samler- på sporet af mælk og passioner 9 tilværelsen 10 medicin … · 3 bedre undervisning på...

Samler-passioner 9

CAMPUSA A R H U S U N I V E R S I T E T

Mælk og medicin 8

På sporet af tilværelsen 10

513.03.06

Kan en lille fem centimeter højorange plastikfigur med stritører,et kyklopisk øje og en webadressei nakken få unge på uddannelses-sightseeing i Århus?

Kampagnen for u-days, det fæl-les åbent hus-arrangement blandt26 af byens uddannelsesinstitutio-ner, foregik med utraditionelle

midler og via moderne medier.Det gav bonus i form af flere besø-gende.

Kampen om fremtidens stude-rende er skærpet de senere år. Defleste af landets universiteter bru-ger i dag over en million kronerårligt på at markedføre sig overfor de kommende “kunder”.

En ekspert i oplevelsesøkonomimener, at det er vigtigt at promo-vere byen mere end selve uddan-nelserne. Universiteter er der nokaf, men vi har kun ét Århus, ogÅrhus er unik med et stærktbrand.

Side 6-7

Åbent hus 4USøren Kjeldgaard/AU-foto

CAMPUS 5 / 20062

Der er en revolution i gang, og den vil ændre grundvilkårenefor udbud af videregående uddannelser. Blandt andet for-

venter man, at der bliver selvstændige optag til bachelor- ogkandidatuddannelserne. Der tales også om “elite”-universitetereller –uddannelser. Hvordan man vil etablere denne “elite”, lig-ger endnu hen i det uvisse, men ender det med en form for dif-ferentiering mellem de danske universiteter eller uddannelser,er der ingen tvivl om, i hvilken ende af skalaen vi ønsker, atAarhus Universitet skal ligge. Disseforhold gør, at det er på høje tid, at vipå Aarhus Universitet udarbejder enklar strategi for rekruttering af dygti-ge studerende fra alle Danmarkshjørner og fra udlandet.

Der foregår i dag mange aktiviteterrettet mod rekruttering af studeren-de. U-days er lige overstået, ogmange af universitetets medarbejderedeltog aktivt i et forsøg på at give po-tentielle studerende et indblik i livetpå bjerget. Den indsats vil ledelsengerne kvittere for. Ligeledes er der mange medarbejdere, som iårets løb lægger store kræfter i at rekruttere studerende i formaf deltagelse i uddannelsesmesser og medvirken i gymnasiear-rangementer. Der er også for nylig afviklet en “studiepraktiku-ge”, som giver gymnasieelever mulighed for at kigge bag kulis-sen og smage på, hvordan det er at studere på universitetet.Dette er vigtige initiativer, men de retter sig kun mod rekrutte-ring til bacheloruddannelser.

Der skal tænkes i andre baner, når man skal rekruttere tilkandidat- eller ph.d.-uddannelser. Foruden at udarbejde

en strategi for rekruttering af dygtige kandidatstuderende er viogså nødt til at spørge os selv, om universitetets nuværende ak-tiviteter rettet mod erhvervelse af bachelorstuderende kan ko-ordineres bedre, eller om de kan og bør suppleres med andreinitiativer. Vi har indtil videre været enige om, at Aarhus Uni-versitet ikke skal “reklamere” i busser eller biografer, men erder andre måder, vi kan udbrede kendskabet til universitetet ogvores uddannelsestilbud på? Bør vi eksempelvis – efter svenskmodel – danne et “foredragskorps”, der tilbyder gymnasier igeografiske områder, hvor vi gerne vil øge vores rekruttering,mulighed for at bestille foredrag, og på den måde bringe videnud til potentielle studerende? Kan vores trykte informationsma-teriale forbedres, og ligger det de rigtige steder? Endelig er deringen tvivl om, at vi endnu ikke har formået at udnytte inter-nettets store muligheder for at komme i kontakt med potentiel-le studerende – ikke mindst fra udlandet.

Aarhus Universitet skal have en tidssvarende strategi for re-kruttering af studerende. Der er meget at tage stilling til,

men det er vigtigt, at en sådan strategi ikke laves “top-down”.Der ønskes input fra både ansatte og studerende ved udarbej-delse af strategien.

Vi er midt i en revolution, som gør, at det er et utrolig spæn-dende tidspunkt at arbejde med videregående uddannelser –men toget kører, og vi skal sikre, at Aarhus Universitet ikke stårtilbage på perronen!

En strategi forrekruttering

Prorektor Katherine Richardson

Det er på høje tid, Aarhus Universitet udarbejder en klar strategi for rekruttering af dygtige studerende fra alle Danmarks hjørnerog fra udlandet.

udgives af Aarhus Universitet og udkommer

hver 2. mandag i semestermånederne.

Næste nummer udkommer 27. marts.

Deadline for indlæg 20. marts kl. 10.00.

Redaktion:: Finlandsgade 23, 8200 Århus N

T: 8942 2330, e-mail: [email protected]

Ansvarshavende:: Souschef Ingeborg Christensen.

T: 8942 2342; e-mail: [email protected]

Abonnement: Et årsabonnement koster 150 kr.

Studerende ved Aarhus Universitet 100 kr.

Henvendelser vedr. abonnement rettes til

Torben Johansen, T: 8942 1108, e-mail: [email protected]

Annoncer: Henvendelse på redaktionen.

T: 8942 2330, e-mail: [email protected]

Tryk:: Avistryk Nord A/S

ISSN: 1604-1607

Better counselling, more evaluation,clarifying expectations from both stu-dents and instructors are among theimprovements that it is hoped willlower the drop-out rate and raise uni-versity standards, says the report onEducational quality.

One of the recommendations in thereport is that university boards laydown a strategy for evaluation of thequality of instruction and the level ofeducation, and that they appropriatefunds for research in university peda-gogy and subject-matter didactics.

“All the many good initiatives thatare happening in the area should notremain sporadic. The area should beseen as a whole, and there should be acollected strategy for better instructionthat is clear to everyone from first-yearstudents to professors” states a mem-ber of the task group behind the re-port, centre leader Hanne Leth Ander-sen, the University of Aarhus’ Centrefor Educational Development.

Hanne Andersen points out that oneof the group’s assertions is that univer-sity pedagogy spans educational re-

search and planning, curriculum, gene-ral pedagogy, communication, and pro-fessional and subject-matter didacticdevelopment related to all the choicesmade from research to education.

The report emphasises that studentsmust recognize a competence profile,content, and premises in order to par-ticipate in their education. And it main-tains that it is also a prerequisite ofgood teaching that students regardtheir education as a full-time job.

P. 3.

A consortium in Århus’ Science Parkhas been allotted DKK 19 mill. to inve-stigate how best to utilize a number ofnewly discovered proteins in milk. Atbest, they will help prevent arterioscle-rosis, be used in cancer treatments,and prevent osteoporosis.

Every child know that you must drinkyour milk, if you want to be big andstrong like daddy, but Århus Universityresearchers have now discovered that

milk is even better for our health thanwe thought.

The results are so promising thatthey have collected DKK 19 mill. tofund the next four years of researchinto how we can best utilize a numberof formerly unknown proteins in milk.Associate professor Torben EllebækPetersen, PhD, the Department of Molecular Biology, will lead the newresearch consortium, which has been

formed together with the TechnicalUniversity of Denmark, Arla Foods, theDanish bio-technology company Up-front Chromatography, and SwedishSemper AB, who make infant formulas.

“We know there are large amounts ofthe proteins present in milk, but wewant to find out precisely how theywork, and how we can use them,” states Torben Ellebæk Petersen.

P. 8

The road to better education

Århus researchers nearing a breakthrough

JUST A MINUTE

Anders CorrellRedaktør T: 8942 2331M: 2899 2235 [email protected]

Helge Hollesen Journalist T: 8942 2332M: 6020 [email protected]

Hans PlauborgJournalist T: 8942 2334M: 2899 [email protected]

Sys VestergaardJournalist T: 8942 2335M: 6020 [email protected]

Claus BaggersgaardStudentermedhjælpclaus.baggersgaard @post.au.dk

Stronger marketing by universities The joint marketing campaign by 26of the city’s educational institutions,“U-days”, March 2-4, was a success,with almost 10,000 young visitors,3000 more than last year.

This year, the group working on theU-days project had focussed on at-tracting attention and drawing moreyoung people in by means of a modern and youthful media-cam-paign. Among other things, they produced about 70,000 U-guys – amysterious little orange mascot whoappeared at schools and on streetsand town squares in towns and cities.

U-guy job was to attract young people to www.boardthetrain.com,where they were encouraged to sharein promoting the U-days event –among other things with banners tobe displayed in public places in theweek up to U-days.Pp. 6-7

Competition for new students be-tween university towns has been onthe increase in later years. Only thecountry’s largest university, the Uni-versity of Copenhagen, still has noadvertising budget to promote its

courses of studies, but relies on thetraditional channels of information. Incontrast, the university of Aalborg an-nually spends DKK 1.5 mill. on activemarketing. The north Jutland univer-sity uses text messaging, TV-ads, theInternet, and brochures in its pursuit

Lars Kruse/AU-foto

3

Bedre undervisning på universiteterne kræver ensynlig strategi og mereforskning, lyder det fra en arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet.

Undervisningen på universiteterneskal være bedre. Både for at forhin-dre frafald og få flere gennem studi-erne på kortere tid. Men også for atimødekomme de forskellige forud-sætninger, som studerende i stigen-de grad møder op med.

– Universiteterne skal have ensynlig samlet strategi for undervis-ningen, og den skal være synlig foralle fra studerende til professorer.Derfor skal ledelsen nu tage ansva-ret for at sætte mere fokus på un-dervisning, og at nogle tager sig af atudvikle undervisningen, siger HanneLeth Andersen. Hun er leder af Cen-ter for Undervisningsudvikling vedAarhus Universitet og medforfattertil de anbefalinger, som et udvalgunder Vidensskabsministeriet kom-mer med i rapporten Kvalitet iundervisningen.

Her anviser udvalget veje til atskabe sammenhæng mellem under-visning, undervisningsmål og eksa-mensformer. Samtidig slår de et slagfor mere forskning i pædagogik og

fagdidaktik på universiteterne. Hvil-ken undervisning virker hvornår, eret af de spørgsmål, der kræver svar.

– Gruppen af studerende blivermere og mere differentieret, og nukommer også mindre studievanteunge ind på universitetet. Det stillerkrav om forskellige former for un-dervisning, som imødekommer for-skellige behov og samtidig fokusererpå forskellige kompetencer, sigerHanne Leth Andersen. Hun under-streger, at det også handler om atimødekomme de studerende, sommøder med høj motivation og etønske om dannelse og selvrealise-ring. Den drivkraft skulle gerne føretil faglig fordybelse, men også evnentil at se ud over sit eget fag.

– Lever vi ikke op til deres for-ventninger, risikerer vi også at tabeden gruppe studerende, siger hun.

Systematisk uddannelseRapporten understreger, at de stu-derende skal kende kompetencepro-filer og indhold i deres uddannelseog forudsætningerne for at kunnedeltage i den.

– Det er vigtigt at beskrive, hvor-når de studerende opnår bestemtekompetencer i uddannelsen og sikre,at underviserne kan formidle og an-vende de kompetencer i deres un-dervisning. Det er ikke gjort medlidt overfladiske kompetencebeskri-velser, som de enkelte studerede ik-ke føler, de bliver mødt med i virke-

lighedens verden, siger Hanne LethAndersen.

Ansvaret for at indfri det krav lig-ger hos studieledelsen på de enkelteuddannelser, mener arbejdsgrup-pen, der også lægger op til en syste-matisk uddannelse af universitetslæ-rerne. Den skal gøre det muligt fordem at omsætte deres faglige videntil undervisning, der lever op til deenkelte uddannelsers læringsmål.

– Forskerne er jo ansat til at un-dervise 50 procent af deres tid, sådet er utroligt, de ikke i højere gradkræver efteruddannelse inden for etområde, der tager så meget af derestid, konstaterer Hanne Leth Ander-sen.

Prestige til undervisningAdjunkterne er den eneste gruppepå universiterne, som kommer gen-nem et undervisningsforløb i univer-sitetspædagogik. Men en undersø-gelse tyder på, at det stadig kun erpå deres kompetence som forskere,de kan få fast ansættelse. Det pro-blem kender Hanne Leth Andersenogså fra Aarhus Universitet, selv omder her i et år har været et krav, atansøgere til stillinger gør rede forderes kompetencer som undervisere.

– Jeg har hørt unge adjunkterbrokke sig over, at den side ikke bli-ver taget alvorligt i bedømmelsen afderes ansøgninger. Andre steder harden tydeligt være med i bedømmel-sen, uden at det nødvendigvis har

betydet noget, siger Hanne Leth An-dersen. Hun mener, at kvalifikatio-nerne som forsker fortsat alt andetlige skal være det, professorer, lekto-rer eller adjunkter bliver ansat på pået universitet.

– Men der skal være samme pre-stige ved at undervise som ved atforske. Derfor lancerer vi også etforslag om kvalifikationstillæg tilundervisere med særlige kompeten-cer, og at der årligt uddeles en pristil et universitetsmiljø, der har gjorten særlig indsats for at styrke kvali-teten af undervisningen.

Mere forskningDer er brug for mere forskning i,hvad der er god undervisning. Ogforskningen i pædagogik og fagdi-daktik skal også have et løft, menerudvalget, der konstaterer, at denpædagogiske og didaktiske forskningofte ikke har betydning for undervis-ningen på universiteterne.

– God undervisning drejer sig ik-ke kun om, hvordan man undervi-ser, fastslår Hanne Leth Andersen.

Derfor foreslår arbejdsgruppen, atVidenskabsministeriet sætter pengeaf til forskning i effekten af forskelli-ge former for eksamen, undervis-ning og evaluering. Og så skal derogså forskes i fagdidaktik.

– Det er ikke nok at varierere ek-samensformer. Vi skal også vide,hvordan de rent faktisk virker, oghvilke former, der fremmer bestem-

te kompetencer. At udvikle under-visningen kræver også andet endgode råd og tips til at gøre det lidtsmartere. Derfor har vi også brug fornogle forskningsbaserede redskaber.

For at højne kvaliteten af under-visningen skal der sættes ind påmindst to niveauer.

– Der er dels almen universitets-pædagogik, dels en faglig udvikling,der i højere grad skal indtænke,hvordan man tilegner sig den viden,metode og forståelse, der er frem-herskende på et fag, mener HanneLeth Andersen.

– Ud over penge til forskning stil-ler udvalget ikke krav om flere pen-ge til undervisningen på universite-terne. Men vil det ikke kræve pengeat forbedre kvaliteten?

– Der er allerede tiltag er i gang,som universiteterne kan udvikle.Men man kan ikke lave nyt uden atsætte penge af til det. Det giver sigselv. Vi fandt det vigtigt at sende etsignal om, hvad der skal gøres udenat gøre finansieringen til vores opga-ve. Det handler om, at der skal væreen strategi, og at de politiske niveau-er på de forskellige institutioner skaltage ansvaret for den. De må vurde-re, hvor meget det koster, og hvadde skal satse på.

Kvalitet i undervisningenwww.vtu.dk

Helge Hollesen / [email protected]

CAMPUS 5 / 2006

Et løft til undervisningen

Efter de første to foredrag om vand tegner foredrags-rækken til at blive en stor succes. Med over 425 tilhø-rere (der er plads til 425 i Søauditorie 1) til det førsteforedrag den 28. februar “Oceanernes økologi og kli-maforandringer – Galathea ekspeditionen” af prof. K.Richardson, Biologisk Institut, og næsten lige så mangeden 7. marts til foredraget “Vand i og på jorden – mo-derne helikopterbårne pilekviste” af lektor Kurt Søren-sen, Geologisk Institut.

Tilhørerne har været meget begejstrede for de to

foredrag. Evalueringen fra det andet foredrag forelig-ger endnu ikke, men evalueringen fra det første er ikketil at tage fejl af: 83 procent af tilhørerne gav det såle-des højeste karakter “meget spændende” mens restennøjedes med “god”.

Foredragene om vand afholdes hver tirsdag frem tilden 4. april, og vil løbende blive annonceret i kalende-ren i CAMPUS. Bag arrangementet står Det Naturvi-denskabelige Fakultet og Folkeuniversitetet i Århus.

/ac

Et studium er et fuldtidsjob. I perio-der skal de studerende være indstil-let på, at det også er mere end 37timer om ugen.

– De studerende har også et an-svar for en vellykket undervisning,fastslår Dina Bloch, som var en af defire studerende i arbejdsgruppenbag rapporten Kvalitet i undervis-ningen. Hun er helt med på, at destuderende skal være indstillet på, atdet er et fuldtidsjob at studere veduniversitetet.

– Til det hører blandt andet atmøde op til undervisningen, væreforberedt, og også deltage i evalue-ringer for at være med til at udvikleundervisningen, siger Dina Bloch.

Evalueringer kan sammen medklare beskrivelser af de kompeten-cer, som de enkelte forløb i en ud-dannelse skal give de studerende,blive et godt redskab til at gøre un-dervisningen bedre.

Godt udgangspunktAarhus Universitet har et godt ud-gangspunkt for udvikle at undervis-ningen, mener Dina Bloch. Det gæl-der både kravet om, at ansøgere skaldokumentere deres erfaringer medundervisning og deres kompetencerpå området, og de enheder for ud-vikling af universitetspædagogik,som er etableret ved fakulteterne.

– Universitet skal styrke de enhe-der og arbejde for, at det bliver ennaturlig del af kulturen på universi-

tetet, at undervisere på alle niveauerdeltager i aktiviteter, der styrker de-res kompetencer som undervisere,siger hun.

Det skal ikke mindst sikre, at destuderende går til undervisning ogeksamen under former, der modsva-rer de kompetencekrav, de seneremøder på arbejdsmarkedet.

– At jonglere med forskellige un-dervisnings- og eksamensformer ogbruge dem fornuftigt i forhold til vo-res kompetencebehov stiller storekrav til underviserne. Man kan ikkeundervise på samme måde i forholdtil de forskellige kompetencer, fast-slår Dina Bloch.

God investeringStudenterrepræsentanten med enfortid i bestyrelsen for Aarhus Uni-versitet siger desuden, at ledelsenskal sætte penge af til forskning ogudvikling på undervisningsområdet.

– Det er vigtigt, at universiteternefår flere ressourcer efter flere års be-sparelser på taxameterne. Men nårdet er sagt, kan der gøres meget in-den for de eksisterende rammer. Ogjeg tror, det vil være en god investe-ring for universitetet i de kommendeårs konkurrence om de studerende.Så er det godt at være kendt som etuniversitet med god undervisning.

