BETÆNKNING

vedrørende

RELIGIONSUNDERVISNINGENi gymnasiet,

på studenterkursus m.v. samt på kursus

til højere forberedelseseksamen

Afgivet af den afundervisningsministeriet

nedsattekristendomsundervisningskommission

BETÆNKNING 569

1970

Un 00-508-bet.ISBN 87 503 0937 9

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

IndholdsfortegnelseSide

Indledning 71. Kommissionens nedsættelse og kommissorium m.v 72. Begrundelsen for afgivelse af delbetænkning vedrørende gymnasiet 83. Kommissoriets begrænsning af kommissionens opgave 84. Henvisning til kommissionens konklusioner 8

KAPITEL I. Gymnasiet.A. Historisk udvikling 9B. Nugældende regler for religionsundervisningen i gymnasiet 10C. Religionsundervisningen i praksis i gymnasiet 10

1. Undervisningens indhold 112. Arbejdsformer 113. Lærebøger 124. Lærerpersonalet 12

D. Principielle synspunkter vedrørende faget religion i gymnasiet 121. Begrundelsen for faget 122. Fagets karakter som kundskabsmeddelende 133. Særlige vanskeligheder i dette fag 134. Sekulariseringen 135. Samarbejde med andre fag og forholdet til idéhistorie 136. Lærerpersonalet 147. Koncentration af timerne 148. Faglokaler m.v. 14

E. Kommissionens bedømmelse af de gældende regler og praksis 141. Formålsbestemmelsen 142. Timetallet 153. Opdeling i særdiscipliner 154. Stoffets omfang 155. Lærerpersonalet . 156. Eksamen 157. Undervisningsvejledningen 168. Fritagelse for undervisning i faget 169. Faglokaler 16

10. Litteratur m.v 1711. Drøftelse med Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 17

F. Resumé af kommissionens konklusioner 171. Formålsbestemmelsen 172. Eksamen 183. Ændring af de vejledende bestemmelser 184. Koncentration af timerne 185. Lærerpersonalet 18

3

Side

6. Faglokaler 187. Litteratur og andre undervisningsmidler 188. Fritagelse for undervisning 189. Fagets placering i et tilvalgsgymnasium 18

KAPITEL II. Studentereksamen ved statsanerkendte kursus samt for privatister 19

KAPITEL III. Højere forberedelseseksamen og undervisningen på kursus tildenne 20

1. Gældende ordning 202. Kommissionens overvejelser 203. Forholdet til underudvalget for HF under »Det rådgivende udvalg for de

gymnasiale uddannelser« 214. Afsluttende bemærkninger om HF 21

KAPITEL IV. Kommissionens forslag.1. Forslag til ændring af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 292 af

6/9 1961 om undervisningen i gymnasiet 222. Forslag til ændring af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 293 af

6/9 1961 om fordringerne ved og eksamensopgivelserne til studenter-eksamen 22

3. Forslag til ændring af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 123 af20/4 1964 om eksamensordningen og karaktergivningen m.v. ved studen-tereksamen og i gymnasiet 23

4. Forslag til ændring af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 125 af22/4 1964 om studentereksamen ved statsanerkendte kursus og for pri-vatister 23

5. Forslag til ændring af »Vejledende bestemmelser vedrørende undervisnin-gen i gymnasiet« 23

4

BILAGSFORTEGNELSESide

I. A. Ekstrakt af lov nr. 165 af 7/6 1958 om gymnasieskoler 25I. B. Ekstrakt af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 6/9 1961

om undervisningen i gymnasiet 26I. C. Ekstrakt af »Vejledende bestemmelser vedrørende undervisningen i gym-

nasiet« af 1961 27I. D. Fagkonsulenternes virksomhed ved gymnasieskolen 29I. E. Indberetninger om religionsundervisningen i gymnasiet. Maj-juni 1967 . . 30I. F. Oversigt over bøger, der er anvendt i gymnasieundervisningen i religion

(idéhistorie) 1965-66 32I. G. Gymnasieskolernes Religionslærerforenings overvejelser over undervis-

ning, lærere og lærebøger i gymnasiets religionsundervisning. Marts 1968 34Underbilag: Salgstal for Gymnasieskolernes Religionslærerforenings udgi-velser 36

I. H. Undersøgelse af religionsundervisningen i danske gymnasier i skoleåret1965-66 37

1.1. Undersøgelse vedrørende fordelingen af lærere i religion i 91 gymnasie-skoler 1968-69 40

I. J. Undersøgelse vedrørende fordelingen af lærere i religion i 89 gymnasie-skoler 1969-70 41

I. K. Notat om kristendomsundervisningen i gymnasiet (DGS) 42II A. Ekstrakt af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 125 af 22/4 1964

om studentereksamen ved statsanerkendte kursus og for privatister . . . . 45II. B. Bemærkninger til kristendomsundervisningskommissionens betænknings-

udkast af 5/12 1969 (LAK) 46III. A. Ekstrakt af lov nr. 236 af 8/6 1966 om højere forberedelseseksamen . . . 48III. B. Ekstrakt af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 48 af 28/2 1967

om højere forberedelseseksamen og om undervisningen m.v. på kursustil højere forberedelseseksamen 49

5

Indledning

1. Kommissionens nedsættelse og kommis-sorium m.v.

Kristendomsundervisningskommissionen er ned-sat af undervisningsministeren ved skrivelse af22. juni 1967.

Kommissionen har til opgave at undersøgeomfang og indhold af undervisningen i fagenekristendomskundskab og religion inden for deforskellige skoleformer og læreruddannelser.

Kommissionen kan stille forslag om ændrin-ger af fagenes indhold på alle undervisnings-trin og behandle de pædagogiske problemer,der specielt knytter sig til disse fag.

Til medlemmer af kommissionen beskikke-des følgende:

Formand: Stiftamtmand P. H. Lundsteen.Medlemmer:Som repræsentanter for:

Danmarks Lærerforening:Overlærer frk. Edel HertzSkoledirektør Nikolaj NielsenLærer Karl RønneFørstelærer - senere skoleinspektør -

Anders Skytte

Gymnasieskolernes Lærerforening:Rektor Tage Biilow-HansenRektor Erik Lund

Dansk Seminarieforening:Seminarielektor - nu afdelingsleder -

Herluf EriksenSeminarierektor Frants Hansen

Danmarks Realskoleforening (den private real-skole):

Overlærer Hans Schultz

Danmarks Lærerhøjskole:Afdelingsleder, lektor, dr. theol.

Knud Eyvind BuggeProfessor, dr. theol. Ebbe Thestrup Pedersen

Københavns og Aarhus Universiteter:Professor, dr. theol. Børge DiderichsenProfessor Halfdan Siiger

Som personligt udpeget medlem:Forstander Jakob Andersen.

Efter indstilling fra Danmarks Lærerforeningi forbindelse med nyvalg til foreningens hoved-styrelse erstattedes den 8. april 1968 lærerKarl Rønne og skoleinspektør Anders Skyttesom repræsentanter for foreningen af:

Overlærer frk. Margaret Østergaard ogoverlærer Kaj Varming.

Medens skoleinspektør Anders Skytte ud-trådte af kommissionen, fortsatte lærer KarlRønne sit arbejde som personligt udpeget med-lem.

Efter at seminarielektor Herluf Eriksen pr.1. januar 1969 var blevet udnævnt til afdelings-leder på Danmarks Lærerhøjskole, beskikkedesden 9. maj 1969 seminarieadjunkt - nu semi-narielektor - Bent Smidt Hansen til medlem afkommissionen som repræsentant for DanskSeminarieforening, medens afdelingsleder Her-luf Eriksen fortsatte sit arbejde som personligtudpeget medlem.

Efter eget ønske fritoges den 12. november1969 lærer Karl Rønne for hvervet som med-lem af kommissionen.

I de fleste af kommissionens møder har end-videre deltaget:

Lektor, fagkonsulent Birthe HolstLektor — senere rektor — Helge QvortrupFagkonsulent Søren Borello.

Som leder af kommissionens sekretariat be-skikkedes ekspeditionssekretær Mogens Johan-sen, undervisningsministeriet, departementets 1.afdeling.

Som medlemmer af sekretariatet beskikke-des i øvrigt:Undervisningsinspektør Asbjørn Bøgeskov,

direktoratet for folkeskolen og seminarierneUndervisningsinspektør Poul Kjeldsen,

direktoratet for gymnasieskolerne og HFViceinspektør - senere undervisningsinspektør -

Jørgen Olsen, direktoratet for ungdoms-undervisningen.

Undervisningsinspektør Bøgeskov er senereafløst af viceinspektør Henry Dichman, derigen er erstattet af viceinspektør Ole Schultz.

7

Kommissionen påbegyndte sit arbejde den6. oktober 1967 og har hidtil afholdt 23 ple-narmøder og 15 underudvalgsmøder samt tal-rige gruppemøder.

Kommissionen har modtaget en række hen-vendelser fra organisationer, foreninger og en-keltpersoner, og man har indtil nu haft drøftel-ser i kommissionens plenum med HumanistiskForbund (amanuensis Erik Elten og læge SørenNørby), Landsforeningen af Skolekommissio-ner, Skolenævn og Forældreforeninger (Skoleog Samfund) (forstander Eigil Brinch, fru Ka-ren Thyssen og seminarielektor Tangsig Chri-stensen) samt med Danske GymnasieeleversSammenslutning (stud. mag. Fibæk Laursen ogstud. polit. Thorbjørn Waagstein), Landssam-menslutningen af Kursusstuderende (stud.psych. Knud llleris og kursist Elise Gjedde)samt repræsentanter for biskopperne (W. Ja-cobsen, Viborg, K. C. Hohn, Odense, og J. B.Leer-Andersen, Helsingør).

2. Begrundelsen for afgivelse af delbetænkningvedrørende gymnasiet

Kommissionen har som arbejdsplan stillet sigselv følgende spørgsmål vedrørende undervis-ningen i kristendomskundskab/religion:

Målet for undervisningen?Hvad bør undervisningen omfatte?Hvor meget kan og bør omfattes af under-visningen?Hvorledes kan undervisningen bedst tilrette-lægges, herunder timetal, stoffordeling, me-toder m.v.?

Kommissionen har taget sit udgangspunkt iundervisningen i folkeskolen og har principieltværet indstillet på, på basis af sine overvejelserherom, at fortsætte undersøgelserne vedrørendede højere og højeste uddannelsestrin (skolefor-mer og læreruddannelser).

Kommissionen har ikke tilendebragt sine

overvejelser, men medens mere tidsrøvendeundersøgelser vedrørende folkeskolen står på,har kommissionen kunnet fremme og ment atkunne afslutte sine overvejelser vedrørendegymnasiet.

Resultatet af disse overvejelser fremsættes inærværende betænkning.

Man er opmærksom på, at det ville væresystematisk rigtigt at fremlægge kommissionensresultater for samtlige behandlede skole- ogundervisningsformer under ét, men man harunder hensyn til de overvejelser om en ændringaf gymnasiets struktur, der for tiden foregår,anset det for forsvarligt og hensigtsmæssigt atfremkomme med denne delbetænkning omgymnasiet m.v. allerede nu, således at de heriindeholdte overvejelser kan tages i betragtningunder de videre drøftelser om en kommendenyordning af gymnasiet.

3. Kommissoriets begrænsning af kommis-sionens opgave

Det bemærkes, at kommissionens opgave ef-ter kommissoriet alene har været at bedømmeomfanget og indholdet af undervisningen i fa-get religion. Skønt kommissionen således ikkehar haft til opgave at tage stilling til betimelig-heden af, at faget indgår i undervisningen, vildet fremgå af betænkningen, at kommissionenanser dette fag for vel motiveret, og at manregner med, at der ikke i forbindelse med en ny-ordning af gymnasieskolens forhold sker enprincipiel ændring i så henseende.

4. Kommissionens konklusioner findes:

vedrørende gymnasieskolen pag. 17-18vedrørende studenterkursus m.v. pag. 19og vedrørende højere forberedelseseksamenpag. 20-21.

Kommissionens indstilling er enstemmig.

København i april 1970.

Jakob Andersen

Herluf Eriksen

Erik Lund

Hans Schultz

K. E. Bugge

B. Smidt Hansen

P. H. Lundsteen(formand)

Halfdan Siiger

T. Buiow-Hansen Børge Diderichsen

Frants Hansen Edel Hertz

Nik. Nielsen E. Thestrup Pedersen

Kaj Varming Margaret Østergaard

M. Johansen P. Kjeldsen J. Olsen

8

KAPITEL I

Gymnasiet

A. Historisk udvikling

Ud fra den danske gymnasieskoles historiskeoprindelse er det naturligt, at faget religiontidligere traditionelt havde en central stilling igymnasiets undervisning. Eksempelvis kannævnes kirke- og undervisningsministeriets be-kendtgørelse af 31. maj 1850 om en Undervis-ningsplan og Examensbestemmelser for delærde Skoler i Danmark, hvor det i § 4 hedder:»For at fyldestgjøre den lærde Skoles ovenforangivne almindelige Bestemmelse skal den, vedSiden af at sørge for Disciplens religiøse ogsædelige Dannelse, saavel føre ham til Besku-else af Menneskehedens historiske Udvikling

«. Den herved antydede linie i un-dervisningen fremgår endnu stærkere af denærmere bestemmelser om faget religion i be-kendtgørelsens § 4, pkt. 7: ». . .. og bør Reli-gionslæreren lade det være sig magtpaaliggendeat bibringe Disciplene en levende Erkjendelseaf den christelige Religions Sandheder og atgjøre samme frugtbar for Gemyttet.« Faget vareksamensfag på linie med gymnasiets øvrigefag.

Ved bekendtgørelse af 30. november 1864,som på en række punkter ændrede reglerne af1850, bestemtes, at undervisning i religion somsærskilt fag efter indstilling fra skolens rektorog med ministeriets billigelse kunne ophøre medudgangen af 6. (næstældste) klasse, dog såledesat afgangsklassen bibeholdt ». .. . Læsning afdet nye Testament i Grundsproget, forenetmed Forklaring og Udvikling i religieus Ret-ning.« Faget indgik herefter ikke i afgangs-eksamens fagrække.

Ved kongelig anordning nr. 56 af 15. juni1877 genindførtes faget som obligatorisk isamtlige gymnasieklasser, og den hidtidige liniei fagets sigte blev brudt, idet anordningen di-

2

rekte udtaler: »Denne Underviisning, hvis For-maal bør vaare ikke Opbyggelse, men Belæring. . . . . . Det anføres endvidere, at undervisnin-gen skal gives » . . . . uden Lectielæsning ellerAfslutning ved nogen Examen indenfor de lov-bestemte ugentlige 30 Timer . . . . . . Hermeder i princippet skabt det grundlag, hvorpå ogsådet moderne gymnasiums religionsundervisninghviler, nemlig at faget har status som kund-skabsfag på linie med gymnasiets øvrige fag,men at der dog ikke afholdes eksamen i faget.

Med hensyn til fagets stilling som kundskabs-fag bemærkes, at man således allerede i forrigeårhundrede for gymnasieskolens vedkommendeklart har kunnet og villet knæsætte dette prin-cip, medens en tilsvarende klarhed om fagetssigte ikke har været opnået inden for folke-skolen.

I lov nr. 62 af 24. april 1903 om højere al-menskoler m.m. opretholdes religion som obli-gatorisk fag i alle tre gymnasielinier, og eksa-mensfriheden bevares. Det fremgik af rigs-dagens forhandlinger om denne lov, at manhavde til hensigt at give stor frihed med hen-syn til undervisningen, bl.a. stofvalg m.v., menat man var indstillet på at betragte kirkehistoriesom en væsentlig del af faget.

Loven blev fulgt op af kongelig anordningnr. 260 af 1. december 1906 og kirke- og un-dervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 265af 4. december 1906 om undervisningen i gym-nasiet. Herefter skal undervisningen i religionsærlig hente sine emner fra disciplinerne bibel-kundskab, den kristne kirkes historie og grund-træk af den kristelige etik. Det fremhæves, at»Med Hensyn til Undervisningsmaaden og Val-get af Undervisningsstoffet i det enkelte skulleLærerne i øvrigt have fuld Frihed, idet Rette-snoren for deres Valg ene skal være Hensynet

9

til, hvad der efter deres bedste Skøn egner sigmest til at vække og fængsle deres Elevers In-teresse«.

På dette grundlag udvikledes og fastlagdesfagets stofområde gennem de følgende årtier,siden 30'rne navnlig præget af lærebogsudgi-velser, og tendensen er især gået i retning afafsvækning af det kirkehistoriske som stofom-råde. Der blev samtidig lagt større vægt på do-kumenterende tekstlæsning.

Ved bekendtgørelse nr. 232 af 22. juli 1955anbefaledes det. at man - udover de tre disci-pliner fra bekendtgørelsen af 1906 - » . . . . så-vidt tiden tillader det, inddrager stof fra den al-mindelige religionshistorie, ligesom det vil værenaturligt, at emner fra den kristne troslærebehandles«. Hermed er således de fremmedereligioner inddraget i stofområdet.

B. Nugældende regler for religionsundervis-ningen i gymnasiet

Det nugældende grundlag for gymnasiets un-dervisning i religion er lov nr. 165 af 7. juni1958 (bilag LA), der i § 4 udtaler, at der igymnasieafdelingen skal gives undervisning ireligion. Med hjemmel i lovens § 22 har un-dervisningsministeren givet nærmere regler omlovens gennemførelse.

Bekendtgørelse nr. 292 af 6. september 1961(bilag I.B) anbringer religion som fællesfagfor gymnasiets linier, og den i bekendtgørelsens§ 2 indeholdte normaltimeplan tillægger faget1 ugentlig time i hver gymnasieklasse. § 3 ud-taler, at formålet med religionsundervisningener »at give eleverne kundskab om og forståelseaf kristendommen og nogle ikke-kristne religi-oner. Undervisningen omfatter bibelkundskab,kirkehistorie, troslære, etik og religionshistorie.Af Det gamle Testamente læses mindst 400vers og af Det nye Testamente mindst 600 vers.

Der afholdes ikke eksamen i faget«.I bekendgørelsens § 31 bemyndiges under-

visningsinspektøren for gymnasieskolerne til atudsende de fornødne vejledende bestemmelservedrørende bekendtgørelsens gennemførelse.

