samlinger til fyens historie og topographie : fjerde bind · 2 Ä kong christiern den forstes dage...
TRANSCRIPT
v e i l e v s e k k e k ^ o w n l e s c l e i
S l s s g l s s o f s k e f n s s v i b l i o i e l c
LiWgtsfocsksmss Oidiiotsk St 63 cls! st tocssisgss OiL-Ossmsck, 3>ssgt L Osts. Ost sc st spseis!- didiiotsk msct v^cksc, ctsc sc ss cts! st vocss tssilss k^lwtscv, dissclt ssctst omtsttscicts slssgts-, >oks>- og pstsossitiistocis.
Lissgtstoi'sksmss Oidiiotsk: MtpV/didiiotsk.ctis-clsnmsi'k.ctk
^ocssisgss OI8-O33MA>'K, 8>ssgt 8- Osts:www.sissgtogcl3t3.ctk
S s m - s ^ / t , s k b /ü k /o k s / ts k Z n c /s Z ro Z t /s ^ i/LS^/cs/^ k rscks
m s c / 09 u c / s n o / rZ ? s ^ s M k . ZVs/^ c /s k c /^ e /s ^ LZ9 o m
s s Z c /w ^ s s ^ /c s ^ , Z ,^ o ^ o / ) Z ? s i/s - M k k s n ucZ Z süsk ,
/c s n c /u k n k c k o iv n /o s c /e 09 s n v s n c / o P O ^ -k Z Z s n .
ZVs^ oksk c k ^ s /s ^ s /9 o m s o m o m k s k k s k
s k o / )Z ? s i/s w k , s /^ c /s k W 9 l / 9 k s k i / s s w
o p m s s /^ Z ts o m p s , s k P O ^ -k Z Z s n k tt/N s/^ k // /V N k
/o s /^ s o n / ,9 , /o n V s k b /^U 9 -
Zamlingertil
Mm Historie og ToMsxhir,
udgivne
af
Fyens Stifts litterme Selskab.
F j e r d e V i n d .
O d r n r r .
Trykt i FyenS Stlftsbogrrykkeri hoS I . Ä. Dreyer.
1867.
Iudhold.
Stde.I. Mester Jorgen Jensen Sadolin, Fyens Stifts Reformator og
og forste evangeliske Biflop, ved Pastor Holger Fr. Rordam.. 1 v . Fortegnelse over Medlemmerne af Fyens Stifts litteroere Selflab 180 m . Forsvundne Legaler i Odense, ved StistSprovst Damgaard.... 185IV . Beretninger om Skamby Sogn, ved Pastor C. Hansen.......... 249V. Dalum Klosters Jordebog 1533, ved vr. pdil. O. Nielsen... 307VI. Hvorledes St. Knuds Sognekald i Odense mistede Skamby
SognS Kongetiende, ved StistSprovst Damgaard...................... 315
I.
Mester Jorgen Jensen Sadolin,F y n s S t i f t s R e f o r m a t o r og f o r f t e ev a n g e l i s k e B i s k o p .
Af Holger Kr. Rordam.
Ä la n d t de danfle Rcform atorer har S am tid saavelsom
E fte rtid , Venncr saavelsom Fjender, anvist M . H a n s T a v -
sen den forste P lads , og vistnok med Nette, thi Han var ikke
alene den forste paa Kamppladsen, men hvor S tr id e n mod de
papistifke V ild fa re lscr og deres Forsvarere var haardcst, der fa ld t
det som af sig selv, at Han gik i Spidsen og viste V e j. M e n
nccst efter'Tavsen har man sat M . J o r g e n J e n s e n S a
d o l i n , en M a n d , der vistnok ikke besad en ringere Jve r fo r
det renc Evangelium s Forkyndelse, men vel maafke noget
storre Rolighed og Besindighed, saa at Han ikke i samme G rad
som Tavsen henledede den almindelige Opm<rrksomhed og
Modstandernes Had paa sig^). Hans Virksomhed fo r den
cvangeliske Lceres Plantelse og Grundfastelse i vort Fadre land
var saa betydningsfuld, at Han utvivlsomt fortjener, a t der
fker et Forsog paa at stille Hans Levnet og Livsgjerning i et
klarere Lys, end det h id til er stet.
') Lr. I^Dtus, Rer. vanie. Inäex: -6eor^ili8 ^odavms Viderxiu« RxiLeoxus k'joQevsis, vir aäwoäunr bvLU8, et Zv euQäus o. Iia v v v la u L o n io re p u r x L t« ä o e triu L Lvanxellose in va n ia propLLsator.«
2
Ä Kong Christiern den Forstes Dage levede en M and
paa D en M o rs ved N avn C h r i s t e n J e n s e n S a d o l i n .
H an vo r Herredsfoged paa Den. I sit ZEgteskab med sin
H ustru Karen eller Karine, som man dengang sagde, havde
Han fem B o rn , tre S onne r, Jens, E rik og Jver, og to
D o tre , In g e r og T yre . Sonnen J e n s bosatte sig i V i -
borg, hvor Han crgtede M a rin e N ielsdatter, og havde med
hende en enesteSon, vor J o r g e n J e n s e n S a d o l i n , der
efter sin Fodeby oste kalbte sig B i b e r g . Forfatteren af den
flidyske Kronike, Reform ationens bitre Modstander Lektor
P oo l Eliesen, sogte at nedscrtte S a d o lin ved at fortcelle om
Ham, at Han var en S o n af en V ic a riu s eller Altcrprcrst i
V ibo rg , og altsaa var fodt udenfor lov lig t W gteflab; men
bette maa sikkert forkastes som en ondsiabsfuld Bagvaskelse,
opdigtet fo r a t nedscrtte en fa r lig M odstander'). J a lfa ld
synes de nsjagtige Familieoptegnelser af Hans Jorgensen
S a d o lin , en S o n af Reformatoren, hvorpaa ovenstaaende
Meddelelse om de tidligere Led af S lcrgten gründe sig, d r-
stemt at täte derimod?). M e n selv om Jorgen Jensens F a
der virkelig havde vcrret Prcrst, vilde Let fo r vor Folelse ikke
have noget saa scrrdeles stodende, om Han, som Tilfoeldet var
med saa mangfoldige katholfle Prcrster, havde levet i et hem-
m eligt JEgteflab, som kun en una tu rlig og ukristelig C o libats-
lov forbod Ham at legalisire. Navnet S a d o l i n skal vcrre
en Latinisering af S a d e l m a g e r , der v a rF a m ilie n s S lc rg t-
1) 8or. Nor. Dan. II, 581.
2) Nedensor er som Tilleeg Nr. 16 meddelt Hans Jorgensen Sado- lins, som det synes hidtil ganske upaaagtede, Beretning om Familien, hvoras det fremgaar, at allerede Stamsaderen sorte Navnet Sadolin.
3
navn'). D a bette N avn im id le rtid aüerede tillcegges S ta m -
faderen paa M o rs , er det rim e ligv is u rig tig t, naar der siges,
a t Jorgen Jensens Fader v a r Sadelmager af Haandtering.
Forovrigt kaldtes Reformatoren af sin S a m tid alm indelig
kun J o r g e n J e n s en, og Han selv fkrev sig, saavidt vides,
Heller aldrig anderledes, uden naar Han undertiden tilfo jed e :
V i b e r g i u s . D a Hans Efterkommcre im id le rtid in d t il denne
Dag have fo r t Navnet S a d o lin , og det nu engang er blevet
almindcligt at benytte bette N avn, som Reform atoren ganske
vist ogsaa vedkjendte sig, saa har jeg ogsaa stadig benyttet det
i denne A fhandling.
O m J o r g e n J e n s e n S a d o l i n s B a rn do m og t id -
ligsteUngdom vides intet. M a n kan efter Hans A lder, den-
gang Han dode, regne ud, at Han maa vcrre fodt 1499. M e n
naar der alm indelig fortcrlles, at Han gik i Skole hos den
bersmte D r . M o rte n B o ru p i Aarhus, saa grunder det sig
paa et sildigere, ganske uhjemlet S a g n ^ ). S na re re har Han
forst gaaet i Skole i sin Fodeby V iborg , og er derfra i en
A lder af nogle og tyve A ar gaaet t ib Universitetet i W itten
berg, uden at det er bekjendt, om Han tidligere har besogtHoj-
skolen i K jobenhavn^). H ans sencre L iv afgiver V idnesbyrdet
om den Jndflydelse, de vittenbergske Reformatoren have Haft
paa Hans Aandsre tn ing; men forresten er det kun bekjendt, at
') Bistop Peder Villadsen siger i en utrykt Oratio 6s sekola V i- bnrgeosi (Gl. kgl. Saml. 3006. 4) om Jorgen Jensen Sadolin: »Lrat ille oriuväus, anti<inL ZaäelriiLAeroriun fanliliL,xaueis Lvts avvis lieie (o. ^idnrßi) äesiit«.
-) Se Ny kirkehist. Saml. I l l , 460 -2 .I det af Förstemann udgivne .LLä. ViteberZensLZ sage viforgjceves SadolinS Navn, men da Listerne over de ved Universitetet indflrevne aabenbart ere ssrte meget ufuldstandig i de Aar, S a dolin kan have vcrret der, kan hin Omstcrndighed ikke gjsre det tvivlsomt, at Han virkelig har studeret i Vittenberg.
1*
4
Han i E fteraaret 1526, hoedret med Mestergraden, vendte t i l -
bage t i l V iborg , hvor Han fandt en frugtbar Virkekreds be
redt fo r sig.
H e r tra f Han nemlig M . H a n s T a v s e n i fu ld t A r -
bejde. K un i henved halvandet A a r havde denne M a n d vceret
i V ib o rg , men Han havde ollerede udrettet störe T ing . M ed
en beundringsvcrrdig E nerg i, ved Ordets og en urokkelig
O verdevisn ings sejrige M a g t, havde Han banet sig Vejen fra
S . H ans Klosterfomgsel t i l en Friproedikants S t il l in g . D en
ta lrige katholfke Gejstlighed turde ikke mere loegge Haand paa
Ham, th i allerede flokkedes en stör Skare T ilhorere om Ham,
naar Han om Eftermiddagen holdt Astensangsprcrdikener i
G raabrodrenes Kirke, som Munkenc, Haardt mod deres V ilje ,
havde maattet tilstaa Ham en saadan B ru g af. D a K . F r e -
d e r i k I i E fteraaret 1525 gjorde en Rejse i N o rre jy lland ,
benyttede Tavsen sig af Lejligheden t i l i Oktober s. A . at
erhverve et Beskyttelsesbrev, hvorved Köngen tog Ham i sin
„kongelige Hegn, Fred, V crrn og Befljcrrmelse" og antog Ham
svm Kapellan, dog med „F o r lo v og B e fa lin g " t i l at vcrre i
V ibo rg nogen S tu n d og prcrdike det hellige Evangelium fo r
Borgerne der ^). D e katholfke Proclatcr kam derved i den
storste Bevcrgelse; th i bette B re v var et aabent B ru d paa
Köngens besvorne Haandfoestning, hvori Han havde lovet „ a l -
drig at tilstede nogen K jcrtter, Luthers D isciple eller andre
at prcrdike eller lcere lon lig eller aabenbarlig mod den him -
melste G ud , den hellige Kirkes T ro , den heiligste Fader P a -
ven eller Romerkirken" ?). M e n Köngen lod sig ikke flrcrm m e;
') Om Tavsens tidligste Virksomhed i Viborg henviseS til H. Knud- fms nojagtige Undersogelstr i Annal. sor nord. Oldk. og Hist. 1847. S . 85 fs.
') Wegener, Aarsberetn. fra Gehejmearkivet. II, 71.
5
h id til havde Han holdt gode M in e r med Papisterne, saalomge
Foren fo r den fordrevne K . Christiern I l ' s Tilbagekomst var
overhcengende' ) ; men da denne Fare nu fo r det forste va r
fjernet, afkastede Han 1526 Masten. H a n havde a lt g jo rt
det i S onde rjy lland? ), nu var Raden t i l N o rre jy llan d , og
Bestjcrrmelsesbrevet fo r Tavsen er derfor en epokegjorende
Beqivenhed i vor Reformationshistorie.
Netop ved samme T id , som Tavsen saaledes sikredes i
sin Proedikevirksomhed, vendte M . J o r g e n J e n s e n S a
tz o l i n tilbage fra Vittenberg, beredt t i l at stille sig ved Hans
S id eb ). S n Prcrdikants G jern ing, saa anstrcrngende den
f i lte r t end var under bisse Forhold, hvor Menigheden begjoe-
rede daglig at Here G uds rene Evangelium forkynde, künde
Tavsen dog nok selv endnu overkomme, og maafle havde Han
a lt faaet H ja lp i denne Henseende*). D e rim od va r der stör
T rang t i l en P r c r s t e s k o l e , hvor unge Mocnd, der vare
blevne grebne af Evangeliet, men manglede Evne t i l at drage
t i l V ittenberg — Kjobenhavns Universitet va r endnu papistifl
') I et Brev, dat. Lejren for Auss (Aahus), TorSdag nast ester Dominica Dsötaro 1525, striver Tyge Krabbe til Köngen: „Kcereste nadige herre. Ieg roder eders nades hogmegtighedt fwlkommeligen, at eders nade über inthet Lutters partij i eders nades land, ellers besrycter Ieg, at then alsommegteste Gud skall taste beffwen oc wrede i ederS nades landt. Gudt alsommegteste vedt, at 2eg roder eders nade thette aff it got hierte oc vtij en goder rnening." (Orig, i Geh.-Ark.).
-') Kirkekalender sor Slesvig Stift. 1, 139.') Kirkehist. Samt I, 374.
Man künde saaledes tanke pac Graabroderen Rasmus, som sorlod sit Kloster for at slutte sig til Tavsen (Anu. f. nord. Oldk. 1847. S. 98), Rektoren ved Viborg Skole, M. Jakob Skjonning, der tillige var Prast ved S . Hans Kirke (smst. S. 96), og maaske den sorbenvarende Munk, Broder Thsger (Lovenbalki, om hvem mere nedensor.
6
— künde fa a den nodtsrftigste Uddannelse fo r a t optrcrdesom
evangelifke Procdikanter. E n saadan Skole havde Hertug
Christian samme A a r oprettet i HaderSlev under M . Johan
V anda ls Ledelse, men Undervisningen her vor tydsk, forsaa-
v id t det i a l hojere Undervisning dengang raadende latinske
S p ro g ikke benyttedes^). Desuden künde der nok behsveS
to saadanne S koler. S a d o lin , der lige Var hjemkommen fra
den hoje Skole, maatte synes vel egnet t i l at forestaa en
saadan evangelisk Dannelsesanstalt, og m id t under Herre-
dagen i Odense 1526, hvor Prcrlaterne af a l M a g t, fkjsnt
forgjceveS, sogte at fravriste Köngen en Tilbagekaldelse af
Hans Beskjcrrmelsesbrev fo r Tavsen, gav K . Frederik Mester
Jorgen Jensen Tilladelse t i l herefter at bo i V iborg og der
„loese og loese lade, hvad som ny ttig t kan vcere, fo r unge P e r
forier, som form aa at kjobe deres Kost, dog ikke fo r de P e r
forier, som det form aa og ville voere ud i U n ivers ite te r"; og
derhos fik Han Ret t i l „med sine dagligeFolk at nyde saadan
Frihed og P riv ileg ie r, som andre vore Undersaatter og B o r
gen i B iborg have og nyde", med Fritagelse fo r a l kongelig,
Borgerskabs og B yes T y n g e "? ). D e r er undertiden sagt,
a t S a d o lin ved dette B re v beskikkedes t i l Rektor ved V ibo rg
S ko le ; men det er en Misforstaaelse. Ikke fo r B o rn , men
fo r unge Moend skulde S a d o lin vcere Loerer. Skolens Rektor,
M . J a k o b S k j o n n i n g , om hvem der bereites, at Han, da
Tavsen kom ud af Klosteret, hvor Han havde vcrret holdt i
F o rva ring , indrommede Ham S . H ans Kirke at prcrdrke i,
var en M a n d , der vel forstod at gjore sin G jern ing fyldest
paa den rette M aade og i den rette Aand, saa Han ikke *)
*) Hvad der vides om Proesteflolen i Haderslev er samlet i Kirkekalender for Slesvig Stift. I, 140 ff.
") Verlaufs, Kjsbenhavns Universitet. Progr. 1850. S . 31.
7
tromgte t i l A flosn ing. H an blev jo , som bekjendt, senere den
forste evangeliske B ifkop i V iborg . Sporge v i, om S a d o lin
har Haft Medardejdere i sin Loerervirksomhed, da ncevnes
egentlig ingen saadanne, ligesom overhovedet alle C fte rre tn in -
ger om den vidorgske Prcestestoles Virksomhed mangle; im id -
le rtid fejle v i neppe ved at pege hen paa den forhenvoerende
M un k , B rod e r T h o g e r , som siges at have voeret af den
adelige Slcegt Lovenbalk, og om hvem v i vide, at Han t id lig
sluttede sig noje t i l Tavsen og ved sin D o d 1538 Var Lektor ved
V iborg Domkirke, altsaa i en Virksomhed, der noje svarede
t i l den G jern ing, som en Lcrrer ved en saadan Prcesteskole
maatte have' ) ; ogsaa en anden Omstcrndighed, der senere
skal omtales, tyder paa, at Han har vcrret S a d o lin s M e d -
arbejder. M en fo rovrig t vor denne vel M a n d fo r selv at
drage den storste D e l af Lasset.
Reformationen gik nu fremad med starke S k r id t i
V iborg , selv flere af Kannikerne fluttede sig t i l den, og B i
fkop J o r g e n F r i i s , der synes at have vceret en temmelig
ukirkelig M a n d , formaaede ikke at standse dens Fremgang.
F o r forste Gang lod nu d a n s k P s a l m e s a n g i G raabrodre-
kirkc Den tvingende Nodvendighed og ikke Lysten t i lD ig -
) I nogle Optegnelser as Christum Nielsen Juel, Prcrst i Strand by i Viborg Stist i 16de Aarh., findeS folgende hidtil ubekjendte No- tits: » riQv 1538 leiia guiQta aots xevteeosttzn obüt Du. Hieoä- xarus, leetor tlieologieus Vibsrßise.« Denne Efterretning maa staa til troende fremsor den sildigere Familietradition, at Thoger var Prcrst ved Sortebrodre Kirke i Viborg. Forovrigt ere Efterretnin- gerne modsigende, om Han tidligere havde vcrret Graabroder eller Korsbroder (Iohannilermunk); det sorste siger M . Peder Villadien, det sidste M. Chr. Erichsen (Ann. s. nord. Oldk. og Hist. 1847. S . 128. 130-1s.
-) Kirkehist. Saml. I, 337. 381 -2 . Ny kirkehist. Saml. I I I , 7: »LodolLstiei, unitLts. xriore korwa.» k8Llwos vLnivos » lausLno
eowxositos evLeinsre esexerunt.«
8
ternavn gjorde Tavsen og flere af Hans Venner t i l Psalme-
forfattere, og det er rim e lig t, at S a d o lin allerede dengang
har givet sin S k jcrrv med t i l Menighedens Opbyggelse. J a l-
fa ld have v i en bibelhistorifl Katekismuspsalme fra Hans
Haand, der, om den end ikke udnurrker sig ved noget hojt
poetist S v in g , dog egnede sig godt t i l at bringe B ibelhisto-
riens vigtigste S tykker og den kristelige T ro s og Loeres
Hovedsum i Menighedens E r in d r in g ') . Rygtet om R efo r-
m ationens merglige Fremgang i V iborg bevcrgede B if lo p
J e n s A n d e r s e n i F yn t i l i E fteraaret 1527 at komme
sin betrcengte M edbroder i V iborg tilhjoelp, idet Han t ilf lre v
B yens Borgemestere og Raad et B re v , hvori Han indstcrndig
advarede dem mod „den forlobne M u n ks og K jc rtte rs ", M o r
ten Luthers, Tilhcrngere, og foreholdt dem, at en Jldebrand,
der samme A a r bar overgaaet B yen, maatte anses som en
G uds S t r a f fo r Borgernes F ra fa ld , og at de hellere burde
tro K irkens Bidnesbyrd end en forloben M u n k s ; endelig ind -
fljcerpede Han, at den heilige S k r if ts rette Text kun var at
finde i den af Kirken autoriserede la tin fle Oversccttelse, V u l-
D e t er im id le rtid ikke rim e lig t, at dette B rev har
g jo rt sonderligt Jnd tryk paa Borgerne i V iborg , hvis störe
F le rta l allerede havde flu tte t sig fast t i l det rene Evangelium ,
som Tavsen og Hans Venner med usvakket Jve r vedblev at
forkynde. D a V iborg havde et langt storre A n ta l Kirker,
end der behovedes, naar den papistifle Mcssetjeneste fa ld t
') Brandt og Helveg, Den danfle Psalmedigtning. I, 37—8. En se- nere Psalme af Sadolin finde« aftrykt i Ny kirkehist. Samt. II, 60 1 -3 .
') Mitnter, Den danfle NesormationShist. 1, 470—3. I Anledning af Jldebranden fik Borgerne i Viborg 29 Decbr. 1527 kgl. T il- ladelse til at nedlagge nogle Gilder og oprette et Hospital istedensor (Langeb. Dipl.). Jfr. üogelatokt, kekorwLntes et Oatlivliei, x. 20 Kot.
9
dort, anssgte Borgerne vm og fik den 23de Februar 1529
kongelig Tilladclse t i l at nedbryde de mange K irke r og K a -
peller, som B yen ikke formaaede at holde ved M a g t, og at
beholde de tvende noesten oploste TiggerklostereS, G raabrodre
og Sortebrodre, K irker som deres fremtidige Sognekirker.
Domkirken, som noermest tilhorte B ispen og Dom kapitlet,
flu lde fremdeles blive ved M a g t^ ) .
Ikke lcenge efter maatte T a v s e n afflu tte sin Dirksomhed
i V iborg , som ved Hans Prcrdiken i faa A a r Var bleven fo r-
vandlet t i l en noesten suldkommen evangelifl S ta d . D e t vor
Köngens O nfle , at Han flulde gaa t i l Kjobenhavn, hvor den
evangelifle O plysn ing var loengcre tilbage end i flere af Lan-
dets mindre B ye r. O g Han künde nu ogsaa med Rolighed
forlade V iborg , ikke blot fo rd i Reformationsvccrket var saa
vidt fremflredet her, men ogsaa fo rd i Han künde ovcrgive F u ld -
forelsen af det af Ham saa heldig begyndte Vcrrk i tro Hoen-
der. Ind en Han drog dort i Som m eren 1529, ordinerede
Han S a d o lin og flere af sine Medarbejdere, som ikke tid -
ligere havde modtaget Proestevielsen, form odentlig ogsaa flere
af de unge Mcend, S a d o lin havde bannet i sin Proesteflole?).
D a der Aaret efter rejstes Anklage mod Tavsen pan Herre-
dagen i Kjobenhavn, fo rd i Han havde tilla d t sig bette S k r id t,
svarede Han dertil, at ikke havde Han viet Prcrsterne, th i det
Hörer G ud alene t i l : men duelige, loerdc og flikkelige Personer
havde Han vel forklaret A lm uen, og efter wenige Kristenfolks
V il je og Begjcering havde Han og andre kristne M crnd med
en alm indelig B o n t i l G ud og Hcrnders Paaloeggelse samtykt
°) Ami. sor nord. Oldl. og Hist. 1847. S . 123—4. Ursin, Slisis- staden Viborg. S . 30.
') Blandt dem, Tavsen ordinerede, kan med al Sandsynligbed nceoncS Maitis Lang, der blev ResormationenS Forkynder i Ränder« og 1537 Biflop i Aarhus.
10
dem at pradikc Evangelium og tjene den hellige kristne Kirke
med Sakram enter og anden tilb o rlig Tjeneste. O g det mente
Han at have g jo rt med des starre S k je l, efter Apostlenes
Lcerdom og Exempel, eftersom de, som stulde gjore det, vare
forsommelig derudi^).
S a d o l i n overtog efter Borgernes Onfke Embedet som
S o g n c p r c r s t ved S o r t e b r a d r e K i r k e - ) , uden at v i
vide, om Han listige har fortsat sin Prcrstestole, eller om denne
er ophsrt, da der samme A a r oprettedes en lignende evange-
l i f l Hejstole, forsynet med rigere Lcrrerkrcefter, i M a lm s .
D e t künde dog bemcrrkes, at naar Ehr. Pedersen i sit S k r if t
om at holde B o rn t i l Skole og S tu d iu m , 1531, omtaler
Fortidens slette Skolevcrsen, saa fajer Han t i l : „D e t er nu
en anden Verden, og gaar nu anderledes t i l , scerdeles udi
M a lm o og Kjobenhavn og J y l l a n d , som jeg haver spurgt,
at de nu haver begyndt at leere B a rn og unge Folk gode
Loerdomme baade i Skole og S tu d iu m " ( s : Hojstoler). Ved
Jy lla n d maa man her naermest ternke paa V iborg , og det er
derfor rim e lig t, at Skolevirksomheden er bleven fortsat, idet-
mindste saalaenge S a d o lin vor i B yen ^). — O m trcn t sam-
tid ig med at Han tiltraadte Prasteembedet ved Sortedrodre-
kirke, maatte fo rovrig t Dom inikanerne eller Sortebrodrene fo r-
lade deres Kloster, og det samme blev ogsaa Tilfaeldet med
den anden Tiggerorden i V iborg , Graabrodrene, som, efter
at have lid t wegen Overlast, ved N y taa rs tid 1530 bleve ud-
drevne af Klosteret, der senere blev B yens Ejendom, medens
Kirken, som ovenfor er bemerket, blev en evangclifl Sognekirke^).
') kllßsktokt, I)v coakütations tatioa vtc. x. 64—65.-) Kirkehist. Samt. I, 376.-) Chr. Pedersen- Danske Skrister. IV , 506. 605.') Kirkehist. Samt. I, 382. Ursin, Stiftsstaden Viborg. S . 17-18 .
11
I J u l i 1530 holdtes den bekjendte H e r r e d a g i K j o
b e n h a v n , hvor de katholstePrcrlater og de evangeliskePrcr-
dikanter fo r forste Gang stod ligeoverfor Hinanden som to
ligebercttigede P a rtic r, der skulde udfcegte deres S t r id med
aandelige Vaaben i Köngens og R igsraadets Paasyn. M .
J o r g e n J e n s e n S a d o l i n og M . J a k o b S k j o n n i n g
modle som Udsendinge fra den evangeliske Menighed i V i -
borg, og S a d o lin udviklede her ved sin gamle M edstriders,
Tavsens, S ide en betydelig Virksomhed ikke blot ved D e lta
gelse i Affattelsen af de forfkjellige M odskrifte r og T ils v a r t i l
Papisternes Klagemaal ovcr de lutherfke Prcrdikanter, men ogsaa
ved de Prcrdikener, som daglig holdtes rund t om i B yen af Ham
og de andre Prcrdikanter, og hvori de i de flarpeste Udtryk
gik los paa Papismens M is b ru g af enhver A r t og saaledes
bidrog mcegtig t i l at fremme Reform ationen i Kjobenhavn,
Ester sin Hjemkomst forfattede S a d o lin en B ere tn ing om
M sde t, hvoraf dog kun Brudstykker ere komne t i l os, hvilke
im id le rtid vise, at Prcrdikanterne, i deres N idkjlrrhed fo r at
komme deres Modstandere t il l iv s , undertiden i deres P rc rd i
kener have tilla d t sig spottende U d fa ld , der efter vor Folelse
gaa ud over det sommcliges G rcrndser').
0 Titelen paa Sadolin« Skrift vor: „Genswar som Dannemarck« Riigis Christelige Predicanther kortelig gafsue paa de u v ii Klage- maale ther Prcrlaterne oc theri« Llerckerii forde offner thennum, Begie diele schrifftelig forsckickede til Hoyborne Forstes Kon. Ma. Könning Fridericks eghen Haande vti KiobinghafsnS Herredage 1530. Met een kort eenfoldig fand Fortcelling om huad andhet Gudt Al- megtigste ther i samme syn sag seg til cehre, Alde ret Christne til trost och the Wgudelige Munde til een Genstoppelse eller syn eghen Haen- hedtz Spegel, shafsuer vdrettets." Skristet er nu tobt, men Udtog deras finde« i Danske Mag. 1, 89—95. Jfr. Bifkop EngelStoftS Ashondling om Herredagen i Kjobenhavn 1530, Theol. TidSskrift. 1 D. ll, 25 o. fl. St.
12
B la n d t de Perforier, der iscer maatte tjene t i l Skive
fo r de evangeliske Prcedikanters flarpe og satiriske Angreb,
ncrvner S a d o lin i denne B ere tn ing : „M ester M o r s i n g af
vor Rsverkule, vi endnu have i V ib o rg ", og siger, at Han
„paany blev udlyst af Prcrdikestolen fo r en B ands M a n d ,
som Han endnu er." Denne Mester M ors ing, der saavidt
vides ellers ikke er bekjendt, var som det synes Medlem af
V iborg Dom kapite l og var modt som dettes Udsending ved
Herredagen; af BandlySningen, som omtales, ser man, at
de evangeliske Prcedikanter nu, som om de allerede bavde
S e jren ihcende, vovede sig t i l at anvende samme Vaaben imod
deres Modstandere, som disse tidligere havde brugt imod dem,
idet de lyste dem i B and . Jdethele er det klart, at P rcrd i-
kanterne vendte tilbage fra Herredagen med en Sejrsfolelse,
der gjorde dem endnu utilbojeligere, end de forhen havde
vceret, t i l at taale de papistiske M is b ru g i deres Ncerhed.
V i se derfor ogsaa, at det kom t i l alvorlige Sammenstod,
strax efterat S a d o lin og S k jonn ing vare komne hjem t i l B i -
borg fra M odet. Tiggerklostrene, som overalt vare Gjenstand
fo r Protestanternes forste Angreb, vare jo a lt faldne, nu maatte
D o m k a p i t l e t , som endnu havde opretholdt den katholske
Gudstjeneste i Domkirken, holde for. H er var im id le rtid
S till in g e n forho ldsvis let fo r Angriberne og vanstelig fo r
Forsvarerne, eftersom allerede fem af Dom kapitlets M edlem -
mer, nemlig Kantoren M . N i e l s F r i i s og Kannikerne
M u t t i s C l e m e n t s e n , M . J e n s H a n s e n , J a k o b H a n
sen og C h r i s t e n S t u b , mere eller mindre havde flu tte t sig
t i l de evangeliske Prcedikanter. D e forfattede i Forening U d-
kastet t i l en n y O rd n in g fo r en d a g l i g e v a n g e l i s k G u d s
t j e n e s t e i Domkirken, der skulde aflose den h id til gjceldende
romerst-katholfle. Denne „kristelige Skikkelse og R efo rm ais paa
13
M esselcrsning, Sang og Prcrdiken", der sikkert isoer kan
t ilf lr iv e s S ad o lin , indehvlder folgende Bestem melser'):
Hver D ag, naar Klokken flaa r flre om M orgenen, f la l
Ottesangen begyndes paa La tin fo r Klerkerne, som da have
Lyst og gudelig Begjoering t i l at handle heilige Psalmer, Lec-
tier af Bibelen og heilige D octorers kristelige H o m ilie r og
Fork laring derover, med I's veum og andre kristelige Lov-
sange af den heilige S k r if t , og andet. N a a r Klokken fla a r
fem, f la l der ringes t i l en kristelig Prcrdiken fo r menige N i
m m , og naar det har ringet sammen, f la l den Helligaands
T ide r synges paa D a n f l t i l at opvoekke Hjcrrterne t i l Gude-
lighed i samme Prcrdiken at höre, og om den Helligaands
Naade at bede, og den Tjencste f la l vcrre ude, naar Klokken
flaa r scx. M ellem syv og otte skulle Klerkerne syngc den t i l
Dagen hörende Tidesang paa La tin med en kristelig P r im a -
lectie og gudelige B onner. M ed otte flet f la l der ringes
t i l en kristelig Messe fo r dem, som have behov at annamme
det heilige Sakram ent, og t i l samme Messe f la l og sie en
kristelig Prcrdiken paa en halv T im e fo r dem, som ikke kunne
komme t i l den anden Prcrdiken. Forresten f la l der ingen
Messe fle i Domkirken, paa det at det heilige Sakram ent,
Jesu K ris ti Legemes og B lo d s , ikke f la l m isbruges. Klokken
Ire am Sommeren og tv om D inieren f la l der ringes t i l
Aftensang, at synges der fo r Klerkeriet paa La tin af den hei
lige S k r if t , ren lig og pu rligen , og strax med den f la l
synges en Psalme paa D a n fl og gjorcs en kort og gudelig
Formaning af den heilige S k r i f t fo r dem af den kristelige
') Munter, Resormationshist. II, 719—21. Christen Sind, en Son as Christiern Il's ivrige Tilhcengcr og Ledsager i Londflygtigheden, Borgeinester Peder Stub sra Biborg, havde puderet i Vittenberg 1518 (Ny lirkehist. Samt. I, 461).
14
A lm m , da tilstede kommer, og saa bede G ud om Naade og
stilles ad i Jesu Navn. Dette er den daglige Tjeneste. M en
om Sondagen stal der i Domkirken begyndcs Messe og P rcr-
dikener, naar det er ude i begge Sognekirker. O g naar det
ringe r efter K l. 12, stal der og i Domkirken prcrdikes, paa
det unge Folk stal holdes fra D r ik og anden Losagtighed og
t i l G udSfrygt. M en om M orgen og Asten stal der fle T je
neste med S an g og Proediken, som foreskrevet staar om de
andre Doge.
Denne O rdn ing indsendtes den 2den September 1530 t i l
Köngen, understreven af de ovenncrvnte sex Medlemmer a f
Kap itle t og cn af Kirkens V ika rie r, H r . J e n s N i e l s e n ^ ) ,
med Begjcrring om kgl. Stadfcrstelse, og denne Bcgjocring
stottedes ved et samtidigt Andragende fra Borgcrstabet og
Lensmanden J e n s H v a s ^). M e n paa samme T id indgav
B istop J o r g e n F r i i s tuende Klagestrifter t i l Köngen. I
det ene besvcrrede Han sig over tre af de ovennoevnte evange-
liflsindede Kanniker, H r . Jakob, Mester Jens og H r . C h r i
sten S tu b , der alle vare af borgerlig Fodsel og allerede af
den G ru n d maatte vcrre den adelige Biskop im od; Han paa-
stod om dem, at de „u d i deres H a rn is t" havde voeret med i
et O plob, Borgerne i V iborg havde g jort imod Ham, og be-
gjcerede derfor, at Köngen vilde se igjennem F ingre med, at
Han t ilb o rlig straffede dem fo r deres Opsoetsighed. T i lG je n -
gjoeld tildod Han at vise sig v il lig mod Köngen i andre M a a -
I At denne Mand allerede tidligerc havde erkläret sig for Reformationen, kan vistnok sluttes af den Omstcendighed, at K. Frederik, Fredagen nast efter S- Michaelis Dag 1528, havde givet ham Brev paa S . Laurentii Kapel udenfor. Viborg med Kirkegaarden, at bruge og beholde til sin Nytte, saalange Han levede (Reg. o. a. L. 2, 60).
0 Munter, Reformationshist. H, 714—8. Ann. s. ». Oldk. og Hist. 1847. S . 136
15
der, navnlig ved at forfremme Köngens Kancelliskrivere t i l
Kannikedommer, naar Han derom modtog Köngens Forskrift.
I det andet Klageskrift besvirrede Han sig hojlig over B o r -
gerne: de havde flere Gange g jo rt voebnet O p ro r imod Ham,
havde indtaget Köret i Domkirken, aflaaset D eren t i l hanS
Bispegaard og sat S eg l fo r S akris tido ren; de havde over-
faldet Bispens egen Kapellan, medens Han stod fo r A lteret i
Messen, og ligeledes andre Proester nede i Domkirken,
og frarovet dem Kalk og D isk; en af Kannikerne, H r .
K j e l d O l u f s e n , havde de fordrevet fra B y e n ') , og t i l a lt
bette sagde de, at de havde Köngens B e fa lin g ^ ). D e t er
im id lc rtid ikke rim e lig t, at K . Frederik 1 har taget sig af
Klagen; Hans P o lit ik bestod netop i at lade Tingene gaa
deres egen Gang uden at blande sig deri mere end hgjst nod-
vendigt. M e n det lader sig dog ikke ncrgte, at Han ved u fo r-
andret at opretholde de evangeliske Prcedikanters M r in g s - og
Lcerefrihed, selv hvor deres Udfald mod Modstanderne udar-
tede t i l Skjoeldsord, eller ved at forholde sig passiv, naar
Alm uen tillod sig voldelige Angreb paa Klostere og kirkelige
Perforier, tilstrcrkkelig viste, at Han selv var P a r t i Sagen.
H an havde ogsaa i et B rev , som ikke mere er bevaret, op-
fordret M agistraten og Borgerstabct i V iborg t i l at befordre
og fremme G uds O rd (o : den evangelist'e Prcediken) af deres
yderste Form ue; Han künde da Heller ikke godt nu gaa i Rette
med dem, naar de i god T ro , om end temmelig voldsomt,
sogte at gjore Hans B e fa ling fyldest^). Under bisse Forho ld
") Denne Mand maa dog senere vcrre kommen iilbage, da Han dode 1555 som Kannik i Viborg (Chr. Nielsen Juels Optegnelser).
r) Bispens wende Klageskrister findes aftrykte hos Münter, a. Skr. 11, 709-13. Jfr. Ann. f. n. Oldk. og Hist. 1847. S . 132 -5 .
'") Denne Opfordring fra Köngen kjendeS kun as BorgerneS Omtale af den i deres Slrivelse as 2 Sept. 1530 (Münter, a. Skr. I I , 714).
16
blev Biskoppen Jorgen F r i is 's S t i l l in g hojst ubehcigelig, og
den blev cndnu vcrrre derved, at Paven, ubekjendt som Han
var med Forholdene i den danfle Kirke, begik den Uklogskab
at scette Bispen i B a n d i Anlernling af T ra tte , denne havde
med en Kannik i Ribe, hvorved Han na tu rligv is blev endnu
mere mogteslos. F o rov rig t synes Bispen, hvem de kirkelige
S äger vistnok m indre laa paa H jcrrte, naar Han blot künde
bevare sine Jndkomster ubefkaarne, selv at have Haft M o d
paa at benytte sig a f den almindelige F o rv irr in g , t i l at t i l -
egne sig Rettigheder eller Ejendomme, som tilhorte Dom ka-
p itle t. Saaledes forstaa v i nemlig et B re v t i l Ham fra
Domprovsten i V iborg ( C h r i s t i e r n P e d e r s e n ) , hvori
denne omtaler „nogen U v ilje " , der var opstaaet mellem B i
spen og nogle M edlemmer af Dom kapitlet i Anledning af
„cn ny Skikkelse, som Bispen agtede at ville gjore der i
K irke n ", og at Han havde sat Kantoren ( M . N ie ls F r i is )
og H r . S everin (en af Kannikerne) i B and . Domprovsten
m isb illige r bette S k r id t og udtaler sin F ryg t fo r, at „den ny
Skikkelse" skulde komme Ham og Hans Efterfolgcre i P ro v -
stiet og flere Dannemcend i K ap itle t t i l Skade og Forfang, og
Han m inder Bispen a lvo rlig om den Ed, Han havde svoret
V ibo rg K irke og Kapitel, dengang Han overtog Bispeembedet^).
A t S a d o lin og Hans Medbrodre under disse forvirrede
Forhold have Haft omtrent fuldstoendig f r i Haand t i l at fremme
den evangeliske O p lysn ing paa bedste M aade, og at de have
brugt Lejligheden efter bedste Evne, kan ikke betvivles. I N o
vember 1530 udgav S a d o lin sin ovenmrvnte Beretning om
') Ami. for Nord. Oldk. og Hist. 1847. S . 136. Brevet er udateret, men kan ialfald ikke vare celdre end 1530. Chr. Pedersen (vel at adflille fra den bekjendte Skribent af samme Novn), hvis Navn mest er knyttet til Odense, vil finde narmere Omtale i det folgende.
17
Forhandlingerne ved Herredagen; tidligere i samme A a r havde
et andet lille S k r if t fra Hans Haand fo rla d t H ans V in -
gaards Presse i V iborg . D e t er en Overscettelse as et Stykke
af Luther om ZEgteflabet, streuet fo r at begramdse Forcrldre-
nes Ret t i l enten at sormene deres B o rn W gteflab, som
mange tidligere havde gjort, naar Bornene bleue tvungne ind
i Klostere, eller at tvinge dem t i l at aegte nogen imod deres
N ilje . S k rifte t ender med en Rcekke Brudevielsestexter sam-
lede t i l H M p fo r „enfoldige P rc rs te r"^ ). — Dette S k r i f t
m inder os om, at S a d o lin selv brod med den gjcengse Fordom
mod Prcrsternes ZEgtestab, idet Han under sit O phold i V i -
borg crgtede M a r i n e J b s d a t t e r H e g e l u n d , en B o rg e r
datter fra Skive, med hvem Han havde 10 B o rn , som senere
skulle ncrvnes.
Ester det stärkt bevcegede A a r 1530 kom et A a r, der fo r
Reformationssagens uedkommende gik ualm indelig stille hen.
De truende Skyer paa den po litifle Synskreds optog T a n -
kerne, th i det rygtedes, at Christiern I I rustede sig stcerkt og
beredte sig t i l med Vaabenmagt at gjenvinde sit Labte Rige.
S a d o lin tilbragte endnu dette A a r i V iborg , men Hans V irk -
somhed her na'nnede sig sin A fflu tn ing . V iborg var saa at
sige en fuldkommen evangelist S ta d , men der var endnu andre
') „Twenne besluttinge medt nogre Christelige raade aff Gudtz oerdt om Egteschabff, boede soreldre och borne ßaare nyttige at rette seg efsther, moed then mangefoldt behendighedt ßom dieflen aldweghne i rhenne tiid oprorer til at sorspilde then helige staet mz. Mart. Ludther. Fordanschedt aff Georg. Io . Viberg. 1530. — Prenthz i Viberg aff Hans Wingartner tridie vgge fore pinsS dag 1530." N. M . Petersen siger (Lit. Hist. I I, 206) ligesaa urigtigt om dette Skrift, at det ikke findes i Kong. Bibl., som om Sadolins Be- retning om Herredagen, at den sin des der. Det er ogsaa urigtigt, naar Petersen. (smst.) tillcrgger Sadolin Forsatterfkabet til deu malm oste Beretning om Herredagen.
2
18
Dele af D anm ark, hvor Reformationen kun var i sin forste
Begyndelse. Ligesom Tavsen 1529 var bleven bortkoldt fo r
at gaa t i l Kjobenhavn, saaledes modtog S a d o lin i S lu tn in -
gen af 1531 eller i Begyndelsen as 1532 O p fo rd ring t i l at
begive sig t i l O d e n s e , hvor der endnu stod megct tilbage
at gjore, da F yns S t i f t havde vcrret forho ldsvis mindst be-
ro r t af Reformationskampcn.
M a n plejer alm indelig at anse F y n b o e r n e fo r dem af
vore Landsmamd, den hurtigst gribe en Tanke og leitest lade
sig henrive af den; men, at dsmme efter Reformationens
G ang, synes det samme ikke at have vare t T ilfceldet paa hin
T id . A l t gik her fredeligere af end paa de fleste andre Steder.
D e t er i den Henseende ogsaa betegnende, at naar man fra -
regner, at den katholske Kannik P o v l R eff i en kort T id (1522)
havde sin Bogtrykkerpresse i N yborg , fandtes der i R e fo r
m ationstiden intet B o g t r y k k c r i i hele det störe F yns S t i f t .
Bogtrykkerne fulgte med Bevcrgelsen; hvor den stcerkeste aan-
delige G joering va r, der var ogsaa mest fo r dem at fortjene.
H ans V ingaard havde sin Presse i B iborg , saalcrnge Tavsen
og S a d o lin virkede der; men da de drog bort, flyttede Han
t i l Kjobenhavn. F ra V ib o rg , M a lm o og Kjobenhavn udgik
R e fo rm ationslite raturen, og naar der i hele denne T id ingen
S k r if te r tryktes i F yns S t i f t , tyder det paa, at Begjoeret
efter saadanne var m indre her end andensteds. Odense
B ispesto l beklcrdtes in d til 1529 af den bekjendte J e n s
A n d e r s e n med Ogenavnet B e l d e n a k . H an var i hele sit
L iv saa stcerkt optagen af verdslige Anliggender og S tr id ig »
Heber, at Han ikke havde stör Lejlighed t i l at give sig a f med
aandelige S ä g e r, som Heller ikke synes sonderlig at have
interesseret Ham. E n V tn af Reformationen var Han ikke,
f ljo n t Han dog Heller ikke synes at have Hort t i l dens bitreste
19
Fjender. O m Luther stal Han have sagt, at der a f M unke-
flokken vor frcmstaaet en loerd men ond M a n d , der paaforte
de lade Buge K r ig , og som vilde bevirke, at de forglemte
og tilsidesatte Videnfkabcr vilde komme t i l ZEre ig je n ' ) . H an
synes dog altsaa at have Haft en Folelse a f, at det var med
aandelige Daaden, at Reform ationen skulde bekjcrmpeS.
Reformationsbevcrgelsen i F yns S t i f t viste sig forst i
A s s e n s , hvor Karmelitermunken Peder Laurentsen og Prcrsten
Christen Skrok, fra Aaret 1527 af, vakte et stärkt Rare, som
efter faa A a rs Forlob forte t i l , at Assens blev en evangelifl
S ta d - ) . F o rov rig t viste de ny Forestillingers Jndflydelsc sig i
B istop Jens Andersens T id iscer deri, at A lm uen paa flere
S tcder i S t if te t vcrgrcde fig ved at yde T iende, faa Köngen
1528 ved flere B efa linger maatte indstjcrrpe, at T iendepligten
ingenlundc var ophcrvet, men nctop stadfaestet ved Herredagen
i Odense 1 5 2 7 ^ ). M e n i Aaret 1529 nedlagde B if lo p
Jens Andersen sit Embede og overdrog det med KongenS
Samtykke t i l M . K n u d H e n r i k s e n G y l d e n s t j e r n e , der
h id til havde vcrret Dom provst i V iborg * ) . Denne M a n d
kjendte fra B iborg af Reformatorcrne og kan ncrppe antages
fo r at have Hort t i l deres ivrige Modstandere, l alle T ilfcelde
maatte Han udentvivl ved Overtagelsen af Bispeembedet
forpligte sig saaledes t i l Köngen, at hanS Hcender vare
bundne, selv om Han i sit H jcrrte künde have fo lt Lyst t i l at
standse Reformationens Fremgang. Overhovedet synes Han
at have vcrret en verdsligsindet M a n d , der ikke bekymredr sig
') NLM8kort, 8er. sxiscox. Otkiv., 8cr. Rer. Vau. VH, 240.') Se min Asbandl. om AssenS i Saml. til FynS Hist, og Topographi,
I. 225-31. '-) Se Ny kirkehist. Saml. I I. 696 Not. 2.<) Paludan-Müller, Jens Andersen Beldenak. 2 Udg. S . 90—91.
2»
20
meget om aandelige T in g . D e r fortcelles, a t H a n s T a v s e n paa
Rejsen fra B iborg t i l Kjobenhavn 1529 besegle Ham i Odense;
om Han udrettede noget ved Besaget, maa dog lades u a fg jo r t ') .
M e n ia lfa ld er det ikke r im e lig t, at Katholic ism ens ivrige
T a lsm a nd , Dom inikanerprovincialen D r . H a n s N i e l s e n ,
der Aaret efter henvendte sig i et Sendebrcv t i l Gyldenstjerne
fo r at stemme Ham mod den evangelifle Prccdiken, har ud-
rettet senderlig mere hos den temmelig indifferente B ifk o p * * ) .
F o re v rig t va r Tavsens Ophold paa Hans Fedeo af fo r kort
Varighed, t i l at Han künde udrette stört fo r Reform ationen der.
Ved A are t 1529 eller 30 ansattes den siden saa bersmte
P e d e r P a l l a d i u s som Skolemester i Odense, men Han
var den G ang endnu temmelig ung og uforsogt^). D a Han
1531 opgav Embedet og drog t i l V ittenberg, understottet af
den rige Borgemester i Odense M ichel Pedersen (Akeleje),
hvis S e n Knud Michelsen og en anden ung M a n d fra
Odense sulgte med Ham t i l B ittenberg ^ ), blev F r a n t s
B e r g , en S e n af den beromte Kunstner C laus B erg i
Odense, hans E fte rfo lg e r i Rektorat. Ogsaa denne var iv r ig
') Hvitseldt, S . 1313, siger, „at Tavsen havde gjerne omvendt Ham, men Han skaffede dermed ingen Frugt." Mynster anser dog Sado« lins senere Kaldelse til Fyn som en Frugt af Tavsens Besag (De danske Udg. af Luthers Katechism. 2 Udg. S . 7).
*) Rnxelatokt, Reform, et OLtllolioi, x. 23, Kot. 43.2) Heiberg, Ped. Palladius, S . 5. At Hans Gjerning i Odense dog
ikke har vceret uden Frugt, synes at fremgaa af den smukke Forlalling om Hans „gamle Discipel, Hans Bentssn, fodt udi Odense", som Palladius meddeler i sin VisitatSbog, Kirkehist. Saml. I I , 567.
') Erone, En Odense Borgemester i 16de Aarh., Saml. tilFynS Hist, og Topogr. I I I , 233. Samtidig med P. Palladius blev ved Univ. i Vittenberg indskrevet: Reureutina Retina Ottonisnaia og <!imnntna Hickael (Ny kjrkehist. Saml. I, 464). At den sidste var Borgemester Mich. Pederseus San, Knud Michelsen, hvis Meutor Palladius vel altsaa har vceret, anser jeg for utvivlsomt.
21
lu therfls indet, hvorfor Hans Fader, der holdt fast ved de
gamle Anfluelser, fik Ham fjernet fra B yen og anbragt i
Tjeneste hos B if lo p Jve r M u n k i R i b e ' ) . S a m tid ig Var
der i Odense en anden Skolemester, C h r i s t e n H a n s e n ,
der har vundet sig et Navn som D anm arks ocldste dramatiske
D ig te r ; i en af sine Komedier fra 1531 satiriserer Han over
Munkenes Uscrdelighed og giver paa denne M aade et V id ne s-
byrd om sin S ten in ing2 ). A lt det var dog kun Anlob, som
tydede paa, at T iden snart var moden t i l , at der künde
gjoreS noget fo r Reformationen i Odense, naar man havde
en M a n d , der künde stille sig i Spidsen og lebe Bevcrgelsen.
D e t var derfor vistnok efter K . Frederiks udtrykkelige O n fle ,
at B if lo p Knud Gyldenstjernc opfordrede S a d o lin t i l at
begive sig herhid, hvor Hans Ncrrvcrrelse nu gjordes mere
fornoden end i V iborg .
M a n har h id til varet u v is , om S a d o l i n er kommen
t i l Odense 1531 eller 1532; men ser man hen t i l , at P rio re n
i S . Knuds Kloster, C h r i s t e n P o v l s e n , 1532 fik kgl.
B e fa ling t i l at give Ham f r i Underholdning og B o lig i
Klosteret samt 40 M a rk i aarlig Lon , saa er det sandsynligt,
at denne B e fa ling falber samtidig med S a d o lin s Ankomst t i l
B y e n ; th i naar Han kom paa hojere O p fo rd rin g , er det
ogsaa r im e lig t, at der strax maatte sorges fo r Hans nod to rf-
tige Underholdning 3). M e n fo rov rig t fremgaar det a f det
folgende, at Han maa vocre kommen tid lig paa Aaret.
>) Danste Mag.1, 26. Sagnet, som Holberg ferst har meddelt (Danm. Hist. II, 556), om at Fr. Berg nedrev ArcewboldS TfladSbreve (1517), Passer ikke godt med Tidsregningen, og omtaleS Heller ikkc i Hans LevnetSbeskrivelse. Nyere Forfattere have uden Hjemmel henssrt Begivenheden til 1531.
' ) Nyerup og Rhadek, Den danste DigtekunstS Hist. I , 135—6. H istorist TidSstrist V . 497-501.
') Danste Mag. II, 67.
22
S porge v i, hvilken S t i l l in g S a d o lin kom t i l at indtage
i Odense, da er det aabenbart, at Han ikke blev slet og ret
evangelisk Proedikant; meget mere kom Han t i l at udove
et S la g s ovcrordnet T ilsyn med den evangeliste OplysningS
Fremgang i hele S t if te t. P rio ren i S . Knuds Kloster, den
ovenncrvnte Christen Povlsen, siger: „K nud Gyldenstjerne,
L Ie e tn s t i l F y n , forfkrcv samme Mester Jorgen hid at
voere Hans P rad ikanter. S a a prcrdikede Han hannem fra
FynS S t i f t og sig selv deri ig jen" ' ) . D e r er ganfke vist
noget trcrffende i kenne Bemcerkning. S a d o lin kalder sig
selv Gyldenstjernes „ M e d h j a l p e r i O r d e t " ka ä ju to r in
ve rd v - ) , og denne Betegnelse synes at passe godt t i l de
faktifke F o rh o ld ; th i det folgenve v il vise, at S a d o lin optraadte
som en evangelisk Coadjutor fo r den katholske B iskop, et
F o rh o ld , som vi ellers ikke finde noget tilsvarende t i l i vor
Reform ationshistorie , uden man v i l tcenke paa S till in g e n i
S le sv ig S t i f t , hvor der var fire Superintendenter fo r de
evangeliste Menigheder, samtidig med at Godfle Ahlefeld
endnu var i sin Funktion som katholfl B is top. Omstcendig-
hederne mebforte, at S a d o lin stk endnu friere H ander i sin
Virksomhed, end Bistoppen maaste havde tiltcenkt at indrsmme
Ham. Ikke lange efter Hans Ankomst blev Knud G ylden
stjerne nemlig bortkaldt i verdslige Forre tn inger, idet O ver-
anforselen over den Flaade, som stulde angribe Christiern I I ,
der var landet i Norge, blev Ham betroet i A p r i l 1532^).
F o r sin Bortrejse overdrog Han de egentlige B ispeforre tn inger
') Danste Mag. I I , 67.') 8er. Rer. Vau. VIII, 526.
Gyldenstjerne afsejlede den 2den Maj 1532 med Flaaden sra Kj»- denhavn.
23
t i l Generalvikaren N ie ls Povlsen r) , medenS han m undtlig gav
M . Jsrgen S ad o lin Fuldm agt t i l at afhandle med Prcrsterne
paa det forcstaaende Landemode om den M aade , hvorpaa
Menighedcrnes kristelige O plysn ing bedst künde frcmmes,
ligesom Han maafle a lt tidligere havde givet sit Samtykke t i l ,
at S ado lin ovcrsatte Luthers lille Katekism us, fo r ot den
künde tjene Prcrsterne t i l Bejledning. D en 27de M a j 1532
holdtcs Landemodet i Odense, og her forelagde S a d o lin da de
forsamlede Pra'ster den lille K a t e k i s m u s , som Han med
Rette kalbte „den fände, heilige Kirkes gamle L a rd o m ", idet
Han vistnok med Forscrt undlod at satte Luthers N avn i
Forbindelse med den^). T ill ig c meddelte Han, idet Han ligesom
talte i den fravarende B istops N avn folgende indtrcrngende
Form aning t i l Prasterne om at tage sig a f den forsomte
kristelige B orne la rdom :
kaulmus Lu oü'ieii8 saerir vieLrinm epi8ooxi rnunus 8er. Rer. Darr. V II, 242.
Bogen blev forst trykt ester Landemodet under folgende Titel: „Een Catechismus eller then hellige Kirckis gamle Lerdom, med nogre christelige Raadt om henneö tilbsrlige oprettelse oc tractering, forschicked af Erlig ock welbyrdig Herre, Her Knud Gylden- stiern, wdwaldt Ordinerer oc Bifcop vdi syrische bispdom, til syne Prcrstemode i Odenö, anden Dag Trinitatis Aar etc M- D. xxxii. Fordansted aff Isrghen Iensen, tha Predicker y samme Sted. Med ocsaa en christelig Formaning til Presterne fsrst y bogen oc en besluttelig atuorsel om een tilstanden Examinatz wdi xxx beneffnte Artickler, oc aff samme gode Herres mwndelig deffaling. — Tryckt y Kiobnehaffn aff Hans Wiingarthener von Stuckgarthen anno Oommi N. v . xuff ZanotL ^oLLimi8 Afften, Onm xraei» et krsnileZro re Ls e8tati8». Det sidste bekjendte trykte Exemplar brcrndte under KjobenhavnS Bombardement 1807 (Verlaufs, Hist. Esterretn. om d. st. kgl. Bibl. S . 278); men heldigviö var der tidligere taget Afflrifter af Bogen, hvoras en er trykt i Kierkegaards Nordist TidSflr. for christel. Theologi I I I , 220-37.Da Skristet er bogstavret aftrykt paa et almentilgjcrngeligt Sted, har jeg, for at lette LcrSningen, ved Gjengivelsen her tilladt mig
24
„ I Dannem om d, som den Helligaand har sat t i l P a -
storer ud i K ris ti Menighed, hvilken Han har erhvervet ved sit
B lö d : v ider, at baade den G udfrygtighed, som v i alle bsr
at have i den Haje guddommelige Majestocts strenge B efa ling,
som Han har betroet os t i l over sine Faar, og a lvo rlig har
tilsagt os (Ez. 3 ) : at dersom v i forssmme at paaminde den
syndige, og Han dsr dort ud i sin Ugudelighed, da v i l Han
krcrve Hans B lö d af vore Hcrnder; desligeste og den M edynk,
v i ere alle pligtige at have over den svare Jammerlighed,
man maa höre paa den sättige, ulcerde A lm ue, saavel i
Kjobstederne som paa Landet, at mange, der have mer end
Halvdelen udlevet sin A ld e r, vide endnu saa godt som plat
in te t af deres ? a te r uo o ts r, eller 6 reäo , eller de 10 Guds
B u d o rd , om Daabs og andre Sakramentes K ra ft og
M ed fs lge , som de dog alle have ladet love fo r sig i Daaben,
at de fkulde uforsommelig loere og flikke fig efter; og end mange
S teder ere deres Sogneproester selv saa vanvittige (uvidende)
derud i, at man maa blues fo r at sige det. Begge bisse
Nodtorftigheder have derfor troengt os, at v i skulde sorflikke
eder denne Katekismus fordanfket, som den er baade paa
La tin og Tydsk tilfo ren udgangen, med nogle Raad derhos,
t i l saadan forflrevne ugudelige og skadelige Forssmmelses
O pretn ing i den heilige Kirke, G ud t i l Lov og W re , eder
t i l V il je og M edhjcrlp , og M enigm and her i S t if te t beson-
derlig t i l en evig G avn. Lader derfor bisse T in g vcrre vore
ypperste S tu tu tL ^vn oä a li^ eller Prcrftemodeskik paa denne
T id , at hver retter sig efter denne T rakta t, som Han v i l lade
sig befinde en ret Sogneprcrst og en tro GudS T jener at voere."
enkelte Smaaforandrmger af foraldede Ordformer eller Ordstillinger. Forovrigt behoveS der kun faa saadanne JEndringer, da Skristen er afsattet i et meget godt Sprog.
25
„A k evige, retvise og barmhjocrtige G u d , hvad künde I
vel tcrnke, det maa vcrre fo r en G rum m elighed, at blandt
saa mange tusinde, der dog alle ville kaldes Kristne og
dristelig bruge den hellige Kirkes wenige Sakram enter med os,
er der neppeligen en af hver hundrede, der vide den kristelige
Bornelcrrdom at locse enfoldelig ud, end sige kjende og forstaa
og kunne gjsre Rede derfor, som de burde. D e arme Folk have
fast ingen Skilsm isse fra ustjellige Barster (u fornuftige D y r )
i den S ag . Hvad ville I derfor svare K risto Jesu, I
Sogneprcrster, som v i t i l denne D ag have nobles t i l a t betro
saadant Embede paa G uds Vegne. Endog v i maa vel og
selv bekjende os derudi skyldige at voere, idet v i have ej i
denne S ag saa set t i l eders Haand, som os burde at besage
den hellige Kirkes T jcnere ; dog er det fo r eders Forsommelse
kommet, at Folk ere vordne i denne Lcerdom saa saare
vanvittige. G ud se derfor i Naadc t i l os. E r det ikke en
svar Ugudelighed og alsom storste Skjomsel, at Kirkemisse,
Korsebyrd, A artid og andre Menneskepaafnnd, der var fo r -
bunden med allehaande M is b ru g , men som bragte Forde l og
P ro f it , det have I vel allesammen uforsommelig taget vare;
men bette her have I aldeles fo rg lem t, at se t i l , at den
sättige A lm ue, der eder befalet e r , maatte have lc rrt V o r -
herres B u d , Troens A rtik le r og Vorherres B o n , k a te r
irostsr, med de hellige Sakramenters rette B ru g og S k ik .
V e , Ve v i l her vorde a f, med m indre man sig skjot (snart)
herudi re tter."
„D e r fo r bede v i eder a lle, Sogneprcrster og Prcrdikere,
ved den almcrgtige G ud, at I a lvorligen gjsre eders Embede
fyldest og forsorge rettelig den faltige A lm ue, soni eder paa
Guds Vegne er befalet, hvilket I kunne og retteligst gjsre,
dersom I efter denne vor Forstikkelse loere ederS A lm ue og
26
Sogneborn denne KatekiSmus, og besonderlig unge Folk den
idelig foreholde og inderlig indtrykke, forst i sin Text hver
S ondag , fidst i Prcediken, naar I skulle ta llc (fremsige)
T ro e n , derna'st hver Hsjtidsdag i sin korteste Udllrggelse, og
siden a lt id , naar Lejlighed gives, videre og bredere udlagge
hver Artikkel i en Hel Prcrdiken. Dersom og nogle (Pr<rster)
ere saa saare skrobelige i Lwrdommen, at de aldeleS in te t vide
af dette udenad, da lade de sig ikke vcrre fo r gode t i l at
lcrse sine Sognefolk denne Lcrrdom fo r af Bogen, O rd fo r
O rd , som v i have her ladet fordanske og udsoette fo r eder."
Ester denne F o rm an ing , der giver et sorgeligt men
sandt B illede af den kristelige O p lysn ings stelle T ilstand
under Pavcdommet, folger Katekismens sa'dvanlige T ex t, i
a lt vcesentligt saaledes som v i endnu have den. Derefter
meddeler S a d o lin „nogle ydermere Raad om denne kristne
Loerdoms tilb s rlige Trakterelse." Disse Raad fortjene wegen
Opmcrrksomhed, idet de give os en klar Forestilling om den
evangelifle K irke -P rax is hertillands i det crldre lutherfle
T idS rum .
Forst paamindedes Pra'stcrne om ikke at bruge fo r-
stjellige O r d , naar de leerte A lm ucn Katekism us, men
a ltid at holde sig t i l samme F o rm , „saa simple Bonder
og unge Folk maatte omsider leere O rd fo r O rd de Stykker,
de have lovet i Daaben at skulle vide, og nu lcenge desverrre
ere ud i forsomte." D e rfo r skulde Prcesterne, istedenfor, som
de h id til plejede, ved S lu tn in gen af deres Prcrdikener at
opregne allehaande S y n d e r, hvormed de mere besncrrede end
befriede Sam vittighederne, herefter „opregne denne Kate-
kism us og fände hellige KirkeS gamle kristne Loerdom, og
saa torkle Troen, som herefter fo lger, t i l et sandt a lm indeligt
S k riftem aa l at g jo re", og sige: „Kjoere kristelige Venner,
27
falber nu paa eders K m r og tcrller den heilige kristelige T ro
med mig og siger: Jeg tro r paa G ud Fader a lting moegtig,
H im m els og Jords Skaber osv. M ed denne heilige T ro
skulle I nu bekjende eder skyldige fo r G ud mod alle hanS
B u d o rd , som saa lyde: D u stal ikke have fremmede G uder
osv. G jo re r derfor eders S kriftem aa l med m ig og bekjcnder
fo r G ud eders S y n d e r, at G ud maa vorde os naadig; og
siger: G ud vcrre mig arme S ynd e r naadig". (H e r feiger nu
cn ud forlig og meget smuk S kriftebon). Paa samme M aade
fkulde Prcrstcn nu ogsaa gjennemgaa de andre P a rie r af
Katekism us, Bennen og Sakram cnterne, idet Han ikke blot
fkulde fremsige Fadervor og Jndstiftelsesordene, men ogsaa
give en kort og praktisk A nvisn ing t i l deres rette B ru g .
Hele denne Katekismusundervisning fkulde ende med F reds-
bennen: „H e rre G ud, giv os bin Fred i bisse vore farlige
Doge, th i v i have p la t ingen anden, som orloges (s trider)
fo r öS uden big, vor G ud og H erre , H a lle lu ja h !"
Ester denne Anvisn ing t ilfe je r F orfa tte ren : „S e denne
her Katekismi Fadson kan man nu saa enfoldelig fortoelle
hver Sendage, saa den simple A lm ue og unge Folk maatte
saa med T iden lcrre O rd fo r O rd de 10 G uds B u d , vor
T ro ö A rtik le r, O reäo , k u te r nooter og de hcüige S a k ra -
menters Jndstiftelse og B ru g , som de have ladet love fo r sig
i Daaben og selv burde at bekjende, naar de rettelig blive
firmede (konfirmerede), det er stadfcrstede og tagne fo r
Fu lde, at va>re rette K ris tne , der maa annamme det hellige
A lte rs Sakram ent og vcrre lodtagne ud i andre den hellige
Kirkes almindelige Goder. M e n dersom nogle v ille denne
kristelige Lcrrdom saa forsmaa, at de ej ville lcrre bisse fem
Stykker, idetmindste ud i sin Text (o : uden F ork la ring ), saa
flu lle de paamindes, at de fornegte K ris tum , og at de ere
28
ikke Kristne vg bor ikke at stedcs t i l det heilige A lters S o«
kram ent og ikke Heller maa staa Faddere t i l naget B arnS
Dobelse; og dersom de v ille nyde nagen kristelig Frihed i
de S tykker, Paven har g jo rt Forbud paa, da skal det ikke
tilstedes dem, men man skal lade dem farc t i l deres Pave,
ja t i l den samme Djoevel, som holder dem i saadan Ulydighed.
O g var det unge F o lk , da burde deres Forcrldre at lade
dem miste M aden , in d t il de vilde det leere. Og var det vel
t ilb s r lig t , at vore kristne Fyrster lagde nagen svar B ide
( S t r a f ) paa saadanne Skardanter (ryggeslose), ikke at nogen
flu lde ellcr moatte trcrnges t i l T ro e n , men at der maatte
holdes en udvortes T u g t blandt kristne F o lk , hvad Heller en
vilde siden vccre en from Kristen eller en fordom t Skalk.
N a a r de have da saa leert denne Katekismus enfoldelig O rd
fo r O rd ud i sin T ex t, da skal der og gives den en kort U d-
lcrggelse derover, dog lid t ad Gangen, saa de kunne det vel
beholde; og skal dertil berammes en lempelig (passende) T id ,
enten om Sondag Efterm iddag eller andre Helligdage, i det
S ted Fo lk dog ellers plejer at vcere orkelose eller t i l D rik s .
D a künde man bruge denne her vor forncrvnte Katekismi
Udlceggelse, en P a rt en D a g , en anden P a rt en anden D ag ,
stedse ved de samme O rd at b live, t i l de kunne den leere."
Forst naar Menigheden saaledes var bleven sikker i Kate«
kiSmens Text og enfoldige Fork la ring , flu lde Prcrsten indlade
sig paa en videre Udvik ling , oplyst ved Steder af Skristcn.
Forfatteren meddeler ogsaa adflillige Anvisninger i denne
Henseende. D e r er isoer to T in g , som Han udforlig og in d -
trcrngende m inder om. D e t ene er, at Folk ikke maatte ophore
at holde deres B o rn t i l B ogen, fo rd i der nu ikke mere var
den Udsigt t i l , at de künde opnaa rige P rägender, som den
katholfle K irke havde ydet dem, der vilde vie sig t i l denS
29
Tjeneste. D e t andet er en a lvo rlig Advarsel mod at foragte
Sakram entet, fo rd i de evangelifle Prcrster havde oplyst Folk
om M isbrugene i den papistiske Messe. Herom siger F o r-
fatteren: „M a n skal og befinde, at fo rd i det pavelige
Regimente gaar nu fast under, da findes der mange, der
aldrig bryder sig om at gaa t i l det vcrrdige Sakram ent, men
forsmaa det ligesom en unyttig T in g ." Saadanne fkulde
man a lvorlig minde om , hvor stör en S y n d de begik ved at
forsmaa den dyrebare G ave, Herren i Sakramentet havde
fljomket sin M enighed; og at naar et Menneste mente, at
Han ikke trcrngte t i l G uds Naade, da var det det stcrrkeste
B ev is fo r , at Han var ganfle fangen i S yndens S na re .
M a n flu lde dog ikke foreflrive dem nogen Lov , hvorofte de
stulde modtage Sakramentet, men alene tilbyde dem det hver
Sondag og Helligdag, og med F lid fremhcrve dets störe B e -
tydning og Nodvendighed t i l det kristelige L ivs Opholdelse.
S k rifte t ender med, at B ispen (eller rettere S a d o lin i
Hans N avn) siger: „E fte rd i den evige G u d , som i sin
heilige Kirke har sat ikke blot eet S la g s Tjenere men flere, af
sit guddommelige Forsyn har betroet os t i l , at v i skulle have
T ilsyn med, at G uds O rd blive her rettelig prcedikede, og
loegge Haand paa at gjore en kristelig S k ik efter samme G uds
O rd , da ville v i ogsaa med samme G uds vcrrdige Hjcelp,
om Han giver os Naade og Raad d e rtil, visiiere om a lt
S t if te t med nogle lcrrde Mcend og da gjore en uv ild ig
(n p a rtif l) kristelig Exam inats blandt Sogneprcesterne ud i de
almindelige Hovedartikler og P unkte r, dem bor at v ide, om
de flulde vcrre duelige t i l saadant Embede." D erefte r anfores
30 Lcrrestykker, som Prcrsterne iscrr maatte vcrre betcrnkte paa
at kunne gjore tilfredsstillende Rede fo r ved den forestaaende
Exam ination; deriblandt na tu rlig v is KristendommenS Hoved-
30
stykker, samt de fleste Adskillelsespunkter mellem den evan-
gelifle og Romerkirkens Leere og B ru g , f. Ex. A rt. 2 0 :
„H va d S teder de (Prcrsterne) vide sig baade af Skristen og
de heilige Forfoedre t i l at befljarme denne kristclige T ro med,
at v i alene fo r T roen t i l G ud ved Kristum blive retfocrdige
og salige. 2 1 : Hvad man skal llrre om Helgene. 2 2 :
Hvorledes K ris tus har befalet at- uddele det vcrrdige S a k ra
mente. 2 3 : Hvem G ud har budet SEgtestab, og hvem det
er f r i t . 2 4 : Hvad Messen er, og hvo rtil den er flikket
(stiftet). 2 5 : H vo r det gjsres behov at skrifte, fo r man gaar
t i l G uds B o rd . 2 6 : Hvad man skal holde om Skjelnet paa
M a d (o: om Faste). 2 9 : O m A flad, P ilg r im s flr rd , B r s -
dreskab, Jordcfcrrd, Munkestads og T iggeri.
M a n har alm indelig kalbt bette fo r sin T id saare merr-
kelige S k r if t , der bedre end noget andet viser os den oeldste
evangelifle Leerepraxis hertillands, K n u d G y l d e n s t j e r n e s
Katekismus, og det lader sig jo ikke noegte, at der baade i den
forudskikkede Form aning og i E fte rfkriften tales i Bispens
Navn. M e n allerede M ynster har bemerket: „hvo r günstig
man endog v i l anse Knud Gyldenstjerne fo r at havc varet
stemt mod den ny Locre, er der dog ikke lidet i Bogen,
som man vanstelig kan antage at voere kommet fra en katholsk
Praclats P e n " ' ) ; og v i maa heri fuldkommen samstemme
med denne Forfa tte r og endog gaa et S k r id t videre, idet v i
antage, at Bispen ikke engang har set S k rifte t, for det a lt
var trykt. D e t indeholder en saa klar evangelisk Bekjendelse
og en saa bestemt antydet Forkastelse af Romerkirkens M td -
farelser og M is b ru g af enhver A rt, at det neppe er toenkeligt,
at en katholsk B istop künde give sit Samtykke t i l detS O f-
fentliggjsrelse i denne F orm . Desuden laa Gyldenstjerne,
') Om de danske lldgaver af Luthers lille Katekismus. 2Udz. S . 9.
31
dengang Prcrstemodet i Odense holdtes og S k rifte t trykteS,
med Flaaden fo r Aggershus, hvor Han ganfle vist har hast
helt andre T ing at toenke paa end Katekismusser. V i maa
derfor antage, at Forholdet har vceret bette: fo r sin Afrejse
og fo r S ado lin endnu havde forfattet S k rifte t, har B ispen givet
Ham Fuldm agt t i l at meddele de forsamlede Prcrster en af
Ham forfatte t Overscrttelse af Katekismus, dog uden Ved-
fojclse af Luthers N avn, samt en passende A nv isn ing t i l
S krifte ts rette B ru g tilligemed den forelobige Meddelelse om
en B is ita ts , Bispen, formodentlig ledsaget af S a d o lin , vilde
holde i S t if te t. Udfsrelsen af Hvervet har Han paa G rund
af sin Fravocrelse maattct »verlade t i l S a d o lin s eget S k jo n ,
og denne har da ud fo rt det paa den M aade, Han efter sin
Anskuelse sankt r ig tig . Dette stadfoestes ogsaa af Overskriften
vver den indledende Form aning, hvori B ispen indfsres t a l e n d e
i forste Person. D en lyder nem lig : „E n Form aning t i l alle
Sogneprcrster ud i F yns Bispestift, af G uds og deres udvalgte
O rdinerers, H r . Knud Gyldenstjernes, M a n d a t om denne
Katekismi eller kristelige Loerdoms N sdtorftighed." A t S a d o
lin har overstredet M andate t, kan vel ikke paastaas, da det kun
kjendes af denne O verskrift og Bogens almindelige T ite l; men
al Sandsynlighed ta le r dog for, at Biskop Gyldenstjerne ikke var
gaaet saa vid t i at bryde Stauen over den romerfke K irkes
hele Lcrrevej, om Han selv havde vcrret tilstede.
Dette S k r i f t maatte notwendig aabne O jnene paa den
cvangelifle Lcrres Modstandere fo r, hvor stör Fare der va r
paa Fu lde, om S a d o lin kom t i l at udfore den bebudede V i -
sitats med tilhorende Exam ination. S o m v i tidligere have
bemcrrket, havde den romerfle K irke endnu stcrrke Rodder i
Odense S t i f t ; her bestod endnu de fleste Tiggerklostere, saa-
som G r a a b r o d r e k l o s t r e n e i Odense, Svenborg og N y
32
sted; det i Nykjobing blev fsrst samme A a r (1532) oploft og
g jo rt t i l et Hospital. D o m i n i k a n e r ! ! o s t e r e t i Odense
bestod formodentlig ogsaa endnu. Og der fandtes i disse
Klostere idetmindste enkelte M crnd , som endnu gjorde haard-
nakket M odstand, saasom B ro d e r N i e l s P e d e r s e n , som
Lektor Peder Laurentsen i M a lm o i et S k r if t fra Aaret 1533
kalder „den graa U lv i S v e n b o r g s Faarösti", og hvem
Han forudsiger Vorherres S t r a f fo r Hans G jenstridighed^).
A t de sleste Sogneprcester, iscer paa Landet, endnu vare den
katholske Lcere hengivne og fulgte det gamle S p o r med Messe-
lcesning osv., kan ikke betvivles. D e t var fo rft i Aaret 1532,
at K . Frederik I begyndte at paalcegge enhver, der blev kaldet
t i l nogen af Kronens Patronatskirker, „a t Han uden M enne-
flens Sced og Lcere skal k la rt og rent prcedike og lcere og
forkynde Sognefolket det heilige Evangelium og tjene dem
med kristelig Daabs Sakram ent, Vorherres Jesu K ris ti Le
gem og B lö d , efter G uds rene O rd , som en ret e v a n g e l i s k
og kristelig Prcediker, Sjcelessrger og T jener bor og pligtig
er at gjore, som Han med den heilige S k r if t kan bevise; og
at Han ej skal holde ukristelige Ceremonier, enten udi een
M aade eller anden, imod G uds Lcrrdom og heilige O rd eller
og den apostoliske S k r i f t og Jndscrtning" ^). M e n de Prce-
En fand oc ret cristen vnderuisning om preste embede etc. Malms 1533. Bl. K. i vsis. Naar man tager Hensyn til denne Dtring, er det rimeligt, al Svenborg Graabrodre Kloster bestod endnu ved Begyndelsen af Aaret 1533, fljont der ved Kongebrev, dateret Alle- helgensdag 1532, var truffet Bestemmelse om detS Forandring til et Hospital, „naarsomhelft de Graabrodre smst. udgangendes og samme Kloster forladendes vorde" (Reg. o. a. L. 4, 28).
') Nye danfle Mag. V I, 146—8. Den Formular, her er meddelt til et Kaldsbrev for en evangelisk Prast, er udateret. I Rvxosts. äixl. Vau. henforeS den til Aaret 1532 i Almindelighed. Tiden kan dog bestemmeS noget narmere; det aldste Kaldsbrev, udstedt efter
33
ster, som a lt rare i Embederne, künde en saadan Regel endnu
ikke foreskrives. V e l har der jo vistnok vcrret starke evange-
liske Rorelser ogsaa paa andre Steder i S t if te t end i AssenS,
men det er kun saare faa Efterretninger, som ere opbevarede
derom. F ra L a n g e l a n d vide v i, at her ved Aaret 1531 var
en evangelist Prcrdikant, H r. B e n t P e d e r s e n iR udk job ing ,
der ved sine Prcvdikener trak Bonderne fra Tryggelsv t i l sig
og drog ud og prcrdikede fo r dem i deres egen Kirke t i l stör
Fortrydelse fo r Stedets Sogneprcrstr). Prcesten i N y b o r g ,
H r . N i e l s P e d e r s e n , har vist ogsaa vceret evangelisksindet;
Han fik nemlig i Aaret 1532 en Benaadning af Köngen og
blev efter Reformationens Fuldendelse i sit Embede^). I
O de ns e nawnes Prcesten H r . J a k o b F r o s t ved S . A l-
bani Kirke som den evangeliske Leere oprigtig hengiven i Aaret
1532^). D e t samme var sikkert ogsaa Tilfceldet med P rc r-
sterne paa flere S teder i S t if te t ; men den störe Mcengde af
dem var dog utvivlsom t endnu Romerkirken hengiven.
Under disse Forhold maatte S ad o lins dristige S k r id t vcekke
Bevcrgelse og Harme, iscrr da Han vistnok ikke undlod hsjt
og lyd t fra Pradikestolen at angribe de gamle M is b ru g og
forkynde den utilflorede evangelifle Lare. D e r dannede sig,
formodentlig ved Munkenes og Prcrsternes hemmelige Ophidselse,
denne Formular, som vi have sundet, er nemlig dateret: secrrväs. terra, post äonriareLm IriäreL (o: 18de Marts) 1532. Ved bette Brev fik RasmuS Olsen Prcrsentats paa Vedby Kirke paa Falster »per resiAvLtrovem Du. M artini ^otrarrrris« (jsr. Barsod: Den sal- sterfie Gejstligbeds Personalhist. II, 228). Formodentlig er da Be- flutningen om denne ny Form for Kaldsbrevene tagen ikke lange ssr ovenomtalte BrevS Udscrrdigelsesdag. ^
') Ny kirkehist. Saml. II, 292-3 .') Hosman, Fundationer. V, 433.) Pontopp. Ann. N, 870. Bloch, Den syenfle GejstlighedS Hist. I,
601-4.
3
34
en Scimmensvcergelse mellem den katholsksindede D e l af
B orgerflabet i Odense om at overfalde Ham, medens hau
stod paa Prccdikestolen. Paa samme T id stulde det gaa ud
over Hans tvende Medarbejdere, N i e l s B r u n ^ ) og Skole-
mesteren T h s g e r , rim e ligv is vor gamle Bekjendt, B ro d e r
Thsger fra B iborg , som havde g jort S a d o lin Fslgeflab t i l
Odense?). H eld igvis fik den kgl. Lensmand paa Ncrsbyhoved
S lo t , N i e l s J e p s e n , itide N ys om den truende Bevcr-
gelse blandt Almuen, saa Han forhindrede Uddruddet; men S a
dolin solle sig dog usikker i Odense under Dispens Fravcr-
velse, saameget meresom dennesGeneralvikar, N i e l s P o v l -
sen, synes at have vceret en iv r ig Modstander af Ham og
maaske har staaet bagved den omtalte Sammensva'rgelse. Han
modtog derfor det striftlige T ilb ud , som den gamle Biskop
J e n s A n d e r s e n , der efterat have nedlagt Bispestaven synes
at v«re bleven günstigere stemt fo r Reformationen, ved „den
lcerde Colom an" (en ellers ubekjendt Person) gjorde Ham om
fo r en T id at söge et Fristed hos Ham paa Hans G aard
Kjcrrstrup paa Taasingev). O g her forblev Han formodentlig,
l) Siden Lcrsemester ved S . Knuds Kirke i Odense. Bloch, ans.Skr. I, 268-70. Nyt hist. Tidsskr. VI, 54.
") Om Br. Thsger sortcrller Hvitfeldt (S . 1313), at Han 1529 fulgte med Tavsen til Kjsbenhavn. Her er Han dog neppe forbleven, da Han ikke sorekommer blandt de evangelifle Lcrrere, der vare sorsam- lede her i Anledning af Herredagen 1530. Da vi ellerS ikke kjende nogen Skolemester i Odense af Navnet Thsger, sorekommer det mig rimeligt at antage, at det har vcrret SadolinS viborgste Medarbej- der, der ogsaa her har staaet ved Hans Side; dog er Han feuere vendt tilbage til Viborg (se foran S . 7 Not. 1).
') Det ovenstaaende er et Forssg paa at sorbinde de tvende Efterret- ninger Lcr. Rer. I)au. VII, 242 og VIII, 526. Nigtignok hen- fsres Bevcrgelsen i Odense paa fsrstncrvnte Sted til 1531, men dengang var Sadolin jo neppe i denne By, og det hele Passer tun til Tiden, da Gyldenstjerne var fravcrrende (April—Juli 1532).
35
saaloenge t i l G y l d e n s t j e r n e i S lu tn in gen af J u l i vendte
tilbage t i l Odense fra sit norfle Tog, der har flösset Ham
en saa sorgelig Navnkundighed ved den trolose K ap itu la tion ,
Han afsluttede med den ulykkelige K . Christiern I I .
Ester sin Hjemkomst viste Biskop Gyldenstjerne sig
mcget m is forno jc t med Generalvikaren N ie ls Povlsens Adfcrrd
ligeoverfor S a d o lin . F o r im id le rtid a t bevare S lin n e t af
Upartisihed, lod Han anstille en Relig ionsdisputa ts mellem dem.
I denne gik S a d o lin a f med en saa fuldkommen S e jr , at N ie ls
Povlsen bleu syg af Wrgrelse og aldrig forvandt dette Neder-
lag, iscrr da Biskvppen siden ikke blot viste Ham sin R inge-
agt, men ovenikjobet idomte Ham en Pengebode, vistnok ikke
fo rd i Han havde trukket dct korteste S tra a ved D isputatsen,
men snarere fo rd i Han havde overskredet sin Kompetente i sit
Forhvld t i l S a d o lin under Bispens F ravare lse^). SporgeS
der, om Bispen har godljendt S ad o lins Optrcrden ved P rc r-
stemodet og ved Udgivelsen af Katekismus, saa kunne v i ikke
give noget tilfredsstillende S v a r paa dette S porgsm aa l.
S k rid tc t vor nu engang g jort og lod sig, som Sagerne stod,
ikke godt gjore om igjen. B e l vide v i ikke, om den bebndede
V is ita ts og E xa iilina tion af Proesterne er kommen istand, men
saa meget er vist, at Gyldenstjerne ved sin hele H o ldn ing
hostede stör Berommelse hos Protestanterne, der fremstillede
Ham som et M onster t i l Efterlignelse fo r Hans Embedsfcrller'^).
') 8cr. Rsr. van. V Il, 242. Hr. Niels Povlsen forekommer endnu 1538 i Odense (Danske Mag. I I, 76); hoilken Stilling Han dengang indtog der, er mig ikke bekjendt.
') (P. Laurentsen) En sank og ret cristen vnderuisning om preste embede etc. Prentet i Malms 1533, den fredag nest heilige Tre Kongers Dag. Her siges Bl. C. iv: „Nogre (Bisper) legge der stör flilh och vind paa, ath vide oc sticke huad rettelige tilborligt er csster deris besalning i den christne kirke. I bland huilcke ssrst oc stemmest
3 *
36
Ded S lu tn in gen af de 30 A rtik le r eller Lcrrestykker, som
S a d o lin i Efterskriften t i l Katekismus besternte t i l Gjenstand
fo r den tillommende Exam ination af P insterne, t ilfo je r Han
folgende A nv isn ing t i l en ret O p lysn ing om disse Punkter:
„O m alle disse A rtik le rs kristelige Forklaring og redelige A n t-
svar (Besvarelse) af den rene bibelfle S k r if t og klare G uds
O rd er der nu Boger udgangne og fangelige paa god let
La tin , hedder O on t'^s io tickei eum ^p o lo ß ia e^u8ä6m, hvilke
kunne vcrre en tro Jndv isn ing ud i S k r if te n ." D a det im id -
le rtid maafle var vanskeligt fo r mange Prcester at faa disse i
Tydskland trykte Boger — ia lfa ld künde de let bruge en
saadan Undskyldning, eller foregive Ukyndighed i Latinen —
faa besluttede S a d o lin sig t i l at give et nyt og v ig tigt B i -
drag t i l den evangeliske O p lysn ings Fremme hertillands, idet
Han foretog sig at overscette den a u g s b u r g s k e B e k j e n -
delse paa Dansk. Bogen var fcerdig fra H ans V ingaards
er den gode herre, paa verdzens wegne afs fleckt og byrd edell oe vel byrdig, oc paa kirckinS vegne en Erlig Prelate oc Biscop, Her Knud Gyldenstierne till Othenss, huilcken met bud, myndig defalning och prentede christne bsger hafsuer giffuit en mening vilge och chri- stelige begcrring til kende i sm stickt, ath Gudz ord, christen lcrrdom och anden god flick flall wcrre ved macht och crre. och i lengst och mcrre (met Gudz hielp) baade hoss hannem selff, Presterne och al- mwen, flall baffue och saa sin tilborlige fremgang, oc lsgn, vgudelige paasund, oglerii, falfl kyflhed (det er Presters Hörern oc florlofsnit) oc anden dieffuelss och menniflins lcrrdom flal der mett Gudz ord och sandhedzlerdom soriagiss." Bl. D iii: „Gud gifsue, at de (Bisperne) ville tage exempel afs den gode Erlige Bisp afs Fyen, oc gsre saa- danne Synodalia och prestemodiss statuter, som Han hafsuer giort i sit Stickt menige Prester till christelig lcerdom oc vnderuisning, oe simpel almwe till gafsn oc salighed, Da beuiste de dem nogit bedre i deriss embediss nafsn, en de nw gisre." — Det fremgaar dog ikke besternt af disse Steder, om P. Laurentsen har hast andet at gründe sin Ros over Gyldenstjerne paa, end den under Hans Navn udgivne Katekismus.
37
Presse iK jobenhavn den 28de J u n i 1 5 3 3 ^ . B la n d t G ru n -
dene t i l S k rifte ts Udgivelse paa D a n fl anfsrer S a d o lin , at
enhver deraf künde se, at den evangeliske Lcrrdom ikke var
noget Kjcetteri, som den ofte udraabtes fo r ; og Han lcegger
Vcrgt paa, at inden den augsburgske Konfession endnu var
forsattet, forte de evangelifle Prcrdikanter i D anm ark den
selvsamme Lcrre, der her var udta lt, hvilken Overensstem-
melse Han betragtede som et Vcerk af den Helligaand, der fo r-
ener alle den heilige Kirkes Lemmer i een T ro , uden Hensyn
t i l , hvor langt de i Rummet og T iden ere adflilte fra Hin
anden. E t saadant Forsvar fo r den evangeliske Lcrres S a n d -
hed og Kristelighed var af den storste Vigtighed paa den T id
dette S k r if t udkom, th i den lOde A p r i l 1533 var K . F r e -
d e r i k I dsd, Han der h id til havde opretholdt den evangelifle
Lcrrefrihed trods alle Forsog fra Prcrlaternes S ide paa at
tilin tetg jore den. D e t var at forudse, at der nu vilde komme
vanflelige T ide r fo r de evangelisksindede, saalamge der ikke
var nogen Konge, der künde og vilde tage sig af dem. D e t
var derfor i det rette O ieblik, at Overscettelsen af den augs-
burgfle Konfession udkom, eller, om man v il, ncesten fo r sent;
th i faa Dage efter (3 J u l i 1533) vedtoges paa Herredagen i
Kjobenhavn en Reces, der var hojst ugunstig fo r den evan
gelifle Lcrrefrihed og stillede en Gjenoprettelse af de a lt t i l -
intetgjorte papistifle Institutionen- i Udsigt. D e T iggerklo-
') „Then Christelig Troes oc lcrrdoms bekiendelse som bleff indssrd fore Hsyborneste Stoermechtig Keyser Karl V : i Augsborg ^ 1) XXX. Vdsatt ül Otthenss wed Io r en Ienssen afs Biberg: Alle Dantfle til een wnderwiiselig paamindelsse Som ^mod samme woffveruinde- lig lcrrdom ere forforde Och til Hermes medholderers aldtiid rede vndschylding. Kiobenhafsn Anno 1533. — Trycht aff Hans Viin- gart i Kiobenhafsn S . PederS oc Powels afften Aar et cets. MDxxxiii."
38
stere, som ikke cndnu vare oploste, stulde holdes ved M ö g t.
Biskopperne flulde hver i sit S t i f t alene have Ret t i l at be-
fkikke Prcrster og Prcrdikanter, som flulde opretholde Messer
og Gudstjenester efter kristelig S k ik og lcrre Sognefolket
at leve efter det heilige Evangelium. KronenS og Adelens
P a trona ts re t underkastcdes Bispernes T ilsyn . T ilto g nogen
uberettigct sig at befkikke Sogneprcrster og Prcrdikanter imod
B ifkoppens V ilje , flu lde Han forfslgeS t i l T inge og straffes
som Boldsm and. B a r nogen Prcest saa uduelig, at Han ikke
künde taales, flulde dog ingen af egen M a g t afscrtte Ham,
men klage fo r B ifloppen, dog maatte ingen Sogneproest af Had
fortroengtes fra sit Em bede').
Ved kenne Reces Var a l M yndighed udelukkende lagt i
B ispcrnes H a nd e l, og havde der vcrret en alm indelig Regje-
rin g i Landet, som künde have opretholdt Necessens Bestem -
melser, saa havde det set ga lt nok ud fo r de evangelifle P rc r
dikanter. F o r S a d o lin var det im id le rtid en H jcrlp , at
K n u d G y l d e n s t j e r n e vistnok var den af R igets B i -
flopper, der var gunstigft stemt fo r den evangelifle Lcrre;
men det va r dog et stört Sporgsm aal, hvor fast Han vilde
vcrre under de forandrede T ids fo rho ld . B i finde ia lfa ld
in te t S p o r t i l , at Han adskilte sig fra sine Embedsfcrller under
Forhandlingerne paa Herrcdagen; kun nogle af de ivrigst
evangelisksindede verdslige R igsraadcr, som M agens Goye og
E r ik B an ne r, vagrede sig ved at besegle Recessen. M en der
va r saa lid t Fasthcd og Enhed i Styrelsen paa denne T id ,
da Landet ikke havde nogen Konge, men hver R igsraad paa
en M aade regjerede som Konge i sin Egn, at HerredagSbe-
') Roscnvinge, Gl. danfle Lose. IV, 146—7. Paludan-Müller, Grevens Feide. I, S9 ft. giver et klart Overblik over hele Stillingen.
39
flutn ingen langt fra blev af den Betydning, som den ellers
künde havc foaet. D e t var kun en kortvarig Reaktion, vel
skikket t i l at prove Aanderne, der herved indtraadte. M e n
v i kunne ikke undre os over, at de fleste evangeliste P rcrd i-
kantcr under de »klare Forhold og efter den Prove, de nys
havde faaet, paa den Befkyttelse, de künde vente af R igets
Herrer, sluttede sig Folkepartict, dengang Grevefejden Aaret
efter uddrod. D e künde um ulig forudse den Vending, T in -
gene vilde tage — at de derved i T iden vilde komme t i l at
staa som dem, der havde „ fo r t Avindskjold mod deres Fce-
dreland" — eller de mistige Forhold, hvori mange af dem
künde blive inddragne: det var en T id , da det va r overor-
dentlig vanskeligt at tage f it P a rti. Paa den ene S ide den
iv rig evangelisksindede Hertug Christian af Holsten med Hans
tydske Adelsregimente, paa den anden S ide Udsigten t i l atter
at faa gamle Kong Christiern tilbage — der sikkert ikke vilde
vife sig mindre evangeliflsindet, og hvem mangsoldige af det
wenige Folk lcrngtes efter, „som Sjcelene i S kjcrrs ilden efter
F orlosn ing" — men ststtet af et tojleslsst Folkeoprsr og
af G rev Christoffer af Oldenborg med Hans vilde lybske
Knegte. D e t har visselig vcrret pinefulde T ibe r fo r mangen
oprigtig G uds O rd s T je n e r; og over og udenfor P a rtic rnc
var der intet S ta d e s .
D e t kan neppe betvivles, at S a d o l i n h a rflu tte t sig t i l
Folkepartiet, dengang bette i M id te n af J u l i 1534 rejste sig
rundt om i F yn , og Biskop K n u d G y l d e n s t j e r n e , der
kort iforvejen i Spidsen fo r den fynske Adel havde kaaret
Hertug .Christian t i l Konge, over H a ls og Hoved ttmatte
') Om TavsenS Stitling under di-se vanflelige Forhold se Ny kirkehist. Saml. III . 21.
40
flygte fra Odense og lade a lt i S t i l le n ') . Herom vidner
ikke blot den M aade, hvorpaa S a d o lin senere omtalte G u
s ta v T r o l l e , der blev indsat t i l Gyldenstjernes Eftermand
paa F yns B ispes to l^); men endnu mere den Omstcendighed,
at Han efterat Christian I I I siden havde faaet M ag ien , maatte
erhverve sig et kongeligt Besljcermelscsbrev, hvilket ikke vilde
have voeret nsdvendigt, om Han havde Hort t i l K . Christians
P a r t i 3). M e n fo rovrig t savne v i alle O plysn inger om Hans
Forho ld i 1534— 35, saa at v i ikke engang med Vished
kunne sige, om Han i bisse A a r har opholdt sig t i l S ta d ig -
hed i F yn . Forst 1536 mode v i Ham atter, men ikke mere
i Odense, men i K j o b e n h a v n som „ P r c e d i k a n t " (S o g -
neprcrst) ved V o r F r u e K i r k e ^ ) . S om saadan modtog
Han 1536 det ovenomtalte kongelige Beskjcrrmelsesbrev og fo r-
lenedes med S . M ichels V icarie i V o r Frue Kirke, hvilket Han
1537 med kgl. Stadfcrstelse overlod sin S o n , Hans Jorgen
sen, „ t i l at optugtes og holdes t i l Skole m e d "°). I B e -
gyndelsen af Aaret 1537 deltog Han i den Forsam ling af
evangeliske Prcedikanter og Afsendinge fra Domkapitlerne, der
forst vor sammenkaldt t i l Odense og siden forlagdes t i l H a
derslev, og som forfattede Udkastet t i l Kirkeordinansen°). A f
') Paludan-Müller, Grevens Felde. I, 247.-) 8er. Rer. I>Lv. VIII, 526.-) Danfle Mag. 3 Ratte. V I, 45.') Resen har den udmtoiol urigtige Efterretning, at Sadolin forst var
Prcrst ved Helliggejst Kirke i Kjobenhavn (se mit Skrift: Kdhvns Kirker og Klostere. S . 326). At Han var Sogneprast ved Vor Frue Kirke se« bl. a. af Universitetsfundntsen« Bestemmelsc om den Proestegaard, Han som -kaotor« havde Haft (Lraxil Lunal. XLält. x. S6. Overs. I, 646). '
' ) Kjsbenhavns Kirker og Klostere. S . 188—9.-) Jndkaldelsen til Modet i Odense, der fluide aabnes ved Helligtre-
konger- Dag 1537, stete i Beg. af Novbr. 1536 (D. Mag. 3 Ratte.
41
M angel paa noermere Efterretninger om ForhandlingerneS
Gang kan det dog ikke oplyseS, hvilken Jndflydelse Hans D e l
tagelse har Haft paa M odets Beslutninger. M e n ved O rd i-
nansens Udstedelse saa Han et A lls te opfyldt, som Han alle
rede havde ud ta lt i Fortalen t i l sin Overscrttelse af den augs-
burgfle Konfession^). D a Han, som v i have set, i sine T i l -
lcrg t i l Overscrttelsen af Katekismus, havde lagt en moden
Jndsigt fo r Dagen i det, der er Hovedsagen i en god evan-
ge lifl Kirkeorden, er der a l G rund t i l at antage, at Han ikke
har vccret noget un y ttig t M edlem af den Forsam ling, der
udkastede den almindelige Kirkeordning, som blev den danste
Kirkes G rund lov i henved halvandethundrede A a r^ ) .
O m S a d o l i n s Virksomhed som Sogneprocst i Kjoben-
havn savne v i E fterretn inger; snart kaldtes Han t i l en stsrre
G jern ing, idet Han af Köngen bestikkedes t i l at vcrre den
forste evangeliste S u p e r i n t e n d e n t i F y n s S t i f t , og
indviedes t i l bette Embede den 2den S eptbr. 1537 af D r .
Johan Bugenhagen. S t if te t havde i over et A a r vcrret »den
nogen egentlig gejstlig Styrelse, th i Biskop K n u d G y l d e n -
s t j e r n e , der efter S lage t ved Apnebjerg, 11 J u n i 1535,
hvor Gustav T ro lle blev dodelig saaret, alter havde taget
Odense Bispestol i Besiddelse, var tilligemed Landets ovrige
Herrebisper bleven famgslet i August 1536. I Klageskriftet,
som K . Christian I I I lod oplcrse mod de afsatte B isper, an-
VI, 76). Om Forsamlingens Forlcrggelse til Haderslev se Ny kirkehist. Samt. II, 34 ff. Kirlekal. for SleSvig Stift, Iste Aarg. S- 157 ff.
>) Sadolin siger her, at alle retsindige kristelige Undersaatter burde bede Vvrigheden hjalpc stg til en kristelig Ordinans.
' I Bistop Engelstoft antager neppe uden Grund, at Sadolin ogsaa har vceret virkfom ved den senere Revision af Udkastet til Ordinansen <Ny kirkehist. Saml. II, IM ).
42
fsrtes mod Gyldenstjerne, at Han hverken havde vckret ret
evangelifl eller papistist, hverken gejstlig eller verdslig^).
D a Han im id lc rtid , eftcrat have vcrret holdt fangfle t i nogen
T id paa D ragsholm og siden paa Vordingborg S lo t, be-
kvemmede sig t i l at fraskrive sig a l Ret t i l Bispestolen og de
tilhorende Godser, blev Han ftig iven og aflagt rned forflje llige
verdslige Forleninger. Senere giftede Han sig, og dode fsrst
1560. I det A a r, der var hengaaet siden B istop Gykden-
stjernes Afscrttclse, havde Styrelsen af S t if te ts gejstlige A n -
liggender dels voeret i Hcenderne paa de verdslige Dvrigheder,
navnlig de kongelige LenSmcrnd, dels var den udgaaet un iid -
delbart fra Köngens Kancelli. Saaledes vare endel ny Sogne-
prcrster blevne indsatte rund t om i S t if te t, hvor Formcendene
enten vare dode, eller fr iv il l ig havde resigneret, eller havde
mistet Kalbet, fo rd i de „havde fo rt A v in d fljo ld imod Kgl.
M a j. og dereS Fcrdrenerige" ^), eller maatte fratroede det
Embede, som de h id til havde Haft som S inecure og ladet de-
styre af en Lejeprcrst. D e ny P raster forpligtedes alle t i l at
underkaste sig „den R eform ation, som med det forste flulde
foregaa", hvorved der normest sigtedes t i l de Bestemmclscr,
der vilde blive tagne i den paatankte Kirkeordinans ^). M e n
det folgcr af sig selv, at saalcrnge der ikke var nogen egentlig
kirkelig Lovgivning, som der künde henvises t i l , og Heller ingen
gejstlig Overbestyrelse, maatte meget vcrre overladt t i l P rc r-
sternes Forgodtbefindende, om der end i Kaldsbrevene paa-
lagdes dem at holde Messe og Gudstjeneste paa D a n fl, hvor
0 Nye Danste Mag. III, 26.') Saaledes f. Ex. Hr. Benich, Sogmprast i Saxkjobing, i hvis
Sted Hr. Bertel Henriksea 1535 bestikkede» <Reg. o. a. Lande. 4, 80).
0 Se f. Ex. Udtoget af et saadant Kaldsdrev i Saml. til FynS Hist, og Topographi. I, 242.
43
Menigheden begjoerede det, uden alle menneflelige T ilfc rtn inge r
og ugudelige Ceremonier, samt at uddele Nadveren under
begge Skikkelser og at leve i lo v lig t ZEgteskab, forsaavidt de
ikke havde KydflhedS G avr — saaledeS som der foreskreveö i de
Kaldsbreve, som udfardigedes af Kong Christian H l f o r O r -
dinansens Udstedelse >). D isse Kaldsbreve, ligesom allerede
de af Kong Frederik I siden 1532 udstedte, vise io v rig t den
mcerkelige F o ran d ring , som foregik ved Reform ationen.
