^88I8?M? ?Ns>ri!88()» «r UI8?0ItV g

Sämling

af '

Kongl. Anordninger ög andre Documenter,

F « r oern e

vedkommende, ^

tilligemed .

en Afhandling

I. H. Schroter. . , ^_ ^

K j o b e n h a v n.

«rykt paa Forfstterens Forlag hoS S. L. Moller.

I 8 S N.

L»rv«rS 0«U««« I<ldr^>

Von »^nr^ V«N«!Uoii

Subscribenterneö Navne. ! . .

Christiansen, Dione, Daglcier i Thorihavn.

Dal, Poul Zlndresssen, Ungkarl i Thorshavn.

Diurhuus, Discipel i Bordingborg.

Duurhuus, Isen Joensen, Odclsbonde i SstcrM paa Eide.

Evensen, I., Sysselmand i Suderse.

«ad, E. Pram, Proyst og Sogncprcrst i Rudkjsbing.

Glivre, Jacob Jacobsen, i Thorshavn.

Gregersen, I. ,A., Bodker ved ötn kgl. Handel i Thorshavn.

Hanimersheimb, Capitain og Regimentsqvarteermester i Kbhvn.

Hansen, Zoen, Ungkarl og Smed i Skuse.

Hansen, Isen, paa Nolsse. -.

Hanssen, Joen, Kaldsmand i Thorshavn.

Hintze, I. M., SysMmand i Sandse.

Hölm, N., Proest i Noxd-Stremse.

Holm, P. E. , Copiist i Kjsbcnhüyn.

Hunderup, Sorenflriver.

Jacobsen, Joen, Odelsmand i Svinaaer, »cd Eide i Ä>ße»e.

Jacobsen, M., Skolelarer i Thorshaon.

Joensen, Dione, Dagleier i Thorshavn..

Joensen, Jens, i Velbestad.

Joensen, Joen, Ungkarl i Thorshaon. ' ,

Jocnscn, Niclas, yngrc Odelsmand i Waag i Suderoe.

Johannessen, Johannes, Kongs- og Odclsbonde i Sksaleviiz i

Sand?c. , . '.

Johanncsscn, Jacob, i Thorshavn.

Kaarsberg, Praest i Norderse.

Kastrup, Lieut. «g Jnspecteur til Chgrlottenlund paa Langel«»?.

Lave, Ole, Dagleier i Thorshavn.

Lund, I. A., Praest i Suderse.

SZKtrast, S. I., Sysselmand i Norderse. ,

Michelsen, Daniel Pauli, Kongs- og Odelsbonbe paa Belbcstad

i Strsmse. , ' ,

Niclassen, Isen, Landskyldsbods-Drager i Thorshavn.

Niclassen, Paul, Obelsbonde i Schaale i Ssterse.

Niclassen, Poul, Ksngsbonde i Signebse i ÄollefDrd. >" '

Nolsse, I. D. Pakhuuskarl i Thorshavn.

Nolsse, P. I., Snedker i Nolsse.

Olesen, Samuel, Odelsbonbe .i Dal i Sand«.

Pedersen, Peder, Kongsbonde og Kirkevesrge i Kalbak.

Petersen, Kristen Isen, Dagleier r Thorshavn.

Plsycn, Landfoged.

Poulsen, O. H., Drager ved den kgl. Handel i Thorshavn.

Poulsen, Johannes, Odelsmand i Nolsse.

Poulsen, O. H., Odelsmand i Skaapen.

Pouls-Datter, Elsebeth, i Thorshavn.

Schaale, Hoscvrager ved den kgl. Handel,

Struer, Provst og Prcest i Waag«.

Thomassen, Augustinus, Odelsbonbe i Waag i Suderse.

Weyhe, S. I., Sysselmand i Asterse.'

Wilhelm, Niclas, Ungkakt i Thorshavn.

Trykfeil. .

Pag. 13 Lin. » f. n. Toss l«s Fo sS

— 13—7 — ledige l. adelige

— 15 — 14 f. o. 17 l, 77

^-16— S f. n. Hydcmann l. Hej demaii»

— 24 — 7 — Slotsoe l. Nols,e

— 77—12 f. o. da saa l, de s«m

— 80 — 11 — derundn l. des rundere

— 134 — S f.n. Forsogene l. Forslagenc

— 13s — 13 f. o. cfter Fundingsbotn tttsoettes: sa

Svinaaer ved Eide;

— 14» — .6 — Leerjordernes l. Leiejordernes

— ISö — 6 f. n.' Landboen l. ?andfogdcn

.

Aensigten af Kenne Samling er: at yde de heden-

fsrne Danmarks Konger den Tak, som Nuflcegten

paa Fceroerne skylder Deres Winde, for den Omsorg,

De i Deres Regjerings Tid have baaret for Deres

Undersaatter paa disse i 200 Mikes Afftand fra Dam

mark liggende i?er.

Hvor blotte Sagn maae erstatte Mangelen paa

historiske Skrifter, kan ei ander ventes, end at Efter-

slcegten glemmer at paaskjonne det, som Konger og

Deres Embedsmcend have snsket og villet udfsre;

thi kün Virküingerne af Deres Bestrcebelser ere i

Dine faldende, og man dommer efter Udfaldet, uden

at cendse de Hindringer, der lagdes i Veien og him

drede heldigere Udforelse.

Enhver Sagkyndig maa tilstaae: at Almeenvellet

saare vanskeligen kan fremmes, hvis Regjeringen

undlader at anvende passende Tvangsmidler, naar

de ere fornodne for det Heles Held ; men der horer

en hoi Grad af Viisdom til at künne bestemme, i

hvilket Forhold Tvangsmidler künne gavne, naar de

maae anvendes i det Fjerne, hvorfra kün leiligheds

diis künne gjores Jndberetninger og grundig Kund-

skab erholdes; hvor det derfor ogsaa beroer paa Em-

bedsmcendenes Anskuelser, om de Kongelige Anord-

ninger künne fremvirke Landets Bedste, og afhjcelpe

dets Mangler. Men det hör ei vceret sjeldent, at

Eftermcend i Embedet have havt en anden Anskuelse,

og overseet, samt ligegyldigen ivcerksat, Formandens

Forflag, ja endog ved andre Planer sogt at Dirke

imod samme.

At disse Aer ikke have künnet holde Skridt

med andre af den danske Krones Lande i Henseende

til Fremgang i Cultur og veconomisk Vindskibelighed,

er ikke Kongernes eller Moderlandets Regjerings Eft

terladenhed og Uvirksomhed Aarsag til, men de paa

Fceroerne befalende og virkende Embedsmcends Ukym

dighed og forstjellige Anskuelser af det for Landets

Opkomst Tjenlige. Deres indbyrdes afvigende Berel-

ninger vm Landets Tilstand og Fornsdenheder, samt

umodne Forflag, satte Kongerne og Regjeringen i

Uvished vm, hvad der kunde vcere gavnligst. Derfor

forekomme Anordninger, der synes at gjore Efterle-

velsen af andre Anordninger umulig, og de paabndne

Tvangsmidler uanvendelige ; derfor l)«vde de ikke den

Jndftydelse, som de kunde og burde have; men Kon-

gerne fandt det raadeligst og gavnligst, ved Benaa-

dinger og Forskaanelser for idomte Straffe, at rette

Deres Embedsmcends Feilgreb. Letteligen indsees,

at dette naadige og velmeenende Udbrud af de langte

fravcerende Landsfcedres kjcerlige Hjertelag til Hol-

sammes kjcere og troe Undersaatter paa Fceroerne,

kunde fremvirke en for Embedsmyndigheden skadelig

Paastaaenhed. Fordi man bemcerkede Ustadighed og

Uvished om nye Planers Udforelse og Gavnlighed,

derfor ansaaes det Gamle for det ene Passende og Bed-

ste, og man vedblev haardnakket at tilsidescette nyePaa-

bud, fordi man ei tiltroede dem nogen Varighed.

At henleve sin Tid paa samme Viis, som Forfcedre-

ne, uden siorre Rigdomog andre Kundskaber, udeuflere

Nydelser og Fornodenheder, uden siorre Opofrelser

og Bekostninger, uden hoiere Glceder og Fornoielser,

blev Fceringernes almene Anske; og saaledes, til-

fredse med deres Kaar, blev enhver Forandring dem

modbydelig. Ved en monopolistisk Handels- Jndret-

ning havde saavel de Norske, som siden Danmarks

Konger, ssgt at sikkre dem Tilforsel af Levnetsmidler

og andre Nsdvendigheder; derfor blev det et fra Old-

fcedrene nedarvet Grundpriiicip for deres Ansküelse

af Handelen: at Moderlandet burde forsyne dem

med Levnetsmidler, samt Materialier til deres Nce-

rings- Drift, og det efter en fast, vedvarende Taxt,

paa hvilken hverken Krig eller Misvcexr i Moder-

landet skulde have Jndflydelse, hvorimod de ogsaa

vare tilftedse med, at Nakurproducterne og deres, est

ter Oldtidens Viis, forarbeidede Handelsvare mod

toges efter gammel Prüs, som Betalingsmidler.

Men enhver Forandring i Afgifterne paa Jordegod-

stt ansaaes derfor ogsaa som et Jndgreb i gamle

Rettigheder, uden at man vilde betcenke: at stsrre

Jndtcegter taale hslere Afgifter, og at saavel Folket

som Skaten vinder ved Producternes Formerelse og

Forcedling.

Det har derfor ikke bidraget til Landets Opkomst,

at Afgifterne i det Hele ere de samme som for 300

Aar siden, og ydes efter den i hiin Tid antagne

Norm; men det har heiligen skadet og standset Ager-

dyrküingens og Qvcegavlens Fremvcext, at Afgifterne

paa enkelte Steder bleve uforholdsmcessigen for^

hoiede efter vedkommende Embedsmcends Godtbefin-

dende, der troede at folge Anoroningerne, iscer Kong

Christian den Fjeroes Recess, ved at bestemme Aft

gifterne efter Productionen og Jntraderne. Den drift

tige og indsigtsfulde Landmand sik saaledes hoiere

Paalceg end den dorske og modtvillige, som Embeds-

mcendene ei havde Kraft eller Tid til at bringe til

Lydighed og Efterlevelse ; thi Klager og Besvceringer

afkortede hans Embeds-Tid, og Eftermanden troede

at handle klogeligen ved ei at have samme Am

sküelse, som den afskedigede Formand. Ofte gave

andre Aarsager Anledning til Forflyttelse, og Fr«

liggenheden voldte, at Formanden ei kunde give sin

Eftermand den fornsdne Underretning om Aarsagen

s

til yans Fremgangsmaade og Henstgten af hanS

Planer. 3, ja flere Aars Flid i Embedet var der-

for fornsden, inden Embedsmcendene kunde komme

efter, hvorfor de bestaaende Jnddelinger vare saaledes

ordnede; hvorfor Nogle maatke svare siredobbelt

hoiere Afgifter end Andre, og hvorfor deres Be-

sircebelser for at indfsre en forbedret Orden, ei

fandt almeent Bifald. Trykte Skrifter have ikke

givet dem Veiledning, og ligesaa lidet fuldstcendige

Registre over de i Landets Protocoller og Embedsbreve

indfsrte Resolutioner og specielle Anordninger, hvoraf

Originalerne bevaredes i Stiftsa/chivet, og det er

fsrst i Nutiden, da Fceroerne ere blevne et eget^

Amt, at disse foresindes paa Amts-Contoiret, og

künne benyttes. Det var derfor ei muligt, at for-

Mskede Forbedringer künde allevegne indfsres, fordi

Embedstiden ei varede lamgere end man blev bekjendt

med disse, og Myndighed voldte, at Eftermanden ei

kunde virke consequent. Derfor saae vel den fceroiske

Almue et og andet Forssg ivcerksat, men Planen til

flige oeconomiske Foretagender, og Forflagene til de-

res Udforelse, bleve dem ubekjendte, derfor kunde de

vel i Samtale med fremmede Reisende fortcelle om

feilflagne Forssg og deres Ophsr; om Mangel paa

Undersiottelse og Frihed til Forbedringer, ja om

Jndskrcenküinger, som Anordningerne hjemlede, hvor-

ved det blev dem umuligt at künne benytte deres

tt

Jordeiendomme saaledes, som de ansage gavnligst,

og forledede ved flige Beretninger, have derfor endeel

Reisende, iscer den lcerde og naturkyndige Sir G.

Macke nzie anseet Fceringerne som tilsidesatte af

Moderlandets Regjering, og tilladt sig Udladelser,

der ere ligesaa krcenkende for enhver oplyst Fcering,

som de ere uvcerdige for Danmarks Konger og Re-

gjering, saavel i Fortiden, som i Nutiden. Ja, de

robe en flig Anskuelse, som om Fceringerne ansaae

Regjeringens Omhu for dem afmaalr efter Fceroe

Lands Omfang og efter de Fordele, Samme künde

give Moderlandet, hvorved de Selv holdtes i bestam

dig Afhcengighed og Fattigdom, og ei engang erholdt

tjenligt Scedekorn fra Danmark; hvilket lceses i

Conferentsraad C oll ins Samling for Historie og

Statistik S. 103 og 105.

Lceseren vil ved Kenne ^Zamling scettes i Stand

til at domme Selv, og der Modsakte bliver ind-

lysende for Enhver; thi Fceroerne ndgjore kün en

en liden Deel af den danske Skat; deres Storrelse

eller Areal er neppe 25 Quadrat- Mile, altsaa küapt

^ Deel af Danmarks og dets Udlandes Areal;

Folkemcengden, circa 7000, er neppe 5?«de Deel, og

deres Biorag til Kronens Jndtcegter küap ^de

Deel. J fligi Forhold staae de i Nutiden til den

danske Stat; forhen vare de af endnu mindre B«

tydenhed; 160 Unzer eller 10 Pd. Selv var den

Skat, de yoeoe til Oluf den Hellige og denne ydes j

7

Nutiden med en Vcerdi af 204z Unze Sow, uagtet

Naturproducterne ere betydeligen formerede. Den

1666 paabndne Veergetold erlcegges med en Vcerdi

af 236z Unze Solv; de svrige Afgifter ere siden

1690 ikke forhoiede. Hvor kan det da bevises, at

RegjeringZN vil holde Fceringerne i Fattigdom? Ei

heller have de vceret afhcengige af Moderlandet i

den Grad, at det har havt skadelig Jndflydelse paa

deres Tilstand; thi Kongerne forlangte: at Embeds-

mcendene, med Sküdsmaal tagne ved Laugretten paa

Fceroerne, skulde bevise, at Fceringerne ei forte no-

gen Klage over deres Embeds Forelse. Ligeledes

vare bestemte Regler foreskrevne de Handlende, og i

Laugretten blev taget Things'Vidne paa disses Efter-

levelse, om Tilforselens ^ilstrcekkelighed og Varenes

Godhed, ja om Afregningernes og Restancernes Rig-

tighed. Enhver Besvcering og Klage blev naadigen

modtagen, og, for at nnderssge Samme, Commis-

sarier anordnede, for Hvilke de af Kongen indkaldte

og ved Langretten paa Fceroerne valgte Deputerde

modte, og paa deres Landsmcends Vegne afgjorde

disses Stridigheder. Det er derfor beviistigt, at

Fceringerne node lige Rettigheder med andre Dan-

nerkongens Undersaatter, og at deres Afhcengighed

af Moderlandet ingenlunde hindrede deres Beistand ;

derimod bevirkede denne milde og landsfaderlige B«

handling en Sorgloshed og Ligegyldighed mod For

flageae til en forbedret Oeconomie, tll et udvidet

Jordbrug, og til gavnlige Jndretninger for at sikkre

Faareavlen mod haarde Vintre, skjondt disse vare

udarbeidede med priselig Omhue og grundig Sagkym

dighed. Menigmand har aldrig vceret rigtigt under-

rettet om disse Forslag; men de have dog havt en

velgjorende Jndvirkning paa Nuflcegten, der viser,

hvor llort Tabet har vceret, fordi de ikke i hine Dage

modtoges med Velvillie og Beredvillighed , og derfor

« kunde virke efter Regjeringens Villie og <?nske.

De bekjendtgjores i denne Samling, som talende

Beviser paa Regjeringens vise Forsorg, og overlades

til Menigmands Kundskab og Overveielse, i det

Haab, at Efterflcegten vil have en rigtigere Ansküelse

af deres Gavnlighed, og ei lcegge Hindringer i Veien

for Udforelsen, men med Beredvillighed ivcerkscette de

foreflagne Forbedringer, samt med Taküemmelighed

bevidne og paaskjonne Regjeringens Bestrcebelser til

at fremme deres Beistand.

Lucas Debes bereiter i sin Beskrivelse: „at

franske Ssrovere opbrsde Landsens Skriin og bortt

toge Landets Protocoller og andre Documenter."

Dette skal vcere skeet i Sogneprcesten Hr. Morkens

Tid, som dode 1573. Ogsaa den ucestfolgende, af

Laugmcendene Joen Heinesen og Peder Jacob-

sen forte, Protocol er bortkommen, formodentlig i

den Tid den Gabelske Familie var forlehnet med

s

LandN. Thi da Overleverelsen skete 1709, findes

Things -Vidne vm, at den Protocol, som endnu ha-

ves under No. 1, var den celöste; Samme er be-

gyndt 1616, og bekostet af Laugmanden Zacharias'

Thormodsen, barnfodt paa Eide i Ssteroe. Af

denne og de folgende Protocoller ere de af Kongerne

Chr. 4de, Fred. 3die, Chr. 6te og Fred. 4de udgivne

«abne Breve og Anordninger udskrevne, og tillige

nogle Udtog, der vise, hvorfor Anordningerne ei

frembragte den tilsigtede Virküing. Andre Docm

menter ere uddragne af private Samlinger, for at

Famngerne künne lcese og overvtte dem, da det er

min fulde Overbeviisning, at Ukyndighed om disse

Forflag og Foranstalninger (der bleve udarbeidede

paa de Collegiers Befaling, til hvis Bestyrelse Fcer-

oerne vare betroede, og bestemte til, ved Kongelig

Sanction, at virke som Lovbud) har foraarsaget, at

de ikke uden Modstand ere udforte. Saaledes har

kun Frygt for at overtrcede Forordningen af 2den

April 1638 og Rescriptet af 19de August 17S7 him

dret : at den foreflagne Udskiftning af UndenHangen

ei er skeet, ligesaa Udskiftningen af Fcelledsskabet i

Jndmarken eller Boen, hvilken nu allevegne finder

Sted, endog paa de i Nutiden omkring Thorshavn

til Opdyrküing indhegnede Troer, og af samme Aar-

sag künne de for Faareavlen saa vigtige Faarestalde

ikke blive almindelige, og det fornsdne Hs ei avles.

Ii)

Man har kün faa Sagn om de norske Kongers

Omhu for Fceroerne; thi at Kong Oluf Kyrre

siiftede Vispedommet, og anordnede Bergen til St«

pelstad for den f«roiffe Handel, og at de folgende

Konger indforte de samme Love, som vare gjceldende

sor deres andre Udlande, viser ingen scerdeles Om-

sorg for Fceroerne. Dog have Kongerne Magnus

den Gode, 1040, og Hagen Magnussen,

1299, consirmeret den for Fceroerne sceregne Lov om

Faareavlen, hvilken af Kongerne Chr. 4oe blev stad-

fastet og af Chr. Sre noiere forklaret og bestemt.

Ligeledes lod Kong Hagen Hagensen Fceroerne

opmaale, og bestemte, at 960 Alen i hver Kant af

Udmarken siulde vcere det Areal, hvorpaa 20 Moder-

faar kunde holdes, hvilket kaldes i Sojdebrevet af

1239 en halv Mark Ssjd, og nn kaldes een Mark

Hange med halv Skiben, og 2de flige Stykker: een

Mark Sojder, eller i Nutiden: een Mark med fuld

Skiben. SUg en Mark blev igjen deelt i 16 GyK

den eller, Lod Solv, og Kenne igjen i 20 Skind,

hvilket is«r anordnedes for at künne bestemme, hvor

stor Andeel af Odelsgodset, Geistlighedeu burde til<

regne sig for ioontte Straffe,Boder og Aflad, og det

fordi store Gaarde forhen, for flige Forbrydelser,

vare inddragne unoer Geistligheden, nagtet Fcerin-

gerne aarligen ydede 900 Voger Uld til Paven og

St. Peders Kittes Opbyggelse. Af Unionskongerne

II

lod Erik af Pommern Fcerserne igjen opmaale,

og anordnede et Areal af 940 Aken i hver Kant til

en halv Mark Sojd, hvorved Marketallet blev for-

meret. Kong Christian den Forste oprettede

Laugdommet paa Fceroerne, efterat Hetland ved

Pantscettelsen var kommet under Skotland, og gav

Prcestesonnen paa Sandoen, Harald Kalfsson,

Bestalling som Laugmand, samt beskikkede en af 43

Lcmgrets-Mcend bestaaende Laugret, saasom Hetland

og Fceroerne siden Kong Hagen Hagensens Tid vare

eet Langdomme og havde samme Rettergangsmaade,

saavelsom ogsaa samme Biskop.

Kong Frederik den Forste bevilgede en af

Viskoppen, Langmanden og Lmigretten 1S32 indgiven

Ansogning, at Fceringerne maatte bcholde deres

gamle Skikke og Jndretninger.

Kong Christian den Tredie indfsrte Refon

Marionen 4533 og fornden de Gaaroe, han benesic«

rede Provsterne og Prcesterne med, samt den Jndtcegt,

han bestemte til Skolevcesenet, anordnede han: at

Thingstederne skülde vcere paa de bedste og mindst

skyldsatte Gaards, vg benesicerede den bedste Gaard

i Landet, Steegaard paa Vaagsen til Langsiol,

hvis forste Bestdder var Langmanden Gnttorm

Andersen. Den Landskyld, som blev ansat for

Fcestebonderne af de ved Reformationen nnder Kro-

nen inddragne Gaarde, sattes meget lavere endden

12

Landskyld, soMFcestebonderne afde adelige Familiers, de

Benkestokkers og Rosenkrandsers Jordegods

maatte erlcegge, hvilke Afgifter, enkelte Gaarde und-

tagne, endnu ere de samme. De ved Reformationen

afsatte Geisilige, forsaavidt de ei antoge Luthera,

nismen, bleve underholdte til deres Dod og uddsde

vmtrent 1S70.

Kong Frederik den Anden holdt Krigsskibe

i Station ved Fceroerne, til hvis Underholdning den

saakalote Smsrleie blev indfort paa Steder, der vare

bekvemme til Anlceg af Weimer, og endnu bencev-

nes under Navn af Kojord. Til Betryggelse for

Handelen lod Han ved Thorshavn anlcegge en

Skandse, og bestemte Kenne By til Hoved-Handels-

plads, i hvilken Henseende Han forundte Jndvaa-

nerne eudeel Friheder og Rettigheder, imod de dem

paalagde Afgifter og Pligter, samt indrettede et Ho

spital i Byens Ncerhed. Disse Benaadnings-Breve

og Fundatser ere tabte; man kjender dem tun af

Sagn, og forsaavidt de have vedligeholdt sig til Nu-

tiden, imod de Bestrcebelser man har gjort sig for

at ophceve samme.

Kong Christian den Fjerde blev paa sin

Reise 1699 omkring Norge, noiere og rigtigere be-

kjendt med det Forhold, hvori Hans Undersaatter paa

Fceroerne siode til Hansestcedernes Contoir i Bergen,

og overdrog derfor 1602 Fceroernes Handel til 4 af

13

Bergens Borgere. Hon udlsste de af Fcermgerne

pantsatte Jorder, og lod opbygge Pakhlrse, samt

Boliger for Embedsmcend ved Thorshavn, desuden

en saakaldet Restdents, i Hvilken de Kongelige Com-

missarier, som bleve opsendte for at modtage Jnd?

byggernes Hyldings Eed, skulde indlogeres; ligeledes

beskikkede Han en af Bergens Borger« til Land-

foged, nemlig Strange Madsen, der siden blev

Borger i Kjobenhavn (forhen havde Fogderne vceret

tagne af Hansestcedernes Contoir i Bergen, blandt

Hvilke Een har udfcerdiget der forste Fcestebrev, som

blev udstedt paa Trodum-Gaard i Sandoe d. 6te

August 1S71; hans Navn skrives M^oue ritz ist

L a u e r i tz u n). Saavidt vides, var S t r a n g e M a d -

sen Landfoged fra 1602 til 1620-, da Landfogdenet

blev betjent af Danske, og var Mads Christen-

sen Gullandsfahr den forste danske Landfoged,

indtil 1644.

De Efterretm'nger Kongen erholdt, skyldes meest'

Biskoppen i Bergen, Andreas Michelsen Toss,

som havde det ledige Gods paa Fceroerne, der til-

horte de Benkestokkers og Rosenkrandsers Familier, i

Forpagtnmg. Desuden opholdt den fceroiske Laug-

mand Joen Hemesens Eon, Mittel Jsen sen, sig

da i Berge» for at undervises, og var vel lidt af

Bispen og is«r af hans Datter Malene Anders:

datter, med hvilken han siden, da han var bleven

14

Sysselmand paa Asteroen, indlod sig i SEgteskab.

Kongen var meget naadig imod hende, og erholdt ad

den Vei adskillige Beretninger, som Han med Op-

mcerksomhed overveiede. Han paabod derfor, at

samtlige Embedsmcend skulde tage deres Skudsmaal

til Thinge og aartigen tage Things.Vidne, saavet om

Landets Proviantering, som anden Tilforsel, tillige

vm Kjobmcendenes og hans Underbetjenters Forhold

ved Maal og Vcegt og Omgcengelse. Han holot et

vaagent Die med enhver Klage, saa at Fceroerne,

uagtet der indfaldt ufrugtbare Aar, ister Anno 1633,

da den siorste Deel af Faarene og nogle Hundrede

Koer af Fodermangel bortdode, dog vare vel forsy-

nede. 1633 foretog ovenncevnte Mikkel Joensens

Kone, Malene Andersdatter, sig en Reise til Kjobem

havn, deels for at scette sin Son i Skole, deels for

at fremfore nogle Besvceringer over Fogden, hvilke

af Kongen bleve naadigen optagne, og, efter Cants-

lerens Raad, ved hendes Tilbagekomst paa Laugtim

get rettede og forligede, hvorover ThinZs^Vidne blev

indsendt. Nogle af Kongens egenhcendjge Breve,

deels til Fogden, deels til Laugmanden, vise at Kon

gen noie kjendte og ingenlunde ringeagtede denne sin

langtfraliggende Provinds, eller de ringe Jutrader,

han nsd af Samme. Hans Gavmildhed imod Geist

ligheden, ved at fornnde dem de 1632 benaadede

Gaarde, hvilke 1673, af Chr. öte, bleve bestemte

15

til Enkepension, naar Enke er i Kaldet, er omtalt i

Begtrups Oplysninger til ncermere Knndskab om

F«roerne (trykt i Kjobenhavn 1303 paa Soldin S

Forlag), hvor Side 44 lceses: „at Prcesteenken i

Sydstromoe Kald anflog sin Pension til 300 Rbd.";

og Leien af Suderoe Kalds Annexgaard er i ind«

vcerende Aar 1835, paa 7 Sk. ncer, 80 Rbd., for-

uden de ved Hvalfangst faldende Jndtcegter, og »den

Skatter eller af Amtet reparterede Omkosininger,

hvilke Leierne Selv betale. Denne Benaading er et

talende Beviis paa Kongens siore Viisdom og Local-

künsskab, da Statskassen i Nutiden af Syd-

stromoe Kalds Annexgaard kün vilde havt 40 Rbd. ,

Solv og af Suderse Kalds Annexgaard 17 Nbd.

i Solv i Jndtcegter efter deres Landskyld, hvorfor

disse Gaarde ei Heller ere hoiere angivne blandtKaZ-

denes Jndlcegter.

Anno 1643 lod Kongen sin, i det samme Aar

d. 27 Febr., ndgangne Recess publice«, og ved

Pros Mundt til Gressinge indhente Efterretning

om Landets Tilstand, samt vm Losgcengeri. Men

sior Skade var det for Fceroernes Opkomst, at man

ansaae den ved Necessens 3die Bogs 29de § befalede

Rydning eller Opdyrküing ei mulig eller gavnlig, og

fordi den ei paalcegges Nogen at rydde, hvor der

ikke er bekvem Leilighed, derfor erklceredes al Ryd-

ning unyttig og skadelig for Faareavlen, De Svem

16

skes Jndfald i Danmark og den paafolgende Krig

hindrede Kongen fra at efterforske noiere, hvorfor

dette Lovbnd ei kunde efterleves. Derfor ere henved

, 200 Aar forlobne, inden man har anseet det for

gavnligt, og endnu lcegges mangehaande Hindringer

i Veien for dets Udforelse. Vel segte Landfogden,

Hans Selm er, fra 1646 til 1649 og siden Land-

fogden, Christen Madsen, fra 1649 til 1666

(den Sidste ved sin FuldMcegkkg, Baltsar Ja-

cobsen), at befordre Rydning og Opdyrküing; men

Baltsar Jacobsen, som blev Laugmand 1666, begik

de,n Feil at formere Marketallet paa Gaardens ved

at bortfceste og skyldscette de opdyrkede Jordsiykker,

der havde Storrelse af en Mark Jndengaards Jord,

som en fuld Mark, og tage fuld Jndfcestning af

Samme, samt Jordleie. Man kan vel sige, at han

saae paa Kongens Fordeel og fulgte Recessens Buo,

men Fordelen af det opdyrkede Stykke, siod ikke i

Forhold til de forhoiede Afgifter, og derfor bleve de

vindskibelige Bonder udleete af de Dovne, hvis Jnd-

fcestning og Jordleie ei var forhoiet. De anklagede

Laugmanden, som var kommen i Uenighed med Land,

fogden, Joh an Hy de mann, hvilket havde den

skadelige Folge, at der blev vedtaget: Jndmarken

maatte ei udvides, Jngen flaae Grces til Hobjergning i

Udmarken, for at foroge Vinterfoderet, Jngen tillades

atkjobeHo, og ikke flereKoermaatte uddrives i Udmar-

17

ken, end der knnde vinterfodres af Gaardens egen Ho-

avl. Jstedetfor den anordnede Bescetning af40 Moder-

faar til en fuld Mark, blev vedtaget: at alle Faar

skulde v«re i Fcellig , saa at Ingen sknlde holde egne

Faar, men Enhver vcere fornoiet med Udbytte af Uld

og Slagt efter sin Andeel, nagtet Bescetningen ei

var ncer saa sior, som den ved Sojdebrevet af Anno

1040 fastsatte. Tabet, som de minore Lodseiere lede

ved Kenne Vedtcegt,, var Aarsag til den vaafolgende

Armod; Grcesset henvisnede i de grcesrige Dale,

uden at künue vcere til Hjcelp for Faarene i dyb

Snee, og man maatte ophore med at holde Oxer

til Salg, der forhen var en betydelig Jndta'gtskilde,

eftersom Hoavlen var indskrcenket. Den Fattige

maatte scelge af sit Odelsgods for ar opholde Livet,

og da hans Jndmark eller Agerland derved blev

mindre, maatte han indskrcenke sin Kornavl, for at

künne fodre sin Ko, hvorved hans Kaar bleve endnu

flettere. Krigsurolighederne voldte, at det islandske

Compagni ei kunde forsyne Landet tilsircekkeligen, og

enkelte .af Deeltagerne paatoge sig derfor, fra Holland

at ffaffe Levnetsmidler og andre Nodvendigheder.

