roskilde festival 2012

26
BIBZOOM LYTTEGUIDE AL DEN MUSIK DU ELSKER ... OG 10 MIO. ANDRE NUMRE

Upload: bibzoom-lytteguides

Post on 28-Mar-2016

219 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Guide til årets Roskilde Festival med bandbeskrivelser og link til download af musikken på Bibzoom.

TRANSCRIPT

Page 1: Roskilde Festival 2012

BiBzoom lytteguide

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

festival 2012

Page 2: Roskilde Festival 2012

sommeren er over os og snart fyldes Roskilde Dyrskueplads igen af boder, scener, fællesskab, fest og øldrikkende musikelskere. Det er ikke let at definere Roskilde, fordi Nordeuropas største musikfestival betyder meget for mange. Men at musikken er omdrejningspunktet, er der ingen tvivl om. Sådan har det været siden 1971, hvor festivalen opstod inspireret af Woodstock. Også for 42. år i træk er programmet et overflødighedshorn af tidens mest markante toner. At vælge, hvad der skal høres, kan være lige så umuligt, som at definere Roskilde Festival med få ord.

På plakaten er supersværvægtere som Springsteen, Björk og The Roots. De er i selskab med mindre kendte, uslebne musikperler som Red Fang og French Films, der har et større gennembrud til gode.

Med denne lytteguide i hånden vil Bibzooms redaktion hjælpe dig med at navigere i Roskildes farvand og fange de musikperler, der overskin-ner alle andre og byder på de mest uforglemmelige og vilde Roskilde koncerter i 2012.

God læse- og lyttelyst!

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

Page 3: Roskilde Festival 2012

Bibzoom er bibliotekernes digitale musiktjeneste.

Bibzoom indeholder al den musik, du elsker og 10 mio. andre numre. Servicen er fra dit bibliotek.. til dig. Ganske gratis. Uden reklamer og med masser af artikler, anmeldelser, film, kultur-skatte... og lytteguides som denne.

Bibzoom lytteguides er lavet af medarbejdere ved Bibzoom og danske folkebiblioteker.

tekst Redaktionen for Bibzoom

skribenterJesper Dyhre NielsenPeter ElmelundClaus RosenbladJonas Sloth Bach Kenth Kjeldgård NielsenJens Laigaard Niels MarkKasper Hagel MadsenKarsten Olesen

layout Jens Hjørne

[email protected]

BjörkSpleen UnitedNelson CanKimmo PohjonenBruce Springsteen & The E Street BandAlabama ShakesJack WhiteFrench FilmsJonathan JohanssonThe CultThe CureOf the Wand and the Moon

Dawda JobartehTerakraftNils FrahmThe ShinsNasumHank3RefusedBäddat För TrubbelBon IverThe Low AnthemDig & MigRum 37

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

BiBzoom lytteguideroskilde festival 2012

omtAler

Page 4: Roskilde Festival 2012

Bruce springsteen & the e street BAnd

Bruce Springsteen er et af rockens største ikoner. Han har sat sit præg gennem snart 40 år - og er still going strong. Hans udgangspunkt er det amerikanske samfund, middelklassen og de tildragelser, skæb-nen og livet tildeler en. Men han er også den vrede “unge” mand og musikeren, der tager folkemusikken op. Senest har vi hørt ham på det meget roste album “Wrecking Ball”, og det er ikke længe siden, han gav os Pete Seeger-fortolkningerne. Et stort bagkatalog, der er værd at glæde sig til smagsprøver fra.

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

Page 5: Roskilde Festival 2012

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

Page 6: Roskilde Festival 2012

spleen united

Det danske synth-rock band Spleen United vil tiltale ældre fans af Kraftwerk, Depeche Mode og Joy Division samtidigt med, at de vil fænge hos yngre fans med hang til f.eks. trance, pop og dance. Det bevidst gennemsamplede, maskinelle og repetitive udtryk blødes op af en smuk vokal og euforiske selvsikre melodier.

