0

Skoleperiode 2

Social- og

Sundhedsuddannelsen

Trin 1: Sosu-hjælper

Århus Social- og Sundhedsskole

Rengøring og miljø

1

Kilder:

Naturfagligt. Af Henning Vinther Rasmussen, Erhvervsskolernes forlag, 2008.

Naturfag for social og sundhedshjælpere. Af Henrik Andersen m.fl.

Munksgaard Danmark, 4. udgave 2007.

Korridoren. Elektronisk lærebogssystem af Munksgaard Danmark.

Kemisk Produktion. Anni Jørgensen og Nina Michaelsen. Forlaget Malling

Beck, 1996.

2

Indhold

Rengøring og Miljø .............................................................................................. 4

Hvorfor gøre rent? ..................................................................................................... 4

Hvad er det, der skal fjernes? ..................................................................................... 4

Hvad indeholder rengøringsmidler? ......................................................................... 5

Er vand et rengøringsmiddel? ................................................................................... 7

Hvordan virker tensider og sæbe? ............................................................................ 8

Hvad er sæbe og hvordan laves det? ......................................................................... 9

Hvilke rengøringsmidler er der brug for? .......................................................... 11

Andre stoffer i rengøringsmidler ............................................................................ 12

Undgå at blande rengøringsmidler ................................................................... 12

Hvordan fungerer jordens kredsløb? ................................................................ 13

Hvilke er de vigtigste atomer (grundstoffer) i mennesket? ..................................... 14

Atomer og molekyler .............................................................................................. 16

Navn og kemisk symbol ............................................................................................ 17

Atomnummer ........................................................................................................... 17

Det periodiske system .............................................................................................. 18

Når atomer slår sig sammen – ion-/kovalent binding .............................................. 21

Oktetreglen .............................................................................................................. 21

Ionbinding ................................................................................................................. 22

Hvad er salte? ........................................................................................................... 22

Kovalent binding ....................................................................................................... 26

Hvad er en syre og hvad er en base? ...................................................................... 28

Indikator ................................................................................................................... 28

Neutralisation ........................................................................................................... 30

Hæld aldrig vand i syre ............................................................................................. 30

Enzymer i vaskepulver............................................................................................. 31

Hårdt og blødt vand ................................................................................................ 33

Miljøskadelige stoffer ...................................................................................... 36

Hvad kan du gøre? .................................................................................................... 37

3

Miljømærkning ........................................................................................................ 38

Allergimærket .................................................................................................. 38

Mærkning af kemikalier .......................................................................................... 39

Faresymboler ........................................................................................................... 40

R- og S-sætninger ..................................................................................................... 41

Dosering ................................................................................................................... 43

Omsætning: Hvor mange ml går der på en liter? .................................................... 46

Bilag 1: Ekstra opgaver i grundlæggende kemi ...................................................... 50

Bilag 2: Risiko- og Sikkerhedssætninger ................................................................ 54

Bilag 3: Brug afrengøringsmidler i borgerens hjem, Brug af miikrofiber til rengøring

i borgerens hjem 58

Bilag 4: Positivliste 58

Bilag 5: Artikel om Klor i husholdningerne 64

Bilag 6: Diverse links til skoleperiode 2 66

Links til Korridoren 67

4

Rengøring og Miljø

Hvorfor gøre rent?

Vi har alle vores forskellige begrundelser for at gøre rent i boligen:

Vores bolig bliver hygiejnisk og fremstår pænt

Rengøring vedligeholder vores bolig og indbo

Af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager

Hvilken type rengøring og hvilket rengøringsmiddel vi skal vælge er afhængigt

af hvilken type snavs der er tale om, og hvad stedet skal bruges til.

Der er selvfølgelig forskel på almindelig

rengøring i hjemmet, desinfektion, fx i en

fødevareforretning, og sterilisation på ope-

rationsstuerne på sygehuset.

Ved almindelig rengøring hæmmer vi de

fleste mikroorganismers mulighed for vækst.

Ved desinfektion bruges kemiske

rengøringsmidler, der hæmmer eller dræber

størstedelen af de sygdomsfremkaldende

mikroorganismer. Sterilisation er en

behandling, der dræber alle mikroorganismer.

Hvad er det, der skal fjernes?

Rengøring er en proces, hvor uønsket snavs fjernes ved hjælp af vand,

rengøringsmidler, redskaber eller maskiner, forskellige metoder og teknikker

og sidst, men ikke mindst menneskets arbejde.

For at kunne vælge et egnet rengøringsmiddel bør du derfor vide noget om

snavs.

5

Hvad består det af?

Hvilken konsistens har det?

Hvorfra kommer snavset?

Noget snavs består kun af en enkelt del, fx et enkelt støvkorn, en tråd, et hår

eller en papirlap.

Andet snavs er sammensat af flere forskellige dele. Røg består af både

kulstøv og tjære, mens blod består af protein, fedt og farvestof.

Du skal også være opmærksom på, hvilken konsistens snavset har. Er det løst

snavs, kan du nøjes med en støvsugning, mens fedtet snavs skal opløses ved

hjælp af vand og rengøringsmiddel.

Jo bedre du bliver til at undgå at snavs sætter sig fast, jo mindre skal du gøre

rent, og jo mindre mængde rengøringsmiddel skal du bruge.

Snavs kommer:

gennem luften (f. eks støv, røg, insekter)

ved spild (f. eks kaffe, aske, papir, madrester)

ved afsmitning (f.eks fodtrin, fra hæle, fingeraftryk)

ved udfældning (f. eks aflejring af kalk, rust, sod, fedt).

Hvad indeholder rengøringsmidler?

Tensider (vaskeaktive stoffer) er hovedingrediensen i vaske- og

rengøringsmidler, men midlerne er sammensat af mange andre forskellige

stoffer afhængigt af hvad rengøringsmidlet skal bruges til.

Rengøringsmidler kan indeholde kemikalier, som kan være

sundhedsskadelige, og nogle af indholdsstofferne kan være skadelige for

naturen. I skemaet nedenfor ses en kort oversigt over nogle af

indholdsstofferne, deres virkning og effekt på helbred og miljø:

6

Indhold

Virkning

Eksempler

Miljøpåvirkning og helbredsrisiko

Tensider (Vaskeaktivt

stof).

Løsner snavs, fedt og olie fra

tøjet.

Anioniske og kationiske tensider

Brun sæbe, håndsæbe, sæbespåner

Nogle af tensiderne kan være

skadelige for naturen.

Sæber er basiske, kan virke

lokalirriterende på huden.

Kalkbindere

Stoffer som binder kalk, så vandets hårdhedsgrad falder

Fosfater

Næringsstof, som kan give algevækst og iltsvind i søer og vandløb.

EDTA og NTA, zeotlitter

Danner miljøskadelige stoffer og er svært nedbrydelige

Blegemidler

Bleger hvidt eller lyst tøj og fjerner svære pletter som vin, te og kaffe.

Percarbonat

Klor

Miljøvenligt alternativ til klor og perborat

Klor er sundhedsskadelig. Danner giftige klorgasser ved blanding med sure rengøringsmidler (f.eks. toiletrens).

Farve og parfume

Ingen rengøringseffekt

Ringe effekt på miljøet. Allergifremmende

Baser

Opløser fedt

Natriumhydroxid (kaustisk soda)

Stærk base, kendt som kaustisk soda. Skal omgås med stor forsigtighed. Ætsende I høje koncentratationer. I fortyndet form lokalirriterende.

Syrer

Opløser kalk

Saltsyre, citronsyre, eddikesyre

Ætsende I høje koncentratationer. I fortyndet form lokalirriterende.

7

Er vand et rengøringsmiddel?

Ved næsten al rengøring har vand en vigtig funktion. Vandet løsner snavset,

fordeler rengøringsmidlet, transporterer varme og rengøringsmidlet til de

flader, der skal rengøres, og transporterer snavset bort fra de rengjorte flader.

Vand har det vi kalder overfladespænding. Spændingen opstår, fordi

vandmolekylerne tiltrækker hinanden. Vandet samler sig i ”perler”.

Vandmolekylerne er en lille smule

positivt ladede i den ene side og en lille

smule negativt ladede i den anden

side. Årsagen er, at iltatomet er bedre

til at tiltrække elektroner end

brintatomerne er. Dette får

vandmolekylerne til at hænge sammen

og gør, at en vanddråbe på en glat overflade er næsten kuglerund. Det er

også overfladespændingen der gør, at man kan lave en ”top” på et glas vand.

På grund af overfladespændingen er det vanskeligt at fordele vand ud over en

flade, fx bord eller gulv. Derfor tilsættes rengøringsmidler med tensider eller

sæbe, som bryder overfladespændingen. Vandet holder ikke så godt sammen

mere, og vandet kan nu bedre fordeles udover gulvet eller bordet. Samme

virkning fås ved tøjvask, hvor vandet bedre kan trænge ind mellem fibrene i

tøjet på grund af tensiderne fra vaskepulveret.

