restaureringsarkitekter · created date 10/29/2013 3:40:12 pm

1

VMB CV Mette Viuf Larsen

20122010200720052003200120002000

20021994

Arkitektskolen i Aarhus - Afdeling O Restaurering, by- og bygningsplejeSkanderborg Amtsgymnasium - Matematisk studentereksamen

Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S - Partner Creo Arkitekter A/SJørgen Overbys Tegnestue A/SErik Einar Holms Tegnestue ApSJørgen Overbys Tegnestue A/SErik Einar Holms TegnestueExners TegnestueGreenhill Jenner Architects, praktikophold

Personlig infoFødt den 3. november 1975TM@

86 13 89 00 27 20 15 [email protected]

Ansættelser

Uddannelse

Faglige netværkAkademisk ArkitektforeningArkitektforbundetLandsforeningen for Bygnings- og LandskabskulturForeningen til Gamle Bygningers BevaringBYFO Bygnings Frednings ForeningenForum for arkitektonsik kulturarv (2000 - 2005 bestyrelsesmedlem og formand)

KompetencerMette Viuf Larsen er restaureringsarkitekt med godt 10 års erfaring fra specialiserede res-taureringstegnestuer. På baggrund af en lang række opgaveforløb, har hun udviklet sine kompetencer til et niveau, hvor arbejdet med en given opgave indbefatter en helhedsorien-teret arkitektonisk tilgang og ofte innovative løsninger.

Med overblik og kommunikative evner indtager hun naturligt en central rolle, i de projekter hun deltager i. Som gennemgående person sikrer hun, at projekterne udføres på et højt fagligt niveau med udgangspunkt i den enkelte bygnings bærende værdier og under hensyn-tagen til de involverede parters forventninger.

Koordinering og overordnet styring er en af Mettes styrker, som hun kombinerer i forhold til projekt- projekterings- og byggeledelse. Hun indgår således i alle faser, fra programme-ring med bygherre og brugere og udfører projektledelse, udbud og kontrahering. I bygge-perioden kan hun varetage byggeledelsen og fagtilsyn indtil byggeriet er afleveret og i drift samt 1 årsgennemgang.

Foredrag m.v.201320112011201020092008

Teknologisk Institut, Konference vedr. kirken og dens bygningerForum for arkitektonisk kulturarv, Energi og bevaringNationalmuseet, KirkekonsulenterneNationalmuseet, KirkekonsulenterneArkitektskolen i Aarhus, Institut for arkitektonisk kulturarvHaderslev Bygningsbevaringsforening

2

VMB

Projektleder i forbindelse med Creo Arkitekters varetagelse af Inspektoratets ydelser ved vedligeholdstilsyn og gennemførelse af tilsynsopgaver på statens fredede ejendomme i Inspek-torat IV. I forbindelse med kirkekonsulent-ordningen har det daglige arbejde ligeledes omfattet konsulentydelser og rådgivning for Stiftsøvrigheden i forbindelse med udvikling og vedligehol-delse af i alt 694 kirker i Fyens-, Roskilde og Lolland-Falsters Stift.

Planudsnit Nytorvgyde Øst 1:200

Copyright Viborg Kommune

•44010•

HistorierNe - litteraturbyeN HistorierNe - litteraturbyeN

Fortællinger fra Viborg lægge r som spor i be

lægnin

gi belæ

gningen

Domkirken lå som en sfinx og rugede over bye

n

Solen var gået ned og himlen var et glødende ildhav

. Domk

irkens

fem t

å

rne ragede k

ulkulsorte op

i baggrund

en. Re

sten a

f byen

+ 41,75+ 41,50

+ 41,25

+ 41,00+ 40,75

+ 40,50 + 40,25

20 promille fald

44 promille fald20 promille fald

+ 40,00+ 39,75

+ 39,50 + 39,25+ 39,00

+ (38,75)

Fortællinge fra nær og fjern fortællinger fra viborg

Ved forslaget til renovering af Nytorvgyde er intentionen at få en god tilgængelighed til at gå op med en enkel udformning af det smalle gaderum. ydermere er det væsentligt, så vidt muligt at kunne genanvende brostenen og kantstenene i den eksisterende granitbelæg-ning.

