samfundsfag c, cases og opgaver 1. udgave 2015

Hans Henrik JacobsenJørgen Sauer

1. UDGAVE

NIVEAU C

SAMFUNDSFAG

TROJKA

Cases og opgaver

ForordSamfundsfag, niveau C, 1. udgave omfatter grundbog, opgavebog med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website.

e-læringsmateriale findes ved at gå ind på www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fag-planer for fagområdet samfundsfag, niveau C og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på EUD og EUX.

Bogens kapitler er emneopdelt og er dermed velegnet til både holdunder-visning og projektorienteret undervisning.

Vi har bestræbt os på at præsentere stoffet på en interessevækkende og motiverende måde. Samtidig har vi anvendt en række centrale teorier og modeller. Vi har realiseret vore pædagogiske intentioner ved at anvende varierende grafiske fremstillinger. De mange figurer og fotos i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt mange praktiske eksempler.

Den tilhørende opgavebog tilbyder et bredt udbud af cases og opgaver med henblik på at skabe en varieret og motiverende undervisning. Vi har lagt vægt på at udarbejde cases og opgaver, der perspektiverer og udbygger grundbogens indhold. Herved sikres elevernes fortsatte læring.

Væsentlige ændringer i samfundsmæssige forhold, fx folketingsvalg, kan gøre indholdet uaktuelt i løbet af kort tid. Dette har vi forsøgt at imøde-komme ved at lægge opdateringer på bogens website.

Det er muligt at downloade grundbogens figurer fra bogens website med e-læringsmateriale. For undervisere er der adgang til vejledning til løsning af cases og opgaver. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget.

Oktober 2015Forfatterne

Indholdsfortegnelse

.DSLWHO�ɉ�ɉDanskernes liv og sociologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

.DSLWHO�ɉ�ɉIndvandrere og efterkommere i Danmark . . . . . . . 16

.DSLWHO�ɉ�ɉDansk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

.DSLWHO�ɉ�ɉDet danske demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

.DSLWHO�ɉ�ɉIdeologier og partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

.DSLWHO�ɉ�ɉPartierne og de politiske beslutningsprocesser . . . 51

.DSLWHO�ɉ�ɉInteresseorganisationer og NGO’er . . . . . . . . . . . . . 59

.DSLWHO�ɉ�ɉArbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

.DSLWHO��ɉArbejdsmarkedets organisationer . . . . . . . . . . . . . 75

.DSLWHO��ɉOverenskomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

.DSLWHO��ɉLovgivning på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . 89

.DSLWHO��ɉHvad skaber økonomisk udvikling . . . . . . . . . . . . . 102

.DSLWHO��ɉDet økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

.DSLWHO��ɉØkonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

.DSLWHO��ɉVelfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

.DSLWHO��ɉØkonomisk politik – sådan styres økonomien . . . . 127

.DSLWHO��ɉDanmarks handel, betalingsbalance og valuta . . . 130

.DSLWHO��ɉGlobalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137

.DSLWHO��ɉEU og internationale forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . 145

.DSLWHO��ɉDanmark i det internationale samarbejde . . . . . . . 158

.DSLWHO��ɉMiljø og ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168

KAPITEL 2 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · 7

Danskernes liv og sociologiKAPITEL 2

2SJDYH��

Singleliv og singlemødre

I 2014 blev udført 3.450 ferti-litetsbehandlinger

til kvinder uden partner

Blandt de kvinder, der får hjælp til gravidi-

tet, er singlemødre mindst 3 år ældre

end kvinder i parforhold

I 2014 blev 478 børn født af

singlemødre – det svarer til eleverne i

20 skoleklasser

90 % af de single-kvinder,

der bliver kunstigt befrugtet, ville gerne

have haft børn med en partner

parforhold

10 % af de børn, der fødes efter

kunstig befrugtning, fødes af single-

mødre

Kilde: Baseret på www.fertilitetsselskab.dk

Når over 400 enlige kvinder hvert år vælger at blive kunstigt befrugtet og blive mødre alene, så sker det først efter en årrække på dating-mar-kedet. I gennemsnit er de enlige kvinder nemlig tre-fire år ældre end deres medsøstre med partner, som også søger hjælp til kunstig befrugt-ning.