I en vanddråbe forsøger hvert enkelt vandmolekyle at

omgive sig med så mange andre vandmolekyler som

muligt. Herved danner dråberne så lille en overflade

som muligt ud mod luften , og vanddråben bliver

rund.

8

Hvordan virker tensider og sæbe?

Hovedingrediensen i rengøringsmidler er tensider, et fællesnavn for sæber,

dvs. vaskeaktive stoffer. Tensider har en fedtelskende ende og en

vandelskende ende, som det ses på figuren:

Den fedtelskende ”hale” af tensidemolekylet tiltrækkes af fedtet, som vi ønsker

at fjerne, mens det vandelskende ”hoved” vil blive ude i vandet.

1) Snavs på et bord.

Bordet vaskes: Tensiderne i vandet

hæfter sig fast til snavset med den

fedtelskende ende. Den vandelskende

ende vender ud i vandet.

2) Snavset løsner sig fra bordet, efterhånden

som tensiderne binder sig til snavset.

3)

Tensiderne har dannet „miceller", som nu

kan skylles væk med vandet.

9

Når snavset løsnes fra overfladen eller tøjet, dannes der småbitte kugler, som

består af fedtmolekyler indeni og tensidmolekyler udenpå. De fedtelskende

”haler” vender ind imod fedtmolekylerne, fordi de tiltrækkes af dem. De

vandelskende ”hoveder” rager derimod ud i vandet, fordi de tiltrækkes af

vandmolekylerne.

At vand skyer fedt, kan du også se, hvis du prøver at skylle en fedtet tallerken med

rent vand. Når du kommer opvaskemiddel med tensider på panden, opløses fedtet.

Hvad er sæbe og hvordan laves det?

Sæbe er en slags tensid og virker derfor

på nøjagtig samme måde som beskrevet

for tensiderne ovenfor. I gamle dage

fremstillede man sæbe ud fra gedefedt

og aske fra træ og havplanter. Det

lignede mest det, vi i dag kalder for brun

sæbe. Den kan bruges til at vaske tøj

med, men er ikke særlig rar at vaske kroppen med.

10

I dag fremstiller man sæbe syntetisk ved at behandle fedt med en base som fx

natriumhydroxid (NaOH) eller kaliumhydroxid (KOH). Håndsæbe laves af fedt

og NaOH. Denne håndsæbe kan godt udtørre huden, så derfor tilsætter man

olier, så sæben ikke fjerner al fedtet fra huden.

Du kan lave en slags flydende

sæbe ved at blande oliesyre (en

enkeltumættet fedtsyre) med en

stærk base, fx NaOH

(natriumhydroxyd).

11

Hvilke rengøringsmidler er der brug for?

I dit arbejde som social- og sundhedshjælper vil du ofte skulle gøre rent i

borgeres eget hjem. Nogle borgere har særlige rengøringsvaner og bruger

rengøringsmidler, du ikke må anvende, fx klorin eller brun sæbe til gulvvask.

Af hensyn til dig og til miljøet har mange kommuner udarbejdet en positivliste

over, hvilke produkter der må bruges i hjemmeplejen og på plejehjemmene.

Da vores indbo er forskelligt, ligesom snavset er det, skal vi anvende midler

med forskellige egenskaber. I en almindelig husholdning kan vi nøjes med fire

rengøringsmidler:

Opvaskemiddel som kan bruges til opvask og lettere rengøring af

overflader, der kun er lidt snavsede som f.eks. vinduer, spejle og

plastoverflader.

Universalrengøringsmiddel til mere snavsede overflader som f.eks.

fliser, lakerede gulve, rustfri stål.

Husholdningseddike eller evt. fortyndet eddikesyre til at fjerne kalk fra

f.eks. håndvakse, wc-kummer samt afkalkning af kaffemaskiner og

elkedler.

Toiletrensemiddel til desinfektion og til fjernelse af kalk

Nogle rengøringsmidler indeholder syrer. Disse bruges til at fjerne kalk, da

syre reagerer med kalk og derved omdanner den til et andet stof, som er

vandopløseligt. Det kan fx være citronsyre og eddikesyre (CH3COOH).

Andre rengøringsmidler indeholder baser. Disse bruges til at fjerne fedt, da

en base kan reagere med fedtstoffer og danne en form for sæbeforbindelse

og dermed opløse fedt. En stærk base som kaustisk soda (NaOH) findes fx i

afløbsrens. Mængden af snavs og fedt kan være stor i et afløb. Det er dog

ikke altid en god idé at bruge afløbsrens, bl.a. fordi pvc-rør kan ødelægges

af stærke baser.

12

Andre stoffer i rengøringsmidler

Der tilsættes ofte blødgørende midler (kalkbindere) som soda (Na2CO3),

polyfosfonat, zeolitter samt EDTA, hvis opgave er at binde sig til kalken i

vandet.

En del rengøringsmidler indeholder organiske opløsningsmidler som

husholdningssprit, rensebenzin, acetone og mineralsk terpentin. De bruges

til at fjerne stoffer, som ikke kan klares med sæbe. Organiske

opløsningsmidler er generelt sundhedsskadelige. De er fedtopløselige og

fordamper let, så vi nemt kommer til at indånde dem.

Undgå at blande rengøringsmidler

Mange producenter bruger i dag biologisk nedbrydelige tilsætningsstoffer for

at undgå forurening.

Det kan være meget farligt at blande rengøringsmidler, da de indeholder

mange forskellige tilsætningsstoffer. Der kan udvikles forskellige dampe,

som kan give vand i lungerne og andre sygdomme.

Det er altid en god idé, at du hælder vand i en spand først og derefter

tilsætter rengøringsmidlet. Så fortynder du straks produktet og undgår, at der

sker en blanding af rengøringsmidler, i tilfælde af at der ligger en rest i

bunden af spanden.

13

Hvordan fungerer jordens kredsløb?

I din hverdag som social- og sundhedshjælper vil du opleve, at affald skal

sorteres, fx i papir, mad og andet. Opdelingen af affald øger mulighederne for,

at samfundet kan genbruge noget af det. Papir bliver lavet til nyt papir, mens

andet affald bliver brændt og derved omdannet til varme og aske. Denne form

for genbrug er synlig, men i virkeligheden genbruges alt.

Livet på jorden er afhængigt af, at alt bliver genbrugt. Den oxygen (ilt), vi

indånder, har forinden fx været brugt af dyr. I den mellemliggende tid har den

været en del af det blå hav og træernes grønne blade. Det kan lyde underligt,

men i virkeligheden er det hele meget enkelt.

Forestil dig, at verdens byggesten (atomerne) er legoklodser. Du kan bruge

klodserne til at bygge et hus. Når det pilles fra hinanden, kan du bygge en

mand, et træ eller noget helt andet. På samme måde indgår naturens

byggesten igen og igen i forskellige sammenhænge.

Oxygen, kuldioxid

og vand indgår på

hver deres måde i

kredsløbet. Der er

tale om flere små

kredsløb, der hver

er en del af det

store kredsløb. Se

godt på tegningen

og følg henholdsvis

oxygen, kuldioxid

og vand rundt i

kredsløbet.

14

Hvilke er de vigtigste atomer (grundstoffer) i mennesket?

Det meste af kroppen (96%) består af de fire grundstoffer: Ilt (oxygen, O)

65%, kulstof (C) 18%, hydrogen (H) 10% og kvælstof (nitrogen, N) 3%.

Mineralerne calcium (Ca) og fosfor (P) udgør tilsammen 3%, da vores knogler

og tænder næsten kun består af disse to grundstoffer. Resten af mineralerne

udgør kun 1% af vores krop, men de er alligevel meget vigtige for vores

overlevelse. Nedenfor er nævnt nogle eksempler:

15

Calcium (Ca):

Det meste af calciummængden er bundet til knogler og tænder. I blodet findes

der også calcium - det har betydning for, at blodet kan størkne, og at

nerveimpulserne kan fungere. Mangel på calcium vil kunne medføre

nedsættelse af nerveimpulser og give svage knogler. Det vil øge risikoen for,

at en person falder og får et knoglebrud, fx på lårbenet.

Fosfor (P):

Fosfor er en vigtig del af knoglerne, da det har stor betydning for knoglernes

struktur og smidighed. Desuden indgår fosfor i cellens arveanlæg (DNA) samt

i dannelsen af energi i cellen.

Mangel på fosfor vil derfor have betydning for knoglernes stabilitet, men også

for de enkelte celler.

Jern (Fe):

Jern er vigtig for transporten af oxygen, da jern udgør den del af de røde

blodlegemer, hvortil oxygenmolekylet hæfter sig.

Mangel på jern i blodet kan føre til blodmangel (anæmi), der igen kan medføre

træthed og udmattelse.

Kalium (K) og natrium (Na):

Mineralerne har begge stor betydning for, at cellerne kan fungere i balance

med den omkringliggende væske. Desuden er de afgørende for, at

nerveimpulserne og hjertet kan fungere.