Gyden indrettes som en gågade, med ærindekørsel tilladt, på de sva-ge trafikanters betingelser. Et to meter bredt centralt beliggende stræk er den egentlige færdselsåre. Den del af gyden er belagt med savede og jetbrændte brosten. Mellem ”færdselsåren” og facaderne er de eksisterende kløvede brosten genanvendt. belægningsfelterne er adskilte af granitkantsten lagt i niveau med brostenene.

udover at markere belægningsskiftet fungerer kantstenen som lede-linje for synshæmmede.

Mod Nytorv er terrænet sænket lidt, hvorved der opnås et længdefald langs facaden i gyden på 44 promille. For hver 12 meter indlægges i en af siderne, et hvilerepos, hvor faldet er 20 promille. Ved såvel hvilereposer, som ved indgangsdøre og porte er kantstenen punktvis og de savede brosten trukket med ind til facaden.

elevator

Historisk plan stueetagen J. G. Hödrich

Historisk plan kælderen J. G. Hödrich

Plan stueetagen Nuværende

Plan stueetagen Forslag

Plan kælderen Nuværende

Plan kælderen Forslag

indgang fra Gammel torv indgang fra Gammel torv

trinfri indgang fra haven trinfri indgang fra haven

Ny trinfri indgang med skiltning og automatisk døråbner

elevator

Viborgs historielinie

2011

1969

1935

1928

1920

1901

1874

1866

1852

1836

1814

1813

1757

1728

1726

1682

1660

1655

1631

1529

1467

1440

1400

1340

1313

1235

1227

1130

1060

1027

1018

1000

Nye veje til Viborgs kulturarv

Den første hærvejsmarch

Joachim skovgaard Museet stiftes

“rektors have” åbnes under navnet latinerhaven

Vestre landsrets bygning i dansk herregårdsstil indvies

Joachim skovgaard maler de bibelske motiver i Domkirken

råd- ting- og arresthus på stænderpladsen indvies

Det danske Hedeselskab stiftes - flytter til Viborg 1907

accisen ophæves og Viborgs byporte åbnes

Den nørrejyske stænderforsamling.

Hans tausens Minde anlægges

bertel bruun på asmild Kloster bygger træbro over søerne

stillings Gård på Nytorv opføres

stiftsamtmandsgården på Nytorv opføres

Genopbygning efter branden

rådhus på Gammeltorv indvies

Viborgs store brand

Viborgs gyldne tid er forbi

enevældens indførelse betyder ændringer for Viborg

Den sidste kongehyldning i Viborg

Landstinget flyttes til Holstebro pga af en heftig blodsot

reformation i Viborg og 12 sognekirker nedrives

Viborg rådhus nævnes første gang.