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

nelson cAn

Gymnasieveninderne Tami, Selina og Signe er tilsammen Nelson Can. Med en sikker stemmer i front leverer trioen ukompliceret post-punk revival med sparsomme arrangementer bygget op omkring vokaler, der stort set kun består af et omkvæd, kombineret med simple instrumenteringer af f.eks. harmonika eller fløjten. Det er alt sammen allerhelvedes medrivende, charmerende og energifyldt.

Page 7: Roskilde Festival 2012

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

kimmo pohjonen

Denne finske herre kan meget vel blive din mest surrealistiske oplevelse på Roskilde. Han stiller op med sin trækharmonika i selskab med sampling-troldmanden Samuli Kosminen og strygekvartet. Sammen skaber de musik, der ikke ligner noget andet. En kraftfuld blanding af trance, avantgarde, nordisk folkemusik, stammedans og Pink Floyd anno “Atom heart mother”. Det er vildt, det er sært, det er ikke for børn.

Page 8: Roskilde Festival 2012

AlABAmA shAkes

Sydstatsbandet fører rocktraditionen videre. Alabama Shakes er et af de nyeste navne i den musiktradition, der bygger på soul, blues og sydstastsrock. De trækker på den klassiske stil men inspirationen fra Jack White, og The White Stripes lader sig ikke fornægte. Forsanger-en, 23-årige Brittany Howard, vækker minder om en rå udgave af Janis Joplin. Et spændende bekendtskab, der bestemt vil være værd at følge.

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

Page 9: Roskilde Festival 2012

French Films

Finnerne i French Films har uden tvivl lyttet til klassiske bands som Joy Division og The Jesus & Mary Chain og til nyere navne som Interpol og The Drums. Vi præsenteres for en sommerlig og poppet tilgang til genren new wave, som netop er med til at skabe en intens og medlevende oplevelse.

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

jAck White

Det er lidt ligesom at være på jamsession med Alice og alle dyrene i Eventyrland at lytte til Jack Whites nye album “Blunderbuss”. På nogle af sangene er pianoet stemt på en let-tere dekadent måde, så man næsten drikker the med David Bowies Aladdin Sane. Så skidt være med at Meg White - anden halvdel af White Stripes - ikke er inviteret.

Page 10: Roskilde Festival 2012

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

Page 11: Roskilde Festival 2012

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

Björk

Sjældent træder en kunstner på scenen, som ikke tåler sammenligning med nogen. Men når den islandske sangerinde stiller sig op på Orange Scene, er hun først og fremmest sin helt egen. Den unikke lyd og det eksperimenterende udtryk, som den nu 46-årige Björk har udviklet og fastholdt, har gjort hende til et unikt verdensnavn.

Page 12: Roskilde Festival 2012

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

Page 13: Roskilde Festival 2012

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

the cult

21. Maj 2012 udgav The Cult deres niende album “Choice of Weapon”. Igennem årene har der været skrevet meget om bandets stil. Var de post-punks, goth rockere, hippier, heavy rockere eller et The Doors-kloner? Jim Morrison er død - længe leve 50 års fødselaren Ian Astbury med den fantastiske stemme og i alt fald meget alternative hovedbeklædninger.

jonAthAn johAnsson

Letbenet og melodisk svensk sommerpop. Det er, hvad den 31-årige sangskriver serverer. Med tre velproducerede udgivelser i bagagen har han forsøgt at etablere sig som Skandinaviens nye navn inden for indie-poppen. De fangende refræner og den ukomplicerede ak-kordsammensætning skal nydes under en blå middagshimmel.

Page 15: Roskilde Festival 2012

hent BiBzoomtil

pc & mAc

Page 16: Roskilde Festival 2012

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

Page 17: Roskilde Festival 2012

the cure

Når Robert Smith og resten af goth-rockerne fra The Cure spiller op på Roskilde Festival, er der dømt melankolsk trip i et parallelt univers med romantiske mandoliner og firseragtige synthesiz-ers. Elverfolk vil helt sikkert kigge frem bag træerne, og måske vil en elverpige tage en svingom med netop dig? Du behøver ikke have sort tøj på, men det hjælper.