Disse bestemmelser foreligger i form af »Vej-ledende bestemmelser vedrørende undervisnin-gen i gymnasiet« af november 1961 (bilag I.C).Det hedder i § 3 i disse bestemmelser, at fagetreligions formål er kundskabsmeddelelse ogorientering. Undervisningen skal sigte imod atfå eleverne til at se de religiøse forestillingerog udtryksformer i deres historiske sammen-

hæng og forstå deres betydning. Der angivesherefter nogle vejledende principper for ud-vælgelsen af stof. og det anføres, at det genereltanbefales, ». . . . at undervisningen, ikke alenei bibelkundskab, men også i de andre discipli-ner, i så vid udstrækning som muligt støtter sigtil tekster . . . . . . Lærerens fulde frihed medhensyn til valg af undervisningsmetode under-streges, men vejledningen nævner forskelligemetoder som muligheder, der kan komme ibetragtning.

Ved bekendtgørelse nr. 278 af 5. juli 1968om midlertidig ændring af bekendtgørelse omundervisningen i gymnasiet (nødtimeplanen)skete der for så vidt angår de 1. gymnasieklas-ser, der påbegyndte undervisningen i august1968 med henblik på dimission i 1971, denændring med hensyn til faget religion, at time-planen, der bibeholdt det samlede timetal forfaget, indeholdt 1 ugentlig time i 2. gymnasie-klasse og 2 timer i 3. gymnasieklasse, medensfaget udgik i 1. gymnasieklasse.

C. Religionsundervisningen i praksisi gymnasiet

Kommissionen har til brug ved sine over-vejelser om fagets stilling i gymnasiet søgt atindhente oplysninger om, hvorledes de ovenforomtalte regler for denne undervisning i praksisfungerer.

Det har vist sig særdeles vanskeligt at frem-skaffe fyldestgørende oplysninger i denne ret-ning. Oplysninger, der for andre fags vedkom-mende ville være ret let tilgængelige, findes forreligions vedkommende kun med vanskelighedeller slet ikke. Årsagerne hertil synes navnligat være følgende:

1) En stilling som fagkonsulent for religioni gymnasieskolerne er først oprettet fra novem-ber 1967. En beskrivelse af den faktiske under-visning i skolerne måtte naturligt i første rækkestøtte sig på en sådan konsulents erfaringergennem besøg på skolerne og på materiale til-vejebragt gennem konsulenten.

2) Fagets stilling som ikke-eksamensfag harnaturligt bevirket en noget svigtende centralkontakt med undervisningens stof og metoder,en kontakt, man i eksamensfågene for eksempelhar gennem censorindberetninger.

3) En gennemført indberetningspligt for læ-sepensa i faget, således som den eksisterer forandre fag er først indført i 1966-67.

10

4) Oplysninger, som man normalt ville kun-ne regne med at hente fra skolernes årsskrifter,foreligger ikke for alle skolers vedkommende,da direktoratet for gymnasieskolerne i 1966har tilkendegivet over for skolerne, at årsskrif-terne kun skal indeholde oplysninger om eksa-menspensa.

5) Endelig må det erkendes, at der for allefags vedkommende gør sig det forhold gælden-de, både i folkeskolen og i gymnasiet, at dentraditionelle metodefrihed og valgfrihed medhensyn til lærebøger og stoftilrettelæggelse ned-sætter muligheden for at få klarhed over, hvil-ket stof der gennemgås, og hvilke metoder derbenyttes. Fagkonsulentens besøg i skolerne ogdrøftelse med lærerne, jfr. bilag I.D., skønnesvel at kunne formindske, men ikke at fjernedenne usikkerhed vedrørende undervisningen.Denne vanskelighed med hensyn til vurderin-gen af, hvorledes undervisningsplanen efter-leves i praksis, gør sig i særlig grad gældendei faget religion, dels fordi meget historisk ogideologisk stof med føje kan blive og bliverinddraget i undervisningen, dels og ikke mindstfordi der ikke afholdes eksamen i faget.

6) I faget religion er der tale om et megetstort antal lærere, og fagkonsulenten har kun tougentlige dage til sin rådighed.

1. Undervisningens indholdEn gennemgang af de indberetninger om

undervisningen i faget religion, der fra skolerneer indsendt til undervisningsministeriet i som-meren 1967, og som omhandler de daværende3. g. klassers tre gymnasieår, viser, jfr. bilagLE, følgende med hensyn til opfyldelse af be-kendtgørelsens krav om læsning af bibeltekster:

Af gammeltestamentelige tekster, af hvilkebekendtgørelsen kræver 400 vers læst, havde283 af 330 klasser læst 400 vers eller mere, 45klasser havde læst mindre end 400 vers, og 2klasser havde intet læst.

Med hensyn til tekster fra Det nye Testa-mente, for hvilke kravet er 600 vers., havde afde 330 klasser 278 læst 600 vers eller mere, 49klasser havde læst mindre end 600 vers, og 3klasser havde intet læst.

Det er endvidere oplyst, at 299 klasser af de330 ud over den jødiske og kristne religionhavde gennemgået fremmede religioner ud frareligionshistoriske tekstsamlinger, medens 265klasser på tilsvarende måde havde gennemgåetkirkehistoriske emner.

Dogmatik og etik var i de fleste klasser be-

3

handlet i sammenhæng med bibeltekster og/eller kirkehistoriske tekster.

Gymnasieskolernes Religionslærerforening hari 1967 blandt sine medlemmer indsamlet be-skrivelser af undervisningens indhold og tilret-telæggelse i skoleåret 1965-66.

Det fremgår af de indkomne besvarelser, atder er endog særdeles stor forskel i denne hen-seende fra lærer til lærer. Som yderpunkterkan nævnes, at i et tilfælde har fremmede reli-gioner og græsk filosofi optaget mere endhalvdelen af undervisningstiden, medens hosen anden lærer en trediedel af tiden eller mereer anvendt til gennemgang af tekster fra Detnye Testamente. Man træffer tilfælde, hvorundervisningen tydeligt er centreret om aktueltstof, medens den i andre tilfælde er anlagt udfra idéhistoriske eller kirkehistoriske synspunk-ter. Det er således et særdeles broget billede,der aftegner sig, når det gælder en beskrivelseaf religionsundervisningens indhold og tilrette-læggelse i gymnasieskolen. Det må anføres, atoplysningerne er af beskrivende art og ikkeegner sig til statistisk bearbejdelse, og at frem-stillingen ovenfor derfor kun kan belyse hoved-indtrykket.

Det skal nævnes, at medlemmer af Semina-riernes Religionslærerforening i 1967 har fore-taget et rundspørge blandt lærerstuderende ved5 seminarier om religionsundervisningen i deresgymnasietid. Det fremgik bl.a. heraf, at 25 °/oaf de adspurgte mente, at religionstimerne varbenyttet til andre fag, og at 25 o/o ikke havdeanvendt en bibel til undervisningen.

Dette bekræftes ikke af de for kommissionenforeliggende oplysninger, men rummer utvivl-somt elevernes fornemmelse af en alt for spredtog ukoncentreret undervisning.

2. ArbejdsformerMed hensyn til de anvendte arbejdsformer

er forholdet det, at fagets nuværende stillingmed 1 ugentlig time (bortset fra nødtimepla-nens regler) i nogen grad indskrænker varia-tionsmulighederne og af nogle lærere føles somen hindring i bestræbelsen for at frigøre sig fraklasseundervisningen og forelæsningsformen.

Det er på trods heraf kommissionens indtryk,bekræftet af den fagkonsulent, der er tiltrådtved stillingens oprettelse den 1. november 1967,at der i de fleste tilfælde har været anvendtmetoder som diskussioner mellem lærer og ele-ver og mellem eleverne indbyrdes på grundlagaf i fællesskab gennemarbejdede tekster af reli-

11

giøs eller historisk art. Der anvendes i et vistomfang gruppearbejde og elevforedrag.

3. LærebøgerSom det fremgår af det foranstående, er det

en generel tendens, at eleverne i religion stillesdirekte over for uddrag af de forskellige reli-gioners hellige skrifter. Spørgsmålet om lære-bøger er derfor - omend stadig væsentligt -af noget svindende betydning. Gymnasieskoler-nes Religionslærerforening har på grundlag afde oplysninger, der var tilgængelige i skolernesårsskrifter, opstillet den i bilag I.F aftrykte listeover bøger, der er anvendt i gymnasieunder-visningen i religion (idéhistorie) i skoleåret1965-66.

Det vil af listen, der ikke er fuldstændig,ses, at disciplinen kirkehistorie ikke i særliggrad dominerer bogvalget. Det må i øvrigt vedbedømmelse af listen erindres, at den omfatterde bøger, der i årsskrifterne omtales som an-vendt i religionsundervisningen, og at det ikkeer muligt heraf at slutte, i hvilken grad dissebøger har været anvendt af eleverne.

Den tidligere nævnte udvikling i retning afat give tekstlæsningen større placering kan af-læses af bilag I.G. med underbilag, der angiversalgstallene for publikationer udgivet af Gym-nasieskolernes Religionslærerforening. Det dre-jer sig overvejende om tekstsamlinger, og denstigende anvendelse aflæses tydeligt af salgs-tallene, også selv om det stigende elevtal tagesi betragtning.

De i øvrigt anvendte bøger omfatter forudenlærebøger, der egentlig er beregnet til gymna-sieundervisning i andre fag som for eksempelhistorie, en række udgivelser, der omfatter enlangt større emnekreds end den, der traditio-nelt henhører under fagets discipliner. Man måformode, at flertallet af disse bøger har væretanvendt på den måde, at tanker fra dem, dvs.tanker fra den almindelige kulturdebat, har væ-ret inddraget i undervisningen som oplæg tildiskussioner o.l.

4. LærerpersonaletMed hensyn til sammensætningen af gymna-

siernes lærerstab i faget religion foreligger enundersøgelse foretaget af GymnasieskolernesReligionslærerforening for skoleåret 1965-66.Denne undersøgelse er aftrykt som bilag I.H.Endvidere er som bilag LI og I.J aftrykt under-søgelser for skoleårene 1968-69 og 1969-70foretaget af fagkonsulenten.

Det fremgår af undersøgelserne (bilag I.H af-snit A), at 81,6 % af timerne i 1965-66 læstesaf cand. mag.'er i kristendomskundskab, cand.theol.'er og stud. theol.'er. Det tilsvarende talfor 1968-69 var 85,6% og for 1969-7084,2 % (bilag II og J). Hvis man imidlertid serpå, hvor stor en del af timerne der læses aflærerkræfter, der ikke har deres egentlige ar-bejde i skolen, er forholdet det, at 32,3 o/o aftimerne i 1965-66 (bilag I.H afsnit B), og42 o/o af timerne i 1968-69 og 48,5 o/o af ti-merne i 1969-70 (bilag LI og J) blev bestridtpå denne måde.

Den herskende lærermangel har inden forgymnasiets område med hensyn til religionsun-dervisningen medført lærerskift i særdeles stortomfang. Således havde af de 393 klasser, derdimitteredes med studentereksamen i 1968,150 skiftet lærer en eller flere gange i gymna-sietiden. Forholdet synes at være, at der herskeren tendens til at overføre de pædagogisk kvali-ficerede lærere til eksamensfagene, således atreligionsundervisningen med henvisning til eks-amensfriheden overlades til arbejdskraft, dersom grundlag for undervisningen har en teo-logisk embedseksamen, men som savner ud-dannelse som lærere og en fast tilknytning tilskolen.

D. Principielle synspunkter vedrørende fagetreligion i gymnasiet

1. I en skole, der som det danske gymnasiumskal give en »fortsat almendannende undervis-ning« (der tillige giver det nødvendige grund-lag for videregående studier), må lovens kravom undervisning i faget religion være selvfølge-ligt. At ordet »almendannelse« under indtrykaf et ændret syn på, hvilke værdier der må an-ses for bærende i samfunds- og kulturlivet, idag kan virke forældet, ændrer ikke dette for-hold. I den pædagogiske debat har udtrykket»fælles referensramme« i nogle tilfælde indtagetden plads, ordet »almendannelse« tidligere ud-fyldte, men det skifte, der herved er markeret,giver ikke grundlag for en anden placering affaget end den nævnte. Religionens centrale stil-ling i forbindelse med tilblivelsen og den nær-mere udformning af de forskellige kulturer ifortid og nutid både i og uden for Europa be-høver næppe nærmere omtale. Viden om reli-gion og religiøse fænomener i videre forstander en forudsætning for forståelsen såvel af væ-sentlige dele af samfundslivet som af menne-

12

sket. Uden et sådant kendskab vil for eksempelcentrale dele af historien og betydningsfuldesider af nutiden være vanskelige eller umuligeat forstå og placere i deres rette sammenhamg.Dette gælder Europas politiske og kulturellehistorie såvel som det religiøses betydning forden øvrige verden, herunder forståelsen afu-landsspørgsmålene.

2. Som tidligere nævnt har religionsundervis-ningen i den danske gymnasieskole siden 1877hvilet på den grundtanke, at der skulle væretale om et rent kundskabsfag, ». . . ikke Op-byggelse, men belæring. . .«. Denne ret tidligetilkendegivelse af, at forkyndelse ikke havdeplads i undervisningen, har i øvrigt gennemårene betydet en roligere udvikling af faget igymnasieskolen end i folkeskolen, hvor spæn-dingerne mellem det forkyndende og det kund-skabsmeddelende helt op til vor tid synes athave skabt vanskeligheder.

Lovgivningen har fastslået, at gymnasietsundervisning i religion skal holdes på det kund-skabsmeddelende plan. Kommissionen finderdenne bestemmelse rigtig. Efter kommissionensopfattelse må dette imidlertid medføre, at fa-get i højere grad end nu ligestilles med gym-nasiets øvrige kundskabsfag, jfr. nærmere ne-denfor.

3. Undervisningen i religion i skolen i almin-delighed - både folkeskolen og gymnasiet - by-der på særlige vanskeligheder, karakteristiskenetop for dette fag. Dels er væsentlige dele afstoffet udpræget abstrakte, hvilket stiller storekrav til lærerens tilrettelæggelse af arbejdet, delsvanskeliggøres indlevelsen i tankegangene -hvad enten det religiøse opfattes med sympatieller antipati - ved, at timerne er få og spredte.Endvidere møder eleverne i højere grad herend i andre fag med forudfattede meninger.

Specielt med hensyn til eleverne vil der igymnasiet være særlige hensyn at tage, idet ele-verne normalt ved indgangen til gymnasiet hargennemgået en udvikling, der på afgørendemåde ændrer deres forudsætninger for at be-skæftige sig med fagets problemer. Deres evnetil at fatte abstrakte tankegange er i forhold tilfolkeskolealderen forøget betydeligt. De harnormalt en stærkere lyst til at beskæftige sigmed livsanskuelsesproblemer, og de har fået enstærkere vilje til selvstændig standpunkttagen.Denne standpunkttagen vil i mange tilfældevære præget af en stærk kritisk indstilling overfor skolens undervisning. Disse forhold gør læ-

rerens arbejde med faget i gymnasiet særligvanskeligt, men giver ham på den anden sideogså særlige muligheder.

4. De antydede vanskeligheder forstærkesyderligere af den sekulariseringsproces, derlænge har gjort sig gældende i den kristelig-europæiske kulturkreds. Denne proces, der sta-dig er i gang, og hvorefter det religiøse i sti-gende grad i det daglige adskilles fra det verds-lige, påvirker de i forvejen ofte kritisk indstille-de elever i gymnasiealderen og får dem sand-synligvis til i endnu højere grad at føle sigfremmede over for fagets grundtanker.

De anførte synspunkter er efter kommissio-nens opfattelse af væsentlig karakter og må hol-des i erindring, når der foretages en pædagogisktilrettelæggelse af fagets stof, og når fagets helestatus skal bedømmes.

5. Der har gennem de senere år - både i fol-keskolen og i gymnasiet - været stadig stærkeretendenser til ikke at betragte fagene i skolensom isolerede enheder. Denne integrationstan-ke har fundet stærkest udtryk gennem folke-skolens indførelse af faget orientering. Ogsåuden en formel sammensmeltning af fagenehar der været konstateret et behov for størresamarbejde mellem fagene og koordinering afundervisningen, for eksempel ved møder, hvorde enkelte klassers faglærere drøfter tilrettelæg-gelsen af arbejdet og samarbejdet.

Også faget religion må indgå i et sådant sam-arbejde. Specielt vil der naturligt kunne blivetale om samarbejde mellem religion på den eneside og historie, oldtidskundskab og geografipå den anden. I denne forbindelse må også næv-nes fremstillingen i bogform af idéhistorien,hvortil alle fags lærere forudsættes at henvise.

Den tanke har været fremsat, at religions-undervisningen skulle kunne henlægges underfagene historie og geografi, idet det har værethævdet, at det religiøse herved ville blive pla-ceret i sin »naturlige sammenhæng«. Kommis-sionen kan under henvisning til det ovenfor an-førte om faget religions særlige placering i enalmendannende skole ikke tilslutte sig dennetanke. Helt bortset fra, at en ændring på dettepunkt måtte kræve en ændring af gymnasielo-ven, der i § 4 direkte nævner religion som etfag i gymnasiet, må det påregnes, at faget veden sådan ordning ville få en uakceptabel betje-ning, allerede fordi hverken gymnasiets historie-eller geografilærere normalt har en uddannelse,

3" 13

der sætter dem i stand til på forsvarlig mådeogså at varetage undervisningen i religion. End-videre ville de religiøse emner ved en sådanplacering blive anbragt mellem en række andreområder i fag, der i forvejen er belastet medet stort stof, og derved blive udsat for at få enufyldestgørende behandling.

I denne forbindelse må også nævnes forhol-det til disciplinen idéhistorie. Denne disciplinindførtes med Det nye Gymnasium i 1963 oger omhandlet i den gældende bekendtgørelses§ 25. Der er ikke afsat timer på skemaet her-til, men der skal til eleverne udleveres en bog,der gør rede for de ideer, der har spillet en væ-sentlig rolle i vor kultur. Selv om der ikke eksa-mineres i dette stof, forudsættes denne boglæst af eleverne i løbet af gymnasietiden, og detanbefales, at faglærerne i så vid udstrækningsom muligt belyser de sider af fremstillingen,der har berøring med deres fag.

Det er klart, at religionsundervisningen harberøring med idéhistorien, eftersom idéhistorienfor en stor del faktisk behandler religiøst stof.Kommissionen har derfor drøftet den mulig-hed, at religion og idéhistorie kunne kombi-neres.

Kommissionen har dog taget afstand fradenne tanke.

Som forskningsdisciplin lægger idéhistorievægt på at markere sin egenart og selvstændig-hed over for beslægtede videnskaber som filo-sofihistorie og kulturhistorie og således ogsåover for teologi og religionshistorie. Det vil der-for fra et idéhistorisk synspunkt være uhensigts-mæssigt at koble faget ensidigt sammen medfaget religion. Omvendt ville - set fra religions-undervisningens side — en ensidig kombinationmed idéhistorie som fag være sagligt misvisen-de, fordi indførelse i religionernes brogede ogmangeartede verden kræver et andet og megetmere vidtspændende grundlag end det, der kun-ne blive plads til i et kombineret fag: religion/idéhistorie.

