region syddanmark efteruddannelsehjertelov samt betydningen af preload, afterload og hjertets...

Region Syddanmark

Efteruddannelsefor specialuddannede anæstesisygeplejersker

HR Personaleudvikling

Indholds- og pensumbeskrivelse

Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker

Styregruppen ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 1

Modul 1: Cirkulation og respiration Side 2

Cirkulation - patofysiologi, farmakologi – monitorering EKG – tydning Respiration - patofysiologi, farmakologi – monitorering Syre - Base balance

Modul 2: Farmakologi Side 7

Almen farmakologi - farmakodynamik og farmakokinetik Farmakas indflydelse på det autonome nervesystem Intravenøse anæstesimidlers farmakologi -TIVA Neuromuskulær transmission - muskelrelaxantia Lokalanæstesi

Modul 3: Luftvejshåndtering og Juridiske problemsti llinger Side 12

Luftvejshåndtering - frie luftveje - vanskelig intubation

Inhalationsanæstetika - fysiske og kemiske egenskaber, farmakologi og administration Præanæstetisk vurdering og præmedicinering Perioperative anæstesikomplikationer Juridiske problemstillinger

Modul 4: Udvikling af den anæstesiologiske sygeplej e Side 17

Anæstesisygeplejerskens faglige kompetencer set i et nationalt/internationalt perspektiv

Fra Idé til handling - hvordan anæstesisygeplejersken kan være med til at ændre/udvikle den kliniske praksis

Litteratursøgning Formidling - hvordan udarbejder man posters, abstracts og artikler

Modul 5: Den akutte patient Side 19 ABCDE Forbrændinger Shocktyper Forgiftninger Neurotraumer og transport af den neurotraumatiserede patient. Modul 6: Anæstesiologiske overvejelser til den komp lekse medicinske patient Side 25 ASA klassifikation Anæstesi til den adipøse patient Anæstesi til den ældre patienter Patienter med lungelidelser Patienter med hjertekredsløbssygdomme Patienter med nyresygdomme Patienter med diabetes Smertebehandling, kvalmeprofylakse og –behandling, herunder brug af akupunktur

Modul 7: Anæstesiologiske overvejelser til udvalgte patientg rupper Side 33 Den gravide patient Den pædiatriske patient > 2 år Anæstesiologiske forløb ved laparoskopiske indgreb Robotassisteret kirurgi

Modul 8: Kvalitet og patientsikkerhed Side 38

Patient og pårørende inddragelse

Sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og Social kapital

DDKM, Den danske kvalitetsmodel – hvordan fastholdes og udvikles niveauet

Patientsikkert sygehus – hvordan gør vi i praksis

Flow i arbejdet

Efter- og videreuddannelsesmuligheder for anæstesisygeplejersker



Modul 1 EMNE

Cirkulation - patofysiologi, farmakologi - monitorering

ANTAL LEKTIONER 4

Udarbejdet Oktober 2009 - senest revideret juni 2013

Ansvarlig

Styregruppen v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region

Forudsætninger: Centralnervesystemets anatomi og fysiologi samt farmakas indflydelse på

det autonome nervesystem forventes kendt forud for efteruddannelsen. Kan redegøre for de noninvasive og invasive hæmodynamiske monitoreringsmetoder, samt tolkningen af ændringer i hæmodynamiske parametre. Kan redegøre for monitorering af kredsløbet: farver, bevidsthed, diureser, hudtemperatur, puls, MAP, CVP, Cardiac Index (CI), Ejection Fraction (EF), Cardiac Output (CO) samt kendskab til parametrenes normalværdier.

Indhold: Gennemgang af hjertets og kredsløbets fysiologi/patofysiologi, kompensatoriske muligheder og dets neurologiske regulering, samt rationel anvendelse af de almindeligst forekommende vasoaktive farmaka. Klinisk vurdering af kredsløbet. Gennemgang af risici ved invasiv monitorering.

Mål: Kan redegøre for hjertets fysiologi ved hjælp af Frank-Starlings hjertelov samt betydningen af preload, afterload og hjertets kompensatoriske muligheder ved ændringer i puls, BT, slagvolumen (SV) og cardiac output (CO). Kan redegøre for det pulmonale og systemiske kredsløb. Kan redegøre for det venøse og arterielle kredsløb. Kan redegøre for betydningen af ilttransporten til vævene og sammenhængen mellem denne og den venøse iltsaturation. Kan redegøre for hjertets og kredsløbets neurologiske regulering, herunder: - parasympatisk og sympatisk regulation - betydningen af ændringer af PaO2, PaCO2 og pH. Kan redegøre for betydningen af: - pH, laktat, blandet venøs saturation (SvO2) Kan redegøre for monitorering af blandet venøs saturation (Sv O2) Kan redegøre for risici ved invasiv monitorering. Kan redegøre for fejlkilder ved hæmodynamisk monitorering. Kan redegøre for virkningen på cirkulationen af: - positive og negative inotrope- og kronotrope stoffer - vasokontraherende og vasodilaterende stoffer Kan redegøre for dosering og infusion af: - adrenalin, noradrenalin, dopamin, metaoxedrin, efedrin og nitroglycerin.

Litteratur: Lægemiddelkataloget. www.medicin.dk Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi – en grundbog. Kap. 7. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 Ørding, Helle (2007): Monitorering under anæstesi. Kap 6. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



Modul 1 EMNE

EKG – tydning ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig

Styregruppen v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark.

Forudsætninger: Kendskab til det normale EKG, herunder den elektrofysiologiske baggrund

for dannelsen af elektrokardiogrammet. De almindeligst anvendte EKG afledninger: - 12 afledninger, 3 og 5 afledninger på scop. EKG analyse for normalitet: - rytme, frekvens, P-takker, PQ-intervallet, QRS-akse, QRS-komplekser, Q- takker, QT- varigheden

Indhold: EKG analyse for anomali: - definition, frekvens, arytmi, forstyrrelser i sinusknudens impulsdannelse, ektopisk impulsdannelse, blok, AMI, iskæmi. Årsag til arytmier: - myocardieiskæmi, medicin, hypoxi, temperatur, hormonale forstyrrelser, kirurgisk manipulation, overfladisk anæstesi.

Mål: Kan redegøre for konfigurationen af et normalt EKG. Kan redegøre for de almindeligst anvendte EKG afledninger. Kan identificere sinusrytme, atrieflimren, atrieflagren, ventrikeltakycardi, ventrikelflimren, nodalrytme, supra ventrikulære ekstrasystoler (SVES), ventrikulære ekstra systoler (VES) Kan identificere typiske forandringer på EKG ved akut myocardieiskæmi Kan skelne mellem 1 – 2 - 3 grads A-V blok. Kan redegøre for behandlingen af livstruende arytmier, herunder DC- konvertering

Litteratur: Hampton, John R. (2006); EKG – let at se. Gyldendals bogklub, 2. bogklubudgave, 1. oplag Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi – en grundbog. Kap. 7. s. 291-302 Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2

.



Modul 1 EMNE

Respiration - patofysiologi, farmakologi - monitorering

ANTAL LEKTIONER 4


Ansvarlig


Forudsætninger: Respirationssystemets anatomi og fysiologi.

Respirationens basale forhold: - Regulering, trykforhold, diffusion, cirkulatorisk transport af gasser, under spontan og mekanisk ventilation. Lungemodellen med begreberne: - Ventilation, alveolær ventilation, deadspace og frekvens relateret til forskellige ventilationsmodi. Kliniske og parakliniske metoder til respirationens vurdering/monitorering.

Indhold: Love og trykforhold for relevante luftarter i atmosfæren og i alveolerne, partialtryk i gas og væske. Lungevolumina, lungefunktions prøver og karakterisering af lungernes funktion med compliance. Den pulmonale cirkulation: - Flow - tryk forhold og flow relateret til ventilation (V/Q) Tolkning af kapnografikurver i forskellige kliniske og tekniske situationer: - cirkulationsstop, ventilationsstop, malign hypertermi, utæt cuf, utæt opsamlingsslange og spontan respiration. Tryk-volumenkurver ved normal ventilation og deres udseende under bronkospasme, pneumothorax, COLD, ARDS. Teknisk baggrund for måling af anæstesigasser i respirationsluften og tolkning af måleresultater. Bronchoaktive farmaka: - β 2-stimulatorer og steroider.

