samfundets uddannelsessystem tre forelæsninger om niklas luhmann … · samfundets...
TRANSCRIPT
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann
Lars Qvortrup
1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets
funktionelle uddifferentiering
2
PERSONEN
3
4
5
6
7
FORSKNINGSPROJEKTET
8
FORSKNINGSPROJEKTET
• ”Forskningsprojekt?” En teori om samfundet. • ”Varighed?” Tredive år. • ”Kosten?” ”Keine!” (1969) • ”Ikke mere belæring og formaning, ikke mere udbredelse af dydighed og
fornuft, men afsløring og miskreditering af officielle facader, herskende moral-forestillinger og udbredte overbevisninger bliver til det dominerende motiv” (…). ”Lad os undgå at være slaver af de rigtige meninger.” (Luhmann 1970, p. 69)
• En genbeskrivelse af samfundet – Samfundet består ikke af personer eller af handlinger, men af
kommunikation (der defineres som koordineret selektivitet)
9
FORSKNINGSPROJEKTET
• ”Forskningsprojekt?” En teori om samfundet. • ”Varighed?” Tredive år. • ”Kosten?” ”Keine!” (1969) • ”Ikke mere belæring og formaning, ikke mere udbredelse af dydighed og
fornuft, men afsløring og miskreditering af officielle facader, herskende moral-forestillinger og udbredte overbevisninger bliver til det dominerende motiv” (…). ”Lad os undgå at være slaver af de rigtige meninger.” (Luhmann 1970, p. 69)
• En genbeskrivelse af samfundet – Samfundet består ikke af personer eller af handlinger, men af
kommunikation (der defineres som koordineret selektivitet)
10
Publikationer
• Soziologische Aufklärung, 6 bind
• Gesellschaftsstruktur und Semantik, 4 bind + Liebe als Passion (1982)
11
”En teori om samfundet” • Luhmann, Niklas (1984): Soziale Systeme. Frankfurt: Suhrkamp. (Dansk
udgave (2000): Sociale systemer. København. Hans Reitzels Forlag.)
• Luhmann, Niklas (1988): Das Wirtschaft der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp.
• Luhmann, Niklas (1990): Die Wissenschaft der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp.
• Luhmann, Niklas (1993): Das Recht der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp.
• Luhmann, Niklas (1995): Die Kunst der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp.
• Luhmann, Niklas (1996): Die Realität der Massenmedien. Opladen: Westdeutscher Verlag.
• Luhmann, Niklas (2000): Die Religion der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp.
• Luhmann, Niklas (2000a): Die Politik der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp.
• Luhmann, Niklas (2002): Das Erziehungssystem der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp.
• Luhmann, Niklas (1997): Die Gesellschaft der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp.
12
13
Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme
Deocentrisme
Antropocentrisme
Albertis teori om perception
Polycentrisme
18
Differentieringsformer
• Segmentær differentiering (interaktionssystemer)
• Centrum-periferi differentiering (vi/dem)
• Stratifikatorisk differentiering (oppe/nede)
• Funktionel differentiering (ubegrænset antal strukturelt koblede autopoietiske systemer)
19
SOCIAL-
SYSTEM
MEDIUM KODE REFLEKSION
(PROGRAM)
FUNKTION YDELSE INSTITUTION
ALISERING
Økonomi PENGE
+/- betaling
+/- overskud
Priser
Regnskab
Knapheds-
reduktion
Behovs-
tilfredsstillelse
Virksomheder
Politik MAGT
+/- magt regerings- eller
parti-
program
Muliggør. af
kollektivt bind.
afgørelser
Udførelse af
kollektivt bind.
afgørelser
Partier,
parlament
Videnskab SANDHED
+/- sand Teorier og
metoder
Skabelse af ny
viden
Levering af ny
viden
Universiteter,
forskn.institut.
Intimforhold KÆRLIGHED
+/- elsker
(Dig/ingen
anden)
Skønlitteratur
m.v.
Reproduktion Tilfredsstillelse
af intimbehov
Familie
Religion TRO
Immanens/
transcendens
Teologi Kontingens-
håndtering
Diakoni Kirker
Etik MORAL
+/- agtelse Etik Samfundsmæss
Inklusion/ekskl
Organ./individ.
inklusion/ekskl.