Kirkestyrelsen, der h id til havde vcrret hos Bisperne og i sidste
Jnstans hos Paven (eller Koncilierne), gik nu over t i l K ö n
gen, der gav Regler og Bestemmelser ikke blot angaaende
KirkenS ydre Anliggender, men ogsaa angaaende Lcrren, og
samtidig svandt den TroeS- og Lcrrefrihed dort, som Köngen
med K ra ft havde hcrvdet mod Proelaternes Angreb, saalocnge
de evangeliske vare i M ind re ta lle t. D en 2den September
1537, samme D ag de evangeliske Superintendenter indviedes,
udstedtes den latinske K irkeordinans, der vel endnu ikke var
egentlig Landslov (hvilket Ordinansen fsrst blev efter denS
Vedtagelse af R igsraadet paa Herredagen i Odense 1539),
nien dog blev Norm en i alt, hvad der angik Proesternes Loere
og Forhold, og den Rettesnor, de ny Superintendenter havde
at folge i deres Embedsvirksomhed.
I September 1537 tiltraadte M . J o r g e n J e n s e n
S a d o l i n altsaa sit ny Embede, hvor mange og vigtige O p -
gaver ventede paa deres Losning. Meget skuldc omdanneS,
endet skabes fra ny af, overalt herskede O plosn ing og F o r-
v irring , man havde loenge savnet den ordnende og lebende
Haand. Vanstelighederne vare störe; men en af dem, der
') Et saadcmt KaldSbrev fra 1536 for en Prcrst i SsterulSlev paa Laa- land er meddelt som Tillcrg Nr. 1. Det er, saavidt vides, det eneste nogenlunde suldstandige KaldSbrev, der er bevaret fra derme Tid.
44
forst blev fole lig og vanfkeligst lod sig afhjoelpe, Var Savnet
a f de nsdvendige materielle M id ie r t i l Prcrsternes Lonning,
S ko le rs og Hospitalers Opholdelse. T h i de K ilde r, hvoraf
M id le rn e t i l disse Form aa ls Fremme h id til havde flyd t, vare
tildelS hentorrede. Almuen var uv illig t i l at yde Prccsterne
det fornsdne, og nu, da de fleste af dem stiftede F am ilie r,
dehovede de mere end forhen, da de vare forpligtede t i l ug ift
S ta n d . Jndtcrgterne af Messelacsning og Sjcclegaver fa ld t
nu dort, og med Troen paa Almissegavers absolute Vcrrd,
t i l derved at kjsbe fig ind i H im m erig , labte Gavmildheden
t i l K irker, Skoler og milde S tifle lse r sig stcrrkt. Adelen be-
nyttede sig af den Ret, som den kjabenhavnske Reces af 1536
imod a l B illig lie d havde stjanket den, t i l at tilegne sig de
Ejendomme, som dens Forfccdre i de forlobne Aarhundreder
havde skjcrnket t i l K irke r og gudelige S tifte lser. O g dog vilde
der have voeret tilstrcrkkclige M id ie r tilstede, hvis ikke Kronen
havde tilegnet sig Bispcgodserne, Bispetiendernc og meget an
bei gejstligt K vds , hvoraf alter en ikke ringe D e l strax i de
forste A a r efter Reform ationen ved Gave eller B o rtfo rle n ing
kom i Adelens H crnder^). D e t lader sig paavise, at S ad o -
l in , strax efter sin Beskikkelse t i l Superintendent, begav sig
paa Visitatsrejser i S t if te t og med Jver sagte at bringe O r
den i P r i r s t c r n e s L o n n i n g s v c r s e n , da ban velsao, hvor
vigtig denne S ag var paa en T id , da det, selv »den Hensyn
he rtil, var vanskeligt nok at skaffe duelige M a n d t i l K irkens
Tjeneste. Ind en Udgangen af Aaret 1537 finde v i Ham alle
rede paa Falster, hvor Han sorgede for, at der blev anstillet
Undersogelser og trusfet Overenskomster mellem Prcrsterne og
Se min Ashandling om Assins Provsti i Tiden ester Resorm>-tio- nen, i Samt, til Fyns Hist, og Topograph». I I I , 263 ff.
45
Jognefolkcne, om hvad bisse fo r Fremtiden fkulde yde')>
Oer omtales ogsaa „K g l. M a j. 's Ins truc tio n og A rtik le r udi
§yn imellem alle Sogneprcrstcr og Sognemoend" fra denne
O id^). Vel kjende v i ikke bisse A rtik le r ncermere, men bet
er at antage, at dcrved maa forstaas en Fuldm agt fo r Lens-
ML'ndcne og Bispen t i l at afslutte lovgyldige Overenskomster
mellem Sognebeboerne og deres Kirketjenere om disses frem -
tidige Lonning. Herhen Hörer maafle ogsaa den E fterretn ing,
at E rik Krummedige, Jorgen Q vitzov, Anders Emichsen,
Johan Brockenhus, M ichel Brockenhus og Jorgen Hardenberg
(saavidt vides alle Lensmcrnd i forftje llige Dele af F yns S t i f t )
samt M . Jorgen Jensen, Superintendent, 1538 vare fo r-
samlede i Sortebrodrekloster i Odense fo r efter kongelig B e -
fa ling at forfare Landets Lejlighed baade i Kjobstederne og
paa Landet"). D e r er im id le rtid S p o r nok af, at Resul
ta ts af Forhandlingerne langt fra alle S teder har vceret t i l -
fredsstillende. Bispen künde jo nemlig ikke paalcrgge Sogne-
folkene ny A fg ifte r, Han künde kun söge at opretholde dem,
som a lt havde gammel Vedtcrgt at stotte sig t i l ; mere hjem-
lede Kirkeordinansen og Recessen ikke, og ikke faa af de tid -
ligere W elser vare, som ovenfor er bemerket, at betragte som
bortfaldne ved Reformationen. D a Köngen i Foraaret 1539
havde sammenkaldt alle de evangeliske Biskopper t i l et M o d e
i N y b o r g , hvor de i Forening med Bugenhagen fkulde
raadslaa om de Punkter, der maatte vcrre at t ilfo je K irke -
Rhode, Samt, til Lollands og Falsters Historie. II, 128—9. Jmm. Barfod, Den salsterste Gejstlighed« Personalhist. I I, 255—6. I et Brev til Köngen af 28Decbr. 1537 omtaler Bugenhagen med megen Tilsredshed den Fremgang, Superintendenternes Bisitatser havde (Schumacher, Gel. Man. Br. I, 20).
-) N , kirlehist. Saml. II, 605.-) Dansk Atlas. VI, 591. Jsc. Nyt hist. TidSskr. V I, 31.
46
ordinansen, inden den blev forelagt Rigsraadet paa den t i l -
stundende Herredag i Odense, saa forte M odet vel ikke t i l
noget betydeligere Resultat, paa G rund af at det ikke var
fu ld ta llig t, og Köngen savnede T id (e llcr maaske snarere Lyst)
t i l at gaa ind paa Bispcrnes Besvcrringer og O n f le r ; men
de fire B isper, som vare modte, nemlig M . J o r g e n J e n -
sen, M . J a k o b S k j o n n i n g , H r . P e d e r T h o m e s e n og
H r . M a t t i s L a n g , bleve dog enige om at indgive et skrift-
lig t Andragende t i l Köngen, om at de Bestemmelser, der a lt
fandtes i Ordinansen, maatte ske Fyldest, og da navnlig „a t
S ko le r maatte blive forsete, sättige Folk i Hospitäler sorsor-
gede, at Prasterne maatte nyde deres Rcttighed, og P ro v -
sterne alene tage deres Embede vare og nyde den foje Frihed
igjen, som var tillag t dem, og at Superintendenterne maatte
t i l Redelighed og itide faa den Underholdning, der var be-
stemt fo r dem, at de ikke fo r t i t skulde behove at krcrve den,
G uds O rd tilBeskjammelse og deres Embede t i l F orag te lse "').
M a n ser heraf, hvad Bisperne solle som den storste Ulempe
nu, da det g jaldt om at bringe Tingene i en ny S k ik ; og
det var saa langt fra , at den danske Kirkeordinans, der ud-
kom den 14de J u n i 1539, raadede tilstrakkelig B o d paa
M anglerne i denne Henseende, at der ogsaa senere fremkom
gjentagne starke K lager, som ingcnlunde alene kunne söge
deres Fork la ring i Prcesternes Unojsomhed.
A lle de Forhandlinger, som fortes, iscrr i de forst 5 — 6
A a r efter Reform ationen, om Hospitalers Jndrettelse, om
>) Andraget, dat. Nydorg S . Marci Dag (25de April) 1539, er trylt hoS Munter, LllßsoliLxii io llsais. oommvr. x. 107—8. Et nyt og markeligt Vidnesdyrd om den Slemrnng, der paa denne Tid herskede blandt Bisperne, indeholdes i Bugcnhagens Gendebrev til dem (dat. Nyborg den 28de April 1539), som er meddelt i Ny kirkehist. Saml. 111, 465 ff.
47
Lkolers Forsyning med de nsdvendige M id le r og om Proe-
ters Lonning og Underholdning, ga veB iflop S a d o l i n over-
irdentlig meget at bestille. Og skjont det nu lang tfra a ltid
:r m u lig t i det enkelte at paavise hanS Virksomhed, er der
dog S p o r nok tildage af den, t i l at v i kunne stjonne, at Han
har vcrret cn saare f lit t ig og nidkjcer M a n d i sit Embede.
Det var saaledes Planen i O d e n s e at oprette et stört a l
m in de l i g t H o s p i t a l fo r hele F yn , h vo rtil det tid ligere
Graabrodrekloster (med Undtagelse af K irken), S ortebrodre-
kloster med flere crldre Sygehuse i Odense, Helliggejsthus i
Faaborg og andre Jndtoegter henlagdes^). S a d o lin interes
serede sig meget fo r dette Hospitals Frcmgang, Han stk saa
ledes M a rs le a og Birkende K irker annekterede d e rtil^ ), og Han
gjordc Forestilling om, at Provstiet i Assens, hvis Befidder
tidligere havde voeret Forstander fo r Helliggejsthus Hospita l i
Assens, maatte blive henlagt t i l Underholdning for „en re t
HospitalSmester" i Odense, som künde have Opsyn med, at
intet af de fattiges „Jndkomst og Herlighed blev underslaaet."
M en det lykkedes Ham ikke at faa dette Forslag g jennem fsrt^).
Ved Hans Understottelse blev det tidligere H e l l i g g e j s t
hus i N a k s k o v g jo rt t i l et Hospita l, og efter Hans Forslag
blev en Prcest, H r . Henrik, 1539 beskikket t i l Forstander
derfor*).
>) Vedel Simonsen, Odense Bhs Hist. II, 2, 8. 11 -12 . I I I , 147.Nyt hist. Tidsskr. V I, 33.
2) Bloch, Den fyenske Gejstligheds Hist. I, 858—9.') Se Tillceg, Nr. 3. Jfr. Samt, til Fyns Historie og Topographi.
III, 263 ff.') I Regist. o. a. Lande. 5, 95, finde- folgende Brevudtog: „Hr.
Henrik, Prcest, fik Brev aä xratiaw, at flulle vcere Forstander ndi Nakflov Helliggejsthus og opboere hvis Landgilde og Rente, som Hörer til samme Kloster, og det sorvcnde udi de armes deres Bedste. Dog at de RiddersmandS Mand, som pleje at have Herligheden til
48
M ed Hensyn t i l S k o l e v a s e n e t viste Han en lignende
Jve r. H an sik 1538 ansat en evangelisk Locsemester vcd S .
Knuds Kirke i Odense og udvirkede, at det blev paalagt P rio ren
i S . Knuds Kloster at underholde denne'). Senere viste Han
ved flere Lcjligheder, at det var Hans Bestrabelse at foroge
dette Embedes B e tydn ing^). D a Han klagede t i l Köngen
over „den störe B ros t, som fandtes i Kjobstederne fo r gode
S ko le r, fo rd i Skolemester og Horere ikke havde deres nod-
torftige Rente og O pho ld ", saa udvirkede Han, at det den
25 August 1540 blev overdraget Lensmcendene E rik K rum m e-
dige i Odense og M ichel Brockenhus i Nyborg i Forening
med Superintendenten at drage om t i l alle Kjobsteder i F yn
og paa Langeland fo r at optage Fortegnelser over a lt d e tA l-
tergods, G ildesgods og anden Rente, som der ingen A rvinger
var t i l , og siden scelge samme Gods, og naar Kirkerne havde
faaet deres Rettighed, udlcrgge Resten t i l et oerligt og t ilb o r lig t
O phold fo r Skvlemesteren og Horerne i enhver Kjobsted^).
E n alm indelig Forordning fo r hele Landet af samme J n d -
hold udstedtes ikke lange efter i den kjobenhavnske Reces af
2 2 Oktober 1 5 4 0 ') .
S tö rs t Vanflelighed synes dog P r a s t e r n es L o n n i n g s -
f o r h o l d at have frembudt, og det kostede S ad o lin meget
Arbejde, inden Han fik den S ag nogenlunde bragt i R ig t ig -
hed. D i have ovenfor om talt, at Han strax efter sin Embeds-
noget af samme Gods, skulle den Herester nyde som tilforn. Og skal Han ester Ordinärsten», Lhdelse gjore Regnstab og holde sexPersoner til Kost, Klader og gode Senge. Datum Odense 2ä» keriL xost LsrnndD, Looo 1539.
Relator Mester Jorgen, Superintendent i Fyn."-) Danfle Mag. II, 69—70. Riber-Artiklerne, XXIII.') Se Tillag Nr. 3 og 9.0 Vedel Simonsen, Odense BhS Hist. I I I , 147—8.') Rosenvinge, Gl. danfle Love. IV , 212.
49
tiltrcrdelse sogte at bringe O rden heri; men det vor dog iscrr
i Aaret 1541 at denne S ag ret kam for, samtidig med at
ovenanforte B e fa ling med Hensyn t i l Skolerne kam t i l
Udforelse. I den ovenncrvnte kjsbenhavnfle Reces af 1540
var det paalagt Stiftsdefalingsmcendene at drage om med S u -
perintendenterne t i l alle vedkommende S t i f t s Sognekirker fo ra t
forfare om Prcesternes og Degnenes Underholdning og fo ra t
höre Kirkeregnflaberne; tillige var det strengelig befalet B o n d e r
og Borgere (om Adelen, som mest künde troenge t i l saadan
B efa ling , var der ikke T a le ) at vife sig lydige mod Lensmcrn-
denes og Superintendenternes Anordninger og at yde deres
Prcester og Degne den tilborlige og nodtorftige Underholdning.
Den 25de Janua r 1541 var S a d o lin da som Folge heraf
med de wende Lensmcrnd, E rik Krummedige og M iche l B r o -
ckenhus, i S v e n b o r g , hvor de bestemte, hvad Lon S tadens
wende Svgneprcrster samt Kapellanerne, Skolemesteren og
Horerne fo r Fremtiden stulde have, og hvorledes det endnu
devarede Vicariegods fkulde deles imellem de m '). M e n da
de notwendige M id ie r ikke künde fkaffes tilve je paa denne
Maade, tra f Bispen i Forening med M ichel Brockenhus
senere (25de A p r i l s. A .) den Bestemmelse, at wende Lands-
bykirker (K irkeby og Lunde) flu lde annektereS t i l S . N ico la i
Kirke i Svenborg, hvis Sogneproest, den bekjendte R e fo rm a
tor Christen Clausen Skroch, saa flu lde forsyne disse Sogne
med cn Kapellan?). I O d e n s e holdtes den Iste Februar
1541 en stör Forsam ling, hvor B ifloppen og de ovenncrvnte
to Lensmcrnd, i Overvcrrelse af Borgemestre og Raad samt
Oldermcrndene og nogle Borgere af hvert Haandvoerks- og
') Mtst. udg. af Fyen« Stift« litt. Seist. I, 115—7. 2) Bloch, Den syenfle Gejstlighed« Hist. II, 146—7.
4
50
GildeSlag, Kirkcvcrrgerne og andre gode M crnd , „overvejede
og begranflede, hvad A ltergods, V ica rie r og ariden KirkenS
Rente der künde findeS og forordineres t i l Proesters, K a -
pellaners, Skolemesteres og HorereS O pho ld ." D en O rd -
n ing, som her blev tru ffen, bleo G rund laget fo r Odense B y s
senere K irk e fo rfa tn in g ') .
M e n da det her ligesom i Svenborg og andensteds viste
sig, at de sammensmeltede Levninger af det oeldre KirkegodS
ikke vare tilstroekkelige t i l Proesternes og Loerernes tilborlige
Underholdning, begav Bispen og Lensmcrndene sig t i l K jo -
benhavn, hvor de udvirkede et kongeligt aabent B re v af 13de
M a s 1541, der flulde raade B o d paa „de mangfoldige B ros t
og K lagem aal", der vare indkomne angaaende SogneprcesterneS
Underholdning i F yn. H e ri bestemtes, at Landsbyproesterne
fo r Frem tiden ikke skulde yde „B iskopskorn" af deres Proeste-
gaarde (og Annexgaarde), en A fg if t , der var tilfa lden Kronen
tilligemed Bispetienden; endvidere, at de kun flulde yde 4
M a rk danste aarlig i Gjoesteri (U o s M a lita s ) , istedenfor at
denne A fg if t (der nu ogsaa t ilf lo d Kronen) i B if lo p Jens
Andersens T id var forhojet t i l 7 M a rk ; tillige flu lde de be-
holde „H erligheden" af deres „Prcestegaarde", forsaavidt de
havde Haft den i B ispernes T id . T i l alle Kjobstedkirker
flu lde der annekteres Landsogne, saasnart Lejlighed de rtil
frembod sig^). D en sidste Foran fta ltn ing var, som B if lo p
E ngelsto ft bemcerker, en Udvej, der sorgelig mindede om den
-) Hosman, Fundalioner. V I, 258—61.') Aktst. udg. af FyenS S t. litt. Selsk. I, 1—2. Det er udentvivl
den ved bette Kongebrev tilstaacde Estergivelse og Nedscrttelse as PrasterneS tidligere Ddelser til Bisperne, som der sigteS til (men under et urigtigt AarStal) i Bedel SimonsenS Odense I I, 2, S . I . Jfr. Wolf, Lneow. Lexoi Oan. S 109. Hosman, Om Tien- den. 2 Udg. S . 76—7. Ved „Prcestegaarde" maa ikke blot sor- staaS de Gaarde, Prasterne beboede, men ogsaa deres Mensalgaarde.
51
i den katholfle T id ny lig saa hojt anklagede C um ula tion a f
Prcrbender og Sognefolkets Forsommelse'). E n anden Udvej,
som vel ikke anvistes i bette Kongebrev, men som man senere
leerte at gribe t i l , og som a lt tidligere Var kommen t i l A n -
vendelse paa flere S teder, vor Nedbrydelse af K irke r og S a m -
menlcrgning af Sogne^). K un Sognefolkenes cnergiske M o d -
stand forhindrede Udforelsen af kenne Foranstaltn ing paa
flere S teder, hvor den vor paatcrnkt^).
D a Klagerne over Prcrsternes utilstrcrkkelige Forssrgelse
ikke vare ejendommelige fo r F yns S t i f t alene, men gjenlode
fra alle Dele af Landet, blev denne S ag tagen under a lvo r-
lig Overvejelse ved Forsamlingen i Ribe i de forste Dage a f
M a j 1542, hvor Köngen og R igsraadet vare samlede med
Bugenhagen og alle de danfke S tifts lensm crnd og S u p e r-
intendenter fo r at pleje Raad om nogle Tilloeg t i l K irkeord i-
nansen. D e saakaldte R ibera rtik le r kom derfor ogsaa t i l a t
indeholde Bestemmelser, der vare af megen V igtighed med
Hensyn t i l Prcrsternes Underholdning. N a vn lig blev T iende-
pligten' nojere bestemt, og der blev givet A nv isn ing paa, at
') Nyt hist. Tidsflr. V I, 37.r) Saaledes vor der 1539 udgaaet Besaling til atnedbryde KrogSbol
(eller Krogsby) Kirke paa Laaland. Sognesolkene dleve henviste til Nakfkov Kirke, og Borgerne i Nakskov stk Tilladelse til af KirkenS Kalk og Sten at opfore „en Dwenger" (et Vogttaarn) for dereS By (Reg. o. a. L- 4, 96). At mange Kjsbstedkirker strax ester Reformationen nedbrodes, er for bekjendt, til at det behsver noget BeviS.
2) Folgende Brevudtog tyder paa faadannc Forhandlinger: „Jefper Daa fik Brev, at Han og Han« Sognemcrnd flulde nyde og beholde deres Sognekirke, Sandager Kirke, udi SkoobyHerred uodelagt, usorstqrret og usorhindret ndi alle Maade, ester det Brevs Lydelfe, fom Anders Emichsen og Mester Jorgen, Superintendent udi Fyn, derom udgivet have. Gottorp Vor Frue Asten rnriLostivoio, Aar 1540. Relator Hr. Este Bilde". (Reg. o. a. L. 4, 64).
4 *
52
de siet lonnede Prcester siulde hjcrlpes med KronenS P a rt af
Tienden i vedkommende S o g n , den tidligere Bispetiende.
D e t blev overdraget Stiftslensm crndene efter Omstoendighe-
derne at disponere paa denne M aade over Kongetienden, dog
vistnok saaledes, at der i ethvert enkelt T ilfc rlde maatte er-
hverves kongelig Stadfoestelse paa en saadan D ispos ition over
KronenS M id ie r^ ) .
I de folgende A a r forekomme vel enkelte Exempler paa,
at Prcester saaledes fik et T illc rg af Kongetienden; men en
alm indelig, gjennemgribende O rdn ing af Sagen lod loenge
vente paa sig. 1545 og 46 maatte Bugenhagen, der ved sit
Arbejde i den danske Kirkes Tjeneste havde erhvervet sig en
gyldig Adkomst t i l at vcrre de danske Proesters Ta lsm and,
indtrcengende foreholde Köngen, at mange Sogneprcrster i
D anm ark vare saa siet forsorgede, at de ikke künde blive ved
dereS Sogne, og at det var let at indse, hvilke Folger en
saadan T ils tand vilde have fo r den kristelige R e lig ion . „S a a -
v id t jeg fo rstaar," sirev Han, „künde Ed. M a j. let raade B o d
paa denne M ange l ved at anvende he le B i s p e t i e n d e n t i l
Forbedring af Lonnen, hvor den er fo r ringe. Ed. M a j. be-
holdt dog nok alligevel. N a a r Praesterne ere saa siet stillede,
b live r Folgen den, at Ungdommen taber Lysten t i lS tu d e r in -
gerne og hellere tager sig noget andet fo r, hvorved den kan
have Udsigt t i l at finde sit Udkomme. D og lader bette sig
ikke udrette ved Breve og O r d ; Ed. M a j. maa lade saadan
M a n g e l udforfle og opsirive ved en paalidelig V is ita tion .
Bispetienden er ikke et Landgods eller en Herreindkomst, men
') Riberart. V —X V I handle am Prafierne« og Degnenes Lsn- ningSforhold. Det kan bcmarkeS, at der i FynS Bispearchiv finde- et Originalexemplar af disse Artikler med Köngens egen- handige Underflrift.
53
den er fra fo r ft af givet t i l K irkens Opholdelse. Ed. M a j.
tragte efter at hjcrlpe K ris tus t i l at opholde sit R ige, saa v i l
Vorherre ogscia opholde det jo rd ifle Rige fo r Ed. M a j. , som
Han jo ogsaa gjor, hvilket jeg haaber, at Ed. M a j. med T ak-
nemmelighed e rk jender" ').
S aa indtrcrngende de M indelser end altsaa vare, som K ö n
gen modtog, om at antage sig PrcrsterneS T ra n g , saa varede
det dog adflillige A ar, inden der blev g jort A lv o r af at in d -
f r i de Lester, R iberartiklerne indeholdt. M e n i E fteraaret
1554 salbt Köngen under et O phold paa Nyborg S lo t i en
svoer Sygdom , og fra den T id af indtraadte der en kjendelig
F orandring i den O m hu, der vistes fo r at afhjoelpe de K la
ger, der lige siden Reformationen uafbrudt havde ly d t over,
at Kirkens Tjenere vare utilstrcrkkelig forsorgede med det nod-
vendige t i l deres Underholdning. E fte ra t der nem lig ifolge
kongelig B e fa lin g forud var anstillet nojagtige Underssgelser
af Biskop, Lensmand og Provst, om hvad Proesterne havde
at leve af i ethvert S ogn , udstedte Köngen, fo r F yns S t i f t s
vedkommende, en lang Rcrkke B reve, hvoraf de fleste under-
flreves af Ham den 7de Januar 1555 i Nyborg, og hvori
der besterntes, hvilke K irker der flulde nedbrydes, hvilke Sogne
der flulde anncktereS t i l Hinanden, og hvilke Prcrster der
flulde have T illw g af Kongetienden^). B la n d t de K irke r,
') Schumacher, Gel. Man. Br. I, 59—60.Se Tillcrg, Nr. 11. Endel as disfe Breve findes endnu i Orig, i Fyns Bispearchiv. Den i Tilloeget meddelte Fortegnelse over de Breve, som flulde udfcrrdige«, gjcelder dog knn Fyn og Langeland. For Laoland og Falster haveS ingen saadan Optegnelse. Det er rimeligt, at der ikke sor FynS Stift har varet udstedt noget saadant almindeligt „Klemmebrev" (saaledes koldteS disse Breve, sordi de vare fvrfeglede med Rigens „Klemme", det störe Segl, som sorresten mange andre Kongedreve ogfaa forsegledes med), som der den 9de Maj 1555 ndstedtes sor de ovrige Stifter; ialfald er intet saadant
54
som ved denne Lejlighed bestemteS t i l Nedbrydelse, var der
fo ro v rig t ad flillige , som staa den D ag idag, hvilket viser, at
Sognemcrndene, da det kom t i l Stykket, ikke have v ille t give
S l ip paa dem, og at de have flösset Udveje t i l deres Beva-
relse.
Enkelte, f ljs n t langt fcerre, Exempler forekomme, selv
i denne T id , paa at Sogne, som tidligere havde Hort sam-
men, nu bleue adflilte , nemlig hvor adelige S lcrg te r onflede
en egen Prcrst t i l deres egen Sognekirke. D e t flete saaledeS
1553 efter Begjcrring af den moegtige KanSler Johan F r iiS
t i l Hesselager, at Hesselager S ogn adfliltes fra Langaa, t i l
hvilket sidste S ogn Dxendrup, der h id t il havde voeret Annex
t i l F ro ru p , nu annekteredes'). 1554 ad fliltes S vind inge fra
Vrbcek, og hvert af Sognene fik sin egen Praest. D ette flete
efter Forestilling af Superintendenten, M . Jorgen, paa G ru n d
af Sognevejens Ufremkommelighed om B in te ren^). M e n da
det herom udstedte Kongebrev tillige indeholdt Bestemmelsen
om, at Valkendorferne t i l G lo ru p fo r Frem tiden flu lde have
S v ind inge Kirke i B e fa lin g (o: Patronatsretten), saa ser
man, at Hovedgrunden dog vel var, at denne moegtige Slaegt
onflede en egen Praest t i l sin Sognekirke, noget der i og
fo r sig jo va r meget hcederligt, da det viser en Interesse fo r
K irken, f ljo n t Sagen ogsaa kan og maa seS fra en anden
S id e , nem lig den, at saaloenge S v ind inge var forenet med
Vrbaek, künde Valkendorferne ikke have den udelukkende R e t
bevaret. — Den Bemcerkning, Hvitfeldt (S . 1496) har under Aaret 1537, at Köngen „til Reformeringens Behov mistede en Hel Hob af den Rente og Herlighed, Bisperne havde Haft", Passer egentlig fsrst til Aaret 1555; thi hvad der tidligere var bortgivet, var for- holdsvis ubetydeligt.
') Saml. til Fyens Hist, og Topograph». I I I , 146—7.2 ) Jac. Madsens BisitatSbog, udg. af Crone. S . 88—8.
55
t i l at kalde Proesten i S v ind inge , hvilken R et de fik, idet
Sognene bleve adfkilte, og Patronatsretten t i l S v ind inge hen-
lagdes t i l G lorup.
Ved den ovenomtalte Roekke Kongedreve om Sognes
Sammenlcrgning og Kongetienders Henlcrggelse t i l Prceste-
kaldene bleve ProesterneS Klager, som havde ly d t saa lvcnge,
afh julpne; men da Tillcrgene af Kongetienden kun vare givne
de fleste K ald paa de davoerende Prcesters LivS tid, va r det at
forudse, at Klagerne atter vilde komme t i l at lyde, hvilket
ogsaa stete i K . Frederik II'S T id . M e n denne Konges
Foranstaltninger fo r at afhjcelpe Prcesternes T rang ligge uden-
fo r ncrrvcerende AfhandlingS Grcrndser. D e t kan ikke om-
tvivles, at Prcrsteembedernes flette B ilk a a r i T ide n ncermest
efter Reformationen har Haft en ugunstig Jndflydelse paa
deres Bescrttelse. M a n maatte tage, hvem m an künde faa
t i l at beklcrde de ledige Embeder, om noget Udvalg künde der
sjelden voere Tale . V i finde, at S a d o lin 1550 anbefalede
en M a n d t i l at blive Proest, som i sin Ungdom havde voeret
Klerk, men siden „en oerlig R a ad m and "*). E n anden G ang
anbefalede Han en Person, der i sine yngre A a r havde voeret
Kapellan i B je rgby paa Taasinge, men siden i mange A a r
Degn sammesteds og T in g flr iv e r der paa D e n? ).
In d e n v i forlade bette Emne om Prcesternes Lonning,
som v i have maattet behandle saa ud fo rlig t, fo rd i det i S a -
dolins Embedstid stod forrest paa DagSordenen og ganfle vist
gab Ham meget at gjsre, maa v i endnu omtale de F o ra n
staltninger der bleve trufne med Henfyn t i l B i s k o p p e n S
egen U n d e r h o l d n i n g . A lle de tid ligere Bispeindtoegter
') Suhm« Nye Sämling», 11, 1. S . 191. -) Se Till-rg, Nr. 12.
56
bleve 1536 inddragne under Kronen, og kun en ncesten fo r-
svindende D e l deraf blev siden t illa g t de ny Superintendenter,
der jo ikke flu lde vcrre störe og moegtige H erre r, som deres
Forgcengere havde vceret. I Ordinansen (1 5 3 7 ) bestemteS
felgende Len fo r enhver af Superintendenterne: 81 T d . Rüg,
198 T d . M a l t , 162 T d . Havre, 50 Lcrs H o, 20 Lcrs H a lm ,
4 0 L a m og lOO Gylden. Pengene ombyttedes kort efter med
folgende N aturalydelser: 5 T rem m ert Hum le, 6 fede Oxne,
12 S v in , 2 T d . S m o r, 10 Lcrster K u l og 200 Lcrs V e lO ).
N a a r he rtil endnu regnes f r i B o lig , der dog kostede endet i
Vedligeholdelse — S a d o lin stk saaledeS 1538 anvist B o lig i
det tid ligere S . Clarekloster i Odense^) — saa v i l det ses,
at et Bispeembedes Lon i T iden um iddelbart efter Reform a
tionen neppe var saa stör som et af de bedre Prcrstekalds
nu fo r T iden. Havde Bisperne faaet de dem tillagte Adelser
i rette T id og i t ilb o rlig K valite t, saa havde de maafle dog
i Tarvelighed kunnet leve deraf; men v i horte jo , at de 1539
maatte klage over, at de, deres Embede t i l Befljoemmelse,
maatte t i t kroeve og minde om at faa, hvad der tilkom dem,
idet LenSmoendene, der flulde udrede Ddelserne, vare forssm-
melige dermed^). Paa denne Klage blev der fo r S ado-
lin s vedkommende forst raadet B o d tre A a r efter. T h i
vel befalede Köngen allerede 1540 Lensmanden paa Noesby-
hoved at anvise Superintendenten de Bonder, hos hvilke
Han flu lde have M a l t , B y g , Lam og H o, samt de K irker,
') Ny kirkehist. Samt. H, 107—8. Omsatningen af de 100 Gylden i Naturalydelser syne» forovrigt, som det felgende vil vise, ilke at vare trnadt i Kraft for Fyns Biflops vedkommende.
') Vedel Simonfen, Odense ByS Hist. II, 2, S . 5. EngelStost, Odense By« Sognehist. i Nyt Hist. Tidsfkr. V I, 32.
') Se soran S . 46.
57
af hvilke Han flulde have det H a lm , der tilkom Ham efter
Ordinansen, og derhoS at udbetale Ham de Penge, der tilkom
Ham, i to aarlige T e rm in e r ') ; men det lader ikke t i l , at
Befalingen er bleven efterkommet. Sagen kom ia lfa ld forst i
Rigtighed ved et Kongebrev, dat. Odense 24de J u n i 1542,
hvorved der anvistes B ispen en Deel a f Kronens og S t if te ts
T jenere, hos hvem Han künde oppedcrre det Kvantum R üg,
M a l t , Havre og Lam , som ovenfor er ncevnet, samt 1 T d .
S m o r , idet der io v rig t tilfo jedes: „h v is anden D e l, Oxe,
H a lm , H o og Penge, som Mester Jorgen og Hans E fte r-
kommere herforuden samtykt er at have skulle, det f la l vor
Lensmand ud i Noesbyhoved Len hvert A a r fornoje Ham og
Hans Efterkommere, t i l saalcenge v i kunne forskrive og forvise
Ham det paa et andet S te d "? ) . Aaret efter fik Han A n -
visning paa at oppebaere 300 M a rk danske af den aarlige
Byskat af Odense fo r de 100 D a le r eller G y lden , der vare
Ham tillagte i Lon. S um m en flulde hvert A a r t i l gode
Rede overantvordes Ham af Borgemestre og R aad^). Noget
tidligere havde Han, som personligt T illc rg , fo r sig og sin
Hustru , M a rin e Jbsdatter, faaet Livsbrev paa en KronenS
G aard i Snedstrup, som aarlig fly ldte 3 O rtu g (om tr. 5 T d .)
Rüg og 3 O rtu g (om tr. 6 T d .) B y g , „med a l anden T i l -
liggelse, Ager, Eng, Skov, M a rk , F iflevand, Fcrgang" osv.*).
D a Hans forncevnte H ustru var dsd, og Han agtede at in d -
>) Bedel Simonsen, Odense ByS Hist, m , 148.0 Regist. ov. alle Lande. 4, 7S—82. Et ligelydende Brev (maafle
kun med nagen Forfljel i Navnene paa de Bänder, der flulde yde dereS Landgilde til Bispen) findeS udstedt Mandagen efter S . Michels Dag 1554 (Reg. o. a. L. 6, 200). Udstedelsen af det ny Kongebrev tyder paa, at det gamle ikke er blevet overholdt.
') Smst. 4, 85. Brevet er udstedt i Odense, NyaarSdag 1543.' 1 Smst. 4 , 352. Brevet er udstedt i Viborg, OnSdag ncrst efter
HelligtrcfoldighedS Sondag 1542.
58
ade sig i ny t LEgtefkab, fik Han 1547 Livsbrevet paa oven-
noevnte G aard ogsaa overfort paa sin tilkommende H u s tru ' ) .
M o d S lu tn in gen af M . Jorgen S a d o lin s Embedstid om-
reguleredes alle B ispelonningerne og modtog ikke ubetydelig
Forogelse. D e t F yns Biskop vedkommende Kongebrev er
udstedt den 17de November 15 58 ; herved perpetueredes endet
Jordegods i F yn og elleve Kongetiender t i l B ispens Under-
Holdning2). D a der im id le rtid ikke angives, hvormeget
Kongetienderne indbragte, kunne v i ikke bestemme, hvor stör
Forogelsen af B ispens Lon har vcrret; saameget er dog vist,
at S a d o lin ikke ret lange nod godt af denne Forbedring i
sine ydre V ilkaa r, da Han dode allerede Aaret efter.
V i vende os nu t i l Sporgsm aalet om, hvorledes S a d o lin
stillede sig t i l de mange L e v n i n g e r a f P a p i s m e n , der
fandtes i S t if te t ved Hans Embedstiltrocdelse. Vanskelighederne
vare ikke ringe , th i M on t Reformationen vor gjennemfort
paa P ap ire t ved Recessen og O rdinansen, stod det dog paa
mange Steder endnu tilbage ret at fore den ind i Livet.
S a d o lin havde im id le rtid allerede ved sin Overscrttelse af
Luthers Katekismus 1532 anvist et godt S p o r , hvorledes
dette skulde ske, og skjont den „E xam ina ts " af Proesterne,
der var stillet i Udsigt, saaledes som det tidligere er om talt,
neppe havde fundet S te d , er det dog r im e lig t, at S ado linS
Virksomhed i S t if te t , fo r Han selv blev B iskop, ingenlunde * *)
') Regist. ov. alle Lande 5, 298: „Mester Jorgen Imsen, Superintendent udiFynS Stift, og tilkommende SEgtehustru, Elsebe Lauritz- datter, fik Livsbrev paa en Gaard udi Snedstrup, at have, nyde og beholde, koit og fri udm Afgift, udi beggeS dereS LivStid etc. Datum Kolbing, Sondagen Lxanäi Aar etc. 1547.
Johan FriiS, KanSler, oudocripsit."*) Brevet er trykt i Christian III.S Hist. Suppl. S . 237—41.
59
har vcrret betydningSlos fo r den rette evangelifle O plySnings
Udbredelse der. Enkelte T i g g e r k l o s t e r e bestod dog endnu
i F yns S t i f t , dengang Han 1537 overtog dets kirkelige
S tyre lsc ; men Munkene maatte snart efter vige fo r det kon-
gelige M agtbud , der var ud ta lt i den latinske K irkeord inans
om Tiggerklostrenes O plosning. D e t sidste Kloster af denne
A r t , som endnu forte en hensygnende T ilva re lse , var maaske
Graabrodreklosteret i N y s t e d . Herhen havde enkelte M unke
andetstedsfra sogt T il f lu g t ; men i Foraaret 1538 blev det oplost,
og Munkene tilde ls forviste ud af Landet ). Tiggerklostrene
i O dense, som ogsaa holdt sig lange, vare form odentlig blevne
forladte af dereS Beboere 1537 ; om Nvnnerne af S . C läre
Ordenen bereites dog, at de forst rommede deres Kloster i
Odense 1538^). M ed H e r r e k l o s t r e n e gik det derimod
ikke saa let. Adskillige af dem bleve rig tignok snart secu-
lariserede og givne i Forlening t i l verdslige H e rre r, mod at
disse skulde underholde de tiloversblevne Klosterfolk, saa lange
de levede eller t i l de droge dort. Saaledes gik det med
S . H a n s i O d e n s e , H o l m e og H a l s t e d Klostere samt
D a l u m Nonnekloster ( i det sidste fandtes der dog endnu
1571 nogle saa adelige K losterjom fruer ^). M e n tvende K lo ftre
fik en storre Varighed og kom t i l at foraarsage Biskop
Jorgen S a d o lin mange Vanfkeligheder; det var S . Knuds
Kloster i Odense og B irg ittinerklosteret i M a rib o .
S . K n u d s B e n e d i k t i n e r k l o s t e r i O d e n s e va r et
af de anseeligste og rigeste Klostere i D anm ark. F ra gammel
T id havde Munkekonventet i bette Kloster Haft Ret t i l at
voelge S tifte tS Biskop. Denne R et var bleven Munkene
-) Skidelin. Diplom, klen-doex. II, 285-6. 293-4.Bedel Simlinsen, Odense Bys Hist. I I , 2. S . 5.
') Slchm» Samlinger I, 1. S. 90.
60
fratagen efter Foranledning af K . Christiern I ved en B u lle
af Pave S ix tu s I V (1 4 7 4 ), og der var blevet oprettet et
Dom kapite l af seculargejstlige H e rre r, hvilket Odense S t i f t
ligesom B o rg lu m h id til havde savnet. M e n efter 15 Aars
Forlob lykkedes det M unkene, der havde g jo rt Enkedronning
Dorothea bekymret fo r hendes afdode Husbonds Salighed paa
G rund a f Hans Fremfcrrd mod dem, ved hendeS H jcrlp at
vinde deres Rettigheder tilbage og faa Dom kapitlet ophoevet^);
og uagtet K . Christiern I I atter gjorde Forsog paa at udvirke
en Forandring i denne Henseende, blev Gjennemforelsen af
P lanen Ham dog fo r dyr paa G rund af de störe S um m er,
som udfordredes t i l at soette Sagen igjennem i R om ?). J n d t il
Reform ationen fungerede derfor Munkekonventet i S . Knuds
Kloster som S tif te ts Dom kapite l, og i Aaret 1529 blev H r .
C h r i s t e n P o v l s e n valgt t i l Klosterets P r io r . H an var
en retsindig og hcrderlig M a n d ; men Han havde Vanflelighed
ved at gjore sig fo rtro lig med Reformationens Grundscrtninger.
H an har efterladt sig endet Optegnelser, der ere af wegen
Vigtighed t i l Klosterets Historie i Hans BestyrelseStid, som
varede det nieste af et halvt Aarhundrede ). Saaledes be
re ite r Han, at Han 1532 fik K . Frederik I 's B rev om , at
Han maatte lade Klosterets Landsbykirker (P aa rup , Stenlose,
Ubberud, Aasum og S crrs lev) betjene af prcrsteviede Kloster»
brodre, uden at bisse derfor behovede at tage B o lig ude i
Sognene, men künde forblive i K lafteret. Denne T ils taud
fortsattes ogsaa efter Reformationens fuldstandige G jennem -
forelse. S . A . (1532 ) paalagde et Kongebrev Klosterets Prcrster
0 Dangaard, de danske Klaftere. S . 296—7.-) Nye danske Mag. I I I , 210-12.' ) Uddrag as bisse Optegnelser er trykt i Danske Mag. I I , 67 ff., og
er Kilden til det folgende.
61
og B rsd re , at de flulde vcrre deres P r io r og Form and hörige
og lydige og i ingen Maade scrtte sig op imod Ham. D e l
har neppe voeret KongenS M en ing derved at ville forhindre
den evangelifle Lcrres Jndtrangen i K losteret; men B reve t
künde dog let benyttes af P rio ren mod de M unke , som
m uligv is begyndte at ytre Tegn t i l F ra fa ld . O g Anledningen
hertil maatte blive saa meget stsrre, da M . J o r g e n S a -
d o l i n , som tidligere er om ta lt, endnu samme A a r henvisteS
t i l P r io re n , der flulde give ham B o lig og f r i Underholdning
i Klosteret. Ganfle vist har det ikke voeret nogen behagelig
Gjoest fo r den gode H r . Christen Povlsen, der saaledes selv
maatte lukke Ulven ind i Faarestien; men endnu haardere
var det at dsje fo r Ham, at Han 1533 fik kgl. B e fa lin g om
at understotte en vis H r. P e d e r S v e n d s e n , eller overlade
Ham en af Klosterets K irker. Denne M a n d havde nemlig
tidligere voeret M u n k i Klosteret, men havde fo rla d t det,
beflyldt fo r at have stjaalet en kostbar Guldkalk. N u var
Han bleven evangelifl Proedikant, og Ham flu lde P rio ren
underholde. Denne flrev derfor ogsaa: „S ku lde jeg könne
Ham fo r den Tjeneste, Han har g jo rt her i K losteret, da
flulde det voere med en Galge eller en S te jle " . B i vide ikke,
om Beflyldn ingen mod denne Peder Svendsen var s a n i^ ) ;
um ulig t er det jo im id le rtid ikke, at en flet Person, der
anmeldte sig som evangelifl Proedikant, ved um iddelbar
Henvendelse t i l Köngen, der ikke nojere var bekjendt med
Forholdene, künde opnaa en saadan Anbefaling t i l Klosterets
P r io r . E fte rat K . Frederik I allerede havde bereuet Klosterets
Landsbykirker hvad Solvklenod ier, de havde, foruden de t i l
GudStjenesten uundvoerligste, begyndte P lyndringen af Klosteret
') Et meget senere Kongebrev om en Prcest, der havde stjaalet en Kalk (D. Mag. I I , 73), gjor det dog sandsynligt.
62
selv ret i Grevefejdens T id . G rev Christoffer af Oldenborg
udflrev 1534 forst en S ka t paa 800 Lod S o lo af Klafteret,
siden fik Han 1000 M a rk danfle, og endelig kroevede Han,
endnu samme A a r, Udlevering af alle de G u ld - og Solvkleno-
d ie r, som fandtes i S . Knuds Klosterkirke, med Undtagelse
af fire Kalke. O g da saa Christian I I I var kommen t i l
M a g ie n , maatte Klosteret 1536 udrede 4000 Lod S o lo paa
eet Broet. Ester kenne Udfkrivning har det neppe Haft stört
andet tilbage end sine faste Eiendomme. N u kom R e fo r
m ationen; Klosteret fik vel Tillodelse t i l at bcstaa fremdeles,
men Prcrsterne og Munkene stulde holde sig den evangelifl«
Kirkeorden efterrettelige, afloegge deres Messer og svrige
papistiske Versen, og underholde cn evangelifl Loesemester, der
flu lde undcrvise dem i G uds reue O rd og Evangelium.
D e t holdt Haardt fo r H r . Christen Povlsen og Hans M unke
at foje sig i den tvingende Nvdvendighed. D e gjorde M o d -
stand, saaloenge de künde, men S a d o lin veg ikke tilbage;
Han forlang te , at de uden Vergring flu lde rette sig efter
K irkeordinanfen og navnlig efter den Undervisning fo r Kloster-
mcend, soni var kenne vedfsjet; tillige fordrede Han, at de
flu lde aflcrgge deres Tonsur og ikke „lade rage deres K rone"
som h id til. Munkene vcrgrede sig, men kongelige B efa linger
nodte dem 1538 t i l at falde tilfo je . H r . Christen Povlsen
lod sig dog forst give et B idnesbyrd a f endel ansete verdslige
og gejstlige Moend, om hvorledes Superintendenten, Mester
Jorgen, med Kgl. M a j.s B re v nodte og trcengte Munkene i
Klosteret t i l at lade deres H a a r voxe, og ej vilde tilstede
dem at forrette nogen Gudstjeneste hverken i eller udenfor
Klosteret, med mindre de vilde aflcrgge deres Krone og Krands.
T ill ig e tog P rio ren et T ingsv idne , om hvorledes Han og
Hans Kapitelsbrodre havde forrettet deres Gudstjeneste, „ fo r
63
denne ny S k ik var kommen." D e fik da det S kudsm aa l
af Borgemestere og Raad, at de havde holdt „heilige, gudelige
og sommelige Messer og Gudstjeneste daglig og uforsomme-
lig , som hcrderlige og cerlige Klostermomd burde at g js re ."
S om det synes har H r . Christen Povlsen vcrret na iv nok t i l
ikke at fole, at netop det, at Han havde voeret saa iv r ig i at
holde sine Messer og V ig ilie r , nu var Anstodsstenen fo r
Ham. D a Han im id le rtid tillige var en ua lm indelig dygtig
adm inistrativ Embedsmand og vistnok ogsaa en meget redelig
M a n d , fik Han 1541 kongeligt Forleningsbrev paa at voere
P r io r i Klosteret sin L ivs tid , mod „a t gjore Köngen og R iget
flig t ilb o rlig Tjeneste deraf, efter Klosterets yderste Form ue,
som H s. M a j. plejede at have deraf, og at have godtO psyn
med, at hvad der laa dertil, kom Klosteret t i l Bedste og ikke
forkom eller fortcrredes t i l Unytte, og aarlig at besorge Proesterne,
som vare derinde eller herefter bleve indgivne, deres tilb o rlige
Underholdning, og holde godt Regimente i Klosteret, med S ang
og anden Gudstjeneste, og holde Godset ved Hcevd og M ö g t" .
S . Knuds Kloster var altsaa ved S ado linS Bestrcebelse
bragt ind under den evangeliske Kirkeorden, og ende! a f K lo
sterets rige M id ie r vare komne t i l at tjene t i l kirkelige F o r
maals Frem m c: nogle Prcrster havde her dereS B o lig og
Underholdning; Lcesemesteren ved S . Knuds Kirke lsnnedeS
voesentlig af Klosterets Jndkomst; denne Kirke saavelsom den
latinske Skole vedligeholdtes af Klosteret; Skolemesteren, H s -
rerne og nogle D isciple havde her deres Kost; og endelig
maatte P rio ren holde et P a r S tudenter ved Kjobenhavns
Universitet. A lligevel gik dog det meste, a f hvad Klosterets
betydelige JordegodS indbragte, t i l Statsfornodenheder, og
naar den aarlige Jndkomst ikke fo rflog t i l at udrede de U d-
skrivninger, Köngen gjorde, maatte P rio ren pantsoette a f G od -
64
set fo r at gjore de störe Ford ringer fy ldest'). Denne T in -
genes T ils tand var ikke efter S a d o lin s H oved; Han vilde om
m u lig t gjerne se alle Klosterets Jndkomster anvendte t i l k ir-
kelige Ojemed, og Han indgav derfor 1542 eller i et af de
normest folgende A a r et ud fo rlig t Andragendc t i l Köngen,
om at der ved Hjoelp af Klosteret M id le r maatte blive op-
rettet et D o m k a p i t e l i Odense. Andragendet er mcrrkeligt
og fortjener noermere O m ta le, da det er karakteristifl fo r S a
dolins kirkelige Nidkjoerhed.
H an begynder med a lvo rlig at minde Köngen om Hans
P lig t som en kristelig Ovrighed „a t forsorge alle og hvert
den kristelige ReligionS Embeder af den heilige Kirkes Gods,
som redelig dertil er la g t", inden det anvendes t i l andre O je -
med, G uds sättige Tjenere t i l Bedrovelse. H an foreslaar
derfor, at der i F yns S t i f t ligesom andensteds i R iget oprettes
et Dom kapitel, som med godt S am raad künde udrette saa-
danne nodtorftige S äger, „ t i l hvilke een M a n d er saagodt
som ingen M a n d " . N a vn lig henviscr Han med megen R os
t i l det Kapite l, Köngen havde begyndt at indrette i S lesv ig ,
og onsker et lignende fo r F yns S t i f t , men tilbyder fo rsvrig t
selv at nedloegge f i t Embede og give P lads fo r en anden, der
maaske bedre var istand t i l at scrtte Sagen i Bcerk; hvis
Köngen derimod, efter de andre Superintendenters Raad, vilde
beholde Ham, f ljo n t Han var flrobelig og udarbejdet, vilde Han
med G uds Hjoelp gjore f i t bedste og ikke forsage.
H ans P la n var nu denne, at der fluide oprettes et K a
p ite l bestaaende af f i r e P r o e l a t e r og sex e l l e r f l e r e
K a n n i k e r . D en forste Proelat fluide hedde D e c a n u s og
vcrre en promoveret Theolog og „en drabelig Loesemester i
') Danstc Mag. II, 71 fs. Bedel Simonsen, Odense. I I I , 14S. Nyt hist. TidSskr. V I, 30 ff.
65
den heilige S k r i f t " ; den anden flu lde h e d d e A r c h id i a c o n u S
og have hele S tif te ts Hospitalsvcrsen under sin Bestyrelse;
he rtil forefloges Christiern Pedersen, Dom provst i V ib o rg og
Sosterson af den afdsde B if lo p Jens Andersen (Bcldenak).
Köngen havde allercde tidligere betroet denne M a n d F o r
sts» derskabct over det störe Hospita l i Odense, der var gründet
ved Sammenlcrgning af flere Klosteres og crldre HospitalerS
M id le r ') . D en trediePrce lat fluide vcrre en D o m p r o v s t ,
') Denne Christiern Pedersen maa vel adflilleS fra Hans mere bersmte Navne, Skribenten M . Christiern Pedersen (det er saaledes ikke, som Bircherod antager, denne men hin, der omtales i Forteg- nelsen over Medlenimerne af S . Knuds Gilde i Odense, SuhmS Saml. I, 1. S . 44). Han var en Sosterson af Bistop Jens Andersen lBeldenak) og var 1528—37 forlenet med den til Fyns „Bistopsdom" liggende Gaard Orbcrklunde i Gndmeherred (Reg. o. a. L. 2, 182. D. Mag. 3 R- VI, 146. Saml. til Fyns Hist, o. T . HI, 136) Dengang M . Knud Gyldenstjerne, der hidtil havde vcrret Domprovst i Viborg, 1529 blev Bistop i Odense, asstod Han Domprovstiet til Chr. Pedersen (8er. Her. Vav. VII, 242; jsr. foran S . 16). Denne ncrvnes 1530 som „kgl. Maj.'s Sekretcer", da Han 26 April fik kgl. Präsentation paa Haarby Kirke i Fyn (Reg. 2, 216). 21 Jan. 1531 fik Han kgl. Livsbrev paa Dreslette Kirke, som Han imidlertid endnu samme Aar med kgl. Stadfcrstelse (af 2 Juli) asstod til Hr. HanS Olsen (Reg. 2, 223. 231). Han havde, nagtet sine forskjellige kirkelige Forleninger, ikke modtaget og modtog aldrig den gejstlige Vielse. Den 23 Novbr. 1538 fik Han Kongebrev paa det Vikarie med dets Tilliggende, som Biflop Jens Andersen, Hans Morbroder, med fit eget Kjobegods havde sunderet i Odense (Reg. 4, 118). J K. Cbristian Ill's Tid beugtes Han jevnlig i Statstjenesten; men kgl. Sekretcrr har Han dog neppe vcrret. 1535 var Han Proviantmester i en Del af Norrcjylland og oppebar Madstatten i Viborg og Vendelbo Stifter; 1539 og 1541 oppebar Han paa Köngens Vegne Skatten af Fyn (D. Mag. 3 R. V, 278. VI, 213—4. 296). I Registers over Adelens „Rustning" 1539 anscrttes Han til to „geruste Hefte med Glavind" af sin For- lening og Jordegods (smst. VI, 228). 1539 lejede Han af St. Knuds Kloster en Have og Jord udensor Mogleport i Odense (Vedel Simonsen, Odense II. 2. S . 10); i denne By havde Han, som det syneS, ogiaa sin Bolig, fljont Han beholdt Domprovstiet i B i-
5
66
der flu lde fore T ils y n med Kirkeregnflaberne og vcrre K ir -
kernes, Prcrsternes og Degnenes B arge i Retssager. D en
fjerde P rc rla t flulde under N avn af C a n t o r have Skole-
vcrsenet under sit Opsyn og tillige drage Omsorg fo r K irke-
dygningernes og Prcrstegaardenes Pedligeholdelse. H e r t i l fore-
floges P rio ren i S . Knuds Kloster, H r . Christen Povlsen,
„dersom Han v il skikke sig gudfrygtelig med G uds O rd og
kristeligt Levnet", hvilket S a d o lin haabede (Bemcrrkningen
viser dog, at Hans evangelifle S indelag endnu künde vcrre
nogen T v iv l underkastet). B la n d t K a n n i k e r n e flulde S e
n io r C a p itu li fore Forscrdet i den Ret, der flulde paadomme
alle stridige ZEgteflabssager. N o ta riu s flulde udstede alle
B reve og fore Protokollen, desuden flulde Han drage med
Superintendenten paa V is ita ts fo r at befkrive, hvad nnrrke-
lig t der forhandledes. De to mrste Kanniker i Rcrkken
flu lde vcrre tvende gamle, emeriterede, men dog lcerde M crnd ,
der flu lde vcrre Bisiddere i ZEgteskabsretten og fo rov rig t,
naar Lejlighed gaves, künde holde Forelcrsninger over den
heilige S k r if t . E t Kannikeprcrbende flu lde anvendes t i l at
holde en ung M a n d ved Universitetet, der med Tiden künde
gjore Tjeneste i Kap itle t, naar noget af de crldre M edlemm cr
borg til sin Dsd. Som ovenstoaende Andragende viser, blev Han as Köngen beflikket til Forstander sor det almindelige Hospital i Odense. 1541 gav Han paa egne og Hustrues Vegne, med kgl. Stadfastelse, en aarlig Rente paa 24 Mark danske, af det af Bistop JenS Andersen stistede Vikarie, til Skolemesterens og sättige PeblingeS Ophold i Odense (se Tillceg Nr. 7. Bedel Simonsen, Odense. N, 2, S . 18—9). Han var to Gange gift: 1. med Barbara (fra Viborg), med hvem Han havde flere Bsrn; 2. med Marine Michels« datier (sra Odense). Ester Hans Dsd, 1545, maattc Hans Enke og Arvinger som „usrit Folk", isolge ReceSsen, salze Hans esterladte Vikariegods, som i sin Tid var erhvervet ved Kjob fra adelige, til Kansler Johan Friis, der overtog Forpligtelsen til deraf at ud- rede de 24 Mk. aarlig til Odense Skale (smst. I I. 2. S . 34—37).
67
afgik. Skolemesteren ved Domstolen burde ogsaa aflcrggeS
med et Kannikedomme, i hvilken Henseende S a d o lin henviste t i l
den O rdn ing , Köngen havde tru ffe t i S le sv ig , hvor Rektor
og Subrcktor ved D om flo len vcire M edlemm er af K ap itle t.
Udgifterne ved et saadant Kapitel, mente Han, künde be-
strides af S . Knuds Kloster og nogle andre kirkelige Len, og da
navnlig de tvende Provstier i Odense og Assens. J m id le rtid
var det Hans M en ing , at Klosteret fremdeles, som h id til,
stulde underholde nogle Skoledisciple og sättige og strobelige
Prcrstemcrnd, der ikke mere duede t i l at gjore Tjeneste. K lo -
sterets Landsbysogne künde gives Kannikerne som Prcrbcnder;
de künde da stundom besage Sognene, men forresten lade dem
betjene af unge Mocnd, der samtidig künde höre Lcrsemesterens
Forelasn inger og saaledes erhverve sig Dygtighed t i l at overtage
selvstcrndige Embeder andensteds. H an forestog ogsaa at
henlcrgge et Landsbysogn t i l Underholdning fo r en ung Prcrste-
mand, der künde voere Superintendentens Amanuensis. M ed
Hensyn t i l Sogneprcrsterne i Odense, der allerede vare saa
ledes aflagte, at de ikke trcrngte t i l Understottelse af Klosterets
Jndkomst, foreflogcs, at de ogsaa stulde vccre M edlem m er a f
Kapitlet og med Superintendenten og andre Kapitelsmedlemmer
danne et Konsistorium. Provstiet ved B o r Frue K irke , der
allerede var saa godt som tabt fo r Kirken, da den kgl. Rente-
mester M . Anders G lob var sorlenet dcrmed, onstedeö devaret
som et Prcrbende fo r Sogneherren ved B o r F ru e , saaledes
som det forhen havde vceret, med Opretholdelse af F o rp lig -
telse fo r Provsten t i l at holde Kordegne t i l S ko le , Kost og
Klcrder. B is top M ogens Krasses V ika rie snfledes henlagt
t i l det vordende Konsistorium, der stulde domme i Wgtestabs-
sager, med Bibehold af den i Fundatsen fastsatte F o rp lig -
telse fo r V ikariets Besidder t i l at forsyne nogle Skolepeblinge
5*
68
med Klcrder og S ko og at underholde nogle sättige ^). A n -
dragendet siutter med den B eg jcrring , at Köngens M an da t
om K irke- og Skoletjeneres tilborlige Underholdning maatte
ogsaa i F yns S t i f t „gives t i l Landsting", saaledes som det
var fket i S ja 'la n d og Skaane, og det beklagedes ho jlig , at
adskillige, verdslige Personer endnu vare aflagte med Prcrste-
kald, som de lod besorge af Lejetjenere, medens de skaltede og
valtede med Prcrstegaarden og det tilliggende Gods som dereS
private Ejendom, t i l storste Skade fo r Kaldene. T ils idst
indcholder Andragendet et Forslag med Hensyn t i l en R efo rm
af M a rib o Kloster, men dette skal senere omtales - ) .
Dette var altsaa M . Jorgen S a d o lin s Dnfker og F o r-
haabninger, og hele Tonen i Andragendet viser, hvor vigtig
Han ansaa Sagen fo r at vcrre. M e n nagtet Han künde hen-
vise t i l den O rdn ing Köngen havde tru ffe t i S lesv ig ikke
ret lccnge fo r, saa udrettede Han dog intet. I S lesv ig havde
Adelen af politiske Grunde stottet hele denne O rdn ing af
D om kap itle t, i Kongeriget gik Adclens Beftrcrbelser mest ud
paa selv at t ilr iv e sig K irkens Gods og Rente, og den maatte
altsaa voere Modstander af et saadant Forslag, hvor klart end
dets Vigtighed i kirkelig Henseende künde bevises at vcrre. A t
K . Christian I I I , Hans ovrige Retsindighed og umiskjendelige
Jve r fo r Kirkens V e l uso rta lt, idethele optraadte paa en
anden M aade i Hertugdommerne end i de tvende erobrede
') Mögen« Krasses B ikarie gik ikke mange Aar efter over i verdslige Hcrnder, idet Prioren Hr. Christen Povlsen 1552 fik kgl. Befaling om at udlevere alle VikarietS Adkomstbreve til en Slcegtning as Stisteren, Jesper Krasse (Krause) til Basnoes. Dog fkulde denne sremdele« udrede 15 Mark danfle aarlig til sättige i Odense ester StiftelsrSbrevet (Ved. Sim-, Odense I I , 2, S . 80. 97).
r) Hele Andragendet er meddelt som Tillcrz Nr. 3, hvor der ogsaa er gjort Forssg paa at bestcmme Tiden sor detS Afsattelse.
69
Kongeriger, v i l en nojagtig Underssgelse, h vo rtil her ikke er
S iedet, desuden noksom godtgjore. Nok er det, S a d o lin
maatte lade sig noje med de tilstedevocrende K rcrfte r og M id ie r ,
hvor utilstrcrkkelige de end forekom Ham at voere. F yns S t i f t
fik ikke naget andet K o n s i s t o r i u m , end det hojst ufuldkomne,
der anvistes i den fjerde af R iberartik lerne 15 42 , hvor der
bestemtes, at naar S äger her forefa ldt, skulde Befalingsm anden
fo r F yns S t i f t tilkalde P rio ren af S . Knuds Kloster med
nogle af de agtvocrdigste Klosterbrodre eller ogsaa andre af
Sogneprcrsterne eller loerde M oend, som boede i Ncrrheden,
og i Forening med bisse afgjore Sagerne. D e t vor herved
voesentlig overladt S tifts lensm anden , hvem Han vilde kalbe
t i l som Mcddommere, naar Wgteflabssager eller andre gejst-
lige Säger fluide paakjendes. M en det synes ikke, at en
R e t, der mest bestod af gamle Klostermccnd, künde erhverve
sig nogen sonderlig Anseelse. V i v ille berfor ogsaa i den
folgende T id finde tilde ls ganfle andre Personer fungerende
som Dämmere i konsistoriale S äger i F yns S t i f t . I en
Wgteflabssag, der paakjendtes 15 48 , bestod Retten saaledes
af folgende M edlem m er: S tifts lensm anden E j l e r R o n n o v ,
Mester J o r g e n G y l d e n s t j e r n e ^) , Superintendenten M -
') M . Jsrgen Gyldenstjerne var enBroder til den forhenvcrrende Bistop Knud Gyldenstjerne. I Kong Frederik I's Tid Hände Han vtrret kgl. Sekretcrr og Hände faaet flere anseelige gejülige Forleninger, saasom et Kanikedomme i Lund og ZErkedegnedommet i Ribe. I Odense havde Han et Vikarie, og for denne By Hände Han en scer Forkjcrrlighed. Johan Valkendorf, som havde Ventebrev paa Prov- stiet i Odense efter M . Anders Globs Dod, asstod dette mod eu Asfindelstssum 1533 til Jorgen Gyldenstjerne, der dog ikke kom i Besiddelse as Provstiet, thi da And. Glob dsde 1546, sormaaede K. Christian H I Ham til at afstaa det til Kronen mod andre Forleninger. Han dode 3die Maj 1551 i Odense. Efterat vcrre ud- traadt af Statstjenesten levede Han mest for Studeringer, og Lev-
70
J o r g e n J e n s e n , samt Borgemestrene i Odense H a n s
F r i i s og O l u f H a n s e n ^ ) . I andre S äger har Retten
form odentlig voeret anderledes sammensat, saaledes som T i l -
foeldet vistnok var i en S ag , som strax Herester stak omtaleS.
S a d o lin s P lan t i l en nyttig og tidssvarende, kirkelig
Anvendelse a f S . Knuds Klosters rige M id le r mislykkedeS
altsaa aldeles. K la fteret vedblev fremdeles at bestaa; de
gamle Klostermcend bare endnu deres M unkedragt, sang dereS
„T id e r " i S . Knuds Kirke og forrettede hvad andet, der
va r dem levnet af deres tidligere Gudstjeneste. Nogle af
dem vare tillige Proester i Klosterets ncerliggende Landsogne.
M angen en adstadig B o rge r eller crldre M a tro n e , der var
kommen l id t hovedkutds ind i a lt det ny og fremmede, som
Reform ationen havde fo r t med sig, glcrdede sig vistnok i
H jcertet over, at man endnu havde beholdt Rester af det
engang saa hojt agtede „ren lige" og regelbundne L iv . M e n
paa andre gjorde den Skaausel, der vistes mod de gamle
Klostermomd, den modsatte V irkn ing , og den betragtedes som
en fordom m elig Lunkenhed og Leflen med Papismen. Og
Biskoppen, der var den, hvis Opgave det mrrmest ma atte
vcrre at vogte den evangeliske K irke fo r a l Sam menblanding
med Nomerkirkens urene Levninger, stk — skjont uden a l
b illig Aarsag — S ky ld fo r , at Han ikke tilb o rlig opfyldte
sit Embedes P lig t , ja , at Han maaske selv var m indre re t-
troende og evangeliflsindet, — Han, der trods nogen havde
ningerne af Hans larde Brevvexling ere endnu bellarede. Narmere Oplysninger om Ham sindes i Danske Mag. IV , 162 ff. Vor. Lsr. Vau. V II, 242. Bedel Simonse», Odense II, 2. S . 71. 77. I I I , 154—5. Ny kirkehist. Saml. I, 391—2. Breve sra ndenlandske Larde til Ham findes i Kongl. Bibl. (BsllingS Brevsaml.).
') Se Tillag, Nr. 8.
71
bidraget t i l at grundfaste den rcne, evangelifle Lcere i D a n -
mark. D e t var to yngre, gejstlige M crnd i Odense, Proesten
ved S - Hans Kirke, L a v r i t s H e l i e s c n , og Locsemesteren
ved S . Knuds K irke , C h r i s t o f f e r M i c h e l s e n , der op-
traadte med kenne Bcskyldning og forfcegtede den med en
saadan Haardnakkethed, at de derved begge styrtedes i Ulykke.
L a v r i t s H e l i e s e n var fsdt i Fyn og blev 15 37 ,
um iddclbart efter Kjobenhavns Universitets Gjenoprettelse, in d -
flreven som S tuden t, og kort efter blev Han Universitetspedel,
hvilken beskedne S t i l l in g i de Dage undertiden var G jennem -
gangspost t i l hojere Embeder; man har cndog Exempler paa,
at en M an d , der endte somBiskop, begyndte som Universitets-
pedcl^). E fte r at Lavrits Heliesen i Aarenc 1 5 3 7 — 39
havde tjent som Pedel, har Han maaske besagt fremmede
Univcrsiteter; men Heroin vides dog in te t fo r vist, ligesaalidt
kan det angives, n a a r Han blev Sogneprcrst ved S - H ans
Kirke i Odense^). M e n her begyndte Han ved Aaret 1551
heftig at angribe Prcesterne i S . Knuds Kloster og kalbte
dem M unke , der burde bortjages. D e t lykkedes Ham at
drage den nys ansatte Lcrsemester C h r i s t o f f e r M i c h e l s e n
med sig; og bisse to Mocnd skjcrldte og raabte nu i deres
Pradikcner og Forelcröninger mod Knudsbrsdrene og vilde
intet Samkvcm have med dem, men undslog sig endogsaa fo r
ved O rd ina tioner at lcrgge Handerne paa O rdinandernes
Hoveder med bisse, f ljs n t B ifloppen befalede dem det.
') Optegnelser as Dr. Jens Bircherod om Studenter fra Fyn (Mnscr). Danfle Mag. 3 R. I, 70—71. Biskop Kjeld Jul i Viborg var ssrst Universitetspedel <D. Mag. 3 R. VI, 8).Bloch bereiter (Den syenske Geistligh. Hist. 1, 816), at L. Heliesen tillige en Tid var Sogneprcrst i Lunde, men Efterretningen herom synes at gründe sig paa en MiSforstaaelse (se Ngt hist. Tidöst. VI, 94).
72
E fte ra t S a d o lin ved m undtlige Forestillinger havde sogt at
bevoege dem t i l at afstaa fra deres Gjenstridighed og Skjcrlden
mod Klosterproesterne, men uden H e ld , forelagde Han Sagen
fo r det i Som m eren 1551 forsamlede Landemode. S k jo n t
alle Provsterne her m isbilligede deres Opforsel og satte dem
i Rette derfor, lode de sig dog ikke paavirke deraf. D a Prce-
sternes Kalent fo r Odense Herred nogen T id efter holdtes,
benyttede S a d o lin Lejligheden t i l atter at tage Sagen fo r og
at paaminde dem om at lade deres haardnakkede Modstand
fa re ; men de vilde ikke alene ikke lade sig sige i denne S ag , men
deres Forbitrelse vendte sig nu im vd Biskoppen, som de be-
skyldte fo r at staa i Ledtog med „M unkene". N avn lig drev
H r . L a v rits Heliesen Sagen paa Spidsen, idet Han fra Prce-
dikestolen angreb B ispen og paa Kirkedorcn opslog en S k r i-
velse imod Ham. N u var der intet andet fo r S a d o lin at
g jore, end at indstevne Sagen fo r det ovenomtalte S t i f t s
konsistorium, der, med S tifts lensm anden Jorgen B rade i
Spidsen, efter afholdt F orho r, erklcrrede de tuende, gjenstridige
Prcrstcnmnd fo r afsatte fra dercS Em beder'). Hermed var
S tr id e n im id le rtid ikke tilende, th i da Lensmanden indberettede
det forefaldne t i l Köngen 2), blev Sagen overgiven t i l U n iver-
sitetskonsistoriets Undersogelse; der forlangtes ikke nogen ny
D o m , men Köngen snskede, at de hojlcrrde skulde gjore et F o r-
sog, om de ikke künde „a fs tille , nedstoppe og venlig forlige
S a g e n ", at den danske Kirke künde bevare det gode Rygte,
den havde fo r Samdrcrgtighed og Enighed. Maafke have
L a v rits Heliesen og Christoffer Michelsen ogsaa selv andraget
paa, at deres Forho ld maatte blive nojere undersogt og Afscrt-
telsesdommen ophcrvet.
Danfle Mag. V, 199.-) Ny kirkehist. Samt. I, 321.
73
I Februar 1552 msdte altsaa saavel B ifkop S a d o lin
som Hans tvende Modstandere fo r Konsistorium i Kjobenhavn.
Ester at begge P orte r havde aflagt Ed paa, at de in te t andet
vidste, end at de havde en reu og retfcrrdig S a g , og kun
havde handlet a f Jve r fo r Sandheden og efter deres S a m -
vittigheds Tilskyndelse, og ikke af private Lidenflaber, saa
fremlagde Biskop S a d o lin nogle skriftlige Bere tninger om
det forefaldne og gav feuere, efter O pfo rd ring af Universi-
tetets Rektor, D r . Peter Capeteyn, en u d fo r lig , m undtlig
F rem stilling af hele Sagen. Dagen efter bleve L. Heliesen
og Chriftofser Michelsen stedte t i l O rd s . D e gave en ganske
anden Frem stilling af deres Forhold og fremkom med Klage
over, at B ispen forte fa rlig og forargelig Leere, som deres
Sam vittighed ikke tillod dem at tie t i l . E fte r nojagtig Under-
ssgelse af de fremforte Punkter kom Professorerne im id le rtid t i l
det Resultat, at der ikke vor nogetsomhelst med G ru n d at udscette
paa B ispens Forhold og Lcrre, og at de tvende Prcrstemoend
delS af Had og A vind dels a f Ungdomsubesindighed, uden
skjellig Aarsag, havde vakt denne forargelige S t r id . M a n
forestillede dem det urigtige i deres O pfsrsel og fegte at tale
dem tilre tte ; de mest ansete Theologer ved Universitetet, B i
fkop Ped. P a llad ius og D r . Joh. Machabanis, sogte ved p r i
vate Forestillinger at bringe dem t i l bedre F o rn u ft, og S a
dolin erklcrrede, at Han vilde lade det stete vocre glemt, dersom
de vilde crkjende og afbede deres Forseelse; men a lt uden
Frugt. Christosfer Michelsen udtalte sig endogsaa paa en
uoerbodig Maade om Köngens Person og sagde, at det havde
vcrret bedre, at H s. M a j. havde jevnet alle Klostre med
Jorden end at frede Munkevcesencts Levninger, i hvilken A n
lernling Universitetets Rektor maatte tage t i l O rde og vife
Ham tilrette og retfoerdiggjore Köngens flaanende FremgangS-
74
maade. E fte ra t en M ccgling saaledes forgjcrves var forsogt,
fluttedes forelsbig Forhandlingerne; S a d o lin rejste formodentlig
hjem , medens de tvende Prcrster bleve i Kjebenhavn, og den
18de Februar 1552 indsendte Professoren en Beretning t i l
Köngen om Sagen. D e raadede t i l at se at faa den ned-
dcrmpet faa snart som m u lig t, og hcnstillede t i l Köngen, om
Han selv bilde kjende i Sagen eller overgive den t ilU n iv e rs i-
tetets Paadommelse, at den künde blive afstillct i T ide . A t
forvise de to unge M crnd ud af R iget maatte de meget fra -
raade, da dette künde give Anledning t i l , at de i Udlandet
udspredte Beskyldninger imod Köngens og den danske Kirkes
evangeliske Rettroenhed; ligesaalidt künde de tilra ad e , at
Sagen kom t i l offentlig D is p u ta ts , som Prcrsterne havde
fo r la n g t, ia lfa ld maatte de henstille dette t i l Köngens egen
Betcrnkning. F o rovrig t anbefaledes Skaansomhed af Hensyn
t i l Pcrsonernes U ngdom ').
Denne Jndstilling vandt Köngens B ifa ld og d. 5 M a rtS
s. A. befalede Han Professorerne fremdeles at forhandle med
H r . Christoffer og H r . Lavrits fo r at faa dem t i l med det
godc at afstaa fra dercs V ild fare lscr. D e siuldc in d til videre
blive tilstede, og man künde derfor beskikke dem t i l Kapellaner
eller staffe dem nogen anden Tjeneste, faa at de ogsaa künde
have noget at leve af. Kongebrevet flu ttc r med den B e -
m crrkning: „ v i befinde og vide vel, hvoraf sammc unge P e r
forier lade dennem faa haardsindet og modvilligen befinde'')."
Skade at Antydningen ikke er bestemtere, nu fristes man t i l
at antage, at der bag ved disse unge og ubesindige M crnd
') UniversiletetS Erklaring er trykt i Danske Mag. V, 197 — 202, oget Udtog as Forhandlingerne i Konsistorium, i Ny kirkehist. Samt.1. 32 2 -4 .Kongebrevet er trykt i Ny kirkehist. Samt. 1, 325—6.
75
har staaet Folk, som have tilskyndet dem t i l denne Opposition
mvd deres B if lo p , — og der er Rimelighed nok fo r, at der
blandt den fynfle Adel har vcrret M crnd , som ikke vare S a -
do lin gode, om end af ganske andre Grunde end de to Prcrster,
og da vel iscrr fo rd i den Jver, hvormed denne nidkjcrre B i
flop, ligesom Hans Medbroder HanS Tavsen i R ibe, sogte at
vcrrne om Kirkcgodset og at sorge fo r K irkens Tjeneres t i l -
strockkelige Underholdning, maatte falde ubekvem paa.en T id ,
da Adelen gjerne vilde betragtc a l t , hvad der var levnet af
Kirkeejendomme fra den katholfke T id , som P risgods, hvorpaa
den havde faaet en gyldig Adkomst, da den arvede Proela-
ternes po litifle M a g t.
En anden Form odning frembyder sig dog ogsaa, naar
man langer Mcrrke t i l T iden, da de to Prcestemomd op-
traadte mcd dereö heftige Jvren mod en flaansom Behandling
af de forhenvcrrende Munke. D e l var nemlig netop paa
samme T id , som den saakaldte adiaforistiske S t r id fortes med
storste B itterhed i Tydskland, og denne drejede sig som bekjendt
om et deslcrgtet S porgsm aal, nemlig om hvorvid t man i van-
skelige T ide r turde give efter fo r anderledes tankende —
navnlig fo r Papisterne — i T in g , der ikke angik Laren men
kun Kirkeforfatiüngen og Kirkeskikkene. Dette S porgsm aa l
var fremkommet i Anledning af Kejser C a r l V s voldsomme
Forsog paa at paatvinge Protestanterne det augsburgske I n
terim (1 5 4 8 ), og S tr id e n var bleven ncrret ved de sachsiske
Theologerö, navnlig Melanchthons, mceglende Bestrcrbelser
(det lcipzigfle In te r im ) , der opvakte saa stör en Harm e hos
mange ivrig evangelifksindcde Lcrrere. V e l m u lig t, at de
tvende fynfle Prcrster kunne have vcrret paavirkede af bisse
Forhold og nu mente, at det var T id ogsaa fo r dem at a f-
lcrgge et Vidnesbyrd om , at der in te t S am fu nd kan vcrre
76
mellein K ris lus og B e lia l, hvor forflje llige end de ydre F o r-
hold vare, da der hertillands intet Forsog var stet paa at
flaffe hverken det augsburgste eller det leipzigfle In te r im A n-
erkjendelse, saaledes som T ilfc rlde t var i T ydstland^).
Ester Köngens Dnste kaldte Professorerne flere Gange
i Foraaret og Sommeren 1552 de wende Prcrster fo r sig
fo r at bringe dem t i l at bekjende deres Vildfarelse, men a ltid
uden H ^ ld ; endelig sorelagde de dem d. 21de J u l i Valget
mellem at gjore A fb ig t eller at gaa i Fcengsel, og da de
ligefu ld t bleve ved med deres Paastande, blev H r . C h r i -
s t o f f e r M i c h e l s e n indespcrrret i Klosterfcrngselet i S o ro
og H r . L a v r i t s H e l i e s e n i H errisvad i Skaane. D en
forstncrvntes Hustru sagte ved at bonfalde Köngen at form ilde
sin M an d s Skja 'bne; men da det blev sat som Betingelse fo r
Hans Frigivelse, at Han flulde gjore B istop S a d o lin A fb ig t,
og Han ikke vilde indlade sig derpaa, maatte Han forblive i
Fcrngselet t i l sin D od d. 23de A p r i l 1 5 5 6 ^ ). M ed H r .
L a v r i t s H e l i e s e n blev der g jo rt endnu et Forsog paa at
') Det augsburgste Interim havde vel vcrret forelagt KjobenhavnS Universitet til Betcenkning, men var paa det besternteste blevet for- kastet.
-) Ny kirkehist. Saml. I. 324. 326. Det har hidtilikke vcrret bekjendt, hvad Udgang det fik med Christoffer Michelsen, og jeg har tidligere af Hensyn til BlochS forvirrede Efterretninger om Ham vcrret tilbojelig til at antage, at Han künde vcrre falden tilfoje og vcere kommen tilbage til sit Embede. Men at det ikke er saa, oplvseS af en samtidig Kilde, der sornylig er kommen srem i Gehejmearkivet, nemlig nogle Optegnelser af Christen Nielsen Juel, der i nogle Aar (1554—59) opholdt sig i Soro Kloster og siden blev Prcrst i Strandby i Viborg Stift. Her findes nemlig folgende Notits:
1556, äis ^ovis Luts äomilljeLm Jubilate, obiit Oomiuu8 OIiriZtokerus in earcere Lorss, hui xsr 86wiguiu(iue LQQ08 cLreerLtu8 erat s, reZia waie8tLte 6kri8tiLuo 3 xroxter wLAi8tiruin Leorxiuw, 8nxvrLu1viiävoLellr k^ouiss.«
77
overbevise Ham om, at Han bavde forfet sig imod sin B is top ,
idet Han i Foraaret 1553 dlev indkaldt fo r en R e t, der
holdtes paa Kjobenhavns S lo t. Köngen, K ansleren, flere
Adelsmand og Prcester og alle Universitetets Professorer
vare her forsamlede, saa man ser, hvor stör V igtighcd der
tillagdcs Sagen, og hvor meget det var Kougen om at gjore
at bringe denne halsstarrige Jv re r t i l bedre F o rnu ft. J a
hon sogte selv at ovcrtale Ham t i l at falde t ilfo je ; men alle
Anstrcrngelser bleve ligesaa frugteslose som tilfo rn . D o m -
merne fandt Ham fly ld ig i folgende fem P unkter: 1. at Han
ikke, efter sin Superintendents B e fa lin g , vilde have nogen
kristelig Omgjcrngelse med de Prcrstemcrnd i S . Knuds K lo
ster i Odense, nagtet de fo r mange A a r siden ere reformerede
og gjore deres Tjeneste og Prcrdikeembede baade inden Odense
B y og udenfor i deres S ogne, og holde sig i Lardom og
Levnet ustraffelige, som andre fromme Prcrstemcrnd, efter
Ordinansens Lydelse; th i her bor ikke den ene GudS O rd s
T jencr at fvrsmaa og foragte den andens Embede, som er
dog af G ud, besonderlig naar der ingen redelig Aarsag findeS
t i l samme Foragtelse. 2. at Han ikke v ilde . efter sin
Superintendents, Mester Jorgens, B e fa lin g , vcere tilstede og
lcrgge Haand med paa dem, som bleve indviede t i l det heilige
Prcrdikeembede, efter den rette apostolifle S k ik , idet Han fo r-
agtede og forsmaaede den ganfle Handel og Ceremoni, fo rd i
de Tjenere og Prcrstemcrnd, som have vcrret Klostermcend i
S . Knuds K loster, ogsaa vare tilstede ved samme Jndvielse,
hvilke dog ikke burde enten at flydeS fra saadan Tjeneste eller
saa at foragtes og forsmaas, fo rd i de have vcrret Klostermcrnd
eller Lanon ic i reßalares, som man kalbte dem i fordumS
T id , stjont der nu ingen Skilsm iSse er mellem dem og
andre sättige, kristne Prcrdikanter. 3 . havde Han ogsaa t i l -
78
flyndet andre t i l at vise samme Ulydighed mod S uperin ten
denten. 4. havde Han overraabt s in -Superin tendent, Mester
Jö rgen , aabenbarlig i Prcrdikestolen »den S k je l, hvilket jo
ingenlunde er t ilb o rlig t at give en Almue Aarsag t i l Ulydighed
mod deres aandelige Fader, Superintendent eller B ifkop,
som dem skal lade forsyne med G uds salige O rd og end
undertiden sein undervise dem i deres Saligheds Sag. 5.
opslog Han et B re v paa Kirkedoren om samme Hans Handel
imod Mester Jorgen , hvilket maatte anses fo r et oprorsk
S tykke, om Han endog nu vilde besmykke det ved at sige, at
det var stet fo r at stille den Vrede blandt Almuen mod
Mester Jorgen , som var opvakt ved Hans Prcrdiken. As
Hensyn t i l disse fern P unkter, hvori Han havde forset sig,
og da Han ikke vilde erkjende sin B rode, erklcrrede Dommerne,
at Han var falden under den v e r d s l i g e Dvrigheds S tra f ,
efterat Han tilfo rn ved D o m var afsat fra sit gejstlige Embede.
M e n da Köngen alligevel naadig havde tilla d t, at Han maatte
vcrre under K i r k e n s S t r a f , künde Dom m erne, paa G rund
af Hans störe U lydighed, Gjenstridighed og Haardnakkethed,
ikke andet end erklcrre Ham fo r afsat fra Hans Prcrsteembede.
Köngen tillo d Ham dog f r i t at fa'rdeS omkring i S jcrland og
Skaane, men F yns Land og S t i f t maatte Han ikke betrcrde;
og da Köngen m undtlig havde forbudt Ham at strive eller
täte noget imod Religionen eller i anden Maade at lade sig
höre anderledes, end t ilb o r lig t künde findes at voere, hvis Han
ikke vilde straffes som en anden Loegmand, der forbryder sig
mod sin Herre og Konge, saa raadede Dommerne Ham t i l at
forholde sig stille. F o r at Dommen dog künde vcrre t i l H r .
La vrits Heliesens Forbedring og ikke t i l Hans Skade og
F ordcrrv , lovede de Ham, at naar Han vilde bekjende sin
B rode og afbede den hos sin Superin tendent, saa vilde de
79
allesammen med K na fa ld i a l Underdanighed gjore B o n t i l
Hans M a je s tä t, at Han maatte komme t i l sit Prcrsteembede,
Agt og ZEre igjen, som tilfo rn .
S k jo n t denne D o m efter de T ibe rs Forho ld vistnok
maa anses fo r skaansom, saa lader det dog ingenlunde t i l ,
at Lavrits Heliesen fandt sig tilfreds med den. Dette udtalte
Han ikke blot paa en skarp M aade, da Dom m en blev Ham
forelast; men Han gav tillige snart saadanne Tegn paa, at
det ingenlunde var Hans Agt at forholde sig ro l ig , at U n i-
versitetets Profcssorer fandt sig befojede t i l at andrage hoö
Köngen om , at Han paany maatte blivc tagen i F orva ring ,
fo r at Han ikke skulde afstedkomme meget ondt. Senere F o r-
fattere bereite, at Han hengav sig t i l gjendoberiske V ildfare lser,
og offentlig omdobte sin S o n i S tranden ved S . Anne B r o
(Toldboden) ved Kjobenhavn; men da ingen samtidige B e -
retningcr eller Aklstykker stadfaste dette, maa v i lade det staa
hen som uvist. Nok er det, at Köngen i S lu tn in gen af A p r i l
1553 af Hensyn t i l Professorernes Jnds tilling lod Ham
satte i Forvaring i Herrisvadkloster, og herfra fortes Han
Aaret efter t i l V isborg S lo t paa G u lla n d , hvor Han fo r-
modentlig efter et kortere eller längere sorgeligt Fangeliv er
afgaaet ved D oden, uden at Ulykken har kunnet boje Hans
stive S in d eller forandre Hans Overbevisning om Rigtigheden
af den B etragtn ing, Han havde fo rfa g te t') .
Falber der nu nogen Skygge paa S a d o l i n s Karakter
som Mennesie og evangelifl Biskop ved denne S a g ? V i
kunne ikke finde det. V i l man sige, at Han künde have taget
') Se forovrigt Ny kirkehist. Samt. I, 327—34, hvor Dommen er fuldstcrndig aftrykt tilligemed Kongebrevct as 28de April 1553 til Universitetet, hvorved Dommen forandredeS.
80
Sagen med starre Sagtmodighed og forho ld t sig ligegyldig
t i l , at de tvende puritanfke Prcester angreb Klostcrmcrndene i
S . Knuds Kloster, da kan dertil bemcrrkes, at hele Sagens
senere Gang viste, at La vrits Heliesen og Christoffer Michelsen
ingenlunde vare tilg jangelige fo r Overtalelser og Grunde,
desuden var dct et P rincipsporgsm aal, om man paa een
Gang stulde tilin tetg jore alle Levninger af den tidligere
kirkelige T ilstand og paa reform ert D is begynde fra bar
B u n d af med den heilige S k r i f t alene som Forudscrtning,
eller man, som Luther anbefalede, stulde lade saadanne Kirke-
stikke og Overleveringer bestaa, som havde gammel Hcrvd og
künde forenes med S kriften s Lcere. D e l var det neppe noget
heldigt Forho ld , at Klostermcrnd fra deres Klostere af be-
sorgede Prcrstetjenesten i omliggende Sogne, og det blev ogsaa
senere, i K . Frederik I l 's T id , allevegne fo ra n d re t ') ; men
denne O rdn ing havde S a d o lin jo ikke indsort, tvertimod have
v i set, at hvis Han havde faaet sit O n fle sat igjennem, saa
var S . Knuds Kloster forlomgst blevet omordnet paa en
ganske anden Maade. A t Han stulde have ncrret hemmelige
S ym pa th ie r fo r P ap ism en, kan neppe nogen fo r A lvo r an
tage, og det kan ogsaa Hans Forhold t i l et andet Kloster i
S t if te t tilstrcrkkelig modbevise.
I ingen D e l af D anm ark stod, saavidt v i kunne stjsnne,
den evangelifle O p lysn ing paa svagere Fsdder end paa Laa-
land. O ens M idde lpunkt i kirkelig Henseende dannede det
anseelige B i r g i t t i n e r k l o s t e r i M a r i b o med detS stjonne
Kirke. Dette Kloster stk Lov at bestaa efter R eform ationen;
det var Adelen meget om at gjsre at bevare det, fo ra t have
e t S ted at sende deres D s tre hen, naar disse paa G rund
) Se Ny kirkehist. Samt. II, 764—5.
81
af Fordommen mod W gteflad med vanbyrdige ikke künde gjsre
passende G ifte rm aa l. M e n bisse adelige Jom frue r, der havde
sogt Klosterlivet uden nagen re lig iös T rang , og dag fremdele-
flu lde leve under gudelige Ovelser og klosterlige Form er, bleve
en flem U ting og gjorde de forste evangeliske B iS per i F y n -
S t i f t mangfoldige B ryde rie r, naar bisse sogte at dringe storre
Orden i Klosterjomfruernes uordentlige L iv . D e t var selv-
folgclig ved Reformationen ogsaa g jo rt M a r ib o Kloster t i l
P lig t at folge Bugenhageus Regler fo r K losterfo lk; men
Gjennemforelsen af denne B e fa ling synes her at have ladet
vente lomgere paa sig end paa de fleste andre S tedcr. Jfo lge
B irg ittinerklostrenes Jndretn ing var der, foruden Nonnerne,
i ethvert Kloster tretten Prcestemunke, der forrettede Guds«
tjenesten ved de tretten A ltere i K irken og vare NonnerneS
Skriftefaedre. D isse Procster vare na tu rlig v is i ringe G rad
skikkede t i l at vcere NonnerneS Vejledere t i l evangelisk O p -
lysn ing, saa meget mere som det lader t i l , at man i M a r ib o
har optaget fordrevne Tiggermunke som Skriftefoedre fo r
Klosterjomfruerne.
Saaledes forstaa v i nemlig den K lage, som S a d o lin
fremkom med i f i t Forslag om Oprettelsen af et Dom kapite l
i Odense, hvori Han ankede over den „aabenbarlige Uflikke«
lighed", som endnu fandtes hoS adskillige ugudelige (o : pa-
pistifle) Klerke, „besonderlig de Almissemunke, som med stör
Behcrndighed ere indlagte og holdes hos Jom fruklostere"
(M a r ib o ) , hvis Farlighed Han a lt tidligere havde g jo rt ved-
kommende opmcrrksomme paa^). N avn lig synes det a t have
voeret en enkelt af disse Klerke, der har forsogt en bestemt
Modstand mod B isp e n , saa at denne, der maatte gaa
e') Se Tillag Nr. 3.
82
lempelig tilvoerks paa G rund af det stcerke Rygstod, M a rib o
Kloster havde blandt A d e le t ) , fandt sig foranlediget t i l at
holde en R e lig ionsdisputats med Ham i Köngens egen Noer-
vcerelse. V e l lykkedes det S a d o lin her grundig at gjendrive
denne „gjenstridige P ap is t", men Han er dog formodentlig
in d t il videre bleven i sin S t i l l in g , da v i se, at S a d o lin ,
rim e lig v is a f Klogfkabshensyn, frabad sig Hans Jndkaldelse
fo r Universitetet t i l en end yderligere Gjendrivelse, som D r .
Peder P a lla d iu s var tilbo je lig t i l^ ) . D erim od gjorde Han i
sit ovenomtalte Andragende et Forflag t i l , at man istedenfor
hine „ugudelige Klerke" flu ide anscrtte „nogle rette G uds
T jenere" hos de adelige Jom frue r, nemlig „en r e t Confessor,
det er den kristelige T ro s og hellige S k r if ts Bekjender og
Lcrrefader", saaledes som det i Ordinansen var befalet, at
der fkulde beflikkes en Lcrsemester i Klostrene, og endvidere en
Proedikant i Klosteret, samt en Sogneprcrst fo r Alm uen i
B ye n og en Skolemester, der künde oplocre Ungdommen og
synge med den i K irken. D isse fire Personer, mente S a d o lin ,
künde lettelig opholdes af det meget, der ellers kostedes paa
25 M unke efter Klosterets Regel^)
S k jo n t det Andragende, hvoraf ovenstaaende Forflag var
en D e l, idethele blev uden V irkn ing , saa lykkedes det dog
S a d o lin ikke lange efter at faa en M a n d beskikket t i l Loese-
>) Herom vidner bl. a. den Forsigtighed, hvormed Sadolin i sit oven- navnte Andragmdc udtalte sig om MiSlighederne i Maribo.
' ) Se PalladiuS'S Brev til Sadolin, Tillag Nr. 5,') Naar Sadolin her navner 25 Munke, har Han medregnet de Lceg-
brsdre, som ogsaa vare i Birgittinerklostrene. Forovrigt bemarker Han, at dette Tal langtsra var fuldt, dengang Han flrev bette (Tillag Nr. 3). I et saavidt vide- senere Brev omtaler Han ogsaa de „25 Personer, som der (i Maribo) plejer at holdes, og au er ikke uden 8, og flestedelen Lagmand og ularde" (Tillag Nr. 6).
83
mcstcr vg Prcrdikant i M a r ib o Kloster, om hvis Dygtighed
t i l bette vistnok ikke kette Hverv der kun kan vcere een M en ing .
D e t var M . N i e l s P a l l a d i u S , en B ro d e r t i l SjoelandS
bersmte Biskop. V i have et B re v fra den sidste t i l S a d o lin
(dat. 12 December 1543), hvori Han takker Ham fo r det
hcrderlige T ilb u d , der var g jo rt B roderen, der dengang opholdt
sig som g ift i V ittenberg, og skriver, at kenne var v illig t i l
at modtage T ilbudet, og at Han form odentlig künde komme
tilbage fra Tydskland t i l ncrste F o ra a r ') . E fte ra t N ie ls
PalladiuS var kommen tilbage, tra f S a d o lin Overenskomst
med Ubbedissen og Klosterkonventet i M a r ib o om , hvorledes
de fo r Fremtiden fkulde underholde Ham som deres Lcrsemester
og Prcrdikant, der fkulde undervise dem om den rette S a l ig -
hedens V e j, saaledes som Kirkeordinansen foreskrev. O g siden
sendte S a d o lin Ham t i l Köngen med bette „K onventsbrev"
fo r at erholde Stadfcrstelse derpaa. I en ledsagende Skrivelse
t i l Köngen fremhoevede Han, hvor hs jlig en saadan Prcrdikant
og Lcrsemester va r fornoden, der künde undervise K loster-
jom fruerne og fore T ils y n med, at den rette kristelige R e lig ion
ikke forhindredes af noget M un ke ri eller fa lf l Regel, der va r
Guds O rd imod. B ispen udbad sig derfor Köngens aabne
B rev t i l Ubbedissen og Klosterkonventet om, at de flu ide
antagc M . N ie ls PalladiuS „med Fuldmyndighed paa den
kristelige R e lig ions Vegne" t i l selv at forrette Prcrdiken,
S kriftem aa l, Sakram ent, Jordefcrrd og anden Kirketjeneste
i Klosteret, og t i l at antage de nodvendige Medhjcrlpere fo r K lo -
sterets Regning, navnlig en Sogneprcrst fo r Borgerne i M a
ribo. Jdethele var det S a d o lin s O n fle , at Pallad iuS fkulde
have en udstrakt M yndighed t i l at reformere Klosteret, og a t
e*) Se Tillag Nr. 5.
84
a lt, hvad der vedkom Gudstjenesten og de gudelige Dvelser
sanimesteds, flulde staa under Hans Ledelse'). V i vide im id -
le rtid ikke, om Köngen er gaaet ind paa Hans D n fle j hele
dets Udstroekning. V c l fik „ M . N ie ls P a llad ius , Loesemester
og Prcedikant i M a r ib o " , et Kongebrev t i l Abbedissen, Jo rn fru
M arg re te Jensdatter, „a t hun flu lde fo rfla ffe Ham den Vorse
mesters Underholdning, som det KonventSbrev, de derpaa selv
udgivet have, videre formelder og Han derpaa haver^)". O m -
stcrndigheder, der senere skulle omtales, tyde im id le rtid paa, at
det lang tfra endnu er lykkedes at bringe nogen ret evangelifl
S k ik , end sige nogen evangelifl Aand, ind i bisse adelige
K losterjom fruers L iv , og bette vistnok ocesentlig fo rd i Köngen,
a f Hensyn t i l Adelen, har voeret betcrnkelig ved at give P a l
lad ius den M yndighed, som udfordredes t i l , at Han künde
udrette noget af B etydning.
I sit B re v t i l Köngen havde S a d o lin andraget paa, at
det tillige maatte blive overdraget N . P a llad ius en D a g om
Ugen at holde Foreloesninger af den hellige S k r i f t fo r Landsby-
prasterne, der saa flu lde kjore ind t i l M a r ib o den D ag fo r
at höre Ham, og at Han tillige maatte blive beflikket t i l at
fore T ils y n med Provsterne og Prcrsterne der i Landet (Laa-
land og Falster), paa det ingen Forsommelse flulde fle, fo rd i
B ispen paa G rund af Afstanden ikke saa hvppig selv künde
voere tilstede. Altsaa t i l Vicesuperintendent paa Laalond og
Falster vilde S a d o lin have N . P a llad ius, og f lig t künde * *)
') Se Tillceg Nr. 6.*) Danfle Mag. 4 R- I, 301. Af den Plads, hvorpaa det udaterede
Udtog af dette Brev staar i Registranten, skulde man antage, at det var fra 1547, men dengang var Palladius ikke mere i Maribo. Det maa vare fra 1544 <eller 1545) og ved en Uagtsomhed vare indfsrt paa en nrigtig PladS.
85
maaske nok gjores fornodent, ikke blot fo rd i alle Rejser vare
saa ulige besvoerligere dengang end i vore Dage, men ogsaa
fo rd i det, som ovenfor er bemerket, vistnok endnu stob ringe
t i l med den evangelifle O p lysn ing paa mange S teder. D e r
er ia lfa ld endnu opbevaret en Provsteretsdom fra Aare t 1543,
hvorved H r . Peder RaSmussen i Taagerup, Provst i Fuglse
Herred, H r . K je ld Jakobsen i Saxkjobing, Provst i MuSse
herred, H r . HanS Simensen, Sogneproest i Fuglse, og H r .
N ie ls Knudsen, Sogneproest i S lem ninge, paa et M ode i
Nysted, i Overvcerelse af Lensmanden paa Aa lho lm , E r ik
Rosenkrands, og Superintendenten, M . Jorgen Jensen, er-
klcrrede M ester C h r i s t i e r n , Sogneproest i K j e t t i n g e , fo r
afsat fra hanS Embede, fo rd i hau bevislig trods mange P a a -
mindelscr a f Superintendenten, Provsten og Herredsproesterne'
var vedbleven med den offentlige Paakaldelse af Helgener og
havde holdt la tin fle Sjoelemesser, ganfle som i PavedsmmetS
Dage. H an künde Heller ikke bevise, at Han levede i lo v lig t
Wgtefkad med den Kvinde, som Han havde i sit H u s , og med
hvem Han havde B o rn . Provsten havde tidligere forbudt Ham
Hans Embede, in d til Hans S ag var dleven undersogt af
LenSmanden og Superintendenten, men dette Forbud havde
Han aldeleS ikke agtet, og vilde nu Heller ikke love nogen
Forbedring, men udstodte kun T ruS le r og „eventyrlige onde
O rd " mod sine D om m ere^).
Under slige Forho ld künde et ncrrmere, »verordnet kirkeligt
T ilsyn med Prcrster og Menigheder, end det Superintendenten
i Odense künde udove, vel gjores fornodent, og skjont det ikke
er os v itte rlig t, at M . N i e l s P a l l a d i u s har faaet nogen
kongelig Bemyndigelse t i l at staa S a d o lin bi i Udovelsen af
' ) Se Tillag Nr. 4.
86
Hans Bispeembede paa Laaland og Falster, er det dog bevisligt,
a t Han har deltaget med Ham i Visitatserne paa bisse D e r.
F o rn y lig er nemlig et h id til ubekjendt S k r i f t a f N . P a llad iuö
kommet fo r Dagen, der giver ncrrmere O p lysn in g i denne
Henseende, nem lig : „E n alm indelig fo rm , som drugis i
W ittenbergs kircke effter alle Predicken, t i l at form ane folcket
at bebe fo r alle aandelig oc legomlig N sttorfftighedt, tilhobeset
a ff M o o la o k a lla ä io . D e r nest f ind is ocsaa her vd i om
D o c to ris M a r t in i Luthers bon oc dekendelse, som Han giord
i sin siste tid t. W ittenberg. L l. v . X I - V I . " S k r if te t
indledes med et Sendebrev, „c rr lig og hojloerd M a n d M ester
Jorgen Jensen, Superattendent ud i FynS S t i f t , venlig t i l -
skreoet." Dette begynder saaledes: „Kjoere Mester Jorgen,
günstige Herre og sonderlig gode Ven. G ive r jeg eder
kjcerlig tilkjende, at den T id je g v i s i t e r e d e m e d ed e r
u d i L a a l a n d og F a l s t e r , da var sammesteds nogle
Sogneprcrster, som dad, jeg flulde flr ive dem t i l , hvorlunde
m an plejer her i B yen (V ittenberg) ester Proediken at fo r
mane Folket t i l at bede fo r a l Nodtorftighed, aandelig og
legemlig: saa har jeg nu efter deres kristelige Begjcrring
sammendraget eu liden F o rm t i l at bede, simple Landsby-
proester i eders S t i f t t i l N ytte og G avn, bebendes eder, I
v ille tage denne m in foje Tjeneste t i l Takte." F o ro v rig t
var, som dette S k r if t ogsaa vifer, P a lla d iu s 's Virksomhed
som Prcedikant og Loesemester i M a rib o tun af kort V a righ ed ;
allerede 1546 havde Han fo rlad t Pladsen, maaske t ra t a f det
utaknemmelige Arbeide, Han her havde med de lide t gudelige,
eller ia lfa ld lidet evangelisksindede, K losterjom fruer. H an
begav sig tilbage t i l Vittenberg, hvor Hans Hustrues S lc rg t
var, og hvor m u ligv is Hans Kone og B o rn havde opholdt sig
87
a l den T id , Han vor i M a r ib o ') . Aare t efter (1547) blev
Han Sogneprcrst ved V o r Frue Kirke i Kjobenhavn.
