sektion for sygepleje institut for folkesundhed britt ... · patientsikkerhedsmæssige aspekt...

Patient-inddragelse i

forebyggelse af tryksa r

En kvalitativ undersøgelse af patienters

oplevelser med inddragelse i forebyggelse af

tryksår

27-5-2019

Sektion for Sygepleje

Institut for Folkesundhed

Aarhus Universitet

Master i Klinisk Sygepleje

Masterprojekt, Modul 4

Britt Hansen, studienummer 201701849

Antal anslag: 95.967

Vejleder: Trine Ungermann Fredskild

Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849

Resumé

Formål: At undersøge om patienter, der har pådraget sig et tryksår under indlæggelse, oplever sig

inddraget i forebyggelsen af tryksår, og i så fald, på hvilken måde patienterne oplever sig inddraget

i forebyggelsen af tryksår.

Baggrund: Der er fokus på patientinddragelse i klinisk praksis. De sundhedsprofessionelle har

ansvaret for at forebygge tryksår, og flere retningsgivende regionale dokumenter, dikterer dette. En

litteratursøgning viser at der er mangel på patientinddragelse i forebyggelse af tryksår.

Metode: Der er udført tre individuelle semistrukturerede interviews med patienter der har pådraget

sig et tryksår under indlæggelse. Interviewene blev transskriberet og analyseret ud fra tematisk

analyse.

Resultater: Patienterne oplever sig ikke inddraget i forebyggelse af tryksår, og de efterlyser tæt

kontakt og samspil med de sundhedsprofessionelle. Patienterne må selv bede om forebyggende

tiltag i forhold til at undgå tryksår.

Konklusion: Patienterne oplever en sygepleje, hvor værdierne i den overordnede strategi på

hospitalet med patientinddragelse ikke medtages. Resultaterne viser at den regionale retningslinje

for forebyggelse af tryksår ikke er forankret i klinisk praksis.


Patient involvement in the prevention of pressure ulcer

Abstract

Aim: To investigate whether patients who have contracted a pressure ulcer during hospitalization,

find themselves involved in the prevention of pressure ulcer, and if so, in what way the patients feel

involved in the prevention of pressure ulcer.

Background: There is a focus on patient involvement in clinical practice. The health professionals

are responsible for preventing pressure ulcer, and several guiding regional documents dictate this. A

literature search shows that there is a lack of patient involvement in the prevention of pressure

ulcer.

Method: Three interviews were conducted with patients who have contracted a pressure ulcer

during hospitalization. The interviews were transcribed and themed, based on thematic analysis.

Results: The patients do not feel involved in the prevention of pressure ulcer, and they call for close

contact and interaction with the health professionals. Patients must themselves ask for preventative

measures to avoid pressure ulcer.

Conclusion: Patients experience nursing, where the values in the overall strategy at the hospital

about patient involvement are not included. The results show that the regional guideline for

prevention of pressure ulcer is not rooted in clinical practice.


Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning…………………………………………………………………………………..1

2.0 Baggrund ............................................................................................................................... 1

2.1 Sundhedspolitisk perspektiv .......................................................................................... 2

2.2 Sundhedsfagligt perspektiv ............................................................................................ 3

2.3 Patientinddragelse .......................................................................................................... 4

2.4 Patientens perspektiv...................................................................................................... 6

2.5 Afgrænsning ................................................................................................................... 7

2.6 Problemformulering ....................................................................................................... 7

3.0 Litteratursøgning ................................................................................................................... 8

3.1 Indledende litteratursøgning .......................................................................................... 8

3.2 Systematisk litteratursøgning ......................................................................................... 8

4.0 Fremstilling af eksisterende litteratur på området ............................................................... 10

4.1 Opsummering ............................................................................................................... 13

5.0 Metode ................................................................................................................................. 13

5.1 Videnskabsteoretisk tilgang ......................................................................................... 14

5.2 Egen forforståelse ........................................................................................................ 15