Mål: Kan nævne hvilke lungevolumina lungefunktionsundersøgelsen måler samt kunne bedømme FEV1 og peakflow værdier. Kan redegøre for mekanismerne som styrer og påvirker ventilationen: - gastensioner, syre-base balance. Kan redegøre for respirationens basale forhold: - regulering, muskulatur (diafragma, intercostal, accessoriske) luftveje, diffusion, ilt´s binding til hæmoglobin (hæmoglobinets dissociationskurve), ilt´s transport i blodet og hvilke faktorer som påvirker denne samt følgerne heraf. Kan redegøre for gastensioner i atmosfæren, alveolen, blod og celler hos normale og syge. Kan redegøre for størrelsesordnen af gasmængder som forbruges/udskilles og hvilke faktorer som påvirker dette, samt forstå baggrund for transport af disse mængder i organismen. Kan redegøre for ventilations-perfusions forhold og ventilationens påvirkning af perfusion ved mekanisk, tryk/volumenkontrolleret og spontanventilation. Kan give eksempler på effekten af overtryksventilation: - volumen-traume - baro-traume - pneumothorax. Kan identificere og diagnosticere abnorme kapnografi kurver. Kan tolke tryk-volumen kurver specielt i relation til begrebet compliance og angive mulige årsager til ændret kurveforløb.

Litteratur: L Lunde, Ellen Marie (2011): Klinisk overvåking og monitorering. Kap. 13. s 208 - 210 I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3



Lægemiddelkataloget. www.medicin.dk Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi – en grundbog. Kap. 10. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 Ørding, Helle (2007): Monitorering under anæstesi. Kap 6. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



Modul 1 EMNE

Syre – Base balance ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Kendskab til diagnostiske procedurer ved tolkningen af blodgasanalyser

Kendskab til de almindelige årsager til symptomer ved og behandling af syre-base-forstyrrelser. Kan definere følgende begreber: - syre, base, korresponderende syre/base, molaritet, ækvivalens, pH, buffer, standard bikarbonat,baseoverskud (BE) og standard BE, acidose / alkalose, metabolisk/renal/respiratorisk, kompenseret/ukompenseret.

Indhold: Organismens buffersystemer, organismens syreproduktion, syretransport

og syreudskillelse samt pH-regulering. Principperne for massevirkningsloven (Henderson-Hasselbalch`s ligning) og anvendelsen heraf på bikarbonat/kulsyresystemet.

Mål: Kan redegøre for de fire vigtigste buffersystemer (bikarbonat, hæmoglobin, protein og fosfat) og kan beskrive de reaktionssystemer der ligger til grund for bikarbonat-bufferen og hæmoglobinbufferen. Kan redegøre for syre-baseforskydningernes virkning på hæmoglobins dissociationskurve Kan redegøre for principperne i vurderingen af blodgasanalyser. Kan redegøre for kliniske tilstande med metabolisk og respiratorisk acidose/alkalose. Kan redegøre for principper og behandling af disse tilstande. Kan redegøre for problematikken omkring brugen af bikarbonat ved metabolisk acidose. Kan give eksempler på metabolisk og respiratorisk acidose/alkalose samt redegøre for principper og behandling af disse tilstande. Kan redegøre for problematikken omkring brugen af bikarbonat ved metabolisk acidose.

Litteratur: Engquist, Allan & Brandstrup, Birgitte (2004): Rationel væske og elektrolytbehandling og ernæring. Kap. 5. Munksgaards Forlag, 2. udgave. ISBN 87-628-0501-1 Lyager, Søren (2010): Respirationsfysiologi. Kap. 7. Fadl´s Forlag. ISBN: 978-87-7749-544-1 ”Kan findes på ”plan2learn” Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi – en grundbog. Kap. 13, side 512 - 517. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 Noter: Otkjær, Steen M. (2002): Mikrocirkulation, 5. udgave. Godkendt af det landsdækkende pensumudvalg maj 2010. Kan findes på ”plan2learn”



Modul 2 EMNE

Almen farmakologi - farmakodynamik og farmakokinetik

ANTAL LEKTIONER 4


Ansvarlig


Forudsætninger: Kendskab til lægemidlers virkning på organismen ved:

- erstatning/supplering af naturlige stoffer (thyroksin, insulin, adrenalin etc.) - forøgelse af naturlige stoffers effekt (tolbutamid, efedrin) - hæmning af naturlige stoffers aktivitet (betablokkere, relaksantia) - direkte effekt på receptor (opioider, benzodiazepiner) - virkning på andre organismer (antibiotica) - fysisk kemisk virkning (mannitol, antacida) Kendskab til dosis-virkningsrelationer, herunder lægemidlers potens, effektivitet, tærskel og maksimale virkning. Kan redegøre for de fire komponenter i farmakokinetikken (absorption, fordeling, metabolisme og ekskretion). Kendskab til stoffers passage: - til centralnervesystemet og over placenta. - til stoffers renale og hepatiske elimination. Kendskab til takyfylaksi. Almindelig lægemiddelregning

Indhold: Lægemidlers optagelse, virkningsprincipper og elimination

Mål: Kan redegøre for begreberne receptor, agonist, antagonist, synergist, additiv effekt og potenserende stoffer, samt eksempler herpå. Kan redegøre for begreberne ED50, TD50 og LD50, terapeutisk indeks og terapeutisk område. Kan redegøre for lægemidlers passage gennem biologiske membraner. Kan redegøre for begreberne absorptionshastighed, absorptionsfraktion og first pass effekt. Kan redegøre for begreberne: - fordelingsrum og context-sensitive halveringstid, og deres kliniske relevans. Kan redegøre for stoffers fordeling mellem forskellige vævsfaser i forhold til tiden. Kan redegøre for proteinbinding og plasmaproteiners depoteffekt.

Litteratur: Aarbakke J.; Lysaa R og Simonsen T. (2010): Illustrert Farmakologi bind 1. Kap. 3 og 4. Fagbokforlaget, 3. udgave. ISBN: 9788245010107. Kan findes på ”plan2learn” Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (2007): Intravenøse lægemidler: Farmakokinetik af interesse for anæstesilægen. Kap. 8. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



Modul 2 EMNE

Farmakas indflydelse på det autonome nervesystem

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Almen farmakologi.

Autonome nervesystems anatomi og fysiologi samt opbygning og funktion, under normale omstændigheder, under anæstesi og i stresssituationer. Kendskab til den fysiologiske funktion af transmitterstoffer, receptorer, adrenerge og kolinerge autonome reflekser. Kendskab til det autonome nervesystems vigtigste virkninger på indre organer (blodkar, hjerte, tarm, kirtler, blod-glukose og pupiller) af sympatisk eller parasympatisk stimulation og af transmittere.

Indhold: Farmaka, der i forbindelse med anæstesi anvendes til at påvirke det autonome nervesystems funktion.

Mål: Kan redegøre for virkningen på hjertets rytme og kontraktion, blodkarrenes væg, den perifere kredsløbsmodstand, bronchioler, uterus og blodglucose afadrenalin, noradrenalin, efedrin, isoprenalin, dopamin, metaoxidrin og terbutalin. Kan redegøre for hvilke af disse virkninger, der tilskrives alfa-henholdsvis beta-1 og beta-2 receptorpåvirkning. Kan redegøre for eksistensen af adrenerge virkninger af tricykliske antidepressiva og monoaminooxidasehæmmere. Kan redegøre for virkningen på de nævnte organfunktioner af alfareceptor-blokerende og betareceptorblokerende farmaka i almindelighed. Kan redegøre for de beta-blokerende egenskaber af propranolol, metroprolol og sotalol. Kan redegøre for de kombinerede alfa- og beta-blokerende egenskaber af labetalol. Kan redegøre for virkningen på pulsfrekvens, kirtelsekretion og glat muskulatur i tarmkanalen af kolinerge farmaka. Kan redegøre for de kolinerge egenskaber af neostigmin. Kan redegør for virkningen på pulsfrekvens, pupiller, spytkirtler, svedkirtler og tarmkanal af atropin, skopolamin og glycopyrron. Kan redegøre for forskellen mellem neostigmin / atropin og neostigmin / glycopyrron. Kan redegøre for klinisk anvendelse, overdoseringssymptomer og administrationsformer.

Litteratur: Noter: Sørensen, Ole (2007): Det autonome nervesystems farmakologi. Kan findes på ”plan2learn”



Modul 2 EMNE

Intravenøse anæstesimidlers farmakologi -TIVA

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Almen farmakologi

Farmakas indflydelse på det autonome nervesystem Cirkulation (kredsløbsfysiologi, patofysiologi, farmakologi)

Indhold: Følgende lægemidlers farmakologi: - Thiomebumal, Propofol, S-Ketamin, Benzodiazepiner, herunder midazolam, Diazepam Opioider: - fentanyl, sufentanil, alfentanil, remifentanil, morfin, oxycontin og buprenorfin Antidoterne: - naloxon og flumazenil

Mål: Kan redegøre for ovennævnte lægemidlers virkninger, bivirkninger, vigtigste anvendelsesområder og forholdsregler mod risici ved anvendelsen. Kan redegøre for absolutte og relative kontraindikationer. Kan redegøre for dosering og virkningsvarighed. Kan redegøre for interaktion mellem opioider og sedativa.

