resumé - nordeafonden.dk · hagen jazz festival (cjf) og cjh skulle formaliseres og intensiveres...

19
Evaluering af Copenhagen Jazzhouse Oktober 2015 1 Nordea-fonden Aktivitetsstøtte til Copenhagen Jazzhouse 2014-16 Midtvejsevaluering Resumé Denne evaluering omhandler midtvejsevaluering af projektet ”Aktivitetsstøtte til Copen- hagen Jazzhouse 2014-16.” Projektet har til formål at skabe nye kunstneriske aktiviteter og formidlingstiltag for at styrke jazzens udbredelse og dens vækstgrundlag. Den treårige aktivitetspakke har over- ordnet som mål at udvikle en ny kunstnerisk profil for Copenhagen Jazzhouse (CJH) og udvikle nye publikumsgrupper gennem styrket formidling. Efter aftale med Nordea-fonden vil følgende fire temaer være i fokus for evalueringen: 1. Ny kunstnerisk profil 2. Udvikling af nye publikumsgrupper gennem styrket formidling 3. Organisatoriske forhold 4. Økonomisk analyse Evalueringens centrale konklusioner er kort sammenfattet i nedenstående punkter: Evaluator vurderer, at CJH i 2014 har haft overopfyldelse på to af de angivne målsætninger. Således har CJH i 2014 afholdt 12 ’Something Extra’-koncerter, hvor måltallet var 2-3 koncerter pr. år. CJH betegner disse koncerter som dyre og vurderer, at de ikke havde haft mulighed for at afholde disse koncerter uden støtte fra Nordea-fonden. Desuden har CJH i 2014 afholdt i alt 298 koncerter, hvor måltallet var 160 koncerter, svarende til ca. 45 % flere koncerter. CJH har som delmålsætning haft at opdyrke nye publikumsgrupper. Evaluator vurderer, at dette i høj grad er lykkedes, da CJH har opfyldt målet om at tiltrække yngre publikumsgrupper. Den største kundegruppe er nu de 20-30 årige, hvor den tidligere var de 51-60 årige. Desuden har CJH i høj grad opfyldt en målsætning om at præsentere ”de store stjerner”. I forhold til stjernernes samspil med toneangivende danske kunstnere vurderer evaluator, at CJH også i høj grad har opfyldt målsætningen, da det ’kun’ skulle finde sted i ”ny og næ”. Evaluator vurderer, at CJH har opfyldt målsætningen for afholdelse af Jazz’n’Poetry-arrangementer og udvikling af en ungdomsbilletordning.

Upload: lephuc

Post on 15-Nov-2018

216 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

1

Nordea-fonden

Aktivitetsstøtte til Copenhagen Jazzhouse 2014-16

Midtvejsevaluering

Resumé Denne evaluering omhandler midtvejsevaluering af projektet ”Aktivitetsstøtte til Copen-

hagen Jazzhouse 2014-16.”

Projektet har til formål at skabe nye kunstneriske aktiviteter og formidlingstiltag for at

styrke jazzens udbredelse og dens vækstgrundlag. Den treårige aktivitetspakke har over-

ordnet som mål at udvikle en ny kunstnerisk profil for Copenhagen Jazzhouse (CJH) og

udvikle nye publikumsgrupper gennem styrket formidling.

Efter aftale med Nordea-fonden vil følgende fire temaer være i fokus for evalueringen:

1. Ny kunstnerisk profil

2. Udvikling af nye publikumsgrupper gennem styrket formidling

3. Organisatoriske forhold

4. Økonomisk analyse

Evalueringens centrale konklusioner er kort sammenfattet i nedenstående punkter:

Evaluator vurderer, at CJH i 2014 har haft overopfyldelse på to af de angivne

målsætninger. Således har CJH i 2014 afholdt 12 ’Something Extra’-koncerter,

hvor måltallet var 2-3 koncerter pr. år. CJH betegner disse koncerter som dyre

og vurderer, at de ikke havde haft mulighed for at afholde disse koncerter uden

støtte fra Nordea-fonden. Desuden har CJH i 2014 afholdt i alt 298 koncerter,

hvor måltallet var 160 koncerter, svarende til ca. 45 % flere koncerter.

CJH har som delmålsætning haft at opdyrke nye publikumsgrupper. Evaluator

vurderer, at dette i høj grad er lykkedes, da CJH har opfyldt målet om at

tiltrække yngre publikumsgrupper. Den største kundegruppe er nu de 20-30

årige, hvor den tidligere var de 51-60 årige. Desuden har CJH i høj grad opfyldt

en målsætning om at præsentere ”de store stjerner”. I forhold til stjernernes

samspil med toneangivende danske kunstnere vurderer evaluator, at CJH også i

høj grad har opfyldt målsætningen, da det ’kun’ skulle finde sted i ”ny og næ”.

Evaluator vurderer, at CJH har opfyldt målsætningen for afholdelse af

Jazz’n’Poetry-arrangementer og udvikling af en ungdomsbilletordning.

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

2

Videoprojektet Jazzlive udgør ca. 45 % af den samlede tildelte treårige støtte fra

Nordea-fonden til CJH. Evaluators vurderinger af målopfyldelsen for videopro-

jektet skal ses på baggrund af, at ca. 60 % af støtten skulle være anvendt midt i

projektperioden. CJH har opfyldt målsætningen om at etablere en dedikeret

hjemmeside, hvor videoerne præsenteres i høj billed- og lydkvalitet, men har

frem til medio 2015 kun lagt ca. 50 videoer op på www.unseenrec.com, hvor

målet er i alt 200 videoer i 2016. Desuden har CJH pt. ikke en specialdesignet

underside med alle videoer med danske kunstnere og har heller ikke solgt

optagelser til nogle af kunstnerne i 2014. Den manglende målopfyldelse kan

skyldes, at administrationssystemet til webkanalen er relativ dyr i daglig drift.

Evaluator vurderer, at CJH i nogen grad har opfyldt følgende delmålsætninger:

1) Målet om 3-4 gæstespil årligt af 4-5 dages varighed, 2) Unikaproducerede

plakater, 3) Arbejde segmenteret med PR, 4) Indgå samarbejder med to spille-

steder om en festival i København og med Aarhus Festuge og 5) At gæste-

bookere i flere perioder i 2014 skulle stå for booking af kunstnere.

Evaluator har vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt CJH har målopfyldelse for

følgende delmålsætninger: 1) At yde en særlig indsats for det danske jazzmiljø,

2) At et onlinemedie bringer optagne videoer og 3) Hvorvidt artisttalks er en

’gyldig’ afløsning for musikundervisning af de studerende på RMC.