– I øvrigt er undervisning sådanset et af universitetets hovedformål,så det burde ikke være nødvendigtat argumentere for, hvorfor den skalprioriteres, konstaterer Dina Bloch.


God undervisning erogså studerendes ansvarsucces Anders Correll

uddannelse

uddannelse

forskning

Det er i høj grad folks uddannelse,der afgør deres værdier, og det be-tyder, at danske vælgere i stigendeomgang bliver delt i to grupper: dehøjtuddannede og de lavtuddanne-de. Det viser afhandlingen TheEducation Cleavage: New Politicsin Denmark af kommende adjunkt,ph.d. Rune Stubager fra Institut forStatskundskab.

Særligt skarpt står skellet mel-lem de vælgere, der har taget enstudentereksamen, og de, der ikkehar:

– Folk med studentereksamenhælder til venstre på værdipolitik-ken. De er for eksempel ikke så be-

kymrede over udlændinge og islam.De vil hellere bruge forebyggelseend fængsel mod kriminalitet og erbekymrede for miljøet. Omvendt erdet med mange vælgere uden stu-dentereksamen. De er bekymredeover udlændingene og påvirknin-gen fra islam, satser på fængsel tilde kriminelle og vil hellere brugepengene på noget andet end miljø-et, fortæller den 30-årige RuneStubager.

Et langvarigt skelVærdierne kan pille ved den tradi-tionelle partiloyalitet. Det er senestset i sagen om Muhammed-tegnin-gerne, der bringer værdikonflikten

frem i vælgernes bevidsthed, og debegynder at stemme på de partier,der klarest står for deres egne vær-dier, mens de økonomiske spørgs-mål glider mere i baggrunden.

Afhandlingen viser desuden, atnår det kommer til værdispørgs-mål, står den politiske kamp ikkemellem den traditionelle højre- ogvenstrefløj. Her er der i stedet op-stået en ny venstrefløj anført af DetRadikale Venstre, som står over for

hovedmodstanderen på den nyehøjrefløj: Dansk Folkeparti.

– På det nye politiske landkort ervælgerkorpset hos SF, Enhedslistenog Det Radikale Venstre domineretaf de højtuddannede, mens folkmed kort uddannelse fylder ræk-kerne hos Socialdemokraterne og isærdeleshed Dansk Folkeparti.Venstre og Det Konservative Folke-parti tiltrækker derimod vælgerefra forskellige uddannelsesgrupper,uddyber Rune Stubager.

Der er tegn på, at modsætningenmellem højt- og lavtuddannede kanblive den nye langvarige skillelinje idansk politik.

Sys Christina Vestergaard / [email protected]

4

Bliver studerende udnyttet som bil-lig eller gratis arbejdskraft, når de eri praktik? En undersøgelse fra stu-dentersektionen i Dansk Magister-forening (DM) tyder på det, menerformanden for DM, Ingrid Stage.Hun vil nu foreslå universiteterne etsamarbejde om at sikre kvaliteten afpraktiksteder.

Det sker på baggrund af, at hvertredje studerende ikke får coaching,når de er i praktik. Derfor menerhun, at praktiksted og praktikantskal indgå en kontrakt, der sikrer destuderende en faglig vejledning i for-bindelse med de opgaver, de udføreri praktikperioden. En kontrakt giver

DM mulighed for at gribe ind, hvisden ikke overholdes, og det kanpresse praktikstederne til at rette oppå problemerne, mener IngridStage.

Undersøgelsen viser, at hver tred-je studerende ikke havde en kon-trakt med nærmere betingelser forpraktikperioden.

Manglende coaching er stik modhensigten med et praktikophold,siger formanden for DMstud., Kas-per Rasmussen til DMstud.bladet.

– Det er helt uacceptabelt, at såmange ikke får coaching. Praktik eren del af en uddannelse, så kyndigcoaching er væsentlig, siger han.

Undersøgelsen omfatter 1500 afde ca. 5500 medlemmer af DMstud.Af dem har hver tredje været i prak-tik, men kun godt halvdelen fik fuldmerit af opholdet. Alligevel er 90procent tilfredse med forløbet. Toud af tre praktikanter arbejdedeuden løn, men det får ikke KasperRasmussen til at stille krav om af-lønning.

– Vi vil ikke stå fast på et krav omløn. Det vigtigste er en kvalificeretfaglig vejledning, og at universiteter-ne honorerer de studerende i formaf merit for praktik, siger han. /hh

Specialer til tidenDer er politisk enighed om, at uni-versiteterne skal gøre en indsats forat forhindre de studerende i athavne i “specialesumpen”. Til gen-gæld er der tilsyneladende uenighedom, hvordan de skal nå dette mål. Videnskabsminister Helge Sanderhar foreslået at stramme tidsram-

merne for de studerende, mens Ven-stres videnskabsordfører TorstenSchack Pedersen omvendt vil slækkepå kravene til specialets omfang.Universiteternes specialer vil i nærfremtid blive drøftet i Globalise-ringsrådet, og i den sammenhængvil Helge Sander diskutere, hvordanman kan afkorte studietiden ved atsætte skrappere rammer op for destuderende.

– Vi vil lægge op til, at på stort setalle universitetsuddannelser skalspecialet klares på det halve år, som

har været kutyme, men som sletikke er blevet gennemført de senesteår, siger Helge Sander til Ritzau.

Videnskabsministeren tilføjer, atstuderende, som ikke får lavet speci-alet færdig på det halve år, muligvisvil blive mødt med et krav om at be-gynde helt forfra. Han afviser samti-dig et forslag fra Torsten Schack Pe-dersen om at åbne mulighed for aterstatte det nuværende speciale meden kombination af en mindre opgaveog nogle supplerende fag.

Begge Venstre-forslag afvises af

Socialdemokraternes videnskabs-ordfører, Rasmus Prehn.

– Et krav om, at specialet skal af-leveres efter et halvt år, er en unø-digt nidkær måde at løse problemetpå. Det er fint, at udgangspunkteter, at man skal være færdig på den-ne tid, men det skal være muligt atfå dispensation, hvis specialeskriv-ningen trækker ud, siger RasmusPrehn, som dog er endnu meremodstander af forslaget om at æn-dre på kravene til specialets omfang./hp

CAMPUS 5 / 2006

Aarhus Universitet har nu fastlagtstørrelsen på de gebyrer, som stude-rende uden for EU og EØS-samar-bejdet skal betale, hvis de ønsker attage en hel eller dele af en uddan-nelse ved universitetet. Studier vedTeologi, Humaniora og Samfundsvi-denskab kommer til at koste 9.100euro om året, mens studier ved Na-turvidenskab og Sundhedsvidenskabkommer til at koste 15.300 euro omåret. Der vil være tale om halvårligebetalinger, når ordningen træder ikraft fra efterårssemesteret 2006.

– Gebyrerne er fastlagt ud fra Vi-denskabsministeriets næsthøjestetaxametre for uddannelserne. Dertil

kommer så et procenttillæg for atdække udgifter til markedsføring.Desuden er der skelet til, hvadsammenlignelige uddannelser kosteri andre lande, siger fuldmægtig påRegistraturen Carsten Dalsager.

Indførelsen af studiegebyrer ellertuition fees, som den slags hedderpå engelsk, er vedtaget af et politiskflertal i Folketinget. Hensigten er atopnå en balance mellem ønsket omat tiltrække flere udenlandske stude-rende til det danske marked for ud-dannelse og ønsket om at styre demerudgifter, som følger af den stør-re internationalisering. Studerendeuden for EU og EØS-samarbejdet,

som er omfattet af en udvekslingsaf-tale mellem Aarhus Universitet ogderes hjem-universitet, skal fortsatikke betale. På Registraturen harman ikke overblik over, hvor mangenuværende studerende der skullehave penge op af lommen, hvis ord-ningen gjaldt i dag. Men det er "retfå", lyder svaret.

Videnskabsminster Helge Sanderhar i øvrigt i et svar til Folketingetsudvalg for Videnskab og Teknologiden 14. februar sagt klart nej til be-talingsuddannelser til danske stude-rende. /hp

Efter ni måneder som konstitueretkommunikationschef kan AndersFrølund nu slette “konstitueret”.

Kommunikationschef AndersFrølund har et særdeles godt kend-skab til universitetet. I 1987 blevhan uddannet som cand.phil. imusik. Det var dog ikke musikken,der trak i den nu 46-årige kommu-nikationschef. Straks efter kandi-datgraden blev han ansat i DenCentrale Studie- og Erhvervsvejled-ning på Aarhus Universitet, hvorhan først som fuldmægtig og sene-re som afdelingsleder var ansatfrem til 1992. Derefter fulgte to årsom informationsmedarbejder vedDet Strategiske Miljøforsknings-program, hvor han var med til atopbygge kommunikationen helt frabunden. I 1994 vendte han tilbagetil universitetet som informations-medarbejder ved Informationskon-toret, hvor han fra 1999-2005 ogsåvar souschef.

Anders Frølund har altid interes-seret sig for og beskæftiget sig medweb-kommunikation. Det var daogså ham, der stod bag, da AarhusUniversitet i 1995, som et af de før-ste universiteter i Danmark gik iluften med en hjemmeside. Enanden af Anders Frølunds bedrifterhar været at gennemføre et samletdesignprogram, der kunne brandeAarhus Universitet som en samlet

enhed. Som ordførende for plan-lægningsgruppen har Anders Frø-lund desuden været en af de dri-vende kræfter i det nordiske samar-bejde for informationsmedarbejde-re ved universiteterne i Norden,NUAS.

En af de opgaver, som den nykommunikationschef vil lægge sær-lig vægt på, er samarbejdet medpressen. Han mener, at AarhusUniversitet skal være en mere na-turlig leverandør af gode historier,ekspertviden og i det hele tagetvære mere synlig i pressen. /ac

Anders Frølund ny kommunikationschef på Aarhus Universitet

Studentergebyrer fastlagt

Bedre kvalitet i praktik

Lars Kruse/AU-foto

HUSK TILVALGSDAGTorsdag d. 30. marts

afholder Aarhus Universitet “Tilvalgsdag”.

Vandrehallen, bygning 1410,

kl. 12.00 til kl. 16.00.

Har du brug for inspiration, information og vejledning

om sammensætning af din uddannelse?

På Tilvalgsdagen kan du mødestudievejledere fra alle

Aarhus Universitets tilvalg, dvs. sidefag og suppleringsfag,

samt studievejledere fra fakulteterne og det centrale

Studiekontor. Du vil kunne få svar

på spørgsmål om både dine muligheder for optagelse på tilvalg og om indholdet af

universitetets tilvalg.

For yderligere information: kontakt Studiekontoret,

[email protected] – tlf. 8942 1025.

Nye skel i politikDansk politik har fået en ny værdipolitisk skillelinje, der deler vælgerne efter uddannelse. Det viser nyforskning fra ph.d. Rune Stubager fra Institut for Statskundskab.

Rune Stubager forsvarede den 3. marts sin ph.d.-afhandling. Den har fået en del omtale i pressen, ikke mindst fordi den kan give en forklaring på et højaktueltemne: vælgerflugten fra Socialdemokraternetil Dansk Folkeparti i forbindelse med sagenom Muhammed-tegningerne.

De unge vidste, hvad dekom efter, og de fik, hvadde ville have, da universite-tet gennem tre dage bødde unge indenfor.

De kom fra Hurup i Thy, Mors, Hol-stebro, Horsens, Herning, Tønder ogsågar København. Unge, der stårover for at vælge, hvor de vil i gangmed en videregående uddannelse,strømmede fra den 2. til 4. marts tilu-days i Århus for at finde ud af,hvad Aarhus Universitet og 25 andreaf byens uddannelsesinstitutionerhar at byde på.

De unge lagde ikke skjul på, at detførst og fremmest var Århus som by,og kun i mindre grad udbuddet afuddannelser på universitetet, derhavde lokket dem til at tage turen tilden østjyske hovedstad.

– Jeg kan godt li’ Århus, men jegkunne også blive molekylærbiologandre steder. Et universitet er jo etuniversitet, sagde Julie Andersen fraHerning under rundvisningen i demange laboratorier. Hun var blevetopmærksom på u-days via plakaterog på en uddannelsesdag på sinskole.

Også Esben Rasmussen fra Hol-stebro, der gerne vil læse antropolo-gi og etnografi, havde valgt at tagetil Århus på grund af byens gode

rygte, og ikke fordi det skulle værespecielt meget bedre at læse på Aar-hus Universitet end andre steder.

– Århus har alt, en storby skalhave, men den har samtidig et min-dre, overskueligt format. Jeg tror,det gør, at her er en mere afslappetstemning end i København. Der ernok lidt jydementalitet over dagen,og det er fedt, sagde Esben Rasmus-sen, der havde fundet ud af, at dervar u-days på internettet.

Mange kom Det Naturvidenskabelige Fakultethavde stor succes med at lokke deunge indenfor. 401 var tilmeldt tors-dag og 444 om fredagen mod samlet608 over to dage sidste år.

Den nye bioteknologiuddannelse,der i dagens anledning var gået sam-men med molekylærbiologi, var enaf uddannelserne, der trak mangetil. Blandt andet søstrene Lise ogMette Riis Vestergaard fra Mors, derbegge vil læse den nye civilingeniør-uddannelse i bioteknologi.

– Vi har besøgt Aalborg Universi-tet, og det var vi ikke vilde med, sag-de Mette.

– Ja, der var meget gruppearbej-de, og så kan vi bedre li’ Århus somby, tilføjede Lise.

De 75 unge kunne blandt andetunder den mere muntre del af pro-grammet opleve en celle æde en

bakterie med velbehag og kvitteremed en kæmpe bøvs på storskær-men i auditoriet. En ph.d.-studeren-de fortalte også om sit arbejde medat lave medicin af GMO-planter, ogbagefter blev de unge guidet gennemde mange laboratorier af en ældrestuderende som en flok japanske tu-rister på besøg i Den Gamle By.

Realistisk billede Annemarie Dalgas, der er ansvarligfor u-days-kommunikationen på DetNaturvidenskabelige Fakultet, var

yderst tilfreds med fremmødet.– Vi forsøger at gøre det spæn-

dende, men de unge skal først ogfremmest have et realistisk billedeaf, hvad det vil sige at studere påuniversitetet, så det hele er ikke sjovog ballade og bulder og brag. Vi harfokus på det faglige med foredrag ogstudievejledning, sagde hun.

De unge var også godt tilfredsemed den første smagsprøve på livetsom studerende.

– Der er blevet gjort utrolig megetfra byens side. Jeg var vildt overras-

ket over, at der stod folk og viste ostil de rigtige busser ved banegården,sagde David Margolis fra Holstebro.

– Ja, og hjemmesiden fungeredetilmed smertefrit og brugervenligt.Jeg fik hurtigt en bekræftelse på, atjeg havde meldt mig til, tilføjede MaiEkmann fra Hurup i Thy, der sag-tens kunne forestille sig at læse påAarhus Universitet.

Claus Baggersgaard/[email protected]

Ingen u-vendingerunder u-days

Søren Kjeldgaard/AU-foto

Fra højre er det Esben Rasmusen, Holstebro, Niels Petersen, Århus, David Margolis, Holstebro og Mai Ekmann fra Hurup i Thy, deralle var omkring Det Teologiske Fakultet under U-days.

5CAMPUS 5 / 2006

Overvejer du at tage 1 eller 2 semestre i udlandet?Gik du glip af en udvekslingsplads?

EDU Danmark hjælper og vejleder danske studerende der vil læse i udlandet. Vores samarbejdsuniversiteter i Australien, New Zealand og USA tilbyder en lang række muligheder for Study Abroad, dvs. 1-2 semestre med enkeltfag.

Træk på EDU’s erfaring. Vores hjælp er til rådighed for danske studerende og naturligvis gratis.

Studieophold i udlandet?

EDU Danmark Købmagergade 2 • 1150 København K. • Tlf.: 70 20 28 24 • [email protected]

NEW ZEALANDAUSTRALIEN

USA

Du kan fortsat nå studiestart

til efteråret 2006

Se mere påwww.edu-danmark.dk

Universiteternes unikke videnskal udnyttes i endnu højeregrad til at efter- og videreud-danne dansk arbejdskraft. El-lers kan landet ikke gøre siggældende i den globaliseredeøkonomi og heftige teknolo-giske udvikling, konkludereren ny rapport fra Videnskabs-ministeriet, Funktionærernesog Tjenestemændenes Fælles-råd og Akademikernes Cen-tralorganisation.

Der skal ganske enkelt ud-bydes flere og bedre kurserforstået på den måde, at ef-ter- og videreuddannelsestil-buddene endnu bedre skal“matche samfundets, virk-

somhedernes og de længere-varende uddannedes behov”,står der i pressemeddelelsen.

Sekretariatschef KirstenAndersen fra Sekretariatet forEfter- og Videreuddannelsepå Aarhus Universitet siger iden forbindelse:

– Aarhus Universitet hargjort en særlig indsats de se-neste fire-fem år. Vi er allere-de i kontakt med samarbejds-partnere og aftagere, og til-buddene er blevet tilpassetløbende. På visse områderhar vi følgegrupper med re-præsentanter udefra, og påandre er de med, når nye kur-ser bliver skabt. Men vi kan

stadig udbygge og forbedre.Udviklingen er i gang her påuniversitetet, og der er storvelvilje fra ledelsen og fakul-teternes side.

Rapporten foreslår også, atuniversiteternes udviklings-kontrakter bør indeholde målfor deres aktiviteter på områ-det. Det er allerede sket påAarhus Universitet, under-streger Kirsten Andersen. – Efter- og videreuddannelsevar allerede et indsatsområdei UK2 og vil også være med iden nye udviklingskontrakt.

/scv

Det Etiske Råd har afvist kra-vet om, at familierne skalspørges først, inden de næ-sten 10.000 hjerner fra afdø-de psykiatriske patienter, derbliver opbevaret på Psykia-trisk Hospital i Risskov, måbruges til forskning. Dermeder forskerne kommet et skridtnærmere muligheden for atbruge hjernerne til den nyesteforskning i baggrunden fordepressioner.

Professor, dr.med. RabenRosenberg, der er leder afhjernesamlingen i Risskov, ergodt tilfreds med udtalelsenfra Det Etiske Råd. Men hanafventer stadig den endeligebeslutning fra indenrigs- ogsundhedsminister Lars Løkke

Rasmussen.– Jeg ønsker sådan set ikke

at udtale mig, før ministerenhar truffet en beslutning. Dethåber jeg, han gør hurtigt, såvi kan komme videre med vo-res forskning. Lige nu vil jegkun sige, at det glæder mig, atDet Etiske Råd bakker op omvores projekt, siger RabenRosenberg.

