 4. klasse og op til 18 år består af følgende:

4. klasses elever har mulighed for at fortsætte i SFOen (via dispensation, •

som forvaltningen vil imødekomme). På den baggrund vil et lokalt pasningsbehov for børn i 4. klasse blive imødekommet.

Der etableres 4 centertilbud. Et i hver af de 4 store byer med henholdsvis •

fritidsklub om eftermiddagen og ungdomsklub om aftenen. Dette sker udfra en behovsorienteret tilgang, om at behovet/målgruppen er størst i de store byer.

Der etableres en pulje på i alt 975.000 kr. til etablering af øvrige klubtilbud •

(både eftermiddags- og aftentilbud) i Jammerbugt Kommune. Klubberne kan afhængig af størrelse modtage et tilskud på op til 60.000 kr. pr. år. Der bliver hermed mulighed for etablering af et betydeligt antal klubtilbud lokalt.Disse klubber kan etableres af såvel skoler, ungdomsskolen, frivillige•

foreninger og i privat regi. Der kræves minimum 10 medlemmer for at etablere et klubtilbud.Der vil være økonomi til oprettelse af minimum yderligere 16 klubtilbud, udover de 4 centre (i alt 8 tilbud)Jammerbugt Kommune har i dag 15 eftermiddagstilbud og 11 aftentilbud (heraf 2 i Aabybro).

I bilag 6 i forslaget reduceres antallet af børn/unge, der minimum skal til •

for at oprette et tilbud fra 12 til 10 børn.

Økonomi

Det samlede nettobudget for klubområdet i Jammerbugt Kommune vil således være følgende i skoleåret 2007/2008:

Fritidsklubber i Fjerritslev, Brovst og Pandrup (Ungdomsskolen) 600.000 kr.Fritidsklub i Aabybro (Aabybro Skole) 200.000 kr.Ungdomsklubber i Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Aabybro(Ungdomsskolen) 1.000.000 kr. Pulje til øvrige klubtilbud

975.000 kr.I alt 2.775.000 kr.


Justeringerne vil blive indarbejdet i forslaget til 'Harmonisering og organisering af klubområdet i Jammerbugt Kommune' inden det sendes i høring.

Forslaget sendes i høring i perioden 6.- 21. juni 2007.

Fraværende:

Tilbage til toppen


122. Undervisningstilbud til 7.klasse i Ungdomsskolens regi

1849-13320/

BeslutningstemaDer skal tages stilling til, hvorvidt Jammerbugt Ungdomsskoles undervisningstilbud skal gives til elever alderssvarende 7. årgang i folkeskolen. En godkendelse vil være en fortsættelse af hidtidig praksis i de fire gamle kommuner i Jammerbugt Kommune.

SagsbeskrivelseBestyrelsen for Jammrbugt Ungdomsskole har på bestyrelsesmøde den 11. april 2007 besluttet at anmode Kommunalbestyrelsen om at godkende, at elever alderssvarende til 7. klasse kan deltage i ungdomsskolens tilbud.

I de tidligere Brovst, Aabybro, Pandrup og Fjerritslev kommuner i Jammerbugt Kommune havde man, i lighed med de fleste kommuner gennem de seneste 5-10 år, besluttet, at børn/unge fra og med 7. klassetrinkandeltage på lige fod med de ældre unge (14-18 år) i langt de fleste af ungdomsskolens tilbud. Undtagelserne kan være rejser, aktiviteter med eksterne udbyder, der har fastsat andre aldersgrænser samt aktiviteter, der kræver modenhed ud over 7. klassetrin.

Årsagen til, at man generelt gennem de senere år har åbnet op for deltagelse af 7. klasses årgang i ungdomsskolernes aktiviteter,er ændringer i ungdomskulturen. Disse ændringer medfører generelt, at de ældste klassetrin i mindre omfang end tidligere benytter sig af ungdomsskolens fritidstilbud, - samtidig med, at der fra de yngre unge, er et stigende ønske om at gøre brug af de fritidstilbud, som ungdomsskolerne tilbyder. Det svarer til den tidligere interesse og selvstændighedsmodning der afspejles på andre punkter i ungdomslivet anno 2007.

RetsgrundlagBekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK nr. 997 af 08/10/2004

KAP 1§ 2 Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbudet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen.

Ungdomsskoleloven giver således Kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at aldersgrænsen 14 - 18 år, i såvel opadgående som nedadgående


retning, kan udvides for brugerne af ungdomsskolen.

Økonomi og finansieringDer skønnes ikke at være ændrede økonomiske konsekvenser af forslaget,idet der er tale om en fortsættelse af serviceniveauet i de hidtidige kommuner i et nu samlet regi.

Høring/borger- og brugerinvolveringDet skønnes ikke at være relevant at inddrage Borger-Brugerinvolvering i sagsbehandlingen, idet henvendelsen kommer fra Ungdomsskolens bestyrelse.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse,at elever alderssvarende til 7. kl. kan deltage i ungdomsskolens tilbud.

Bilag:Henvendelse fra Ungdomsskolens ledelse angående bestyrelsens beslutning - 7.klasse tilbud

Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007Anbefales godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


123. Driftsoverenskomst mellem Jammerbugt Kommune og Skovsgaard Idrætscenter

1849-13534/ Carl Stefan Bauditz

Beslutningstema

Godkendelse af nedenstående driftsoverenskomst mellem Jammerbugt Kommune og Skovsgaard Idrætscenter.

SagsbeskrivelseSkovsgaard Idrætscenter er en selvejende institution. Det nyopførte multihus er en del af den selvejende institution – men anlægsarbejdet er udført som et kommunalt anlægsarbejde, for på den måde at kunne afløfte momsen. Når projektet er udført på denne måde stiller kommunens revision nogle krav –nemlig at der skal være kommunalbestyrelsesmedlemmer i institutionens bestyrelse (de er valgt) og at der indgås en driftsoverenskomst. Endelig skal institutionens regnskab fremgå af kommunens regnskab. Det er aftalt med revisionen at det første gang sker i 2007, som også er det første hele driftsår.

DRIFTSOVERENSKOMST

mellem Jammerbugt Kommune og Skovsgård Idrætscenter vedrørende anvendelsen af Multifunktionshuset.

Formål:Driftsoverenskomstens formål er over en 15-årig periode at sikre lokalernes anvendelse til de aftalte formål.

Lokalernes beliggenhed:Lokalerne, der er beliggende på matrikel nummer 22 o Torslev by og sogn, Hovedgaden 73, 9460 Brovst.

Lokalernes anvendelse:

Multihusets skal danne rammen om lokalsamfundets forskellige kulturelle , foreningsmæssige og fællesskabsfremmende aktiviteter.

Der skal i multihuset bydes på en bred visfe af muligheder for alle der har lyst til at udfolde sig med kreative og kulturelle emner som kunst, teater, foredrag, film, video, lyd. edb lokalhistorie o.s.v., således at huset er det sted


hvor idéer og initiativer kan spire og gro•

hvor borgerne mødes til kulturelle og andre fælles aktiviteter•

hvor man inspireres og engageres•

hvor alle har lyst til at ”falde ind” og foretage sig noget sammen med •

andrehvor der er muligheder for børn og unge der ikke er med i •

foreningslivet

Multihuset danner der rammen for følgende funktioner:

kulturelle aktiviteter med offentlig adgang1.sportslige udfoldelser2.åbne værkstedsfunktioner for egnes beboere (børn, unge og voksne)3.medieværkstedsfunktioner (for private og foreninger m.fl.)4.motionscenter for borgere og virksomheder5.bestyrelsesmøder for lokale foreninger og organisationer6.foreningers medlemsarrangementer (klubaktiviteter og møder etc.)7.kommunale møder med offentlig adgang8.private arrangementer9.

Multihuset er således egnens naturlige samlingsted der understøtter og stimulerer det eksisterende og righoldige foreningsliv, ved at tilbyde egnede lokaler til de mange aktiviteter.

Multihuset rummer også en foreningsafdeling med nødvendigt udstyr i form af telefon, fax, edb og kopimaskine, som kan benyttes af alle stedlige foreninger.

I den udstrækning, hvor multihuset/medborgerhuset ikke er optaget til dets primære formål, kan det udlejes til kommunen, offentlige institutioner, lokale virksomheder eller private for herved at forbedre det økonomiske driftsgrundlag for borger- og kulturhusfunktionerne.

Organisationen bag multihuset.

Multihuset ledes af en bestyrelse der valgt af de lokale foreninger i området. Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har valgt 2 repræsentanter til bestyrelsen i den selvejende institution.

Ledelsen

Den daglige ledelse foretages af Multihusets inspektør/bestyrer. Kommunalbestyrelsen skal godkende ansættelse henholdsvis afskedigelse af centrets leder.

Budget og regnskab

Institutionens budget og regnskab behandles af Kommunalbestyrelsen i


Jammerbugt Kommune, ligesom såvel budget som regnskab optages i kommunens regnskab.Indsendelse af budget og regnskab skal efter de tidsfrister kommunalbestyrelsen fastsætter, og opfylde de fastsatte formkrav

Regnskabsføring

Den daglige regnskabsføring og lønadministration varetages af centret.

Låneoptagelse

Låneoptagelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og det skal i den forbindelse undersøges om en eventuel låneoptagelse påvirker driftstilskudsbehovet.

Opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet fastsættes til 12. måneder.

Revision

Institutionens regnskab revideres af en af kommunalbestyrelsen godkendt revisor.

Jammerbugt kommune. Skovsgård Idræts- og kulturcenter.

Retsgrundlag

Økonomi og finansieringIngen økonomiske konsekvenser. Udgifterne afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Indstilling

Stabschefen for fællessekretariatet har fremsendt forslag til Børne- og Kulturudvalgets behandling og indstiller ovenstående driftsoverenskomst til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag:



Fraværende:

Tilbage til toppen


124. Sammenhængende Børnepolitik i Jammerbugt Kommune

1849-283/ Harriet Meisner

ResumeFolketinget vedtog i december 2004, at alle kommuner pr. 1.januar 2007 skulle have udarbejdt en sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik skal tydeliggøre kommunens ramme for indsatsen for de socialt udsatte børn- og unge.

Den sammenhængende børnepolitik skal bidrage til opfyldelse af anbringelsesreformens målsætning om bedre inddragelse af familien, tidligere indsats, systematisk sagsbehandling, kvalitet i anbringelse og efterværn samt børns retssikkerhed.

SagsfremstillingJammerbugt Kommune har i øjeblikket forslag til en Sammenhængende Børnepolitik udsendt i høring sideløbende med den politiske proces for derved at fremskynde den endelige vedtagelse.

Det er aftalt med høringsparterne, at Børne- og Kulturudvalgets eventuelle bemærkninger til forslaget til den Sammenhængende Børnepolitik eftersendes til høringsparterne efter Børne- og Kulturudvalgsmødet.

Børnepolitkkken tager sit afsæt i Lov om Social Service, Lov nr. 1442 og knyttes an til Jammerbugt Kommunes børne- og familiesyn.

Jammerbugt Kommune har således formuleret visioner for, hvordan forudsætningerne for arbejdet med børn og unge bør være, og hvordan der arbejdes hen imod disse gennem politiske mål.

Udgangspunktet for alt arbejde med børn i Jammerbugt Kommune er beskrevet i grundlagsforståelsen, som beskriver de nære voksne som de mest centrale aktører i opgaveløsningen.

Jammerbugt Kommune har derudover beskrevet en række grundlæggende principper for arbejdet med børn og deres familier, hvilke har dannet baggrund for et temamøde med 150 medarbejdere og relevante aktører i børn og unges hverdag i Jammerbugt Kommune.

Ud fra det materiale, der blev samlet på temadagen, er der under hvert af de grundlæggende principper formuleret et tema, et eller flere delmål samt beskrevet hvorledes indsatsen måles.


HøringUdkastet til Den Sammenhængende Børnepolitik er sendt til høring hos relevante interessenter.

Derudover er ligger politikken på Jammerbugt Kommunes hjemmeside, hvor borgere har mulighed for at komme med bemærkninger.

Børne-og Kulturudvalgets eventuelle bemærkninger til forslaget vil blive eftersendt til høringsparterne.

RetsgrundlagLov om Social Service, Lov nr. 1442

Økonomiske konsekvenser-

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget, at udvalget fremkommer med eventuelle bemærkninger til Den Sammenhængende Børnepolitik, som herefter eftersendes til høringsparterne.


Udvalget har ingen bemærkninger til forslaget. Forslaget indstilles godkendt i Kommunalbestyrelsen.

Fraværende:

Afbud__________________________

GENBEHANDLINGI høringsfasen er der modtaget i alt 33 høringssvar til den sammenhængende børnepolitik. Der er på den baggrund foretaget en række mindre korrektioner i politikken, herunder:

præcisering af begrebet ’ressourceorienteret menneskesyn’ (side 4)•

nyt grundlæggende princip c ’personlige kompetencer’, samt •

målsætning, delmål og målemetode herfor (side 6 og 8)i oversigten over indsatsen overfor de nævnte målgrupper er suppleret •

med Ungdomsskolen og Sundhedsafdelingen/Sund By (side 11)

Samtlige modtagne høringssvar er vedlagt som bilag. Der vil blive udarbejdet en samlet tilbagemelding på høringssvarene til høringsparterne, da en række af høringssvarene også er konkrete spørgsmål.


Der vil snarest blive udarbejdet standarder samt foretaget en konkretisering af serviceniveauet overfor målgrupperne. Disse vil fungere som administrative bilag til politikken og forventes klar til politisk behandling i Børne- og Kulturudvalget på mødet i august måned.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller at kommunalbestyrelsen vedtager den sammenhængende børnepolitik for Jammerbugt Kommune.

Bilag:Høringssvar til den sammenhængende børnepolitikSammenhængende børnepolitik - til vedtagelse


Fraværende:

Tilbage til toppen


125. Reguleringsmodel på børnetilbudsområdet


ResumeDer skal godkendes en model for regulering af budgetter for institutionerne indenfor dagtilbudsområdet i henhold til børnetal i institutionerne i slutningen af året.

SagsfremstillingDer er i forbindelse med harmonisering af dagtilbudsområdet i forbindelse med kommunesammenlægningen godkendt en ressourcetildelingsmodel for ledelse og pædagoger/pædagogmedhjælpere. Det er besluttet, at ressourcemodellens normeringsberegninger udmøntes i et krone-budget til den enkelte børnehave.

Det er endnu ikke besluttet, hvilken model, der skal bruges til at regulere børnehavernes/landsbyordningernes budget i henhold til børnetallet i slutningen af året.

Der beskrives nedenfor tre mulige modeller. Én hvor pengene altid følger barnet, én hvor der afregnes ved merindskrivning, og en hvor der vælges en +/- %sats, hvorefter der afregnes.

Model 1Børnehaven er normeret til 40 børn. I løbet af året viser det sig, at der merindskrives, og børnehaven ender med et gennemsnit på 47 børn.

Der efterreguleres for de 7 merindskrevne børn, både på lønsiden og på de børnerelaterede udgifter med de faktorer, der fremgår af ressourcetildelingsmodellen.

Tilsvarende afregnes der for - 5 børn, hvis børnehaven i løbet af året i gennemsnit kun har haft 35 børn. Børnehavens budget reduceres både i lønkroner samt de børnerelaterede udgifter.

Dette princip betyder, at pengene altid følger barnet. Børnehaverne har mulighed for at løstansætte medarbejdere, hvis de kan se, at der kommer til at mangle børn senere på året.

Model 2Børnehaven er normeret til 40 børn. I løbet af året merindskrives der i perioden april – juli. Børnehaven får efterregulering af budgettet for denne merindskrivning. Efter ferien har børnehaven derimod færre børn end normeret. Der sker ingen afregning i forhold til dette.


I dette princip afregnes der kun, når der sker merindskrivning. Det betyder, at institutionen får ressourcer til børn, der ikke er der.

Model 3Børnehaven er normeret til 40 børn. Der efterreguleres først når der f.eks. er 10% flere eller færre børn end normeringen.

Det betyder, at børnehaven skal ned/op på et gennemsnit på under 36 eller over 44 børn, før der efterreguleres.

Har børnehaven i gennemsnit haft indskrevet mellem 36 og 44 børn sker der ingen afregning. Der efterreguleres kun for børn under/over 36/44.

Denne model betyder, at daginstitutionerne kan passe mange/få børn i løbet af året uden afregning. De kan således ikke kan ansætte det nødvendige personale før der er 10% flere børn inde. Er institutionen normeret til 70 børn betyder det, at der skal være 77 børn, før man kan ansætte ekstra personale.Ligeledes kan der ikke reguelres ned i ansættelserne, før der er 10% færre børn.

Retsgrundlag-

Økonomiske konsekvenserModel 1 vil medføre umiddelbar afregning – både positiv og negativ – af stigende og faldende børnetal i institutionerne. Hvilken konsekvens, det vil have for kommunen totalt set, kan ikke forudses.

Model 2 vil medføre, at der kun afregnes for merindskrivning. Konsekvensen vil givet være en merudgift for kommunen totalt set.

Model 3 vil medføre en mere begrænset afregning – men såvel positiv som negativ. Hvilken samlet effekt, det vil have for kommunen, kan ikke forudses, men den vil være mindre end ved model 1, idet der kun afregnes for børn over eller under 10 % af normeringen.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at følge model 1, hvor pengene altid følger barnet, som princip for efterregulering af budgettet efter konkret børnetal.


Model 1 sendes i høring i institutionerne indenfor dagtilbudsområdet

Fraværende:


Afbud-----------------------------------GenbehandlingSom anført i beslutning af 7. maj 2007 har de tre forskellige forslag til regulering af institutionernes lønsum har været sendt til høring i daginstitutionerne.

Der er indkommet syv høringssvar.

6 høringssvar, der bemærker, at model 1 er en retfærdig og •

overskuelig model. Den betyder, at pengene følger børnene.

1 høringssvar, der bemærker, at det er rart med en fast lønsum, så•

man ikke skal regulere op og ned hele tiden. Det giver større personalemæssig tryghed i ansættelsen.

Børne- og Kulturforvaltningen konkluderer, at der er overvejende tilslutning til model 1, hvor lønsummen reguleres op og ned efter antal indskrevne børn.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller reguleringsmodel 1 til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


126. Anmodning om drøftelser angående samarbejde mellem Hune Friskole og Hune Børnehave


BeslutningstemaHune Friskole og Hune Børnehave anmoder om et møde med Børne- og Kulturudvalget til drøftelse af Huse Friskoles fremtidige samarbejde med /overtagelse af Hune Børnehave.

SagsbeskrivelseHune Friskole har i brev af 24. april 2007 anmodet om, at Jammerbugt Kommune indgår i drøftelser med Hune Friskole og Hune Børnehave om private pasningsordninger, børnehavedrift med henblik på en sammenlægning af Hune Friskole og Hune Børnehave.

Hune Børnehaves ledelse og forældrebestyrelse bekræfter i mail den 7. maj til Børne- og Kulturforvaltningen, at man er enige med Hune Friskole i henvendelsen.

I brevet fremgår det, at man er interesseret i, at der arrangeres et møde mellem Hune Friskoles formand og leder, Hune Børnehaves formand for forældrebestyrelsen og leder samt Børne- og Kulturudvalget for at drøfte mulighederne for samarbejde/samdrift af de to institutioner i fremtiden.

Retsgrundlag

Økonomi og finansiering

Høring/borger- og brugerinvolvering

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Kulturudvalget inviterer til et møde i henhold til henvendelse fra Hune Friskoles bestyrelse.

Bilag:Henvedelse ang. samarbejde/samdrift Hune Friskole & Hune BhvVedr. VS: Samspil med Hune Friskole


Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007Godkendt.Der indbydes til møde d. 18.6.07. kl. 14.00

Fraværende:

Tilbage til toppen


127. Godkendelseskriterier for private institutioner

1849-13495/ Ellen Matthäi

BeslutningstemaI henhold til Lov om Social Service § 25 er der udarbejdet godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner.

SagsbeskrivelseI forbindelse med en anmodning fra Puljeordningen Troldehuset om overgang til privatinstitution skal der formelt godkendes godkendelseskriterier for privatinstitutioner.

Der er i de tidligere kommuner i Jammerbugt Kommune godkendt identiske kriterier, som nu, med de justeringer loven kræver, fremlægges til godkendelse i kommunalbestyrelsen.

Som følge af en ændring af ”Lov om Social Service” og ”Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område” åbnes der for, at private kan oprette privatinstitutioner. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2005.

Nedenstående er de identiske kriterier fra de fire gamle kommuner med de nødvendige tilrettelser således at godkendelseskriterierne er i overenstemmelse med gældende lovgivning inklusive den ny lov om dagtilbud der forventes vedtaget og træde i kraft pr. 1. august 2007.

Kriterier for godkendelse:

Depositum for ansøgning om godkendelse:Der stilles ved ansøgning om oprettelse af privatinstitutioner krav om depositum på kr. 30.000,00. Beløbet tilbagebetales, når Kommunen har truffet afgørelse.

Vedtægter:Der stilles krav om, at institutionen udarbejder vedtægter, som godkendes af kommunen. Vedtægterne skal fastsætte optagelseskriterier, opsigelsesvarsel, bestyrelseskonstruktion, evt. specielt formål med institutionen, åbningstid, antal børn, anvendelse af institutionens overskud m.v..

Personalenormering:Personalenormeringen fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav til Kommunens egne institutioner.


Visitering:Kommunen kan ikke visitere til privatinstitutionen.

Fysiske rammer:Der henvises til BR-95

Legeplads:Skal være godkendt efter DS 1176 og 1177

Aldersgruppe:Der gives tilbud til børn fra pasningsgarantiens start og indtil skolestart.

Lederens uddannelse:Som udgangspunkt skal lederen af en kommende privatinstitution have en pædagogisk grunduddannelse.

Fordeling mellem uddannet og uuddannet personale:Udgangspunktet er den gældende fordeling i institutionerne i Jammerbugt Kommune

Åbningstid:Som udgangspunkt kan den enkelte private institution selv fastsætte sin åbningstid. Det kommunale tilskud reduceres ved begrænset åbningstid. Minimumsgrænsen fastsættes til 45t/uge, hvorefter tilskuddet reduceres forholdsmæssigt.

Krav om sociale klausuler:Der stilles krav om, at den enkelte private institution udfærdiger regelsæt for optagelse af børn. Disse skal have samme rummelighed som er gældende for tilsvarende kommunale tilbud. (Godkendes af kommunen).

Sikkerhed for driften:Der skal stilles driftsgaranti om leverencesikkerhed på et beløb svarende til mindst 2 måneders drift af en institution af tilsvarende størrelse i kommunalt regi. (f.eks. i forbindelse med konkurs/lukning)

Straffeattest:I henhold til gældende lovgivning skal der indhentes børneattest ved nyansættelser.

Heltid, deltid eller andre moduler:Der stilles ingen krav. Institutionen skal dog orientere Kommunen om, hvilke modulordninger de evt. har. Det kommunale tilskud reduceres forholdsmæssigt ved privatinstitutioner med deltidspladser.

Politikker:En privat leverandør er forpligtiget til at efterleve de til enhver tid gældende kommunalbestyrelsesbeslutninger og kommunale politikker på området.


Forældreindflydelse – hvordan sikres den:Der stilles krav om oprettelse af forældrebestyrelse, jf. Lov om Social Service § 14 (vedr. principper for institutionens arbejde, anvendelse af budgetramme samt indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen)

Opfyldelse af de krav, som måtte følge af relevant lovgivning og standard påområdet.

Virksomhedsplan og årsberetning:Der stilles krav om udarbejdelse af virksomhedsplan med tilhørende årsberetning.

Studerende:Der skal som minimum modtages øvelsespraktikanter (ulønnet) i privatinstitutioner.

Tilsyn:Den enkelte institution vil blive underlagt kommunalt tilsyn.

Forsikringer:Den private leverandør skal tegne de fornødne forsikringer for privatinstitutionen.

Ovenstående kriterier blev godkendt i Aabybro Kommune, Pandrup Kommune, Brovst Kommune og Fjerritslev Kommune foråret 2006, og er her alene tilrettet i forhold til nugældende lovgivning samt lovgivning som forventes at træde i kraft 1. august 2007.

RetsgrundlagLov om social service § 25, hvoraf fremgår, at kommunalbestyrelsen godkender privatinstitutioner, hvis de lever op til lovgivningen og kommunens betingelser for dagtilbud.

Jfr. § 20 i Dagtilbudsloven (forventes vedtaget pr. 1. august 2007). Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skal godkende privatinstitutioner, som lever op til lovgivningen og kommunens betingelser for godkendelse af dagtilbud.

Økonomi og finansieringDer er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Høring/borger- og brugerinvolveringDet skønnes ikke relevant for sagen.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller ovenstående godkendelseskriterier for private institutioner til Kommunalbestyrelsens godkendelse.


Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


128. Inddragelse af Anemonen til løsning af midlertidigt kapacitetsproblem i Fjerritslev


BeslutningstemaBørne- og Kulturudvalget bedes godkende en midlertidig opnormering af Børnehaven Grøftekanten ved brug af institutionen Anemonens bygninger.

SagsbeskrivelseSom beskrevet i den generelle gennemgang af kapaciteten påbørnepasningsområdet i Jammerbugt Kommune på Børne- og Kultutudvalgsmødet den 5. marts 2007 er der i Fjerritslev by generelt en fornuftig kapacitet.

Fødselstallet i Fjerritslev by er stabilt med cirka 45 børn årligt med undtagelse af 2001, hvor fødselstallet var cirka 30.

Det lave fødselstal i 2001 betyder nu, at der i sommeren 2007 kun indskrives cirka 30 børn i skolen. Dermed opstår et udvidet behov for 15 – 20 børnehavepladser i skoleåret 2007/2008.

Anemonen har i foråret 2007 været anvendt til børnehavebørn indskrevet i børnehaven Grøftekanten. Anemonen er den nu lukkede specialgruppe i Fjerritslev. Den ovennævnte løsning har hidtil fungeret tilfredsstillende. Derfor ønskes ordningen med anvendelse af Anemonen som en del af Grøftekanten udvidet til at gælde i perioden frem til juli 2008.

Efter juli 2008 forventes børnehavekapaciteten i Fjerritslev by at være tilstrækkelig uden inddragelse af Anemonen.

Retsgrundlag

Økonomi og finansieringDer vil i skoleåret 2007/2008 være fortsatte udgifter til rengøring, el, vand, varme og udvendig vedligeholdelse på Anemonen.

Høring/borger- og brugerinvolveringDet skønnes ikke nødvendigt, da Anemonen allerede fungerer som børnehave.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse,


at der sker en merindskrivning i Grøftekanten og •

at det dermed afledte bygningsbehov tilgodeses ved benyttelse af •

Anemonen.

Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


129. Økonomisk kompensation for børn over 3 år


BeslutningstemaDer skal træffes beslutning om økonomisk kompensation til puljeordningerne for børn over 3 år visiteret til pasning i puljeordningerne grundet pladsmangel i børnehaverne.

SagsbeskrivelseUnder henvisning til dialogmøde mellem puljeordninger og Børne- og Kulturudvalget den 11. april 2007 og henvendelse af 14. maj fra puljeordningerne, har Børne- og Kulturforvaltningen opstillet tre modeller for økonomisk kompensation til puljeordningerne for modtagelse af børn i aldersgruppen 3 – 5 år.

Forudsætning:Det er en forudsætning for nedenstående beregninger, at forældrebetalingen fastsættes til maksimalt at kunne udgøre den kommunale sats for en børnehaveplads svarende til 1.425 kroner, og at Jammerbugt Kommune kompenserer for forskellen mellem forældrebetalingstaksten for en børnehaveplads og en dagplejeplads.

Model 1: Der gives samme tilskud som til aldersgruppen 0-2 årige med kompensation for forældrebetaling:

Hvis der gives samme tilskud som til aldersgruppen 0–2 årige, vil det betyde en bruttoindtægt for puljeordningerne på 69.015 kr. pr. barn pr. år.

Det vil for den enkelte puljeordning betyde et ekstra tilskud på 18.081 kr. pr. barn pr. år i forhold til det oprindeligt vedtagne tilskud for aldersgruppen 3-5 årige.

For Kommunen vil det i forhold til nettoudgiften til kommunale børnehaver betyde en merudgift på 6.327 kr. pr. barn pr. år.

Model 2: Der gives tilskud efter aldersgruppen 3-5 årige med kompensation for forældrebetaling:

Hvis der gives tilskud efter aldersgruppen 3-5 årige, vil det betyde en bruttoindtægt for puljeordningerne på 56.498 kr. pr. barn pr. år.



For Kommunen vil det i forhold til nettoudgiften til kommunale børnehaver betyde en mindreudgift på 6.191 kr. pr. barn pr. år.

Der skal udarbejdes et tillæg til aftalen, hvor formalia i tilknytning til personalenormeringen for aldersgruppen 3 – 5 årige beskrives.

Model 3: Der gives tilskud til 3-5 årige efter kommunale udgifter til en børnehaveplads

Hvis der gives tilskud efter kommunale udgifter til en børnehaveplads, vil det betyde en bruttoindtægt for puljeordningerne på 62.688 kr. pr. barn pr. år.


For Kommunen vil det i forhold til nettoudgiften til kommunale børnehaver betyde en uændret udgift pr. barn pr. år

Der skal udarbejdes et tillæg til aftalen, hvor formalia i tilknytning til personalenormeringen for aldersgruppen 3 – 5 årige beskrives.

RetsgrundlagIfølge Serviceloven § 11 stk 1 kan kommuner yde et tilskud pr. barn til puljeordninger.


Det forudsættes, at antallet af børn som er omfattet af ovenstående er på ca. 20. Det forudsættes yderligere, at børnene alternativt skulle passes i en kommunal børnahaveplads. Endelig forudsættes det, at perioden, hvor der er behov for at indskrive børnehavebørnene i puljeordningen, er i perioden fra 1. august til 31. december 2007.

Model 1:Med en merudgift på 6.327 kr. pr. barn pr. år vil denne model i forhold til ovenstående forudsætninger betyde en meromkostning for Kommunen på ca. 57.500 kroner i 2007.

Model 2:Med en mindreudgift på 6.191 kr. pr. barn pr. år vil denne model i forhold til ovenstående forudsætninger betyde en mindreomkostning for Kommunen påca. 56.300 kroner i 2007.

Model 3:Med en uændret udgift pr. barn pr. år vil denne model i forhold til ovenstående forudsætninger ikke have ændret økonomisk virkning i 2007.


Høring/borger- og brugerinvolveringDet skønnes ikke relevant for sagen.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget at drøfte hvilken model, der indstilles til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag:beregning af kompensation

Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007Børne- og Kulturudvalget indstiller, at model 1 vælges

Fraværende:

Tilbage til toppen


130. Status på forældrekontaktudvalg


BeslutningstemaDer skal tages stilling til en dialogstruktur på dagtilbudsområdet.

