1. A ARG AN G 27. MARTS 1928 NUMMER 6

100 GRAM

/ FA AS I ALLE ' brugsforeninger,

VALKYRIECHOICOLADE ER REN OiOKOlADE MED KRAFTIG IKKE FOR SØD SMAG

DA DEN IKKE ER. OVERFEDEX KAN DEN OGSM ANVENDES SOM EN MEGET FIN KOGECHOKOIADE.

mifisk Støvsugeren

Als Fisker Nielsen København F Telefon 9650

Publikum foretrækker den danske Støvsuger N ilfisk

I Aaret 1927 har Salget af SYUftsbStøvsugeren trods Kronestigningen og den haarde udenlandske Konkurrence vist en enorm Fremgang, som udelukkende skyldes SYilfisk’s store Fordele fremfor alle andre Støvsugere. SVilfisk's store Overraskelse i 1928 er det nye patenterede, dobbeltvirkende og bevæ* gelige Mundstykke, som opsuger indtil 50 p€t. mere Støv end noget andet .Håndstykke,

idet det under Sugningen løfter Tæppet og skiller Luven.

Forlang gratis Demonstration ved Opringning til

9650

fJHwot anden Maling taber sin

Farve og ødelægges, bevarer "KRONOS”

TITAN HVIDT en ren, hvid og hel Flade Faas i alle Brugsforeninger

GENERALAGENTER

DET HEMPELSKE HANDELSHUS KØBENHAVN K.

Forlang dette prima

danske Fabrikat, som er fremstillet

af de fineste og

bedste Materialer.

Bedre Sele frem*

stilles ikke.

MAGGl Bouillon-Terninger

MAGGl5 Bouillon

bør ikke sav-nes i nogen Husholdning

Vort Resultat — korrekt Smøring

Gargoyle Mobiloil er ikke som de fleste Smøreolier, der findes paa Markedet, et Biprodukt fra Benzin« og

Petroleumsfabrikationen, men udvindes af særligt udvalgte Raaolier ved Processer, der gaar ud paa at frembringe en Kvalitetsolie med højeste Smøreevne, Gargoyle Mobiloil er fremstillet af en Virksomhed — Vacuum Oil Company — der er anerkendt som det førende Firma i alt, hvad der vedrører Smøreolier og deres Brug.

Der er et Mærke Gargoyle Mobiloil, som netop er det rette til Deres Motor, og dette Mærke er blevet bestemt ved et nøje Studium og mange Forsøg af Vacuum Oil Company’s Motoreksperter, som har undersøgt de forskellige Motor« typer — ogsaa den, De har. Resultatet heraf er den kendte Gargoyle “Tabel, og ved at følge dens Anvisninger og benytte det Mærke Gargoyle Mobiloil, Tabellen angiver, sikrer De Deres Automobil eller Traktor korrekt Smøring. Brugsforeningen harbaade Gargoyle ^Tabellen og Gargoyle Mobiloil.

Mobiloil VACUUM OIL COMPANY A/S

Sikkerhed — Tryghed — Økonomi

,

Jffan skulde urt dr?s ovn.

FORLANG

„PERFECT" etter

.REFORM"

% FREDERIKSBERG METALVARE FA BRIK NITIVEJ IO KØBENHAVN F.

TELF. 2326 • 2360

at der prtdn u, f/ndes£o/kt

tom kfbrr andre

^/tfcrrker end

t

Begynd Dagen rigtigtl Morgenmaden venter — den bedste, naar derstaar en Tallerken lækkert tillavet Havregrød af DIAMANT AVENAsGRYN«. Det er et Maaltid, der giver Kræf» ter til Formiddagens Slid — bygger Muskler og giver Energi. Thi »DIAMANT AVENAÆRYN« er ud? søgte danske Havregryn, der ved en speciel Formaling bar beholdt den rene, gode Smag og alle de naturlige Næringsværdier, som netop i Havren fremkommer i det rette Forhold. Gør det til en Vane hver eneste Morgen at spise en Tallerken Havregrød. Naar De mærker, hvor godt det gør Dem, hvor sundt det er, saa vil De slet ikke kunne undvære det.

Begynd Dagen i Morgen med

DIAMANT AVENAsGRYN »Der er skjulte Kræfter i Grynene«

Cf-e/mJL øi ' øi _ ~ i_,i i_h 4~ ,

(^rnjL^JL Ycrks C+&r*SL)

SmjO-fe* fAVruU pOLCG t cImIoT d/Krt/.

Bcf QmAyZmÅjLh tiJL' yulT l^crtUba^.

(<LcttKKx^r

a/rvu&nAjik ijJL <n£cUt 1 dcKtto^,

S A/s GLUD & MARSTRANDS FABRIKER : KAPELVEJ 46 KØBENHAVN N

.*

TRAN IS 1' O It T S F A S U E K

BAAIA

H

fe

tf

H

tf

tf

tf

tf

fe

& tf

fe

DANMARKS CIKORIE fabrikeres udelukkende af fineste danske Cikorierødder under Kontrol af V. Steins Laboratorium, hvis Attester udviser, at Varen bestaar udelukkende af ren Cikorie.

DANMARKS CIKORIE har paa Udstillinger erholdt Diplom

med højeste Udmærkelse.

Forlang derfor aliid

DANMARKS CIKORIE AKTIESELSKABET

KAFFESURRO GATFABRIKEN

DANMARK

fe

fe

S

5R

H

tf

fe

fe

tf

tf

tf

OTA? BOGGAVE bestaar i Aar af illustrerede

DYRE-FORTÆLLINGER.

J

IhverfiAMA* Pakke er ind-

lagt Kupon og koloreret

Billede isvarende til fertæl lingen.

KØBENHAVN AARHUS AALBORG HJØRRING

RANDERS HORSENS

VEJLE VARDE

SVENDBORG NÆSTVED HOLBÆK

NYKØBING F

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER'

F. D. B.s Ure er billige, naar der regnes med Kvaliteten Af trækkes alle paa vort eget Værksted

Leveres

med

skriftlig

Garanti

Stort Udvalg i Stueure og Vækkeure

Patent

Holder

Foderet

tørt

!

% b

&

Mulepose

Mange

Anbefalinger

foreligger

Fremstillet af prima Jutestof

STØBTE GRISETRUGE

PRAKTISK, STÆRK OG BILLIG

Køb Plovdele i Brugsforeningen Prima Plovdele føres

paa Lager til

Oliver Fraugde Landsperg Bissel Langeskov Sanderum Allerup og Rud Sacks Plove

Paasættes med Lethed af enhver praktisk Landmand

Forlang ovennævnte Artikler i Brugsforeningen! - Illustrerede Kataloger og Prislister foreligger.

HavdrupTrævarefabrik PEDER JENSEN

TELEFON : 33

Anbefaler sig med:

Hjulbører* Havemøbler Trappestole Høkasser

Strygebrædder Stiger

Mangeaarig Leverandør til Fællesforeningen

De ved,

atZincks Redskaber er de bedste, men ved De, O hvor billige de er IVY PRIS LISTE FOK 1938

Dansk Staal Industri i KONGENS LYNGBY

GREBE•FORKE • HAMRE ØKSER • STENVÆRKTØJ

Fineste Kval. - Fuld Garanti

Dansk Arbejde

fforlang Petroleums 5 Kogeapparatet

JIJWEL i Brugsforeningen.

Hvert Apparat sælges med Garanti.

H ave fr 0 leveres med

Garanti for

Ægthed og

Spire«

evne

Under Kontrol af Landbo* og Husmandsforeningernes Kontroludvalg

! t

„Jeg har Radio4* kan De kun s;ge, naar de vig? tigste Dele i Deres Modtager? Anlæg bærer Kvalitetsmærket

PHILIPS Kvalitetsvarer leveres gennem enhver Brugsforening

Den vigtigste Del af dem alle er Højttaleren, der maa kunne gengive baade Tale, Sang og Musik paa smuk

og naturlig Maade.

Foilang derfor PHILIPS Højttaler

»DenlevenctøStemme« Luksus Model Kr. 100.00 Standard Model.... Kr. 70.00

Hosstaaende af Statens plantepato? logiske Forsøg an? befalede Mængder

T i 11 a n t i n C giver:

Der anvendes til: Overbrusning af 100 kg Byg:

60 g å 15 Kr. (Kilopris)., .. = 90 Ore Tørbehandling af 100 kg Byg eller Havre:

100 gå 15 Kr. (Kilopris) .. .. = 150 Ore Tørbehandling af 1 kg Roefrø:

7 g å 15 Kr. (Kilopris) .... — 10,5 Ore

Sikker Afsvampning sund Udsæd - hurtig Spiring kraftig Vækst - sund Afgrøde Rigeste Høst

Fællesforeningen set fra oven. Paa vor Anmodning har vor for«

holdsvis nære Nabo Hærens Flyvers korps taget dette Fotografi, hvis væ« sentligste Del gengiver Fællesforening gen for Danmarks Brugsforeningers

er Njalsgade, og i hele den Del, som ses paa Fotografiet, er det F. D. B.s Bygninger, der ligger paa den fjerne« ste Side af Gaden. Af Komplekset ses længst tilvenstre (med Skorstenen)

de tre Vinduer yderst tilvenstre paa 3. Sal. Bag Administrationsbygningen ligger paa tværs af denne de to mæg« tige Lagerbygninger, henholdsvis for Manufaktur« og Kolonialafdelingen.

Bygningskompleks i Njalsgade. Som Legetøjshuse ser det hele ud, og dog dækker det over 3 Tønder Land.

Man vil let finde Gaden, der løber gennem hele Billedet og ender i ne« derste Hjørne tilhøjre. Denne Gade

Maskinafdelingen og Oplagsplads for Emballage m. m„ hvor Fællesforenin« gens Katte, der er populære i hele Kvarteret, gaar og slikker Solskin i deres Fritid. Dernæst følger Admini« strationsbygningen, hvor Brugsfor« eningS;Bladet har sine Kontorer bag

Den næste store Bygning er Isen« kramafdelingen, og dernæst følger —• til Gaden — Manufakturafdelingens Detailbutik og bag denne først nogle Oplagsbygninger og længere tilbage (den lyse med Vareelevatoren) Syre* Pakhuset.