Det Etiske Råd peger på, atdet ikke blot er unødvendigt,men vil være direkte forkertat opsøge efterkommere ogoplyse dem om, at deresslægtnings hjerne befinder sigi den store hjernesamling iRisskov. Rådet lægger ogsåvægt på, at hjernesamlingenblev etableret efter datidens

lovgivning og etiske normer,og rådet peger på, at samlin-gen har stor videnskabelig be-tydning for en forskning, somkan komme patienter medsvære psykiske lidelser tilgode i dag.

Hjernesamlingen i Risskovblev etableret i perioden1945-1982 fra afdøde patien-ter fra de psykiatriske stats-hospitaler landet over.

Næste nummer af AarhusUniversitets alumnemagasinAU-gustus, der udkommerden 18. marts, har i øvrigttema om hjernen. /hp

Øget behov for efter- og videreuddannelse

Grønt lys for hjerneforskning

6

Kan en lille fem centimeter høj,orange plastikfigur med stritører, etkæmpe kyklopisk øje og en web-adresse i nakken få unge på uddan-nelses-sightseeing i Århus?

Ja, det er der noget, der tyder på– i hvert fald hvis den indgår i engennemtænkt, flermediel markeds-føring.

Det endelige besøgstal i forbin-delse med u-days fra den 2.-4. martskendes endnu ikke, men meldinger-ne fra de 26 involverede videregåen-de uddannelsesinstitutioner tyderpå, at tallet i år kommer tæt på de10.000. Det vil i så fald være enmarkant forbedring i forhold til de6000-7000 besøgende sidste år.

– Vi kender ikke det samlede an-tal besøgende endnu, og vi ved hel-ler ikke nøjagtigt, hvilke dele af mar-kedsføringskampagnen, der har vir-ket bedst. Hvor stor virkning har“board the train”-kampagnen for ek-sempel haft? Vi er sindssygt spænd-te på at få svarene, siger projektle-der Sanne Strunk Mikkelsen fra Aar-hus Universitet

Sommerfugle i maven“Board the train”-kampagnen varmediebureauet Mediaedge:cias’ budpå en effektiv kampagne, der medhelt nye virkemidler kunne lokke deunge til byens uddannelsesinstitu-tioner. Med udgangspunkt i den lillemystiske u-guy-maskot, der i slut-

ningen af februar blev anbragt pågader og torve i de store jyske byersamt på ungdomsuddannelserne iJylland og på Fyn, skulle de ungelokkes ind på hjemmesiden www.bo-ardthetrain.com (det var den adres-se, der stod i nakken på den). Herfik de via film og plakater flere in-formationer om, hvad det helehandlede om, nemlig åbent hus påde 26 uddannelsesinstitutioner iÅrhus, og de blev opfordret til atsprede budskabet elektronisk tilkammeraterne.

– Det har været lidt af en satsningmed den her type markedsføring, ogjeg skal da gerne indrømme, at jeghar haft sommerfugle i maven. Meni styregruppen var vi enige om, atkampagnen var det bedste bud, hvisvi skulle nå ud til flest mulige ungemed de midler, vi havde til rådighed,siger Sanne Strunk Mikkelsen.

“Board the train”-kampagnen harværet suppleret af mere traditionelmarkedsføring i aviser, og der harogså været direkte kontakt til ung-domsuddannelser i Jylland og påFyn. Det samlede budget for u-daysvar 800.000 kr. Heraf har “boardthe train”-kampagnen kostet ca. enhalv million.

Flermediel succes Den foreløbige evaluering viser, atden flermedielle tilgang har været ensucces. En rundspørge blandt de un-ge, der deltog i det tværfaglige ar-rangement på Rådhuset i Århus, vi-

ser således, at mange har lagt mær-ke til u-days via flere mediekanaler.

– Geografisk tror jeg også, vi nå-ede langt omkring. For eksempelhavde jeg en fyr fra Roskilde i røret,som ville høre, om jeg ikke lige kun-ne sende ham en togbillet til Århus,siger Sanne Strunk Mikkelsen medet smil.

Også aldersmæssigt var der godspredning.

– Meldingerne tyder på, at detikke kun var unge, der er i gang meden ungdomsuddannelse, som kom tilbyen, men også de lidt ældre, somhar været færdige i nogle år og end-nu ikke er kommet i gang med envideregående uddannelse. Det ermeget glædeligt, siger Sanne StrunkMikkelsen.

Hun håber og tror, at der også vilblive et u-days-arrangement næsteår, men efterlyser flere penge fra deinvolverede uddannelsesinstitutio-ner.

– Det vil være synd, hvis vi ikkefølger op næste år. Sidste år fik visået ideen hos pressen, byen og vo-res samarbejdspartnere. I år fik vifor alvor også indprentet begrebet“u-days” i de unges bevidsthed. Jegtror ikke, vi endnu har set det fuldepotentiale i projektet, siger SanneStrunk Mikkelsen.

Hans Plauborg / [email protected]

CAMPUS 5 / 2006

Aalborg Universitet har gjort det iårevis. Syddansk har allerede lagtsig i baghjulet på nordjyderne, og nuer Aarhus Universitet også for alvorinde i kampen om de kloge hoveder. 335.000 kroner bruger universitetetpå den fælles reklamekampagne forÅrhus som uddannelsesby i samar-bejde med 25 andre uddannelsesin-stitutioner i byen.

Ifølge kommunikationschef An-ders Frølund bruger universitetet udover pengene til u-days omkring en

million kroner årligt på markedsfø-ring. Det enkelte fakultet kan ogsåselv afsætte midler til at tiltrækkenye studerende. Hvor meget, de bru-ger, er der ikke overblik over, da derikke er nogen klar skillelinje mellemstudieinformation og egentlig mar-kedsføring.

– Vi har gradvist øget fokus på re-krutteringen af studerende. Dethænger sammen med, at vi får pen-ge ud fra, hvor mange der gennem-fører deres studier. Det er ikke kunet mål at få mange ansøgere, menderimod også at tiltrække de bedste,siger Anders Frølund.

Aalborg var først Det gav ellers løftede øjenbryn i uni-versitetsverdenen, da Aalborg Uni-versitet som det første midt i90’erne begyndte at reklamere forsig selv. “Hvad skal det nu til for, oger det overhovedet lovligt?”, spurgteman. Det var det.

Ifølge Anders Frølund er det na-turligt, at man holder øje med, hvor-dan de gør tingene andre steder. Detgælder også for Aalborg Universitet,men u-days skal ikke ses som en di-rekte reaktion på, at nordjyderne re-klamerer kraftigt. De bruger 1,5 mil-lioner kroner på kontant markedsfø-ring, og i Aalborg kan det enkelte fa-kultet også selv lave deres egenkampagne. Det har ingeniøruddan-nelserne blandt andet benyttet sigmeget af.

– Vi er simpelthen tvunget til atreklamere for at få studerende nok,så vi benytter de muligheder, vi har,for at møde de unge, hvor de er. Vibruger både sms, tv-reklamer, inter-net og foldere, siger informationsle-der Allan Clausen.

Selvom der har været enkeltesmuttere, har Aalborg Universitet etsæt klare etiske regler for, hvordanman reklamerer. For et par år sidensneg der sig en bikiniklædt ungskønhed ind i en reklamefolder omuniversitetets forskning i mobiltele-foni, og det gav ifølge Allan Clausenen del intern kritik.

– Vi prøver at være ungdommeli-ge, men uden tab af værdighed. Dukommer ikke til at se badebolde,topløse piger og værtshuse i voresreklamemateriale, siger han.

Aalborg Universitet husstandsom-deler hvert år et reklamekort meduddannelserne på universitetet i he-le Jylland. Normalt med undtagelseaf en radius på 40 kilometer om-kring Århus, men for tre år sidenblev de ved en fejl også omdelt i År-hus centrum, og det gav en del bal-lade.

– Vi ser hele Jylland som voresnaturlige opland, men vi ønsker enkollegial konkurrence uden strand-hugst. Vores primære mål er at fånordjyderne til at læse i Aalborg istedet for at drage til Århus, sigerhan.

Satser på gratisaviser Syddansk Universitet bruger mellemen og to millioner kroner på egentligmarkedsføring årligt alt efter, omder er aktuelle kampagner i gang.For tiden annoncerer man kraftigt ilandets gratisaviser, og det er der engod grund til.

– Vi har begrænsede midler til rå-dighed, så vi er tvunget til at målret-te vores markedsføring efter de un-ge, og vi ved, at mange læser gratis-aviser. Målet er at lokke dem ind påvores hjemmeside og læse mere omvores studieudbud. Vi er oppe imod,

at de få unge fra vores område, dertager en videregående uddannelse,traditionelt læser videre i Århus ogKøbenhavn, siger Bo Kristiansen,chefkonsulent på Syddansk Univer-sitet, der ikke ser noget problem iden stigende brug af markedsføring.

– Det giver absolut ingen meningat lokke de unge ind på falske forud-sætninger med smarte reklamer, dade så hurtigt falder fra igen, sigerhan.

København følger efterKøbenhavns Universitet har indtilnu holdt sig udelukkende til tradi-tionel studieinformation, men defriske vinde blæser også på landetsældste universitet.

– Vi har været meget tvivlendeover for, om reklamer er pengeneværd. Vi er jo så heldige at ligge i enstorby, så langt de fleste af vores ud-dannelser trækker det antal stude-rende, der er brug for og mere til.Men på sigt holder det ikke, at lan-dets største universitet er usynligt imediebilledet, siger chefkonsulentClaus Nielsen.

Man er derfor begyndt at diskute-re, om universitet ikke burde haveen samlet uddannelsesprofil.

– Vi følger nok efter, men i et me-re begrænset omfang og ikke alt forungdommeligt, tilføjer han.

Claus Baggersgaard/[email protected]

Aarhus Universitet melder sig i reklamestriden om de studerendeAalborg Universitet har længe reklameret for at tiltrække nye studerende, og Syddansk er også godt med. Nu appellerer Århus for alvor til de unges gunst, mens København ser tiden an.

Modig markedsføringU-days satsede i år massivt på en utraditionel flermediel markedsføring. Den foreløbige evaluering tyder på, at kampagnen fik fat i de unge.

Den nyudviklede maskot u-guy blev sat op på gader og torve i Århus, Aalborg,Odense, Herning, Vejle, Esbjerg, Viborg, Randers, Horsens, Skanderborg og her på strøget i Silkeborg. Med teksten www.boardthetrain.com skulle den lokke de unge ind på u-days-hjemmesiden.

tema: markedsføring



“Skal du være med til at skabe realworld youngster street art? Checkout mulighederne for din future ogprogram for eventen på www.u-days.dk”.

Kampagnen for u-days lokkede pået meget moderne dansk unge til atvære med til at hype eventen, derløb af stablen i dagene fra den 2.-4.marts. Både sprog og billedsprog påhjemmesiden www.boardthetrain.-com og diverse bannere rundt om ibyen bar tydeligt præg af en kam-pagne fra de unge til de unge, ogden slags virker, siger lektor BrittaTimm Knudsen fra Nordisk Institut,

ekspert i begivenhedskultur og un-derviser i kultur og medier.

– Jeg synes, det har været en me-get stærk kampagne med en intelli-gent brug af flere medier, der spillersammen. Den taler virkelig til ungemediekompetente brugere, vurdererBritta Timm Knudsen.

Kun ét Århus Hun fremhæver, at kampagnen isærer rettet mod at promovere Århussom studieby. Det er byens puls, derskal lokke de unge til, men lokke-midlet er ikke bare en masse infor-mation om byen.

– Hjemmesiden www.boardthe-train.com er fyldt med små videoer,der ikke har noget som helst medÅrhus eller uddannelse at gøre.Blandt andet er der en med freesty-leskihoppere og rockmusik i bag-grunden. Det er en metafor, et bille-de på suset, og at man er kropsligtog emotionelt engageret. Det sprogrammer de unge, siger Britta TimmKnudsen.

Søren Buhl Hornskov, der er ad-junkt i oplevelsesøkonomi på Co-penhagen Business School (CBS), erenig i, at kampagnen har valgt rig-tigt ved at fokusere på byen mereend på selve uddannelserne.

– Universiteterne leverer stort setden samme vare, så den enestemåde at skille sig ud på er ved at fo-kusere på, hvad byen kan tilbyde destuderende i fritiden. Universiteterer der nok af, men vi har kun ét År-hus, og Århus er unik med et stærktbrand, siger Søren Buhl Hornskov.

Kunder i butikkenBritta Timm Knudsen er også begej-stret for det store element af inter-aktivitet i kampagnen. Budskabetom u-days er således blandt andetblev spredt gennem elektroniske fi-ler, som unge har sendt til hinanden– altså en moderne udgave af mundtil mund-markedsføring.

– Desuden har man fået brugernetil selv at udføre store dele af mar-kedsføringen ved at lade de ungeselv lave de store bannere, der harreklameret for u-days. Det er inter-essant tænkt, for det betyder, at derikke er nogen modsætning mellemat lave kampagne for noget og det,man kunne kalde de unges egenkunstneriske selvfremstilling, sigerBritta Timm Knudsen, der ikke villehave tøvet med at give u-days-kam-pagnen et 11-tal, hvis det havde væ-ret et eksamensprojekt.

– Tiderne er til, at vi gør meget udaf at få fat i vores kunder – og jegbruger bevidst det ord, fordi der erså stor konkurrence om de unge idag. Vi skal selvfølgelig være sikrepå, at vi har nogle knaldgode uddan-nelser, men vi skal jo også have demind i “butikken”, og derfor skal byenog uddannelserne markedsføres påden rigtige måde. Jeg håber, kam-pagnen bliver en succes, for det harden fortjent, siger Britta TimmKnudsen.


7CAMPUS 5 / 2006

Kendtfra TVUniversitetet i Oslo har siden 2003 brugt over en million norske kroner om året på markedsføring via reklamefilm. På et skotsk universitet fik bl.a. tv-reklamer ansøgertallet til at stige med næsten 100 procent på fem år. Og kvaliteten af ansøgerne er blevet bedre.

I 2000 var universitetet i Dundee ved atlukke helt ned. Ansøgertallet var faldetmed 38 procent på tre år, og universitetetfølte sig mere og mere klemt mellem deto store i området, Edinburgh Universityog St. Andrews. Men det ændrede sig, dauniversitetet fik det vigtige stempel“kendt fra tv”.

Det skete efter, at det lille reklamebu-reau Frame C blev sat på sagen. Bure-auets undersøgelse blandt 450 18-årigeviste, at de var dødtrætte af de sædvanli-ge glittede magasiner med glade, smilen-

de unge, der fortæller om, hvor godt dethele er. Nogle gav udtryk for, at de fik såmeget kvalme af den type markedsføring,at de helt fravalgte universiteter, der be-nyttede sig af den.

Reklamebureauet konkluderende, at deunge var meget modtagelige for ideen“work hard, play hard”: Det faglige skullevære i top, og de ville gerne arbejdehårdt. Men der skulle også være fest ogfarver, humor og et godt socialt liv påcampus.

Aggressiv kampagneDer blev iværksat en kampagne, der kom-binerede nye elementer som tv-reklamer(bl.a. på MTV), radiospots og store ban-nere med de velafprøvede print- og net-medier samt diverse åbent hus-arrange-menter, hvor strategien i øvrigt blev lagtom. Frem for blot at informere og indtageen “take it or leave it”-holdning skulle deansvarlige for åbent hus-arrangementer-ne forsøge at overtale og overbevise deunge gæster. Alt sammen med det formålat promovere hele universitetet som etunikt uddannelsessted.

I dag godt fem år efter viser de tørretal, at den nye markedsføringsstrategi harbåret frugt. Ansøgertallet er steget med83 procent siden 2000, og ansøgerneskvalifikationer er blevet bedre. Arbejds-løsheden for kandidaterne er den laveste ihele Storbritannien, og universitetet er toår i træk blevet kåret som det bedste uni-versitet i Skotland. Den gode cirkel erskabt

– I 2000 skulle vi udrydde mange ne-gative forestillinger. Vi valgte en strategi,

der lå langt fra den typiske markedsfø-ringstænkning på universiteterne, for viville gerne vise, at universitetet både eren seriøs forskningsinstitution og et sted,hvor man har det sjovt, siger universite-tets kommunikationschef Joan Concan-non.

I 2005 afsatte universitetet små to mil-lioner kroner alene til tv- og radiorekla-mer samt diverse bannere og posters. Tv-reklamerne, som er langt de dyreste, menifølge universitetet også de mest effektive,kører i en meget begrænset periode op tilansøgningsfristen.

Reklamefilm i OsloOgså nord for Danmark, nærmere be-stemt på universitetet i Oslo, har mar-kedsføringsafdelingen med stor succestaget filmmediet i brug, fortæller afde-lingsleder Ann Elin Brattebø Andersen.

– Vi overvejede, hvordan vi kunne fåfat på potentielle studerende, som vi ikkeramte med vores hidtidige markedsfø-ring, som stort set udelukkende bestod itrykte medier, siger hun om baggrundenfor det initiativ, der begyndte i 2003.

Universitetet lavede en lille profession-el reklamefilm på omkring et minut, der imoderne, humoristisk reklamesprog sig-nalerede, at uddannelse betaler sig.Fjernsynsreklamer var for dyre, så filmenblev kun vist i biograferne, men succesenkunne måles. En evaluering viste, at 30procent af alle nordmænd havde lagtmærke til den og syntes, den var god.

– Man kan bestemt ikke tage de ungesopmærksomhed for givet. Vi var megetbevidste om, at filmen skulle være både

humoristisk og seriøs, siger Ann ElinBrattebø Andersen.

Hun mener, at filmmediet er helt afgø-rende, hvis man skal ramme den bredestmulige målgruppe.

– Vores mål er så mange motiveredeansøgere som muligt, der har universite-tet i Oslo som førsteprioritet. Jo flere an-søgere, jo højere adgangskrav og jo bedrestuderende, siger hun.

I 2004 – året efter den første reklame-filmskampagne – steg antallet af ansøg-ninger til universitetet med 30 procent,og ved det seneste optag var der 50 pro-cent flere ansøgere end for tre år siden.Sidste år lavede universitetet en ny rekla-mefilm efter nogenlunde samme koncept,og den film vil også køre i biograferne iår. Budgettet for filmen og visningerne afden er ca. 1,5 millioner norske kroner.Det samlede budget for universitetetsmarkedsføring over for kommende stude-rende er på 3,2 millioner norske kroner.

Se universitetets reklamefilm påwww.uio.no/studier/tilbud/


Eksperter: Intelligent kampagneKampagnen for u-days er et fornemt eksempel på ung tilung-kommunikation, mener lektor Britta Timm Knudsen,der blandt andet forsker i begivenhedskultur og events.