SagsbeskrivelseBørne- og Kulturudvalget i Jammerbugt Kommune har på udvalgsmødet den 5.marts besluttet, at der skal skabes et forum, der sikrer en dialog mellem bestyrelserne i børnehaverne og dagplejen og politikere pådagtilbudsområdet.

En gruppe forældre etablerede et Forældrekontaktudvalg, som Børne- og Kulturudvalget indgik i dialog med på møde den 30. april 2007. På dette møde var der enighed om, at den model som Forældrekontaktudvalget beskrev kunne være model for det videre arbejde.

Den 14.maj modtog Børnechef Harriet Meisner en mail fra formanden fra Forældrekontaktudvalget, hvor han beklager at måtte meddele, at kontaktudvalget har nedlagt sig selv grundet manglende tilslutning til kontaktudvalgets generalforsamling.

Der skal således findes en anden struktur for dialog med bestyrelserne pådagtilbudsområdet.

Forvaltningen foreslår, at dialogen i stedet foregår som møder mellem Børne- og Kulturudvalget og bestyrelsesformænd og ledere for samtlige kommunale børnehaver samt den kommunale dagpleje.

Der afholdes to sådanne årlige dialogmøder. Det ene møde vil foregå i forbindelse med budgetlægningen, hvor bestyrelserne vil få mulighed med at komme med deres forslag, inden den endelige behandling. Det andet møde foreslås som et temamøde over relevante emner.

RetsgrundlagEr ikke lovmæssigt bundet.

Økonomi og finansieringIngen

Høring/borger- og brugerinvolveringDer skal være høring i forældrebestyrelserne. Høringsperioden løber fra 8. juni til 22. juni 2007


IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Kulturudvalget godkender, at den foreslåede dialogstruktur sendes i høring forud for endelig behandling.

Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


131. Regnskab 2006 puljeordningen Kyllingen


BeslutningstemaSom det fremgår af aftale mellem puljeordning og Jammerbugt Kommune skal puljeordningen årligt indsende regnskab til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

SagsbeskrivelsePuljeordningen Kyllingen har indsendt regnskab revideret uden bemærkninger af revisior Grethe Thomsen.

Jammerbugt Kommunes økonomiske afdeling har gennemlæst regnskabet og giver i vedlagte bilag en samlet oversigt over de fire indsendte regnskaber for puljeordninger godkendt før 1993.

Økonomisk afdeling har ingen bemærkninger til regnskabet, idet regnskabet allerede er auditeret af ekstern revisior.

Retsgrundlag



IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Kulturudvalget godkender regnskab 2006 i henhold til indgået aftale mellem puljeordningen og Kommunalbestyrelsen.

Bilag:Oversigt puljeordningsregnskaber Brovst 2006Regnskab for puljeordningen Kyllingen 2006


Fraværende:


Tilbage til toppen


132. Regnskab 2006 puljeordningen Bamsehuset



SagsbeskrivelsePuljeordningen Bamsehuset har indsendt regnskab revideret uden bemærkninger af revisionsfirmaet Brandt & Sigsteen Pedersen.



Retsgrundlag




Bilag:Oversigt puljeordningsregnskaber Brovst 2006Regnskab 2006 puljeordningen Bamsehuset


Fraværende:


Tilbage til toppen


133. Regnskab 2006 puljeordningen Børnehuset



SagsbeskrivelsePuljeordningen Børnehuset har indsendt regnskab revideret uden bemærkninger af revisionsfirmaet Hav & Kronborg.



Retsgrundlag




Bilag:Oversigt puljeordningsregnskaber Brovst 2006Regnskab 2006 puljeordningen Børnehuset


Fraværende:


Tilbage til toppen


134. Regnskab 2006 puljeordningen Troldehuset



SagsbeskrivelsePuljeordningen Troldehuset har indsendt regnskab revideret uden bemærkninger af revisionr Grethe Thomsen.



Retsgrundlag




Bilag:Oversigt puljeordningsregnskaber Brovst 2006Regnskab 2006 puljeordningen Troldehuset


Fraværende:


Tilbage til toppen


135. Budgetprocedure 2008 Børne- & Kulturudvalget

1849-13630/ Jørgen Fredborg Nielsen

BeslutningstemaPå baggrund af Økonomiudvalgets vedtagelse af budgetproceduren skal Børne- og Kulturudvalgets udmøntning heraf drøftes.

SagsbeskrivelseØkonomiudvalget har d. 16. maj 2007 vedtaget budgetprocedure for 2008-2011. Heraf fremgår det, at de enkelte fagudvalg skal udarbejde såvel positive som negative prioriteringsblokke til brug for det videre arbejde. De servicemæssige konsekvenser af prioriteringsblokkene skal beskrives.

Det indgik i Økonomiudvalgets beslutning, at der skal skabes et prioriteringsrum på ca. 45 mio. kr. for Jammerbugt Kommune svarende til 3% af nettodriftsudgifterne. Der skal indenfor de enkelte udvalg beskrives prioriteringsmuligheder på 3%. Børne- & Kulturforvaltningens korrigerede budget udgør pr. 23. maj 2007 kr. 618.449.000,-, hvorfor der skal udarbejdes forslag til besparelsesblokke på mindst kr. 18.553.470,-. ( svarende til 3% af budgettet ).

På baggrund af ovennævnte ønskes en indledende drøftelse af den konkrete tilrettelæggelse af budgetprocessen samt ønskerne til prioriteringsblokkene.

På temamøde 21. juni 2007 drøfter kommunalbestyrelsen status for budgetarbejdet. Der må påregnes yderligere ekstraordinære Børne- og Kulturudvalgsmøder herefter.

Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at der afholdes ektraordinære udvalgsmøder 18. og 25. juni 2007. Forvaltningen påregner at fremlægge forslag til prioriteringsblokke til udvalgets drøftelse d. 18.juni 2007.

RetsgrundlagDen Kommunale Styrelseslov.


Høring/borger- og brugerinvolveringDer henvises til fremstillingen for Økonomiudvalget 16. maj 2007 pkt. 100, hvoraf fremgår ”I løbet af budgetprocessen vil interne og eksterne parter blive


inddraget via en høringsfase”.

Indstilling

Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget

at Børne- og Kulturudvalget foretager en indledende drøftelse af proceduren for udarbejdelsen af budget 2008

at der afholdes ekstraordinære Børne- og Kulturudvalgsmøder vedrørendebudget 2008 mandag den 18. juni 2007 kl. 15.00 og mandag d. 25. juni 2007 kl. 15.00.

Bilag:Øko.udvalgets vedtagne Tidsplan for budget 2008 – 2011

Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007Godkendt.Der aftales dialogmøder med forældrebestyrelserne d. 13.8.07 kl. 19.00 i Fjerritslev, d. 14.8.07. kl. 18.00 i Brovst og d. 15.8.07 kl. 17.00 i Aabybro

Fraværende:

Tilbage til toppen


136. Udkast til planstrategi og strategi for agenda 21 Børne- & Kulturforvaltningen

1849-13713/ Jørgen Fredborg Nielsen

BeslutningstemaØkonomiudvalget har fremsendt udkast til planstrategi og strategi for agenda 21 til Børne- og Kulturudvalgets udtalelse med henblik på at sikre koordination på tværs af fagudvalg og sektorer, inden strategierne sendes i offentlig høring.

SagsbeskrivelseØkonomiudvalget har den 16.5.2007 drøftet første oplæg til planstrategi og strategi for agenda 21 og besluttet at sende det i høring i fagudvalgene, inden det fremsættes til endelig behandling. Proces for udarbejdelse af planstrategi og strategi for agenda 21 er tidligere behandlet i økonomiudvalget den 14. marts 2007. Økonomiudvalget har 16. maj 2007 ( pkt. 116 ) besluttet, at høringsfasen efter kommunalbestyrelsens behandling 21. juni fastsættes til 12 uger.

Oplægget er udarbejdet på baggrund af de tre temaer:Jammerbugt Kommune skal være et attraktivt sted at leve og være•

Jammerbugt Kommune skal bevare og udvikle de særlige naturskabte •

værdier vi har ogKompetenceniveauet i Jammerbugt Kommune skal hæves•

Desuden er der opstillet mulige mål for agenda 21 arbejdet.

De enkelte temaer er beskrevet med forskellige elementer om, hvad temaerne omfatter og hvad Jammerbugt Kommune kan vælge at arbejde med i de kommende år. Desuden er der lavet en oversigt over, hvilke temaer i kommuneplanen som Jammerbugt Kommune vil revidere.

Oplægget fremsendes til fagudvalgene for at få debatteret de forskellige temaer og sikre, at strategiernes indhold harmonerer med de tiltag, som udvalget i øvrigt arbejder med at fremme.

Oplæg til planstrategi og strategi for agenda 21 og tidsplan herfor, samt uddybende bemærkninger til revision af kommuneplantemaer i planstrategien er vedlagt som bilag.

RetsgrundlagPlanstrategi udarbejdes efter planlovens §23a, og strategi for agenda 21


udarbejdes efter planlovens §33a.

Økonomi og finansieringDet er p.t. ikke muligt at redegøre for eventuelle økonomiske konsekvenser.

Høring/borger- og brugerinvolveringPlanstrategien forventes fra juli-september 2007 at blive offentlig og dermed sendt i offentlig høring for at alle borgere, foreninger mv. kan fremsætte ideer, forslag og kommentarer til den offentliggjorte strategi.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgetat oplæg til planstrategi og strategi for agenda 21 drøftes og kommenteres at ændringsforslag og kommentarer fremsendes til økonomiudvalgets

møde den 13.6. 2007.

Bilag:Tidsplan planstrategi og strategi for agenda 21 for Jammerbugt 2007Uddybende bemærkninger til revision af kommuneplantemaer i planstrategienUdkast af 16.5.2007 til planstrategi og strategi for agenda 21

Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007Anbefales godkendt med ændringer i henhold til notat af 31.5.07

Fraværende:

Tilbage til toppen


137. Orientering fra Børne- og Kulturdirektøren


BeslutningstemaBørne- og Kulturdirektøren orienterer om

Vurdering af vejstræknings trafikfarlighed ved Ny Skovsgård•

Status efter arbejdstilsynets besøg på Jetsmark Centralskole og •

Tranum skole.Genopslag af skolelederstilling ved Trekronerskolen•

Familiestyrelsens svar på henvendelse fra forvaltningen vedrørende •

opsigelse af aftaler med puljeordninger. Notat vedlagt.Prognose/Børnetal. Prognosen er vedlagt som bilag.•

Revideret tidsplan for harmonisering af tilskudsmodel til haller •

(udleveres på mødet)Henvendelse fra Musikskolen vedrørende indretning af lokaler. •

Henvendelsen er vedlagt som bilag.

Projektansøgning til styrkelse af sårbare gravide og sårbare •

småbørnsfamilier.

Sagsbeskrivelse

Retsgrundlag



IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Kulturudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag:


Istandsættelse af lokaler til Musikskolebrugnotat om ministeriets svar om opsigelsesfrister med puljeordningerPasningsstatistik juni 2007

Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007Taget til efterretning.

Fraværende:

Tilbage til toppen


138. Orientering fra udvalgsmedlemmerne


BeslutningstemaBørne- og Kulturudvalgsmedlemmerne orienterer om:

Sagsbeskrivelse

Retsgrundlag



Indstilling

Bilag:

Børne- og Kulturudvalget, den 04.06.2007Intet

Fraværende:

Tilbage til toppen


Underskrifter

Inge Pedersen (A)Jens Chr. Golding (A)Kim Bennike (O)Kurt Mølgaard (V)Morten Klessen (A)Sonia Luther Nielsen (V)Torben Sørensen (V)

1

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i

kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af

folkeskolen

I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november

2006, fastsættes:

Formål med og indhold af kvalitetsrapporter

§ 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) § 40 a, stk.

1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke

kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen.

Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige

niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens § 40 a, stk. 2.

Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende

samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen.

Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet.

§ 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af

kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte

rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med

udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af

kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og

for det samlede skolevæsen.

Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt

bekendtgørelse, jf. § 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre

oplysninger end de i §§ 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt

besluttede indsatsområder.

§ 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende

det pågældende skoleår.

Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af

skolevæsenets udvikling.

Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er

tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger.

Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige

oplysninger om bestemte forhold, jf. §§ 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn.

§ 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er

foretaget, jf. § 5.

Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste

kvalitetsrapport, jf. § 6.

Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst

ved bl.a. de i §§ 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater

2

m.v.

Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau

§ 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på

hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder,

hvor der er behov for forbedringer.

Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af

1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder,

2) den specialpædagogiske bistand og

3) undervisningen i dansk som andetsprog.

Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de

kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater

m.v., jf. §§ 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal

indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende.

Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport

§ 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige

niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste

kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have

virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne

vurderes.

Rammebetingelser

§ 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har

betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede

indsatsområder.

Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte

skole af,

1) hvilke klassetrin skolen udbyder,

2) antal af spor pr. klassetrin,

3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser,

og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og

4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor

denne tilbydes.

Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en

angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer

der i kommunen er afsat til henholdsvis

1) specialpædagogisk bistand og

2) undervisning i dansk som andetsprog.

Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om

1) antal af elever pr. klasse,

2) antal af elever pr. lærer,

3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister,

3

4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling,

5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev,

6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og

7) planlagte timer, jf. lovens § 16.

Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en

redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til

nærmere ledelsesmæssige dispositioner:

1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført.

2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller

kompetencer svarende til linjefagsuddannelse.

3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte,

varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til

linjefagsuddannelse.

4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med

linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse

5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af

lærerne.

Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis

specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og

specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling)

§ 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt

besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens

kvalitet.

Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af

kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse

af tilrettelæggelsen af

1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i

undervisningens tilrettelæggelse,

2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner,

3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og

4) undervisningen i dansk som andetsprog.

Resultater m.v.

§ 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om

1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver,

2) resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens § 55 b, og

3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale

skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder

(trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test.

Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå

oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis

4

elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der

modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét.

Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for

vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 51, stk. 1.

Yderligere midlertidige indholdskrav

§ 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter

omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af

særlige fokuspunkter.

Udformning af kvalitetsrapporter

§ 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af

oplysninger, der er nævnt i §§ 5-10.

Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen

i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten

fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde.

Der skal indgå en begrundelse herfor.

Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om

resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, skal foregå på en sådan

måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende

oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 4.

Tidsfrister

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes,

drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. § 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra

skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne

offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk.

2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om

resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke

offentliggøres.

§ 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf.

lovens § 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra

skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens § 40 a, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne

offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk.

2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om

resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke

offentliggøres.

Ikrafttræden

5

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007.

Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. § 3.

Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007

P.M.V.

Kim Mørch Jacobsen

Direktør

1

Kvalitetsrapport 2007

Spørgeskematil


Jammerbugt Kommunesskolevæsen

2


1 Spørgeskemaet vil blive gjort elektronisk.

Spørgeskema til Kvalitetsrapporten 2007, skolevæsenet i Jammerbugt Kommune

De afgivne oplysninger i dette spørgeskema skal bruges til at udarbejde Kvalitetesrapporten 2007 for skolevæsenet i Jammerbugt Kommune. Det er vigtigt, at alle spørgsmål besvares. Er det ikke muligt at besvare et spørgsmål korrekt, må der afgives et kvalificeret skønsmæssigt svar. Er der tvivl om et spørgsmåls betydning/formulering, bedes du/I kontakte forvaltningen, så eventuelle misforståelser undgås.

Det kan være en hjælp at starte med at udskrive hele spørgeskemaet, for at give et overblik over de stillede spørgsmål. Spørgsmålene udskrives ved at klikke på printerikonet nederst på siden.

Det er skolelederen, som er ansvarlig for de oplyste data's validitet. Skolelederen er også ansvarlig for, at skolebestyrelsen inddrages, således, at skolebestyrelsen er bekendt med, og står inde for de afgivne svar.

Spørgeskemaet besvares i perioden 15. juni – 22. juni. Linket1 til spørgeskemaet vil være aktivt i hele denne periode, så det er muligt at besvare dele af spørgekemaet på forskellige tidspunkter. Det er altid de senest afgivne svar, der vil være de gældende.

Spørgeskemaet falder i tre dele. Spørgsmålene i spørgeskemaets første del drejer sig om data vedrørende skolens rammebetingelser, som forvaltningen ikke har adgang til (planlagte timer, elevfravær, antal computere mm.).

I spørgeskemaets anden del spørges der ind til en række forhold vedrørende gennemførte timer, fagligt niveau og kompetenceudvikling af lærere, som ifølge bekendtgørelsen skal kommenteres af lederen. Lederen skal redegøre for, hvorvidt forholdene - i relation til enkelte fag - har givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner.

Spørgeskemaets tredje og sidste del omhandler kvaliteten af de pædagogiske processer. I denne del er der fire overordnede undersøgelsesområder, hvortil der stilles nogle spørgsmål. Efter hvert undersøgelsesområde er der mulighed for at kommentere de afgivne svar.

Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte:

Lars Pilgaard eller Michael Stilling.

3



Del 1

Dette er spørgeskemaets første del. Her skal du besvare en række spørgsmål om skolens ramebetingelser.

Spørgsmålene drejer sig om data vedrørende rammebetingelser, som forvaltningen ikke har adgang til (eksempelvis planlagte timer, elevfravær, antal computere m.m.).

Spørgsmål 1

Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog på skolen i alt? (I sammentællingen skal alle elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog medregnes uanset omfanget af modtaget undervisning).

Spørgsmål 2

Hvor mange procent af de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i 9. og/eller 10. klasse, overgår til en ungdomsuddannelse ved udgangen af indeværende skoleår? Svaret bedes opgivet i % (Med ungdomsuddannelser menes eksempelvis gymnasiet, handelsskolen, HTX, EUC, Teknisk Skole eller tilsvarende).

Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtager undervisning i dansksom andetsprog?

Procentdel af elever der overgår til 10. klasse?

Procentdel af elever der overgår til en ungdomsuddannelse?

4


Spørgsmål 3

Hvor mange af skolens elever modtager specialpædagogisk bistand på skolen?

(Elever der modtager specialpædagogisk bistand på skolener defineret som antal elever der undervises på skolen, hvortilder er afsat en form for ekstra ressourcer på baggrund af enPPR-udredning)

Spørgsmål 4

Hvor mange procent af de elever, der har fået specialpædagogiskbistand i 9. og/eller 10. klasse, overgår til henholdsvis 10. klasse elleren ungdomsuddannelse ved udgangen af indeværende skoleår?Svaret bedes givet i % (Med ungdomsuddannelser menes eksempelvisgymnasiet, handelsskolen, HTX, EUC eller tilsvarende).

Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtager specialpædagogiskbistand i alt?

Procentdel af elever der overgår til 10. klasse?

Procentdel af elever der overgår til en ungdomsuddannelse?

5


Spørgsmål 5

Angiv den gennemsnitlige fraværsprocent pr. elev pr. klassetrin påbaggrund af elevernes fraværslister i skoleåret 2006/2007. I opgørelsen medregnes alle typer af registreret fravær ( skemaetudfyldes kun for de klassetrin, skolen udbyder):

Bh. klasse

1. Klasse

2. Klasse

3. Klasse

4. Klasse

5. Klasse

6. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

9. Klasse

10. Klasse

Spørgsmål 6

Hvor mange computere med internetopkobling har skolen?

Computerne skal være under 5 år gamle, og computerne skal havemulighed for internetopkobling enten trådløst eller med fast forbindelse

6


via netkabel.

Spørgsmål 7

I dette skema angives antal spor på skolen. Det højst forekommendeantal spor på alle skolens klassetrin vælges.

Antal spor på skolen:

Vi har 1 spor på skolen




7


Spørgsmål 8a til 8p

I de næste skemaer angives antallet af planlagte timer for skoleåret 2006/2007 for hver af faggrupperne. Hvis der ikke har været planlagttimer i et fag, skrives der 0 i rubrikken. Der er èt skema pr. spor (hhv. a, b, c og d) på skolen. Hvis antallet af planlagte timer i et fager det samme for alle spor, kan man nøjes med at udfylde felterne iet skema og så anføre i kommentarfeltet til sidst at tallet er de sammefor alle spor.

Spørgsmål 8a

Planlagte timer på skolen i skoleåret 2006/2007: (Udfyldes kun for10. klasse)

Fag Klasse a Klasse b Klasse c Klasse d

Dansk

Matematik

Engelsk

SamfundsfagProjekt

Fysik/kemi

Tysk

Valgfag

BrybygningOSO

Ekstra fag

8


Spørgsmål 8b

Optælling af planlagte timer indenfor de humanistiske fag.

Planlagte timer på skolen i skoleåret 2006/2007: (Udfyldes kun for1. – 3. klasse)

Fag 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 2.c 3.a 3.b 3.c

Dansk

Engelsk

Tysk/franskHistorie

Kristendom

Samfundsfag

Spørgsmål 8c

Optælling af planlagte timer indenfor naturfagene.


Fag 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 2.c 3.a 3.b 3.c

Matematik

9


Natur/teknik

GeografiBiologi

Fysik/kemi

Spørgsmål 8d

Optælling af planlagte timer indenfor de praktiske/musiske fag.


Fag 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 2.c 3.a 3.b 3.cIdræt

Musik

Billedkunst

Håndarbejde

SløjdHjemkundskab

Valgfag

Spørgsmål 8e

Optælling af planlagte timer vedr. klassens tid.

10



Fag 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 2.c 3.a 3.b 3.c

Klassens tid

Spørgsmål 8f

Optælling af det samlede antal planlagte timer.

Det samlede antal planlagte timer på skolen i skoleåret 2006/2007: (Udfyldes kun for1. – 3. klasse)

Fag 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 2.c 3.a 3.b 3.cSamlet

11


Spørgsmål 8g



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.cDansk

Engelsk

Tysk/fransk

HistorieKristendom

Samfundsfag

12


Spørgsmål 8h



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.cMatematik

Natur/teknik

Geografi

Biologi

Fysik/kemi

Spørgsmål 8i



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.c

Idræt

Musik

Billedkunst

HåndarbejdeSløjd

Hjemkundskab

Valgfag

13


Spørgsmål 8j



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.c

Klassens tid

Spørgsmål 8k



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.c

Samlet

14


Spørgsmål 8l




Engelsk

Tysk/fransk

Historie

15


Kristendom

Samfundsfag

Spørgsmål 8m




Natur/teknik

Geografi

Biologi

Fysik/kemi

Spørgsmål 8n



Fag 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c

Idræt

Musik

16


Billedkunst

HåndarbejdeSløjd

Hjemkundskab

Valgfag

Spørgsmål 8o



Fag 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c

Klassens tid

Spørgsmål 8p



Fag 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c

17


Samlet

Har du nogle kommentarer til de afgivne svar i spørgeskemaets første del (herunderplanlagte timer)?

Del 2

Nu følger spørgeskemaets anden del. Her stilles en række spørgsmål (fem i alt), som ihenhold til bekendtgørelsen om anvendelsen af kvalitetsrapporter skal kommenteres af lederen.

Spørgsmålene omhandler følgende områder:

antal gennemførte timer-

18


lærernes uddannelsesniveau-anvedelse af midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling af -lærerne

Efter besvarelsen af de fem spørgsmål skal lederen kommentere/give en redegørelse for,om de beskrevne forhold i spørgeskemaets anden del (spørgsmål nr. 1-5) – i relation tilenkelte fag – har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner.

Spørgsmål 1a (del 2)

Optælling af aflyste timer indenfor de humanistiske fag

Aflyste timer på skolen i skoleåret 2006/2007: (Udfyldes kun for10. klasse)

Fag Klasse a Klasse b Klasse c Klasse dDansk

Matematik

Engelsk

Samfundsfag

ProjektFysik/kemi

Tysk

Valgfag

Brybygning

OSOEkstra fag

19


Spørgsmål 1b (del 2)

Optælling af aflyste timer indenfor de humanistiske fag.

Aflyste timer på skolen i skoleåret 2006/2007: (Udfyldes kun for1. – 3. klasse)

Fag 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 2.c 3.a 3.b 3.c

DanskEngelsk

Tysk/fransk

Historie

Kristendom

Samfundsfag

Spørgsmål 1c (del 2)

Optælling af aflyste timer indenfor naturfagene.



Natur/teknik

Geografi

Biologi

Fysik/kemi

20


Spørgsmål 1d (del 2)

Optælling af aflyste timer indenfor de praktiske/musiske fag.


Fag 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 2.c 3.a 3.b 3.c

Idræt

Musik

BilledkunstHåndarbejde

Sløjd

Hjemkundskab

Valgfag

Spørgsmål 1e (del 2)

Optælling af aflyste timer vedr. klassens tid.


Fag 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 2.c 3.a 3.b 3.cKlassens tid

21


Spørgsmål 1f (del 2)

Optælling af det samlede antal aflyste timer.

Det samlede antal aflyste timer på skolen i skoleåret 2006/2007: (Udfyldes kun for1. – 3. klasse)

Fag 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 2.c 3.a 3.b 3.c

Samlet

22


Spørgsmål 1g (del 2)



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.c

DanskEngelsk

Tysk/fransk

Historie

Kristendom

Samfundsfag

Spørgsmål 1h (del 2)



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.c

Matematik

Natur/teknik

GeografiBiologi

Fysik/kemi

23


Spørgsmål 1i (del 2)



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.c

Idræt

Musik


Sløjd

Hjemkundskab

Valgfag

Spørgsmål 1j (del 2)



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.cKlassens tid

24


Spørgsmål 1k (del 2)



Fag 4.a 4.b 4.c 5.a 5.b 5.c 6.a 6.b 6.cSamlet

25


Spørgsmål 1l (del 2)




Engelsk

Tysk/fransk

Historie

KristendomSamfundsfag

Spørgsmål 1m (del 2)



Fag 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c

Matematik

Natur/teknik

Geografi

26


Biologi

Fysik/kemi

Spørgsmål 1n (del 2)



Fag 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c

Idræt

Musik


Sløjd

Hjemkundskab

Valgfag

Spørgsmål 1o (del 2)



27


Fag 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b9

.c

Klassens tid

Spørgsmål 1p (del 2)



Fag 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c

Samlet

28


Har du nogle kommentarer til de afgivne svar i spørgeskemaets anden del (herunderaflyste timer)?

29


Spørgsmål 2 (del 2)

Nedenfor oplyses, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskelligefag i indskolingen, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse. Linjefagsdækningen oplyses i procent pr. fag for hele fasen.

1.– 3. klasse (indskolingsfasen); Procentvis andel af det samlede antal timer,hvor der undervises af lærere, som har linjefagsuddannelse i faget:

Fag Procent

Dansk

MatematikNatut/Teknik

Kristendom

Idræt

Musik

BilledkunstEngelsk

Historie

30


Spørgsmål 2 (del 2) fortsat

Nedenfor oplyses, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskelligefag på mellemtrinnet (4.-6. klasse), der varetages af lærere med linjefags-uddannelse i fagene. Linjefagsdækningen oplyses i procent pr. fag for hele fasen.

4.– 6. klasse (mellemtrinnet); Procentvis andel af det samlede antal timer,hvor der undervises af lærere, som har linjefagsuddannelse i faget:

Fag ProcentDansk

Matematik

Natut/Teknik

Kristendom

IdrætMusik

Billedkunst

Engelsk

Historie

HåndarbejdeSløjd

Hjemkundskab

31



Nedenfor oplyses, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskelligefag på overbygningen (7.-9. klasse), der varetages af lærere med linjefags-uddannelse i fagene. Linjefagsdækningen oplyses i procent pr. fag for hele fasen.

7.– 9. klasse (overbygningen); Procentvis andel af det samlede antal timer,hvor der undervises af lærere, som har linjefagsuddannelse i faget:

Fag Procent

Dansk

Matematik

Fysik/KemiKristendom

Idræt

Tysk

Fransk

EngelskHistorie

Samfundsfag

Biologi

Geografi

HåndarbejdeSløjd

Hjemkundskab

32



Nedenfor oplyses, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskelligefag på 10. klasse, der varetages af lærere med linjefags-uddannelse i fagene. Linjefagsdækningen oplyses i procent pr. fag.

10. klasse; Procentvis andel af det samlede antal timer,hvor der undervises af lærere, som har linjefagsuddannelse i faget:

Fag Procent

DanskMatematik

Fysik/Kemi

Kristendom

Idræt

TyskFransk

Engelsk

Historie

Samfundsfag

BiologiGeografi

Håndarbejde

Sløjd

Hjemkundskab

33



Nedenfor oplyses i hvilket omfang børn, som kræver en særlig hensyntagen eller støtte, undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Specialpædagogik elleruddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil.

Procentvis andel af timer, hvor undervisningen af børn med særlige behovvaretages af lærere med linjefagsuddannelse i Specialpædagogik elleruddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil:

Fase Procent

Indskolingsfasen (1.-3. klasse)Mellemtrinnet (4.-6. klasse)

Overbygningen (7.-9. klasse)

10. klasse

34



Nedenfor oplyses i hvilket omfang tosprogede børn i faget Dansk som andet sprogundervises af lærere med linjefagsuddannelse i Dansk som andetsprog elleruddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil.

Procentvis andel af timer, hvor undervisningen i faget Dansk som andetsprogvaretages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog elleruddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil:

Fase Procent

Indskolingsfasen (1.-3. klasse)

Mellemtrinnet (4.-6. klasse)Overbygningen (7.-9. klasse)

10. klasse

35


36



Nedenfor gives en vurdering af, hvor mange ressourcer, der er brugt til efterud-dannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere på skolen i skoleåret 2006/2007. De angivne beløb skal være de samlede udgifter til henholdsvis timeforbrug,deltagerbetaling og transport.

Udgiftskategori Beløb i kroner

Samlet udgift til lærernes timeforbrug

Samlet udgift til deltagerbetaling/kursusudgifter

Samlet udgift til transport

I alt

Nedenfor gives en vurdering af, hvor mange ressourcer, der er brugt til efterud-dannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere på skolen i skoleåret 2006/2007. De angivne beløb skal være den gennemsnitlige udgift til efteruddannelse og kompetenceudvikling pr. lærer fordelt på udgifter til henholdsvis timeforbrug,deltagerbetaling og transport.

Udgiftskategori Beløb i kroner

Gennemsnitlig udgift til timeforbrug i forbindelse med efteruddannelse pr. lærer

Gennemsnitlig udgift til deltagerbetaling/kursusudgifter pr. lærer

Gennemsnitlig udgift til transport pr. lærer

Gennemsnitlig samlet udgift pr. lærer

37


Redegørelse for de forhold, der er spurgt ind til i spørgeskemaets anden del(spørgsmål 1-5 i del 2) og for om disse – i relation til bestemte fag – giver anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner?

38


Del 3

Nu følger spørgeskemaets tredje og sidste del, som har til hensigt at undersøge kvaliteteni de pædagogiske processer på skolerne i Jammerbugt Kommune. Spørgsmålene stillesindenfor de fire overordnede undersøgelsesområder, som er givet af Undervisningsmini-steriets bekendtgørelse om anvendlese af kvalitetsrapporter.

