Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • mail@lbst.dk • www.lbst.dk

Resume af SWOT-analyse

Baggrund

I regi af den kommende europæiske landbrugsreform, CAP 2020+, har EU-Kommissionen udarbejdet et

forslag til forordning1 om regler for støtte til strategiske planer2, en såkaldt CAP-plan, som de respektive

medlemsstater skal udarbejde for at implementere den kommende landbrugsreform. CAP-planen skal

udover definitioner og støtteordninger bl.a. indeholde en SWOT-analyse, der vedlægges som et bilag.

Formål

SWOT-analysens formål er at levere en analyse af den nuværende situation i Danmark. SWOT-analysen

skal levere en dataunderstøttet analyse som skal give afsæt for den videre udarbejdelse af CAP-planen,

herunder en vurdering af behov og interventionsstrategi. SWOT-analysen vil sammen de øvrige faglige

elementer i CAP-planen indgå i de politiske drøftelser om valg af tilskudsordninger og allokering af

midler, som skal beskrives i CAP-planen. Det er således ikke SWOT-analysens formål at udvælge eller

prioritere hvilke tilskudsordninger, der skal udvikles til næste reformperiode.

Processen

Landbrugsstyrelsen indgik i november 2018 en aftale med et eksternt konsulentteam, som er et

konsortium bestående af Pluss, Epinion og Teknologisk Institut med efiko som underleverandør.

Konsulentteamet afleverede 1. marts 2019 en færdig SWOT analyse.

Forordningsmæssige krav til SWOT-analysen

SWOT-analysen skal godkendes af Kommissionen, som en del af CAP-planen. SWOT-analysen vil indgå

som et bilag til selve CAP-planen. Det er et krav i forordningsforslaget, at analysen struktureres omkring

de 3 generelle og 9 specifikke målsætninger, der fremgår af Kommissionens forslag til den nye

landbrugsforordning. Derudover har Kommissionen understreget vigtigheden af, at analysen er

kvantitativ dataunderstøttet.

De 3 overordnede målsætninger:

a) at fremme en intelligent, robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere

fødevaresikkerheden

b) at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og

klimamålsætninger

1 Komm. dok. nr.: COM(2018) 392 final, Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om

regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og

finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 2 Den strategiske plan kan sammenlignes med landdistriktsprogrammet, som dækker søjle II. Den kommende

strategiske plan skal dække både søjle I og II.

2

c) at styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne.

Disse målsætninger komplementeres af den tværgående målsætning om at modernisere sektoren ved at

fremme og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne og tilskynde til

udbredelsen heraf.

Opfyldelsen af de overordnede målsætninger forfølges ved hjælp af ni specifikke målsætninger

a) At støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden

b) At øge konkurrenceevnen og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering

c) At forbedre landbrugernes position i værdikæden d) At bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi e) At fremme bæredygtig udvikling og forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft f) At bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og

landskaber g) At tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne h) At fremme beskæftigelse, vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder

bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug

i) At forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed,

herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt til dyrevelfærd.

Metode

SWOT-analysen består af 3 rapporter, der hver især adresserer en overordnet målsætning med tilhørende

delmålsætninger:

Figur 1: Sammenhæng mellem de forskellige målsætninger:

SWOT-analysen skal identificere styrker (S), svagheder (W), muligheder (O) og trusler (T) i Danmark i

forbindelse med implementeringen af landbrugspolitikken. Hvorvidt et forhold er en styrke, svaghed,

3

mulighed eller trussel er bestemt af, om det pågældende forhold kan påvirkes eller ikke påvirkes gennem

de instrumenter, som CAP’en rummer. Hvis forholdet lader sig påvirke, er det vurderet som en styrke

eller en svaghed. Hvis det i højere grad er under indflydelse af eksterne forhold, som ikke lader sig påvirke

direkte gennem CAP’en, er det vurderet som en mulighed eller en trussel.

Figur 2: oversigt over placeringen af SWOT-elementer

Påvirkelig gennem CAP Ej påvirkelig gennem CAP

Fordel Styrke Mulighed

Ulempe Svaghed Trussel

En række af de forhold, som SWOT-analysen behandler, har relevans for flere af de målsætninger, som

analysen er bygget op over. Derfor kan det samme forhold være behandlet flere gange, og det kan være

nødvendigt at læse flere steder for at få den fulde belysning af et givet emne. Det betyder også, at et

forhold set i ét perspektiv kan blive behandlet og vurderet på én måde (f.eks. som en styrke), mens det

samme forhold set i et andet perspektiv principielt kan blive vurderet anderledes (f.eks. som en mulighed

eller en trussel).