5.3 Undersøgelsesmetode................................................................................................... 16

5.4 Semistruktureret interviewguide .................................................................................. 17

5.5 Valg af undersøgelsesmateriale/deltagere .................................................................... 17

5.5.1 Præsentation af deltagere ................................................................................ 19

5.5.2 Praktisk udførelse af interview ....................................................................... 19

5.6 Transskribering ............................................................................................................ 21

5.7 GDPR (General Data Protection Regulation) .............................................................. 21

5.8 Etiske overvejelser ....................................................................................................... 21

6.0 Analyse ................................................................................................................................ 22

7.0 Resultater ............................................................................................................................. 24

7.1 Oplevelser med eget tryksår ......................................................................................... 25

7.1.1 Viden om og erfaringer med tryksår ............................................................... 25


7.1.2 Patientens rolle ................................................................................................ 26

7.2 Oplevelser af inddragelse i forebyggelse af tryksår ..................................................... 28

7.2.1 Manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår ........................................... 28

7.2.2 Laissez-faire holdning blandt personalet ........................................................ 29

7.2.3 Optimal forebyggelse set ud fra patientens synspunkt .................................... 31

8.0 Diskussion ........................................................................................................................... 31

8.1 Oplevelser med eget tryksår ......................................................................................... 32

8.2 Oplevelser af manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår .................................. 33

9.0 Diskussion af metode .......................................................................................................... 35

10.0 Konklusion .......................................................................................................................... 38

11.0 Perspektivering .................................................................................................................... 38

12.0 Litteraturliste ....................................................................................................................... 40

Bilag 1: Bloksøgning………………………………………………………………………………..43

Bilag 2: CASP vurdering……………………………………………………………………………44

Bilag 3: Interviewguide……..………………………………………………………………………50

Bilag 4: Informationsbrev til afdelinger…………………………………………………………….51

Bilag 5: Informationsbrev og samtykkeerklæring……..……………………………………………52


Side 1 af 57

1.0 Indledning Gennem de sidste år har forebyggelse af tryksår været et centralt fokusområde i sundhedsvæsenet.

Forebyggelse af tryksår kom på for alvor på dagsordenen i 2010, gennem Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, som fremsatte 12 kliniske pakker, hvoraf én var tryksårspakken. Projektet gik

under navnet Patientsikkert Sygehus. Alle pakker havde det formål at øge graden af

patientsikkerhed under indlæggelsen. Formålet med tryksårspakken var at forebygge tryksår, der

opstod under indlæggelse ved hjælp af hurtig og præcis identifikation af risikopatienter. Efter

identifikation af risikopatienter, skulle specifikke forebyggelsestiltag, såsom anvendelse af

trykfordelende madrasser, siddepuder og andre hjælpemidler iværksættes (Danske regioner, 2012,

opdateret i 2015a).

Igennem eget arbejde møder jeg patienter, som har pådraget sig et tryksår under indlæggelse. Mit

arbejde består i at undervise og supervisere de sundhedsprofessionelle på alle afdelinger på

sygehuset, i at forebygge tryksår, og i at behandle tryksår, hvis patienten har pådraget sig et.

Gennem erfaringer draget i eget arbejde, oplever jeg at patienterne ofte ikke er blevet inddraget i

forebyggelsen, og ej heller er blevet bekendt med deres risiko for tryksår.

Følgende citat er fra en patient der for nylig udtalte:

”Hvis jeg var blevet fortalt og inddraget i, at jeg havde risiko for at få tryksår, ville jeg helt klar

have gjort noget selv. For hvem vil have et tryksår?”

Med afsæt i ovenstående er dette projekt en undersøgelse af patienters oplevelser af inddragelse i

forebyggelse af tryksår.

2.0 Baggrund En del af den grundlæggende sygepleje er blandt andet at hjælpe patienten med at holde kroppen

ren og beskytte hud og slimhinder, og dermed også forebygge tryksår, som beskrevet i sygeplejens

grundlæggende principper af Virginia Henderson (ICN, 2000, Kirkevold, 2010, Henderson, 2012).

