S C H Ö N B E R G

Gribende gigantisk

1 9.-20. JA NUA R 201 8KONC ER TSA LE N • MUSIKKE N S HUS

SYMF ONI SK SA L • MUSIKHUSE T AA RHUS

VA R I G H E D I A LT C A . 140 M I N

PROGRAM

Jes Vang DE SIGN & LAYOUT

MEDVIRKE NDE

J. Waterloos: Vaas met bloemen (1680-1684) [udsnit]

5 5 M I N

Marc Soustrot D IRIGE NT

Miina-Liisa Värelä TOVE / SOPRA N

Torsten Kerl VA LDEMA R / TE N OR

Elena Batoukova-KerlSKOVDUE N / A LT

Arnold BezuyenKLAUS NA R / BA RYTON

Petri LindroosB ONDE N / BAS

Stig Fogh Andersen F OR TÆLLER

Aarhus StudiekorKordirigent Mathias Skaarup Sørensen CæciliakoretKordirigent Michael Deltchev

NOTA-koretKordirigent Asbjørn Faleide Fristad

A R N O LD SC H Ö N B E R G ( 1 874 -1 9 5 1 )

Gurrelieder (1911)

1 23456789101112

Orkesterforspil Nun dämpft die Dämm'rung (Valdemar)O, wenn des Mondes Strahlen (Tove)Ross! Mein Ross! (Valdemar)Sterne jubeln (Tove)So tanzen die Engel vor Gottes Thron nicht (Valdemar)Nun sag ich dir zum ersten Mal (Tove)Es ist Mitternachtszeit (Valdemar)Du sendest mir einen Liebesblick (Tove)Du wunderliche Tove! (Valdemar)OrkestermellemspilTauben von Gurre! (Skovduen)

Opførelsen af Gurrelieder er et samarbejde mellem Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium. Koncerten markerer også startskuddet på et årligt parløb mellem Aarhus og Aalborg, hvor vi sammen vil præsentere de allerstørste klassiske oplevelser.

Første del

2 5 M I NP A U S E

1 Herrgott, weißt du, was du tatest (Valdemar)

Andel del

1 234567

8910

Erwacht, König Waldemars Mannen wert! (Valdemar) Deckel des Sarges klappert (Bonden og kor)Gegrüsst, o König (Valdemars mænd, kor)Mit Toves Stimme flüstert der Wald (Valdemar)Ein seltsamer Vogel ist so'n Aal (Klaus Nar)Du strenger Richter droben (Valdemar)Der Hahn erhebt den Kopf zur Kraht (kor)Des Sommerwindes wilde Jagd – Sommervindens vilde jagt:OrkesterforspilHerr Gänsefuss, Frau Gänsekraut (Fortæller)Seht die Sonne! (Kor)

Tredje del

5 M I N

5 5 M I N

OM VÆRKE T

Det er ikke hver dag, man har mulig-heden for at høre Arnold Schönbergs Gurrelieder i de jyske koncertsale – og det er der en grund til.

Der skal nemlig hele to landsdelsorke-stre – Aalborg og Aarhus – studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium, tre kor plus adskillige professionelle korsangere til at opføre Gurrelieder.

Faktisk er Gurrelieder så stort om-fangsmæssigt, at vi i både Aalborg og Aarhus har måtte udbygge scenerne for overhovedet, at få plads til alle de medvirkende. Alle rum backstage i de to kulturhuse bliver brugt til udpak-ning, opvarmning og opholdsrum. En mindre flåde af turistbusser har ugen igennem fragtet musikere og sangere frem og tilbage mellem de to jyske byer.

Planlægningsmæssigt har koncerten været en udfordring – hvordan får man lige tjenesteplaner og logistik til at gå op – for slet ikke at tale om hvordan man forener to orkestre med hver de-res identitet, klang og spillestil? Vi har taget chancen og håber det lykkes.

Så tag godt i mod når små 300 musi-kere og korsangere, dirigenten Marc Soustrot og et drømmehold af solister

om lidt forener kræfterne i Arnold Schönbergs medrivende og kompro-misløse musikalske iscenesættelse af J.P. Jacobsens digtsamling om kong Valdemar, hans kærlighed til Tove og slottet ved Gurre.