Herunder fremgår en oversigt over de forhold, der indgår i flere af SWOT-analyserne, og hvor det derfor

kan være nødvendigt at læse flere steder for at kunne danne sig et samlet billede af forholdet.

Figur 3: oversigt over emner i SWOT-analysens rapporter

Målsætning 1 + A,B,C Målsætning 2 + D,E, F Målsætning 3 + G, H, I

Landbrugets organisering

Rådgivningssystemet

Forskning og udvikling

Landbrugets gældssituation

Investeringsniveau

Skovbrug

Økologisk produktion

Bæredygtighed, biodiversitet m.v.

Unge landbrugere

Teknologiske muligheder

4

Kort resumé af rapporterne

Som det fremgår, er flere af målsætningerne vidtfavnende og i resuméet er der fremhævet udvalgte

elementer. For uddybende belysning af de enkelte målsætninger anbefales det, at man orienterer sig i

rapporterne.

• Rapport 1 - at fremme en intelligent, robust og modstandsdygtig landbrugssektor og

dermed garantere fødevaresikkerheden Målsætningen belyses gennem tre SWOT-analyser for de tre specifikke målsætninger:

A. At støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik

på at øge fødevaresikkerheden.

B. At øge konkurrenceevnen og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning,

teknologi og digitalisering.

C. At forbedre landbrugernes position i værdikæden.

En helt overordnet illustration med et udvalg af de analyser, der udgør SWOT-analysen for målsætning 1, ser ud som i figuren nedenfor:

Figur 4: udvalg af elementer i SWOT-analysens rapport 1

Under målsætning A har dansk landbrug sine styrker i et fornuftigt indkomstniveau og en stærk

økologisk produktion. Det gennemsnitlige indkomstniveau dækker over en stor variation, hvis man

differentierer indkomst ud på bedriftsstørrelse, ligesom der også er udsving mellem driftsgrenene.

Generelt opsummeres det dog, at indkomsten ligger på et fornuftigt niveau sammenlignet med andet

erhverv. Billedet af en stærk økologisk produktion er dog mere entydigt. Siden 2015 er der sket en

markant stigning af det økologiske areal og sammenlignet med resten af EU, ligger DK 7% over

gennemsnittet. Både eksport og forbrug af økologiske varer er steget, hvilket gør den økologiske

produktion til en styrke, men dog med det opmærksomhedspunkt, at Danmark taber produktionsandele.

5

Andre lande er også begyndt at vinde ind på det økologiske marked. Således har både Frankrig og Holland

udviklet deres produktion af eksempelvis økologisk svinekød, og producerer nu mere end DK.

Generationsskifteproblematikken og faldende investeringsniveau er blandt svaghederne.

Gennemsnitsalderen på heltidsbrug siden finanskrisen steg fra under 49 år til nu over 53 år. En af

årsagerne til den stigende gennemsnitsalder er, at strukturudviklingen bremsede lidt op i årene efter

finanskrisen, hvorved ældre landmænd, der var klar til generationsskifte i højere grad end tidligere

forblev i erhvervet. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det store kapitalkrav er en udfordring for

de unge, men også at interessen for landbruget, og tilgangen af unge generelt til landbrugserhvervet er

faldende. Yngre landmænd har ofte en længere tidshorisont og er derfor ofte bedre til at investere i

moderne teknologi mm. der kan forbedre produktiviteten, indkomst og modstandsdygtighed på lidt

længere sigt. Det fordrer, at der er økonomisk råderum til at investere. Investeringsniveauet i

produktionsapparatet er dog faldende og tilskrives bl.a. lav likviditet, fald i jordpriser i perioden 2009 –

2013 og ringe adgang til lånekapitel. Dette betegnes som en svaghed på mellem og langt sigt, da det kan

medføre produktionstab og dermed være med til at mindske muligheden for at sikre en bæredygtig

landbrugsindkomst og en stabil forsyningssikkerhed.