De unge blev på hjemmesiden www.boardthetrain.com opfordret til at komme med deres bud på et gadebanner for u-days. 50 bannere blev det til i forskellige størrelser. Her ses et på Randersvej i Århus.




8

Der var nydelsesfuld motion og løftelse forhjerne, ører og ånd i Aulaen på Aarhus Uni-versitet den 3. marts. I bedste “grundtvigskepædagogik” blev deltagerne oplivet inden denmere krævende oplysning fandt sted.

Oplivelsen sørgede skuespiller Claus Dam-gaard for. Han er ansat af Det HumanistiskeFakultet for at få forskere og studerende til atforstå Søren Kierkegaard – med kroppen. Ogmed hans dramatiseren løftede arrangemen-tet sig på fornem vis ind i en levende og for-ventningsfuld stemning.

Dernæst førte fem andre oplægsholdere frahver sin akademiske disciplin tilhørerneigennem dele af Kierkegaards mangfoldigeeksistentielle og religiøse filosofi. Der varsærligt fokus på begrebet glæde. Hvert ind-læg blev indrammet af musikalske indslag,som bidrog til at levendegøre stemningen, og– i Søren Kierkegaards egen ånd – at bringe

de lange og til tider højt svævende, tankeræk-ker ind i menneskelivet. Kierkegaards egetmotto var, at hans filosofi kun duede, hvisden havde betydning for det almene mennes-kelige liv.

Det hele var tilsat James H. Youngs klaverog Naja Maanssons operasang, som var medtil at give kød og blod til den kierkegaardskefilosofi. Musikken og sammenstillingen meddigtere som Brorson og Kaj Munk m.fl. brag-te "bevægelse" til Kierkegaards til tider tungegods.

Kierkegaard om glædenFor Kierkegaard hænger glæden tæt sammenmed hans øvrige filosofi. Han ser glæden somen naturlig evne, der er blevet tildækket i defleste menneskers liv. Glæden over det enkle,f.eks. repræsenteret i historien om liljen ogfuglen, er skænket os, men skal holdes vedli-ge. I Kierkegaards historie om liljen og fuglenbeskrives, hvordan liljen lever fredsommeligt

og uden bekymring, indtil den får besøg affuglen. Fuglen fortæller liljen, at den på sinerejser rundt omkring har set andre megetsmukkere liljer. Det sætter gang i utilfredshe-den og bekymringen hos liljen, der før levedei fuldstændig harmoni med sin givne situa-tion.

Vi mennesker har som liljen fået livet somgave, men evnen til at glædes over det skabte,især naturen, mudres til. I vores tid kan viendda tale om reel elektronisk støjforure-ning, men også i overført betydning har viofte "støj" i vores tilværelse. Den tilstand athave "støj i sit indre" går ud over evnen til atmodtage og få "næring" fra omgivelserne,som de er. I stedet for at leve i enkelhed, ube-kymrethed og i tillid til Gud, tildækker men-nesket Guds oprindelige gave med overdre-ven bekymring for fremtiden, eller ved at levefor meget i fortiden. Vi har travlt med atsammenligne os med andre og være utilfred-se med os selv, fordi vi med fuglens besøg nu

ved, at der findes muligheder, som er størreog bedre end dem, vi kender i vores eget liv.

En af vejene til glæden er ifølge Kierke-gaard at lære sig den afbalancerede bekym-ring, hvor man selvfølgelig tager hånd om sitliv – f.eks. gennem fornuftig planlægning –uden at fortabe sig i bekymringen.

Om Kierkegaards ide om at se det givne,som det er, og glæde sig over det, ligefremkan bruges som modgift mod den høje selv-mordsrate, psykisk mobning, tonen i udlæn-dingedebatten, frygten for terror og livetsandre dystre sider, ved jeg ikke. Men ved ar-rangementets afslutning følte undertegnedesig i hvert fald personligt løftet og berørt. Ki-erkegaards filosofi har de sidste fem timerbalanceret imellem det totalt kringlede og detfuldstændigt enkle – det næsten uudsigelige.Filosofien har "rørt" ved min-væren-til, oghar på sin egen måde skrællet noget af mitsædvanlige stress og mine bekymringer af, dajeg igen begiver mig ud i nutiden for at købeind til weekenden.

Ann-Charlotte Knudsen

Konsortium i Forskerparkenhar fået 19 millioner kronertil at undersøge, hvordanman bedst udnytter enrække nyopdagede proteiner i mælk. I bedstefald kan de både modvirkeåreforkalkning, bruges i kræftbehandling og forhindre knogleskørhed.

Det har længe været børnelærdom,at du skal drikke din mælk, hvis duvil være stor og stærk som din far,men forskere fra Aarhus Universitethar nu opdaget, at mælk er megetsundere, end vi hidtil har troet. Re-sultaterne er så lovende, at de harfået samlet 19 millioner kroner denæste fire år til at forskee i, hvordanvi bedst muligt udnytter en rækkehidtil ukendte mælkeproteiner.

Lektor, lic.scient. Torben EllebækPetersen fra Molekylærbiologisk In-stitut på Aarhus Universitet bliverleder af det nye forskningskonsorti-um, der er dannet sammen medDanmarks Tekniske Universitet,Arla Foods, det danske bioteknologi-firma Upfront Chromatography ogsvenske Semper AB, der laver mo-dermælkserstatning.

– Mælkeproteinerne er der i storemængder, men vi vil gerne finde ud

af præcist, hvordan de virker, oghvad vi kan bruge dem til, siger han.

Hvad kan de bruges tilLaboratorium for Proteinkemi harmed Torben Ellebæk Petersen ispidsen lavet grundforskning i mæl-keprotein siden 1992. Det er lykke-des at opdage en række hidtilukendte proteiner og indsamle videnom andre, der var meget dårligt be-skrevet i forvejen.

Næste skridt bliver med den nyebevilling i hånden at finde ud af,hvordan det er muligt at udnyttenogle af de hundredvis af proteinersmedicinske eller sundhedsfremmen-de virkning i fødevarer og medicin.

– Vi har udvalgt en håndfuld pro-teiner, vi vil arbejde videre med. Deskal have nogle interessante biologi-ske egenskaber og kunne udvindes itilstrækkelig store mængder, for atde kan bruges, siger Torben EllebækPetersen.

I modermælkserstatningDet protein, man er længst med atundersøge, hedder osteopontin. Førvar det kun muligt at udvinde det imikrogram og med meget store om-kostninger, men nu producerer ArlaFoods det i kilovis til overkommeligepriser. Det er allerede ude i handlen.

Århus-forskerne har fundet ud af,at osteopontin findes i store mæng-der i kvinders modermælk, menpræcist hvorfor det er der, har manendnu til gode at klarlægge.

– Det hæmmer udfældningen afkalk, så det kan meget vel være, atdet opretholder den rette mængdekalk i kroppen, siger han.

Da proteinet ikke findes i sammemængder som i kvindemælk, kanman tilsætte det modermælkserstat-ning, så det kommer til at ligne denægte vare mest muligt. Men måskekan det også bruges til at bekæmpeknogleskørhed, primært hos kvin-der.

Kolesterol og kræftEt andet lovende protein har fåetkodenavnet EPV20. Forskerne vid-ste absolut intet om det, inden defandt det og begyndte at studeredets egenskaber. Det har vist sig, atdet er livsvigtigt, da det binder ko-lesterol og transporterer det rundt ikroppen. Mangel på proteinet er år-sag til den yderst sjældne, arveligesamt dødelige sygdom Niemann-Pick C2, der ikke findes nogen be-handling for i dag. Forskerne håberogså, at proteinet kan være med tilat forhindre blodpropper.

– Hvis vi kan øge transporten afkolesterol i kroppen, kan man fore-stille sig, at det vil mindske aflejrin-gen i årerne, forklarer Torben Elle-bæk Petersen.

Et andet meget lovende proteinhedder lactadherin. Det har somfunktion at holde fedtet flydende imælken. Forskningen har afsløret,at det specielt binder sig til celler,

der er ved at dø, og det håber manat kunne udnytte i forbindelse medbehandlingen af kræft til at spore,om kemoterapien har dræbt kræft-cellerne eller ej.

Torben Ellebæk Petersen tør ikkespå om, hvornår vi vil se flere afproteinerne i fødevarer eller læge-midler, da det i høj grad afhænger afde tre virksomheder, der samlet harbidraget med otte millioner kronertil forskningskonsortiet.

De tre har et forspring, da de bli-ver informeret løbende og kan brugeden nye viden med førsteret. Alle re-sultater bliver efterfølgende offent-liggjort i videnskabelige tidsskrifter.

Claus Baggersgaard/

[email protected]

CAMPUS 5 / 2006

Glæden skal læres og plejesSkuespilleren og “Kierkegaard-træneren” Claus Damgaard var omdrejningspunktet i et usædvanligt sanseligt Kierkegaard-træf på Aarhus Universitet.

På vejmod etgennem-brud

fødevareforskning

livskunst

Torben Ellebæk Petersen har forsket imælkeproteiner siden 1992. Nu skal

han lede et forskningskonsortium, derskal undersøge, hvordan den nye

viden udnyttes bedst muligt.

Lars Kruse/AU-foto

I filmen om den skønne Amélie fra Mont-martre optræder en samler af bortkastedepasfotos. Og netop den film popper op itankerne på Antikmuseets samlerudstilling.

Blandt de 19 samlinger er nemlig også etlille udsnit af Lars Kiel Bertelsens samlingaf anonyme fotos. Han er ikke selv ophavs-mand til et eneste af de adskillige tusindebilleder, han gennem 10 år har fundet pågader og stræder eller fået foræret – kun enmeget lille del er købt på loppemarked. Derer portrætter, familiesammenkomster,landskabsbilleder, ferieminder – i tusind-vis. Han ved ikke, hvem der er på billeder-ne, eller hvem fotografen er.

Lars Kiel Bertelsen insisterer kraftigt påikke at systematisere billederne. Han opbe-varer billederne i fire store kasser fra Sil-van og vil ikke lige kunne genfinde et be-stemt billede på kommando. Lars Kiel Ber-telsen ser sin samling som et eksperiment.

– Jeg bruger den til at se, hvad der sker ipraksis, når man gør ting til en samling.Min samling er totalt blottet for systema-tik, hvilket ellers karakteriserer samlinger.Der sker det, når man systematiserer, atselve systematikken bliver historien, ogsamleobjekterne bliver reduceret til det,

der bekræfter systematikken. Det er vigtigtfor mig ikke at lægge en historie ned oversamlingen, som måske i virkeligheden eren ansamling. De skal ikke vise noget andetend den historie, der er i det enkelte bille-de. De er smukke og fascinerende som destykker papir eller plastik, de er. Også dem,der har ligget i en kloak, forklarer Lars KielBertelsen, samler af anonyme fotos og lek-tor på Afdeling for Kunsthistorie på AarhusUniversitet.

Også en af de andre samlere fra udstil-lingen er lektor ved Aarhus Universitet. Deter John Andreasen fra Afdeling for Drama-turgi, der har været med til at opbygge ensamling på over 100.000 plastikposer. Etlille udvalg af både fotos og plastikposerkan ses på udstillingen.


TændstikkerPeter B. Laursen har samlet tændstikæsker i 44 år. Hanfik den første, da han var otte, og det var en finsk træ-æske med et skibsmotiv. Han har over 20.000 æsker.En af juvelerne i samlingen er en af de tændstikæsker,der lå på bordene til Dronning Ingrid og Frederik IX’sbryllup den 14. maj 1935. Derudover har han tre millio-ner etiketter fra tændstikæsker, som han har købt af entidligere samler. Dem vil han kigge nærmere på, nårhan bliver pensioneret.

Røde Kors-medaljerI Røde Kors-organisationen har man uddelt medaljerefter placering i hierarkiet eller for at belønne en særligindsats. De medaljer har samleren Jes Haberlandt ka-stet sin kærlighed over. Han har samlet dem fra heleverden og har måske endda den største samling i ver-den. Han skrev bl.a. i sin tid til Røde Kors i Sovjetuni-onen og fik sendt en sending derfra.

Den fineste Røde Kors-medalje af dem alle, FlorenceNightingale-medaljen, har han også. Han har selv rejstrundt i verden og udført humanitært arbejde, og det vari den forbindelse, interessen for medaljerne startede.

Knive på pladeI 1960-61 købte og fik ægteparret Agnes og Frits Clau-sen en række forskellige kulturhistoriske genstande somskåle, krukker, pilespidser, små knive og daggerter i Lu-ristan, Iran, hvor Frits Clausen arbejdede som ingeniørfor danske Kampsax, der bl.a. havde til opgave at byggebroer og veje. Dele af samlingen har de foræret tilAntikmuseet. Samlingen ville i dag være utænkelig at fåmed til Danmark, fordi man ikke længere må tage gen-stande af kulturhistorisk værdi med hjem fra udlandetuden tilladelse.

Der er noget forunderligt ved samlere. Man kanikke lade være med at fascineres over, at en per-son lidenskabeligt har samlet i hobevis af suk-kerposer, oplukkere, vinetiketter, dukker, Elvis-genstande eller keramik fra et bestemt værkstedfor bare at give nogle tilfældige eksempler. Be-gejstring for en bestemt type ting kender de fle-ste, men derfra og til at blive samler er der langt,så når man hører om en, kommer den der “holdda op”-reaktion: Hvorfor blev det lige så stor enpassion for denne person?

Selv for samlerne kan det være svært at svarepå. Det er sjældent noget, de har gået bevidstefter. Ofte er passionen startet i en tidlig aldersom for Peter B. Laursen, der har samlet tænd-stikæsker, siden han var otte år. Nu er han 52.Og i mellemtiden har han samlet over 20.000æsker.

En del af Peter B. Laursens tændstikæskermedvirker til april i en udstilling, som Antikmu-seet på Aarhus Universitet har stablet på beneneom samlere.

– I konceptet ligger der den ide, at vi vil vise,at der er en glidende overgang fra den privatesamler til det videnskabelige arbejde. Når mansamler på tændstikæsker, er man også nødt til atlave et system, så man kan genfinde æskerne –men også for at få overblik, finde ud af, hvordantingene hænger sammen, hvad der er af forskelleog ligheder. Helt på samme systematiske måde,som man kender fra den videnskabelige fordy-belse, og som har bragt videnskaben kolossaltfrem.

15 samlere fra Århus og omegn lader dele afderes samlinger udstille. Der er alt fra sukkerpo-ser og telekort til Kähler-keramik, Holmegaard-glas, tøj og tilbehør fra 30’erne. Desuden visesdele af fire samlinger, som private tidligere harskænket til Antikmuseet. Blandt dem finder mangipsafstøbninger fra det tidligere Aarhus Muse-um – en samling, som blev rejst af Andreas Se-verin Weis.

Udstillingen “Samlere i Århus – med passionensom drivkraft” åbner den 2. april.


Foto: Jakob Mark / AU-foto

9CAMPUS 5 / 2006

Når passion bliver til samling

Pegasus-elementerAlt, hvad der overhovedet havde en pegasus på, var berettigettil optagelse i denne samling – et meget lille udsnit. Bag sam-lingen stod Ejgil Søholm, tidligere litteraturkritiker, skribentog bibliotekar på Statsbiblioteket. Med i samlingen er alt fra figurer af den bevingede hest til en t-shirt, hvor der er en Pegasus på mærket i nakken.

En anti-samling

10 CAMPUS 5 / 2006

Svend Brinkmann er lidt skræmmende.Gemmer der sig mon en uhyre belæst,svært velformuleret 50-årig forsker medlivserfaring, delebørn og stor friværdiinde i ham? Var det ikke for hans lejlig-hedsvise lidt usikre smil og forlegne be-vægelser ved at sidde her som 30-årigog gøre rede for sin “forskningsbiogra-fi”, kunne man godt tro det.

Sandheden er da også, at SvendBrinkmann har nået meget på kort tid.Han er bachelor i filosofi, cand.psych.,snart ph.d. i psykologi og adjunkt påPsykologisk Institut. Han står bag tomeget omtalte bøger: Det meningsfuldeliv og senest Selvrealisering, som harført til optrædener i stort set alle landetsstørre aviser, radioen og i DR2’s Deadli-ne 2. sektion. Sideløbende med ph.d.-af-handlingen, som selvfølgelig blev afleve-ret til tiden, har han også fundet tid tilat skrive et stort introduktionsværk tilden amerikanske filosof John Dewey,der lige er udkommet på Hans ReitzelsForlag. Er det mon den kantianske pligteller den protestantiske arbejdsetik, somsociologen Max Weber skrev om, derhar overfaldet ham i en ung alder? Til-syneladende ikke.

– Jeg har altid interesseret mig for lit-teratur, og jeg har læst af lyst, ikke afpligt. Jeg læste for eksempel ikke retmange lektier i skolen. Jeg elsker ogsåat skrive og gør det stort set hver dag.Jeg er ikke bange for at se ordene påpapir. På Oxford University, hvor jeg togange har været på studieophold, skri-ver man hver uge et essay på 5-10 sider,som man efterfølgende diskuterer medden professor, man er tilknyttet. Det erhårdt, men man lærer ufatteligt megetaf det. Skrivning er simpelthen et nød-vendigt redskab for at kunne udvikleideer, siger Svend Brinkmann.

Med den indstilling er det ikke så un-derligt, at forskerkarrieren allerede ergodt i gang, og at han er blevet “head-huntet” til et adjunktur, allerede indenph.d.-graden er i hus. Hans videnskabe-lige produktion er allerede så omfatten-de, at han blev erklæret kvalificeret til etadjunktur uafhængigt af resultatet afph.d.-forsvaret.

– Jeg synes, det har været sjovt atvære ph.d.-studerende, og det mener jegvirkelig. Jeg trives enormt godt med atvære ansat et sted som det her, hvorman selv i store træk styrer sin arbejds-dag. Jeg har sagtens kunnet se mig selvarbejde på et universitet, siden jeg be-gyndte som studerende i 1995, men jeghar ikke rigtig turde håbe på det før nu,siger Svend Brinkmann.

På sporHvis vi alligevel skal dø engang, er alfilosoferede Svend Brinkmann som lillved Psykologisk Institut, at det ikke pkan overse, selv om vi er dødelige, m

Lars Kruse/AU-foto

Svend Brinkmann med børnene Jens på 3 år og Karl på 11 måneder.

serie: en forsker formes

11CAMPUS 5 / 2006

Wittgenstein i den belgiske sværindustriInteressen for livets store spørgsmål,døden, uendeligheden og meningen medlivet blev tidligt vakt til live.

