permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · web viewpermatotten...

18
Pædagogisk læreplan for - Den integrerede skovinstitution Permatotten Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige

Upload: others

Post on 27-Sep-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

Pædagogisk læreplan for

- Den integrerede skovinstitution Permatotten

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Page 2: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

Læreplansblomsten giver et overblik over de ni centrale elementer og de seks læreplanstemaer i de nye styrkede læreplaner.

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med ud-gangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag, samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pæda-gogiske mål for sammenhængen mellem det pæda-gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt-gørelse.

2

Page 3: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

Hvem er vi?

Permatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn. Institutionen ligger i Permatopia, der er et bæredygtigt bo- og landbrugsfællesskab med ca. 150 voksne og ca. 60 børn. Permatopia består af et stort udeareal på 29 hektar jord, som grænser op til Karise. Det fordeler sig i et økologisk landbrug med dyr, drivhus, frugthave, mark, eng, mergelgrav og en 12 hektar fredsskov, som danner rammen for børnenes hverdag. I skoven vil Permatotten have sin primære base. De mindste vil sove i shelter, og vi bruger træhytte og tipi til at få varmen på kolde og regnfulde dage. I hverdagen vil børnene være med til at fodre dyrene på gården, samle æg fra hønsene, grave friske grøntsager op fra markerne og høste frugt fra frugthaven. På den måde lærer børnene at have respekt, blive tryg ved og tage ansvar for dyr og natur og få en forståelse for hvor vores mad kommer fra. Skovområdet har et rigt dyreliv af insekter, fugle, egern og dådyr som vi gennem dagen vil undersøge og være nysgerrige på. Naturen er vores legeplads og vi inviterer børnene til at udfolde sig fysisk og kreativt i den, hvor de f.eks. kan gå på line på træstammer eller lave bløde bunker af efterårsblade for blot at nævne nogle eksempler. Vi giver børnene plads og tid til at snakke om de ting vi ser og oplever. Dette vil ofte føre til udfoldelse i rollelege hvor børnene får mulighed for at bruge deres frie fantasi. I skovområdet er børnene også medskabere af deres egne omgivelser, med f.eks. hulebygning, skovtrolde eksperimenter, insekthoteller, og meget mere. Vi ønsker at følge barnets egne ideer og initiativer, så børnene kan være med til at udvikle områder, som de føler sig trygge i og hvor de føler sig set og anerkendt. Vi arbejder med en bevidsthed om at nysgerrighed fører til udvikling og læring.I Permatotten lærer børnene at være en del af et større fællesskab, at passe på hinanden og at dele med andre. Vi lægger fokus på den nære relation til børnene.Vi har et særligt fokus på årstidernes gang, da vi er ude året rundt. Vi oplever at træerne får knopper, som bliver til blade, og at bladene falder af træerne. Vi sanser naturens elementer; blæsten, regnen, varmen og kulden. Foruden naturen er musikken også en vigtig del af børnenes hverdag i Permatotten. Vi vil bruge musik og sang som en integreret del af børnenes hverdag, hvor musikken er med til at fortælle børnene, hvad der skal ske og hjælper dem med at falde ind i de fælles rutiner vi har i hverdagen. Vi har fast musiksamling hver dag, hvor børnene samles og vi synger sammen og laver sanglege. Permatotten er en institution hvor alle børn er velkomne, uanset om de bor i eller udenfor Permatopia.

3

Page 4: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

Hvordan kommer de fem centrale elementer: ”Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, leg, læring, og børnefællesskaber” til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

I Permatotten opleves børnene som kompetente og selvstændige individer, der har brug for at blive set og anerkendt af de voksne omkring sig. Vi møder børnene positivt og følger deres spor. Dette gør vi ved at anerkende deres ideer og tage initiativ til aktiviteter, ud fra børnenes egen nysgerrighed på verden.

Vi gør plads til børnenes frie leg, da vi ser leg som en grundlæggende del af børns udvikling. Vi skaber rum for, at børnene kan bruge deres fantasi; stenene kan f.eks. blive til guldmønter og grenbunken et piratskib - institutionens miljø former sig ud fra børnenes egne initiativer og leg. Skoven bliver således en legeplads som udfolder sig ud for børnenes egen fantasi.

