14 Nr. 22 . 2001

Rorschach-testenDet Rorschach-system der er udviklet af John Exner,

kaldes the Comprehensive System (CS) og er både i

Danmark og internationalt set det dominerende system til

scoring og fortolkning af Rorschach-test. Artiklen giver et

overblik over de senere års nyudviklinger af systemet.

����������� Af Jan Ivanouw

Eftersom Hermann Rorschach døde tidligt efter athave publiceret Rorschach-testen, blev den videreud-viklet af andre, hvilket resulterede i at der blev udvik-let flere indbyrdes forskellige Rorschach-testsystemer.

John Exner påtog sig at forene systemerne i et samletsystem, CS. Han begyndte med at beskrive de fem for-skellige amerikanske systemer udviklet af henholds-vis Beck, Klopfer, Piotrowski, Margurite Hertz og Da-vid Rapaport i samarbejde med Roy Schafer (Exner,1969) og forsøgte derefter, efter samtykke fra hovedfi-gurerne, at udvikle et system der skulle indeholde detbedste fra hvert af disse systemer. Han publicerede sy-stemet i trebindsværket The Rorschach: A Comprehensi-ve System, hvor bind 1 rummer den grundlæggendebeskrivelse, bind 2 gennemgår testen i forhold tilvoksne psykiatriske patienter, og bind 3 gennemgårtestning af børn.

Hvis man har fulgt Exners arbejde, ved man at hantil stadighed forsøger at forbedre og videreudvikle te-sten i lyset af fortsat forskning. Lige siden den førsteudgave af bind 1 i 1974 har systemet derfor ændret sig.Hver nyt bind og hver ny udgave af denne grundboghar rummet ændringer og tilføjelser til systemet. Si-den 1993 har systemet dog ligget nogenlunde fast.

Det er et forløb der på den ene side giver respekt forExners arbejde og tillid til testen og på den anden sidegør livet besværligt for den praktiserende psykolog.

15Nr. 22 . 2001

Vi har at gøre med et system der ikke er stivnet, mensom ændres i lyset af stadig nye erfaringer. Exner harunder denne udvikling søgt at sikre gode psykometri-ske egenskaber ved testens variable. Han har lagt vægtpå at retest- og interscorerreliabiliteten skal være høj,kategorierne skal være enkle at score, systemets varia-ble skal have sammenhæng med relevante personlig-hedsegenskaber, og dette skal have været godtgjort ien række forskellige valideringsundersøgelser. Exnerhar endvidere lagt vægt på at udvikle relevante sam-menligningsmaterialer af ikke-patienter og forskelligepatientgrupper.

I dette arbejde har Exner selv været hovedpersonenmed støtte fra en kreds af medarbejdere tilknyttet hansinstitution Rorschach Workshops samt en lang rækkeuafhængige forskere og praktikere. Exner har blandtandet udnyttet dette netværk til at indsamle forskelli-ge slags Rorschach-protokoller, eksempelvis et omfat-tende sample til en undersøgelse af psykoterapipatien-ter.

For at sikre den fortsatte udvikling af systemet harExner imidlertid for et par år siden dannet et formeltforskningsråd, The Rorschach Research Council. Rådetbestår ud over Exner selv af Gregory Meyer, Phil Erd-berg, Mark Hilsenroth, Tom Ball og William Perry.

De ændringer der omtales nedenfor, er de første idet der måske vil blive en ny periode med videreud-viklinger af systemet.

Gode og dårligemenneskelige repræsentationerExner har længe ikke været tilfreds med de varia-ble og fortolkningsmuligheder CS indeholder pådet interpersonelle område. Der har været forskel-lige forsøg på yderligere udvikling på dette områ-de. Perry og Viglione har udviklet et Ego Impair-ment Indeks (EII) hvori indgik en opgørelse dekaldte en Human Experience Variable (HEV).Inspireret af denne variabel har Exner udvikletnogle nye variable som jeg beskriver nærmerei det følgende.