I ansøgningen er det angivet, at det igangværende samarbejde mellem Copen-

hagen Jazz Festival (CJF) og CJH skulle formaliseres og intensiveres yderligere i

projektperioden. Selvom der var en række fordele ved et tættere samarbejde,

blev det ikke realiseret af signalpolitiske grunde over for det danske jazzmiljø.

Da samarbejdet mellem CJH og CJF ikke blev realiseret, blev planerne om at dele

frivillige heller ikke realiseret. CJH har i dag tilknyttet ca. 45 frivillige (ca. 5 fulde

årsværk). CJHs erfaringer med frivillige har været gode, og de vurderer, at der er

et større potentiale ved at give nye og større ansvarsområder til de frivillige.

Men CJH råder ikke over de administrative ressourcer til denne opgave.

I se seneste to regnskabsår har CJH haft et underskud på henholdsvis 0,4 og 0,1

mio. kr., og egenkapitalen er derved faldet til 2,2 mio. kr. Uden støtten fra

Nordea-fonden ville underskuddet have være væsentligt større, og evaluator

vurderer, at det er vanskeligt at reducere væsentligt på udgiftsposten til løn.

Den relativt høje husleje og begrænsningerne i forhold til at øge indtægterne

gennem udlejning i dagtimerne er en udfordring for CJH. Evaluators umiddelbare

vurdering er, at det vil være vigtigt for det fremtidige økonomiske råderum, hvis

CJH kunne formindske udgifterne til husleje og evt. indgå et nyt lejemål på mere

fleksible vilkår, når den nuværende lejekontrakt for lokalerne udløber i 2016.

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

3

Det er vigtig for evaluator at bemærke, at der er tale om en midtvejsevaluering, og at

CJH kan opnå målopfyldelse på flere af målsætningerne ved udgangen af projektperio-

den i 2016. Desuden kan driftsøkonomien blive forbedret, hvis CJH ’kun’ afholder det

antal koncerter pr. år, som er forpligtelsen i henhold til kontrakten med stat og kommu-

ne1. Disse to punkter vil evaluator vurdere ved udarbejdelse af slutevalueringen i 2016/

2017.

I bilag 1 er vist en oversigt over opfyldelsesgraden for ansøgningens 12 målsætninger.

Baggrund Copenhagen Jazzhouse (CJH) er et genrespecifikt spillested for jazz. CJH sætter jazzen i

forbindelse med nutidens strømninger i kunsten og er inkluderende i forhold til andre

genrer og kunstarter i sin jazzprofil.

CJH ansøgte i maj 2013 Nordea-fonden om 2,7 mio. kr. i støtte til at gennemføre en

treårig aktivitetspakke. Projektet startede primo 2014 og løber til ultimo 2016. Foruden

støtte fra Nordea-fonden modtager CJH også statslig og kommunal støtte som regionalt

spillested.

Projektet har til formål at skabe nye kunstneriske aktiviteter og formidlingstiltag for at

styrke jazzens udbredelse og dens vækstgrundlag. Den treårige aktivitetspakke har

derfor overordnet som mål at udvikle en ny kunstnerisk profil og udvikle nye publikums-

grupper gennem styrket formidling. Aktivitetspakken indeholder blandt andet koncerter,

gæstevisits med internationale topnavne, ungdomsbilletordning, ny model for koncert-

booking og udvikling af web-tv til live formidling af koncerter fra CJH.

Nordea-fonden har tidligere ydet støtte til CJH på ca. 7,4 mio. kr. til udvikling af CJH.

Evaluering Efter aftale med Nordea-fonden vil følgende fire temaer være i fokus for midtvejsevalue-

ringen:

1. Ny kunstnerisk profil

2. Udvikling af nye publikumsgrupper gennem styrket formidling

3. Organisatoriske forhold

4. Økonomisk analyse

Evalueringen er baseret på en gennemgang af ansøgningen til Nordea-fonden, årsrap-

porter med regnskabstal for CJH fra 2013 og 2014, statusrapport fra november 2014 og

data fra en række websider, som er angivet i evalueringens fodnoter. Desuden er der

gennemført to interview med den daglige leder af CJH i februar og maj 2015.

1 Som tidligere nævnt er måltallet 160 koncerter pr. år.

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

4

1. Ny kunstnerisk profil

Af CJHs ansøgning til Nordea-fonden fremgår det, at deres musikprofil skal afspejle

jazzens egen arbejdsform ved at udfordre og udvikle det bestående gennem en stærk

historiebevidsthed, og at programmet skal rumme både historiske vingesus og avant-

gardistiske nybrud. I ansøgningen til Nordea-fonden er dette overordnede mål udtrykt i

10 delmålsætninger. I de følgende afsnit er disse 10 delmålsætninger beskrevet, og

evaluator vurderer graden af målopfyldelse.

Koncertvirksomheden

Gennem kontrakten med stat og kommune er CJH forpligtet til at præsentere i alt 160

koncerter årligt. Årsrapporten for 2014 angiver, at CJH har afholdt 298 koncerter2 fordelt

på henholdsvis 106 små, 128 mellemstore og 64 store koncerter.

CJH har derfor overopfyldt denne målsætning, da CJH har afholdt ca. 45 % flere koncer-

ter, end de var forpligtet til.

Særlig indsats for vækstlaget og ikke-kommerciel jazz

CJH ønsker at yde en særlig en indsats for det danske jazzmiljø gennem koncerter med

studerende fra Rytmisk Musik Konservatorie (RMC), danske kunstnere med begrænset

kommerciel appel og danske jazzmusikere som opvarmning for internationale navne.

CJH har oplyst, at de i 2014 har afholdt 11 koncerter med studerende fra RMC og det

øvrige vækstlag i dansk jazz, svarende til ca. 4 % af det samlede antal koncerter.

CJHs fokus på danske kunstnere med begrænset kommerciel appel har været debatteret

i en række artikler i Politiken ultimo 20143. Debatten har kredset omkring, hvorvidt CJH

er/bør være et ”jazzhus eller hvad” eller ”en klub for eksperimenterende rock- og støj-

musik”. Ud fra disse artikler er det CJHs egen og evaluators vurdering, at CJH i stor

udstrækning har fokus på danske kunstnere med begrænset kommerciel appel.

Med hensyn til opvarmning for internationale navne har CJH i 2014 ved ca. 7 % af det

samlede antal koncerter haft danske kunstnere som opvarmning.