Etiske råd
Kunst KUNST
+/- skønhed
+/- sublimt
Æstetik Verdens-
iagttagelse
Selvfortolkning Museer,
Kunstverdenen
Retssystemet RET
+/- ret Love,
retsnormer
Kontingensred.
mht. normative
forventninger
Konflikt-
regulering
Domstole
Sociale
bevægelser
KOLLEKTIV
OMSORG
+/- draget
omsorg for
Diverse Samfundsmæss
selvalarmering
Omsorgsydelse Græsrodsorgan.
m.v.
Massemedier INFORMA-
TION
+/- informa-
tion
Journalistiske
kriterier
“Irritation” af
samfundet
Konstruktion af
fællesverden
Aviser, radio-
og tv m.v.
Uddannelses-
systemet
BARNET/
LIVS-
FORLØB
+/- formid-
delbar
Pædagogikker og
læseplaner
1. Person-
gørelse
2. Karriere-
selektion
Muliggørelse af
usandsynlig
kommunikation
Skoler,
uddannelses-
institutioner
20
Uddifferentierede funktionssystemer
• Medium
• Kode
• Selvrefleksion
• Funktion
• Ydelse
• Institutionalisering
21
Den samlede teori
• Samfundssystemer
• Interaktionssystemer
• Organisationer
22
Grundbegreber
• Kommunikation
• Operativ lukning (selvreference, autopoiesis)
• Strukturel kobling
Kommunikation
• Ikke: transfer, men: dobbeltkontingens • Kommunikationens usandsynlighed
– At nå den anden – At forstå den anden – At anerkende den anden
• Usandsynlighedens sandsynliggørelse ved hjælp af medier – Udbredelsesmedier – Forståelsesmedier (sprog; begreber) – Tilslutningsmedier (retorik; symbolsk generaliserede
medier)
23
24
Operativ lukning og strukturel kobling
• Operativ lukning: – Det psykiske system vs det sociale system – Uddifferentierede funktionssystemer indbyrdes
• Strukturel kobling
– Stille ressourcer til rådighed for hinanden – Begrænse hinandens operationsmuligheder
25
TEORI OM UDDANNELSESSYSTEMET
26
TEORI OM UDDANNELSESSYSTEMET
Sammen med Karl Eberhard Schorr: • Reflexionsprobleme im Erziehungssystem (1979/1988) • Zwischen Technologie und Selbstreferenz (1982) • Zwischen Intransparenz und Verstehen (1986) • Zwischen Anfang und Ende (1990) • Zwischen Absicht und Person (1992) • Zwischen System und Umwelt (1996) Sammen med Dieter Lenzen • Bildung und Weiterbildung im Erziehungssystem. (1997)
• Samfundets uddannelsessystem (2000; da: 2006) • Schriften zur Pädagogik (2004)
29
Grundaspekter af uddannelsesteorien
30
Grundaspekter af uddannelsesteorien
• Uddannelsessystemets objekt • Uddannelsessystemets middel • Operativ lukning og strukturel kobling • Uddannelsessystemets kommunikationsmedier • Primærfunktion • Sekundærfunktion • Kode • Selvrefleksion • Dannelse som kontingensformel
31
Grundaspekter af uddannelsesteorien
• Uddannelsessystemets objekt • Uddannelsessystemets middel • Operativ lukning og strukturel kobling • Uddannelsessystemets kommunikationsmedier • Primærfunktion • Sekundærfunktion • Kode • Selvrefleksion • Dannelse som kontingensformel
32
Grundaspekter af uddannelsesteorien
• Uddannelsessystemets objekt • Uddannelsessystemets middel • Operativ lukning og strukturel kobling • Uddannelsessystemets kommunikationsmedier • Primærfunktion • Sekundærfunktion • Kode • Selvrefleksion • Dannelse som kontingensformel
33
Grundaspekter af uddannelsesteorien
• Uddannelsessystemets objekt • Uddannelsessystemets middel • Operativ lukning og strukturel kobling • Uddannelsessystemets kommunikationsmedier • Primærfunktion • Sekundærfunktion • Kode • Selvrefleksion • Dannelse som kontingensformel
34
Grundaspekter af uddannelsesteorien