Side 82 5>ruørforcnmgø^labcf

No. 6

En god Forberedelse — og en god Beslutning

VED vor Meddelelse i sidste Nummer af Bladet om det Forslag, som F. D. B.s Bestyrelse og Repræsentantskab har bes sluttet at at forelægge den kommende

Generalforsamling angaaende Fællesforeningens Res servefondssRegler og en øjeblikkelig Udbetaling af det betydelige Beløb, der henstaar paa den saakaldte Konto B, er der skabt Mulighed for, at dette saare vigtige Spørgsmaal baade kan komme til alle de deri interesserede Parters Kendskab, og at det i god Tid kan blive behandlet og drøftet paa Møderne i de enkelte Kredse i den kommende Tid, forinden Ges neralforsamlingen skal tage Beslutning i Sagen.

I denne Mulighed for en vel overtænkt Behandl ling ser vi en stor Fordel, bl. a. derved at man paa Forhaand imødegaar en Anke, som ikke sjældent høres paa Generalforsamlinger inden for vore Ans delsselskaber, den nemlig, at kritiklystne eller op* positionstrængende Medlemmer staar op og siger, at dette eller hint Forslag kommer som en Overs rumpling og skal trumfes igennem. Undertiden er saadan en Anke ugrundet og hviler f. Eks. paa de paagældendes egen manglende Energi eller Evne til at sætte sig ind i en Sag, som faktisk har været fremlagt i god Tid, men det træffer paa den anden Side heller ikke sjældent, at en saadan Bebrejdelse mod en Bestyrelse eller Ledelse har været fuldt bes rettiget, idet et Forslag, cn Plan maaske af vidtræks kende Betydning, faktisk er kommet som en Overs rumpling, maaske endda ogsaa i nogen Maade for den paagældende Ledelse selv.

En betimelig Forberedelse af en Sag er et saare vigtigt Led i det daglige Organisationsarbejde, naar dette skal gaa i den rigtige Retning. En forhastet og forjaget Behandling kan fremkalde et Modsæts ningsforhold — eller i hvert Fald Talen herom — mellem Medlemmerne i en Forening eller en Orgas nisation paa den ene Side og dennes Bestyrelse els ler snævrere Ledelse paa den anden Side. At nos get saadant er af det onde, siger sig selv, og at et Modsætningsforhold paa dette Sted enten maa bero paa en Misforstaaelse eller en Fejl fra en af Pars terne, er lige saa givet.

Thi det er netop en af Andelssystemets fornems ste Egenskaber, at der principielt ikke kan opstaa et Modsætningsforhold mellem et Selskabs Ejere, dets Medlemmer, og Ledelsen. Der findes ikke, som

under andre Organisationsformer, fremmede Inters esser, der paa en eller anden Maade skal tjenes.

*

Og naar da paa denne Maade ReservefondssFors slaget inden for F. D. B. er sendt ud, sailedes netop af de enkelte Medlemmer, i hvert Fald i de Forenins ger, hvor der i et nogenlunde' nævneværdigt Antal abonneres paa Brugsforenings=Bladet, kan være bes kendt dermed, er det at haabe, at det ogsaa vil bis drage til at fremme og styrke Forstaaelsen af den Betydning, som den bedst mulige Ordning har for den enkelte Forening og derigennem for de enkelte Medlemmer.

Vi tænker hermed bl. a. paa en bestemt Side af Sagen, som sikkert vil blive drøftet i de allerfleste Foreninger — særlig i Forbindelse med Fordelingen af de omtalte 5,4 Mili. Kr. paa Konto B—, og som vi derfor lige saa godt først som sidst kan trække frem i Dagslyset og betragte nærmere, nemlig dets te,- hvad der skal gøres med de Beløb, som Forenins gerne nu faar udbetalt, eller nærmere præciseret, om Pengene skal tilfalde Brugsforeningerne som saadanne eller Medlemmerne enkeltvis.

De vanskelige økonomiske Forhold, som mere els ler mindre præger Tilværelsen for saa at sige alle Medlemmer i Brugsforeningerne, kan naturligvis iks ke lades ude af Betragtning ved Beslutningen om dette Spørgsmaal og er heller ikke glemt i de Bes mærkninger, som vi her fremsætter derom.

For det første maa det da erindres, at en ikke uvæsentlig Del af ReservefondssUdbetalingen fra F. D. B. vil komme den saakaldte Handelskonto tils gode, d. v. s., at de Foreninger, som skylder F. D. B. Penge, vil faa denne deres Gæld nedbragt med et tilsvarende Beløb. Paa denne Maade opnaas en Bedring af den paagældende Forenings økonomiske Stilling, saa sandt som det gamle Ord er rigtigt, der siger, at den, der betaler sin Gæld, forøger sit Bo. Og paa de nanden Side maa det være en Forudsæts ning og ikke blot et fromt Ønske, at Foreningerne ikke lige med det samme paany gaar til den tidlis gere Grænse for Kreditten!

Og nu de Foreninger, der faar tilstillet Penges beløbet, for adskilliges Vedkommende en Sum af ret betydelig Størrelse. Her er det, det skal siges rent ud: Benyt disse Penge først og fremmest til at kons solidere Foreningerne!

No. 6 Side 83

Det er Foreningerne som saadanne, der er Med« lemmer i Fællesforeningen, af hvis opsparede Reser* yebeløb nu cn Part vil blive fordelt. Det er gennem den enkelte Forenings Deltagelse — som Forening —, at det den tilkommende Beløb er bragt til Veje og nu ifølge cn forventet Beslutning vil blive stillet til dens Raadighed. Derfor er det i første Række de nenkelte Forenings Tarv, der maa røgtes og has ves for Øje ved eBstemmelsen om Beløbets Anven* dclse.

Og dette Foreningens Tarv kan i Øjeblikket ikke røgtes paa bedre Maade end ved at søge en Styrs kelse af den enkelte Forening som saadan paa ens hver rimelig Maade. En Indvending om, at de ens kelte Medlemmer har mere Brug for Pengene end Foreningerne, er, trods de økonomiske Vanskeligs heder, næppe i Almindelighed holdbar selv for Øjes blikket. Som Regel trænger den enkelte Brugsfors ening til Styrkelse af sin Økonomi, og mange Stes der kan denne Tilgang af et ikke ringe Beløb maaske skabe Mulighed for at begynde en Konsolideringss

politik, der i saa Tilfælde er saa meget mere paas krævet.

Ingen ved, hvad Fremtiden kan bringe af Krav til Foreningsarbejdet, men hvad der allerede nu fores ligger af Muligheder i saa Henseende kan kun ops fattes som en alvorlig Bevæggrund til at søge Kons solidering. Der tænkes hermed f. Eks. paa nye Ops gaver, som skal tages op, eller endnu mere paa mus lig nye Linjer i det almindelige Ansvarsforhold i Foreningerne. Med alle Muligheder og med Nutid og Fremtid for Øje er Styrkelse af Foreningerne, til bedste for Medlemmerne direkte og indirekte, klog Politik.

ReservefondssSpørgsmaalets Behandling i Anleds ning af F. D. B.s Forhold kan maaske blive medvirs kende til, at mangen en Brugsforening ogsaa ude hos sig selv faar Sagen ind paa Livet for sit eget Veds kommende. Og vi haaber, at det vil ske paa en Maade, der gavner det fælles Arbejde, som, hvors dan man end vil vende og dreje det, nu engang er fælles!

Professor Erik Lindhard in memoriam.

Paa sin Virksomheds Højdepunkt, nylig udset til øverste Leder af Landbohøjskolen, hvortil

han som Professor i Landbrugets Planteavl blev kaldt fra sin Stilling som mangeaarig Forsøgsleder ved Tystofte Forsøgsstation og kun havde virket i godt 4 Aar, blev han efter blot en Uges Sygeleje den 15. Marts bortrevet af en Lungebetændelse i sit 54. Aar og begravedes d. 19. ds. fra Solbjerg Kirkegaard paa Frederiksberg.

Siden sin Ungdom havde Lindhard været knyt* tet til den videnskabelige Side af Planteavlen, og kun med en Afbrydelse paa nogle Aar i Siam hos Østasiatisk Kompagni som Leder af et Skovdistrikt i denne fjerne Egn, i Statens Tjeneste, fra han i 1895 blev Landbrugskandidat, paa Landbohøjskolen som Assistent ved Forsøgsstationer og Statens Planteavlsudvalg og nu sidst atter paa Landbohøjs skolen som Professor.

Fra først til sidst i denne Løbebane efterlader E. Lindhard sig det smukkeste Minde ikke alene som fremragende Dygtighed paa sit Omraade, men som en Personlighed, for hvem man uvilkaarlig maatte føle baade Højagtelse og Sympati.

De ridderlige og uegennyttige Egenskaber, der !

saa høj Grad kendetegnede Professor Lindhard, gjorde ham særlig egnet til at virke i Andclsvæse* nets Tjeneste, og vi havde den Lykke, at han i fremragende Grad ogsaa blev knyttet dertil, nem* lig i det Kontroludvalg, der af Landbo* og Hus* mandsforeningerne blev nedsat, da Fællesforening* en for Danmarks Brugsforeninger og Danske Landboforeningers Frøforsyning enedes om til Fremme for vort Landbrugs Forsyning med Mark* frø at underkaste sig de nævnte Foreningers Kontrol i en saa gennemgribende Form, at man utvivlsomt intet andet Steds kender Magen. Da denne Ord* ning kom i Stand, udtalte da ogsaa Lindhards For* gænger paa Landbohøjskolen, Professor Wester* mann, ved det sjællandske Landbo*Delegeretmøde i 1912 ,»at det efter hans Mening var en Sag af me* get stor økonomisk Betydning, der her søgtes ord* net paa en saadan Maade for Landbrugets Organi* sationer, at Systemet søger sit Lige Verden over.«

I en Aarrække har Lindhard fungeret som For* mand for Udvalget, der kontrollerer det ovenfor nævnte Samarbejde, og som jo ikke alene er kon* trollerende, men i Virkeligheden paa mange Maa* der administrerende, idet det bestemmer, hvilke Sorter og Stammer der maa sættes i Avl, og hvilke Kvaliteter af Frø der i det hele maa forhånd* les, og dermed hvad der maa leveres Landbruget til Udsæd gennem F. D. B. Naar dette har kunnet lade

Side 84 <>ruøeforcnmgo5?lrtbcf

No. 6

sig gennemføre — hvad der kun kan ske ved Ofre, ofte betydelige baade af Selvstændighcd og af rent pekuniær Art, fra de samarbejdende Parter i Frøs omsætningen — saa var det i altovervejende Grad Lindhards fremragende Evner, og navnlig hans af alle anerkendte Retfærdssans og personlige Uegens nyttighed, der bragte uroligt opstaaende Bølger til at lægge sig, saaledes at det for Landbruget saa gavnlige Samarbejde opretholdes. Alene denne Side af Lindhards Virksomhed sætter ham et varigt Minde. J. E. Jacobsen.