Under hvert undersøgelsesområde er der angivet nogle overordnede kvalitetsudsagn, derfungerer som pejlemærker for de stillede spørgsmål indenfor det enklete område.

Der er udvalgt fire fokusområder indenfor hvert af de overordnede undersøgelsesområder,hvortil der stilles en række spørgsmål. Fokusområder og spørgsmål skal bl.a. ses i sammenhæng med evalueringsplanen for skolevæsenet i Jammerbugt kommune.

Der er mulighed for at komme med kommentarer efter hvert undersøgelsesområde,eksempelvis hvis spørgsmål og svar har givet anledning til eventuelle ændringer i deledelsesmæssige dispositioner.

Undersøgelsesområde 1: Løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningenog elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse.

Kvalitetsudsagn:

De efterfølgende spørgsmål er formuleret på baggrund af følgende kvalitetsudsagn:

Det er et udtryk for kvalitet, når elevens udbytte af undervisningen evalueres systematisk,så undervisningen og elevernes egne læringsmål løbende kan tilpasses, så der er overensstemmelse mellem undervisning og læringsmål.

Det er et udtryk for kvalitet, når der er balance i anvendelsen af evalueringsformer som tests og selvevalueringsformer til evaluering af udbyttet af undervisningen, med henblikpå at få belyst både trivsel, social og faglig udvikling hos eleven.

Det er et udtryk for kvalitet, når evaluering bruges til at se elevens potentialer og udviklingsmuligheder, og giver konkrete retningslinjer for det videre arbejde i undervisningen.

39


Undersøgelsesområde 1: Løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningenog elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse.

1a. Fokusområde: Elevsamtalerne

Ja Nej Ved ikke

Afholdes der systematisk elevsamtaler (min. en gang om året)?Anvendes der et struktureret skema som forlæg for samtalen?Inddrages eleven aktivt i samtalen i forhold til den fremadrettede planlægning af undervisningen?Er der udarbejdet retningslinjer om, at der tages referat af samtalen?

1b. Fokusområde: Dokumenteringsvæktøjer

I meget høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Bruger skolen systematisk skriftlig evaluering til vurdering af elevens udbytte af undervisningen?Er der formuleret en strategi/handleplan for brugen af elevplaner?Er der formuleret retningslinjer for lærernes anvendelse af dokumenteringsværktøjer?

1c. Fokusområde: Evalueringsstrategi

Ja Nej Ved ikke

Har ledelsen formuleret en evalueringsstrategi, som beskriver målene for evaluering på skolen?Er der lavet handleplaner, som konkretiserer arbejdet med evaluering på skolen?Er evalueringsstrategien tilpasset de forskellige årgange/faser?Indgår elevplanerne i evalueringsstrategien?Er det indarbejdet i evalueringsstrategien, at der skal anvendes evalueringsformer, der tager udgangspunkt i elevens potentialer og udviklingsmuligheder

1d. Fokusområde: Test

Ja Nej Ved ikke

Anvendes test systematisk – udover obligatoriske test – som et redskab til at vurdere elevens udbytte af undervisningen i flere fag og klassetrin?Følges testning af eleverne op med en form for individuel handleplan?

40


Har du kommentarer eller har du gjort dig ledelsesmæssige overvejelser i forhold til undersøgelsesområde 1: ”Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og elevens inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse”?

41


2. Undersøgelsesområde: Samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutningerom anvendelse af elevplaner.

Kvalitetsudsagn:


Det er et udtryk for kvalitet, når skole og hjem samarbejder omkring den enkelte elev, dasamarbejdet er med til at sørge for at elevens faglige og sociale udvikling ses fra flerevinkler og betragtes ud fra et helhedssyn. Helhedssynet og den fælles forståelse i forhold til elevens skolegang – udvikling og trivsel - skabes i en social kontekst mellem skole og forældre.

Det er et udtryk for kvalitet, når elevens faglige og sociale udvikling dokumenteres og bruges som udgangspunkt for at formulere fremtidige indsatsområder.

Det er et udtryk for kvalitet, når dokumentation – eksempelvis i form af en elevplan –danner udgangspunkt for samarbejdet mellem skole og hjem.

Det er værdifuldt, at forældrene inddrages på et overordnet skolepolitisk niveau som aktive samarbejdspartnere.

Undersøgelsesområde 2: Samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner.

2a. Fokusområde: Elevplaner

Ja Nej Ved ikke

Er der givet fælles information til lærerne om retningslinjer for udformningen og anvendelsen af elevplaner?

42


Er der udarbejdet særlige retningslinjer for elevplanens inddragelse i forældresamarbejdet?Er elevplanen tilgængelig for forældre i elektronisk form?

2b. Fokusområde: Skole/hjemsamtalen og forældremødet

I meget høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

I hvor høj grad indgår elevplanen i Skole/hjemsamtalen?Har forældrene indflydelse på forældremødernes tilrettelæggelse?

2c. Fokusområde: Forældresamarbejdet

Ja Nej Ved ikke

Har skolen formuleret et værdigrundlag og/eller en politik for forældresamarbejdet?Er der en elektronisk platform til at understøtte forældresamarbejdet?

2d. Fokusområde: Skolebestyrelse og klaseforældreråd

I meget høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Er der etableret klasseforældreråd på alle klassetrin?Er der udmeldt rammer for samarbejdet mellem klasseforældreråd og klassens team (kompetencer, kommunikation mv.)?Er der udarbejdet retningslinjer for samarbejdet melem skolebestyrelsen og klasseforældreråd?Informeres forældrene løbende (mindst en gang årligt) om skolebestyrelsens kompetencer og/eller arbejde?

43


Har du kommentarer eller har du gjort dig ledelsesmæssige overvejelser i forhold til undersøgelsesområde 2: ”Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner”?

44


3. Undersøgelsesområde: Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse mv.

Kvalitetsudsagn:


Det er et udtryk for kvalitet, når den specialpædagogiske opgave er klart formuleret ogopgaveforståelsen er tydelig for alle implicerede parter – leder, lærere, pædagoger, rådgivere, forældre og elev.

Det er et udtryk for kvalitet, når den specialpædagogiske opgave er formuleret ud fra entydelig målbeskrivelse som udgangspunkt for opgaveløsningen.

Det er et udtryk for kvalitet, når den pædagogiske og den specialpædagogiske opgaveløsning løbende dokumenteres og evalueres med henblik på at kvalificere visitationsgrundlaget.

Det er et udtryk for kvalitet, når der gives muligheder for en fleksibel tilrettelæggelse afundervisningen.

Det er et udtryk for kvalitet, når planlægningen af specialundervisningen i videst muligt omfang tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og potentialer og dermed anlægger et anerkendende perspektiv i undervisningen.

Det er et udtryk for kvalitet, når både den pædagogiske, social- og specialpædagogiskeopgaveløsning tager afsæt i en relationel forståelse som forudsætning for en kvalitativ opgaveløsning.

Det er udtryk for kvalitet, når der er høj faglighed og gode organisatoriske rammer for det specialpædagogiske arbejde på skolen.

45


3. Undersøgelsesområde: Den specialpædagogiske bistand, herunder herunder holddannelse mv.

3a. Fokusområde: Fleksible undervisningsformer

I meget høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

I hvor høj grad prioriteres muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen eksempelvis i forbindelse med skemalægningen?Undersøtter skolens fysiske indretning fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse?

3b. Fokusområde: Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet

I meget høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Er der etableret en plan for det tværfaglige samarbejde med eksempelvis PPR, sundhedspersonale, socialrådgivere om den specialpædagogiske indsats?Har skolen en uddannelses-/kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejdet, indenfor det specialpædagogiske felt?Har skolen etableret en plan for lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling i forhold til relations- og ressourceorienteret pædagogik?

Hvilke fagpersoner er tilgængelige på skolen? Sæt XLæsevejlederLUS-vejlederMatematikvejlederNaturvejlederEngelskvejleder

3c. Fokusområde: Organisering af den specialpædagogiske bistand

Ja Nej Ved ikke

Er der udpeget en daglig ansvarlig leder af den specialpædagogiske indsats (leder af kompetenceforum eller lignende)?Har skolen et beredskab til pludselig opståede sociale behov (kriser, belastninger o. lign.)?

46


3d. Fokusområde: Rummelighed og inklusion

Ja Nej Ved ikke

Har skolen udarbejdet en målsætning for arbejdet med rummelighed og inklusion?Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med rummelighed og inklusion?

Har du kommentarer eller har du gjort dig ledelsesmæssige overvejelser i forhold til undersøgelsesområde 3: ”Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse mv.”?

47


4. Undersøgelsesområde: Undervisningen i dansk som andetsprog

Kvalitetsudsagn:


Det er udtryk for kvalitet, når der er en faglig kompetence i forhold til at imødekomme deudfordringer, som undervisningen af tosprogede elever kan give, herunder viden omintegration og forskellige kulturbaggrunde.

Det er udtryk for kvalitet, når der anlægges et helhedssyn på vurderingen af tosprogedeelever, så der er fokus på elevens sociale, faglige og kulturelle ageren i relation til derammer og vilkår for læring, som skolen tilbyder.

Det er udtryk for kvalitet, når hjemmet inddrages som en positiv ressource i arbejdet medde tosprogede elever.

48


4. Undersøgelsesområde: Undervisningen i dansk som andetsprog

4a. Fokusområde: Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever

I meget høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Er der udarbejdet informationsmateriale på forældrenes modersmål og/eller forenklet materiale på dansk målrettet forældre til tosprogede børn?Anvendes der professionel tolkebistand i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet, når det er nødvendigt?

4b. Fokusområde: Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog

I meget høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs faglige udvikling?Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs sociale udvikling?Indgår faglærerne, der underviser tosprogede elever i andre fag end dansk som andetsprog i det systematiske arbejde med at lave handleplaner for den enkelte elev?

4c. Fokusområde: Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog

I meget høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Har skolen et beredskab til pludseligt opståede sociale behov inden for tosprogsområdet?Har skolen en uddannelses-/kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder inden for tosprogsområdet?Er der etableret en overleveringspraksis mellem daginstitution og skole?

49


4d. Fokusområde: Målsætning og principper for tosprogsområdet

I meget høj grad

I nogengrad

I ringe grad

Slet ikke

Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med dansk som andetsprog?Har skole udarbejdet en handleplan for arbejdet med dansk som andetsprog?Er der formuleret principper eller en politik vedrørende samarbejdet mellem forældre til tosprogede børn og skolen?

Har du kommentarer eller har du gjort dig ledelsesmæssige overvejelser i forhold til undersøgelsesområde 4: ”Undervisningen i dansk som andetsprog”?

Dette var den sidste del af spørgeskemaet, hvor dine besvarelser vil danne baggrund for udarbejdelsen af ”Kvalitetsrapport 2007”. Kvalitetsrapporten 2007 vil blive forelagt

50


Kommunalbestyrelsen inden den 15. oktober 2007.

Den 21. maj 2007SkolechefMichael Stilling

Harmonisering og organisering af klubområdet i Jammerbugt KommuneOplæg i høring

Side 1 af 21

Harmonisering og organisering af klubområdet i Jammerbugt Kommune

4. klasse – 18 år


Side 2 af 21

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning 3Baggrund 3Projektets kommissorium 3Processen 4Resume 4

Status 5Fritidsklubber 5Ungdomsklubber 5

Mål og principper for den fremtidige organisering 6Pædagogiske og sociale mål 6Principper for personale 6Principper for placering 6Principper for økonomi 7Principper for takster 7

Model for fremtidig organisering 8Model 8Fysiske rammer 8Lovgivning/ledelse 9Økonomi 10Takster/Egenbetalingen 11Budget for klubområdet 11Åbningstider 12

Alternative organiseringsmodeller 13Alternativ til eftermiddagstilbudsområdet 13Alternativ til ungdomsklubområdet 13

Specialtilbud 14Bilag 1. Nuværende klubtilbud 15Bilag 2. Klubtilbud med medlemstilskud 17Bilag 3. Ungdomsklubtilbud 18Bilag 4. Geografisk placering af nuværende klubtilbud 19Bilag 5. Geografisk placering af fremtidige klubtilbud i Jammerbugt Kommune 20Bilag 6. Vilkår for tilskud til drift af fritids- og ungdomsklubber i Jammerbugt Kommune 21


Side 3 af 21

IndledningKlubtilbuddene i de fire ’gamle’ kommuner har været vidt forskellige i organisering og omfang. Med henblik på at harmonisere tilbudene i hele Jammerbugt Kommune pr. 1. august 2007 er dette oplæg udarbejdet.

Oplægget tager udgangspunkt i en afklaring af den fremtidige organisering af tilbud indenfor henholdsvis eftermiddagstilbudsområdet (4. – 6. klasse), herefter kaldet Fritidsklubber og aftentilbudsområdet (7. klasse – 18 år), herefter kaldet Ungdomsklubber.

I dette afsnit beskrives kort baggrunden for oplægget, det politisk godkendte kommissorium samt den gennemførte proces. Endelig gives et kort resume, af anbefalingen til den fremtidige organisering af klubområdet.

BaggrundIdenrigs- og Sundhedsministeriet gav i 2006 kommunerne dispensation for gennemførelse af harmoniseringen indenfor henholdsvis folkeskole- og ungdomsskoleområdet, således at denne først skal træde i kraft pr. 1. august 2007.

Harmonisering af serviceniveauet indenfor klubområdet omhandler blandt andet faktorer som takster, åbningstider og pædagogisk/fagligt indhold. Et serviceniveau kan, jfr. KLs definition, ses som et udtryk for forholdet mellem:

tilbud (indhold)•

borger (brugergruppen)•

ressourcer (økonomien)•

I oplægget er endvidere taget højde for, at Sammenlægningsudvalget d. 22. august 2006 i forbindelse med behandling af dagtilbudsområdet, besluttede at SFO tilbud fremover dækker bh. klassen og frem til og med 3. klasse, hvorefter der etableres klubtilbud for børn/unge fra 4. klasse og opefter.

Projektets kommissoriumBørne- og Kulturudvalget har den 5. marts 2007 godkendt kommissorium for arbejdet med organiseringen af klubområdet i Jammerbugt Kommune. Af kommissoriet fremgår blandt andet at forslag til organisering af klubområdet skal ligge klar til politisk vedtagelse senest i maj måned 2007.

Af kommissoriet fremgår videre, at følgende temaer ønsket afklaret i forslaget til organisering:Formålet med drift af klubberne•

Pædagogisk værdigrundlag•

Fysisk og geografisk placering•

Fremtidig organisering – lovgrundlag og ledelse•

Åbningstider/sæson•

Målgrupper – alder, specialtilbud•

Økonomi og takster•

Udbud efter behov•

Evaluering af kvalitetssikring•


Side 4 af 21

ProcessenProjektejer til dette projekt er Kultur- og fritidschef Jacob Funder. Oplægget er udarbejdet af Claus Eriksen, Kultur- og Fritidsafdelingen og Palle Hansen, Udviklingsafdelingen.

Forvaltningen har nedsat en styregruppe, der udover projektejeren består af Børnechef Harriet Meisner og Skolechef Michael Stilling. Til at bidrage til processen har der været nedsat en følgegruppe, bestående af repræsentanter fra Ungdomsskolen, SFO2 tilbudene, Kultur- og Fritidsafdelingen og Skoleafdelingen.

Oplægget har været præsenteret på temamøder for Kommunalbestyrelsen den 19. april og Børne- og Kulturudvalget d. 30. april. Oplægget er behandlet i Børne- og Kulturudvalget den 15. maj.

Oplægget sendes i høring i perioden 16. maj – 31. maj hos alle skolebestyrelser ogUngdomsskolens bestyrelse.

Oplægget behandles igen i Børne- og Kulturudvalget den 4. juni og i kommunalbestyrelsen den 21. juni

ResumePå baggrund af en række principper og pædagogiske mål for organiseringen af klubområdet i Jammerbugt Kommune, anbefales en model med etablering af 4 centre med fritidsklubtilbud om eftermiddagen for 4. – 6. klasse og ungdomsklubtilbud om aftenen for 7. klasse – 18 år. Centrene etableres udfra behovsomfanget og geografiske kriterier følgende steder:

Fjerritslev•

Brovst•

Aabybro•

Pandrup•


Der anbefales en harmoniseret takst på 300 kr. pr. mdr (11 betalingsmåneder) for fritidsklubtilbudene og 200 kr. pr. sæson for ungdomsklubtilbudene.

Det anbefales at den organisatorisk ledelse bevares uændret. Det vil sige, at centrene i Fjerritslev, Brovst og Pandrup organisatorisk ledes af ungdomsskolen. I Aabybro ledes ungdomsklubben af Ungdomsskolen, mens Fritidsklubben ledes af skolen.

Derudover afsættes en pulje til etablering af klubtilbud andre steder i kommunen. Disse klubber kan oprettes af såvel kommunale institutioner, frivillige foreninger og i privat regi, og forventes at være behovsorienterede, således at åbningstid, takst m.m. vil variere. Klubberne kan, afhængig af størrelse modtage et tilskud på op til 60.000 kr. Puljen administreres af Børne- og Kulturforvaltningen.


Side 5 af 21

StatusDette afsnit beskriver den nuværende situation omkring klubtilbud i Jammerbugt Kommune.

FritidsklubberDer er i dag 23 fritidstilbud til målgruppen 3. – 7. klasse i Jammerbugt Kommune.

I Brovst, Fjerritslev og Pandrup er et antal klubber drevet af Ungdomsskolen. I hhv. Halvrimmen og Øland eksisterer private klubtilbud, fysisk beliggende på de respektive skoler, med tilskud efter Folkeoplys-ningsloven. I Aabybro er der et antal SFO2 tilbud, tilknyttet SFO-tilbuddet ved den enkelte skole.

Det samlede budget for fritidsklubtilbudene udgjorde i 2006 ca. 4,3 mio. kr. (heraf udgjorde forældre-betalingen ca. 1,5 mio. kr.)

I bilag 1 er en oversigt over de klubtilbud, der eksisterer på nuværende tidspunkt frem til somme-rferien 2007.

Derudover er der en række klubber, der drives med medlemstilskud via folkeoplysningsloven. I 2006-2007 drejer det sig om 8 klubber, der modtaget et samlettilskud på 34.970 kr. Medarbejderne i disse klubber

er ulønnede og arbejder dermed på frivillig basis. Klubberne oprettes og nedlægges i et vist omfang efter behov i lokalsamfundene. Det anbefales at disse klubber fortsætter uændret i forhold til i dag. Klubberne vil derfor ikke blive behandlet yderligere i oplæg til fremtidig organisering.

I bilag 2 er en oversigt over klubtilbudene med medlemstilskud.

UngdomsklubberUngdomsklubber et aftentilbud til unge mellem 7. kl. -18 år.

Der er i dag 11 ungdomsklubber drevet med lønnet personale. De største klubber er beliggende i de 4 største byer. Her er 5 af klubberne placeret. De øvrige 6 er nogenlunde jævnt fordelt i resten af kommunen. 6 klubber drives af ungdomsskolen og er dermed under ungdomsskoleloven. 3klubber drives som private klubber under folkeoplysningsloven, mens 2 klubber drives under folkeskoleloven, af personale der i dagtimerne arbejder i den stedlige SFO. Antallet af unge der benytter klubtilbudene er ikke kendt, da de fleste klubber ikke har nogen medlemsregistrering.

Det samlede budget for ungdomsklubberne udgjorde i 2006 ca. 1,6 mio. kr.

Antal medlemmer i klubberne i 2006

Klubtilbud MedlemmerHeraf 3. klasse

Krudtuglen, Brovst 35 -Halvrimmen Fritidsklub

20 -

Øland Fritidsklub 19 -Juniorklub Fjerritslev

40 30

Juniorklub Ingstrup 18 -Juniorklub Kaas 28 -Juniorklub Pandrup 47 -Juniorklub Saltum 27 -Juniorklub V. Hjermitslev

20 -

Hullet, Aabybro 60 50Ulveskov Fritter, Birkelse

11 8

Nørhalne SFO 19 13Fristedet Biersted 22 15Fritidsklub, Gjøl 25 15I alt 391 131


Side 6 af 21

I bilag 3 fremgår en oversigt over de nuværende 11 ungdomsklubtilbud. De nuværende ungdomsklubtilbuds geografiske placering fremgår grafisk af bilag 4.


Side 7 af 21

Mål og principper for den fremtidige organiseringI dette afsnit præsenteres dels dels de pædagogiske og sociale mål, samt en række principper, på hvilke organiseringen af klubområdet vil bygge.

Pædagogiske og sociale målDen fremtidige organisering af klubområdet baseres på en række pædagogiske og sociale mål, der ønskes tilgodeset, herunder særlig fokus på overgangen fra ét tilbud til et andet.

Børn og unges behov for pædagogiske og sociale udfordringer varierer naturligvis. Den fremtidige organiseringsmodel, bør i et vist omfang tilgodese dette.

Samtidig er det vigtigt at etablere klubtilbud, der understøtter intentionen om det gode børne- og ungdomsliv. I et samspil med andre aktører, især på fritids- og kulturområdet, udgør klubberne et af de største bidrag til den generelle forebyggelse. Samværet med andre unge og gode voksne rollemodeller, bidrager til de unges dannelse i et demokratisk samfund. Det gode børneliv, den generelle forebyggelse og de unges dannelse er således en gennemgående del af klublivet i Jammerbugt Kommune.

De pædagogiske og sociale mål med etableringen af klubtilbud er blandt andet:Sikre kvalificeret pædagogisk personale, som børnene/de unge har mulighed for at ’spille •

op imod’Sikre et pædagogisk og fagligt indhold i tilbudene, der gør det attraktivt for børnene/de •

unge at deltageSikre tryghed og nærhed i tilbudene, til de børn der måtte have et særligt behov herfor.•

Principper for personaleDe fleste af de nuværende klubtilbud er i ét eller andet omfang organisatorisk integreret med andre tilbud. Dette er blandt andet nødvendigt for at sikre et vist volumen i timetallet for at tiltrække kvalificeret personale.

Det anbefales derfor at den fremtidige organisering af klubområdet tager udgangspunkt i følgende overordnede personalemæssige principper:

Klubtilbudene skal have en vis volumen, for at sikre at der kan etableres stillinger med et •

rimeligt timetal.Der skal fortsat tænkes i integrerede løsninger, for at skabe bæredygtige stillinger•

De integrerede løsninger kan findes enten i en integration mellem fritids- og ungdomsklubberog/eller i integration med stedlige SFO-tilbud/skolen, der sikrer medarbejderne yderligere timer i SFOen eller i skoledelen, som pædagogisk støtte for børn med dette behov.

Principper for placeringDe fysiske rammer, økonomien og størrelsen af de nuværende klubber er meget forskellige.

For at sikre etableringen af bæredygtige klubtilbud, med fokus på fagligt indhold og udvikling, anbefales at den fremtidige organisering af klubområdet tager udgangspunkt i følgende


Side 8 af 21

1 Det skal dog understreges, at ungdomsskolen sammen med dens bestyrelse, selv fastsætter budgettet internt i ungdomsskolen, indenfor dens rammebevilling, for de klubber som den har ledelsesansvaret for.

overordnede geografiske principper:Klubtilbudene placeres dér hvor behovet er størst•

Klubtilbudene etableres i eksisterende fysiske rammer•

Der tages hensyn til de geografiske afstande i kommunen ved etablering af tilbudene•

Principper for økonomiDet samlede budget for klubområdet, dækkende tilbud fra 4. klasse til 18 år i 2007 er behæftet med en vis usikkerhed. Dette hænger primært sammen med at tilbudene i dag er organiseret meget forskelligt, herunder at SFO2 tilbudene i tidl. Aabybro Kommune har været integrerede med SFO1 samt i nogle tilfælde også en ungdomsklub. Herudover varierer de nuværende tilbud fra 3. – 7. klasse.

Det samlede nettobudget (excl. egenbetaling) forventes i 2007 at være cirka 2,8 mio. kr.

Det anbefales at den fremtidige organisering af klubområdet baseres på følgende økonomiske principper:

Økonomien fordeles indenfor den nuværende ramme til klubområdet (rammestyring)•

Økonomien fordeles forholdsmæssigt mellem fritids- og ungdomsklubber, på samme •

måde som i dag1

Økonomien følger det enkelte barn. Dvs. tilbudene modtager ressourcer efter hvor mange •

børn der er tilmeldt

Principper for taksterTaksterne for fritidsklubtilbud har varieret mellem 100 kr. pr. år til 775 kr. pr. mdr. I dag udgør egenbetalingen cirka 1/3 af det samlede budget til fritidsklubberne, mens egenbetalingen til ungdomsklubberne er mere symbolsk (jfr. bilag 1 og 3)

Det anbefales at takstfastsættelsen baserer sig på følgende principper:Taksten i fritidsklubtilbudene skal harmoniseres med henblik på fortsat at udgøre ca. 1/3 •

af det samlede budgetDer fastsættes også en takst for ungdomsklubtilbudene. Dette kan være med til at •

dokumentere, hvor mange unge, der reelt benytter tilbuddet. Derudover giver det mulighed for at registrere medlemmerne, således at der kan udsendes henholdsvis SMS, mail eller brevinformation om aktiviteter m.v. Endvidere betaler medlemmerne selv 100% af materialeomkostningerne.

Takstens størrelse har betydning for, hvor mange der vil benytte et tilbud. Det er derfor i praksis svært at fastsætte en takst, der lever op til kravet om at den samlede egenbetaling vil være den samme. Øget egenbetaling i forhold til i dag, vil givet få nogle til at framelde sig tilbudet. Omvendt vil en takstnedsættelse for nogle være et incitament til at tilmelde sig et tilbud.


Side 9 af 21

Model for fremtidig organiseringI dette afsnit præsenteres forslag til fremtidig organisering af klubområdet samt den økonomiske og fysiske ramme for tilbudene. Endvidere forslag til fremtidige takster og åbningstider, samt ledelsesmæssig organisering af tilbudene.

ModelPå baggrund af ovenstående principper og pædagogiske og sociale mål anbefales en model med etablering af 4 centre med fritidsklubtilbud om eftermiddagen for 4. – 6. klasse og ungdomsklubtilbud om aftenen for 7. klasse – 18 år. Tilbudene etableres følgende steder:

Fjerritslev•

Brovst•

Aabybro•

Pandrup•

Det anbefales at etablere centre i de 4 største byer i kommunen, da behovet her vurderes at være størst. Samtidig er der fornuftige transportmuligheder til disse 4 byer. Alle børn indenfor målgrupperne i Jammerbugt Kommune har mulighed for at benytte klubtilbudene i centrene.


Styrkerne ved denne model vil bl.a. være:Børnene/de unge får i centrene mulighed for at møde andre børn/unge på egen alder fra •

andre områderBørnene/de unge får i centrene mulighed for at møde nye voksne•

Højere pædagogisk/fagligt indhold og aktivitetsniveau i centrene, hvor de fleste ressourcer •

anvendesKlubberne kan have mange forskellige tilbud ved at målgruppen bliver større•

Ressourcer til at øge den sociale indsats•

Ledelsen kan samles på færre hænder, med kun 4 klubledere.•

Den geografiske placering af de foreslåede centertilbud pr. 1. august 2007 fremgår af bilag 5.

Derudover afsættes en pulje til etablering af klubtilbud andre steder i kommunen. Disse klubber kan oprettes af såvel kommunale institutioner, frivillige foreninger og i privat regi, og forventes at være behovsorienterede, således at åbningstid, takst m.m. vil variere. Klubberne kan, afhængig af størrelse modtage et tilskud på op til 60.000 kr. Puljen administreres af Børne- og Kulturforvaltningen, udfra nogle konkrete retningslinier.

Vilkår for tilskud til drift af fritids- og ungdomsklubber i Jammerbugt Kommune fremgår af bilag 6.

Fysiske rammerDet anbefales følgende fysiske placering af de 4 centre.

PandrupSkolegade 4 i Pandrup (kælderrum på Pandrup Skole). Kapaciteten vurderes at være ca. 50-60


Side 10 af 21

personer. Den fysiske kapacitet anses således tilstrækkelig til etablering af et center.FjerritslevIndtil videre i Han Herred Naturcenter. Såfremt dette sælges flyttes til Han Herred Fritidscenter. Kapaciteten i Han Herred Naturcenter vurderes pt. til at være ca. 40 personer. Den fysiske kapacitet anses således tilstrækkelig til etablering af et center.

BrovstSkolevej 5 i Brovst (forbindelse med skolen). Kapaciteten vurderes at være ca. 50 til Fritidsklubben om eftermiddagen og ca. 100 til Ungdomsklubben om aftenen. Den fysiske kapacitet anses således tilstrækkelig til etablering af et center.

AabybroDer er 2 muligheder for etablering af center:

Kattedamsvej 26-28 (kælderen på Aabybro Skole), benyttes i dag som Ungdomsklub om •

aftenen. Kapaciteten vurderes at være ca. xx personer.Kirkevej 28 (nuværende Hullet, tilbud såvel om eftermiddagen og aftenen i dag). •

Kapaciteten vurderes at være ca. 50-60 personer.Den fysiske kapacitet anses således tilstrækkelig til etablering af et center begge steder.

Lovgivning/ledelseKlubtilbud er i Jammerbugt Kommune i dag etableret under såvel Folkeoplysningsloven, Ungdomsskoleloven og Folkeskoleloven. Derudover er der mulighed for at etablere tilbud under Serviceloven. Dette er dog ikke gjort i dag.

Nedenfor ses – i oversigtsform – en beskrivelse af primære forskelle mellem lovgivningerne i forhold til etablering af klubtilbud

Folkeskoleloven Folkeoplysningsloven UngdomsskolelovenTilbud/Regelgrundlag

SFO2, jfr. Lov om Folkeskolen § 3, stk. 4 og § 50, stk. 2

Fritids- og Ungdomsklubber, jfr. Folkeoplysningsloven § 14-20

Fritids-, Junior- og Ungdomsklubber, jfr. Lov om Ungdomsskoler, § 3, stk.3

Formål Skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formålsparagraf, herunder elevernes alsidge personlige udvikling

Med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Give de unges tilværelse forøget indhold, udvikle interesse og evne til at være aktiv, demokratisk borger.

Alder Typisk fra 9 år Børn og unge under 25 år. Hvis Kommunalbestyrel-sen vælger at yde forhøjet tilskud til f.eks. klubvirk-somhed, kan der stilles vilkår om aldersgrænser

Typisk 14-18 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen.


Side 11 af 21

Forældrebetaling/ Kontingent

Kan være op til 100% af bruttodriftsudgifterne. Reglerne om økonomisk og pædagogisk friplads samt søskenderabat følger reglerne i Serviceloven

Skal være deltagerbetaling. Kommunalbestyrelsen kan via størrelsen af sit tilskud til klubben påvirke deltagerbetalingen.Der er ikke lovhjemme til at yde økonomisk og pædagogisk friplads og søskenderabat.

