sanghæfte 1 layout 1 - traekfuglene.comtraekfuglene.com/files/sanghaefte_1.pdf · de nære ting....

Alperosen.Hist p alpens isbelagte spire,der hvor intet menneske tr g,klynger sig langt op ad fjeldets sider,alperosen som man ej kan n.

Der i dalen skued' man en blomme,yndig, skn som alpens rose hvid,bejlerne i flok til hende komme,for at gte pigen huld og blid.

Hun var ung, hun var en yndig terne,datter af den rige kbmand Bro,Ingen n'de dog den klare stjerne,thi i hendes sjl tog hovmod bo.

Dalens yngling hende hnden rkker:"Oh, Alvilda, bliv min vne brud,alt mit guld jeg for din fod nedlgger,klder dig som alpens rose prud."

Men hun svared': "Ingens brud jeg bliver,fr jeg fr det lfte af hans mund,at han mig en alperose giver,thi en eneste jeg nsker kun."

Har du, Junus, mod til det at gre,da du blive skal min elskte mand,Herrens hnd skal dig p bjerget fre,men farvel, hvis det dig lykkes ej.

Kkt s klatred' han ad bjergets side,n'ed op, hvor alpens rose stod,plukkede en klynge roser hvide,og dem kasted' for Alvildas fod.

Glad Alvilda nu hans stemme hrte:"Her er alperosen fra din ven,Herren, som min fod p bjerget frte,frer mig nok ned til dig igen."

Men imens hans jne frydfuldt skinne,gled hans fod fra stedet, hvor han stod,og han faldt fra alpens hje tinde,ned i dalen for Alvildas fod.

Dden blev for krlighed ham givet,snderslagen l hans legem' der;Pigen grd: "Nu er forspildt mig livet,jeg har mistet den, jeg fik s kr.

Kunne jeg ham ej i livet flge,vil jeg nu i dden med ham g,far, forldre, vel p livets blge,Oh, I sstre, gid I lykken n.

Musikvers:

Op hun steg, og faldt s ved hans side,og l knust hos ham ved klippens fod.Alpens roser var ej lngre hvide,de var farvet rd af deres blod.

Alpens roser var ej lngre hvide,de var farvet rd af deres blod.

1

Afmnstring.

Se nr Danmarks bgeskove mister lvet,Som en trkfugl drager jeg mod syd igen,Sknt jeg ved, at jeg vil gre dig bedrvet,Men et lfte gives her af mig min ven.

Denne rejse bli'r bestemt den aller sidste,Jeg vil aldrig, aldrig mer forlade dig.Ak du kre, hvis du bare nu det vidstehvordan afskeds stunden altid piner mig.

Vore rejser gr nu ned mod sydens landeHvor jeg tit og ofte fr har sat min fodGennem store, dybe ubekendte vandeher skal skibet atter sejle, fod fod fod.

Denne rejse bli'r bestemt den aller sidste,Jeg vil aldrig, aldrig mer forlade dig.Ak du kre, hvis du bare nu det vidstehvordan afskeds stunden altid piner mig.

Som safirens dybe bl var Middelhavet.Og dets blgeskind det var som perlemor.Hvor Suezkanalen der engang blev gravet.Lyste mod os som et prgtigt rkenspor.

Musikvers:

:/: Denne rejse bli'r bestemt den aller sidste.Jeg vil aldrig, aldrig mer forlade dig.Ak du kre, hvis du bare nu det vidste.Hvordan afskedsstunden altid piner mig:/:

2

Barndomsminder. Mel. Danmarks strste kor

En dejlig dag kan ikke mig foryngemen glden bobler her ved dette bordog derfor vil vi alle sammen synge- vi leger, vi er Danmarks strste kor.

Vi synger om de gode, gamle dage,da sommeren var ekstra lys og lang,da vi i hestevogne kune age,- da frerne i gadekret sang.

Vi synger om, nr sommertj blev syet,om glden ved de hvide lrredssko,- nr marmorkugleposer blev fornyetog puder, der blev nipsenlebo.

Vi synger om den lune sommeraften,hvor vi med far og mor har spillet Pind,hvor fllesskabet mellem os var kraften,der stadig tnder glden i vort sind.

Vi synger om, at vende trv i mosen,at mrke pligtens varme vingeslag,om saftevand og sukkerbrd i posen,- en pause p den varme sommerdag.

Vi synger om, da vejene var lange,da cyklen bar os gennem al slags vejr,hvor vi i mrket flte os lidt bange,sknt himlen havde tndt sin stjernehr.

Vi synger om de gamle kbmandsdiske,- s langt fra vore dages overflod,hvor vi som brn kun vovede, at hviske,- en bulet bolchedse gav dog mod.

Vi synger om, nr korte dage endte,nr mrkningstimen langsomt satte ind,en lille sang, fr mor for lampen tndte,har skabt en stemning i et barnesind.

Vi synger om, de lange vaskedage,- om gruekedel og om vaskebrt,hvor mor i dampen mtte trnen tage,og mrke, hvad det var, at vre trt.

Vi synger om, nr sneen l derude,om kakkelovne med marieglas,om iskrystaller p en frossen rude,- og varmedunke p en sengeplads.

Men herligt var det, nr vi sad derhjemme,og stegte bler p en strikkepind,et fingerbl vi prvede at gemme,mens far i piberg var hyllet ind.

Vi standser op - vi er her for at feste,og fejre, at vi samlet er i dag,mske var dagene, der gik de bedste,men sammen vil vi hejse hbets flag.

Musikvers:

For solen skinner stadig p vor himmel,og ungdom slutter op om vores bord,tilsammen er vi midt i livets vrimmel,og synger med, i Danmarks strste kor.

3

Billetmrke.

I en annonce i et dagblad i gr,s jeg en dame sge sig en ven,fuld diskretion, sender blot et par ord,jeg hber, du skriver, p lykken jeg tror.

Ensom dame, fyrre r.lille og buttetmed mrkt og krllet hr.Min vgt tr jeg ikke skrive om,men jeg savner dig,s skynd dig nu og kom.

Mit hjerte, det bankede og min mund blev s tr,bare jeg turde, for det har aldrig hndt mig fr,Jeg syntes, jeg kunne hre hende hviske til mig:Skynd dig at skriv, for jeg lnges efter dig.


Musikvers:


Tyve r er get, og vi har det stadig godt.Brunetten fra annoncen, ja, hun er blevet min maskot.Mske lidt mere buttet, men hun er glad og tilfreds,men tit tnker jeg p denne triste tekst.


4

De nre ting.

Dit sind flyver altid s viden omkring,det er, som du glemmer de nre tingDu drmmer om lande i syd og mod nordog ser ikke sknheden, hvor du bor.

Du synes din dag er s kedelig gr.Hvad er det, du sger, hvad venter du p.Nr aldrig du under dig rist eller ro,kan ingenting blomstre, og intet gro.

G ind i din stue, om end den er trang,og hr, hvor den nynner en stille sang.Den rummer dog ting, som dit hjerte har kr,du ved bare ikke, hvad de er vrd.

Musikvers:

Den lykke, du sger bag blnende fjeld,den har du mske altid ejet selv.Hold op med at jage i hvilels ring,og lr blot at elske de nre ting.

Lr blot at elske de nre ting.

5

Der er lys i lygten lille Mor.

Far er s strengt og han sknder p MorFar drikker snaps og tjener ikke sporHver gang jeg ser han har vret p svi'rGemmer jeg mig bag Mor og si'r

Der er lys i lygten lille MorUh, bare jeg ku' hjlpe digMen det skal jeg nok, nr jeg bli'r storh, gld dig lille Mor.

Penge til lys fr vi aldrig af FarMen udenfor vi gadelygten harTnk, den kan oplyse stuen omtrentJeg bliver s glad nr den bliver tndt.

Der er lys i lygten lille Morh, gudskelov s bli'r her sjovKan du se hvor fint og lyst vi borh, gld dig lille Mor.

Tidligt om morgenen men kurven jeg grOg hos en bager gammelt brd jeg frMor synes, det er sdan en mrk og vmmelig vejMen gennem ruden kigger jeg.

