regnskabsforståelse - resultatopgørelse - jobsogningsguide.dk · download gratis bøger på...

JACOB R. JØRGENSEN

REGNSKABSFORSTÅELSE ‐ RESULTATOPGØRELSE

GRATIS BUSINESSBØGER

BOOKBOON.COM INGEN REGISTRERING VED DOWNLOAD

Download gratis bøger på ventus.dk / BookBooN.com

Jacob R. Jørgensen

Regnskabsforståelse – resultatopgørelseØkonomi for ikke-økonomer


Regnskabsforståelse – resultatopgørelse, Økonomi for ikke-økonomer

© 2009 Jacob R. Jørgensen og Ventus Publishing ApS

ISBN 978-87-7681-460-1


Regnskabsforståelse – resultatopgørelse

4

Indholdsfortegnelse

Forfatter 7

Målsætning 8

Indledning 9 Økonomi som del af beslutningsproces 9 Interessegrupper 9

1. Regnskabstyper 101.1 Årsrapporten 101.2 Skatteregnskab 101.3 Momsregnskab 101.4 Grønt regnskab 111.5 Internt regnskab 121.6 Sociale og etiske regnskaber 121.7 Videnregnskaber 121.8 Stakeholderregnskab 12

2. Regnskabsmæssige begreber og principper 132.1 Omkostningsbegrebet 132.2 Indtjeningsbegrebet 142.3 Periodiseringsprincippet 152.4 Kontinuitetsprincippet 152.5 Retvisningsprincippet 162.6 Forsigtighedsprincippet 162.7 Bruttoprincippet 162.8 On going business princippet 16

Indholdsfortegnelse

Du kan også blivegodt kørende i en af Danmarks

topbilligste fagforeninger.Tjek prisen og spar kassen på

www.businessdanmark.dk

Kun 569 kr. pr. månedFagforening oga-kasse

Business Danmark er blandt deabsolut billigste, og vi har 100%fokus på salgs-, marketing- ogrådgivningsfolks konkurrenceevne,selvudvikling og netværk.

Du får juridisk rådgivning, uddan-nelse med rabat, karrierecoaching,kontante fordele og a-kasse. Så dukan udnytte dit potentiale fuldt ud.

Tjek det ud påwww.businessdanmark.dk

BD

260

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/pdf/659897/4



5

3. Lovgrundlag 173.1 Årsregnskabsloven 173.2 Øvrig lovgivning 183.3 Regnskabsstandarder 18

4. Virksomhedskategorier 194.1 Klasse A – Personlige virksomheder 194.2 Klasse B – Små selskaber 194.3 Klasse C – Mellemstore og store selskaber 194.4 Børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber 20

5. Årsrapportens opbygning 215.1 Ledelsespåtegning 215.2 Revisionspåtegning 215.3 Ledelsesberetning 225.3.1 Selskabsoplysninger 225.3.2 Hoved- og nøgletal 225.3.3 Ledelsens beretning 225.4 Regnskabspraksis 245.5 Resultatopgørelse 255.6 Balance 255.7 Pengestrømsopgørelse 255.8 Noter 25

6. Resultatopgørelse for året 266.1 Debet og kredit 266.2 Opstillingsformer 266.2.1 Artsopdelt 276.2.2 Funktionsopdelt 27

Indholdsfortegnelse

Karriere i telekommunikation Hos TDC tror vi på, at kommunika-tion, uanset hvilken form, er nøglen til enhver form for samvær, samarbej de og samfund. Den kan fjerne afstande mellem mennesker og gøre ”en af dem” til ”en af os”. TDC er en karriere i telekommunikation, som spænder over så mange forskellige fagområder, forret ningsmodeller, arbejdsfunktion-�� set ingen grænser er for, hvordan din fremtid kan udvikle sig. Vi har dog satudviklingen af ledere og specialister i system. For vi vil nemlig gerne sikre, at du når langt, hvis du har talent for kommunikation og udviser selvstæn-digt initiativ.

TDC er en del af hverdagen for 2,5 mio. danskere. For tusinder af os er det vores job. Det er os, der binder samfundet sammen. Fordi Politi, brandvæsen og syge huse - alle dem, du regner med - regner med os. Vi arbejder med kom-munikation i alle former. Og vi er landets førende inden for vores felt. Men selvom vi er foran, er vi aldrig langt fra vores kunder. For vi gør fremtidens teknologi let tilgængelig for alle.

�� med TDC?”

Nina, TDC

11

06

4

Læs mere om dine muligheder på tdc.dk/job

Klik

på

rekl

amen




6

6.3 Resultatopgørelsens regnskabsposter 276.3.1 Nettoomsætning 276.3.2 Produktionsomkostninger 306.3.3 Bruttofortjeneste/(-tab) 306.3.4 Salgs- og distributionsomkostninger 306.3.5 Administrationsomkostninger 306.3.6 Personaleomkostninger 316.3.7 Afskrivninger 326.3.8 Resultat før fi nansielle poster 366.3.9 Indtægt af kapitalandele i dattervirksomheder før skat 366.3.10 Indtægt af kapitalandele i associerede virksomheder før skat 376.3.11 Finansielle indtægter 376.3.12 Finansielle omkostninger 376.3.13 Resultat før skat 386.3.14 Skat af årets resultat 386.3.15 Årets resultat 386.3.16 Ekstraordinære poster efter skat 386.3.17 Resultatdisponering 38

7. Sammenfatning 39

8. Øvelsesopgaver 40

9. Løsninger 41

10. Litteraturfortegnelse 43

Bilag - Årsrapport 44

Indholdsfortegnelse

SÆT LYD PÅ FREMTIDENWidex udvikler højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der har nedsat hørelse.

Mere end fem årtiers intensiv forskning og udvikling har gjort os til en af verdens førende høreapparatproducenter, og vi udvikler digital teknologi af en kvalitet, kun få kan måle sig med.

Som videnbaseret virksomhed betragter vi medarbejderne som vores vigtigste kapital. Vi kan godt lide at gøre tingene selv og sætter en ære i at være selvforsynende inden for de fl este om-råder. Det skaber et spændende, tværfagligt arbejdsmiljø med plads til initiativ og rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vil du være med til at sætte lyd på fremtiden? Følg med i vores jobopslag på www.widex.dk/job eller skriv til [email protected]

www.widex.com

Klik

på

rekl

amen




7

ForfatterJacob R. Jørgensen er uddannet cand.merc. med speciale i revision. Han er økonomidirektør i Babcock & Wilcox Vølund ApS. Han har tidligere været økonomidirektør i Blue Water Holding A/S og har gennem de sidste ti år undervist mere end 1.000 personer på IBC Euroforums kurser ”Økonomi for ikke-økonomer” og ”Videregående økonomi for ikke-økonomer”.

Forfatter



8

MålsætningMålet med dette første kompendium i en række under overskriften Økonomi for ikke-økonomer er at give dig en grundlæggende indgang til regnskabsforståelse. Du vil gennem dette kompendium for det første opnå en forståelse for de grundlæggende begreber i relation til et regnskab. For det andet vil lære de grundlæggende regler for udarbejdelse af en virksomheds regnskab. For det tredje vil du med baggrund i et konkret regnskab få gennemgået første del af en virksomheds Årsrapport. Du vil herigennem opnå fortrolighed med Årsrapportens indhold, hvorledes regnskabet hænger sammen, og hvorledes du kan tolke informationerne i Årsrapporten.

Nærværende kompendium vil sammen med næste kompendium – der dækker balancen i Årsrapporten - give dig det totale overblik over Årsrapporten og dens indhold.

Da kompendiet er rettet mod ”ikke-økonomer” er målet også at give dig den økonomiske viden på en så let tilgængelig måde som muligt, men alligevel give dig en tilstrækkelig basis til i dagligdagen at kunne blive en aktiv med- og modspiller når det gælder økonomiske forhold i virksomheden. Dette betyder også, at der ikke inden for de enkelte områder vil blive givet en tilbundsgående redegørelse for alle forhold, herunder alle lovgivningsmæssige spidsfindigheder og variationer. Målet er at du skal få et generelt overblik over den økonomiske ”verden” i virksomheden.

Målsætning



9

IndledningEt regnskab i en virksomhed har til formål at værdisætte og sammenfatte konsekvenserne af alle de aktiviteter der foregår i en virksomhed. Dette uafhængig af hvilken type af virksomhed der er tale om. Det kan være en privat virksomhed, en offentlig virksomhed, en organisation – begrebet virksomhed skal opfattes bredt. Slutmålet er at få et overblik over hvorledes de samlede økonomiske konsekvenser er af de handlinger der foretages i virksomheden. Dette kan bruges til forskellige formål, blandt andet til vurdering af opnåede resultater sammenholdt med mål, vurdering af om de aktiviteter man foretager giver de ønskede resultater eller der skal foretages ændringer i adfærd, danne grundlag for beslutninger om fremtidige tiltag m.v.

Økonomi som del af beslutningsproces

I en virksomhed træffes der hver dag – ja hvert minut – beslutning om at foretage en handling, eller man fravælger at foretage en handling. Uanset om der træffes beslutning om det ene eller det andet så har det en økonomisk konsekvens for virksomheden. Er det i forbindelse med salg kan det være et spørgsmål om påvirkning af selskabet indtjening. I forbindelse med investeringer kan det være noget der påvirker virksomheden likviditet og fremtidige indtjening og omkostninger. Da alle beslutninger og handlinger har en økonomisk konsekvens, så bør den økonomiske faktor også altid indgå i beslutningsgrundlaget når der skal træffes en beslutning. I nogle situationer er man meget bevidst herom og laver større beregninger og omfattende vurderinger. Det gælder selvfølgelig når de påtænkte beslutninger forventes at have større indflydelse på økonomien i virksomheden. I andre situationer tillægges den økonomiske konsekvens nok ikke den store konsekvens. Det kan f.eks. være fordi det vurderes at konsekvensen er begrænset, eller det er svært at fastsætte konsekvensen. Dette bør dog ikke fritage beslutningstageren for at have foretaget en vurdering.

Da beslutninger træffes direkte eller indirekte af alle medarbejdere i en virksomhed er det derfor vigtigt at alle medarbejdere i virksomheden har en vis forståelse for de økonomiske sammenhænge i en virksomhed og konsekvenserne når der træffes beslutninger. Behovet for viden er naturligt nok stigende jo større indflydelse beslutningerne har på virksomhedens økonomiske situation nu og i fremtiden.

Interessegrupper

Virksomheders regnskaber har en bred vifte af interessenter og læsere.

Internt i virksomheden er det naturligvis ledelse og medarbejdere. De har jo en nær tilknytning til virksomheden på den ene eller anden måde og har derfor stor interesse i at følge virksomhedens udvikling.

Men også udenfor virksomheden er der en lang række interessenter. Blandt andet kan nævnes nuværende ejere, leverandører, kunder, kommende medarbejdere, konkurrenter, potentielle investorer, analytikere, lokalsamfundet, faglige organisationer og offentlige myndigheder, herunder blandt andet told- og skattevæsen. For disse gælder at de har forskellige årsager til at interessere sig for virksomhedernes økonomiske situation, hvorfor det også sagtens kan være forskellige forhold de lægger vægt på i regnskabsinformationerne. Generelt kan det konstateres, at der fra disse interessegrupper er et permanent ønske eller krav om mere og mere informative regnskaber, blandt andet hvad angår kunder, produktivitet, produktkvalitet og forretningsprocesser, samt medarbejder-, produkt- og miljøforhold.