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

Page 18: Roskilde Festival 2012

terAkAFt

Når bandet Terakaft slynger ørkentøjet på og plugger elguitaren til på Roskilde, vil tilskuerne sendes på et trip til den maliske ørken. Bandet, der blev dannet i 2001, spiller fantastisk ørkenblues iblandet musikalske stilarter, der rækker flere århundrede tilbage. Resultatet er et trancelignende udtryk, der nok skal gå én i blo-det, om man så befinder sig på en græsplæne i Roskilde eller i Malis Sahara.

dAWdA joBArteh

Dawda Jobarteh debutterede i 2011 med “Northern Light Gambian Night”. Albummet nåede den højeste anerken-delse med en placering på musikmagasinet Songlines “Top of the World”-liste. For-ventningerne er derfor store til det danskboende world-talent. Dawda, der er født i Gambia, er storspillende på den vestafrikanske 21-strengede Kora-harpe.

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

Page 19: Roskilde Festival 2012

the shins

Endelig kommer The Shins til Roskilde! Siden debuten i 2001 har de holdt sig i toppen af amerikansk indie, båret oppe af James Mercers evne til at hitte på ørehængende melodier. De har snablen godt nede i tressernes solskinspop med ringlende guitarer og fuldfede vokalharmonier, stærkt krydret med skæv electronica og melankol-ske tekster. Et finurligt og legesygt poporkester. Tag godt imod dem!

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

nils FrAhm

Hvis du trænger til at hvile ørerne, kan du ikke gøre noget bedre end at kigge ind hos den unge tysker Nils Frahm. Lige på grænsen mellem ambient og klassisk sidder han ved sit klaver og maler drøm-mende lydlandskaber. Han har spillet sammen med Efterklang, men på årets Roskilde spiller han solo. Det bliver intimt, eftertænksomt og smukt. En oase for sjælen.

Page 20: Roskilde Festival 2012

hAnk3

At Hank3 står på skuldrene af sin farfar, country-legenden Hank Williams I, kan høres. Og så alligevel slet ikke. For som Nashvilles skaber af ”rebel country” , har han udviklet sin egen stilart, hvor punk og metal tilsættes den klassiske country cocktail. Få danset mudderet af cowboystøvlerne, når Nashvilles utilpassede stedsøn giver Roskildes publikum en lektion i fandenivoldsk country, også kaldet hellbilly.

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

nAsum

Søndagen sparkes i gang af svenske Nasum, der leverer en omgang ultrabrutal grindcore, så selv den mest festivalhærgede krop vækkes til live. Nasum blev dannet i 1992 men gik i opløsning, fordi forsanger Miezsko Talarczyk blev dræbt af tsunamien i 2004. Bandet har sundet sig over tabet og er nu på en afskedsturne, der leder dem forbi Roskilde. Som erstatning for Miezsko er Keijo Niinimaa fra Rotten Sound ved mikrofonen. Gå ikke glip af chancen for at opleve en institution inden for ekstrem metal.

Page 21: Roskilde Festival 2012

reFused

I 1998 udgav det svenske hardcore punk band Refused det indflydelsesrige album ”The Shape of Punk to Come”, og som titlen postulerer, skabte de med pladen en fornyelse af punkgenren. Ved at blande ingredienserne hardcore og metal tildelte Refused punkgenren en tiltrængt saltvandsind-sprøjtning. Kort tid efter det store internationale gennembrud gik bandet i opløsning, og den konstant voksende fanskare fik aldrig oplevet Re-fused live. Langt om længe er legenderne nu gendannet. Glæd dig til et musikalsk bombenedslag af eksplosiv, hardcore punk i verdensklasse.

