REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 25. maj 2010 Sag nr. 3 Emne: Idéoplæg for Psykiatrisk Center Sct. Hans 1 bilag

IDÉOPLÆG MAJ 2010 PC SCT HANS RETSPSYKIATRI

Indholdsfortegnelse

1 FORORD .................................................................................. 4

2 RESUME .................................................................................. 5

2.1 BAGGRUND OG VISIONER..................................................................5 2.2 PROJEKTET ..................................................................................6 2.3 MÅLGRUPPE OG BEHANDLING .............................................................7 2.4 ØKONOMI OG STYRING ....................................................................7 2.5 FREMTID ....................................................................................8

3 BAGGRUND OG VISION ........................................................... 9

3.1 BAGGRUND..................................................................................9 3.2 KAPACITET ................................................................................10 3.3 PROJEKTETS VISIONER...................................................................11

4 PROJEKTET ........................................................................... 14

4.1 PSYKIATRISK CENTER SCT. HANS I DAG ..............................................14 4.2 DEN SAMLEDE PLAN ......................................................................15 4.3 NYBYGGERI ...............................................................................15 4.4 AREALER VED NYBYGGERI ...............................................................17 4.5 KASTANJEHUS OG PLATANHUS..........................................................18 4.6 AREALER VED OM OG NYBYGNING AF KASTANJE- OG PLATANHUS...................20 4.7 GENHUSNING AF PATIENTER ............................................................21 4.8 MYNDIGHEDER............................................................................21 4.9 DRIFTSRATIONALISERING ...............................................................23 4.10 BÆREDYGTIGHED ........................................................................23 4.11 KUNST.....................................................................................23 4.12 TEKNOLOGI ...............................................................................24 4.13 UDVIKLINGSARBEJDE ....................................................................25 4.14 HELENDE ARKITEKTUR ...................................................................25

5 PATIENTGRUPPE OG BEHANDLING ....................................... 26

5.1 PSYKIATRISK CENTER SCT. HANS PATIENTGRUPPE...................................26 5.2 INDLÆGGELSESFASEN – MODTAGELSEN ...............................................26 5.3 BEHANDLINGSFASEN.....................................................................27 5.4 UDSLUSNINGSFASEN – SIDSTE DEL AF INDLÆGGELSESFORLØBET ..................29

6 ØKONOMI OG STYRING......................................................... 30

6.1 ORGANISERING...........................................................................30 6.2 INVESTERINGSOVERSIGT ................................................................31 6.3 LIKVIDITETSBUDGET .....................................................................31 6.4 BYGHERRERÅDGIVNING..................................................................31 6.5 RISIKOVURDERING OG STYRING ........................................................32 6.6 TIDSPLAN FOR NYBYGGERIET............................................................33 6.7 TIDSPLAN FOR OM OG TILBYGNINGEN TIL KASTANJE- OG PLATANHUS .............33

7 FREMTIDEN........................................................................... 34

7.1 STRATEGIER FOR DET VIDERE FORLØB .................................................34

Side 2

Psykiatrisk Center Sct. Hans med østområdet nederst

Side 3

1 Forord

Investeringsprojektet på Psykiatrisk Center Sct. Hans er en vigtig brik i sik-ringen af gode og sammenhængende psykiatriske behandlingstilbud til re-gionens retspsykiatriske patienter. Samtidig er det en unik mulighed for at sikre tidssvarende fysiske rammer for behandlingen af en af de mest kom-plicerede og udsatte patientgrupper. Med projektet bygges der en helt ny retspsykiatrisk afdeling med 80 senge samtidig med, at dele af den eksisterende bygningsmasse moderniseres, så der yderligere bliver 46 moderne sengepladser til retspsykiatriske pati-enter. Forandringen af centrets fysiske rammer kombineres med en ny-tænkning af centrets behandlingstilbud med fokus på patienternes forskel-lige behov. Det er netop tilstedeværelsen af differentierede behandlingstil-bud for så vidt angår både sikringsniveau og behandling, der muliggør sammenhængende og effektive patientforløb. Sikkerhed for såvel patienter som personale er et centralt element i både nybyggeriet og moderniseringen. Sikre rammer giver samtidig mulighed for at anvende de faglige interventioner optimalt. Dette aspekt indtænkes på forskellige måder alt afhængig af sværhedsgraden af patientens sygdom og/eller den retslige foranstaltning. Niveauet i kravene til sikkerhed har stor betydning for indretningen af såvel ude- som inderum. Samtidig skal det sikres, at de fysiske rammer understøtter den behandling, der er selve formålet med at være indlagt, og modvirke de negative følger af lange in-stitutionsophold. For patienter med meget lange indlæggelsesforløb er det fx afgørende, at der er et varieret udbud af aktivitetsmuligheder. Afsættet for investeringsprojektet på Psykiatrisk Center Sct. Hans er bl.a. den politiske aftale af 18. maj 2010 mellem partierne A, B, F og V om ho-spitals- og psykiatriplan 2020 samt Psykiatriplanens anbefalinger om en fremtidssikring af sengekapaciteten til patienter med behov for specialise-ret retspsykiatrisk behandling. Projektet bidrager væsentligt til at opfylde dette. Samtidig vil projektet sikre en mere optimal drift af sengeafsnittene samt give personalet en bedre arbejdsplads med plads og mulighed for en bedre udnyttelse af de ansattes faglige kompetencer. Med den kontinuerlige vækst i antallet af retspsykiatriske patienter er det samtidig et helt nødvendigt projekt at få gennemført, hvis Region Hoved-staden fortsat skal kunne imødekomme det stigende behov for lukket rets-psykiatrisk sengekapacitet.

Side 4

2 Resume

2.1 Baggrund og visioner

Baggrunden for projektet er den politiske aftale af 18. maj 2010 om hospi-tals- og psykiatriplan 2020 og psykiatriplanens anbefaling om at udvide den specialiserede lukkede retspsykiatriske sengekapacitet på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Der er givet et foreløbigt tilsagn på 550 mio. kr. til pro-jektet. Med afsæt i det foreløbige tilsagn er det planen at nybygge og ombygge følgende på Psykiatrisk Center Sct. Hans: • Nybygge en retspsykiatrisk afdeling på østområdet med 80 lukkede

senge • Ombygge og nybygge til 46 lukkede senge i de eksisterende bygninger

Platanhus og Kastanjehus Gennemførelsen af investeringsprojektet sikrer en udvidelse af den rets-psykiatriske sengekapacitet til de vanskeligste patienter, tilbud om enestu-er og at Psykiatrisk Center Sct. Hans fortsat vil være en attraktiv arbejds-plads. Samtidig vil kravene om sikkerhed og retspsykiatrisk ekspertise kunne tilgodeses. Udover den specialiserede retspsykiatri (afdeling R) varetager Psykiatrisk Center Sct. Hans i dag behandling af patienter med behov for intensiv re-habilitering (afdeling L) og specialiseret behandling af svær psykisk lidelse i kombination med misbrug (dobbeltdiagnose, afdeling M).

Afdeling L

Afdeling M

Afdeling R

Figur der viser hvor de tre forskellige afdelinger ligger hhv. øst- og vestområdet

Side 5

Der er formuleret fire visioner for det beskrevne projekt, som alle udsprin-ger af overvejelser om, hvilke fysiske rammer, der bedst fremtidssikrer den psykiatriske behandling kombineret med ledelsesmæssige overvejelser om den fremtidige udvikling af psykiatrien og af centrets profil: • at øge antallet af lukkede retspsykiatriske sengepladser • at optimere centrets behandlingstilbud • at sikre trygge forhold for patienter og personale • at skabe rammerne for integrerede og differentierede behandlingstilbud Fælles for visionerne er ønsket om, at behandlingen af patienterne i større omfang kan skræddersys til patienternes individuelle behov afhængig af sygdommens sværhedsgrad og kompleksitet og karakteren af den retslige foranstaltning. 2.2 Projektet

Med nybyggeriet til retspsykiatrien er det målet at skabe et modelcenter for retspsykiatri på internationalt niveau baseret på fagligt og organisato-risk optimale fysiske rammer. Med moderniseringen af – og tilbygningen til - de to eksisterende bygninger er det målet at sikre rammerne for et mere integreret patientforløb med bedre faciliteter til retspsykiatriske patienter og personale, samt at sikre en tilstrækkelig kapacitet. Figur viser placeringen af de kommende byggefelter til hhv. nybyggeriet tv. og om- og tilbyg-

ningen af Kastanje- og Platanhus th. og en stiliserede gengivelser af de kommende bygninger.

Nybyggeriet betyder at de fire bygninger der ligger indenfor byggefeltet skal nedrives. Ved

om- og tilbygningen til Kastanje- og Platanhus skal det mellemliggende maskinhus nedrives

for at give plads til mellembygningen der forbinder de to bygninger.