Indledning



10

1. Regnskabstyper Som det fremgår, er der mange interessegrupper, og nogle af disse har mere eller mindre specifikke krav og ønsker til information, hvilket har bevirket at der i en virksomhed udarbejdes flere forskellige regnskaber.

Der vil i det følgende blive givet en gennemgang af de væsentligste regnskabstyper i en virksomhed.

1.1 Årsrapporten

Årsrapporten er den officielle betegnelse for den økonomiske rapportering, som selskaber skal udarbejde og offentliggøre. Tidligere blev denne betegnet som selskabets ”årsregnskab” eller ”det eksterne regnskab”. Begreber der fortsat også anvendes om Årsrapporten. Årsrapporten omfatter blandt andet en opgørelse af selskabets resultat, samt værdier og forpligtelser. Nærværende kompendium vil primært koncentrere sig om en gennemgang af første del af denne rapports indhold, og fuldstændiggøres i næste kompendium. Nærværende kompendium skal læses i sammenhæng med vedlagte Årsrapport 2004 for Babcock & Wilcox Vølund ApS, idet der løbende refereres til denne. Offentliggørelse af Årsrapporten sker for selskabers vedkommende ved indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor de registreres. Årsrapporten er et offentligt tilgængeligt dokument, og det vil sige, at alle har mulighed for at rekvirere en årsrapport for et vilkårligt dansk selskab, om ikke andet så direkte fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Herudover er der mange selskaber der vælger at gøre deres Årsrapport tilgængelig via selskabets hjemmeside.

1.2 Skatteregnskab

Til skattevæsenet udarbejdes der til brug for opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst, og dermed selsskabsskat, et seperat regnskab. Dette skyldes at den skattepligtige indkomst skal opgøres i henhold til skattelovgivningen, og af denne fremgår der en række opgørelsesmetoder for den skattepligtige indkomst, som er forskellige fra den måde hvorpå man opgør selskabets regnskabsmæssige resultat. Der skelnes således mellem det regnskabsmæssige resultat i Årsrapporten og den skattepligtige indkomst i skatteregnskabet. Selskabets skatteregnskab vedlægges selskabets selvangivelse når denne indsendes til skattemyndigheden én gang om året. Nogle af de væsentligste forskelle i opgørelsesmetoderne vil blive gennemgået i forbindelse med gennemgangen af de enkelte regnskabsmæssige poster i Årsrapporten. Virksomhedens selvangivelse, og dermed også skatteregnskabet, er ikke offentlig tilgængelig. Afhængig af selskabets aktiviteter kan et selskab godt være skattepligtig i flere lande samtidig, hvorfor det kan blive nødvendigt at der udarbejdes flere skatteregnskaber og selvangivelser, nemlig til hvert at de lande, hvori selskabet er skattepligtigt. Selvom et selskab er registreret og hjemmehørende i Danmark kan det udmærket blive skattepligtigt i et andet land, såfremt selskabet har givne aktiviteter i det pågældende land. Det kan f.eks. blive aktuelt hvis selskabet fysisk er til stede og aktiv i et land i mere end 12 måneder, idet der herved kan opstå det, som kaldes ”fast driftsted”, som medfører skattepligt i landet.

1.3 Momsregnskab

Til Told & Skat skal virksomheder udarbejde et momsregnskab. Afhængig af virksomhedens størrelse laves dette for en kortere eller længere periode, men typisk er at virksomheden indberetter momsforhold én gang om måneden. Momsregnskabet udviser i grove træk hvor meget virksomheden har opkrævet i moms på varer eller ydelser der er solgt – dette kaldes udgående moms – og hvor meget der er betalt i moms på indkøb som

Regnskabstyper



11

virksomheden har foretaget – dette kaldes indgående moms. Såfremt udgående moms er større end indgående moms skal virksomheden indbetale forskellen til Told & Skat, hvorimod virksomheden får forskellen refunderet, hvis indgående moms er større end udgående moms. Det skal bemærkes, at det ikke er på alt indkøb til en virksomhed at der kan ske refusion af moms. Som nogen af de væsentligste undtagelser er f.eks. omkostninger vedrørende biler, som er indregistreret på hvide nummerplader, og repræsentationsomkostninger. Virksomhedens momsregnskab er også et regnskab, som ikke er offentligt tilgængeligt. Det er alene et forhold mellem virksomheden og Told & Skat. Momsens indflydelse på selskabets Årsrapport vil blive behandlet i forbindelse med gennemgangen af resultatopgørelsen.

1.4 Grønt regnskab

En række virksomheder blev for nogle år siden pålagt at udarbejde såkaldte grønne regnskaber eller miljøregnskaber. Disse regnskaber er ikke egentlige økonomiske regnskaber, men giver ofte oplysninger om virksomhedens forbrug af forskellige ressourcer, f.eks. forbrug af energi og råstoffer, virksomhedens belastning af miljøet, f.eks. udtrykt ved udledning af forskellige stoffer. I regnskabet kan dog også indgå oplysninger om f.eks. arbejdsulykker og andre ikke-økonomiske størrelser. En lang række virksomheder, som er pålagt at udarbejde det grønne regnskab, har valgt at udbygge det meget, og ligefrem anvende informationerne i forbindelse med markedsføring af virksomheden og dens produkter. Det grønne regnskab vil ikke blive behandlet yderligere i denne kompendierække.

Regnskabstyper

Klik

på

rekl

amen




12

1.5 Internt regnskab

Begrebet internt regnskab dækker faktisk over en række af forskellige regnskaber. Det er blandt andet interne månedsregnskaber, afdelingsregnskaber og projektregnskab. Disse er alle kendetegnet ved at det er regnskaber, som udarbejdes internt i virksomheden efter virksomhedens egne retningslinier. Det vil sige at disse ikke er underlagt nogen lovgivning omkring udformning og derfor kan opgøres efter andre principper end årsregnskabet. De interne regnskaber er ikke offentligt tilgængelige. I et senere kompendium vil interne regnskaber blive behandlet mere detaljeret.

1.6 Sociale og etiske regnskaber

Nogle virksomheder har valgt frivilligt at lave nogle regnskaber som kan betegnes som sociale og etiske regnskaber. Det kan f.eks. være noget omkring virksomhedens idé- og værdigrundlag i en bredere forstand, herunder udviklingen i værdigrundlaget, f. eks. virksomhedens politik for børnearbejde, menneskerettigheder, bestikkelse, miljø, sikkerhed osv., samt om forskellige aktiviteter, der underbygger virksomhedens sociale ansvarlighed. Der findes ikke nogen lovgivning der regulerer hvorvidt virksomhederne skal udarbejde disse, og i givet fald hvorledes disse regnskaber skal udarbejdes. Det er således et initiativ som virksomheden selv tager, og derfor vil disse regnskaber jo naturligt nok være offentligt tilgængelige fra virksomheden, da det jo er hele baggrunden for at udarbejde disse. Vi vil ikke komme yderligere ind på disse sociale og etiske regnskaber i nærværende kompendiesamling.

1.7 Videnregnskaber

Videnregnskaber er en anden type af frivilligt udarbejdede regnskaber. I videnregnskabet ønsker virksomheden typisk at synliggøre omfanget af sine videnressourcer og kvalifikationer. Det kan f.eks. være indenfor personale, kunder, teknologi og processer. Der findes virksomheder som har valgt at basere sit videnregnskab på en given model – det kunne f.eks. være den såkaldte TQM-model (Total Quality Management), men igen er det her virksomheden som selv vælger præsentationsformen og indhold. Nogle virksomheder har endog valgt at kvantificere sine videnressourcer, herunder medarbejdere. Denne type af regnskaber vil heller ikke blive behandlet yderligere i nærværende kompendiesamling.

1.8 Stakeholderregnskab

Den sidste type af regnskaber jeg har valgt at omtale er såkaldte stakeholderregnskaber. Et stakeholderregnskab er et regnskab som er rettet mod en specifik målgruppe, hvor man til en konkret situation udarbejder et regnskab. Et eksempel herpå kunne være ved salg af en virksomhed. Her vil der typisk blive lavet et regnskab som tager hensyn til, hvad det er der sættes til salg, hvor ekstraordinære og unormale omkostninger er fjernet osv. Da disse regnskaber laves med et specielt formål, skal læseren af disse regnskaber være særlig agtpågivende. Denne type af regnskaber vil ikke blive behandlet yderligere i nærværende kompendiesamling.

Regnskabstyper



13

2. Regnskabsmæssige begreber og principper Når der arbejdes med regnskaber anvendes der nogle forskellige grundlæggende begreber som det er vigtigt at have forståelsen af. Begreberne anvendes både i relation til Årsrapporten og i relation til interne regnskaber. Mange vil opleve at i dagligdagen bruges begreberne lidt i flæng, men det er vigtigt at have den forståelsesmæssige forskel mellem disse. Endvidere er der også nogle grundlæggende principper som danner grundlag for udarbejdelse af et regnskab. Begreberne og principperne vil blive gennemgået i dette afsnit. Som det vil fremgå af gennemgangen giver principperne mulighed for at der i en vis udstrækning kan foretages individuelle vurderinger, ligesom lovgivningen også levner plads til en vis grad af fleksibilitet når der udarbejdes et regnskab. Det betyder også, at der ikke kun findes ét korrekt regnskab for en regnskabsperiode, men at der kan aflægges regnskaber med forskelligt resultat, og alligevel kan alle opfylde principperne og lovgivningen. I forbindelse med gennemgangen af de enkelte poster i regnskabet vil vi vurdere hvor usikkerheden i regnskabet findes.

2.1 Omkostningsbegrebet

I forbindelse med påtagelse af forpligtelser og afholdelse af omkostninger i en virksomhed opereres med tre forskellige begreber:

udgiftomkostning udbetaling

Huskeregel Det er vigtigt at skelne mellem indholdet af disse tre begreber.

Virksomheder påføres en udgift når der indgås aftale om leverance af en ydelse eller et produkt. Det er altså det tidspunkt, hvor virksomheden påtager sig en forpligtelse, en forpligtelse til på et tidspunkt i fremtiden at modtage en ydelse, for hvilken der skal betales. Udgiftstidspunktet er således når virksomheden udsteder en indkøbsordre eller afgiver en bestilling. Virksomhedens påtagne forpligtelser vises som udgangspunkt ikke i regnskabet, men hvis de er store og væsentlige kan de være nævnt i Årsrapportens informationsdel.

Huskeregel Udgiften bliver til en omkostning i takt med at ydelsen forbruges i virksomheden, dvs. når virksomheden får glæde af den købte ydelse eller leverance. Da forbruget af en ydelse kan strække sig over en kortere eller længere periode, kan udgiften også blive til en omkostning over en kortere eller længere periode. Eksempelvis vil forbruget af en palle kopipapir jo sagtens kunne fordeles over flere måneder, og derved vil den samlede udgift til kopipapir også blive fordelt – eller omkostningsført – over flere måneder. En speciel form for omkostning er afskrivning. Begrebet afskrivning anvendes i forbindelse med omkostningsførsel af investeringsgoder som har en flerårig brugsperiode. F.eks. vil købet af en bil til en virksomhed bevirke at bilens anskaffelsespris fordeles over en flerårig periode, nemlig den periode hvor bilen benyttes. Omkostninger i denne sammenhæng kaldes for afskrivninger. Afskrivninger er således en omkostningsfordeling af anskaffelsessummen.

Regnskabsmæssige begreber og principper



14

Huskeregel Ved ethvert køb må der naturligvis også forventes en betaling til leverandøren af varen eller ydelsen, hvilket er udbetalingen. Det er altså den pengemæssige eller likviditetsmæssige betaling for ydelsen.

