Roepiller og struktur til

smågrise og slagtesvin

Alex Jakobsen, Ø-Vet A/S

• Årsager til dårlig trivsel

• Anatomi

• Fysiologi

• Mavesår

• Tarmflora

• Adfærd

• Kan grisene udnytte fiberrigt foder?

• Cases

Plan:

Overbelægning

For få ædepladser

Rigeligt drikkevand

Korrekt ventilation

Div. sygdomme

• PCV2

• PRRS

• Mycoplasma

• Influenza

Hvad kan der være galt?

Sukker og protein i tyndtarm

Fibre mikrobielt i bagtarm sammen med vand

Anatomi

(König – Liebich)

• Foderet nedbrydes i mundhule og mavesæk.

• Enzymer til nedbrydning og sukker og protein dannes i

spyt og mavesæk samt bugspytkirtel.

• Fermenterbare fibre kan kun nedbrydes ved hjælp af

bakterier.

• Hos grisen sker dette i bagtarm, hvor der dannes

flygtige, fede syrer.

• Når grise har en god bagtarmforgæring, er der gode

vilkår for de ”gode” bakterier såsom

mælkesyrerbakterier.

Fysiologi

• Hvorfor opstår de

• Hvad betyder strukturen i

foderet

• Obduktionsfund

• USK

Mavesår

(König – Liebich)

• Tidligere var det alment kendt, at det mest er partikel-

størrelsen, der har betydning

Betyder fibre noget i forhold til mavesår?

(Jacob Dall: Vitfoss)

• Coli og ødemsyge

• hæve fiberindhold (3% roepiller har kendt effekt)

• sænke protein

• Lawsonia og B.pilo

• kan ikke lide uopløselige fibre

• tilsætte ekstra byg eller hvedeklid eller andre

fodermidler med mange uopløselige fibre

• Normalflora

• Grisens ”egne” bakterier er konkurrenter til de

sygdomsfremkaldende.

Tarmflora

Tarmdrejninger

• Ses mere ved fejlgæring i vådfoder

• Kan også ses i tørfoderbesætninger

• En tendens til flere hvis grisene hoster

• Her har vi erfaring for, at 2-4% roepiller i foderet kan

have en god effekt

• Desuden skal årsagen findes

• Dårligt foder

• Tankvask

• Sneglerender

• Hjørnehjul

Ikke-bakterielle tarmlidelser

Stressede grise

• Fibre giver længerevarende mæthedsfølelse og mere

stabilt blodsukker.

• Obs rigelig ædeplads m.m.

• Sunde og mætte grise sover meget.

• Halebid

• Øresår/flankesut

Adfærd

Nyfødte grise bruger stort set kun bagtarmen til

væskeoptagelse.

Grise, der optager fast føde, begynder at have større

bagtarmsfunktion.

Kan de udnytte foderet?

• Forholdsvis gode staldforhold i nyere stalde med god

ventilation, 2 klimastier og fornuftig hygiejne.

• For mange døde med obduktionsfund der peger på E.

coli

• Grisene dør akut – en del af dem, der findes i tide,

overlever med behandling.

• Stalden har aldrig haft de bedste resultater i forhold til

tilvækst m.m.

Klimagrise – case

• Tidligere blev der iværksat en E. coli-behandling, når de

første grise begyndte at vise tegn.

• I midten af februar indsatte vi 3% roepiller i blanding 2

og 3

• Symptomerne med akut døde grise forsvandt, men det

gjorde roepillerne også derefter.

• I maj var der igen problemer med blodforgiftning og tegn

på coli-infektioner.

• Roepiller blev derfor tilsat med 2% i blandingerne igen.

• Problemerne faldt igen til ro.

Hvad blev der gjort?

E-kontrol og medicin

• Besætning med alt ind/alt ud i slagtesvinestaldene

• Forhøjet dødelighed

• Akut døde grise med især mavesår som obduktionsfund

• Har arbejdet med det på flere niveauer

• Den endelige løsning ser ud til at være:

• Foderblanding der reducere mavesår i klimastald

• Fodring med fiberholdigt foder i slagtesvinestalden(havre)

Case –slagtesvin

E-kontrol

Lidt lånte tal

(Jacob Dall: Vitfoss)

Fibersammensætning

• Fermenterbare vs. ikke-fermenterbare

• Opløselige vs. uopløselige

• Skal besluttes ud fra behov/aldersgruppe, og

hvilket problem der aktuelt er.

• Roepiller

• Grønmel

• Blandingsfibre

• Andet

Det praktiske

Udnytter de det?

– Det ser ikke ud til, at det behøver at koste på tilvækst

og foderudnyttelse.

Koster alternativet mere?

– Det, vi vinder på sundheden, kan godt opveje

ekstraudgiften på foderet.

Hvad koster det?

Spørgsmål?