Litteratur: Lægemiddelkataloget. www.promedicin.dk Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (2007): Intravenøse lægemidler: farmakokinetik af interesse for anæstesilægen. Kap. 8. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9

Wiberg-Jørgensen, Finn og Jenstrup Morten (2007): Intravenøs anæstesi. Kap. 9. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



MODUL 2 EMNE

Neuromuskulær transmission – muskelrelaxantia

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Almen farmakologi

Kan redegøre for den neuromuskulære endeplades anatomi og fysiologi Kan redegøre for, hvorledes såvel de depolariserende som de non- depolariserende neuromuskulært blokerende stoffer virker på den neuromuskulære endeplade. Kan redegøre for virkningsmekanismen bag revertering af et non- depolariserende blok med en kolinesterasehæmmer (neostigmin) Kan redegøre for, hvorledes man klinisk vurderer graden af neuromuskulær blokade såvel under som efter anæstesi, herunder kunne redegøre for, hvilke kliniske tests, der er pålidelige, og hvilke der er upålidelige. Kan redegøre for, hvorledes man anvender en nervestimulator til at vurdere graden af neuromuskulær blokade under og efter anæstesi: - Train-of-four nerve stimulation (TOF) - Post-tetanisk stimulation (PTC) Kan redegøre for, hvad restkurarisering er: - Hyppighed ved brug af de forskellige stoffer - Dagnose, såvel klinisk som med en nervestimulator - Klinisk betydning - Profylakse Have kendskab til plasma kolinesterasernes funktion, samt forekomsten af arvelige plasma kolinesterase defekter, herunder kende til Dansk Kolinesterase Kartoteks eksistens og funktion.

Indhold: Baggrundsviden for forståelsen af muskelrelaxantias virkningsmåder. Farmakokinetik og farmakodynamik, såvel for depolariserende som non- depolariserende neuromuskulært blokerende stoffer og for neostigmin. Monitorering af det neuromuskulære blok under anæstesi: - Acceleromyografi (AMG), - Mekanomyografi (MMG) og - Elektromyografi (EMG). Restkurarisering

Mål: Kan redegøre for følgende stoffers farmakodynamik og farmakokinetik: Rocuronium, cisatracurium, mivacurium, og suxamethon: - Indikationer - Doseringer - Virkning, både neuromuskulært og kardiovaskulært - Kontraindikationer - Bivirkninger - Interaktioner Have kendskab til Sugammadex og dets anvendelse.

Litteratur: Mogensen, Jørgen Viby og Casper Cladius (2007): Neuromuskulært blokerende stoffer. Kap. 11. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87- 7749-436-9 Vester-Andersen, Thomas (2007): Klinisk anæstesi. Kap. 12. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



Modul 2 EMNE Lokalanæstetika

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Kendskab til almen farmakologi, centralnervesystemets anatomi og

fysiologi, farmakas indflydelse på det autonome nervesystem samt det autonome nervesystems anatomi og fysiologi.

Indhold: Lokalanæstetikas farmakologi. Faktorer, der påvirker lokalanæstesis virkning. Centrale og perifere blokader. Anlæggelse af og observation ved iv-regional analgesi Observation af bivirkninger ved anlagte perifere blokader (scalener-, supra- og infraclavikulær- samt axillaris blok). Forberedelse og observation af patienter i lokalanæstesi. Forskellige kombinationsmuligheder af generel anæstesi og neural blokade med speciel fokus på bivirkninger, såsom hypotension og bradykardi og på fordele som for eksempel reduceret blodtab. Principper for supplering af blokade diskuteres.

Mål: Kan redegøre for forberedelse, klargøring, observation og monitorering af patienter i lokalanæstesi. Kan redegøre for Lidocain, Bupivacain og Ropivacains farmakologi og stoffernes toksicitet, symptomerne på og behandlingen af toksiske reaktioner. Kan redegøre for spinal og epidural anæstesi med hensyn til observation, bivirkninger, toksicitet, væsentlige komplikationer og behandlingen af disse. Kan redegøre for indikationsområder og kontraindikationer ved perifere blokader.

Litteratur: Vester-Andersen, Thomas (2007): Lokalanæstesi. Kap 13. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



MODUL 3 EMNE

Inhalationsanæstetika - fysiske og kemiske egenskaber - farmakologi og administration

ANTAL LEKTIONER 3


Ansvarlig


Forudsætninger: Kan redegøre for inhalationsanæstetikas virkning på:

- det cerebrale blood flow og intrakranielle tryk, - myokardiet, kartonus, puls, - det pulmonale hypoxiske vasokonstriktoriske respons. - den generelle virkning på respirationsmønstret ved spontan respiration. - bronchier, uterus og øvrig muskulatur. Kan redegøre for N2O analgetiske virkning og opførsel i præformerede hulrum. Kan redegøre for diffusionshypoxi Kan redegøre for forholdsregler i tilfælde af tidligere uforklarlig leverpåvirkning.

Indhold: Desfluran, Sevofluran og N2O og deres farmakokinetik, potens og MAC begrebet, metabolisering og toksicitet. Stoffernes fysiologiske karakteristika og fysiske love, af betydning for deres tilførsel, optagelse og udskillelse, herunder low flow. Væsentlige virkninger på nervesystemet, kredsløb, respiration samt muskulatur.

Mål: Kan redegøre for gassers bevægelighed mellem forskellige medier efter partialtrykgradienter, kende definitionen på blod/gas fordelingskoefficienten og væv/blod fordelingskoefficienten og hvilken betydning koefficienten har på optagelse og elimination af inhalationsanæstetika. Kan redegøre for om blod/gas koefficienten for det enkelte inhalationsanæsteticum er relativ høj (let opløselig gas) eller lille (tungt opløselig gas). Kan redegøre for faktorer, der har indflydelse på optagelsen i lungerne, herunder ventilation, koncentration, koncentrationseffekt og second gas effekt. Kan redegøre for faktorer, der har indflydelse på optagelsen fra lunger til blod og fra blod til væv. Kan redegøre for at inhalationsanæstetika overvejende elimineres uomdannet via lungerne. Kan redegøre for MAC-begrebet og vide at MAC er forskellig for de enkelte inhalationsanæstetika, varierer med alderen, ændres af andre anæstetika, af forskellige faktorer/tilstande som f.eks. hypotermi, graviditet, hypertermi, hyperthyreoidisme, alkoholisme.

Litteratur: Carlsson, Palle og Jens Ole Dich (2006): Moderne inhalationsanæstesi – en Introduktion; Abbott Laboratories A/S. 1.udgave august 2006. ISBN: 87-983204-6 Husum, Bent (2007): Inhalationsanæstesi. Kap. 10. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Vester-Andersen, Thomas (2007): Klinisk anæstesi. Kap. 12. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



MODUL 3 EMNE

Luftvejshåndtering - frie luftveje - vanskelig intubation

ANTAL LEKTIONER 3


Ansvarlig


Forudsætninger: Viden om luftvejenes normale anatomi og fysiologi samt stemmelæbernes

placering ved recurrensparese. Viden om vurdering af tandstatus/intubationsforhold, herunder mallampati score, thyromentale afstand, bevægelighed. Viden om principper ved akut indledning og kendskab til alternative indledningsmetoder. Viden om årsager til samt risiko ved aspiration. Viden om forebyggelse af aspirationspneumoni med citrat og syreproduktions-hæmmere.

Indhold: Præoperativ vurdering af patientens luftveje, herunder SARI-score. Tuber- og cufftyper, masketyper, forskellige laryngoskoper, fiberoptisk intubation. Indikationer for anvendelse af ovennævnte typer. Lejringsprincipper for optimale intubationsforhold. Akut indledning. Luftvejsobstruktion. Aspiration – årsager, samt forebyggelse/behandling. KIM-KIT.

Mål: Kan redegøre for indikationer for anvendelse af larynxmaske og intubation. Kan demonstrere forståelse for optimale lejringsforhold forud for intubation. Kan redegøre for årsager til og risici ved luftvejsobstruktion, såvel øvre som nedre samt ved patologiske tilstande, f. eks. Epiglottitis. Kan redegøre for komplikationer ved intubering samt handlinger i en KIM/KIT situation. Kan redegøre for forhold omkring normal ventrikeltømning og årsager til forsinket ventrikeltømning. Kan redegøre for overvejelser og forholdsregler ved anæstesi til patienter med fyldt ventrikel og hiatushernie. Kan redegøre for kontraindikationer for ventrikeltømning.

Litteratur: Jensen, Anders G. m. fl. (2011): Anæstesi til den akutte voksne patient. Scandinavian clinical practice guidelines on general anaesthesia for emergency situations. Acta Anaesthesiol Scand; 2010;8:922-950 Kan findes på www.dasaim.dk El-Ganzouri, Abdel Raouf et al (1996). Multivariate predictors of difficult tracheal intubation. Anesth Analg 1996, 82: 1197-204. Kan findes på ”plan2learn” Kristensen, Michael, S. (2007): Luftvejshåndtering. Kap 7. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Mogensen, Torben & Rasmussen, Lars, S. (2007): Akut anæstesi. Kap. 15. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Møller, Ann M. og Pedersen, Tom (2007): Præoperativ vurdering. Kap.2 side 380 – 383.I Mogensen, Jørgen Viby m.fl.(red); Anæstesi, Fadl`s Forlag. 1. oplag, 3. Udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



Talley, Henry C.(2010): Anesthesia Complications. Kap. 54. Side 1307 – 1309. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4.