Side 6

I nybyggeriet vil der blive etableret 80 lukkede senge. Afsnittene vil blive koblet til fællesfunktioner såsom sekretariat, aktivitetsrum, undervisnings-rum og grupperum mv.. Afsnitsledelsen vil også blive placeret i nybyggeri-et. Moderniseringen af Kastanje- og Platanhus vil skabe 46 sengestuer og be-tyde væsentligt bedre boforhold for patienterne, da de får adgang til eget toilet og bad. Samtidig bliver patienternes muligheder for skift i miljø for-bedret, da der ved etablering af en mellembygning frigøres arealer til akti-viteter, herunder motionsrum. I mellembygningen etableres de nødvendige personalefaciliteter. I den videre konkretisering af projektet vil det blive afgjort om den sub-akutte modtagelse af patienter bl.a. fra fængslerne på sigt skal varetages i tilknytning til de nye og større akutmodtagelser på andre centre. 2.3 Målgruppe og behandling

Psykiatrisk Center Sct. Hans patientgruppe er kendetegnet ved, at en stor del af patienterne har diagnosen skizofreni og samtidig er underlagt en retslig foranstaltning. Derudover er der en større gruppe alvorligt syge pa-tienter med svært behandleligt misbrug og afvigende adfærd. Derudover er der en større gruppe patienter der har behov for rehabilitering. Patient-gruppens karakteristika betyder, at der skal tages særlige hensyn i indret-ningen af de fremtidige fysiske rammer. Det gode patientforløb er omdrejningspunkt for al behandling i Region Ho-vedstadens Psykiatri. Fælles for behandlingen på centrets tre afdelinger er ambitionen om at forbedre de retspsykiatriske patienters evne til at mestre livet igennem bl.a. kognitiv miljøterapi og indlæring af nye løsningsmetoder overfor psykiatriske symptomer og adfærdsmæssige forstyrrelser. Opret-holdelse af patienternes fysiske funktionsevne er ligeledes et vigtigt aspekt. Fokus på rehabilitering medfører, at der skal skabes plads til fysisk aktivitet samt undervisnings- og beskæftigelsesaktiviteter. Gennemførelsen af investeringsprojektet vil sikre, at de nødvendige facili-teter til at understøtte behandlingen er til rådighed og let tilgængelige. Til-gængeligheden er central for organiseringen af arbejdet og for patienternes motivation, samt mulighed for under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold at anvende de forskellige tilbud aktivt. 2.4 Økonomi og styring

Økonomien til de to delprojekter fordeler sig således: • Nyetablering af 80 retspsykiatriske sengepladser på østområdet kan

gennemføres inden for en ramme på 452 mio. kr. • Om og tilbygningen til Kastanje- og Platanhus kan gennemføres inden

for en ramme på 98 mio. kr.

Side 7

De to delprojekter kan realiseres inden for det foreløbige tilsagn på 550 mio. kr. Dette ideoplæg udgør første fase i begge delprojekter og danner grundlag for en yderligere konkretisering af projekterne i de efterfølgende faser. Næste fase i forhold til projekterne er udarbejdelse af fælles byggeprogram og efter ansøgningen afholdelse af arkitektkonkurrence. Byggeprogrammet forventes afsluttet medio 2011 og arkitekturkonkurrencen forventes afslut-tet medio 2012. Ansøgningen til ekspertpanelet udarbejdes efter bygge-programmet. Bygearbejderne forventes igangsat i 2013 og nybyggeriet vil kunne tages i brug primo 2016 mens Kastanje- og Platanhus vil kunne ta-ges i brug ultimo 2014. For at kvalificere byggeriets funktionalitet vil Psykiatrisk Center Sct. Hans centerledelse være tæt involveret i hele byggeforløbet. Centerledelsen vil i samspil med medarbejdere på centret, rådgivere, entreprenører mv. indgå i det videre arbejde. Patienter vil ligeledes få indflydelse på processen om-kring byggeforløbet. 2.5 Fremtid

De senere års vækst i antallet af retspsykiatriske patienter betyder, at en nytænkning og sammentænkning af centrets afdelinger er central. Særlig i forhold til at sikre den nødvendige fleksibilitet i sengekapaciteten, således at væksten i antal retspsykiatriske patienter bedst muligt kan håndteres. Selv med gennemførelsen af projektet vil der være en udfordring med hen-syn til at sikre en sengekapacitet som dækker voksende behov for speciali-serede retspsykiatriske sengepladser.

Side 8

3 Baggrund og vision

3.1 Baggrund

Baggrunden for investeringsprojektet er den politiske aftale af 18. maj 2010 om hospitals- og psykiatriplan 2020 samt psykiatriplanens anbefaling om at udvide den specialiserede retspsykiatriske sengekapacitet på Psykia-trisk Center Sct. Hans samtidig med, at der skal ske en forbedring af be-handlingens kvalitet. I dag har Region Hovedstaden specialiseret retspsykiatri i Glostrup og i Roskilde. I Roskilde varetages behandlingen af retspsykiatriske patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Centret består af tre afdelinger: Afdeling R, der varetager den specialiserede retspsykiatriske behandling, afdeling L, der varetager behandlingen af patienter med behov for intensiv rehabilite-ring og afdeling M, der behandler patienter med alvorlig psykisk lidelse kompliceret af misbrug. En del af patienterne på afdelingerne L og M er og-så retspsykiatriske, ligesom en betydelig del af patienterne på afd. R har dobbeltdiagnoser og behov for rehabilitering. Retspsykiatriske patienter indlagt på specialiserede sengeafsnit har typisk lange indlæggelsesforløb af års varighed og en stor del af patienterne har begrænset mulighed for at bevæge sig frit. Derfor er det i særlig grad vig-tigt her, at de fysiske rammer understøtter og effektiviserer den behand-ling og rehabilitering, der er formålet med indlæggelsen, ligesom de skal bidrage til at forebygge udadreagerende adfærd og konflikter. Det er imidlertid ikke tilfældet i dag, hvor • Patientstuerne er utidssvarende indrettede

• De har ikke eget toilet og bad • Der er ikke adgang til TV og internet

• Adgangen til have og frisk luft er vanskelig • Der er hegn af forskellig højde med mulighed for absenteringer • Det er vanskeligt at hindre indførelse af stoffer

• Beskæftigelses- og undervisningstilbud er ikke tilstrækkelig tilgængeli-ge

• Dårlige rammer for fysisk aktivitet (små rum og svært tilgænge-lige)

• Beskæftigelse og aktiviteter foregår uden for sengeafsnit Formålet med at bygge nye sengepladser til patientgruppen er dobbelt. Dels at øge antallet af lukkede senge for at imødekomme det stigende be-hov. Dels på sigt at kunne erstatte dele af den nuværende kapacitet, hvor de fysiske rammer reelt er begrænsende for at give et differentieret be-handlingstilbud tilpasset den enkelte patients behov. Ud fra de aktuelle tal vil begge formål kunne blive indfriet med opførelsen af 80 nye sengeplads-er kombineret med moderniseringen af – og tilbygningen til - Platanhus og

Side 9

Kastanjehus, der sikrer op til 46 ekstra lukkede retspsykiatriske sengeplad-ser. 3.2 Kapacitet

De seneste års vækst i antallet af retspsykiatriske patienter gør det nød-vendigt at øge antallet af pladser til den vanskeligste del af patienterne. Konkret betyder det, at der skal etableres flere lukkede eller integrerede retspsykiatriske sengepladser. Region Hovedstadens Psykiatris tværsnits-undersøgelser foretaget de sidste to år viste, at der i 2008 var 108 rets-psykiatriske patienter med behov for indlæggelse på lukkede retspsy-kiatrisk sengeafsnit. Dette tal var i oktober 2009 vokset til 134 patienter. Udover de 134 patienter er ca. 100 patienter indlagt på henholdsvis lukke-de eller åbne almenpsykiatriske sengepladser eller på åbne retspsykiatriske sengepladser, hvilket er både meningsfuldt og forsvarligt. I alt havde Regi-on Hovedstadens Psykiatri i 2009 233 retspsykiatriske patienter indlagt på åbne eller lukkede sengeafsnit.

Behov for lukkede retspsykiatriske senge i Region Hovedstadens Psykiatri

pr. okt. 2009

Antal

Retspsykiatriske patienter på lukkede afsnit på PC Sct. Hans og Retspsyk.

Glostrup

104

Retspsykiatriske patienter på lukkede almenpsykiatrisk afsnit, som vurde-

res at have behov for specialtilbud på retspsykiatrisk afsnit

23

Fængslede behandlingskrævende patienter på venteliste til specialtilbud 7

Aktuelt behov for specialiseret retspsykiatrisk sengekapacitet 134

Tabellen nedenfor viser det aktuelle antal af lukkede/integrerede retspsy-kiatriske senge i Region Hovedstadens Psykiatri.

Aktuelt antal lukkede/integrerede senge til retspsykiatriske patienter i Re-

gion Hovedstadens Psykiatri

Antal

Psykiatrisk Center Sct. Hans (66 på afd. R, 10 på afd. M og 10 på afd. L) 86

Retspsykiatrisk Center Glostrup 24

I alt 110

Af tabellerne ses det, at der mangler 24 lukkede/integrerede senge i regio-nen, hvis det aktuelle behov skal dækkes. Med gennemførelsen af projektet vil tyngden i sengesammensætningen bli-ve ændret for at modsvare efterspørgelsen på specialiserede retspsy-kiatriske senge. Det betyder at de 80 nybyggede og 46 moderniserede retspsykiatriske sengepladser skal erstatte de eksisterende 66 lukkede sengepladser på afdeling R, så arbejdet kan organiseres optimalt og pati-

Side 10

enterne kan få gode indlæggelsesforhold. Tabellen nedenfor illustrerer skif-tet i centrets sengemasse som resultat af projektet.