Det giver mening, fordi kvinderne har ventet på den rigtige mand, men ikke fundet ham, og nu er tiden løbet fra dem. I langt de fleste tilfælde er der tale om en nødløsning, når kvinderne må blive forældre alene.

iTrojka

8 · DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI · KAPITEL 2

Spørgsmål

1. Gør rede for de forskellige samlivsformer i Danmark.2. Prøv via nettet at finde ud af, hvor mange singler der er i Danmark i dag.3. Hvilke fordele og ulemper er der ved singlelivet?4. Hvad er baggrunden for, at flere og flere singlekvinder får kunstig

befrugtning?5. Vurder fordele og ulemper for disse eneforældre.

2SJDYH��

I Danmark kan du som kvinde få hjælp til at blive gravid gennem kun-stig befrugtning, hvis du er ufrivilligt barnløs. Så længe lægerne vurde-rer, at du som kvinde er fysisk i stand til at få et barn, er der intet, der forhindrer dig i at få hjælp til at blive mor. Det er lige meget, om du er i et hetero- eller homoseksuelt forhold eller ønsker at blive mor alene – solomor.

Kilde: Baseret på www.dr.dk, 30. marts, 2015.

Mønsterbrydere

Gode kundskaber i dansk og matematik fra folkeskolen får flere unge til at bryde den nega-tive sociale arv. Unge, der er vokset op med ufaglærte foræl-dre, har næsten dobbelt så gode chancer for at få en uddannelse, hvis de kan læse, skrive og regne. Børn af ufaglærte har sværere ved at få en uddannelse efter folkeskolen. Næsten halvde-len af de 25-årige, der har ufag-lærte forældre, har ikke selv

anden uddannelse end grund-skolen. Det er langt mere end for unge, der har forældre med enten en faglært eller videregå-ende uddannelse. Et lille flertal af de unge med ufaglærte foræl-dre formår at bryde den nega-tive sociale arv, da de har fået en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Flest får en erhvervsuddannelse, mens nogenlunde lige mange har fået en videregående uddan-


Spørgsmål

1. Prøv at forklare begreberne negativ social arv og mønsterbryder.2. Hvor mange procent af de unge med ufaglærte forældre bliver møn-

sterbrydere?3. Find sammenhænge mellem karakterer i dansk og matematik og

muligheden for at få en uddannelse. 4. Prøv at finde forklaringer på de fundne sammenhænge.5. Vurder hvad man kan gøre for at flere unge bliver mønsterbrydere.

2SJDYH��

nelse og en gymnasial uddan-nelse, når man ser på de unge som 25-årige.

Sådan er det gået 25-årige med ufaglærte forældre: • 46 % Folkeskoleuddannelse og

ikke mere • 29 % Erhvervsuddannelse • 12 % Gymnasial uddannelse • 13 % Videregående uddannelse

I gennemsnit lykkedes det for lidt mere end hver anden af de unge med ufaglærte forældre

at opnå mindst en ungdomsud-dannelse, men for dem, der fik mindst 4 ved afgangsprøverne i dansk eller matematik, bry-der over 70 % den sociale arv. Det er langt mere end blandt afgangselever med samme for-ældrebaggrund, der havde lavere karaktergennemsnit. Blandt dem, der fik under 4, er det blot 40 %, der opnår en ungdomsud-dannelse.

Kilde: Baseret på Ugebrevet A4, 3. november, 2014.

Ledelse og familieliv går hånd i hånd

Af en undersøgelse blandt med-arbejdere og studerende under 39 år fremgik, at 66 % helt sik-kert eller måske har ambitioner om at blive leder.

Men undersøgelsen viste sam-tidig, at 30 % af de unge stude-rende og medarbejdere har gjort op med sig selv, at ledelse ikke er noget for dem. Og hvad er det


Spørgsmål

1. Gør rede for de vigtigste livsformer i Danmark.2. Hvad er de vigtigste træk ved karrierelivsformen?3. Hvilke fordele og problemer giver denne livsform? (Inddrag kilden til

dette spørgsmål).4. Hvordan er Vibeke Skyttes holdning til det at være leder? (Vibeke Skytte

står bag udtalelserne i artiklen.)5. Forklar om du er enig eller uenig med hende.

så, der gør, at cirka hver tredje ikke ønsker et lederjob? Topsco-reren er, at de unge vurderer, det er svært at få plads til både et familie- og et fritidsliv, når man er leder.