Der er lys i lygten lille MorLad bare mig - nu trasker jegIndtil byen og fr fyldt min kurvh, gld dig lille Mor.

Musikvers:

Der er lys i lygten lille MorLad bare mig - nu trasker jegIndtil byen og fr fyldt min kurvh, gld dig lille Mor.

Nr jeg bliver gift skal min Mor bo hos migS skal vi ha' en lampe hver for sigOg nr den skinner s klart som en solVkker jeg Mor i hendes stol.

Der er lys i lygtne lille MorNu lser jeg lidt hjt for digaf den bog du fik til Jul i fjorh, gld dig lille Mor.

h, gld dig lille Mor

6

Dejlig er sommernatten.

Sommer og vinter og hst og vrhar hver sin egen charme,men som det dejligste for mig strden lyse juninat.Livet er herligt, nr dansen grmed dig i mine arme;det er den sknneste stund i r,min hjertes egen skat:

Dejlig er sommernatten,ungdommen holder a' den,stjernerne blinker s venligt ned,fuglene kvidrer om krlighed.Hr blot de lokkende toneroppe fra trernes kroner;hele Gud Amors orkester ta'r fati en sommernat.

Musikvers:


Husker du valsen vi dansed' tili lyse ferientter?Hvis du vil gre mig glad, s spilden kendte melodi.Aner du mon, hvad jeg tnker p,det tror jeg nok, du gtter!Smilet gi'r lys til to jne bl,s fyldt med sklmeri:


7

Det var en lrdag aften.

:/: Det var en lrdag aften, jeg sad og vented' dig :/::/: Du loved' mig at komme vist,men kom dog ej til mig :/:

:/: Jeg lagde mig p sengen,og grd s bitterlig :/::/: Og hver en gang, at dren gik,jeg troede, det var dig :/:

:/: Jeg stod op sndag morgen,og flettede mit hr :/::/: S gik jeg mig til kirken hen,og om den kirkegrd :/:

:/: Men du kom ej til kirke,og ej i kirken ind :/::/: for du har fet en andern kr,og slaget mig af sind :/:

:/: Jeg gik mig hjem s ene,henad den kirkesti :/::/: og hvert et spor, p stien var,der faldt min tre i :/:

:/: De rde bnd og sknne,som du engang mig gav- :/::/: dem, brer jeg ret aldrig mer,jeg stunder til min grav :/:

:/: Hvor kan man plukke roser,hvor ingen roser gror :/::/: hvor kan man finde krlighed,hvor krlighed ej bor :/:

Musikvers:

:/: Jeg vilde roser plukke,jeg plukker ingen fler :/::/: Jeg elsked' dig s inderlig,jeg elsker aldrig mer :/:

8

Der hvor roser aldrig dr.

Jeg vil synge om en have,som jeg ikke kendte fr.Evigt vokser alle blomster,hen hvor roser aldrig dr.

Der vil roser aldrig visne,som de ellers altid gr,lad os sammen finde vejen,hen hvor roser aldrig dr.

Musikvers:


Der forenes alle farver,Klokkeblomst og Brudeslr,det som du og jeg vil mde,der hvor roser aldrig dr.


9

Den sorte sejler

Det var en kold og stormfuld nat,vi skimted Dover fyrets blink s mat.Og himlens stjerner, var skjult med skyer gr,ja, vinden peb i takkel, mers og r.

Det triste vejr, - den kolde vindbortjog de raske gutters glade sind.Ja tavs var alle, ja, tavsd var ulkens munddet var som aned han, - en alvorsstund.

Da ld kaptajnens klare rst:se, - gutter, her om styrbord ret mod st,det er en sejler, - jeg kender den s vist,jeg mindes trnen fra, - jeg s den sidst.

Det var en kold og stormfuld nat,mod Norges kyst vi havde kursen sat,da kom den sejler, vi skimted' her p strand,da sank vor skude med, - tre raske mand.

Til dden dmt, det var vor bd,den m sig bje for sens skarpe brd.Den sorte sejler, med vimpel gul og rdjo varsler undergang og gutters dd.

Ved fire glas, - det skib forsvandt,og nste morgen vort skib sin grav da fandt!men gud var med os, - i al vor sorg og nd,og vi slap alle fra, - den kolde dd.

Musikvers:

En ting jeg ved, - det stemmer grant,den sorte sejler ved midnat varsler sandt.Et sagn jo siger, - den farer stadig omp havet fre-edld, - det er dens dom-

Tekst og melodi: Walter Jonas.

10

Visen om de tre musikanter

Den ene spilled' banjo, den anden mandolin,den tredie af harmonikassen trak s sre hvin.Nr de gik hen ad vej - en, de standsed' ved hver grdog spillede de viser, der til pigehjerter gr.

For ham der spilled' banjo var sort af hud og hr,hans vugge stod i Kongo i et rent tilfldigt r.Hans mor var sort - en hedning, hans far hvid missionr,og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.

Den anden, ham der spilled' s flot p mandolin,var som den lyse dag, s ren, s fager og s fin.Hans fader var en greve, hans mor en tatermr,og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.

Den tredie, ham der hev i trkharmonika,han havde seksten fdre fra sin allerfrste dag,og sknt de alle seksten frkt ngted' hver isr,ham med harmonikassen havde arvet lidt af hver.

S spillede de trende for godtfolk rundt om land,de spillede for kvinder og de spillede for mand,men mest dog for de piger, der lo, nr de kom nr,men der var n de elskede tilsammen hver isr.

Hun elsked' ham med banjo og ham med mandolinog ikke mindst harmonikassens sdmefulde hvin.Nr de kom til en by, hvor hun var, de havde kr,de blev der trende ntter, det var lige en til hver.

S skete det de tider, hvor vrens blomster gror,ved hendes blde lnder l det nysseligste nor.En kngt s sund i formen, men ellers dog lidt sr,han fik de instrumenter, som de spilled' hver isr.

Han voksed og blev strre, sdan som det skal skeMed brn af sunde piger der kan elske og kan leOg da de trende flte at ddens stund var nrHan fik de instrumenter, som de spilled hver isr.

S spilled han p banjo, og flot p mandolinOg lokked af harmonikassen sdmefulde hvinHan dde mt af alder, og visen er forbiOm de tre musikanter, der blev t musikgeni

Tekst: Oskar Hansen/ Musik: Arnold Ringsted

11

Den gamle gartners sang.

Nr jeg ser p sknne blomsterdukker svundne minder fremom den gamle milde gartneri mit fjerne barndoms hjem.Jeg skal aldrig, aldrig glemmedenne dybe rene stemmejeg har elsket den engang,og jeg lytted, nr han sang:

Planter smil og plante solskinplante sang i alle sind,skabe hverdag om til festog lukke lys og glde ind.

Smil og sang og mange blomstergro'de frem af havens jord,fra de hje grnne birkeld et muntert fuglekor.Det var eventyrets rigefor en lille bitte pige.Da'n var lys og god og langnr den gamle gartner sang:


Musikvers:

Nr det sker for mig, at jeg bli'rbde trist og kold og gr,husker jeg den gamle gartnerog de ting han tro'de p.Selv om sorgerne er slemmefr en sang mig til at glemme,jeg har lrt det gang p gang,af den gamle gartners sang:


12

Du lille svale

Du lille svale du som forr bringerhjem til vort kre gamle danevang,sig mig hvor vil du hvile dine vinger,og hvem vil du forlyste med din sang.

Husker du da roserne vi plukked',fiskerbden styrer ind mod land,og fuglen til sin lille rede iler,og nattergalen sine triller slr.

Mange r og mange flere dagemine tanker er endnu hos dig,kunne jeg blot drmme mig tilbagetil dig min ven, s var jeg lykkelig.

Hvorfor bad du om mit unge hjerte,hvorfor bad du om at elske mig,hvorfor voldte du mig al den smerte,og hvorfor var du utro imod mig?

Men jeg forstod, at jeg var dig for ringe,og du forlod mig i min fattigdom.Nu trods alt en hilsen vil jeg bringe.h, min ven, hvor var jeg lykkelig

Jeg er forladt og ene m jeg vandre,hvorhen min tunge skbne frer mig,vi skilles ad i hbet for hverandre,og kun en tanke vil jeg ofre dig.