»jaocE«

Direktør Kr. Bruun trækker sig tilbage.

s

Direktør Kr. Bruun, F. D. B.

D a Direktør Bruun, grundet paa sit svigtende Hel-bred, har udtalt Ønske om til førstkommende l.flprii at træde tilbage fra sin Stilling som ledende Chef

forF. D. B.s Manufakturafdeling, saa er dette Ønske imøde-kommet, idet det for Bestyielsen var klart, at den angivne Barsag virkelig var tilstede.

Direktør Bruun, der i Bpril fylder 70 Bar, var fra 1885 til 1893 sammen med sin nu afdøde Hustru i Bmerika, indtil de sidstnævnte Bar vendte tilbage her til Landet. Kr. Bruun blev da antaget som Leder af den jydske Fællesforenings Manufakturafdeling, og da den nuværende Fællesforening dannedes overtog han Stillingen som Leder af nævnte Bfdeling. Denne Stilling har han altsaa beklædt I 35 Bar. Hvorledes har han da røgtet denne, som Barene gik,

meget store og vanskelige Opgave? Herpaa kan kun sva-res med et: „Godt“. Med en utrættelig Flid, Redelighed og Interesse har han sat alle sine Evner ind paa at tjene de danske Brugsforeningers Sag saa godt og samvittig-hedsfuldt, som det stod i hans Magt. Direktør Bruun har set nævnte Bfdeling vokse Bar efter Bar, fra en lille Be¬

gyndelse til nu at være en Mange-Million Forretning med Hovedafdeling i København og en Række Underafdelinger spredt over Landet. Maaske er det en medvirkende Bar-sag til hans mindre gode Helbred nu, at han igennem de mange forløbne Bar med vedholdende Iver og Brbejdslyst har røgtet sin Gerning baade i smaa og store Ting, hvil-ket jo slider paa Kræfterne. Foruden den store Pligttroskab, som Bruun har udvist,

skal det nævnes, at han har s'aaet og staar i det bedste Forhold til sine mange Undergivne, hvilket nu om Dage ikke just er nogen let Opgave for en stor Arbejdsgiver. De danske Brugsforeninger skylder ham en oprigtig Tak

for den Gerning, han har øvet til Gavn for disse. Gid F. D. B. aldr g maa savne Mænd, der som han har deres største Glæde i et redeligt, dygtigt og trofast Arbejde!

L. B r o b e r g.

Andelssamfundet. Af P. Olsen.

Det er en Bog, som i en ganske særlig Grad har Bud til dette Blads Læsere. Det er ikke en Redegørelse for den eksisterende Andelsbevægelses Udvikling; men det er en Udvidelse af Grundtanken i Andels* bevægelsen til ikke blot at gælde for visse mere el* ler mindre begrænsede Omraader, men til at gælde for hele Samfundet. Som Andelsbevægelsen begynd* te med Forbrugernes Sammenslutning (Forbrugsfor* eninger) til Værn for Forbrugerne, der var svage, naar de stod spredte, og stærke, naar de lærte at staa samlede, saaledes peger Forfatteren paa For* brugerne som den centrale Faktor i det økonomiske Samliv. Forbrugerne er dem, der sætter alt Arbejde i Gang. Som de har Købelyst og Købeevne, saa* ledes bliver der produceret. Saa de er altsaa de egentlige Arbejdsgivere og dem, der giver Lejlighed til værdifrembringende Virksomheder. Naar man vil frembringe mere end til eget Forbrug, saa maa man søge at finde Kunder med baade Købelyst og Købeevne. For at komme i Forbindelse med købe* dygtige Kunder og Forbrugere ydes der altid ad mangfoldige, mest indirekte Veje Lejeafgifter, Ren* teafgifter o. m. a. Alt Arbejdsudbytte beskæres, og med Rette; thi Arbejdet faar først Omsætnings* værdi, naar der er Forbrugere, der vil og kan købe Arbejdsproduktet. Vi maa paa en Maade alle i vore Dage løse Billet til Arbejdet og dermed til det dag* lige Brød. Disse Penge gaar nu i enkelte Monopol* haveres Lommer; men de burde med Rette fordeles til alle Forbrugere. Forfatteren mener ad denne Vej at kunne hindre

baade den ufrivillige Arbejdsløshed og fri os fra de voksende Understøttelesbyrder, idet vi alle faar vort berettigede Forbrugerudbytte i Andelsselskabet Danmark. Læs Bogen og tænk dens Tanker roligt igennem. Den viser bedre Veje ud af Tidens Van* skeligheder end det meste af det, der skrives derom.

Kerteminde Fløjskole, i Marts 1928. II. C. NielsemSvinning,

No. 6 25ntø$formm^35(abef

Side 85

^Bøger efter

tyægt I England har Boghandlerne op>

taget den for Forfatterne ret re* spektløse Fremgangsmaade at sæU ge Bøger efter Vægt. Ovenstaaen* de Fotografi er fra en Butik paa »Charing cross «i London, hvor en Plakat, som ses midt i Billedet, oplyser Publikum om, at »hvert Pund« Bøger koster 2 pence (ca. 15 Øre). Ekspedienten er netop ved at veje nogle Pund af til en læselysten Kunde.

Danske Læsere vil sikkert føle sig dydigt oprørte over en saadan letsindig Omgang med Kulturens Værdier, og dog er det jo ikke mange Aar siden, at der — efter sikkert Forlydende — ret ofte

skete Bestillinger og maaske Salg af Bøger her i Landet e ft er M et t er. Den efter aandelig Berigelse »hungrende« Dame eller Herre

telefonerede til sin Boghandler, at hun eller han manglede saa og saa mange Meter Bøger til at fylde og pynte i en Boghylde,

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger i 1927. Vi har ved en tidligere Lejlighed meddelt et fore*

lobigt Tal for Omsætningen i F. D. B. i Aaret 1927. Efter at nu den endelige Afslutning af Regnskabet har fundet Sted .viser det sig imidlertid, at det fore* løbig Tal, 132,5 Mili. Kr., trænger til en lille Revi* sion, dog heldigvis i den rigtige Retning. Det ende* lige Tal for Omsætningen i 1927 er nemlig

Kr. 133,433,147.82.

I 1926 var Omsætningen paa 136,9 Miil. Kr., og der er saaledes en lille Nedgang til sidste Aar paa 1% pCt.

Som vi tidligere har fremhævet, maa det imid* lertid ved Betragtning af disse og lignende Tal vel erindres, at de er Udtryk for alene den pengelige Omsætning, og at Bevægelser i denne ingenlunde behøver at svare til lignende Bevægelser i Omsæt* ningsmængden af Varer, som, naar det kommer til Stykket, dog er det, der er bestemmende og præ* gende for den paagældende Virksomheds Arbejde og Betydning.

Dette gælder i høj Grad ved Betragtningen af F. D. B.’s Omsætning i 1927, der med Hensyn til

omsatte og producerede Varemængder i de forskel* lige Grene og Afdelinger har været større end no* gensinde tidligere. Nedgangen paa de 2 pCt. er altsaa udelukkende et Prisfænomen, hvor Fællesfor* eningen deler Vilkaar med alle andre Foretagen* der, som er underkastede Tidens Prisbevægelse.

Af Aarsresultatet for 1927 kan vi iøvrigt'oplyse, at Omsætningen inden for de forskellige Produk* tionsvirksomheder under F. D. B. har været 36,9 Mili. Kr., hvilket i Penge er ca. 5 pCt. mindre end det foregaaende Aar. Ogsaa paa dette Punkt gæl* der jo imidlertid de Bemærkninger, der foran er gjort gældende i Almindelighed.

Med Hensyn til Aarets Nettofortjeneste er der derimod en Opgang paa Kr. 1,659,000,— sammen* lignet med foregaaende Aar, og Nettofortjenesten for 1927 er saaledes

Kr. 8,308,009.88.

Endelig kan det oplyses, at Brugsforeningernes Nettokøb hos Fællesforeningen i 1927 har udgjort 109,6 Mili. Kr. mod 111,6 Miil. Kr. i 1926.

3ntø$forcnm$e3>lafoc( No. 6 Side 86

*6

Fra Arbejdet hjemme og ude

Pmrwiwmprpmrw ’rrr^rrrrrrryrr rw > rr^rrrrprrr^

Kursus og Møder i Kredsene.

Vi gav i sidste Nummer af Brugsforcnings*Bladet en kort Oversigt over Kursus og Møder i forskellige Kredse inden for F. D. B.. — Siden sidst er disse fortsat flere Steder, og enkelte af dem er afsluttede, hvilket sikkert vil gælde de fleste i Løbet af den nærmeste Fremtid.

Som vi bemærkede sidst, synes Tilslutningen til baade Kursus og Møder at have været tilfredsstiU lende, og der synes paa denne Maade at være ved at blive skabt et ikke uvæsentligt Led i Organis sationsarbejdet inden for Brugs* foreningsbevægelsen. Det ligger imidlertid tildels i Sagens_ Natur, at et egentligt Kursusarbejde i alt væsentligt vil vække Interesse hos de mest interesserede Medlemmer samt den snævrere Ledelse i de enkelte Brugsforeninger, og saa* ledes har det sikkert ogsaa været de fleste Steder hidtil, omend det maa være en stadig Bestræbelse og en nyttig Bestræbelse, at faa stedse flere ogsaa af »de almindes lige« Medlemmer draget med ind i dette Arbejde .

Men ved Siden af de egentlige Kursus og i Tilknytning til disse har der, som vi allerede har oms talt og videre skal omtale nedens for, været afholdt Foredragss og Diskussionsmøder, hvor Emnerne og deres Behandling har været anlagt med en mere almindelig Tilhørerkreds for Øje.