• Uddannelsessystemets objekt • Uddannelsessystemets middel • Operativ lukning og strukturel kobling • Uddannelsessystemets kommunikationsmedier • Primærfunktion • Sekundærfunktion • Kode • Selvrefleksion • Dannelse som kontingensformel
35
Grundaspekter af uddannelsesteorien
• Uddannelsessystemets objekt • Uddannelsessystemets middel • Operativ lukning og strukturel kobling • Uddannelsessystemets kommunikationsmedier • Primærfunktion • Sekundærfunktion • Kode • Selvrefleksion • Dannelse som kontingensformel
36
Grundaspekter af uddannelsesteorien
• Uddannelsessystemets objekt • Uddannelsessystemets middel • Operativ lukning og strukturel kobling • Uddannelsessystemets kommunikationsmedier • Primærfunktion • Sekundærfunktion • Kode • Selvrefleksion • Dannelse som kontingensformel
37
Grundaspekter af uddannelsesteorien
• Uddannelsessystemets objekt • Uddannelsessystemets middel • Operativ lukning og strukturel kobling • Uddannelsessystemets kommunikationsmedier • Primærfunktion • Sekundærfunktion • Kode • Selvrefleksion • Dannelse som kontingensformel
38
Grundaspekter af uddannelsesteorien
• Uddannelsessystemets objekt • Uddannelsessystemets middel • Operativ lukning og strukturel kobling • Uddannelsessystemets kommunikationsmedier • Primærfunktion • Sekundærfunktion • Kode • Selvrefleksion • Dannelse som kontingensformel
Uddannelsessystemets historie
• Den første uddifferentiering
Uddannelsessystemets historie
• Den første uddifferentiering
• Historiske faser
– Perfektion
– Dannelse
– Lære at lære
Uddannelsessystemets historie
• Den første uddifferentiering
• Historiske faser
– Perfektion
– Dannelse
– Lære at lære
• Kampen om det symbolsk generaliserede medie
Uddannelsessystemets symbolsk generaliserede medie
• Barnet – Det formbare/dannelsesduelige (barn/voksen) – Pai-deia: Objekt for pædagogik
• Livsforløb – ”Ein Lebenslauf ist (…) eine Beschreibung die während
des Lebens angefertigt und bei Bedarf revidiert wird.” (Luhmann 1997)
– Livslang læring
• Educational achievement – Den internationale ”møntsort” vekselkurs for
uddannelsessystemets ydelser
Uddannelsessystemets symbolsk generaliserede medie
• Barnet – Det formbare/dannelsesduelige (barn/voksen) – Pai-deia: Objekt for pædagogik
• Livsforløb – ”Ein Lebenslauf ist (…) eine Beschreibung die während
des Lebens angefertigt und bei Bedarf revidiert wird.” (Luhmann 1997)
– Livslang læring
• Educational achievement – Den internationale ”møntsort” vekselkurs for
uddannelsessystemets ydelser
Uddannelsessystemets symbolsk generaliserede medie
• Barnet – Det formbare/dannelsesduelige (barn/voksen) – Pai-deia: Objekt for pædagogik
• Livsforløb – ”Ein Lebenslauf ist (…) eine Beschreibung die während
des Lebens angefertigt und bei Bedarf revidiert wird.” (Luhmann 1997)
– Livslang læring
• Educational achievement – Den internationale ”møntsort” vekselkurs for
uddannelsessystemets ydelser
Uddannelsessystemets symbolsk generaliserede medie
• Barnet – Det formbare/dannelsesduelige (barn/voksen) – Pai-deia: Objekt for pædagogik
• Livsforløb – ”Ein Lebenslauf ist (…) eine Beschreibung die während
des Lebens angefertigt und bei Bedarf revidiert wird.” (Luhmann 1997)
– Livslang læring
• Educational achievement – Den internationale ”møntsort” vekselkurs for
uddannelsessystemets ydelser – Uddannelsessystemets globalisering