Vi skaber et fællesskab hvor vi lærer børnene at se og lytte til andres forskelligheder, at vente på tur og give plads til hinanden. Vi snakker om følelser og viser via. kroppen hvordan man kan se ud hvis man f.eks. er trist, glad eller ked af det. Vi snakker og øver os i at hjælpe hinanden.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

For skabe et stærkt læringsmiljø i Permatotten har vi ofte en ekstra stærk normering når der er fuldt hus. Der er altid en nærværende voksen i nærheden, især under aflevering.

Om formiddagen vil der altid være en planlagt aktivitet som er styret af en voksen. Her har børnene som udgangspunkt selv mulighed for at vælge den planlagte aktivitet fra eller til alt efter deres behov og interesse.

Vi tager ofte på tur ud af huset, og har nogle forskellige ansvarsområder i Permatopia. Vi hjælper med at høste, fodre høns og geder og hente æg, på den måde lærer børnene at tage ansvar for vores jord og de dyr der lever på den og samtidig være en del af et større fællesskab.

Vi finder det vigtigt at have faste rutiner i løbet af dagen, så børnenes hverdag bliver genkendelig og tryg.

Vi samles alle og holder samling om morgenen, her synger vi, og snakker om hvad dagen bringer. Vi spiser kl. 11 hver dag og vasker altid hænder inden mad. De mindste puttes kl. 12, og efter lur mødes vi igen og spiser eftermiddagssang. De faste rutiner vil børnene genkende ved særlige lyde, vi bruger musik til at kalde børnene sammen.

4

Page 5: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Permatotten er en privat institution som er styret af forældrebestyrelsen. Vi har derfor et tæt samarbejde med forældrene og de inddrages i alle større pædagogiske beslutninger der tages for institutionen.

Vi mener at den daglige dialog med forældrene omkring deres barn, er vigtig for barnets trivsel og udvikling. Den gode dialog skaber for barnet en forbindelse mellem hjem og institution og giver en tillidsfuld relation mellem ansatte, forældre og børn. Vi tilbyder en trivselssamtale tre måneder efter børnene er startet i Permatotten og herefter en gang om året og ved særlige behov. Vi har forældremøder for hele forældregruppen to gange årligt.

Vi støtter op omkring forældrenes initiativer og giver plads til at de kan komme og observere os og stille spørgsmål til den måde vi fører pædagogik på. Vi har som personalegruppe mod på at lære nyt og er åbne over for de spørgsmål der bliver stillet.

Forældrene i Permatotten har mulighed for at bruge deres egne kompetencer såsom kunst, musik, sløjd og at lave arrangementer for børnegruppen under pædagogisk opsyn.

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Vi er en lille institution, med meget plads. Dette betyder at der er få voksne og børn man skal forholde sig til. Vi er opmærksomme på at det enkelte barn skal opleve positiv og nærværende voksenkontakt og tager hvert enkelt barn alvorligt. Hvis vi oplever at et barn ikke trives, sørger vi for at være støttende og guidende. Vi giver børnene mulighed for at deltage i de daglige rutiner på det niveau der passer til dem og er opmærksomme på at de bliver inkluderet i børnegruppen.

Vi samarbejder med PPR. Hvis vi vurdere der er behov for hjælp ude fra.

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen?

Vi motiverer vores børn til at være nysgerrige, og hjælper dem med at udforske deres

5

Page 6: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

nysgerrighed, så børnene får en oplevelse af at blive set og får lyst til at lære mere. De største børn får ansvarsområder rundt omkring i Permatopia, hvor de i grupper sammen med de voksne skal løse nogle alderssvarende opgaver. Vi viser vores børn tillid til at klare opgaver og står til rådighed hvis de rækker ud efter hjælp.

Vi har fokus på selvhjulpenhed, som en naturlig del af en hverdag udendørs.

Vi mener at trivsel er en forudsætning for et godt skoleliv. Vi har derfor fokus på barnets relationsdannelse, på at kunne sige til og fra, og på at indgå i større fællesskaber gennem eksempelvis store lege.

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Da vi er en nyopstartet institution, er det vigtigt først og fremmest at børnene lærer deres base at kende og alle de muligheder der er i Permatopia.