Samme regler som for klubber efter Folkeoplysningsloven.

Forældre/Brugerindflydelse

Omfattet at skolebestyrelsens kompetence. Hertil kommer evt. forældreråd i SFO

Foreninger/klubber ledes af en bestyrelse, der f.eks. har rep. af medlemmerne og deres forældre. Alle medlemmer skal have mulighed for at få indfly-delse på klubbens ledelse.

Ungdomsskolebestyrelsenhvor eleverne har plads. Eleverne har tillige ret til at danne elevråd.

Lovgivningerne giver så vide rammer, at dette ikke er afgørende for organiseringen. Det anbefales derfor at have fokus på hvilken organisering der ledelses- og personalemæssigt vil være mest hensigtsmæssig.

Ved etablering af 4 centre med såvel eftermiddags- og aftentilbud er den aktuelle situation atfritids- og ungdomsklubberne i Fjerritslev, Brovst og Pandrup, samt ungdomsklubben i Aabybro i dag ledes af Ungdomsskolen. Fritidsklubben Hullet i Aabybro ledes derimod af skolen. Det anbefales at bevare denne organisatoriske tilknytning.

Styrkerne ved at vælge denne løsning er bl.a.:Harmonisering af økonomi, indhold og pædagogiske mål •

Mulighed for udveksling af personale klubberne i mellem og fælles •

medarbejderuddannelse Flere tværgående initiativer •

En anden pædagogisk tilgang i ungdomsskolen, der kan nå børn og unge, der er •

skoletrætte.

ØkonomiBudgettet for fritidsklubtilbud udgøres af en kommunal finansiering (nettobudget) samt egenbetalingen.

Det samlede budget for 2007 skal sammenlignet med 2006-budgettet korrigeres i forhold til at nogle tilbud tidligere også var for 3. klasse. Det drejer sig om Juniorklubben i Fjerritslev, samt SFO2 tilbudene i Aabybro, Birkelse, Biersted, Nørhalne og Gjøl. Da disse børn fremover er i SFO-tilbud, er der tidligere foretaget en korrektion herfor i forbindelse med organisering af SFO-området, hvor den største andel af tilbudenes budget er overført til SFO-området. Restbeløbet overføres til klubområdet.

Derudover har der i gl. Brovst Kommune været afsat 50.000 kr. til etablering af tilbud i henholdsvis Skovsgård og Tranum.

Det samlede nettobudget 2007 for fritidsklubtilbud er således følgende (inkl. KLs pris- og lønfremskrivning på 2,9%):


Side 12 af 21

Tilbud Nettobudget Krudtuglen, Brovst 145.000 kr.Halvrimmen Fritidsklub 51.000 kr. Øland 51.000 kr.Tranum 51.000 kr.Skovsgaard 51.000 kr.Juniorklubben, Fjerritslev 100.000 kr.Juniorklub Ingstrup, Kaas, Moseby, Pandrup, V. Hjermitslev og Saltum 409.000 kr.Fritterklubben Hullet 165.000 kr.Ulveskov Fritter 19.000 kr.Nørhalne SFO 38.000 kr.Fristedet Biersted 43.000 kr.Gjøl Fritidscenter 38.000 kr.I alt 1.161.000 kr. Besparelse i forbindelse med budgettet - 75.000 kr. Samlet nettobudget for klubområdet i 2007 1.086.000 kr.

Det samlede nettobudget for ungdomsklubberne i 2007 udgør i alt 1.689.000 kr. (inkl. KLs pris- og lønfremskrivning på 2,9%).

Det samlede nettobudget for klubområdet udgør således i 2007 2.775.000 kr.

Takster/EgenbetalingenDen samlede egenbetaling til fritidsklubtilbud i de 4 gl. kommuner udgjorde i 2006 ca. 35% af bruttobudgettet.

Såfremt der budgetteres med den samme indtægt i 2007 som i 2006, forventes egenbetalingen at udgøre ca. 584.000 kr.

Pr. 1. august 2007 anbefales en takst på 300 kr. pr. mdr. for fritidsklubtilbudet i de 4 centre (11 betalingsmåneder). Den nuværende egenbetaling vil blive bevaret, såfremt de 4 centre i alt har ca. 150 medlemmer gennemsnitligt pr. år.

For ungdomsklubtilbud anbefales en takst på 200 kr. pr. sæson. Egenbetalingens størrelse (medlemskontingentet) i ungdomsklubben har mere en symbolsk karakter. Men er samtidig med til at sikre en medlemsregistrering. Ungdomsklubbens medlemmer betaler derudover selv materialeomkostninger.

Taksten for øvrige klubtilbud fastsættes af klubben selv. Det er dog en forudsætning at klubtilbud har en egenfinansiering (brugerbetaling) på min. 30% af det samlede budget.

Budget for klubområdetTil drift af de 3 fritidsklubber og 4 ungdomsklubber i centrene modtager Ungdomsskolen for skoleåret 2007/2008:

750.000 kr. til drift af fritidsklubber•

1.200.000 kr. til drift af ungdomsklubber •


Side 13 af 21

Til drift af 1 fritidsklub modtager Aabybro Skole:250.000 kr. til drift af fritidsklub•

Herudover modtager Ungdomsskolen/Aabybro Skole et tilskud til drift af fritidsklubber, svarende til 75% af egenbetalingen, udfra antallet af betalende medlemmer, opgjort pr. 1. september 2007. Denne model er valgt udfra følgende kriterier:

opgørelse pr. 1. september 2007 skaber tryghed for det samlede budget i hele skoleåret•

reduktionen til 75% tager højde for at antallet af medlemmer typisk falder over •

året/sæsonen.

For hvert medlem af Fritidsklubberne pr. 1. september 2007 tilføres således 2.475 kr. svarende til 75% af en helårsplads (300 kr. x 11 mdr. = 3.300 kr.)

Til drift af Ungdomsklubberne modtager Ungdomsskolen hele egenbetalingen.

Den resterende del af budgettet, i alt 575.000 kr. afsættes til en pulje til etablering af klubtilbud andre steder i kommunen. Disse klubber kan oprettes af såvel kommunale institutioner, frivillige foreninger og i privat regi. Klubberne kan, afhængig af størrelsen modtage et kommunalt nettotilskud på op til 60.000 kr.

For klubtilbud om eftermiddagen, er det en forudsætning, at der er en egenfinansiering (brugerbetaling) på min. 30% af det samlede budget.

Puljen til øvrige klubtilbud administreres af Børne- og Kulturforvaltningen udfra nogle konkrete retningslinier.

ÅbningstiderDet fremgår af bilag 1 og bilag 3 at åbningstiderne i dag er meget forskellige i de eksisterende tilbud.

Der anbefales følgene harmoniserede åbningstider i tilbudene fra 1. august 2007

Fritidsklubberne i de 4 centre har åbent hele skoleåretMandag – Torsdag kl. 13.00 (skoletids ophør) - 17.00 •

Fredag lukket•

Lukket i ferier•

Ungdomsklubberne i de 4 centre4 aftener om ugen kl. 19.00-22.00•

Cirka 30 uger årligt fra medio september til medio april måned•

Øvrige klubtilbud (eftermiddags- og aftentilbud)Klubberne bestemmer selv åbningstider, antal åbningsdage og sæsonlængde, bl.a. •

afhængig af behov og antal deltagere.


Side 14 af 21

Alternative organiseringsmodellerOrganiseringen af klubområdet kan ske på flere måder. Alternative modeller til den nævnte organisering gennemgås i dette afsnit.

Alternativ til eftermiddagstilbudsområdetAlternativerne til den foreslåede model kunne være:

21 tilbud integreret med SFOen på hver skole•

Ved etablering af 21 tilbud, vil nærheden i tilbudene blive tilgodeset. Svaghederne ved denne model vil bl.a. kunne blive:

Få ressourcer til personale og aktiviteter ved hvert tilbud •

Der kan blive tale om etableringsomkostninger, hvor der ikke er tilbud i dag•

Nogle klubber vil blive meget små i antal børn•

Ovennævnte gør at tilbudene ikke bliver attraktive for børnene⇒

Alternativ til ungdomsklubområdetAlternativer til hovedmodellen er for ungdomsklubområdet:

10-15 tilbud (svarende til de nuværende)•

Ved etablering af 10-15 tilbud, svarende til de nuværende tilbud vil styrkerne bl.a. være at den eksisterende gode spredning af klubberne fastholdes, således at unge generelt har kort afstand til nærmeste ungdomsklub.

Svagheder ved modellen:Såfremt ressourcerne fordeles ligeligt mellem 10-15 tilbud, vil der være meget få•

ressourcer til personale og aktiviteter ved hvert tilbud


Side 15 af 21

SpecialtilbudAf Kommissoriet for organisering af klubområdet fremgik at behovet for etablering af specialområdet ligeledes skulle afklares.

Der er i dag følgene specialtilbud i Jammerbugt Kommune:Specialenheden Hulen i Brovst (en del af Krudtuglen) •

En støtteenhed i Fjerritslev (en del af Klub 18). •

Special SFO i Aabybro (en del af SFOen ved Aabybro Skole)•

Der er ikke lovkrav om at dette område skal være harmoniseret fra næste skoleårs start.

Disse tilbuds organisering og økonomi er ikke på nuværende tidspunkt afklaret nærmere. Der mangler i blandt andet en afklaring den fremtidige organisatoriske forankring af disse tilbud, samt det fremadrette behov og koordinering i forhold til øvrige tilbud til målgruppen, herunder specialundervisningsområdet.

Det anbefales derfor at området tages med i det forestående arbejde med organisering af specialundervisningsområdet.


Side 16 af 21

2 Klubben er ikke startet op i 2007 pga. usikkerhed vedr. budgettet.3 Dækker alene løn, derudover 112.500 til husleje m.m. sammen med Ungdomsklubben Klub 18. 4 For alle SFO2 tilbudene gælder at klubbernes åbningstid følger åbningstiden for SFOen ved skolen (bh. klasse – 2. klasse)

Bilag 1. Nuværende klubtilbudKlub Lovgivning Aldersgruppe

Antal gnms i 2006Åbningstid Sæsonlængde

Bruttobudget 2006 Egenbetaling pr. mdr./årBudget 2006

Fritidsklubben Krudtuglen, Brovst

Ungdomsskoleloven 4. – 6. klasse35 tilmeldteHeraf 10 i lektiecafe

11.00-16.30 5 dg. om ugen.40-42 uger pr. år

384.000 575 pr. mdr.243.000

Halvrimmen Fritidsklub

4. – 7. klasse28 i foråret 200612 i efteråret 2006

13.00-16.302 dg. om ugen25 uger pr. år

50.000 150 pr. halvår6.000

Øland2 4. – 7. klasse19 i efteråret 2006

13.00-16.302 dg. om ugen1. okt. – 1. april

50.000 100 pr. år2.000

JuniorklubbenFjerritslev

Ungdomsskoleloven 3. – 6. klasse40 tilmeldte

Man-ons: 11.30-16.30Tor 10.45-16.30Fre 11.30-15.005 dg. om ugenFlg. skoleåret

116.7003 100 pr. mdr. 20.600

Juniorklub Ingstrup


Åbningstiderne er ens for alle 6 juniorklubber i tidl. Pandrup Kommune:13.00-16.003 dg. om ugen35 uger pr. år

512.360 er et samlet budget for de 6 juniorklubber i tidl. Pandrup Kommune

180 pr. mdr. er ens for alle 6 juniorklubber i tidl. Pandrup Kommune.114.540 er den samlede budgetterede indtægt for de 6 klubtilbud

Juniorklub Kaas Ungdomsskoleloven 4. – 7. klasse28 tilmeldte

Juniorklub Moseby Ungdomsskoleloven 4. – 7. klasse14 tilmeldte

Juniorklub Pandrup Ungdomsskoleloven 4. – 7. klasse47 tilmeldte

Juniorklub Saltum Ungdomsskoleloven 4. – 7. klasse27 tilmeldte

Juniorklub V. Hjermitslev



Side 17 af 21

4 For alle SFO2 tilbudene gælder at klubbernes åbningstid følger åbningstiden for SFOen ved skolen (bh. klasse – 2. klasse)5 Egenbetalingen er opgjort i forhold til det normerede tal.

For alle SFO2 tilbudene gælder: Tilmelte børn på 3. klassetrin har mulighed for at tilkøbe morgenpasning for 150 kr. pr. mdr. •

Betaling for måneder samt skolefri- og ferieperioder sker for 4. – 7. klasse via klippekort med 235 kr. for 5 klip og 740 kr. for 20 klip.•6 Budget 2006 for SFO2 tilbudene i hhv. Birkelse, Nørhalne, Biersted og Gjøl er behæftet med en vis usikkerhed. Det hænger sammen med et tilbudene de respektive steder er integrerede tilbud, bestående af SFO1 og SFO2 og nogle steder også en ungdomsklub. Budgettet er derfor taget som en andel af det samlede budget til SFO. Lønsummen er taget som en andel, svarende til den normering, der har været i SFO2. Den øvrige andel af udgifterne, til lederløn m.m. svarer til andelen af børn i SFO2 tilbud.

Fritterklubben Hullet, Aabybro

Folkeskoleloven 3. – 7. klasse60 tilmeldte

06.15 – 17.004

5 dg. om ugenFlg. skoleåret

1.396.000 775 pr. mdr i 11 mdr.5

426.000Ulveskov FritterBirkelse

Folkeskoleloven 3. – 7. klasse11 normering i 2006

06.15 – 17.005 dg. om ugenFlg. skoleåret

252.0006 775 pr. mdr i 11 mdr.94.000

Nørhalne SFO Folkeskoleloven 3. – 7. klasse19 tilmeldte


574.000 775 pr. mdr i 11 mdr. 213.000

Fristedet Biersted Folkeskoleloven 3. – 7. klasse22 tilmeldte


504.000 775 pr. mdr i 11 mdr. 187.000

Fritidsklub, Gjøl Fritidscenter

Folkeskoleloven 3. – 7. klasse25 tilmeldte i 2006


448.000 775 pr. mdr i 11 mdr.213.000

Samlet Cirka 390 tilmeldte gennemsnitligt i 2006

4.287.060 kr. 1.519.140 kr.


Side 18 af 21

7 Lokaletilskud via Folkeoplysningsloven er ikke medregnet.

Bilag 2. Klubtilbud med medlemstilskud7

Klub Tilskud pr. medlem Antal medlemmer Tilskud i altKettrup/Gøttrup 110 22 2.420Fjerritslev Børne- og Juniorklub 110 14 1.540Hjortdal Miniklub 110 42 4.620Trekroner Fritidsklub 110 26 2.860Trekroner Klubben 110 53 5.830Arentsminde Idrætsforening 120 80 9.600Julius, Biersted 3.400Hullet, Aabybro 4.700Samlet 34.970 kr.


Side 19 af 21

8 Dækker alene løn. Derudover 112.500 kr. til husleje m.m. sammen med Ungdomsklubben Klub 18.

Bilag 3. UngdomsklubtilbudKlub Lovgivning/

LedelseAldersgruppe Antal Åbningstid

SæsonlængdeBudget 2006 Egenbetaling

Budget 2006Nørhalne(i SFO faciliteterne)

Folkeskoleloven(ledes af SFO ordningen)

7. kl.– 17 år ma. + on. 18.30 – 21.30primo sept.-marts

146.000 200 kr. pr. sæson

Biersted Ungdomsklub

Folkeoplysningsloven(privat klub)

14 – 17 år15-25 brugere

2 aftener pr. ugeskoleåret

139.000 ?

LeifigSkovsgaard


14 – 17 årca. 20 medl.

2 aftener pr. ugesept. – april

124.000 100 pr. år

Hejle Klubben(Vester Hjermitslev)


? ? 72.200 Beskeden egenbetaling

UngdomscaféenAabybro

Ungdomsskolen 7. kl. 17 år20 - 100

4 aftener +19.00 – 22.00ult. sept. - april

237.000 150 kr. for sæson

Hullet (aftenklub)Aabybro

Ungdomsskolen 6. kl. - 25 åringen medlemsreg.20-30 reglm.

Forkortet skoleårCa. 37 uger

65.000 0

Ungdomsklubben KrudtuglenBrovst

Ungdomsskolen 13 - 18 årca. 120 medl.

27 uger 5 aftener pr. uge 18.30-

21.30

363.000 100 kr. pr. sæson12.000 kr.

Ungdomsklub 18Fjerritslev

Ungdomsskolen 7. – 10. kl.ingen medlems reg.

Sept. – april3 aftener19 – 22.00

244.0008 0

Pandrup Ungdomsklub Ungdomsskolen 7. kl. – 17 år Sept-. april 106.650 er samlet budget for de 2 klubber

0SaltumUngdomsklub

Ungdomsskolen 7. kl. – 17 år Sepr. - april 0

Gjøl FritidscenterUngdomsklub

Folkeskoleloven(Gjøl Fritidscenter)

14. – 17 årca. 40 tilmeldte

Forkortet skoleår 146.000 200 kr. for sæson8.000 kr.

Samlet 1.642.850 kr.

Bilag 4. Geografisk placering af nuværende klubtilbud

Organisering af klubområdet i Jammerbugt KommuneVersion 18. april

Bilag 5. Geografisk placering af fremtidige klubtilbud i Jammerbugt Kommune

Organisering af klubområdet i Jammerbugt KommuneVersion 18. april

Bilag 6. Vilkår for tilskud til drift af fritids- og ungdomsklubber i Jammerbugt Kommune

GrundlagFrivillige foreninger kan få tilskud til drift af fritids- og ungdomsklubtilbud til børn og unge fra 4. kl. og op til 18 år.

Tilskuddet kan også tildeles private klubber, der er oprettet med vedtægter og bestyrelse. Vedtægterne skal godkendes af kommunen.

Der kan kun oprettes én klub af hver art (eftermiddag og aften) i samme lokalområde.

OprettelseOprettelse foregår ved fremsendelse af ansøgning om tilskud til Jammerbugt Kommune, Danmarksgade 3, 9690, Fjerritslev, Kultur- og Fritidsafdelingen.

Ansøgningen skal indeholde:sted, •

navn og adr. på den ansvarlige •

vedtægter •

formålsbeskrivelse (kan fremgå af vedtægten)•

forventet antal medlemmer•

ØkonomiBeløbet gives som en rammebevilling. Størrelsen af bevillingen er afhængig af det beløb der politisk besluttes det enkelte budgetår, samt hvor mange klubber der skal have del i tilskudspuljen.

Betingelser for driftenDer skal foreligge en formålsbeskrivelse.•

For at en klub kan få tilskud, skal der være mindst 12 børn eller unge der har betalt •

medlemskontingent.Hvis fremmødet falder betragteligt efter godkendelsen, kan tilskuddet til klubben ophøre.•

Tilskuddet udbetales halvårligt. Ved sæsonstart, og ved årsskiftet.•

Hvis en klub på eget initiativ eller på Jammerbugt Kommunes, lukker midt i en sæson, skal •

der aflægges regnskab fra bestyrelse, eller af lederen til Jammerbugt Kommune.Kontingentet i ungdomsklubberne (aftentilbud) fastsættes af de ansvarlige for klubbens •

drift. Kontingentet skal dog mindst udgøre 100,00 kr. pr. sæson. pr. medlem.Kontingentindbetalinger indgår i klubbens drift.Kontingentet i fritidsklubber fastsættes af de ansvarlige for klubbens drift.•

Kontingentet/egenbetalingen skal udgøre mindst 30% af klubbens samlede budget.Der skal foreligge ajourførte medlemslister.•

Årsberetning fremsendes til Jammerbugt Kommune, senest den 10. januar.•

Simpelt regnskab aflægges og fremsendes senest den 10. januar, indeholdende bilag, •

lønsedler, samt kasseopgørelse.

From: Claus Eriksen

To: Dorthe Sevelsted Iversen

Subject: VS:

-----Oprindelig meddelelse-----Fra: Kristen Henriksen Sendt: 12. april 2007 13:26Til: Claus EriksenEmne:

Hej Claus Ungdomsskolebestyrelsen har ved et møde d. 11/4 2007 vedtaget at anbefale at elever fra 7. klasse kan deltage i relevante aktiviteter i Ungdomsskolen. Vedhæftet referat fra omtalte møde. Denne anbefaling skal nok i en sagsfremstilling til Kulturudvalget – er det noget du vil tage dig af? mvhKristen Henriksen

Referat 110407.doc

Side 1 af 24

Dato 11-05-2007Sagsbehandler Palle HansenTelefon nr. 7257 7465Mail [email protected] nr. 1849-44755

Høringssvar til den sammenhængende børnepolitik

Høringspart Afsnit/side i politikken Bemærkninger

Biersted Skoles bestyrelseog MED Udvalg (fælles svar)

Generelt

Afsnit 1.4, side 3

Afsnit 4, side 10

Synes overordnet, at det er et godt forslag. Men det er meget væsentligt, at der følger ressourcer med. Det vil være meget svært at finde ressourcer til de nye tiltag i skolernes stramme budgetter.

Bestyrelsen og MED-udvalget ønsker at blive hørt, når børnepolitikken skal revideres om 2 år.

Problem i formuleringen af målgrupperne, da der er forsøgt at lave en beskrivelse af de børn, der er marginaliserede. Vi finder ikke denne beskrivelse dækkende.

Halvrimmen Skoles bestyrelse

Generelt Flotte intensioner, skal de opfyldes, er det nødvendig at det tværfaglige samarbejde styrkes, og det koster ressourcer.

Side 2 af 24

Fjerritslev Skoles bestyrelse Generelt

Afsnit 2.1, side 4

Afsnit 2.2, side 4

Afsnit 2.4, side 6

Afsnit 3, side 8

Skolebestyrelsen finder, at der er god sammenhæng mellem den drøftelse, der fandt sted på temamødet i marts og det udmøntede forslag.

Skolebestyrelsen finder det overordnet rigtigt at udarbejde en sammenhængende politk, der dækker hele barnets / den unges liv fra 0 – 18 år.

Skolebestyrelsen er yderst tilfreds med det fremlagte forslag og kan varmt anbefale dette!

Skolebestyrelsen forventer naturligvis, at de nødvendige ressourcer, der kræves i forbindelse med den konkrete udmøntning af børnepolitiken stilles til rådighed.

Skolebestyrelsen er enig i visionen, men vil gerne fremhæve sin støtte til formuleringen om at opgaveløsningen sker ud fra såvel et anerkendende og relationelt perspektiv som ud fra et højt fagligt niveau.

Skolebestyrelsen fremhæver specielt den 5. målformulering omkring opgavens bredde, hvor den ses i et sundheds-, omsorgs- og læringsperspektiv.

Også målsætningen i forhold til de ansattes kompetenceudvikling finder bestyrelsen vigtig.

Skolebestyrelsen finder de 9 grundlæggende principper rigtige, ligesom forventningen om organisationes udviklingsparathed.

Skolebestyrelsen finder det vigtigt at udviklingen af samarbejdet mellem forældre og skole / nære professionelle har høj prioritet.

Dette følges naturlig op i forhold til at hele familien inddrages i arbejdet med barnet.

Skolebestyrelsen ønsker desuden at fremhæve fokus på sund levevis, og det positive i at der snarligt forventes udarbejdet en kostpolitik, en mobbepolitik og principper for udeliv i arbejdet i skoler og institutioner.

Side 3 af 24

Ulveskov Skole (Skolebestyrelsen)

Generelt Finder oplægget til sammenhængende børnepolitik udmærket.

Betænkelig ved – udfra eksisterende erfaringer – om PPR har de ressourcer, der er nødvendige for at kunne løfte opgaven. Derfor vil det være nødvendigt at sikre en bedre betjening fra PPR, end den der kendes på nuværende tidspunkt.

Side 4 af 24

Aabybro Skole (Skolebestyrelsen)

Generelt

Afsnit 2.4, side 7

Afsnit 3, side 9

Afsnit 5, side 11

Materialet giver i sin helhed udtryk for store og flotte visioner, som vi kan være tilfredse med, hvis de bliver levet ud i det kommunale arbejde. Skolebestyrelsen vil dog gerne udtrykke nogle bekymringer, da det efter vores mening ikke fremgår klart af materialet.

Vi savner en større klarhed for, hvordan visionerne og målene bliver -udført. Hvad er det der skal gøres og hvornår? Målene er efter vores opfatelse noget tynde og ukonkrete, og der er ikke en klar tidsangivelse.

Kan vi forvente, at der politisk bliver sendt nogle klare signaler og -beslutninger om, hvad man vil f.eks. omkring sundhed eller er det blot noget, der bliver lagt ud til de enkelte institutioner at tage beslutninger om?

På side 7 i materialet står der ”Således er udvikling et grundvilkår for den enkelte fagperson”. Vi kunne godt tænke os, at det blev strammet op med fokus på fagpersonens faglighed, så der i stedet stod ”Således er fagligudvikling et grundvilkår for den enkelte fagperson”. Vi vil gerne pege på, at det er væsentligt, at kommunen har overordnede forventninger til fagpersonerne og tager uddannelsesmæssige initiativer i stedet for blot alene at overlade det til de enkelte institutioner.

Undres over at ”Udviklingsorientering” skal åbenbart ikke skal evalueres. Det fremgår ikke af materialet, som vi ser det.

Der henvises til nogle standarter, som skal udarbejdes i forbindelse med praktisk udførelse af børnepolitikken. Vi håber, at målsætningerne om et højt informationsniveau kommer til udtryk i disse. I skolebestyrelsen har vi et ønske om, at standarderne også kommer til høring.

Side 5 af 24

Aabybro Skole (MED-udvalg)

Generelt

Afsnit 2.2, side 4

Afsnit 2.4, side 6

Afsnit 3, side 8

Afsnit 4, side 10

Afsnit 5, side 11

Som udgangspunkt er det godt, at der bliver fælles overordnede kommunale pejlingsmærker for arbejdet med børn og unge.

Mål 1: Usikkerhed på om spec.klasserne er indtænkt i det nære samarbejde.

Mål 2: Hvor langt går man ud, når man skriver samordne kommunens tilbud?

Mål 6: Der står at fysiske behov skal afdækkes og tiltag iværksættes. Hvis de fysiske rammer ikke er tilstrækkelige gode er det så skolens "problem" eller hvor henvender man sig?

Mål 7: Er det indenfor skolens rammer og hvis ikke, hvor henvender man sig?

Princip e: Kommer der med udgangspunkt i princippet om sund levevis kommunale tiltag på området. Madordninger, motionsarr. m.v.

Princip f: Det forekommer Med-udvalget at være nyt i forhold til det kendte med tætte skoder mellem PPR og skolen. Bliver punktet udmøntet i en egentlig informationspolitik?

Det forekommer MED-udvalget at der bliver et stort arbejde med mange spørgeskemaer.

Der mangler flere steder en klar tilkendegivelse med datoangivelse for, hvornår der skal måles på de enkelte temaer. Det er efter MED-udvalgets opfattelse nødvendigt for at sikre, at tingene ikke "løber ud i sandet".

Punktet modtages positivt. Det giver bedre grundlag for at "tale samme sprog", når børn opdeles indenfor de enkelte målgrupper.

Det bliver fra medarbejdergrupperne beklaget, at de ikke har adgang til kommunens "intranote", da de arbejder i skolesammenhæng som "de nære professionelle". Hvordan skal skolens medarbejdergrupper - "de nære professionelle" kunne arbejde med de nævnte værktøjer, når de ikke har adgang til kommunens intranote?

Side 6 af 24

Thorup-Klim Skoles bestyrelse

Ingen bemærkninger.

Ingstrup, Saltum og V. Hjermitslev Skolers fælles bestyrelse

Generelt

Afsnit 4, side 10

Skolebestyrelsen havde en meget grundig og væsentlig debat om oplægget, og det er den overordnede opfattelse i bestyrelsen, at det er et vigtigt og brugbart dokument for arbejdet med børn i familierne, i skolen, i fritidsdelenog i det forebyggende system.

Skolebestyrelsen noterer sig med stor tilfredshed, at det nu vil være et krav, at forældrene inddrages som ligeværdige parter i arbejdet med børn og unge.

I debatten blev det endvidere understreget, at dokumentet angiver er retning for, hvilket vej, man som ”de nære professionelle” skal følge i arbejdet med børn i forskellige sammenhænge. Dokumentet er ikke en anvisning på, hvordan man skal handle i forskellige siatutioner. Derfor skal børnepolitikken også følges op med konkrete anvisninger på handlemuligheder. Endvidere er det en forudsætning for, at intentioner kan realiseres, at samarbejdet mellem de forskellige parter styrkes. Stor udskiftning blandt forskellige faggrupper omkring det enkelte barn vil være uheldigt.

Men konklusionen af skolebestyrelsens behandling af forslaget er, at skolebestyrelsen påskønner det store arbejde, som er grundlaget for forslaget, og skolebestyrelsen anbefaler forslaget.

Flere af mødedeltagerne fandt, at der er lidt for megen fokus på såkaldte risikobørn og familier i forskellige former for krise. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at børnepolitikken også skal have fokus på børn fra ”almindelige”familier, som ikke kan betegnes som værende i krise.

Side 7 af 24

Pandrup Skoles bestyrelse Generelt

Afsnit 3, side 8

Afsnit 3, side 9

Overordnet set er den beskrevne politiks visioner meget flotte.Det er i udførelsen i ”det virkelige felt” utroligt vigtigt, at der også er en seriøs og realistisk sammenhæng med de faktiske økonomiske rammer og ikke mindst med de personalepolitiske forhold – også det psykiske arbejdsmiljø.

Forslaget handler overvejende om risikobørn, hvorimod velfungerende børns trivsel er mangelfuldt beskrevet. Dette finder vi som forældre bekymrende.

I forbindelse med støttekrævende børn er det vigtigt at få præciseret, hvordan funktionen reelt skal varetages – menneskeligt og økonomisk.

Den beskrevne kvalitetssikring, dokumentation og evaluering kan opfattes som kliniske værktøjer, der er tidsrøvere fra det egentlige arbejde med børnene.

I beskrivelsen af sund levevis bør der nævnes noget om børns glæde ved bevægelse.

Side 8 af 24

Tranum Skoles bestyrelse Generelt Finder forslaget udmærket og vældig visionært, om end der af til bruges nogle efter vores opfattelse noget højtragende og lidt uklare ord som f.eks. ”et ressourceorienteret menneskesyn”.

Dette ser vi på baggrund af den meget pauvre virkelighed, som vi står midt i. Det er særdeles vanskeligt at bruge tid og kræfter på visioner, når man næsten ikke kan få dagligdagen på skolerne til at hænge sammen.Her er næsten ingen rengøring, så hvis vi ikke skal kvæles i støv og skidt, må vi selv gøre rent (lærerne), der er netop bortsparet alle forældresamtaler i efteråret og der bliver skåret ned på kreative fag og bibliotekstid. Elevplaner på laves på kortest mulig tid (læs: discountudgave), så vi føler, der er for langt mellem teori og praksis, mellem forslaget om en sammenhængende børnepolitik og skolens virkelighed til at kunne forholde os seriøst til forslaget.