Gymnasiets undervisning i religion har - ogmå have — teologi og religionshistorie som ba-sisfag og er derfor nødt til med saglig strenghedat hente sit materiale og sine problemstillingerfra disse særlige basisfag. Faget må derfor nød-vendigvis tilrettelægges som et selvstændigt fag,der er sig sin egenart i henseende til materiale,metode og mål bevidst. Dette fører ikke til enisolation af faget; tværtimod bliver det dervedklart, at faget har berøringsflader til mangesider.

På denne baggrund finder kommissionen, atmed det begrænsede timetal, der er til rådighedfor religionsundervisningen, medens overhove-det ingen timer er afsat til undervisning i idé-historie, vil en sammensmeltning med idéhisto-rie betyde, at det vil være umuligt at give enblot nogenlunde fyldestgørende undervisning ireligion, også fordi et forsøg på at behandleblot en del af idéhistoriens mangfoldige og for-skelligartede emner må antages at ville pressebehandlingen af faget religion ud.

Det bemærkes i øvrigt, at en sådan sammen-smeltning formentlig ville kræve en ændring afgymnasielovens § 4, og at det nu fastsatte time-tal for religionsundervisning i gymnasiet måvære minimum, hvis lovens krav om undervis-ning i religion skal anses for opfyldt.

6. Det er en forudsætning for en tilfredsstil-lende gennemførelse af undervisningen, at denbestrides af en lærerstab, der både fagligt ogpædagogisk har den bedst mulige baggrund.Den til formålet bedst egnede læreruddannelsevil være eksamen fra det filosofiske/humanisti-ske fakultet med kristendomskundskab som ho-ved- eller bifag, således som i almindelighedforudsat i gymnasielovens § 16. Lærernes ud-dannelse er efter kommissionens opfattelse sær-lig vigtig i dette fag, der - selv om det drejersig om kundskabstilegnelse — i mindre grad endde fleste andre fag kan og bør behandles pågrundlag af foreliggende lærebogsmateriale.

Af samme grund vil hyppige lærerskift væretil større ulempe her end i andre fag.

Det vil endvidere efter kommissionens opfat-telse være rigtigt, at fagets lærere af hensyn tildet ovenfor omtalte samarbejde mellem fagenei videst muligt omfang har deres hovedstillingi skolen, idet det nævnte samarbejde vanskeligtetableres, hvis læreren kun befinder sig på sko-len i ganske få timer om ugen.

7. Religionsundervisningen består for en stordel i at arbejde med tekster af en ofte vanskeligtilgængelig karakter. Det er i denne forbindelsevæsentligt, at der ikke er så lange mellemrummellem timerne, at tankegangene glemmes. Manønsker i denne forbindelse at pege på, at detmuligvis kunne være ønskeligt at koncentrerefagets timer på kortere perioder.

8. Det er efter kommissionens opfattelse væ-sentligt, at faget på skolerne har eget faglokalemed fornødent inventar, herunder håndbøger,kort og tekniske hjælpemidler.

14

£. Kommissionens bedømmelse af de gældenderegler og praksis

1. Den gældende formålsbestemmelse for fa-get, således som den er udtrykt i § 3 i under-visningsministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 6.september 1961 om undervisningen i gymna-siet, finder kommissionen i det væsentlige til-fredsstillende.

Man ønsker dog at bemærke, at den tid, derer til rådighed for undervisningen, efter kom-missionens opfattelse ikke vil tillade, at elevernenår frem til en egentlig »forståelse« af kristen-dommen og nogle ikke-kristne religioner. Afsamme grund finder man, at sigtet med under-visningen bør indskrænkes til kun at omfatte»væsentlige sider« af de nævnte religioner.

2. Med hensyn til undervisningens omfang itimetal har kommissionen ikke villet stille for-slag til ændring.

Konsekvensen af det lave timetal må dogvære, at undervisningen i gymnasiet koncen-treres om bestemte emneområder, og at man iøvrigt bygger på de kundskaber, specielt vedrø-rende kristendommen, som eleverne har opnåeti folkeskolen.

Man lægger endvidere vægt på, at fagets for-mål indskrænkes som ovenfor under punkt 1anført, således at der bliver et mere rimeligtforhold mellem timetal og stillede krav.

Kommissionen finder imidlertid - som berørtovenfor under afsnit D. 7 - at det er uheldigt,at de få timer, der er tildelt faget, er spredt såmeget, som det er tilfældet, selv efter nødpla-nen. Efter fagets tankevækkende karakter skøn-ner man, at tidsspildet i undervisningen er forstort, idet en del af de spredte timer vil medgåfor eleverne til at finde tilbage til den tankeræk-ke, der er grundlagt i den forrige time. En sam-ling af religionstimerne, efter omstændigheder-ne i dobbelttimer, samt koncentrering af timer-ne på kortere perioder med tilsvarende bortfaldi andre perioder eller semestre ville efter kom-missionens skøn forøge muligheden for at en-gagere elverne - og i øvrigt også læreren - istoffet. Man gør sig klart, at en sådan ordningvil stille store krav til læreren med hensyn tilundervisningens tilrettelæggelse, men finder, atmuligheden for variation af arbejdsformernemå være tilfredsstillende for læreren.

3. Kommissionen finder det uheldigt, at fageti bekendtgørelsens § 3 opdeles i særdiscipliner.Opdelingen i bibelkundskab, kirkehistorie, tros-

lære, etik og religionshistorie er af historisk op-rindelse og kan på en uheldig måde binde un-dervisningen. Det afgørende må være, at under-visningen beskæftiger sig med de centrale pro-blemer i religionerne. Af de foreliggende op-lysninger, jfr. foran afsnit C. 1 (pag. 11)fremgår, at der allerede nu er en tendens til,at den i bekendtgørelsen af 6. september 1961forudsatte opdeling af stoffet er opgivet ipraksis.

4. Det findes ligeledes uheldigt, at stoffetsomfang fastlægges med så store minimumskrav,som bekendtgørelsen fastsætter. En smidigereformulering ville give bedre mulighed for selv-stændigt arbejde med problemerne for såvelelever som lærere.

5. Det er kommissionens indtryk, at undervis-ningen i religion i gymnasiet i væsentlig gradbelastes af, at den i højere grad end noget an-det fag bestrides af undervisere, der ikke harlæreruddannelse, jfr. foran afsnit C. 4 og de der-til knyttede bilag. De foretagne undersøgelserviser, at skolerne gennemgående råder over ettilstrækkeligt antal såvel fagligt som pædago-gisk kvalificerede lærere, jfr. særlig bilag I. Iog J, men at disse kun i beskedent omfangunderviser i faget. Dette hænger i væsentliggrad sammen med fagets stilling som ikke-eksamensfag. De kvalificerede lærere overføressom tidligere nævnt i stort omfang til eksamens-fagene, idet de også er fagligt kvalificerede idisse fag. Dette indtryk bestyrkes af de usæd-vanligt høje tal for lærerskift i løbet af gym-nasietiden, jfr. afsnit C. 4. Religion overladesherefter til arbejdskraft, som i de fleste tilfæl-de vel er kvalificeret, men savner pædagogiskskoling og endvidere mangler en fastere tilknyt-ning til skolen. Dette forhold er navnlig en be-lastning for et fag, der har et lavt timetal.

6. Den omstændighed, at faget ikke som deøvrige kundskabsfag afsluttes med eksamen,medfører uden tvivl, at faget er udsat for ned-vurdering blandt eleverne, der vel ofte følerreligionstimerne som en slags hviletimer. En så-dan indstilling, særlig hos elever, der er negativtindstillet over for faget, vil præge hele under-visningsatmosfæren i negativ retning. Dettevil naturligt modvirke lærernes inspiration ogmedføre, at undervisning i faget bliver mindretiltrækkende for dem.

De vilkår, der gives undervisningen i religion

15

som det eneste eksamensfri læsefag, må beteg-nes som urimelige og uakceptable.

Skønt eksamenssystemet for tiden i betyde-ligt omfang er undergivet kritik, og skønt manheller ikke i kommissionen kan se bort fra fejlved dette system, finder kommissionen herefter,alt taget i betragtning, at der bør indføres eks-amen i gymnasiet i faget religion.

Ved eventuel indførelse af eksamen i fagetbør der imidlertid lægges vægt på, at eksamens-formen afstemmes efter fagets karakter, så-ledes at der lægges særlig vægt på forståelse ogselvstændige overvejelser.

Kommissionen finder, at den allerede nu forHF praktiserede ordning bør lægges til grundogså for eksamen i religion i gymnasiet.

7. Kommissionen finder, at den fastslåede me-todefrihed for lærerne er værdifuld også forundervisning i religion, men er af den opfattel-se, at den gældende undervisningsvejledning forfaget af 1961 (jfr. bilag I. C) ikke er tilstrække-lig konkret affattet. Den meget brede beskri-velse af faget skønnes ikke at indeholde dennødvendige støtte for læreren i undervisnin-gens tilrettelæggelse. Den gældende vejledningbør i øvrigt ajourføres, således at den kommertil at harmonere med de siden 1961 indvundneerfaringer, bl.a. derved, at den dokumenterendeside af undervisningen fremhæves, at undervis-ningen bør lægges an på engagering af elevernetil selvstændig stofbehandling, og at det kom-mer til at fremgå af vejledningen, at formåletmed undervisningen er, at eleverne ikke blotfår orientering, men viden.

8. Efter den gældende lovs § 5 skal elever,der ikke tilhører folkekirken, helt eller delvisfritages for undervisning i religion, når deresforældre eller værger fremsætter forlangendederom.

Denne bestemmelse må logisk synes overflø-dig, da faget er anlagt som et rent kundskabs-fag og i øvrigt ligestilles med gymnasiets andrefag. Det bemærkes i denne forbindelse, at obli-gatorisk religionsundervisning i gymnasiet ikkestrider mod den her i landet gældende religions-frihed. Kommissionen mener ganske vist, atman i overensstemmelse med den gældende lov-givning og opfattelse her i landet bør tage mestmuligt hensyn til de enkelte elevers og foræl-dres indstilling på dette område, men finderdog, at undervisningsfritagelsen i religion prin-cipielt bør bortfalde, hvis en ændring af gym-

nasieloven i øvrigt kommer på tale. En sådanordning harmonerer med kommissionens opfat-telse af, at faget religion så langt som muligtbør ligestilles med de andre fag. I øvrigt mådeltagelse i undervisningen af elever med for-skellig trosindstilling antages at fremme under-visningens alsidighed.

I denne forbindelse kan nævnes, at folke-tingsudvalget vedrørende læreruddannelseslo-ven i sin betænkning (F. T. 1965-66. Tillæg B,sp. 1044) har udtalt:

»Efter udvalgets opfattelse, som deles af mi-nisteren, må uddannelsen af de lærerstuderendei faget kristendomskundskab sidestilles med de-res uddannelse i de øvrige fag. Undervisningeni faget må derfor være kundskabsmeddelende,ikke forkyndende. Når arbejdet med faget fore-går på et sådant grundlag, finder udvalget ikkeanledning til, at der gives de studerende adgangtil efter anmodning at blive fritaget for at del-tage i undervisningen«.

Det står imidlertid kommissionen klart, at enkonsekvent gennemførelse af, at alle elever igymnasiet skal deltage i religionsundervisnin-gen, næppe er mulig, idet der bør tages hensyntil elever, for hvem deltagelse i undervisningen,trods dens kundskabspræg, kan blive en alvor-lig samvittighedsbelastning derved, at undervis-ningen bringer eleven i konflikt med det tros-samfunds lære, som han tilhører.

En hertil sigtende dispensationsadgang børudformes således, at der gives elever, som haret dokumenteret tilhørsforhold til et trossam-fund, der enten ikke tillader eller i det enkeltetilfælde fraråder deltagelse i undervisningen,ret til fritagelse efter begæring.

9. Det føles af mange religionslærere som etstort savn, at der ikke i skolerne indrettes egent-lige faglokaler i religion. Rent metodisk er lære-ren meget bundet, dersom han har sine timeri et normalklasseværelse, hvor der hverken fin-des kortmateriale, håndbøger eller tekniskehjælpemidler.

Enkelte skoler forsøger at skabe en art kom-bineret historie- og religionslokale, men erfa-ringsmæssigt bliver det ofte religion, der måopgive lokalet, hvis dette bliver överbelagt medtimer. En noget bedre løsning opnås undertidenved et kombineret oldtidskundskabs- og reli-gionslokale; de lave ugentlige timetal synes atsikre, at begge fag kan få alle timer i fagloka-let. Denne kombination forudsætter, at der fin-des gode depotrum, hvor det er muligt at op-

16

stille et fagbibliotek, da et enkelt faglokale ikkekan rumme fagbibliotek til to fag. Nye skolerhar løst dette problem ved hjælp af de omtaltedepotrum, men dette kan ikke gennemføres påskoler, der er bygget efter normalklasseprin-cippet.

Pædagogisk set er den bedste løsning, at fa-get har eget lokale, hvor håndbøger og fag-bibliotek kan opstilles, således at forskellige op-gaver kan løses i faglokalet enten på gruppe-basis eller individuelt. Dette vil også medføre,at der kan skabes et milieu, der tilgodeser fa-get m.h.t. billedmateriale og opslagstavler.

10. Tilstedeværelsen af et omfattende littera-turmateriale samt A. V.-hjælpemidler m.v. er afstor pædagogisk betydning, selv om faget pri-mært er et tekstlæsningsfag.

11. Kommissionen har på grundlag af et ud-kast til betænkning haft en drøftelse med re-præsentanter for Dansk Gymnasieelevers Sam-menslutning (D.G.S.), hvis synspunkter er sam-menfattet i det som bilag I. K aftrykte notat.

Man er enig med sammenslutningen i, atkommissionens forslag må betragtes i lyset afden gældende formålsbestemmelse for gymna-siet, der har dannet det naturlige grundlag forovervejelserne om denne skoleform; men enændring af gymnasiets formålsbestemmelse harkommissionen efter kommissoriet ikke kunnetlade indgå som basis for sine drøftelser og ej-heller fundet anledning til.

Bortset herfra må kommissionen stille sigtvivlende over for den tanke, at man ved til-rettelæggelsen af en ny gymnasieordning villese bort fra de hensyn, der ligger bag placerin-gen af faget religion på gymnasieskolens læse-plan.

Kommissionen har ikke kunnet følge D.G.S.'sønske om, at religion erstattes med idéhistorie,jfr. betænkningens afsnit D. 5, pag. 14. Manmå ligeledes tage afstand fra tanken om, at derbør lægges mindre vægt på kristendommen tilfordel for en videre fordybelse i andre religio-ner, og man er af den opfattelse, at der med enundervisning, der ikke er af forkyndende art,ikke består den af de studerende nævnte farefor en kvalitetsmæssig diskriminering religio-nerne imellem.

D.G.S. har henstillet, at faget stadig må ind-tage den særstilling med hensyn til karaktererog eksaminer, »som dets natur nødvendiggør«.Det er herved anført, at undervisningen i me-

get høj grad må tilrettelægges som en fri dis-kussion eleverne og lærerne imellem og mellemeleverne indbyrdes. D.G.S. finder herefter, atindførelse af eksamen må befrygtes at medføre,at denne undervisningsform ikke vil blive be-nyttet.

Kommissionen er enig med D.G.S. i, at gym-nasieeleverne ud fra en selvstændig stillingtagenog vurdering må have lejlighed til at diskuterebåde med lærerne og indbyrdes i timerne. Kom-missionen finder imidlertid, at »den frie diskus-sion« i almindelighed vil blive for løs og udenundervisningsmæssig værdi, hvis den ikke er ba-seret på reel viden og på et fælles udgangs-punkt. Diskussionen bør derfor normalt ske påbaggrund af studium af tekster og andet doku-mentarisk materiale.

Kommissionen kan ikke tiltræde det syns-punkt, at den frie diskussion på basis af givnetekster skulle umuliggøre en eksamensordning.Kommissionen kan således ikke tiltræde den afde studerende anførte motivering for ønsket omat bibeholde fagets nuværende eksamensfri sta-tus, også fordi indvundne erfaringer fra HFsynes at tale imod de studerendes synspunkt.

Kommissionen har bemærket sig, at de stu-derende vil gå ind for bibeholdelse af adgangentil fritagelse for deltagelse i religionsundervis-ningen for elever, der ikke er medlemmer affolkekirken, idet det hævdes, at undervisningeni praksis ikke vil kunne holdes på det ikke-for-kyndende plan.

Dette argument anser kommissionen ikke forholdbart. Med anden begrundelse finder kom-missionen imidlertid, at en begrænset dispensa-tionsadgang bør opretholdes, jfr. afsnit E. 8,pag. 16.

F. Resumé af kommissionens konklusioner

Under henvisning til det ovenfor anførte stil-ler kommissionen følgende forslag til ændringeri de for gymnasieskolen m.v. gældende reglermed henblik på en styrkelse og forbedring afundervisningen i faget religion, idet det betones,at faget efter kommissionens opfattelse bør be-vares som et selvstændigt fag og ikke sammen-lægges med andre fag eller discipliner, at fagetfortsat bør anlægges som et kundskabsfag, og atfaget i videst muligt omfang bør ligestilles medandre fag:

1. Undervisningens formål indskrænkes til, atder skal gives eleverne kundskab om væsentligesider af kristendommens og andre religioners

17

indhold og fremtrædelsesformer i fortid og nu-tid og deres forhold til andre livsopfattelser.

Den hidtidige opdeling af faget i forskelligediscipliner bør opgives og tekstlæsningens cen-trale stilling fremhæves.

Den hidtidige faste binding til antallet af læ-ste vers i henholdsvis GT og NT bør forlades.En minimumsgrænse på i alt 125 normalsiderlæsestof anses for passende, heraf mindst entrediedel fra NT.

2. Kommissionen foreslår indført mundtligprøve i faget religion samt årskarakterer i fagetpå linie med de øvrige fag.

Prøven foreslås tilrettelagt på tilsvarendemåde som prøven i kristendomskundskab vedhøjere forberedelseseksamen, således at der gi-ves et spørgsmål i en ulæst tekst, valgt således,at det er muligt at inddrage læst stof i eksami-nationen.