Vi ønsker derudover at skabe et tæt samarbejde med det nærliggende plejehjem, så børnene får et andet perspektiv på verden i mødet med de ældre og nogle tætte relationer på trods af alder. Vi vil være opmærksomme på teaterforestillinger i det lokale kulturhus.

Vi håber på et tæt samarbejde med Karise Børnehus, at kunne arrangere ture sammen og komme på besøg hos hinanden.

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Det psykiske børnemiljø: Vi tager udgangspunkt i det børnene kan, frem for det de ikke kan. Vi skaber en base som er tryg og genkendelig med få voksne og børn da vi er en lille institution.

Vi er opmærksomme på de børn der har brug for at trække sig og lave rolige aktiviteter. Et område i skoven kalder vi for rolighedsskoven, her kan man side og lave puslespil, perler, eller andet kreativt, hvis det er det der er tiltrængt i børnegruppen. På de kolde dage, er tipien tiltænkt til dette.

Det fysiske og æstetiske børnemiljø: I Permatotten er børnene medskaber af det æstetiske og fysiske børnemiljø, vi skaber basen ud fra børnenes interesse. Vi planter i og skaber skoven så den passer til vores børnegruppe, observerer deres lege, og samspil, så vi i samarbejde med børnene kan kreere det bedst mulige læringsmiljø. Det skaber samtidig glæde hos børnene at være en del af at medskabe, de er stolte når deres ideer bliver til

6

Page 7: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

virkelighed.

Vi er opmærksomme på de børn der har brug for flere rolige aktiviteter og tager puslespil, perler eller andet frem, hvis det er det der er tiltrængt i børnegruppen.

7

Page 8: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og

erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Børnene i Permatotten har mulighed for at udvikle sig i den retning, de selv finder interessant. Vi skaber et alsidigt børnemiljø med forskellige aktiviteter, og lader børnene blive klogere på dem selv og deres egne interesseområder ved at stille pædagogiske aktiviteter til rådighed gennem dagen. Der er altid nærværende voksne i nærheden af børnene som møder barnet anerkendende, personalet er opmærksomme på hvert enkelt barns styrker og støtter dem i deres valg.Børnehavebørnene vil få forskellige ansvarsområder, hvor f.eks. hønsene skal passes

8

Page 9: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

for at vi kan få æg, grønsagerne skal høstes for at vi kan få mad, affald skal sorteres og naturen skal passes på. På den måde opnår børnene at være en del af et større fællesskab, hvor hvert enkelt barn har en vigtig betydning. Dette er med til at give børnene selvværd og selvtillid.

Social udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:3. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale

fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 4. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses

som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Børnene udvikler deres sociale kompetencer i løbet af hverdagen i Permatotten. De venter på tur, lærer at dele og de små efterligner de store og kopierer deres lege, samtidig med at de store tager ansvar og hjælper de små. Vi lægger stor vægt på at det er okay, at lege i mindre grupper og vigtigheden i fordybelse af legen. Derfor er det også okay, at sige nej tak hvis nogen spørger om de må være med, men det skal foregå på en ordentlig måde. Vi fokuserer i stedet på at hjælpe den afviste med at sætte gang i en ny leg, som kan fange andre børns interesse. Derudover vil vi i den daglige kontakt hjælpe børnene til at sætte ord på og argumentere i børnehøjde med deres venner, hvorfor de f.eks. mener at blade er bedre til at bygge hule med end grene. På den måde bliver børnene stærke i at sige deres mening højt, og samtidig også lytte til andres idéer og finde løsninger sammen.Vi hjælper børnene med at forstå andres følelser, ved at sætte ord på de ansigtstræk vi ser, når nogen er kede af det eller glade. Vi laver teatersport, hvor vi efterligner

9

Met Mik, 27-03-19,
Page 10: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

følelser. Derudover øver vi at børnene kan udtrykke sin mening i forsamlinger, hvor de andre lytter og evt. argumentere for hver deres forslag/ide/tanke i børnehøjde.

Kommunikation og sprog

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:5. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der

bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 6. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at

kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Børnene i Permatotten udvikler deres sprog via de oplevelser vi får sammen med børnene i løbet af dagen. Vi snakker om det vi ser og oplever i løbet af dagen. Vi fortæller historier og skaber rum for at børnene kan lege deres oplevelser gennem rollelege. Vi udvikler sproget via sanglege og teatersport. Vi arbejder med at børnene kan forstå rytmer gennem rim, klappe og bevægelse og giver dem en introduktion til bogstaver og tal gennem legen.