Tekst: Gammel grdsangervise

13

En dejlig dag.

Nr igen det er slut p en dejlig dag,hvor s mange glder du fandt,medens klokken slr sine muntre slag,som en tak for den dag, der svandt.Mon s helt du forstr, hvad en dejlig dager vrd for det trtte sind?Du har glemt de sorger, der ligger bag,skjult af solens skidst skin.

Musikvers:

En gang blir det slut p en dejlig dag,fr du ved, er din aften nr.Hvad du gav og tog midt i livets jag,du vil se, hvad det nu er vrd.Men mindet vil farve en dejlig dags skn som et morgengry.Selv om hjertet slr sine sidste slag,er der altid en dag pny.

14

En smand har sin enegang.

En smand har sin enegang, som fange p en ,lyt til en simpel enesang i mellem vind og s.Det bruser fra den vde vej i nat og stjerneskrmin tanke gr til dig til dig, du er mig evig nr.

Hvor brnder aftenstjernen hedVi gr mod syd og sol.Og hjemmets stjernetegn gr nedmod nordens sunkne pol.Men frydefuld, med meget mod,og gerne gr jeg ej.Thi min forhbning efterlodjeg samt min ro hos dig!

Mig vinker mangen yppig kystog mangen munter havn.Et anker griber i mit brystdet vennelse savn.Thi hvad er himlen altid bljavist, balsamisk vejrog Paradis med palmer pnr ikke du er nr!

S sejler man i solens gldog lummer tropevindmen kuldens rose blomstrer smin pige, p din kind.Og kokospalmen slipper frugtsom sls en mand ihjelfordm den hele hule flugt,min svale ven, lev vel!

Ve alle haves vandringsmand!urolig er hans frd,som tge, vind og skum p vandog strm og skjulte skr.Men brer det mod havets bund,s mangen smands krnr sen gugrgler i min mund,til dig min tanke gr!

Musikvers:

Men nr den gule lvetandved Sjllands grfter grorog fra det lave grnne landman hrer frers kornr pinselvet bryder fremp danske svale trerog alle fugle vender hjemdu er mig atter nr.

15

En dr til fantasien.

P en eng fyldt men duftende blomsterer der minder der straks dukker frem.I det dugvde grs langs en vejkant,str en dr til minderne p klem.

Vi var unge og fri og forelsketder var ikke en sky i det blvi var optndt af glden ved livetog de drmme som vi troede p.

Jeg vil vrne om mindet fra ungdommens dagemens jeg drmmer du stadig er min.Lgge kinden mod grsset og tnke tilbagemens jeg bner en dr til fantasien.

Musikvers:


Det vi havde engang er forsvundetmen der er tanker der lister sig indnr jeg str ved de blomstrene engemed et strejf af vinden mod min kind.

Der buketter af minder omkring migog jeg ser demn igen og igende blir ved med at blomstre som engenog jeg ved de aldrig sygner hen.


Ja jeg vil vrne om mindet fra ungdommens dagemens jeg drmmer du stadig er min.Lgge kinden mod grsset og tnke tilbagemens jeg bner en dr til fantasien.

16

Fra Halifax til Spanien.

Fra Halifax til Spanien med briggen Stewedor,vi sejlede med saltet torsk og otte mand om bord.Vi var tilsammen alle vi et lystigt broderkor.P fyrre grader vestlig lngde femogfyrre nord.

S fik vi en orkan fra vest, en ren cyklon, jeg trorog stormen rev vor skre gamle skipper overbord.Vi hev hamn op, vi vred hans skg, endsknt han banded' og svor.p fyrre grade vestlig lngde femogfyrre nord.

Musikvers:

Se gutter, nr jeg dr engang, s kast mig overbord,imens I str ved rlingen, I snfter lidt og glor.S vinker jeg adj og gr p Stewedor ombord.P fyrre grader vestlig lngde femogfyrre nord.

17

Farvel min ven.

Farvel in ven, farvel min ungdoms kre,farvel du som mit unge hjerte har,det var med dig jeg hadde tnkt at leve,det var med dig jeg hadde tnkt at d.

Jeg flte mig s lyklig ved din side,jeg flte alting det var godt p dig,men du har fundet dig en anden pige,elsked hende mer end du elsked mig.

Se stjerne som op p himlen blinkerde minder om at du har elsket migse liljerne som ud p marken vokserden aller sknneste er den der ligner dig.

Sig hvorfor bad du om mit unge hjertesig hvorfor bad du mig at elske digsig hvorfor voldte du mig al den smertesig hvorfor var du s utro imod mig.

Tag disse blomster jeg har plukket til digtag disse trer jeg har grdt for digtnk du p mig nr sommeruvejr rasertnk du p mig at jeg aldrig glemmer dig.

Tak for hver studn du krlig mig omfavnedtak for hver kys du trykked mod min mundden tid en kommer aldrig mer tilbagedu har bevist hvem du nu elsker her.

Ja s farvel, farvel min ungdoms krefarvel du som mit unge hjerte harmen op i himlen bliver sidste mdedet mde som du ikke ngte kan.

Ja op i himlen bliver sidste mdedet mde som du ikke ngte kan.

18

19Fiskerpigens sang.

Hvor blgen ruller og hvor stormen suserder str en hytte p den de strandhvor mrke klitter strkker sig langs kystender er mit hjem, der er mit barndomshjem.

Jeg var s ung og glad for alt i liveten kk og munter smand blev min venhan rejste bort ud p de store havemen loved' mig at komme snart igen.

Der kom et brev med bare et par linierdet var hans ven som sendte disse orden stormfuld nat forliste vores skudeog den du elsker er ej mer' p jord.

Jeg lste gang p gang det onde budskabog trerne sig frem i jet tvangmen s en dag da sorgen dybt mig tynged'gik dren op - en munter stemme sang.

Min egen ven her har du mig tilbagedet triste brev det talte ikke sandtmit skib gik ned men skbnen var mig ndigjeg reddet blev og livets lykke vandt.

Mit skib gik ned men skbnen var mig ndigjeg reddet blev og livets lykke vandt.

20 Go'nu nat

Go'nu natog g nu lige hjem,mens du endnu er ved dine fulde fem.Jeg ved godt at p din vej,lurer fristelser p dig,og du kan ikke sige nej.Go'nu natog g nu lige hjem.

Go'nu natog g nu lige hjem,eller skvt nr bare du nr uskadt frem.Kig p mnen, - den er hal'som en knkket ggeskalder har fet et lille knald.Go'nu natog g nu lige hjem.

Go'nu natog g nu lige hjem,der er dem, - der holder drene p klem,jeg tar hele dren af,venter p dig, - nat og dagja,ja, ja, ja, ja,ja,Go'nu natog g nu lige hjem.

Vi har sunger,vi har grdt og grint,Ja i flere timer har vi haft det fintDet gir no'et at tnke pnu hvor timerne blir blog vi snart skal til at g,Go'nu natog g nu lige hjem.

Go'nu natmen g nu ikke bort.Vi har livet for os, - selv om det er kort.Vi skal dele tykt og tyndt,bare se og f begyndt.Vi er ikke kun til pynt.Go'nu natog g nu lige hjem

Benny Andesen

Glitrende hav.

Intet som hav og blger kan drage,uroen kalder lngslerne frem.Den der vil sejle lever med savnetdelt mellem havet og smandens hjem.Blndende hav, glitrer som rav,vindstille dage du smanden gav.Lysere klang, blgernes sang,hr det endnu en gang.

Den der har sejlet tallse timerkender til havets storhed og magt.Tankerne flger dnningers rullen,vinden er med p den ensomme vagt.Stormfulde hav, glitrer som rav,svnlse ntter du smanden gav,Dybere klang, blgernes sang,hr det endnu en gang.

Musikvers

Solen str op og svinder i farver,milevidt hav fr skyernes gld.Smanden sejler mod horisonten,fler sig fri som de blger der brd.Skinnende hav, glitrer som rav,vindstille dage du smanden gav.Lettere klang, blgernes sang,hr det endnu en gang

Inger Lauritzen

21

Gillelejevalsen.