D e t er ikke bekjendt, hvem der blev M . N ie ls P a lla -
dius'S ncrrmeste E fterfo lger som Prcrdikant i M a r ib o ; men
vedkommende synes ikke at have haft nvgen ssnderlig behagelig
S t ill in g , th i endnu levede den tidligere ConfeSsor, H r . M a d s ,
i Klosteret — maafke den samme M a n d , med hvem S a d o lin ,
som ovenfor er om ta lt, 1543 havde Haft en theologisk D is -
putats i KongenS Ncrrvcrrelse — t i l denne holdt K loster-
jomfruerne sig, medens de kun lidet brod sig om den af
Köngen og Superintendenten beskikkede Prcedikant. D e rfo r
fandt S a d o lin sig foranlediget t i l at andrage pao, at bemeldte
ConfeSsor, H r . M a d s , maatte blive fjernet fra Klosteret, efter-
som „Prcedikanten i M a rib o Kloster ikke künde komme ud i
en ret kristelig S k ik der i Klosteret hos de Jom frue r,
aldenstund H r . M a d s var der." Köngen maa, hvor tilbo je lig
Han end ellers var t i l at gaa lempelig tilvoerks med M a r ib o
K loster, dog have indset det grundede i Bifkoppens K lage;
th i den 24de Jan ua r 1551 befalede Han H r . M a d s at forlade
M a rib o og begive sig t i l S o ro , og samtidig forbod Han
Ubbedissen i M a rib o at underholde Ham mere af Klosterets
M id le r , og tillagde Abbeden i S o ro B e fa ling t i l fo r F rem -
tiden at forsorge H r . M a d s med Vcrrelse og Underholdning
der i Klosteret. Denne Foranstaltning er maafke tru ffen ,
medens Pladsen som Prcedikant i M a r ib o var ledig, ia lfa ld
beskikkede Köngen samme A a r H r . H a n s J e p s e n , der
h id til havde voeret V ika riu s i Roskilde, t i l P rcrdikant i
M aribo . D a denne Aaret efter med Ros künde omtale den
„Lydighed", Klosterjomfruerne havde vist Ham i Hans Embede,
) Dette antydeS i Ped. PalladiuS'S Brev til Sadolin (Till. Nr. 5.)
88
er det a t antage, at Fjernelsen af den gomle Confessor ikke
har vcrret uden Betydning, eller ogsaa har den ny Prccdikant
vcrret m indre nojeregnende end Hans Formoend — og det
sidste er maaske det sandsynligste; ia lfa ld höre v i, efterat der
ved H r . H ans Jepsens D od 1561 var kommet en anden
Prcrdikant, de bitreste K lager over JomfruerneS lidet gudelige
L iv og deres fortsatte Dedhoengen ved alle de gamle papistifle
Skikke og Lcerdomme' ) .
F o ro v rig t var K losterlivet en L iv s fo rm , der ikke ret
künde triveS i den evangeliske Kirkes Jordbund trods den
bekjendte rigelige Underholdn ing, der var t illa g t en Kloster-
jo m fru , og v i höre derfor 1556 Klage fra de adelige R igS-
raader over, at, siden den O rd in an s om Religionen var udgaaet,
va r der faa Jom frue r indgivne i Jomfruklostrene her i R iget,
saa det va r a t befrygte, at Klostrene med T iden flu lde blive
ode, i hvilken Anledning K . Christian I I I , fo je lig som Han
va r mod Adelens O n f le r , gav dem Stadfoestelse paa, at
M a r ib o K loster, „som va r stiftet og funderet i en kristelig
A g t og M e n in g " , fo r deSbedre at blive ved M a g t, skulde
a ltid herefter t i l evig T id voere og blive et Adelskloster og
nyde a l den Tilliggelse, Rente og Rettighed, Gods og E jen-
dom, som det h id til havde Haft. K un forbeholdt Köngen sig
Borgeleje i K losteret, naar Han opholdt sig paa Laaland; dog
tilfsjedeS der — hvad der var Hovedsogen i kirkelig H en-
seende og et B idnesbyrd om, at Köngen ingenlunde fo r at give
Klosteret storre T iltroekning agtede at opgive den evangeliske
O rdn ing deraf — : „sammeledes ville v i have M a g t t i l at lade
soette Prcrdikanter ud i forskrevne K loster, og stal Abbedissen
med wenige Konventssostre der sammesteds voere vo r O rdinanS,
') Ny kirkehist. Samt. I I , 759—64. Pontoppidan, Lim. «oel. 0»n.M . 393-7.
89
som v i om Religionen have ladet udgaa, hörige og under«
danige, og aldeles dennem derefter at rette * ) . " — A t S a d o lin ,
fra hvem det kirkelige T ilsyn med M a rib o Kloster udgik,
under a lt bette ikke var ssnderlig yndet af K losterjom fruerne,
kan ikke undre öS, og det er derfor r im e lig t nok, hvad der
fortcelles, at de jublede, da de horte, at Han var dod, og at
de mente, at Vorherre nu havde ram t Ham, fo rd i Han havde
v ille t forhindre dem i Udovelsen af dereS papistifke G udS-
tjeneste og overtroiske Skikke^).
Endnu künde der sporgeS, hvorledes S a d o lin stillede sig
t i l de mange L e v n i n g e r f r a P a v e d o m m e t s T i d , isoer
M inde rne om Helgentilbedelsen, som fandtes run d t om i
K irkerne; men i denne Henseende savne v i, saavidt videS,
E fterretninger. Bistnok har Han fjernet de mest anstodelige;
men nogen fanatisk J v re r fo r at udflette alle Sporene af den
tidligere kirkelige T ils tand synes Han ikke at have vcrret;
idetmindste fandt endnu Hans anden E fterm and paa F yns
B ispestv l, Mester Jakob M adsen, mange „S k a rn s M a -
riebilleder" og andre „S k a rn s T a v le r" omkring i Landsdy-
kirkerne. Overhovedet turde det maaske ikke vcrre S ado linS
mindste R o s , at Han mere gik positiv end negativ tilvcrrks,
mere sogte at oplyse Menighederne om den evangeliske S a n d -
hed og opbygge dem paa den rette G ru n d , end paa en Gang
') Regipre over alle Lande. 6, 257—9. Kongebrcvet (dat. Iste Okt. 1556) indeholder desuden endet Bestemmelscr om den Tugt, der flulde herfte i Klosteret.
') Blandt de Klageposter, SadolinS Eftermand, M . Niel« JeSpersen, 1563 fremsorte mod Klosterjomfruerne i Maribo, var ogsaa folgende: »Oloriantur roiiam iv wvänm 6o odita dlax. 6evrxii> xi» wvmorise Lvperintvväevtjs, et aliorvi» taut« impietati re-sisLentiun» Lv LversLvtiuw, «rjstiwLQtes, dujusrvoäi Leri a voo, illis in vin- äictLLL Lu ävfevsioveiQ superstitiovis dkijus )oei, vrsäeQtvs>o kseils xo8sv Lä sMesre- (kout. 1. e., x. 394).
90
at bersve dem a lt , hvad de i kirkelig Henseende h id til havde
Haft at holde sig t i l . Herom vidne ikke blot de fortrcrffelige
A nv isn inge r t i l en frug tbar evangelifk Locrervirksomhed, som
Hans tidligere omtalte Udgave af Katekismus indeholder, men
ogsaa de Optegnelser, v i endnu have sra Hans egen Haand,
hvori Han paa det nojeste har g jo rt Rede fo r alle de Punkter,
der kom paa T a le , naar Han drog omkring paa V is ita ts i
S t if te t. D e rib land t findes maaske endel, som en B istop nu
ikke lettelig vilde falbe paa at drage frem ved en V is ita ts ;
men man maa erindre, at Menighederne dengang troengte t i l
Vejledning i mange Forhotb vedkommende de ydre S id e r af
K irke live t, hvori en Vedtcrgt og alm indelig anerkjendt P rax is
nu har uddannet sig netop paa den G rund , som blev lagt af
nidkjcrre Kirketilsynsmcrnd i T iden ncermest efter R eform a
tionen. M e n ved S id en ad de m indre vasentlige Punkter i
denne „ V i s i t a t s b o g " , vedkommende ydre K irkeforho ld,
indeholder den en saa bestemt P aavisn ing af de vcrsentligste
T in g i MenighederneS kirkelige L iv , at den giver os en saare
fordelagtig Forestilling om S a d o lin s M d og Omhyggelighed
i Hans Embede som V is ita to r^ ).
E n Bemcrrkning paatrcrnger sig im id le rtid , naar v i se,
hvormeget B ispen gik i det enkelte ved sine V isitatser, nem-
lig den, at det maa have voeret vansteligt fo r Ham at »ver
komme sit Embede iscer paa en T id , da saa meget stulde
ordnes sra ny t af, og naar man tager Hensyn t i l S t i f t e t S
betydelige Udstroekning; th i det indbefattede jo ikke b lo t, hvad
der nu Hörer dertil, men, som v i have sei, ogsaa Laaland og
Falster samt A ls og i nogle A a r maaske tillige Fernern-).
') Denne „VisitatSbog" er meddelt som Tillcrg, Nr. 2.' ) Det saa ud til, at Als og M rs 1540 stulde vare blevne lsSrevne
sra Fyns Stist, idet Köngen nemlig d. 1 April d. A. beflikkede
91
D e l kan derfor Heller ikke forundre os, at S a d o lin ikke
fandt T id eller Lejlighed t i l nagen S k r i b e n t v i r k s o m h e d ;
naget stört Kald syneS Han overhovedet ikke at have hast i
den Retn ing, da Hans fleste S k r if te r jo ere Overscrttelser.
M e n foravrig t gik det flere som Ham, at da den egentlige
Reformationskamp var tilende, standsede deres F o rfa tte rv irk -
somhed. N a a r man derfor ikke v i l medregne et latinsk
M inded ig t over B ifkop Jens Andersen, som S a d o lin skrev,
ncrrmest efter B ispens Sostersons, den tidligere omtalte
Christiern Pedersens, B ere tn ing , og hvori Han med venlig
Deltagelse fkildrede de forsmcrdelige Forhaanelser og Lidelser,
den gamle Biskop havde maattet udstaa i sine sidste Leveaar'),
saa er det eneste trykte Arbejde fra S a d o lin s Haand, der er
bevaret fra den T id , Han dar B ifko p , en Psalme, „g jo r t om
D octo r M o rten Luthers sidste O rd " , h vo rtil Han maaske fo r-
anledigedes ved det tidligere omtalte S k r i f t af N ie ls P a l-
ladius, der jo indeholdt en Meddelelse om disse O rd ^ ).
N a a r v i derfor undtage S a d o lin s Deltagelse i de
almindelige B i s p e m o d e r eller N a tiona lkonc ilie r, som man
har kaldt dem, der holdtes i Kjsdenhavn 15 40 , Ribe 15 42 ,
Hr. Nicolaus Johannis, Proest ved Mariekirken i FlenSborg, til Superintendent for Nordborg og Ssnderborg Ämter (Seidelin, vipl. kleosb. II, 297—301); men da den fynfle Adel gjorde Jnd- sigelse derimod, tilbagegav Köngen allerede d. 24 April s. A. FynS Bistop Hans gamle Rettighed over disse Ser (Werlanff, Prisstrift om det danste Sprog i SieSvig S . 69, Not. e). FemcrnS Forhold ere mere udkkjendte, men efter 1544, da Sen ved Arvedelingen tilfaldt Hertug Hans, synes den ikke mere at have Hort til Fyns Stift, eftersom det oste senere, stjsnt uden Virkning, paaankedes fra K. Frederik II'S Side, at Hertug Hans uden Berettigelse havde tilegnet sig den gejstlige Overhojhed over Sen. (AarSderetn. fta Geh.- Arkivet. UI, 28. 31. 32).
') Dette Mindedigt er nu trykt i Ser. Rer. Vau. V III, 526—8.') Psalmen er optrykt i Ny kirkehist. Samt. H, 602—3.
92
A n tvo rtflo v 1546 og Kjobenhavn 15 55 , ved hvilke Han paa
G ru n d as sin praktifle S an ds og E rfa rin g vistnok har vcrret
et indflydelsesrigt M edlem , saa kunne v i sige, at Hans V irk -
somhed indfkrocnkede sig t i l Hans eget S t i f t * ) . M e n her
spare v i den ogsaa i alle Retninger. H am kan det saaledeS
u tv iv lsom t tilrcgneS, at der oprettedes et P r o c s t e k a l e n t f o r
Prcrsterne i Odense H erred, hvilket form odentlig blev F o r-
billedet fo r andre lignende Kalenter, der senere oprettedes i
de ovrige Herreder. S ta tu te rne ere endnu bevarede, men
udaterede. A f Bestemmelserne kunne folgende fremhcrveS:
Kalentet flu lde samles sire Gange om Aaret i Odense, og det
bestod af B is p e n , Lacsemesteren og Sogneprcrsterne i Odense
og i det omliggende Herred. K l. 6 om Morgenen flulde
Medlemmerne samles i S . Knuds K irke , hvor offentlig
Gudstjeneste holdtes, og den af Prcrsterne, hvis T u r det var
at holde Kalentet, proedikede. F ra K l. 7 t i l 10 flu lde de
egentlige Forhandlinger holdes enten i det bifloppelige Kapel
ekler i B ibliotheket. H er flu lde Prcrsterne paa broderlig
V is afhandle de S äg e r, der laa dem paa H jc rrte , fremscrtte
S po rgsm aa l og foredringe Klager. Hvad her forhandledeS
maatte ikke udspredes videre, og ingen maatte gjore nogen a f
B rodrenes S po rgsm aa l la tterlige eller forstyrre Ham, naar
Han vilde fremsoette noget. S tridssporgsm aal mellem B r o -
drene flu lde her strax afgjsres af B isp e n , Lcrsemesteren,
Provsten og nogle af de mest ansete Prcrster, med m indre de
findende P a r ie r selv foretrak at udscrtte Afgjorelsen t i l et
folgende M ode eller at indanke Sagen fo r Universitetet i
') Ea Affinst af Beflutningerne fra det kjsbenhavnfle Mode 1540 finde» i Fyns Bispearkiv; den kan tjene til i flere Stykker at be- riglige og udfylde det Aftryk, Pontoppidan har givet (Ann. M , 248—54) af Msdet« Beflutmnger.
93
Kjobenhavn. T i l disse Forhand linger, der udgjorde Hoved-
sagen ved Kalentet, havde kun de ovenncrvnte egentlige M e d -
lemmer Abgang. K l. 10 om Formiddagen fluttedeö F o r-
handlingerne, og man indtog et fcrlles M id da gsm aa ltid , der
bekostedeS efter T u r af Medlemmerne. F ire Retter M a d
var den soedvanlige Vedtcrgt. Under M a a ltid e t skulde der
forelcrfes naget of en god B og, saosom tkeo log ioa .
D en overste H ö re r i Skalen var Forelaser. Tvende andre
Hsrere flu lde gaa fo r B o rd e , om de fandtes villige dertil.
Skolens Rektor flu lde derimod af Hensyn t i l Hans Embede
have sin P lads ved Prcrstcrnes B o rd ; om Han v ilde , künde
Han lade «6 rL tiL8» efter M a a ltid e t afsynge med F ig u ra l-
musik af nogle Skoledisciple eller lade anden flerstemmig
Sang foredrage af dem. N a a r B ispen , Provsten og DagenS
D crrt onflede eller tillod det, künde Han ogsaa lade vpfore en
D ia lo g eller noget lignende d ram atifl t i l Underholdning fo r
de tilstedevcrrende, dog maatte Personerne ikke vcrre udklcrdte.
D e r var nsje bestemt, i hvilken O rden man flulde sidde t i l -
bords, hvormange B orde der maatte vcrre, og hvilke Retter
der flu lde gives. Forelcrseren og de, der gik fo r B orde ,
spiste dag efter, dog flulde nogle af de bedste Stykker scctteS
tilside t i l dem. Levningerne uddeltes blandt faltige S ko le
disciple. K l. 2 eller senest K l. 3 om Eftermiddagen flu lde
man stilles ad. D e Boder, som fa ld t fo r Udeblivelse eller fo r
andre Forseelser, tilligemed en S k il l in g , som enhver B ro k e r
flulde betale ved hvert M od e , flu lde anvendeS t i l det fcrlleS
B ib lio thek, h vo rtil ogsaa enhver B ro d e r enten i sin L ivs tid
eller idetmindste ved sin D o d flu lde give en af sine bedste
Boger. Locsemesteren forte T ilsynet med Kenne Bogsam ling,
og hvis nogen vilde hcedre Kalentet ved at forcrre det et
94
Drikkekar eller andet, flulde Han ogsaa have saadant i
F o rv a rin g *).
Angaaende S ad o lin s F o r h o l d t i l S t i f t e t s P r c r s t e r
ere ikke mange E fterretninger opbevarede. D e t maa vistnok
antages fo r at have vcrret godt, naar man tager Hensyn t i l
den J v e r , hvormed S a d o lin ved enhver Lejlighed sagte at
vcrrne om Prcrsternes Rettigheder og at sikre dem det nod-
vendige t i l deres Underholdning, selv om Han derved paadrog
sig „ub illige ZEdlinges" Fjendskab, hvad Han sikkert mangen
en Gang har g jo rt, da det i de Dage ingenlunde horte t i l
Sjeldenhederne, at overmodige Adelsmcrnd og Adelsfruer fo r
en ringe T in g s S ky ld stod Prcrster efter L iv og Velfcerd
eller sogte at unddrage dem deres lovlige Jndkomster^).
Paa B e s c r t t e l s e n a f P r c r s t e e m b e d e r n e synes S a
do lin efter et P a r T ilfc rlde at domme at have udsvet en ikke
ringe Jndflydelse. E t Prcrstevalg paa A ls gik saaledes fo r
sig paa folgende M aade: T a n d s l e t Sognekald var ledig t;
Provsten paa A ls , H r . Jürgen P e tr i, Prcest i Lysabild,
tilligemed H enrik Lundt t i l Tandflelgaard og nogle andre
Sognemcrnd udvalgte da ved Helligtrekongerstid 1550 N i c o
l a u s M o l d e n h o w e r fra Assens t i l Praest og sendte Ham
derpaa med deres f o r e l o b i g e Kaldsbrev („Eschinge" kaldeS
det i den plattydske B ere tn ing) t i l deres B iskop, Mester
') Se Tillag Nr S.2) Bloch, Den syenfle GeistlighedS Hist. I, 9. Efter de AnviSninger
her giveS, er det at antage, at en nojere Ransagelfe afFynsBispe- arkiv vilde künde levere yderligere Beviser i denne Henseende. For- ovrigt vil jeg kun winde om den Sag, SadolinS Estermand, M. Niels Jeöpersen, havde med Hans Norby til UggerSlevgaard og siden med denneS Enke, Fru Anne Oldeland, i Anledning as disse ro overmodige Adelsfolks Forsolgelse og Forurettelser mod deres Sogneprcrst (Helveg, Den danske Kirkes Hist. est. Res. 2 Udg. S. 174-7).
95
Jorgen, Superattendent i FynS S t i f t , med B o n om, at Han
vilde f u l d k o m m e B o c a t i o n e n . Nogen T id efter vendte
bemeldte N icolaus tilbage med et Testim onium fra ProfeS-
sorerne ved Kjobenhavns Universitet og med B ispens S a m -
tykke l i l Kaldclsen. Forst efterat bisse Bevisligheder vare
producerede, foregik det egentlige V a lg , idet N ico laus M o l -
denhower paa Sondagen Jud ica s. A . prcrdikede i Tandslet
Kirke i ProvstenS Noervarelse. E fte r endt GudStjeneste
udtog Provsten og ovennoevnte Henrik Lundt „efter kgl. M j. s
O rdinäres" 8 af de oeldste og forstandigste Sognemomd, som
efter at voere udgangne og have raadflaaet, alter indkom og
erklcrrede, at de stod ved deres forste Beslutn ing om at
ville have N ic. M oldenhower t i l deres Proeft, og at de vare
billige t i l at yde Ham a lt, hvad der tilkom Ham som Sogne-
prcrst'). M e n det var ellerS ikke a lm inde lig t, at B isp en
saaledes kom t i l at gjore sin Stemme gjocldende, i n d e n det
det egentlige B a lg var foregaaet, skjont S a d o lin s E fterm and
ganfle vist ved en given Lejlighed gjorde F ordring derpaa?).
— D a den gamle Proest i V e r n i n g e , H r . M i k k e l Jep se n ,
1551 onflede at oplade f i t K a ld fo r en anden, mod at denne
sikrede Ham en aarlig Aftoegt af K a lbe t, saa begyndte man
med at erhverve Superintendentens, M . Jorgen Jensens, S a m -
tykke. OverenskomstenS Gyldighed betingedes ved, at S u p e r
intendenten fandt den ny Prcrst „lcerd og bekvem" t i l Embedet.
M en om noget egentligt V a lg fra Menighedens S id e er der
ikke Tale i Kontrakten, skjont denne sikkert nok er afsluttet
') I Fqn« Bispearkiv finde- en samtidig Asskrift af det ved det endelige Balg udscerdigede KoldSbrev, dat. Dora. -lvöicL 1550.
') Se den nmrkelige PrcrstevalgSsag, som Biflop Engel-tost har meddelt i Samt, til FyenS Hist, og Topogr. I, 59—71.
96
med MenighedenS B ifa ld , da otte Sognemcrnd og HerredS-
provsten ncrvnes som ncrrvcrrende ved dens A ff lu tn in g ') .
Ved andre Lejligheder sagte S a d o lin at hcevde M en ig -
hedens K a ldsre t, som Han vel overhovedet neppe onfkede at
gjore noget Jndgreb i , hvor det künde foreneS med EmbedetS
T a rv . E t Exempel frembydcr sig fra N y b o r g 1557. Ester
den gamle Sogneprcrsts, H r . N ie ls PedersenS, D s d valgte
Borgemestere og Raad paa Menigkedens Vegne den residerende
Kapellan, H r . L a v r i t s H a n s e n , der tillige var Prcrst paa
Nyborg S lo t , t i l deres Sogneprcrst; og otte Dage efter blev
denne M a n d tillige af Herredsprcrsterne valgt t i l Provst i
B in d in g Herred. J m id le rtid kommer Lensmanden, FrantS
Brockenhns, der som det synes tidligere havde stadfastet H r .
L a v rits Hansens V a lg , tilbage fra en Rejse t i l Kjobenhavn
med den Besked t i l B is p e n , at det var Köngens V i l je , at
M . O l u f B j o r n s e n fkulde have Embedet. I en ud fo rlig
Forestilling t i l Peder Oxe sagte S a d o lin nu at vise det
m islige heri samt overhovedet i den Forandring , Lensmanden
havde begyndt at foretage med de Kolla tser, Han efter O rd i-
nansen havde at udstede fo r de af Menighederne valgte og
af Superintendenten prsvede P raster, idet Han kun stadscrstede
dem betingelsesvis, „dersom H s . M a j. det saa behager".
S a d o lin paaviste, at denne FremgangSmaade ingen H jem m el
havde i Ordinansen, og opfordrede Peder Oxe t i l at anvende
sin Jndllydelse hos Köngen, fo r at den af Borgerskabet ud-
valgte Prcrst maatte beholde Embedet?). D e t lader t i l , a t
Begjcrringen er bleven op fy ld t, eftersom v i nogle A a r efter
trcrffe M . O lu f B jornsen som Prcrst — ikke i N yborg , men
') Se Till-rg Nr. 10. -) Se Tcllag Nr. IS.
97
i M a lm o ') . M en forovrig t er det sandsynligt, at S a d o lin
ikke har g jo rt sig sonderlig yndet paa hsjere S teder ved
saadanne Forestillinger; ia lfa ld tyder det ikke paa nagen haj
Gunst ved Hove, at Han ved et lid t tidligere Besog i K jo -
benhavn samme A ar ikke engang künde opnaa at faa Köngen
i T a le?). H vo r mange og „störe S ä g e r" Köngen cnd paa
den T id knnde hcive at udrette, synes det dag ikke at kunne
regnes fo r en Ubetydelighed, naar en B istop med Besvcrr
begav sig t i l Kjobenhavn fo r at tale med Köngen om sit
S t i f ts Anliggender. M en maafle frygtede man fo r B e -
svcrringer og ubekvemme Andragender, som man helft vilde
undgaa.
D e t vilde have vcrret af Interesse, om v i havde Haft de
af S a d o lin udstedte Synodalpaamindelser, da bisse fo r den
crldre T id give gode B id ra g t i l O p lysn ing om BisperneS
Embedsiver og den kirkelige T ils tand i Menighederne; men
med llndtagelse af nogle, ikke engang fuldstcrndige, Optegnelser
om Landemodesforhandlingerne i Odense 1550 og 5 1 , ere
alle S ynoda lie r fra S ad o lins T id labte. D e opbevarede
Fragmenter handle mest om Kirketugt, om Degnenes Embede
og om Tiendesager 3). M en selv »den bisse, mener jeg dog,
at v i kunne banne os et temmelig k la rt B illede af S ado linS
Birksomhed og Karakter. E n nidkjoer M a n d har Han vcrret
i sit Embede, iv rig fo r Kirkens V e l, med kla rt B l ik fo r hvad
der var Hovedsagen i Menighedens kristelige O p lysn in g ,
findig i sin Optrocden mod Levningerne af den tidligere
kirkelige T ils tan d , en udholdende Forsvarer af K irkens og
0 Jsslge Reg. o. a. L. 8, 448 fil M. Olus Bjsrnsen, Prag i Malms.d. 28de Dcbr. 1564 Kongedrev paa et Kanuikedsmme i Lund.
') Se Tillag Nr. 13.') De ere astrykte i SuhmS Nye Samt. II, 1. S. 190—91
7
98
dens Tjeneres Rcttigheder, men netop derfor lidet yndet af
de störe i Landet, hvoraf mange i H jcrrte t vare Reform a
tionen ugunstige, medens de med begjerligc H ender kastede
sig over det verdslige B y tte , som S e jren over Prcrlaterne og
Folkebevcrgelsen stjankede dem. Neppe har S a d o lin Haft
Selvbeherfkelse nok t i l at rette sig efter det R aad, Hans
sagtm obigere M edbroder, D r . Peder P a llad ius, gav med
Hensyn t i l Superintendenternes Forhold t i l Adelen, naar Han
anbefalede, „a t naar en Adelsmand begyndte at yppe S t r id
med en Superintendent eller at udcrfle Ham vcd at forsvare
en eller anden S crtn ing af den papistiske Le re , som de t
o f t e kün de ske, saa skulde Superintendenten enten tie stille
t i l slige aabenbare Forncrrmelser, eller svare saa bestedent som
m u lig t, navnlig med Henspn t i l a lt , hvad der vedkom Hans
eget Embedc, og kun henholde sig t i l den T ro fladscd, Han
havde svoret Köngen, idet Han f. Ex. svarede: M in fromme
H e rre , m in fromme M a n d , jeg er ikkun en sättig T jener,
dertil har jeg paa mine Kncr svoret Kongl. M a jestä t, at jeg
v i l vcrre tro i m it Emdede, og eder og andre af Adelen er
Let befalet at haandhceve m ig , saa tro r jeg ogsaa det gode t i l
e d e r ') ." Unegtelig horte der en stör Besindighed og A d -
myghed, fo r ikke at bruge noget andet U d tryk, t i l nt optage
ikke blot personlige Forncrrmelser men S p o t over den Lcrre,
man forkyndte, og som var den sejrende i Landet, paa denne
M aade , og S a d o lin har som sagt neppe vceret udrustet med
disse Egenfkaber i den G rad , som vilde have vcrret fornsden,
om Han a ltid sknlde have holdt Fred med de overmodige
S torm crnd , som fandtes i Hans S t i f t .
E fte r et vistnok ofte mojsomt og anstrengende men derhoS
') Ny kirkehist. Samt. I, 350—51. 699.
99
r ig t og frug tbart Dagvcerk gik M . Jorgen Jensen S a d o lin
t i l H v ile d. 19de December 1559 , 60 A a r gammel. H ans
Lig jordedes i G raabrodre K irke i Odense og dcrkkedes af en
Ligsten, der nu er henflyttet t i l S . Knuds Kirke og vifer os
M andens Skikkelse i den T id s Prcestedragt med langt Skjceg
og en flad Hue paa Hovedet, ligesom v i se Luther afbildet,
med Bogen i den ene og Handsterne i den anden Haand.
Ligstenen har folgende O m flr i f t :
Oouditur koe tumulo eeee OeorZiuZ ille ^okanni8, l8ta c ui ee1ebri8 prsö8ul in urbe fuit,
Lximinm O^risti c ui äefencledat ovile,t6N6t 6N Is6tu8 16AN9. eoru8ea Dei.
Under B illede t ftndes folgende J n d s trift:
Her liger begrafven en erlig oc lerder M o n d , Mester
Jorgen Jenson, fordum Superintendent i Fyens S ty g t,
som dode den 19 D ag Decemb. 1559. M ed begge sine H ostru -
er, M a rin e oc Elsebe, och dode 1588 ten 5 M a rc N ) .
S om denne Ligsten viser, og som det a lt er bersrt i det
foregaaende, var S a d o lin to Gange g ift , nem lig : 1. med
M a r i n e J b s d a t t e r H e g e l u n d fra S k ive , der fo rm o-
dentlig dode 1545 ell. 46, og over hvem man har en la t in f l
Sorgesang af hendes S o n , den fejrede latinste D ig te r H ans
Jorgensen S a d o lin ^ ) ; 2. 1547 med E l s e be L a v r i t s -
Af Ligstenen sindeS en kobberstukken Asbildmng i Danfle Mag. V, 193. Bemcerkningen om den sidste Hustrues Dod er aabenbart fenere indhuggen og staar dersor lidt losreven sra det ovrige.
) Se soran S. 58 og Tillceg, Nr. 16. Hans Jorg. Sadolin siger i et Digt om de jydfle Byer til Dr. Hans Frandsen (S Ivarun» Ud. p. 24):
Natals nrs.trj8 optiwss wes soluw,8etlin LM vtztustan», äili§es.
I en Dedication (1581) til M. Peder Hegelund i Ribe siger HanS Jorg. Sadolin: »Viros äoetos, axuä te snnt, wso
7*
100
d a t i e r fra S jcrland . Ester sin M o n d s D s d fik hun d. 22
J u l i 1560 Kongebrev paa at „m aatte bygge og bo i hvilken
Kjsbsted i D anm ark hun lystedc, og der n a r r og bjerge sig,
og saalcenge hun sad Enke voere f r i fo r S ka t, Landsknegthold
og a l andenTynge og Besvoering"; senere blev hun paaL ivS-
tid forlenet med en af de G aarde, som vare B ispen i F yn
tillagte paa Hans Embeds Vegne, fo r hvilken da Eftermanden i
Embedet, M . N ie ls Jespersen, fik anden E rsta tn ing^). S o m
J n d flr if te n paa Ligstenen v ife r , sad hun Enke i 28 A a r og
dode d. 5 M a r ts 1588. A f disse tuende Wgteskaber havde
S a d o lin 16 B o rn , men de fleste af dem kjendes kun af
N avn. — E n af Ssnnerne vandt dog i sin T id en ikke
ringe Beromthed ikke blot herhjemme men ogsaa i Udlandet.
nomine srüvere Mds: nominatim vero meos, er üvAkHs kamili», eon8anxikineo8 -. I sammeS Llexmäa, ^Vitsd. 1552, stndeS folgende Digt:
InkerL« Lä tnm ulnm I l lL r in « L la tr is i. m.tidi äejnnetse, mater, monnmenta rolingno
kilins, in^entis tri8te äoloris opn8.I^am si^niäem rennunt alinä tibi mnnn8 Läempt«
kala, nolo 1netn8 8ißna manere mei.^S8tor et, aeeiäerit mitii nil guoä 2 oerdin8 nngnLm,
tznam enm fatiäreL te rapnere Vs«.^tt»men koe nv8tr« reääit 8oIatiL menti,
^noä 8i8 salniiienm pvetore ka8 8 2 venm,Vn^ri8 atgus piam 8emxer 8inv erimino uitam,
kro guidu8 attribnit ewUcL rexna Ven8.8oe ixitnr tnmulo eorpn8 re^nie8eit st 0 8 8 L,
^8t LmivU8 essli rexna dvata tenvt.0 xsnstrix xlaeiäs pv8ito reguiv8ee äolors,
L 8vmno äonve to noevt Lpse Oon8.I'e nocet ip8e Ven8 na8ti äominator Ohmpi»
()ni tibi per 6tLri8tum ewILea rsxnL äLdit.
Reg o. a. L. 7, 32. Topograf. Samt, i Geh -Ark. (Fyn).
101
Lern af forste Mgteskab.1. H a n S J o r g e n s e n S a d o l i n var fod t i V iborg ,
hvo rfo r Han senere alm indelig kalbte sig B i b e r g in s . H ans
Fodselsdag var den 20de M a r ts , men Aaret er ikke bekjendt;
bet maa bog vel vcrre senest 1529 ^). H an kan altsaa ikke
have vcrret sonderlig gammel, da Han 1537 fik Kongebrev
paa S t - MikkelS B ika rie i V o r F rue Kirke i Kjobenhavn
„ t i l at optugteS og holdes t i l Skole m e d "^ ) . H ans Fader
havde h id til Haft bette B ika rie , men fik det saaledes over-
draget t i l S onnen , som beholdt det, ogsaa lcrnge efterat Hans
Skolegang var fo rb i. D e t er ikke bekjendt, hvad A ar Han
blev S tuden t i Kjobenhavn, men i Foraaret 1550 drog Han,
forsynet med D r . Peder Pallad ius'S Anbefaling, t i l Vittenberg.
D a Han, efter at have studeret et Semester der, agtede sig
t i l andre Hojskoler, udstedte M elan thon d. 20de Oktober 1550
et egenhcrndigt B idnesdyrd fo r Ham, hvori Han paa det
dedste anbefalede Ham og omtalte, at Han skrev saavel latinsk
Prosa som Poesi og dyrkede de filosofiske og theologiske D is c i-
p liner. Desuden bemcerkedes det, at man ikke behovede at
frygte fo r, a t Han skulde falbe nogen t i l B yrde , hvor Han
kom frem, da Han havde tilstrcrkkelig Underststtelse fra H jem -
met b). N u gjorde Han en Rejse i det sydlige Tydskland og
0 Se Petersen« Lit. Hist. II, 94 Not. Det er urigtigt, naar M. Hans Jorgensen Sadolin i Danfl Atlas III, 456 navneS dlandt de beromte Mcrnd, der ere fsdte i Odense. Han stger udtrykkelig selv, at Han er fodt i Viborg (8xlv»kuia lidsr p. 24):
8ie vatlis inkans anroum Lolis iubar Viäi fansntis Luwiov:
OoxuowiQLtuL vnäo 8UM Viderxius Ivter koölas vLuise.
KjobenhavnS Kirker og Klostere i Middelald. S- 189. Se Tillcrg, Nr. 14. Ist. Ny kirkehist. Saml. I. 470.
102
besagte flere Universiteter der, men 1552 troeffe v i Ham atter
i V ittenberg, hvor Han begyndte sin frugtbare latinfke D ig te r-
virksomhed, idet Han udgav en kille S ä m lin g --LleAiaäa»,
som Han tilegnede Professor D r . Christiern Torkildsen M o r -
sing i Kjobenhavn. S äm lingen indeholber isa r D ig te t i l
fo rflje llige Personer, fornemmelig danske, saasom ForfatterenS
B ro d e r Jakob Jorgensen, M . D a v id Cellius fra M a lm o ,
D r . Peder P a lla d iu s , M . N ie ls Eriksen (dode 1553 som
Lektor ved Lunds D om kirke), Kansler Johan F r iiS , M .
Jorgen M ortensen B o rn h o lm , Lukas Andersen fra Kjoge
(«cle ta b u lis pki^sioAnom icis»), H r . Christen Povlsen, P r io r
fo r S . Knuds Kloster — denne havde sendt Forfatteren en anseelig
Gave, hvorfor Han takker. I et D ig t t i l sin Fader skildrede
Han sit akademiske L iv : under M elanthons Vejledning dyrkede
Han Filosoficn og studerede P la tons og de sokratiske S tr is te r ;
trcrttedes Han af alvorligere S tu d ie r, saa beskjaftigede Han
sig med M usik eller log D e l i Baabenovelser; a lt, hvad Han
tog sig fo r, drev Han med F lid og Jver, fo ra t Han künde
have den rette F ru g t af sine Ungdomsaar ^). Sam m e A ar
tog Han form odentlig Magistergraden i B ittenberg , ia lfa ld
ncrvnes Han som M agister fra dette A a r a f, og M elanthon
gav Ham d. 20de J u n i 1552 et nyt, yderst smigrende V id -
neSbyrd, hvori Han omtalte Hans udmocrkede E vner, F lid og
behagclige V asen, som havde bevirket, at den beromte Lcrrer
havde fundet Behag i Hans S e lfta b , hvorfor Han lykonflede
D anm ark t i l , at det havde frembragt et saadant T a lent?). D e t
maa vel have vocret M . H ans Jorgensens Agt paa denne
T id at forlade V ittenberg , siden Han forsynede sig med dette
') Sk Ny kirkehist. Saml. I, 478-9. Peterskn, Lit.Hist. II, 94-95. ') S- Tillag, Nr. 1b.
103
B idnesbyrd ; irn id lertid er der S p o r t i l , at Han endnu opholdt
sig her 1553. Han udgav nemlig i dette A a r i Vittenberg
en S ä m lin g fortroeffelige Lcrrdomme fo r B o rn og m oralfle
Leoeregler fo r lioxne — a lt i flydende la tin fle V ers — og
ledsagede af Forfatterens B ille d e ') . I Forta len t i l disse
. -v i8t i e d A M0i'L lia« , derer rettet t i l Hans „elskede F «dre land",
udtaler Han sig om sine S tu d ie r og Arbejder paa en M aade,
der viser, at Han oar sig sine Talenter bevidst og nok onskede
dem anerkjendte af andre. H an omtaler, at Han i den senere
T id ogsaa havde givet sig af med ju rid ifle S tu d ie r ; men
forresten udgjorde Rideovelser, Baabenbrug, M usik og D ig t -
ning Haus daglige Adspredelse-). H an slutter med folgende
Distichon Oaniam '»:
Dania eara mei8 tua tewpora einZe eor0vi8
Lt. tempu8 uati molle preeare Luo.
D et künde tilnod oversattes paa folgende M aade, skjont O rd -
') Titelen findes hoS Petersen a. Skr. S. 95. DeSuden findeS der en scerskilt Udgave af disse VistiedL mors-ÜL i 4to, uden Aar og Trykkested.Denne Fortale er saa karakteristifl, at jeg der maa meddele den:
Ltsi xrauibu8 interäum 8tu6Ü8 äekati§atn8, Llii8gnv enri8, ^uarmn mx impetum mev8 mortali8 patitnr, vbrutn8 aä artes eootn^iaw 1nenv<iiore8, gNLle8 8nnt iNre, gu-e eon8i8tnnt in re egns8tri, in äiuer5i8 armormn ^eneribn8 L in barlnonÜ8 te8tnäinei8, tamen nnNo. re itrr akkeior ae koe8i. Itagne enm 8uperiore8 KerrnLnis einitLte8 Iu8trLrem, L aä äiner8L8 proüoi8eeror ^CL<ioiniL8, tan» nt memetix8mn nonnibii in boe 8tnäü severe exereerew, ynam tseäiuln tewpori8 fLlIerew, Lle^iaäiL panea In8i (naw 5ie itineraris. mea poervata nvivinare xlaenit) l nse jam pL88irn a üterarnrn 8tnäic»8i8 teri ui6eo. ko8tea. nero aä ä^eiplinarnrn eoßsvitionvw ML^i8 inÜLinmatns enm in stuäio inriäieo pLnInlnin uer8arer, äi8tivkg. l^nwäLw inoraNa keei, c nw tibi, o eari85iwL patris.» eon- 8eerLrv nolni, nt ali^nnä extaret monmnentmn nv8tri erxa to Lworis, <zni tavtns v8t, nt omninrv exi8tirnLtionem kaeilirov 8npvret.
104
spillet, hvorpaa den poetiste V irkn ing vafentlig beror (tempors.
og te in pvs ) ikke lader sig gjengive paa D a n f l:
Dänem ark, flyng om bin elskede T ind ing den Krands,
jeg big bringer,
O g om en lykkelig S tu n d fo r bin D ig te r anraab!
I nogle A a r höre v i nu intet om M . Hans Jorgensen;
men de V e rs , Han a lt havde udgivet — og maaske flere
m indre S am ling e r, som nu ere tabte — havde allerede i den
G rad hendraget den alm indclige Opmcrrksomhed paa Ham, at
den lcrrde franste Bogtrykker A nton ius G ryph ius i Lyon
1561 omtalte det som sin Hensigt, at udgive en samlet Ud-
gave af «Karm ins. IV ib e rZ ü ^).» Jm id le rtid vendte Han
hjem og blev 1556 Prcrst i det störe Thoreby Kald paa
Laaland, hvorpaa Han ikke lcrnge efter indlod sig i ZEgteflad
med M a r i n e U l f s d a t t e r (rim e ligv is en D a tte r a f Prcrsten
H r . N ie ls U lf i Nysted), der stjoenkede Ham flere B o rn . 1561
valgtes Han tillige t i l Provst i Müsse H erred"). D a Han
var en m unter og selflabelig M a n d og vel ogsaa havde meget
at fortoelle fra sine Resser, sogte den omboende Adel jevnlig
S e lflab med Ham; Han glemte ia lfa ld ikke selv at omtale,
hvilket venflabeligt Forhold Han stod i t i l Mcend som Nigsraad
E r ik R ud t i l Fuglsang, A lbert Oxe t i l N ielstrup og andre").
H an fortcrlle r etsteds om et m untert S e lflab , Han var i hoS
>) Ant. Gryphii Fortale lil 2ok. kr»ncisei varwin», 1561.') Tiden, da Han blev Prag og Provst, sremgaar as Han« Diplom
som kort» laursatuo, der nedensor fkal omlales (jsr. Im. Barsod, Den falstcrske Gejstlighed« Personalhist. 1, 127—8. II , 323).Sadolin opregner 1566 folgende Born, Han havde med sin oven- noevnte Hustru: Barbara og Marine (der alt vare dsde smaa), TheophiluS, Dorothea og Jorgen (sc Tillcrg, Nr. 16).
') Se Lpist. aeäic-ttvi'i» i Sadolin« Epigrammer -v« rozidu» Oaiuss» 1569.
105
Klavs H v itfe ld t paa G jedssrgaord 1561. Han tra f her,
foruden flere Adelsmcend, sin Ben og fordum s medstuderende
i V ittenberg , D r . M ed . H ans F randsen '), der netop va r
vendt tilbage fra en mangeaarig Udenlandsrejse (Vejen fra
T yd flland t i l Kjsbenhavn gik dengang alm indelig over G jedsor,
hvor der var en Kongsgaard). D e tilbragte en m unter A ften
og N a t med Hinanden under B irgrenes K lang, og den ncrste
D ag fulgte hele Selfkabet D r . H ans Frandsen paa B e j in d t il
Herregaarden S s ru p ^ ) . F o r denne M a n d , der ogsaa var en
begavet D ig te r og senere vandt sig et beromt N avn som Lcrge
og Professor i Medicinen, ncrredc S a d o lin idethele stör B e -
undring og B enflab , saa at Han hcrdrede Hans B ry llu p med
en Hel Cyclus la tin fle D ig te , hvori Han indforer Apollo og
alle de n i M user som lovsyngende og lyksnstende D r . HanS
Frandsen^).
') I Sadolins //arörea 8SU iv8titutio. Viteb. 1553, findeS et Par Digte til Ham fra Ioh. FranciSci (jsr. PetersenS Lit. Hist. II, 74). Äsolge Fortalen til Sadolins Lpitdal. in don. mixt. v . ^oti. k'rLvoisoi-Disse Digte (Lpitkalalnion ste.) udkom 1556 i Forbindelse med en anden Digtesamling af Sadolin, k'LLeicalus ^poMnari8, der ogsaa er tilegnet Dr. Hans Frandsen. I den sidste Sämling findeS ogsaa Digte til forfljellige andre Personer, saasom: aNuem 8UNIN U 6sorxiuni Lrasmium (formodentlig Prcrsten ved S- Albani K. i Odense) 6e tdeologia st xoesi; aä ntonimn Laläer8lediuin Oder: pro 8eripti8 ad so ini88i8; in nnptÜ8 O. N8tini kauli st Uarxarits; loläendouer«; I ans k. karni Ko8«-
kontani (aftrykt i Ny kirkehist. Samt. II, 253). Sadolin hilser Dr. H. Frandsen fra -I). 6sorxin8 0dri8tiernu8 eousanxvinen» wen8., og fra -l). ketrn8 ( onraän8 (vistnok Prcrst i Maribo, jfr. Ny kirkehist. Saml- II, 762) MSN8 vieinn8 vir inxenio st duwanitato pr«8tavti88iniu8»; og Han beder at Hilfe - ernäiti88inw8 L axonein et Ottovein LrociLsndn8» Ligesom «Lxitdalainion - var fkrevet 1561, fljsnt det fsrst blev trykt 1566, saaledes er det rimeligt, at de fleste Digte i «.1'aseieul. poI1inari8- ere fra en celdre Tid; I an8 k. karni R.o8wkontani" maa saaledes vcere streuet ssr 1559.
106
Endelig lykkedes det 1569 S a d o lin at satte Kronen
paa sin latinske Digtervirksomhed vcd Udgivclsen af en S ä m
ling E pigram m e! om danste Konger, som Han tilegnede K.
Frederik I I ' ) ; th i ved formaaende Venncrs Anbefaling og
med Universitetets B ifa ld lonnedes bette S k r i f t med et
kongeligt D ip lo m af lOde Jan ua r 1570, hvorved Forfatteren
udnavntes t i l I 'o s ta lau rea tus, med Digtervaadenet: et blaat
S k jo ld , hvori et gyldent Lam hvilende paa en G uldbog?).
Ester fremmed S k ik havde man degyndt at hadre udmarkede
D igtere paa kenne M aade, saaledcs var M . Peder ParvuS
i K . Christian I l l ' s T id blcvcn ? o s ta laureLtus, og S ad o lin
havde ved kenne Lejlighed sunget t i l Hans 2Ere; nu opnaaede
Han selv den samme Hader. D e t er os ikke bekjendt, at
nogen dansk D ig te r efter Ham er könnet paa denne Maade
af nogen af vore Konger. Formclige Adelsdiplomer fik der-
imod flere D ig te re , saasom Rasm us L a tu s , Thom as Kingo
og Holberg. D igternes Lavrbarkrone gav derimod ingen
adelige Rettigheder, om end D igtercns Efterkommere havde
R et t i l i deres S eg l, B induer, paa deres Gravsteder og andre
M onum enter at bruge det Stam faderen forundte Vaaben-
marke, hvorfor man ogsoa sinder M . H ans S ad o lins S on s
G ravm ale prydet med Faderens „adelige Baaben" (o : bet
ovennavnte M arke ).
') Da Skristets Titel anssres urigtig saavel >»oS Warm som do« Nyerup, og der navnes to Skrister as Sadolin sra Aaret 1569, nagtet der kun er eet, skal jeg meddele den rette Titel: l>o rexidus Hanise LpiArninmaton über unus, gui Ilegaw l)Lnievruua (lborns inscribitur. Lä ealcem libri nääit» sunt iosiznia Rexum vnniss illustratn. 8ako. 1569. 4.Diplomet er astrykt i Brunns Danste Samlinger 1, 177—9. Bloch, Den fyenfle Geistligheds Hist. 1, 17. Jsr. det ovennavnte Diplom.
107
D en Anerkjendelse, S a d o lin saaledes havde vundet, var
fo r Ham cn ny Spore t i l d ig te rifl V irksom hed'). K . F re -
derik I I , der a lt havde vceret Konge i 13 A a r uden at gifte
sig, havde endelig begjceret S o fia af Meklenborgs H am id , og
der var alm indelig Glcrde i Folket over Udsigten t i l , at
Kongeflugten ikke skulde udflukkeS. S a d o lin maatte som
krönet D ig te r nsdvendig her lade sin Stem m e Here. I J u l i
1572, um iddelbart forend B ry llu p p e t, udkom i Kjobenhavn
Hans D ig t «Oe nu p tiie w e l^ t i O av . k e Z is O riä e rio i I I ete».
Paa en virkelig poetifk M aade f lild re r Han h^r Forberedelserne
t i l B ry llu p p e t: Rygtet udbreder sig, at Kong Frederik v i l
heute sig en B ru d fra Tydskland; Havets gamle Guddomme,
Nereus og T he tis , og hvad de andre Havguder hedde, hceve
deres Hoveder af det vaade D yb i glad Forven tn ing ; Freden
er gjenoprettet i Norden, ingen S ky skal fordunkle B ry llu p s -
glcrden. T iden narm er sig, en F lok raste Som crnd vinde
S e j l i R a a , da melder T r ito n , idet Han stryger Vandet af
sit vaade Skjocg, at en dejlig J o m fru ncrrmer sig t i l S tranden
fu lg t af et glimrende Folge. Jom fruen deftiger Skibet, A n
keret lettes, Sejlene udspcendes as den friste B r is e ; da istemme
Nymferne en S ang t i l den unge Kongebrud: V crr from og
gudsrygtig, K irke r og S ko le r skal du bcflytte, Videnstabcrne
stal du fremhjcrlpe, fo r Enkerne og de moderlsse skal du sorge;
') Et Skrift af Sadolin, fom Lyschander og ester Ham vore andre Litercerhistorikere, anfore: Oolloyuiam llemmivxii et 4.oIlLQä., Llakv. 1568, fiudeS nu ikke mere. Vi vide Heller ikke, om det har vcrret paa Vers eller i Prosa. Tuende andre poetifle Smaaflrister af Sadolin, som Lyschander anforer, nemlig LpitLslamioQ Lrasmi Rers-vLi. llafn. 1567 og LleßiL in oditmn Lriei koäsbu8ed. Uakn. 1582, finde« Heller ikke i vore Bibliotheker. Enkelte Digte af Ham finde- derimod trykte hist og her, f. Ex. i Ionges Kbhvns. Be- strivelse. S. 348—50, og i Prof. Henrichsens Skoleprogram fra Odense 1859. S. 6 -7 .
108
bin Afkom f la l hefte den Velsignelse, du saar. MedenS
Nym ferne saaledes ledsage Skibet med dereS S ange, loegger
det an ved Falsters K yst; Sejlene synke, Ankeret fa lber, en
Skare af Landets crdelbaarne modtager B rü d e n ; Falster og
det ncere Laaland fryder sig. D a ile Venus, Jun o og M i
nerva, med Forglemmelse af a l gammel T v is t, t i l F lin tinge
Proestegaard'), hvor M user og Chariter a lt loenge vor hus-
vante, og bede D igteren om at istemme en S ang t i l Konge-
brudens ZEre osv. — Paa denne M aade bliver Forfatteren ved;
smukt beskriver Han, hvorledes K . Frederik ile r sin B ru d
imode, hvorledes Kjobenhavns D igtere berede sig t i l en V e l-
komstsang, og Prcrsterne melde deres Menigheder den Lykke,
G ud havde ladet vederfareS Folket.
D e t er rim e lig t, at S a d o lin selv har bivaanet B ry llu p S -
hojtidelighederne i Kjobenhavn, ia lfa ld udkom der samme A a r
en anden latinsk D igtesam ling af Ham (L n o k ir iä io n L lla n ß e -
lionm , oarm io« jam b ioo ä iw e tro 6eserip tum ), hvori Han
i Dedicationsdigtet t i l l , io . ju r . Caspar Paslich fortoeller om
et G ilde. Han fv r nylig havde voeret inddudt t i l i Kjoben
havn, hvor Paslich, D r . H ans Frandsen, Hofprcrsten M .
N ie ls Kolb ing o. a. havde voeret tilstede. D en ncrvnte Caspar
Paslich var en pommersk Abelsmand og K . Frederik I l 's
H o fra ad ; af flere A tring e r synes det at fremgaa, at S a d o lin
mente, at Han iscrr künde takke Ham fo r, at Han var bleven
udnoevnt t i l ? o c ta Ikmrsntns, hvorfor Han Heller ikke fo r-
somte Lejligheden t i l at beromme Ham i sine D igte. Nogle
senere D igtesam linger af S a d o lin ( l lrn m e : s ivs äe rebus
ä iv in iü übe r, aä in c iv tu iu I,udecss im p e ria lis senntum ,
R o s to ck 1574. 8, og ^n re o ru m 1'vtluessiorD 6a rm iou m ,
) Prastegaarden i Thoredq ligger i Flintinge.
109
tzl ^ rrve ep tio llum Obo^vHcli.^ m vra linm in te rp re ta tio . l io s t .
1574. 8) frembyde ikke nogen scrrdeles Mcrrkelighed. Udentvivl
havde S ad o lins «löste S o n , Theophilus, der i bette A a r kam
t i l Universitetet i Rostok, M anustrip terne med og besorgede
deres Trykning. Ogsaa i dct folgende A a r (15 75 ) udgav
M . Hans S ad o lin nogle gudelige D ig te (?8s lm ornm po sn i-
tsn tia liu m m etap luasi« m striea . ü a m k . 1575. 8 ), der
dog, saavidt vides, ikke mere ere bevarede. .
M e n nu ind tra f en Begivenhed, der kastcr en uiork
Slagskygge over S a d o lin s B illede og g jo r, at v i tabe en stör
D e l af den Interesse, v i ellers künde have fo r den begavede
D ig te r. S k jo n t Prastt og Provst, og g ift M a n d i en A lder
af henved 50 A ar, indlod Han sig dog i utillade lig Omgjoen-
gclse nied en adelig Jo m fru , Anne B aad , i M a rib o Kloster.
Forargelsen blev v itte r lig ; A lbert Oxe t i l N ielstrup, der t id -
ligere havde vcrret en af Hans Om gangsvenner, optraadte
som Ankläger imod Ham. D en 6te September 1576 kom
Sagen fo r B ispen og Landemodet. S a d o lin havde in te t-
somhelst at beflylde sin H ustru , L ia re n U lfsdatter, fo r, der
künde undskylde en saadan Utroskad; og da der fremlagdes
Breve t i l Ham fra bemeldte K loste rjom fru , strevne med T a l
og ukjendelige Bogstaver, hvori hun kalbte Ham sin M a n d
og sagde, at hun var med Hans B a rn , saa maatte Han gaa
t i l Behendesten; hvorpaa Han blev erkläret fo r afsat fra sit
Emdede. Denne D o m var Han im id le rtid ikke tilfreds med,
men begav sig ud af Landet, form odentlig t i l Lybek, og de-
gyndte nu i S k ris t og paa T ry k at angribe Biskop M . N ie ls
Jespersen, der tidligere havde vare t Hans gode Ben. S o m
Folge heraf blev Sagen, ifolge kongelig B e fa lin g og begge
ParterS Onske, indanket fo r Universitetets D o m sto l, idet
KanSler N ie ls Kaas og Rentemester Christoffer Balkendorf
110
tillige bleve tilforordnede som D o m m e r e ' ) . Allerede tidligere,
ved Kongebrev af 24de Oktober 1576, var S a d o lin , paa
G ru n d af at Han „v a r rom t af N ige t" bleven det Vikarie
berovet, som Han siden 1537 havde Haft med V o r Frue
Kirke i K jobenhavn?). Den ovenna'vnte kongelige Befa ling
t i l Universitetet om at domme i Sagen er af U te December
1576, og alleredc Dagen efter blev Sagen foretagen i H e llig -
gejstkirke i Kjobenhavn. S ad o lin vilde vel fragaa sin t id
ligere Bekjendelse, men Beoiserne vare fo r klare, og B ispens
og Landernodets D o m bleu erkläret fo r at staa ved M a g t^ ).
Nogle Dage efter udgik der kongelig B e fa ling t i l Ehristoffer
Valkendorf om at lade Ham henfore t i l So r o Kloster, hvor
der skulde anvises Ham et eget Kammer og gives Ham Fode
og Klcrde af Klosterets M id le r. V e l havde Köngen Haft
gyldig G rund t i l at straffe Ham paa det hojeste; men fo r
G odtfolks Forbons og fo r Hans Leerdoms S ky ld vilde Han
ikke staa Ham efter Livet, og Han skulde have Tilladelse t i l
at gaae f r i t om i Klosteret; men Han skulde forpligte sig t i l
ikke at skrive eller lade skrive noget, hjemme eller udenlands,
der künde forulempe F yns Biskop eller andre, der havde
vcrret Ham imod c denne S a g ; gjorde Han det aüigevel,
flulde det gjcrlde Hans L iv ^). Overenöstemmende med denne
B e fa ling fortes S a d o lin t i l S o ro , hvor Han blev stillet under
Opsyn af Klosterets Abbed, M . Jver Bertelsen, der selv
engang havde vcrret Fange i det samme Kloster, Han nu
styrede, og Han har neppe vcrret nogen streng Opsynsmand.
') Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 14—16. Se Tillcrg, Nr. 18. 0 Kjsbenlicwns Kirker og Klostere i Middelald. Till. S. 216.') Se Tillceg, Nr. 18.<) Se TillLg, Nr. 19.
111
J a lfa ld udtalte S a d o lin sig senere med stor Agtelse om Ham ^).
Frihedstabet er vel derfor Heller ikke faldet Ham saa
tun g t, iscrr da Han fremdeles künde give sig af med sine
la rde S ys le r. Flere af Hans senere udgivne D ig te bare
P ra g af at vare forfattede i S o rs og indeholde Anmod-
ninger t i l forskjellige om at gaa i Farben fo r Ham hoS
Köngen. D a der im id le rtid 1580 foregik den Forandring ,
at S o rs ophsrte at vcrre et Kloster og istedenfor blev en
verdslig Forlening, der overdroges t i l Köngens A nd ling Peter
Reedtz, saa havde dette t i l Folge, at S a d o lin , ifolge kgl. B e -
fa ling af 16de Oktober s. A ., blev lssgiven af sin „Beheg-
telse" og fik Lov t i l herefter f r i t at opholde sig, hvor Han künde
ncrre og underholde sig i R ig e t^ ). H an drog nu t i l sin
B rod e r Jakob, der var P ras t paa Langeland, og tilbragte
V interen hos ham ^). M en i dct folgende A a r (1581 )
fremtraadte Han atter i L iteraturen med tuende la tin fle D ig te -
samlinger. D en ene (L ^ Iv a ru m über) er dediceret t i l K .
Frederik I I og indeholdcr dels religiöse D ig te , blandt andet
nogle, hvori S a d o lin udtaler Anger over sit Fa ld , dels D ig te af
blandet Jndho ld , f. Ex. et t i l D r . H ans Frandsen om
Jy llands B y c r og andre Markeligheder, i Anledning af at
Frandsen agtede at gjore en Rejse t i l denne Landsdel. Enkelte
af Digtene ere i det graste S p ro g . D en anden S ä m lin g
(k ia ru m m e llita tio n u m lik e r ) knytter sig t i l forskjellige bibelste
Emner. D en er tilegnet Biskop M . H ans Laugesen i Ribe,
med hvem S a d o lin i sin T id havde studeret udenlands. A f
) Saalrdes siger Han i L/Irarnm über, p. 26:Loe mseum Inarus Lardtioliniis, t y w p v r i s
K o s t r i äve i i 8 , äesiäerat.') Sjcrl. Registre 12, 129. Jfr. Ny kirkehist. Saml. III, 550 fs.
Jfslge Fortalen til klarum weäit. lidsr.
112
Dedicationen, der er dat. Kjobenhavn d. 5te A p r il 1581,
ser man, at Forfatteren da opholdt sig i denne B y og havde
Omgang bl. a. med D r . H ans Frandsen og med den ansete
Bogtrykker Lorents Benedict.
E n D e l af sit folgende L iv har M . Hans S a d o lin rim e ligvis
tilb ra g t hos sin S o n T h e o p h i l u s , der var Prcrst i Aastrup
paa Falster. E fte ra t Han i lccngere T id havde tiet, besang
Han endnu i en A lder af henved 70 A ar, den unge Kong
Christian IV 's K ro n in g * ) . M aa fle har bette D ig t givet
Anledning t i l , at Han paa sine gamle Dage kom t i l Hove.
S ig v a rd Grubbe fortcrlle r nemlig i sin haandskrevne Dagbog,
a t K . Christian I V d. 12te A p r i l 1598 havde indbudt nogle
svenske R igsraader, der paa den T id vare i Helsingor, t i l en
Frokost paa Kronborg, og at det ved B orde t gik m untert t i l
med Skaaler, iscrr efterat en af de svenske Gjcrster havde
mindet om, at det netop var Köngens Fodselsdag, hvilket
man ellers ikke synes at have erindret. Dagen efter var
Selskabet samlet hos Kansler Christen F r i is ; over Bordet
blev P o e t e n S a d o l i n , som var Kanslerens Husfcrlle
(«äom estieuo»), opfordret t i l paa staaende Fod at gjore et
V e rs om Gaardsdagens Hojtidelighed, hvori dog S ig va rd
Grubbe, som var en flin k Latiner, kom Ham i Forkjobet.
Dette er ogsaa det sidste, v i vide om M . Hans Jorgensen
S a d o lin ; form odentlig er Han dod ikke lcrnge efter. D e r
kan ikke vcrre T v iv l om, at Han har besiddet unlmindelige
') De eorvLLtione vt äe iLiiäv kotsvLissiwi kriveipis vowwi 6dri- stiani tzuarti vte. LarwinL 0LMÜ8 Laöolmi k. I>. vLoi. llska. 1597. 4. Herr finde- ogsaa af samme Fsrsatter: Vs sxvetrroul» riidusäLi» 6rkiditi8 Ln Lxparatu Lexi« Ooronstiovis LIexise trvs;
og tilfidst: illu8tr. Rvxew v. 6kri8tiLnum IV. Llexi» gr»tu-iLtorr» Ideopdili 8»äo1ini.
113
Digtergaver. Skade at Han a ldrig provede sine Krcrfter i
M odersm aale t; nu kunne hanS D ig te kun lceses af faa og
flattes af fcrrre. H ans G ra v var i V o r Frue Kirke i
Kjobenhavn, saa Han sikkert ogsaa er dod i denne B y * ) .
O m Hans S o n Theophilus meddeles nedenfor nogle E fte rre t-
ninger.
2. J a k o b J o r g c n s e n S a d o l i n var sikkert ogsaa fodt
i V iborg . D en 15de M a j 1556 blev Han va lg t t i l Sogne-
proest i Snode og Stoense paa Langeland og derpaa ordineret
af sin Fader. D en ovenncrvnte B ro k e r har skrevet flere D ig te
t i l Ham, der vise det gode Forhold metlem dem, og, som
ovenfor er bemcrrket, sankt M . H ans Jorgensen efter sin
Losgivelse fra Klosterfcrngselet i S o ro i den forste T id et
H jem i Broderens H uS ^). Denne er fo ro v rig t mest bckjendt
ved den saakaldte „S nodebog", en om fangsrig og omhyggelig
S äm ling af Optegnelser og gamle Efterretn inger om Snode
og Stoense Prcrstekald, som Han 1576 forfattede t i l O p lysn ing
fo r sine Eftermoend i Embedet^). H an dode ved Aaret 1583
(og ikke 1592 eil. 93, som Bloch siger).
3. P o o l J o r g e n s e n ( S a d o l i n ) var som det syneS
P ra s t, da Han 156* blev g ift med M a r in e , D a tte r af
') Se Tillag Nr. 22.') Bloch, Den fyenske GeistlighedS Hist. I , 22. I lost. keorxii
Viberßii LLäolim klexisäL, 1552 finde- et: - cl iLvolnim 6sorxi>w> kiLtrew, der indeholder Opmuntring til Udholdenhed i > Hans Stu- deringer. El Digt, «äs victoria. vauLäis in OoliLw», i Lylvarum Uder, x. 27—8» er ogsaa tilegnet Broderen.
') I Kirkehist. Saml. N, 255—65 har I . F. Fenger meddelt en Be- skrivelse og et kort Uddrag af „Snodebogen." En af de mest karakteristifle Efterretninger deri er imidlertid kun udtogSvis om- talt af Ham, og da den kaster et klart Lys over Tilstandene i den katholste Tid her i Landet, tager jeg ikke i Betankmng at aftrykke den her som Tillcrg Nr. 20, efter en Afflrift, som Registrator E. U. A. PleSner har meddelt.
8
114
«I>g.iii'sntiu8 J rn n lä i I,u bsce n8 i8 ').» Maaskc dette G ifter«
m aal med en Pige fra Lybek forkla rer det Bekjendtskab, som Han»
ovennoevute B ro ke r, H ans, havde t i l Borgerskabet i kenne B y ' ) .
4 . R a s m u s . 5. C h r i s t e n (kok sp<rd). 6. J o r g e n .
7. T h e o d o r (kok som B a rn ) . 8. L u t h e r . A lle disse
S s n n e r a f Biskop Jorgen S a d o lin kjendes kun af M . H ans
Jorgensen S a d o lin s D ig t om Fam ilien .
9. D o r t h e J o r g e n s d a t t e r blev g ift med H r . M adS
Hansen 1 5 9 3 ), P ras t i Horne i F yn (en S o n af den
fra Grevefejdens T id bekjcndte H r . H ans Madsen i. S v a -
ninge). H u n havde tre B o rn ^ ) .
10. M a r i e J o r g e n s d a t t e r .
Sorn af an-rt Mgteskab.11. L a v r i t s (dode som B a rn ) .
12. T h e o d o r blev S tudent 1581 fra Odense S ko le^).
13. A m b r o s i u s , 14. M a r i n e , 15. S o f i e og 16.
A n n e kjendes kun af M . H ans S a d o lin s D ig t »äs ßensris
sui propLA ins». D e t er io v rig t klart, at denne har sat
Dotrene af hvert Wgteskab sidst i Rcrkken uden Hensyn t i l,
om de vare fodte tidligere end flere af Ssnnerne. * *)
') I 6so. LaäoliiL aseieulus xoMirLris, 1566, findeS et Digt: v. kauluiQ 6eorßiL, krLtrsm, eam illi äesponäerstur prob» virxo
LlLiinL, xrselarL viri I aursnth rvotäi I udeevusLs LUa.') Foruden den ovensor (S. 108) omtalte Digtesamling til Raadet i
Lybek ansores as Lyschander o. a. et Skrift af M. Hans Sadolin»Vv Q8ura, aä 8SQs.tum I^udeovv8em».Samt, til Fyens Hist, og Topographi. I, 77. Jac. MadsenS Bi- sitaLSbog udg. as Crone. S- 255.
*) I Dr. Jens Bircherods Udflrist af den gl. UniversitetSmatrikel ansores blandt Studenterne fra Odense: 1Looäoru8 SeorxjL 1581. Lxi8voxi LI. 6vorx. oallM8 LI. Selv om Han er södt i Faderen- senere Aar, maa Han dog have vcrrtt temmelig gammel, da Han dlev Student.
115
S k jo n t det ikke er m in Hensigt at anfore B if lo p S a d o -
lin s Efterkommere i de senere S la g tle d , f la l her dog endnu
meddeles nogle E fterretn inger om et P a r af de mcerkeligste
af dem, nemlig om Dispens Sonneson T h e o p h i ln s og
dennes S o n J o r g e n S a d o l i n , om hvilke jeg har sundet
nogle h id til ubenyttede O plysn inger.
T h e o p h i l u s H a n s e n S a d o l i n va r fod t 1 5 5 7 iF l i n -
tinge Procstegaard* *)). S y tte n A a r gammel sendte Hans Fader
Ham t i l Universitetet i Rostok, idet Han i et D ig t t i l denne H o j-
flole anbefalede Sonnen t i l Professorernes O m hu^). Ester
to A a rs S tude ring her drog Han dort fra dette U n iver-
sitet forsynet med et hcrderligt akademifl Testim onium , der
ogsaa vidner om den Anseelse, Hans Fader nod som D ig te r^ ).
Senere har Han rim e ligv is ogsaa studeret i Kjobenhavn.
1584 troeffe v i Ham som Sogneproest i Aastrup paa Falster.
Ogsaa Han har forsogt sig i den la tin fle Digtekunst, som m an
ser as Hans »ü lo g in g ra tu la to r ia aä O llr is tin n n m I V >^).
H an var to Gange g ift , anden G ang med Anne S te ffens
datier, der maafle var en S lcrg tn ing af Hans Ungdomsven,
Laalikken Professor M . H a n s S t e f f e n s e n (llo lm noes
L te p iia n ills ). M a n har endnu en Hel Rcrkke Breve fra
S tephanius t i l H r . Theophil S a d o lin . D e erc alle i det
la tin fle S p ro g , hvori lcerde Folk paa den T id n ersten a ltid
udvexlede deres Tanker. E t enkelt af dem (det forste i Rock-
len) maa her finde P lads som en P rsve paa hele S äm ling en ^).
>) Im. Barfod, Den salsterfle Gejstligheds Pcrsonalhist. I, 127—8.') Dette Digt finde- i ^od. 6vorg. LaäoUQi ^urvor. kyrLaxor«
earw. vte. iMvrxret. Rost. 1574.Dette Testimonium er trykt som Tillcrg, Nr. 17.
*) Se soran S. 112 Not.b) Drsse Breve findes i et Bind med Affinster af Breve, akademifle
Testimonier o. a. as M. Joh. Stephanius, i Kongl. Bibl., Ny kgl. Samt. 1390 Fol.
8*
116
M amieissime vomiue Ideopdile Laäoline!Venit aä me ex tuis, uti ajedat, au6itoridu8 <iviäam,
aFerens midi a te titeras dumanitatis autiljvse et dene- volentiss ptemssimas, aä < va8 ut mox respoväerem, 8i c viä veilem, sudmonuit, 86 enim, redus 8M8 ita suaäeu- tidus, mox sudlatis vetis time soluturum. I^e vaeuum iZitur äimittam, doe sattem pro temporis an^ustia re- sponäedo: me eonsilium tuum 6e tme mitteuäo M o valäe prodare, tidi^ve et ipsi simut meam operam ad yvodvLs dom amiei okdeium ex animo prsestandum oMro, ae in- primis ( vod IteZiss meusse partieeps atiyvando trat, seduto c vod p0 8 8 um ladoraturum. Kee du dito, (jvin Naßmk. Du. Oaneettarius interpeliatus multis de eausis*) id negotium sidi vatde sit eommeudatum daditurus; et ut dieam, qvod sentio, non video, yva eertiore et dreviore vis. tieri possit, ut voti tui eowpo8 reddaris. 8L tentadis, sueeedit, 8St 8eio. luteres tempori8 ut M o prospieiatur de eommoda dsditatioue et meu8s, tu pro prudentia tus ipse eküeies. lu mes8 Edes eum 1udeu8 reoiperem, c)voä a^noseo me tidi dedere, sed tamitiam meam Deus opt. max. pro 8us demAva votuntste ita ouper afüixit, diue sä eKtestem 8ui et destorum anAetorum ae domiuum eon8vetuäiuem evolata uxore mea de^deratissima, ut in doe meo tuetu, (jvoä nollem eqvidem alias invitus omniuo, eoßar die meuw amieo oküeium denkbare. Hvod in eam partem te 8pero, pro tuo eandore, aeeepturuw, ut <le mea voluntate nidil sinistre suspieeris. lladedis me tamen worum et studiorum üiii tui non solum inspee- torem, seä et, 8i c;va Leri ratione a me possit, promo-
Det vil erindres, at M. Hans Jsrgensen Sadolin ülfidst havdevoeret KanSlerenS »äomvstLens».
117
io rem a88iäuuw. — O ra iionem a ie e ladora iam e i
v ibu8 o p tim i iu i I^arenti8 ä ieatam u i nodi86um eom m un i-
eare v e li8 , ie e iram ai<zve e iiam oro. — ln ^e a d e m ia
fae ia 68i a ligva lli8ee 6iedu8 m u ta tio . D o e i. I§. 6 ra Z io ^ ),
eui 8618 eommenäatam 6886 a Ite Z ia U a je 8 ia ie 8arnmam
aäm in i8 tra iionem He^ise Lello lW 8oren5i8 x o 8 i od iiu m ei.
v ir i AI. Zok. lVliekaeliäse, in k r 0t688ione 6 i'V 6 L 8uo66äeni6
iVl. Lun raäo ^ 8 la 6 llo ö e rß e i^ i, in eju8^ve loeu in in ? r o -
k688ion6 ^seäaZoßiea. 8u r r0Kaio iVl. 6 llri8 tia .no »sollanne
Iiip 6N 8 i. D ie 29 ^a n u a rii llu^'u8 ann i o l l i i t veneran<1u8
86N6X Z^oll. ^ u r ifa l le r , S6tati8 85. R lle to r ie a ?roke88io
m anäata 68i O oct. Illo m se I^ ine llio N a tlle m a tie o ; eju8
loeo N a tllem a tum krofe88ionem in 86 8U8eepit iVI. ^ 0-
llanne8 L ra 8w iu5 , k*EäaSOAU8. 6 u i qvi8 8 it 5N66688u ru8,
aällue in ee rtu iv . — k lu ra non p e rm it t i t ta lle lla r i i i'68 ti-
na tio . I 'e iZ itu r enm uxo re, 1illeri8 et to ta fa m ilia Deo
op i. m ax. eommenäo. V a le , v ir ornati88im e, et, qvoä
kaei8, in a m ie itia no8 ira eon8tan8 per8evera , eeriu8 äe
me, qvoä 8um idem , <^vi kui, idem c^vo^ve perpe iuo p e r-
man8uru8. Ite ru m vale. üa kn iE , 19 k^edruarii 1602.
A f dette B re v erfares altsaa, at Theophil S ado linS
Fader var dod fo r nogen T id siden, og at Sonnen havde
udarbejdet en (sikkert la t in f l) M indeta le over Ham, der dog
maaste ikke er bleven try k t, i alle T ilfc rlde kjendes den ikke
mere. A f senere Breve fra S tephanius ser man, at den
S e n af S a d o lin , som der er Ta le om i B reve t, ingenlunde
artede sig vel, esterat Han som S tuden t var kommen t i l
Kjsdenhavn. Han sagte at lokke saamange Penge fra Faderen,
som m u lig t, hvilke Han da satte overstyr ved et uordentlig
) Her syneS al mangle noget i Asstriften.
118
Levnet. A lle StephaniuS 's Form aninger og Straffeproedikener
hjalp in te t paa Ham. Form odentlig har da Faderen 1605
taget Ham dort fra K jobenhavn '). D a S tephanius senere
blev Forstander fo r S o rs S ko le , sendte S a d o lin sin yngre
Sem , H a n s , over t i l ham, fo ra t Han künde sage Skalen ander
Hans Opsyn. I et B re v af 30 Okt. 1609 melder S tep ha
n ius S annens Ankomst og lover, at Han og Hans H ustru
vilde tage sig a f Ham og se Ham tilgode, hvor de künde.
Denne S o n var senere Sognepraest i Horbekev paa Falster i
over et ha lvt Aarhundrede?). D e l sidste B re v fra Stephanius
t i l H r . Theophilus S a d o lin i den omtalte S äm ling er af
21 M a r ts 1611 ; det viser, at S a d o lin endnu paa sine gamle
Dage gav sig af med videnfkabelige — som det synes n o r
mest mathematifk-aftronomiske — S tud ie r. Aaret efter dode
Han, d. 18 M a r ts 1612.
Foruden den ovenncrvnte S o n , H ans, havde H r . Theo
ph ilus S a d o lin ogsaa en S o n ved N avn J o r g e n T h e o -
p h i l i s e n S a d o l i n , der blev en leerd og dygtig M an d .
H an var fodt i Aaret 1600. Ligesom Broderen gik Han i
Skole i S o ro under den beromte M . Jens Tinesen Jersin,
der dog ikke dimitterede Ham. E fte rat Han 1619 var bleven
S tuden t, fik Han D . Thom as Fincke t i l Privatprcrceptor, af
hvem Han nod mange Belg jern inger, baade medens Han var
i K jobenhavn, og senere da Han opholdt sig udenlands. I
Oktober 1622 forlod Han nemlig Kjobenhavn fo r at fortsoette
sine velbegyndte S tuderinger ved fremmede Hojskoler. In d e n
Han drog do rt, indrettede Han sig efter den T id s S tu d e n te r-
') Sonnen« Navn anssre« ikke i Brevene, ndentvivl har Han heddet Christen. Han var nldre end nagen as de Ssnner, som omtale« i Im. Barfod« Fortegnelse over Hr. Theophil Sadolin« Born.
-) Im. Barfod, a. Skr. l. 167. Jsr. Danfle Mag. 3 R V. 330.
119
stik en Rejse- eller S tam bog, hvori ikke blot alle ProfeS-
sorerne men endogsaa Kjsbenhavns UniversitetS Kansler, C h r i
sten F r iis t i l Kragerup, indflrev deres Navne og gode O n fle r
sor den begavede og haabefulde S tudent. Ved H j«rlp af
samme Rejsebog, som endnu er bevaret, kunne v i folge Jorgen
S ad o lin paa Hans Rejse. H an drog forst t i l Falster, sor at
tage Afsked fra S lcrg t og Venner. H e r levede nemlig endnu
Hans M oder, der var g ift med Faderens Efterm and i Aastrup,
H r . Hans Krog , her var ogsaa Hans B ro d e r H ans allerede
Procst i Hordelev. D e rfra sejlede Han fra G jedsor over t i l
Tydskland og tilbragte nogle M aaneder i Rostok. I F o r-
aaret 1623 gik Rejsen t i l V ittenbcrg, hvor dengang en stör
Moengde banste S tudenter opholdt sig. H e r synes Han iscrr
at have lagt sig efter de osterlandfle S p ro g ^Hebraist og
S y r i f l ) , men vel ogsaa efter Theologien idethele. 1624 be
segle Han i nogen T id Universitetet i Jena, men vendte samme
A ar alter tilbage t i l V ittenbcrg. I A p r i l 1625 log Han A ffled
fra sine Venner her, og nu gik Rejsen hjemad. Rostok be-
rortes paa Hjemrejsen; men allerede d. 9 M a j s. A . tog
Jorgen S a d o lin Magistergraden i Kjobenhavn under M .
V ulfgang Rhnmans Dekanat. Endnu en lille Udflugt over
Odense, Assens og Haderölev t i l Ribe, hvor B iflo p Jve rH e m m e t
i Begyndelsen af J u l i 1625 flrev i Stambogen, og saa vare
Ungdomsrejserne forb i. Sam m e A a r blev Han nemlig K o n
rektor ved Kjsbenhavns Latinstole, men her blev Han dog ikke
gammel, th i i det folgende A a r kalbte Enkedronning S o fie
Ham t i l Prcrst i Stokkemark paa Laaland, og d. 7 Febr.
1627 blev Han ordineret i Odense af Biskop H ans Michelscn.
S n a r t efter cegtede Han, som S kik va r, Formandens Enke,
M argrete M adsdatter. I Aaret 1629 blev Han HerrebS-
provst og var 1648 en af den laalandfle Gejstligheds Affen«
120
dinge ved K . Frederik I l l ' s B a lg . S a a v id t vides dsde Han
1650. Ogsaa Han var F orfa tte r og forsogte sig som la«
t in f l Poet ; men det synes mere at have vcrrct T raditionerne
fra Farfaderen end eget D igterka ld, som have givet Ham Lyren
ihcrnde. H an sang ved den kjobenhavnske P rasts, M . Peder
Skje lderups, B ry llu p (1 6 2 2 ), ved K . Christian IV 's D od
(1 6 4 8 ) og ved K . Frederik I l l ' s K ron ing (1649). Ogsaa som
theologifl F o rfa tte r optraadte Han. Hans S k r if t : 6o m pe n -
ä inm m ogaicum oum p a rtitio o ib n s 8uocmeti8 e t ä is tine tis
aäoroa tnm p ro guniorum m em oria , H a in . 1642. 8, inde-
holder en Oversigt over Jndholdet af Mosebogerne og en
O rd n in g af deres historiske S to f under visse Overskrifter.
Bogen tilegnedes Kansler Christen Thomesen t i l S tougaard,
og ledsagedes a f anbefalcnde V ers af den loerde Praest I^au -
rsn tin e ke trs rus i Nykjobing, P rü ften L la n ä iu s ,Ia n i ^Varcls-
dergsneis paa Laaland og Forfatterens B ro k e r, H ans Theo-
philisen S a d o lin i Horbelev, ikke at talc om, at den theo-
logiske Professor N ie ls Povlsen S candorf gav den en lang
rosende O m ta le med paa Vejen. Forfatteren havde forsvnet
sig med et kgl. T iaa rsp riv ile g iu m paa at ndgive S k rifte t
u forstyrre t af E fte rtryk , saa Han altsaa maa have ventet, at
det fln lde saa megen Udbredelse. Dette er dog neppe stet,
stjont S k r if te t vidner om F lid og giver ret iiekvemme O ver-
s ig te r ') .
') Se Tillcrg Nr. 21, samt Bloch, Den fyenfle Geistlighedö Hist. 1, 19—21. WormS Lex. II, 305—6.
Tilloeg.
i .
Longeligt prcrsentationsbrev givet M Äsrgen pcdersen paa Gstcrulslev Lirke.
mandt vc haffue forfarenhedt och forstandt i then hellige schrifft,
haffue w ij fu lddyrd t och sambtycht hannem atwcere sogne prest
v tj form w or oc kronenS kyrcke Oster W lf lo f f , meth saa f l ie ll
athand schall lcrre oc prwdicke sogne folckit Gudz rene klare
ordt och euangelium fore, fom Hand kand beuise met then
hellige scrifft, oc lcrre thennom theris sielS salighedt, som
Hand w ill antsware fo r G ud t och wcrre dekiendt fo r off, och
schall Hand holde messe och Gudz thieneste fore them paa
Danske, om the thet begerendis ere, vdcn a ll menistens tilseth
och vgudelige ceremonier, oc giffue them thet hellige sacramente,
Gudz legomme och hellige blodt, i begge parthe, som Cristus
thet sielffuer instituerit oc befallit hoffuer, och schall Hand
sielffuer fore ith gotth e rlig t le ffn ith vc giffue sith sogne folck
gode exempell. Och ther som Hand befindis seg icke haffue
then nade atkunde leffue kyfleligen, thaa schall Hand thage seg
en erlig persone t i l l huSfrue oc leffue meth hynne ith goth
e rlig t oc christeligt echteskab, oc icke schall haffue nogen Con-
cubine eller nogen anden persone hoess seg, ther Hand kand
122
wcere mostencht fo r aff nagen. Oc a lt then stund Hand
flicker seg i saa maade, som form t staaer, oc forcr saadant er-
lig t och christeligt le ffn it inden kyrcken oc wden, thaa fkall
Hand bliffue w id t samme sogen oc nyde wor oc kronens kyrcke
meth a ll sin renthe oc rette tilligelse, oc f la l l sogne folckit
giere hannem a lt then cere met en erlig oc christelig ophold-
ding meth klebe oc fode oc li f fs bioering t i l l sig, sin husftue
och bornn, som them der atgiore theris rette sogne prest, pre-
dicker oc rette sioele sorger. O c ther som Hand icke thesse
fo rm article g ier oc holde w ill, som form t staaer, thaa schall
Hand sorlade samme kyrcke met a ll sin renthe och rette t il l ig -
gelse, och mille w ii thaa sticke en anden persone t i l l samme
kyrcke igen, som seg saa christeligen flicke och holde w ill, som
fo rm t staaer. O c th ij forbiude w ij alle, ehuo thee helft crre
eller vcrre künde, andelig oc verdzelige, ehuadt stath thee vdj
stickit oere, fo rm Mester Jorgen Perssen her emodt paa form
w or och kronenS kyrcke oc Hans prestegordt meth a ll syn retthe
tilligelse, inthet wnderthagit, v tj noger made athindre, hyndre
lade, mode, plattze, vmage eller v t j noger made forfang atgiore,
wnder w or koningelige heffn oc wrede. G iffueth vdj Esserom
closter Fredagen nest effter J u b ila te sondag aar etc. M dxxxvj.
Samtidig Asflrist (hvoras Begyndelsen mangler) i Geb.-Ark. (Danfle Samt. 604. Nr. 35). I Regist. o. a. L. 4, 92 finde« folgende Udtog: „Mester Jyrgen Perffen fick presentatz paa Vster Wlflsff lircke wdj Laa- landt per odituio vltiwi posssssoris, soennäuio vouarn et sneralsw prsosentenäi formulLm. Ostom Esserom Fredagen xoet ndilats »ono ete. Llämv). — Oomimir Rex per ss." Ovenstaamde Brev er saavidt vide« det eneste endnu nogenlunde suldstcmdig devarede, hvori vi Hane den „ny og almindelige ProesentationSformel" til Prastekald, der brugte« i K. Christian Ikl'S Tid for Udstedelsen af Kirkeordinanfen.
123
2.Ladolins Optegnrlsc om de Lmner, der skulde forhandles
ved Lispevifitatserne i Fyns L tift.
E n v i s i t a t S bog.
Prefacien.
H er leßer prowsten myn befalings breff, oc ieg strax
der epther kaller kyrckcwerrier oc fattiig fo lckis verier op t i l l
meg i den suerste stoell, oc kommer folckiidt t i l l a tt sidde
ind tt, oc ieg fetter meg der paa en stoell fo r dennom.
Lumina visitatioois.S o m y nw Horde myn befaling y gode Christne, saa er
thett forste, ieg hciffuer a tt handle fo r eder, som er medtt
kyrckewerier oc eder alle samen, om dende kyrcke oc G udts
huß, som i söge t i l l att höre G udts ordt v tj.
D e t andedt.
O m edhers Sogneprest oc Sognediegne, som schulle
drage edher oc edhers bornn G udts ordt fore.
D e t tredie.
O m heilige dage, huadt t iid t eder bor att komme t i l
samens hid t i l kyrcke, oc huadt t i id t eder bor icke at komme
her indtt.
D e t fierde.
O m de fattiige her oc andherstedtS, huorlunde ther schall
handlis mett thennom.
D e t fempte.
O m kyrckegang, huorlunde den schall werre.
D e t siette.
O m ecteschabs sager oc andre no ttsrtiige artickeler etc.
O m kyrcken, om tagedtt, om vyndwer, om gu lu id t oc
stoele, om kierregaardhen, om predicke stolenn, funthen oc alteret.
124
O m predickestolenn besynderliig. O m swnthen besynder-
li ig . O m alteredt besynderliig.
E n form aning t i l folckidtt, att de gaa gierne t i l kyrcke
a lt höre G udts ordt.
En andhen form aning t i l folckiidtt, huad de schulte giorre
v t j theris Sognekyrcke.
E n andhen form aning t i l folckidtt, a tt the tage deris t iid
waare.
D en tredie form aning t i l folckiidt, att the tage theris
born mett dennom t i l kyrcke ssndag oc helligdag.
O m den forste gerning, som er att bede.
O m den andhen gierning, som er a tt höre GudtS ordt.
O m den tredie gierning, som er att gaa t i l Sacram entt.
O m v in oc brodtt. O m S crifftem aa ll.
O m had oc affwend, a tt det schall forhindre inghen fraa
Sacram ent.
O m schendige lefnedt, a tt dhet schall icke forhindre no»
ghen fraa Sacram ent.
O m den fierde gierning, som er a tt lofsuc oc tacke G udt.
O m den fempte gierning, som er att giffue t i l the fa t-
tiige v tj kyrcke.
D en an den part.
O m Sognepresthen oc Sognedieghenn. O m deriS gode
Heller onde recte.
O m Sogneprestens embede oc befaling. O m Sogne-
diegnens embede oc befaling.
E n kortt form aning t i l the vnge bonde karle oc drenge.
E n form aning t i l pigerne og morne.
E n form aning t i l folckiidtt att lade theris born gierne
komme t i l Sognediegncnn.
125
En form aning t i l fo lckiidtt, att the fette theris born t i l
h o le ') .
E n form aning t i l folckiidtt a tt the vilde tiene-) rett.
E n formaning t i l folckiidtt om hoytiders oc Hebers offer^).
)m borne offer. O m brude offer. O m qwynde offer.
O m barsell quinder, en trost oc form aning.
O m naffuenelose bsrnn, en andhen trost oc form aning.
O m Jordemoder en vnderwisning oc form aning.
O m traalleqwynder en form aning oc wnderwisning.
M ic r om iordemoder. O m kyrckegang.
H uorled is dhet schall gaa t i l mett kyrckegang.
D en tredie pa rtt om helliige dage.
En liden form aning om rett faste. O m bededaghen.
D en fierde pa rtt om de fattiige.
O m helliigdomsgang. O m testaments gaffue.
D en fempte pa rtt om nogne andre nodactiige artickle.
O m doger. O m bandt. O m ecteschabS sager.
O m horekarle, booler oc schisrleffners folck.
O m SamenkomS. O m Sognesteffne. O m Calente.
O m prowsten. O m Superintendenten.
Ester M. Jorgen Jensrn SadolinS egenhandige Optegnelse i Fyn- Vispearkiv.
3.
Andragende fra Ladolin om Gprettelse af et Domkapitel i Odense og om andre kirkelige Äntiggender.Hoy borne F f erste, Stoermectig K ön n ing , Allerkerriste
naadig Herre. Beder Leg alsomymygeligst Ebers kongelig
') D. e. latinst Stole. ') D. e. tiende.') Hirdersoffer er hvad der nu kalde« Accidentser.
126
M ajestät fo r then alsommegtiste G us s ty l, att Ethers Naade
vilde Verdis t i l gunstelig vc hiertelig at hsre oc act denne
m in eenfoldig och dog nodtortelig beretting paa den helige
kirkis och christelig re lig ions vegne, fo r huilken at opdrage oc
deuare ten Helligand i striften bemeller alle kristelig fyrster oc
fyrstinner at verre syn flitighedt pligtige under G us velsignels.
Forst at eders kongelig M aiestat fo r ten störe lyksalighed
oc naadige fred, med huilken ten barrim hiertig G ud nu Hauer
bestyrked eders kongelig M aiestat, alle D am nark is r ig is och
andre eders N od is landers tro oc gudfroctig inbyger t i l en
hiertelig glede, ville nu ocsaa t i l niange siele trost oc G us
störe erre lade vel oc bestandelig forsorge alle och Huer ten
sänne heilige kristelig re lig ions emmider a f ten heilige kirkis
gods, som redelig der t i l eer lagdt, foren thed altom ogit an
derstes hen vennis, ten heligan (s ic ) vdi G us fatige tiener
t i l bedrouils, ther iki med glede (som P au lus siger) kune göre
sit emmid och arbeid, men med angist, nar th i formerke vtak-
nemhed mod G ud, och di, som minst v il hielpe t i l G us dyr-
kilses opbygels, mest nedbryder, som i psalteren sies. GuS
dyrkelses fundament det eer huad G u s ord skulle haue sin
ophol med: ligesom verselig mact bestyrker then helige kirkis
ret andelig mact, saa v il G ud den i gen visseligen bestyrke
. . lenze.
H u a r fo r vdi denne stift saa vel som andre vdi r ig it
motte bestedigis fo r a ld t saa mange gode klerkis vnerholling,
som Visse och vmystinde emder bor efter gamle christendomS
flik at haue hos een ret domkirk eller kollegial kirke, fo r
mange nodtortelig sager, som ther med et got samrodt fa lle r
at vdrette, t i l huilke een man er sogot som ingen man.
O c huad Heller eders kongelig M aiestat v i l efter andre
m in med brodris, SuperintendentirS , t i l ro d ils lenzer bruge
127
meg skroblig oc vdtarbeidit man i m it embde, thed ieg
iki siclf v i l forsage i det, ieg kan med G us hielp, eller
eders Naade och thi tyktis bedre at lade prousterne oc
beiste pastorer Heer i landet forsamlede vduele een, ther
ted bedre kune vdrette, Superintendenten motte tha haue
slig en erlig samholdenhed med sodan en kristelig cha-
p it t i l , som i fordom stid Hauer ve rrit i kristendom be-
flikkid, oc eders kongelig M aiestat nu i gen Hauer be-
gynt at anrctte vdi S lesvig, G ud t i l ere oc ederS kon
gelig nafn t i l een hederlig vdodelig a m in n ils , med alle
t i gode och edle mentz, som vdi Holste der t i l hialp,
G ud vne alle danske men oc ten lyke ved G us venskab.
Thed fo rs te emid nest Superintendent kreeuer
ien hoilerd man i den helige skrift, som skulle verre ien
prom otu8 tl>eoIoAU8 oc ien drabelig lesmester i ten
heilige skrift, then eders Node Hauer allerede beseilit at
skulle haue sin erlig og gode vnderholding af capitilS
eller herreklosters gos, then same vaar ingen vnyttigh
prelat, men een ret ä e e s n u 8 , som kallis en deghen.
T h e d a n d it emmit, som er L r d i iä ia o o n g . t> n 8 ,
borde oc at s tillis med sin riige vnderholding t i l en ret
erchidegendom, ther bor at haue een act oc tro t i l siun
t i l alle fa tig fo lk is forsorring aff Hospital goes och k ri-
stenfolkis a lm is g ift, alle at vide regenflaf ther paa,
thed er en ret hospitalmester, saam eders node nu alle
rede af G us rod her Hauer beskikid t i l Hospitalen then
frome man K ris tie rn Pedersen dumproust t i l V ib o rig ,
det ston Hans beleilighed giuer feg her at verre. M e n
na r Han med den rente, Han her Hauer, ther sra komer,
v ille ieg bede i Gesu nafn, at then proustdom udi AssenS,
som fo r Hauer der holdet fa ltig so ll oc klerkis gesteri,
lesmester tLoo- loxus.
en hospitalmester ret erchi-
degen.
Eristiern Pe- dersenS VivLrrr
128
Asiens Proust- motte bliue perpetuerit t i l sodan en ret Hospital
ad"rmMisttt " " s ie l, her i O ttens at baa, efter gode man Kaspar
Hospitalen« Vockses afgang eller venlig fornsyels med en anden
forstander, prebennis magskift, at ten, som t i fatiges forsuar skal
verre, ei nogit to r vnderslaa af t i fatige te ris indkumst
eller herlighed.
en ret dom- Thed t r i d i er det, vor rette d u m P r o u s t borde
ot vocte fo r sin vel forsorgit pre la tur dode at höre
. kirkers regenflaf med herris prouster, huar Hans befa-
ling er, som andre i theris iu risd ix ie r, och at bestille
bode kirkers, Presters oc degenes gafn, oc bestyrke deriS
sag hos herskaf oc t i l tinge, nar en herris prouste saa
vel som preister ik i seel kunne sin sag fordoede, oben
huar herskauit er gudfryctig. Tha vare th i vel en re-
dclig gesteri verd hos kirkerne, ter nu saare besuaris af
them ouer fle l oc lou lig seduon, oc det ved t i personer,
ter sagen in tid kan fordedre vden at optage renten oc
göre vnyttig toering.
Thed f i e r d e er tenniS, ter skal verre en forstan
der sor kirken oc skolen, at Holle vnder god bpgning oc
beuaring, med th i G u s tieners recidcns, som der t i l
hör, tes ligist at Holle vng klerke oc born t i l sang oc
lesni(n)g ouels i kirken af ten heilige schrift oc idelig
haue en t i l siun med skolmester oc Hörer bode y kirk oc
flo le , at vnge personer ho llis vner tuet oc gudfryctig-
hed. Then prelat ka ltis o a n t o r , och haffde en anden
kirki verre med seg fo r en t i l hielper i bygning, af goeS,
ther t i l la g d ; saadan en (kenne G ud ) ved ieg ingen
prir t i l sankt bedre t i l fangs hos vos, en hederlig man her Christiern
Knud ssr m ret Pouelsen, som NU er p r ir t i l sancte K nu d , ther som
-»»tor. hgy v i l med GuS node (det ieg forhobiS) beflike seg
gudfryctelig med G us ord oc kristelig leun it, oc vor
kerristc nodig herre med sin nodis elflelig rod tykiS got
verre, at same sted med sin t i l legils motte kome t i l flig
en och andre kristelig drug fo r en publieo ooum storiv
at Holle vid mact, bode stiften oc ganste rigen t i l tienist
vdi ret re lig ion.
Thed f e m t e skulle da de» befalis, som kallis 8e -
u i o r o a p i t u l i , som alle ecteskafs sager och andre geiste-
lig trette flute fornomist med andre lerde mend seg antuge,
instefne oc domme, huad t i l tinge oc verselig dom iki
pleie ellcr vel kan hanlis.
Thed s ie t t e f lule c n n o t a r i u o haue, th e rflig dom
kune antegne och giuc beflreuit, vide ocsaa rede paa
breue oc register, flii lle oc stynnum vdfare oc visitas
med superintcndent, m ir Han t i l sier, at antegne oc
beskriue, hues merkcligt ter fo r hanlis bode fo r gode rod
oc ten heüig kirkiS vindisbyrd.
Then syue n oc o t te n Person motte vere tuenne
gamle eller vdarbeidit oc dog lerde men, som kune verre
tilh ie lp oc bisider y same oovs is to rii rod oc dom oc
ter fo r vere fo rfa r in bode in eanooioa so rip tu ra oc
oanonibus sanotornm p a tru w , huar af rette kaniker sit
nafn hafde; huilke oc saa fle r af flig kaniker i ten he-
lige schrift seg stynum forlyste ville oc kunne at lcrse
fo r andre med snperintendent oc then Uw.ologo, the
vore te ris nafn oc tis lig is t gaun desbedre verd.
F or thed n i e n d e , at nogre dulig vnge personer
kan opdragis i th i affeldigis sted, eer behof, at i thed
minste een from vng mand vdhollis a f same goes t i l
studium, t i l Han eer dulig at hiem ka llis t i l ret cannik
em m it ,at gsre fo r sin kanikedom. Then student at vd
s
ZL9
eoQZistorimv i sanct Knud-
kll)ster.
ectefluss sager- domer.
tuN oc stiften-.
tllenne omeriti vdarbeidit lerde
men.
flere lesmester.
stildente.
130
skokmksier.
viij emders op- hold til janct
Knud.
Almis degne, flrobelig, galne
oc enfoldig prestmen.
Holle eller endoc somstes i i (o: to) eer eders Nodis befa-
ling a l rede vdgangen paa.
T i l det t i n d e , fo r slig personer at berede t i l stu
dium af barndom kan ingen lunde mystis een god dom
skole i Huer s tift fo r vden andre ksbsteders pcrdagogier,
som kallis pugfloler. B d i same dom stoler pleier gierne
skolemesteren at verre een kannik och en lerd mester,
den sin vnderholling oc bor at haue af sodant chapittel
eller klosters gos, som vor stolmester her vonlig Hauer
hagd nogen sin vnderholling, den dog motte forbedris,
fo rd i Han Hörer oc t i l samme kapittel, som eders Nodis
ordning vdi S le sv ig formelder om then, der er i flolen
ei iennist rector, men oc subrector, en dog then dehol-
ding bliuer stes hos emmidet, om Personen andensteds
Henkommer eller beskikidis t i l nogen anden besaling vdi
00Qsi5l.0ri0.Tisse forne otte personer fo r sine slige nyttige em-
der bor io at have sin redelig vnderholling af then hei
lige kirkis goes, som oc sanct Knudtzkloster tisse emder
vel kune bekumme at holde bode med personer oc rente,
nar thed blef ligelig forde lit efter Huer emmidis tynge
och husholdings notortighed, at Huer kun fore eth gud-
fryctig le fn it oc staa i bonhorighed hos Gud.
H er fo r vden pleier af same kloster at ho llis t i l
kost sex personer, som skolen besoger, oc somme ennu
ther fanger almys af presteborden. E r ther oc nogre
fatige, flrobelig oc forssmt prest mend inde, som vdi sin
enfoldighed t i l slig emmid iki erre dulig, ta er thed oc
b illig t, at th i motte haue sin forssrring t i l end bord
ther inne, det ston di v il verre G ud oc eders node der
fo r taknemmelig oc Hauer kyflhes gaue t i l enligt le fn it.
131
H uilke oc ville oc kunne verre sogne prester t i l closters sogner.
t i kirker, som ther t i l lig g ir, motte der fo r nyde sin
underholli(n )g i siedet eller hoes huilken Person same
sogne blef t i l f l i f t oc fo r det emmid approprie rit, som
een t i l tkso logum , en anden t i l forstanderen siel, then t r id i
kirke t i l seuiorem o a p iitu li, then fierde t i l n o ta riu m ,
then femte t i l flolmcsteren, som pleier at haue Pension
af een, dog nu Huer t i l stede hos same kirker, sels ten-
num sthnim at besoge eller vid sin tro med hielper,
som andre kobsteders pastorer Huer sin annex kirke Hauer
fo r seg oc sin med hielper, vnge men, ter saa kan frem
ho llis t i l daglig leiser oc goed om gengels, at bliue
dulig t i l prouster oc prester audersteds at settis; som
oc i lige mode t ilb o rlic t kan verre, at een anex kirke Hospitals pre-
bliuer fo r then predikant vdi Hospital, den Han siel kun ^ e rs anexkirki.
bessg, nar Han Hauer giord sith tiaenist om morigen.
D en siel same nytelighed fo r en vng prest m ans enamx kirke sor
opholding att haue hos superintendenten med flig en
anex kirkis tillegels, den Han kune bessge oc haue der- denteus mcd-
fo r sin kost, kleder oc boger, med eth ring arbeid fo r hielper.
hannum at scriue oc leese, det Han siel kan vorde le i
der oc mer fo rfa rn af, t i l hoire befaling siden sel at
komme: stiller ieg aldelis vdi eders kongelig M a ie -
statis hender at beskike, som G ud kan ver t i l ere oc
relig ion t i l forfrem els. M ig med nogre andre m in
medbrodre oc superintendenter tykis, det skule bedre haue
sig, at en superintendent hafde flig en vng prest man
hos seg med een dreng end andre schriuer eller suen,
ther ik i alm indelig v i l haue G ud fo r ohne.