For at score de nye variable identificeresførst alle svar i protokollen der rummer men-neskerepræsentationer. Ud over svar der di-rekte har menneskeligt indhold, omfatterdet også svar med dyr i menneskelignendebevægelse (fx ‘en kanin der sidder og drik-ker te’) samt dyresvar med kooperativ be-vægelse, COP (fx ‘to bjørneunger der legersammen’). Disse human representation an-swers scores derfor som enten good human re-presentations (GHR) eller poor human represen-tations (PHR). Der er udarbejdet en detaljeretsekventiel scoringsvejledning. (Se Boks 1)

16 Nr. 22 . 2001

Noget af den forskning der ligger bag indførel-sen af denne nye variabel, blev præsenteret på deninternationale kongres for Rorschach og projektivemetoder i Amsterdam 1999. Gregory Meyer gen-nemgik her en undersøgelse der bygger på et ma-teriale af 70 ambulante patienter der blev under-søgt i indledningsfasen af deres psykoterapi. Pa-tienterne blev vurderet på standardiserede skalaeraf både deres terapeut og af en pårørende. Der blevudregnet et samlet indeks for god social funktionfor hver patient ud fra disse to vurderinger.

Den pårørende vurderede patienten ud fra Katzadjustment scale. Patientens sociale funktion vur-deredes på en række områder på 3- eller 4-punkts-skalaer, og terapeuten vurderede på en række ska-laer i hvilken grad patienten havde sociale eller in-terpersonelle problemer. Den samlede vurderingaf social funktion blev ved hjælp af statistiske re-gressionsanalyser søgt forklaret på baggrund af re-levante Rorschach-variable samt de nye GHR ogPHR scores som forsøgsvis blev sammenfattet påforskellige måder.

Scoring af gode og dårligemenneskelige representationer (GHR og PHR)

HR-svar omfatter:1. Alle svar med indholdskategorier H, (H), Hd, (Hd) og Hx2. Alle svar, som indeholder determinanten M3. FM svar der har COP eller AG special scores.

Først gennemgås alle protokollens svar, og de svar, der er HR-svar, markeres.

Alle HR-svar scores enten som gode (GHR) eller dårlige (PHR) ved, at man gennemfører følgendepunkter i rækkefølge. Punkt 1 gennemgås for alle protokollens HR-svar, og de relevante scoresGHR. Derefter gennemgås punkt 2 for alle resterende HR-svar, og de relevante scores PHR. Defølgende punkter gennemgås i rækkefølge, indtil alle HR-svar er scoret enten GHR eller PHR.

1. Der scores GHR for svar med ren H indholdsscoring, som også har alle følgende egenskaber:a. Formkvalitet FQ+, FQo eller FQub. Ingen kognitive special scores bortset fra DV1c. Ingen AG eller MOR special scores

2. Der scores PHR for svar, der enten har:a. FQ- eller FQnone (ingen formkvalitet), ellerb. Formkvalitet FQ+, FQo eller FQu samt ALOG, CONTAM eller level 2 spec score

3. Der scores GHR for resterende HR-svar, der har COP special score,men ikke har AG special score.

4. Der scores PHR for resterende HR-svar, som har:a. Special scores FABCOM eller MOR, og/ellerb. Indholdsscoring An

5. Der scores GHR for resterende HR-svar til tavle III, IV, VII og IX, som er populærsvar.

6. Der scores PHR for resterende HR-svar, som har:a. Special score AG, INCOM eller DR og/ellerb. Indholdsscoren Hd [ikke (Hd)]

7. Der scores GHR for alle resterende HR-svar.

17Nr. 22 . 2001

Resultaterne viser at differensen mellem GHR ogPHR er god til at forudsige social funktion. Sam-men med Coping Deficit Indekset (CDI), Isolation-sindekset og selvmordskonstellationen (S-CON)forklarer den nye variabel 58 % af variansen i in-dekset for social funktion. Dette er et godt resultat,specielt når de målinger der sammenlignes stam-mer fra forskellige metodefamilier. I dette tilfældeer det data fra personen selv på en ‘projektiv test’der sammenlignes med andre personers vurderin-ger på rating scales. Differensen GHR - PHR harogså incremental validity i forhold til andre Ror-schachvariable der siger noget om social funktion,hvilket vil sige at den tilfører ekstra informationud over den der rummes i de andre variable.