Både for lidt og for meget natrium og kalium kan give problemer med

væskebalancen. Hjertet vil ikke kunne pumpe blodet godt nok rundt.

16

Atomer og molekyler

Alt her på jorden består af atomer

– dig selv, stolen, du sidder på, maden, du spiser.

Atomer er så små, at vi er nødt til at bruge modeller til at beskrive, hvordan

vi forestiller os, at de ser ud. Modellerne bruger vi til at forklare den

virkelighed, vi ikke kan se. Modellerne er altså kun et billede af, hvordan vi

tror, at virkeligheden ser ud.

Alle atomer består af tre forskellige dele:

Protoner (positiv ladning), elektroner (negativ ladning) og neutroner.

Protonerne og neutronerne er altid i kernen, og elektronerne cirkulerer rundt

om kernen. Alle partiklerne er meget små. Et atom er elektrisk neutralt.

I denne model af atomet kan du se,

hvad et atom består af – protoner (de

røde), neutroner (de blå) og elektroner

(de grønne).

Et atom er den mindste del af et grundstof. Man kan skelne mellem

begreberne atomer og grundstoffer på denne måde. Vand – H2O – består af to

forskellige grundstoffer: brint (H) og ilt (O). Samtidig består det af tre

atomer: to brintatomer (H2) og et iltatom (O).

Det findes ca. 109 forskellige atomer, som er blevet systematiseret i det

periodiske system.

17

Navn og kemisk symbol

Hvert atom har et kemisk symbol. Det

består af ét eller to bogstaver, oftest

det første eller de to første bogstaver

i atomets latinske navn. Det første

bogstav skrives altid med stort. Det

andet bogstav skrives altid med lille

og bruges kun, når flere navne

begynder med det samme

forbogstav. Forskellen mellem store og små bogstaver er vigtig.

Atomnummer

Alle atomer har fået et atomnummer som er bestemt af antallet af protoner i

atomets kerne. Alle atomer har lige så mange protoner som elektroner.

Ser du på helium og litium, kan du se, at elektronerne er placeret i forskellige

baner. Der er system i, hvor elektronerne befinder sig i baner omkring atomets

kerne. Banerne kaldes skaller.

Atomernes forskellighed bestemmes

primært ud fra antal protoner. Stof nummer

1, hydrogen, har 1 proton. Stof nummer 2,

helium, har 2 protoner.

Skallerne kan indeholde forskellige antal elektroner. Et par simple regler:

- Den første skal kan indeholde max. 2 elektroner.

- Alle andre skaller prøver i første omgang at indeholde 8 elektroner, da

dette antal skaber stabilitet. Atomer opnår denne tilstand ved at danne

kemiske forbindelser i form af ionforbindelser og kovalente bindinger.

18

Øvelse: Navngivning af grundstoffer og kemiske forbindelser

kemisk tegn

navn Atom-nummer

Hoved-gruppe nr.

periode Metal eller ikke

H

Na

Ca

Al

C

N

O

Cl

He Ekstra øvelser:

1. Prøv at fordele elektronerne i elektronskallerne for disse atomer: Helium, kulstof, , ilt, flour, kvælstof, neon, natrium, fosfor, klor og svovl.

2. Hvilke grundstoffer har samme antal elektroner i yderste skal som oxygen?

3. Hvilket af grundstofferne kulstof eller fosfor må vi forvente ligner nitrogen bedst, hvad angår kemiske egenskaber?

4. Hvilket af følgende stoffer må forventes at være meget forskellig fra de øvrige

med hensyn til kemiske egenskaber? Magnesium, calcium, silicium, barium og radium.

Det periodiske system

I det periodiske system kan du finde de latinske navne på grundstofferne samt

deres bogstavforkortelser.

Bogstavbetegnelserne er systematisk tildelt. Hydrogen er det første stof, der

begynder med H, og har derfor denne betegnelse. Helium (He) er det andet

stof, der begynder med H. To stoffer kan ikke have samme betegnelse, derfor

betegnes helium (He). Den fede sorte streg deler grundstofferne i metaller, der

ligger under trappen, og ikke-metaller, der ligger over trappen.

19

20

Perioder: Vandrette rækker

De vandrette rækker i det periodiske system kaldes for perioder. Øverste

vandrette række er således periode 1, anden vandrette række er periode 2

osv. Periodenummeret fortæller hvor mange elektronskaller atomerne har. Alle

atomer i fx periode nr. 2 har derfor 2 elektronskaller. Hvis det periodiske

system læses vandret, er grundstofferne anbragt i rækkefølge efter nummer.

Hovedgrupper: de lodrette rækker

De lodrette rækker i det periodiske system kaldes hovedgrupper. De har hver

et nummer skrevet med romertal, oxygen står fx i hovedgruppe VI. De atomer

der står i samme hovedgruppe har det til fælles at de har det samme antal

elektroner i den yderste skal. Dette antal svarer til nummeret på

hovedgruppen.

Da det er antallet af elektroner i den yderste skal der er afgørende for et

atoms kemiske egenskaber, har atomer der står i samme hovedgruppe

beslægtede kemiske egenskaber.

De stoffer, der står lodret under hinanden, er i samme hovedgruppe og har

samme egenskaber. Dette skyldes, at de har samme antal elektroner i yderste

skal. Elektronerne i yderste skal har betegnelsen valenselektroner. Det er

disse elektroner, der bruges, når grundstofferne danner kemiske forbindelser.

Hovedgruppe 8 hedder ædelgasserne. De har alle otte elektroner i yderste

skal. Det gør, at de er kemisk meget stabile og ikke kan indgå i kemisk

forbindelse med andre stoffer. (Helium er en undtagelse med 2 elektroner, da

den kun har 1. skal). Dette gør at disse atomer er kemisk ”tilfredse”, og de er

derfor ikke villige til at reagere med andre stoffer – man siger at de er meget

stabile.

21

Når atomer slår sig sammen – ion-/kovalent binding

Med 28 bogstaver i alfabetet kan du efter bestemte regler lave ubeskriveligt

mange ord. På samme måde kan du efter bestemte regler lave utallige

molekyler og kemiske forbindelser ud fra grundstofferne i det periodiske

system. Et molekyle består af flere atomer af samme eller forskellige

grundstoffer og er den mindste selvstændige del af et stof.

Når atomerne danner kemiske forbindelser med andre atomer, ændres deres

egenskaber ofte i forhold til deres oprindelige egenskaber. Natrium (Na) er

meget eksplosivt. Chlor (Cl) er meget giftig. Når de går sammen og danner

natriumchlorid (NaCl), bliver de til en gavnlig kemisk forbindelse – nemlig

køkkensalt.

Oktetreglen

Der findes hovedregel, du skal følge, når du arbejder med at beskrive kemiske

forbindelser. Den hedder oktetreglen (oktet betyder otte).

Alle atomerne fra de andre

hovedgrupper forsøger at opnå

den samme stabile tilstand ved at

lave kemiske forbindelser og

ioner. Dvs. de prøver at have 8

elektroner i deres yderste skal.

Derfor er det afgørende for, om en

kemisk forbindelse kan lade sig

gøre og blive stabil, at alle atomer,

der indgår, kan få otte elektroner i

yderste skal i det færdige

molekyle. Dette har givet navn til

oktetreglen.

22

Der findes tre bindingstyper mellem atomer, hvor det kan lade sig gøre. De

hedder ionbinding, kovalent binding og metalbinding. Du skal vide noget om

de to første.

Ionbinding

Ionbindingen er vigtig, når du arbejder med salte, syrer og baser.

Ionbindingen er en kemisk forbindelse, hvor atomerne afgiver elektroner fra

den yderste skal eller modtager elektroner i den yderste skal for på den måde

at få otte elektroner og opfylde oktetreglen. Her er det natrium (Na), som

afgiver en elektron til klor (Cl).

Ioner er elektrisk ladede

Alle atomer er i udgangspunktet elektrisk neutrale. Når atomer indgår i

ionbindinger, afgiver eller modtager de elektroner. Det betyder, at der ikke

længere er lige mange protoner og elektroner i atomet, og derfor vil ionerne

blive enten positivt ladede (markeret med +) eller negativt ladede (markeret

med -).

Ionbindinger dannes mellem et metal og et ikke-metal.

Metaller afgiver elektroner og bliver til positive ioner, mens ikke-

metallerne modtager elektroner og bliver til negative ioner.

Brint (H), der ikke er et metal, kan i forbindelse med syrer afgive sin elektron

og danne ionbindinger som en positiv ion.

Ionbindinger kan være mere komplicerede og bestå af sammensatte ioner,

hvor der indgår flere forskellige stoffer.

Hvad er salte?

Salt forbinder vi normalt med mad. Det er svært at forestille sig et

måltid uden salt. For meget salt er heller ikke godt. Der er tale om en

fin balancegang. Salt er dog mere og andet end det, vi bruger i hus-

23

holdningen. Af vigtige salte i vores krop kan nævnes bl.a. calci-

umfosfat, der er vigtig for at få stærke og smidige knogler.

