3. A ARGANG 23. FEBRUAR 1930 NOMMER4

r.i c*

3 DÆ V*

/KAFFE

De kan vaske besværligt

med Spild af Kraft og meget Slid paa

Tøjet,

eller De kan vaske let

med skarpe Kemi* kalier, som æder

Tøjet.

Men en god Vask, en billig Vask

og en skaansom Vask er en Vask,

hvor Tøjet har ligget i Blød i

BURNUS Alle Brujjsloreniiigei* liar det.

DIAMANT AVENA-GPYN

Det er nødvendigt for Dem 1

Tidens forcerede Tempo kræver baade af Voksne og Born fuld Arbejdskraft, og for at opnaa denne, er det nødvendigt at faa den rigtigt afbalancerede Føde. Begynd med at spise »DIAMANT AVENA« Grød, kogt af »DIAMANT AVENA GRYN«, der er udsøgte danske Havregryn, som ved en speciel Formaling har bibeholdt de naturlige Næringsværs dier, deri Havren fremkommer i det rette Forhold. — De vil hurtigt mærke, hvor denne Spise giver en vidunderlig Følelse af Kræfter, Lyst og Energi.

Begynd Dagen i Morgen med

DIAMANT AVENAsGRYN »Der er skjulte Kræfter i Grynene«.

o * E N

thi den »r mere nyttig og uundværlig end no-gen anden Lak.

ROBBIALOID & ROBBIALAC

M X

T> QBBIALOID, den stedsevarende Priser til ^ Celluloselak, der tørrer med fin Cykle: Glans paa mindre end en Time, kan Kr. ligesom den gamle ROBBIALAC j - 2 50 Enia^^akp»aslrygesnie^Pense*eftei‘ Motorcvkle: B™«san*ismng ]iaa Dunken. Em-j^r y ges til Cykler, Automobiler og alt i . ’ , -- Hus og Hjem. Modstaar Olie,Benzin, 5}sV " xsi Kulde, Hede, Mudder, etc. og bliver Automobil: smukkere i Brugen det farste Aar.

Faas ogsaa i Deres 6,50-12,50 Brugsforening

3 egen Interesse

bor De købe Deres Stole og Møbler i F. D. B. — Henvend Dem i Deres Brugsforening, der gerne viser Dem Kataloget over

Møbler fra

Aflæg Fabriken et Besog.

TARM STOLE- OG MØBELFABRIK v. FR. LERCHB

NB. Prinia CHESTERFIELD MØBLER leveres!

Sprøjt Frugttræerne!

og faa det rette Udbytte af Deres Frugthave. Sprøjt

med den ægte hollandske

Frugttrækarbofineum

CARBOKRIMPl den dræber alle Insekt-æggene — og renser Træ-

erne for Mosser og Larver. Den er anerkendt af alle Fagfolk og Forsøgsstatio-ner. - Forlang Brochuren; "Vinterbehandling af Træ-og Buskfrugt” gratis

udleveret.

Cc dl Den bedste Cigaret !

NUTIDENS FINESTE

OG MEST MILDE ORIENTALSKE CIGARET

F.D.B! Skotøjsfabrik

Køber De randsyet Fodtøj

i Brugsforeningen, er De sikker paa, at det er syet paa

0

MASKINE«

Dette er den bedste Garanti for en ideel Forarbejdning af

vort udsøgte prima Materiale

Vore mange Skotøjslagre har et

stort Udvalg i baade randsyet som alt andet Fodtøj

til meget fordelagtige P ri s e r

SPØRG DERES UDDELER

i Det var godTobak!

sagde Manden —

han røg

j FRISCO Mixture V

Tobaken med „Mersmag11

| 50 gr-50 Øre

CYKLER ORIGINALE F. D. B

MODEL 1930 HERRE .. Kr. 85 • DAME Kr. 90 DRENGE Kr. 80 • PIGE .. Kr. 85

FAAS I Kt Itl U SFO !{ F X I KX

oraaret nærmer sig

orbered Saaningen

p ersyn Dem med

FR Fra F. D. ES.

BAGE« & STEG HOVN EN

DANIA TIL ANBRINGELSE OVER PRIMUSAPPARAT

Bag Deres Brød og Kager i denne Ovn. Resultatet vil ti!« fredsstille Dem i enhver Henseende.

AKTIESELSKABET

GLUD & MARSTRANDS FABRIKER KAPELVEJ 46 KØBENHAVN N

irmaiiønen

t i?

KonfirmandsFrakke »Narling«

leveres i forskellige Stoffer fra

25 Kr.

SHvis (Vejen ikke er for lang

Drengedragt »Einar«

Prima aegteblaa Serges

29 Kr.

til vore Afdelinger, bør De i egen Interesse tage ind og se vore Tilbud inden Konfirmationen

At vore Varer er de beds ste til Prisen og de mest moderne ses bedst af det enorme Salg, F D B har i Kjoler og Frakker samt HerresUlsters, Habitter osv

Konfektions*Afdelinger findes i:

Kjøbenhavn — x\arhus — Odense — Nykjøbing F. Næstved — Holbæk — Svendborg —Vejle

Horsens — Randers — Hjørring Skive — Varde

F. D. B. Konfektions-Fabrik

leverer hun prima Ure

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER

ESSEX LAKKER kaldes de af Brugsforeningerne i mange Aar indførte engelske Lakker, hvoraf særlig den s ta rk- Gulvlak til Kr. £,95 pr. hilo og den porcelænsli gnen'oe Iividlak til Kr. £,50 pr. Kilo er mest efterspurgte, men vore Ma= lersMedlemmers Opmærksomhed henledes ogsaa paa Kssex VoftnlakkeriK*, (Body, Slibélak, Godsvognlak, Carriage) og Ksi*exDekoratioiiHlakkerne,(£gea træslak, Møbellak, Ahornlak. Universallak), der i Kvalitet og Prisbidighed staar udenfor Konkurrence.

PRØV OG J>0>!

ESSEX-LÅK FAXS I BRUGSFORENINGERNE SIDEN 1909

i XSXSXSXSXSXS XSfx"SXSXSXSXsXSXS

gaar Arbejdet Hurtigt og let med den store lette

Staldskovl Nr. 86,

og med de lette, men knagende stærke

Gødningslæssegrebe, den 4=grenede . . . Nr. 137

og den nye 5=grenede Nr. 138

fra Zinck, GODTHAAB

BEDSTE DANSKE KVALITETSARBEJDE

Andels-Auto-Gummien „Gislaved Cord“,

de svenske Brngsforeningevs eget Fabrikat,

de danske Bi'iij’sforciiiiigrrs 11ovediu;ei'ke,

er bygget med Hen* blik paa den haarde Vintertrafik paa de

svenske Landeveje, og

tusinde svenske Dro* ske* og Omnibus*

chauffører kan bevid*

ne, at det er fortrin*

ligt at kore med. «

De danske Brugs*

foreninger staar uden for Gummiringen og

kan derfor stadig give Rabat paa Autogummi.

Henvend llein 1 i&rngsfei'e n ingen

AKTIESELSKABET

SElMSir Galanterivarer

Aluminiumsvarer Petroleumskoge* Apparat er

PetroleumssLamper PetroleumssOvne

FREDERICIA

MKTALVAKEFA3MK JERNSTØBERI E MAI ILLISVÆRK

-ft

Voss danske Dørlaase

Kakkelovne, støbte Kakkelovne, emailleret Gryder, støbte og emailieret Bygningsstøbegods Handelsstøbegods

Elektriske Kroner • Læselamper • Klaver* og Bordlamper

3>m^forcnntøg^(fl6et En PENTHODE - hvad er det?

En Penthode er et Udgangsrør med Kæmpestyrke. Den adskil?

ler sig fra almindelige Udgangsrør ved at have fem Elektroder: Gløde? traad, Plade og tre Gitre. Med en Penthode opnaar man en langt stør? re Lydstyrke og tillige den ideelle Gengivelse, idet alle Frekvenser gen? gives lige meget. Skriv efter Prisliste og Brochure over samtlige PHILIPS

Miniwatt? Rør.

PHILIPS S T U l) I f S T R Æ D i: 2 4, KOK K N H A V N K

Afsvampning med TILLANTIN C har i 1929 i Gennemsnit af 18 Forsøg over hele Landet

forøget Udbyttet med 383 kg Kærne pr. ha.

Kun sund Udsæd giver fuld Afgrøde! Alt Korn og Frø er befængt med Svampesporer og dræbes disse ikke for Udsaa-ningen, vil de meget let udvikle sig til ond-artede Sygdomme i Afgrøden —!

TILLANTIN. PRISEN

E R NEDSAT

_ “ > ' •

Afsvampning med et sikkert vir-kende Middel som Tillantin er saa let at udføre og dertil saa bil-

lig, atingen Landmand kan for-svare at undlade Benyttelsen

af dette Hjælpemiddel til Opnaaelse af i-v _ 1

højeste Udbytte*

Tillantin C er lige anvendeligt til Tør afsvampning, Nedsænkning, Overbrusning og Fugining

og derfor under alle Forhold

det fordelagtigste og billigste Afsvampningsmiddel

3. AARGANG 25. FEBRUAR 1930 NUMMER4

DETTE NUMMER INDEHOLDER: Om Sammenslutninger og disses Misbrug. At Professor, Dr. L. V. Birck 49

Voldgift. Af Skolebestyrer L. A. Godsk .... 52 Fra Arbejdet hjemme og ude 52 Studiekredse 55 I Flyvemaskine over Alperne. Af Dr. Hermann Herz, Wien 56

Vore Læsere har Ordet 58 Hjemmets Opgaver 59 Fastelavn 60 Da lille Graamus gik i Fælden Af Vuld. Bo* venschultc 62 Rosinen 64

Øm Sammenslutninger og disses SHisbxug. Af Professor, Dr. L. V. Birck.

I.

En Bonde sælger til en* _ gros*Pris, sælger Kvalis

tetsvarer og sælger i et frit, af ham uafhængigt Verdens* marked; han køber til Detail* pris, han faar ikke altid Kva* litetsvarer, og han køber i et aftalebundet Lokalmarked; dette er for saa vidt eii ugun* stig Stilling. Bonden er da, om ikke af Dyd, saa af Nødven* dighed, interesseret i, at det fri Markeds Princip ogsaa gælder, hvor han, er Køber.

Men nu eksisterer et saa* dant næppe; Samfundet er gennemkrydset af Aftaler, livis Maal er at holde høje Priser, og det ikke blot i Industri, men ogsaa i Haandværk og Handel. For nogle Aar siden stod man fjendtlig over for Aftaler og monopolagtige Sammenslutninger, men efterhaanden har man set, at uden Sammenslutninger og Aftaler lader den Øko* norni sig ikke gennemføre, hvorimod Erhvervslivet maa stile. Aftalen og Sammenslutningen er indenfor en vis Begrænsning et Gode, ja en Nødvendighed; men Misbrug af Aftale og Misbrug af Magt er et Onde, og det er her, at Bondestanden i Nordamerika og i Sverige sætter ind med Kraft. Indenfor Haand*

værket, særligt Bygningser* hvervet, ligger Aftaler saa fast, at den undertiden udar* ter til, hvad man kalder »Me* stergris«. Jeg har selv ved en Licitation set, at de deltagen* de Haandværkere har aftalt et Beløb, der skulde føjes til Prisen, og som den, der fik Leverancen, skulde fordele mellem sine Konkurrenter. Paa den anden Side er en vis Aftale nødvendig, thi i 1907 tør jeg paastaa, at der ikke var en Bygningshaandværker eller Bogtrykker, der ikke tabte paa større, nye Arbej*

der, idet de konkurrerede, ikke for at faa en Profit, men for at faa det til at løbe rundt. Paa Nyarbejde er Konkurrence nu igen begyndt at blive virksom, men ikke paa Reparationsarbejde, hvor Konkurrencen kun kommer fra nogle udenfor Lau* get staaende Mestres Side. Naar et Flertal af ko* benhavnske Ejendomme er i en meget daarligere Tilstand nu end i 1910, skyldes det ikke blot den af Forholdene begunstigede Stilling, Husejerne har været i (under Bolignød repareres kun svagt), men ogsaa, fordi Reparationsarbejdet har været uforno* dent dyrt.