Hvad der foreløbig kun er ren teori, har vi ikke overskud til.

Side 9 af 24

Trekroner Skoles bestyrelse Generelt

Afsnit 3, side 8

Afsnit 4, side 10

Overordnet er børnepolitikken udmærket, men vi forventer selvfølgelig, at ressourcen matcher kravene bl.a. i forbindelse med de mange dokumentationsopgaver og uddannelsesniveauet.

I forbindelse med tidlig og forebyggende indsats finder vi, der er en mangel m.h.t. tilbud om motorisk træning (eller støtte til institutionerne på dette område) til børn i alderen 6 – 18 år.

Vi har en forespørgsel inde hos BKU vedr. oprettelse af vuggestuepladser. Dette skal, i tilfælde af accept, medtages i oversigten over tilbud i Jammerbugt Kommune.

Vi ønsker, der tages en debat om, hvorvidt vi i børnehaverne skal have eftermiddagspladserne. Vi mener ikke, at vi i dette tilbud kan leve op til de forskellige mål og krav, der stilles. Vi har udeture og arbejder med diverse temaer om formiddagen, hvor man oplever og ser børnene i samspil med hinanden omkring forskellige ”opgaver”. Derfor er bemandingen også størst på dette tidspunkt. Dette, mener vi, er en generel ting indenfor børnehavelivet og derfor en ting, man skal have med i overvejelserne omkring eftermiddagsbørns udvikling og trivsel i forhold til de øvrige børns.

Side 10 af 24

Saltum Børnehave (Bestyrelsen)

Generelt Synes grundlæggende, at det er nogle flotte tanker i børne- og unge politikken, men der er flere ting i politikken der bekymrer os.

Det lyder rigtig godt, at det er nærmiljøet, de nære voksne omkring barnet altså forældrene og pædagogerne der skal yde støtte til børn med specielle behov, men dette kan ikke lade sig gøre uden at der bliver tilført flere ressourcer til børnehaven, altså flere pædagogtimer, for det er en ekstra opgave, som pædagogerne må påtage sig. Uden flere pædagogtimer vil de ”flotte tiltag” gå ud over enten de børn som har brug for ekstra støtte, eller alle de andre børn i børnehaven. Der vil også være brug for ekstra ressourcer, hvis der i perioder er mange børn med særlige behov.

Vi synes, at der i forvejen er en minimums normering i børnehaven, og at der er skåret så meget ned, at det kan være svært for pædagogerne at udføre deres arbejde, nemlig at der er tid til nærvær og positivt samvær med børnene.

Vi kan ikke se sammenhængen i, at de udmærkede tiltag med at dygtiggøre pædagogerne og lederne vil blive brugt i institutionen, for når tiden ikke er der, hvad hjælper det så med intensionen om at personalet skal arbejde med anerkendende pædagogik. Det giver måske en større frustration hos personalet, når det ikke har tiden til at arbejde med de nye færdigheder.

Desuden skal der arbejdes med læreplaner, sprogscreening, tværfagligt samarbejde, ekstra opmærksomhed til børn med særlige behov m.m., og det kan kun lade sig gøre ved at have ressourcerne, altså flere pædagogtimer.

Side 11 af 24

Aabybro Børnehave (personale og bestyrelsen)

Generelt Vi mangler nogle hvad og hvordan´er. Dette f.eks i forbindelse med, at der flere gange bliver nævnt, at der arbejdes med med kvalitative dokumentations- og evalueringsformer.

At det bliver mere konkret.

Vi mangler noget omkring samarbejdet med dagplejen. Hvis vi ønsker en tidlig indsats, så er det ofte i dagplejen indsatsen skal/kan sættes ind.Vi mangler løsningsforslag til indsats, konkret. Det kunne f.eks være omkring sprog.

Børnehaven Kernehuset (Personale)

Generelt Vi er spændt på, hvad fremtiden viser med børnepolitikken. Det bliver godt at bo og leve i Jammerbugt kommune hvis handling følger ord.

Det er rigtigt, at det handler om de ansattes menneskesyn og om vi som ansatte kan se resourcerne hos de børn og unge vi har med at gøre. Det kræver nytænkning, løbende debat og uddannelse og vilje og evne til at se på egen adfærd.

Det kræver også politisk vilje at prioritere og frigive økonomiske midler tilgode lønninger, gode normeringer, gode fysiske rammer på institutioner og skoler. Det bør være en naturlig følge i et slidsomt fag, hvor det menneskelige overskud og den personlige udvikling er en absolut nødvendighed.

Side 12 af 24

Jetsmark Børnehave (Forældrebestyrelsen)

Generelt Det lyder grundlæggende meget positivt. Der er mange forskellige og vigtige områder der fremover skal prioriteres og belyses, f.eks. - udarbejdelse af Kost- og mobbepolitik inden 2008. Måske ikke 100% relevant i børnehaveregi, men kan forhåbentlig være med til at give god baggrund, og på den måde gøre en forskel i skolen.

Positivt med højt informations niveau.

Positivt at Jammerbugt Kommune også vil prioritere at gøre noget for børn med behov for særlig støtte. Det fremgår bare ikke om det er generelle krav eller om det er noget ekstra, som kommunen vil arbejde for, og hvordan med resourcer???

Der er rigtig mange gode visioner og mål i "Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune", men vores bekymringer er i forhold til resourcer.

Hvorledes skal alle de nævnte delmål/målemetoder føres ud i livet??? Er det meningen, at personalet i de enkelte institutioner skal belastes yderligere uden at få tilført ekstra resourcer, så vil kommunens gyldne planer i sidste ende gå ud over vores egne børn.

Det er så flot med mål og visioner i forhold til "Anderledes Børn", men med alle de resourcer der skal bruges på - problemer, problemstilling, problemløsning og dokumentation, så kommer der en bekymring i forhold til "Normale Børn", hvor kommer de ind i dagligdagen, er de bare en del af flokken? Hvad med tid til dem?

Spørgsmål: I skriver, at et delmål er at man vil anvende ny teknologi i kommunikation med forældrene og børnene. Det kunne være sjovt at vide, om vi skal til at være på SMS med børnehaven eller hvad? :´)

Side 13 af 24

Jetsmark Børnehave (Personalegruppen)

Generelt Det er flotte og vigtige mål og visioner der er beskrevet i børnepolitikken.Vi er meget enige i vigtigheden af disse.

Som personale bekymrer vi os for om de mange opgaver står mål med resourcetildelingen. Som beskrevet i målmetoden forventes der yderligere fokus på dokumentation og evaluering på alle områder.Tiltagende mødevirksomhed og tiden til dokumentation og evaluering fragår tiden til de øvrige pædagogiske opgaver.

Pædagogerne får tiltagende opgaver i form af sprogscreening, sproggrupper, kostpolitik,varetagelse af støttefunktionen for børn med særlige behov, osv.

Disse opgaver skal udføres af de pædagoger som også skal være primærpædagoger for en gruppe børn hvor der også er en opgave med planlægning , gennemførelse og evaluering af læreplaner.

Vi er bekymret p.g.a. manglende resourcer i forbindelsen af varetagelsen af den pædagogiske opgave på den øvrige børnegruppe.

Vi vil derfor påpege vigtigheden af at der politisk tilføres resourcer til opgaverne i form af en højere normering.

Side 14 af 24

Børnehaven Grøftekanten (bestyrelsesformanden)

Generelt

Afsnit 2.4, side 6 og afsnit 3, side 8

Den sammenhængende børnepolitik ser fornuftig ud, dog savnes, at der også er fokus på de velfungerende børn og at der gives udfordringer til dem.

Det fremgår (side 10), at den sammenhængende børnepolitik gælder alle børn og unge fra 0-18 år (og ikke kun de børn der har behov for en særlig indsats).

Jeg foreslår derfor, at der på side 6 som tredje grundlæggende princip indføres:

Barnet og den unges personlige kompetencerDet enkelte barns personlige positive sociale og faglige kompetencer respekteres, udvikles og understøttes.

På side 8 skrives:

Tema Personlige kompetencerJammerbugt Kommune har fokus på det enkelte barn og de ressourcer, det personligt er i besiddelse af.

DelmålDer er fokus på, at det enkelte barn og den enkelte unge gives udfordringer, der er afstemt efter dets medfødte og medbragte ressourcer. Der er fokus på, at der stilles positive krav og forventninger til alle børn og unge, således at alle børn og unge fuldt ud udnytter det potentiale, de er i besiddelse af.

MålemetodeDer dokumenteres og evalueres på baggrund af hvordan forældre, børn og professionelle oplever dette i opgaveløsningen.

Side 15 af 24

Børnehaven Bjessingbo(Bestyrelsen)

Generelt Vi er meget i tvivl om, hvordan man fra kommunens side ser en sammenhængende børnepolitik når der i høringen bliver fokuseret meget påbørn som kræver særlig behandling.

Har man overvejet konsekvenserne for politikken omkring handling ud fra fokuseringen idet at vi mener, og ser at de øvrige børn kommer til at betale en meget høj pris i form af, at der ikke er så meget pædagogtid til dem?

Høringen bærer præg af at dette ikke er ment som lavet som gældende for børnehavebørn.

Der er i høringen ikke beskrevet ret meget omkring de øvrige børn. Hvad med dem, er de bare oveladt til sig selv eller skal de forvente at få den samme støtte som hidtil.

Vi undrer os som borgere om, hvorfor har man ikke offentliggjort denne høring, så at brugerne er klar over hvilken retning man fra kommunen ønsker at gå, så brugerne er klar over hvad de får for deres skattepenge?Der er mange flotte ord i denne hørring men ikke et ord omkring hvorfra resourcerne skal komme, hvem skal betale og hvor vil man skaffen økonomien?

Det lyder godt med efteruddannelse, men hvem skal betale og hvem skaffer kvalificeret vikarer?

Er man egentligt klar over hvor mange børn der i dag er ble-børn når de kommer i børnehave, hvilket også kræver sine resourcer?

Har man tænkt på at der er kommet flere børn med særlige behov i børnehaverne, uden at tænke på at dette også kræver flere uddannet pædagoger til dette?

Hvad med samarbejdet i forbindelse med overgang fra private pasningsordninger til børnehave, vil man ikke begynde at tænke på det, idet der kommer flere af disse?

Har man overvejet at indkalde til dialogmøde omkring denne høring, før man

Side 16 af 24

Kaas Børnehave (Forældrebestyrelsen)

Generelt

Afsnit 3, side 9

Afsnit 4, side 10

Vi synes at visionerne er fine, men vi har svært ved at se, hvor pengene og personaletimerne til det skal komme fra. Der skal laves meget dokumentation, dette mener vi vil komme til at tage alt for meget tid væk fra børnene. Med mindre der gives ekstra tid eller ekstra personale til det.

Det er fint med nye tiltag, men der kommer alt for mange på én gang. Man når ikke at få det første ind som en naturlig del af hverdagen, før der skal tages stilling til det næste. Det ville være godt hvis man kunne samle fokus lidt, og ikke lave nye tiltag bare for tiltagenes skyld.

Vi mener ikke der er behov for en mobbepolitik i børnehaverne, da det ikke er et problem her. Børnene er så små, at de ikke er bevidste om mobning endnu, og de voksne er så tæt på dem, at optrapning til drillerier opdages og stoppes før det bliver et problem.

Vi har meget svært ved at finde rundt i figuren på side 10. Og mange af de andre figurer volte os også lidt vanskeligheder. De virker rodede og er svære at overskue.

Side 17 af 24

Blokhusvejens Børnehave Forældrebestyrelsen

Generelt

Afsnit 2.2, side 4

Generelt er det en fornuftig formuleret børnepolitik og med en vision vi kan tilslutte os.

Når vi tænker på vores børns konkrete dagligdag i institutionen rejser der sig en række spørgsmål, der afstedkommer bekymring og utryghed for vores børns dagligdag. I udkastet er ord som evaluering, dokumentation, kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde hyppigt fremtrædende. Disse omformes ved en evt. godkendelse, til konkrete arbejdsopgaver for pædagogerne i Blokhusvejens Børnehave.Forældrebestyrelsen er bekymret, for børnenes trivsel, da mængden af opgaver for personalet øges væsentligt. Det må betyde mængden af ressourcer til løsning af disse, stiger tilsvarende. Personalet vil komme til at bruge en væsentlig mængde tid/ ressourcer pånye opgaver der vedrører:

Øget dokumentation.1.Øget evaluering.2."Kompetenceudvikling" efter- videreuddannelse, interne/ eksterne 3.kurser og temadage mm.Øget tværfagligt samarbejde.4.Støtte til børn med særligt behov, givet af de nære voksne.5.

hvor skal ressourcerne til løsning af de mange nye opgaver komme fra?

Personalet vil komme til at bruge mange timer på det der nævnt i pkt. 1- 5. og timer er der ikke uendelig mange af. Der bliver ikke tilført yderligere ressourcer til børnehaven, så timer må nødvendigvis findes indenfor de eksisterende rammer og når det sker ved alle, at det i den sidste ende går ud over børnene.

Der er for forældrebestyrelsen at se, den tydelige og direkte konsekvens, af de temaer, delmål og målemetoder der er formuleret i "børnepolitikken", at det trods gode intentioner, er børnene det i den sidste ende går ud over!

Vi er som udgangspunkt positivt stemte i forældrebestyrelsen og tænker ikke pr. automatik "serviceforringelser", men ordet trænger sig slemt på.

Mål 4: Der er tale om de opgaver støttepædagogkorpset varetog i den gamle Pandrup kommune. Modellen for indsatsen, hvor det er de "nære voksne" og

Side 18 af 24

Blokhusvejens Børnehave (MED-Udvalg)

Generelt I disse år er der i samfundet specielt fokus på de udsatte børn. Vi ved at uddannelse - uddannelse - uddannelse er af allerstørste betydning for samfundet, og det enkelte menneske. Nogle børn bliver hægtet af allerede i den tidlige barndom - måske p.gr.a. indlæringsvanskeligheder, deres sociale vilkår, forældrenes ringe forældreevne og lignende faktorer. Dette har man i samfundet forsøgt at kompensere for gennem en målrettet indsats, således at børnene kan vokse op, og få et godt voksenliv. Derfor udarbejdes der politikker, der tilgodeser disse forventninger, både fra politisk hold, og i de enkelte kommuner.

Efter gennemlæsning af Jammerbugt kommunes overordnede børnepolitik, er vi stolte over at være en del af en kommune med et ressourceorienteret menneskesyn.

Børnepolitikken er et fælles arbejdsredskab, der beskriver vores intentioner.Desværre kan vi se at grundlagsforståelsen, hvor primærpædagogen / forældrene overtager støttefunktionerne i forhold til udsatte børn, forringer børnenes vilkår.

For at kunne være primærpædagog / voksen for et barn, kræves der tid til samvær, nærvær, omsorg og fællesoplevelser. Hvis man som pædagog mågå fra sin børnegruppe, for at udføre støttefunktion, er man jo netop ikke tilstedeværende. Dette mærker børnene, og ikke mindst deres forældre tydeligt i dagligdagen - "min voksen er der ikke for mig" - og dette medfører at man føler sig svigtet og overset.

Et eksempel fra virkelighed i en børnehave:I en børnegruppe på 20 børn er 2 børn ifølge handleplan tildelt 10 timers støtte hver til "specialundervisning". Indlæringsvanskeligheder opstår jo ikke først i skolealderen. Den øvrige tid hvor barnet er i børnehaven, oftest ca. 30 timer pr. uge er barnet sammen med de andre børn og voksne.Som det har været hidtil, har en støttepædagog tilknyttet støttekorpset varetaget støttefunktionen. Efter nedlæggelse af støttekorpset skal støttefunktionen (specialundervisningen) varetages af primærpædagogen.Dette betyder at pædagog i 20 t.pr. uge varetager støttefunktion, og i 17 t. pr. uge ( minus pauser, møder etc.) skal kunne varetage arbejdet som primærvoksen for 20 børn = ca. 0,5 time om ugen pr. barn/ familie.

Side 19 af 24

Anlægsvejens Børnehave (Institutionslederen)

Generelt Som kommentar til de udsendte forslag omkring den sammenhængende børnepolitik har jeg et enkelt punkt i forhold til løsning af opgaven: Børn med særlig behov.

Grundlagsforståelsen i forhold til, at det er den nære professionelle, kontaktpædagogen, der sammen med forældrene skal løse denne opgave, er jeg helt enig. Dilemmaet skal ses i forhold til organisering og ressourcetildeling i forhold til opgaveløsningen.

Organiseringen og tidsforbruget i forhold til denne opgave, hvor kontaktpædagogen går fra gruppen, er en kæmpe udfordring, da den kan variere meget i forhold til både antal børn og størrelse af behov for særlig indsats, her tænkes eksempelvis på den tid, der bruges til observation af barnet, udarbejdelse af handleplan, selve indsatsen i forhold til barnet, tværfaglig samarbejde, evaluering og dokumentation og evt. instilling til videre foranstaltning og kontaktpædagogens kompetenceudvikling i forhold til håndtering af opgaven.

Forhold, der må tænkes ind, hvis institutionens samlede opgavesæt skal løses på en faglig og relationelt kvalificeret måde. Det er vigtigt i denne sammenhæng at være opmærksom på at tid og kompetencer går fra den øvrige børnegruppe, der også har behov for kompetente og kendte voksne for optimal trivsel og udvikling.Dilemmaet opleves specielt meget, i forbindelse med:

flere børn i samme gruppe med behov for særlig indsats.•

at primærpædagogen går fra gruppen for at varetage den specielle •

opgave og skiftende vikarer, ofte uuddannede, (p. g. a. ustabile ansættelsesforhold), overtager stuepædagogens funktioner.

manglende kontinuitet i den samlede børnegruppens dagligdag.•

tidsforbrug i forbindelse med koordinering og planlægning af den •

særlige indsats.

Jeg vil med disse kommentarer gerne gøre opmærksom på ovenstående problemfelt, der på forskellig måde opleves i såvel personalegruppen som i forældrebestyrelsen, omkring prioritering af og balancen i ressourceforbruget mellem kerneydelsen og den specifikke opgave.

Side 20 af 24

Hune Børnehave (Bestyrelsen og personalet)

Generelt

Afsnit 3, side 8

Generelt

Vi er enige i de værdier, der ligger til grund for Jammerbugt kommunes børne- og familiesyn.Vi er ligeledes enige i visionen.

Der er mange store og tidskrævende opgaver, som især det uddannede personalet skal udføre.

F.eks.: Overleveringsprocedure mellem dagpleje/børnehave og børnehave/skole. Hvor ”Den gode overgang”,- skal beskrives, dokumenteresog evalueres. Kan vi forvente, der bliver tilført ekstra timer til den opgave?

Udarbejdelse af kostpolitik, mobbepolitik og Brugermålinger. Kan vi forvente, der bliver tilført ekstra timer til de opgaver?

Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere. Det er rigtig godt. Kan vi forvente vikar dækning?

Vi er af den opfattelse, at der bliver pålagt personalet i børnehaven flere og flere opgaver form af ”Papirarbejde”. Den tid går fra børnene.Vores kommentar til Høringsforslaget skal derfor være: Hvis kvaliteten i det daglige arbejde skal bevares. Og hvis målene for den sammenhængende børnepolitik skal nås, anser bestyrelsen/personale det nødvendigt, at der tilføres børnehaven midler i form af højere normering.

Side 21 af 24

Ungdomsskolen (Bestyrelsen)

Ressourcer er ikke kun økonomi, som flere har forstået det som. Derfor bør det forklares mere tydeligt og præcist. Vigtigt at forklare det ressourceorienterede menneskesyn.

Vigtigt at synliggøre ungdomsskolen i det forebyggende arbejde. Vigtigt at fortælle at vi er fleksible, vi kan hurtigt etablere tilbud og tilbyde løsninger, klare ad-hoc opgaver m.m.

Vi har lavet mange forskellige pasnings- og undervisningstilbud for enkelte børn/unge, to-sprogede, stille piger, projektklasse eller andre grupper.

Vigtigt at få ungdomsskolen nævnt under målgrupper

Dagplejens Forældrebestyrelse

Generelt Meget spændende og gennemarbejdet produkt med gode hensigter i forhold til samarbejde med forældre - glæder sig til at se børnepolitikken virke i praksis.

Side 22 af 24

Ungdomsskolens MED-udvalg

Generelt

Afsnit 3, side 8

Ungdomsskolen er ikke nævnt direkte – skal vi ikke være det?

Ungdomsskolen er involveret i arbejdet med børn og unge indenfor alle målgrupper. Ungdomsskolen er en medspiller på alle niveauer.

Vigtigt at synliggøre Ungdomsskolen i det forebyggende arbejde.

Ønskelig: Katalog overfor forskellige tilbud i Jammerbugt Kommune / oversigt over kontaktpersoner m.v. – giver synlighed.

Uddannelse: Behov for læring indenfor evaluering / dokumentation til medarbejdere – redskaber / metoder / værktøjer.Vigtigt at differentiere niveauerne for dokumentation / evaluering i forhold til enkelte hold, ture, undervisningsforløb m.v.

Hvordan gribes opgaverne an?Hvem gør hvad / hvem tager initiativ til kursusforløb / kataloger m.v.?Implementeringen af dokumentationsredskaber hvordan og hvorledes?”

Tandplejen MED-udvalg Ingen bemærkninger.

Side 23 af 24

Sundhedsplejens MED-udvalg

Generelt

Afsnit 1.3, side 3

Afsnit 2.1 + 2.2, side 4

Afsnit 2.2, side 4

Afsnit 2.3, side 5

Afsnit 2.4, side 6, princip c

Afsnit 2.4, side 6, princip f

Afsnit 2.4, side 6, princip i

Afsnit 3, side 8, ’Helhed’

Afsnit 3, side 9, ’Sund levevis’

Overordnet er det flot.

FN´s børnekonvention bør være vedlagt som bilag.

Det bør være en sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Er ikke målbart. Det er ikke mål men visioner og bør omformuleres – laves en ny målsætning, det bliver problematisk i evalueringsdelen.

Grundlagsforståelsen er ikke nem at forstå – Alle borgere skal kunne forstådet her og det er ikke muligt – det er godt den er der, pejlemærke.

sundhedsfremme ind til sidst.

Tilføjelse: Under forudsætning af samtykke jfr. lovgivningen.

Fint at der udviklingssyn med.

Tema: ”Et tæt samarbejde mellem institutionerne og hjemmene og mellem de nære professionelle…”Delmål: En sort prik – Sundhedsplejen bør nævnes.

Tema: Hovedvægten er lavet på kost. Få ”KRAM” med : K= kost R= røg A= alkohol M= motion

Side 24 af 24

Sundhedsafdelingen Generelt om sundhedsområdet

Sundhedsafdelingen stiller sig gerne til rådighed for det videre arbejde med udarbejdelsen af en børnepolitik i Jammerbugt kommune. Vi deltager gerne i arbejdsgrupper m.v.

Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats bør fremstå, som et selvstændigt afsnit.

Forebyggelse og sundhedsfremme bør være en naturlig del af en hverdag på alle serviceområder.

Sundhedsafdelingens indsatsområder lægger sig tæt op af regeringensstrategi, når vi taler om at fremme børn og unges sundhed og bør indtænkes i en kommende børnepolitik – nedenfor væsentlige faktorer:

ramme bredt i forhold til risikofaktorerne, dvs. primært kost, fysisk •

aktivitet og trivselsproblemer samt omsorgssvigt.

sigte mod en særlig indsats i forhold til udsatte børn og deres familie•

sætte ind i de miljøer (institutioner), hvor børn og unge færdes i •

dagligdagen

at være tværsektoriel (som betyder, at vi skal udnytte og benytte alt •

den viden og ekspertise, der (i forvejen) er opsamlet i kommunen i forhold til børn, unge og deres familie)

at trække på mange frivillige foreninger – idrætsorganisationer og •

andre aktive partnere, når det handler om børn og unge

at opbygge den sundhedsfaglige og socialfaglige viden om børn og •

unge og deres families sundhed.

at forankre indsatsen omkring sundhed i alle forvaltninger/udvalg, •

som har med børn og unge og deres familie at gøre

Øvrige kommentarer:Fakta.Helt fra børne- og ungdomsårene lægges kimen til vores sundhed resten af livet, gennem den måde vi lever på, hvad vi spiser, hvor vi bor, hvor meget vi bevæger os, hvordan vi socialt omgås hinanden.Derfor er det vigtigt at få formuleret holdnings-, handlings- og målrettede ”politikker” som skal give gode rammer og vilkår for de forebyggende og sundhedsfremmende initiativer og sund adfærd/levevis for børn og unge.

Side 25 af 24

Folkeoplysningsudvalget (kommentarer fra enkelte medlemmer)

Afsnit 2, side 4

Afsnit 2.1, side 4

Afsnit 2.2, side 5, pkt. 8

Afsnit 2.4, side 6, princip g

Afsnit 3, side 9

Afsnit 4, side 10

Mener ikke man kan skrive ”troværdighed, engagement og nærvær” og såsamtidig skrive ”ressourceorienteret menneskesyn” det hænger ikke sammen. Man kan f.eks. ikke sige nej til fjernelse af et barn , p.g.a. manglende bevillinger, så følges lovens bogstav og især intentioner ikke.

3. afsnit: Der bør også stå noget om handleplaner

Den enkelte socialrådgiver, skal /bør handle uafhængigt af ressourcer, da loven stadigvæk skal følges.

Kompetencen bør være helt klarlagt, så den enkelte ved hvad der kan sættes i værkuden at ”den overordnede kan sige nej”

Tema Højt informationsniveau: Det ville være dejligt , men den er der ikke endnu.Tema Tydelige kompetence – og ansvarslinier: Bør der satses rigtigt meget med

Angående indsatsen syntes jeg der mangler at stå ungdomsskolen, som jo har mange af de unge mennesker og har muligheden for at præge dem.

Side 26 af 24

FOA Aalborg Generelt

Afsnit 1.2, side 2

Børne - og ungepolitik er meget overordnet og visionær og vi kan ikke være uenige i, at det er flotte ord, der er skrevet.

Vi forventer der bliver arbejdet mere med elementerne ude i de enkelte fagområder, så den bliver gjort nærværende for den enkelte medarbejder.

Dagplejen er ikke nævnt, det mener vi, den skal være.

Det er i øvrigt en problemstilling der går igen i hele politikken. Vi mener det er af stor vigtighed for dagplejens synlighed og ikke mindst for den enkelte medarbejder i dagplejen, at de står nævnt på lige fod med daginstitutioner mv. så vi vil anbefale at dagplejen bliver skrevet ind de relevante steder i politikken.

BUPL Nordjylland Generelt

Afsnit 2.2, side 4

Afsnit 3, side 8

Et flot og ambitiøst forslag til sammenhængende børnepolitik.

BUPL mener ikke, at sammenhæng og helhedssyn til børn med særlige behov tilgodeses i tilstrækkeliggrad. De igangværende organisationsændringer på special- og støtteområdet, vil ikke hæve området op på det niveau, som politikken rent faktisk sætter mål for.

BUPL finder det meget ambitiøst, at der i målene 5, 7 og 8 bruges et begreb som "sikre". I afsnittet umiddelbart efter beskrives grundlagsforståelsen. Og senere beskrives de grundlæggende principper. BUPL vil anbefale, at man erstatter "sikre" med "skabe grundlag for".

BUPL finder afsnittet for uklart i forhold til delmål og målemetoder. En operationalisering, som der her er tale om, bør have mere klare mål, og deraf følgende klare beskrivelser af målemetoder.

Side 27 af 24

Lotte Sørensen og Lærke Knakkergaard, forældre til børn i Anlægsvejens Børnehave

Generelt

Afsnit 4, side 10

Vi synes, at det er meget fine visioner, som står beskrevet. Vi kan dog være bekymret for om visionerne stemmer overens med de ressourcer, som er til rådighed.

Den "sammenhængende børnepolitik" præges af et meget teoretisk syn og vi kan være bekymrede for om man har taget højde for hvordan den overføres til praksis.

Vi mener, at vores børn med handicap er meget svære at placere i en af de 4 grupper og at vi som forældre ikke ser os selv som " forældre med grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne", da det ikke er børnenes miljø, der er problemet, men børnenes handicap.

Vi vil endvidere udtrykke bekymring for vores børns specialgruppe ( Blåstue, Anlægsvejens Børnehave, Aabybro), da denne ikke er nævnt under indsatsområderne.

Side 2 af 12

Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning 21.1 Baggrund 21.2 Udarbejdelse og godkendelse 21.3 Sammenhæng til andre politikker 21.4 Opfølgning og revision 3

2 Jammerbugt Kommunes børne- og familiesyn 42.1 Visionen 42.2 Mål 42.3 Grundlagsforståelse 52.4 Grundlæggende principper 6

3 Målsætninger for den sammenhængende børnepolitik 84 Målgrupper 115 Standarder 12

Side 3 af 12


Indledning1

Baggrund1.1

I 2004 vedtog Folketinget en ændring af Lov om social service – den såkaldte anbringelsesreform. Heraf fremgår i § 4, stk. 2 at:

”Kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.”

Ovenstående lovændring betyder, at Jammerbugt Kommune skal udforme en sammenhængende børnepolitik, som beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhæng mellem den særlige støtte til børn og unge og de forskellige sektorer, f.eks. dagtilbud, skole, sundhedssektoren og den frivillige sektor.

Baggrunden for anbringelsesreformen er jfr. ”Håndbog om anbringelsesreformen” blandt andet:

”Reformen lægger op til en holdningsændring i systemet på udsatte børn og unge hos sagsbehandlere, pædagoger, lærere og andre, der arbejder professionelt med børn og unge. I indsatsen for at give de udsatte børn og unge den nødvendige støtte skal de i fremtiden systematisk inddrages i deres egen sag sammen med familie og netværk og der skal være fokus på ressourcer frem for problemer. Lokale løsninger og en bredspektret indsats er omdrejningspunkter i reformen.”

Udarbejdelse og godkendelse1.2

Processen omkring udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik blev igangsat medio 2006.

Som en del af processen har cirka 150 repræsentanter fra skoler, daginstitutioner, dagplejen,PPR, Familieafdelingen, sundhedsområdet og kultur- og fritidsområdet bidraget i forbindelse med formulering af målsætninger for den sammenhængende børnepolitik. Dette skete på et temamøde i marts måned 2007, hvor det blev debatteret, hvilke udfordringer den sammenhængende børnepolitik giver for ’de nære professionelle’ og rådgiverne i Jammerbugt Kommune.

Udkast til sammenhængende børnepolitik behandles første gang i Børne- og Kulturudvalget primo maj måned. Politikken sendes samtidig i høring fra den 23. april til den 16. maj. Den sammenhængende børnepolitik bliver behandlet af Kommunalbestyrelsen d. 21. juni 2007.