På baggrund af målsætningens formulering om at ”yde en særlig indsats” er det evalua-

tors samlede vurdering, at CJH i 2014 har opfyldt denne målsætning. Det skal dog

bemærkes, at målsætningens lidt diffuse formulering gør den vanskelig at evaluere

entydigt.

2 I 2013 afholdt Jazzhouse 286 koncerter. 3 Se artikler i Politiken den 19. november 2014, den 20. november 2014, den 28. november 2014 og 29. december 2014.

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

5

Jazzstjernernes danske hjemmebane

CJH har som målsætning at præsentere ”de store stjerner og gerne flere aftener i træk”.

I ”ny og næ” skulle disse stjerner også spille sammen med danske musikere.

CJH har oplyst, at honorarerne til de store stjerner er blevet for høje, da priserne for live-

musik er øget i takt med kunstnernes faldende pladesalg. Der er derfor stor risiko for-

bundet med, at store stjerner præsenteres flere aftener i træk, hvorfor CJH i langt de

fleste tilfælde kun præsenterer store navne én aften og på billige dage. Dette skyldes

også, at det er kunstnernes ønske kun at spille én aften i den samme by. CJH mener ikke,

at Københavns ry som en jazz-by i forreste række er truet som funktion af, at stjernerne

’kun’ præsenteres én aften, da CJH derved kan have andre store stjerner en anden dag.

Med hensyn til stjernernes samspil med toneangivende danske kunstnere finder dette

ifølge CJH sted ”i et passende” omfang. Princippet er, at CJH gennem kontakt til danske

musikere lader det være op til dem at byde ind på, hvilke store stjerner de kunne ønske

at spille sammen med. CJH har valgt at lade det foregå på de danske kunstneres præmis-

ser og initiativ og på denne måde lade det være et tilvalg for de danske kunstnere.

Evaluator vurderer, at CJH i 2014 i nogen grad har opfyldt målsætningen om, at præsen-

tere ”de store stjerner”. Denne vurdering bunder i, at CJH ud af ca. 30 koncerter med

store stjerner kun har afholdt én koncert over to dage. Hvis ordene ”gerne i flere dage”

ikke skal tillægges betydning, vil evaluator vurdere, at CJH i høj grad har opfyldt målsæt-

ningen. I forhold til stjernernes samspil med toneangivende danske kunstnere vurderer

evaluator, at CJH i høj grad har opfyldt målsætningen, da det ’kun’ skulle finde sted i ”ny

og næ”.

Denne målsætnings lidt diffuse formuleringer gør den dog vanskelig at evaluere enty-

digt.

Flirt med andre kunstarter/nye koncertformater

Den første målsætning omhandler, at unge danske kunstnere laver unikaproducerede

serigrafiske plakater for CJHs program. Den anden målsætning omhandler et Jazz’n’

Poetry-koncept, hvor jazzmusik møder litteratur.

Serigrafiske plakater har været relativt dyre at producere, da kunstnerne har ønsket at få

betaling for disse plakater. CJH ville gerne have lavet flere af disse unikaproducerede pla-

kater i stedet for lange kronologiske ’spisesedler’, hvor månedens program præsenteres.

I stedet ønskede CJH at lave noget mere ’undergrundsagtigt’ (som på den amerikanske

jazzscene) for at sende et signal til både kunsterne og publikum, også uden for jazzmiljø-

et, at CJH ikke blot er en ’koncertfabrik’.

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

6

CJH har i 2014 arrangeret ca. 15 Jazz’n’Poetry-arrangementer. Ud over de rene Jazz’n’

Poetry-arrangementer har CJH også afholdt flere hybrid arrangementer – f.eks. filmar-

rangementer, hvor musikernes inspirationsunivers vises i stedet for blot at præsentere

deres musik.

Evaluator vurderer, at CJH i 2014 i nogen grad har opfyldt målsætningen om unikapro-

ducerede plakater og har opfyldt målsætningen i forhold til Jazz’n’Poetry-konceptet.

Kvalitetsbåren og levende formidling CJH ønsker at styrke deres PR ud over deres standardkommunikation (nyhedsbreve,

Facebook, hjemmeside, plakater, annoncer og flyers) med nye tiltag (som segmenterede

nyhedsbreve, pressemeddelelser og plakater) for at ramme modtagerne præcist og

tiltrække nye målgrupper.

I forhold til annoncer har CJH arbejdet segmenteret, men dog ikke rettet mod definere-

de målgrupper, og CJH har ikke identificeret/analyseret deres forskellige målgrupper.4

Med hensyn til nyhedsbreve og pressemeddelelser har CJH ikke arbejdet segmenteret,

da det er en meget bred sammensætning af personer, der skriver om jazz (som f.eks. på

www.undertoner.dk og www.thewire.co.uk). CJH bemærker hertil, at det er vigtigt at

annoncere internationalt for også at tiltrække internationale kunstnere.

CJH mener, at de har gjort en indsats i forhold til at skabe en levende formidling, og de

har haft gode erfaringer med deres nye tiltag, men de har ikke undersøgt, i hvilket

omfang de har ramt de forskellige målgrupper. CJH har derfor vanskeligt ved at vurdere

betydningen af tiltaget i forhold til at tiltrække nye publikumsgrupper (se også afsnit 2

nedenfor).

Samlet vurderer evaluator, at CJH i 2014 i nogen grad har opfyldt målsætningen om at

arbejde segmenteret med deres PR. Evaluator skal dog bemærke, at CJH i de første 16

måneder af projektperioden har formået at tiltrække det yngre publikumssegment (se

neden for), men det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt det umiddelbart kan tilskrives en

segmenteret markedsføring.

Samarbejde er vejen frem

Ifølge CJHs ansøgning er det et mål at samarbejde med to regionale spillesteder om en

festival i København i 2014, et samarbejde med Aarhus Festuge og et bookingsamarbej-

de med en jazzklub i London.

4 En inddeling i segmenter kunne f.eks. baseres på en række forskellige publikumsgrupper opdelt i demografiske forhold og andre kendetegn som ’den moderne’ <-> ’den traditionelle’, ’den fællesskabsorienterede’ <-> ’den individorienterede’ og ’entusiasten’ <-> ’den almindelige’ med forskellige underliggende præferencer, der er bestemmende for publikumsgruppernes forbrugs-beslutninger. En sådan inddeling anvendes i segmentanalyser af andre kulturforbrugere.