Ændring af den retspsykiatriske sengekapacitet i Region Hovedstaden

Sengetype Pr. 1. dec. 09 Efter projektet

Planlagte senge

Lukkede retspsykiatriske senge på Sct.

Hans

86 126

Lukkede senge på Retspsykiatrisk Center

Glostrup

24 24

Samlede antal lukkede retspsy-

kiatriske senge i regionen

110 150

Åbne retspsykiatriske senge på Sct. Hans 28 0

Samlet antal retspsykiatriske senge 138 150

Det planlagte projekt betyder, at det samlede antal retspsykiatriske senge øges med 12. Indeholdt i denne vækst er en konvertering af åbne senge-pladser til lukkede. Ændringen i sengekapaciteten indebærer to ting:

En reduktion i antallet af åbne retspsykiatriske senge på centret med 28

En udvidelse i antallet af lukkede retspsykiatriske senge på centret med 40

Gennemførelsen af nybyggeriet samt moderniseringen af Platanhus og Kastanjehus sikrer en udvidelse af den retspsykiatriske sengekapacitet, der overstiger regionens aktuelle behov for 134 lukkede/integrerede retspsy-kiatriske sengepladser. Men inden byggeriet står færdigt forventes behovet at være vokset betyde-ligt. Alternativt vil 28 åbne retspsykiatriske senge på afdeling R kunne op-retholdes, hvis der er behov for det. Udvidelsen af den retspsykiatriske sengekapacitet sikres ved, at der både bygges nyt samtidig med dele af den ældre bygningsmasse på østområdet moderniseres. 3.3 Projektets visioner

Med projektet skabes der mulighed for at nytænke Psykiatrisk Center Sct. Hans retspsykiatriske profil behandlingsfagligt og organisatorisk. Visionerne tager afsæt i ønsket om at forme et differentieret og integreret retspsy-kiatrisk behandlingstilbud, der også trækker på centrets eksisterende fagli-ge ekspertise inden for områderne dobbeltdiagnose og rehabilitering. For så vidt angår den praktiske organisering af samarbejdet mellem centrets tre afdelinger vil denne blive behandlet i anden sammenhæng.

Side 11

Overordnet tager visionerne for investeringsprojektet udgangspunkt i Re-gionsrådets politiske hensigtserklæringer for psykiatrien. For at sikre en realisering af de politiske hensigtserklæringer i forhold til retspsykiatrien er der formuleret fire behandlingsfaglige visioner for investeringsprojektet. De fire visioner for investeringsprojektet skal sikre sammenhængen mellem behandlingens fysiske rammer og sundhedsfaglige indhold. Figuren neden-for illustrerer sammenhængen mellem de psykiatripolitiske hensigtserklæ-ringer og visionerne for investeringsprojektet.

Psykiatripolitiske hensigtser-klæringer (Psykiatriplan 2007)

Visioner i investerings-projektet

Den retspsykiatriske indsats og indsat-sen over for sindslidende med stofmis-brug skal have høj kvalitet og dække regionens behov.

Øge antallet af lukkede rets-psykiatriske sengepladser

Optimering af centrets be-

handlingstilbud

Den patientoplevede kvalitet skal høj-

nes. Sikre trygge forhold for pati-

enter og personale Der skal være et attraktivt og udvik-

lende arbejdsmiljø. Skabe rammerne for diffe-

rentierede behandlingstilbud (ekstrakt af hensigtserklæringerne 1, 4, 6,

8, 13 og 15) Udover at de fysiske rammer kan understøtte udviklingen i behandlingstil-buddet, kan de ligeledes underbygge muligheden for at skabe et attraktivt og innovativt arbejdsmiljø. Dette vil give det nuværende personale nye muligheder for fortsat udvikling af behandlingstilbuddene samt at forbedre grundlaget for rekruttering af nye medarbejdere. For at sikre realiseringen af de politiske hensigtserklæringer i forhold til retspsykiatrien er der formuleret fire mere specifikke visioner for investe-ringsprojektet. De fire visioner skal sikre sammenhængen mellem de fysi-ske rammer og det sundhedsfaglige indhold.

Sengekapaciteten til de mest behandlingskrævende retspsykiatriske patienter har gennem en årrække været under voksende pres. For at kunne imødekomme dette pres udvides an-tallet af lukkede retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Presset på de retspsykiatriske sengepladser skyldes bl.a. at der – som følge af den gene-relle vækst – er stadigt flere indsatte i fængslerne, som har behov for indlæggelse på psy-kiatrisk afdeling samt flere patienter indlagt på almenpsykiatrisk sengeafsnit, der har be-hov for specialiseret behandling.

Vision 1. Øge antallet af lukkede retspsykiatriske sengepladser

Side 12

Vision 3. Sikre trygge forhold for patienter og personale

Udover det specifikke sundhedsfaglige behandlingstilbud, har retspsykiatrien et særligt an-svar for forebyggelse og sikkerhed i forhold til det omgivende samfund og i forhold til pati-enten selv. Ved indlæggelsen er retspsykiatriske patienter med svære og komplekse til-stande ofte ikke motiverede for et samarbejde om behandlingen og har ofte en problema-tisk udadreagerende adfærd. Det er derfor essentielt, at de fysiske rammer bidrager til at højne sikkerheden på centret. Samtidig må de fysiske rammer dog ikke være mere be-grænsende end nødvendigt ift. det sikkerhedsmæssige aspekt. For at sikre et højt sikkerhedsniveau er fokus i investeringsprojektet særligt på logistik, organisering samt teknologi, der kan understøtte sikkerhedsaspektet i byggeriet. Etable-ring af sikre rammer for patienter og personale skaber rum for fokus på behandlingsind-holdet i patientforløbet.

For at kunne realisere en bedre udnyttelse af centrets behandlingskompetencer, skal der som led i behandlingen være adgang til en bred vifte af beskæftigelses- og uddannelsestil-bud, aktiverings- og udfoldelsesmuligheder. Der vil samtidig være fokus på, at patientens netværk (både familiært/socialt og professionelt) styrkes mest muligt.

Vision 4. Skabe rammerne for integrerede og differentierede behandlingstilbud

Patientgruppen på Psykiatrisk Center Sct. Hans er karakteriseret ved patienter med for-skellige diagnoser og sværhedsgrader af den psykiske sygdom. Samtidig har patienterne forskelligt behov i forhold til indlæggelse samt sikkerhed i forhold denne. Derfor er der be-hov for både åbne, integrerede og lukkede sengeafsnit på centret. Retspsykiatriske patienter har ofte flere diagnoser. De har som oftest en svær psykose, som kan være vanskelig at behandle. Hertil kommer at de ofte har et misbrug og er præ-get af dyssocial adfærd. I projektet lægges der vægt på at videreudvikle den specialisere-de indsats for de retspsykiatriske patienter. Udover de retspsykiatriske specialistkompe-tencer har centret allerede opbygget specialistkompetencer i behandlingen af patienter med dobbeltdiagnoser (afdeling M) og patienter med behov for systematiseret rehabilite-ring (afdeling L).

Vision 2. Optimering af centrets behandlingstilbud

Visionen for optimering af Psykiatrisk Center Sct. Hans er todelt. Den ene del handler om i højere grad at gøre rehabilitering til en integreret del af behandlingen. Den anden del handler om at optimere indsatsen i forhold til patienter med komplicerende misbrug. Psykiatrisk Center Sct. Hans har stor ekspertise inden for rehabilitering, hvor målet med behandlingen er, at den psykisk syge opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Erfaringer fra centrets intensive rehabilitering (som er rettet mod patienter med længerevarende psykose, der har opnået en vis grad af stabilisering) har vist, at der er behov for i højere grad at integrere rehabilitering i patientforløbet for alle patientgrupper, her i blandt retspsykiatriske patienter. Videreudvikling af indsatsen overfor patienter med misbrug er central, idet patienternes misbrug er en komplicerende faktor i relation til behandling af den psykiske lidelse for en meget betydelig andel af patienterne på retspsykiatrisk afdeling. Ligesom misbrug kan være et incitament for ny kriminalitet. Centrets afdeling M har stor ekspertise inden for området og optimering af behandlingstilbuddet vil kunne bidrage til et mere gunstigt pati-entforløb for de retspsykiatriske patienter.

Side 13

4 Projektet

4.1 Psykiatrisk Center Sct. Hans i dag

Psykiatrisk Center Sct. Hans består i dag af i alt ca. 100 bygninger. Der er et stort spænd i bygningsmassen, hvad angår størrelse, materialer og be-skaffenhed. Variationen går fra mindre skure på få m² og op til den fredede bygning Kurhus på flere tusinde etagemeter. Området er kendetegnet ved at have parklignende præg og være opdelt i to hoveddele hhv. et østområ-de og et vestområde. Området mellem øst- og vestområdet og mod fjorden er fredet og må ikke bebygges.