Der har været behandlet Ems ner, der, uden at man siger en Smule for meget, kunde og burde være af Interesse for hvert eneste Medlem og hans Husstand inden for en Brugsforening. Paa dette Omraade vil vi opfordre til, at der, saaledes som det allerede er saa godt begyndt, gøres et Arbejs de for, at Tilhørerkredsen søges gjort saa vid og almindelig som muligt, — for at der der paa denne

naturlige og sunde Maade kan gøs res et Organisationsarbejde for Brugsforeningebevægelsen, først og fremmest paa den Maade, at der gives Oplysning om det Arbejde, som optager i Øjeblik* ket.

Og vi kunde ønske at gaa et Skridt videre og fremføre i hvert Fald til Overvejelse og muligvis velvillig Behandling ved en senere Lejlighed ,at man i noget højere Grad end hidtil lagde Vægt paa gennem saadanne Kredsmøder at faa Tilhørerne ogsaa fra Kred* se, der hidtil staar uden for Brugs* foreningerne. Det gaar jo ofte saaledes, at de, der kommer til den Slags Møder, hvor der f. Eks. direkte eller indirekte agiteres for Tilslutning og Forstaaelse af det fælles Arbejde, er dem, der mindst trænger dertil, og ogsaa af denne Grund var der maaske Anledning til, at der lagdes noget mere Vægt paa at faa nye Mennesker og nye Kredse i Tale. Vi anser det for givet, at Foredragene uden Skade kunde anlægges saaledes, at de ikke blot har Interesse for vore egne Folk, og vi føler os tillige trygge ved at tilføje, at det Arbej* de, der omtales paa disse Møder, og de Oplysninger, der gives, og de Idéer, hvorfor der tales, er af en saadan Beskaffenhed, at de ik* ke blot kan taalc at høres ogsaa af en aaben Kreds, men at denne paa den anden Side ogsaa vil være direkte interesseret deri, naar den først er kommet med.

Vi kunde altsaa tænke os, at i hvert Fald de afsluttende Møder og maaske ogsaa visse andre kun* de anlægges som offentlige Mø* der, hvortil alle i den paagælden* de Egn blev indbudt gennem of* fentlig Avertering.

Det er et Karaktertræk i den danske Andelsbevægelses Ud* vikling, at det rent propaganda* mæssige Arbejde hidtil har væ* ret ret stærkt i Baggrunden, og uden at vi mener, a* en Propagan*

da i Stil med, hvad der ofte fin* der Sted i Udlandet, vil falde na* turligt eller være formaalstjenlig, er Tiden dog sikkert inde til, at der hist og her tages noget mere direkte fat paa Opgaver i denne Retning, alt naturligvis efter vore særlige Anlæg.

* * *

Om afholdte Kursus og Møder i Kredsene skal vi iøvrigt bringe følgende Meddelelser:

4. Kreds. Efter Paabegyndelsen af et 6

Dages Kursus d. 27. Februar fort* sattes med Møder den 5. Marts, hvor Direktør Larsen, Viby, tal* te om Emnet: »Er Brugsforenin* gerne nødvendige?« og omtalte ved Fremdragelsen af forskellige Træk i Bevægelsens Udvikling, hvorledes Brugsforeningernes Be* tydning og Nødvendighed efter* haanden havde godtgjort sig.

Ved det følgende Møde, det 3. i Rækken ,talte Skolebestyrer L. A. Godsk, Odense, om: »Principper for Prisansættelser« og omtalte forskellige Hovedpunkter i Brugs* foreningernes Virksomhed, idet han særligt fremhævede deres Opgave som Forbrugernes Tjene* re og de Veje og Midler, der i dette Arbejde bør benyttes. Ef* ter Foredraget fulgte en Forhånd* ling, hvori adskillige Tilhørere del* tog.

Paa Kursusets 4. Dag talte Ud* deler Nielsen, Hornborg, om Brugsforeningernes Ledelse og bc* handlede herunder en Række praktiske Spørgsmaal fra det dag* lige Arbejde, idet han sluttede med at fremhæve Ønsket om, at Uddelerne søgte at fremme Sam* arbejdet i den fælles Sag. Fore* draget gav Anledning til en For* handling, hvori foruden Forman* den, Rasmus Laursen, Brund, del* tog adskillige Ledere fra Egnens Brugsforeninger.

Kursuset fortsattes med et 5. Møde den 12. Marts, hvor Direk* tør Frederik Nielsen, F. D.B., tal* te om Karteller, Truster og Brugs* ofreninger. Han redegjorde her* under for de forskellige Former for Samarbejdet mellem Hande* lens og Industriens Udøvere og

No. 6 %uø£forenm$ø3$labef

Side 87

fremhævede sluttelig den Opgave, som Brugsforeningerne har i at værne Forbrugerne mod Truster* nes og Kartellernes Overmagt. I den paafølgende Forhandling del* tog bl. a. Redaktør N. Knudsen, Gaarslev, der rettede en Tak til Taleren for hans Arbejde i Al* mindelighed inden for F. D. B. og nævnede den Interesse, hvormed Foredraget om F. D. B., som Di* rektor F. N. et Par Dage i For* vejen havde holdt i Radio, var blcven modtaget ude omkring.

16. Kreds afholdt den 27. Februar et of*

fentligt Møde i Hillerød, hvor der blev holdt Foredrag af Redaktør A. Axelsen Drejer, København, om Organisationsarbejdet i Frem* tiden og af Peder L. Madsen, Fak* se, om Brugsforeningernes Egen* Kapital. — I Tilknytning til de to Foredrag førtes en Forhandling, hvorunder bl. a. Spørgsmaalet om det ønskelige i, at der blev udar-bejdet en Driftsstatistik for Brugs* foreningerne, særlig blev frem* draget. Fra flere Sider udtaltes der Tilslutning til, at et saadant Arbejde blev taget op.

ltckordaar I Sverrig. Vi har tidligere omtalt, at Aa*

ret 1927 betegnede en Rekord for den svenske Fællesforening »Koo* perativa Forbundet«. De senere fremkomne Meddelelser om En* keltheder i Selskabets Aarsregn* skab bekræfter dette, men det vi* ser sig, at en Rekord ogsaa er sat med Hensyn til Selskabets Netto-Overskud. Dette opgøres for 1927 for selve Forbundet og dets Dat* terselskaber til 3,6 Miil. Kroner, hvoraf 1,7 Mili. Kroner falder påa »Kooperativa Forbundet« alene. I 1926 beløb det samlede Netto* overskud sig til 2,5 Miil. Kr., saa* ledes at Resultatet for 1927 over* gaar dette med over 1 Mili. Kr. og er det største Nettooverskud, som Organisationen hidtil har oplevet.

Den foreliggende Opgørelse over Omsætningen inden for sel*

ve Brusgforeningerne gaar ud paa, at denne har været paa 289 Mili. Kr., hvilket i Sammenligning med Aaret 1926 betegner en Stig* ning paa omtrent 24 Mili. Kr., nemlig fra 265 Miil. Kr. Dette Omsætningsbeløb er det største, som nogensinde er konstateret, og i »Konsumentbladet«, som bringer Meddelelsen, fremhæves, at Stigningen er saa meget mere gunstig og bemærkelsesværdig, som Varepriserne i 1927 for ad* skillige Varer har ligget langt un* der Prisen i 1926.

Den finske Brugsforeningsbevægelse

har i de senere Aar staaet delt i to Lejre, samlede om to forskel* lige Fællesforeninger, henholdsvis »Centrallaget for Handelslagen« og »Konsumtionsandclslagens Centralforbund« (O. T. K.) Den førstnævnte betegner sig som den nevtrale Bevægelses Organisation og har nærmest sine Medlemmer paa Landet og blandt de borger* lige Partier, medens O. T. K. be* tegner sig som den fremskridts* venlige og nærmest har Tilknyt* ning til Byernes Arbejderbevæ* gelse.

Efter de Opgørelser, som nu fo* religger, udgjorde Omsætningen i begge Fællesforeninger i sidste Aar 1539 Mili. Mrk. (ca. 150 Miil. Kr.), hvilket betegnede en Stig* ning sammenlignet med 1926 paa ca. 138 Mili. Mark.

Af den samlede Omsætning falder 848 Mili. Mrk. eller 55 pCt. paa »Centrallaget«, medens 691 Mili. Mrk. eller 45 pCt. falder paa O. K. T.

Om de under de to Fællesfor* eninger arbejdende lokale Brugs* foreninger, de saakaldte »Med* lemshandelslagen«, oplyses, at Omsætningen indenfor »Central* laget»s Gruppe har været paa

1600 Miil. Mrk. og siden 1926 er steget godt 14 pCt., medens O. T. K.’s Brugsforeninger har haft en Omsætning paa 1225 Mili. Mrk., hvilket sammenlignet med 1926 betegner en Stigning paa henimod 7 pCt.

Det fremgaar iøvrigt af de fo* religgende Beretninger, at ogsaa de finske Organisationer inden* for Brugsforeningsbevægelsen er stærkt inde for en Forøgelse af Produktionsvirksomhederne. Saa* ledes er Omsætningen paa O. T. K.’s Fabrikker i det sidste Aar steget over 50 pCt.

Kn „betrængt4* Industrigren.

Det amerikanske Andelsblad »Cooperation« bringer nogle Op* lysninger om Udbytteforholdene indenfor den amerikanske Olie* industri. Bladet oplyser til at be* gynde med, at der efterhaanden dannes Hnc/e/s*OheseIskaber af vidtrækkende Omfang blandt Farmerne i de rigtige Olieegne i U. S. A. Hvad disse Andelssel* skaber indtjener til deres Med* lemmer belyser Bladet ved som Modsætning at anføre, hvilke Ud* bytter Aktionærerne i de for* skellige private Olieselskaber fra Tid til anden har faaet. Saaledes udbetaltes i 1927 en Dividende, der var 13 Miil. Dollars større end den, der udbetaltes i 1926, og mere end 3 Gange større end i 1914. Siden 1911 er der efter Bla* dets Opgørelse udbetalt 2000 Mili. Dollars — hvad man dog maa kalde »en Post« — som kon* tant Dividende til saadanne Sel* skabers Aktionærer, foruden ca. 1500 Mili. Doli. i Aktier. Af en Kapital, som i 1912 havde en Pa* riværdi af ca. 300 Mili. Dolk, er der i Løbet af 15 Aar udbetalt 12 Gange dette Beløb i Dividende til en ret snæver Kreds af Aktionæ* rer.