Blandt mulighederne ses bl.a. eksportpotentiale for fx svinekød og økologiske produkter. Fordi den

globale middelklasse forventes at vokse, er der et stort eksportpotentiale forbundet med denne udvikling.

Blandt mulighederne nævnes også et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø. I tillæg hertil kommer et

solidt videns- og uddannelsesniveau samt en veludviklet struktur for bedriftsrådgivning, der understøtter

en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed. Erhvervet vil gerne samarbejde med

forskningsmiljøet omkring afprøvning af nye tiltag, og de fleste landmænd er positive overfor at deltage i

bedriftsbaseret forskning.

Endelig er bl.a. et stigende renteniveau og afhængigheden af ekstern kapital en trussel for en bæredygtig

landbrugsindkomst og modstandsdygtighed. Gældsætningen i dansk landbrug har stabiliseret sig i de

seneste år, men den er fortsat høj og en hindring for en økonomisk bæredygtig landbrugsindkomst og

modstandsdygtighed overfor fx ekstreme vejrforhold (tørke), klimaændringer, sygdomme, marked, samt

at foretage nye investeringer og omstilling. Landbruget har siden finanskrisen været i en svær økonomisk

situation, hvilket bl.a. hænger sammen med svingende fødevarepriser. Landmændene er derfor afhængige

af, at banker og især realkreditinstitutter giver lån i deres virksomheder for fx at kunne finansiere

ejerskifter, udvidelser og moderniseringer af bedriften.

Indenfor målsætning B er landbrugets styrker især god konkurrenceevne og god evne i

landbrugssektoren til at udnytte nye teknologiske muligheder. Dansk landbrug er et meget eksporterende

erhverv med en stor eksponering på det globale marked, som ikke var mulig over tid, hvis ikke

konkurrenceevnen var høj. I relation til eksporten er landbrugets produktionsværdi steget i en årrække. I

perioden 2011 til 2017 ses en samlet stigende produktionsværdi, primært på grund af stigningen i

produktionsværdien for husdyrproduktion. Dansk landbrug er også dygtige til at udnytte nye teknologiske

muligheder – men dette skal ses i sammenhæng med andre perspektiver også.

Denne styrke kan nemlig ses som en svaghed, idet evnen til at udnytte ny forskning og teknologi svækkes

pga. færre unge ejere, som det også beskrives under målsætning A. Det vurderes som en svaghed ved den

danske landbrugssektor, at der generelt set bliver flere og flere ældre bedriftsejere og færre og færre unge

ejere.

Blandt mulighederne nævnes en tættere kobling mellem forsknings- og teknologimiljøer. DK ligger i top i

EU, når det gælder sampublicering af videnskabelige artikler mellem erhvervsliv og forskningsmiljøer på

landbrugsområdet. Således er Danmark med 7,1% sampublicerede artikler nr. to i Europa kun overgået af

6

Island. I Danmark er der det seneste årti sket en konsolidering af de danske forskningsmiljøer på

landbrugs- og fødevareområdet. Der vurderes at være potentiale til en større andel af samfinansierede

publikationer.

En trussel for dansk landbrug er dog mangel på kvalificeret arbejdskraft. Den nuværende

konjunktursituation betyder, at der er meget få ledige i Danmark. Det er vanskeligt at skaffe kvalificeret

arbejdskraft med den nuværende lave ledighed. Den lave ledighed rammer landbrugserhvervet dobbelt –

det hæmmer mulighederne for produktion pga. manglende kvalificeret arbejdskraft, og det rammer

konkurrenceevnen, fordi lav ledighed presser lønniveauet op.

Analysen af målsætning C viser, at det er en styrke, at producentorganisationer er med til at mindske

illoyal handelspraksis og styrker landbrugernes position i forsyningskæden – hertil kommer, at

producentorganisationer i sektorer uden andelsselskaber er en styrke. I en dansk kontekst er

producentorganisationer mest udbredt inden for frugt- og grøntsektoren. Det skyldes, at

andelsbevægelsens historisk set har været stærk inden for mælk, svinekød og foderstoffer, hvilket har

mindsket behovet for producentorganisationer. Producent-organisationernes styrke er bl.a., at de er med

til at sikre producenterne/landbrugerne en bedre position i forsyningskæden. Det gør de ved at udføre en

bred vifte af aktiviteter på vegne af deres medlemmer, eksempelvis at koncentrere forsyningen, forbedre