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

7

CJH har oplyst, at de har samarbejdet med en række øvrige aktører, herunder: Buster-

filmfestivalen, Cph Dox, Cph Pix, Distortion, Phono Festival, Jazz Club Loco, Unicorn Jazz

og RMC. CJH har ligeledes samarbejdet med spillestederne Atlas (Aarhus), Global

(København), Nasjonall Jazzscene (Oslo), Fasching (Stockholm), Nefertiti (Göteborg),

Cafe Oto (London) og Mözg (Warszawa/Bydgoszcz).

CJH er godt tilfredse med deres samarbejder, men evaluator vil betegne de indgåede

samarbejder som mindre vægtige set i forhold til det i ansøgningen angivne. Ud fra det

oplyste har CJH ikke samarbejdet med to regionale spillesteder om en festival i Køben-

havn i 2014, men har haft et samarbejde med Aarhus Festuge og spillestedet Atlas om

arrangementet Ujazz, der fandt sted i både Aarhus og København. Desuden har der

været flere samarbejder med andre spillesteder i Danmark, England, Norge og Sverige.

Samlet vurderer evaluator, at CJH i 2014 i nogen grad har opfyldt målsætningen om

indgåelse af samarbejder, da der ikke er indgået samarbejde om en festival i København

i 2014.

Gæstespil af internationale stjerner

I forlængelse af den forrige målsætning har CJH ønsket at engagere store internationale

stjerner over flere dages gæstespil for at sikre deres engagement i klubben og i Køben-

havn. Målet er 3-4 gæstespil årligt af 4-5 dages varighed.

I ansøgningen anfører CJH, at de længere gæstespil indebærer en økonomisk risiko,

hvorfor de har brug for økonomisk opbakning til at engagere store internationale stjer-

ner over flere dage. Som beskrevet i den forrige målsætning vurderer CJH i dag, at det i

langt de fleste tilfælde kun er økonomisk muligt at præsentere store navne én aften og

på billige dage. CJH tilføjer, at tilgangen med flere dages varighed er en ’gammel’ tradi-

tion, hvor jazzverdenen ikke var så kommerciel som i dag, men mere netværksbaseret,

og kunstnerne blev i byen og ’hang ud’ i flere dage.

Evaluator vurderer, at CJH i 2014 i nogen grad har opfyldt denne målsætning.

Jazzhouse visits og clinics med internationale artister

CJH har som mål at udvikle det eksisterende samarbejde med RMC, hvor gæstende

udenlandske kunstnere underviser på konservatoriet i forbindelse med deres engage-

ment på CJH. Det er endvidere et mål at tiltrække internationale profiler til byen i længe-

revarende perioder i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival om visitsprogrammer.

Ambitionen er at gennemføre 4-5 visits årligt.

CJH bemærker, at de ikke må benytte deres PA-anlæg før kl. 17 (se også afsnittet om

økonomi), hvilket er en hindring for at afholde clinics på hverdage i CJH. Det anføres dog

i ansøgningen, at undervisningen skal foregå på RMC). Derimod har CJH arrangeret en

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

8

række artisttalks på Københavns Hovedbibliotek og på RMC i forbindelse med koncerter

med udenlandske kunstnere, hvor kunstnerne har fortalt om andre sider af jazzen.

Det er ikke muligt for evaluator at vurdere, hvorvidt artisttalks er en ’gyldig’ afløsning for

den planlagte musikundervisning af de studerende på RMC. For at evaluator kan give en

vurdering heraf, bør der gennemføres et interview med faglærere og/eller studerende

fra RMC.

Gæstekurator – kvalificering af programlægning

CJH vil distancere sig fra andre sammenlignelige spillesteder i Danmark, der alene boo-

ker efter den gammelkendte model, hvor en eller to bookere alene er ansvarlig for pro-

gramlægningen. Formålet er at åbne CJH mod omverdenen og gøre huset mere inddra-

gende. Målsætningen er, at gæstebookere i 2 x 14 dage i hver sæson får frie hænder til

at booke programmet – under CJHs anvisninger om arbejdsmetoder, økonomi mv.

CJH har oplyst, at de har haft to meget forskellige gæstebookere (en mere traditionel og

en mere alternativ) i 12/13 dage i oktober 2014 og 12/13 dage i marts 2015. Der er plan-

lagt yderligere tre perioder med gæstebookere i 2015 i 3 x 5 dage. De to gæstebookere

har givet stor omtale og meget prominente navne i CJH, og erfaringerne med gæsteboo-

kerne har været meget positive. Erfaringen er dog også, at gæstebookere kræver betrag-

teligt mere medgået tid og administration end forventet.

Samlet vurderer evaluator, at CJH i 2014 i nogen grad har opfyldt målsætningen om at

lade gæstebookere stå for booking af kunstnere, da der i 2014 kun har været én periode

med en gæstebooker set i forhold til de forudsatte 2 x 14 dage.

Something Extra – Store produktioner, stor kunst og store historier

CJH ønsker at afholde ”ekstra ambitiøse produktioner, hvor udgifterne er meget store,

men de kunstneriske ambitioner ditto”. Jazzhouse tilstræber at gennemføre 2-3 Some-

thing Extra-koncerter hvert år.

CJH har oplyst, at de har afholdt 12 Something Extra koncerter i 2014, hvilket er en stor

overopfyldelse af målsætningen. De mange Something Extra koncerter skyldes, at CJH

har haft et godt momentum, og at de store kunstnere har ønsket at spille på CJH. Det er

derfor lykkedes CJH at tiltrække mange koncerter med store kunstneriske ambitioner –

også på grund af gæstebookerne, der har haft gode kontakter til de store kunstnere.

CJH bemærker, at erfaringerne med Something Extra koncerterne har været særdeles

gode, og de har medført opmærksomhed til jazzen og til CJH. Det er dyre koncerter, som

CJH ikke havde haft mulighed for at afholde uden støtten fra Nordea-fonden, men samti-

dig vurderer CJH, at Something Extra koncerterne også har styrket deres renommé gen-

nem en øget markedsføring.

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

9

2. Udvikling af nye publikumsgrupper gennem styrket formidling

For CJH er det et højt prioriteret fokusområde at styrke formidling og kommunikation i

projektperioden gennem udvikling af spillestedets PR og markedsføring på de digitale

platforme samt en fortsat udvikling af seriøs og dybdegående formidling af koncertvirk-

somheden og iværksættelse af nye strategiske samarbejder på tværs af spillesteder og

festivaler. Af CJHs ansøgning fremgår det, at de forsøger at tiltrække nye publikumsgrup-

per gennem en todelt indsats - en ungdomsbilletordning og et nyt videoprojekt. I de føl-

gende to afsnit er disse målsætninger beskrevet, og evaluator vurderer målopfyldelsen.