Gabel var iscer behj«lpelig; men gav med Kongens

Bifald, Befaling at anlcegge en ny Skandse omkring

Kornmagazinerne og Embedsboligerne i Thorshavn.

Da Jndvaanerne vare for faa til Arbeidet, dsmtes

Lssgcengere fra Landet til Skandftarbeidet, og der

18

ved tiltog Folkenicengden i Thorshavn betydeligen.

Ved frivilligt Sammensknd bleve de forste Omkoft-

ninger ndredede, hvilke siden bleve paabndne som

Vcergetold eller Matriculskat; men saa liden denne

Udgift end var, blev man snart opmcerksom paa, at

Den belob sig til en siorre Sum, end den ezentlige

Skat, som fra Oluf den Heiliges Tio var bleven

betalt, hvilkcn desuden ei var betalt af Prcestegaatt

dene. J Landsbyerne savnede man det Mandskab,

som blev domt til Skandsearbeide; thi de Fleste ned-

satte sig i Thorshavn. Vel vare de egentlige Sol-

daters Antal kün 34; men Jndvaanerne bleve dog

forpligtede til, i paakommende Tilfcelde, at vcere til

Hjcelp ved Artilleriets Betjening, og da de derfor ei

node nogen Lon, bleve de befriede fra de Afgifter,

de for havde havt; det blev dem tilladt at kjobe

Ho og holde Koer, samt drive dem nd i det til

Thorshavns By horende Overdrev; ligeledes blev

den Afgift eftergivet, som forhen var ydet af hver

Bolig til Kongen for Torveskicer til Jldebrand og

Flag eller Gronsvcer til Tag paa Hnsene. Prcesten,

som boede i Thorshavn, erholot paa Anssgning Kon-

gelig Bevilling, af Dato 7de Marts 1666, at faae

2de Marker indengaards Jord i Fceste (hvilke for-

hen, saavelsom de ncerliggende 4 Marker indengaards

Jord, der af Kong Frederik den Anden vare skjcen-

kede til et Hospital, efter Sagnet benyttedes af de

19

fsr Reformationen paa Munkestuen i Thorshavn

bocnde Geistlige) og Stedet Arrige eller Arge til

Vcmvittiges og Besattes Ophold, under Vare'tcegt

af öertil bestemte Mnnke. J de af Begtrup 180S

udgl'vne Oplysninger S. 2S lceses denne Bevilling,

og de deri anfotte Ord: „at han og efterkommende

Prcester samme Stads tvende Marker Jord,

Sandegjcerde kaldet, liggende sirax ved Thors?

havn, til Fceste maatte bekomme"; hvilket bestyrker

de gamle Sagn, at samme ved Jnddragelsen under

Kronen bleve forbeholdte Thorshavns By, skjondt

Udmarken blev tillagt Kirkeboe Gaard. Men denne

Bevilling voldte Fiendskab mellem Prcesten og Land?

fogden, der forhen havde brngt samme, imod at

svare Landskylden i Kirkeboe Fcestebonders Navn.

Bonderne indhegnede og opdyrkede da et ncermere

ved Thorshavn liggende Jordsiykke, hvilket forst i

det 13de Aarhundrede er flyldsat, som 2j Mark

Jord, der ligeledes imod Afgist er brugt af Landfogden

og andre Jndvaanere i Thorshavn, indtil det 1816 b«

stemtes til en Embedsgaard for Amtmanden. Denne

Uenighed foraarsagede flere Stridigheder mellem Land-

fogden og Prcesten; thi Denne ansaae sig berettiget

at hore sin Menigheds Klager og skrive Anssgnim

ger for dem til Lehnsherren og Fogden, som Ivo tage

Things-Vidne desangaaende og beskyldte Prcesten for

at have oprort og ophidset Almuen. Vel blev Fo«

., ' ' 2'

2«

lig mceglet i Langretten, bog uddode ikke deres Nid

til Hinanden. Compagniet kunde formedelst Krigen

ei fore Handelen ; Gabel sogte derfor ved sin Ncer-

vcerelse i Holland at skaffe Fceroerne Tilforsel, hvor-

til Hans Sorensen, d. 14de Marts 1669, ogsaa

erholot Kongelig Bevilling. Fra Amsterdam ndski-

bedes da det Allernodvendigste, men da det ei kunde

sselges for den gamle Taxt, saa erholdt Hans Ss-

rensens Skipper, d. 14de Juni 1660, Bevilling at

s«lge efter Overeenskomst med Landfogden, Lang-

manden og Langretten. Denne Bevilling havde flden

til Folge, at flere Handlende vilde scelge paa samme

Vilkaar, hvorover Fceringerne siden klagede. Ga-

bel, som allerede for var beskittet til Lehnsherr?,

fik, d. Sdie April 1662, ogfaa Handelen 'paa Fcer-

serne bevilget for sig og Son, men indgik efter

Kongens Villie en Handels Forpagtning med Jo

nas Trellund, og siden med Eberhardt Trel-

Innd. Herved forncermede han sin Landfoged Jo-

han Hejdemann, som, daLaugmanden Baltsar

Jacobsen var afsat, efter Kongens aabne Brev af

26de Juni 1661, foer frem med megen Strcenghed,

saasom Langmandens Beretning om den Vorden, der

herskede ved Jndkrcevelsen af de Kongelige Jntra-

der, havde fundet Tiltro. Man var derfor misfor-

noiet med ham, hvortil den omtalte Uenighed med

Prcesten meget bidrog, og Gabel ansatte derfor

21

1664 Soren Pedersen tll Landfoged. Gabel

kunde ikke erholde den accorderede Forpagtnings'Aft

gift af Trell'und, indankede derfor sin Fordring paa

hain ved Langretten paa Fceroerne. Det Samme

blev siden Tilfceldet med hans Broder, hvis Factor

paa Fseroerne, Soren Lavesen, maatte udbetale

Gjcelden, skjondt han Selv havde forstrakt Trellnnd

betydelige Summer. Eierne af det adelige Gods,

de Benkestokkers og Rosenkrandftrs, vare nu ogsaa

misfornoiede, da det ikke tillodes dem at udskibe de

Producter, der ydedes dem som Landskyld af deres

Jordegods; de udfcerdigede derfor en Kjobecontracr

til Ssren Lavesen, hvorved de vilde scelge en sior

Deel af samme Jordegods for 4400 Rdlr.; men

Landfogden erklcerede den paa Lehnöherrens Kow

gens Vegne ngyldig, da Jordegods« forst burde til-

bydes dem. Denne Uenighed voldte end stsrre Klager

vver Handelen, ja man fordrede ncesten mere end det

var muligt at knnne opfylde:

1) At der stedse skulde vcere tilsircekkeligt For-

raad, saa at de Langtfraboende kunde forsyne dem

for Olai med Vinter-Proviston, og desuden omtrent

et Aars Fornsdenheder ved sidste Skibs Afreise.

Man paastod, at Kjobmanden af Egennytte requir«

rede for lidet, og burde derfor tiltales ved Retten.

Desaarsag indfsrtes i Protocollen: hvilke Slags

Vare og hvor stort Quantnm af hver Sort, der

22

vare ankomne, og Laugretten bestemte tillige hvon

meget der skulde requireres. Men derved bleve Klal

gerne ikke afhjulpne, da Kjobmcendene ei kunde

levere det betydelige reqnirerede Quantum uden Be- ,

taling i gode Vare, nemlig Tcelle, Skind, Uld og

Fjcer, hvilke Almuen ikke kunde skaffe. Naar Hval-

sangst og godt Fiskeri indtraf, laae en sior Deel af

Kornet ukjobt og blev fordcervet; Kjobmanden btt

skyldtes desuden for: at hau ovnlod de bedre Vare

til sine Bekjendte og til dem, som overlode ham

det, han til Huusbrug behovede; men derimod ind-

vendtes: at han maatte have indkjobt flige Vare

for sine egne Penge, for at forskaffe sig det Nsd-

vendige.

2) Ligeledes blev klaget over: at Kjobmanden

modtog Vare fra Nogle og negtede Andre Saa-

dant; hvortil svaredes: at Varene bleve modtagne

i Forhold til den Mcengde, som den Handlende pro-

dncerede og indleverede, og at Mange vilde tilbag«

holde de gode Vare, og levere de Slette, saosom

Fisk, Tran og Hoser, paa hvilke Kjobmanden var

udsat for Tab, og derfor ikke kunde betale dem med

Contanter i Solv.

Den 3die Klagepost vedkom tillige Fogden, da

Jndfcestning, som .skuide betales med 3 Golden for

hver Mark og en Daler for Stovlehud, nu i

Vare maatte betales med Verdien af gode Gylden,

23

saasom Solv ei kunde for flette Varer erholdes,

ler een Gylden i gode Bare, der i Rntiden vilde

omtrent udgisre 3 Rbd. Solv for hver god Gylden.

Begtrup opregner i det anfsrte Skrift S. 41 og 42

endnn flere Klager over Fogden. Saalcenge Koug

Fred. 3die levede, vov.'de man dog ikke at fremfsre

Disse, men Kong Chr. Ste, som behovede alle de

Jndtcegter, der kunde tilkomme Riget, lod ved sin

Hyldings Modtagelse paa Fcerserne, Admiral Rod-

steen bekjendrgjore : at hvis Nogen havde Noget

at klage, skulde de frit henvende sig til Kongen.

Provsten Lucas Debes reiste derfor 1672 tilligemed

tvende udvalgte Mcend, og indgav sine Klager for

den anordnede Commission, hvori, efter Begtrnp S.

42, Griffenfeldt prcesiderede. J sin Faders Sy-

gelighed indgav Sonnen Frederik Gabel (siden

Amtmand og Gouverneur over Fceroerne, en Tid-

lang Luv«?«; i Paris og tilsidst Vicestatholder i

Norge) sit Jndlceg til Commissarierne af Ste Febr.

1673. Det indfores i denne Samling, for at vise

den Upartiskhed, hvormed Kongen og hans Minister

bchandlede den fceroiske Sag. Man har i de om

Fceroernes Tilstand, i den Gabelfle Forlehningstid,

trykte Afhandlinger, tillagt disse tvende Mcend en

Tcenkemaade, som om de kün vllde berige sig paa

Fceringernes Bekostning, og ei cendftde at disse bleve

undertrykte og forarmede. Men Saudheden skylöer

24

deres Minde at bevidne den Velvillie og Bekymring

de udviste, ved, uagtet det Tab de lede, ei at künne

dirke til Fceroernes Gavn, hvis Beliggenhed havde

fremmet et af Danrlgets vigtigste Anliggender. Paa

sin Reise til Holland, udvirkede Kammerskriver og

Omflagsforvalter Chr. Gabel ved sin Mellemham

del, at Republiquen lod udrusie den Flaade, der

under Admiral Opdam d. 23de October 4653 und-

satte Kjobenhavn. Dertil bidrog fornemmeligen hans

Fremstilling af den Fordeel Repnbliquen kunde have,

deels ved sisrre Frihed til Fiskeri under Fceroerne

og Island, deels ved Deeltagelse i den fceroiske og

for en Deel i den islandske Handel; men iscer ved

at benytte Fceroernes Beliggenhed for sin osiindi-

ske og levantiske Handel , hvilken , formedelsi Urolig-

hederne med England, ei künde fores igjennem Cana-

len. Fceroerne bleve derfor ogsaa benyttede afHollcen^

derne, baade som Samlingsplads for deres aospredte

Convoiflaader paa Henreisen , som og til en Slags

Poststation, hvor deres hjemkommende Skibe erholdt

Eft rretning om Tilstanden hjemme. Slotsoe-

Fjorden var iscer Stoppeplads paa Henreisen, og

Sorvaag, Vestmanhavn og Klak, samt Hav-

nene i Suderoe paa Hjemreisen. Det er imidler-

tid kün ved enkelte Leiligheder, at Noget er indfort

i de fceroiske Laugtings Protocoller, der bestyrker dette

Sag,,. Man viste Gabel e» scerdeles Bistand ved

Anlceggelsen af en Skandse ved Thorshavn, hvortil

han uden Hinder erholdt Kanoner og Ammunition,

samt Tilladelse at hverve Artillerister i Amsterdam.

Den sffentlige Mening herom var: at det skete for

at forsvare Proviant -Husene i Thorshavn; Menden

private Meiling : at hollandsk« Skibe skulde der kunne

tage deres Tilflugt. Saaledes ankrede en hollandsk

Galliot tcet uden for Thorshavn; den blev tilbuden

at lcegge sig under Fcestningens Kanoner, men Skip-

peren vovede at blive liggende, for hastigere at künne

fortscette Reisen. En irsk Kaper, som havde forfulgt

ham, optog en fceroisk Fiskerbaad, og tvang Fcerim

gerne til at lodse Skibsbaaden og deres egen Baad

til Gallloten, som de toge og seilede bort med.

Strax derpaa ankom en hollandsk Zisker til Thors-

havn; Denne overlod sit Fartoi til Commandanten,

Lieutenant Claus Becher, som lod 4 af Fcestnim

gens Kanoner fsre ombord, tog Barberen Rein-

holdt Horn, et Par Handelsbetjente og nogle

Fceringer med sig, og igjenerobrede nu Gallioten

nogle Mile udenfor Nolsoen; men kunde ikke opfeile

den irske Kaper, der undkom. Belonningen var

600 Gyloen til Fiskeren og 600 til Mandskabet,

men Skibet blev prjisdomt, fordi det havde vceret

over 24 Timer i fiendtlig Vold, hvilket Gabel dog

ei billigede, da Dommen var affattet paa hans Godt,

befindende, saasom Holland var alli«ret med Dam

26

mark. De hollandffe Flaader, som d. 13 August

1666 bleve angrebne i Bergen, vare advarede fra

Fceroerne vm den Fare, der foresiod dem, og fsgte

derfor Bergens Havn til Veskyttelse. I Foraaret

1668 vilde 3 Osiindiefarere anlobe Vestmanhavn,

men Skibet Walcheren sisdte imellem Leinum og

Qvivig paa Grund, omtrent j Miil fra Havnen,

uden at Nogen kunde reddes ; den ene Side og Bum

den af Vraget drev siden til Mygences, hvor 2de

Metalkanoner endnu sees paa Havbnnden. Der blev

bjcerget og opfisket en betydelig Deel Silketoier, Siw

sei', sine Kattuner, Lcerreder og andre Vare, hvilke Jnd-

byggerne tilbageleverede imod ^ Deel in nstur» i

Bjcergelsn, som de for siorste Delen solgte til Fog-

den. Compagniet afsendte een af dets Fuldmcegtige,

Iohan Covenburg, for at afhente det Bjcergede.

Denne skrev i Fsrstningen alvorligen til Fogden;

men siden bleve de forligte, som det synes, ved at

dele Fordelen ; thi Fogden tilegnede sig alt det Bjcer-

gede, som kunde have tilhsrt Passagererne og ei b«

viisligen var Compagniets Vare. Nogle af Fce-

ringerne bleve ved denne Leilighed vistnok for haardt

straffede; Nogle, fordi de havde leveret det Fundne

til de 2de Skibe, der vare ankomne i Havnen, da

Hiint strandede; Andre, fordi de ikke havde leveret

det Fundne til Vinterfogden, men forvaret dct til

Covenburgs Ankomst ; og Nogle igjen, fordi de havde

leveret ham saadanne Sager, sv,n Landfogdm, ved

sin Ankomst til Landet, ansaae for at vcere Passa-

gerernes. Saaledes blev Bb.iden Berkel Heine-

sen i Qvivig domt'fra stt Fceste, fordi han havde

fundet en Solvdaafe Nied 4 Ringe, en Gnldkjcede

og et Guldsignet, samt 2de Sloifer, der fyntes at

vcere af et Hattebaand, og derfor havde taget i

Penge saa Meget, som han ansaae for en Trediedeel.

Covenburg beviste, at de anfsrte Sager vare besatte

med kostbare Wdelstene; Landfogden ansaae dem imid-

lertid som privat Gods, og gjorde Paastand derpaa

«Kongens og Lehnsherrens Navn, Covenburg for-

ligte Sagen, men Bonden erholdt ei sit Fceste igjen.

Jeg har anfsrt disse Tildragelser, fordi Beg-

trup, i det anforte Skrift S. 46, anforer: at

man paa Fceroerne troer, at Griffenfeldts Foielighed

havde sit Udspring af Bestikkelser. Dette Sagn' er

vel ndspredt af Landfogden, da Sligt siden blev lagt

Griffenfeldt til Last, men kan ikke medfore Sandhed,

da den Underststtelse, L. Debes nod til sin Reise, ei

engang udgjorde 160 fceroiske Gylden, et Sammeitt

skud, der skete i Vare, som Debes ved en fra

Gronland, i Nolsoe- Fjorden ankommen hollandff

Galliot vilde udskibe, men som Landfogden igjen lod

fore i Land, og beskyldte Debes for Snighandel.

Langretten domte: at fligt ei kunde ansees som Over-

trcedelse af det Kongelige Mandat, og at Varene

igjen skulde udleveres Debes. Efter Fogdens Berek

ning anforte Gabel derfor i sit Jndlceg: „at Debes

28 ,

havde forbrudt sig imod det Kongelige Mandat, og

at Laugretten domte imod Mandaterne"; men Debes

erholdt dog Tilladelse at udskibe sine Vare. Efter

Tilbagekomsten indkrcevede Debes Resten af den be-

lovede Underststtelse , fordi han havde maattet gjore

Laan i Danmark, — han havde derfor ei Evne til

at anvende Bestikkelse. Derimod synes hiin siore

Statsmand, deels at have taget Hensyn til omtalte

Danmarks og Fceroernes Forhold til Holland, under

davcerende krigerffe Omstcendigheder , hvorfor FcerinF

gerne i Forordn. af 16de April 1673 erholdt Till«

delse at handle med Fremmede, naar Mangel var

ved Handelen, samt til at udsende Vare og Penge

til Born og andre Studerende, hvilken Tilladelse

saavel Laugmanden som Flere siden benyttede; deels

synes det ogsaa at have havt Jndvirküing paa hans

Foielighed, at Gabels Landfoged havde ncegtet Enk«

fruen Sophia sal. Hans Nansens og Medar-

Vings Ret til at indgaae Kjobecontract med Seren

Lavesen om det adelige Godses Salg, paa Grund

af, at Kong Chr. 4de. efter Rescript af 2den Oct.

1630, havde for gammel Priis indlost omtrenr 2«

Marker Jord, der endnn kaldes Pantejord. Gabel

anforer i sit Jndlceg: «at Soren Lavesen solgte dette

til sin egen Nytte og Ländets Skade^'z men Fru

Nansen erholdt Kongelig Tittadelse, at befuldmaegtige

Soren Lavesen til at scelge Gooset, imod at Things-

Vidne oploges angaaende Salget, vg at Kjoberne

29

vare fornoiede. Commissariernes Dom var derfor

retf«rdig og upartist, thi Gabel table ingen af sine,

lovlige Rettigheder, da Forordningen kun Hüvede

Misbrug og gav bestemtere Regler tii Efterlevelse.

Begtrups Yttring S. 47: at Gabel stal have str«

vet til Landet: „at Visse hoie Ministre vare ham til

Hinder i Landtts Forsorgelse, fordi de toge sig af

den Kjobmand, med hvem han havde contraheret, og

betoge ham Myndigheden over Landet"; synes at

have Hensyn hertil; thi hvis Kongen havde indlost

Jordegodset, tilfalot Forhoielsen i Leien Gabel som

Lehnsherre, hvorvm dog kunde opkomme Tvistighed^

Griffenfeldt viste derfor Fru Nansen (med hvis Sen-

nedatter han var form«let) en Tjeneste, og gavnede

derved heiligen Fom'ngerne, da JndtKgterne af dette

Jordegods bleve i Landet, og flere Familier ved Arv

og Giftermaal derved sik N«ringsvei.

Af dette adelige Gods blev i et Decenninm folgt

181^ Marker for 19,350 Specier og Mdda vare

S7z Marker ufolgte.

Solgte: Usolgte:

I Strsmse Sysstl 47 Mk .... sor 4,359 Sp. 15 Mk.

— Ssterse — 47z — .... for 4,627 — „ —

— Norderse — 17 — .... for 1,688 — » —

— Baagse — 50 — 1«z Gl. for 6,862 — 17 -

— Sandse — 17 — .... for 1,632 — 375-

— Suderse — 2 — SM for 132 —

30

Man sknloe ve! heraf slutte, at der var temmelig

Beistand, da 481 Marker 13z Gylden, som i Old-

tideu havde kostet 2ö06^ Specier, nemlig en Unze

Solv for en Gylden uden- og indengaards, eller

16 Unzer pr. Mark Jord og Hange, uu kunde scel-

ges for meer end 6 Fold Vcerdi efter Middeltal,

og paa de beoste Steder med 9dobbelt Vcerdi; men

det viser kün, at man ei havde nogen sikker Fond,

hvori man^ kunde inds«tte sine Penge. Kjoberne

vare faa; en Bonde,. Jacob Zachariassen, paa

Dsteroe kjobte omtrent 40 Marker for 5000 Spec.

og hans Sonner 12 Marker. Laugmand Weyhe

kjobte i dette Decennium 13 Marker og siden af de

usolgte, 35 Marker. Men ved et 16S7 optaget

Things-Vidne beviste Kjoberne, at de ikke havde for-

hoiet , Afgifterne. Skjondt Salget ei gavnedt den

Fattige, fladede det ei heller, og for ncervcerende Tid

ere neppe 6 Marker samlede hos Nogen af Kjober-

nes Arvii^r.

Dog havde Nogle havt Fordeel ved den hol-

landske Handel, da den siorste Deel af Betalings-

summen erlagdes med Eenbenere og Krydsere, der

indtil 1720 vare gangbar Mynt i den Kongelige

Handel.

Gabel leed ellers et meget betydeligt Tab ved

den Jloebrantz, som opkom d. 30te Januar 1673/

hvorved, saavel Handelens samtlige Pakhnse og

Vaaningshnus, som Embedsboligerne og Landskylds-

boden blev lagt i Aske, og da knn löj Tonde Rug

blev reddet, vor Landet udsat for Hnngersnod; imid-

lertid ankom i Marts Maaned Skibe fra Holland,

hvorved Mangelen blev afhjulpen, Gabel lod tage

Things.'Vidne angaaende Jldebranden; thi der var

Mistanke, at den ei var opkvmmen uden Aarsag.

Ved en Laugkwgs Dom var Eberhardt TreK

lunds Factor, Seren Lavesen, domt til at betale

Trellnnds Gjceld til Gabel med 6000 Gylden i

Vare, og at deponere Vcerdien af 2000 Gylden;

disse, tilligemed 1132 Gylden Vare, som Fogden

ncegtede ham at udskibe, havde han deponeret hos

Kjobmanden. Anno 1672 havde Gabel for egen

Regning afsendt 2de Ladninger til F«roerne; men,

da der var Mangel paa Tommer, havde Kjobmanl

den modtaget en ankommen Tommerladning og b«

talt med indkomne Varer, saa at Retomladning

manglede GaUioten, hvorimod blev prvtesteret af

Skipperen.

Den 23de Januar 1673 ankreds' 8 hollandske

Skibe i Nolsee.' Fjorden. Kjobmanden afreiste d.

30te til Skibene, for at erholde Eftenetninger, og

forte 3 af Skipperne tilbage med sig , Hvilke om

Aftenen vcue til Gjcesteri hos Fogden, tilligemed

Kjobmanden. Der udspredtes det Nygte, at Debes

og de tvende andre fceroiffe Depitterede vare lykkelv

32

gen ankomne vg havde faqet mcegtige Patron??; at

Gabel var indstcevnet at msde for et Kongeligt

Commissorium, og at Debes nsk vilde erholde det

ansogte fri Commerce- Compagnie. Binden var syd-

ostlig med Regn og Storm; der blev lagt Jld i

Kakkelovnen i Kjobmandens Vcerelse, oven over HviK

ket en Foustage med 150 Pd. Krudt siod paa Lostet.

Kjobmanden var selv Kl. 10 i sit Vcerelse, men for-

nam kün Rsg, og ingen Varme i Ovnen, da der

nyligen var indlagt ; i Kjokkenet eller Vcerelset var

Ingen, da han igjen forlod Samme. ^ Time der-

efter fandt en Explosion Sted, som vceltede Stole

og Bord overende og opfyldte Fogdens Stue med

Rog, saa de Jndevcerende med Nod reddede sig.

Der brcendte kün 3 Blokkestuer og Kramboen, for-

uden EmbedSboligerne og Landskyldsboden, hvilket

kün udgjorde et saare lidet Magazinrum imod Nuck

dens HandelsHakhuse; men betcenkes, at der i hine

Dage gaves en alt for sior Credit, og at Folk vare

forbundne at forsyne sig til visse Tider, de langtfra

Boende inden August Maaneds Udgang; de Dvrige

8—14 Dage for Jnnl og eftsr Juul, saa behovedes

ei heller store Magaziner. Man gav Kjobmanden

Skyld for, at det angivne Quantum Korn og flere

Slags Vare, ei var brcendt, men overladt til hans

Venner; thi Mange havde forlangt paa Credit, men

ikke bekommet i den scedvanlige Jnletid, hvilken

Skik Forordn. af 30te Mai 4691 siden befalede at '

folges og tildeels endnu er vedbleven. Taber as

Vare blev beregnet til over «000 Gylden for GabelS

Vedkommende, foruden alt det, som var deponeret,

saavel af Ssren Lavesen, som af Laugmanden og

endeel Prcester. Alle Regnskabsbsger og Jordebo-

ger vare brcendte, saa og de egentlige Panteboger.

Landsens Thinghuus opbrcendte ligeledes, dog freistes

Landsens Kiste, hvori Vaar- og Laugthings -Proto-

csllerne forvaredes, da öen siod i en, Laugmanden

tilhorende, Bolig, som undgik Jldsvaaden. Skjondt

Landfogden, der var i Kjobenhavn, da Branden ind-

traf, og ved Vimerfogden eller hans Fuldmcegtig

havde ladet Förretningerne besorge, siden lod samie

kyndige Mcend for endeligen at opgive Marketal og

Afgifter, saa synes dog Feil at vcere indlobne paa

adskillige Sted'er, og noget Skriftligt angaaende

Markeskjcel findesikke. Ammnnitionshuset med 2,200

Pd. Knidt sprang desnden ved samme Jldsvaade i

Luftrn, demolerede endeel af den opbygte Skandse

og megen Ammnnition forkom. Kjobmanden var

strax efter Branden afreisi til Danmark, og Laug-

retten domte ham at va>re ansvarlig for Skaden.

Landfogden, som Gabel ligeledes havde indstevnet,

fordi han ei kunde gjore Rigtighed for de wende,

ham 1672, betroede Ladninger Gabel tilhorende,

blev dsmt til at forblive i Fceroe under Com nandan-

tenS Varetcegt til Sagens Uddrag, men Denne lvd

ham reise, da det ikke var Kongelig Befaling og

han som Militair ei siod under Laugrettens Com-

mandv. Commandanten blev ved en Kongelig Ordre

tilbagekaldt til Danmark og en Corporal sendt i

hans Sted; men Gabel fik ingen Erstatning, da

Landfogden vandt sin Sag ved Hoiesteret. <

En anden Ulykke rammede Thorshavn og Gabel,

da 4 franste Fregatter 1673 ankrede i Nolsoe- Fjor

den, og da de ingen hollandsk Flaade traf der, for

drede Brandskat af Landet ; men da de ikke kunde

erholde denne, nemlig 100 Oxer, S00 Faar, S«0

Par Stromper og 500 Par Banker, plyndrede de

Boen og demolerede Skandsen. Corporaten , ^ der

fiygtede, da over 200 Mand vare landsatte, erklce-

rede: at Modstand med saa lidet og uovet Folk og

Milits vilde vcere nnyttig og forlangte at bruges

paa andre Steder i Kongens Tjeneste. Hvor stort

Tab Gabel leed, vides ikke, da intet Things- Vidne

er fort derom ; men Vinrerfogdens Kone reddede dog

de Papirer og offentlige Penge, som hun kunde finde,

og var siden en fravcerende Umyndig ansvarlig for

hanö Krav, nagtet selv hendes Sengedyner bteve

rovede og Fjerene siroedes omkring i Vcerelserne.

Det er urigtigt, som Begtrup beretter S. 32, at det

var Kapere fra Dünkerqne; thi i Things-Vidnet lce-

ses, at Laugmand Weihe, da Fuldmcegtig hos

Landfogden, var selu ombord, og at det vat Fregatt

ter paa 36 til 40 Kanoner, velbesatte med Mand-

skab. Deres Plan var derfor neppe at brandskatte

Fceroerne, men at erobre de hollandske Convoi-Flaal

der. Gabel og de som contraherede med ham, bleve

ved disse Uheld nsdte til at behandle Fceringerne

sircengt, og ssge at erhverve det Tabte ved at straffe

enhver nok saa ringe Forseelse imod Handels-Prisi-

legtet, samt at scette hoiere Tart end sKdvanligt.

Laugmanden og 3de andre Deputerede ansogte derfor

Kongen, og udvirkede Taxten af'lste Mai 1633;

men de fceroiske Uldvare, der iscer besiode af grove

Stromper, bleve saa stet forfcerdigede, at Gabel eller

Hans Contrahenter ei kunde faae dem assatte med

den Fordeel, som forhen. Derved foranledigedes Ga-

bel til at forbyde Kjobmanden til at modtage Srromper,

i alt Fald kün et lidet Antol af de Fattige; Resten

skülde betales med Uld. Fceringerne bleve herover

meget misfornoiede og urolige, og da Fororoningen

af 16de April 1673 havde tilladt at handle med

Fremmede, naar Fornodenhedsvare mangleoe, Korm

hsjten desuden havde staaet feil 1636 i Snderoe,

saaat der blev Hungersnod, da Intet var at er

holde ved Handelen i Thorshavn ; fattede Prcestekonen

og Sysftlmandens Kone det Forscet, at sende en

hollandff Ziffer, Cornelius Blanchert, til Hol

land, for at hente Korn; men imidlertid ankom Han,

delsflibek den Wde Juli, og da det rygtedes reiste

Prcesten og Sysselmande» med flere Baade til

Thorshavn, hvorfry Laugthinget og Uveir forstnkede

deres Tilbagereise. Jmedens ankom d. öde August

den hollandske Fisker; Prcestekonen tog nu endeel

Fattige ombord med sig, som kjobte Korn af Skibet,

og Andre fulgte hendes Exemvel ; men herfor, bleve

LS Personer stcevnede, og ved Laugretten domte som

Overtrcedere af det Kgl. Mandat ; hvorefter Kongen,

ved Rescriptaf12te Mai 1633, befalede, at deres Jord

skulde vcere forbrudt; iblandt de Jndstawnede og

Domte befandt sig ogsaa Provsten og en Prcest.

