BRUGSFORENINGS-BLADET 9 DECEMBER 1941 14 AARGANG NUMMER 2 5

DECBMBERAFIEN VED HAVNENS KOKSPLADS . PASTEL AF HANS SØRENSEN

770

STJERNEN S øl og Mineralvande

—\

EFTER JULEMADEN En Gang om Aaret, ved samme Tid, glemmer man sig selv og spiser løs af Bordets Overdaadigheder af fede og søde Sager. Men hvorfor skal denne Jul ende som den sidste, naar De ved Hjælp af Samarin kan blive befriet for alle kedelige Fornem-melser og den tilfældige Uoplagthed og Ubehag, der plejer at følge i Jultns Kølvand. Et herligt perl ende Glas Samarin føles som et forfriskende, rensende Bad for Deres indre »Jeg«, det bringer Orden i Funktionerne, ogsaa Afføringen. Den bedste Julegave De kan give Dem selv er derfor en Flaske Samarin. Samarin faas overalt, en Flaske er nok til 50 Glas, Samarin faas i alle Brugsforeningerne Landet over og sælges stadig til den gamle Pris Kr. 3.00. Ny Størrelse Kr. 1.85. Generalrepræ-sentant: Hellenberg Farmaceutisk Co. A/S, København.

SAMARIN-'

Randsyede, sorte Herresko

ART. II 18

Herre Derby-Sko i sort Boxcalf med dobbelt Saab Skoen har slidstærke Gummi hæle og Vulstsyninger paa Forstykket. Prisen er for Nr. 39—46 Kr. 39.00

ART. 11-110

Sort Boxcalf Snøresko med engelsk Hæl. Den har diskrete Stikninger og en enkelt Vulst-syning paa Taa- og Snørestykke. Den føres i Nr. 39—46 og koster ...Kr.36.00

Sort Herre Snøresko af fineste lette Boxcalf og med engelsk Hæl. Skoen har en god Pas-form, da den føres i halve Numre. Pr. Par Kr. 36.00

De faar Skoene gennem Deres Brugsforening

F. D. B.s Skotøjsfabrik

771

PRISTAL OG LEVNEDSMIDLER

VEM er det, der i dette Øjeblik bærer de sværeste økonomiske

-*3^=^ Byrder i Samfundet?

Trods alle Samlingsbestræbelser har Prisudviklingen paany faaet Lidenskaber-ne til at blusse Erhvervene imellem og i Dagspressen lyder de gamle Signaler fra før 9. April.

I Grunden er Problemet det modsatte, nemlig: Hvem er det, som indkasserer de Værdier, der i Øjeblikket flyttes?

Ingen kan vide det, fordi der er Er-hverv, hvis Forhold er saa betinget af uberegnelige Faktorer, at det er aldeles umuligt at bedømme, hvorvidt de er be-gunstigede af Udviklingen eller ej. De Penge, de har mellem Hænderne, er maa-ske rent illusoriske. Og for Handelens Vedkommende har man vel Lov til med nogen Frygt at imødese den Dag, da Pri-serne gaar den anden Vej, og ukurante Varer fylder op paa Lagrene, men træk-ker fra i Status.

Man skal være varsom med at udpege den ene eller den anden Stand som Syn-debuk for Folkets Forargelse.

Men een Ting staar fast: At det er de faste Lønninger, som først og fremmest rammes af Prisskruen. Her er ingen Vej udenom. Bortset fra den Gruppe af smaa Rentenydere, Pensionister og Arbejdslø-se, der helt er afskaaret fra at faa Kom-pensation for Prisstigningen, maa Arbej-derne og Tjenestemændene modtage de haardeste Slag. Det er derfor ikke mere end ret og rimeligt, at deres Ønske om et »skrællet« Pristal, d. v. s. et Pristal paa Grundlag af absolutte Livsfornødenheder imødekommes. Men skal det være et sandt Pristal — et Udtryk for et ærligt Forsøg paa at skabe Basis for en vis Harmoni mellem Lønninger og Priser, bliver Tallet først af varig Værdi i det Øjeblik, det er gjort uafhængigt af ukontrollerede Avan-cer. Og paa dette Punkt kan ingen admi-nistrativ Ordning yde nogen Garanti. Den virkelige Pris viser sig først der, hvor alle Omsvøb er blevet isolerede og neutralise-rede af en rationel Omsætningsplan, som ikke aabner nogen Mulighed for at »tap-pe« Varen paa dens Vej fra Producent til Forbruger.

Det vil maaske være paa sin Plads at fremdrage visse belærende Erfaringer fra den seneste Tid.

J Aarevis har det været saavel Producen-1 ter som Forbrugere plat umuligt at fcr-

staa, at Mælk nødvendigvis maatte stige 150 pCt. i Pris paa sin Vej fra Stalddør til Køkkendør. I 1940 afgav den saakaldte Mælkekommission en Betænkning, som danner Grundlaget forden storkøbenhavn-ske Mælkeordning af 1. December, der skærer Antallet af Bymejerier ned fra et lille Hundrede til 10 monopoliserede og i nøje Forstaaelse med hverandre arbej-dende Virksomheder. Grundtanken: At centralisere Mælkesalget er god nok, og dens Berettigelse dokumenteres til Fulde af de i Mælkekommissionens Betænkning fremkomne Oplysninger om de hidtidige haabløst forvirrede Tilstande inden for Storbyens Mælkeforsyning.

Men man gjorde den Fejl at gennemføre en administrativ Ordning, der ganske vist afskaffede en løssluppen Frikonkurrence, men satte man ikke samtidig monopolisti-ske Stordriftsinteresser i Højsædet ? Ganske vist har Ordningen medført en øjeblikke-lig Prisnedsættelse paa Mælk, men ikke til-nærmelsesvis saa stor som ventet, og der er næppe mange, der føler sig helt bero-ligede ved Tanken om, at en saa vigtig Ting som Storbyens Forsyning med Mælk skal underkastes et monopolistisk Herre-dømme. Med Forbavselse vil Andelslandet Danmark sikkert erfare, at De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation for døve Øren har tilbudt deres Medvirken. Var man bange for et Producentvælde? I saa Fald havde man Forbruger-Organi-sationerne som Modvægt.

Lad nu være, at aargamle Skavanker ikke lader sig rette i en Haandevending — saa er der dog ingen Tvivl om, at en sikrere og for Forbrugerne langt mere be-tryggende Ordning havde kunnet skabes ved et direkte Samarbejde mellem de dan-ske Andelsmejerier og Forbruger-Organi-sationerne.

SAMTIDIG med Mælken blev Æggene ak-tuelle. — Priskontrolraadet maatte gri-

be ind overfor foretagsomme Forretnings-mænds lidt for smarte Udnyttelse af Man-gelen paa Æg, og vi fik Maksimalpriser paa Æg—med alle de Besværligheder som den stive Pris medfører skiftevis for Pro-ducenter og Forbruger, alt efter Produk-tionens Omfang. Desværre synes Brodden at vende sig mod Andelsfolket selv, hvis man paa dette Punkt vil efterlyse et An-dels-Initiativ.

Skal man gennemføre en rationel Om-sætningsplan i Handelen med Æg, er det nødvendigt, at Producenterne og de Brugs-foreninger, som i talrige Tilfælde fore-staar Indsamlingen af Æg, overlader Pro-ducenternes egen Organisation Dansk Andels Ægexport at lede Salget ind i de rette Baner og ikke lader sig friste af de i Forhold til Sagens Betydning smaa og øjeblikkelige pekuniære Fordele, som ihær-dige Opkøbere fra private Firmaer kan byde. Med D.A.Æ. som en Magtfaktor vil-de Myndighederne være sikret den Kon-trol med Ægpriserne, som sikkert havde gjort Maksimalpriserne overflødige.

PER vi dernæst paa Københavns Forsy-'ming med Kød og Viktualier, har For-brugerne adskilligt at lære — ikke alene af Houlberg-Affæren, men ogsaa af Myn-dighedernes Forhold til den. I Følge »Na-tionaltidende« har en af de Opsynsmænd, som Sundhedskontrollen placerede i Houl-bergs Virksomhed, haft Departementchef-Indtægter, idet han foruden sin beskedne faste Gage var blevet rigelig betænkt med Gratialer, Overarbejdspenge etc. fra Fir-maets Side. Den københavnske Presse raa-ber nu paa nye Levnedsmiddelvedtægter —, men tror man derved at have drejet Halsen om paa Korruptionen? Naar del gælder saa ømfindtlige Levnedsmidler som Kød og Viktualier, er der kun en Vej til Sikkerhed, nemlig den, at Forbrugerne selv gennem egne Virksomheder drager Omsorg for, at Kravet til Kvalitet sker Fyl-dest. Dette Middel er det eneste probate. Med Kæmpebøder kommer man ikke et forkert System til Livs.

n BISERNE paa Fisk er høje, og den Eks- traskilling, som Fiskerne bjerger sig i

Land, skal man ikke misunde dem. Den har de trængt til i mange Aar. Men hvis de er for rundhaandede overfor deres Mellemhandlere og tillader dem at bereg-ne sig for rigelig en Andel af de Rigdom-me, Havet indbringer, er det ikke Fisker-ne, men Forbrugerne det gaar ud over.

Det er muligt, at Fiskerne ikke hidtil har haft økonomisk Styrke til at frigøre sig for et Afhængighedsforhold til den Kapital, som velvilligt stikker Haanden frem, naar det gælder om at lette Fiske-ren for Driftsomkostningernes uhyre Tryk, men med den anden Haand skyn-der sig at gribe dybt i hans Fangst. Men Undskyldningen gælder ikke længere end til den Dag, Erhvervet økonomisk staar vel rustet til at gøre sig til Herre i sit eget Hus. Garn kan købes, og Købet financeres under saadanne Former, at Fiskerne kan sikre sig det fulde Udbytte af eget Arbej-de — blot de i dette Øjeblik er i Besid-delse af den rette Solidaritetsfølelse.

I Gøteborg har Fiskerne i intimt Sam-arbejde med Forbruger-Kooperationen skabt en Virksomhed, Svensk Andelsfisk, som bringer Producenter og Forbrugere i den nærmest tænkelige Kontakt med hin-

Fortsættes Side 790.

772

Det blev Louis Pi o s Opgave i dansk Politik at bringe Socialismens Tanker til Danmark. Men i den Opgave, der hed Tilpasning af Ideen til dansk Jord, led han Skibbrud, og maatte rejse til U. S. A., hvor han som Ejendomsmægler satte danske Emigranter i Gang med Anlæget af Byen White City. I „Spejlet", Side 795, findes en kort Artikel om Pios bevægede Tilværelse.

i.® j&VRE paa Florida’s Østkyst ved L Mundingen af Floden St. Lucie River ligger en meget lille By,

som hedder White City. Den skylder sin Oprindelse Danskeren Louis Pio, som i Socialdemokratiets Dage for mere end halvtredssindstyve Aar siden maatte for-lade Danmark paa Grund af sin politiske Opfattelse. Sammen med en anden dansk Emigrant, Professor Frederiksen, drev han en Aarrække Ejendomshandel i Chicago og udloddede fra Chicago store Arealer i den forholdsvis nye Stat Florida til an-dre Landsmænd.

F LORIDA er en Halvø mod Syd paa den amerikanske Østkyst, paa Størrelse med

Italien. Til en Gang i 1820’erne var den spansk Besiddelse; men Byen St. Augu-stine, som ligger noget nordligere paa Østkysten end White City, er den ene-ste af Florida’s Byer, som har Minder fra den spanske Tid. Ellers er der kun nogle Stednavne, som leder Tanken hen paa Fortiden.

Efter Borgerkrigen 1861—1865, hvor Florida deltog paa Sydstaternes Side, fandt hvide Mennesker ikke Forholdene betryggende dernede. Negrenes Frigivelse havde omstyrtet Levefoden hos Landets oprindelig velstaaende hvide Befolkning, som før havde ført en Junkertilværelse og ladet de Sorte arbejde for sig som Sla-ver — oprindelig, fordi man ansaa Kli-maet for hedt til, at hvide Mennesker kun-de udføre fysisk Arbejde. Da den sorte Befolkning blev frigivet og i alt Fald skul-de have Løn som Daglejere, mente den oprindelige hvide Befolkning, at dens Dage var talte. I vid Udstrækning af-hændede de deres Jord og rejste bort, og da der efterhaanden ingen Købere var, faldt Ejendomspriserne stadig. Ejen-dommene forfaldt, og Tilværelsen gik ef-terhaanden i Staa. Store Fyrretræsskove rejste sig, hvor vilde Dyr, Slanger og Skildpadder havde frit Spillerum, mens Alligatorer lurede i Floder for at kaste sig over Vildtet, naar det om Aftenen sogte ned til Bredderne for at drikke. Højt paa Himlens Blaa kredsede Gribbeflokke paa Udkik for, naar de øjnede døde Dyr inde i Skovtykningerne, da at kaste sig over et saadant Aadsel og i forbløffende kort Tid fortære det saa grundigt, at hvert Spor af det, der en halv Time før havde levet, var udslettet.

EN saa gudsforladt Egn var det, Pio sendte nogle faa Landsmænd ned til.

De gav ganske vist ikke meget for det, de købte; men det var heller ikke meget værd. De ryddede lidt Jord ved Floden, fældede Træer, rejste nogle Skure, hvor de kunde sove og om Sommeren i den hedeste Tid søge Ly, naar heftige Regn-skyl styrtede ned. Føden bjergede de ved at fiske i Floden eller jage i Skovene. Det, andre hvide Folk for længst havde op-givet og ladet forfalde, gav disse danske Knøse sig i Kast med.

Mens Solens Straaler brændte hedt og ubarmhjertigt, gravede de. Grøfter i den sandede Jord, ledede Flodvandet ind over ryddet Land, satte smaa Grapefrugtplan-ter ud, som først kunde bære efter om-hyggelig Pasning i Aarevis. De var langl borte fra al Civilisation og maatte følge-lig blive ensomme hærdede Mænd med faa Krav. Hos en Landhandler kunde de faa, hvad de skulde bruge —- Skyde-

LoulS PiO var ældet og stærkt medtaget efter sit Nederlag i den Kamp, han fandt retfærdig, da han i Chicago forsøgte at klare Dagen og

Vejen som Ejendomsmægler.

vaaben, E'iskegrejer, Ammunition, Værk-tøj, Fodtøj, en sjælden Gang en Skjorte eller et Par Benklæder. Jakker kendtes ikke, ligesaa lidt som Kontanter. Alt før-tes paa Bog i »Store’n«, som i Betaling modtog det Overskud af Vildt, Pelsværk og Fisk, som Nybyggerne kunde skaffe ud over deres eget Forbrug. Pletten — mere var det oprindelig ikke — kaldte de White City, for dermed at slaa fast, at her hav-de kun hvide Mænd bosat sig.

E T Besøg i White City, som nu har ud-viklet sig til en smilende, frugtbar og

vel opdyrket Plantageby med Frugttræer-ne staaende i endeløse snorlige Rækker og ind imellem de nydeligste smaa Be-boelseshuse, forsynede med alle moderne Indretninger, langs asfalterede Automobil-veje, vilde bringe Turisten det Indtryk, at alt det tidligere skildrede kun var Digt; men endnu lever flere af de Pionerer, som har gjort hele Udviklingen med, og hvis kæreste Fornøjelse er, som andre rigtige Amerikanere, at fortælle om overstaaede Trængsler.

Kommer man ind i disse i Virkelighe-den danske Hjem, tror man ikke sine egne Øjne. Udenfor ligger det tropiske fremmed-artede Landskab og indendørs det, man meget sjældent finder i amerikanske tropi-ske Hjem, en egenartet dansk Hygge med Billeder hjemme fra Danmark paa Vægge-ne. Selvom Møblerne med tropiske Forhold for Øje er betrukket med lyse, lette Stof-fer, vidner de om, at danske Kvinder her i sjælden Grad har forstaaet at finde sig til Rette. Desværre er det andre Steder ofte Tilfældet, at netop Kvinder har svæ-rest ved at leve sig ind i Forholdene og ovenikøbet kan gaa til Grunde af Hjemvé; men i Tidernes Løb er saa mange blevet gift og har stiftet Familie her, at de har rigelig Omgang med hverandre og ikke faar Tid til at græmme sig over det, de maa undvære, men tværtimod skønner paa den Tilværelse, de og deres Mænd ved egne Kræfter har formaaet at skabe. Sproget mellem dem er indbyrdes altid Dansk, isprængt uundgaaelige amerikan-ske Vendinger. Kommer en tilrejsende Dansker paa Besøg, trommes Venner og Bekendte sammen for at høre Nyt fra det gamle Land til en Kop Kaffe. Den Besø-gende hører da ogsaa paa deres morsom-me Sprog om Fortidens Hændelser som f. Eks. hvordan det gik Manden, som kun ejede een Skjorte, der en Gang imellem kunde trænge til at blive vasket — hvor-dan han bandt den til et Stykke Snor, slap den ud i Floden og bandt den anden Ende af Snoren til en Pind, som blev stukket ned i Jorden ved Bredden, og det forfærdelige skete saa, at Strømmen rev Pinden op og førte Skjorten bort.

Det lød underligt, naar Manden med denne eneste Skjorte nu sad som velstillet Plantageejer og selv fortalte om det i et Hjem, hvor Solen udenfor skinnede saa-dan, at man maatte sidde med nedrul-lede Gardiner, der bar Billeder af Fre-densborg Slot og Børsen, saadan som Gar-dinerne i Danmark for en Menneskealder siden. Udenfor drønede Automobiltrafi-ken ad de asfalterede Veje som Kontrast til Fortiden. De samme Mennesker man

773 nu sad sammen med, har tidligere, naar'de en sjælden Gang skulde til en større By, maattet spadsere flere Timer til et Trinbrædt, hvor et Tog om Da-gen og et om Natten var eneste For-bindelse med en civiliseret Omverden. Dagtoget benyttedes sjældent eller aldrig, fordi Spadsereturen var uudholdelig i Varmen. Det standsede kun naar man vinkede efter det med et Lommetørklæde. For at komme med Nattoget maatte man udstyre sig med en tændt Lygte hjemme-fra, for ikke i Mørket at komme til at træ-de paa en Giftslange og Lygten maatte man saa svinge med, for at faa Toget til at hol-de. Hændte det saa, at Lygten gik ud paa Grund af Træk i det Øjeblik, den skulde fungere som Signal, bruste Toget natur-ligvis videre, og man kunde gaa hjem igen og forsøge sin Lykke næste Nat.

D E danske Kolonister har selv skabt de-res Velstand, selvom de ogsaa har haft

Heldet med sig. De har dyrket Landet op fra det rene intet, og de har forstaaet al drive Plantagerne med saa stor faglig Dyg-tighed, at Frugterne, de avlede, efterhaan-den blev efterspurgt i en Grad, de over-hovedet ikke selv har kunnet forestille sig. Der findes vist ikke mange Hjem i Amerika, hvor Grapefrugten ikke nydes hver Morgen. Den er forfriskende, vita-minrig og ikke dyrere end, at alle kan overkomme at have den paa Bordet. Selv-følgelig er de danske Kolonister over-vejende fra Landbohjem i Danmark; men uanset dette har de selvfølgelig til at be-gynde med savnet hver Forudsætning for at kunne dyrke netop Appelsiner og Gra-pefrugt; men de har kastet sig over det, fordi det har kunnet gro der, og de har kultiveret Frugten saa intenst, at navnlig Grapefrugt er blevet et betydningsfuldt Landbrugsprodukt for Kolonisterne.

En af Koloniens mest afholdte Mænd er en af de første Pionerer, som bærer Navnet Sørensen, der her er blevet til Sorensen. Han lærte hjemme Hjulmager-haandværket, kom herned, købte Jord

og begyndte, som man den Gang gjorde. Til Træerne begyndte at bære, ernærede han sig ved Jagt og Fiskeri, men tjente allerede tidligt store Penge ved at fange Alligatorer levende og sælge dem til ame-rikanske zoologiske Haver. Han blev se-nere »housebuilder«, hvad ikke er helt det samme som Murermester, fordi man i Florida kun sjældent bor i murede Huse, men hovedsagelig i Træhuse. Han blev berømt paa sine Træhuse, fordi disse blev anset for at være særlig solide. De hørte til de faa, som kunde staa under Storm-flods-, Orkan- eller Jordskælvskatastrofer. Disse Naturbegivenheder er ikke helt sjældne under det stærkt vulkanske Him-melstrøg. De Stød, Husene udsættes for, er aldeles forrygende, fordi Husene er meget lette i Konstruktionen, staar paa Cement-blokke seks å otte Tommer over Jorden uden Kælder og altsaa uden virkelig Fun-dament, men med et Tomrum mellem Jord-overfladen og Stuegulvet, som netop giver

Stødet eller Rystelsen Mulighed for i det kritiske Øjeblik at kunne vippe Huset over Ende. — Sorensen er Eneren, fordi han ikke som andre Kolonister udelukkende kan takke Plantagedriften for sin Vel-stand, men iøvrigt er han, som de andre, dansk i Sind og Skind. Det er dem, der har været med til at bygge vore Dages Ame-rika op, og som vort Land med Rette kan være stolt af at have fostret.

D E Dage, da Trækket af dansk Ungdom drog til Amerika for at skabe sig en

Fremtid, er forlængst forbi; men der kan komme Tider, hvor Muligheder aabner sig andre Steder. Ingen tør animere nogen til at udvandre, heller ikke hvis Forhol-dene nogensinde gør det muligt. Kun gan-ske enkelte egner sig; men netop mellem dansk, haardfør og nøjsom Landboung-dom findes Typer, som kan tænkes at

.Huset" er fire Stolper med et Palmetag. Saa-dan bor endnu nogle Indianere — og saadan indrettede White Citys første Indbyggere sig.

/ have bedre Muligheder end mange andre til at føre Livskampen med Udsigt til Held paa fremmede Himmelstrøg. Det er White City det bedste Vidnesbyrd om.