– Jeg kan huske, at jeg talte med minmor om det at dø, da jeg var helt lille. Jegvar bekymret for, om ikke livet var lige-gyldigt, hvis vi alligevel en dag skulle døog forsvinde. Jeg tænkte meget filosofisksom barn, men det er der så mange børn,der gør. De kan jo stille de mest fantastis-ke filosofiske spørgsmål.

I folkeskolen var Svend lidt en nørd,“fessor”-typen, der læste meget, men dogikke den slags, der fik bank i skolegår-dens mørke kroge, understreger han.

I gymnasiet var det mere legalt at værebognørd.

– Jeg læste mange litterære klassikere– helst dem med en filosofisk snært, foreksempel Sartres skønlitterære romaner.Jeg var sådan en ung fyr, der gjorde enmasse for at få Weltschmerz – uden held.I 3.g. valgte jeg selvfølgelig filosofi og fiken dygtig og inspirerende filosofilærer.Han tog os meget alvorligt, uden at dervar noget Døde Poeters Klub-agtigt overdet, fortæller Svend Brinkmann.

Beslutningen om at begynde på Filosofii Århus kom dog først i forbindelse medet ophold i den belgiske sværindustri(sic!)

– Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår.Jeg ville gerne lære fransk, men jeg havdeingen penge at rejse for, så jeg måttefinde et arbejde, og jeg kunne ikke få ar-bejdstilladelse i Frankrig. Det endte med,at jeg fik arbejde på en belgisk fabrik, derlavede ekstremt store stålriste til opbeva-ring af bagage i lufthavne. Når jeg komhjem om aftenen efter otte timer i svær-industrien, læste jeg filosofi – især Witt-genstein, fortæller Svend Brinkmann omdet, man må kalde en effektiv lakmusprø-ve på dybden af den filosofiske interesse.

Filosofi i 90’erneInteressen for filosofi var fra begyndelsenen interesse for selve fagets indhold. Detvar ikke lysten eller behovet for navlepil-leri, der drev.

– Jeg begyndte ikke på Filosofi for atlære mig selv bedre at kende, og sompsykologistuderende har jeg heller aldrigværet i terapi og den slags. Psykoanalyti-kere vil selvfølgelig sige, at det er en klarbenægtelse, der blot bekræfter antagel-sen, men det tror jeg nu ikke, grinerSvend Brinkmann.

– Når vi har lavet bogen om selvreali-sering (Svend Brinkmann har redigeretbogen sammen med Cecilie Eriksen,

red.), er det jo også fordi, vi mener, atselvrealiseringsbølgen og dens fokus på atkende sig selv og være i konstant selvud-vikling er noget pjat. Til gengæld har derhelt sikkert været et element af selvisce-nesættelse i valget af filosofi. Jeg vedikke, hvordan det er i dag, men i 1995 varfilosofi et modefag, og man blev opfattetsom lidt interessant og også lidt modig,når man stod der i en fredagsbar ogsagde, at man læste filosofi. Det gav re-spekt – hos nogle i hvert fald.

Miljøet på tredje sal i bygning 327 og328, hvor Institut for Filosofi havdehjemme midt i halvfemserne, var lidt en-somt, præget selvstudier og få undervis-ningstimer.

– Det lyder negativt, men sådan tænktejeg slet ikke. Jeg havde det fint med selv-studier. Jeg kan huske, at jeg var megetbenovet over at være der. Jeg tror, det eranderledes med de studerende i dag, mendengang så vi lidt underviserne som“guder”, der havde indsigt i stor visdom.Man skrev alt ned og diskuterede det ipauserne, men der var ikke ret mange,der turde henvende sig direkte til under-viserne, og det var helt udelukket at gå opog banke på deres dør, fortæller SvendBrinkmann.

Som det meste af sin årgang blev SvendBrinkmann fanget ind af lektor JørgenHusteds forelæsninger om Wittgenstein –den østrigske filosof, som han havdesnust til under opholdet i den belgiskesværindustri.

– Der var virkelig en Wittgenstein-feber på det tidspunkt, og jeg blev fuld-stændig fascineret af hans måde at skrivepå – mærkelig og oplysende på én gang.Wittgenstein kalder sin filosofi for land-skabsskitser, og det passer meget godt:Hvad man ser i den, handler om, hvemman er, og hvordan man kigger på “land-skabet”.

Psykologi som moralvidenskabDet blev dog moralfilosofien og etikken,der fik den afgørende betydning for hansakademiske formning – lidt ved en tilfæl-dighed, men også fordi filosofistudiet varså frit.

– Det var jo mange selvvalgte opgaverpå Filosofi, og på et tidspunkt skrev jegen opgave i etik, som gik rigtig godt. Dervar så meget fra den opgave, som blevhængende, og som jeg blev ved med atkredse om i de næste opgaver. Der var etspor og nogle tanker, jeg ville følge tildørs, fortæller Svend Brinkmann.

Og det må man sige, at han har gjort.For det spor, der blev lagt med den etik-opgave på grunduddannelsen i filosofi,

førte ham ind i psykologiens verden, ogdet er det spor, der foreløbigt har fundetsit mål i hans ph.d.-afhandling.

– Hvis man skal sige det kort, kredserjeg om betydningen af det normative i til-værelsen. Menneskelivet er ikke barenogle på hinanden følgende faktuellehændelser, indtil man dør. Vi møder heletiden nogle normative fordringer, nogleretningsgivende krav fra tilværelsens

side. De kan være moralske: Hvad bør vigøre, hvordan bør vi leve? osv., men dekan også være æstetiske eller logiske forden sags skyld. Psykologien har altid for-søgt at blive en faktuel videnskab, der af-dækker kausale love – altså hvordan denene hændelse i tilværelsen påvirker dennæste. Det kan man godt gøre, men fra etfænomenologisk synspunkt lever vi jo i enverden, hvor vi stræber efter noget, hvorvi har projekter, og hvor vi indgår i akti-viteter med hinanden. Der er normativi-tet i alt, hvad vi gør, og jeg tror, psykolo-gien skal have bedre redskaber til at be-gribe den normativitet. Den skal lære afmoralfilosofien, siger Svend Brinkmannom sin ph.d.-afhandling Psychology as aMoral Science.

En kommende empirikerHans skifte til psykologi var dog ikkealene motiveret af det faglige spor. Dervar også en pæn portion strategi i det.

– Jeg kunne jo godt se, at det nok villeblive sværere at få en akademisk karrierepå Filosofi end på Psykologi. Jeg forestil-lede mig, at jeg kunne skifte og fortsættemed at lave de samme ting, men barekalde det psykologi i stedet. Det har derheller ikke været problemer med, men jegskal da gerne indrømme, at jeg af og til

bliver lidt nervøs for, om mit arbejde endag vil blive forkastet som amatørfilosofiforklædt som psykologi, siger SvendBrinkmann med et smil.

Ph.d.-graden er som bekendt hellerikke helt i hus endnu. Men det er stilling-en som adjunkt, så Svend Brinkmann harnæppe noget at frygte i den sammen-hæng. Nogen må se store muligheder ihans filosofiske psykologi om tilværelsens

normativitet. Og netop den – tilværelsensnormativitet – vil han i øvrigt gernefremover nærme sig ud fra en mere erfa-ringsbaseret metode end hidtil.

– Jeg vil gerne mere ind på deltager-perspektivet frem for blot at iagttagesamfundet udefra – for eksempel vedhjælp af biografiske narrative interviews.Hvordan konstruerer mennesker livsfor-tællinger i dag? Har de svært ved at frem-stille en sammenhængende biografi, fordivi lever i det her samfund, hvor vi skalvære omstillingsparate, fleksible og i kon-stant selvudvikling? Det synes jeg kunnevære interessant at undersøge. Det hæng-er sammen med, at jeg gerne vil væk fra“psyken” som psykologiens egentlige gen-stand. Jeg synes, psykologien er røget udi mange ufrugtbare diskussioner, fordiman har fokuseret så meget på psyken.Hvad er den for en størrelse? Jeg har al-drig set en. Psykologien bør efter minmening fokusere langt mere på spørgs-målet om, hvad en tilværelse er – et liv.Det vil jeg ud og snakke meget mere medfolk om – som en rigtig empirisk forsker,smiler Svend Brinkmann.


oret af tilværelsener alt det vi gør nu så ikke ligegyldigt? m lille dreng. I dag ved den 30-årige forsker ke passer. Tilværelsen i sig selv stiller krav til os, som vi ikke e, mener psykologen, der hellere vil forske i “tilværelsen” end i “psyken”.

Vælger man at blive forsker, eller er detsnarere forskningen, der vælger en? I en interviewserie fortæller en række forskere på Aarhus Universitet om de personer, interesser og begivenheder, der har formet deres forskerkarriere.Tidligere portrætter har været bragt i nr. 13, 15, 17 og 20 2005.

Lars Kruse/AU-foto

12

StatskundskabsstuderendeHans Sloth Kristoffersen vilvære med til at sætte et oprøri gang i Hviderusland, hvisden nuværende præsidentgenvinder magten på valgsvin-del.

I begyndelsen af statskundskabsstudietundrede det Hans Sloth Kristoffersen, atmange medstuderende brugte adskilligetimer på græsrodsarbejde frem for at fo-kusere hundrede procent på studierne.Det har han ændret syn på. Ved siden afspecialeskrivning er han i dag stærkt in-

volveret i organisationen SILBA – Sup-port Initiative for Liberty and Democracyin the Baltic Area. Organisationen blevdannet i 1994 af daværende EU-parla-mentariker Bertel Haarder til fremme afdemokratiet i de baltiske stater. Nu, hvordet er på plads, kæmper organisationenfor demokrati i Hviderusland, Ukraineog Moldavien.

Søndag den 19. marts står demokratietsin prøve i Hviderusland. Der er præsi-dentvalg, og selv om der er mange kandi-dater at vælge mellem, forventer alle, atden siddende præsident Alexander Luka-sjenko vinder, fortalte Hans Sloth Kri-stoffersen til CAMPUS, inden han drogaf sted til Hviderusland for at være valg-observatør.

– Hviderusland er det eneste reelle

diktatur i Europa, og det er provokeren-de, at der kan være et diktatur så tæt påDanmark, hvor demokrati er en selvfølgei min generation, forklarer den 28-årigestatskundskabsstuderende som den eneårsag til, at han har meldt sig som valg-observatør.

En dybfølt åbenhedDen anden årsag er, at han på forholds-vis kort tid er blevet meget betaget aflandets kultur. – Her har jeg oplevet en meget dybføltåbenhed. Jeg har prøvet at sidde på enrestaurant, hvor jeg følte, at man såskævt til mig, fordi jeg talte udenlandsk.Og så skete der pludselig det, at jeg blevinviteret med hjem til nogle hviderusse-re, hvor vi spiste kylling – og de har sjæl-dent råd til kød – og drak vodka helenatten, fortæller Hans Sloth Kristoffer-sen.

Første gang, han besøgte den del afverden, var i 2004, hvor han tilfældigtså, at SILBA manglede unge frivilligemedhjælpere til en sommerlejr for ungeukrainere, der gerne ville vide mere om,

hvordan livet leves i vesten. Den mulig-hed for at se Ukraine og møde en ander-ledes kultur lod han ikke forpasse, ogsidste sommer var han så med til at laveen tilsvarende sommerlejr i Hviderus-land. Det arbejde har medført en dybinteresse for disse tidligere sovjetrepu-blikker og deres kamp for demokrati.

Hans tredje grund til at drage tilHviderusland som valgobservatør er ud-sigten til at være med til at ændre "ver-den".

– Hvis det ender med et systemskifte,vil jeg blive meget stolt af at have væretmed – om end kun med en meget lilleindsats – til at gøre det muligt, sigerHans Sloth Kristoffersen.

Ved til utilfredshedsbåletDen officielle valgkontrol til valget iHviderusland er OSCE – den europæiskesikkerhedsorganisation. De i alt 200 til-stedeværende SILBA-medlemmer er uof-ficielle valgobservatører og skal samledata på valgstederne til exit polls. HansSloth Kristoffersens rolle bliver at koor-dinere exit polls på 5-10 valgsteder i den

Det lignede alt andet end en succes. Dan-marks bedste trespringer og matematik-studerende på Aarhus Universitet harlige deltaget i VM, men for godt en må-ned siden var han 64 centimeter fraoverhovedet at kvalificere sig. VM-kravetvar et spring på 16,80 meter, og AndersMøller havde i januar og februar seksstævner og et danmarksmesterskab til atvise, at han var VM-værdig. Sidste årsprang han 16,76 meter, så de 16,80 syn-tes at være inden for rækkevidde. Isærefter et par måneders intensiv træning,hvor formen var væsentligt forbedret.Men så let skulle det ikke være.

– Jeg startede med at springe rigtigdårligt – selv om jeg på en række områ-der havde forbedret mig. Teknikken varret dårlig, og mine ben var ikke super-friske. Men når man har trænet rigtighårdt i et par måneder, så kan man godtvære lidt træt i stængerne. Det havde jegnok ikke helt haft respekt for. Så går derfaktisk lige noget tid, hvor man skal træ-ne knap så hårdt, og så bliver benene fri-ske igen, fortæller Anders Møller.

En centimeter fra VMOg friske blev Anders’ ben endelig touger før VM, hvor han deltog i DM. Detvar absolut sidste chance for at kvalifice-re sig. Allerede i første spring stod der16,29 meter på resultattavlen, så det teg-nede lyst, fortæller trespringeren, der ik-ke engang lagde hårdt ud fra starten. I de

næste spring var der til gengæld to kikse-re og et spring på 16,57. Så var der toforsøg tilbage, og en gyser gik i gang.

– Det femte spring troede jeg virkeligvar godt nok. Jeg kunne se på målebån-det langs sandkassen, at det så ud til atvære lidt mere end de 16,80. Så går derlige 10-15 sekunder, inden resultatetkommer, og der står 16,79. Den skullejeg lige bruge et halvt til et helt minut tilat synke, fortæller han.

Springet blev målt efter, og resultatetslået fast: Han var én centimeter fra VM,og der var ét spring tilbage.

– Ærgrelsen blev afløst af en eller an-den form for aggressivitet. Det skullesimpelthen være løgn. Jeg nægtede at ståder en centimeter fra målet.

Over den magiske grænseI det sjette spring forlænger han tilløbetlidt og giver den så “fuld hammer”. Indei sit hoved har han et billede af det ideel-le spring, og i dette tilfælde var derlangtfra overensstemmelse mellem drømog virkelighed.

– Det blev ikke sådan, som jeg havdedrømt, og da jeg landede i sandkassen,turde jeg næsten ikke rejse mig op, forhvis det var 78-79 igen, det kunne jegbare ikke ha’. Så jeg lå bare der i sand-kassen og vidste nærmest ikke, hvad jegskulle give mig til.

Men så fik han øje på målebåndet ogkunne se, at det så ud som om, han varmere end fire meter ude, og stykket in-den sandkassen er knap 13 meter. Det

gav til sammen et spring på noget i ret-ning af 17 meter.

– What! tænkte jeg bare. Den var god nok. Anders Møller havde

overskredet den grænse, som i flere århavde været magisk for ham. Han var encentimeter ud over de 17 meter.

Kun under presSelv om det kom vildt bag på AndersMøller, er han på en anden måde ikke såoverrasket over, at det skete i en situa-tion, hvor han var presset til det yderste.

– Alle de syv konkurrencer, jeg harsprunget, der har jeg sprunget længst tilsidst. Det er lidt atypisk, at man altidspringer længst til sidst, og det er bådegodt og skidt. Det er selvfølgelig godt, jegkan, når det er vigtigst. Men på denanden side ville det være fedt, hvis jegkunne give den fuld gas hver gang. Såville jeg jo have mange flere chancer forat gøre det perfekt. Men sådan er detmed alt, jeg gør. Også med studierne. Jegplejer at sige, at jeg ikke arbejder bedstunder pres. Jeg arbejder kun under pres.

Sidste år var det hidtil bedste år forham. At slå danmarksrekord blev nær-mest en hverdagsforeteelse. Han for-længede sit spring med en halv meter fra16,26 til 16,76 meter, forbedringernekom slag i slag, og hver ny forbedring varsamtidig ny danmarksrekord.

Anders Møller har dyrket atletik frahan var barn, hvor han voksede op i Aal-borg. Men det var først i 1999, han be-gyndte at satse på trespring. Inden da

var han højdespringer, hvilket han harværet danmarksmester i. Men til enholdkonkurrence i atletik stillede han forholdets skyld op i trespring og sprang15,27 – kun en centimeter kortere endDanmarks på det tidspunkt bedste tres-pringer.

– Potentialet så bedre ud, og så var detværd at give en chance, husker AndersMøller.

Når Anders Møller vender hjem fraVM, har han dårligt været hjemme sidenjanuar. Først var han i træningslejr påTenerife, og siden var han på bare 10dage i Budapest, Bratislava, Stockholmog Bergen til stævner. Derefter var derDM i Malmø og så VM i Moskva. Studi-erne bliver der dårligt tid til, men nårhan kommer hjem, vil han gerne haveendnu et par eksamener i hus. AndersMøller har hovedfag i matematik og side-fag i idræt. Han mangler at gøre sin ba-chelor færdig og skal op i hovedfagseksa-men i matematik, og så er der specialet.

– Jeg træner kun fem timer om dagen,når det er værst, så der er masser aftimer at studere i. Jeg kan ikke udskydestudierne for evigt.

Men trespring har stadig første priori-tet de kommende år. Næste store fokuser OL. Der skal springes over 17,50 me-ter for overhovedet at gøre sig forhåb-ninger om medaljer, så der er et stykkevej endnu. Men det er slet ikke uopnåe-ligt, mener Anders Møller.


CAMPUS 5 / 2006

AU-studerende overvåger diktator

karriereåbning

vejen til succes

Pres gør udslagetTrespringer Anders Møller har for første gang i sin sportskarriere overskredet de 17 meter. Det er den magiske grænse. Nu er der ikke så langt til medaljer på verdensplan.

Ved konkurrencerne fårAnders Møller sine springoptaget på video. – Jeg føler mig lidt somen ludoman. Jeg kansidde i timevis og se detsamme spring om og omigen. Jeg kan se det ilangsom gengivelse ogfølge hver en detalje ispringet og finde ud af,hvad der gik mindre godt,og hvad jeg skal forbedre.

Lars Kruse/AU-foto

lommeulkennordøstlige del af landet fra byen Vitebsk,og lige så snart han har samlet resultater-ne, skal de sendes til den overordnede pro-jektleder, der sidder i Vilnius i Litauen, dahan – næppe helt tilfældigt – ikke har ind-rejsetilladelse til Hviderusland.

– Hvis Lukasjenko officielt vinder med80 procent af stemmerne, og vores exitpolls viser, at han kun har fået 40 procentaf stemmerne, skal vi skynde os at sendesms’er og mails rundt til hans modstande-re. Vi vil meget gerne bære ved til det util-fredshedsbål, siger han.