Et salt er en binding mellem +ioner og -ioner, således at der opstår en

neutral ladning. Den elektriske tiltrækning mellem de positivt ladede

ioner og de negativt ladede ioner binder saltet sammen, fx K+ + Cl" -*

KCl.

Natriumchlorid (NaCl) er et salt. Der findes rigtig mange salte. I nogle af dem

er ionerne sammensatte.

Natriumcarbonat (Na+2(CO3

--)) er et eksempel, hvor carbonat (CO3--) er en

sammensat ion.

Eksempler på salte

Na*ogCl- NaCI Natriumklorid Køkkensalt

3Ca2'og 2P043" Ca3(P04)a Calciumfosfat I knoglerne

24

Ioner: Udfyld nedenstående tabel.

Grundstof Atom

nummer

Antal

elektroner i

yderste skal

Optager

elektroner

Afgiver

elektroner

Antal

elektroner

optaget/afgivet

Symbol for

ionen

Mg

O

F

Ca

S

K

Cl

N

P

Na

25

Tegn saltsyre. HCl

En ion indeholder 20 protoner og 18 elektroner. Hvad er ionens formel?

Tegn saltet (ionforbindelsen) magnesiumchlorid (MgCl2) med alle elektroner anbragt i skaller.

Ekstra opgaver: Tegn ionforbindelsen calciumklorid (CaCl2) og kaliumsulfid (K2S)

26

Kovalent binding

Et atom kan opnå en stabil tilstand (ædelsgaslignende) ved at indgå i et

fællesskab med andre atomer. Atomerne deles om to eller flere elektroner fra

ydrerste skal. Kovalent dannes når atomerne deles om to eller flere elektroner

fra den yderste skal. O2

Denne binding opstår mellem to ikke-metaller, fx H2O. Hvis du undersøger

gruppen af ikke-metaller, vil du se, at de alle har mange elektroner i yderste

skal, og at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at bruge princippet fra

ionforbindelsen for at opfylde oktetreglen.

Når der ikke er

elektroner til

rådighed, så

atomerne kan lave

ionbindinger, deles

de om elektronerne

i yderste skal, så

elektronerne på

samme tid hører

med til begge

atomer.

På denne måde får ilt otte elektroner i yderste skal og opfylder oktetreglen.

Brint får kun to, hvilket for brints vedkommende er tilstrækkeligt til at opfylde

oktetreglen, da den i elektronstrukturen kommer til at ligne ædelgassen

helium.

Det bliver hurtigt omfattende, hvis man skal tegne alle elektroner med i

illustrationer af molekyler. Derfor er der to forenklede måder, du kan bruge,

nemlig at tegne dem på prikformel eller stregformel.

27

I prikformlen

tegnes kun

elektronerne i

den yderste skal

som elektronpar.

I stregformlen

betegner en streg

et sådant

elektronpar.

28

Hvad er en syre og hvad er en base?

En syre er et stof, der kan afgive H+-ioner. En syre består af syrebrint og en

syrerest. Syreresten indeholder kun ikke-metaller eller grupper af ikke-

metaller. Når syre reagerer med metal (f.eks. magnesium, Mg) udvikles

hydrogen gas (H2).

En base er et stof, der kan optage H+-ioner. De fleste baser indeholder metal

og hydroxid (OH-). Et hydroxid består af et oxygen atom og et hydrogen atom.

Baser bruges til at opløse fedt og sæberester.

Indikator

En indikator viser om et stof er surt eller basisk. Et eksempel på en indikator er

lakmus. I en syre bliver lakmus rød og i en base bliver den blå.

pH angiver surhedsgraden. Det er et mål for, hvor surt eller basisk et stof er.

Surhedsgraden aflæses på en pH-skala, som går fra 0 til 14. En neutral

væske har en pH værdi på ca. 7. Rent vand er neutralt. For en syre er pH

værfien altid mindre end 7. En meget stærk syre har en pH værdi tæt på 0.

29

1 M (1 mol pr. liter) saltsyre og 1 M eddikesyre er lige koncentreret. Men

saltsyre er en stærk syre (pH 1), mens eddikesyre er en svag syre (pH 3).

Saltsyre er én stærk syre fordi den let afgiver sine syre brint, mens en svag

syre som eddikesyre holder bedre på H+-ionerne.

Vi kan ændre på pH ved at fortynde syren eller basen, og pH værdien vi

nærme sig neutralpunktet. Ved en fortynding med vand bliver syre eller base

svagere og svagere indtil den nærmer sig den neutrale pH værdi, syv.

Når du fortynder en syre 10 gange, stiger pH med 1

Når du fortynder en base 10 gange, falder pH med 1

Citroner smager surt, fordi de

indeholder citronsyre. Mange syrer

har fået navn efter, hvor man kan

finde dem i omgivelserne:

Eddikesyre i eddike, mælkesyre i

kærnemælk, vinsyre i vindruer og

æblesyre i æbler.

Alle syrer forekommer i naturen og

kaldes organiske syrer.

Af uorganiske styrer kender du

måske saltsyre, svovlsyre og

salpetersyre, som anvendes i

industrien.

30

Neutralisation

Syrer og baser neutraliserer hinanden. Ved en neutralisation reagerer syre og

base med hinanden, så opløsningen bliver neutral. Når en syre og en base

reagerer med hinanden afgiver syren H+-ioner til basen.

Nedenfor ser du et eksempel på neutralisation. Når man blander saltsyre (HCl)

med natriumhydroxid (NaOH) neutraliserer stofferne hinanden og bliver til

vand og køkkensalt:

pH=1 pH= 14 pH = 7

HCl + NaOH → H2O + NaCl

Saltsyre + Natrium- → vand + salt

hydroxid

Hæld aldrig vand i syre

Når man hælder vand i koncentreret syre, kan syren reagere med vandet og

udvikle varme – det kan blive så voldsomt at det sprutkoger og sprøjter ud til

alle sider. Derfor bør man først hælde vand i glasset og derefter hælde syre

forsigtigt over i vandet.

Hæld aldrig vand i syre - syre i vand går an!

31

Enzymer i vaskepulver

Enzymer i vaskepulver er fantastisk smart. De hjælper effektivt med at fjerne

pletter. Ofte har man slet ikke brug for alle de gamle husråd om pletfjerning

mere – enzymerne klarer det!

Næsten alle vaskepulvere er tilsat

enzymer. Enzymerne i vaskepulveret har

faktisk den samme funktion som

enzymerne i din mave-tarm-kanal.

Enzymerne i vaskepulveret har

samme funktion som i mave-

tarmkanalen, hvor det "klipper"

næringsstofferne over.

De fleste pletter på dit tøj, fx mad, sved og blod, består af stoffer, som

enzymerne kan hjælpe med til at nedbryde. Med andre ord "klipper"

enzymerne pletterne i stykker, så de lettere kan vaskes væk.

32

Enzymer bliver dannet af levende celler. Det gælder også for de enzymer,

der findes i vaskepulveret. Her har man industrielt fået mikroskopiske

svampe og bakterier til at danne de enzymer, man har brug for. Enzymerne

pakkes i små kugler, så de først bliver aktive, når de opløses i vaskevandet.

Enzymer, der bruges i vaskepulver, er nøje udvalgt og er ikke så sarte som

de enzymer, vi har i kroppen. Dog kan disse vaskeenzymer heller ikke tåle

for store udsving i fx temperatur. Det er derfor, man anbefaler, at

vaskepulver med enzymer bruges til vask ved 40-60°C. Ved højere

temperaturer ødelægges enzymerne og kan altså ikke hjælpe til med at gøre

vasketøjet rent!

Man er i den senere tid begyndt at udvikle enzymer, der har en virkning ved

noget lavere temperaturer, så man kan vaske tøj ved temperaturer helt ned

under til under 20 °C (koldtvandsvaskepulver).

Du kan altså vaske tøjet ved lave temperaturer og stadig få det rent. Det er

godt for miljøet og for pengepungen!

Dog er der to tekstiler, du skal passe på: uld og silke. Uld og silke er lavet af

naturmaterialer, som vaskeenzymer også kan "klippe" i. Et enzym, der

"klipper" protein i stykker, vil også "klippe" proteinet, som ulden er lavet af, i

stykker.

Så vask af uld og silke med enzymholdigt vaskepulver ødelægger stoffet.

Her skal du i stedet for bruge uldvaskemiddel eller finvaskemiddel, som ikke

indeholder enzymer.

Enzymer er proteinmolekyler, der virker som værktøj på andre molekyler. Her er det

enzymet amylase, der nedbryder et stivelse til mindre dele.