V d i andre capittle pleier och tuenne kannikker at
verre sogne prester enten i den kirki eller en anden vd i bqkirker.
S*
132
sogneprestes re- fidens ockoors degneS sundaö til vor Frue kirke dos prou-
stid.
bisp Mogenses vicaris sunbas lil sattiq folk oc peblinq hielv.
prestirS oc alle GuS tieners rente redelig at vdkorne efter
ordinansen.
sognerS vrede- lig vnner-
stagelS.
byen. The sogne Prester ere nu her i OtenS (G ud verre
lo f) nogerledis forseet fo r vden klosters rente, vden
hues eders kongelig M aiestat ville ellers noget beskike
fo r en kap ittils enighed saa vel her som vid andre
domkirker bode med pastorirs oc superintendentirs be-
horing hos det consistorium, som oc domprousten her
i O tens t i l fo rn Hauer ve rrit en sogneherre t i l vor
Frue kirke, hauendis der sin residens oc ho llin is sin
koers degne t i l skole, kost oc kleder efter kongelig fun -
das, den ieg endnu beder fo r Jesu styl vid mact m ot
ho llis forvden alle besniding.
Ite m at bispe Moghenses v ika ri, ther er funderit
paa flo oc kleder at stifte t i l pe(b)ling och fattig folk
Huer aar, fo r vden huad ther augaar t i l kirki tienist oc ka
pellans beuaring, ther oc kun bliue t i l nogen nytte, besy(n)-
derlig fo r consistorii dom vdi ecteflafs sager at hanle
med bynner vdi ouerlysthed, dog fo r vden Huer manS
ouerlof.
H e rfo r vden alle kerrest nodige herre beder reg
eders kongelig hsymectighed fo r ten alle mectiste Gudtz
styl oc Hans kristelig re lig ion is beuaring, at eders konge
lig M aiestatis Mandat og bref motte en nu her t i l
lans ting g iu is vos y Fyns styft, som i S te llen oc i
S kon fleid er, at fatig G us tiener, som nu saare er
forarm ide Prester, predikir, stoletiener oc degne saa vel
i kobsted som paa lans by, motte t i l redelighed faa sine
tinde oc hues andit tennem er t i l lagd at skulle faa
efter eders N ad is kongelig ordinans.
O c endelig beklager ieg fo r G ud oc eders kongelig
M aiestat, at nogre personer, som ei ville siel verre vdi
nogen kristelig klerk orden, mod eders kongelig M a ie -
133
statis ordning oc m in idelig paa m indels holde nogre
capellaner oc rette leie tiener t i l nogre sogner, som th i
vstikelig oc mod G us lo f er at komen oc ei v il nogen
bestendige tiener ter t i l skike, paa det th i mo vnder seg
fla prcste gorde oc andit goS, som ther t i l ligger med
oc saa en stör pari af tinen oc an d it, som en G u s
tie n e r ') skulle leue vt af oc haue nogen efnc t i l dsger
oc huad andit Hans emmid behouer. S odan S im o n i
oc gezitifle hanning ( !) er vhsrlig fo r G ud oc alle
stamme kristne fo r then leuenne G ud styl. Nodige herre
lader tennum ik i besmittc andre deris samvittigheder
med sine egen vdi saadan vredelighes samtyke. Gesus
Christus v il ien gang horre regenstaf oc sie saa t i l
denncm, ther Hans fatig tiener oc lim m er lader lie nod
fo r det, di stule fodis a f: Jeg vor hungre, i gas m ig
iki mad e tcs tv ra .
In summa, G ud almectist bestyrke eders kongelig
hoymcctighed och eders N od is elflelig raad med gud-
fryctig oc lerde men at göre ennu en goed set paa alle
vgudelig klerkis obenbarlig vflikelighed, ter en nu nogit
bedre kune f l is i r ig it , besynderlig med t i a lm is munke, Mondo closter
som med stoer behennighed er in lagd oc ho llis hos ' Lolano.
Jomfrukloster, hues farlighed oc vgudelighed ieg Hauer
thennum aduard, som ieg v il hobis tryghed fo r G us
dom, och ei Hauer lyst vidcr ther om at schriue eller
tale, vden hues ieg vdi nogen god r o s - ) v is t i l nogen
forbedring blef af eders kongelig M aiestat betroet at
adsporris, besynderlig med huad lempe nogre rette GuS
tiener motte th i e ilig Jom frue r oc gode mens born de-
> Reitet til: postorer. -) D. e. Rands.
134
flik iS som en ret confessor, ted er then kristelig troeS oc hei
lige scriftis bekenner oc lerfader bode i scrif(t)m o l oc oben-
barlighed, efter eders N od is kongelig ordn ing; tes ligist en
med prediker fo r en t i l hielper i G us emmidder, oc en sogne
prest fo r almo t i l same kirki, med en skolemester at Holle dorn
t i l lere oc G us lo f i kirken, fo r ten a lm is , ter ellers vd fliftis
m sg it vnyttig . Thesse fire personer kunne io t i l en redelig
hus Holling besorgis med nogit af thed megle, t i koste paa
fem oc tyue munke efter deris reg il, oc nu faa er. Amen.
Ske G us gode v illie oc eders kongelig M aiestatis.
Samtidig Afskrift eller Udkast i Fyns Bispearkiv. Andragendet er udateret, men Tiden lader sig dog temmelig noje bestemme ved Hjalp af flere Antydninger deri. Forfatteren degynder med at omtale en Fred, Köngen for nylig Hände sluttet; herved maa enten tcenkeS paa Forliget med Sverig i Bromsebro 15 Sept. 1541, eller Forliget i Kiel 1543 med Hertugerne af Pomern, eller Forliget i Speier med den tydste Keiser 1544. Köngens Ordning af Domkapitlet i SleSvig omtales; denne stete 1541, men den publiceredeS saavidt vides ssrst i Foraaret 1542 tilligemed den plattydfle Kirkeordinans for Hertugdommerne. Chriftiern Pedersen, der dode 1545, omtaleS som endnu levende. Beflikkelsen af M . Niels Palladius til Prcrdikant i Maribo, der stete 1544, snnes endnu ikke at voere foregaaet. Köngens Besaling, om at Kapitlerne stnlde underholde Studenter ved Universitetet, ncrvnes; denne Befaling udgik 1541. Saa- ledes viser Andragendet hen til Tiden mellem 1541 og 44, og det er rimeligst, at det er fra den forste Halvdel af Aaret 1542 og formodentlig indgivet ved Modet i Ribe, i Beg. af Maj d. A., hvor et saadant Slndragende dedst künde komme til Afgjsrelse, da Köngen saavelsom Bisperne og en Del af RigSraaderne her vare tilstede; i Begyndelsen af Andragendet omtales ogsaa Köngens Samraad med Bisperne.
4.
Vom, hvorve) M . Chriftiern, Logneproest i Kettinge paa Laatand, erktoeres for afsat, for-i Han hoidt fast
ved forsttjellige papistijke Vildfarelser.W ij efftherm prestemendt i Laalandt, P er Rasmussen i
Togerup oc prouest i Fulsse herrit, K ie ld t Jacopssen i S a x -
kioping oc prouest i Musßeherret, Hanfs Symenssen, sogne-
prest i Fulsße, och Nielss Knutssen, prest t i i l l S lym m inghe,
bekiendes met thette w o rtt obne breff, a tt aar effther Gutz
byrdt M D x l i i j tredijcr syndag effther t r in i ta t is wäre w ij
met andhre prestemendt kalledhe aff erligh mandt Mesther
Jorghen Jenssen, wor superintendent, och effther kom M a ie -
stotis ordinantze forsambledhe i Nysthed at forhore och grantfloe
vthi hweff maadhe Mester Cristiern, som ther och t i i l l K et-
tinge w or svgneprest, sagdis at haffue vhorsommelig feg beuist
vthi syn kircke thieniste oc leffnet, modt Gutz ordt oc kongelig
ordinantz. Tha befundhe v ij i sandhet fore then meninghe
a lm w , som ther forsamblet w ar i erlig oc velbyrdig mandz
nerucrrelsße, Erick Rosßenkrantzes, leensmandt t i i l l Aaleholm,
at forne mesther Cristiern haffdhe emodt manghe paamindelsse
aff bodhe superintendentt, sy» prouest oc herritzpresther be--
uisdhe feg end nw at farcr met a tflilliighe falfloe lerdoms
meningher oc Holle feg oc sollet w t i om thee dsdhe oc a ff-
ganghen helghen at paakallcr och stell« at hielpoe met w or
bon och andhet moedt then cristelig och rcetthe apostolistoe traa .
Desligeste a tt haffue la tt sywnghe latinisle stelle messer offuer
liigh oc thenom begraffuet met flighe la tin iflc r sang oc psal-
mer, som mandt pleydhe i pasiwe flhck. O c bekiendhe Hanfs
eghen soghendegn, R asm us S c riffu e r, att handt nodbe hanom
t i i l l f liig messer och sang at sywnghe met segh, som oc borg-
mesther met almwen kundhe ick« sy<r ney, att f liig handell
vor io fleedt obenbarlige i theris sognekirckcr, meen modt theris
v iillycr oc samtyckcr. Ite m künde forne mester C ristiern icke
Heller loglighe göre beuisselict met entthen syn sogners alm ow,
a tt handt leffwer i ectheflaff met then quinnoe, som hoess
hanom er oc dorn haffuer met hanom. Och offuer a lt thette,
sydhen prouesthen met andhre prestemendt fore flig handhe-
136
ling och vlydighed m odtG utz ordt oc kongelig ordinantz haff-
dhe forbodhet hanom siith prestembedhe, t i i l l handt rcrtther
stg, oc Hanfs sagh kom i dom fore kongelig befalingz mandt
Hanfs V rncr t i i l l S o ru p eller Superintendenten, tha gyordhe
Hand dogh kirckethieniste oc brngthe preste embedhe ther offuer
i f lic t forbudt modt alle cristelijg lo ff oc rcrtt. Ther fvr«
lessde w ij kongelighe ordinantz oc recesß emodt hanom, liighe
som besegledhe cere, och endheligh bsdt handt feg t i i l l slcrtt
inghen rcrtting oc bedring, meen enesthe trwet met euentyr-
lighe ondhe ordt. Oc ther fore sagdhe meninghe alm w, att
th ij viillce hanom ickcr hanthaffue oc nydhe i lengher v th ii
f l i ig syn handeell, meen thee strnx samtygclig met prouesthen
effther kon. ordinantzcs oc recesßes lydelsse vduoldhe oti Hanfs
steedt en erlig oc cristelig leerdt mandt, som er H er Nielss
Jenssen, ther w or capellan t i i l l VesthervlM oo, bedhendis fo r
fo rm superintendent Mesther Jorghkn, at Hand met erlig oc
velbyrdig M andt Hanfs Drnoe, kon. M a tis befalingz mandt
offuer thenne Part aff stytthen, viillce thette ydermere beflyckce
oc vtrcetth« i theris befaling oc cnlbedhe effther Gutz villycr
oc kon. ordinantz, saa thee ey skulloe bliffue forsomtthe mthi
Gutz embedhe oc i teris sielles forsoringh. A tt saa i sandthet
gyck oc foer, bekiendhe w ij Met wore sygnetther naedhen fore
thette w o rt obne breff, indhen huilket w ij ocsaa bedhe erligh
oc velbyrdig mand Erick Rossenkrantz oc wor superintendent
Mesther Jorghen Jenssen thette samme w ort breff at besegln?
met oss. D a tu m tiid t oc steedt som forscreffwet stoer.
Orig, paa Papir med sex paatrykte Segl i Fyns Bispearliv.
137
5.
Steil fta D. peder j-alladius til M . Äerzett Labolin om forjkjellige kirkelige Anliggender.
Oei Aratiam et paeem per äe8um 6^ristum. W tto, mi äomine U. OeorZi, 8up6rint6nä6N8 et truter in 0kri8to 6liai'j85ime, Iitera8 et re8pon8UM krLtri8 äe voeatione i8ta 1wn68ti88irna. milii ab8 te ip8iu8 nomine odlata. 6 kri8tu8 ip5e 8it tun. mere68 ma^na. nimi8. Vbi kaeile fratri8 voluntatem inte11iZi8, ( uoä 8it aeeeptLturu8 eon- äitionem, ni8i tn 8ententiLm mutaueri8, eerti8 forte ra- tionidn8 Lääuetu8, ita vt üt proZre88u temporig ete. 8 erip8i fratri nuper, vt reäiret, et 8pero köre, vt tran8- ueta k/eme mox 8it uäfuturu8, relieti8 in Oermania. vxore et tribu8 pueruli8, äonee rebu8 eon8tituti8 eertior iaetu8 tuerit äe loeo et labore et 8U8tentatione. M tto prssterea 1itera8 äoetori8 Oomerani äe aäuer8a vuletuäine tratri8, c)na8 3.iic u3.näo mil i remitti eupio, ciuibu8 neeäum re- 8ponäi. 1e uutem, mi e1iarri88ime krater, roZo, vt aäliue vel vno verbo tuam voluntatem in koe neZotio mi!ii 8iZ- nikieure ve1i8, vt oblata oee^ione 8eribLM kratri, 8i opu8 6886 6xi8timL8. A1i8i886M litera.8 eitatoria8 aä refraeta- rinm i8tum papi8tain, ni8i tu per nuneium iä proiiidui8868. 8 unt enim tale8 in oräinem reäi^enäi, vt äe8inant 5IL8- p^emare. Valäe plaeuit vniuer8itati eolloc^uium tuum, <1uoä Kabui8ti eum i8to nebulone in eon8peetu keZise ^laie8tati8. Oe no8tro autem eoHoc uio eum eanonieis R.08eIri1ä6N8idu8 8ummam tuntum 8eridam, vt 8eia8 tu quoyue, menäaeium fui886, i uoä tidi 8iZni6e3.tum 68t a.6 Dmu1i8 N08tri8 äe HVl. Mattkia, vtinam pise memorim^),
') M . MattiS Perseri, Kanmk i KjobenhavnS Kapitel, dode i Sept. 1543.
138
(pio6 60L6tu8 6 t eontra eon8eientiam N08tri8 p ro p0 8 itio -
nidu8 8ud86rip8i886t. le idere en iw 6t 8UL 8ponte, von
eoaetu8, 866 doni8 6t Lrm i8 ra tion idu8 ex 86 rip tu ra 6t
pa tridu8 8um pti8 eonuietu8, tan6em 8ud8erip8 it, tam et8 i
6if6ei1em 86 in primi8> v t ü t, prsededat. <2uema6mo6um
6 t nune nodi8 aee i6 it eum eanoniei8 R.08edii6en8idu8, 6e
quidv8 <^uam dr6M88iM6 86riI)LM. ? 08t m uita8 aetioNI8
60Ntr0U6r8IL8 6t 86IM0N68 v itro e itroque iaetat08 tan6em
iv 8 titu tu m fu it p riua tu m 6t tdeoioAieum eo ilo^u ium nodi8
eum 6LN0n ie i8 K.08edi16en8ibu8. DietU8 68t 6l68. V e v e -
ru n t H a ifn ia m nu6iu8 te rtiu s . Inesptum sst eolioc^uium
p rim um , <^uo6 ad dora 8 V8^ue a6 11 pe r6u rau it, 6e
m i88L p r iv a ta , 6e V6ra eommunione 8eeun6um iv 8 titu -
tionem 6 d r i8 t i, 66 8 p ir itu a li m an6ueation6 V6rdi a6 8UA-
K68tum 6ec)ue 8aeram 6nta!i m an6ueatione eorpori8 6t
8anAuini8 6e8u O d ri8 ti a6 a lte re ^). V d i eerti8 6t 6rm i8
ra tion idu8 ex 8e rip tu ra et in 8 titu tio n e O dri8 ti 6am nata
68t 0m n i8 p r iu a ta mi88a, in <;ua 8e ilio6t nemo eom m u-
n iea t 8Leram 6nta lite r, v t voeant, prseter 8aeritieulum , et
yuo6 eoena O d ri8 ti 8emper fu e rit et 8 it eommunio et non
vn iv8 866 p lu riu m 8aeram 6nta li8 p a rtie ip a tio , ni8i apu6
se^roto8, eaptiuo8 ete., quanyuam et id i etiam 68t eom m unio,
yu ia a6e8t m im 8 te r, qui p o r r i^ i t , e t EZrotU8, c^ui aee ip it,
e t libe rum 68t m in i8 tro at göre den singe selskaff in eon-
u iu io 86u eoena 8L6rLM 6nta li. Lsee fu it 8umma tan tum
p r im i eo lloyuü . 8eeun6um ineeptum 68t eo6em 6ie do ra
p r im a et 6 u ra u it V8yue a6 doram 8extam 8ud noetem ,
6e tran88ub8tantione, 6e re8eruatione 8aeram enti a6 po m -
pam , 6e eireum Z68tation6 e t 6e ßenieulatione 8eu exte rna
') I Randen er tilfsjet: Oarrtor ieo1a.n8 Vlaeli mutss per8vvD,N. ^0LNN68 I^LNrevtji tLll8 ( NS.Ii8.
139
tavtum adoratiove, c uss mon8tra omnia 8oIidi8 ex 8erip- tura et patridu8 ar^umenti8 damnata 8unt, omvidu8 odiee- tionidu8 eavonieorum diiuti8 et eoviutati8 08ten8aciu6 vera et 8aeramenta1i mutatione 8eu eonver8ione ex nudo eiemento 8eu ex oaturad et 8oda1itio pane in 8aeramentum 8eu 8aerum elementum, in panem 8aerum, ()ui pani8 8aera- mevtaiig et 8upernaturaii8 8eu p1u8czuam naturaii8 e8t verum eorpU8 0dri8ti, et ealix 8eu vinum deoedietum 68t veru8 8an^ui8 Odri8ti. Ita pavi8 vi verdi a88umit, < uod non erat, et manet c uod erat, donee eon8umitur, vel donee de8init in V8U 688e 8aeramentum. ^.eeedit enim verdum ad elementum ete. I'ertium eolloc^uium ineeptum 68t deri dora oetaua, 1initi8 in templo 8aeri8, et durauit V8< ue ad doram primam, de mini8teno verdi, pro imp08itiove manuum et contra ordine8 papi8tieo8. Interim multi e^re^ii loci, taeta eollatiove io 8eripturi8 et patridu8, in di8 eo1Io(iuii8 8unt deelarati, < uidu8 ea- noviei reetiu8 inkormati et 8ani8 8erwonidu8 eoouieti tandem N08tri8 prop08itionidu8 8ua 8ponte, lidere et Quantum 008 intelliZere potuimu8 bona eon8eientia et propria manu 8ud8crip8erunt. ^.derant ex no8tra parte prseter no8 tre-s, doetor 0dri8tiernu8 et i l. 8inin^iu8. Lx di8 poteri8 kaeile eolli^ere, odio8am i8tam (juerelam apud te dep08itam kui88e mendaeem de N . Alattdia, cum 8edola eum eo ad eunäem modum diliZenter et üdeliter e^erit. 1 08 aZimu8 io eon8peetu Dei eum timore et tremore. Drssterea nidil moramur vermieulum no8 3 terZo roden- tem. ^edula tantum 68t, eito pertrav8iet. 1u videdi8. Verdum interim Domini manedit in seternum. (j.uod re8tat eum eanoniei8 Dunden8idu8, eum U . Andrea ex 8el8in^ser et eum alii8 impii8 papi8ti8 et monaedi8, id
140
to tu rn tn i8 0r3.tionibn8 9.4 Oeum 60M 'n itt im u8. ^08 In
te rim ex Zratia. Oer m ov8 trL i!!a et be1ua8 pLpg.Ie8 fo r-
t i te r eollüeiam u8. Lene in 6 k r i8 to vale. H a p tim OatkniR
12 Oeeemd. 1543.Oetrus ?a1l9,äin8.
8a1uta vxorem tu9.m, 8a1ntant te t'ra.tre8 omne8 et
inea vxo r.
Udskrift: OnmLM58irn0 v iro U . OeorZio 4oanni8,
ece1e8iArum in l^ionia. 8 u p e riv te n 4 s n ti v i^ ilLn ti88 im o , sno
äom ino e t in O tiriL to k ra tri lon^e e1rkri88imo.
Egenhcrndig Orig, i Fyns Bispearkiv. Har tidligere vceret trykt som Tillcrg Irl HeibergS Peder PalladiuS; men da den forrige Udgiver ikke ret har kunnet lcrse flere Steder i dette mcerkelige Brev, har jeg anset en ny Udgave for snskelig.
6 .Lrev fra Ladolin til Konzen om M. Niels paüadius s
Änsoettelse som proedikant og Loesemester i Maribo.G ud tt werre lo ffu id tt weedtt Jesum Christum for alle
synn godhedts trost.
A lle r kiceriste »aadiige H erre: H affuer Jeg paa Eders
N aad is trost mett hoylerde mandts, D octo r Peder P a lla d ij,
raadtt oc hielp fo rhand liid tt hooß Hans broder, then fromme
oc lerde mandt Mester N ie ls P a llad ium , att handtt wilde
anamme thenn arbeyd att werre en leßemester oc predicantt
epter Eders K on ing liig M a tt . Ordinantze w tj M a rib o o i j
Lo landtt, huor hoyliig behoff er f liig en mandtt, ther dagliig
kwnde thennom wnderwiße, hwo saliig w i l l morde, oc haffue
en stedtze fly ttiig tilsyw nn, att then christeliig R e lig ion icki
fo rhyndris aff nogcnn M oncherj eller falske Regell, ther y
141
mange maade befyndis a tt werre modt G ud ts ordtt. O c
testigest künde lceße en dag om wghen aff thenn helliige S c r if f t t
fo r landts Prester, som ther künde indfare t i l l hannom, oc
handt therforudhenn künde haffue en tilsyw » mett prowsther
oc Prester ther w tj landhet, att inghen forsommelse fleer, nar
ieg saa ideliig ther icke sielff künde werre. Ther som E . Kon.
Matz, wilde thett saa werdis t i l l a tt samtycke oc stadfeste mett
Edhers koningliig M a th , odne dreff t i l l Abbatissenn oc me-
nighe Conwentt w t j M a rib o o kloster, att thy hannem an-
namme mett fuldm yndiighedtt paa thenn christeliig ReligionS
wegne mett predickenn, scrifftemaall, sacramentt, iordeferdtt oc
alle ro tt kyrcke embedcr sielff att giorre thennom, mett huem
andre troo G udts lienere handt mett seg samtycker, besyn-
derliig en godtt sogneprest ther w tj byen eller om noghen
gode predickere holdis ther w tj stedhen aff xxv personer, som
ther pleyer a tt holdis oc nw er icke wdhen v i i j , oc flesthen-
deell lecg mendtt oc wlerde; forwdhen hweS andhen w ilko r
Edhers K on ing liig M attz. kandtt sielff forfare. O c a tt Hand
fo r sliig syn f ly tt i ig tieniste motte nyde thenn wnderholding,
som begge Conuentz breff oc bezegling er paagiordtt, som
forne Mester N ie ls oc tilstedc haffuer, om Edhers Naade
thet wilde see. T hy sctte ') sielff thett in d tt t i l l Eders ko
n ing liig M a t t . , huadtt Skick edhers Naad is Hogmectiighedtt
wilde ther g jsrre t i l l noghen forbedring ther ieg paa m ytt
embedts wegne thennom nooliig paamyntte hues behosi w or,
om thett stedtt schall bliffue w ora fftiig t i l G ud ts erre oc
Christendoms gaffn, som thett well künde beschickis mett saa-
mange nytte liig personer ther a lt holdis t i l lerdom oc GudtS
tieniste, som thett er fwnderedt paa. S a a schee nw ther w tj
) Her syneS at mangle: vi, eller: ieg.
142
G udts oc edhers konigliig M atz, w illie mett G udts bornS
gode samwittiighedtt, som ther schall seg epther rette: G udt
beware Edhers Naade w tj alle gode raadt oc ett langwaarende
sa liig tt Regementt.
Edhers K on ig liig Hogmectiighedts
vnderdanige tiener
Jsrghen Jenssen.
Egenhcrndigt Udkast i FynS Bispearkiv. Brevet maa vcrre fra 1544.
7.
Ladolins Fortegnelse over endet vigtige LrevjLaber i Odense Ltiftsarkiv.
Inciex reAaliuin priuiieAioruni et literarnm pro äiooesi Ottiionien8i.
Ratio reääitnum ob8iZnatornln pro 8N8tentatione sn-
perintev(l6nti8 in merndrana maxima.Oi)8iAnatio re8iäentiarnln 8up6rint6näenti8, prsslee-
tori8 et aliornin.Oe 6nrii8) äeeinÜ8 et annexi8 eee!68ii8 neenon äirni-
nnti8 do8pita1itatibn8 pa8tornm et alii8 1ibertatibu8 mini-
8trornm einitat6N8ium od8iZnLtioi).Ratio reääitnum odsiZnatornm pro mini8tri8 eeo1e8i-
arum et 8ollolLe in Otllonia eum implieita re^ia eonür-
matione 8uperoräinati8 niivi8trornm 8U8ten1ationidn8 per
vniner8L5 Rioniss einitat68.ObliZatio 6llri8tierni Retri äe 8nse vxori8 8ub8iäio
in V8NIN 86dolN2).
') Se Aktst. udg. FyenS Stifts litt. Selfl. 1, 1—2.Se Vedel Simonsen, Odense By. II, 2, 18—19.
143
O b liga tio v triu8yoe oooueoto8 ^1ariboeo8i8 pro aleodo
prsedieatore. sSenere er t ilfo je t: Ü E literss eommi88D
8oot pa8tori N a ribo eo 8 i).
Ob8igoatio patri8 domioi I^reberi e<iuiti8 aurati 8uper paroebiali eoria Liordrop oum admi88iooe ip8iu8met.
?roui'8io prs6dieatori8 io ^ k is p io g I^al8trise, euio8 eootirmatio regia e8t apud prsöp08itom ^al8trise, et bio ^uol^ue proui8io prs6dieatori8 io ^ b o rg .
O i8eretio re8 ideotia rum apud 8up6rio t6odeot6w .
?rot68tatio domioi ^.odress Hodii^) de 8ua viearia.H eeogoitio lib ro ro m io V8um 8ebolse a88igoatorom .
loveotariolum io domo prsölectoris, item io domo
1odimagl8tri.lo d e x lib ro ro m biblioLbeeee.
Dooatio l'rederiei 80per diaeooatum eeele8ise Viodiog
ad 8ebolam ^burgeo8em.I^rsö8eriptL om oia io oe o iu o tu r io magoo ro tuodo re -
p08ito r io 8igoato per R.egale8 aotem mi88iuse ooo8er-
uao tu r io obloogo paruo repo8 ito rio 8igoato per L . lö terse
aotem eootrou6r8 iarum 8oot io ao tiyuo ro tuodo rep08i -
to rio per 6 . 5igoa to . ^ .o t i^ u a tK aotem eau8Le io glaoeo
obloogo repo8 ito rio 8igoato per D . I^iterss am ieorom io
oouo m edioeri ro tuodo re p08ito r io 8igoato pe r L . 8ed
bereditarise e t p ro p r ii V8U8 literss 86parats6 8uot io o b -
8eratum 8obrio io lum .
Egenhcrndig Optegnelse af M . Jörgen Iensen Sadolin i FynS Brspearkiv.
Sogneprcest ved Bor Frue Kirke i Odense (Bloch, I, 737).
144
8.Dom afsagt af rn Net i Odense i en Mgtejkabssag,
der tidligere havde vcrrrt forelagt Aniversltetet til Srtcrnkning.
V y epterne E y le r R onnow , Kong. M a tt , befallingis
m andtt t i i l l Nesdyhoffued leenn, Jorgen G uldenftie rn, J o r
gen Jensen», Superattendentt t i i l l Fyens S tiic k tt, Hans
F riie s oc O lu f f Hanssenn, Borgemestere w tt j Otthenste,
g.iorer w itth c r liig tt fo r alle med thette w ortt obnebreff, ath
aar epter Gudtz byrdtt M D x lv i ij fredagen epter E g id ij
w ar sor oss tilstcrde kallett w ttj S a n c tj Hans Closter »
Otthensse tuende personer, O lu f f Hansscn oc Seynell Kuutz-
datther, om nogcn täte oin Ecteskab, som sagdis thennom att
vcrre mellem gangen. Thn frambares ett öden dezeglct brcff
faa lydendis: Jeg Seynell Kuutz datther kiendis y thette
m y tt obnebreff, at ieg nogen tiitt la n g haffuer vc rritt vd j nogen
wenflab mett thenne breffuüster, fornum stiig suend O lu ff
Hanfsen, oc v tt j samme wenstab haffuer vy i j dorn tilsammenn
vtthen rstth Ecteskabs handelt, endog att oss selff tiilfo rnc
haffuer ve rit nogen ordtt emellom om ectcskab, hniilcke Hand
icke nu holde w ill, oc ey ieg kand hannom thett paa medtt
santt w iittliesbyrdt beuiiste, oc a ld riig vy haffuer vcvriitt loug-
liigen g iis fu iitt sammen. Oc epterthj a tt Hand v i i l l icke haffue
meg t i i l l ecte, faa gierne som ieg hannom, tha er ieg ther
med well tiilfredtz. T h i g iiffucr ieg hannom lediig og loess,
qu itt og fr iie fo r hues tiilsagcn som Hand meg g iord t haffuer
y thend sag, oc haffuer handt myn tiilladelse att maa giiffte
segh huor, Hand losther, oc stall vcrre vdehindrett aff meg
epter thenne dag y alle maade. Thette fo rm hreff vor
bezegliitt aff Knnd Bagere , Knud Andersten oc Knud
145
Bodecker liorger y Otthensse, oc ther offner aff her Chre-
sternn Pouelssen, p ric r t i i l l S a n c tj Knud. Thette samme
bestodt oc form S chnell Knudtzdatthcr selff m undeliig fo r off,
bekcndendis ogsaa att hende vor g io rtt fornohelsse medtt v.
daler, v. alne groffklade og v. alnc cngclst fo r siin bckostning
med Hans barn att vpfode. S u o r Hand oc sclff fo r off, som
t iil fo rn fo r Her P r ic r t i i l l S a n c tj K nudt oc Clercheriiedt,
pan Helgens cedt med vpracte fingre, a tt Hand a ld riig aff
siitt hierte samthckte att v iille haffne hende t i i l l ecte. B le ff
oc her sammetiidtt last hshlerdt mandtz D octo r Peders
striisfuelsse aff Sicrlendtz stiicktt, om huad handtt med andre
wiise mendtt aff Kiodenhafsns Hohe schole vdj samme sag
adspurdtt gaffue fo r ett raadtt oc skiclniidtt eptcr forflre ffnc
dreffs dcrettning, at nar sliig sag med fände viittnesbhrdtt
künde icke deuiises, tha flu lle thend Person, soni fo r ecteflab
siictis, stades t i i l l siin eedt etc. Eptcr sliig beleyliighedtt
lodtt vh fo rth j thett bliisiue ther wedtt, endog her aff adskiilliig
orsngh var hand liitt om thcris ectestab ved talssmend mellom
thennom, liussning v ttj kirche og andre staffne ther om. D og
me» thett icke bleff fu ldkom m itt enthen ved prestegiiffuelsc eller
sammen viielsse, thet handtt selff affflog oc icke viilde lade
offuerliust flie wedt preste ticrnistc v tt j kircke, nicn nu fo r-
suerger, att Hand hende aldrig aff hierthet samtyckett nogen
ecteskab, oc hun sclff thett eh Heller, som hun siiger, enthen
v ii l l eller kann beuiisse, 1ha finde vy thett icke guod ecteskab
mellem thennom bestendiig a tt vcrre, fo r hues adfliilgelsse
guode Chriistcn to r lade feg forarge, men lade thennom selff
paa begge siider suare fo r G ud, om nogen samuittighetz anden
viittnesbyrd ther om hoff thennum er, end som the her fo r
off bekiender. T i i l l w iidtnesbhrdtt trycke wy vore S iign e tte r
10
146
neben fo r Ihetle v o rtl obne breff. G iiffu e tt aar, dag og
stedtt, som forftre ffue tt staar.
Original ined fem paatrykte Segl i Fynö Bispearkiv.
9.
Statuier for prcrstekalentet i Odense Ly og Herred.In nomine ä68u 6liri8ti äomini N08tri.
1^08 8u l i8e r ip t i e e e le 8ia ru m prouineisö O tto n ie n 8 i 8
p r 6 8 d ^ te r j, ( ju e m a ä m o ä u m 8UMU8 Z e n e ra li d u iu 8 k"ionen8 i8
610068608 e e e l6 8 ia 8t ie o o o ileZ io v ie in io i'6 8 , i t a ^uoc^ue v t
81M N 8 r e m o tio r i e le r ie o ru m Z re ^ i b o n a fra te rn re 8 0 o ie ta t i8
e t v n a u im ita t i8 e x e m p la r ia , a ä O e i Z lo r ia m e t p ro m o tio
n e in L u a n ^ e li^ e iu 8 8a n e t i58 im i, no5 t r a 8p o n te re o ip im u 8
6 t od IlZ A M U 8 N08 a ä m u tu u m e t 8a e ro 8an o tu m oo llo h u iu m
^ u a te r in an n o e e le d ra n ä u m .
V iä e l io e t o m n i 8 6 oun6 a keria p 0 8 t ä o m in ie a m ^ u a t -
tu o r te m p o ru m , ^uo ä ie , m a n e l io ra 8e x ta a ä Z e p tim a m
V8 ()U6 ) 0 M N 68 o o m p a re a m u 8 in 6 o o l6 8 ia g e n e ra li a 6 p ia 8
p re o 68 fu n ä e n ä a 8 e t a ä a u ä ie n ä a m 8a e ra m eo neionem ,
8ud p e n a ^ u a tu o r 8 o ljä o ru m .
Oeinäe, mox a 86ptima, oonoione iiuita et Iauäidu8 Oei äeoantati8, 6onuenianui8 in loeum eollo^uio 8eore- tiori aptum, vt vel in 8aeellum 6pi800pale vel pudlioam N08tram dibliotlieeam. Vnäe nemo 8ine euiäenti neee8- 8itate äi8066at ante iioram äeoimam, vt interim 8inZuli Lues äef6eta8 aut csU68tion68 vtile8 proponere p088int, aä qua8 etiam alij per oräinem äi8tinete et pruäenter re- 8ponäeant.
^emo kratri8 <)U68ti0N6m äeriäeat vel interturbet, aut seereto prop08ita äiuulZet in pudlioum vel aä verbi vei
147vllum aäuerZLrium, 8ud P6UL priuLtioui8 3.l) liae ti0U68tL et pia 8oäalitate.L t 8i eoutiZerit (quoä Veu8 uuertat) eoutrouer8iam
aliquam ma^nam oriri, von cli8ee6amu8, priu8quam re8 bene eompouatur 8ud iuäitio 8uperiuteu(l6nti8, pudliei prEleetori8, prepo8iti et optimorum fratrum, ui8i <li8eep- taut68 vel voluutarie eau8am 8U8ptznäeriut aä proximum futurum eolloquium, vel appellLueriut uä Luelitam ^.ea- äemiam 83.lfllLeu8em, iäque 8uo perieulo et omuium 8umptu, 81 6LU8LM peräiäerivt.
l^ee reeipiatur aliqui8 iu lioe uo8trum Colloquium, M8i pudlieu5 äiuivi verbi miui8ter kuerit, etiam a4iuratu8 aä iiäelitatem eeel68ia8ti6E promotioui8.
8eäebuut et 8iuAuli iuxta oräiuem, quo reeepti kue- riu t iu liaue uo8tram 8oeietLtem, ui8i aut promotio aea- äemiea vel oküeii äiZuitL8 8ublimiu8 aliquiä p08 tulauerit.Lora. 6 eeima. kruZule li3.l)edimu8 prauäium per doram, uou ex pluridu8 qus.m quatuor fereuli8, 8ub peua vniu8 marese pro quolidet exee88u. krimum 8it lariäum et 8al8e earu68 eum 8iuapio. Leeuväum ferma aliqua, vt äiei 8olet. lertium earo aZniuL vel dubula. (^uartum L88L- tura. 6 .uo68 i tempu8 16 requi8ierit, 8iut 8imiliter qua- tuor et uou vltru ex pi8eidu8, 8al8i8 8eilieet, mLeera.ti8 ei reeeutidu8 vel a.8818 vel elixi8 eum 8orbieLuueu1a iuter- meclia. 8 ie tameu pio pLtrikaiuilia8 8uum reliuquatur iuäieium et arditrium äe eidorum äeleetu.
8 0 0 prauäium patet uobi8, quiui8 Lu kaue 8oeietatem reeeptu8, eum oräo ip8vm atti^erit, äi8pou3.tqu6 uobi8 vel iu propria, 8i kaditauerit Otliouiss, vel Lu alia eleri- eali äomo lioue8ta et aä lioe apta. 10*
148
8ub pranäio leetionem men8alem vel ex Nar^arita tkeoloßiea vel ex alio in8iAvite vtili libello le^at 8Upre- MU8 8eliole vieariu8. l^t alii cluo mini8trent, 8i alioyui 86 aä N08 inuitari permi-serinl. Iteetor autem pro äißni- tate 8ui ofileij men8L a88iäeat. L t 8i voluerit, poterit Aral.19.8 in mu8iei8 üZuratiui8 6eeantari faeere vel aliuä artikeiale 8eä dreuiter^ a88umpti8 ad lioe pueri8 lativa intelliAentiduis 6t aä mu8ieam apti8. ?oterit 6t äialo^um ali^uem vel yuiä 8imile aä N08 introäueere, per8oni8 tamen eoZniti8^), et eum requi8ito aä lioe eon86N8u pre- p08iti 6t patr^familias eum ^nperintenäente, 8i aätuerit.
i^ui oÜ'enäerit eonfratrem, muletetur pro iuäieio ()ua- tuor kratrum iuxta taeinu8 ip8um.
^on propinetur ni8i dona eereui8ia, nee alicjui8 äik- t'erat abire vltra 8eeunäam koram pomeriäianam aut aä 8umwum tertiain.
Neyne numeru8 8^mpo8ij liuiu8 auZeatur 8uper tri- elivium, lioe 68t aä eapaeitatem trium meo8arum yua- äranZularium. ?rima 8it 8uperintenäenti8, prel6e1ori8 et eeel68ia8taruin vrbanorum. Leeuväu 8it prep08iti eum mini8tri8 eee!e8iarum ruralium. lertia 8it 8aeelIanorum, IuäimaZi8tri et mini8trorum- ni8i vna aut altera oblonZa aä ti08 tre8 oräin68 8uk6eiat.^on exeluäantur paroeliorum ruralium mim8tri aurjAR- < uia äit'6eiliu8 68t illi8 aä no8 iter et nou 8ine 8M8 im-P6N818.?Lterfami1iL8 eon8tituat ode808 panario8^) et non tantum 1ißneo8 orbieulo8b), et apponat 8inZuli8 mev8i8
') Ovensor S . 93 har jeg ved Uagtsomhed forklaret bette Udtryk uriglig; bei bsr overscrtteS: i bekjendte Udklcrdninger, eller: Roller.Brodkurve. ') Trcebrikker.
V L 8 e Ie 6 M 0 8 in a riu m , ne m a p p a n im iu m m a e u le tu r p in -
^ u e ä in e , in (juoä vas e o n iie ia tu r O p tim um kru8tru m e x
8in ß u 1i8 le re u li8, e t v n a p a ro p 8 i 8 ^) e x 8M Z u 1i 8 re p o n a tu r
a ä m e u 8am 1e Z e n ti8 e t m in i8t ra n tiu m p 0 8 t 1e e ta 8 Z r a t ia 8 .OolIiZautur 6leemo8MV ex reliciuii8 ip8i8, et per 608- 6em üäele8 vieario8 8ebo1e pauperibu8 pueri8 8ebola8tiei8 8uut äi8tribuenäe aä ianuam tertia bora.Oonteramu8 item iu vno^uo^ue eonuentu no8tro mul-
etam taxatorum eum 8oIiäo a 8m u1i8 aä eon8eruationem
et auZmentum bibliotbeese no8trse eommuvi8.
A u il ib e t ite m a ä u o 8 r e e e p tu 8 p ro le Z a to ä a b it a ä
eanäem b ib lio tb e e a m vn u m e x o p t im i8 8u i8 I ib r i8 , v e l iu
v ita v e l 83,1te m in m o rte .
I emo etiam reeipiatur, ni8i 8it publieu8 in verbo
Dei mini8ter- c ui non 8o1um prauäium parare p088it aä
eorpori8 ret'eetionem, 8eä etiam aä preeeäen8 eolloc^uium
eoneionari nobi8 aä vietum animM.
^ 88 iZ n e tu r ei Io e u 8 p re ä ie a n ä u 8 , ^ u a n ä o a lte r i r e -
8 i§ v e tu r p a t r i8kam i1ia 8 n o 8 t r i o ftie iu m a ä in 8t a n 8 te m p u 8
no 8 t r i eo llo^ui^.
6 .ui ite m n o 8 tru m eo n u en tu m b o n o ra re v e l i t v a 86
a liy u o p o to rio a u t 8u p p e I1eetib' a lia , 8 i t p u b lie u 8 p rse lee to r
ta liu m eo n 8e ru a to r , v t 68 t b ibüotbeese.
6 .ui 86 a b 8e n ta u 6 i-it ab a n te m e r iä ia n o eolloc^mo e t ia m
ab in it io , ä a b it ä im iä ia m m a re a m , 8i p e v itu 8 a b k u e rit ,
ä a b it in te ^ r a m , v i8i le ^ it t im e fu e r it o e e u p a tu 8 in 8u a
v o e a tio n e , e t tu n e e in 8 e x e u 8a tio 8 ta b it a ä iu ä ie iu m c^ua-
tu o r tra tru m .
8 i^ u i8 tra tru m b a b u e r i t a liq u iä a ä u e i8U8 a liu m a u t
8e iu e r it ä is 8iä iu m in te r a I io 8 in bae N0 8 t r a 8o e ie ta te , non
') Et Fad. ^
150äi88inui1b1. aut 8inat talem intbr Q08 ti^p0eri8im bl ^uäb auimum, 86ä eurbtur, vt vineullim pL6i8 etiam ex aviulo vIZbLt in N0dl8 8Ild d0NL 60N8616lltia.Samtidig Afskrift eller Udkast i Fyns Bispearkiv. (Underskrister
mangle).
10Kontrakt, hvorved Kräften i Verninge med Lijkoppens
Hamtykke afstaar sit Lmbede til en andeu.Jegh O lu f f Esbernsenn betender oc w itthe rlig t gor mett
thette m yht ohne breff oc eghen handschrifft, att efftherdij thisse
v i i j dannemendt, Rasm us Matzenn i Hielmerope, Per Hansenn
i W erninghe, M a tts Jensenn oc N e ls Berthelsenn ib id., Jens
M a n d t i Skousbo, Jep Matzenn i Bregnemose, M o rth in d t
Jespersen i W erninge oc H ans Andersenn i S te n o lt, th ij
bleff fuldmondige betroet a ff Jep Michelsenn oc andre fellies
wenner, som fo rsam lit w or hoff hoglcrde mendt M ester J s r -
ghenn Jensenn, Superattendent, oc Mester Hans Wossius,
herritz Proust w th j Otthense herret, att were offuer enn wen-
lige Contract medt hederlige mandt H er M ichel Jebsen, sogne
prest w th j W erninghe, oc hwem mett hannom offuer ening
künde komme th il l a tt bliffue enn Gudtz ordtz thienere med
liidelige w ilko r w th j samme soghenn, ther handt nu sielff icke
kandt fo r allcrdom oc flrobelighed forstaa, att handt dogh
künde nyde noghen hielp ther a ff th il l synn allerdomis w n-
derhollingh, oc then, som sidde skall wed gaardt oc sognen,
maathe dogh haffue att Holle segh aff fo r synn thieniste, oc
the form v i i j dannemend nu paa fredagh w th j paaske wghe,
aar effther Gudtz byrdt 1551, w th j form H er M iche ls stue,
neruerind is Hans sonn Jep Michelsenn oc flere wenner, w thj
erlige och welbyrdige M andtz Jorghen B ra d is fogedis offuer-
151
vereise, komme offuer saadan cnn foreningh med ferne H er
M ich e ll, a tt handt migh synn soghen Wille oplade w th j begge
wore liffues th iid t, mett saa stell iegh ther th i l l künde fin d is
aff Superattendent her i styctct lcrd t oc bequem, oc wbrode-
ligen Wille Holle forne Her M ichell thenne off imeüom
giordt contract, som er a tt iegh stall giffue hannom aarlige
aar th ill gode rede hwer sanctj M orthens dagh thenne flellige
penzion: Forst fem srtuge rvo. I te m fem ortuge bygh. I te m
hannom oc att beholle then thiencre w th j Bregnemose med
synn landgilde. I te m eht swynn, saa gott som i i j marck, ekler
oc i i j marck, item i i i j gode lass hoo oc i i i j lam , thette a lt yde
hannom sanctj M a r t in j dagh att syste w th i Assens th il l gode
rede. I te m fle r thett saa, att G ud t handt kalter forne H er
M ichell Jcpscnn, inden aaret er holt wde, thaa stall thet halt
wdt th il l Hans aruinger, menn feyll ther enn maanett eller tho,
att handt dor fsre aaret er wde, tha stall redzelen dog lige-
uell wdt a ll thilsammen, men hwes thett saa fle r effther Gudz
w illie , att forne Her M ichel leffuer migh offuer, thaa stall
inghen intrede wthj samme Hans kyrcke, wthen then fligh enn
lidelig contract Holle w ill. Icke stall iegh Heller w th j Hans
liffu iS th iid t oplade noghen then, wdenn hwem thenne myn
forplictingh Holle >oill oc ther thaa ther th il l samtyckes aff
herritz prousten oc superattendent. Then th iid t oc men thenne
aarlige penzion icke paa gaar att w dg iffu is fo r fo r en andenn
aars renthe, hiell Jam elld effther thenne nest folgendiS S .
M a r t in j dagh, thaa stall forne H er M ichell Ibsenn th il l synn
behielpingh i thenne neruerende aar forst beholde alle synn
rosedt, som nu i iorden er, medt anden grobe th il l S . M i -
chelsdagh oc halff rothindenn oc ha lff medtzommerS thinden
w th j thenne sommer, men iegh beholle alle byghthinden mcdt
noghen bygsedt oc hoo, som forne v i i j dannemendt endnu medt
152
Jorgenn B rade kandt offuerueye beggis wore nsrtsrtighed
th il l hushollingh oc kree at twere behoff; oc meninge sognemendt
haffuer loffuet ther fo r migh i andre maade att were be-
hielpelige fo r myn tro thieneste. Thaa effther alle thisse for-
screffne artic le r forp licter iegh migh paa myn gode tro oc
loffue a tt Wille wbrodelige Holle thenne samme contract w thj
alle syne puncter, bedendis fo rd ij wenlige hederligh mandt
forne M ester H ans Wossius, thenne samme herritz Proust, att
handt w i l l thenne w o ris contract med oss baade forseyle, att
konge M a iesta tis Lensmandt effther Supernttendents samtycke
maa then ydermere stadfeste. G if fu it i Otthense aar som
forscreffuet er, ( jn a s im o äo ß sn iti Louerdagh.
Samtidig Bsstrift i Fyns Bispearkiv.
11
Optegnelser om de Tilloeg i Ändkomster, forjkjellige fynfke prceftekald skvldr have.
Register paa the preste breffue, som Jorgen S k in -
ckell stall forstickes at dele eblant presterne vdj
Fhens stigt, saa w iit som Hand befaling haffuer
offner the geistlig.
I te m presten aff Lyoe och kirckenn ther sammestedz at
f liffte s tienden emellom, halff t i l presten oc anden halff part
t i l kircken').
I te m Wedle kircke at nedertages.
I te m H er Peder kronens Part aff tienden i Hans liffs
tid aff Skydebierg oc O rte .
) Brevet, dat. 9 Jan. 1555, er trykt i Hofmans Fandst. IX App. til Fyen. S . 10 -11 .
153
Ite m H er M atzs kronens part aff tienden aff Tanderup
vdj Hans lif fs tiid .
Ite m D affu inde oc A llerup bliffue ander en prest.
Ite m breff paa S sb y , Sandagger, Ho luad oc Turupe
sogne').
I te m sogne presten t i l sancti A lban i at nyde halff kro
nens part aff Skambye sogn, oc sogne presten t i l Skambye
at beholle thend halff lest körn , som sancti A lban i sogne
prest nu haffuer aff Skambye sogne Presters rente; oc er thu
breffue paa^).
I te m presten t i i l l B ie llin g at beholle kronens part aff
Brendkiell.
Ite m sogneprestens breff aff Wedtoffte.
Ite m presten aff Guldbierg beholle thend gard, Hand
iboer, oc thet vicarie, Hand i vere haffuer, vdj Hans lif fs tid .
I te m Hospitalet i Odense breff paa Tornb ierg gard.
Ite m sogne prestens breff t i l sancti H ans i Odense at
beholle tienden aff Nesbyhoffuit ladegaard.
Ite m Holme closters breff paa i i j kircker^).
Ite m sogne presten t i l Suoninge at beholle et doel oc en
kircke tofft.
Ite m presten t i l Vesterhesinge illebrand aff kircke skoffuen.
Ite m at Becke gard skal her epther ligge vdj Medeldye
sogen.
Jteni presten t i l Vissenbiergis kirckes breff*).
') Brevet angaaende Foreningen af Ssby og Turup vor dat. 9 Ja». 1555 og omtales kos Bloch, Fynske Geistl. Hist, ll, 308.
-) Brevet, dat. Nyborg 7 Jan. 1555, er trykt hos Bloch I, 605- 6.I Brevet, dat. 9 Jan. 1555, er trykt i Christian Ill's Hist. II, 510.' > Mester Mickel, Prast i Visscnbjerg, fik Brev paa SognetS Konge-
tiende, saalmige til Köngen tras anden Bestemmelsc med den. l)»t. tpno öis trium regow 1554 (Reg. o a. L. 6, 197).
154
Ite m breff att Egense kircke stall nedertages.
I te m breff paa al thienden aff Trostrupe sogen').
J te in sogne presten vdj M cde lfa r l i f fs breff paa thienden
a ff Kaffs lund.
Ite m Her Jyrgen vdj K rarupS breff.
Ite m H er Jyrgen vdj Boense breff paa kronens Part aff
thienden aff Skoubye sogen Hans li f fs tiid .
Ite m sogne prestens^) breff t i l l sanct A lban vdj Othense.
Ite m lesemesteren vdj Othense breff paa kronens Part
aff thienden aff Seyersleff sogen s).
Ite m capellanens breff t i i l l sanct Hans vdj Othense.
I te m H er Jyrgen vdj Wedlebye li f fs breff paa kronens
part aff thiendenn aff samme sogenn och cpther Hans dod
samme thind att skifftes vdj i j pnrther, thend ene part t i i l l
prestenn och thend andenn t i i l l kirckenn.
Ite m presten aff N e rru ff sogenn breff paa x ij les wedt
aff w indtfe ller aff A a rs lo ff kircke flou ff.
I te m H er Hans vdj Orsted li f fs breff paa kronens part
aff thienden aff Orsted sogen paa affg ifft.
I te m Jordlose och Horstrup sogenn f la ll bliffue nmder
en prest.
I te m Her Jost li f fs breff paa kronens part aff thienden
aff A llerup sogen.
Ite m sogne presten t i i l l Gam borig breff paa kronens
part aff tienden aff samme sogen.
') Brevet, dat. 9 Jan. 1555, er Irylt i Hofman« Fundat. X I, 145.-) Formodentlig en Fejlflrift for: Kapellanen«; thiBrevene for Sogne-
prirsten ved S . Albani Kirke ere omtalte ovenfor; et Brev angaa- ende Kapellanen« Lsn, dat. 9 Jan. 1555, er trykt i Christian HI's Hist., Suppt. S . 131.
') Brevet, dat. 7 Jan. 1555, er trykt i Christian III'« Hist., Suppt. S . 130.
155
I te m Weyebye kircke f la ll nederbrydes och sogne folckit
söge t i i l l Vdbye kircke.
I te m Korup kircke f la l l tilluckes, och the v j mend vdj
R o fle ff at söge t i i l l N e rru kircke, och K srup mend at söge t i i l l
A rnes kircke.
I te m ko. mt. breff t i i l l Jyrgen Skinckel at skulle fornoge
Her N ie ls B ru n ^ lest kornn vdj thette aar, som ko. mt.
gaff Hanum.
I te m wdj lige maode H er Jyrgen vdj Munckebo i i j
pund kornn.
Ite m vdj lige maade H er Jörgen i K ra rup z lest byg.
Ite m vdj lige maade H er Jyrgen i Fangell lest kornn.
Ite m vdj lige maade H er H ans i V ge rs lo ff i i j pund byg.
Ite m H er Hans vdj Kierte at skulle mue vppebere kro-
nens pa ri aff tiendenn aff Kierte sogenn vdj thette aar.
I te m at fornoge H er Thomes vdj Jordlöse 1 lest kornn,
som ko. mt. gaff Hanum.
V d j N yborig leenn.
Ite m presten aff K u lle rup f la l l epther H er Berthe ls dod
haffue Reffsuindinge t i i l l Kulle rup.
I te m presten t i i l l S tenstrup f la l l haffue ha lff parthenn aff
kronens thiende aff samme sogen.
I te m Tollebslle sogne kircke f la l l werre annex t i i l l T ra -
nekier sogenn.
Ite m E llinge kircke f la l l were annex t i i l l Skellerup.
Ite m Fodflette kircke f la l l were annexe t i i l l T roggelöff.
Ite m Giesterlöff sogne kircke f la ll werre annexe t i l H ö -
ruppe.
Ite m Skaroe, H iortoe och Birckeholm flu lle söge t i i l l
kircke t i i l l Dregse.
156
I te m Hiuelbye sogne kircke skall were annexe l i i l l wor
frue kircke vdj N yborig ^).
I te m Ferritz lo ff kircke f la l l nedbrydes, och folcket at söge
t i i l l Roldsted^).
I te m S o llinge kircke fla ll nederbrydes, och folcket söge
t i i l l Hellerup.
I te m sogne presten t i i l l Boense f la l l nyde halff partenn
aff thiendenn, och kirckcn halfs Part.
I te m thienden aff Q uerndrup f la ll flifftes halff t i i l l pre-
stenn och halff t i i l l kircken.
Ite m prestenn aff Herrested f la l l vdj thette aar beholde
kronens part aff thiendenn.
Ite m vdj lige maade presten aff O re fla ll deholle kro-
nens part aff thiendenn aff Vigstruppe vdj thette aar.
I te m prestenn vdj Lyungelse f la l l haffue kronens part
aff thienden aff form Liungelse sogenn vdj thette aar.
Samtidig OptegneLse i Geh.-Ark., Topogr. Saml., Fyn 6. Denne Optegnelse omfatter kun de Breve, Köngen udstedte i Nyborg Mandag og Onsdag ester Helligtrekonger (o: 7 og 9 Jan.) 1555. As tidligere udstedte lignende Kongebreve kan ncevnes, at Hr. Jesper Brun, Prcrst i Viby, fik Brev, dat. Lsrdag ester vorn. I-E tare 1554, paa Viby Konge- tiende. Her Bertel Simonsen, Prcrst i Vindinge, sik Brev, dat. TorSdag ester kkUipxi lac-obi l554, paa Nessvindiuge Sogu, dog flulde Han holde en Kapellan til at betjene det sidstncrvute Sogn. Den i oven- staaende Fortegnelse anfsrte Bestemmelse om, at Nefsvindinge stulde soreneS med Kullerup, er altsaa af en feuere Datum. Prcesten ved Vor Frue Kirke i Svenborg, som hidtil havde Haft Tved Sogn som Annex, mod at holde en Kapellan til at betjene Annexet, fik Brev, dat. Tirödag ester 8imoni8 et Inäse 1554, paa, at Tved Kirke maatte tillukkes og Sogne- solkene henvises til Vor Frue K. i Svenborg, hvorved Han sparede at holde Kapellan. Tved Kirkes Ornamenter, Messeklceder og svrige Jn- ventarium stulde tilfalde Kirken i Svenborg, og Sognets hele Tiende
') Brevet, dat. 7 Jan. 1555, er trykt i Hosmans Fnndat. V, 536—7.Brevet, dat 7 Jan. 1555, er trykt i Christian den Tredies Hist.Suppl. S. 233—34.
157
deleS i to lige Dele, hvoraf den ene stulde tilfalde Prusten, den anden Vor Frue Kirke i Svenborg. (Alle disse Breve findeS i Reg. o. a. L. Nr. 6). Sogneprcrsten i Kjerteminde, Hr. Peder Kortsen, fik Brev, dat. TirSdag efler NytaarSdvg 1553, paa Drigstrup Kongetiende, forat Han desbedre künde holde en (residerende) Kapellan. (Saml. t. Fyns Hist, og Top,?gr. Ill, 2).
12.
äadolins Änbefaling for en Mond, der havde virret Kapellan og feuere Degn i Sfrrgby paa Laaling.
Jeg Jürgen Jenssenn, Superattendent t i l l Fyns stict, be-
kender medt tette m ith obne breff, adt tenne dannemandt her
Jeb Hendrickssen aff B ie rby paa Taasing her y F yns stict
haffuer la d it m ig wide, adt Hand fo r nogen sin nodtortig
erinde haffde behoff adt fare t i l l nogre sine wenncr y S c land t,
om Hand medt Gudtz oc teris hielp künde nogre bedre vnder-
holling bekomme, huilcket ieg hannum icke künde fornecte adt
Hand tedt künde forsoge gerne medt m in w illig oc widtskab
Jeg haffuer her y stictet kendt hannum fo r en dannemand
w id t xx aar, oc w ar en prest, fo r ieg kam t i l l befaling, oc
siden tyctis hannum gaat adt ncrre sig medt en degendom t i l l
ten sogen, som Hand t i l l diss haffuer w e rrit, som Hand oc
fo r w ar en capellan medt sin broder, som ter w ar sogen-
prest. Oc enddog Hand fo r sin ringe nccring fkyll haffuer
la d it sig bruge en t i t t lang t i l l oc adt werre en ting skriffuer
ter paa land it effter dannemendtz begering, haffuer Hand dog
ter inden skickit sig w e ll, som oc y andre sine befalinger oc
omgengelser, som Hand haffuer fromme mendtz w idtnisbyrdt
nock ter paa, oc ieg ikke Heller kand hannum andit widtnes-
byrdt giffue ter offuer end ten, ter goed er. T e rfo r beder
ieg baade Hans fry n t oc fre m m it, oc besunderlig huem Han-
158
num kandt werre behielpelig t i l l nogen forbedring effter Hans
w illka a r, adt t i Wille tage tenne Hans reitze y ten beste me-
n ing, adt handt icke er asffaren y wlydighet, ey Heller lader
hannum andit end gott adnyde fo r m in Person eller emmit.
Ten t id t andre kirckens personer alle wegne offner r ig it bleffue
destyrckit y te ris vnderholding aff konge mattz. w or naadige
herre, saa well her y stictet som anderstedtz, Huer effter sine
w illka a r, ta laa Hand siug wnder Gudtz handt oc ey actit
adt lade nogre Hans sag bestille. Bedendis nu fo r Gudtz
skyll, om hannum endnu künde nogenstedtz bliffue forbedring
enten ter eller her, oc hues Hand end nu wilde oc künde
effter sin forbedring nu y fremfarne aaring lade sig widere
bruge y capellandom eller ander prestemmit, huo nogre Hans
tienniste ydermere beger, oc Hand kand find is dulig t i l l fo r
nogen sin rund wnderholling, ta er Hans le ffn it oc omgengelse
mig well saa behagelig w d i stilhet oc ro lighet, adt tet skulde
m ig icke mishage, men mere kertt werre. Tenne m in w illig ,
w id tflab , windisbord oc forbedings skriffuelse fo r hannum
bekender ieg medt m it signet her neben fo r tryct. G if fu it y
Ottense S . M a tth e i apostels oc euangelistes dag, 1557.
Original paa Papir med paatrykt Segl i Gehejmearkivet. Den noget ejendommelige Retstrivning minder om Tillarg Nr. 3.
13.
Lrev fra Ladolin til peder Orr angaacndr Laldelsen af en Praest til tlyborg.
W enliig helfen« medtt Gudtz naade y Christo. Epther
w e llfo r fly ltt m angfolld iig tacksigelse fo r megiit gott. Kerre
Peder Oxe, besynnderliig gwode wenn och stedsfe befunditt tro
sorsuor, ieg giffuer edher ydttm ygeliig t i i l l kendhe, adtt ther
159
ieg nu siist w iid tt paaske marckiitt t i i l l taliidhe medtt edher paa
Koffu inha ffns flo tt, som och medtt m ynn herris N aad is prcrdicant
Mester Hendriick, om enthen a ff edher wiiste nogre sager,
ther m iig kundhe werre deleyliigtt hos hans Naade adtt thale
om thenn th iid tt, tha mintthe y ney, helft y then Hans störe
modighedtt medtt mange störe sager, machtt laa paa. Ther
v ii j dage t iil fo rn n epther her N ie ls Pederffenns saliig affgang,
som sogne prcrst wor y N y b u rg ' ) , bleff H e r La u ris Haussen,
ther w or Hans cappelan och prcedicant paa f lo t t iit t , och er enn
godtt le rd tt m andt, ka llitt aff borgemesther och raadtt paa
menighedtz wegne, medtt Hans Naad is lensmandtt paa f lo t t i it t
Franndtz Brochennhuss, och epther then Hans kaldtz fo r f lr iis it t
t i i l m iig künde ieg icke annd iitt wiide, end ieg mothe hanom
well samtycke t i i l enn sogne prcrst y her N ie ls Pederssens
stedtt. Eptherdi Hand haffde y nogre aar ther thienntt och
well prcrdickiitt fo r m ynn herris Naade sie lff, siidenn Hand
bleff medtt Hans Naad is w iilge och samtycke d iid tt ka llitt fraa
thuende sogner, y then hoff, Hand skulle ther fo rfrem m is, som
hanom och bleff lo ffu it. Then samme her Lau ris er och saa
from , adtt alle herrudtz prcrstene t i i l samen endrechteligen v i i j
dage ther epther wduolldhe siig hanom fo r synn Proust y
samme W indinge herrudtt. N u v i i j dage siidenn, ther Frandtz
wor hiem kom m , lod tt Hand mig hemelig fo rfta a , adtt w or
naadige herre kong. M a tt , haffde beffa litt hanom adtt füge
m iig , dett Hans Naade w i i l haffue Mester O lu f f Biornssen
t i i l enn sogne prcrst her y Nyburg . W e ll y Gudtz naffnn
Hans Naadis wilge ther icke er modtt G ud tt, w i i l ieg nodiig
werre w lyd iig , och siidhen haffuer wy her fo rto ffu it och wen-
tt i id t t Mester O lu ffz enthen egen kommhe h iid tt eller nogen
>) Se Bedel Simonsen, Odense ByS Hist. ll. 2, S. 94—95.
160
wiiss skriisfuelse fraa hanom, huad ther om er befliickitt och
bcflu tt, thett wy gierne w iille rethe os epther, fortoffuendis
end och om en cappelann, huem hanom behager y thieniste
medtt siig t i i l byenn eller paa s lo ttiitt. G ud tt wedtt, ther som
ieg haffde w iist, adtt m ynn naadige herre haffde w iild ther om
anderledis w e rr iid tt bespurtt och besogtt om en sogenn prcrst
eller minste cappelcin ther adtt seihe, skulle ieg icke haffue
ta g iit nogen forsomelse ther inden. Ie g minthe, Hans N aad is
lensmandtt haffde bodc wiist Hans Naadis w iillge ther om
och haffde thend myndighedtt epther ordinantzenn adtt giiffue
collattz paa then kirke som andre baade m iidtt slott och ander-
stedttz y then pa rtt aff stigthen wndher Hans beffalingh, thedtt
ieg nu hör anderledis end epther vrdinanzcnn begyndher adtt
seihe y synn collatz, Hand giffuer nogenn prwst, medtt saadan
enn artickell: Ther som kong. M a y tt. thett saa behager.
G u d tt werre lo ff, Hans Naade behager a ltt gott; ieg tro r dog
icke, at Hans Naade w il l werre bemodigett igenn medtt ther
om, och w iilko r adtt settis hos siig medtt andre kirker, y huadtt
reth Hans Naade haffuer well hos alle kirker och offuer os
alle Hans Naad is fatige wndersaathe, och io besynderliig adtt
raade, huem Hans N aad is tro prcrster stall were her ideliig
w iid t thieniiste y N yborrig . Behager Hans Naade icke thenne
Hans N aad is cappelan her Lauriitz , som epther sliig w iilko r,
som forstre ffu it staar, er nu stiickitt baade en sogen prcrst och
en herrudtz Proust icke w d u liig , och ther t i i l medtt end nu
sielff wocther cappelan thieniste som en godtt predicant baade
y byen och paa f lo t t iid t t , G ud tt werre lo ff, tha er Mester
O lu f f Biornssen och well en godtt lerdtt m andtt, then mig
a ldrig haffuer w e rriid tt miShagelig, men ther Hand wor nu y
Nyburg epther salig her N ie ls Persiens asigang, ther her
Lauriitz b liif f ko riitt th ii l en Proust, adttspurde ieg hanom
161
sielff mundeliig w d i Nydurg kirke och, om Hand haffde nogen
breff paa, tha swariide Hand k la rtt ney. E r ther nu stiden
anderledis om befliickitt, tha wenthe ieg hanom io enthen
komhe sielff eller fliick iid tt m iig sin flriiffue lse, thett ieg künde
rethe mig epther, thett wilde ieg a ltt iid t gierne, hucs G ud t
kandtt bedre werre t i i l cere och m ynn naadige herre Kong.
M a y tt. t i i l w illig wdi mynn fatige thieniste. K ierre frome
Peder Oxe, eptherdi y erre nu epther Gudtz w iillige och Kong.
M a y t. günstige naade ther, som ieg hsr, nu t i i l siede, adtt sys
best kand were eders gmnle wen en from D a n ie l paa Gudtz
wegne, beder ieg eder ydmygelig, y w iille mett huilken from
mand eder best tyckis, om then gwode herre Johan F r i is icke
end t i i l siede er, w iilde wmage ether med beste lempe adt
lade wor nodige herre Kong. M a y t. wiide thenne sags fo r-
cklariing epther thene m ynn skriiffuelse, then ieg icke nender
mig t i i l adtt skiicke hanS NaadiS M a y tt. sieluff t i i l hende.
Ske Gudtz gwode w iilge ock Hans NaadiS. Then same gwode
G ud t Hans naadelig och saliig regementt medtt gandtske hoff
och ther y blant edher euindelig beffalindis. A ff N yborig M a n -
dag epther forste sondag tr in ita t is 1557. Och frome Peder
Oxe giorer och fo r Gudz fkyll adtt f l i mig günstig fchriiuelf
igen med thene samme m iin leydtt budtt, tagendis lsn as
then euig G u d t, hues mynn thieniste icke kandt forskyle och
wederlegge.
Ethers w iili ig h thiener
Jorgen Jenssen Superattendent.
Egenhoendig Original i Gehkjmcarkivet, topograf. Saml., Fgn Nr. 4.
11
162
14.
Melanthons Änbefaling for Hans Äsrgensen (Zadolin).8. v . omvibus leeturis bas literas. Vetus Leelesiss
eonsuetudo est, bouestis auditoribus dare testimouia de moribus et studijs, ut beue moratj L studiorum eausa peregriuantes diseerui ab errouibus possint, c ui vagautur vt impostores aut. iusidiatores. Ideo bsee testimouia non ambitioue, sed okbeij eausa damus. ^.dbrmo igitur buue dobanuem Keorgium Oauum, uatum iu Uetropoli Ober- souesi Limbriess Viberga, veuisse iu ^eademiam uostram oruatum bouoritieo testimouio viri R-euereudi k'etri ?a1- ladi vaui doetoris Ibeologiss guberuautis Leelesiam ^lakuieusem et Itotsebildeusem. veiude eommoratus est bie dobauues (^eorgius iu uostra ^eadeuua bae sestate, eum magua taude modestiss L ditigeutiss iu literarum Studios. Leribit solutam oratiouem et earmeu, L ad stu- dia pbilosopbiea adiuugit doetriuam Leelesiss dei, csuia prseeipue refert bos diseeudi labores ad buue buem, vt illustret gloriam 6Ii dej, et seruiat vtilitatj Leelesise. 6um igitur L mores boui sint L bouesta sit eausa pere- grinatiouis, L ipse ali 's uou sit oueri, sed patris viri bouesti et doeti pietate et bberalitate alatur, peto, vt bospitalia ej okbeia prsesteutur, prsssertim a doetis, ()ui seiuut graues esse eausas, eur studiosi expetere peregri- uatioues debeant, videlieet vt peritorum iudieia audiaut, L de ueeessari^s rebus erudiantur L eonürmeutur. Ita Lasilius Leelesias iu ^sia L Europa adi^t, vt vetera testimouia iuc^uireret. lales igitur bospites prsseipue amauter eompleeteudi suut. ^.e de bis vere boe drei xotest, <;uod iu vstusto poemate bouestissime seriptum est
163
kervros öe LL^orSe^ a^' a /F o /o t^ o'nyFc/.
Le us V3.lv 63väiä6 lee to r. O3tse die O otodri8 vie68imo.
^.nno 1550, ^V itebvrA V . ?diIippU8 ^vl3ntdvn.Egenhcrndig Original i Gl. kgl. Saml. 1076. Fol.
89.
Lt nyt vidnesdqrd udstedt af Melanthon for M . Hans Äsrgensen Viberg.kdi1ippu8 Uvla-ntdov 8. ä. 0Mllidu8 I66turi8 d38 1it6r38.8u3 euiczuv uirtu8 uvr3 6t prs6cipu3 commvnäntio 68t 3pu6 pruä6nt68, ( ui 8tatim 6t iuäic3r6 inA6M3 P08- 8UNt, 6t virtutvm amaut. d^xtnnt 3ut6m ?06M3t3 prre- el3rv 8eript3 duiu8 ^l3Zi8tri ^odanni8 OvorZij V ibvr^ N3ti in oppiäo Oimdriss Vidvr^L, < UD 6t N3tur« ip8M8 donit3t6m 6t 6ruäition6m 6t virtuti8 8tuäium 08t6oännt. <Z.U3r6 M6 83tl8 6886t N0M6N ip8M8 inäic3r6 i 8, ( ui 6UM 3Nt63 N0Q norunt. voeti 6nim 8t3tim 6UIN complvctvntur proptvr faeultntem inß6ni 6t worum 8U3uit3tem. 8sc1 t3M6n HU13 in k3mi1i3ri eon8U6tuäin6 M3AI8 intro8piei dominum N3turs6 P088unt, 6ti3m iuäieij M6i t68timonium vi tribuvrv uolui, eum 3mp1iu8 dionnio nodi8eum it3 uixvrit, ut proptvr morum 8U3uit3t6M 6t 8tuäin mvcum vi M3ßN3 k3miii3rit38 fuvrit. Viäi conZruvrv 3<1 ip8um .ri8ti6i8 äietum, l ui int6rroZ3tu8, c uomoäo t3ntum virtuti8 ä66U8
3ä6ptU8 6886t, r68ponäit, ^3tur3M U3l6r6 plurimum, 86(1 86 8tuäi086 N3tur3m 3(1iuui886. It3 cum in doe ^3§i8tro ^od3nn6 kvorßio 86min3 8int Omnium virtutum, 3mor iu8titiD 6t vvritati8, eanäor 3nimi 6t puäor, ip86 8inßn^11*
164
lari diligentia dseo bona ornat, iustitiam et iidem 8umma eura tuetur, et in omni aetione mode8tiaw prD8tat. Druditionem eins 8eripta 08tevdunt. ^diunxit autem ad latinse linguse oogvitionem et grsseam linguam. Dt eum dome8tic:a di8eiplina 3. patre viro integerrimo ad ueram agnitionem Dei in8titutu8 8it, et p08tea kontes doetrinse de Deo et de Domino no8tro de8n 6dri8to erueifixo pro nodi5 et re8U8oitato, 8tudio8e didieerit ip86, nera inno- eatione Deum eolit, et pietatem animi don68ta morum gudernatione deelarat. Itac ue et Datrise gratnlor tale ingenium, et Deo gratia8 ago, yuod 8eminaria ali^ua 8eruat Doel68ise, et ^uod patri 8eui deelarat familia8 piorum eurre 6886, 8ieut 8eriptum 68t: Oenerationi reotorum de- nedieetur, nse diuina 8ententia in dulei88imo ner8U reei-
tLtL 68t: 7r«t'öLA?t r« Oroantem Dilium Dei Dominum N08trum d68um Odristuw, ut dune dodannem Oeorgium 8eruet ineolumem ae gu-
bernet, et kaeiat eum 6x5vos L-l or-e, Le organum 8a.1ut3.re patrise et animse 8use. Lene vale leetor. Datse Vuite-
dergse 8ud 8igillo Reetori8, die dunig 20, ^nno 1552.
Original paa Pergament i Gl. kgl. Saml. 1076. Denne Anbefa- ling, men uden Dateringen, findes aftrykt ved Slutningen af loLaviiis LvorAii ViberAii seu ivstitutio pio staäio eäita in vsuw xaero-rmn. Vited. 1553. 8. Hverken dette eller det soregaaende VidneSbyrd findes optaget i den störe Sämling af MelanthonS Breve osv. i de fsrste Bind af Oorxns Rekorroatornm eä. Breisedneiäer» hvor der ellers findes mange andre af denne störe LcrrerS akademifle VidneSbyrd.
165
84.
Hans Äargensen Ladolins Srretning om Hans Zloegt.
v . «lob. ^ranei8ci Ripen8ein- 6e Zever^ 8ni propa§ine. «soll. OeorAiu8.
In Oimbria, < ua Mor8ia nobiIi81e11u8 L<iu08j8 Üuetidu8 bine et bine, (Direumäatur, vixit vir aeri Oreqne, wevte^ue, 0bri8tiernu8:
^obavne natu8 yni patre iloruit,Lr le^e reeta terruit improbo8, ^U8t08^ue iuuit. 6bri8tiernn8 8ie 8aäo1inu8 erat voeatn8.
8aneto vetn8tu8 c ni proanu8 nien8 Vitarn pere^it eoniüßio probe lDvrn foönnna ea8ta et puäiea,Nomine ynD 6atbarioa äieta 68t.
8i8 üH tre8, Molse et äuse,Nati: ^obann68, inäe et Lrieu8, et Iuaru8, InZella, et I^ara:L c uibu8 68t inibi auu8 «Iobanne8.
Llanäe Mineruam qni rutilarn eo1en8 ?eetu8 6eeori8 artibus imbuit, slrb8 OimdriLe c na 8tat peralti8 1nrribu8 a8tra prelnen8 ViberZa.
Ille e Narina I^ieoleo 8ata^Duo virevti 8N8tuIit vnieum Onatnm, Oeor^ium ^obannem,(j.uem bene patria nostra nouit.
1668io et 86eutns eonnndij üäem6asti saeratam, üoriäniam sibi ^unxit pnellam 8tirpe natam L x ^eZelunäiLOL, I larinam.8ao matre et illo proA6vitu8 patre ^Dtate kratres exupero meo8.Verum vieis8im me statnra 6orporis ki 8nperare possnnt. k ratrnm meornm nomina 8i roZa.8,8me sunt: ^Loobus, kaulus, Lrasmin8, Inm Okristianns, <)M pnsillus 6LeIitibu8 äatus 68t deatis.Inno vvus, alto nomine ()ni patrisDiotus, prokunäa morte Keorßins k ressus, Ikeoäorus^ue krimus Ltellikeras petiere seäe8. kostremus illo natns in oräineVenit Imtkerns, prsster et kos, änas Nobis sorore8 aääiäerunt vorotkeam et Lariam parentes. lVlatrem verenäam oum rapuit Deus,?atri äadatur virZo Lelancliea,6ui nomen est prssstans Llissa, ^loribus et pietate olara.Hnse patre prEZnLns protulit 6e meo I^anrentinm, c ui paruulus oeoiäit.8söo et Ikeoäornm seonväum ^.mbrosinm et peperit äeoentem. Onatas et illa ksso oLnäiäulLs äeäit: l^atris, Uarinam, nomine äe mese
167
V nam vocs.ta.ni ßra.ti0 8 0 :tz.uam Lopliis. 68t comita.ta, et ^nna..
I^secnnäL patri tam kmt ev meoVirtn8 'I'ovantis munere creäita.:Hnoä seire 51 Zau6e8, ^otia.nne8,Oauäeo me tetigi886 plectrum.
8eä 0 parumper, ^lelpomene, cane,1e8tuäo äu1e68 tn^ue moäo8 8ona,V t quam m ilii 0^pri8 propinqua 8tet, meu8 L8pieiat k^oeta.
V t na.tn8 aä8nw, 8ie eZo ÜI108
L t 6 I1L8 ex coninZe libera,^.UD Volplnorum Zente crea.t3.'8t k^roßenero moäerante Olirmto.
8ae nata nodi8 La-rdara pro6htI^ec non C a r in a : tia8 m or8 tam en s .d8 tu lit:
^ . l i äura. >1or8, ^ lo r8 ^use pne11a8,
ra p it e t iuuene8, 86N68que.
vonatn8 iv6e'8t luce 1deopIii1u8,6nem eov8eenta'8t au8picio Vei V iu i, pio8 < ui miti8 ornat, vorotliea, Iiinc 8atU8 68, OeorZi.
?!ur68que 01iri8tn8 8i volet aääere,I)L t08^u6 M8tu8 äemere 81 volet,Liu8 voluntatem prodato.H.1106 faeit, lioc facit ille recte (etc.).
As ^0 . 6vorxij Laäolmi ^idsrx«Q8i8 kasoieuIuZ ^.poMuLrig. ^itvd. 1566.
168
Vidnesbyr- fra Universitetet i Wostok for Theophilns Zadoli»
6 u iiie im u 8 , v e i Z ra tia änx örllN8ui66N8i8 et I^unWbnrZ6N8i8,
R .eetor ^ e a ä e m iD Ro8toe1u6N8j8 Ieeturi8 8 .
L t8 i ouic^ue 8ua p ro pria v irtu5 et eruäitio veri88im um
8 it t 68t im 0m um , eum que boni8 et prn6entidu8 v iri8 m axim e
eom m en äet, tam en koo68to et äoeto ^uveni ^deopkilo
8a ä o Iin o I^alanäo v a n o p ete v ti a nodie äe 8tuäÜ8 et v ita
8ua apnä Q08 a e ta äoeum entum , äuxim u8 iä im pertienänm
6886. Inc^ui8imu8 autern in ip8in8 v itam et M 01'68) et
60m p6r im u8, eum m aZna emn iauäe w oä68 tiE et ä iliZ en -
tiss in 8tu6ii8 integrum fere b ievvium in kao ^ e a ä e in ia
n08t ra vix i886. I^uit etian i ?rofe88oribu8 Kuiu8 ^ .e a6 e -
miss eo eario r, c^uoä natU8 8it viro e!ari88im o Joanne
6 e o rß ii 8aäo1ino, poeta prs68tanti88imo lanreayne od iä
oroato , m im 8tro qnoyne verd i ä iv in i in I^ a ian ä ia , euiu8
parenti8 8ui ve8tiZ ii8 v irtu tn m et ern6itioni8 prse6lari8
1n8i8ten8 Ü1iu8, donam nobi8 6e 86 8pem prsedet. In Z e -
ninrn 1in^u8 Ik e o p k il i äoetrinarum eapax 6886 apparet»
<^no6 N666883.rii8 8tu6ii8 reete e xeu itun i, non 6ubitainu8
eeei68iE v e i et reipudiiere m ultnm ali^uan^o prokuturum
6586. V8U8 68t apnä N08 prsseeptore 6oeti88iwo v iro et
exee llen ti poeta ^1. Joanne v re 6 e ro , inZennarum artium
in ^ e a d e m ia kae vroke88ore, en^U8 cluotn va tin re linAvre
et P068608 8tnäio 6 i!iß en te r ineuduit, 36 in itia p lril080p^ise
et inp rim i8 oo^nitionein verse 6e Deo 6oetrin E p ereepit.
A l0r 68 autem 8v 08 ita pie et moä68te apuä no8 re x it ,
n t nnilss unquain äe eo (juerelss aä N08 5 in t äe la tE .
Itaq n e donornm denevolentiam 8idi f3eiie eoneiiiabit»
_ 17.
169
hua.8 6t N08 enm 3.1y8 v ir i8 kon68ti8 1P8UM m erito p ro -
ee^uem ur, 81 in eoepta v ir tu t i8 Via inäe5e886 proZreä i NOQ
ä68i8tat. OommenäLinu8 autem dune Ik e o p k ilu rn o m n i-
dii8 doni8 et e ru6 iti8 v ir i8 , c;uo8 e lem enter ro§amu8, u t
ip8um avim i8 den6voIi8 eom plee tan tu r et eon8iIio et Opera
8ua beniZne ^uvent, <^nibu8 vio i88im elem entem no8tram
vo lun ta tem et okbeia 6ed ita äeferim u8. ne (^ui8 äe
üäe karum lite ra ru m ä n d ite t, 8i'ZiI1mn ^eaäem ise no8trse
Ki8ee apprim enäuw ^N88imu8. Ii.o8 toeti^ X ^ .p r ili8 ^ n n o
^1. v . I .X X V I .
Asflrift i Kongl. Bibl., Thottfle Saml. 2041. 4.
18Longelirev til Universitetet om paany at paadsmme M .
Hans I-rgensen Ladolins Lejermaalssag, der alt var paadomt af Lispen og Landrmodet i Fyn.
Frederich thend Anden med Gudz naade DanmarckiS,
N o rg is , W endis och G ö ttis koning etc.
W o r synderlig gunst tilfo rn n . W iid e r effther som Mester
Hans Jorgensenn aff F lyntinge, som haffuer hanS echte hustru, fo r
nogen thid sidenn haffuer werrid bestylditt fo r att skulle haffue be-
ligg itt en Jo m fru aff M a rr ib o Closter, och Bispen aff Fyenn mett
andre Prester fo r landemode haffue fu n d itt Hanum fly ld ig
ther vdindenn, och Hand nu er komcn tilftede, och er begie-
rendis, samme sag motte fo rh o rris aff andre dommere, fo r-
menendis feg ther vdinden a tt werre sieed fo rko rtt: T ha
haffue w ii effther begge P arthern is begiering, saa well BispenS
som Hans, huilcke ther nu stall werre tilftede vdj Kiopnehaffnn,
th ilfo rordnett O ff E lfle lige N ie ls K ans, w or Cantzler, och
170
Christoffer Valckendorpf, w o r Renthemestere, wor thro M an d
och raa d t, a tt skulle forhorre samme sag thenum emellom er,
a tt ingen seg mett re tt schall haffue at beklage. T h ii bede
w ii ether oc W ille, a ttj retter ether epther mett thenum,
n a r the tilsigendis w order, samme sag paa nye att kalbe fo r
ether, och tha sampttligen a tt grandske och forfa rre och komme
therpaa, huad Heller form dom, Bispenn haffuer vdg iffu itt,
bor a tt stände wed macht, eller icke, och om form M efte r
H a nn s find is saglss eller ey, G iffuend is thett fran ether
deskreffuit mett thenum, effther som j Wille andtsuare for
G u d t och werre bekiendt. Ther med fleer wor wilge.
S ch re ffu it paa w o rtt Jagthus Horsholm thend x j dag D e-
cembris A a r rc M d lx x v j.W nder w ortt signett.
Friderich.
U d s k r i f t : Oss E lfle lige hederlige och hsglerde M a n d
D o c to r Pouell Matzenn Superintendent wdj Siellanndtz S t ig t t ,
saa och R e o to r j, D o o to ribus , ll la Z is tr is och menige Drokes-
soribus vd j V n iue rs ite tit vd j w or Kiopsted Kispnehafn.
P a a te g n in g med Biskop D . P oo l Madsens Haand:
Thende S ag bleff Hordt i rette mellom M . N ie ls ') oc M .
H ans i helliggesthus kircke, Onsdag thend 12 X b r is . O ffue r-
uerendis N i ls Kaas, Cantzeler, Christoffer Valchendorff, Rente-
mester, D . N ie ls , D . Anders, M . Anders Koge, M . C laus
Skabo, M . H ans Sascerides, oc M . Jacop Matsen, oc bleff
dend forste dom ved M achtt.
D om inus Deus de m e n te r re p rim u t furentem La tunum ,
gu i e iusm oäi seanäulis sunetum verb i M in is te rium clekor-
m are s tuäet. ^ m e n . ^ m e n .
Org. i Konsist. Arkiv, Pakten Nr. 183.
') D. e. M. Niel- Je-persen, Biflop i Fyn« Stift.
171
1 9 .
Longelig Lefaling om M. Hans Isrgensen Zadolins Indsirttelse i Lars Lloster.
Brest t i l l Christoffer Valckendorff, M ester H ans
Isrgensen anrsrendis, v t »ec^uilur.
W o r synderlig gunst t ilfo rn . W iid e r effther som w ij
fo rfa re , att ther schall were gangen dom offner Mester H ans
Isrgensen vdj thend sag emmellum B ispen och hannom, och
Hand sig iche kand vndtschylde vdj the sager, hannom haffuer
w e rit t il la g tt , huorfor w ij well mett ald rette haffde att lade
straffe offner hannom paa thett hsigeste, andre t i l l Exempell.
D vg haffue w ij fo r gott folck theris forbsn och Hans lerdom
fly ld efftherlatt och fo r lin d r it Hans tilb s rlige s tra ff, saa w ij
icke ere tilsindtz att staa hannom effther l i f f u i t , men haffue
naadigst beuilgit hannom Hans vnderholding vdj S o re Closter
t i l l klede ock fsde, mett thenne befleedt, a tt Hand stall sig paa
thet hsigist noiachtigen emod off forschriffue, att Hand icke
mett flendtz schriffther inden landtz eller vden landtz, obenbarlig
eller ls n lig , w id sig sielff eller andre wdschreffuen, vdj nogre
maade schall forulempe Hans wederpartt bispen eller andre
her vdj R ig it t , som haffue w eritt hannom emod vdj fo rm
sag, eller nogen aarsage t i l l nagen w uillige a tt schulte giffue,
saa fram ptt Hand icke w il l s tra ffis paa l i f fu it . T h i dede w ij
etther och degiere, a ttj fo rm forplichtelse thager off hannom
paa thett allerstrengeste, och a ttj siden lader hannom komme
t i l l S o rs , huor Hand schall haffue Hans vnderholding och
were f r i j och ledig; och a ttj hoesliggende breff Abbeden
lader offueranthuorde, a tt Hand sig ther effther kand retthe.
Ther mett etc. Actum Frederichsborg thend xv. dag D e -
cembris A ar etc. M d lxxv j.
172
I te m ett breff t i l l Abbeden, att Kong. M a tt , haffuer
g iffu it Mester H ans Jorgensen Hans vnderholding i S o ro
Closter t i l l klebe och fode, og att were ther sammestedtz f r i j
och ledig, a tt Hand forne vnderholding t i l l klebe och fode lader
hannom bekomme, saa och Hans egitt cammer och werelse.
^ o tu m v t 8vpra.Sjcelandfle Tegnelser XN1. 217—8.
20
Lt Srndstykke af den af Hr. Jakob Jorgensen Sadolm forfattede „Lnodebog".
O m tyffue aar forleden sleffuede her is sognerne gamle
oldinge, then tid sim'rs hundrede aar gamle Huer them; ther
ieg sforespurdes mig hos them, aff huad aarsage thet vosr saas,
att forne v ij ticrnere^) gaffue t i l l sticthens hersskabs Huer j
tonne haffre, sagde de Huer fo r sig, att deris foreldre haffde
sogd fo r them , att vdi desse samme oldingerS fo re ld ris t id tt
vor en prest v id t naffn H er sPederj, Hand kom vdi skadhe oc
belaa en aff sine tiameste piger, oc hun blesi fructsommelig.
H u n haffde en stör slect vdi sognerne, huilke feidede paa
samme prest, oc end saa obenbarlige, att di holthe Hanum
indhe fraa kirckerne nogne sondage. Tha foer Hand offuer
t i l l bispen ved naffn C aro lus oc forligte sig med Hanum, a tt
bispen skulle aarlige haffue aff prestens ticrnere, Huer thennum
aff forne v ij gorde skulle giffue j tonne haffre t i l l bispen, oc
kaldis fvrsuors haffre, oc Huer thennum skulde arbeide Huer
aar i j dage offuer i Fyn paa bispens melle dcemning^),
'» Diese Tjenere eller Bender horte fra gmnmel Tid »ä movssm pLstvris i Sn öde.Ved Vrkel Slot (ved Svenborg).
173
naar de bleffue tilsagde. Paa den forening drog bispen
offener oc) ville stille thenne quindiS flect. D e shenvcndte)
sig t i l l cn herremand sved naffn Hans) Jenson aff Egelycke
--------- . Tha toge bispen oc H ans Jenson then flect med
orde, att presten skulle gisste quindhen fraa sig, f l i j hindhe
en goed karll, giffue hindhe godtz oc pendinge, oc en f l i j them
en gord, om dehoff vo r; oc ther med bleff samme prest oc
then flect vell fordragne oc gode venner, oc presten tilbod sig
seist att gistue flecthen i i i j tonner o ll t i l l sothe m inde; gaff
oc them vd, gisste quindhen siden rigeligen vd t i l l en aldrende
k a r ll, som vdi mange aar haside braskede, nar Hand vor t i l -
spurd, om Hand icke brat vilde giffthe sig, oc suorede, att
a ldrig vilde giffthe sig, ssr saadan t id t t kom vdi Danmarck,
a tt Hand enthen kundhe faa en prestes datther eller en quind,
som en prest haffde lockhede, att Hand medt saadan en motthe
faa nagen aff en prest Hans offre pendinge. O c ther same
folck kome samen, afflede the en dather tilsamen, huilken siden
bleff g ifft, oc aff then same deris datther hindis dattherbarn er
endnu paa thenne dag en r ig quinde boende vdi en goed
gaard vdi Snedde sogen.
21.
lldtog ak borgen Thcophilisen Zadolins Ltambog^)Hulärieus I). O. ^Xclini. Lp. Lvsrin. llssres k^orveß.
Onx LIesvioi, Lolsatiso eto. ^uno 1626^)-
') Kuu Navnene paa de Personer, som have skreveti Stambogen (med Forbigaaelse as endet ubekjendte sremmede Studenter) meddeles her tilligemed Siedet, og undertidcn nagle af de tilfsjede Mindeord. De i Parenthes tilfsjede Bemarkninger (as hvilke der i Bogen er flere, end her meddeles) ere as en San af Jorgen Th- Sadolin. Formodentlig har Hertug Ulrik opholdt sig paa Nykjobing Slot
174
O lißerus 6 . K.086U6ra u t2. O tton iano R e A io IV N o n . F u lü
1625.
6drL8tiavn8 ^rÜ 8. 8a,fnLss 1622.
k^riä. L a lä u ivu 8 O . ^V itte d . 19 ^ p r i l . 1625.
La lt1 ia8a r UeL8neru5 V . M L tteb . ker. in ?a 8e tia ti 1625.
^aeodu8 ^aeods6U8 V oIüu8. O tko v iE tzk 'e d r. 1627, LetLti5 73.
I^LeoIaue H unn iu8 , Id e o l. v . p ro f. pud l. ae p. t . ^.eaä.
^ L t te d . R e e to r, 26 ^ .p r. 1623.
OunraäuZ ^8 la eu8 L . 6 O et. 1622. »k ie tL ti8 , v ir tu t i8
6t 6xe6H 6llti88 im i Zenii laväe 60N 8piea0 ^uvenL O e -
orZ io Ik e o p ii i lo 8aäo1in 0, Ln O erinLn iam 8Ll.eioruin 8tu6Loruin eontinuandorum Z ra tia ad itu rien tL». (O onr.
^8 lL6U8 L6rK6N8i8, 6U 'U8 ä0me8t ie u8 knerat 1618,
8U1NMN8 H l6 0 l0 A N 5 ).
o . LrLL8M . L ro e trw a nä 8 . 8 . H ie o l. O. e t? ro k . 6 O et. 1622.
U a rtin u 8 von der Leeden. üaknLse, 8 O et. 1622.
ke trn 8 I^aurem berß. R.08toedLL, ^ .p r. 1625.
^ o li. L im m e1iu8 8 . 11i. v . e t k . I>. ^ense 14 8ep t. 1624.
A l. I^au ren t. ^a b r ie w 8 ^ L t . 8 e d r . ?roke88. 17 k'ebr. 1624.
H iom a8 k"Lnediu8, ^ e a d . 8 a fn . prok. Aled. 6 O et. 1622.
(k*r1vatu8 krsseep to r ? a tr j8 meL, <ivi innu ine ra et
maANL beneüeia k^atrL meo prs68titLt et H a tu iE e t
^V ittederZ re ).
0a8p. L a r tk 0l in i i8 O . ÜLknise, O et. 1622.
do li. ^ln1enin8. OtlronLse 8 k^ebr. 1627. (D en T id m in
fl. Fader bleff ordineret af f l. D . Hans Michelson.
D o c to r Jens Hanson M u le , Adelens bestaller O oe to r
UedieLnE i Ottense i Fyen).
hoS sin Moder, Enkedronning Sofie, dengang Sadolin var ovre at söge Stokkemarke Kald.
175
2ae1ia.ria.s ö re n ä e l 8en. Hleä. v . L ?rok. in ^.ea.6. ^euevsi
p. t . R eetor.
^m d ro s iu s Rkodiu8 O ., H la tiie w . ? . ? . V u ite d . 19 ^ p r .
1625.
^u ß ustus Lnekn e r, ?o e t. ? ro f. ^V itte b ., O et. 1624.
^otiavnes 01uveru8 8oren8i8 ^e a ä e m iN N o d iliu rn l i ie o l .
?ro5e88or Re§iu8. 8eribedam ^.88eniss in itin e re .
? r iä . Oat. 1625.
01au8 V ^orm v.> ?k^8. ? ro f. ? . , Raknise 5 O et. 1622.
OIauäiu8 ?1uin 1). v . ae ? . ? ., Ratnisö 9 O et. 1622.
^0ti3.nne8 H1LNU8. RLknise 6 O et. 1622.
O kri8 tiann8 I^0NA0inon tann8. Ravnisö 6 O et. 1622.
Hl. VuIfAanßU8 R iinm an. Rafnise 7 O et. 1622. (H l.
V u ltz . R kuw Lnnu8 p ro m o v it ? a tre m in O raäum Hla.-
Z i8 te rii 1625).
Rerm Lnnu8 ^ieo1au8. Raknisb 6 O et. 1622.
^aeobu8 8a86bLräu8 in ^ e a ä . Regis. N a tiie m a t. inker.
? . ? . RakniW 8 O et. 1622.
?e tru 8 ^ ie o l. 6e l8 tru p in 8 ?,oZ. ?rok. ? . H akniE , 6 O et.
1622. (? a tru i ? rE 6 6 p to r) .
^lanu8 O ion^8iu8 ^ei'8 in. ine tapd. p. R aun. 6 O et. 1622.
(R e e to r ? a tr i8 8o rann8).
^o1iann68 ^ e ln ia n 8 8 . 1 k . O . e t ? . ? . Ro8toekii^ ^ .p r.
1623.
?auin8 1?3.rn0uiu8 v . et ?rok. 8 . 8 . l i ie o l . R o8 toeb ij
27 Hla-rtii 1623.
^ 0lianne8 ? ra 8w iu8 ? . ? . , ^ .tken i8 R avniae i8 7 O et. 1622.
Hl. ^o1iLnn68 8e lirsä6rn8 äio6ee8i8 Rattier-sledien-zi-z in
O ueatn 8eli1e8vjeen8i ? rre p08i t u 8 Oen. 1 ^ u l. 1625.
^ 0tiann68 5okanni8 ?.686nill8. Rakniss 3 I^ov. 1626.
»Rev. et e1ari88. v iro R n . Hl. O eorZ io 8aäo Iino-
176LeelesiD 8 t06^emareti iv Dolanäia äegißvato pastori, amieo et. kautori tiovoraväo.»Joannes DaurewberZiu8 D., Doß8. Brok., R.08too l^ 9 ^.pr. 1623.L 6nrjou8 Oo5teru8 Bo8toe1ri6N8i8. 7 ^pr. 1623. 8al0mou61a88M8,DivßA. 8 . ?rok. Dudt., ense 148ept. 1624. Lrieu8 Dor8, ^od. Davu8, ^VitteberZLe 13 ^pr. 1624. ^okaim68 ^aoodi D. ^eopLse Da8tor. Novbr. 1622. 4o1ianr»68 OroAiuL- pa8t. Leel. ^.L8truppea8i8 Dal8trorom 14 Oet. 1622. (Vitrieu8 ?atri8).8 teptiavu8 ^o1iavnj8 f., m Laltdiei 8 arexta Iittori8, priäie Dom. De8urreetioni8 1623, »amieo et eonvietori äul-
6188jM0. »U . Oa8par Bertram, pL8tor I^umburA6ii8mm. 16 8 ept. 1624. 6 oQ8tantiliu8 Diä1eru8 templi 8ummi Do8toetr. pa8tor.1. OIaii8 ^Vmäiu8 Davu8. ^Vitted. 16 Uartii 1625.(^nt606880r Datri8 in Oooreetoratu Dakmeuei). Dravei8eu8 D688U8 lorß., ^eaä. et. eov8i8t.. D1eeLora1i8 ^VitederZ. Droto-Notarm8. 20 ^pr. 1625.1. Uattkia-s Oorvapöeu8 OkiIomeu8. Dol8atu8. ^Vittederßse. 21 Dedr. 1624.6kri8tiavu8 R.emkartu8 ^itt6derß6N8i8. ^Vitteb. 22 ^un. 1624.Nie. Dauli 8eaoäorpk. e Dam8 Oimber. ^itederß« 27 Oet. 1623.Oeorßiu8 Dil8ekeru8 ^Vrati8lavia-8il68., ^VittederAV, 26 k ebr. 1625.1. ^otialM68 ^märea8 (Davu8). ^tiieui8 Deueorei8 17 ^xr. 1625.«laeodue NattdLa8 ^arku8M8. ^VitederZse 19 ^.pr. 1625.
177
^ n n o 1627 thend 28 8bris ho llt hederlig och hsiglerdt mand
M . Jorgen Theophilissen S ado linuS silt brollup med
erlig, dyderig och gudfryctige quinde M argrete M adz-
daatter wdj Stockemarche, och waar ieg wuerdig paa den
thid t i l l samme brollup derris kogemester
Knud Pedersen Harbouv.
Oeorßiu8 L ro 6 in8 6o t1an6o-O anu8. ? . >Var6inßd., W it te -
berZse 1 U a ij 1624.
6oIiann68 H ieopki1u8 8aäo Iinu8, k a 8 to r in H orbe lsk k^al-
8triss 4 N ov. 1622.
^närea8 ?. üeZelunä Kipen8i8 Vanu8, ^VittederZa äi8-6688uru8, 10 UaH 1624.
6anu8 O viäo H a in ia Oanu8. ^ViteberZse, 4 16. U a r t i i 1624.
6otiann68 ?a1u6anu8. ^ i t te b e r Z K I I I Non. U H i 1624,
»8^m patrio tE et amieo Zerm ani kratri8 loeo nunhvam
non liadevcko.»
^.bratiam u8 U ee lie lbu rß Oanu8. ^V itte d e rZ « 1 O et. 1624.
6okaones 6 tir i8 top Iio rn5 H avnianuL. ^ i t te b e r g s ; 15 6u1i
1624.
6ok. 8vaninßiu8 Rip.-Danu8 »amieo 5uo veteri et a pu- eri8 intime amato, t'au8ta yvsövi8 in patriam ^V itter- berZa reäeunti vovet», 17 ^.pr. 1625.
1varu8 6oanni8 Lanß6ulinu5 Vanu8. ^V itteberß N 17
1625.
6okanns8 I^ereke Neodurßo-Oanu8. ^V ittede rß E 19 ^ p r .
1625.
6tiri5tianu8 8teniu8 ^.nokonä-I)Lnu8. 25 ^.uZ. 1624.
I^aurentiu8 ?au1u8 R.08enlun6 iu8 I)anu8. ^Vitteder^se 16
^ p r . 1625.
I^aurentin8 ?etri 3ei8eoren8i8. N68tve6ise 3 6un. 1626.
(8ueee88or patri8 in Lonreetoratn llaknien8i 1626 a12
178Lekola Ne8tveäiana, et a. Oonreetoratu in üerloviam, et a Herlovia in Loneionatorem X^e0 pien86m 1630, ubi odiit 1655).^1attkia8 ^oeZa R.0 8 6fontanu8 I)anu8. ^ittebeiAK 19 ^pr. 1625.?etru8 8everini 8uerburßia-I)anu8. 1 Uaij 1624.6kri8tiann8 deiner. ^Vitteb. 12 Nah 1624.HiowL8 Nie^ae1i8 Hienniu8 e Vani8 Limder, ^VitteberZa äi8e688nru8 21 -UA. 1624.1Ienrieu8 ^ekwßiu8 ^ 8l0 A-^orv. ^Vitteb. 16 ^pr. 1625.IHiäerieug ?aulinu8 1)anu8, ^^Vitted.) 20 ^pr. 1625, »illZeni0 8i88jm0 Iiteratj88jm0 conterraneo 8U0 at()N6 amieo, reäitum amin pLtriam eopitanti.»Iuaru8 HelnmettKU8 8. R ., Itipi8 6imdrorum 3^ui. 1625.Uiekael k'etri 1une1rin8. Hafnire 8 l^br. 1626.^eräinLnäu8 ?. ?a^nZK. 88. 8t., 8t0o^emark 3 Oet.1626.Viltieiinu8 ^0 td68iu5, I eßioni8 8 e0 tiesö eeel68iA8te8, eaiamo voiante in tran8itu ponedat I^olandiss in vania 26 ^pr. 1628.Ester den orig. Stambog i Kongl. Bibl., Ny kgl. Samt. 394. 8.