Og der er en reel chance for, at der kom-mer en del demonstrationer som følge afvalget, tilføjer Hans Sloth Kristoffersenmed det samme.

– For det første vil der blive manipuleretmed valgresultatet i et eller andet omfang.Det sker altid i et diktatur. For det andet eroppositionen, der består af alt fra ultralibe-rale til kommunister, for første gang no-gensinde gået sammen. Det er meget inter-essant, fordi der i Hviderusland ikke her-sker en politisk kultur, der bygger på kom-promiser overhovedet.

Rider på to hestePå statskundskabsstudiet har 28-årigeHans Sloth Kristoffersen specialiseret siginden for miljøadministration og -økono-mi. Karrieredrømmen er at blive embeds-mand inden for dette område, men han erikke blind for, at den store interesse iSILBA og demokratiseringsprocessen i detidligere sovjetrepublikker også kunnevære en karrierevej.

– Umiddelbart synes jeg ikke, at noget,som jeg virkelig brænder for, også skalvære mit faglige spor. Jeg kunne værebange for, at det ville dræbe engagementet,men omvendt har jeg det godt med, at jeghar udvidet min faglighed, så jeg på denmåde rider på to heste.

Hans Sloth Kristoffersen, der formelt seter formand for Århus-afdelingen af SILBA,regner med at aflevere speciale til maj.

Læs mere om SILBA’s arbejde påwww.silba.dk


CAMPUS 5 / 2006 13

Det er ikke skatten, der tæller. Det er vejentil skatten. Det må være filosofien for lyst-fiskerne i lystfiskerforeningen Lommeul-ken på Aarhus Universitet. Bedst som denførste umiddelbare jubel over den funklen-de fisk på krogen har lagt sig, befrier defisken fra krogen, holder den op foran ka-meraet og sætter forsigtigt fisken – nær-mest kærligt som en mor, der lægger sitspædbarn ned i vuggen – ud i sit rette ele-ment igen. Måske tager de en enkelt fiskmed hjem, men det er mere en undtagelseend reglen. Lystfiskeriet er en sport fordem og ikke en alternativ måde at score af-tensmaden på.

Lommeulkens medlemmer tager sam-men på fisketur en gang om måneden, ogturen er tilrettelagt efter, hvad der er sand-synlighed for at få på krogen på det pågæl-dende sted på det pågældende tidspunkt.En tidlig søndag i februar gik turen til Gu-denåen ved Randers, hvor ønsket var at fånogle store gedder eller sandarter på kro-gen. Randers viste sig den dag fra enmeget grå, kold og fugtig side – og selv fis-kene virkede, som om de ikke rigtigt varkommet ud af sivene endnu for at få mor-genmad. De bed i hvert fald ikke på krogenlangt op ad formiddagen.

Det fede hugHvad er det så lige, der er så fascinerendeved at fiske, når man risikerer at stå en heldag uden fangst, kunne man hurtigtkomme til at tænke som udefrakommende.

– Det er hyggeligt. Man er sammen medgode kammerater og kommer ud i naturen,fortæller Mads Nunn, formand for Lom-meulken.

Men det er mere end det. Det er ogsåhåbet om "hugget", der trækker og trylle-binder. Dagen forinden har Mads været påkystfiskeri med nogle kammerater og fikbl.a. en 45 centimeter lang havørred påkrogen.

– Det var så fedt. Det fede er at mærke,når fiskene hugger. Det gør, at jeg godtkunne tage på fisketur hver dag, sigerMads Nunn.

Den 45 centimeter lange havørred gavham desuden 12 point i den interne kon-kurrence mellem Lommeulkens medlem-mer. Han har indtil videre en andenplads ikonkurrencen om den længste havørred.Der dystes også om den længste aborre,skalle og gedde. Hvert medlems point tæl-les sammen, og der kåres løbende en top 3.Så nok er fisketurene hyggelige, men kon-kurrenceånden er også med. Hver fiskermå stole på sin fornemmelse for fisk, og påRanders-turen bliver der hurtigt spredningi gruppen. Nogle lægger indledningsvistsnøren ud ikke langt fra Gudenåens ud-munding i Randers Fjord ved kano- og kaj-akklubben. Andre tager plads længereoppe ad åen.

DobbelthugInde ved kano- og kajakklubben er detimidlertid kun bunden, der bider, og enmasse grej går til spilde. Sambarytmer fraMads Nunns mobiltelefon bryder stilhe-den.

– Det’ Mads. Fanger I noget? Han lytter, nikker og smiler – og kom-

mer med kommentarer som "okay" og "tillykke", inden han slutter samtalen.

– De har lige haft dobbelthug. En geddepå 70 centimeter og en på 81 centimeter,og den ene var rigtig tyk, afrapporterer hantil de andre, og de bliver straks enige om,at de skal skifte position.

Og minsandten om ikke Casper Fælled,som halede gedden på 81 centimeter iland, understreger succesen, da de andrenår frem. Denne gang tager han den ende-lige trumf og fanger turens længste geddeoverhovedet på 82 centimeter.

Både han og Bjarke Dehli, som fangedegedden på 70 centimeter, er nye medlem-mer.

– Sådan er vi, siger formanden for for-eningen og tilføjer med et smil:

– Vi fra bestyrelsen lader gerne de nyemedlemmer komme til, så vi ikke skræm-mer dem væk med det samme.


Lystfiskerforeningen blev stiftet af en gruppe biologistuderende i 1999. I begyndelsen var det kun for biologistuderende, men nu kan alle studerende være med. Der er for tiden knap 40 medlemmer – heraf én pige.

Til den årlige generalforsamling serveres der gule ærter, som for-eningens udvalgte “guleærtelaver”står for.

Og hvorfor hedder foreningen Lommeulken? Til det står der påhjemmesiden: Hvis du synes, at Lommeulken er et sært navn, så skulle du høre nogle af de andre forslag, der var oppe og vende i den forbindelse! Ordene hver for sig betyder for resten henholdsvis: en pose af stof syeti el. på tøj til at opbevare småting i og en fisk med stort hoved og pigge med såkaldte benknuder.

Se mere på www.lommeulken.dk

Et godt hugEn kold søndag morgen drager en gruppe nuværende og tidligereAU-studerende fra Århus til Randers, hvor de stiller sig ved Gudenå-en og venter på "hugget". De er bidt af fiskeri – og kampen omden største fisk.

Casper Fælled fangede dagens største gedde på 82 cm på Lommeulkens fisketur til Gudenåen. Fisken bliver hurtigt smidt tilbage i vandet. Detsker kun en meget sjælden gang, at en lystfiskerfår den samme fisk på krogen to gange i træk. Fisken hopper simpelthen ikke på den to gangelige efter hinanden.

på fisketur

Til daglig er Danmarks bedste trespringer Anders Møller matematikstuderende på Aarhus Universitet.

Lars Kruse/AU-foto

14 CAMPUS 5 / 2006

Nu skriver pressen, at store dele af de ph.d.-studerende på humaniora og samfundsviden-skab falder fra, nemlig henholdsvis hver tredjeog hver femte forskerstuderende. Men på na-turvidenskab er det kun er tre procent, derholder op. Hva’ meningen? spørger vi MortenKyndrup, der ud over at være professor vedAfdeling for Æstetik og Kultur også er for-mand for Forskeruddannelsesudvalget (FUU)under Koordinationsudvalget for Forskning.

– Det er jo netop tal fra 98-årgangen, pres-sen skriver om. Dengang var der stort set in-gen forskerskoler og slet ikke inden for huma-niora og samfundsvidenskab. Udbygningen afforskerskoler tog først fart fra 2001 med for-skerskoleprogrammet. Så den undersøgte år-gang er slet ikke omfattet af de store investe-ringer på området, der førte til oprettelsen afde forskerskoler, som bl.a. sigter mod at gørenoget ved frafaldet. Der er faktisk investeret ettrecifret millionbeløb i at gøre noget ved dether problem. Og man har af gode grundeendnu ikke tal for effekten på senere årgange

– Men de, der begyndte på en forskerud-dannelse i 2001, skulle jo gerne være færdigeefter de tre år, en forskeruddannelse tager.Det nåede kun 26 procent på naturvidenskab,

13 procent på samfundsvidenskab, og kunotte procent humanistiske ph.d.er blev færdigpå normeret tid. Det er da ikke godt?

– Forskerskolerne på disse områder blevførst oprettet i 2002-03. Men der er også an-dre faktorer, som de tal ikke tager højde for. Etaf dem er barsel. Utrolig mange ph.d.-stude-rende får børn i stipendieperioden. Nogle fårendda to børn, og det forlænger jo studieperio-den. Folk er også på orlov af andre grunde el-ler er deltidsstuderende af forskellige årsager.Det er ikke et forsøg på en bortforklaring. Mendet er altså naturligt at føde børn i den alder,ph.d.studerende har, og stipendietiden bliverforlænget svarende til orloven. Og der er joingen, der forbyder dem at tænke over deresprojekt i den periode.

– Nu kan vi vel se frem til nye politiskekrav om tiltag, der skal sikre, at flere kommerhurtigt gennem en ph.d.-uddannelsen?

– Jamen det er der da også god fornuft i. Vier imidlertid i fuld gang med at stramme opmed en mere målrettet forbedring af kvalite-ten. FUU kommer i år til at uddele omkring350 millioner kroner. Nogle af de penge erselvfølgelig til stipendier, men mere end entredjedel vil allligevel gå direkte til forbedring-er af kvaliteten i form af bl.a. vejlederuddan-nelse og kurser. Så der er altså betydelig bevå-genhed i forhold til at forbedre kvaliteten afforskeruddannelsen. Og jeg tør godt læggehovedet på blokken på, at studietiden ikke deseneste år er blevet længere eller frafaldetstørre. Tværtimod. Så det er lidt ærgerligt, atman trækker 98-årgangen frem og bruger densom eksempel på, at det står skidt til i dag.Hvad angår udviklingstendensen, kan mangodt sove roligt om natten.

– Men der er store forskelle på, hvor godtph.d.-studerende klarer sig på naturviden-skab i forhold til humaniora og samfundsvi-denskab?

– For det første er der langt flere forsker-skoler på naturvidenskab, og udbygningenkom tidligere og hurtigere i gang. På humanio-ra og samfundsfag var der i begyndelsen langtstørre modstand mod at lave forskerskoler. Ogsamfundsvidenskab halter fortsat signifikantbagefter i forhold til forskerskoleidéen. Enanden årsag er, at det naturvidenskabelige

forskningsbegreb er langt mere entydigt endinden for humaniora og samfundsvidenskab.Det gør det lettere at gennemføre en egentligskolegørelse og dermed også få en større effek-tivitet. En humanistisk eller samfundsviden-skabelig forskerstuderende er af faghistoriskegrunde ofte langt mere henvist til at tagegrundlagsproblemer op. Det handler om para-digmernes betydning for substansen.

– Er det da sværere at få en ph.d.-grad påde områder?

– Nej, det siger jeg ikke. Men de er vanskeli-gere at standardisere, skolegøre og effektivise-re. Det er ikke umuligt, og man arbejder pådet, men det er en vanskeligere proces end pånaturvidenskab.

– En international evaluering af den dan-ske ph.d.-uddannelse er på vej. Har du fra dinpost haft mulighed for at se, hvad vi kanvente os?

– Hovedkonklusionen er positiv. Paneletmener, den danske forskeruddannelse somhelhed har vældig høj kvalitet. Men også at derer påfaldende store udsving i kvaliteten. Rap-porten anbefaler også en fortsat udbygning afforskerskolestrukturen og i det hele taget enkraftig udbygning af forskeruddannelsen bådekvantitativt og kvalitativt.

– Så der er ingen overraskelser?Ingen negative, set ud fra ønsket om en be-

tydelig forøgelse af investeringerne i danskforskning og forskeruddannelse i de kommen-de år.


CAMPUS 5 / 2006 15

OPINIONRedigeret af Helge Hollesen – Indlæg sendes til [email protected]

Misvisende tal om forskerspirer

Morten Kyndrup, professor ved Afd. for Æstetik og Kultur og formand for Forskeruddannelsesudvalget

hva’ meningen?

Tag din kandidatuddannelse inden for business på Handelshøjskolen i Århus

10 kandidatuddannelser med 16 forskellige specialiserings-muligheder inden for Erhvervsøkonomi, Virksomheds-kommunikation, Erhvervsjura, Erhvervssprog, International Management, Europæiske studier eller It

Åbent Hus – tirsdag den 28. marts om kandidatuddannelserne – på Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus V

www.asb.dk

fornem hæderDen 46-årige Allan Flyvbjerg, der er pro-fessor ved Aarhus Universitet og overlæ-ge på Århus Universitetshospital, fik den3. marts overrakt Hagedorn-prisen, derer en af de mest prestigefyldte danskepriser inden for det medicinske område.Prisen uddeles af Dansk Selskab forIntern Medicin.

Allan Flyvbjergs forskningsgruppe ernationalt og internationalt kendt for atbelyse nye årsager til udvikling af diabe-tisk nyresygdom, der i værste fald kanende i dialysekrævende nyresvigt og ud-vikling af andre diabeteskomplikationersom for eksempel hjerneblødning, blind-hed, blodprop i hjertet og amputationer.

Allan Flyvbjerg, der sidste år blev pro-fessor i eksperimentel medicinsk forsk-ning, er tidligere hædret med det Europ-æiske Diabetesselskabs (EASD) CastelliPedroli-pris i 2001, og i 2004 fik handet Europæiske Selskab for Kliniske Stu-diers (ESCI) Award for Excellence inClinical Science for sit enestående bi-drag til at forstå mekanismerne bag ogbehandling af diabeteskomplikationer.

CAMPUS 5 / 200616

NAVNE

En anklage for doping kan kosteen idrætsudøver dyrt både sports-ligt og økonomisk. Så i stedet forat bøje hovedet i skam rejser mis-tænkte sportsfolk sig og kæmperfor deres ret. Og netop idrætsfolksrettigheder i forhold til doping eret af idrætsjuristen Jens Evaldsspecialer.

Den 45-årige professor ved Ju-ridisk Institut blev for kort tid si-den udpeget til formand for AntiDoping Danmark. Og selv om hannu indtager en frontpost i danskdopingkontrol, har Jens Evald ik-ke tænkt sig at gå på akkord medsportsfolkenes rettigheder, sominternationalt er under pres.

– Kampen mod doping er selv-sagt vigtig, men skal ikke vindesfor enhver pris, siger Jens Evaldmed henvisning til, at sportsfolk idag er objektivt ansvarlige for et-hvert forbudt stof, som findes ihans eller hendes dopingprøve.

– Baggrunden for den regel erlet at forstå. Kampen mod dopingskal være effektiv. Men ud fra etretssikkerhedssynspunkt er reglenbetænkelig. Den indebærer nem-lig, at du er skyldig, selv om dukan bevise, at du ikke forsætligthar indtaget stoffet. Hermed harman ofret et af de mest centralestrafferetsprincipper – skyldkra-vet. Selv om en idrætsudøver skul-le påvise, at han eller hun harværet udsat for en “sabotage-handling”, fører det ikke til frifin-delse.

Sukkerknalden i svømmehallenJens Evald har dog ikke planerom at ændre på den kurs, somAnti Doping Danmark har stukket

ud, og som han selv har haft med-ansvar for, siden han kom ind ibestyrelsen i januar 2005.

Næste store juridiske spørgsmåli dopingbekæmpelsen kan kommetil at dreje sig om dopingstestensvaliditet.

– At finde spor efter doping ersom at lede efter en sukkerknald ien svømmehal. Og i takt med atdet bliver sværere at eftersporedoping, får vi måske behov for etsåkaldt indiciebevis, hvor forskel-lige omstændigheder indikererdoping, forklarer Jens Evald, derselv har en fortid som fodboldspil-ler, aktiv gymnast på Aarhus Amtsrepræsentationshold og kajakma-ratonroer og nu dagligt cykler 35-40 km. Og på tv følger han eliten ide fleste sportsgrene – dog ikkehåndbold.

Kampen er ikke forgæves– Kan du med din viden om bru-gen af doping så nyde et Tour deFrance?

– Det kan jeg da, men sommange andre sidder jeg med denfornemmelse, at de er dopede. Detgælder også, når jeg ser langrend.Når man hører, at en idrætsud-øver ligger lige på grænsen af detilladte hæmatokritværdier, tæn-ker jeg da, om der bare er fastlagten maksimumgrænse for brugenaf doping, man så kan medicineresig i forhold til. Så er spørgsmålet,om vi ikke er lige vidt. Kampenmod dopingmisbrug er ikke for-gæves, men man er nødt til at ud-vikle nye metoder, der kan afsløremisbruget, ellers bliver dopingbe-kæmpelsen efter min opfattelseikke tilstrækkelig effektiv.

– Hvordan vindes kampen så?– Spørgsmålet er, om den over-

hovedet kan vindes, eller om deter en krig, vi skal have kørende ien uendelighed med et stort res-sourceforbrug. Men jeg tror ikke,man kan vinde denne krig.

– Men man kan måske undgåat tabe den?

– Ja, og det kan ske på fleremåder. Formålet med Anti DopingDanmark er netop en kontrol med

et special- og almenpræventivtsigte. Vi holder forhåbentlig “bor-derliners” fra fadet, og de, der ta-ger doping, ved, de risikerer atblive afsløret. Det gælder både eli-te og motionister. En anden storopgave er at oplyse om risici veddoping, siger Jens Evald, der selvstyrker sig med (stærk?) kaffe ogkager.


Historikeren, professor Jens Eng-berg, har fået Georg Brandes Prisen2005 for sit trebindsværk Magten ogKulturen om dansk kulturpolitik1750-1900. “Topaktuelt og helt iBrandes ånd” motiverer prisudvalgethæderen for et værk, det betegnersom en velfortalt og aggressivt vink-let historie om, at magten til at dik-tere kulturens værdier også er men-tal klassekamp.

– Jeg troede faktisk, jeg ville fårigtig mange tæsk for bogen, sigerJens Engberg om sit værk, der erblevet rost for at give kulturhistoriensin nødvendige plads i Danmarkshi-storien.

Prisen kommer på tærsklen til

professorens overgang til emeritus.– Jeg går af om to måneder, og

det har hele tiden været mit mål påvej ud ad døren at smække dennebog i bordet. At det skulle ende meddenne pris, havde jeg ikke forestilletmig, siger Jens Engberg om de 1740siders kulturhistorie, som han me-ner, han ikke kunne have skrevet,hvis han havde været del af den kø-benhavnske magt- og kulturelite.