Om velegnede Unge bestemte sig til at udvandre, kunde man ønske dem, at sær-lig forstaaende udvalgte Folk herhjemme med Kendskab til de virkelige Forhold gav dem fyldestgørende Oplysninger for-inden og navnlig straks sigtede saadanne fra, som paa Forhaand maatte anses for uegnede.

Hjemlandets Opgave er at gøre det mest mulige for at undgaa tragiske Udvandrer-eventyr, og den eneste Maade er stadig at indhente tilforladelige Oplysninger ikke hos fremmede Regeringers Agenter, som er interesserede i at lokke Arbejdskraft til sig, men hos Landsmænd bosatte der, hvor Udvandringen tænkes iværksat til.

Som Forholdene i Øjeblikket er ude i Verden, kan Problemet forekomme fjernt; men alt kan ændre sig, før nogen aner det, og da gælder det at staa parat, for saa er Problemet af allerstørste Betydning.

774

Heldigvis er Børns Smag langt mere krU

tisk end deres Forældres. Børn foretræk^

ker stadig Legetøj, der taler til den barns

lige Fantasi, frem tor det flotte og mekaniske Legetøj, der tiltaler Fors

ældrene, og dette er klogt at erindre sig, naar man nu gaar ud for

at købe det Legetøj, der sammen med Træet danner Børnenes Jul.

EVIGT KVINDELIGT. .. saa snart smaa Piger har andre Interesser end Flasken, leger de med Dukker. Det gør den-ne lille Lise, det gjor-de hendes Mor — det har smaa Piger gjort i al Menneskets Histo-rie.

l£jp&,EN lille Dreng, der altid snakker om at stikke Ild paa eller slaa an-dre ihjel, skal naturligvis ikke

have Tinsoldater, Kanoner, Trommer, Brandbiler eller sligt, da hans Fantasi netop skal bortledes fra den Slags. Han skal have Dyr at stille op, Klodser, saa han kan bygge Stalde til dem, idet han skal lære at være god mod Dyr. Han skal have Ler, saa hans Fantasi kan faa Afløb ved at skabe Dyr, Blomster o. s. v. Han skal kort sagt have alt det, der kan frem-elske det gode og stille, fordi enhver Op-hidsen af hans Fantasi kan blive skæbne-svanger for ham selv senere i Livet og koste hans Opdragere Sorg og Taarer, fordi de har været sløve og ugidelige. —-Her ligger Legetøjets største Fare, Mis-brugen af det kunde man sige. For nor-male Drenge vil Legetøj som f. Eks. Tin-soldater næppe betyde nogen Fare. Men fra at begrænse den Art Lege-tøj, hvis Værdi i alt Fald paa vore Bredde-grader maa siges at væ-re problematisk, og til en hysterisk Dragen i

Krig mod enhver Handlende, der har ud-stillet nogle uskyldige Tinsoldater, er et Spring — og midtvejs ligger den gyldne Middelvej.

jd ATURLIGVIS er Legetøjet ikke af ny I* Dato. De gamle Kulturfolk har selvsagt

kendt det; men i mange Tilfælde ligger der en Vanskelighed i at bestemme Fun-dene, der ofte er Gravfund, og de Ting, der saaledes kommer for Dagens Lys, er ikke Legetøj, men Offergaver, som man medgav de døde. Morsomt er det at se, at f. Eks. »de gode gamle Ægyptere«s Børn havde mekanisk Legetøj, idet man har fundet en lille Figur, der ved Hjælp af nogle Led kunde bevæge sig, naar man trak i en Snor. — Dukken har de gamle Kulturfolk ogsaa kendt, og ingen vil næg-te, at den endnu Aartusinder efter, at den

første raa Klump blev formet i et Menneskes Skikkelse, hævder sin Stilling smukt.

Hvor vidt der i Oldti-den var nogen Legetøjs-industri er svært at sige, men i Middelalderens

TO DRENGE leger med et Ridderspil, et middelalder-ligt Legetøj, som kendes fra et Kalkmaleri. Der-under ses nogle Børn fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede med deres Dukker og Huse, der til-syneladende var af anseelige Dimensioner.

Slutning kan man baade i Tyskland og Frankrig tale om en saadan. Efterhaanden tog Tyskland, særlig var det Egnene om-kring Niirnberg, Teten, og i August 1914 var det Tyskland, der beherskede en væ-sentlig Del af Verdensmarkedets. Forsy-ning med Legetøj. Senere er Japan kom-met med, men Verdenshandelens mærke-lige Udvikling i de senere Aar har natur-ligvis ogsaa paa Legetøjets Omraade skabt en Selvforsyning inden for Landenes Grænser.

N AAR Far Juleaften bemægtiger sig det mekaniske Vidunder, han har foræret

lille Peter, er det højest sandsynlig en pri-mitiv Trang i ham til Leg, der saaledes faar Udløsning. Han kan for nogle Øjeblik-ke befri sig for den Spændetrøje af Ved-tægter, Samfundet lægger paa ham — og han befinder sig vel ved det. Men der fin-des ogsaa Voksne, der hele Aaret rundt gi-ver efter for Trangen ti) Leg. Der findes herhjemme ikke saa faa gode Samfunds-borgere, der samler baade paa Tinsoldater og f. Eks. Jernbaner, ja, der er en »Klub«, som med Fanatisme dyrker Dukketeatret.

I England findes der en Mængde Men-nesker, der ejer store Anlæg af Miniatur-jernbaner, ofte har de selv fremstillet det hele. Det er klart, at en saadan Passion kun kan dyrkes af Rigmænd.

Men af alt dette har man Lov at slutte, at Legetøjet som pædagogisk Hjælpemid-del som bevidst Led i Opdragelsen er af forholdsvis ny Dato.

Nu er det jo et Spørgsinaal, om moderne Børn er mere glade for deres Vidunder-legetøj end f. Eks. Drengen fra 1600, der

77S

red sin Kæphest og følte sig som alle Ridderes Helt.

Man kommer ikke uden om, at det Lege-tøj, der kræver en Indsats af Barnets Fan-tasi, sætter Barnet størst Pris paa — og derfor ser man Gang paa Gang, at den Dukke, som en lille Pige sætter allermest Pris paa, er et forfærdeligt Monstrum —-men hun slæber det rundt alle Vegne, og det sover hos hende om Natten. Det simple og enkle kalder i langt højere Grad paa Fantasien, end mangen kompliceret Ma-skine.

Museerne interesserer sig ogsaa for Legetøj, der jo afspejler de forskellige Tids-Epoker i Dragter, Husgeraad o. s. v. Nationalmuseet har saaledes Folkedrag-ter, der ikke mere findes i voksen Stør-relse, men i Dukkeformat. Man skal langt ned i Tiden, før man finder Dukker, der forestiller Børn. Dukkerne var en tro Kopi af voksne Damer lige fra de intimeste Klædningsstykker som Bukser og Særk ti! Frisure, Sjal, Hat o. s. v.

M ED Maskinernes Indførelse i Industrien muliggøres Massefabrikation og Pris-

billighed, men dermed kommer Konkur-rencen. Der skal stadig laves noget nyt, og i vore Dage har Legetøjsindustrien taget baade Videnskab og Reklame i sin Tjeneste i en Grad, man aldrig før har drømt om.

Netop op mod Jul udfoldes der kolos-sale Anstrengelser, og der sælges ogsaa

her i Landet Legetøj til umaadelige Sum-mer.

I mange af de store Stater er Legetøjet ligefrem Propaganda for Statens Idé. hvoraf følger, at visse Ting udskydes og andre Ting fuldkommengøres, men nogei saadant er vi herhjemme lykkeligt fri for

Hos os sælges uhyre Mængder af del saakaldt opdragende Legetøj: Ler, Klod-ser, Farver o. s. v., og det mekaniske Lege-tøj sælges ligeledes i Mængder, men hvad enten det er en kostbar Dampmaskine el-ler et elektrisk Tog, saa lider det gerne samme Skæbne, at det bliver Tabu for Børnene, fordi det har været for dyrt; det gaar itu eller simpelt hen stilles i Skammekrogen til Fordel for Ting, som Børnenes skabende F'antasi kan arbejde med.

I Legetøjets Lilliputverden afspejler sig Kultur, Moder og sociale Forhold, men det er en konservativ Verden. Man kan i de store Legetøjsudstillinger finde Islæt af Tidens »Funkis«, men kun i Smaastyk-ker, for kun ganske langsomt ændres For-holdene i Dukkeland, og det sker ofte, at Ændringerne i de voksnes Verden ikke

gjaldt først og fremmest Dukkerne, og blandt de mange Forsøg maa nævnes Ka-the Kruse, der i 1912 til sine egne Børn be-gyndte at lave Dukker — hvis Hoveder til en Begyndelse var Kartofler — der gjorde saa stor Lykke, al de smaa morsom-me Børn i Dag sælges over hele Verden.

Hvis man til Legetøj ogsaa regner Spil, er der jo mange af disse, der ogsaa er ældgamle, det gælder mange Brætspil saa-vel som Spillekort — man kan maaske sige, at det eneste ny, vor Tid har præ-steret, er det sindrige mekaniske Legetøj, hvis Værdi man maa have Lov at kalde problematisk, og lænker man dybere over Tingene, kan man tilføje: trist. Men hel-digvis har det jo vist sig paa saa mange Omraader, at alle vore moderne velmente Forsøg paa at forkvakle Børnene ikke er lykkedes, saa forhaabentlig spiller det hel-ler ingen større Rolle paa Legetøjets Om-raade. Men derfor har man jo alligevel Lov til at tænke sig om, naar man nu skal ud og købe Julegaver til de kære smaa. henry kaiser

SMAA BØRN ELSKER farvede Ttng Gule, røde, grønne Klodsei tumler Ungerne med i Timer, og dermed opdrages Ordens-sansen tidligt, for det er næ-sten lige saa morsomt at putte dem i Æsker, som at bygge Taarne med dem. -— Naar Bør-nene har lært Bogstaverne at kende, er en stor Kasse med hvide udstandsede Bogstaver et herligt Legetøj.—Nederst Kaj Bojesens Futtog, foran parkeret en lille Bil og en større Bus. — praktisk og holdbart Legetøj.

sætter sig noget varigt Minde i Legetøjets —- maaske netop, fordi Barnet reagerer

mod det fantasiløse. Industrialiseringen af Lege-

tøj førte til en modgaaende Be-vægelse, idet man søgte at gø-re Legetøjet individuelt. Dette

K 11 N E ir

77 «

1> A O K X s . .. ... .

Kooperativ Missionær blandt Handelens Hedningefolk! FINE TAL I 1940

For et Par Uger siden udsendte F.D.B.s Statistikudvalg sin 13. Beretning: Brugsforenings-Statistik 1940, der ligesom tid-ligere Aar fremtræder som et omfattende Værk paa 156 Sider.

Statistikken fremsendes i 3 Eksemplarer, og interesserede Med-lemmer vil saaledes kunne faa Lejlighed til i Brugsforeningen at gøre sig bekendt med de mange, interessante Oplysninger om kapitalmæssige, omsætningsmæssige og organisationsmæs-sige Forhold i Brugsforeningerne.

Her er nogle af de vigtigste Hovedtal, og til Sammenligning er anført de tilsvarende Tal for 1939: 1940 1939 Antal Foreninger 1.868 1.862 Antal Medlemmer 403.000 392.000 Antal Medlemmer pr. Forening 216 211 Samlet Omsætning (Miil. Kr.) 387,2 359,0 Omsætning pr. Forening (Kr.) 207.296 192.988 Omsætning pr. Medlem (Kr.) 961 916 Samlet Netto-Overskud (Mili. Kr.) 30,8 30,3 Udbetalt Medlemmerne (Miil. Kr.) 24,1 24,1 Samlet Balancesum (Milt. Kr.) . , 178,3 174,9 Af samti. Aktiver udg.: Omsætningsformuen (pCt.) 55,3 55,4

Anlægsformuen (pCt.) .... 44,7 44,6 Af samti. Passiver udg.: Fremmedkapitalen (pCt.) 46,0 46,7

Egenkapitalen (pCt.) .... 54,0 53,3

I Aalborg har i Følge »Dansk Handelsblad« en Handelsskole-lærer opfattet sin Stilling som »kooperativ Missionær blandt Handelens Hedningefolk«.

Dette har bragt en Aalborg-Købmand C hr. Pedersen vold-somt i Harnisk, og i Forbindelse med Ønsket om en almindelig Ordning af Spørgsmaalet om Fag-prøve for Lærlinge har han paa et Møde i Købmændenes jyske Centralorganisation stillet Krav om, at Købmændene faar Haand i Hanke med Handelsskole-Un-dervisningen, saaledes at Han-delsskolerne bruger Købmænd som Lærere, ligesom de tekniske Skoler bruger Haandværkere, og saaledes at Lærerne afskæres fra at »prædike Kooperation for vo-re Lærlinge«.

Handelsskolelærernes Organ »Den danske Handelsskole« skyn-der sig at feje for sin Dør med en Bemærkning om, at Hr. Pe-dersens Ord er »en afgjort Uret-færdighed mod Handelsskoler-nes Lærere«, hvis store Flertal gennem en personlig Dygtiggø-relse har naaet »en købmands-mæssig Orientering og Indstil-ling«.

Efter at have udtalt sin Over-bevisning om, at de nuværende

* *

I Statsradiofoniens Serie »Den danske Bonde«, tilrettelagt af Dr. phil. F. Skrubbettrang og Sekretær Olaf Hauch talte for et Par Uger siden Redaktør A. Axelsen Drejer om Tiden omkring 1880, da Andels-tanken vaagnede til Liv og banede Vej for en rig Udvikling indenfor det danske Landbrug.

* * *

En Fidus Gennem sin Forsvarer har den

tidligere omtalte unavngivne »sto-re Klædevaregrosserer«, der er sigtet for at have taget en kvarl Million i ulovlig Overpris paa si-ne Varer, stillet Rigsadvokaten et Forslag, der skal have overrasket selv den højere Anklagemyndig-hed ved sin Originalitet, fortæl-ler Social-Demokraten. Grossere-ren foreslaar nemlig Rigsadvoka-tsn at give Afkald paa Kravet om Konfiskation af Varelageret og erklære sig tilfreds med en fikseret Konfiskationsværdi — skat vi sige 800.000 Kr. Grossere-ren vil lierved blive sat i Stand til at sælge Varerne selv og saa-ledes indtjene ca. 400.000 Kr. i Avance, denne Gang naturligvis under lovlige Former.

Rigsadvokaten vil dog sikkert foretrække at kræve Varerne konfiskeret og lade lovlydige Medlemmer af Branchen nyde godt af den Avance, som Grosse-reren mente at kunne redde i Land til Dækning af Konfiska-tions-Tabet.

Lærere »med Lethed vil kunne give en objektiv Undervisning i Spørgsmaalet om Kooperation«, minder Bladet om Skolernes Af-hængighed af Handelsstandsfor-eningerne og tilføjer:

»og hvor Undervisningen tange-rer Brugsforeninger, Kædeforretnin-ger, Postordreforretninger o. lign. da er det en Selvfølge, at Handels-skolerne vurderer dem med Køb-mænds Øjne«.

Det er ynkeligt at se Organet far selvstændigt virkende Han-delsskolelærere gøre dybt Knæ-fald for de vrede Købmænd og med henrivende Nonchalance feje Brugsforeningerne hen i Skammekrogen ved Siden af Kæ-debutikker og Postordreforret-ninger — blot det passer i Køb-mændenes Kram.

Fra vor Side nærer vi intet Øn-ske om, at Handelsskolernes Læ-rere skal »prædike Kooperation« for deres Elever. De skal blot sige Sandheden, bl. a. af den Grund, at Brugsforeningernes Lærlinge i Følge den gældende Lovgivning er henvist til at søge disse Handelsskoler. Og hverken de eller Eleverne fra de private Forretninger vil være tjent med at faa Brugsforeningerne vurde-ret »med Købmænds Øjne«.

*

Det af Danmarks Uddelerfor-ening udgivne Julehæfte: »Julegra-nen«, under Redaktion af Redak-tør Aug. Milling, er nu atter frem-me som den aarlige Budbringer om Jutens Nærhed og kan rekvireres hos Uddeleren.

Det bliver atter Foraar Linder Mottoet »— det bliver at-

ter Foraar i Danmark« har F.D.B.s Frøafdeling allerede for nogen Tid siden paabegyndt Sæsonens Kam-pagne for Salg af Frø, og i disse Dage udsendes gennem Landets Brugsforeninger samt Landbo- og Husmandsforeningerne,mange, man-ge Tusinder af Bestillingssedler paa Markfrø og Havefrø, nemlig til praktisk talt alle Landbrugere lier i Landet.

Med Hensyn til Mulighederne for Landbrugets Forsyning med Frø til Foraaret udtaler Lederen af F.D.B.s Frøafdeling, Direktør Bagge Ander-sen, at stort set maa disse betegnes

i Danmark som gode, trods den relativt daar-lige Frøhøst i Aar:

— Saavel Kløver- som Græsfrø bar for næsten alle Sorters Ved-kommende givet et Udbytte, der ligger langt under det normale, og den strenge Vinter reducerede de udlagte Arealer af Kaalroe-, Tur-nips- og Sukkerroefrø ret betyde-ligt. — Det er egentlig kun Run-kelroe- og i nogen Maade Foder-sukkerroefrømai kerne, der bar gi-vet. tilfredsstillende Udbytte.

Det er derfor ikke unaturligt, at Frøpriserne i Aar gennemgaaende er en Del højere end sidste Aar, og det til Trods for at der henlaa ret store Beholdninger af god Kvalitet fra sidste Aar. — Da Priserne paa disse Partier er væsentlig lavere end for Frø af dette Aars Høst, har det været muligt for F. D. B. at re-ducere Detailpriserne betydeligt i Forhold til Avlerprisen, og derfor kan den ansatte Detailpris ikke i Aar tages som et direkte Udtryk for den Pris, Avleren vil kunne faa.

Udsigterne for Levering af Frø fra Udlandet, bl. a. Lucerne, er for Tiden ogsaa gode, og trods mange Vanskeligheder synes saaledes en hensigtsmæssig Besaaning af den danske Jord at have Betingelser for at kunne gennemføres. — Under de nuværende Forhold maa dette er-kendes at være af den allerstørste Betydning, tbi naar de sædvanlige Tilførsler af Foderstoffer og man-ge andre Raastoffer ikke kan ven-tes, er vi stort set henvist til at indrette os paa at klare os med den Afgrøde, som den danske Jord kan give.

Derfor er Landets Forsyning med Frø under disse Forhold af endnu større Betydning end sædvanlig.

F.D.B.s Frøafdeling beder os hen-stille, at der gøres en Indsats for at faa Frøbestillingerne indsendt saa hurtigt som muligt, da Forde-lingen jo er et Problem, der godt kan volde Vanskeligheder, idet man ogsaa maa regne med eventuelle Transport vanskeligheder.

DENNE SKEMATISKE OVERSIGT over Samarbejdet mellem Produktion og Forbrug (re-præsenteret af henholdsvis Danske Landboforeningers Frøforsyning og F.D.B.) pryder de udsendte Bestillingssedler paa Mark- og Havefrø. Man vil bemærke dette Samarbejdes sindrige Forgrening, dels ved disse Selskabers fælles Forsøgs-ug Forædlingsvirksomhed, der ligesom Avl og Levering er underlagt Landbo- og Husmandsforeningernes Kontroludvalg, dels det etablerede Vekselvirke mellem Brugsforeningerne og de lokale Landbo- og Husmandsforeninger gennem de ned-satte, lokale Frøudvalg.

L. & H.s Frøsalg har til Opgave at organisere og lede disse Udvalgs Oplysnings-arbejde, samtidig med at det varetager den Del af Frøomsætningen, der ikke sker gennem Brugsforeningerne, nemlig til Landmænd, der ikke er Medlemmer heraf.

Dagens Emner fortsættes Side 119.

777

JULEKNAS OG

JULEGODTER Den Dag, hvor Juleknaset skal laves, er en stor Dag for Børnene. De morer sig herligt med at forme Figurer i Marcipan — om de kommer til at ligne, gør mindre til Sagen. F. D. B. fremstiller en velegnet Marcipan-masse hertil. — F. D. B.s Fabrik i Kolding fremstiller ogsaa en Mængde færdige, morsomme Figurer — først

og fremmest de gammelkendte Nissemænd og Grise. En god Gave til Børn er Godteæsken „FJilsen fra Kol-ding" med forskellige Smaating i, som Børn kan lide. Endelig maa som en særlig Juledelikatesse nævnes de to Æsker F. D. B. Dessert Chokolade, „Dannebrog" og „Rokoko", der indeholder de fineste, fyldte Chokolader.

778

udsendt.

Nu bør enhver Landmand lægge sin

Udlægsplan.

Nu maa Frøbestillingen snarest ind-

sendes til Brugsloreningen.

D %J/rmd dmi-offoMme QoJva/nio

779

1> A O K \ S E M X E U

I GYMNASTIKSALEN paa Andelsskolen havde Eleverne fremlagt deres Arbejder og paa Væggene var Skilte og Plakater anbragt.

ANDELSSKOLEN GØR STATUS

forisat Ira Side 776

F. D. B. i Samarbejde med Læ der fabrikkerne

Da der næsten ikke findes fle-re naturlige Garvestoffer her i Landet, og de syntetiske Erstat-ningsstoffer ikke er fuldt ud til-fredsstillende, er F.D.B. sammen med danske Læderfabrikker ene-des om at oprette en Garveeks-traktfabrik.

Til Virksomheden, der organi-seres som Aktieselskab, er der udset en Grund ved Grib Skov. og der tages meget snart fat paa Opførelsen.

Fabrikken vil forhaahentlig være i Gang til Maj 1042. og de" er allerede ført Jernbanespor op til Grunden.

