se tiden an af carl-erik sørensen

159 mm 90 mm90 mm 30 mm159 mm

236

mm

CARL-ERIK SØRENSEN

101 UDVALGTE REVYVISER

PEOPLE’SPRESS

SE TIDEN AN

Carl-Erik Sørensen er den flittigste leverandør af tekster til de danske revyer. Han er huspoet hos Cirkusrevyen, men har

alene i sæsonen 2011 også skrevet materiale til Nykøbing F. Revyen, Rottefælden, Hjørring Revyen, Sønderborg Sommer Revy,

Ganløse Revy og Gillelejerevyen.

Carl-Erik Sørensen har arbejdet med så godt som alt, hvad der kan krybe og gå på den danske revyscene, det være sig komponister

som skuespillere. Han har skræddersyet satiriske viser til bl.a. Ulf Pilgaard, Lisbeth Dahl og Ditte Hansen, men også leveret tekster

fremført af Volmer Sørensen, Jørgen Ryg og Eddie Skoller – og mange, mange flere!

Siden 1973 har Carl-Erik Sørensen skrevet over 1500 numre til de danske revyer og er blevet hædret med prisen som Årets Revy-

forfatter i 1982, 2002 og 2007, ligesom han i 2006 blev udnævnt til Årets Æreskunstner.

CARL-ERIK SØRENSEN, født 1954, er oprindeligt uddannet som cand. scient. i matematik og fysik. Han og fruen er bosat i Virum, hvor han har et skriveskur stående i baghaven. Det er her, han i løbet af året samler materiale og idéer til de viser og sange, der hver sommer kan høres fra landets revyscener. Han har levet af at skrive revytekster i 25 år – og har ingen planer om at stoppe foreløbig. De sidste 10 år har han desuden optrådt med egne viser rundt om i landet.

CA

RL

-ER

IK

SØ

RE

NS

EN

SE

TID

EN

AN

Foto: © Flem

ming G

ernyxSE TIDEN AN rummer 101 udvalgte revyviser af

Carl-Erik Sørensen fra 1973 til 2011.

EGENTLIG er det en lidt pudsig idé at udgive en bog, hvor indholdet ikke er beregnet til at blive læst. Revy-viser er jo en gang mundtlig brugskunst, der er skabt til at blive opført fra en scene og både set og hørt. Teksten udgør kun en tredjedel af en vise – de andre to tredjedele kommer fra musikken og skuespillernes figurer og fortolkning. For at få størst udbytte af læsningen bør man derfor helst både høre stemmer og musik i alle mulige stilarter inde i hovedet, mens man for sit indre blik ser et mylder af karaktérer med diverse genkendelige menneskelige svagheder, fejl og mangler, personificéret af dé skuespillere, der i sin tid fremførte viserne. Dét lyder både krævende og forvirrende, og dét er det også – på den anden side: Hvorfor skulle læseren ha’ det nemmere, end jeg har det, når jeg sidder og skriver med hovedet proppet med musikgenrer, uheldige karaktér-træk, typer, tonefald og ansigter på de skuespillere, som viserne ofte er skræddersyede til?

Fra „Forord & Velkomst“

Omslag: Simon Lilholt / imperiet.dk

SE TIDEN AN

101 udvalgte revyviseraf

Carl-Erik Sørensen

PE O P L E’SPR E S S

SE TIDEN AN Final:Layout 1 15/07/11 12:16 Side 3

FORORD & VELKOMST

Egentlig er det en lidt pudsig idé at udgive en bog, hvor indholdet ikke erberegnet til at blive læst.

Revyviser er jo en gang mundtlig brugskunst, der er skabt til at blive op-ført fra en scene og både set og hørt. Teksten udgør kun en tredjedel af envise – de andre to tredjedele kommer fra musikken og skuespillernes figurerog fortolkning. For at få størst udbytte af læsningen bør man derfor helstbåde høre stemmer og musik i alle mulige stilarter inde i hovedet, mens manfor sit indre blik ser et mylder af karaktérer med diverse genkendelige men-neskelige svagheder, fejl og mangler, personificéret af dé skuespillere, der isin tid fremførte viserne. Dét lyder både krævende og forvirrende, og dét erdet også – på den anden side: Hvorfor skulle læseren ha’ det nemmere, endjeg har det, når jeg sidder og skriver med hovedet proppet med musikgenrer,uheldige karaktértræk, typer, tonefald og ansigter på de skuespillere, som vi-serne ofte er skræddersyede til?