i 1587 fortælles, at det ligger ved domkirken

Viborgs ældste privilegier

Domprovstegården opføres

Valdemar atterdag hyldes på Viborg landsting

erik Menved bygger borg ved borgvold

Fransiscanerklosteret, Gråbrødreklosteret grundlægges

Dominikanerklosteret, sortebrødreklosteret grundlægges

opførelsen af Viborg Domkirke påbegyndes

Viborg bliver bispeby

Hardeknud hyldes som konge på Viborg landsting

Knud den store lader slå mønt i Viborg

store sct. Peders stræde anllægges

romansk

Gotik

renæssance

bruskbarok

barok

rokoko

Klassicisme

senklassi-

Historicisme

Nationalromantik

Viborgs arkitekturlinie

Nye veje til Viborgs kulturarv

Vestre landsret - 1918

Generalkommandoen - 1913

Joachim skovgaard maler i Viborg Domkirke - 1901

råd- ting- og arresthus på stænderpladsen - 1874

Hedeselskabet, Hjultorv 9 - 1867

stillings Gård, Nytorv - 1813

stiftsamtmandsgården, Nytorv 3 - 1758

sct. Mogensgade 3, 1730 - 35

Den gamle katedralskole - 1731

Købmandsgården, Nytorv 5 - 1728, 1791, 1876, 1896

rådhus på Gammeltorv - 1728

bispegården, Domkirkestræde 1 - 1728

sct. Mogensgade 7 - 1726, 1924, 1967

Karnapgården, sct. Mogensgade 31 - 1643, 1816, 1885

sct. Mogensgade 9 - 1500, 1643, 1811, 1884

Domprovstegården - 1500, 1700, 1855

erik Menved bygger borg ved borgvold - 1313

Fransiscanerklosteret, Gråbrødreklosteret - 1235

Dominikanerklosteret, sortebrødreklosteret - 1227

Viborg Domkirke - 1130

BISPEGAARDEN

← VIBORG DOMKIRKE ← SKOVGAARD MUSEET← LATINERHAVEN→ DEN GAMLE KATEDRALSKOLE

C wi

BREDDE: 84 CM

HØJDE: 70 CM

VIBORG DOMKIRKE

→ SKOVGAARD MUSEET← SCT. MOGENSGADE ← KONGEHYLDNINGSPLADS← VESTRE LANDSRET↓ NYTORV

C wi

BREDDE: 84 CM

HØJDE: 70 CM

ForMiDLinginden fo

r b

ymurene

Inden for bymuren

klumper husene sig sammen på siderne af

en bred vej. Oppe på højen står

domkirken, og fra dens tårn kan man se

og høre meget af Jylland. Nedenfor den

kommer mindst et dusin mindre tårne fra

kirkerne og kapellerne i resten af

byen. Og nedenunder dem bor

viborgenserne i små, tætte,

groftklinede huse med mange slags

opfindsomt træværk.

inden for bymur

ene klumper hu

sene sig sammen på siderne af en bred vej. oppe på højen står

inden for bymure

ne klumper husen

e sig sammen på siderne af en bred vej. oppe på højen står domkirken

inden for bymur

ene klumper hu


Fortællinger fra Viborg



byskilt

metalplader

ophængt i træer

Inden for bymuren klumper

husene sig sammen på siderne af en bred vej. Oppe på højen står domkirken, og fra

dens tårn kan man se og høre meget af Jylland. Nedenfor den kommer mindst et dusin

mindre tårne fra kirkerne og kapellerne i resten af byen. Og nedenunder dem bor

viborgenserne i små, tætte, groftklinede huse med mange slags opfindsomt træværk.

en Viborgflise / Viborgsten Forskellige overflader


inden fo

r b

ymurene

Inden for bymuren











inden for bymur

ene klumper hu


inden for bymure

ne klumper husen


inden for bymur

ene klumper hu





byskilt

metalplader

ophængt i træer








inden fo

r b

ymurene

Inden for bymuren











inden for bymur

ene klumper hu


inden for bymure

ne klumper husen


inden for bymur

ene klumper hu





byskilt

metalplader

ophængt i træer








Skiltning og signage-system til Viborgs seværdigheder:signagesystemet bygger på et moderne og transparant udtryk, for at undgå visuel konkurrence med det gamle bybillede og den meget vari-erende arkitektur og farver i Viborgs gamle bykerne.

skiltningen skal fungere som en guideline til den historiske bykerne og give en fornyet opfattelse af de gamle bygnin-ger og bydeles tilgængelighed.

skiltningen er med til at underbygge idéen om forskellige linjer/ruter i den historiske bydel, for at forbedre tilgangen til de for-skellige seværdigheder.skiltningen skal fungere som retningsvisere og forklaring ved ud-valgte historiske seværdigheder.

Fortællingerne om Viborg kan også formidles som nye fysiske tillæg til byen, der artikuleres med udgangspunkt i det enkelte sted. en skiltestrategi udgør et neutralt og gennemgående oplysningsniveau i byen og kan suppleres med mere kunstneriske, eventyrlige og sanse-lige formidlingstiltag.