22.
Nogle Optkgnrlskr t i l -rn sadolinskr Zlagts Historik.
^ l ln o 1652, den 8 M a r t i j dode S l. M . Pederson H o r-
belov, som vcir Skolemester i Nykiobing i sit A lders 33 A ar,
oc bleff lagt i S l . Borgemesters Jacob S kriffve rs Grass.
^ n l io 1654 den 23 J u n ij dode m in S l . B ro d e r Povel
Hanssn S a d o lin , som paa . . A ars T id seglede paa Is la n d oc
vor Vnderkiobmand, oc dode Han i sit AlderS 33 A a r, oc var
179
i Lossemente t i l M o rte» R iders paa Amager T o rfs , oc bleff
begraffven i sin Faders Farfaders M . Hans S a d o lin i graff
i vor Frne Kircke i Kiobenhafn.
^ » n o 1661 den 12 M a r t i j dode m in S l . Syster Liza-
dcth Hansdatter oc bleff begrofsven i N ybvrig Kircke i Fyen,
oc var hun i f it 28 A a r ') .
. . . . dode S l . Theophilus Hanssn S a d o lin oc
bleff begraffven i S tade i Brem en (sie).
^ . n n o ___ dode S l . TheophiluS Hanssn aff Stubde-
kiobing.
^ » n o 1663 den 21 Novemb. hensov m in k. Syster,
M a re n H . Jorgens i Falckerslsv, i Herren. HendeS Text
va r: B o rn er komne t i l Fodzelcns S ie d , oc der var ingen
K ra fft eller M a c t t i l at fode.
^ » n o 1672 dode H ans S a d o lin Hanson den 5 Febr. i
Togernp, oc var foed 1671 den 15 J u n i j , saa Hans ganfle
Leffuedz T id var vdloben i 32 Bger oc 5 Dage.
Disse Optegnelser finde- bag i den i sorrige Nr. omtalte Stambog. Forsatteren er, som Jndholdet viser, Hr. Jakob Hansen S a d o lin , dengang Kapellan og siden Sogneprast i Horbelev.
) Se Jmm. Barsod, Den salsterfle Gejstligheds Personalhist. I, 168.
180
Listeover
M d le m m e r n e a f Ä W i s S t i f t s t i t t e l lk r e S e P a b
den tste Znli 1866.
X8. De med * detegnede »re overordentlige Medlemmer.
Medtemmenies Napne og Gpholdssted.Fra
hvillen Tidindtraadt.
1. L a s s e n , Consistorialraad, Sogneprcrst i
O strup (WreSmedlem). 1815.
2. H e n d e r s o n , Professor i London.
3. P a l u d a n - M ü l l e r , Rector, Professor, i
Nykjsbing.
4. * H o l s t e n , B a ro n , Kammerherre, t i l
Langess.
5. H a l b , P rovst, Lumbye.
6. B a g g e r , Sogneprcrst, Bissenberg.
7. K n u d s e n , P rovst, G iis lev.
1816.
1832.
13de August.
1833.
24de J u n i.
1834.
4de Septbr.
1836.
29de August.
1837.
26de A p ril.
1841.
Iste J u li.8. S v i t z e r , S tiftS p rovs t, Odense.
181
Medtemiimnes Napne og «Iphold-stedFra
hvilken Tid indtraadt.
1842.
9. S t r o m , Sogneprcrst, M a rs le v . 30te J u n i.
1843.
10. M u m m e , Cantor, Odense. 29de J u n i.
11. H e n r i c h s e n , Professor, Rector, Odense. s. D .
1847.
12. S ic h , Overlcrrer, Odense. 25de M a rtS .
13. J e n s e n , S tiftsb ib lio thekar. 26de O ctbr.
14. F a d e r , Adjunct. s. D .
1848.
15. C r o n e , Sogneprcrst, Herrested. 28de J u n i.
16. F e i l b e r g , Sogneprcrst, U llerup. s. D .
17. * C e d e r f e l d äe S i m o n s e n , Kammerherre s. D .
Am tm and, Nyborg.
1850.
18. H e l n i - P e t e r s e n , Cancelliraad, B og Händler, 14de Jan .
Odense.
19. N i e l s e n , Sogneprcrst, F rorup . Iste A p ril.
1852.
20. E n g e l s t o s t , v r . , Command. af Danneb., 24de M a i.
B if lo p , Odense, p. t. Präsident.
21. * U n s g a a r d , GeheimeconferentSraad, S t i f t - Iste J u l i.
amtmand, Odense.
22. S c h u r m a n n , Sogneprcrst, S em ina rie - s. D .
forstander i Skaarup.
23. S t e e n b u c h , Sogneprcrst i Odense. 8de Septbr.
1854.
24. * F a l s e n , Kaptain, S oby-S ogaa rd . 25de Jan .
182
Medleliiltiernes Acwne og Gphol-ssted.Fra
hvilken Tid indtraadt
1854.
25. Lo tze , Apotheker, Odense. 28de Febr.
1855.
26. H o f m a n ( B o n g ) , E ta tsraad, Hofm ons- ^ 23de M a i.
gave.1856.
27. D a m g o o r d , S tifts p ro v s t, Odense. 12te J u n i.
1857.
28. A r n d r u p , StistSphhsicus, Odense. 18de Febr.
29. G e r so» , Redacteur, Kjobenhavn. 2den J u li.
30. H e l v e g , v r . , residerende Kapellan, Odense. I2te Novbr.
1859.
3 1. C h r i s t e n s e n , A d junct, Odense. 27de Jan.
32. D r e h e r , Sogneprcrst, Orsted. 8de A p ril.
33. B r a m m e r , B if lo p , Aarhuus. 30te Ju n i.
34. A l g r e e n U s s i n g , 0 » n 4 .)u r ., Kjobenhavn. s. D .
35. G r a a e , P rovst, T ranekja r. s. D .
36. G o t t s ch a l ck , D istric ts lcrge, Kjcrteminde. 12te O ctbr.
37. P . W . B e k k c r , v r , P rovst, Soderup. s. D .
38. V i b o r g , v r . , Sogneprcrst, Slagelse. 21de Decbr.
1860.
39. R o t h e , Capita in. 15de Febr.
40. B n l o w , Oberst, Fredericia. s. D .
41. H a s a g e r , S ogneprast, Scrrslev. lOde O ctbr.
42. H a n s e n , Sogneprcrst, Skamby. s. D .
1861.
43. C. F . W e g e n e r , v r . , Conferentsraad, K jo 19de Jan.
benhavn.
183
FraMedleliimerties Napne og Gphosdssted. . hvilkm Tid
indtraadt.
1861.44. H o f m a n ( B a n g ) , S ogneprast, Lunde. 14de M a r ts .
45. W . P e t e r s e n , Grosserer, Odense. s. D .
46. H a s t r u p , A d jun c l, Odense. s. D .
47. S . H . K l a v s e n , Lcrrer, Odense. A p ril.
48. D r e y e r , Cancelliraad, Bogtrykker, Odense. 18. Decbr.
49. ^ S e h e s t e d J u e l , Ritmester, Ravnholt. s. D .
50. * L i n d e g a a r d , Justits raad , Lykkeshvlm. s. D .
1862.
51. H s i e r u p , Prcrst, M id d e lfa rt. 26dc Febr.
52. S e h e s t e d , Hofjagermester, B roho lm . s. D .
53. M o u r i e r , Justitsrd.,Borgem ester,Odense. s. D .
54. G r o v e R a s m u s s e n , Praest. 26de J u n i.
55. J o h . G r u n d t v i g , C a p ita in , Kjobenhavn. s. D .
1865.56. L a n g k i l d e , P ro p rie ta ir , J u u lflo v . 26de Jan .
57. * P e t e r s d o r p h , Greve, Einsidelsborg. s. D .
58. B o l b r o e , Sogneprcrst, S s llinge . s. D .
59. H o h e r - M ü l l e r , Sogneprcrst, K jolstrup. 17de M a i.
60. A . T . B e c k e r , P rofessor, Kjsbenhavn. 29de J u n i.
61. F e i l b e r g , const. Cathechet, Odense. 15de Novbr.
62. S c h r u m , O verauditeur, Byfoged, S vend- s. D .
borg.
63. J u n g e r s e n , P rovst, Skje llerup. s. D .
1866.
64. F a b r i c i u s , Sogneprcrst, D re io . Iste Jan .
65. S c h l e g e l , E ta tsraad , Odense. 31te Jan .
66. K och , EtatSraad, Odense. ! s- D .
184
Nledlemmernes Navne og GpholdsstedFra
hvilken Tid indtraadt.
67. L a n g k i l d e , JustitS raad, B ram strup.
68. W i b e r g , Sogneprcrst, Jordlsse.
69. M s l l e r , v a n ä .^ u r ., Fuldmcrgtig, Odense.
70. D a h l , ConferentSraad, S tifta m tm a n d ,
AarhuuS.
1866.
31te Jan.
s. D .
s. D .
26de Ju n i.
71. C o l d i n g , DistrictSlcrge, Nyborg. s. D .
III.
Forsvuildne Legaler i Odense.A f S tiftsp rovs t D nm gaard .
^ e r er ikke mange B y e r i D a nm a rk , hvor G odgjsren-
heden igjennern slere Aarhnndreder har viist sig i et smukkere
^ys, eller hvor den christelige Barm hjertighed har va^ret mere
;avm ild mod de Fattige og Forladte, end i Odense, og det
har ikke vcrret en erhielt Claöse af Tranlgende, som have vceret
Gsenstand fo r denne Godgjorenhed, men Barm hjcrtigheden
har omfattet ikke mindre de forladte og hjcrlpelose B o rn , end
de afstrldige Gamle. D e t vilde blive en lang Liste, dersom
man vilde optegne alle de adle M crnds og Q vinders Navne,
der fra Reformationen og lige in d til vore Dage have skjamket
inilde Gaver t i l Odense B yes S ko ler og Fattige, og F o r-
tegnelsen vilde tillige bcrre V idnesbyrd om, at der ved S iden
af det christelige og godgjorende S in d har va?ret en ikke ringe
Grad af Beistand hos B yens Borgere. T h i b landt B e l-
gjsrerne trcrffe v i ikke blot Navne paa M am d, der stode paa
Scunfnndets hoiere T r in , og det er oiensynligt, at den M aade,
hvorpaa en stör Deel af de adelige F am ilie r i Fyen va r
knyttet t i l Odense, har t i l fo r t de Fattige i denne B ye ikke
faa milde G aver; men det er ogsaa den jevne og simple
B orger, der har havt Raad t i l at bringe Belgjorenheden
13
186
O ffre , som efter hine T ide rs V ilka a r og Pengeforhold maa
kaldes unstetige. I T idcns Lob cre ikke faa af bisse Navne
gaaede i G lcm m e, og mange Legaler savnes n n , om hvis
O priiidclse der dog forcligge bcstcmte Cfterretninger, og hvis
Virksomhed kan sporcs og forfo lgcs gjennem en kortcrc ekler
längere Aarrackke efter deres S tiftc lse . D e t er saadanne
Navne, som jeg v i l söge at tilbagekalde vcd na'rvcrrcnde B e -
mcrrkninger, der dog v ille komme t i l at indskraenke sig t i l en enkelt
Classe af Legaler, nem lig dem, som have vare t stiftede t i l
Bedste sor Fa ltige og Trcrngende. D e r har hvile t en hel-
digere Skjcbne ovcr de Legaler og D onationcr, som have
vaeret givne t i l S ko l e r n e i Odense, end over dem, som have
vccrct stjankede t i l de F a t t i g e , og atter saa har ib landt bisse
sidste de Legaler, der have vcrret overdragne t i l sarlige B e -
styrelser, undgaaet den storstc Deel a f de Uheld, som have
rammet de Leguter, der blcve bestyrcde a f det egentlige F a t-
tigvasens Adm inistra torer. D e tvende Forudsatninger, ander
hvilke ethvert Legat maa ansecs at vare stiftet af vedkom-
mende G iv e r , og de tilsvarcnde Forpligte lser, som de, der
ovcrtage Legatets Bcstyrclsc, paatage sig, at drage Omsorg
sor, a t Legatets Oicmed ikke nogensindc opgives cller v ilkaar-
ligen tilsidcsattes, og at dcts Formne ikke forspildes, ere ikke
blcvne opfyldte vcd en stör Deel af de Legaler, der i det
syttende og attende Aarhundrcde bleve oprettede t i l Bedste sor
Fattige i Odense, og som blcve stillede undcr den T id s
Fattig-Jnspectcurers Baretcrgt. D e r ligger heri en Lardom
og Advarscl med Hensyn t i l den cllers i andre Henscender
onflclige Sam m endragning af de forstjcllige Legaler og V e l-
gjorenhedsanstalter i samnic B y nnder een samlet Bestyrelse.
E n saadan fcrllcds Bestyrelse vilde unegteligen med storre
Sikkerhed kunne fordele Understottelsen lige lig mellem de
187
T rangcnde, naar disses V ilka a r og T ra n g kom under B e -
dommclse af de samme Personer; men paa den anden S id e
vilde'd isse velgjorcnde Anstalter under nheldige O m stand ig-
hcdcr alle tilsamnien vcrre udsatte fo r den Fare , der cllers
maaskee k»n vilde have truc t en enkclt a f dem. D e gamle
Legaler cre forsvundne, ikke blot fo rd i man har givet Pcngcne
en anden Anvendelse, end den, h v o rtil de oprindelig vare be-
stemte af G ivcrne, men ogsaa dcrved, at Pcngcne fo r en Deel
ere gaacde labte ved en m indre god Bestyrelse. A t man fra -
veg Legalernes oprindelige D icnied laa fra Begyndelsen a f
narmcst deri, a t da flere Legaler med et beflaggtet F orm aa l
varc overgiviic t i l de samme M a n d s Bestyrelse, saa ansaaeS
dct ikke fornodcnt a t holde cthvcrt Legat sarskilt fo r sig, men
man uddecltc dem nnder Eet og i Forening med andre
M id lc r af lignende A rt, der ogsaa kom de trangcnde H u u s -
arme tilgode. D e l var saaledes a lm indelig B ru g , a t T a v l e -
p c n g c n e , som indsamledes i B yens K irker, og M i k k e l s -
d a g s o f f e r e t af alle 3 Sogne floges sammen med L c g a t -
r e n l e r n e , og uddeeltcs i Forening med disse t i l Hunsarm e
hver J n u l, saavidt de künde rcrkke. Ved denne S am m cn-
smcltning i Uddelingen, der ogsaa mcdforte en S am m cn-
dragning i RegnskabSforelscn, gik det enkelte Legat som saa-
dant tabt, og blcv kun tilstede med f i t B e lob i Legalernes
fa lleds Capita lfvrm ue, og G iverens N a v n , der ikke vedblev
at vare knyttet t i l den oprindelige sarlige C ap ita l, gik paa
denne M ande ogsaa tabt. F o r de Trangcnde, som skulde nyde
Lcgatct, var dette af m indre B c tydn ing , da disse Legaler dog
alle havde samme Form aa l, og saalange dette ikke forrykkedes,
eller Sum m en formindskedes, va r det forsaavidt ligcgy ld ig t,
om det enkelte Legats Rente uddeeltcs sarskilt, eller i F o r
ening med Renten af andre ligeartede Legater. M e n
13*
188
Sagen fik, som v i ville faae at fee, siden sin störe B e tyd -
n ing , forsaavidt som dette dar den ncrrmeste Foranledning t i l ,
at samtlige disse Capita ler skiftede Karaktcr, og gik over t i l
det egentlige Fattigvcrsen. M a n v i l im id le rtid tage fe il, der-
som inan troer endnu at kunue finde alle disse gamle fo r-
svundne Legaters Capita ler i den Capita lform ue, der fo r
T iden eies af Odense B yes Fattigvcrsen. Tenne Formue
vilde have vcrret meget starre, dersom den ikke i det attende
Aarhundrcde havde lid t betydelige Tab vcd M agistralenS
Uvederhaftighed; men mcdens Tabet i og fo r sig ilke var
ringe, saa blev det fo r det enlelte Legats C apita l, der var
indbefattet i den samlede S n m , af mindre B e tydn ing, og ved
H jc rlp af den Fornlne, som Odense Fattigvcrsen endnu eier,
vilde de fleste af de forsvundne Legaler kunne lade sig restituere.
I Odense Raadstueö A rk iv findes 3 Legatprotocoller i
Pergamcntbind. Den oldste begynder med Aaret 1634, „da
H a n s N i e l s e n * ) annammede Borgermcsters B es tillin g ."
P ro toko llen , der kaldes „de f a l t i g e H u u s a r m e s B o g " ^
indeholder en Fortegnelse over de R e n t e p e n g c , som af
ndcstaacnde C apita ler indkom og toges t i l J n d tlrg t fo r de
Huusarm e, ligeledes en Fortegnelse over hvad der var ind-
kommen i Aarets Lob af T a v l e p e n g e n e i Byens K irker,
og hvad M i k k e l s d a g s o f f e r e t havde indbragt. A f disse
K ilde r havde de Huusarm e i Aaret 1635 i A lt en Jndtcrgt
a f 238 S le tte -T a le r 42 S k il lin g . Sam m e A ar havde det
egentlige Falügvcrsen en Jndtcrgt af 907 S l. - T a le r 7 S k il . ,
"*) Det Epitoplnum, som seeS poo den nederste Pille i Set. Knuds K irr er opsot over Borgermester HnnS Nielsen (Cdnlendrnn) og donö Hustrn Moren Pon Sdalter; i den tilhorende Grav i Kirkenö Gulv ligger ogsaa Biskop Niels Bang med stn Hustru Anna Hans da tter, som var en Datter as Borgermester Hans Nielsen.
189
der var indkommen deels a f Indvaanernes udlovede (paa-
ligncde) B id ra g , dccls a f Blokkene i Kirkerne og declS
som Nenter a f C ap ita le r, der vare de Faltige tilhorende.
Den sidstc Legatprotocol flu tte r med Aaret 1681. I bette
A a r var M ikkelsdagsofferct, der i 1634 hnvde udgjort om-
trent 62 D a le r, sjunken ned t i l 4 R d. 4 M k . i alle 3 K irker,
og Tavlcpengenc, der i 1634 havde indbragt de Huusarm e
o in tr. 77 D a le r , belob sig nu kun t i l 20 Rd. D crim od
vare Renterne i M cllem tiden stegne ved de tilkomne Legaler.
Uddcliiigen af Lcgatpcngcne t i l de Huusarm e stete cen-
gang om Aaret, i A lm indclighcd 2 Dage fo r Iu lc n , og foregik
paa Raadstueu i Overvarclse af Borgcrmcslercn, Naadmandenc
og Sogueprasterne; og vcd Uddclingen fees den forstjellige
Karaktcr a f de saminenslaaede og uddeelte Penge ikke at have
vare t ladet ude af B e trag tn ing . E n Deel a f den samlede
S u m , der vcl omtrent künde svare t i l de egentlige L e g a t -
r e n t e r , er forlods uddeclt i storre P o rtione r t i l strrlige
Drängende, der ere vedblevne det ene A a r efter det andct at
oppcbcrre kenne Understottelse om endog med fo rs tjc llig t B e lob
i de cnkclte A a r. Derefter er den ovrige Deel af AaretS
Jndtcrgtcr fordcclt, efter Sogncne, t i l et megct stört A n ta l
F a ltige , der inddclcs i 3 Classcr, efter S torre lsen af P o r-
tionerne, som gaae fra 1 Nd. t i l 2 M a rk . D e egentlige
Legatportioner, hvis A n ta l sjeldcnt overstiger 1 0 , ere storre;
det om trcntlige B elob er 3 D a le r , der dog i flere T ilfc rlde
kan overstrides endog bctydeligt. SaaledeS har.»H err Jespcr"
i Aaret 1635 faeet 15 D a le r. O g ligesom de Personer, der
have nydt denne Understottelse, allerede ved Gavens Storre lse
ere loftcde op over den störe Mcrngde af Fa ltige, som ved
sanime Uddeling ere blevne betankte, saalcdes fremgaaer det
ogsaa af selve Navnefortegnelsen, at de fleste af dem have
190
vcrret Mennester, der tid ligcre hnvde kjendt bedre L ivsvilkaar.
V i trcrffe saaledes (1647) H e rrJe sp e r, H e rr Hans Mogcnsen,
H e rr Christophe^ Edell Orgemestcrs o. f l. , (i 1666) M aren
f l. Borgerm estcr H ans N ielsens, Else fl. Jespers, Karen
W ichmands (forhen Raadmand) o. f l. lignende Navne.
D e l aarlige Regnstab fo r L e g a t e r n e er fo r t as en
Borgerm ester; Regnstabsforclsen fo r det a l m i n d e l i g e F a l
t i g Vasen har vccret betroet t i l Een af Naadmandene.
Regnstabcrne have vare t forte aldelcs nafhangige af Hinanden,
vg begges C apitn ler ere holdte hver fo r sig. M e n der har
alligevel fnndet en indre Forbindelse S ted mellem begge,
soin har vcrret t i l T ab fo r Legaterne. N aar Fattigkasscns
Jn d ta g te r ikke künde strcrkke t i l at bestride den ugcntlige Ud-
deling t i l de F a ttige , som fandt S ted vm Fredagcn i S et.
Kunds Kirke, saa laante man af Legaterncs Kasse, hvis B e -
ho ldning forst stulde bruges ved Ju lcn , og det kan ikke sporeS,
a t bisse fvrstndte S um m er nogensinde igjen ere tilbagebetalte.
Ester 1659 aftog Fattigkasscns Jnd tag te r iscrr bctydeligt, da
den aarlige Adelst a f fr iv illig e B id ra g fra B yens Jn d -
vaanerc aldelcs ophorte; man maatte lade mnnge Fredage
gaae fo rb i »den U ddeling, og man indskrcrnkede sig da ikke
längere t i l at tage F v rflu d hvs Legaterne as de i Behold
varende Rentepenge, men flere C a p i t a l e r , som efter dereS
Oprindelse tilhorte Legaterne, overfortes ligefrem t i l Fattigvasenet
og indlemmedes i dettes Formue. M en om ogsaa paa den
M aade Legaterne indskrankedes, saa vedblev der dog in d t il
Udgangen a f Aarhundredet endnn at bestaae en sarlig Legatformue,
hv is Udbylte kom Huusarm e tilgode «den nogen Forbindelse
med det egentlige Fattigvasen; det var forst i Begyndelsen af det
attende Aarhnndrede, at den hele Legatformue gik over t i l og
gik op i det alm indelige Fattigvasen, og den er ikke senere
191
bleven udsondret derfra. O g vel forsvandt ikke selve C a p i-
talcrnc paa den Maade, men de forsvandt fo r de Perforier,
fo r hvilkc den aarlige Rente eftcr G ivcrnes V il l ie var be-
stemt, fo rd i disse Perforier cfter dcrcs L ivsforho lde cnten ikke
vildc etter ikke künde gaae ind under dct cgentlige F a lt ig --
vasenö Fvrsorgelse.
D en narmeste Foran lcdning t i l denne Jnddragning af
Legatcapitalerne under dct alm indclige Fattigvasen gav F o r -
v r d n i n g e n a f 24 . S e p t . 1 7 0 8 om Fattigvasenets J n d -
retning i Kjobstaderne i Danm ark. Denne Forordn ing, ved
hvilken Sogneprasten ved Kjobstadcns Hovedkirke, E t a f M a g i-
stratenS Mcdlem m er, og 2 etter flere Borgere beskikkedes t i l de
F a l t i g e s J n s p c c t c u r e r i Kjobstaderne, soreflrev, a tforsaa-
v id t dct, der var givet t i l de Faltige, ikke maatte vare tilstrakkc-
lig t, skulde dct M anglcnde tilvciebringcs enten ved fr iv illig e E i
drag, hvorsor Enhver künde tegne sig, etter ved P aa lag a f
M agistraten paa de „u v illig e Jndvaancre". D e Faltiges
Jnspectenrer iOdense gjorde ingen Forskjel paa de Capita ler, som
eicdcs af Fattigvasenct, og dem, som tilhorte de Huusarm e, og idet
de ikke toge noget Hensyn t i l Capitaternes Oprindelse og B e -
stemmclse, flöge de alle Capitalerne sammen, og toge den sam-
lede Rente t i l J n d ta g t fo r Fattigvasenct, fo r paa den Maade
at kunne formindske de paaligncdc B id ra g fra B yens B o r
gere. S o m Folge heraf ere de flcste Legaler, der vare a ldre
end 1708, nu forsvundne, og ere med dereS Capita ler kun
tilstede i Fattigvasencts samlede Formue. D e l er kun de
Legaler, over hvilke M agistra ten fo r 1708 ingen Raadighed
havde, der havc undgaaet denne Skjebne. F o r denne deres
Fremgangsmaade gjore Borgermcster og Naadm and Rede i
en Foreslilling af 9. A p r i l 1719 t i l S tiftsbefa lingsm anden
og Biskoppen over FyenS S t i f t , der findes blandt F a lt ig -
192
voesenets Docum entcr i B ispcarkive t; det hedder her: „A nno
1708, den 24. S cp tb r. udgik den kongclige B c fa ling om de
Fattiges U nderho ldn irg , og eftcr hoistbcmeldte B e fa lings
T ilh o ld have v i s i d c n den T i d samlct alle de Faltiges
Rentcr i ccn Classe og dercfter dem uddcelt, saavidt de have
kunnet tilstrcrlke." M e n de erkläre sig derhos v illige t i l at
rette sig cfter, hvad anden Anordn ing det maatte behage
S tiftsavrigheden at gjore, „forsaavid t de Capita ler angaaer,
soin tillig e staacr nnder Biskvppcns D ircc tio n ." V i skulle
siden see, hvilken Foranstaltn ing Stiftsovrighedcden tras t i l
at rcslitucre et cnkclt af Legatcrne, mcn incd Undtagelse
heraf indstrcrnkcde det, som Stiftsavrigheden udrcttede, sig t il,
a t der foretoges en T rcdeling af den falleds Capitalmasse,
der udsondredes i
a) C ants lcr F r i i s e s L e g a t mcd en C ap ita l a f 3655 Rd.
d) F r e d a g s F a l t i g e s C apita lcr 4395 N d. 2 M k .
c) J n l e - F a l t i g e s og H u u s a r m e s Capita ler 2250 Rd.
4 M k . 2 ß.
M cd bisse S um m er ere de 3 Classer a f C apita lcr der-
efter vpforte i Rcgnskabet fo r 1719, og dcnne Angivclse stcm-
mer ogsaa mcd en t i l S tiftsovrighcden samine A ar indgiven
S pcc ifica tion oder Sdcnse B yes Faltiges Capitaler. ( I
B ispcark.) Specificationcn anforer vel fo r cnhvcr Classe de
enkelte O b liga tione r mcd Dcbitorernes Navne, men den ud-
viser ikke, hvilken Oprindelse den enkelte Capita l har havt,
ellcr fra hvilkct Legat den stammer. Dctte lader sig kun ud-
ftndc vcd at eftersoge og paavise, hvilke Capitaler de H u u s -
arme fo r 1708 vare Eiere af, og hvilke Legaler der saaledcs
ere med deres Form ue gaaede ind i den faeüeds C ap ita l-
M asse i bette A a r.
D e r künde vare G rund t i l a t formode, at ved den i
193
Aaret 1719 stete Udsondring af de Ju le -F a ttiges Capita ler
fra den svrige Capitalinasse, maatte Renten af denne Formue
vcrre kommen de Hunsarm c igjcn tilgode. Dette er dog ikke
T ilfcrldet. D e t er kun i Negnstabct, at denne Adskillelse af
de 2 A rie r a f Capitalcr er fastholdt; men de Huusarme have
ikke nydt godt af den. Rentcrne af de Ju le -F a ttiges C a p i
taler crc ligesaavcl fiydte ind i Fattigkassen som af de F re -
dags-Faltiges Capita ler, vg saaledes blev det S k r id t, der fra
S tiftsovrighedens S id e i 1719 foretoges i de gamle Legaters
Interesse, »den V irkn in g og »den N ytte fo r de Hnusarme.
— I Fattigvcrscncts Negnstaber fra 1720 t i l 1749 findes
dereftcr Capitalernc sondrcde i bisse 2 Classer, men med
Aaret 1750 forsvindcr S ondringcn . M ed dette A a r er igjen
A lt flaaet sammen i een Masse og fra den T id af have de
Faltiges og de Hnusarmes Capita ler vcrret nadskiltc og uad-
stillelige. D e t var vcd samme T idspunkt, m id t i forrige
Aarhundrcde, at den störe Forsommelighcd, som i längere
T id havde fundct S ted i Bestyrelsen af Fattigvoefenet, mcd-
forte et betydeligt T ab af Capita ler, der vare de Faltige t i l -
hsrende. H vo r stört dette Tab var, v i l finde sin F ork la ring
ved Cantslcr Friises störe Legat. E t Gode mcdforte dog den a f
S tiftsovrigheden i Aaret 1719 bevirkede Classification af de
Faltiges C apita ler; th i da saaledes Fortcgnelsen over F a ttig -
vcrsenetö Capita ler var afsluttet med bestemte S u m m e r, saa
bleve de Donationer, som scncre tilflvde Fa ltige og H n u s
arme, holdte fo r sig uden at gaae ind i den tid ligere C a p ita l-
Masse, og saaledes ere de fleste a f de Legaler, der ere t i l -
komne efter 1719, endnu i Behold.
194
1. Lantsltr ChnlNan Friiscs Legat paa 50V Nd.
B la n d t de Faltiges Velgjorere i Odense i det sytlende
Aarhundrede indtager Cantsler C h r i s t i a n F r i i s t i l K ra -
gerup*) den forste P lads. D e t crldste af 3 af Ham stiftede
Legater t i l Bedste fo r Hnusarme i Odense er det ovenncrvnte
paa 500 R d. Fundatsen fo r dette Legat er udstedt fra K jo-
benhavn d. 30. A p r i l 1626, og findes hos Hofm an V I , 281.
E n A fskrift af Fundatsen er in d fo rt bag i den celdste Legat-
protocol i Raadstuens A rkiv. O m Legatets Oiemed og B e-
styrelse bestemmer Fundatsen saaledes: „G n d den Almwgtigste
t i l W re og Christi Lemmer, bcsonderligen r e t t e H n u s a r m e
og E n k e r med d e r e s s ä t t i g e f a d e r l o s e B o r n , eller
ogsaa andre meget syge og skrobclige Mennesker i Odense t i l
H jcrlp og Husualelse haver jeg givet 500 gode entende D a le r,
som a ltid skulle ndscrttcs af Borgermester og Raad samme-
steds imod noiagtig F ork la ring og U n d e rp a n t,--------- saa at
*) Christian F r i is , eller som Hans Navn strives i Hans Gravskrist i klnrm. örn,. l l S . 177: Christen F r iis , var Herre til Krag erup, Danmarks Nigeü Naad, Cantsler og StiftsdesalingS- mand over Fyens Stift. Fodt 4. Nov. l581, dod 1. Oct. 1639. De Friisers S ta m ta le r sindes hos Hofman I. 1'om. S . 39. Derefter horte Cantsler Clir. Friis til den Slcrgt, som nedstammede fra Jorgen F r iis . til Odden; Hans Bedstefader var en Broder til Bistop Jörgen Friis i Viborg. Den anden Green as de FriiserS Slcrgt er den, som havde Heöselager til Familiescrde, og as hvilken Cantsler Johannes F r iis er bleven meest bekjendt. Den tredie Asdeling as Slcrgten nedleder sit Udspring gjennem N ie ls F r iis t i l Vadskjcergaard (dod 1528). Ved Mogens F r i is , Geheinreraad og StistüdesalingSmand over AarhuuS Stift, den forste Greve af Friisendorg, kni)ttede den sit Navn til dette GrevstabS Be- siddelse. Mogens Friis, hvis Gravskrist ansoreS i L1»rw. äan. 1 low. S . 107, dode den 9. Juni 1675.
195
den aarlige Rente deraf, 30 gode D a le r* ) , aarligen b liver
saaledes oppebaaren og udstiftet, som det allerbedst kan syneS
t i l G uds W re af Sogneprcrsterne og deres M edtjenere--------
og det en D ag ellcr noget fo r Allehclgensdag."
I et egenha'ndigt underskrevet Revers — uden D a tu m
— tilftode O t t o K n u d s e n og J o r g e n M o g e n s e n , B o r -
germestre i Odense, J o r g e n M u l e , H a n s S o m m e r ,
H a n s B r u n , F r e d e r i k A m e r s b a k og P e d e r N i e l s e n ,
Raadmcrnd sammesteds, og gjorde v itte r lig t fo r alle deres
Efterkommere, a l eftersom crrlig og velbyrdig M au d , H e rr
Christen F r i is t i l Kragernp, N idder, Kongl. Majestcets Can-
celler og Danm arks N iges Naad havde givet fem hundrede
gode enkende D a le r t i l fa ltige H uusarm e, saa havde de an-
nammet sanune 500 D a le r t i l dem paa Raadhuset, at udscrtte
dem ilnod god noiagtig F o rv a rin g , at Renten deraf aarligen
fo r M a r t in i künde udgives t i l Prirsterne i Odense fo r at udskiftes;
og forpligtede de sig t i l at holde saadant fast og nbrodeligen.
(Docum . i Bispearkivet bl. Fattigvcrs. P ap ire r.)
Capitalen indestod hos CantslerenS B roder, N i e l s F r i i s
t i l K rastrnp, der allerede S e t. M ikkelsdag 1625 havde ud-
stedt sit G jcrldsbeviis t i l Borgermester og Raad i Odense fo r
denne S u m „a f 500 Rgsd. in speeie, sorn Hans kjccre
B roder H e rr Cantslcren havde givet t i l fa ltige Huusarm e i
Odense." (Legatpr. N r . 1.) Renten er derefter tagen t i l
*) Nagtet Christian den TredieS Receö, fra Kolding 1558, 66 Art. havde forordnet, at der ei maatte tages höiere Nenter end 5 Rd. af Hundrede, vedblev den scedvanlige Rente dog at vrre 6 pro 6euto, hvilket ogsaa fit Lovens Stadscestelse. (D. L. 5 - 1 4 —5). Christian den FemteS Forord. as 19. Iu li1695 nedsatte Renten til 5 pro 6eal.o, der var den gjceldende Nentesod ittdtil Forord. af 17. MartS 1751 gav Tilladelse til at udscette offentlige Midler til 4 pro Oeat.
196
Jndtcegt i Legatprotocollen med 45 S lc tte D a lc r , nnder Navn
as Velb. N ie ls Friises Rentepengc, in d til Aaret 1640, i hvilket
A a r N ie ls Friises A r v i n g e r ere opforte som Legatets S k y ld -
nere. F ra dein er Capitalcn i de n«ste A a r gaaet ovcr t i l
Raadmand E r i k J o r g e n s e u i Odense, der udstedte O b li
gation fo r samme, dateret Odense S t . M ikkelsdag 1646.
Under E rik Jorgensens N avn opforcs derefter Renten, 45
S l . D a l. , in d til 1658. I de ncrstpaafslgcnde A a r er ingen
Rente kommen Legaterne tilgodc af denne C apita l, men E rik
Jorgensens A r v i n g e r opsores i 1660 at staae t i l Rest med
1 A ars Rentepengc. Renten udcblev af denne C apita l, som
a f flere andre Legatcrs Penge, i Krigsaarene, og forst i 1663
konimer dette Legats C ap ita l igjcn frem med sin Rente i
Legatprotocollen. I dette A a r har F ru E l s e P a r s b e r g
betalt 2 A a rs Rente fra 11. J u n i 1661 t i l 11. J u n i 1663
med 108 S l . D a le r. Capitalen Var nemlig ved de i M e l-
lemtidcn oplagte Renter voxet t i l 600 R igsda lcr. 1672 er
Capita lcn overfort t ilG e n e ra lk r ig s c o m m is s a irO tto P o v is c h ,
der endnu i 1678 har betalt dens Rente t i l Legaterne med
36 R igsda lcr. Derefter er Renten udebleven, og ved Aaret
1681, med hvilket A a r Legat-Protocollen N r . 3 slutter, an-
fores som Rcstance: „H e rr O tto Povisch trc A ars Renter a f
600 R d ., fra d. 11. J u n i 1678 t i l 11. J u n i 1681: Penge:
108 R d ." — O t t o P o v i s c h , der ved G ifte rm aa l med
Christopher Parsbergs eneste D a tie r var bleven E ie r af F r h -
d e n d a l G aard og G ods i S jc rlland , dode 1681 , og ved
Hans D o d gik Hans B o t i l Concnrs mellem Creditorerne.
D e Fa ltige bleve holdte skadcslose, og deres Tilgodehavcnde
udbctalt med den fulde S u m af 600 R d. Capitalen er der-
rfte r g jo rt frugtbringende ved at indscrttes i den k o n g e l i g e
K a s s e , i hvilken ligeledes en Deel flere Legatpenge, der vare
197
undcr M agistra ten^ Bestyrelse, paa samme T id indstsdcS.
A f Cantsler FriiseS starre Legat indestod saaledes 1600 R d.
og af O r. O ln f Jacobsens Legat 300 R d. — F o r denne
sidste S u m og fo r nerrverrende Legats C ap ita l a f 600 R d .
lod Köngen under 13. M a i 1689 udlcrgge K o n g e t i e n d e n
a f G l o e s l u n d e S o g » pa a L o l l a n d . Ester 10 AarS
F o rlob blcv denne Tiende igjcn afhanidet t i l C a n c e l l i r a a d
H a n s D a n i e l A h l e f e l d t t i l Baadesgaard, der laa i samme
S ogn og efter Krige» var bleven oprcttet 1660 af 2 a f-
brcendte Landsbycrs Jordcr, fo r en 5kjobcsnm af 1751 Rd.
6 ß. D en Deel, som af denne S u m knnde tilfa lde C antsler
Friises her omhandlcde Legat, belob sig t i l 1175 Rd. 4 M k .
2 ß., fo r hvilken S u m ogsaa ovenncrvnte K jober under 12.
Novbr. 1699 har udstedt O b liga tion t i l Legatet, og fo r hvilken
G ja ld Han endnu staacr opfort i Fortegiielserne a f 1710 og
af 1723 over de Faltiges Capita lcr.
I Bcgyndclsen af det attende Aarhundrede deelte dette
Legat Skjcbne mcd de andre Legaler, der stode under M a g i-
stratens Bestyrelse, og blev mcd dem inddraget i det alm inde-
lige Fattigvascns Fallcskasse; den S u m , som de t te L e g a t
t i l s k o d , v a r , e f t e r h v a d o v c n f o r er f o r k l a r c t , 1 1 7 5
Rd . 4 M k . 2 ß., der saaledes ved at indgaae ib landt F a ttig -
vasenets M id ie r unddrogcs dcres oprindclige Oiemcd og B e -
stcninielsc.
2. Cantsirr Friises Legat paa lOV Daler.
F or denne Gave t i l fa ltige Huusarm e i Odense haveS
ingcn Fundats, nien i den erlöste Legatprotocol i Raadslue-
Arkivet sindcs ind fo rt en af Guldsmcd og B orge r i Odense
J a c o b C h r i s t e n s e n den 28. Decbr. 1630 ndstedt F o r-
strivn ing, hvori Han g jor v itte r lig t „a t have af Herderlig og
198
H o ilc rrd M a n d M . J a c o b S p e r l i n g , Guds O rd s T je n e r
og Sogneprcrst t i l S c t. Knuds Kirke her i B yen , annammet
Eet Hundrede cui renv D a le r , hver D a le r t i l 80 S k il lin g
D anste*), som er det H u n d r e d e D a l e r , a r l i g og v e l -
b y r d i g e M a n d H e r r C h r i s t i a n F r i i s t i l K r a g e r u p ,
N idder, Kongl. M a j. Canceler, Danm arks Niges Naad og
Befa lingsm and udi S c t. Knuds Kloster, de s ä t t i g e H u u s -
a r m e he r ud i O d e n s e f o r c r r e l og paa Rente pe rpo tuere t
Hauer, og Sogneprcrsten t i l S c t. Knuds Kirke velbemeldte
H e rr Jacob S p e rlin g , som nu er, saa og de herefter kom
mendes vorder, a ltid sknl have udi Forva ltn ing , Renten deraf
aarligcn t i l forbemeldte de Faltige nodtorftigen at uddele.
Hvilke forstrevne E t hundrede cu rrcu t D a le r, med-sex c u r
ren t D a le r E t A ars Rente, jeg fornwvute Jacob Christensen
bepligter m ig og mine A rv in ge r, E n fo r A lle og A lle fo r
E n , ved vores gode Troe, W re og Love, redeligen og vel at
erlcrgge t i l velbemeldte M . Jacob S p e rlin g eller h a n sE fte r-
kommere, Soaneprcrster t i l S c t. Knuds Kirke, efter denne
D a gs D a to E t A a r, med gode, rede Penge og ingen anden
Bahre, stadeslos i alle M a a d e r............. O g pan det be-
meldte M . Jacob S p e r lin g * * ) eller Hans Efterkommere,
Sognepra'ster t i l S c t. Knuds Kirke, paa de Faltiges Pegne
desbedre forstrevne Hovedstoel og Rente kan vare forsikkret,
haver jeg forntrvn te Jacob Christensen fo r m ig og mine
*) Ten gamle Taler, til 64 Skilling, eller 4 Mark, var ved Forordn. af 16. Nov. 1619, gaaet over til Talere til 80 Skilling, men vedblev ligefuldt at holde sig i Brng under Navn af „Slette Daler". Ved Eiden heraf regnedes ogsaa efter Nigsdalere ia sxevie. der ifl. en Frdn. af 1629 indeholdt 96 Skilling.
**) Magister Jacob Sperling var Sogneprcest ved Sct Knuds Kirke i 30 Aar fra 1628 til 1608. Hans Grav er i den sondre Gang r Sct. Knuds Kirke, lige ved Opgangen til Prcedikestolen. HanS Gravstrist aufsres hos Mumme: St. Knuds Kirke S . 178.
199
A rv inge r t i l T roe Hefter (?) og F orlover stillet m in kjcere
Svoger, crrlig M a n d Laurids Gregcrsen, Guldsmed, B o rge r
her sammestcds."
C apita l og Rente var vel ovcrgivcn, som denne F o r-
skrivniiig udviscr, alcne t i l S e t. Knuds Sogncprwstcs Omsorg
og U ddcling; alligevel er Capitalen stillet sammen med de andre
Legater, som havdes af ligncnde A rt, og i hv is Uddcling og
F orva ltn ing Borgermestcr og Raad toge D ee l; men dcrved
kom Legatet ogsaa scnere t i l at dcle Skjcbne med de andre
Legater, der vare henlagte under M agistratens Naadighcd.
I Legatprotocollen er J a c o b C h r i s t e u s e n s Rcntcpcnge
tagne t i l Jndtcrgt med 6 S l . D a le r, og cster Hans D o d er
Renten betalt a f Hans A rv inge r 1640 , og siden af Een af
dem, A b e l , sal. Mester Jenscs. I en „ E x t r a c t og F o r-
klaring paa de Faltiges og Hunsarm es Pcnge fo r Aaret fra
P h ilip p i Jacob! D a g 1650 t i l P h ilip p ! Jacobi D a g 1 6 51 ",
som findes blandt Fattigvocsenets Regnskaber i Bispearkivet,
er denne Capita l an fo rt blandt de Capita ler, hv is Renter vm
J u l c n uddeeltes t i l H uusarm e, og det er bemerket, at
Capitalen ved oplagte Renter var voxct t i l 100 N d lr , fra de
100 Courant D a le r, som S a l. H e rr Cantöler Christian F r i is
havde givct t i l Hunsarm e her i B yen . Pcngene indestode
den Gang hos A r v i n g e r n c e f t e r E i t e r B i l d e t i l H v id -
kilde og Natkcbollc, hvis O b liga tion fo r Capitalen, 100 R ig s -
dalcr, er ndstcdt fra Nalkebolle den 22. Fcbr. 1645 og findes i
Legatprotocollen N r . 2 i Odense Raadstucarkiv. E ile r B ild e
dsde1649, og Gjcrlden ovcrgik dercfter t i l Hans S voger F a l k
G j o e , Hovmcstcr paa S oroc Academic, der ved f i t G ifte r-
maal med E ile r B ild e s B roke rs , M a r c u s B i l d e s , D a tte r,
K a r e n B i l d e , blev E ie r a f Nakkcbollc og H vidk ilde , og
som allerede i Forveien var de Hunsarm es S ky ldne r fo r
200
100 N d lr . som Han selv havde givct t i l Fattige i Odense, og
hvo rfo r Han havde givct sin Forskrivn iiig af 10. M a i 1634.
Renten as denne sidste S u m blev betalt A a r cfter A a r af
Fa lk G joe saa tauige Han lcvcde, og eftcr Hans D v d (1653)
a f Hans Enke. A f E ile r B ild e s G ja ld derimod ndcblcv
Renten nldcles, og i 1661 vare bcgge Capita ler mcd paa-
dragne Renter voxede op t i l 258 N gd l. 4 M k.. fo r hvilken
S u m F a l k G j o e s A r v i n g e r i dette A a r anforcs iL c g a t-
protocollen som de Huusarm es D cb itorer. D isse nagtcde
at ancrkjendc G ja lden , fo r hvilken der i E ile r B ild e s gamle
G ja ld sb rcv ikkc var givct noget P a u l i Nakkebolle. Pcngene
niaatte indsogcs ved Netten, og da G ja ldsbrevct indeholdt
den Forsikkring, a t E ile r B ild e bepligtede sig og sine A r -
v ingcr, ved Hans adelige W re, godc T roe og Love rcdeligen
og vcl at bctnle Mesler Jacob S pe rlin g det 100 N gd l. in
speeia, som Han havde lovet og forstrakt Ham: saa bleve
Falk G joes A rv inge r ved en Hoicstcretsdom i Aaret 1672
tilp lig tcde at betale baade C apita l og alle paadragne Renter.
Dette ftecle forst 3 A a r cfter, da Falk G joes S o fte r, Jom fru
A n n e G j o e , lod de» gamle G j a l d : 258 Nd. 4 M k . mcd
en Deel af de paadragne Renter omskrivc t i l ny G ja ld a f
300 R gd., som stulde forrcntcs med 6 pEt., og udbctalte
den ovrige Rcstanee mcd 36 Rgd. 2 M k . (F or de 300 N d.
udgav hun O b liga tion , datcret Julcaftcn 1675, og last ved
Fycns Landsthing d. 9. Febr. 1676.) Anne G joe har dcr-
cfler betalt den aarlige Rente mcd 18 Rgd. in d t il 1680.
I dette A a r er Capitalen bleuen ndbctalt, og er gaaet over
t i l 2 andre D cb ito re r, ncm lig mcd 200 Rgd. t i l Naadmand
J o r g e n B a r c h Hausen i Odense, Hcrredsfoged i Lunde og
S kam H erred, og med 100 Rgd. t i l Landsdomuier O t t o
201
R i s b r i c h . * ) Dermed vare Legatets Penge gaaede over fra
S t . Knuds Sogneprcrst t i l M ag is tra ten ; den 25. S ep t. 1694
ndstedte Raadmand i Odense N i e l s L a u r i t z c n G o r m sin
O b liga tion fo r den Deel a f Capitalen, som havde staaet hos
O tto R isbrich, og g jor deri v ittc r lig t, „a t vwre skyldig t i l
B o r g e r m e s t c r og R a a d , paa de Faltiges Vegne, som her
i Staden om Ju lcn givcs Alm isse, nemlig C ap ita l lOO N gsd .
god, grov, gangbar M y n t , som t ilfo rn stod paa Rente hos
S l . Landsdommer O tto R isbrich, og er tilvoxen af 100
courant D a le r, S l . H e rr Cantsler Christian F r i is t i l Fa ltige
givet havcr, og 100 Rgd., S l . Velbaarne Falk G joe ogsaa
gav, og som med efterstaaende Rente blev t i l 300 Rgd., og
de andre 200 Rgd. at staae paa Rente hos Jorgen B arch
hansen her ib idem ." (O bligationen er in d fo rt i Pantebogen
for dette A a r i Raadstuearkivet.) Legatets C a p ita l paa 300
Rgd. var saaledes i B cho ld »cd Aarhnndredets Udgang. D en
gik i Begyndelsen af det nceste Aarhundrede ind i den
fcrlleds Fattigkassc.
3. Lantslrr Christian Friifes Legat til Ol og Srod til faltige Luker og Sllolebor».
T i l det angivne Dicmed gäv Cantsler C h r i s t i a n F r i i s
tvende Capita ler, der i Forening udgjorde det ncrvnte Legat;
1637 fljcrnkede Han 1335 R igsda le r og Aaret efter 1600
Rgsd., saa at det samlede Legats C ap ita l belob sig t i l 2935
Rgsd. Fundatserne, der haves i B ispearkivet, ere ndstedte
fra Set. Knuds Kloster i Odense, i Cantslerens og Hans
*) Landsdommer Otto Nisbrich var en Ssn af Borgermester i Odense, Thomas Broder RiSdrich. FamilienS Begravelseösted er i Hoved- gangen i Sct. Knuds Kirke. Deres Gravskrister anspres hoS Mumme: St. Knuds Kirke i Odense. S . 222.
14
202
H ustrues, F ru B a r b a r a W i t t o r f f t i l Engestvfft, heiides
N a vn , der begge have underskrevet, og ere daterede den forste
den 27. O ct. 1637, og den andcn den 28. O ct. 1638. De
ere begge aldeles ordlydende, med Undtagelse a f Pengesum-
mens S tsrrc lsc , og Enkerncs og Bornenes A n ta l. A fflr ifte n
hos H ofm an (Tom . V . 127 flg .) er ikke uden F e il, og derfor
anfores her Fundatsernes Hovedstykke.
„Jeg C h r i s t e n F r i i s t i l K ragerup, R idde r, kjendes
og hermed g js r v itte rlig fo r m ig og mine A rv inge r, at jeg
med m in kjoere H u s tru , W rlig e og Velb. F rue , F ru B a r
b a r a W i t t o r f f t i l E ngestv fft, G nd Almoegtigste t i l 8Ere
og Hans Lemmer, mine sättige Medchristne t i l Husvalelse
haver funderet og stiftet t i l s ä t t i g e E n k e r og f a d e r l s s e
B o r n u d i O d e n s e 1335 (1600) R igsda ler, som B o r g e r
m es t e r og R a a d sammesteds, samt to lv Borgere paa den
ganske ByeS Vegne, have annammet, efter den Revers, de
derpaa udgivet have, og findeS hos Bispen i Odense blandt
S t if te ts B reve nedlagt og forvaret. O g fkal fornoevnte
Borgermester og Raad den aarlige Rente, som af forncrvnte
C ap ita l ganger, 6 pro Oento saaledes disponere som efterfolger.
D e r f la l udvoelges 1 0 s ä t t i g e n o d t o r f t i g c G u d s
L e m m e r , f i r e (sex) f a l t i g e E n k e r , som sättige smaa
faderlose B o rn have, og sig ikke selv kan underholde uden
Almisse. Dem f la l gives hver B ro d fo r 2 S k il. om Dagen
og Cavent fo r 1 S k il l . Derncrst sex ( f i r e ) sm aa ube -
h j c r l p e l i g e S k o l e b s r n , fader- og moderlose, eller fader
lose i det ringeste, og gives hver af dem B ro d fo r 1 S k il l .
og Cavent (O l) fo r 1 S y s lin g * ) om D a g e n .-------- Forbemeldte
*) HoS Hofman, i den ene Fundat«: Cavent for 1 Skilling, og i den onden FundatS: Cavent for 4 Ssrling.
203
10 Almisselemmcr skulle hvert A a r indtageS anden N y ta a rs -
dag, og skulle B i s k o p p e n , S o g n e p r c r s t e n t i l S t . K n u d
og begge B o r g e r m e s t e r e have M a g t at ncrvne bisse
F a ltig e , og samles derom lille J u le a fte n --------- og siden
anden Nytaarsdag dem indtegne." — D e l var saaledes i
A lt 10 Enker og 10 Skolcborn, der skulde nyde godt af
Kenne betydelige Gave, og Udncrvnelsen af de Almissenydende
var overdragen t i l B ifkoppen, S t . Knuds Kirkes S og ne pr« ft og
begge Borgcrmestrene; derimod var Capitalens F o rva ltu in g
betroet t i l Borgermestre og Raad og 12 agtede Borgere.
Disses Revers fo r Modtagelsen af den forste C ap ita l, 1335
Rgsd., er ind fo rt i den crldste Legatprotocol, og er dateret
Ju le -A ften 1637 ; i samme g js r H a n s N i e l s e n og F re -
der ich A m m e r b a c h , Borgermestre ud i Odense, A u g u s t i
n u s E b b e l l , J o r g e n M o r t e u s e n , H a n s E b b e s e n ,
M a d s H a n s e » , E r i k J o r g e n s e n , Raadmoend, L a u r i t s
N i e l s e n , Byfoged, P e d e r G a a s , H a n s J e n s e n , K n u d
L a u r i t z e n , T h o m a s B s d k e r , H e n d r i c h C l a u s e n ,
D i n e s J e n s e n , F r e d e r i k G u m m e r s b a c h , H e r m a n
R i p e n d a l l , M i c h e l H a n s e n , B orgere , og S o f r e n
A n d e r s e n og K n u d J o r g e n s e n , Kocmnere — fo r sig og
deres Efterkommere v itte r lig t, paa den ganske Odense B yes
Vegne, „a t eftersom JE rlig og V e lbyrd ig H e rr Christian F r i is
t i l K ragerup, R idder o. s. v. haver funderet og stiftet t i l
sättige Enker og faderlose B o rn herudi Odense tretten hun
drede tredive og sem enkendc R ixdaler C ap ita l efter den F u n -
datses Lydelse, Han derpaa g jo rt, og hcederlig og hoilocrd
M an d v . H a n s M i k k e l s e n , Superintendent i Fyens
S t i f t , tils tille t haver: da have v i paa vore egne og Odense
ByeS Vegne, saadanne sättige Mennefker t i l Bedste samme
1335 R d. t i l öS annammet, dem at udsoette imod noiagtig
14*
204
god F o rva rin g , nt Renten deraf aa rlig kan udskiftes saaledes
som efterfolger". — Bsrnenes og Enkerncs Bespiiöning tag
sin Begyndelse i det folgende Foraa r, og vedblev, paa en
kort Afbrydelsc n<rr, saaledeS t i l 1675. — Under Krigen
1658— 1660 udeblev Renten, og da denne Nestance endelig
indbetaltes i Aaret 1674, var den med Rentes Rente oploben
t i l 620 R d ., der lagdes t i l Capitalen. Paa G rund af denne
Capitalforogelse, künde A n l a l l e t a f Enker og B o rn i dette
A a r f o r o g e s t i l 12 . D e t ansaaes dog fornodent at indhente
Legatars S o n s , H a n s F r i i s e s ( t i l C lausholm ), Samtykke
t i l denne Udvidclse af Legatets Anvendelse, og Biskop N ie ls
B a n g og Borgermestre og Naad tilskrcve Ham derom den 9.
Febr. 1674. I f i t S v a r fra C lausholm , d. 8. M a r ts s.
A .* ) bifa lder H ans F r iis den tagne Bestcmmclse med Legatct,
og anholder alene om, at de 2 nye Skoleborn maattc blive
tagne af den danske S t o l e . Han forlanger derhos O p -
lysn in g om , hvorv id t Hans Faders andre Legaler holded ved
M a g t, og Han ncrvner som disse:
a) 150 Rd. t i l en f a l t i g P r c r s t e e n k e med smaa B o rn ,
som deraf aarligen sknlde nyde Renten, og fo r hvilke
Gavebrcvet i sin T id var levcret t i l Biskop H ans M ik -
kelsen.
d) 100 D a l. courant, hvis Rente t i l Julcasten stal uddeles
t i l Huusarm e.
c) D e 500 R d ., som af Hans S l . Fader er stiftet t i l F a l
tiges U nderho ldn ing .**)
*) Attestercde Gjenparter af de hidharende Brevskaber i Bispearkivet, bl. Fattigvasenets Papirer.
** ) Om de 2 sidstncrvnte Legaler er given Forklaring soran. Lcgatet t i l en Prasteenke er sorsvundel uden at Hove esterladt naget Spor; det n«vne» ikke hoS Hosman.
205
D e r var vel i Fundatserne givet adfkillige Forskrifter
angaaende Enkernes og Skolebornenes Bespiisningsmaade,
saaledeS flulde „B ro d e t bestilles hos en god Christen Danne-
mand, Bager, paa F je rd ing , heel ellcr ha lv t A a r, og siden
hos en anden, om paa den forste klages; og skulle de hver
D ag hver hente selv sit B ro d , paa det ret N odtorftige og
de, som ikke stamme sig selv at gaae derefter, Almisse maa
bekomme, og ikke fo r B ild og Venstab forundes". LigcledeS
flulde „D l le t hos en B ryg g e r bestilles og af enhver daglig
hentes". A lligevel künde det ikke undgaaes, at denne daglige
Uddeling af D l og B ro d medforte nogen Vanflelighed, og den
var forbunden med Besvcrrlighed baade fo r dem, som saaledes
bespistes, og fo r dem, som flu lde besorge Bespiisningen. Dette
foranledigede, at S tiftam tm anden og B iflo pp en i Forening
med Sogneprcesten ved S e t. Knuds Kirke og B yen s B o rg e r-
mestre og Raad i en S ä m lin g paa Raadstuen den 12. M a rtS
1675 toge den B eslutn ing, at der istedet fo r D l og B ro d
in na tu ra flulde u d d e l e s P e n g e h v e r f j o r t e n d e D a g
t i l Enkerne og Skolebornene, og herom tilf lre v man den
folgende D a g H a n s F r i i s t i l C lausho lm , fo r at erholde
Hans B illige lse af den saaledes befluttede Forandring i de
gamle Fundatsers Bestemmelser. Dette Samtykke gaves, og
paa den M aade anvendtes saa Legatets aarlige Rente in d t il
Aaret 1708. Legatets gamle Uddelingsprotocoller, som öftere
noevnes, have ikke vcrret at opspore, men fo r Aarene 1680—
1708 findes (med en enkelt Undtagelse) scrrstilte Regnskaber
fo r Legatet i B ispearkivet. (Fattig . Docum . N r . 21.)
Jgjennem alle disse A ar er der hver Gang uddeelt t i l 12
Enker og 12 Skoleborn: 7 Rd. 5 M k . 4 ß. Ved Udde-
lingen have disse, baade Enkerne og Skolebornene, faaet lige-
meget, men Uddelingen er ikke fleet alle fjortende Dage, der
206
er i nogle A a r uddeelt 20 Gange, men i Almindelighed 22
Gange; hvert A a r er der beregnet t i l Vederlag fo r Negn-
stabsforercn 10 R d ., og Regnskabet fo r et enkelt A ar bliver
saaledes folgende:
C ap ita l 3655 Nd. t i l 5 p. 6 . giver i Rente 182 Rd. 4 M k . 8 ß.
7 R d . 5 M k . 4 ß. uddeelt 22 Gange . . 172 — 4 — 8 -
R egnfkabsforeren............................................. 10 — » — >> -
1 8 2 R H M k . 8 ß.
Denne Uddcling foretoges sidste Gang d. 14. Septbr.
1 7 09 ; fra den T id in d t il Udgangen af Anret 1722 bleve
P e n g e n e a l e n e b e t a l t e t i l de 1 2 S k o l e b o r n , men
„Enkerne forsynedes ib landt andre B yens Fattige, saasom
alle Fälliges Capita ler og deriblandt S l . H e rr Cantsler
F riises stiftcde Alinisse nnder Eet er blevct beregnet," som
M agistraten forklarer i cn den i dette A a r a f S t if ts o v r ig -
heden astrsket E rklcrring. ( I Bispearkivet.) Forordningen af
24de S ept. 1708, som forordnede Jnspecteurer fo r de F a t
tige i Kjsbstcrderne, havde tillige overdraget O vcrtilsynet mcd
Fattigvcrsenet t i l S tiftam tm anden og B iskoppen, som detteS
D irecteurer. I denne Egenskab künde saaledes S t if ts o v r ig -
heden i Aaret 1719 titsige Borgermester og Raad t i l et
M ode paa Naadstuen fo r at give Fork la ring om de Fälliges
S äger i Odense, og scrrligen fo r at fkaffe R igtighed paa
Legatcrne, om hvilke dct dar bragt i E rfa r in g , at de vare i
stör Uorden, at Fundatserne vare bortkomne, og at Bestem-
melserne angaaende Uddelingen ikke overholdtes. En Hoieste-
retsdom havde vel i Aaret 1718 g jo rt Ende paa de lang-
varige Commissions - Forhandlingcr og Undersogelser, som
efter B is top K ingos D o d (1703) vare forte angaaende m is tig
F o rva ltn in g af Odense B yes offentlige M id le r , men dermed
var Enighed og Fredsommelighed mellem B yens Borgere og
207
dens O vrighed ikke tilve iebragt; den vakte M is t i l l id og M is -
tcrnksomhed gav sig L u ft i K lager, der baade mcd og uden
N avn fremkom over M agistratens egenmcrgtige Adfcrrd, og iscer
vendte sig imodBorgermesteren, J e n s C h r i s t e n s e n . M a
gistraten bragte cn Deel a f Fundatserne tilve ie, og Raad-
mcrndene frcmlagde en noiagtig Fortegnelse over samtlige
O bliga tioner. D e r fremlagdes tillig e „den indbundne B o g ,
som kaldes S l.H e r r Cantsler Chr. Friises Fattiges Alm issebog".
Denne B o g er siden forsvunden, men den fremlagte C ap ita lfo r-
tegnelse haves i B ispearkivet, og denne er fo r nccrvcrrende
Legats Vedkommcnde saadan:
„S a l ig C a n t s l e r F r i i s e s Alm isse-Penge er Capita l
3655 Rd.
D c ra f er S p e c ie r .............................. 1974 R d. 4 M k . 141 si.
C o u ra n t.............................. 1680 — 1 — 11 -
S om ved disse T ide r ere bestaaende hos efterfolgendc!
N i e l s H a n s e n paa Langeland, nu Christian
Slauchtz, B orger og G arver i Odense. D e rfo r
er i P an t Hans G aard i Nedergade med t i l l ig -
gende Hange, Barkm olle med a lt T illiggende efter
O b liga tion a f 3. J u n i. 1718. M ed 1 pro
Oonto 4,aZis istedenfor Croner 8 ß......................... 300 Nd.
V e lb .H e rr Conferentsraad C h r i s t i a n R o
sen kran tz t i l Schousboe, imod Jordegods i
P an t efter O b liga tion af 15. Jan . 1706, Croner 800 —
H a n s Pe d e r se n i Ovcrgade, Hans O b l i
gation af 17. J u n i 1715 imod P an t i Hans
Gaard. C ro n e r.............................................................. 100 —
H a n s T h o m a s s e n A s s m a n n s O b lig a t io n
af 23. M a r ts 1709 imod P an t i Hans G aard , i
8 ß. imod 1 pro 6e n to istedenfor C ro n e r.......... 250 —
208
L a n r i t z R a s i n u s s c n V o g n -
mands O b lig a tio n af 27. S ep t. 1707
im od P an t i Hans G aard, i 8 ß. imod
68 ß. I-agio..................................... 70Rd. »Mk. »H o s O d e n s e B y , hvorpaa ingen
O b liga tion eller F o rfk rivn ing er, men
stal gives O b liga tion , paa C o u r a n t . . 80 — > — »
Hos O d e n s e B y , fo r hvilken er
en gammcl in d fr ie t og casseret O b li
gation paa 500 N d ., hvo rfo r skal gives
ny O b liga tion , I-ag io deraf staacr hos
M adam B lanchenborg*) 40 R d ., hvilket
er in L p e c is ............................................... 500 — » — »
S a l. R a s m u s M a d s e n B a
g e r s Enkes O b liga tion af 7. J u n i
1713, hvorfo r hendes iboende G aard
er i P an t, paa L p e c is ........................... 100 — » — »
C a r s t e n E r i k s e n Koch i N o rre -
gade, Hans O b lig a tio n af 11. J u n i
1715 imod P an t i Hans G aard, in
L p e o ie ........................................................... 200 — » — »
H a n s R a s m n s s e n i Norregade
Hans O b liga tion dat. 11. J u n i 1715
imod P an t i Hans G a a rd , in Lpecie 200 — » — »
J o r g e n D r e h e r uden Vesterport
Hans O b liga tion dat. 20. J u n i 1715
imod P an t i Hans G aard , in Speoie. 60 — » — ->
S a l .J a c o b L a u r s e n Skomagers
O b liga tion dat. 20. J u n i 1706, derfor
P a n t i Hans G aard in L p e o ie ............ 161 — 5 — 2
*) Enk ester Borgermester Peder Blanchenborg, der vor dod 1711.
209
S a l. N i e l s G o r m s O b liga tion
a f2 5 . Decbr. 1694 imod P an t i hanS
G aard, in L p e e ia ..................................... 100 R d. » M k . » ß.
S o r e n P e d e r s e n s O b liga tion
af 31. M a r ts 1705 imod P a n t i HanS
G aard, in L p e e is ..................................... 152 — 4 — 2 -
N i e l s Pe d e r se n M ü l l e r s O b
ligation af 22. J u n i 1718 imod P an t
i Hans G aard, in S p s e ie ...................... 113 — » — 14 -
Hos O d e n s e B y efter O b lig a
tion dat. 22. Novbr. 1676 imod P an t
i den nye Vognmandslokke, item det
S ty lte J o rd i Sundshaugen (?) og
G ronlsklen, in L p s e is .............................. 337 — » — 12^ -
M a g i s t e r E l i a s N a u r s O b
liga tion , dat. 5. O ct. 1714 imod P an t
i en Hange uden Vestergade og P o rt,
og Hans P a r t af G jcrtrudsho lm , in
L p e e is ........................................................... 50 — » — « -
R a s m u s I b s e n s O b liga tion
dat. 25. Fcbr. 1715 imod P an t i Hans
Gaard, paa C o u ra n t................................ 80 — 1 — 1 -
(Hercfter folge Fredags- og Jn le -F a ttiges Capitaler.)
Dette er saaledes extraherct r ig tig a f Obligationen«»,
soin t i l de Fattige her i Odense er udgivet, hvoroin v i v id t-
loftigen in 1715 ligeledes har givet F ork la ring , og t i l det
Kongl. Cancelli ovcrsendt.
Test. Odense, d. 19. J a n u a r i 1719.
J e n s C h r i s e n s e n . L a u r s P o u l s e n .
I . H a hn e . J a c o b M o r t e n s e n .
210
Borgermester J e n s C h r i s t e n s e n og de trende Raad-
mcend havde saaledes g jo rt Rede sor Legatets M id ie r ; den
samtidige Borgermester J a c o b M ö l l e r var dod et A a r i
Forveien, og deraf kommer det form odentlig, at dennes E fte r-
mand i det andet Borgermcsterembede, J o r g e n F r i i s , ikke
har underskrevet Fortegnelsen. Sam m e A a r, 1719, dode
Jens Christensen, og under Hans Efterm and, den virksomme
A n d r e a s v o n B e r g e n restitueredes igjen narrvarende Legat
efter dets oprindelige Besteminclse. D en i Fundatserne ind-
satte Bestyrelse tilto g sig atter Raadighed ovcr Legatet.
Biskop L v d b e r g , Sogneprasten t i l S t . Knuds Kirke
M a t h i a s B l o c h og Borgermester A n d r . v o n B e r g e n
sammentraadte i et M ode paa Raadstuen Lille Jnleaften
1722, og vedtoge, at „bette Legats C apita l og stiftede A l-
misse efterdags fra de andre Fattiges C apita lcr forsaavidt
f la l separeres og blive fo r sig selv, at de den S a l. Herre t i l
LEre og bersmmelig Afmindelse, stedse t i l et vist A n ta l sät
tige Enker og Skoleborn iscrr og fo r sig selv efter Fundatsen
skal uddeles." D e t vedtoges endvidere, at der skulde flee
Uddeling t i l 16 Enker og 16 Skoleborn. Uddelingen fast
sattes t i l 21 S k . hver fjortcnde D a g t i l hver Enke og lige-
saameget t i l hvert a f Skolebornene, og Regnstabet over denne
Uddeling skulde incorporeres i og folge med det aarlige
Regnstab over B yen s Fattiges Capita ler.*)
Fattigvcrsenets Negnstab fo r det folgende A ar udviser, at
den saaledes tagne B estutn ing strax er bragt i Udfsrelse.
Enkerne og Skolebornene ere indfsrte ved Navn i Regn
stabet, og Uddelingen har hver fjortende D ag medtaget 7
R d .; den overstydende Deel af Renten, som nu udg jor ia lt 193
*) I Bispearkivet.
211
Rd. 3 M k . 9 ß., er uddeelt i storre P ortione r d. 22. Decb.
O ver Legcitets Capitaler gives no iagtig F ork la ring , som ud-
viser, at de S um m er, der i 1719 indestode hos B yen , nu
erc gaaede over t i l private D eb ito re r; 500 R d. t i l Oberst
H a g e d o r n t i l H a rrits le fgaard , vg 337 Rd. 121 ß. t i l
M a gist. E l i a s N a u r . D a dcrfor Legatars Sonnesou Oberst
J o r g e n F r i i s t i l H ovringsho lm d. 22. O ct. 1724 fore-
fpurgte hos S tiftssvrigheden, om dette Legat endnu uddeeltes
efter Fundatsens oprindelige Bydende, og S tiftam tm anden
og Bistoppen i den Anledning afcrstede Borgermestcr og
Naad deres F o rk la ring , saa künde disse svare i en Erklcr-
rin g af 1. N ov. 1724, at bemeldte Legat ikke alcne var ved
M a g t, og imod noiagtig P an t og Forsikkring stod paa Rente,
men cndog foroget, og hvad Distributzen angik, da stete den
paa Raadstuen hver fjortende D a g udi E n af M agistratens
og 2 af de 24 M crnds Overv«relse, „og b liver Uddelingen i
den dertil scrrdeles beflikkede P ro toco l hver G ang attesteret."
Paa lignende V i is fares nu fo r t igjennem en R a lle af
A ar. I 1739 er Capitalen voxet t i l 3785 R d ., om hvilken
T ilvc rx t Regnstabet giver folgende F o rk la r in g : „E fte r forefundne
vg ihoendehavcnde O b liga tioner befindes en Deel af Capitalen
forlcrngst at vcrre forandret t i l Croner og Conrant, og C a
pitalen forhoiet med 40 R d. iOaZis Penge af 1500 R d., som
stod hos B yen , samt efter Regnskabet fo r 1728 med 22H
A ars Rente Penge, 90 R d . Courant, a f en C ap ita l paa 80
R d ., som iligemaade stod hos B y e n ." I Regnstabet fo r
1749 anfores sidste G ang Legatet med sin sarlige C ap ita l-
form ue; i dette A a r var Renten 210 R d. 3 M k . 14 ß. og
Capitalen 1474 Rd. 5 M k . in Specio og 2372 R d. 3 M k .
13 ß. courant. Dette A a r blev et Vendepunct i dette Legats
soni i det hele Fattigvcrsens H istorie i Odense. Ved Aarets
212
Udgang fratraadte den senereLandsdom m erBonde S i m o n s e n
Borgermcsterembedct, og Bestyrelscn af de Faltiges Pengemidler
overgik t i l Borgerinester A . M a r t f e l d t , t i l lidenBaade fo r
disse. — F ra 1750 er Renten af Legatet tagen t i l Jndtcrgt
ib landt Fattigvcesenets svrige Rentepenge, og Capitalerne fo r-
svinde i den fwlleds Masse. M e n Enkerne og Skolebornene
ere vedblevne hver fjortende D ag at faae ndbetalt af den
foclleds Kasse 7 R d.
Fattigvcrsenets Rcgnstabsforelse overtoges ved B egyn-
delsen af Aaret 1759 af K jsbm and M ö g e n s F a b e r . Den
Ham af Hans Form cm d, Naadmand L. A a b y e , overleverede
Fortegnelse over de Faltiges Capita ler udviste, at disse t i l -
sammen udgjorde 12,119 R d. 84 ß., a f hvilken S u m der
tilho rte Cantsler Friises Legat: 4102 Rd. 45 ß. cour.*)
D en T i lv « ; t , som Legatcts C ap ita l her fremkommer med, er
kun nom inel, og er bevirket ved, at de 1474 Rd. 5 M k .
Lpee iss, som Lxgatet forhen eiede, ere omskrevne t i l Courant.
D en t i l M o g . Faber overleverede „P ro to co l fo r S l . Canceller
Friises Legatum" udviste, at der hver Maaned var uddeelt
„ t i l de 16 Enker og de 16 S ko lebsrn" 14 Rd. gjennem hele
Aaret. M e n a f Rentefortegnelsen fra samme A a r fees, at
en stör Deel a f de anforte Capita ler kun have figureret paa
P ap ire t, og at selve Capitalerne vare forsvundne. Dette fo r-
anledigede, at der i Aaret 1761 af Sognepreesten ved Set.
Knuds Kirke, J a c o b R a m u s , og M agistraten foretoges en
noiagtig Underssgelse angaaende de Fattiges Capitaler, hvilket
ogsaa S tiftsovrigheden havde anseet nodvendigt. Resultatet
a f denne Underssgelse var, at der fandtes O b liga tione r og
Beviisligheder fo r i A l t : 8440 Rd. 3 M k . 12 ß., der vare
*) Fortegnelsen i Bispeark.
213
udsatte t i l forfkjellig Rente, og af hvilke det samlede Rente
belob udgjorde 400 Rd. D e r mangledc saaledes 3679 Nd.
24 ß. af Capitalerne, men ved den endelige Opgjorelse blev
dog Tabet fo r de Fattigc naget m indrc. I en U dstrift af
Fattigvirscncts D e libcrationsprotocol (i B ispeark.) fo r 1768
anfsres Tabet, cfter den kongl. allernaadigst anordnede C om
missions Paakjendelse, at have udgjort 3 4 0 2 R d . 9 N ß, men
det anfores tillige , at det maatte beroe paa, om Noget fo r
medelst Stervboernes slette T ilstand (efter Borgermester M n r t -
feldt) derfra maatte kunne erholdes. Dette Haab gik forsaa-
v id t i Opfyldelsc, at det endelige Tab fo r alle Legaternc kun
blev 2584 Nd. 1 ß., hvilkct fremgaaer a f Fattigvcrscnets
Regnskaber fo r 1771— 7 3 ; a f dette T ab fa ld t 941 Rd. paa
CantSler Friises Legat, og dettes Form ue gik saaledes ned
t i l 3161 Rd. Dette Capitn ltab og Rentefodcns Nedscrttelse
t i l 4 pro Oento gjorde det nodvendigt fra Aaret 1768 at
formindsle den ugentlige Uddeling, der nedsattcs fra 21 ß.
t i l 18 ß. hver fjortende D ag . — F o r de derefter folgende
A a r (1774— 1781) have Fattigvocsenets Negnflaber ikke vcrret
at opspore, og da disse igjen begynde med 1782, er den
gamle Jnddeling af Capita lform uen, ncm lig : 1. Cantsler Friises
Legat, 2. F redags-Fattiges Capita ler og 3. Julefattiges C a
pita ler, opgive», og A lt er flaaet sammen i een Masse. O m
Uddelingen t i l Enkerne og Skolebornene favnes a l O p ly s -
ning, men Betalingen af Legatets Andeel t i l den latinfke
Skole er stadigen vedbleven svm Udgiftspost i alle Regn-
fkaberne, med vedvarende Angivelse af, at det var a f Cantsler
Friises Legat, at A fg iften ydedes. M e n Anta lle t a f D isc ip -
lene er gaaet ned t i l 1 2 , der hver fjortende D a g have faaet
18ß. hver. SaaledesiRegnskabet fo r 1795 : „a fC a n ts le r Friises
Legat er, som s c r d v a n l i g t , udbetalt hver 14deD ag t i l 12
214
Disciple af den lntinskc Skole i Odense, de saakaldte O l- og
B rods-P enge med 58 Rd. 48 ß ." — F ra bette A ar og
in d til 1803, da Reglementet af 5. J n l i gav Fattigvcrsenet en
anden Jndretn ing i Kjobstcrdcrne, haves ingen Regnstaber, og
da disse igjen bcgynde med Aaret 1804, er Cantsler Friises
Legat endog af N avn aldeles forsvundet, og spores knn der-
ved, at der i Regnskaberne vedbliver A a r efter A a r at opfores
som Udgiftspost: O l - o g B r s d p e n g c t i l O d e ns e L a t i n -
sko le ; men om nogen Uddeling t i l Enker er der ikke mere T a le ;
den Deel a f Legatet, som tilkom dem, er tagen kil Jndtcrgt
fo r Fattigvoesenets Kasse, og saaledcs er det oedblevet lige t i t
den D a g idag, nagtet der i den mellemliggende T id var fore-
taget S k r id t fra Fattigcommissionens S id e , som maatte have
lebet t i l en Restitution ogsaa af denne Deel a f LegatetS
Virksomhed.
O m Storrelsen af den S u m , der a f Legatets aarlige
Rente knnde tilkonnne Latinskolen fra Fattigvcrsenet, efterat
Legatets hele C ap ita l var gaaet op i dettes Capitalmasse,
fortes i Aaret 1825 meget v id tlo ftige Forhandlinger mellem
L a t i n s k o l e n og F a t t i g c o m m i s s i o n e n . ForhandlingerneS
Foranledning var (efter Professor Henriksens Forklaring
i Odense Cathedralfloles Jndbydelsesflrift fo r 1850) den, at
der i det anforte A a r blev foretagenen Regulering a fS t ip e n -
dievcrsenet. Skolens davoerende Rector, P ro f. S a x t o r p h
formeente da, at Skalen va r forurettet ved knn at modtage
58 R d. 48 ß., som sin Andeel af Legatet, hvilken S u m efter
en Rentefod af 3? p ro Oento knn vilde vcrre Renten a f
1560 R d., medenS Han maatte ansee Skalen fo r at vcrre
lodtagen i Legatet fo r 1892 Rd. 3 M k . E n lignende F o r
dring maa allerede tidligere vcrre fremkvmmen fra S ka len -
S id e , th i i Aarene 1810 og 1811 er der af Fattigvcrsenet
215
udbctalt t i l S ko le n : 62 Rd. 4 M k . om Aaret, og det er be-
mcrrket i Negnflaberne, a t den C ap ita l, hvoraf Renten f la l
svares, er 1560 Rd., »den at man kan see, hvorledes denne
C ap ita l er udfunden. Dette lader sig derimod med Lethed
paavise ved den C apita l, der i Regnskabet fo r det folgende
A ar 1812 opfores svm Skolens A npart, nemlig 1892 R d.
48 ß., og hvis Rente er udbetalt t i l Skolen med 75 Rd. 67 ^
ß., — denne C apita l er nem lig Halvdelen af det C ap ita l-
belob, 3785 R d ., der efter Hofrnan (V 130) udgjorde Le
gates Form ue i M id te n af forrige Aarhundrede, og som her
foran er angivet ved Aaret 1739 at have vcrret LegatetS
Eiendom. M e n Paastanden er allerede i de ncrrmeste A a r
fravegen, og fra 1815 er den gamle A fg if t a f 58 Rd. 48 ß.
igjen vendt tilbage, og «den Afbrydelse svaret, in d t il Sagen
nu optoges paany a f Professor S a x t o r p h med den Paa-
stand, at L e g a t e t S R e n t e s k u l d e d e le S l i g e l i g e n
m e l l e m S k o l e n og F a t t i g v o e s e n e t . Fattigcom m iS-
sionen, hvis Erklärung afoefkedeS, (ForhandlingSprotoc. M odet
d. 5. og 6. O ct. 1825), fremdrog de gamle Fundatser, af
hvilkc det aldeles tydelig t fremgik, a t der kun var tilstaaet
Skolebornene ha lvt imod Enkerne, og gjorde derhos gjcrldende,
at da det var v itte rlig t, at dette Legat i forrige Aarhundrede
i Forening med ByenS andre Legaler havde lid t et Tab , der
fo r dettes Bedkommende udgjorde 941 R d ., saa maatte dette
Tab ogsaa falde paa SkolenS A npart a f Legatet; LegatetS
Formue, der fo r Tabet udgjorde 4102 R d . 45 ß., blev efter
dette kun 3161 R d. og deraf tilkom Skolen H Deel eller 1053S
Rgd., med en aarlig Rente a f 42 Rd. 14 ß . ; og F a ttig -
commissionen gjorde altsaa Paastand paa, fremtidigen kun
at u d r e d e de t te B e l o b t i l S k o l e n . Denne M en ingS -
forstjellighed afgjordeS ved Resolution af D irectionen fo r
216
Universitetet og de lcrrde S ko ler, under 2. August 1828, der
gav Fattigcommissivnen M edhold, og fastsatte Skolens A n -
dcel a f Legatcts aarlige Rente t i l 42 Rd. 14 ß., hvormed
den saaledcs siden den T id svares.
M en vcd S iden af denne sin F rem stilling af Legatets
Forho ld t i l Lntinskolen, havde Fattigcommissionen i sin sidste
Jnd s tilling og Betcrnkning i Sagen af 12. J u n i 1828 (F a t-
tigvcrsenets Copibog fo r s. A . under N r . 79) fremhcrvet et
andet Punkt, nemlig angaaende E n k e r n e s R e t t i l L e g a
t e t s N y d c l s e , efter dettes oprindelige Bestemmelse; og
ogsaa i bette P unkt blev Commissionens Jndstilling bifaldet.
Denne Jnds tilling gik ud paa:
1 . A t Cantsler Friises Legat t i l 10 sättige Enker og 10 sät
tige Skoleborn snnrest m u lig t maatte blive bragt nd af det
hidtilvcrrende Firlledsskab mcd B yens Fattigkasse, og at
der t i l den Ende, eftersom Fattigkassen tillvd det, flu lde
udswttes i Legatets N avn mod anordningsm>rssig Sikkerhed
en C ap ita l paa 3161 Rd. S s lv , der ifolge de oplyste
Omstcrndighcder maatte antages at udgjsre Legatets »u-
vacrendc Formue.
2. A t der, in d t il Legatet künde vorde saalcdes funderet, «a r
tigen maatte udtages af Fattigkassens almindelige J n d -
tcrgter Z Deel a f ovenncevnte Capita ls Rente, nem lig 84
R d . 28 ß. S o lv , t i l ha lvaarlig Fordeling enten mellem
10 Enker, saaledes at enhver aarlig erholdt 8 Rd. 41 ß.,
cller ogsaa mellem 8 Enker, med 10 Rd. 51^ ß. t i l hver.
(Dette sidste ansaae Commissionen meest overeensstemmende
med den nuvcrrende Rentcfod af 4 pro Len to , og med den
af Legator fo r hver Enke bestcmte daglige Understottelse af
3 ß., der fo r hcle Aaret vilde udgjsre 11 Rd. 39 ß.)
3. A t Legatets Bestemmelser, forsaavidt de vare vacsentlige og
217
stemmende med Nutidens Aand, stulde overholdes. S o m
saadanne Bestemmelser udhcrvedes folgende, „der O rd fo r
andet lyde saaledes forsaavidt Enkerne angaaer:
s.. D e r f la l vcrlges 10 faltige Enker, som fa ltige smaa
faderlose B o rn have, og sig ikke selv kunne underholde
uden Almisse.
d. Enkerne, der saadan Almisse annamme, skulle ikke vcere
nogle Rendekjcrrlinger, eiheller de, som S lc rg t og Benner
have, og tage hvad de af dennem bekomme künde og
desforuden de Faltiges Almisse.
e. End bliver nogen af samme Fattiges K aa r lettere end
fo r varc, og findes nogen Anden ärmere, da maa den
Armestc i den forriges S tcd , hvis B ilka a r er forbedret,
indtegnes."
4 . A l der, saasnart det Var befluttet, at Legatet stulde scettes
i K ra ft, stulde anflaffes en Uddelingsprotocol, hvori den
kongelige Resolution blev at indfore, og hvori de a f Com
missionen hver Gang udncrvnte Enker künde indstrives.
Den ovenfor nocvnte Resolution a f D irectionen fo r
Universitetet og de lcrrde Skoler af 2. Aug. 1828 b ifa ld t
ogsaa bette Punkt i Jndstillingen. D e t heb herom saa
ledes: „da det maa ansces tilstrockkeligen oplyst, at den
nuvacrende Storrelse af C a n t s l e r F r i i s e s Legat t i l sättige
Enker og Skoleborn i Odense maa antages at vc rre 3 1 6 1 R d .
S o lv , af hvis Renter en Trediedeel tilkommer Odense Cathe-
dralstoles Stipendiefond, og da det er en S elvfo lge, at be-
meldte Legats Fundatser, hvis O rig in a le r nu ere komne t i l -
stede, paa ny bor scettes i K ra ft, saa haveS fra DirectioncnS
S ide In te t imod Commissionens Forslag, at der u n d e r N a v n
a f C a n t s l e r F r i i s e S L e g a t c a p i t a l t i l 1 0 f a l t i g e
E n k e r og 1 0 f a l t i g e S k o l e b o r n mod anordningsmcrssig15
218
Sikkerhed udsoet tes en C a p i t a l a f 3 1 6 1 R d . S e l o ,
og at der aarligen udbetalcs fra Fattigvcrsenct t i l Cathedra!«
skolen 42 R d. 14 ß. S o lo , som Rente a f Skolens Andeel af
Legatet, istedetfor de 58 Rd. 48 ß. S o lo , som h id t il under
N avn af O l- og Brodpenge have vare t erlagte."
S tiftsovrighedens Skrive lsc, hvori denne Resolution
meddeeltes t i l Fattigcommissionen, fremlagdes i M odet d. 10.
S ep t. 1828, og dermed synes Sagen fra Commissionens
S id e at vcrre henlagt, uden at der sr foretaget noget videre,
fo r a t bringe Resolutionen t i l Udforelse fo r Enkernes Bed-
kommende. Fattigcommissionen havde opnaaet at faae A f-
giften t i l Latinskolcn nedsat fra 58 Rd. 48 ß. t i l 42 Rd.
14 ß., og dermed har den slaaet sig t i l No. D e Z Dele af
Legatets Rente indgaae endnu i Fattigkassen, og tages t i l
Jndtcrgt af denne.
4. vr. Eskild Lhristensens Legat.T i l faltige Huusarm e i Odense gav v r . E s k i l d C h r i
s t en sen * ) fo r sin D o d 100 R igsda ler Speoies. Fundatsen^
fo r denne S u m , som er indbefattet i Fundatsen fo r tvende
andre Legaler, er forst asfattet efter G iverens D od af Hans
Efterm and i Wgteskab, Professor ved Gymnasiet i Odense,
S v e n d P c d e r s e n , og datcret Odense den 20. J a n u a r ii
Anno 1626. D e t Stykke af Fundatsen, som vedkommer
ncrrvocrende Legat, er saalydende:
„Jeg S v e n d P e d e r s e n , Lrokessor O o ilez ii ud i Odense,
kjendes og fo r alle g js r v itte rlig t, a t eftersom m in S a l. F o r-
*) vr. Eskild Chris lensen, Oräinariirs ^eäicus i Fyen, var gist med Maren Jacobsdatter, en Datier af Biflop Jacob Madsen, og dpde 1600. T il bei paatoenkte Gymnasium i Odense fljcenkede Han ved samme FundatS 300 Rd. og til Sct. Knuds Kirke 100 Rd. Hans Gravsted er i KirkenS Chor. Mumme, S . K. Kirke S . 138.
219
mand, Hcrderlig og H s ila rd e M a n d D octo r E s k i l d C h r i
s te i l sen , fordum O rä in a riu s dleäiouZ her i F yen, Hader
fo r sit salig Endeligt tilsagt og udgivet fem Hundrede R igsda ler
in Speeis, en Deel t i l det Collegium, som da her i Odense
stiftes skulde, og en Deel t i l de Faltige og S t . Knuds Kirke,
og jeg med m in kjcrre Hustru M a r i n e I a c o b s d a t t e r s
Samtykke dcrpaa en fuldkommen Fundation udlovet Hader, saa
bekrerfter jeg nu med denne s triftlige Fundation forncevnte
S a l. D octo r E s k i l d s christclige sidste V il l ie og Loste, som
saaledes ubrodeligen holdes sta l: — — F o r det Tredie skal
E t H u n d r e d e R i g s d a l e r in Lpeoie aarligen astentes t i l
de s ä t t i g e H u u s a r m e , saa at — R igsda ler io Lpec is
aarligen t i l hver tyvcnde D ag I u u l* ) udstiftes t i l dem, som
kjendes nodtsrftige at vcere, hvilkcn Rente jeg ellcr m in H u
stru v il vor Lids T id raade fo r at uddele, og saa ombedes,
at Superintendenten her i Fyen vildc siden have Jndseende,
at forncevnte Rente künde aarligen ved S o g n e p r c r s t e n t i l
C a n u t i K i r k e , eller en anden gudstygtig M a n d , t i l dem
som nodtsrftige ere, redeligen udde les".**)
Capitalen indbctaltes samtidigt t i l B i s k o p p e n i Fyen,
H a n s M i k k e l s e n , derudstedtesinQ vitte ring forM odtagelsen,
og um iddelbart dercstcr udlaante Pengcne t i l F ru Z i d s e l
H o e g , S a l. E b b e M u n k s Enke t i l F je lle b ro *** ), hv is
O b liga tion fo r denne S u m findes in d fo rt bag i den celdste
Den gamle Omslags-Termin for Fyen, som vor den 20de Dag ester Iuul, blev ved Forord. 1. Aug. 1671 forandret til den 24. Februar, hvilken ogsaa er den i Laven anordnede Termin (5—14—1.) I Begyndelsen as det felgende Aarhundrede sattes den til 11. Marts.
**) Hosman, V, 11. 1S5.***) DiSse Mgtesolks Begravelse findes i den estlige Ende as St. Knuds
Kirkes »ordre Sidegang. Ebbe Munk dede d. 8. Juli 1622, Zidsel Heegs DedSaar og Dag er ikke optegnet i Gravskriften.
15*
220
Legatprotocol. O bliga tionen er udstedt i Odense den 15.
Ja n u a r 1627, i Z idsel Hoegs eget N avn , og hun gjor deri
v itte rlig t, „a t hun af ret v itte rlig G jcrld skyldig er t i l sättige
Huusarm e udi Odense E t Hundrede gode fnldvcrgtige, gang
bare R igsda ler in S pee is , som S a l. D o c to r Eskild C h r i
stensen, fordum IVlecI>cu8 i Odense, t i l sättige Huusarme
haver givet, efter den Fundats, derpaa findes hos S u p e rin
tendenten i Odense; og fo rp lig te r hun sig og sine A rvinger,
paa deres adelige gode T roe og Love, hver tyvende D ag
J u u l at erlcrgge den aarlige Rente med 6 R igsd. in Speeis,
t i l Sogneprcrsten t i l Canuti Kirke i Odense."
M u lig e n har S t . Knnds Kirkes Sogneprcrst de forste A ar
scrrligen uddeelt Renten, men fra Aaret 1636 er den tagen op i
Legatprotocollen, og er uddeelt i Forening med de ovrige
Legatrenter. Renten er indbetalt af „F ru Zidsel Heeg" hvert
A a r med 9 D a le r in d til hendes D o d i Aaret 1649, da
Renten er betalt a f hendes A r v i n g e r . I den tidligere
ncrvnte F ork la ring oder de Faltiges og Hnusarmes Penge og
Jndkomster i Aaret 1650 er kenne C apita l an fort blandt de
C ap ita lc r, hv is Rcnter uddeeltes vcd J u l e t i d , saaledes:
„ lO O R ix d l. , som S . D o cto r E s k i l d C h r i s t e n s e n M edicus
her i B yen haver testamenteret, og efter S l . F ru Z i d s e l
H o e g s Haandskrift a f hendes A rv inger forrentes". Pengene
ere dog ikke locnge forblevne hos Zidsel Hoegs A rv in g e r;
1653 og de ncrrmestfolgende A ar er Renten indbetalt a f H a n s
H a n s e n Bager, og efter Hans D od 1657 er Capitalen gaaet
over t i l Raadmand H e n r i k J o r g e n s e n , hvis Enke efter
hendes M o n d s D o d (1674) er vedbleven at betale Renten
in d t il 1680, da den sidstc af Raadstuens Legatprotocoller slipper.
Legatets Virksomhed kan alligevel forfolgeS t i l AarhundredctS
Udgang. D e n 2 9 . Aug. 1704 udstedte R a S m u s P o u l s e n ,
221
Skomager og B orge r i Odense, O b liga tion t i l Borgermester
og Raad paa de sättige Huusarm es Begne, som om Ju len
nyder Almisse, fo r I M R igsda ler Lpoeio, „som forhen er
givet af D octo r E s k i l d C h r i s t e n s e n og nu sidst stod paa
Rente hos S l . O v e R a s m u s s e n J u e l her ib idem ."
(Panteprotoc. i Raadstue-Ark.) F ire A a r efter stete S a m -
mendragningen af alle Legatmidlerne, i hvis foelleds Masse
bette Legat saaledes indstjod I M R d. Spec.
5. Jens Änsgaris Lrgat.S tifte ren af bette Legat kalder sig selv „B o rg e r ud i
Odense"; efter Hans G ra vs tr ift i S e t. Knuds Kirke hos
B ircherod*), var Han tillige Byfoged i Odense, hvilket E m -
bede Han forinedelst Svagelighed synes at have nedlagt fo r
sin D od. Fundatsen fo r Legatet er dateret: Odense den 5.
August! Anno 1 6 3 4 ,**) og begynder saaledes: „E ftersom den
Almccgtigste G ud haver besogt m ig J e n s A n s g a r i s , B o r g e r
udi Odense, med sit faderlige K ors , S oe t og S y g d o m --------
saa jeg ikke veed, hvad Hans faderlige V il l ie er, enten t i l
L ivet eller Doden; saa haver jeg af f r i V il l ie — — givet
t i l s ä t t i g e G u d s L e m m e r s , E n k e r s og f a d e r l s s e
B o r n s T rost og H jcrlp i deres Nod her i Odense B y , E t
H u n d r e d e D a l e r i n S p e c i e , som efter m in dodclige
Afgang f la l udtages a f Fcrlledsboet, og samme Penge stal
strax udscrttes t i l visse Folk, paa strdvanlig b illig Rente,
nemlig Sex D a le r aarligen, og tageS noiagtig F o rva ring
derpaa af Hcrderlig og H s ilc rrd M a n d , M . J a c o b S p e r
l i n g , Sogneprast t i l S c t. Knuds Kirke. — — O g stal
*) Mumme: Sct. Knuds Kirke, S. 324.**) Originalen i Bisp.-Ark. En Gjenpart i den «ldste Legatprotocol.
Hosman, V I, 280.
222
S t . K n u d s S o g n e p r c r s t , nuvcrrende eller cfterkommende,
optage den ganske Rente aarligen t i l S e t. M ikkelsdag, og
den uddele og dispcnsere, uden a l V ild , som Han v i l tilsvare
fo r G u d , t i l samme christelige B rn g , saa at f i r e eller se;
saadanne G uds Lemmer a f « rlige faltige Enker og elendige
Faderlosc, helft de, som holdes t i l La tin S ka len , künde faae
dereS Deel og P o rtio n deraf, cftersom hvers N od og T rang
er t i l . "
Jkke lange efter dode G iveren, og det fees af Legat-
protocollen, at Hans her udtaltc V il l ie er skeet Fyldest strax
efter Hans D od. I Lcgatprotocollen er Renten af den skjcrn-
kede C apita l fo r Aaret 1635 fo rt t i l Jndtcrgt saaledes: „H os
E l s e J e n s A n s c h a r i s 6 D l . " M en dennc Rente er ligesaa
l id t som noge» af de andre Legatcrs Rente paa den T id
uddeelt fo r sig t i l viösc Perforier, men i Forening med de
andre Lcgater. I Aaret 1640 maa Capitalen voere bleven
indbetalt a f Jens A nsgaris Enkes Dsdsboe, th i S . M ik -
kelsdag 1640 har H e n r i c h T o r c h e l s e n , B orger udiOdense
udstcdt sin O b liga tion , hvori Han tilstaaer: „a t eftersom S l .
Jens A n s g a rr is , fordum Byfoged her ud i B yen, saavelsom
Hans kjoere H ustru Else Augustin i D a tte r havcr af christclig
Betanikende testarnentcret og givet t i l faltige Enker og fader
lose B o rn s Trost her ib id. E t Hundrede enkende R igsdaler
in Lpecio — — hvilkc forncrvnte 100 Rgd. m in kjcere
Sogneherre — M . Jacob S pe rlin g mig paa Rente laant
og fo rundt have r": saa fo rp lig te r Han sig og sine A rv inge r,
Een fo r A lle og A lle fo r Een, ved 8Erc, Troe og Love at
forrente denne S u m med Sex R igsdaler aarligen, saalcrnge
den hos Ham eller Hans A rv inge r maa forb live staaende. —
Capitalen indestod hos Henrich Torchelsen t i l Aaret 1650, men
med bet te A a r f o r s v i n d e r den a f L e g a t p r o t o c o l l e n ,
223
og dens Rente er fra den T id tagen t i l Jndtcegt fo r det a l-
m indelige Fattigvcrscn, blandt hvis Capita ler den i Regn
stabet fo r 1656 koinmer frem som indestaacnde hos Mester
H a n d M ü l l e r . D en er derfor ogsaa an fo rt blandt de
F r e d a g s - F a l t i g e s Capitaler i en Fortcgnelse over samtlige
Faltiges Capitaler, som af M agistra ten i Odense under 10.
M a r ts 1710 afgaves t i l den Commission, der var nedsat t i l
at ordne og opgjore de Faltiges Pengesager efter Biskop
Kingos D o d .*) M en Overforelsen fra Legaternc, hvis Reuter
uddecltes ved Ju le tid , t i l det alm indclige Fattigvcrscn, kan
ikke have forandret Gavens oprindelige N a tu r og Oicmed.
Den er Heller ikke den encste C ap ita l, der ved samme T id
fristcdc denne Skjcbne. De störe Restnncer af de udlovede
eller paalignedc B id ra g t i l Fattigva'scnet i disse Aar, vise
noksom, hvor vanskeligt det har vcrrct at skasfe de fornodnc
Penge tilveie t i l den Understottclse, der hver Fredag uddceltes
t i l Byens Faltige paa Raadstuen, og det laa saaledeS ncrr
fo r Haanden at tye t i l hvad man havde i de Hunsarmes Kasse,
naar Noget af dette synles at kunne undvcrres fra den scedvan-
lige Uddeling ved Juten. Hvad der saalcdes laantcs af de
Hunsarmes Kasse i Aarets Lob t i l at befinde den ugentlige
Frcdags-Uddeling t i l B yens Almisselemnier, findeö cn T id -
lang i stegatprotocollens Regnstab over de H uusarines M id le r
at vcrre opfort som disses Tilgodehavende hos de F a ltige ; i
Aaret 1641 havde Borgermester H ans Nielsen annammet t i l
de Faltiges Bedste af Legatrcnterne 35 D a le r ; 1649 annam-
mede Han 39 D a le r o. s. fr . , men det fees ikke, at disse
Sum m er igjen cre blevne tilbagebetalte tilLegaternc, og forte disse
t i l Jndtcegt ved Uddelingen. Nagtet derfor Legaternes S u m
*) Mumme, Bidrag til Odense BycS Historie, S . 87.
224
voxede ved nye tilkomne Gaver, saa er dog Uddelingen ved
Ju len ikke siegen, men er tvertiinod aftagen igjennem hele
Aarhundredet, efterhaanden som Udgiftcrne ved det egentlige
Fattigvccsen ere tiltagne. Medens Legatrenternc i Aarene
efter 1634 i Forening med Tavlepengene og M ikkelsdags-
offeret i alle B yens K irker have udg jort mellem 200 og 300
D a le r, saa naae de samme Jnd tirg te r i Aarene mellem 70
og 80 neppe op t i l 150 D a le r. Denne Nedgang skyldes
hovedsageligcn O fferets og Tavlepengenes Formindfkelse; Le-
gatrenterne have om trcnt samme Stsrrelse. D e r er vel t i l-
kommen en Deel Legaler, men efterhaanden ere disse gaaede
over t i l Fattigvasencts B ehov; man har anseet det nok, at
kunne uddele det sa'dvanlige Belob vedJu le tid t i l det cengang
vedtagne A n ta l Personer, der havde faact Socdvanens H«vd.
Legatets C apita l, der efter 1708 gik op sor beständig i
Fattigkassens Fcrlledsformue, indestod dengang, med 100 R d l.
hos Kjobmand T h o m a s C h r i s t e n s e n i Odense mod P an t
i Hans G aard, hvilket den ovenfor ncevnte Capitalfortegnelse
fra 1710 udviser.
6. Änud Lauridsens Legat.Dette Legat, hv is S t if te r K n u d L a u r i d s e n var B orge r
og Handelsmand i Odense,*) anfores hos Hofman (V , 136)
blandt de J u l e - F a t t i g e s Capitaler. Dette er forsaavidt
*) Knud Lauridsen dede den 9. Sept. 1640, og ligger begraven i den sendre Gang i Sct. Knuds Kirke, hvor Hans og Hans HustrueS Anna Hasebarths Ligsteen findes foran Deren til Consistoriet. Hans Sen KnudKnudsen var Borgermester i Odense fra 1667 —1677. Knud Lauridsens Navn finde- blandt de Borgere, som i Forening med Byens Borgermestre og Raadmcend have underskrevet Neverset for Modtagelsen as EantSler Anises sterre Legat, og Han har saaledeS hert blandt Byens mere anseete Borgere.
225
mindre no iagtig t, som bette Legats Rente ikkun en kort T id er
bleven uddcelt sammen med de andre Legatrenter ved Ju le tid , men
derefter er holdt fo r sig selv, og uddeelt scrrskilt t i l elleve
navngivne Personer, og bette Legat har saalcdes mere end
naget a f de andre fundet Anvendclse eftcr Fundatsens O rd .
Legatct bestod oprindclig i cn C ap ita l paa 300 R igsdaler
Spec., som K n u d L a u r i d s e n havde skjcrnket paa sit D o d s -
leie, og hvorfor Fundatsen efter Hans D o d udstedtes af Hans
A rvinger, dateret: Odense d. 21. S ep tbr. Anno 1644. E n
A fskrift af Fundatsen er in d fs rt i Legatprotocollen N r . 2.