Det er forstaaeligt, at Bladet tager Anledning af denne sin Op* gørelse til at opfordre Farmerne til at organisere sig, saaledes at de selv kan blive Ejere af deres Oliekilder.

Side 8S ^rufl&formmøs3$(abcf

No. 6

nem Tiderne ude efter den Lækker« bidsken, som Korea ansaas for at være, men altid formaaede Landet at hævde sin Uafhængighed, indtil Krigen mellem Rusland og Japan

stemt Forestilling med dette Navn? Kender vi noget til Landet i Almin« delighed? Ved vi noget om det Folk, som lever og virker paa den mægtige Halvø? — Næppe meget!

F Kore

deres B forenir daktioi Mr. C Helet lige sti Aarsre ter føle der sté emplar Indhol forklar

Mt

Som en mægtig Bølgebryder stræk« ker Halvøen Korea sig ud mel«

lem Det gule Hav og Det japanske Hav. I mere end én Betydning kan Korea betegnes som en Bølgebryder; thi ikke blot pisker de barske Mon« sunvinde Havets Bølger ind paa dets Østkyst, men ofte er de politiske Bolger gaaet højt i denne Del al Verden, denne østre Fløj, hvor Uro« en og Gæringen saa ofte lader høre fra sig. De to mægtige Riger Kina og Japan var gentagne Gange gen?

Foroven til venstre: En af de koreanske Gæster, Mr. Hong, som han gaar klædt til daglig i sit Hjemland. — I Midten: En Børneskole — eller vel nærmere en Børnehave (jfr. den lille i Midten) — indenfor K.F.U. M.s Arbejde paa Korea. — For« neden til venstre: Fra en Idrætsfest paa Korea. Deltagerne i et Forhindringsløb er i Færd med at »tage* en af de mest generende Forhindringer —

under Publikums Spænding.

gjorde en Ende paa Selvstændighe« den og gav Japan først Protektora« tet over Korea i 1905 og siden, i

1910, det egentlige Regimente over Landet.

Korea — forbinder vi nogen be«

No. 6 %u^fomtvngs2Wef

Side 89

tilbagelagt over Genéve, og nu vil de besøge Danmark.

Hvad gælder Rejsen da her? Sva* ret lyder som saa ofte før: Andels* bevægelsen og specielt Landbrugets Organisationsforhold.

I Korea, som i andre af Østens store Lande, er det økonomiske Rejs* ningsarbejde taget op af de samme

Foroven til højre: En Pigeklasse i en koreansk Landsbyskole stillet op til Fotografering. Deres, efter moderne Opfattelse, meget lange Skørter giver selv de smaa Piger et pudsigt gammelkone agtigt Udseende. — I Midten: En Klasse Elever fra en koreansk Landsbyskole, bestaaende samtidig bl. a. af voksne Mænd og smaa Piger. — Forneden til højre: Fra en Idrætsfest paa Korea. Den hvid• klædte, og langhaarede, kvindelige Ungdom venter ved en opstillet Triumfbue paa Løbets Slutning og

Sejrherrens Ankomst

1 en gammel Københavnervise tra 90*erne angives Koreas geografiske Beliggenhed som »En Halvø, skraas for Malmø«! — Og mange har sik* kert ogsaa siden da ladet sig stille

tilfreds med denne noget luftige Stedsangivelse.

— — Og pludselig staar Korea i vor Stue. Tre Repræsentanter for det nye, det vaagnende Korea, der ud af Aartusinders Fordummelse og middelalderlige Samfundstilstande vil søge at bygge et Land, hvor in* dre og ydre Forhold kan byde leve* værdige Vilkaar baade materielt og aandeligt for dets Døtre og Sønner.

Vore tre Gæster er: Generalsekre* tær for K. F. U. M. paa Korea, Mr. //ug/i HeungsWu Cynn, Forstander*

inde for E\vha*college i Søul og For* mand for K. F. U. K. Miss Helen Kim, samt endelig Sekretæren for det nationale Landbrugsraad i Søul, Mr. P. S. Hong. Den lange Rejse fra Korea — mere end 10.000 km — er

Side 90 ^rugrforcnmgø^labrf

No. 6

Mænd, som er Ledere af Missionens Arbejde og dettes Fortsættelse i K. F. U. M. og K.

Under Besøget her i Danmark af* lægger de tre Koreanere en Visit paa Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og paa Brugsfor* eningstBladets Redaktion, hvor de faar Oplysninger om mange forskel« lige Ting. De bliver fotograferet — Resultatet bringer vi nederst paa denne Side —, og vi vilde være daarlige Bladmænd, om vi ikke til Gengæld underkastede vore Gæster et lille Interview og fik dem til at fortælle os og dermed vore Læsere om Korea, om Landets Andelsbevæ« gelse og om Arbejdet derude.

Mr. Cynn er straks rede og tilby« der os tillige Billeder fra Hjemlån« det, og ogsaa nogle af disse bringer vi her.

Mr. Cynn fortæller — Den overvejende Del af Jorden i

Korea ejes af større Herremænd, hvoraf adskillige ikke selv driver Landbrug, men har Forpagtere eller Bestyrere, som repræsenterer dem. Vi kan regne med, at ialt ca. 2,8 Mili. Familier lever af Landbrug, og af disse er 1,2 Mil. udelukkende Fæs« tere, medens omtrent 1 Mili. er selvejende Bønder. 90 pCt. af det opdyrkede Areal ejes af et lille Min« dretal paa omkring 100.000 Herre« mænd. Ca. 80 pCt. af hele Landets Befolkning lever af Jorden.

Landbrugets Stilling er kun daar« lig gennemgaaende, og A arsagen her« til er ganske simpelt Mangel paa Oplysning og tillige en gennemført Undertrykkelse, der har præget Ud« viklingen gennem Aarhundreder Og endelig griber en indgroet Overtro paa mange Omraader ind paa en saa« dan Maade, at det virker hæmmen« de for Fremskridt. Fra Naturens Haand er ellers Korea saa rigt ud« styret med Muligheder for at kunne hævde sig blandt andre agerdyrken« de Nationer, at der er Grund til at haabe og tro paa Fremtiden.

K. F. U. M., der begyndte sin Mis« sionsvirksomhed paa Korea for 20 Aar siden, forsøgte at kristne Befolkningen, men Resultatet havde ikke altid været lige opmuntrende. Ofte havde Koreanerne vendt Ryg« gen til, og i Dag findes kun 400.000 Kristne i et Land, der tæller 20 Miil. Mennesker. Men da Lederne af den

kristne Ungdomsbevægelse for 354 Aar siden satte sig i Spidsen for Bøndernes økonomiske Frigørelse, fandt de snart her, at Andelsbevæ« gelsen var det Middel, der bedst svarede til Tidens Krav; og at de, ved at drage ud paa Landet og hjælpe Befolkningen med Raad og Daad i det praktiske Liv, hurtigt vilde vinde dens fulde Tillid.

Børn og Oldinge paa Skolebænken sammen.

Der sendes nu regelmæssigt Lære« re og landbrugskyndige Foredrags« holdere ud fra Landets forskellige Centrer, hvor der gives gratis Un* dervisning i 160 Landsbyskoler. Og en saare broget Tilhører« og Elev* skare arbejder man med dér. Her træffer man Elever fra 8 Aar Side om Side med gamle Gubber paa 65, lige optagne af Læse* og Skrivekun« sten.

De nødvendige Pengemidler til det* te vidt forgrenede Oplysningsarbej* de skaffes til Veje ved Gaver fra K. F. U. M.’s Venner i Byerne.

Skolegangen er forøvrigt overalt frivillig, hvilket desværre oftest vil sige — forsømt. Der findes ganske vist en Del offentlige og private Sko« ler, besøgt af ca. 300.000 Børn, men i begge Tilfælde skal Undervisnin* gen betales, og selv om det i vore Øjne kun drejer sig om smaa Beløb: 1.60 Kr. pr. Maaned, er det dog kun de mere velhavende Folks Børn i By« erne, der kan tillade sig en saadan Luksus. Man forbauses derover, men forstaar det bedre, naar man hører, at en faglært Arbejder tjener 2—254 Yen (Kr. 5,00, og en ikke*faglært 1 Yen pr. Dag, og at Normen for en Husholdnings Forbrug ifølge den sta* tistiske Beregning er 40 Yen pr. Maa* ned.

Ogsaa Oprettelsen af de faa Brugs* foreninger, som nu findes paa Ko* rea, og som alle hviler paa det soli* dariske Ansvar, har Lederne af K. F. U. M. taget Initiativet til, li* gesom Foreningen har ydet Bønder* ne rentefri Laan til Indkøb af Foder« og Gødningsstoffer.

Om Jordens Udnyttelse fortæller Mr. Cynn, at det opdyrkede Areal udgør ca. 15 Miil. Tr. Land. Af dette er de 11 Mili. Tdr. Land »TørsMar* ker«, og de 4 Mili. Tdr. »Vaad*Mar* ker« (Paddyfields), hvorved forstaas, at disse Marker et vist Tidsrum af

Aaret staar under Vand, undertiden 1 Fod eller mere. Disse sidste er langt de frugtbareste og giver paa den sydligere Del af Halvøen 2 Af« grøder. Om Foraaret høstes f. Eks. Byg, og naar Vandet derefter hai oversvømmet Markerne, omplantes Risen — som først er saaet i tør Jord — og høstes saa, naar Regn* tiden atter er forbi.

Hver Mand sit eget Bord. Jorden dyrkes den Dag i Dag paa

yderst primitiv Vis, og paa samme Maade har man ogsaa inden for Hjemmene bibeholdt mange gamle Sæder og Skikke. Saaledes ser man ofte, at hvert af en Families Med« lemmer inden for samme Hushold« ning har sit eget lille Bord at spise ved. Og dog er hvert af de smaa Borde altid stort nok til at rumme de 10—15 Retter Mad, som i smaa Skaale med Træ* eller Sølvpinde ser« veres den altid spiselystne Koreaner, hvis han da ikke har større Respekt for Pengepungen end for Traditio« nen.

— — Vi sender ved denne Oplys« ning den danske Husmoder en ven« lig Tanke og forestiller os, hvilken Vanskelighed det vilde volde hende at klare Madspørgsmaalet, om hun skulde følge sin koreanske Kollegas Eksempel ved Madanretningen.