Da Gabel derfor 1639 beordrede sin Kjobmand ik!e

at modtage Stromper, saa samlede hele Almnen og

Bonderne sig og erklcerede: 1) „at hvis Gabel ikke

vilde lyde den Kongelige Anordning af 1ste Mai

,1633, saa vilde de ei kjobe det Tilsendte; men det

flulde indlades i Skibet igjen; 2) at de vilde opsige

Gabel Landets Handel, men lyde ham som deres

Lehnsherr«". De indgave derxaa en Ansogning til

Kongen, som ved Nescriptet af löde Juli 1690 be-

salede : „at fire Mcend af Landet skulde ndsendes og

medbringe Things-Vidner pm det, de besvcerede d«m

ovkr, eller i andenMaade vilde forebringe". Deres

Reise og nsdtsrftige Omkostning under Opholdet i

Kjobenhavn, skulde Gabel betale. De valgte Mcend

vare 3 Bender fra Dsteroe, nemlig: Elias O lesen

37

afFuglefjord, Ole MichelsenafSyd-Gsthe, Hans

Dan Belsen af Eldeviig, og Een fra Norderoe,

nemlig: Christoph er Hansen af Gjerdum i

Bordoe. Derpaa udkom Handels -Taxten af 30te

Mai 1691, som blev gjceldende, skjondt med nogle

Forandringer til 13de August 1790; ligeledes fik

Suderoens Beboere deres Jordegods tilbagegivet,

ved Rescript af 18de Juni 1691, i Folge deres Am

sogning; ligessa Provsten og Prcesten, ds deres For-

seelse syntes undskyldt af Nsdvendigheden. Ved

Rescript af 10de April 1694 blev ellers anordnet,

at Hoser flulde forfterdiges efter en ny Model, vcere

1^ Alen lange og veie 1 Pund, hvorimod d« forrige

havde veiet iz Pund. Man skuide vel formode, at

denne Forandrmg vilde vceret til Fceringerneö Gavn,

men dette var dog ikke Tilfceldet; thi man besvcr-

rede sig over, at man ei kunde passe Vögten, og at

der var intet Forhold imellem Prisens Forhoielse og

Arbeidet. Gabel havde 1690 foreflaaet 6 Par for-

skjellige Slags Stromper, men man vilde ikke gjore

nogen Forandrmg i Arbeidet, og derfor blev denne

gavnlige Jndretning ikke modtagen, men kün de ved

denne Anordning befalede Models.Hoser forarbeidede.

Dog, ogsaa Disse fandt ikke en saa stadig Afscett

ning , at Gabel og Hans Associerede kunde erholde

nogen Fordeel, derfor lode de den raa Uld opkjobe

til, saa hoi Priis, at V«gten af Ulden blev betalt

ligesaa fuldt, som om den var forarbeidet, Men her-

ved forarmedes de Fattige og mindre Formuende.

Kongen viste ved Rescript af 26de Jnni 1694 Fcer-

serne den Opmcerksomhed at bestemme Peder Sa

muelsen Lamhauge til at forrette Overdomme-

rens Embede, naar Laugmanden ei kunde selv betjene

Embedet; fremdeles ved at anordne, at Lamhauge i

en til Hoiesteret indstevnet Aasteds Sag, sknlde, med

23 udNVvnte Laugrettesmcend, domme paa Aastedet,

uden Appel, uagtet denne Sag angik Tvistighed

imellem Kongelige Fcestebsnder vm deres Gaardes

Markeskjcel, og ikke mellem Odelsmcend og deres

Jordeiendomme. Resm'ptet er af 16de August 1694

og Gabel udncevnte selv disse 23 Mcend, hvilket vi-

ser, at hau havde noie erkyndiget sig om LangretS

Mcendenes Jndstgter og Redelighed. Sagen blev

paadomt paa Aastedet d. 30te Juli 169S. '

Jeg har vceret saa vidtloftig, for at künne bevise,

at den Mangel, som forarmede Fceroerne og hindrede

deres Opkomst, ikke egentlig var Gabels Skyld, men

foraarsagedes ved den Uenighed, derherskede imellem de

Embedsmcend, til Hvilke han betroede disse sine for-

lehnede Undersaatter, iscer vise Vinterfogderne eller

Fuldmcegtigene sig som ufornuftige og nblue, hvilket

Gabel dog vilde have straffet. Begtrup anfsrer S.

St, den Fremgangsmaade, som Fogden brngte til

at vpnaae sine ucedle Hensigter, men anfsrer Sagen

nrigtigen og uforstaaeligen. Et Fad Min og nogle

Foustager Most vare opdrevne paaVaagoen, saavek

som et Chatol og et lakeret Skriin, hvilke sidste S«

ger i!augmanden modtog paa Gabels Vegne og aft

sendte til ham. Vinen og Mosten maatte aftap-

pes, da Fadene vare beskadigede. Sysselmanden

vurderede en Pot Viin til 8 Sk. eller ^ under

Handelsprisen og Mosten for halv Priis. Da Lehns-

herren havde tilmeldt Laugmandens Formand i Em-

bedet sin Misfornoielse over, at man havde krcenket

Hans Rettighed, ved flere Jndstrandinger og Vrag,

saa paastode Laugmanden, Prcesten, Sysselmanden

og Flere paa Vaagoen, at de ikke vilde udlevere det

Fundne til Fogden, men forvare det til ncermere

Bestemmelse af Lehnsherren, og erlcegge Vurdnings-

summen, om det skulde betales. Mnterfogden og

Sorenskriveren vare misfornoiede herover, ogindstevnede

Hine, som de, der havde tiltaget sig ulovlig Strand«

rettighed. Der blev bevidnet, at de havde modtaget

det til Forvaring efter deres Eiendoms eller benefi-

«rede Jorders Marketal, uagtet det havde vceret

scedvanligt, at man kjobte siigt Vrag i Fcelledsskab,

og deelte det ud efter Byernes Marketal, hvilken

Skik endnu folges med Dristrceer, som ei sees Hug

eller Malning paa. Sorenskriveren afviste sine Med-

domsmcend, og erklcerede, at han ene vilde forsvare

sin Dom, der lod saalsdes: »at Vurderingssummen

fluide betales, vg Modtagerne ansees, som de, der ^

havde forvaret uhjemlet Gods^. Da Laugmanden ei

kunde betjene Embedet, saa henvendte han sig deels

til Fogden, vm snart at anscette en Dommer,Leels

til Gabel.' Vinterfogden beordrede da en Syssel-

mand til at foretage Sagen, han incammerede den

ogsaa og optog Vidne-Forhor ; men Gabel anordnede

en anden Sorenskriver, og sendte Lorentz Arent-

zen, Arndt Berentsens Son, som Foged. Han

indstcevnede den forrige Vinterfoged, fordi han havde

vovet at mdscette en Overdommer, og gjorde Paa-

stand paa, at han havde begaaet crimen m«.

^eststisz men Vinterfogden beviste, at det havdevce-

ret scedvanligt paa Fceroerne, og at Laugmanden

selv havde opfordret ham dertil; derfor blev han og

saa ved Underretten ftikjendt for Tiltale. Gabel bil-

ligede derfor iogenlnnde Dennes Fremgangsmaade;

da han siden som Vicestatholder j Norge var fr«

vcerende, besiyrede Hans Willemsen alle Hans

Anliggender.

Gabel viste desuden Fceringerne e» sior VeK

gjerning, da han indfsrte Skotrekken, hvilken simple

Maskine hjalp dem til en langt hastigere Forarbeid-

ning af Ulden, og endnu biSrager til Landets Bei

stand; thi neppe kan en anden Maskine have samme

Fordete, saasom Kosibached ei hindrer, « den jo kan

anssttffes af den Fattige, som ved at arbeide Z af

den ham leverede Uld, nyder ^ som Arbeidslon.

*Den er brugelig i alle Slags Vcerelser, og paa den

kan spindes saavel den grove Trasd af g«v Uld,

som det siliere Garn. Han lod tvende Stampemol-

ler bygge, men Disse bleve ikke benyttede, siden nldne

Toier ei Kleve forfcerdigede, og Stromper valkede

Enhvet selv. Desnden sorgede Gabel for, at den

for Fceröernes Faareavl vigtige Lovgivning biev

noiere bestemt og SoiVebrevet af 1299, udvidet ved

de i. Laugretten 4666 tagne Beflurninger an'gaaende

Fcelledsskab, og Kvcegavl, hvilke dog ei saa meget ind-

skrcenkede Eiendomsretten , som siden Rescriptet af

19de August 1767, der paa en Deel Steder, hvor

mange smaae Lodseiere skülle tage Udbytte, ikke nden

deres siorste Tab kan efterleves. Disse Anordninger

have desuden vceret misforstaaede, og derved er lagt

Hindring i Veien for Jndmarkens Udvidelse og

Dyrküingens Formerelse; thi Anordningerne ved-

komme kün Haugeparterne i Fjeldhaugen, hvorimod

det ncermest ved Boigderne beliggende Hauge-Stykke

. kaldes Huushauge. Dette har ingensinde vceret deelt

i Haugeparter, men er et fcdlles Overdrev, hvor

Koerne have Grcesning, og hvor tillige fra 2 til 12

. Faar til hver Mark i Boigden künne grcesse om

Sommeren, men fodes med Ho om Vinteren, hvor-

ved Affald paa Bescetningen af Faar i FjelkHange-

parterne tildeels kan oprettes. Efter en rigtigere

42

Fortolküing og Kündskab om det Loeale, er derfor i

Runden denne skadelige Jndskrcenküing af Avrighe-

den bleven ophcevet og Faareavlen derved betydeligen

ophjulpen. At ikke en. ordenklig Udskiftning af flige

til Agerdyrküing og Hsavl tjenlige Steder blev paa-

buden, skete fordi det Modsatte var vedtaget i hiin

Tid af Laugretten, da man formeente, at Koernes

Formerelse vilde drage Faarenes Formindskelse efter

sig, hvilket Nntiden beviser ei forholder sig saa.

Gabel kan det ei lcegges til Last, saasom det over

hundrede Aar efter hans Tid, uagtet de derom efter

de Hoie Collegiers Befalinger udarbeidede Lvvudkast,

ei ere bragte i Udforelse; dog vise de i Gabels Tid

indhegnede Fodner, hvoraf de ffeste benyttes nu til

Dyrküing, at han bestrcebte sig for Fceringernes

Beistand. J Begyndelsen af det 18de Aarhundrede

lod Gabel, vedFogden Soren Pedersen Skeen,

tage Things-Vidne om det Kongelige Jordegods, som

var fcestet til enhver Leilaending og tiliige over Aft

gifterne og Tiendernes Ydelse.

At Krig og Uheld forarmede Fceroerne uden

hans Skyld vil ingen Sagkyndig undres over, der

er bekjendt med Tilstanden und« Krigen i det 49oe

Aarhundrede; men derfor berigede han sig ikke ved

sin Handel paa Fceroerne, og derfor onskede han ikke

at beholde samme.

Kong Freserik den Fjeroe havde 16S0 lovet de

43 , "

fceroiske, af Konz Chr. 6te indkaldte, Bonder, at

naar Gabel dode, og hans Faders Benaading saa-

ledes var udloben, skulde han antage sig Fceroerne,

og lade Handelen fsre som Kongeligt Monopol.' Da

Mcestatholder Gabel dode sildigt paa Aarer 1706,

og efterlod sig betydelig Gjceld, saa forlcengede Kon-

gen Benaadingen i et Aar, for hans Eon Chri-

stian Carl Gabel; men da Kongen ingen fuld-

stcendl'g Kundstab havde om Landets Tilstand, saa

anordnede han en Commission, under Forscede af

Laugmanden. Kongens Befaling desangaaende er

af 1Sde Mai 1709, men i samme n«vnes Laugmand

I. H. Weyhe, der var ved Doden afgangen den

LSde Januar 1706, og hans Svigerssn, Samuel

Pedersen, havde paa Laugthinget 1707 ladet thing-

lcese sit BestallinLs Brev. Commissionen bestod der-

for nf Laugmanden Samuel Pedersen, Solieut«

nant Rasmus Ivel og Landfoged samt Over-

kjobmand Jorgen Christian Klein. I Befalim

gen anfores: «At saasom den Gabelske Familie over

S0 Aar havde vceret forlehnet med Landet, havde

Kongen ingen ret Kundskab vm Landets Tilstand";

hvilket letteligen skjonnes, da i Befalingen ncevnes

den afdsde, og ikke den, efter Bestallings Brev af

Lde Mai 1706 i Embedet vcerende Laugmand. I

16 Poster foreskrev Kongen Commissionen, hvorpaa

den skulde henvende sin Opmcerksomhed, dog gik

disse Km ud paa: At eftersee HemdeKns Pakhuse og

Vare, saavelsom og de Restantser, der vare at htd-

krceve, hvilke ffulde ndbetales de Gabelske Arvinger:

At .efterforske om noget var afbetalt paa de Pante-

Obligationer, hvorfor Kongen havde Jord i Pank:

At efterforske Jordebogens Jntrader og de samn«

vedkommende Jndtcegter: At undersoge Maal og

Vcegt, og indgive deres Betcenküing vm alt, hvad de

formeente kunde vcere Negotien til Opkomst og For-

deel: At undersoge Skydsvcesenet og Friskyds: At

give Indberetning om Zorsvarsvceseneks og Skand-

scns med dens Jnventariers Forfatning, og hvis

noget andet kunde vcere Opmcerksomhed vcerd, da at

henvende deres -Undersogelser derpaa. Den egenUige

Oeconomie, saasom Faare- og Kvcegavl og Fisken,

der dog fortjente den noiagtigste Undersogelse, saaveb

som de dyrkede Gaardes fordeelagtige Beliggenhed

for Agerdyrküing og Hoavl, blev derimod ei bestemt

anordnet at undersoge; og derfor ogsaa til LAndets

siore Skade forbigaaede. Den Formening , at Fcer-

Oerde ei vare skikksde til en siorre Cultivation, vandt

derved ny Styrke, og Landet kunde derfor ei heller

nyde noget egentligt Gode af Kongens Omsorg og

Velvillie ; Protocollerne ere derfor opfyldte med Kl«

ger og Besvceringer, og Kongen vilde derfor 1721

igjen bortforpagte Handelen og fcelge det Kongelige

Iordegods, men Stiftamtmanden , Grw Raben,

43

som felv besaae F«roerne, afvendte paa F«ringernes

Ansogning, . denne Beflutning. Denne virksomme

Mand erkyndigede sig lidt noiere om Londets Oeco-

uomie, og lagde derved Grunden til, at Underssgelser

og Forsog steete saavel om Steenkul, som andre

Mineralier, tildeels ogsaa om Jordbruget, hvorved

Regjeringen bev«gedes ril at bestrsbe sig for et

oeconomist Selstabs frivillige Oprettelse, hvilket dog

aldrig kom istand eller i Virksomhed. De iblandt

Bilagme anforte Sporgsmaale, der blese forelagte

Selstabet til Besvarelse, vise, at der nu ikke ganste

mistvivled^s om F«roernes Opkomst ved en forbedret

Oeconomi; og endnu mere vise de efter General-

Toldkammerets Befalmg, under hvilket Collegium

F«roerne vare henlagte, udarbeidede Planer til en

forbedret Faareavl og Agerdyrkning , saavelsom og

de gjotte Udkast til en Forordning desangaaende, at

ligesaa oplyste, som velsindede M«nd bestyrede F«r-

«ernes Anliggender. . ,

Kongen vilde endogsaa paa en onden Maade

ophjelpe F«roerne, og Anlanget af en Transithan-

del, der fsrtes ved det, dav«rende Hofagent Ry-

berg forundte, Oplag Frederiks 'Waag , syrttes

saa meget lovende og saa stikket for fernes Locale,

at F«ringerne gjorde sig de siorste Forhaabninger

deraf. Et ndbreot Rygte, at den Kongelige Mono-

xol,Handel ssulde oph«ves, og Handelen imod Afgift

4«

forenes med Transit-Handelen, foraarsagede, at Lam

dets Embedsmcend indgave en Ansogning om Vew

varelsen af det Kongelige Monopol, hvilken er et

talende Beviis paa Tidens Tcenkemaade; og derfor

er aftrykt iblandt Bilagene. Denne Handel var m«

get udbredt under den nordamerikanske Friheds-Krig,

og de Fordele, man deels virkeligen havde af Samme,

deels indbildte sig at faae ved den, lokkede alt for

mange Familier fra Landet til Thorshavn, hvorved

Landet tabte, og Folkemangelen hindrede alle de til-

ffgtede Forbedringer; de ovenanfsrte Forflag kunde

derfor tildeels aldeles ikke, tildeels kün som ubetyde-

lige Forsog udfores; saaledes knnde Plovens Brng

« forssges uden hos Langmand Hveding paa Laug-

sioelgaarden Steegaard ved Byen Sandevaag. En

norsk Bondekarl, Knud Olsen , forsynet med Rew

skaber og forundt anden Undersiottelse, gjorde vel

Fsrsog baade mep Ploining og Tcerskning; skjondt

Forsoget ei mislykkedes, havde det dog ei det heldige

Udfald, at det kunde lotte til Efterlignelse , saavel i

Henseende til Kornets Vcext, som i Henseende til

den efter Ploiningen frembragte Hsavl, hvilken Fce-

ringerne ansee som den vigtigsie Fordeel af Agett

dyrküingen, saasom den indskmnkede Jndmark maa

vmhyggeligen gjodes, for at kunde frembringe det

Ho, som udfordres til Koernes Vinterfoder, og

Kornavlingen maa endog paa Suderoen tilfidesameS

47

for Hoavlen. Dog vilde dette Ploinings'Forsog vel

havt et heldigere Udfald, hvis itte den Uenighed,

som herflede mellem Byens Beboere og Laugmanden,

og den deraf flydende Proces, havde forvoldet, at

den llpillie, man havde imod Manden, vgsaa blev

udviist imod det Forsog, han begunstigede; hvilket

ved en siorre Udvidelse , efter endeel af Beboernes

Formening bilde gjore Jndgreb i deres Rettigheder,

nemlig fri Grcesning for deres Koer. Da Laugmam

den ved Hoiesteret table Sagen, tabte han tillige sin

Midiske Anseelse, og man lagde derfor allehaande

Hindringer i Beien for Ploinings-Forssget, der ved

Langmandens Forflyttelse reent ophorte, og tillige af-

skr«kkede 2de fceroiske Bonderkarle, som i Danmark

havde lcert Ploining, fra at benytte famme ; thiKong«

bonderne havde ved Arbeidet paa Laugstoelen faaet

Begreb om de Byrder, der paaligge Bonder i andre

Lande. De gjorde derfor letteligen den Beregning,

at man ved Fabrikering af Gaardens Uld kunde

langt sikkrere og mageligere erhverve sit Udkomme og

betale sine Afgifter, end ved en udvidet Agerdyrküing,

hvortil Folkemangelen ikke lidet bidrog, saasom in-

gen Udflytning kunde skee af Mangel paa Arbeidere, ei

heller saamange Familier boscettes paa et Sted som

Nybyggere, at de derfra künde drive Fiskeri; vg

Folkemangelen er endnu, nagtet den betydelige Falk«

formerelse, saa sior, at Fsrliset af en Baads Wand

skab er et saare foleligt Afsavn, endog i de siorre

Landsbyer. Man har vel havt den Formem'ng, at

Folk ei ville soette deres Born i Tjeneste; fligt kan

dog ikkun siges om meget faa Husfcedre, da om en

fattig Familie end har 2 Ssnner og kun en halv

Mark Jord at bearbeide, saa ligge de dog langt fra

ikke i Lediggang, thi deels Fiskeri, deels Landarbei-

det, deels Fabrikering af deres egen og mere Jor-

muendes Uld, optager deres Tid og giver dem deres

Ophold, uden at de trcenge til offentlig Undersiottelse.

Den ringe Lon, svm i hine Tider gaves Tjenestefolk,

hvilken desuden meest besiod i Klceder og Naturpro-

dnkter, der indbragtes ved de forskjellige Landarbeider,

foraarsagede ogsaa at Tjenestefolk ei ansaae sig for-

bundne til at gjore andet Arbeide, og At de for-

drede scerdeles Lon for alt Arbeide udenfor det scedi

vanlige, efter Landeskik. Procentoskatten, som i hiin

Tid blev krcevet, afholdt Embedsmcendene fra at

holde flere end de hoist nodvendige Tjenestefolk, og

Arbeidet paa Prcestegaardene blev derfor udfert efter

eu dagviis Beregning, da Arbeiderne foruden Kost

erholdt Slagtefaar eller Uld som Lon. Nye Fore-

tagender kuude ei heller nden ved en Boigds hele

Mandskab udfores, derfor vare de Forsog, som are

stilledes, ei heller ndforlige. Saaledes maatte Fo!k

paa Suderoen tilstgeö: at hugge Steenkül som Pligts-

Arbeide, ligeledes ved de Forsog, som 1771 bleve

gjorde paa at bearbeide den paa Nolsoen og paa

49

Suderoen vpdagede Kobberaare, hvilken Efterfl«gten

ved en sisrre Folkem«ngde og andre Forholdsregler

vist vil med Fordeel benytte. Endnu en Hindring

forrjener at anfsres, hvorfor disse Forbedringer k

Oeconomien ei fandt F«ringernes Bifald og bleve

udforte med den Flid og Omhu, der var nodvendig

sor at hoste den tilsigtede Fordeel, nemlig Frygt for,

at man stulde ansee Jndt«gterne meget forogede, og

derfor paal«gge stsrre Afgifter. De noiagtige Op-

tegnelser paa Jndbyggerne, i Folge Forordningen

vm Extrastatten af 23 Septbr. 1762, som optoges

Aaret derefter paa F«roerne, syntes at bekr«fte de

Rygter, der vare udbredte fra Danmark, og man

formeente derfor, at Skatten vilde volde sisrre Ud-

givt for Landet, end Forbedringerne vilde forsge dets

Jndt«gt, faa at F«ringerne vilde mere tabe end

Statskassen vilde vinde, om Skatten blev indfort.

De Formuende og den siorste Deel af Kongsbon-

derne vare desuden af samme Formening om M

ffiftning, som mange af de Formuende i Danmark,

og Rygtet om den Modstand, samme fandt ogsaa

der, havde en meget stadelig Jndvirken paa det vel-

d«dige Forflag, som derfor ei endnn er antaget,

eller har kunnet udfores efter den foreflagne Plan ;

men F«roerne ssylde dog disse Forflag sin nuv«-

rende Opkomst, uagtet de kun i en saare indstr«nket

Henseende ere ndfsrte.

4

Paa de fleste Steder ere Kongsbsnderne til-

lige de stsrste Odelseiere> og de Fattige have der-

for den Jord i Ombud, som ndenbyes Eiere imod

Leie eller en Trediedeel af Jntraderne vilde forunde

dem; og hidtil betrygger ingen Anordning den

Fattige, — som vilde indhegne og opdyrke udskiftet

Udmark for en ndenbyes Eier eller Kongsbonde

Erstatning for Hans Flid, eller giver ham Forvis-

ning vm at beholde der Opdyrkede i Besiddelse og

Brug, om end den egentlige Odelsjord blev over-

draget Andre. Endnu mindre künne de haabe Arve-

fcestepaa Odelsjordens, opdyrkede Parcelle, hvilket dog

blev nodvendigt for enhver Nybygger. Den Kongen

lige Resolution af 30te Marts 1831 angaaende Ar-

vefceste paa de Parceller elier Troer, som uu opdyrkes

omkring Thorshavn, lader forhaabe: at en Anord

ning af lige Tendents, saavel for Kongscodsct paa

Landet, som for der Odelsgods, der tilhorer udem

byes Eiere, vil sikkre den flittcge og cerlig: Nybygger

for Afsavnet af de Jntrader, han ved sin Flid for-

haabede at erholde for sig og sine Cfkerkommere, vm

det endog blev Tilfceldet, at den egentttge Odelsjord

ved Bortscelgelse kom til en anden Eier. Og blev

det tillige ved Anordning bestemt, at den til Gjod-

ningens Formerelse saa nodvendig? Tang paa ethvert

Nybygger-Sttd , skulde tilhore samme Plads, og ei

deles efter Marketallet af den By, hvorfra Nybyg-

gerne vare udflyttede, men benyttes i^en vis Strcekl!

ning af dem, der havde nedsat sig efter Udskiftting

i en Haugepart, uden Jndsigelse af dem, som «

paa Anpart vilde lade deres Deel opdyrke; hvis det

tillige blev Nybyggerne tilladt, at udsprede Overjords-

Gjodning, saasom Torvesmuld, Aske og det Affald

af Fiskeriet , som vm Sommeren uden Nytte bort-

skylles, og elkers ved andre Midler frembringe en

siorre Grces- og Hoavl, udenfor det indhegnede,

udskiftede Areal, som de kunde benytte indtil deres

Parcel var opdyrket, og kunde dem fornndes en Um

derstottelse af et rentefrit Laan, passende til de Om-

kosininger, som man kunde beregne, de macttte anvende,

hvilket ved et aarligt Aforag skülde tilbagebetales;

«g naar saa tillige en Afgivt blev paalagt efter den

gamle Skiben af Faar i hver Haugepart, saaledes,

at af hver Mark i hnlv Skibens >' Hauge betaltes ^

RbffillinK af Gylden eller 8 Rbskilling af Marken,

i fuld Skibens- Hange 16 Rbskilling og i dobbelr

Skibens-Hauge 32 Rbskilling af Marken : saa vilde

Venne ubetydelige Udgivt indbringe over 300 Rbdr.

aarligen. Dette tvungne Bidrag, saa'lidet det end

er, vilde sikkert fremskynde de Forbedringer, som

vare i Forflag. Denne Mangel ved Qvcesiionen 2,

at man ei forlangte Eierne navngivne, og om de

vare ubenbyes Eiere, samt om udenbyes Jorderne

vare satte til Leie eller med Z af Jiidtceörrrne eller

52

og mod den sgakaldte Afflnur, nemlig alle Slagte-,

lam, istedetfor Afgivt af Jndmarken, var en betyde-

lig Hindring for Udforelsen, saasom Avrigheden ei

kunde tiltale disse udenbyes Eiere, da de, som havde

Jorden i Ombud, derved ei kunde vove deres Arbeide

uden at vcere sikkre paa Belsnning.

Etnoiagtigt Panteregister, hvori hver Eiers Navn

i hver Mark Jord, og om han var udenbyes Eier,

var angivet, ligeledes til hver Gylden Jord i hver

Haugepart, og om udenbyes Eier Selv havde den i

Brug eller ved Ombud lod sin Anpatt besorge, og

om dette flete efter Landeflik imod 5 af Jntraderne

eller paa andre Vilkaar, og tillige hvor siort Areal

der ansees dyrkevcerdigt , enten ved Udvidelse af de

gamle Byers Jndmark eller ved Udflytterbyer, og

hvor disse bekvemmest knnde anlcegges: Slig en

Fortegnelse viltte have s« Avrigyeden istand til at

fremme Regjeringens faderlige Hensigrer; men siden

Sorsvere .i det 16de Aarhundrede rovede Landsens

Skriin og denne, saavelsom andre Protocoller, har

ingen flig Fortegnelse vceret til. Ved Kjob eller

Pantstettelse af Jordegods kan kün steldent anfores

anden Adkomst, end at Jorden har vceret brugt

over Hcevds Tid. Derfor svare hverken Landets

Matriculbog, ei heller den Kongelige Jordebog fnld-

komment til Brugen af Jorderne og deres Beregning

af Jndvaanerne. Dette er ogsaa anm«rket i den

af Commissionen 170S forte Protocol. Boigdett

Qualbse er i Matriculbogcn ansat til 93; Mark,

men i Udmarken bruges Km 97 Marker; Boigden

Midvaag, ansat til 60 Marker, men bruger kün

48 Marker Udmark, videre at anfore tillader Skrift

tets Rum ikke. At denne Uovereensstemmelse har

lagt sior Hindring i Veien for enhver Forbedring og

nye Anlceg, har 30 Aars Erfarenhed som ForligeK

ses'Commissair i Suderoe lcert mig at kiende,, og

ved Kjob af Jordegods har jeg erfaret, «det

Samme er Tilftrldet paa flere Der. Men Vansktt

ligheden ved at bringe Orden i denne Sag, naar

Udskiftning efter Forflaget flulde indfores i Under-

haugerne, var ogsaa een af Hovedaarsagerne, hvor-

for den til Landets siore Skade ei blev, ivcerksat.

De, ved Forordn. af 21 Mar 1777, nygifte,

duelige Folk til Opdyrküing tilsagte Jvrdstykker,

kunde derfor ei udvises, og hverken Commissionen

' 1730, ei heller Rescriptet 1781 i samme Anledm'ng,

virkede det tilsigtede Gavn; men de Forandrmger,

som sindes at vcere foregaaede i Jordernes Antal og

Brug i de gamle Protocoller, gjorde det killige tvivl-

somt for Datidens Avrighed, om ikke end siorre

Uovereensstemmelse og Urigtighed ved Udfiytnmg og

Udskiftning kunde opstaae til Jndbyggernes siorre Skade. .

Lceseren vil, ved de udtogsviis blandt Bilagene

indforte Erklminger fra Embedsmcendene, vverbevifes

om, at itte Ringeagt for Mennessevellets Fremme,

ei Heller Uvirksomhed; men forskjellige Anskuelser vg

modsat Formening om Udsorelsens Mulighed og

Gavnlighed, har foranlediget, at der ei vistes siorre

Energi for at udfsre Regjeringens veld«dige Henfig/

ter vg vise Befalinger.

Anno 1616 d. Ste Dag August! paa almindelige

Laugthing i Thorshavn ndi Fceroe ncervcerendes

Kongl. Majestcets Kaptein Erl ig og Velbyrdig

Mand Lauridz Bremss :c. tog Kongl. Majestcets

Foged paa Fceroe, Strange Mad sen, Skudsmaal

af Prcester, Laugmcend, Langret og menige Almue.

Ligeledes tog han 2de Sküdsmaal af Jacob Ro-

senkrandses Bonder og Sdie af Fru Adeluze

Benkestottes Bonder, hvilket Gods Bispen i

Bergen da havde i Hcende.

Ligeledes tog Laugmanden Zacharias Thor-

modse» sit Sküdsmaal. Derpaa tog Rasmus

Pedersen, Landfogdens Fuldmcegtig, og Kjobmand

Jacob Jacob sen deres Skudsmaal.