Revyer er jo noget af det mest flygtige, man har – stribevis af vidt forskelligenumre suser over scenen, og man når sjældent at opfatte alle ordene, hvilketaf og til kan være en fordel. Hér får læseren chancen for at få det hele med ogfinde ud af, at nogle af viserne ligefrem handler om noget. Risikoen ved atservére disse tekster på tryk med hele showdelen barbéret fra er, at enkeltemåske opdager en lettere vemodig, bekymret og opgivende grundtone. Somjeg starter med at sige, når jeg selv er ude at optræde, holder jeg mig emne-mæssigt til to temaer: At det hele går ad Helvede til – og at vi alle sammen hardet rigtigt-rigtigt skidt. Dét lyder måske umiddelbart lidt negativt og pessi-mistisk – problemet er, at jeg har ret! Et enkelt blik i en avis kan bekræfte, atder kun findes dårlige nyheder – hvor tit klasker man sig på lårene af grin,mens man ser Horisont? Og som også Beckett var inde på, er det kun ulyk-kelige mennesker, der er sjove – hvis deres liv er en svir fra morgen til aften,er der ikke noget at skrive om. Der er ikke noget underholdende ved ting,

FO RO R D O G V E L KO M S T 9


der lykkes. Der er altså mere gods i frustrationer, længsler, drømme og for-domme end i glæde og tilfredshed. Men min forkærlighed for dystre emnerog ulykkelige skæbner, og helst begge dele i samme vise, skal naturligvis ikkegå ud over publikum. Som min gamle instruktørkammerat Jan Hertz og jegengang blev enige om: “Man kan sige alt, hvis bare man har en strudsefjer irøven!”

Når det bliver for trist, knalder vi nogle veloplagte rim og nogle festligemelodier på og får skabt en hepset-munter stemning, som gør det hele nem-mere at holde ud. Med den rette indpakning og servéring kan man sågarslippe af sted med at mene noget.

Viserne nedenfor præsentéres kronologisk, og jeg kan da godt se, at der ikkevar meget politisk satire på spil de første 10 år, hvor det til gengæld myldredemed ulykkelige skæbner og personer, som uvægerligt kom ind på deres egendød og begravelse i tredje vers. Men kontrasten mellem form og indhold harværet der hele tiden: Jo mere deprimerende, jo festligere! Jeg har altid haft enforkærlighed for leg med sproget; at finde på skæve rim er den rene terapi.Og så er rimene utroligt velegnede som en slags “åndelige strudsefjer”, derbåde kan dække over mit desillusionérede sortsyn og få publikum til at lytte.Nu hører jeg til dem, der tror på, at holdning og underholdning godt kankombinéres. Som evigt bekymret, småmopset skabsmoralist har jeg måskenok ind imellem en indignation over diverse uretfærdigheder, hykleri, dob-beltmoral og snæversyn som drivkraft bag skriveriet. Men dét betyder ikke,at jeg mener dét, jeg skriver, eller skriver dét, jeg mener, tværtimod! Når di-verse typer og figurer med mere eller mindre sære karaktértræk og kæphe-ste står på scenen og giver deres uforbeholdne mening til kende om ét ellerandet, er det sjældent mine personlige holdninger og synspunkter, der kom-mer ud ad munden på dem. Jeg kan ikke se nogen grund til kun at præke foren lille, indforstået menighed, der i forvejen er enige med én selv.

Der ligger en noget større udfordring i at få også “modstanderne” blandtpublikum til at åbne ørene og måske ligefrem grine ad dé skråsikre syns-punkter, vi udstiller og forvrænger og overdriver – selvom det er deres egne.

Mit store idol, den amerikanske satiriker, komponist og performer TomLehrer kunne bare dét dér med at kombinére nød og elendighed med hyste-risk-glad musik og sprudlende rim. Desværre droppede han sidst i 60’erne

10 SE T I D E N A N


sin karriére som sangskriver, fordi han følte, at Verdens Tilstand i sig selv varså sort, at man ikke kunne overtrumfe det satirisk. Og dét er da fuldstændigrigtigt. På den anden side: Da der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, atKlodens utallige problemer bliver løst, eller at de lige så utallige menneske-lige fejl og mangler bliver rettet sådan lige de første par dage, er der stadigmasser af godt revystof.