Ved s skn en strand,som man nske kan,hist ved Kattegat og resundets bred,ligger byen, som jeg vil synge om,for det er dog det bedste sted jeg ved.

Ja, Gilleleje! Du lille fiskerby,mange glade minder gemmer jeg om dig.Ja, Gilleleje! Dit navn har verdensry,hvor jeg end lever, s glemmer jeg dig ej.

Som'ren frisk og sund,svale aftenstund,drager glade gster til fra fjern og nr.Vi ved klitters kant, fred og hvile gandt,derfor har vi dig allesammen kr.


Musikvers:

Mangt et sted jeg s,som jeg sige m,der var sknt at se, og hjt jeg prise kian,men hvorhen jegt kom. vidt i verden om,s lngtes jeg mod dig og Danmarks land.


22

Hirsholmene

I segrnne er i Kattegattes blMed sten i smulde vande som mger sidder pFra Frederikshavn I skimtes i solskin i profilOg blger brer budskab fra strand til strand med il.

P hoveden rkker et kampstensfyr mod skyOm skrene det melder som bdene m flyEn kirke uanselig sig tegner uden trnEndnu den kan dog stemme til andagt som tilforn.

En hndfuld lave huse de fleste af granitJo vel, en kende ensomt, men - h, hvor er her fritTo er af de mindre, men vidt er deres havOg blgerne ved solfald bli'r smeltet guld og rav.

Ej srt, at i os tager om hjertet med jer roEj srt, man kunne tnke sig altid her at boLad tiden understrege det sammensattes vrdVi mder enkeltheden i hellig enfold her.

23

Hvor mgerne skriger.

Hvor mgerne skriger mod skumhvide blger,hvor markerne mdes med himmel og hav,hvor fyrbakken skrner mod lerede skrnter,og strandbredden lokker med sten og med rav.

Hvor klitten bli'r gul af den blomstrende snerre,hvor trnfalken str i den lysende luft,hvor brombr fr farve i solvarme klfter,og havbrisen blandes med hyldenes duft.

Hvor fiskernes jolle i frgernes flge,fra daggry kan skimtes p Skagaraks vand,hvor kirker og grde med kalkede lnger,str hvide i sollyset ind over land.

Hvor sproget fr liv af det lavmlte lune,nr sindet er sorglst, og tanken bli'r kdhvor styrke og mandsmod forties i tale,med stundom blev rbet ved djrveste dd.

Kun der cil jeg vre nr forret kommer,nr trkfuglen flyver med kursen mod nord,kun der kan jeg finde den fuldendte tvring,med guld i sit hjerte og bjesk p sit bord.

24

Hjemmebrnderiet

Jeg bor her i Stenhj i't skvt lille hus alene, rent bortset fra rotter og mus.I grden et lokum og bagved et skur,og i det str mit brndevinsapparatur.Det syder affusel og bobler af gr,din lever ta'r skade, og jet fr str.Det smager som rvepis og terpentin,men det'r billigt - og s bli'r man fuld som et svin.

Min bedstemor brndte sin brndevin selv, det slog bde hende og manden ihjel.De drak aldrig selv, men for heden den dag brnderiet rg i luften med et helvedes brag. Det syder af fusel...

Min fa'er han brndte i syv-og-tres r, men s blev han snuppet af tolden i gr. S mor har skaffet et nyt apparatog har sat produktionen i gang i en fart. et syder af fusel ...

Det hnder jeg selv ta'r en ordentlig syp,mens jeg lytter til drbemes sagte dryp-dryp, Det er som musik fra et fint instrument,- for jeg ved det er sprit p omkring tres procent. Det syder af fusel ...

Hvis du har f't lyst til at smage det selv,s kom kun til mig - helst nr dag' n gr p hld, sl tre slag p ruden og stik mig en tier,s fr du en sjat af min livseleksir.Det syder affusel og bobler af gr,din lever ta'r skade, og jet fr str.Det smager som rvepis og terpentin,men det'r billigt - og s bli'r man fuld som et svin.

Tekst: Jens Memphis - Trad.irsk melodi ved Carsten Holst

25

Hammer hammer fedt

Jeg si'r halleluja Jeg rber hjt hurraJeg triller lidt med tungen tra la la la la laJeg str og griner fjoget Jeg letter grydelgetHa' en herlig weekend og vi ses

Det' hammer hammer fedt Jeg kysser dig om lidtVinden den er go', go' for mere end toSmil til hele verden syng en sang for lrkenHa' en herlig weekend og vi ses

Jeg har en gummiged og den er hammerfedDen lugter under skovlen af rigtig gummisvedJeg letter p kasketten solskind p rumpettenHa' en herlig weekend og vi ses


Som Gud og hver mand ved s var det stemmeskredI al beskedenhed s var det krlighedJeg stod og sov i timen og pludselig ld en kimenJakob du' valgt til prsident


Tekst & Musik: Jacob Haugrd

26

27Hvormr er der dejligst i Danmark.

Hvornr er der dejligst i Danmark?Nr alt er forventning, og smblomsters hrbebuder, at vren er nr.Nr lyset ta'r til,mens lrkernes spilos stremmer til andagt i dagningens skr.Nr bgen str grnog vidunderlig skn,ja, da er der dejligst i Danmark.

Hvornr er der dejligst i Danmark?Nr ager og eng str i sommerens tegn,og markerne skriger p regn.Nr skovbryn og strander ferieland.Nr pindsoen pusler i havernes hegn.Nr kornet str gult,og nr vandet er smult,ja, da er der dejligst i Danmark.

Og snart bliver aft'nerne mrke.Men kornmodet flimrer i kimmingens rand,nr hsten gr ind over land.De svingende lsbli'r knejsende hs,og lvskoven str som en funklende brand.Nr natten fr klangunder trkfugles sang,ja, da er der dejligst i Danmark.

Med et er det vinter i Danmark,I mulde sig gemmer de slumrende fr,der venter p vrbrud og t.Men vinden bli'r hvas,og frosten bli'r kras,snart stivner den blnende blgende s.Vi drukner i sne,ja, men da m vi le,thi da er der dejligst i Danmark.

Hvornr er der dejligst i Danmark?Hver dag er en gave, Et under. En leg.Hver dag er den bedste for mig.Vr glad, du er til.Det vekslende spilkan stemme dit sind i september som maj.I hst som i vrog i skiftende kr,vi ved, der er dejligst i Danmark.

Han hade seglat fr om masten.

Han hade seglat fr om mastensom en man ut i mnga rHan hade seglat med frskjutning i lasten fra Friisco til Singapore.Han hade seglat med frans-mn och Britteroch med dem som betalt honom bstHan hade slungats mot Sydjyllands klitteren gng i en storm frn sydvst.

Han rum var den gra skansen,och hans bdd var den hrda kojhans hem var den mrkbl Atlanteni storm, som i dyning loj.Hans drm var en annan skutaen annan kock og kaptenTv flickgon bakom en rutasom han sett vid kvllslampans sken.

Hans liv det var de tusen havendet var rus p nen snuskig krog.Et slagsml, en dans med en Eva,som tog hans pengar og log.En ndls kedja av vakternr stormen ligger ien trn vid ratten dr akteren stormnatt nr skutan lg bi.

Men s en dag det sig hndedet var i en KinahamnD kom da en skuta han kndesom bar hembygdens namn.Han blev lite rd om kinden,nr skeppet med ens flle avog flaggan slog ut fr vinden,den flagg som han en gng hll av.

Han sg den, fast svart av rkenoch blekt av tropikernas solHan hrde den fladdra likt gkensom i hembygdsskogarna gol.Och den var gul som ett sklvande klngehan sett i flickas handFr frsta gngen p lngehan mindes sitt fdernesland.

Han mindes d en rd liten stugangonstans i ett hlja skyggt,dr hga tredstammar bugasig infr s skn en byggd.Han hrde flickskratt ifrn logenoch en vlbekant dragtspelsltHan mindes en gng uti skogen,och slutligen brast han i grt.

28

Imellem Esbjerg og Fan.

Der var en skipper og han hed Las' jaog han hed Las' ja og han hed Las' jaHan sejled' rundt i en smadderkas' jaimellem Esbjerg og Fan.