markedsføringen af produkter, optimere produktionsomkostningerne, gennemføre forskning mm. Ved at

arbejde tættere sammen, opnår producenterne stordriftsfordele og dermed bedre økonomi, ligesom der

vil være synergi i fælles markedsføring. Derudover gør de det muligt for producenterne/landbrugerne at

sikre mere stabile leverancer til aftagerne, end hvis de stod alene. Alt sammen tiltag, som styrker

producenternes/landbrugernes position i forsyningskæden og bidrager til at minimere illoyal

handelspraksis i Danmark. Producentorganisationer er derfor en styrke i Danmark

Der er ikke identificeret væsentlige svagheder under målsætning C.

Organiseringen i andelsbevægelsen udgør en mulighed og understøtter landmændenes position i

forsyningskæden. Andelsbevægelsen har fra sin begyndelse været med til at styrke landbrugerens position

i værdikæden og gør det fortsat den dag i dag. Andelsselskaberne har generelt en langt mere stabil

indtjening, end landbrugerne har. Landbrugerne er stødpuden og tager typisk de udsving, der er i

markedet – positive som negative. Modsat så udjævner andelsselskaberne landbrugernes salgspriser en

del. Den historiske tradition med andelsvirksomheder i Danmark, hvor landbrugerne er medejere af

andelsvirksomhederne i forarbejdningsleddet, gør afstanden mellem producentleddet og

forarbejdningsleddet kort. Den tætte integration mellem de to led er med til at understøtte landbrugernes

position i forsyningskæden.

En trussel er derfor svækkelse af andelsbevægelsen. En reduktion eller ophør af andelssamarbejdet, vil

stille landbrugerne i en ny og forholdsvis ukendt position, som særligt mange mindre landbrug ikke

umiddelbart er klædt på til. Det vil forringe særligt de små bedrifters forhandlingsposition over for

aftagerne og nødvendiggøre, at landbrugene selv varetog opgaver, så som markedsføring, afsætning,

forskning mv. opgaver som tidligere er varetaget af andelsvirksomheden.

Rapport 2 - at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af

Unionens miljø- og klimamålsætninger Målsætningen belyses gennem tre SWOT-analyser for de tre specifikke målsætninger:

D. At bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi

E. At fremme bæredygtig udvikling og forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft.

7

F. At bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og

landskaber.

En helt overordnet illustration med et udvalg af de analyser, der udgør SWOT-analysen for målsætning 2,

ser ud som i figuren nedenfor:

Figur 5: udvalg af elementer i SWOT-analysens rapport 2

Sammenfattende for målsætning D peges der på en lang række styrker, der bl.a. omfatter dansk

kødproduktions klimaeffektivitet sammenlignet med andre steder i Europa. Danmark har en

klimaeffektiv produktion og udleder væsentligt mindre CO2 pr. produceret enhed ved kødproduktion end

andre europæiske lande. En høj grad af effektivitet medfører, at det kan være vanskeligt at identificere

yderligere effektiviseringspotentiale, men det vurderes realistisk, at den hidtidige udvikling fortsætter,

idet dansk landbrugs effektivitet har været stabil over en længere årrække. Danmark har også fokus på og

gør brug af miljøteknologier og præcisionslandbrug. Miljøteknologier har stor indflydelse på

klimaløsninger i dansk landbrug - herunder teknologiske tiltag til reduktion af emissioner. Der er

potentiale til yderligere udvikling af de teknologiske virkemidler og implementering af disse, men det

forudsætter investeringer. Landbruget forventes at kunne bidrage til en reduceret udledning eksempelvis

ved at udtage flere lavbundsjorder, som er en omkostningseffektiv måde at bidrage til at imødekomme

CO2-reduktionskrav. Landbrugets bidrag til øget biogasproduktion forventes også at stige. I Danmark er

produktionen af biogas steget med 1384% siden 1990 og næsten tredoblet fra 2010 til 2017. Stigningen

kan bl.a. tilskrives energiaftalen fra 2012, der omfattede en ambitiøs udbygning med biogas, hvor

landbrugsanlæg producerer mest. Landbrugets bidrag til vedvarende energi er udover biogas også f.eks.

halm, andre biomasser til forbrænding, ligesom landbruget leverer jord til (og i nogen udstrækning ejer)

vindmøller og solcelleanlæg.