Professor, Dr. L. V. Birck.

Side 50

I Handelen har vi lige saa mægtige Aftaler, baade paa langs og tværs. Importører holder sammen ved Aftaler med indenlandske Exportorer, hvorved disse sidste har forpligtet sig til ikke at levere Varer til Grossister, der staar udenfor Brancheforeningen, og Grossisterne har igen undertiden Aftaler med De* taillisterne. Det samme ser vi ved sammensluttede Industrier, der fastholder bestemte Detail* og En* grospriser og kun sælger til Handlende, som vil hævde de aftalte Priser, ja som i visse Tilfælde end* og forlanger, at Købmændene skal meddele dem, hvem de sælger Varerne til.

Detailhandlerne har undertiden Overenskomst, men oftest ligger Forholdene saaledes, at Avancen engang har været for stor (f. Ex. i Bog* og Papir* branchen og i Manufakturbranchen), og at for stor Profit har lokket saa mange nye Forretninger frem, at deres Omsætning er bleven stærkt nedsat, saa* ledes at en stor Avance paa Grund af for liden Om* sætning kun vanskeligt dækker Generalomkostnin* gerne og derfor kun levner et karrigt Levebrød. Vil* jen til at holde en, ofte for dyrt kobt, Forretning gaaende fører til, at man fastholder et urimeligt Pris* tillæg. Det samme ser vi i Brancher, der ligger uden* for Varehandelen, værst er her Sagførernes Over* enskomster, som er bleven ret byrdefulde for Sam* fundet. Sagførernes egenraadige og monopolistiske Optræden styrkes ikke saa lidt af, at de er under* givne en af dem selv valgt Institution, Sagførerraa* det, der har den enestaaende Stilling paa engang at være Øvrighed og Fagforening.

« II.

Indenfor Industrien gentager det sig, og her mødes Kapitalmagt og Aftale. I Sverige er der 200 indu* strielle Sammenslutninger. I Danmark er der Sam* menslutning i Kul, Petroleum og Benzin, Spiritus, Soda og Kryolit, samt Cement, Cikorie, Sukker, Mi* ncralvand, 01, Papir og Tændstikker. Endvidere er der vigtige Overenskomster mellem Teglværker og Bygningsindustriens Materialier, og vi kan vente Overenskomst for Gødning, Sæbe, Kobber og baade Smøreolie og vegetabilske Olier. Jernindustrien er stillet i det store og hele som Landbruget, men Sam* menhold gjorde, at selv en saa fortræffelig Mand som Overgaard, der repræsenterer en udmærket Ex* portindustri, sang med i Koret paa Børsmødet.

Nogle af de danske Sammenslutninger er i Forbin* delse med de udenlandske Truster, f. Ex. Cement og Tændstikker, og i voksende Grad ser vi, hvor* ledes Aftaleforbindelsen med Udlandet breder sig. De store internationale Raamaterial* og Halvfabri* kat*Truster, hvoroverfor dansk Industri ikke staar

i Konkurrence*, men i Aftagerforhold, er næsten alle repræsenterede her paa Pladsen af Enkeltfirmaer eller Selskaber. Naar Bonden kommer til Byen, mø* der han en Spærreild af Aftaler, som forringer hans i det fri Marked tjente Krones Købeevne.

En positiv Lovgivning kan skride ind mod visse Former for Aftaler og gør det nogle Steder, men det er meget vanskeligt. Hvad de amerikanske Farmere mest klager over, er den bundne Kontrakt og Ra* batklausulen: Køberen skal meddele, til hvem han sælger Varen videre (Cement); han maa ikke kobe hos konkurrerende Firmaer, heller ikke Varer, som Trusten ikke selv kan levere; Køberen tilstaas en stor Rabat, som imidlertid ikke udbetales ham, før han har aftaget 90 pCt. af sit Aarsforbrug. En 01* fabrik forlanger, at man skal tage sit Mineralvand hos den, for at faa Øllet. Undertiden støtter en Stor* bank Trusten ved Kreditvægring overfor Konkur* renter eller ulydige Kunder; den svenske Mølletrust forbød sine Deltagere at sælge deres Mølle til Land* mænd eller Forbrugere. Foruden at vende sig mod Trustens Midler, kan man, som ogsaa fhv. Inden* rigsminister Krag ønsker, vende sig mod Aftalerne, ikke saaledes at man forbyder dem, men saaledes, at en Deltager i en Overenskomst, der bryder en Aftale om unfair Pris, Produktionsindskrænkning eller Salgsvægring, ikke kan indklages for danske Domstole. Staten nægter at laane Lovens Arm til Fuldbyrdelse af Kontrakter, som den anser for ska* delige.

Amerikansk Lovgivning gaar ud fra et Begreb, den kalder fair Pris, et fra urgammel engelsk Lovgivning arvet Begreb; naar en Bager eller Slagter i gamle Dage ikke overholdt en skikkelig Pris, blev han sat i Gabestokken, ligeledes naar han solgte Varer efter urigtigt Maal eller forfalskede disse — Ting, man i vore Dage ser paa med et Skuldertræk. Men for at vide, hvad fair Pris er, maa man kende en Vares Fremstillingsomkostninger; derfor har de amerikan* ske Trustkommissioner, baade Forbundets og En* keltstaternes Kommissioner, Ret til, naar der fore* ligger Overenskomst eller Sammenslutning, og Va* rerne synes for dyre, at forlange Regnskaberne til Undersøgelse. Disse skal føres efter visse Normer, hvorefter de paa en overskuelig Maade kan fortælle, hvorledes Indtægter og Udgifter fordeler sig, og navnlig forlanger man af Hensyn til Renteberegnin* gen at vide, hvor megen Kapital der i Virkeligheden er indskudt i Foretagendet. Har Kommissionen, der bestaar af Økonomer, Teknikere og Jurister, fundet, hvad den anser for ret Pris, kan den gaa tre Veje, at offentliggøre Resultatet eller fastsætte Maximal* profit i Forhold til den virkelig indbetalte Kapital,

Side 51

ikke i Forhold til Udvandinger eller Kurser, eller sætte Priser.

For Danmarks Vedkommende turde det være til« strækkeligt at forlange Regnskabsundersøgelse, selv« følgelig saaledes, at der gives Kommissionen en Domstols Ret til at kræve fuld Oplysning. I samme Øjeblik man ved, hvor stor Extrafortj enesten er, vil dels den offentlige Mening gøre sig gældende, dels kan Konkurrenter vove sig frem, og dels staar det i Andelsselskabernes Haand at unddrage sig Tru« stens Prispolitik ved selv at oprette Fabriker, — det mest effektive Middel.

Jeg anser den foreslaaede Kommissions Medlems« tal for at være altfor stort. Tre Kommissærer — en Økonom, en Tekniker og en Jurist — er tilstrække« lige, og et Kontor under statistisk Bureau kan gøre Arbejdet, naar det faar tekniske og regnskabskyn« dige Kræfter tilforordnet. Det afgørende og maaske tilstrækkelige Skridt er Offentlighed.

Det følger af sig selv, at tekniske Hemmeligheder ikke maa prisgives, og Kundelister ikke offentliggø« res, samt at der skal være formulerede Klager fra rette Vedkommende som Betingelse for Undersø« gelsen. I U. S. A. har man begyndt særlige Under« søgelser over enkelte Industrier, f. Ex. Staal, To« bak og Radio. Disse Undersøgelser er enestaaende værdifulde; man faar at vide baade Kapitaliserings« forhold, Organisation og Udgifter ved hvert Trin af Produktionsprocessen, Varen gennemløber. Man faar at vide Profitterne ved hver enkelt Proces, samt ved hver enkelt Vareart, Fabriken fremstiller, hvor godt Profitterne end skjuler sig. Ogsaa England har, uden at have en særlig Trustkommission, foretaget tilsvarende Specialundersøgelser ved særlige Or« ganer.

Jeg kunde tænke mig, at man i Danmark begyndte at undersøge Petroleum, Cement, Tændstikker, Gød« ning, 01 og Mineralvand, samt Handelsovercnskom« sterne indenfor Grossererne i Jernbranchen.

Det følger af sig selv, at man ikke kan undersøge Privatmænds Forhold; men et Aktieselskab har intet Privatliv; om Aktieselskabet er bleven sagt, at det ingen Sjæl har, der kan gaa til Helvede, intet Le« gerne, der kan kastes i Fængslet og intet Navn har, der kan besudles. Det har kun sin Kapital, dér der« for virkelig skal existere. Selskabet er amoralsk i sin Stræben efter den største Profit, og hvad værre er, efter de største Kursopskruninger. Vore Aktie« selskabers Formue er V\ af Landets Formue; deres Direktører ejer ikke Selskabet, deres Bestyrelser er valgte af Bankkredse og har intet at sige (og heller intet paa Hjærtet), og deres Generalforsamlinger

med de skiftende Aktionærgrupper er som sammen« løbne, vidløse Faar, der kun har at bræge Tilslut« ning til, hvad Direktionen foresftar. Visselig, Aktie« selskabet er ingen Privatinstitution; det opfylder visse Samfundsopgaver og tjener dermed sine Ak« tionærer, men mest skal det tjene Samfundet; det skal arbejde i fuldt Dagslys, og er det hæderligt og retsindigt ledet, lider det intet ved Offentlighedens Princip. Men selvfølgeligt er der nogle Selskaber, hvis Ledelse anser det for et Indgreb, dersom Of« fentligheden skulde faa Kendskab til samfundsskade« lige Methoder, urigtig Regnskabsopgørelse, Kredit« vægring, unfair Behandling af Kunderne, Indføjelse af unødvendige Udgifter, hemmelige Lederhonorarer, eller at Selskabet, som man undertiden ser i For« sikrings« og Rederibranchen, lader en Del af sine Indtægter gaa gennem< Sideselskaber, hvis Aktier ligger paa Direktionens eller Bestyrelsens Haand, som saaledes kan erhverve sig en uberettiget Pro« vision. Min Erfaring fra den overordentlige Kom« mission og fra Landmandsbankkommissionen har lært mig at skelne mellem, hvad der maa komme frem, og hvad der ikke maa komme frem.

Overalt i Verden føres der en stille Kamp fra den koncentrerede Kapital mod Statens Ret og Fol« kets økonomiske Frihed. Bonden, der er Driftsherre i Ordets gammeldags Betydning, og som selv er Ar« bejder paa egen Jord, er kaldet til med Hævdelse af det frie Initiativs Værdi at hindre dette i at blive ødelagt, saaledes at det ender i Faamandsvældc. Ikke er Godsejeren sat til Side for at afløses af Kræm« merens Pisk. Bonden forlanger at købe en ærlig Vare til en ærlig Pris, efter ærligt Maal. Han forlanger kun at maales med det Maal, hvormed han selv maa« ler sine Kunder. Kun Kældermisundelsen fremstiller Bonden som Velhaver. Er end sidste Aar godt for den egentlige Bondestand, kommer der daarlige Aar efter dette. Den unaturlige Spændvidde mellem ve« getabilske og animalske Produkter kan ikke holde sig. Og vel har Bonden sin daglige Næring og sit Hus sikret, og vel er hans Liv frit og sundt, men han ejer ikke sin egen Jordrente, den er bleven for« vandlet til Prioriteter, og af sin Kapital maa han regelmæssig nøjes med en Rente, som Byerhvervet ikke vilde finde sig i. Han har derfor Interesse i, at hans Krone møder et Prisniveau, der giver den god Købeevne, og som Medlem af den bærende Sam« fundsklasse, at Bondens Forhold er sunde, d. v. s. ikke blot i politisk, men ogsaa i økonomisk Forstand.

J\ *

Side 52

Voldgift. Af Skolebestyrer L. A. Godsk.

1 Fortsættelse af en Artikel af sam-me Forfatter i Br. Bl. 2. Aary. Nr. 20, Side 404 ff., gøres der i det følgende Rede for Sagens Udvikling paa Fyn.

T anken om Voldgift har i længere Tid optaget Sindene hos Brugsforeningsfolk i 12., 13. og 14.