MODUL 3 EMNE Præanæstetisk vurdering og præmedicinering. Perioperative anæstesikomplikationer

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Gennemført modul 1 og 2

Indhold: Anæstesisygeplejerskens faglige og juridiske kompetencer i forbindelse

med præmedicinering af patienter ud fra anæstesisygeplejerskens ansvars- og funktionsområde Perioperative anæstesikomplikationer med fokus på: allergiske reaktioner, kirurgisk stress, awareness, lejringsskader, corneaskader og malign hypertermi.

Mål: Kan redegøre anæstesisygeplejerskens faglige og juridiske kompetencer i forbindelse med præmedicinering. Kan redegøre for metoder til anæstetisk vurdering Kan redegøre for forebyggelse af typiske årsager til og symptomer på perioperative anæstesikomplikationer.

Litteratur: Møller, Ann m. og Pedersen, Tom (2007): Præoperativ vurdering, kap. 2. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Wiberg-Jørgensen, Finn og Jenstrup, Morten (2007): Præmedikation, kap. 3. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Jansen, Erik C og Secher, Niels H. (2007): Forberedelse til anæstesi. Kap. 5. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Brinkløv, Morten M. og Garvey, Lene H. (2007): Perioperative problemer og komplikationer. Kap. 21. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Ørding, Helle (2007): Monitorering under anæstesi. Kap. 6, s. 60. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



MODUL 3 EMNE

Juridiske problemstillinger. ANTAL LEKTIONER 4


Ansvarlig


Forudsætninger: Gennemført modul 1 og 2

Indhold: Gennemgang og orientering om relevante dele af: Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7/2010 (Sundhedsloven) - afsnit I, Sundhedsvæsenet (kapitel 1) - afsnit III, Patienters retsstilling (kapitel 5 og 6) - afsnit IV, Transplantation (kapitel 12) - afsnit XIV, Kvalitetsudvikling, IT, forskning, indberetning og patientsikkerhed (kapitel 61) - afsnit XVII, Statslige myndigheder m.v. (kapitel 66) Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011 (Autorisationsloven) - afsnit I, Fælles bestemmelser om autorisation af sundhedspersoner (kapitel 1- 3, 5-7) - afsnit II, Særlige bestemmelser for de enkelte grupper af autoriserede sundhedspersoner (kapitel 13) - afsnit V, Straffebestemmelser (kapitel 27)

Lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7/11/2011 (Klage- og erstatningsloven) - kapitel 1 Klageadgang m.v. - kapitel 2 Patientombuddet - kapitel 3 Patientforsikring Sundhedsstyrelsens Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet (vejledning nr. 60258 af 01/05/1998)

Mål: Kan redegøre for: autorisationsbegrebet, aktindsigt, informeret samtykke, begreberne omhu og samvittighedsfuldhed, identifikation af patienten, tavshedspligt samt indberetning af utilsigtede hændelser Kan redegøre for klageadgang, indberetningsregler samt erstatningsregler

Litteratur:

Chræmmer, Bent (2007): Legale aspekter – anæstesiologisk set. Kap. 25. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7/2010 (Sundhedsloven), § 1-6, 15-19, 24-25, 36-37, 40, 53, 198-201, 215. www.retsinfo.dk Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011 (Autorisationsloven), § 1-2, 6-7, 17, 19, 21-22, 26, 54 og 75 www.retsinfo.dk Lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7/11/2011 (Klage- og erstatningsloven), § 1-4, 11-14, 17, 20-21, 23 www.retsinfo.dk Sundhedsstyrelsens Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet (vejledning nr. 60258 af 01/05/1998) www.retsinfo.dk



Forudsætninger: Interesse i anæstesisygeplejerskens kompetenceudvikling

Indhold: Kompetenceudvikling i fremtiden

- obligatorisk eller frivillig??

Mål: Bevidstgørelse om ajourføring af anæstesisygeplejerskens kompetencer

Litteratur: Link oplyses ved undervisningen

MODUL 4 EMNE Udvikling af den anæstesiologiske sygepleje - anæstesisygeplejersken faglige kompetencer set i et nationalt/internationalt perspektiv et

ANTAL LEKTIONER 1


Ansvarlig




MODUL 4 EMNE Udvikling af den anæstesiologiske sygepleje - Fra Idé til handling

ANTAL LEKTIONER 11

Udarbejdet Oktober 2009 - senest revideret dec. 2012

Ansvarlig


Forudsætninger: Lyst og interesse i udviklingsarbejde.

En ”undren” over forhold i egen praksis. Har eventuelt en konkret problemstilling at arbejde med.

Indhold: Forskningsmetoder: Kvalitative og kvantitative metoder – hvad er forskellen og hvornår bruges de? Præsentation af forskellige metoder Den klinisk kontrollerede undersøgelse: Hvad er en klinisk kontrolleret undersøgelse? Hvad er en RCT? Hvad kan disse undersøgelser bruges til? Projekt & udviklingsarbejde: Hvad er projektarbejde? Hvad er udviklingsarbejde? Hvordan kommer man i gang? Projekt- & udviklingsarbejdets faser:

• Inden projektet opstartes • Selve projektets gennemførelse • Afslutning af projektet

Kritisk læsning: Hvordan læser man en (videnskabelig) artikel kritisk? Hvad er evidens? Hvordan bruger man evidensbegrebet til at forholde sig kritisk? Hvad er en p-værdi - og hvad bruges den til? Formidling af resultater: Abstracts, postere og artikler (små ikke videnskabelige – eks. Dråben)

• Hvad skal de indeholde og hvordan bygger man dem op? Litteratursøgning: - Introduktion til litteratursøgning, herunder usystematisk søgning, kædesøgning, systematisk søgning. - Introduktion til relevante databaser samt internetadresser.

Mål: At gå fra ”ide til handling”

Litteratur: Henvisninger oplyses senere



MODUL 5 EMNE Den akutte patient - ABCDE

ANTAL LEKTIONER 5


Ansvarlig


Forudsætninger: Behandling i henhold til ABCDE-princippet, Metoder til forebyggelse af hypotermi. Begreberne kernetemperatur og overfladetemperatur Sammenhængen mellem energiomsætning, oxygenoptagelse og varme- produktion

Indhold: Årsager til bevidstløshed med henblik på at kunne observere patienten og deltage i behandlingen Varetagelse af transport (intern og ekstern) af den akutte patient. Anæstesi til patienter med tværsnitslæsioner i den akutte og kroniske fase. Forståelsen af temperaturændringer herunder betydningen af accidentel hypotermi.

Mål: Kan redegøre for vigtige årsager til bevidstløshed: - Primært cerebrale: blødning, nedsat perfusion, meningitis, encephalitis, tumor, traumer - Primært ekstracerebrale: intoxikation, hypoxi, metaboliske forandringer (hypoglycæmi, ketoacidose, levercoma, myxødemcoma, uræmi), hypotermi, hedeslag. Kan redegøre for risikoen for autonom hyperreflexi hos patienter med spinale tværsnitlæsioner. Kan redegøre for anæstesi til patienter med tværsnitlæsioner i den akutte og kroniske fase. Kan redegøre for temperaturændringernes effekt på anæstetikas virkemåde samt effekten af hypotermi på: - det kardiovaskulære system - det respiratoriske system - bevidsthedsniveauet Kan redegøre for accidentel hypotermi og opvarmningsprincipperne

Litteratur: Barton, Charles, R. og Radesic, Brian P. (2010): Trauma Anesthesia, Kap.37. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4 Christensen, Erika F., (2006): ABC-princippet I akutbehandling. Kap: 2, side 25 – 33. I: Callesen, T., Antonsen, K.,Christensen, Erika F. og Lang-Jensen, T. (red.); Den akutte patient. 1. Udgave, 2. Oplag. Munksgaard, Danmark ISBN-13: 978-87-628-0413-5 Lokale retningslinjer for traumeteamets modtagelse, behandling og evt. videre visitering af patienterne Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (2008): Rekommandation for ledsaget ambulancetransport. Udarbejdet af Præhospital- og akutmedicinsk udvalg. www.dasaim.dk Driscoll, Peter et. al. (2006): Safe Transfer and Retrieval. Kap. 1+2. 2006 Blackwell Publishing Ltd. ISBN: 978-0-727918-55-0 Kan findes på ”plan2learn”