* * *

Bindeballe Brugsforening, under Horsens Afdeling, fejrede 25 Aats Jubilæum den 8. November.

Lyderslev Brugsforening fejrede 70 Aars Jubilæum den 28. Novem-ber.

Reerslev Brugsforening fejrede 50 Aars Jubilæum den 29. Novem-ber.

Den 11. December kan (idr. II. J. Hansen, Lestrup, fejre 25 Aars Ju-bila-um som Foimand for l.eslrup Brugsforening.

* * *

Andelsmøde i Kidding Andelsfolk i Kolding i et Antal

af ca. 400 havde Tirsdag den H. November en festlig Sammenkomst i Teatersalen med Foredrag om »Vor Bolig og dens Indretning« af Arkitekt Miehaelsen og Musikun-derholdning af F. I). B.s Personales Orkester.

Orkestret, der tæller 10 Mand. startedes i Foraa!et og havde her sin første Optræden. Saavel Musik-underholdningen som Ark i i el . ns interessante og fornøjelige Fore-drag lønnedes med kraftigt Bifald. F. D. B.s Personale havde ai range-ret Aftenen og indbudt Personalet ved Byens øvrige Andelsselskaber tillige med Brugsforeningens Med-lemmer.

* * *

Bernenes Aksindsamling Den Aksindsamling, der i Som-

mer blev iværksat paa Land-brugslotteriets Initiativ og med Præmier paa ialt 10.000 Kr., vak-te megen Interesse og Opmærk-somhed hele Landet over. Der indkom Anmodning fra flere Hundrede Kontrollører, og der blev udsendt ca. 10.000 Skemaer.

Imidlertid blev Høsten 1041 umaadelig regnfuld, og Aksene groede paa Marken og hemmede den store Deltagelse i Konkur-rencen. Og saa var der alligevel 2,472 Børn, som deltog og sam-lede 35.624 kg Aks. Saaledes hav-de den bedste Indsamler ialt ind-samlet 345 kg. De 12 bedste Pi-ger og 12 bedste Drenge fik til-kendt Ærespræmier: flotte Arm-baandsure indkøbt i F.D.B.

Skal man i en Nøddeskal forsøge at sammenfatte sine Indtryk af den Elev-Udstilling, hvormed Andels-skolen fornylig sluttede Aarets Skolevirksomhed, behøver man blot at nævne O. ti ene Mangfoldighed og Selvstændig hed. De siger kort og fyndigt en hel Del om, hvad de ind-budte Gæster gennem Udstillingen erfarede om Skolens Arbejde i det sidste -Aar.

Det var imponerende, hvad de ca. 100 Elever havde præsteret uf sk. iftlige Arbejder i Løbet af 9 Maaneder. Alene de fremlagte Bog-føringsarbejder repræsenterede ca. 10.000 samlede Arbejdstimer, og disse Opgaver var kun en ringe Del af det udstillede Materiale. Hver Tomme Plads paa Væggene i Gym-nastiksalen, ja selv Bommene var basal af en broget Mangfoldighed af kunstfærdigt udførte Skilte og paa lange Borde, der strakte sig i hele Salens Længde, laa Dynger af skriftlige Opgaver af den forskel-ligste Kai akter, varierende fra Stu-dieopgaver over komplicerede Em-ner i Andelsbevægelsens Organisa-tion til omhyggelige Iledegørelser for udførlige Laboratorieundersø-gelser.

Naturligvis er riet umuligt at danne sig et Begreb om Kvaliteten af dette store Materiale ved et flyg-tigt Overblik, men alene det Ud-styr, hvoimed de skriftlige Arbej-der frcint.aadte, vidnede om Ak-kuratesse og Orden, om Alvor og Flid. Men fremfo. alt gav de Stik-prøver, man fik i Hænderne, et stærkt Indtryk af den Selvstændig-hed, som Skolen saa tydeligt op-elsker hos sine Elever.

Med Tilfredshed bemærkede man den Grundighed og Interesse, hvor-med mange af Eleverne har kastet sig ud i vanskelige Problemer, som har krævet besværlige og langvari-ge Specialstudier, og hvorledes de har løst Opgaven ud fra selvstæn-dige Synspunkter.

Hvad angaar de udstillede Prøver paa Skilteskrivning, Vindues- og Diskopstillinger, var der mange Eksempler paa en veludviklet Form-og Farvesans, der tilstræbte en kunstnerisk Virkning Side om Side med den salgsmæssige. Et »Vin-due«, der agiterede for Rekvisi¬

tionskøb hos F. D. B., var af bety-delig Kvalitet.

Særklassen, der indstiftedes i Fjor og tæller en Snes Elever, som menes at have særlige Betingelser for at gøre en Indsats i Bevægel-sens Tjeneste, havde sin særlige Stand paa Udstillingen. Denne Klasse bygger videre paa den øv-rige Skoleuddannelses Erfaringer, men i et større Perspektiv. Bl. a. er dens Arbejdsomiaade udvidet med mere krævende Emner, hentet fra det nordiske Andelsarbejde og Sam-fundsforholdene i Almindelighed.

— Man har i Særklassen fulgt den sidste Aar anlagte Linje, ud-talte Forstander Godsk, og bygger videre paa de Erfaringer, vi har indhøstet, og som opfordrer til at fortsætte. Det er blot mærkeligt, at det skal væie et Problem hvert Aar at samle 25 Elever fra de forskel-lige Andelsselskaber. Det viser en paafaldcnde Mangel |>aa Interesse fra disse Selskabers Side; men vi har ikke Baad til at lade være med at interessere os for denne Opgave.

Efter en Gennemgang af Udstil-lingen holdt Arkitekt Miehaelsen et levende og stærkt personlig præget Foredrag om Indretningen af vore Boliger, ledsaget af Lysbilleder og gav det Adresse til Eleverne ved at indskærpe dem Respekt, ikke alene overfor en Vares prismæssige For-tjenester, men ogsaa de anvendel-sesmæssige og æstetiske.

Dagen sluttede med Fremvisning af Films fra finsk og svensk Koo-peration, og Eleverne optraadte i forskellige, morsomme Sketchs, ind-studeret i forskellige Egnes Dialekt.

* * *

En af de rigtig gamle Brugs-mænd fra Provisorietiden, Lars Schjøller, der i 43 Aar fra 1880 var Uddeler i Demstrup Brugsforening fejrede fornylig sit Guldbryllup. I et Interview i denne Anledning fortalte han, blandt mange andre fornøjelige Oplevelser fra Brugs-forenings-Bevægelsens Barndoms-tid, at han en Jul lil sine 40 Med-lemmer havde solgt 200 Flasker Tøndekonjak og 18 Oksehoveder Brændevin.

Ak ja, det var ogsaa dengang en 3 Pægle Brændevin kostede 25 Øre!

Medlem eller Kunde

I det norske Brugsforenings-blad fortæller en af Lederne, hvorledes han engang under en Samtale med den norske Koope-rations »grand old man« Dehli kom til at betegne sin Forenings Medlemskreds som Kunderne.

— Kunder, sagde Dehli, det hedder ikke Kunder i Koopera-tionen, det hedder Medlemmer.

En Kunde er en Person, som køber i Butikken, fordi den mu-ligvis ligger i Nærheden. En al-drig saa lille Misstemning i det løse Forhold — og Kunden er væk.

Medlemmet derimod føler sig som Medejer i Foretagendet og solidarisk med Virksomheden, og han er ikke bare Medejer, han er ogsaa medansvarlig, glad naar alt gaar godt, og bedrøvet, naar Modgangen kommer. Et interes-seret Medlem er uendelig meget mere værd end en Kunde.

* * *

Søndag den 16. November blev der i Odense spillet en Velgøren-hedskamp mellem Odense Politi og F. I). B.s Personale til Fordel for Bladenes Juleindsamling. Resulta-tet blev at F. D. B. vandt med 4 Maal mod 2.

* * *

Skal vi hamstre? Handelsministeriet liar opfor-

dret Beboerne paa »saadanne Øer, til hvilke Tilførsler under en Isperiode kan tænkes stand-set«, til i Tide at sørge for at forsyne sig med det nødvendige: Proviant, Brændsel o. lign.

Tænk om vi fik en Isvinter som for et Par Aar siden, hvor Tilførselsforholdene var yderst beklagelige for mange Øers Ved-kommende. Ja, man kunde vel tænke sig, al del endog kunde blive galt med Sjælland paa visse Omraader. Dersom nu den mini-sterielle Opfordring lil Hamst-ring bliver tage! ah for bogstave-ligt, vil der saa kunne rekvireres ekstra Sæt Bationeringskort —?

* * *

Ny H. B.-Afdeling Hovedstadens Brugsforening aab-

nede for en Uge siden en ny Afde-ling paa Tagensvej 77, hvor der til Aflastning af Jagtvej-Afdelingen er etableret Butikker for Kolonial og Viktualier.

Det er lykkedes F. D. B.s Arki-tektkontor i en ældre Ejendom at indrette nogle rummelige og meget moderne Lokaler og tillige udadtil, bl. a. ved en meget smuk Facade i gule Fliser at give Afdelingen et fornemt og tiltrækkende Præg.

Med Nyerhvervelsen har H. B. naaet sin 52. Afdeling og er dermed naaet op paa et Butiksantal af 147; men saa er Udvidelsesprogrammet ogsaa udtømt — indtil videre.

EH TOR i LAND P*A En virkelig Oplevelse forfalt af Torben Jensen

Tegning af Hans Sørensen

I anlob Kingstons Havneby, Port Royal, for at indtage Bunkers, det vilde kun vare nogle faa Ti-

mer, ingen gad derfor klæde sig om, vi gik allesammen rundt i den luftigst mu-lige Paaklædning med tynde, kortærmede Uldtrøjer, Khakibukser og Badetøfler — akkurat, som naar vi var alene ude paa Søen.

Jeg mødte 2. Styrmand, Morten Berg, paa Dækket. Han havde Frivagt.

— Hør, sagde han, skal vi ikke gaa en Tur i Land og nappe et Par Plader — vi gaar, som vi er!

Jeg syntes, det var en god Idé og sagde all-right.

Han hentede sit Kamera, vi begav os ned ad Landgangen, men paa Kajen blev vi tilraabt af 1. Mester, der vaagede over Bunkerkullenes Indladning.

Hør, sagde han med en fortrædelig Mine, idet han skævede til Kameraet og gnubbede sig paa sin tykke Mave med den pjaskvaade Uldtrøje — la vær’ aa fotogra-fer’ paa Jamaica!

Men vi lo bare, vi kendte hans Morgen-tværhed. Han var jo ellers Verdens flin-keste Mand, kun om Morgenen en Smule vrøvlevorn, saa vi overhørte ganske Ad-varslen, vi raabte et eller andet lystigt i Forbifarten og gik videre, overmodigt fløjtende.

Det var en herlig Søndag Morgen. Solen endnu ikke helt utaalelig. Varmen til at udholde. Den lille By laa hen som uddød, køn og idyllisk, med grønne Planter mel-lem Husene og hist og her majestætiske Palmer indover Bungalowernes røde Tage.

Alt var roligt og helligdagsstille, en irsk Terrier, der stod og gnubbede sig op ad et Palmetræ udenfor Gitterporten til den engelske Garnison, var det eneste levende Væsen, vi mødte. Saa var vi pludselig naaet ud i det fri paa den anden Side, foran os strakte sig en hvid Strandbred mod det aabne Vand, bag hvilket brune og violette Bjergtoppe i det fjerne festligt og malerisk kuplede sig op mod Solen.

STRANDEN kunde vel være en halv Kilo-meter bred, den var hvid og fin som

hjemme paa Fanø, vi satte os i Bevægelse henover den skinnende Flade, allerede i Færd med at snakke om, hvor herligt det skulde blive med en Svømmetur.

En Flok Negre paa mindst et halvt Hundrede Stykker var netop ved at gaa i Vandet.

De hylede og lo og lavede et farligt Pa-laver som Børn, der skal i Lørdagsbaljen.

— Dem kan vi jo tage en Plade af, sagde Berg.

Vi var nu naaet hen til det Sted, hvor Mændene var gaaet i Vandet.

Havbunden skraanede stærkt, kun et Par Meter ude var Negrene allerede paa dybt Vand. Berg, der havde gaaet med Apparatet under Armen, trak det nu frem for at gøre det klar til Brug.

Men det skulde han aldrig have gjort. I samme Øjeblik, som han stillede an til

Fotografering, plaskede hele det sorte Bundt hylende og gestikulerende ind mod os.

Tek dat foggin’ thing away — tek dat foggin’ thing away! skreg de ophidset.

— Hov, hov, sagde Berg, er I rigtig kloge?

— Du skal se, de er overtroiske, sagde jeg, de er bange for at lade sig fotografere, de tror, det er noget med onde Aander eller saadan noget!

— Fa’n heller! sagde Berg. Flinke, grinende og underdanige Ne-

det var jo, hvad vi hidtil havde væ-rt?! vant til.

Først troede vi, at disse her stod i et gemytligere Forhold til den hvide Mand, og at de blot i Øjeblikket af en eller an-den Grund var en Kende overstadige, en Kende for kaade — man læser jo ikke saa hurtigt Ansigtsudtrykket paa en helt frem-med Race — for sent, i hvert Fald, opda-gede vi, hvor vi var henne, vi saa os plud-seligt omringet af en bølgende Skare op-hidsede Negre, der rystede Knytnæver op i Ansigtet paa os, skreg og skældte ud og syntes at have en fuldkommen Mangel paa Respekt for et Par saa lidt standsmæssigt paaklædte hvide Mænd som os — aabent-staaende, kortærmede Uldtrøjer, Khaki-bukser og Badetøfler.

Tilmed osede de umiskendeligt af Rom. — De har snapset den godt til Morgen,

sagde Berg. — Ja, de er jo halvfulde, indrømmede

jeg uroligt. Der var mindst en halv Kilometer til

nærmeste Beboelse. Ganske vist vajede Union Jack beroli-

gende fra Taarnet ved den engelske Gar-nison, og engang imellem kunde vi ogsaa se Glimt af »Trankebar« med selveste Dan-nebrog festligt vajende mellem grønne Palmer — men alligevel! Der var ikke et civiliseret Menneske at øjne, Strandbred-den laa øde hen, og disse paagaaende Fy-re. der tilmed var af en usædvanlig flot og velbygget Race, ophidsede hinanden mere og mere paa deres eget, o.; helt uforstaae-lige Kaudervælske.

De var aabenbart klar over, at de havde Krammet paa os, skjult som vi var midt i den store Klynge.

Jeg blev rigtig skidt til Mode.

BERG var ganske vist en stor Kleppert, en djærv og helt igennem første Klasses

Søgut, der saa sandelig ikke plejede at staa bag Døren, naar der var Lussinger i Luften —- men ogsaa han syntes over-rumplet, det hele var kommet alt for plud-seligt bag paa os.

En særlig ondskabsfuld Fyr, der hop-pede rundt i Yderkanten af Kredsen i lang Afstand fra os og med Gebærder som en Medicinmand i Ekstase, rev ustandseligt hylende Bemærkninger af sig, skrappe og — som det syntes — vittige Opfordringer til de andre om at gaa løs paa os, for plud-seligt stak hele Flokken i et overmodigt

Brøl af Latter, en af de nærmeststaaende langede sin Arm ud efter Bergs Kamera — Himmel! Nu maatte det jo ske, om et Se-kund ruaatte vi være indviklet i et forry-gende, os sønderknusende Slagsmaal — for en saadan Fornærmelse kunde Berg ikke lade passere, det kendte jeg ham for godt til og stangede han først Nig¬ geren en ud ...

Jeg gjorde i al Hast et Slags indvendigt Korsets Tegn og forberedte mig paa en fuldstændig Udtværing i Sandet.

Men Berg reagerede anderledes, end jeg havde ventet.

Han slog ikke. Han klemte Apparatet godt fast under Armen, sprang et Skridt til Siden, saa Kredsen, der var blevet snævrere og snævrere, atter bølgede lidt ud.

— Don’t do that! snerrede han mellem sammenbidte Tænder, idet han søgte at nagle og gennembore den skyldige med sit blaa Blik.

Negrene raabte og skreg, Luften var eet Kog af Slagsmaalsymptomer, de bageste puffede til de forreste og opfordrede dem med rasende Hyl til at slaa os ned.

— Bare rolig, sagde Berg, uden at se paa mig, bare rolig, gamle — og bryder det løs — saa Byg mod Byg ...

Mit Hjerte sad helt oppe i Halsen. Mine Muskler var krampagtigt spændt, fra Isse til Fod var min Krop som ladet med Elek-tricitet.

Og saa taler man om lammende Frygt men i de Sekunder, der gik, ligesom

tidobledes mine Sanseevner. Jeg saa, hør-te, lugtede, følte med overnaturlig Styrke, og netop derved prægedes hele Situatio-nen med alle dens Detailler saa uforglem-meligt i min Bevidsthed.

Med sænket Hovede og sammenknebne Øjne, aarvaagen, spændt, indvendigt ry-stende, men udadtil rolig og rede til at sælge mit Liv saa dyrt som muligt — saa-dan stod jeg og stirrede ind i denne bøl-gende Mur af Bringer saa svære som Bryg-gerhestes, denne frygtindgydende Skov af kraftige Arme med blanke, spillende Muskler, ubehageligt nær ved og udsen-dende en hæslig Stank af Negersved, blan-det med Dunsten af hastigt fordampende Saltvand paa nøgen Hud Solen bagte jo, den var pludselig over al Maade gene-rende, det føltes, som havde man den paa sig gennem Brændglas, ikke en Luftning trængte ind til os i den uldhaarede Klyn-ges Midte, Tøjet formeligt klæbede til Kroppen, mens Kuldegysninger livligt randt os nedad Ryggen ...

Og hele Tiden i disse forrygende Se-kunder, der for mig var Evigheder, havde jeg visse anticiperende Fornemmelser — jeg følte allerede det første, sønderknu-sende Næveslag i Ansigtet, det ligesom laa i Luften med den lange Kæde af Kon-sekvenser efter sig, det første Slag, Mas-sens Instinkt udløst og sat i Bevægelse, Vildskab, Blodtørst, Mordlyst, vellystig Nedslagning af et Par saa godt som vær-geløse Repræsentanter for en forhadt og afskyet Race.

Situationen var kompliceret.

JEG havde ikke været i Slagsmaal, siden jeg var Dreng. Men man var jo hvid

Mand. Til Trods for min indvendige pani-ske Frygt var jeg først og fremmest fornær-met paa min Races Vegne — at noget saa-

78

IAmAICA dant kunde hænde — det var jo nærmest en Skandale — en Følelse af alvorlig Be-brejdelse mod de engelske Myndigheder flugtede min Hjerne, dette her burde de have forhindret — — og denne Harme gik over i et inderligt Ønske om, at jeg paa en eller anden Maade og straks paa Stedet kunde tugte disse formastelige ...

Jeg ved ikke, hvorfra jeg kendte Ud-trykket »hvid Mands Prestige«, men det spøgte i min Hjerne, det var jo noget, der paa den uhyggeligste Maade vedrørte mig, nu, her, i dette forbistrede Øjeblik, og det sagde saa meget som, at jeg til sidste Se-kund skulde bevare min Overlegenhed, jeg skulde agere tapper og koldblodig Englænder, være utilnærmelig, kold, urokkelig — jo Tak, jeg jævnt flinke, god-modige lille Fyr skulde pludselig og uden forudgaaende Indøvelse til at præstere Egenskaber, der var mig saa fremmede som Evnen til Stangspring maa antages at være for en Ko — og bare for denne forbistrede »Prestige«s Skyld ...

Jeg var rasende over, at vi var kommet i en Situation, hvor jeg skulde yde saa meget — i værste Fald lade mig slaa ned uden saa meget som at fortrække en Mine. Jeg var jo ikke blind for, at mit Par smaa Kontornæver mod denne Mur af choko¬

bare mig, der sørgeligt nok og helt alene var ved at gaa nedenom og hjem.

Min Tilstand af ulidelig Spænding med Nerverne belastet til et kritisk Yderpunkt, forekom mig som sagt at vare en Evighed,

Virkeligheden drejede det sig kun om faa Minutter.

Da den sorte forgæves havde snappet efter Bergs Apparat, og Kredsen paany var bølget helt ind paa Livet af os, løftede Berg Armen og viftede med Haanden til de nærmeststaaende, at de skulde flytte sig.

— Get away, sagde han roligt. Jeg gjorde nøjagtig som han. Med Opbydelse af al min Kraft og

Aandsnærværelse, og idet jeg kæmpede for at give min lille Person den værdigst mulige Holdning, løftede jeg Armen, da-skede med Haanden frem og tilbage foran et Bryst som Bokseren Carneras og sagde myndigt:

— Get away — you ... Hele Banden brast i en skraldende, en

yderst ildelydende Latter, der rev paa mine Nerver som Sandpapir.

Men Bergs Stemme skar myndigt gen-nem Støjen, skarpt og snerrende som en Sergents:

— Get away — boys ... Under fuldkommen Selvkontrol gik han

fremad, viftende med Haanden. — Away ...

JEG holdt mig tæt paa Siden af ham. Kredsen gav sig virkelig, men saa lidt,

saa lidt, at vi omtrent rørte ved Niggernes nøgne Hud, det var næsten uudholdelig spændende, nu sad vi for Alvor i Saksen,

ladefarvet Muskelkraft vilde være som en Dreng med en Slangebøsse mod et helt Panservognskompagni ...