Fredet område

Kort over Psykiatrisk Center Sct. Hans

Østområdet er karakteriseret ved en række historiske bygninger er placeret symmetrisk omkring en akse. Af bemærkelsesværdige bygninger, der lig-ger omkring aksen, kan nævnes Fyrrehus, Platanhus, Lærkehus, Kastanje-hus og Bjergmarkshus, der er opført i perioden 1881 til 1920 og alle er be-varingsværdige. Bygningerne er opført i gule teglsten, har skifertag og små opsprossede vinduer. Vestområdet er ligeledes karakteriseret ved bemærkelsesværdige byg-ningsværker. Kurhus, der er opført i 1851, og er fredet, er markant det største. Fjordhuset, Østerhus, Sønderhus og Varmeforsyningen er opført i perioden 1851 – 1909 og er bevaringsværdige. Alle er opført i gule teglsten og har skifertag. Slottet og de dertil hørende værkstedsbygninger er de ældste bygninger på hele området. De er opført i perioden 1808-26 og fa-caderne fremstår pudsede og efterbehandlede i hhv. rød og gul jordfarve. Tagene er udført i rødt tegl. Vinduerne i de omtalte bygninger er småt op-sprossede.

Side 14

4.2 Den samlede plan

Når det samlede kvalitetsfonds projekt er gennemført vil der være etable-ret 126 sengepladser fordelt på 80 højsikrede lukkede sengepladser i ny-byggeri, der indeholder alle støttefunktioner såsom træningsfaciliteter, un-dervisningslokaler, afd. administration mv. I den eksisterende bygnings-masse vil der yderligere kunne indrettes 46 lukkede sengepladser med til-hørende støttefunktioner såsom træningsfaciliteter, undervisningslokaler mv. 4.3 Nybyggeri

Ved udformningen af nybyggeriet er funktionalitet og logistik vigtige para-metre. Byggeriet skal opføres efter velovervejede valg af farver og med materialer i høj kvalitet. Billedet tv viser området hvor der skal bygges - der er kig fra plateauet ved Lindegårdspar-

ken. Billedet ø. th. viser fysioterapi (121) der skal nedrives. Billeder n. th. viser Solhus (118)

og Enghus (119) der huser de to højsikrede afsnit. Begge bygninger skal nedrives. Samtidig skal det tilpasses konteksten og være let at aflæse, således at det fremstår som et moderne bygningsværk og behandlingssted udadtil, og samtidig være et sted, hvor der kan gives specialiseret behandling af de retspsykiatriske patienter i forbindelse med evt. længerevarende indlæg-gelse. Området hvor nybyggeriet skal placeres på Psykiatrisk Center Sct. Hans arealer ligger vest for vejen Lindegårdsparken. Mod nord støder området op til Bistrup Allé, imod syd til Boserupvej, og afgrænses imod vest af det grønne areal – det fredede landskab. Det er intentionen, at et forslag skal tage udgangspunkt i grundens relativt store højdeforskelle, der fra et plateau ved Lindegårdsparken gradvist ter-rasseres ned mod det fredede landskab, som er det element, der opdeler Psykiatrisk Center Sct. Hans i et øst- og et vestområde.

Side 15

For at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de muligheder terrænet tilby-der, kan bygningsdele i to etager placeres langs Lindegårdsparken, hvilket åbner for, at man fra både stueplan og 1. etage kan se ud over det frie areal. Bygninger imod vest – og længere væk fra Lindegårdsparken kan være i én til to etager, og derved sikre muligheden for at få et kig fra de åbne sikrede gårde, som tænkes omsluttet af anlægget.

Figur der viser placeringen af det kommende byggefelt til nybyggeriet og en stiliseret gengi-

velser af de kommende bygninger indenfor byggefeltet. Der ligger fire bygninger på området,

Solhus (119), Enghus (118), Erhvervsterapien (122) og Klinisk-Fysiskterapibygningen (121)

der nedrives. Retspsykiatrien i nybyggeriet vil rumme forskellige funktioner, som ved de-res indbyrdes placering og afhængighed skal danne rammerne for behand-ling og forløb for de enkelte patienter. Afdelingen skal udelukkende have enestuer, men ligeledes være organise-ret således, at der sikres optimal drift af de enkelte afsnit såvel som afsnit-tene indbyrdes. Dette gælder både i forhold til vagtbemanding og alarmbe-redskab. Bygningens design skal fremme logiske og effektive arbejdsgange. I stueplan skal placeres indgangs- og adgangsforhold centralt, der forbin-der til alle sengeafsnit med mulighed for naturlige opdelinger i mindre en-heder. Første sal kan så rumme behandlingsrum og forskellige tilbud. De bygninger og rum, som tilbyder mulighed for aktivitet i form af svøm-ning og forskellige andre styrketrænings- og motionsformer, kan placeres imod vest og længere nede imod det fredede areal i én etage. Sammen-

Side 16

bygges disse med åbne overdækkede forbindelsesgange, der naturligt af-grænser og sikrer området, kan man opnå det resultat, at patienter kan bevæge sig imellem de enkelte afsnit og tilbuddene for motion, uden at skulle uden for det sikrede areal. Sengeafsnittene vil blive organiseret i tre enheder med 22 senge pr. enhed og en enhed med 14 senge, hvilket giver en samlet sengekapacitet på 80 enestuer. Sengeafsnittene på 22 senge organiseres således, at de består af en mellemsikrede enhed á 12 senge og en højsikrede enhed á 10 senge. De forskellige afsnit skal deles om fællesfunktioner såsom sekretariat, akti-vitetsrum, undervisningsrum og grupperum mv. I alt vil byggeriet rumme 80 lukkede sengepladser.

Behandlings- og fællesrum på 1. sal

Motionsbassin Motionshal

Indgang,

modtagelse

og mellem-

sikret senge-

afsnit Mellemsikret sengeafsnit

Højsikret sengeafsnit

Gang- og for-

delingsareal

Grønne gårdrum naturligt afgrænset

sengeafsnit

sengeafsnit

Højsikret

Gang- og for-

delingsareal

Højsikret

sengeafsnit

Mellemsikret

Mellemsikret

sengeafsnit

Figur for indbyrdes afhængigheder i den nybyggede Retspsykiatri

De retspsykiatriske patienters retslige foranstaltning gør, at det for en stor gruppes vedkommende ikke er udgang og dermed kan forlade afdelingen. Patienternes manglende bevægelsesfrihed kombineret med lange indlæg-gelsesforløb betyder, at afdelingen er deres daglige rammer i mange år. Derfor er det vigtigt, at patienterne tilbydes muligheder for aktiviteter som en del af behandlingen. Dette behov imødekommes ved at den nye bygning til retspsykiatrien kommer til at rumme omfattende aktivitetsmuligheder, herunder køkkenfaciliteter, opholdsstuer, træningslokaler med mulighed for løb, værksteder og undervisningslokaler. Samtidig vil der blive bygget te-rapi- og træningsbassin samt etableret sikrede gårdhaver og udendørsfaci-liteter. 4.4 Arealer ved nybyggeri

Til beregning af omfanget af nybyggeriet til retspsykiatrien på det østlige område er der anvendt de regionale standardanbefalinger for arealer. For retspsykiatrien er der regnet med, at en døgnplads er 54 m2, en skærmet døgnplads er 56 m2, en kontorarbejdsplads, der anvendes til behandling, er

Side 17

14 m2, og kontorarbejdspladser, der anvendes til administrative formål, er 10 m2 alle tal er anført brutto. Når der ikke kan anvendes de samme standarder for kontorer til sundheds-fagligt personale, er det fordi det forudsættes, at disse også anvendes til konsultationer. I forbindelse med det enkelte projekt kan man dog også vælge at lave mindre kontorer, eventuelt flermands kontorer, og samtidig lave en række selvstændige undersøgelsesrum / terapirum. Ved beregninger er der som udgangspunkt anvendt en brutto/netto faktor på 1,8. Indeholdt i de kliniske støttefunktioner er der et motionsbassin. Dette er beregnet med en faktor på 2,0. Nedenfor vises de akkumulerede arealer netto og brutto m2. I de kliniske støttefunktioner er indeholdt sportshal, motionsbassin, værksteder fysio- og ergoterapi mv. I de kliniske specialrum er indeholdt undersøgelsesrum mv.

Nybyggeriet Kapacitet Arealbehov

Kliniske støttefunktioner 3.400

Modtagelse 400

I alt sengeafsnit 80 4.400

Kliniske specialrum 200

Kontorer og møderum 1.400

Servicefunktioner 1.900

Areal i alt Netto m2 11.700

Areal i alt Brutto m2 21.300

4.5 Kastanjehus og Platanhus

Ved om og tilbygningen af de to eksisterende bygninger Kastanje- og Pla-tanhus skal der tages højde for den eksisterende kontekst. De to huse der skal bygges om er bevaringsværdige og flere af de omkringliggende byg-ninger er ligeledes bevaringsværdige, i følge den gældende lokalplan for området. Ved ombygningen er logistik og funktionalitet vigtige parametre. For at de to eksisterende bygninger kan fungere optimalt skal der etableres en mellembygning, der kan rumme en række fællesfunktioner og forbinde de to eksisterende bygninger, således at der kan arbejdes og planlægges på tværs de to separate bygningsvolumener. Området, hvor Kastanje- og Platanhus ligger, er en del af den historiske akse på østområdet, hvor Bjergmarkshus og Lærkehus definerer aksen og er de to yderpunkter. Terrænet er let skrånende fra et mindre plateau ved Tofteparken og ned mod Bistrup Allé og der er en del ældre rand og punkt beplantning i området. Mellem Kastanje- og Platanhus ligger der et Ma-skinhus, der i dag anvendes til vognhal, lager, værksted mm. Maskinhuset skal rives ned for at få plads til at etablere mellembygningen.