Kreds, d. v. s. paa Fyn og omliggende Øer. Man har fundet det urimeligt, at den Adgang til gennem Voldgift at træffe retsgyldig Afgørelse af Tvistig-heder, som dansk Lovgivning giver alle Landets Bor-gere, ikke var udnyttet ogsaa af Brugsforeningerne. Endvidere har man indset, at det, der manglede, kun var to Ting, som i og for sig let kunde fremskaffes, blot man satte sig for at gøre det: faste og klare Keg-ler for en Voldgiftsrets Sammensætning og Virke-maade og en dertil svarende Affattelse af Forening-ernes Vedtægter og Kontrakter med Uddeleren, Kas-

sereren m. v. Efter at et Udvalg havde tilendebragt et forbe-

redende Arbejde for Sagens Gennemførelse, blev denne forelagt Foreningernes Delegerede ved et Kredsmodc i Odense 19. Novbr. f. A. Modets Del-tagere gav enstemmigt Tilslutning til Tanken om Voldgiftsretten, og man enedes om at modes igen kort efter Nytaar med Mandat til at træffe endelig Afgørelse. — Dette Møde holdtes 23. Januar, og i fuld Enighed vedtog man da at oprette en saadan fast Voldgiftsret for de 3 Kredse. Der førtes nogen Forhandling om dens Sammensætning, men uden større Gnidning naaede man frem til Vedtagelse af følgende Udformning af Reglernes § 3:

»Voldgiftsretten bestaar af 5 Medlemmer, hvoraf den ene skal være Jurist. Den vælges paa følgende Maade: Brugsforeningerne i hver af de nævnte Kredse vælger ved en Delegeret for hver Forening 3 Valgmænd og 3 Supplean-ter, og Uddelerne i hver af de samme Kredse vælger ved personlig Stemmeafgivning ligeledes 3 Valgmænd og 3 Suppleanter. Disse 18 Valg-mænd danner Valgforsamling og udpeger de 5 Voldgiftsmænd kamt en personlig Suppleant for hver af dem. Voldgiftsmændene vælger selv de-res Formand, Næstformand og Sekretær. — Alle Valgene gælder normalt for 5 Aar, og Valg-perioden begynder med den 1. Januar i hvert Aar, hvis Tal ender med 0 eller 5, til hvilken Tid samtlige Valg maa være foretaget. Er en Voldgiftsmand personlig berørt af en Sag, eller er han paa Grund af Sygdom forhindret i at udføre sit Hverv, træder hans Suppleant til un-der Behandlingen af denne Sag. Er en Voldgifts-mand død eller bortrejst fra de 3 Kredses sam-lede Qmraade, træder Suppleanten til for Resten af Perioden. Foranlediger en af ovennævnte Aarsager, at Voldgiftsretten ikke mere kan blive fuldtallig, foretager Valgforsamlingen Supple-ringsvalg, der da gælder for Resten af Perioden.«

Her at komme ind paa en nærmere Omtale af de øvrige Bestemmelser vil fore for vidt. Forovrigt vil Reglerne snart foreligge trykt, saa eventuelle inter-esserede kan faa Lejlighed til at gøre sig bekendt med Indholdet.

Ikke saa faa Brugsforeninger har i den sidste Tid paa deres Generalforsamlinger vedtaget at tilslutte sig Voldgiftsrettens Bestemmelser, saa det synes, som om ogsaa den anden Forudsætning for Tankens Virkeliggørelse i ret stort Maal vil ske Fyldest. — 1 det hele taget tyder den Enighed, der har været om Sagen fra først til sidst, paa et godt Resultat af Sam-arbejdet om dette specielle og højst vigtige Anlig-gende. ^

Oifemme oq'Ude, o>æo,ax>satcxT<cnox>ym

Atter en lille Nedgang i Prrs-niveauet.

1 Henhold til det fornylig af Det statistiske Departement of-

fentliggjorte Pristal er der atter siden den sidste Offentliggørelse i Oktober 1929 en lille Nedgang i Prisniveauet at notere. Medens saaledes Pristallet for Oktober var beregnet til 172 (d. v. s. at Prisniveauet paa dette Tidspunkt forholder sig som 172 til 100 i Juli

1914), opgøres Pristallet pr. Ja-nuar 1930 til 170. Vi har tidligere omtalt, hvorledes Tallet fremkom-mer ved Inddragelse af Udgifter-ne i et almindeligt Husholdnings-budget saavel til Fødevarer som Klæder, Bolig, Brændsel, Skatter o. s. v., og det skal i denne For-bindelse nævnes, at Nedgangen fra 172 til 170 siden Oktober skyl-des en Nedgang i Udgifterne til Fødevarer og navnlig i Udgifterne

til Klæder, Fodtøj og Vask, me-dens de øvrige Udgiftsposter er uforandrede.

*

Til Kamp mod Planteverdenens Sygdomme og Snyltere!

I kke mindst nu, da Foraaret snart melder sig, men i Virke-

ligheden efterhaanden hele Aaret rundt spiller Bekæmpelsen af Syg-domme Og Snyltere inden for Planteverdenen en uhyre stor Rolle i Landbruget og i høj Grad ogsaa i Havebruget. Mange gode Raad gives der, og mange gode Midler foreskrives der, og efter-haanden er man gennem utallige Forsøg naact til med Sikkerhed

Side 53

at kunne foreskrive de rette Mid= ler i de forskellige foreliggende Tilfælde. Kun mangler der nu og da lidt Oversigt over, hvad man skal bruge, og i nogen Grad gæb der det vel ogsaa, at selve Kend-skabet til Anvendelsen og Virk-ningen af de forskellige Midler ikke er helt saa fuldstændig, som det burde være. Dette gælder vel navnlig Havebrugets mange Ama; torer. Dertil kommer, at man ikke er klar over, hvor man kan faa de forskellige Ting.

Det er ud fra Forstaaelsen al Vanskeligheder af denne Art, at man fra F. D. B.s Side har ment, at Brugsforeningerne har en be-tydelig Opgave paa dette Om; raade, og der er derfor i disse Dage udsendt Lister til Brugsfor; eningerne over de almindeligst an; vendte og anvendelige Midler. Li; sterne er forsynede med Priser paa de forskellige Artikler, og hvad der ikke er mindst værdi; fuldt, man har faaet en af vore-mest fremragende Autoriteter, der har vist Sagen megen Interesse, til at skrive en lille Blande; og Brugsanvisning ved de forskellige Sorter.

Vi tror at kunne sige, at der paa denne Maade er rakt disse Sygdommes og Snylteres mange Fjender en vejledende og hjæb pende Haand, og vi tror, at ogsaa Brugsforeningerne selv vil faa Glæde af at stotte dette Arbejde.

25 Aars Jubilæum.

H øjslev og Omegns Brugsfor-ening kan den 2. Marts fejre

sit 25 Aars Jubilæum, i hvilken

EHvov er den Sne, som faldt i Øjor —.

Vinteren gaar paa Hæld, og naar vore Læsere faar dette Nummer

af Bladet i Hænde, befinder vi os — næsten uden at vi selv ved af det — i Aarets forste Foraarsmaaned. Gennem korte og mørke Vinterdage er Tidens hastigt ilende Hjul drejet rundt mod det Punkt, hvor Lys og Mørke broderligt deler Døgnets 24 Timer mellem sig, og hvor man alle; rede ser de forste spæde Spirer vælde op af Moder Jord, varslende Sommer paany.

Men har vi mon alligevel for i Aar for Alvor taget Afsked med Vinte;

ren? End ikke Meteorologerne kan sige os det. I saa Fald er hosstaaende Billede kun en Mindelse — en sidste Hilsen fra Skoven, kort forinden den lagde den hvide Vinterdragt fra sig.

Den gamle, knudrede Eg derude i Dyrehaven er ikke blot skøn at skue i sit grønne Foraarsskrud; med sin stærke Stamme og et Fletværk af kro; gede Arme, der tegner sig som en pragtfuld Silhuet mod den frostklare Himmel, taler den til os om sejg Vilje og ukuelig Styrke. Skoven er i Sandhed ikke mindst smuk, naar den har svøbt sig i den hvide Kaabe.

Anledning vi nedenfor bringer et Billede af Foreningens Ejendom i Hojslev. Foreningen kan gennem de 25 Aar se tilbage paa en god og jævn Udvikling med stigende Omsætning. Resultatet af sidste Aars Regnskab er, at Omsætnin; gen bliver paa godt 200.000 Kr. og Overskudet paa ca. 20.000 Kr. Foreningens nuværende Formand

er Tømrer M. Andersen, og Uddeleren er Kiggo Andersen, som i Stillingen har haft fire for; skellige Forgæn; gere, hvoraf den forste var Al. C. Brask, der nu er beskæftiget paa F. D. B.'s Isen; kramafdeling i Aarhus.

Hojslev og Omegns Brugsforening

Den internationale Mejerikongres 1931.

Som vi tidligere ganske kort har berørt, har de danske Mejeri;

organisationer i Forbindelse med den danske Afdeling af »Det in; ternationale Mælkeriforbund« paa; taget sig at afholde den næste store internationale Mejerikon; gres i København i Juli 1931.

Det er ikke nogen lille Opgave, der hermed er stillet for det dan; ske Mejeribrugs Mænd, men paa Baggrund af den Forstaaelse, som man netop maa regne med, der vil vise sig ikke mindst her i Landet, tør man gaa ud fra, at Opgaven vil finde sin gode og til; fredsstillende Løsning, og i hvert Fald er det allerede nu konsta; teret, at Kongressen i København ude fra den store Verden imøde; ses med megen Interesse, saaledes at Deltagernes Antal kan ventes at blive ganske betydeligt — maa« ske et Par Tusinde Stvkker.

Side 14

Allerede nu er der nedsat en komité til at træffe Forberedelser i de forskellige Retninger. Det forste Mode i Komitéen blev for« nylig afholdt i København, hvor Kongressens Præsident, Forman? den for De danske Mejeriforening? ers Fællesorganisation, Proprie? tær 5. Overgaard, Højbygaard. gjorde Rede for, hvad der allerede nu var iværksat. Der er nu ud? sendt Indbydelser til samtlige Landes Regeringer om at lade sig offentligt repræsentere ved Kon? gressen, og med Hensyn til det rent faglige Arbejde er der ned? sat en Række Udvalg, saaledes til i Almindelighed at udarbejde Programmet, til at tilrettelægge en Række Ekskursioner, som skal foretages i Forbindelse med Kon? gressen, endvidere et Presseud? valg, et Festudvalg og sidst, men ikke mindst en Damckomité til at tage sig af Kongressens Damer og gore Opholdet i Kobenhavn til? talende for dem. Desuden er der for hver af Kongressens 5 Sektio? ner nedsat et specielt Møde? og Sektionsudvalg.

Fra de ret talrige Komitémed? lemmer og de Kredse, som disse repræsenterer, vil der nu i de kommende Maaneder blive forbe? redt og iværksat, hvad der skal til, for at det hele kan klappe, naar det danske Mejeribrugs man? ge Gæster — sikkert med store Forventninger — kommer hertil.

* SommenSæsonen forberedes i

Skotøjsfabriken.

V i bringer ovenstaaende et Bil? lede fra F. D. B.s Skotojs?

fabrik i Kobenhavn, hvor man meddeler os, at der for Tiden ar? bejdes under Højtryk for at faa Sommerfodtøjet færdigt i rette Tid. Det gælder jo om at være ude, naar Foraaret for Alvor mel? der sig, og naar vi andre — For? brugene — begynder at tænke paa Sommerskoene. Der fremstil? les for Tiden ikke mindre end 1500 Par om Dagen, saa vi kan i saa Henseende imødese Fremtiden med Sindsro. Saadan noget som Konfirmationen, der falder en Gang nu i de kommende Maane? der og ogsaa stiller sine Krav < Fodtøj, har man forlængst truffet alle Forberedelser til, idet Kontir? mations?Fodtojet allerede er paa

Lager i store Mængder. 1 Løbet at en Maaneds Tid kommer iovrigt F. D. B.s kendte Kataloger ud om? kring i Brugsforeningerne.

k

Milliom’Tallenes Land- — Storbri-tanniens Brugsforeninger g aar stadigt og stærkt fremad.