Jeg har engang været ved at drukne. Jeg kulsejlede et Sted nede mellem Syd-havsøerne, jeg maatte svømme for Livet, men min Angst dengang var for blid Vel-være at regne mod disse mit Livs mest ubehagelige Øjeblikke, for dengang — da jeg svømmede — det var en Angst uden Vidner, uden Forpligtelser, uden taagede Forestillinger om »Prestige« — det var

hvis de ønskede at ødelægge os — og saa den Mængde, der var af dem! Truende, raabende, men alligevel uden rigtig Ini-tiativ, Garnisonen var maaske alligevel for nær ved, eller vor Ro imponerede dem, jeg ved det ikke, men vi benyttede Sekunderne, arbejdede os fremad, lang-somt, langsomt, Tomme for Tomme, med Blodet susende for Ørerne og Kroppen li-gesom omgivet af et usynligt Højspæn-dingsnet, Nerverne ligesom strækkende sig en Tomme udenfor Huden, parat til at faa hele Legemet til at fare sammen for at afbøde det første eventuelle Slag ... pyh, det er den værste Omgang Spidsrod, jeg i mit Liv har været med til.

Men omsider var vi ude af Ringen, vi havde nu det sydende Kog fra den urolige Bande i Ryggen, foran os laa den aabne Strandbred, hvid og blændende.

En Brøkdel af et Sekund forinden havde jeg været en Besvimelse nær paa Grund af aandelig Overanspændelse, nu vilde et jublende Befrielsens Skrig bane sig Vej gennem Struben, Benenes Muskler spille-de op til sanseløst Løb for Livet, alt i eet Skrig: Afsted! Afsted! — Ja, fra Isse til Fod var man een kogiende, susende Fornemmelse af Flugt, jeg følte allerede Renene slaa som Trommestikker i Strand-bredden i det vanvittige Løb med halv-tredssind'styve kæmpestore Negre i Hæ-lene ...

Men Berg havde aabenbart en Følelse af, hvad der foregik i mig, han tog mig ved Armen og sagde med stor Langsom-hed:

—- Eet Skridt ad Gangen, gamle — eet Skridt ad Gangen, gamle — hvis vi viser os bange, hvis vi flygter, har vi hele Koblet over os i samme Sekund.

Hans Ansigt drev af Sved, men de tæt sammenknebne Øjne var fuldkommen ro-lige.

Ved fornyet Opbydelse af alle Kræfter holdt jeg igen paa det vilde Jag i Benene, satte dem i Jorden med den uhyggeligste Langsomhed, nøje afpasset til Bergs Takt:

— Eet — Skridt — ad Gangen — eet Skridt — ad Gangen...

Da vi saaledes roligt, med Ryggen til hele Flokken, og uden at der var sket no-get, bortfjernede os, kom der en ny Un-dertone i Negrenes før saa rasende Ud-gydelser — Skuffelsens, Forargelsens, de gensidige Bebrejdelsers ildevarslende Snerren og Knurren.

Noget skete bagved os, noget syntes ander Forberedelse, min Spænding stod paany som et usynligt elektrisk Skjold omkring mig, jeg ventede hvert Øjeblik at høre en vild Piasken fremad af halv-tredsindstyve Par nøgne Fødder, jeg følte en Byge af Knytnæver i Nakken og Ryg-gen, følte mig selv blive grebet, kastet omkuld, hamret til Plukfisk.

— Eet — Skridt — ad Gangen, blev Berg ved.

D ET lød som en Begravelsesrecitation, og i Virkeligheden kunde vi ikke til en

Begravelse have præsteret en mere eksem-plarisk Skridtgang.

Haaret i min Nakke strittede bagud som Følehorn, pludselig berørtes det af noget koldt og vaadt, jeg dukkede mig — og i samme Sekund susede en tung Haandfuld vaadt Sand henover Hovedet paa mig.

Et Brøl af Jubel bagved, endelig havde da en kløgtig Fyr fundet ud af, hvorledes de kunde skaffe sig Luft for Raseriet, jeg saa i Aanden 50 Næver fare ned i San-det — og ganske rigtigt — i næste Nu blev vi dænget med vaadt Sand, der sja-skede og plaskede om Ørerne paa os, det drev af Haaret og Tøjet — og Jubelen bagved steg til det orkanagtige...

— Langsomt, sagde Berg, langsomt — lad dem endelig more sig!

Da vi endelig naaede ombord, var jeg næsten død. Min eneste Trøst var, at Berg heller ikke havde det godt.

— 01, sagde han. —Rom, sagde jeg — baccardi — den

ældste og stærkeste —- den, vi fik ombord i Matanzas.

Men da vi senere i Messen havde skil-dret Fiaskolandgangen, blev Beretningen hilst med et næsten fornærmende Brøl af Latter.

— Det har I rigtig godt af! braglo 1.-Mester, nu i højt og tindrende Humør — jeg sa’ det jo — — la vær’ aa fotografer’ paa Jamaicat

782

FRITIDEN

Vi skal have mere ud af Haven! En stor Del af Befolkningen og

Bladets Læsere er Haveejere og har Forstaaelsen af, hvad Haven betyder for dem i deres daglige Tilværelse, baade med Hensyn til hvad der kan høstes og som Opholdssted i Hviletiderne.

En Fritidsgartner har saaledes paa en Grund, der er ca. 1400 Kvadratalen, kunnet høste 55 Pund Jordbær, 140 Pund Stik-kelsbær, 38 Pund Kirsebær, 175 Pund Æbler, 200 Pund Blommer, 20 Pund Hindbær, 52 Pund Brom-bær, 104 Stk. Asier, 66 Pund To-mater, 10 Pund Bønner, 2 Snese Kaal, 100 Porrer, 50 Pund Gule-rødder, 25 Selleri, 50 Pund Rød-beder, 2 Tdr. Kartofler, 150 Stk. Løg foruden Blomster, og saa er der endda Græsplæne i Haven. Hele Høsten repræsenterede en Værdi af Kr. 500,00.

En saadan Have er naturligvis plantet godt til og kan rimeligvis ikke staa for en moderne Have-arkitekts Kritik, men ikke desto mindre kunde der nok findes lidt mere Plads i den moderne Have til Nytteplanterne, og for den Sags Skyld ogsaa til Blom-sterne, for vel har Græsset sin store Betydning i Hvilehaven, men man kan udmærket hvile i en Have, hvor der staar plantet Frugtbuske paa en solrig og aaben Plads.

Godt var det ogsaa, om Roser-ne igen kunde faa den fremtræ-dende Plads i Haven, som de før har haft og ikke, som det nu praktiseres, bliver henvist til Skammekrogen paa Bekostning af grove Stauder, der bedre kan taale at komme lidt paa Afstand og endda være til stor Glæde for Fritidsgartneren.

Frugttræerne blev i Fortidens Haver plantet saa tæt, at intet an-det kunde være i Haven men

derfor er det ikke nødvendigt at udvise dem af Haven i Nutiden og kun lade Plantageejerne om at dyrke Æbler. Den moderne Ha-veplanlægger maa tage stort Hen-syn til Havens skønhedsmæssige Udformning, og der er gjort sto-re Fremskridt; men een Ting har de glemt; at de fleste Haveejere ogsaa betragter de nyttige Ting som en Del af Haven, der er med til at udforme denne og give den Skønhed.

Selv om der ikke kan høstes saa godt i en Villahave af en Størrelse som den ovennævnte, naar den samtidig skai være Hvi-lehave, er der dog ingen Tvivl om, at Havearkitekten af i Dag med lidt god Vilje vil kunne kombinere Pryd- og Nyttehave, saaledes at en Del maatte kunne skrives paa Nyttehavens Konto.

Frugtespaliererne skal have en større Udbredelse. Plankeværker og Hegn maa anvendes til dette Formaal.

Der maa gøres lyst og luftigt, at der ingen sure Steder findes, hvad der ogsaa i høj Grad anbe-fales af vore Dages Eksperter.

De fleste vil vel mene, at det gaar ganske af sig selv med det-te Spørgsmaal. Vi gøder, plan-ter og høster, og saadan gaar det Aar for Aar. Det er for saa vidt ogsaa i Orden, hvis man stadig opnaar et godt Resultat.

Et lille Kig ind bag Kulisserne kan alligevel have nogen Betyd-ning, da det dog til Tider kan svigte lidt med denne Regel-mæssighed. Det er nødvendigt at vide lidt om de Næringsstof-fer, der tilføres Planterne gen-nem disses Rodbaar Kulstoffet.

men her støder man som Regel paa Ejerens Modstand.

Gangene maa omdannes til brugbar Dyrkningsjord, og hvor der skal trædes maa der lægges smalle Flisegange. Blomster maa der være rigeligt af, navnlig Ro-ser maa omgive Huset.

En Del af Haven maa afgive lidt Plads til Køkkenurter, og Frugtbuskene maa her danne Af-grænsning fra Prydhaven.

En saadan Have vil de fleste kunne karakterisere som en vir-kelig Have, hvor hver af Fami-liens Medlemmer kan finde noget for sig. Der kan nu, hvor der kommer en stille Tid, hvor det praktiske Arbejde ikke lægger Beslag paa os, blive Tid til al gennemtænke, hvilke Ændringer der bør foretages. Er der noget, der tager unyttig Plads op, f. Eks. gamle Buske, Træer, som mulig-vis overskygger Haven, en Hæk, der er altfor bred, og m. m., maa der atter efter Nytaar tages fat paa Haven, naar Vejret er til det. Det er jo muligt, at der ad denne Vej kan gøres lidt Plads for Nyt-teplanterne, uden at det behøver at gaa væsentlig ud over Pryd-haven.

som optages gennem Planternes Bladgrønt, har v; derimod ingen Indflydelse paa.

De øvrige mange Stoffer, Plan-terne kræver, for at blive til det vi ønsker: frodige, frugtbare Vækster, hører vi for nogles Vedkommende nævnt i Have-brugsforedrag i Radioen, og li-geledes bliver Fritidsgartneren bekendt med dem gennem Læs-ning af Bladenes Haveartikler. Disse Stoffer: Kali, Fosfor og Kvælstof tilfører Fritidsgartne-ren da ogsaa gennem Staldgød-ning og eventuelle Kunstgødnin-ger Muldlaget for at opretholde status (pio. Men er det nok? Stil-ler vi ikke stadig større og stør-re Kra" om Udbytte? Jo! Men da maa der ogsaa sættes ind paa at fremskaffe et Overskud af Næ-ring.

De Stoffer, der i Almindelig-hed er mindst kendt, men som i Reglen findes i tilstrækkelig Mængde i Jordbunden er: Bor, Ilt, Jern, Kobber, Mangan, Kal-cium og m. a.; dog maa Jorden undertiden tilføres Kalcium i forskellig Mængde for at ophæ-ve uheldige Forhold. Her tænkes nærmest paa gammel, sur Have-jord, hvori der gennem Aarene er ophobet en Del uopløst Plan-tenæring.

Naar derfor den kulsure Kalk tilføres Jorden, vil dens Evne til at sætte Liv i Mikroorganismer-ne bevirke, at disse kan frigøres, og den rette Udveksling af dem kan komme i Stand. Under den-ne Vekselvirkning mellem Mikro-organismerne sker Stofomsæt-ningen af alle organiske Dele, Planterester, Dyregødning m m.

Kolloidindholdet i Jorden er bestemmende for dennes Værdi.

Har De den?

Bajonet-planten: Sansevierra Tri/asciata

Denne smukke Va. mnusplante maa ikke savnes i Plantesamlin-gen. Den er meget dekorativ, og saa er den nem at pleje. Den vil sikkert efterhaanden vinde lige saa stor Indpas i Hjemmene, som Aspidistraen har haft.

De lange, smukke, tværstribe-de Blade kan blive over en Me-ter lange. Planten er let at for-mere, enten man deler Rosetter-ne fra hinanden og sætter dem i Potter med noget svær Jord. eller man tager et Blad, og skærer det i Stykker paa 6—8 cm. Naar de er tørret lidt paa Snitfladen, planter man dem i rent Sand. Se-nere sættes de i Potter med Jord, naar de har dannet Rødder. Man skal være varsom med Vanding, navnlig i Vintermaanederne.

i Havejorden Den lette Jord har mindre Kol-loidindhold end den svære, hvor-for den svære Jord har større Evne til at fastholde Grundstof-ferne og dermed Reservenæring for Planterne Stofomsætningen bliver naturligvis derfor ogsaa større i svær Jord, men Stofom-sætningen er igen betinget af, at Mikrofloraen ha noget al leve af, og det er derfor uheldigt, der-som man gøder for lidt, eller slet ikke med mulddannende Gød-ning. Man sulter faktisk Mikro-floraen ud, og værre bliver det, naar der tilføres Kalk, uden at der med Mellemrum ogsaa tilfø-res organisk Gødning.

En anden væsentlig Faktor er Jordbearbejdningen med Red-skaber, hvorved der gives Ad-gang for Udluftning af Jorden. Denne er ogsaa en Betingelse for at faa sat Gang i Stofomsætnin-gen, navnlig i en 10 cm’s Dybde i Mulden, hvor der er passende Fugtighed til Stede. Længere ne-de aftager Mikroorganismens Liv, for tilsidst at ophøre i de dy-bere Jordlag. Derfor skal man ikke grave Gødningen altfor dybt ned (Kulegravning) da det som sagt er i det øverste Muldjordlag, det hele foregaar.

Naturligvis er det en Betingel-se, at den nødvendige Afdræning er foretaget i den Dybde, Kultur-jorden findes Er denne for tynd, under et Spadestiks Dybde, maa den gøres dybere ved Tilførsel af Kompostjord Tørvemateriale, Gødning m. m., som nedgraves. Ved Tilskud med lidt Kunstgød-ning, kan Jorden, naar de oven-for nævnte Forholdsregler over-holdes, blive et virkeligt godt Voksested for vore Planter.

Fiisegange i Haven er smukke, og de er praktiske i en Græs-plæne, hvor der er stort Slid. Anlæg af Flisegange i Stedet for brede Havegange er noget af det, man kan overveje — og udføre — netop nu, hvor selve Havens Pasning ikke beslaglægger saa meget af Tiden.

Der skal gøres noget for at holde Liv

783

O. Wl m

ULIEKONVAL

F. D. B. har fremstillet 6

nye Parfumer i smaa Hakon-

er. Parfume er altid en fiks

Gave, men vælg den Duft,

som Modtageren holder mest

af. Enhver Kvinde kan bedst

lide at have een bestemt

Parfume — det er mere

personligt at holde sig til

den samme Duft. Der er

seks at vælge imellem. —

Liljekonval, Viol og Rose

taler for sig selv. De tre

andre har Navne efter

Aarstiderne: Eté betyder

Sommer, Printemps Foraar

og Automne Efteraar. De

er alle meget holdbare og

diskrete i Duften.

FÆLLESFORENINGEN

FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER

ELVERHØJS DIGTER >K;V

Soltagen fc M 35<r« S

i Bnlrtnittg af Omå C^tifttanif cg ^Prfetl'

pc« tø

e i 3’«''^ lighedsværk. Den 31. Maj 1828 ~*''*m=5'v tilskrev Frederik den Sjette Det kgl. Teaters Direktion, at man ønskede et Festspil i Anledning af Prinsesse Wil-helmines og Prins Frederiks Formæling til November. Af de -— pr. omgaaende -— indkaldte Udkast besluttede Teaterdirek-tionen sig medio Juni for »Elverhøj« af Heiberg, og denne maatte nu i Hast gøre Festspillet færdig til Indstudering. Om et uinspireret, blegsottigt Hurrastykke var blevet Arbejdets Frugt, vilde ingen med Rette kunne have forundret sig. Men Hei-berg vilde det anderledes: han lod paa Festdagen, den (i. November, et scenisk Pragtværk holde over Daaben, et Værk, hvori Virkelighed og Uvirkelighed, Histo-rie og Sagn, Alvor og Skæmt havde ind-gaaet samme lykkelige Forbindelse som Skuespillet, Operaen og Balletten havde det inden for Værkets Femakts-Ramme. »Elverhøj« maatte da ogsaa gentages ad-skillige (iange inden for samme Sæson, og siden er det gaael over den kongelige Seene langt over 700 Gange.

M ED den 14. December oprinder 150-Aarsdagen for Johan Ludvid Heibergs

Fødsel. Lad os et Øjeblik rette Blikket mod denne Digter og hans Livs om ikke betydeligste saa uden Tvivl berømteste Værk.

Johan Ludvig Heiberg var eneste Søn af Forfatteren Peter Andreas Heiberg og Hustru, Thomasine Christine. Noget lyk-keligt Barndomshjem var det ikke ... der-til var Kløften mellem den nøgterne, sa-tiriske P. A. Heiberg og den næsten tyve Aar yngre, romantisk drømmende Hustru for dyb. En landsforvist svensk Baron Ehrensvard vækker hendes Længsler, og da hendes Mand — efter flere forudgaaen-de Sammenstød med en ømtaalelig Lov-givning — i 1709 landsforvises i Følge

JOHAN LUDVIG HEIBERG f. 14. Dec. 1791 i København. Student 1809. Gift 31. Juli 1831 med Johanne Louise Patges. Første /-».ug. 1813: Marionetteater. Første Skuespil opført 1819 »Tycho Brahes Ung-dom«. Første Vaudeville »Kong Salomon og Jør-gen Hattemager« Nov. 1825. Dir. for Det kgl. Tea-ter 1849—56. Død paa Bonderup ved Ringsted

25. Aug. 1860.

de nye Presselove, brydes Forbindelsen og Fru Heiberg blive? kort efter Fru Gyl-lembourg, det Navn, under hvilket Baro-nen levede her i Landet, det Navn, med hvilket hun senere skulde vinde Fodfæste i dansk Litteratur. Ved dette Ægteskabs Indgaaelse maa Sønnen imidlertid paa Faderens Forlangende fjernes fra Hjem-met og opdrages nu dels hos Rahbeks paa »Bakkehuset«, dels hos en Moster. Den omtumlede Opvækst skaber indre Forvir-ring hos ham, den tidligt modnede, i hvis Sind Fædrenearven: en kølig Intellektu-alitet, en klar logisk Dømmekraft og en haarfin kritisk Sans strides med den mø-drene: det Romantiske, Sværmerisk-drøm-mende, parret med en forfinet selskabelig Belevenhed, der skrev sig fra Moderens Opvækst i det højere Borgerskab. Da han derfor som purung føres ind i de tone-angivende Kredse, og dér i lige Maade feteres af Personligheder som Oehlen-schlager og Baggesen, Ørsted og Weyse. er det kun forstaaeligt, at han ikke gan-ske kan faa Klaring paa sig selv og den Vej, han bør gaa — — hvilket fører til Studier af næsten alle kunstneriske og vi-denskabelige Genrer. Han bliver Dr. phil. paa en Afhandling om spansk dramatisk Litteratur, men det ér først efter at have tilegnet sig den Hegel’ske Filosofi, at han med den som Grundlag fremstaar som den ypperlige æstetiske Litteraturkritiker. Og samtidig med at han skaber, et kritisk Gennembrud, gør han sin store teater-historiske Indsats: han omplanter Vaude-villen, som han har lært den. at kende i Frankrig og Tyskland, til dansk Grund!

D E Heibergske Vaudeviller vakte stærk Opsigt og blev gennemgaaende smukke

Sukcesser. Jordbunden var ogsaa paa bedste Maade beredt for dem, idet man efterhaanden var ved at blive godt træt af den evigt højtsvungne Tragedie med dens Helte- og Sagnfigurer og paatræn-gende deklamatoriske Patos. De var saa tungt fordøjelige, disse Tragedier — nu kom saa Vaudevillen som en lille, let Dessert, pikant anrettet paa Meissener-porcelæn med Guldkant. Med Vaudevillen holdt Hverdagen med alle dens Smaa-pudseløjerligheder igen sit Indlog paa Scenen, det Dagliges Sprog fløj paany over Rampen og skabte Intimitet og Hyg-ge! Og endelig var der jo Sangene, der ikke som i det almindelige Sangspil blot var indlagte »Numre«, men tværtimod i allerhøjeste Grad betydende Led i Hand-lingsforløbet, pointe- og stemningsudlø-sende ... Hvem kunde vel heller staa for den yndige Jomfru Patges — end-nu kun et rent Barn — naar hun kvad sine muntre og vemodige Sange? Og selv-følgelig blev Parkettets Interesse ikke mindre derved, at man bag Vifterne hvi-skede, at Digteren sværmede for den tro-skyldige Ingenue — som han for Alderens Skyld kunde være Far til! — ja, at han sogar tilrettelagde Roller specielt for hende.

Hvilket altsammen var rigtigt! Heiberg udtalte selv, at »Aprilsnarrene« var hans første Kærlighedserklæring til den, hvis Evner han ikke undlod at rekommandere Gang paa Gang i sine kritiske Skrifter.

Men Agnete i »Elverhøj« blev det første egentlige Frieri!

BYEN havde smykket sig med Grønt og Blomster, og Hyldestsange, allegoriske

Optrin og de uundgaaelige Studenterfak-keltog slyngede sig om Formælingsfest-

a i

lighederne, der paa god gammel Vis v rede en halv Snes Dage og blev fejret ine saa meget gladere Sind, som det var b kendtgjort, al der ikke vilde blive o krævet Ekstraskatter for at afholde Brj lupsomkostningerne!

Førsteopførelsen af »Elverhøj« bh Festlighedernes Clou. I Tusindvis træn tes Borgerne paa Pladsen foran det garn Teater med den festligt smykkede Facad der i Novemberaftenens Mørke var strå lende illumineret, og Lovens Haandhæv re havde deres Møje med at holde A spærringerne, naar en elegant Ekvipaj kørte op foran Portalen, for slet ikke tale om det Øjeblik, da de unge Nygif i det Allerhøjeste Selskab arriverede.

Inde i Teatret, hvor den gamle Clai Schall slog an til Ouverturen, efter Boyes Prolog, »Kong Skjold«, efter Koi gens eget Ønske, var fremsagt af Sku spiller Nielsen, var Feststemningen ikl mindre. Overskou meddeler, at »Elverhø afgav en sjælden skøn og sindrig Fes forestilling.