Exner gennemgik på samme kongres sine nor-mative sammenligningsgrupper og viste at GHRer højere end PHR for 80-90 % af ikke-patienterne,herunder ikke-patient børn. I en blandet gruppe afambulante patienter gælder det samme for om-kring 60 %, mens kun omkring 30 % af depressiveog omkring 15 % af skizofrene indlagte patienterhavde et antal gode menneskerepræsentationerder oversteg de dårlige.

Exner gennemgik endvidere en sociometrisk un-dersøgelse af 41 collegestuderende. Femogtyve afdisse fik en god sociometrisk vurdering af deresmedstuderende, mens de øvrige 16 fik en dårligvurdering. Ved at opdele gruppen i to, alt efter omGHR oversteg PHR med mindst 1, kunne den so-ciometriske vurdering forudsiges for 83 % af destuderende.

På baggrund af denne forskning anvendes vedtolkningen af de nye variable forskellen, differen-sen, mellem dem. Det forventes at der er flestGHR. Jo mere PHR overstiger GHR, jo dårligeresociale færdigheder vil man forvente at finde hostestpersonen.

Schizofreniindeks (SCZI) ogPerceptual-Thinking-Indeks (PTI)SCZI er et indeks der blev udviklet for at undersø-ge om testpersonen kunne tænkes at have de al-vorlige forstyrrelser af perception og tænkningsom ofte ses hos skizofrene Indekset indeholderseks kriterier. Hvis mindst fire af disse er positive,regnes indekset for positivt. Indekset har imidler-tid på baggrund af sit navn været misforstået somet redskab til at diagnosticere skizofrene patienter.

Exner mener imidlertid ikke at Rorschachtesten isig selv er tilstrækkelig til psykiatrisk diagnostice-ring. Skizofrene patienter er ganske vist den grup-pe der hyppigst har et positivt SCZI, men dettegælder også 10-25 % af personer med andre alvor-

lige forstyrrelser, eksempelvis alvorlige affektiveeller andre psykotiske tilstande. Kleiger (1999) harnærmere gennemgået forekomsten af tankefor-styrrelser hos forskellige psykiatriske grupper så-ledes som de viser sig i Rorschach. Nedenståendeforskning gennemgås ud fra Exner (2000).

Der er imidlertid også eksempler på personersom havde et positivt SCZI uden at der var andretegn på alvorlige forstyrrelser af perception ogtænkning.

For at undersøge dette problem nærmere harExner analyseret Rorschachtests fra 150 personerder havde et falsk positivt SCZI. Det bestod af 70protokoller fra børn i alderen 11 til 15 og 80 proto-koller fra ambulante ikke-psykotiske patienter.Disse protokoller blev sammenlignet med 100diagnosticerede skizofrene og 50 personer med ik-ke-skizofrene psykotiske tilstande. Hver af de sekskriterier i SCZI blev gennemgået med hensyn tilhvor godt de kunne diskriminere mellem disse togrupper.

Diskriminationen var dårlig for tre kriteriersvedkommende. Kriterium 1 (ENTEN X+%< .61 ogS-% < .41 ELLER X+% < . 50) var positivt for 81 %af den psykotiske gruppe, men også for 64 % igruppen af falsk positive. Kriterium 3 (ENTENFQ- > FQu ELLER FQ- > FQo+FQ+) var positivtfor 77 % i den psykotiske gruppe, men også for 58% af de falsk positive. Kriterium 5 (ENTEN sum6 >6 ELLER Wsum6 > 17) blev undersøgt separat forde to indgående dele. Sum6 > 6 var positiv for 85 %i den psykotiske gruppe, men også for 67 % af defalsk positive. Wsum6 > 17 var positiv for 69 % iden psykotiske gruppe, men kun for 29 % af defalsk positive. I betingelse 5 er den vægtede varia-bel Wsum6 (hvor de seks kritiske special scoresvægtes efter alvorlighedsgrad) altså bedre til atdiskriminere mellem psykotiske og ikke-psykoti-ske end den tilsvarende uvægtede variabel sum6.

