revidering af ias 17 leasingkontrakter - au...

Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter:

Kandidatafhandling Jesper Mortensen

Cand.merc.aud Vejleder:

Frank Thinggaard

Revidering af IAS 17 – Leasingkontrakter

Styrkes regnskabets informationsværdi af balanceændringerne

og hvilke Konsekvenser får det for leasingtager

Handelshøjskolen, Århus Universitet

August 2010

Executive Summary

International Accounting Standard (IAS) 17 Leases was issued in 1982 inspired by

Statement of Financial Accounting Standards (SFAS) no. 13 Accounting for Leases.

Both have since been widely criticized for not fulfilling the purpose of the Conceptual

Frameworks. As a result the Group of Four Plus One (G4+1) in 1996 issued their rec-

ommendations on a new approach to lease accounting, which in 1999 was followed by

the Accounting Standards Board (ASB) proposals on how to implement this new ap-

proach.

There had to go seven years and a very critical report from the U.S Securities and Ex-

change Commission (SEC) addressing the implications within off-balance sheet financ-

ing before International Accounting Standards Board (IASB) and Financial Accounting

Standards Board (FASB) in 2006 launched a joint project to address the problems with-

in the lease accounting standard with the goal to develop one joint standard which ful-

fills the need of the users of financial statements. In March 2009, as a result they pub-

lished the discussion paper (DP): Leases – Preliminary Views with their tentative deci-

sions on how to account for leases. The DP had more than 300 responses from user,

preparers and standard setters and based on their feedback the next step in the process is

the planned release of an exposure draft in third quarter 2010.

The DP addresses nearly every aspect of lessees accounting for leases and is therefore

very extensive, but the main impact of the changes is the elimination of classification.

Until now lessees have had to classify leases as either operating of finance leases and

depending on classification the remaining accounting treatment defers widely, with

finance leases capitalized on the face of the balance sheet and operating leases merely

presented in the income statement. These very different treatments are the main subject

of criticism because of the opportunity to structure leasing contract and for not recog-

nizing an asset and a liability when they occur, which is the case with operating leases.

With the elimination of classification the boards have tentatively decided, that all leases

must be capitalized under a single asset and liability approach, where lessee will recog-

nize an asset representing the ‘right-of-use’ and a liability representing the obligation to

pay rentals for this ‘right-of-use’. The DP then treats the different elements within leas-

es such as initial recognition and measurement and subsequent measurement. In addi-

tion an extensive part concerns the treatment of options, contingent rentals and residual

value guarantees, which all often plays an important role in the construction of leasing

contracts, why the accounting treatment is important to address.

The purpose of this thesis is to assess the impact that the boards’ preliminary views will

have on the value of financial statement information for the users, and which, if any,

alternative solutions might serve the users better. In addition the thesis will review what

consequences in general the recommendations will have on preparers of financial state-

ments, which act as lessees.

After analyzing the proposed changes compared to the current treatment in IAS 17, it is

the writers conviction, that based on the qualitative characteristics set up in the Concep-

tual Framework the value of financial statement information for the users will be signif-

icantly improved. This mainly due to the elimination of classification and the scope ex-

clusion of leases that in substance are purchases, which in the writers view brings sub-

stantial value added to almost every qualitative characteristics, but especially relevance

and comparability are significantly strengthen. In general the understandability of lease

accounting is considered to decrease due to the more difficult treatment in recognition

and measurement, but this is also the single one of the four main qualitative characteris-

tic that the writer suspects to decrease, the rest will win from the changes. Of the sec-

ondary characteristics verifiability and objectivity is thought to decrease mainly due to

the fact that instead of disclosing operating leases, they now have to be recognized,

which call for far greater subjective judgments, when measuring the elements than is the

case, when only disclosing them.

Unfortunately the changes have very extensive consequences for the lessees, whom are

expected to experience substantial increased costs when accounting for leases. With the

widespread use of operating leases the capitalization will be a great burden and under

normal circumstances the cost would likely outweigh the benefits. But because IAS 17

is so conceptually flawed by not recognizing operating leases, which is probably a rea-

son, among others, for the spreading and popularity of operating leases the recommen-

dations is still, that changes need to be made, which recognizes assets and liabilities

when they occur, other would be inconsistent, but changes will more likely than not

have significant influence on the leasing industry especially in retail and fashion.

1. INDLEDNING ............................................................................................................ 1

1.1 Problemformulering ................................................................................................... 3

1.2 Afgrænsning ............................................................................................................... 3

1.3 teori og metode ........................................................................................................... 4

2. KRITIK OG PROBLEMSTILLINGER VED LEASINGSTANDARDERNE .... 5

3. BEGREBSRAMMEN FOR IFRS ............................................................................. 6

3.1 Indledning ................................................................................................................... 6

3.2 Regnskabsbrugere ....................................................................................................... 7

3.3 Begrebsrammens målsætning ..................................................................................... 8

3.4 Begrebsrammens Kvalitative egenskaber ................................................................... 8

3.4.1 Relevans ............................................................................................................... 9

3.4.2 Pålidelighed ....................................................................................................... 11

3.4.3 Sammenlignelighed ........................................................................................... 14

3.4.4 Forståelighed ...................................................................................................... 15

3.4.5 Trade-offs og Cost-Benefit ................................................................................ 16

4 IAS 17 - LEASINGKONTRAKTER OG ÆNDRINGSFORSLAGENE ............. 16

4.1 Baggrund for ændringsforslag .................................................................................. 17

4.2 Opfylder leasingkontrakter begrebsrammens indregningskriterier? ........................ 17

4.2.1 Analyse af rettigheder og forpligtelser .............................................................. 17

4.2.2 Analyse af aktiver og forpligtelser ..................................................................... 19

4.3 Klassifikation ............................................................................................................ 21

4.4 Operationelle leasingkontrakter ................................................................................ 22

4.5 En ny tilgang ............................................................................................................. 24

4.6 Anvendelsesområde .................................................................................................. 28

4.7 Behandling efter IAS 17 kontra ændringsforslag ..................................................... 31

4.7.1 Første indregning ............................................................................................... 32

4.7.2 Efterfølgende måling ......................................................................................... 36

4.8 Ændringer i estimerede pengestrømme .................................................................... 40

4.8.1 Behandling af optioner for forlængelse eller ophør ........................................... 40

4.8.2 Købsoptioner ...................................................................................................... 46

4.8.3 Betingede leasingydelser ................................................................................... 46

4.8.4 Residualværdigarantier ...................................................................................... 50

4.9 Noteoplysninger ....................................................................................................... 51

4.10 Præsentation i balancen .......................................................................................... 53

4.11 overgangsbestemmelser .......................................................................................... 54

5 BETYDNING FOR INFORMATIONSVÆRDI OG KONSEKVENSER ........... 54

6. KONKLUSION ......................................................................................................... 58

LITTERATURLISTE .................................................................................................. 62

Bilag

Side 1 af 65

1. Indledning International Accounting Standard Board (IASB) er en international organisation, der

udvikler internationale regnskabsstandarder (IFRS/IAS). Målsætningen er, at udvikle ét

globalt sæt IFRS med henblik på at øge informationsværdien for regnskabsbrugeren,

samt lette arbejdet for regnskabsaflægger, som i dag arbejder meget internationalt, og

ofte er tilknyttet udenlandske virksomheder1. Målet om harmonisering deles af flere

organisationer, herunder Financial Accounting Standard Board (FASB), hvorfor organi-

sationerne ved revidering af standarder er begyndt at udvikle dem som fælles projekter2.

Det er dog ikke lige til, da der er mange udfordringer ved harmoniseringen. Bl.a. bruger

virksomheder i forskellige lande ofte forskellige finansieringskilder, hvor f.eks. USA

ofte bruger aktionærer, mens f.eks. i Japan de primært finansieres gennem banklån og

familieforetagender. Forskelle heri viser sig ved kravet om regnskabsaflæggelse, hvor

aktionærer kræver omfattende gennemsigtighed, mens det er mere begrænset og kon-

servativt i Japan. Derudover er der en andre faktorer så som skatteregler og inflation

som komplicerer harmoniseringen3.

IAS 17 – Leasingkontrakter (1982) er standarden der regulerer den regnskabsmæssige

behandling af leasingarrangementer. Standarden klassificerer leasingkontrakter i to ka-

tegorier; finansiel eller operationel, hvorefter behandlingen, som afhandlingen senere vil

vise, differentierer signifikant. Standarden er inspireret af FASB’s standard på området

– Statement of Financial Accounting Standards (SFAS) 13, Accounting for Leases

(1976).

Klassificeringen er den primære genstand for, at standarden gennem mange år har været

præget af megen kritik, da leasingtager får mulighed for strukturering gennem en

’bright-line’ vurdering, hvor operationel leasing behandles udenom balancen og finan-

siel indregnes, derved kan to økonomisk identiske kontrakter behandles meget forskel-

ligt.

Derudover indregnes ikke alle tilhørende forpligtelser med den finansielle leasingkon-

trakt, hvorfor der er yderligere incitament til at strukturere aftalen, så kontrakter der

indregnes i balancen værdiansættes lavest muligt. Muligheden for finansiering udenom

1http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/IFRS+global+convergence.ht

m 2http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/Convergence+with+US+GA

AP/Convergence+with+US+GAAP.htm 3 Doupnik, T. m.fl. (2007): side 32-44.

http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/IFRS+global+convergence.htm


http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/Convergence+with+US+GAAP/Convergence+with+US+GAAP.htm


Side 2 af 65

balancen har resulteret i, at mange virksomheder leaser deres kerneaktiver operationelt,

hvorved omdrejningspunktet for deres hovedaktivitet ikke afspejles i balancen. Hertil

har Sir David Tweedie, formand for IASB, i en tale til the Financial Reporting Council i

Australien d. 15. august 2002 sagt: “I can guarantee almost all of you here have never

flown in a plane that has appeared in the airline's balance sheet. And the reason is they

tend not to buy them, they lease them. And we all have leasing standards, and the great

news is these leasing standards are perfectly harmonised world-wide. They are all ab-

solutely useless.” Han fortsætter: “…why aren't these aircraft on there? Well, because

the airlines don't lease them for a whole life. They lease them for seven years, with a

penalty clause if they don't do another seven years and so on.”4

Kritikken skærpes yderligere af, at begge klassificeringer opfylder begrebsrammens

indregningskriterier, hvorfor det er en konceptuel brist ikke at foretage regnskabsmæs-

sig behandling herefter5.

Professionelle regnskabsbrugere bruger ofte meget tid og mange ressourcer på at kon-

vertere operationelt leasede aktiver til balancen, da leasing i dag er en væsentlig og po-

pulær finansieringsform for mange virksomheder6.

Der er bred enighed i kritikken, at behandlingen af leasing er konceptuelt forkerte og

ikke opfylder regnskabsbrugeres informationsbehov, næsten tværtimod, da strukture-

ringsmulighederne kan føre dem bag lyset og standarden er ikke til gaven7.

IASB og FASB (herefter kaldet bestyrelserne) har derfor igangsat et fælles konvergens-

projekt, hvor leasingstandarderne er under omfattende revidering. Projektet er nu så

langt, at et diskussionsoplæg Discussion paper (2009): Leases – preliminary views (DP)

er publiceret, hvortil interesserede har kunnet kommentere. Næste skridt i projektet er et

exposure draft, som ventes publiceret i tredje kvartal 2010.

Diskussionsoplæggets primære ændringsforslag er ophævelse af klassificering og i stede

indregne leasingkontrakter med et aktiv for brugsretten og en forpligtelse til at betale

leje herfor. Dertil er en række ændringsforslag til, hvordan indholdet i leasingkontrakter

skal indregnes, om det skal indregnes, og i så fald, hvordan det skal måles.

Resultatet skal gerne blive en ny standard, som stemmer overens med begrebsrammens

målsætning og derved tilgodeser regnskabsbrugerens informationsværdi, men samtidig

4 http://www.frc.gov.au/speeches/tweedie_speech.asp, paragraf 6

5 Behandles i afsnit 4.2

6 Discussion Paper (2009), Leases - preliminary views (herefter ‘DP’)

7 Beattie, V. m.fl. (2006), side 99.

http://www.frc.gov.au/speeches/tweedie_speech.asp

Side 3 af 65

med øje for leasingtager, hvorfor det vil være en vurdering af nytteværdien i forhold til

omkostningerne.

1.1 Problemformulering

Afhandlingen har til hensigt at behandle og vurdere den regnskabsmæssige betydning

som den foreslåede balanceændring af IAS 17 – Leasingkontrakter, vil få for regn-

skabsbrugerens informationsværdi. Øges informationsværdien og gives derved et mere

retvisende billede af virksomhedernes finansielle stilling, og hvilke overordnede konse-

kvenser vurderes ændringsforslagene at få for leasingtager?

Til besvarelse af problemformuleringen, vil følgende spørgsmål blive analyseret og

vurderet:

IAS 17 i sin nuværende form kritiseres for en række elementer, hvorved den

menes ikke at opfylde begrebsrammens kvalitative egenskaber opstillet af

IFRS - Er IAS 17 insufficient?

Hvilken effekt vil ændringsforslagene til behandling af balancen få for regn-

skabsbrugerens informationsværdi, øges de kvalitative egenskaber og gives

derved et mere retvisende billede?

Er de valgte ændringsforslag de rigtige, eller synes nogle alternativer præsen-

teret i diskussionsoplægget og af respondenter at være mere passende?

Hvilken betydning vil det få for leasingtager, at blive forpligtet til indregne et

aktiv ud fra brugsretten og en forpligtelse til at betale leje herfor?

Har ændringsforslagene betydning for struktureringsmulighederne og incita-

menterne for at indgå en leasingkontrakt?

Hovedvægten er regnskabsbrugerens informationsværdi, men da den altid skal søges

opfyldt uden at forpligte regnskabsaflægger uforholdsmæssigt, vil problemstillingen

søges besvaret som en afvejning mellem nytteværdien og omkostningerne

1.2 Afgrænsning

Med ønsket om at behandle de væsentligste betydninger som ændringsforslagene får for

regnskabsbruger og leasingtager er det med kravene til opgavens omfang nødvendigt at

foretage visse begrænsninger. Hovedfokus lægges på balancens påvirkning af ændrings-

forslagene i diskussionsoplægget, da ændringsforslag hertil er mange, samt da leasing-

standardens primære kritik har balancerelationer. Dermed afgrænses fra behandling i

Side 4 af 65

resultat- og pengestrømsopgørelse. Leasinggiver behandles ikke, da det vurderes at være

en opgave i sig selv, samt denne indledningsvist var ekskluderet fra ændringsforslagene.

Yderligere vil der ikke være en gennemgang af udviklingen af IAS 17, da det er stan-

darden i sin nuværende form og ændringsforslagene som vurderes aktuelle. Derfor tages

også udgangspunkt i IFRS som anvendes i EU, hvorfor eventuelle forskelle til Ameri-

kanske standarder ikke behandles.

Leasingkontrakter på fast ejendom vil blive kraftigt påvirket af eventuelle ændringer, da

leasingkontrakter på fast ejendom ofte strækker sig over en væsentlig kortere periode

end aktivets økonomiske levetid, hvorfor mange af dem i dag klassificeres som operati-

onelle. Der er en række specifikke principper omkring behandlingen af fast ejendom,

hvor disse og andre specifikke emner, som sale-and-leaseback og subleases ikke be-

handles selvstændigt.

Opgaven tager udgangspunkt i den regnskabsmæssige begrebsramme og vil ikke be-

handle moms- og skattemæssige konsekvenser, herunder resolutive og substantive be-

tingelser ved aftaler.

Berøring af IAS 39 – Finansielle instrumenter: Indregning og måling vil forekomme,

men ikke en dybere analyse.

Yderligere begrænsninger vil kunne forekomme løbende i opgaven, som vil blive be-

grundet i de pågældende afsnit. Derudover behandles naturligvis kun elementer relevan-

te for opgaveløsningen.

Opgaven vil være omfattet af analyser og diskussioner, for at nå frem til en vurdering

og konklusion.

Hvor bestyrelserne er enige og respondenterne bakker op, vil diskuterede alternativer

være frasorteret, da de vurderes irrelevante.

1.3 teori og metode

Problemformuleringen søges besvaret med baggrund i Begrebsrammen for IFRS og

andre relevante internationale regnskabsstandarder. Kandidatstudiet udgør det teoretiske

fundament til statsautorisation8, hvorfor også besvarelsen vil være teoretisk funderet.

Der vil dog være en praktisk vinkel i forhold til forfatters vurdering af, hvilke overord-

nede udfordringer og økonomiske konsekvenser ændringerne får for leasingtager. Væ-

sentligste begreber og definitioner specifikke for leasing præsenteres i opgaven, mens

8 Handelshøjskolen, Århus Universitet, beskrivelse af cand.merc.aud.-studiet

Side 5 af 65

mere generelle definitioner og begreber præsenteres i bilag 2 – Anvendte begreber, defi-

nitioner og nøgletal.

Afhandlingens struktur er bygget op med henblik på at give læser et indgående indblik

og forståelse for problemstillingen. For at opnå dette indledes med en kort beskrivelse

af kritikkerne og problemstillingerne omkring IAS 17. Efterfølgende vil være en gen-

nemgang af begrebsrammen, med en præsentation af de forskellige regnskabsbrugere,

samt en dybdegående gennemgang af de kvalitative egenskaber, da de danner det pri-

mære grundlag for konklusionen.

Diskussionsoplægget dekomponerer de enkelte elementer og problemstillinger i lea-

singkontrakter, en struktur som vil blive videreført i afhandlingen.

Afsnittene er bygget op med en præsentation af gældende regler i IAS 17, dernæst æn-

dringsforslagene repræsenterende en eller flere modeller fra diskussionsoplægget. Flere

steder vil disse være suppleret af eksempler fra bilag 1 – Eksempler på ændringerne i

balancen for leasingkontrakter.

Hvilken betydning ændringsforslagene og de forskellige modeller har for regnskabsbru-

ger og leasingtager, foretages i hvert afsnit ved en analyse suppleret med forfatters vur-

dering. Sidst i afhandlingen sammendrages afsnittene i tabel 2, hvor IAS 17 og æn-

dringsforslagene er stillet op i forhold til de kvalitative egenskaber, samt en helhedsvur-

dering af konsekvenser for leasingtager.

Processen vil danne grundlag for forfatters konklusion og anbefalinger.

2. Kritik og problemstillinger ved leasingstandarderne I 2007 estimerede eksperter, at der på verdensplan er leasingkontrakter for 760 milliar-

der dollars, heraf mange operationelle leasingkontrakter9. Til sammenligning var Dan-

marks BNP i 2007 ca. 333,3 milliarder dollars10

– altså en global leasingaktivitet ca. 2,3

gange Danmarks BNP pr. år. En industri i den størrelse er bestemt væsentlig for regn-

skabsbrugeren, hvorfor kritikken omkring informationsværdien skal adresseres.

En forklaring på den konceptuelle brist kan være, at begrebsrammen publiceret af FASB

kom i 1978/8011

og af IASB i 1989, mens SFAS 13 blev publiceret i 1976 og IAS 17 i

1982. derved kan Begrebsrammen, som den nyeste standard kan være et forklarende

9 Whitehouse, T. (2009), side 35

10 Danmarks statistik. Dollar-kurs (Euroinvester) 507,5 pr. 28/12 2007.

11 1978: SFAS No. 1, Objectives of Financial Reporting by Business Enterprises

1980: SFAS No. 2, Qualitative Characteristics of Accounting Information

Side 6 af 65

element. Dog skal det ikke ignoreres, at der trods begrebsrammernes senere publicering,

over en lang årrække har været en vis enighed om de kvalitetskrav et regnskab skal op-

fylde12

. Men en standardudvikling af f.eks. leasing på baggrund af mere eller mindre

implicitte vejledninger må, alt andet lige, forventes at kunne resultere i standarder, der

risikerer at være mangelfulde på lige fod som vi i hverdagen oplever risikoen, for for-

tolkningsforskelle i mere eller mindre udefinerede eller tvetydige ord og betydninger i

almindelig tale.

Kritikken og debatten omkring behandling af leasing resulterede i at the Group of Four

Plus One13

, i daglig tale G4+1, i 1996 publicerede diskussionspapiret Accounting for

Leases: A New Approach - Recognition by Lessees of Assets and Liabilities Arising un-

der Lease Contracts, med anbefalingen om at ophøre med klassificering, og i stedet

indregne alle leasingkontrakter. Accounting Standards Board publicerede i 1999 Lea-

ses: Implementation of a New Approach indeholdende forslag til, hvordan indregning

kunne gennemføres14

.

I 2005 publicerede U.S. Securities and Exchange Commission en kritisk analyse af im-

plikationerne ved finansieringsmulighederne udenom balancen, hvori de kritiserede

leasingstandarden for bl.a. ikke at vise, at begge parter har en interesse i aktivet og at

strukturering er for let, og henviser til en undersøgelse, hvori 77 % har operationel lea-

singaktivitet og 31 har finansiel15

.

Publikationerne blev starten på konvergensprojektet under behandling her.

Målet med projektet var indledningsvist at ændre standarden for både leasingtager og

leasinggiver, men man valgte efterfølgende alene at fokusere på leasingtager16

. Beslut-

ningen mødte dog så omfattende kritik, at bestyrelserne hurtigt valgte at fremskynde og

inddrage behandlingen af leasinggiver, så de i dag behandles sideløbende.