Teatret havde da ogsaa gjort alt, hv£ der stod i dets Magt. Aldrig siden har »E verhøj« haft en saadan Pragtstemningso hin 6. November. Teatrets førende Kara terskuespiller, Dr. Ryge, der med si fremragende psykologiske Indføling ha de været lige saa meget Romer i Haucl »Tiberius«, som han havde været Semit »Købmanden fra Venedig«, havde dem Aften iført sig Christian den Fjerdes strå lende Skrud og betog alle med sin væ digt-myndige, grunddanske Fremtræde Mad. Winsløw inkarnerede sig i Mor K

frase over all hvad der er skønt i den danske Folkemusik — munde ud i »Kong Christian stod —«.

D ET vides ikke med Sikkerhed, hvem der har komponeret denne Hymne, der

via Ewalds »Fiskerne«, hvori den først hlev sunget, blev vor Nationalsang. Stri-den staar mellem to: Musikamatøren, den senere Landsdommer paa Bornholm, Dit-lev Ludvig Rogert, og Komponisten Johan Ernst Uartmann, I. P. E. Hartmanns Bed-stefar. P. Hansens Teaterhistorie gaar fuldt og helt ind for Rogert, og da Melo-dien er fundet nedskrevet før Ewald skrev »Fiskerne« hvortil Hartmann jo kom-ponerede Musikken — i en Nodebog tilhørende en fælles Ven af Rogert og Ewald, vinder Rogert maaske paa denne Konto et Par Point. Noget afgørende kan dog som allerede nævnt ikke fastslaas. Men som et Kuriosum kan det nævnes, at da »Fiskerne« opførtes første Gang den 31. Januar 1780, sang man kun eet Vers af Sangen, og da til en helt ny Melodi af Hartmann, uagtet den gamle Melodi i for-skellige Musikeres Bearbejdelse var kom-met i Handelen. Først da »Fiskerne« nog-le Aar senere genoptages, vinder den ori-ginale Melodi Indpas ved Teatret, omend dog i en saadan Bearbejdelse, at det saa karakteristiske indledende Oktavspiring er blevet en kedelig Spadseretur i Terzer. Saadan trives Melodien i over 30 Aar, kommer saa i ny Skikkelse paa Markedet igen gennem Kuhlaus »8 Variationer for Klaver over en dansk Folkemelodi«, og endelig genfødes den af samme Kuhlau — med det stærke Oktavspring og i en for-rygende, farverig Instrumentering — i »Elverhøj«!

se med sit overordentlig virtuose Klaver-spil. Det kgl. Teater havde i de følgende Aar fremført nogle Operaer af ham, tuen han har dog alligevel ikke nær naaet den offentlige Anerkendelse, som f. Eks. blev hans Landsmand, C. E. F. Wey.se, til Del. Kuhlau sled med Undervisning og med at komponere Salonstykker en masse for at holde Nøden fra Døren. Selskabslivet hlev ham intet Springbrædt. Han ejede ikke Salonens sirlige Tone og slebne Manerer, kær i Vin som han var. Friskhed og uhøj-tidelig Munterhed kendetegnede ham og gik ofte igen i hans Musik, der langt fra at tilstræbe noget intimt dansk Præg — som Weyses tværtimod øste af alle Ti-dens udenrigske, betydende Kilder, som Beethoven, Cherubini, Weber og Rossini. Først da Heiberg lod ham » Elverhøj «-Mu-sikken overdrage, fik han Betydning for den specielle danske Tonekunst.

»Elverhøj« opfattes gerne som rent Æventyrspil. Ikke desmindre lever der lige saa meget af Rationalismens som af Romantikkens Aand i »Elverhøj«. Heiberg fornægtede sig ikke. Hans Tankeklarhed tillod ham ikke uden skarpe Forbehold at svælge i Elverromantik. Derfor fik Ebbesen sluttelig sin Agnete ... for Livets dyreste Skatte skal ikke ødes paa Spøgel-ser, men paa levende Mænd.

At den romantiske Kuhlau ogsaa for-stod dette Træk i »Elverhøj«, viser han ved paa apoteotisk Vis at lade sin pom-pøse Ouvertouré — den dejligste Pnra-

ELVERHØJS Scenelykke er ganske ene-stående i dansk Teaterhistorie. At dette

Lejlighedsværk er gjort af en øvet Dra-matiker efter alle gode dramaturgiske Recepter er ikke nok til at forklare, at det fuidkommen uafhængigt af Genera-tioners Opkomst og Henvisnen har kun-net holde sig paa Teatrets løbende Reper-toire i over et Aarhundrede. Der maa være noget andet noget, der ikke t inder Begreber som Forældelse og Død. Mon detle »noget« ikke er en Tone fra Hedenold, en Stump Folkemelodi, der le-ver i Blodets Sang gennem vore Aarer, og en simpel, troskyldig Rytme, der fal-der sammen med Hjertets Slag i det dan-ske Bryst?

KOSTUMEBILLEDER af Agnete og Albert Ebbesen, Jom-fru Patges og Skuespiller Nielsen, »Elverhøj«s første

og maaske smukkeste Elskerpar.

rens Skikkelse, Mad. Wexschall i den kæk-ke Elisabeths, og endelig ... endelig stod den nylig konfirmerede Johanne Louise Piitges, lysende af jomfruelig Renhed, og Skuespiller Nielsen over for hinanden som Agnete og Ebbesen, det skønneste Elsker-par »Elverhøj« har ejet — hun sværme-risk, elskovsdrømmende, spinkel og fin som var hun en Elvermø, han livsfrisk og munter som en dansk Ridder maa og skal være det. Da de to tilsidst forenedes, slog Hundreder af Hjerter i Takt med deres.

Forfatterens vel ikke mindst. Han lod io Ridder Ebbesen fri for sig. Forstod den 1)1 y Agnete?

Hun forstod. Men gav i første Omgang sn Kurv: en anden havde hendes Hjerte. Det var først, da denne anden paa Grund if forskellige samstødende ulykkelige Be-givenheder havde begaaet Selvmord, at den allerede da meget feterede unge Skue-spillerinde lod sig besejre af sin trofaste Tilbeder. Hun, der havde sin Rod i Pro-letariatet — hendes Forældre havde Telt paa Dyrehavsbakken og en lille Bevært-ning i Byen — blev nu ved Brylluppet den 31. Juli 1831 indført i det højere Sel-skabsliv, hvis ikke altid lige milde og storsindede Dronning hun hurtigt skulde blive.

M EN »Elverhøj« er jo ogsaa Musik. Dejlig Musik. Heiberg maa dele Sukcessen med

Friederich Rudolph Kuhlau. Kuhlau var i Aaret 1810 kommet flyg-

tende hertil fra Tyskland, hvor man vil-de udskrive ham til Krigstjeneste under Napoleon, og havde begejstret vide Kred¬

i82& Æt. 6,

Ubn <PrinW SvtUtif £«r! % in p 2* c r»« i førnurl

frcrøfagt:

o 1 M to m.

0 0 É, 3 . S. avptntrrt 4f £t. CU.'Uatyr g*»4.

t II

if

*1 ©K»WS

: StPSHfwtN > ’

Jw. Dr.

». sænfW- •t*. S&tlfm. — CKøt. - tid*.

m.

ingen cr fem cmtrctrf XI yt.

I Anledning af 150 Aars Dagen for Johan Ludvig Heibergs Fødsel for: fæller Henrik Juul Hansen om Elver-højs — Nationalskuespillefs — Digter, og dets Komponist.

Indsat ses Plakaten for Elverhøjs første Opfø-relse.

78(5

ET VÆRN OM VOR KULTURARV

venlig Forbindelse med Historikergrup-pen, som allerede har udsendt en Række kortfattede Bøger om dansk Historie og Kultur. Men den vigtigste Del af denne Opgave har man taget fat paa med det store Værk, som her især skal omtales. Mens »Danmarks Kultur ved Aar 1900« fremkom i en lys, forhaabningsfuld Tid, fremkommer det nye Værk i en mørk og tung Tid, en Tid, da mange Røster har talt haanende og foragteligt om vort Aar-hundredes Danmark. Det danske Selskab ønsker ikke at polemisere eller kritisere, ligesaa lidt som det ønsker at male et Glansbilled-Danmark. Men det ønsker paa en saglig og dog levende og personlig Maade at fremstille det Danmark, som er, det Land, hvor vi har Rod, og hvorfra vor Verden gaar. Det skal blive en omfatten-de og grundig Beskrivelse. Det maa selv-sagt blive en historisk Oplysning; thi der-ved og kun derved lærer vi ret vor Nutid at forstaa, og kun derved kan vi vurdere dansk Nutidskultur.

Værkets Redaktør er Overbibliotekar* Svend Dahl, som bistaas af et sagkyndigt, raadgivende Redaktionsudvalg. Det store 8 Binds Værk vil spænde over alt væsent-ligt i dansk Kultur; en Række fremstaa-

ende Videnskabsmænd, Forfattere og praktiske Erhvervsudøvere skriver Spe-cialafhandlinger. I det nu udkomne første Halvbind skriver saaledes Professor Niels Nielsen om Landet, Kunstmaler Erich Slruckmann om Naturfredningsarbejdet og dets Resultater, Professor N. E. Nør-lund om Landets Kortlægning og Opmaa-ling, Dr. Tage Kemp om Folkets Oprin-delse og arvemæssige Forhold, Professor Johs. Brøndsted om Arkæologiens Resul-tater, Professor P. Skautrup om Sprogel og Dialekterne, Landsarkivar Sv. Aakjær om Bebyggelsen og Stednavnene og ende-lig Direktør P. Nørlund om National-museet og de øvrige kulturhistoriske Mu-seer. »Danmarks Kultur ved Aar 1940« indledes med et kort, klart Forord ved Det danske Selskabs Præsident, Departe¬

mentschef Fr. Graae og af nogle meget læseværdige og i bedste Forstand for-nemme Betragtninger, som Professor Niels Bohr fremsætter over dansk Kultur nu.

Den foreliggende Begyndelse af det sto-re Værk lover noget usædvanlig godt. Det-te Værk er lige langt fra en skrydende Halløj-Patriotisme og klynkende Mindre-værdsforestillinger. I en behersket Form og med en egen bunden Varme lyder her en fast Bekendelse til det Land og Folk, som blev vort. Man læser om dette Land og Folk i Glæde og Taknemmelighed, og man længes efter at fortsætte Læsningen i kommende Bind.

Kultur er et vidtspændende Ord. Det kan undertiden være et udflydende Ord. Men det kan ogsaa som i det foreliggende Værk være et indholdsrigt og stærkt Ord.

Danmarks Kultur ved Åar 1940 vil paa historisk Baggrund skildre vort Folks Stilling i Dag paa en Række væsentlige Omraader. Frem af denne Skildring vil lyse Billedet af et Folk, som ikke lukkede s“ig inde, men aabent og dog vagtsomt vendte Blikket ud mod den store almene, europæiske Kultur; aabent, fordi den san-de Kultur er medmenneskelig, verdens-borgerlig; vagtsom, fordi den kan kun blive Folkeeje, naar den kan gro i Frihed ud af vort eget folkelige Behov.

Dansk Kultur har baade modtaget og givet. Man kan f. Eks. tænke paa to af vort Lands største Lærere: Holberg og Grundtvig. De har begge udefra modtaget de stærkeste Tilskyndelser; deres Person-ligheder blev paavirket og delvis dannel under Mødet med fremmed Kultur og Aand. Deres Frihedssyn, som saa afgøren-de har præget dansk Kultur frem til den-

ne Dag, blev klaret un-der engelsk Paavirk-ning. Det er under den-ne Indflydelse, Grundt-vig har forklaret, hvad han egentlig forstaar ved Frihed. »Den Fri-hed, nu ikke alene jeg, men jeg skulle mene alle alvorlige Mennesker mindst kan undvære, det er Samvittighedsfri-hed. Det andet Hoved-stykke af den borger-lige Frihed, jeg sætter Pris paa, er Kræfternes Frihed.« Men som de to store har modtaget, saa-ledes har de givet. Man kan bare tænke paa, hvad der gennem den grundtvigske Folkehøj-skole er givet andre Folk.

I de foran nævnle indledende Betragtnin-ger af Professor Niels Bohr har vi vor store Videnskabsmands Ord for, at ogsaa dansk Vi-

denskab gennem Tiderne har modtaget af det fremmede, men har ogsaa ydet sit Bi-drag til den almene Kultur. Professor Bohrs egen store Indsats turde være Bevis nok, og derfor kan vi ogsaa passende slutte denne Anmeldelse med at citere hans Slutningsbemærkninger, der indleder det her omtalte Storværk i dansk Lit-teratur:

»Hvad Skæbnen har i Behold for os som for andre er skjult for vort Blik, men hvor vidtgaaende Følgerne paa alle Menneske-livets Omraader af den Krise, hvori Ver-den for Tiden befinder sig, end turde bli-ve, har vi Ret til at haabe, at vort Folk, om vi blot bevarer Frihed til at udvikle den hos os saa dybt rodfæstede Indstil-ling, ogsaa i Fremtiden med Ære vil kun-ne tjene Menneskehedens Sag.«

ETAF VEHKETS BILLEDER: VANDREHALLEN PAACIIHISTI VNS1IORG

Storværket .Danmarks Kultur ved Aar 1 940“ hvis første Bind fornylig udsendtes af Det danske Forlag, anmeldes her af Forstander Uffe Grosen,

dsCjJpk MKRING sidste Aarhundredskif-

te udkom en omfangsrig Bog un-der Titlen: Danmarks Kultur

ved*Aar 1900. Tre ansete Mænd forestod Redaktionen, og en Del af vore Viden-skabsmænd skrev længere eller kortere Bi-drag. Værket var baaret af et stort Lyssyn. Det var det 19. Aarhundredes danske Kul-turudvikling, man vilde belyse. Man drog Sammenligning mellem de økonomiske, sociale og kulturelle Kaar ved Aarhundre-dets Begyndelse og ved dets Slutning. Man konstaterede en straalende Udvikling, og man nærede dristige Forhaabninger til. hvad den kommende Tid skulde bringe.

Nu 40 Aar efter skrives der atter et Værk om Danmarks Kultur. Men denne Gang er Værket langt større anlagt. Sidst var det et Bogvæ>rk paa godt 800 Sider; nu skal det blive 2400 store Oktavsider, delt i 8 Bind; første Halvbind af 1. Del er lige udkommet.

Jeg vil gerne fortælle Læserne noget om Baggrunden for og Meningen med dette Værks Fremkomst.

Kort efter de fremmedes Besættelse af vort Land dannedes »Det danske Sel-skab«. Det er et Medlemsskab af indbudte, som har Departementschef i Undervis-ningsministeriet Fr. Graae til Præsident og Professor Anker Engeluml til Formand for Arbejdsudvalget. I Overensstemmelse med de bedste danske Traditioner vil Sel-skabet paa en stilfærdig, men energisk Maade værne om dansk Kulturarv og hæv-de dansk Livsvilje uden at demonstrere nogen Art af Uvilje mod andre Nationers berettigede Ytringsformer eller uden no-gen Sympati for en selvtilstrækkelig, ind-kapslet Nationalisme. Det danske Selskab tør frimodigt tilegne sig Grundtvigs Fynd-ord: »Indfødsret for dansk alene, Gæste-ret for alt paa Jord«.

Selskabet har en dobbelt Opgave, dels at oplyse om dansk Kultur i fremmede Lande, dels at befæste os Danske i vor folkelige Egenart. Hvad den første Opga-ve angaar, er Linjen antydet i de allerede før den nuværende Storkrig eksisterende Lektorater i europæiske Kulturcentrer: London, Upsala, Paris, Warszawa. Det danske Selskab ønsker at forberede et stort Fremstød ad den Linje, saa man den Dag, da Krigen hører op, baade har de rette Mænd og de tilstrækkelige Midler til at bestride et stort Antal danske Lære-poster rundt omkring i Verden. Paa den Linje kan man ogsaa nævne det Radio-foredrag, som Selskabets Præsident har holdt om dansk Videnskab og Udlandet. Foredraget er senere trykt.

Med Hensyn til den anden Opgave, den, der vender indad, saa staar Selskabet i

Vallekilde Højskole

787

é

Julegaver til hele Familien købes fordelagtigsl i Brugsforeningen. Blandt det righoldige Udvalg af Isenkramvarer kan man hente mange Gaveideer. Her vises nogle enkelte af de mange Ting, der er at vælge imellem: Træting, Askebægre og Skaale i Bronce og Kyffermarmor, Piber, Smykker og Albums til Fotografier og Frimærker. Men det er kun el lille Udpluk, man kan finde endnu mange flere, gode Julegaver i Brugsforeningen.

ISENKRAMAFDELINGEN

788

DET STORE JULEINDKØB begynder med et Besøg i den hjemlige Brugsforening i Sædder, hvor Uddeleren, som det ses paa Billedet, allerede har pakket flere af Familien Larsens Kolonialvarer til Julefesten. Her ved Afskeden tager Hr. Larsen med en F.D.B.-Cigar Forskud paa Julens Glæder, mens Fruen gennemgaar Rekvisitionerne til den forestaaende Københavner-Rejse.

DEN SMAA FØRST", siger Mor, inde i F.D.B.’s Kon-fektions-Afdeling, og Jonnas Øjne straaler ved Tan-ken om den dejlige Pipaluk-Frakke, hun skal pro-menere i Juledagene.

MEN SAA er det Mors Tur i Manufaktur-Afdelingen. »Er 45.50 Kr. vel for meget, Far, for en saa hen-rivende Silkekimono?«

PAA JULEINDKØB i F.D.B. jpgwRJ' d

har overskredet Tærskelen til den forjættende Julemaaned, og efterhaanden som Dagene gaar

paa Hæld og Juleaften rykker nær, vil Spændingen stige adskillige Grader. Hvor-ledes vil det mon blive muligt at skabe noget festligt og tilfredsstillende til Jule-festen af de ret knappe Forraad, der navnlig paa Fødevarernes Omraade i Aar staar til vor Haadighed?

Spørgsmaalet trænger sig naturnødven-digt paa i en Krisetid som den nærværen-de, fordi trange Kaar for den enkelte som for Samfundet, stigende Arbejdsløshed og mangelfulde Varetilførsler til Landet, med deraf følgende Dyrtid, allerede længe har tæret paa Kræfterne.

Alligevel vil vi i disse Dage opleve, hvorledes Mismod og glad Forventning brydes; men vi vil ogsaa erfare, som saa mange Gange før, naar Tiderne var fatti-ge, at Forventningens Glæde sejrede til sidst, og at Julen blev det straalende og hjertevarmende Lyspunkt i Aarets mørke og kolde Vinterdage

ler paa alle de Hundreder af smukke Ting, der kommer ind under Begrebet Nyttega-ver : Trico-Charmeuse-Undertøj, Strømper, Handsker, Halstørklæder, Duge, Slips, Manchetskjorter, Paraplyer, og mange an-dre eftertragtede Gave-Emner til rimelige Priser.

Ikke mindre velforsynet er man inde i Skotøjsafdelingen, hvor der baade kan faas F. D. B.’s og fremmede Fabrikata i enhver Slags Fodtøj. Ikke mindst Morgen-eller Hjemmesko, enten i Læder eller den varme Kameluld, er der i disse Dage væl-dig Gang i.

QAA Vej over til Isenkrain-Afdelingens 1 Prøvelagre titter vi inden for i Papiraf-

delingen, hvor der er skabt en festlig Ramme om de mange Julevarer: Salme-bøger, Lommekalendere, Skriveunderlag, Æskepost og som særlige Gaver til Bør-nene: Julehefter og Julebøger, »Børnenes Brugsforening« og »Julehuset«. Der er heller ingen Varemangel at spore her.

Og saa staar vi i Isenkramafdelingens Stueetage, hvor Møbelafdelingen har til

QAA disse brogede Billedsider følger vi 1 Familien Larsen paa Juleindkøb i Brug-

sen derhjemme i Sædder og paa deres videre Færd ind til Hovedstaden, hvor de med Rekvisitionerne i Tegnebogen aflæg-ger Besøg i Fællesforeningens festlige Jule-Parade af smukke og nyttige Gave-ting

Alle Fællesforeningens Manufaktur- og Paaklædnings-Magasiner Landet over er nu trukket i »Højtidsklæderne«, og i Ma-nufakturafdelingen i København er der hver Dag stort Rykind og Salg af de mange Varer, der fylder Reoler og Montrer.

Her er der af dygtige Dekoratører skabt et helt Fepalads med Masser af hvide Fan-tasigrene anbragt overalt i store, hvide Vaser paa en Baggrund af Myriader af himmelblaa Stjerner, og da Julens Slogan i Aar er: Nisse- og Julegave-Parade i F. D. B. er der naturligvis ogsaa Nisser til-stede, Masser af store, støbte Nissemænd, foruden en lille levende Nissepige, der staar ved Indgangen og deler Program-mer ud til Gæsterne. Man kan saa efter Behag vælge et af Programmets 200 Musikstykker, og »Kapelmesteren« vil sørge for, at ens Ønskemelodi bliver broadcasted i Magasinet. Ideen har alle-rede opnaaet Sukces, og der er i disse Dage Non-Stop Koncert i Thorshavns-gade, hvor der i Parentes bemærket hver-ken er Mangel paa Grammofonplader, el-

u SAA MAA DET VEL blive min Tur, Mor,« siger Larsen, »det var et Par Sko, du vilde forære mig?«

— Der blev ogsaa Gang i et Par Skistøvler til Jonna.

PAA PAPIR-AFDELINGEN er Jonna væk i Børnenes Brugs-forening, og Far bestiller Julehæfter, mens Mor overvejer Købet af en fin Æskepost — eller er det den fine Bordløber og Papirservietter i Glas-montren, der har fanget hendes Opmærksomhed.