Det er tankevækkende, når så mange har den opfattelse, at det er vanskeligt at sætte ligheds-tegn mellem lederansvar og et familie- og fritidsliv.

Faktum er, at ledere arbejder meget – det er der slet ingen grund til at prøve at skjule. Ledernes undersøgelser viser, at næsten hver fjerde leder, 23 %, har en ugentlig arbejdstid på over 50 timer, og den gennem-snitlige arbejdstid for ledere er på 44,3 timer om ugen

Men faktum er heldigvis også, at langt de fleste ledere er gode til, trods for den store arbejds-mængde, samtidig at have en god balance mellem arbejde på den ene side og familie/fritid på den anden. Det betyder ikke, at ledere aldrig ser deres ægtefæller eller ikke kan huske, hvor gamle børnene er.

Men langt de fleste af de ledere er glimrende eksempler på men-nesker, som evner både at have store ledelsesmæssige ambi-tioner og mindst lige så store ambitioner om et velfungerende familie- og fritidsliv.

Kilde: Baseret på www.business.dk, 26. april, 2014.


Den grønne livsstil – Lev livet lidt grønnere

En aktiv indsats for en grønnere livsstil er vigtig for Dansk Natur-fredningsforening. Det er en bred indsats, som inddrager en række forskellige emner. I dette afsnit kan du få overblikket over de forskellige indsatser, der til sam-men udgør vores indsats for en grønnere livsstil.

I Danmark er vi stadig iblandt de lande, som træder hårdest, når vi lever. Det skyldes bl.a. at vi også er ét af verdens rigeste lande, og at en stor del af befolkningen derfor har råd til bil, stor bolig, rejser, kød på bordet hver dag, vaskemaskine, opvaskemaskine, TV, computer osv. osv.

Men det er tankevækkende, at vores status som foregangsland indenfor miljøregulering ikke har sat sine spor i vores livsstils påvirkning af miljø og natur.

Hvad består Dansk Naturfred-ningsforenings indsats af?Indsatsen omkring grøn livs-stil kan være at gøre noget ved, hvordan vi lever – dvs. hvordan vi transporterer os selv, hvilke produkter vi køber, hvordan vi bruger energi, hvilke kemikalier vi bruger, hvad vi gør med vores affald osv.

Indsatsen kan deles op i føl-gende emner: • Bæredygtig udvikling • Affald • Kemikalier • Produkter • Klima • Energi • Transport

Kilde: Baseret på www.dn.dk, 2015.

2SJDYH��

Spørgsmål

1. Gøre rede for de forskellige livsstile vi har i Danmark.2. Hvad er karakteristisk for den grønne livsstil?3. Hvad kan de enkelte delemner der nævnes dække over? 4. Prøv at finde eksempler på grøn levevis indenfor hver gruppe.5. Er du selv opmærksom på at gøre tingene miljømæssigt korrekt? Hvor-

for/hvorfor ikke?


2SJDYH��

Spørgsmål

1. Hvor stor er fattigdommen i Danmark?2. Hvad kan man gøre for at mindske fattigdommen? 3. Skal den være mindre? Find argumenter for og imod.4. Hvad betyder det for børn at vokse op i fattigdom?5. Vurder hvilke sammenhænge der er mellem fattigdom og uddannelse.

Fattigdom i Danmark

Der er 39.200 fattige i Danmark. Siden årtusindeskiftet er antallet af økonomisk fattige danskere vokset med næsten 150 %. I 1999 var tallet 16.200.

Selv om der er fattige i alle aldersklasser, så er personer fra starten af 20’erne og til starten af 40’erne markant overrepræ-senteret. Samtidig udgøres en stor del af gruppen ifølge mini-steriet af kontanthjælpsmodta-gere og selvstændige.

For kontanthjælpsmodtagerne er det blandt andet lavere ydel-ser til unge kontanthjælpsmod-tagere, der er med til at placere dem i gruppen af fattige, mens selvstændiges overrepræsenta-tion blandt andet kan skyldes et

bevidst valg om opstart af egen virksomhed med lav indkomst til følge i de første år som selv-stændig.