33

Hvilke enzymer der findes i vaskepulver, afhænger af mærket. Det kunne fx

være protease, som spalter proteinmolekyler fra blod- eller kødpletter. Det

kan også være amylase, som spalter stivelse fra fx en sovseplet eller frugtsaft

eller lipase, som spalter fedtmolekyler fra smør eller læbestift. Cellulase er en

fællesbetegnelse for de enzymer, som spalter cellulose (kostfibre). Det findes

også i mange vaskemidler.

I dag bruger man

enzymer mange

steder i industrien,

fx indenfor

fødevareindustrien

og til fremstilling af

vaskemidler.

Hårdt og blødt vand

At vand er hårdt, vil altså sige, at det indeholder kalk, magnesium og andre

stoffer (hårdhedsdannere). Vandets indhold af hårdhedsdannere måles i tyske

hårdheds-grader, °dH.

Hvis 100 liter vand indeholder 1 g kalk eller 1

g andre mineraler, er vandets hårdhedsgrad

1. Det skrives som 1 °dH.

Kalk indeholder kalcium-ioner (Ca2+). Er der

mange kalcium-ioner i vandet, siger vi, at

vandet er meget hårdt.

34

Rengøringsvandets indhold af hårdhedsdannere er uheldigt på flere måder.

Når vandet tørrer ind på fliser, kummer og lignende, dannes en gråhvid

kalkbelægning.

Et andet problem er, at kalken binder sæben. Når vi kommer sæbe i hårdt

vand, vil kalcium-ionerne forbinde sig med sæbeionerne (eller tensiderne) og

danne kalciumsalt (kalksæbe). Kalksæben er tungtopløselig i vand og kan

derfor ikke bruges som sæbe. Først når alle kalcium-ionerne er bundet, kan

resten af sæben bruges til det, den er beregnet til, nemlig at vaske os eller

tøjet rent.

De steder i landet, hvor der ikke er ret meget kalk i vandet, skal man altså ikke

bruge nær så meget sæbe som de steder, hvor vandet er hårdt. Jo hårdere

vandet er, jo større er forbruget af rengøringsmidlet.

I

Østdanmark er jorden ler- og kalkholdig, og vandet er derfor hårdt. Kalk stammer fra

det kridtlag, der er under det meste af Danmark. Mængden af kalk i vandet er derfor

forskellig, alt efter hvor man bor.I Vestjylland er jorden sandet, og indeholder meget

lidt kalk. Vandet er derfor blødt i dette område af landet.

35

Doseringen af

rengøringsmidler og specielt

vaskemidler kan læses på

bagsiden af pakningerne. I

disse anvisninger tages der

hensyn til, om vandets

hårhedsgrad er under middel

(15°dH), middelhårdt (15-20

°dH) eller hårdt (over 20°dH).

Opgaver:

Hvilken hårdhedsgrad har vandet på Møn, når 50 liter vand indeholder 12 gram

hårdhedsdannere?

Hvilken hårdhedsgrad har vandet i København, når 200 liter vand indeholder 40

gram hårdhedsdannere?

Hvor mange gram kalk og andre hårdhedsdannere er der i 1 liter vand, hvis vandets

hårdhedsgrad er 19,7 °dH?

36

Miljøskadelige stoffer

Der kan være miljøskadelige stoffer i vaske- og rengøringsmidler. At et stof er

miljøskadeligt, betyder, at det enten 1) er giftigt, dvs. dræber eller skader

levende organismer eller 2) det ophobes i levende organismer eller 3) er

vanskeligt nedbrydeligt, dvs mikroorganismerne i renseanlægget eller i

naturen er ikke i stand til at nedbryde stofferne til mindre skadelige stoffer.

Her er det på sin plads at aflive en myte: De stoffer, som mennesker fremstiller

- altså de stoffer, vi i daglig tale kalder kemikalier - er ikke nødvendigvis

skadelige for miljøet. Omvendt kan naturligt forekommende stoffer være langt

farligere end mange kemikalier.

I forbindelse med rengøring og vask er det oftest vandlevende organismer, det

kan gå ud over. Derfor tester man om nye stoffer er giftige på vandlevende

organismer som fx alger, krebsdyr eller fisk.

Af miljøskadelige stoffer i vaske- og rengøringsmidler kan fx nævnes LAS

(lineære alkylbenzensulfonater), EDTA (ethylendia-mintetraeddikesyre), NTA

(natriumnitrilotrieddikesyre) og fosfonater. Det er nogle svære navne, som du

naturligvis ikke behøver at huske. Bogstaverne er forkortelserne af stoffernes

engelske navne. Disse forkortelser kan man af og til finde i deklarationerne på

vaske- og rengøringsmidler. Stoffer som polykarboxylater og citrat er uskade-

lige for miljøet (se skema med indholdsstoffer i rengøringsmidler side 5).

Myndighederne stiller i dag store krav til, hvilke stoffer der må markedsføres,

og hvad der skal gøres ved vores spildevand. Alligevel er der stadig

miljøproblemer. Der kommer stadig nye stoffer på markedet, og det kan være

svært at følge med og få dem testet alle sammen. Måske viser de skadelige

virkninger sig ikke i første omgang. Eller stofferne er måske sendt på

markedet, før reglerne blev strammet. Og så må man jo heller ikke glemme, at

ingen effektive midler er helt uskadelige. Alt i alt er der god grund til stadig at

tage miljøhensyn, når man gør rent.

37

Hvad kan du gøre?

Myndighederne har offentliggjort en lang række råd i forbindelse med køb og

brug af vaskemidler. Her er et udpluk samt deres naturfaglige begrundelser:

1. Køb vaskemiddel, der er mærket med Svanen eller Blomsten. Produkter med

disse mærker lever op til strege krav med hensyn til bl.a. nedbrydelighed og

indeholder ikke miljøskadelige stoffer.

2. Brug kompakt vaskepulver - kompakte midler kræver mindre emballage pr.

vask. Det sparer på energi forbrug til transport.

3. Undersøg vandets hårdhedsgrad og doser herefter. Hvis ikke vandet er så

hårdt, kan man spare på vaskemidlet og derved belaste renseanlægget mindre.

4. Doser rigtigt - brug målebæger eller decilitermål. Doserer man på øjemål,

risikerer man at overdosere og dermed belaste renseanlægget unødigt.

5. Vask kun, når vaskemaskinen kan fyldes helt. Det giver mest vasket tøj pr.

energimængde.

6. Spring forvasken over. Forvask er kun nødvendigt til meget snavset tøj.

Springes den over, spares strøm og dermed energi.

7. Sæt temperaturen ned: Brug 60 °C til "kogevask" og 20-40 °C til kulørtvask. Jo

lavere temperatur, des mindre strømforbrug og dermed energiforbrug.

8. Undgå midler med LAS. Stoffet skader levende organismer i søer og vandløb.

9. Undgå skyllemiddel. En del skyllemidler indeholder kationiske tensider - dvs.

tensider, som er positivt elektrisk ladede. Den elektriske ladning gør ingen

skade, men netop blandt de kationiske tensider findes der nogle, som er

vanskeligt nedbrydelige.

10. Undgå rengøringsmidler med EDTA og NTA. Disse stoffer er også skadelige

for vandlevende organismer.

Det kan måske undre, hvorfor vaske- og rengøringsmidler overhovedet er

tilsat farlige stoffer, men man må huske, at alle stoffer har en virkning. Det kan

38

være en mere eller mindre fornuftig virkning. Fx kan man jo diskutere, om det

er nødvendigt, at vasketøjet dufter af parfume. Men der tilsættes aldrig noget

uden grund. De der fremstiller vaske-og rengøringsmidler, har også andre

forhold at tage hensyn til end miljøet, fx prisen!

Miljømærkning

Der findes to officielt anerkendte miljømærker

i Danmark: Svanen og Blomsten.

Når et produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er det en garanti for:

At produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori

At der er taget hensyn til din sundhed

At kvaliteten er god

Produkter mærker med Det Nordiske Svanemærke eller EU's miljøblomst lever

op til krav om at undgå miljøbelastende og sundhedsskadelige stoffer.

For at få miljømærket, skal et produkt overholde en række krav. Man ser fx på

produktets livscyklus. Det vil sige, at man vurderer, hvordan produkterne

påvirker miljøet fra de bliver »født« som råmateriale til de »dør« som affald.

Miljømærkerne stiller krav til produktionen, emballagen, og hvad der sker, når

produktet smides i skraldespanden.

Allergimærket

Du kan mindske risikoen for allergi ved at se efter allergi-mærket.

Astma-Allergi Forbundet har et allergimærke, også kaldet

deklarationsordningen. Astma-Allergi Forbundet har gennemgået

recepten på produktet og sagt god for, at det giver mindst mulig risiko

for at udvikle allergi.

39

Mærkning af kemikalier

I dagligdagen bruger du en lang række forskellige kemikalier, fx til rengøring

og vask. Der er en sundhedsrisiko ved at bruge kemikalier. Måske oplever

du den ikke på kort sigt, men på langt sigt kan brug af rengøringsmidler fx

fremkalde allergi.