789

„DET ER LIGE saadan en Mama-Dukke til Kr. 10,70, jeg har ønsket mig, Mor.« — Paa Isenkram-Prøvelageret har Ekspedienten ikke Vanskelighed med ut overbevise Hr. Larsen om, at det skal være Vasen til Kr. 9,60 i Serien »Gode Brugsting«, for han har allerede set den i Kataloget hjemme i Sædder. — I Møbelafdelingen er det svært at komme op af Lænestolen, naar man først har sat sig, dertil sidder man for behageligt — finder Fruen — og Larsen finder Prisen rimelig.

58S KRONER er mange Penge, men sikken Kortbølgemodtager, Jonna! »Ja, Far, den ta’r vi — men saa har du vist heller ikke Raad til mere, vel ?« -— og med denne festlige Afslutning paa Juleindkøbet i F.D.B. drog Fami-lien hjem til

Huse. Har De set den før, eller var De i Sommer paa Udstillingen »Gode Brugs-ting* i København, ellers bør De gøre Dem selv den Fornøjelse at aflægge Mø-belafdelingen et Besøg næste Gang, De kommer til Byen, og se alle de stilfulde Møblementer i smukke Træsorter og Møn-stre, udtaget eller tegnet af Fællesforenin-gens særlige sagkyndige paa dette Om-raade.

Det vil være sjældent, at man dra-ger af med hele Møblementer til Gave-brug; men der er nydelige og fikse En-kelt-Møbler, f. Eks. en hyggelig Lænestol eller et yndigt Kakkelbord, der vilde gøre stor Lykke ved Julefesten

Paa 1. Sal finder vi Service, Sølvtøj, Lædervarer, Ure og utallige andre Ting — husk blot paa, at Isenkram-Afdelingen raader over mere end 25.000 Dessin’er —-saa her er unægtelig noget at vælge imel-lem. I et Hjørne er der en helt ny Udstil-ling af »Gode Brugsting«; Vaser, Skaale, Askebægre m. m„ og Ekspedienten for-tæller, at et meget smukt Gavekatalog i Firefarvetryk lige er udsendt til alle For-eningerne, saa man nu blot behøver at bede Uddeleren fremvise Kataloget, hvis han da ikke allerede i Butikken har faaet

udstillet en Prøvekol-lektion af de, baade i Form, Materiale og Farve saa enkle og smukke Gaveting.

Ogsaa her er det store Lokale fyldt med liflig Musik; nu er det en af Julens gamle Me-lodier, der straks slaar den særlige Stemning an. Her findes nemlig ogsaa Radio- og Folo-afdelingens store Ud-stilling, der omfatter Badiomodtagere i alle

Prislag med og uden Kortbølgesprede-baand, et omfattende Grammofonplade-lager, Grammofoner og alt i Fototilbehør.

Og endelig er vi kommet op paa 2. Etage, hvor Køk-kenudstyr, Værktøj, Lyse-kroner m. m. findes og i et Hjørne »Børnenes Paradis«, nemlig Legetøjsafdelingen. Her er altid stort Besøg af smaa og større Kunder, og Øjnene staar paa Stilke hos de smaa, for her er virkelig noget at se paa. Bortset fra Celloiddukker er det lykke-des Isenkrainafdelingen at faa et stort Lager hjem af al Slags gangbart Legetøj — ogsaa det moderne Trælege-tøj, og saa er Priserne endda ikke væsentlig dyrere end i Fjor. Der sælges Masser af Legetøj, enkelte Kunder har kobt for 50—75 Kr. Det er som om man vil undgaa, al de smaa Samfundsborgere skal mærke noget til de strikketøjet strenge Tider. Far hygger

I AD nu være, at Julebordet maa mangle LRisengrøden, fordi Grynene sandsynlig-

vis ikke naar hertil i rette Tid, og at der til Julegodterne i Aar ikke hører de rene Chokolader og Dadler, som det nu helt er slut med, og at Figner, Nødder og Appelsiner, hvis vi i det hele taget faar dem at se, bliver meget dyre. F. D. B.’s Fabriker i Kolding har sørget rigeligt for Konfekt, Marcipanbrød, Dragée m. m., saa Bordets Glæder, hvad Juleknaset angaar, trods alt ikke bliver os helt nægtet.

Blandt Julens Glæder er Forberedelser-ne ikke de mindst vigtige. Forsynin-gen maa være i gode Hænder, om det i ydre Forstand skal blive en god Jul, og i denne Henseende er Brugsforeningerne og Fællesforeningen vigtige Led i den hjemlige Økonomi. i*

hvor Fruen ovenpaa Anstrengelserne hviler ud ved mens Jonna smager paa F.D.B.’s Flødekarameller, og

sig i Selskab med Brugsforenings-Bladet.

PRISTAL OG LEVNEDSMIDLER Fortsat fra Side 771.

anden. Der er næppe større Forskel mel-lem Svensk og Dansk, end at tilsvarende Eksperimenter med Fordel vil kunne over-føres paa danske Forhold.

RØDET, som under sidste Krig var en •^Guldgrube, er i Øjeblikket et fredhelligt

Omraade, hvilket hænger sammen med den flerleddede Produktionsproces, Kor-net gennemgaar, og som i Forbindelse med kooperative Fællesbageriers Virk-somhed gør Prisforholdene lette at afkon-trollere.

Derimod har Handelen med Kartofler paa flere Stadier vist Tendenser til at skeje ud. Direktør Gjersing fra Køben-havns Kartoffel-Central har fornylig efter en Inspektionsrejse til Jylland — hvorfra de fleste Kartofler kommer — erklæret, at Høslen baade kvantitativt og kvalitativt er god, og at Jyderne sælger fine Kartof-ler til 11 Kr. Tønden.

Ikke desto mindre har Kartoffelcentra-len ved sit ugentlig indsamlede Prismate-riale konstateret, at den samme Kartoffel, som i Istedgade i København kunde sæl-ges til 16 Kr. Tønden, paa GI. Kongevej naaede op til 30 Kr. Disse Tal viser bedre end lange Kommentarer, at nogle Hand-lende indretter sig paa, hvad »Markedet kan bære«.

IF de her nævnte Eksempler fremgaar Hmed al ønskelig Tydelighed, hvor svært

det er at faa Hold paa Priserne for selv de nødvendigste Levnedsmidler. I Virke-ligheden er der ingen Priser, der i dette Øjeblik kan betegnes som frie. De regule-rende Myndigheder bestemmer baade Pri-ser og Indtægter for langt den overvejen-de Del af Befolkningen. Hvor ansvarsfuldt og samfundsbevidst denne Gerning end udføres, kan den kun blive et Forsøg paa at dele Sol og Vind lige. At trænge ind til Kernen i Problemerne magter ingen i Øje-blikket, da saa meget er afhængigt af For-hold, som ligger skjult i en usikker Frem-tid.

Hvad det gælder om i Øjeblikket, er først og fremmest at skabe Klarhed paa det Omraade, der omfatter de egentlige og nødvendigste Levnedsmidler. Og her kan det være farligt at bygge paa et ad-ministrativt Skøn, der uden selv at ville det, kan flytte vigtige Varer over til den »sorte Børs« eller begunstige visse Er-hvervsinteresser paa Bekostning af andre.

nET vilde stemme daarligt med dansk ^Folkepsyke, om man tog Eksemplet op

efter den udenlandske Regering, som i Aarene 1918—21 bekæmpede en voldsom Prisstigning ved at beordre hele Levneds¬

middelhandelen henlagt til Landets An-delsforetagender. Men det siger en hel Del om, hvad der kan udrettes ad denne Vej. Og megen Klarhed og Sikkerhed med Hen-syn til Beregning af Fordelings-Omkost-ninger og Garanti for Kvalitet vilde kun-ne opnaas, hvis man begunstigede vigtige Fødevarers Omsætning gennem Producen-ternes og Forbrugernes egne Organisatio-

ner. Og paa dette Punkt har vi fast Grund

under Fødderne, idet vi i det Samarbejde mellem F.D.B. og D.L.F. -— som danner Basis for Halvdelen af Danmarks Frøom-sætning — har Mønstret for en til Bunds gaaende Organisation, der vil kunne bi-drage væsentlig til at skabe Klarhed paa Levnedsmiddelmarkedet og tilvejebringe et mere retfærdigt Forhold mellem Salgs-priser paa Landet og Forbrugerpriser i Byerne.

Vil man hurtigt danne sig et Overblik over Frøordningens organisatoriske Sam-menhæng, afspejler den Billedmontage, der er gengivet under Dagens Emner paa Side 776, det indbyrdes Sammenspil mel-lem alle Ordningens Led.

Der er her skabt en gennemkontrollerel Organisation, soin ikke blot teoretisk op-fylder alle de Krav, som Varetagelsen af det to-sidede Forhold mellem Producent-og Forbrugerinteresser stiller, men som ogsaa i Praksis har staaet sin Prøve gen-nem mange Aar. E. N.

Sko er en god Julegave —

Art. 6849 Sandalsko i brun Lak med Flæk og Pyntestikninger Størrelse 18—19 Kr. 7,30 Størrelse 20-22 Kr. 8,30

S'ørrHve 23—25 Kp. 9,30

Art. 6830 Vingesko i sort Lak med Flæk og Tungestikninger. Størrelse 25-27 Kr. 10,70 Størrelse 28—30 Kr. 12,00

Størrelse 31—35 Kr. 13,30

Art. 6-108. Vingesko i sort Lak med to fikse Stikninger. Størrelse 18 — 19 Kr. 6,10 Størrelse 20—22 Kr. 7,00

Størrelse 23-25 Kr. 7.90

Art 6811 Snøresko i sort Lak med Fiæk.

Størrelse 21—24 Kr. 9,55 Størrelse 25—27 Kr. 10,95 „ 28 - 30 „ 12,35 „ 31-35 „ 13,75

Art 4630. Dame Morgensko med Pompons af kulørt Sk'nd og sort Lak

Størrelse 35—41 Kr. 14.50

De faar Skoene gennem Deres Brugsforening

F. D. B.s Skotøjsfabrik

791

H Jf K M M E T S O P ft A V E M

JULENS varme Drikke og Knas

Naar der er rigeligt med Føde-varer paa Markedet, og naar man har rigeligt af Penge, spiller det ingen Rolle, om Nydelsesmidler-ne har Næringsværdi eller ikke. Men naar — som nu — det kni-ber baade med Vareforsyningen og med Pengene,'bor man inter-essere sig ogsaa for Nydelsesmid-lernes Næringsværdi. Til Jul spiller Nydelsesmidlerne en større Rolle end ellers, derfor denne lille Artikel netop nu.

1

Drikkevarer. Kaffe og The har ingen Næ-

ringsværdi. Det har Surrogatkaf-fe heller ikke, i alt Fald ikke af Betydning, og om den meste Sur-rogallhe gælder det samme. Kaf¬

fe og The maa jo nu paa en eller anden Maade afløses af andre varme Drikke, og der er maaske Grund til at give nogle Forslag.

En dejlig, varm Drik er Æble-mostthe, til en Liter kogende Vand sætter man 3 dl Æblemost, søder den evt. med lidt Sukker — og Drikken er færdig.

Skoldhed Hyldetoddy er ogsaa godt! 1 Del Hyldebærsaft og 1 Del Vand giver en Drik, der for-uden det tilsatte Sukker indehol-der ca. 5 g Drue- og Frugtsukker pr. del, er rig paa Jern og ikke fattig paa B- og C-Vitamin.

Varm Bouillon er egentlig den bedste Kaffeerstatning, der fin-des. Den indeholder altid noget Æggehvidestof og lidt Fedtstof, hvorved den faar en vis Kalorie-værdi. Ogsaa Mineralsalte og B-Vitaminer findes der i Bouillon. Dens vigtigste Egenskaber er dog. at den stimulerer Mavesaft-Afson-dringen og dermed Fordøjelsen, og at den tilbagetrænger Træl-hedsfornemmelser, saa man føler sig mere veloplagt. Nu er Bouil-lon jo ret dyr og ikke altid let at fremskaffe. Men Kødsuppe gør samme Virkning.

Varme Mælkedrikke er natur-ligvis meget næringsrige. Har De prøvet varm Mælk med en Ske-fuld Honning i eller tilsat en Æg-geblomme rørt med Sukker? Det er vel nok et Par dejlige Drikke, som særlig Børn sætter Pris paa,

og de er rige paa næsten alle Næ-ringsstoffer. Særlig Æggeblom-me-Mælk er rig paa Vitaminer — hele Rækken — og Mineralsalte, ogsaa Jern. Men disse Drikke er jo ogsaa temmelig dyre.

Knas. Sukkergodt giver naturligvis

mange Kalorier — det bestaar jo næsten af rent Sukker — men det giver heller ikke andet og har altsaa en meget ensidig Næ-ringsværdi. Børnenes Maver taa-ler det ikke for godt, og Godter-ne er farlige for den slanke Linje!

Saa er Nødder, Mandler og tør-rede Frugter langt bedre. Alle Slags Nødder er rige paa Ægge-hvidestof og Fedtstof, giver man-ge Kalorier og on hel Del B- og C-Vitamin, Fosfor, Kalcium og Jern. De er faktisk alsidige og værdifulde Næringsmidler — men ak, saa dyre og fremme i saa ringe Mængde.

Nu er tørrede Frugter dyre og næsten ikke til at faa. Saa bru-ger vi syltede eller hjemmetør-rede Blommer i Siedet for Sved-sker — smaaskaarne, syltede Ra-barber eller syltede Kirsebær i Stedet for Rosiner — og tørrede

Æbler har vi da heldigvis selv lavet.

Og trods Knaphed paa Sukker og Mangel paa mange andre Raa-varer skaffer Husmødrene jo nok de nødvendige Ingredienser til Julens Bagværk. Glem ikke, at man rolig kan bruge lige Dele Flormel og Bygmel til næsten alt Bagværk, til mange Smaakager rent Bygmel. Husk ogsaa, at Hav-regryn kan bruges til mange vel-smagende Kager, og at noget af Sukkeret i Bagværk kan erstattes med Honning, Kunsthonning, Si-rup, ja, endog med Sakkarin eller Krystallose. Værre er det maaske med Fedtstoffet; men vi kan jo godt bruge Klaret, Hønsefedt og Svinefedt baade til Bagning og Stegning, og vi kan ogsaa skære Fedtmængden i Opskrifterne 30 —40 pCt. ned uden større Skade. Værst bliver det vel med Kryd-derierne. Der skal man tænke paa de syntetiske Krydderier, Vanillesukker o. 1., som ofte vir-ker godt. Ogsaa Citron- og Appel-sinskal, Hybenekstrakt og Skov-mærkeessens kan gøre god Virk-ning som Krydderier.

Af Frugt og Marmelade kan man fremstille adskillige Godter — kandiserede Frugter, Kvæde-brød o. 1. Men jeg skal nok vogte mig for at gaa Konsulenterne i Bedene, saa nu vil jeg ønske alle Husmodre Held med Juleforbe-redelserne. FOLMER DAM

Til Julegaver an-befales fikse Map-per med Brevpapir og Konvolutter. Juleindpaknings-

papir, Julepakke-kort, Julekort med Konvolutter.

Nr. 308. 20 Ark b* igo haand-revet Post, 20 Stk. Konvo-lutter med brunt Silkepa-pirfoer.

Nr. 30. 20 Ark hvidt og gult haandrevet Post, linieret. 20 Stk. Konvolutter med graat eller brunt Silkepn-pirfoer.

Nr. 3065. Juleserviet med Julernotiv, Format 35X35 cm.

Nr 300. 20 Ark hvidt eller gult haandrevet Post, lini-eret. 20 Stk. Konvolutter nred graat eller brunt Sil-kepapirf oer.

Nr. I 32. Julebordløber, Længde 1,50 m. Bredde 41 cm

Nr. 3. Garniture, 1 Stk. Julebordløber med Jule-inotiver og 12 Stk. tilsva-rende Servietter, i Cello-phanomslag.

F. D. B. PAPrRAFDELINGEN

Kruftelten - Kaadel:

Det er den lille daglige

Dosis, der gør det, —

drik et Glas hver Morgen! KRUSCHEN SALT

Faas overalt til yammel Fris.

$aa staar vi op! Hvis De følger Kruschen Raadet, saa kravler De ikke ud af Sengen med en Mine, som om der var overgaaet Dem no-get forfærdeligt — — nej, saa røringer De ud af Seng som en seks-aars Di t der længes efter al komme ned og lege.

1 il all Sølvtøj -

i i s

Silvo giver Deres Sølvtøj den straalende Glans, som flyder en Kender. Silvo er et virk-somt Pudsemiddel ou alligevel uskadeligt - fri for Kviksølv.

Silvo SØLV PUDSECREME

4^

79i

Alle gaar i Aar i F.D.B.s Manufaktur- og Paaklædnings-Magasiner og gør deres Indkøb — for de ved, al de kan faa alle deres Ønsker opfyldt der, og finde Ideer til en Mængde Gaver. Derfor vil De se, at det i F.D.B.s Manufaktur og Paaklædnings-Magasiner vrimler med Julegave-Ideer. Se blot paa Undertøj Strømper Handsker Jumpers Paraplyer Halstørklæder

Manchetskjorter Slips Sokker Bælter Sokke- og Ærmeholdere

Lommetørklæder Gulvtæpper Uld- og Flonelstæpper Morgensko Skistøvler

KØBENHAVN — AARHUS — ODENSE — AALBORG — KOLDING — NYKØBING, F. — NÆSTVED - HOLBÆK

VEJLE — HORSENS — RANDERS — HJØRRING — VARDE og F.D.B.s Konfektions- og Skotøjsafdeling i SKIVE

793

r; H J K M JI E T 8 O V GAVE«

Paa Opdagelse i F.D.B.

fandt jeg ud af, at det vilde være en god Idé at forære Børnene nogle Ark af det ny-delige Papir dekoreret med vilde Planter, beregnet til at binde Skolebøger ind i.

Jeg fandt ogsaa en udmær-ket Regnskabsbog med Kolon-ner til de forskellige Udgifts-poster beregnet paa en Fami-lies Regnskab. Den vil fryde min Mands ordenshungrende Sjæl.

Saa hittede jeg en meget praktisk Samlemappe til løse Opskrifter, Raad og deslige; den vil jeg selv ønske mig.

HUSKESEDDELEN Juleindkøb ene maa klares nu,

lige fraregnet de mere uholdbare Fødemidler. Vi maa ikke spilde Tiden de sidste Uger med Klat-køb. En Huskeseddel over Indkøbene, een

over Arbejdets Tilrettelæggelse de forskellige Dage og een over alle Julehilsenerne, der skal af-sendes, maa vi ogsaa have udar-bejdet nu.

Honning- og Sirupskager, store saavel som smaa, er noget af det Bagværk, vi kan tillade os til denne Jul, og det skal bages nu. Af Smaakager kan vi bage Plesk-ner, og tilsætter vi lidt Hjorte-taksalt og Krydderier, kan Æg-gene godt tage lidt ekstra Suk-ker og Mel.

Mel og Sukker strækker vi i det daglige, saa der baade bliver noget til Bagning og Juleknas, og dette sidste maa vi ogsaa begyn-de paa snart.

Ilødkaalen tager vi fat paa om en Uge, den kan sagtens holde sig. Derefter kommer Turen til Leverpostej, Sylte og lignende.

Julegaverne pakker vi ogsaa i god Tid, saa vi de sidste Dage kun har Bagningen af Julekagen og Æb-

lekagen samt den Madlavning, der skal til i sidste Øjeblik.

k. p. * *

LONE For Mennesker, der charmeres af

Børns Væsen og Børns Sprog, er Ulla Albechs Bog om lille Lone et helt Fund. Bogen er en Samling Skitser, der i Løbet af nogle Aar er fremkommet i Bladet »Børn«. Fru Albechs Sans for Barnets Maa-de at opleve Livet paa, er meget sikker, og hendes Øre for Barnets Sprog helt utrolig skarpt. Arne Ungermanns paa een Gang mor-somme og nydelige Tegninger illu-strerer Bogen. Det er en absolut anbefalelsesværdig Julegave. Bogen er kommet paa Forlaget af 1939.

L. H.

Hvordan skal Børnenes Bøger være?

En ny Jul er paa Vej, og det begynder at summe rundtom: Hvad skal den have, og hvad skal den have? Og de voksne lægger Raad op. I Aar skal lille Frands have Nyttegaver, Undertøj, Sok-ker, en ny Vinteroverfrakke osv. —, ja, Nyttegaver! — og saa bli-ver der alligevel en Margin til det nytteløse, Legetøjet og Bør-nebøgerne, — det saakaldte nyt-teløse, der alligevel ikke er uden Nytte, fordi det kommer med Morskab, med Begejstring, Klap-pen-i-Hænder, Smækkys og Hur-raraab —.

En af de ofte anvendte Idéer til Børnejulegaver er — Bogen, Børnebilledbogen, Pigebogen, Drengebogen, Malerbogen osv.—-Boghandlerne har Reoler fulde, og der er nok at vælge imellem. »Værs’go —, hvis det behager!«.

Der er nogle Forhold, som det er Umagen værd at beskæftige sig med i Spørgsmaalet Bøger for Børn. Lad os se paa dem.

Det er en Hovedregel, — og der er noget sundt i denne Tanke -— at de eneste, der virkelig kan vurdere en Bog for Børn er Bør-nene selv. De voksnes Fornuft-grunde og deres forstandsbestem-te Meninger giver ikke noget klart Billede af, om en f. Eks. Børne-billedbog er god eller slet. Kun Børnenes Begejstring, deres Lat-ter, Velvilje eller Modvilje kan afgøre den Sag. Det er jo til sy-vende og sidst ogsaa Børnenes Bog; den er blevet til for dem, og det er deres Stemme, der gæl-der i dette Spørgsmaal.

I al Almindelighed kan man have Tillid til Børns Smag, — den er oftest ufordærvet.