Eksaminanderne bør have en passende for-beredelsestid, der efter kommissionens opfattel-se kan sættes til ikke under 15 minutter, uan-set at tiden ved højere forberedelseseksamener noget længere. Under denne forberedelsemå eksaminanderne kunne benytte egne med-bragte notater fra undervisningen, og de måhave adgang til at benytte de bøger, der har væ-ret anvendt i undervisningen.

Ved eksaminationen må der navnlig læggesvægt på, at eksaminanderne får lejlighed til atredegøre for egne overvejelser og resultater fratekstgennemgangen, om ønsket med brug afde notater, der eventuelt er gjort i forberedel-sestiden.

Eksaminationen foreslås sat til normalt 20minutter.

3. De af undervisningsinspektøren for gymna-sieskolerne udfærdigede Vejledende bestemmel-ser vedrørende undervisningen i gymnasiet afnovember 1961 foreslås ajourført i overens-stemmelse med den undervisning, der skønnesat have udviklet sig i faget religion gennem desenere år. Der tilsigtes ikke herved indført enprincipiel ændring med hensyn til fagets stofeller arbejdsmetode, men det foreslås, at dergives mere konkret vejledende regler om stof-valget. Med henblik på fagets ligestilling med

de øvrige eksamensfag foreslås, at de i vejled-ningen indeholdte henvisninger til metodiskeproblemer udgår.

4. Det foreslås, at timerne koncentreres senti gymnasieforløbet.

5. Da der skønnes at være fornøden fagud-dannet arbejdskraft i faget, jfr. bilag I.J., børdet fra ministeriet tilkendegives, at dispensa-tionsbestemmelsen i lovens § 16 ikke vil bliveanvendt, medmindre ganske særlige omstændig-heder foreligger, samt at der ved direktoratetsgodkendelse af fag- og timefordelingsplanernelægges vægt på, at en ved skolerne tilstedevæ-rende religionsuddannet lærerkraft ikke erstat-tes af i så henseende ukvalificeret lærerkraft.

6. Det foreslås, at det slås fast, at man alle-rede ved planlægningen af nye gymnasieskolerbør påregne etablering af faglokale til religion.I ældre skoler bør et sådant lokale indrettes,for så vidt timetallene i øvrigt ikke taler der-imod. Hvis et selvstændigt lokale ikke indrettes,bør i hvert fald tilstrækkelige depotrum forfaget indrettes.

7. Det bør i de faglige foreninger tages optil drøftelse, hvilken litteratur og andre under-visningsmidler der bør være til rådighed påskolecentraler, i fællessamlinger samt på de en-kelte skoler. Fagkonsulenten bør deltage i dissedrøftelser.

8. Det foreslås, at adgangen til undervisnings-fritagelse i religion i princippet bortfalder, jfr.nærmere herom afsnit E.8, pag. 16, hvis enændring af gymnasieloven i øvrigt kommer påtale.

9. Fagets placering i et eventuelt fremtidigttilvalgsgymnasium har været drøftet i kommis-sionen. Da planerne om et sådant gymnasiumendnu er uklare, har kommissionen kun kun-net beskæftige sig med de principielle retnings-linier. Der er enighed om, at den viden, dermeddeles inden for fagets område, er af såvæsentlig almen betydning, at faget bør værefælles for alle, der vil tage studentereksamen.

18

KAPITEL II

Studentereksamen ved statsanerkendte kursussamt for privatister

Bestemmelserne om studentereksamen vedeksamenskommission findes i § 19, jfr. § 22,i loven af 1958 om gymnasieskoler, jfr. bilagI.A., sammenholdt med undervisningsministeri-ets bekendtgørelse nr. 125 af 22. april 1964,jfr. bilag H.A.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at derfor undervisningen på kursus med hensyn tilformål og indhold gælder samme bestemmelsersom for gymnasieundervisningen, dvs. bekendt-gørelse nr. 292 af 6. september 1961, med und-tagelse af bl.a. reglerne om religion.

Tanken med denne ordning er, al: de pågæl-dende kursister ved opnåelse af studentereksa-men skal anses for ligestillede med studenterfra gymnasier.

Kommissionen finder på denne baggrund,at faget religion i princippet ikke bør væreundtaget ved kursus eller studentereksamen forkursister og privatister, men må anse det forrigtigt, at faget religion optages ved studenter-kursus og kursuseksamen og dermed placeres

helt på linie med de øvrige fag, ligesom det ikapitel I afsnit D.2 og E.6 pag. 13 og 15 erforeslået for gymnasiernes vedkommende.

Kommissionen gør sig klart, at en umiddel-bar indføring i kursusskema og -eksamen affaget religion vil virke byrdefuldt for de stu-derende, hvis studium i forvejen kræver ensærlig stor arbejdsindsats.

Kommissionen har således forståelse for denaf Landssammenslutningen af Kursusstuderen-de (LAK) i et møde med kommissionen tilken-degivne vægring mod optagelse af faget religionved kursuseksamen, jfr. punkt 3 i sammenslut-ningens bemærkninger af 17/12 1969, optagetsom bilag II.B.

Kommissionen finder imidlertid, at der børtilstræbes en sådan harmonisering med studen-tereksamen ved gymnasierne, at de kursusstu-derende ikke bliver ringere stillet end gymnasie-eleverne, ikke mindst af hensyn til senere stu-dier.

19

KAPITEL III

Højere forberedelseseksamen og undervisningenpå kursus til denne

1. Højere forberedelseseksamen blev indførtved lov nr. 236 af 8. juni 1966. Undervisnin-gen strækker sig over 2 år, inddelt i 2X2 se-mestre. Det fremgår af lovens § 2, at undervis-ningen til denne eksamen bl.a. omfatter kristen-domskundskab, og af § 7, at eksamen ogsåomfatter dette fag, jfr. bilag III.A.

Nærmere regler om eksamen og undervis-ningen på kursus hertil er givet i undervis-ningsministeriets bekendtgørelse nr. 48 af 28.februar 1967, jfr. bilag III.B.

Kristendomskundskab er herefter et fællesfagfor alle elever, dog at elever, der ikke tilhørerfolkekirken, efter anmodning fritages for un-dervisningen og for prøve i faget.

Timeplanen på kursus omfatter 2 ugentligetimer i hvert af studiets tre første semestre, jfr.bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Ifølge § 20 er formålet med kristendomsun-dervisningen at give eleverne kendskab til1) Væsentlige sider af den bibelske litteratur,dens tidshistoriske baggrund, dens litterære sær-art og dens tankeindhold.2) Hovedtræk af kristendomsforståelsen gen-nem tiderne, herunder de vigtigste trossamfundsopfattelse i nutiden.3) Ikke-kristne religioner samt areligiøs og anti-religiøs livsholdning.

Ifølge bekendtgørelsens § 20, stk. 3, afholdesmundtlig eksamen over et spørgsmål med enikke-læst tekst, et billede eller et kort somgrundlag. Spørgsmålene vælges således, at læststof inddrages i eksaminationen. Der gives eksa-minanden en forberedelsestid med hjælpemid-ler. Forberedelsestiden og eksaminationstidener ifølge eksamensskema, udsendt af direktora-tet for gymnasieskolerne og HF til januareksa-men 1969, fastsat til 20 minutter (3 i timen).

Eksamen i faget kristendomskundskab til

højere forberedelseseksamen er hidtil kun af-holdt 2 gange, i januar 1969 og januar 1970.

Bekendtgørelsens § 11 giver mulighed forspecialeskrivning i to af de fag, i hvilke derer mundtlig eksamen. Kommissionen finderdet bemærkelsesværdigt, at 37 o/o af de HF-studerende i 1969 og ca. 4 0 % i 1970 valgteat skrive speciale i kristendomskundskab.

2. Kommissionen finder principielt, at for-målet med undervisningen i kristendomskund-skab på kursus til HF bør formuleres på sammemåde som for gymnasiets vedkommende, jfr.kapitel I afsnit E.l,pag. 15 og afsnit F.l, pag. 17.Det bør efter kommissionens umiddelbare op-fattelse ved revisionen af loven i 1972/73 og dedertil knyttede administrative forholdsregler til-stræbes, at der skabes størst mulig lighed mel-lem de to skoleformers læseplaner med hensyntil beskrivelsen af stoffet og dettes opdeling.

I denne henseende har kommissionen mær-ket sig, at undervisningsvejledningen i bekendt-gørelsens § 20 indeholder en betydelig merespecificeret opdeling af emner, end kommis-sionen har fundet det rigtigt, for så vidt angårundervisningen i religion i gymnasiet, jfr. ka-pitel I afsnit E.3, pag. 15 og afsnit F.l, pag. 17.

Ligesom det er foreslået med hensyn til fagetreligion i gymnasiet, jfr. kapitel I afsnit E.8,pag. 16 og F.8, pag. 18, finder kommissionen,at hjemmelen til fritagelse for deltagelse i un-dervisning og prøve for elever, der ikke ermedlemmer af folkekirken, principielt bør op-hæves for HF-studerendes vedkommende.*)

Som det fremgår af det foran i kapitel I af-

*) Af de elever, der indstillede sig til eksameni januar 1970, var 78 (5,4 %) fritaget for undervis-ning og prøve i kristendomskundskab.

20

snit E.6, pag. 15-16 anførte, er det kommissio-nens indtryk, at erfaringerne fra de første prø-ver for HF-studerende i kristendomskundskaber så gode, at man anser det for rigtigt at foreslåprøve og samme eksaminationsform i gymna-siet, idet kommissionen dog har ment, at for-beredelsestiden for eksaminationen i gymnasietkan fastsættes til »ikke under« 15 minutter ogeksaminationstiden til »normalt« 20 minutter.

Imidlertid finder kommissionen ikke, at detvil være rigtigt allerede på nuværende tidspunktat fremkomme med egentlig indstilling om æn-dring vedrørende læseplan eller prøve for HFvedrørende kristendomskundskab. Det synesrigtigt, at yderligere erfaringer indvindes, indenforslag til revision af loven i folketingsåret1972/73 skal foreligge.

3. Medens kommissionen har arbejdet, har»Det rådgivende udvalg for de gymnasiale ud-dannelser« foranlediget nedsat et udvalg til re-vision af uddannelsen til højere forberedelses-eksamen med henblik på en pædagogisk ajour-føring og med henblik på 5-dages ugens ind-førelse. Det af dette udvalg nedsatte under-udvalg, som kommissionen har været i kontaktmed, og som har haft til opgave at vurdereundervisningen i faget kristendomskundskab påkursus til HF, har på basis af erfaringer fraførste årgangs undervisning og eksamen stilletforslag til revision af bekendtgørelsen af 28/21967, således at pensakravene under hensyntil nedskæringen med 1 semestertime begræn-ses på nogle af de i bekendtgørelsen omhand-lede undervisningsområder.

Underudvalget har endvidere foreslået for-målsbeskrivelsen for faget ændret under hen-syntagen til den af nærværende kommission ud-arbejdede formålsbestemmelse for gymnasiet.

Underudvalget har yderligere ønsket at præ-cisere, at tekstlæsningen inden for alle emne-områder er det primære, således at lærebøgeralene opfattes som hjælpemidler i undervis-ningen.

Der antages således på væsentlige punkterat blive forslået en koordinering af undervis-ningen på kursus til HF og undervisningen 1gymnasiet i overensstemmelse med kommissio-nens almindelige synspunkter.

Kommissionen har dog forstået, at det nævn-te underudvalg ønsker et bredere indhold affagområdet, bl.a. derved, at »andre livsopfat-telser« placeres på linie med kristendommen ogandre religioner.

Kommissionen finder herved anledning til atadvare imod, at stofområdet således udvides,idet man anser det for urealistisk med det be-grænsede og i øvrigt nedskårne timetal at læggeop til, at der kan bibringes eleverne kendskab,endsige kundskaber, blot nogenlunde svarendetil det forudsatte store og forskelligartede stof-område. Som det fremgår af kapitel I afsnit E. 1og 4, pag. 15, har kommissionen fundet det rig-tigt snarere at nedsætte fordringerne til elevernei gymnasiets religionsundervisning.

Kommissionen finder det imidlertid forståe-ligt, at underudvalget har ønsket en bredereformuleret formålsbestemmelse end den forgymnasiet gældende i betragtning af, at deHF-studerende ikke har de samme mulighederfor at arbejde med idéhistorie som gymnasie-eleverne, og at det derfor kan være nærliggendesærlig at henlede opmærksomheden på mulig-heden for, at man i faget kristendomskundskabkan beskæftige sig med tekster af bl.a. idehisto-risk art.

Kommissionen har endvidere forstået, atnævnte underudvalg principielt har lagt vægtpå i det væsentlige at bevare den i § 20, stk. 2,i den nugældende bekendtgørelse af 28/2 1967fastlagte stærkt specificerede inddeling af stof-fet i emner og emnegrupper.

Kommissionen kan se det rimelige i, at em-nerne indtil videre er defineret mere præcistend for gymnasiets vedkommende, jfr. kapitelI afsnit E.3, pag. 15, da der ikke findes densamme tradition med hensyn til stofudvælgelsenpå de nyoprettede HF-kurser.

4. Kommissionen har, som det fremgår afforanstående, i øvrigt ikke fundet det rigtigt atgå ind i dyberegående undersøgelser med hen-syn til undervisningen i kristendomskundskabpå HF-kurser og fremkommer således ikkemed en indstilling om ændringer af undervis-ningstiden eller om sikring af større overens-stemmelse mellem denne undervisning og reli-gionsundervisningen i gymnasiet end den, derer omtalt foran.

Kommissionen ønsker i denne forbindelse atfremhæve, at der muligt kan opnås fordele ved,at religionsundervisningen i de to skoleformeri hvert fald en tid endnu er anlagt forskelligt,idet man ikke kan se bort fra, at der på dennemåde kan indvindes værdifulde erfaringer -ofte gennem de samme lærere - ved en sam-menligning af undervisningen i de to skole-former.

4* 21

KAPITEL IV

Kommissionens forslag

1. Forslag til ændringaf

undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 292af 6. september 1961 om undervisningen i gym-

nasiet.

Bekendtgørelsens § 3 formuleres således:•»§ 3. Religion.Undervisningen har til formål at give ele-

verne kundskab om væsentlige sider af kristen-dommens og andre religioners indhold og frem-trædelsesformer i fortid og nutid, også i deresforhold til andre livsopfattelser.

Undervisningen skal i videst muligt omfangbygge på tekster, evt. suppleret med andet do-kumentarisk materiale. Der læses i alt mindst125 ns. tekster, heraf mindst en tredjedel fra NyTestamente. De øvrige tekster, der vælges tilgennemgang af kristendommen, bør udtagessåledes, at både ældre og nyere er repræsente-ret. Jødedommen behandles fortrinsvis pågrundlag af gammeltestamentlige tekster. Deikke-kristne religioner bør ligeledes overvejendebelyses ved tekster fra disse religioners helligeskrifter.«

2. Forslag til ændringaf

undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 293af 6. september 1961 om fordringerne ved og

eksamensopgivelserne til studentereksamen.

a. I bekendtgørelsens afsnit I. Bestemmelserangående de enkelte fag, indføjes en ny § medfølgende formulering:

»§ .. Religion.Prøven er mundtlig.Der gives eleven et spørgsmål i en ulæst

tekst, evt. suppleret med billed- eller kortmate-riale. De forelagte tekster må være valgt så-ledes, at de belyser væsentlige træk af det om-

råde, de repræsenterer, og de må på rimeligmåde være fordelt over hele det læste pensum.Det skal endvidere være muligt ud fra den fore-lagte tekst at inddrage læst stof i eksamina-tionen.

Der give en forberedelsestid på ikke under15 minutter. Til forberedelsen må eksaminan-den medbringe egne notater fra undervisningen.Han/hun skal i forberedelsestiden have adgangtil at benytte de bøger, der har været anvendti undervisningen. Notater fra forberedelsestidenmedbringes ved eksaminationen.

Eksaminationstiden er normalt 20 minutter,dvs. 3 eksaminander i timen.

Det må være lærerens opgave at stille kravtil eksaminanderne i overensstemmelse medden undervisning, der er givet, men der må læg-ges afgørende vægt på, at eksaminanden fårlejlighed til at redegøre for sine egne overvej-elser, især de resultater, han/hun er nået fremtil under forberedelsestiden vedrørende tekstens(materialets) indhold, tankegang og litteræreegenart samt dens placering i forhold til cen-trale begreber i den pågældende religion ellertænkning.«

b. Alle paragrafnumre i bekendtgørelsen for-skydes.

c. I den nye § 19 (tidl. § 18) bortfalder ordene»1. religion«.

Paragraffen får herefter følgende formule-ring:

» § 19. Der afholdes ingen prøve i:1. legemsøvelser, men der sluttes med en op-

visning,2. kunstbetonede fag (musik samt formning og

kunstforståelse), men der afholdes en kon-cert eller udstilling i forsårshalvåret,

3. idéhistorie, men der kan i andre fag stillesspørgsmål, som har tilslutning til idéhistorie.

22

3. Forslag til ændringaf

undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 123af 20. april 1964 om eksamensordningen ogkaraktergivningen m.v. ved studentereksamen

og i gymnasiet.

a. I § 20, stk. 2, ændres ordene »Læreren i etfag, hvori der skal eksamineres ...« til »Lærereni et sprogfag, hvori der skal eksamineres ...«

Stykket udvides med følgende tilføjelse:»Med hensyn til spørgsmålene i ulæste tek-

ster i faget religion skal lærer og censor for-holde sig som i fag, hvor der eksamineres i etopgivet pensum. Spørgsmålene i religion børudvise en vis spredning svarende til det igymnasiets løb læste stof.«b. I § 24, stk. 2, udgår ordene »undtagen ireligion«, hvorefter formuleringen bliver:

»Årskarakterer gives for alle fag og for or-den med de i årets løb udførte skriftlige arbej-der ...«c. I § 26, stk. 1, udgår ordet »religion«, hvor-efter formuleringen bliver:

»Eksamenskarakterer gives i alle fag medundtagelse af legemsøvelser, musik ...«

4. Forslag til ændringaf

undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 125af 22. april 1964 om studentereksamen ved

statsanerkendte kursus og for privatister.

a. I § 4 indføjes efter ordene »bekendtgørelsenr. 292 af 6. september 1961« ordene »med se-nere ændringer«.

Endvidere udgår tallet »3« og ordet »reli-gion«.

§ 4,1. punktum, får herefter følgende ordlyd:»§ 4. Om undervisningens formål og indhold

gælder bestemmelserne i afsnit II i bekendt-gørelse nr. 292 af 6. september 1961 med se-nere ændringer om undervisningen i gymna-siet med undtagelse af §§ 20, 22 og 23 (omlegemsøvelser, kunstbetonede fag og musiksom speciale på den nysproglige gren)«.b. I § 9 indføjes efter ordene »bekendtgørelsenr. 293 af 6. september 1961« ordene »med se-nere ændringer«.