Der er næppe nogen Tvivl om, at et af de Lande, hvor An?

dejsbevægelsen — ganske særlig med ensyn til Brugsforeningerne — er i stærkest Fremgang, er Stor? britannien. Tallene er i sig selv mægtige, men til Trods herfor er Fremgangen Aar for Aar ogsaa relativt set meget betydelig

Af en Beretning, der nu forelig? ger i Detailler for Aaret 1928, fremgaar det, at Medlemsantallet i samtlige Brugsforeninger i Stor? britannien ved Slutningen af Aa? ret 1928 beløb sig til omtrent 5,9 Mili., og at Antallet i det sidste Aar var forøget med godt 306.000, »1. v. s. paa det nærmeste saa man? ge, som i det hele taget er Med lemmer af de danske Brugsfor? eninger. Det er 2. Aar i Træk, at de britiske Brugsforeninger viser en saadan Fremgang, og i Løbet af de sidste 4 Aar er Medlemstal? let foroget med over 1 Miil.! Hvad der navnlig har bidraget til den stærke Fremgang er en omfatten? de Propaganda, hvis Virkning særlig har vist sig i Storstæderne. Om Foreningernes økonomiske

Forhold oplyses det, at Andelska? pitalen i Brugsforeningerne i Aa? ret 1928 er steget over 7 Miil. Pd. St. (ea. 130 Mili. Kr.) og at den nu beløber sig til omtrent 100 Mili. Pd. St. fca. 1800 Miil. Kr.). Samti? dig er Brugsforeningernes Omsæt?

ning steget fra 199 til 209 Miil. Pd. St. (henimod 4 Milliarder Kr.) eller omtrent dobbelt saa me? get som samtlige danske Andels? selskaber at cn? hver Art. Med Hensyn til

Forholdet mel? lem Brugstor? eningerne og de? res Engros?Ind? kobsforeninger, hvoraf der findes et Selskab (Co? op. Wholesale

Soc.) for England og et for Skotland, oplyses det, at Om? sætningen indenfor den engelske Fællesforening i 1928 beløb sig til ca. 88 Miil. Pd. St. (ca. 1600 Mil). Kr.), hvilket i Forhold til Omsæt? ningen i Brugsforeningerne inden? for Selskabets Omraade svarer til omtrent 51 pCt. For Skotlands Vedkommende var Forholdstallet mellem Brugsforeningernes Om? sætning og den skotske Fællesfor? enings Omsætning knap 50 pCt.

Hvad der i særlig Grad præger den engelske Brugsforeningsbevæ? gelse f. Eks. i Modsætning til den danske er dette, at Bevægelsens Udbredelse navnlig i Byerne gan? ske naturligt medfører, at Med? lemsantallet pr. Forening bliver meget stort. Dette vil saaledes for? staas, naar det oplyses, at det for? annævnte Medlemstal paa ca. 5,9 Millioner er samlet i 1245 Forenin? ger eller ikke mere end 73 af de danske Brugsforeningers Antal. Paa Grundlag heraf bliver det gennemsnitlige Medlemsantal pr. Forening ca. 4700, hvilket i øvrigt betegner cn Stigning paa ca. 300 fra det foregaaende Aar Vi reg? ner her i Danmark med et gen? nemsnitligt Medlemsantal paa ca. 185 pr. Forening. Ganske interes? sant er det i denne Forbindelse at bemærke, at i 14 Foreninger, be? liggende i britiske Storbyer, er der over 50.000 Medlemmer. Blandt disse har to Brugsforeninger, be? liggende i London, henholdsvis 296.000 og 218.000 Medlemmer. Derefter følger Foreningen i Bir? mingham og i Liverpool og i Leeds med hver henholdsvis 135.000, 119.000 og 106.000 Medlemmer.

Side 55

Studiekredse. D a man i næsten hver Artikel i Andelspressen for

Tiden støder paa Ordet Oplysning og Krav om mere Oplysning, kan det maaske interessere nogle af.de Unge, — der længes efter at komme Kærnen i Andelsbevægelsen lidt tættere paa Livet og der* ved faa en mere klar Opfattelse af denne Sags Aand og Betydning — at hore, hvorledes vi gennem en Studiekreds forsøger at opnaa dette.

Studiekredse er en Form for folkeligt Oplysnings* arbejde, som egentligt fortjener større Udbredelse, end Tilfældet i Øjeblikket er. — Skal man forklare, hvad en Studiekreds er, kan man maaske lettest be* gynde med at sige, hvad den ikke er. — Den er ikke negen Skole, hvor der i Forvejen af visse Autorite* ter er fastlagt et bestemt Program eller Pensum, og heller ikke en Foredragsrække. Endelig er det heller ikke nogen Diskussionsklub, hvor det gælder om at »pudse« hinanden. Og alligevel er en Studiekreds baade en Skole, Foredragsrække og Diskussionsklub, men blot under Former, der gor Studiekredsen til noget for sig selv. I Studiekredsen er det nemlig Deltagerne selv, der bestemmer, hvilke Opgaver de vil kaste sig over, og det er Deltagerne selv, der maa forsøge — ved fælles Hjælp — at klare de Proble* mer, som de forskellige Emner indeholder.

Grundlaget for en Studiekreds er Bogen. Forinden vi paabegyndte vor Studiekreds, enedes

vi forst om en Række Emner, som vi i Vinterens Lob vilde beskæftige os med. og skal bl. a. nævne følgende:

1. Hvad er Kooperation? 2. Kooperationstankens Opstaaen. 3. Andelsbevægelsen i Danmark og de danske

Pionerer. 4. Arbejdernes Kooperation.

3—6. Landbrugets Kooperation. 7. Brugsforeningens indre Forhold

m. fl. lovrigt kan Emnerne jo rette sig efter Deltagernes

specielle Interesser, og denne Tilpasningsevne er en af Studiekredsens Fordele.

Vi samles saa nu en Gang om Ugen i vore for* skellige Hjem, og den, der er Vært, indleder med Aftenens Emne i et lille Foredrag, hvor Emnets vig* tigste Punkter fremhæves og forklares, og hvor Ind* lederen saa vidt muligt trækker sine personlige Ind* tryk frem. Man kan ogsaa læse forskellige Stykker op om det paagældende Emne, men hvor det kan lade sig gøre, er den forste Maade den bedste, thi netop ved at Indlederen forsoger at give sin Indled* ning et vist personligt Præg, gives den bedste Mu* lighed for at faa Spørgsmaalet belyst fra alle Sider.

Indlederen faar saaledes et ret stort Arbejde, men det er jo mindst lige saa nødvendigt, at de øvrige Deltagere ogsaa sætter sig ind i det paagældende Emne for bagefter at kunne deltage i Diskussionen. I denne kan man frit sige sin Mening uden at være alt for bange for at komme med en »Brøler«, hvilket for Resten ofte afskrækker mange fra at deltage i

en Diskussion ved mere offentlige Lejligheder, hvor Deltagerne ikke kender hverandre.

Nogle vil maaske finde, at ovenstaaende Frem* gangsmaade er for svær, men da vi alle er ansat i F. D. B. og tillige har deltaget i forskellige Kursus om Andelsbevægelsen, havde vi jo ogsaa noget Kendskab til Andelsbevægelsen, inden vi paabc* gyndte /or Studiekreds.

For dem, der imidlertid ikke tidligere har faaet nogen Oplysning om Andelsbevægelsen, men som længes efter det, kan samme Fremgangsmaade og* saa anvendes, f. Eks. ved at bede en af Egnens æl* dre og erfarne Andelsmænd om at lede en saadan Studiekreds, og var der 5—10 Deltagere samlede, vilde dette Sporgsmaal vist ikke volde Vanskelighed.

Selve Grundlaget for Studiekredsen er som før nævnt Bogen, og »Den danske Andelsbevægelse« af A. Axelsen Drejer m. fl. er en glimrende Grundbog for en Studiekreds. Tillige benytter vi flere »Bi* bøger«, bl. a. »Kooperation« af P. Christensen og Fr. Dalgaard, »Arbejderkooperation«, det lille sven* ske Hefte »De sju Grundsatserna« m. fl. — Ønsker man ikke at anskaffe de forskellige Bibogcr, som man mener at skulle anvende, kan de sikkert laanes paa det i »Brugsforenings*Bladet« tidligere omtalte Bib* liotek, som Andelsudvalget for Tiden arbejder paa.

Gennem en Studiekreds er det baade interessant og fornøjeligt at stifte Bekendtskab med vor An* delslitteratur, og — der er jo endnu en Del lange Af* tener, inden vi g aar Sommeren i Mode!

»Studiekredsen«. * *

Foranstaaende, som vi haaber vil blive læst med Interesse af mange af vore Læsere — ikke mindst blandt de unge — kunde maaske give Anledning til. at der blev dannet Studiekredse i større Udstræk* ning end hidtil. Som vi lejlighedsvis har berørt her i Bladet, anser vi netop Læsning og Selvstudium for at være et udmærket Middel til at tilegne sig Op* lysning f. Eks. om Andelsbevægelsen og Arbejdet inden for denne, hvad enten det er som Medlem eller som Deltager i Ledelsen af et Andelsfore* tagende.

Og som Støtte for Selvstudiet, som en Tilskyn* delse til at holde det i Gang og faa det suppleret og fæstnet ved enten selv at skulle udtale sig derom eller hore andres Bemærkninger — maaske Tilslut* ning, maaske Kritik — er Studiekredsen af stor Værdi.

Det ligger i Sagens Natur, at Bladet til enhver Tid staar aabent for Drøftelse af Sporgsmaal vedrøren* de dette Arbejde, ligesom vi i videst muligt Omfang staar til Tjeneste med Oplysninger, som ønskes til Fremme og Gennemførelse af Studiekredse. Lad os fremhæve, at det slet ikke er Hundekunster at sætte noget saadant i Gang. Blot Viljen er der — og na* turligvis de fornødne interesserede — er Sagen let og taknemlig at realisere. Red.

Sidt 56

Hochkiinig.

T T vor romantisk lyder det ikke, og * * hvor romantisk er det ikke! En solvglinsende Fugl paa Grønsværet, utaalmodigt rystende Vingerne og pi-skende Stov op fra Propellerne, men endnu er en Stige lænet mod den jordbundne Fugl Phonix.

Vi susede gennem Byen Wien og efterlod alle Dagligdagens Sorger, Parlament og l'abriksrog dernede, og sidder nu paa Lædersædet — dog ef-ter at den lovbefalede Livsforsikring er tegnet. Og nu begynder dette mo* derne Eventyr, som den storste Dans sker, H. C. Andersen, allerede forud* saa for 100 Aar siden. Næppe har vi forladt Jorden, for vi allerede er hojt oppe i Luften. Flyvepladsen, Bygnin* ger, Flaget svinder tilbage, bliver saa smaa, og pludselig overser vi hele Lavsletten ved Donaubredden — uden i nogen som helst Maade at have haft den mindste ubehagelige Fornemmelse. Der er slet ingen Tid dertil. Maskinen skruer sig hojere og hojere op, Storbyens vældige Kaser* ner nedenfor os badet i det prægtig* ste Solskin, Kæmpebroer, der er som Legetøj — alt er nydeligt, ligefrem sirligt. Nu kommer Stefanskirken, Wicns Domkirke med Taarnet paa 137 m, men med det samme er vi langt ude i det Gronne, hvor Husene rejser sig hist og her, og Naturen forenes med Menneskenes Virke.

Det gaar stadigt hojere og højere, »Wienerwald«, dyr er paa 900—1000 m, skal vi flyve over, og Vinden sto* der i smaa Ryk, saa vi, naar vi rejser os, falder ned igen som smaa Gummi* bolde. Samtidig skimter vi Donauflo* dens brede Baand bag ved Bjergene cg dernæst paa den anden Side en boj, graa Mur — Alperne.

Jeg rejser mig fra Stolen, alene Pas* sager, som jeg er i Flyvemaskinen, der bekvemt kan rumme fire Passa* gerer. Jeg tager det hele i Besiddelse. Jeg lukker Vinduer op og faar et Pust at varm Luft i Næsen saa kraftigt, at det næsten trykker mig tilbage paa Sædet. Det er jo det samme Tryk,

Domkirkepladsen i Salzburjr.

der holder os heroppe — 1200 kg mod Tyngdeloven.