Jeg kender en Far med Tvil-linger, to Drengebørn, Peter og Asger. Han er en klog Mand, Han forærer skiftevis, sine to Børn Børnebilledbøger, og han køber klogt ind. Han løber ikke an paa sin egen voksne og for-nuftbegrundede Smag. Naar Pe-ter skal have en Børnebilledbog, tager han Asger med sig i Byen, og de gaar saa ind og kigger paa Bøger. De finder den, Asger sy-nes er den sjoveste, og saa gaar de hjem og forærer Peter den for-jættede Pakke med det spraglede Papir. Naar Asger skal have en Gave, er Forretningsgangen om-vendt. Da er det Peter, der gaar i Byen med Faderen. Og Resul-taterne har altid været uforligne-lige. Den kloge Far gør sine Ind-køb med en sjælden Træfsikker-hed. Han handler med Barnets Smag ved sin Side.

De bør altsaa have Barnets Smag i Erindring, naar De køber Bøger for Børn. Det er iagttaget, at Børn elsker at høre det, vi voksne kalder »Solstraalefortæl-

Mors Julegave

san - de. Vrang og ret og ret og vrang maa hun strikke Da-gen lang, flit-tig lil - le Han - ne.

Hun maa stadig passe paa for ikke Fejl at lave. Ingen Maske tabes maa i Mo’ers Julegave.. Vrang og ret og ret og vrang maa hun strikke Dagen lang, flittig lille Hanne.

Musik: Poul Allin Erichsen.

Strikkeriet langsomt gaar og Hanne bli’r lidt gnaven. Men hvad gør det hele, naar blot Mor bli'rglad for Gaven. Vrang og ret og ret og vrang maa hun strikke Dagen lang, flittig lille Hanne.

Tekst: 1Valdemar Wolsing

linger« —, saadan er Barnets Smag, lykkeligvis. Men Døden vil Barnet ikke se illustreret, heller ikke Ubarmhjertigheden. Der-imod er Munterheden altid vel-kommen. Børn kan lide at le...!

Jeg husker f. Eks., da jeg var Dreng. Vi havde en meget mor¬

som Børnebilledbog, og vi elske-de at henrykke os ved den. Hvad den hed, husker jeg ikke. Jeg tror aldrig, jeg har lagt Mærke til det. Jeg ved bare, at vi Børn altid kaldte den: »Den sjove Bog —!«. Kan en Succes slaas sikrere fast? Erling poulsen

794

S P E ,J L E T

VERDENSREKORD I LÆNODE Til det wallisiske Sprogs Særheder hører, at det - - ligesom Grønlandsk —

liar meget lange Ord, sat sammen med saa mange Konsonanter, at man skal være lidt af en Tungeakrobat for at faa de lange Ord sagt, uden at der sker Ulykker.

Herover ses et Eksprestogslokomotiv rulle ind paa Jernbanestationen i Lianfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch.

Stedet udtales omtrent saadan: Hlan-fæir-puul-goin-djill-gogeri-kuhrindro-buhl-hlant-sili-gogogosj.

Ordet betyder omtrent, at det er Stedet, hvor den skønne Sø, som tilhører Sankt Marie, ligger, Llanfair betyder Set. Marie, go betyder Sø.

For ikke at Opholdet paa Stationen skal blive unødig langt, raaber Konduktøren blot Lanver.

* * *

EVENTYRLIGE DANSKE SKÆBNER Hiiose var ikke den eneste Dansker.

Jack Bogh traf i Mexico. Her fortæller ban om den danske Adelsmand, der un-der Navnet Fader An s el m u s endte sine Dage i et mexicansk Kloster.

Jeg kom en Morgen paa en Patrulje ridende med mine Folk igennem det pragtfulde Landskab noget syd for Mon-terey i Mexiko.

Pludselig dukkede et af de gamle skønne spanske Klostre frem — i Mexi-co ligger de jævnt fordelt over hele Landet og har hidtil trodset alle Stor-me og Angreb — Trompeterne blæ-ste, og vi red glade frem, thi der var vi sikre paa Gæstfrihed.

Jeg traf her den mest ejendommelige Dansker i Mexico: Fader Anselmus.

Han havde ikke talt Dansk i mange Aar, og ingen nulevende kendte hans virkelige Historie, han fortalte mig den, vel fordi han trængte til at lette sin Sjæl overfor et andet Menneske.

Han var født i et Adelshjem i Jyl-land. Fik den Opdragelse, som det søm-mer sig og i Tilgift en god Portion Hovmod. Han saa godt ud, havde Pen-ge nok og førte som Husarofficer et ret vidtløftigt Liv. Fik efterhaanden Ud-længsel, rejste først til Afrika, saa alt, hvad der var at se for Penge, og fort-satte Jorden rundt.

Han mødte sin Skæbne paa Hawaii. Der traf han en ung indfødt Pige og blev fpr første Gang forelsket, uden at hun derfor straks faldt for ham.

Det var nyt for Anselmus, hans Pen-ge havde hidtil forskaffet ham, hvad han ønskede i den Retning. Hun var Datter af en af de gamle Fyrster og meget stolt, regnede ikke de Hvide for særlig meget, men maatte dog til sidst give sig for hans Charme, og en Ha-waiipige, der giver, giver fuldt ud.

De oplevede sammen et berusende Kærlighedseventyr, uden at hendes Fa-der anede noget. To korte Maaneder va-rede det, saa blev hun klar over, at deres Forhold havde faaet Følger. Hun gik til

sin Fader, han blev rasende og nægtede hende at indgaa Ægteskab med en hvid Mand. Hun var af gammel Kongeslægt og havde forbrudt sig dødeligt mod nedarvede Traditioner. Næste Morgen var hun død, og Fader Anselmus mod-tog et Brev fra hendes Fader, hvori denne meddelte ham, at han var en Mand uden Ære, og bad ham forlade Hawaii.

Fader Anselmus var efter den Tid at finde i de californiske Havneknejper, og han lignede snart et Vrag. En Dag traf han i San Diego en af sine gamle Rekrutter fra Danmark. Udtrykket i hans øjne fik Anselmus til at tænke. Resolut brød han op og vandrede ind i Mexico. Her drev han rundt i to Aar, indtil han en Dag træt ankom til det gamle Kloster og bad om Gæstfrihed.

Her blev han, og her fandt hans Sjæl den Fred, han forgæves havde søgt ude i Verden.

»Og nu,« sagde han, »har jeg kun det Haab, at min Tro maa gaa i Op-fyldelse, og jeg igen maa træffe min Elskede.« En pragtfuld Morgen red jeg ud af det gamle Kloster, og indtil det helt var forsvundet i Horisonten, havde jeg set Fader Anselmus paa Murtinden spejdende efter mig, der red bort.

MERE OM STORE PRISER Vi bragte for kort Tid siden en Arti-

kel om Priserne paa hollandske Tulipa-ner. Her er et andet Vidnesbyrd om, hvordan det gaar med Priserne, naar der ingen Kontrol findes, og Efterspørg-selen staar i urimeligt Forhold til Til-budene.

Det drejer sig om den halvfjerde Maa-neds Belejring af Paris, som de prøjsiske Hære foretog i Vinteren 1871. Under denne var Kæmpebyen totalt afskaaret fra Omverdenen, og Levnedsmiddelknaphe-den blev snart følelig. Ved Nytaarstid skete der det, at en utrolig Mængde op-magasinerede Varer kom frem paa Mar-kedet til Kæmpe-Fantasi-Priser. Levneds-middelgrossisterne havde spekuleret med denne store Festdag for Øje, og paa Tor-vet f albødes:

Smør til 42 Francs pr. Pund. Sardiner til 1,50 Frcs. pr. Stk.l

Trods Priserne — om hvilke man maa erindre, at 1 frcs. var det samme som en god gammel dansk Krone — blev Nytaarsaften en Festaften paa Restau-ranterne. »Brébant« serverede en »Arne-rikansk Hachis« (Amerika var allerede dengang paa Mode), om hvilken det fortaltes, at selv ikke Køkkenpersonalet nøjagtig vidste, hvad den bestod af. »Café Anglaise, serverede å la Carte-Ret-ter efter nedenstaaende Menu-Kort:

Kalkun 65 frcs. Kanin 35 frcs. Due 15 frcs. pr. Stk.

Det er forstaaeligt, at for den mindre bemidlede Befolkning blev Maden knap saa lækker. Til Gengæld var ogsaa den dyr.

1 Rotte kostede 2 frcs. 1 Pund Hundekød 4 frcs. 1 bel Kat (ca. 8 Pund) 20 frcs.

Helt galt var det med Mejeriproduk-terne. 1 Pund Gruyére-Ost noteredes til 25 frcs., hvilket var mere end 10 Gange saa meget som Prisen i 1869—70.

Slagteri-Firmaet »Pére Lathuile« hav-de en knippel-fin Forretning paa Salg af Kød fra den berømte zoologiske Have i Paris. Her er et Udpluk af Prislisten:

Kænguru pr. Pund 20 frcs. Elefantkød pr. Pund... 40 frcs. I Skive Elefantsnabel... 15 frcs.

Parisernes Kæledægger, Elefantbroder-parret »Castor« og »Pollux«, indbragte alene den nette Sum af 27.000 Francs.

ORD TIL EFTERTANKE Den Side, der vender udad, ses først — men den Side. der vender

indad, huskes længst.

Var dig for den Mand, der tier med sin Uret.

Vorherre gav os vor Forstand, og han sætter Pris paa, al vi bruger den.

Du maa ikke ærgre dig, hvis Haglbygen, som øder dit Korn, gaar din Nabos Mark forbi.

Smaa Miend bliver hidsige. Store Miend bliver vrede.

Ansvar er Mands Eje. Giv det ikke fra dig.

LIuT OM GADEBELYSNING Paa Gorm den Gamles Tid har der

næppe været Gadelygter i Jelling; i hvert Fald fandt man ingen ved Ud-gravningen, saa det maa formodes, at han havde Blus paa Lampen, naar han kom hjem fra Gilde, eller ogsaa trak Festen i Langdrag, til Solen stod op

I Holbergs Dage vandrede man hjem med en Tællepraas-Lygte i Haanden. Var man fornem, lod man en Tjener bære den, og saa var den til mindre Nytte. Senere, da de gæve Fiskere fra Vesterhavsøerne begyndte at harpunere Hvaler oppe ved Spitsbergen, eller Sval-bard, som det nu bedder, blev der rejst nogle Træpæle med Tranlamper i Ga-derne, og Datidens Journalister har sik-kert gjort et stort Nummer ud af den Smule Lys. Saa begyndte Amerikanerne at bore Huller og hente Olie op fra Jordens Indre, hvorpaa man gik over til at brænde Petroleum i Lygterne og lave Sæbe og Margarine af den dyre Tran. Endnu senere hittede man paa at lave Lygtepæle af Jern og sætte Gasblus paa Toppen, og saa kom en-delig Elektricitetens straalende Tidsal-der, som gjorde Nat til Dag og kæ-lede for Menneskenes Dovenskab, saa de gik senere og senere i Seng og stod senere og senere op.

Det sidste Fremskridt er, at vi er vendt tilbage til Gorm den Gamles Gadebelysning, og mens vi vænner os til den, sker der mærkelige Ting. Saa-dan var der forleden Aften her i Sta-den fire unge Mennesker, der to og to havde sat hinanden Stævne paa samme Gadehjørne. Først efter en halv Times Forløb opdagede begge Parrene, at de stod med den forkerte i Armene, saa maatte Frieriet og det hele gøres om.

* * *

FERNIS AF TOMATOLIE Det rapporteres fra Brasilien, at man

foruden at have fastslaaet Tomatens høje Næringsværdi, grundet paa dens Vita-minindhold, har regnet ud, at Tomatens Olie kan anvendes som »Tørrelse« og til Fremstilling af Fernis.

Yderligere har man opdaget, at hvis man kun udtrækker 18 pCt. af Olien, har man tilbage et Stof, der kan anven-des enten som Foderkager af høj Næ-ringsværdi for Kreaturerne eller som en værdifuld Kunstgødning.

Skønsmæssigt har man anslaaet, at af en Høst paa 1 Mili. Kasser Tomater kan udvindes omkring 100 Tons Olie og 600 Tons Foderkager.

Men det er sikkert ikke den Vej, Dan-mark skal gaa for at faa dækket sit Fo-derkage-Behov. I de »gamle Dage« ind-førtes der godt 700.000 Tons Foderkager, og der skal nogle Milliarder Tons To-mater til at erstatte det — Tomater, det kan knibe at faa modnet paa dansk Jord.

SPEJLET

7 95

LOUIS PIOS HUNDREDAARSDAG Det er gammel Erfaring, at lige saa

altbetydende Drømmeren og Fantasten kan være ved Skabelsen af omfattende Nydannelser i Samfundet — det være sig af hvilken som helst Art — lige saa lidt er han i de fleste Tilfælde egnet til at videreføre det skabte, til at lægge fast Grund under Inspirationens himmelstræ-bende Tankebygder.

Saadan ogsaa med Louis Pio, det dan-ske Socialdemokratis Stifter, hvis Hun-dredaarsdag det er den 14. i denne Maa-ned. Han lagde Ideens Frøkorn i en af de herskende Forhold velgødet Jord, og vogtede i den første svære Tid med barsk Nidkærhed over dette Bed, der midt i det danske, med revolutionære Foran-dringer usindede Samfund skulde gløde med Pariserkommunens hektisk-røde Blomster. Men da Frøene var blevet ti! ret anselige Planter — omend dog af en mere sagtmodig Farvepragt end de franske! — var Pio i højere Grad inter-esseret i nye Udsaaninger end, ved grun-dige Afstivninger, at stabilisere de alle-rede fremskudte Værksters fortsatte Triv-sel. Han vakte herved Partifællernes Op-position, og stod han end som Partiets Stifter og Frontkæmper, og skulde han tilmed opnaa at faa Martyrkronen lagt om Panden (som bekendt sad Pio en Overgang fængslet sammen med Brix og Geleff), var man klar over, at som midtsamlende Førerskikkelse egnede Pio sig ikke. Han omgav Partiet med mysti-ske Taager i Stedet for at skabe Afkla-ring. Han affødte Uro, hvor netop Ro og Besindelse var paakrævet. Politiets Øjne veg derfor heller ikke fra hans Person, og det dølgedes ikke for ham, at »Jorden brændte«.

Men — — man havde et Tilbud at gøre: 10.000 Kr. — som Afskedshonnør.

Pio vaklede. Hans Nervesystem var efterhaanden tyndslidt. . . Saa slog han til, og den 2. Marts 1877 var han sam-men med Geleff om Bord paa Baaden til Amerika. I Landflygtighed endte Pio-neren sit Liv, idet han, efter en omtum-let Tilværelse, under Arbejdet med Ska-belsen af The White City (der omtales andet Sted i Bladet), paadrog sig Sump-tyfus og døde den 8. Juli 1894.

SINDSSYGE HELBREDET GENNEM HJERNEOPERATION

I sidste Nummer fortalte Red. Ole Kiilerich om den ukrainske Andelsbevæ-gelse. I Tilslutning hertil bringer vi to Billeder fra ukrainske Brugsforenin-ger, beliggende i Karpatukraine i Un-garn. Billederne er taget, da Hangyas — den ungarske Fællesforenings -— Ge-neraldirektør IViinscher for kort Tid si-den besøgte Foreningerne. Bygningerne er ofte smaa pyntelige Træhuse, men paa større Steder er rejst moderne Bygninger, præget af den moderne Byggestil.

For ca. halvandethundred Aar siden kom nogle Læger og Naturforskere paa den Idé, at Menneskets Karakter var be-tinget af enkelte Hjernedeles Udvikling. Man troede, at Kraniets Form bestemtes af Hjernen nedenunder og søgte at be-dømme Menneskets Karakter og aande-lige Evner efter dets mere eller mindre hvælvede Pande, Baghovedets Form o.s.v. Denne Metode var lidt vel grov, og Læ-ren om at bestemme Karakteren gennem Studium af Hovedets Form — Frenolo-gien — modbevistes snart.

Alligevel var Forestillingen om Karak-teregenskabernes Lokalisering i bestemte Dele af Hjernen ikke helt forkert. Ef-terhaanden opdagede man — f. Eks. ved Hjernebeskadigelser hos Saarede — hvordan Sansernes Funktioner, aandelige Evner og legemlige Funktioner er knyt-tet til béstemte Hjernecentrer.

Beviset for, hvordan Karakteregenska-ber er knyttet til bestemte Dele af Hjer-nen er dog først fremkommet i Løbet af de allersidste Aar. efter at Lægen Egas

Moniz i Lissabon og efter ham en Række amerikanske Læger har foretaget et større Antal Operationer ved uhelbredelig Sindssyge og ikke blot helbredet deres Patienter, men ogsaa forandret deres Ka-rakter.

Efter at alle andre Metoder forgæves havde været anvendt, blev der i de senere Aar hos 80 af saadanne haabløse Patien-ter foretaget en Hjerneoperation, hvor der paa et bestemt Sted blev gennem-skaaret et Stykke af den forreste Hjerne-laps hvide Substans. Operationen var let, og Patienterne var kun 10—14 Dage sengeliggende. Resultatet viste sig straks, Patienter, der i Aarevis ikke havde talt, blev atter levende og tog Andel i deres Omgivelser. De blev impulsive og op-timistiske. De talte frit og ugenert — kort sagt, hele deres Karakter forandre-des med et Trylleslag. Det synes herefter, som om bestemte Karakteregenskaber er lokaliseret i bestemte Hjernecentrer. .

Af de første 30 Opererede døde 3, blandt de senere fandtes der intet Døds-fald, der skyldtes Operationen.

Det var kun logisk, at Partifællerne — der havde gjort ham til Redaktør af det nystartede »Social-Demokraten« — følte sig svigtede, knyttede Hænder og raabte »Forræder!«. Eftertiden ser noget blidere paa hans betalte Flugt, idet den i Pio paa mange Maader ser en tragisk Skikkelse, et Menneske, der faldt paa Misforholdet mellem Villen og Kun-nen. Han vilde ubrydelig Samling, men formaaede ikke at skabe den, fordi han selv var splittet. Han vilde underord ne, men var selv ubøjelig. Manglende Selvdisciplin kastede ham i de unge Aai hid og did som Lærer, Militær og Post-skriver. Alt imens syslede han med Sprog og Litteratur. Især blev han grebet af Eventyret, og igennem dette menes han at være ført ind paa Tankerne om de Undertryktes stolte Oprejsning. Og det maa holdes ham til Gode, at han i Kam-pen for sin Idé brød alle Broer af bag sig . . . det er en barsk Realitet, der ikke maa glemmes for Formodningen om, a' han i høj Grad fulgte en romantisk Trang til i en Eventyrhelts Skikkelse at dyste med og besejre den arge, mange-hovede Trold.

FREM OG TILBAGE Svejtserne er i samme Metalbekneb

som vi. Ikke desto mindre prægede Svejtserne i Sommer en Mindemedalje i Anledning af Edsforbundets 600 Aars Jubilæum, en Medalje, der blev solgt og baaret i større Udstrækning end Kongemærket i Danmark.

Men den svejtsiske Medalje havde sin kedelige Bagside: Kort efter Jubilæet forlangtes det fra offentlig Side, at Me-daljerne skulde afleveres igen! — med den Begrundelse, at man ikke havde Raad til at undvære de 12 Tons Kobber-metal, som de 800.000 solgte Medaljer repræsenterede.

1000 OM EN CYKEL Faa Kvaler med Cyklisterne har man

sikkert i Kina, hvor der for Tiden knapt er 600.000 Cykler i Drift. Heraf er in-denfor det internationale Omraade i Shanghai alene 80.000, hvilket er et (ki-nesisk) højt Antal. Af disse firs Tusind er 133 Tandem'er, og 2939 er trehjulede Budcykler, der i stor Udstrækning har afløst Rickshaw’erne i Shanghai.

Saa der er maaske Chancer for en drif-tig Cyklehandler i Kina, hvor man altsaa er næsten 1000 Mennesker om een Cy-kel. Men Cyklehandleren i Kina maa ligesom her være sikker paa at kunne skaffe Gummi. For ogsaa dér er det galt med Dækkene, saa galt, at siden Krigen er en halv Million Cykler blevet »op-klodset« paa Grund af Gummimanglen.

SAGT OM FILM jeg tror paa Filmen, nu mere end

før. Paa dens Betydning som en Kunstart, som en social Kraft ...

... Kun een Fare truer dens Ud-vikling og Brugbarhed: det Tryk fra organiserede Mindretal, der vil hin-dre den i at søge sine egne Vete i sin egen Udvikling.

WILLIAM C. deMILLE (i Hollywood Saga).

liluljij ilmutj, XÆa.LLn UÅuii

Denne lille Frøken er en af de mange, der nu er begyndt at tælle: 14 Dage, 13 Dage, 12 Dage... er det ikke snart Jul, Mor?

Fotografiet er taget af Hr. ]ohs. Christoffersen, Sludstrup, og er et Børnebillede, der er indsendt til vor Fotokonkurrence, paa hvilken vi brin-ger Dommerkomiteens Bedømmelse i næste Nummer.

Ærens Træ er ikke et Brødfrugttræ

At være Sognefoged er et Æreshverv, men Ærens Træ er ikke el Brodfrugttræ,' udtalte Justitsministeren for nogen Tid siden, da han paa Rigsdagen besvarede en Udtalelse om de Ydelser, man gav Sognef ogederne for deres Virksomhed. * Justitsministeren stillede i Udsigt, at

der kan være Tale om en Forhøjelse, og saa tor man vel haabe, at den bliver saadan, at baade Ju-stitsminister og Sog-nefogeder er tilfred-se, uden al de har paa Følelsen, at de har plyndret Ærens Brødfrugttræ.