Målsætningens svagheder hænger sammen med styrkerne, for godt nok er det danske landbrug

klimaeffektivt, når man ser på pr. produceret enhed, men udledningen fra dansk landbrug er høj, og også

højere end det europæiske gennemsnit. Udledningen skal ses i relation til en høj produktion, så

potentialet er begrænset, hvis produktionen skal bibeholdes. Et økonomisk presset erhverv vurderes at

8

have svært ved at investere i nye klimatiltag. En presset økonomi i danske landbrugsbedrifter kan

medføre, at landmænd er udfordrede i forhold til at gennemføre investeringer i klimamodvirkende og -

tilpassende foranstaltninger, og dermed at væsentlige tiltag i forhold til klimaændringer i nogle tilfælde

ikke bliver gennemført. Presset økonomi og begrænset mulighed for investeringer vil også kunne betyde

mindre tilpasningsevne til nye forhold, der vil kræve nye metoder og nyt udstyr.

Det er en mulighed, at der er en stigende efterspørgsel efter klimavenlige landbrugsprodukter, og der

peges på nogle virkemidler, som kan understøtte denne dagsorden, eksempelvis at ændret fodring af kvæg

og opdræt, kan reducere metanudledningen.

Som en trussel nævnes, at Danmark har en meget stor animalsk produktion, og da mange landbrug er

specialiseret til animalsk produktion og vanskeligt lader sig omlægge, er den potentielle trussel stor.

Gevinsten ved omlægning ville i et internationalt perspektiv dog være begrænset, da den danske

husdyrproduktion er mere effektiv. Det fremstår sandsynligt, at dansk landbrug fortsat vil have højere en

husdyrproduktion end det europæiske gennemsnit.

For målsætning E er styrkerne bl.a., at det økologiske landbrugsareal er stigende, fordi økologisk

landbrug generelt belaster vandmiljøet mindes end konventionelt landbrug. Der er også fremgang af

naturarealer. Lidt over 10% af Danmarks areal i form af søer, moser, ferske enge, strandenge, heder,

overdrev og vandløb er beskyttet via Naturbeskyttelseslovens § 3. Det er en markant styrke for

naturressourcerne, at naturbeskyttede områder er i fremgang. Der er dog formentlig en grænse for, hvor

meget naturarealer kan prioriteres uden at påvirke dansk landbrugsproduktion negativt, og det skal

nævnes at kvaliteten af naturarealerne varierer. Under styrker peges der også på, at der er mindre

udvaskning fra dansk landbrug bl.a. som følge af vandplanerne. Det er en styrke, at national regulering

har medført en reduceret udvaskning af kvælstof, uden at det har betydet mindre landbrugsproduktion.

Potentialet for yderligere udvikling af vandressourcerne afhænger i høj grad af indholdet i kommende

vandplaner samt landbrugets teknologiske udvikling.

Det er en svaghed for naturressourcerne, at landbrugsarealet udgør en meget stor del af det samlede areal.

Størrelsen af Danmarks samlede landbrugsareal er faldet gennem årene, men udgør fortsat 62% af det

samlede areal, hvor gennemsnittet for andre europæiske lande ligger på 41%. Desuden er kvaliteten af

nogle beskyttede naturarealer faldende. Mange naturområder i Danmark kan kun bevare eller forbedre

deres kvaliteter, hvis der foregår en aktiv naturpleje, og kvaliteten af mange sårbare naturtyper er faldet

som konsekvens af bl.a. tilgroning og påvirkning af næringsstoffer. Potentialet er stort i forhold til at

understøtte plejeindsatsen på de beskyttede naturarealer. Det er derfor sandsynligt, at man vil se en

forbedret kvalitet af de danske naturområder, hvis der gennemføres en målrettet indsats.

Blandt mulighederne peges på, at forbrugerne i højere grad tager stilling til bæredygtige produkter. Den

stigende efterspørgsel på bæredygtige og økologiske produkter kan have en stor betydning og potentiale,

og det må forventes, at efterspørgslen vil være fortsat stigende.

Klimaændringer udgør en trussel for landbruget. Temperaturstigninger på 1-5 grader kan give vådere,

varmere vintre og tørrere, varmere somre og det påvirker naturen med fx mere ekstreme vejrforhold,

tørkeperioder, stormfald, stigende regnmængder og oversvømmelser og flora og fauna kan ændre sig.