Og Motoren brøler, saa der hver* ken kan siges eller høres noget som helst, men det vænner man sig til uden at mærke det. Jeg kigger ned: et aabent Geografi*Atlas med Skove, Marker og Græsgange og idylliske Gaarde. Man faar pludselig ligesom l'orstaaelsen af alt det, man gennem* gik i hine fjerne Skoletimer. Der er Veje paa kryds og tværs og Veje for alle Nutidens Samfærdselsmidler, lige-som gaaendc ud fra det Punkt, vi netop svæver over — vi, der er Ud* tryk for Fremtidens Samfærdsel uden Veje eller med Vej overalt, sparende saa mange dyre og kostbare Anlæg og Jord til Dyrkning paa anden Maade.

Langt mod Syd kommer vor Fælle, Maskinen, der skal nordpaa. For vi veel af det, er den allerede forbi, thi vi har nu begge mindst en Fart paa 180 km.

Naar man sidder roligt, mærker man det imidlertid slet ikke. Man sidder og ser paa Vingerne, det liel! sænkede Haleror, lutter enkle, smuk* ke, sikre Linjer, hvis Skygge nede paa Jorden er som et stort Kors. Jeg tager en af de berømte Papirsække

I Flyvema Ale

AF DR. HERM >

»For Luftsyge«, hvis Nødvendighed man absolut ikke forstaar, og sender den ned som en Hilsen »Fra Luften«, efter at have fjernet den grimme Ind* skrift. Det gaar som et Kanonskud,

mæt.

Side 57

SINE OVER

S.NE HERZ, WIEN

og Papiret rives ud af Haanden paa mig fra Vinduet.

Dernede ligger en krøllet og buklet Verden, men vi kan ikke se Højden, alt er presset ned i et og samme Plan.

kun Træstammer, der ligesom ligger paa skraa, og Landevejenes Serpen« tiner fortæller os noget derom. Dog Bjergene hæver sig mere og mere, og forst og fremmest en uhyre Blok. der staar som Vogter til en anden Ver* den. Det er. »Øtscher«, den forste af Herrerne paa 1000 m! Og nu kommer der flere. Ved vore Fødder soger »Sodbjerget« med et vidunderlig skønt Slot at naa op til Vejrs, og Fa* briksbyen Steyr med sine lange Glas« tage og høje Skorstene ligger sirligt ordnet længere nordpaa. O, hvor smaat er ikke alt dette Menneske« værk, alle disse smaa Forsøg paa at forandre Jorden — vel at mærke set heroppe fra! Pludselig kommer nu foran os en fantastisk blaagrøn Sø, »Salzkamroergut«, den skønneste Ud« sigt paa hele. Turen. Som Smaragder ligger disse Vandflader dybt nede, omgivet af Partierne »Traunstein« og “Helvedesbjergene«, der staar saa stejlt og lodret som Norges Fjelde og for Resten ogsaa giver Landskabet og Dalene noget beslægtet med norsk Natur. Heroppe fra min Højde ser jeg ret Vandets enestaaende Klarhed og Bunden langt nede, de forskellige

IKIsiet over Hannoverhfltte.

Farvenuancer og de smaabitte Dam« pere, der pløjer den blanke Over« flade.

Men altfor hurtigt er vi forbi, og andre Søer og andre Bjerge rulles op for os. Det er, som om jeg ikke kan fatte alt dette paa engang. Nede syd« fra lyser der ogsaa en hvid Kæmpe mod Himlen og ligesom afspærrer I lorisonten. Det er »Dachsteinen«. Og overalt den hvide Pragt med Bræer og Moræner i Forgrunden — uhyre Stenophobninger paa 2 til 3000 m Højde — dem som man i Danmark finder spredt som Bakker over hele Landet.

•— Men det hele varer ikke længe. Snart skimtes Lavlandet foran os: Salzburg og Salzach«Floden. Dernede ligger »Untersberg«, nvor Karl den Store — en anden Holger Danske — sover, og, dér den gamle Fæstning »Hohe Salzburg« i et festligt Grønt med alle sine Taarne og Mure — ja, hele Byen med sit Ærkebiskop«Palads, de to Festpladser, hvor den berømte Kunstner Max Reinhardt hver Som« mer afholder Festspil, Kirker og Smaahuse; men pludselig bliver det hele saa stort: vi falder ned mod Jor« den uden at mærke det paa anden Maade, end at det ligesom kommer os imodc. En sidste Hilsen fra Høj« alperne, og nu ligger ogsaa Flyve« pladsen lige foran os. Maskinen gør et kort, brat Sving, hvor Vingerne staar vertikalt — og saa faar alle de smaa Mennesker dernede deres An« sigt tilbage. De stirrer op mod os, og vi er igen nede paa Jorden. Hjulene snurrer endftu lidt, og endnu i Vibra« tion lander vi sikkert som altid i Salzburg, den største Musikers By: Mozarts By.

Og saa foiger en henrivende Aften med mange fjerne Lyn paa Himlen og Lygter paa Bjergtoppene rundt om. Og jeg gaar hjem fra »Munke« bjerget« gennem de gamle Gader med Vinduft og Klavermusik, hjem for at sove efter saa mange Oplevel« ser paa een Dag.

Salzburg.

Side 5S

(Vore £æseve har Ordet. I. Skyld og Veksler i Brugs-

foreningen. Fra Leder af F. D. B.s

Statistik«Kontor, Revisions: chef A. Chr. Pedersen har vi modtaget følgende:

O m dette Emne findes i forrige Nr. af Brugsforenings*Bladet et Ind:

læg af Hr. Forpagter H. A. Lund, hvori Hr. Lund giver Udtryk for sin Utilfredshed mecl, at jeg i Andelsbla* det i Artiklen »Retssag om en Ram tionsforpligtelse« fraraade.- Brugen af Veksler i Brugsforeningen.

Lad mig straks bemærke, at nævns te Artikel i Andelsbladet — der fors øvrigt ikke omhandlede Kredit som saadan — var fremkommet efter Op* fordring fra Foreningens Formand, som ønskede at gøre andre bekendt med, hvad en Bestyrelse kan blive udsat for, og hvorledes Kreditkons trollen svigter, naar der anvendes Veksler og disse unddrages Bøgerne.

Vi ved jo alle meget godt, at For; brugerkreditten i vor Tid er bleven et meget brændende Spørgsmaal, der har givet Anledning til en Del Skru veri og Drøftelser ved Møder og ligs nende Lejligheder. Man er fuldt klar over Faren, der ligger i en altfor oms fattende Kreditgivning, og derfor gælder det om at finde Veje til at begrænse den til det mindst mulige. F,n nærmere Redegørelse for, hvilke Reformer der anvendes —- der er for: øvrigt mange — for at naa det, som tilsigtes, skal jeg her ikke komme nærmere ind paa. Hovedsagen ved dem alle er, at de bliver overholdte.

Allerede før Krigen var Brugsfor: eningernes oprindelige Princip »Kon: tant Betaling« mange Steder brudt. De nye Tider og Udviklingen fordre: de i mange Henseender, at man ikke kunde staa med Pengene i Haanden til enhver Tid. Men det er egentlig først efter Krigen, at Kreditten kom til at føles som en Ulempe. De Krises aar, vi kom ind i, saavel for Lands bruget som for Byerhvervene, hvor Indtægterne svigtede, og for Byernes Vedkommende skabte Arbejdsloshed, gav sig samtidig Udslag i Kravet om en større Kreditgivning.

Det kan vel ikke nægtes, at flere Brugsforeninger her kom længere ud i Kreditgivningen, end hvad godt og heldigt var; men Købmandsstanden har saa vist ikke noget at rose sig af i saa Henseende, tværtimod synes det, som om den netop har benyttet den givne Situation til ved Løfter om stor Kreditgivning at trække Kunder fra Brugsforeningerne. Naar Købs mændene derfor nu vil skilte med, at de skulde være bedre stillet end Brugsforeningerne, saa er det ganske ved Siden af. Et særligt graverende Tilfælde af den Art traf jeg for nogle Aar siden paa en Plads, hvor Brugs« foreningen var ophævet af den Grund, at man var bleven ængstelig for det stadigt stigende Kreditkrav. Købmanden, der kom efter, var imid*

lertid ikke bange; thi det viste sig, ut hans Fordringer var paa Højde med hele Aarsomsætningen, at enkelte Kunder skyldte ham 10 å 12.000 Kr. Kreditydelser i det Omfang skal der sikkert ledes efter i Brugsforeninger; men det er jo ogsaa ganske menings: løst at yde en saa omfattende For« brugerkredit. En Kredit i et begræn-set Omfang kan for de paagældende være en udmærket Hjælp i en van* skelig Situation og paa et Tidspunkt, hvor Beregninger slaar fejl; men naar Kreditten kommer op paa saadanne Højder som de her nævnte, bliver det af det onde.

I saadanne Tilfælde, hvor det drejer sig om saa store Beløb, bliver det nødvendigt at gøre Brug af Han« delsveksler, ellers bliver det ganske umuligt for den Handlende at fort« sætte, og her bliver der sikkert ogsaa gjort flittig Brug deraf, baade Debitor« og Kreditorveksler. Men anderledes stiller Forholdene i Brugsforeningen sig. Her gælder det om at faa anlagt faste Former for Kreditgivning, at faa tilvejebragt ordnede og kontrol« lerede Tilstande, og hertil bidrager Vekslerne efter min Mening ikke. Var det saaledes, at det overalt var For« eningen, som stod inde for Kreditgiv-ningen, kunde enkelte Veksler vel ikke skade, da Bestyrelsen saa havde eller i hvert Fald kunde faa fuld Kon« trol hermed. Dog kan jeg ikke indse, at det er nødvendigt; thi ligemeget hvordan end Kreditgivningen ordnes, maa der altid være et Felt, inden for hvilket Bestyrelse eller Uddeler maa skønne. Har man f. Eks. Maanedskre« dit, vil der altid være nogle iblandt, som ikke kan tilstaas Kredit i en Maaned, ligesom der er andre, hvor der intet risikeres ved i et givet Til» fælde at yde en længere Henstand. Og bliver det ikke almindelig, skulde det ikke give ærlig Anledning til at gøre Brug af Veksler. Kunden kan i saa Tilfælde ligesaa godt betale Ren« ten til Foreningen som til Banken. Den bliver tilmed næppe saa stor.

Endelig kan Veksler i en Del Til« fælde kun betragtes som et midler« tidigt, undertiden ret kortvarigt Laan, idet Trassenten (Forening eller Ud« deler) paa Forfaldsdagen selv maa indløse Vekslen, hvis Acceptanten (Skyldneren) undlader det. Er Kun« den derfor en mindre god Betaler, saa Forening eller Uddeler selv maa ind« løse Vekslen igen og yderligere be-tale Diskontoen, er den opnaaede Fordel tvivlsom. En Uddeler udtalte en Gang under en Samtale om Veks« ler: »Ja, Udbyttet af mine Veksler er kun ringe; for de solide Medlemmer krymper jeg mig ved at forlange en Veksel af, og derfor kommer jeg i Reglen til at indløse Vekslerne selv. Den eneste Glæde, jeg har af Veks« lerne, er, at jeg derved faar en Attest for Kravets Rigtighed.« Men er det det eneste, kunde det vel nok opnaas paa anden Maade.

Og ser man nu hen til de ikke faa

Tilfælde, hvor Vekslerne har dækket over mislige Tilstande eller i det mindste bragt Uklarhed i Forholdet mellem Forening, Uddeler og Med* lemmer, saa er der nogen Grund til at stemple Vekslerne som Ulykkes« bringere. Hvor ofte har ikke en Bc* styrelse staaet ganske uforstaaende over for et pludseligt opdukkende Lin* derskud, uden at de har anet det rin» geste derom, og spurgt sig selv: Hvor« dan kan det hænge sammen? Ved nærmere Eftersyn viser det sig saa, at det slet ikke er nyt, men at det har været skjult paa en eller anden Maade, og her er man da kommen efter, at Vekslerne har været brugt hertil, bevidst eller ubevidst, det kan sjældent afgøres, da Vekslerne, paa Grund af deres for omtalte upaulidc* lige Karakter, ofte ikke bogfores, for det har vist sig, om de bliver indløst. I et Tilfælde viste Hensigten sig dog tydeligt. Under en Procedure i Lands* retten spurgte Dommeren den an* klagede, hvorfor han havde undladt at afskrive Vekslerne i Debitorhoved* bogen. Svaret var det sædvanlige: »Jeg kunde jo ikke vide, om Veksler* ne blev indfriede og Varen dermed endelig betalt«. Det uheldige for ham var imidlertid, at han havde afskre* vet en Veksel tilhørende en af Be* styrelsesmedlemmerne.