Sammenhæng til andre politikker1.3

Grundlaget for den sammenhængende børnepolitik og øvrige politikker og målsætninger indenfor børne- og kulturområdet i Jammerbugt Kommune er et fælles sæt af værdier, en

Side 4 af 12


1 FNs Børnekonvention kan bl.a. findes på Børnerådets hjemmeside, www.boerneraadet.dk

grundlagsforståelse samt en række grundlæggende principper.

I nedenstående skema er skitseret den sammenhængende børnepolitiks sammenhæng med FNs Børnekonvention1 og landets lovgivning og de kommunale politikker og målsætninger.

FN’s Børnekonvention

Landets lovgivning

Sammenhængende børnepolitik

De

t g

od

e b

ørn

eliv

i Ja

mm

erb

ug

t K

om

mu

ne

Un

de

rvis

nin

g o

g

Fritid

stilb

ud

Ku

ltur-

og

F

ritid

som

råd

et

Fo

reb

ygg

els

e,

Su

nd

he

d

og

sæ

rlig

ind

sats

Opfølgning og revision1.4

Samfundsændringer og ændringer i det politiske fokus, eksempelvis som følge af skiftende holdninger og prioriteringer, nødvendiggør en jævnlig opfølgning på den sammenhængende børnepolitik.

Opfølgningen sker på følgende måder:

Hvert 4. år følges op på den samlede sammenhængende børnepolitik. I begyndelsen af en •

ny valgperiode (næste gang i 2010), gennemføres en grundlæggende revision af den samlede politik.

Hvert 2. år revideres alle standarder for sagsbehandlingen (et lovkrav).•

Hvert år følges op på og evt. revideres målsætningerne indenfor den sammenhængende •

børnepolitik. Dette sker i forbindelse med institutionernes virksomhedsplaner.

Hvis der opstår særlige behov eller krav, revideres den sammenhængende børnepolitik ad •

hoc.

Side 5 af 12


2 Værdier afspejler sig i menneskesyn og omvendt. ”Menneskesyn i teorier om mennesket”, s. 43: ”Det humanistiske menneskesyn går i korthed ud på, at mennesket er et subjekt, et unikt jeg, der har frihed, ansvar og værdighed…. Mennesket har en egenværdi, det er skabende og har en fri bevidsthed til selv at forme livet. Inden for denne tradition bliver respekten for individet et grundlæggende ideologisk og praktisk princip – uanset funktionsforskelle, raceforskelle eller sociale forskelle.”3 Det ressourceorienterede menneskesyn har fokus på det enkelte menneskes udviklingsressourcer, i modsætning til eksempelvis det problematiserende menneskesyn, hvor den enkelte betragtes som passiv modtager af information og behandling.

Jammerbugt Kommunes børne- og familiesyn2

Følgende væsentlige værdier2 er bærende og understøttende for principperne i arbejdet med børn og familier i Jammerbugt Kommune:

Respekt og ligeværdÅbenhed og tydelighedTroværdighedEngagement og nærværRessourceorienteret menneskesyn3

Omsat i det praktiske arbejde inden for de forskellige opgaveområder og dermed medarbejdergrupper i Jammerbugt Kommune betyder ovenstående noget helt grundlæggende. Det vil således være et mål i sig selv at udvikle en fælles grundlagsforståelse på tværs af delområderne indenfor Børne- og Kulturforvaltningen.

Visionen2.1

I Jammerbugt Kommunen vil vi arbejde for, at børn og unge gives lige muligheder for udvikling og trivsel i en kultur, som bygger på et demokratisk grundlag.

Vores børn og unge sikres en opvækst, som skaber de bedste forudsætninger for et voksenliv med medbestemmelse, medansvar og handlekompetencer.

Jammerbugt Kommunen yder en generel forebyggende indsats, en tidlig indsats og en indsats,som tager sigte på at støtte børn og unge med særlige behov og hensyntagen.

Organisationen løser sin opgave dels ud fra et anerkendende og relationelt perspektiv og dels påbaggrund af et højt fagligt niveau.

Mål2.2Opgaverne vedrørende børn og unge løses ud fra serviceloven, sundhedsloven og folkeskoleloven samt de politiske målsætninger.

Visionen for børne- og ungeområdet udmøntes i følgende mål:

yde en tværfaglig forbyggende indsats på alle niveauer i den kommunale organisation1.

forbedre og samordne kommunens tilbud til børn og unge2.

Side 6 af 12


yde en indsats med barnets og dets relationer3.

styrke og forbedre indsatsen over for børn og unge med særlige behov 4.

skabe grundlag for, at opgaven med børn og unge har et sundheds-, et omsorgs- og et 5.læringsperspektiv.

medvirke til så tidligt som muligt - hos børn med særlige behov - at afdække eventuelle 6.fysiske, psykiske og sociale behov og iværksætte tiltag.

skabe grundlag for, at organisationen og enhver ansat udvikler kompetencer på 2 områder: 7.dels eget fagområde og dels relationelle kompetencer.

skabe grundlag for, at alle opgaver indenfor børne- og kulturområdet beskrives i forhold til 8.ressourcer, mål og handledel. Det gør sig gældende såvel for den enkelte organisationsenhed som for opgaven i forhold til børn.

Grundlagsforståelse2.3

I Jammerbugt Kommune har vi både fagligt og menneskeligt en forståelse af, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er barnets forældre og de nære professionelle (f.eks. lærere og pædagoger), som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet, kan det nære netværk (familie m.fl.) omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen.

Denne forståelse er grundlaget i en opgaveløsning, som tager udgangspunkt i, at forældre er en ressource og de nære professionelle betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen.

Rådgiverne (f.eks. PPR og støttekorps) er sekundære i forhold til forståelsen af opgaven men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken.

Grundlagsforståelsen kan illustreres således:

Side 7 af 12


Fælles forståelse Familien

for opgave

Barnet

Rådgiverne De nære professionelle

Grundlagsforståelsen er det pejlemærke, som medarbejdere i Jammerbugt Kommune må have som sigtepunkt for såvel den faglige som personlige udvikling i den praksis, hvor de udøver deres virke.

Denne tilgang i arbejdet afføder nogle grundlæggende principper på tværs af hele børne- og kulturområdet.

Grundlæggende principper2.4

De grundlæggende principper for arbejdet med børn og familier vedrører alle faglige delområder.

Aktivt forældre- og børneperspektiva.Forældre kender deres børn bedst, og i dette perspektiv må fagpersonerne sikre en dialog med forældrene og barnet om at nå frem til en fælles forståelse af, hvordan vi sammen løser opgaven.

Helhedb.Gælder såvel ved arbejdet med det enkelte barns livssituation som ved organiseringen på alle niveauer i den samlede Børne- og Kulturforvaltning.

Personlige kompetencerc.Det enkelte barn/den unges personlige sociale og faglige kompetencer respekteres, udvikles og understøttes.

Tidlig indsatsd.Der arbejdes tidligt, målrettet og sammenhængende med barnets muligheder i nærmiljøet. Den kommunale opgave i dagtilbud og skole gøres mest muligt forebyggende og sundhedsfremmende.

Tværfagligt samarbejdee.Den tværfaglige opgavehåndtering rummer perspektiver - og fagpersoner - med baggrund i sundheds-, service- og folkeskolelovgivning.

Side 8 af 12


Der arbejdes tværfagligt på alle niveauer i organisationen.

Sund levevisf.Enhver udvikling forudsætter, at der sikres de bedst mulige vilkår for børns sunde levevis.

Højt informationsniveaug.Den viden, der foreligger hos barn, forældre og fagpersoner, deles med alle relevante parter i organisationen.Det gælder for alle fagpersoner, som arbejder i henhold til sundheds-, service- og folkeskolelovgivning.

Tydelige kompetence- og ansvarslinierh.Der skal, på alle fagområder og organisationsniveauer, formuleres klare mål for kompetence og ansvar.Fagpersonen - og teamet - har overblik over den samlede organisation på børneområdet.

Målrettet arbejdei.Der arbejdes systematisk med hensyn til planlægning, dokumentation og refleksion over egen og fælles praksis. I den sammenhæng vil det være vigtigt at udvikle en evalueringskultur, der som sit mål har at bidrage til den samlede organisations kompetenceudvikling, hvor fokus er på at realisere grundlagsforståelsen som udgangspunkt for opgaveløsningen.

Udviklingsorienteringj.Den kommunale indsats afstemmes i forhold til den samfunds- og lovgivningsmæssige udvikling samt ændrede behov hos børn og familier.

Det fordrer en organisation, som på alle planer er udviklingsparat. Således er faglig udvikling et grundvilkår for den enkelte fagperson. Udvikling tager afsæt i en praksis, hvor vi til stadighed gør praksis til genstand for en kritisk og konstruktiv refleksion i forhold til de grundlæggende principper for arbejdet.

Side 9 af 12


Målsætninger for den sammenhængende børnepolitik3

De grundlæggende principper er rammen, for Jammerbugt Kommunes målsætninger for den sammenhængende børnepolitik.

Målsætningerne understøttes af en række delmål som Jammerbugt Kommune vil arbejde med i indeværende valgperiode (2007-2009). For nogle mål er der besluttet en konkret deadline, men de fleste mål vil der blive arbejdet med løbende i daginstitutioner, skoler med flere indenfor Børne- og Kulturområdet. Derudover angives metoder, til hvordan der i løbet af perioden vil blive målt på, om målene er nået.

Tema Delmål Målemetode

Aktivt forældre- og børneperspektivJammerbugt Kommune vil med fokus på respekt og lige-værdighed, arbejde for at skabe et positivt samarbejde mellem de professionelle og forældrene

Forældrene inddrages altid i •

konkrete beslutninger omkring det enkelte barnForældrene oplever de har •

reel medindflydelse

Børns, elevers og forældres •

involvering og inddragelse dokumenteres og evalueres påinstitutions- og skoleniveau. Evalueringsformen har både et medarbejder og et bruger/ borgerperspektiv

HelhedJammerbugt Kommune har i opgaveløsningen fokus på hele familien og ikke kun på barnet. Et tæt samarbejde mellem institutionerne og mellem de nære professionelle og rådgiverne skaber tryghed for forældrene og børnene. Helhed skal forståes ud fra barnets og familiens perspektiv. Derfor bliver udfordringen at have fokus på dette i opgaveløsningen.

Der er fokus på overgange/ •

overleveringsprocedure mellem tilbudene, herunder overgang fra:

dagpleje til børnehaveo

børnehave til skoleo

én daginstitution til en o

andenén skole til en andeno

normal- og specialtilbudo

Institutionerne beskriver •

hvordan de arbejder med dengode overgang/overleveringInstitutionerne dokumenterer, •

hvorledes helhedsforståelsen giver sig udslag i praksis.

Overgangen evalueres •

målrettet.Helhed dokumenteres og •

evalueres på baggrund af hvordan forældre, børn og de professionelle oplever dette i opgaveløsningen.

Personlige kompetencerJammerbugt Kommune har fokus på det enkelte barn og de ressourcer, det er i besiddelse af.

Der er fokus på at det enkelte •

barn og den enkelte unge gives udfordringer, der er afstemt efter dets ressourcer. Der stilles positive krav og forventninger til alle børn og unge, således at deres potentiale udnyttes optimalt.

Der dokumenteres og •

evalueres på baggrund af forældre, børn og inddragelse af de professionelle.

Side 10 af 12


Tidlig indsatsJammerbugt Kommune vil styrke den tidlige indsats, således at børn og unges positive udvikling og trivsel styrkes. Den tidligere indsats forstås i Jammerbugt Kommune som de nære professionelles grundlæggende tilgang i arbejdet med børn, unge og familierne.

Så få børn som muligt får •

behov for meget indgribende foranstaltninger – bl.a. som følge af særlig fokus på den generelle forebyggelseIndenfor hvert fagområde •

udarbejdes materiale med informationer om de tilbud, der er til rådighedSamarbejdet mellem •

sundhedsplejen og puljeordningerne/dagplejen styrkes gennem højt informationsniveau i tværfaglige foraDe nære professionelles •

betydning i den tidlige indsats virkeliggøres gennem kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere.

Der arbejdes med kvalitative •

dokumentations- og evalueringsformer, der både har et medarbejder og et bruger/borgerperspektiv.

Tværfagligt samarbejdeJammerbugt Kommune arbejder tværfagligt i opgaveløsningen for at sikre en tidlig, sammen-hængende og helhedsorienteretindsats i forhold til familier og børn med særlige behov. Det tværfaglige samarbejde bygger på tillid og gensidig respekt mellem rådgiverne og de nære professionelle.Forældre, børn og unge involveres i forhold der vedrører deres eget liv.

Organiseringen af det •

tværfaglige samarbejde tydeliggøres for alle faggrupperKompetenceudvikling i forhold •

til ledere og medarbejdere med fokus pågrundlagsforståelsen, dokumentation og evaluering

De tværfaglige grupper •

evaluerer deres indsats i forhold til at skabe en fælles forståelse for opgaveløsningen.Der arbejdes med kvalitative •

dokumentations- og evalueringsformer, der både har et medarbejder og et bruger/borgerperspektiv

Sund levevisJammerbugt Kommune vil medvirke til at børn og unge udvikler en sund livsstil med fysisk såvel som psykisk velvære.Der er fokus på forebyggelse i forhold til kost, rygning, alkohol og motion.

Alle institutioner og skoler •

udarbejder en kostpolitik inden udgangen af 2008Alle institutioner og skoler•

udarbejder en mobbepolitikinden udgangen af 2008Institutioner og skoler har •

fokus på udeliv i planlægningen af aktiviteter.

Institutioner og skoler •

evaluerer løbende i f.eks. virksomhedsplaner om indsatsen har være med til at fremme en sund levevis og god trivsel hos børn og unge i Jammerbugt Kommune

Højt informationsniveauJammerbugt Kommune er tydelig i kommunikationen med forældrene og børnene.

Fokus på tydelig og klar •

information, så forældre ved, hvor de kan få støtte og vejledningTværfaglige temadage sikrer •

fokus på de forskellige faggruppers opgaver og kompetencer Fokus på vidensdeling mellem •

de professionelle faggrupper

Der gennemføres årlige •

brugermålinger blandt udvalgte brugergrupper indenfor forskellige fagområder

Side 11 af 12


Tydelige kompetence- og ansvarslinierJammerbugt Kommune vil med tydelige kompetenceplaner sikre at de professionelle på tværs af organisationen kender hinandens kompetencer og opgaver.

Fokus på efteruddannelse og •

kompetenceudvikling af faggrupperneTydelig kompetencefordeling •

ved udarbejdelse af f.eks. handleplaner for børn med særlige behov.

Kompetenceudviklingsbehovet •

afklares i forbindelse med de årlige medarbejderudviklings-samtaler.

Målrettet arbejdeJammerbugt Kommune vil arbejde målrettet med at opfylde politisk fastlagte mål for opgaveløsningen indenfor børne- og ungeområdet

Udvikling af metoder og •

værktøjer til opgaveløsningenFokus på anvendelse af •

evaluering af indsatserneFokus på erfaringsudveksling•

mellem relevante faggrupper.

Jammerbugt Kommunes •

servicemål for de enkelte serviceområder evalueres løbende

UdviklingsorienteringJammerbugt Kommune er udviklingsorienteret i sin opgaveløsning og har fokus på at tilpasse sig samfundets forandringer og udfordringer for familierne

Alle faggrupper inddrages i •

udviklingsarbejdetNy teknologi anvendes i •

kommunikationen med forældrene og børnene

Side 12 af 12


Målgrupper4

Den sammenhængende børnepolitik dækker alle børn og unge fra 0-18 år. Det vil sige såvel normalområdet, der dækker børn og unge i god trivsel, samt de særligt udsatte grupper. Jammerbugt Kommune ønsker et særlig fokus på den ”målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte”. Denne gruppe børn og unge er derfor delt op i fire hovedkategorier:

Børn og unge, der på grund af særlige forhold relateret til dem selv eller deres nærmeste 1.familie vurderes at være i risko for at komme i en situation, der ikke kan klares uden hjælp fra anden side – risikobørn.

Børn og unge, der er sårbare, fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående 2.problemer i deres familie og nære miljø

Børn og unge, der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangefuld 3.omsorg i deres familie og nære miljø

Børn og unge, der har svære problemer, fordi de i hele deres opvækst har været belastet 4.af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne.

Indsatsen i Jammerbugt Kommune overfor de nævnte målgrupper fremgår af nedenstående figur.

Børn og unge i god

trivsel

Sårbare børn

Midlertidig

Side 13 af 12


Generel forebyggelse –kerneydelser i normalområdetSkole/SFOPPRDagsinstitution + dagplejeUngdomsskolenSSPSundhedsfremme og forebyggelseSundhedsafd./Sund ByForeningslivet/FritidsområdetTandpleje/SundhedsplejeUngdommens Uddannelses-vejledning

Særlig forebyggende indsatsSpecialskole/SFOPPRRåd og vejledningBehovssundhedsplejeStøtte daginstitutionerUngdomskonsulentSamtalegrupper m.v.

Skole/SFODagsinstitution + dagplejeUngdomsskolenSSPSundhedsfremme og forebyggelseSundhedsafd./Sund ByForeningslivet/FritidsområdetTandpleje/SundhedsplejeUngdommens Uddannelses-vejledning

Forebyggende foran-staltninger efter SEL 50FamiliebehandlingAflastningsfamiliePersonlig rådgiver m.v.

Specialskole/SFOPPRRåd og vejledningBehovssundhedsplejeStøtte daginstitutionerUngdomskonsulentSamtalegrupper m.v.


Foranstaltninger efter SEL § 52 og § 58Anbringelser med/uden samtykke

FamiliebehandlingAflastningsfamiliePersonlig rådgiver m.v.

Specialskole/SFOPPRRåd og vejledningBehovssundhedsplejeStøtte daginstitutionerUngdomskonsulentSamtalegrupper m.v.


Generelt tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde om det enkelte

barn/sager

RisikobørnKonstant

Børn med svære problemer

Truede børn

Undersøgelser efter SEL § 50

Side 14 af 12


Standarder5

I løbet af 2007 vil der blive udarbejdet beskrivelser af standarder for sagsbehandlingen i forhold til de fem områder, hvor der jfr. Lov om social service skal udarbejdes sådanne, det vil sige:

tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte•

inddragelse af forældremyndighedshaveren og barnet eller den unge•

inddragelse af familie og netværk•

opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen•

indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år•

Standarderne der er administrative arbejdsværktøjer indeholder metoder, indsatser og initiativer til realisering af de politiske målsætninger indenfor hvert af de fem områder. Endvidere angives metode for, hvordan den beskrevne fremgangsmåde og de beskrevne mål evalueres.

Derudover vil serviceniveauet relateret til de 4 målgrupper blive beskrevet nærmere. Serviceniveauet beskriver de politiske mål og den indsats der rettes mod hver af målgrupperne.

Standarderne og serviceniveauet vil blive politisk godkendt i løbet af 2007.

From: Jytte RosenlundTo: Dorthe Sevelsted IversenSubject: VS: Samspil med Hune Friskole

BKU -juni Jytte RosenlundBørne- og Kulturdirektør Tlf. +45 7257 7004 Mobil +45 4191 2004Mail: [email protected] meddelelse-----Fra: Harriet Meisner Sendt: 8. maj 2007 16:31Til: Jytte RosenlundEmne: VS: Samspil med Hune Friskole

Til orientering - vi tager sagen med på junimødet vil jeg foreslå. Hilsen Harriet-----Oprindelig meddelelse-----Fra: Gitte Petersen [mailto:[email protected]] På vegne af Jan BrandrupSendt: 7. maj 2007 09:27Til: Harriet MeisnerCc: Alice KynebEmne: Samspil med Hune Friskole

Kære Harriet Meisner, Som bestyrelsesformand for Hune Børnehave, bekræfter jeg hermed at såvel personale som forældre og bestyrelse er enige i ansøgningen om samdrift med friskolen. Vi ser derfor frem til at høre fra dig efter sagsfremstillingen på mødet i juni. På forhånd tak og en dejlig dag til dig. Med venlig hilsen/Best regards,Epoka Group Holding A/S Jan BrandrupFounder and Owner Phone: +45 96 73 08 00 - Fax: +45 96 73 08 15 - Mobile: +45 27 10 97 13Email: [email protected] more info: www.epoka.comSecretary: Gitte Petersen, Email: [email protected] Phone: +45 96 73 08 58 - Mobile: +45 27 10 97 58

fugl.bmp

Bilag vedr. beregning af kompensation til puljeordninger for 3-5 årige

Nuværende satser (Inden kompensation for forældrebetaling)

Dagpleje Børnehave

0-2 år 3-5 år

Kommunalt tilskud puljeordninger:

Kommunal Bruttodriftsudgift 84.942 62.688

Forældrebetaling, 25% 21.236 15.672

Kommunal Nettodriftsudgift, 75% 63.707 47.016

Tilskud til puljeordninger 75% heraf 47.780 35.262

Bruttoindtægt puljeordninger ved maksimal forældrebetaling

Kommunal tilskud 47.780 35.262

Forældrebetaling, maks kommunal 21.236 15.672

Bruttoindtægt puljeordninger 69.015 50.934

Model 1: Der gives samme tilskud som til 0-2 årige med kompensation for forældrebetaling

Tilskud

Kommunen

Tilskud jf. ovenstående beregning 0-2 årige 47.780

Kompensation for forældrebetaling 21.236-15.672 5.564

Kommunalt tilskud i alt 53.343

Kommunal nettoudgift hvis barnet gik i kommunal børnehave 47.016

Merudgift for kommunen i forhold til en kommunal børnehaveplads 6.327

Merindtægt for puljeordninger set i forhold til oprindelig vedtaget tilskud for 3-5 årige 18.081

Model 2: Der gives tilskud til 3-5 årige med kompensation for forældrebetaling

Tilskud

Kommunen

Tilskud jf. ovenstående beregning 3-5 årige 35.262

Kompensation for forældrebetaling 21.236-15.672 5.564



Merudgift for kommunen i forhold til en kommunal børnehaveplads -6.191


Model 3: Der gives tilskud til 3-5 årige efter kommunale udgifter til en børnehaveplads

Tilskud

Kommunen

Tilskud jf. ovenstående beregning 3-5 årige kommunalt tilbud 47.016

Kompensation for forældrebetaling 0



Merudgift for kommunen i forhold til en kommunal børnehaveplads 0


Ruben Nielsen Page 1 24-05-2007

Resultatopgørelsen Kyllingen Troldehuset Bamsehuset Børnehuset

Indtægter:

Forældrebetaling 237.283 308.008 331.636 334.405

Tilskud 906.204 948.664 954.022 854.230

1.143.487 1.256.672 1.285.658 1.188.635

Udgifter:

Fødevarer 16.231 51.255 20.555 31.400

Lønninger: 511.521 508.963 868.465 829.741

Lokaler 61.353 79.726 61.950 105.127

Forsikringer 12.093 15.015 15.010 11.703

Administration 15.753 12.741 21.895 22.120

Diverse 16.239 47.491 19.330 20.217

Renter -134 -162 25.511 14.714

633.056 715.029 1.032.716 1.035.022

Resultat 510.431 541.643 252.942 153.613

Fordeling af resultat:

1. ejer 255.216 270.822 252.942 153.613

2. ejer 255.216 270.822

510.431 541.643 252.942 153.613

Kommentarer til resultatopgørelsen:

Indtægter:

Som det fremgår af oversigten har alle 4 puljeordninger haft en indtægt mellem 1,1 og 1,3 mio. kr. heraf

udgør kommunens tilskud mellem 850.000 og 950.000 kr.

Udgifter:

Puljeordningerne har haft udgifter ud over lønninger mellem 122.000 og 206.000 kr. lavest i "Kyllingen" og

højest i "Troldehuset".

Lønningerne er i de 2 puljeordninger med 2 ejere på ca. 510.000 kr., mens de er på 830.000 og 869.000

kr. i de 2 puljeordninger med 1 ejer.

Aflønning af ejere:

3 af puljeordningerne har et overskud til aflønning af hver af ejerne på 250.000 - 270.000 kr. Puljeord-

ningen Børnehuset har et overskud til aflønning af ejeren på 154.000 kr.

Balancen Kyllingen Troldehuset Bamsehuset Børnehuset

Aktiver:

Bygning 0 0 523.838 0

Likvide beholdninger 28.596 32.139 0 175

Tilgodehavender 8.100 10.770 0 3.436

Aktiver i alt 36.696 42.909 523.838 3.611

Passiver:

Egenkapital 2.453 10.629 26.424 -198.402

Gæld realkredit 0 0 414.952 0

Gæld pengeinstitutter 0 0 26.937 162.212

Skyldige omkostninger 34.243 32.280 55.525 39.801

Gæld i alt 34.243 32.280 497.414 202.013

Passiver i alt 36.696 42.909 523.838 3.611

Kommentarer til balancen:

Aktiver:

Bamsehuset er den eneste af puljeordningerne der ejer deres ejendom. Den står opført til en værdi af

524.000 kr. Herudover består aktiverne i puljeordningerne af en likvid beholdning af nogle tilgodehavender.

Passiver:

Gæld:

Som følge af at Bamsehuset ejer deres ejendom er der en gæld til realkreditinstitut på 415.000 kr. Her-

udover består gælden af skyldige omkostninger. Endelig har Bamsehuset en gæld til pengeinstitut på

27.000 kr., mens Børnehuset har en gæld på 162.000 til pengeinstitut.

Egenkapital:

Egenkapitalen er udtryk for den del af resultatet i de enkelte puljeordninger som ikke er hævet som af-

lønning til ejerne. De 3 af puljeordningerne har en egenkapital på 3.000 - 26.000 kr. Mens Børnehuset

har en negativ egenkapital på 198.000 kr.


Indtægter:


Tilskud 906.204 948.664 954.022 854.230

1.143.487 1.256.672 1.285.658 1.188.635

Udgifter:

Fødevarer 16.231 51.255 20.555 31.400

Lønninger: 511.521 508.963 868.465 829.741

Lokaler 61.353 79.726 61.950 105.127

Forsikringer 12.093 15.015 15.010 11.703

Administration 15.753 12.741 21.895 22.120

Diverse 16.239 47.491 19.330 20.217

Renter -134 -162 25.511 14.714

633.056 715.029 1.032.716 1.035.022

Resultat 510.431 541.643 252.942 153.613


1. ejer 255.216 270.822 252.942 153.613

2. ejer 255.216 270.822

510.431 541.643 252.942 153.613


Indtægter:



Udgifter:









Aktiver:

Bygning 0 0 523.838 0



Aktiver i alt 36.696 42.909 523.838 3.611

Passiver:

Egenkapital 2.453 10.629 26.424 -198.402




Gæld i alt 34.243 32.280 497.414 202.013

Passiver i alt 36.696 42.909 523.838 3.611


Aktiver:



Passiver:

Gæld:




Egenkapital:





Indtægter:


Tilskud 906.204 948.664 954.022 854.230

1.143.487 1.256.672 1.285.658 1.188.635

Udgifter:

Fødevarer 16.231 51.255 20.555 31.400

Lønninger: 511.521 508.963 868.465 829.741

Lokaler 61.353 79.726 61.950 105.127

Forsikringer 12.093 15.015 15.010 11.703

Administration 15.753 12.741 21.895 22.120

Diverse 16.239 47.491 19.330 20.217

Renter -134 -162 25.511 14.714

633.056 715.029 1.032.716 1.035.022

Resultat 510.431 541.643 252.942 153.613


1. ejer 255.216 270.822 252.942 153.613

2. ejer 255.216 270.822

510.431 541.643 252.942 153.613


Indtægter:



Udgifter:









Aktiver:

Bygning 0 0 523.838 0



Aktiver i alt 36.696 42.909 523.838 3.611

Passiver:

Egenkapital 2.453 10.629 26.424 -198.402




Gæld i alt 34.243 32.280 497.414 202.013

Passiver i alt 36.696 42.909 523.838 3.611


Aktiver:



Passiver:

Gæld:




Egenkapital:





Indtægter:


Tilskud 906.204 948.664 954.022 854.230

1.143.487 1.256.672 1.285.658 1.188.635

Udgifter:

Fødevarer 16.231 51.255 20.555 31.400

Lønninger: 511.521 508.963 868.465 829.741

Lokaler 61.353 79.726 61.950 105.127

Forsikringer 12.093 15.015 15.010 11.703

Administration 15.753 12.741 21.895 22.120

Diverse 16.239 47.491 19.330 20.217

Renter -134 -162 25.511 14.714

633.056 715.029 1.032.716 1.035.022

Resultat 510.431 541.643 252.942 153.613


1. ejer 255.216 270.822 252.942 153.613

2. ejer 255.216 270.822

510.431 541.643 252.942 153.613


Indtægter:



Udgifter:









Aktiver:

Bygning 0 0 523.838 0



Aktiver i alt 36.696 42.909 523.838 3.611

Passiver:

Egenkapital 2.453 10.629 26.424 -198.402




Gæld i alt 34.243 32.280 497.414 202.013

Passiver i alt 36.696 42.909 523.838 3.611


Aktiver:



Passiver:

Gæld:




Egenkapital:




AK/10.4.2007Sag 1849-11655

Tidsplan for budget 2008 – 2011

10. april Udkast til budgetprocedure og tidsplan drøftes i direktionen

11. april Tidsplan godkendes i Økonomiudvalget

8. maj Direktionen drøfter budgetprocedure samt mål og rammer for budgetlægningen

16. maj Økonomiudvalget godkender budgetprocedure og udmelder mål og rammer for budgetlægningen

Fastlægger pris- og lønfremskrivningsprocenter

25. maj – 21. juni De stående udvalg igangsætter budgetarbejdet på baggrund af mål og rammer (forslag til nye aktiviteter og reduktioner)

21. juni Økonomisk status 2007, forventet overordnet økonomi 2008 og status på budgetprocessen drøftes på temamøde i Kommunalbestyrelsen

22. – 29. juni Ekstraordinære udvalgsmøder med fokus på B 2008

juni Informationsmøde om B 2008

22. juni – 22. august

Høringsproces med eksterne og interne parter ift. B 2008-2011

1. august kl. 14.00 Økonomiudvalget drøfter status på budgetarbejdet

3. – 14. august De stående udvalg drøfter og prioriterer forslag til reduktioner og forslag til nye aktiviteter

15. august Økonomiudvalget godkender budgetmateriale

15. august Møde mellem Økonomiudvalget og Hoved-MED

31. august – 1. september

Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen

12. september Økonomiudvalgets 1. behandling af budget (evt. møde med Hoved-MED)

18. sept. kl. 19.00 Politiske budgetdrøftelser

20. september Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budget

26. sept. kl. 19.00 Politiske budgetdrøftelser

26. september Sidste frist for indlevering af ændringsforslag

3. oktober Økonomiudvalgets 2. behandling af budget

11. oktober Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget

Tidsplan planstrategi og strategi for agenda 21 for Jammerbugt 2007

Tidspunkt Fora

Mandag 12.3.2007 Udviklingsforum Seminar om planstrategi

Onsdag 11.4.2007 Udviklingsforum og beskæftigelsesrådet

Aftenmøde om temaet kompetenceløft

Torsdag 12.4.2007 Udviklingsforum Aftenmøde om temaet attraktivt sted at leve og være

Tirsdag 8.5.2007 Grønt råd Kommentere oplæg til agenda 21 strategi

Onsdag 9.5.2007 Udviklingsforum og Grønt råd

Aftenmøde om temaet særlige naturværdier

Tirsdag 15.5.2007

Plan 09 seminar Formulere strategi for særlige naturværdier

Onsdag 16.5.2007

Økonomiudvalg Behandle oplæg og videresende 1. udkast til strategi til udviklingsforum og fagudvalg

Torsdag 24.5.2007

Kommunalbestyrelsen Forhåndsgodkende oplæg og videresende 1. udkast til strategi til udviklingsforum og fagudvalg

Fredag 27.5.2007

Teknik og miljøudvalg Kommentere udkast til planstrategi og agenda 21 strategi

Tirsdag 29.5.2007

Social- og sundhedsudvalg

Kommentere udkast til planstrategi og agenda 21 strategi

Onsdag 30.5.2007

Beskæftigelsesudvalget Kommentere udkast til planstrategi og agenda 21 strategi

Torsdag 31.5.2007

Tema- og udviklingsudvalg

Kommentere udkast til planstrategi og agenda 21 strategi

Mandag 4.6.2007

Børne- og kulturudvalg Kommentere udkast til planstrategi og agenda 21 strategi

Onsdag 13.6.2007

Økonomudvalg Indstille at offentliggøre planstrategi ogagenda 21 strategi

Torsdag 21.6.2007

Kommunalbestyrelse Vedtage at offentliggøre planstrategi ogagenda 21 strategi

Tirsdag 4.7.2007

Offentlig høring Offentliggørelse af strategi i 10-12 uger

1

Uddybende bemærkninger

– til side 18-19 i udkast til planstrategi

Tema Uddybende beskrivelse

Udvikling af et nyt bymønstermed tilhørende byprofiler for de største byer

Efter kommunesammenlægningen er det relevant at tage bymønstret op til revision som opfølgning på Nordjyllands Amts RUBIN arbejde med byroller. Hver hovedbys ”byrolle” tænkes beskrevet.På landsplan sættes et arbejde igang for især at revidere det østjyske bymønster – om dette får indflydelse på vores kommune og den nordjyske region er endnu ikke synliggjort. Landsplanredegørelsen indeholdt beskrivelse herom.