Nogen har det med at stemple revyen som tandløs – jeg ser den som en mu-lighed for at få afløb og en platform, hvor man mod alle odds og på trods aftingenes hæslige tilstand desperat prøver at få en glad aften ud af det. Vi lavermuligvis revy, fordi vi er rasende og i rigtigt skidt humør, men dét er der forGuds skyld ingen, der må kunne høre på det færdige resultat. Så lad os slåtonen an med min egen yndlingsvelkomstsang, hvori der hverken står “God-dag!” eller “Hvor er vi glade for at se Jer igen!” Det er i stedet en slags pro-gramerklæring, der udtrykker dilemmaet mellem at skulle underholde ogrent faktisk have noget negativt og surt på hjerte. Den er en insistéren på, atdette hér er alvor – bevidst dementéret af en uendeligt festlig melodi, somfolk klapper i takt til – trods indholdet. Velkommen!

Carl-Erik Sørensen, juli 2011


DENNE SANG ER IKKE GLAD!

Græstedrevyen 2006 – sunget af hele holdet – musik: Henrik Schrøder

Til en hepset up-tempo samba-funk-melodi – sådan lidt “Herb Albert møder Ricky

Martin til karneval på speed”-agtig – synges med store smil, spraglet sommertøj

og godt med maraccas, dumme fløjter og udråb a la “Arriba!” og “Aij-aij-AIHJ!” på

(u)passende steder.

OPTAKT:Hvorfor ka’ vi ikke bare være – glade?Dét ‘r der rigtig mange gode grunde til!Dén dér hykleriske, muntre over-fladepasser overho’det ikk’ til dét, vi vil! (Udbrud: Huj-huj! Arriba! Lar-laaar!)

Hér i aften vil vi komme til at – vade i problemer fra vor’s rædselsfulde liv. Vil I mor’ Jer – så gå hjem og spil en – plade!Vi er simpelthen så gennem-negativ’!Vi ku’ ikke drømme om at stå og sige “Pænt Goddag”.Og vi vil gerne gør’ det klart fra starten a’at: (REFRÆN – hæmningsløst muntert:)

Denne sang er ikke glad! (Udbrud: Brrrr! Huj-huj!)Den handler udelukkende om ondskab og had!Man ska’ ikke la’ sig narre, når man hører melodi’n!Komponisten er faktisk et rigtigt dumt svin!Og – lige meget hva’ I tror,er fest og glæde ikke lige vores bord!Vi kunne godt ha’ sunget noget festligt, hvis vi gad.(Men) denne sang er ikke glad! (Fløjt/udbrud: Hepla!, Aij-aij-AIHJ!)

12 SE T I D E N A N


1. VERS: (Deles op i solo-linjer med kåde tilråb fra de øvrige)Ska’ jeg sige noget pænt – så ‘r jeg bar’ helt blank!Hvorfor smile til nogen, som man heller’ vil gi’ bank?Vi bli’r bar’ så agresssive og får lyst til at slås,hvis I sidder dér og tror, at dét hér morer os!NEJ ...

... denne sang er ikke glad!Den tid, vi lever i, er bar’ så ... puha-puha-bad!Men det virker sgu, som om I ikke kan og vil forståvores måd’ at stå og være deprimered’ på! (Kække grimasser og revy-grin!)Hæij! – Denne sang er pisse-sur! (Udbrud: Huj-huj! Arriba!)Den handler om Forfaldet I Den Vestlige Kultur!Og om bundløs egoisme og en masse rådden mad!(Så) denne sang er ikke glad!

2. VERS: (Soli med kåde tilråb fra de øvrige) Vi synger om elendighed og dårligdom. (Udbrud: Aij-aij-AIHJ! Brrrr!)Det glade, dét er bare nog’d vi lader som om! (Udbrud: YES! Huj-huj!)Jamen, er der ikke stadig grunde til at glæde sig?Hvis I spør’ os så direkte, så er svaret: Nej!SÅ...