Nu skal det være langt fra, at jeg vil rokke \ed Tilliden til vor hæder* lige og udmærkede Uddelerstand. Nej, tværtimod, men derfor mener jeg, at Bestræbelserne maa gaa ud paa at fjerne alt, hvad der kan virke-nedbrydende herpaa, i det hele taget skabe saa betryggende Tilstande som vel muligt. Uddelerne har intet imod, at Tilsyn og Kontrol skærpes. Nej, men det er ogsaa til Gavn for hele Sagen og ikke mindst for Uddelerne selv. Men jeg tror ikke, Kreditspørgs« inaalet bliver endelig løst, før alle Foreninger gaar ind paa at tage Med« ansvar derfor. Forst da faar Ledelsen helt Haand i Hanke dermed. Før i Ti* den. da Kreditgivningen var af min* dre Format, kunde det bedre forsva* res, om Uddeleren maatte bære det hele Ansvar; men nu er Forholdet helt anderledes.

*

II. Køb Deres Varer i „Fælles" Fra Uddeler P. Madse ,

Maale, har vi modtaget føl* gende:

M aar Redaktoren venligst tillader mig her i Brugsforenings.Bladet

at fremføre nogle Eksempler paa, hvordan vi i en lille Brugsforening nok kan sælge Manufaktur og Skotoj, saa skyldes det forst og fremmest vor Leverandør, F. D. B., som fører et righoldigt Udvalg i de bedste Kva* liteter og til de mindste Priser.

Dernæst skyldes det ogsaa for eu stor Del Annonc- rne her i Brugsfor* enings«Bladet. En Del af Medlemmer« ne er nu bleven klar over. at naar de i Bladet ser en Annonce paa et> Vare fra F. D. B., saa maa vi »e at

Side 59

faa den, før den bliver udsolgt; for det er en god Vare, naar F. D. B. rekla* merer for den — og billig.

Vi solgte før Jul i vor Brugsfors ening (ca. 45 bosiddende Medlemmer) 16 Kitler, 11 Dynebetræk, 13 Uldtæp* per, 21 Bindeslips og 8 Manehetskjor* ter efter Annoncerne i Brugsforenings« Bladet. Jeg tør paastaa, at det vilde vi aldrig have solgt, hvis vi ikke hav« de haft Bladet som den første Bud« bringer til Medlemmerne.

Jeg har Lyst til her, hvor vi kan komme i Berøring med saa mange Medlemmer af Brugsforeningerne, at fortælle om et Par Rejser, som vi har prøvet at lade foranstalte til vore nær« meste F. D. B.«Lagre i Sommer og nu i Efteraaret igen.

Vi anbragte en Indbydelse paa Pul« ten, lydende saadan; »Alle Medlem« mer, som har Lyst til at deltage i en Handelstur til F. D. B.s Isenkram-, Manufaktur« og Skotojsafdelinger. indbydes herved til en saadan Tors« dag den 5. December Kl. 10 Formid« dag her fra Brugsforeningen. Turen, som er gratis, foregaar i Rutebil, og enhver, som har Brug for noget af forannævnte tre Varegrupper, bedes indtegne sig før Lordag den 30. Nov. hos Uddeleren.«

Det slog an. Paa den første Tur købte Deltagerne for 600 Kr., og paa December«Turen (14 Personer) køb* tes for 700 Kr. Jeg bekostede Rute« bilen (25 Kr.), men havde Overskud og havde den Glæde, at man købte sine Varer i F. D. B., og jeg haaber nu, at en Del af Medlemmerne fort« sætter paa egen Haand, naar de kom« mer til Byen igen.

Jeg er sikker paa, at naar Medlem« merne bliver hjulpet paa Vej og bli« ver lige >aa bekendt med Ekspedien« terne i F. D. B. som med deres tid« ligere Leverandører, saa vil de stadig gaa ind i deres egen Forretning; thi de skal komme til at mærke, at Pri« serne er de billigste.

Og een Ting skal slaas fast: Jo stærkere vi gør F. D. B., jo større Fordel faar vi alle. Men en anden Ting maa staa klart: at selv om vi ik« ke skal staa med Pengene i Haanden i F. D. B., saa giv Deres Uddeler dem, for der er gaaet 30 Dage. Væk med den lange og udstrakte Kredit, der er af det onde. Betal rettidigt og bliv et Brugsforeningsmedlem, der i 1930 hjælper trofast til at gøre baade Fæl« lesforeningen og Deres egen Brugs« forening stærkere og større, og De vil selv høste den største Fordel deraf.

Derfor: skal »vor Far« have et Sæt nyt Tøj, en Frakke, et Par Sko eller en Transportspand, saa køb det i »Fælles«. Eller: skal »vor Mor« have en ny Kjole, Frakke, Sengetøj, Spise« stel eller en Kakkelovn, saa køb det i Deres egen Forretning. Klæd Bør« nene paa fra inderst til yderst med Tøj fra F. D. B.

Skal Deres Nabo have »en lille« i Kirke, eller Deres Genbo en Dreng konfirmeret, eller en af Deres Bekend« te have Bryllup eller Sølvbryllup, saa køb det i »Fælles«.

HL Hvor faas Manufaktur- og Konfektionsvarer m. m.?

Fra en af vore Læsere, Viee«Skoleinspektør, For« fatteren Kristian Kjær, København, har vi mod« taget følgende:

Herr Redaktør! A/f aa jeg have Lov til over for Dem

at udtrykke min Glæde over De« res Blad. Først gennem det har jeg faaet Rede paa, hvad man kan faa i Brugsforeningerne, og det er meget mere, end jeg havde Anelse om. Kun savner jeg nogle Adresser: Hvor ko« ber man f. Eks. Seler? Hvor Fodtøj? o. s. v. For i Udsalgene findes der ikke Udvalg, saa man kan finde, hvad man trænger til. Vilde det ikke være godt, at Adressen stod i hver af Brugsforeningens egne Annoncer?

Men som sagt Tak for de interes« sante og praktiske Oplysninger, De bringer.

* Som Besvarelse paa foranstaaende

skal vi oplyse, at Medlemmer af Brugsforeninger indenfor F. D. B. imod Rekvisition fra deres Brugsfor« ening kan faa alt i Manufaktur, Kon« fektion og Skotøj paa følgende Ste« der: Njalsgade 23, København, Son* dergade 74, Aarhus, og Nørregade 79, Odense.

Desuden faas Konfektionsvarer og Skotøj i de i følgende Byer opret«

3ørn og 3øger.

For 30—40 Aar siden blev der fra Hjemmets og Skolens Side gjort

et stort Arbejde for at give Born let* tere Adgang til Læsning af Bøger, end de hidtil havde haft. Denne kraftige Indsats fra Opdrageres Side blev na* turligvis gjort i Forstaaelse af, hvor nødvendigt det var at skabe aandelige Interesser hos Børnene, at stille frem for dem Livets gamle, men evigt gyld* ne Sandheder, fremsatte af Verdens* litteraturens Mestre, at lære dem Bo* gen at kende som den trofaste Ven og Vejleder. — For det skal betones, at de Boger, der her skod frem i billige og for Born anlagte Udgaver i hidtil ukendte Mængder, var netop dem, som enhver Tid stempler med blaat og kalder grundlæggende for al sund og befrugtende Læsning; af oversatte skal nævnes Robinson Cruso, Onkel Toms Hytte, Oliver Twist og Nybyg«

tede Afdelinger: Nykøbing F., Næst« ved, Holbæk, Svendborg, Vejle, Hor* sens, Randers, Hjorring, Skive og Varde. Red.

*

(V. Et Æg-Regnskab. Hr. Redaktor!

De bedes optage følgende i Deres ærede Blad: XT’ed Norup Brugsforenings Gene* * ralforsamiing fremlagde jeg Re*

sulfatet af Æghandelen for 19z9. Det fremviste følgende:

Vi havde til l . A. Æ. leveret 26.129,8 kg Æg, for hvilke vi havde faaet udbetalt 36,179.07 Kr. Hvis vi havde solgt det samme Kvantum Æg til private Grosserere, vilde vi have faaet 37,586.02 Kr. eller en Merpris paa 1406.95 Kr., men da vi fra D.A.Æ. faar 16 Øre pr. kg i Efterbetaling, af hvilke vi bruger de to Øre til Æg* samleren, saa bliver der 14 Øre pr. kg til Rest, som udgør 3658 Kr. 17 Øre eller en reel Merfortjeneste paa 2251 Kr. 22 Øre ved at levere Æggene til D. A. Æ., hvilket er det samme som 8,7 Øre pr. kg.

Jeg vil derfor gerne have Lov til at sige til dette Blads Læsere: Indmeld Dem i D. A. Æ.l De vil da faa høje« ste Pris for Deres Æg, og De vil støt* te Deres Kolleger Ægproducenterne.

Norup pr. Otterup, Februar 1930. R. J. Skovhøj.

gerne i Canada, af danske f. Eks. In» gemanns Romaner.

Modtagelsen, disse Bøger fik, vår da ogsaa den bedste. Bornenes Glæde og Læselyst var overvældende, og i de tusinde Hjem blev Bøgerne de go« de Venner, der aflagde kærkomne Be* sog — ikke mindst en Vinteraften, naar Lampen tændtes, og Forældre og Børn sad hyggeligt sammen om Bor* det i Dagligstuen.

Imidlertid forekommer det mig, at Børns Læsen Bøger nu med Rette kan kritiseres, i hvert Fald give Anledning til Overvejelse og Eftertanke.

Først vil jeg udtale, at var det slemt i de gamle Tider, da Børn læste faa eller ingen Bøger, saa er det ikke bed* re nu, da Litteraturlæsningen overdri* ves, saa den nærmest maa betegnes som en uhyggelig Siugen af alt imel* lem hinanden, der kommer indenfor Rækkevidde. (Fortsættes Side *1).

~ ' *

tå Oifemmef^s OpgatJeipj

Side 60

tredje løb til Enden af Marken, En viste Kraftkunster i Retning af at løfte tunge Kornsække, som alle an* dre maatte lade staa, og En kunde spise hurtigere og mere, end det hid*

til var set, naar

t Talen var om

Saa udpyntede Karlene sig: En forestillede Her* remanden, en an* den hans Frue. De agede i en gammel Vogn, overdækket med Lagener og Dæk* kener, en hel

I ter det kørende —"® ' »Herskab« fulgte

»Trosset«, Karle og Knøse, udklædt som Narre og Bajadser. Toget drog Byen rundt fra Gaard til Gaard un* der Fløjters Musik og Trommens Buldren — under vældig Udfoldelse af Støj. Alle Vegne dansede de med Koner og Piger og lod sig traktere med Æg og Flæsk, 01 og Snaps — var Appetitten svækket, fyldtes Fe-taljen i Kurve og bares til Gildesgaar* den til senere Brug.

Disse støjende Løjer holdt sig ud over Landet gennem flere Hundrede Aar som Almuens primitive Festlig* holdelse af Fastelavn, og enkelte af Løjerne fortsættes endnu af Børn og Unge om end under mere afdæmpedc Former.

A

»Halv tolv omtrent. Du er kommet for tidlig, min lille Ven. det er bedst, du pisker i Seng igen; men din Bedrift kan du være bekendt, dine Boller dem har du ærlig for*

tjent.«

Den gamle Skik med at »rise« op med pyntede Fastelavnsris skri* ver sig fra den katolske Tid. Risene var da ikke Kæppe, pyntede med bro* gede Papirsstrimler, men Grene, der blev baaret i Procession og symbolsk skulde sige. at Vinteren snart var om*

me, ogVaarennær. Senere gik Fa*

stelavnshøjtide* ligheden over til at blive de rene Løjer, og i Aarene efter Reformatio* nens Indførelse her i Landet søg« te man at slaa Bom for disse ved at true de om* strejfende Faste*

. lavnsnarre med

Straf. Men Forbudet kunde ikke standse Lystigheden:

Paa de fire første Dage i Faste* lavnsugen holdtes eet vedvarende Gil* de, og Karlene kom i den Tid ikke hjem, men forblev i Gildesgaarden, hvor de morede sig Dagene igennem med Dans og anden Lystighed og sov i Lo og Lade, naar de ud paa Mor* genstunden overvældedes af Træt* hed. Pigerne gik til og fra. De skulde hjem at malke og bringe lidt i Lave; men naar de kom tilbage til Gildet, havde de Madpose med, og i den var nok blandt andet lækkert gemt et Stykke Kage med Smør til deres bed-ste Ven blandt Karlene. — Pigerne skulde nemlig holde sig selv med Kost under Gildet, hvorimod Karlene hver Dag fik Middagsmad i Gildesgaarden. Ærter og Flæsk.