Og stormen sused' og gjor' hallj,og blgen stod som en kmpehjog det var sandelig ingen spgimellem Esbjerg og Fan.

En dag da Las' havde stdt fra land, jahavde stdt fra land, ja havde stdt fra landhan havde glemt at f proviant, jaimellem Esbjerg og Fan.


Og Las' han leved' af bakskuld kuns, jaaf bakskuld kuns, ja af bakskuld kunsHan skylled' ned med en kaffepunch, jaimellem Esbjerg og Fan.


Og Las' han sejled' i dage tre, jai dage tre, ja i dage treMen han fik aldrig mer' land at se, jaimellem Esbjerg og Fan.


Og hver en skipper, der gr til bunds, jader gr til bunds, ja der gr til bunds.Ham hilser Las' med en kaffepunch, jaimellem Esbjerg og Fan.

29

Jeg har skrevet en pige.

Jeg har skrevet til min pigejeg har skrevet til min venjeg fik svar den nittende i denne mned.Jeg har pynte hendes vrelsemed blomster og med grnt,og p vgen hnge billeder s skn.

Hendes navn, det er det sknneste,som jeg vist skrive kan,thi Linea er det sknneste p jorden.Hun kan f et smandshjerte -til at banke, det er sandt,Noget knnere jeg ej p jorden fandt.

Jeg har sejlet og besgt -s mange lande p vor jord.ange piger har jeg nrmere beskuet.Men nr pengene var brugt,ku' jeg stille g om bord,og jeg angre mangen gerning,som blev gjort.

Og min lngsel den er sikker,lngslerne mig sikkert ta'rnr jeg ser p billedet af min egen pige.Nr jeg tager frem portrttet,jeg i smandskisten har,h, s synes jeg, at alting er s rart.

Trnet ud i vde klder i et stort og usselt rumog s op igen og alle mand p dkketNr orkanens vilde storme -ud p sen gr til dans,da er livet hrdt for gutter til vands.

Nu fra Grimsby og til Skagen -gr vor rejse som en vals.Stadig hber jeg Linea er mig trofast.Hvorfor lande strere hajer - end man ofte ser til vande,men jeg stoler helt og holdent p min tro?

I en stue udi Skagenhar jeg ventet p min venJeg lover hende gifteml og troskab,Jeg vil smukke hendes vrelse -med blomster og med grnt,og p vgen hnge billeder s skn.

Jeg vil smykke hendes vrelse -med blomster og med grnt,og p vggen hnge billeder s skn.

30

Jeg har en ven.

Hrer du hende, den ensomme kvinde, som nede ved havstokkens rand sukkende flger de vandrende blger og nynner s tyst, som hun kan:

Jeg har en ven, en rigtig sailor,der vil ta' kegler i hver en havn.Det er en svend, der gr p "varmen ", og midt p armen, der str mit navn. S brav og rlig, ja, han er herlig, nr han mig krlig ta'r i sin favn. Jeg har en ven, en rigtig sailor,han vil ta' kegler i hver en havn.

Bnligt hun klager til storken som drager mod Nilen p ilsomme frd:Ser I min Halvor, s sig ham for alvor,at hver dag jeg synger den' her:


Ak, mon han kommer igen nste sommer, ell'r kysser han blgerne bl?S vil med smerte I bne mit hjerte,og der vil for evigt det st:


Melodi: Kai Normann Andersen - Tekst: Alfred Kjrulf

31

Jim og jeg var venner alle dage.

Jim og jeg var venner alle dage,li' fra dengang vi i vuggen l,Jim han havde aldrig grund til klage,altid heldig, altid ovenp.

Lykkelige Jim, uheldig det var jeg,lykkelige Jim, hvor jeg misunder dig.

Jim og jeg var skudt i samme pige,Jim fik pigens ja, og jeg fik nej,Jim var smuk, behver jeg at sige,at de smukke aldrig tryked' mig.

Lykkelige Jim, uheldig det var jeg,lykkelige Jim, uheldig det var jeg.

Jim blev syg, og Jim gik hen og dde,kun en enke efterlod han sig,Jim nu hviler under roser rde,Jimses enke er nu gift med mig,

Lykkelige Jim, uheldig det var jeg,lykkelige Jim, uheldig det var jeg.

32

Jeg vil bygge en verden.

Livet var vidundertligt, det tro'de vi engangmen med tiden lrte vi en ganske anden sang,Vi er bare brikker i det store dumme spil,uden spor betydning, men nu ved jeg, hvad jeg vil.

Jeg vil bygge en verden, men helt for mig selv,hvis du vil, kan du godt komme med,for mske kan vi der finde lykke og held,til at glemme alverdens fortrd.Hvis vi tror p hinanden og uden jalousibare holder de lfter som vi svor,kan vi bygge en verden, s stor og s rig,p den gamle, forhrdede jord.

Livet blev jo sknket os engang i krlighed,vi m bygge vid're der, hvor andre river ned.Du og jeg har stet ikke langt fra lykkens topSelv om vi blev skuffet, m vi aldrig helt gi' op.

Vi m bygge en verden, men helt for os selvde, der vil kan blot flge med,for mske kan vi der finde lykke og held,til at glemme alverdens fortrd.Hvis vi tror p hinanden og uden jalousi,bare holder de lfter, som vi svor,kan vi bygge en verden, s stor og s rig,p den gamle, forhrdede jord.

Selv om stormen raser og en masse ting forgr,m vi aldrig glemme, at der kommer dog en vr,Det betyder krlighed, og den vil bane vej,blot vi har hinanden, og vi lover hver for sig:

Jeg vil bygge en verden, men helt for mig selv,hvis du vil, kan du godt komme med,for mske kan vi der finde lykke og held,til at glemme alverdens fortrd.His vi tror p hinanden, og uden jalousi,bare holder de lfter, som vi svor,kan vi bygge en verden, s stor og s rig,p den gamle, forhrdede jord.

33

Jeg er zigjner.

Solen gr ned i et luende skrtanker gr hjem til min hjertenskrbort fra det barske og blsende nordtil det sollyse spanien og mor.

Jeg er zigjner og hedt er mit blodnede i spanien min vugge stodder har jeg drmt under solgyldne trerdrmt min elskede var mig s nr.

Vi er et folk uden blivende stedos er der ingen der regner meddog er vi mennesker ligesom Ivi er stolte og glade og fri.

Solen er borte, min dag er forbiskumringen ver sit tryllerisyng lille pige for nu er vi toDu skal synge os begge til ro.

Musikvers:

Har her p jorden jeg syndet s slemtdu i din himmel, mig rent har glemtdu har af engle s mange hos digsend blot en, ja en eneste - en til mig.

Send blot en, ja en eneste- en til mig.

34

Katinka, Katinka.

Katinka, katinka, luk vinduet opnu vil jeg spendere en viseEt forr har krtegnet pigernes kropog nu er du li' til at spise.Men frst skal vi ha' os en sang eller toog s skal Katinka og Sren til ro.Katinka, Katinka luk vinduet opog hr min harmonika vise.

Jeg minden den aften jeg mdte dig frst,jeg sad i "Cap Horn" med en bajer.Jeg var s'gu s glad for mig sel' og min trstog Vrndums de sm akkelejer.Men s kom du ind med et kedeligt drys,og han fik en skalle, og du fik et kys.Og s, ja og s ble' du et med min trstog noled min eneste bajer.

Men skidt med en bajer, blot pigen er glad,for janterne, de skal jo trille.Og hvergang vi savner lidt flydende mad,har jeg mit talent for at spille.S gi'r jeg en sang i en gjaldende grd,mens slanter og slvtj i stenbroen slr.S sl'r vi til Sren, til Sren bli'r flad,ja, s skal vi sr'me ha gilde.

En vinter sled slen af strmper og sko,men forret lapper det hele.Lad terne toppes og trerne gro,med dig vil min rigdom jeg dele.Nu genlyder Nyhavn af sang og af spil,jeg presser citronen, s tit, du det vil.Jeg ved, du er varm, og jeg tror, du er troog s'er det en smal sag at dele.