De resterende tre kriterier fra SCZI diskrimine-rede tilfredsstillende mellem de to grupper. Exnerundersøgte om de tre dårligt diskriminerende kri-terier kunne forbedres. Kriterium 5 blev forbedretved kun at indeholde Wsum6 og ved at der brugesen højere cut-off score i protokoller med få svarsamt ved at der bruges mere liberale cut-off scoresfor børn under 14 år. Det var ikke muligt at forbed-re kriterierne 1 og 3 ud fra de indgående variableder alle havde at gøre med formniveau. Diskrimi-nationen viste sig imidlertid at blive bedre hvisformniveauet blev udtrykt ved at indføre to nyevariable.

I systemet findes fem scoringskategorier forformkvalitet. Hvert svar i protokollen scores som

18 Nr. 22 . 2001

højt elaboreret, FQ+, ordinær, FQo, usædvanlig,FQu eller minus, FQ-. I tilfælde hvor der ikke kantildeles en formkvalitet, scores FQ no form. Ud fradisse scoringer beregnes nogle procenter i forholdtil det samlede antal svar i testen: X+% beregnessom summen af FQ+ og FQo divideret med samletantal svar i testen. Xu% og X-% beregnes som hen-holdsvis antal FQu og FQ- divideret med antalsvar. Endelig beregnedes variablen F+% som ana-logi til X+%, men kun for svar med rene formdeter-minanter. Denne variabel er imidlertid nu udgået(se nedenfor).

For at forbedre kriterierne 1 og 3 fra SCZI blevder indført to nye variable. Den ene er variablenXA%, form appropriate extended, som angiver denprocentvise andel af de svar som ikke afgørendebryder med den adækvate form af perceptet, detvil sige summen af FQ+, FQo og FQu divideretmed samlet antal svar. Denne variabel kan ogsåfindes ved at summere X+% og Xu%. Den anden er

variablen WDA%, form appropriate - common areas,som beregnes på samme måde som XA%, men kunfor svar med lokalisering W og D. Denne variabeludelader svar med lokalisering Dd, altså de sjæl-dent anvendte klatdele, og den vil som regel værehøjere end XA%. (Se boks 2)

I ved at afprøve forskellige cut-off scores i un-dersøgelsen fandt Exner at der i den psykotiskegruppe var 79 % der havde en XA% < .70, mod kun17 % af de falsk positive. I den psykotiske gruppevar der 91 % som havde en WDA% < .75, mod 23 %af de falsk positive. Ved at afprøve forskellige må-der at anvende disse to variable sammen fandt Ex-ner at en kombination af både XA% < .70 ogWDA% < .75 i samme kriterium diskrimineredebedst. Der var således 86 % i den psykotiske grup-pe der opfyldte kriteriet, men kun 10 % af de falskpositive. Dette nye kriterium erstatter første ogtredje af de tidligere. Det nye indeks har derforkun fem kriterier. (Se boks 3)

Beregning afXA% og WDA%

XA% beregnes som antal svar, der harformkvalitet +, o eller u divideret medsamlet svarantal.En alternativ beregningsmåde består iat lægge X+% og Xu% sammen.

WDA% beregnes for svar, der har lo-kalisering W (og WS) eller D (og DS).Man udelukker altså svar med lokali-sering Dd (og DdS) fra beregningen.WDA% beregnes som antal svar medlokalisering W eller D, der har form-kvalitet +, o eller u divideret med sam-let antal W + D svar.

19Nr. 22 . 2001

For at undgå de diagnostiske misforståelser vednavnet SCZI er indekset nu blevet kaldt Perceptu-al-Thinking Index (PTI). Det skal opfattes som enskala der angiver stigende grader af vanskelighe-der med perception og tænkning. Der er ikke no-gen bestemt cut-off score, og der tales ikke om atindekset kan være positivt.

Exner anfører i den seneste udgave af sin Work-book (2001) værdier af PTI for forskellige sammen-ligningsgrupper. Blandt 600 ikke-patienter er deren enkelt som har PTI=3, men ingen som har høje-re. Blandt børn i alderen 5-11 år er der ingen somhar PTI på 3 eller mere. I aldersgrupperne 12-16 erder 1-2 % der har PTI=3, men ingen højere. I grup-pen af 535 ambulante med blandede diagnoser erder i alt 3 % der har PTI=3 eller højere. Blandt de

indlagte depressive der har høj-Lambda (avo-idant) stil, har ingen PTI=3 eller højere, mens derblandt de depressive patienter der ikke har en avo-idant stil, er i alt 10 % der har 3 eller mere, fordeltpå 6 % der har PTI=3, 3 % PTI=4 og 1 % PTI=5.Blandt indlagte skizofrene med avoidant stil har ialt 72 % PTI på 3 eller derover, fordelt på 44 % medPTI=3, 20 % PTI=4 og 8 % PTI=5. Blandt skizofrenepatienter der ikke har avoidant stil, har 74 % medPTI på 3 og derover, fordelt på 12 % med PTI=3, 25% PTI=4 og 37 % PTI=5 (altså omtrent samme andel,men forskudt mod de højere værdier af indekset).