Tidsmæssigt vil udgiften altid komme først, idet aftalen om en leverance må være det første der indgås. Hvorvidt omkostning eller udbetalingen er næste step afhænger af den konkrete situation. I nogle tilfælde vil udbetalingen blive erlagt før omkostningen bliver realiseret. Det er f.eks. kendetegnet ved ydelser, hvor der foretages forudbetalinger som rejser, forsikringer og lignende. Anskaffelse af investeringsgoder er et andet stort område, hvor udbetalingen erlægges før det anskaffede forbruges og dermed bliver til en omkostning.

Ved opgørelse af virksomhedens resultat er udgangspunktet, at det er omkostningstidpunktet der er styrende for, hvornår beløbet medtages. Man kan således udmærket i et regnskab have en omkostning til en aktivitet, hvor der ikke er betalt for ydelsen endnu, eller der måske betalt tidligere end den pågældende regnskabsperiode.

2.2 Indtjeningsbegrebet

I forbindelse med opnåelse af indtjening i en virksomhed opereres med 3 forskellige begreber:

indtægtomsætning indbetaling


”

IBC SALESUPGRADE –Tør du kontakte nye kunder og sælge mere til de eksisterende?IBC Kurser er Region Syddanmarks største udbyder af kurser og efter-uddannelser – vi har blandt andet stor erfaring inden for salgstræning og træning af kundeservicemedarbejdere. Vi er kendte for vores praktiske tilgang til salget. Vores undervisere tager afsæt i jeres kultur, forandringsproces og kompetencer - og sikrer sig at I når jeres mål. I samarbejde med os sørger vi for en grundig afklaring forud for ud-dannelsesforløbet. Vi sikrer også, at der sker en forankring i organisa-tionen så viden bliver til varig adfærdsændring - vi følger jer hele vejen igennem processen. Hos IBC Kurser kan du få kompetencegivende uddannelser med ECTS point. Vidste ud, at skræddersyede forløb kan tilrettelægges med uddan-nelsesstøtte, statsanerkendt eksamen og ECTS point? Kontakt chefkonsulent Søren Lei på tel. 7224 1748,hvis du vil vide mere.

www.salesupgrade.dkFor information og tilmelding:

Vi havde brug for at få genfundet fokus 100% på vores basisforretning. Det hjalp IBC os med. Instruktøren ar-bejdede sammen med sælgerne i deres dagligdag. Vi fik genskabt fokus på det basale og skåret det overflødige væk fra dagligdagen - resultaterne var synlige allerede under træningen.

Henrik Zederkopf, Managing Director A/S Dan-Bunkering Ltd.

Klik

på

rekl

amen




15

Huskeregel Det er vigtigt at skelne mellem indholdet af disse tre begreber.

Indtægten skabes på det tidspunkt, hvor virksomheden indgår en aftale med en kunde om, at der på et tidspunkt skal leveres et produkt eller en ydelse. Det er altså på det tidspunkt man opnår en salgsordre – det kan være mere eller mindre formelt. At virksomheden har opnået en ordre berettiger dog som udgangspunkt ikke virksomheden til at tage denne til indtægt i regnskabet.

Huskeregel Det sker først når indtægten bliver til omsætning, og det sker i forbindelse med at der sker en vare- eller ydelsesleverance til kunden. Firkantet sagt er det, når der sker en risikoovergang fra leverandøren til kunden. Hvorvidt der er sket fakturering til kunden er uden betydning for afgørelse af om der er skabt en omsætning. Der eksisterer forskellige opgørelsesmetoder i denne forbindelse. Vi vil vende tilbage til disse senere i dette kompendium.

Huskeregel Indbetalingstidspunktet er når kunden rent fysisk foretager betaling for de bestilte og/eller leverede produkter eller ydelser. Indbetalingstidspunktet kan være placeret både før og efter omsætningstidspunktet.

Der kan således udmærket i et regnskab indgå omsætning for hvilken kunden endnu ikke har betalt, ligesom indbetaling fra kunden forud for leverancen også kan forekomme.

Når virksomhedens resultat skal opgøres er udgangspunktet omsætningstidspunktet.

2.3 Periodiseringsprincippet

Ved udarbejdelse af et regnskab skal der tages hensyn til periodiseringsprincippet. Dette dækker over to forskellige forhold. For det første skal regnskabet dække en periode - og når der er tale om et årsregnskab, så skal regnskabsperioden være på 12 måneder. Perioden på 12 måneder kan kun fraviges ved start og nedlukning af en virksomhed, samt hvis det af gode grunde besluttes at ændre regnskabsperioden. Der er ikke noget krav om, at regnskabet skal følge kalenderåret. Det er virksomheden selv der vælger sin 12-måneders periode. Det andet forhold omkring periodisering går på, at såvel omsætning som omkostninger skal periodiseres – afgrænses – i forbindelse med regnskabsårets udløb. Det vil sige det skal afgøres, hvorvidt omsætningen og omkostningen vedrører det forløbne regnskabsår, eller vedrører det kommende regnskabsår. Det skal afgøres i hver enkel situation for sig. For både omsætning og omkostning gælder at hvorvidt der foreligger faktura eller ej er uden betydning. Det afgørende er, hvorvidt leverancen er blevet til omsætning, og hvorvidt forbruget er blevet til omkostning, jævnfør ovenfor.

2.4 Kontinuitetsprincippet

Kontinuitetsprincippet betyder at et regnskabsår skal følge umiddelbart efter det foregående. Det vil sige at hvis et regnskabsår slutter 30. september, så skal det næste starte den 1. oktober. Der må ikke skabes ”hul” mellem de to regnskaber, ligesom der ikke må være overlapning. Endvidere fordrer kontinuitetsprincippet som udgangspunkt at der ikke må ændres på regnskabsprincipperne fra år til år. Det betyder at de principper man ét år vælger at lave sit regnskab på grundlag af, disse principper skal også anvendes året efter. Der




16

findes naturligvis gode grunde til at ændre på disse, men her kræves information om at det sket, og i nogle tilfælde vil der endvidere være oplysningspligt om konsekvenserne af ændringerne. Så udgangspunktet er ingen ændringer i regnskabsprincipperne fra år til år.

2.5 Retvisningsprincippet

Et tredje grundlæggende princip er at et regnskab skal udarbejdes, så det giver et retvisende billede af virksomhedens resultat og finansielle stilling. Retvisningsprincippet kan ikke beskrives firkantet hvad det betyder, men hensigten er at regnskabet skal udarbejdes og præsenteres på en sådan måde, at en udenforstående regnskabslæser opnår et retvisende billede af virksomhedens situation, således at regnskabslæseren får et vurderingsgrundlag til brug for sin egen vurdering. Overholdelse af dette princip er også noget som revisoren vil forholde sig til inden han påtegner regnskabet, idet regnskabet som helhed skal fremstå retvisende og ikke misvisende.

2.6 Forsigtighedsprincippet

Når et regnskab skal udarbejdes er det også et grundlæggende princip at det skal baseres på en forsigtig anskuelse. Det betyder at værdier i virksomheden skal vurderes forsigtigt og ikke for optimistisk. Det gælder f.eks. for varelagre, hvor der skal tages hensyn til alder, omsættelighed, kuranthed osv. Tilsvarende skal gæld og forpligtelser optages til den værdi, som det vurderes kan blive aktuel. Hvis virksomheden har modtaget et krav om betaling må denne vurderes ud fra en forsigtig synsvinkel. Forsigtighedsprincippet betyder også, at leverancer først kan blive til omsætning når betingelserne herfor er til stede, og tilsvarende at omkostninger skal ind i regnskabet, når de med en vis sandsynlighed må anses for at blive realiseret på et tidspunkt.

2.7 Bruttoprincippet

Bruttoprincippet betyder at de forskellige regnskabsmæssige poster skal vises som bruttoposter, der må således ikke foretages modregning for at fremkomme med nettotal. F.eks. skal renteindtægter og renteomkostninger vises hver for sig. Ligeledes er udgangspunktet også at omsætning og omkostninger heller ikke må modregnes i hinanden.

2.8 On going business princippet

Det sidste princip går på at virksomheden er i stand til at fortsætte sine aktiviteter – det som betegnes som at virksomheden er ”On going”. Specielt regnskabets værdiansættelser vil være baseret på en forudsætning om, at virksomheden også vil fortsætte sin normale drift det følgende år. Hvis det forventes at virksomheden af den ene eller anden årsag ikke vil være i stand til at fortsætte normal drift – uden at der gøres forskellige tiltag - vil dette skulle fremgå af årsrapporten. Hvis dette er tilfældet må vurderingen af regnskabet basere sig på, hvorvidt de krævede tiltag kan opfyldes eller ej. Vurderes det ikke at være tilfældet vil en lange række af regnskabets poster – specielt værdier i virksomheden – skulle nedvurderes.




17

3. Lovgrundlag Det primære lovgrundlag for udarbejdelse af årsrapporten er Årsregnskabsloven. Den er senest offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004. Lovens officielle betegnelse er ”Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.” (årsregnskabsloven). I nærværende kompendium vil blot blive refereret til denne som Årsregnskabsloven.

3.1 Årsregnskabsloven

De eksterne årsregnskaber, som udarbejdes i de lande, som normalt betegnes som hørende til den vestlige verden, er efterhånden ved at finde et ensartet regelsæt, selvom der fortsat er forskelle mellem de enkelte lande. Specielt er der arbejdet på at harmonisere indenfor EU og i relation til USA. EU har da også udgivet direktiver som angiver retningslinier for udarbejdelse af årsregnskaber. I Danmark har disse regler så udmøntet sig i Årsregnskabsloven, hvor den seneste større revision skete for regnskaber, der omfatter regnskabsår, der begyndte 1. januar 2002 eller senere. Der er ingen tvivl om at reglerne vil blive mere og mere ensartede. Fordelen herved er naturligvis at det bliver lettere at læse udenlandske regnskaber og mere korrekt at sammenligne regnskaber på tværs over landegrænser. Der vil i nærværende kompendium ikke blive givet en detaljeret gennemgang af Årsregnskabsloven, men dens indhold vil blive belyst gennem en praktisk gennemgang af Årsrapporten for Babcock & Wilcox Vølund ApS. For en detaljeret gennemgang af Årsregnskabet henvises til litteraturfortegnelsen.

Lovgrundlag

Få professionel rådgivning om din løn, dit job og din karriere - eller juridisk hjælp, hvis det brænder på. Og lær af andre medlemmers erfaringer med en personlig mentor eller et netværk om alt fra ledelse til dét atvære ny på arbejdsmarkedet. DJØF kommer hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

MELD DIG IND OG LÆS MERE PÅ DJOEF.DK

Danmarks måske stærkeste netværk

DJØF er med hele vejen

Klik

på

rekl

amen




18

3.2 Øvrig lovgivning

Udover Årsregnskabsloven findes der regler i mange andre love, som har direkte eller indirekte indflydelse på selskabernes aflæggelse af regnskab. Det drejer sig blandt andet om Aktieselskabsloven, Anpartsselskabsloven og Bogføringsloven, men specielt hele skattelovgivningen rummer flere forhold som påvirker selskabets opgørelse af den skattepligtige indkomst, og dermed selskabsskattens størrelse. Disse øvrige love vil kun blive omtalt perifert i dette kompendium og efterfølgende kompendier.