– Som ansat på et provinsuniver-sitet, som man siger i København,betragter jeg kulturen og kulturpoli-tikken fra periferien og ind mod me-tropolen, som kulturpolitikken jo al-tid udgår fra. Det giver et andet ogmåske mere skeptisk perspektiv.

– Men nu får du så parnassetsanerkendelse?

– Ja, de begrunder prisen med, atjeg anlægger et nyt og originalt syn.Men det er sgu’ ikke så originalt, fordet er bare den måde, man uden forden kreds anskuer tingene. Og det erså også en af fordelene ved at have ethumanistisk fakultet, som ikke erplaceret midt i København omgivet

af alle de københavnske kulturinsti-tutioner, siger Jens Engberg, der i etlangt forfatterskab også har udgivettobindsværket Til hver mands nytteom Det Kongelige Teater fra 1722-1995.

– Da det udkom, var den køben-havnske kritik meget kritisk. Måskefordi Det Kongelige Teater er en hel-lig ting, som man ikke skal stille

spørgsmålstegn ved. Jeg synes, deter et fantastisk teater, men det er joteater for en meget lille del af be-folkningen. Dengang måtte manbare ikke påpege det, eller spørge,hvad det vedkommer folk i Ringkø-bing. Men det er jo 10 år siden, ogtingene forandrer sig også. Og så erdet jo også muligt, jeg er blevet meretandløs.

– Ser du selv Brandes som enåndsfælle?

– Nej, jeg har egentlig forholdtmig ret kritisk til Brandes. En afmine studenter undrede sig ogsåover, jeg fik prisen. Som han sagde,er det, jeg har at sige om Brandes, atdet eneste, han gjorde for arbejder-bevægelsen var at ligge i med LouisPios kone, mens Pio sad i spjældet.

– Har du mere undervejs?– Nu skal tingene lige falde til ro.

Men Magten og kulturen slutter i1900, og jeg har da tænkt mig atfortsætte historien op til nutiden.


Redigeret af Helge Hollesen

formand for designforskningProfessor, dr. phil. Morten Kyndrup, Afdeling for Æstetik og Kultur, er tiltrådt som formand for styregruppen for Center for Designforskning, der er etableret for at styrke dansk designforskning og sikre velfungerendeforskningsmiljøer på de to designskoler. Kulturministeriet har udpeget Morten Kyndrup for at bibringe dansk designforskning yderligere forskningsorganisatorisk erfaring.

Kampen mod doping skal ikke vindes for enhver prisJuraprofessor Jens Evald vil som formand for Anti Doping Danmark føre en ren kamp mod doping.

Han ventede tæsk, men fik en prisHistorikeren Jens Engbergs værk om kulturhistorien er hædret med Georg Brandes Prisen.

Idrætsjuristen og frontfiguren i Anti Doping Danmark styrker sig med (stærk?) kaffe og kage.

For tiden hviler Jens Engberg på laurbærrene, men han planlægger at føre sit kulturhistoriske værk op til nutiden.

Allan Flyvbjerg foran et maleri af HansChristian Hagedorn, der har lagt navn til den prestigefyldte pris, som diabetes-forskeren fra Århus modtager i år.

Jørgen True

Søren Kjeldgaard/ AU-foto

Søren Kjeldgaard/ AU-foto

CAMPUS 5 / 2006 17

legater

kurser

stillinger

ph.d.-graden forskningsstøtteTTiill lleejjee::

Fremleje af 3-værelses lejlighed i perioden 1.6-1.11.2006. 5 minutters gang fra universitetet. 2 stueren suite, soveværelse, spisekøkken og bad. Adgang til vaskekælder. Pr. md. kr. 5000,- (inkl. elog vand). Depositum 2 mdrs. husleje. Ikkerygerforetrækkes absolut. Jan Østergaard 8620 1354 e-mail: [email protected]

Villa for rent in Vejlby/Risskov, 156 kvm., August1st, 2006 to July 31st, 2007. Furnished or semi-furnished. 3 children's bedrooms, master bed-room, office, 2 bathrooms, living area with openkitchen, lounge with fireplace, and carport. Excel-lent local school – Jellebakkeskolen. About 4 kmto the University, 6 km to the Aarhus School ofBusiness or downtown, bus routes 7 and 9. Onlynon-smokers. No pets. Rent 9,000 kr. per monthplus utilities.Ph: 8621 5592, 2446 9213 or 2124 4086 e-mail: [email protected] or [email protected]

Parcelhus, 156 kvm., til leje i Vejlby/Risskov 1.8.06til 31.07.07. Udlejes fuldt eller delvis møbleret. 3børneværelser, soveværelse, kontor, 2 badevæ-relser, stue med åben forbindelse til køkkenet,fuldmuret pejsestue samt carport. Ugenert havepå en rolig, blind villavej med mange børnefamili-er. God lokal skole. Ca. 4 km til universitetet, 6km til Handelshøjskolen eller centrum, busrute 7og 9. Kun ikkerygere. Ingen dyr. Husleje 9.000 kr.pr. måned + forbrug.Telefon 8621 5592 el. 2446 9213 el. 2124 4086 e-mail: [email protected] eller [email protected]

Hus i Høje Risskov. Nabo til parken. Tæt på Ris-skov Skole og bibliotek. Huset er til leje fra 1. julieller 1. august 2006 indtil 1. januar 2007. Ca. 130kvm. fordelt på 3 etager. Husleje pr. måned 8700kr. ekskl. forbrug. 2 mdr. depositum. Mobil 2428 9155, e-mail: [email protected].

Dejlig villa i nærheden af Aarhus Universitet (gå-afstand til skov og strand) udlejes i juli 2006 somenkelt uger eller hele måneden til danskere ellerudlændinge med tilknytning til Aarhus Universitet.Mobil 2325 1575

SSøøggeess3-værelses lejlighed eller rækkehus søges til sekretær/tolk og 11-årig barn i Vejlby/Risskov fra marts/april 2006 og 2-3 år frem.e-mail: [email protected]

Italiensk gæstelærer søger 2-3 vær. lejlighed fra 1. juli 2006. Lejligheden skal være centralt belig-gende i Århus og være møbleret.Tlf. 8942 6402. Tina Hansen, Aarhus Universitet,Inst. for Sprog, Litteratur og Kultur, Afdeling forKlassisk og Romansk e-mail: [email protected]

Læge m. familie søger snarest muligt hus ellerstor lejlighed i Vejlby/Risskov-området. Kontakt:[email protected] eller tlf. 2344 7533.

BoligannoncerSendes til Studenterrådet, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C., Tlf. 8942 5464.vedlagt 30 kr. til dækning af omkostninger.

Ved indrykning via e-mail: [email protected] beløbet med angivelse af navn på 3635 - 4809 5008 45.

Se også boligannoncerne på: www.sr.au.dkHer er det også muligt at indtaste sin annoncegratis. Annoncen vil være tilgængelig i ca. 20dage.

Redigeret af Journalkontoret, Den Centrale Administration,

Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, tlf. 8942 1151.

Deadline for Meddelelser onsdag kl. 12.00 i ulige uger – 10 dage før udgivelse.

Journalkontoret forbeholder sig ret til – i den trykte avis – at forkorte opslagene

med henvisning til, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.

Opslag/annoncer sendes i wordformat til: [email protected]

Se deadlines på www.au.dk/da/adm/journal/meddel/Se alle opslag i fuld længde på www.au.dk/meddelelser MEDDELELSER

boligForsvarSUNMed henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i medicinafholdes følgende forsvar:Cand.med. Jing Hong den 24. marts 2006, kl. 13.00med titlen “Short- and longterm effects of fatty acidson pancreatic alpha cell function:studies in vitro”.Forsvaret finder sted i Auditorium I, Århus Sygehus,Tage-Hansens Gade 2, Århus C.

Cand.scient. Mads Aaboe Jensen den 24. marts 2006,kl. 10.00 med titlen “Genome-wide gene expressionprofiling of early bladder cancer, and functional cha-racterization of target genes, using microarrays”. For-svaret finder sted i Auditorium B, Skejby Sygehus.

TildelingerNATDet Naturvidenskabelige Fakultet har den 30. decem-ber 2005 tildelt ph.d.-graden i naturvidenskab til føl-gende:Dariusz Piotr Biernacki for afhandlingen “The Theoryof Programming Languages with Delimitid Continua-tions”.

Cand.scient. Jesper Heidemann Langhoff for afhand-lingen “Ground Water Surface Water Interaction withFocus on Streams and Alluvial Plains in west Jutland,Denmark”.

Det Naturvidenskabelige Fakultet har den 17. januar2006 tildelt ph.d.-graden i naturvidenskab til følgen-de:Cand.scient. Henning Korsholm Rohde for afhand-lingn “Formal Aspects of Partial Evaluation”.

Forskning i forskningskommunikationForskningsstyrelsen indkalder ansøgninger tilforskning i forskningskommunikation og udvikling afnye formidlingsmetoder. Ansøgningsfristen er tirsdagden 2. maj 2006, kl. 15.00. Se www.forsk.dk/fkk/op-slag for informationer om krav til ansøgning mv.

Odontologisk videnskabFonden til fremme af odontologisk videnskab af ja-nuar 2001 yder støtte til a) tandlæger til hjælp tilvideregående studier inden for den odontologiske videnskab og b) ansøgere der arbejder med viden-skabelige opgaver inden for odontologien.

Ansøgningsfristen er den 23. marts 2006. Se www.au.dk/meddelelser

Samfinansierede forskerskole-ph.d.-stipendierVed Aarhus University Graduate School of Health Sci-ences er 2 samfinansierede ph.d.-stipendier ledige tilbesættelse snarest muligt. Ansøgningsfrist: torsdagden 6. april 2006, kl. 12.00. Genopslaget kan ses isin fulde ordlyd på web-adressen:www.health.au.dk/fakultet/stillingsopslag

Ansøgningen mærkes: 2006-218/2-17.

Internationale ph.d.-stipendierI forbindelse med udmøntning af forskningsreservenfor 2006 indkalder Forskeruddannelsesudvalgetunder Forskningsstyrelsen yderligere ansøgninger omstøtte til internationale ph.d.-stipendier inden for allefagområder. Se opslagene på Forskningsstyrelsenshjemmeside http://www.forsk.dk/opslag. Ansøgningerskal være Forskningsstyrelsen i hænde senest man-dag den 10. april 2006 kl. 15.00.

Dr.phil. Leif Nedergaards FondFondet formål er at yde støtte til udgivelse af litteræ-re eller idéhistoriske afhandlinger af frisindet ånd,herunder religionskritik. Ansøgninger skal være fon-det i hænde senest den 1. april 2006. Sewww.au.dk/meddelelser

Eva og Henry Frænkels MindefondAf fondets midler kan der i år 2006 uddeles ca. kr.1,5 million til fremme af forskning af kræft-, hjerte-og kredsløbssygdomme. Ansøgningsfrist: 1. maj2006. Se www.au.dk/meddelelser

Inge Lehmanns Legat af 1983Nogle legatportioner, hver på mellem 50.000 og90.000 kr. vil være til rådighed efter 1. oktober 2006.Legatet tildeles forskere inden for geofysik ellerinden for eksperimentel/empirisk psykologi. Ansøg-ninger indsendes inden den 20. april 2006. Se www.au.dk/meddelelser.

Landsdommer V. Gieses LegatFor 2006 er et beløb til rådighed, der kan ydes somtilskud til udgivelse i værdig udstyrelse af historiske,litteraturhistoriske, kunsthistoriske, sproghistoriske,geologiske, geografiske og arkæologiske værker afdanske forfattere. Ansøgninger sendes senest den 3. april 2006. Se www.au.dk/meddelelser.

Observator, mag.scient. Julie Marie Vinter Hansens RejselegatGives til videregående studerende og yngre kandidater inden for fagene astronomi, matematik og fysik. Ansøgningsfrist: 15.04.06. Se www.au.dk/meddelelser.

Forskeruddannelsen - SundhedsvidenskabOversigt over kurser kan ses påwww.health.au.dk/forskeruddannelse

E-læringsenhedenE-læringsenheden tilbyder følgende kurser og workshops for ansatte ved AU:14. marts: Lyd til dokumentation, interviews og optagelse af forelæsninger

26. april: Hold møder over nettetFor yderligere oplysninger og tilmelding sewww.au.dk/e-learning

faglige vejledere

Institut for StatskundskabVed Studienævnet for Statskundskab og Samfunds-fag er 3 stillinger som faglig vejleder ledige med tiltrædelse henholdsvis 1. april, 1. maj og 1. august2006. Ansøgningsfrist: 17. marts 2006, kl. 12.00. Ansøgningen mærkes: 2006-215/3-122.

andre institutioner

ESA En del stillinger er opslået ledige ved den europæiske rum-fartsorganisation. Se www.esa.int/hr/index.htm

Danida Internationale stillinger. Sewww.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik

Praktik i MadridAmbassaden i Madrid søger tre praktikanter tilhenholdsvis den politiske afdeling, kultur- og infor-mationsafdelingen samt handelsafdelingen. Ansøg-ningsfristen er onsdag d. 15 marts 2006. Se:www.au.dk/meddelelser

personalestyrelsenSe cirkulærerne på: www.perst.dk

Mandag 13.kl. 20. koncertKlüvers Big Band. Entré kr 30/50. Pakhuset. Arr.: sTUDENTERHUS åRHUS.

Tirsdag 14.kl. 19. når vandet gør vejret vildtI foredragsrækken “Vand” fortæller projektmedarbej-der Charlotte Autzen, Syddansk Universitet, om vandsom vejrmaskine og som drivkraften i de voldsommetropiske orkaner og byder på et kig ind i et ganskealmindeligt, plaskvådt dansk regnvejr. Gratis adgang.Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allé. Arr.: Det Naturvidenskabelige Fakultet.

kl. 19.30. renæssancens idégrundlag i italien og europaProfessor Marianne Pade om renæssancen som enkulturel bevægelse, renæssancebegrebets opståenog de vigtigste fortolkninger af dens idégrundlag. Kr.25 for ikke-medlemmer. Mødelokale 2, StudenternesHus. Arr.: Historia.

Onsdag 15.kl. 10-12. international spouses groupSome Pictures from Moscow and Observations fromthe City last December by Elena Bouzinova, Instituteof Physiology. Faculty Club, Building 1421, Fredrik Nielsens Vej.

kl. 14.15. æstetisk seminarProfessor Thomas Ziehe, University of Hannover, on“Observability” in modern culture and how societyand individuals extend self-observations. Lok. 124,Kasernen, Langelandsgade. Arr.: Fællesæstetisk For-skergruppe og Akademiet for Æstetikfaglig Forsker-uddannelse.

kl. 14.15. 11th International Short Film SymposiumPå programmet er tre prisbelønnede kortfilm. Denslovenske (A) Torzija, den svenske Fem Trappor ogden franske Le vigile. Filmenes instruktører medvir-ker også ved arrangementet, der gentages torsdagden 16. marts kl. 19-21 i Øst for Paradis.Lok. 138, Adorno Bygning, Helsingforsgade 8. Arr.: Institut for Informations- og Medievidenskab.

kl. 19. kant og hegel: den kritiske og den absolutte fornuftHvad er der galt med dialektik for Kant? Hvorfor erden det eneste rigtige for Hegel? Hvorfor er filosofienet hus hos Kant? Hvorfor skal ånden ud på en rejsehos Hegel? Cand.mag. Claus Bratt Østergaard – over-sætter af bl.a. Kants Kritik af den rene fornuft og Kritik af dømmekraften og Hegels Åndens fænome-nologi og Retsfilosofien – kommer med nogle bud.Hornung Stuen, Studenternes Hus. Arr.: Filosofisk Forening.

kl. 19. danskhed - ligeværdige medborgere i et mangfoldigt Danmark Folketingsmedlem Kamal Qureshi taler om danskhedi et multietnisk samfund. Hvad er danskhed, og harskellene mellem danskere og nydanskere måske flereog andre årsager end etnisk og religiøst tilhørsfor-hold. Ved den indledende studentergudstjenesteprædiker studenterpræst Steen Andreassen. Mølle-vangskirken. Arr.: Studentermenigheden.

kl. 20. fuldmåneaften i planetarietOm solformørkelsen den 29. marts. Hvad kan vi for-vente at se? Hør om astronomien bag fænomenetformørkelser. Forestillingen gentages kl. 21.30. Kr. 60.Steno Museet, C.F. Møllers Alle, Universitetsparken.

kl. 20. stand upComedy Night. Entré kr. 25/50. Pakhuset. Arr.: sTUDENTERHUS åRHUS.

Fredag 17.kl. 15. tiltrædelsesforelæsningI anledning af sin tiltræden som professor holderdr.phil. Niels Ole Finnemann forelæsningen “3 fortæl-linger om internettet”: Business i kviksand om bran-cheskred på nettet, Internet med stamtavle om denamerikanske, den asiatiske og den skandinaviskemodel og En intim affære om internettets og offent-lighedens coevolution. Adorno-bygningen, Helsing-forsgade 8. Arr.: Institut for Informations- og Medievidenskab.

kl. 20. st. patricks dayEn irsk fest. Gå ikke glip af denne aften, som starterud med autentisk Irish Stew. Efterfølgende irsk musikved Brendan McKeever kl. 21.00. 35 kr. for spisning.Ønsker man kun at deltage, når musikken går på kl.21.00 er det gratis. Foregår i Pakhuset

Tirsdag 21.kl. 19. vand i menneskekroppenVandhulerne i menneskets biologiske arkitektur eremnet for denne aftens forelæsning i foredragsræk-ken “Vand”. Professor Jens Leipziger, Fysiologisk Institut, fortæller om forskningen i epitelcellers funktion, der danner baggrunden for forståelse af en lang række af de sygdomme, som ses i forbindelse med vandhuler. Gratis adgang. Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allé. Arr.: Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Onsdag 22.kl. 10-12. international spouses groupBeing a spouse in Washington, D.C. – Jobhuntingthere – and some experiences from working at theDanish Embassy by Helle K. Holm-Nielsen. FacultyClub, Building 1421, Fredrik Nielsens Vej.

kl. 14.15. internetmediet i danmarkJon Lund om danske internetmediers aktuelle status,deres samspil med andre medier og fremtiden forden danske del af internettet. Lok. 138, Adorno-byg-ningen, Helsingforsgade 8. Arr.: Institut for Informations- og Medievidenskab.

kl. 14.15. birc-seminarProf. Anders Børglum, Institute of Human Genetics,on mapping disease genes. Colloqvium 02, Building1090, Hoegh-Guldbergsgade 10. Abstract:www.birc.au.dk

kl. 14.15. danske korstog i middelalderenForedrag ved lektor Kurt Villads Jensen, SyddanskUniversitet. Richard Mortensen Stuen, StudenternesHus. Arr.: Center for Vikingetids- og Middelalderstudier.

kl. 19. skyld og tilgivelseFilminstruktør Lone Gadegård viser sin film “Skyld ogtilgivelse” og indleder en debat om filmens tema.Rødkløvervej 2. Arr.: Studentermenigheden.