Det ses altså at indekset fungerer som ønsket, iden forstand at ikke-patienter får lave værdier påindekset, og patienter der kan forventes i stigendegrad at have vanskeligheder med perception og

BEREGNING AFPERCEPTION-TÆNKNING-INDEKSET (PTI)

Der gennemgås fem betingelser:1. både XA% < .70 og WDA% < .752. X-% > .293. både Lvl2 special scores > 2 og FAB2 > 04. ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 12,

ELLER både R < 16 og Wsum6 > 17*5. ENTEN M- > 1 ELLER X-% > .40

* Wsum6 kriteriet justeres for børn under 14 år på følgende måde:5-7 årige:

ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 16,ELLER både R > 16 og Wsum6 > 20

8-10 årige:ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 15,ELLER både R > 16 og Wsum6 > 19

11-13 årige:ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 14,ELLER både R > 16 og Wsum6 > 18

Antal positive betingelser summeres. PTI kan altså antage værdiermellem 0 og 5. I modsætning til andre indekser er der ikke nogen be-stemt cut-off score. PTI skal opfattes som en skala, der viser stigendegrad af vanskeligheder med adækvat perception og tænkning.

20 Nr. 22 . 2001

tænkning, får stadig højere værdier på indekset.Det skal imidlertid også bemærkes at omkring

en fjerdedel af de skizofrene ikke har høje værdierpå indekset. Om dette skal opfattes som et sandtbillede af perception og tænkning hos disse ski-zofrene, eller om der er tale om falsk negative, vilkræve andre undersøgelser, men det understre-ger faren ved at benytte dette (eller andre) Ror-schach-indekser som eneste kriterium ved diag-nosticering.

FormkvalitetDe senere resultater fra mange internationale un-dersøgelser, eksempelvis en dansk undersøgelse(Ivanouw. 1999), viser formkvaliteter på et andetniveau end angivet i Exners normer. Det drejersig særligt om at der blandt ikke-patienter erfundet lavere X+% og højere Xu% end angivet iExners normalmateriale. I nogle materialer erogså X-% lidt højere end i Exners normer.

Der er søgt forskellige forklaringer på dette.Nogle forskere har givet en forklaring der tagerudgangspunkt i de almindelige løbende ændrin-ger i begrebsverdenen over tid, således at perso-ner i de nyere samples der er undersøgt ser del-vis andre percepter end personerne i de samplesExner anvendte til at udvikle de formkvalitetsta-beller der benyttes ved scoringen. Andre har for-søgt at finde egentlige metodologiske fejl vedudvikling af tabellerne.

For at undersøge disse spørgsmål nærmere erExner i færd med at indsamle et nyt kontrol-sample af ikke-patienter. De nye variable XA%og WDA% er imidlertid ikke følsomme for for-skydningen mellem X+% og Xu%, og da der vedopstilling af tolkningshypoteser i den revideredeversion af CS lægges mere vægt på de nye varia-ble end på disse to gamle, har problemstillingenvedrørende formniveau ikke nogen afgørendepraktisk betydning.

Andre ændringerDer er en række andre, mindre ændringer i CS.Følgende ændringer er beskrevet i Exner, 2000.Det som Exner tidligere har betegnet som høj-Lambda stil, kalder han nu en avoidant, dvs.undgående stil. S-% og SQx fordelingen er udgå-et på baggrund af ændringen af SCZI til PTI. An-tal S-svar indgår nu i mediation-clusteret.

F+%, FQx fordelingen, CONFAB og forholdet(H)+(A): (Hd)+(Ad) er udgået på grund af mangelpå valideringsforskning. Forholdet H+A:Hd+Ad

indgår ikke mere i det interpersonelle cluster, mener stadig en del af HVI-indekset.