Rigtig god fornøjelse!

Arnold Schönberg GurreliederEt nøgleord i kunsten omkring år 1900 er ekspansion. Udvidelse og intensive-ring præger musikken. Det klassiske symfoniorkester svulmer voldsomt op i størrelse. Tonaliteten udvides og ud-viskes og instrumentationen forfines og raffineres. Udtrykket forstærkes og fortættes.

I forlængelse af Richard Wagners musikdramaer sætter især Richard Strauss og Gustav Mahler standarden for det moderne symfoniorkester og ikke mindst orkestermusikken om-kring år 1900.

Det er denne kunstneriske kontekst den 26-åriges Arnold Schönberg skri-ver sin sangcyklus Gurrelieder ind i.

Gribende gigantiskA F HJA R N E F E S S E L

Gurrelieder bygger på et digt af J.P. Jacobsen. Digtet fortæller sagnet om kong Valdemar og hans kærlighed til frillen Tove, som han møder på Gurre slot på Sjælland. Overmodigt sværger Valdemar, at Gud kan beholde sit him-merige, blot han må beholde sit Gurre. Tove dør, og Valdemar må som straf for sin gudsbespottelse efter sin død, sammen med sine mænd, jage vildt gennem natten som spøgelser uden at kunne finde fred.

Schönberg følger Jacobsens tekst sla-visk – næsten uden bearbejdning eller gentagelser.

Musikken falder i tre dele. Første del består af ni sange som beretter om Valdemars tragiske kærlighed til Tove. Anden del består kun af én sang, hvor den ulykkelige Valdemar beskylder Gud for gusten grusomhed. Tredje del beskriver Valdemar og hans mænd som spøgelser – med den enfoldige Klaus Nar modvilligt med på slæb – der jager rundt omkring Gurre ved nattetid. Valdemars vilde ridt slutter først når dagen igen bryder frem.

Tilblivelse og receptionArnold Schönberg begyndte at skri-ve på Gurrelieder omkring år 1900. Oprindelig som en sangcyklus for sopran, tenor og klaver skrevet til en komponistkonkurrence afholdt af Wiens komponistforening. Matrix for sit stort anlagte tragiske kærligheds-drama er ret umiskendeligt Richard

Wagners opera Tristan og Isolde. Imidlertid blev Schönberg først færdig med sangene et par dage efter tidsfri-stens udløb. Senere samme år begyndte Schönberg så at gennemarbejde sange-ne. Han udvidede formatet og tilføjede anden og tredje del. Endelig begyndte han så småt på det store arbejde med at instrumentere sangene for orkester. To år senere, omkring 1903, opgav han imidlertid arbejdet og kastede sig i ste-det over nye idéer og værker.

Omkring 1910 vendte Schönberg dog igen tilbage til sangene. I de mellemlig-gende år havde Schönberg dels skrevet sine første atonale værker – de tre kla-verstykker op. 11, de fem orkesterstyk-ker op. 16 og musikdramaet Erwartung op. 17 – dels var han blevet optaget af Gustav Mahlers orkestermusik. Så hvor første og anden del af Gurrelieder i både form og udtryk minder meget om Wagner, står tredje del hørbart i gæld til Mahler.

Uropførelsen 23. februar 1913 blev en stor succes for komponisten. Selv var Schönberg både skuffet og frustreret over den positive modtagelse. Han følte selv, at han var nået videre såvel musikalsk og personligt i værkerne skrevet efter Gurrelieder – musik som både publikum og anmeldere stod mere tvivlrådige overfor.

Schönbergs egen opfattelse af sangene ændrer nu ikke ved, at det er storslået musik, som griber lytteren – og ikke giver slip.