En særlig tilhugget granitflise, Viborg flisen, kan indeholde histo-rier som relief og således berige de forbipasende med ny viden.

relieffer kan formidle byens struktur og historier, de kan opsamle vand som flydende skrift, sætninger kan løbe hen ad gaden som en ny slags ledelinje og i tusmørket kan flygtige sagn træde frem.

ideen om de stedsspecifikke fortællinger kan realiseres i sammenhæng med om- og tilbygninger eller som selvstændige kunst,- litteratur- og kunstprojekter.

Specifikke bærende kultur- og bevaringsværdier Byens træk er præget dels af byens topografiske og geografiske place-ring samt markante historiske handlinger, som har været udslagsgi-vende for hvordan Viborg ser ud i dag.

• infrastruktur og gadeforløb som formidler af byens udvikling fra tidlig middelalder til i dag.

• Byens topografiske forhold og placering som regionalt midtpunkt.

• Middelalderbyens bygninger som arkitektoniske og fysiske fortællere af byens udvikling.

Autenticiteten i Viborg er stor og de umiddelbare kvaliteter som vi forbinder med middelalderbyen er til stede i form af den fortættede by, slipper, stræder, pladser og historisk bebyggelsesstruktur. Variation og skift i stemning, skala og karakter er identitetsska-bende elementer, som overalt er til stede i den historiske bykerne.

Skovgaards Museet - Idé til ny indgangskovgaards Museet er opført som rådhus i 1728 og tegnet af landbygme-ster Claus Stallknect. Bygningen er et typisk eksempel på den jyske provinsbarok på linje med stiftsamtmandsgården og andre markante byg-ninger fra perioden efter den store brand i Viborg.

Det er karakteristisk for den provinsielle arkitektur, at den med stor forkærlighed samler mange forskellige motiver i samme facade bl.a. den stærkt accentuerede portallignende opbygning omkring indgangspartiet med pilastre, svungen fronton og kvaderlisénerne. Netop dette motiv er altafgørende at respekterer i forhold til en handicapvenlig adgang til disse bygninger. Derfor må der søges alternative adgangsmulighe-der, som kan forenes med bygningens logistik indvendigt. Forslaget i dette tilfælde tager udgangspunkt i vores rute og folk ledes ind i gavlen med et infoskilt som bindeled mellem byrum og bygning.

infoskiltet sætter stedet ind i konteksten og et fjerntryk på byg-ningen giver adgang til bygningen med en automatisk døråbner. inde i bygningen indplaceres en elevator som pendant til trapperummet og er adgangsgivende til alle etager for alle.

En naturlig indpasning af ledelinjer i historiske byrum, shared spaces eller ved pladsdannelser er ofte vanskeligt. ledelinjer ender derfor ofte med at få en uønsket fremtrædende rolle i det visuelle miljø. Elementer til synshandicappede er desuden ofte modstridende med beho-vene for kørestolsbrugere, da disse ønsker få niveauspring og jævne belægninger.

Ved at anvende eksisterende teknologier skabes et system, der kan guide synshandicappede rundt i en by, de ikke har forhåndskendskab til.

Der er beskrevet to løsningsmuligheder. En bystok med gPS guidance el-ler en bystok med ”line follower”. sidstnævnte vil være en universel løsning, der kan anvendes alle steder, men da det endnu er usikkert om denne teknologi kan overføres til ledelinjer er det alternative system med GPs beskrevet.

KulturarV

Kulturarv i arbejdet med den arkitektoniske kulturarv er spørgsmålet og diskus-sionen om stedets betydning særlig væsentlig. ”Handlingens rum” som begreb, spændet af historie og udvikling, som har udspillet sig i den arkitektoniske ramme er parametre som har formet vores fysiske rammer.