5. Forslag til vejledende bestemmelser.§ 3 i »Vejledende bestemmelser vedrørende

undervisningen i gymnasiet«, udsendt i 1961 ihenhold til § 31 i undervisningsministeriets be-

kendtgørelse nr. 292 af 6. september 1961, for-muleres således:

»Fagets formål er at give eleverne viden omsåvel kristendommen som ikke-kristne religi-oner. Undervisningen må bygge på tekster,hvoraf en væsentlig part hentes fra religioner-nes hellige skrifter. Disses tilblivelse, kanondan-nelse og kildeforskning behandles ikke somselvstændige emneområder, men bringes påbane i passende sammenhænge. Nutidigt stofbør også inddrages i timerne til belysning afreligionernes aktuelle fremtræden og betyd-ning for samtiden.

Læreren må gøre sig klart, at medens hansholdning til stoffet ofte vil være bestemt afhans studier af fagets forskellige discipliner, vilelevernes udgangspunkt være deres - oftestvage — forestillinger om begrebsforhold såsomGud/menneske, tro/viden, tro/gerninger, synd/nåde, skyld/tilgivelse, frelse, samvittighed/an-svar, død/evigt liv, kult/gudstjeneste, kirke,kirke/samfund (stat), autoritet/frihed, guddom-melig og menneskelig lov. Det bliver da lære-rens opgave ud fra teksterne at lade elevernekonstatere disse begrebers og problemstillingerskonkrete historie og aktuelle grundlag.

Ikke-kristne religioner.Ved gennemgangen må det være væsentligt

at belyse, hvorledes religiøse fænomener ogforestillinger manifesterer sig i forskellige sam-fundsstrukturer. Såvel fortidige som nutidigereligioner kan behandles i undervisningen, dogsåledes, at der lægges størst vægt på de levendereligioner, så eleverne kan få indblik i nogle afde ikke-europæiske kulturer og religionens be-tydning for det pågældende samfund. Det vilvære rimeligt at vælge forholdsvis få religioner,således at en nogenlunde indgående behandlingkan sikres.

Jødisk religion.Det gamle Testamente må her være grund-

laget, selv om andre skriftlige kilder (eventueltarkæologisk materiale) fra Palæstina og dermedbeslægtede kulturkredse kan inddrages i gen-nemgangen.

Hovedvægten bør lægges på tekster, der be-lyser jødernes forståelse af folkets og menne-skehedens historie som stedet for Guds åben-baring. Et kort rids af Israels historie vil værenødvendigt som baggrund for forståelsen afde læste tekster.

23

Kristendommen.Ny Testamente er hovedkilden. Teksternes

tilblivelseshistorie bør belyses i korte træk, oglæreren må ved behandlingen af teksterne søgeat give eleverne indblik i de vigtigste tekstpro-blemer, som nutidig ny-testamentlig forskningmøder.

Læreren bør ved valget af tekster sørge for,at forestillinger og begreber, der er centrale forkristen tro, bliver inddraget i undervisningen.

Til yderligere belysning af kristendommenvælges tekster eller andet kildemateriale, derviser, hvordan urmenighedens forkyndelse erblevet opfattet på forskellige tidspunkter indenfor kirkens historie, eventuelt i forskellige nu-tidige kirkesamfund. I denne forbindelse kantekster, der har deres oprindelse i den sekulareverden, læses til belysning af den spænding og

inspiration, der er opstået og opstår ved kristen-dommens møde med ikke-kristne livsansku-elser.

Det anbefales, at læreren, ud over den nød-vendige planlægning af undervisningen sam-men med eleverne, drøfter sine planer medlærere i andre fag. Herved muliggøres en størreuddybning af enkelte emner, end det begræn-sede timetal ellers tillader.

Der bør findes faglokaler for religionsunder-visningen, så forskellige undervisningsmetoderkan anvendes. Håndbøger bør være til rådig-hed i faglokalet til brug ved gruppearbejde ogindividuelle studier.

Faget frembyder rig mulighed for anvendelseaf A.V.-midler som et pædagogisk værdifuldtelement til forståelse af religionernes verden.

24

BILAG

Bilag I. A.

Ekstrakt af lov nr. 165 af 7. juni 1958 om gymnasieskoler

§ 2, stk. 2 og 3Gymnasieafdelingen giver i tilslutning til 2,

realklasse gennem 3 etårige klasser en fortsatalmendannende undervisning, som tillige giverdet nødvendige grundlag for videregående stu-dier og slutter med en prøve (studentereksa-men). Undervisningen skal kunne gives på del-vis forskellige linjer, som benævnes efter deundervisningsfag, der giver hver enkelt linjedens særpræg.

Undervisningsministeren fastsætter de nær-mere regler om linjedelingen.

§ 4I gymnasieafdelingen skal der - med forskel

efter de forskellige linjer - gives undervisningi religion, dansk med norsk og svensk, engelsk,tysk, fransk, latin, græsk, oldtidskundskab, hi-storie, geografi, biologi-fysiologi, fysik og kemi,matematik, legemsøvelser og musik. Endvideregives der eleverne erhvervsorientering.

Undervisningsministeren fastsætter de nær-mere regler om de enkelte fags indhold, om-fang og placering på de forskellige linjer, lige-som der efter nærmere af ministeren fastsatteregler skal kunne gives undervisning i andrefag.

§ 5Elever, der ikke tilhører folkekirken, skal

helt eller delvis fritages for undervisning i reli-gion, når deres forældre eller værger fremsæt-ter forlangende derom.

§ 16Det er en betingelse for ansættelse - ved pri-

vate gymnasieskoler: anerkendelse — som ad-junkt, lektor eller rektor ved en gymnasieskole,

at vedkommende har bestået skoleembedseksa-men eller har taget magisterkonferens. Nåromstændighederne taler derfor, kan dog ansø-gere, der har bestået anden afsluttende embeds-eksamen fra universiteterne eller fra den poly-tekniske læreanstalt, Danmarks tekniske høj-skole, eller som har gennemført anden tilstræk-kelig uddannelse, ansættes i disse stillinger.

§ 19For dem. der ønsker at underkaste sig stu-

dentereksamen uden at opfylde betingelsernefor at indstilles som skoleelever ved en eksa-mensberettiget skole, afholdes eksamen ved enaf ministeren nedsat eksamenskommission.

Statsanerkendelse af private kursus, der for-bereder elever til studentereksamen for eksa-menskommissionen, meddeles i overensstem-melse med de derom givne regler, for tidenlov nr. 273 af 24. maj 1948 om statstilskud tilprivate statsanerkendte studentereksamenskur-sus.

§ 22Undervisningsministeren bemyndiges til at

fastsætte de nærmere bestemmelser angåendelovens gennemførelse, herunder:1. Om linjedelingen og om indholdet og om-fanget af undervisningen i hvert enkelt fag igymnasieafdelingen, jfr. § 2, stk. 3, og § 4,stk. 2.2. Om fordringerne og eksamensopgivelsernetil studentereksamen, om karaktergivning ogcensur samt om bortfald af prøve i et vist antalfag m.v.3. Om reglerne for optagelse i 1. gymnasie-klasse, jfr. § 14, stk. 2.

25

Bilag I. B.

Ekstrakt af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 6. september 1961om undervisningen i gymnasiet

§ 3: ReligionFormålet med undervisningen er at give ele-

verne kundskab om og forståelse af kristen-dommen og nogle ikke-kristne religioner.

Undervisningen omfatter bibelkundskab, kir-kehistorie, troslære, etik og religionshistorie.Af Det gamle Testamente læses mindst 400vers og af Det nye Testamente mindst 600 vers.

Der afholdes ikke eksamen i faget.

§ 25: IdéhistorieBåde af hensyn til gymnasiets almendannen-

de formål og af hensyn til, at dets undervisningskal forberede til videregående studier, er det afbetydning, at eleverne får mulighed for at sesamspillet mellem fagene og det historiske per-spektiv bag såvel fortidige som aktuelle pro-blemstillinger. Til støtte herfor skal elevernehave en bog, som gør rede for de idéer, der har

spillet en væsentlig rolle i vor kultur. Dennebog forudsættes læst af eleverne i løbet af gym-nasietiden, og det anbefales, at faglærerne i såvid udstrækning som muligt belyser de sider affremstillingen, som har berøring med deres fag.

Der skal ikke eksamineres specielt i dettestof til eksamen.

§ 28De årlige fag- og timefordelingsplaner skal

godkendes af undervisningsinspektøren for gym-nasieskolerne.

§ 31

Undervisningsministeren bemyndiges til atudsende de fornødne vejledende bestemmelservedrørende gennemførelsen af denne bekendt-gørelse.

26

Bilag I. C.

Ekstrakt af Vejledende bestemmelser vedrørende undervisningen i gymnasiet. 1961

I henhold til § 31 i undervisningsministerietsbekendtgørelse om undervisningen i gymnasietaf 6. september 1961 udsendes herved følgendevejledende bestemmelser vedrørende undervis-ningen i gymnasiet.

§ 3: ReligionFagets formål er kundskabsmeddelelse og

orientering. Undervisningen skal sigte imod atfå eleverne til at se de religiøse forestillingerog udtryksformer i deres historiske sammen-hæng og forstå deres betydning.

Som grundlag for kendskabet til kristendom-men gennemgås et udvalg af bibelske tekster.

De afsnit, der læses af Det gamle Testa-mente, bør vælges således, at de belyser cen-trale israelitiske forestillinger og tanker, somhar særlig betydning for kristendommen.

Indenfor Det nye Testamente bør læses væ-sentlige udtog af evangelierne og kortere ud-drag af de øvrige skrifter. Også det videnska-belige arbejde med udforskningen af Det nyeTestamentes tilblivelse bør belyses i hovedtræk.

I fortsættelse af arbejdet med de bibelsketekster gennemgås vigtige opfattelser af kristen-dommen i fortid og nutid. Der skal ikke til-stræbes nogen kronologisk oversigt, men manbør søge at vise, hvordan kristendommen erforstået gennem skiftende tider, og hvilken be-tydning dette har haft i kirke- og samfundsliv.

Dogmatiske og etiske emner kan behandlesi tilknytning til det læste stof eller selvstændigt.

Den almindelige religionshistorie belyses vedgennemgang af nogle ikke-kristne religionerefter lærerens valg, f.eks. primitiv religion,indiske religionsformer, parsismen og muha-medanismen.

Generelt anbefales det, at undervisningen,ikke alene i bibelkundskab, men også i de andrediscipliner, i så vid udstrækning som muligtstøtter sig til tekster; således bør de ikke-kristnereligioner fortrinsvis gennemgås på grundlag afderes egne hellige skrifter.

Med hensyn til undervisningsmetode har læ-

reren fuld frihed. Som muligheder, der kankomme i betragtning, skal særlig nævnes: lære-rens eller en elevs foredrag, suppleret medtekstlæsning i klassen og fælles drøftelse; gen-nemgang af en tekst, som eleverne har læsthjemme; benyttelse af en kortfattet grundbog,hvori alle har læst et afsnit, som drøftes i ti-men, efter at det er udbygget med en kom-mentar ved læreren eller en elev; forberedelseaf et emne ved en gruppe elever, som derpå itimen fører en samtale, der efterfølges af enfælles drøftelse. Lejlighedsvis kan en film elleren radioudsendelse danne udgangspunkt for ensamtale, og hvor det kan støtte undervisnin-gen, bør billeder og andet dokumentarisk mate-riale anvendes. Det kan anbefales, at man skif-ter melem disse og andre metoder, også for påden måde at finde frem til den for pågældendeklasse eller vedkommende stof bedst egnedefremgangsmåde.

Religionsundervisningen vil ikke sjældentføre ind på emner, som også behandles i andrefag. Hvor det er tilfældet, vil det være natur-ligt at gøre eleverne opmærksomme på det, såfaget bringes i relation til gymnasiets øvrigefagområder. Ofte kan det være frugtbart, atder etableres et direkte samarbejde med andrefaglærere.

Det er vigtigt, at læreren ved årets begyndel-se har lagt sin undervisning til rette efter enplan, der sikrer, at de forskellige sider af fagetfår en rimelig behandling.

§ 25: IdéhistorieEn vigtig side af al gymnasieundervisning er

beskæftigelse med idéer, som op gennem tidenhar spillet en afgørende rolle i vor kultur. Menda det er nødvendigt i gymnasiet at gennem-føre en betydelig fagspecialisering, er det uund-gåeligt, at eleverne møder beslægtede tanke-gange ikke blot i forskellig sammenhæng, menogså på vidt forskellige tidspunkter. Det kanføre til, at de har vanskeligt ved at se den for-bindelse, der ofte er mellem fagene, og at de

27

har svært ved at forstå, at enhver problemstil-ling først får virkeligt perspektiv, når den be-tragtes ud fra sine naturlige forudsætninger ogsættes i relation til beslægtede tanker på andreområder.

Som støtte for en tværfaglig orientering, derkan styrke elevernes forståelse af kultursam-menhængen, skal de have en bog, der giver enikke for omfattende, men dog solid oversigtover hovedpunkterne af idéernes historie, medhovedvægten lagt på Vesteuropas kultur. Den-ne fremstilling, som udleveres til eleverne i I.gymnasieklasse, vil lærere kunne bygge på oghenvise til, når de inden for deres fagområdeorienterer eleverne om idéer, som har væretbestemmende for mennesker til forskellige ti-der. Bogen bør referere til dokumenterendetekster, hvoraf der findes mange i de alminde-

ligt benyttede gymnasielærebøger. Det er ogsåønskeligt, at bogen anviser litteratur, ved hjælpaf hvilken interesserede elever kan uddybe debehandlede emner.

Medens det forudsættes, at eleverne indeneksamen har læst en sådan bog, stilles der ikkekrav om, at lærerne skal gennemgå idéhistoriskstof i tilslutning til den; men det anbefales, atdet sker i det omfang, lærerne finder det rime-ligt, helst gennem et samarbejde mellem enklasses lærere. Det overlades den enkelte lærerat afgøre, i hvilket omfang han ved eksamenvil inddrage dette stof i sin eksamination.

Der henvises i øvrigt til bilag 2. *)

*) Det omtalte bilag har titlen »Om fremstillin-ger af idéhistorie til gymnasiebrug«.

28

KRISTENDOMSUNDERVISNINGSKOMMISSIONENsekretariatet

April 1970

Bilag I. D.

Fagkonsulenternes virksomhed ved gymnasieskolen

Ved direktoratet for gymnasieskolerne ogHF virker for tiden 25 fagkonsulenter, fordeltsåledes, at fagene dansk, engelsk, tysk, fransk,historie, biologi/geografi, fysik/kemi, matema-tik samt samfundsfag har hvert to konsulen-ter, og fagene kristendomskundskab, russisk,,latin-græsk-oldtidskundskab (der udgør en hel-hed), musik/sang, drengegymnastik, pigegymna-stik og erhvervsorientering har hvert én kon-sulent.

Der findes ingen trykt eller skreven instruksfor konsulenternes virksomhed. Del: ældre be-greb »inspektion« i form af uanmeldte besøgblev afskaffet i 1958.

Konsulenternes besøg på skolerne anmeldesforud, således at lærerne kan overveje, hvad deeventuelt måtte ønske at drøfte med konsulen-terne. Der indgives ingen rapport om disse be-

søg, men på grund af det nogenlunde overkom-melige antal skoler er det muligt for konsulen-terne at erhverve sig et omfattende personal-kendskab.

Kun i yderst sjældne tilfælde er konsulent-besøg uanmeldt; efter aftale med undervisnings-direktøren kan dette arrangeres, hvis megettungtvejende grunde taler for det (mistanke omforsømmelse af arbejdet). I sådanne tilfældekan der indgives rapport, men der gælder dogher den regel, at genpart af rapporten tilstillesden pågældende lærer.

Initiativet til de anmeldte besøg kan udgåenten fra skolerne (ledelsen eller de enkeltelærere) eller fra fagkonsulenterne selv. Det sid-ste er det hyppigste, men anmodninger om be-søg er ikke sjældne.

29

Bilag I. E.

HELGE QVORTRUP(fungerende fagkonsulent)

November 1967

Direktoratet for gymnasieskolerne og HF harfra daværende lektor Helge Qvortrup, der til 1.november 1967 fungerede som fagkonsulent ikristendomskundskab, modtaget nedenståendeberetning:

På given foranledning skal jeg herved med-dele en række oplysninger om religionsunder-visningen i gymnasiet, således som de fremgåraf de indberetninger, der i maj-juni 1967 blevindsendt til direktoratet, og som angav, hvilkebøger der var blevet benyttet, og hvilke emnerder var blevet behandlet, i de daværende 3.gklassers 3 gymnasieår.

Indberetningerne angår i alt 387 klasser, for-delt på 87 gymnasier, men for 57 klassers ved-kommende var oplysningerne ufuldstændige, i51 tilfælde på grund af lærerskifter i faget, i 4tilfælde på grund af de pågældendes sygdom.

Om de 330 klasser, hvorom der foreliggerfyldestgørende indberetninger, oplyses følgende:

Gamle testamente: 283 klasser har læst 400vers eller mere, 45 klasser har læst mindre end400 vers, 2 klasser har i gymnasietiden ikkelæst gamle testamente.

Ny testamente: 278 klasser har læst 600 verseller mere, 49 klasser har læst mindre end 600vers, 3 klasser har ikke læst nye testamente.

Endvidere oplyses, at 174 klasser under ar-bejdet med bibelen har beskæftiget sig særligtmed bibelens tilblivelse og har haft lærebøger ibibelkundskab til rådighed.

Udover den jødiske og kristne religion har299 klasser gennemgået fremmede religionerudfra religionshistoriske tekstsamlinger, medens265 klasser på tilsvarende måde har gennem-gået kirkehistoriske emner.

Dogmatik og etik er i de fleste klasser blevetbehandlet i sammenhæng med bibeltekster og/eller kirkehistoriske tekster, idet dog fremstil-linger af dogmatikken har været udleveret tileleverne i 44 klasser, medens 127 klasser hararbejdet med Kierkegaard-tekster. Derudoverhar adskillige klasser arbejdet med professorSløks bøger, navnlig »Kristen Moral« og »Det

religiøse instinkt«, og næsten alle har benytteten fremstilling af idéhistorien.

Hvad angår de anvendte arbejdsformer skaldet anføres, at fagets stilling med 1 ugentligtime gennem tre år indskrænker variationsmu-lighederne stærkt. I de allerfleste tilfælde harder været tale om diskussioner mellem lærer ogelever og mellem eleverne indbyrdes på grund-lag af i fællesskab gennemarbejdede religiøseeller historiske tekster, hvilket vel i øvrigt måsiges at være en god arbejdsform.