3.3 Regnskabsstandarder

Til at fortolke og supplere selve årsregnskabsloven findes der nogle internationale regnskabsstandarder, der i daglig tale omtales som IAS- eller IFRS-standarder. I USA har man også nogle regnskabsstandarder som omtales som FAS-standarder. Som følge af forskelle mellem lovgivningerne vil der også i en vis udstrækning være forskel på standarderne mellem EU og USA. Der er ingen tvivl om, at disse standarder vil få større og større vægt da der vil blive refereret til disse i selve lovgivningen. Herunder vil større selskaber være underlagt at følge disse regler, ligesom det vil blive god regnskabsskik for mange andre selskaber at følge standarderne, selvom det ikke er et lovkrav. Der vil i dette kompendium og efterfølgende kompendier ikke blive refereret specifikt til disse standarder.

Lovgrundlag



19

4. Virksomhedskategorier I Årsregnskabsloven er det fastlagt at der arbejdes med forskellige kategorier af virksomheder. Jo større virksomheden er, jo skrappere er kravene til regnskabsaflæggelse, idet der skal gives flere og mere detaljerede oplysninger. Virksomhedskategorierne er betegnet med bogstaver, og jo længere frem i alfabetet man kommer, jo skrappere er kravene til information.

4.1 Klasse A – Personlige virksomheder

Klasse A omfatter personlige virksomheder. Disse virksomheder er kendetegnet ved at det er en person og ikke et juridisk selvstændigt selskab, der hæfter for aktiviteterne. Det drejer sig f.eks. om personligejede virksomheder og interessentskaber, som benævnes I/S. For disse virksomheder gælder at de ikke er omfattet af reglerne i Årsregnskabsloven. Det vil sige at de ikke er forpligtet til at aflægge regnskab efter disse regler. Det betyder også at deres regnskaber ikke er offentligt tilgængelige. Disse virksomheder er alene forpligtet til at lave et regnskab baseret på skattemæssige regler til brug for udarbejdelse af selvangivelse.

4.2 Klasse B – Små selskaber

Små selskaber i Årsregnskabslov defineres som selskaber der i to på hinanden følgende år opfylder to af følgende betingelser:

Huskeregel 1. balancesummen er højst 29 mio. kr. 2. nettoomsætningen er højst 58 mio. kr. 3. antal ansatte er højst 50

Ved balancesum forstås den regnskabsmæssige værdi af alle aktiver i selskaber. Ved nettoomsætningen forstås den regnskabsmæssige værdi af de produkter eller ydelser, der er leveret i løbet af regnskabsåret. Værdierne under punkt 1 og 2 vil løbende blive justeret så de følger prisudviklingen.

4.3 Klasse C – Mellemstore og store selskaber

I klasse C placeres mellemstore og store selskaber. Da der reelt er tale om to grupper inden for klasse C betegnes disse som henholdsvis mellemstore C selskaber og store C selskaber.

Mellemstore C selskaber i Årsregnskabsloven defineres som selskaber der i to på hinanden følgende år opfylder to af følgende betingelser:

1. balancesummen er mellem 29 mio. kr. og 119 mio. kr. 2. nettoomsætningen er mellem 58 mio. kr. og 238 mio. kr. 3. antal ansatte er mellem 50 og 250

Store C selskaber i Årsregnskabsloven defineres som selskaber der i to på hinanden følgende år opfylder to af følgende betingelser:

Virksomhedskategorier



20

Huskeregel 1. balancesummen er større end 119 mio. kr. 2. nettoomsætningen er større end 238 mio. kr. 3. antal ansatte er større end 250

4.4 Børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber

Den sidste gruppe af selskaber i Årsregnskabsloven omfatter alle børsnoterede selskaber, samt alle statslige aktieselskaber. Disse betegnes som klasse D selskaber. Kriterierne for at være et klasse D selskab er alene, hvorvidt selskabet er børsnoteret eller ej, henholdsvis et statsligt ejet aktieselskab. Selskabets aktivitetsniveau og størrelse er uden betydning.

Virksomhedskategorier

Vi har et stærkt fagligt miljø. Vi opererer med teknologier som Microsoft, Oracle, IBM, JBoss og SAP. Vi inspirerer hinanden og vores kunder. Tænk ud over rammerne og bland en passende mængde faglighed og realitetssans i. Der er sådan, vi arbejder.

“

“

Mere information er tilgængelig på www.logica.dk

There are three ingredients for success: people, people and people

Vil du være med? Så læg dit CV hos os.

www.logica.dk/karriere

Klik

på

rekl

amen




21

5. Årsrapportens opbygning I dette afsnit vil vi gennemgå årsrapportens indhold. Der kan sagtens være variation fra årsrapport til årsrapport hvordan selskabet har valgt at strukturere indholdet, men indholdet vil stort set være det samme. Der vil i afsnittet blive refereret til det separate bilag, som indeholder Årsrapport 2004 for Babcock & Wilcox Vølund ApS. Dette selskab aflægger årsrapporten efter reglerne for store C selskaber.

5.1 Ledelsespåtegning

Ledelsespåtegningen fremgår af Årsrapportens side 1. Ledelsen i et selskab består af to ledelsesniveauer, nemlig bestyrelsen og direktionen.

Et selskabs øverste organ er generalforsamlingen, hvor selskabets ejere – aktionærer eller anpartshavere – mødes og blandt andet vælger en bestyrelse.

Bestyrelsen består således af nogle ejervalgte bestyrelsesmedlemmer. Herudover kan der også forekomme medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. I selskaber med mindst 35 ansatte har medarbejderne nemlig ret til at vælge et antal bestyrelsesmedlemmer. Der kan vælges op til 50 % af det antal som ejerne har valgt. Der rundes op, hvis det ikke giver et helt antal. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indtræder i bestyrelsen med samme rettigheder og pligter som de ejervalgte.

Bestyrelsen ansætter en direktion til varetagelse af selskabets daglige drift. Direktionen kan bestå af én eller flere direktører. For at en direktør er medlem af direktionen kræver det, at den pågældende er anmeldt overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som værende direktør.

I ledelsespåtegningen angiver ledelsen – bestyrelse og direktion – eksplicit, at regnskabet er i overens-stemmelse med lovgivningen, at det er aflagt således, at det giver et retvisende billede af virksomheden.

Ledelsespåtegningen underskrives af såvel bestyrelse som direktion.

5.2 Revisionspåtegning

For alle selskaber gælder at årsrapporten skal påtegnes af en revisor. Forud for påtegning af årsrapporten vil revisor undersøge, hvorvidt selskabet har procedurer og kontroller, som sikrer at grundlaget for årsrapporten er tilfredsstillende. Herudover vil revisoren gennemgå selve årsrapporten med hensyn til indhold og information. Målet er at sikre at lovgivningen og selskabets vedtægter er overholdt i årsrapporten, samt at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomheden. Det er som udgangspunkt virksomheden der udarbejder årsrapporten, som herefter påtegnes af revisor, men der er ikke noget i vejen for at virksomheden i mindre eller større grad lader revisor udfærdige årsrapporten, hvorefter revisor også påtegner årsrapporten. Der er ikke nogen interessekonflikt heri. Af bilagets årsrapport fremgår revisionspåtegningen af side 2. Det er væsentligt at notere sig afsnittet ”Den udførte revision”, hvor det blandt andet fremgår ”at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation”. Det udtrykkes dermed klart at revision af årsrapporten ikke er ensbetydende med at den er 100 % korrekt, men at, som det anføres i konklusionen, at ”årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling”. Revisors udtalelse som den fremgår af årsrapporten er naturligvis offentlig tilgængelig, da hele årsrapporten er det.

Årsrapportens opbygning



22

Herudover rapporterer revisor i det der kaldes revisionsprotokol. Denne tilgår selskabets bestyrelse, og er ikke offentlig tilgængelig. Told og Skat har dog adgang til at rekvirere denne. Herudover opererer mange revisionsselskaber med hvad der kaldes management letter eller direktionsbrev, hvori revisionen har mulighed for direkte at tilskrive direktionen i selskabet. Disse meddelelser er ikke direkte tilgængelige for bestyrelsen, selvom direktionen normalt vil informere bestyrelsen om væsentlige forhold i management letter. Det skal bemærkes at revisor påtegner hele årsrapporten, og ikke alene det talmæssige i årsrapporten. Revisor er derfor forpligtet til at forholde sig til, og vurdere, også den verbale del i årsrapporten.

5.3 Ledelsesberetning

Ledelsesberetningen i årsrapporten udarbejdes af bestyrelsen og direktionen. Ledelsesberetningen dækker over flere forskellige overskrifter, som vil blive behandlet enkeltvis i det efterfølgende.

5.3.1 Selskabsoplysninger Disse fremgår af siderne 3 og 4 i bilaget med årsrapporten for Babcock & Wilcox Vølund ApS. Af dette afsnit i årsrapporten fremgår nogle faktuelle oplysninger om selskabet. Det kan være informationer som navn, adresse, telefonnumre, hjemmeside, bestyrelses- og direktionsmedlemmer, revisor, bankforbindelse og advokat. I denne forbindelse skal bemærkes, at mange selskaber bruger at gøre årsrapporten tilgængelig via selskabets hjemmeside. Hvis denne informationsmåde anvendes, skal årsrapporten gøres tilgængelig i sin helhed. Under alle omstændigheder må revisors påtegning kun blive vist, såfremt hele årsrapporten præsenteres.

I forbindelse med selskabsoplysniger angives også hvilke selskaber årsrapporten omfatter. Herunder hvorledes ejerforholdet er. Vi vil senere vende nærmere tilbage hertil i forbindelse med koncernregnskaber.

5.3.2 Hoved- og nøgletal Det er også et krav at der af årsrapporten fremgår hoved- og nøgletal for de seneste fem år for selskabet. I bilaget fremgår disse af side fem og seks. Det er ikke specificeret hvilke hoved- og nøgletal der skal angives, men for hovedtallenes vedkommende kunne det passende være nettoomsætning, resultat før finansielle poster, resultat af finansielle poster og årets resultat, samt balancesum og egenkapital. Vi vil senere i dette, samt i næste kompendium, definere indholdet af disse begreber. Endvidere vil der være hovedtal omkring pengestrømme. Disse begreber vil blive behandlet i kompendiet omkring regnskabsanalyse. Endelig skal der angives nogle nøgletal. Hvilke er også her noget der besluttes af selskabet. Nøgletal og indholdet af disse vil også blive behandlet i kompendiet omkring regnskabsanalyse. Da der skal angives hoved- og nøgletal for de seneste fem år får man i det mindste for disse selskabets udviklingstrend.

5.3.3 Ledelsens beretning Næste afsnit i Årsrapporten i bilaget omfatter siderne 7 – 12, hvor ledelsen redegør for en lang række forskellige forhold. Der er ikke krav til detaljeringsgraden i ledelsens beretning, hvorfor der vil være stor forskel fra selskab til selskab på, hvor meget der skrives under denne overskrift. Det skal derfor anbefales at læse ledelsesberetningen i bilaget for at få et indtryk af, hvorledes det kan fremstå. Der er dog krav om at en række områder skal beskrives.




23

Markedsoverblik: Denne overskrift dækker over information omkring selskabets forretningsområde, samt markedssituation.

Udvikling i året: Her redegøres for hvorledes året er forløbet aktivitets- og resultatmæssigt. Dette skal sammenholdes med, hvad der blev angivet i foregående årsrapport omkring forventningerne til det efterfølgende år.