Naar Karlene trættedes af Dansen, fordrev de Tiden med alle Slags Løjer og Lege: De »slog Katten af Tøn* den«, stak til »Ringen« eller »Straa* manden«, »bed til Bollen«, der var op* hængt i Snor saa højt, at der maatte hoppes efter den for at naa den med Munden, Hænderne var bundne paa Ryggen, løb Sækkevæddeløb, gik Blindebuk efter Potter, der skulde knuses med en Stok o. s. v. — De mest barokke, men stærkt yndede Væddemaal blev indgaaet: To Karle skulde muge Faarehuset, mens en

I gamle Dage maatte

Fastelavnsløjerne vige

for Bajonetterne.

»Tænk, Fastelavn er kommen igen! Mathis, min ivrige, lille Ven, er gaaet i Seng med Hønsene paa store Planer pønsende.«

Vi kender alle fra vor egen eller vore Børns Læsebog Digtet af Chr. Richardt om den lille Dreng, der Af* tenen før Fastelavn er gaaet rigtig tidligt i Seng for at kunne være den første til at »piske« Forældrene op, og om, hvordan han falder i Søvn og senere vaagner: der er mørkt over* alt! Han staar op. griber sit Ris, der ligger ved Siden af Sengen, og vil liste sig gennem Dagligstuen til Sove* værelset. Men ak! Da han lukker Dø* ren op, sidder Far og Mor og, hvad der er allerværst, Storebror om Lam* pen. Med sin forknytte Stemme spør* ger Mathis, hvad Klokken er, og Mor svarer:

Side 61

SHjemtnets (Opgaver. (Fortsat fra Side 59).

De fleste Modre har sikkert Erfa* ring for, hvorledes en uendelig Ræk* ke af Bøger vandrer igennem Hjems met — vandrer siger jeg, fordi deres Ophold er af yderst ringe Varighed: den tredje er kommen frem, naar man tilfældigvis spørger om den første.

Der er ingen Tvivl om, at vi Fors ældre som Børn havde langt større Udbytte af det begrænsede Antal Bøs ger, der da var til Raadighed, end vore Børn har af deres Hundreder. Vi kendte disse Bøger til de mindste Ens keltheder, vi nød »de gode Steder« Gang paa Gang — s'^-lde vi berede os selv en virkelig Glæde, tog vi net* op frem en gammel Ven af en Bog, som var læst mange Gange tidiigere, men i sig gemte alt det dejlige, som vi syntes var vort, vort eget. Vi havde indgaaet med vore Bøger et Venskab, som varede gennem hele Barndoms men, som lever endnu.

Hvad saa vore Børn? Ja, de husker daarligt den ene Bog for den anden; hver Bog blev for dem kun den øjes blikkelige Nydelse, det flygtige Bes kendtskab, der ikke efterlod det ufors glemmelige, styrkende Minde. — Men jeg vil iøvrigt indrømme, at jeg ofte glædes over, at store Mængder af dis= se vor Tids saakaldte Børnebøger kun aflægger meget korte Visitter hos vore Børn; thi rent ud sagt er mange af dem af et saadant pjattet Indhold — for ikke at sige noget værre — at jeg nødigt ønsker dem tildelt nogen som helst Indflydelse paa Børnene, men tværtimod helst ser dem ude af Huset snarest muligt.

»Vi ntaa jo ha’ dem,« siger vore Børn, »de hører til en Serie.«

Ja, det kan siges, endda ofte en uhyggelig lang Vrøvleserie, der begyns der med Barnets pjattede, næsvise Bes mærkninger og ender med, at nævnte Hovedperson i 7. Del er blevet en yndig, ungdommelig Svigermoder, dog stadig lige pjattet, eller en drenges kaad, naragtig Bedstefar, der foretas ger de mest fjollede Ting.

Efter mit Skøn bør da Kritikken samle sig om: Tarvelige Bøger, der fabrikeres for Mammons Skyld og i sig savner det højnende, opdragende Element, Biblioteker, der støtter dens ne værdiløse Lekture ved at købe den og udlaane den, Hjemmene, der gans ske anderledes, end det sædvanligvis finder Sted, maa regulere Antallet og bedømme Kvaliteten af de Bøger, de*

res Børn søger. Næring i og ofrer Tid paa.

Det forekommer mig, at Mottoet i denne Sag for os Forældre maa være: Gode Bøger, men ikke for mange, der læses og tilegnes. A.

Selvvaskeren »UKrauss«. En af vore kvindelige

Læsere, Fru M. Lunddahl, Odense, sender os fol* gende:

U ndertegnede vil med disse Linier henlede »Brugsforenings*Bladet«s

kvindelige Læseres Opmærksomhed paa Selvvaskeren »Krauss«.

Der er Husmodre, som gerne over* lader den huslige Rengøring til frem* med Medhiælp, naar saadan haves; men Storvasken, den vil de selv være med i. Dette er klogt; thi ved en daar* lig Behandling af Tøjet i Vaskehuset kan dette lide ubodelig Skade.

For alle, men specielt for disse Hus* modre, er »Krauss«, som jeg har brugt siden dens Fremkomst og stadig brus ger, en virkelig god Medhjælp ved Vasken. Fordelen bestaar i, at Tojet, efter at det har staaet i Blød sædvan* lig Tid, saa Snavset er blevet opløst, saa godt som vaskes rent i Vaskeked* len, naar »Krauss« er anbragt i denne. Dette sker ved, at Tøjet løfter sig, naar Kedlen er kommet i Kog, og gi* ver Plads til, at Vandet gennem de smaa Huller, som findes paa Selv* vaskerens spidse Del, kan trænge ind mellem Tøjlagene og bestandig cirkus lere (Kedlen skal koge ca. 'A Time) og saaledes rense Tøjet, uden at der forekommer nogen Slidtage paa dette.

* Hvorledes den omtalte Proces fore*

gaar, ses i øvrigt af ovenstaaende Af* bildning af en »Krauss«*Selvvasker i Virksomhed.

Amerikansk Husholdning.

Amerikanerne er som bekendt stive i Statistik. De har f.

Eks. udregnet, at en Husmoder for en Del Aar siden gennemsnit* ligt maatte trave 7 m'Ies om Da* gen for at udrette det nødvendig* ste huslige Arbejde. Dette er nu ved forskellige mekaniske Hjæl* pemidler blevet reduceret til 3 mi* les om Dagen. (1 mile = knap en Fjerdingvej).

Saaledes har man konstrueret en høj Vask, saa Husmoderen ikke behøver at bøje s'n Ryg saa meget, ja man har endog nu Va* ske, som kan indstilles i forskel* lige Højder, eftersom Arbejdets Art og Personen kræver det.

Der udsendes aarligt Tusinder af Bøger og Brochurer vedrørende nye arbejdsbesparende Opfindel* ser paa det huslige Omraade, og disse studeres med Interesse af de amerikanske Husmodre. Talrige Biblioteker har specialiseret sig i Bøger og Tidsskrifter angaaende Hjemmets Indretning, Dekoration, Børnepleje etc.

Brugen af Elektricitet vokser med en enorm Hastighed grundet paa det stigende Antal elektriske Hjælpemidler. 12.800.000 Hjem har elektriske Strygejern. 5.900.000 Hjem har Støvsugere. 4.250 000 Hjem har Vaskemaskiner. 4.000.000 Hjem har elektriske Ko* geapparater. Man anvender med andre Ord i stigende Grad meka* nisk Hjælp i Stedet for Tjeneste* folk. Kun 10 pCt. af de ameri* kanske Husholdninger har Tjene* stefolk.

Den moderne amerikanske Kvinde ynder ikke at føre Hus efter de gammeldags, slavebundne Metoder. Hun kræver sin Frihmd og Ferie i Lighed med Manden, hvilket bl. a. kan ses i det for* øgede Salg af færdiglavede Ret* ter og i Restaurationernes vok* sende Omsætning. Af de 23Milliar* der Dollars, som aarligt gives ud til Fødevarer i U. S. A„ faar Re* stauranterne de 4 Milliarder. Hen* imod 10 Millioner Mennesker ind* tager dagligt deres Maaltider paa de 125.000 Hoteller og Restauran* ter, som findes rundt omKring i Landet. Antallet af Spisesteder er i de sidste 10—15 Aar forøget 40 pCt., fordi de amerikanske Fami* lier mere og mere gaar over til at indtage mindst et Maaltid sam. men paa en eller anden Restart; rant eller i en Klub.

Mere end 81/« Million Kvinder i U. S. A. er selverhvervende, det er derfor ganske naturligt, at de hverken har Tid, Lyst eller Energi til i deres Fritid at lave Mad i større Stil.

Ja, vi Ægtcmænd har det alligevel — trods alt -r- godt her* hjemme i det liile Danmark.

C. K.

Side 62

Da lille Graamus gik

Fælden. Fortælling og Tegninger af V a 1 d. Bovenschulte.

Smedens rode Hankat foredrager Serenaden.

Den lille Landsby laa stille og ro* lig i den lune Sommernat. Da

lød der pludselig høje, skærende To-, ner, som brutalt skar ind i Stilheden. Det var Smedens store, rode Hankat, der ovre ved Kroen med kraftig, om* end ikke skøn Røst sang en Sere* nåde for Kroens lille, hvide Frk. Mis. Medens hendes forsmaaede Tilbeder, den graastribede Kat, nede fra Sofie Husmands, skulende sneg sig bort over mod Møllen, der laa paa den lave Bakke lidt derfra.

Ovre ved Møllen var alt roligt, da den graastribede kom listende og for* sigtig sneg sig ind gennem Porten og op paa Mølleloftet. Mange Mus vilde han fange i Nat for at bøde lidt paa sit uheldige Frieri til Frk. Mis.

Oppe i det øverste Mølleloft boede Musefar og Musemor med deres lille Son Graamus. Han var en stille og

tilbageholdende lille Mus, der altid sad hjemme hos sin Mor, forkælet og klar over sin egen Ubetydelighed.

»Du duer ikke til noget,« havde Musefar en Dag sagt til ham, og brødebetynget var han krøbet hen i sin allermørkeste Krog. Musemor saa’ imidlertid anderledes paa ham, men hun tænkte stiltiende sit. Hun glat* tede og pudsede lidt paa Graamus og sagde saa til sin Mand:

»Lille Graamus er nu ikke saa umus lig, som du tror; jeg er sikker paa, at han nok skal blive til noget.«

»Det faar vi at se,« svarede Muses far, »for nu skal han ud, jeg vil ikke have den Drivert Henne fra en Krop

gaaende hjemme ser han to'lysende,

længere i Mors stikkende Øjne.

gen skal han rejse, — dermed Basta!«

Musefar havde talt, og Musemor vidste, at det ikke nyttede at komme med Indvendinger.

Næste Dags Afs ten var lille Graas mus klar til at dras ge ud i Verden for at lære noget.

Musemor kysses de ham til Afsked og gav ham endnu et godt Raad med paa Vejen.

»Brug din Fors stand, det er altid den bedste Hjælper, naar man er ude i Verden,« sagde hun.

Lille Graamus tog stiltiende Afsked med H jemmet. Med sin lille Bylt paa Nakken begav han sig saa afsted. Da han naaede ned til det underliggende Loft, satte han sig et Øjeblik for i Tanken at gennem* gaa, hvad hans kære Mor nu havs de formanet ham til at passe paa. Der var først Kats tene, uha, han gys ste ved Tanken om disse forfærdelige Uhyrer. Saa var der Musefælden, ak ja, og mange andre Farer. —

Men hvad var dog det? — Pluds

selig henne fra en Krog saa’ han to lysende og stikkende Øjne som -.af Ild, de stirrede stift lige paa ham. Det var Katten. Hurtig sprang han op og forsvandt dybt ind mellem en Del Melsække, der stod langs Væggen, for nu gjaldt det Livet. Han saa sig nu lynsnart om og fik Øje paa en lille Sprække i Gulvet, her fik han lige presset sig igennem, da Katten stak sin Pote med de skarpe Kløer frem, men for sent. Den graastribede havde atter tabt Spillet.