(1/2 refræn med metrisk variation:)Denne sang er seriøs!Der ‘r ikk’ én én’ste undskyldning for ‘t sidd’ og slå sig løs!Det ‘r som om, I ikke ta’r dét hér al-vorligt!Vi har det faktisk rigtig-rigtig – dårligt!I ka’ sidde dér og tro lige meget hvad:(Men) denne sang er ikke glad!

DE N N E S A N G E R I K K E G L A D! 13


“BRO”/VERS-variation: (Evt. A Capella eller kun rytme-/klappe-ledsaget, stor-smilende)

Hvorfor sidder I og smiler, når vi si’r, I ikke må?Bli’r I ved mæ’ dét, så må vi skrue – bissen på!Og så ellers bare synge vider’, lig’ til I forstår,at dette hér, det er (med vilje forkert tryk:) al-vor!HÆIJ!

(1/2 refræn:)Denne sang er sylespids!Vi har alle dage ment, at folk’lighed er noget pis!Nu får I fem sekunder til at lær’ det udenad.KOM SÅ:Denne sang er ikke glad!Vi sa’: Nu får I fem sekunder til at lær’ det udenad. KOM SÅ: (Lytter til publikum) ... ÉN GANG TIL! (Mel. til slut-linje gentages:) ... (Skråler:)

DENNE SANG ER IKKE GLAD!

Replik på vej ud: “De er edderma’me tunge i aften ...”

***

14 SE T I D E N A N


CHARTERREJSEN

Polytrevyen 1973 – sunget af hele holdet – melodi: “Funiculi funicula”

Festligt udseende tutti-nummer med festlig, kendt melodi og tilsyneladende fest-

ligt emne – men i 1973 var gamle Franco ikke helt ude af billedet, så der lå noget lidt

ubehageligt og lurede under den glade charterstemning på Costa del Sol – distra-

hérende, men ikke nok til at ødelægge ferien ...

Flamenco-agtigt forspil, inkl. kastagnetter. En flok glade charterturister kom-mer ind.

1. VERS:Vi kom-mer lig’ fra Spaniens land med charter.Nu er det slutmed sol og sprut.Vi ha’d et herligt indtryk, før vi var derfra fot’grafi’rpå pænt papir.Vi nå’de næsten alt på otte dage,og vort logivar fint, så viforlanger ikke pengene tilbage,omend folklor’nvar lidt forlor’n:

En spanioler, klædt som fyrrig gom,vented’ foran kirken, da vi kom.Bureauet lønner ham og fru’n.De la’r sig vi’ en gang om ug’n.Bruden var gravid.Dét var hun ikk’ fot’grafi’d.

CH A RT E R R E J S E N 15


2. VERS:Vi tog på udflugt ud til en vulkan-ø,for jeg er vildmed røg og ild.Dér misted’ vi en pensionist fra Fanø.En ord’ntlig gnist.Dét var lidt trist.Men jeg fik købt en bamse til min fætterog så, hvordanen ældre mandku’ bruge sit gebis som kastagnetter.Men dagens clouvar fyldt med gru:

Tyrefægtning, lissom i brochur’n.Vi ‘r humane, så vi holdt med tyr’n.Hvor var det sjovt, da piccador’nblev strakt til jord’n af tyrens horn.Ham, der fjerned’ lig’d,var ikke med på fot’grafi’d.

3. VERS:Men mad og vin er alfa og omega.Hvor vi dog åd!Men gør det nog’d?En dag, da vi kom hjem fra en bodega,kom vi forbiet sted, hvor viku’ se, hvordan de tæved’ aktivister.Hvor var det slemt!Men dét blev glemt,for på hotellet var der stegt medisterfor vores skyld.En sand idyl.

16 SE T I D E N A N


Dagen før vor flyver skulle gåtog vi ud på landet, hvor vi såen attraktion, man skal ha’ set:en ægte spansk an-al-fa-bet!Nok var han stupid,men knap så sød som fot’grafi’d!

AFRUNDENDE REFRÆN:Det er tristat blive kaldt fascist,når man ta’r til Spanien som turist!Hvor blev vi skuffed’ i Madrid,da vi betragted’ svineri’d:Ordenspoliti’dvar ikke med på fot’grafi’d.