Katinka, Katinka, smk vinduet iog spar dine sm bommelommer.Gr stuen lidt pn, men jeg tller til ti,og rbart ad gangdren kommer.Du gi'r mig din seng, og jeg gi'r dig min sang,s fejrer vi forret endnu en gang.Katinka, Katinka, luk jnene ifor nu er det Sren, der kommer.

35

Kom hjem igen kre ven.

Mneder er get men en dag s kom et brevfjeg mrked' duften fra min kre ven.Jeg blev s glad og lyk'lig for det min elsked' skrev,jeg lste brevet om og om igen.Ringen som du gav mig den br' jeg p min hnd,den er det allerkreste jeg har.De ord du skrev i brevet med krlig hilsen fraog samme dag s sendte jeg mit svar.

Kom hjem igen kre ven.Kom hjem igen kre ven.Kom hjem jeg venter p dig.Kom hjem og bli' her hos mig.

Se mange r er get og mit hr har stnk af slv,det var som livet mistede sin glans,da du tog krligt afsked og fandt en anden ven,nu sidder jeg med minderne igen.Nr aftensolen lyser over mark og skov og strandgr tankerne til dig min lille ven.Jeg mindes sidste aften de ord du sa' til mig,jeg vil aldrig nogensinde glemme dig.

Kom hjem igen kre ven.Kom hjem igen kre ven.Kom hjem jeg venter p dig.Kom hjem og bli' her hos mig.

36

Mariehnen.

Se - Her ern mariehne.Husker De den gamle skrne?Den er kendt af hver en lille dreng og lille pie.Denne lille kre bille kan, sknt den er bitte lilleskabe undervrker blot du smiler og vil sie:Flyv op imod himlen og be om dejligt vejrFlyv op gennem skyrne imens jeg venter her.Flyv op efter alt det, vi nsker hver isr:Flyv op imod himlen og be om dejligt vejr.

Metrologisk forudsigerfrejdigt hvordan vejret bliermen jeg tror nu mere p de gamle eventyr.Min private vejrberetningbor i denne enkle stningFuld af tillid hvisker jeg til denne lille fyr:Flyv op imod himlen og be om dejligt vejrFlyv op gennem skyrne imens jeg venter her.Flyv op efter alt det, vi nsker hver isr:Flyv op imod himlen og be om dejligt vejr.

Barnet har sin egen verdenFuld af hb og tillid er denGlem den ikke, selv om du blir voksen og erfarn.Alle hjerter br forblivebare ganske lidt naive.Blir de mrke skyr for slemmehvisk da som et barn:Flyv op imod himlen og be om dejligt vejrFlyv op gennem skyrne imens jeg venter her.Flyv op efter alt det, vi nsker hver isr:Flyv op imod himlen og be om dejligt vejr.

Midt p mennskets lille fingerlander du p trygge vinger.Lille ven! I dag er verden slem at flyve i.Mennskets jetmaskiner drnerRammer sm mariehnerTordenskyr gr frem fra st ov vest-h smut forbi.Flyv op imod himlen og be om dejligt vejrFlyv op gennem skyrne imens jeg venter her.Flyv op efter alt det, vi nsker hver isr:Flyv op imod himlen og be om dejligt vejr.

37

Mlleen.

Jeg ved et sted, som jeg lnges imod,nr jeg er nedtrykt og trt.hjemme i byen, jeg engang forlod,ligger den fredfyldte plet:

Barndommens sollyse dage svandt hennede ved mlleen,ofte i drmme jeg leger igen,nede ved mlleen.Og nr jeg str p den ldfamle bro,fyldes mit sind med enb lindrede ro.Tanker og minder fr fred til at gro,nede ved mlleen.

Glemt bli'r al modgang i senere r,glemt bli'r al uro og strid.Minderne kommer og minderne gr,her gik min dejligste tid:

Barndommens sollyse dage svandt hennede ved mlleen,ofte i drmme jeg leger igennede ved mlleen.Og nr jeg str p den ldgamle bro,fyldes mit sind med en lindrede ro.Tanker og minder fr fred til at gronede ved mlleen.

38

Nordsblger.

Der hvor nordsblger ruller ind mod lan,der hvor skummet hvirvler over revlens sand,:/:der hvor blsten synger over strand og klit,stod engang min vugge, og det land er mit :/:

Stormens vilde toner var min vuggesang,nordsblger brused' hele natten lang.:/: Havet blev min skbne. Livet er s kort,Stormen sang til afsked, da jeg rejste bort :/:

I de fjerne lande s jeg sknne ting,men en drm har fulgt mig, hvor jeg fo'r omkring,:/: Drmmen om den fjerne lille fiskerbykaldte mig tilbage drog mig hjem pny :/:

Hr hvor nordsblger ruller ind mod land,Hr hvor skummet hvivler over revlens sand.:/: Her hvor blsten synger over strand og svil jeg altid leve, og her vil jeg d :/:

39

Nyboders pris.

Om Nybo'er jeg kvde vil visekun en jvn og simpel lille sang.Holmens gamle rnner vil jeg priseder jeg selv i vuggen l engang.Hver en plet herude rummer minderom de helte som p havet for,her er sknt, nr sommersolen skinnerp de rde tage i Nybo'er.

Fjerde Kristian med det ene je,som ved masten stod i rg og damp,tog det med komforten ej s nje,i hans lave stuer er lidt svamp,men vi elsker dog de gule lnger,hvor det grnne mos p taget gror,alle Holmens folk med hjertet hngerved de gamle huse i Nybo'er.

Nr p langfart med de stolte skuderHolmens glade gutter drog afsted,sukked' mor jo for sin dreng derude,og en lille pige sukked med,men nr hjem de vendte med fregattenog et flot vestindisk sjal til morblev der hjt til loftet hele natteni de lave stuer i Nybo'er.

Skal den gr cementbeton fortrngeHolmens gule by, n, fy for fa'en,jeg og Bjrnegades raske drenge,stemmer i til mundharmonika'nVk med hver en hj og grim kaserne,Kbenhavner syng med om Nybo'er,vi vil alle st p vagt og vrneom de gamle minder om Nybo'er.

40

Nr jeg tnker p lille Alvilda.

Frste gan da Alvilda jeg mdte,interessen for kvinder blev vakt,og mit hjerte begyndte at flytte,sig omkrong i trefjerdedels takt.

Nr jeg tnker p lille Alvilda,og hvordan hun har mishandlet mig,kan jeg se, det er fuldkommen spildt, a'jeg har ofret mit hjerte p dig.

Sine hnder i mine hun fletted's vi vidste knap hvis der var hvems,og jeg l klent op mod korsettet,i en vinkel p fir'oghalvfems!


Vi var sammen fra aften til mren,og jeg faldt, da jeg s hende icombinations la Tricolren,for hun stod i et frandk lingeri.


Nu hun strget er af mit bekendtskab,for man er da vel ikke en sheik,alle kvinder erklrer jeg fjendskab!Oh, I mnd, gr som jeg: Tag og strejk!


41

Perleporten.

Som en herlig guddomskilde,mgtig, dyb og ren og stor,er den krlighed og nde,som i Jesus Kristus bor.Han skal bne perleporten,s at jeg kan komme ind.Thi ved blodet har han frelst migog bevaret mig som sin.

Engang som en jaget due,som en sret hjort jeg var.Men et sygt, fortvivlet hjerteJesus aldrig bortvist har.Han skal bne perleporten,s at jeg kan komme ind.Thi ved blodet har han frelst migog bevaret mig som sin.

Nr til livets kvld jeg kommerog for porten banker p,da for Jesu store nde,skal den ben for mig st.Han skal bne perleportens at jeg kan komme ind.Thi ved blodet har han frelst migog bevaret mig som sin.

42

Mel. Fra Halifax til Spanien

Fr Jyllands krumme nse, sig strkker imod sky,langs Kattegats blger, der finder du en by.Med voksevrk i krop og sjl - lidt pjusket her og hist,men hbet i sit indre gemt: At vokse kn til sidst.

Tilforn her l en flkke - en klynge huse sm -Et fattigt fiskerleje, kun ringe agtet p.Men Tordenskjold han kunne se, hvad ingen andre s,at her fra Fladstrand ku' han tve svensken gul og bl.