For gruppen af fattige børn er et fællestræk, at deres forældre har et lavt uddannelsesniveau. Omkring 70 % af børnenes foræl-dre har ikke en uddannelse ud over folkeskolen.

De fleste personer, der forla-der gruppen af fattige, forbliver dog i den nedre halvdel af ind-komstfordelingen, hvilket blandt andet forklares med overvægten af personer med relativt korte uddannelser.

Kilde: Baseret på Information, 22. maj, 2014.


2SJDYH��Ȃ�&DVHRSJDYHDa denne case er forholdsvis omfattende, kan man sagtens behandle de 3 emner hver for sig. Og man kan også fordele emnerne mellem eleverne eller grupper i klassen.

Fødsel – skilsmisse – død Denne case handler om nogle af de mere grundlæggende ting i vores liv: Fødsel, død og skilsmisser. Vi bliver alle sammen født, og vi skal vist også dø, og næsten 50 % af danskerne bliver i dag skilt.

Fertilitet (fødsler)Kilder:www.dst.dk/da/Statistik – Søg på Nyt fra Danmarks Statistik 16. februar, 2015, “Fertilitet 2014”.www.Sn.dk – Søg på “Vi føder flere børn”, 4. marts, 2015.

Læs teksterne og besvar følgende spørgsmål:

1. Se på fertiliteten hos de danske kvinder fra 1974-2014. Prøv at finde årsagerne til faldet i fødsler 1974-1983, stigningen fra 1984-1995, og fal-det igen fra 2007-2013.

2. Hvorfor tror I, at fertiliteten er højest hos 30 årige kvinder?3. Find fordele og ulemper ved at der er så få teenagemødre, og så mange

kvinder der får børn til de er over 40 år.4. Vurder hvorfor fertiliteten er højest i Vestjylland og lavest i København.

Vielser og skilsmisserKilder: www.dst.dk/da/Statistik – Søg på Nyt fra Danmarks Statistik 17. marts, 2015. “Højeste antal skilsmisser nogensinde”.www.dr.dk/Nyheder/Indland – Søg på dato og titel: 17. marts, 2015. Skils-misseekspert: Antallet af skilsmisser vil blive ved med at stige. www.information.dk/telegram/527548 – Søg på dato og titel: 17. marts, 2015. 2014 sætter rekord for skilsmisser i Danmark.


Læs teksterne og besvar følgende spørgsmål:

1. Find årsager til det store antal skilsmisser i Danmark i dag.2. Hvorfor tror I, at tallet er højest i alderen 20-29 år?3. Find forklaringer på, at den “farligste” tid er, når man har været gift i

6 år.4. Hvad tror I er grunden til, at antallet af kirkeviede er faldet fra 52 % i

1994 til 34 % i 2014?5. Vurder hvorfor antallet af kirkeviede er højere i provinsen end i Køben-

havn.

Dødsfald og middellevetidKilder: www.dst.dk/da/Statistik – Søg på Nyt fra Danmarks Statistik 13. februar, 2015, “Stor stigning i levetiden”.http://ekstrabladet.dk/nyheder – Søg på dato og titel: 10. november, 2014. Længere levetid får pensionsalderen til at stige.

Læs artiklerne og besvar følgende spørgsmål:

1. Find forklaringer på den store stigning i middellevealderen for kvinder og mænd fra 1989-2014.

2. Find årsager til forskellene i middellevealderen fra Nordsjælland til København og Vestsjælland.

3. Hvad vil det betyde for samfundet, hvis 30 % af kvinder og 18 % af mænd der bliver født i dag bliver mindst 90 år gamle?

4. Vurder hvad vil det betyde for vores pensionsalder, hvis gennemsnits-alderen bliver ved med at stige.

7Y¨UJ§HQGH�VSºUJVP§O�WLO�FDVHRSJDYH�� 1. Hvad kan man gøre for at øge fertiliteten hos de danske kvinder? 2. Skal man gøre noget for at øge fertiliteten hos de danske kvinder? 3. Hvilke konsekvenser kan det have, hvis indbyggertallet i Danmark fal-

der? 4. Hvad kan vi eventuelt gøre for at øge indbyggertallet i Danmark? 5. Kan og skal statsmagten gøre noget for at bringe skilsmissetallet ned? 6. Hvad er de familiemæssige konsekvenser af de mange skilsmisser i

Danmark? 7. Hvordan kan det være, at kvinder lever længere end mænd?