161S havde Laugretten indgivet Ansogning an-

gasende : at Fribyttere plyndrede engelske Fiskere, og

i 2de Aar hävde plyndret i Qvalboe i Suderoe og

i Vestmanhavn. Kongen sevdte derfor Fregatten

Gabrielle, commanderet af Jorgen Daa, som ode.'

lagde nogle Fribyttere, og hcengte Nogle i en Galge

i Vestmanhavn. Paa Christi HimmelfattsdagAaret

derefter, kom et engelsk Orlogsskib fort af Capt.

Olifer Sandiott og nedbrsd Galgen; Kongen

sendte da Capt. Laurids Brems, og tillige et

aabent Brev og Mandat: ,,at Ingen maatte handle

med Andre end dem, til hvilke Kongen havde for-

pagtet Handelen, nemlig Soffren Sosfrensen

og Nicolaus de Fryndt i Berge» og Fogden

Strange Matzen, Borger i Kjobenhavn"; Bre-

vet er givet paa Slottet Antvortskov d. Lde Mar-

tii 1616. .. ^.

Ssgden Strange Madsens Missive til L.aug-

wanden og Laugretten.

Mm gandske venlig Hilsen, Eder nu og altid

forsandt med Gud vor Herre!

Kjcere Zacharias Thormodsen! Ncest en

völlig Takstgelse for alt godt at forskylde, findes jeg

altid , som Eders gode Ven. Saa drager Eder vel

til Winde, hvav Klagemaal der var sidsi forleden

Thing om Meel og Korn ; da paa det at med saa-

dan Klagemaal engang kan vcere udflettet, vil ieg

Eder hermed alvorligen have formanet, og paa

Kongl. Majestcets Vegne alvorligen befale: At I

lader künogjore over alt Fceroe, baade paa Hostthing

vg Vaatthilig, at Enhver, som kiober noget Gods

udi H.chi«n der skulle de samme Gods opflaae og

besigtige, og om det sig da saa h«nde kunde, at Ro

gen kunde bekomme Noget, som ikke var saa gvdt,

som det sig burde, da skuUe de det sirax til vores

Kjsbmand igjen levere, og han det vcere pligtig , som

han allerede af os befalet er; at igjengive dennem

det Gods, som de noies med, eller og at afstaae

paa Kjobet, eftersom han da med dennem bedst kan

handle. Hvis Korn, som kan vcere sendt did til

Landet, er vores Kjobmand befalet at scelge efter

sin Vcerd , hvem det da ikke kjobe ville kan lade det

blive liggendes. Dette altsammen kunde I, som

fsr er meldt, lade Almuen der udi Landet vide og

forstaae, hvorefter Hver kan vide sig at rette; Thi

dersom Nogen herimod gjor og bekommer nogen

Skade, kan jeg paa Kongl. Majestcers Vegne igjen

rette, da vi skal forskylde hannem Thi Enhver skal

skee fyldest og gvd Ret udi Haffnen, eftersom for er

meldt, saa at Ingen med Guds Hjelp skal have sig

at klage; dette jeg Eder, som min gode Ben, ikke

kunde forholde,^ og gjor altid gjerne hvis Eder kjcert er,

og vil hermed have Eder Gud Almcegtigste besalendes.

Actum Bergen d. IZde Augustii 1617.

Strange Madstn.

Til ,, Egen Haand.

Erlige og velforstanoige Wand Zacharias

Thormvdsen Laugmand udi Fceroe, min syn-

derlige gode Ven gandske,venligen tilskrevet.

Den ^2te Augusii 1619 tog Fogden Strange

Madzen sit Skudsmaal angaaende hans Liv og

Levnet, og Omgcengelse, samt Handel med Naal

og Vcegt :c.

Baade Geisilige og Verdslige og memge Almne

svarede paa Langthinget : „ar de paa Hr. Strange . . '

Madzen Intet havde at klage i nogen Maade, enten

paa hans Liv og Levnet, og anden Omgcengelse, ei

heller paa hans Bestilling paa Kongl. Majestcrts

Vegne, Hans Majestcets Rettighed at annamme, og

haver altid vceret Hver og Een behjcelpelig til Long

og Ret, saa meget hannem haver vceret muligt, og

for hannem har vceret klaget, og haver skikket og

beteed sig imod Hver og Een med al venlig tilborlig

og sagtmodig Omgcengelse, som en cerlig Christen,

Mand og DvrighedsHerson bor at gjore, og vel am

staaer i alle Maader, fra det Forste hau kom hid til

Landet, og indtil denn« Dag, saa vi i Sandhed ikke

noksom künne betakke hannem baade paa Kongl.

Majestats og hans egen Persans Vegne. Og be-

synderligen haver han havt flittig Agt og Jndseende,

saa at vi sattige Folk have bekommet god og noiag-

tig Tilfsring af allehaande Slags gode og nsdtorft

tige Varer, saa meget som hans Anpart var belcou

gen, og haver handlet med os cerlig og oprigtig , saa

vi ndi ingen Maade paa hannem eller Hans Tjenere

have at klage".

Underskrevet af Provsten ThorlufGregersen,

Prcesten Christen Morsing, Langmanden og

Hans Pedersen Morsing, Herredsfoged, og 6

Laugrettesmcend. ' , .

Udtsg af Rsng Chr. 4des Aestallings Are« til

L.andfsgden, sg de folgende L.andfsgders

. Gmbeds-Pligter.

M Christian den fZerde med Guds Naade «.

Gjsre alle vitterllgt: at Vi naadigst have tilforord-

net og tilMet denne Brevviser Os Elskelige Mads

Christensen, Borger i Vor Kjobstad Visbye paa

Gulland, at sknlle vcere Vor Landfoged paa Vort

Land Fceroe og der sammesteds paa Vore Begne eft

ter Landsens Vcegt lade oppebcere Landskyld, Leding,

Gaardfcestning, Sagefald, og al anden Vor og Kro-

nens Rente og Rettighed, baade Bist og Uvist, hvad

det helft er eller vcere kan. Intet undtagen i nogen

Maade, som Os med Rette kan tilkomme og deraf

igjen paa Vore Vegne fra sig levere, forst til fattige

Skoleborn der paa Landet, saameget som de pleie at

bekomme, og derpaa tage Skvlemesters Beviis, og

skal han forfare, hvormange Born der holdes i Sk«

len, som disse Penge udgives til, om det udSives til

Nsdtorfr til Skolebornenes Behov eller ikke. Jlige-

,tt«ade skal forncevnte Mads Christensen af for-

ncevnte Jndkomst levere til Hospital«, hvis dennem

af Vor kjcere Herr Fader Sal. og Hoikovlig Ihm

kommelse dertil aarligen bevilget og forskrevet er efter

'Hans Majestcets Brevs Lydelse; iligemaade skal han

förfare om samme Hjcelp til de Fattige vorder scia .

. christelig uddeelt, som det sig bor, saavelsom og hvis

tis andet Nsotorft paa Vore Vegne at ndgive til

fornoden gjores og ber; og hvis det Dvrige af Vor

og Kronens Rente og Jndkomst der paa Fceroe am

langer, det skal han strax paa Vore Vegne lade

levere til Vore Kjobmcend, som forskrevne Lands-

Vare nu af Os bekommer, eller til dem Vi det her-

efter naadigst forunde ville, med Kjobmands Vcegten,

efter som gammel Brug haver vceret. Og hvis

Overvcegten kan belobe sig med der Landsens Vcegr,

hoiere end Kjobmands-Vaegten, skal forncevnte Mads

Chn'stensen gjore scerdeles Beviis, Reede og Regm

skab fore.' Og paa alt hvis han i saa Maade l«

verer fra sig, og til forncevnte Vores Kjobmcend

eller deres Fuldmcegtige, derover skal han tage deres

klare og noiagtige Beviis, — Ar de kjendes dennem

samme Varer at have af hannem anndmmet og op-

pebaaret, Os til godt og klart Regnskab. Han skal

og have god og fiittig Opsyn med forncevnte Kjob-

mcend der paa forn»vnte Fceroe, ar de bespiftr Lan

det med allehaande nsdtorftig Tilforing, med gode

uforfalflede Kjobmands>Varer, som Almuen der paa

Landet kan vcere tjenlige, og at de Handler oprigkigen

med Vore Undersaatter der sammesteds og brnge ret

fcsroiske Alenmaal og Vcegt, saa og have Jndseende

at forncevnte Kjobmcend, deres Fuldmcegtige/ holde

og skikke dennem venligen og sagtmodigen imod AK

muen der udi Landet udi alle Maader, saa at der

ikke kommer Klagemaal over dennem dg dersom for-

ncevnte Kjobmcend noget herimod gjore, da skal for-

ncevnte Mads Christensen vcere pligtig at give Os

det tilkjmde, og skal forncevnte Mads Christensen for

sin Person skikke sig vel og tilbsrlig mod Almuen

derpaa Landet, som han for Os vil ansvare, og udi

alle Maader vide og ramme Vort Gavn og Bedste

paa Landet eftersom han er befalet. Og for saadan

hans Tjeneste og Umage haver Vi naadigst bevilget

at ville lade give hannem om Aaret sirestndstyve Da-

ler, og dennem at lade aarligen indfsre udi hans

Negnskab, og skal derfore Jntet tilskrives Os for

hans Fortcering i nogen Maade, endom og al den

Stund Vi brnge hannem i den Bestilling. Og skal

hans Aar begyndes og paogaae fra Paaskedag sidsi-

forleden og endes til Paasken Anno 1621, og saaw

des Aar fra Aar forfolges endom og al den Stund

han 'er udi samme Bestilling og Tjeneste. Thi for-

byde «.

Eiset paa vort Slot Kjebenhavn d. 2«de April Anno 162«.

Den 6te Juli 1623 blev indgivet Ansogniug

an<M«lde at 2 tyrkiffe Slibe med over 600 Wand

havde i Qvalboe drcebt 6 Mennesker og rovet oder

3l) Hnstrner og Born, og begjcerede man Bosser og

Vcerger og tillige en Wand, som kunde undervise i

deres Brug. ' ,

Paa Laugthingst 1629 bleve Sysselmcendene

tilspnrgte om de ikke havde krcevet de gamle Rhedeü

res Restantz, saasom Bergens Rhedere vare blevne

Hans Majestcet en sior Snm Penge ssyldig?. Men

Bonderne beklagede sig, ar Fiskeriet havde flaget

feil, saa de ikke havde künnet betale Kongens Leie

og Landskyld, Meget mindre kunde de betale den store

Restantz, men at de sknlde betale naar de bleve

istand dertil.

Rong <Lhr. 4des egenhcendige Brev.

Christian den fierde med Ends Naade,

Dannemarkis, Norgis, Wendis och Gottis Konning :

Wor Glmsi Thillforne, Epter Som Wij forfare,

Thaarken Att Haffue Weritt der Wnder Wort Land

Feroe, Och Bortt tagedt, med Sig der fraa Regle

aff Jndvonerne der Sammesieds: Daa Bede Wij

Dig, Och Wille, Att Du med Geistlighedcn, Och

de fornemeste der paa Landitt, betenker Midell,

Huorledis Samme Fanger vid de Beste formnendis,

Hlelp künde loests, Att de Jcke Skülle lades Wnder

Thirkens Thiranne, Och der Offner Thuinges

Att Regte Christum, Dermed Skeer Wor WÜge.

Skriffued paa Wortt Slott Kiobinghaffn den '4

March Anno 1630. ,

Wnder Wortt Zignett.

Christian.

Christian den fierde med Guds Naade,

Dannemarchis, Norgiss, Wendis og Gottis Konning.

Wor Gunst Thillforne. Wij bede digh och Wille

Ott naar Oss Elskelige Jens Juell til Lindenberg

Vor Mand och Thiener och Befallings Mand paa

Vortt Slott Bergenhuus, Dig Süra Wickels-

daatters Afgangne Soffren Soffrensens Eft

terleverske Regnskab thill skicker, paa Hnis Giceld

Hmde och Hindis Medarfinger der paa Ferroe till

staar; Du daa samme Giceld Jndkrceffuer, «ch opz

berger, och till fornceffnte Jens Juell mod rigtig

Negnssab, Offuerleverer, Disstigeste: att Du Th>«

dig Annainmer, hvis Landgaads forn. Hindis Äff-

gangne Hosbond der paa Landitt hsffner sig Thill

forhandled, aff de Benckestokker effter derpaa rig-

tig skisde och Adkom, Huilcke skiode och Adkom Du

ogsaa Hoos Arffingerne haffuer att fordre. Huilcked

Landgaads Verettes Att skall skylde Aarligen Aatten

Rigsdaler 21 ß. ialtt. Och wille Wij att Du der-

faar Aarligen skal giore rigtig Rede och Aegenskab.

Dermed skier Wor Vilje Befalendis . Dig End.

Skreffned paa Wortt Slott Nenßborg den 2den Oc-

tvber Anno 4,630.

. ^ Wnder Wort Zignett.

Christian.

Christian den fierds zc. Wor Gunst TM

forne! Wiid att eptersom Wij nu Hoffne Wnndt

och forpacted OssElstelig Jacob Mich elson Bon

geMester vdj Wor Kiobstad Kiobenhaffn Ald WoriS

vch Cronens Wisse och uvisse Jndkomme paa Fer

roe for sin wisse Afgift, Epter hans Obne Breffs

Liud.else, Som Wij hannem derpaa giffued haffue.

Thi binde Wij och Wille Attu forn.te Jacob Michel-

sen forne. Woris och Cronens Jndkomme Visse och

uvisse, Aarligen leffnerer. Dermed steer Wor Wilge.

Befalendis dig Gud. Skreffned paa Wort Slot

Kiobenhaffn den 24. Mai) 1634.

Wnder Wort Zignett. ,

Christian.

I det aabne Brev af samme Datum l<rses:

Och schall Jacob Mikkelsen Aarligen Oss

och Cronen till Afgift Äff huer faroes Gyldens Werv

aff forn.te Jndkomme fornoje och Giffne treduffue

och Siuff Lybest Skilling for de trende Parter Äff

Jndkomsten vch for fierde Parten «ff forn.te Ins-

kvmst en Bog Fist for huer f«roeß Gylden och den

her wdi Wort Proviantt Huus leffuere, det forste

mueligt er vm Aaritt paa sin egen Fragt och Om-

kosining.

Christian den fierde :c. Vor Gunst TM

forne ! Wild at eptersom Wij naadigst haffue wndt

och Bewillgett Oss Elskelig Jacob Mikkelse«

Borgemester Wdj Wor Kiobsted Kiebenhaffn Alld

Morris Wisse och uwisse Jndkomst paa ferroe: da

Bede Wij Dig och Wille: Att Du lader Jno-

kreffue aff dett Jisflandz Compagnietts fuldmegtige

der paa Landett, huis Duu dennem Allerede Qffue»

leffueritt haffuer, aff dett Aars Jndkomme, och dett

forskrefne Jacob Mikkelsen eller hans fuldmegtige

Offuerleffnerer. Dermed skeer Wor Wilge; Befalen-

, dis Dig End skreffuet paa Wort Slotr Kiobenhaffn

den 9 Junij Anno 1634. .,

Under Wort Zignett :e.

Christian den fierde :c. Wor Gunst TM

forne! Wiid, att eptersom Wij Naadigst Erfare

Thuende Personer der paa Wort Land feroe Som

vdj Andet Leed ere beflegtede, Leyermaal Thill sam-

men att haffue Begaaet, och Du Vnderdanigst er

Vegierendis, att maatte Inlormeris «mb, huorledis

Du Dig vdj denn? Sag skülle forhollde, Daa bede

Wij Dig och Wille Att Du Dig vdi samme Sag

effter den store JssMdske Domb, som Dn Dig paa

65

beraaber, Saa wytt den vtuifflagtig Jndhollder,

och Besindis, forreholder, Dermed Skier Worr Villie

Befalendis dig Gud. Skreffued paa Wort Slott

, Anduorstoff den 22de Februarij Anno 1637. ,

Vnder Wort Zignett.

Christian.

Christian den fierde :c. Wor Gunst TM-

forne! Viid, effer som meenige Giestligheden Och

Bonderne her vdi Wortt Rige Dannemarch Till

St«ndernis Forsamling Riget til vekensi«n haffuer

Bevilged en AnseeLg Hielp, Nemlig huer Praest Thi

Rigsdaller, hvor ingen Jndqvartering var der stdste

Udfald her i Rigett steede, Och de andre som Jnd

qvartering «haffde nogitt mindre, da« wllle Wij: Att

Du dette der paa Lande« saaledis lemper, Att den

Rige kau hielpe den sattige, Och den sattige icke Att

Thuingis ossuer Formuen. Thij bede Wij Dig och

wille, Att D» Giestligheden och Laugmendne forex

hollder, ar de en och huer goed williges samme Wortt

Rige til Velens!«» Wille komme Thill Hielp, Saa

och att Du s«tter Thaxserere, Sysselmend, Closten

holdere, Rige Bonder, Fougder, Skriffuere och des-

lige, Saa och alle andre, Huad de och were kunde,

Huad enhuer giffne stall, Dog att Haffues i Acht,

Att ingen Thuingis Offuer deris Formue att vd-

giffue dett, som de icke vden deris Stsrste stade

66

miste kand, Och att den fattige flett och aldelis for-

flaanis. Och skall Samme Land-Hielp vdi denk

Siellandske Kiste forwaris, naar Du den fremsender;

Dermed skeer Wor Willie. Befalendis Dig Gud.

Skreffuid paa Wor Gaard vdj Ottense den 9de Sep-

tember Anns 1633.

Vnder Wortt Zignett. ,

Christian.

Den ITde Marts 1669 gav Kong Frederik den

Tredie Hans Sofrensen, Borgermester paa Chri-

siianshavn, Tilladelse at beseile Fceroe og s«lge uden

at folge Taxten efter Overeenskomst, paa samme

Vilkaar havde Gabel folgt Aaret forhen.

Den 14de Juni 1660 blev accorderet med P o n l

Christensen, som forte hans Skib, at han skülde

ftelge hver Tonde Rug og Byg 2 Par Hoser lettere

Kjob end forhen.

Paa Fol. 41 i Protocollen No. 4 findes Befa-

ling af 1660, at Alle som cre over 16 Aar skal

levere et Nceb af Rovfngle eller og et Skind i det

Sted og Sysselmcendene Jngen at fraskrive nnder

deres Falskmaal.

Ligeledes befales, at alt Mandkjon over 16 Aar

og til 60 Aar skülde vcere betcenkt paa at skaffe sig

Gevcehr saasnart de kunde faaes, og somle sig en

eller to Steder i hver Ae üt lade sig monstre, vg

vise Gevcrrene, naar de af Sysftlmanden tilsagdes.

67

Constabel Cornelius Thsnnesen havdeihjel«

skudt en Mand, som siod Vagt paa Post, han blev

dom: fredlss og gav en Revers, at han ikke under

Fortabelse af Liv, Gods og ZEre skulde gjore dette

fattige Land nogen Stade — den 27de August 1660.

Instructionen til Hejdeman, som Gabel omtaler

i sit Jndlceg, viser: at Gabel var d. 13de October

4653 i Vlie eller Vliessingen 16 Dage forend Ad-

miral Opdam flog den svenske Flaade i Sundet,

og med Rette er een af de tro og allerskyldigste Tje-

nester, som han omtaler, hvilken Kongen vilde

belonne.

. Mag. Lucas Debes Ansogning indfsrt iPr«

tocollen No. 2 Pag. 133.

Cspie af det Vre«, som Havnemandene havde be«

det Hr. L.ucas Iacobsen ffrive fsr sig til

Ishan Heidemand.

1) «Eftersom Kongelig Majest.s Foged Iohan

Heidemand haver ladet os befale, at vi Havnemcend

skulle komme til sig at annamme Penge paa Haan-

den for ar (2) arbeide og opbygge Skandsen; ere vi

samtlige af hannem paa Hans Majestcets Vegne be-

gjcerendes paa det underdanigste, der udi maatte vcere

forskaanede, eftersom vi ikkun ere faa Mcend, og

kan det ikke udstaae, omendskjondt os tillagdes for-

getyve Mcend udaf Landet; derncesi ere vi en Deel

^ . , 5»

68

, gamle, en Deel syge og skrobelige Mennesker. For

det Sdie) s«la knnne vi ikke ncere vore Hustruer og

Born ved en halv Snees Golden eller mere, efter-

som vi paa den Tid maae arbeide, som vi skulle ssge

vores Fiskerie, og ellers anden Ncering, og derfor

med vores fattige Hustruer og Born maae forkomme.

For det 4de) saa udstaae vi aarligen al den Besvce-

ring os kan paalcegges af Fogden , med Flytten og

Fsring, med Vagt at holde om Natten paa adflil-

Steder, endog vi ere faa til saadant og derfor er

os umuligt at vaage om Natten, og arbeide om

Dagen, hvilket ingen christen UndenAvrighed kan os

paalcegge, og er ei hellere vor Naadigste Konge5

Villie, eftersöm vi ere Mennesker og ikke Bcester, og

hans Majestcets Undersaatter og ei solgte Trcelle.

For det 6te) saa giver vi og Hans Majestcet al den

Rettighed, Skar og Torvffunr, som de andre Under

saatter, forhaabendes dekfor ogsaa paa det ünderdar

nigste lige Frihed med de Andre ndi Landet, og der-

som de giver Penge ud til Skandsens Arbeide, efter

deres Odels- eller Leie-Jorder, da tilbyde vi ogsaa

at give vores Part, endog vi Jntet eZe eller leie,

enten fire eller 2 Skind paa Wanden, hvilket end

ikke de Andre udgive, dog alligevel at vi udstaae stor

Besvcerlighed med Skandsen aarligen. For det 6te)

«m os endskjondt tillagdes anden Hjcelp, saa künne

vi ikke dog dagligen arbeide, men maae undertiden

hvile, og dermed kan Skandsens Arbeide i langTid>

ja udi nogle Aar ikke fuldfcerdiges, hvilktt dvg i

Kenne farlige Krigstid ikke lang Forhaling kan taale.

For det 7de) er det ufornodent at besbcere os arme

Folk dermed, eftersom Landsens Jndbyggere tilbyder

sig nbesvcerede den selv med deres Hcender at op-

bygge, hvonidi vi love, efter Anpart, at arbeide

ligesom de Andre, og da med e» Hast kan Hans

Maftstaets Villie efterkommes, höorfore, efterdi vi af

Hans Majest. ei scerdeles ere dertil forordnede,, ere

vi ydmygeligen begjcerendes, at vi for saadant maatte

voere forskaanede. Vi love ellers Alle Underdanighed

»som vi Hans Majestcet dog pligtige ere og ellers

tjene Johan Heidemand scerdeles efter Formue, for-

haabendes at dette vores underdanigste Fors«t udi

den bedste Mening bliver optaget, bedendes derhos,

at vi ei for saadant med nogen utilbsrlig Tvingsel,

Trnsel eller Magt overfaldes. Befalende Eder Gud*.

Thorshavn d. 2den Januar 1653.

Dette er samtlig vores Forstet, efterdi vi ikke

selv kan skrive vores Hcender under.

«xtract af Hr. Rammerstriverens Brev, Hr^L,u-

,as angasende, ssm sg vm Skandsen sg dens

Vedligehsldelse saa og om Vagt, af Tde

Juli 1667.

„Sden Post. Den anden Post anlangende Hr.

72

Dage skulle beregnes og de derfor Fiskedagene igjen

forloves at roe ud. . .

6) Dem ska! leveres Redskaber og Baad.

6) Er nogen Smed eller Tommermand, sknlle

de faae Betaling , naar de ei holde Vagi ; naar de-

res Arbeidsdag falder, daj skaffe en anden Mand

i sit Sted.

7) Naar Klokken ringer elker Tremmen gaaer,

flulle de samle sig for Fogdens Der; den som ikke

kommer straffes og forvises Havnen.

8) De sknlle vcere Consiabelen hsrige og lydige,

naar han lcerer dem at omgaaes med Musketter,

Krud og Lod, og lyde dem, som have Jndseende

med ArbeKet.

9) Jngen skal uden Fogdens Forlov forlade

Arbeidet.

10) Landsens Penge skal indsotttes hos Com-

pagniet og derfra betale Skandsemcendene ; — og

naar Gud giver den onskede Fred, hvis Penge da i .

Kramboden er i. Behold, siden til Landsens Bedste

at gjore Regnskab for.

11) Dersom noget Mytteri skeer, da omgaaes

efter Udfare-Balken om Landvcern.

12) De^Skandsemcend som komme fra Landet

skulle indlcegges og have Huus, hvor beleiligst

kan vcere.

' 13) Hvis herudi kan vcere forglemt skal ikke

desmindre holdes udi god Agt af Fogden og dem

som over Skandsem«ndene befale; dog ingen Om-

kvstning at beregne dver de Penge , som af Landet

betales efter Marketal.

Jndsort i 'Protocollen No. 2 Fol. 144 til 146.

Paa Folio 233 er indfsrt, at Provsten og Flere

havde begj«rt Korn af Kjobmanden den 29oe Jnli

1659,, men Intet faaet, sordi dn Lidet, der var af

Meel og Korn stulde deles til Skandsem«ndenes,

Hospitalets og de Fattiges Fornsdenhed.

Rong Zrederil? den Lredies Brev til Gabell.

Frederik den Tredie med Guds Naade Dan-

markis Norgis Vendis og Gothis Konning. Wor

Gunst tilforn. Eftersom for Os underdanigst er

bleven «ndraget adstiliigt Ulovligt og store Ustikke-

ligheder af Baldzar Jacobsen Laugmand paa

vort Land F«roe at stal v«re beganget, saa er Vo-

res naadigste Villie og Befaling, at du forordner

Jöen Pouelsen og andre af Rettens Betjentere

der paa Landet, som samme Sag for sig tage og

de der udi Jnteresserede ved ordentlig Dom adstil-

les, som de ville ansvare og bekjendt v«re. Og ef

tersom Vi ere kommen udi Forfaring, at Vores Ret-

tighed udi mange Maader stal v«re fordulgt og,

under et Skin og til Egennytte gjort disputeerlsg,

da haver du dermed at lade have tilborlig Jndseende

og saadan Vores Rettighed der paa Landet ved

74

Lov vg Ret igjen lade indtale og ester lovlig Med-

fart derpaa hcende Dom. Jligemaade haver du den

Anordning at lade gjore, Venne Skandse der paa

Landet, at vorde repareret og til den Ende at tilholde

Landsaatterne og den gemene Almue, at de derndi

med Arbeide og udi andre Maader vcere beforderlig.

Og efttrdi der fkal staae Huse og Nusk i Velen

naar bemeldte' Skandse fkal have sin rette Vidde, da

de som fll'gt vedkommer det ar afskaffe hvis i saa

Maader kan besindes l)inderligt og det samMe kan

du lade scette til Eide; dermed skeer vor Villiej

Befalendes dig G«d. «Akreven paa Vort Slot i

Kjobenhavn den 30re April Anno 1661.

Under Vort Signet. . ".,

Frederik.

Dette at vcere rigtig Copie af Hans Majestcets

.Naadigste Missive til mig , vidner jeg ved min Haand,

og haver Fogden Johan Heidemann saavelsom Joe»

Poulstn og andre Laligrettesmcend, saavelsom Enhver

dette vedkommer, sig derefter at rette.

, Kjsbenhavn den Iste Mai 1661.

I Gabell.

Frederik v. Gabells Indlcrg i Sagen mod Mag.

«.ucas Debe«, af Ste Zebr. 1673.

Hoi og Velcedle, Hoircerede Herrer vommis«»rü!

Eftersom en Part af de Hoicedle Herrer llom

75 . '

misssrler, vel er bevidst, hvorledes mig kjcrre Fcider

igjen paanye uformodentlige paakomne Svagl^eder,

hannem haver forhindret, efter sit Forsott, herhid at

komme, for at han selv sit Goar og Beviisligheder

i Rigtighed knnde bringe, fem ogsaa paa hvad Maade

hannem saa uformodendes blev n«t!S«er«t, at de

Hoit«rede Herrer vommisssrier den 3Ute Januari

Sagen anlangende Hr. Lucassis jndgivne Klem«-

risler og Skrifter skulde for sig tage ; saa vil jeg

mig herover intet vidtloftig extenckerez mens ikkun

sige, at' hand mig generslemyut Sagen iuiormeret

og mig Nsgelen til sine Papirer medgiven, for den

iblandl at oplede hvis vovumevter jeg udi Hast

kunde finde, samme Sag vedkommende, og haver

hand mig anbefalet hans Svar, hvilken han mig

mestendeel mundtlig sagt Haver, i Pennen at for-

fatte, og tvivler jeg for det forste ei, at de Hoi og

Vel«dle Herrer Oommisssrier, naar de fsrst Kl«?

gerne imod Hr. Landfogden og hans Svar haver

efterseet, de da jo noksom derudaf Pr«stens'urolige

tr«tteelffende Sind kan fornemme, i det han isteden-

for Andre, som dertil er bestilt, sammensanker Alt

hvis ikkun kan tjene til «uFiuenter« Klsterieu til

en vidtloftig rroces, og omendstjondt det hannem

ei t»u«Kerer, mens efter Hans fattede Landsens

Klager, efter Kongl. KI»»ä»t, burde af Sorenstrive-

ren supplicsnck« opsames, og af hannem understreven

overleveres, og Prcesien sig intet dermed ^nrde b«

fatte,. hvorfor den Ene for sin Forsswmelse, de^l

Anden for hans Urolighed, med hvilken han sig trcen-

ger til det, som ham er forboden, af min kjcere

der bsr at betales , og naar de gode Herrer <?om-

^misssrier siSen Supplivstioneu I^itr. <?., 0g Hr.

Lucasis Jndlceg l^itr. H., hvorom> udi min Kjcere

Fyder og mig mentionvrls ret ponckorerer, kand de

l:daf deks scer betcenkell'g Stiil, letteligen formerke,

at samme mere af vnd Gemyt end nogen Ret eUer

Sandhed er skrevet og prsctiveret, i det de taler

meget derndi, af det de haver befrygtet dem for,

mens de kau aldrig bevise, at det, hvad de frygtet

have, dennem er paakommen eller Landet cketerreret,

og taler de vel om de Inconveuientsier, som dennem

ndaf Mangel af 'fuldkommen Tilforsel havde kundet

vederfaret, hvorpaa de begjcerer et l)omi,gA,ne, mens

de melder Jntet om de ^««ickentsier som Krig og

Aiidst, hvilket paa adskillig Maneer Tilforselen der-

paa Landet meget besvcerlig, ja fast umuligt haver

gjort, som det kan sees udaf hosfoiede, den gandske

islandske LompsAllles underskrevne vevlsrstio» og

Kesolution, hvilket endskjondt det var et af de bed-

sie og mcegtigste 6«mpsFnier,.som nogentid har vce-

ret i Danmark, endog var nodt til ikke aleneste det

Land Fceroe ilde al forsee, mens flet at »bsnck,on.