Gennem tiden har handlingerne sat sine spor i hele den kulturhistori-ske prægning og har indlejret sig i den fysiske form – noget synligt og andre mere som betydningslag – metafysisk, enten forvandlet over tid eller helt forsvundet. Denne opfattelse af stedet, dets betydning og holdningen til kulturarven indbefatter en respekt for tidligere ti-ders handlinger og afsatte spor, som værdifulde medspillere i grundla-get for ”vores handlinger”.

et udgangspunkt hér er en nedarvet respekt for de forskellig tids-aldres aftryk i forhold til middelalderbyens kulturlag og de histo-riske overleveringer. stedets ånd - Viborgs eventyr er et produkt af flere hundrede års udvikling og udførte handlinger, som har ført frem til den substans vi står overfor i dag. For at kunne tage kvalificeret stilling til fremadrettede handlinger i respekt for byens bærende be-varingsværdier er det nødvendigt at kortlægge disse.

Litteraturbyen Viborgi gamle dage fortalte man stedsagn, i dag taler man om at ”brande” byer, men nogle byer har fra starten været et ”brand”, og sådan en by er Viborg. siden middelalderen har det været ”Jyllands Hovedstad”, og siden middelalderen har forfatterne søgt at sætte ord på det særlige ved Viborg. at vandre gennem Viborgs gader er at vandre gennem den dan-ske litteraturs historie.

Med ansigt mod Gammeltorv og byens middelalderlige centrum lig-ger landbygmester Claus Stallknechts gamle rådhus som et typisk og vellykket eksempel på den jyske provinsbarok.

Shared space

eksisterende brostensbelægning

Genbrugte brosten

Granitkant i niveau med belægning

Nye brosten, savede og jetbrændte

Fortælletræet

Hvile repos

NYTORVGYDE

Fortællinger i belægningen

Nytorv

Domkirkepladsen

Mødested og samlingspunkt

Markedsplads

Fortællingernes plads

gennemgående trafik

Port

Port

Nye brosten, savede og jetbrændte

2012 Nye veje til Viborgs kulturarvVundet konkurrence vedr. tilgængelighed i historiske bykerner. Konkurrencen er gennemført i samarbejde med Schønherr Landskab m.fl. Dommerkomiteen har i bedømmelsen af konkur-renceforslagene lagt særlig vægt på forslagets syn på tilgængelighed og de historiske omgivel-ser - først og fremmest balancen mellem hensynet til den oprindelige kulturarv og tilføjelse af nutidige elementer i bykernen.

2010 - 2012 Kongeligt bygningsinspektorat

2011 Det tidligere Radiohus, Rosenørns Allé 22 Vunden arkitektkonkurrence vedr. ombygningen af Ny Fløj og Høj Fløj - de sidste dele af det fredede Radiohus, som mangler at blive taget i brug før det tidligere Radiohus fra 1945 står nyindrettet efter DR-byens udflytning.

2012 Alslev KirkeIndvendig istandsættelse af kirken med fokus på kirkens klima og opvarmning. Kirkens kor og den østlige del af skibet er romansk fra den første halvdel af det 13. årh. Den vestlige del af skibet er tilbygget i 1400-tallet. Omkring år 1500 er der indbygget hvælv i kirken, dekoreret af Liljemesteren. Generelt er kirken stærkt medtaget af saltskader og arbejdet omfatter en kon-serveringsmæssig vedligeholdelsesplan for kirkens indvendige overflader.

2012 Støvringgaard KlosterHelhedsplan for udvikling af det fredede anlæg og avlsgården samt genopretning af haveanlæg og voldgrav.

Udvalgte referencer

2013 Sunds KirkeIndbygning af nyt orgel og indvendig istandsættelse af den nyromanske Sunds Kirke fra 1897. Arbejdet omfatter en mere fleksibel indretning af kirkerummet for større diversitet i brugen af kirken, herunder aktiviteter som understøttes af korskirkens disponering og af det nye orgel på 25 stemmer, som placeres og ny opbygges i kirkens nordre korsarm.