3. Begrebsrammen for IFRS

3.1 Indledning

FASB bemærkede i 70'erne behovet for at formulere en begrebsramme, hvilket resulte-

rede i ovennævnte to publiceringer. Den første definerer formålet med regnskabet -

12

FASB Discussion Memorandum (1976), oversigt side 149 13

Medlemmerne er: Australien, Canada, New Zealand, Storbritannien, USA og IASC 14

Accounting Standards Board (1999), Leases: Implementation of a new approach, side 11 15

U.S. Securities and Exchange Commission (2005), side 62 og 63. 16

DP, i afsnit 1.21 og 1.22 præsteres argumenter for og imod udeladelsen af leasinggiver

Side 7 af 65

bedst mulig informationsværdi for regnskabsbrugere, mens den anden på baggrund af

en række kvalitative egenskaber foreskriver hvorledes informationerne skal behandles

for at opfylde formålet.

IASB publicerede begrebsrammen for IFRS i 1989. Begrebsrammen for IFRS (begrebs-

rammen), vil være den bærende i opgaven.

3.2 Regnskabsbrugere

Regnskabet er den primære kilde, hvor regnskabsbruger skal få opfyldt sit informati-

onsbehov. Regnskabets opbygning og elementer er derfor med henblik herpå17

.

Det spænder fra aktuelle og potentielle investorer, som gennem deres indskud af risiko-

villig kapital har en interesse i at følge virksomhedens væsentlige dispositioner og risi-

koændringer, men også har en interesse i at virksomheden generer overskud, som der-

ved gerne medfører udbytte.

Investorer er jf. begrebsrammen den primære regnskabsbruger, men et totalt billede af

brugere er mere omfattende og dækker også ansatte, långivere, kunder og offentlighe-

den18

. Ansatte har f.eks. interesse i at kende deres jobsikkerhed og virksomhedens evne

til at udbetale optjent løn og pension. Långivere, så som banker og leverandører, har

interesse i at vurdere kundens evne til at tilbagebetale gæld og renter. Kunderne er inte-

resseret i at leverandøren kan levere, hvorfor de bl.a. har en interesse i selskabets fort-

satte drift/going concern. Sidst har vi offentligheden, herunder myndighederne, som har

interesse da virksomheder bidrager til lokal- og nationaløkonomien gennem udbuddet af

arbejdskraft og samhandel med andre lokale/nationale erhvervsdrivende. Myndigheder-

ne bruger informationen til bl.a. af fastsætte politikker og beregning af diverse statistik-

ker.

Investorernes og kreditorernes informationsbehov vurderes primær, da de gennem risi-

kovillig kapital søger en bred vifte af informationer. Øvrige regnskabsbrugeres behov

dækkes tilnærmelsesvis gennem de omfattende informationer, der kræves af investorer,

kreditorer og deres rådgivere19

.

Den omfattende målgruppe af regnskabsbrugere kan gøre det udfordrende at formulere

regnskabet således at budskab og fortolkning fortæller samme historie, derfor forudsæt-

tes, at brugerne har et rimeligt kendskab til aktiviteter af erhvervsmæssig og økonomisk

17

Begrebsrammen, afsnit 1 18


Begrebsrammen, afsnit 10

Side 8 af 65

karakter, således at de kan forstå et regnskab, dertil skal informationen vurderes med en

vis omhu20

.

3.3 Begrebsrammens målsætning

Begrebsrammens mål er, at årsregnskaber er udarbejdet til at give information om virk-

somhedens finansielle stilling, indtjening og ændringer heri, der er til nytte for eksiste-

rende og potentielle investorer, kreditorer og andre ved deres økonomiske beslutnin-

ger21

. Denne målsætning kommer af, at eksterne brugere ikke har mulighed for at frem-

skaffe oplysningerne på egen hånd, og derfor må bero på regnskaberne22

. For at nå den-

ne målsætning skal regnskabet give et billede som bidrager regnskabsbrugeren til vurde-

re virksomhedens fremtidige pengestrømme23

. Regnskabet skal derfor informere om

selskabets aktiver og forpligtelser, betydningen af transaktionerne, samt andre begiven-

heder og omstændigheder der ændrer billedet24

.

3.4 Begrebsrammens Kvalitative egenskaber

De kvalitative egenskaber har til formål at sikre at regnskaber har et højt informations-

niveau som er brugbart og nyttigt for regnskabsbruger. For at opfylde de kriterier skal

regnskabet, som nævnt, assistere brugeren i at drage en konklusion af økonomisk karak-

ter såsom at investere i selskabet eller indgå anden form for samarbejde.

For at opnå en høj nytteværdi anvendes fire primære kvalitative egenskaber, som i sam-

hørighed skal sikre retvisende, ensartede og sammenlignelige regnskaber virksomheder

imellem, samt regnskabsårene imellem. De kvalitative egenskaber har en høj grad af

abstraktion, hvilket er nødvendig for deres tilstedeværelse, forstået således, at hvad der

har betydning for bruger 'X' til vurdering af en information, måske ikke har tilsvarende

betydning for bruger 'Y', trods vurderingen af samme information. Ligeledes kan en

egenskabs betydning være en anden for bruger 'X' ved vurdering af information to end

af information et25

. Denne Abstraktionen er en fordel, men der er dog behov for stan-

darder, reguleringer og retningslinjer til at definere egenskaberne og derved gøre dem

regnskabsmæssigt anvendelige og forståelige. Uden definitioner og reguleringer ville et

20

Discussion Paper on Conceptual Framework, afsnit S5 21

begrebsramme, afsnit 12 22

Discussion paper on Conceptual Framework, afsnit OB11. 23

Discussion paper on Conceptual Framework, afsnit S3 24

Discussion paper on Conceptual Framework, afsnit S4 25

FASB Discussion Memorandum (1976), afsnit 327

Side 9 af 65

regnskab være ulæseligt, da billedet udelukkende vil vise ledelsens fortolkning som

denne ønsker at se og præsentere den. Egenskaberne behandles uddybende nedenfor.

3.4.1 Relevans

Relevans betragtes af mange organer som den vigtigste kvalitative egenskab. I en sådan

grad, at uden relevans opfyldes de øvrige kvalitative egenskabers ikke26

. Relevans er

defineret ved, at information vedrørende tidligere, aktuelle eller fremtidige begivenhe-

der har så høj nytteværdi, at den kan have en indflydelse på regnskabsbrugerens øko-

nomiske beslutningsproces27

.

Tidligere begivenheder er relevante til at bedømme eller bekræfte den aktuelle begiven-

hed - altså at informationen har en bekræftelsesværdi28

. Ligeså er tidligere og aktuelle

begivenheder relevante for at skabe En forventning om fremtidige lignende begivenhe-

der eller korrigere eksisterende forventninger til fremtiden29

- altså at informationen har

en prognoseværdi. Dette kan sidestilles med de almindelige antagelser, at uden historisk

viden kan man ikke vurdere nuet eller prognosticere fremtiden og styre i den ønskede

retning. Vejrudsigten er et eksempel herpå - hvor aktuelle fænomener i vejret sammen-

holdt med tidligere erfaringer har en 5-dags prognoseværdi, dog med en vis usikkerhed,

men det skaber en forventning hos brugeren og er influerende i beslutningen, om para-

plyen eller shortsene skal medbringes.

Information om en aktuel begivenhed, såsom at Vestas vinder en stor ordre, har en

prognoseværdi, som bidrager til at give en fornemmelse om fremtidig aktivitet og redu-

cerer potentielle usikkerheder om aktivitetsniveauet lever op til forventningerne.

Yderligere bemærker SFAS Con 2, afsnit 51, at såfremt der ingen interesse for virk-

somhedens fremtidige begivenheder er, så er de tidligere begivenheder overflødige, om

ikke irrelevante. Er informationen irrelevant, vil de øvrige kvalitative egenskaber, som

nævnt ovenfor, være overflødige, idet deres egenskaber ingen betydning vil have.

Tidsmæssig levering af information er afgørende for relevansen og regnskabsbrugerens

beslutningsproces30

. For sen information bliver irrelevant. Irrelevant information bidra-

ger ikke, men kan derimod forplumre billedet, da for mange irrelevante informationer,

må medbringe den risiko, at overblikket reduceres. Information vil logisk også være

irrelevant i det øjeblik den ikke kan bidrage regnskabsbrugeren i dennes beslutningspro-

26

FASB Discussion Memorandum (1976), afsnit 329, samt oversigt side 149 27


Elling, J (2008), side 188, paragraf 3 29

FASB, SFAS Con 2, afsnit 47 30

FASB, SFAS Con 2, afsnit 77

Side 10 af 65

ces. Et regnskab har mange regnskabsbrugere, hvorfor en, for en, irrelevant information,

for en anden kan være relevant.

Ovenstående illustrerer egenskabens åbne fortolkningsmuligheder og vigtige rolle. Re-

levans er relativt abstrakt og baseret på subjektive vurderinger. Det er derfor nødven-

digt, at objektivisere udtrykket, så regnskabsaflægger og -bruger tolker begrebets regn-

skabsmæssige betydning ens, hvilket naturligvis også gør sig gældende for begrebs-

rammens øvrige kvalitative egenskaber, men der skal dog forsat være plads til subjektiv

vurdering til at møde de forskellige regnskabsbrugere.

Investorer er interesseret i at investere i den bedste virksomhed på området. Dette forud-

sætter at den information de samler, gør det muligt at bedømme virksomheden over tid i

forhold til konkurrenter og til virksomhedens egen præstation over tid. Dette er relevant,

da det giver et indtryk af risikoen ved investeringen, og om den skal fortsætte, eller om

konkurrenten er en potentielt bedre investering. Derfor har investorer brug for informa-

tion der belyser tidligere, aktuelle og fremtidige begivenheder. Ansatte er mere interes-

seret i aktuelle og fremtidige begivenheder, som sikkerhed for den løn de har optjent, og

for deres fremtidige indkomst. Tidligere begivenheder kan dog her bidrage til med at

give et billede af, om det går godt eller dårligt.

Væsentlighed: Relevans suppleres af begrebet væsentlighed, som en afgørende forud-

sætning for en informations nytteværdi. Fejl i, eller udeladelse af information er væsent-

lig i det tilfælde informationen kan påvirke regnskabsbrugerens beslutning31

. Hvornår

det er aktuelt, er regnskabsaflæggers pligt at vurdere, ligesom det er dennes pligt at vur-

dere hvornår en given information er relevant eller ej.

En fejl ved en overvurderet værdiansættelse af materielle anlægsaktiver på 500.000 kr.

vil for C20 selskabernes investorer være uvæsentlig, men for tømrer Madsens långivere,

der har sikkerhed i aktiverne, kan være meget væsentlig, da fejlen udgør en betydelig

større andel af de samlede aktiver. Fejlen vil derimod blive mindre væsentlig for långi-

ver, hvis aktivet er undervurderet, men vil derimod blive væsentlig for regnskabsaflæg-

ger og eventuelle investorer, da det kan begrænse lånemuligheder og derved en potentiel

begrænsning på produktions-, investerings-, og udviklingsmuligheder.

Substans er en anden væsentlig faktor for opnåelse og vurdering af relevans. Substans

ventes som udgangspunkt at være mere relevant end juridisk form32

.

31

Begrebsrammen, afsnit 30. 32

FASB Discussion Memorandum (1976), afsnit 332.

Side 11 af 65

Situationer kan dog opstå, hvor juridisk form er mere væsentlig og relevant. Det være

sig tilfældet, hvor regnskabsprincippet om going concern ikke kan opfyldes. Da kan

juridisk form give et mere relevant og retvisende billede af aktivets værdi, end f.eks.

dagsværdi eller kapitalværdi, da aktivet sandsynligvis ikke kan sælges under normale

forhold og virksomheden ingen fremtidig anvendelse har af det, men derimod må af-

hændes til en lavere likvidationsværdi33

.

Ved likvidation opnås dermed et mere relevant og retvisende billede, ved at præsentere

aktiverne til en forventet likvidationsværdi. Problemstillingen illustrerer hvor vigtigt det

er at en information, indregnes under de rette forudsætninger.

3.4.2 Pålidelighed

Nytteværdi styrkes af pålidelighed. Mangler der overbevisning om en given informati-

ons pålidelighed, begrænser det regnskabsbrugerens nytteværdi. Med andre ord, er det

en forudsætning, at en information er (i) fri af væsentlige fejl, (ii) i substans repræsente-

rer hvad den udtrykker - troværdig repræsentation, (iii) er verificerbar og neutral34

. En

fejlfuld information er naturligvis upålidelig, ligesom det er upålideligt, hvis en infor-

mation foregiver at være én ting men i virkeligheden er noget andet. Derfor er det vig-

tigt, at en information er beskrevet troværdigt og kan verificeres.

Neutralitet er en forudsætning for troværdighed og i visse tilfælde verificerbarhed, da

bias er forstyrrende. De mange krav børsnoterede virksomheder er underlagt, samt kra-

vet til revisors uafhængighed og professionalisme er et klart forsøg på at sikre neutrali-

tet, troværdighed og pålidelighed i regnskabspræsentationen, da ledelsen ikke kan anses

for at være neutral. Informationen revideres derfor af revisor for med væsentlig sikker-

hed at bekræfte at det er neutralt, verificeret og troværdigt.

Korrekt og fejlfri information kan ikke anses for pålideligt uden verificering, men kan i

grove vendinger kun anses for en påstand.

Relevans afhænger af, at informationen er pålidelig. Manglende pålidelighed, kan ikke

med væsentlig sikkerhed vurderes at være anvendelig, hvorfor pålidelighed er en abso-

lut forudsætning35

. Information kan derimod naturligvis sagtens være pålidelig uden at

være relevant.

33

FASB Discussion Memorandum (1976), afsnit 332. 34

Begrebsrammen, afsnit 31 og SFAS Con 2, afsnit 62 35


Side 12 af 65

Information er pålidelig i det øjeblik ligeligt kvalificerede personer ved brug af samme

metode til måling af samme data, kommer frem til stort set samme resultat36

. For at op-

nå det, skal informationen præsenteres neutralt og med den nødvendige fuldstændighed.

For at de underliggende økonomiske fænomener skal kunne bruges i beslutningsøjemed

skal informationen repræsenteres fuldstændigt37

. Et problem analytikere i øjeblikke har

ved kapitalisering af operationelle leasingkontrakter38

.

Neutralitet forudsætter ikke, at informationen er renset for adfærdspåvirkninger, det er

ikke ønsket39

. SFAS Con 2, afsnit 100 skriver:

"Accounting information cannot avoid affecting behavior, nor should it. If it were

othervise, the information would be valueless--by definition, irrelevant". Dette må tol-

kes således, at information renset for subjektive holdninger, vurderinger og forventnin-

ger, ikke er relevant for regnskabsbrugeren, da der i information med disse mangler bl.a.

vil være en forringet prognoseværdi, grundet fravær af regnskabsaflæggers forventnin-

ger og vurderinger. Derimod skriver SFAS Con 2, i afsnit 100 videre, at neutralitet in-

den for regnskabsinformation skal tolkes som økonomisk aktivitet der er rapporteret så

troværdigt som muligt, og uden at være farvet af afsender, med det formål at påvirke

modtager i en bestemt retning – dermed udelukkes subjektive vurderinger ikke, i stedet

søges udelukket, at forventningerne misbruges.

Objektivitet er væsentlig for at ovenstående sammenstemmende resultater mellem lige-

ligt kvalificerede personer kan opnås. Jo mere præcist en information defineres, jo mere

pålidelig bliver den. Yderligere er f.eks. objektive målemetoder en måde at forebygge

bias og begrænse potentielle interessekonflikter som er en tilbagevendende problemstil-

ling inden for erhvervsøkonomi. En objektiv metode til måling af ét aktiv har ikke nød-

vendigvis samme objektive kvalitet ved måling af et andet aktiv, hvorfor det er vigtigt,

især ved udarbejdelsen af regnskabsstandarder, at der vælges den bedste metode, såle-

des at aktiver og forpligtelser under bearbejdning opnår så objektiv karakter som muligt,

herunder troværdig repræsentation.

Troværdig repræsentation er, at den offentliggjorte information, som er en afgrænsning

af den totale faktiske information, er så fuldstændigt præsenteret, at den er repræsentativ

for helheden den repræsenterer. Lykkes det, er målet om fuldstændighed opfyldt.

36

Discussion Memorandum (1976), afsnit 322 37

Elling, J. O. 2008, side 189, paragraf 2 38

Monson (2001) 39

SFAS Con 2, afsnit 100

Side 13 af 65

Troværdig repræsentation kan dog uden den fornødne viden og indsigt i standarderne,

tolkes tvetydigt - som SFAS Con 2 så fint illustrerer i bemærkningen: "Does a balance

sheet that shows goodwill as an asset purports to represent the company as having no

goodwill except what is shown?". Regnskabsbruger kan tolke den aktiverede goodwill

som virksomhedens totale goodwill, mens virkeligheden er mere nuanceret og begræn-

set til erhvervet goodwill40

. Spørgsmålet er, hvor skarpt begrebsrammens krav til regn-

skabsbrugerens kyndighed og fornødne omhu skal tolkes?

Problemstillingen kan henledes til omfanget af regnskabsbrugere, at hvad der for én

regnskabsbruger er en pålidelig information, ikke nødvendigvis er det for én anden.

Informationens objektivitet bedømmes på baggrund af verificerbarhed - meget verifi-

cerbar er meget objektivt og vice versa.

Et materielt anlægsaktiv skal jf. IAS 16, afsnit 15 ved første indregning måles til kost-

pris. Denne måling har en høj grad af objektivitet, da det er det beløb der er ydet for

anskaffelsen, og prisen kan verificeres. Aktivet afskrives med en profil som passer til

brugstiden, og afskrivningsgrundlaget omvurderes årligt41

. Brugstiden fastsættes på

baggrund af en række faktorer, så som slitage og forventet udnyttelse. Heri ligger en vis

skønsmæssig vurdering, og derfor ikke så verificerbart. Objektiviteten falder altså alle-

rede ved afskrivning af aktivet. Aktivet skal med jævne mellemrum omvurderes, så

værdien ikke skiller sig væsentligt ud fra dagsværdien på balancedagen42

. Er genindvin-

dingsværdien lavere end aktivets bogførte værdi er der et nedskrivningsbehov jf. IAS

36, Værdiforringelse af aktiver. Objektiviteten bliver nu for alvor sat på prøve, da akti-

vet skal nedskrives til den højeste af kapitalværdien og nettosalgsprisen, da der til disse

kan være store vanskeligheder ved verificeringen. Kapitalværdien især er kompliceret at

verificere, da den opgøres på baggrund af fremtidige pengestrømme, som opgøres ved

tilnærmelsesvis sikre faktorer som forældelsestid, men også af faktorer som ledelsens

forventning til vækst, prisudviklinger osv. Nettosalgsprisen er markedsprisen eksklusiv

salgsomkostninger, så igen er der tale om en vis subjektiv vurdering, som dog bedøm-

mes på baggrund af en række markedsfaktorer, men som så ofte før set, kan selv en

tidssvarende vurdering have mange ansigter, og er der f.eks. tale om en ejendom bliver

vurderingen afgjort af vurderingsekspertens optimisme og forventninger til makroøko-

40

IAS 38, afsnit 48 41

IAS 16, afsnittene 50 og 51 42

IAS 16, afsnit 31

Side 14 af 65

nomien og forestillinger om anvendeligheden, hvorfor vurderingerne kan differentiere

med væsentlige beløb43

.

Skønsmæssige vurderinger har en naturligt lavere grad af verificering og er derfor min-

dre objektive end verificerbare målinger44

.

Forsigtighed er derfor endnu et krav der stilles regnskabsaflægger. Denne skal ved ud-

arbejdelsen udvise den fornødne forsigtighed til ikke at præsentere misvisende informa-

tioner. Derved menes jf. begrebsrammen afsnit 37, at regnskabsaflægger ved udøvelsen

af skøn omkring usikre forhold anvender en vis grad af omhu. Denne forsigtighed må

dog ikke blive så 'forsigtig', at den undervurderer aktiverne eller overvurderer forpligtel-

ser45

, hvilket jo er fuldt forståeligt, da det vil have en negativ indflydelse på samtlige af

de øvrige egenskaber, da det bliver misvisende.

Verifikation og objektivitet er som pålidelighed ikke ensbetydende med at informatio-

nen er relevant, men styrker relevans og nytteværdi for regnskabsbrugeren.

3.4.3 Sammenlignelighed

Alle investeringer, hvad enten det er som investor med henblik på at opnå maksimalt

udbytte, eller som långiver med henblik på en god rente og ønsket om væsentlig sikker-

hed for tilbagebetaling, så tages beslutningen på baggrund af virksomhedens præstation

i forhold til konkurrenter, og i forhold til egne præstationer over tid46

, hvorfor formålet

med sammenlignelighed er at registrere forskelle og ligheder47

.

Regnskabsbrugere har behov for at kunne sammenligne informationer, men under for-

udsætning af, at informationerne stadig er de mest relevante og pålidelige. For at opnå

relevans og pålidelighed er det vigtigt, at målingen pålideligt repræsenterer den økono-

miske aktivitet, der ønskes sammenlignet. Finansielle aktiver skal på tidspunktet for

indregning måles til dagsværdi48

, hvorved der vil være sammenlignelighed mellem køb

af aktier og obligationer på tidspunkt 0. Men hvis den efterfølgende måling blev be-

handlet ens for de to beholdninger ville sammenligneligheden forringes, og om den ene

investering har været bedre end den anden vil ikke kunne konkluderes. Relevans og

pålidelighed lider altså skade. Derfor klassificeres aktiebeholdningen som et 'aktiv målt

43

http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/154112/: Illustration af professionelle vurderingsfolks

forskellige prisfastsættelse - Dog på det private ejendomsmarked 44

FASB Discussion Memorandum (1976), afsnit 322 45



SFAS Con 2, afsnit 113 48

IAS 39, afsnit 43

Side 15 af 65

til dagsværdi gennem resultatopgørelsen', mens obligationen typisk klassificeres som en

holde-til-udløb investering49

. Derved behandles de efterfølgende forskelligt, hvorved de

på balancedagen forsat kan sammenlignes og ikke mister relevans og pålidelighed.