10

Page 11: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

Krop, sanser og bevægelse

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og

eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og

bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi klatrer i træer og laver forhindringsbaner, som styrker børnenes grovmotorik. Vi bruger vores kroppe til at danse og hoppe når vi fryser. På den måde får børnene en oplevelse af, at mærke sig selv når kroppen bliver varm mens man bevæger sig. Vi ruller, kravler, og sniger os af sted, når vi leger rollelege, hvor vi efterligner dyrene eller indianerne. Børnene er en del af at skabe vores base i skoven, hvor de bl.a. hjælper med at bygge huler. De store børn får mulighed for at bruge kniv, save og hamre når vi bygger større ting, da det styrker børnenes finmotorik og børnene får en større forståelse for hvad de selv er i stand til.Vi lytter til fuglene, traktoren, toget og andre lyde vi møder i hverdagen. Vi oplever årstidens forandringer ved hjælp af vores sanser. Vi ser bladene falde af træerne, samler en bladbunke og hopper i den.Vi mærker efter i kroppen, når vi mærker følelser. Vi giver børnene lov til at reagere kropsligt og italesætter hvad vi oplever at der sker inde i os selv og hvordan vi ser følelserne hos hinanden.

11

Page 12: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

Natur, udeliv og science

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer

med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Naturen er grundstenen for Permatottens hverdag. Vi mennesker er afhængige af at leve i samspil med naturen. Børnene lærer at have respekt for naturen, da den danner rammen for vores institution. Vi færdes det meste af tiden i den, sørger for den er ren, klatrer i dens træer, bygger huler og er undersøgende og nysgerrige på de dyr, der lever i den. Børnene bruger deres sanser til at lytte efter fugle og vindens susen.

De ser og oplever at naturen ændrer sig og farverne skifter. De sanser den kolde sne, jorden, græsset og mudderet mellem tæerne og sandet mellem hænderne. De smager på mælkebøtteblade og spiser af bærbuskene.

Vi lærer børnene at hvis vi tager noget fra naturen skal vi give det dobbelte igen. Fx: vi fælder et træ for at gøre plads til en jordbunke. Vi giver skoven ny jord, og vi planter et nyt, som er til mere gavn for skoven et andet sted på området.

Vi planter blomster til gavn for bierne, børnene oplever processen i at noget de har plantet vokser i takt med årstiden.

12

Page 13: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

Permatotten ligger i et bæredygtigt bofællesskab. Så rammen for bæredygtighed er god. Når vi hjælper med at høste i marken, lærer børnene hvordan de kan give mere til jorden end man tager og hvor vigtig jorden er for at mennesker kan overleve. Vi er afhængige af den mad den giver os og vi skal derfor også passe godt på den. Vi har kun ansat personale der alle er interesseret i at udvikle sig indenfor en bæredygtig ramme, så børnene har nogle stærke forbilleder at spejle sig i.

Kultur, æstetik og fællesskab

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og

forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi er afhængige af et stærkt samarbejde mellem institutionen og forældrene i Permatotten. Forældrene tager aktiv del i forældrerengøring og arbejdsdage, derudover har forældrene mulighed for at deltage i daglige aktiviteter i løbet af dagen. På den måde opbygges der en vi-kultur hvor børnene får en følelse af at være en del af et større fællesskab. Vi lærer børnene om deres egne baggrunde, hinandens baggrunde og forskellighederne, men at vi samtidig er en del af Permatopias værdier som sammen tager ansvar for den jord vi lever på.Vi fejrer årstiderne, via julefester, fastelavn og solhvervsfejring. Til det formål bruger

13

Page 14: permatotten.dkpermatotten.dk/wp-content/uploads/de-styrkede-læreplaner... · Web viewPermatotten er en integreret skovinstitution med plads til 6-8 vuggestuebørn og 20-24 børnehavebørn

vi også instrumenter og laver sanglege. Vi fortæller historier om traditionerne, så børnene får en forståelse for samfundets højtider og kultur.Vi har et juletræ på institutionens område i skoven, dette er børnene hvert år med til at pynte og vi danser om det dagligt i juletiden.

14