2013 Varde Sct. Jacobi KirkeForslag til indvendig istandsættelse og nyindretning af Varde Sct. Jacobi Kirke. Intentionen i projektet er at skabe et imødekommende, luftigt og mere bevægeligt kirkerum. I den forbindelse tages der hånd om det udtjente varmeanlæg, sværtning på væggene og en generel energioptime-ring af kirkebygningen.

2013 Silkeborg KirkeForslag til indvendig istandsættelse og nyindretning af Silkeborg Kirke. Kirken har siden op-førelsen i 1877 undergået flere ændringer, herunder en altomfattende nyindretning af Lønborg Jensen i perioden 1941-43. Arbejdet omfatter nyt inventar, installationer, belysning, optimering af birum og fremrykning af orgelet på et nyt orgelpulpitur.

2011 Direktørvillaen ved Ole Rømer ObservatorietProjektledelse og fagtilsyn ved ombygning og nyindretning af Anthon Rosens Direktørvilla ved Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. I forbindelse med nyindretning af 4 forskerboliger for Aarhus Universitet er bygningens bærende fredningsværdier styrket og det oprindelige rumfor-løb er i stor udstrækning genskabt. I samarbejde med konservator er den oprindelige farvesæt-ning fortolket som afsæt for en ny farvesætning af vægoverflader og snedkerarbejder.

3

VMB

2007 - 2010 Gram SlotProjekterings- og byggeledelse i forbindelse med istandsættelse og nyindretning af slottets syd- og vestfløj samt gennemgribende ombygning af den fredede forpagterbolig til hotellejligheder. Arbejderne blev gennemført som del af en masterplan for Gram Slot. I 2008 blev et forslag til genanvendelse af avlsgårdens bygninger vundet i idékonkurrencen - Fremtidens Herregård.

2010 Stenalt, avlsgårdenPræmieret forslag til genanvendelse af forpagterboligen i forbindelse med idékonkurrencen - Fremtidens Herregård.

2010 Gyldenholm, Conference CampusIstandsættelse og nyindretning af hovedbygningen til Conference Campus. Kælderen er nyind-rettet og en ny trappe fører fra hallen ned til publikumsfaciliteter i kælderen. Have- og festsalen har fået nye gulve designet til rummene på Herholdts særegne hovedbygning fra 1862.

2010 - 2011 Fredensborg SlotArbejder på Fredensborg Slot i perioden 2010 - 2011. I forbindelse med Creo Arkitekters vare-tagelse af det kongelige bygningsinspektorat har arbejdet omfattet bygningssyn, for-under-søgelser, vedligeholdelsesarbejder, genopretning og energioptimering på flere af anlæggets bygninger, herunder Hovedslottet, Ottekanten, Slotskirken, Marketenderiet, Kasernen, Røde Længe og Kancellihuset.

2010 - 2012 Stormarkskirken i NakskovUdbygning af Stormarkskirken fra 1952 med ny sognegård indeholdende nye samlingssal samt kontorfaciliteter og kirkekontor m.m. som samlet skal styrke de mange og aktive faciliteter som foregår i omkring kirkens liv. Projektet omhandler endvidere en istandsættelse af kirkerummet med nyt varmeanlæg samt nyt gulv.

2010 Rosenholm SlotRegistrering, opmåling og projektforslag til etapedelt istandsættelse af slottets vinduer og yderdøre.

2011 Landsarkivet for Fyn, Jernbanegade 36, OdenseProjektledelse i forbindelse med oplægning af nyt naturskifertag på Martin Borchs arkivbygn-ing fra 1893. Arbejderne har ligeledes omfattet nænsom istandsættelse af vinduer, yderdøre, plankeværk og vinterhave på og ved det fredede bygningsanlæg.