Målet med sammenlignelighed er ikke, at få forskellige ting til at fremstå ens, eller få

ens ting til at fremstå forskelligt, moralen er derimod, at forskelle ikke må kamufleres

og ej heller skabes for ens transaktioner50

.

Hvor der er forskelle må det handle om, at forklare disse, så man på baggrund af kend-

skab og præsentation kan lave en sammenligning.

Der skal være konsistent ensartethed i regnskabsaflæggelsen mellem virksomheder men

også regnskabsårene imellem for at opnå sammenlignelighed. Det forudsætter ensartet

måling og præsentation af ensartede transaktioner med mere, fra regnskabsår til regn-

skabsår samt virksomheder imellem51

.

Mange anerkender dog at problemstillinger ved ensartet aflæggelse er, at virksomheder

opererer under forskellige omstændigheder, men ser dog et behov for virksomheder skal

tilpasse deres regnskabsaflæggelse efter omstændighederne, da forskellig regnskabsaf-

læggelse i nogle tilfælde kan skade nytteværdien, hvorfor omstændighederne skal speci-

ficeres. De anerkender yderligere, at det er lettere at opnå sammenlignelighed i en virk-

somhed over tid, end virksomheder imellem men at behovet også er der på tværs af

virksomheder52

.

3.4.4 Forståelighed

Begrebsrammens afsnit 25 definerer forståelighed, som information der skal være for-

ståelig for regnskabsbrugeren, men under den forudsætning, at regnskabsbrugeren har

rimelig forretningsmæssigt forståelse og økonomisk indsigt i regnskabsvæsen. Regn-

skabsbruger skal læse det med rimelig omhu. Det er forståeligt, at man trods et indgå-

ende kendskab til regnskabsvæsen, forsat skal læse regnskabet grundigt, grundet de

mange informationer og principper. Begrebsrammen foretager, som alle andre forret-

ningsmæssige aspekter, en segmentering for at indsnævre målgruppen. Regnskabet har

dog interesse og betydning for en væsentlig bredere målgruppe end de økonomisk kyn-

dige, men sigter man på alle rammer man ingen. De øvrige må søge rådgivning. Dog

siger SFAS Con 2 i afsnit 40, at informationen ikke skal være mere komplekst, end at

49




FASB Discussion Memorandum (1976), afsnit 364

Side 16 af 65

det kan læres af professionelle og ikke-professionelle, som er interesseret i at lære det.

Afsnittet siger dog også, at information ikke skal ekskluderes alene af den grund, at den

kun vil kunne forstås af meget få, hvis informationen er relevant. Det er en cost-benefit

vurdering, om informationen er så vigtig, at den er væsentlig for de få, eller om den skal

udelades.

Forståelighed er en af de vigtige kvalitative egenskaber, da den skaber er en logisk

sammenkædning mellem information og regnskabsbruger. Det er meget vigtigt, at in-

formationen der sendes ud, også fanges og forstås korrekt, ellers går informationens

egenskaber tabet. En misforstået information kan have direkte negativ effekt og forårsa-

ge, at regnskabsbrugeren foretager en fejlagtigt disposition.

3.4.5 Trade-offs og Cost-Benefit

Egenskaberne forbedres ofte på bekostning af hinanden. Pålidelighed kan falde til fordel

for relevans og vice versa. Dog må forbedringen af eksempelvis relevans ikke fuldstæn-

dig fjerne pålidelighed53

. Det er en afvejning, hvor den bedste informations- og nytte-

værdi med det mindste tab skal vægtes.

En påvirkning af en egenskab kan have større betydning for den ene regnskabsbruger

end for den anden, hvorfor det skal afvejes, hvis information man søger styrket. Yderli-

gere skal foretages en afvejning mellem nytteværdi og omkostning, da en ændring med

positive effekter på opfyldelse af egenskaberne kan være så komplekst og omkostnings-

tungt for regnskabsaflægger, at omkostningerne overgår nytteværdien og derfor ikke bør

implementeres.

Der er derfor vigtigt, at standardsættere har disse overvejelser med i udviklingen.

4 IAS 17 - Leasingkontrakter og ændringsforslagene Leasing har i mange år været en populær forretningsmodel. De første primitive afskyg-

ninger spores tilbage til lertavler fra 2010 f.kr. Siden er der sket en løbende udvikling og

i 1950’erne opstod der en decideret leasingindustri54

.

Fordelene og incitamenterne ved leasingkontrakterne som vi kender dem i dag er man-

ge, men især (i) fleksibilitet da aktivet ikke selv ejes og derfor er lettere at udskifte hvis

ny teknologi er bedre, eller man er i en rolig periode, (ii) risikodeling ved at ”dele” ejer-

skabet, men også gennem f.eks. betingede leasingydelser, (iii) lettere adgang til kapital,

53


Bilag 4: Leasingens historie og standardens tilblivelse

Side 17 af 65

da den ikke bindes55

. Herudover er der naturligvis, som nævnt, muligheden for finansie-

ring udenom balancen.

4.1 Baggrund for ændringsforslag

Nedenfor behandles IAS 17 og ændringsforslagene sideløbende. Indledningsvist foreta-

ges en individuel behandling af, om leasingkontrakter opfylder definitionerne og ind-

regningskriterierne for indregning i balancen, da det er en naturlig forudsætning for ef-

terfølgende behandling.

Ændringsforslagene i diskussionsoplægget har været åben for kommentarer fra offent-

ligheden, hvilket har resulteret i respons fra mere end 300 repræsenterende regnskabs-

brugere, regnskabsaflæggere og standardsættere. Respondenterne repræsenterer bl.a.: 47

% regnskabsaflægger, 18 % industrielle organisationer, 13 % professionelle organisati-

oner, 3 % revisionsvirksomheder, 2 % regnskabsbrugere, 2 % regeringsorganer, 1 %

standardsættere56

. Udvalgte af disse vil blive brugt ved behandlingen.

Undersøgelser ved tidligere diskussionsoplæg har vist klar holdningsforskel mellem

regnskabsaflægger og regnskabsbruger, hvilket naturligvis bunder i, at aflæggere bærer

omkostninger og brugere generelt høster frugterne57

.

4.2 Opfylder leasingkontrakter begrebsrammens indregningskriterier?

De konceptuelle forudsætninger for at kunne gennemføre de anbefalede ændringer af

IAS 17 er, at transaktionerne opfylder definitionerne på de i begrebsrammen definerede

elementer og tilhørende indregningskriterier.

4.2.1 Analyse af rettigheder og forpligtelser

Kritikken af IAS 17 er bl.a., at en klassifikation af finansiel henholdsvis operationel

leasing resulterer i, at transaktioner der i enhver anden sammenhæng indregnes i balan-

cen, efter IAS 17 ekskluderes. Derved opstår asymmetri, som uomtvisteligt gør regn-

skaberne mindre relevant, mindre pålidelige, mindre sammenlignelige og mindre forstå-

elige hvorfor informationsværdien svækkes58

.

Problemet søges elimineret med et ændringsforslag, hvori indregnes:

a) Et aktiv, repræsenterende brugsretten i leasingperioden

55

Monson, D (2001), side 279 56

Comment Letter Summary, side 1 57

Beattie, V. (2006), side 98 58

Belyses igennem opgaven

Side 18 af 65

b) En forpligtelse der afspejler omkostningerne ved at have brugsretten i leasingpe-

rioden

Leasingaftaler kan udformes meget forskelligt og med mange associerede faktorer, som

har indflydelse på leasingtagers rettigheder og forpligtelser. Derfor kan leasingaftaler

variere i kompleksitet fra simpel til kompleks og ressourcekrævende at behandle. Ek-

sempler herpå kunne være:

Eksempel 1, simpel leasingaftale:

Et aktiv leases i en fastsat 5-årig periode bestående af 5 faste ydelser som forfalder en

gang årligt, uden mulighed for forlængelse eller opsigelse. Herefter leveres aktivet til-

bage. Leasingtager stiller ingen residualværdigaranti ved leasingperiodens udløb.

Eksempel 2, kompliceret leasingaftale:

Et aktiv leases i for en 5-årig periode med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år,

alternativt kan leasingtager købe aktivet til markedspris. Ydelserne består af både en

fast og betingede leasingydelse59

tilknyttet omsætningen. Leasinggiver er garanteret en

minimum restværdi ved udløb af leasingperioden. Leasingtager er ansvarlig for tilbage-

levering.

Eksemplerne er sammendraget nedenfor.

Tabel 1: sammendrag af eksemplerne 1 og 2 Leasing-

aftaler

Leasing-

periode

Antal

Ydelser

Betingede

leasingydelser

Forlængel-

ses-

/købsoption

Residualværdi-

garanti

Eks. 1

5 år

5 faste

Ingen

Nej

Nej

Eks. 2

5 år

5 faste

Omsætnings-

bestemt

3 år

Ja

Ja

Kilde: Egen tilvirkning

Fælles for eksemplerne er, at leasingtager, får rettighederne over et aktiv, mod en for-

pligtelse. Uanset omfanget af leasingtagers engagement ændres ikke de basale rettighe-

der og forpligtelser - brugsret til et aktiv og en forpligtelse til at betale leje heraf.

Eksempel 1, simpel leasingaftale er en uopsigelig aftale, som efter IAS 17 skal klassifi-

ceres som en operationel leasingkontrakt, hvorved der ikke indregnes et aktiv og en for-

pligtelse. Det kan undre, da begrebsrammens afsnit 57 siger: "Når det skal afgøres, om

et aktiv regnskabsmæssigt eksisterer, er ejendomsretten ikke altafgørende". Fortolkning

59

Definition i afsnit 4.8.3

Side 19 af 65

af denne sætning udelukker ikke, tvært imod, indregning af en brugsret. Der kan uom-

tvisteligt identificeres en rettighed og en forpligtelse. Opfylder kontrakten ikke definiti-

onerne på aktiver og forpligtelser, så kan de dog ikke indregnes60

.

Nedenfor foretages en dybere behandling af definitionerne på 'aktiver' og 'forpligtelser'.

4.2.2 Analyse af aktiver og forpligtelser

Før poster kan indregnes skal de opfylde definitionerne og indregningskriterierne for

aktiver og forpligtelser. Eksempel 1 bruges til behandling heraf.

Aktiver: "Et aktiv er en af virksomheden kontrolleret ressource som følge af tidligere

begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå virksomhe-

den.", Begrebsrammen, afsnit 49.

En kontrolleret ressource forudsætter ikke ejendomsret over aktivet, ej heller at der er

tale om et fysisk aktiv61

, alene at brugeren af aktivet har de juridiske rettigheder og

brugsretten. Som følge af en tidligere begivenhed forudsætter, at handlingen, hvorved

rettighed og råderet opnås, har fundet sted, hvorved hensigten ikke er tilstrækkelig62

. At

fremtidige økonomiske fordele forventes, tolkes som, at anskaffelse skal ventes at have

en reducerende effekt på virksomhedens udgående pengestrømme eller en genererende

effekt på de indgående Forventes dette ikke, skal transaktionen omkostningsføres63

.

Forpligtelser: "En forpligtelse er en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begi-

venheder, hvis indfrielse forventes at medføre et træk på virksomhedens økonomiske

ressourcer.", Begrebsrammen, afsnit 49.

Aktuel forpligtelse forudsætter at den er juridisk eller lovmæssigt binden-

de/uigenkaldelig og gældende på tidspunktet for indregning64

. Endnu ikke binden-

de/uigenkaldelige forpligtelser opfylder ikke definitionen, men skal derimod behandles

efter reglerne for hensatte forpligtelser i IAS 37, Hensatte forpligtelser, eventualforplig-

telser og eventualaktiver. En forpligtelse medfører i ordets regnskabsmæssige forstand

naturligvis økonomiske ressourcetræk for virksomheden der hæfter for forpligtelsen.

Analysen af brugsretten til et leasede aktiv og forpligtelsen til at betale leje herfor vur-

deres derfor at identificere både et aktiv og en forpligtelse der opfylder definitionerne.

Forudsætningerne for indregning og videre behandling af problemstillingen er derfor

opfyldt for en simpel leasingkontrakt.

60






Side 20 af 65

4.2.2.1 Optioner og ekstra forpligtelser indeholdt i leasingkontrakter

Eksempel 2, kompliceret leasingaftale beskriver en leasingaftale, hvori er aftalt en ræk-

ke optioner og forpligtelser. Hvordan sådanne regnskabsmæssigt skal behandles kan

være en kompliceret afgørelse, som gennemgås senere i de respektive afsnit.

Bestyrelserne har diskuteret om optioner og yderligere forpligtelser i leasingaftaler som

præsenteret i eksempel 2 kan og skal indregnes. Definitionerne skal selvfølgelig igen

være opfyldt. Bestyrelserne mener, at analyseres optioner og forpligtelser separate, så

opfylder købs-/ophørs- og forlængelsesoptioner definitionen på et aktiv og residualvær-

diforpligtelsen på en forpligtelse. Men om forpligtelserne til ovenstående tre aktiver

også er opfyldt er spørgsmålet. Den problemstilling behandles løbende nedenfor i de

respektive afsnit.

Bestyrelserne diskuterede om komponenterne skal dekomponeres og præsenteres sepa-

rat, eller om de skal inkluderes i aktivets og forpligtelsens samlede værdi, en problem-

stilling som behandles i afsnit 4.5

Bestyrelserne vurderede yderligere, at omkostningerne ved tilbagelevering af det lease-

de aktiv ikke opfylder definitionen på en forpligtelse, da transaktionen ikke medfører et

tab på økonomiske fordele ud over de ekstraomkostninger forbundet med aftalens op-

hør. I tilknytning til tilbageleveringen konkluderer de, at leasingtagers stilling ved afta-

lens ophør svarer til at denne er opsynsmand for aktivet, da brugsretten er frafaldet,

hvormed aktivdefinitionen ikke længere er opfyldt. Et argument som bestemt lyder for-

nuftigt.

Vurdering af Aktiver og forpligtelser

Der kan uden tvivl identificeres rettigheder og forpligtelser i leasingkontrakter.

Med analysen af aktiver og forpligtelser vurderes brugsretten og forpligtelsen til at beta-

le leje også at opfylde definitionerne efter begrebsrammens ordlyd. ÅRL’s definitioner

er samhørig med begrebsrammens65

. Dertil kan argumenteres, at en virksomhed ikke

indgår en leasingaftale, hvis ikke der er en forventning om, at positive effekter på netto-

pengestrømmene opnås. Aftaleindgåelse, eller levering af det underliggende aktiv af-

hængig af tidsforskellen eller forpligtelse vurderes at være den tidligere begivenhed.

Respondenter til diskussionsoplægget er også overvejende enige i betragtningen.

Nogle er dog skeptiske overfor, om der er en risiko for, at det sideløbende projekt besty-

relserne arbejder på, med begrebsrammen kan ændre herpå, så aktiver og forpligtelser i

65

ÅRL bilag 1.C, afsnittene 1 og 5

Side 21 af 65

leasingkontrakter ikke længere opfylder definitionerne66

. En bekymring som dog ikke

vurderes aktuel på nuværende tidspunkt jf. de midlertidige definitioner heri67

. Tilbage-

levering af aktivet vurderes ikke at opfylde definitionen på en forpligtelse. De og vedli-

geholdelsesomkostninger kunne behandles efter reglerne i IAS 37.

Optioner i leasingkontrakter vurderer bestyrelserne opfylder definitionen på et aktiv. En

vurdering forfatter deler, men en analyse af de tilhørende forpligtelser stiller spørgs-

målstegn til definitionsopfyldelsen af forpligtelser, da forpligtelsen først aktualiseres

ved udnyttelse eller aftale om udnyttelse. The Federation of Finnish Financial Services

skriver i deres kommentar: "...Single asset and liability will lead to a flawed model for

lessee accounting as the lessee will end up recognising assets and liabilities that it does

not actually have."68

, hvorved de argumenterer for, at kriterierne ikke er opfyldt. Dog

reguleres i IAS 37, afsnit 48, at fremtidige begivenheder skal afspejles i den hensatte

forpligtelse69

, såfremt de har en betydning for forpligtelsens værdi og der foreligger

tilstrækkelig klare indikationer for, at de vil indtræffe, hvorfor man kan argumentere

for, at forpligtelsen tilhørende optionerne godt kan indregnes i det omfang leasingtager

vurderer udnyttelse sandsynlig, hvilket senere i opgaven viser er en forudsætning for

indregning. Forfatter mener derfor, at indregning af optionsforpligtelser kan berettiges.

Residualværdigarantier vurderes at opfylde definitionen på en hensat forpligtelse. IAS

17 er dog undtaget fra reglerne for behandling af hensatte forpligtelser jf. IAS 37, men

da definition på en hensat forpligtelse vurderes opfyldt, vurderes indregning også beret-

tiget.

Om indbyggede optioner og ekstra forpligtelser skal dekomponeres fra leasingkontrak-

ten eller skal behandles sammen med leasingkontrakten berøres nedenfor i afsnit 4.5

4.3 Klassifikation

Leasingkontrakter klassificeres i dag70

. Substans er afgørende, da kontrakten i juridisk

forstand er leje, mens i substans kan være et lånefinansieret køb. Er der tale om et låne-

finansieret køb klassificeres det som en finansiel leasingkontrakt, hvorefter transaktio-

nen afspejles i regnskabet som en del af leasingtagers finansielle stilling. Forståeligt, da

en sådan aftale naturligvis skal afspejles på lige fod som økonomisk identiske. Alminde-

66

CL nr. 270: KPMG IFRG Ltd., side 7, paragraf 2 67

http://www.fasb.org/project/cf_phase-b.shtml 68

CL nr. 37: The Federation of Finnish Financial Services, side 4, paragraf 2 69

IAS 37, afsnit 2: Hensat forpligtelse: supplerer forpligtelsesdefinitionen med at hensatte for-

pligtelser er usikre med hensyn til størrelse eller indfrielsestidspunkt 70

IAS 17, afsnit 7

Side 22 af 65

lige leasingkontrakter med tilbagelevering af aktivet klassificeres som en operationel

leasingkontrakt. IAS 17 er kritiseret meget for klassificeringen, dels da det er meget

kompliceret at udføre og svært at afgøre, så ens kontrakter (bevidst eller ubevidst) be-

handles forskelligt, hvorfor de kvalitative egenskaber svigtes.

En kontrakt er finansiel når f.eks.; ejendomsret overgår til leasingtager, fordelagtig køb-

soption, leasingperioden strækker sig og størstedelen af aktivets økonomiske levetid (75

%) eller minimumsleasingydelserne71

svarer til størstedelen af aktivets dagsværdi (90%)

eller aktivet er speciallavet72

. Dertil er det også finansiel, hvis leasingtager f.eks. bærer

risiko og gevinst på restværdien ved ophør, eller forlængelsesoption er til væsentlig un-

der markedsleje.

Leasingkontrakter vurderes som helhed, hvorfor det ikke i sig selv er tilstrækkeligt at

opfylde et kriterium. Et eksempel hvor indregning ikke skal ske trods opfyldelse af en

eller flere af ovenstående kriterier er jf. IAS 17 afsnit 12, hvis der er betingede leasing-

ydelser73

. En leasingydelse kan f.eks. være omsætningsbetinget, hvilket indebærer at

leasingtager, ikke bærer alle væsentlige risici og afkast, da dårlig omsætning deles med

leasinggiver og ligeså et højere afkast. Klassifikation skal ske på indgåelsestidspunktet,

men indregning (hvis finansiel) først ved aftalens start74

. Behandling af finansiel leasing

i balancen behandles sideløbende med ændringsforslagene. Nedenfor er en kort præsen-

tation af operationelle leasingkontrakter.

4.4 Operationelle leasingkontrakter

Leasingydelser indregnes lineært som omkostninger med mindre et andet systematisk

grundlag for leasingperioden er mere retvisende75

. Et eksempel hvor et andet grundlag

kunne være mere retvisende er f.eks. hvor aktivet anvendes i sæsonbetonede sammen-

hænge, så som mejetærskere. Operationelle leasingkontrakter kan indeholde residual-

værdigarantier, optioner (ej købsoptioner) og betingede leasingydelser på lige fod med

finansielle. De behandles nedenfor i de respektive afsnit. Serviceomkostninger udelades

men omkostningsføres ved forfald.