Driscoll, Peter et. al. (2006): Safe Transfer and Retrieval. Kap. 8. 2006 Blackwell Publishing Ltd. ISBN: 978-0-727918-55-0 Kan findes på ”plan2learn” Falck Larsen, Claus et al. (2008): Traumatologi. Kap 30. Side 436 – 438. Munksgaard, Danmark. 1. Udgave. ISBN-13: 978-87-628-0601-6. Kan findes på ”plan2learn” Jakobsen, Lars Steen (2005): Den hypoterme patient. Kap. 24. I: Callesen Torben m. fl. (red); Den akutte patient. Munksgaard, København. ISBN 87-628-0413-8 Lang-Jensen, Torsten et al. (2006): Modtagelse af svært tilskadekomne – den multitraumatiserede patient. Kap: 12, side 179 – 185. I: Callesen, T. m. fl. (red.); Den akutte patient. 1. Udgave, 2. Oplag. Munksgaard, Danmark ISBN-13: 978-87-628-0413-5 Søndergaard, Inger & Antonsen, Kristian (2005): Den bevidsthedspåvirkede patient. Kap. 11. I: Callesen Torben m. fl. (red); Den akutte patient. Munksgaard, København . ISBN 87-628-0413-8 Thomsen, Annemarie B., (2006): Monitorering af den akutte patient. Kap: 3, side 51 – 58.I: Callesen, T., Antonsen, K.,Christensen, Erika F. og Lang- Jensen, T. (red.); Den akutte patient. 1. Udgave, 2. Oplag. Munksgaard, Danmark ISBN-13: 978-87-628-0413-5 Ørding, Helle (2007): Monitorering under anæstesi. Kap 6, s. 60. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



MODUL 5 EMNE Den akutte patient - Forbrændinger

ANTAL LEKTIONER 1


Ansvarlig


Forudsætninger: Inddelingen af brandsår i grader 1-3.

Viden om den tidlige inhalationsskade. Viden om den sene inhalationsskade. Forskellen mellem brandsår og elskader. Overflytningskriterier

Indhold: Den initiale behandling og klargøring af transport af den svært forbrændte eller el-skadede patient, herunder behovet for aflastende incisioner. Den perioperative anæstesiologiske håndtering af brandsårspatienten.

Mål: Kan redegøre for ”9-reglen” og de deraf følgende konsekvenser i forhold til overlevelse. Kan redegøre den dynamiske ødemdannelsesproces. Kan beregne væskebehovet iht ”Parklandformlen”. Kan redegøre for målene for væske resuscitationen. Kan redegøre for overvejelserne vedrørende excision af store overflader mht fordampning og koagulation. Kan redegøre for valg af anæstetika herunder kontraindikationer for anvendelse af suxamethonium. Kan redegøre for principperne for smertebehandling.

Litteratur: Alsbjørn, Bjarne F. og Nielsen, Søren Loumann (2005): Behandling af brandsår, kulilte og cyanidforgiftning. Kap. 23. I: Callesen Torben m. fl. (red); Den akutte patient. 1. udgave. Munksgaard, København. ISBN 87-628-413-8 Jakobsen, Olaf (2011): Brannskadde pasienter og plastisk kirurgi. Kap. 32. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3



MODUL 5 EMNE

Den akutte patient - Shocktyper

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Viden om normal hæmostase: trombocytfunktioner og koagulationskaskade.

Viden om koagulationsfaktorer (fibrinogen, fibrin, trombin, vævstromboplastin) Viden om principperne i blodkomponent terapi (SAG-M, FFP (friskfrosset plasma og trombocytkoncentrat) Viden om heparin, K-vitamin, antitrombin III, salicylater og perorale antikoagulantia. Viden om virkning/bivirkning af kolloider (volumenekspander) Viden om laboratorieprøver: (trombocyttal, APTT, INR) Viden om transfusionskomplikationer Viden om principperne for brug af normovolæmisk hæmodilution, cell-saver og medikamentel behandling med protamin, heparin, Novoseven og Cyklocapron.

Indhold: Patofysiologi, monitorering og akut behandling af: - Kardiogent shock, Hypovolæmisk shock, Septisk shock, Anafylaktisk shock og - Neurogent shock Udvikling af DIC (dissiminated intravascular coagulation), SIRS (systemic inflammatory response syndrome), MODS (multiple organ distress syndrome) og ARDS (adult respiratory distress syndrome).

Mål: Kan redegøre for akut diagnostik og behandling af de forskellige shocktyper. Kan redegøre for udviklingen af DIC, SIRS, MODS og ARDS.

Litteratur: Engquist, Allan & Brandstrup, Birgitte (2004): Rationel væske-, elektrolytbehandling og ernæring. Kap. 8, side 183 - 190 og 195 - 203. Munksgaards Forlag, 2. udgave 2004. ISBN 87-628-0501-1 Engquist, Allan. (2007): Væske- og blodkomponentterapi. Kap 23. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Larsen Falck, Claus et al. (2008): Traumatologi side 140 – 141; Munksgaard Danmark. ISBN: 978-87-03-02828-6. Kan findes på ”plan2learn” Stadil, F, Lund, B og Nordling, J. (red.) (2003) Kirurgisk kompendium s. 20 – 35 bind 1; Nyt Nordisk Forlag, 3. udgave. København. Kan findes på ”plan2learn” Malling, Hans-Jørgen & Hansen, Kirsten, S (2005): Anafylaksi; statusartikel. Ugeskrift for læger 2005;167(06):664 www.ugeskriftet.dk Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi – en grundbog. Kap. 8, side 351 - 357. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 Sundhedsstyrelsen (2007): Vejledning om blodtransfusion 2007. www.DASAIM.dk Noter: Otkjær, Steen M. (2002): Mikrocirkulation, 5. udgave. Kan findes på ”plan2learn” under MODUL 1



MODUL 5 EMNE Den akutte patient - Forgiftninger

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig

Styregruppen V/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark.

Forudsætninger: Kan redegøre for symptomer og akut behandling ved forgiftning med:

- CNS-deprimerende lægemidler (barbiturater, opioider, benzodiazepiner) - Acetylsalicylsyre og paracetamol. - Kulmonoxid.

Indhold: De vigtigste symptomer, ricisi og behandlingsprincipper ved forgiftninger med specielle designer drops.

Mål: Kan redegøre for symptomer og akut behandling ved forgiftning med specielle designerdrugs.

Litteratur: Hallas, Jesper & Jacobsen, Peter (2005): Den forgiftede patient. Kap. 18. I: Callesen Torben m. fl. (red); Den akutte patient. Munksgaard, København. ISBN 87-628-0413-8 Mortensen, Christian, R. (2007): Hyperbar oxygenbehandling. Kap 26. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



MODUL 5 EMNE

Den akutte patient - Neurotraumer og transport af den neurotraumatiserede patient.

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Kan redegøre for observation af bevidstløse patienter (pupilforhold,

muskeltonus, respiration og kredsløb). Bevidsthedsplaner (Glasgow Coma Scale) og gradueringen fra somnolens til coma.

Indhold: Neurotraumets patofysiologi og behandling. Observation og behandling før, under og efter anæstesi til intrakranielle indgreb, herunder patofysiologien bag forhøjet intrakranielt tryk (ICP) og / eller øget intracerebralt volumen (ICV).

Mål: Kan redegøre for hjernens autoregulationen og dennes betydning ved intrakranielle indgreb. Kan redegøre for anæstetikas indvirkning på den cerebrale fysiologi, herunder forskelle på de almindeligste anvendte anæstesimidler. Kan redegøre for virkningen af hyperventilation, steroider, osmotisk virkende stoffer, diuretika samt barbiturater og lidokain på ICP og ICV. Kan redegøre for principper for behandling og observation af neurokirurgiske patienter i det præ- og perioperative forløb. Kan redegøre for symptomatologien ved tilstande med forhøjet ICP herunder inkarceration. Kan redegøre for CO2-reaktivitet, CBF, ICV, ICP, CPP Kan redegøre for CMRO2.

Litteratur: Dahl, Bent, L. (2007): Akut behandling af patienter med neurotraume. Kap 17. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Wayne Hamm, C. & Maye, John.(2010): Neuroanatomy, Neurophysiology and Neuroanesthesia. Kap. 29. Side 667 – 674. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4.



MODUL 6 EMNE Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. ASA-klassifikation

ANTAL LEKTIONER 1


Ansvarlig


Forudsætninger: Det præoperative tilsyns formål:

Anamnese: - Tidligere anæstesiforløb, patientens funktionsniveau, kroniske sygdomme, medicinforbrug, tobak/alkohol, faste, allergi Objektiv undersøgelse: - BMI, tandstatus/intubationsforhold, Indgreb: - Typer af akut/elektiv kirurgi Risikovurdering: - Information til patienten Plan for det perioperative forløb

Indhold: ASA – klassifikation Stillingtagen til præoperative farmaka

Mål: Kan redegøre for risikovurdering og information af patienten ud fra - ASA- klassifikation - Anamnese - objektiv undersøgelse - det planlagte indgreb.