Endvidere angives 19 klasser at have haftgruppearbejde, medens der for 21 klasser næv-nes elevforedrag.

Det vil af det ovennævnte fremgå, at fagetsstyrke består i, at eleverne stilles direkte overfor de forskellige religioners hellige tekster ogkun i mindre udstrækning læser lærebøger; over-alt er der tale om diskussioner på grundlag afen tekst, aldrig om synspunkter, eleverne skaltilegne sig. Denne fordel har nok en sammen-hæng med fagets stilling som eksamensfrit -men ikke pensafrit - fag.

Fagets problemer består dels i dets stillingsom 1-times fag gennem tre år med deraf føl-gende mangel på kontinuitet fra time til time,dels, og navnlig, i den stærke udskiftning aflærere; 51 af de 387 klasser har i løbet af de 3gymnasieår skiftet religionslærer, adskillige end-og flere gange. Hertil kommer, at mindst 92klasser - indberetningers oplysninger er pådette punkt ikke helt klare - har haft lærere ifaget religion, der ikke underviste i noget andetfag; det store flertal heraf var sognepræster el-ler teologisruderende, der ikke er uddannet ireligionshistorie i samme omfang som læreremed skoleembedseksamen i kristendomskund-skab, og som navnlig ikke har bestået de pæ-dagogiske prøver.

Hvad angår det første problem, kunne detløses ved en koncentration af faget i 2. og/eller3. gymnasieklasse.

Det andet problem må ventes løst i de aller-nærmeste år, idet antallet af kandidater med

30

kristendomskundskab er i stærk vajkst. I for-året 1966 var der 5, efteråret 1966 6, foråret1967 7 og efteråret 1967 9 kandidater til prø-ven i praktisk undervisningsfærdighed, medensder ved universiteterne er ikke mindre end 400studerende under uddannelse.

31

Endelig må det blive en betydelig styrkelseaf faget, hvad undervisningens standard ogmetoder angår, at der beskikkes en fagkonsu-lent for faget religion i gymnasieskolerne.

Tilføjelse: Som fagkonsulent beskikkedes fra1. november 1967 lektor Birthe Holst, Maribo.

Bilag I. F.

GYMNASIESKOLERNESRELIGIONSLÆRERFORENING

Anvendte lærebøger

Oversigt over bøger, der er anvendt i gymnasieundervisningen i religion (idéhistorie) 1965—66(Udarbejdet af adjunkt Johannes Poulsen til Meddelelser fra Gymnasieskolens Religions-

lærerforening. Dec. 1966)

Gennemgangen af årsskrifter viser, i hvorhøj grad betænkningens råd om udstrakt tekst-læsning og dens krav om kundskabsmeddelelseer fulgt. Endvidere har det været iøjnefaldendeat konstatere den snævre forbindelse, idéhisto-rien har fået med faget religion; ved et megetstort antal gymnasier anvendes idéhistorien somalmindelig lærebog i religionsundervisningen.Oversigten er ikke fuldstændig og kan ikkeblive det, før samtlige religionslærere kræverderes fag behandlet på linie med andre fag, så-ledes at deres læsepensum og lærebøger fårplads i skolens årsskrift; mange årsskrifter om-taler kun eksamenspensa.

Mark Aur el: Tanker.Bay: Den evangelisk-lutherske kirke.Bay: Fremmede religioner i nutiden.Bay og Busch: Den romersk-katolske kirke.Bay og E. Hansen: Vor kristne tro.Åge Bertelsen: Vejledning i Det Gamle Testa-

mente.Biblen.L. Brøndum: Familielivets etik.Bøgh: Den invaliderede folkekirke.Børnelærdom for voksne (Fremad).Niels Egmont Christensen: titel ikke opgivet.Holger Dahl: Kristendom og psykologi.Dijnes: Eksistensproblemet i moderne tænk-

ning og digtning.EatherleyIAndersch: Samvittighed forbudt.Fenger: Religionshistoriske tekster.Arne Fjellbu: Hvad vi tror.Hartv. Frisch: Kulturhistorie (gennemgang af

oldkirkens historie).Erich Fromm: Flugten fra friheden.Gadegård: De fremmede religioner.Garff og Hjortsø: Homeriske hymner.Garff og Tjalve: Israel.Th. Geiger: titel ikke angivet.

Knud Hansen: Den kristelige troslære.Knud Hansen: Revolutionær samvittighed.Knud Hansen: Søren Kierkegård.Hastrup: Vore gamle kirker.Heaton: Old Testament Prophets.Hermerén: Den kristne tro.Hind: Cirklen.K. C. Holm: Kristendom og humanisme.Søren Holm: Religionerne.Søren Holm: Religionshistoriske tekster.Holm og Jensenius: Søren Kierkegård.Paul Honoré: Livsanskuelse.Fl. Hvidberg: Gråd og latter i Det Gamle Te-

stamente (som grundlag for gennemgang afRas Shamra teksterne i udvalg).

Hvidtfeldt: Religioner og kulturer.Haar og Nørregaard: Kirkehistoriske læsestyk-

ker I-III.Carl Koch: Søren Kierkegård.Hal Koch: Kristendommens oprindelse.Hal Koch: Luther.Hal Koch, J. Borup og Begtrups bøger om

Grundtvig.Kristenhedens kirkesamfund (Radioens grund-

bog).Kritik til kirken (Søndagsuniversitetet).Lange og Baagø: Østens tro.Johs. Lindblom: Israels religion i gammeltesta-

mentlig tid.Lindeskog: Bibelkundskab for gymnasiet.Lindhardt: Religion og evangelium.Lindhardt: Vækkelser og kirkelige retninger i

19. århundrede.Einar Lund: Den kristne kirkes historie.Erik Lund: Tekster til verdenshistorien.Lund, Pihl, Sløk: Idéhistorie.Løgstrup: Den etiske fordring.Iver Madsen: Evangelierne synoptisk sammen-

stillede.G. Malantschuk: Indførelse i Søren Kierke-

gårds forfatterskab.

32

Mosbech og Bertelsen: Træk af Det Ny Testa-mentes historie.

Kaj Munk: Adventsprædikener.M. Neiiendam: Hvem tror hvad?Erik W. Nielsen: De store verdensreligioner.Holm Nielsen: Kommentar til Arnos.Thorvald Nielsen: Indisk religion.Noack: Kommentar til Markus.Nyholm og Ræbild: Luther.A. Nørgård: Grundtvigianismens historie.Otzen: Dødehavsrullerne fortæller.Prenter: Kirkens tro (i uddrag).Pullich: Buddhas vej til Nirvana.Pullich: Det gamle Israel.Pullich: Religionshistorie.Religionernes bog (Gyldendals bibliotek).P. P. Rohde: Kierkegårds dagbøger i udvalg.Salmebogen.Per Salomonsen: Religion og virkelighed.Sartre: Eksistentialisme er humanisme.

33

Schindler: Højmessen i den katolske kirke.Skydsgård: Ja og nej.Sløk: Det religiøse instinkt.Sløk: Eksistentialismen.Sløk: Fem Kierkegård-tekster.Sløk: Kristen moral før og nu.Stybe: De store tænkere og vort livssyn.Stybe: Idéhistorie.Suzuki og Alan Watt: Zenbuddhismen.Thodberg: Den forsømte gudstjeneste.Tolderlund-Hansen: Det Gamle Testamente i

billeder.Tolderlund-Hansen: Den danske folkekirke i

nutiden.Tolderlund-Hansen: Det Gamle Testamente i

historisk og evangelisk belysning.Verdens religioner (Politiken).Otto Wolf: Indiens Beitrag zum neuen Men-

schenbild,, Ved Johs. Poulsen.

Bilag I. G.

GYMNASIESKOLERNESRELIGIONSLÆRERFORENING

Marts 1968

Nogle overvejelser over undervisning, lærere og lærebøger i gymnasiets religionsundervisning

Det vil naturligvis være vanskeligt, for ikkeat sige umuligt, at skaffe sig et blot nogenlundeoverblik over religionsundervisningen i gym-nasiet. De mest nærliggende grunde er følgen-de: indtil oktober 1967 havde faget ikke nogenfaglig konsulent; indtil midt i halvtredserneeksisterede ingen indberetningspligt som i deandre fag; faget har aldrig nydt godt af den fag-lige kontakt, eksamen giver; og endelig hardirektoratet i de sidste år ønsket, at faget ikkeomtales i skolernes årsskrifter.

Hvis man derfor ønsker at få nogenlundepålidelige oplysninger, er der ikke meget andetat gøre end at se på lærernes uddannelse og deanvendte lærebøger.

Mens det ved vedtagelsen af almenskole-loven i 1903 var ganske klart, at der her skullevære tale om en overvejende kirkehistorisk dis-ciplin, kan man af den oversigt (bilag I.F) for-eningen har ladet udarbejde (offentliggjort iMeddelelser nr. 3, dec. 1966) konstatere an-vendelsen af 90 forskellige bøger som lære-bøger, og kun de færreste kan henføres underdisciplinen kirkehistorie. Tidligere generationeraf akademikere vil erindre, at Haar og Nørre-gaards kirkehistoriske læsestykker var højde-punktet af det inventar, der hørte til i religions-timen (i klassesæt, da krav om forberedelsehjemme jo var forbudt). Sammenlignet hermedviser listen fra 1966 en forskel på de to tids-aldre, der næsten umuliggør en sammenligning.

Imidlertid er listen over lærebøger i bilag I.Fen rå opregning af de bøger, som i skolernesårsskrifter anføres som anvendt i undervisnin-gen i religion. Der siges ikke noget om, hvor-ledes de er anvendt, og det er derfor hellerikke muligt at sige ret meget om, i hvilkengrad de præger undervisningen. Ved at foretageen opdeling i forskellige grupper kan man dognå til et tilnærmelsesvist overblik over deresplacering i arbejdet.

Først kan man udsortere de regulære lære-

bøger, som er udgivet med gymnasiets religi-onsundervisning for øje. Da det er ved hjælpaf disse, det grundlæggende arbejde gøres i defleste klasser, vil det være rimeligt at give disseen særlig omtale.

Vi har her udvalgt de lærebøger, som for-eningen har udgivet, til nærmere undersøgelse.(Når andre lærebøger, der er udgivet med hen-blik på gymnasiets religionsundervisning, ikke ermedtaget, skyldes det udelukkende praktiskegrunde. Ved at tage foreningens egne bøgerhar vi tilvejebragt et materiale, der skønnesfyldestgørende at belyse den udvikling, som harfundet sted i de sidste 20-30 år).

For at forstå den ændring i fagets forhold,som kan spores fra ca. 1940, er det nyttigt atse på udviklingen inden for lærersektoren. Uni-versitetseksamen i kristendomskundskab blevindført i 1912. Det har desværre ikke væretforeningen muligt at gennemføre en under-søgelse af antallet af eksaminerede kandidater.I denne forbindelse er det vel også tilstrække-ligt at konstatere, at faget ikke savner tilgang,og at det med det nuværende studentertal vilvære rigeligt dækket ind i dette århundrede.

Det er imidlertid det almindelige indtryk, atder skete noget af et generationsskifte i 30erne.Dette markeres af foreningens stiftelse og der-med udgivelsen af nye lærebøger. Foreningenhar udgivet 7 hæfter, overvejende tekstsamlin-ger. Disse er opstillet i et underbilag til nær-værende, og det vil heraf ses, at årene 1941-44udvidede lærebogsbestanden ganske eftertrykke-ligt. Det betød ganske enkelt, at religionslærer-ne fik helt nye forhold at arbejde under.

Af opstillingen i bilaget kan man se, hvor-ledes det gik med indførelsen af disse bøger iundervisningen. Man kan med ret stor sikker-hed gå ud fra, at disse bøger er blevet solgttil anvendelse i undervisningen og ikke til an-det, hvorfor de giver et billede af ændringernei denne. Tallene viser, at det i begyndelsen er

34

gået meget trægt. Det økonomiske udbytte afudgivelsen har været af en sådan størrelses-orden, at forlaget først i 1957 vover at forøgeserien med et nyt nummer. Man må regne med,at omslaget, der demonstreres af tallene i bi-lagets sidste kolonne, har sin baggrund i denforbedrede pædagogiske uddannelse, der gen-nemførtes i løbet af fyrrerne. Hermed tænkesikke blot på ændringen af pædagogikum, dermarkeres ved bekendtgørelsen af 28.7.1944,men på, at den generation af lærere, der nu del-tog i den praktisk-pædagogiske uddannelse, stil-lede nye og større krav til kandidaterne, hvor-efter de stigende krav til lærebogsmaterialethenviste Haar og Nørregaards historiske læse-stykker til en beskeden plads blandt andre dis-cipliners lærebøger.

Ved at studere bilagets sidste kolonne kanman konstatere, at salgstallenes gennemsnitover en otteårig periode langt overskrider selvde højeste tal i årene 1941-44 incl. (Et tilfældesynes at falde uden for denne tendens: nr. 2har kun lige holdt gennemsnittet. Her skal manimidlertid bemærke, at nr. 5 omfatter den sam-me disciplin. Hvis tallene for de to bøger læg-ges sammen, viser dette område også en mar-kant stigning).

Særlig bemærkelsesværdigt er vel nr. 7. Tal-let repræsenterer en femårig periode og sigernoget om indsatsen i arbejdet med fremmedereligioner, da den nye lærebog fremkom.

Hvis vi derpå atter vender os til listen i bilagI.F., kan vi udskille en anden gruppe, nemliglærebøger, som egentlig er beregnet til gymna-sieundervisning i andre fag. Herhen må regnes:

Garff og Hjortsø: Homeriske hymner.E. Lund: Tekster til verdenshistorien.P. P. Rohde: Kierkegaards dagbøger.Johs. Sløk: Fem Kierkegaardtekster.

Resten af bøgerne udgør en broget blandingaf udgivelser, der er beregnet for undervisningfor voksne (Honoré: Livsanskuelse, Kristenhe-dens kirkesamfund, Erik W. Nielsen: De storeverdensreligioner, Pullich: Religionshistorie).Endvidere bøger, der udgør bidrag til debattenom de områder, der behandles under faget

(Brøndum: Familielivets etik, Bøgh: Den inva-liderede folkekirke, Dahl: Kristendom og psy-kologi, Hansen: Søren Kierkegaard, Hastrup:Vore gi. kirker, Heaton: Old Testament Pro-phets, Holm: Kristendom og humanisme, Hvid-berg: Gråd og latter i GT, Koch: Søren Kierke-gaard, Koch: Kristendommens oprindelse, Lu-ther, Grundtvig, Kritik til kirken osv.).

Mest interessant er det dog, at listen omfat-ter bøger, hvis områder dækker en langt størreemnekreds end den, der sædvanligt henregnesunder fagets discipliner. Der kan her væregrund til at pege på forfattere som Dijnes,Eatherly/Andersch, Hartvig Frisch, Fromm,Geiger, Knud Hansen, Løgstrup, Sartre, Sløk,Stybe m.fl.

Det må formodes, at flertallet af disse bøgerhar været brugt på den måde, at tanker fradem - og det vil sige tanker fra den almindeligekulturdebat - har været draget ind i undervis-ningen som oplæg til diskussion. Man må regnemed, at de fleste titler repræsenterer enkelttil-fælde, men da de alle stammer fra det sammeår, siger de noget om bredden og niveauet iden undervisning, der gives i gymnasiet. Det erherudfra set klart, at det ikke er tilfældigt, attanken om idéhistorie udsprang i udvalget, derplanlagde religionsundervisningen til Det nyeGymnasium.

I denne forbindelse kan der være grund tilat pege på lærernes efteruddannelse. Denne haromfattet talrige mindre arrangementer; her mådet være fyldestgørende at pege på de større:kursus i København 1951, i Århus 1960 og iNyborg 1966. Disse kursus strakte sig over5-6 dage. Mens emnerne på de to førstnævntekursus omfattede fagets traditionelle discipli-ner, Ny Testamente, GI. Testamente, kirke-historie, dogmatik, var det sidstnævnte helt op-taget af idéhistoriske emner.

Både den øgede aktivitet og emnernes størrebredde indicerer, at faget har udviklet sig bortfra det snævre historiske aspekt, det fik tillagt i1903, og at dets udøvere har formået at placeredet, så det både kan give et fagligt solidt grund-lag (lærebøgerne) og åbne perspektiver ud tilden nutidige kulturdebat.

35

Underbilag til bilag I. G.

GYMNASIESKOLERNESRELIGIONSLÆRERFORENING

Salgstal for Gymnasieskolernes Religionslærer-forenings udgivelser

36

GYMNASIESKOLERNES RELIGIONSLÆRERFORENING

1967

Bilag I. H.

Undersøgelse af religionsundervisningen i danske gymnasier i skoleåret 1965-66

Omfang m.v.

I undersøgelsens første del (personunder-søgelsen) er undersøgt lærernes uddannelse,idet det samtidigt er noteret, hvor mange timersundervisning i gymnasiereligion den enkeltelærer havde i undersøgelsesåret. Her er ikkeregnet med eksakte tal, men lærerne er for-delt i grupper, 1-5 timer; 6—10 timer; 11 timerog derover.

Undersøgelsens anden del (skole undersøgel-sen) har omfattet lærernes ansættelsesform.,uddannelse og timetal.

Kilder: skolernes årsskrifter og Magistersta-ten 1962 + tillæg.

De ansatte er opdelt efter uddannelse, ansæt-telsessted (København - provinsen) og ansæt-telsesform.

Ved kvalificeret uddannelse forstås kandi-dater, der har eksamen fra universitetet, entenfra det teologiske fakultet eller fra filosofisk/humanistisk fakultet med kristendomskundskabsom hoved- eller bifag. Gruppen af ikke-kvali-ficerede undervisere består hovedsagelig afcand.mag.er, der ikke har kristendomskund-skab som eksamensfag. Gruppen af lærere, derikke har hovedstilling i skolen, men er ansattesom timelærere, består næsten udelukkende afpræster.

I de to undersøgelser (personundersøgelsenog skoleundersøgelsen) er der en differencemellem antallet af lærere, idet personundersø-gelsen opererer med 222 undersøgte lærere,mens skoleundersøgelsen har 225. Fejlen skøn-nes opstået ved, at grundmaterialet også om-fatter lærere, der kun underviser i realskolen;da differencen er så lille, at den ikke kan fåafgørende indflydelse på vurderingen, har vivalgt at lade det bero ved de fundne resultater.