Ungdomsbilletordning på udvalgte koncerter

Billetordningen har til formål at give unge under 26 år eller studerende mulighed for at

købe billetter til udvalgte koncerter til en reduceret pris (40-50%) ”for at øge tilgængelig-

heden for et publikum, hvor man ved, at udgiften til billetten er en stor barriere”.

CJH har oplyst, at de har haft i alt 30-40 koncerter i 2014 (svarende til ca. 12 % af alle

koncerter i 2014) med reduceret pris til unge under 26 år eller studerende. Det har

været specifikke koncerter eller koncerter med særlig ungdommelig appeal med rabat til

blandt andet RMC-studerende, gymnasier m.fl. CJHs tilgang har været at tilbyde rabat på

særlige koncerter udvalgt med ”sigtekorn snarere end med spredehagl”. Ungdomsbillet-

ordningen er væsentlig for CJH, da det er et element i transformeringen af CJH til et

mere åbent, tilgængeligt og eksperimenterende spillested.

Evaluator vurderer, at CJH i 2014 har opfyldt målsætningen om ungdomsbilletordning på

udvalgte koncerter.

Jazzlive – et videoprojekt til opdyrkelse af nye jazzfans

Baggrunden for videoprojektet er, at den traditionelle formidling af jazz er skreven tekst.

Ifølge CJH appellerer dette ”til de allerede indviede, men gør det svært for ikke indviede

at træde ind i jazzen. Den unge generation af musikelskere bruger nettet og i særlig grad

videoer til at stifte bekendtskab med ny musik”. CJH ønsker at opdyrke et nyt publikum

for jazzen ved at gøre jazzen mere tilgængelig for kommende generationer af jazzelskere

og derigennem opdyrke nye publikummer. I ansøgningen til Nordea-fonden er anført, at

budgettet for videoprojektet over den treårige periode samlet udgør 1,2 mio. kr., sva-

rende til ca. 44 % af den tildelte støtte.

De konkrete målsætninger for videoprojektet er, at CJH producerer ca. 200 livevideoer

til og med 2016 samt en dedikeret hjemmeside, hvor videoerne præsenteres i høj billed-

og lydkvalitet og en specialdesignet underside med alle videoer af danske kunstnere. Når

der er samlet ca. 50 videoer er målet, at et onlinemedie bringer videoerne på deres

hjemmeside. Når den fornødne teknik til at optage videoerne er etableret, vil CJH også

optage livekoncerter i meget høj kvalitet til brug for pladeudgivelse, som kunstnerne kan

bestille og betale for. Indtjeningen herfra kanaliseres tilbage i videoprojektet, der kan

gøres mere omfattende og på sigt selvfinansierende.

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

10

Videoprojektet blev præsenteret januar 2014 på www.unseenrec.com, og webkanalen

er også tilgængelig via Facebook. CJH har oplyst, at de har over 100.000 visninger online

på webkanalen fordelt på 50 videoer, hvoraf fem er vist på nationalt tv (DR K) og des-

uden på Tusk Festival 2014 (UK). Webkanalen har haft (internationale) kunstnerpremie-

rer på de fremtrædende online musikmagasiner The Quietus5 (UK), Under the Radar

(US)6, Drowned in Sound (UK)7 og Roskilde Festivals Facebookside8.

CJH bemærker, at det er vigtigt at profilere CJH i udlandet gennem webkanalen, da det

giver mulighed for dels at tiltrække store udenlandske kunstnere til Danmark og dels at

præsentere de danske kunstnere i udlandet.

Desuden er webkanalen blevet præsenteret gennem interviews i DR P6 Beat9 og DR P8

Jazz10, foredrag på Gentoftegade Bibliotek11. Alle 50 videoer er tilgængelige på videopor-

talerne www.youtube.com og www.vimeo.com. CJH har også haft samarbejde med DR

K, hvor flere af CJHs videoer blev vist flere gange dagligt over en uge12, med The Lake

Radio Station (dansk non-profit online radio station)13, JazzDanmark14 og diverse køben-

havnske spillesteder omkring www.unseenrec.com.

Baseret på spredningen af facebook likes vurderer CJH, at både unge og ældre genera-

tioner bruger webkanalen. At det ikke i særlig grad er lykkedes at tiltrække den unge

generation skyldes ifølge CJH, at de endnu ikke har formået i tilstrækkelig grad at pro-

movere webkanalen i forhold til nye målgrupper.

Administrationssystemet (CMS-systemet) til webkanalen var sponseret og dermed gratis

for CJH, men kodningen kræver særlig viden, og CJH skal derfor betale hver gang indhol-

det skal ændres. CJH bemærker, at de ikke har midler til at omlægge webkanalen til en

ny platform. Optagelsen af videoerne foretages af professionelle for at sikre en høj kvali-

tet, hvilket er vigtigt i forhold til kunstnernes accept og mulighederne for at videresælge

optagelserne. Dette har dog kun fundet sted i meget begrænset omfang.

I henhold til ansøgningen skal CJH etablere en dedikeret hjemmeside, hvor videoerne

præsenteres i høj billed- og lydkvalitet. Denne målsætning er derfor opfyldt.

5 http://thequietus.com/articles/17209-the-necks-european-tour-copenhagen-jazzhouse-video-lloyd-swanton-interview 6 www.undertheradarmag.com/ 7 www.drownedinsound.com 8 www.facebook.com/orangefeeling?fref=ts 9 www.facebook.com/unseenrecordings/posts/10153889109910574?stream_ref=5 10 www.facebook.com/P8jazz/posts/10152173756351250 11 http://old.genbib.dk/events/lytteklubben-1650-unseen-recordings 12 Årsrapport 2014 for Fonden Copenhagen Jazzhouse 13 www.thelakeradio.com 14 http://jazzdanmark.dk

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

11

Målet er desuden at producere ca. 200 livevideoer frem til 2016, hvor der medio 2015 er

oplagt ca. 50 videoer på www.unseenrec.com.15 For 2014 og halvdelen af 2015 har CJH

således i nogen grad opfyldt denne målsætning. www.unseenrec.com indeholder deri-

mod (endnu) ikke en specialdesignet underside med alle videoer med danske kunstnere,

hvilket betyder en manglende målopfyldelse.

Når der var samlet ca. 50 videoer, var det målet, at et onlinemedie bringer videoerne på

deres hjemmeside. Evaluator har pt. ikke kunne afdække, hvorvidt denne målsætning er

opfyldt.