Litteratur: El-Ganzouri, Abdel Raouf et al (1996). Multivariate predictors of difficult tracheal intubation. Anesth Analg 1996, 82: 1197-204. Kan findes på ”plan2learn” under MODUL 3. Møller, Ann m. og Pedersen, Tom (2007): Præoperativ vurdering, kap. 2. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Wiberg-Jørgensen, Finn og Jenstrup, Morten (2007): Præmedikation, kap. 3. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



MODUL 6 EMNE Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Den adipøse patient

ANTAL LEKTIONER 1


Ansvarlig


Forudsætninger: Definitionen af BMI og idealvægt.

Lejringsproblematikker. Præanæstetisk luftvejsvurdering. Optimering af intubationsforhold. Aspirationsrisiko. Blodtryksmanchet relaterede problemer.

Indhold: Gennemgang af følgesygdomme. Specielle forhold ved monitorering af kredsløbet. Fordelingsrum for anæstetika og doseringsprincipper. Ventilation per- og postanæstesiologisk samt ventilationsmonitorering.

Mål: Kan redegøre for principper for dosering af anæstetika i forhold til idealvægt. Kunne redegøre for risiko for forsinket elimination af fedtopløselige anæstetika. Kan redegøre for aspirations risici (maskeventilation, øget intraabdominalt tryk, gastro-oesophagal reflux). Kan redegøre for pulmonale problemer, atelektaser og monitorering heraf. Kan redegøre for kardiovaskulære problemstillinger, herunder væsketerapi. Kan redegøre for kardiovaskulære følger af ventilationstyper og kirurgi. Kan redegøre for betydning af mobilisering (pulmonal/vaskulær).

Litteratur: Aune Gerd-Elin (2011): Overvektige pasienter. Kap. 29. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 McAuliffe, Maura S. m. fl. (2010): Obesity and Anesthesia Practice. Kap. 44. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4



MODUL 6 EMNE

Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Den ældre patient

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Viden om anatomiske og fysiologiske ændringer hos ældre, herunder

respirationsfysiologi, kredsløbsfysiologi, væske- og elektrolytforhold, hud og slimhinder samt bevægeapparat Viden om de specielle krav og hensyn der er relevante i forbindelse med anæstesi til ældre mennesker, herunder overvejelser vedrørende modtagelse af den demente patient.

Indhold: Præoperative risikovurdering hos ældre. Forberedelse, herunder præmedicinering. Specielle komplikationer typisk for ældre, herunder konfusion og delirium.

Mål: Kan redegøre for de ændringer i organsystemerne der forekommer ved stigende alder Kan redegøre for ændringer i farmakas virkning forbundet med stigende alder. Kan redegøre for risikovurdering og for de typiske aldersrelaterede anæstesikomplikationer.

Litteratur: Ford-Fleifel, Carmencita (2010): Geriatrics and Anaesthesia practice. Kap. 50 I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4 Hansen Signy (2011): Gamle pasienter. Kap. 26. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3



MODUL 6 EMNE

Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Patienter med lungelidelser

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Viden om obstruktiv og restriktiv lungelidelse

Viden om patofysiologiske forhold, cardielt og pulmonalt hos lungesyge patienter. Viden om ventilationsregulering til den lungesyge patient med nedsat Co2 følomhed Fordele, ulemper og risici ved regional- og lokalanalgesi til den lungesyge patient. Patofysiologi og behandling ved astma bronchiale Kendskab til astmamidlerne: salbutamol (Ventoline®), terbutalin (Bricanyl®), budesonid (Spirocort®) og ipratropium (Atrovent®).

Indhold: Observation af den respirations insufficiente patient perioperativt Valg af ventilationsstrategi til den lungesyge patient med hovedvægt på luftvejstryk, pCO2 og oxygenering. Anæstesimidlers virkning på respirationen, herunder betydning af vasodilatatorer (inhalationsanæstetika, nitroglycerin, natrium nitroprussid, prostaglandin E) for shunt udvikling. Kliniske og parakliniske fund hos patienter med akutte luftvejs obstruktioner og KOL.

Mål: Kan redegøre for forskellene mellem kroniske stabile og mere anfaldsprægede lungesygdomme. Kan tolke blod/gas analyse i relation til akutte og kroniske lungesygdomme. Kan redegøre for compliance ændringer ved lungesygdom og betydning for indblæsnings tryk. Kan redegøre for hvad shunt betyder f.eks. ved pneumoni/atelektase, og hvorfor øget ilttension ikke nødvendigvis afhjælper arteriel hypoxi. Kan redegøre for betydningen af pulmonal hypertension.

Litteratur: Farup, Bjørg (2011): Lungesyke pasienter Kap. 28. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 Gjeldsted, Jakob & Astrup, Grethe & Else Tønnesen (2006): Operationsrisiko for lungesyge patienter; statusartikel. Ugeskriftet for læger 168/49, 4. december 2006. Noter: Swiatek, Franz; Overvejelser ved anæstesi til lungesygepatienter samt tillæg: Anæstesi til lungesyge patienter. Kan findes på ”plan2learn”



MODUL 6 EMNE

Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Patienter med hjertekredsløbssygdomme

ANTAL LEKTIONER 3


Ansvarlig


Forudsætninger: Viden om hjertelidelser:

- Cor pulmonale, iskæmisk, kardiomyopati, klapsygdomme, ledningsforstyrrelser. - Hypertensio arterialis. De almindelig anvendte anæstetikas påvirkning af hjerte og kredsløb med speciel vægt på det patologiske kredsløb. Klassifikationssystemerne: NYHA og ASA

Indhold: Konsekvenser af hjerteinsufficiens, for henholdsvis højre og venstresidigt svigt: - præanæstetisk evaluering og optimering af hjerte og kredsløb. - kliniske manifestationer samt de forskellige muligheder for at kompensere lidelserne peranæstetisk. Anæstesimidler og ventilationens virkning på organismen i relation til hjertesvigt. De kredsløbsaflastende effekter af anæstesi herunder prækonditionering. De kredsløbsbelastende effekter af kirurgi og monitorering af den hjertesyge patient. Forhold af betydning for myokardiets kontraktilitet, preload, afterload, Starling mekanismen og myokardiets perfunsion, herunder betydningen af kardiovaskulære tryk og puls. Pacemaker - de almindelige typer og rationalet bag betegnelserne samt risici ved diatermi. ICD

Mål: Kan redegøre for mekanismerne bag hypertensio arterialis og hjertelidelser som fører til hjerteinsufficiens. Kan redegøre for kredsløbsmæssige påvirkninger af anæstetika. Kan redegøre for forholdsregler der kan minimere komplikationer. Kan redegøre for de særlige overvejelser der gør sig gældende i sammenhængen mellem cirkulation og ventilation hos den hjertesyge patient. Kan redegøre for samspillet mellem diastolisk arterielt blodtryk, myokardie- perfusion og myokardiefunktion. Kan redegøre for sammenhængen mellem hjertefrekvens og myokardie- perfusion. Kan redegøre for principper ved pacemaker, herunder risiko ved brug af diatermi samt kunne kende forskel på pace- og sinusrytme på scopet.

Litteratur: Højgaard, V, Michael & Galatius, Søren (2009): Patofysiologi ved hjertesvigt. Kap. 2, Side 23-29, 49, 68. I: Hildebrandt, Per & Gustafsson, Finn (red.); Hjertesvigt i klinisk praksis. Munksgaard Danmark, 1.bogklubudgave, 1. oplag. København. ISBN 978-87-03-03435-5. Kan findes på”plan2learn” Kirkegaard, Hans & Tønnesen, Else (2007): Anæstesi til patienter med specielle medicinske lidelser. Kap 14, side 195 - 199. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s forlag, 1. oplag, 3. udgave. København. ISBN:978-87-7749-227-3 Kompendium: Følsgaard, Søren (2012); Anæstesi til patienter med hjerte- og kredsløbssygdomme og patienter med Pacemaker. Kan findes på ”plan2learn”



MODUL 6 EMNE

Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Patienter med nyresygdomme

ANTAL LEKTIONER 1


Ansvarlig


Forudsætninger: Nyrernes fysiologi (herunder erytropoitin dannelse) og patofysiologi.

Nyrefunktionsundersøgelser. Viden om de vigtigste årsager til prærenal-, renal og postrenal nyreinsufficiens Kan redegøre for diuretikas virkemåde.

Indhold: Anæstesiens indvirkning på kredsløb, respiration, CNS, væskebalance og erytropoiese, hos patienter med uræmi. Nyrernes regulatoriske funktion ved syre-base forskydninger, elektrolyt- forskydninger samt volumen og blodtryksændringer. Farmaka med renal clearence og dermed forlænget effekt hos patienter med uræmi for eksempel digoxin, relaxantia og antibiotika.

Mål: Kan redegøre for anæstesi og væsketerapi til patienter med uræmi afhængig af indgrebets art og patientens grad af nyreinsufficiens. Kan redegøre for akut behandling af hyperkaliæmi. Kan redegøre for særlige forholdsregler ved anæstesi til dialyse- og nyretransplantationspatienter.