For målsætning F er der blandt styrkerne gentaget nogle af pointerne for D og E, som også er relevante

her, men derudover også at det danske skovareal øges. I dag udgør skovarealet i DK 14,5 % af arealet og

målet i det nationale skovprogram er 20-25 % inden udgangen af det 21. århundrede. Væksten af danske

skovlandskaber skaber en lang række værdier på mange parametre såsom rent drikkevand, levesteder for

flora og fauna, erhvervsmuligheder og bæredygtige materialer. Der peges også på stigende investeringer i

biodiversitet og landskab, som en styrkeposition. Væksten i offentlige udgifter til bevarelse af biodiversitet

og økosystemer betyder, at der i 2017 blev anvendt 4,3 mia. kroner på biodiversitet og landskab i det

offentlige mod 1,9 mia. kroner i 1995. (Tallet har været højere i perioden 2012-2016.) Der er også en

9

række private investeringer i biodiversitet og landskab samt adgang til naturen som eksempelvis Aage V.

Jensens Fond, 15. juni Fonden og Danmarks Naturfond.

Under svagheder nævnes, at biodiversiteten i økosystemer er under pres, og der mangler levesteder for

naturens dyr og planter. Dette hænger blandt andet sammen med, at landbruget bliver stadig mere

intensivt, hvilket kan have skadelige konsekvenser for jord- og vandressourcerne samt biodiversiteten.

Den største trussel mod naturen er mangel på plads. Presset på naturen kommer fra mange vinkler som fx

regulering af vandløb, dræningen af jorden og intensivt jordbrug, og desuden brydes naturen op i små

enheder, når byerne ekspanderer, og infrastrukturen udvikles. Naturen bliver opsplittet og mere sårbar,

arterne får vanskeligere ved at formere sig, og der er risiko for, at arter udryddes lokalt. Dette uddybes i

analysen af bl.a. elementer, der beskriver tilbagegangen af fugle i landbrugslandet samt et fald i mængden

af dødt ved. Den døde træmasse udgør vigtige levesteder for mange skovarter.

Til gengæld er der muligheder i, at danskerne holder af naturen og ønsker at bevare den. Det er bl.a.

opgjort, at 76% af danskerne er glade for at se på naturen, 70% bruger den til at dyrke motion i, og 46%

har andre rekreative glæder i naturen. Hver femte dansker bruger naturen hver dag.

Klimaændringer er også en trussel under denne målsætning, fordi klimaforandringerne kan svække en

række danske naturtyper. En anden trussel er desuden, at en faldende bestand af bier kan true

landbrugets udbytter. I Danmark er der registreret 292 biarter, og i landbruget er bierne med til at

bestøve afgrøderne. Der er i alt 29 humlebiarter, her i blandt langtungede humlebier, som er mere

effektive end de korttungede, når det kommer til bestøvning af blomster og afgrøder. Der er tilbagegang i

både artstal og antal af langtungede humlebiarter, men ikke for korttungede humlebiarter. Invasive arter

nævnes også under trusler, eksempelvis kæmpebjørneklo eller amerikansk mink. Klimaforandringer kan

ændre økosystemerne, så invasive arter får bedre muligheder for at etablere sig.

Rapport 3 - At styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne

Målsætningen belyses gennem tre SWOT-analyser for de tre specifikke målsætninger:

G. At tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne. H. At fremme beskæftigelse, vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder

bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug. I. At forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed,

herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd. En helt overordnet illustration med et udvalg af de analyser, der udgør SWOT-analysen for målsætning 3, ser ud som i figuren nedenfor:

10

Figur 6: udvalg af elementer i SWOT-analysens rapport 3

Under målsætning G er det bl.a. identificeret som en styrke, at dansk landbrug er et vigtigt erhverv for

landdistrikterne. Eksempelvis har landbrugserhvervet i perioden 2007 til 2017 i langt de fleste år leveret

positive vækstrater, når man ser på data opgjort som rullende 5-års gennemsnit. Dog er der forholdsvis

store udsving fra år til år, indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, fordi det er erhverv, der er meget

afhængige af eksterne forhold, eksempelvis vejret, som tørken i 2018 er et nyligt eksempel på. Det er også

en styrke, at landbrug, skovbrug og fiskeri er betydningsfulde erhverv i landdistrikterne hvad angår

antallet af arbejdspladser. Og landbrugserhvervet og produktionen af fødevarer bidrager til en række

andre erhverv, som eksempelvis maskinproduktion, håndværk, rådgivning, handel og transport, som ofte

også ligger lokalt.