Side 18

Maskinhuset rummer i dag en række større tekniske installationer hvoraf flere udgør hovedforsyningen til det samlede center. Centerets samlede fjernvarmeforsyning og østområdets strømforsyning med nødstrømsgene-rator er placeret i maskinhuset og vil fremadrettet blive placeret i mellem-bygningens kælder. Figur der viser Kastanje (128)- og Platanhuset (137) hvorimellem der ligger et maskinhus der

nedrives for at give plads til en mellembygning. Der er tegnet en stiliseret gengivelse af den

fremtidige bygning Udover Kastanje- og Platanhus, der skal bygges om, er der flere af de om-kringliggende huse, der er udpegede til at være bevaringsværdige i den gældende lokalplan. Når bygninger er udpegede til at være bevaringsvær-dige skal alle arbejder, der foretages på facader og andre dele af klima-skærmen godkendes, i dette tilfælde af kommunalbestyrelsen. Det må for-ventes at det er begrænset, hvilke ændringer der kan foretages på faca-derne. Dette betyder, at vinduer og døre vil blive bevaret og alene sikret fra indersiden og at det ikke er muligt at efterisolere facaderne fra udven-dig side. Kastanje- og Platanhus ombygges til moderne sengestuer med eget bad og toilet og bygningerne sikres yderligere til lukket kapacitet. Ved ombygnin-gen til moderne sengestuer vil der være plads til mellem 7-8 sengestuer pr. etage – i nutidig standard – og begge bygninger vil til sammen kunne rumme 46 sengestuer. Der vil udover sengestuerne være begrænset med funktioner på de enkelte etager. For at rumme de funktioner, der knytter sig til behandlingen og personalet vil der blive etableret en mellembygning der kan rumme disse funktioner. Mellembygningen vil ligeledes være en fy-sisk forbindelse mellem de to eksisterende bygninger, hvilket gør at perso-nale og patienter kan flyttes mellem disse uden at skulle ud på terræn. Der vil blive etableret forskellige muligheder for aktivering indenfor byg-ningerne. I umiddelbar tilknytning til de enkelte afsnit bliver der etableret

Side 19

lukkede altaner, der gør at patienterne frit vil kunne bevæge sig ud på dis-se. Tagetagerne på de to huse vil blive indrettet til fysisk aktivitet og til re-kreative formål. På terræn vil der blive etableret nye sektionsopdelte og sikrede haver, hvor der kan foregå forskellige rekreative formål. Billedet tv viser Kastanjehus (128) nordlige facade. Kastanjehus skal via en mellembygning

bygges sammen med Platanhus (137). Billedet ø. th. viser Platanhus sydlige facade. Billeder

n. th. viser Maskinhuset (133) der skal rives ned for at give plads til mellembygningen. 4.6 Arealer ved om og nybygning af Kastanje- og Platanhus

Ved ombygningen skal der arbejdes med en tilpasning til de eksisterende bygningsvolumner. Kastanje- og Platanhus er 3½ etager med fuld kælder. Ombygningen af Platanhus anslås til at skulle udføres på de tre etager der er i alt 1900 m2. Herudover skal der indrettes aktivitetsfaciliteter i den uudnyttede tagetage, der er 600 m2. Der vil blive indrettet mulighed for fy-sisk udfoldelse og træning og forskellige andre rekreative aktiviteter på tagetagen. Ombygningen af Kastanjehus anslås at skulle udføres på de tre etager, der er i alt 1900 m2. Der er i dag indrettet aktivitetsmuligheder på Kastanjehus tagetage. Udover ombygningerne nybygges en mellembygning på i alt 2700m2, der indeholder supplerende personalefunktioner, samtale-rum, konferencerum mv. Mellembygningen supplerer de 6 afsnit i de to ek-sisterende bygninger, der primært vil indeholde sengestuer. Det gamle maskinhus, der er 770 m2 ligger mellem Kastanje- og Platanhus vil blive revet ned for at give plads til mellembygningen.

Kastanje- og Platanhus Kapacitet Arealbehov

Kastanjehus 21-23 senge 2500

Platanhus 21-23 senge 1900

Mellembygning 2700

Areal i alt Brutto m2 7100

Side 20

4.7 Genhusning af patienter

Der vil i forbindelse med opførelsen af nybyggeriet til Retspsykiatri og om og tilbygningen af Kastanje- og Platanhus være behov for en genhusning af patienter fra de nuværende afsnit. Rytmen vil være, at Fyrrehus vil blive forberedt til at kunne rumme de pa-tienterne, der i dag er indlagt på åbne sengeafsnit i Platanhus. Det ledige Platanhus vil blive ombygget og tilbygningen vil blive påbegyndt som første etape i om og tilbygningen af Kastanje- og Platanhus. Når Platanhus er færdigombygget flyttes patienterne fra Kastanjehus til Platanhus og fær-diggørelsen af delprojektet kan herefter igangsættes. Det færdige Kastan-jehus, der er bygget sammen med Platanhus via en mellembygning, vil kunne bruges til at huse patienterne fra Sol- og Enghus, der nedrives og derefter er det muligt at opføre den resterende del af nybyggeriet.

Etape

1. Fyrrehus ombygges til åbent afsnit, max. 17 senge

2. Afsnit R3 i Platanhus flytter til Fyrrehus

3. Platanhus ombygges og er lukket afsnit, 23 senge

4. Afsnit R2, R6 og R1(27 senge) i Kastanjehus flyttes til Platanhus

5. Kastanjehus ombygges og er lukket afsnit, 23 senge

6. Afsnit R8 og R7 (19 senge) flyttes til Kastanjehus

7. Solhus (R7) og Enghus (R8) nedrives

8. Nybyggeri til 80 lukkede senge

I den periode hvor patienterne fra Solhus og Enghus skal rummes i de om-byggede Kastanje- og Platanhus vil sikringsniveauet være et andet end det, der kendes fra i dag. Antallet af lukkede senge vil ved flytningen fra Kastanjehus til Platanhus blive reduceret med 4 senge som enten etableres i Sønderhus eller i en færdiggjort etape i nybyggeriet til de 80 sengeplad-ser. Den successive gennemførelse af nybyggeriet betyder, at patienterne vil kunne flyttes til de nybyggede og højtsikrede afdelinger efter hver af de enkelte etaper færdiggøres. 4.8 Myndigheder

Samarbejdet med myndighederne sker på tre fronter – med Planmyndig-hederne skal der udarbejdes en ny lokalplan for hele PC Sct. Hans, sam-men med Kulturarvsstyrelsen undersøges det, hvorvidt der i forbindelse med ombygnings- og genhusningsarbejderne skal tages særligt hensyn til de bevaringsværdige huse, og med Bygningsmyndighederne skal foretages den egentlige byggesagsbehandling.

Side 21

Kulturarvsstyrelsen Styrelsen skal orienteres og høres i forbindelse med planerne for ombyg-ningen af og tilbygningen til Kastanje- og Platanhus. Bygningerne er i dag udpeget som bevaringsværdige, og altså ikke fredede, hvorfor det ikke skønnes at eventuelle indsigelser kan sinke eller ændre sagen. Planmyndighederne I øjeblikket gælder for hele Sct. Hans område lokalplan nr. 289, men den vil ikke kunne omfatte nybyggeriet. Derfor er der indledt et samarbejde med Roskilde Kommune med henblik på udarbejdelse af en ny plan. I for-bindelse med dette arbejde varetages hensynet til fredningslinjer og Ros-kilde Fjord. Arbejdet med den endelige lokalplan løber over ca. et år og det vil kunne ske sideløbende med det øvrige projekteringsarbejde.

Figur der viser hvor det er planlagt at

etablere to byggefelter i øst.

PC Sct. Hans er opdelt i et vest- og et østområde, hvor det opdelende ele-ment er den grønne kile, som strækker sig fra fjorden til bebyggelsen udenfor centrets matrikler. På området er der en lang række træer, der er udpeget til at være bevaringsværdige. Den grønne kile – der er et karakte-ristisk landskabeligt element – er omfattet af en fredning, og matriklen der er beregnet for nybygningen af Retspsykiatrien grænser op til dette områ-de på den østlige side. Bygningsmyndighederne Ansøgningen om byggetilladelse – andragendet – fastlægger, sammen med tegninger, rammerne for nybyggeriet med de hensyn til bæredygtighed, energirammer og udformning, som bl.a. fastlægges i den nye lokalplan og gældende lovgivning, i form af blandt andet Bygningsreglement 08 med til-læg.