At forebygge tryksår er altafgørende for at patienten ikke påføres unødig smerte og risikerer

længere indlæggelsesforløb. Det er vigtigt at forebygge tryksår, idet tryksår i nogle svære tilfælde

vil kunne forårsage knoglebetændelse, blodforgiftning og være direkte livsfarlig (Hopkins et al.,

2006, Redelings et al., 2005, Sommer et al., 2018).


Side 2 af 57

Det anslås at 4 millioner mennesker i Europa lever med et tryksår (EPUAP, 2018). I Danmark er

der dog ingen nyere og sikre opgørelser over hvor mange mennesker der enten har et tryksår, eller

pådrager sig et tryksår under indlæggelse på et hospital (Sommer et al., 2018).

Tryksår defineres som en afgrænset skade på huden og/eller det underliggende væv, vanligvis over

et knoglefremspring, hvilket er et resultat af tryk eller tryk kombineret med shear. Shear er vrid i

væv og blodkar, som kan føre til tryksår. Tryksår starter ofte som et rødt afgrænset mærke, hvor

huden dog stadig er intakt. Området kan være smertefuldt og misfarvet, og hvis ikke der reageres og

ydes opmærksomhed på disse mærker, kan mærket udvikle sig til sår (National Pressure Ulcer

Advisory Panel, 2014, Bermark and Melby, 2014). På grund af vedvarende tryk på og i vævet, kan

der forekomme en deformation i vævets celler, og cellemembranens funktionalitet vil derved

ophøre. Herved vil der ske en ukontrolleret transport af forskellige stoffer ind og ud af cellen,

hvilket vil føre til celledød og dermed tryksår (Gefen, 2017).

2.1 Sundhedspolitisk perspektiv Behandling af tryksår er en omkostningstung byrde i det danske sundhedsvæsen. En dansk

undersøgelse anslog i 2013 at udgifterne til behandling af tryksår løber op i 1,3 milliarder kroner

årligt (Mathiesen et al., 2013). Selvom 95 % af alle tryksår kan forebygges, udvikler patienter stadig

tryksår, trods mange målrettede systematiske indsatser, udarbejdet i regionerne samt ud fra det

patientsikkerhedsmæssige aspekt (Sommer et al., 2018, Syddanmark, 2016b, Patientombuddet,

2013, Danske regioner, 2012, opdateret i 2015a). Derfor er det fortsat et vigtigt fokusområde i

sygeplejen, som ikke kan, men desværre ofte overses.

I Tryksårspakken, som nævnt indledningsvis, retter nøglepunkterne sig mod en standardiseret

intervention og dokumentation i den kliniske hverdag (Danske regioner, 2012, opdateret i 2015b).

Derved fik regionerne i Danmark i 2012, til opgave at følge de principper og retningslinjer som var

kernen i Patientsikkert Sygehus, og det medførte at der i 2012 blev udarbejdet den første udgave af

en tværregional klinisk retningslinje til forebyggelse af tryksår i Region Syddanmark. Denne

beskriver at den sundhedsprofessionelle skal foretage en risikovurdering i forhold til at vurdere

patientens risiko for tryksår. Risikovurdering skal foretages ved hjælp af et risikovurderingsredskab,

som dog altid bør suppleres med en klinisk faglig vurdering (Syddanmark, 2016a). Det

risikovurderingsredskab der anvendes i Region Syddanmark kaldes Braden-skalaen og afdækker 6

parametre: sensorisk perception, fugt, aktivitet, mobilitet, ernæringstilstand, og friktion og shear.