Exner har derudover gennemgået systemetsøvrige variable med henblik på justering af cut-off scores og fortolkning. Nogle af de vigtigsteændringer er følgende: Man bør ikke klassificeretestpersonens stil som introvert, ambitent ellerekstratensiv medmindre summen af de to sideraf EB (også kaldet EA) mindst er på fire. EB skalendvidere forstås i lyset af Lambda. Hvis testper-sonen har en avoidant stil, regner man ikke meden egentlig introvert, ambitent eller ekstratensivstil. EB bruges i dette tilfælde som henvisning tilnogle træk der indgår i den undgående stil, ogder tales i så tilfælde om avoidant-introvert, avo-idant-ambitent eller avoidant-ekstratensiv.EBPer kan ikke anvendes hvis testpersonen haren avoidant stil.

Forholdet Ma:Mp bør kun tolkes hvis den sam-lede værdi af M mindst er to. Forholdet a:p børkun tolkes hvis der mindst er fire bevægelses-svar. Afr skal fortolkes i lyset af stil, herunderavoidant stil. Når det drejer sig om ekstratensivetestpersoner, skal man kun tolke color-shadingblend som udtryk for ambivalens eller forvirringmed hensyn til følelser hvis der er mindst to afdenne type svar. Forholdet H:(H)+Hd+(Hd) børkun tolkes hvis der i alt mindst er tre svar medmenneskeindhold. Der er indført aldersdifferen-tierede cut-off scores for egocentricitetsindekset,Wsum6 og Afr.

Nye normerDe nye variable der er gennemgået ovenfor, ind-går i sammenligningsmaterialerne i den nye ud-gave af Workbook (Exner. 2001).

Sammenligningsgrupperne omfatter nu føl-gende:

600 ikke-patienter, samlet og opdelt i introver-te, ekstratensive, ambitente og avoidant. De treførste af disse grupper rummer ikke protokollermed høj lambda (avoidant) og adskiller sig der-med fra de tidligere publicerede tabeller. Der er1390 børn i aldersgrupper fra 5 til 16 år. Sampleter identisk med de tidligere publicerede. Der er535 voksne ambulante patienter som opgives bå-de samlet og, ligesom ikke-patienterne, opdelt iintroverte, ekstratensive, ambitente og avoidant .Der er endvidere tabeller for 279 indlagte depres-sive patienter og for 328 førstegangsindlagte ski-zofrene patienter. Begge grupper er opdelt efterom der er en avoidant stil eller ej.

21Nr. 22 . 2001

Beregning af Ego Impairment Index,et generelt mål for psykologisk forstyrrelse

Sum FQ- x 0.141 =WSum6 x 0.049 =Kritisk indhold x 0.051 =M- x 0.198 =Sum PHR x 0.117 =Sum GHR x -0.103 =R x -0.065 =Subtraher konstant -0.061Samlet sum = Total EII

Kritisk indhold: Sum af An, Bl, Ex, Fi, Fd, Sx, Xy, AG & MOR

Fortolkning af EII:Områderne nedenfor overlapper pga. vanskeligheder ved præcist atdefinere psykologisk forstyrrelse.< - 0.3 er optimalt-0.4 til + 0.2 er det typiske område for ikke-patienter0.0 til +0.6 er det område, der kan vise minimal grad af psykologisk forstyrrelse+0.4 til +0.8 viser mild til moderat grad af psykologisk forstyrrelse+0.7 til +1.5 viser moderat til alvorlig psykologisk forstyrrelse> +1.3 viser en betydelig psykologisk forstyrrelse

Mulige kommendetilføjelser til CSSom nævnt kræver ændringer og tilføjelser omfat-tende forskning. Der er på nuværende tidspunktforskellige kandidater til indlemmelse i CS somimidlertid afventer mere forskningsmæssig afkla-ring. Det drejer sig blandt andet om de aggres-sionsscores som er foreslået af Gacono og Meloy(1994), og om en udbygning af scoringen for perse-veration som gør det muligt neuropsykologisk atdiskriminere mellem forskellige grupper af pa-tienter (Perry, Potterat, Auslander, & Kaplan.1996; Perry & Braff. 1998; Perry, Felger, & Braff.