Når du bruger kemikalier, er det vigtigt, at du læser og følger de

brugsanvisninger, der er på produkterne. Det handler både om, hvordan du

beskytter dig selv, fx med handsker, men også om at du doserer mængden,

sådan som det er beskrevet i varedeklarationens brugsanvisning. På den

måde belaster du dine omgivelser mindst muligt miljømæssigt.

Når du gør rent, vasker dig eller bruger makeup, er det vigtigt, at du gør det

på en så miljøvenlig måde som muligt. Både over for dig selv og dine

omgivelser. Det vil sige, at du skal bruge så få og neutrale produkter som

muligt. Derfor er det godt at have en viden om mærkninger, så du kan vælge

de bedste produkter både for dig selv og miljøet. Der findes en række

miljømærker, du kan tage udgangspunkt i, når du vælger.

Svanen og blomsten er placeret på

produkternes varedeklaration. De

viser, at varerne er blandt de

mindst miljøbelastende inden for

den pågældende varegruppe.

40

Faresymboler

Der findes rengøringsmidler og kemikalier, der er farligere at bruge end

andre rengøringsmidler. På etiketterne kan der findes forskellige orange

faresymboler, med hver deres tilhørende bogstav og symbol.

Faresymbolerne advarer om sundheds- og miljøskadelige påvirkninger ved

brug af stoffet. Udover bogstavet og symbolet er kemikalier ofte mærket med

R- og S-sætninger.

I EU er faremærkningen og klassificeringen totalt harmoniseret, hvilket betyder

at mærkerne skal se ens ud i alle medlemslande.

Eksplosiv - E Ætsende - C Miljøfarlig - N Brandfarlig -F

Yderst Brandfarlig -

Fx

Brandnærende - O Meget Giftig - Tx Giftig - T

Sundhedsskadelig -

Xn

Lokalirriterende -

Xi

41

R- og S-sætninger

På varedeklarationen kan du finde oplysninger i form af risiko(R)- og

sikkerheds(S)-sætninger. R-sætningerne fortæller om, hvilken risiko der er

forbundet med at omgås stoffet, mens sikkerhedssætningerne fortæller

hvilke sikkerhedsforanstaltninger du skal tage hvis du omgås stoffet.

Der er rigtig mange af r- og S- sætninger, og du kan se dem alle på

www.miljoeogsundhed.dk

Formålet er at beskytte dig som forbruger ved at advare mod kemikaliernes

farlige egenskaber.

Eksempler på risikosætninger og sikkerhedssætninger, der vil følge

faresymbolerne:

R-sætninger:

R10 Brandfarlig

R24 Giftig ved hudkontakt

R25 Giftig ved indtagelse

R26 Meget giftig ved indånding

R65 Farligt: Kan give lungeskader ved indtagelse

S-sætninger:

S1 Opbevares under lås

S2 Opbevares utilgængeligt for børn

S4 Må ikke opbevares i nærheden af beboelse

42

43

Dosering

Der er flere gode grunde til at dosere rigtigt.

1) Først og fremmest er der miljøet at tænke på. Jo mindre man doserer, des

mindre belastes miljøet.

2) Man belaster også sig selv mindre. Overdoserer man

og får noget af rengøringsvandet på huden, er der

større risiko for skader som fx tør hud, eksem og

infektioner.

3 ) Desuden vil der ofte dannes for meget skum, så

arbejdet vanskeliggøres. 4) Og så er der jo også penge

at spare ved ikke at overdosere.

Et af punkterne hedder "doser rigtigt". Lad os benytte lejligheden til at lære,

hvordan man regner den rigtige dosering ud. Det har du brug for i de tilfælde,

hvor du bruger en anden vandmængde end den, der er anvist på emballagen.

Fx står der på en dunk universalrengøringsmiddel: Dosering:

1/5 hættefuld (6 ml) pr. 5 liter vand. Men du vil gerne lave 7 liter med samme

fortyndingsgrad.

Først beregner man, hvor meget rengøringsmiddel, der skal bruges i 1 liter

vand. Det gør man ved at dividere de 6 ml rengøringsmiddel med de 5 liter i

doseringsvejledningen, altså:

(6 ml / 5 l) = 1,2 ml pr liter

Så ganger man op til den vandmængde, man ønsker at bruge, altså

1,2 ml pr. liter x 7 liter = 8,4 ml.

44

Opgaver

1 .På doseringsvejledningen står der: 1 hættefuId = 12 ml pr. 5 liter vand. Hvor meget

rengøringsmiddel skal der bruges til 12 liter vand?

2. Du har hældt 20 ml rengøringsmiddel op i en spand. Hvor meget vand skal der i,

når doseringsvejledningen siger 6 ml pr 5 liter vand? Hvorfor er det i øvrigt ikke klogt

at tømme rengøringsmiddel i spanden før vandet?

3. Du har en gulvspand, der kan rumme 10 liter, og du bruger et

rengøringsmiddel, der koster 21,50 kr. for 1,2 liter, doseringsvejIedningen siger 7

ml pr. 5 liter vand. Hvor meget koster rengøringsmidlet pr. gulvspand?

Ekstra opgaver:

4. Du skal vaske et flisegulv, og skal anvende universalrengøring. På dunken

står, at der skal bruges 45 ml pr. 5 liter vand. Hvor meget universalrengøring

skal du bruge til 7 liter vand?

5. Du skal tørre køkkenlågerne af i dit køkken og vil bruge universalrengøring.

På dunken står, at du skal bruge 7 ml pr. 5 liter vand. Det er et stort køkken, så

du skal bruge 8 liter vand for at nå hele vejen rundt. Hvor mange ml

universalrengøringsmiddel skal du bruge?

6. Du skal afkalke en kaffemaskine med eddikesyre. På flasken står, at du skal

bruge 1 del eddikesyre til fire dele vand. Kaffemaskinen kan indeholde i alt 1,2

liter væske. Hvor meget eddikesyre og hvor meget vand skal du bruge?

7. På dunken med universalrengøring står der, at der til vinduespudsning skal

bruges 2/3 hættefuld til 10 liter vand. Når én hættefuld svarer til 20 ml, hvor

mange ml skal du så bruge til de 10 liter vand?

8. Et rengøringsmiddel har flere formål. På flasken står der, at der skal bruges

½ hættefuld til 10 liter vand ved almindelig gulvvask. Hætten rummer 20 ml.

Hvor mange spande er der til når dunken indeholder 0,5 liter? Hvad koster en

gulvvask, når dunkens pris er 23,75 kr?

45

9. Sammenlign de tre produkter. Hvilket produkt ville du umiddelbart

vælge at købe?

Mærke 1) Indhold

i dunk i ml

2) Dosering

ml pr. 5

liter

3)

pris

4) Pris

pr. liter

5) Hvor

mange

spande er

der til i

alt?

6) Pris

pr.

spand

Ajax 1250 70 21,95

Anglemärk 1000 15 24,95

X-tra 1250 75 10,95

a. Omregn prisen til kr. pr. liter

b. Hvor mange spande rengøringsvand er der til i alt i én dunk ?

c. Hvad koster det pr spand?

d. Hvilket produkt er billigst, når man tager højde for hvor doseringen?

e. Hvilket produkt bør man vælge hvis man skal tage hensyn til miljøet?

46

Omsætning: Hvor mange ml går der på en liter?

For at dosere rigtigt kan du få brug for at omregne mellem måle enhederne.

Eksempel: Hvor mange ml er 10 dl?

Vi skal her omregne fra venstre mod højre. For at komme fra dl til ml, skal vi

gange med 10 to gange: 10 dl x 10 x 10 = 1000 ml

Eksempel: Hvor mange liter er 500 ml?

Vi skal her omregne fra højre mod venstre. For at komme fra ml til liter, skal vi

dividere med 10 tre gange:

500 ml ÷ 10 ÷ 10 ÷ 10 = 0,5 liter

Opgave: Udfyld tabellen på næste side!

47

Omsæt til ml Cl dl l

4682 ml

468 ml

46 ml

6 ml

1357 cl

135 cl

13 cl

1 cl

2345 dl

234 dl

23 dl

2 dl

2459 l

245 l

24 l

2 l

27 ml

428 cl

59 dl

6 l

0,3 l

0,5 cl

48

Prefikser.

49

Omregningstabel

50

Bilag 1: Ekstra opgaver i grundlæggende kemi

Byg og tegn følgende molekyler vha. molekyle-modeller.

Husk at et grundstof består af ens atomer mens en kemisk forbindelse består

af mindst to forskellige atomer.

navn tegn Et grundstof eller en

kemisk forbindelse?