Hvert parameter vurderes på en skala fra 1-4, undtagen parameteret shear og friktion, hvor der kun


Side 3 af 57

kan opnås score på 1-3. Totalscoren efter vurderingen af patienten, ligger mellem 6 og 23 point. Jo

lavere score, jo højere risiko for udvikling af tryksår (Bermark and Melby, 2014). Ud fra patientens

score kan der iværksættes forebyggende tiltag, som fx venderegimer, anvendelse af puder og

madrasser, og fokus på mobilisering og aktivitet.

Retningslinjen er udviklet med det formål at identificere og forebygge tryksår, og vurderingerne og

screeningerne er forbeholdt den sundhedsprofessionelles arbejde.

Fokus på forebyggelse af tryksår er også vokset i den primære sektor, hvor der, grundet et ønske om

at sikre en højere patientsikkerhed, blev rettet fokus mod blandt andet forebyggelse af tryksår.

Ydermere var der tre andre kliniske indsatsområder, nemlig fald, medicin og infektioner. Dansk

Selskab for Patientsikkerhed og Sundheds – og Ældreministeriet står bag denne indsats, som kaldes

” I sikre hænder”, der bl.a. har til formål at udrydde tryksår i kommunerne (Patientsikkerhed, 2016).

Umiddelbart er de nævnte systematiske indsatser i forbindelse med forebyggelse af tryksår,

målrettet screeninger og metoder som skal udføres af den sundhedsprofessionelle. Der er nævnt i en

sætning i den regionale kliniske retningslinje at patienten skal inddrages så vidt muligt i

forebyggelse og aflastning af tryksåret, men dette er ikke nævnt under indsatsen ”I sikre hænder”.

Der er ikke handlingsanvisninger på hvordan patientinddragelse kan udføres, hvilket tyder på at der

kan være forbedringspotentiale i den sammenhæng (Syddanmark, 2016a, Patientsikkerhed, 2016).

2.2 Sundhedsfagligt perspektiv

Sygeplejersker har fire grundlæggende ansvarsområder: at fremme sundhed, at forebygge sygdom,

at genoprette sundhed og at lindre lidelse (ICN, 2000), og her er forebyggelse af tryksår også et

ansvarsområde som sygeplejerske skal kunne varetage. Ifølge sygeplejens grundlæggende

principper, er det sygeplejerskens ansvar at forebygge tryksår, og det er et almindeligt kendt kriterie

for at sikre kvaliteten af sygeplejen (Henderson, 2012). Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer skal

sygeplejersken overfor patienten gøre opmærksom på forhold, der kan fremme eller hæmme

patientens sundhed (Råd, 2014). I forbindelse med forebyggelse af tryksår, er det således et vigtigt

tiltag at kunne gøre patienten og/eller de pårørende opmærksomme på den potentielle risiko den

enkelte patient har, for at udvikle et tryksår.

Ifølge strategien på Odense Universitetshospital skal patienterne informeres og inddrages. Dette ses

gennem en systematisk udarbejdet tilgang, hvor ambitionen er at der skal skabes værdi for

patienterne, og samtidig er strategien ”Patienten Først”, udarbejdet som et løfte til patienten. Et løfte

om at patienten ses som ligeværdig og at der er nærvær i relationerne, samt at patient og pårørende


Side 4 af 57

bliver inddraget i behandlingen. Plejepersonalet skal tale med patienten og pårørende, i et sprog de

forstår, så der derved opnås tryghed, og der undgås misforståelser. En del af ambitionen er også at

der skal stræbes efter højeste faglighed, som opnås ved at de sundhedsprofessionelle leverer den

højeste kvalitet i hver opgave og lever op til anerkendte standarder (OUH, 2016a). Heraf ses, at det

er de sundhedsprofessionelles opgave at informere og inddrage patienterne, også i sammenhæng

med forebyggelse af tryksår. Men spørgsmålet er om det sker i den kliniske praksis?