»ere, og foruden Tilforsel, at lade, hvilket af min

Kj«re Fader aldrig ffeet er, men han Haver altid

s«rdeles naar han befrygtet at F«roe af det island-

ske OompgAni« ikke k»Nde blive pr«vi<Ieret, sin yden

ste, Flid (endda han dertil ikke var odliAerkit) anvendt,

om samme Land paa det muligste at provickere og

for al Rod at, befrie, som dette kan sees i Heide-

mands Instruction, dateret Flie d. Octobris

1658, hvilken IlistruoUon til AI«»sr. Heidemand af

alle Rettens Betjenter til Landsens Lonservsti«»

godt befeinden og iv«rkstillet, mens formedelst Hr.

Lncasis Urolighed i den saa farlig Tid af Hannen,

allene blev imodstridet, og da saa til Landsens

««rvstion var anlagen, til Ulydighed bragt, og onu

endstjondt denne Sag, med andre ffere (som for

Vidtloftigheds Skyld, ikke her indfores) er forliigt;

kan de gode Herrer Oom,»issari«r endog hans In-

elinstion deraf erkjende, mens ovenbersrt denne min

Zaders og flere Velgjerninger glemmes nu, og meest

af dennem, som det mindst vedkommer, som t«nker

ittun paa at gjore min Fader Fortr«d og'Viden

v«rdighed, nden vogen Foie eller Aarsage, og skulde

det have siaaet Hr. Lucas bedre an , om nogen af

de ulykkelig H«ndelser som hand saameget om^iler,

virkelig i F«roe sig havde tildraget, og dermed, eller

ogsaa formedelst Landfogdens og Kjobmandens onde

«onkluite, som han siger Landets Folk til Utaalmo-

dighed foraarsaget, at han da havde sogt at stille

78

dem tilfreds med god Lempe, äemonstrerecke« den-

nem den Besvcerlighed og adskillige Tilfald, som

baade her i Landet og paa Reisen kan forhindre d«

res Tilforsel, « komme saa rigrigen, som man det

vel onsker, og om det endelig havde vceret fornoden, da

dennem henvisendes til Sorenskriveren, til sit Embede

en pürtZeulier havde annammet, end at han nu, da

ingen Ulykkelse (Gud skee Lovy paa Landet ffeet er,

Folket med vemonstrering af det Onde, der havde

kundet sig tildraget, enten »nimeret, eller i det rim

geste i deres Utaalmodighed eontZrmeret, som fligt

mig med temmelig trovcerdige ?uucksmenter berettet

er, og formoder jeg, at hand holder mig denne Ke-

formst!«» i hans Person tilgode, eftersom jeg maa

lide, at han itte alleneste retormerer min Kjcere Fa-

der og mig, men endog den heeke Landsens ^ckm!-

Ittstrstion, hvilket jeg til Tiden, ved sin Vcerdighed

lader beroe, ei paatvivlendes, at de Hoi og Velcedle

Hrr. <?«mmis»sr!er, Herr Lucasis Oonckuite jo med

den selvsamme ^««urstesse og ?unctus!itet igjem

nemssger, som jeg itte andeb til Deres siorre Be-

rommelse sige kan, at de Landfogdens haver begyndt

at gjore, efterat Prcesterne tigesaa langt fra deres

af Hans Kongl. M,,jesicets tilforordnede Geistsige

Avrighed, Hans Hoi«rvcerdighed Viskoppen borte

er, som Landfogden fra hans Amtmand, hvilket, vm

det ei var, knnde baade Landfogden og Prcesteme,

naar de er, som de bsr at vcere, bedre mswteneres

hvor de Äet udi havde, og de, som det ei er, straft

fes eller ogsaa, naar den menneskelige Skrsbelig-

hed sig vil tilkjendegive, derfra ved Tide afmanis

og udi sit forste Opkomst dcempes, saa vi Gud skee

Lov Frugten deraf i disse Lande, formedelst Hans

Hoicervcerdigheds Ncervcerelse og gode Vigilsnt« ved

Geistligheden seer, hvilket jeg formoder til hans «I«-

ri«s siorre Udbrehning ved denne Ooosbion hen til

Fceroe vil udstrcekke, i det jeg ei tvivler, han ikke

mindre end hans ^ntevessor, Sal. Herr Erke-Bi-

skop, i Hr. Lucasis forrige Ur:ligheds Tiid gjort ha

ver, og nn god Anledning dertil vilde give og «on-

tribuere, med de samtlige Hoi og Velcedle Herrer

Oommisssrier , at Geistligheden i Fceroe med den

samme Kespevt og Venerstion, som i det her skeer,

deres Allernaadigste »bsolut« og »«uversine Konges

og Herres Klsnäster og Befalinger maatte horsom-

meligen efterleve, og uexsmiveret lade, og sig ellers

saaledes forholde, at Deres Lxempler maatte hos

menige Almue den Horsommelighed opbygge, som de

bande Gud og deres »bsolute Arve-Konge ssyldig

ere, mens for at komme til min Forklaring udi sig

selv, saa er Luplivstisnen I^itr 0. og Jndlcegget

1<itr. X. af efterfolgende rnnvter:

Klager de over Handelen og Tilfsrselen al den

Stund min Kjcere Fader, Hr. Statholder von Gabel,

80

haver havt Landet under vireotion, og al den Stund

Trellund haver havt Landet , for Hans Uformuenhed

vceret sior Mangel paa Tilfsrsel; Handelen er skeet

fra fremmede Stceder, og med fremmede Skiberom;

endelig klager de, at Landfogden Severin Peder-

sen efter min Kjcere Faders Ordre, Haver ved

rroves ruilleret og tilintetgjort Trellnnds Lommer-

«e der i Landet ^»u« 70 og min Kjcere Fader da burde

draget bedre OMsorg for Landet at forsyne, og havde

ikke Trellnnds Fuldmcegtig Kjobmand af egen Mio-

del, derunder forsynet Landet S.o. 70, da havde den

stsrste Part efter menige Mands Fornuft at flutte,

kunde dod af Hunger-Dod, Hans Kongl. MajestKts

loventsrii Faar fortceret og Landet ruioeret. De

bekjender selv, at der nu i forleden Aar, en ulaste-

lig yvsntitet af Rug, Korn og Malt er didkommen

til Landet, mens formedelst lang udstaaende Hauger,

vilde det ikke forflaae; Landfogden raader for kr«-,

vis!on, havde fragtet Skibet og did sendt, hvis som

var kommen, endog tvivles, at Skuden er fremkom-

men, mens forulykket, og omendskjondt det er frem-

kommen, er der intet Tommer, Jern eller Karder

derudi, som fast saa nsdig, som Kornet, kan ombce-

res, hvorfor de begjcerer at maatte bevises, hvis de

have vceret udi Sküden , ja endelig begjcerer de et

velbeffikket l)«mmereiv OompuAiiie, som dem tilbor:

lig kan forsyne. Landsens Betcenküing er undeilig,

81

den ene Broder LanVfoged og anden Kjobmand, saa

de ikke kan faae nogen Klagemaal ud, uden de fsk

ger selv med , med videre samme vidtloftige v««n-

inenters Jndhold. Hvortil svares, saavidt ikke alltt

rede ved Jndgangen af dette voemvent skeet er, —

At enhver noksom er bevidst, det min Kjcere Fader .

ald sin Livstid haver lagt sisrste Bind paa sin aller-

naadigste Konges og Herres Nytte, med Tilbages«t-

telse af alle sine rr!v»t-Int«rresser at ssge, og ei

mere begjceret, egd hvad han til sin Underholdnmg

fornsden havde, Hans Kongl, Majestcet Sal. og

Hoilovlig Jhnkommelse derimod, for allernaadigst

Behag han havde havt i nogle, hans troe og aller-

skyldigste Tjenester, udgydede over hannem overffodig

hoi Kongeiig Naade; imidlertid som Sigr. Trellund

og gjorde adskillige rr«p««itioner, angaaende e«m'7

meroien, hvilken han udi Raadstuen i samtlige Raa-

ders krsesent« med saadanne Ksison« »ceompsg-

nsrte som plsnsible blev befunden, og Hans KongK

Majestcet selv allernaadigsi behagede; nogen kort Tid

derefter ssgte han at forpagte Fceroe, og bod min

Fader aarligen deraf 4000 Rdlr., hvilket han tog j

Betcenküing, efterat Landet vel med Zvhan vax

tilfreds, Vg haN med gode kun^smenter Havde per-

«vsckerst m>n Fader, hannen, sag. jMeget af.Landet

aarligen at forssaffe, som en Änden .ftmde gjsre,

mens som dette kom for dm Sl. Honges Me», he-

s

82

teede Hans Majest. sin allernaadigste Villie, at ha»

gjerne saae min Kjcere Fader Fceroe til forntr Trel-

lund forpagtet, for at ste derudas Prsven af de

^vsntsger, som han foregav det hele Rige skulde

vederfgres, formedelst sin Slsneer at drive weFotiev.

Hvorpaa min Fader strax allernnderdanigst hsrsom-

meligen denne Forpagtnmg med forbemeldte Trellund

fluttede, hvilken ogsaa som jeg visseligen troer, til

min Kjcere Faders store Sikkerhed af Majestäten Sl.

Hoiloflig Jhukommelse skrift^ig blev conLrmerst,

, vg maatte saaledes Johan Heidemand vige Trellund,

foruden det han ei vidste og ikke Heller endnu veed

Aarsagen dertil — hvorover han sig noksom besvcer-

gede. — Nogen kort Tid derefter beretted Hans

Vxceüenve El. Hr. Skatmester Hannibal Sehested,

, at min Kjere Fader blev 6000 Rdlr. Gage tillagt,

hvilke han at tage sig exensere^e, menö HanS

Kongl. Majestcet derimod samme at antage hannem

stcerkt pr«ser«cke, sigende, at han maatte Intet

tegne F«roe, for det var en »parte Benaading,

som med sin Bestalning aldeles intet havde at gjort

vg paa mig efter min Kjcere Faders Dod var am

seet, herpaa »uxplioerecke min Fader allerunderd«

«igst, at Hans Kongl. Majest. maatte Allernaadigst

v«re tilfteds med, han ikkun maatte 2000 Rdlr.

Besvldmg nyde, hvilktt han og endelig erhvldte, som

dtt og alt forbemeldt paa Skatkammeret udaf den

derom ergangne Ordre, og som jeg troer derhoö

fsiede 8uppN«t!»n udfsrligen kan sees; mere derom

at sige holder jeg ufornsden, thi herudafnoksom kan

fornemmes, at Jonas Trellund paa Hans Kongl.

Majest.s allernaadjgste Anledning eller Befaling som

man det skal kalde til Forpagtningen er kommen,

og at den ^vant»ge, som mm Kjcere Fader derudaf

kunde havt paa forbemeldte Maader, som om Btt

fialningens Jndrettelse sagt er, paa Hans Konzl.

Majesiott reckonckert« og Majestceten aarlig 40«)

Rdlr. proSteertez hvorfor jeg ikke troer, at om no-

gen lao«nvenlent,vr ved denne Forpagtning Fceroes

Jndbyggere var vederfaret, saadant n>in Kjcere Fa-

der funde imputeris, scerdeles efterdi han altid saa

meget nnst muligt Landsens Bedste og v«»serv«ti«n

sogt haver, for saasnart han ikkun havde fornum-

met, at der msnyvereck« Tilfsrsel, haver han forude»

Tids-Forlis altid Trellund paa det fircengeste derom

tiltalt, som kan sees af Hosfelgende voonmeuter, og

paa Sidstningen, den Ad han imod Fader foregav

at Engelcenderne hannem i denne Krig imod Hans

Kongl. Maiestcet, 14 Skibe i en Sommer havde fra-

taget, og deraf adskillige, som han sagde til Fcerse

skulde have vceret ck!8t!uerlt, og det ham derfore

faldt meget besvcerligt, fig saa hastig, at i'ecoUtzsr«

og fuldkommen Tilfsrsel til Landet at forskaffe, hjalp

min Kjcere Fader ham (uanseet han hannem allerede

84

eu sior Summa Penge skyldig var) Landet til Beb,

sie, Tilforselen at gjore; mens efterdi han adskillige

Forflag af Trellund havde annammet og indgaaet,

og han saae, han altid den samme Plage havde, og

eontinuerlig maatte drive ham, og selv gjore harn

Forsküd til ?r«vi8ionen, og derforuden saamange

Penge hos Trellund hensiod, som til Landsens For-

syning kunde vcere fornoden, befandt han raadsom,

at ssge sin Sikkerhed, efterat Trellunds Dont var

ganske i Disorden, lod derfor opsige ham lZontrs«- .

ton, og efterat han andensteds ei kunde gjore sig b«

talt, maatte han ved lovlig Ret ^»n« l670iFceroe

ssge sin Betalning. Hvad dette Prcesten angaaer,

eller vedkommer, kan jeg ikke vide. . «»livten, som i

Supplikationen vmtales, at sknlde have kommet i

Host 4o. 70 til Fceroe, var til rette Tio udgaaed

fra Amsterdam, men efterdi den formedelst Storm

og Uveir var beskadiget og inddreven i Norge, kunde

den forst komme 4«. 71 vm Foraaret i Fceroe, mens

«t der bjiver sagt, ligesom at Trellunds «ontrsvt

blev ophcevet, at de ogsaa ^o. 71 kunde have npdt

godt deraf, da veed jeg ikke, paa hvad Maade jeg

dg skal forstaae, forst fordi det kommer intet vel

ovexeens med den store Nsd, som de klager over, og

siden, «m samme Skid havde vcerer af Seren Lave-

sens egen ^utorltet derhen opkommen , troer jeg at

kandfogde» det havde ved Netten paatalr og som

85

billig «on««qveret, og mener jeg, om SuppIKsn-

terne havde ladet dennem ret derom inkorm«re,

kunde de vel have fornummet, om nogen krovi««»

af Severin Lavesen skeet var, som min Fsder dog

var ubevidst, da var det skeet paa Trellunds egen

«onto; efterdi at han af min Fader blev presset

dem Tilfsrsel at gjore, hvorfor de billigen burde takke

min Fader og ikke bemeldte Severin Lavesen, men

at de hannem her saa meget ovhoier, ffeer vist ikke

uden Aarsag, og man haver en synderlig Betcenk- .

ning, som endnu er ubekjendt; ellers som det lader

sig ansee, saa haver Severin Lavesen vel muligt

samme Forskud gjort til Trellund, fordi han med det

samme kunde komme til Handelens Betjening i Fcerse

og derforuden bekomme ret Videnskab om det Gvds,

som han ffal have kjobt der i Landet af Monsr.

Hans Nansen og Andre, for at künne sa?lge ixt

siden igjen deshoiere, til sin privat Nytte og Land-

sens Skade, som det af lovlige Supplivstioner og

Klager sees kan. Ellers begav det sig, at änny

1670 i Hamborg, Keiserlig og Churbrandenborgiske

voinmisssrler vare samlede i den olvenborgiske vi»

»pute imod Plsen og havde Hans Majestott saavel« '

som Gottorf deres veputerecke derhm sendt, til

hvilkes Underhold saavelsom til at regal«?« forb«

meldte ««mmisssrier, Hans Kongl. Majestctt voris

allernaadigste Konge og Herre, 70,lX« Rdlr. M

en Hast, eftersom Inge» andensteds kunde bekommeS,

af min Fader begjcerede, med sicerk Fortrsstning og

Obligation,, 70000 Rdlr. ufeilbarlig udaf de pinne-

bergiske Midler paa Hellig-Tre- Kongers Dag for

alle Andre 4«. 71, at betale, vg eftersom min F«

der al sin Ad gjerne sine Midler til Hans Majest.

Tjeneste «mploierecks og förskjod, og mesten alle sine

Boskab allerede forskjodt havde, og ikke paa nogen

anden Maade vreckit vidste at finde, hvorfor han

nodes at angribe sine foeroiske Midler, s«rdeles eft

terat han ingen Aarsag havde at tvivle paa, de jo

rigtigen og billigen nok skulde blive igjen erlagt, mens

den Tid dette flog ham feil, og Hans Majest. dem

lamgere behovede, var det min Fader en Umulighed

saa mange eller «regit tilveie at bringe, som der

behovedes, Fceroe saa fuldkommen, som han det vel

snskede, til at forsyne; vm han end samme Aar

1671 ganske Intet derhen havde sendt, troer jeg pis-

seligen, at de gode Herrer ««mmlskmrier hannem jo

derudi billigen «ouserit, efterat de Midler, som pleie

til F»roes ?rovi«Zer!»g at empl«ieri8, « andre

Maader til Hans Msjestcets hoinsdvendige Behov

paa detö Styrke allernaadigst var bleven anvendt;

hvoraf min Fader meer end Landsaatterne paa Fcerse

Haver vceret !ll««mmocker«t, troer jeg vel at de denn«

min Faders lnvommockitet , Haver ogsaa nogenledes

hos dem befunden, mens er Ingen derfor af Hum

, 87

ger dod, eller vcent i saa stor Nsd som Hr. Lu-

casis L!«yve»t2 dennem beskriver; dette altsammen

'uanseet, haver min Fader saa meget hamallermeest

muligt dar, imidlertid tilveiebragt og til Fceroes

Provision anvendt, i det han ovenbemeldte Skibe?

rom, saasnart det ikkün fra Fceroe til Amsterdam

var ankommen, firax derhen Wen sendte med sin

fulde Ladning, af Salt, Jern, Humle, Klcede, Lcer-

red og alle Slags Kramvare, og som det i Hosten

samme Aar 1671 fra Fceroe igjen til Holland am

kom, blev det strax igjen tilladet med Rug, Byg,

Valt og allehaande Slags cedende Vare, hvornied

det ogsaa til Fceroe lykkeligen til Suderoe ankom,

og imens det derfra og til rette Lodsepladset tU ThorS-

havn vilde henseile, blev det af Storm og Uveir hen

under Norge forflagen, hvor det til min Faders store

Skade blev forulykket. hvilket om det ei var skeet,

flulde Landet endda nok r»!son»dlement i dette b«

meldte Aar 1671 bleven xroviüeret, og er her udäf

noksom at see; at min Fader haver altid gjort flt

Bedste til Landsens Velfcerd, mens hyem kan mod

flig Ulykke> hvilken vm trcessede, det Gud forbyde.

Andre, som ogsaa have saa langtfraliggende Steder

at forsyne, kunde de Intet dertil. Endnu mceld<S

j Snppliostkoneü om en volltr»«t, som de have

gjort med Taxtens Forbigaaelfe, dtt selvsamme Aar

1671, hvilket de skrive « vcere efterlevet, menF

Skibet forulykket, og skulde man let af Luppliod-

ti«»en8 Still flllttt, ligesom et Skib var bleven paa

deres Bekostning, hvilket dog ikke er skeet, men for-

ncevnte Skib blev for min Faders Conto ladet og

forulykket. Ellers vil Landfogden af flet ingen ««u-

trset vide med hannem vcere indgaaet.

Hvad det forgangen Aar 1672 angaaer; kan

de selv intet ncegte, at der jo en ulastelig yvsntiter

af Korn derhen er kommen, og fordi man jo ikke

flulde tcenke, at de derpaa intet kunde finde at sige,

saa »Uegerer de, at det ei noget kunde forflsae, for

den siore Hunger de Aaret tilforne havde ^udsiaaen,

ligesom om de derfor da kunde cede desmere; ellers

Haver Min Fader dette forgangen Aar med 3 Skibe

under min v!re«t!o» didsendt henved 3,000 Tdr.

Siug, Meel, Gryn, Malt, Byg og andre «dende

Vare, foruden at regne alleflags Kramvare, saa me-

get der gjordes behov. Enddog fsre de saa haarde

Klager og ville ikke consickerere, at man i en Hast

ikke udi disse besvcerlige Tider Skibene herfra med

Korn og fra Norge med T«mmer tilligemed kunde

forskaffe.

Sküden som de formener at vcere bleven for

ulykket, er Gud skee Lov lykkelig »rriveret, og igje»

vel udkommen; at sige, der haver ingen Zommer,

Jern og Karder indevceret, befinder sig ganske ander-

ledes, chi derudi var desuden fornosen Kornvare.

Baade Baads -Tsmmer, Deler og Jern, og Karder

var bestilt fr« Holland , men kom ikke tidlig nok

herhid formedelst Adens Vansteligheds Skyld, og

ssal nu med det forste Skib didsendes, mens ellers

i andre Maader ere de lovlig og billig forsorget, og

haver jeg udi dette Aar udi alt saaledes Anstalt

gjort, at de ingen bittig Aarsag kan have at klage

for Tilforsel, om Gud ittun bevarer for Ulykke,

Soeskade og Fiendehaand.

Hvad ellers ^ckmlnistrstloven derpaa Landet

angaaer, saa stäaer min Fader fri derudi at orSi-

nere, efter Hoi Kongl. givne Benaading, som han

det gavnlig befinder, uaar dermed ingen forurettes,

og er Kämiuistntioneu saaledes bestaffed, at naar

Landfogden eller andre hvem det v«re maae, Nogen

foruretter, de da kan soge hannem der i Landet,

som saaledes er äisp«neret, at Laugmanden ikke

alleneste tor domme Pr«sterne og andre til, hvorudi

de Ret haver, mens endogsaa tor domme Amtman-

den selv fra, iMvd Kongl. ?rivilegier og Kegsli«,

Pr«sterne til ?»veur, som kan sees af derom er-

gangne Dom, hvoraf klarligen kan bem«rkes; at

deres Angivende er urigtig og at de F«roiste snarere

ffal faae Ret der i Landet, end Kongen selv eller

Amtmanden, uaar han paa Kongl. Majest. Vegne

Kongl. Kegsli» soger at mslnteuere, hvor det til-

gaar kan Severin Pedersen videre fortiemmes, og

kan lettelig fluttes, at dersom de kan faüe saada»

en Dom imod Kongl. Hoihed og Rettighed, hvi

flulde de da ikke faae Dom imod Landfogden eller

Kjobmanden, naar de af dem forurettes? At de siger,

at de ingen Brev eller Klagemaal kan faae ud af

Landit, maa Fogden ogsaa tilsvare. Af alt dette

Ovenskrevne, som ogsaa af hosfolgende voenme».

' tzr, formener jeg, at jo noksom klarlig sees, min

Faders siore Omsorg for Landet.

Hvad Hr. Lucas endnu mere melder om, der-

paa kan findes Svar i vore Benaadings og andre

Kongl. Breve, hvoriblandt fornemmelig det sidste

Benaadingsbrev, dateret den 3die AprU 4662, fuld-

kommen Svar nok giver paa den ubehsrlige Begjce-

ring om et frit vommere!« og Fisk«r-vomp»gai«, og

troer jeg desmindre, at nogen af de Hei og Pelcedle

Herrer vommi»s,ri«r imod Kongelig Haand og Segl^

med saadanne stcerke «I»u«ul«r udgiven, noget godt

besinder, som jeg mig forfikkrer paa, at de alle De-

res Kesoluttoner derpaa saaledes funderer ; at Hans

Kongl. Majestcet Sal. Hoiloflig Jhukommelses Haand

ingen Aforcek i nogen Maader deraf tager, menS

ved sin Kongelige hoie Kesveet og Vcerdighed for,

bliver.

For det Sidste, saa vidt jeg sornemmer, havde

Prcesten meget bedre gjort, at han havde tcenkt paa

sin eonckuite og vansselige Sind at forandre, end

at han ssg i de verdflige Forretnittger saaledes vil

indtrcenge, hvortil han. ikke aleneste ei er bestilt, mm

endogsaa for sit, alt for disse Tider, beteede urolige

og oprsrske Gemyts Skyld, hoielig forboden er, ndi

en derom allernaadigst udgivne Sk»nck»t, hvilken han

selv den Tid formedelst saadanne Historie?, som han

nu paany igjen beZynder, Majestceten foraarsagede:

at udgive, og veed han fig selv bedst at erindre, hvor

Hans provstelig viznitet den Tid blev af Hans

Majest. med andre Benaadinger tilbagetagen, og

han med en vepree»«»» los flap. Og eftersom

jeg nu fornemmer, at han paa nye igjen slig Op-

scetsighed som tilforne, begynder, og i disse efterfol-

gende Punkter saavelsom i flere heilig ?e«veret h<v

ver, saa tvivler ^eg ikke paa, at de Hoi og Velcedle

Herrer (?«mmiss»r!er denne Prcestens og Hans Am

hangs Ulydighed og dristige Tilegnelse, af hvis Hob

heder og K«s»lier Hans Kongl. Majest. allene til-

kommer og af ingen Anden end den som det Fller-

naadigft er betroed, bor angribes, jo saaledes ansees

at han for fin 1'emerlt behsrligen efter Hans Kongl.

Majest. Breves Tilhold, og efter sin videre For-

tjeneste maatte blive bestemt og ved Sener«z.i?K««Ien

tiltalt.

Efterskrevne Puncter ere en Deel af

Hans Mishandlinger, som jeg nu paa denne

Tid vil anfore.

4) Haver Hr. Lucas vffentlig i Netten pro«u-

rerit, imod Kongl. Majestcets Vrag, Heihed og

Rettighed. . .

2) Haver han bemcenget sig med fremmed Ham

del og Godses UdMning, hvorudi Laugmanden og

haver domt tvertimod ?ri«legieru« og Kongl.

Majest. Brev.

3) Stevner, sammensanker og oprsrer han det

hele Land og Almuen, »den nogen Hoi Kongelig

eller min Faders Ordre, som allernaadigst betroed er

at vcere Amtmand over Landet, han selv prvvure-

rer, «onoiperer, og sammenskriver adskillige SuppU-

estioner, og sig intet efter Kongl. Maiestcets Breve

og »lsiickster vil rette.

4) Saasom Hans Kongl. Majestcet Sal. Hsü

lovlig Jhukommelse, mm Fader allernaadigst befcv

lede, at I^ieutensnte» fkulde excervere det unge

Mandkjon, hvorom han ved Landfogden Med Ordre,

og han derom gjorde Anstalt med Bssser og Gevachr

at forskaffe, hvilket Hr. Lucas sig skal have imod,

sat, og endnu snppliverer imod, at saadant som

Hans Kongl. Majestcet og Landsens Tjeneste og

«on«ervMou er angaaende, kunde for Hans Opscet,

sighed ingen Fremgang vinde.

6) Klstricul-Skatten, hvorom udi tvende aller-

naadigste Befalninger anordnes, ar derfor til min

Fader gjores Negnskab, unoerstaaer han sig med oft

9S

fentlig Stevnmg og ?r««es» i Landet ot begj«re,

Landfogden til haimem og hans Medbrodre stal

gjore Regnstab og Rigtighed.

6) Da han nu herud kommer, indgiver han til

Hans Kongl. Majestatt, adstillige Luppliestioner og

grove Klager, hvorom han billigen burde min Kj«re

Fader, som Amtmand fsrst besogt, og hannem sine

Besv«ringer e«mm«ni«eret til sin Erkl«ring og Paa-

flrivelse efter Keoessen; havde han da ikke staffet

hannem Ret, var endnu Tid nok, saadan hans An-

givende for hans Kongl. Majest«ts «llernnderdanigst

at andrage. Dette er hvad jeg paa foregaaende Po-

ster haver eragtet nodvendigt at svare og vm Hr.

Lucas grove Forseelse at »Heger«.

Hvad ellers Luppliestionerne angaaer I^it. L.

I, «. II, r. I. r. II, «. !, «. !l. saa kan jeg im

tet Andet sige saavidt jeg der udi var i Erfaring

kommen, end at de mere henrorer af Pr«sternes i

F«roe deres Gjerrighed end af deres Trang og Fat-

tigdom, og Intet foruden Hans Majest«ts Jnd-

komstes Formindskelse, kan tilst«des, og om de Hoi

og Vel«dle Herrer vommis«ri» des Omst«ndigh«

der udfsrligen begj«rer at vide, kan de baade af

Severin Pedersen og Johan Heidemann erfare, som

Landeti og Pr«stemes Leilighed bedst er bevidst og

kan de ogsaa bedst om 8upp!i«sU«»eus I^itr. II.

Jndhold deres Erkl«ring give.

vceret, og efter Sal. Hoilovlkg Jhukommelft voreö

kjere Hr. Faders, Kong Christian d<n Fjerdes

Brev, som dennem dog fligt »press« tilholde, vg

at for Overvcegten skal gjores scer Rigrighed; da

haver Enhver som vedkommer, under Straf som

vedbor, sig derefter tilbsrligen intil paa videre na«

dig Anordning at forholde. Desligeste eftersom og-

saa for Os underdanigst andrages; at en Deel Prce-

ster der paa Landet skal have sig med Bondergaarde

at fceste indviklet, hvilke Bonder ikke skal svare til

nogen Flytning eller Fsring, ei heller Deres aarlige

Tiende skal erl«gge, som den anden Almu« i Landet

(umeent Deres Avis- og Anex-Gagrde, som de dog

flal have frie), da er desligesie Vores naadige Mb

lie og Befaling, at de og deraf uden videre Wider-

vcerdighed, som rette Leilcendinger efter Norges Lov

og Recessen, uden nogen Modstgelse, hvis de bsr

med Rette, oflcegge. Og eftersom Vi ogsaa derhos

naadigst erfare, at Fogden derpaa Landet sior Hin-

dring og Jndpas skal vorde tilfoiet, naar Hospitalets

Gavn og Bedste paa Vore Vegne soges, da vilke

Vi og naadigst, at de, som det intet vedkommer, at i-

og afscette, sig derfra skal encholde eller og derfore

scettes tilrette. Desligeste, eftersom, ogsaa sior Brost-

fceldighed mange Stceder, skal findes paa Kirkerne

derndi Landet, da ville Vi naadigst, at Fogeden med

Provsten der sammesieds, flal gjore mulig Anord-

97

ning, som eil veres Brssif«ldigheds Reparation

tjenligst kan v«re, uden Rogens Hinder eller Vider-

v<rrdigl)ed. Jligemaade, eftersom og en Deel her

til Dags sig haver understaaet, Almuen til Ulydig-

hed at ophidse udi de Ting, som Vores Tjeneste og

Landets <?«llservsti«n angaaer, — ja og stal have

streven og procureret for Almuen, og dennem Loven

vrangeligen fortolket, hvilket Fogden der sammesteds

i sin betroede Forvaltning ikke ringe Viderv«rdighed

stal have tilfoiet, thi byde Vi hermed og alvorligen

befale, at Ingen, hverkeit Geistlig eller Verdslig,

sig understaaer ved nogen hemmelige Stemplinger

med Almuen at omgaaes eller Noget for dennem

enten procurerer eller striver; Vi ville ogsaa naa?

digst at alle Snplicationer af Landsstriveren stal

forfattes i flig Form og StiiI, som kan v«re Lands-

loven og Vores Tjeneste ikke modstridig, og at b«

meldte Landstriver tegner sin Haand dernnder. Des-

ligeste ville Vi ogsaa naadigst, at alle Kjobebreve,.