KONC ER TBE SÆ TNING

V I O LI N I

Ian van Rensburg Luca BognarEmily DaviesOlga DanilukJohanna Tolvanen Christian Gottschalck Tue LautrupChristina G. RudanThea Clemson AndersenElse Marie TolbøllMatthias von Niessen Thomas RokkjærQueyras RomaneMichael HübnerMatthias GahlIgor VitensonLaura SimonsenJaroslaw NierychloAnnMari NielsenHanne Holt Nielsen

V I O LI N I I

Birgitte Bærentzen PihlAlexandr Dzyubinsky

Emilie GudimOlga Vitenson AssistentTaras DanilukSøs NyengaardMark CherryKaroliina KoivistoMette Marie Matthiesen Charlotte Hald LauridsenSynnøve GustavssonErik Søndergaard JensenJette Rosendal Pernille Jönsson Nüchel Boris GrinmanHanne AskouNadia KornilovaDaniel Tøllbøll MortensenViolina Petrova

B R AT S C H Luminita MarinElsebeth Schmidl Christine Hagge LarsenVladimir Bochkovskiy Nikolaj Lind Pedersen

Linda Lark Rasmussen Lars Kvist Ruben Kristensen Lise PehrsonJonatan SjølinEva PaulinPauline HogstrandMorten MøllerSofia LangÁtico RazeraPatrick Ruthland

C E LLO Eugene Hye-KnudsenBrian FriisholmJens Lund Madsen Ian Phillis Ananna LützhøftMatthias Hehrmann Chiao-Hui HwangVincent Stadlmair Fang-Yu LiangHanne Houengaard Anne Sofie GørvildKirsten Martinsen

Anne HallElse Anker-MøllerMuriel CellierMathilde Helding

KO N T R A B A S David McIlfatrickIvan Medvedev Christian JørgensenArly Wehner Poul Erik JørgensenNiels KjærgaardFrank ChristensenAndreas BennetzenErik HigginsAgnes Holmberg LundevallCharlotte HalkierRobert Sonne

F LØ J T E Lena Kildahl LarsenToril VikClaus Ettrup Larsen Neus Signes LlinaresJudith WerleDidde Nico NielsenCamille Guenot Osrath Weinberger

O B O Oliver NordahlJenny Sjöberg Malene Bjerg PoulsenKaren Marie Kjelds Linnea Maja Westblom

K L A R I N E T Mathias KjøllerLeah Aksnes Vibeke Kjærsgaard LembckeKristian FlagstadLivio RussiLisbet Binderup Thordal Randi Østergaard

FAG OT Eric BeselinSheila Popkin Sennen CostaJohan SegermanSimone Cipriano

H O R N

Lisa Maria CooperCarsten AdrianErik Sandberg Lauren RobinsonSimen FegranJohannes UndiszFlemming AksnesJari KamsulaAsbjørn BruunKlaus Gottlieb

T R O M P E T Kim HansenMartin SchusterAnders Kildahl LarsenLars Ole Schmidt Rasmus Eskesen Rikke Øland

B A S T R O M P E T Niels-Ole Bo Johansen

B A S U N Marek StolarczykBettina Ejlerts Jensen Rolf SandmarkAnders Østergaard Frandsen

B A S B A S U N Jens VindJacob Ringsmose

KO N T R A B A S B A S U N Thomas Dahlkvist

T U B A

Jonathan Borksand Hanke

PAU K E R Jes JensenChristian Martínez

S L AG TØ J

Anders LynghøjSimon Sigfusson Jonas Bové Hendrik HolmMarius PaschkeThomas HamiltonJesper MikkelsenHenrik LarsenJonas Thygesen

H A R P E R Mette NielsenJoost SchellingJohanna Nousiainen Berit Spælling

Med forbehold for ændringer

Marc Soustrot D IRIGE NT

Dirigenten Marc Soustrot er født i Lyon og tog eksamen i basun og klaver på konservatoriet i Lyon, hvorefter han begyndte at studere direktion på konservatoriet i Paris. Han har været Aarhus Symfoniorkesters chefdiri-gent siden 2015 og har i efteråret 2017 forlænget sin aftale med orkesteret i yderligere tre år.