2011 Kavalergården, Bernstorff SlotProjektleder og fagtilsyn på energioptimeringssagen - kavalergården på Bernstorff Slot. Sagen har omfattet etablering af energiglas i eksisterende og nye forsatsrammer, tætning og efterisole-ring. I forbindelse med disse tiltag er der oplagt et nyt naturskifertag på Kavalerbygningen og Infirmeribygningen samt foretaget en nænsom facadeistandsættelse og malermæssig istand-sættelse af vinduer og yderdøre.

Koncept for værdisætning og transformation af Ny Tap og De Hængende Haver på team i pro-ceskonkurrencen vedr. udvikling af Stationsområdet i Carlsbergbyen. Som den eneste deltager efterviste teamet at Ny Tap kunne bevares og bearbejdes med respekt og indlevelse, så dennes særlige identitet bevares. Dommerkommiteen lagde vægt på nytænkningen af Ny Tap’s facader som velkomponerede og stramme som i den bedste industriarkitektur.

2011 Stationsområdet i Carlsbergbyen

2009 Bevtoft Kirke og præstegårdNyindretning af 1.sal i den fredede præstegård og forslag til nyt skifertag på Bevtoft Kirke.

4

VMB

2003 Skt. Nicolaus Kirke, Nørre FarupNyt blytag, istandsættelse af tagværk og indvendig istandsættelse af kirkerummet.

2003 Pilestræde 29-31, KøbenhavnByhuset er blevet istandsat for ejeren og der er indrettet butik i de to nederste etager. De øvrige etager indeholder bo-liger. Det bevaringsværdige byhus står som en flot repræsentant for den stilfærdige skønvirke i hjertet af København.

2002 Klostergade 58, ÅrhusRegistrering, restaurering og nyindretning af butik og boliger i det fredede for- og sidehus.

2002 Mønsted KalkværkForundersøgelser, opmåling og forslag til istandsættelse af det fredede kalkværk ved kalkgru-berne i Mønsted.

2001 Quistrup HovedgaardOpmåling og forslag til nyindretning af sidefløjen på den fredede hovedbygning.

2004 Remisen Brande, KulturremisenLokomotivremisen i Brande fra 1912 stammer fra byens industrialisering, hvor jernbanen var en vigtig faktor. Bygningen er igen et aktiv i Brandes udvikling; nu for kultur og erhverv. Huset er restaureret og indrettet til kulturhus, der bl.a. rummer kunst og konfe-rencer. Caféen står på skinner, så den kan rulles uden for om sommeren og der er indrettet toiletter i en smøregrav.

2003 Haderslev BymuseumSagsarkitekt ved restaurering og nyindretning af renæssance arkitekten Hercules Von Ober-bergs fredede hus på den tidligere slotsgrund i Haderslev. Fundet af usædvanlig fine kalk- og panelmalerier bevirkede at huset kunne indrettes til bymuseum. Det er med sin genskabte renæssanceplan nu overdraget til museet og fungerer som bymuseum i sammenhænge med Ehlers Museet.

2004 Smedestræde 2, GrenaaRestaurering og nyindretning af det fredede byhus ved den gamle smede i Grenaa.

2004 - 2007 Nørre Vosborg Kultur- og oplevelsescenterSagsarkitekt ved de gennemgribende istandsættelses- og genopretningsarbejder på borgens bygninger, porthuset, broen med tilhørende havemure samt Vosborglille. En kompliceret op-gave, som har krævet stor teknisk og historisk indsigt samt tæt opfølgning af arbejderne specielt i udførelsesfasen.

2005 Moesgård MuseumForundersøgelser og teknisk gennemgang af den fredede hovedbygnings tag, tagværk, facader samt vinduer og yderdøre i forbindelse med genopretningsprojekt vedr. nyt tag og istandsæt-telse af bygningens facader. Arbejdet er gennemført med Peter Carstens som projektleder og i samarbejde med konservator Lars Vester Jacobsen.

2007 - 2009 Vennerslund og SparresholmMasterplan for godsets bygningsmasse og nyindretning af den fredede hovedbygning ved ge-nerationsskifte.

restaureringsarkitekter · created date 10/29/2013 3:40:12 pm

Documents