71

Minimumsleasingydelser(Jf. IAS 17): de ydelser leasingtager er eller kan blive forpligtet til at

betale i løbet af leasingperioden (undtagen betingede leasingydelser, serviceomkostninger og

skatter), samt (i) alle beløb garanteret af leasingtager eller nærtstående, (ii) leasingtager, nært-

stående eller 3. mands residualværdigaranti til leasinggiver, samt (iii) købsoption der forventes

udnyttet. 72

Fedders, J. (2008), side 370 73

Behandles i afsnit 4.8.3 74

Fedders, J. (2008), side 369. 75

IAS 17, afsnit 33

Side 23 af 65

Oplysningskravene for operationelle leasingkontrakter er følgende:

a) De samlede fremtidige minimumsleasingydelser for uopsigelige leasingkontrak-

ter for hver af perioderne: Inden for 1 år, mellem 1 og 5 år, senere end 5 år.

b) De samlede fremtidige minimumsfremlejeydelser, som forventes modtaget i til-

fælde af uopsigelige fremlejekontrakter

c) Regnskabsårets omkostningsførte leasing- og fremlejeydelser udspecificeret

med separate beløb for minimumsleasingydelserne, betingede leasingydelser og

fremlejeydelser.

Derudover en overordnet beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingordninger, så

som (i) grundlaget for opgørelsen af betingede leasingydelser, (ii) forhold omkring for-

længelses- og købsoptioner samt prisstigningsklausuler, (iii) eventuelle begrænsninger

grundet indgåede leasingordninger så som restriktioner af udbetaling af udbytte eller

påtagelse af yderligere forpligtelser. Denne overordnede beskrivelse giver regnskabs-

bruger en mulighed for selv at vurdere, hvad disse yderligere rettigheder og forpligtelser

betyder for arrangementet og da kan regnskabsbruger vurdere sin værdiansættelse heraf.

Det medfører naturligvis, at regnskabsbrugere sandsynligvis ikke finder frem til samme

værdiansættelse, da regnskabsbrugeres subjektive vurdering, trods vejledninger, lægges

til grund.

Konsekvenserne ved behandling af operationel kontra finansiel leasing er bl.a.:

Operationel leasing: udenom balancen, hvorfor soliditetsgrad påvirkes positivt. Der-

imod negativ påvirkning af EBITDA-margin og pengestrømme fra driftsaktiviteten.

Finansiel leasing: I balancen, hvorfor soliditetsgrad og afkast af investeret kapital påvir-

kes negativt. Derimod positiv påvirkning af EBITDA-margin og pengestrømme fra

driftsaktiviteten76

. En fordel ved indregning af brugsretten vil derfor være, at EBIDTA

stiger, da tidligere lejeomkostninger bliver til amortiseringer og pengestrømmene fra

driftsaktiviteten falder grundet fjernelsen af leasingomkostningen – derimod stiger fi-

nansieringsaktiviteten. Konsekvenserne for leasingtager vil blive yderligere behandlet

løbende, samt i afsnit 5.

76

Danske Bank (2008), Leasing - Kort Fortalt, Side 12

Side 24 af 65

4.5 En ny tilgang

På baggrund af identifikation af aktiver og forpligtelser har bestyrelserne vurderet, at

klassificering er upassende. Ved vurderingen diskuteredes fire modeller77

. Bl.a. ’The

whole asset approach’, som indregner den fulde værdi af det leasede aktiv, men den

blev afvist fordi den ikke viser en leasingkontrakts fleksibilitet og overvurderer aktiv og

forpligtelse78

. Tilhængere mener dog, at den bedre illustrerer hvilke ressourcer virksom-

heden råder over, og hvilke omsætningstab der er udsigt til det sidste år, hvis ikke lea-

singkontrakten fornyes, da hele aktivets værdi da vil være præsenteret som en kortfristet

gældsforpligtelse, hvorfor tilhængere mener den model er mest relevant79

.

Beslutningen blev på en tilgang som i balancen indregner80

:

Et aktiv: repræsenterende brugsretten for en periode (right-of-use-aktiv)

En forpligtelse: forpligtelsen til at betale leje for brugsretten

Med modellen mener bestyrelserne, at mange af kritikpunkterne i IAS 17 adresseres,

herunder81

:

Ophør med konvertering af operationelle leasingkontrakter til aktiver og forplig-

telser.

Ens transaktioner behandlet ens og mulighederne for strukturering reduceres.

Overensstemmelse med begrebsrammen.

Leasingkontrakter indeholder ofte optioner og forpligtelser udover brugsretten og for-

pligtelsen til at betale leje. Til behandling af disse overvejede man to mulige tilgange:

Single asset approach: Optioner og ekstra forpligtelser måles og indregnes som

ét aktiv sammen med brugsretten og forpligtelsen til at betale leje.

Components approach: Optioner og ekstra forpligtelser dekomponeres og måles

og indregnes separat.

Komponenttiltagen mentes at have for mange ulemper, herunder at den vil være kom-

pleks for regnskabsaflægger at behandle, bl.a. da informationsværdien muligvis vil lide,

og da komponenterne i leasingkontrakten ofte er interrelaterede, hvilket ikke vises. Der-

77

DP Appendix C: Other approaches rejected by the board 78

DP Appendix C: afsnit C5 79

Monson, D. (2001), side 282. 80

DP, afsnit 3.26, side 29 81

DP side 29, afsnit 3.28

Side 25 af 65

udover så man en større struktureringsrisiko med komponenttilgangen, da komponenter

ikke kan måles ens og forsat opfylde begrebsrammens kriterier.

Beslutningen blev derfor at indregne komponenterne under ét aktiv.

Analyse

Praktisk: Indregning af alle kontrakter vil naturligvis være en omkostningsforøgelse for

leasingtager, da det forudsætter mere omfattende arbejde i forhold til behandlingen af

operationel leasing. Komponenttilgangen er mere kompleks og omkostningstung at an-

vende, da leasingtager skal dekomponere og behandle komponenterne enkeltvist. Der-

ved vil komponenterne formentlig skulle behandles efter reglerne for afledte finansielle

instrumenter ved sikring af pengestrømme jf. IAS 39, afsnit 86b, med dertilhørende

betingelser for effektivitet og pålidelighed og efterfølgende dokumentation for effektivi-

tet jf. afsnit 88. Reglerne i IAS 39 vil komplicere behandlingen markant for leasingta-

ger. Bestyrelserne identificerer ulempen, at komponenttilgangen ikke viser komponen-

ternes interne relationer og relation til kontrakten, hvilket indregning som ét aktiv vil

gøre. Indbyggede derivater skal jf. IAS 39, afsnit 11a, ikke dekomponeres såfremt de er

nært forbundet med hovedkontrakten, hvilket forfatter mener man kan argumentere for

med optionerne i leasingkontrakter.

Om komponenttilgangen skal anvendes eller ej, er der uenighed om blandt responden-

terne, dog er der flest tilhængere af indregning under ét aktiv. Denne opbakning kan

meget vel hænge sammen med, at regnskabsaflægger er stærkt repræsenteret, hvorimod

standardsættere, regnskabsbrugere og andre organer som især repræsenterer regnskabs-

brugeren tilsammen kun udgør 12-13 %.

Kvalitativ: Indregning af et aktiv repræsenterende brugsretten og en forpligtelse til at

betale leje vil påvirke samtlige af begrebsrammens kvalitative egenskaber. Regnskabet

bliver mere relevant, da balancen præsenterer de værdier, der er tilknyttet kontrakten og

derved især bidrager til vurdering af aktuelle og fremtidige begivenheder, hvorved be-

kræftelses- og prognoseværdien forøges. Sammenligneligheden øges markant virksom-

heder imellem da substansen præsenteres, samt over tid vil konsistensen stige, da lea-

singtager ikke kan klassificere ud fra sin aktuelle situation, men må benytte samme mo-

del til alle tider. Analytikere spares for konvertering. Pålideligheden, da regnskaberne

repræsenteres mere troværdigt, med reduktionen af strukturering og præsentationen af

aktiver og forpligtelser – en styrkelse af væsentlighedselementet, da substansen i lea-

Side 26 af 65

singkontrakter vurderes at være det væsentligste frem for form, da aftalerne indgås un-

der going concern princippet. Dog falder verificerbarheden, ved at fjerne oplysningerne

fra noterne, da indregning forudsætter en vis subjektiv vurdering. Det giver et fald i på-

lideligheden, men analytikeres anvendelse af konvertering i dag påvirker også verifice-

ringen, hvorfor faldet måske ikke er en væsentlig faktor.

Indregning i balancen medfører også, at vurdering af leasingkontrakter ikke længere er

forbeholdt talknuserne, men bliver mere forståeligt, hvorved regnskabsbrugere med et

almindeligt rimeligt kendskab kan læse transaktionerne. Derved bliver regnskabet for

denne store gruppe mere relevant, pålideligt, sammenligneligt og forståeligt - Regn-

skabsbrugers informationsværdi øges markant.

Vil komponenttilgangen tilføre regnskabsbrugeren ekstra informationsværdi? Forenin-

gen af Statsautoriserede Revisorer mener at komponenttilgangen skal bruges, hvortil de

bruger argumentet: "…with respect of options because they are often a significant in-

centive on entering into many lease contracts currently classified as operationg leases.

Non-adoption of the components approach combined with application of the most likely

lease term approach fails to reflect the degree of flexibility inherent in the lease agree-

ments.", CL 32, side 1, paragraf 5. En bemærkning som bestemt synes fornuftigt, da en

selvfølge ved kontraktforhandling og ultimativt indgåelse er, at man med de indehol-

dende elementer ser fordele og muligheder med aftalen. En information, som kan have

interesse for regnskabsbruger ved vurdering af, om virksomheden handler effektivt, og

hvordan den er stillet til fremtiden. Security Commission i New Zealand mener udela-

delse af komponenttilgangen skaber inkonsistens, da bestyrelserne sideløbende arbejder

på et projekt for indregning af indtægter, hvori komponenttilgangen er adopteret82

.

Standard & Poor's derimod, er enige med bestyrelserne om behandling under et, med

argumentationen:

"…, as we do not view these items as having value separat from the lease", CL 199, side

8, paragraf 3. En anskuelse der lyder logisk set i forhold til økonomisk værdi, eftersom

de alene knytter sig til kontrakten og ellers er værdiløse. Nuancerne i en leasingkontrakt

risikerer at blive sløret ved behandling under ét aktiv, hvorfor det til gengæld kan have

konsekvens for nytteværdien. Til gengæld viser komponenttilgangen ikke optionernes

interrelation.

82

CL. Nr. 70: The Securities Commission, New Zealand, general comment, afsnit 5

Side 27 af 65

Vurdering

Modellen med indregning af et aktiv for brugsretten og en forpligtelse til at betale leje

vurderes at være den bedste for en ny regnskabsstandard for leasingkontrakter. Begrebs-

rammens indregningskriterier er opfyldt, og standarden styrkes på alle de kvalitative

egenskaber, hvorved regnskabsbrugers nytteværdi stiger markant. ’The whole asset ap-

proach’ derimod, indregner for meget, hvilket for det første ikke synes retvisende, og

vurderes heller ikke at opfylde begrebsrammen, men er også hæmmende for leasingta-

ger, da blandt andet solvensgrad og afkastningsgrad vil falde urimeligt meget og derved

påvirke leasingtagers øvrige finansieringsmuligheder, da disse bruges af henholdsvis

långiver og investor. En ulempe, som må ventes at belaste leasingarrangementer som

finansieringsmodel unødigt meget. En konsekvens der vurderes uønskelig, da det er

forfatters overbevisning, at leasing som finansierings- og forretningsmodel er et rigtig

godt redskab og supplement til at drive virksomhed. Indregningen af alle leasingkon-

trakter vurderes primært at have betydning for investor og långiver, da de typisk be-

dømmer virksomheder ud fra forskellige nøgletal, hvoraf flere påvirkes ved indregning.

Med indregningen stiger sammenligneligheden for investor, da alle aktiver er præsente-

ret og afkastningsgraden derfor er mere retvisende. Mere herom nedenfor i afsnit 5.

Komponenttilgangen er uomtvistelig mere kompliceret og omkostningstung. Dog vur-

deres regnskabsbrugers informationsværdi at blive forbedret ved komponenttilgangen

da der nævnes, at metoden er konsistent med andre standarder, hvorved sammenligne-

ligheden øges. Dertil vurderes udeladelse af komponenttilgangen at svække relevansen,

da regnskabsbruger vurderes at miste prognoseværdi ved ikke at kunne bedømme del-

komponenterne separat. Dog vurderes prognoseværdien i den sammenhæng at kunne

blive nogenlunde opfyldt ved passende oplysningskrav.

Med indregning i ét aktiv, er forfatters mistanke, at en konsekvens heraf bliver, at analy-

tikere i stedet vil komme til at bruge tid og ressourcer på dekomponering, hvorved kri-

tikken om konvertering af operationel leasing og omregningen af denne, mødes af en ny

kritik, hvor analytikere bruger tid og ressourcer på at dekomponere leasingkontrakternes

elementer.

Forfatters vurdering er dog, på baggrund af ovenstående analyse, at komponenttilgangen

bør forkastes ved afvejning mellem nytteværdi og omkostninger, da det vil pålægge

leasingtager en urimelig regnskabsmæssig byrde, hvorved leasing som finansierings-

Side 28 af 65

form vurderes at lide. Derfor mener forfatter, at der skal være præcise oplysningskrav

hertil, så en eventuel dekomponering kan udføres forholdsvis overkommeligt.

4.6 Anvendelsesområde

Det er vigtigt at definere hvilke transaktioner er omfattet og hvilke der falder uden for

en standards anvendelsesområde. Standarder indeholder derfor et afsnit, hvori omfattede

og ekskluderede transaktioner er identificeret83

.

IAS 17 anvendes ved regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter hvori brugsret-

ten over et aktiv overdrages. Servicekontrakter er ej omfattet. Ved servicekontrakter

opstår forpligtelser løbende i takt med udførelsen. Yderligere udelades fra anvendelses-

området84

:

Leasingkontrakter for efterforskning eller anvendelse af mineraler, olie, natur og

lignende, da behandling heraf bl.a. sker efter IFRS 6, Efterforskning og vurde-

ring af mineralressourcer.

Licensaftaler på eksempelvis spillefilm, manuskripter, patenter, copyrights

m.m., behandles efter reglerne i IAS 38, Immaterielle aktiver.

Finansielt leasede investeringsejendomme hos leasingtager, samt operationelt

leasede investeringsejendomme hos leasinggiver, behandles efter reglerne i IAS

40, Investeringsejendomme.

Finansielt leasede biologiske aktiver hos leasingtager, behandles efter IAS 41,

Landbrug.

Ændringsforslag

Bestyrelserne har vurderet to mulige tilgange:

1. Videreførelse af anvendelsesområdet defineret i nuværende IAS 17 og SFAS 13,

herunder IFRIC 4 og SIC-2785

.

2. Undergå en fundamental genovervejelse af, hvad der udgør et leasingarrange-

ment herunder:

Bestyrelserne mener anvendelsesområdet i IAS 17 og SFAS 13 skal videreføres, da et i

forvejen kendt anvendelsesområde vil lette implementeringen for regnskabsbruger. Der

83

Preface to IFRSs, afsnit 17 84

IAS 17, afsnit 2 85

IFRIC: international financial reporting interpretations committee. SIC: Standing Interpreta-

tions Committee

Side 29 af 65

er dog forskelle mellem IAS 17 og SFAS 13, da sidstnævnte alene finder anvendelse for

grunde, bygninger og inventar - her skal afstemmes før en publicering.

Bestyrelserne er ved senere møder blevet enige om at udelade kontrakter, der i substans

er køb86

(hvad man i dag faktisk betegner som en finansiel leasingkontrakt), immateriel-

le anlægsaktiver, samt kontrakter efter IFRS 6 og biologiske aktiver87

.

Der skal udarbejdes guidelines for, hvornår det i substans er køb88

.

Udeladelse af accessoriske aktiver og kortfristede leasingkontrakter, kortere end 12 må-

neder, blev diskuteret. Efterfølgende er besluttet ikke at udelade accessoriske aktiver89

.

Kortfristede leasingkontrakter skal behandles efter en simplificeret model, hvor leasing-

tager indregner bruttoforpligtelsen og et tilsvarende aktiv for brugsretten90

.

Analyse

Bestyrelserne blev i kommentarerne til diskussionsoplægget kritiseret meget for at for-

sømme arbejdet med anvendelsesområdet, hvilket sandsynligvis er grund til, at dette

efterfølgende har fået en del opmærksomhed.

FSR og bestyrelserne selv, bemærker at en svaghed ved IFRIC 4 er, at arrangementer

kan blive fejlklassificeret som leasing.

Hos respondenterne er der bred enighed om, at IAS 17's bredere definition er mest pas-

sende. Accessoriske og kortfristede leasingkontrakter derimod splitter respondenterne.

Dog er flest tilhængere af at ekskludere kortfristede og inkludere accessoriske91

.

Tilhængere af inkludering henviser særligt til konceptuelle faktorer, at uanset længde og

karakter i virksomhedens drift, så udgør rettighederne og forpligtelserne aktiver og for-

pligtelser og derfor af samme substans som andre leasingkontrakter. FSR belyser pro-

blemerne med at definere et accessorisk aktiv, og at alle aktiver må ventes at være en

investering med henblik på profitmaksimering92

. Ligeledes gør FARSIG, og tilføjer, at

klassificering vil være meget subjektiv og derfor åbner for manipulation93

. FARSIG

siger yderligere, at udeladelse af accessoriske aktiver er inkonsistent med behandlingen

af accessoriske aktiver som virksomheden ejer.

86

IASB update (2009), October 87

IASB Update (2009), December 88

IASB Update (2010), January. Se bilag 5 – kontrakter der i substans er køb 89

IASB Update(2009), December 90

IASB Update(2010), January 91

Comment Letter Summary , side 7 92

CL nr. 32: Foreningen af Statsautoriseret Revisorer, side 3 93

CL nr. 20: The Financial Accounting and Reporting Special Interest Group (FARSIG), side 2

Side 30 af 65

Opvejer nytteværdien de byrder der følger med inkludering af accessoriske og kortfri-

stede leasingkontrakter? Hertil anfægter Svenskt Näringsliv, at der er behov for en tær-

skelværdi ansat på baggrund af væsentlighed94

.

Med udelukkelsen af kontrakter der i substans er køb, betyder dette, at fjernelsen af

klassifikation i virkeligheden er en fjernelse af finansielle leasingkontrakter, således at

standarden alene behandler rigtige (operationelle) leasingkontrakter. Derimod er det

behandlingsformen af operationel leasing der fjernes, mens behandlingen af finansiel

leasing tilpasses95

.

Vurdering

Et identificeret anvendelsesområde er afgørende for, at en standard vil kunne fungere

efter hensigten. Tvetydige og mangelfulde anvendelsesområder åbner muligheden for

manipulation og strukturering. Yderligere er det meget afgørende, at afveje nytteværdi

og omkostninger ved vurdering af anvendelsesområdet.

Udeladelse af leasingkontrakter, der i substans er køb, vurderes at være den korrekte

løsning, men de guidelines der skal udarbejdes skal være dækkende og eksplicitte, da

der ellers let kan opstå gråzoner, hvor fortolkninger kan få frit spil.

Eksklusionen bevirker, at sådanne kontrakter vil blive behandlet efter den standard det

underliggende aktiv falder under, og derved vil en kommende standard for leasing også

fuldstændig repræsentere hvad den skal – leasing, og ikke et lånefinansieret køb. Der-

ved øges prognoseværdien og pålideligheden, da regnskabsbruger ikke vil være i tvivl

om aktivets fremtidige eksistens i balancen eller dets substans. Långiver ved hvilke sik-

kerhedsmuligheder der er og investor kan vurdere fremtidsudsigterne. Skulle aktivet

alligevel blive køb, vil det være på markedsvilkår, hvorved det har en bekræftelsesvær-

di, hvor regnskabsbruger kan vurdere på baggrund af tidligere begivenhed – kontrakt-

indgåelsen – samt det efterfølgende køb, om virksomheden har foretaget en fornuftig

disposition. Standarden bliver derfor mere relevant.

Immaterielle aktiver kan lige såvel behandles efter IAS 38, som i forvejen behandler

f.eks. licenser, som i grove træk er at sammenligne med en immateriel leasingkontrakt,

med erhvervelse af en brugsret mod en forpligtelse til licensindehaver.

94

CL nr. 23: The Swedish Enterprise Accounting Group, side 4 95

Bilag 1 – Eksempel på ændringerne i balancen ved indgåelse af leasingkontrakt, afsnit 6 viser betyd-

ningen.

Side 31 af 65

En tærskelværdi er en model forfatter finder ideel til accessoriske aktiver, da de be-

dømmes meget subjektivt og ud fra forskelligt væsentlighedsniveau afhængig af virk-

somhedens størrelse. Tærskelværdien kunne inspireres af Årsregnskabslovens § 7, stk. 2

regnskabsklasser hvori de enkelte klasser tillægges tærskelværdier og herfra reguleres

omfanget af regnskabspligt. Tærskelværdierne skal være klare retningslinjer, lavet på

baggrund af en væsentlighedsvurdering efter IAS 1, afsnit 11, i overensstemmelse med

bestemmelserne i begrebsrammen. Vurderes kontrakten uvæsentlig da kunne transakti-

onen gå ind under den simplificerede model for kortfristede leasingkontrakter, som også

vurderes at være en god løsning, hvorved både regnskabsbrugers informationsbehov

søges imødeset, men med øje for leasingtagers omkostninger. Kortfristede leasingkon-

trakter kan være kritisk helt at ekskludere, da det vil kunne inspirere til strukturering

ved forsat at have muligheden for finansiering udenom balancen. Mulighederne for at

sammensætte og behandle leasingkontrakter efter juridisk form bør afskæres for at sikre

troværdighed. Forefindes muligheden risikerer det at svække prognoseværdien grundet

uvished om kontraktens løbetid og sammenlignelighed både regnskabsår imellem, men

også virksomheder imellem, da to identiske kontrakter kan behandles forskelligt. Ac-

cessoriske og kortfristede aktiver vurderes væsentlige for regnskabsbrugeren da de na-

turligvis er indgået med henblik på at optimere virksomhedsdriften. Relevans og forstå-

elighed vurderes derfor højere ved at inddrage accessoriske og kortfristede aktiver med

de af forfatter tilpassede behandlingsformer.