1998). Viglione og Perry har, som nævnt ovenfor,udviklet et Ego Impairment Indeks (EII) (Perry &Viglione. 1991; Perry, Viglione Jr, & Braff. 1992;Perry & Viglione Jr. 1993; Perry, McDougall, &Viglione. 1995) som også overvejes som kandidattil indlemmelse i CS. (Beregningen er gennemgået iboks 4).

EII er udviklet ved faktoranalyse, og indekset erpga. faktorværdierne lidt besværligt at beregne.Høje positive værdier er tegn på psykologisk for-styrrelse, mens negative værdier af EII findes hosvelfungerende personer.

22 Nr. 22 . 2001

PublikationerFor at lære at bruge Rorschachtesten kræves der etstudium af litteratur der gennemgår den forsk-ningsmæssige baggrund for testen. Den grundlæg-gende litteratur består primært af første bind af Ex-ners grundbog (Exner. 1993)

Rorschachtesten har den meget store fordel atden kan anvendes ved undersøgelse af alle alders-klasser og af mange forskellige grupper af patienterog ikke-patienter. Derfor kræves der endvidere etkendskab til de forskellige gruppers måde at reage-re på Rorschachtesten. Voksne psykiatriske patien-ter anvendes som referencemateriale i ovennævntebog, men de forskellige diagnostiske hovedgrup-per gennemgås nærmere i andet bind af Exnersgrundbog (Exner. 1991).

Undersøgelse af børn er gennemgået i tredje bindaf samme bog (Exner & Weiner. 1995) som også in-deholder materiale for børn med forskellige psyko-logiske vanskeligheder og anvendelse af Ror-schachtestning i forbindelse med forældremyndig-hedssager. Undersøgelse af antisociale og psykopa-tiske voksne og børn er gennemgået af Gacono ogMeloy (1994).

Når man har lært at anvende testen, kan man ha-ve brug for to praktiske vejledninger. Den ene er enworkbook der vedrører administration og scoring,og som netop er kommet i sin 5. udgave (Exner.2001). Den anden er en ny vejledning i tolkning derkaldes en Primer for Rorschach Interpretation (Exner.2000). Den rummer en revideret og udvidet udgaveaf en række kapitler i bind 2 af Exners grundboghvor arbejdet med at opstille hypoteser ud fra test-resultaterne blev gennemgået i en række præcistbeskrevne trin. Der er endvidere indarbejdet case-materiale i den nye bog som også omfatter en ræk-ke øvelsesopgaver.

De nye variable som er beskrevet i denne artikel,er indarbejdet i disse to praktiske vejledninger,mens den ovennævnte grundlæggende litteratur isagens natur fremstiller den tidligere version af CS.

PC-programmerExner udviklede tidligt to PC-programmer somhjælp i det praktiske arbejde med Rorschach.

Det ene, Rorschach Scoring Program (RSP), kanhjælpe med indtastning af scoringer ved at gøreopmærksom på logiske fejl, og det beregner alle re-levante variable og indekser som opstilles i stan-dardiserede skemaer. Det andet, Rorschach Interpre-

tation Assistance Program (RIAP), kan det samme ogkan derudover udskrive de hypoteser som udløsesaf cut-off scores på de forskellige variable. I RIAPversion 2 udskrives den nøjagtige tekst til tolknigs-hypoteserne som findes i bind 2 af Exners grund-bog. I version 3 er nogle hypoteser ændret, og spe-cielt modificeres nogle af hypoteserne på basis afresultater fra andre variable. Version 4 er den før-ste udgave af programmet som er et egentligt Win-dows-program. Exner solgte rettighederne til pro-grammet til firmaet Psychological AssessmentRessources (PAR), og RIAP4 er udformet udenkontakt med Exner og hans forskningsgruppe.

Tolkningshypoteserne i RIAP4 bygger på sam-me forskning og samme cut-off scores som RIAP3,men selve ordlyden er omformuleret af Irv Weiner(svarende til formuleringerne i Weiner, 1999). Fir-maet PAR har for nylig frigivet en ny udgave, RI-AP4+, som indbefatter de nye scores der er gen-nemgået i denne artikel. Programmet er beskrevetpå websiden www.parinc.com (søg efter ‘Ror-schach’).