CH A RT E R R E J S E N 17


PEDDIGRØR

Polytrevyen 1974 + Helsingørrevyen 1975 m. fl. – musik: Jørgen Storch

At livet er en lang stribe af bøvl og bekymringer, der ender med, at man dør, var jeg

jo allerede klar over som 19-årig og ku’ derfor snildt sætte mig i en resignéret, dår-

ligt behandlet plejehjemsbeboers sted. Og så er ordet “peddigrør” jo en udfordring

at lave 3-stavelses rim på ...

En ældre, resignéret herre kommer ind.

1. VERS:Nu kan man se, hvoren masse eleverbli’r misbrugt og indoktriner’ti deres klasser,men plejehjemspladerer værre, og dét er forkert.Spør’ I: “I hvilken retning?”svarer jeg helt præcist:“Vi har to timer fletninghver dag, når vi har spist.”

Peddigrør, peddigrør!Knapt har jeg slugt min spaghetti, førde kommer og hentermig. Rørene venter.Ved bordet i stuen står lamperne tændt, ordét tempo har jeg aldrig ædt i før.Og dog er jeg bagud i peddigrør.

18 SE T I D E N A N


2. VERS:Kurve i stablerog hænder med vablerfortæller enhver, hvad vi gør.Når vi har slidt i ‘dog ønsker lidt fritid,så straks kommandérer de: “Rør!”Væk er enhver interesse,men vi ska’ bar’ klø på.Plejerne, de er tilfredse;de lever højt på strå!

Peddigrør, peddigrør!Vi slår os i tøjret, som kvæg de gør.(Men) jeg tror, at vi letterpå mange budgetter.De sælger sgu alle de kurve, vi fletter.Men os, som der ellers var spjæt i før,vi ‘r trætte og kede af peddigrør.

3. VERS:Når der er andagt,så kommer jeg. Sandt sagtså elsker jeg gudstjen’ster højt.Små broderierdet ‘r go’ terapi, orså dyrker jeg strikning og sløjd.Også når plejerne madermig, er jeg flink og sød.Der er kun én ting, jeg hader,og det bli’r nok min død:

PE D D I G R Ø R 19


Peddigrør, peddigrør!Så kalder min gud: “Are you ready, Sir?”Jeg håber, mit mindebevares af hende,jeg puklede for. Vores forstanderindesku’ tvinges til, solo og klædt i slør, at flette min kiste af peddigrør!

20 SE T I D E N A N


BOMBEVISE

Radio-ugesatire “Grimassen” 1974 – sunget af Poul Hagen

melodi: “Mig og Maggiduddi” (Leon Bonnard)

1.VERS:Nu ‘r kanalen fri i Su-ez,men skønt dén brug-èz (nødrim med vilje!),er olien dyr.Så det pynter på faktura’n,hvis De bru’r urani Deres fyr.Kul gi’r støv, og gas gi’r lugt.Det ‘r sgu farlige ting, vi har brugt.Nu ‘r vor trængselstid forbi.Gør lissom jeg – vær tryg or (= “og“) sig’:

Hvem er bange for atomer?Herregud, de ‘r ganske små,kan enhver fra gamle Homer (eller: “de gamle romer’”, da han jo hedder Homér!)til astronomergodt skrive under på.Sku’ der fødes nogen gnomergrundet stråling, siger jeg,at dét må skyldes kromosomer,men ikk’ atomer.Ok nej.

B O M B E V I S E 21

I 1974 snakkede man stadig for eller imod A-kraft – og den aktuelle anledning til

visen var, at Suezkanalen og dermed den uproblematiske olieforsyning var genåb-

net. “Lejlighedssangene” til “Grimassen” skulle skrives på kendte melodier – og

“Maggiduddi” er jo dejligt uskyldig. Selv sang jeg visen ved flere festlige lejligheder,

bl.a. i den stokkonservative Studenterforening, hvor adskillige mopsede KU’er be-

brejdede mig, at jeg havde fået dem til at grine ad et synspunkt, de selv delte,

nemlig det modsatte af mit. Dét tog jeg som en ros.