Contracter, Obligationer, Afregninger, og deslige,

flal herefter tages til Thinge, for lovlig sat Ret,

nien de som anderledes annammer eller udgiver

Skrifter, stal v«re af ingen V«rdi. Jligemaade^ de

som have Kjobmandstab med Bonder, stal og efter

Recessen, bevise Deres lovlige Fordring med gode

Haandssrifter ; ustrevne strives og rigtige Regnstabs-

boger, som to eller tre Dannem«nd haver v«ret

7

overvcerendes, da Gjcelden med Bonden er gjorr;

paa det den enfoldige Bonde ikke skal forurettes,

som alt formeget hidtildags skql vcere skeet. Og

eftersom ogsaa paa alle Pladftr i Landet skal findes

et siort Antal spedalske Folk, som daglig der skal

tilvoxe saa at det skal vcere at beftygte, at saa

Mange bliver besmittede; at det siden ikke, skÄlstaae

til at remedere; da ville Vi naadigst, at saadan tjew

lig Ordre der sammesteds stilles, saa at de Besmit-

tede fores i et Hospital , men om de ikke ville med

Gode da med Magt; og at De deres Formue med

sig der indtager; mens dersom det til deres Under-

hvldning ikke tilstrakke kan, da ««Ileot dertil af det

ganske Land at samles.

Forbydendes Alle og Enhver herimod, cfter som

forskrevet siaaer, at hindre eller udi nvgen Maade

Forfang at gjore, under Vor Hyldest og Naade,

givet paa Vort Slot Kjobenhavn den 29de April 1661.

Under Vort Zignet.

Friderich.

Udtog af en fr« Geistligheden og L.augretten ned-

sendt Luppliyus til Lehnsherren Gebell af 16de

Ssptbr. 1666 under det almindelige Landsens Segl

i Anledning af Gabells Skrivclse af 7de Juli

samme Aar indfort i Protvc. No. 4 8.

„Mens eftersom Sgr. Trellnnd beraaber sig

99

paa sin siore Skade,! denne Krigstid, da besindes

heller hans Skade at komme af en Deel halvledige

Skibe, som hau hid haver sendt, saavelsom Mishand-

ling udi Tilforselen med de prositeerligste Varers For-

sommelse, da kan dette fattige Land »den ders siorste

UNdergang den Skade ei oprette; derncest efterdi vi

tilsorne have til en vis Tid forandret Taxier med

Velbemceldte Hr. Jonas Trellund, da haver han

hverken da eller Nu fyldesigjort os med Tilforselen

som i forrige Compagnies Tid, enten med gode dyg-

tige Varer, eller efter Fornodenhed, ei heller i sine

tilborlige Tider, hvorudover Skibene om Mnteren

forkommes. Hva5 Elcendighed det er for os fattige

Jndbyggere, kan ikke paa denne Tid fattes, men kan

lettelig fluttes, efterdi vi boe her paa en Klippe udi

det vildene Hav, vcerre end som i en Udsrken, hvor-

fra ingen Udflugt er for os end som udi det dybe

Hav, hvor der ikke findes Middel til Livet, men vel

til Doden for at forkorte vores Elcendighed. Og

have vi paa denne Tid sior Mangel for Korn, Salt,

'Baadstommer, saavelsom Andet, hvilket er os den

sisrste Nod, hvorved afskjceres Livets' Middel baade

til Lands' og Vands, hvilket vel kunde vcere for«

kommet udi de mange ledige SMe, som i Aar ere

ril os komne, og dersom her ikke kan raades Bod

paa, kan vi heller ikke skikke os med Hr. Trellund

udi noget Tartens Forandring, hvorfore vi unden

. , ' 7'

100 . .

danigst ere begjcerende Hans Ercellence som haver.

priviligeret hannem Handelen, vilde dog ansee sine

fattige Undersaatters Elendighed og lade hannem

forst forbinde sig til en fuldkommen Tilfsrsel udi

alle' sine Omsicendigheder. Derncest at over os ei

maatte forhverves en Kongelig expresse Taxt, men

at vi efter Hans Excellenses milde Forflag maatte

indbyrdes saaledes accordere, som vi kan synes at

dette fattige Land kan taale, paa det Jndbyggerne

i sin Tid aldeles ei skal fordcerves, saa at hverken

Hans Kongelige Majestcet kan faae sin Rettighed,

« heller nogen Handel kan drives ud af dets ende

lige Pdelceggelse.

Rsng Frederik 3dies Ccnfirmatisn csmmum-

ceret Gabell.

Frederik den Tredie af Guds Naade, Dam

Markts, Norgis, og Gothis Konning, Hertug udi

Slesvig :c. Vor synderlig Gunst tilforn. Eftersom

Vi erfare at Jndbyggerne paa Vort Land Fceroe

have W ^uFust! 1666 fluttet og indgaaet paa Laug-

thinget Accord med Os Elskelige Jonas Trellunds

Fuldmcegtig om adskillige Varers Priis, dog ikke

lcenger end til St. Hans Dag ncestefter, da er Vor

naadigste Villie og Befaling, at samme Taxt skal

kontinuere udi indevcerende Aar indtil fsrstkommende

Sommer igjen, siden ville Vi Os videre derom na«

101

digst resolvere. Dermed ffeer vop Villie, befalendes

Eder Gud; strevet paa Vort Slot Kjsbenhavn den

30te Aprilis 1663.

Under Vort Signet.

Frederik,

Udtsg afRescriptet til Gabellaf13de August 1669.

„At Pr«sterne stal svare for den v«rdslige Ret,

<nten for Sorenstriveren eller for Laugmanden, naar

de for Gj«ld eller anden v«rdslig Dont indst«vnes ;

at Landfogden stal v«re overv«rende, naar den geist-

lige Ret eller Provstemsde holdes, og at Landfogden

stal forrette Skifter efter de Geistlige og ordinere

Umyndiges Gods under Formynderstab. Da engek

fle og hollandste Skibe under den Pr«text, at de

ville kjobe Forfristning , drive adstillig Handel med

Jndbyggerne, derfor befales, at hver som vil have

Forfristning, stal dennem paa Thorshavn fsrst hoS

Landfogden angive, at han Deres Tilstand fernem-

nemmer, enten de ere Handlere eller ikke, og have

nsdtsrftig Forfristning fornoden, de som etters handle,

enten geistlig eller v«rdslig Betjente derpaa Landet;

da stal Pr«sterne have forbrudt Deres Embede, B«

tjentene deres Bestilling og Bonden sin Gaard og

ellers agtes fom Vores Mandaters modvillige Ove«

tr«dere, og Skipperen efter Privilegierne have fer-

brndt Skib og Gods. Og yftersom forlede« Aar

102

!» äprili ved Vores til Dig allernaadigst udgangne

Nissive blev anbefalet at den havcerende Taxt rued

Kjobmanden og indtil denne Sommer skulde conti-

nuere, saa er hermed Vor allernaadigste Villie og

Befaling, at det hermed skal vcereophcevet, og blive

ved den gamle Tart. .

Derpaa et Reskript af 1Sde Augusti 1669. .

Frederik den Tredie :c. Vor Naade til-

forn! eftersom du den 30te Aprilis udi ncest forleden

Aar haver bekommet Vores allernaadigste Befaling:

at den da vcerende Tart om adskillige Vares PriiS

indtil denne Sommer skal vedblive, da have vi nu

efter allerunderdanigst Ansogning og Begjcering aller

naadigst bevilget: at samme Taxt saavidt den de

tvende i dette Aar henskikkede Skibe, som kaldes

Concordia og Jomfm Maria, deres Ladnmger alene

angaaer, stal blive bestaaende, derefter du dlg haver

at rette. ^'

Christian den 6tes Rescript sm Rettergsng :c.

Vi Christian den Femte af Guds Naade

Konge tss Dan. :c. gjore Alle vitterligt: at eftersom

Netten paa vort Land Fceroe ikke alle Tider saaledes

skal blive betjent og administreres, som Lands.'Loveii,

»««esserue og ndgangne Forordninger tilholder, i

der at Rettens Betjente ofte efter vrang Anledning

1«S

imod Bogstaven sig skal linderstaae at sraholde og

opscette de Sager, som til Hjemching og Landsting

billigen burde at ordeles, saavelsom Vidnesbyrd efter

lovligt Kald og Varsel at forhore, hvorover Retten

skal foragtes, og de Vedkommende udi Deres Sager

xr«gucki«eris. Da er vores allernaadigste Villie og

Befaling: at Laugmanden og andre Rettens Beljente

der paa bemeldte Fceroe, uden utilborligt Ovhold,

endelig kjende og domme udi de Sager, som til

Laugthing og Hjemthing lovligen bliver indstcevnet

og paa hver sit Stced bsr at ordeles, og det efter

Lands ''Loven Recessen og udgangne Forordninger

som Enhver agter at forsvare, og hvis her til Dags

anderledes kan vcere passeret, derudi haver Laugman-

den endelig at domme; saa Enhver eftersöm for er

hsrt om, hvis Lov og Ret er vederfares, hvorefter

Enhver Vedkommende sig allerunderdanigst haver at

Ivette under Straf som vedbsr. Givet paa Vort

Slot Kjobenhavn den 8de Juli 1672".

Under Vort Signet. .

Christian.

Under Dato. Ute Marts 1674 paabod Kongen

trende Bededage at holdes i Island og Fceroe den

12te, 13de og 14de Angusti, hvori bydes og befales:

„cednieligen, skitteligen og betimeligen til Kirken og

Guds Huus at komme, og indtit Soleus Ned-

gang at faste, og fta alt Arbeid, Reiser samt Svil

104

og Daabel og anden verdslig Forfcengelighed at ent-

holde, og af yderste Magt beflitte derpaa, med saar

dant Andagt at fremkomme : at det for Gud i Him-

melen kan vcere tcekkeligt og behageligt — og at

straffes som Kongl. Mandaters modvillige Over-

trcedere".

Den 4ste Septbr. 1676 blev Commandant

Claus Becher paa Laugthinget forkyndet hansAft

sked ved folgende Kongelige Ordre:

Christian den Femte afGudsNaade Konge

til Danmark :c. Vores allernaadigste Villie og B«

falning er: at Lieutenant Claus Becher som paa

Fceroe haver vceret Commandant, skal derfra herhid

med det Forste sig begive, og at Constablen Johan

Christophersen herfra til Fceroe igjen skal reise,

og sammesiceds indtil videre Befalning forblive, og

den ordmaire Vagt commandere, og derfor den Trak-

temcent nyde, som for en Constabel da forord-

net vorder. Hvorefter de vedkommende allernnder-

danigst sig haver at rette. Givet paa Vort Slot

Kjobenhavn den 12te Juni 467S.

Under Vort Signet.

Christian.

Ved Rescripr af 42te Juli 1676

Befalede Kong Christian den Femte, at Laug-

retten skulde accordere med Simon de Pektum

1N5

og Johan Heidemann, som Fceroerne for en vis

aarlig Afgivt havde forpagtet, saasom de ikke i de

besvcerlige Krigstider med den fceroiske Taxt kunde

vestaae; den indfsres: „dog som vi vores stsrsteHem

seende til Undersaatternes Nytte og Foideel aller-

naadigst have, skal det samme vores Undersaatter

stande ftic fore, saaftemt de skülle formene sig ved

denne Taxe, at komme til Kort; eller og de skülde

kunne optcenke nogen anden mere fordeelagtig Mid-

del og Vilkaar, for den Scelgende og Kjobende, sig

hid til den Ende med forste og bekvemmeste Leilighed

ved Fuldmcegtige af deres Middel at indfmde, og

Os Deres Forsiag i saa Maade allerunderdanigst

foredrage og tilkjendegive lade, hvorefter vi da til

Landets ydermere Nytte og Gavn videre Anordning

aUernaadigst gjore ville. Og saaftemt meerbemeldte

Undersaatter ved denne Taxt nogen Skade vorder

tilfoiet, skal det denne i n«st efterfolgende Aar paa

en eller anden Maade igjen godtgjores".

Rsng Christian den Zemtes Reskript til Gabell,

den 42te Aug. 1680.

Christian den Femte «. Vor Naade til-

forn. Eftersom vi allernaadigst kom i Erfaring, hvor-

ledes en Deel af Vore Undersaatter paa vort Land

Fceroe udi forbigangne Krigstider, skal vcere geraa-

den, udi sior Gjceld og Loftighed, saa at dersom De

1«6

nu paa en Gang skulde overiles om Betalning,

kunde deraf intet Andct end Deres totale Ruin vcere

at forvente, thi er Vores qllernaadigste Villie vg

Befaling: at'Du sirax med forste Skib hersta stal

bortseile, saadan Anstalt der i Landet gjor : at be

meldte Vores Undersaatter forst og steinst anvende

Deres Middel til at betale Vores Landgjceld, derncrst

at indkjobe sig af Kjobmanden saa meget, som De

til Deres Livs Nodtorft uomg«ngeligen künne de.'

Hove, og siden at betale Restantcerne, og deres an-"

den Gjceld til Hvem de flig skyldige kunde vcere ;

saasom deres Evne og Formue kan taale med saa

Skjcel de lovlig Caution derfor kan stille. Dog at

Alt Gjceld og Restance som baade Foged og Kjob-

mand hos Bonderne sammestceds nu künne have at

prcetendere, strax og uden videre Delation der lovli-

gen bliver exnmineret, og liqvideret, saastemt samme

Fordringer skal gyldige vcere".

Ved Konz Christian den Femtes Rescript af

43de Juli 1632 blev anordnet, at den store islandske

Dom, som ved Kong Frederik den Andens Anord-

ning af Dato 43de April 1S65, angaaende Leiermaal

imellem Slcegtninge, fremdeles skulde folges.

^Ligeledes blev ved Missive til Gabel af Ute

Juli 1682 befalet: at 4 landkyndige Mcend, som

vide Landsens Leilighed, sknlle udskikkes til Kjoben-

havn for at gjsre et lideligt Kjob paa alle Slags

107

Vare. Deres Reise ftem og tilbage samt Deres

Fortcering i Kjobenhavn skulde de 4 Hovedforpagtere

bekoste og betale; deri indfores: at Gabel skulde

paaskynde „at samme 4 Fuldmcegtige der af Landet

fremkomme, anseendeS det ganske Land og dets Jnd/

vaanere siorligen Magt der paaligger".

Paa 43 findes : at Stcendern? i Fceroe

gave Laugmanden Weihe , ' Sorenskriver Peder

Sorensen og Sysselmandi Norderoe Hans Han-

sen, samt Bonöen Johannes Berentsen afIoK

lefjord Fnldmagt: at handle om Torten, fremmed

Handel , Hval, og Anyet som kunde vcere Landet

magtpaaliggende, derpaa udkom Forordningen og

Handeistaxten af 1ste Mai 1633. Ved Rescript af

12te Mai 1638 er befalet: at Norske Lov stulde pm

bliceres i Lcmgchmgshuset og alle andre Hosi-Thjng

paa Fceroerne, og vcere gjceldende fra Mikkelsdag

samme Aar. Paa 206 anfores Laugthingets

Anssgning, foraarsaget ved Gabels Rescript af I9de

Mai 1690, at Üld ene sknlde modtages VF ikke

Stromper uden af de Allerfattigste, saasom henved

16000 Par vare ganske fordcervede afMol. I samme

er mdfort: eftersom saadan uscedvanlig Besvcering

nu udi vor siorste Tr«ng bliver os paalagt, ne vi

ingen Tilfsrsel af hannem begjcerende, men heller

ville doe og falde udi Guds Hcender; saasom vi

i Vinter for Skibets Ankomst, og nu efterat Skibet

108

hidkom, have levet af Gross paa Marken og Tang

af Stranden, og lide haardt og trues end haardere.

Efter saadan Tilstand vil vi nu afsige Hans Exe«

lense Hr. Gabel med Landsens Handel, Kjobmand-

flabet angaaende, men bevise ham som vor Lehns

herr« den ZErbodighed og Lydighed vi ham skyldige

og pligtige ere, forhaabende Hans Majestcet Hande

len angaaende sig allernaadigst vil lade behage, vor

El«ndighed med naadige S>ine at ansee. — Almnens

og Prcesternes Ansogning er af 26de Juni 16S0.

Rsngens Rescript til Gabel af löde Juli <69l).

Vor Gunst tilforn! eftersom du for os aller-

underdanigst haver ladet angive: at Du ikke vel

efter disse Tiders Tilstand skal künne continuere med

din Handel paa vort Land F«roe, saafremt Du ikke

maae bekomme nogen Uld istedenfor en Deel af Ho-

ferne, som aarligen nu i saa sior Mcengde skal ud-

komme: at de ikke i nogle Aar skal künne forhandles,

men saa lcenge usolgte maa henligge, indtil den sior-

ste Deel deraf ganske er fordcervet, Dig til siorste

Skäde; og vi saadan Forandring med Handelen ei

tan samtykke, fsrend vi af bemeldte Lands Jndvaa-

nere have fornummet, hvad de derimod künne have,

at forebringe. Da er vor allernaadigste Villie og

Befaling; at Du den Anstalt gjor, at vore kjcere og

rroe Undersaattere paa vort Land Fceroe ndncevne til

109

Thinge 4 landkyndige Mcend, svm sig ved forste LeK

lighed, hid til vor Kongl. Residentsstad have at b«

give, og da for de Commissarier, som vi dertil aller-

naadigst ville forordne, tilkjendegive : om De med

Dig efter Dir Forflag kan accordere, og ellers for

samme C?mmissarier andrage, om Landfaaterne sig

noget over Landfogden med Rette kan have at be-

svcere, eller udi andre Maader at forebringe, hvormed

de formen? Landsaaterne i en eller anden Maade at

graveres, til hvilken Ende, De sig med lovlige

Things.'Vidner om Alt, hvis De i saa Maader agte

at foregive, have derpaa Landet at forsyne, hvorefter

da Alting efter Sagens befundne Beskaffenhed kan

vorde revideret, og skal Du ftlv bekost? de 4 af

Landet Udskikkede, deres Reise frem og tilbage, saa-

velsom, hvis De her i Riget til nodtorftig Fortcering

behove, og paa det forbemeldte Vore Undersaatter

den fornodne Efterretning kunde have> skal Du denne

vor allernaadigste Befalning paa alle Thingene den

Landet til Alles Efterretning behorigen lade lcese, og

protocollere, og paa alle de Stceder, det allerunder-

danigst lceses, lade paaskrive, og til Vores Cancellie

saaledes indsende. Dermed skeer Vor Villie. Be-

falendes Dig Gud. , .

Gabels Are« af 2öde Juli 1694.

Kjcere Peder Samuelsen i Lamhauge paa

Z?steroe.

11« .

«Som hans K. Majestcet paa mit allerunderda-

nlgste gjorte Forflag haver resolveret: at J udi Laug-

mandens Stced paa Fceroe, Laugthinget skal sidde,

al den Stund Langmanden i Sagen er impliceret,

saa forordner Jeg Eder hermed efter allernaadigst er-

gangne Befalning til mig, Retten paa Laugthinget

imidlertid i Laugmandens Stced at betjene^ hvor J

Eder som en upartisk Dommer haver at forholde,

saaledes som J agter at forsvare, hvor og naar for/

nsden gjores".

Ved Rescript til Gabel af 16de August 1694,

betreffende en til Hoieste Ret indstcevnet Laugmands

Dom, angaaende et Hauge-Stykke, befaler Kongen

Gabel: „at Du sirax efter det her gjorte Forflag

beordrer 24 i Laudet indfsdte og boestddende Mcend,

som upartiske eragtes: at de sig samme Sag efter

lovlig foregaaende Stcevnemaal til de Vedkommende

med forderligste foretager, og Parterne tnellem deres

vcerende Stridigheder enten i Mindelighed forener,

eller efter des befundne Beskaffenhed forud?n andre

Betjenters Jntervension endelig imellem kjender og

dommer saa vidt Lands Lov og Ret er gemes, ved

hvilken Deres Dom som de under deres Hcender

og Signeter de Vedkommende efter Ansogning be-

skreven haver at give, vi allernaadigst ville det skal

forblive, og ei videre i Sagen af nogen af Parterne

III

til videre Ret apelleres; dermed skeer Vor Villie,

befalendes dig Gud".

Skreven paa Vort Slot Kjobenhavn den 16de

Aug. 1694.

Under . Vor Kongl. Haand og Signet.

. Christian.

8.)

Udtsg af Lehnsherren« Gabells Ordre af 3die

Mai 1693, hvoraf den forste Deel «ngsaer de

nye Models Hssers Zsrarbeidning.

«Og som paa Landet stal begaaes Forprang

med Sxen, som opkjobes til Compagniets Skade,

saa forbydes hermed Fogden og Alle Andre at kjobe

nogle Oxer, nden hvis De til Deres egen noovendig

Hliushsldning uforbig«ngelig behove, men Alle som

r.ogen Dren have at anvende, stal v«re tilt«nkt

dennem til Kjobmanden for Landsens s«dvanlig Kjob

og Tart, at s«lge og afh«nde, som ffal v«re fon

pligtet dem samme Aren paa Compagniets Vegne

at afhcmdle og dem efter Landsens s«dvanlige Kisb

at betale med gamle Dalere, danste Kroner, eller

Varer, eftersom De med hannem derom bedst kan

^««ordere; desligeste s?al Fogden v«re forpligtet,

hvis Aren ham for«res, og han ikke ftlv til Huus-

holdning behover, til Kjobmanden for samme Kjob

at afh«nde, og sig fra al Forprang og Kjsbmand

skab, i hvad Navn det have kan, under hansBesiil-

lings Fortabelse at entholde;, iligemaade skal Ingen

herefter understaae sig at salge eller kjobe noget fiint

Gods af Garnenld, Nattroier eller Stromper til

andre end Kjobmanden, som alene skal have Magt

og Frihed, paa Compagniets Vegne, at opkjobe og

lade forarbeide alt det sine Gods, middelmaadig og

ringere som nogensteds udi Landet kan bekommes for

et billigt Vcerd efter Landsens almindelige og sced-

vanlige Kjob, som saadant Gods pleier at kjobes

for, hvorudi Alle og Enhver forbydes at tilfsie

Kjobmanden nogen Hinder eller Jndvas nnder hvad

Prcetext det vcere kan i nogen Maade, men heller

vcere tilta?nkt hannem herudi at assistere og befor-

derlig at vcere, saameget som Enhver efter sin Stand

og Vilkaar mneligt er, til hvilken Ende Alle og En-

hver herom advares for Skade at tage sig vare.

Og som Lurendreiere og fremmede Handlere som

fornemmes skal begynde igjen derpaa Landet at tage

Overhaand, Negotien til mcerkelig Skade og Afbrcek,

da anbefales Fogden og Sysselmcendene iligemaade

hermed strcengeligen og under Deres Bestillings For-

tabelse, at hindre og forfolge saadanne fremmede

Handlere efter Hans Kongl. MajelMs Forordning

af 13de Mai 1682 , 9de Artikel, samt efter Privileg

gierne og Loven, og skal Fogden scerdeles tilholde

SysselmKndene og have rilborlig Jndseende med

1l3

dem, at de herudi deres Pligt ög Skyldighed tilbor,

ligen efterlever og idelig og altid paaminde Jndbyg-

gerne at entholde dem under hoieste Straf fra al

Handel og Vandel med fremmede Seilere og Lnrem

dreiere, og til Alles Efterretning skal af denne Pro?

clama med allerforderligst, saasnart den Fogden til-

hcende kommer, fidimerede Copier af Fogden under-

ffrevne sendes til alle Sysselmcendene og ved dem og

tvende Laugrettesmcend fra alle Kirkebakker udihvert

Syssel for Jndbyggerne lydellgen forkyndes og op-

lceses, saa efter dets Forkyndelse af Sysselmcendene,

og de tvende Mcend nnder deres Hcender paategnes,

saaledes at vcere forkyndet som meldt er, derncest

skal den forkyndes til Vaarthingene og siden tillig«

med Originalen paa Lcmgthinget forkyndes og udi

Laugthingsprotocollen indfores/ da Fogden paany

alvorlig skal gjore Formaning til Sysselmcendene

og Almuen at rette sig hsrsommelig efter de^te For-

bud og Befaling, og sig for Skade at tage vare,

og derefter ved Fogden tages et Laugthingsvidne

beskrevet og mig ved forste LeilZghed tilsendes".

Datum Kjebenhavn den 3die Mai 16S3.

Zrederik vsn Gabell.

Enhver, der sammenligner denne Proclama med

den Kongelige Resolution af 1Sde December 1334,

maa indromme, at Fceringerne med Rette ansee sig

at vcer< emanciperede ved de liberale Maximer,

N4

hvsrefter den Äongelige ZNonopol- Handel foreö i

Nutiden. ' < ',^!'.'>. . . >

Plan til det Oecsnsmiske Selskab sg de

Lsrbedringer, som stulde v«re Gjenstand for

sammes Destrsbelser ' '

' Til Medlemmer skulde efter Hoikongelig Ordre

authoriseres 6—7 Personer, hvis Wrksomhed og

Nidkjcerhed skulde henvendes paa folgende G/en,'

stande :

1) Agerdyrkümgen , at med den stulde haves

nsie Opsyn, saa at de Bsnder, der have en rumme-

lig Jndmark, og ved hvis Strande Tang opdriver,

men dog fandtes efterladne , skulde forst paamindes

at opfylde deres Pligter, men hvis den ei blev cend<

set, da mere alvorligen see Sagen an. . ,

2) De Bonder, hvis Duelighed var beviisk'g,

vg som havde saa sncever og liden Jndmark, at den

siandser Flittigheden, tillades at udvide deres S^rcek-

ning , uden Paaanküing af Andre, der boe i samme

Boigde.

3) Sysselmcendene bor hvert Aar indlevere en

vesignstion over Korn-Tienderne j. deres Sysler,

og det for hver Boigd iscer, med Undersogning, «m

idet eller meget af Tang er opdrevet paa de sced

115

vanlige Stceder, at man deraf kan erfare Kornav<

lingens aarlige Af- eller Tiltagende, samt om Aft

gangen reiser sig af et sneefuldt Foraar og Misvext,

eller af Skjodesloshed og Efterladenhed.

4) den hoist skadelige Scedvane, at Tjenestefolk

ansee deres Huusfcedre, som Ligemcend, folgeligen

ere selvraadige og nvillige til det, der befales dem,

ssader meget Bondens Nceringsvei og bnrde afhjespes.

Grunden hertil kan ingenlunde soges i de fat-

tige Fceringers flette og vanartige Gemytter, men

snarere i Sla?gtskabs og Svogerskabs indbyrdeö For-

bindelser, da Folkemcengden ikke er ret sior. Tillige

blive Tjenestefolk flet lonnede, hvilket bidrager til

deres Ligegyldighed. ^

5) Den skadelige Misbrug, at Mange, som

ikke gide tjent paa Landet hos Bonderne, scette dem

ned i Thorshavn, saa Landmanden lider Mangel

paa Folk. Saalcenge man ikke raader Bod paa

disse Poster, maa man ansee Fceroerne at have et

frifft Legeme, men en lam Fod og derfor ei künne

komme afsted.

6) Selskabet bor ligeledes have et vaaget Aie

over Soide'Handelen , som man i disse Tider egent-

lig kan kalde Landets Styrke, ved at udrydde paa-

kommende Uordener og ved hensigtsmcesfige Forholds-

regier ssge at oxhjelpe Faareavlen, hvor den er

forfalden.

IIS

7) Selskabet bsr haandthceve Bondernes Ret-

tigheder til deres Fuglefangst og paarale om nogen

af Selvraadighed vil bruge skadelig Skyden op i

Fuglebjergene, hvorved, Fuglen bliver vild og sky i

Ssgnnigs-Tiden. . . . '

S) Det bor skarpt underssges, naar Hvale blive

mddrevne til deres Regstre-Pladse eller Hvalvaage

og mislykkes, om det reiser s!g af>Forsommelse ved

Bud fra Boigd til Anden, eller af en nederdrcegtt'g

Gjcerrighed af Odelsmcendene til at faae Hvalen

dreven paa deres Grund, eller af Mangel paa for-

nsdne Redskaber, eller endelig af Hvalens naturlige

Vildhed og Uregjcerlighed. . > '

S) Til en Lettelse og Hjelv for det oeconomiske

Selskab, beskikkes af samme 2de dnelige Mcend i

hver Boigd, hvilke, da de desuden nogle'Gange hvert

Aar komme til Thorshavn, baade til Landskyldsbo-

den og Handelen, kunde underrette Selskabet om

deres Boigds indvendige Haandteringer, at Mang-

lerne paa en lempelig Maade kunde erfares og ra«

des Bod paa.

9) Selskabet bsr ligeledes have Jndseende med

Fiskerierne, og anfsre Jndbyggernes Klager mod

endees af deres Landsmcend, som, naar de komme

forst paa Fiskemederne, og Strommen gaaer fra

Landet til Soes, ikke tage i Betcenktting, at drive

med Fisken i det vilde Hav, til stor Skade for de

117

Baabe, der ikke endnu ere komne paa Medene og

for dem selv i Eftertiden.^

10) Selffabets Lemmer, om ikke Alle, dog de

Fleste, bsr en Gang aarlig besoge de 4 nordenfjords

Sysseler, og nogle af dem slternstive de ssndew

fjords. Den be5vemmeste Tid hertil synes naar

Thingene holdes i Syslerne, hvorfor de sadvanlige

Vaarthing meget vel kunde 6etermineres i en af

Sommermaanederne, ligesom skeer paa Suderoe og

Sandoe. Men da et saadant Thing holdes Imme-

öiste af Sorenskriveren og 8 forstandige Mcend, der

reprsesenter« det hele Syssel, saa. kunde, efterat d«

vrdinaire ^Thingsforretninger vare til Ende, Jndbyg,

gernes Besvceringer, af hvad Beskaffenhed de end

vare, og med hvilke Omstcrndigheder de end vare

forbundne, her have Sted til en paafolgende Under-

sogning af dem blandt Selskabets Lemmer, som

Sagen ikke angik. Hvis'Forseelsen da befandtes at

komme af Uvidenhed «ller Misforstand, blev det

bedst at cendre og bilcegge den i Mindelighed, men

hvis ikke, tages Thingsvidne til paafolgende behsrige

Forholdsregler.

11) Selskabet mdberetter i Lorthed, men dog

noiagtigen, til det Hoikongelige danske Kammer aar-

ligen Landets Tilstand ; det indberetter tillige, hvad

'Drift og Fortgang foranmceldte Forflage kan fsre

med sig. Ligesom der ei Heller maa forbigaaes, vui

118

VM Noget kan loventeres der Interesserer Landet

og Handelen. Skülde endelig saadanne Ägerdyrk-

nings Redskaber gives i et af Rigerne, der bekverm

meligen künde bruges efter Landets Beflaffenhed, og

der ellers paa Landet blev en bekvem, anseelig Gaard

ledig, turde Forsogene ikke blive saa bekostelige, at

jo den i Tiden faldende Fordeel for Landet langt

vilde overstige dem, og Opmuntringer gives Andre til

«t folge et saa priisvcerdigt Exempel.