18 CAMPUS 5 / 2006

13.3.-4.4.KALENDEROplysninger om arrangementer sendes til [email protected]

www

mad ogmusi

dannelse

filosofi

æstetik

film

solfor-mørkelse

vandcomedy

vand

historie

spouses

musik

spouses

net og medier

biotek

historie

film

Arabien dengang og nu på AntikmuseetI 1761 drog fem mand af sted til Arabien forat udforske og studere steder man kunnelæse om i de gamle skrifter. Syv år senere,vendte Carsten Niebuhr som eneste overle-vende hjem efter den lang, udbytterige ogstrabadserende ekspedition, som kong Fre-derik den V havde sendt afsted.

Nu giver Antikmuseet mulighed for atfølge i Carsten Niebuhr-ekspeditionens fod-spor. Det sker på en uudstilling med billederbåde fra Carsten Niebuhrs rejsebeskrivelserog med en nutidig fotoversion fra de histo-riske steder, to danskere i 2005 passeredepå deres rejse “i Niebuhrs fodspor”. Foto-grafen Susan Viskinde og rejseledsagerenAnne Kjeldsen har forsøgt at formidle deumiddelbare indtryk og lade ekspeditionensprioriteringer være deres inspiration. Detførte dem på en rute fra Istanbul i Tyrkiet tilPersepolis og Shiraz i Iran og videre til detgamle Kairo og pyramiderne i Giza, for atslutte af på toppen af Mosesbjerget midt iSinaiørkenen – en rute, som kun dækker etudpluk af, hvad Arabienekspeditionennåede.

Den ekspedition skrev Thorkild Hansenom i Det lykkelige Arabien. En dansk ekspe-dition 1761-67 fra 1962, og man kan ogsålæse om den i den danske oversættelse afCarsten Niebuhrs rejsebeskrivelse fra Arabienog omkringliggende lande. For få månedersiden udkom også Frederik Christian vonHavens dagbog, som Thorkild Hansen ikkekendte.

Bøger om Carsten Niebuhr og Arabienek-speditionen er sideløbende til beskuelse påen udstilling på Statsbiblioteke, og Folkeuni-versitetet har i denne måned fire foredragom ekspeditionen og dens betydning op tilvor tid.

billeder fra carsten niebuhrs arabien,dengang og nu. en fotomontage af susan viskinde og anne kjeldsenantikmuseet, Viktor Albecks vej, bygning 1414, v/ Statsbiblioteket. gratis adgang. 5. marts-21. april 2006. mandag, torsdag, søndag 12-16 eller efter aftale. tlf. 8942 2289.www.antikmuseet.dk

i niebuhrs fodspor

Torsdag 23.kl. 19.30, begivenheden som filosofisk begrebForedrag ved professor Ole Fogh Kirkeby, Copenha-gen Business School. Kaffestue 3, Studenternes Hus.Arr.: Idéhistorisk Forening.

kl. 19.30. genopfind det tidehvervsk-grundtvigskeTiden er inde til at samle gammel- og ung-tidehverv-ske, grundtvigianere, Plan B-folk, grosbøller, præsterfra det multikulturelle Nørrebro m.fl., mener lektorHans Hauge, som efterlyser et kirkens genmæle i etopgør med kulturradikalismen eller “brandesianis-men”. Mødelokale 2, Studenternes Hus. Arr.: Studenterkredsen.

Fredag 24.kl. 15. tiltrædelsesforelæsningI anledning af sin tiltræden som professor holderKim Halskov Madsen forelæsningen “Visuel inspira-tion i innovativ interaktionsdesign”. Adorno-bygning-en, Helsingforsgade 8.Arr.: Institut for Informations- og Medievidenskab.

Mandag 27.kl. 10.15. mosques in al-andalusProf. Magdalene Valor, Sevilla University on the transformation of a mosque in a church after theChristian conquest. Aud. 1, Moesgård. Arr.: Middelalderarkæologi.

Tirsdag 28. kl. 19. hvad er vand?I foredragsrækken “Vand” beskriver prof. Søren Kei-ding, Kemisk Institut, vandets historie og egenskaberog en række af de nyeste forskningsresultater, hvorman med anvendelsen af laserlys har fået et nyt ind-blik i kommunikationen mellem de enkelte vandmo-lekyler. Gratis adgang. Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allé. Arr.: Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Onsdag 29.kl. 10-12. international spouses groupThe Renaissance in Denmark by Marianne Pade,Dept. of Classical and Romance Studies. Faculty Club,Building 1421, Fredrik Nielsens Vej.

kl. 14.15. reklamer for de mange eller for de få?Strategisk direktør Mogens Kristensen, præsentererog diskuterer annoncørernes strategier for placerin-gen af reklamer i de forskellige medier. Lok 138,Adorno Bygning, Helsingforsgade 8. Arr.: Institut for Informations- og Medievidenskab.

kl. 19. påskens ni læsningerEn aften med musikalsk indledning til påsken ogefterfølgende fællessang. Møllevangskirken. Arr.: Studentermenigheden.

Torsdag 30.kl. 14-21. skyld og tilgivelseTemadag ved den norske teolog og forfatter PaulLeer-Salvesen, der bl.a. kommer ind på begreberneskyld og straf. Hvordan tænker gerningspersoner ogofre, og hvilken plads har skyld og straf i etikken ogteologien. Tilmelding hos studenterpræst Steen An-dreassen, tlf. 8942 2103. Arr.: Studentermenighedenog Det Teologiske Fakultet.

kl. 19. kampen om folketForholdet mellem stat, politik og pædagogik vildr.phil. Ove Korsgaard anskueliggøre med begrebet“folk”, der har givet anledning til dramatiske omvælt-ninger i både selvet og samfundet. Er det vigtigt atopretholde forestillingen om et dansk folk, og ude-lukker den ideen om at tilhøre et europæisk folkeller muligheden for, at fremmede kan blive en del affolket? Kr. 25 for ikke-medlemmer. Mødelokale 2,Studenternes Hus. Arr.: Historia.

kl. 19.30. det kæmpende menneskeUd fra Pär Lagerkvists fire pilgrimsromaner taler fhv.højskolelærer Jesper Skau om kærlighedens betyd-ning i en verden, hvor Gud er reduceret til streng-hed, Jesus til et menneske og det guddommelige tilblind vilkårlighed. Tilbage står det kæmpende men-neske i en verden, han selv må give mening. Og detgør han så. Måske fordi det er hans natur. RichardMortensen-stuen, Studenternes Hus. Arr.: Studentermenigheden.

Fredag 31.kl. 10-17.15. grundtvig og den tidlige traditionSeminar, der fra vidt forskellige faglige synsvinkler,belyser emnet. Tilmelding senest den 20. marts.Se www.teo.au.dk/cfg/nyheder/arrangementer/Mødesal 2, Konferencecentret, Frederik Nielsens Vej.Arr.: Center for Grundtvigstudier.

Mandag 3.kl. 15.15. biologiens korsForsøgene på at indføre et metafysisk styrende prin-cip i naturens udvikling bygger på en forældet elleramputeret biologiopfattelse, siger fhv. lektor Arn Gyl-denholm i dette foredrag i foredragsrækken om intel-ligent design. Den moderne darwinisme kan ikke be-vises, men er et fremragende omend ufærdigt budpå en model for de biologiske mekanismers udvik-ling. Mødelokale 2, Studenternes Hus.www.teo.au.dk/teonat/program Arr.: Forum Teologi Naturvidenskab.

Tirsdag 4.kl. 19. portrait of the artist as a young canLektor Cynthia Grund om androiden Data fra StarTrek. Er han/den bare “The Tin Man”, eller har hanægte kunsteranlæg og -oplevelser? Foredraget sernærmere på både de krav til intentionelle tilstande,som skal være til stede hos ægte kunstskabelse ogkunstforståelse ifølge en del filosofiske teorier, ogpå, hvorvidt Data, når alt kommer til alt, kan siges athave eller ikke have ægte kunstneranlæg og -ople-velser. Hornung Stuen, Studenternes Hus. Arr.: Filosofisk Forening.

kl. 19. vand på mars – og andre steder?I foredragsrækken “Vand” taler lektor Per Nørnberg,Geologisk Institut, om søgen efter vand i solsyste-met. Perspektivet i at finde vand eller tegn på vandover længere perioder på Mars er nært knyttet tilspørgsmålet om livets opståen, og om der været livpå Mars. Det kan godt pirre nysgerrigheden, hvislivet f. eks. startede et par mia. år tidligere på enanden planet og er forløbet efter den Darwinistiskemodel, vi kender – hvad har det så udviklet sig til?Gratis adgang. Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allé.Arr.: Det Naturvidenskabelige Fakultet.

kl. 19.30. surf på historiebølgenGennem fem år har Det Historiske Hus i Odense pro-duceret bøger, dvd’er, film og kurser om historien.Adm. direktør og forfatter Rasmus Dahlberg fortællerom, hvordan man kan tjene penge på historien. Kr.25 for ikke-medlemmer. Mødelokale 2, StudenternesHus. Arr.: Historia.

kl. 19.30. religionens genkomstPræster blander sig i politiske spørgsmål, Grosbøll-sagen er forsidestof, kristendom står ikke længereuden for konkurrence. Hvordan skal dette forklaressociologisk? Prof. Lars Qvortrup giver et bud med sitforedrag om Niklas Luhmanns religionsteori. Kr. 25.Richard Mortensen-stuen, Studenternes Hus. Arr.: Religionsvidenskabelig Forening.

CAMPUS 5 / 2006 19

reklame-strategier

kirke ogkultur

digitalt

arkæologi

evolution

filosofi

historie ogformidling

religion

spouses

påske-optakt

etik ogreligion

folk og danskhed

idéhistorie

teologi

teologi

vand

vand

Glamour, sved og højt skum plejer at væresikre ingredienser i den festcocktail, som demusikstuderende ryster sammen og servererved deres traditionsrige Melodi Grand Prix. Ogsådan bli'r det sikkert også i år, når en halvsnes bands træder op for at fyre deres vinder-bud af under årets tema “Jungle Jingle”.

Så hvorfor ikke finde din indre abe frem,trække i festdresset og lægge vejen forbi Stakladen og svinge dig i lianerne. Det er ikke mainstream Grand Prix. Men kravene til en ørehænger skal opfyldes for at vinde gunst hos folket og dommerpanelet, hvor kendisser fra musikscenen tager plads. 10 bands deltager i konkurrencen, som suppleres med en række af klassikere fra Grand Prix-albummet.

melodi grand prixstakladen. entré kr. 50,-.lørdag den 1. april kl. 19.-?

filosoffen og din kropEt nyt fænomen har holdt sit indtog på universitetet: Kierkegaard-træning. Og her er ikke tale om dybe studier i lampens skær. Tvært-imod. Det handler om Kierkegaard og krop. Din krop.

Manden bag fænomet har allerede afprøvet sin træning bl.a. i forbin-delse med undervisningen ved Afdelingen for Idéhistorie. Claus Dam-gaard er nemlig ansat ved Det Humanistiske Fakultet som kunstner igæsteprofessorat.

Og kunstner er manden, som de sidste fem år har gjort skuespil ogalvorlig leg ud af den danske filosof. Claus Damgaard er skuespiller oghar med teatret Enten-eller fundet sin niche på den danske scene. Og såsupplerer han altså videnskabelig undervisning med sin kropslige ogdagligdags tilgang til Søren Kierkegaard.

Det kan man opleve tre forårslørdage i Nobelparken. De afviklesunder overskrifterne “Personlig frihed”, “Træd i karakter” og “Åndsnær-værelse i menneskeligt samspil” – tre meget kierkegaardske temaer,som Claus Damgaard udfolder med øvelser, spil og lege fra teatres ver-den.

– Det handler om, hvad der skal til for at træde i karakter på scenen.Og det er jo ikke så forskelligt fra det, der skal til i det teater, vi kaldervirkeligheden, siger han.

Claus Damgaard lover en anden forståelse af Kierkegaards univers, ogskulle man have lyst til den mere traditionelle, supplerer filosoffen Hen-rik Klindt-Jensen de kropslige udfoldelser med en mere teoretisk tilgangtil og perspektivering af de enkelte temaer.

kierkegaard-træning25. marts, 22. april og 20. maj.hver gang kl. 10-14.30.nobelsalen, bygn. 1453, lokale 122.Tilmelding en uge før på [email protected]

grand prix med junglerytmer

De musikstuderendesGrand Prix er lige

så traditionsrigt som det officielle danske af slagsen. Og også her gælder det om

at kunne levere en ørehænger.

Foto: Andrei Erichsen

Det står der og ser helt uskyldigt ud i vinter-landskabet, æbletræet i haven ved Menig-hedsfakultetet. Som et andet KundskabensTræ blomstrer det med hundredvis af saftigegulrøde æbler og indbyder svage sjæle til etvinterligt æblerov. Men vær varsom: Over-dreven indtagelse vil måske føre til visdom,men i hvert fald til en ordentlig brandert.

– Vi ser ofte fugle, der vandrer berusederundt i haven efter at have mæsket sig i deovergærede æbler, siger Henning Maagaard,husinspektør på Menighedsfakultetet.

Hans amatørornitologiske observationersiger ham, at det især er trækfugle, der slårsig ned i æbletræet for at få sig en tår gæretæblesaft.

Han mener i øvrigt ikke, at æblerne egnersig til at spise direkte.

– Men de er formentlig ganske udmærke-de til at lave marmelade eller æblegele af,vurderer han.

En abnormitetNu kan man jo spørge sig selv, hvorfor net-op Menighedsfakultetet, hvis vision ifølgehjemmesiden er “at uddanne engageredepræster og andre Ordets tjenere til ved Ån-dens hjælp at virke til menneskers frelse ogGuds riges vækst” har et tilsyneladende“evigt blomstrende alkoholtræ” stående ihaven.

Men det vil vi ikke gøre. Til gengæld harBagsiden spurgt en af Danmarks førendeeksperter i frugt og bær, professor emeritus,

dr.agro. Jørgen Vittrup, hvorfor i alverdenæblerne stadig hænger på træet efter enkold og snefuld vinter.

– Ja, det er lidt utroligt, men jeg har setdet før med australske Granny Smith-æbler.De blev også siddende, siger professoren,der i øvrigt går for at være den, der har lærtoverborgmester og æbleentusiast Ritt Bjer-regaard alt, hvad hun ved om æbler.

– Af en eller anden grund har de her æb-ler ikke dannet det løsningsvæv mellemgren og stilk, der normalt får æbler til atfalde ned, når temperaturen falder. Der måvære tale om en abnormitet, en forstyrrelse itræets hormonbalance, konkluderer profes-soren.


CAMPUS 5 / 2006

Hermann – den perfekte ølmaskine

Kunsten at hælde den perfekte øl op er nu kommetet skridt nærmere perfektionen takket være stude-rende på Technische Universität i Darmstadt.

De unge ingeniørstuderende fra Institut for Elek-tromekanik fik opgaven at lave en robot, der på fåsekunder kan skænke et perfekt krus tysk hvedeøl.Har man selv forsøgt sig ud i den metier, ved man, atblot få graders forskellig hældning gør en verden tilforskel. Men fremover kan bartendere og privateWeissbier-elskere verden over måske få glæde afden lille robot Hermann, der mestrer kunsten suve-rænt på kun 11 sekunder for en halv liter.

Hermann er endnu omgivet af en del hemmelig-hedskræmmeri indtil patentet er taget, så Bagsidenkan desværre ikke afsløre centrale data som hæld-ningvinkel og -højde.

Professor Thomas Weber, der satte sine studeren-de i gang med at udvikle det, der kan gå hen at blivedet næste store skridt i menneskeheden historie,siger, at målet naturligvis ikke er at gøre bartenderearbejdsløse, men blot gøre deres arbejde nemmere.

Skadefryd er en mandeting

Glæden ved at se andre lide som fortjent, det ty-skerne kalder Schadenfreude, er tilsyneladendemest en mandeting, viser ny hjerneforskning.

Det er forskere fra University College London, sommener at have fundet det første neurologiske bevispå skadefryd. 32 frivillige – 16 kvinder og 16 mænd –deltog hver i et pengespil med fire andre uden atvide, at de andre var skuespillere. Nogle af skuespil-lerne spillede fair, mens andre snød, så vandet drev. Efter spillet gennemgik de 32 frivillige en MRI-scan-ning, mens de så videooptagelser af deres tidligeremed medspillere, som nu simulerede, at de fik småelektriske stød. Forskerne ville undersøge reaktio-nerne i de områder i hjernen, der er forbundet medsmerte, empati og belønning. Det fremkaldte stærkefølelser hos både mænd og kvinder, når de fairspil-lende skuespillere blev “straffet”, men når det gjaldtsnyderne, var der en markant forskel. Kvinderneshjerner “lyste op” som tegn på, at de også følte em-pati for den gruppe, mens stort set samtlige afmændenes hjerner viste ingen eller meget lille akti-vitet.

– Vi var temmelig overraskede. Det lader til, at em-patiske reaktioner hos mænd i langt højere grad endhos kvinder er en funktion af deres sans for retfær-dighed. Mændene følte tilsyneladende tilfredshedover at se snyderne straffet – også selv om det inde-bar en fysisk afstraffelse, siger lederen af undersø-gelsen, Tania Singer.

Redigeret af Hans Plauborg

Heureka!!!

Æbler med procenter

Vind et måltid

Hvor stort beløb brugte Aarhus Universitet på u-days?

Send sms til 2899 2577

senest mandag den 20. marts.

Vinderne af quizzen i sidste nummer blev Sara Thorngreen Evald, Esben Agerbo og Marie Grønbæk, der alle får et gavekort til en middag, som denne gang er sponsoreret af kantinen på Kemisk Institut.

Der er ikke plads til megen empati, men en del til skadefryd, i den mandlige hjerne.

En passioneret rygers mareridtsagtige fremtidsscenario? Måske ikkerygerens inderste drøm? internt nyt på katrine-bjerg.net bragte dette billede med en kommentar, som Bagsidenikke tøver med at viderebringe til inspiration for de, der måttemene, at universitetets rygepolitik måske kunne strammes lidtmere? “Rygere skal fremover være iklædt orange redningsvest og stå på ikke-brændbart underlag bag en afspærring”.

Et træ med hormonelle problemer

agronomisk

Lars Kruse/AU-foto

samler- på sporet af mælk og passioner 9 tilværelsen 10 medicin … · 3 bedre undervisning på...

Documents