Teknikken til at optage videoerne er etableret, men CJH har ikke solgt optagelser til

nogle af kunstnerne i 2014. Der er således pt. ingen indtjening, som kan kanaliseres

tilbage i videoprojektet, for at gøre det mere omfattende og på sigt selvfinansierende.

Der er derfor (indtil videre) manglende opfyldelse af denne målsætning.

Ovenstående vurderinger af målopfyldelsen for videoprojektet skal ses på baggrund af,

at ifølge budgettet skulle ca. 60 % af støtten til videoprojektet være anvendt midt i

projektperioden.

Har CJH tiltrukket nye publikumsgrupper?

Som nævnt tidligere i dette afsnit har CJH en overordnet målsætning om, at tiltrække

nye (især yngre) publikumsgrupper.

CJH opgør deres billetsalg i perioden fra 1. juni til 31. maj måned året efter. Nedenfor er

oplistet billetsalget i forsalg fra treårsperioden fra 2012/2013 til 2014/2015, som de er

oplyst af CJH:

2012/2013 – 7.975 billetter

2013/2014 – 6.532 billetter

2014/2015 – 6.445 billetter

Faldet i solgte billetter i forsalg over den treårige periode udgør ca. 20 %, hvoraf de

sidste halvlandet år er inden for projektets støtteperiode. I forhold til CJHs målsætning

om at tiltrække nye (især yngre) publikumsgrupper er det derfor interessant at belyse,

hvorvidt CJH har formået at tiltrække et stigende eller faldende antal gæster i denne

publikumsgruppe.

15 Opgjort primo september 2015

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

12

I nedenstående figur er vist grafer over antal solgte billetter i forsalg for forskellige

aldersgrupper i den treårige periode. Det fremgår af figuren, at der til trods for et gene-

relt faldende billetsalg har været en stigning i antallet af solgte billetter til aldersgrup-

perne 0-20 år, 21-30 år og 31-40 år. CJH har ikke alene øget andelen af solgte billetter i

forsalg til disse publikumsgrupper, men CJH har også formået at sælge flere billetter til

disse grupper efter projektets start.

CJH har desuden bemærket, at deres ’mavefornemmelse’ 16 er, at det yngre publikum er

”mere tilbøjelige til at købe billetter i døren”, mens det ældre publikum er mere tilbøje-

lige til at købe i forsalg. Det samlede antal solgte billetter udgør i regnskabsåret 2013

19.197 billetter, mens det i 2014 udgjorde 19.761 (se afsnit 4 nedenfor). Da andelen af

solgte billetter i ’døren’ således er større end andelen af solgte billetter i forsalg, kan

andelen af salg af billetter til henholdsvis den yngre og ældre publikumsgruppe være

større, end figuren viser.

Antallet af solgte billetter i forsalg til forskellige aldersgrupper (absolutte tal)

På baggrund af ovenstående datamateriale vurderer evaluator, at CJH i 2014 i høj grad

har opfyldt den overordnede målsætning om at tiltrække yngre publikumsgrupper.

16 CJH har ikke adgang til data på aldersfordelingen af billetsalget ’i døren’.

0

500

1000

1500

2000

2500

2012/13 13/14 14/15

0-20

21-30

31-40

41-50

51-60

61-70

71+

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

13

3. Organisatoriske forhold

I ansøgningen til Nordea-fonden er der omkring de organisatoriske forhold anført føl-

gende: ”På den organisatoriske side er der sket meget på Jazzhouse de seneste år. Vi vil

være en kulturinstitution med stort K, og derfor har vi skåret natklubben væk og bygget

en organisation op omkring vores kerneydelse – musikken. Det er altså en strammere,

mere fokuseret og professionel organisation, der i dag driver Jazzhouse”.

Det faste personale udgør i dag en daglig leder, en booker, en produktionsmand/teknik-

ansvarlig, en ekstern bogholder og en pr- og marketingansvarlig.

I forhold til de organisatoriske forhold har CJH angivet i ansøgningen, at de tilstræbte en

yderligere formalisering og intensivering af samarbejdet med Copenhagen Jazz Festival

(CJF) og et øget fokus på opbygning af en frivilligkultur. I de følgende to afsnit beskrives

erfaringerne med disse to punkter.

Samarbejdet mellem CJH og CJF

På tidspunktet for udarbejdelsen af ansøgningen til Nordea-fonden havde CJF det

overordnede driftsansvar for CJH, og gennem de seneste 2 ½ år var de to institutioner

”rykket tæt på hinanden”. Desuden havde CJH og CJF den samme direktør, der var

økonomisk tovholder i begge institutioner, og de to institutioner delte bogholderi- og

markedsføringsmedarbejdere mv.

Hensigten var at formalisere og intensivere CJHs samarbejde med CJF yderligere for i

hovedtræk, at 1) etablere et udviklingsklima for at skabe en kvalitativ bedre og mere

levende jazz, der når ud til flere mennesker, 2) arbejde for hinanden, så den travle part

hjælper den mindre travle part (pga. forskudte årshjul) for derved at udnytte ressourcer

på tværs, 3) stimulere til lærings- og erfaringsudvekslingsklima for ansatte i CJH og CJF

og 4) udgøre en mere attraktiv enhed for indgåelse af nye sponsorater.

I forhold til samarbejdet mellem de to institutioner bemærkede CJH, at mulighederne

for et tættere samarbejde (og en egentlig fusion) mellem CJH og CJF blev undersøgt.

Selvom der var en række fordele ved et tættere samarbejde, blev de to institutioner

enige om, at det af signalpolitiske grunde ville være en dårlig ide. Dette skal ses i lyset af,

at syv større spillesteder i 2012 ytrede deres bekymring for et tæt samarbejde mellem

CJH og CJF og et ønske om ”at mindske potentielle interessekonflikter (ved at) Jazzhouse

og Festivalen adskilles bestyrelses- og ledelsesmæssigt, så der ikke hersker tvivl om

inhabilitet og koncentrationen af jazzmidler ét sted” og for at undgå ”monopollignende

og uholdbar magtkoncentration for jazzen i København”17.

17 http://politiken.dk/kultur/musik/copenhagenjazzfestival/ECE1750336/tunge-spillesteder-giver-festival-ultimatum/

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

14

Som følge af at planerne om et tættere samarbejde mellem CJH og CJF ikke blev effek-

tueret, fik CJF en rolle som en samarbejdspartner på lige fod med andre samarbejdspart-

nere for CJH. Der er derfor ikke nogle personsammenfald mellem de to institutioner. CJF

er dog en god samarbejdspartner, der under Vinterjazz og Copenhagen Jazz Festival lejer

sig ind hos CJH for at afholde koncerter.