2. VERS:Der sprang bomber i Nevada.En ord’ntlig svada,men så I røg’n?Så ‘r der nog’n, der si’r, at Frankrigvil ha’ bang-bang-krig,men dét er løgn.Om atomkraft gør fortræd?Næh, den sikrer sgu fremtidens fred.Vi bør højlydt prise dén,si’r vore ekspertice-mænd.

Hvem ka’ tvivle på ‘n professor?Det ‘r utroligt, hva’ han véd.Til debatter og kongresserbli’r han budt mæ’, såvi ka’ få klar besked.Bombers tekniske finesserrager ikke dig og mig.Der sker sgu’tte nog’n processer,når en professorsi’r nej.

3. VERS:Strålingskraft kan ændre klima’d,men dét ‘r da lig’mag’d (lettere affektéret),hvis dét sku’ ske.For de har et prima klimai Hiroshima,såvidt jeg vé’.Og jeg tvivler ærligt talt på, at nog’d overho’det går galt.Barsebäck kan sikkert letudbedres lidt, så det bli’r tæt.

22 SE T I D E N A N


Hvem ka’ frygte en reaktor?Herregud, hvad kan der ske?Det ‘r en ubetyd’lig faktor,har nogen sagt, orså må man tro på dét.Man ka’ vælte med en traktorpå en fred’lig landevej.Men forveksle to kontakterpå ‘n reaktor?Ok nej!

B O M B E V I S E 23


REKLAMETUREN

Polytrevyen 1975 + div. krorevyer

melodi: “Græshoppen og Valmuen” (Mascheroni)

Et ældre par – som har ladet sig friste af f.eks. Poul Mertens’ reklamer i div.kuponhæfter til at tage på dé dér ultrabillige busture, hvor man skal narres tilat købe noget undervejs – kommer ind.

1. VERS:Min kone og jeg har et herligt humør.Vi fik en brochure, hvori der stod “Kørtil Tyskland på indkøb med bus; kom nu med, hvis De vil!”Og vi slog sgu til.Der stod: “Vi får kaffe og kage på Fynog krotur i Flensborg med steg på menu’n,og så kør’r vi hjem, og i Haderslev skifter vi gear.Det koster en ti’r.”Vi bor så trist med udsigt til en husmur,så ærligt talt, vi trængte til en bustur.Det ‘r svært at få en plads, når femogfyrre damer daskermed endnu flere taskertil smøger, slik og flasker.Så drak vi dus “en mass’”på færgen, hvor min kone Gudruntog ivrigt del i sludrenog glemte vores pas.

24 SE T I D E N A N


2. VERS:Så nå’de vi Fyn, og vi stopped’ ved kro’n,hvor vi sku’ ha’ kaffe og demonstrationaf tæpper med varme, som hjalp, hvis man havde det koldt.Men ingen blev solgt.Så guiden var mopset, da vi gik om bord,men jeg sagde: “Han ta’r sgu fejl, hvis han tror,at vi vil ha’ brandsår og stød af hans tæpper med strømlig’ midt i en drøm!”Man huskes for dé gaver, som man gi’r, såi Flensborg sku’ vi købe souvenirs’er.Men tæppet blev igen vist frem.Det vakte ingen glæde.Jeg råbte fra mit sit sæde:“Dét kan vi ikke æde!”Så gik vi sidenhenom bord i maden og i sjussen.Så fandt vi atter bussenog gik om bord i dén.

3. VERS:Vi tøffede hjemad, og turen var lang,og guiden forsøgte sig endnu en gang.Hans tæpper med varme blev ved a’ gå neda’ i pris.Vi holdt og fik is.Og så steg vi på. Så gik bussen i stå.Og så råbte guiden: “Nu ka’ I sgu gå, for jeg ‘r ruinéret og stresset og syg og fallit!”Han havde det skidt.Mens vi drog vid’re gennem Jyllands bakker,forgreb vi os på flasker og på pakker.

RE K L A M E T U R E N 25


Jeg husked’ pluds’lig, atmin flinke fætter er på afmag’r-(r)ings-kur, og søster Dagmarhar aldrig kunn’t fordrag’ mar. (= mig)Og gaver er kun pjat,hvis dém, der får dem, ikk’ bli’r gladefor sprut og chokolademed nødder og rabat.