H2

O2

H2O

CO2

NH3

CH4

C2H5OH

51

Molekyler:

1. Tegn frit klor, frit kvælstof ( nitrogen)og fri neon.

2. Tegn et vandmolekyle og et kuldioxidmolekyle med alle elektroner anbragt i skaller.

3. Ekstra opgave: Tegn ammoniak med alle elektroner anbragt i skaller.

Stregformler:

4. Tegn stregformler for molekylerne i opgave 1.

5. Tegn stregformler for molekylerne i opgave 2.

6. Tegn stregformel for methan (CH4)

7. Ekstra opgave: Tegn stregformel for kulsyre (H2CO3), der har følgende opbygning:

H O C O H

O

52

Ekstra opgave 1:

Det kemiske tegnsprog, navngivning af kemiske forbindelser

Der er mange ret indviklede regler for kemiske navngivning! De vigtigste 4:

1. Kemiske forbindelser af 2 forskellige grundstoffer navngives ved dannelse af et fællesnavn, hvortil der føjes endelsen –id.

Eks. Hydrogen chlorid : HCl og jern sulfid : FeS

2. I et sammensat navn nævnes grundstofferne i den rækkefølge, hvori de står i listen:

Metaller, Si, C, P, N, H, S, I, Br, Cl, O, F

Eks. HCl hydrogen chlorid

3. Hvis en kemisk forbindelse af to grundstoffer indeholder et forskelligt antal af de to slags atomer, kan man indføre talord i navene. (denne regel bruges normalt kun for kemiske forbindelser af ikke- metaller.) 1. mono, 2. di, 3. tri-, 4. tetra-, 5. penta-

eks. CO2

4. mange kemiske forbindelser indeholder tre forskellige grundstoffer – et metal.

De vigtigste forbindelser er: CO3 ,carbonat. SO4 sulfat. NO3 , nitrat og

PO4 ,fosfat

Giv følgende kemiske forbindelser navne

HBr

NaCl

CO

CO2

MgCl2

CaCO3

CuSO4

KNO3

NaOH

NH4Cl

53

Ekstra opgave 2: Menneskets bestanddele.

Det er måske ikke grundstofferne der gør det, men mere måden de er sat sammen på. Men alligevel – uden grundstoffer i det rette forhold fungerer helheden ikke! Udfyld nedenstående tabel. Grundstof Grundstoffets

symbol

Hvor meget inde-holder et

men-neske på 70 kg

Beregn ud fra din egen

vægt, hvad du

indeholder.

Ilt

45 kg

Kulstof

14 kg

Brint

7 kg

Kvælstof

2,1 kg

Kalcium

1 kg

54

Bilag 2:

En oversigt over R-sætninger:

R1 Eksplosiv i tør tilstand.

R2 Eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

R3 Meget eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

R4 Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser

R5 Eksplosionsfarlig ved opvarmning

R6 Eksplosiv ved og uden kontakt med luft

R7 Kan forårsage brand

R8 Brandfarlig ved kontakt med brandbare stoffer

R9 Eksplosionfarlig ved kontakt med brandbare stoffer

R10 Brandfarlig

R11 Meget brandfarlig

R12 Yderst brandfarlig

R14 Reagerer voldsomt med vand

R15 Reagerer med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

R16 Eksplosionsfarlig ved blanding med oxiderende stoffer

R17 Selvantændelig i luft

R18 Ved brug kan brandbare dampe/eksplosive damp-luftblandinger dannes

R19 Kan danne eksplosive peroxider

R20 Farlig ved indånding

R21 Farlig ved hudkontakt

R22 Farlig ved indtagelse

R23 Giftig ved indånding

R24 Giftig ved hudkontakt

R25 Giftig ved indtagelse

R26 Meget giftig ved indånding

R27 Meget giftig ved hudkontakt

R28 Meget giftig ved indtagelse

R29 Udvikler giftig gas ved kontakt med vand

55

R30 Kan blive meget brandfarlig under brug

R31 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre

R32 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre

R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug

R34 Ætsningsfare

R35 Alvorlig ætsningsfare

R36 Irriterer øjnene

R37 Irriterer åndedrætsorganerne

R38 Irriterer huden

R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred

R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt

R41 Risiko for alvorlig øjenskade

R42 Kan give overfølsomhed ved indånding

R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.

R44 Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning

R45 Kan fremkalde kræft

R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader

R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning

R49 Kan fremkalde kræft ved indånding

R50 Meget giftigt for organismer, der lever i vand

R51 Giftigt for organismer, der lever i vand

R52 Skadelig for organismer, der lever i vand

R53 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

R54 Giftig for planter

R55 Giftig for dyr

R56 Giftig for organismer i jordbunden

R57 Giftig for bier

R58 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet

R59 Farlig for ozonlaget

R60 Kan skade forplantningsevnen

56

R61 Kan skade barnet under graviditeten

R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen

R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten

R64 Kan skade børn i ammeperioden

R65 Farligt: Kan give lungeskader ved indtagelse

R66 Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud

En oversigt over s-sætninger:

S1 Opbevares under lås

S2 Opbevares utilgængeligt for børn

S3 Opbevares køligt

S4 Må ikke opbevares i nærheden af beboelse

S5 Opbevares under . . . (en egnet væske, som angives af fabrikanten)

S6 Opbevares under . . . (en inaktiv gas, som angives af fabrikanten)

S7 Emballagen skal holdes tæt lukket

S8 Emballagen skal opbevares tørt

S9 Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted

S12 Emballagen må ikke lukkes tæt

S13 Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer

S14 Opbevares adskilt fra . . . (uforligelige stoffer, som angives af fabrikanten)

S15 Må ikke udsættes for varme

S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt

S17 Holdes væk fra brandbare stoffer

S18 Emballagen skal behandles og åbnes med forsigtighed

S20 Der må ikke spises eller drikkes under brugen

S21 Der må ikke ryges under brugen

S22 Undgå indånding af støv

S23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)

S24 Undgå kontakt med huden

S25 Undgå kontakt med øjnene

S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes

S27 Tilsmudset tøj tages straks af

S28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . angives af fabrikanten)

S29 Må ikke tømmes i kloakafløb

S30 Hæld aldrig vand på eller i produktet

S33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet

S35 Stoffet og emballagen skal bortskaffes på en sikker måde

S36 Brug særligt arbejdstøj

S37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet

S38 Brug egnet åndedrætsværn, hvis effektiv ventilation ikke er mulig

S39 Brug beskyttelsesbriller/ansigtsskærm under arbejdet

S40 Gulvet og tilsmudsede genstande renses med . . . (midlerne angives af fabrikanten)

S41 Undgå at indånde røgen ved brand eller eksplosion

S42 Brug egnet åndedrætsværn ved rygning/ sprøjtning (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)

57

S43 Brug . . . ved brandslukning (den nøjagtige type brandslukningsudstyr angives af fabrikanten. Såfremt vand ikke må bruges tilføjes: »Brug ikke vand«)

S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt

S46 Ved indtagelse, kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket

S47 Må ikke opbevares ved temperaturer på over . . . °C (angives af fabrikanten)

S48 Holdes befugtet med . . . (passende middel angives af fabrikanten)

S49 Må kun opbevares i den originale emballage

S50 Må ikke blandes med . . . (angives af fabrikanten)

S51 Må kun bruges på steder med god ventilation

S52 Bør ikke anvendes til større flader i beboelses- eller opholdsrum

S53 Undgå enhver kontakt - indhent særlige anvisninger før brug

S56 Aflever dette materiale og dets beholder til et indsamlingssted for farligt affald og problemaffald

S57 Skal indesluttes forsvarligt for at undgå miljøforurening

S59 Indhent oplysninger om genvinding/genanvendelse hos fabrikanten/leverandøren

S60 Dette materiale og dets beholder skal bortskaffes som farligt affald

S61 Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/leverandørbrugsanvisning

S62 Ved indtagelse undgå at fremprovokere opkastning: kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket

S63 Ved ulykkestilfælde ved indånding bringes tilskadekomne ud i frisk luft og holdes i ro

S64 Ved indtagelse, skyl munden med vand (kun hvis personen er ved bevidsthed)

58

59

60

61

62

63

64

Klor hører ikke hjemme i

husholdningerne 26.10.2000

Drop klor i hjemmet. Det belaster vandmiljøet, og der findes alternativer, der er ligeså gode. Det

bedste ville være at få klor helt ud af de private husholdninger, siger Miljøstyrelsen som nu starter en

kampagne for at begrænse brugen af det uønskede stof.

Der er ingen grund til at have klor-flasken stående under køkkenvasken. Der findes nemlig andre midler,

som er lige så effektive som de klorholdige - både til rengøring og blegning. Vel at mærke produkter, der

indeholder stoffer, som er mindre miljøbelastende.

"Vores klare budskab til danskerne i denne kampagne er, at klor ikke hører hjemme i husholdningerne.

Med god hygiejne og rengøring med f.eks. miljømærkede rengøringsmidler kan vi fjerne de bakterier, vi

skal – og samtidig værne om miljøet. De producenter, der producerer klor, indvender, at klor er det eneste

stof der er istand til at foretage en 100% desinfektion. Sagen er bare, at man faktisk aldrig har brug for en

desinfektion i et privat hjem. Hverken når det gælder karkluden, spækbrættet eller køleskabet, siger

Miljøstyrelsens direktør Steen Gade.