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

BäddAt För truBBel

Ultra-skramlet, svensksproget punkrock med et poptwist, som kun vores broderfolk kan fremstille det. Med sange, som sjældent varer over to minutter, og tilhørende slagfærdige fuldemandstekster, såsom ”du är lika dum som jag, fast på ett annat sätt” og ”Håll din jävla käft” , er der lagt i kakkelovnen til en tumult af en fest, som helt sikkert vækker din indre stodder!

Page 22: Roskilde Festival 2012

the loW Anthem

Meget er allerede sagt om Bon Ivers overlegne indie folk, og meget er endnu at sige om The Low Anthems lige så overlegne ditto. De har præcis samme høje og lyse vokal - den smukke, nærmest nordiske, melankoli i de stille sange - som Bon Iver, men ud over det, er de ikke bange for også at have Tom Wait’ske træk på både vokal og det skramlede ensemble. The Low Anthem er fænomenalt “ægte” americana direkte hentet fra mytologiens mægtigste sangbog.

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

Bon iver

Det startede med et knust hjerte, et tomt sommerhus og en guitar, der ikke stemte. Med de tre ingredienser lavede Justin Vernon i 2008 pladen ’For Emma, Forever Ago’. Og med den plade sang den skrøbelige singer-song-writer sig ind i det danske indie-miljø. Det store gennembrud ventede dog til sidste år, hvor Bon Iver leverede den selvbetitlede opfølger, som bragede ind på hitlisterne.

Page 23: Roskilde Festival 2012

rum 37

Med “Dagen er ny” har Rum 37 fået sig stor og fortjent national radiotid på deres Kent-flyvske rock/pop-sange. Gruppen besidder et suverænt kompo-sitionstalent på den svagt alternative facon med sange, der hverken er ren indie eller ren pop, heller ikke noget fast definerbart midt imellem. Et felt ellers primært hersket af Love Shop, men nu altså også indlogeret af det her emi-nente sangforedrag på lige dele guitarekvilibrisme og stor og medrivende sang.

dig & mig

Da Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet i 2007, var hele musikmiljøet tvunget til at gå overgrund. Miljøet sivede ud i byen, og navne som Iceage og De Høje Hæle har begge deres rødder på Jagtvejen. Dig & Mig fra periferien af Jagtvejsmiljøet har med deres cocktail af 80’er New Wave, Ramones-riffs og danske retro a la Voxpop og Lost Kids, potentiale for det helt store og nationale gennembrud. Man kan ikke andet end være underholdt. Ellers skulle man da være et skarn.

BiBliotekernes digitAle musiktjeneste

Page 24: Roskilde Festival 2012

oF the WAnd And the moon

En dyster men intenst fængende stemning vil brede sig over Roskilde, når folk-noir eller neo-folk kon-stellationen Of the Wand and the Moon indtager scenen. Gennem snart mange år har frontfiguren Kim Larsen (nej, ikke dén Larsen) markeret sig inden for genren. Der trækkes på folkemusiktraditioner, men også andre stilarter sniger sig ind undervejs. Lydsporet er mørkt, sørgmodigt, smukt og ensomt.

lyt til de seneste AlBums med Alle de omtAlte kunstnere på BiBzoom

Page 26: Roskilde Festival 2012

Andre lytteguides

BiBzoom lytteguidesBibzoom guider dig sikkert og kyndigt gennem festivals, begiven-heder, bands og musikgenrer. Med Bibzoom som redaktion skriver en gruppe musikfaglige ildsjæle fra de danske biblioteker dig vej gennem musikjunglen og giver dig tips til godbidder, nyskabelser, sikre satsning-er og meget mere fra musikkens forunderlige verden.

Lytteguides - der kommer flere, og der er flere, hvor de kommer fra. Prøv blot disse

Al den musik du elsker ... og 10 mio. andre numre

Rush Copenhell 2012 Northside 2012 SPOT 2012

Elvis Presley Psykedelisk Rock Vinter Jazz 2012 Black metal