Endelig skal det nævnes, at CJH i december 2014 har indgået en samarbejdsaftale med

spillestedet Global, hvor den daglige leder af CJH også varetager den daglige ledelse af

Global.

Fokus på opbygning af frivilligkultur Som led i samarbejdet mellem CJH og CJF ønskede de to institutioner at skabe et større

samlet rekrutteringsgrundlag af frivillige ved at give mulighed for at være frivillig i både

CJH og CJF og udvikle nye og større ansvarsområder for de frivillige (f.eks. i forbindelse

med PR og markedsføring, så deres netværk kunne aktiveres, udvikling af digitale plat-

forme, på de områder, som de frivillige ønskede at udvikle på mv.).

På sigt var målet, at de frivillige skulle have en flerårig relation til de to institutioner også

for at forbedre økonomien i CJH og CJF. De frivillige skulle opfatte de to institutioner

som et mødested, hvor de frivillige med deres kærlighed til jazzen kunne styrke kulturen

på CJH og CJF.

Da samarbejdet mellem CJH og CJF ikke blev realiseret, blev planerne om at dele frivil-

lige heller ikke realiseret. CJH har dog fortsat en målsætning om at opbygge deres frivil-

ligkultur og er startet op på opgaven ”helt fra bunden”. CJH har i dag tilknyttet ca. 45

frivillige18 (svarende til ca. 5 fulde årsværk19), der løser opgaver som billetsalg, bistår i

baren, står i garderoben og løser andre forefaldende opgaver.

CJHs erfaringer med frivillige har været gode, det har givet et stærkere sammenhold, og

de har bistået med PR og markedsføring ved at få deres netværk til at gæste CJH. De fri-

villige har også bidraget til at rekruttere nye frivillige.

CJH vurderer, at det er et stort plus at have frivillige, men at der er et stort potentiale i

at give nye og større ansvarsområder til de frivillige. CJH ønsker blandt andet at give de

frivillige en bedre ide om, hvad det vil sige at drive spillested, men CJH råder ikke over

de administrative ressourcer til denne opgave. Det er vigtigt for CJH, at denne proces

igangsættes på den rigtige måde og samvittighedsfuldt i forhold til de frivillige.

18 Statusrapport Jazzhouse, november 2014 19 Årsrapport 2014 for Fonden Copenhagen Jazzhouse

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

15

4. Økonomi

Generelt gennemføres en økonomisk analyse af en virksomhed på baggrund af en

tidsserie på mellem tre til fem år. Evaluator har haft adgang til regnskabstal for CJH fra

2012 til 2014 og budgettal for 2015. Nedenstående økonomiske analyse af CJH er dog

alene baseret på en sammenligning af de godkendte regnskabstal for 2013 og 2014 og

på de informationer, som er indhentet under de to interview med CJH.

Dette skyldes først og fremmest, at CJH i august 2011 fik en stor vandskade og først

genåbnede i juni 2012. Som det er angivet i CJHs årsrapport for 2013, så er ”2013 det

første repræsentative år for Jazzhouse efter en række turbulente år i kølvandet på vand-

skaden og den deraf følgende ombygning”20. Med hensyn til budgettal for 2015 har CJH

oplyst, at som et resultat af Statens Kunstråds midtvejsevaluering af CJH skal det af

bestyrelsen godkendte budget ændres, da budgettet skal baseres på 190 koncerter i

2015 og 2016, svarende til ca. 35 % reduktion i antallet af koncerter. Ved udarbejdelse af

slutevalueringen i 2016/2017 vil det være muligt at sammenligne de økonomiske nøgle-

tal over en længere årrække.

Analyse

Som det ses af tabellen på den næste side, så udgjorde CJHs totale indtægter for 2013 i

alt ca. 7,6 mio. kr., mens indtægterne i 2014 udgjorde ca. 8,3 mio. kr. Stigningen på ca.

0,7 mio. kr. skyldes i det væsentligste støtten fra Nordea-fonden.

Ud af de totale indtægter på henholdsvis ca. 7,6 mio. kr. og ca. 8,3 mio. kr. udgjorde de

eksterne indtægter ca. 50 % i både 2013 og 2014, hvorved de interne indtægter (entré,

barsalg og lokaleudlejning mv.) udgjorde de resterende ca. 50 %. CJH er således i et

meget stort omfang afhængige af at modtage ekstern støtte for at kunne drive spilleste-

det. Foruden støtten fra Nordea-fonden modtager CJH årlig støtte fra Statens Kunstråd

og Københavns Kommune på i alt ca. 3,3 mio. kr.

De totale udgifter udgjorde i 2013 ca. 8,0 mio. kr. og ca. 8,3 mio. kr. i 2014. Udgifterne er

således steget med ca. 0,3 mio. kr. fra 2013 til 2014.

De væsentligste udgifter for CJH bestod af løn til fast- og løstansat personale (3,0/3,2

mio. kr.)21, udgifter til kunstnere (musikerrelaterede udgifter, lys og lyd mv. – 1,9/2,2

mio. kr.), øvrige spillestedsrelaterede udgifter (produktionsomkostninger, vareforbrug,

administration og afskrivninger – 1,5/1,4 mio. kr.), og lokaleomkostninger (husleje, el,

vand, varme, rengøring mv. – 1,1/1,3 mio. kr.).

20 Årsrapport 2013 for Fonden Copenhagen Jazzhouse 21 Stigningen fra 2013 til 2014 på 0,2 mio. kr. skyldes hovedsageligt lønudgifter ifbm. webkanal

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

16

Regnskab Regnskab Ændring

2013 2014

Indtægter

Københavns Kommune 1.288.073 1.294.205 6.132

Statens Kunstråds Musikudvalg 2.031.056 2.031.056 0

Fonde 208.074 954.960 746.886

Sponsorer 63.189 -63.189

Eksterne indtægter i alt 3.590.392 4.280.221 689.829

Egenindtægter 3.995.748 3.969.453 -26.295

Indtægter totalt 7.586.140 8.249.674 663.534

Udgifter

Løn fastansatte 2.219.938 2.443.519 223.581

Løn løstansatte 781.741 774.579 -7.162

Kunstnerudgifter 1.919.043 2.173.130 254.087

Rettigheder 119.044 42.492 -76.552

Markedsføring 300.546 217.969 -82.577

Lokaleomkostninger 1.137.879 1.285.419 147.539

Øvrige spillestedsrel. udgifter 1.543.445 1.399.464 143.981

Samlede udgifter før renter 8.021.636 8.336.572 314.935

Renter 142 15.191 15.049

Udgifter totalt 8.021.778 8.351.762 329.984

Resultat -435.638 -102.088 333.550

Egenkapital 2.331.477 2.229.386 102.091

Antal ansatte (årsværk)