Denne Plan er forfattet 1761 af Handels.'For-

valter Uldrik Adolph Lund.

Sp^rgsmaale, som efter Rsngelig Ordre Kleve

fsrelsgde det secsnsmiske Selskab til Besi?>:relse.

Oeconomiske Spsrgsmaale om Fceroernes muelige

Forbedring til Hoieres Eftertanke og Andres Om-

dsmme:

1) Om Agerdyrküingen i Fceroe kan forbedres?

L) Om ikke Landet ved Agerdyrkningens For-

bedring kan erncere langt flere duelige Jndbyggere?

3) Om ikke langt flere Bondergaarde i de jevne

Dale og ved Strandsiden kcmne anlcegges?

4) Hvorledes disse Jndretninger skuide v«re?

5) Om samme nye Bonder, foruden dereö

Koer, künne underholde t«mme Faar og behandle

dem paa samme Maade, som i Danmark og andre

cultivervcke Lande?

6) HvoriedeFM Tab, som' de nnvazrende Bsu^

der ved nye Gaärdes Anl«ggekse lide, kan dem

igjen erstattes, samt hvor. hott det/e Tqb kunde agteö?'

7) Öm ikke Ägerdyrkningen l F«roe Aar fra

Aar alt mere og mere .aftager? ,, ^ ^ ,„ ^

6) Hvad den 'rettt Aarsag h^rtg tan v«re? ^

9) Om öet .ikke. er mueZigr,' at'de fornemsie

Agerdyrknings^Nedstaber, som bruges l andre Lande,

ogfaa knnde komme i Br«g i F«roe ?

10) Ved hvllken Vej Jndbyggerne knnne komme

, til at l«re dis^es Brug? ,, " ' /

11) Hvorledes^ Jndbyggerne bedst disponeres til

at tage imod nyttige Forandrmgex ? ,. , ,

12) Hvorlif kan bet komme, at der er langt

siorre Mangel paa Uld nuomstunder i' Landet end i

forrige Vder, og hvorledes den'ne Mangel bebst kan

afhjelpe's?' ' " ' ,^ ^ ' ' ^ - ,

13) Om ei, Vog Uld, som nu'gj«lder 3'GyK

den, blev forhoiet til 4 Gl., hvorved Hans Maj«

st«ts vssse vändt 4« til SO Gylden aarlig, kan

v«re Jndbyzgerne til nogen virkelig Nakoeel?

' " ^4) Om ikke baade Hans Maiestotts v«s«e og

Jndbyggerne lide derunder, at de mange Faarestind^,

som LeilchndinMne yde, udstibes af Landet, da det

i Landet er Mangel paa Uld? . . , ^'

IS) Hväd Bonderne, i Leie-Okindenes Sted b« .

Aemmeligst kunde' yde ?

^6) Om det ikke er Skade, baade for Kongens

Vssse og Jndbyggerne, at 1 Vog Smsr gjcelder

mindre end en Vog Tcellig?

17) Om ikke andre Handels Vare af Ulden,

tilligemed de sa?dvanlige halvfine Hoser, knnne for-

arbeides til lige eller stsrre Fordeel, hvorved Ulden

bedre kunde tilstrcekke?

18) Om ellers den f«roiske I^egotle udi noget

kunde forbedres?

1S) Om ikke Hvalsiskefangst kunde drives her

imellem Derne med et Skib om Sommeren?

20) Om ikke det i Svang gaaende Uldtryglerie

paa en bekvem Maade noget kunde mdssrcenkes?

21) Hvorledes det i Svang gaaende Soid«

Tyverie, som skeer paa Faarene paa Marken, hvor

de dog burde vcere i fuldkommen Frelse og Sikker-

hed, bedst kunde aabenbares og hcemmes, samt om

den i Norske Lovs 6te L. 17 <?. 33 äivterecks

Straf kan eragtes tilsircekkelig.

Min Faders, Chirurgus Schroters, Besvcu

reiser vg Prcesten Svaboes, ere mig tilhcendekomne;

Skriftets indskrcenkede Arketal tillader ikke at be-

kjendtgjore videre af samme, end at begge antage

Forbedring muelig og gavnlig. Dog sees, at min

Fader 2 Aar efttr sin Ankomst , nemlig 17S8, plam

tede de forste Kartofler paa Fceroerne, men at ingen

den Tid vilde folge hanS Exempel

Prcesten. Svaboes,, at Baltzer Jacobseu, som var

Laugmand i Fceroe fra 1654 til 1660 havde gjort

Forsog med Ploining paa Langsioel- Gaarden, men

, til ingen Nytte. Prcesteus Besvarelse er af 24de

August og min Faders af 4de September 1764.

Nutiden kan. vel ikke opdage de forventede Frugter af

denne Regjeringens Omsorg, men dog have flere

Bonder, iscer paa Suderoen, fundet deres Regnmg

ved at fode tamme Faar om Vinteren, og denne

De, som ene i Foraaret 1336 har tabt ved Vinte-

rens H.aardhed 6,433 gamle Faar og 3,261 nyefodte

Lam, kan dog erncere sine Jndhyggere, og paa det

ncermeste vcere istand til at brodfode sig selv ved

Korn og Kartoffelavl, nagtet Folkemcengden 1734

ikkun var 637, men 1834, 1166, og det deels ved

Udvidelsen af den gamle Jndmark, deels ved Anlceg-

get af 6 Udflytter-Byer. Ligeledes er det ved disse

Besvarelser beviist, at det saakaldte Uldtryglerie burde,

saavidt. det angaaer Thorshavns Beboere,, kaldes

Bissekrcemmerie, og saaledes ansees det ogsaa « Nu-

tiden, saavidt det ei överdrives, som et nodvendigt

Oiide, i Mistydning af Anordningerne, hvorved fie«

Haugeparter bleve samlede i et Fcellig, var den

fande Äarsag ril Datidens Uldmangel; vel undgik

man TvistighLder,, men Faarene bleve flet rogtede.

At Dp^igheyen i Nutiden har en rigtigere Ansküelse,

og vel overhold«, Fcelliget j Fjeldhaugerne, men ei 4

, '124 ' >' , '

Fceroe er et ckessrmeret Land, naar det har '

med bekjegdte Folk, at bestille; da det derimod for

ubekjendte af Natnren finder sit tilsircekkelige For:

svar, de Fremmedes Fordomme om dets indvortes

Fcelhed, Vjndens og Veirligets rasende Forse, og

Strommenes Vanskelighed har hidtil vceret de bed«

sie Befcestningsvcerker, som (den Allerhoieste ZEre)

har udeholdt fremmede Gjcester, men ikke snarere

bliver denne Taage opklaret, end vi jo sirax vil faae

Besogelser af skadelige Handlere og (og gid vi maatte

tage feil) af uforskammede Plyndrere, som F«roerne

udi en rnm Tid ikke have kjendt uden af Navnet og

Forfcedrenes mundtlige Traditioner. Det er forgjce:

ves: at vi ville dolge vore Landsmcends Feil, de

have ret en ubcendig Lyst til at handle med Frem-

mede, og kan man ikke, nagtet al Agtpaagivenhed,

tilfulde holde dem fra: at drive nogen Smughandel

med de to « tre Skibe her aarligen beseile Landet,

hvad vilde der da blive af, naar baade Ost- og

Vestindiske samt engelske Varer her vankeoe i Ove»

fisdighed? Den Kongelige Negoce fik vel noies med

Ballen, naar disse »ye Entrepreneurer havde aft

skummet Flöden, thi foruden d.e indianske Varer

forstaaer Enhver vel lettelig, at de engelske Skibe,

enten de ckirevte kommer fra Engelland eller ei, vil

da overflsdig forsyne sig med de Varer som Fcer-

eerne fandt Smag udi, saasom Tobak, nldent og

125

Linnedtoi, samt alle andre Varer for bedre Kjob end

nn skeer ved den Kongl. IVeZoee. Herimod veed

man vel at indvende, her kunde scettes de fomsdne

Visitere, for at forebygge Lurendreieriet, og det

paa Handels- Compagniets Bekostning, som Aarsag

til disse Uleiligheder, men dermed er Sagen kün fler

bestilt, og tjente ikke til andet, end at faae den halve

eller tredre Deel af Jndbyggerne Tid efter anden aft

straffede og rninerede.

Man kan end falde paa at tcenke, her kunde

indvendes, naar saa skeede: at Deres Kongl. Mai«

sicets >egoe« table ved dette Project, saa kunde

Compagmet overdrages den fceroiske Handel til Jor-

pagtning mod en vis aarlig Afgift, men hertil sva-

res: for det forste blev Uleiligheden den samme, som

oven er meldt, thi da maatte der jo ogsaa holdes

Visitere og haves Jndseende med, at hemme Snig-

handelen, men for det Ldet, som er det betydeligste:

at ved Forpagtning blev det hele Land total ruineret.

M, der veed Forskjcellen imellem Fceroes Tilstand

nu og i forrige Tider, Landet var under Forpagtt

ning; ville haabe, at hver tilstaaer vs, künne bedst

domme om Folgerne, som ufeilbarligen ere disse: at

naar Landet ved Forpagtningen efter nogle Aars Tid

er udtommet og til Marven ndtceret, nodes Deres

Kongl. Maiest«t til,. af Hoikongl. Medlidenhed ikke

uden uforbigcengeligt og anseeligt Tab for Eftertiden,

at lade Handelen drive for Deres Kongl. Maiestms

^26

egen Regning, som nu skeer, paa det Landet ikke

skal see sin totale Undergang.

Endelig, kan dette Uveir ikke stilles, saa haabe

og bede vi dog allerunderdanigst: at Deres Kongl.

Maiestcet dog aldrig tillader: at Landet bortforpagtes,

da ellers de ulyksalige Tider ville komme igjen, for

hvilke hver redelig Fceroer maa grue, og som Landet

i de celore Tider med siorste Skade har folet.

Ja Himlen give! at ikke disse nye Foraiistaw

ninger omsider skülle underkaste dette fattige Fceroe

den samme Skjebne, som de svrige i det Deucale,

donske Hav beliggende Der.

I Haab at Kenne vores sande Nidkjerhed for

vort fattige Fcedrenelands sande Vel ei nnaadig op-

tages, men ansees med Bonhorelse, henleve vi i

sllerdybeste 8»bm!»s!ou

Thorshavn paa F«rsc den 13te Jul! ^o. 1766.

Deres Kongelige Maiestcets

Vores Allernaadigste

Arve Konges og Herres

allerunderdanigste Tjcncre . <

og

Arve-Undersaattere

I. C. v. Morrath,

som Premier Lieutenant. , , , '

H. I.Debes, N). Hammershaimb, U. ?l. L,und,

Laugmand. Landfogcd. Hani>el?forvalter.

peder Samuelsrn,

Sorenskrivcr. ,

' 127 .

Bilag <?. ..

Legende ^v«8tioner ere ved Under^gningen af

Skcefferierne paa Ssr^e at erindre.

1) Hvad er Beliggenheden af enhver Haugtt

part, og Forholdet imellem Over- og Underhauge?

2) Hvormange Marker indeholder den? Hvo«

mange ere Lods Eierne og hvad Lod og Andeei har

enhver som Selv-Eier, Kongs. Bonde eller anden

Leilcending? :

3) Ligger den langt fra den Bye til hvilken

den hsrer? ' . '

4) Hvad er det almindelige Antal af Faar i

Hange .Parten? og hvad regnes den fra gammel

Tid af at künne bcere eller fsde?

ö) Naa^ skiller man Vcedrene fra Hjorden,

efterat den har sprunget ? og flagter man saadan en

Vceder da, ifald man ikke har Leilighed til at hem

scette den paa Grcesning i Bjergene?

6) Hvormange Faar regner man kan besprin-

ges af en Vceder, eller gjor Man isaafald intet

Overflag? , . .

7) Naar indfalder Brunsttiden og Lcemmingen?

. L) Hvad Regler folger man i Henseende til

Tillcegs Faarene? og kommer Uldens Farve, TceK

hed og Fiinhed vel i Betragtning?

9) Ere HaugeHartens Faar siorre eller mindre

end de findes almindeligen i Fceroe ? Er Aarsagen

128 '

dettil alene der ulige Forhold imellem Over- og

Under'Hauge?

10) I hvad Forhold finder man Uldens Far^

ver, den hvide, sorte, Lraae og brnne?

11) Hvilke Sygdomme mcerker man ved Hjor^

den, Braaesot, Hovesot, Vattersot m. fl. og hvor

vfte indtrceffe de, samt i hvad Grad mcerkes de?

Anvender man nogensteds noget Raad eller Middel

derimod ?

12) Hvad kan Forholdet vcere i Almindelighed

imellem de Faar, som faae Tvilling-Lam, og den

svrige Hjord?

13) Skjcer man Haugen eller afleder man Vaw

det fra fiioe Stceder i Hange- Parten? eller ikke?

Höordan forretter man denne Afledning paa Steder,

hvor den skeer, og hvad Brede og Dybde giver

man Grofterne?

14) Hvormegen Uld rykker man almindeligen af

et Faar? og hvad Uld kan man regne om Hosten

paa et Skind?

16) Mcerker man ikke ved Slagtningen, at de

indvortes Dele, Leveren og Lungen, meest ere be-

skadigede paa de Faar, som grcesse i en siid og mo-

radsig Hangepart?

16) Hvad kan man regne den Fceroeske Uli»

skiba at vcere, eller den Uld, som de Fceroeske Hjorde

tilhobe afgive? Hvormeget heraf kan regnes til Kl<«

129

der, Baand, Baade, samt anden Fornsdenhed, og

hvormeget til Strsmper, Troier og fiint Uldengods?

17) Hvilke ere de F«roesteGr«s- Sorter og

hvad er Forhdldet imellem dem, som ere nyttige og

stadelige sor Faaret? Linn«us har bestemt Forx

holder i Svenig imellem hine og disse at v«re 387

til 141. Naar blomstre i det mindste de paa Em

gene almindelige Gr«sMrter og naar kaste de sit

Froe? ^ - v,. .

Den Ute Artikel af Udkast til en Zsrordning om

Skoeferie og Gxd^rkning m. m.

"Endstjondt vi uden Undtagelse ville, at VoreS

allernaadigste Rescript af 49de August 17S7 allerun-

derdanigst stal efterleves og aldeles ingen Kjendings-

ssid taales i Faroe, saal«nge Haugeparterne ei ved

afiukkede Jndhegninger ere deelte; saa dog daF«llig

attid maa have sine Mangler, sg ee» eller flere

dovne F«lligsm«nd ofte foraarsage den str«bsomme

Lodseier megen Bryderi, samt forhindre ham at

bruge Sit til sin bedste Fordeel, ville vi ei alene al-

lernaadigst have undtaget sor dette almindelige Bud

de Personer og Jorder, som n«rv«renoe eller eften-

kommende Lodöeiere eller Leil«ndinger ved gode og

dygtige Gjerder ville assondre fra den svrige Ham

gepart, men endog til saadannes ydermere Opmun-

mng allernaadigsi i demie Hmseende befale : . .

I3tt

Im») Det skal v«re Alle tilladt, som eie, i F«

sie besidde, eller pro «ktZe!» ere aflagte med nogen

Deel af en Häugepart, som nu er i Fcellig med

Andre, at udskiste sig fta sine Medeiere paa folgende

Wlkaar:

») At han eller de, som ville assondre sig fra

de svrige Lodseiere, tillades, selv at inddele Hang«

parken i saa mange Dele , at de kan faae den dem

tilhsrende Deel af Underhanzen paa eet Sted lig-

gende.

b) Dette maa af den eller dem, som Skifte b«

gjere, skee saa lige, at de nlligemed svrige Lodseiere

kan vcere fornoiede med hvem Lodden, efter rigtig

Omgang, falber paa. Skülde med f«lles Lodseieres

Samtykke künne faaes et andet dem og Lodseierne

beleiligere Stykke af Underhaugen, imyd at oplade

dct dem tilfaldne, tillades det dem.

e) Saadant et Stykke af Underhaugen indheg>

nes paa allesteder med lovlige og forsvarlige Gjerder,

helst af Steen.

6) Disse Gjerder bekostes paa Halvdelen af de

Skifte begjerende og paa Halvdelen af den angrcend-

sende Haugeparts Eiere, vcere fig dem, som Stykket

vlev skiftet fra, eller andre, som eie Underhaugen, der

grsndser til Siden af det udskiftede Stykke,, samt

nedenfor, om Situationen ei er saa, at Haugen for-

neden grandser imod Soen, som scrdvanligst; men

131

den 4de Jndhegning, som bsr vcere foroven det udi

skiftede Stykke imellem det og Fjaldhaugen, som der-

til horer, bekostes af de Udskiftede selv.

e) Hvem som vil vcere rilt«nkt at uyde denn«

Vores allernaadigste Bevilgning godt ad, skal inden

10 Aar efter at hau Skifte haver bekommet, have

istandsat Gjerderne, eller og betale til de svrige Lods-

eiere, hvad Dommeren finder billigt ham ät pa«

lcegge, for deres til Unytte anvendte Arbeide.

k) Haver han eller de, som blive udskiftede, sine

Gjerder i god Stand til den fastsatte Tid, men Gran-

derne forsomt at brii'ge deres Andeel istand; haver

saadan en udskiftet Lodseier Ret og Magt til at op/

tage, indscette og iovrigt behandle de fra Hans Pabo

ind paa dette Stykke kommende Kreatur? , ligesom

andre, der have indbrudt og gaaet over et lovligt

Gjerde.

g) Derimod maae Naboerne ei understaae sig

at mds«tte eller ilde behandle, men med Eierens M

dende uddrive saadan en udskiftet Lodseiers Kreature,

om de for deres flette Hegns Skyld gaae ind paa

disse Marker, men de bor tage Skade for Hjemgjceld,

som ei lovlig have hegnet. ^

K) Til Vore troe Undersaatters Opmuntring

at gase ud af det fordcervelige FMesskab, hvor

det nogenledes lader sig gjore, ville Vi allerna«

digst, at:

132

l) Er det en Odelsbonde, som paa denne Maade

afsondrer sin Jord , skal det staae ham frit for , til

hver af sine Born, om hcm har nogen, eller i Mam

gel derpaa til hvem af sine Arvinger han vil, at

overlade denne Jord, og skal den tilfalde saadan af

ham selv udvalgt Arving for den samme Vurdering,

som Jorden, fsrend denne Forbedring, künde anscett

tes for.

K) Er det en Benesiciarius , ville Vi ei alene

«iltcenkt vcere, efter Vor Landcommissions Eragtning,

at erstatte ham en Fjerdedeel af de anvendte Bekosi-

ninger, men og befale, at hans Born, naar de ellers

findes dygtige dertil, fremfor andre nyde Adgang til

ledige Bondergaarde, Os tilhsrende.

I) En Leilcending, som herud« viser nogen s«r

Mndskibelighed, ville Vi i 3 Aar have forskaanet for

at betale Soideleie af de paa det afsondrede Stykke

gaaende Faar. Denne Leiefrihed skal tage sin B«

gyndelse det jste Aar Arbeidet foretages, ifald Vores

Landcommission finder Begynderen at vcere vcerd

denne Vores Naade og deraf at ville benytte sig til

Vores allernaadigste Hensigters Opnaaelse; Ligeledes

ville Vi have forundt en saadan flittig Leilcending,

efter at han har bragt Jndhegningerne istand, at

han, nagtet han ei skulde have nogen Son, maa op-

lade sin saaledes forbedrede Gaard til hvem af Hans

135

Born eller a„den Familie, han selv lyster, naar sam/

me alene findes dygtig den at forestaae.

m) De paa et saadant Stykke fodende Faar

eller andre Kreature, nyde om Sommeren fri Grces-

gang i den fcelles Fjceldhauge, nagtet Eierne deraf

skuide have fundet Leilighed og Middel at have for-

bedret Stykket saaledes, at derpaa knnde fodes dob>

belk og flere Faar eller andre Kreatnre end de efter

Markekal tillommer.

i>) For de Haugeparter, hvilke herefter som hid'

til blive i Fcelllg, skal est af de bedste Mcend imod

«n billig Lon antages til Soidemand. Denne Mand

raader for at paalcegge hvad Arbeide til Faarenes

og Haugens Nytte bor af samtlige Lodseiere fon>

tages.

«) Herforuden ville Vi allernaadigst, at der paa

Vores Skceferi-Kasses Bekostning laf Vores Land-

commisjion udvceiges en god og dygtig Mand i hver

De, som nnder Navn af Opsynsmand gaaer Land? ,

commisstonen tilhaande med flittig Tilsyn, at dens

Foransialtninger saavel til Faarenes som andre Nce-

ringsveies Opkomsi, saavidt samme enten allerede af

Vores Generattoldkammer ere eller herefter künne

blive confirmerede, noie efterleves, og nyder han der-

for, foruden hvad Bsder han efter denne Vores al-

lernaadigste Forordning kunde tilfalde, efter sit Di

strikts Vidrloftighed, fra 6 til 20 Gl. aarlig, og

134

herforuden det mindste Lam, som flagtes om Hosten

i hver Haugepart paa og over 6 Marker i Hans

Distrikt.

p) Laudcvmmissionen udncevner aarlig een af

sine Medlemmer, som skifteviis i hver De tilligemed

Opsynsmanden msnsirer Faarene eengang om Aaret,

og til Landcommisflonen indberetter, hvaö Fremgang

eller Hinder de have befundet ved hvert Steds Skce!

ferier."

Kun Kenne Ute Artikel af Udkastet til Forord-

ningen, der skulde grunde ordentlige S.kceferiers Jnd-

fsrelse paa Fceroerne, tillader Skriftets indskrankede

Arketal at indfore. Efterflcegten vil kunne bedomme,

hvor siort Tab Skaten og Fceringerne have lidt der-

ved, at Udskiftning ei skete; thi det er langt betyd«

ligere end Nuflcegten kan have Begreb om; kün dette

anfores til Beviis, at i Foraaret 183S ere 12M9

gamle Faar og 16,046 unge Lam dode af Vinterens

Strcenghed, samt at nu i Efteraaret 1836 maae

siagtes omtrent 1,000 Koer af Fodermangel, og de

overblevne Levefaar sindes i den Forfatning , at knn

«n mild Vinter kan redde den siorste Deel af samme.

At Forssgene vare ndfsrelige har Erfaring viist paa

enkelte Steder, endog forsaavidt en temporcer Be,

ftielse fra Fcelledsskabtts Jndskrcenküinger angaaer;

jeg ncevner her Huushaugen i Eydergothe, hvor Til-

ladelsen at indefsde et med Byens Marketal passende

Anral Faar, uden Fcellesflab, til stort Gavn for Btt

sidderne, er nu forlocnget af Amtet, og ExempKt Vit

sorhaabentlig have gavnlig Jndftydelse paa flere

Steder. Hvorfor dette gavnlige Bud ei i Datide»

kunde bringes i Udforelse vil Lceseren skjonne af fsls

, gende Documenter, nemlig Landfoged W. Hammers-

haiinbs Crrcnlaire til Sysselmcendene og deres B«

svarelser, der dog formedelst Mdtlsftigheden ei in

«xte„»o künne indfsres ; kün Besvarelsen fra G. Weyhe,

Sysselmand i Asteroe, trykkes, da det af yam 17S3

udgivne Skrift har samme Tendents, og Erfaring

nn viser, at Artikelens Bydende par meget vel ud-

fsrelig. Anlceggtt af den nye Boigd i Fundingsbotn,

og betydelige Uovidelser af den gamleBoe i de fleste

Boigder, samt den nu i Forflag vcerende Bes«ttelse

af det meget beqvemme Sted Ridevig, ere nimodsi-

gelige Beviser; men de vise ogsaa hvor vanskeligt det

var for den davcerende Landfoged at bringe det Fore.'

flagne i Udfsrelse. Hvad han, som i Datiden maatte

hore idelige Beklagelser over nye Paala?g vg Fcer-

«ernes Fattigdom, samt Umuligheden af at udrede den

befalede Extra- og Procento-Skat, ansaae for gavn-

ligst til at befordre det Foreflagne, kan Nuflcxgten

vel paastaae, ei at have stemmet Sage«; men dog

var det under hine Omstcendigheder vist en rigtig

Anskuelse: at Bonderkarle skulde oplceres til Ager-

dyrküing vg at Zorssg skete med Plyvens Brug:..at

130

FcefteKsnderne ved et kongellgt Rescript af Wde April

178« erholdt Forvisning om, at hoiere Leie ikke

flulde lcegges paa deres Gaarde, men at de, saavel-

som Odelsmcendene ved Prcemier skulde opmuntres t.il

at indfsre det Foreflagne; at Sysselmcendnie ogsaa

flulde erholde Prcemier, som Lon for deres Arbeide,

synes vist Jugen at vcere en uhensigtsmcessig An-

fluelse og at stride mod Forordningens Aand. Men

Erfaring har viist, at passende Tvangsmidler og

Mnlcter havde vceret langt hensigtsmcessigere, skjondt

da vanskeligere at udfsre end nu. '

"?ro Alsmoris. Under 27 Julii «. v. er mig

af det Hoi'Kongelige Vestindiske og Guineiske Rente-

samt General-Toldkammer befaler, at give Kongens

Leilcendinger de alvorligste Formaninger, saavel i

Hensigt til de allerede opdyrkede Markers flittlge

Rsgt og gode Behandling, som og at rydde og

gjore sig nyttige de til deres Gaarde liggende sde

«ller udyrkede Jorder, samt noie at paasee og over-

holde, at saadanne Paamindelser noie efterleves. Dette

^ har I ikke alene ved alle Leiligheder at indskicerve

vg paasee, men endvidere forlanger jeg, som jeg ei

alene, som en Pligt efter Eders Embeds Medfor

fordrer, men og som en Tjenesie imod mig vil ansee

(da det vil befrie mig for vidtlsftige Reiser, som

mine andre Embeds Forretninger ei tillader), at I

med forderligste giver mig en nsiagtig Fortegnelse

' 137

. . 4) Over alle Jorder, vceresig Kongens,, Odels,

eller beneficeret Jord, som tilforne har vceret dyrket

men nu ligger i Fodne. Herved mcrrkes at anfore

hver Stykkes Stsrrelse efttr Markekal, Hvem det h«

siddes af, om det er Embeds-Mand, Kongl. Leilcem

ding eller Odelsbonde.

. 2) Over alle de SrykKr Jord, ncer ellsr langt-

fra Boigdelaugene, som aldrig have vceret og end.iu

ligge udyrkede, men som dog kunde dyrkes, hvad

Etrceküing disse omtrent have elier hvormange Man

ker de kunde anscettes for.

3) Underssger I om Nogen vilde paatage sig^ at

fceste de paa Hans Majestcets Jorder befindende

Zodner og hvad disse aarlig vilde svare deras.

4) Beflndes udi Eders Syssel nogen forson«

melig LeiKending, anmcelder J ham:

Alt som J vil am og tilsvare i Tiden og efter

ncermere gjorende Undersognjng, da ifald I enten

efter andres lose Beretninger skjodeslos indberetter

noget, som ei saaledes skulde forholde sig, til nogen

Mands Nachdeel, eller sortier den Sandhed, Eder

vgr vitterlig, eller ved Underssgning muelig at er-

holde, det vissellg i Tiden vil komme paa Eders

Ansvar. .

He.'st onskede jeg til ncrrvcerende Hsstflibes Aft

gang at knnne erholde denne Underretning om Eders

helc Syssel, men hindrer Veir, eller andre Omstcen:

14«

ophore eller idetmindste paafsres en fast ntaalelig

Byrde, da jeg ei veed, hvor de i des Sted flulde

bekomme Tsrv: blev Fordelen, s«avidt jeg forstaaer,

meg t mindre end som Foresiillingen har anseet den

for, ja i mine Tanker flet ingen, thi selve ere de

ikke istand at anskaffe sig Br«nde og naar paa Kongl.

Regning stulde stee, stak Bekosiningerne sikkert hoiere

end nogle Tdr. Korn. ... ^ . . . , "

Den anden Plads at tale om, da har den i alt

lige Bestaffenhed, da en Deel af Beboerne udi Kol-

lefjord i Strsmoe og der maae ssge deres Jldebrand

af Mangel udi egne Hauger ar kunde bekommes; de

andre Ulemper tviles ei paa og der i M«ngde vil

indfinde sig, dog maa jeg tilstaae at naar en af

Pladserne endelig stulde opryddes, kunde det med

mindre Nakdeel stee i N«sset, hvis begge vare lige

«rlige. Nok anfsres de saakaldede Flotter ved Sol-

munde, hvor vgl«« gives en beqvem Plads til mange

Markers Anl«gning ; her flulde man snart t«nkt at

ingen Hindringer vare iveien for Libhabere, at de ja

kunde opnaae Anstel, men naar steer, troer jeg man

virkelig tager meget feil ; thi den der retstaffens kjen-

der Pladsen og tillige Kongshavns hele Str«kning,

fander sirax med mig, at der enten gives ingen

Gjodning af Soetang for de samme, eller og for de

nuv«rende Leil«ndinger ; uden Gjodning gjores intet

og Kvemogen bliver heel ulilstrattelig. Det er den

141

forste Do««. Deres behsvende Torv bliver de nodte

til at ssge hos Andre for Penge, da paa Pladsen ei

gives saameget som vcerende Leilcending kan hjcelpes

med; saavidt jeg har Jndsigt bor ei scettes i Tvil,

at naar saa mange Koer og Hefter skülde indscettes

paa Haugen, ' bliver det et mcerkeligt Skaar og Aft

kort paa Faarene hos vcerende Bonder; Faarene ere

dog dette Lands betydeligste Styrke; endelig vilde

endeel af saadanne nye Bsnder, af Mangel paa tik

strcekkeligt Levebrsd, som jeg ei indseer hvorfra sknlde

haves, da hine besvcerlig lever baade af Hange og

Boe eller rettere baade Faar og Koer, see sig nsd

til Afvigelse fra de lovligste Nceringsveie, om Lysten

end ikke tvang dem dertil, og naar skede, havde man

paa dette Sted ikke alene at befrygte paa Faarene,

men og paa Koerne ved Malküing :c., da vcerende

Bondes Koer formedelst Haugens litte Storrelse maae

gaae iflceng blandt disses; her troer jeg allerede at

vontrsrium for disse 3 Pladser findes kraftig nok,

og hine mindre betydelige Pladser taler for sig selv,

behover dersor ei videre Anforsel, da Umueligheden

lettelig falder Anlceggerne lige i Dinene.