Begivenheder i regnskabsåret: Dette afsnit skal omtale væsentlige begivenheder i året der er forløbet. Også her er mulighed for at informere lidt, eller meget, afhængig af selskabet holdning til frigivelse af information. Som regnskabslæser ønsker man naturligvis så megen information som muligt, da det øger muligheden for at vurdere selskabet og dets aktiviteter.

Kapital- og likviditetsberedskab: Her omtales hvorledes virksomhedens likviditetsmæssige situation er. Denne har specielt indflydelse på vurderingen af hvorvidt der er tale om en on going virksomhed.

Væsentlige begivenheder efter balancedagen: Balancedagen er datoen for årsregnskabets afslutning. Da der kan gå flere måneder fra denne dato, og indtil regnskabet er færdiggjort og godkendt, skal det af årsrapporten fremgå, hvorvidt der i den mellemliggende periode er indtruffet begivenheder, som ville have haft indflydelse på årsrapporten, såfremt de var blevet indregnet i denne. Det skal også angives, såfremt der ikke er indtruffet væsentlige begivenheder.


atp.dk/job

Medarbejdere med hang til frisk luftIkke nok med at du kan nyde solen i vores grønne gårdhaver - også

dine ambitioner kan luftes i ATP. Vi har konstant fokus på den enkel-

tes potentiale og kompetenceudvikling. Det gør ATP til en udfordrende

arbejdsplads og et rart sted at være.

Læs mere på atp.dk/job

ATP koncernen er Danmarks største pensions- og sikringsselskab, og vi løser

opgaver for godt 4 millioner danskere og samtlige danske virksomheder. Sidste

år vandt vi prisen ”Best Pension Fund in Denmark 2007” og blev også kåret

som den mest familievenlige virksomhed. Vores mål er at være i verdensklasse

inden for pension og sikring.

Klik

på

rekl

amen




24

Særlige risici – driftsrisici og finansielle risici: Under denne overskrift skal beskrives hvilke særlige risici der er ved drift af det pågældende selskab. Da risiciene kan variere meget fra selskab til selskab, vil beskrivelserne variere meget. Men det kunne f.eks. være risici som driftsmæssige risici, hvad er det der specielt vil kunne påvirke selskabets driftsresultat. Markedsrisici er blandt andet oplysninger omkring konkurrencesituation og lignende. Det kan være valutarisici, hvis selskabet køber og sælger i anden valuta end danske kroner. Renterisiko kan optræde hvis større lån er optaget med variabel rente. Endelig kan det f.eks. være kreditrisici, hvis kundeporteføljen er speciel risikobetonet.

Målsætninger og forventninger til det kommende år: Der er ikke krav om at der i årsrapporten skal angives deciderede budgettal for det kommende år, men der skal verbalt angives, hvorledes ledelsen forventer selskabet vil udvikle sig med hensyn til indtjening m.v.

Grundlaget for indtjeningen: Under denne overskrift angives informationer omkring f.eks. forskning og udvikling og videnressourcer. Der kan også suppleres med oplysninger omkring miljø, arbejdsmiljø etc. Endelig skal der være information omkring hvorvidt selskabet har samhandel med nærstående parter, dvs. andre selskaber som er tilknyttet det selskab som afgiver årsrapporten.

Det bedste indtryk af forskellige ledelsesberetninger opnår du ved at læse forskellige årsrapporters ledelsesberetninger. Du vil herved også opleve at der sker en løbende udvikling af ledelsesberetningernes indhold og præsentationsform.

5.4 Regnskabspraksis

Af årsrapporten for Babcock & Wilcox Vølund ApS i bilaget fremgår regnskabspraksis af siderne 13 – 25. I dette afsnit gennemgås den regnskabspraksis, eller de regnskabsprincipper, som er anvendt i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten.

På de første sider, side 13 – 18, er der en gennemgang af nogle mere overordnede regnskabsprincipper.

Den anvendte regnskabspraksis for resultatopgørelsens poster er gennemgået på siderne 18 – 19.

Opgørelsesmetoderne for balancens poster er gennemgået på siderne 19 – 23.

Endelig til sidst, på siderne 23 – 25, er det principperne omkring pengestrømsopgørelse og nøgletal der er gennemgået.

Formålet med redegørelsen for anvendt regnskabspraksis er at give regnskabslæseren mulighed for at vurdere de principper der er anvendt, og dermed vurdere hvordan dette påvirker regnskabsinformationerne. Det er naturligvis specielt interessant hvor der i henhold til lovgivningen er forskellige muligheder, og ligeledes der hvor der er foretages subjektiv stilling til håndtering af f.eks. værdiansættelser m.v.

Selvom afsnittet regnskabspraksis ofte er ret omfattende kan regnskabslæseren kun opfordres til at gennemlæse afsnittet, da det giver et indtryk af forsigtighedsgraden i regnskabet.




25

5.5 Resultatopgørelse

Fra side 26 kommer vi til selve taldelen i Årsrapporten, og det første man normalt ser er resultatopgørelsen, som fremgår af side 26 i bilaget. Vi vil i det efterfølgende afsnit i dette kompendium gennemgå de enkelte poster i resultatopgørelsen, hvorfor vi ikke vil behandle det dybere på nuværende tidspunkt.

5.6 Balance

Resultatopgørelsen efterfølges på de følgende sider – side 27 – 30 – af balancen, som består af aktiver og passiver. De enkelte poster i balancen vil blive gennemgået detaljeret i det andet kompendium i rækken af kompendier.

5.7 Pengestrømsopgørelse

Af side 31 i årsrapporten fremgår pengestømsopgørelsen. Denne bruges til at angive hvorledes pengestrømmene i virksomheden har bevæget sig i regnskabsåret. I et senere kompendium, som vil behandle emnet regnskabsanalyse, vil pengestrømsopgørelsen blive gennemgået.

5.8 Noter

I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten i en virksomhed kræves der en række detajloplysninger af forskellig art. For ikke at ødelægge overskueligheden i resultatopgørelsen og balancen placeres en lang række af disse informationer i noteafsnittet, som i bilaget strækker sig over siderne 32 – 45. Der vil blive henvist til noterne fra henholdsvis resultatopgørelsen og balancen. I forbindelse med gennemgangen af resultatopgørelsens og balancens enkeltposter vil vi berøre de noter der er relateret til de enkelte poster. Noterne giver således nogle uddybende informationer i forhold til posterne i resultatopgørelsen og balancen, hvorfor noterne skal læses i sammenhæng med disse for at give det totale regnskabsmæssige billede af virksomheden.




26

6. Resultatopgørelse for året I det følgende vil vi gennemgå resultatopgørelsen som den fremgår af årsrapporten for Babcock & Wilcox Vølund ApS på bilagets side 26.

Huskeregel Formålet med resultatopgørelsen er at vise regnskabsperiodens periodiserede omsætning fratrukket regnskabsperiodens periodiserede omkostninger. Herved fremkommer hvorvidt virksomheden i den pågældende regnskabsperiode har frembragt et regnskabsmæssigt overskud eller et underskud.

Ønsket er således at vise de omkostninger, som har været nødvendige for at frembringe den omsætning, der er genereret i perioden. Resultatopgørelsen er baseret på begreberne omkostninger og omsætning, som er beskrevet i afsnittene 2.1 og 2.2.

Da langt de fleste virksomheder er momsregistreret medfører dette, at moms som virksomheden tillægger i forbindelse med salg af produkter efterfølgende skal indbetales til Told & Skat. I selskabets resultatopgørelse vil momsen være fjernet fra omsætningen. Tilsvarende gør sig gældende på omkostningssiden, her vil beløbene også være uden moms, i den udstrækning virksomheden får momsen refunderet fra Told & Skat. Det skal i denne forbindelse bemærkes at på enkelte omkostningstyper kan virksomheden ikke få momsen refunderet selvom virksomheden er momsregistreret. Det gælder f.eks. moms på omkostninger vedrørende biler registreret med hvide nummerplader og repræsentationsomkostninger.

6.1 Debet og kredit

Grundlaget for udarbejdelse af selskabets resultatopgørelse er værdiansættelsen af de aktiviteter der er foregået i virksomheden i det forløbne år. Disse registreringer foretages i virksomhedens bogholderi, regnskabsafdeling eller økonomiafdeling – afhængig af hvad virksomheden har valgt at kalde funktionen. Registreringerne foretages for langt de fleste virksomheder i et eller andet bogholderisystem, som kan være mere eller mindre avanceret, men fælles for alle er, at de baseres på nogle grundlæggende bogholderiregler. Transaktionerne som ender i virksomhedens resultatopgørelse kommer via forskellige resultatkonti eller driftskonti i bogholderiet. På hver konto er der mulighed for at debitere eller kreditere.

Huskeregel At debitere betyder at belaste, og at kreditere betyder at godskrive. Derfor vil omkostninger blive debiteret på en konto, og omsætning vil blive krediteret på en konto. Det er også defineret således at debitering sker ved anvendelse af positivt fortegn, altså plus, mens kreditering sker ved anvendelse af negativt fortegn, altså minus. I forbindelse med gennemgang af balancen i kompendium to vil vi vende tilbage til debitering og kreditering, hvorved du opnår det fulde billede af bogføringstransaktionerne.

6.2 Opstillingsformer

I henhold til Årsregnskabsloven kan resultatopgørelsen præsenteres på to, og kun to forskellige måder. Uanset hvilken af de to modeller der anvendes, bliver det regnskabsmæssige resultat selvfølgelig det samme. Det er alene et spørgsmål om hvorledes regnskabsperiodens omkostninger grupperes. De to opstillingsformer kaldes henholdsvis den artsopdelte resultatopgørelse og den funktionsopdelte resultatopgørelse. I danske

Resultatopgørelse for året



27

regnskaber ses begge modeller anvendt. Da der er fordele og ulemper ved hver sin model er det ikke muligt at fremhæve den ene model som værende bedre end den anden. Min vurdering er at modellernes anvendelse blandt danske selskaber er nogenlunde ligelig fordelt.

6.2.1 Artsopdelt I den artsopdelte resultatopgørelse grupperes omkostningerne i grupper efter omkostningernes art. En typisk opdeling af omkostningerne kunne være:

omkostninger til råvarer og hjælpematerialer andre eksterne omkostninger personaleomkostningerafskrivninger

Som det ses samles omkostningerne efter arten, uanset hvor omkostningen er afholdt i virksomheden. Historisk set har denne opstillingsmetode været den mest udbredte i Danmark.

6.2.2 Funktionsopdelt I den funktionsopdelte resultatopgørelse grupperes omkostningerne i grupper efter hvor i virksomheden omkostningen forbruges, uanset typen af omkostning. En typisk opdeling af omkostningerne kunne være:

produktionsomkostninger salgs- og distributionsomkostninger administrative omkostninger

Denne opstillingsmetode har tidligere især været fremherskende i USA, men anvendes nu også af mange danske selskaber.

6.3 Resultatopgørelsens regnskabsposter

I dette afsnit vil de enkelte poster i resultatopgørelsen blive gennemgået. Dette vil ske med reference til resultatopgørelsen på side 26 i Årsrapporten for Babcock & Wilcox Vølund ApS, som forefindes i separat bilag.

6.3.1 Nettoomsætning Nettoomsætningen i årsrapporten udtrykker værdien af solgte varer eller tjenesteydelser. Omsætningen opgøres som et nettobeløb, hvilket vil sige at rabatter, bonusbeløb og lignende er fratrukket. Dette er begrundet i at det ikke skal være muligt kunstigt at skabe en større omsætning end den der reelt er realiseret. I den udstrækning at virksomheden er momsregistreret, vil omsætningsbeløbet være uden moms.