8. Hvad kan vi gøre for at øge middellevealderen yderligere? 9. Undersøg hvad udtrykket “ældrebyrden” dækker. 10. Vurder hvilken betydning “ældrebyrden” vil have i fremtiden.

2SJDYH��Ȃ�&KHFNVSºUJVP§O 1. I landbrugsfamilien arbejder de fleste familier hjemme på gården. Pas-

ser denne påstand? 2. Hvem passer hjem og børn i forhandlingsfamilien? 3. Der er i alt 1,9 mio. singler i Danmark. Er det rigtigt? 4. I dag opløses mellem 40 og 50 % af alle ægteskaber. Forklar det høje

tal. 5. Forklar hvor den primære socialisering især sker. 6. Hvad er en mønsterbryder? 7. Hvad er vigtigst: den biologiske eller den sociale arv? 8. I karrierelivsformen er familien det vigtigste i livet. Passer denne

påstand? 9. Redegør for, hvad miljøet betyder for det grønne segment. 10. Hvorfor er traileren vigtig for det violette segment?

16 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · KAPITEL 3

Indvandrere og efterkommere i Danmark

KAPITEL 3

2SJDYH��

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i DanmarkKrigen i det tidligere Jugoslavien medførte, at mange asylansøgere rejste fra det tidligere Jugoslavien til Danmark i perioden 1992-96. Langt stør-stedelen kom fra Bosnien-Hercegovina.

Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygt-ninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddan-nelse. Både mændene og kvinderne klarer sig godt. Unge bosniske kvinder har i højere grad end mændene taget mindst en ungdomsud-dannelse, og hver anden blandt de 20-24-årige kvinder er i gang med en videregående uddannelse.

Samtidig står de unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bos-niske krigsflygtninge sjældent helt uden arbejde eller igangværende uddannelse.

18-19-årige, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse og køn,

skoleåret 2012/2013, pct.

%RVQLVNH�NULJVȵ�\JWQLQJH�RJ�deres efterkommere

Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efter-

kommere med ikke-vestlig oprindelse

Personer med dansk oprindelse

%RVQLVNH�NULJVȵ�\JWQLQJH�RJ�deres efterkommere

Indvandrere (der har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år) og efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse


Mæ

ndKv

inde

r

67 % 8 %

58 %

70 %

66 % 12 %

58 % 10 %

67 %

Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse

6 %

2 %

3 %

iTrojka

KAPITEL 3 · INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK · 17

Spørgsmål

1. Gør via opslag på nettet rede for borgerkrigen i Jugoslavien efter 1992 og find ud af, hvor mange flygtninge der kom til under og efter krigen i landet.

2. Hvordan klarer de unge bosniere sig i det danske uddannelsessystem?3. Hvad kan forklaringerne være på den umiddelbart store succes?4. Find forklaringer på, at de unge kvinder tilsyneladende får mere og

højere uddannelse end mændene.

20-24-årige, som er i gang med en videregående uddannelse

eller en anden uddannelse, fordelt på oprindelse og køn,

skoleåret 2012/2013, pct.




%RVQLVNH�NULJVȵ\JWQLQJH�RJ�deres efterkommere




%RVQLVNH�NULJVȵ\JWQLQJH�RJ�deres efterkommere

Mæ

ndKv

inde

r

15 % 42 %

13 % 44 %

13 % 51 %

21 % 29 %

16 % 30 %

18 % 37 %

Anden uddannelse Videregående uddannelse

Kilde: www.ast.dk


2SJDYH��

1. Redegør kort for indholdet af teksten.2. Find nogle forklaringer på, at det især er indvandrerkvinder der er på

kontanthjælp.3. Find via opslag på nettet ud af, hvor store kontanthjælpsydelserne er.4. Hvad kan man gøre for at få antallet ned?