Og Mr. Cynn fortæller bl. a. om sine Landsmænds forskellige Interes* ser. De er meget sportsinteresserede, og hvert Aar afholdes der Landet over Sportsstævner, Olympiader, hvor mangehaande legemlige Dyster ud* kæmpes. Koreaneren er vel udpræget Øst*Mongol, men han er højere og kraftigere end Kineseren eller Japa« neren i Almindelighed.

Vi tager Afsked med vore korean* ske Gæster. De drager videre til de« res Studiebesøg, og har, naar dette læses, forlængst forladt Danmark. Rejsens endelige Maal er Jerusalem, hvor de skal deltage i det interna* tionale Missionsraads Konference, men paa Vejen gøres Ophold i Tyskland. Nye Oplysninger og Er* faringer indhøstes, nye Indtryk for det kommende Arbejde i Hjemlandet til Løsning af den Livsopgave, de har sat sig: at virke med til Afskaffelse af den Uretfærdighed, som en aar« hundredgammel — nu forældet — Samfundsordning byder Landets Børn.

—s —n.

No. 6 35ni^forenmøø^taM

Side 91

Hjemmets Opgaver

Køkkenets fornemste

„Apparat".

Her, som i enhver anden Virksom* hed, kræves det, at man følger med Tiden *g sørger for at have de mest nyttige og praktiske Redskaber at ar* bejde med. Har man ikke Raad til at købe det hele straks, maa det an* skaffes lidt efter lidt, og det gælder blot om at holde sig å jour med, hvad der kommer frem. Det nyttig* ste og mest uundværlige InventaT i Køkkenet er Høkassen. Den kan væ* re en almindelig firkantet Pakkasse, og den kan være fint malet og poleret af en Snedker eller Husflidsmand, men den maa være fyldt med friskt Hø, der jævnlig tages ud og luftes. Man syr en Pude af Lærred eller Bomuld og fylder den ligeledes med Hø; den er til at lægge over Gryden. Rene Aviser har vi alle nok af, skift dem tit og brug dem til at stoppe efter med.

Afdøde Docent Fjord har Æren af at have gjort Husmodrene opmærk* som paa Høkassens gode Egenskaber. Hør selv, hvor morsomt han skriver i sin »Beretning« om de første For* søg hermed. Fjord skriver: »Jeg har bragt i Erfaring, at flere Husmodre foretrække at lade deres Skinke koge i kortere Tid, end det er fornødent; men saa lade de dem til Gengæld blive staaende i det hede Vand under lukket Laag, til dette er koldt. Skin* ken bliver derved godt kogt indven* dig, bliver saftigere i de ydre Dele og koger ikke i Stykker. Jeg prøvede denne Fremgangsmaade, men fandt saa paa en anden og bedre, nemlig den saakaldte Kogning i Hø.

Den har fra gammel Tid været i Brug i Vestjylland, hvor Gryden med Surgrød (store Byggryn, kogte i Kær* nemælje), som var daglig Aftensmad, toges af Ilden efter kort Tids Kog* ning og enten anbragtes mellem Dy* nerne i Sengen eller hensattes i en Kasse med Hø.«

Som det fremgaar heraf, skal Ma* den selvfølgelig koge en vis Tid paa

Komfur eller Gas, før den pakkes ned i Høkassen, men der spares Brændsel paa denne Maade, man ri* sikerer ikke, at Grøden svider paa eller koger over, og den laves færdig ganske gratis. At opstille en bestemt Regel om Kogetid, før Gryden løftes af Ilden, er ikke let; dog regner man Mælkemad til ca. Yi Time, hvorimod store Stykker Kød og Hvidkaal, Rød* beder, Grisehoved og lign. selvfølge* lig maa have længere Tid.

Da der ikke ved Kogning i Hø for* damper noget af Væden, Mælk eller Vand, som Grøden er kogt i, maa man kun beregne 3 Potter til hver Vi kg Gryn og endelig paase, at Gry* delaaget slutter tæt, naar Gryden sættes ned. Dampen vil ellers slippe ud, Hø og Pude bliver fugtige og lugter ilde. A.

<i! ode Raad. Frokosts eller Aftenret i Paaske*

dagene. Ved Paasketid har man ikke saa

knapt med Æggene. Her er en lille Afveksling fra de blødkogte Æg: Spejlæg med Madeirasovs.

Franskbrød udskæres i ensartede Stykker, besmøres let med Smør og ristes paa Panden, hvorefter de læg* ges Side om Side paa et varmt Fad. Paa hver Skive lægges et Spejlæg. En Jævning bages op og spædes med Suppe, eventuelt lidt Kødekstrakt; Peber, Salt og en Snaps Madeira til* sættes. Sovsen hældes ved Æggene og serveres straks.

Lidt Festlighed. Glæd Børnene med malede Paaske*

æg til Frokost! Almindelig Farve* kridt kan bruges. Tag Fantasien til Hjælp! Lav en Kurv som en Rede, læg Æggene heri. Pynt Bordet med Paaskeliljer og se, hvor festligt det ser ud!

Appelsinmarmelade. Appelsinerne er billige, og Tiden

er inde til at lave Marmelade. Det lønner sig at have Ulejlighed hermed. Børnene elsker et Stykke Mad med Marmelade, og det er økonomisk Paalæg. Her er en Opskrift:

l/i kg udblødte Abrikoser skæres i tynde Strimler. 10 Appelsiner be* fries for den gule Skal, og disse Skal*

ler gives et Opkog i 1 Liter Vand, før Abrikoserne og de ituskaarne Ap» pelsiner kommes i. Naar dette er fuldstændig mørt, vejes det, og man tager lige Dele Sukker og Frugtmos. Nu kommes det atter i Gryden og koges over sagte Ild, og der foreta« ges jævnlig Omrøring, til det er ble« vet en tyktflydende Masse. Hældes varmt paa Glas og tilhindes.

A.

Smaa Opskrifter.

Kaalbudding.

Kødfars røres op med et Par Æg samt Salt og Peber efter Smag, Hvid* kaal eller Spidskaal pilles i Blade og gives et lille Opkog, hvorefter det lagvis med Farsen lægges i en smurt og strøet Form, som dækkes med Laag og sættes i en Gryde for at ko* ges. Spises med smeltet Smør eller med en Sauce, bagt op af Smør og Mel og spædt med Mælk eller Suppe. Salt efter Smag.

MakaronisOmelet.

250 gr Makaroni brækkes i smaa Stykker og koges en halv Time under Omrøren i 2 1 Mælk, hældes derefter op i et Fati og sammenrøres med 4 Æggeblommer, en Skefuld Smør, lidt Sukker og Kardemomme; til sidst irø« res de til stift Skum piskede Ægge* hvider. Massen hældes derefter i en smurt og strøet Form og bages en Time. Spises varm med Saftsauce.

Rødbeder paa Engelsk.

Rodbederne rengøres, koges, skræl« les og skæres i Skiver. Derefter ko* ger man en god, men ikke for stærk Vineddike, tager til hver Liter 25 gr hel, hvid Peber, 25 gr Ingefær, 25 gr Nelliker og lidt Muskatblomme, lader det svales og hækler det saa over Rodbederne, der er nedlagt i en Sten* krukke. Tilbindes og hensættes paa et tørt og svalt Sted. Kan holde sig længe, og smager herligt.

Sursteg.

Hertil maa man tage et skært Styk« ke Kød, helst Inderlaar, enten Okse« kød eller Hestekød. Kødet lægges i en Blanding af ‘/s 1 god Eddike, 2Yi 1 Vand, en knap Haandfuld Salt samt lidt Laurbærblade og hel Peber. Ma* rinaden maa staa godt over Kødet. Før Kødet skal steges, maa det spæk* kes med Flæsk efter at være skyllet godt. Det maa staa mindst 2—3 Dage i Marinaden og steges derefter i Gry* de. Brunes saa i Fedt eller Smør og dryppes med kogende, fersk Suppe, der kan være lavet af gode Bouilion* tærninger, samt med en Flaske godt Hvidtøl. Saucen jævnes med Mel, ud* rørt i Smør. Stegen maa være meget mør.

Th.

Side 92 23ru^forcnmgø55(flbe(

No. 6

salem laa en af Landets rigeste Figens skove, hvor Fignerne modnedes flere Uger forud for den sædvanlige Tid. Op spredt over Bjernene laa lyse Olis venlunde.

I de svære Aarhundreder, som fulgs te efter Jesu Tid, blev ogsaa Olies bjerget hærget. Oliventræerne maatte give Ved til de rygende Soldaterbaal, og Figentræerne og de høje Palmer blev hugget om og brugt til Stormmas skiner. Josefus fortæller i sin Skil* dring af Romernes Krig mod Jøderne, at Romerne i en og tyve Dage bygs gede Belejringstaarne mod Jerusalem og ryddede hele Egnen i 90 Stadiers Afstand til alle Sider. Egnen, der før havde været smykket med Lunde og herlige Haver, var øde, og alle Træer fældet.

Selv om der enkelte Steder af de gamle Rødder spirede unge Træer op, har Oliebjerget aldrig faaet sin gamle Prydelse tilbage; endnu i vore Dage er det dækket af store, stenede, øde Vidder. Men ogsaa det har sin Be* tydning, det giver en fri Udsigt, ja, en enestaaende storslaaet Udsigt over det minderige Land. Fra Palæstinas høje Bjerge, Ebal, Garizin, Tabor og Oliebjerget, er der storslaaede Udsigs ter. Vi, der bor i Danmark, kender kun vort Land Stykkevis, i vor Tan* ke maa vi føje det sammen til et Hele. Anderledes er det med Palæstina, fra dets Høje ser man som i Fugleper« spektiv et Rige for sin Fod. Fra Olie* bjerget ses Landet langt mod Syd hin* sides Betlehem og Hebron og mod

£Paaskeminder fra

fPalæstina

l følgende Artikel fortæller Seminarielærer Niels Jul, Vordinborg, om de historiske Steder i Jerusalems Omegn, som han paa et Par af sine mange Rejser i Udlandet har besøgt, og hvor han den ene Gang har tilbragt Paasken.