For nettoomsætningen gælder at den ikke blot kan angives som et totalt beløb, men der skal ske en yderligere specifikation. Der skal nemlig gives det som kaldes segmentoplysninger. Disse fremgår af note et på side 32 i bilaget. Segmentoplysningerne skal omfatte to grupperinger. Dels skal der være en gruppering der går på forretningsområder. Det er ikke fastlagt i lovgivningen, hvor mange forretningsområder der skal vises, for slet ikke at tale om hvilke. Dette er noget som virksomheden selv skal vælge. Normalt vil virksomheden




28

vælge så få grupperinger som muligt for ikke at give for mange informationer til sine konkurrenter. Ud over opdeling af nettoomsætningen på forretningsområder skal der også ske en opdeling af nettoomsætningen på geografiske områder. Og igen beslutter virksomheden selv, hvilke geografiske områder den vil dele nettoomsætningen op på. For at leverancer er berettiget til medtagelse som nettoomsætning kræver som udgangspunkt at der skal være sket leverance af produkt eller ydelse, hvorved der normalt skal være sket risikoovergang fra leverandør til kunde. Afgørelse heraf kan ske ud fra faktureringskriteriet eller produktionskriteriet. Disse kriterier vil blive behandlet i de følgende to afsnit.

Faktureringskriteriet Ved anvendelse af faktureringskriteriet er udgangspunktet at en leverance medtages som nettoomsætning i takt med at der sker fakturering. Denne metode er acceptabel, og anvendes såfremt leverancen sker over en relativ kort tidsperiode. Det vil f.eks. være tilfældet for stykprodukter fra et lager til en kunde. Der skal naturligvis foretages en periodisering, således at leverancen medtages i den regnskabsperiode, hvor produktet eller ydelsen er leveret til kunden.

Produktionskriteriet Hvor et produkt eller en ydelse tidsmæssigt leveres over en længere periode - måske endog over flere år - vil det som udgangspunkt ikke være retvisende at bruge faktureringskriteriet, da faktureringen ikke nødvendigvis følger leveringerne. I ekstreme situationer kan det være, at hele faktureringen først finder sted, når hele ydelsen eller leverancen er leveret efter måske flere år. I disse tilfælde skal i stedet anvendes produktionskriteriet. Når dette princip anvendes, sker der en løbende beregning af omsætningen i takt med at produktet fremstilles, og den beregnede omsætning indgår herefter i resultatopgørelsen.


Klik

på

rekl

amen




29

Eksempel Dette kan f.eks. ske på følgende måde. Forestiller vi os en ydelse, som det tager tre år at fremstille, og hvor der en aftalt salgspris på f.eks. 50 mio. kr., og der er kalkuleret med en fremstillingspris på 40 mio. kr. – så vil der være en forventet avance på 10 mio. kr. Ved afslutning af første regnskabsår er der måske afholdt omkostninger på 20 mio. kr., hvilket svarer til 50 % af den samlede forventede omkostning på 40 mio. kr., så vil der også blive indregnet 50 % af den forventede salgspris på 50 %, hvilket svarer til 25 mio. kr., og hermed også 50 % af avancen, svarende til 5 mio. kr.

Skematisk kan dette fremstilles på følgende måde:

Forventet ved leverancens afslutning Effekt på resultatopgørelse efter 1 år

Omkostninger 40 mio. kr. 20 mio. kr.

Salgspris/omsætning 50 mio. kr. 25 mio. kr.

Avance 10 mio. kr. 5 mio. kr.

Hvis vi forestiller os at leverancen efter 2. regnskabsår er 75 % færdig, så vil effekten være som følger:

Forventet ved leverances afslutning

Effekt på resultatopgørelse i 1. regnskabsår


Omkostninger 40 mio. kr. 20 mio. kr. 10 mio. kr.

Salgspris/omsætning 50 mio. kr. 25 mio. kr. 12,5 mio. kr.

Avance 10 mio. kr. 5 mio. kr. 2,5 mio. kr.

Hvis der imidlertid sker det, inden afslutningen af 2. regnskabsår, at f.eks. forventningerne til de samlede omkostninger på leverancen ændres, lad os sige til 45 mio. kr., og der fortsat ved udgangen af 2. regnskabsår er afholdt omkostninger for 30 mio. kr., så vil leverancen – målt på omkostningsforbruget, ikke længere være 75 % færdig, men kun 66 2/3 % færdig, nemlig 30 mio. kr. i forhold til 45 mio. kr. Herved vil effekten på regnskaberne være som følger:

Forventet ved leverances afslutning



Omkostninger 45 mio. kr. 20 mio. kr. 10 mio. kr.

Salgspris/omsætning 50 mio. kr. 25 mio. kr. 8,3 mio. kr.

Avance 5 mio. kr. 5 mio. kr. -1,7 mio. kr.




30

Da regnskabet for det første år jo er aflagt kan der ikke rettes i dette, hvorved hele ændringen som følge af den ændrede omkostningsforventning får effekt i det 2. regnskabsår. Dette er én måde at beregne omsætning og avance på i en leverance som har en længere leveringstid. Metoden er anvendelig, såfremt det med rimelighed kan bestemmes, hvad omkostningerne vil være ved leverancens afslutning. Er der usikkerhed herved må man anlægge en mere forsigtig vurdering, f.eks. kan virksomheden vælge kun at lade en del af den beregnede avance få effekt løbende gennem afviklingen, og så ved afslutningen af leverancen tage den resterende del. Dette må vurderes konkret i den enkelte virksomhed.

Det vil af ovenstående eksempel klart være fremgået, at resultaterne i de enkelte år er meget afhængig af en rigtig vurdering af omkostninger og salgspris når leverancen er afsluttet. Ved vurdering af regnskaber som benytter produktionskriteriet i en eller anden form til opgørelse af omsætning, og dermed avance, skal man være særlig opmærksom som regnskabslæser.

6.3.2 Produktionsomkostninger Produktionsomkostninger er alle typer af omkostninger som er afholdt i afdelinger relateret til produktion af virksomhedens ydelser og produkter. Omkostningerne er naturligvis periodiseret til den regnskabsperiode der rapporteres for, således at omkostningerne vedrører de aktiviteter, der har været med til at generere den pågældende regnskabsperiodes omsætning. I produktionsomkostninger indgår alle typer af omkostninger, f.eks. vareforbrug, løn til produktionsmedarbejdere, uddannelsesomkostninger, reparation og vedligehold af produktionsudstyr, og afskrivning på produktionsudstyr. Som det fremgår af resultatopgørelsen i bilaget er der ikke nogen noteangivelse ud for denne post – der er således ikke en nedbrydning af de samlede produktionsomkostninger på de forskellige omkostningstyper.

6.3.3 Bruttofortjeneste/(-tab) Bruttofortjenesten opgøres som forskellen mellem nettoomsætningen og produktionsomkostninger. Denne udtrykker den avance der er opnået ved fremstilling og salg af de pågældende produkter og ydelser. Bruttofortjenesten skal anvendes til at dække alle øvrige omkostninger i virksomheden og selvfølgelig også helst bidrage til et positivt resultat, som kan tilfalde ejerne af virksomheden.

6.3.4 Salgs- og distributionsomkostninger Salgs- og distributionsomkostninger er alle typer af omkostninger, som er afholdt i afdelinger relateret til salg- og distribution af virksomhedens ydelser og produkter. Det er typisk afdelinger som tilbuds-, salgs-, markedsførings- og distributionsafdelinger. Omkostningerne er naturligvis periodiseret til den regnskabsperiode der rapporteres for, således at omkostningerne vedrører de aktiviteter, der har været med til at generere den pågældende regnskabsperiodes omsætning. I salgs- og distributionsomkostninger indgår alle typer af omkostninger, f.eks. markedsføringsomkostninger, kampagneomkostninger, løn til sælgere, uddannelsesomkostninger, reparation og vedligehold af sælgernes biler, og afskrivning på sælgerbiler. Som det fremgår af resultatopgørelsen i bilaget er der ikke nogen noteangivelse ud for denne post – der er således ikke en nedbrydning af de samlede salgs- og distributionsomkostninger på de forskellige omkostningstyper.

6.3.5 Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger er alle typer af omkostninger som er afholdt i afdelinger relateret til virksomhedens generelle administration. Det er typisk afdelinger som personale-, regnskabs- og it-




31

afdelinger, samt virksomhedens overordnede ledelse. Omkostningerne er naturligvis periodiseret til den regnskabsperiode der rapporteres for, således at omkostningerne vedrører de aktiviteter, der har været med til at generere den pågældende regnskabsperiodes omsætning. I administrationsomkostninger indgår alle typer af omkostninger, f.eks. it-omkostninger, omkostninger til revisor og advokat, løn til administrativt personale og ledelse, bestyrelseshonorar, uddannelsesomkostninger, og afskrivning på it-udstyr. Som det fremgår af resultatopgørelsen i bilaget er der heller ikke nogen noteangivelse ud for denne post – der er således ikke en nedbrydning af de samlede administrationsomkostninger på de forskellige omkostningstyper.

6.3.6 Personaleomkostninger Virksomhedens samlede personaleomkostninger vil jo være fordelt på de foregående tre behandlede omkostningsgrupper, idet der vil indgå personaleomkostninger i såvel produktionsomkostninger, salgs- og markedsføringsomkostninger, samt administrationsomkostninger. Der er i årsregnskabsloven krav om at virksomhedens samlede personaleomkostninger skal angives og specificeres. Dette vil som regel ske i en note i regnskabet, og i bilaget er det sket i note 13 på side 42. Der er krav om at de samlede personaleomkostninger deles i følgende tre omkostningsarter:

lønningerpensionerandre omkostninger til social sikring


Klik

på

rekl

amen




32

Det skal i denne sammenhæng bemærkes at omkostninger til uddannelse, julefrokost, og andre personalerelaterede aktiviteter, som jo ofte i en virksomhed vil blive betegnet som personaleomkostninger, ikke er personaleomkostninger i årsregnskabslovens forstand. Her er det kun de ovenfor anførte tre grupper af omkostninger, der medregnes.

Lønninger omfatter bruttolønnen til medarbejderne, og uanset udbetalingsform, det vil sige til såvel timelønnede som månedslønnede. I lønomkostningen indgår grundlønnen, samtlige tillæg, overtidsbetaling, feriepenge, betaling for feriefridage osv.

Pensioner omfatter virksomhedens bidrag til etablerede pensionsordninger, det kan være såvel frivillige, som overenskomstmæssige etablerede ordninger. Det bidrag som medarbejderen eventuelt selv indbetaler, vil ikke fremgå af regnskabet, idet det er noget som medarbejderen udreder af lønomkostningslinien.

Andre omkostninger til social sikring er virksomhedens bidrag til blandt andet ATP, AUD og øvrige fonde, f.eks. barselsfond. Dette beløb er i Danmark relativt lille, og udgør typisk under 1 % af de samlede lønomkostninger. Dette kan sammenholdes med en række af vore nabolande, hvor denne type af omkostninger let kan ligge mellem 25 % og 35 % af lønomkostningen. Det gør sig f.eks. gældende i lande som Sverige, Tyskland og Holland. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at den direkte lønomkostning så typisk er lavere i det pågældende land sammenholdt med lønniveauet i Danmark.

Af noten skal også fremgå hvorledes den samlede personaleomkostning er fordelt på funktionsgrupperne i selve resultatopgørelsen.

Såfremt der sker udbetaling af honorar til bestyrelsen, og/eller løn til direktionen i selskabet, så skal dette oplyses for henholdsvis bestyrelse og direktion. Dette kan dog undlades, såfremt informationen vil afsløre honoraret eller lønnen til enkeltpersoner.