Det ncegtes ei at paa min ihcendehavende Fce>

stegaard, gives, vel mueligt, Pladser til Oprydning

videre end skcet er, iscer langt oppe i Hangen; ikke

desmindre paastaaer jeg dog ligesom min Fader og

Formcend for mig at nyde, brnge og bestdde den

„den Jndpas og Forncermelse af alle og enhver og

det i Formceld af mit ihcendehavende Fcestebrev, sa«

lcenge jeg holder den i forsvarlig Stand og til rette

Tis yder den paasatte Leie :c. Jeg vil ikkuns snske,

mig maatte anskaffes dygtige og beqvemmeTjenesi«

folk, som mig nu mangler og som jeg virkelig seer

nmueligt for mig at erholde, saa ville jeg selv, saal

vidt Mueligheden tillod, drive Agerdyrküingen med

rorve, skjont jeg maa rilstaae, at Fordelen ved Korn-

avlingen paa mange Steder i Fceroe virkelig er

mindre end mange forestille sig den ; til Beviis an-

fsres, at paa min Gaard mar er ikküns, indhoßet

6z Td. Korn, hvoraf fradrages Udsceden, som over-

steg en Tonde, da Resten neppe, ja ikke siopper For-

aarsarbeidet, som formedelst Gjodningens Samling

faldt og fremdeles vil falde bekostelig nok; nu staaer

Jndhsstningen til Rest, som blev belonnet med lutter

0: og dog troer jeg ganske »ist, at de fleste skjom

somme Landmcend sander med mig, at dette Aars

Jndhsstning bsr ansees for middelmaadig.

Endelig spsrges, hvad disse nye Bonder skal

leve af indttl deres Gaarder ere satte istand', som

sikkert medbringer en Tid af nogle Aar; Bekvstnim

gerne bliver visselig store; de faa som eier saamegen

Odels Jord, som kan sioppe Bekostningerne, udvcel-

ger udentvil hellere at leve af den, end modtage dette

Tilbnd> som i mine Tanker visselig nytter ikküns til

143

at faae den sat overstyr; mig synes virkelig, at her all«

rede er gjort nok af frugteslsse Forsoge i der Store,

skjont ei arbeides paa flere; Fceroe bliver sikkert

Fceroe, i hvad der end gjores; den prcegtige Zoran-

sialtning med Plovvcesenet paa Laugstolsgaarden :c.

tviles ei paa, har trukket et godt Belob i Penger

af <?«s«en; men sporges om Fordelen af dette An

beide,,troer jeg neppe, at den er at sinde: ved Aie-

syn forefaldt det iaar ploiede Stykke Jord mig meget

fugtig og vaad, ja trcenger til Grofter ligesom for.

Det Forflag om Fiskeriet troer jeg ganske vist faldt

og ved gjort Prove meget ufordeelagtigt ud ; og hvad

angaaer mange af de nu bekjendtgjorte Forflage,

da sottter jeg ei itvil, at nogle, ja de fleste, ei med-

bringer stor Nytte, om de imod Forhaabning skulde

iycerkscettes , ja det er sandt, her var meget i mange

Maader at sagt, hvis det her fandt passelig Sted.

Af de saakaldede Fodner findes nogle i Sysselet,

de siorste ere: en ved Boigdelauget Aandefjord pacr

3 Mkr., hvoraf ^ henhsrer til Provstegaarden og 4

til Kongen; Nces Pr«stegaarden gives forst en paa

4 Mkr', nok af Boen z Mk., egjen henlagt; Sok

munde en paa Mk. ; nogle sag mere ubetydelige

gives endnu : samtlige har jeg efter Deres Velcedel?

heds Ordre opbuvet til Fceste til hvem, som vil;

endnu har ingen meld« sig at ville modtage samme;

Aarsagen hvorfvr disse Stykker saaledes henligge

udyrkede, overlader jeg til Eierne selv at forklare,

som Stederne bedst bekjendte ; det behsver ei at s«tt

tes itvil, at jo Afholds AloUverve sindes kraftige nok.

Fortiden kan jeg just ikke udn«vne nogen fo«

sommelig Leil«nding is«r; thi naar skee stulde, burde

tillige anfsres alle de Omst«ndigheder, som me»

Sandhed tildels nndstylder deres Efterladenhed ; det

<r sandt, at nogle i Sysselet driver deres Jordbnig

med oltforliden ikke desmindre, naar man

rettere eftert«nker alle Omst«ndigheder, finder man

mange Afholds Klotiver paa deres Side, is«r hos

dem, som beboe de flette Kornpladfer; men alt Sligr

n«gter n«rv«rende korke Tid mig nn at anfore i sin

Fnldkommenhed. For Resten vilde jeg ikkuns snsse,

at de Personer, ssm gives til at anl«gge og beboe

de omtalte Nye.Gaarder, at de i den Sted ville ind-

lade sig i Tjenester hos Godtfolk, som mod stikkelig

Opforsel og forsvarligt Arbeide veed at give billig

Kost og Lon i rette Tide. I mine Tanker er intet

nyttigere, end at de v«rende Gaarder og Boigdelaw

ger fsrst vel opdyrkes og istands«ttes, forend man

t«nker paa andre nyes Anl«ggelse.

Den saakaldede Tange udensor Strocnder er al-

lerede af samtlige Eiere begyndt at indhegnes og

opryddes til Agerdyrknmg og videre Afbetjening, efter

indbyrdes gode Forening. Dette er Alt hvad den

korte Tid tillader mig nn at anfsre; ansees og ällerede

tilstrtekkeligt nok, hv!s noie eftertcenkes , til BeviiS

paa Nye-Gaarders Ufordeelagtighed. Jeg n«gter

oldng, at F«roe jo staaer nnder Forbedring i Ad>-

stilligt, men jeg formener tillige intet tjenligere Mid-

del til sammes Befordrelse, end som at Forssgene

gjsres med Lempe fra det Mindre til det Stsrre,

og alt hvad man forud kan indsee vil geraade enten

Kongen eller Landet til Nokdeel, bor en retsindig pa-

triotist Kjerlighed holde tilbage med. Jsvrigt er'

mit underdam'gste Lenste, at dette fattige Lands Jnd-

byggere naadigst maa befries fra alle utaalelige

Byrder.

Thorshafn d. 45de Octbr. !77S.

. , Isen weihe.

(I.. 8.)

Til

8. V. Landfoged Hammershaimb."

L«seren vil let indsee, a< Venne Bet«nkning er

eensidig og grundet paa en urigrig Anstuelse, thk

Gjodningens Formerelse er saavel paa F«roerne som

i andre Lande afh«ngig af Kreaturenes Tilva>xt.

^- Enhver Familie, som bos«ttes, maa nsdvendigen

forsynes med Torv til Br«ndsel, hvor den boer, og

at der paa det anforte Sted, hvor flere Byer over

100 Aar havde ssaaret deres Torv, ei stulde findes

en saä stor Str«kning i de udbrugte Torveheder, at

samme kunde v«re tilstr«kkelig til en Gaards Anl«g,

146

uden at skade de brugeligt Tsrve^eder, modstgeS

ganske af Erfaring paa andre Steder. Derimoi,

vilde Boscettelsen meget bidrage til Torvens Bespa-

relse, da den bedre kunde rogtes og bevares og den

ommeldte Livsfare ved betimelig Hjcelp fra Landet

meget afvendes. Erfaring beviser, at Soidetyveriet

just hindres ved Udflvtterbyer, og derfor hsrer man

nu intet derom, men Slagt af Lam og Jndsamling

af Uld tiltager betydeligt. Ogsaa viser Erfaring, at

Faarenes og Uldproductionens Tilvext staaer i For

hold til Huusdyrenes og Opdyrküingens Tilvext. —

At Bedrageri nu ei skeer ved Malkningeu, har sin

Guund'i at Malkepigerne almindeligen folges ad. —

Mangel paa Tjenestefolk kan neppe i er Land, hvor

Fiskeri er den fornemste Nceringsvei, afhjcelpes, «den

ved en tilstrcekkelig Folkeformerelse, da egentlig Trang

ei er en Drivefjer til at tage Tjeneste, dog have for-

synlige og billige Huusbonder ei savnet Tjenere.

At mange bekostelige Forsog ere mislykkede, er des-

v«rre altfor sandt, men det skete, foroi man oversaae

de Dele af Udfsrelsen, der vare de allervigtigsie.

Rutiden har opnaaet den tilsigtede Fordeel af Kar-

toffelavlen, og Efterflcegten vil vel udfinde PlovenS

Brug og den rette Methode til Fiskerierne.

Jndvendingerne ere derfor af liden Vcerd, kun

denn«, at Syöselmanden negter Opdyrküing paa

Hans tgen Gaard, fordi ingen, i Kraft af hanS F«^

stebrev, ssal gjsre ham Jndgreb i samme, e? et ty-

deligt Bevis for at Flere tiltroede sig samme Ret-

tighed, og derfor kunde Ingen sindes, der vilde fceste

de omtalte Fodner, men da der ei kunde dolges, at

Kongsgaardene ei vare dyrkede med Force eller vel

vedligeholdte , endnu mindre at Lovbudet i N. L. S

B. IS Cap. 4 Art. var efterlevet: saa synes Fcest«

lettighederne i Tilfcelde af Paatale, ei at have staaet

Paa fastere Fsdder end fordum Fcesternes af det da-

vcerende adelige Gods, hvilke havde deres Fcestebreve

med samme Rettigheder, som de kongelige Fcestebom

der ; dette Jordegods blev dog med kongelig Bevilling

og «fter en Hoiesteretsdom bortsolgt, ude» at Fceste-

rettighederne kunde afvende Salget og det ssavidt

vides, fördi Fcestebonderne ei havde efterlevet Reces-

sens Paabud, Nydningen angaaende. Det er saa-

meget mere paafaldende, at Svsselmanden vilde

«ndog til Forhindrmg af Rydning paastaae sine Fce-

fterettigheder, da Udmarken, som Jord betragtet, al-

drig har vceret bortfcest.t ; Kongen har kün bortfcestet

Grcesgangen til sine Jnventarifaar og det tilfjceldS

imod Lutum, som kunde tilkomme den Anpart, deres

Antal udgjorde af Haugen; derfor svares ogsaaSov

deleien efter Jnventarlfaarene, forhen efter deres An-

rat, men efter den nye Matricul efter den Lutum,

som tilkom Jnventarifaarene, beregnet efter et Mid,

deltal af 30 Aar, og derfor er Antallet vedblevet,

skjondt Soideleien er enten ved Tilgang eller Afgan^

jcevnet t Forhold ril de bevüslige Jntrader af Jnd-

sioden; derfor staaer ogsaa Jndfcestnings< Summen

ikke i Forbindelse med Jndsioden i Udmarken, men

med Jndengaardsjordens Marketai, og derfor betales

Jordeleie af Leerjordernes Marketal og Smorleie af

Kojordernes Marketal efter de paa samme vcerende

Koers Antal, men Jndfcestningen saavel af Kojord

som Leiejordz og om end endeel Afvigelser fta For-

tidens Bestemmelser nu findes, og Koer med Emsr-

leie ere ansatte, uden at fodres paa Kojord, saa

oplyse Landets Prototoller, at fligt er fkeet med

Kongens og hans Ombudsmands Bevilling og B«

siemmelse. Men den Regel, at Jndfcestningen er be-

kalt efter Fcestets Marketal, er aldrig fravegen, endog

vm disse Marker kün bestaae af Jndengaardsjord

uden Hange. Saaledes ere 8^ Mark Jndengaards-

jord i Sandevaag fcestede nden Udmark og ril flere

Fcestere, baade med den scedvanlige Jndfceftning, 3

gode Gylden for hver Mark, og 1 Daler Stovlehud

for hvert Fcestebrev. Et af disse Fcestebreve er ind-

fort j Laugrettens Panteprotocol paa Folio 103 paa

2de af disse haugelose Marker, som ere uden Soideleie

og Jnventarifaar ; endog Aagaven betales af disse hang«

lsse Marker, som af Marker, hvormed folger Jnventa

rifaar og Soideleie. Ligeledes betales samme Jndfcest-

ning af 2 Marker Jndengaardsjord i Sandegjerde og

149

af 4Z Mark paa KjelnceS. Leilcendingene eKer Kongs-

bsnderne i Kolteroe og Sküoe betale derfor ogsaa fuld

Jndfcesining, nagtet deres Soideleie, efter Jnventaw

faarenes Antal, er meget mindre end ved andre

Marker Kongsjord ; ligesom der paa fiere Steder gk

des Marker Jord, der tage Lutum eller Anpart til

Jndsioden i halvskibet Hauge, og dog betale fuld

Leie, Aagave, Jndfcestning og Stovlehud. Det syneö

derfor uden al Tvivl, at Kongen kün har f«stet

Grcesgangen til sine Jnventarifaar i Udmarken og

ikke Udmarkens Jord efter dens Areal, ei engang

efter dens Marketal, eller den i Forordn./af 2den

April 1693 bestemte Haugeleie, 2 Lod Solv for 40

Faar, hvilket i det celdre Soidebrev, som er indfsrt

i L. Debes's Fceroes Beskrivelse, kaldes 1 Mark

Seid; Leilcendingen er derfor ei forbnnden til m tik

svare fiere Jnventarifaar eller hoiere Soideleie end

hans Formcend, og fcester ei Kongsjorden med andre

Rettigheder end disse. Hvorledes vilde der ellers

vcere nogen Conftqvence ved de kongelige Lovbud

(saavel Kong Christian 4des Reces, spm Norske Lov

paabyde Nydning og Skyldscetning af de dyrkeoe

Jordstykker til Forogelse af Kongens Jntrader og

Forordningen af 21. Mai 1777 paabyder iscer Ryd

ning og Opdyrküing, ja i dens 4. K befoles, at

duelige nygifte Folk skülle udvises Steder tii Dyrk-

nilig), dersom Leilandingernes Kesterettigheder skulde

15«

udstrcekkeS derhen, at de havde fuld Ret til at negte

Kongen Forbedringen afUdmarken og samme skulde vcere

Jndgreb i deres Fcesterettighed? Scedvanligen ere Fce-

fiebrevme i den Form uostcedte: »Dette Fceste med

slt fit Tilliggende maae han nyde, bruge og beholde

tilfMds og Fjcere, med Lutum og Lundum, indem

og udengaards, ligesom hans Formamd det for ham

lovligen nydt og brugt have, imedens og al den

Stund, han der boer og vygger.« SpsrgSmaalet er

nu hvorledes dette skal forstaaes; hvad har Praxis

vceret? Thorshavns Prcest har f«stet 2 Marker i

Sandegjerde udeis Hauge, men med Rettighed til at

grcesse de af sammes Ho vinterfodte Koer i Udmar- .

ken, og tillige med Lundum i Fj«ren, det er Driv-

tommer og Taug :c., der opdriver inden disse 2

Markers Markeskjcel, saavidt det ei er Kongsvrag;

ligesaa de Marker i Sandevaag og de 4j Mark

paa Kjelnces. Disse Jorder künne ikke udvides , da

kun Ksernes Grcesganger deres Tilliggende; derimod

ere de Kongsgaarde, der svare Soideleie, ligeledes

sceftede i samme Form; de have Rettighed til at

grcesse saamange Koer, som de künne vinterfode uYen

Jndskmnküing, men maae ikke tilfsre Hoe, uden

«m Vaaren i Fodermangel; de have efter deres in-

dengaards Jords Markttal Rettighed til Drivtommer,

Tang og Andet, der opskylles af Seen, som ikke

efter Lovbeftemmelse og Praxis er Kongsvrag, dog

17,1

Hvalrettighed nndtagen: de have s Udmmken Ret-

righed til Torveskcer paa Anpart, efter deres indem

gaards Jords Marketal, ei efter Soideleien overho-

vedet, men efter Soioeleiens og Jndstodens Antal i

hver Haugepart, som bruges til samu« Fceste. Saa-

ledes har Ingen, der har ftestet 1 » 2 Marker, som

ligge til een Haugepart, og 3 ^ 4 Marker, som ligge

til en anden Haugepart, Ret til at henscette alle

Kongens Jnventarifaar i den ene Haugepart, men

han er ved Affald forpligtet at tilsvare samme af

den Bes«tning, som da sindes i begge Haugepart« :

ei heller kan han tage Torveskcer i Haugeparten til

flere Marker, end han har ftestet indengaards i sarm

me Hangepatt, »den Jndvilgelse og Godtgjsrelse til

sine Medeiere i Haugeparten; heller ikke kan hau,

hvis alle Eierne ville opdyrke i en Haugepart, have

Ret til siorreAndeel af det, som opdyrkes, end, efter

Anpart af det indengaards Marketal, som han har

ftestet; og udvises ham eller nogen Anden af Kon

gens Landfoged et Stykke af f«lleds Hauge, da have

Medeierne Ret til et lige Stykke, saalc?nge dyrk«

vcerdig Jork er til, paa Anpart efter deres indem

gaardS Marketal; derimod künne Medeiere ei hindre

F«steren at bruge Jnventarifaarenes Antal i hver

Haugepart, saaledes som det fta gammel Tid har

vceret brugt, uagtet dette ei findes indforr i noget

F«stebrev. Dette fynes derfor at vcere tydeligt Be.'

viis paa, at Kongen ei har fcestet Andet end Grces?

gangen i Udmarken, og den behovende Br«ndsel,

hvor Fasteren boer og bygger, men denne maa han

for Leie forskaffe sig, hvis den ei findes i den Ud-

mark, der giver Grcesgang til de ham fcestede Im

«ntarifaar. Desuden erlcegges alle Skarrer og de

Afgifter, der reparteres paa Amtet, ikke efter Hang«

parter eller Udmark, men eftzr Jndengaardsjordens

Markctal : Matriculskatten af Hs'' og Kornavl samt

anden Jorddyrküing; Kongskatten af Lundum og an-

dre til indengaards Jorden liggende Herligheder,

iscer Fuglebjerge ; disse brnges ikke efter Marketallets

Anpart i den Haugepart, hvorunder de ligge, men

efter indengaards Jordens Marketal; ligeledes bruges

de saakaldte Skorer eller Feitelamder ikke efter Hau-

geparternes, men efter indengaards Jordens Marke-

tal, og derfor have de haugelese Kongsmarker i

Sandevaag Fuglebjerg og Feitelcende, nagtet de ei

have Jndsiod eller Soideleie. Fremdeies vil dette

oplyses deraf, at Sunds Gaard og Hoivigs Gaard,

indtil for kort Tid siden, have ligget i Fcellig og taget

lige Deel i Udbytte af Slagt og Uld, nagtet Sunds

Gaard kun var forstet som 12 Marker, og havde

saaiedes betalt Jndfcestning og Matriculskat, hvori,

mod Hüivigs Gaard havde betalt Jndfcestning og Ma-

triculskat af 13 Marker; men da deresJndsiod varlige,

nemlig 180 Jnventarifaar, sga bleve Jntraderne lige

deeltl. — Ar Jndfcestnmg og andre Afgifter ei have ret-

tetsig efter Udmarkens Marketal, men have erholdtTiK

vext ved Opdyrküing, sees end tydeligere af3de Fcesttt

breve paa Kirkeboegaard. Det forste findes i Laug-

rettes Panteprotocol paa Folio 35, ndgedt d. 7de

Februar 1741, deri er den halve Kirkeboegaard fcesttt

med et Marketal af 26 Marker indengaards Jord

og 420 Jnventarifaar, hvoraf svares Soideleie ; Ind-

fcesiningen er betalt med 73 gode Gylden i Solo;

derimod findes i samme Protocol paa Folio 92 og

ligeledes paa Folio 39, 2de Fcestebreve, det forste af

Dato 17de Juli 1773, det andet af Dato 27de April

1779, hvert indeholdende Bottfcestelse af den halve

Kirkeboegaard med 2?5 Marker Jord indengaards,

men med samme Antal Jnventarifaar og samme

Soideleie, 420 paa hver Halvdeel; killige anfsres i

begge Fcestebreve, at efter Forordn. af 3vte Mai

1691 er for Gaardens Jndfcestning betalt 81 Gl.

16 Skd. gode Gylden, ligeledes Matriculskat af27j

Mark: det er derfor fuldeligen beviist, «7z Gyldens

Jndfcestning og 7z Skind aarlig Matriculskat ere

siden 1741 tillagte den hele Kirkeboe-Gaard, uden

nogen Afkorrning i Jnventarifaarene eller Soideleien,

hvilket dog vilde vcrret en naturlig Folge, hvis der

ved Opdyrküing,n af disse 2z Mark i Aalekjcer var

sieet Fcesterne noget Jndgreb i deres Rettigheder,

derimod sindes i forste Fcestebrev> ifolge Generaltold

kammerets Skrivelse af 9de April 'l^g, indfott, at

Gaarden fcestes paa solgende Vilkaar: 1) „at Feester

ren, efter yderste Mulighed, lcegger sig efter de nyeste

Anstalter til Jorddyrküingens Fremme, iscer Kartof,

felavl; 2) at han efter Forordn. af 2!, Mai 4777

holder den dyrkede Jord vel vedlige og seer til at

inere Jord opdyrkes; 3) at han af yderste Evne ss-

ger at befordre Huusmoendspladsers Opryddelse og

Jndtagelse i den udyrkedeJord eller saakaldede Hange,

hvor dertil kunde gives mest beleilige Steder, udeu

Vedkommendes Forncermelse og imod billig Godt,

gjsrelse." Af disse Clausuler synes det tydeligt, at

, ' Collegiet ei ansaae det som et Jndgreb i Leilcendin^

gens Fcesterettigheder, at Opdyrküing skete i Udman

ken, medmindre at Bonden ved en Hunsmands Bor

seettelse forncermede andre Vedkommende, som da

maatte fcme Godtgjorelse, thi til sin egen Skade b«

fales ei Bonden at nedscette Huusm«nd, men paa

beleilige Steder. Den kongelige Resolution af 30te

Matts 1831 er derfor ogsaa udgiven efter samme

Grnndscetning, da den befaler, at de JorderafKom

gens Leilcendingsgods, som benyttes af Jndvaanerne

i Thorshavn, maae i sin M skilles derfra, og over-

drages bemeldte Jndvaanere i scedvanligt Fceste og

imod en passende aarlig Afgift til Jordebogskassen,

nun at Jnventarifaarene forbeholdes Ret til at grcesse

paa samme om Vinteren, og at dersom Gaarden«

. / ' ,, ISS ' . ,

derved bleve forringede, skulde de erholde et passende

Afflag i deres Jordebogs Afgifter. Denne Resolution

viser tydeligen, at Kongen forbeholder Fcestebonderne

den Grcesnmg paa Underhaugen om Vinteren, som

han har ladet bortfceste sg vil give Fcesterne Afflag

i Soideleien, hvis Jndstsden forringes, og dette ssa-

meget mere, söm Tillceg til Soideleien er ved den

nye Mairicul paalagt Fcesterne afHusegaard, hvilken

den kongelige Resolutton egentligen angaaer, ftiasom

Jntraderne af dens Jnventarifaar berettigede Ved-

kommende til denne Forhoielse i Soideleien, og der-

for har ved Fordelingen af Kirkeboegaard, den Deel

' af sammes Udmark, som blev henlagt til Embeds

Fcestegaard for Amtmanden, b^holdr Jnventarifaarene,

, med Soideleien 210, uden Aforag, da derimod den

evrige Deel af Kirkeboegaards Udmark har faaet et

betydeligt Afdrag i Soideleien. Hvorvidt det ellers

. kunde vcere lovformeligt eller Praxis, at Matricur

skatten saavel af de til Opdyrkning ved Aalekjcer af

Udmarken indtagne 13 Marker Jord, som af de for, ,

hen fcestede 2z Mark Jord, er paalagt Embedsgaar-

. ' den, og ingen Forhoielse i Matriculskütten skeet ved

den indengaards Jord i Kirkeboe, der forhen svarede

samme, beroer paa Vedkommendes Anskuelse, men

hvis siigt skulde blive Praxis, vilde det ei vcere til

Gavn fol Kongens Interesse. Endnu anfores den.

Itte § i Forordn. qf 30« Mai 1691 til Beviis, at

156

Kongen har forbeholdt sig Ret til at forunde fri

Brug af Udmarken , da den vmraler Odelsleien og

Vcergetolden, hvilken Kongen ei vil krceve, men over-

lader til Enhvers frie Villie. Da Sagn, dette

angaaende, bestyrkes ved Retsforhandlinger, endog en

Hoiesteretsdom, saa indfsres samme, nemlig at Kongen

fordrede Tsrvskat af alle, saavel Odelsmcend, som

Fcestebsnder, ligesom Skovskyld i Danmark af Pri>

vates Skove. Vcergetoloen var en Afgift ogsaa af

Odelsjorderne til de kongelige Krigsstibe, men svar«

des ei lcengere end disse forbleve ved Stationen, og

besiod i Leverance af de fornodne Victualier: Kjod,

Smor og tildeels Fisk; den forste Afgift blev ind-

krcevet af Laugrettesmcendene og leveret Fogden, men

udgjorde neppe mere end Bekostningerne paa det

Tractement, som skete Olaidag , hviltet L. Debes b«

skriver. Kongen forhoiede 1674 Kongskatten fra 340

Gylden med 4 Skind paa hver Gylden, saa samme

nu betales med 403 Gl., og derfor ophcevede Kom

gen Torvskatten. Vcergetolden ophorte, da Vcern«

skibene ei l«nger gjorde Krydstoge. Derfor gav og-

saa Kongen Thorshavns Jndvaanere fri Torveskcer i

Husegaards Udmark, saa at Torvehederne, nagtet de

ligge i Kongens Udmark, bleve solgte og kjobte tilli-

gemed Boligerne i Byen Thorshavn, samt kunde aft

Hcendes med disse eller beholdes, hvilken Frihed ogsaa

ved en desangaaende ergangen Hsiesteretsdom, afsagr

d. 26de Januar 1764, er stadfcestet, fordi Langman-

den i sin Dom havde bemarket, at Fcestebonderne ei

derved varede krcenkede i deres F«sterettigheder ; lige-

som og Rentekammeret ved 2de Resolutioner afDato

Wde Juli 17S9 og öde Marts 1760 befalede, at

Landbven skuide see Commandanten forhjulpen til det for-

nodne Tsrvesicer, der og blev udviist og benyttet uden

Betaling. Vel synes de senere udgangne Resolutioner

af Dato 21de December 1S27 og 14 August 1S33,

forsaavidt Thorshavns By augaaer, at gjsre Foran-

dring i Fortidens Bestemmelser, men da samme ei

157

ophceve Tiöadelsen til at skcere Torv, men kün b«

stemme DagÄrbeider og en moderat Betaling i dets

Sted, hvilken vel skal betales til Leilcendingene, men

tiaar deres betydelige Belob bliver bekjendt, letkeligen

igjen kan forsge den kongelige Jnteresse, og en Deel

anvendes til offentligt Vrug; saa synes disse Res«

lutioner ei at afbevise Kongens Rettighed til at gjore

hvilken Forandring, han vil, og saavel til Landets

Bedste, som sine Jntraders Foregelse, sinder forno,

den, og ingenlunde ar berettige Leilcendingene til at

ansee tilkommende Forandringerne som Jndgreb i deres

Fcesterettigheder i Udmarken, da Jnventarifaarenes

Grcesgang ved velbehandlede Torvestcer ligesaa vel

forbedres, som ved Opdyrküing. Resolutionerne give

derimod Beviis vaa, hvorledes Auskuelser künne for-

andres hos Embedsmcend, og hvor vanskellgt det er,

i et i statistisk og veconomisk Henfeende saa lidet b«

kjendt Land , som Fcerserne, at forene de kongelige

Jmroders Fyrogelse med Jndvaanernes Gavn, uden

at krcenke de bestaaende Rettigheder.

De tvende Betcenküinger af Sysselmcendene i

Stromoe og Vaagoe Sysfler, hvoraf den sidste ister

paaviser til Opdyrküing tjenlige Steder, beliggende i

davcerende Laugstols Uomark, men anforer store Vam

skekigheder ' ved Beboelsen af det i Nutiden udviste

fortrinlige Slettences, ere ellers strevne i samme Tem

dents; men da de intet Originalt indeholde, fortjene

de ei ved Tryküing at bevares for Efterflcegten, sa«

som de allerede i Nutiden modbevises ved de skete

Opdyrküinger.

Den for Fcerserne saa gavnlige Forordning 6f

2tde Mai 1777 var Folgen af diese anfsrte veldce-

dige Forflag; men hvis den her aftrykte Ute § af

den foreflagne Forordning havde vceret indlemmet i

Forordningen, vilde Kongen ei havt fornsden, ved en

Commiösion at undersoge, om Hans allernaadigste

Lofte, at forunde Nybyggere Plads til Opdyrküing,

kunde opfyldes. Til Skade for Udforelsen, havde

Langmanden, Sorenstriveren og Sogneprcesterne, af

158

hvllke Commisflonen bestod, den Anskuelse, « Kongm

havde bortfcestet Udmarken og derfor ei vor berettiget

bortfceste noget Stykke af den, naar det blev opdyr-

ket. Kongen udlovede derfor Prcemier for Ovfyldel-

sen, men dette forvcerrede Sagen aldeles, og inge»

Prcemier bleve fortjente, hvilketvist vildev«retTilfcelde,

om Vedkommende havde forstaaet deres Fordeel. Man .

kan derfor med Sandhed sige, at Embedsmcendene

have maaktet liste sig til, at see den kongeljge Anord-

ning opfyldt, istedenfor at de med Kraft kunde have

udfsrt den. Men da Resolutionen af 30te Marts

4831 hcevder Kongens Ret til at bortfaste Udmar-

ken, uden at betage Jnventarifaarene den allerede

bortfcestede Grcesgong , som ved Opdyrküing saa kjen-

ligen forbedres, saa vil denne gavnlige Resolutions

Udvidelse og Efterlevelse paa alle Kongsgaarde s»tte

Embedsmcendene istand til at befale det udfsrt, hvik

ket de hidtil ved Forestillinger , Overtalelser og For-

«ninger have maalket bestrafe sig for at faae ud-

fort. Naar Efterflcegten dommer af Virküingen, vil

den vist sande, ar Forfatterens Anssuelse har vceret

grundet paa Erfaring og Granftning over Fortidens

Bestemmelser. Lceseren bedes derfor ar undskylde, at

den egentlige Folgeorden saa vfte synes afbrudt og

intet egentligt Nesnltat at folge paa de bekjendtgjorte

Anordninger. Men Samlingen skal kün vise, at

gjeringen ei har forsomt at virke til Fceroernes Held.

Et storre statistisk-oeconomisk Vcerk vil, om mig undes

Livet, om kort Tid udkomme, hvori, saavidt Mne

locale Kundskaber tillade, geometrisk og arithmetifl

skal bevises F«roernes Opkomst under vor naadige

Landsfaders Regjering, og de grundede Forhaabnin:

ger man kan have, at disse i Fortiden for Moder-

landet lidet gavnlige Der, i Fremtiden künne blive e»

for samme vigtig Bestddelse. Denne Samling, hvor-

til i samme Vcerk vil henvises, vil derfor blive at

ansee som en Samling af Bilage til samme; — vg

hermed siutteS.