Minderne om »den største Paaske, Verden har set«, er især knyttet til Oliebjerget. Paa dets vestlige Skraa* ning ned mod Kedrons Dal ligger Getsemane Have, hvor Jesus ofte samledes med sine Disciple; og ovre paa den østlige Skraaning boede han hos sine Venner i den stille By Beta* nia. Over Oliebjerget holdt han sit Indtog i Jerusalem, og Folkeskarerne modtog ham og hyldede ham som Davids Søn, som den, der kommer i Herrens Navn. Det var ogsaa paa Oliebjerget, han sad med sine Di* sciple, da han talte til dem om de kommende Tider, om Jerusalems Ødelæggelse og Dommens Dag og lærte dem Lignelserne om de ti Bru, dejomfruer og de betroede Talenter. Det var maaske ogsaa paa Oliebjer* get, han lærte dem at bede Fader Vor.

Den Gang var Oliebjerget yndigere og venligere, end det er i vore Dage. Herlige Palmealléer indrammede de hvide Veje, der førte op over det. Ved Betfage mellem Betania og Jeru*

Billedet foroven: Jerusalem set fra Oliebjerget. Billedet forneden: Getsemane Have og Oliebjerget. Den høje Gavl er Franceskanernes Getsemanekirke.

No 6 3nt^forenmøs2)labef

Side 93

Øst og Nord ud over Bjergene i Amon, Landet hinsides Jordan, og Jordan indrammet af tætte, urgamle Skove. Dybt nede og tilsyneladende saa ganske nær ligger i Jordens dybes« te Gravsænkning Det døde Hav. Det lyser og blinker fra dets Spejl, der staar blankt og fast som slebet Staal.

Oliebjerget er ikke en enkelt Bjerg« top, men en Bjergryg med flere kup« lede Toppe. Den højeste Top er dæk* ket af de saakaldte russiske Bygnin« ger, Klostre og et højt Udsigtstaarn. Vejen derop er en stenet, stejl Bjerg« vej, der fra Kedrons Dal gaar forbi Getsemane og den russiske Kir« ke med de forgyldte, løgformede Kup« ler, og videre forbi det saakaldte Pa« ternostersted. Her var det efter Tra« ditionen ,at Jesus lærte sine Disciple at bede Fader For. Paa Stedet er der Ruiner af gamle Bygninger og en me« re moderne Helligdom. Dens hygge« lige Gaard er indrammet af en Mur, og i Murens Nicher er der Marmor« tavler med Fader Vor paa 32 forskel« lige Sprog, ogsaa paa Dansk, Norsk og Svensk staar det der. Det er vel« gørende her i det fjerne Land, hvor Forholdene paa mange Maader er saa fremmede, saa haarde og saa dybt tra« giske, at møde disse kendte milde Ord paa vort eget Sprog.

Lidt Nord for »Russertoppen« lig« ger den »tyske Top«. Her byggede Tyskerne i Aarene før Verdenskrigen Augusta Viktoria Stiftelsen. Nu er de prægtige Bygninger for en Del ta« get i Brug til Bolig for den engelske Guvernør og den engelske Regering i

Palæstina. Disse Bygninger har en ganske interessant Forhistorie. Man

fortæller derom: Kejser Wilhelm II var i 1898 i Palæstina og en Dag oppe paa Oliebjerget. Da han var kommet til det Sted, hvor de tyske Bygninger nu ligger, steg han ud af sin Vogn og knælede ned for at bede. Den græs« ke Patriark, som var til Stede, ind« bod ham til at holde sin Andagt i en nærliggende græsk Kirke. Men Kejse« ren afslog det med de Ord: »Naar her ingen tysk Kirke findes, vil jeg hel« lere bede under aaben Himmel!«

En tilstedeværende arabisk Sheik blev saa betaget af at se denne mæg« tige Hersker knæle paa den bare Jord, at han tilbød Kejseren et Stykke af sin Jord, som laa ganske nær. Kej« seren modtog Gaven, og paa dette Stykke Jord blev saa for tyske Penge bygget Gæstehjem, Sygehus og en Kirke, og det hele Kompleks blev op« kaldt efter den tyske Kejserinde Au« gusta Viktoria . . .

Lidt nordligere følger den »Jødiske Top» med det lige efter Verdenskri« gen grundiagte og nu indviede jødi« ske Universitet. Til dette Hus knyt« ter mange af det adsplittede jødi« ske Folk store Forventninger. De haa« ber, det skal blive et Samlingssted for Folkets førende Mænd, en stærk Støt« te for den jødiske Kolonisation i det gamle Land, og for dette Folks Kamp

Billedet foroven: Vejen ned ad Oliebjerget mod Jeriko. — Billedet i Midten: Ældgammelt Oliven• træ i Getsemane Have. — Billedet forneden: Del af Jevusalems Bymur med »Davids Borgen« (He* rodes Borgen).

Side 94 3ra^foremngø3Mabef

No. 6

for, at det jødiske Folk kan samles og blive en Nation som andre Folke* slag.

Det skønneste og for os minderige* ste Sted paa Oliebjerget er dog Get* semane Have. Naar man forlader Je* rusalem gennem St. Stephans Port, kommer man ret hurtigt ned i Ke* drons Dal, og saa har man lige foran sig Haven, hvor Jesus ofte samledes med sine Disciple, og hvortil han gik den sidste Gang, de vandrede sam* men med ham her paa Jorden. Skær* torsdag samles kristne herude, ikke til en stor Procession, saaledes som den store Procession ad Via Dolorosa til GolgatasKirken Langfredag, men i mindre Flokke, hver Kirkeafdeling for sig, eller i smaa Grupper af fortro* lige Venner. De bærer Fakler eller Lygter, og henne i Haven læser en Evangeliets Beretning om den største Stund her i Haven. Derefter samles de til fælles Sang og Bøn. Det er ik5 ke saa stort og larmende som de sto* re Fester i Golgata*Kirken Langfredag og Paaskedag, men det er, forekom* mer det mig, mere ærligt og ægte.

Getsemane staar under Franciska* nerordenens Beskyttelse. Indtil Aar 1848 laa Haven aaben, men da byg* gede Franciskanerne en høj Mur om den, og senere rejste de inden for Mu* ren et højt Jernrækværk. Det betyder dog ingenlunde, at Haven er spærret. Alle, der kommer, har uhindret Ad* gang.

For faa Aar siden fandt man i den sydlige Del af Haven Fundamenter og Rester af en ældgammel Kirke, som allerede blev bygget her i det 4. Aar* hundrede, senere ødelagt af Perserne, men genopbygget af Korsfarerne for saa efter den Tid atter at synke i Grus og Forglemmelse, indtil den ved Aarhundredskiftet ved et Tilfælde blev genfunden. 1920 tog Franciska* nerne fat paa at genopbygge den, og nu staar den færdig og er en af de skønneste Kirker i det hellige Land. Den er Franciskanernes Stolthed og Glæde.

Det bedste i Getsemane er dog ik* ke Kirken og heller ikke de sirlige Blomsterbede, som de fromme Klos* terbrødre passer med saa megen Om* hu og Dygtighed, saa Haven her ved Paasketid er fyldt af en næsten bedø* vende Duft af Nelliker, Roser og Lev* køjer. Nej, det bedste er de ærvær*

dige, ældgamle Oliventræer. Vel er det ikke de Træer, som Jesus bad un* der i sin store Sjæleangst, for som før nævnt blev alle Træer ved Romernes Belejring af Jerusalem hugget om, men af de gamle Rødder spirede unge Træer op, det er vel heller ikke dem, der staar her den Dag i Dag, men sna* rere deres Efterkommere i andet el* ler tredie Led, men det er alligevel dem, der giver Stedet Præg af at væ* re det rette Getsemane. Der er nu kun 8 Oliventræer tilbage, de er knudrede og krogede, men har alle friske Kro* ner og bærer hvert Aar en god Høst af Oliven, hvoraf der laves en meget kostbar Olivenolie, og af Kernerne kostbare Rosenkranse.

Paaske er et græsk ord »pascha«, der igen er det samme som det he* braiske »pesach« o^“ betyder: skaa* nende forbigang, — et sprogligt min* de om den sidste af Ægyptens ti pla* ger: den førstefødte i hvert hus skul* de dø, undtagen i de huse, hvor der var malet et kors paa dørstolpen.

Paasken er altsaa oprindelig en jø* disk fest, men fik i den kristne me* nighed strax sin særegne betydning ved mindet om Jesu død og opstan* delse. Men først efterhaanden opstod der en særegen kristen paaskefest, der efter langvarige stridigheder blev hen* lagt til den første søndag efter første fuldmaane efter foraarsjævndøgn. Ugen før paaske fra palmesøndag til paaskelørdag kaldes »den stille uge«. Det gamle navn herfor var »dimmeb uge«, som man kan høre især ældre mennesker sige endnu; i den maatte der tidligere ingen forlystelser finde sted, og kirkeklokkerne maatte ikke ringe; derfor blev der sat træknebler i klokkerne, hvorved lyden afdæmpe* des. En saadan træknebel hed i det gamle sprog en »dymbill«, en »dim* mel«, og deraf kommer altsaa nav* net.

Medens julen oprindelig er en garn* mel hedensk fest,en olhvervsfest, hvor man fejrede solens tilbagevenden, og som i den kristne kirke nu fejres som

Oliebjerget har ikke himmelstræ* stræbende høje Tinder eller mørke Afgrunde. Det bærer ikke en Krone af tindrende, lysende, evig Sne. Det har kun en simpel, graa Dragt, graa, stenede, nøgne Kalkflader og enkelte støvede Olietræer, men det har en anden Herlighed, som ikke er af den* ne Verden. Derfor kendte Korsfarer* nes Jubel ingen Grænser, da de fra det fjerne første Gang saa dets kup* lede Høje, og derfor stævner i Paa* sketiden Mennesker fra alle Verdens* dele til Jerusalem og til Oliebjerget for i Tankerne at være med Jesus fra Nazaret under Indtoget til Jerusalem og i den dybe Alvorstime i Getse* mane Have. Niels Jul.

et aandeligt »solhverv for hjærterne bange«, saa er paasken ikke traadt i stedet for cn bestemt ældgammel he* densk folkefest, men den indtræffer i foraarstiden sammen med en hel gruppe af hedenske foraarsfester. Der* for knytter der sig en mængde for* skelligartede skikke og forskelligartet overtro til denne fest.