„Kjendes v i underflrevne O l u f J o Hansen B a g e r ,
Rector og 6anonicu8 ud i Lund paa m in kjcrre Hustrueö
Degne, M a r e n L a u r i d s d a t t e r , K n u d K n u d s c n B o r g e r
her udi Odense, S i d s e l L a u r i d s d a t t e r Borgerske her
ibidem, o. F l. , alle afgangne S l . Knud Lauridsens A rv inger,
v i gjsre fo r A lle v itte rlig t, at eftcrsom forbemeldte afgangne
S l . K n u d L a u r i d s e n , fordum B orge r her ib id., ud i sit
Dderste Anno 1640 haver funderel t i l f a l t i g e n s d t o r f -
t e n d e H u u s a r m e 300 R gd l. in Specie C ap ita l, hvoraf
siden 1640 fra d. 21. S eptbr. og t i l 1644 d. 21. S ep tbr.
er kommen t i l Rente ud i fire A a r 72 Rgsd. in Speeie, som
t i l sättige Huusarme ikke er bleven uddeelt, formedelst derpaa
ingcn skriftlig FundatS va r faltet ud i Pennen, hvilken Rente
er hermed lagt t i l den forste C apita l, saa det nu belober sig
udi A lt t i l en Capita l 372 R gsd l. in Speeie, og er nu strax
bleven levcret t i l B o r g e r m e s t r e og R a a d ud i Odense,
som dermed skal have god og s littig Jndseende, at fornccvnte
Hovedstol hos visse Folk b live r udsat, saa og Renten dcraf
aa rlig bliver indkravet, og siden t i l hver otte Dage fo rJ u le -
Aften (uddeles), udi Bispens saa og Sogneprcrstcns t i l S t . Knuds
Kirke med Borgennestre og Raad her ud i O dense--------- udi
226
samtlig deres Ncrrvcrrelse ndmelder c l l e v c s ä t t i g e n s d -
t o r f t i g e H u u s a r m e , som ere Borgerc eller Borgerfler
her i Odense, som samme Rente skulle aarligen gives og be
v ilges." ---------
Den hele S u m , hvormcd Lcgatet saaledes vor blevet
overleverct t i l Borgermestre og N aad , kom im id le rtid ikke de
sättige H u u s a r m e tilgode. As de 72 R d. Rentcpenge blev
30 Rd. lagt t i l rcsterende Nenter af D octo r O lu f Iacobsens
Legat, og den saaledes fremkomnc Capita l af 100 R d. overgik
t i l de Fattige, som sik ugentlig Almisse om Fredagen. Den
svrigc Deel a f Legatets Hovedstol, 342 R d lr. udsattes paa
Rente hos Velbaarne E i l e r H o e g t i l D n llund , der udstedte
O b liga tion , datcret Odense d. 20. S ep tbr. 1644 for 342
N gd l., „som var de 300 R gdl., Knud Lanridscn i Odense
t i l sättige Huusarm e haver tcstamenteret, hvilkcn C apita l siden
af Renten er forbedre t;" * ) Renten fo rfa ld t t i l S t . M ichelsdag
med 20 R d lr . 3 M k . 4 ß. Legatprotocollen udviser, at
Renten fra Aaret 1645 er indkommen med 30 D a le r 3 M k.
4 s;. E ile r Hoeg dode 1659 , og ved Hans D od stod Hans
B o t i l Nestance med 4 A ars Rente, som udgjorde 82 Rd.
1 M k . M en foruden denne Gjacld var E ile r Hoeg 100 Rd.
skyldig t i l Odense B yes F a t t i g e , hvilke Han selv havde skjamket,
og som Han forrentede efter sin „ i B ogen" indforte Haand-
skrift af 26. M a r ts 1632, med 6 R g d lr. Ogsaa denne Rente
var udebleven i flere A a r, saa at den samlede G jcrld , som
paahvilede Hans B o t i l de Fattige og Huusarme i Odense,
udgjorde i A lt 524 Nd. 1 M k . F o r denne S u m lode
A r v i n g e r n e ifolge Proces og D o m * * * ) i det folgende A ar
* Extract og Forklaring over de Fattiges og Huusarme- Penge 1650 i Bispe-Ark.
** ) Fattigv. Regnsk. for 1661 i Bispe-Ark.
227
ndlcrgge en G a a r d i S e n d er so af H a rtko rn : 8 T d . 3
S kp . 2 Fdk. 1 A lb ., der havdes i Fcrste af Knud Hansen,
hvis Landgildc med A are t166 2 er beghndt at tages t i l J n d -
tcrgt deels for de Huusarm e og dccls fo r de Faltige. D e t
secs hcraf, at det er en Feiltagelse hos Hofm an (V . 136),
naar det hedder, at Gjcrlden i B oe t efter E ile r Hoeg ved en
Hoiesterets-Dom af 1672 blev vederlagt med en Bondegaard
i Soildersg, th i Gaarden Var allerede i de Fattiges og H a u s
armes Eie i Aaret 1 6 62 ; Hoiesteretsdommen af 1672 an-
gaaer derimod de Fattiges Tilgodehavende i Dodsboet efter
E i l e r B i l d e , * ) og Hofm ans Bemcrrkning hidrorer, som
det syncs, fra en Forvexling af disse 2 Creditorers Navne.
D e t var en D ind ing fo r dette Legat, nt det saaledes
blev M e d -E ie r af en Fwstegaard, forsaavidt som dette gav
den ncrrmeste Anledning t i l , at Legatets Anvcndclsc bragtes i
ncrrmere Overcensstemmelse med Fundatsens Bydende. Le
gatets Jndtccgt udgik paa den M aade af Forbindelsen med
de ovrige Legaler, og der udncrvntes efter Fundatsen e l l e v e
E n k e r , som sacrligen stulde nhde godt a f den indkommende
Landgilde; og denne scerlige Uddeling gaaer saa igjennem
Legatprotocollen t i l dens A fflu tn in g 1681. D erim od stod
Legatet sig tun slet ved det Udbyttc, det havde af Gaarden
istedetfor den gamgse Rente af dcts tabte C apita l. Land
gilden, der i de forste A a r er beregnet t i l omt. 16 D a le r fo r
dette Legats Vedkommende, blev i de folgende A a r ikke betalt
med dens fulde B e lo b ; 1676 har den kun belobet sig t i l :
*) See soran, S. 199.
228
3 Tender B y g s> 1 R d ................. ............... 3 R d . » M k . .. ß.
1 L a m .................................................. ............... » — 1 - - 12 -
2 G jces.................................................
4 H o n s ............................................... ............... » — 1 - - 8 -
1 F jerd ing S m o r ........................... ............... 2 — 2 — » -
J a lt 6 Nd. 1 M k. 12 ß.
D en nceste Fcrster af G aarden, K n u d C h r i s t e n s e n ,
der havde Gaarden 1710, künde endnu mindre udrede den
aarlige A fg ift, üg Gaarden, som i sin T id var udlagt t i l Le-
gatet fra D a l l u n d , kam nu tilbage t i l samme Hovedgaard,
da den i Aaret 1716 solgtcs t i l den davcrrende E ie r af D a l-
lund , Staldmestcr J o r g e n H a x t h a u s e n , fo r 400 Rd.
Dennc udbetalte Kjsbesummen t i l Borgermcster i Odense
J e n s C h r i s t e n s e n , hos hvem Capitalcn forblev, og som
udstedtc sin O b liga tion fo r Capitalen, 400 Rd. cour. t i l Legatet
d. 11. M a r ts 1716. M e d d e n n e S u m har saaledes Knud
Lauridsens Legat t i l 11 Huusarme i Odense voeret lodtagen
i den Capitalmasse, der allerede dengang var gaaet over t i l
den fa lleds Fattigkasse.
7. Lautster 3ust Horg« Legat.S tifte ren af dette Legat, Cantöler og R igsraad J u s t
H o e g t i l G jo rs le f, stod ikkc selv i nogen narmcre F o rb in -
delse med Odense, men Han var ved sine ncrre S lcrg tn inge*)
bragt i en saadan B e ro rin g med B yen, at deri vel kan findes
en G rund t i l , at Han betcrnkte dens Fällige med en saa be
*) Hans Broder, Landsdommer Magens Heeg til Kjcergaardsbolm blev siden Befalingsmand paa Odensegaard, hvor Han dede 1661. Hans Sester Sidsel Heeg og hendes ZEgtefcelle Ebbe Munk til Fjellebro eiede Gaard i Odense (Engelstost: Odense Byes Historie S . 157) og fik deres Begravelse i Set. Knuds Kirke.
229
tydelig Gave, som Han fe r sin D o d bestemte t i l dem. F u n -
datsen fo r bette Legat*) af hvilken en A fskrift er optagen i
Lcgatprotocollen N r. 2, er fo rfa tte t efterLegatars D od. Bifkoppen
over Fhens S t i f t , H a n s M i k k e l s e n og Mester J a c o b
S p e r l i n g , Provst og Sogneprcrst t i l S t . Knuds Kirke i
Odense, H a n s N i e l s e n , Borgermester, M a d s H a n s e n ,
E r i k J o r g e n s e n , T h o m a s B r o d e r s e n , D i n n e S
J e n s e n , K n u d J a c o b s e n , J e s p e r H a n s e n og P e d e r
P e d e r s e n , Raadmcrnd sammesteds, gjore deri v itte rlig t, „a t
have annammet af ocrlig og velb. Frue A n n e L u n g e , S l .
H e rr J u s t H o e g s t i l G jo rs le f Penge fe m h n n d r e d e
g o d e R i g s d a l e r in Specis, som hendes S l . Huusbond, be-
meldte afgangne H err J u s t H o e g , fordum R igcns Cantsler
og Raad, haver fo ra re t og givet t i l fe m s ä t t i g e H u u s -
a r m e og nodtorftige Lemmer her sammesteds, saaledes at
Renten, som er tredive R igsdaler, t i l sine bestemte Term iner,
som herefter skrcvet staaer, f la l uddeles, nemlig to lf S k il lin g
paa hver Person om Ugen, er om Maaneden tre M a rk og
om Aaret paa enhver sex R ig s d a le r .--------- Hvilke forskrevne
fem hundrede R igsdaler Capita l v i love fo r os og vore
Efterkommere at udscrtte t i l visfc vederha'ftige Personer mod
Forlovcre og god Forsikkring eller Jordegods t i l Underpant,
saa og Renten deraf aa rlig a t uddele, som forskrevet staaer.
S aafrem t og velb. F ru Anne Lunge künde vcrre tilsinds udi
hendes levende Live nogen af forskrevne 5 Faltige eller alle at
ville udvcrlgc, stal det vcrre hende f r i t fo rbeho lden .----------
O g naar den gode Frue ved den timelige D o d er asfalden,
da v i samtlige og vore Efterkommere at udvcelge dem, samme
Rente n y d c r . --------- S a a a t forskrevne Hovedstol eller denS
*) Hosman V, 131.
230
Rente ikke t i l anden B ru g anvendes, under hvad Prcrtezt det
og vcrre kan, og fornem lig have ud i Agt, at de sättige H uus-
arme alene nyde saadan Rente, som uberygtcde ere, og sig
ud i L iv og Levnct gudelig og stikkelig forholde. Forstrevne
500 R igsdalers Rente skal beregnes at angaae fra S t .
V o ldb o rg -D ag nu tilstaaendes (eftcrsom v i forstrevne C apita l
have t i l os allerede annammct), og siden aarlig A ar t i l
Evighed continueres, saa den gode S l. M an ds og Frues
endelige V il lie herndi, som forflrevet staaer, suldkvmmeligen
uden nogen Undskyldning ud i alle sine Pnnkter cfterkommes."
Denne F unda ts , der saalcdcs tillig e indeholder M a g i
s t r a t e n s R e v e r s fo r Pengenes Modtagelse, er dateret:
Odense d. 6. A p r i l is Anno 1648, og „nnder D octo r Hans
Michelsens, Mcster Jacob S pe rlin gs og Hans Nielsen B o r
germesters Hcrnder og S e g l saa og Odense B yes Secret
bekrcrftet."
E n noiere Bestemmelse om de Faltiges Udvoelgelse blev
tagen i en E rklcrring, som samme D a g blev afgiven af Just
H scg sB ro ke r, M o g e n s H s e g ti lK jo c rg a a rd s h o lm , der fo r-
pligtede sig t i l , at indhamdige F ru Anne Lunge M agistratens
Optegnelse paa de Fä llige , som skulde nyde Legatets Rente,
fo ra t hendcs Samtykke künde erholdes saa betimelig, a tF o r -
tegnelsen igjen künde vcrre modtagen af M agistraten inden
hvert A a rs Voldborg D a g , men dersom saadant ikke stete, da
flu lde Borgermester og Raad have M a g t selv saadanne F a l
tige at udvcrlge, som de fo r G ud vilde tilsvare.
Just Hseg var dod 2 A a r i Forveien (1646), og det
stulde synes, a t Udforelsen a f Hans sidste V il l ie ved de ud-
stedte Forsikkringer var saaledes betrygget, at den ikke let
stulde vcrre bleven tilsidesat. Desto mere maa det overraste,
a t den a ld rig sees at voere kommen t i l Udforelse paa den
231
Naadc, som her var foreskrevet. Renten af Capitalen blev
kke nddeelt t i l fem Enker fo r s ig ; Capitalen blev ikke engang
oiet t i l de andre Legatcapitaler, hvis Nenter kom fkikkelige
^>uusarme tilgodc, men blev strax o v e r g i v e n t i l d e t e g e n t -
i ge F a l t i g va ' sen. Dette sinder sin Fork la ring i F un -
)atsens Bestemmelse om, at Renten skulde uddeles u g e n t -
i g e n , og saaledes künde man synes at komme Fundatsens
Ord NL'rmcst ved at henlcrgge Capitalen t i l de andre Capi-
« le r , hvis Renter man uddeelte om Fredagen. M e n hvad
ser maatte ansees at voerc en vasentligere Forskrift i F u n -
datsen, at det fkulde vcrre fem faltige Huusarm e, som vare
nberygtcde, og sig ud i L iv og Levnet skikkeligen og gudeligen
forholdt, blev saaledes aldeles ikke paaagtet. Capitalen selv
forblev i god Behold, og dens Rente, 30 R d., er A a r efter
Aar vedbleven at fores t i l Jndtcrgt i Fattigvcrsenets Rcgn-
fkaber.
Legatets forste D eb ito r var S tif te ts Lehnsmand H e n
n i n g B a l k e n d o r p h t i l G lo ru p , der udstedte sin O b lig a
tion i Odense, den 8. A p r i l 1648, fo r de „5 0 0 R gd., som
velb. H e rr Just Hoeg haver udgivet," og hvoraf Renten
fluide betales med 30 Rgd. t i l P h ilip p i Jacobi D a g , d. e.
1. M a i (S t . V a ldborrigs D ag). Henning Balkendorph har
indbetalt Renten t i l sin D od 1658, og derefter er C a p i
talen overgaaet t i l C h r i s t i a n U r n e t i l Sobysogaard.
Henning Balkendorph havde tid ligere givet t i l sättige M ennefler
i Odense 100 D a le r, som vare blevne forbrugte af B yen t i l
Jndkjob af 100 Gevcerer, og fo r hvilken S u m B yen saaledes
var de Faltiges S kyldner. Denne C apita l udbetalte B yens
Kasse i Aaret 1660, og den foiedes t i l d e 5 0 0 R d ., som ud-
betaltes af Henning Valkendorphs A rv inger, og saaledes blev
Christ. Urne de Faltiges D e b ito r fo r 600 R d . Capita len
232
forblev indestaaende i Sobyssgaard t i l Udgangen af A a r-
hnndredet.
I Fortegnelsen a f 1710 over Fattigvcrsenets Capitaler,
er denne C apita l opfort blandt Fredags-Fattiges Capitaler i
Forening med 100 R d ., som unseres at v«re givne af
Cantsler Christ. F r i is * ) ; den findes da udsat i mindre
S um m er hos 7 fvrskjellige Mocnd i Odense.
8. Else Friists Legat.I den crldste Legatprotocol findes in d fo rt „E ls e F r i i s e S
B re v paa to hundrede S le ttcda le r." Dette Dokument, der
er udstedt i Odense, fjcrde Pintsedag 1636, noeviies hoS
H ofm an (V , 13 3 ,13 5 ) nien er ikke der a ftryk t; det indeholder
i sine vasentligste Bestemmelser Folgende: „ A u g u s t i n u s
E b b e l l , Raadmand udi Odense, J o r g e n F r i i s * * ) , I n d
ia n e r sammesteds,-------- gjore fo r A lle v itte rlig , a t eftersom
vores M oder og M orm oder, crrlig , dydig og gudfrygtig
Q vinde E l s e O l u f s d a t t e r , S a l. H a n s F r i i s e S E fte r-
leverfle ud i Odense, nu S a lig ud i H erren, »das en god og
*) Om bisse 100 Rd. as Cantsler Chr. Friis savneS al OplySning. Bemarkningen gjentages dos HvfmanV, 130; men er neppe rigtig. De 100 Rd., som Chr. Friis glw til HuuSarme, finde« i Fortegnelsen af 1710 meget rigtig blandt de JulefattigeS Capitaler, og i den Forklaring, som Hans Sen, Hans Friis, efter CantSlerenS Ded afcestede Borgermester og Raad angaaende Hans FaderS Legaipenge, ncevneS kun eengang 100 Rd.
** ) Samme Jergen F r i is , Borger og Jndvaaner i Odense, stistede ved FundatS af 3. MartS 1641 (Hosman V, 85) et Legat paa 1000 Rd., hvoras 18 Hu»Sarme og4Skolebern fluldc nyde Renten. De HuuSarme modtage endnu dereS Andeel as Legatet paa Odense Bispecontoir, og SennenS Legat, der var betroet til Bistoppen og Sogneprcrlien ved St. KnudS Kirke, har saaledeS vceret hcldigere end Moderen«, der var overgivet til Magistraten- Baretagt.
233
christelig Betomkning udi hendes M e is te haver testamenteret
og givet t i l s ä t t i g e H u u s a r m e der sammesteds to h u n
d r e d e D a l e r , hver t i l 64 S k il lin g danske beregnet, som
hun begja'ret (haver) hos vedcrhcrftig Folk paa tilb o r lig Forsik-
kring fo r aarlig Rente Sex af Hundrcdc at stnlle udscrttes, og
samme Rente t i l o t t e n s d t o r f t i g e H u u s a r m e F o l k i
Od e ns e a a r l i g e n t l l l o b a n n i g k s p t i s t s e D a g a t
u d d e l e s , t i l hvilken hendes sidste og yderste V il l ie at efter-
komme, V i have t i l artige, velagte og velfornemme M crnd ,
B o r g e r m e s t r e og R a a d m o c n d udi Odense ladet over-
levere et G ja ldsb rev , hvor samme Penge nu paa Rente er
bestaaendes, som de paa de fornocvnte Fattiges Vegne have
annammet, og er Renten t i l A a r 1634 t i l de Faltige bleven
uddee lt.--------- "
D e t var saaledes i Gavebrevet noiagtigen angivet, hvor-
ledes den aarlige Rente af den givne C ap ita l skulde uddeles;
det sees dog ikke af Legatprotocollen, at der t i l S e t. H ans
D ag er skcet nogen scrrlig Uddeling af denne Rente, men den
er tagen t i l Jndtcrgt blandt de andre Legatrenter, og uddeelt i
Forening mcd dem. D e t G jcrldsbrev, som Else Friises A r -
vinger havde ladet overleverc t i l Borgermestre og R aad, lod
paa den cne a f disse, A u g u s t i n u s E b b e l l , der har ind -
betalt Renten af Capitalen med 12 S lettedalcr in d til Aaret
1641. I dette A a r er Capitalen i Legatprotocollen bemerket
„a t vcrre paa andre Steder udsat." D en blev, efter at vcrre
indbetalt fra Augustinus Ebbell, deelt; den halve Deel fo r -
blev hos B o r g e r m e s t e r H a n s N i e l s e n , der udgav sin O b
ligation fo r samme af D a to 16. Decbr. 1646 ; den anden
Halvdeel overgik t i l Lehnsmand H e n n i n g V a l k e n d o r p h ,
hvis O bliga tion af 11. N ov. 1646 udviser, at dens C ap ita l,
I M Slettedaler er „a f de 200 D . , S l . Else F r iiS t i l H u u s -
16
234
arme har testamenteret."*) D en Deel af Legatet, som stad
hos Henning Valkendorph, lod denne fo r sin D od erlcrgge
med 150 R d .* * ) , men Regnstabet fo r denne S u m er bleven fo rt
under det egentlige Fattigvcrsen, hvorfra ogsaa Renten af de
oprindelige 100 S l . D a l. i de forste A a r er udredet t i l Le-
gaterne, men efter Aaret 1662 er dette ikke mere fkeet, og
ethvert S p o r a f Capitalen forsvinder saaledes fra dette Aar
af Legatprotocollerne. Den stod senere paa Rente hoö Raad-
mand J o r g e n M o r t e n s e n , og deraf maa det vcrre kommet,
at der i Capitalfortegnelsen a f 1710 anfores, at d isse150R d.
ere givne t i l de Faltige af Henning Valkendorph og Raad-
mand Jorgen Mortensen.
D en Deel af Else Friises Penge, som stod hos B o rg e r
mester Hans Nielsen blev ved Hans D od 1651 udbetalt i
Forcning med en Deel andre Capitaler, som Han indesad
med af de Faltiges M id le r , og af hvilke Renten i flere A ar
kun meget ufuldstcrndig var bleven betalt.
H a n S N i e l s e n var i sin hele EmbedSvirksomhed en
meget myndig M a n d , ved S iden af hvem den anden B o r
germester og Raadmcendene kun havde meget lidet at sige.
E fte r Fattigvcrsenets Regnstab fo r Aaret fra Paaste 1651 og
t i l Paaste 1652 var Hans Dodsbo folgende Sum m er fly ld ig
t i l de Faltige og Huusarm e i Odense, hvis Penge allerede
under H ans Nielsens Bestyrelse vare begyndte at smelte
sammen.
a. „Ester tvende Hans Haandfkrifter i Bogen ind fort, som
S l . F r a n t s R a n t z a u og S t e e n Bech t i l Fa ltige
haver udgivet, C a p ita l.............................................. 100 R gdl.
*) Forklaring over de Huusarme« Penge sor 1650, i Bijpc-Ark.»») Legatprotoc. Nr. 2 ved Aaret 1661.
235
D erpaa resterende Rente fra 4. Decbr. 1644 og t i l den
24. S ep t. 1651 ........................................................... 40 R gd l.
b. „E n Haandskrift, som er af de Penge S l . E l f e F r i i s e S
t i l Huusarme haver testamenteret.......... 100 S le tte D a le r
Resterende Nentepenge........................... 4 —
o. „E n Haandskrift, som er af de Penge, velb. G u n d e R o
s e n k r a n tz med resterede af de aarlige udlovede 20 R gd l.
t i l de Huusarme i fire A ar, nok 12 Rd. tre A a rs Rente,
S l . F ru S i d s e l H o e g medresterede, hvilket tilsammen
er g jo rt t i l Capita l og paa Rente bemeldte S l . B o rg e r
mester fo ru n d t............................................................... 92 R gd l.
Resterende Rente de ra f.......................................... 3 —
6. „Havde S l . Borgermester annammet forleden J u u l af de
H u n s a r m e s Penge 20 R gd l. 1 M k . 4 S k ., hvoraf Han
haver udgivet 3 Rgd. 2 M k .; Resterer, som Han derpaa
styldig blev, og nu fores t i l Jndtcrgt 16 Rgd. 5 M k . 4 ß.
e. „Resterer S l . Borgermester af de aarlige udlovede
Penge...................................................... 30 D a l. 1 M k . 4 ß ."
Hans Nielsens samlede G jw ld t i l de Fattige udgjorde
saaledes 512 S le tte D a le r 8 ß .; og Maaden, hvorpaa denne
Gjoeld er opstaaet, giver et Jndb lik ikke mindre i Besty-
relsen af B yens S äger end i Hans egne Pengessger, der
neppe have staaet paa nogen god Fod. D e t er et yder-
ligere V idnesbyrd om den daarlige F o rfa tn in g , hvori Hans
Dsvsbo befandt sig, at v i allerede Aaret efter Hans D o d finde
Hans efterladte Enke blandt dem, som modtoge Understottelse
af de Huusarmes Penge. D e Fattige bleve dog holdte f la -
deslsse, og deres Tilgodehavende betalt med „e t Pantebrev a f
J e n s R e b s l a g e r paa 40 0 S le tte D a le r, med rede Penge
i Boet — 72 D ir . 2 M k ., og hos Borgermester T h o m a s
B r o d e r s e n , som Han skulde lcegge fra sig paa SvelteborgS
16*
236
K job — 39 D a l. 2 M k . 8 ß ." Jens Andersen og efter Ham Hans
Enke ere vedblevne at vcere de Faltiges Debitorer fo r 400
S l . D . , if l. O b liga tion af 3. J u l i 1651, i en lang A ar-
rcrkke. O bligationen fornyedes d. 13. N ov. 1671 og cndnu i
1688 findes Enken at vcere de Fattige den ncrvnte S u m skyldig.
9. Frcdrrik Gummersbachs Legat.
Jb lan d t „ J u l e - F a l t i g e s " Capita ler opforer Hofm an
(V , 135) nnder F r e d e r i k G u m m e r s b a c h s * ) N avn 100
Rd. Courant M y n t , der uden Fundats ere de Fattige testa-
menteret den 19. Fcbr. 1676 i Forbindclse mcd lignende 100
R d. t i l S e t. Knuds Kirke. O m Giverens Person er In te t
andet bekjendt, end hvad Bircherod anforer, at Hans Ligsteen,
som tidligere laa udenfor Jndgangen t i l Valkendorphs Capel
i S t . Knuds Kirkes nordre Gang, fo rta lte , at Han havde
vocret Handelsmand her i Odense, men var barnfodt i G rev-
flabet og B yen D ip h o lt af crrlige Forcrldre 1586 , og her
salig hensovet i Herren Anno 1 6 6 9 .** ) H an synes i en
yngre A lder a t vcere kommen t i l Odense, th i allercde 1630
findes Han opfert blandt B yens Skatteborgere, og i 1634
maatte en Hamborger betale 1 D a le r t i l de Fattige i Bede,
fo rd i ha» udfordrede og sloges med Frederik Gummersbach
paa T orve t i Odense „uanscet der ingen Skade stete." T e
stamentet, som H ofm an paaberaaber sig, haves ikke, og det
er saaledes uvist, hvilke Bestemmelser der mutigen have vLre t
satte fo r Anvendelsen af denne C apito ls Rente. D e t frem -
gaaer im id le rtid a f Legatprotocollen N r . 3 , a t Renten er
kommen de H u u s a r m e tilgode, og denne Gave t i l de
Fattige i Odense har saaledes fra Begyndelsen af havt Cha-
*) Ga mi»e rbach, ho« Hofman er en Tr-)k- eller Skrivefeil.* * ) Mumme Set. Knuds Kirke, S . 288.
237
ratteren af et Legat, hvilket ogsaa hele T iden siden efter er
blevet fastholdt, og derfor finde v i baade i Capitalfortegnel-
serne a f 1710 og 1723 og hos Hofm an Capitalen henregnet
t i l de Ju le-Fattiges Formue.
Legatet ncrvnes forste Gang i Aaret 1671, da T o lder
(feuere Raadmand) C h r i s t e n B i s t e s e n t i l Jndtocgt fo r
Legaterne erlagde 18 D l . , som var „to A a rs Rente t i l forst
kommende N ytaa r af 100 R d. C apita l, S a l. Frederik G u m
mersbach t i l Faltige har testamenterct." Derefter maatte
Testator vcrre dod allerede 1669, hvilket ogsaa stemmer med
G ravfkriften paa Hans Ligsteen, og det hos H ofm an angivne
A ar fo r Testamentets Oprcttclse 1676 maa saaledes hidrore
fra en Feiltagelsc. Christen Bistesen har betalt Renten in d t il
1675>, i hvilket A ar Capitalen er gaaet oder t i l F ru A n n a
G y l d c n s t j e r n e , a f d o d e J o r g c n B r a h e s E n k e , hv isA rv ing e r
derefter fees at have erlagt Renten med 6 Rd. in d til 1680, da
T h o n n c s H a n s e n „a f de 100 R d., som velbaarne F ru
Anna Gyldcnstjerne fo r forrentede", har betalt Renten med
6 Rd. A t denne C apita l endnn har voeret i Behold dengang, de
Faltiges samtlige Capitaler bleve slaaede snmmen i een Masse
ved Begyndclscn af det folgende Aarhundrcde, sees dcraf, at
A ar 1716, den 27. M a i udstedte B o rg e r og Jndvaaner i
Odense C h r i s t e n H a n s e n S k a a r u p sin O b liga tion t i l
Borgermcstcr og Rand i Odense, hvori Han g jor v itte rlig t,
„a t vcrre skyldig t i l de Faltige her sammesteds, som pleie
aarligen fo r J u n i at nyde Alm isse-Penge, C ap ita l E t H u n
drede R igsdaler danskc, Courant M y n t, som er a f S a l. F re
derik Gummersbach, fordum B o rg e r her ibidem, t i l Fa ltige
givet, og sidst af Christen Jacobsen Byskriver her forrentet."
Renten, som var 5 R igsda ler, skulde bctales hvert A ars 24.
Februar, og t i l P an t satte D eb ito r sin „iboende G aard, be-
238
liggende her ud i Odense, tvcrrt overfor V o r Frue Kirke,
imellem H e rr Jens Schaarup, Capellanens iboende ResidentS
paa den sondre S id e og M a d . B loch Vognmands Gaard
paa den nordre S id e ." (Pantebogen fo r det anforte A ar i
Raadstue-Ark.) I samme P on t indestod, efter samme O b li
gation, i Forveien de 100 Rd. t i l S e t. Knuds Kirke, som
Frederik Gummersbach havde givet t i l den; hvad Hofman
derfor anforer V , 96, om denne S um s Anvendelse t i l Jnd -
kjsb af en G aard i Tom m erup, er neppe ganske noiagtigt.
10. Clus Zarobfnis Legat.
v r . O l u f J a c o b s e n var en S o n a f B if lo b Jacob
Madsen i Fyen*) og saaledes en S vogcr t i l 11r. E s k i l d
C h r i s t e n s e n , der paa lignende M aade viste sit vclvillige
S inde lag mod de Faltige, og hvis Legat t i l Huusarme i
Odense foran er om talt. Hvilken S t i l l in g Han her beklcedte
er ubekjcndt; paa Hans G ra v f lr if t kaldeS Han „ H c r d e r l i g
og h o i l w r d M a n d og D o c t o r , " uden nogen ncrrmere
Betegnelse af den Videnskab, hvo ri Han va r D o rto r. Han
kalder selv C l a u s M u h l e , t i l N islefgaard, sin kjccre Fader,
og antyder saaledes sit ncrre Slcrgtskab med denne M and,
med hvis D a tte r Han va r g ift.
Fundatsen fo r det a f O l u f J a c o b s e n stiftede Legat er
udstedt i Odense neppe en Maaned fo r Hans Dod, og dateret
den 20. O ct. 1 6 3 8 .** ) H an giver forst 200 Rgd. t i l S c t.
Knuds K irke, og begjaerer derfor at bekomme sit Leiested og
nedscettes hos Hans sal. Forcrldre; og derefter hedder det i
*) Mumme, Sct. Knuds Kirke, S . 138. O lu f Jacobsen er begrabet i Choret i Sct. Knuds Kirke, og Hans Gravflrift siger, at Han dsde den 12. Nov. 1638.
** ) Hostna» VI, 278.
239
Fundatsen: „Desligeste giver jeg t i l de Fattige, navnlig to
Hundrede R igsdalcr t i l G ym nasium , og t re H u n d r e d e
R i g s d a l e r t i l a n d r e F a t t i g e , belober sig fem Hundrede
R igsda ler in Lpoois, som vclb. M a n d L a u r i t z U l f e l d t t i l
Egeschou mig skyldig e r ; --------- og f la l samme C apita l ud-
scrttes paa Rente af B i s p e n og B o r g e r m e s t r e i Odense,
'om flu lle staae derfor, og a f dennem at uddeles t i l de meest
Rodtorftige, og aarligen udgives t i l Fattige t i l tyvende D a g
cfter J u n l" . Senere har B is top H a n s M i c h e l s e n givet
Oocumentet en Paategning om, at Lauritz U lfe ld t havde leveret
bam paa G ym nasii Vegne baade Hovedstol og a l cfterstaa-
mde Rente t i l 20de D ag J u u l 1643 ; og en lignende T i l -
siaaelse er der t ilfo r t af Borgermester H a n s N i e l s e n fo r
Modtagelsen af Hovedstol med Rente t i l samme D a tum t i l
de F a ltige .*) Capitalen er paa ny bleven overgivcn t i l L a u
r i tz U l f e l d t , der udstedte en ny O b liga tion t i l B o rg e r-
mrsteren d. 20. D ag (efter) J u u l 1643, fo r 300 R igsda le r;
af den resterende Rente, som var udbetalt, dannedes ved
T illc rg af Rente af Knud Lauritzens Legat en ny Capita l
paa 100 Ngsd., der udsattes samme D ag hos A n t h o -
n i u s J o h a n s e n .
Senere indsattes Legatets C apita l i den kongelige Kasse.
Deraf erholdtes den ikke tilbagebetalt i rede Penge, men i
Aaret 1689 lod Köngen t i l B e ta ling fo r samme og for 600
Rd. af Cantsler Friises Legat' udlcrgge Kongetienden af
G loslunde S o g n .* * ) Ved denne Tiendes S a lg forogedes
Legatets Capita l t i l 575 R d. 2 M k . 4 ß., fo r hvilken S u m
Cancelliraad H a n s D a n i e l A h l e f e l d t t i l Baadesgaard
paa Lolland d. 12. N ov. 1699 udstedte O b liga tion t i l B o r
*) Hosman I. v.**) See foran ved TantSler Friises Legat, S . 1S7.
240
germester og Raad i Odense paa Legatets Vegne. M ed
denne S u m staaer bemeldte D eb ito r opfert i Fortegnelserne
af 1710 og 1723 oder de Faltiges Capitaler, og med denne
S u m blcv altsaa dette Legat lodtagen i den fcrlleds Capital-
masse, da A lt sammensmeltedcs ved Aarhundredets Begyndelse.
D e t er saaledes m indre no iag tig t, naar det hedder hos H o f-
man (V , 133), at Capitalen ved Rentetilskud er voxen t i l
400 R d. M agistraten indberettcde selv i 1710, at den vek
G loslnnde Tiendes S a lg var siegen t i l 575 Rd. 2 M k . 4 ß
11. Nirls Suchholzes Lryat.
A t Fundatsen fo r dette Legat forst er udstedt i Aare:
1710, har ikke knnnet frelse det fra at dele Skjebne me!»
Legaterne fra det syttende Aarhundrede. Legatet selv hid-
ro re r fra Aaret 1693, og om dets Oprindelse og Besten -
melse giver folgende Uddrag af Fundatsen O p lysn ing . Ho°-
man ncevner Fundatsen*), men anforer den ikke; den find is
in d fs r t i P a n t e b o g e n f o r 1 7 1 1 i R a a d s t u e a r k i v e t , ag
er dateret: Odense den 22. Decbr. 1710. — Begyndelscn er
saaledes: „Kjendes jeg Underskrevne N i e l s B u c h h o l z i i l
Hesselagergaard, A m tsfo rva lte r ovcr N yborg og T rane k jrr
Äm ter, og hermed v itte r lig g jo r, at saasom m in forrige S l .
Kjcrreste, den dydcrdle M atrone M a g da l ene J a c o b s d a t t e r
H o l s t , S l . Raadmand Thom as B a lza r F ritho fs , i Odense,
den 29. Aug. Anno 1693 udi hendes Svaghed, efter egen og
m in Tilstyndelse, har givet og forcrret to H u n d r e d e R i g s -
d a l c r danske K r o n e r t i l l i g e D e l i n g m e l l e m S c t .
K n u d s K i r k e og de F a l t i g e her i Odense, saa og en
Lysekrone, som strax er ophcrngt over vores Begravelse i den
*) Hosman V, 96. 134.
241
ssndre G ang i samme K irke , saa skal Renten af de 100
R igsda ler t i l Kirken anvendes t i l Lys, samme Krone at fo r-
syne og vedligeholde m e d .--------- Renten af de 100 R g d lr.
t i l de Fattige skal t i l hver 11. M a r ts erlcrgges t i l E n af
M agistraten i Odense, B ycns Kcrmner eller den, dertil o rd i-
neres, som a n d r e s a a d a n n c L e g a t e r annammer, og derfor
Rede og Rigtighcd g js re r, og Renten strax, naar den er fo r -
falden og betalt, t i l de fattigste, forarmede S yge og Senge-
liggende i Odense at uddeles ud i m in , N ie ls Buchholzs O ve r-
voerelse, eller hvem jeg dertil beskikker.----------O g eftersom
samme Gave har sin Oprindclse ved m in O pm un tring t i l
m in S a l. Kjcrreste og t i l en Amindelse efter hende, hendes
sal. M and , saavelsom og efter m in D sd , saa skal samme
Gave og C apita l forb live hos m ig saalcenge jeg lever, imod
Forsikring t i l Od e ns e M a g i s t r a t , og efter m in D s d
ligesaa hos mine A rv inge r imod Forsikring og aarlige R en-
tens Erlocggelse i rette T id . M e n ifa ld a t enten jeg eller
mine A rv inger efter m in D s d samme C apita l ei paa Rente
skulle ville beholde, da Odense M ag is tra t, som nu er eller
herefter kommendes vorder, at v«re forp lig te t samme C apita l
selv at imodtage og lade udscrttc paa Rente imod god F o r
sikring." S o m P an t og Forsikring fo r disse 200 Rd. scrtter
Han derhos i Fundatsen „Hans Eiendoms B oder og V aa -
ningcr, liggendes paa Holsedaare i Odense, som er 9 t i l -
sammen."
D en nsiagtige Forskrift, der her va r given om RentenS
Uddeling ved M agistraten t i l hvert A ars 11. M a r ts , er a l-
drig kommen t i l Udforelse. J n d t i l 1722 indbetalte N ie ls
Buchholz selv Ingen Rente t i l M ag istra ten ; i dette A a r er
der betalt 11 Aars Rente a f Capitalen med 55 R d ., og selve
Capitalen er ligcledes samme A a r udbetalt af S tifter,en t i l de
242
Faltiges Forstander, Raadmand U l r i k B l e S , der udsatte den
hos S o r e n M ö l l e r s Enke efter O b liga tion af 11. M artS
1722. M en Renten er gaaet ind i den almindelige F a ttig -
kasse, ligesom alle de andre Legaters Renter. D o g har denne
C ap ita l beholdt sin soerskilte P lads og Betegnelse i de fo l
gende A ars Regnskaber som: „ C a n c e l l i r a a d B u c h h o l z s
C a p i t a l , " men nogen soerlig Uddeling af Renten efter
Fundatsen har ikke fundet S ted . Paa denne M aade er Le-
gatet med sin C apita l af 100 R d. Croner vedblevet at op-
fores ved N avn i Fattigvcrsenets Regnskaber i en Rcrkke af
A ar, og der er saaledes i det mindste skeet S tifte rens B illie
Fyldest deri, a t Gaven sknlde vcrre t i l en „Amindelse om
Ham efter Hans D o d ." 1739 staaer Capitalen paa Rente
hos Krom and O t t o M o g e n s e n udenfor Vesterport, og
Renten er indkommcn med 5 Rd. 1 M k . 14 ß. I bette
A a r ere desuden 2 andre Legaler opferte i Regnskabet, nemlig
H a n s S t e e n s t r u p s og M a t h i a s M ö l l e r s , * ) hver med
100 R d. C apita l. M e n bisse Legater have vcrrel heldigere
end N . Buchholzes, th i vel ere deres Capita lcr gaaede ind
imellem Fattigvcrsenets övrige Capitaler, og Renten tagen t i l
Jndtcrgt fo r bette, men Renten er igjen bleven udbetalt af
Fattigkassen og scerligen uddelt t i l 6 navngivne Perforier
efter Fundatsens Bydende. Dette sidste er a ldrig fleet med
N . Buchholzes Legat, og efter 1749 forsvinder ogsaa Navnet
a f Regnskaberne.
*) Steenstrups Legat, stiftet ved FundatS af 11. Juni 1732. M ö lle rs Legat, stiftet af Sogneprcrst Mathias Möller i Taagerup paa Lolland og Brodrene Andreas og LouritS Hyllerup i Odense, d. 11. MartS 1739.
243
12. Cornelius Hamsforts Legat.
D en af C o r n e l i u s v o n de r H a m s f o r t fkjoenkede
C apita l t i l Fattige i Odense har ingensinde vcrret optagen
blandt de Sum m er, hvis Renter uddeeltcs efter Legatproto-
collen t i l egentlige Huusarm e, og da der ingen Fundats
haves forPengene, saa kan det nu ikke afgjores, om dette er
steet med cller imvd G iverens V illie . M e n ligesom den
Omstccndighed, at den aarlige Rente af Capitalen a ltid er
flyd t ind i Fattigvarsenets Kasse, og er bleven anvendt t i l at
bestride den ugentlige A lm isse-Uddeling, ikke i og fo r sig a f-
giver noget B e v iis fo r, at det ikke af G iveren har darret t i l -
sigtct, at den skuldc komme sarrlige D ringende tilgvde , efter-
som v i have seet, at mange Capitaler, der oprindcligen havde
kenne Bestemmelsc, alligcvel erc blevne overforte t i l F a ttig -
vcesenet; saaledes er selve Sum m en her saa stör, at dens
Ophavsmand ikke vel kan forbigaaes med Taushed blandt
Rorkken af de Mcend, der have varret de Faltiges Velgjorere
i Odense i forrige T ider. Jb land t disse Velgjorere indtager
Fam ilien v o n de r H a m s f o r t en hcederlig P lads. Faderen,
v o o to r m e6 ic in» C o r n e l i u s v on de r H a m s f o r t , gav
ved Fundats a f 13. Janua r 1627 , 1000 Rd. t i l O de ns e
G y m n a s i u m , hvis Rente fknlde uddeles t i l 3 S t u d e r e n d e
ved Gymnasiet.*) Sosteren, M a g d a l e n e , v r . H ieronym us
Thenners Enke, stiftede i Aaret 1616 de saakaldte D octors
Bvder i Odense t i l Bedste fo r 8 fattige E nke r.**) S tifte ren
af noervcrrende Legat, C o r n e l i u s v o n de r H a m s f o r t ,
Leege i Odense og I^ ieen tia tus m sä io in ss ,***) gav kort fo r
*)Hosman V, 17.**) Hofman V, 157.
***)Baade Fader og Sen ligge begravne i Sct. Knuds Kirke. Mumme, S. 125.
244
sin D s d 1000 R d. t i l sättige Mennesker i Odense; det vilde
voere aldeles i Overeensstemmelse med Aanden og Ordene i
Faderens og Sostcrenö Gavebreve, dersom man antager, at
det ogsaa har vceret ncorvocrende G ive rs Tanke, at Hans V e l-
gjerning skulde komme de t r c r n g e n d e P e r s o n e r tilgode, og
ikke B yens Fattigkasse. Enten nu Dsden forhindrede Ham i
a t udstede noget Docum eni, hvoraf Hans V il l ie desangaaende
künde kjendes, eller et saadani Document vel er blevet ud-
stedt, men er senerc forkommet, saa haves det nu ikke; men
Capitalen er bleven bevaret, og der har igjennem hele A a r
hundredet bevaret sig en Pietet imod Giveren dervcd, at den
er bleven conservcret fo r sig uden at forenes med andre Ca
pita le r, og stadigen er holdt fast som „ C o r n e l i u s v o n
d e r H a m f o r t s C a p i t a l . " Hofm an anforer, at disse 1000
Rd. erc givne af Corncl. v. d. H a m fo rt d. 19. Aug. 1640 .*)
D e t fremgaaer af Fattigvasenets Lister, at Han er dsd samme
A ar. M en Pengcne erc ikke umiddelbart efter Hans D od
blevne udbetaltc t i l de Fattige. D e maatte ved D om indsoges
hos Hans M oder, C a t h r i n e v o n de r H a m s f o r t , der i
Aaret 1648 udbetalte den oprindelige Capita l med paalsbne
Rcnter fo r 7 A a r og 7 Maaneder t i l et Belob a f482.) Rgd.
M o d cn Tilbagebetaling fra Fattigvcrsenet af 26 D a le r 1
M k ., afgjorde Cathrine von der H a ins fo rt sin Gjoeld ved at
udloegge t i l de Fattige tuende Haandskrifter, den ene dateret
tredie Pintscdag 1629, paa C apita l 600 Nd., den anden af
D a to S t . Knuds D a g 1630 paa 1000 R d., begge udstedte af
S l . T y g g e B r a h e , og nu overtagne og anerkjendtc paa
Hans Hustrues Vegne af Velb. J a c o b L i n d e n o v t i l Soe-
holm, der ved sin Haandskrift af 30. Aug. 1648 paatog sig
* ) Hofman V, 130.
245
at tilsvare og forrente Capitalen, 1500 R d. med 6 pro 6 e n t.
Jacob Lindenov dsde 1675, og fra Hans A rv inger overgik
S oho lm t i l M o r t e n S c h i n k e l , der overtog Gjcrlden t i l de
Faltige, og udstedte O blgation fo r Pengene af D a to 8. J u n i
1681 mod P ant i G aard og Gods. Under den folgende
Besidder af Soholm , Oberst K a p h i n g st forbleve Pengene
indestaacnde i samme P a n t; den gamle O b liga tion fornyedes
af Hans Enke, A n n a B a r b a r a C a r i s i u s , der baade i
Fortegnelsen af 1710 og af 1723 over de Faltiges Capitaler
ftndes opfort som Debitrice fo r de af Cornelius von der
H am sfo rt fljcrnkede Pcnge.
13. Htnrik Lindrnovs Legat.
O m Foranledningen t i l dette Legats S tifte lse bereiter
Hofm an (V , 133), a t H e n r i k L i n d e n o v skal have givet
250 Rd. t i l Faltige i Odense, da Han paa sin Reise t i l
F rankrig Var i Havsnod. K ilden t i l denne Beretning syneS
at have vocret M agistratens Fortegnelse af 1710 over de
Faltiges og Huusarmes Capitaler, hvori den samme Bemocrk-
ning er tilfo ie t ved de 250 R d., som kaldes Henrik Linde-
novs C a p ita l; men om selve Oprettelsen a f Lcgatet og dettes
scrrligeOiemed, hvis noget saadantvartils ig te ta fG iveren, savnes
al O p lysn ing . D e r findes ikke S p o r af, at der har vcrret
oprettet nogen Fundats, hvoraf det skulde kunne skjonnes, om
Renterne af Capitalen skulde komme trcrngende H u u s a r m e
t i l H jcrlp , eller indgaae i den fcrlleds Kasse t i l de FattigeS
ugentlige Understottelse. G iveren var H e n r i k L i n d e n o v
t i l G avno, der efter Henning Valkendorph fra 1629 var
Lehnsmand paa S c t. Knuds Kloster i Odense. H ans efter-
ladte Enke S i d s e l L u n g e betamkte G avno Godses Fattige
med en Gave af 1200 R d., og det syneS noermest ogsaa at
246
have voeret hende, som efter M andens D od (1653) har toenkt
paa de Faltige i Odense; men i saa F a ld ligger det neer at
antage, at ligesom Renten af hine 1200 Rd. ikke gaves t i l
Fattrgvcrsenets Kasse, men bestemtes t i l Uddcling blandt
vcrrdige gamle Aftcrgtsfolk paa G avno Gods, saalcdes har
det ogsaa voeret Hensigten med Gavcn t i l Odense B yes F a l
tige, at den skulde komme de H u u S a r m e tilgode. Renten
af dennc C ap ita l findes forste Gang at vcere indkommen i
Regnskabet fo r 1654, og Pengene indestode da hos N igsraad
G r e g e r s K r a b b e t i l Torstedlund i Jy lland , kongelig B e -
fa lingsm and paa H indsgau l. E fte r Hans D o d , 1655, er
Renten i en Deel A a r betalt af Hans Enke, F rn D o r t h e
D a a e , og siden af O l u f R o s e n k r a n t z t i l Enggaard, nu
Gyldensteen, der var g ift med Gregers Krabbes D a tte r.
Senere er Capitalen overgaaet t i l Borgermester i Odense
K n u d K n u d s e n , der d. 21. J u n i 1671 har udstedt sin
O b liga tion fo r Pengene mod P a n t i Hans „Hovedgaard."
Borgermester Knud Knudsen var en S o n af K n u d L a u
r i t z e n , der stiftede det foran under N r . 6 omhandlede Legat,
og hos Ham er Henrik Lindenovs Penge forblevne t i l Hans
D sd , 1678. Hans A r V i n g er beholdt vel Pengene efter
Hans D od mod P an t i samme „Hovedgaard", men Renterne
udebleve A a r efter A a r , og i Aaret 1687 maatte der efter
B yth inge ts D o m gjsres Udloeg fo r Capitalen med 9 A ars
resterende Rente i Pantet. Udlcrgsforretningen viser, at den
i Pantebrevet brugte Betegnelse af Borgermester Knud K nud-
sens G aard som „Hovedgaard" ikke er at forstaae om en
Herregaard paa Landet, men om den Gaard i Kjsbstaden,
hvori Han selv boede. (Paa lignende Maade gav i det fo l
gende A ar Raadmand Hermand Hermandsen de Faltige i
Odense P ant i sin H o v e d g a a r d m e d t i l s t o d e n d e B o -
247
d e r.) Bed den foretagne V urdering og Udlcrg taxeredes
Borgermester Knudsens G aard mcd a l sin B y g n in g t i l 550
R d . og Capitalen künde saaledes igjen blive restitueret t i l
Bedste fo r de Faltige. Gaarden kjsbtes a f en Handskemager
ved Navn C h r i s t i a n H a n s e n , og Han var D eb ito r fo r
Capitalen, da den ved Begyndelsen af det nceste Aarhundrede
med alle de andre Capita ler, som tilhorte Faltige i Odense,
forsvandt i den fcelleds Masse.
En Overs lg tover de her omhandlede Legaler og de forskjellige B ilkaa r,
som bisse have vcrret underkastede, v i l saaledes vise, at
1. Cantsler Friises Legat paa 500 Rd.
indgik under Fattigvcrsenet 1708 med 1175 R d. 4 M k . 2 ß.
2. Som m es Legat paa 100 D a le r var,
da den gik over t i l Fattigvcrsenet,
opvoxet t i l . ............................................ 300 — » — » -
3. Sammes Legat t i l Enker og Skole-
bsrn, efter det i M id te n af det at-
tende Aarhundrede lidte Tab, havde
ved Jnddragelsen under Fattigvcr
senet en Formue af 3161 R d ., hvoraf
Enkerne tilkom ß Deel med............. 2107 — 2 — » -
4. v r . Eskild Christcnsens Legat in d
gik uforandret med.............................. 100 — » — » -
5. Jens A nsgaris Legat med............... 100 — » — » -
6. Knud Lauritzens Legat e iede.......... 400 — » — » -
7. Cantsler Just Hsegs Legat, u fo r
andret ......................................... ............ 500
^Transp... . 4683 Rd. » Mk.2 ß.
248
T ra n s p .. . .
8 . Else Friises Legat, 2 0 0 S l.-D a le r , er
9. Frederik Gummersbachs Legat------
10. v r . O lu f Jacobsens Legat var ved
S a lge t a f G loslunde Tiende siegen
t i l .............................................................
11. N ie ls Buchholzes Lega t....................
12. Cornelius H am sfo rts Legat var ved
tilkomne Renter voxet t i l .................
13. Henrik Lindenovs Legat...............
T ilsam m en:
4 6 8 3 R d . M k . 2 ß .
133 — 2 - . -
100 — » — » -
575 — 2 — 4 -
100 — » — » -
1500 — » — » -
250 — » — » -
7341 R d . 4 M k . 6 ß .
249
IV.
Beretnmger om Skamby Sogn.A f Larl Hansen,
Sogneprcest i Skamby.
ä k a r n b y S o g n ligger meüem Odense og Bogense,
noget n o rd lig t, lid t ncrrmere ved sidstnwvnte Kjsbstad. D e t
Hörer t i l den skovlosc Deel a f det nordlige F yen , som kaldeS
S letten, i celdre T id N orre S le tten , og bestaaer foruden
Kirkebyen, der ligger omtrent m id t i Sognet, a f otte B y e r,
som i en F jerdingvejs Afstand ligge run d t om denne. Nogle
af disse ere ret betydelige, men nogle ogsaa smaa, kun be
stallende af 3 t i l 4 Gaarde. Sognets samlede H artko rn ud-
g jo r 444 T d . 7 Skp. 1 j A lb .; Jndbyggerantallet Var ved
sidste Folketcrlling 876 Perforier. A f B yerne vare Skam by,
U llerup, Stcensbh, G lavndrup og T horup fcrste- og hoveri-
pligtige t i l Stamhuset D a llrm d , B ad strup , B roudstrup ,
Bolm erod og Rostrup t i l Grevskabet Gyldensteen; men paa
ganske faa Undtagelser ncrr, ere nu alle Beboerne, baade
Gaardmcrnd og Huusmcrnd, Selvejere.
W i r k e n , som ligger i den nordlige Ende af Skam by
paa en Hojde, der behersker hcle Omegnen og yder en meget
r i ig Udsigt, er en stör Korskirke. Dens forskjellige Dele ere
ojensynligt byggede t i l forskjellige T ide r. Choret, som ender
i en flad G avl, har heelt omkring en hoj, z iir l ig t udhugget
Kampesteens Sokkel og er forresten t i l Taget op fe rt af hugne
17
250
Kampesteen. D en har havt et rundbuet Vindue. Jndvendigt
er Choret aldeles rundbuet. Hvelvingen har en Korsribbe,
der er pynteligere end Ribberne i K irken og flo tter sig paa
fremspringende P ille r . Hojkirkens G a v l, hvor den hcrver sig
oder Choret, synes opfert a f raa Kampestene. S aave l kenne,
som Chorets G a v l ere raserede. K irkens M ate ria le er mod
N o rd Kam p, mod S y d synes den at vcere deels Kam p, deels
M uurstene, og den har ingen Sokkelstene, saavidt den er at
see; th i Korsene, Vaabenhuset og tilmurede Stroebepiller dcekke
det Meste a f den oprindelige Kirke. D o g kan man inde i
et li lle R u m mellem det nordre Capel og Vaabenhuset see
den oprindelige nordlige Kampesteensmuur, der har smaa
rundbuede V induer. Taarnet er op fert af afvexlende Lag af
hugne Kampe- og M uurstene t i l Hojkirkens Hojde, siden af
M uurstene. Gavlene bcrre 7 Takker paa hver S id e og ere
prydede med Z ira th e r fra den feuere M idde la lder.
Hojkirken bestaaer indvendig af tre Hvelvinger, soruden
den under Taarnet. D en overste af disse er af en efter
B ygn ingens Hojde passende Brede, den ncrste en Deel bre-
dere, den tredie uforholdsnm ssig smal, og Taarnets H ve l-
v ing endelig som den forste.
D e to Capeller, som danne Korset, ere opforte t i l fo r-
fkjellige T id e r og ikke sam tidigt med Kirken. D e t nordre
Capel er bygget la g v iis a f Kam p- og Muurstene. D e ts
G a v l boerer fire Takker paa hver S id e og er prydet med
blandede rundbuede og spidsbuede Nischer og Z ira the r. J n d
vendigt har bette Capel glatte Voegge heelt op i Hojden med
Taget, en dobbelt Korsribbe og en smuk Spidsbueaabning
ind t i l Kirken. Hva 'lv ingen er mere kuppelformet end i den
svrige Kirke. D e t sondre Capel er längere end det nordre
og bredere end Kirkehvoelvingen, udenfor hvilken det staaer,
251
og som en Folge heraf er Gjennembruddet t i l K irken skjoevt,
baade fo r Capellets og fo r Kirkens B ue , gjennem hvilken det
er brudt. Ogsaa her er dobbelt Korsribbe, men dens H jo rne -
ribber hvile paa en massiv sremspringende nm ret Fod. Dette
Capel g jor det Jn d try k , som onr det fra forst a f ikke havde
voeret i Forbindelse med K irken; th i indem er det regelmcrs-
sigt, men fo r Kirken ligger det fkjcevt, saa at Capellets
Spidsbue ved Gjennembruddet og Kirkens Spidsbue indenfor
slet ikke passe t i l Hinanden. D e t har ogsaa Tegltag, da
Kirken ellers er takt med B ly , paa den ssndre S ide af
Chorct ncer, hvilket ojensynligt senere er teglhcengt istedetfor
B ly tage t. D en ostre S ide og sondre Ende a f dette Capel
er opsort a f K am p- og M uurslene, som det synes i afvex-
lende L a g ; den vestre S ide er meest a f M uurstene. DetS
G a v l har fcm Takker paa hver S id e og er prydet med et
stört K o rs , hv is nederste Deel dog senere er gaaet tabt i en
starre flad t rundbuet Nische, hvoraf der er flere andre paa
denne G a v l og nederst en lang Rcrkke Tandsnit. I denne
G a v l ere indmurede et P a r Kampestene med indhugne B i l -
leder a f en vinget Love og et Lam med en Fahne. E n
lignende Love er indm uret nederst paa en af de sondre
S tra b e p ille r og paa Kirkens Nordside sees i Grundvolden en
stör Steen, der siges at vise S p o r a f Djcrvelens F od trin ,
da Han maatte gaae bort uden at kunne hindre Kirkens O p -
forelse. Vaabenhuset, som nu bruges t i l S pro itehuus, er op
fe rt nord fo r Kirken af hugne Kampestene. D e t har fo r-
modentligt tidligerc havt Takker, men er nu raseret. D e t er
ved en M u u r af raa Kampestene bygget sammen med det
nordre Capel, og derved dannes et R um , der synes a ld rig at
have varet i B ru g , og viser den gamle K irkem uur uden
S p o r af A fpudsning indvendig. lin d e r dette R u m er en
17«
852
l i l le H ve lv ing , som indeholder en Mcrngde forraadnede T rc r-
stumper og en D eel Mennefkebeen og to Hoveder, samt
S tykker a f en nyere Liigkiste. D a Epithaphiet over Proesten
H r . N i e l s A n d e r s e n og Kone sidder paa den indenfor
vcerende Voeg af Capellet, saa er der vel ingen T v iv l om, at
det er deres Begravelse. D a Capellets Bcrg ind t i l dette
R u m og Udmuren ere opfsrte a f utilhugne Stenc, synes det
at vcrre bygget samtidigt med Capellet og opfert fo r at faae
A flob fo r Bandet fra Tagcne, uden at falde ned i det smalle
R u m mellem Capellet og Vaabenhuset, hvorfra det vanfkeligt
künde komme dort, og maatte holde Fugtighed ved Kirken.
Medens Kirken saaledcs, naar man nojere betragter dens
enkelte Dele, synes at vcrre en ved et underlig t Lune fo r-
bunden S ä m lin g af aldeles 'forskjellige Bygningsvcrrker, saa
g jo r den dog som en Heelhed et smukt og oploftende J n d -
tryk. Choret er lyst og den foranliggende Deel af K irken,
formedelst Capellerne, noget morkere, hvilket saa meget mere
fremhcrver det smukke Chor. A ltertavlen forestiller Frelseren
paa Korset med Johannes, M a r ie og M a r ia Magdalene,
godt malet. D en nordre F lo j a f Korset er indrettet t i l
S k riftes to l, det sondre var G ravcapel fo r Fam ilien F i n e k e ,
og er nu Daabscapel. Vaabenhuset er nu afm uret fra K i r
ken, og den Bcrg, hvo ri forhen Jndgangen t i l Kirken var, er
prydct med et stört M a le n , som er skjcrnketaf B a ro n B l i x e n
F i n e k e 1847 og skal vcrre bragt h c rtil fra S vcrrige . D e t
er godt malet og indeholder et bibelsk S u je t, et Festmaaltid,
maaskee Luc. 14, 7 fo lg . D e t er ikke tydeligt hvad det fore
stiller, men interessante ere Costumerne fra M iddelalderen,
hvo ri den störe Mcrngde B ipersoner, opvartende Tjenere,
S o lda te r og Andre ere malede. H e r z omtaler i sin Uden-
landsrejse et M a le r i i Klosteret S t . G iova nn i P aolos Re-
253
fectorium af P a u l V e r o n e s e , hvilket Han bencrvner „H e r-
rens M a a lt id i Levis H u u s ." Maastee er det en Copi af
bette og flu lde da henhsre t i l Luc. 5 , 29 fo lg .
Jndgangen t i l K irken er nu gjennem Taarnet, hvor et
Paneel danner en Forstue, over hvilken er anbragt et 1847
af B a ro n B lix e n Fineke skjcrnket godt l i l le O rgel.
Kirkegaarden er ved tildeels med S yrener beplantede
Gange fiirdeelt og omgives i sin hele Omkreds af en lignende
Gang. Q vartererne ere inddeelte i regelnurSsige Gravpladse,
som ere omgivne med Boxbom og ofte prydede med pyntelige
M onum enter over de Afdode, saa at Kirkegaarden afg iver et
behageligt S y n og en venlig H vilep lads. Sydvest fo r K irken
er en P lads, som ikke er taget med ind t i l Begravelsesplads,
og overskygges af en vceldig H v id t jo rn , maaskee den storste i
R iget. Sagnet gaaer, at i en Pest skulle de Dode voere
jordede der, og T jo rnen vocre plantet over bette S ted , fo ra t
det ikke mere maatte rores, da man srygtede fo r S m itte n s
fornyede Udbrud, vm G raven aabnedes. M a n har formedelst
T rcrets usoedvanlige S torre lse v ille t heufore det t i l den sorte
D o d under V a l d e m a r A t t e r d a g ; men da Biskop J a c o b
M a d s e n , der ellcrs er saa noiagtig og omtaler T raerne
paa Kirkegaarden, ikke om taler bette T rcr eller S agnet derom,
saa har det ikke vcrret t i l i S lu tn in gen af det 16de A a r
hundrede. I C h r i s t i a n den f j e r d e s T id var her flere
Gange Pest, saa at det maaskee kan hidrore fra den T id . I
Aaret 1862 blev en G ra v gravet ncrrmere ind t i l denne
P lads end fcrdvanligt, og da optoges deraf en stör Mcrngde
stsrre Stene, een endog saa stör, at den, som den stod oprejst
der paa Kirkegaarden, künde gjelde fo r en Bautasteen.
P r a s t e g a a r d e n ligger ta t nord fo r Kirkegaarden og
254
bestaaer heelt a f nye B ygn inger. S k o l e n ligger ssten fo r
Kirkegaarden, Kirkesangerens B o lig nede i Byen .
Listen fo r B yen paa Vejen t i l T ho rup findes en an-
seelig H o j, som kaldes T h o r h o j , og som, nagtet den ojen-
synlig ikke mere har sin oprindelige Hojde, dog er ligesaa hoj
som Kirkebakken og ventelig i O ldtiden har vceret Bavuehoj.
S ydos tlig fo r denne paa G lavndrupm ark findes den bekjendte
R u n e s t e e n , som tildeels var funken iJo rde n , nu aller er op-
rejst og tildeels er vanskelig at lcese. Dens J n d s trift efter
tid ligere Underssgelser er denne: „R a g n h ild satte denne Steen
efter O le S o lve G ode; en hcrderlig Thegn. Ö les S onner
gjorde denne H o j efter deres Fader og Hans Kone efter sin
JEgtemand, men S ote ristede disse R uner efter sin Herre.
T h o r vie disse Nuner. Forbandet vorde den, som denne
Steen vcrlter eller hen oder anden drager."
E n Mcerkelighed ved dette S o g n ere de uhyre G ra n it-
masser, som ere spredte omkring paa M arkerne iscer paa
Skam by, men frem for alle paa Steensbym ark, hvilken B y i
Sandhed svarer t i l f i t N avn, da de störe Stene ere ligesom
saaede over M arken. Efterhaanden formindskes de, da de
optages og benyttes t i l Steengjcerder og Steentruge ved
B ronde eller bortfores t i l Landevejsanlceg, men endnu er der
nok tilbage.
D en crldste E fte rre tn ing om Skam by og en Prcrst t i l
samm,e som jeg har fundet, indeholdes i et Th ingsv idne af
1348. Tyd fle Gejstlige, blandt hvilke Provsten i Odense og
P rio ren i D a lu m , med nogle tydfle Klcrke, b landt hvilke
H v i t s e l d ncrvner en N i c o l a u s S u d e r a v i u s ^ ) , havde
med M a g t v ille t sremtvinge et B ispevalg i F ye n ; th i allerede
) Blspekrön. 4V.
255
dengang vidste Tydskerne at indsnige sig i LandetS Embeder
og vilde raade i D anm ark. I denne Anledning vidnede
nogle fyenske Sogneprcrster, der omtales som de oeldste, der
ved E rin d rin g om det Forbigangne bedst künde have Kund-
ftab om, hvad der i ncrrvcerende T ilfc rld e var ret, at hverken
P rio ren i D a lu m eller Provsten i Odense eller nogen Loeg-
mand nogensinde havde havt med B ispevalget a t gjore, hvilket
alene tilkom S t . K nuds Brodrene. E n af disse S ogne
prcrster va r D a s . äokannes i n 8 - o o n b ^ . ^ ) B e d K n u d s -
brodrenes V a lg var N ie ls Jensen, en Franciskaner, derpaa
bleven B ifkop. Denne bevidnede 1361, a t Anders Jensen af
Lyunghby (Lumby) havde afstaaet a l sin Ret t i l de Jorder
paa B rondstrup M a rk , som Hans Forfcrdre havde givet t i l
J o m f r u M a r i a s A l t e r i S k a m b y K i r k e fo r at under-
holde Lys paa samme, t i l F in M artensen, der kaldes e x b i
bitor provinciss, imod at Han af disse Jorder udredede, hvad
t i l bemeldte B e lysn ing udkrcevedes?)
Jkke loenge derefter stjcenkede F ru C a t h a r i n a a f
S teensby, afdode R idder J o h a n n e s P o u l s e n s Ester -
leverske, t i l sin S jc r ls Frelse en G aard i Skam by, som den
gang beboedes af en v is H a k o n , med a lt dens T illiggende,
intet undtaget, t i l evindelig Eje fo r Prcrstens B o rd i Skam by.
Paa denne D ona tion fremforte H r . P e d e r R a f n , Sogne-
prcrst i Skam by paa Skamherredsthing 5te D a g efter Faste-
lavn 1394 et Thingsvidne. B reve t lyder saaledes:
Omnibus prsesens soriptum vernentibus Oiommo ülattesssn, aäuocatus in Llcawberrit, Llartious in LIinte, l^atbsus in Oriuäloss saceräotes; Rioolaus Ibomsssn äs Lanäager, Detrus Lenrioi äs Raestrup, Detrus Dolce, äo-
") Loo. scct II, 174. -) Bed.Simons. Odense ByeS Hist. 1,2,53.
256
Kanne8 Nielsen äe LZ6N86, ^okanne8 Detri äs DZerslsk. 8alutem in Domino 8empiternam. ^overitis N08 8ud anno Domini 1. 6 6 6 oonaß68imo Quarto, feria Quinta p08t earvi5 privium proxima in plaeito provineiali 8^amberrit prö686nt68 tm886, vi6i886 et pariter Lll6ivi886 virum 6i8ere- tnm Dum Detrum Dafn, per80nam eeele8is6 8I^amb^, inteZrum piaeiti t68timouium per oeto äi8ereto8 viro8 ^o- trannem Llinte, ^obannem Nielsen, ^o. luul, ILromam Loo88ev, ^ieb. ^Kue8en, Inßse 8^uä, ^okiaunem ^näer8en et Detrum i>1iebe!8en idiäem 8Uper doe veraeiter pro- äuxi886. < .uoä Dua 6atbariva äe 8ten8b^ relieta Dni ^okanni8 Doueigen, ^uonäam militi8, ^uanäam euriam suam in viiia 8^amb^ 8itam, c uam Da<^uiuu8 inbaditat, aä M 6 N 8 3 .M 8aeeräoti8 euju8eunliu6 idiäem eelebi-au^, in l65tamenro 8uo in extrewi8, eum attinen1ii8 8ui8 om- nibu8 et 8inßuli8, äemti8 ouliis- partim vel totaliter, aä perpetuam p088688ionem od remeäium annimse 5use 8a1u- driu8 (?) 8ponte eootulit et leZavit. 8ud vin6ieta 8ummi arditri inbiben8 ne ^ui8 86 eum 6ieta euria 8eu a6kse- rentn8 8M8 eontra voluntatem et permi58ionem äieti 8a- eeräati8 intromittere U8urparet. Datum 8ud 8ißiI1i8 no- ktri5 prs686ntibu8 appen8i8, avno, (iie et loeo c;uibu8 Lupra.
1394 stiftede N i c o l a u s T H o r n « s o n af Sandager,
D ro n n in g M argrethes M arsk, en Sjcrlemesse i Skam by
K irke*).
Maaflee dar del endnu i H r . P e d e r R a f n s Embedstid
at to Gaarde i S lebstrup, Uggerslev S o g n , bleve fljcrnkede
t i l Skam by Prcrstembede. 1410 Loverdagen fo r Barnabcr
*) Dedel Simonsen, Rugaard I, 122.
257
Apostoli D a g (U te J u n i) stod nemlig H e n r i k N i e l s e n
(Q uitzvv) a f Sandager paa Fyenbo Landsthing inden de fire
Thingstokke, og fra sig og sine A rv inge r og t i l Sogneprcrften
t i l Skam by Kirke og Hans Esterkommere henantvordede tvende
Gaarde i S lebstrup Skamherred, med a lt det, som dem t i l -
horer, t i l evig B ru g , dog med saadan V ilkaa r og Pagt, at
fo rm Sogneprcrst og Hans Esterkommere skulle tvende Dage
om Ugen uryggeligen t i l evig T id holde Messer og andre
gudfrygtige Begjcrngelser fo r forne Henrik Nielsens afdode
Foroeldre og alle Andre, som vare hensovede og hvilte ud i
Christo, t i l en gudfrygtig Hukonimelse. O g dersom forne
Messer ikke holdes, skulde form Henrik Nielsen og Hans fände
A rv inger uden a l F o rh ind ring maatte forne to Gaarde med
a l deres T ilh o rin g igjen krcrve, og forne Praest i Skam by
flulde vcere fo rp lig te t dem at afftaae og overantvorde t i l forne
Henrik Nielsen eller Hans fände A rv inge r uden a l Gjensigelse
vg Modstand.
1420 bevidnede Provst H e r m a n n R i n k e b y i Odense,
at fo r Ham msdte en M a n d af de Spedalskes H u us i Odense
og bekrcrftede den Gave af 12 M a rk S o lv paa G lam drup
M a rk , som Hans Foroeldre af Andagt havde skjcenket t i l S t .
N i c o l a j K i r k e i S k a m b y .
1423 skjodede paa Landsthinget H r. A x e l A n d e r s e n ,
R idder t i l Pether D iegn af Nyborg en Hovedgaard i R o
sendorp med fire B ryd iegaarde.^) .
1447 den 9de J u n i skjsdede B o r k a r t J e n s e n t i l
Proesten i V ix lo ff (V igerslev), H r. Peder, paa V ix lo ff Kirkes
Begne 4 Agre Jo rd paa „T ro d ru p p e " M a rk , som kaldes
Ammetofte vg den 13de J u l i s. A. vidnede 8 Dannennrnd
') Ved. Simons. Odense I, 2, 106. 110.
258
paa Skam herredsthing, at den E n g , som ligger fo r de fire
Ammetoste paa „T h o ru p p e " M a rk , er de fire T ofte rs rette
T illiggelse og lober ud t i l Gaardsted, som anden Eng derhos
ligger, og kan ingen M a n d Andet m in d e s t)
1466 dar H r . H e n r i k S k a l Sogneprcest i Skam by.
H a n forekommer b landt V idnerne ved en Stadfoestelse af en
tid ligere Bestemmelse af Biskop H e n n e k e U l f e l d , at B e -
boerne i Hvellinge og Pugho lm i N o rup S og n maatte söge
Bederslev Kirke. Denne Bestemmelse er den 6te Fedr. 1472
endydermere bekrcrftet a f B if lo p M ö g e n d K r a s s e , som
dengang var i Skam by.
D e t synes som Skam by K a ld har staaet i et vist F o r-
hold t i l Odense Dom capite l eller S t . Knuds Kloster, som
traadte istedetfor Dom capitel. Dette slutter jeg deraf, at
Sogneprcrsten i Skam by 1481 H r . M i k k e l J e n s e n var
Kannik i Odense og tillig e D om provst i Lund. H an har
form odentlig da ho ldt en V ica r her i Kaldet. Mester C l a u s
A n d e r s e n , D egn ud i Odense, Mester O t t o H a n s e n ,
K annik der sammesteds, W i l h e l m F r i l l e i Vedelosf og
O l u f B r o k k e n h u u s t i l V o lle rs lo ff havde efter Kongel.
M ajest. B e fa lin g fo r dem ud i Rette stevnet hcederlig M and
Mester M ichel Jensen, D om provst i Lund, paa den ene og
Henn ing Jensen i Sandagergaard paa den anden S id e , om
Forsvar t i l de to Gaarde liggendes ud i S lebstrup, som vare
givne t i l Skam by Proestebord. „ D a vare de F o r" . paa baade
S id e r modte fo r os i det sondre Capell i S t . Knuds Kirke
i Odense, A a r efter GudS B y rd 1481, Tamperonsdag fs r
J u u l , og de gave dem der t i l M inde og Rette fo r os med
deres B ev iisn in g paa baade S ide r. O g da efter dereö begges
°> Bed. Simons. Rugaard I, 2, 11.
259
gode V il l ie og Samtykke blev det imellem dem saa endeligen
forhandlet, a t for». to Gaarde med a lt T illc rg f lu lle t i l evig
T id blive t i l fo r". Prcrstebord, og form Mester M ichel og
Hans Efterkommere, Proester t i l form Skam by Kirke skulle
have Fuldm agt, F rug t og Landgilde op at bare, Vordnede i
og af at satte og vcere Forsvar t i l fo r" . to Gaarde efter
deres egen V il l ie ; dog under saaS k je l, at derfor skal holdes
to Messer hver Uge om Aaret t i l evig T id . O g dersom saa
skeete at form Messer ikke holdtes i een Uge, da maa Proe-
sterne sammesteds dem vprette i en anden Uge. Skeete det
ogsaa, at der kom mcrrkclig B ros t paa form Messer, og form
P raster t i l Skam by Kirke bleve een G ang og anden Gang
og tredie Gang paamindede, det at forbedre, og de det ikke
forbedre, da skal C apitle t i Odense have Fu ldm agt med rette
A rvinger t i l for». Gods at gjore H inde r paa Rettighed, svm
ganger af for». Gods, t i l saalcrnge at for»- Prcest eller Ca-
pellan haver oprettet hvad Forsommelse, som paa for». Messer
t ilfo rn g jo rt er, dog Godset at blive evindeligt t i l for»-
Proestegaard, som forfkrevet staaer." — Allerede dengang have
Arvingerne efter Henrik Nielsen voeret misfornojede med Hans
D ispos ition over Slebstrupgaardene og forelob igt v ille t t i l -
bagetage sig Herligheden over dem, hvilket dog ikke lykkedes.
1488 skjodede H i l l e b o r g O t t o s d a t t e r , Knud G y l-
denstjernes Enke, en G aard i „B o lm c r " t i l Graabrodrekloster
i Odense.
1497 mageskiftede P o u l L a x m a n d en G aard i Rosen
dorp i Skam by S o g n t i l S t . H ans Kloster i Odense med
to Gaarde i D rbek? )
Den ncrste P rirs t i S kam by, om hvem E fterre tn ing
') Ved. Simons. Rugaard l, 2, 38.
260
haves, var H r . B e r t e l J e p s e n . 1513 var Han tillige med
Gjode B ru n , O ff ic ia lis i S kovby Herred og BifloppenS
Regnflabscommissair, tilstede at höre Skam by Kirkes Regn
flab. Bed den Lejlighed beflyldtes Henrik Degn at oppe-
bcrre Jndkomsterne a f vor F rues A lte r i Skam by Kirke. D e t
syneS altsaa, a t denne Jndtoegt ikke tilkom den omtalte Degn,
der maaflee har vcrret M edlem af Odense Capitel. 1515
har H r . B e r t e l J e p s e n paatcgnet Just Urnes Legat t i l
Faaborg K lo s te rs )
D en sidste catholfle Prcrst i Skam by var en Adelsmand
H r . J a c o b K n u d s e n . Jeg antager, at Han ogsaa har havt
en Prcrbende i C apitle t og som saadan har faaet Skam by
Kald. M en med dette havde Han efter den Skik, som var
meget alm indelig kort fo r Reformationen, faaet Lunde Kald
forenet, hvilket blev t i l Skade fo r dette sidste; th i Han afbrsd
de bedste Huse af Lunde Proestegaard og forte Tom m er og
Steen t i l S kam by, hv is Prcrstegaard Han dermed sorbedrede.
Efterhaanden som ReformationenS Grundscetninger fandt
Anklang her i R iget og aabenbarede Jntetheden i C a tholi-
cismens Messer, A flad og Munkevcrsen, greb Adelen Le jlig -
heden t i l a lter at inddrage det G ods, som fordum af deres
Forfcrdre var givet t i l Gejstligheden og fromme S tifte lser.
Quitzoverne paa Sandagergaard havde, som v i have seet,
allerede tidligere sogt at nnddrage Prcrsten i Skam by den
gamle Henrik Nielsens Gave paa de to S lebstrup Gaarde.
N u bleve Fordringerne mere paatrangende. M aaflee ogsaa
de Messer, som vare BKingelsen fo r Besiddelsen af G a a r-
dene, ikke mere ere blevne holdte regelmcrssigt. J o r g e n
Q u i t z o v t i l Sandagergaard vilde atter tilbagetage Gaardene.
°) Bircherods Manuscript.
261
H r. J a c o b K n u d s e n klagede t i l Kong Frederik I , og dmne
befkikkede N ie ls B ilde , Henning Valkendorf, Anders Jacobsen,
Johan BrokkenhuuS og N ie ls Jepsen, Hovedsmand paaN crS-
byhoved, med flere gode M crnd t i l at paadsmme Trcrtten
mellem „E r l ig og velbyrdig M a n d H r . Jacob Knudsen
Sogneproest t i l Skam by og Jorgen Q uitzov. D e foretoge
Sagen i Odense 1531 tyvendc D a g J u u l (14de Jan . 1532?)
og overgrandskede da forr>. H r . Jacob Knudsens B re v , og
Han da ingen Breve havde, med hvilke Han künde fordagtinge
samme Gods, og forn. gode M crnd talede dem da saa imellem,
at forn. H r . Jacob flu ide aarlig t i l gode Rede fange Land
gilde a f forn- to Gaarde, og forn. Jgrgen Henningsen ( Q u it
zov) strax at annamme t i l sig Herligheden og Forsvar over
samme to Gaarde, og efter forn. H r . Jacob Knudsens D od
skulle forn- to Gaarde strax komme qu it og frie og ubehindret
igjen t i l Jorgen Q uitzov og Hans M edarv inger og deres
A rv inge r t i l evig T id . " Hvorledes H r . Jacob Knudsen ikke
havde de Breve, som baade Hans Formcend og Eftermcrnd
vare i Besiddelse af, er ikke klart.
K o rt derpaa udbrsd efter F r e d e r i k den f o r s t e s D od
1533 Grevens Fejde, i hvilken Fyen blev Haardt medtaget.
D a G rev C h r i s t o p h er t August 1534 havde indtaget
Fyen, paalagde Han t i l K rigsfo lkets Underholdning blandt
andct hver Sogneprcrst i Provindsen at give 10 M a rk og
siden fo r hver Kirke, Han officerer og i Vocre haver, 10 M a rk ,
hver Sognedegn 4 M a rk . H r . J a c o b K n u d s e n , som
havde to K irker, har saaledes maattet svare 30 M a rk i K r ig s -
fla t. A t Han ikke selv forestod Kaldet, men holdt Capellan,
sees af Gejstlighedens H y ld in g af C h r i s t i a n I I I , der fo r
Skamherred foregik i Ncrraa 1535 anden S sndag efter
Paafle, hvor H r . H a n s M a t z e n , Capellan t i l Skam by
262
Kirke, har underfkrevet det derom udstedte Document. 1536
paalagdes atter Prcrsterne i Fyen en Solvskat?)
H r. J a k o b K n u d s en har antaget Reformationen og
har voeret den forste lutherfke Prcrst her i Kalbet; th i Han
var her endnu 1541. Dengang tillagde E r i k K r u m m e b ig e
Degnen ved S t . H ans Kirke i Odense en Deel Legaler og
derib landt den A fg iv t af 28 M a rk , som H r. J a k o b i Skamby
svarede af sin B ic a r ie . '" ) T o A a r senere blev H r . J a k o b
overfalden og drcebt i sit HuuS. M istanken fo r denne
Ugjern ing fa ld t paa K n u d U r n e t i l Sogaard, der havde
havt T ra tte med Prcrsten om noget V icariegods. I B ispe-
archivet findes et B la d , som ikke synes afrevet, men hvis
Jndho ld dog ingen ret Begyndelse eller Ende har, med Ud-
skrivt „O m H r . Jakobs V icariegods i S kam by." Jndholdet
er dette: M a tth . Hansens S v a r er saaledes: den T id Han
stcedet sin G aard , Han nu iboer, da stabet Han af H r . Jakob
i Skam by, og da var det V ic a r j. S a a kom Han fra han-
nem t i l Knud Urne paa S og aa rd ; saa vandt H r . Jakob
Ham tilbage ig jen ; saa fik Knud Urne Ham igjen med V il l ie og de
i S jcrlleb jerg (Vissenberg S og n ) gav H r . Jakob deres Land
gilde i det S ted . S a a blev H r . Jakob slagen ihjel, saa
beholdt Knud Ham og Hans M edfcrller, som er H je rre K n u d -
sens G aard og en G aard i N srreby, saa sagde Han, at Han
va r t i l et A lte r i vor Frue K ir k e . --------- D e t va r sagtens et
af de dengang soedvanlige Overgreb af Adelen, der vilde t i l -
rane sig Kirkens Gods, paa hvad M aade det saa end skeete.
D e t synes, som H r . Jakob Knudsen har beholdt Lunde
som Annex t i l Skam by lige t i l sin D od. V e d e l S i m o n s e n
') Fyens Vilkaar i Grevens Fejde 98. 102. 112. >°) Hofm. Fund.V, 189 og VI, 260.
263
har havt Antydninger, at Lunde 1543 blev annecteret t i l S t .
Hans Kirke i O d e n s e "), og da dette A a r Passer med H r .
Jakobs D odsaar, er Fraskillelsen fra Skam by vistnok fore-
gaaet i Vacancen.
Saasnart H r . Jakob Knudsen bar dod, bemcrgtigede
J o r g e n Q u i t z o v sig de to S lebstrup G aarde, der paa en
M aade vare Kalbet fradom te, fo rd i H r . Jacob ikke havde
Adkomstbrevene. Eftermanden i Skam by H r . J o r g e n M a t z e n
fornyede im id le rtid strax Paastanden paa de to Gaarde og
indklagede Sagen fo r Köngen. M andagen efter S t . A ugu-
stinidag (28de August) 1544 vare efter C h r i s t i a n den
t r e d i es B e fa lin g i Odense forsamlede O s elskelig Johan
F r iis , B o r Canzler, E rik B anner, D . R . M arsk, H r . Jorgen
F r i is t i l Krogstrup, Peder Ebbesen t i l B irkelse, O lu f M u n k
t i l PalSgaard og E rik Krabbe t i l B us tru p , vore Mcend og
Raad fo r a t domme mellem H r . Jorgen Matzen Sogneprcest
t i l Skam by og O s elskelig Henning Q uitzov, vo r M a n d og
T jener, og sine M edarvinge om de to S lebstrup Gaarde, som
Hans Fader tog H r. Jorgen Matzen f ra ." Denne fremlagde nu
de forhen anforte Breve, som hjemlede Ham Gaardene, hvo r-
imod Henning Q uitzov kom med dem, som vare i Hans F a -
veur, nemlig den sidste Contrakt med H r . Jakob Knudsen,
men Rigsraaderne domte alligevel, „a t forn. to Gaarde ud i
S lebstrup bor at blive t i l Skam by Proestegaards B o rd , efter
den Contrakts Lydelse, som Mester C laus Andersen Degn der
sammesteds, V ilhe lm F r ille og O lu f Brvkkenhuus have g jo rt
Mester M ikke l Jensen og Henning Jensen t i l Sanduger
imellem."
H r. Jorgen Matzen var omhyggelig fo r at vcrrne om
" ) Bed. Simons. Odense H, 2, 76.
264
Embedets gamle lovlige Jndtcrgter. F ra Catholicismens T id
havde G rasset paa Kirkegaarden og hvad A ffa ld der künde
voere af Trcrerne sammesteds t ilh o r t Proesterne; i den senere
T id var ogsaa dette g jo rt dem strid igt. 1545 bragte H r.
Jsrgen Sagen fo r Landemodet og fik den Afgjsrelse, at en-
hver N ytte a f Kirkegaarden tilkom Proesten vg ellers Ingen.
D e catholske B istopper havde ved retslige Undersogelser i
lignende Anledninger dsm t ligesaa, og da Kirkeordinantsen
tilsagde Proesterne a lt, hvad dereS Formoend i stige Tilfoelde
havde havt, saa var der ingen G rund t i l at fratage dem den
omtalte R e ttighed.l? )
M e n medens H r . Jsrgen saaledes var heldig i at havde
sit K alds Rettigheder, maa man dog have anseet Hans J n d
tcrgter fo r at vcrre storre, end Han behsvede dem. T h i da
Sogneprcesten t i l S t . A lban i Kirke i Odense savnede t i l -
stroekkelig U nderholdn ing, tillagde Köngen Ham under Iste
J u l i 1552 6 P und K o rn af den Landgilde, som ligger aä
mensa.il> t i l Skam by Prcest. Proesten gjorde n a tu rlig v iis
Jndsigelse dcrim od, og Köngen maa voere bleven opmoerksom
paa, at Han der havde bortg ivet noget, som Han ikke havde
Raadighed over; th i Onsdagen ester Helligtrekongersdag 1555
tillagde Han Prcrsten t i l S t . A lban i Kirke Halvparten af
Skam by S og ns Kongetiende „og derimod stal for». Sogne-
proest t i l S t . A lb an i K irke undvoere den halve Last K orn ,
som Han h id t il oppebaaret haver a f Sogneprastens Rente i
Skam by S o g n , og fo r" . halve Last K o rn herefter a ltid blive
hos Sogneprasten af Skam by, ester det, som stiftet og fu n -
deret er."
H r . Jsrgen Matzens Eftermand blev H r . H a n s N i e l s e n
> -) Xullol. Loci. v»». Il, 285.
265
af S lcrg ten B a n g , hvilket T iln a v n Han dog ikke brugte.
Biskop Jakob Madscn anforer i sin D is itatsbog, at Han vor
fsd t her i Skam by, »den at sige, hvem Hans Forcrldre bare.
H an dar fsdt 1523. Prusten i A s trup og H jadstrup, resig-
nerede 1550 og drog t i l Munkebo, hvorpaa M enigm crnd a f
begge Sogne i Provstens H r. Lauritz Ejlersens Ncrrvcrrelse
kaldte Hans Nielsen t i l deres Sogneprcrst. D e r var Han,
t i l Han 1556 kom t i l Skam by. E n yngre B rod e r H r . C laus
Nielsen va r Prwst i Egcnse, var noget forfalden, laae i S t r id
med sin Kone og dodc 1601. H r . H ans Nielsens forste
Koneö N avn har jeg ikke fundet. M ed hende havdc Han
folgende B o r n : Christen Hansen, Prcest i Hesselager, N ie ls
Hansen, der blev Fadercns Efterm and, Christopher Hansen
S lotöskrivcr paa T ranek jirr, cn S a n var 1590 i Lybek, en
hjemme, cn paa Odense S k o lc ; cn D a tie r va r gi f t med
Degnen Andreas Hansen, en Prccsteson fra S onder Ncrraa,
en u g ift ved N avn S ophie var hjemme. H a n havde a lle
rede dengang ladet udhugge en Liigsteen over sig og Konen,
som endnn ligger i Choret i Skam by Kirke, med deres B i l -
lcder, men da Kncrfaldet er bygget noget ud over den, kan
Jndskrivten ikke lcrses.
J A a re t157 5 va r Han kommen i T rcrtte med M a u r i t z
P o d e b u s k t i l K jo rup , Befa lingsm and paa Tranekjcrr „ fo r
nogle O rd , H r . Hans have sagt inden Fyenbo Landsthing,
at Han skal have opboden den Tiende imod M a u ritz Pode
busk, som de trcrtter om, hvilket M a u ritz Podebusk mener
H r . Hans ikke at kunne gjore b e v iis lig t." Sagen var kom
men fo r Kong F r e d e r i k H og Han befalede Biskoppen
Mester N i e l s Je s p e r s e n i Forening med Provsterne at
" ) Bircherod» Manuskript.18
266
stcrvne H r . H ans fo r sig i Rette „granske og forfare derom
a l omstcrndelig Lejlighed efter B reve og Thingsvidner, som i
den S a g udgangen, og siden endelig domme dem imellem,
om H r . H ans har sagt Sandhed eller ej. O g dersom Han
ikke kan bevise forn. Hans O rd , om Han da ikke er p lig tig at
bode derfor, som det sig bsr efter Loven og Necessen. D a
tum Kjsbenhavn 8de J u n i 1575.
D e r findes i Bispearchivet et B la d uden Underskrivt og
D a tu m , men som er overskrevet: D o m imellem Velb. M au ritz
Podebufl og H r . H ans Nielsen ud i Skam by. „ D a sagde v i
der saa paa fo r Rette , at efterdi for«. H r . Hans ilder paa
det B re v , og V idnesbyrd, som Velb. M o rte n B ro k og G re-
gerS J u u l med Flere haver givet og beseglet paa Ham, og
mener sig derved at vcrre skeet Uret, da kjende v i os ikke
Dom m erc i den S a g , men bor at indkomme fo r sin t ilb o r lig
D om m er, a t gaae om hvad Ret er. D eslige efterdi Velb.
M a u ritz Podebusk agter a t v ille paagaae forn. H r . H ans
Nielsen en Logn S a g og vinde Hans 3 M a rk , hvilket v i l
strwkke sig paa H r . Hanfes LEre og M andho ld , og siden t i l
Hans Prcrsteembedes Fortabelse, kan v i ikke kjende denne S a g
med Rette at maa falde under vor gejstlige D o m , hvilken
ikke bor at domme paa nogen M a n d s ZEre og L iv , men
samme 3 M a rk s S a g igjen at indkomme t i l Herredsthing og
Landsthing, hvor den af Forstningen rejst og fo r fu lg t er, der
at tage Ende ander vedbsrlige Dommere, og hvis H r . Hans
der falder a f Sagen og lcrgger sine 3 M a rk , da at gange
siden derefter paa Hans Prastedom og Embede hvad R et er,"
D en cndelige D o m kan ikke have gaaet H r. Hans im od ; th i
Han blev i Embedet t i l sin Dodsdag.
D e ufortrodne Quitzover provede ogsaa at faae S le b -
strupgaardene fra Ham. Denne G ang var det J o r g e n
267
Q u i t z o v , som forst ved Klage t i l Skamherredsthing og siden
fo r Landsthinget havde provet at faae Prcrsten de to Gaarde
sradomt, under det Paafkud, at Prcrsten nu ikke holdt de
catholske Messer og Tjeneste, som skulde holdes t i l evig T id ,
hvilke ikke nu fkee eller ved M a g t holdes. Landsdommeren
paa Fyenbo Landsthing domte den 5te M a j 1582, a t dersom
Jorgen Q uitzov vilde videre tale paa den S a g om fo rn
Gaarde, om der bor nogen Tjeneste eller Messe at gjoreS a f
samme, eller om Han bor dem bekomme eller ikke, da burde
Sagen indstcrvues fo r Köngen. D e t gjorde Jorgen Q uitzov
ogsaa, og den 31te M a j 1586 paa Köngens Retterth ing paa
Kjobenhavns S lo t blev Sagen foretaget og alle de gamle
Breve fremlagte og provede, hvor da Jorgen Q uitzov isocr
urgerede det oprindelige Gavcbrevs O rd : „a t dersom de
Messer ikke ved M a g t holdes, skulde Skam by Prccst og efter
folgende Prcrster vcrre forpligtede samme Gaarde igjen a t
give og henantvorde uden a l Modstand og Jndsigclse t i l dereS
rette A rv inge r, som de vare frakom ne", og io v r ig t paaberaabte
sig „adskillige Dom m e, som Adelen skal have forhvervet her
ud i R iget, paa hvis Gods , som i saa M aade haver vcrret
dem frakommet." M en uagtet a lt dette domte F r e d e r i k I I
dog, iscrr med Paaberaabelse af sin Faders D o m , at de to
Gaarde bor at blive og ligge t i l forn. Skam by PrcrstegaardS
B o rd . „D o g efterdi den M is b ru g , som ud i Pavedommet
haver vccret med Messer at holde, nu er aflagt, have v i fo r
godt anseet og ville , a t Tjeneste igjen i anden M aade skal
oprettes; og skal H r . H ans Nielsen og Hans Efterkommere,
Sogneprcrster t i l Skam by Kirke derimod vccre forpligtede
herefter en D ag om Ugen at gjore en Pradiken ud i Skam by
Kirke, eilten ved sig sclv eller en Capellan, saa at forn- F u n -
datö G ud t i l ZEre ud i anden M aade b live r efterkommet."18*
268
H r. H ans Nielsen har, t i l endydermere Sikkerhed fo r F rem -
tiden, efter Christian den fjerdes Thronbestigclse under 20de
August 1590 i Odense forhvervet et Kongeligt V idisse paa
de gamle Stadfcrstelsesbrcve paa hine to Gaarde. D e r syneS
efter den T id Heller ikke öftere at vcrre g jo rt Forsog paa at
fravende Prusten dem. D erim od om talcr Biskop Jakob
Madsen flere Gange tre smaa Gaarde, som Prusten i Skam by
havde af Adelen, og derfor skulde gjsre en Fredags Prcrdiken,
men som efter Sognefolkenes Onske holdtes hver Helligdags
Efterm iddag. D e t synes at vcrre den samme Prcrdiken, som
ovenfor er ncrvnt.
H e rr H ans Nielsen blev udvalgt t i l Provst i Herredet
og skal 1580 have foranlediget, at Landemodet sorbsd P rcr-
sterne selv a t gaae ud a t opkrcrve Smaaredsel. 1587 afstod
Han igjen Provstie t og H r . Lauritz Andersen i Agcrncrs blev
P rovst efter Ham.
I Aaret 1588 fik H r . H ans sin S o n ndvalgt t i l sin
E fterm and. Kaldsbrevet lyder saaledes:
B i Efterskrevne Lauritz Andersen P rü f t t i l Agerncrs og
Hundstrup S og ne , P rovst i Skam herred, M a u n s Olsen i
N o ru p (?) Herredsfoged i Skamherred, Rasm us Jepsen i
S teensby, H ans Jepsen i G lam drup , R asm us Hansen i
S kam by. S o re n Pedersen i Roerstrup, Lauritz Jensen i B o lm e r
og Jens Nielsen i B a rs trup gjsre v it te r lig t, a t A a r efter
GudS B y rd 1588 den S ondag fo r Pintsedag, som vor den
19de M a j, vare v i forsamlede ud i Skam by Kirke at udvcrlge
og kalbe en gudfryg tig og lcrrd M a n d t i l ret Pastor og
Sogneprcrst a t vcrre efter H r . Hanfes D od og A fgang, som
er nu en gammel og flrobelig M a n d ; da have v i efter en
a lm indelig B o n t i l G ud , og a f menige Sognemcrnds her
sammesteds Fu ldm agt, öS derpaa givet va r, beraadt og med
26H.f t i V i l l ie ud i den hellige Trefold igheds N avn paa vor egen
og menige forn. Sognem ands Vegne udvalgt og kalbet, og
nu med dette vort aabne B re v uden a l S im o n i, Gunst eller
Gave, rettelig, efter Kongel. M ajest. vor allernaadigste HerreS
O rd in a n ts udtxrlge og kalbe denne B revviser H r . N ie ls
Hansen, forn. Hx. H ans Nielsens S o n , M edtjener t i l N y -
kjobing Kirke udi Fa lster, t i l vo r rette Pastor og S ogne-
prcrst at vocre t i l forn. Skam by S o g n og Kirke, om Han
overlever sin Faders H r . Hanfes D o d ; dog med saa V i l -
kaar, a t haderlig og hojlcrrd M a n d , Mester Jacob Madsen,
Superintendent over Fyens S t i f t , kjender Ham ud i Lcrrdom
og Levnet de rtil duelig og bequem at vocre, t i l G uds W re og
os alle t i l S a lighcd, Opbyggelse og Forfremmelse, og Han
ydermcre af Kongl. M ajest. Lehnsmand, E r lig og Velb. Axel
B rahe t i l Kong l. Majest. G aard i Odense, b liver he rtil samtykt og
stadfocstet. D a love v i os, alle og hver, for«. Skam by S ogne-
mocnd at v ille holde og kjende for». H r . N ie ls Hansen efter
H r . Hanfes D od og Afgang fo r vor rette Pastor og S ogne-
procst, og bevise Ham ndi f it Pracsteembede a l t ilb o r lig W re
og Lydighcd, som v i Ham Pligtige ere, og lade Ham faae og
nyde t i l sin Underholdning den scrdvanlige Rente ud i Tiende,
O ffer og a l anden Rettighed, som andre voreS afgangne
Sogneprcrster af A r ild s t id , og den Dannemand Hans Fader,
H r. Hans Nielsen, fo r Ham havt haver, og nu efter K ong l.
Majest. O rd in an ts bor at have, ubehindret og t i l gode Rede
udi alle M aader, a l den S tu n d og saa lauge Han igjen
skikker sig imod öS i Lcrrdom og Levnet, som en crrlig og
gudfrygtig Sogneprast bor a t gjore, som Han fo r G ud og
sin Ovrighed bckjendt vocre v il. T i l ydermcre V idnesbyrd
trykke v i for». M crnd vore Jndsegle neben paa dette vo rt
270
aabne B re v , som er samtykt og givet paa vor almindelige
Sognestcrvne D a g T id og S ted som forskrevet staaer.
8 S e g l mcd Bom crrkcr og Bogstaver i gront Vox.
Dctte Kaldsbrev blev anfcrgtct. D e r ligge derhos i
Bispearchivet to Skrivc lser dog uden D a tu m og Underskrivt,
a t C h r i s t o p h e r B a l k e n d o r f begjcrrer S tevn ing oder H r.
H ans og Hans S o n . I deu forste bereiter Han at have T i l -
tale t i l H r . H ans, at Han haver samtykt, at Sognemcrndene
have givet Hans S o n Kaldsbrev, og at samme Kald er fkeet
mod Köngens og R igcns Raads F orordn ing, og Ordinantscn
t i l Foragtelse og Overtrcrdelse og imod a l B illig he d , og er-
agter derfor, at H r . H ans fo r denne Hans praktiserendes og
skarpevise G je rn ing f la l have sorbrudt sit eget Kald. I
S tevn ingcn t i l Sonnen anfores, at dct er mod Ordinantsen,
a t Sognemcrndene maae give nogen Prcrstemamd K a ld , saa
lcrnge den Dannem and lever, som sidst haver bekommet lo v -
l ig t Kald. O g er ogsaa imod O rd inantsen, at Prcrstcrne
skulle söge slige M id de l, som ved Gunst og Venskab at ind-
flekke sig i noget K a ld , og estersom slige K ald og Kaldsbreve
og Flekkeri flu lde staae ved M a g t og holdes fo r fulde, da
vilde det forh indre mange gode fromme Folks lovlige Kald
ester Ordinantsen.
D e t er Heller ikke godt at sige, hvad der har foranlediget
denne Kaldelse dcngang; th i H r . H ans var ikke svagere end
at Han 5 A a r senere giftede sig anden Gang og lcvede der-
efter endnu i 10 A ar. Christopher Valkendorf var dengang
en af Rcgjeringsraaderne og har ventelig i denne Egenskab
paata lt dct formeentlig U lovlige i den hele S a g , maaflee t i l -
skyndet af nogle Medbejlere t i l Kaldet. Sagen har dog
ikke faaet Frem m e; th i Sonnen blev virkelig Faderens Ester -
mand.
271
Biskop Jakob Madsen beskriver Skam by Kirke 1590
saaledes. I^ m p lu m taarnet; Korsk irke ; B ly meste Parten af
K irke»; paa det norderste Capel B ly paa Bestcrende; paa
det andet Capel T eg l uden Render. H vc lv inger 5, og ud i
hvert Capel en Hve lv ing. Tavlen m id t ud i c iu e ib x io in te r
la tro nss , oven over den gamle T rcrgud og J o m fru M a r ic r
B illc d e ; i rad v iis paa begge S id e r og paa F lo je 12 Apostler
og P au lus og episeopus en; saa der neben fo r hver en liden
halv A fgud fo rg y ld t; S tager a f M essing 2 ; et stört Skab
ved Norderside. S m uk gammel Degnestol. In g e n S k r if te -
stol paa den anden S ide . Choret indelukt med S p r in k e l;
ingen D o r fo r. Prccdikestolen ved Sonderside fo r Capellet.
I nedcrste Capel F unte t; er panelet paa venstre S ide inden.
Hans K orn ligger i Sondercapellet: D o r fo r. Kirkegaards-
m uur Kamp. Kirkegaarden ru m ; 6 Trcrer paa og mange
H ylder. E n stjon Lade.