I stedet for at anvende klorholdige produkter kan man anvende brintoverilte eller natriumpercarbonat til

blegning og miljømærkede rengøringsmidler til rengøring.

Ikke godt for vandmiljøet

Hvis klor blev erstattet, ville naturen blive skånet for en del kemiske forbindelser, der skader vandmiljøet.

Klor danner forbindelser i rensningsanlæggene, som kan ophobes i levende organismer og som det kan tage

naturen lang tid at nedbryde, når de slipper ud i vandmiljøet. Bl.a. derfor er klor på Miljøstyrelsens liste

over uønskede stoffer

Problematisk i hjemmet

En anden grund til at klor er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer, er at der kan dannes giftige

klorgasser hvis det blandes sammen med f.eks. sure eller ammoniakholdige rengøringsmidler. Ifølge en

opgørelse fra Giftinformationen er klor et af de enkeltstoffer i hjemmet, der hvert år giver hyppigst

anledning til forgiftninger herhjemme.

Det private forbrug af klorholdige rengøringsmidler er på 4000 tons om året"

"Jeg håber, at kampagnen vil få folk til at vælge miljømærkede rengøringsmidler, så vi kan få forbruget af

klor ned samtidig med at vi får drejet forbruget af rengøringsmidler i en mere miljørigtig retning", siger

Steen Gade.

Folderen "Du behøver ikke altid være så skrap" kan fra i dag fås i FDB’s butikker.

8 rengøringsråd

Indendørs

1. Almindelig rengøring i hjemmet af gulve, bordflader m.v.: Brug miljømærkede rengøringsmidler.

2. Badeværelser, toiletter m.v.: Brug miljømærkede rengøringsmidler.

3. Blegning af tøj – Brug produkter baseret på natriumpercarbonat.

4. Karklude og undertøj: Brug miljømærkede vaskemidler og vask ved 60 grader. Det er ikke

nødvendigt at lægge tingene i blød i klor.

5. Køleskabe og frysere: Brug miljømærkede rengøringsmidler eller produkter baseret på

natriumpercarbonat.

6. Opvaskemaskiner: Brug miljømærkede maskinopvaskemidler eller produkter baseret på

natriumpercarbonat.

7. Spækbræt, knive m.v., brugt til rå fjerkræ, fisk eller kød: Brug miljømærkede opvaskemidler. Hæld

65

evt. kogende vand over for at desinficere.

Udendørs

1. Træ, mursten, fliser m.v. - Brug miljømærkede produkter eller produkter baseret på

natriumpercarbonat.

Yderligere oplysninger:

kemiingeniør Lise Emmy Møller 32 66 04 14 32 66 04 14 eller cand. scient. Henriette Seiler

Hansen 32 66 05 49 32 66 05 49 , Miljøstyrelsen, Kemikaliekontoret.

Udtalelser fra andre kilder:

Dorte Rasmussen, DHI-Institut for vand og miljø, 45 16 92 00:

- Når man bruger klor, dannes der nogle miljøskadelige forbindelser - for eksempel chloroform.

Chloroform nedbryder langsomt i miljøet, og er moderat giftigt for vandmiljøet. Ved undersøgelser af tre

typer af organismer: alger, krebsdyr og fisk viste fisk den største følsomhed over for chloroform. Ved høje

koncentrationer af kloroform ( omkring 1 ml pr.liter) viste undersøgelsen, at stoffet er direkte dødeligt for

fisk. Undersøgelsen viser også, at brintperoxid og perkarbonat kan anvendes til at fjerne lugt og til at blege

tøj. Det kan godt være stofferne skal bruges i lidt højere doseringer, bruges i lidt længere tid, og blandes

med lidt varmere vand. Men begge stoffer vil sandsynligvis være lige så gode som klor til at slå alle de

uvelkomne bakterier, der findes i et hjem, ihjel. Undersøgelsen viser jo faktisk, at der sker en fuldstændig

unødvendig forurening.

Erling Albrechtsen, projektleder Tekstil og Kemilaboratoriet, Forbrugerinformationen:

32 66 90 52

Forbrugerinformationen mener, at klorholdige produkter er unødvendige - både i forbindelse med vask og

rengøring. Almindelige - og gerne svanemærkede- rengøringsmidler er fuldt tilstrækkelige.

- Hvis det er nødvendigt at blege tøjet, så vælg et vaskemiddel med blegemiddel eller tilsæt separat

blegemiddel - for eksempel perkarbonat. I forbindelse med almindelig rengøring i private køkkener, er det

ikke nødvendigt, at bruge desinficerende produkter. Har man behov for at desinficere spækbrættet

anbefaler vi, at man hælder kogende vand over. Det belaster jo kun miljøet med opvarmningsenergien.

Lugtproblemer i køleskabe undgår man ved god rengøring - derved forsvinder "bakteriernes føde." Er

problemet opstået, kan man anvende blegende produkter baseret på perkarbonat.

Mogens Werge Miljøchef FDB: 43 86 34 42 - Selvom vi af konkurrencehensyn har valgt, stadig at forhandle klorprodukter, synes vi, at det til en lang

række anvendelser er et unødvendigt stof i de private husholdninger. Det har vi også gjort opmærksom på,

vi har selv kørt en kampagne mod klor, og vi har gentagne gange omtalt problemerne med klor gennem de

informationskanaler vi har - for eksempel Samvirke. Vi har som forretning ikke råd til at holde op med

forhandle et produkt, som alle konkurrenter bliver ved med at sælge. I stedet forsøger vi at påvirke

myndighederne, så reglerne for hvert produkt, passer til den grad af farlighed produktet har. Det vil

betyde, at der vil være den samme regulering overfor alle forhandlere. Så den pæne dreng i klassen ikke

skal bære hele læsset. Vi så gerne en skrappere kurs overfor klor.

Læge Peter Jacobsen og læge Karsten Jensen, Giftinformationen, Arbejds - og Miljømedicinsk

Klinik, Bispebjerg Hospital, 35 31 35 31 - Der er tilsyneladende nogle, der stadigvæk ikke ved, at det kan være farligt at blande klor med andre

produkter. Vi opsamler hvert år informationer fra læger rundt omkring i landet, der får henvendelser fra

folk, der er blevet syge af at blande klor med f.eks. sure rengøringsmidler eller salmiakspiritus. Når klor

blandes med salmiakspiritus, kan der udvikles kloraminer, som er giftige for mennesker. Når klor blandes

med sure rengøringsmidler kan der udvikles klorgas - der også er skadeligt og som ligefrem anvendtes som

giftgas under første verdenskrig. I grelle tilfælde kan stofferne udløse lungeødem, men i praksis ser vi dog

som regel kun irritationer i næse og øvre luftveje, fordi folk ikke udsættes så intensivt. Vi anbefaler folk

aldrig at blande klor med noget som helst andet.

66

Diverse links til informationssøgning i skoleperiode 2:

http://www.miljoeogsundhed.dk

http://www.biosite.dk/leksikon/leksikon.htm

www.sundhed.dk

www.varefakta.dk

www.taenk.dk

www.greeninfo.dk

www.sundhed.dk

Grøn rengøring:

http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=487&reprid=0&filid=163

0&iarkiv=1

www.forbrug.dk (rengøring / indholdsstoffer / vask / pletfjerning / bakterier)

Tjek hårdhedsgraden af dit drikkevand i Århus Kommune:

http://www.aarhusvand.dk/Dit-forbrug-og-din-regning/Dit-drikkevand/Vandets-

kvalitet/Analysetal/

www.ecolabel.dk

http://www.miljoeogsundhed.dk

Download folderen ”kend dit mærke”:

http://www.miljoeogsundhed.dk/filarkiv/Maerkefolder_Januar2009_web.pdf

67

Korridoren

Korridoren er en elektronisk lærebog. I kan arbejde med programmet via internettet både på skolen og hjemmefra. I korridoren kan du vælge at få teksterne læst højt. Du kan også se animationer, der illustrerer teorien og svare på spørgsmål, som bliver rettet i programmet. Der er mulighed for at vælge stoffet på alle niveauer; F, E, D, C. Sådan finder du korridoren:

1) Gå ind på first class under konferencen ”skolen” 2) Gå ind i mappen biblioteket 3) Åbn filen ”korridoren” og følg vejledning

Du kan også finde linket her:

http://digital.munksgaarddanmark.dk/log-ind.html

(hold ”Ctrl”-tast nede og klik med mus på link, så kommer i direkte ind)

I logger ind i programmet (øverst til venstre på siden) ved at benytte følgende brugernavn og password:

Brugernavn: sskabiblioteket@sosuaarhus.dk

Password: naturfag

Vælg korridoren F-C 2 år (OBS: du skal IKKE indtaste ny E-nøgle!)

68

Når man åbner, kan man se der står" genvej" i venstre side

Når man trykker på denne ikon, kommer emnerne frem.

69