Litteratur: Kirkegaard, Hans & Tønnesen, Else (2007): Anæstesi til patienter med specielle medicinske lidelser. Kap 14, side 201 - 202. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Ouellette, Sandra (2010): Renal Anatomy, Physiology, and Patophysiology and anesthesia management. Kap. 30 side 702 - 705 og 710 - 714. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4 Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi – en grundbog. Kap. 13. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2



MODUL 6 EMNE

Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Patienter med diabetes.

ANTAL LEKTIONER 1


Ansvarlig


Forudsætninger: Insulinsekretionens regulation og virkning på glukoseomsætning og ketoge-

nese. Viden om grænseværdier for fastende blodglucosekoncentration. Viden om kemiske og kliniske tegn på let og svær hyper/hypoglykæmi og ketoacidose samt behandling og forebyggelse af dette. Insulinpræparaters egenskaber. Komplikationsrisici i forbindelse med operation af patienten med diabetes. Binyrebark- og marvhormoners effekt.

Indhold: Anæstesiologiske overvejelser i forhold til operationspatienten med diabetes

Mål: Kan redegøre for hovedprincipperne i behandling af diabetisk ketoacidose med elektrolytter, væske og insulin, samt symptomer og risici ved hypoglykæmisk tilstand efter insulin. Kan redegøre for infektionsrisiko, dårlig heling, kredsløbsproblemer, stressbetinget insulinresistens og neuropatibetingede lejringsskader som specielle risici ved operation af diabetikere. Kan redegør for principperne for perioperativ insulin/glucose regime til patienten med diabetes.

Litteratur: Hermansen, Kjeld m. fl. (1994); Diabetes og kirurgi. Klaringsrapport 1/1994. Kan findes på ”plan2learn” Kirkegaard, Hans & Tønnesen, Else (2007): Anæstesi til patienter med specielle medicinske lidelser. Kap 14, side 202 - 205. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9.



MODUL 6

EMNE Smertebehandling. Kvalmeprofylakse og –behandling - herunder akupunktur som behandling

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Smertefysiologi

Analgetikas virkning og bivirkning (opioider, NSAID, COX2-hæmmere m.fl Blokader for postoperativ smertebehandling Årsager og fysiologiske aspekter i forbindelse med kvalme og opkastning

Indhold: Smertebehandling - Anæstesi til den kroniske smertepatient Hurtig rehabilitering/mobilisering Kvalmescore (f.eks. Apfelscore), Kvalmeprofylakse og – behandling, herunder anvendelse af for eksempel akupunktur

Mål: Kan redegøre for tilrettelæggelsen af det præ-, per- og postoperative anæstesiforløbet, med henblik på god smertebehandling og hurtig rehabilitering. Kan redegøre for principperne for multimodal smertebehandling. Kan redegøre for årsager til kvalme, kvalmeprofylakse og -behandling.

Litteratur: Acupuncture, Effective healthcare ISSN 0965 - 0288, November 2001, volume 7 number 2 Dich Nielsen, J. O. & Ahlburg, Peter (2006): Postoperativ kvalme og opkastning. Ugeskrift for læger 2006;168(1):40. Kan findes på ”plan2learn” Engbæk, Jens (2007): Anæstesi til dagkirurgi. Kap. 20. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Dihle, Alfhild (2011): Smerte og smertelindring. Kap. 8. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 Mathiesen, Ole og Dahl, Jørgen B. (2007): Postoperativ smertebehandling. Kap. 24.I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Rasmussen, Lars S. og Pedersen, Tom (2007): Observation og behandling i opvågningsfasen. Kap. 22. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9



MODUL 7 EMNE Anæstesiologiske overvejelser til den gravide patient

ANTAL LEKTIONER 4


Ansvarlig


Forudsætninger: Viden om svangerskabets fysiologiske ændringer: blodvolumen, cirkulation og

respiration. Relevante medikaminas indflydelse på uterus og foster, herunder anæstesimidler, uterus kontraherende/-afslappende midler samt midler med vægt på passage af placenta samt postpartus effekt. Moderens og fosterets iltforsyning, herunder hypotension, vena cava inferior kompression, uteruskontraktion og uterine blod flow. Anæstesiologiske procedurer i forbindelse med sectio, herunder aspirationsprofylakse.

Indhold: Anæstesiologiske procedurer ved det/den patologiske svangerskab/fødsel specielt m.h.p.: - præeklampsi og eklampsi, placenta prævia, navlesnorsfremfald og fastsiddende barn, samt postpartum indgreb. Kort beskrivelse af monitorering (Apgar-score) af den nyfødte, samt genoplivning. Anæstesi til den gravide ved non-obstetriske indgreb, herunder overvejelser i forhold til graviditetsstadier. Overvejelser i forhold til kirurgiske indgreb i perioden efter en fødsel: - hvor længe er kroppen ”fysiologisk gravid” - overvejelser i forhold til amning og anæstesi

Mål: Kan redegøre for anæstetikas, opioiders og muskelrelaxantias passage over placenta. Kan redegøre for anæstesiologiske aspekter og overvejelser ved det patologiske svangerskab og den patologiske fødsel. Kan redegøre for anæstesiologiske procedurer ved sectio både i generel og regional anæstesi.

Litteratur: Bang, Ulla (2007): Obstetrisk anæstesi. Kap 16. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl´s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 DASAIM (2008, 15.09): Behandling ved præeklampsi/eklampsi/ præeklampsi-vejledning. www.dasaim.dk DASAIM (2007): Anæstesi til kejsersnit. Klinisk guideline. www.dasaim.dk



MODUL 7 EMNE Anæstesiologiske overvejelser til den pædiatriske patient > 2 år

ANTAL LEKTIONER 2


Ansvarlig


Forudsætninger: Viden om væsentlige anatomiske og fysiologiske udviklingskarakteristika for

børn fra 2 år. Viden om børns psykologiske udviklingstrin fra 2 år. Principper for forberedelse af børn til anæstesi, herunder undersøgelser, faste, præmedikation, information af og kommunikation med barn/forældre, Luftvejshåndtering og maskeinduktion hos børn

Indhold: Hvornår er barnet ”voksen” i forhold til anæstesiologiske problemstillinger. Specielle farmakodynamiske og farmakokinetiske forhold hos børn > 2 år. Beregning af væskebehov og fasteperioder samt overvejelser ved erstatning af blodtab. Håndtering af stress og konfliktsituationer, herunder magtanvendelse Smertebehandling af børn.

Mål: Kan redegøre for de specielle anatomiske, fysiologiske og psykologiske forhold hos børn på forskellige alderstrin herunder: - metabolisme, temperaturregulering, cirkulation og respiration Kan redegøre for relevante farmakas anvendelse, relateret til alder og situation. Kan redegøre for ventilationsstrategier hos små og større børn, herunder overvejelser i forhold til brug af laryngsmaske/intubation Kan redegøre for væskebalance og volumenterapi. Kan redegøre for planlægning af det postoperative forløb med henblik på smertebehandling, ekstubation og volumenterapi.

Litteratur: Aagaard, Gitte (2008); Postoperativ smertebehandling af børn. Kap. 23. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437-6. Hansen, Tom G. (2008); Pædiatrisk anæstesiologisk farmakologi. Kap. 5. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437-6. Henneberg, Steen W.(2008); Temperaturregulering. Kap. 4. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437- 6 Henneberg, Steen W.(2008); Væskebehandling. Kap. 6. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437-6. Hesselbjerg, Lars og Holm-Knudsen, Rolf (2008); Luftvejshåndtering. Kap.10. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437- 6 Holm-Knudsen, Rolf (2008); Præoperativ vurdering og forberedelse af barn og forældre. Kap. 8. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437-6. Jepsen, Søren B. (2008); Det kardiorespiratoriske system, Kap. 3. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437-6.



Kjærgaard, Søren (2008); Postoperativ behandling og observation. Kap. 30. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437-6. Lund, Jeppe (2008); Udstyr til børneanæstesi. Kap. 7. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437-6 Sørensen, Tove (2008); Sygeplejemæssige aspekter i børneanæstesien. Kap. 9. I: Henneberg, Steen W. og Hansen, Tom G.; Børneanæstesi. Fadl´s Forlag. ISBN 978-87-7749-437-6.



MODUL 7 EMNE

Anæstesiologiske overvejelser ved laparoskopiske indgreb.

ANTAL LEKTIONER 4


Ansvarlig


Indhold: Specielle forhold ved anæstesi til abdominalkirurgiske indgreb.

Øvre og nedre gastrointestinal blødning Regurgitation Væske- og elektrolyt derangering ved ileustilstande og problematikken vedrørende +/- sonde samt infektionsrisiko. Gennemgang af forskellene i anæstesi til gynækologiske patienter afhængig af intra/ekstraperitoneal adgang, specielt med hensyn til relaksation, intubation og anvendelse af regional anæstesi. Gennemgang af specielle forhold ved anæstesi til laparoskopiske indgreb, herunder valg af anæstesiform afhængig af det kirurgiske indgreb.