Et alternativ til RIAP er programmet ROR-SCANsom er udviklet af Philip Caracena. ROR-SCAN erogså et Windows-program der anvendes til ind-tastning og opstilling af tolkningshypoteser. Dehypoteser der opstilles af programmet, beskrivesaf mange som mere kliniske end de tilsvarende iRIAP, men er også mere komplekse, og de fore-kommer vanskeligere at vurdere med hensyn tilvaliditet. Caracena gør imidlertid meget ud af atforsøge at inkorporere nyere forskning både fraExners forskningsgruppe og fra uafhængige for-fattere. Den sidste version 6.01 indeholder de nyeCS variable og bygger fortolkningerne på Exnersomtalte Rorschachprimer, ligesom den også ud-skriver også det eksperimentelle indeks EII. Forhver tolkningshypotese viser programmet hvilkeRorschachvariable hypotesen bygger på. Program-met kan også udskrive en side med tolkninger derkan bruges som checkliste til brug for testpersonenselv. Programmet kan udskrive data i et format derkan indlæses i statistikprogrammet SPSS. Pro-grammet er beskrevet på websiden: www.ror-scan.com.

Jan Ivanouw underviser somekstern lektor i personlighedstest

og i forskningsmetode på Københavns

23Nr. 22 . 2001

LitteraturExner, J.E. (1969). The Rorschach Systems. New York: Grune & Stratton.

Exner, J.E.J. (1993). The Rorschach: A comprehensive system, Vol. 1: Basic

foundations (3rd ed.). New York: John Wiley & Sons.

Exner, J.E.J. (1991). The Rorschach: A comprehensive system, Vol. 2: Inter-

pretation (2nd ed.). New York: John Wiley and Sons.

Exner, J.E.J., & Weiner, I.B. (1995). The Rorschach: A comprehensive sy-

stem, Vol. 3: Assessment of children and adolescents (2nd ed.). New York:

John Wiley & Sons.

Exner, J.E. (1999). Personal communication. 16. International Congress of

Rorschach and Projective Methods, Amsterdam 19-24 July.

Exner, J.E. (2000). 2000 Alumni Newsletter.

Exner, J.E. (2000). A Primer For Rorschach Interpretation. Asheville, NC:

Rorschach Workshops.

Exner, J.E. (2001). A Rorschach Workbook for the comprehensive system.

5th ed. Asheville, NC: Rorschach Workshops.

Gacono, C.B., & Meloy, J.R. (1994). The Rorschach assessment of aggressi-

ve and psychopathic personalities. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum As-

sociates, Inc.

Ivanouw, J. (1999). The Rorschach adult normative study in Denmark. 16.

International Congress of Rorschach and Projective Methods, Amsterdam

19-24 July.

Kleiger, J.H. (1999). Disordered Thinking and the Rorschach. Hillsdale,

NJ: The Analytic Press.

Meyer, G.J. (1999). Personal communication. 16. International Congress of

Rorschach and Projective Methods, Amsterdam 19-24 July.

Perry, W., & Viglione, D.J. (1991). The Ego Impairment Index as a predic-

tor of outcome in melancholic depressed patients treated with tricyclic

antidepressants. Journal of Personality Assessment, 56, 487-501.

Perry, W., Viglione Jr, D.J., & Braff, D.L. (1992). The Ego Impairment In-

dex and schizophrenia: A validation study. Journal of Personality Assess-

ment, 59, 165-175.

Perry, W., & Braff, D.L. (1998). A multimethod approach to assessing per-

severations in schizophrenia patients. Schizophrenia Research.

Perry, W., Felger, T., & Braff, D. (1998). The relationship between skin con-

ductance hyporesponsivity and perseverations in schizophrenia patients.

Biological Psychiatry.

Perry, W., McDougall, A., & Viglione, D. (1995). A five-year follow-up on

the temporal stability of the Ego Impairment Index. Journal of Personality

Assessment, 64, 112-118.

Perry, W., Potterat, E., Auslander, L., & Kaplan, E. (1996). A neuropsycho-

logical approach to the Rorschach in patients with dementia of the Alz-

heimer type. Assessment, 3, 351-363.

Rorschach-testen