Fastansatte 5 5 0

Løstansatte 2 4 2

Frivillige 5 5 0

Antal koncerter 286 298 12

Antal solgte billetter 19.197 19.761 564

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

17

I se seneste to regnskabsår har CJH haft et underskud på henholdsvis 0,4 og 0,1 mio. kr.,

og egenkapitalen er derved faldet til 2,2 mio. kr. CJHs bestyrelse betegner 2014-resulta-

tet som ”ikke tilfredsstillende”. Om forbedringen af resultatet med 0,3 mio. kr. bemær-

ker bestyrelsen, at det ”er en konsekvens af (det) kontinuerlige arbejde med at effektivi-

sere, optimere og opdyrke nye indtjeningsområder samt optimering af driften”22.

På baggrund af de to års økonomiske resultater, bestyrelsens kommentarer til regnska-

bet og interview med CJHs daglige leder tegner der sig et billede af, at CJH har vanskeligt

ved at skabe et overskud på (eller balance i) driften af CJH. Et fortsat årligt underskud vil

formindske egenkapitalen yderligere og betyde en uholdbar situation for CJH.

Som angivet i årsrapporten for 2014 er det vanskeligt for CJH at reducere yderligere på

udgiftssiden på grund af ”nogle begrænsninger i (de) grundlæggende driftsbetingelser,

hvor (…) udgifter til husleje er meget høj i forhold til mulighederne for at aktivere leje-

målet i den ledige kapacitet” (se nedenfor om CJHs fysiske rammer).

Den største udgiftspost er løn til fast- og løstansat personale på i alt 3,0/3,2 mio. kr.,

hvoraf løn mv. til fem fastansatte årsværk udgør 2,2/2,4 mio. kr. CJH har tilknyttet ca. 45

frivillige23 (svarende til ca. 5 fulde årsværk24), og de frivillige kræfter er således med til i

væsentligt omfang at formindske lønudgifterne. En reduktion i antallet af koncerter kan

reducere kunsterudgifterne; dog afhængig af hvor mange af ’de store stjerner’ der ind-

går i de kommende sæsoners program.

CJHs fysiske rammer

CJH har et lejemål i lokaler, der er ejet af den selvejende institution Kvindernes Bygning,

hvis finansielle grundlag er udlejningsvirksomhed25. Udgangspunktet for institutionen er

naturligvis at sikre sig så høje lejeindtægter som muligt for at fremme institutionens

formål. CJH har tidligere forhandlet sig til en reduktion i huslejen på 30 %, og under

interviewet bemærkede CJH, at det vil være vanskeligt at opnå en yderligere reduktion

af huslejen. De årlige lokaleomkostninger udgjorde i 2013 og 2014 henholdsvis 0,7 og

0,9 mio. kr. Set i forhold til andre spillesteder tilføjede CJH, at deres husleje er meget høj

sammenlignet med f.eks. spillestedet ”Global” (ca. 0,3 mio. kr.), ”Loppen” (ca. 0,2 mio.

kr.) og ”Pumpehuset” (lokalerne er uden beregning).

Samtidig medfører CJHs fysiske rammer nogle begrænsninger i forhold til at øge indtæg-

terne, da CJH i henhold til lejekontrakten ikke må benytte deres PA-anlæg før kl. 17.00.

Som anført i årsrapporten for 2014 betyder dette ”i praksis, at (CJH) ikke kan aktivere

huset i dagtimerne, og det er lig tabt fortjeneste. Mange spillesteder lejer ud i dagtimer

22 Årsrapport 2014 for Fonden Copenhagen Jazzhouse 23 Statusrapport Jazzhouse, november 2014 24 Årsrapport 2014 for Fonden Copenhagen Jazzhouse 25 www.kvindernesbygning.dk/vedtaegter

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

18

til konferencer, produktionsøvere osv. Denne indtjening er ikke mulig for (CJH) pga.

lejebetingelser(ne)”.

Opsummering

I se seneste to regnskabsår har CJH haft et underskud på henholdsvis 0,4 og 0,1 mio. kr.,

og egenkapitalen er derved faldet til 2,2 mio. kr. Evaluator vurderer, at det vil være van-

skeligt for CJH at reducere væsentligt på de to store udgiftsposter til løn til personale og

kunstnerudgifter (medmindre målsætningen om at præsentere de store udenlandske

stjerner i CJH formindskes). Samtidig udgør den relativt høje husleje og begrænsninger-

ne i forhold til at øge indtægterne gennem udlejning i dagtimerne en udfordring for CJH.

Den nuværende lejekontrakt for lokalerne udløber i 2016, og det vil efter evaluators

umiddelbare vurdering være vigtigt for det fremtidige økonomiske råderum, hvis CJH

kunne formindske udgifterne til husleje og evt. indgå et nyt lejemål på mere fleksible

vilkår.

Evaluering af Copenhagen Jazzhouse – Oktober 2015

19

Bilag 1 - Målopfyldelsesskema

Målsætninger

Opfyldelsesgrad

Over-opfyldt

Høj grad

Op-fyldt

Nogen grad

Ikke opfyldt

Ikke vurde-

ret

Ny kunstnerisk profil

Koncertvirksomheden

Særlig indsats for vækstlaget og ikke-kommerciel jazz

Jazzstjernesnes danske hjemmebane

Flirt med andre kunstarter/nye koncertformater

Kvalitetsbåren og levende formidling

Samarbejde er vejen frem

Gæstespil af internationale stjerner

Jazzhouse visits og clinics med internationale artister

Gæstekurator – kvalificering af programlægning

Something Extra

Udvikling af nye publikumsgrupper gennem styrket formidling

Ungdomsbilletordning på udvalgte koncerter

Jazzlive – et videoprojekt til opdyrkelse af nye jazzfans

Note Flere samtidige markeringer i skemaet er udtryk for, at evaluator har vurderet opfyldelsesgraden på nogle af de underliggende delmålsætninger til at være opfyldt i f.eks høj grad, mens andre delmålsætninger er vurderet til at være opfyldt i f.eks. nogen grad.