Prcrsten omtaler Han dengang som hvidhaaret med en
spcrd Rost og noget hcrs og siger, at Han forhen Var egen-
sindet med Trcrtte, men roser Hans Prcrdiken og Embeds-
forelse. S o m a lt an fo rt giftede H r . H ans sig anden G ang,
da Han vor 70 A a r gammel, og blcv vie l a f Bistoppen den
22de J u l i 1593 her i Kirken. H ans anden Kone Heed M a
rine. H an levede endnu i 10 A a r og dode den 29de Decbr.
1603.
Hans Svigerssn Degnen A n d r e a s H a n s e n synes at
vcrre dod 1591. Dennes Efterm aud var H a n S P i n t e r ,
der ikke künde komme ud af det med Prcrsten. 1592 klagedeS
der over, at Han ikke overholdt „V ed tc rg t". 1594 fo rlig te
B ifloppen dem. 1596 klagede Provsten H r . N ie ls i K lin te -
over at Degnen Johannes i Skam by var bleven Haardt saaret
a f Prcrstens S o n Knud, som va r B o rg e r i Bogense (maaflee
272
den, der 1690 var i Lhbek og altsaa vel har vccret K jsb -
mand), og 1600 bleve Prcrsten og Hans S o n Medtjeneren
fo rlig te med Degnen og gave de gjensidigt skrivtlig t Löste
om at leve i Enighed. Degnen afbad sin Forseelse vgsaa
hos Konerne (Prccstens og Capellanens). H an dode af Pest
i Begyndelsen af 1604 og Hans Efterm and blev M i k k e l
V i n t e r . Denne havde fra 1587 vcrret H ö rer i Kjerteminde
Skole, men var et maadeligt Sub ject og auklagedes fo r F o r-
sommelighed og et uscrdeligt Levnet og maatte 1589 give
B istoppen sin F o rp lig t at v ille afstaae sin Tjeneste, naar
Hans Forsommelse etter anden Ulempe fandtcs. M e n endnu
samme A ar vär det atter galt med Ham, og Han fik blot
T ilg ive lse paa flere G od t Folks Forbon. Ved Paafletid
1599 blev Han Skolemester (Rector) i Bogense, hvor Han af
Borgemester og Raad beskyldtes fo r ikke a t vcrre f r i fo r
Drikfcrldighed. 1604 blev Han Scrdedegn i S k a m b y ." )
Sonnen H r . N i e l s H a n s e n B a n g blev Faderens
Efterm and. B ifkoppen omtaler Ham ved sin V is ita ts 1592
paa en hccderlig M aade. 1615 blev Han va lg t t i l Provst.
I Hans Embedstid forogedes Kaldets Jndtcrgter ved
Froknerne S v a v e s D o na tion . D isse to gamle ugifte F ro -
kener levede paa H arrids levgaard og ejede Sandager. D e
skulle have vacret noget scrre, og Biskop Madsen fortcrller, at
de laae i S t r id med deres Prcrst, H r . N i e l s M u l e i B o
gense, og at B istoppen fo rlig te dem den U te December 1595.
„D o g klagede de i Fasten igjen, at Han med fortecte O rd
fo rga ff dem i Prcrdiken." Anledningen t i l deres D o na tion
t i l Prccsten i S kam by f la l efter S agnet have vcrret, a t deres
Hefte engang paa en K jo re tou r lobe lobst med dem og bleve
' ' ) Jakob Madsen« Visitatsbog 129 folg-, 138 folg., 292 folg.
273
standsede i Skam by, uden at de kom t i l Skade, hvorfo r de,
a f Taknemmelighed fo r G uds V a re tLg t over dem, besluttede
at give noget t i l Prcrsteembedet. M e n der have vel ogsaa
voeret andre G runde; thi de udvalgte sig 1615 deres B eg ra -
velsesplads i Skam by Kirke og sorcrrede 1618 Kalk og Disk
t i l K irken, hvilke endnu Kruges her. Herom findes udstedt
folgende B re v : Anno 1615 den 13de J u n i er bleven E r lig
og velb. Jon ifrue r Lisbeth og Eleonore Svave t i l Sandager
udviist deres Begravelsessted her i Skam by Kirke af E r lig
og Belb. C laus M u le , Rigens Canzlers Fuldm crgtig, efter
den Fuldm agt, som den gode H r . Canzler Ham givet haver.
S a a er samme Begravelse dem udviist i deres FuldmcrgtigS
Henrik Hansens Nccrvcrrelse i det nordre Cape! i Lamgden
10 S ir lla n d s Alen og i Bredcn 7 S a 'llan ds A len og i D y -
belse efter deres egen gode Behag. O g maa det vare dem
f r i t fo r at udbryde af Begravelsen gjennem M u re n ud paa
Kirkegaarden to V induer, som i Begravelsen kan lyse, og en
T rappe t i l samme Begravelse, og skal ingen S to le cller andet
voere over samme Begravelse, hvilket altsammen Jom fruerne
skal belaste paa samme Begravelse, hvad de rtil bchoves og
Kirken dermed intet at besvcrres. O g have forn. Jom sruer
fo r samme Begravelse forccret t i l Kirken 160 N igsda ler io
Lpeo is, a f hvilke Penge de have bevilliget t i l K irkcns B e -
prydelse og Bedste, soin er forst t i l en Kalk og Disk, t i l
Messehagel og Alterklcrde, som deres N avn og Vaaben skal
paastikkes. Hvad derover igjen bliver skal komme t i l K irkens
G avn og Bedste, som forn. Henrik Hansen fra sig leveret t i l
E r lig og Velb. C laus M u le , som skal fores t i l Regnskab
hvor de henvendes som forskrevct staaer, og skal indskrives i
Kirkebogen, og naar det b liver der ind fo rt, skal bette m it
B re v m ig igjen tilhocndekomme, og siden de gode Jom frue r
274
faae og bekomme en Extrakt a f Kirkebogen efter som forskrevet
staaer. T i l endydermere V idnesbyrd haver jeg C laus M u le
underskrevet med egen Haand desligeste og jeg N ie ls Hansen
Prcrst i Skam by Provst i Skamherred.
Gavebrevet t i l Prcrsten af 1618, som er l id t underligt
og fo rv irre t i S t i i l og meget langtrukket, formelder, at L i-
sabeth S vave og Leonora S va ve , S ostre , salig Jorgen
S vave s D o ttre a f H arridslevgaard , have af den Helligaands
Jndgivelse skjcrnket en G aard i K jcrrby og 6 „smaa G ro n
huse" t i l Skam by Kirke t i l Prcrdikestolen, at Prcrst efter
Prcrst, som prcrdiker G uds heilige O rd i Skam by Kirke, skal
have, nyde og bruge dem, dog at de have tilstaaet en gammel
tro T jener, Henrik Hansen, at bruge dctte Gods sin L ivs tid
og deraf give Prcrsten i Skam by 1 P und B y g , men efter
Hans D od skal Landgilden tilfa lde Prcrsten i Skam by, nem lig
a f Gaarden 3 O rte r B y g , 1 Lam, 2 G jcrs, 2 S kp . Havre
samt 2 Arbejdsdage i Hosten med 2 B u d . Husene skulde
hvert give en S le tda le r. N a a r Henrik Hansen er dod, da
skal den S vave , som boer her i R iget, see denne vores B e -
gravelsessted (der er ikke O rd derom i det Foregaaende) t i l
gode og holde den ved M a g t, skal have M a g t og M yndighed
a t sta.de den G aard og de Hufe hen, naar de skal stcrdcS
do rt, og det skal Han have og nyde, bruge og beholde fo r
Han skal see Begravelsen t i l Bedste" o. s. v. „O g dcrsom
noget Menneske, i hvem det nu vcrre künde, vilde gjore nogen
F o rh ind ring eller Afbrcrk i nogen M aadc paa dette v o rt
B re v eller Gods , som v i nu have givet t i l G uds ZEre og
t i l Prcrdikestolen i Skam by Kirke, eller rygge voreS B re v
ud i nogen M aade lidet eller meget, da bede v i saa af H je r-
tens G rund , at G ud Fader, G ud S o n og G ud den vcrrdige
Helligaand fo r sin S o n s D o d og P ine lad a l den Plage,
275
Hcevn og S tra f , som kam over Pharao og ZEgypterne, komme
over dem; desligeste G uds Formaladidelse og Forbandelse,
P lage, Hcrvn og S t r a f komme over alle dem, som ville rygge
bette dort B rev i nogen Maade. I N avn G uds FaderS, i
N avn G uds S on s , i N avn G uds den vcerdige Helligaands
N avn . Amen. L x Sandager 6te October 1618.
Faa Dage efter denne D o n a tio n dode Elisabeth Svave.
Sostcren levede t i l 1624. D e ere begravne i den af dem
kjobte Begravelsesplads under en fo rt i Bcrggen indm uret
Liigsteen, paa hvilken deres B ille d e r med de 16 Ahner er
udhugget og nedenunder folgende Jndskriv t:
„H e r ligger begraven E r lig og V e lbyrd ig J o m fru E l i
sabeth S vave og J o m fru Leonora S vave Sostre, S . E r lig
og V e lbyrd ig Jorgen S vave og S . E r lig og V e lbyrd ig F ru
Cathrina von Buchwald t i l H a rris levgaard dereS D o ttre ,
som er hcnsovet i Herren I . F . Elisabeth Anno 1618 den
22de O cto. og I . F . Leonora Anno 1624 den 22de August
og gav de t i l Skam by Kirke 160 R igsda le r, som KirkenS
Forstander annammede fo r deres BegravelseS S ted . Nok en
fo rg y ld t Kalk og Disk, kost 50 R igsda ler med sin A rbe jds lon ."
H r . N ie ls Hansens D odsaar har jeg ikke fundet; en
D a tte r a f Ham var g if t med H r . H ans Nielsen B an g i K lin te ,
hvis S o n v r . N ie ls B an g 1663 blev Biskop i Fyen.
D a Christian I V i Aarene 1623— 25 arbejdede paa at
faae H overi og Kongeegter paa Krongodset aflost, vare der i
Skamby 4 Moend, i Rostrup 6, i B o lm erod 1, i Badstrup
1, i T ho rup 2 og i G lavnd rup 1 M a n d , som horte t i lK ro n e n " ) .
Eftermanden H r . N i e l s A n d e r s e n var i Embedet i
" ) Danske Mag. 3die Rslke, 4de Bind, p»x. IM .
276
Degyndelsen a f Aaret 1635. D en 2den August s. A . har
Han „paa Retterth ing paa vo rt S lo t K a lls " forhvervet C h ri
stian den fjerdes Vidisse paa Frsknerne Svaves D onation.
1646 künde en af Hans B onder i S lebstrup O lu f Madsen
ikke betale sin A fg iv t. H an skyldte Prusten 10 S lc tda le r og
1 A r te B y g , men havde intet, og afstod dcrfor den 5te M a r ts
t i l Prcrsten den saaede R üg 4 A r ie r (6 T d .) og 5 Skp.,
som Hans Hosbonde nmatte gjore sig saa nyttig som Han
vilde. Prcrsten tilegnede sig v irke lig t Afgrsden, men derpaa
meldte O lu f, a t Han ikke lcengere künde blive ved den G aard,
men at H r . N ie ls niaatte focste den t i l hvem Han lystede.
D e r maa Andre have boet i sammc G aa rd ; th i den 12te
M a rtS lod Prcrsten forbyde N ie ls Nasmussen og Hustru og
Pedcr Hansen og H ustru lungere at blive i Hans G aard i
S lebstrup, som O lu f Madsen iboede, saafremt de ikke vilde
stände t i l Rette. Nogle udncrvnte M crnd skulde advare forn.
H uusfo lk inden imorgen Asten at gjore „Hans S ta ffe n "
ryddelig eller fo r H jem m el tilta les.
I denne Prcrsts T id in d tra f nogle fo r S ognet nheldige
A ar. Den 12te December 1644 vandt flere M u n d af Sognet
paa T h inge , at det vor dem v itte rlig t, at Steensby M u n d
baade i A a r og forgangen A a r have af den skadelige Hagel
og J isslag mistet deres K orn , som de skulde have at fode
dem, deres Hustruer og B o rn med og t i l at holde H n u s -
bondctynge vedlige.
Under den svenskeKrig, da T o r s t e n s o n var falden ind
i J y lla n d , var her paa Landet organiscret en V u b n in g t i l
Landets Forsvar. E fte ra t Freden i Bromsebro va r strittet
den 13de August 1645, blev denne V u b n in g oplost. Den
25de September 1645 fo r Netten fremstod « r l ig og velfo r-
standig E r i k S p e r l i n g , K ong l. M ajest. bestalter Capita in
277
over Skamherred og Lundeherred, og eftersom Han idag ved
Skam herrcdsthing holdt sin M o n s trin g , tilspurgte Han dem
alle, da Thinget Var sat, hvorledes Han ud i denne K rig s tid ,
medens Han har vcrret dercs Capita in , haver sig anstillet, om
Han Nogen haver forurettet i nogen M aade, a t de det nu
vilde tilkjendegive. D a fremstod en lang Ncrkke M crnd af
hele Herrcdet, hvorib landt Jep Nielsen i K lin te Lieutenant,
H je rrc Madsen i Bederslev Fcrndrik, N ie ls Hansen i H ve l-
linge „S c a rs ia n t" , saavel som alle Herredsm and, som idag
M on s tring og T h in g sogte, og vidnede, at forn- C apita in
E rik S p e rlin g haver, imedens og a l den S tu n d Han haver
vcrret hos dem og vcrret deres Capita in , haver Han anstillet
sig mod Enhver, som en crrlig og op rig tig Capita in vel
egner og anstaacr udi alle M aadcr, baade i sin Exercitia og
Bagt, og ikke Nogen entcn formedelst Gunst eller Gave ud i
nogen M aade forurettiget.
Herredsfogden i Skamherred L a u r i t z N i e l s e n bvede
dengang i Badstrup her i S ognet og levede t i l 1652. HanS
Kone Heed Karen Hansdatter. D e ere begge begravne i
Skam by Kirke. D en 14de M a j 1646 vare alle KongenS
Tjenere i Skam by S og n (4 Mccnd i Skam by, 7 i Rostrup,
1 i Bo lm erod, 1 i Badstrup, 4 i T ho rup , 1 i G lavndrnp),
og Uggerslcv S ogn indstcrvnede, fo rd i de ikke havde sogt
N lrsbyhovcdinolle med dercs K o rn eller M ö lle re n tilfredS -
stillet.
D en 21de Oktober 1647 lod Degnen C l a u s M i k -
kelsen i Skam by sig syne, at Han havde to Huulsaar, et fo r
i Hovedet og et oven i Hovedct, og berettede, at Jorgen
Rasmussen i Skamby flog Ham dem d. lOde O ctb r. Degnen
havde vcrret i Peder Rasmussens H u u s , hvor Han sad paa
„e t Forscrde", da gik Jorgen Rasmussen „uskyldeligcn" bag
278
t i l Ham og uden nogen Aarsag flog Ham nogle Huulsaar i
Hans Hovede „og dersom Han doer eller stader noget paa sit
L iv og Helbred inden i D a g et A a r, da fly lde r Han ingen
anden derfor end Jorgen Rasmussen." M en denne forban-
dede sig paa, at Han ikke havde flaaet Degnen noget H u u ls a a r " ) .
I Skam by Kirkes nordre Capel har H r . N i e l s A n
d e r s e n , som scrdvanligt dengang, i levende Live ladet op-
scette sit Epithaphium , uden at Efterkommerne have bryd t sig
om at supplere hvad der manglede. D e t har folgende J n d -
skrivt:
„H e r neben og indenfor ligger begravet hcrderlig og
salig hos G ud M an d H r . N ie ls Andersen Otense fordum
Procst i Skam by og Provst i Skam herred, som dode An.
1 6 . . den . . . med sin kjcrre H ustru crrlig , gudsrygtig og
salig Q uinde M a re n N ielsdatter som dode A n. 1 6 . . den
. . . H v is Sjcele G ud haver". Denne Jnds triv t er omgivet
med en oval Ramme, som bcerer J n d flr iv te n : 1/nus post alterum talläsm oonsnmimur omnss, og Emblemer paa
Arbejde, Haab, D sd og S e jer. O venover: Vxpriavus: Llors piorum 6ms iaborum, et Haiwa aä vitLw. i^on domo seä miseria 6dristisni moritar; og nedenunder ^ngustilius: Oswins morisr ut te vicleam, nolo vivere, volo mori.Eftermanden blev M ag ister H e n r i k H a n s e n . H an
va r en S o n af B iflo pp en i Fyen, v r . Hans Mikkelsen, og
var fodt 1622. Allerede 1639 var Han paa Odense G y m
nasium, hvor Han N ytaarsdag holdt en latinsk Ta le . 1641
blev Han S tuden t og im m atriculeret af Universitetets Rector
H ans Hansen Resen. 1647 d. 26de M a j blev Han med 33
'° ) Af Thmgbogerne.
279
Andre creeret t i l M ag ister Philosophier a f Decanus, Professor
Peder Sporm and. H an blev kaldet t i l Skam by 1648, i
hvilket A a r da Formanden er dod, og blev ordineret a f sin
Fader den 31te October s. A . H an har begyndt at fsre
Kirkebogen her i Skam by, som dog er noget beskadigct, saa
at den forst begynder m id t i Aaret 1651. M agister Hansens
Kone var Ane Jensdatter M u le ; i Kirkebogen ncrvnes 3
D o ttre af- dette Mgteskab, a f hvilke Cathrine dode 1652, Ane
Cathrine fodtes samme A a r , B a rb a ra 1654. Tyve Dage
efter denneS Fsdsel den lOde December dode Moderen. D e r
forekommer senere en „M a rg re the Henriksdatter i Prceste-
gaarden", som vel er en celdre D a tte r. Anden G ang giftede
M agister Hansen sig den 29de J u n i 1656 med Karen Lud-
v ig s d a tte r '' ) en D a tte r a f M agister Ludvig Michelsen,
Sogneprcrst ved Frue Kirke i Odense, men de synes ikke at
have havt B o rn .
I M agister Hansens T id er Skam by Kirkes störe Klokke
stobt. D en har folgende J n d fk riv t: Deo bonori et toti coe tu i Losmensi utilitnti boo ses rekusum est ex autko- r ita te Do Obristoptiori Urne, kegni Danise oancellgrii msgni, templi Lcamsasis pstroni summi, proeuratars ^o- ksone Lroclero, oivs Otbonieosi optimo, anno a Lbristo
nato K1DODII1, vißili Zregis Dei keio existente N . U eo- rioo lotiLnnis Otkoniaoo. Vi^ilgte et «rote guig nescitis
gug. borg. Dominus venturus sit. Daurentius ^okunnis
Otbennius.
T i l at anfkaffe denne Klokke havde 7 M crnd i Sognet
paa Sognestcrvne gaaet i Forlo fte fo r, at hver Heelgaard
" ) Baade Bloch og Thingbogen kalde hende Maren, men i Kirkebogen hedder hun Karen.
280
skulde svare 6 M a rk , hver Ha lvgaard 3 M a rk , hvert B oe l
1. M a rk , hvert H u us 8 ß., hver S vend med fu ld Lon 2
M a rk , hver Svend med halv Lsn 1 M a rk . M e n da nu
Klokkcn Var fcrrd ig , ncrgtede de at betale. M agister Hansen
indstcrvnede da hine Forlovere den 8de December fo r Skam -
herredsthing, og der bleve de den 22de December dsmte t i l
a t betale efter deres Forpligtelse.
M agister H enrik Hansen var Provst i Herredet, og som
saadan overrakte Han den 16de Jan . 1652 den nyelig ud-
ncrvnte B if lo p Lauritz Jakobsen paa egne og Herreds-Proesters
Vegne et bonorsrium, som var en Solvskaal, veiede 21 L o d " ) .
H an synes at have vcrret svagelig. Allerede 1653, da Han
kun var 32 A ar gammel fik Han Capellan. I Bispearchivet
findes et Kongcbrev t i l B if lo p Lauritz Jakobsen saalydende:
Frede I I I etc. Eftersom en S tud iosus ved Navn C o r n e
l i u s O l u f s e n anholder om vores naadigste B e v illin g at
vcere Capellan t i l Skam by S o g n , h v o rtil Han as S vgne-
prcrsten sammesteds skal kaldes, uanseet Han ej den A lder, som
vores H r . Faders M a n d a t tillade r Prcrsteembede at maatte
betrcrdcs udi, haver naaet, da efterdi Han er fulde 24 A ar,
Hans G aver os ogsaa selv ere bekjendte, saa tillade v i, at Han
maa kaldes a f Sogncproesten i S k a m b y . t i l a t vcrre Hans
Capellan. Kjobenhavn 27de J u l i 1653.
Denne Capellan er dog ikke bleven ret loenge i S kam by;
th i Bedel S im onscn anforer, at L a u r i t z D a n i e l s e n C o -
l a r u s 1655 blev Capellan hos H r . Henrik H a n se n ").
1653 den 9de J u n i vare Skam by M crnd indstcrvnede
om deres G jerder at holde vedlige mellem Skam by og B a d -
strup. Eftersom ingen af dem var m od t, ere de tilfundne
" ) Bloch« Manuscript. " ) Rugaard II, 2, 95.
281
Thingsvidne at indgaae eller lide Dele, undtagen Prcrsten
og Degnen, som ere under deres egen O vrighed.
Sam m e A ar dar en a f Prcrstens Karle ikke modt t i l
M onstring , der sendtes da den 20deOctober Nagle t i l Proe-
stcn „og gjorde Forbud, at Han ej skulde huse eller hcrle
B a lzer Nielse», sam tjener Ham, mod den gode M andS
(Lehnsmandens) V i l l ic ; og de takte med Hans Capcllan, item
forbod, at Mester Henrik ikke maattc lade Ham undkomme.
Skam by Prcrstegaard brandte i M ag ister Henriks T id
H ans Fader Biskoppen, der var meget formucnde, opbyggede
den atter meget prcrgtigt. Endnu 1849 fandtes der fra denne
Prastegaard en Bjcrlke, som dengang var anbragt ove rH ave-
doren og soni havde den Jndskriv t: t^uoä sobvl i taus tum !
Lum tibus 9ol>snnis iA iebsa lis ep iscopi l'ioneoZ is die sto,
peäv üi mo erectn ^ n n o A l l ) 0 . . . . A a rs ta lle t var ikke
mere at läse og Bjelken er nu forsvunden.
M agister Henrik Hansen havde en B roder, H r . M ikke l
Hansen, som var Prcrst i N o rre B ro b y og Provst i S a l-
lingherred; en tredie B rod e r var Conrector i Odense. A lle
diöse B rod re vare formuende Folk, Faderen efterlod dem ved
sin D o d 30,000 R igsd. H r . M ikke l Hansen var i Aaret
1655 dod, og Hans B rod e r M agister Henrik i Skam by blev
Hans to S enne rs Vcrrge. S o m saadan laante Han den lOde
September d. A . af deres M id ie r 1000 gode enkcnde R ig s -
daler t i l E jle r Hogh paa D a llu n d , hvilke denne lovede a t
betale incd et A ars Rente 60 enkende R igsda le r t i l lOde
September 1656 og satte derfor Ulkendrupmark under D a l
lund t i l P ant, saa at hv is Pengene ikke bleve betalte, maattc
de gjore sig Pantet saa n y ttig t, som de künde, t i l G jcrlden
va r betalt.
iS
282
Under 30te J u n i 1651 har Kong Frederik I I I udstedt
B re v , at M a d s Jorgensen i B rondstrup havde anholdt om,
,at Hans H ustru M a re n Knudsdatter maatte benaades paa
hendes L iv fo r anden G ang a t have ligget stt B a rn ihsel,
og da hun har godt V idnesbyrd, saa tilstaaes det, dog at
staae aabenbare S k r if te og M anden efter Formue t i l nccste
H ospita l at give.
D a H r . Jorgen Nielsen, Sogneprcrst t i l Neraa S ogn
paa „N o rre fle tte " i Fyen, havde andraget, hvorledes Han var
kommen t i l Agters formedelst at Hans Qucrg og Fcrmon af
stadelig S m itte va r bortdsd og Hans A v lin g saa ringe, at
Han ikke igjen kan komme paa Fode, saa bevilligede Köngen
Ham paa Hans Ansogning den „G an g b o lig " i Badstrup i
Hans Levetid q u it og f r i fo r den H ovn ing, som t i l Kronen
gaaer, dog at Han skulde svare aa rlig Landgilde t i l Köngen
og Kirken. KoldinghuuS 17de J u n i 1654.
D a C a r l - G u s t a v var rykket ind paa Halvoen og
noermede sig J y lla n d , blev Adelens Contingent her i Fyen
beordret a t sainleS paa S tribsodden fo r at hindre en Land
gang. M e n saa lidet agtede Adelen Fcedrelandets Fare , at
de endog holdt bisse Folk tilbage. I Skamherreds T h ing -
bog a f 1657 forekommer under 15de October: „C ap ita in
N ie ls Pedersen udsagde, a t Velb. Lauritz U lfe lds Foged,
EnggaardS Foged og Uggerslevgaards Foged toge deres H o s -
bonderS Tjenere fra Compagniet, da de vare commanderede
t i l S tribsodden. D e t stete i Hostens T id sidstleden." S o m
en Folge heraf t ilf lre v Lehnsmanden Lauritz U lfe ld , a t efter
R igens Raad H r . J v e r V in d s og Gunde RosenkrandseS
B e fa lin g skulde Han t ilf lr iv e Adelen at lade deres ungeM and«
stab strax uden nogen Forsommelse mode ved S tribsodden
283
og der tage O rdre af Henrik Rantzau, hvad Poster de
fluide tage.
D e t kan ikke sees af Kirkebogen, naar M ag ister H enrik
dode. Ved Begyndclsen af Aaret 1658 begynder en anden
Haand og i Randen er flrevet: veissguitur religuias prss- äscsssoris sui Vn. venrioi nomine ^.nni bujns so. 1658 usgue aä vom 3. .^ärent. Ester 23de Sondag efter T r i
n ita tis staaer: vsotenus veniicus .lobannis og ved S lu t -
ningen af A are t: vsio ässinit klsnrious p lane. 6 vn a tib u s
meis aäspiret st beneäicat ipss vsus. ^men.M aaflee Krigsurolighederne i bette A ar under de S ve n -
fles Occupation have hindret en ordentlig Forelse a f K irke
bogen og at Eftermanden senere har samlet lose Optegnelser
og in d fo rt dem, hvilke Han da betegner ved religvise prss-
äeoessoris. A t scrrligt denne Egn i flere Henseender er bleven
fo ru ro lige t af de Sven fle , slutter jeg deraf, a t der i K irke
bogen i Aaret 1659 ansores 23 Dode, a f hvilke det ud tryk-
keligt bemoerkeS vm en, at Han blev flud t (trajeetus giobulo), da der ellerS i Almindelighed kun ere 12 L 15 Dode om
Aaret, og at B if lo p Lauritz Jakobsen fortocller „1 6 5 8 den
8de November flikkede den svenfle K rigscom m issarius m ig
B u d , a t Peder Jensen flu lde tilstocdes at prcrdike paa Skam by
K a ld ; hv is det ikke fleete, vilde Han revangere sig paa Proe
sten; og sagde derhos, a t Han deri havde at raa de ? ") O g
Bloch bemcrrker hertil, at det va r det Forste, at de S ven fle
have besaitet sig med den gejstlige Ju ris d ic tio n her i Landet,
h vo rtil denne Peder Jensen haver givet dem Aarsag. — D a r
M agister Hansen svagelig, saa künde bisse Anfegtclser nok
fremflynde Hans D od , som form odentlig t er ind tru ffe t mod
">) Blochs syenfke Gejstlighed 1, 129.19*
284
S ln tn in g e n af Aaret 1658. D o g har Hans Enke forst 1660
holdt S k ifte efter Ham. 1660 den 9de August fremstod C laus
Mikkelsen Degn i Skam by fo r Retten og paa erlig og gud-
fry g tig Q uinde M are n Ludvigsdatter i Skam by hendes Degne
begjcrrede, at 4 uv illige Danncmcrnd her a f Thinget maatte
ndmeldes t i l fsrstkommende T irsd a g at mode i Skam by
Prcestegaard at laxere og vurdere hvad Gods og Losore der
fandtes, som f la l vare t i l S k ifte og D e lin g efter S l . a f-
gangne M . H enrik Hansen Sogneprcrst t i l Skam by S o g n
og Provst i Skamherred, Hans dodelige Afgang. — D c t
synes dog ikke, at den forncrvnte Peder Jensen har faaet
nogen Fremgang her, da Eftermandcn ved S ln tn ingen af
Aaret 1658 beder om G uds Velsignelse t i l sin Embedsforelse.
Under C a rl Gustavs O vcrfa ld vare Beboerne her i Fyen
udsatte fo r megen Overlast a f de Svenske. F ra 28dc Jan ua r
t i l 12te August 1658 holdtes der ikke T h in g i Skamherred
fo rd i Ing en modte uden Dämmeren o g S k rive re n ; atter 16de
September modte In g e n , og derpaa er der ikke holdt T h ing
fs r 16de Februar 1660. Prastcrne og de Niere formuende
B onder flaffede sig fo r störe S um m er „S a lve g u a rd ie r", en
R y tte r , som laae i Gaarden og skulde afhvlde Andre fra at
p lynd re ; hvilket maaflce ikke a ltid h jalp. H v o r saadanne
ikke fandtes, rovede Venner (Polakkerne) og Fjender, saa at
Tilstanden efter K rigeus O phor dar hoist sorgclig. Fo lk vare
romte fra deres Gaarde eller dode af S u l t , hvorpaa ikke
sjeldent Exempler fvrekomme i Thingbogerne. D e r holdtes
S y n over Kronens Gaarde her i Sognet. Enkelte vare stet
afbrudte og kan ikke bygges under 60 eller 80 eller 100
S le tda ler. E n G aard i Badstrup va r a f de Svenske
nederslaget og fo rdcrrve t, taxeres fo r 60 S le tda le r. E t
HuuS stet a fbrudt kan ikke bygges under 10 S letdaler.
285
D e t er charakteristisk, at Adelens Bsndergaarde, f. Ex. en i
B o lm c ro d , som tilhorte Velb. Frue D orthe D a a paa J e r-
strup, kan ikke opbyggcs under 200 S le tda le r. Forrester»
synes denne Egn at have lid t m indre ved K rig en ; th i G a a r-
denes Brystfccld Laxeres i A lm indelighed t i l 14 ä. 15— 16
S le tda le r, sjeldncre t i l 30 ä 40 S le tda ler.
E t P a r andre Noticer a f Thingbogerne oplyse T ilstanden
i denne Fejdetid. D e r var ideligt Trcrtte om Hefte, som
svenfte Ryttere havde fo lg t t i l en og anden, og som recla-
meredes, fo rd i de form odentlig t vare ranede. E n C apita in ,
som drog af Q uarteer, tog en rodhjelmet Heft med sig, nagtet
man ikke var Ham nogen C ontribu tion skyldig. E n Kone,
som havde tjent paa Uggerslevgaard og var i Besiddelse af noget
Linned og Kladningsstykker, blev beskyldt fo r at have stjaalet
det. D a udsagde hun, at hvad Klcrder hun der havde, dem
havde hun kjobt af Ryttere i Plyndredagene, den T id der
kom 60 Ryttere t i l Gaarden, da kjobte hun de 2 P a r La-
gener og mere af det andet T o j. S a lig Christopher N ie l
sens (Thingskriverens) Enke i Bolm erod fremstod paa Thinge
den 5te J u l i 1660 og meldte, a t hun og hendes B o rn havde
fragaaet, hv is A rv og G je ld hendes salig M a n d sig haver
eftcrladt, eftersom de a f Fjenderne have vcrret meget udp lyn-
dret, tilmed ogsaa haver Hans B es tillin g , nemlig Skam her-
reds Thingskriveri, formedelst forlobne Fejdes S k y ld vcrret
nedlagt, saa de over s lig t cre ganfte blevet forarmede. — 3
den forlobne K rig s tid , da de Svenfte udftreve S o lda te r,
havde de en navngiven K a r l Paa K jorupgaard, at vilde tage
Ham t i l S o ld a t; men da lovede Hans Fader, at dersom Han
künde blive f r i, da skulde baade Han og Hans B ro d e r b live
paa K jorupgaards S ta v n at tjene, og ingen andensteds, eller
at fcrste nogen Gaard, end paa samme S ta v n . D a Faderen
286
kom ud fra Hosbonden om samme S a g , sagde en Anden:
Hvorledes er I kommen tilre tte med Hosbonde om Eders
S o n ? (D e t va r altsaa Herremcrndene, der udskreve S o l
d a t» t i l de Svenske.) — Knud Madsen i T ho rup fremstod
og opbod Skam by Kirkes A np art Korntiende fo r dette A a r
paa menige Sognemcrnds Begne, om Nogen, som Rettighed
d e rtil haver, v i l den annamme. D e t viser hvor forvirrcde
Forholdene have vcrret, at et saadant S porgsm aal künde
opstaae.
Ester Sagnet skulle Svenskerne ogsaa have opbrudt og
plhndret Froknerne S vaves G ra v , som derfor sencre blev
tilm u re t.
Tilstanden ved S ln tn in g cn a f Krigen maa have vcrret
meget sorgelig her i Sognct. I Aaret 1660 ere begravede
75 Mennesker. Sondagen Scxagesima 3 Pers., 16de M a r ts
3 Pers., 17de M a r ts 3 Pers. D e r er L iig her hver tredie,
fjerde D a g , öftere flere paa cengang. Kirkebogen anforer
in te t om Aarsagen t i l denne Dodelighed, men den var upaa-
tv iv lc lig en Folge af Hungersnod og dermed folgende
Sm itsoet.
E fte ra t R igsdagcn i Kjobenhavn havde övergivet Köngen
Arveregjcringen, skulde denne Act godkjendrs a f hcle Folket
ved en alm indelig H y ld in g , h v o rtil hver S tand skulde sende
sine Deputerede. F ra hvert Herred modte Herredsfogden og
nogle Bonder. Herredsfogden i Skamherred var dengang
N ie ls Ib s e n i G lavndrup . D en 2den November 1660
vare 8 Dannemcrnd udmeldte sor at taxere, hvormeget H e r-
redsfogdcn og Hans Medfolgere skulde have a f Herredet t i l
Tcerepenge t i l Kjobenhavn t i l Kongl. M ajest. H y ld in g . J lig e -
maade f la l de sige, hvormeget et Herredssegl skal koste at
gjore. Taxeringsmcrndene afsagde, at en Heelgaard skal a f-
287
give t i l Kjobenhavns Rejscpenge 1 S lm a rk , en Halvgaard
8 ß., et B oe l 4 ß., et H u us 2 ß. I te m t i l Seglet hver
Heelgaard 2 ß. og saa advenaot. T i l Herredsfogdens Led-
sagere udncrvntes Jorgen Steffensen i Rostrup Sandemand,
item H ans Knudsen i Badstrup og Jens Knudsen Sm ed i
Bederslev. Den 8de November vare de reffte, og den 29de
November vare de atter herhjemme.
Den Prcrst, som blev M agister Henrik Hansens E fte r-
mand var H r . L a u r i tz H e n r ik s e n H j o r t . D a Freden
va r vendt tilbage, giftede Han sig med Formandens Enke, og
blev viet i Frue Kirke i Odense tredie Sondag i Faste 1661.
M ed hende havde Han folgende B o rn : Jorgen, 'dobt 6te
Sondag efter Paaskc 1662. Anna M a rie , dobt 14de S ept.
1664. Henrik, dobt 4de Sondag efter Paaske 1666. Lud-
vig, der ikkc er an fort som bragt i K irke og altsaa dod spcrd.
H an blev begravet 2den August 1667. Ludvig, dobt 17de
Sondag efter T r in ita t is 1668. Sophie, ikke an fo rt som
bragt i K irke , begravet Iste August 1671. N ie ls Frederik,
dobt Helligtrekongersdag 1673. M ichel, dobt 2den S ep tb r.
1674.
1666 den 18de M a j bleve Prcrsten og Degnen in d -
stcevncde fo r Retten i Anledning af en S o ld a t, som var
undvegen. D e t er ikke ganskc k la rt, hvorfor denne Jndka l-
dclse er skeet, og Prusten erklcrrede ogsaa, at det var en S a g ,
„som vcdkommer Hans Embede aldeles in te t, da Han er en
Guds Tfener, der havde at vare paa Herrens Tjeneste, men
ellers var rede at svare Enhver, som billigen künde have
noget imod Ham, fo r Hans fände og rette O vrig h e d ;" og
Degnen crklcrrede det samme, men Aarsagen var nok den, at
Kirken spillede en Rolle deri. Sagen var denne: E n S o ld a t,
H ans Jensen, var undveget, og Assessor M o rte n Mikkelsen
288
t i l D rrits le vg a a rd , Ridefoged over Odensegaards Am t, havde
befalet Laurs Knudsen i Steensby „a t forfkaffe Ham tilstede
a t käste med de Andre (trcekke Lod) paa D rrits levga a rd ."
K arlen tjente hos Laurs Knudsen og Var her i Kirken t i l
A lte rs 3die Sondag efter Paaske, og der lurede nogle ud-
sendte M crnd paa Ham, fo r at gribe Ham, naar Han gik ud
af K irken; th i Hosbonden M o rte n Mikkelsen havde befalet at
tage Ham, hvor de künde faae Ham t i l Köngens Tjeneste.
V idnerne udsagde, at under Pradiken vare der komne Nogle
t i l K irken at v ille tage H ans Jensen t i l S o lda t. D a P ra -
diken var ude og Folkene gik af Kirken, kom Han saavidt i
Vaabenhuset uden Kirkedoren. D a kom Laurs Knudsen t i l
Ham og stod hos Ham, hvad S nak Han havde med Ham vidste
V id ne t ikke, og dermed blev H ans Jensen borte mcllem F o l
kene, saa Han ikke knnde vide, hvor Han blev af, men kort
derpaa sadde de forncrvnte M crnd i Vaabenhuset hos Laus
Knudsen og sagde t i l Ham: I skal gjore os Kundstab, saa
v i l v i tage Ham. Dermed gik Kirkefolkene hver hjem t i l sit,
uden Laurs Knudsen og de forncrvnte M crnd, de bleve t i l -
bage. Medens Degnen tog Klcrderne af Alteret og siden
ig jen medens Han laste med Ungdommen i Kirken, kom LaurS
Knudsen ind i K irken og lebte efter H ans Jensen, medens de
andre M crnd stode i Kirkedoren. H an gik op i Choret og
om ved Bcgravelsen, og da Degnen spurgte, hvad Han lebte
efter, svarede Han, efter en K a r l, og dermed gik Han ud igjen
og tiede stille. D a Degnen var fcrrdig, gik Han ud og luk-
kede D oren og In g e n bad Ham om at lade den staae aaben,
men da Han kom ud paa Kirkegaardeu, bade de forncrvnte
M c rn d , Han vilde lukke D oren op. D a svarede Han dem:
I Dannemcrnd have gonget ud og ind medens jeg laste fo r
B ornene , og In g e n havcr forbudet Eder det, da künde I
289
have forrettet hvad I v ilde ; jeg har nu forrettet m it E m -
bede; jeg ts r ikke understaae m ig at oplukke D eren nu, uden
m in D vrigheds V illie , enten Bispen, Provsten eller Prcrsten,
og dermed bsd Han dem Nsglerne og sagde, a t dersom de
havde noget i Kirken at forrette, künde de selv lukke D e ren
op. Ester nogle V idners Udsagn kom de Udsendte atter „ i
Solb jerge lauget" t i l Degnen og fo rlang te , at Han skulde
lukke Kirken op, men efter a t have ta lt med Proesten, tog
Han Neglen og satte i Kirkederen, men vilde ikke lukke op;
„det te r jeg ikke understaae m ig , have I der noget at be
stille, da kan I gaae in d ." M e n det synes ikke, at de vovede
det. Karlen Hans Jensen er form odentlig t snart paagreben;
th i Thingbogen indeholder intet mere derom.
1667 blev opfort et ny t T h inghuus fo r Skamherred, og
dets Opforelse foranstaltedes saaledes: Skam by Sognemocnd
tog den halve Dstregavl og en Vccg lige op ved den sondre
S ide. Hojrupm crnd blev tilla g t at forskaffe en D o r og
Stokkene at scrtte fast og forskaffe d e rtil, hvad behsveS.
Grindlöse Sognemcrnd 3 Vcrgge ret op paa den ssndre S ide .
K lin te Sognemcrnd den halve Vestregavl ved den ssndre
S ide. Ncrraa S o g n den halve Vestregavl ved den nordre
Krogsbolle Sognemcrnd 3 Vcrgge paa den nordre S id e og
a l B ygn ingen . Bcderslev S o g n 2 Vcrgge paa den nordre
S ide og 1 Vcrg paa den ostre G a v l reent op ved den nordre
S ide. Uggerslev S og n en Vcrg reent op paa den ostre
G av l ved den nordre S ide . Thinghuset skulde vcrre fcrrd ig t
inden 8 Dage eller 14 Dage i det allerseneste under S t r a f
som vedbsr.
1669 Allerhelgensdag da S l . Hans Rasmussen i Steensby
blev begravet udi Skam by Kirkegaard, da haver N ie lö Knudsen
i U llerup udaf hoittrcrngende Aarsager paa Kirsten Hanfes
290
(H ans Rasmussens Kones) og S l . H ans Rasmussens efter-
ladte B o rn s Begne frasagt dem a l A rv og G jeld, som künde
findes efter forn- H ans Rasmussen formedelst stör V id tlos-
tighed og B esva ring som dem en Deel mesten at vcere ube-
vidst, og d e r f o r kastede N o g l c r n e p a a G r a v e » .
I Aaret 1675 synes H r . Lauritz at have resigneret; th i
ved dette anfores i K irbogen „ v o m . 24 D iu . sang jeg
M a t t h i a s N i e l s e » S a ß , uvcrrdig G uds O rds T jener,
m in forste Messe »d i Skam by Kirke, efterat jeg t ilfo rn den
3die November Var ordineret t i l det heilige Pradike Embede"
og Han har allerede fra Sondagen Septuagcsima 1675 fo rt
Kirkebogen; men forst den 7de Jan ua r 1676 anfores „den
7de Ja n u a r blev m in Anteeessor den vardige og vellcrrde nu
salige M a n d H r . Lauritz Henriksen begravet." H r . S aß var
en S o n af M agister N ie ls S aß , Conrector i Odense, som
dode 1665 og M anche P ou lsdatter. 1677 gistede Han sig
med Formandens Enke og de bleve vicde i Skam by Kirke
16de Sondag efter T r in ita t is .
C laus Degn havde, som det synes i tauigere T id , kravet
og faaet 2 S kp . Havre af hver a f Prccstens Hunsmccnd.
D a H r . S aß kom t i l Embedct, modsatte Han sig dette, hvorfor
Degnen indklagede en af Huusmamdene og 1676 kom Sagen
fo r Retten, der dog afviste den, som henhorende under gejstlig
J u risd ic tio n . I H r . S aß s Jndlceg i degne S ag oplyses, at
Husene vare byggede i H r . Hanfes T id (1556— 1603) og
den Jo rd , som lagdes t i l dem, var af Pürstens egen J o rd ,
som fra Prcestegaarden var kommen. '
F ra H r . S aß s Embedstiltradelse begynder en mere
ordnet Forelse af Kirkcbogen, saaledes at den er deelt i Co-
lvnne r: „V iedc i Wgteskab", „Fodte t i l V erden", „D ode af
V erden". I Hans Embedstid boede her flere distinguerede
291
Perforier i Sognet. I T horup en Capita in lieutenant D id rich
W ortm ann , som den 19de Oktober 1683 blev begravet i
Skam by Kirke. I samme T ho ru p e» Ritmester C laus
Langhaar, da her laae Cavalleri i dette og de omliggende
Sogne. H an var 1^88 M a jo r , og boede da paa Uggers-
levgaard, hvor Han dode den 5te September 1698, og den
26de Septbr. hensat i Uggerslev K irke ; men 14 Dage senere
begravet i Skam by Kirke, hvor Hans Liigsteen endnu findeS.
I G lavndrup boede fra 1652 Herredsfogden N ie ls Ibsen,
der dode 1685. — Sogncdegnen C laus Mikkelsen, som havde
vcrret Degn her i 41 A ar, dode 1681. H ans Efterm and
blev Peder Noed.
H r . S aß synes at vcrre dod i Foraarct 1686 eller
maaskec styltet andetsteds hen; th i Hans D od eller Begravelse
er ikke an fo rt i Kitkebogcn, men i A p r i l d. A . begynder en
anden Haand, som ved Blcekkets Bleghed ncrsten er ulcrselig,
men stnndom har T ilfo je lse r med bedre Blcek, saa den synes
skrevct t i l forfkjcllige T idcr.
Eftermanden blev H r . A h a s v e r u s B o g v a d , der efter
B loch havde vceret B is top Thom as K ingos Fuldm crgtig.
D en 23de Februar 1687 blev Han „uvoerdig G nds O rd s
T jencr her t i l Menigheden viel t i l sin H ustru Karen Jens-
datter i S t . Knuds Kirke i Odense og stod deres E ry l lu p i
Odense Bispegacird." D e havde ingen B o rn og Han levede
kun saa A a r; maastee var Han en aldre M a n d , da Han kom
i Embedet. H an dode den 2den September 1693.
F ra Ham findes i Bispearchivet en B ere tn ing saa-
lydende:
T i l Bistoppen. Eftersom m in Degn bereiter, at det er
H r . Bistoppens B e fa lin g , a t jeg stal give F o rk la ring , hvo r-
ledes det er bestaffent med Bonden Lauritz Hjerresens Land
292
gilde t i l Kirken, hvoraf Degnen a ltid har nydt 1 O rte B y g ,
in d t il nu paa 3 A a rs T id , det er Ham frataget, saa har jeg
derom erkyndiget m ig, og nu efter Bondens Berctn ing be-
findes det saaledes.
Bonden skhlder 9 T d . B y g Landgilde t i l Kirken fra
gammel T id . D e ra f har Han nu i 36 A a r, Han der har
voeret, leveret aa rlig t i l Procsten fo r B iin og B ro d og VoxlyS
71 T d . B y d , og t i l Degnen 11 T d . B y g , som er Hans
Landgilde. D isse 1 ' T d . B y g , som er cn O r t, siger ellers
Bonden, at Han af Kirkebogen har Hort oplcrsc, at Han fly lder
a f 13 S tykker Io r d paa Rostrupmark. Herlighedcn t i l
Gaarden har nu M a g . Tom as Bircherod Oonreetor Ledolss Otdvnisnse. H v o rfo r det er kommen t i l Degnen, kan ikke
vidcö noget bist om ; nienes fo r Fredags Tjcneste at opvarte,
saosom Han derfor ellers intet isccr haver. M en Ingen kan
mindes andet, den ene efter den anden, end at det saaledeS
haver vcrret t i l Degnen. D a t. 20de M a r ts 1690.
Eftermanden blev Hr. A nan ias Michelsen L eh rmann. Han hariKirkebogen indsort folgendeNotits. k s - liguiae beati 8vi anteeeeeorie (Dn. ^kiseveri LoZvadi, gut animulam 8uam coslo, un<1s venerat, > eöiliclit 6ie eecunäo Leptembr. anni 1693, poetguam 8sx annoe et guo6 ex- ourrit, vineae Domini plantancio rigsnäogne die in 8cbamb^ prseluerat) pereeeuturue ^naniae Debimannne Nied. k. gni eparto f?) tiuie eecleeiaetioo reßenäo ^rrefectue 68t äis eexto piWäieti men8>8> vröiuatne 6 Oetobr. et intro- änotU8 22 e^n8(lem) a Dominica 19po8tD in sxoreue eet. I'axit 8UMMU8 ills rerum knmanaruin arkiter Dev8, nt omnia oeilaot in 8vi ipeiue ßloiism, eeole8iss emolumeo- tum et meam ipeine ealutem. 8io vovebam Llramd^ 5 Hovembr. 1693.
293
Hvorledes det nu forholder sig med denne Optegnelse,
om Han dermed kun har forstaaet Kirkcbogcns Forelse er ikke
godt a t sige, mcn Aaret derefter har Han antegnet i K irke
bogen Anno 1694 den 21de September sang jeg, uvcrrdig
Herrens T jener m in forste Messe (som man kalder det) her
ud i Skan iby Kirke, nd i mange fornemme haderlige godt
Folks Narvurelse. Herre Jesu hjelp, Herre Jesu lad det
vel lykkes Amen. H an blev kaldet he rtil a f Borgcmester
Jens Eriksen i Odense, der 1687 havde tilk job t sig Skam by
Kirke med Kaldsret. Hans Forelse af Kirkebogen har den
Ejendommelighcd, at Han ved B o rn s D aab har in d fo rt F o r-
a ldrc iics og Faddernes Navne meget regelmcessigt, men ikke
sjeldent har glemt at tilfs je Bornenes. Disse ere stundom
tilfojcde senere med andet B la k , mcn meget oste staaer Pladscn
aaben, naar Prusten har glemt at t ilfo jc dem. Hvad H r .
AnaniaS Lchrmanns Fader M ikke l Lehrniann var, kan ikke
seeS as Kirkebogen. H an var dod 1 7 0 0 ; men M oderen
bvede i Kjocrteminde, en B roder Lauritz Lehrniann var R aad-
mand i Kjcrrteminde, en S o fte r havde vccret g ift med P rovst
H r . HanS Gjodesen i Agerncrs, men synes at have vcrret
bod, da H r . Lehrman kom t i l Skam by. H an levede i nogle
A a r ug ift og en yngre S o fte r Kirsten bestyrede Hans H u n s ,
men blev mod S lu tn in gen af 1696 g ift med Christian P e-
derscn, To lder i Bogense. In d e n dette skeete, havde H r .
Lehrmann havt en Ubehagelighed i sin Embedsforelse. S o n -
dagen efter Paaske s. A . vaagnede Han om M orgenen K l. 4
ved et heftigt S t in g i S id en og befandt sig saa ilde, at Han
ikke var istand t i l at staae op, og derfor sendte B u d t i l sin
Nabo, H r. Knud K rag i Sonderso, med B o n om, at Han
over M iddag vilde komme og forrette Tjenesten fo r Ham, da
der skulde voere A ltergang. H ans ovenncrvnte S o fte r tappede
294
V iin og satte B ro d frem, men da hnn var bekymret fo r
Broderen og va r ved at skrive efter Medicamcnter, da Degnen
kom fo r at heute vasa saera samt B ro d og V iin , saa senkte
hnn en Pige ind at heute det, og kenne tog i Hastvcrrk en
anden Flaske, hvori der var franst B rcrndeviin . Degnen gik
dermcd op i K irken, skjanikede i Kalken og lagde B ro d paa
Patellen, og saa kom da H r. K rag , prcrdikede og consakreerte
og uddeelte B rod e t og Kalken t i l det forste Scet uden at
mcrrke noget. K un den sidste Kone gjorde et Ansigt ad
D r it te n , som bevcrgede Prcrsten t i l a t undersoge den, og da Han
mcrrkcde hvad det var, sendte Han Degnens M edhjelper t i l
Prastegaarden efter V iin , hvilken Han da i S tilhed consakre-
rede medens Degnen blev ved at synge, hvorpaa de ovrige
Altergjcrster „bleve berettede." Formedelst sin Sygdom künde
H r . Lehrmann ikke „komme t i l at raadfore sig med smukke
Moend i saa im portan t Een oa8u ," Han senkte derfor sin
S o fte r t i l Odense, der i Biskop K ingos Absence refererede
M a g . Ludvig S ta n d det, som gav det Raad, at Proesten,
saasnart Han kom sig, skulde tage de Folk, som havde nydt
Brocndevinen, paa ny t i l A lte rs , hvilket Han da ogsaa gjorde.
Sagen kom im id le rtid fo r Provstcretten. Communikanterne
vare og indstcrvnede, men af de 11, som havde nydt B rc rn -
devinen, modte kun 5, og disse erkloerede „a t de af bar V a n -
vittighed ikke agtede andet, end det var V iin , smagede vel, at
det var noget stärkt, men efterdi det ikke var dansk B rcrnde
v iin og de t i l det Franste ikke vare vant, tcrnkte de at et
S la g s V i in künde vcrre stcrrkere end det andet S la g S ."
Endstjondt Provstcretten kom t i l det Resultat, at „det vel var
meget ilde at saadant sig skulde tildrage, saa seeS dette dog
at vcrre en menneflelig Forseelse, som i dette L ivs U fuldkom -
menhed snart kan overkomme og det samme og künde veder-
295
fares Andre, da det ikke var andet end at det var skeet af
idel mennefkelig Skrobelighed og enfoldig Uagtsomhed", saa
mulcterede den dog H r . Lchrmann paa 6 R ig s d ., Degnen
Peder Rocd paa 1 R igsd . og H r . K rag paa 4 R igsd., a lt-
sammen t i l faltige Prasteenker.
Paa Taksigelsensfest den U te Februar 1697 havde H r .
Lehrmann ladet en S tuden t prcrdikc fo r sig, saa at der mod
Lovens Bydende den D a g ikke var bleven holdt nogen A lte r-
tjeneste i Kirken. Dette kom Biskov K i n g o fo r V re og
Han beordrede i den Anledning Provsten M ag ister R a s m u S
t K lin te t i l med t ilb s r lig Nidkjcrrhed at erkyndigede sig om
dcnne S ag s Beskaffenhed og snarest at meddele Biskoppen
ud fo rlig Underretning? >).
D en navnte gamle Degn Peder Roed, som havde voeret
i Embedet siden 1681, dsde i December 1697, 77 A a r gl.
Eftermanden blev H ans Rasmussen, som a lt i nogle A a r
havde vcrret Ham adjungeret.
H r . Lehrmann levede i nogle A a r ug ift. 1699 har Han
an fo rt i Kirkebogen: D en 12te A p r i l begravet Karen H a n s -
datter her af Prcrstegaarden, som holdt HuuS fo r m ig paa
tredie A ar, ud i sit A lders 73 Aar. D o g syneS kenne gamle
Huusholderskes D od at have bevcrget Ham t i l a t tanke paa
G ifte rm aa l; th i Hans aldste D a tie r er dobt den 30te J u l i
1700. T i l sin H usttu valgte Han M ette Vestengaard, den-
gang 23 A a r gammel, en D a tte r a f Borgemester Je n s E r ik -
sen i Odense, som ejede D a llu n d og H o llu fgaa rd , men alle
rede var dod fo r 10 A a r siden og hvis Enke M are n B a n g
nu var g ift, med K rigscom m issa ir O tto Pedersen H im m e l-
strup. I sit Wgteskab med M ette Vestengaard havde H r .
" ) Thomas Kingo af Hejberg, 71.
296
Lehrmann to D s ttre og 1 S s n . Christiane Sophie, dobt
30te J u l i 1700 , der senere blev g if t med H r. M ichael von
H aven, Sogneprcest t i l Horne og Asda l. M a rie Cathrine,
fodt 6te J u l i 1701, blev 12te S ep tb r. 1728 g ift mcd H r.
Henrik Wederkinch, Sogneprcrst t i l Socborg og Gilleleje.
M ichel, fodt 9de Janua r 17 03 ; men allerede Aaret derpaa
dode H r . Lehrmann. „1 7 0 4 den 13de J u n i blev haderlig og
vellcrrd M a n d H r . Ananias, efterat Han 10 A ar og 9 M a a -
neder havde forestaaet Skam by Menighed, begravet « ta s 3 6 ."
F ra H r . Lehrmanns T id haves en B y lo v fo r Skam by,
som i flere Henseender er interessant.
D e r ere ingen U nderflriv te r under denne B y lo v . Hele
Documentets Redaction er ogsaa meget m angclfu ld ; dog er
det in te t Udkast eller Copie; thi det forste Ark er stemplet
P a p iir N r . 21 t i l en halv R igsdaler. Hvad der har fo r-
anlediget, at det ikke er underskrevet, kan nu ikke afgjores.
D e t er skrevet med en smuk Haand, men nden synderlig O r
thographie eller Stadighed i Stavcmaaden. D e t er maaskee
Degnen, der har reenskrevet det. D e r er Heller intet S p o r
t i l at Documentet er thinglcrst eller stadfcrstet a f Herremam-
dene, som ejcde Godset, saaledes som ved O strup og Nasted
Ä y lo v . H ist. Tidskr. I , 465 V , 558. A t nogle af B yens
Gaarde dengang maa have vccret Kronens, fees deraf, at der
i B y loven -ta leS om indguarterede Ryttere efter Forordn. af
15de Decbr. 1684.
H r . Lehrmanns Efterm and som Sogneprcrst i S kam by
blev H r . J o h a n P o s t h , der blev kalbet af K rigscom m issa ir
O tto Pedersen H im m elstrup. 25de Sondag efter T r in i ta t is
1704 har Han skrevet i Kirkebogen: „D enne samme Sondag
blev jeg introduceret a f Provsten i AgernoeS H r . H ans G jo -
desen, G ud give t i l MenighedenS Opbyggelse og t i l m in egen
281
S alighed og Frelse." H an giftede sig Aaret derpaa med
Formandens Enke M ette Bestengaard og havde med hende 7
B o rn , a f hvilke M a re n B a n g , dsbt 19de J u n i 1706, P a u
line Cathrine og Jens O tto forekoinme i Kirkcbogcn. D e
sidstes Fodsclstid kan ikke sces, da Kirkcbogcn flippe r m id t i
Aaret 1707, idet der er afrcvct form odentlig mange B lade,
ligefom den begyndte m id t i 1651, hvor der ventelig ogsaa
mangler megct. D en ncrste Kirkebog begynder ferst 1720 og
dcri har H r . Posth paa forste S ide strevet: „A nn o 1720 den
I4de November gav G ud i H iinm clen disse nordiste og lu -
therfle N iger den onflelige og hojtberommelige G u a ra n tiin
F red ; G uds heilige og guddommelige N avn vorde derfor
irret og lovet fra Evighcd og t i l Evighed Amen, Amen. I
Jesu N avn Am en."
S k a l det gamle O rd gjelde: O oe ti m ale p ingnn t, saa
maa H r . Posth have vcrreten lcrrd M a n d ; th i cn mere gruc lig
S k r if t end den, Han har fo r t i Kirkebogen, kan ikke vcl tocnkeS.
Denne er Heller ikke fo rt med synderlig O m hu cller N o j-
agtighed, og naar Han har g jo rt ga lt, har Han tilfo je t „ I - a p -
bNs mnnus e t 86N8US". M anden har ovcrhovedet fo r t en
curios S t i i l og in d fo rt mere i Kirkebogen, end egentlig ved-
köm denne. f. Ex. „1 7 2 3 OnSdagen den 16de November
parentered jeg ovcr bette Herreds Probst H r . Johan Ludvig
S truch, Sognepraest t i l Ncrraa og H o jru p M e n iW d c r . O g
som den salig M a n d tog sin D od af en A lte ra tion fo r en
krocstkm ir (pe r to rum O om potens) udi H o jrn p K irke ageret
aNgaaendeS et Skiste, committeret fra K lin te Prcrstegaard i
B o lM trv d t i l Birkedommerens etc." D e t fees heraf, at Han
maa have vteret constitueret som Provst, og Han blev virke lig
sattime A d r va lg t t i l P rovst, hvilket Han har in d fo rt i K irke
bogen saaledeS:20
282
vroepositurD Vovatio.V i ere blevne (atter) enige, at isteden for afgangne H r .
P rovst S l . H r . Johan Ludvig S truch i Ncrraa at udvcrlge
Velocrvcrrdige H r . Johan Posth t i l Skam by Menighed at
voere Provst udi Skamherred.
Conventet ud i H o jru p K irke den 22de M a r ts 1724.
Knud Hansen i AgernoeS, G jode Helm i K lin te , RasmuS
Schytte i Uggerslcv og HanS S truch i Noeraa.
O g umiddebart derpaa fo lger: „L o ä s m v is dode S en ior
»di Herredet S l . H r . Frederik H jo r t i Uggerslcv mellem 4
og 5 om M orgcnen og G ud sclv domte i kenne D ispute .
S o m Capellanen ibidem H r . Schytte v ille vaaret P rovst."
— K o rt derpaa anfores: „T irsda ge n den 28dc M a r ts pa-
renterede jcg ovcr Velwrvccrdige S l . H r . F rcdrik H jo r t i U g
gerslcv (m in udvalgte B roke r) der i m it af GudS . . . .
Naade (for mange A v inds S yge r) allernaadigst anbetroede
Embede (nu) paa tyvende A a r har saa broderlig, christelig og
in d t il Doden trofastelig levet naboelig tilsammen, a t a ldrig
en suur M in e er ifolge sin . . . ansigtelig aä utram gas
p a rte m . ^ t a g . 71 A . 2 M . 6 D . " N a ar Hans D o ttre
have ho ldt B s rn over Daaben, ncrvner Han dem „m in egen
kjocre lydige D a tte r" . — 1727 parenterede Han uvardigen
over H r . G jode H e lm , fordum Sogneprocst t i l K lin te og
Grindlöse Menigheder. Kong Frederik den FjerdeS D o d har
Han ogsaa an fo rt i Kirkcbogen saaledcs: 1730 „D e n S a lig e
Hojpriselige og S l . Jhnkommelse Konge, Kong Friedcrich den
4de, dode paa Odense nye S lo t den U te October mellem et
og to om Natten ud i Aarsdagen samme Hans Fodselsdag
den U te October ud i sit 59 A a r; regjerede ud i 31 A ar
meget naadelig, gudfrygte lig, retfcrrdelig, sandruelig og des-
lige. H an efterlod sig cn hoitbersmmelig G arantien Fred
283
med Rigerne dp fy ld t a f Landsens Grobe etc. Denne salige
ho jlo flige Jhukommelse haver selv udvalgt denne gyldne L iig -
text a f Ps. 84, 11. L x o rä . Ps. 16, 3, som Han blev Her
ligen begravet den 12te December og blev parenteret oder
den U te December a f Assessor vg Professor M u u le paa
Gym nasio i Odense, hvor dct hoje Adelskab af G rever med
Andre fra den störe Cauceller etc. D en 12te December pa
renteret 1. Confessionarius paa Latin a f P a u li O rd 2 Cor.
5, 1. 2. Biskop Lodberg i Fyen paa D anfk. 3 H r . H ans
t i l S t . H ans Kirke paa Tydsk. I Roeskilde parenterede
H r . Biskop V orm i S joclland. A lle bisse brugte Texten
Ps. 84, 11 ."
Ester denne Optegnelse findes her ikke nagen Kirkebog
fra H r. Posths T id .
1708 har Han tilskjodet O tto H im m elstrup 1 G aard i
Steensby, 1 G d. i K jelleby, 1 H u u s i Rue, H af en G d .^
Vedby, 1 T d . 1 Fk. a f Sonderss Kongetiende.. 1712 har
har Han paa sine tre S tedborn Begne tilskjodet Jorgen Fredrik
Haxthausen t i l D aüund noget Jordegods, som va r tilfa lden
dem efter deres Fader, S l . H r . Ananias Lehrmann, 1 G d.
i T ho rup , 1 G d. i K jelleby, 5 T d . 2 S kp . H artko rn a f en
G aard i Vedby, 3 T d . 1 S kp . 3 Fkr. 2 A lb . a f en G aard
vg et H u us i S e ru p , 1 T d . 1 Fkr. a f Sonderss Konge-
ticnde, et jordlost H u u s i Rue, tilsammen 16 T d . 3 S kp .
1 Fkr. 2 A lb . H a rtko rn betalt med 40 D l . p r. T d . ----
657 N d. 8 ß. og fo r det jordlose H u us 14 R d. 4 M k . 12
ß., tilsammen 671 R d . 5 M k . 4 ß., hvilke vare indbetalte
t i l Provsten H r . H ans Gjodcsen i Agerncrs som O v e rfo r-
mynder. Jeg formoder, a t det forstncrvnte G ods, som H r .
Posth har fo lg t, har vcrret Hans KoneS, og a t det altsammen
i sin T id har t ilh o rt H r . Lehrmann.20»
284
Skam by havde paa den T id cn Fcrllcdsgrcrsninq med
Gadstrup, T h o ru p , G lavnd rup og Steensby. Paa Kenne
tage, cfter Skam byernes Paastand, de andre B y e rs Beboere
saa meget fremmed Q v a g paa G ra s , at dereS eget derover
keed N od fo r G rcrS , hvilket Skam by Mcrndcne ved lovlige
M id ie r agtede at faae forandret. D e bevcrgede Prcrsten H r.
Posth t i l at indgive en S tc rvn ing t i l de andre B y e rs H er-
skaber paa K jo ru p og EjnsidelSborg, paa Jerstrup og paa
D rrids levgaard , om Nogen a f dem noget herimod künde have
at svare. D e r vo r ogsaa ndgaaet K ald og Barsel t i l M a jo r
Gramboe paa Sandagergaard og Regimentsskriver E r ik T o rm
„saavidt velbemeldte H r . M a jo r og Rytterbonderne deres
Fcrlleders Taxering angaaer." D erpaa udmeldtcS, t i l samme
S y n a t forrette, cn Bonde fra Lunde, to fra Nostrnp og cn
fra B rondstrup . „D isse taxerede d. 15de J u l i 1716 Skam by,
Badstrup, T ho ru p , G lavn d ru p og Steensby dereö sammen-
grcrSsende Fcrlled, hvad Enhver derpaa kan grcrsse", som
efterfolger S k a m b y : PrcestenS J o rd i Fcrlleden 1 1 j H s -
veder, i Lademarken^ 42 Hoveder. Degnen paa Fcrlleden
4 j Hoveder og i Lademarken 2 ,j Hoveder. D e ovrige B y -
m and 1622 Hoveder i Fcrlleden og 24 j Hoveder i Lade
marken. (N ogle Gaarde have 16, ja 21 Hoveders G ra S -
n ing i Fcrlleden, men da in te t i Lademarken. D e r er ingen
F orho ld mellem disse to og det sees ikke hvad der har vare t
G ru n d t i l kenne Ansattelse.) B a d s t r u p 3 2 j Hoveder i
Falleden og 112 i Lademarken, T h o r u p 63 j Hoveder i
Fcrlleden, 17 j i Lademarken. G l a v n d r u p 59 j Hoveder
alle paa Falleden. S t e e n s b y 1322 Hoveder alle i F a lle s
de»; tilsammen 5662 Hoveders G raS n ing . D e tte vor altsaa
" ) Den sydvestlige Deel as Byen§ M art Heed Sonder Lcrmark.
285
det K reaturho ld a f Hornquocg, som bisse B y e r antoges a t
kunnr grocsse. M e n bette A n ta l havdeS n a tu r lig v iis ikke, da
der jo ogsaa fluide GrocSning t i l Hefte, Faar, S v i in og
GjocS, hvorfor Forholdet fo r bisse fo rfljc llig e D y r fastsattes
ligesom i den for omtalte B y lo v .
D e baade her og i B y lo ven omtalte Rytterbonder maae
have vocret Kronens B onder, som vare henlagte t i l R y tte -
ric ts Underholdning. Fredcrik IV havde oprettet et R y tte r-
district her i Fyen og der laae paa denne T id Cavalieri
Cyricerer o : Kyrassercr, D ragoner og Ryttere i Sognene
heromkring. UggerSlevgaard synes at have vocret Hoved-
quarteret) der boede a ltid de hoiere O fficerer.
1728 den 2den J u n i blev den gamle Skolemester t i l den
danfle Skole i Skam by Christian T h i i l begravet setas 68.
Hans Kone A v ild K ja rrum ga a rd dode 1730, 54 A ar g l.
H r . Posth levede t i l 1743. I Kirkebogen, som a ttrr
begynder med bette A a r, anfores „1 7 4 3 den Iste Februar
blev vores gode S l . P rü f t H r . Johan P ofth begravet, vocret
Procst i 38 A a r; i ZEgteflab ligeledes med S l . H r . AnaniaS
Lehrmanns Enke M ette Vestengaard, havde 7 B o r» tilsam -
men a f hvilke 1 S o n og 1 D a tie r leve, rvtas 67. H a n -
Enke boede senere her i Skam by og dode forst i Begyndelsen
af 1754 , 78 A a r gl. Sonnen M ons. Jens O tto Posth
ncrvnes 1744 og 1749 i Kirkebogen nden videre Betegnelse.
Eftermanden ved H r . Posths D o d blev H r . N i e l
Z e u t h e n , kalbet a f C lara Levezau t i l D a llu n d , G ünther
D id r ik Finekcs Enke. O m sit tidligere L ivs Begivenheder
har Han meddeelt ud fo rlig E fte rre tn ing bag i et grcrft N y t
Testamente, som har t ilh o r t Ham, hvvra f Folgende er en U d -
skrivt: „Jeg N ie ls Zeuthen er fsd t i Allested Procstegaard
ud i S a llin g Herred i Fyen den 17de A p r i l 1718 af F o r-
286
ccldre: Fader Henrik Zeuthen Sogneprcrst fo r Allested og
Beile Menigheder, M oder B irg it te Cathrine Thcstrnp, og
va r den yngste af alle mine Sodskende. M in crldste Broder
Peder Zeuthen, som var Professor Philosophicr ved G ym na
sium i Odense, dode 1745 den 24de October »den LivSar-
v inge r; m in anden B rod e r M a tth ia s Zeuthen Kammerraad
og A m tS forva lte r oder Aalho lm og M a rib o Klosters Ämter
i Lo lland dode . . mi n tredie B ro d e r Jens Zeuthen, S o g
neprcrst fo r Allested og Beile Menigheder dode i Aug. 1763.
M in eneste Soster ved N avn Karen Lund dode af Forflrcrk-
kelse nd i sine B arneaar ud i S g n . Assessor M uleS H uus i
Odense. D a jeg var 6 A a r gammel, kom jeg af m in e F o r-
crldres H u us t i l S onder B ro b y Prcrstegaard, hvor jeg havde
t i l In fo rm a to r S tud iosus H ans Christian Rasch. Anno 1727
kom jeg t i l Faaborg latinske Skole under Rector H ans
Gronnegaard. Anno 1734 den 17de Februar kom jeg t i l
Odense Skole, og efter E xam ination af Rector og Professor
Thom as Aabye fik jeg S ted i Odense Skoles overste Lectie,
hvor jeg blev under In fo rm a tio n af Rector Thom as Aabye
og Conrector S oren Anchersen in d t il 17 36 , da jeg vcd S t .
Johann is T id e r blev fo rfly tte t paa G ym nasium , hvor jeg
under In fo rm a tio n af Professor K isby , Theol. Lector; Peder
Zeuthen Philosoph. P ro f . ; E rik M u le 6rseesk lu n g n » P ro f . ;
Thom as Aabye Professor E loquent!« og S orcn Anchersen
P ro f. Philosoph, forblev in d t il 1738, da jeg blev sendt t i l
det Kongcl. Universitet i Kjobenhavn mcd Testim onium af
P ro f. S oren Anchersen, og derefter indskreven ib land t S tu -
denternes T a l efter udstanden E xam ina lion ; hvorefter jeg
rejste t i l Lolland t i l m in M orb roder P a u l M a tth . Thestrup
Consistorialraad, P rovst i Fuglse Herred og Sogneprcrst fo r
O rs to fte M euighed; og forblev der in d t il 1739 , da jeg t
287
M a r ts Maaned rejste t i l Kjobenhavn og dercfter souteneret
Examen Philosophicum udi M a j M aaned samme A a r ; hvo r-
efter jeg rejste hjem at besage mine Forcrld re , men ved M i
chaelis T iber derpaa blev antagen af m in M oders Fcrtter
E tatsraad og Professor Christian Thestrup i K jsbenhavn t i l
In fo rm a to r fo r Hans B o rn , som jeg og imodtog og strax
rejste t i l Kjobenhavn. I denne C ond ition forblev jeg in d t il
M ichaelis 1740, da jeg kom ind paa Regentscn fo r at studere
t i l Examen Theologicmn, som jeg tog i September 1741
under Exam inatoribus M arcus W oldike og Jerem ias Reuß
Profes. Theologicr, hvorefter H ans Excellence Hojvelbaarne
H r . Geheimeraad J v a r Rosenkrands gav m ig sit F am ilie
S tipend ium t i l at rejse udenlands paa, som skeete strax ud i
paafolgeude Oktober M aaned, da jeg rejste t i l det gamle og
berommelige Universitct i Helmstedt ved B ru n s v ig og strax
blev indskreven ib landt Studenternes T a l a f Rcctore M a g -
nifico og P ro f. E lvquenticr Christian B re ith an p t, og begyndte
strax at frequentere Collegia Acadcmica, ncm lig : Jeg horte
under H r . A b t og Theol. P rofes. M osheim 6o IIeg ium l>>-
« to rico -eec les iasticum . Under H r . Abt og Theol. P ro f.
Seide l et Collegium Pastorale et Catccheticum og under
P ro f. N icolaus Frobesius et Colleg. Philosoph, og Physico
Experim. U d i Foraaret 1742 rejste jeg fra Helmstedt og t i l
Halles berommelige Academi og blev der indskreven blandt
Studenternes T a l a f Rectore M ag n ifico H r . Geheimeraad
og Professor J u r is B sm er. U d i Ha lle horte jeg et Colle
gium over M o ra l Theologi a f P ro f. Theolog. S ig ism u n d
Jac. Baum garten, som og af Ham over H ist. Eccles., a f P ro f.
Knap et S oll. Exegeticum over P a u li Epist. t i l de G a la ter,
a f P ro f. Lange et Colleg. over Theolog. Positiva og a f P ro f.
S tieb ritz over 4a« n a tu rs e t gentium . U d i H a lle forblev
feg t i l ud i M a r ts M aaned 1 7 4 3 , da jeg efterat jeg var
bleven voceret a f F ru Oberstinde Finek t i l D a llu n d t i l S og -
neprcrst fo r Skam by Menighed, rcjste fra Ha lle t i l Kjoben-
havn fo r at prcrdike fo r D im iss , som skeete Fredagen efter
Paaske heilige Dage i vor F rue Kirke over den givne Text
C o ll. 3 , 1, hvorved Professor Reuß var m in Censor. Dagen'
derefter reffte feg fra Kjobenhavn, kam t i l Odense Mandagen
efter Quasim odogeniti. Torsdagen derpaa var t i l Bispe
Examen vg Fredagen derefter ordineret i S t . Knuds Kirke
af H r . Biskop Christian N am us t i l Sogneprcrst fo r Skamby,
h v o rtil jeg blev indsat her i Kirken v o m . v a n ta te af H r.
P rovst S truch ud i N crraa."
Denne H r . S truch i Ncrraa havde formodentlig a lt i lccn-
gere T id vare t P rovst, da H r . Posth ved sin D od, a f Degnen
ikke omtalcs som Provst.
I f i t forste EmbedSaar byggede H r . Zeuthen Proeste
gaardens S tuehuus fra n y t a f og den 23de September 1744
ocgtede Han J o m fru Anna Farenhorst, eneste D a tte r af D i l -
helm Fredrik Farenhorst t i l B illeskov og Anna Johaune H vid
„og stod dercs B ry l lu p paa B ille f lo v i mange smukke Folks
Noervoerelse." D e havde folgende B o rn : G ynther D idrich ,
fod t 7de S ep tb r. 1745, blev Toldkasserer i H jerting . Henrik
Christian, fodt 17de Decbr. 1746 og dode 2den J u l i 1747
a f Bornekopper. T v illin g c rn e Wilhelm Fredrik Farenhorst
og Christiane Frcderikke, fodte 8de A p r i l 1748, af hvilke den
forste 1767 var paa Billeskov, i hvad Egenskab ncrvnes ikke,
og 20de 1771 blev crgteviet t i l Jo m frn Karen F riiS , og den
sidste dode kort efter Fodselen. Moderen fulgte hende den
4dr J u n i s. A ., 21 A a r 6 Uger gammel. Aarct derpaa den
öle M a r ts 1749 giftede H r . Zeuthen sig med Amra Sophie
Top, eneste D a tte r a f Farver Henrik P a u lin T op og Dorthe
289
Elisabeth Baansen i Svendborg 18.s A a r g l. „ i mange fo r -
nemme Folks Ncrrvcrrelse." D e havde folgende B o rn : H enrik
P an lin , fodt 23de Decbr. 1749, men dode, kun 5 Uger gl.
Henrik P a u lin , fodt 20de M a j 1750, som kun levede en
D ag. Anna Farenhorst, fodt 18de Ja n . 1753, blev den 4de
M a r ts 1777 viel t i l M ons. Laurs Engberg, senere Prcrst t i l
K u lle rup og Refsvindinge. D e bleve efter dereS G ifte rm aa l
i Prastegaardeu, th i deres B o rn ere dobte her i Kirken.
Dorothea Elisabeth, fodt 15de M a j 1755, blev den 12te
M a r ts 1776 viet t i l H ans B an g af S ta a ru p . H enrik
P a u lin T op , fodt 22de J u n i 1756. Peder M a tth ia s , fod t
14de Jan . 1758 , dode 6 Uger gammel. Theodosius Ernst
Frederik, fodt den 15de Febr. 1760, dsd 1794. SchakThe-
strup, fodt 28de A p r i l 1762, dod 1784. P a u l M a th . Thc-
strup, fodt 16de M a r ts 1766, dod 1770. Frederik Bagger,
fodt 18de N ovbr. 1767. H r . Zeuthens H ustru Anna Soph ie
Tpp dode den 26de J u l i 1774 „Ham og kjcrre B o rn t i l
storste S o rg og Bedrovelse og blev begravet den 30te J u l i
hcrderlig og anstcrndig." 1786 den 22de S ep tb r. giftede H r .
Zeuthen sig tredie G ang med Jom frue Alhed M a rie W a n
dall, D a tte r a f en M usicus i N yborg , „og stod deres B ry l lu p
her i Prcrstegaarden i mange fornemme Folks Nccrvcrrclse."
De havde ingen B o rn .
Degn var paa den T id O lu f Pedersen B a n g , som dode
1748, 62 A a r gammel. Eftermanden blev H ans Frydendahl,
der var g ift med Johanne H v id . H an levede t i l 1761, da
hap dode 53 A ar gammel, og Hans Enke giftede sig l id t
over 3 Maaneder derpaa med Eftermanden H ans Peter
Adler. Denne skar 1782 sig sclv ih je l med en Ragekniv, og
Hans Eftermand blev Anders Larsen, der kom he rtil fra Alleso
og var g ift med Christiane Ebbesdatter.
290
H r. Zeuthen har i sin Embedstid tilfs je t Kirkebvgen en
D eel interessante N oticer, som fortjene at bevares. 1745.
U d i bette A a r begyndte forst her i Landene den sordarvelige
S hgdom at grassere ib landt Hornqnaget og begyndte paa
B rahetrv lleborg og udbredte sig oder hele Landet og vedvarede
a f og t i l her i Landet i 3 A a r ; og den grasserede over hele
D anm ark, men Norge blev forskaanet, hvorfor G ud vare
evig lovet og taklet og befrie Norge fremdeles fo r denne og
andre Landeplager.
1749 den 24de J u n i blev B a lzer Eriksen, Skomager
her af B yen henrettet paa S lebstrup M a rk , som stjod C h ri
sten Jorgensen Snedker her i B yen ih jel den 19de Novbr.
1748. Haus Hoved blev afhugget med en Oxe og Hovedet
paa en P a l og Legemet begravet der under.
1762. U d i delte A a r begyndte den contagieuse Q u a g -
syge i Foraaret ig jen at grossere paa B illeshave og haver
ved Aarets Ende udbredt sig over hele Landet og t i l S ja -
land og haver denne G ang grasseret stärkere end forste
G ang. D en barmhjertige G ud befale denne landfordarve-
lige Shgdom at ophore fo r Jesu N avns S ky ld .
1763. Endnu vcdvarer den sordarvelige Shgdom blandt
Hornqucrget her i Landene, dog iscrr i bette E fteraar i J y l-
land. U d i dette E fte raar grasserede stark Shgdom her paa
Egnen mellem Faar, S v i in og G ja s og mange dode. U d i
Svenskpommern og S je lla n d grosserer smitsom Syge b landt
Hestene, hvoraf mange doe.
1765. I J u n i M aancd i dette A ar begyndte ig jen den
contagieuse Quagsyge at grossere i Baag Herred, og udbredte
sig meget stärkt. D o g har Skamherred vare t f r i t i l AaretS
Ende fo r den S hgdom undtagen Bellinge B y .
1770. U d i afvigte A a r har Quagsygen meget stärkt
291
grasseret i hele Landet som og her i Sognet. SteenSby,
U lle rup, Rostrup og Skam by. U d i afvigte A a r har og
Groden flaaet sig meget, som haver forvoldet et meget dyr T id .
1771. Udi afvigte A a r havde v i en lang og haard
V in te r, saa at jeg selv med mange Andre den 8de A p r i l
kjsrte over S tranden t i l B o ttige rsho lm . Desaarsag bar
Rügen ikkun meget daarlig t i l , som og Daarkornet, hvo rfo r
1 T d . R üg haver i dette E fte raar kostet 5 R igSdl., 1 T d .
B y g 16 M k ., 1 T d . Havre 9 M k . 8 ß., 1 T d . E rte r 20
M k . Ved Faaborg og Assens Egnen haver Qvcrgsygen be-
gyndt.
1772. Ingen Qvcrgsyge; R üg kostede ved AaretS U d-
gang 4 R igsd., B y g 17 M k ., Havre 2 R igsd ., Boghvede
10 M k ., E rte r 4 R igsd.
1773 en rüg og velsignet Host, saa den störe D y r t id
mccrkelig aftog. R üg 2 R igsd ., B y g 1 R igsd . 2 M k .,
Havre 4 M k . 8 ß., E rte r 1 R igsd . 4 M k ., Boghvede 1
R ig sd l. 3 M k . S m orre t og andre Fedevarer flog og m crr-
kelig af.
1774. Dette var et maadeligt K o rn A a r , hvorfo r
Körnet begyndte igjen at füge i Prisen. V in teren var uscrd-
van lig t id lig og begyndte 6te November og va r overmaade
streng i November og Deccmber. I dette A a r blev de»
danfle Armee meget completteret ved Landmilicens Augmen
tation, og P rop rie ta ire r og Prcrster bleve befalede at holde
Rytterhest.
1775. Körnet endnu maadeligt paa de fleste Steder,
hvorfor det nu ved AaretS Ende stiger t i l hoj P riiS . R üg
20 M k ., B y g 11 M k ., Havre 8 M k . 8 ß., E rte r 3 R igsd .
V in teren lagde sig ikke fo r 28de December. M e n det tegner
t i l meget stör Fodertrang.
292
1776. E r rü g og velsignet Höst. R ü g kostede 8 M k „
B y g 6 M k . 8 ß., Havre 4 M k . 8 ß., E rte r 8 M k ., B og -
hvede 6 M k .
1777. I November begyndte Qucrgsygen at yttre sig i
Lo lland og Falster, vg i December paa A ls , ZErro og D re jo
men ellers ikke. R üg kostede 9 M k . , B y g 7 M k .. Havre
4 M k . 8 ß., Boghvede 10 M k ., E rte r 10 M k .
1782. Aaret var deelS koldt, deelö meget vaadt, saa
m an Havde ondt ved at faae S aden la g t, og vcrrre
ved a t faae Körnet ind, som mange Steder her i Landet,
men iscrr i J y lla n d kom meget stet og tildeels fordcrrvet ind.
Kornpriserne vare meget dyre.
1784. Dette A a r kronede den naadefulde Gud med en
rü g Jordens Afgrsde, mcn den kom sild igt ind. Rüg 14
M k ., B y g 13 M k ., H avre 9 M k ., E rte r 16 M k .
1786. Körnet og Grcrsset bar kun lidet t i l , hvo rfo r
Körnet var dyrt. R üg 26 M k ., B y g 18 t i l 20 M k ., Havre
14 M k ., Boghvede 3 R ig sd l., E rte r 5 R igsd l.
1788. Hssten var kun maadelig, hvorfor Körnet var
dyrt. R üg 19 M k ., B y g 14 M k ., Havre 10 M k ., B o g
hvede 12 M k ., E rte r 16 M k .
1790. U d i sidste V in te r havde v i saare liden Frost og
Kulde i Vintermaanedcrne, men Foraaret derimod blev Haardt
og koldt, som forvoldte at mange Lam og G jcrslinger dode,
og hos M ange alle de, som de havde tilla g t. S ygdom fo r-
nam man saare lidet t i l , mod a l Form odning, ib landt M e n -
nesker, hvorfor G ud vcrre evig lovet og priset. M id i i J u n i
M aaned begyndte B e jr lig e t a t blive vaadt og fu g tig t og har
vedvaret saaledes den mcste T id t i l AaretS Ende. D en
naadefulde G ud gav os en Velsignelse af JordenS Grobe og
F rug te r, ligesom der og blev lag t mange F o l t i l . Ved
293
AaretS Ende koslede R üg 14 M k ., B y g 10 M k ., Havre 7
M k ., E rte r 11 M k ., Boghvede 14 M k .
F ra H r. Zeuthens T id havcS en anden B y lo v fo r
Skam by a f 1766, som er mcget kort og ikke indeholder noget
M crrkeligt. M a n feer af den, at O ldermanden samlede
B yens M crnd ved at gaae omkring i B yen med en Trom m e.
D a Regjcringen den 23de A p r i l 1781 havde paabudet
Udskiftning, begyndte man denne med at arrondere ByerneS
M arke r, der stundom laae temmelig broget imellem Hinanden.
Saaledes holdtes der den 30te A p r i l 1782 en F orre tn ing af
Landinspectcur B erg og 4 udnavnte M crnd , hvorved en Deel
a f B rondstrup M a rk under Gyldenstcen og Skam by M a rk
under D a llu n d bleve efter foretaget Taxation ombyttede saa
ledes at Byernes M arke r fik en mere regelmoeSsig F orm .
1792 er foregaaet et lignende Magelcrg mellem B o lm crod og
Skam by, hvorover en Beregning haveS. K o r t fo r h iin F o r-
ordning udkom, havde H r . Zeuthen foretaget et Mageskifte
med Kammerjunker Fineke t i l D a llu n d , form odentlig t sammr
Hensigt. Prcrsten afstod t i l U llerup Bym crnd et Stykke Jo rd
paa U llernpm ark kalbet B raahutten paa Tyreho lm 3538 O
Alen og fik derfor af U llerup Bym crnd et Stykke J o rd ved
Skam by Markskjel kalbet Hundeageren 3541 Alen.
„17 91 . Fredagen den 9de September blev H r . N ie ls
Schmidt Zeuthen begraven, som havde vcrret S jcrlessrger fo r
Skam by Menighed i 48 A a r. Hans A lder 73 A a r 4 M a a -
neder."
Eftermanden blev H r . K n u d G r o n v a l d , om hvem
Kirkebogen kun indeholder tarvelige E fterrctn inger. H an var
fsd t i Odense 1717, maaflee a f HaandvcrrkSstanden; th i„ 1 7 9 9
blev i Skam by begraven en Skomager fra Odense navn lig
G ro n va ld ." Han havde fra 1744 d a rr t P ra s t i M id d e lfa rt
294
i 4 A a r og i M esse i 43 Aar. H er i Embedet blev Han
indsat den 13de N o vb r., som var 21de S sndag efter T r in i t .
1791. H ans H ustru M . K . J u u l ncrvnes ikke i Kirkebogen,
men hun levede endnu 1812. D e havde hast 8 B o rn , af
hvilke kun 3 levede, da Han dode. I Sonderso Kirkebog
forekommer 1792 en T r in e G rsnva ld som Fadder, det var
form odentlig deres D a tie r. E n anden, Caroline, blev con-
firm ere t 1801.
I H r . G ronva lds T id foregik Udskiftningen her i Sognet.
A f en Taxation over Skam by B ye s M arke r sees at bisse
dengang bencrvntes: T horho js M a rk , Gye M a rk , Lnndehojs
M a rk , Kirkemark, S snd re Lcrinark og K illemark. I alle
bisse, paa den sidste n u r, som laae lige ssnden fo r Byen,
havde Prastegaardcn Agre enten paa egne eller M ensalgaar-
dens Vegne. Denne sidste, den samme, som fo r 1394 var
skjcrnket t i l Prcestcns B o rd , havde i lcrngere T id vcrret ode,
og Procsterne havde brugt det Meste af dens Jorder under
Prcrstegaarden. 1797 havde Rentekammeret beordret S t i f ts
Landinspecteur B e rg t i l a f Fcrllesstabet at ud flifte Skam by
Prcrstegaards og dens M ensalgaards Jorder, hvorfor Han den
2den August 1798 modle med sine udmeldte Taxationsmcrnd
og foretog T axation over bencrvnte Jorder og tillige efter
Degnens Onske over Degnejorden. Allerede den 24de M as
s. A . var paa et Aastedsmode i Skam by Delingen af B yen s
Jorder mellem de 8 hele og 2 halve Gaarde, som tilhorte
D a llu n d , Prcrstegaarden og dens M elsalgods samt Degne-
boligen bleven forhandlet. D e ra f sees, at Prastegaardens 9
Huse i Skam by havde en Deel a f MensalgaardenS J o rd i
B ru g og at 2 S kp . 3 Fkr. H artkorn af Prcrstegaardens J o rd
brugtes t i l det Prastekaldet tilhorende H u us i B rsndstrup.
„Degneboliget af H artko rn 2 T d . 5 S kp . 3 Fkr. har dertil
295
rn anseelig Deel G rund , men har ingen T id havt noget som
Skoleholder, i hvis S ted Skalen skal vcrre t illa g t Peiige, og
nu fortiden grcrsser sine Oucrg som Skoleholder paa Degne-
boligets G ru n d ." D e r togcs dct b illige Hcnsyn, at Udskift-
iiingen krnde blive bclejlig fo r disse B enefic ia rii, rnerr paa
den ariden S ide ikke lcrgge nogen H in d rin g i Vejen fo r D a l-
lund Bonders Udskiftning. Dette opnaaedes ved a t lcrgge
a lt Bencficiargodset samlet i den nordre Ende af M arken,
t i l hvilken Prcrstegaarden vcnder ud og beholde de svrige 3
S id e r a f Bymarken t i l Fcrsterne. Udskiftningcn frembod her
i S ognct overhovedet ikke störe Vanfkeligheder, da Byerne,
paa een ncrr, ligge m id t i deres M a rk og denne desuden ved
de tidligere Forhandlinger var arronderet. D a nu, som fo r
ncrvn t, Taxationen ovcr Bencficiargodset var foregaaet
den 2den August, besterntes S torre lscn af den Deel af
M arken , som tiüagdes dette, hvormed alle P arte r i en
S ä m lin g den 7de August erklcrrede sig tilfredse, hvorhos fast
sattes: 1. at B yen er berettiget t i l ZEvrets G rcrsning fo r
deres Kreature paa Prcrstegaardens og Degnens tildeelte
Jorder t i l ncrste M ikkelsdag i det Lcrngste, dog at det er de
to sidste t illa d t at begynde Fragro ftn ingen stykkeviis i S k je lle t,
saasnart Körnet er indhostet. 2. at Mellemskjellene cller re t
ten Udskjellene fo r Prcrstens og Degnens Jorder, hvoraf
Bymcrndene toge det H alve i Lundehsjs og det H alve i Gye
Marken ved Degnens Lod paa sidste S ted , skal groftes i dette
E fteraar og ved B o ld og D ige , (da Pcrlen kommer t i l at
staae i M id ie n ) efter M u lighed skal scrttes i S ta n d i dette
A ar, men a lt sra bcgge S id e r at vcrre fo rsva rlig t istarrd med
Hegn t i l Iste M a j 17 99 ; dog hvad de satte Pcrle betrcrffer,
da tages lige meget G rund t i l B o ld og G ro ft eller dertil
det Halve sra begge S id e r. M e n Dolden eller D ig e t skal
296
staae heelt inde nd i Degnens Lod i Gyemarken, og Grostett
alene tages udenfor. 3. Enhver beholder herefter de Stene,
som nu findes i Lodderne, og har ej videre Rettighed t i l at
opgrave Stene paa dercs fo rrige Jorder. 4. Angaaende de
gamle G jerder, da magelcrgge Parterne, saa v id t skee katt, og
io v r ig t har enhver P a r t Rettighed t i l a t borttage deres gamle
G jerder, naar ej M agelcrgning kan flee.
B ycns U d fliftn in g stecte den 20de November 1798, og
Bekostningen fo r hele Forretningen var 61 R igsd l. 1 M k .
4? ß., af hvilke 25 R d. 3 M k . 13 j j ß. fa ld t paa P ra s tf-
gaarden, 4 N d. 5 M k . 5 ß. paa Degneboligen og 30 Rd.
4 M k . 1^ ß. paa D a llu n d paa Bondernes Vegne.
Mensalgaardens Jorder bleve deckte saaledes, at henved
cn Trediedeel deraf blcv lag t t i l Prastegaardsmarken, de to
Trediedele dccltes mellcm Prastens 9 Huse, hvoraf dog nogle
i Forvejen brugte J o rd paa B y rn s M a rk , dog ventelig a f
denne G aards Jorder. E n P a r t deraf scrstedes t i l en HuuS-
m and, som ikke horte t i l Prwstegaarden. D e l synes soM
Procsterne have betinget sig Skatterne a f denne Jo rd ester
bedste S k jo n ; th i forst 1812 er der skeet H artkorns Repar-
t it io n over de 11 Loddcr, hvo ri Annexgaardens Jorder vare
deelte. O m de 2 S kp . 3 Fkr. H artko rn a f PrwstegaardenS
J o rd , som brugtcS t i l Huset i B rsnds trup , har jeg ingett
videre O plyS n ing fundet. Huset havde v irke lig t, da det i
1853 blev fo lg t, et T illiggcnde af omtrent 2 T d . Land og i
Fcrstebrevet a f 1819 tillcrgges det 2 S kp . 2 Fkr. H a rtk o rtt;
men hvor de ere komne fra , seeS ikke af de Documenter,
som jeg har havt i Hcrnde. Maaftee har det vcrret e«
Prcrstegaardcn tilhorende Ager paa den Deel a f M arken, sottr
1782 bkev udbyttet t i l B rsnds trup og a t v rt derfor senerr
har votret regnet t i l B rondstrup M a rk .
297
D e ovrge under D a llu n d henhsrende B y e r, U llerup,
Steensby, G lavndrup, T ho rup ere udstiftede 1801. D e r
laae t i l Steensby en M a rk , kalbet Ravnsmarken, som ved
Magestifte ellcr rettere ved K jsb 1777 var kommen fra N is -
levgaard, hvorunder den oprindeligt laae, t i l D a llu n d . D en
vedkoin aldeles ikke Steensby Jorder, men var a f D a llundS
E je r overladt de Steensby M u n d t i l Leje, ikke i Fcrste. N u
blev den ved Udstiftningen ligefrem inddraget under Steensby
og udskiftet mcd B yens ovrige Jorder, mod at Bymcrndene
svarede den h id til vedtagne A fg iv t af Jorden. T icndcn deraf
stulde svares t i l Lunde S o g n , h v o rtil den bestandigt havde
Hort. Bstcn fo r T horup og G lavndrup M a rke r ligger en
Jo rd , som kaldes Kronjorden, hvilken bisse to B y e rs Moend
havde havt i Leje. Dette vedblev med Undtagelse af en
G rasn ings lod , som udlagdes t i l Beboerne af Kronborghuset,
som derfor maatte a a rlig t betale t i l begge B y e rs Gaardmomd
1 R d. 3 ß. „Enhver Gaardmand i bisse to B y e r, haver da
herefter i Leje, saa loenge Herflabet v il , af denne K ron jo rd
Ager og Eng 1 T d . 1 S kp . 1 Fk. 2 / r A lb ." G lavndrup
havde 4 Gaarde, T horup 7 Gaarde. Kronjorden t i l bisse to
Gaarde udgjorde altsaa 13 T d . H artkorn. V igcrs lev Procste-
kald havde fra crldre T id ejet en M ensalgaard i T ho rup fo r
at holde B ro d og V i in t i l V igerslev K irke , men den var
1787 bleven m agefliftet, saa at D a llu n d ogsaa ejede denne
B y heclt.
I Aaret 1798 bleve Slebstrupgaardene mcd kongelig
B ev illin g fo lg t fra Embedet fo r 2000 R d. Cour., som bleve
indsatte blandt S t if te ts M id ie r t i l Fordeel fo r Embedet.
H r . G rsnva ld levede t i l 1804. „D e n 4de J u l i begra-
vedes Sogneprcrsten H r . Knud G rsnva ld , som dode den 28de
J u n i, Formiddag K l. 11, 87 A a r m indre nogle M aaneder."
2 t
298
H a n blev begravet lige vest fo r Kirken, men da Kirkegaarden
senere planeredes og uddeeltes, og Gangen fkulde gaae lige
mod Kirkedoren, som nu anbragtes i Taarnet, saa blev Hans
Liigsteen fly tte t l id t t i l S id e , hvor den ligger endnu. Den
har folgende J n d s tr iv t: „K n u d G ronva ld , fo d ti Odense 1717,
Prcrst i M id d e lfa rt, Allese, Schamby i 60 A a r; g ift med
M . C. J u u l i 59 A a r, dod den 28de J u n i 1804. Aatte
B o rn vare Hans G lcrde; tre begrcede Hans D o d ."
Eftermanden blev H r . F r e d e r i k B a g g e r Z e u t h e n ,
den gamle H r . Zeuthens yngste S o n , der som v i t i l fo rn have
seet, var fodt her den lOde November 1767. H an blev sat
i N yborg S ko le , hvo rfra Han dimitteredes 1785. S om
S tud en t laae Han paa Regentsen sammen med Andreas Krag
H o lm , senere P rovst ved Holm ens Kirke, hvis D a tte r var
g if t med Hans Efterm and. I 1790 tog Han Attestats med
I-cmä. E t ha lv t A a r var Han derpaa Hjcrlpeprcrst hos den
bekjendte Pastor Aaby i S c rrs le v , derefter Huuslcerer hos
Pastor Bendz i Ronninge, in d t il Han 1796 blev kalbet t i l
Sogneprccst fo r K u lle rup og Refsvindinge ved Nyborgkanten.
H e r gistede Han sig med M a r ie Magdalene Steffens, fodt i
Throndhjem den 19de August 1778, en D a tte r af Henrik
S teffens og Susanne B a n g og S o fte r t i l den bekjendte P ro
fessor S teffens. D e havde folgende B o r n : N icoline M a rie ,
fod t 1798, blev den 16de J u l i 1819 vie l t i l H r . S o re n
Bagge Helm s, Sogneprcrst t i l Sorbym agle og K irkerup i
S jc r lla n d ; Henriette Susanne, fodt 1799, blev samme D a g
som Sosteren vie l t i l H r . H ans Joachim Evald Knudsen,
Sogneprcrst t i l N o rre Ncrraa og Bcderslev, der senere kom
t i l Agernas, blev Provst, og endelig forflyttedes t i l G iis lev
vg Ellested; Johanne Jakobine, fodt den 6te J u n i 1802, blev
den 14de Oktober 1826 viet t i l Forpagter G othold Matzen
299
paa Uggerslevgaard; Frederik Ludvig B a n g , fod t den 4de
August 1805, D octo r og Sogneprcrst i F rede rits ; A nna
Sophie, fodt 26de M a r ts 1809. — Ester H r . G ronvaldS
D o d blev H r . Zeuthen kaldet h e rtil og indsat i dette Embede
af H r . Provst D re je r i V s trup den 28de October, som var
22de Sondag efter T r in ita t is .
K o rt efter H r . G ronva lds D o d og inden H r . Zeuthen
endnu var kaldet h e rtil, provede man paa at afslutte fast
Accord med Sognebeboerne om K o rn - og Qucegtiende samt
Smaaredsel. Provst D re je r skulde varetage Embedets T a rv ,
og der afholdtes den 31te J u l i 1804 et M ode desangaaende;
men Beboerne bode saa langt under Provstens F o rd ring , som
dog af Commissairerne og F orva lte r S trobek paa D a llu n d
blev erkjendt fo r ikke at v<rre fo r hoj, a t der ikke skeete noget
videre Forssg paa Accord. K un en Boelsm and i Skam by,
Christian Hansen, gik ind paa Provstens F o rd rin g , der fo r
Skam by var 1 S kp . R üg, 2-s S kp . B y g og 1? S kp . Havre
af hver Tonde H artkorn, og Foreningen med Ham er appro-
beret a f Köngen den 21de S ep tb r. 1804. Noget over H a lv -
parten a f Tienden er bleven bortaccorderet 1813, det Meste
af Resten i Aarene mellcm 1832 og 1841, nogle S m a a -
lodder endog ferst 1855.
Foesteren af den G aard i K jcrrby, som Froknerne S vave
havde skjcrnket t i l Skam by Proestekald, H ans Andersen Leth,
havde i Begyndelsen af 1805 ansogt om, at Hans Landgilde
af Gaarden samt Arbejdsdagene og A fg ivten a f Husene maatte
bortfalde mod at Han a a rlig t t i l Skam by Prcrsteembede sva-
rede 2^ T d . R üg og 4 T d . B y g efter M iddelprisen af 10
A ars Capitelstaxt. H r . Zeuthen, som maaskee a ld rig fik de
stipulerede Arbejdsdage, havde ikke noget mod dette at in d -
vende og saaledes blev dette Magelcrg bekrocftet a f Köngen
21*
300
den Iste Februar 1805. U nderlig t nok har Hans Andersen
fsrst den 26de November 1807 udstcrdt en Revers fo r denne
A fg iv t og derfor sat Gaarden i Kjcerby i P an t med forste
P r io r ite t.
Degnen Anders Larsen synes, efter U dskiftn ingsforretn in-
gen, som forhen er anfort, allerede 1798 at have holdt Skole.