I praksis vil ovenstående betyde, at hvis ambitionen om at inddrage patienten skal opnås, skal der

skabes en kultur, hvor der samarbejdes med patienten. Patienten skal føle sig hørt, set og respekteret

i sikre behandlingsforløb. Det betyder også at man rent organisatorisk kan lære fra patienterne, og

tildele dem nye roller og opgaver i organisationen, med det formål at sikre en høj kvalitet af pleje

og behandling (OUH, 2016a). Under indlæggelse er det plejepersonalets ansvar at forebygge tryksår

hos patienterne, men kunne denne forebyggelse foregå i et samarbejde, hvor inddragelse af

patienten var en del af forebyggelsen?

Gennem flere årtier har patientinddragelse været en del af sygeplejerskens arbejde, og der er stor

enighed om at patientinddragelse skal spille en langt større rolle i sundhedsvæsenet, både på

individniveau, men også i organisatorisk sammenhæng (Pii and Fredskild, 2017).

Som sygeplejersker skal vi sikre at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig

for at træffe et valg, og litteraturen peger på at hvis patienter inddrages, ses det at velinformerede

patienter synes at vælge anderledes end ikke velinformerede patienter. Dette vil have positive

konsekvenser på patientens oplevelse, patientviden, det faglige resultat, patientsikkerhed og

økonomi (Nielsen et al., 2015, Pii and Fredskild, 2017, O'Connor et al., 2007).

2.3 Patientinddragelse Inddragelse af patienter er ikke et nyt fænomen. Allerede i 1969 beskrev Arnstein de forskellige trin

hvormed man kunne inddrage borgere i et samfund, hvilket også kan overføres til inddragelse af

patienter. Trinnene beskrives i en model som illustrerer en stige, og synliggør de forskellige trin af

inddragelse mennesker imellem. Inddelingen består af 8 trin, og strækker sig fra ”ikke deltagende”

til ”grader af tokenism” til ”grader af borgernes magt”. Her vil manipulation og terapi være nederst

på inddelingen og partnerskab og delegeret magt være øverst (Arnstein, 1969). Modellen kan

overføres til den sundhedsfaglige kliniske hverdag og kan give de sundhedsprofessionelle indsigt i

at inddragelse kan foregå på mange niveauer. Illusionen er at man som sundhedsprofessionel

inddrager patienten og man indgår partnerskab med patienten. De midterste trin på stigen beskriver


Side 5 af 57

information og konsultation, og patienten, der skal inddrages, hører og bliver hørt. Men idet der er

et ulige magtforhold, vil inddragelse på dette niveau, ikke være nogen garanti for ændringer. Hvis

den sundhedsprofessionelle derimod arbejder efter de øverste trin på stigen, vil magten delegeres og

man vil indgå i et partnerskab med patienten (Arnstein, 1969). Modellen er en simplificeret model,

men hjælper med at illustrere det faktum, at der er gradueringer af inddragelse. Spørgsmålet er så

hvilket trin på stigen, den sundhedsprofessionelle står på, når han/hun skal inddrage patienterne i

forebyggelse af tryksår?

Når der tales om patientinddragelse i sundhedsvæsenet i dag, vil andre begreber, såsom

patientinvolvering, patientdeltagelse og partnerskab, også være at finde, som betegnelser for et

godt samarbejde mellem patienten, den pårørende og den sundhedsprofessionelle. At der er

forskellige begreber eller betegnelser for inddragelse vidner om, at der er en variation i udførelsen

af patientinddragelse i praksis (Pii and Fredskild, 2017).

Ifølge Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, indeholder patientinddragelse helt

overordnet tre hovedelementer: rammer, proces og anvendelse (ViBIS, 2017a), som tilsammen

beskriver idealet for inddragelse af den enkelte patient. De rammer der arbejdes indenfor, udgøres

af, at den sundhedsprofessionelle giver tilpasset information til patienten, med henblik på at

forbedre patientens vilkår og ressourcer, så en højere grad af inddragelse kan finde sted. Processen

handler om, at den sundhedsprofessionelle er i dialog med patienten gennem hele forløbet om

dennes individuelle viden, præferencer og ressourcer. I anvendelsen, respekterer og omsætter den

sundhedsprofessionelle, patientens viden, præferencer og ressourcer, til brug i beslutninger,

planlægning og gennemførelse ( Pii and Fredskild, 2017, ViBIS, 2017a).