Undersøgelsens formUndersøgelsen er foretaget ved, at man har

gennemgået skolernes årsskrifter 1965-66. I detomfang, som det har været muligt, har manherfra uddraget de relevante oplysninger. Ude-ladt er skoler, hvis årsskrifter ikke giver oplys-

ninger på en sådan måde, at man kan registrereundervisningens fordeling på de ansatte lærere(Zahle og Kildegård). Udeladt er desuden sko-ler, hvis mønster afviger fra det normale gym-nasiemønster (Det tyske Gymnasium, Thors-havn). Kursus til studentereksamen omfattesikke af denne undersøgelse.

Lærernes uddannelse er konstateret ved op-slag i Magisterstaten 1962 + tillæg.

Undersøgelsen omfatter 86 skoler.

ResultaterPersonundersøgelsen giver til resultat, at der

i skoleåret 1965-66 på 86 skoler undervistes af222 lærere. Disse besørgede ugentlig 1110 ti-mer i religion i gymnasiet.

A. Lærernes og timernes fordeling efterlærernes kvalifikationer

Af 222 lærere konstateredes 160 med kvalifi-cerende uddannelse (72,2 % ) . Disse læste iundersøgelsesåret 906 af de 1110 timer(81,6%)- Der er således 62 ikke-kvalificeredelærere (27,8 o/o), der læser i alt 204 timer(18,4 o/o). Det kan således konstateres, at fageti ret stort omfang passes af kvalificeret arbejds-kraft, og at de lærere, der ikke har universitets-eksamen i faget (men meget vel kan have fak-tiske kvalifikationer i kraft af individuel ud-dannelse), læser et forholdsvis mindre antaltimer end deres kvalificerede kolleger. 27,8 °/olærere uden formelle kvalifikationer fordeltesig på universitetseksaminer (hovedfag) medfølgende fag (tallet i parentes angiver den pro-centdel af det samlede antal timer, som læses afden pågældende gruppe): dansk 12,6 o/o (8 %af det samlede antal timer), historie 3,1 %(1,8 o/o timer), moderne sprog 4,5 o/o (4,1 o/o),matematisk-naturvidenskabelige fag 6,7 % (4,1% ) . Seminarieuddannelse var grundlag i 0,9 o/o(0,4 o/o) af tilfældene.

B. Lærernes fordeling efter ansættelsesform

Imidlertid vil det være af interesse, når hen-syn tages til fagets særlige situation i skolen,

37

at undersøge, hvorledes skolerne forholder sigtil faget i deres ansættelsespolitik. Det er enalmindelig erfaring, at det har betydning, atlæreren også underviser i andre fag ved sko-len, og at han deltager i lærermøder om klas-sens forhold.

Undersøgelsen har derfor opdelt gruppen afkvalificerede undervisere efter ansættelsesform.

Af 160 kvalificerede lærere var 84 (37,9 o/o)ansat i hovedstilling ved deres skole; disse læ-ste 547 (49,3 o/o) af de 1110 timer. De reste-rende 76 (34,3 °/o) lærere (næsten udelukkendepræster) havde altså ikke deres egentlige arbej-de i skolen, men deltog kun i undervisningenved at læse timer i religion. De læste 32,3 °/oaf timerne.

Det kan altså konstateres, at halvdelen aftimerne læses af kvalificerede lærere med ho-vedstilling i skolen; en trediedel af timernelæses af præster, der på skolen i det altovervej-ende antal tilfælde kun beskæftiger sig medundervisning i religion; og en sjettedel af timer-

ne varetages af ansatte lærere, der ikke for-melt har kvalificeret sig til denne undervisning.

C. Timernes fordeling efter lærernes kvalifi-kationer og ansættelsesforhold

Som nævnt læses 547 timer af 84 kvalifice-rede lærere med hovedstilling i skolen. Dettegiver 6,5 time pr. lærer. De tilsvarende tal forgruppen kvalificerede med hovedstilling udenfor skolen (76) er 359 timer med gennemsnit-lig 4,7 time til hver. Gruppen ikke-kvalificeredemed hovedstilling i skolen (62) læser 204 timer,hvilket giver et gennemsnit på 3,3 time.

D. Lærernes fordeling efter kvalifikationer ogansættelsesform i hovedstadsområdet

og provinsen

Til hovedstadsområdet er regnet Holte, Bag-sværd og Ballerup. Skoleundersøgelsen viser enfordeling af 225 lærere som vist i skema I.

Skema II viser præsternes fordeling efterugentlige timetal. Det fremgår, at kun megetfå læser virkeligt store timetal, idet 48 læsermindre end 6 timer om ugen. Da de køben-

havnske tal er meget små (en enkelt mands ud-sving betyder 6 % ) , kan der ikke sluttes nogetom forskel på København og provins på detteområde.

38

F. Kvalificerede fastansattes timefordeling

ur

Da materialet her er ret fyldigt, får man etganske godt billede af arbejdskraftens udnyt-telse. Bemærkelsesværdigt er det, at så mangelærere er at finde i gruppen med meget småtimetal. Hvis man regner med, at en lærer nor-malt skal læse en trediedel af sine timer i bi-faget - og religion vil netop ofte være bifag -er det forbavsende at konstatere, at lige vedhalvdelen af denne gruppe (i provinsen præ-cis halvdelen) befinder sig i gruppen 5 timerugentlig eller derunder. Kun 11,3 °/o har på-taget sig 11 ugentlige timer eller mere.

Da der her er tale om kvalificerede lærere,

der har den støtte for deres undervisning, atde også underviser i andre fag på skolen, kanforholdet nok give anledning til overvejelser.

At forholdet især kan bemærkes i provinsen,kunne tyde på, at grunden for en stor del skalsøges i, at lærerne her i større udstrækningoverføres til andre fag (hvor der jo er eksa-men!). De bemærkelsesværdigt små timetal ihele området giver dog også plads for den for-klaring, at faget kræver en meget stor indsatsselv af den kvalificerede lærer, og at disse der-for foretrækker at have få timer i dette og til-svarende flere i andre fag.

G. Ikke kvalificerede læreres timefordeling

Skema IV viser en endnu mere udprægetsamling om de små timetal. Foruden den oven-nævnte forklaring, der bygger på vanskelig-hederne i undervisningen i dette fag, kan man

antage, at der i del tilfælde er tale om nød-løsninger.

Gennemsnittet er 3,3 time pr. lærer.

39

Bilag I. I.

FAGKONSULENT, LEKTOR BIRTHE HOLST

Undersøgelse vedrørende fordelingen af lærere i religion i 91 gymnasieskoler. 1968-69

Under betegnelsen cand. mag. i kristendoms-kundskab indgår endvidere mag. art.'er i reli-gionshistorie samt cand. theol.'er med hoved-stilling i skolen.

Foruden de 90 cand. mag.'er med kristen-domskundskab som fag findes der 12 cand.mag.'er, ansat ved forskellige gymnasier, derikke underviser i faget.

En undersøgelse af »Magisterstaten« viser,at en del cand. mag.'er i kristendomskundskabsøger over i andre skoleformer, således er der23 seminarieadjunkter eller -lektorer, 8 amanu-enser ved forskellige højere læreanstalter og 7højskolelærere eller forstandere.

Birthe Holst.

40

Bilag I. J.

FAGKONSULENT, LEKTOR BIRTHE HOLST

Undersøgelse vedrørende fordelingen af lærere i religion i 89 gymnasieskoler. 1969-70

41

Bilag I. K.

DGS - DANSKE GYMNASIEELEVERS SAMMENSLUTNINGSet. Peders Stræde 34-361453 København K.

December 1969

Notat om kristendomsundervisningen i gymnasiet *)

1. Afhængigheden af målsætningen.2. Under den nuværende målsætning.

a. religion og almendannelse.b. relationerne til idéhistorien.c. indholdet i religionsundervisningen.d. karakterer og eksamen.e. fritagelse for religionsundervisning.

Undervisningen i et hvilket som helst fag iskolen må tilrettelægges og udformes underhensyn til den almene målsætning, der gælderfor den pågældende uddannelse. Ligeledes mådet ud fra denne målsætning afgøres, i hvilkefag undervisningen skal være obligatorisk.

Et sådant arbejde under den nuværende gym-nasieordning vanskeliggøres naturligvis af, atlovens ord om det almene formål med gymna-siets undervisning er meget vage og åbne formange forskellige fortolkninger. Efter krav frade uddannelsessøgende ser det nu ud til, atder over en bred front i vores uddannelsessy-stem foregår overvejelser om nyformuleringeraf uddannelsernes formål. For gymnasiets ved-kommende har det givet sig udslag i, at under-visningsministeriets rådgivende udvalg vedrø-rende gymnasie- og HF-uddannelsen (Højby-udvalget) grundigt har diskuteret gymnasietsmålsætning. Dette arbejde resulterer sandsyn-ligvis i, at der med den nye gymnasieordningsikrafttræden (formodentlig sommeren 71) op-stilles et andet formål for undervisningen. Af-gørelsen af, hvilke fag der skal være obligato-riske, og hvordan pensum skal sammensættes,må hvad angår undervisningen tilrettelæggesmed udgangspunkt i det nye formål med gym-nasiets undervisning. Disse overvejelser fore-tages da også for øjeblikket i Højby-udvalget,og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt atafgøre, hvad forhandlingerne ender med.

Det forekommer os derfor, at kristendoms-undervisningskommissionens forslag angåendegymnasiets undervisning i religion kun kan have

gyldighed inden for den nuværende gymnasie-ordning med den gældende gymnasielovs for-målsparagraf. Af hensyn til, at forhandlingernei Højby-udvalget kan føres på et så sagligtgrundlag som muligt uden hensyn til overvejel-ser om enkeltfags placering i den nuværendegymnasieordning, skal vi derfor henstille tilkommissionen, at det fremhæves i betænknin-gen, at kommissionens overvejelser og forslagkun har relevans i forbindelse med den gælden-de lovs formålsparagraf.

Dette understreges af, at mens kommissio-nens overvejelser og forslag tager deres ud-gangspunkt i lovens ord om almendannelsen,har dette begreb så godt som ikke været an-vendt i Højby-udvalgets overvejelser om en om-formulering af gymnasiets formål. Uden på for-hånd at tage stilling til, om de nye forslag tilgymnasiets formål vil medføre, at religions-undervisningen skal gøres obligatorisk, skal detfremhæves, at de fremlagte forslag adskiller sigen del fra den gældende lovs formulering. Detvil derfor være uhensigtsmæssigt og inkonse-kvent, hvis forslag om enkelte fags placeringog indhold udledt fra det gældende formåloverføres til et gymnasium med et nyt formål.For at få dette klargjort finder vi det nødven-digt, at det anføres direkte i betænkningen.

2. Religion under den nuværende målsætning

a. Religion og almendannelse

Selv om begrebet almendannelse kan fortol-kes på mange vidt forskellige måder med deraffølgende forskellige konsekvenser for gymna-siets udformning, kan vi tilslutte os kommis-

*) Det bemærkes, at kommissionen siden mod-tagelsen af DGS's indlæg har arbejdet videre medudformningen af betænkningen, og at der nu påvisse punkter ikke er fuldstændigt sammenfald mel-lem forudsætningerne for DGS's bemærkninger ogden endelige betænkning.

42

sionens standpunkt: at forståelse for religiøseproblemstillinger i videre forstand er en nød-vendig del af almendannelsen. Som fremhævetpå side 12 i betænkningsudkastet (betænknin-gen pag. 12) må det her være religionens stil-ling »i forbindelse med tilblivelsen og den nær-mere udformning af de forskellige kulturer ifortid og nutid både i og uden for Europa«, derer af afgørende betydning. Som det er fremhæ-vet i betænkningsudkastet, må det også betyde,at de religiøse spørgsmål, der har aktuelle u-landsproblemer, inddrages som et vigtigt led iundervisningen.

Det står imidlertid klart, at disse formål medreligionsundervisningen i det nuværende gym-nasium ikke opfyldes af den undervisning, derfaktisk gives. Det ses således af de i betænk-ningsudkastet bilag 2 (betænkningens bilag I.E.)omtalte indberetninger, at ca. 1 0 % af klas-serne ikke har fået undervisning i andre reli-gioner end kristendommen og jødedommen.Dette indtryk støttes yderligere af betænknings-udkastets (betænkningens pag. 11) omtale afGymnasieskolernes Religionslærerforenings un-dersøgelse over beskrivelser af undervisnin-gen. Når et tilfælde, hvor fremmede religionerog græsk filosofi har optaget over halvdelen afundervisningstiden, betegnes som et ydertilfæl-de, tyder det på, at kristendommen og jøde-dommen indtager en alt for dominerende pladsi undervisningen. Den i bilag 3 (betænkningensbilag I.F.) opstillede litteraturliste kan ikke ta-ges som et bevis på det modsatte, idet der somdet også fremhæves i betænkningsudkastet ikkeforeligger oplysninger om, hvorledes de forskel-lige værker er blevet anvendt i undervisningen.De i bilag 5 (betænkningens bilag I.J.) anførteoplysninger om, at en tredjedel af religions-timerne læses af præster, må, sammenholdtmed beskrivelser af enkelte læreres undervis-ning, som DGS har kendskab til, tjene til yder-ligere at henlede opmærksomheden på denmanglende forbindelse mellem overvejelserneom fagets formål og undervisningens faktiskeindhold.

b. Religion og idéhistorieSelv om det efter vores opfattelse er ind-

lysende, at gymnasielovens krav om alment-dannende undervisning bør medføre, at der igymnasiet gives alle elever undervisning, derbeskæftiger sig med religiøse problemstillinger,er det spørgsmålet, om det er nødvendigt oghensigtsmæssigt, at denne undervisning med-

deles som undervisning i et obligatorisk religi-onsfag.

Betænkningsudkastet anfører på side 17 (be-tænkningen pag. 14), at »gymnasiets undervis-ning i religion har — og må have — teologi ogreligionshistorie som basisfag og er derfor nødttil med saglig strenghed at hente sit materialeog sine problemstillinger fra disse særlige basis-fag.« Og dette benyttes som et argument for,at den nødvendige religionsundervisning ikkekan meddeles i forbindelse med en almenundervisning i idéhistorie. Efter vores opfat-telse bunder dette standpunkt imidlertid i enmanglende forbindelse til de formålsbetragtnin-ger, som anføres på betænkningsudkastets side12 (betænkningen pag. 12). Her fremhæves reli-gionen som kulturskabende faktor, og det under-streges, at religionen er vigtig på grund af densforhold til andre sider af den kulturelle udvik-ling. Det må derfor undre, at man uden argu-menter slår fast, at teologi og religionshistoriemå være basisfag for gymnasiets undervisningi religion. Der er efter vores opfattelse vægtigegrunde til endnu en gang at overveje fagetsrelation til idéhistorie i den gymnasiale under-visning.

Vi kan ikke være uenige med kommissionen,når det på side 16—17 i betænkningsudkastet(betænkningen pag. 14) anføres, at det ud fraet idéhistorisk synspunkt vil være uhensigts-mæssigt at koble faget ensidigt sammen medfaget religion. Imidlertid er det spørgsmålet,om ikke den orientering, der gennem idéhisto-rien gives om religiøse emner, er tilstrækkeligtil at opfylde de formål, man har sat for gym-nasiets religionsundervisning. Dette underbyg-ges af, at det i kommissionens forslag til vej-ledende bestemmelser for undervisningen i re-ligion (betænkningsudkastets side 31, betænk-ningen pag. 23) anføres, at det er lærerens op-gave at lade eleverne konstatere følgende be-greber og problemstillingers konkrete historiskeog aktuelle grundlag: »Gud/menneske, tro/vi-den, tro/gerninger, synd/nåde, skyld/tilgivelse,frelse, samvittighed/ansvar, død/evigt liv, kult/gudstjeneste, kirke, kirke/samfund (stat), auto-ritet/frihed, guddommelig og menneskelig lov.«De kursiverede begreber og problemstillinger erefter vores opfattelse af en sådan almen filoso-fisk art, at de bedst kan behandles i en idéhisto-risk sammenhæng, således at de ikke ansku-es ensidigt fra en religionspræget synsvinkel.Dertil kommer, at problemstillingen kirke/sam-fund formodentlig alle steder vil blive behandlet

43

i gymnasiets historieundervisning. Da denne me-get store del af religionslærerens opgave bedrevil kunne varetages af en lærer i idéhistorie,må det efter vores opfattelse veje tungere, endat enkelte af de øvrige problemstillinger måskeikke kan blive så grundigt behandlet i en un-dervisning i idéhistorie som i en undervisningi religion.

Den logiske konsekvens af kommissionensovervejelser må derfor efter vores opfattelseblive, at de timer, der nu anvendes til under-visning i religion, i stedet blev anvendt til un-dervisning i idéhistorie.

c. Undervisningens indholdSelv om vi finder det forkert, at der under

den nuværende gymnasieordning fortsat skalgives obligatorisk undervisning i religion, skalvi alligevel anføre nogle kommentarer til ind-holdet af denne undervisning.

Som anført under punkt 2.a er det vores op-fattelse, at den undervisning, der i øjeblikketgives, ikke opfylder det nødvendige krav omalsidighed. Det er derfor betænkeligt, at kom-missionen i sine forslag til ændring af bekendt-gørelse om undervisningen i gymnasiet (be-tænksningsudkastets side 28) og vejledende be-stemmelser (side 31) - betænkningen pag. 22og 23 - ikke lægger vægt på en ændring afundervisningens indhold. Således fremhæveskristendommen særskilt i angivelsen af un-dervisningens formål, og det foreslås, at mindsten tredjedel af det læste stof skal hentes fraNT. Den samme tendens gør sig gældende,når det i forslaget til vejledende bestemmel-ser anføres om ikke-kristne religioner, at detmå være væsentligt »at belyse, hvorledes re-ligiøse begreber og forestillinger manifesterersig i forskellige samfundsstrukturer«, mens no-get tilsvarende ikke anføres for jødedommensog kristendommens vedkommende. Det må dogefter de formålsovervejelser, man gør sig i be-tænkningsudkastet, være en meget væsentlig op-gave for undervisningen i religion at beskæftigesig med sammenhængen mellem kristendom-men og jødedommen på den ene side og devestlige samfunds opbygning og funktionsmådepå den anden side. Disse forhold taget i be-tragtning, må det alvorligt frygtes, at kommis-sionens prisværdige ønske om, at undervisnin-gen skal være helt fri for forkyndelse, ikke vilblive realiseret. Ved at lade langt den størstedel af undervisningen dreje sig om jødedom-

men og kristendommen og ved at lade dissereligioner blive behandlet på en særlig måde vilman let komme til at befordre en oplevelse hoseleverne af, at disse religioner »er mere rigtige«end andre religioner.

d. Karakterer og eksamenKommissionen ønsker at drage den konse-

kvens af, at faget skal være kundskabsmedde-lende og orienterende, at der skal gives karak-terer og afholdes eksaminer i faget. Det måimidlertid erindres, at selv om faget gøres heltfrit for enhver form for forkyndelse, indtagerdet alligevel en særstilling i forhold til gym-nasiets eksamensfag. Som det netop fremhæ-ves i indledningen til forslaget til vejledendebestemmelser, må det være lærerens (og der-med undervisningens) opgave at lade elevernekonstatere en række begreber og problemstil-lingers grundlag. Det må formodes, at detteformål kun kan tilgodeses, hvis undervisnin-gen i meget høj grad tilrettelægges som en fridiskussion eleverne og læreren imellem og mel-lem eleverne indbyrdes. Det må frygtes, at eksa-men vil få en sådan negativ tilbagevirkning påhele undervisningen, at denne undervisnings-form ikke vil blive benyttet, og at man i stedetvil benytte en traditionel »gennemgang-over-høring«-metode, der må anses for særdelesdårligt egnet til at nå det ønskede mål.