Den voksede med tiden, blev lmmelagtig lang.Om fjerne gyldne togter de fiskerdrenge sang.S drog de ud p Doggerbank i vrens lune vind.I tanken var vi med - til de igen stod havnen ind.

Om havnens travle rytme den fik sin egen sang -tt over byens tage ld nittehamres klang,mens luften drev af tjret vrk og s og salten vand,og blgebrus fra Kattegat stod stadig imod strand.

Med tid og sder skifter og trder sine spor,og nye toner blandes i byens travle kor.Men glint af fortids nd olg dd - et tidens kildevld -det bruser stadig i hver gte fred'rikshavnersjl.

Vort kre gamle Krudttrn blev kendt s viden om,da det blev sat p ruller og frem i lyset kom.S mangt et spor blir slettet ud af svundne slgters vrki tiden ndelse jag, forhastelig og strk.

Vi tver ikke svensken, men tar ham i vor famn,nr han med indkbsvsken anlnder til vor hamn.Ja, glade gster ser vi gerne i vor by hver dag,s sprller "Spttens" hale lystelig et ekstra slag.

43

Rnnerdahls forrsvals

Rnnerdahl han springer med et smil a sin seng,solen str p himlen og sndenvind suser.Rnnerdahl han danser over mark over eng.- Hr min sknne vise, kom syng mit refrain:Ternen den har unger, i sivene de bor,fra alle grnne lunde, der hres fuglekor,og de s mange blomster, der allerede str p engen,Engblommer, tusindfryd, frytle og bl viol.

Rnnerdahl han danserk hans behrede ben,ser man under skhorten, der vifter om lggene.Lykkelig han springer over stok over sten,synger for et egern, der gynger p gren.- Kurre, kurre, kurre! Nu danser Rnnerdahl,kuk, kuk, hr ggen kalder her i hans grnne dal,og se s mange blomster, der allerede str p engen!Engblommer, tusindfryd, frytle og bl viol.

Rnnerdahl han binder sig af blomster en krans,stter den om hretr det gr og forpjuskede,valser ind i stuen ta'r den lut, der er hans,vkker brn og kone med triller og dans.- Se der! Rber ungerne. Far han er en brudmed blomsterkrans i hret og skjorte som bryllupsskrud!Og se s mange blomster, der allerede str p engen!Engblommer, tusindfryd, frytle og bl viol.

Rnnerdahl er gammel, men kan danse som f.Rnnerdahl har sorger, og penge det mangler han.Sjldent kan han hvile, nh han slider sig gr.At det lber rundt, det kan ingen forst!- Ingen, - bare ternen, der her ved vigen bor,og egernet, og ggen, og lundens fuglekor,Og blomsterne, de blomster der allerede str p engen!Engblommer, tusindfryd, frytle og bl viol.

44

Sorte Rudolf

Om Sorte Rudolf kan danse? Ja, det kan I tro, at han kan! Det lrte han hurtigt af Lola, s snart han var kommet i land. Hun lrte ham tangoens fejltrin, og han var en lrenem mand. Om Sorte Rudolf kan danse? Ja, det kan I tro, at han kan!

Om Sorte Rudolf kan kysse?Ja, det kan I tro, at han kan!Det lrte han hurtigt af Gretchen, s snart han var kommet i land. Der faldt et par stjerner fra himlen, dengang hun fik lrt ham hvordan. Om Sorte Rudolf kan kysse?Ja, det kan I tro, at han kan!

Om Sorte Rudolf kan elske?Ja, det kan I tro, at han kan! Han elsker den frste, han mder, s snart han er kommet i land. P krtegn og favntag med mere har Rudolf i hj grad forstand! Om Sorte Rudolf kan elske?Ja, det kan I tro, at han kan!

Om Sorte Rudolf kan glemme? Ja, det kan I tro, at han kan! Han glemmer hver eneste pige, s snart han er kommet fra land. S synger han selv, s det gjalder ud over det blinkende vand.Om Sorte Rudolf kan elske?Ja, det kan I tro, at han kan!

Tekst: Brge Mller

45

Smanden og Stjernen.

Hr min sang, du klare aftenstjerneDu som funkler hist p himlens bl.Tag en hilsen med dig til det fjerne.Hjem til den jeg altid tnker p.

Vi fra Danmarks lyse bgeskoveSatte kursen mod det store hav.Stvned over s og salten vove.Hvor s mangen smand fandt sin grav.

Nr ved kvld jeg sidder her p dkketEfter dagens travlhed og besvrGr min tanke hjem med fugletrkketTil den pigelil som jeg fik kr.

I min lngsel har den trst jeg fundetAt hun stoler fuldt og fast p migI den lille fiskerby ved sundetVed jeg at hun lnges li'som jeg.

Derfor beder jeg dig aftenstjerneNr dit milde skr du sender nedLys da ogs for mit hjertes terneOg bring bud om trofast krlighed.

46

47Som rene gr.

rsider skifter fra vinter til vrsnart er det sommer, og snart efterrHvor blev de af disse r som svandt bortLivet kan synes s kort.Om du har lyst til at se dig omkringAlder til trods, lre helt nye tingLivet har meget at byde enhverAlle har vi vores vrd.

Men selv om rene flyver afstedofte i tankerne gldes jeg vedom vi bli'r gamle, ja hundrede nrsindet er dog stadig, som da vi var 20 r.

Meget forandres som rene grpludselig en dag, mange timer vi frsom vi kan bruge, prcis som vi vilfind kun din helt egen stil.

Men selv om rene flyver afstedofte i tankerne gldes jeg vedom vi bli'r gamle, ja hundrede nrsindet er dog stadig, som da vi var 20 r.

Hvis nogen synes du er lidt for frihr ikke hvad andre hnger sig ilivsmod betyder langt mer' end du troralderen slet ikke spor.

:/: Men selv om rene flyver afstedofte i tankerne gldes jeg vedom vi bli'r gamle, ja hundrede nrsindet er dog stadig, som da vi var 20 r :/:

Ja, sinder er dog stadig som da vi var 20 r.

Skal vi vre venner.

Jeg gr og fler mig s ensom her p denne jord.Der gr nok en der lige som mig, p lykken stadig tror.Hvis bare jeg dog vidste nu, hvor du i verden bor.S ville jeg opsge dig, og sige disse ord.

Skal vi vre venner, skal vi vre vennerSelv om jeg dig, ej kender hber jeg.Skal vi vre venner idag og altid.Jeg tror p lykken, at den vil st os bi.

Musikvers:

Skal vi vre venner, skal vi vre vennerSelv om jeg dig, ej kender hber jeg.Skal vi vre venner idag og altid.Jeg tror p lykken, at den vil st os bi.

Nu ser jeg kun med lngsel hen, til jeg skal mde dig.En dag nr Amor skyder skarpt, og rammer netop mig.Vil lykkens stjerne flamme op, og lyse p min vej.S vil jeg tage dig i min favn, og sige det til dig.

:/: Skal vi vre venner, skal vi vre vennerSelv om jeg dig, ej kender hber jeg.Skal vi vre venner idag og altid.Jeg tror p lykken, at den vil st os bi:/:

48

Skuld gammel venskab rejn forgo

Skuld gammel venskab rejn forgoog stryges fr wor mind?Skuld gammel venskab rejn forgomed dem daw s lng, lng sind?

De skjnne ungdomsdaw, ja,de daw s svr find.Vi'el lwt wor kop s gldle opfor dem daw s lng, lng sind.

Og gi s kuns de glajs en topog vend en med di kaw'Vi'el ta eno en jenle kopfor dem swunden gammel daw.

Vi tow - hwor hr vi rend om kapi' grnn s manne gngMen al den trawen verden rundthr nu gjord bjenn lidt tng.

Vi wojed sammel i bkfr gry til hns war ind.S kam den haw og skil wos ad, hvor er lng, lng sind.

Der er mi hnd, do gamle swendRk wer og gi m dindHwor er skjn find en ven,en hj mist for lng, lng sind.

49

Svantes lykkelige dag.

Se, hvilken morgenstund!Solen er rd og rund.Nina er get i bad.Jeg spiser ostemad.Livet er ikke det vrste man harog om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op.Der gr en edderkop.Fuglene flyver i floknr de er mange nok.Lykken er ikke det vrste man harog om lidt er kaffen klar.