Når forebyggelse af tryksår skal effektueres i klinisk praksis, er det usikkert om den

sundhedsprofessionelle arbejder efter ovenstående tre forskellige elementer som patientinddragelse

indeholder, og om det er det patienten oplever.

Argumentet for at anvende patientinddragelse, er at man sikrer patientens autonomi, og at man

sikrer at patienternes ønsker og præferencer bliver hørt og respekteret i den pleje og behandling de

modtager. Desuden kan patientinddragelse have en positiv indvirkning på behandling, samt på

patienternes tilfredshed. Patientinddragelse kan helt grundlæggende øge kvaliteten i

sundhedsvæsenet. Der kan være en forebyggende effekt i at inddrage, da det kan nedsætte antallet

af genindlæggelser, samt forebygge yderligere sygdom og øge compliance (Pii and Fredskild,

2017). Dette kan også være gældende i forhold til forebyggelse af tryksår, idet patienten i så fald vil

blive informeret omkring deres risiko for udvikling af tryksår, og om forebyggende tiltag, som kan


Side 6 af 57

være medvirkende til at undgå tryksår. Dette kan medføre øget compliance i forhold til de tiltag der

udføres i praksis.

2.4 Patientens perspektiv

Gennem Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2017 (LUP), spørges patienterne

om de har oplevet patientinvolvering under deres møde med sundhedsvæsenet. I undersøgelsen

anvendes termen patientinvolvering, og derfor anvendes denne term også i denne gennemgang af

LUP.

I undersøgelsen lægges vægt på involvering af patienter og pårørende og 30 % af de akut indlagte

patienter oplever at de ikke har været med til at træffe beslutninger i det omfang de havde brug for.

Patientinvolvering er den dimension i LUP som af både planlagte indlagte patienter; akut indlagte

patienter og ambulante patienter, får den laveste vurdering, og der er således et tydeligt

forbedringspotentiale indenfor området (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2016). Man

skal dog være kritisk overfor resultatet, da spørgsmålene der er udarbejdet i LUP kan forstås

forskelligt af de personer der svarer, og patienttilfredshedsundersøgelserne får da også ofte kritik for

at der ikke er høj grad af indholdsvaliditet forbundet med undersøgelsen.

Det er dog muligt at patienterne i forbindelse med forebyggelse af tryksår, ikke føler sig inddraget

og involveret i forebyggelsen, eftersom involvering af patienter er det område indenfor LUP der får

den laveste vurdering.

I en deskriptiv kvalitativ undersøgelse (Delmar and Riis, 2018) synliggør resultatet, at inddragelse

for patienten handler om 3 forskellige områder. Det første er at patienterne bliver lyttet til, hvilket

fordrer en dialog med de sundhedsprofessionelle. Relationen skal være jævnbyrdig. Derved vil

patientens oplevelse af samarbejdet med personalet styrkes. Det andet er at der skal være en aktiv

opmærksomhed fra den sundhedsprofessionelle. Når patienten tager initiativ til dialog, er det af stor

vigtighed at personalet møder dette initiativ. Hvis ikke dette sker, bliver patienten usikker på de

sundhedsprofessionelles engagement i dem og deres forløb. Personligt engagement fra den

sundhedsprofessionelle i patienten og dennes forløb, styrker og faciliterer patientens initiativ. Det

tredje område der fremkommer i undersøgelsen er, at patienterne forventer en involvering i

behandlingsprocessen, dog i et omfang der løbende afstemmes mellem parterne. Patienterne i

undersøgelsen vil gerne informeres, i stedet for at den sundhedsprofessionelle kun udfører

handlingerne. Patienterne vil ydermere også at de sundhedsprofessionelle italesætter overvejelser og

sørger for at inddrage patienten, ved at invitere til dialog (Delmar and Riis, 2018). I forbindelse med