Med hensyn til fagets anseelse blandt elever-ne er det vores opfattelse, at den ikke vil stige,hvis faget gøres til eksamensfag. Det, der istedet er påkrævet, er, at undervisningen givesi form af diskussioner af problemer, som ele-verne oplever som personligt vedkommende.

Vi skal derfor alvorligt henstille til kom-missionen, at faget stadig må indtage den sær-stilling med hensyn til karakterer og eksaminer,som dets natur nødvendiggør.

e. Fritagelse for undervisningenSelv om det er kommissionens sigte, at un-

dervisningen i religion helt skal være fri forenhver form for forkyndelse, er det alligeveltvivlsomt, om det i praksis vil lykkes. I hen-hold til vores bemærkninger under punkterne2.a og 2.C må man formode, at undervisningeni mange tilfælde også i fremtiden vil blive afen sådan karakter, at det vil være hensynsfuldtat tillade ikke-medlemmer af folkekirken enmulighed for at blive fritaget for undervisnin-gen i religion.

44

Bilag II. A

Ekstrakt af undervisningsministeriets bekendtgørelse inr. 125 af 22. april 1964om studentereksamen ved statsanerkendte kurser og for privatister

§ 4Om undervisningens formål og indhold gal-

der bestemmelserne i afsnit II i bekendtgø-relse nr. 292 af 6. september 1961 om under-visningen i gymnasiet med undtagelse af §§3, 20, 22 og 23 (om religion, legemsøvelser,

45

kunstbetonede fag og musik som speciale påden nysproglige gren). På den sproglige linjesklassisk-sproglige gren gælder dog i fageneengelsk og tysk samme bestemmelser som påden matematiske linje.

Bilag II. B.

LANDSSAMMENSLUTNINGENAF KURSUSSTUDERENDE

17. december 1969

Bemærkninger til Kristendomsundervisningskommissionens betænkningsudkast af 5.12.1969 *)

1. Betænkningsudkastet og den kommendegymnasiereform.

2. Evt. ændringer i religionsundervisningen igymnasiet under den gældende gymnasie-ordning.

2.1 Fagets indhold og omfang.2.2 Lærere og undervisningsformer.2.3 Bedømmelse.2.4 Undervisningsfritagelse.3. Evt. ændringer i fagets stilling på studen-

terkursus under den gældende ordning.

1. Betænkningsudkastet og den kommendegymnasiereform

Landssammenslutningen af Kursusstuderende(LAK) ønsker indledningsvis at henlede op-mærksomheden på, at Undervisningsministerietforbereder en reform af undervisningen til stu-dentereksamen, som vil forudsætte en ændringaf den gældende gymnasielov og indebære bådeen nyformulering af gymnasiets formål og enændring af undervisningens struktur. Tilrette-lægningen af denne reform finder sted i mini-steriets rådgivende udvalg vedrørende gymna-siet og HF (RUGU), og det er hensigten, at re-formen skal være klar til at træde i kraft i1971, eller senest i 1972.

Det må i denne forbindelse understreges,at det foreliggende betænkningsudkast fra Kri-stendomsundervisningskommissionen om religi-onsundervisningen i gymnasiet tager sit ud-gangspunkt i den gældende gymnasielovs for-målsparagraf, specielt formuleringen, at gym-nasiet skal give en »fortsat almendannende un-dervisning« (udkastets - og betænkningens -pag. 12). Imidlertid vil den kommende gymna-siereform som nævnt indebære en ændring afdenne formålsparagraf, og efter RUGU's hid-tidige drøftelser må det anses for givet, at net-op den citerede del af formålet vil blive ændret.

Det må derfor være klart, at udkastets over-vejelser og forslag kun kan have relation tilreligionsundervisningen under den gældendegymnasielov, mens arbejdet i RUGU tager sigtepå en helhedsreform, hvor opdelingen i fag og

undervisningen inden for de enkelte fagkredseog emneområder må tilrettelægges ud fra ennyformuleret overordnet målsætning og denstruktur, der findes bedst egnet til at realiseredenne målsætning. LAK ville derfor finde detrigtigt og rimeligt, om kommissionen i sin be-tænkning explicit gør opmærksom på, at dersigtes til religionsundervisningens forhold underden gældende gymnasieordning.

2. Evt. ændringer i religionsundervisningen igymnasiet under den gældende gymnasieordning

Selv om udkastets forslag således kun kan fåvirkning for en enkelt eller højst to gymnasie-årgange, finder LAK alligevel en overvejelseaf religionsundervisningens forhold rimelig udfra den opfattelse, at enhver forbedring af un-dervisningen til studentereksamen må hilses vel-kommen, uanset tidspunktet.

2.1 Fagets indhold og omfangSom udgangspunkt for sådanne overvejelser

kan LAK tilslutte sig kommissionens opfattelseaf »religionens centrale stilling i forbindelsemed tilblivelsen og den nærmere udformning afde forskellige kulturer i fortid og nutid både iog uden for Europa« (pag. 12), og i denne for-bindelse vil vi ikke mindst lægge vægt på reli-gionsundervisningens muligheder for at fremmeforståelsen af u-landsspørgsmål, som også eromtalt i udkastet. Endvidere kan vi tilslutte os,at undervisningen må være af kundskabsmed-delende og debatterende karakter, mens enhverform for forkyndelse må være udelukket, og videler kommissionens opfattelse af det ønskeligei en øget koordinering mellem religionsunder-visningen og den øvrige gymnasieundervisning.

Med denne grundholdning forekommer detos imidlertid inkonsistent, når kommissionen en-

*) Det bemærkes, at kommissionen siden mod-tagelsen af LAK's indlæg har arbejdet videre medudformningen af betænkningen, og at der nu påvisse punkter ikke er fuldstændigt sammenfald mel-lem forudsætningerne for LAK's bemærkninger ogden endelige betænkning.

46

sidigt fremhæver teologi og religionshistoriesom basisfag for undervisningen, mens der ta-ges afstand fra en sammensmeltning af under-visningen i religion og idéhistorie (pag. 14). Somgrundlag for dette standpunkt nævnes fagetsbegrænsede tidsramme, samt at en sammen-smeltning formentlig ville kræve en amdring afgymnasielovens § 4. Efter LAKs opfattelsekunne en vidtgående sammensmeltning af deto emnekredse uden vanskelighed finde sted in-den for de givne rammer, og netop ud fra denskitserede grundholdning ville vi finde en så-dan omformning ønskelig.

Vi mener således, at den kraftige overvægt,der både i den praktiserede undervisning (ud-kastets bilag 2, betænkningens bilag LE) og ikommissionens forslag (pag. 22 og 23—24) erlagt på kristendommen og jødedommen, er imodstrid med undervisningens formål, og øn-sker i stedet hovedvægten lagt på en bred orien-tering, hvor idéhistoriske og filosofiske aspek-ter i høj grad inddrages.

2.2. Lærere og undervisningsformerSom nævnt finder LAK det rigtigt, at under-

visningen ikke blot bliver kundskabsmeddelen-de, men i lige så høj grad debatterende. Vi de-ler derfor kommissionens bekymring med hen-syn til lærerkorpsets sammensætning, idet langtfra alle de anvendte lærere i faget umiddelbartkan formodes at være i besiddelse af de nød-vendige faglige og pædagogiske kvalifikationer.

Det sidste problem kan efter LAK's meningkun løses tilfredsstillende i forbindelse med entotal omlægning af gymnasielærernes pædago-giske uddannelse og efteruddannelse, men medhensyn til religion gør der sig det specielle for-hold gældende, at der anvendes et stort antallærere, der end ikke har det samme minimumaf pædagogisk uddannelse som andre gymnasie-lærere. Hertil kommer, at faget, som fremhævetaf kommissionen, indebærer specielle pædago-giske vanskeligheder og muligheder, samt ende-lig, at det er afgørende for undervisningen ogfor fagets formål, at der ikke må finde nogenforkyndelse sted.

LAK finder det derfor meget uheldigt, at enstor del af undervisningen i dag varetages afpræster i Folkekirken, der ifølge deres kald erknyttet til en enkelt af de religioner, der be-handles. Vi tilslutter os således kommissionensforslag nr. 5 (pag. 18), men ønsker tilføjet, atprofessionelle religionsudøvere under ingen om-stændigheder må anvendes som lærere i faget.

2.3. BedømmelseVed en fremtidig gymnasiereform finder

LAK det ønskeligt, at der indføres nye bedøm-melsesformer, og ikke mindst i orienterings-fagene finder vi den nuværende form for eksa-men og karaktergivning uheldig.

Ved en reform vil vi derfor gå ind for nyebedømmelsesformer, og her vil vi finde det ri-meligt, at der anvendes ensartede former indenfor alle orienteringsfag. Men vi kan bestemtikke gå ind for indførelse af eksamen i endnuet fag under den gældende ordning, og vi vilendda finde det særlig uheldigt i religion, hvorvi lægger speciel vægt på undervisningens de-batterende form.

2.4. UndervisningsfritagelseUnder forudsætning af, at der ikke finder no-

gen form for forkyndelse sted i religionsunder-visningen, kan vi tilslutte os kommissionensforslag om, at adgangen til undervisningsfrita-gelse bortfalder (forslag 8, pag. 18). Imidlertidmener vi ikke, at denne forudsætning i øjeblik-ket er opfyldt, og vi må derfor kæde vores til-slutning til dette punkt sammen med det underpkt. 2.2. nævnte krav om forbud mod præster.

3. Evt. ændringer i fagets stilling på studenter-kursus under den gældende ordning

LAK har specielt bemærket, at udkastet i degenerelle overvejelser slet ikke omtaler forhol-dene på studenterkursus, hvorfra der dog di-mitteres ca. 14 °/0 af studenterne. Der er såle-des ikke ført nogen argumentation for forsla-get (pag. 23) om at indføre undervisning ogeksamen i religion på studenterkursus, og for-slaget må vel opfattes som en konsekvens af etønske om at bevare en ensartet studentereksa-men for alle kategorier.

Da LAK imidlertid ikke kan gå ind for for-slaget om eksamen i religion på gymnasier, ogda undervisningsplanerne på studenterkursus iforvejen er meget hårdt belastede og resultereri et stort frafald, må vi på det kraftigste mod-sætte os forslaget om at indføre et nyt fag påstudenterkursus.

Hvis ministeriet på trods af vores indstillingalligevel skulle beslutte sig for at indføre fagetreligion på studenterkursus, må dette ske påbekostning af anden undervisning, og vi vil daforeslå, at man indfører valgfrihed mellem fa-gene religion og oldtidskundskab, således at deto fag får samme timetal og et pensum af sam-me størrelsesorden.

47

Bilag III. A.

Ekstrakt af lov nr. 236 af 8. juni 1966 om højere forberedelseseksamen

§ 1Højere forberedelseseksamen skal sikre til-

stedeværelsen af de kundskaber, der er nødven-dige til at begynde uddannelsen til lærer i fol-keskolen.

Stk. 2. Efter undervisningsministerens nær-mere bestemmelse kan højere forberedelses-eksamen også tilrettelægges med henblik på an-dre videregående uddannelser.

§ 2Undervisningen til højere forberedelseseksa-

men omfatter følgende fag: dansk, kristendoms-kundskab, historie, biologi, geografi, matema-tik, fysik, kemi, engelsk, fransk, tysk, sang,formning og legemsøvelser.

Stk. 3. Elever, der ikke tilhører folkekirken,fritages efter anmodning for undervisning i kri-stendomskundskab.

§ 7

Eksamen omfatter de fag, der undervises iefter § 2. Resultatet af prøver i fagene sang,

formning og legemsøvelser indgår ikke i be-regningen af, om eksamen er bestået.

Stk. 2. Eksaminander, der ikke tilhører fol-kekirken, fritages efter anmodning for prøve ikristendomskundskab.

§ 9Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om

a) undervisningen til højere forberedelseseksa-men, herunder om de enkelte fags indholdog omfang,

b) afholdelse af denne eksamen og fordringer-ne i de enkelte fag ved eksamen,

c) karaktergivning og censur.

§ UForslag om revision af loven fremsættes se-

nest i folketingsåret 1972—73.

48

Bilag III. B.

Ekstrakt af undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 48 af 28. februar 1967 om højereforberedelseseksamen og om undervisningen m.v. på kursus til højere forberedelseseksamen

§ 1Højere forberedelseseksamen omfatter:1) Som fællesfag: Dansk, kristendomskund-

skab, historie, biologi, geografi, matematik,1. fremmedsprog (engelsk eller tysk), 2. frem-medsprog (engelsk eller tysk), samfundsfag,sang, formning og legemsøvelser.

§ 3Undervisningsåret går fra 1. august til 31.

juli og består af to semestre, der begynder den1. august og den 1. februar.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges efternedenstående timeplan:

§ 8

Alle kan indstille sig til eksamen eller til prø-verne i de enkelte fag uden hensyn til tidligereuddannelse. Følgende betingelser skal dog væreopfyldt:

1)2) I de fag, eksamen skal omfatte, skal der

opgives et pensum og fremlægges rapporterm.v., som opfylder kravene i denne bekendt-gørelses kapitel VI (§§ 19-36). For elever, derer forberedt på et godkendt kursus til højereforberedelseseksamen, gives oplysning om op-givelserne af vedkommende kursus.

§ 11Hver kursuselev udarbejder som led i eksa-

men to skriftlige specialopgaver, en i hvert afto af eleven valgte fag. Den ene opgave udar-bejdes i 3. og den anden i 4. semester. Hveropgave formuleres af læreren i vedkommendefag inden for et af eleven valgt omrade af fa-

get en uge før den skal afleveres. Opgaven skalvære til stede ved den mundtlige prøve i faget,og eksaminationen skal omfatte en kort samtalepå grundlag af opgaven. Karakteren for opga-ven gives af censor og læreren efter reglerne i§ 16, stk. 3, og indgår i karakteren for denmundtlige prøve i faget med V3- Efter eksamenkan opgaverne udleveres til eksaminanden.

§ 20: Kristendomskundskab

Formålet med undervisningen er at give ele-verne kendskab til:1) Væsentlige sider af den bibelske litteratur,

dens tidshistoriske baggrund, dens litterær«»sær art og dens tankeindhold.

2) Hovedtræk af kristendomsforståelsen gen-nem tiderne, herunder de vigtigste trossam-funds opfattelse i nutiden.

3) Ikke-kristne religioner samt areligiøse ogantireligiøse livsholdninger.

Stk. 2. Undervisningen omfatter:1) Naturfolkenes religion: På baggrund af en

orientering om nogle af de træk, som psyko-logisk og socialt er karakteristiske for for-skellige typer af naturfolk, gennemgås devæsentlige elementer af disses religiøse liv,dels som det præger livssynet, dels som detytrer sig i kulten.

2) Det gamle Testamente:a) De vigtigste elementer af Israels historie

(sagntid, bosættelse i Kanaan, dommertid,fælles kongedømme, de delte riger, land-flygtighed, tiden efter hjemkomsten).Dette stof belyses med træk fra den ar-kæologiske forskning.

b) Det gamle Testamente som litteratur: deforskellige genrer og deres karakter (my-ter, legender, sagn, historieberetninger,love, taler, ordsprog, salmer m.v.).

c) Oversigt over de vigtigste skrifters tilbli-velse og deres samling og overlevering.

d) Prøver på gammeltestamentlig litteratursamlet omkring følgende afsnit: urhisto-rie, patriarkhistorie, de profetiske, poeti-ske og historiske skrifter.

49

I tilknytning til en kortfattet fremstillingaf det under a)-c) nævnte stof læses inten-sivt mindst 400 vers fra de under d) nævnteafsnit af Det gamle Testamente.

3) Det nye Testamente:a) Tidsbaggrunden, dels i jødedommen, dels

i hellenismen.b) Kilderne til vor viden om Jesus og den

ældste menighed, de vigtigste nytestament-lige skrifters affattelse og datering samtsoffets overlevering. Dets karakter (para-dokser, parallelisme, billeder, lignelserm.v).

c) Jesus. Hans liv. Hans virksomhed. Bely-ses tematisk ud fra tekster.

d) Jesu apostle, specielt Paulus. Hovedtrækaf hans liv, hovedpunkter af hans for-kyndelse.

Som støtte for a)-d) læses en kortfattetfremstilling og som illustration til c)-d) in-tensivt mindst 600 vers, væsentligst fra sy-nopsen, men også fra Johannes, fra Apostle-nes Gerninger og Paulus.

4) De store ikke-kristne religioner:En eller flere af de store ikke-kristne reli-gioner læses på grundlag af en kort frem-

stilling, suppleret med tekster fra den ellerde pågældende religioners hellige skrifter.Det vises, at den eller disse religioner er rea-liteter i store dele af verden. Desuden be-handles de problemer, som opstår ved kri-stendommens møde med andre religioner.

5) Den kristne tanke gennem tiderne og densmøde med andre idéer:Med støtte i tekstlæsning gennemgås 5-7væsentlige punkter af kristendomsopfattel-sen fra urkristendommen til vore dage og/eller idékomplekser, som har haft betydningfor kristendomsforståelsen. I passende om-fang behandles de opfattelser, som næres affrikirker og sekter, ligesom eleverne oriente-res om areligiøs og antireligiøs livshold-ning.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der gives etspørgsmål med en ikke-læst tekst, et billedeeller et kort som grundlag. Spørgsmålene væl-ges således, at læst stof inddrages i eksamina-tionen. Der gives eksaminanden en forberedel-sestid med hjælpemidler.

Stk. 4. Der gives én eksamenskarakter.

50