Indvandrerkvinder på kontanthjælpIkke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere er overrepræ-senteret i de langvarige kon-tanthjælpsforløb, hvor de tegner sig for 25 % af de, der har mod-taget kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år. Til sammenligning udgør ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere 14 % af alle kon-tanthjælpsmodtagere og 4 % af den samlede befolkning mellem 18 og 64 år.

Selv om kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig hjælp, der skal sætte borgeren i stand til at klare sig selv, har over 25.000 personer modtager

kontanthjælp i mere end 10 år inden for de seneste 15 år.

Særligt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande er overrepræ-senteret, idet 6.400 har modta-get kontanthjælp i mere end 10 ud af de seneste 15 år. Mange af de ikke-vestlige indvandrerkvin-der har en barriere for at kunne se sig selv på arbejdsmarkedet og tro på, at de kan få beskæfti-gelse, og flygtningene kan lide af posttraumatiske sygdomme, der kan medføre ustabilitet, hvilket f.eks. kan påvirke koncentratio-nen og gøre det svært at passe arbejdstider.

Antal personer, der har modtaget kontanthjælp i over 10 år

inden for de sidste 15 år, marts, 2014

Kvinder Mænd

Dansk herkomst 8.241 7.267

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 6.460 2.766

Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 341 275

Kilde: Baseret på www.agenda.dk, 2015.


2SJDYH��Ghettoer i Danmark

Den såkaldte ghettoliste er netop blevet offentliggjort, og den viser et lille fald i andelen af de særligt udsatte boligområder, der også kaldes ghet-toer. Ministeriet oplyser, at faldet især skyldes et fald i antallet af dømte kriminelle.

For at ende på listen over ghettoer skal boligområderne mindst have 1.000 beboere og opfylde fem kriterier.

Færre dømte kriminelleDe fem kriterier fokuserer på uddannelse, indtægt, arbejdsløshed, ande-len af kriminelle samt andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Alt i alt er der med den nye liste to ghettoer færre i Danmark. For selv om der er kommet fem nye til, er der også røget syv tidligere ghettoer ud af listen. De 31 boligområder på listen har i alt 68.000 beboere.

Her er listen over de danske ghettoer i byen København og Århus:

• Lundtoftegade København NY• Mjølnerparken København• Sjælør Boulevard København NY

Foto

: Sca

npix


• Tingbjerg/Utterslevhuse København• Bispeparken København• Degnegården København NY• Bispehaven Århus• Gellerupparken/Toveshøj Århus• Trigeparken Århus

Kilde: Baseret på www.dr.dk, 2015.

Spørgsmål

1. Gør kort rede for indholdet af artiklen.2. Hvad er et ghettoområde?3. Hvordan er disse ghettoer opstået?4. Hvad er grunden til, at antallet af ghettoer er faldet?5. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at bo i en ghetto?6. Kan og skal man forsøge at fjerne ghettoerne?

2SJDYH��

Integrationssucces for Imsel med kurdisk baggrundImsel på 22 har længe haft lyst til at stå frem og fortælle om sin hårde kamp for at få succes både gennem uddannelse og gennem erhvervslivet.

– Jeg er født i Danmark af for-ældre med kurdisk baggrund. Det har været svært at få dan-ske lærere til at acceptere min uddannelsesplan. De er ikke dyg-tige nok til at udfordre elever med særlige færdigheder. Fagligt var jeg meget dygtig, men lavede måske for lidt på grund af min fodbold i boldklubben Brøndby.

– Jeg har altid savnet udfor-dringer med hensyn til det fag-lige niveau i klassen. Det var de stærke forældres børn, der blev tilgodeset og ikke os andre.

– Denne blindhed fra lærernes side piner mig den dag i dag. Jeg har tit tænkt på at møde op på lærerværelset og vifte min stu-dentereksamen, med et gennem-snit på over 11 fra gymnasiet, gennemført på normeret tid.

– I dag læser jeg medicin på KU, på 5. semester.


Spørgsmål

1. Redegør kort for indholdet af teksten.2. Hvilke problemer har Imsel mødt i det danske uddannelsessystem? 3. Hvordan har han løst dem?4. Hvilke problemer møder indvandrere i arbejdslivet? 5. Hvordan kan de løses?6. Vurder Imsels 9 gode råd. Er de gode eller dårlige?