Side 22

4.9 Driftsrationalisering

I gennemførelsen af projektet vil der være fokus på, at udformningen af de fysiske rammer understøtter en effektiv varetagelse af patientbehandlingen på centret. Dette vil blandt andet ske ved at nye og renoverede bygninger bygges således, at der er en høj grad af fleksibilitet og ensartethed, så arealerne kan tilpasses ændrede behandlingsmetoder og behandlingsbe-hov. Dette sikrer en høj udnyttelsesgrad. I det videre arbejde med projektet vil det blive konkretiseret, hvordan fak-torer som arbejdsgange, it, medicinsk teknologi, faglig kvalitet og fysiske rammer kan være med til at understøtte et optimalt og ressourceeffektivt behandlingsforløb. 4.10 Bæredygtighed

De kommende byggearbejder skal være miljøvenligt planlagt og udført. Det gælder såvel i valg af materialer, energiforbrug og sikkerhed som for pati-enternes komfort og personalets arbejdsmiljø. Alt nybyggeri og al renove-ring og ombygning skal planlægges, projekteres og udføres miljørigtigt. Dette indebærer, at man undersøger og kortlægger hvilke parameter, der har den største effekt i forhold til miljøet lokalt på centeret og på centerets omgivelser. Ved ombygning skal det vurderes hvad der er teknisk muligt, men som udgangspunkt skal der altid foretages en vurdering i forhold til energioptimering og håndtering af et optimalt arbejdsmiljø. Der søges etablerede bæredygtige og driftsøkonomiske løsninger, der til-godeser en optimal fleksibilitet ved såvel aktuelle indretninger som fremti-dige ændringer. I de indledende arbejder vil der blive fokuseret på place-ring af bygningen, kortlægning af konsekvenserne ved byggeriet og der vil blive prioriteret mellem de forskellige tiltag og løsningsmodeller. Fokus for arbejdet vil være at indtænke løsninger, der styrker byggeriet således at det belaster mennesker og miljø mindst muligt. Da de bygninger der forudsættes ombygget, er udpeget til at være beva-ringsværdige i den gældende lokalplan vil facaderne af hensyn til arkitektu-ren ikke blive berørt. Indvendig isolering vurderes ikke at være hensigts-mæssig med hensyn til fugt og skimmel, og udvendig isolering vil ikke kunne gennemføres uden væsentlig indgriben i facadernes udtryk. De energibesparende tiltag vil blive koncentreret omkring efterisolering af ta-gene, udskiftninger af tekniske installationer mv. 4.11 Kunst

Kunst vil blive implementeret som en integreret del af byggeriet, og der vil blive arbejdet ud fra best practice på området. Der vil blive arbejdet ud fra at der skal anvendes 1% af anlægssummen til kunstnerisk udsmykning, og Regionsrådets beslutning herom vil dermed blive fulgt. Det planlægges at indarbejde kunsten ved at lade konsortierne, der byder ind i arkitekturkon-kurrencen, komme med deres forslag til integrationen mellem bygning og

Side 23

kunst. Rammerne for konkurrencen vil blive fastlagt i byggeprogrammet og konkurrenceprogrammet, og der vil heri også blive udarbejdet en kunst-strategi, der fastlægger inden for hvilke rammer de bydende skal arbejde. 4.12 Teknologi

Teknologimæssigt har byggeri til psykiatrien en relativt ukompleks karak-ter. Der vil blive arbejdet med en række udviklingsarbejder indenfor tekno-logiområdet og der vil, i det omfang det er muligt, blive indarbejdet intelli-gente løsninger i det kommende byggeri. Der vil som udgangspunkt blive fokuseret på udvikling indenfor følgende emner: • Bygnings- og inventarrelateret teknologi • Aktivitets- og træningsteknologi • Bygningsstyring • Vedligehold og Rengøringsteknologi • Sikkerheds- og tryghedsskabende teknologi • Information og kommunikation Udover udviklingsarbejdet vil der blive arbejdet ud fra følgende hovedgreb. Alle føringsveje, serverrum mv. skal tilrettelægges og dimensioneres såle-des, at det med mindst mulig indsats vil være muligt at anvende den nye-ste teknologi. Bygningen skal være fuldt dækket med trådløst netværk, så-ledes at det er muligt at styre og stedsbestemme aktivt udstyr. Herudover giver den trådløse teknologi størst mulig fleksibilitet mht. opkobling af ar-bejdspladser mv. I forbindelse med apteringen af de forskellige rumtyper er det vigtigt, at bestykningen mht. edb, tele, tv og net i videst muligt omfang standardise-res, så der opnås størst mulig fleksibilitet ved anvendelse af de enkelte rum. Der skal arbejdes med perimetersikring af de ydre mure og bygninger. Denne sikring skal overvåge eventuelle flugtforsøg, samt sikre overvågning af indtrængende personer. Der skal etableres overfaldsalarmanlæg, der skal kunne lokalisere de en-kelte enheder på rumniveau. Overfaldsalarmerne skal kommunikere i klar tale, og de enkelte enheder skal kunne fungere som applikationsplatforme. Der tænkes her bl.a. på tele, brandmeldinger osv. Der skal etableres et effektivt CTS-anlæg. De to ovennævnte systemer skal være kompatible med de øvrige anlæg på Sct. Hans. Nybyggeriet skal, i det omfang det er muligt og fornuftigt, forsynes af det eksisterende forsyningssystem for at være dækket ind af de forskellige backup planer.

Side 24

4.13 Udviklingsarbejde

I forbindelse med byggeprogrammet igangsættes udviklingsarbejde om-kring udformning af en sengestue i ’ Verdensklasse ’. Det er meningen, at det i forbindelse med arkitektkonkurrencen skal indgå som et konkurrence-parameter om, hvordan den bedst tænkelige udformning af en sengestue kan være. 4.14 Helende arkitektur

Lys og udsigt Lys influerer i meget høj grad på menneskers velbefindende og undersø-gelser foretaget på det somatiske område viser, at omfanget af dagslys kan have medicinsk effekt. Direkte dagslys medvirker eksempelvis til op-retholdelsen af en normal døgnrytme, og patientens orientering om tid og sted understøttes. Det kan have positiv effekt på søvnrytmen og derfor og-så for restitueringen hos patienterne. Undersøgelser gennemført på somatisk hospital har vist at udsigten fra sengestuer og opholdsrum kan have indvirkning på patientens og persona-lets velbefindende. Udsigt til natur kan virke beroligende for patienten og at have udsigt til natur kan forkorte indlæggelsestiden og virke nedsætten-de på forbruget af smertestillende medicin. Man bør derfor i bedømmelsen af forslagene være bevidste om udsigten fra sengestuer og opholdsrum, ly-sindfald, og lyssætning. Støjreduktion Generelt skal indtænkes muligheder for reducering af støj i indretningen, idet der findes materialer, der kan virke dæmpende på støj og som effek-tivt er med til at absorbere lyde. Farver og farvesætning Farver skal anvendes aktivt i forhold til skabelsen af behandlingsmiljøet, og medvirke til at skabe stemning, der er forskellig fra kliniske hospitalsrum. Derudover kan farver og farvesætning aktivt bruges til at forbedre den vi-suelle orientering hos patienter, pårørende og personale således at det bli-ver nemmere at finde rundt på sygehuset. En konsekvens af grundens naturlige terrænfald imod vest, og solens bane i forhold dertil, giver inspiration til at lade lysindfaldet i rummene være særligt afgørende i forbindelse med udvælgelsen af det bedste forslag til retspsykiatrien.

Side 25

5 Patientgruppe og behandling

5.1 Psykiatrisk Center Sct. Hans patientgruppe

Ca. halvdelen af centrets senge anvendes til patienter med en retslig for-anstaltning, mere specifikt: varetægtsarrestanter/surrogatfængslede, an-bringelsesdømte, personer med dom til udvisning efter endt behandling, udadreagerende patienter med behandlingsdomme og §78 strafafsonere. Alt afhængig af type af retslig foranstaltning samt behandlings- og sikker-hedsbehov indlægges den retspsykiatriske patient på en af de tre afdelin-ger med behandlingskompetencer inden for retspsykiatri, dobbeltdiagnoser og rehabilitering. Ca. 90% af patienterne på afdeling R har diagnosen skizofreni. Mange pati-enter vil derudover også have mere eller mindre udtalt dyssocial adfærd. Samtidig har en betydelig del af patienterne et misbrug. Patienterne er ofte indlagt relativt længe på grund af deres retslige foranstaltning. I gennem-snit er de indlagt 890 dage. Det vil sige, at patienterne har ophold på afde-lingen i ca. 2½ år i gennemsnit. Længden af indlæggelsen spænder fra 30 til 3500 dage. Centrets to andre afdelinger henholdsvis M og L har typisk mellem 30-40 retspsykiatriske patienter indlagt. Patientgruppen på afdeling L er patienter med behov for systematiseret rehabilitering, hvor patientgruppen på afde-ling M er patienter der udover den psykiske lidelse er afhængig af alkohol og/eller andre rusmidler. En stor del af patienterne på de to afdelinger har diagnosen skizofreni. I grove træk kan et retspsykiatrisk patientforløb inddeles i tre faser: Indlæggelse Behandling og Udslusning 5.2 Indlæggelsesfasen – modtagelsen

Ved indlæggelse af en retspsykiatrisk patient på specialafsnit vil det være hensigtsmæssigt at indlægge patienten i et observationsafsnit, hvor målet er at vurdere patienternes behandlings- og sikkerhedsbehov grundigt inden indlæggelse på sengeafsnit. Det vil sikre patienterne et mere sammen-hængende patientforløb, idet der fra starten af behandlingsforløbet har væ-ret en grundig vurdering af det samlede behov. Indlæggelsesperioden i et observationsafsnit har ideelt set en varighed på 1 til 2 uger. I den periode hvor patienten er indlagt på observationsafsnit bliver der fastlagt psykiatrisk diagnose, foretaget risikovurdering vedrøren-de suicidalitet og aggressiv adfærd, screenet for socialt funktionsniveau og risiko for absentering. Observationsafsnit vil kunne rumme de mest udadreagerende retspsykiatriske patienter, som har behov for konstant

Side 26

mandsopdækning, fx fordi de udviser en truende adfærd over for medpati-enter eller har høj selvmordsrisiko. Derudover kan afsnittet ligeledes skærme de skrøbelige patienter, der har behov for rolige rammer. Muligheden for indlæggelse af patienter på observationsafsnit på retspsy-kiatrisk specialafsnit vil forbedre den videre visitation. Samtidig giver det mulighed for en bedre ressourceanvendelse og reducerer de sikkerheds-mæssige risici, idet de sikkerhedsmæssige foranstaltninger vil være mere passende for patienternes tilstand. 5.3 Behandlingsfasen

Pleje- og behandlingsfasen for den retspsykiatriske patient, der er indlagt på en retspsykiatrisk specialafdeling, adskiller sig fra plejen og behandlin-gen i almenpsykiatrien. Den adskiller sig ikke diagnosemæssigt, men der er større kompleksitet i dele af indlæggelsesforløbet, som stiller større krav i forhold til behov for rehabilitering, behandling af komplicerende misbrug og ekspertise i retslige forhold samt sikkerhed for patienter og personale. Figuren nedenfor illustrerer den kompleksitet der kendetegner behandlin-gen af retspsykiatriske patienter.