Grsset er grnt og vdt.Bierne har det godt.Lungerne frdser i luft.h, hvilken snerleduft!Glden er ikke det vrste man harog om lidt er kaffen klar.

Sang under brusebad.Hun m vist vre glad.Himlen er temmelige bl.Det ka' jeg godt forst.Lykken er ikke det vrste man harog om lidt er kaffen klar.

Nu kommer Nina ud,ngen, med fugtig hud,kysser mig krligt og grind for at re' sit hr.Livet er ikke det vrste man harog om lidt er kaffen klar.

50

Snevalsen.

No'en ka' li' en forrsdag,det bli'r deres egen sag,andre elsker sommerskov'nnr der' fuglesang forov'n,eller gyldent efterrmed de farver alting fr,gi' mig hel're vinteren,jeg vil synge en sang om den:

Ref: Der er sne, sne, sne, sne,hvor man kikker hen.Hele verden er ren og fin igen.Nr de sm fnug danser,danser i med demog synger en snevals,der kalder humret frem.

Der er digtet mange vers,om et r p kryds og tvrs.Rim p sommer, vr og hst,er poetens sidste trst.Der er skrevet lidt om julog om urt og busk i skjul -ord som kulde, frost og hvidt -ja, dem hrer man ikke s tit.

Ref: Der er sne, sne, sne, sne,hvor man kikker hen.Hele verden er ren og fin igen.Nr de sm fnug danser,danser i med demog synger en snevals,der kalder humret frem.

51

52 Skagen solnedgang.

53Mel. Dejlig er sommernatten (-op med humret).

Livet er herligt, nr blot man harhumret med i lommen.S bliver hverdagen god og rarfor rig og proletar.Penge er rare - dem m man ha'men vigtigst er humretikke for penge man kbe ka'en dejlig solskinsdag.

Ref: Herlig er Mdestedet,her bli'r vi sammenkdether kan vi mdes i ro og magog med humret som overtag,her kan vi synge og tralleher er der plads til os alle,livet er herligt, s kom o ta' medtil vort Mdested.

Synes du livet er surt og trists flg du blot med strmmen,her bli'r du hurtigt til optimistog fr den rette gnist.Her sker der noget for dig og migsom sindet kan berige.og som kan hjlpe dig p din vejmd op med et muntert - Hej!

Ref: Herlig er Mdestedet,her bli'r vi sammenkdether kan vi mdes i ro og magog med humret som overtag,her kan vi synge og tralleher er der plads til os alle,livet er herligt, s kom o ta' medtil vort Mdested.

Titanic

Det strste skib p jordensom pljer blgen bl.Fra syden og i norden,man ej dens mage s.Og dette skib s stolte,fik navnet Titanic,men storheden forvoldte,at skibet under gik.

Fra England ud det rejste,med damp for fulde sejl.Mod himlen hjt det knejste,fra havets blanke spejl.Det havde passagerer,fra ringe mand til stor.Det havde millionrer,og smkrsfolk ombord.

Titanic med sin skare,drog p atlanten ud.De tnkte ej p farer,p fanden eller gud.Mens nogen stille sover,og andre spiller kort.De tnkte aldrig over,at skibet gik for fort.

Men pludselig da hrtes,s frygteligt et brag.Man farer op p dkket,var det mon dommedag.Og foran man sig skuer,et rdsomt bjerg af is.O-ve o-ve man gruer,det bliver nok forlis.

De scener der nu flfer,jeg ej beskrive kan.Helt overskylt af blger,Titanic drak nu vand.Og alle folk de rber,de rber hjt p gud.Men kaptajn Smith beordrer,skyd bd i blgen ud.

At vre millionrer,og eje kister fuld.Mod dd det ej garderer,hvad hjlper nu dit guldNej gr nu som de andre,hvad hjlper rigdom nu.De alle mtte vandre,i ddens triste gru.

54

55Trskovalsen.

Nu gr harmonikassen til forsamlingshusets bal.Jens forkarl gi'r den ga-assen med trut og sprut og knaldEnhver fr spjt i skoene til Jens forkarls didlidom.Pas p og sving din kone en ekstra avedom.

Ref: Og s Hupla og Juplaspjt ud med venstre lrDer skal damp p og trap p,nr trskovalsen gr.

Hver danser med sin pi'e, selv Lars Smed er kommet ud,han svinger Mett' Marie og sveder som en stud.Hun vejer godt der-bagi, men nr smeden klemmer p,s bli'r der svup og slag i Maries himmelbl.


Se, skolelr'en valser, han har Stine med p slv,h, kors s staklen halser sig bde vind og skv.Han tumler som en vdder, rundt p langs og tvrs og skr- der vlted' Mikkel skrdder med jordemo'ren ovenp.


56 Mel. Fra Halifax til Spanien (Vendelbosangen.)

S sydlig som fra Gedser og til Skagens gren i nordder strkker sig vort gamle land, vor moderlige jord,fra sters til Vesterhav - et arkipelags,der bor et jvnt og muntert folk, og dette folk er os.Men venner se p Danmarks kort, ved tvende haves randder dukker frem af havets gus de Vendelboens land.

Som kronen p et digert vrk der strkker sig mod sky,med jyske s og miles sand, med bondeland og by,og blsten stryger ndeslst langs strand mod klittens tophen over hus og hytter sm, og hrder sjl og krop.Men se igen p Danmarks kort, som lines ved en mand,og ho'det, hvor forstanden bor, er Vendelboens land.

At Danmark er et dejligt land, det har vi hrt s tit,men det blev gennem tiderne regeret tem'lig skidt,om venster eller hjre, socialist og radikalt,s blev dog resultatet jo som regel pinegalt.S hvis sfremt, at landet skal regeres med forstand,m rigets styre overgives Vendelboens land.

Vi vendelboer er jo ret et sindigt folkefr,det siges, at vi kender helt og fuldt vort eget vrd.Fra Arilds tid vor stdighed og stivhed har sit ry,det var de gve Vendelboer, som ikke ville fly.Og blev der slet mangen bro henover fjord og vand,dog stadig nord for lov og ret er Vendelboens land.

Om Fyns den sknne rose og om Sjllands blide br,og dle mer og raske svende, har vi sunget fr.Og skabes blide sjle under nedbrs milde vind,s formes tit agf modgang og af blst det stride sind.Og derfor er hver Vendelbo, hver kvinde og hver mand,vel formet af naturen her i Vendelboens land.

Ved landsbyens gadekr

Ref: Ved landsbyens gadekrder mdes han og hunhun byder sin hjertenskrsin friske rde mund.I aftenens stille fredman arm i arm den ser,:/: ungdom og krlighedved landsbyens gadekr, :/:

Nr dagens travle vrk er endtfr far sin aftenpibe tndtog mor sit sytj finder fremde hytter sig i deres hjemmen pigen der mde skal sin venved nok hvor hun skal hen.

Ref: Ved landsbyens gadekrder mdes han og hunhun byder sin hjertenskrsin friske rde mund.I aftenens stille fredman arm i arm den ser,:/: ungdom og krlighedved landsbyens gadekr, :/:

Ungdom og krlighed ved landsbyens gadekr.

Vi skal g hnd i hnd.

1. Mon du husker endnuda vi mdtes lille du.Mon du husker det blikog det varme smil du fik.For jeg flte med t

57

Vi skal g hnd i hnd.

Mon du husker endnuda vi mdtes lille du.Mon du husker det blikog det varme smil du fik.For jeg flte med tDet er dig jeg vil ha'Og jeg husker de ord, som jeg sa'

Ref: Vi skal g hnd i hnd gennem livet du og jegKnytte krlighedsbnd, altid flges samme vejMed den helt rette nd, s bliver livet en legVi skal g hnd i hnd du og jeg.

Musikvers:


Efter alle de rsom er get nu forstrjeg at hbet er grntog at livet er s sknt.Nr man elsker hinandenog dag efter dagbare holder de lfter man gav.


Vi skal g hnd i hnd du og jeg.

58

sanghæfte 1 layout 1 - traekfuglene.comtraekfuglene.com/files/sanghaefte_1.pdf · de nære ting....

Documents