4. VERS:Og så kom vi hjem. Jeg var svedig og træt.Og glad og beruset og fattig og mæt.Vi sov ell’ve timer, og spiste to grapefrugter hver.Og nu står vi her.Skønt ho’derne dunker, og tungen er bull’n,ska’ vi nu i morgen et smut op til Kull’nmed kaffe og frokost og indkøb. Ja, tænk, hva’ de gi’r (o)sfor ni-femogfirs.Det ‘r meningen, at man ska’ købe varer.Men mig og Gudrun la’r os ikke narre.Vi gider knap og se på højfjeldssol og walkie-talkie’r. (= :tår-gir:)Det ‘r bare nog’d, vi for’gi’r.Vi elsker disse orgi’r.Med gaffel, kniv og sketa’r vi nu på “Kom-med-og køv!“-tur.Imorg’n er det en støvsug’r,men skidevær’ med dét!

26 SE T I D E N A N


AKTIV DØDSHJÆLP – CHA-CHA-CHA!

Polytrevyen 1976 – musik: Jørgen Storch

Opflasket med traditionelle, gamle revyviser af typen, hvor et muntert refræn bru-

ges på et nyt emne i hvert vers, sku’ jeg lige prøve, hvordan dén teknik virkede på

et rigtig sort og morbidt emne – måske lidt over grænsen for, hvad man bør

(mis)bruge revygenren til – men Storchs nærmest hysterisk festlige melodi fik den

til at glide let og ubesværet ned. Er med som et kuriosum ...

1. VERS:Læger kan idag forlænge livet,når patienten egentlig er død.Der er sket et fremskridt, ganske givet,siden Frankenstein, han gjord’ forsøg’d!Man må ikke være hård i filten,så det får en ende i en fart!Før man slukker ilten,ska’ man først ha’ spildt enmasse tid på så’n et præparat!

Aktiv dødshjælp, dét er sagen!for ‘n maskine på et lagenog for sygeplejersken, som holder vagt!Der er ingen håb og vilje,men en meget stor familiefor hvis skyld, man holder tændt for en kontakt.Man ka’ slukke respirator’n,som man lukker radiator’n,og dét syn’s jeg, man sku’ gøre, så ‘r det sagt.Menn’skeleg’met er vel næppeet teater uden tæppe,hvor der spilles vid’re efter sidste akt!

AK T I V D Ø D S H J Æ L P – C H AC H AC H A! 27


2. VERS:Livet, det er fyldt med store farer.Mange af dem har vi lavet sel’:biler og fabrikker og cigareroser stadig flere folk ihjel.Man vil ha’ forbudt tobaksreklame!Hver plakat med flotte bill’der påaf en dejlig dameska’ vi skaffes a’ mæ’!Ærligt talt, dét ka’ jeg ikk’ forstå!

Aktiv dødshjælp, dét er sagen!Lad os ryge tres om dagen,bare krematorierne ka’ følge med!Når en dag mit hjerte standserfor eksempel grundet cancer,vil det lugte grimt, når jeg bli’r sendt af sted!Mens min røg forgifter du’rne,får familien sendt en urneog en konvolut med følgende besked:“Krukken hér skal mine kærestille frem som askebæger!Hip hurra for hvert et skod, de smider ned!”

3. VERS:Styreformer rundt omkring i verdenvariérer stærkt, begrib’ligvis.Vores er lidt farveløs, dét er den.Kedsomhed er folkestyrets pris.Der er steder nok, hvor diktatorerstyrer landet, mens de tramper på ‘d.Der var håb at spore,dersom nogen gjorde alvor af at følge dette råd:

28 SE T I D E N A N


Aktiv dødshjælp, dét er sagen!Det ‘r ulovligt, men hva’ fa’en:der ‘r jo nog’n, der først går af, når de bli’r skudt!Det ‘r dén type, der bedyrer,der er liv i deres styre,selvom alle godt ka’ se, at det er slut.Hvis man redder millionerved at brug’ et par patroner,ska’ man så la’ vær’, fordi det er forbudt?Finder folk sig i despoter,er de enten idioter ...eller også har de ikke råd til krudt!

AK T I V D Ø D S H J Æ L P – C H AC H AC H A! 29


se tiden an af carl-erik sørensen

Documents