Pleje og

behandling

- undervisning - motion - arbejde - kreative aktiviteter - rekreative aktivite-

ter

Komplekse tilstande/patienter

- svær psykose

- personlighedsforstyrrelser

med dyssociale træk

- misbrug

- behandlingsrefraktære

- non-compliante

Patienter med anden etnisk baggrund - sprog - anden kulturel forståelse af sam-

menhæng mellem sygdom og krimi-nalitet

- udviste

Reduktion af kriminalitetsri-

siko

Pårørende - manglende - ofre - kriminelt

miljø

Sikkerhed - risikovurdering - registrering af aggres-

sive handlinger - vurdering af antisocial

adfærd - risiko og handlingsstra-

tegier - absenteringer

- kognitive behandlingstilbud - psykoedukation - motivation - impulsivitet - aggression/vold

Langtidsindlagte patien-

ter

- social færdighedstræning

- aktiviteter

Side 27

Et vigtigt element i behandlingen er arbejdet med at vedligeholde, gen-etablere og opbygge nye sociale færdigheder. Således, at patienterne er bedst muligt rustede til at vende tilbage til det omgivende samfund. Dette sker via løbende social færdighedstræning og kognitiv miljøterapi samt mu-lighed for meningsfulde aktiviteter og beskæftigelse såvel som at dække et alment menneskeligt behov for adspredelse. I forhold til gruppen af retspsykiatriske patienter, der ofte har en betydelig funktionsevnenedsættelse, vil formålet med rehabilitering være, at patien-ten kan genvinde sit tidligere funktionsniveau eller højest mulige funkti-onsniveau. Samtidig kan bedre faciliteter til patienterne være med til at fastholde deres funktionsniveau og minimere følgerne af langtidsindlæggel-se. I rehabilitering kan indgå social færdighedstræning, beskæftigelse, daglig-dags aktiviteter, undervisning, kreative aktiviteter, terapeutiske aktiviteter som kunstterapi, musikterapi eller lignende og fysisk aktivitet. Udover de elementer der allerede er en del af behandlingen af centrets pa-tienter, vil gennemførelsen af projektet fremme muligheden for at integre-re fysisk aktivitet i behandlingen. Vigtigheden og den positive effekt af fysisk aktivitet er beskrevet i såvel nationale som internationale studier på området og af Sundhedsstyrelsen, der anbefaler 30 minutters daglig fysisk aktivitet af moderat intensitet for indlagte psykisk syge. Generelt fremhæves fysisk aktivitet som særligt vig-tigt for gruppen af psykisk syge, da der er en overhyppighed af bl.a. svær overvægt og type 2-diabetes hos denne gruppe. Dette skyldes bl.a. uhen-sigtsmæssig livsstil, lange indlæggelser med deraf følgende passivitet og bivirkninger af den medicinske behandling. Vægtstigning er en udbredt bi-virkning ved en række psykofarmaka. Udover de fysiske og psykiske gevinster ved motion og idræt er der også en socialiserende og afstigmatiserende effekt af idrætsudøvelse, idet pati-enterne kan indgå i mere eller mindre uforpligtende sociale relationer via fysisk aktivitet, hvilket træner og skærper patienternes sociale færdighe-der. Fysisk aktivitet er derfor ikke kun godt for patienternes fysisk, men skaber ligeledes rammerne omkring sociale mødesteder. Risikoen ved manglende muligheder for fysisk aktivitet er, at patienterne i stort omfang mister sociale og fysiske færdigheder. På Psykiatrisk Center Sct. Hans er der mange og gode erfaringer med fysi-ske aktiviteter for retspsykiatriske patienter. Udover at patienterne oplever bedre psykisk og fysisk velvære, oplever personalet en bedre stemning pa-tienterne imellem. Udformningen af projektet sikrer en videreførelse og muliggør en videreudvikling af centrets erfaringer med området.

Side 28

5.4 Udslusningsfasen – sidste del af indlæggelsesforløbet

Eftersom patienternes behandlings- og støtteforløb oftest består af flere forskellige tilbud i både psykiatrien og det sociale system, bliver kontinuitet i behandlingen og samarbejde på tværs af sektorer og aktører afgørende for det gode patientforløb. Det er væsentligt, at behandlingen koordineres mellem de involverede parter, og at ansvaret for behandling og aftaler er klart defineret for alle parter gennem hele perioden, hvor patienten har en retslig foranstaltning. Det skal understreges, at for gruppen af retspsykiatriske patienter kan ud-slusningsfasen alt afhængig af dommens karakter og rettens vurdering væ-re af års varighed. Omdrejningspunktet i den sidste del af indlæggelsesfor-løbet er at fastholde en stabil behandling af den psykiatriske lidelse samti-dig med, at patientens sociale kompetencer udvikles og fastholdes. For hovedparten af de retspsykiatriske patienter vil udslusningsfasen kunne foregå i åbne sengeafsnit. Det er derfor vigtigt, at der fortsat er et relativt stort antal åbne senge til formålet i regionen.

Side 29

6 Økonomi og Styring

6.1 Organisering

Organiseringen af projektet er opdelt i to forskellige dele, hvor der arbej-des med inddragelse i to niveauer. I de indledende arbejder inddrages le-dende medarbejdere og i de efterfølgende faser inddrages medarbejdere på alle niveauer og brugerne vil blive hørt. I forarbejderne blev personalet inddraget via ledelsen på centeret. Ide-oplægget er udarbejdet med udgangspunkt i forarbejderne og ledelsen på centeret er ligeledes inddraget i udarbejdelsen. Når byggeprogrammet og de følgende faser igangsættes inddrages perso-nalet i de forskellige funktionsgrupper og ledende medarbejdere sidder med i koordineringsgruppen. Centerchefen er repræsenteret i Styregrup-pen. Opstarten på byggeprogrammet initieres og de forskellige funktionsgrupper nedsættes på en opstarts workshop. Under udarbejdelsen af byggepro-grammet vil der være midtvejsseminar, hvor erfaringer mv. drøftes på tværs af grupperne. Funktionsgrupperne og Koordineringsgruppen følger projektet gennem alle faser til projektet er færdigt afleveret. Patienter/pårørende bliver inddraget som høringspart i forbindelse med ud-arbejdelse af byggeprogrammet og de følgende faser. Projektorganiseringen i udførelsesfasen dvs. alle faser efter ideoplægget hvor projektet underopdeles i de to delprojekter for hhv. nybygeriet og om og tilbygningen til Kastanje- og Platanhus er planlagt organiseret som skit-seret i nedenstående model:

Brugere fra afdelinger tilknyttet funktionen

Brugere fra afdelinger tilknyttet funktionen

Ko

ord

ineri

ng

sgru

pp

en

Pro

jekt

chef

Cen

terc

hef

er Le

den

de

Med

arbej

der

eSik

kerh

edsr

e præ

senta

nte

r P

roje

ktgru

ppen

Funktionsgruppe 1

Funktionsgruppe 2

Brugere fra afdelinger tilknyttet funktionen

Brugere fra afdelinger tilknyttet funktionen

Funktionsgruppe 3

Funktionsgruppe 4

Entr

epre

nør

Entr

epre

nør

Entr

epre

nør

Funktionsgruppe 5

Funktionsgruppe 6

Brugere fra afdelinger tilknyttet funktionen

Bygherrerådgiver

Brugere fra afdelinger tilknyttet funktionen

Hove

den

trep

renør

Totalrådgiver

Arkitekt Ingeniør Arkitekt Ingeniør Arkitekt Ingeniør

Fredningsmyndigheder

Planmyndigheder

Bygningsmyndigheder

I gruppens regi holdes møderækker i alle fire sammenhænge med relevante deltagere

fra respektive grupper.