Endelig skal det også af regnskabet fremgå, hvor mange medarbejdere der har været ansat i virksomheden. Dette vil meget ofte blive vist i forbindelse med noten omkring personaleomkostninger. Antal medarbejdere oplyses som hovedregel som det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede i virksomheden – f.eks. opgjort på basis af ATP-bidraget.

6.3.7 Afskrivninger I hver af de tre funktionsgrupper indgår blandt øvrige omkostninger også de omkostninger, som betegnes som afskrivninger. Afskrivninger er udtryk for den omkostningsmæssige fordeling af anskaffelsesprisen på et gode som skal anvendes over en længere årrække, og som vil undgå en værdiforringelse gennem dette brug. Det er f.eks. når der til virksomheden anskaffer en maskine, en bil, eller noget it-udstyr. Dette vil skulle bruges over flere år, og samtidig vil det undergå en værdiforringelse – denne værdiforringelse omkostningsføres i resultatopgørelsen ved at der afskrives på godet. Der skal i forbindelse med omtale af, og behandling af, afskrivninger skelnes skarpt mellem regnskabsmæssige afskrivninger og skattemæssige afskrivninger.




33

Regnskabsmæssige afskrivninger Ved benyttelse af goder eller aktiver i virksomheden over en længere periode og derigennem denne benyttelse, sker en værdiforringelse af godet, skal der ske afskrivning på disse aktiver. I henhold til årsregnskabsloven skal afskrivningen foretages systematisk over aktiver forventede levetid. Det vil sige at virksomheden i første omgang skal beslutte, hvad den forventede levetid er for det pågældende aktiv.

Levetiden fastsættes individuelt for hvert enkelt aktiv, og det er virksomheden der selv skal skønne den forventede levetid. Der findes ikke et katalog over forskellige aktivers forventede levetid, men her skal virksomheden især være opmærksom på grundreglerne omkring forsigtighed og retvisenhed. Disse vil nødvendigvis bevirke, at levetid ikke blot kan fastsættes helt vilkårligt. Nogle retningslinier kunne være at bygninger afskrives over 25 – 50 år, produktionsmaskiner over fem – 15 år, biler over ca. fem år og it-udstyr over tre år. Dette skal dog alene tages som retningslinier, da specielle forhold sagtens kan både afkorte eller forlænge afskrivningsperioden.

Herefter skal der fastlægges en systematisk afskrivningsmetode. Den mest anvendte metode er at foretage en lineær afskrivning, hvilket vil sige at aktivet afskrives med det samme årlige beløb, nemlig anskaffelsesprisen divideret med den forventede levetiden. I langt de fleste tilfælde vælger virksomhederne at afskrive aktivet ned til 0 kr. ved afskrivningsperiodens udløb.

Eksempel Dette kan eksemplificeres på følgende måde. En virksomhed anskaffer en produktionsmaskine til 200.000 kr. og forventer at maskinens levetid er på fem år. Dette vil give følgende afskrivningsforløb og værdiansættelse af den pågældende maskine.

Værdi ved årets begyndelse i kr.

Årets afskrivning i kr. Værdi ved årets slutning i kr.

Akkumuleret afskrivning i kr.

200.000 40.000 160.000 40.000

160.000 40.000 120.000 80.000

120.000 40.000 80.000 120.000

80.000 40.000 40.000 160.000

40.000 40.000 0 200.000

Såfremt aktivet anskaffes i løbet af regnskabsåret skal afskrivningen perioderes, således at hvis aktivet anskaffes midt i regnskabsåret, så afskrives der kun 20.000 kr. det første år.

Der er dog ikke noget der hindrer at man fastsætter en forventet restværdi ved afskrivningsperiodens udløb, hvorved den årlige afskrivning så vil være forskellen mellem anskaffelsesprisen og restværdien fordelt over den forventede levetid.




34

Der findes også andre systematiske afskrivningsmetoder. F.eks. kan der afskrives i forhold til faktisk forbrug. For bilen kunne det f.eks. være at afskrive en kr. pr. kørt km., eller for produktionsmaskiner et beløb pr. produceret enhed. Disse vil også være systematiske afskrivningsmetoder i henhold til årsregnskabsloven.

Afskrivninger skal foretages individuelt for hvert enkelt aktiv i virksomheden og der skal ske en registrering heraf, således at det er muligt på et hvilket som helst tidspunkt at se hvad den regnskabsmæssige værdi er på et givent aktiv. Dette sker ved at virksomhederne har et anlægskartotek, hvor der holdes styr på disse informationer. Udgangspunktet er at registreringen skal ske for alle aktiver, hvilket vil betyde at der bliver mange aktiver i dette anlægskartotek. Derfor vælger mange virksomheder at indføre en bagatelgrænse for, hvornår aktiver skal registreres i dette kartotek. Det kan f.eks. være at virksomheden vælger kun at registrere aktiver, der har en anskaffelsespris som er f.eks. større end 50.000 kr. Virksomheden kan selv fastsætte denne grænse. Det kan også være at virksomheden vælger at holde aktiver med en relativ kort levetid – f.eks. 2 år – ude af anlægskartoteket. Aktiver der holdes ude af anlægskartoteket betegnes ofte småanskaffelser. For disse vil derfor gælde at hele anskaffelsesprisen omkostningsføres i resultatopgørelsen straks ved anskaffelsen, eller man kan sige at de straksafskrives, i modsætning til de øvrige som åremålsafskrives. Anvendelse af straksafskrivninger er naturligvis ikke i overensstemmelse med periodiseringsprincippet, men sker ud fra en praktisk synsvinkel, sammenholdt med en vurdering af at det ikke har en væsentlig forkert påvirkning af regnskabet, således at regnskabet fortsat giver et retvisende billede af virksomheden.


Mangler du indsigt i uddannelsesområdet?

Vores analyser og prognoser inden for uddannelsesområdet danner ofte grundlag forbeslutninger på det kommunale, regionale ogstatslige niveau.

Kontakt UNI•C Statistik & Analyse og få et budpå, hvordan du får et solidt beslutningsgrundlag.

Ring til chefkonsulent Lars Huge på 35 87 88 71eller send en e-mail til [email protected].

www.statistik.uni-c.dk

Så kan vi hjælpe dig med et godt beslutningsgrundlag.

Klik

på

rekl

amen




35

Skattemæssige afskrivninger De ovenfor anførte regnskabsmæssige afskrivninger anvendes ved udarbejdelse af årsrapporten, men metoden kan ikke anvendes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, idet der her skal anvendes skattemæssige afskrivninger, som defineret i skattelovgivningen.

De skattemæssige afskrivninger adskiller sig på en række punkter fra de regnskabsmæssige afskrivninger.

For det første opereres der for langt de fleste aktiver ikke med en forventet levetid. Idet der skattemæssigt blot afskrives en procentsats hvert år. For langt de fleste aktiver er denne fastsat til maximalt 25 %. Der gælder lidt specielle regler for bygninger, installationer m.v. For det andet beregnes afskrivningen ikke på grundlag af anskaffelsesprisen, men hele tiden af restsaldoen, hvorfor metoden også kaldes saldoafskrivning. Metoden betragtes ikke som en systematisk afskrivning, og kan derfor ikke anvendes til opgørelse af de regnskabsmæssige afskrivninger.

Eksempel Dette kan eksemplificeres på følgende måde. En virksomhed anskaffer en produktionsmaskine til 200.000 kr., og der anvendes den maksimale afskrivningsprocent på 25 %. Dette vil give følgende skattemæssige afskrivningsforløb og værdiansættelse af den pågældende maskine.

Værdi ved årets begyndelse i kr.

Årets afskrivning i kr. ved 25 %

Værdi ved årets slutning i kr.


200.000 50.000 150.000 50.000

150.000 37.500 112.500 87.500

112.500 28.125 84.375 115.625

84.375 21.094 63.281 136.719

63.281 15.820 47.461 152.539

Som det fremgår af ovenstående vil den skattemæssige afskrivning kunne fortsætte i mange år, da der altid vil være en lille restsaldo tilbage. I modsætning til de regnskabsmæssige afskrivninger, så kan der i anskaffelsesåret foretages fuld skattemæssig afskrivning, uanset hvornår på året aktivet anskaffes. Det vil sige i anskaffelsesåret kan der være endog meget stor forskel på den skattemæssige afskrivning og den regnskabsmæssige afskrivning.

For det tredje foretages de skattemæssige afskrivninger for langt de fleste aktiver også under ét som en pulje og ikke individuelt pr. aktiv. Det vil sige ved nyanskaffelser tillægges anskaffelsesprisen blot til eksisterende saldo, og herved forhøjes de fremtidige skattemæssige afskrivninger.

Endelig for det fjerde, så tillader Told og Skat ikke at virksomheden selv fastsætter grænsen for småanskaffelser, derimod har Told og Skat fastsat en grænse som løbende reguleres. For 2005 er grænsen




36

fastsat til kr. 11.000. Det bevirker at alle anskaffelser under den grænse kan virksomheden vælge at straksafskrive skattemæssigt, men kan dog også lade dem indgå i den almindelige saldoafskrivning.

6.3.8 Resultat før finansielle poster Når salgs- og administrationsomkostningerne, samt administrationsomkostningerne, fratrækkes bruttofortjenesten, fremkommer et mellemresultat, som betegnes resultat før finansielle poster. Dette resultat går også under betegnelsen EBIT – Earnings Before Interest and Tax. Resultatet er et væsentligt måltal når virksomhedens resultatevne skal vurderes. Dette vil blive nærmere behandlet i forbindelse med regnskabsanalyse i et senere kompendium.

6.3.9 Indtægt af kapitalandele i dattervirksomheder før skat Indtægt af kapitalandele i dattervirksomheder før skat optræder i de tilfælde hvor det selskab som der aflægges regnskab, ejer nogle dattervirksomheder. Ved dattervirksomheder forstås virksomheder hvor selskabet ejer mere end 50 % af selskabet, f.eks. gennem aktier eller anparter. Her vil selskabet, som ejer dattervirksomheder, angive resultatet fra disse dattervirksomheder i denne regnskabslinie, som et samlet tal for samtlige dattervirksomheder. Det angivne resultat svarer altså til summen af de resultater, som er opgjort i de enkelte dattervirksomheder.

Koncernregnskab Såfremt der er en selskabskonstruktion hvor et selskab ejer et eller flere dattervirksomheder, skal der som hovedregel udarbejdes et koncernregnskab, hvor man betragter moderselskabet og alle dattervirksomheder som ét stort selskab. Det vil sige at dattervirksomhedernes aktiviteter ikke bliver vist i én linie i regnskabet, men fordeles ud på relevante linier og lægges sammen med moderselskabets regnskabstal, dog således at der ses bort for alle regnskabsmæssige transaktioner som foregår inden for koncernen. Der foretages det der kaldes eliminering af koncerninterne transaktioner. Koncernregnskabet fremgår af de to regnskabssøjler til venstre i resultatopgørelsen på side 26 i bilaget. Koncernen er ikke en juridisk selvstændig enhed, men alene en regnskabsmæssig konstruktion, som har til formål at vise hvorledes regnskabet havde set ud, hvis selskaberne ikke var etableret som en række selvstændige selskaber, men som ét samlet selskab i stedet. De enkelte dattervirksomheder konsolideres 100 % ind i koncernregnskabet. Skulle der være nogle af dattervirksomhederne som ikke ejes 100 % vil der nederst i resultatopgørelsen blive foretaget en korrektion for den andel som ikke tilhører moderselskabet – denne korrektion vil blive betegnet minoritetsinteressers andel af resultater.