Graamus krøb nu dybere ind i Hullet, som viste sig at føre skraat nedad og endte i en Aabning. Forsig* tig stak han Hovedet ud og opdages de, at han var helt nede ved Jorden.

Da alt var stille, blev han dristig og gik kækt udenfor. Nu løb han rask ned ad Bakken og naaede over i Skyggen af Kroen.

Fler fandt han sig lidt spiseligt, fik lige anrettet et lille Festmaaltid, da Smedens røde Kat og Kroens lille Frk. Mis kom spadserende forbi; men klog som han var, sad lille Graa nu musestille, saa de to, der var saa op* tagne af hinanden, intet mærkede, og snart var langt forbi. Graamus spiste nu i Hast sin Mad og ledte saa efter et Gemmested og fandt tilsidst op i Køkkenet.

»Det er jo et helt Slaraffenland,« sagde han oprømt, og dansede hen over Gulvet, men idet han spjættede ud med det ene Ben, kom han til at støde til et underligt Tremmebur, der stod i en Krog. »Hejsa!« udbrød han, »hvad er mon det for noget?« Forsig*

Side 63

— da Smedens rode Kat og Kroens lille l'røken Mis kom spadserende forbi.

tig tog han det nu i Øjesyn, men kom i Tanker om sin Mors Formaning •— pas paa Musefælden, — og han trak sig skyndsomst væk fr» det farlige Apparat.

Spisekamret fandt han snart og det pæneste lille Musehul, hvor han kunde opholde sig udenfor al Fare. Han slæbte nu lidt Forraad sammen i sit Hul, for her vilde han blive fore* lobig. Nu hørte han, der kom noget, det var Pigen, der begyndte sit Mors genarbejde i Kokkenet.

Med i et udbrod hun: »Hvor mon Missen nu er henne? Er hun nu igen ude med den væmmelige store røde Smedekat?« Missen kom luskende ind, den fik ordentlig Skænd, og om Aftenen blev den saa lukket inde i Køkkenet.

Lille Graamus, der intet anede om Missens Tilstedeværelse, kom i godt Humor slentrende tværs over Gulvet. Pludselig fik Mis Øje paa ham, og i et Spring var hun efter ham. Lille Graamus, der straks mærkede Faren, satte ogsaa i et Spring, men o ve, Springet førtes mod det nærmeste Hul, og dette førte tilfældigvis lige ind i Musefælden, hvis Lem hurtig smækkede i — bums. Lille Graamus var fanget.

Her sad han altsaa. At flygte var umuligt. Saaledes skulde hans Even« tyr ende, for at det var hans sidste Time, det var han sikker paa.

Stille satte han sig ned, vemodig og tung om det lille Hjerte. Han tænkte paa sin Far og Mor derhjemme, hans lille Mor, der vilde sørge sig til dode, t>m hun saa’ ham her. Han tænkte paa alle de hyggelige Timer, de hav« de tilbragt sammen, og nu, hvor han rigtig vilde have arbejdet sig frem for at blive til noget, saa skulde dets te Uheld ramme ham. Men for sin Mors Skyld vilde han kæmpe til det sidste for at slippe ud, hun skulde ikke opleve den Sorg at se ham fans »et.

Næste Morgen, da Pigen kom og saa’, at der var en Mus i Fælden, blev denne i Triumf baaret ud i Gaar« den, for nu skulde Graamus druknes i det store Vandingskar. Da Pigen kom bærende med Fælden, hvori lille Graauaus sad med bedrøvede og sorgs fulda Øjne, og de smaa Poter foldede over Brystet, da gik der et J3ys gens nem de rorsamlede Tilskuere. En lille Pige kom til at græde, og den tykke G'aardskarl bad om Naade for den iille Mus.

»Det er da Synd at drukne saadan en lille bet’ Fyr,« sagde han.

»Maa jeg ikke drukne den,« sagde Pigen arrigt, »saa skal min lille Miss sen ha’ den,« og uden at se efter, om Missen i det hele taget var til Stede, aahnede hun rask for Fælden.

Et lille, graat Legeme fløj ud, alfQ sprang til Side; men hvor var Musen blevet af?

Pigen skældte, fik fat paa Missen og løb rundt for at lede efter den flygtede Fange, men alt forgæves.

Paa tykke Lars Gaardskarls Ansigt bredte der sig et svedent Grin, da han gik over mod Stalden. Herovre, lidt afsides fra Tumulten, stak han sin store Næve ned paa Brystet og fremtog et lille, rystende Dyr; han strøg varsomt dets bløde graa Pels, — det var lille Graamus. Da han nemlig saa’ Fælden blive aabnet, hav« de han sat i et vældigt Spring, der førte ham lige mod Lars’ brede Brin« ge, og han var havnet nede mellem Folderne paa Lars’ Skjortebryst.

Lars GaardskaÆ.

Nu fik lille Graamus Lov til at løbe, efter at Lars først havde forvis« set sig om, at Kattene ikke var i Nærheden.

Glad for den genvundne Frihed sprang han hurtig afsted, takkende i sit Hjerte den store, gode Mand.

Nu vilde han hjem til Mollen igen.

Han længtes efter sin Mor, for han vidste, at hun havde spejdet efter ham hver Dag; nu skulde hun ikke mere spejde forgæves, for nu kom hendes store Dreng tilbage. Han glæ« dede sig ogsaa til at vise sin Far, hvor dygtig han var blevet. Der skul« de ikke mere kunne siges om ham, at han ikke duede til noget.

Lille Graamus havde paa sin Van« dring lært at tænke klogt og at hånd« le derefter. Han havde indset, at det ikke var nok, naar man skulde ud i Verden, at have Posen fuld af For« maninger og gode Raad, hvis man ikke forstod at bruge dem med Om« tanke.

Graamus naaede omsider tilbage til Hjemmet. Der var stor Glæde over Gensynet, men den gladeste var dog Musemor. Hendes lønligste Ønske var gaaet i Opfyldelse, at faa sin store Dreng hjem, dygtiggjort til Li« vets mange Strabadser.

Graamus vendte sig kærligt mod sin Mor, for det var jo dog hende, der med sine gode Raad og Lærdom havde givet ham Mod baade i Farens Stund og den Gang, han som lille, forskræmt Musedreng for første Gang skulde drage hjemmefra.

Dette Nummer af Bladet er leveret paa Posthuset

25. Februar.

Side 64

Søren Vims skriver hjem. Brugsen, 20. ds. Kære Moder!

Hvis du altsaa ikke hidtil har været klar over, at din hengivent

undertegnede Søn ikke er nogen heli almin-delig Søren, bør du blive det Dags Dato. For hør, hvad jeg kan vente mig af Fremtiden: Gift med en vel: havende Gaardmand (mystisk — hvad?) og Moder til en Redefuld Uns ger (heller ikke helt almindeligt!) samt Udsigt til at ende som højts bedaget og selsket Oldemor!! Ja, disse skonne Udsigter har selveste Grums sesSidse fundet ridset ned i en Oms gang Kaffegrums, og da hun g aar for en I. Klasses Spaakone, er man jo næsten nodt til at tro pua det. Men du foretrækker vist at faa Historien i Sammenhæng — ikke?

Som jeg sidst skrev, havde Olsen og )e& — navnlig j eg! — fundet ud af, at der var noget muggent ved Sid-ses Ægleverancer, og aftalte saa, at jeg skulde føle hende paa Tænderne (aandeligt altsaa, for rigtige Tænder er hun saa godt som udgaaet med!) Jeg fandt nu paa at forvandle mig ti! en ret tilforladelig Bondepige, for-, medelst nogle laante Klæder og en imiteret Ilunkonsstemme — og i den Mundering holdt jeg saa mit Indtog i hendes skumle Hytte og bestilte en Gang Spaaning. Efter at have afle-veret den Fjerding Kaffe, som jeg vid: ste, hun altid kræver, fordi hun paa: staar, at kun det Grums, der skyldes ens egne Bønner, kan fortælle noget om ens egen Skæbne, blev jeg over> ladt til mig selv og alt det Byldteri, der var i Stuen med Mons og Snavs og daarlig Luft. At dét Grums, hun lidt efter kom med og bad mig puste paa, ikke var falden efter den Takke Fælles Nummer Et Nul, som hun havde faaet, lugtede jeg straks, men for en Gangs Skyld holdt jeg min lille Mund og modtog med et indad: vendt Smil ovennævnte Spaadom, som hun lirede af med en stor, sort Hane siddende paa Skulderen -— den skul: de vel gøre det ud for den dæmoniske Kat, der ellers horer sig til.

Naa — jeg sad lidt og lod, som om jeg var helt betaget af Udsigten til Gaardmanden og Ungerne og alt det, og saa sagde jeg pludselig: »Hor nu her, min gode Spaamadam, skal vi slaa en lille Handel af? Nu tier jeg stille med det Sludder, De har sagt, og til Gengæld fortæller De mig, hvad det er for nogle skumle .Eg, De le: verer til Brugsen!« — Hun gik helt fra Kontanterne og sagde, at hun var

ROSINEN en ærlig Kone, der skyldte enhver sit, og histop og herned — men vupti, saa rev jeg mit Hovedtørklæde og de forlorne Tjavser af, og saa var det ikke til at tage fejl af m i g og Søren

Vims! Jeg lod hende paa en pæn Maade forstaa, at hun vilde blive til Grin for 17 Sogne og godt kunde læg: ge Kaffegrumset paa Hylden for be--standig, hvis jeg fortalte om den Spaadom, hun havde leveret m i g pæne Ungersvend — og efterhaanden blev hun da ogsaa helt forhandlings: venlig og indrommede, at hun virke: lig drev den Trafik at gemme Æg¬

gene fra den billige Tid, til de blev dyre, ved at putte dem ned i en eller anden underfundig Lage. Men hun svor selvfølgelig paa, at hun havde troet, det var en ærlig Sag at sælge saa dyrt som muligt, og endte med at sige: »Det mener Jens Skrædder ogsaa, for det var h a m, der gav mig Fidusen, engang jeg spaaede ham, og han ikke havde en Klink at betale med!« — Jeg tor nok antyde, at jeg blev glad ved at faa den Oplysning i Tilgift, selv om jeg nu ogsaa skal have Mas med at faa Skrædderen dresseret, og da Sidse lovede Bod og Bedring, lod jeg hende slippe med Forskrækkelsen. Inden ieg gik, holdl jeg dog et pænt lille moralsk Fore: drag for hende og indprentede hende en af de gyldne Leveregler, du gav mig med paa Vejen, kære Moder — at Ærlighed er Smaafolks Adelsmærke, og den kunde hun heller ikke staa for, men tudede saa*' dan, at hun kom til at ligne en Zebra i Hovedet.

Da jeg aflagde Beretning til Olsen, slog han mig paa Skulderen og sagde, at han næsten var stolt af mig, men tro nu ikke, at jeg g aar hen og faa r Storhedsvanvid eller den Slags — del lover jeg med Pen og Mund. Og saa være du til Slut kærligst hilset fra din haabefulde Søn

S o r e n.

Lille Peter Brugs' store Oplevelser. tn Vandgang.

Peter: Jeg skulde ha’ noget Tjære. Ud* deleret) sagde, at du kunde vise mig, hvad I havde!

Peter: Har 1 ikke mere paa Lager? Jeg clc har ingen rigtig Fidus til

ninger!

Peter: Smør saa lidt af Tønden dér paa den her Knyst. Tjære skal være saa godt til at fjerne Vorter med!

Karlen: Og Vand skal være saa godt til at fjerne Fredsforstyrrere med!

(Den Uge sparede Peter sit Rad!)

Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Redaktør cand. polit. A. Axelsen Drejer. — Redaktion: Njalsgadc 15, København S.

Postekspedition Sønder Boulevard 88, 1. Sal. København V. Oel Berlingske Bogtrykkeri A.S. ******