ProjektmedarbejdereAd hoc inddragelse af medarbejdere fra RHP

Politi

sk f

ølg

eg

rup

pe

Projektgruppen

Projektleder

StyregruppenDirektionen RHP Centerchef Projektchef

Regional byggestyregruppe

Politisk behandling

Figuren viser princippet for organiseringen af de to delprojekter til retspsykiatrien

Side 30

6.2 Investeringsoversigt

Der er givet forhåndstilsagn fra Ekspertpanelet på 550 mio. kr. i indeks 120,5. Projektet vedr. nybyggeriet med en kapacitet på 80 sengepladser belig-gende på østområdet har et omfang på 21.300m2. Der skal anvendes 452 mio. kr. i indeks 120,5 til gennemførelse af projek-tet. Indeholdt i beløbet er etablering af p-anlæg til brug for nybyggeriet og der er afsat 8 mio. kr. til denne post. Herudover indgår der ligeledes ned-rivning af de eksisterende bygninger Solhus og Enghus og omlægning af en eksisterende pumpeledning. Ombygningen af Platanhus anslås til at koste 25 mio. kr. Ombygningen af Kastanjehus anslås til at koste 19 mio. kr. Udover ombygningerne nybyg-ges en mellembygning på alt 2650m2. Mellembygningen anslås til at koste 53 mio. kr. Der vil blive nedrevet bygninger for 1 mio. kr. I alt vil delpro-jektet koste 98 mio. kr. 6.3 Likviditetsbudget

Med likviditetsbudgettet er det sandsynliggjort, hvorledes forbruget vil for-løbe over byggesagernes fulde længde.

År 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Nybyggeri Anlægs sum i mio. kr. 452.

2 5 12 50 160 161 60 Års sum

Kastanje- og Platanhus

Anlægs sum i mio. kr. 98.

1 1 6 46 45 0 0 Års sum

Års sum total 3 6 18 96 205 161 60

Model for likviditetsbudget

6.4 Bygherrerådgivning

Det forudsættes for begge delprojekter, at der skal tilkobles bygherreråd-givere inden udarbejdelsen af byggeprogrammet. Udover bygherrerådgive-ren skal, der anvendes forskellige ekspertydelser i forbindelse med udar-bejdelsen af byggeprogrammet. Bygherrerådgiveren forventes at koste op til 2 % af entreprenørudgifterne for hvert af de to delprojekter. Det forven-tes at anlægssummen udgør 70 % af den samlede bevilling for nybyggeriet og 65 % for om og tilbygningen til Kastanje- og Platanhus. Forbruget af ovennævnte ydelse vil spredes over sagernes fulde længde. Der indgås dog kontrakt med de respektive rådgivere inden igangsættelse af fase 2, byggeprogrammet.

Side 31

6.5 Risikovurdering og styring

Nybygningerne og ombygningerne vil få afgørende indflydelse på centrets fremtidige anvendelse. Dette gælder både med hensyn til indretning og funktion, men også i høj grad i forhold til den fremtidige tilrettelæggelse af arbejdet. Projektet kræver derfor betydelige ressourcer, og forudsætter en effektiv styring af økonomi og proces med fokus rettet på risikostyring. Risici skal identificeres og danne grundlag for den aktivitet, der skal gennemføres ved risikostyringen. Ved risici menes forhold, som direkte eller indirekte kan påvirke procesfor-løbet med hensyn til: • økonomi, • tid, • og projektstyring. Projektstyringen kan opdeles i en række yderligere faser bestående af: • Program, • Projektering, • Udbud og kontrahering, • Projektgennemførelse, • Aflevering, • Aptering og opstilling af inventar, • Ibrugtagning. Risikovurderingen omfatter stillingtagen til input fra andre interne / ekster-ne involverede parter og aktører i form af: • Ændrede lovkrav, • Input fra Koncerndirektion og Politikere, • Presse, • Brugerrepræsentanter, • Arbejdsmiljørepræsentanter, • Borgere, • Interne og eksterne rådgivere, • Udførende entreprenører. Der etableres en effektiv risikovurdering og risikostyring på baggrund af en udarbejdet risikostrategi for det samlede projekt. Strategien omfatter en beskrivelse af, hvilke mulige risici, der kan opstå i projektforløbet, og hvor-ledes en forebyggende eliminering eller reducering af disse vil kunne gen-nemføres. Der skelnes mellem to forskellige typer risici, den ene består af de konse-kvent negative, som f. eks. brand, leverancesvigt, kriminalitet, projekte-ringsfejl mv. Den anden type af risici er den, hvor der opstår mulighed for

Side 32

både positive og negative udfald, som f. eks. markedsbestemte forhold, fi-nansiering, valg af teknologi, lovgivning og offentlig regulering, politiske ri-sici, etc.. Med faste intervaller igennem hele forløbet dokumenteres projektets stade ved fortløbende afrapporteringer. 6.6 Tidsplan for nybyggeriet

Nedenstående model viser i faser, hvordan nybyggeriet til Retspsykiatri gennemføres. Der er enkelte af faserne, der overlapper hinanden, idet det er forudsat, at en ny aktivitet kan startes, når en forudgående er afleveret til politisk godkendelse. Alternativt skulle hele processen være fastlåst og afvente med en efterfølgende og tidskrævende venteperiode hos rådgiver-ne.

Idéoplæg (Fase 1)Udbud af bygherrerådgivningByggeprogram (Fase 2)Ekspertpanelet ansøgningArkitekturkonkurrenceLokalplanDispositionsforslag (Fase 3)MyndighedsbehandlingProjektforslag (Fase 4)Hovedprojekt (Fase 5)Udbud til hovedentreprenørUdførelsen (Fase 6)Driftsfasen (Fase7)

20162013 2014 201520122010 2011

Figuren viser den tentative tidsplan for opførelsen af nybyggeriet til retspsykiatri

6.7 Tidsplan for om og tilbygningen til Kastanje- og Platanhus

Nedenstående model viser i faser, hvordan byggeriet for Kastanje- og Pla-tanhus gennemføres. Ideoplæg og byggeprogram er fælles med nybyggeri-et og der arbejdes ligeledes med samme Bygherrerådgivere og totalrådgi-ver. Totalrådgiveren tilknyttes efter arkitekturkonkurrencen. Der er enkelte af faserne, der overlapper hinanden, idet det er forudsat, at en ny aktivitet kan startes, når en forudgående er afleveret til politisk godkendelse. Alter-nativt skulle hele processen være fastlåst og afvente med en efterfølgende og tidskrævende venteperiode hos rådgiverne.

Dispositionsforslag (Fase 3)MyndighedsbehandlingProjektforslag (Fase 4)Hovedprojekt (Fase 5)Udbud til hovedentreprenørUdførelsen (Fase 6)Driftsfasen (Fase7)

2010 2011 2012 20162013 2014 2015

Figuren viser den tentative tidsplan for byggeriet af Kastanje- og Platanhus

Side 33

7 Fremtiden

7.1 Strategier for det videre forløb

I de kommende år vil både patienter og personale blive berørt af den fore-stående ombygning af centret. Dette vil hovedsageligt være i forbindelse med rokader, hvor patienter og personale skal genhuses i midlertidige lo-kaler. I alle projektets faser tages der højde for denne problemstilling såle-des at patienter og personale berøres mindst muligt af investeringsprojek-tet. De senere år har der på landsplan været en årlig vækst på mindst 10% i antallet af indlagte retspsykiatriske patienter. Til sammenligning kan næv-nes at Region Hovedstadens Psykiatris egne tværsnitsundersøgelser viste en vækst på 15% fra 2008 til 2009 i antal indlagte retspsykiatriske patien-ter. Såfremt det forudsættes, at en årlig vækst på 10% på landsplan fort-sætter, kan der, når investeringsprojektet står færdigt i 2015 være brug for knap 240 lukkede/integrerede sengepladser. Det vil sige 90 flere sen-gepladser, end der etableres med gennemførelsen af projektet og fasthol-delse af sengekapaciteten på Retspsykiatrisk Center Glostrup, i henhold til den politiske aftale af 18. maj 2010 om hospitals- og psykiatriplan 2020.

Udvikling i antal patienter med behov for specialiseret retspsykiatrisk behandling forudsat 10% årlig vækst

0

100

200

300

400

500

600

700

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

An

tal

pat

ien

ter

Senge i alt Lukkede senge

Nybyggeri forventes klar 2015

Væksten i patientgruppen vil skabe et pres for etablering af flere senge-pladser. Der er forskellige fremtidsscenarier for håndtering af denne situa-tion. Et scenarie er, at de almenpsykiatriske centre i større omfang rustes til at håndtere patientgruppen. Et andet er, at dele af den eksisterende ka-pacitet, hvor forholdende ikke er tidssvarende moderniseres så sengeaf-snittene i højere grad er rustet til at huse de vanskeligste patienter, særligt i forhold til sikring af patienternes- og personalets sikkerhed.

Side 34

Side 35

Et tredje scenarie er, at kapaciteten udvides på Retspsykiatrisk Center Glo-strup. De tre scenarier vil dog indebære væsentligt øgede driftsudgifter, primært til personaleopnormering. De gode rammer og differentiering af behandlingstilbuddet skaber dog forventning om effektivisering og dermed afkortning af indlæggelsesforløb i de tilfælde, hvor den afsagte dom ikke er en hindring for dette. Selv om målet er at skabe gode og tidssvarende rammer om behandlingen vil det samtidig være nødvendigt løbende at vurdere anvendeligheden af den eksisterende retspsykiatriske bygningsmasse som eventuel ekstra ka-pacitet.