Marc Soustrot har et meget bredt repertoire. Han har dirigeret en lang række orkestre i Europa og Japan. I de senere år har han hyppigt dirigeret i Norden. Marc Soustrot har indspil-let adskillige CD’er med overvejende fransk musik. Ikke mindst den anmel-derroste CD med musik af George Bizet

med Aarhus Symfoniorkester. I 2008 blev han udnævnt til Chevalier de la Légion d’Honneur.

Miina-Liisa Värelä TOVE / SOPRA N

Den finske Sopran Miina-Liisa Värelä er uddannet på Sibelius-akademiet hvor hun færdiggjorde sine studier i 2012 med topkarakter.

Hun har optrådt på den finske national opera i Helsinki i musik af Wagner og Richard Strauss har sunget i Odense Symfoniorkesters opførelse af Valkyrien.

Ved siden af at synge opera har Miina-Liisa Värelä et bredt repertoire og hun optræder regelmæssigt med pianisten Kiril Kozlovsky.

BI OGRAF IER AF HJA RNE FE SSEL

Torsten Kerl VA LDEMA R / TE N ORTorsten Kerl er et usædvanligt og berigende bekendtskab. Oprindeligt udlært som oboist, ledte hans interesse for at nå ind til musikkens essens, at skabe uden filter, ham imidlertid væk fra instrumenterne og ind i stemmens univers. I dag er han er af de mest ef-terspurgte heltetenorer i verden, og han har en stjernerække af optrædener på de største internationale scener og operahuse bag sig.

Torsten Kerl gæstede sidst Aarhus Symfoniorkester til orkesterets kultur-byåbning, hvor han sang tenorpartiet i Beethovens 9. symfoni. Forrige sommer gæstede Kerl Aarhus Symfoniorker i et stort anlagt Wagner-galla, ligesom han i 2010 slog sine folder med Den Jyske Opera i opsætningen af Korngolds Die tote Stadt.

Ikke overraskende er Torsten Kerl særligt kendt for sine hovedroller

i Wagners episke dramaer og har besjælet de centrale karakterer i Den Flyvende Hollænder, Parsifal, Lohengrin, Tannhäuser, Valkyrien, Siegfried, Tristan og Isolde og Rienzi med sin lysende røst.

Elena Batoukova-Kerl SKOVDUE N / A LTDen russiske mezzosopran Elena Batoukova-Kerl er uddannet i Moskva og har arbejdet sammen med dirigen-ter som Daniel Barenboim, Semyon Bychkov, Adam Fischer, Leopold Hager, Fabio Luisi, Peter Schneider, Christian Thielemann og Vladimir Yurowsky.

På Den Jyske Opera sang Elena Baloukova-Kerl Brangäne (Tristan og Isolde) i 2012 og 2017 var hun sammen med sin mand, Torsten Kerl, med til at opføre Beethovens 9. symfoni til Aarhus Symfoniorkesters åbning af kulturbyåret.

Arnold Bezuyen KLAUS NA R / BA RYTON

Den hollandske tenor Arnold Bezuyen har tryllebundet publikum på tre kon-tinenter og han optræder regelmæssigt ved Bayreuth-festspillene, på La Scala, Covent Garden og Metropolitan opera-en.

Musik af Richard Wagner og Richard Strauss står Arnold Bezuyens hjerte nær, men på repertoirelisten fin-der man også værker af Alban Berg, Benjamin Britten og Leos Janácek.

Petri Lindroos B ONDE N / BAS

Den finske bas Petri Lindroos er uddan-net på Sibelius-akademiet i Helsinki. Efter endt uddannelse har han optrådt i en lang række af de store operahuse i Europa. Fra La Scala-operaen i Milano over Pariseroperaen til Det Kongelige Teater i København og nationalopera-en i Helsinki.Petri Lindroos er søn af den legendari-ske finske tenor Peter Lindroos, og ved siden af sine engagementer på diverse operascener, får han også tid til un-dervisning og masterclasses, hvor han lærer sin formidable teknik fra sig.