D en sidste Skolcholder, som omtales i Kirkebogen, er Theo-
dosius Frydendahl, der blev g ift 1778. Reglementet fo r
Almuefkolerne af 10de O ctb r. 1806 blev her fsrst efterkommet
i Som m eren 1808. D a sammentraadte Skolekommissionen
og begyndte sine Forhandlinger. Bed den Lejlighed bestrives
Skolen i Skam by saaledes: Skolebygningen bestaaer af Ege-
bindingsvcrrk med murede Vagge af brcrndte S teen, fy r
O vertom m er og S traa ta g . I samme erc 3 Fag indrettet t i l
Skolestuc, som har 3 ^ A len Hojde t i l Lostet og 4 Fags
Brede paa omtrent 10 Alen. Lostet og Dorene ere nogen-
lnnde gode, og S tue n har Lysn ing af V induer t i l begge
S id e r. V induerne ere i B ly og temmelig smaa og gamle,
hvo rfo r Commissionen formeente, at andre V induer, noget
stsrre og i engelsk Ram m e, burde indscrttes. S tue n fo r-
menes at vcrre passende af S torre lse i Forhold t i l D istricte ts
Ungdom, og i det T ilfc rlde at R um skulde mangle, da kan
bequemt lcrgges et eller to Fag t i l a f et R um , som er adskilt
fra S tuen ved en V a g imod den sondre Ende. I Skolen
befindes en Jernb ilagge r Kakkelovn, 3 B orde og 7 Banke
samt en reglementmassig sortmalet Tavle . Ved S iden af
Skolcstuen findes et Kam m er paa 2 Fag med Lo ft og V in
duer, ny t B o rd og 2 B anke, der bequemmclig kan afbenyttes
ved Underviisningen. D e ovrige Fag af Skolebygningen er
indrettet t i l Kam re og Torvehuus. I Skolcstuen findes
301
Leergulv, som ved mere passende T ib e r bor undergaae en
F orandring .
D e omtalte M an g le r blev man dog snart enige om at
afhjcrlpe. Allerede i Hostferien samme A a r blev Skolestuen
udvidet med 1 Fag og fik nye V induer, D o rre og M u u r -
steensgulv. Bekostningen herpaa belob 123 R d. 5 M k .,
hvorfra afdroges fo r S a lz e t af de gamle M a te ria lie r 10 R d .
5 M k . 8 ß. Resten 112 R d . 5 M k . 8 ß. bleve lignede paa
D istric te t. Borneanta lle t vor dengang 10 2 ; 40 i overste og
62 i nederste Klasse. D en gamle Anders Larsen künde ikke
fyldestgjsre de Fordringer, Skolereglementet stillede, og assi-
steredes fra Begyndelsen af 1811 a f sin S s n N ie ls A rc -
tander Larsen. Denne kom iin id le rtid 1812 paa S kaarup
S em ina rium og Degnen blev sengeliggende, saa Han maatte
have en Hjcrlpelcrrer, h v o rtil antoges S em inaris t M e is te r, og
da denne i Foraaret 1814 flyttede, S em ina ris t Schm idt, men
allerede i J u l i 1815 dar denne ogsaa borte og Dcgnens fo r -
ncrvnte S o n dim itteret fra S em ina rie t og alter ved Skolen.
D en gamle Degn Anders Larsen dode 1825, 88 A a r gammel
og Sonnen, som siden 1815 havde forestaaet Skolen t i l H r .
Zeuthens T ilfrcdshed i Henseende t i l F l id , men stedse kun
havde det T ill« rg „ikke »den D uelighed", blev Faderens E f-
termand. D o g maa Han ikke have vocret synderlig brugbar i
Skolen, th i allerede i October 1829 havde Han faaet en S e
m inarist Padc t i l S ubs titu t. Uagtet der 1826 var skcet en
yderligere Udvidelse af Skolestuen, der havde kostet 100
R dScdler, saa gjorde denne Pade dog strax F o rd ring paa mere
P lnds. Borneanta lle t var sieget t i l omtrent 140, Kakkelvvnen
var fo r lille o. s. v. Commissionen foranstaltede da en fo r-
oget Udvidelse og Fornyelse af en Deel a f Jnventarie t, nye
V induer o. s. v., saa Bekostningen lob op t i l 140 R d. 2
302
M k . 13 ß. foruden de gamle M a te r ia lie n som Haandvcerks-
folkene fik i A fdrag. Denne Pade blev her kun i omtrent et
ha lv t A ar. I Som m eren 1830 var her en „uexamineret
S em ina ris t" L. R oth , og efter Ham S em inaris t Ludvig Nielsen,
den forste temmelig duelig, den andcn noget bcdre, men fra E fte r-
aaret 1831 S em ina ris t M a d s Rasmussen, der har et soer-
deleS hcrdrende B idnesbyrd af H r . Zeuthen. H an efterfulgtes
i Aaret 1836 af S em ina ris t Jes H c jn V a rm ing , der lige-
ledes betegnes som udmcrrket duelig, men dode den 28de
J u l i 1839.
Jm id le rtid var man her omsider 1839 kommen i Tanker
om at forfa tte en Skolep lan ifolge Anordningen af 29de J u l i
1814. Ved denne blev det oplyst, a t Degnelodden i Skamby
var meget storre end Anordningen tilho ld t, og der besterntes
altsaa ved Canc. S k . a f 2den A p r i l 1839 at det Overskydende
skulde scrlges. Arctander Larsen remonstrerede dog herimod,
Han havde anvendt en Deel paa Degnejordens O pdyrkn ing
og bad om, fo r sin Embedstid, at maatte beholde det Hele,
hvorim od Han lovede uden Godtgjorelse at overlade Commu-
nen det af Ham paa Degneboligens G rund paa egen Bekost-
n ing n y t opferte Vaan ingshuus samt Udhuse og desudcn at
svare en aa rlig A fg iv t t i l Skolelcrrer Hjoclpekassen. Dette
tilstodes Ham under 23de J u l i ; Han flu lde svare 4 Td. B y g
a a rlig og selv bctale Skatterne af den overflodige Skole jord.
Skoleplanen er approbcret den 31te August 1839.
T i l S u b s titu t antoges efter W arm ings D od S em ina ris t
Peder Michelsen og efter Ham i Begyndelsen af 1844 S e
m inaris t Christian Peter W arnung.
I Aaret 1846 blev den gamle Skole befunden deels saa
brostfcrldig, deels saa lille , a t en ny S kole maatte opfores.
P aa den gamles P la d s , men anderledeS vendt, saa den kom
303
t i l at ligge oft og vest, byggedes da i bette A a r en ny grund-
m uret, rum m elig Skole, hvori dog Underviisn ingen forelob igt
fleete fo r alle Bornene samlede, n a tu r lig v iis deelte i to
Klasser, uagtct Skolcplanen havde anseet det r ig tig t at dele
den i 4 Klasser. Cancelliet bcvilligede 150 R d. af B y g -
ningskassen, B a ro n B lix e n Fineke paa D a llu n d leverede
Muurstenene t i l ncdsat P r i is og der reparteredes i bette A a r
omtrcnt 727 Nd. paa Communen t i l B ygn ingen og Jnven-
ta rium . M e n B orneanta lle t var tiltaget saaledes, at det
allerede Aaret derpaa ansaaes nodvendigt at efterkomme S ko le-
planens Forslag og dele Skolen i 4 Classer. Skolestuen
blev da i Foraaret 1848 deelt i to Bcerelser og t i l Anden-
lcerer kalbet Jorgen Cronberg. D e to oberste Classer söge
Skolen 3 Dage om Ugen og de to nederste de andre 3 Dage,
begge Afdelinger skifteviis. H ver Classe sogcr en halv D a g
den enc Afdeling, den andcn Halde D a g den ariden A fdeling
af Skolen, og Lcerefagene ere fordeelte mellem Lccrerne. S a m -
tid ig t med denne Omdannelse opfortes paa Pladsen fo ran
Skolen en B o lig fo r Andenlcrrer. Bekostningen fo r denne
og fo r Skolens Omdannelse t i l 2 Voerelser med hvad de rtil
horte, kostede 296 Rd.
Degnen N ie ls Arctander Larsen dode den Iste M a r ts
1853, 60 A ar gammel. H ans Efterm and som Kirkesanger
og S ko le la rc r blev den 8de A p r i l s. A . H ans Christian
B ro n s , der h id til havde beeret Kirkesanger og Skolelcrrer i
Lumby. Ved Hans Embcdstiltrcrdelse ophorte den i Aaret
1839 den forrige Kirkesanger tilstaaede Begunstigelse at maatte
beholde den gamle Degnejord mod en A fg iv t a f 4 T d . B y g .
9 T d . Land, ansat t i l 1 T d . 3 Skp. 2 Fk. 1? A lb . H a rtk .,
blev reserveret Embedet. Resten, ansat t i l 1 T d . 1 S k p . 1
Fk. 2 A lb . H artk., bortsolgtes t i l Fordeel fo r Skolelcrrer-
304
hjelpekassen. Andenlcrrer Cronberg blev fo rfly tte t t i l Tved
samme F oraa r 1853 og S em ina ris t Christian Peter W arm ing,
den forrige H ja lpe lcrre r, blev den 27de A p r i l s. A . kalbet t i l
Andenlcrrer og O rgan ist.
Communen savnede en P lads t i l a t opfere en G jorde-
moderbolig, som man h id t il ikke havde havt. Ester nogle
Forhand linger gik H r . Zeuthen ind paa at overlade Com
munen 1 S kp . Land fra et a f Prcrsteembedetö Huse, som
ligger sonden i B yen , og M in is te rie t approberede under 25de
J a n u a r 1851 bette. D e r udmeldtes uv illige M crnd t i l at
laxere bette Stykke Jo rd , og deres S k jon blev paa 25 Rd.,
hvilke t i l Fordeel fo r Embedet bleve indsatte blandt S tifte ts
M id ie r , hvorim od Festeren a f Huset fik Afslag i sin A fg iv t.
H er opfortes derpaa endnu samme A a r en Gjordemoderbolig.
Bekostningen fo r dens Opforelse var 347 Nb. og en i Aaret
1857 gravet B ra n d t i l samme kostede med a lt T ilbcho r 50
R d . 6 ß.
D a H r . Zeuthen 1846 var Jubellcrrer, udncrvntes Han
t i l Consistorialraad. H an var endnu saa ra r ig , at Han ferst
i E fteraaret 1849 fik sin Datterson Frederik Bagger HelmS
t i l Capellan. Aaret derpaa den 10de M a r ts dode Hans tro -
faste H ustru , 71H A a r g l., og Han overlevede hende kun 1^
A a r. Den 12te J u n i 1851 hensov Han 8 3 j A ar gl. og
blev begravet ved S id e n a f sin H usttu , fanden fo r Kirken,
hvor der over deres G ra v findes en M arm orp lade med fo l
gende J n d fk riv t: „Jube lo ld ingen Frederik Bagger Zeuthen,
fod t i Skam by lOde N o v . 1767, Sogneprcrst sammesteds fra
1804 t i l sin D od den 12te J u n i 1851, og Hans Hustru
M a r ie Magdalene S teffens, fodt i Throndhjem den 19de
August 1778, dod i Skam by den lOde M a r ts 1850. I 54
305
A ar levede de i et k jcrrlig t og lykkeligt ZEgtefkab, der skjcen-
kede dem 4 D o ttre og 1 S o n , af hvilke 1 D a tie r gik fo ru d ."
Eftermandcn blev H r . C h r i s t i a n S o m m e r f e l d , fodt
1796. H an tog theologisk Attestats i Oktober 1821 med
L a u ä . og blev 1824 ordinerct Catechet ved Helliggejstskirke r
Kjsbenhavn, hvor Han giftede sig med V ilhe lm ine H o lm , en
D a tie r a f Provst H o lm ved Holm ens Kirke. I Aaret 1835
forflyttedes hau t i l Asferg og Faarup i A arhuus S t i f t ,
hvo rfra Han i Efteraaret 1851 kaldtes hertil. Som m erfe lds
havde ingen B o rn , men antog sig to D o ttre a f H osp ita ls
forstander H ans Andersen i Randers, der var g ift med H r .
Som m erfe lds Soster. A f disse blev N ico line Hansine A n
dersen 1853 g ift med H r . W ichmann B lauenfe ld , Sogneproest
t i l G uldbjerg og Sandager, den anden, Laura Am alie A n
dersen, som H r . Som m erfe ld fo rm elig t med ministeriel B e -
v illin g havde adopteret og t illa g t f i t N avn, dode den 14de
October 1858, 21 A a r gammel.
Ved H r . Som m erfe lds Ankomst her t i l Embedet svarede
Prcrstegaardens S tuehuus ikke t i l Hans Onske og Udhusene
vare i hoj G rad brsstfocldige. H an ansogte derfor om Laan
paa Embedet, fo r a t sikkre sig Penge t i l O m bygn ing. B e
stemmelsen toges at opfere et ny t grundm uret S tuehuus med
hoj Kjelder og at anvende det gamle Stuehuses M a te ria lie r
t i l Ombyggelse af den ostre Lcrngde i Gaarden, der indeholder
Hefte- og Kostald med tilhorende Localer. Overflaget t i l
Stuehuset belob t i l 3991 R d. 5 M k . og O m bygningen af
Staldlcrngden t i l 300 R d. 4 M k . 6 ß. D e t hertil under
30te A p r il 1852 bevilligede Laan paa Embedet var paa 3500
R d ., at afdrage med 6 pCt. i 28 A a r og Bygningerne bleve
opferte endnu samme A ar. D e to andre Lamgder vare meget
forfaldne og bleve ved S yn e t 1856 udsatte t i l O m bygn ing.
306
H r. Som m erfe ld ansogte im id le rtid om Udscettelse, som og
blev bevilliget t i l Foraaret 1858. O verflaget over den nordre
Lcengde med Lade og Lo dar 1416 R d ., over den ssndre
Loengde med Forpagtervcerelser, V ognport med F je lle loft,
S ta ld t i l Prcrstens Hefte og flere Localer var 1625 Rd.
Licitationssummerne den 29de December 1857 , som appro-
beredes af S tiftsovrigheden, vave 1400 R d. og 1530 R d.,
og Bygn ingerne, som heelt flulde opfores af nyt, fkulde vcrre
fcerdige t i l Iste August 1858. H v o r daarlige de gamle Hufe
vare, fremlyser deraf, at begge Lamgder ved Auction t i l Ned-
brydelse kun udbragtes t i l 140 R d. T i l Opforelsen af de
nye B ygn inge r optog H r . Som m erfe ld derpaa under 18de
O ctb r. 1858 et ny t Laan paa Embedet a f 2790 R d., at
forrentes med 4 pCt. og afdrages i 20 A a r med 139 R d.
3 M k . aa rlig t.
H r . S om nierfe ld dode meget pludseligt vm Aftenen den
U te A p r i l 1860, og den 15de J u n i samme A ar kaldtes H r .
C h r i s t i a n K a r l L u d v i g H a n s e n t i l Hans Eftermand.
307
V.
Dalum Klosters Zordebog 1533.Meddelt af
v r. pkii. O. Uielsrn.
2 Jndenrigsm inisteriets A rk iv opbevarcs en Jordebog
fo r D a lu m Kloster fra 1533, tillig e indeholdende Optegnelser
om, hvad der aarlig anvendtes t i l Nonnernes Underholdning,
forfa tte t a f Johan F r i is ( t i l Hesselager), der har fkrevet sit
Navn ndenpaa B inde t. E fte rD a uga a rd s Klosterhistorie (S . 313)
blev Han forlenet dermed 1548, men er altsaa allcredc bleven
det 1533, hvis Han ilke alene har voeret dets Regnfiabsforer;
at Klostret dog allerede tid ligcre synes at vcere blevet betragtet
som kongelig E jendom, frem gaar a f K lavs G jordsm s O p
tegnelser N y D . M a g . V I , 288 fra 1523, hvor straks i B e -
gyndelsen, rig tignok inden den egenlige O pregning af Le-
nene, staaer: Dalumcloster 248 m a r c 2 ß . — D a det i F o r-
hold t i l N yttcn vilde tage a ltfo r stör P la ds at meddele hele
Jordebogen med Bondernes Navne og hver G aards A fg if t ,
er alene Stednavnene optegnede, som de staar, og G a a r-
denes og Bolenes A n ta l optalt. A fg iften fo r det hele GodS
i Fyn findes meddelt efter Jordebogen; fo r de udenfor
Fhn liggende Ejendomme er der ingen saadan Sammentcel-
ling . Jordebogen v i l give et og andet B id ra g t i l FynS
T opogra fi og Navnenes F ork la ring . S o m N o te r har jeg
tilfo je t de Form er, hvormed Stederne forekommer i trykte
S k r if te r forend om tren t150 0 ; Herredsnavnene findes maafle
308
ikke alle medtagne, men de ovrige er samlede med O m hu a f
hver K ilde, hvor der findes en o rig in a l eller saadan udseende
Optegnelse af N avne t; derfor er rig tignok f. Ex. H v itfe ld ikke
inedtaget. Ved enkelte Sogne er Prcrstens N avn tilfo je t, men
kun ved V e jlby fremtrcrder Han som ydende A fg if t af sin
Prcrstegaard. — D a v i ikke har mange slige Efterretninger
om Klostrenes Ejendomme, v i l ncervcerende Meddelelse ikke
voere uden V crrd i.
tzriasimLäoAsnitg tog Jeg vedt thenne thyenisthe.
A ff B ellynge kircke 1 pd. arre fo r gestcrij,
a ff Hyeloße kircke 1 pd. fo r gesterij,
aff S anderum kircke 2 ^ ortug.^noo äni 1533.Otthenße hcrret.
Bellynghe 18, H ia llo ß e ') 18 og en ode Jord , Hunderoppe^)
8, desuden giver Bymomdene A fg if t a f K a lle rop") M a rk ,
E n J o rd i Otthenße^), D a llu m molle 4 Lester M e l, 1
T d . A a l og Goesteri.
S anderum ^) S ogn .
Vstherlo ff^) 1, Heehusedt 1, der desuden giver 3 ß. aff en
agher vendher paa hollucgen norden fran Fruerdamen,
D yroppe 2, Hsym e?) 12, Sanderum 18, E lle lundt 14,
Raffneberg 12, Kragemossoe 1 , Bollamoeßeb) Voße-
moeße 1, Knudtstroppe 1.
') Hiellvse 1175 Diplom. Arne Magn I, 256. ?) Hyndorp1472 Ved. Simonsens Odense I. 2, 177. ') Aaltorp 1333 smstds. 28. Kallerup 1548 smstds. I l , 252. Odenses ccldste Navn, se Danfle Saml. for Hist., Topog., Person- og Litt.-Hist. I, S . 91. °) Sandrum 1394 Suhms Hist. XIV, 333. Sanderum 1489 Actstykker ang. Daum, indre Tilstand 1,176. °) 1471 smstds. 1,66. ') Hoyom 1471 smstds. I, 66. H eium 1504 Ved. Sim. Odense II, 82. ") Byllemose1455 smstds. 1, 2, 145.
309
U b e rM b ) Sogen.
D y ro d t 1, Lyllcr Hesberg 1, Elneberg 1.
Brendekyll">) Soghen (og B y ) 12.
F an g e ll" ) Sogen.
(Fangel) 13, Twemoße 1.
L u n d tlo ß e ^ ) S og n .Domestrop 14.
S tee n lo ß e ^) S og n .
(Stenlose B y ) 3, Swenstrnp 4, W o ld e rs lo f f " ) 4.
Verninghe S ogn . H r . M ichel.
(Berninge B y ) 3, H ielm erup 1, Langstedt 6.
T u m e ru p " ) Sogen.
(Tum erup B y ) 3, S to re Appe 1.
B r y l l e " ) S ogn .
(B ry lle B y ) 3, Touboe 1, Skreppenborg 1, Lilloe Appe 1,
Lyllcr Steermoße 1, der desuden gav A fg if t a f D une -
moßeberg, S to re Stermoße 1, R e n d tu o rd t" ) 4, B r o -
holm 1, Gundestrup 4.
A asum 'b ) hceret.
Hoybye S ongh 2.
°) Ubberuthce 1355 SuhmXII, 264. Ubberuth 1360 smstdS. XIII, 432 og 2 sorskrevne Former 1365 og 1471 i Pontopp. Annaler II, 213, 654. >°) Brenckil 1471 Actstykker I. 66. Brenekil 1504Ved. Sim. Odense I I, 82. Fange! 1471, 1489 Actstykker I, 66, 176 >?) Lyndelse, nu i Aasum Herred. Lundlosce 1348 Suhm X III, 814. " ) Stenlosce, Stenlose 1322, 1366, 1471 Pont. Annaler11,129,213,654. ><) Wolderlesf1481 D .M a g .III, 35. " )T u m -mcethorp 1334 Suhm X II, 392. Tommedroppe 1504 Ved. Sim. Odense II, 82. >°) B ry lle 1489 Actstykker I, 176. >?) Renduord1497 Ny D. Mag. V, 152. Rennosrsd 1489 Actstykker I, 176. Renordh, Renolth Ved.Sim.OdenseII,82; II, 2, 53. --) Asum- hceret 1231 8. L. v. V II, 524, 1397 Suhm XIV, 423.
310
F r o n d e ' S o g n .
O ffn e r Haalos 1, Ncrder H o llo s 1, A llde ru p^") 1, Fraude
2, B y rc k u m ^ ') 1.
N c r rd u ^ ) saagen.
(Ncrrdu B y ) 2.
B y e r g i " ) hoeret.
M a r s lo f f " ) S o g n (og B y ) 6.
M o n k e b o e ") S og n .
Kerrebye^Ei) i , R e ffn inghe^ ') 1. (Jndheftet findes et B ev is ,
a t N ie ls Kremmer har oppebaaret a f Per Andersen i D a lb y -
gaard 6 O rtu g B y g paa H r. Henriks Vegne i Kolstrope.)
V y n d in g h e " ) hcrret.
W lf fu e r s lo f f " ) 1, F lodstrop--") 1.
" ) F raw ith 1314 Pont. Ann. I I , 112. " ) Er udentvivl for- skellig fra Allerup i Allerup Sogn, der vor et Sogn 1420 og skreves Aletorp 8. « . II. V I, 234. A ldrop 1441 Ved. Slm. Odense I, 2,127. ?') Birkom 1497 Ny D . Mag. V, 151. " ) Dette og NsrreNceraa skreves NErthughce, Ncerthw 1419 Actstykker I, 194, Ner- dug 1466 Pont. Ann. Il, 639. N iro w 1493 Ved. Sim. Odense II, 39. Nerdro 1501 smstds. II, 71. Nerdu Ved. Sim. Borgruiner I, 63. N erru f 1579 Aclstykker 1, 167. Ved Sammenligning med andre lignende Navne bliver det sandsynligt, at Normet betyder NjördS Höj, Njarisarhaugr. Byeerghceret 1231 8. K, 0. V II, 523, 1352 SuhmX III, 265. Bcerghehrerit 1460 Actstykker I, 146. " ) M arslove1339 Pont. Ann. II, 158. M arslove 1369 Suhm X III, 651. M a rS - lo ff 1418 Ved. Sim. Elvedgaard I, 36. Marsloss 1438 Ved. Sim. Odensel,2,123. M ar«leu1467P ont.A nn.II,639. " ) MunkLbothce Munkceboth 1231. 8. » . O. V II, 523, 524. Munkebothce 1418 Ved. Sim. Odense I, 2, 103. " ) Nu i Drigstrup Sogn K«reby1497 Ny D. Mag. V, 152. " ) Par dog allerede et Sogn 1441. Refs- ninge Actstykker 1,145. " ) Winnynghceret 1231 8. k . v -V II , 523. Wynninghehcereth, Winningehcereth 1380, 1381, 1391 SuhmXIV, 88, 100, 562. W yningehcrret 1433 Ny D . Mag. VI, 269.
W luerslosf 1433 Ny D . Mag. V I, 269. " ) Flostorpe 1348Suhm X III, 814.
311
Paa H yn tzho lm b i).
D a lb y s ? ) Jorgen) 2 , M a rck to ffth e '") i .
Skoubyeb«) hoeret.
E y lb y Lundhe 1, Liretzloff 1.
S kam ^b) hcrret.
Norreby»«) 2, S k a m b y " ) 1.
Lunde hoeret^ ^»).
Viigelssjgg^b) i , Belldrynghe 1, Lyngbh to rp p ^^ ) 2.
G u d tm e " ) hoeret.
Reynghe^' ) 1, Kellerupp 1.
S a lin g s hoeret.D y e rn e s s ") 2, J o rd lo s ß e ") 1, W o d ts tro p ") 2, N o r re B ro -
" ) Hregnerzholm1231. 8. u. 0 . VN, 530. Hcenxholm1307 8. » . v. I, 249. Hinheholm 1373, 1460 Suhm X III, 871, Act- stykker I, 146. Hindzholm c. 1415 8. k. 0. I, 392. Hintzholm 1441 Actstyk?er I, 145. " ) 1348 Suhm X III, 814. 1474 Ved. Sim. Odense I, 2, 183. 1482 D . Mag. IN , 39. " ) M a r io sfthe 1497Ny D . Mag. V, 152. " ) Schogbyhceret 1231 8. L. 0. V II, 524. Skowbysherreth) 1390 Suhm XIV, 267. ^ ) Schammcehcereth1231 8. U. v . VN, 524. Schamerheereth 1442 Ved. Sim. Elvedgaard. Schamehcereth 1397 Suhm XIV, 420. -°) Norreby 1383 SuhmXIV, 118. Norrceby 1493 Ved. Sim. Odense N, 39. Skamby 1348 Suhm X IN , 814. 1466 Pont. Annal. II, 639. 1481 D .Mag. NI, 36. Schamby 1472 Pont. Ami. I I, 656. " i ) L u n -derhceret 1231 8. N. v . V II, 524. " ) Wigcels» 1231 8. » .v . V II, 533. " ) o: Lumbq Torup, et as de mange Exempler paa, at det gamle Torp er forvansket til Thorup, Taarup osv. 1433 kaldeS den Torpe, men Siedet har jeg sorssmt at optegne. Lumby er Lyngby: Lyungby 12318. R .0 . V II, 524. 1361, 1499 Ved. Sim. Odense 1,2, 53. Lungby 1300 schleSw.-holst. Urkundenbuch I, 5, 24. Lyngbye 1475 Pont. An». II, 668. " ) Guthumhcereth 1231 8. U. v . V II, 523. 1407 Petersens og Molbechs Diplomer 323. Guthumehcereth 1380 Suhm XIV, 83. Gudemeherrit 1462 D . Mag. IV , 238. Re- thing 1322 Pont. Ann. I I, 129. Ringe i Skam Herred kaldeS ogsaa Rcrthinge, Rethinge. " ) Saleengharet 1231 og lidt senere8 .R . V.VN523,542. Salingherred t 1417 Pont. Ann 11,520. " ) D i tz Herrn <r« 8. U .v. V II, 523. Dyghcernces 1313 Suhm XI,696. D e ie r- nes 1399Suhm XIV,467. DegerneS 1464 Actst. 1,132. " ) Jo rd -
312
b y " ) (H r. Jnguor) 1, S tho u ffb y 3, A llerup 2, B ie r ry -
gordt 1, D llstedt 2 , Hedhen^' ) 1, Vanttinghe 3, S ta u r-
lund t 1.B o g h ir re t " ) .
V y ß e n b e rg ") S og n .
B reedt 5, Rodeküell 1, Skalbyerg 1, Skhdeberg°°) 1, Nye-
ruppe 1, S ynd e rb y« ") 4 , W o lto ffthe°^) 1, Raffnekeer 1,
Gum erupp 1.
Ventzb») hceret.
Gelstedt to rp p ^^ ) 1, K ynstrnp^^) 4 , J n d ts ls fs " ) 1, Boe-
b e l l ° 2, H a rnd ruppb») 5 , V e e lb y " ) Sognepresth H .
Jorgen B a n g ^ td. aa ll 6 marc pendinge thennem fange
Jom frverne v tj Clostherett. Veelby to rp p b °)1 , Rygle l .
los« 1348 Suhm X III, 815. Jordlosse 1489 Actstykker I. 176. " ) V svetstrnp 1552, Wossstruppe 1553 Actstykker. I, 177. 180. " ) Norrabroby1322Pont.Ann.1I,129. " ) Hetby(?) 1175 Suhm V II, 448. Hedhnne 1553, Heden 1579 Actstykker I, 181, I I, 6. " ) B o k« h « r e t 1231 8. U. 0. V II, 523. Bookh « reth 1348 Ved. Sim. Borgrmner I I, 110. Bokh«reth 1389, 1393 Suhm XIV, 250, 319. Bogherreth 1385, 1392 Suhm XIV, 150, 572. B o g hh arit 1453 Christian I Diplomat. 54. 1383 Pxd. Sim. Ru-gaard I, 118. WeSsenberigh 1498, ViSsinbyerrigh 1500 smstdS. I, 2, 40. 43; nu i Odense Herred. Skydebyergh 1393 Suhm XIV, 319. Sondherby 1348 Suhm XIII, 814. " ) Voltossthe1497 Ny D . Mag. V, 151. " ) W a n d « s l« th « re t 1231 8. R. 0 . V II,523. W ensleth«reth 1348Ved.Sim.BorgruinerII,110. W «ndz- herret Jahn Unionskrigene 511. " ) Gjelsted Taarup sml. soran Note 39. Gclsteth 1440 Jahn Unionskrigene 512. " ) Kingstrop 1455 Ved. Sim. Odense I, 2, 145. Jngessloue 1348 Suhm X III, 815. EngeSlof 1421 8.U . l). I, 324. Jngesloss 1440 Jahn Unionskrigene 512. B ubell 1419 Ved. Sim. Odense I, 2, 103. " ) Harendorp 1435 Ved. Sim. Borgrmner II, 113. Harrendorp 1440 Jahn Unionskrigene 512. Harndrop 1462 Kip« Oimdrioso 62. Hnrdorp 1496 Ny D. Mag. V, 152. " ) W «thelby 1440 JahnUnionskrigene 512. Vedelby 1471 Ved. Sim. Odense I, 2, 174. " ) o: Taarup sml. Note 39 og 54.
313
. Laalands gotz.
L illc r W th e rs lo f f " ) 4 og eth ode bolig, Westerkarleby Hen-
neborre 1 , S andby«?) 1 , Solle rstcd°b) i , Egebole 1,
Hellisted 1, Rode (?) 1, S to re W th e rs ls ff 8, Bafkess-
ba lly 1, Kastager 7. I te m E ric In d e s forelderrcr w ti
T y rneb y°^) vck TaastenS foreldcrn« i N e b l« °^ ) gaff 1
iord ty l D a lw m closter, swm skylder aa rlig 1 ortug byg
ok form mend skwllce siellw haffue forne io rd att forse
hw or ty w ill« , men ffylden skal ty l D a lw m closter.
Lawendsbb) i uden Sted.
Letzmosse 1, P rie rgaard t 1, Tagmosegardt 2.
W rre gotz.
T a rd rop 1, Dwnker 1, R is« 1, T rand rop 4 , W ynnebally
1, B regninge 2.Lumina 8ummarum paapendinge oc «ritzpendinge effter jordtbogenss lydelsße 1 6 0 )
m arc 6 ß. 5 pendinge.
gesterij pendinge 301,) marc 6 ß. Lumina gummarum in
t o to lober 462.) marc 4 ß. 5 P.
Lu m ina paa rüg 8 ) lest oc 1 ortug, 4 lester meell mollen.
Lum m a paa byg 22 lester 1 pd. 7 fkp.
Lum m a paa haffre 6 ) lest 3 ) pd. 10 fkp.Lumma paa smor 13 td. 1 fd. 73) skper oc 1 otting.
Lumma paa Bolegalte 4 3 ) . Lumma paa foer 20. Lumma paa lam 146. Lumma koer8. Lumma paa geess245.
Lumma paa honnig ) td. Lumma paa honss 540.
«>) OtterSlosf 1474 Ved. Sim. Odense 1,2,179. " ) c. 12608 .» . II. VII, 541. ")Z » lve rs tede 1388 Suhm XIV, 550. " )T h il» r -neby 1474 Ved. Sim. Odense I, 2. 179. Nybolce c. 1260 8. « . v .V Il, 541. " ) Formen Lavind for Langeland er nyere, om Oprind-elsen se Molbechs Dial. Lexicon 316. Langceland, Langcland1231. 8. L. v . V II, 524, 531 osv.
22
314
Thette effterne Sculloe jom frverne haffue aa rlig aarss.
Forsth
8 lesther m alett m a ltt, 4 lesther syckthet mell, 16 thremelt
humlee,. 10 td. S m o r, 1 tde haffregryen, 3 tdr. byggrhen, 3
td r. bohuedegryn, 4 td r. lagett syell, 6 td r. rogett syell, ^
lesth salthet to r f l, 20 vordher kabelagh, 10 vordher langher,
6000 hw id lyng, 1^ td. aaell, ^ td. syelloeflesk, 1 ^ tdr. erther,
2 f lp r . senop, 3 td r. ccdicke, 1 sd. olye, 1 td. myod om ju len,
5 marc pendinge t i l huedebrodt, 9 fkyngkiortle aarlighe, O m
fasten oc aduent Huer dag ferst fyst, H lesth fa ll, 2 td r. lyuess,
4 0 marc pendinge om sanctj knudtz dag, 20 syder fle fl och
I M , her v t j 20 leffuende swyn, 10 kser, 60 faaer och lam ,
3 M hsnss, 60 fede geess, hwer vghe emellom pofle och
pyndtzdag 2 ferst oxe, 10 vole eeg, hwer kodtdag mellom
pyndtzdag och sanctj M ichelsdag 1 leffuende lam , Huer fo r-
m edag') 1 spand sodt melck, 20 lester kuell, 3 M less vedt,
o m 4 ty d e r t i l loerytt cledtzer (clodtzer?) och anden smaa tyng
5 0 marc pendinge Michaelis, hw ertt aar 4 sticker hardeuickt,
I M vllcr fcetthe^), 10 kerffuer hör, 1 tde logh.
' ) Fastedag. ' ) Uldne Faarcskind.
315
VI.
Hvorledes Set. Knuds Sognekald i Odense mistede Skamby Sogns Kongetiende.
A f S tifts p ro v s t D am gaard.
D e t va r i Religionens og det kirkelige L ivs Interesse,
a t det blev foreflrevet i Kirkeordinantsen, a t der i alle LandetS
Kjsbstcrder skulde vcrre i det M indste to Prcrster ved hver
K irke ') . M en Gjennemfsrelsen af denne Bestemmelse stsdte
i de fleste Kjsbstcrder paa Vanskeligheder, der ikke vare kette
a t overvinde. D e t viste sig nemlig snart, at Kirkerne ncesten
overalt savnede de fornodne M id le r t i l a t lsnne dereS Proe
ster, efterat Klostrene med deres störe R igdomme vare stilte
fra dem, og der maatte saaledes opsoges andre K ilde r, a f
hvilke det Manglende künde tages. Ved R ibe r-A rtik le rn e ")
kom Köngen samtlige Kjsbstcrder t i l Hjaclp ved at dele Konge-
tiendeu a f KjobstadenS Jorder mellem Prcesten og Kirken, th i
ogsaa Kirkerne trcengte t i l B id ra g andetstedsfra, eftersom der
paahvilede dem Forpligtelsen at vedligeholde baade PrcrsterneS
B o lig e r og S k o lrn s B y g n in g ; og der gaves T ilsagn om, a t
hvor dette ikke künde vcrre tilstrcrkkeligt, der stulde der t i l -
lcrgges Prcrsten nogen Kongetiende af andre S ogne. D e t er
dette T ilsagn, der senere kom Prcrsten ved S c t. Knuds K irke
tilg »de.
' ) Det samme er gjentaget i D . L. 2—4—2.-) Art. 9 og 10. ,
22*
316
M e n dermed vare Klagerne oder Kjobstadproesternes u t i l -
borlige Underholdning ikke afh julpne. Hvad enten nu bisse
K lager have vcrret meer begrundede i Fyens S t i f t end i de
ovrige Dele af R iget, eller de her have vcrret meer hoiroftede,
eller maastee Nidkjcrrheden fo r Geistlighedens T a rv har vcrret
storre hoS den kirkelige O vrighed i bette S t i f t end i de andre,
saa bleve de ferst paaagtede i bette S t i f t , og den 13de M a i
1541 udgik et kongeligt aabent B re v , der indeholdt ikke faa
Forbedringer i Geistlighedens K aar i Fyens S t i f t " ) . D en
vigtigste af bisse var, at alle Prcrster i Kjebstcederne stulde
have et Landsogn annecteret t i l deres Hovedsogn i Kjebstaden,
saasnart Leiligheden de rtil frc'mbed sig; og Prasterne ved
A l b a n i og S c t . H a n s K irker i Odense stulde have og nyde
Kongetienden af L u m b y og L u n d e Sogne, in d t il noget
K ald paa Landet blev led ig t, som künde lagges t i l deres
Embeder. D en tilsigtede Annectering af et Landsbysogn t i l
A lb an i Kirke fandt im id le rtid a ld rig siden S ted , og Heller
ikke Kongetienden a f Lum by S o g n forblev lcrnge ved A lban i
Sognekald. I Aaret 1572 anfores Lumby blandt de Sogne,
hv is Kongetiende henlagdes t i l det ved Frederik den AndenS
F undats oprettede Odense Comm unitet, og Tienden var saa-
ledes allerede dengang s tilt fra Kalbet. (S c t. Hans S ogne
kald va r heldigere, th i det har beholdt Tienden a f Lunde
S o g n in d t il idag.) M e n A lban i Sognekald havde i F o r-
veien faaet E rstattung paa anden M aade fo r Tabet af Konge
tienden af Lum by S o g n , og det staaer »den T v iv l i noer
Forbindelse dermed, at Köngen i Aaret 1551 havde t illa g t
Prcrsten i K a lbe t, iUaA. H a n s FosS (1549— 5 9 ), 8 Pund
K o rn fra S k a m b y Prcrstekald, ved et i Odense den 17de
' ) Pontopp. ^»Q. Le»I. m , 2K7. Bloch» Fyens Geistlighed S . 9.
317
Ja n u a r 1551 udstedt B re v * ) . D e t samme kongelige T ilsagn
gjentoges Aaret efter, dog med den Jndskrcrnkning, at A f -
giften fra Skam by kun siulde v«re 6 Pund K orn . Konge-
brevet er udstedt fra Kjobenhavn Fredagen ncrstefter san -
o torum ? e tr i L ? a u l i ^p o s to io ru m D a g 1552°), og tils iger,
at efterdi Köngen har fo rfa re t, at Sogneprcrsterne t i l S e t.
A lban i S ogn udi Odense Kjobstad ikke ere forsorgede med slig
Underholdning, som de künde fange deres t ilb s r lig Under-
holdning af, saa har Han af synderlig G unst og Naade undt
og t il la d t, at S o g n e p r c r s t e n t i l S k a m b y S o g n , baade
den nuvcrrendc og de efterkommende, stal aarligen her-
eftcr lade yde og fornoie Sogneprcrsten t i l S e t. A lb an i
S o g n 6 P und K orn , som er af det Landgilde, som ligger
aä niensam t i l forncrvnte Skam by Prcrst. D e t var et tem-
melig encstaaende T ilfc rlde , a t Köngen saaledes t ilto g sig R a a -
dighed over et Sognekalds Mensalgods og Landgilden a f
dette; og der anfores ikke i Kongebrevet, hvilke scrregneOm-
stcrndighedcr der have vcrret forhaanden ved dette Kald, som
künde have retfcrrd iggjort denue Fremgangsmaade, der maatte
ansees at vcrre i S t r id med det i O rdinantsen givne T ilsa g n °),
at Prasterne ikke alene skulde beholde uantastet, hvad der va r
deres K ald t illa g t fra gammel T id , men endog skulde kunne
paakalde Lehnsmandens B istand t i l at tilbagevinde, hvad der
med Uret var skilt fra Kaldet, enten det saa var B o n d e r -
g a a r d e e lle rA ger og Eng, S kov eller Fiskevand. — O g a t
Geistligheden har lag t Vcrgt paa denne Bestemmelse, og vaaget
over dens Overholdelse, fremgaaer deraf, at den er medop-
tagen i Geistlighedens P riv ile g ie r fra Kjobenhavn af 24de
') Ved. Simonsen: Odense Byes Historie, 2 B., 2 H., S . 74.>) Bloch: Fyens Geistl. S . 605.°) Ord. Bl. 69.
318
J u n i 1661, hvor det hedder i den femte A rtike l: „Proeste-
og Annexgaarden samt hv is der er lag t naget aä meosam,
maae Prcrsterne nhde, saasom de dennem af A r ild s T id med
Rette nydt have, men hvis kan bevises naget deraf med Uret
atvoere bortkommen, f la l det dennem restituereS".
Form odentlig har dag Skam by Sognekald vceret i B e -
siddelse af temmelig r ig e lig t Mensalgods. Herpaa tyder
allercde den Omstoendighed, at der i E r ik Krummediges F u n -
datS künde tillcrgges S c t. H ans Kirkes Degn det Pens, som
H e rr Jacob i Skam by bor at give a f f i t V ic a rie , som er
taxeret 28 M a r k ') . O m en D eel a f det Mensalgods, som
laa t i l Skam by K a ld , fortes paa den T id en v id tlo ftig ProceS
mellem Eieren af Sandagergaard, Cantsler J o r g e n Q v i t z o u
og Sogneprocsten i Skam by. Jorgen Q vitzous Farfaders
Fader, H e n n i n g J e n s e n t i l S andager, hvilken G aard
igjennem en lang Rcekke af Sloegtled var i denne F am ilies
Besiddelse, havde i A are t 1394 givet 2 Bondergaarde t
S l e u s t r u p B y t Uggerslev S o g n t i l Sogneprcrsten i
Skam by, fo ra t der to Gange ngentlig ftulde holdes S joele-
messe i Skam by Kirke fo r G iveren og Hans H ustru „ t i l
evig T id " 8). <§fter Reform ationen vare bisse Sjoelemesser
ophorte, og Jorgen Q vitzou paastod nu, at Gaardcne vare
hjemfaldne t i l Sandager. M andagen ncrstefter 8 . ^ a g u s t in i
D a g A a r 1544 havde Kong Christian den Tredie afsagt D o m
i Sagen i Odense. Bed denne D o m vare Gaardene blevne
tilkjendte Proesten i S kam b y; men det synes ikke, a t Proesten
har kunnet komme t i l a t nyde godt a f Dommen, eftersom
Sagen atter blev fo r fu lg t a f Sandagergaards E ie r, og forst
fand t sin endelige Afgjorelse under den folgende Konge , der
') Hosm. Fundat. V I, 258. °) Sammest. V, 267 slg.
319
1586, den 31te M a i, paadomte Sagen i Kjobenhavn, og ved
kenne D o m frakjendte Jorgen Q vitzou Gaardene. D e t künde
saaledes vel vcere, at Köngen har betragtet Landgilden af
disse Gaarde i Aarene 1551 og 1552 som saaledes omtvistet
og uden sikker Eiermand, at Han künde ansee sig berettiget t i l
a t raade over den, og at anvende den t i l at forbedre S c t.
A lb an i Sognekald, der, uvist af hvad G ru n d , havde maattet
afgive sin annccterede Kongeticnde af Lum by S og n . M e n
det er paa den anden S ide Heller ikke rim e lig t, at Proesten i
S kam by, H a n s N i e l s e n , der ved Processens Forelse med
Adelsmanden Jorgen Q vitzou, havde viist, at Han ikke god-
v illigen gav sin Ret dort, nu stiltiende skulde have fandet sig
i a t miste, hvad Han maatte formene der med Rette tilkom
Ham. O g at Köngen Heller ikke har vcrret uden Betcrnkelighed
ved at forholde Ham Hans Ret, naar Han paatalte den, sees
deraf, a t den omhandlede Landgilde allcrede efter 3 A a rs
Forlob igsen tilbagegaveS t i l Skam by K a ld , og Köngen an -
erkjendte ved Tilbagegivelsen, at denne Landgilde var s t i f t e t
og f u n d e r e t t i l Bedste fo r Prcrsterne i Skam by. Ved
denne Betegnelse angaves saaledes baade Skam by Prcrsts Ret
t i l Landgilden, og tillige dennes Oprindelse. S o m Vederlag
tillagdcs Sogneprcesten ved S c t. A lb an i K irke i Odense den
h a l v e K o n g e t i c n d e a f S k a m b y S o g n . D e t kongelige
G avebrev, der Hörer med blandt den Roekke af B reve,
som i Begyndelsen af Aaret 1555 udstedtes fra N yborg , og
havde t i l Oiemed at forbedre Prcrsternes V ilka a r i FyenS
S t i f t , findes hos B lo c h , S id e 605, og lyder saaledes:
V i Christian o. s. v. G jore alle v itte rlig t, at eftersom
V i forfare , at Sogneprcrsten t i l S c t . A l b a n i K i r k e ud i
V o r Kjsbstad Odense, skal have B ro s t paa Hans Underhold-
n in g , da have V i a f V o r sonderlig Gunst og Naade undt
320
og tilla d t, som og nu med bette D o rt aabne B re v unde og
tillade, at forbemeldte Sogneprcest, den som nu er, og her-
efter kommendes vorder, herefter maa have, bruge og behvlde
t i l Hans Underholdnings Behov H a l v p a r t e n a f V o r og
K r o n e n s P a r t a f T i e n d e n i S k a m b y S o g n , og der-
imod skal forbemeldte Sogneprcest ombcere det halve Loest
K o rn , som Han h id t il opbaaret haver af Sogneprcrste-Renten
ud i Skam by S og n , og forbemeldte halve Last K o rn herefter
a ltid blive hos Sogneprcrsten af Skambye, eftersom det stiftet
og funderet er. T h i forbyde v i alle, hvo de helft ere eller
vcere künde, scrrdeles vore Fogder, Embedsmcrnd og alle
A nd re , forbemeldte Sogneprcest t i l S t . A lban i K irke , den
som nu er eller herefter kommendes vorder, paa forbemeldte
T iende af forbemeldte Skambye S ogn , desligeste S ogne
prcrsten t i l Skam by Kirke og Hans Efterkommere Sogneprcr-
ster der sammesteds paa forbemeldte halve Loest K o rn eftersom
forfkrevet staaer, at hindre eller i nogen M aade Fvrfang at
gjore. G ive t paa B o r t S lo t N yb o rg , Onsdagen ncrstefter
H e ilig 3 Kongersdag A a r 1555. Under V o r S ig ne t C h r i
s t i a n . "
D e t va r en rige lig E rs ta tn ing, som Prcesten ved S e t .
A l b a n i K i r k e saaledes fik fo r Tabet a f de 18 Tonder Korn ,
Han havde havt fra Skam by Sognekald, men Dederlaget var
ikke fo r stört, naar det betanktes, a t det ikke saa meget va r
hine 6 Pund K o rn , der skulde godtgjores Ham, som det var
det vedvarende Afsavn af et Landsbysogn som Annex, saaledes
som det var lovet og tilsagt alle Kjsbstadprcrster i Fyens
S t i f t ved Kongebrevet a f 13de M a i 1541 , der skulde veder-
lcrgges med denne halve Kongetiende a f Skam by S og n , og
saaledes betragtet var Erstatningen ringe nok. — Scrregne
Omstomdigheder bevirkede dog, a t Prcrsten ved A lb an i Kirke
321
ikke re t loenge ester fik et Landsby-Annex, og om ogsaa denne
Annectcring ikke Var a f lang Varighed, saa blev den dog den
ncermeste Aarsag t i l , at ogsaa den anden halve Deel af Skam by
S ogns Kongetiende kom t i l A lban i Prcrstekald. Dette gik
saaledes t i l ° ) . B la n d t de mange Embeder, hv is Lonn ings-
v ilkaar vare blevne ordnede af Köngen fra N yborg i B eg yn -
delsen af Aaret 1 5 55 , Var ogsaa C a p e l l a n i e t ved S c t .
A l b a n i K i r k e . Ved B re v af 13de Ja n u a r 1555 fo ro rd -
nede Han, at Capellanen ved denne Kirke skulde have det forste
S v g n , der blev ledigt nnder S c t. Knuds Kloster, t i l A n n e x '") .
E n saadan Ledighed in d tra f i Aaret 1565 i A a s u m S o g n ,
og efter det ncrvnte Kongebrev skulde saaledes Aasum Kald
voere gaaet over t i l S c t. A lban i Kirkes Capellan, N i e l s
B r u h n . M e n da denne formedelst Alderdom og Svage-
lighed, og fo rd i Han tillige var P ras t ved G raabrsdre H o
spital i Odense og i P a a ru p , voegrede sig ved at tage imod
Aasum S o g n , saa tilbod Sogneprocstcn ved S c t. A lb an i
K irke, M a g . J o r g e n R a s m u s s e n , at v ille modtage Kalbet
og lade samme betjene under sig ved en personel Capellan.
S c t. Knuds Kloster künde dst voere ligegyld ig t, hvilken af
A lb an i S og ns Prcrster der fik Aasum Kald, naar Klvsteret dog
skulde miste det; og da Sognemocndene i Aasum havde sam-
tykket i det af Jorgen Rasmussen gjorte T ilb u d , saa udstedte
P r i o r e n i S c t . K n u d s K l o s t e r , hvem Borgermesterne
og Kirkevoergcn ved A lb an i K irke „prcrsenterede den S to r -
moegtigste Herres og Fyrstes Kong Christian den Tredies
aabne forseglede Pergamentbrev", et Afstaaelses- og O ve r-
' ) Slg. Biflop Engelstoft» Odense Byes Sognehistorie, S . 54, slg.' o) Krag: Christian den 3dieS Historie, Suppl. S . 131, hvor Brevet
finde«.
322
d ra g e lse s -D o ku m e n t"), hvorved Han med bette sit aabne
B re v under og tillade r, „a t M a g . Jorgen maa og fla l her-
efter nyde og beholde a l den Pension, forncrvnte Aasum Kirke
og S o g n med a l den Rente og Rettighed, Tiende og ande»
Deel, som jeg h e rtil oppebaaret havcr paa K g l. MajestcrtS
og Klosters Vegne, og a l den S tu n d forncrvnte M a g . Jorgen
er Sogneprcrst t i l forncrvnte S c t. A lban i Kirke, skal Han be
holde samme Kirke og S o g n , ud e n K g l . M a j e s t c r t i
F r e m t i d e n v i l g j o r e n o g e n F o r a n d r i n g d e r p a a . "
D en F orandring , som her stilledes hen t i l KongenS
Forgodtbefindende, lod ikke lcrnge vente paa sig, og da den
kom, saa gik bette Annex igjen tabt fo r S c t. A lban i Sogne-
prcrst, ligesom det vor gaaet tabt fo r Kirkens Capeüan ved
dennes Vcrgring ved at overtage det. Jorgen Rasmussen
dsde 15 71 , og samme A a r opgav C h r i s t . Pe d e r s e n S c t.
Knuds Kloster t i l K ö n g e n ") . Denne holdt sig nu t i l O r -
dene i Klosterets Overdragelsesbrev t i l Jorgen Rasmussen,
a t Aasum S og ns Forbindelse med A lban i Sognekald kun
skulde gjcrlde fo r denne Prcrsts Levetid, og der künde saaledes
efter denne Opfattelse In te t vcrre t i l H inder fo r, at Köngen
gav bette S o g n s Jndtcrgter en anden Anvendelse. Dette
stete ogsaa, da Aasum S o g n det folgende A ar overdroges t i l
L e c t o r e n ved A l b a n i K i r k e , hvorim od denne Kirkes
S o g n e p r c r s t sk u l de op pe bc r re den an d e n h a l v e D e e l
a f S k a m b y S o g n s K o n g e t i e n d e foruden den halve
Deel, som Han allerede havde. D e t hidhorende A fsn it af
C o m m u n i t e t s f u n d a t s e n af 5te M a rtS 1 5 7 2 " ) lyder
saaledes:
" ) dat. 7de Oct. 1565, Bloch, 2 Bind S . 5 og 6." ) Bed. Sim. 2 B. 2 H. S . 153." ) Hofm. Fund. V, 65.
323
„O g paa det a t Lcesemeste ren , som ud i den heilige
S k r i f t f la l forelcrse forncrvnte Personen fire Doge om Ugen,
og hver Loverdag igjen med dem f la l repetere, hvis Han dem
i Ugen har forelcrst, fo r Hans Arbeide og F lid desbedre maa
blive bekennet, da have v i naadigst undt og tilla d t, at Han
a ltid herefter maa bekomme t i l Hans Lons Forbedring, een
af S e t. Knuds Klosters K irke r, ved N avn A a s u m , ud i
hvilken Han selv f la l visitere og gjore a l Prcestetjeneste efter
O rd inan tfen , og deraf nyde a l Prcrsterente, som Sogneproesten
t i l S e t. A lb an i Kirke h id t il a f samme Kirke havt haver
-------- og f la l f o r n c r v n t e S o g n e p r c e s t t i l S e t . A l b a n i
K i r k e , u d i de t S t e d , a l t i d h e r e f t e r f o r s ig og s ine
E f t e r k o m m e r e , n y d e og b e h o ld e den a n d e n h a l v e
P a r t a f V o r og K r o n e n s T i e n d e a f S k a m b y S o g n ,
t i l den anden halve P a rt, Han nu selv med forlehnet er, efter
B o r Herre Faders, salig og ho ilov lig Jhukommelses B revS
Lydelse."
Saaledes var A lb an i Sognekald kommen i Besiddelse af
den hele Kongetiende af Skam by S o g n , og dermed havde de
mange Forssg, som vare gjorte paa at fla ffe Prcrsterne i
dette K ald en Forbedring i deres Lsnning, omsider fundet
deres Afslutning." ) . D e t var reent tilfcrld ige Omstcrndig-
heder, som foranledigede, at denne Tiende igjen tabtes fo r
Kaldet, men M aaden, hvorpaa dette flete, er et af de mange
Exempler, som T iden efter Reform ationen, og navnligen det
syttende og attende Aarhundrede, fremviser paa, a t den samme
Klogflab og Fremsynethed, hvormed i den catholfle T id K lo -
stre og Dom capitler havde forstaaet a t vinde og samle GodS
' ' ) I samme Aar erlioldt Sognekaldet ved Albani Kirle en Udvidelse derved, at Hunderup By, der for laa ül Hjallese Sogn, henlagdes til Albani Sogn. D . Atlas V I, 583.
324
sor Kirken, var efter Reformationen gaaet oder t i l de ade
lige G odseiere, der ikke gave den forbigangne T id noget efter
i den Ufortrsdenhed, hvormed de samlede Gods og H e rlig -
heder t i l deres Herregaarde. D en crldste T id s S kik at op-
krceve den hele Tiende u n d e r E e t , og fore den t i l Kirkeladen,
fo r der at aftcerfke den og saa dele Körnet, var efterhaanden
gaaet a f B r u g " ) , og det var kun Kirken, der vedblev at bc-
nytte Kirkeladcn t i l deri a t modtage Tienden om Höften.
D e tvende andre T iendeparter bleve umiddelbart fra Ageren
henfsrte t i l Tiendetagerens Bopael. F o r Prcrstens A npart
medforte dette m indre Ulempe fo r Bonderne, men ved Konge-
tienden künde det medfore stör Besvoer, naar vedkommende
E ie r a f Tienden gjorde F o rd ring paa, at den fra Ageren
skulde henfores t i l Hans ofte langt fraliggende Hovedgaard.
D e t var fo r at vcrrne om Bondens Net i den Henseende, at
det blev fastsat af C h r i s t i a n den 5 te idanske Lov, at ingen
Bonde skulde vcrre p lig tig t i l at fore sin Tiende i Heften
lcrngere dort end een M i i l (2— 23— 5). M e n naar der saa-
ledes var sat en Grcrndse, udover hvilken Bonderne ikke vare
forpligtede t i l at fore Tienden, og naar T iden ikke kjendte
anden Melsesmaade fo r Tienden, end at levere den i Sceden
paa M arken, saa blev det nodvendigt fo r fjerntboende Tiende-
eiere, at afhcrnde Tienden paa kortere eller längere Aaremaal
t i l en M an d , hvis G aard laae indenfor den af Loveu a f-
stukne Grcrndse. O g hvad der saaledes var begründet i F o r-
holdenes N a tu r, erholdt ogsaa Lovens Sanction . Danske
Lov optog den Bestemmelse: „D e , som Tienden p ro ottio io
nyde, eller dermed forleenes, maae fcrste den bort t i l hvem de
v i l ; dog a le n e p a a de re s L e v e t i d , som dermed ere fo r-
' ' ) I Norge holdt kenne Skik sig längere, og i Norfle Lov foruds«tteS den endnu som almindelig Vedtcrgt. N. Lov 2—23—1.
325
lernte." (2— 22— 24) og en tilsvarende Bestemmelse fandtes
allerede i Christian d. Fjerdes störe Reces af 1643 (4 Cap. 8 50).
D e t var saaledeS med Lodens Hcevd, a t Prcrsterne ved
S e t. Knnds Kirke f o r de res E m b e d s t i d bortfcrstede
Skam by S ogns Kongetieude, der pro ofgoio var t illa g t
Kaldet, og saaledes havde M a g . B a r t h o l o m c r n s D e i c h
m a n n , der var Pra'st ved Kirken fra 1699— 1700, bo rt-
scestet Tiendcn ved sin Embedstiltrcrdelse t i l Borgermester i
Odense, J e n s C h r i s t e n s e n , der eiede Hovedgaardm M a r -
gaard i N abosognet"). Fcrstemaalet g ja ld t efter Loven kun
fo r Prcrstens Embedstid, og saaledes blev Tienden allercde
Aaret efter fcrstelcdig, da M a g . Deichmann udncrvntes fsrst
t i l Superintendent i O ldenburg , og endnu i samme A a r t i l
B is top i V ibo rg . M e n Jens Christensen var ikke v il lig t i l
at give S l ip paa Tienden, og paastod sig berettiget t i l a t
saae den i Firste paa ny af den folgende Sogneprcrst t i l S t .
Knuds Kirke, M ag . J o r g e n K a r s t e n s . D en samme P aa -
stand gjordes af O t t o P e d e r s e n t i l D a l l u n d , enten
maaskee, fo rd i en tidligere E ie r a f denne Hovedgaard havde
Jeus Christensen Sckouboe var Borgermester i Odense fra 1679 til sin Ded den 18de Novbr. 1719. Hans Hustru M a r grets ' West overlevede Ham inbtil den 10de Novbr. 1728. Hun var en Sesterdatter af O lu f Borch, Stifteren af BorchS Collegium. Af deres mange Bern faldt 2 Senner, begge Lieutenanter i den kongeligr Livgarde tilfods, i Slaget ved Gadebusch. Blandt dem, som overlevede Forceldrene, var den celdste Sen, Christ ian Schouboe, JustitSraad og Landsdommer i Fyen og Langeland. Mindestenen, som meddeler disse OplySninger, sindes indsat i Muren i den nordre Sidegang i Sct. Knuds Klrke. Jndstriften melder Intet om, hvilken Hovedgaard Jens Christensen har eiet, men i Pont. Atlas (3 T . S . 474) anferes Borgermester Jens Christensen i Odense blandi Margaards Eiere ncestefter I)oot. mecl. Jens See- mand, og ved Uggerslev Kirke anferes (6 T . S . 559) at Debe- fadet er givet 1702 af Jens Christensen til Margaard.
326
havt Tienden i F ir s te " ) , eller O tto Pedersen i sin S t i l l in g
som K rigscom m issarius i Fyen og som betydelig Godseier
(Han besad ogsaa Hovedgaarden H o l l u f g a a r d ) har troet at
kunne gjore en tiltagen Ret gjalldende. M en begge bisse
Herremcrnd künde skyde sig ind ander Lovens O rd (3— 5 — 26),
a t Kongetiender flu lle bortfastes t i l de Scrdegaarde, som ligge
enten i samme eller i rmste S o g n .
A t Fcrstemaalet var udlobet ved M a g . Deichmanns F ra -
trcrdelse fra S c t. Knuds Sognekald, derom reistes ingen T v iv l,
og Jens Christensens Paastand gik Heller ikke ud paa at be-
holde det gamle Ferste, men at faae ny t Fcrste paa Tienden.
H er msder nu den Mcrrkelighed, at Jorgen Karstens, der
ellers skal have vcrret en m yndig M a n d , med en kräftig
V i l l i e , " ) ikke benyttede sig a f Embedets Ret efter Loven, og
bortfcrstede Tienden t i l hvem Han selv vilde, men lod Sagen
indanke af de tvende Godseiere t i l Allerhsieste Afgjorelse.
D e t kan m indre forundre, at den souveraine Konge tilto g sig
M ag ten t i l at disponere over Tienden, og afgav den K jen-
delse, at S tiftsovrigheden skulde lade Tienden opbyde t i l den
af S o llic itan te rne , som vilde give meest fo r den, og at den saa
skulde forb live ved Dens G aard, som saaledes bekam den.
Documentet findes i G jenpart i Prcestekaldets A rk iv , og er
saalydende:
„F rid e rik den F jerde, a f G nds Naade Konge t i l D a n -
mark og Norge osv. V o r synderlige Gunst t i l fo rn ! E fte r-
som v i allernaadigst fornemme, at Vores Anpart Korntiende
a f S k a m b y S o g n , i S kam Herred i D o rt Land Fyen,
" ) Dallund Gaard havde for ikke lange siden havt en Borgermester i Odense til Eier: Jens Eriksen, der dede 1689. (D. Atlas 6 Tom. 627.)
" ) Jsr. EngelStostS Odense ByeS Sognehistorie S . 71.
327
som t i l S c t. Knuds Prcrstekald i vo r Kjobstad Othense aüer-
naadigst er henlagt og perpetueret, efter fo rrige Sogneprcrst
der i K a lbe t, öS elfkelig M a g . B artho lom crus Deichmann,
nuvcrrende B if lo p ud i B ib o rg S t i f t , som den t i l Jens C h ri
stensen, Borgemester ud i forncrvnte Othense, ved sin Ankomst
t i l Kalbet stak have fcrstet, n u e r b l e v e n l e d i g , og os el-
skelig O t t o P e d e r s e n , Bores K rigscom m issarius i B o r t
Land Fyen, og forncrvnte J e n s C h r i s t e n s e n , Enhver fo r
sig, allerunderdanigst haver ladet anholde om samme Tiende t
Fcrste t i l sin Hovedgaard imod en v is aa rlig A fg if t at maatte
bekomme, saa er VoreS allernaadigste V iü ie og B e fa lin g , at
I med forderligste lader o p b y d e forfkrevne Tiende t i l den a f
S o llic itan terne, som deraf aa rlig meest v i l give, hvorefter den
saaledes maa vocre p e r p e t u e r e t t i l dens G a a rd , som den
ved O pbud bekommer. Dermed steer V o r V il lie . BefalendeS
Eder G u d ! Skrevet paa D o rt S lo t Jcrgersborg d. 9. O ct.
1700. lin d e r V o r kongel. Haand og S ig ne t. F riderik k "
Dette Rescript, der er stilet t i l S tiftam tm anden og B i -
floppen i Fyen, staaer saaledes i fuldkommen Overeensstem-
melse med Tankegangen i Forordningen af 12te A p r i l 1698,
som forbod dem, der havde Embedstiender, at tage mere fo r
dem i aarlig A fg ift, end de vare opferte fo r i Jordebogen.
Forordningen blev vel tilbagetagen allerede samme A a r, men
Regjeringens Anskuelse i deslige S äger laa heri k la rt fo r
D a g e n " ) .
Paa hvilken M aade Tienden er bleven o p b u d e n , kjendes
ikke, og ei Heller om Overdragelsen t i l D a llu n d , hvis E ie r
kom i Besiddelse af den fo r en a a rlig A fg if t t i l S c t. K nuds
Sognekald af 160 R d. d. C o ura n t, er fleet paa en saadan
" ) Ussing: Kirkeforfatningen i de danfle Stater. 3 Deel S . 574.
328
M aade, at de i Sagen interesserede P a rie r have anseet det
kongelige B u d i Rescriptet a f 9de O ctbr. 1700 fo r at voere
skeet Fyldest. N a g e t A d k o m s t d o c u m e n t p a a T i e n d e n
h a r D a l l u n d s E i e r e ikke s id en k u n n e t f r e m v i s e ,
men hver G ang der i de folgende T id e r har vcrret S p s rg s -
m aal am den Ret, hvormed denne G aard opkrcrvede Konge-
tienden af Skam by S o g n , har man alene havt h in t Resc. af
Ode O ct. 1700 at fremvise. M e n Rescriptet selv forudscrtter,
a t der skulde skee en re ts lig Overdragelse af Tienden t i l den,
som bilde give meest fo r den. Overdragelsesdocumentet maatte
da enten have vwret udstedt a f A u k t i o n s r e t t e n , hvis den-
nes Mellemkomst efter Rescriptet var bleven forlang t, eller
a f S o g n e p r ersten, hv is Han havde anseet sig berettiget t i l
a t forhandle under Haanden med de tvende Gvdseiere, som
gjorde Paastand paa Tienden, og som efter deres Gaardes
Beliggenhed vel vare de eneste, med hvem der künde fo r-
handles om Tienden, eller i a l Fa ld af S t i f t a m t m a n d e n
og B i s k o p p e n , hvem Köngen i Rescriptet havde overdraget
at disponere over Tienden, og som saaledes paa KongenS
Vegne udovede den N e t t i l a t f o r l e h n e med T i e n d e n ,
som Köngen i K ra ft af Souvera inite ten ansaae sig selv be
rettiget t i l at sve, maaskee ogsaa fo rd i Tienden, hvorom der
handledes, var en Kongetiende. Paa den sidste Maade, ncrr-
mest som en forlehnet Overdragelse, er Sagen bleven betragtet fra
Köngens S id e , og dette har ligeledes vcrret anerkjendtaf D a llu n d s
Eiere. O v e r d r a g e l s e n a f T i e n d e n b l e v k un ansee t a t
g j oe lde f o r den K o n g e s R e g j e r i n g s t i d , som h a v d e
s a n c t i o n e r e t den , og derfor maatte D a llu nd s Eiere ved hvert
Kongeskifte söge den nye Konges Stadfcrstelsc af den forste O ve r
dragelse, og denne kongelige Stadfcrstelsc er hver Gang lige-
frem ansogt som en kongelig Benaadning, uden hvis E rh o l-
329
Holdelse D a llu nd s Eiere bilde have savnet a l Adkomst t i l
Tienden.
D e t hedder saaledes i det a f Kong C h r i s t i a n den
S j e t t e fra Fredcriksborg den 23de N ov. 1731 udstedte R e-
script, hvorved h iin t forste Rcscript a f 9de O ct. 1700 i alle
sine O rd , Puncter og Clausuler confirnieres: „E ftersom os
elskelig Frue C lara äs Lewetzau, afgangne Oberst Fineckes
Efterleverskc, allerunderdanigst h a v e r a n s o g t og b e g j c e r t
V o r e s a l l e r n a a d i g s t e C o n f i r m a t i o n paa cfterfolgende af
vores elstelig kjirre H e rr Fader, ho ilov lig Jhukvmmelse, t i l fo r-
rige S tiftsbe fa lingsm and over Fyens S t i f t , afg. Geheimeraad
D id r ik S chu lt og forrige B if lo p over bemeldte S t i f t , afg.
D o c to r Thom as K ingo allernaadigst ergangne B re v og B e -
fa ling o. s. v . "2°) D en samme O rd ly d findes i Kong F r e
de r i k den F e m t e s C onfirm ationsbrev, dateret K jsbenhavn
den 13de Februar 1747. — D e r findes ikke S p o r af, at P r « -
sterne ved S e t. Knuds Kirke have g jo rt nogen Jndsigelse mod
Udstedelsen af disse C onfirm ationer fra Konzerne Christian
den S je tte og Frederik den Femte. E n saadan M odstand
reistes derimod fra Sognekaldets S ide ved T h ro n flifte t efter
Frederik den Femtes D od. Professor P i n g e l Var dengang
Praest ved S e t. Knuds Kirke, og da Han vidste, a t D a llu n d s
E ier maatte ansoge om den nye KongeS C onfirm ation paa
Opkrcevningen af Kaldets Kongetiende a f Skam by S o g n ,
indgik Han strax med en allerunderdanigst Begjcering om,
„a t i F a ld F rn Oberstinde Finecke flu lde söge om C o n fir
mation paa Skam by S og ns Kongetiendes Perpetuation t i l
hendeS G aard D a llu n d , samme da ei maatte expederes, inden
Hans Erkloering derom va r indkom m en."^ ' ) Regjeringen
" ) Originalerne bl. DomSacterne fra 1813—1814 i Hoicsterrtten-Arkiv. ^') Asskrift af Docnmentet i Prcestekaldet« Arkiv. 2S
330
indhentede S tiftam tm andens og Biskoppens Erklcrring oder
Andragendet, og denne lod saaledes:
„ A f F ru Oberstinde Finecke t i l D a llu n d , hendes indhen-
tede og hermed folgende E rk lcrring med derudi paaberaabte
B ila g e , erfarcS det tydelig nok: at Skambh S ogns Konge-
tiende virkelig er perpetueret t i l D a llu n d fo r derpaa i forrige
T id e r gjorte hoieste B u d , ifolge et t i l S tiftam tm anden og
Biskoppen under 9de O ct. 1700 ergangen kongelig allernaa-
digst B e fa lin g , hvorefter samme Tiende ligeledes h id in d til a f
D a llu n d s fo rrige og nuvcerende Eiere uden Jndsigelse er ble-
ven oppebaaren in n a tu ra fo r en v is A fg if t : 160 R d., som
a a rlig t i l Sogneprcrsten ved S e t. Knuds Kirke er bleven be
ta lt. D e t fees og af det paa D a llu n d t i l nuvcrrende Eier
eller hendes afdode M a n d udgivne Skjode, at samme Tiende
findes derunder inddragen, og siden S upplicanten, hvem v i
habe communiceret berorte Adkomster, ikke have fundet noget
derimod at erindre videre end at samme t ilfo rn Hader vcrret
Ham ubekjendt, saa skjonne v i ikke, at herudi nu kan flee
nogen F o ran d ring , men at det ved berorte Adkomster v il
have sit Forblivende, der saaledes allerunderdanigst indstilles.
Odense den 19de A p r i l 1766.
E . J u e l . I . R a m u s . "
Denne S tiftam tm andens og Biskoppens Erklcrring blev
tagen tilfo lge a f Regjeringen; Heroin gav Cancelliet under
18de J u n i 1766 Professor P inge l Underretning, og under
30te J u n i s. A a r udstedte Kong C h r i s t i a n den S y v e n d e
et Confirm ationsbrev ordlydende med de af Hans Forg jcrn-
gere udgivne, og saaledes Var paany Tienden fo r Hans Re-
g jeringstid perpetueret t i l D a llu n d . Ved T h ro n flifte t i Aaret
1808 undlod Eieren af D a llu n d at anssge om Confirm ation
paa Tiendens Perpetuering, og da derfor S tiftS p rovs t T e t e n s
331
i Aaret 1811 tiltraadte Sognekaldet ved S c t. Knuds Kirke,
negtede Han at anerkjende D a llu n d s E ie rs R et t i l at oppe-
bcere Skam by Tiende. Forst da henvendte B a ro n B l i x e n
F inecke t i l D a llu n d sig t i l Köngen med Anssgning om
Consirmation paa den gamlc Perpetuering af Tienden t i l sin
Hovedgaard. C a n c c l l i e t l o g i m i d l e r t i d i B e t c e n k n i n g
a t n d o i r k e en s a a d a n k o n g e l i g C o n s i r m a t i o n , og
tilstrcv under 29de Dec. 1812 S tiftam tm anden og Biskoppen
oder Fhen saaledes:
„D e t er Deres Excellence og Deres Hoicervcerdighed be-
kjendt, at Eieren af D a llu n d Hovedgaard, G eneralm ajor
B l i x e n F inecke har hos dette Collegium ansogt om a lle r-
naadigst Consirmation paa folgende Dokum ent, nem lig : en
B e fn ling angaaende P e r p e t n a t i o n e n a f S k a m b y S o g n S
K o n g e t i e n d e . — I Anledning heraf fkulde Cancclliet tjenst-
ligst tilmelde Deres Excellence og Deres Hoicrrvcerdighed t i l
videre Bekjendtgjorelse, at de t t e D o k u m e n t i kke k a n c o n -
f i r m e r e s , f o r i n d e n det g o d t g j o r e s , a t den i s a m m e
o m t a l t e T i e n d e er o v e r d r a g e t ved l o v l i g a f h o l d t
A u k t i o n , og at Sogneprcrsten, S tiftsp ro vs t Tetenö paa ncer-
mere Anssgning kan forvente sig densboinm proesssus Z ra -
tu it i meddeelt fo r at faae S porgsm aale t a fg jo rt ved Lands
Lov og R e t."^ 2)
T o T in g fremgik a f denne Cancellicts Resolution. C o l-
legiet fastholdt den samme Tankegang, som havde lebet t id -
ligere Regjeringer ved Udstedelsen af nye Confirm ationer, at
nemlig en saadan Consirm ation paa Tiendens Overdragelse
t i l D a llu nd ogsaa nn af den nye Konge var nodvendig, fo r
at denne Gaards E ie r künde siges at vcrre i lovmcessig B e -
'" ! Brevet i PrcestekaldetS Arkiv.23*
332
siddelse a f Tienden. O g dernoest, naar denne C onfirm ativn
nu ikke künde gives, saa va r G ründen den, at de B e v iis -
ligheder, som Eieren af D a llu n d havde forelagt Collegiet,
ikke fandtes tilstrcrkkelige t i l at godtgjsre, at den ferste O ver-
dragelse af Tienden i Aaret 1700 var fleet paa fyldestgjorende
M aade.
S tifts p ro v s t T e t e n s fu lg te den Ham af Cancelliet an-
viste B e i. Ved Skrivelse af 22de October 1812 havde Han
allerede henvendt sig t i l Odense A m ts Forligelsescommission
med Beg jcrring om , at D a llu n d s E ie r Generallieutenant
B a ro n B lix e n Finecke maatte vorde indkaldt t i l Amtets forste
Forligelsescommissions M od e , fo r enten der ved fremlagte
Beviser at godtgjsre sin uomtvistelige Ret t i l mod en vis
bestemt aa rlig Pengeafgift at oppebcrre Skam by SognS
K onge-K orn -T iendc, eller uden S ogsn iaa l at afstaae sin fo r-
meentlige R et t i l Tiendens Oppebcrrelse t i l S e t. Knuds
Sogneprcrst som Loaskoiarius^b). Sagen blev derefter sore
tagen ved A m t e t s F o r l i g e l s e s c o m m i s s i o n den 20de
O ct. ncrstefter, hvor S tiftsp rovsten modle i egen Person, og
B a ro n B lix e n Finecke ved F orva lte r Strobcek paa D a llu nd .
D e r har neppe nogen af Parterne ventet, at der her siulde
opnaaeS noget F o r l ig ; det stete Heller ikke, og Sagen maatte
saaledes afgjores ved Rettens D o m . S tiftsp rovs t Tetens
erholdt under 5te Februar 1813 aüerhoieste B e v illin g t i l f r i
Proces i forste Jnstants, og Am tet bestikkede den lOde M a r ts
ncrstefter B irkedom m er og P rocu ra to r M ö lle r t i l at udfore
Sagen ved Underretten paa Sognekaldets Vegne. Under -
retSdommeren var Justitsraad og Herredsfoged Knu tz en .
D a denne ved at have General B lixen s Commissioner fo r-
" ) Ester Processen-Acter, som velvilligst have v<rret mig ndlaante fraHpiesteret« JustitScontoir.
333
meentes at staae i et Forhold t i l denne, der gjorde Ham uflikket
t i l at vcrreD om m eri Sagen, henvendteBirkedommer M ö lle r sig,
efter S tifts p ro v s t Tetens's Forlangende, t i l S tifta m te t i S k r i -
velse af 22de M a r ts med Begjcering om, at faae en S crtte -
dommer i Sagen udncrvnt. S tifta m tm a n d M o ltke resolverede
paa Skrivelsen under 25de M a r ts , at saafremt den ordincrre
Dom m er skulde finde sig p lig tig at vige f i t Scrde, Var R aad-
mand og P rocu ra to r B e r g m a n n bestikket t i l som S crtte -
dommer at beklcrde Lunde, Skam og Schoubye HerrederS
Ret i denne S ag . Justitsraad Knutzen fandt sig im id le rtid
ikke befoiet t i l at vige f i t Scrde som D om m er i Sagen, „da
Han hverken var antaget eller Io n n e t af B a ro n B lix e n
Finecke som dennes C om m ission«:'." B irkedom mer M ö lle r
lod S tevn ing forkynde paa D a llu n d den 30te M a r ts , og
Sagen foretoges v r d L u n d e , S k a m og S k o v b y e H e r r e d e r S
R e t den 6te A p r i l s. A . , hvor B irkedom mer M ö lle r in d -
strcrnkede sig t i l at fremlcrgge det S tifts p ro v s t TetenS a lle r-
naadigst meddeelte bonetioium pcocvssuZ af 5te
Febr. s. A.. S tifta m te ts Beflikkelse t i l Ham selv om at udfore
Sagen, og Sagend Jndklage t i l Forligelsescommissionen, idet
Han bemcrrker, „a t disse Documenter besvarer det foreliggende
S po rgsm aa l om , med hvad Adkomst eller med hvilken Ret
besidder og oppebcrrer D a llu n d s E ie r Kongetienden af Skam by
S ogn, som egentlig tilho re r Odense S e t. K nuds Sognekald,
i Faveur af S tifts p ro v s t Tetens, th i de udtrykke sig sam tlig,
at omhandlede Tiende f o r m e e n t l i g u b e r e t t i g e t er oppe-
baaren a f D a llu n d s E ie r, og da dette in ju rs ogsaa maa
ansees fo r r ig tig , in d t il anderledes af M odparten vorder
godtgjort, saa v il yderligere Dem onstration af A ctor fo r O ie -
blikket vcrre t i l O verslod."
F o r B a ro n B lixe n Finecke fortes Sagen af P rocu ra to r
334
Cancelliraad F r i is , der gav T ils v a r i Retsmsdet den 22de
J u n i 1813. H an fremlagde der folgende Docnmenter i no-
ta r ia l A fskrift:
1. Kong F r e d e r i k den F j e r d e s B e fa lin g af 9de O ctbr.
1700 , indlemmet i Kong Christian den S je ttes C o n fir-
m ation af 23de N ovbr. 1731, angaaende at Skambye
S og ns Kongetiende f la l opbydes t i l deri nawnte tvende
S o llic ita n te r, Borgermester Jens Christensen i Odense
og K rigs-C om m issa ir O tto Pedersen t i l D a llu n d , og
derefter vcrre perpetueret t i l dens G aard, som derfor
aa rlig v i l meest give.
2. Kong F r e d e r i k den F e i n t e s C onfirm ation paa D ito
a f 13de Febr. 1747.
3. Kong C h r i s t i a n den S y v e n d e s D ito paa D ito af
30te J u n i 1766. ,
4 . Kongelig C o n s e i l s - R e s o l u t i o n af Iste M a i 1766,
bekjendtgjort efter kongel. O rd re fra Cancelliet den 18de
J u n i samme A ar, hvorved Professor og Sogneprcest
P inge l tilkjendegiveö, at det i Henseende t i l bemeldte
Tiendes Perpetnation t i l D a llu n d fo rb livc r ved H e rr
S tiftam tm andens og Biskoppens E rklcrring.
5. Copie af S tiftam tm andens og Biskoppens Erklcrring
under 19de A p r i l 1766, hvoraf det tydelig erfares, at
Skam by S og ns Kongetiende virkelig og uimodsigelig er
perpetueret t i l D a llu n d fo r 160 Rd. aarlig A fg if t t i l
Sogneprcrsten fo r S c t. Knuds Menighed i Odense.
6. S a l ig Biskop R am us 's Skrivelse af 2den J u l i 1766 t i l
F ru Oberstinde Finecke, hvorved hun communiceres og
sendes G jenparter af indbemeldte Resolution og Erklce-
r in g .
335
7. S k j s d e f r a F r u C h a r l o t t e A m a l i e v o n R a b e n ,
S a lig Etatsraad og Staldm ester Haxthausens E fte r-
leverske, af lOde J u l i 1722, thinglcrst under 29de J u l i
samme A a r, hvorved med kongelig Tilladelse a f 26de
J u n i forud, som i samme er in d fo rt, D a llu n d G aard
og Gods med deri udtrykkelig anforte Skam by Konge-
tiende, som pcrpetueret t i l D a llu n d fo r 160 R d. aa rlig
A fg ift, sallges og overdrages t i l Oberst G ynther D ide rik
Finecke, afgangne Kammerjunker von Fineckcs Fader.
8. E n a u t o r i s e r e t Q v i t t e r i n g s b o g med Q v itte rin g c r
fra de Herrer Prcrster t i l S e t. Knuds Kirke i Odense
fo r de» aarlige A fg if t 160 R d ., siden Aaret 1728.
Ved disse sremlagte Documenter paastodes D a llundS
Stamhuscs Eicndomsret t i l Skambye Kongetiende, imod at
betalc den aarlige A fg ift, at vcrre fuldkommen og tilstrakkelig
godtgjort og beviist. Beviset herfor maatte faae en yderligere
Bestyrkelse derved, at D a llu n d G aard med omhandlede Skam by
Kongetiende og vorige Herligheder paa hoitidelig lovbefalet
M aade af afdvde Kammerjunker Finecke var oprettet t i l et
S t a m h u u s , og de rtil af Köngen erigeret, »den at Nogen
da fremkom med H indringer, som künde modstride samme;
hertil künde endnu foics, at Tiendens Besiddelse af D a llundS
E ier var anerkjendt som lo v lig a f S tiftam tm anden og B i
skoppen, hvis V o tum i flige offentlige S äger, er gjcrldende,
hvilket blandt andre Forordningen a f 23de A p r i l 1781 godt-
gjsr. Adermere maatte Lovens 5 — 5 — 2 og 3 ; og 5 — 3 — 13
her komme D a llu n d tilgode, da denne Tiende var fo lg t med,
og ud i Aarhundrede, altsaa lang t over H c r v d s t i d , havde
voeret oppebaaren t i l D a llu n d .
336
S a g e n kom a t t e r f o r R e t t e n den 2 0 d e J u l i s. A .
B irkedom m er M ö lle r paaviste da i sit Jndlceg af samme
D a tu m ,
a t der ei kan fanges Hcrvd paa f o r l e h n e t G ods, cfr.
Lovens 5 — 5— 1 ;
a t den kongl. Resolution a f 9de O ctb r. 1700 var b lot t i l -
ladende og v ife r, at Tienden s k u l d e s t i l l e s t i l A u k
t i o n , men denne A uction var t i l D a to endnu ikke af-
holdt, og fo lgelig burde samme endnu skee i OvereenS-
stemmelse med den Tilladelse, forbemeldte kongl. Resolution
indeholder, ifa ld den regierende Konge nu allernaadigst
vilde bekrcefte samme;
a t den senere C onfirm ation af 30te J u n i 1766 b lo t beviste,
at Tilladelsen in d t il den T id va r holdt i K ra ft, men
Heller ikke videre;
a t det kongl. danske Cancellies S v a r af 18de J u n i 1766
künde ikke blive Regel fo r Domstolene, men b lo t tsene
t i l a t bevise, a t C itanten, S tifts p ro v s t Tetens, ikke var
den Eneste, der ei havde erkjendt D a llu nd s E ie rs Ret
t i l den omhandlede T iende;
a t det ikke künde relevere Noget i Sagen, at Tienden var
fo lg t fra en E ie r t i l en anden, da det laae i T ingens
N a tu r, a t den ei künde overdrages, t i l tredie M andS
Skade, med storre R et end den havdes t i l Gaarden,
hvorim od et saadant Skjode b lo t künde blive Godseierne
t i l Fordeel, naar denne vilde ssge Erstatning hos sin
Scelger fo r Vanhjemmel.
Dermed va r Proceduren afsluttet, og Sagen optogeS t i l
D o m . Denne fa ld t den 17de August 1813. E fte ra tD o m -
meren omstomdeligen har refereret Actors og Defensors Jnd -
loeg i Sagen, hedder det: „D e t er under Sagen tilstaaet, og
337
ved de fremlagte Documenter tilstrockkeligen god tg jo rt, at
D a llu n d s Hovedgaard i l a n g t o v e r H c r v d s T i d har
oppebaaret Skambhe S og ns Konge-Korntiende in K a ta rs ,
imod en bestemt Penge-Refusion t i l S t . Knnds Sogneprcrster,
hvis Embede hermed har voeret beneficeret. Denne ved A d-
komster betryggede uafbrudte Besiddelse maa ifs lge G ru n d -
scetningerne i Lovens 5 — 5 — 2 og 3 , sammenholdt med
Lovens 5 — 3 — 13 fuldkommen knnne betrygge Jndstoevnte i
sin RetS Nydelse, uden at Han, som fleet er, künde blive
p lig tig t i l at fsre sine Adkomster tilstede, og denne B ru g s
Ret kan fra Citantens S ide saa meget m indre fores Anke
over, som Lovens 2 — 22— 29 og 30 A r t. udtrykkelig g jor
KirkenS Forsvar det t i l P lig t , a t gjore aa rlig Regnflab fo r
K i r k e n s T i e n d e r ? * ) , atbemoerke de derpaa havende lovlige
Adkomster, Eiendomsbreve og gamle Jordeboger, saavelsom
de Forandringer, der ved Fcrsternes Navne maatte indtrceffe;
i hv is Folge der altsaa fra B ene fic ia rii eller Embedets S id e
ikke bor knnne paaflydes nogen antagelig G rund fo r m ang-
lende Kundflab om den rette Sammenhceng.
V e l formener nu Citantens S ag fo re r, at siden den frem
lagte og af de feuere Danm arks Konger stadfcestede B e fa lin g
af 9. Oct. 1700 indeholder, at Tienden flulde opbydeS t i l
de 2 Jordegods Eiere, som herom havde anholdt, og tilstaaes
den, som aa rlig meest vilde g ive, a t Tienden burde bevises
at have voeret stillet t i l o ffentlig A uktion , og at i andet F a lb
B ilkaaret ei künde ansees at vcrre fleet Fyldest. M e n fo r -
uden at Lovens 2 — 2 3 — 5 ved Bestemmelsen, at Tienden
ikke kan fordreS over en M i i l henbragt fra Kirken i S agne t,
hvor den er falben, indeholder Aarsagen t i l B e fa lin g e n , a t
" ) Men her vor jo ikke Sag om KirkenS Tiende!
338
den flu lde opbydcs t i l Eierne af de 2 Jordegodser, som ifolge
h iin Lov künde vcrre berettigede t i l at hcrve sannnc, — saa
vilde det paa den anden S ide vcrre en Beskyldning imod de
henfarne Embedsmcrnd, som Köngens O rd re i bette T ilfcrlde
va r t illa g t, om man vilde formode, at bisse i Henseende t i l
Tiendens Opbydelse flulde have gaaet anderledes tilvcrrks,
eller bevirket kongelig Approbation paa Tiendens Ovcrdragelse
imod en aa rlig A f g i f t , under andre end lovtilladelige Beie,
og det kan efter Beviisforelsens N a tu r a ld rig paalcrgges
Jndstcrvnte at godtgjore, a t ingen uredelig Fremgang i denne
Henseende har fundet S te d , hvorim od det efter de oven-
citerede Lovbud maa blive P lig t fo r C itanten, om Han i
denne Henseende v i l paaanke Besiddelsens Retmcrssighcd, at
godtgjore, at enten Uredelighed eller anden Ulovlighed har
fundet S ted , og da sligt hverken er paaflud t, og Heller ikke
beviist, saa maa Jndstcrvnte fo r Citantens T ilta le blive at
frifinde , hvorimod Processens Omkostninger blive a t ophcrve.
Forsaavidt Sagen har vcrret beneficeret, har under denS
B ehandling og Forelse her ved Retten ingen Forsommelse
fundet S ted.
T h i k j e n d e s f o r R e t :
Jndstcrvnte Generallieutenant B a ro n von B l i x e n -
F ine cke bor fo r C itantens, S tifts p ro v s t T e t e n s T ilta le i
denne S a g , betrcrffende Skambye S og ns Konge-Korn-T iendes
Hcrvelse in D a tu ra , f r i a t vcrre. Processens Omkostninger
ophcrves.
M . K n u tz e n ."
S tifts p ro v s t Tetens anssgte og erholdt under 20de
Decbr. 1813 benetioiam processus gratuiti t i l Sagens
Forelse fo r O v e r r c t t e n . D e r udtoges S tc rvn ing i Sagen
af 28de Decbr. s. A ., og Sagen kom derefter fo r L a n d s
339
o v e r - og H o f - og S t a d s r e t t e n i K j s b e n h a v n den
21de Febr. 1814, hvor P rocu ra to r M . B . N y g a a r d modte
som befkikket S ag fo re r fo r S tiftsp ro vs t Tetens, og fremlagde
f i t Jndlcrg i Sagen. D e t hedder he ri: „S a a v id t jeg stjon-
ner, har Jndstcrvnte ikke godtgjort mere end at Tienden
kün de vcr re b l e v e n perpetueret t i l D a llu n d , men ikke at den
virkelig er bleven det. D e t Hovedargum ent, Jndstcrvnte
paaberaaber sig, er Kong Frederik den Fjerdes foranncevnte
B e fa lin g a f 9de Oct. 1 7 0 0 .-------- M e n i denne allerhoieste
B e fa lin g ligger ingen um iddelbar Adkomst fo r Jndstcevnte,
men samme künde alene derved foranlediges, nemlig naar den
deri bcfalede Opbydelse (der burde skee ved offentlig Auction
i Overeensstemmelse med Fordn. 19de Dec. 1693) havde
fundet S te d , og D a llu n d s E ie r da var bleven den H o ift-
bydende. — D e t e r in O o n k s s s o , a t i n g e n A u c t i o n
er f o r e g a a e t , hvilket og erfares deraf, at D a llu n d s E ie r
stedse har sogt C onfirm ation paa den i Kong Frederik den
4des altern. B e fa lin g indeholdende Tilladelse, at Schamby
S ogns Tiende maa perpeiueres t i l D a llu n d eller M arg aa rd ,
men ikke paa nogen Act, hvorved den saaledes er perpetueret.
Desuden antager jeg ikke, at allerhoist bemeldte B e fa lin g skal
forstaaes anderledes, end at derefter tagende Bestemmelse om
Tienden skulde höre op, naar Benesiciacii Person forandredes.
A t Auction burde finde S te d , fo r Tienden kan ansees per-
petneret — har det d. Cancelli erkjendt i dets Skrivelsc a f
29de Decbr. 1 8 1 2 " ) . . . Underdommerens grundlose A r
gument, at det bor prcrsumeres og kan ikke paaligge Jndstcrvnte
at bevise, at Kong Frederik den Fjerdes B e fa lin g er opsyldt,
er saaledes af Cancclliet forkastet, og det var desuden en
" ) Ansort soran Side 331.
340
paafaldende Urimelighed at paalcrgge Appellanten at bevise
det non taetum , at Befa lingen ikke er opfyldt. — D e t er
rn ganske ligegyld ig S a g , at Skambye S og ns KongetiendeS
Perpetuation er an fo rt i Skjoderne paa D a llu n d , som en
Rettighed fo r Eieren, efterdi Contrahenterne ikke derved künde
transigere eller prcrjudicere tredie M a n d s Rettighed. — D e t
a f Underdommeren brugte Argum ent, at Rettigheden t i l Skam by
S o g n s Kongetiende er prcrscriberet fo r S c t. Knuds Kirke og
hoevdet af D a llu n d s Eiere, fo rd i Tienden i et heelt Secu lum
er oppebaaret a f disse mod en aa rlig A f g i f t . . . er aldeleS
u r ig t ig t ; deels fo rd i D a llu n d s Eiere i a l F a ld kuns have havt
Tienden i Forlehning, og altsaa ikke kunne acqvirere ved Hoevd
ifolge Lovens 5 — 5 — 1 , og deels fo rd i Proeste-Embedet t i l
S t . Knuds Kirke ikke fo r stedse künde tabe sin Tienderet,
om den end fo r en enkelt B enefic iarius blev prcrscriberet."
F o r B a ro n Blixen-Finecke modte Jus tits raa d , Hsieste-
rets-Advocat K l i n g b e r g .
Sagen foretoges atter i Retten den 28de M a r ts s. A .
Justitsraad K lingberg fremlagde da sit T ils v a r, der ikke inde-
holder noget N y t, men vid tlo ftigen gjennemgaaer og gjentager
de a f P rocn ra to r F r i is fo r Underretten fremsatte Argum enta-
tioner. Jm od den af P rocur. Nygaard opstillede Paastand,
at F reden! den Fjerdes B e fa lin g i a l F a ld ikkun fkulde
hjemle D a llu n d s Eiere Skam by Konge-Tiende, saalcenge den
davoerende B enefic iarius levede, fremhcrver Han alene O rdet
„perpetueret" i Köngens B r e v , og slutter deraf, at O ve r-
dragelsen maa ansees fo r a t voere permanent.
P rocn ra to r Nygaard svarede i et Jndloeg a f 18de A p r i l
noestefter, hvormed Han indlod Sagen t i l D o m . H an fast
holder og fremhcrver, at da Eierne af D a llu n d kun l ave
besiddet Kongetiende» af Skam by S ogn i K ra ft a f de af
341
Konzerne beständigen fornyede C o n f i r m a t i o n e r , og da
den n u v c r r e n d e K o n g e i kke h a r v i l l e t ud s t ede en
s a a d a n C o n f i r m a t i o n , .forend det godtgjordeS, a t den
oprindelige Betingelse om Tiendens Opbydelse va r fyldest-
g jo rt, saa ha vd e D a l l u n d s E i e r f o r T i d e n a l d e l e S
i n g e n A d k o m s t t i l b e m e l d t e T i e n d e , hvilket tilstrcrk-
kelig fremgik a f d. k. d. Cancellies Skrivelse a f 29de
Decbr. 1812.
T ilsva re t gaves af Justitsraad K lingberg i Retsmodet
den 16de M a i ncrstefter. D e t hedder heri: „D e t kongl.
danfke Cancelli er aldeles ubefoiet t i l at foreskrive D o m -
stolene, hvorledes den Adkomst f la l vcrre beflaffen, med h v il-
ken en Rettighed f la l ansees at vcrre erhvervet, og dette
Collegium er gaaet aldeles ndenfor dets M yndighed, saafremt
inan antager, at det har v ille t decretere, at Jndstcrvnte ikke kan
ansees berettiget t i l Tienden in gus88tiooe, med m indre Han
producerer B e v iis f o r , at samme er blevet opbudet ved of-
fentlig A uction ."
Den 27de J u n i s. A . afsagde Retten folgende D o m :
„Ncervcrrende S a g er efter erhvervet beneüeum p ro -
cs8sll8 Z ra tu it i i forste Jnstants anlagt ved Lunde, S kam
og Skovbye Herreders Ret a f Sogneprcrsten fo r S c t. K nuds
Kirke i Odense, S tiftsp ro vs t H r . S t e p h e n T e t e n S mod
Eieren af D a llu nd s Hovedgaard, H e rr G eneral-Lieutenant
B a r o n v o n B l i x e n - F i n e c k e , S to rko rs af D anne
brogen, i Anledning af at Skambye S og ns t i l S c t. Knuds
KirkeS Sognekald henlagte Kongetiende i en Rcrkke af A a r
formeentlig uberettiget er oppebaaren af D a llu n d s Eiere mod
en aarlig A fg if t i Penge. — Ved den indeu bemeldte Ret
den 17de August f. A . afsagte D o m er Jndstcrvnte fo r
342
Citantens T ilta le frifunden og ProcessenS Omkostninger
ophoevet.
Denne D o m har C itanten efter erholdt beneboiam
prooss8U8 gra tu ie i fo r O verretten indanket l i l aldeles Under-
kjendelse, Tilsidesa'ttelse og F o ran d ring , hvorhos Han har
vedblevet den i forste Jnstants nedlagte Paastand, at J u d -
stcrvnte maatte kjendes uberettiget t i l at oppebcrre forom -
meldte Tiende og tilp lig te s at betale sig Processens O m
kostninger fo r begge Retter — samt Hans befalede S ag fo re r
fo r Overretten et passende S a lla r iu m . Jndstcrvnte har der-
imod paastaaet Dom m en stadfoestet og Citanten tilp lig te t at
betale sig Processens Omkostninger fo r Overretten.
D e t er in eonts88o, at Skam by S og ns Kongetiende er
henlagt t i l S t . Knuds Sognekald, men at den i en Rcekke
a f A a r er in natura, oppebaaren af D a llu nd s Eiere, ligesom
og den i Udskrift fremlagte Q vitte ringsbog oplyser, at der
fra Aaret 1728 in d t il Abgängen a fA a re t1 8 1 2 er t i lS o g n e -
prcrsten fo r S t . Knuds S o g n i Vederlag fo r Tienden svaret
a a rlig 160 R d. D . C. S o m B e v iis fo r sin Adkomst t i l ,
mod Vederlag i Penge, at oppebcrre bemeldte T iende, har
Jndstcevnte paaberaabt sig et a f Kong Fredcrik den Fjerde
under 9de O ctb r. 1700 t i l S tiftam tm andcu og Biskoppen
over Fyens S t i f t udstedt aaben B r e v , der indeholder B e -
fa lin g om, med det forderligste at lade opbyde den t i l S t .
Knuds Prcestekald henlagte og perpetnerede Konge-Korn-
Tiende af Skambye S o g n t i l den af tvende deri ncevnte
S o lic ita n te r (der maa antages at have vcrret Eiere af H o -
vedgaardene D a llu n d og M arg aa rd ), som deraf aa rlig meest
v i l give, „hvorefter den saaledes maatte vcere perpetueret t i l
dens G aard , som den ved Opbud bekom", hvilket aaben B re v
feuere er blevet confirmeret under 23de N ovbr. 1731 af
343
Kong Christian den 6 te , under 17de Febr. 1747 af Kong
Frederik den 5te og den 13de J u n i 1766 af Kong Christian
den 7de. Herimod har Citanten erindre t, at der i bemeldte
allerhoieste B e fa lin g ikke ligger nogen um iddelbar Adkomst,
men at den ikkun vilde finde S ted, naar det med en form elig
Auctions Forretn ing blev god tg jo rt, at Opbud i Overeens-
stemmelse med sanime havde fundet S te d , og at D a llu n d s
E ier derved var blevet hoistbydende, i hvilken Henseende Han
ogsaa har paaberaabt en ved O verretten sremlagt Skrivelse,
dateret 29de Decbr. 1812 fra det kong. d. Cancelli t i l S t i f t -
amtmanden og Biskoppen i F yen , hvorved i Anledning af
Jndstcevntes Ansogning om at erholde C onfirm ation Paa fo r-
bemeldte B e fa lin g angaaende Perpetuationen af Skambye
S og ns Kongetiende, tilkjendegives, at dette Dokument ikke
künde erholdes confirm eret, forinden det blev god tg jo rt, at
Tienden er overdragen ved lo v lig afholdt A uk tion , og at
S tiftsprovsten künde paa Ansogning forvente sig bsnsücium
proeessus Z ra tu it i meddeelt fo r at saae S psrgsm aa le t a f-
g jo rt ved Lands Lov og Ret.
D e t s k j o n n e s i m i d l e r t i d i kke , a t U d t r y k k e n e i
de t f o r b e m e l d t e K o n g e l i g e a a b n e B r e v m e d f o r e ,
a t en A u c t i o n s A f h o l d e l s e v a r n s d v e n d i g , hvorim od
der, da Opbydelse ikknn skulde flee t i l 2de, maa antages
derved at voere forstaaet, at enhver a f dem skulde adsporges,
hvor meget Han vilde give fo r T ienden, som derefter per-
petuerlig skulde forblive ved dens G aard, der blev den H o is t
bydende ; at nu den i saa Henseende fornsdne Foranstaltn ing
af vedkommende Embedsmand ogsaa virkelig er bleven fs ie t
m a a a n t a g e s , da D a llu n d s E ie r fees at voere kommen i
Besiddelse af Tienden, og de forommeldte Confirm ationer og
t i l Fordeel fo r dette GodseS Eiere ere meddeelte. Dette be-
344
styrkeS ydermere derved, at den a f Kong Christian den 7de
meddeelte Conftrm ation er bleven fo rund t efter en den Iste
M a i 1766 i det geheime Conseil i Anledning af den da-
voerende Sogneprcest ved S t . Knuds Kirke, Professor P inge ls
Ansogning angaaende Udscrttelsen med Expeditionen af o ft-
meldte Tiendes Perpetuation t i l Gaarden D a llu n d , hvis den
a f Eieren blev ansogt, in d t il Hans Erkloering var indkommen,
afgiven R esolution: „a t det fkulde forb live ved S t if ta m t-
mandens og B ifkoppens E rk lc rr in g ", hvilken Erkloering, hvoraf
ligeledes Udskrift er bleven frem lagt, indeholder, at det af de
i en af Oberstinde Finecke t i l D a llu n d afgiven Erkloering
paaberaabte B ila g e tydelig erfaredes: a t Skambye S ogns
Kongetiende virkelig var perpetueret t i l D a llu n d , fo r derpaa
i fo rrige T ide r gjorte hsieste B u d m. v.
Hvad nu angaaer den ovenncrvnte Skrivelse fra det
kongelige danfke Cancellie a f 29de Decbr. 1812, da tilkjende-
g iver samme ikkun den Betingelse, under hvilken den ansogte
C onfirm ation künde forventes bevilget, men vifer derhos, at
S psrgsm aa le t, om det, som i det aabne B re v af 9de O ctbr.
1700 er befalet a t skulle foranstaltes, forinden Tienden künde
erholdes, er bleven iagttaget, eller om Nogens Ret maatte
voere t i l H inder fo r Confirm ationens Meddelelse, ved D o m -
stolene flu lde afgjores.
D a nu Jndstcevnte ved de foranforte D a ta tilstrcekkelig
har gobtgjort sin Adkomst t i l den omtvistede Rettighed, saa
maa paa G rund heraf Herredsthingsdommen, uden at det
b live r fornodent a t undersoge Rigtigheden af hvad Jndstorvnte
is v r ig t t i l S ty rke fo r sin Paastand har paaberaabt sig, voere
at stadfoeste.
T h i k jendeS f o r R e t : Herredsthingsdommen bor
345
ved M a g t at stände. Processens Omkostninger fo r O v e r
retten ophoeveS."
Denne Landsover- samt H o f- og StadsrettenS D o m
s tad foes ted e H o i e s t e r e t v ed D o m a f 6 t e A p r i l
1 8 1 5 . F o r S c t. Knuds Sognekald va r Sagen fo r t a f
Hoiesterets Advokat, Justitsraad R o tb o ll.
Vedes ßemarket:Bed en Uagtsomhed fra TrykkerietS og CorrekturenS Side ere
Srdelallene sor 19de Ark (281—96) trykte to Gange, og som en Folge deraf er Pagineringen for de stdste 4 Ark urigüg, saaledeS at der maa loegges 16 ül hvert Tal.