Som svagheder viser analysen, at andelen af unge ejere af landbrugsbedrifter fortsat falder. Andelen af

unge bedriftsejere i alderen op til 39 år er faldet fra 23,5% i 1996 til 6,3% i 2017. Når det vurderes som en

svaghed, er det fordi, der er en forventning om, at de unge er mere tilbøjelige til at indføre nye

teknologier, nye arbejdsgange mv. og at der modsætningsvis er en tendens til lidt ”konservativ” tænkning

hos den gennemsnitlige ældre bedriftsejer.

Af muligheder ses et stigende udbud af bedrifter til overtagelse af unge landbrugere, der ønsker at

etablere sig, og nye ejerformer indenfor landbruget kan igangsætte en positiv erhvervsudvikling. En

stigning i antallet af økonomisk udfordrede bedrifter vil med stor sandsynlighed føre til et øget antal

tvangsauktioner, hvilket igen vil øge udbuddet af landbrugsbedrifter, som derefter vil få priserne til at

falde. Denne prismekanisme på markedet for landbrugsbedrifter kan øge mulighederne for, at unge

landbrugere kan erhverve sig en bedrift, som de ellers ikke ville have råd til, eller som banken ikke ville

låne til. Det ses også som en mulighed, at det eksisterende uddannelsessystem indenfor

fødevareerhvervene leverer tilstrækkeligt højtkvalificeret arbejdskraft, hvis man se på den

uddannelsesmæssige situation inden for længerevarende akademiske uddannelser, der også har relevans

for en række forskellige jobkategorier i og omkring skov- og landbrugserhvervet. SWOT-analysen peger

11

på, at Danmark i runde tal optager 1.000 personer på akademiske jordbrugs- og fødevareuddannelser

hvert år. I et relativt lille land er det en betydelig mængde videnstung arbejdskraft, der årligt kanaliseres

ind i landbrugssektoren og relaterede erhverv.

Det ses som en trussel, at andelen af unge borgere i den erhvervsaktive alder er faldende i

landdistrikterne. Når det anføres som en trussel, er det primært, fordi det vil gå ud over

landdistriktskommunernes indtægter fra skatteindbetalinger og derved risikere at udhule mulighederne

for at levere tilfredsstillende service overfor kommunernes borgere. Denne problematik adresseres også i

målsætning H. De underliggende økonomiske forhold er også anført som en trussel for

erhvervsudviklingen og generationsskifter. Generationsskifteproblematikken er også behandlet i rapport

1. Landbrugets gæld næves som en trussel, og det fremhæves, at det høje gældsniveau i dansk landbrug

har været stigende over en årrække – det gælder på tværs af driftsgrene og bedriftsstørrelser, selv om der

også er bedrifter, der formår at nedbringe gæld. I en sektor, hvor udsving i priser forekommer jævnligt, og

hvor man er meget afhængig af ”vejr og vind”, udgør landbrugets gældsituation en potentiel risiko for

erhvervet.

Indenfor målsætning H ses bl.a. at de primære erhverv, turisme og industri udgør en styrke for

landdistrikterne. Ser man på tværs af brancher og betragter, hvor stor betydning fødevareklyngen har for

landdistrikterne, ses det, at fødevareklyngen står for en forholdsvis stor del af beskæftigelsen (over 10%) i

de fleste landdistriktskommuner – f.eks. store dele af Vestjylland og Nordjylland. Modsat fylder

fødevareklyngen mindre i mange bykommuner og i Storkøbenhavn (under 10%). Bioøkonomien

fremhæves også som en styrke, fordi bioøkonomi kan bidrage til at reducere det samlede pres på miljøet

og klimaet. Samtidig vinder den bioøkonomiske tankegang frem på globalt plan, hvorfor et fokus på og

investering i bioøkonomi også kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Bioøkonomien

muliggør en decentral småskalaproduktion, der kan stimulere lokal økonomisk udvikling – både ved

gennem lokal energiproduktion at give bedre forudsætninger for det eksisterende erhvervsliv i

landdistrikterne, men også ift. at landdistrikterne kan blive en mere attraktiv beliggenhed for

virksomheder, der er storforbrugere af energi.