Som en fortsættelse af fastetiden var det en udbredt folkeskik, at man slog hinanden med ris, sædvanligvis af grønne grene, og især var det de unge piger og koner, det gik ud over. Disse slag med »livskvisten« var for* bundet med ønsket om sundhed og et langt liv. Ikke alene mennesker blev »riset«, men ogsaa dyr og træer; det skulde bevirke frugtbarhed. For* klaringen er ligetil: i den grønne gren bor en velsignende og beskyttende kraft; denne lader sig overføre ved berøring, og berøringen bliver efter* haanden et slag, og saaledes er slaget med livskvisten opstaaet. Senere fik »risningen« en kristelig udtydning, som naar man »risede «paa langfredag og sagde, at det var til minde om frelserens pine.

En skik, der viser tilbage til en he* densk Foraarsfest, var afbrænding af blus paa højene for at værge sæd og kvæg mod troldkvinder og andre onde magter. Denne skik findes jo endnu

PAASKEN I FOLKETS LIV OG OVERTRO.

No. 6 Side 95 ®ra#rformmgø2$labet

adskillige steder i landet, men er nu henlagt til Valborgnat eller Sankt Hans.

Paasken var ogsaa den tid, hvor man tog varsel for aarets vejrlig. »Paaskemorgens vind staar aaret rundt«; »paaskesommer gør pinsevins ter«; »dimmeluges væde kommer (d: faar) mangen til at græde« er tales maader, som mange steder endnu er fuldt levende. Naar træerne drypper paa paaskemorgen, bliver det et godt boghvedes og høaar; er vinden i ves sten, vil det give godt med græs; er vinden derimod i nordøst eller fryser det paaskemorgen, bliver det et daars ligt høaar, og det giver lidet smør og stumpet hør i Aaret. Paa Mors sagde man tidligere og siger det maaske end« nu: »Nær det ræjner paa poskdaa, det betyjer stakket stro«.

Paasken var ogsaa den Tid, hvor man ved bestemte ceremonier kunde afværge onde magters indflydelse, sygs dom og lignende. Paaskeaften skal det være godt at komme en haandfuld salt i ilden, naar den gemmes hen til den næste dag; deraf skal kvæget gives første gang, det kommer paa græs; men man maa passe paa ikke at tænde ilden tidlig op paaskemors gen; den gaard, hvor det først sker, tager troldfolket nytte af i aaret. Ders imod skal man sørge for selv at staa saa tidligt op paaskemorgen, at man kan genne skaden af reden; den, som sover længe paaskemorgen, bliver ved at sove over sig hele aaret rundt; i Vendsyssel kalder man den, der staar sidst op paaskemorgen, for »paa5 skevæder«.

Hvis man paa fastende hjærte spis ser et æble paaskemorgen, saa bliver man fri ior smittesot i aaret, og der«

som der ligger sne paaskemorgen, skal man vaske sig deri, saa fries man for fregner.

En skik, som i særlig grad hørte paasken til, var den at forære hinan« den paaskeæg; de var farvede; med figurer, afbildninger, blomster og bla« de, med navne og vers. Skikken med paaskeæg findes vel endnu adskillige steder i landet i den form, at man paaskemorgen spiser kogte æg, der er farvet brune i løg, hvorimod man vel ikke længere forærer hinanden almin« delige æg, men derimod nok choko« lade« og sukkeræg, der er pyntede paa ovennævnte maade.

Til paaskeæggene knyttede der sig tidligere en del skikke, som nu for størstedelen er glemt. H. F. Feilberg, som foruden sin jyske ordbog ogsaa har samlet -en mængde gamle folke« skikke, fortæller, at børnene i paaske« ugen gik omkring til naboer og venner og tiggede æg og sang saa:

Naldkong’ aa Flørskek (Fløde« skæg)

æ gek rundt aa saanked ek, jo mer’ æ saanked, jo fler’ æ fik, halleluja mit paask=ek.

Paa Sjælland sang man:

Else, Belse, Fibelskæg gik omkring og sang for æg, et andeæg, et mandeæg, et iueæg, et frueæg, et hesteæg og et præsteæg, en gammel Mand med et graat

skæg, jeg takker for et æg!

Folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen fortæller om forskellige lege med paaskeæg, hvoraf vi her skal høre om en, som vistnok var i brug paa Sjælland lige indtil midten af det forrige aarhundrede. Den blev kaldt »at trante æg« og bestod i, at et lille brædt blev lagt paa skraa, overgan« gen til gulvet jævnedes med sand, hver af de legende havde sine æg mærkede eller sin egen farve. A lod først sit æg rulle ned, B fortsatte med sit o. s. v.; det eller de æg, det ned« rullende æg stødte paa, tilhørte det trillede ægs ejermand.

I Onsbjærg paa Samsø fandtes le« gen i den form, at børnene gik op paa banken Diwre og trillede farvede æg ned, til de gik i stykker.

Om folkeliv, der har været knyttet til paasken herhjemme, fortæller Feil« berg, at i Hoptrup i Sønderjylland samledes første og anden paaskedag gamle og unge, mænd, koner, karle og piger om eftermiddagen, naar vej« ret var godt, til »paaskeleg« paa en grøn mark i byens nærhed; her legede de saa de gamle lege: »to mand frem for en enke«, »hund efter hare«, »so i hul« o. s. v., indtil aftenen kom og jog denne voxne, glade gamle ungdom hjem. Skikken skal først være gaaet af brug 1848.

I Vintersmølle, et lille stykke vej nordvest for Thisted, ligger der en kæmpehøj, som kaldes »Lngdos«. Her er fra umindelige tider Thisted« indvaanere, baade unge og gamle, kommet sammen paaskedags efter« middag. Enhver plejede at ofre en knappenaal til »Langdosmanden«, og

Side 96 No. 6 3mgrformmgø3$(abef

offeret blev kastet ned i en fordybs ning i højens vestre hjørne. Deref« ter legede man som i Hoptrup for« skellige lege: langbold, so i hul og an« dre. Legene og ofringen af knappe« naale fandt sted endnu saa sent som i 1861.

Nu er det jo pinsemorgen, vi tager ud og ser solen »danse« i ældre tid »legede« eller »dansede« solen paa paaskemorgen, tre gange rundt, bag« efter lige op og ned tre gange, og frydede sig over Kristi opstandelse.

Til slut skal vi fortælle lidt om en gammel overtro, der paa Sjælland knyttede sig til skærtorsdag. Den dag farer hexene til Bloksbjærg eller Tromskirke i følge med skaderne og holder gilde; derfor tager bonden det fjærmer hjul af sin plov, for at de ikke skal bruge den til deres køretøj; han kaster ogsaa økser og jærnkiler ud paa de tilsaaede marker, for at »de gamle kællinger« ikke skal skade ham; og saa har der været den skik, at drengene, inden de gik ud og sang for æg, skulde »raabe hexene ud«. De samledes ved solnedgang, gik en gang frem og tilbage i byen og raabte:

»Tut, herut skal de alle. ikke tælle for» gæves!

Somme sidder i køklingshullet, somme sidder i bryggerskedelshullet, somme sidder i bagerovnshullet: Herut skal de alle, ikke tælle for«

gæves! De skal ride paa kost og paa rage, paa

grissel og paa stage til Bloksbjerg; hvo, som ikke vil høre,

maa stoppe deres øren med røde klude!« —

Saadan lød besværgelsen; havde drengene forsømt at raabe hexene ud, fik de ingen æg.

Skærtorsdag kunde hexene kendes i kirken af den, der uden selv at vide det havde et »hønnikeæg« i lommen (det første æg, en ung høne har lagt), han ser da hexene sidde med mælke« fade paa hovedet.

Åge Fjalland

iltø fjerne-(tøjmnatøilt

RingtRebus:

UdfyldningssOpgave:

Foran følgende tre Stavelser sættes en ny Stavelse, saa at det hele kom« mer til at danne et kendt Ordsprog:

—ge —ger —ge.

Skjulte Ord. Søfartskommissionæren.

Ved første Øjekast man tror at se et enligt Navneord, men ser-man bare bedre efter, saa sikkert alle da bekræfter, at det er ikke eet, men mange, der findes skjult i dette lange; Ja, fem og tyve findes der,

(med Grundordet) og Hovedord det alle er.

At finde dem er meget nemt, thi fire de staar »ubestemt«, saa da »bestemt« de ogsaa staar, et dobbelt Antal her man faar, af »Egenavne« er kun eet, men fire »sammensatte« Ord, at løse Gaaden det er let ved Hjælp af denne Ledesnor.

Løsning paa Lidt Hjernegymnastik i Nr. 5 Da Hr. Møller søgte Ansættelse.

Grunden til, at Hr. Møller ikke fik den eftertragtede Stilling var, at hans tidligere Chef og dennes Ven havde en hemmelig Aftale om, at Breve imellem dem skulde læses saaledes, at de kun læste hveranden Linje i dem. Prøv selv, hvordan »Anbefalin« gen« da kom til at se ud!

Begravet Ord: Aalborg.

Indhold; Fællesforeningen set fra oven. — En god Forberedelse — og en god Beslutning. — Pro* tessor Erik Lindhard in memoriam. — Direktør Kr. Bruun trækker sig tilbage. — Andels« samfundet. Af P. Olsen. — Bøger efter Vægt. — Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger i 1927. — Fra Arbejdet hjemme og ude. — Østens Andelsmænd paa Studiebesøg i Danmark. — Hjem* mets Opgaver. — Paaskeminder fra Palæstina. — Paaskcn i Folkets Liv og Overtro. — Lidt Hjerne* gymnastik.

Brugsforenings-Bladet

udkommer hver 14. Dag kan af

Ikke=Medlemmer i Brugsforeningerne bestilles gennem Postvæsenet eller

paa Bladets Kontor

Saadant Abonnement koster 4 Kr. aarligt

Husk - ! at føre Listerne over de til enhver Tid

anmeldte Bladmodtagere inden for Foreningen, saaledes at Brugsfor« eningens, Postvæsenets og Bladets Lister kan være enslydende!

at melde Flytninger, enten til Brugsfor« eningen eller til Postvæsenet direkte!

at foretage Tilmeldinger af nye eller Frameldinger af hidtidige Modtagere af Bladet!

at angive nøjagtige Oplysninger om den paagældendes Stilling, Navn, Bopæl Postadresse, og ved Flytningsan« meldelser baade tidligere og frem« tidige Adresse!

Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Redaktør: cand. polit. A. Axelsen Drejer. — Redaktion: Njalsgade 15, København S,

Postekspedition: Sønder Boulevard 88, 1. Sal, København V. Det Berlingske Bogtrykkeri A.S