Mål: Kan redegøre for specielle forhold i forbindelse med den abdominalkirurgiske patient: - aspiration, elektrolytstatus og smertebehandling. Kan redegøre for specielle forhold ved anæstesi til laparoskopiske indgreb: - ændringer i BT, perifer modstand, cardiac output (CO) og ventilationsforhold ved insufflation af CO2. Kan redegøre for hæmodynamisk respons ved lejringsændringer i forbindelse med typen af kirurgi (Trendelenburg/antitrendelenburg)

Litteratur: Engquist, Allan og Brandstrup, Birgitte (2004):Rationel væske – og elektrolytbehandling og ernæring. Kap. 3 side 70 – 75.Munksgaard Danmark. 2. Udgave. ISBN: 87-628-0501-1. Kaba, A. og Joris, J. (2001). Anaesthesia for laparascopic surgery, s. 159 - 165. Current Anaesthesia & Critical Care 12. Kan findes på ”plan2learn” Waters, Edward (2010): Anesthesia for Laparoscopic Surgery, Kap. 32. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4



MODUL 7 EMNE

Robotassisteret kirurgi

ANTAL LEKTIONER 2

Udarbejdet Udarbejdet juli 2012 – senest revideret juni 2013

Ansvarlig


Indhold: Kirurgiske udfordringer ved robotassisteret kirurgi

Anæstesiologiske sygeplejefaglige udfordringer ved robotkirurgi - valg af anæstesiform - monitorering af patienten - lejring af patienten

Mål: Kan redegøre for specielle kirurgiske og anæstesiologiske forhold i forbindelse med robotkirurgi.

Litteratur: Gainsburg, D.M. (2012): Anesthetic concerns for robotic–assisted radicalic prostatectomy, Edizioni Minerva Medica, may 2012. Kan findes på ”plan2learn”



MODUL 8 EMNE

Patient- og pårørende inddragelse ANTAL LEKTIONER 3

Udarbejdet Udarbejdet september 2012 – senest revideret juni 2013

Ansvarlig

Styregruppen V/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark.

Forudsætninger:

Indhold: Patient- og pårørendes inddragelse i klinisk praksis og kvalitetsudvikling

Aktuelle projekter (f. eks. Projekt PaRIS)

• Formål • Erfaringer og resultater • Perspektivering

Mål: Indsigt i patienternes forventninger og ønsker til et sammenhængende

patientforløb og viden om potentialet i patientinddragelse

Litteratur: Mollerup, Mette (2010); Oplever patienter med kroniske lidelser sammenhæng i deres forløb? Og hvad kan metoden ”At se med patientens øjne” bidrage med? (Findes på plan2learn) Center for Kvalitet (2011); Bruger- og patientinddragelse - Kvalitetsudvikling med patienten i centrum. (Findes på plan2learn) www.ouh.dk/paris



MODUL 8 EMNE

Sammenhæng mellem medarbejdertilfreds-hedsundersøgelser og social kapital

ANTAL LEKTIONER 3


Ansvarlig


Forudsætninger: Læst obligatorisk litteratur.

Indhold: Begrebet ”social kapital”

- tillid - retfærdighed - samarbejde - kerneydelser

Social kapital målt i MTU Hvordan kan vi højne den sociale kapital i en afdeling

Mål: Forståelse af begrebet social kapital og sammenhængen til kerneydelserne i

arbejdet Inspiration og afsæt til videre arbejde med social kapital i egen afdeling

Litteratur: Obligatorisk litteratur:

Væksthus for ledelse (2011): De skjulte velfærdsreserver – viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital. ISBN: 978-87-9240-82-0. (Udleveres) Supplerende litteratur: Gittell, Judy Hoffer (2012): Effektivitet i sundhedsvæsenet – samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Munksgaard, København. ISBN: 978-87-628-1136-2 Hasle, Peter m. fl. (2010): Ledelse med social kapital. L&R Business – et forlag under Lindhart og Ringhof Forlag A/S. ISBN: 978-87-1142-890-0



MODUL 8 EMNE

DDKM - Den Danske kvalitetsmodel – hvordan fastholdes og udvikles niveauet

ANTAL LEKTIONER 1

Udarbejdet Udarbejdet juli 2012 – senest revideret juni 2013

Ansvarlig


Indhold: Kvalitetsudvikling som en læringsproces

Mål: At fremme kvaliteten af patientforløb

At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet

Litteratur: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (2012); Den Danske

Kvalitetsmodel – Akkrediteringsstandarder for sygehuse, 2. version. IKAS



MODUL 8 EMNE Patientsikkert sygehus

ANTAL LEKTIONER 1


Ansvarlig


Forudsætninger: Læst obligatorisk litteratur

Indhold: Viden om begrebet “Patientsikkert sygehus”, herunder

- Kort om historikken - Hvordan udmøntes begrebet på de forskellige niveauer i sundhedsvæsenet

i Region Syddanmark - Hvad betyder det for praksis nu og her - Fremtidsperspektivet

Mål: Viden om begrebet ”patientsikkert sygehus” og hvilken betydning det har for at

styrke og udvikle gode anæstesiologiske patientforløb af høj kvalitet og sikkerhed.


Ravn, Britta m. fl.: (2011): Implementering, spredning og fastholdelse – en introduktion til gennembrudsmetoden. Kap. 17. I: Mainz, Jan m.fl. (red.) Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard, København. (Tilgængelige på plan2learn) Supplerende litteratur (tilgængelig på plan2learn) http://www.ihi.org/knowledge/Pages/HowtoImprove/default.aspx - - How to improve - Forming the team - Setting aims - Establishing measures - Selecing changes - Testing changes - Implementing changes - Spreading changes



MODUL 8 EMNE

Patientsikkert sygehus - Hvordan gør vi det så i praksis?

ANTAL LEKTIONER 1

Udarbejdet Udarbejdet sept. 2012 – senest revideret juni 2013 Ansvarlig


Forudsætninger: Læst obligatorisk litteratur

Indhold: Erfaringer fra en operations- og anæstesiologisk

Hvad skal vi særligt opmærksomme på?

Mål: Viden om begrebet ”patientsikkert sygehus” og hvilken betydning det har for at

styrke og udvikle gode anæstesiologiske patientforløb af høj kvalitet og sikkerhed.

Litteratur: Obligatorisk litteratur: Ravn, Britta m.fl.: Implementering, spredning og fastholdelse – en introduktion til gennembrudsmetoden. Kap. 17. I: Mainz, Jan m.fl. (red): Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard, København. Kan findes på plan2learn



MODUL 8 EMNE Flow i arbejdet

ANTAL LEKTIONER 2½

Udarbejdet Udarbejdet september 2012 - senest revideret juni 2013 Ansvarlig Styregruppen

v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark.

Forudsætninger: Refleksion over egen Trivsel og Flow. Ca. 1 mdr. før modulet fremsendes en kort opgave (udarbejdet af underviser), som skal individuelt besvares og medbringes på dagen.

Indhold: Indholdet er en blanding af oplæg, diskussion og øvelser, der bl.a. handler om

følgende: Introduktion til begrebet FLOW Hvad er flow og hvordan kan vi generelt opnå at komme i flow? Opmærksomhedspunkter i forhold til at anvende flow Håndtering af travlhed og stress i hverdagen Trivsel Positiv psykologi

Mål:

Viden og forståelse for anvendelse af flow-begrebet i forhold til egen trivsel og arbejdsglæde. At flow-begrebet kan anvendes individuelt og i teamet. Introduktion til positiv psykologi og stresshåndtering.


Reintoft, Stine (2009); Positiv Psykologi på arbejdet. Kap. 4, Flowoplevelser på

arbejdet s. 91-116. Børsens Forlag. (findes på plan2learn)

Søndergaard, Helle (2012); Distanceledelse + Global Distanceledelse, s. 152 – 189 (obligatorisk side 58 + 188 -189). Forlaget Bios. (findes på plan2learn)

Evt. supplerende litteratur:

Andersen, Frans Ørsted (2008); Flow og fordybelse. Hans Reitzels Forlag. Csikszentmihalyi, Mihaly (2005); Flow og Engagement i Hverdagen. Psykologisk Forlag. Mysak, Anders og Nørby, Simon (2008); Positiv Psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Hans Reitzels Forlag Netterstrøm, Bo (2007); Stresshåndtering. Hans Reitzels Forlag. Reintoft, Stine (2009); Positiv Psykologi på arbejdet. Børsens Forlag Søndergaard, Helle (2010); Distanceledelse, p. 152 –(153 -188 kan skimmes)189. Forlaget Bios.



MODUL 8 EMNE

Efter- og videreuddannelsesmuligheder for anæstesisygeplejersker

ANTAL LEKTIONER ½


Ansvarlig


Indhold: Krav og forventninger til fremtidens anæstesisygeplejersker

Mål: Viden om anæstesisygeplejerskens mulige karriereveje

Litteratur: Links oplyses på dagen

region syddanmark efteruddannelsehjertelov samt betydningen af preload, afterload og hjertets...

Documents