Forfatter bakker overordnet op om det foreslåede anvendelsesområde, men mener, som

bestyrelserne også selv bemærker, at der skal fortolkes yderligere på IFRIC 4, hvis der i

denne er mulighed for strukturering.

Resten af kapitel 4 skal læses således, at alle ændringsforslagene påføres de kontrakter

der i dag klassificeres operationelle, men at ændringsforslagene til de aktuelle balance-

behandlinger er i forhold til de tidligere finansielle kontrakter. Elementerne optioner (ej

købsoptioner), betingede leasingydelser og residualværdigarantier forefindes dog også i

operationelle kontrakter, men indgår som en del af minimumsleasingydelserne eller

resultatføres ved forfald uden at komme omkring balancen først.

4.7 Behandling efter IAS 17 kontra ændringsforslag

Nedenfor behandles hvordan leasingkontrakter værdiansættes, indregnes, måles og ef-

terfølgende reguleres for at sikre at balanceværdien opfylder de kvalitative egenskaber.

Side 32 af 65

4.7.1 Første indregning

Jf. IAS 17, afsnit 20 skal værdien af leasingkontrakten opgøres som:

a) Dagsværdien af det leasede aktiv, eller

b) Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne hvis denne er lavere.

Som nutidsværdiens diskonteringsfaktor bruges:

a) Leasingkontraktens interne rente hvis mulig at opgøre96

, ellers

b) Leasingtagers opgjorte lånerente97

.

Leasingtagers startomkostninger inkluderes.

Sondrer balancen mellem kort- og langfristede forpligtelser skal sondringen også fore-

tages for leasingforpligtelserne.

Indregningen af nutidsværdi, hvis lavere synes fornuftigt, da nutidsværdien afspejler

den aktuelle værdi af leasingtagers fremtidige nettopengestrømme, som kan henføres til

aktivet. Er dagsværdien højere end denne, kan man argumentere for, at det vil overvur-

dere balancen, da leasingkontrakten typisk er indgået med henblik på leasingtagers an-

vendelse af aktivet. Leasingtagers opgjorte lånerente må ventes at være tilladt, da Kon-

traktens interne rente kan være svære for leasingtager at opgøre98

.

Ændringsforslag

Bestyrelserne mener, at den bedste måling ved første indregning vil være99

:

Right-of-use aktivet: Kostpris, svarende til nutidsværdien af leasingydelserne

ved anvendelse af leasingtagers opgjorte lånerente som diskonteringsfaktor.

Forpligtelsen til at betale leje: Nutidsværdien af leasingydelserne med leasing-

tagers opgjorte lånerente som diskonteringsfaktor, eller den interne rente hvis

mulig at opgøre. Måling indeholder eventuelle residualværdigarantier, optioner

96

IAS 17, afsnit 4 definerer leasingkontraktens interne rente som: "…Den diskonteringsfaktor,

som ved leasingkontraktens indgåelse får den samlede nutidsværdi af (a) minimumsleasingydel-

serne og (b) den ikke-garanterede restværdi til at være lig med det samlede beløb af (i) det lea-

sede aktivs dagsværdi og (ii) leasinggivers eventuelle direkte startomkostninger." 97

IAS 17, afsnit 4 definerer leasingtagers opgjorte lånerente som: "…den rente, som leasingta-

ger skulle betale på en tilsvarende leasingkontrakt eller, hvis denne ikke kan opgøres, den rente,

som leasingtager ved leasingkontraktens indgåelse skulle betale ved over en tilsvarende periode

og med tilsvarende sikkerhed at låne tilstrækkelige midler til at købe aktivet." 98

DP afsnit 4.13 99

DP, kapitel 4

Side 33 af 65

og betingede leasingydelser, dog med undtagelse af købsoptioner. Disse uddy-

bes senere.

Leasingtagers direkte startomkostninger så som forhandling og forberedelse indregnes i

kostprisen100

.

Ændringen betyder, at aktiv og forpligtelse måles til nutidsværdi med leasingtagers op-

gjorte lånerente som diskonteringsfaktor. Dermed er dagsværdi fjernet.

Bilag 1 - Eksempel på ændringsforslagene i balancen ved indgåelse af leasingkontrakt,

afsnit 5 viser den praktiske behandling af opgørelse før og efter ændringsforslagene,

mens første indregning i balancen illustreres i afsnit 6.

Analyse

Praktisk: Bestyrelserne begrunder udelukkelsen af dagsværdi for forpligtelsen med, at

den i de fleste leasingaftaler ikke er mulig at finde101

. En bemærkning respondenterne

ikke modsætter sig - De fleste respondenter er enige med bestyrelsernes beslutning om

måling til nutidsværdi. Metoden er praktisk lettere og derfor mindre omkostningstung.

Bestyrelserne bemærker yderligere, at måle aktivet til kostpris er en rimelig tilnærmelse

til dagsværdi når leasingtagers opgjorte lånerente bruges som diskonteringsfaktor, da

kostprisen typisk vil være lig med dagsværdien af forpligtelsen til at betale leje. Dertil

kan tilføjes, at dagsværdi kan argumenteres at blive opnået, hvor kontrakten forhandles

mellem to uafhængige parter, hvorfor brugsrettens markedsværdi er hvad leasingtager er

villig til at betale for den i dag. Argumentet falder dog, ved interesseforbundne parter.

Bestyrelserne valgte indledningsvist at udelade den interne rente, men blev kritiseret

herfor. Leasingtagers opgjorte lånerente har den fordel, at den tager højde for kredit-

værdigheden. Til gengæld beskylder FSR den for ikke at vise fleksibiliteten i leasing-

kontrakter102

, hvilket lyder fornuftigt, da det er en generel rente for leasingtager.

The Federation of Finnish Financial Services (FFFS) nævner, at det er bedre at bruge

leasingkontraktens interne rente, men at den er svær at opgøre, hvortil de tilføjer, at det

ikke altid er lettere at bruge leasingtagers opgjorte rente, og afslutter med at anbefale

fortsættelse af IAS 17103

. En afsluttende bemærkning som bakkes op af mange.

100

IASB Update (2009), November 101

DP, side 34, afsnit 4.7 102


CL nr. 37: The Federation of Finnish Financial Services, side 4

Side 34 af 65

The Securities Commission of New Zealand skriver at den interne rente er den koncep-

tuelt mest korrekte at anvende104

. En vurdering som synes korrekt, da den er specifik for

den pågældende aftale og er den faktiske rente som leasinggiver kræver for engagemen-

tet. FSR bemærker, at leasinggiver ved leasingkontrakter kortere end aktivets forventede

økonomiske levetid vil bruge en højere leasingbetaling, eventuelt indregnet som reduk-

tion af leasinggivers kalkulerede residualværdi, hvorfor de mener diskonteringsmetoden

i IAS 17 bør bevares105

. Dette er korrekt da den interne rente medtager både den garan-

terede og ikke-garanterede restværdi, hvorfor en betaling reguleret som residualværdi-

garanti ikke ændre den interne rente og derved ikke nutidsværdien (mere herom senere).

Modellen i ændringsforslaget er bestemt håndgribelig for leasingtager at aflægge efter

og overskuelig at implementere. En bemærkning Leaseurope er enig i106

.

Kvalitativ: Dagsværdimodellen er i mange situationer at fortrække og er mere relevant,

da den præsenterer aktivets værdi på markedet. Generelt foretrækkes dagsværdi også

frem for kostpris blandt investorer og analytikere, men for udvalgte aktivgrupper, så

som immaterielle og materielle anlægsaktiver, er der dog en tendens til at foretrække

kostpris, hvilket er noget standardsættere bør være meget opmærksomme på ved regule-

ring107

.

En forudsætning for at dagsværdi er relevant er dog, at det handlende specifikke marked

er aktivt. Er markedet aktivt bliver dagsværdi også mere sammenlignelig og giver en

mere troværdig repræsentation, da der ingen virksomhedsspecifikke faktorer er inde-

holdt i værdien, derved øges også pålideligheden gennem neutralitet og objektivitet som

dagsværdi kan repræsenterer. Er markedet derimod ikke aktivt vil bl.a. bekræftelses-

værdien ikke være troværdig og prognoseværdien vurderes at afhænge af regnskabsbru-

gerens subjektive forventning til fremtiden. Man kan fristes til at sige, at dagsværdimo-

dellen bliver irrelevant i et ikke-aktivt marked – derved bliver de øvrige kvalitative

egenskaber overflødige.

Aktiver måles typisk til kostpris, hvorfor en videreførelse heraf ved leasing vil være

konsistent med behandlingen i f.eks. IAS 16 og IAS 38. Dermed opnås sammenligne-

104

CL. Nr. 70: The Securities Commission, New Zealand, side 5 105


CL nr. 29: Leaseurope, side 26 107

Banghøj J. m.fl. (2009), side 5

Side 35 af 65

lighed imellem virksomheder og regnskabsår, samt gør det lettere at forstå og læse, når

antallet af ”undtagelser til hovedreglen” holdes på et minimum.

Mange respondenter skriver, at opgørelsen for brugsretten er en udmærket tilnærmelse

til dagsværdi, hvorfor man kan argumentere for, at på et marked, hvor der godt nok er

en dagsværdi, men den er så kompliceret, om ikke umulig at opgøre, kan det næsten

være mere relevant at bruge nutidsværdien. Den er uomtvisteligt mindre kompleks og

omkostningstung.

Subjektive vurderinger inddrages ved opgørelsen af leasingtagers opgjorte lånerente,

hvilket svækker pålideligheden, da de er svære at verificere og de naturligvis ikke neu-

trale og objektive. Virksomhedsspecifikke faktorer inddrages også, hvorved sammen-

ligneligheden imellem virksomheder falder. Omvendt kan argumenteres for, at sådanne

virksomhedsspecifikke faktorer også har en informationsværdi, da det informerer om

virksomhedens kreditværdighed, og hvad denne skulle betale i rente, hvis aktivet skulle

købt er relevant at vide. Et argument som dog kun holder, hvis leasingkontraktens inter-

ne rente ikke kendes, da den, hvis den er kendt, sort på hvidt viser leasinggivers risiko-

vurdering af aftalen og derfor er mest relevant for den pågældende kontrakt.

User Advisory Council mener ikke, at det har nogen signifikant betydning for regn-

skabsbrugeren, om den ene eller anden rente bruges som diskonteringsfaktor108

.

Vurdering

På baggrund af ovenstående analyse er det forfatters klare overbevisning, at både aktiv

og forpligtelse skal indregnes til nutidsværdi. Værdien er meget verificerbar, da den er

let at måle og derfor pålidelig. Overbevisningen steg endnu mere, da IASB i en update

gjorde opmærksom på, at man vil tillade anvendelsen af leasingkontraktens interne ren-

te, hvor den er mulig at finde, da det bestemt vurderes konceptuelt mest korrekt, rele-

vant og pålideligt, da deri afspejles leasingkontraktens faktiske rente. Brugen af kun én

rente er dog mest konsistent, men må ofres for relevans og pålidelighed.

Informationsværdien vurderes ikke at lide mærkbart af nutidsværdimodellen, så det er

bestemt en passende løsning. Ønsket om dagsværdibaseret regnskaber er bestemt meget

relevant, men som analysen viser, er det dog ikke i alle situationer. Forfatter vurderer en

ulempe ved dagsværdi i tider, hvor et ellers aktivt marked, f.eks. grundet en finanskrise,

bliver mindre aktivt. I sådanne tider, hvor ejendomsmarkedet falder markant og er ufor-

108

CL nr. 33: User Advisory Council of the Canadian Accounting Standards Board, side 2

Side 36 af 65

udsigeligt, vurderes nutidsværdien at have mere informationsværdi end dagsværdien (i

hvert fald for investor) såfremt regnskabsaflægger ingen intentioner har om at sælge,

men derimod ønsker at bevare ejendommen mange år frem. Dog kan långivere forsat

have en interesse i at kende den aktuelle markedsværdi, da den kan danne grundlag for

deres sikkerhed i lånet. Derfor er det også forfatters vurdering, at dagsværdimodellen er

mere relevant for långiver end for investor. Ved leasingarrangementer hvor den er så

svær at opgøre og anvendelse af aktivet er formålet med kontraktindgåelsen, samt den

konsistente behandling til IAS 16 vurderes nutidsværdien mest relevant, pålidelig og

økonomiske rimelig for leasingtager, hvorfor ændringsforslagene vurderes en forbed-

ring til IAS 17.

Diskonteringsfaktoren vurderes overordnet ikke at have signifikant betydning for regn-

skabsbruger. Dog kan långivere have interesse i at få et indblik i andre långiveres kre-

ditvurdering af selskabet, hvorfor den for denne gruppe kan være relevant.

4.7.2 Efterfølgende måling

På balancedagen foretages efterfølgende målinger, for at sikre, at balancens værdi er

retvisende for regnskabsåret. Vigtigst er, at aktivernes værdi ikke overvurderes eller

passivernes undervurderes, da det har størst konsekvens for investor og andre regn-

skabsbrugere, for hvem en opskrivning af aktiver uomtvisteligt er mere positivt end en

nedskrivning.

Jf. IAS 17er den efterfølgende måling følgende:

a) Aktivet afskrives som leasingtagers øvrige ejede aktiver, i overensstemmelse

med IAS 16, Materielle aktiver, og IAS 38, Immaterielle aktiver. Overgår ejer-

skab til leasingtager, afskrives aktivet over dets brugstid.

a. Er der ikke rimelig sikkerhed for ejerskifte, skal aktivet afskrives over

den korteste af (i) Leasingperioden, eller (ii) Aktivets brugstid.

b) Forpligtelsen reduceres med afdragene fundet på baggrund af den effektive ren-

tes metode.

c) Testes for værdiforringelse efter bestemmelserne i IAS 36, Værdiforringelse af

aktiver. Nedskrives til genindvindingsværdi - hvis den er lavere end aktivets

bogført værdi109

.

Ændringsforslag

109

IAS 36, afsnit 18

Side 37 af 65

Sammenhængen mellem forpligtelsen til at betale leje og brugsretten, gjorde at man

overvejede en sammenkædning i måling således at aktivet alene afskrives svarende til

ydelsens afdrag, hvorved aktivets og forpligtelsens beløb hele tiden er samstemmen-

de110

. Det blev afvist, da det er inkonsistent med behandlingen af andre finansielle for-

pligtelser, samt linket mellem brugsretten og forpligtelsen ved indregning ikke nødven-

digvis vedbliver, da aktivet kan forringes uden at ændre på forpligtelsen111

.

Bestyrelserne foretrækker anvendelsen af amortiseret kostpris for både brugsret og for-

pligtelse, frem for alternativt dagsværdi, da ulemperne ved dagsværdimodellen vurderes

at overgå de potentielle fordele regnskabsbrugeren opnår ved afspejlingen af de aktuelle

markedsforhold112

. Her tænkes på ulemper som inkonsistent behandling i forhold til

andre finansielle forpligtelser, inkonsistent behandling i forhold til deres beslutning om

indregning til kostpris, samt mere omkostningstungt, da der skal tages hensyn til både

de forventede pengestrømme og aktuelle markedsrenter.

Aktivets afskrives over den korteste af (i) leasingperioden eller (ii) økonomiske levetid.

Aktivet testes for værdiforringelse efter IAS 36. Brugsretten tillades revurderet efter

bestemmelserne i IAS 38 (også på et ikke-aktivt marked113

). Revurderes brugsretten for

et underliggende materielt aktiv, skal alle aktiverne i kategorien, herunder også ejede,

revurderes.

Forpligtelsen amortiseres efter den effektive rentes metode. Diskonteringsfaktoren re-

vurderes kun ved ændringer i betingede leasingydelser afledt af en variabel reference-

rente114

, det kunne for eksempel være Copenhagen Interbank Offered Rate (CIBOR).

Dagsværdi er ikke tilladt115

.

Analyse af efterfølgende måling

Praktisk: Respondenterne er overvejende enige om ikke at anvende en sammenkædet

model ved måling, især da aktivet over leasingperioden kan forringes uden forpligtelsen

falder tilsvarende.

Amortiseret kostpris for både aktiv og forpligtelse bakkes også op om. Metoden er sim-

plere og derfor mindre omkostningstung. Metoden er for forpligtelsen, konsistent med

110

DP side 38, afsnit 5.5 111



IASB Update (2010), April 114

IASB Update, January 2010 115

IASB Update, November 2009

Side 38 af 65

behandlingen af ikke-derivate finansielle forpligtelser efter IAS 39, afsnit 47, hvilket

gør behandling lettere og mere overskuelig for leasingtager.

Argumenterne for og imod anvendelsen af dagsværdi er de samme, som er præsenteret

ovenfor i afsnit 4.7.3.

Mange respondenter, herunder FSR, mener dog, at man skal tillade måling af forpligtel-

sen til dagsværdi som en mulighed, for at følge reglerne i IAS 39116

.

Bestyrelserne nævner i DP'et, at en revurdering af diskonteringsfaktoren er i overens-

stemmelse med behandlingen i IAS 37117

, hvilket også er rigtigt jf. IAS 37, afsnit 47,

hvorved diskonteringsfaktoren skal afspejle aktuelle markedsvurderinger og penges

tidsmæssige værdi. Revurdering af lånerenten er ikke i overensstemmelse med bestyrel-

sernes beslutning om at behandle forpligtelsen som en finansiel forpligtelse, ej heller

med beslutningen om efterfølgende måling til amortiseret kostpris, da de jf. IAS 39,

afsnit 47 måles til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode,

hvorfor markedsudsving ikke indgår.

Respondenterne er signifikant enige i ikke at revurdere lånerenten, hvis pengestrømme-

ne ikke påvirkes, da det alt andet lige må være indifferente ændringer, hvorfor regn-

skabsaflægger ikke bør pålægges unødige omkostninger og byrder.

Kvalitativ: Sammenkædning er inkonsistent med behandlingen af andre finansielle for-

pligtelser, hvilket forringer sammenligneligheden. Risikoen forbundet med nedskriv-

ning betyder også, at prognoseværdien risikerer at falde, hvis aktiv og forpligtelse er

sammenkædet. Man kan spørge, om den substanssammenhæng ved indregning, som

støtter en sammenkædning, ved efterfølgende måling risikerer at være en behandling på

form, hvorved den mister relevans og pålidelighed i substans.

Dagsværdimodellen for aktivet kan reducere sammenligneligheden, da behandlingen vil

være inkonsistent med behandlingen af andre ikke-finansielle aktiver. Yderligere vil

behandlingen være inkonsistent med indregning af aktivet118

.

The Securities Commission skriver, at det vil være konceptuelt korrekt, hvor dagsværdi

kan måles pålideligt da informationen er relevant især i forhold til langfristede leasing-

kontrakter119

, hvilket vurderes at være korrekt, da der over en længere periode må ven-

tes at være risiko for flere væsentlige udsving i værdien, hvorfor amortisering med tiden

116




CL. Nr. 70: The Securities Commission, New Zealand, side 6

Side 39 af 65

ikke længere er retvisende. De skriver dog i forlængelse, at det er tvivlsomt om dags-

værdierne kan findes pålideligt i specialkonstruerede leasingkontrakter. Med bestyrel-

serne krav om nedskrivningstest og tilladelse om at revurdere aktivet, vurderes risikoen

for at aktivet ikke er præsenteret med den rette værdi for ubetydelig.

Måling af aktivet til amortiseret kostpris er konsistent med målingen af andre ikke-

finansielle aktiver.

Revurdering af lånerenten er inkonsistent med IAS 39120

. De fleste mener, at er der væ-

sentlige ændringer i udgangspunktet for lånerenten der påvirker de forventede fremtidi-

ge pengestrømme skal lånerente revurderes, hvilket vurderes fornuftigt, da det er i disse

tilfælde, at en ændring får betydning for informationsværdien og derudover samtidig

sparer aflægger for unødige omkostninger ved at skulle gøre det i alle situationer.

Vurdering af efterfølgende måling

Afvisning af sammenkædning vurderes på baggrund af ovenstående at være korrekt.

Efterfølgende måling af aktiv og forpligtelse er konsistent med andre regnskabsprincip-

per efter IFRS, herunder behandlingen af IAS 17, hvorfor der, isoleret set på efterføl-

gende måling, ikke er foretaget ændringer og derfor ingen kvalitativ ændring.

Lånerenten vurderer forfatter alene bør revurderes i situationer som dem henvist til ne-

denfor i afsnit 4.8.3Betingede leasingydelser121

. Derved spares regnskabsaflægger for

unødige omkostninger. Den bør kun revurderes når der er væsentlige tegn på ændringer.

Ved revurdering af lånerenten i situationerne forfatter bakker op om, vurderes pålidelig-

heden øget i forhold til IAS 17, da præsentationen bliver mere troværdig over tid. sam-

menligneligheden ved indregning forbliver også intakt med revurderingen og den vur-

deres også at have en indflydelse i beslutningsprocessen, da prognoseværdien øges

hvorfor revurdering bestemt er relevant. Yderligere vurderes revurdering at holde for-

pligtelsen på en tilnærmet dagsværdi. Samlet vurderes revurdering derfor at have en

væsentlig betydning for opfyldelse af de kvalitative egenskaber.