Revision af eksisterende udlæg til byudvikling

Nogle byer forventes at vokse meget – andre med en laver byvækst. For de byer, hvor der forventes en fortsat stor vækst, kan der udarbejdes en plan for byens vækstretning samtidig med at infrastrukturen (veje og stier) beskrives og planlægges. Enkelte byer har behov for flere arealer til byudvikling i de kommende år. Ud fra det hidtidige byggeri er det især forventeligt, at der skal ske revision af udlæg i Aabybro (har areal pt. til 50 nye boliger – men der er bygget ca. 230 boliger i de seneste 12 år), Brovst (mulighed for byudvikling ved muligt nyt bynær skovrejsningsområder er en mulighed) og Fjerritslev (ønsker er fremsat om inddragelse af nye arealer tæt ved den tidligere materielgård v/ golfbane og vest for gymnasium som nyt potentielt byudviklingsområde) Pandrup har rigelige udlæg set i forhold til den forventede vækst i de kommende 12 år.

Vurdere muligheder for at forbedre større sammenhægende sommerhusområder af hensyn til turismen og friluftslivet

Miljøministeriet opfordrer kommunerne til at forbedre større sammenhængende sommerhusområder. I mange områder er der sket en stor udvikling siden områderne blev planlagt i 1970’erne eller endnu tidligere. Større sommerhuse, flere biler, tilgroning, andre byggematerialer, ønske om flere stier og adgange til nærrekreative områder er eksempler på begrundelser for ønsket om revision.

Revurdere den hidtidige strategi for erhvervslokalisering

Mange erhvervsvirksomheder i det moderne IT / kommunikationssamfund er ikke afhængig af en beliggenhed i et egentligt erhvervsområde. Desuden ses eksempler på andre anvendelser af tidligere produktionsbygninger – eksempelvis til fritidsaktiviteter, handel (særligt pladskrævende varegrupper mv.) Desuden kan ønsket om sanering og omdannelse til andre formål af erhvervsområder begrunde ønske om at revurdere de tidligere kommuners erhvervslokaliseringsstrategier.

2

Fastlæggelse af en lokal politik for hoteller, modernisering af hoteller og omdannelse til individuelt ejede ferieboliger

Ønske om udvidelse af hoteller set i forhold til regionplanens bestemmelser om typisk enten 50 eller 100 enheder – eller campingpladsers ønske om etablering af en større andel af enhederne til hytter kan begrunde ønsket om revision af temaet. Desuden har emnet ” sommerhuse på højkant” med ønsket om kapitaltilførsel udefra ved omdannelse og modernisering af hoteller begrunde ønske om revision af dette tema.

Revision af detailhandelsområder i byerne

Mindre reguleringer af afgrænsning af bymidterne til detailhandel og planlægning for særligt pladskrævende varegrupper kan begrunde et ønske om at revidere regionplantemaet om detailhandel. Der kræves en redegørelse over detailhandel i kommunen samt i oplandsbyerne – men på grund af kommunens størrelse og den lille interaktion i forhold til nabokommunerne vil redegørelsen kunne udarbejdes i samarbejde med lokale handelsstandsforeninger. Dialog med det lokale detailhandel / handelstandsforeninger og eksempelvis erhvervsorganisationer må indledes for at kunne vurdere behovet for ajourføring af temaet.

Revision af udlæg til nye infrastrukturanlæg og tilhørende støjkonsekvensområder, idet infrastrukturanlæg skal vurderes i forhold til stigende vandstand, stilleområder, økologiske forbindelseslinier, landskabelige værdier og kulturmiljøer.

Amtet har haft en trace for en omfartsvej omkring byerne Arentsminde, Halvrimmen og Brovst. Ændringer af traceen eller tilknyttede forudsætninger som eksempelvis den stigende vandstand kræver en revision af dette tema. Desuden er der udlagt areal til mindre omfartsveje / omlægning af kommuneveje i eksempelvis Blokhus og Fjerritslev.

Betjening af nye byområder og sommerhusområder med kollektiv trafik

Miljøministeriet lægger meget vægt på, at nye byudviklingsområder forsynes med kollektiv trafik. Tværgående planlægningsgruppe analyserer i øjeblikket koordinering af forskellige kørsler – og resulterer byudviklingsudlæg i væsentlige ændringer skal der ske en koordinering hermed.

Vurdering af udlæg af arealer til vindmøller i forhold til landskabs-, natur- og kulturhistoriske interesser samt i forhold til internationale beskyttelsesområder (særlig redegørelse kræves ved planlægning for nye møller inden for 500-800 m)

Der gennemføres i øjeblikket en planlægning for nye møller påmellem 125 og 149 m ved Drøstrup og i den tidligere Pandrup Kommune. Desuden har energistyrelsen fremsat rapport med udlæg af store havmøller i bl.a. Jammerbugten. Ønsker kommunen en revision af vindmølleplanlægningen – et samlet overblik i den nye kommune – og ændrede muligheder for vindmøllesaneringern – kan kommunen vælge at revidere dette tema (før nye saneringsordninger fremsættes)

3

Samlet langsigtet planlægning med systemansvarlige virksomheder om højspændingsnettet for sikring forsyningssikkerheden, indpasning af af vedvarende energi og beredskabsmæssig hensyn. Vurdering i forhold til landskabelige og naturmæssige interesser.

Ændringer i højspændingsnettet – eksempelvis med kabelægning i områder tæt ved naturområder (Plan09-workshop 1 Vejlerne – her blev det nævnt at det var hensigtsmæssigt at kabellægge ved afgrænsning v/ Lund Fjord). Samarbejde med lokale forsyningsselskaber afgørende for mulighederne for revision af temaet.

Vurdering af udlæg til beliggenhed af deponeringsanlæg og genbrugspladser i forhold til natur, miljø og drikkevandsinteresser.

Revision af affaldsplan forventes muligvis at medføre ændringer i strukturen på området – herunder særligt genbrugspladser. Ændringerne sker dog først sent i processen –efter særskilte høringsprocedurer.

Vurdering af ændringer i varmeplanerne jf. udbygning af flisfyrede fjernvarmeanlæg og byudviklingsretninger, som ikke var forudset ved varmeplanlægningen i 1980’erne

Flere varmeværker er påbudt at foretage ændringer for at forbedre udnyttelsen af deres anlæg. Det betyder, at flere undersøger muligheder for at forsyne større områder. Projekter kræver tillæg til varmeplan – men det forventes ikke at være et område, hvor kommunen uopfordret tager initiativ til et fremme sen særlig udvikling – ud over at opfordre til øget udnyttelse af eksisterende kapacitet i varmeværkernes regi.

Revision af udlæg til virksomheder med særlige beliggenhedskrav(rensningsanlæg, motorbaner, skydebaner, forsvarets øvelsesplaner, havbrug, transportunge virksomheder)

Virksomheder og fritidsanlæg under denne kategori har typisk store konsekvensområder, som har stor indflydelse på eksempelvis udlæg af boliger. Ændringer af enkelte motorbaner eller en skydebane –kan resultere i nye muligheder i omgivelserne. Kommunen kan være opsøgende – og gennem sin støjkortlægnign analysere om hidtidige støjkonsekvensområder kan reduceres ifht. nuværnede brug – såeksempelvis byudvikling kan ændres i randområderne af bufferzonerne.

VVM pligtige anlæg (for enkeltprojekter)

Der foreslås ikke gennemført en særskilt planlægning, da det alene er enkeltprojekter der giver anledning til planbestemmelser for området.

Kortlægning af omfanget af støjbelastede arealer (højere end miljøstyrelsens vejledende grænseværdi) med udlæg af støjkonsekvensområder

I Natur- og miljøteamet er tilgængelige værktøjer til gennemførelse af kortlægningen – der på sigt skal forebygge konflikter af miljømæssig art. Kommunen prioriterer jf. temaet attraktivt sted – at boligområder planægges uden miljøgener – og støjkortlægning er her et vigtigt redskab. Eksempelvis støj fra veje påvirker mange af de nuværende byområder i hovedbyerne – og flere grønne kiler / parker. Derfor vil kortlægningen kunne kvalificere planlægningsgrundlaget og gøre beslutningsgrundlaget for kommende prioriteringer / beslutninger bedre.

Udpege og afgrænse stilleområder

Kommunerne opfordres til at udpege stilleområder – men det er endnu ikke et krav. Mulighederne kan være et supplement til temaet med kommunens som et attraktivt sted at leve og være – og i tilkytning til turisterhvervet med fokus på rekreation.

4

Revidere udlæg til fritidsformål(feriehoteller, feriecentre, kolonihaver, campingpladser, lystbådehavne, idrætsanlæg og andre friluftsaktiviteter, golfbaner mv.)

Udlæg til fritidsformål er meget relevant i kommunen pga. de store rekreative muligheder og turisterhvervets rolle. Ønsket om at samle flere aktiviteter i fx haller eller ved nuværende idrætsbaner kan begrunde udvidelser af eksisterende udlæg. Der er lavet særlige regler for fremtidig planlægning af golfbaner. Udlæg til hoteller og campingpladser er tidligere kommenteret.

Udbygning af det regionale og nationale stinet (eksempelvis med forbedring af offentlighedens adgang til kysten, adgangen til det åbne land, naturområder samt forbindelser til by- og sommerhusområder)

Udbygning af stinet er fremsat som et ønske inden for flere temaer –ligesom det har været fremhævet på flere udviklingsværksteder afholdt under landdistriktspolitikken. Desuden arbejder kommuens turistforum / turistkontor med udbygning af mulighederne. Kortlægningen af stier kan etableres med registrerieng af flere kategorier:

eksistreende – fremtidige-

cykel – gang – ride-

asfaltbefæstet – grus – trampestier-

offentlige – private - midlertidige (frivillige aftaler)-

Landdækkende netværk som www.naturture.dk, www.friluftskortet.dk, www.naturnet.dk , www.spor.dk .... optager turforslag – og samarbejder med bl.a. Friluftsrådet, nabokommuner mv. i tilknytning til grejbank mv. er oplagte. Desuden kan planlægning for primitive overnatninger, lokale tilbud i landsbyer / lokalområder, økoturisme, campingpladser, vandrehjem, hoteller, kroer ses i sammenhæng med dette tema.

Udpegning af særlige værdifulde landbrugsjorder

De tidligere regionplaner fastlagede jordbrugsområder og særlige værdifulde landbrugsjorder. Revision af dette tema vil ske, såfremt andre temaer (fx skovrejsning, naturnetværk, ....) ændres.

Beliggenhed af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæginden for de udpegede værdifulde landbrugsjorder

Kommunerne kan planlægge for denne type områder, for at sikre landbrugserhvervet udvilklingsmuligheder på langt sigt. Det er især relevant, hvor hidtigdige placeringer giver miljøkonflikter – eller hvor nye bindinger af miljømæssig / naturmæssig karakter hindre fortsat udbygning af landbrugets driftsbygninger med deres nuværende beliggenhed. Samarbejde med landbrugserhvervet er oplagt på dette område.

Strategier for anvendelse af ledige landbrugsbygninger i samarbejde med landbruget og lokalområderne

I kraft af strukturudviklingen – de i disse år går meget meget stærkt –vil der i de kommende år komme endnu flere ledige driftsbygninger. Kommunen kan vælge at udarbejde en særlig strategi for området –evt. i koordination med intiativerne indenfor landdistriktsprogrammet. Genanvendelse til andre formål, erhverv, fritid, ferielejligheder m.v . er muligheder – og sanering af andre bygninger – fremtræden i landskabet er alle elementer der kan indgå i en strategi. Bopælskravets bortfald jf. EU dom er et andet faktum, der kan besværliggøre fremtidig administration og dermed øge behovet for en særlig strategi og handlingsplan evt. i samarbejde med ejendomsmæglere i området.

5

Udvide skovrejsningsområder(fra 5% til 10-15% på landsplan) især i forbindelse med boligområder, idet skovrejsningsområderne koordineres i forhold til vindmølleområder, fastholdes i forhold til grundvandsinteresser, styrke grønne netværk og sikre levesteder for vilde planter og dyr.

I Jammerbugt Kommune er der i dag udlagt ca. 5% som skovrejsningsområde – og der er dermed mulighed for som minimum at fordoble mulighederne for skovrejsning i kommunen. Skovrejsningsområder skal dog indpasses i forhold til eksempelvis kulturmiljøer og særlige jordbrugsmæssige formål. Desuden er skovrejsning på lavbundsarealer oftest ikke hensigtsmæssigt – så en forøgelse kan reelt set være velovervejet – og ske på et godt grundlag. En undersøgelse af skovrejsningstemaet er ved at blive udarbejdet som inspiration til arbejdet. Skovarealet i Jammerbugt Kommune er pt. på ca. 10% - og i løbet af en skovgeneration er målet at 25% af landets areal er dækket med skov. Skove indeholder gode muligheder for friluftsliv, ejendomspriser inden for 2-5 km fra skove med rekreative muligheder stiger typisk meget – så det kan være en god forretning at arbejde for mere skovrejsning. Især ved byerne Brovst og Pandrup synes at kunne skovrejsningstemaet at kunne udvides.

Udvide områder, hvor skovrejsning er uønsket påbaggrund af fuglebeskyttelsesinteresser, natur, landskab og kulturhistoriske værdier og kirkebeskyttelsesområder.

Landskabelige hensyn, området fremtræden og indblik til kirker og kulturmiljøer kan begrunde en øget fokus på temaet. Arealreguleringen bevirker også, at der ikke kan opnås tilskud til læhegn i de pågældende områder.

Udvide udpegningen af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (konsekvenser for bl.a. landzoneadministration i områderne)

Der er ingen (næsten) ingen udpegede lavbundsområder – til nye naturgenopretningsprojekter i kommunen. Det betyder, at tilskudsmuligheder til genopretning / anden type – ikke kan tilgålodsejere i kommunen –og de naturmæssige kvaliteter i forbindelse med en mulig naturgenopretning ikke opnås. I kraft af stigende vandstand, forventelige investeringer i højere diger, flere pumper, udskiftning af dræn, kan det samfundsmæssigt være en god investering. Desuden kan positive genvinster være bedre grundvandsdannelse i undergrunden, nye rekreative muligheder i byer omkring områderne mv. Muligheder kan være ved Brovst Løb, Ulvedybet (samtidig Natura 2000), Nørre Økse Sø, Ingstrup Sø .... (?) Der kan også være tale om genopretning at meget mindre områder som lavbundsarealer langs vandløb, udretning af lige forløb mv.

Revidere udpegningen af særlige naturbeskyttelsesinteresser

Natura 2000 indsatsplaner forventes sendt i høring fra juni –og nogle måneder frem. Kommunen skal optage temaer som økologiske forbindelser / naturnetværk – men der er ikke krav om at revidere hidtidige temaer.

6

Revidere retningslinier for varetagelse og etablering af grønne korridorer (økologiske forbindelser) der kommer til at udgøre et naturnetværk, der koordineres på tværs af kommunegrænserne. Naturnetværk skal beskyttes mod byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv.

Dette er i temaet naturværdier beskrevet som både grønne og blåkorridorer. Omkring vandløb – kan der være muligheder for små-genopretningsprojekter for forbedring af naturkvaliteten og sikre flere tilbageførsler til oprindelse forløb af vandløb. Vandløbskvaliteten hænger sammmen hermed – og ved prioritering af naturen langs vandløb – og sikring af større randområder – vil mange kunne se formål med reguleringen. Stier og adgang gennem områder vil kunne udgøre en del af nye rekreative muligheder – evt. i samarbejde med landdistritkspolitikken.

Gennemførelse af en naturkvalitetskortlægning

Kortlægningen kan være relevant i en kommune som Jammerbugt Kommune med meget natur. Der udarbejdes en vejledning som kan anvendes.

Revidere fredninger og evt. starte nye fredninger jf. Handlingsplan for fredning 2005 (KL, DN og Skov- og Naturstyrelsen)

Kommunen og DN kan tage initiativ til at revidere fredninger i

kommunen. DN oplyser, at der er kapacitet til at gennemføre 10-12

fredninger på landsplan om året – men der er meget stor forskel på

omfanget af forskellige typer fredninger. Vi kan ved forundersøgelser

undersøge behovet for at revidere fredninger i områder, hvor

fredningens formål ikke kan nås med de nuværende

styringsredskaber, og hvor kommunen har en væsentlig interesse i at

sikre områdets natur- og kulturværdier eller offentlighedens

tilgængelighed– og således at tankegangen ”mest natur for

pengene” ligger bag – således at der alene sættes

fredningsrevisioner igang i de tilfælde, hvor kommunen har en

væsentlig interesse i ændringer.

Præcisere og revidere afgrænsninger af kulturmiljøer

Kulturmiljøer er udpeget – men flere af udpegningerne er primært af forhistorisk karakter (gravhøje og fortidsminder). Tydeliggørelse af formålet med udpegningerne for senere at kunne administrere efter dem vil være vigtigt for at de reelt kan få en betydning fremover – og at de kan sikres efter målene. Der er i 2006 gennemført en analyse af kulturmiljøer i Jammebrugt Kommune – og der er pt. arbejder i gang i kraft af plan09 og en midlertidig ansættelse til kortlægning af potentielle kulturmiljøer.

Nedsættelse af et lokalt kulturmiljøråd for at understøtte arbejdet med de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier

Rådgivende udvalg kan nedsættes, hvis kommunen ønsker at øge varetagelsen af de kulturhistoriske hensyn i f.eks. landzonesager, byggesagsbehandlingen, fremtidige egne byggeprojekter mv. Det kan evt. nedæsttes i samarbejde med nabokommuner (undersøges evt. nærmere) – da vi ikke har et selvstændigt museum til varetagelse af sekretariatsfunktion mv.

Gennemførelse af en landskabskarakteranalyse som grundlag for at revidere temaet med landskab (evt. som en del af med ny plan09 eksempelprojekt ansøgning i samarbejde med Kbh.Universitet)

Gennemgang af kommunen viser, at der er stor forskel pålandskaber – som plan09 eksempelprojektet også har vist. En landskabskarakter analyse kan være et redskab til at differentiere mellem områder – og synliggøre, hvor besigtigelser og særlige landskabsmæssige vurderinger er vigtigt inden godkendelse af nye projekter, byggerier mv.

7

Revidere geologi temaet (www.geosides.dk)

Særlige geologiske interesser – råstofindindvinding varetages af regionen. ...

Revidere udlæg for vandløb, søer og kystvande bl.a. med henblik på lokalisering af nye akvakulturanlæg eller havbrug (evt. i fiskeriudviklingsprogram) Efter 2010 skal kommunerne lave handlingsplaner for opfølgning påde statslige vandplaner (færdig i 2009)

Akvakulturanlæg kan være relevant at lokalisere hvis der viser sig interesse herfor gennem eksempelvis fiskeriudviklingsprogrammet.

Revidere temaet om kystnærhedszonen særligt med henblik på at forbedre offentlighedens adgang til kysten

Administration af hidtidige registreringer kan begrunde en revision –men umiddelbart synes behovet ikke at være tungtvejende til at igangsætte ændringer.

16.5.2007/IRJ

Udkast af 16.5.2007 til

Planstrategiog

Strategi for Agenda 21

2 IndledningVersion 16.5.2007

Udkast til debat

Side 2-8 foreslås at indeholde:

- borgmesterens forord

- læsevejledning

- status over hidtidig planlægning, udvikling og forholdet til omverdnen eksempelvis med data fra ny befolkningsfremskrivning med helt nye tal samt fakta om hiditidig boligbyggeri, naturområ-der, arealfordeling, infrastruktur, uddannelses-struktur mv.

9Status Version 16.5.2007

Udkast til debat

Vurdering af udviklingen

Jammerbugt Kommune har gennem de sidste mange år udviklet sig i fl ere forskellige retnin-ger.

Den del af kommunen, der ligger tættest på Aalborg, er i høj grad præget af at være bosæt-ningssted for arbejdskraftcentret i Aalborg. Den tætte afstand til Aalborg kombineret med billige attraktive byggegrunde og gode tilbud til børne-familierne har også medført mange tilfl yttere fra især Aalborg. Dette område har derfor, som et af de få områder i Jammerbugt Kommune, også i de senere år oplevet en befolkningsmæssig vækst. Det er kommunalbestyrelsen vurdering, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år.

Langs med kysten er der sket meget i de sene-re år. Først og fremmest er der bygget mange nye sommerhuse og ferieboliger, og mange af de gamle er blevet renoveret. Overskriften for meget af det, der sker her, er turisme. Det er især koncentreret omkring Blokhus, hvor der er store attraktioner, aktører og en stor koncentra-tion af sommerhuse.

I Han Herred ses mange mindre aktører, hvor badepensioner fra turismens barndom i starten af 1900 tallet har formået at overleve og udvikle sig i forskellige retninger. Autentiske miljøer og traditioner har i dette område overlevet, hvilket tiltrækker en anden type turister og gæster, som kommer fra hele landet.

Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at turisme også i fremtiden er et oplagt indsatsom-råde. Turisme skal dog ses i tæt sammenhæng med borgernes ønsker om en god balance mellem beskyttelse og benyttelse af de enestå-ende naturområder vi har. Desuden skal der ske en bevaring og udvikling af kulturmiljøerne, og vi skal understøtte det mangfoldige kunst-miljø, som fi ndes i kommunen. Det er samtidig kommunalbestyrelsens vurdering, at turistom-råderne i kommunen stadig skal udvikle sig meget forskelligt ud fra de kvaliteter og værdier de har. Vi er meget bevidste om de forskellige muligheder og ser nødvendigheden af, at der skal forskellige virkemidler og indsatser til i forskellige dele af kommunen.

I Han Herred, er fokus ikke kun rettet mod Aalborg, idet Thy mod vest og Vesthimmerland mod syd også spiller en rolle. I denne del af kommunen ser vi ikke samme bosætnings- og pendlingsmønstre, og i dette område er en meget stærk tilknytning til lokalområdet med tra-dition for lokale partnerskaber, og en rodfæstet

stolthed over natur og kulturhistorie. Samtidig rummer denne del af kommunen et varieret landskab med både højdedrag, vådområder og kulturspor.

Befolkningsprognoser viser, at der er mange steder i kommunen, som vil være præget af befolkningstilbagegang samtidig med, at gen-nemsnitsalderen er stigende. Specielt vil der blive fl ere ældre. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at der skal en stor indsats til, hvis denne udvikling skal bremses. Kommunalbesty-relsen vurderer, at der først og fremmest skal sættes ind i forhold til at gøre det endnu mere attraktivt at bo i en af vore mange landsbyer.

Med nedlæggelsen af amterne har kommunen overtaget en række opgaver på sundhedsområ-det. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at det falder fi nt i tråd med befolkningens ønsker og behov for mere motion, friluftsliv og oplevel-ser i naturen. Vi har oplagte muligheder med den natur vi har.

På erhvervsområdet har vi en meget differentie-ret erhvervsstruktur uden nogle altdominerende brancher. Det gør erhvervslivet mindre sårbart overfor konjunktursvingninger. Til gengæld er uddannelsesniveauet i kommunen ikke så højt, når vi sammenligner os med både resten af Nordjylland og med Danmark som helhed. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at det fremtidige arbejdsmarked stiller højere krav til uddannelsesniveauet, og at der skal gøres en indsats her.

Nu er vi en stor kommune med 38.800 aktive og kreative borgere, der i kraft af en enestå-ende natur har en mangfoldighed af muligheder - som vi ved fælles hjælp vil udnytte.

Vor strategi tager på denne bag-

grund udgangspunkt i tre temaer:

- Jammerbugt Kommune skal

være et attraktivt sted at leve og

være

- Vi skal bevare og udvikle de sær-

lige naturskabte værdier og

- Kompetenceniveauet skal hæves

10 UdviklingsstrategiVersion 16.5.2007

Udkast til debat

I de seneste år har der været stor fokus på at etablere de grundlæggende funktioner i kom-munerne som skoler, børnehaver og haller.

Når de basale tilbud er på plads er fokus i hø-jere grad på det gode liv, der omfatter livskva-litet, sundhed, natursyn og et godt miljø. Vi har derfor valgt at sætte øget fokus på de værdier vi som beboere og gæster i vort område værd-sætter.

Temaet rummer følgende områder:

Bosætning

Børn

Kultur

Idræt

Sundhed

Fritid

Netværk

Demokrati

Attraktivt sted at leve og være

VisionJammerbugt Kommune skal være et at-traktivt sted at leve og være

For os betyder det ...

at hvert nærområde er overskueligt og rummer forskellige offentlige rum, hvor fællesskabet har mulighed for at udfolde sig og hvor den enkelte borger oplever tryghed og omsorg

at vi værner om boligområderne som områder med ro og fred med et minimum af miljøpåvirkning fra omgivelserne i form af støj og forurening (lys, lugt og røg)

at der er god tilgængelighed til vores natur og re-kreative områder for både borgere og turister

at vi har fokus på sundhed og trivsel

at vor kommune er rummelig med plads til mange fl ere, både fastboende og gæster

at der er plads til forskellige måder at leve på og dermed gode rammer for at de kreative fag kan udfolde sig og fl ere kunstnere kan udøve deres kreativitet

at de gode rammer for børns opvækst gør at vore unge med et trygt udgangspunkt kan søge ud i verden og være gode ambassadører for vort område for senere at vende tilbage med nye impulser

at der i landsbyen er skabt netværk, som har fokus på beboernes trivsel og landsbyens udvikling

at der er adgang til attraktive og velbeliggende byg-gemuligheder i de byer, hvor der er efterspørgsel

at hvert område har sine idrætsfaciliteter, nærre-kreative områder og stiforbindelser, som giver os gode muligheder for enten at være aktive og dyrke motion eller at rekreere, slappe af og få friluftsoplevelser i hverdagen

at hver by og landsby synliggør deres egen identi-tet og særpræg og at bebyggelsens placering i forhold til det omgivende landskab og århundre-ders kulturspor fortæller, at her har der boet folk i mange år

at vi meget gerne vil fortælle om vores traditioner, historie og natur og give vore gæster og turister gode oplevelser

11Udviklingsstrategi Version 16.5.2007

Udkast til debat

Det betyder, at vi vil arbejde med ...

at udpege arealer i alle byer og landsbyer, hvor folk kan være sammen om eksempel-vis leg, afslapning, idræt og kultur

at de lokale aktører og netværk gennem dialog med kommunen påtager sig ansvar for lo-kalområdernes udvikling og at hvert område støttes i at formulere sine visioner for form og indhold af de offentlige rum

at skabe god tilgængelighed til naturen ved at etablere et netværk af vandre- og cyk-lestier, der forbinder byer og turistområder med friluftsoplevelser i de nære landskaber (hverdagslandskabet)

at skabe sundhedsfremmende tiltag med ud-gangspunkt i lokale ressourcer

at etablere fl ere nærrekreative arealer som bynære skove, søer eller lysåbne overdrev i nærheden af boligområder og turistområder med fokus på rekreation, motion og frilufts-oplevelser

at forskønne byer og bygninger ved at sanere nedslidte områder og bygge nye moderne bomiljøer op - eksempelvis ved i landsby-erne at anvende bygningstomter fra overfl ø-diggjorte landbrugsbygninger til etablering af nye attraktive boliger

at undersøge hvad der får folk til at blive og bo her for at kunne fokusere indsatsen på de områder, som har stor betydning for vore borgere

at skabe nye attraktive udstykninger hvor der er efterspørgsel, idet vi vil arbejde for at der i hver udstykning er særlige kvaliteter eksempelvis som naturskøn beliggenhed, gode bymæssige kvaliteter eller adgang til rekreative områder mv.

at undersøtte at der også fremover er et godt kunstnerliv i kommunen

at skabe trygge og udviklende rammer for vo-res børn (- og at vi vil være kendte for det)

at understøtte og belønne de aktive foreninger og grupper, der selv gør en indsats for at skabe bedre betingelser for det sociale liv i selve lokalområdet

at bevare de unikke kulturhistoriske bygninger gennem opretholdelse af deres autentiske funktion eller en videreudvikling heraf

at formidle de kvaliteter og særlige ressourcer som fortæller de positive og gode historier om, hvordan det er at leve i Jammerbugten

at vi dermed i bred forstand vil være en god bosætningskommune.


Udkast til debat

Bevare og udvikle

I Jammerbugt Kommune satte vi i april og maj fokus på det åbne land gennem et holdnings-dannende projektforløb med tre workshops og et debatseminar. Politikere fra Jammerbugt Kommune og embedsmænd fra Natur og Miljø Team har sammen med repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og den lokale landboforening LandboNord, været på tre lærerige busture ud i det meste af Jammerbugt Kommune. Vi har sammen set og lært om kom-munens natur og kulturmiljøer for at blive klædt på til at føre politik i det åbne land.