Moderselskabsregnskab Selskabet som ejer dattervirksomhederne kalder man et moderselskab, og det er derfor også denne overskrift der fremgår over de to regnskabssøjler til højre i resultatopgørelsen i bilaget på side 26. Dette regnskab kaldes moderselskabsregnskabet og viser regnskabet for den juridiske enhed som er moderselskab. I nogle virksomhedskonstruktioner ser man et moderselskab som stort set kun har én aktivitet, nemlig at eje dattervirksomheder, og hvor moderselskabets resultat primært kommer fra disse dattervirksomheder. Moderselskaber med denne beskaffenhed kaldes holdingselskaber.




37

6.3.10 Indtægt af kapitalandele i associerede virksomheder før skat Såfremt et selskab har ejerandele i andre selskaber på mellem 20 % og 50 % så betegnes disse selskaber som associerede virksomheder. I såvel koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet vil moderselskabets andel af resultatet i de associerede virksomheder blive vist i én linie. Da ejerandelen ikke er tilstrækkelig til at have den bestemmende indflydelse, bliver associerede virksomheder ikke konsolideret ind i koncernregnskabets enkelte regnskabslinier, men vises på en separat linie.

6.3.11 Finansielle indtægter Finansielle indtægter er virksomhedens renteindtægter af bankindestående og obligationer, kontantrabatter opnået hos leverandører, aktieudbytte af aktiebesiddelser, hvor virksomheden ejer mindre end 20 % af aktierne, samt kursgevinster, som selskabet har opnået på fremmedvaluta – altså positive valutakursgevinster. Det kan dels være i forbindelse med løbende transaktioner, og dels gennem mere spekulative valutatransaktioner.

6.3.12 Finansielle omkostninger Finansielle omkostninger er virksomhedens renteomkostninger til banklån, kreditforeningslån og øvrige lån. Endvidere er det at give kontantrabatter til kunder, samt kurstab i forbindelse med fremmed valuta – og igen såvel i forbindelse med løbende transaktioner, som ved mere spekulative valutatransaktioner.


“Vidste du, at vi er et af verdens største biotekselskaber?”

Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 9.500 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørg-sel efter sundere og sikrere produkter. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 120 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders ‘First choice’ og en helt igennem markedsdrevet, global forretning. Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com/jobs.

Klik

på

rekl

amen




38

6.3.13 Resultat før skat Endelig fremkommer virksomhedens resultat før skat som resultatet før finansielle poster korrigeret for resultat af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, samt finansielle indtægter og finansielle omkostninger.

6.3.14 Skat af årets resultat Skat af årets resultat kan ikke beregnes ud fra det regnskabsmæssige resultat før skat, men opgøres på grundlag af virksomhedens skattepligtige indkomst – evt. til flere lande – som denne er opgjort i henhold til relevante skattemæssige regler. I årsrapporten angives den skat som er beregnet på grundlag af den skattepligtige indkomst. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er ofte en så kompliceret opgave, at virksomheden vil benytte sig af faglig bistand hertil fra virksomhedens revisor. Danske selskaber betaler fra 2005 28 % i selskabsskat af den skattepligtige indkomst.

6.3.15 Årets resultat Endelig fremkommer årets resultat som resultat før skat, korrigeret for den beregnede skat af årets resultat, og her slutter resultatopgørelsen for langt de fleste virksomheder.

6.3.16 Ekstraordinære poster efter skat I nogle resultatopgørelser vil man efter årets resultat kunne se en post der hedder ekstraordinære poster efter skat. Her kan anføres såvel indtægter som omkostninger, som har karakter af at være ekstraordinære. For at en post kan karakteriseres som ekstraordinær, så skal den være meget ekstraordinær, og have karakter af en uforudsigelig engangsbegivenhed. Det kan f.eks. være avance ved salg af en del af virksomheden, ekstraordinære store erstatningsudbetalinger eller lignende.

6.3.17 Resultatdisponering Endelig skal der i årsrapporten være en angivelse af hvorledes årets resultat skal anvendes. Dette angives ofte i umiddelbar forlængelse af resultatopgørelsen. Her anføres hvor stor en del af årets resultat som bliver udloddet til ejerne som udbytte, og hvor stor en del der bliver stående i virksomheden som en forøgelse af egenkapitalen. Dette vil blive nærmere behandlet i forbindelse med egenkapitalens behandling i næste kompendium.




39

7. Sammenfatning I dette kompendium er der gennemgået en række grundlæggende begreber indenfor regnskabsudarbejdelse, herunder til de krav der stilles, når et regnskab skal udarbejdes, f.eks. kontinuitet, periodisering og retvisende billede. Der er redegjort for at afhængig af selskabets størrelse er der mere eller mindre skærpede krav til udarbejdelse af årsrapporten i henhold til årsregnskabsloven. Der er foretaget en detaljeret gennemgang af en del af årsrapporten, nemlig tekstdelen, omfattende blandt andet ledelsens påtegning, revisionspåtegning, ledelsens beretning og anvendte regnskabsprincipper. Endelig er kompendiet afsluttet med en gennemgang af de enkelte poster som kan optræde i resultatopgørelsen i årsrapporten. Dette er sket med henvisning til en konkret årsrapport som forefindes i bilag et. Gennemgangen vil være dækkende for en meget stor del af danske selskaber, idet der naturligvis altid vil være variationer fra selskab til selskab, men de grundlæggende principper vil være gældende. Med denne gennemgang skulle du nu meget gerne have fået et rimeligt fortrolighedsforhold til nogle regnskabsmæssige begreber, og en stor del af den information, som kommer til udtryk i årsrapporten, og hvordan denne kan tolkes.

I næste kompendium vil blive foretaget en gennemgang af den resterende del af årsrapporten, nemlig balancen. Herefter vil de to kompendier, sammen med årsrapporten i bilag et, give et samlet overblik over den regnskabsmæssige rapportering der ligger i årsrapporten.

Sammenfatning

VI KUNNE IKKE DRØMME OM AT SINKE DIG OG DIN KARRIERE...

Få din personlige Coach:Din coacher respekterer altid dine grænser, og jeres samarbejde vil foregå i en stemning af fortrolighed.

Sæt fart på din karriere her - www.mh.dk

Klik

på

rekl

amen




40

8. Øvelsesopgaver Nedenfor er oplistet nogle opgaver, som kan bruges til at vurdere den opnåede forståelse af nærværende kompendium. I næste kompendium vil der være nogle øvelsesopgaver som relaterer sig til såvel dette som det næste kompendium, da der er en del sammenhænge mellem de områder, der gennemgås i de to kompendier.

Opgave 1 For hvilke af de regnskaber, der er behandlet under afsnit 2, findes der et lovgrundlag, som regulerer, hvorledes disse regnskaber skal udarbejdes?

Opgave 2 I forbindelse med omkostningsbegrebet anvendes tre forskellige begreber. Hvad er disse, og hvorledes er de oftest tidsmæssigt placeret i forhold til hinanden?

Opgave 3 I hvilken virksomhedskategori skal et selskab med en balancesum på 50 mio. kr., en nettoomsætning på 200 mio. kr., og 300 ansatte, placeres i henhold til årsregnskabsloven?

Opgave 4 Hvilke to modeller kan resultatopgørelsen i henhold til årsregnskabsloven opstilles efter?

Opgave 5 En virksomhed bruger produktionskriteriet til opgørelse af nettoomsætningen. På et af sine projekter har virksomheden en forventes omsætning ved aflevering på 100 mio. kr., og forventede samlede omkostninger på 50 mio. kr. Ved udgangen af det første regnskabsår i projektets afviklingsfase er der realiseret omkostninger for 20 mio. kr. Hvor meget vil blive indregnet i resultatopgørelse som nettoomsætning, omkostninger og avance?

Opgave 6 En virksomhed anskaffer den 1. juli 2005 en maskine til 400.000 kr. Det forventes at maskinen har en levetid på 5 år. Hvorledes bliver de regnskabsmæssige afskrivninger år for år på denne maskine? Hvordan bliver de skattemæssige afskrivninger, såfremt virksomheden vælger at afskrive maksimalt skattemæssigt?

Øvelsesopgaver



41

9. Løsninger

Løsning 1 Det gør der for udarbejdelse af årsrapporten, skatteregnskabet og momsregnskabet. For det grønne regnskab er det lovreguleret, hvem der skal udarbejde det, men ikke specifikt hvorledes det skal fremstå.

Løsning 2 De tre begreber er udgift, omkostning og udbetaling. Oftest kommer de tidsmæssigt i denne rækkefølge, men udbetalingstidspunktet kan dog godt komme før omkostningstidspunktet. Udgiftstidspunktet vil dog altid komme først.

Løsning 3 Selskabet kategoriseres som et mellemstort C selskab.

Løsning 4 Resultatopgørelsen kan opstilles efter henholdsvis den artsopdelte og den funktionsopdelte.

Løsning 5 Da de realiserede omkostninger udgør 40 % af de forventede omkostninger vil der blive indregnet 40 % af den forventede totalomsætning, altså 40 mio. kr. Og da de realiserede omkostninger er 20 mio. kr. er avancen i det første regnskabsår også 20 mio. kr.

Løsning 6 Det regnskabsmæssige afskrivningsforløb bliver som følger:

År Værdi ved anskaffelse/årets begyndelse i kr.

Årets afskrivning i kr. Værdi ved årets slutning i kr.


1 400.000 40.000 360.000 40.000

2 360.000 80.000 280.000 120.000

3 280.000 80.000 200.000 200.000

4 200.000 80.000 120.000 280.000

5 120.000 80.000 40.000 360.000

6 40.000 40.000 0 400.000

Løsninger



42

De skattemæssige afskrivninger bliver som følger:

År Værdi ved anskaffelse/årets begyndelse i kr.

Årets afskrivning i kr. ved 25 %

Værdi ved årets slutning i kr.


1 400.000 100.000 300.000 10.000

2 300.000 75.000 225.000 175.000

3 225.000 56.250 168.750 231.250

4 168.750 42.188 126.562 273.438

5 126.562 31.640 94.922 305.078

6 94.922 23.731 71.191 328.809

Løsninger

NN

IT

0408

IT med samvITTIghed

I NNIT får du brug for din energi, faglighed – og samvittighed.

som it-specialist, forretningskonsulent eller projektleder i NNIT gør du en for-skel for de største private og offentlige virksomheder, fordi vi ikke bare leverer it-løsninger – men også tager ansvar for vores kunders it, som var det vores egen. It med en særlig samvittighed.

Klik her og læs mere: www.nnit.dk/jobs

Klik

på

rekl

amen




43

10. Litteraturfortegnelse Lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004: Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven). Loven regulerer hvilke virksomheder der skal aflægge årsregnskab m.v., samt hvorledes dette skal udarbejdes.

Damgaard, Jens Otto m.fl.: Regnskabshåndbogen 2005, PricewaterhouseCoopers, Hellerup 2004 Bogen giver en gennemgang af reglerne i årsregnskabsloven.

Damgaard, Jens Otto, Olaf m.fl.: Årsrapporten. Kommentarer til årsregnskabsloven. 4. udgave. Forlaget Thomson, København 2003. Bogen giver en gennemgang af reglerne i årsregnskabsloven og kommenterer disse.

Litteraturfortegnelse

regnskabsforståelse - resultatopgørelse - jobsogningsguide.dk · download gratis bøger på...

Documents