Mange respondenter mener dagsværdi skal tillades, forfatter er dog af den holdning, at

der ingen grund er hertil, og er enig med The Securities Commission at det konceptuelt

vil være det mest rigtige, men da leasingaftaler ofte er kompliceret er det i mange tilfæl-

de stort set umuligt at finde den. Derfor, for overblikkets skyld, mener forfatter, at man

120


Analyse og vurdering skal læses i sammenhæng med afsnit 4.8.3 -Betingede leasingydelser

Side 40 af 65

skal trække en streg og arbejde efter én model, da metoden forsat er relevant og pålide-

lig med de korrektioner bestyrelserne lægger op til ved ændringer i kontraktens elemen-

ter. Ved dagsværdi vurderes sammenlignelighed og forståelighed at falde mere end re-

levans og pålidelighed stiger jf. analysen ved første indregning.

Omkostningerne stiger moderat ved tegn på ændringer der kræver revurdering af låne-

renten, men nytteværdien vurderes højere.

4.8 Ændringer i estimerede pengestrømme

Optioner, betingede leasingydelsesarrangementer og residualværdigarantier kan påvirke

lejebetalingerne. Ændringer i forpligtelsen medfører givetvis en ændring i estimerede

pengestrømme, som naturligvis skal reguleres.

Bestyrelserne diskuterede tre mulige tilgange til regulering122

:

1. Den prospektive tilgang: Ny effektiv rente beregnes på baggrund af forpligtel-

sens bogførte værdi og de tilbageværende pengestrømme.

2. Catch-up tilgang: Forpligtelsens bogførte værdi reguleres til nutidsværdien af de

reviderede estimerede pengestrømme, med den oprindelige effektive rente som

diskonteringsfaktor. Ændringen indregnes i forpligtelsens bogførte værdi.

3. Den retrospektive tilgang: Ny effektiv rente beregnes ud fra forpligtelsens op-

rindelige beløb, de realiserede pengestrømme til dato, samt de estimerede reste-

rende pengestrømme.

Catch-up er valgt, da den er i overensstemmelse med måden, hvorpå nogle andre finan-

sielle forpligtelser måles. Bilag 1 - Eksempel på ændringsforslagene i balancen ved

indgåelse af leasingkontrakt, afsnit 5 og 6 illustrer den praktiske håndtering af ændrin-

gen i pengestrømme.

Beslutningen om at revurdere lånerenten ved ændringer i betingede leasingydelser, hvis

betinget af en variabel referencerente betyder, at der i sådanne situationer vil blive brugt

den nye revurderede rente og ikke den oprindelige.

4.8.1 Behandling af optioner for forlængelse eller ophør

Leasingkontrakter indeholder gerne optioner der giver leasingtager mulighed for at æn-

dre leasingperioden.

En 5-årig leasingaftale med forlængelsesoption i yderligere 5 år, kan være økonomisk

identisk med en 10-årig uopsigelig leasingkontrakt. Problemstillingen er at finde ind

122

DP, side 45, afsnit 5.28

Side 41 af 65

regningsmetoden, hvormed de giver samme resultat.

Efter IAS 17 medtages optioner med rimelig sandsynlighed for udnyttelse i leasingperi-

oden123

. Derudover oplyses om deres tilstedeværelse og vilkår124

. IAS 17 foreskriver

ikke, at leasingperioden skal revurderes. Udnyttes forlængelsesoptionen mod forvent-

ning ikke, må differencen mellem aktivet og forpligtelsen derfor skulle korrigeres i re-

sultatopgørelsen, ofte som en indtægt da aktivet ofte afskrives hurtigere end forpligtel-

sen de første år grundet rentens andel af forpligtelsen.

Afvisning af komponenttilgangen udelukker separat præsentation.

Eksempel 3: En maskine leases for en 5-årig periode med en option til at forlænge i

yderligere 3 år. Årlig leje udgår 1.500 kr. Leasingtager vurderer, at der er 75 procent

chancer for, at optionen udnyttes.

Bestyrelserne har overvejet to metoder til behandling:

1. Metode 1: Usikkerhed måles gennem sandsynlighedsvægtet estimat. Konsistent

med målingen af hensatte forpligtelser jf. IAS 37, afsnit 39.

Med denne metode indregnes ved ovenstående eksempel:

a) 10.875 kr. (1.500 kr. x 5 år + 1.500 kr. x 75 % x 3 år)

2. Metode 2: Usikkerhed håndteres ved indregning af mest sandsynlige udfald.

a) Her indregnes: 12.000 kr. (1.500 kr. x 8 år)

Metode 2 er valgt

Før indregning skal leasingperioden fastsættes. Her blev bl.a. overvejet125

:

1. En sandsynlighedsgrænse: option medregnes når sandsynligheden for at leasing-

tager udnytter optionen overstiger en fastsat tærskel. Overensstemmende med

f.eks. nuværende IAS 17 og behandlingen af eventualforpligtelser og - akti-

ver126

.

2. Den mest sandsynlige leasingperiode: Den mest sandsynlige periode ud fra ri-

melige og dokumenterbare forudsætninger. Krav om eksplicit vurdering.

Metode 2 blev valgt.

123



Ud over de nævnte to, blev også overvejet en kvalitativ vurdering 126

Jf. IAS 17, afsnit 4, jf. definitionen af leasingperioden og minimumsleasingydelserne og IAS

37, afsnittene 23 og 33

Side 42 af 65

Finansielle optioner styres almindeligvis af om optionen i sig selv er in-the-money,

hvorfor der ikke er mange andre faktorer, der har indflydelse på udnyttelsen. Leasingop-

tioner derimod er styret af flere faktorer, som afgør om de er in-the-money/rentable.

Bestyrelserne har derfor set det nødvendigt, at foreskrive hvilke faktorer der skal over-

vejes. Bestyrelserne har identificeret følgende faktorer som skal vurderes127

: (i) kontrak-

tuelle, (ii) ikke-kontraktuelle finansielle, (iii) forretningsmæssige og (iiii) faktorer speci-

fikke for leasingtager128

.

I IASB’s Update for november 2009 skriver bestyrelserne, at leasingtager skal overveje

alle relevante faktorer, hvilket tolkes således at alle faktorer kan inddrages. Faktorerne

skal dog være eksplicitte, for at være i overensstemmelse med valget af metode 2 til

fastsættelse af leasingperioden, hvilket verificerer leasingtagers eventuelle subjektive

overvejelser.

Leasingperioden revurderes på hver balancedag ud fra nye informationer og omstæn-

digheder. Ændring i forpligtelsen indregnes som en regulering af beløbet hvormed

'right-of-use' aktivet er indregnet, da der er klar sammenhæng mellem brugsrettens løbe-

tid og forpligtelsen til at betale leje. En ændring i forpligtelsen anses derfor som en æn-

dring i aktivets oprindeligt estimerede pris129

. Alternativet havde været regulering i re-

sultatopgørelsen.

Bestyrelserne bemærkede, at der kan være behov for supplerende oplysninger, for at

gøre det muligt for regnskabsbrugeren at skelne mellem leasingaftaler.

Analyse

Praktisk: Adressering af usikkerhed ved optioner gennem et vejet gennemsnit giver et

beløb, som under ingen omstændigheder vil være det rigtige, hvorimod at vælge det

mest sandsynlige udfald med store chancer rammer det rigtige beløb. Dog er der ved

metode 2 risiko for at beløbet afviger med et større beløb end metode 1. Metode 2 igno-

rer det faktum, at det er en option som ikke nødvendigvis udnyttes. Et faktum metode 1

delvist tager højde for gennem estimering af scenarierne.

Mange er enige i at optioner skal måles på baggrund af det mest sandsynlige udfald.

Dog tilføjer UAC, at modellen ikke illustrerer forskellen mellem en 10-årig fast lea-

127


Dp, side 58, afsnit 6 uddyber de enkelte faktorer der kan påvirke. 129

DP, side 65, afsnittene 6.51 og 6.52

Side 43 af 65

singkontrakt og en 5-årig fast leasingkontrakt med en 5-årig forlængelsesoption der

sandsynligvis udnyttes, og hertil tilføjer:

"In the latter case the company has more financial flexibility - arguably recording this

as a 10 year lease overstates the leverage of the company - while recording it as a five

year lease may understate the leverage.", CL nr. 33: User Advisory Council of the Ca-

nadian Accounting Standard Board, side 3. En iagttagelse som bestemt kan have inte-

resse for regnskabsbrugeren også, da netop leasingkontrakters fleksibilitet er et incita-

ment og da fleksibiliteten har stor prognoseværdi i forhold til forpligtelser og mulighe-

der for at forlænge eller at komme ud af kontrakten.

Finance mener at der ikke bør indregnes mere end leasingtagers forpligtelser, hvorfor de

mener minimumsleasingydelserne skal følges130

– en metode der også opfylder definiti-

onen på en forpligtelse.

Begge metoder kan struktureres, da kontrakten kan tilpasses, så der indregnes en kortere

periode end realistisk. Det er derfor vigtigt, at bedømmelseskriterierne for leasingperio-

den er eksplicitte. Yderligere kan problemstillingen imødeses af oplysningskrav.

KPMG mener at modellen efter IAS 17 skal videreføres, hvorved leasingtager medreg-

ner optioner når udnyttelse er ’rimeligt sikkert’, da de mener det er lettere, og mindsker

risikoen for gentagende revurderinger i forhold til den valgte ’mest sandsynlige’, hvor-

ved omkostningerne holdes nede for leasingtager131

. De bemærker yderligere, at det

mest sandsynlige udfald er kompliceret, da der skal overvejes mange faktorer, som må-

ske vægter forskelligt, så der vil kræves omfattende vejledning, for at kunne gennemfø-

re det i praksis.

Kvalitativ: KPMG nævner, at det mest sandsynlige udfald kræver mange subjektive

vurderinger, hvorfor sammenligneligheden reduceres, og ved vurdering ud fra faktorer-

ne vil der opstå en risiko for inkonsistente behandlinger i økonomiske ens kontrakter,

hvorfor de argumenterer for, at metoden i IAS 17 bør anvendes132

.

Faktorerne der anvendes til at fastsætte leasingperioden kræver mange subjektive vurde-

ringer, men har samtidig en høj prognoseværdi, da disse subjektive vurderinger fortæller

meget om ledelsens forventninger. Derudover er det ikke uvæsentligt at anvende fakto-

rer vedrørende tidligere begivenheder, da de er meget relevante til at bedømme aktuelle

og fremtidige begivenheder via de tidligere erfaringer.

130

CL nr. 40: The Australian Government's Department of Finance and Deregulation, side 7. 131

CL nr. 270: KPMG IFRG Limited, side 14 132

CL nr. 270: KPMG IFRG Limited, side 13

Side 44 af 65

Vurdering

Mange mener at forpligtelsen ved en option ikke opfylder definitionen, men på bag-

grund af analyse og vurdering ovenfor i afsnit 4.2.2.1, er det forfatters vurdering, at ind-

regning af optioner kan forsvares. Er vurderingen forkert indregnes for meget, hvorved

man styrer mod den modsatte grøft af IAS 17 og kritikken om manglende indregning.

Informationsværdien i optioner vurderes utrolig høj, hvorfor udeladelse vurderes skade-

lig for standarden. Er standarden ’skadet vil det være konceptuelt forkert i forhold til

begrebsrammens formål med informationsværdien, så det vurderes at være en balance-

gang. Ændringsforslagene medfører at forpligtelsen kun indregnes, hvis det på bag-

grund af eksplicitte kriterier vurderes sandsynligt at den udnyttes. Ændres sandsynlig-

heden til et andet scenarie, da reguleres forpligtelsen herfor, hvorfor det vurderes for-

svarligt og rigtigt at indregne den.

Indregning med metode 2 ’leasingperioden håndteres ved indregning af det mest sand-

synlige udfald’ blev umiddelbart vurderet passende, da et beløb indregnes som sandsyn-

ligvis også passer. Skulle det vise sig ikke at holde, bliver det rettet ved revurdering.

Der bør dog suppleres med noteoplysninger, så brugere kan læse om vilkår og overve-

jelser bag. Vurderingen blev dog påvirket af følgende overvejelser omkring en sandsyn-

lighedsgrænse i forhold til den mest sandsynlige periode. Med videreførelse af en sand-

synlighedsgrænse som i IAS 17, vurderes revurdering at forekomme sjældnere, da der

anvendes en tærskelværdi frem for det mest sandsynlige udfald, i det, det mest sandsyn-

lige udfald vurderes at risikere at ændre sig oftere end, sandsynligheden for at bevæge

sig over/under tærskelværdien (naturligvis afhængig af hvor højt værdien sættes). En

tærskelværdi vil derfor også være mindre omkostningstung for leasingtager. Forfatter

bemærker dog risikoen for strukturering ved ’bright-line’, i form af en tærskelværdi,

hvorfor den bør suppleres af kriterier, så to økonomisk identiske kontrakter ikke kan

behandles forskelligt - et element IAS 17 er kritiseret meget for. Er sådanne kriterier

midlertidig ikke er mulige at opstille, forkastes da metoden, da strukturering er for nær-

liggende.

Bestyrelserne opstiller et eksempel i DP’et afsnit 6.35, hvori er opstillet 5 scenarier med

en samlet sandsynlighed på 100 %. Med den valgte metode indregnes i eksemplet en

værdi der kun er 35 % chancer for er rigtig, hvilket ikke synes verificerbart og pålide-

ligt, samt det kan diskuteres om prognoseværdien er tilstrækkelig sikker og relevant.

Omvendt vil den aktuelle sandsynlighed naturligvis stige væsentlig mere, hvis der alene

Side 45 af 65

var opstillet 2 eller 3 scenarier hvorved billedet da sagtens kan vende, og det mest sand-

synlige udfald da vurderes bedst. Men hvor går grænsen – der er mange aspekter ved

problemstillingen og en entydig vurdering er svær at placere.

Med tanke herfor og på baggrund af analysen, er det derfor forfatters umiddelbare over-

bevisning, at indregning af forlængelsesoptioner bør ske på baggrund af en sandsynlig-

hedsgrænse, men kun hvis strukturering kan forebygges, ellers bør det mest sandsynlige

udfald bruges. Ved tærskelværdi skal tærsklen sættes højt.

Måling ved det mest sandsynlige udfald vurderes at være den bedste indregningsmeto-

de. Den synes mest anvendelig, da der er tale om et enten/eller udfald og ikke en ’fly-

dende’ værdi der kan ramme alle punkter i et interval.

Forfatters vurdering af faktorer til fastsættelse af leasingperioden er, at alle faktorerne er

relevante i forhold til bekræftelses- og prognoseværdi.

Vælges metoden ’den mest sandsynlige’ er kravet om dokumenterbare og eksplicitte

vurderinger fornuftigt, da det kan have en forbyggende effekt mod manipulation. Ellers

kunne forestilles scenarier, hvor ledelsen spekulere i revurderinger således at man i år,

hvor det i forvejen ikke går godt, og ens balancemål ikke opnås, at man vælger en

usandsynlig indregning, for i efterfølgende år, hvor det ser bedre ud igen at revurdere.

Leasingperioden er et væsentligt bærende element for brugsretten, hvorfor den vurderes

nødvendig at revurdere for at præsentere den aktuelle finansielle stilling og forventnin-

gen til fremtiden. Uden revurdering risikerer informationen at blive misvisende i løbet

af leasingperioden, da omstændigheder og informationer kan ændre sig flere gange.

Beslutningen om at ændring i forpligtelsen skal reguleres i aktivet er bestemt fornuftig

og logisk med den sammenhæng der er imellem leasingperiodens længde, forpligtelsen

til at betale leje og aktivet for brugsretten, hvorfor informationen er mere retvisende

præsenteret gennem aktivet frem for resultatopgørelsen.

I forhold til de aktuelle regler efter IAS 17 vurderes ændringerne at tilføre mere rele-

vans, pålidelighed og sammenlignelighed gennem revurdering af leasingperioden og

reguleringen i aktivet. Derudover sker en generel forbedring, da kritikken om mulighe-

den for forskellig behandling af identiske kontrakter vurderes at blive reduceret. Dog

tænkes forståeligheden at falde, da den nye tilgang synes sværere at forstå end indreg-

ning ved tærskelværdi og uden efterfølgende behandling.

Modellen er mere ressourcekrævende for leasingtager, da der kræves meget arbejde ved

vurdering og revurdering, så der er tale om en væsentlig forøgelse af leasingtagers om-

kostninger.

Side 46 af 65

4.8.2 Købsoptioner

Købsoptioner (hidtil kun for finansielle leasingkontrakter) kan sidestilles med forlæn-

gelsesoptioner som strækker sig over hele aktivets økonomiske levetid - den ultimative

forlængelsesoption.

I dag tillægges de minimumsleasingydelserne, hvis udnyttelse er sandsynlig.

Bestyrelserne mener, at leasingtager alene skal opgøre dem når/hvis de udnyttes133

.

Vurdering

Beslutningen taget i juni 2010, om alene at behandle ved udnyttelse stemmer overens

med udeladelsen af leasingkontrakter der i substans er køb. Det synes inkonsistent at

indregne en købsoption, fordi det vurderes mest sandsynligt at den udnyttes, når der er

foretaget eksklusion. Som skrevet i vurderingen til anvendelsesområdet, er forfatter enig

i udeladelsen af leasingkontrakter der i substans er køb, da de bør behandles efter stan-

darden for det pågældende aktiv og da pålidelighed, sammenlignelighed og forståelig-

hed derved styrkes. Foreligger en købsoption på markedsvilkår, som derved ikke er en

selvfølge udnyttes, da bør denne alene præsenteres som en noteoplysning indtil den ud-

nyttes. Indregning i minimumsleasingydelserne efter IAS 17, syntes at have været den

rigtige tilgang for informationsværdien, da de på det tidspunkt var inkluderet i anven-

delsesområdet, men med den nye anbefaling er forfatter enig med bestyrelserne.

Den eneste betydning ændringen vurderes at få for regnskabsbrugeren er, at behandlin-

gen bliver simplere at forstå. Fordelene ved eksklusionen er behandlet i afsnit 4.6. Der

er der færre omkostninger for leasingtager.

4.8.3 Betingede leasingydelser

Betingede leasingydelser er faktorer hvorved ydelsen varierer og knytter sig til faktorer

der ikke blot ændres med tiden134

.

Bestyrelserne identificerede tre primære former for betingede leasingydelser135

:

1. Prisbaseret eller indeksbaseret ydelser, så som markedsrenten eller forbruger-

prisindekset.

2. Præstationsydelser ved anvendelsen af det leasede aktiv, så som omsætning.

3. Ydelser på baggrund af anvendelsen af aktivet, så som timesats eller kilometer.

133

IASB Update (2010), June 134



Side 47 af 65

Efter IAS 17, afsnit 25 omkostningsføres betingede leasingydelser ved forfald. Indeks-

baserede betingede leasingydelser indregnes som de eneste i minimumsleasingydelserne

med ændringer i resultatopgørelsen. I dag revurderes aktivet ikke, hvorfor det er en na-

turlig konsekvens at resultatføre ændringer. Ved indregning måles aktivet til dagsværdi,

hvorfor det synes naturligt at indregne indeksbaserede ydelser, da de kan måles pålide-

ligt og ikke er subjekt påvirket.

Ændringsforslagene lægger op til, at de skal indregnes i forpligtelsen på baggrund af en

række scenarier. De var dog uenige om måling og modpostering. IASB ønskede sand-

synlighedsvægtet estimering med modpost på i aktivet. FASB ønskede det mest sand-

synlige udfald og resultatføring.

De er nu blevet enige om følgende136

:

Indregning: sandsynlighedsvægtet estimering, dog indeks- eller ratebaserede ydelser

indregnes på baggrund af deres aktuelle eller fremtidige rater.

Efterfølgende måling: Ændringer grundet aktuelle eller tidligere perioder skal resultat-

føres, resten reguleres i aktivets bogførte værdi.

Forpligtelsen revurderes hvert regnskabsår ved forventning om ændring i forpligtelsen.

Bilag 1 - Eksempel på ændringsforslagene i balancen ved indgåelse af leasingkontrakt,

afsnit 3 og 5 viser i praksis ændringsforslagene i forhold til IAS 17.

Analyse

Praktisk: FSR belyser risikoen for profitdeling igennem betingede leasingydelser, hvis

de f.eks. er omsætningsbetinget og mener derfor ikke, at disse bør indregnes137

. En risi-

ko som vurderes kan have store skattemæssige konsekvenser hvor leasingtager og lea-

singgiver er interesseforbundne med interesse i at flytte indtægter/udgifter. ”Finansiel-

le” betingede leasingydelser så som rente- og eller indeksbaserede ydelser, vurderes

ikke umiddelbart at afføde struktureringsmuligheder. FSR mener, at de skal indregnes,

da de klart knytter sig til forpligtelsen138

. De tilføjer, at ydelserne knytter sig til forplig-

telsen og ikke aktivet, hvorfor regulering bør resultatføres. Yderligere mener de, at

ydelser knyttet til anvendelsen af aktivet skal indregnes og korrigeres i aktivets bogførte

værdi.

136

IASB Update (2009)/( 2010), December/February 137


CL nr. 32: Foreningen af Statsautoriseret Revisorer, side 8

Side 48 af 65

Mere end halvdelen af respondenterne mener ikke at definitionen på en forpligtelse er

opfyldt, da forpligtelsen er afhængig af fremtidig begivenheder. Der kan dog argumen-

teres for, at den tidligere begivenhed er kontraktindgåelse eller levering, og at alene den

beløbsmæssige størrelse er afhængig af fremtiden som ofte for hensatte forpligtelser.