Projektet ”Åbent land på dagsordnen” er et eksempelprojekt udpeget af Miljøministeriet og Realdania (partnerskabet Plan09), der har givet støtte til projektet udførelse. Formålet med projektet har foruden vidensforøgelse, været at etablere et stort engagement indenfor planlægning i det åbne land blandt politikere og embedsmænd.

Projektet blev afsluttet med et seminar d.15/5 hvor de fl este af de emner vi berørte på turene, blev debatteret blandt de deltagende. Mange tilkendegav at forløbet har givet dem en større viden om det forvaltningsområde der nu er kommunens, og føler sig bedre rustet til at gå ind i arbejdet med planlægningen. De fl este var også overraskede over opgavens størrelse, og der var bred enighed om, at langsigtet planlæg-ning og prioritering er to vigtige redskaber i det fremtidige arbejde.

Temaet rummer følgende områder:

Natur

Landskab

Kulturhistorie

Friluftsliv

Temaften om temaet i udviklingsforum blev afholdt den 9.5.2007.

Plan09 eksempelprojektets sidste seminar blev afholdt den 15.5.2007.

Vision Vi vil bevare og udvikle de særlige natur-, landskabs- og kulturværdier som et aktiv for alle aspekter af kommunens udvikling


at fl otte landskaber og autentiske kulturmiljøer bevares, plejes og udvikles for at give lokal-områderne identitet, så de kan udgøre fl otte rammer om vor turisme og erhvervsliv

at vi sikrer fl otte udsigter og indblik for at syn-liggøre og øge bevidstheden om landskabs-værdier og kulturmiljøer overalt i kommunen

at vi vil værne om det unikke og autentiske, som vi ikke kan genskabe, og at vi er stolte af de værdier, vi har fået forærende gennem århundreders benyttelse og pleje

at vi vil have både blå og grønne korridorer hvor naturen kan brede sig og hvor vi kan færdes

at vi vil bruge naturen og gøre den tilgængelig for os selv og vore gæster

at vi påtager os ansvaret for den biologiske mangfoldighed og at vi vil have speciel fokus på at beskytte sjældne og truede arter

at vi følger udviklingen omkring os for i tide at være forberedte på den stigende vandstand og andre mulige klimaændringer

at vi aktivt vil formidle de historier, der knytter sig til vores natur-, landskabs- og kulturvær-dier

at vi i udviklingen af natur- og kulturmiljøområ-det har i et samspil med områdets organisa-tioner og befolkningen

at vi vil synliggøre vore prioriteringer og ar-bejde mod en bæredygtig udvikling med et langt perspektiv til gavn for alle


Udkast til debat

de særlige naturværdier


at sætte ord på de kvaliteter og værdier, der gør vores landskaber, natur og kulturmiljøer unik

at skabe overblik over landskabernes, natu-rens og kulturmiljøernes udstrækning, deres fortsatte udvikling og pleje

at kortlægge variationen i landskabet for at have et redskab til at differentiere og priori-tere

at retningslinier for landzoneadministration udarbejdes med mulighed for at differentiere mellem

- stram styring i højt prioriterede områder med unik natur eller kulturarv og

- i andre områder at understøtte lokale ideer og initiativer med netværksopbyg-ning og udvikling af nye funktioner og benyttelser for erhverv og turisme

at undersøge behovet for at revidere frednin-ger i områder

at undersøge mulighederne for på langt sigt at naturgenoprette lavbundsområder

at sætte fokus på biologisk mangfoldighed ved at udarbejde en indsatsplan for særligt truede arter

at i samarbejde med lodsejere at lave en langsigtet plan for et naturnet bestående af grønne og blå korridorer, hvor naturen prioriteres højt, hvor unikke arter kan sprede sig og vores vilde egnskarakteristiske natur kan udfolde sig

at etablere fl ere stier og spor i dialog med lodsejere, så vore boliger kan forbindes med de nære naturarealer

at øge mulighederne for at foretage bynær skovrejsning

at sikre udsigter og kig fra offentlige veje til højt prioriterede natur- og kulturmiljøer ved at indarbejde bestemmelser herom i lokalpla-ner, fredninger, informere om naturpleje på lysåbne arealer, udlægge fl ere minusområ-der for skovrejsning samt friholde offentlige vejarealer for tilgroning

at synliggøre prioriteringer i forvaltningen af

kommunes egne natur- og kulturmiljøer

at hæve kompetenceniveauet for at blive bedre til at løfte opgaver i det åbne land - eksempelvis gennem videreuddannelse og aktiv vidensdeling i relevante nationale og internationale netværk

at samarbejde med nabokommuner og re-gionen om at løfte de opgaver, der går på tværs af de administrative grænser

at understøtte og bygge videre på eksisteren-de netværk og dyrke nye netværk mellem interessenter i det åbne land

at inddrage og engagere lokalbefolkningen i deres nærområde om bevaring og udvikling af natur-, landskabs- og kulturværdier

at fremme natur- og kulturformidlingen på ste-det ved at udnytte lokale ressourcer i nær-området og tænke utrationelt for at involvere deltagere og skabe autentiske oplevelser

at anvende både trykte foldere og elektroniske medier til den brede natur- og kulturformid-ling


Udkast til debat

Kompetenceniveauet

VisionAlle i Jammerbugt Kommune skal have et uddannelsesmæssigt kom-petenceløft og særligt gruppen af unge skal have en kompetence-givende uddannelse lig landsgen-nemsnittet.


at vi gennem tidlig indsats synliggør behovet for livslang læring

at uddannelsesniveauet hæves, så vi kommer op på niveau med landsgennemsnittet

at uddannelsesvejledningen for unge målrettes mod fremtidens erhverv

at fl ere mønsterbrydere gennemfører en ud-dannelse

at vi gennem enkeltpersoners fortællinger synliggør erhvervsmuligheder i området

at vi støtter op om initiativer, hvor virksomhe-derne anvender højtuddannet arbejdskraft

at vi løfter kompetenceniveauet i alle kommu-nens virksomheder

at vi støtter netværksopbygning mellem virk-somheder og uddannelsesinstitutioner mhp. kompetenceudvikling

Erhvervslivet stilles hele tiden overfor nye udfor-dringer og skal dermed til stadighed være klar til at forny sig og omstille sig til forandringerne og udviklingen i samfundet. En kompetent arbejdsstyrke, der matcher virksomhedernes behov, er nødvendig, hvorfor Jammerbugt Kom-mune ønsker at sætte fokus på den uddannel-sesmæssige kompetenceudvikling.

I fremtiden vil der som følge af globaliseringen blive stillet et stigende krav til virksomhederne og dermed til arbejdskraftens kompetencer og viden.

Det nye videnssamfund stiller nye og anderle-des omskiftelige krav, som kræver mere og no-get andet af medarbejderne i dag end tidligere.

For at kunne honorere globaliseringens udfor-dringer kræver det en fl eksibilitet, som kun er mulig, hvis medarbejderne via uddannelse er klædt på til opgaven.

Gode kvalifi kationer giver den enkelte frihed til at fi nde et godt job, og gode medarbejdere giver en virksomhed tryghed til at møde glo-baliseringens udfordringer. De nuværende og fremtidige krav til medarbejderne om at kunne omstille sig og skifte til nye typer af job/opgaver sætter fokus på uddannelse.

Uddannelsesniveauet i Region Nordjylland og specielt i Jammerbugt Kommune er lavt. Set i forhold til en vision om at bringe såvel be-skæftigelsen som uddannelsesniveauet op på niveau med landsgennemsnittet, bliver det en udfordrende opgave at sætte fokus på kompe-tenceudvikling. Dette fokus skulle gerne hjælpe fl ere mønsterbrydere ud af det lave uddannel-sesniveau.

På denne måde håber vi i Jammerbugt Kom-mune, at kunne bidrage til øget vækst og beskæftigelse i kommunen, ved at have fokus på et godt og varieret uddannelsestilbud, som kobler de erhvervsmæssige kompetencebehov med den enkeltes ønsker om at kvalifi cere sig.


Udkast til debat

skal hæves


at styrke indsatsen over for skoleelever, såle-des at børn trives og motiveres til at dygtig-gøre sig i folkeskolen

at lektieværksteder støtter op om de bogligt svage, så også de får en uddannelse

at de nuværende uddannelsestilbud som ek-sempelvis Fjerritslev Gymnasium fastholdes og udbygges

at uddannelsesvejledningen styrkes og fl ere praktikpladser og lokale virksomhedsbesøg sikres

at synliggøre lokale virksomheders efterspørg-sel efter veluddannet arbejdskraft

at den sociale arv brydes i højere grad end nu, ved at signalere vigtigheden i, at unge får en uddannelse

at anvende mentorordninger og mesterlære-ordninger i højere grad end nu

at sikre straksaktivering fra dag ét for unge, der i utide forlader en uddannelse

at virksomhederne støttes i at arbejde med kompetenceudvikling

at styrke indsatsen for at også små virksom-heder ansætter fl ere med længerevarende uddannelse

at etablere netværk mellem lokale virksomhe-der og uddannelsesinstitutioner

at arrangere fl ere lokale kursustilbud / fyraf-tensmøder på tværs af sektorer og faggrup-per med henblik på kompetenceløft

at etablere ledelsesnetværk for Jammerbug-tens virksomhedsledere

JammerbugtKommuneLange vid. udd.Mellemlange

og bachelor

Korte vid. udd.

Erhvervsudd.

Gymnasial

Grundskole

3%10%

3%

38%

4%

42%

Hele landet

Erhvervsudd.

Korte vid. udd.

Gymnasial

Grundskole

Mellemlange vudd. og bachelor

Lange vid. udd.

34%

4%

9%

34%

13%

6%

Højeste gennemførte uddannelseKilde: Danmarks statistik

16 Strategi for Agenda 21Version 16.5.2007

Udkast til debat

Strategi for Agenda 21FN vedtog på konferencen i Rio de Janeiro i 1992 et dokument med titlen “Lokal Agenda 21 - en dagsorden for det 21. århundrede“.

En vigtig konklusion i Rio var, at det er tvin-gende nødvendigt for de rige lande at ændre deres livsstil.

Globalt er det ikke holdbart, at en fjerdedel af verdens befolkning forbruger 80-85 % af ver-dens ressourcer samtidig med, at de bidrager mest til verdens miljøproblemer.

Agenda 21 arbejdet går i store træk ud på at hvis vi alle gør en lille indsats på fl ere områder, får det samlet set en stor effekt. Vi skal tænke bæredygtighed ind på alle sektorer, og det handler ikke bare om natur og miljø men også sundhed, kulturelle og sociale aktiviteter.

Strategien skal indeholde kommunalbestyrel-sens mål for kommunens bidrag til en bæredyg-tig udvikling.

Der skal fastlægges mål for mindskelse af miljøbelastningen, fremme af bæredygtig by-udvikling, fremme af biologisk mangfoldighed, borgerinddragelse samt koordinering mellem aktiviteter af betydning for miljøet.

Mål for mindskelse af miljøbelastningenKommunen ”fejer for egen dør” og synliggør energiforbruget i de største kommunale bygnin-ger.

Borgerne opfordres til energi- og ressourcebe-sparelser.

Andelen af elproduktion fra vindenergi skal fortsat være stor. Af hensyn til landskabet må antallet af vindmøller ikke øges, men der kan opsættes større møller.

Flisfyrede fjernvarmeværker skal udnyttes som den primære varmekilde i de byer, som de har mulighed for at forsyne.

Vi er positive overfor opsætning af solfangere.

Vi prioriterer rent grundvand højt og vil sikre professionelt drevne vandværker ved eksem-pelvis at støtte processer med sammenlægning af vandværker.

Mål for bæredygtig byudvikling De forurenende virksomheder er placeret i hovedbyernes erhvervsområder, hvor placering i forhold til andre byfunktioner skal planlægges med bufferzoner uden støjfølsom anvendelse.

Der er en klar grænse mellem land og by – og vi vil arbejde for at sanere nedslidte bydele fremfor altid at udvide byerne. Byerne forskøn-nes og fornys i de centrale dele.

Der er meget natur i forhold til by i Jammerbugt Kommune, og det skal også ses helt ind i by-erne. Målet er at de bynære lysåbne naturarea-ler eller bynære skove bliver gjort tilgængelige og at stier forbinder dem med byerne.

Vi prioriterer et fi nmasket stinet i byerne, som er med til at sikre levende byer hvor det er muligt at bevæge sig rundt til fods. I de mindre byer og landsbyer prioriteres også grønne kiler og stiforbindelser.

Den offentlige service med kulturtilbud sam-les på længere sigt i eksisterende enheder fx idrætshal, skole, pasningstilbud, klubhuse mv.

Landdistriktspolitikken skal sikre lokale arbejds-pladser og liv i landområderne, men bæredyg-tigheden af større projekter skal analyseres på langt sigt for at undgå fejlinvesterienger.

17Strategi for Agenda 21 Version 16.5.2007

Udkast til debat

Mål for biologisk mangfoldighedVi er bevidste om vore store beskyttede og fre-dede områder, klitheder, strandenge og vådom-råder, hvor vi har internationale forpligtigelser.

Vi vil gøre befolkningen bevidst om den biologi-ske mangfoldighed i dagligdagen.

Vi vil gerne lære mere om hvad biologisk mang-foldighed er, så vi kan varetage ansvaret i det åbne land.

Vi vil gerne arbejde for at indgå forpligtende grønne partnerskaber med f.eks. skovdistrikter-ne, Danmarks Naturfredningsforening, Land-boforeningerne, læplantningslaug og andre grønne aktører.

Vi vil bevare og prioritere enestående natur- og landskabsområder. Spredningskorridorer (blå og grønne) sikres og synliggøres – og private opfordres til at understøtte korridorerne med naturplaner, læhegn, vildtplantninger mv. især i disse områder.

Vor største udfordring er ikke mere skovtil-plantning, men større variation og fl ere lysåbne arealer og ændring i retning mod fl ere egnstypi-ske arter. Vi vil gerne revidere fredninger, hvis vi kan opnå en væsentlig gevinst i den biologiske mangfoldighed.

Vi vil samarbejde med nabokommunerne om vandmiljøet omkring Limfjorden samt arbejde for at undersøge mulighederne for på sigt at kunne gennemføre naturgenopretning af både små vandløb og større samlede vådområder eksempelvis i forbindelse med problemstillinger i tilknytning til den stigende vandstand.

Mål for borgerinddragelseEn borger- og brugerinddragelsespolitik be-skriver visioner og mål for borgerinddragelse. Vi prioriterer dialogmøder ved formulering af politikker – enten internt i organisationen, med inviterede nøglepersoner eller gennem åbne borgermøder. Vi vil også blive bedre til at an-vende de elektroniske medier som internettet, sms eller elektroniske spørgeskemaundersøgel-ser, som i stadig stigende grad kan anvendes til at komme i dialog med de grupper, der ikke deltager i borgermøder.

Inden for natur- og miljøformidling prioriterer vi indsatser i børnehøjde, idet tidlig indsats når en bred målgruppe set over et langt perspektiv.

Vi søger også dialog og samarbejder med an-dre aktører som f.eks. skovdistrikterne, Åge V. Jensens Fonde, Ebh-fonden, Landboforeninger, Naturfredningsforeningen mv.

Natur- og kulturformidling søges gennemført på stedet lokalt og gerne med personlige fortæl-linger – og dermed ikke i store samlede centre/museer.

Muligheder for at etablere netværk af stier og ”friluftsbaser” sker med lokal forankring i dialog med borgergrupper, lokale interesseforeninger og lokale erhvervsdrivende.

Vi overvejer borgerinddragelsesmetoder i alle typer sager. Dialog sker i respekt for de demo-kratiske spilleregler. Dialog prioriteres gennem åbenhed i plan-, natur- og byggesagsbehand-lingen.

Mål for samspil og koordineringVi arbejder på tværs af sektorer, udvalg og forvaltninger, hvor det er muligt.

Indførelse af helhedsplanlægning med løbende revision af indsatser og overblik på tværs af fag-grænser, årlige evalueringer gennem virksom-hedsplaner samt synliggørelse af succeer og bevidsthed om nye udfordringer sikrer kvalitet i vores samspil med omgivelserne.

Overordnede visioner konkretiseres i planlæg-ning og procedurer for den daglige administra-tion.

Netværk mellem offentlige og private er nød-vendigt for at fi nde de bedste løsninger, der også er realistiske at gennemføre.

Vi vil gerne arbejde med projekter på tværs af traditionelle samarbejdsrelationer. Vi lærer af hvert projekt der gennemføres og søger gen-nem vidensdeling at bruge erfaringerne aktivt.

Borgeren er også kommunen - og borgerens medansvar for fællesskabet er centralt i samar-bejder og dialog.

Vi kan ikke løfte alt – men i dialog med omver-den kan vi rigtig meget.

Vi er åbne for indgåelse af partnerskaber med omverdnen.

18 Temaer som revideresVersion 16.5.2007

Udkast til debat

Temaer som revideres i kommuneplanenStruktureret efter oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009

Tema ja over-vejes

nej

Udvikling af et nyt bymønster med tilhørende byprofi ler for de største byer x

Revision af eksisterende udlæg til byudvikling x

Vurdere muligheder for at forbedre større sammenhægende sommerhusområder af hensyn til turismen og friluftslivet

x

Revurdere den hidtidige strategi for erhvervslokalisering

x

Fastlæggelse af en lokal politik for hoteller,modernisering af hoteller og omdannelse til individuelt ejede ferieboliger

x

Revision af detailhandelsområder i byerne x

Revision af udlæg til nye infrastrukturanlæg og tilhørende støjkonsekvensområder, idet infrastrukturanlæg skal vurderes i forhold til stigende vandstand, stilleområder, økologiske forbindelseslinier, landskabelige værdier og kulturmiljøer.

x

Betjening af nye byområder og sommerhusområder med kollektiv trafi k

x

Vurdering af udlæg af arealer til vindmøller i forhold til landskabs-, natur- og kul-turhistoriske interesser samt i forhold til internationale beskyttelsesområder (særlig redegørelse kræves ved planlægning for nye møller inden for 500-800 m)

x

Samlet langsigtet planlægning med systemansvarlige virksomheder om højspæn-dingsnettet for sikring forsyningssikkerheden, indpasning af af vedvarende energi og beredskabsmæssig hensyn. Vurdering i forhold til landskabelige og naturmæs-sige interesser.

x

Vurdering af udlæg til beliggenhed af deponeringsanlæg og genbrugspladser i forhold til natur, miljø og drikkevandsinteresser.

x

De temaer vil vi revidere

Denne oversigt udtrykker de temaer og emner, som miljøministeriet har opfordret kommunerne til at indarbejde i de kommende kommunepla-ner i perioden 2007-2009.

Oversigten skal ses som en opsamling på de tre foregående temaer samt strategien for agenda 21.

”ja” angiver at kommunen ønsker at revidere de hidtidige udlæg i de gamle kommunepla-ner eller regionplan

”overvejes” angiver at der skal yderligere ana-lysearbejde / dialog med omverdnen til for at kommunen i løbet af 2008 træffer afgørelse om at teamet revideres.

”nej” angiver at vi på nuværende tidspunkt ikke ser grundlag for at revidere temaet

BEMÆRK

Der er udarbejdet et notat, der i detailjer rede-gør for baggrunden for krydserne.

19Temaer som revideres Version 16.5.2007

Udkast til debat

Tema ja over-vejes

nej

Vurdering af ændringer i varmeplanerne jf. udbygning af fl isfyrede fjernvarme-anlæg og byudviklingsretninger, som ikke var forudset ved varmeplanlægningen i 1980’erne

x

Revision af udlæg til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (rensnings-anlæg, motorbaner, skydebaner, forsvarets øvelsesplaner, havbrug, transportunge virksomheder)

x

VVM pligtige anlæg (for enkeltprojekter) x

Kortlægning af omfanget af støjbelastede arealer (højere end miljøstyrelsens vejle-dende grænseværdi) med udlæg af støjkonsekvensområder

x

Udpege og afgrænse stilleområder x

Revidere udlæg til fritidsformål (feriehoteller, feriecentre, kolonihaver, camping-pladser, lystbådehavne, idrætsanlæg og andre friluftsaktiviteter, golfbaner mv.)

x

Udbygning af det regionale og nationale stinet (eksempelvis med forbedring af offentlighedens adgang til kysten, adgangen til det åbne land, naturområder samt forbindelser til by- og sommerhusområder)

x

Udpegning af særlige værdifulde landbrugsjorder x

Beliggenhed af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og drifts-anlæg inden for de udpegede værdifulde landbrugsjorder

x

Strategier for anvendelse af ledige landbrugsbygninger i samarbejde med land-bruget og lokalområderne

x

Udvide skovrejsningsområder (fra 5% til 10-15% på landsplan) især i forbindelse med boligområder, idet skovrejsningsområderne koordineres i forhold til vindmøl-leområder, fastholdes i forhold til grundvandsinteresser, styrke grønne netværk og sikre levesteder for vilde planter og dyr.

x

Udvide områder, hvor skovrejsning er uønsket på baggrund af fuglebeskyttelsesinte-resser, natur, landskab og kulturhistoriske værdier og kirkebeskyttelsesområder.

x

Udvide udpegningen af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (konsekvenser for bl.a. landzoneadministration i områderne)

x

Revidere udpegningen af særlige naturbeskyttelsesinteresser x

Revidere retningslinier for varetagelse og etablering af grønne korridorer (økolo-giske forbindelser) der kommer til at udgøre et naturnetværk, der koordineres på tværs af kommunegrænserne. Naturnetværk skal beskyttes mod byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv.

x

Gennemførelse af en naturkvalitetskortlægning x

Revidere fredninger og evt. starte nye fredninger jf. Handlingsplan for fredning 2005 (KL, DN og Skov- og Naturstyrelsen)

x

Præcisere og revidere afgrænsninger af kulturmiljøer x

Nedsættelse af et lokalt kulturmiljøråd for at understøtte arbejdet med de kulturhi-storiske og bygningskulturelle værdier

x

Gennemførelse af en landskabskarakteranalyse som grundlag for at revidere te-maet med landskab (evt. som en del af med ny plan09 eksempelprojekt ansøgning i samarbejde med Kbh.Universitet)

x

Revidere geologi temaet (www.geosides.dk) x

Revidere udlæg for vandløb, søer og kystvande bl.a. med henblik på lokalisering af nye akvakulturanlæg eller havbrug (evt. i fi skeriudviklingsprogram) Efter 2010 skal kommunerne lave handlingsplaner for opfølgning på de statslige vandplaner (færdig i 2009)

x

Revidere temaet om kystnærhedszonen særligt med henblik på at forbedre offent-lighedens adgang til kysten

x

20 Offentlig debatVersion 16.5.2007

Udkast til debat

Yderligere oplysninger

Planstrategien og strategien for Agenda 21 er tilvejebragt på baggrund af følgende:

- Drøftelser i kommunalbestyrelsen på temamøder den 25.1.2007 og den 1.3.2007

- Konference i udviklingsforum den 12.3.2007 på Tranum Strand

- Temaaften om kompetenceløft den 11.4.2007 på Aabybro Rådhus

- Temaaften om attraktive sted at leve og være den 12.4.2007 på Aabybro rådhus

- Temaaften om særlige naturværdier den 9.5.2007 på Aabybro rådhus

- Workshop den 16.4, 23.4 og den 2.5.2007 som busture rundt i kommunen under tema-erne ”Lavlandet”, ”Højlandet” og ”Kysten”.

- Seminar den 15.5.2007 med LandboNord og Danmarks Naturfredningsforening

- Drøftelser i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelse i maj-juni 2007

Oplysning om høringsfase

Bemærkninger indsendes inden ...

til ...

Der afholdes debatmøde om planstrategien ....

Yderligere oplysninger på kommunens hjem-meside ....

Efter Lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer vurderes det, at planstrategien ikke er omfattet af pågældende lovs bestemmelser. Grunden hertil er, at planstrategien ikke fast-lægger rammer for fremtidige anlægsprojekter.

Miljøvurdering vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen, da det er i denne plan de overordnede rammer for fysiske anlægsprojekter fastlægges.

Miljøvurdering af kommuneplanen kan samti-dig bruges som et aktivt værktøj i den videre lokalplanlægning.

Dato 29-05-2007Sagsbehandler Dorthe Sevelsted

IversenTelefon nr. 7257 7203Mail [email protected] nr. 1849-48043

Notat vedr. Familiestyrelsens svar på henvendelse angående opsigelsesfrister i forbindelse med aftaler med puljeordninger i henhold til lovgivning efter 1. august 2007.

Familiestyrelsen har den 21. maj besvaret henvendelse fra Børne- og Kulturforvaltningen af 14. maj vedr. opsigelsesfrister og aftaleændringer med puljeordninger efter ny lovgivning forventleigt træder i kraft 1. august 2007.

Af svaret fremgår det, at kommunalbestyrelse og puljeordning kan indgå aftale om ændring af aftalegrundlag for ordningens drift, så længe aftaleændringerne overholder rammerne for puljeordninger efter serviceloven. Aftaleændringer kan ske uden at opsigelsesfristen træder i kraft – også efter 1. august 2007 – i tilfælde hvor puljeordning og kommune er enige om ændringerne.

Af svaret fremgår ligeledes, at i tilfælde, hvor puljeordning og kommunalbestyrelse ikke kan nå til enighed, kan kommunalbestyrelsen opsige aftalen. Hvis opsigelsen træder i kraft efter 1. august 2007 vil kommunalbestyrelsen ikke senere kunne indgå en ny aftale med puljeordningen.

dagplejenStatusopgørelse vedrørende ressourceudnyttelse i den kommunale dagpleje

ansættelse antal dagplejere antal børn bem. ledige

3 børn 1 34 børn 183 726 incl. 4 dbl. 6 * 33 børn over 3 årbarsel 0

sygemeldte 4 0delvis sygem.TR 3 2 10opsagte 2 6 2orlov 2I alt 195 737 18

ansatte i forhold til politisk beslutning - børnetal /3,85 191

privat pasning - privat dagplejeantal børn antal dagplejere

under 3 år 81over 3 år 6 22

privat pasning - ung pige i husetantal børn unge piger

under 3 år 3 2over 3 år 0

privatinstitutionernavn over 3 år under 3 år

Fribørnehaven 12 10Landsbyhaven 45 0

puljeordningernavn over 3 år under 3 årKyllingen, Brovst 3 18Bamsehuset, Brovst 8 15Børnehuset, Halvrimmen 10 14Troldehuset, Arentsminde 17 8Mariehønen, Pandrup 0 13Susanne Frederiksen, Biersted 0 11Solstrålen Pandrup 0 8

børnehaver og landsbyordningernormering indmeldte børn ønskeliste

aldersgruppen 3 - 5 år bygning fuldtidsbørn/

antal børn antal børn 2004 2005 2006

Storkereden, Klim, LBO 50 38 / 41

Grøftekanten, Fjerritslev, BH *45 53 / 54 afdeling Anemonen, spec. 15 eller *30 2Skovhuset, Fjerritslev, BH 55 52 / 53Børnehaven Gl. Dalhøj 50 52,5 / 54

Regnbuen, Ørebro LBO 50 52,5 / 56

Søstjernen, Hjortdal, LBO 25 18,5 / 19

Solstrålen, Trekroner, LBO 70 66 / 69

Brovst Børnehave 44 51 / 53Bøge Bakke børnehave, Brovst 44 50 / 51

Halvrimmen børnehave 36 44afdeling, støtteenhed 8 6

Skovsgaard børnehave 44 50,5 / 51

Uglen, Tranum LBO 30 29,5 / 30

Ulveskov, Birkelse,LBO 62 26,5 / 27 4

Gjøl børnehave 85 46,5 / 47 4

Åbybro børnehave 50 59 5

Anlægsvejens børnehave, Åbybro 50 59,5 / 60 1Børnehuset, Åbybro 75 79,5 / 81 5Thomasmindeparkens bh., Åbybro 70 77 / 78 6

Regnbuen, Nr. Halne 100 88 / 91 12

Bjessingbo, Biersted 63 50 / 52 4Kernehuset, Biersted 45 46 4

Moseby, LBO 22 32,5 / 33 0 3

Kaas børnehave 60 41 4 12Jetsmark børnehave, Kaas *60 58 / 59 6 17

Cannerslundsvejens bh, Pandrup 40 45 / 46 4 18Blokhusvejens bh, Pandrup *60 63,5 / 64 9 23

Hune børnehave 35 24,5 / 25 4 7

Saltum børnehave 45 28 / 29 6 5

Ingstrup børnehave, LBO 25 24,5 / 25 2 11

V. Hjermitslev børnehave,LBO 25 24 5 14

Skolefritidsordningerskolefritidsordninger og normering indmeldte børn

landsbyordninger bygning

aldersgruppen 6- 9 år antal børn antal børn

Storkerede, Klim, LBO 45 48Regnbuen, Ørebro, LBO 30 42Søstjernen, Hjortdal, LBO 45 22Solstrålen, Trekroner. LBO 85 62SFO Fjerritslev 140 117SFOX, Fjerritslev- heldagstilbud 10 9SFO Brovst 86SFO Halvrimmen 35 31SFO Skovsgaard 40 63Tranen, Tranum LBO 40 37Langeslund, Arentsminde, SFO 40 41Hulen - special SFO, Brovst 13Fritidstilbud, Brovst 6Ulveskov, Birkelse SFO1 60 39Ulveskov, Birkelse SFO2 fælles 20Gjøl SFO1 85 43Gjøl SFO2 fælles 16Bikuben SFO1, Aabybro 200 160Hullet SFO2, Aabybro 120 33Nørhalne SFO1 90 64Nørhalne SFO2 fælles 9Bissen SFO1, Biersted 75 70Fristedet SFO2, Biersted 65 12Moseby LBO 18 32Jetsmark SFO 100 67Pandrup SFO 250 148Saltum SFO 60 39Ingstrup LBO 40 26V. Hjermitslev LBO 25 19

optalt primo juni måned 2007optalt af Ellen Matthäi, Pladsanvisningen

Bemærkninger vedr. kapacitet

Børnehavedelen i landsbyordningen Ingstrup har ikke flere ledige pladser pr. 01.08.07.

9 børn på ventelisten frem til sommeren 2008. Det betyder at der mangler kapacitet til

9 børn formentlig frem til sommeren 2011. Der foreligger en løsningsmodel fra landsbyordningen.

I løbet af foråret 2008 vil der formentlig mangle ca. 15 pladser i Pandrup by. Blokhusvejens børnehave

kan med relativ få midler opnormeres til en 75 børns børnehave

I løbet af foråret 2008 vil der formentlig mangle ca. 35 pladser i Aabybro by - samme

antal som foråret 2007, hvor der har været merindskrivning i alle børnehaver

* 33 børn over 3 år

referat - jammerbugt · to adhd-klasser på ulveskovskolen sammen med et fritidstilbud. beslutning...

Documents