Modsat er det nemlig en svaghed, at arbejdspladser i stigende grad koncentreres i byområderne.

Beskæftigelse er afgørende for landdistriktskommunernes udvikling, da beskæftigede borgere betaler skat

i kommunen og dermed bidrager til kommunens økonomi, så der kan skabes et godt serviceniveau.

Samtidig er det afgørende for bosætningen, at der er adgang til beskæftigelsesmuligheder enten inden for

eller i nærheden af kommunen. Beskæftigelsen i landdistrikterne har udviklet sig væsentligt langsommere

end i bykommuner og bynære kommuner samt Storkøbenhavn, og der har i de seneste år været en

stigende koncentration af beskæftigelsen i de større bykommuner, men det påpeges dog, at pendlingen fra

land til by er steget.

Dette forklares under muligheder, fordi det beskrives, at Danmark har god fysisk og digital infrastruktur,

der er med til at reducere afstanden til landdistrikterne. Den digitale infrastruktur og den fysiske

infrastruktur er afgørende forudsætning for, at der kan ske vækst og udvikling i hele Danmark, da denne

sikrer, at både personer og varer kan transporteres rundt.

Som trussel har analysen identificeret, at landdistrikterne oplever beskeden udvikling i boligpriserne og

det er vanskeligt at få adgang til finansiering. Boligmarkedet i landdistrikterne er præget af en mindre

efterspørgsel og dermed en større usikkerhed om prisfastsættelsen end i byerne, hvor handlerne er flere

og omsætningen større. Samtidig er der et faldende behov for boliger i mange landdistrikter, da mængden

der udbydes til salg, er nogenlunde konstant, mens befolkningstallet er faldende. Således er bolig- og

ejendomsmarkedet i områderne uden for de store byer præget af et skævt forhold mellem udbud og

efterspørgsel, hvilket blandt andet viser sig i høje liggetider og prisnedslag.

Målsætning I har identificeret dansk produktion af bæredygtige fødevarer som en styrkeposition.

Danske forbrugere efterspørger til en vis grad bæredygtige fødevarer. Dansk landbrug og fødevareindustri

12

har da også fokus på bæredygtighed Hvis man som en indikator på bæredygtighed tager klimaeffektivitet,

så finder en undersøgelse, at Danmark ligger nummer 1, 2 og 7 i EU, når det drejer sig om klimaeffektiv

produktion af henholdsvis mælk, oksekød og svinekød. Alt dette betyder ikke, at der ikke fortsat er et

forbedringspotentiale ift. bæredygtigheden af dansk landbrug, men blot at der findes indikatorer på, at

dansk landbrug er relativt langt fremme ift. visse typer af animalsk produktion.

Der er ikke identificeret nogen væsentlige svagheder.

Dog er det en mulighed, at Danmark har et højt niveau af fødevaresikkerhed og har mange kritiske

forbrugere, som stiller krav til fødevarer ift. bæredygtighed, dyrevelfærd og sundhed. En undersøgelse fra

Gallup foretaget for Landbrug & Fødevarer viser, at en stor andel af forbrugerne tænker på

bæredygtighed, når de køber madvarer. Således angiver 56%, at de i nogen eller høj grad tænker over

bæredygtighed, når de køber mad. Forbrugerne ønsker produkter, der er produceret med hensyn til

bæredygtighed, herunder udbredelsen af økologi – dog med det forbehold, at alle økologiske fødevarer

ikke nødvendigvis er mere bæredygtige end konventionelle fødevarer.

Analysen har identificeret truslerne, at flere danske fødevarevirksomheder har et beskedent

udviklingspotentiale, samt landbrugets begrænsede finansieringsmuligheder. Efter finanskrisen har

kreditinstitutterne stillet skærpede krav til egenkapitalfinansiering, hvilket har skabt et pres mod den

traditionelle finansierings- og ejermodel, samtidig med at bedrifterne er blevet større og mere

kapitalkrævende. Eftersom adgang til kapital er en vigtig del af landbrugets økosystem, udgør denne

udvikling altså en udfordring for landbrugets tilpasningsdygtighed, såfremt kapitalen var blevet anvendt

til at omstille produktionen.