Ved anvendelse af det mest sandsynlige udfald vil målingen ikke afspejle, at det er et

variabelt ukendt beløb139

. Derfor kan sandsynlighedsvægtet estimering argumenteres for

at være den bedste måling til at afspejle denne uvished. Det mest sandsynlige udfald er

derimod mindre kompliceret for regnskabsaflægger. Ændringsforslagene vil oftere kræ-

ve indregning og revurdering end efter IAS 17, da alle ydelser medtages.

Kvalitativ: IAS 17 har en høj grad af verificerbarhed og pålidelighed omkring de betin-

gede leasingydelser, da de står beskrevet i noterne ud fra de forhold de repræsenterer.

Indregning af indeksbaserede ydelser er også pålideligt, da her ikke er krav til subjektiv

vurdering til fastsættelsen. Men noteoplysningerne er svære at konvertere til balancen

med henblik på mere sammenlignelighed, hvorfor den aktuelle behandling ikke er sær-

lig sammenlignelig. Pålideligheden falder også ved konverteringen, da metoderne ikke

er konsistente. man kan derfor stille spørgsmålstegn til, om to analytikere vil opnå

samme resultat140

. Det er selvfølgelig kun ved konvertering pålideligheden falder, ellers

er den høj. Man kan argumentere for, at prognoseværdien stiger med ændringsforslage-

ne, da værdien af de fremtidige forpligtelser er præsenteret og derved giver regnskabs-

bruger et bedre billede af de fremtidige begivenheder.

Vurdering

Definitionen på en forpligtelse, kræver som nævnt, at der er tale om en aktuel forpligtel-

se. Forfatter mener dog, at definitionen kan retfærdiggøres at være opfyldt da forpligtel-

sen vurderes aktuel ved kontrakt eller overtagelse og det er sandsynligt at forpligtelsen

foreligger på balancedagen, hvortil alene den beløbsmæssige størrelse er ukendt. Den

hidtidige behandling efter IAS 17, vurderes derfor at være forkert og at den undervurde-

rer aktiv og forpligtelse.

Betingede leasingydelserne er et væsentligt incitament, da de ofte reducerer leasingta-

gers risiko ved at knytte de udgående pengestrømme til de indgående, hvorfor informa-

tionsværdien vurderes så høj, at de skal afspejles i balancen. Leasingtagers omkostnin-

139


Jesswein, J. m.fl. (2009), side 89

Side 49 af 65

ger øges, men nytteværdien vurderes højere. Dog vurderes, som FSR pointerer, at være

en risiko for strukturering/manipulation, men hvordan dette forebygges synes svært at

afgøre. Udeladelse af nogle betingede ydelser kan give anledning til at strukturere kon-

trakterne med henblik på at minimere det indregnede beløb. Vurderingen er derfor, at

beslutningen om at indregne alle ydelserne i forpligtelsen er udmærket. Måden forebyg-

ger ikke alene strukturering men vurderes også at øge regnskabsbrugerens informati-

onsværdi væsentligt på samtlige områder. Relevans stiger gennem informationen om de

fremtidige forpligtelser hvorved prognoseværdien forøges. Pålidelighed øges da sub-

stansen i kontrakten trækkes frem, dog falder den i verificerbarhed ved at blive flyttet

fra noterne til balancen. Behandlingen er konsistent med IAS 37, afsnit 39 af behandling

af usikkerhed af hensatte forpligtelsers størrelse og derfor mere sammenlignelig.

Usikkerheden omkring måling kræver subjektiv vurdering, hvilket som altid gør en in-

formation mindre pålidelig.

Håndteringen af usikkerheden ved måling gennem sandsynlighedsvægtet estimering

synes at være den korrekte, da udfaldet er mere ”flydende” i forhold til optioner, hvor

resultatet er enten/eller. Det er forfatters mening, at betingede leasingydelser bedre tilla-

der at anvende sandsynlighedsvægtet estimering, hvorfor de ikke bør behandles ens.

Differentieringen gør informationen mere pålidelig men mindre konsistent. Det kan

sidestilles med eksemplet om aktier og obligationer i afsnit 3.4.3.

Betingede leasingydelser bør revurderes, da informationen ved indregning kan ændre

sig over tid, hvorfor der vurderes at være en risiko for, at informationen ellers bliver

irrelevant. Ændringer bør reguleres afhængig af om de er tilknyttet aktivet, forpligtelsen

eller f.eks. præstation. Ændringer grundet prospektive forventninger til anvendelsen af

aktivet bør reguleres i aktivet. Prospektive ændringer grundet indeks-/rentebaseret, samt

alle andre bør resultatføres da de knytter sig til forpligtelsen.

Forfatter mener metoden kan overskues, og den vurderes at være mest relevante, pålide-

lig og sammenlignelige for regnskabsbrugeren, da værdien af aktivet og forpligtelsen

repræsenterer elementer, der direkte kan henføres. Forfatter er enig i, at ændringer knyt-

tet til tidligere og aktuelle begivenheder skal resultatføres, da der ingen væsentlig prog-

noseværdi vurderes at være i dem. Ledelsen regulerer måske på aktivet efterfølgende, da

deres egne forventninger til den fremtidige anvendelse af aktivet ændres på baggrund af

de tidligere og aktuelle, men derudover synes de ikke at have nogen væsentlig fremad-

rettet betydning for brugere og derfor ikke relevant.

Side 50 af 65

Forfatter går ind for indregning af betingede ydelser, men mener med analysen og vur-

deringen ikke, at ændringsforslagene bestyrelserne har valgt er de rette.

Indregning af betingede ydelser vil påvirke leasingkontraktens interne rente. Afsnit 3 i

bilag 1 - Eksempel på ændringsforslagene i balancen ved indgåelse af leasingkontrakt,

viser at ydelserne afhængig af antal producerede enheder i eksemplet ændre den interne

rente fra 6,6 % til 7,2 %, og minimumsleasingydelsen fra 1020 til 1055, hvorved nu-

tidsværdien ændres fra 773 til 781 hvis indregning med den interne rente vælges, hvil-

ket er en mulighed. Leasingtagers opgjort lånerente vil dog formentlig også blive værdi-

ansat højere med ændringsforslagene, da den vurderes ud fra tilsvarende kontrakter og

vilkår. Derfor vurderes der ikke at være særligt incitament til strukturering, da ændrin-

gen (i eksemplet) for det første er beskeden, og da den opgjorte rente forventes at blive

påvirket også.

4.8.4 Residualværdigarantier

Residualværdigarantier giver leasinggiver en garanteret restværdi på det leasede aktiv

og er derved sikret et forventet afkast. Har aktivet på tidspunktet for leasingaftalens op-

hør en lavere værdi end den aftalte, skal leasingtager betale residualværdien mellem den

faktiske værdi og den i kontrakten aftalte.

Efter IAS 17 indregnes residualværdigarantier i minimumsleasingydelserne med det

største beløb leasingtager kan komme til at betale141

. Derved er der ikke risiko for, at

forpligtelsen er undervurderet, og man vil som investor hellere overraskes positivt frem

for negativt.

Bestyrelserne diskuterede om ydelserne skal måles på baggrund af et sandsynligheds-

vægtet estimat eller det mest sandsynlige udfald, samt hvor der skal reguleres.

Beslutningen blev, at residualværdigarantier skal behandles på samme måde som betin-

gede leasingydelser (Leasinggiver skal kun indregne hvis de kan måles pålideligt)142

.

Vurdering

Regnskabsbrugere har en vis sikkerhed i IAS 17, da den kræver indregning af det største

beløb leasingtager risikerer at skulle betale i residalværdigaranti, men den værdi er ikke

nødvendigvis den mest relevante eller pålidelige. Sandsynlighedsvægtet estimat vurde-

res mere relevant, og revurdering støtter op herom, så relevansen og pålidelighed forbli-

ver. De subjektive vurderinger ved estimeringen reducerer pålideligheden. Informatio-

141

IAS 17, Leasingkontrakter, afsnittene 4 og 20 142

IASB Update, December 2009

Side 51 af 65

nen vurderes dog at blive mere troværdigt repræsenteret, da der indregnes hvad værdien

er i substans og ikke som en ”worst case værdi”, hvilket vurderes at opveje pålidelighe-

den hvor den falder på verificerbarheden og objektiviteten. Det er fornuftigt at bestyrel-

serne har valgt samme model som betingede leasingydelser og ikke som optioner, da

der igen er tale om en værdi der kan ramme alle punkter i et interval.

Vurdering og argumentation er den samme omkring regulering, som i afsnit 4.8.3.

Behandlingen efter IAS 17 er væsentlig mere simpel end ændringsforslagene, så lea-

singtager vil blive pålagt ekstra omkostninger, og om nytteværdien er tilsvarende eller

højere er spørgsmålet, for det må afhænge af omfanget af leasingkontrakten, og hvor

store beløbsmæssige forskelle der kan være mellem det værst tænkelige udfald og det

mest realistiske, hvorfor vurderingen er, at i ”big ticket leases” er nytteværdien højere,

mens omkostningerne muligvis er for høje ved mindre leasingkontrakter. Dog vil det

være de færreste leasingtagere som går ind for IAS 17’s model, da den konsekvent vil

indregne et større beløb end ændringsforslagene.

Forfatters holdning er, at der bør overvejes om en tærskelværdi skal inddrages, som

afgør om man aflægger efter en simplificeret model eller ændringsforslagene. Behand-

lingen bliver dog mere inkonsistent og usammenlignelig, men omkostningerne vurderes

at være mere rimelige. Men hvor går grænsen, for tillader man simplificering her, bør

man måske også gøre det ved betingede ydelser og optioner.

Med udgangspunkt i bilag 1 igen, ses det at residualværdigarantien i eksemplet viser, at

ved ændringsforslagene falder den indregnede forpligtelse fra 140 til 51, altså med 89 i

forhold til IAS 17. Forpligtelsen har dog ikke indflydelse på den interne rente, da den af

definitionen indeholder garanteret og ikke-garanteret restværdier.

4.9 Noteoplysninger

ifølge IAS 17, afsnit 31 skal Oplysningskravene i IFRS 7 følges. Det vil sige, at leasing-

tager bl.a. skal oplyse om art og omfang hidrørende fra forpligtelsen på balancedagen

med henblik på bedømmelse af risici forbundet med kontrakten jf. IFRS 7, afsnit 32.

Derudover skal oplyses om:

a) Regnskabsmæssig nettoværdi for hver kategori af aktiver

b) Afstemning af de samlede fremtidige minimumsleasingydelser og deres nutids-

værdi, herunder for perioderne (a) inden for 1 år, (b) mellem 1 og 5 år, (c) senere

end 5 år.

c) Betingede leasingydelser, omkostningsført i indeværende regnskabsår.

Side 52 af 65

d) Samlede fremtidige minimumsfremlejeydelser, som forventes modtaget fra uop-

sigelige fremlejekontrakter.

e) En overordnet beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingordninger så som

(i) grundlaget for opgørelsen af betingede leasingydelser, (ii) forhold omkring

forlængelses- og købsoptioner samt prisstigningsklausuler, (iii) eventuelle be-

grænsninger grundet indgåede leasingordninger så som restriktioner af udbeta-

ling af udbytte eller påtagelse af yderligere forpligtelser.

I ændringsforslagene skrives, at regnskabet skal uddybe om leasingkontraktens identifi-

cerede kvantitative og kvalitative finansielle informationer som ligger til grund for vær-

dierne indregnet i balancen. Ifølge diskussionsoplægget skal oplysningskravene følge

kravene til den pågældende kategori af aktiver som leasingkontrakten indregnes under.

Derudover skal oplyses om følgende143

:

(a) En generel beskrivelse af leasingaktiviterne, herunder adskilt information om f.eks.

aktiviteternes natur eller funktioner, (b) oplysninger, hvis der er anvendt simplificeret

model til kortfristede arrangementer og beløb herfor, (c) ved sale-and-leaseback trans-

aktioner oplyses om væsentlige vilkår og betingelser, samt separeret oplysning om ge-

vinst og tab ved transaktionen, (d) afstemning mellem primo- og ultimo balancer for

brugsretten og forpligtelsen til at betale leje, (e) narrative oplysninger om antagelser og

estimater for den anvendte amortiseringsmetode, optioner, betingede leasingydelser,

residualværdigarantier og diskonteringsfaktoren anvendt, (f) kvantitative og kvalitative

finansielle informationer til at hjælpe brugere med at evaluere arten, beløbets omfang,

timing og usikkerhed af fremtidige pengestrømme ved kontrakten, samt måden leasing-

tager håndterer disse usikkerheder.

Leasingtager skal derudover præsentere to væsentlighedsanalyser.

En af bruttoforpligtelsen for de tilbageværende kontraktuelle væsentligheder og

samlede forpligtelser, herunder afstemning af den samlede bruttoforpligtelse til

den samlede forpligtelse til at betale leje præsenteret i balancen.

En for forpligtelsen på årlig basis for de første fem år og en samlet sum for det

tilbageværende beløb.

143

IASB Update (2010), March

Side 53 af 65

Vurdering

Noteoplysninger er vigtige, da beløbene præsenteret i regnskabet ikke ligger i et interval

hvori værdien kan flyde, ej heller kan man i balancen lave en fuldkommen verificerbar

og objektiv værdiansættelse, hvorfor omstændighederne for værdiansættelsen bør præ-

senteres til regnskabsbrugerens egen fortolkning og vurdering til beslutningsprocessen.

Der synes ikke at være de store forskelle i oplysningskravene ud over at IFRS 7 ikke

længere skal anvendes, men fremover i stedet standarden for det pågældende underlig-

gende aktiv. Oplysningskravene i IAS 17 synes heller ikke at være præget af kritik. Med

oplysningskravene præsenteret ovenfor er det vurderingen, at der oplyses tilstrækkeligt

til, at brugere kan tolke og vurdere oplysningerne.

4.10 Præsentation i balancen144

Det er ikke tilstrækkeligt alene at bestemme hvordan leasingkontrakter skal indregnes

og måles og hvordan ændringer skal reguleres. For at regnskabsbruger opnår det mest

fuldstændige, retvisende og sammenlignelige billede af balancen, skal informationerne

præsenteres mest repræsentativt heri.

IAS 17 har ingen beskrivelse heraf, men finansielt leasede aktiver skal behandles efter

reglerne for materielle anlægsaktiver145

.

Bestyrelserne mener forpligtelsen skal præsenteres separat, da den adskiller sig fra de

fleste andre finansielle forpligtelser, da der bl.a. er indregnet et beløb der repræsenterer

optionsperioder146

.

Brugsretten præsenteres på grundlag af det underliggende aktivs natur, men på en sepa-

rat linje, da det er signifikant anderledes end virksomhedens ejede aktiver. Alternativt

ville være at præsentere det som et immaterielt aktiv for brugsretten147

.

Analyse og vurdering

Mange er enig i, at forpligtelsen skal præsenteres separat da den adskiller sig fra andre

forpligtelser. Nogle mener, at det vil være et skridt i den forkerte retning at blande dem

med andre forpligtelser, da IAS 17 kræver separat noteoplysning om fremtidige mini-

144

IASB Update, March 2010, side 12 145

Fedders, J m.fl. (2008), side 388 146

DP, side 85, afsnit 8.8. Bestyrelserne blev enige ved mødet i marts 2010 147


Side 54 af 65

mumsleasingydelser148

. Andre mener, at da det er en finansiel forpligtelse, er der ingen

grund er til at præsentere den separat, men at det bør tillades149

.

Forfatter mener ikke, at der skal være en valgmulighed, da det skaber inkonsistens og

mindre sammenlignelighed. Forpligtelsen bør præsenteres separat, da det kan øge veri-

ficeringen af ledelsesestimeringerne, så de bliver mere pålidelige.

Til brugsretten vil den konceptuelt mest korrekte præsentation være som et immaterielt

aktiv, men informationsværdien ved at præsentere som det underliggende aktiv vurde-

res væsentlig større. Forfatter vurderer derved informationen mere relevant, da det har

prognoseværdi i forhold til f.eks. produktionskapacitet og produktivitet, hvorved infor-

mationen fortæller om man er rustet til fremtiden og hvilket eventuelt kapitalbehov der

er, hvis den aktuelle status skal bevares og derved er meget relevant.

4.11 overgangsbestemmelser

Leasingtager måle aktiv og forpligtelsen til nutidsværdi med sin opgjorte lånerente som

diskonteringsfaktor. Aktiv nedskrives hvis der er behov herfor150

.

5 Betydning for informationsværdi og konsekvenser Nedenfor er behandlingen af ændringsforslagene i forhold til IAS 17 sammendraget.

Sammendraget er med henblik på at skabe et samlet og bedre overblik over forslagenes

opfyldelse af de kvalitative egenskaber. Sammendraget er, grundet risikoen for unødige

gentagelser og opgavens omfang, begrænset til oversigts nedenfor. Heri er præsenteret

de behandlede ændringsforslag og væsentligste betydninger forfatter vurderer de har for

regnskabsbrugerens informationsværdi, samt konsekvenserne for leasingtager i forhold

til den aktuelle behandling efter IAS 17.

Bilag 6 præsenterer som supplement til tabel 2, en tabel med sammendrag af (i) reglerne

i IAS 17, (ii) ændringsforslagene, (iii) behandlede alternativer til ændringsforslagene og

(iiii) forfatters vurdering og løsningsforslag.

Derudover anbefales det at læse bilag 1 - Eksempel på ændringer i balancen ved indgå-

else af leasingkontrakt, som der løbende er blevet refereret til, da en sammenhængende

gennemgang af det, vil give en overordnet, klar og slavisk præsentation af de praktiske

omstændigheder og viser teorien i praksis ud fra behandling efter nugældende regler i

forhold til ændringsforslagene.

148

CL nr. 23: The Swedish Enterprise Accounting Group, side 9 149

CL nr. 36: The Norwegian Accounting Standards Board, side 14 150

IASB Update (2009), June

Side 55 af 65

Tabel 2: Ændringsforslagenes effekt på Begrebsrammens kvalitative egenskaber1 Opfyldelse af Begrebsrammens Kvalitative egenskaber

Område Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed Forståelighed

Anvendelsesområde

Ekskl. Af ’i substans

køb’ da Bekræftel-

ses- og prognosevær-

dien øges.

= Relevans ↑↑*

Inddragelse af acc. og kortfr. Akt.

afskære strukturering og subjektiv

vurdering af acc. øger troværdig-

heden.

= Pålidelighed ↑↑

Imm.akt. behandles efter IAS

38 konsistens øges.

% subjektiv vurdering af

hvad et acc. aktiv er

= Sammenlignelighed ↑

Generel videreførelse

af IAS 17 er velkendt.

Inddragelse af acc. og

kortfr. Akt. er til at

forholde sig til (er dog

også medtaget i dag).

= forståelighed ↑

Klassifikation kontra

ændringsforslag

Alt indregnes

væsentlig ændring

med øget substans,

bekræftelses- og

prognoseværdi

øget indflydelse i

beslutningsproces.

= Relevans ↑↑↑

Indregning verificerbarhed falder.

Dog, troværdighed øges + analytiker

spares konvertering

= Pålidelighed ↑

Indregning substans

præsenteres, konsistens

behandling af alle kontrak-

ter. Reduceret strukture-

ringsmuligheder.

= Sammenlignelighed ↑↑

% konvertering kan

læses af alle.

Ingen klassificering,

kun en behandlings-

form

= Forståelighed ↑

Første indregning,

nutidsværdi (nv) frem

for dagsværdi (dv)

Nv ved leasing

bedre og mere pålide-

lig prognoseværdi

Dv svær at opgøre,

for subjektiv vurdering

= Relevans ↑

Nv ved leasing mindre risiko for

fejl, mere troværdig og verificerbar.

Dv er svær at opgøre.

= pålidelighed ↑↑

% dv mere konsistent.

Konsistent med IAS 16 og 38

sammenlignelighed ml.

virks. Og år øges.

= Sammenlignelighed ↑↑

Fjernelse af reglen om

dv eller nv hvis den er

lavere gør regnskabet

lettere at læse


Diskonteringsfaktor,

opgjorte lånerente

primær, tilladelse af

interne rente

Interne rente koncep-

tuelt rigtig, siger mere

om substans.

Svær at opgøre

usikker bekræftelses-

og prognoseværdi

= Relevans

Opgjorte rente er mere subjektiv

mindre neutral, objektiv, verificer-

bar. Interne rente risiko for fejl

= pålidelighed ↓

Lånerente inddrager

virks.specifikke faktorer

sammenligelighed ml. virks.

Falder.

= Sammenlignelighed ↓

Interne rente er til at

forholde sig til

leasinggivers krav.

Opgjorte rente

simplere at forstå

= Forståelighed

Efterfølgende måling,

fokus på revurdering

af renten da behand-

ling ellers følger IAS 17

Revurdering af låne-

rente øget progno-

seværdi, væsentlige

ændringer er relevan-

te

= Relevans ↑↑

Revurdering af lånerente trovær-

dig repræsentation over tid, fri af

væsentlige fejl.


sammenlignelighed for-

bliver intakt ml. virksom-

heder over tid. Dog inkon-

sisten med IAS 39.

= Sammenlignelighed

Revurdering af låne-

rente er inkonsistent,

hvorfor det roder

billedet lidt.