% Nu er der ingen, der har Sognefoge-derne mistænkt for at være paa Lur efter de store Frugter paa Ærens Træ, men det forekommer alligevel, at Spørgsmaa-let rører ved el lille, men kildent Punkt i Samfundslivet. V Bør man ikke se lidt nærmere paa, om de Honorarer, der ydes for Medvir-ken til Løsning af de smaa Samfunds-opgaver, nu ogsaa staar i et rimeligt For-hold til Opgavens Omfang og Ansvar. Det er ingen Hemmelighed, at man f. Eks. for to Dages Domsmandsvirke faar mindre, end man kan leve for paa een Dag, naar man er fremmed i den By, Retten holdes i. Og saadan er der mange Steder, hvor Samfundet skaber et Irrita-tionsforhold ved at være lidt for spar-sommelig. Staten er jo altid flot, naar det gælder om al give Opgaver til mere

''eller mindre »frivillig« Losning, men saa maa det være saaledes, at det ikke bliver et økonomisk Offer for en Borger at faa tildelt en beskeden Frugt fra Ærens Træ.

79 «

S P E J L E T KUNST-KRONIK VED KNUD SØNDERBY

JJ HELHESTEN" Viby i Odense „GRANDEZZA" PAA DET KGL.TEATER Mary Waagechristensens nye Stykke

»Helhesten«, der har haft Premiere paa Folketeatret, minder om de moderne Kaffeblandinger. Et helt Pund for et Mærke. En Del ægte Kaffe og tre Dele Erstatning.

Det ægte ved Forestillingen er selve det dramatiske Skema. Handlingen er i sine store Linier fortræffelig: For seks-ten Aar siden blev en Krovært dømt til seksten Aars Tugthus for Mord paa en af sine Gæster. Han myrdede, fordi han uventet kom hjem og fandt sin Kone i Gæstens Værelse. Da han efter sin Løs-ladelse igen kommer tilbage til Konen og til sin Datter, der nu er blevet voksen, finder han allerede den første Nat Dat-teren inde i Værelset hos en Gæst; det blinde Raseri kommer atter op i ham, og han myrder igen.

Dette er Handlingen i store Træk. Den kunde der bygges paa. Men Mary Waagech ristensen har forbygget sig. Hun har pustet sit Stykke op til melo-dramatisk Uhygge saa det passagevis gaar over Gevind og Virkningen strej-fer det komiske. Hun har givet de op-trædende Personer Karakteregenskaber, som er spændende og skæbnesvangre hver for sig, men som i Sammenhængen modarbejder den psykologiske Sandfær-dighed. Bedst af Skuespillerne er Lis Smed som Datteren. Som Kroværten er den forfinede Skuespiller Angelo Bruun en Misforstaaelse, og heller ikke Gerda Madsen, der spiller Krokonen, formaar at skabe Sammenhæng i denne Figurs mange skæbnesvangre Modsigelser.

Marguerite Viby, der for kort Tid si-den vendte hjem fra sin succesombruste Tur til Sverrig underlægger sig nu den danske Provins. Hun spiller Francoise i det fikse og muntre Lystspil »Min Kone fra Paris«, der i Jon Iversens Instruktion fremføres paa Odense Teater. Stykket byder paa en Ønskerolle til hende, og hun udnytter den med al sin straalende Charme og hele sit gnistrende Talent. Det øvrige Ensemble med Kate Flofmatt og Knud Hallest i Spidsen assisterer hen-de nydeligt.

* * *

RINDOM-REPRISE Den drevne Teaterskriver Svend

Rindom gjorde for nogle Aar siden et Stykke: Premiere. Dette er nu ved For-fatterens Assistance blevet poleret op, og har som saadan haft Premiere paa Aarhus Teater. Stykket, der handler om alt det,— der efter Rindoms Erfaringf ?) — sker af rænkefulde Ting, før en ung genial Forfatter faar Laurbærrene, faldt i sin kvikke Opsætning i god Jord I det store Galleri af Personer hentet fra Teatrenes og Kritikernes Verden, frem-hævede Inge Hvid-Maller sig smukt.

* * *

Naar en Film som »Alcazar« kan op-tages og vises, maa det vel skyldes, at den spanske Borgerkrig nu er blevet glemt — for endnu større Begivenheder.

Derfor kan man i Dag se Beretningen om Forsvaret af Fæstningen Alcazar som Film, med en usædvanlig dramatisk Handling, udført af italienske Skuespil-lere, udmærket optaget og fotograferet.

Gudmundur Kamban har selv berettet, hvorfra han har faaet Ideen til sit nye Stykke paa Det kongelige Teater: En tragisk Affære i Italien efter sidste Ver-denskrig, hvor en Soldat havde mistet Hukommelsen efter et Skudsaar i Ho-vedet. To Kvinder gjorde ved Retten Krav paa ham som deres i Krigen for-svundne Ægtefælle. Men i sit Stykke har Kamban valgt at se Hændelsen ikke i tragisk, men i humoristisk Belysning »Grandezza«s første Akter er Akkorder, slaaet an til det elegante Lystspil i inter-nationalt Format, vittigt, overraskende og pointeret. Soldaten med Hukommel-sestab bliver »genkendt« af en ung smuk Dame. Han er hendes Mand, Pro-fessor ved Universitetet og sammen er de Arvinger til en Millionformue — hvis ogsaa hans gamle Tante, som de skal arve, genkender ham. Og i Akten, hvor han stedes til Genkendelse af denne Tante og den øvrige Familie, dukker saa en anden Kvinde op og »genkender«

*

I »Altid kun du« vil man først nyde den gode Musik, dernæst de flotte Op-trin fra det Operetteteater, der er Bag-grund for den fornøjelige Handling. —

* * *

Hans Moser og Thed Lingen er to sjove Fyre. I »Pas paa Spejlet« er den altid gnavne Moser en usædvanlig Dyr-læge, og den altid uheldige Lingen en Tjener (hvad der er hans Yndlingsrolle). De to faar en Lattersucces ud af Fil-

men. —

Du Mutfer — jeg tror li’godt Ole Skraaskulder og gamle Ane faar Gevinsten Hr. Vagn Bro har i Folketinget rettet et skarpt Angreb mod Dansen mellem Bordene. »Ja, man har endog i Bladene set Aldersrenteforeningen noteret for smukke Dansepræstationer« — siger han.

ham ogsaa. Han er hendes Mand, Grønt-handler og Far til hendes fire smaa Børn.

Men fra dette virkningsfulde Tæppe-fald er det som Kamban ikke længere har magtet sin Komedie. Stykkets sidste Halvdel fuser ud i Samtaler og Diskus-sioner og navnlig sidste Akt med »For-klaringen« paa Begivenhederne, holdt i en lang Enetale af Hovedpersonen, der nu har faaet sin Hukommelse igen, hvi-ler som en Dødvægt paa Stykket og fladtrykker Dramatikken.

Selv Johannes Meyers helt fortræffelige Spil i denne store Rolle kan ikke redde Stykket fra Skibbrud. Aftenens morsom-ste Skuespilpræstation er iøvrigt Clara Pontoppidans Spil i Rollen som Vært-inde paa et fjerderangs Hotel, men og-saa Karin Nellemose som Grønthandler-konen spiller vittig Komedie og Else Højgaard illuderer godt som den hjem-vendte Soldats anden og mere elegante »Hustru«. * ae

„GAA MED MIG HJEM" Ved Omtalen af Kjeld Abelis Film

»Tak fordi du kom, Nick« nævntes det, hvilket Fremskridt det var, at dansk Film omsider henvendte sig til andre Forfattere end de sædvanlige to-tre pro-fessionelle Filmforfattere.

Johannes Meyer som .orliullei llouujient

Naar man ser det nye Stykke fra Nor-disk Film »Gaa med mig hjem«, hvor-til Leck Fischer har skrevet Manuskript og Drejebog, glæder man sig igen. Og-saa med denne Film mærker man en ny Tone og aner yderligere Muligheder for dansk Film. Leck Fischer-Filmen om den kvindelige Landsretssagfører, der har sat sig til Maal at hjælpe sine Medmenne-sker i saa vid Udstrækning som muligt, er bedre Kunst end de ni af ti danske Film. man pleier at Se. Bodil Ipsen er

udmærket som Landsretssagføre-

ren, men bedst i Stykket er dog Jo-hannes Meyer som den forhutlede og let fordrukne Bog-agent, der engang var gift. med hen-de og som tilfæl-digt indfinder sig hos hende ved den »Sølvbryllupsfest«

hun holder, da det er 25 Aar siden, hun indgik Ægteskab med ham. Som hans Datter af andet Ægteskab ser man Gre-the Holmer, talentfuld og mere indta-gende end nogensinde. Mogens Wieth er en ung Tømrer, som Landsretssagfø-reren har taget sig af; endelig ser man i et Par morsomme Biroller Karen Lykke-hus og Peter Malberg.

IIOIHI ll’SliiN

Marco Polo er efter tre eg ef kalvt kars maisommelig Rejse aaaet fren til Mongolfyrsten Xoblai Khans Palads, hvor han sammen med sin Far og Onkel modtages med mange Æresbevisninger og tager Del

i det straalende Liv ved Hoffet.

KUBLAI KHAN kom til at synes godt om den unge Marco Polo, som havde en særlig Evne til at lære fremmede Sprog. Khanen sendte ham til en fjern Provins for at ordne Stridigheder mellem nogle Stormænd. Denne Opgave løste han meget dygtigt.

VED sin Hjemkomst kunde han give saa man-ge værdifulde Oplysninger om de Lande, han var kommet igennem, at Khanen ikke be-tænkte sig paa at udnævne denne ganske unge fremmede til Guvernør i Byen Yangtchu, som han styrede klogt i tre Aar.

HJEMME i Europa mente man, at Østens Folk nærmest var vilde Barbarer, men Marco Polo blev snart klar over, at Kina var langt foran Vestens Lande paa næsten alle Omraader. Man havde i mange Aar kendt Bogtrykkerkunsten og Brugen af Papirpenge.

DET STORE RIGE var gennemkrydset af brolagte Landeveje, der blev holdt i glimrende Stand, og langs dem laa ti Tusinde Posthuse, hvor over 300,000 Heste stod til Raadighed for Khanens Kurerer. Kineserne var ogsaa fremragende Ingeniører.

NETOP paa Polos Tid blev den 1900 Kilo-meter lange Kanal fra Peking til Hangchow fuldført. Kineserne kendte Brugen af Stenkul, som vi i Europa først begyndte at anvende langt senere. Krudtet var opfundet forlængst, men blev kun brugt til Fyrværkeriet.

MARCO POLO ønskede at vende tilbage til Venedig for at fortælle sine Landsmænd om alt det nye, men Khanen vilde ikke lade ham rejse. Først efter mange Aars Forløb fik han den Opgave at ledsage en Prinsesse, der skulde giftes med Khanen af Persien.

VED Afrejsen modtog Marco Polo en Guld-tavle med Stor-Khanens Stempel og Indskrift, og den aabnede Vejen for ham overalt, hvor han kom frem. Han stak til Søs med en Flaa-de paa fjorten store Skibe og begyndte sit Krvdstogt sønden om Indien.

SØREJSEN varede i to Aar. Marco Polo be-søgte en Mængde af de ostindiske Øer, som han kaldte »Krydderiøerne«. Han traf Søfa-rere, der havde sejlet langs Afrikas Østkyst, og flere af dem gav ham Beskrivelsen af Kæm-pefuglen Rok.

DEN levede paa Øen Madagaskar og lignede en eventyrlig stor Ørn med et Vingefang paa 150 Fod. Den var saa stærk, at den kunde gribe en Elefant i Kloerne og bære den op i Luften for at knuse den mod Jorden, hvor-efter den i Ro og Mag fortærede sit Bytte.

I) 0 K N fS X £ § F B I K V A B T £ B

7H8

|

SMAA MORSOMME JULEARBEJDER Af Tændstiksæsker kan man

lave mange nydelige Ting, baade til Julegaver og til Juletræet.

En Billed-Tændstikæske vil sikkert kunne glæde Far eller Onkel, en stor Æske vil Mor altid være glad for at have paa Kom-furet.

Hertil anvendes nogle nye Æsker Tændstikker og smaa Styk-ker farvet Skind, som kan købes for nogle faa Øre hos Læderhand-leren eller Skomageren. Et Styk-ke Skind af den Farve, man væl-ger, klippes saa stort som Tænd-stikæskens Overside og limes paa med Fiskelim. Paa denne Fiade limer man nu udklippede Figu-rer af en anden Farve Skind. Figurerne kan f. Eks. være: Dyr, Blomster eller Modtagerens For-bogstaver.

Til Juletræet kan I lave nogle morsomme Bøger af Tændstik-æsker, Tegnepapir, Glanspapir i forskellige Farver, Lim og lidt Guldbronce.

Bogbindet klistres sammen af forskelligt farvet Glanspapir og klistres paa Tændstikæsken.

Skal Bogen være særlig fin, kan du klippe en Vignet el. lign. ud og klistre den pa& Bogens For-side. Skal Bogen have» Guldsnit«, giver du blot Æskens Kanter lidt

Guldbronce. Ved Hjælp af en Snor stukket under Bogens Byg kan Bogen anbringes«paa Jule-træets Grene.

En Bordskaaner, der er let at holde ren, vil glæde Mor, og den er ikke svær at lave, naar I føl-ger denne Anvisning:

Af et Stykke, ikke for tyndt, Krydsfiner eller andet Træ skæ-res med Løvsav en rund Plade ud — se Tegningen. Dernæst ud-saves en Bing, som vist med de punkterede Linier paa Tegnin-gen. En Voksdugsrest, prikket eller mønstret, i Størrelse 22x22 cm bruges til at beklæde Pladen med. Træringen slaas fast med smaa Søm paa Undersiden og holder derved Voksdugen fast. Med dette Arbejde maa I være omhyggelig, og hver Gang, I slaar et Søm i, skal Voksdugen forin-den strammes stærkt. Undersiden

I de sidste fjorten Dage før

Jul skal I være rigtig flinke

og hjælpe Far og Mor, hvor

I kan. Og I skal ogsaa lave

Julegaver selv. Her er An-

visninger paa flere smaa og ny delige Ting, som kan frem-

stilles uden at de er for svæ-

re eller tager for lang Tid.

HER SER I Tændstikæskerne og her er Smørebrædtet og Bordskaaneren, og endelig ser I Gavekortene, der skal sidde paa de Ting, som I selv laver.

Selvom Børnene raaber og Fader Se en Lama er lumsk, uden forklarer, Varsel den spytter, I Pelsen blev Kongeløven gul

bestandig dog Skildpadden Boen du bli’r kønt griset til, hvis for for let i Ørk’nen at finde Skjul, bevarer. sent du dig flytter.

Paa Klippens Top staar Gemsen Kænguruens Unge er aldrig Baade Hverdag og Søgn er og knejser, forladt, Pingvinens Habit

den tror bestemt, den er Dyrenes skal Moderen ud, bli’r i Pungen hverken mer’ eller mindre Kjole Kejser. den sat. og Hvidt.

vivVV‘

)

kan I lakere eller male i Farve, der passer med Voksdugen.

Til Frokostbordet er et Smøre-brædt, praktisk og det skaaner ogsaa Dugen, siger Mor. Lav 6, det vil hun blive glad for.

Man laver det af Krydsfiner, 3—4 Millimeter tykt og udsaver det i Stykker paa 22 cm langt og 14 cm bredt. Den ene Ende run-der man af som en Halvcirkel og forsyner Brættet med en Tegning af en Blomst, Frugt, Kvist el. lign. Tegningen ridses med en Kniv eller et Billedskærerjern og farves forsigtig med Bejtse, Tusch eller Farvelade, hvorpaa hele Brættet stryges med Shellak eller tynd Møbellak — husk dette maa foretages i et varmt Værelse.

Og saa kunde det maaske være morsomt selv at lave de Kort, der skal hænge ved de Gaver, I selv laver.

Størrelsen bestemmer I selv. Hullet kan laves med Huggepibe eller Hulapparat. Er du en god Tegner, saa tegn paa Kortene et lille Motiv, men vælg et med faa Linier; et indviklet virker klod-set. — Men maaske du hellere vil bruge Saksen. Klip saa et lille Hjerte i passende Størrelse. Naar Hjertet er flettet, smøres der lidt Lim paa Strimlernes Spidser, saa de kan ligge fast mod Underlaget. Sæt Hanken paa og lim det hele paa Kortet.

En vitaminrig Hostesaft Decrottes Hostesaft fremstilles ved rodssaft, livis gode Egenskaber, bl alle bevares i den sunde naturlige Form. Decrottes Hostesaft er skattet af Menneskf r gennem Generationer som et værdifuldt Husmiddel, som ogsaa giver Kraft og Næring baade til Voksne og Børn. ^ Mange Tusind Hjem over hele Landet skatter Kgl. dansk Patent

Fabriken „Decrot es’, København F Tlf, 2613

Hjælp af Gulc-a. Vitaminerne.

Landets bedste

Skwte, Spadei, føe&e og alle lign. Redskaber til Brug i

Have, Mark og Stald er

LYSBRO ’S Fabrikat Indr. Varemærke

med „Himmelhjergtaarnet4* stemplet i Staalet

Forlang i Tillid hertil LYSBRO REDSKABER

„dem med Taarnet", de har bestaaet deres

Prøve og har vundet Anerkendelse

LYSBRO FABRIKER ved Silkeborg

/’Vyi •/ . S* . . . Spændevidde f/Uk'lO-^yOCeOe’l 170 mm

er absolut den bedste BegyndersModel og uundværlig til Træningsøvelser.

Færdigbygget til Montering koster den kun 20 Øre.

Da der bag paa Vingen er trykt en hel lille lale, et Modellen morsom som Dekoration til hver Kuvert ved Fester og private Stiskaber.

DANSK MODELFLYVEINDUSTRI, SKJERN

Voss elektrotermisk Materiel 4 Reguleringstrin 2 Aars Garanti

Aktieselskabet

Ernst VOSS Fabrik

FREDERICIA

Grebe, Forke, Økser, Hamre, Stenværktøj, Have« og s Markredskaber “ Ptk™ itet.

DANSK STAAL INDUSTRI A S af 1933 - LYNGBY

Bevar Deres Læder F. D. B.s Læderfedt af extrafin Kvalitet blødgør og bevarer Læderfodtøj og lign. Læderet gøres omhyggeligt rent, og et tyndt Lag Læderfedt smøres paa. Ved denne Behandling bliver Læderet bøje-ligt og vandtæt.

F. D. B.s Læderolie med Degras kan bruges til alt Læder, Seletøj, Remme, Fedtlæderstøvler osv. Fremgangsmaaden er den samme.

Bruger man disse to F. D. B. Produkter til Stadighed, forlænger man Læderets Levetid betydeligt og gør det blødt og behageligt at arbejde med.

F. D. B. LÆDERFEDT OG LÆDEROLIE MED DEGRAS ER SÆRLIG VÆRDIFULDT PAA DEN FUGTIGE AARSTID

BRUGSF0KENINGS-BLADE1 ti- Aargung Nr. iå. Udgivet at Fællesforeningen toi Ua mimiks Brugsforeninger Ked.. C Etigerl Nielsen, tansvarsh.j Redaktion og Ekspedition: Njalsgade 15. København S. — Trykt i 321.900 Eksemplarer i Det Hoftensbergske Etablissement, København.

Enesfe officielle Værk om Verdenskrigen 1914—1918 og Tiden der fulgte.

12 store Bind præget med ægte Guld! De 12 Bind er trykt paa smukt, holdbart Papir, og Teksten ledsages af mange Hundrede Illustrationer. Indbindingen er udført i prima og solide Bogskabsbind præget med garanteret ægte 22 Karats Guld og Titel-felter i Blanktryk. Endvidere er Bindene forsynet med Kapitælbaand og moderne Overtrækspapir paa Siderne. Alene Indbindingen koster ellers normalt omtrent det dobbelte af det Beløb, De nu med Indhold kan erhverve det for. Vor Pris er kun 36 Kr. for hele Værket (3 Kr. pr. Bind), og Betalingen kan erlægges med 3 Kr. pr. Maaned. Den første Rate betales ved Modtagelsen af det komplette Værk, der, hvis det ikke er efter Ønske, kan returneres omgaaende, senest inden otte Dage imod Tilbagebetaling af det erlagte Beløb. Ved kontant Be-taling indrømmes 5 pCt. Kontant-Rabat. Det komplette Værk sendes omgaaende.

BESTILUNOS.KUPON Paa sæcfvanYIgé £Cafet^fatiqgs^flEaar Be-stiller jeg herved det store illustrerede Værk VEHI>ENSKH1 GEN, indbundet i 12 Bind til en Pris af 86 Kr. (3 Kr. pr. Bind). Ved Modtageisen af det komplette Værk betaler jeg straks 3 Kr. og Hest-beløbet I 11 maanedlige Hater ligeledes å 3 Kr Jeg er indforstaaet med, at Ejendoms retten først overgaarv til mig. naar heée Beløbet er betalt.

Navn:

Stilling:

Adr.:

Delte Kupon^inovkofl kan uden KiMiutiut ofl Filmæriu* urørte* (jennem Postvæsenet

Reserveret Postvæsenet.

Kun 3 Kr. pr. Maaned.

Enhver af vore Læsere faar hele Værket — alle 12 Birid. — leveret paa een Gang, og Betalingen kan erlægges med et saa ringe Beløb som kun 3 Kr. pr. Maaned, hvor-ved praktisk talt enhver

, .„faar Raadttil at sikre sig dette sjældne Værk, der ikke senere vil blive op-trykt. — Vi anbefaler alle Læsere i egen Interesse, snarest muligt — helst omgaaende — at indsen-de hosstaaende Bestil-lings-Kupon, eftersom der kun' er faa Eksemplarer tilbage. Lille Gengivelse af \ al Værkets 12 Bind.

Kan nedlægges ufrankeret

alle Poslkasset

Til Ekspeditionen af

„Verdenskrigen" i.

Forlaget »Danmark. ... _ . 5 Mynstersvej 4

Brugsfbl. Kobenhavn V.

UDEN