Stig Fogh Andersen F OR TÆLLER

Tenoren Stig Fogh Andersen er et kraftværk i dansk opera. Han fik sit gennembrud som Sigfried i Den Jyske Operas opsætning af Richard Wagners Nibelungens Ring i 1990erne. Siden har han sunget rollen mere end 150 gange på alverdens operascener.

Stig Fogh Andersen er solist på Det Kgl. Teater og er kgl. kammersanger – og ved siden af arbejdet som sanger fungerer han også som instruktør. Mest markant nok med iscenesættel-sen af Nibelungens Ring på Det Kgl. Teater i 2013.

Aarhus StudiekorAarhus Studiekor blev stiftet i 1953 og holder til i Langenæskirken. Det er et klassisk kor og tæller ca. 45 sangere. Aarhus Studiekor har et blandet klas-sisk repertoire med såvel kirkelig som verdslig musik, fra renæssancen til i dag.

Koret har samarbejdet med Aarhus Symfoniorkester om opførelser af værker som Mozarts Requiem, Bachs Matthæuspassion, Elgars The Dream of Gerontius og Verdis Requiem. Flere danske korkomponister har skrevet værker til Aarhus Studiekor, herun-der Svend S. Schultz, Otto Mortensen, Erik Haumann, Bent Lorentzen og Ib Nørholm.

Cæciliakoret Cæciliakoret er et klassisk kor med 35 sangere. Cæciliakorets repertoire er primært klassisk musik og kirkemu-sik. Nordisk og dansk musik udgør en væsentlig del af programmet. Koret giver adskillige a cappella-koncerter hver sæson, og det har ofte medvirket i koncertopførelser sammen med Aarhus Symfoniorkester.

Koret blev stiftet i 1975 af Johannes Nielsen, som var dirigent for koret i mere end 20 år. Siden januar 1999 har Michael Deltchev været Cæciliakorets faste dirigent.

NOTA-koretNOTA-koret består af 25 sangere. Koret arbejder med alle grene af den klassiske kortradition – såvel kirkemusik som verdslige kompositioner. Koret ynder at sammensætte repertoire således, at ny og gammel musik kombineres til en homogen helhed. NOTA-koret afhol-der årligt 6-7 koncerter og arbejder ofte sammen med Aarhus Symfoniorkester.

Aalborg SymfoniorkesterAalborg Symfoniorkester kan i år fejre 75 års jubilæum. I 1943 blev orkestret grundlagt som Aalborg Byorkester og tæller i dag 65 fastansatte musikere. Orkestrets 1. gæstedirigent er Michael Schønwandt.

Siden 2014 har orkestret haft base i Musikkens Hus på Aalborgs pulseren-de havnefront med smuk udsigt over by og fjord – i hjertet af Aalborg.

Som landsdelsorkester har Aalborg Symfoniorkester et omfattende akti-vitetsniveau. Kernen i orkestrets virke er symfonikoncerterne, hvor orke-stret i løbet af en sæson præsenterer solister og dirigenter fra den absolutte verdenselite.

Orkestret medvirker ofte i tv-produk-tioner og indspilninger. Dertil kommer operaer og balletter, kammerkon-

certer, skolekoncerter, koncerter i samarbejde med andre kulturelle in-stitutioner samt offentlige familie- og børnekoncerter.

Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester blev grund-lagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal.

Orkestret består af 65 fastansatte mu-sikere med chefdirigent Marc Soustrot i spidsen siden 2015. Orkestret afholder mere end 35 abonnementskoncerter om året, og derudover kommer familie-koncerter, lørdagskoncerter, kammer-koncerter, og samarbejdskoncerter med festivaler og spillesteder, bl.a. Musikhuset, Smukfest, Spot Festival og Aarhus Festuge.

Aarhus Symfoniorkester er fast med-spiller ved Den Jyske Operas årlige produktioner i den østjyske landsdel og har endvidere en betragtelig ind-spilningsvirksomhed af både danske, nykomponerede værker og det mere klassiske repertoire.

Orkestret varetager mere end 100 skolekoncerter om året og lancerer i 2018 "Musikkens Børn" – et ambitiøst familieprojekt, der henvender sig til førskolebørn og deres forældre.