= Forståelighed ↓

Forlængelsesoptioner

Samlede behandling

Revurde-

ring+regulering

indflydelse på beslut-

ning, bekræftelses- og

prognoseværdi styr-

kes.

= Relevans ↑

vurdering mere subjektiv. Revurde-

ring+regulering øget troværdig-

hed, fri af væsentlige fejl.

= Pålidelighed ↑

Revurdering+regulering

Øget sammenlignelighed ml.

virks og år.

= Sammenlignelighed ↑

Indførsel af mest

sandsynlige udfald +

revurdering vurderes

sværere at forstå

= Forståelighed ↓

Købsoptioner

Uændret påvirkning

(påvirkning sket i

anvendelsesområdet)

= Relevans

Uændret påvirkning ( sket i anven-

delsesområdet)

= Pålidelighed

Uændret påvirkning ( sket i

anvendelsesområdet)

= Sammenlignelighed

Behandling simplere

at forstå


Betingede ydelser Mere retvisende beløb

ind-regnes, øget

prognose. Vægtet

estimat relevant.

Revurdering be-

kræftelses- og prog-

noseværdi.

= Relevans ↑

Substans øges, dog falder verificer-

barhed/objektivitet/troværdighed.

Revurdering troværdig ↑+ fri af

væsentlige fejl.

= Pålidelighed (↓)

Konsistent med bl.a. IAS 37.

substans og revurdering øger

sammenlignelighed.

Regulering i aktiv ikke altid

troværdigt. Inkonsistent med

behandling af optioner

= Sammenlignelighed ↓

Væsentlig sværere at

forstå + inkonsistent

med behandling af

optionerne, dog

konsistent med

residualværdigaran-

tier

= Forståelighed ↓↓

Residualværdigaran-

tier

Mere relevant end

’worst case’.

Resterende vurdering

stemmer med den ved

betingede ydelser

Substans øges troværdighed øges,

subjektiv estimering fald i ve-

rif./obj. Og væs. Fejl.


Konsistent med betingede

ydelser, inkonsisten med

optionerne. Revurdering

øger sammenlignelighed

= Sammnelignelighed

Væsentlig sværere at

forstå Inkonsistent

med optionerne, men

konsistent med res-

idualværdigarantier

Side 56 af 65

= Relevans ↑↑ = Forståelighed ↓↓

Total kvalitativ effekt

I forhold til IAS 17

Markant stigning i

relevans på samtlige

områder som følge af

ændringsforslagene i

helhed.

Verificerbarhed og objektivitet

falder generelt, ellers markant

stigning i pålideligheden.

% operationel øger mar-

kant sammenlignelighed.

Øvrige ændringsforslag

påvirker moderat.

% klassificering øger

væsentligt. Øvrige

ændringsforslag

reducerer sammen-

ligneligheden.

Ændringsforslagenes økonomiske konsekvenser for leasingtager

Område Anvendel-

sesområde

Klassifika-

tion

Første

indregning

Diskonte-

ringsfaktor

Efterføl-

gende

måling

Forlængel-

ses -

optioner

Købs-

optioner

Betingede

ydelser

Residualværdiga-

rantier

Konsekven

-ser for

Leasing-

tager

Ændring

Vurderes

indifferent

= Omk.

Markant

forøget

ressource-

krav

=Omk. ↑↑

↑

% dv simpli-

ficerer

aflæggelse.

= Omk. ↓↓

Ændringen

af primær

rente

= Omk. ↓

Revurde-

ring af

lånerente

= Omk.

↑

Vurdering/

revur. mere

krævende

= Omk.

↑↑

behand-

lingskrav

reduce-

res

= Omk.

↓↓

Alle

indregnes

ud fra

estimat

= Omk.

↑↑

IAS 17 væsentlig-

simplere.

= Omk. ↑↑

Totalt Fjernelse af klassifikation øger markant omkostningerne. De øvrige ændringsforslag øger også omkostningerne moderat til væsent-

ligt. Mindre regnskabsaflæggere som bruger leasing aktivt i sin forretningsmodel frygtes at lide væsentligt af ændringsforslagene

Kilde: Egen tilvirkning. * Forfatters vurdering af ændringer (forøgelse/reduktion): ↑ /↓ = Moderat, ↑↑/↓↓ = Væ-

sentlig, ↑↑↑/↓↓↓ = Markant, = uændret

Ændringsforslagene vurderes at have primær interesse for investor og långiver, da ba-

lanceoplysningerne vurderes primært at være for disse. Især kreditvurderingsekperter

vurderes at nyde meget gavn af ændringerne, da de specielt, bruger mange ressourcer på

konvertere operationel leasing om til balancen med henblik på at vurdere kreditværdig-

heden.

Som nævnt i afsnit 4.1, er der en tendens til at regnskabsbrugere og -aflæggere er uenige

om ændringsforslag. Sammendraget giver en forståelse for, hvorfor disse uoverens-

stemmelser og modsatrettede interesser opstår, da fordelene tilfalder regnskabsbruger,

mens bekostningerne ligger hos regnskabsaflægger. I dette tilfælde er omkostningerne

forholdsvis omfattende, men informationsværdien er ligeså.

Konsekvenserne for leasingtagere er store og en enorm økonomisk byrde. Men konse-

kvenserne for leasingindustrien som helhed ser også ud til at kunne blive vidtrækkende.

I SEC’s 2005 rapport anslås ved ekstrapolation, at ca.63 % af alle amerikanske regn-

skabsaflæggere arbejder med operationel, mens antallet anslås til ca. 22 % for finansiel

leasing. Hvad endnu mere omfattende er, at de yderligere anslår, at andelen af operatio-

Side 57 af 65

nel leasing i forhold til finansiel leasing udgør mere end 25 til 1151

. Hvorfor der med

ændringsforslagene venter regnskabsaflæggerne omfattende arbejde med behandling.

En undersøgelse af tyske virksomheder viser, at 24,6 % af alle driftsmidler er finansieret

ved leasing. samme undersøgelse har ved kapitalisering af 90 børsnoterede selskabers

operationelle leasing fundet frem til, at forpligtelsen tilknyttet operationel leasing svarer

til 17,7 % af totale langfristet forpligtelser, mens aktiverne svarer til 12,5 %152

. Under-

søgelsen afslører også, at gennemsnittet af mange nøgletal naturligvis påvirkes væsent-

ligt, herunder især: D/E der steg 13 %, ROE steg 2,8 %, E/A faldt 8,1 %, TIE faldt 17,2

%. Af de fire nævnte nøgletal er alene ROE en positiv ændring. Undersøgelsen viser, at

mode og detailindustrien især rammes hårdt af ændringsforslagene153

.

Det også en naturlig konsekvens, at soliditetsgraden, med de nævnte repræsentationer af

operationel leasing vil blive påvirket væsentligt negativt og altså falde betydeligt, hvil-

ket kan få store konsekvenser for långiveres villighed. Forfatter forventer dog, at det vil

være en overgangsfase, indtil der er sket en stabilisering og man har vænnet sig til æn-

dringerne, da det faktiske billede af virksomhedens soliditet ikke har ændret sig væsent-

ligt.

151

SEC (2005), Side 63-65 152

Fülbier, R. m.fl. (2008), side 123 og 137. 153

Fülbier, R. m.fl. (2008), side 137-139.

Side 58 af 65

6. Konklusion

De internationale regnskabsstandarder er bygget med henblik på at opfylde regnskabs-

brugerens informationsværdi, med henblik på at bidrage til dennes økonomiske beslut-

ningstagning og dispositioner. For at sikre opfyldelse heraf er standarderne bygget op

omkring Begrebsrammen for IFRS, som foreskriver hvornår en information opfylder

kriterierne og de kvalitative egenskaber der er nødvendig for at sikre regnskabets nytte-

værdi.

De kvalitative egenskaber, relevans, pålidelighed, sammenlignelighed og forståelighed

er begrebsrammens fire primære forudsætninger for at en information er nyttig for regn-

skabsbrugeren og derfor et meget centralt element for regnskabsaflæggelse.

IAS 17 er igennem mange år blevet massivt kritiseret for ikke at opfylde begrebsram-

mens formål og kvalitative egenskaber og være en defekt standard under IFRS. Derud-

over er den kritiseret meget for at åbne for struktureringsmuligheder.

Klassificeringen af leasing som operationel og finansiel må også siges ikke at være i

overensstemmelse med begrebsrammen, idet alle leasingkontrakter repræsenterer et

aktiv og en forpligtelse og opfylder kriterierne for indregning i balancen, men klassifi-

ceringerne ikke bekender det for operationelt leasede aktiver. Undersøgelser viser, at

operationel leasing udgør langt størstedelen af leasingindustrien og i USA anslås det at

være 25 gange så udbredt som finansiel leasing. En undersøgelse af tyske virksomheder

viser at finansiering gennem operationel leasing svarer til 17,7 % af virksomhedernes

totale langfristede forpligtelser. Derved udelades, med det omfang operationel leasing

har, en væsentlig information fra balancen, ud fra hvilken, regnskabsbruger vurderes at

miste en væsentlig informationsværdi gennem svækkelse af de kvalitative egenskaber,

som sandsynligvis kunne have en influerende betydning i beslutningsprocessen. En re-

videring af standarden er derfor meget velkommen, da det er vurderingen, at der er et

betragteligt behov for en ny regnskabsmæssig behandling af leasing.

Med diskussionsoplægget Leases – Preliminary View adresserer IASB og FASB kritik-

kerne af den regnskabsmæssige behandling af leasing med en række ændringsforslag.

Hovedændringen er uomtvisteligt afvikling af klassificeringen til fordel for indregning

af et aktiv repræsenterende brugsretten og en forpligtelse til at betale leje for denne

brugsret. Derved indregnes alle leasingkontrakter i balancen. Indregning af samtlige

leasingkontrakter vurderes at være markant værdiforøgende for informationsværdien for

Side 59 af 65

regnskabsbruger. Med regnskabsbrugeren i forbindelse med leasingstandarden og æn-

dringsforslagene tænkes især på investor og långivere, da de er primære brugere at ba-

lanceoplysningerne og da ændringsforslagene vurderes at have størst interesse for dem.

Relevans øges markant da flere af virksomheden væsentlige dispositioner indregnes, og

alle leasingkontrakter præsenteres i deres substans frem for juridisk form. Præsentatio-

nen tilfører en væsentlig øget prognoseværdi ved at vise hvilke ressourcer der er til rå-

dighed. Substansen vurderes yderligere øget ved, fra anvendelsesområdet at udelade

leasingkontrakter der i substans køb, hvorved standarden alene vil behandle hvad der

faktisk er leasing. sammenligneligheden ved indregning styrkes også væsentligt, især

virksomheder imellem, da en virksomhed ikke kan ’skjule’ sine dispositioner i noterne,

men også da indregning er konsistent med regnskabsaflæggelse af virksomhedens øvri-

ge dispositioner.

De generelle ændringsforslag af balancebehandlingen vurderes at forbedre regnskabs-

brugers informationsværdi, da behandling både ved indregning og efterfølgende måling

af kontrakternes elementer bevarer den prognoseværdi der opnås ved indregning, hvor-

for regnskabsbruger får væsentlig forøget og vedvarende indsigt i de fremtidige begi-

venheder. Især behandlingen af residualværdigarantier og betingede leasingydelser vur-

deres at være et skridt i den rigtige retning i forhold til hidtidig praksis, da residualvær-

dierne indregnes med en mere retvisende værdi og alle betingede leasingydelser indreg-

ning mod hidtil typisk at blive resultatført ved forfald. Det er dog forfatters vurdering, at

reguleringen af fremtidige betingede leasingydelser ikke alle skal foretages på aktivet,

men at det alene skal være dem tilknyttet anvendelsen af aktivet der skal reguleres deri,

resten bør resultatføres, derved opnås mere relevant og pålidelig information.

Ændringsforslagene lægger op til mere generel revurdering af kontrakterne hvilket vur-

deres at øge både relevans, pålidelighed og sammenlignelighed ved at holde dem opda-

teret på balancedagen i forhold til første indregning.

Ændringsforslagene svækker verificerbarheden og objektiviteten ved at gå fra alene at

oplyse om operationelle leasingkontrakter, til at indregne disse, da indregnede informa-

tioner er sværere at verificere og da værdiansættelse forudsætter en vis subjektiv vurde-

ring, hvorfor det har en negativ effekt på pålideligheden. Pålideligheden vurderes dog

trods disse, at stige væsentligt, da præsentationen bliver væsentlig mere troværdig og

mindre fejlfuld, da hidtidig praksis vurderes at have været forkert og derfor fejlfuld.

Sammenlignelighed vurderes dog samlet set at falde, da ændringsforslagene er betydelig

mere omfattende og komplicerede end hidtidig praksis.

Side 60 af 65

Forfatters vurdering er derfor, at der med ændringsforslagene sker en markant øget op-

fyldelse af både relevans, pålidelighed og sammenlignelighed med forståelighed som

den eneste ’trade-off’ af de primære egenskaber. Forståelighed vurderes i denne sam-

menhæng at være mindst vigtige af egenskaberne, da regnskabsbrugere med interesse i

leasingkontrakter vurderes især at være investorer og långivere hvis økonomiske indsigt

vurderes at være på niveau kravene ændringsforslagene forudsætter. Konklusionen er

derfor, at regnskabsbrugers informationsværdi styrkes markant.

Standardudvikling skal være en afvejning mellem nytteværdi for regnskabsbruger og

omkostninger for regnskabsaflægger, da opnåelse af total nytteværdi vil være økono-

misk uopnåeligt.

Leasingtager er på samtlige områder den store taber i dette spil. Indregning af alle lea-

singkontrakter vil øge omkostningerne markant. Ændringsforslagene til balancebehand-

lingen vurderes også alle, med undtagelse af ændringen i diskonteringsfaktoren, at øge

leasingtagers omkostninger. Indregning af alle leasingkontrakter vurderes at få vidtræk-

kende konsekvenser for leasingindustrien, da et væsentligt incitament i dels den lette

behandling af operationelle kontrakter samt finansiering uden om balancen fjernes og i

stedet erstattes af omkostningstung balancebehandling, som for mange mindre virksom-

heder kan frygtes udelukker leasing som finansieringsform, da de mange sunde fordele

tilknyttet leasing risikere at blive overskygget af behandlingsomkostninger.

Forfatters vurdering er derfor, at en ny leasingstandard skal have lempende regler i form

af en tærskel, som opdelingen af regnskabsklasser i Årsregnskabsloven, som på bag-

grund af leasingtagers størrelse og leasingkontraktens værdi fastsætter regnskabspligten

i leasingstandarden. Derved bør der være en mere generel simplificeret model som den

bestyrelserne forslår for kortfristede leasingkontrakter.

Leasingindustrien vurderes at blive påvirket meget af ændringerne, med fjernelsen af

væsentlige incitamenter. De fordelagtige, simple og regnskabsmæssigt forkerte behand-

lingsformer af operationel leasing er formentlig en væsentlig faktor for den massive

udbredelse af operationel leasing.

Leasingkontrakter vurderes ikke at kunne struktureres i samme omfang som hidtil, hvil-

ket må ventes at have en afsmittende effekt på efterspørgslen. Mange af leasingtager

nøgletal vil blive påvirket negativ, her især soliditetsgrad og gearing, hvilket også må

ventes kan påvirke efterspørgslen.

Side 61 af 65

Forfatters samlede konklusion er dog, trods de omfattende og vidtrækkende konsekven-

ser for leasingtager og industrien som hedhed, at en revidering er nødvendig. ændrings-

forslagene er overordnet set fornuftige, men som nævnt, bør der være en tærskel der

fastsætter omfanget af regnskabspligten. Ændringsforslagene opfylder de kvalitative

egenskaber og imødeser regnskabsbruger informationsværdi.

Mange er, forståeligt, imod en ændring, men standarden er konceptuelt bristet og så

langt fra i overensstemmelse med formålet med regnskaber, at en ændring vurderes at

være en absolut nødvendighed trods de medfølgende konsekvenser.

Forfatter mener i dette tilfælde, at der er tale om en situation, hvor en konklusion ikke

alene kan drages ud fra en cost-benefit vurdering, da en væsentlig faktor også er, at æn-

dringen med standarden er med det formål at opfylde de gængse krav der er til regn-

skabsstandarderne. Yderligere kan ændringerne makroøkonomisk være sund, hvis man

tager et tilbageblik på de seneste års finansielle krise, hvor mange virksomheder, især

banker, har haft omfattende hensættelser til tab. Nogle af disse tab ville formentlig have

været undgået, hvis finansiering udenom balancen ikke var så omfattende.

Derfor må beslutningen tages ud fra et større billede, og det er forfatters konklusion, at

en ændring, dog med visse tilpasninger, er gavnlig og velkommen.

Side 62 af 65

Litteraturliste

Doupnik, T. m.fl. (2007): International Accounting, McGraw-Hill, International edition

Elling, J. (2008): Finansiel Rapportering, - Teori og regulering, Forlaget Gjellerup, 1.

udgave

Fedders, J. m.fl. (2008): Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra

dansk praksis til IFRS, Forlaget Thomson, 3. udgave.

Steffensen, H. m.fl. (2007): Årsrapporten - Kommentarer til årsregnskabslovens be-

stemmelser. Forlaget Thomson, 5. udgave

Standarder og love

IAS 1: Præsentation af årsregnskabet

IAS 16: Materielle anlægsaktiver

IAS 17: Leasingkontrakter

IAS 36: Værdiforringelse af aktiver

IAS 37: Hensatte forpligtelser, Eventualforpligtelser og Eventualaktiver

IAS 38: Immaterielle aktiver

IAS 39: Finansielle instrumenter: Indregning og måling

IASB (1989): Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af regnskaber (Begrebs-

rammen), forlaget Thomson

IASB (revised 2010): Preface to International Financial Reporting Standard

IFRIC 1

IFRS 7: Finansielle instrumenter: Oplysninger

FASB (1980): Statement of Financial Accounting Concepts No. 2 - Qualitative Charac-

teristics of

Accounting Information

Side 63 af 65

Bekendtgørelse af Årsregnskabsloven

Artikler

Banghøj, J. m.fl. (2009): Historisk kostpris versus dagsværdi – belyst ved investorer og

analytikeres holdninger. Copenhagen Business School.

Beattie, V. m.fl. (2006): International lease-accouting reform and economic conse-

quences: The view of U.K. users and preparers, The International Journal of Account-

ing 41

Fülbier, R. m.fl. (2008): Impact of Lease Capitalization on Financial Ratios of Listed

German Companies, sbr, nr. 60, April.

Jesswein, J. m.fl. (2009): Analyzing creditworthiness from financial statements in the

presence of operating leases. Academy of Accounting and Financial Studies Journal,

vol. 13, no. 9

Monson, D. (2001): The conceptual Framework and Accounting for Leases. American

Accounting Association, Accounting Horizons, vol. 15, no. 3

Whitehouse, T (2009): FASB, IASB Outline Plan to Rewrite Lease Accounting.

www.complianceweek.com, maj, s. 35-36

Materialer – IASB, FASB m.fl.

ASB (1999): Discussion Paper – Leases: Implementation of a New Approach

FASB (1976): Discussion Memorandom – an analysis of issues related to Conceptual

Framework for Financial Accounting and Reporting: Elements of Financial Statements

and Their Measurements.

IASB (2006): Discussion Paper – Preliminary View on an improved Conceptual

Framework for Financial Reportin: The Objective of Financial Reporting and Qualita-

tive Characteristics of Decisions-useful Financial Reporting Information

Side 64 af 65

IASB (2009): Discussion Paper – Leases: Preliminary View

IASB Update (2009): June

IASB Update (2009): October

IASB Update (2009): November

IASB Update (2009): December

IASB Update (2010): January

IASB Update (2010): February

IASB Update (2010): March

IASB Update (2010): April

IASB Update (2010): June

Danske Bank (2008): Leasing - Kort Fortalt

United States Securities and Exchange Commission (SEC) (2005): Report and Recom-

mendations Pursuant to Section 401 (c) of the Sarbanes-Oxley Act of 2002 On Ar-

rangements with Off-Balance Sheet Implications, Special Purpose Entities, and Trans-

parency of Filings by Issuers

Comment Letters (2009)

FASB (2009): Leases - Comment Letter Summary

Comment Letter nr. 20: The Financial Accounting and Reporting Special Interest

Group (FARSIG)

Comment Letter nr. 23: The Swedish Enterprise Accounting Group

Comment Letter nr. 29: Leaseurope

Comment Letter nr. 32: Foreningen af Statsautoriseret Revisorer

Comment Letter nr. 33: User Advisory Council of the Canadian Accounting Standards

Board

Side 65 af 65

Comment Letter nr. 37: The Federation of Finnish Financial Services

Comment Letter nr. 36: The Norwegian Accounting Standards Board

Comment Letter nr. 40: The Australian Government's Department of Finance and De-

regulation

Comment Letter nr. 70: The Securities Commission, New Zealand

Comment Letter nr. 199: Standard & Poor’s

Comment Letter nr. 270: KPMG IFRG Ltd.

Internettet

http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/Convergence+with+US+GA

AP/Convergence+with+US+GAAP.htm

http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/IFRS+global+convergence.ht

m


http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/154112/

http://fbibusiness.com/history_of_leasing.htm

http://www.fasb.org/project/cf_phase-b.shtml






http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/154112/

http://fbibusiness.com/history_of_leasing.htm

http://www.fasb.org/project/cf_phase-b.shtml

revidering af ias 17 leasingkontrakter - au...

Documents