– Ud af 22 elever i folkeskolen er der i dag kun 2, der læser på en videregående uddannelse, og kun få har gennemført en erhvervsuddannelse.

– Samtidig med dette fuldtidsstu-dium, er jeg medstifter af Mobil-Leasing Danmark, som hurtigt gik fra at være en hobby til en millionforretning for mig og mine to kammerater, som i øvrigt også er medstiftere. Det er lykkedes os at finde investorer, der har troet på ideen og vores kreativitet og har dermed fået drivkraft i ideen, som har medført at vi i dag leaser mobiler til over 180 virksomheder og institutioner.

Ni råd fra ImselMine råd til alle unge med etnisk baggrund: • Lad dig ikke kue af Janteloven • Lad ikke autoriteter definere

dine mål og drømme

• Giv slip på dine evner og krea-tivitet og udnyt disse

Mine råd til deres forældre: • Overlad ikke dit barn til pæda-

goger og lærere blindt • Stil krav til uddannelsesinsti-

tutionen og deltag i den pæda-gogiske diskussion

• Prioriter dit barn frem for meget andet og være nærvæ-rende

Mit råd til skolelærere: • Faglig progression gælder ikke

kun for elever, men i høj grad også for lærerne

• Vær ikke en barriere for ele-vernes intellektuelle udvikling

• Lad ikke forældrepres være en afgørende faktor i jeres bedømmelse af elevernes uddannelsesparathed

Kilde: Baseret på Ekstrabladet, 7. november, 2014.


2SJDYH��Ȃ�&DVHRSJDYHDenne case handler om antallet af opholdstilladelser i Danmark og tager udgangspunkt i disse kilder:

• Danmarks Statistik 17. februar, 2015 nr. 77. www.dst.dk. Søg på “Asyl-ansøgninger og opholdstilladelser, 4. kvartal, 2014”.

• Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark. Nyt fra Danmarks Statistik, 17.2.2015. www.dst.dk

• Rumænere rydder op efter os. Berlingske, 11.2.2015. www.b.dk• Au pair Agency, Krav til værtsfamilier. http://aupairagency.dk • Ny i Danmark Au Pair. http://www.nyidanmark.dk

Opgaver

1. Forklar kort hvad EØS-lande er. 2. Hvordan er det gået med antallet af opholdstilladelser efter 2006?3. Hvad bliver der givet opholdstilladelser til? 4. Hvad er der flest af?5. Fra hvilke lande kommer de personer, der får opholdstilladelse? 6. Hvilken rolle spiller asylansøgere i det samlede billede?7. Hvordan er det gået med antallet af asylansøgere fra 2000-2014? 8. Hvorfor er antallets steget i 2013 og i 2014?9. Se på landene Rumænien, Polen, USA og Filippinerne. Forklar hvad de

pågældende landes statsborgere laver i Danmark.10. Hvordan kan det være, at der er arbejde til så mange rumænere, polak-

ker, ukrainere og letter i Danmark?11. Find via de nævnte kilder ud af, hvad au-pair ordningen i Danmark

går ud på.12. Find fordele og ulemper ved denne ordning.13. Hvad er din holdning til antallet af opholdstilladelser? Find negative

og positive elementer.

2SJDYH��Ȃ�&KHFNVSºUJVP§O

1. I 1960’erne kom flere tusinde pakistanere til Danmark. Er denne påstand korrekt?

2. Push faktoren er det element, der trækker indvandrere til Danmark. Hvad er indholdet i dette element?

3. Indvandrere og efterkommere udgør i dag ca. 19 % af befolkningen. Hvor kommer de fleste indvandrere fra?


4. Der er næsten ingen ghettoer tilbage i Danmark i dag. Passer denne påstand?.

5. Hvor ligger ghettoerne i Danmark?6. Efterkommere er 3. og 4. generationsindvandrere. Er dette korrekt?7. Forklar hvad assimilation indebærer.8. De fleste indvandrere føler sig meget velkomne i Danmark. Er denne

påstand rigtig?9. Hvorfor er mange indvandrere selvstændige erhvervsdrivende?10. Mange indvandrere er i dag ansat i servicefag og i landbruget. Hvad

er årsagerne til dette?

samfundsfag c, cases og opgaver 1. udgave 2015

Documents