Side 7 af 57

forebyggelse af tryksår i den kliniske praksis, kan det også være usikkert om den

sundhedsprofessionelle lytter til patienten. Den sundhedsprofessionelle skal yde aktiv

opmærksomhed til patienten. Som ovenstående litteratur beskriver, vil patienten gerne at den

sundhedsprofessionelle kobler deres handling sammen med information, og i den kliniske hverdag

er det usikkert om handlinger, der er målrettet forebyggelse af tryksår, også kobles på information

omkring hvorfor man forebygger tryksår?

2.5 Afgrænsning Afgrænsningen af opgavens problemstilling, skal lede hen til den problemformulering, der vil danne

rammen for opgaven.

Tryksår er en omkostningstung byrde i det danske sundhedsvæsen og selvom 95 % af alle tryksår

kan forebygges, udvikler mange patienter stadig tryksår. Forebyggelsen af tryksår er simplificeret

ved forskellige handleanvisninger i sundhedsorganisatoriske dokumenter, med der er ingen

handleanvisning på hvordan man inddrager patienten i forebyggelsen af tryksår.

Inddragelse og involvering af patienter er på dagsordenen i sundhedsvæsenet, men der forefindes

ikke dokumentation fra praksis på at patienter bliver inddraget i forebyggelse af tryksår.

Det er endvidere usikkert om den sundhedsprofessionelle arbejder efter en systematisk

fremgangsmåde, når og hvis patienten inddrages og fx gør brug at de tre forskellige elementer som

patientinddragelse indeholder.

Ud fra ovenstående problembeskrivelse vil det være relevant ved hjælp af en undersøgelse, at

afdække om patienterne inddrages i forebyggelsen af tryksår og i givet fald at afdække

patienternes oplevelser af inddragelse i forbindelse med forebyggelse af tryksår.

2.6 Problemformulering

Oplever patienter, der har pådraget sig et tryksår under indlæggelse, sig inddraget i

forebyggelsen af tryksår, og i så fald, på hvilken måde oplever patienter sig inddraget i

forebyggelsen af tryksår?


Side 8 af 57

3.0 Litteratursøgning

Der ses et behov for at afdække eksisterende litteratur på området ved hjælp af en litteratursøgning.

3.1 Indledende litteratursøgning Der er foretaget en indledende usystematisk litteratur- og informationssøgning. Der er søgt bredt via

fritekstsøgning i Google Scolar, Google, PubMed og Cinahl for at afdække eksisterende litteratur

indenfor problemstillingens genstandsfelt.

Litteraturen har bidraget som baggrundslitteratur i problembeskrivelsen og som inspiration og kilde

til fremfundne nøgleord til den systematiske litteratursøgning.

3.2 Systematisk litteratursøgning

For at afdække eksisterende viden i forhold til ovennævnte problemformulering, er der udarbejdet et

PICo skema med henblik på en systematisk litteratursøgning (JBI, 2014, Davies, 2011). PICo

metoden er hensigtsmæssig, da den kan anvendes til at adskille kliniske kvalitative spørgsmål, så

der kan søges efter relevante nøgleord:

Problem (P) Interest (I) Context (Co)

Danske nøgleord Forebyggelse af

tryksår

Patientinddragelse

Patient oplevelse

Hospitaliserede

patienter

Engelske nøgleord Pressure Ulcer

Prevention

Patient participation

Patient perspective

Patients in hospital

Der er systematisk søgt på databasen PubMed som er en omfangsrig international sundhedsfaglig

database med over 25 millioner citationer, og den sygeplejevidenskabelige database Cinahl, med

over 3,6 millioner af referencer. Cinahl er en vigtig database for især sygeplejersker, idet den

indeholder sygeplejefaglig litteratur fra blandt andet 500 indekserede tidsskrifter. Cinahl indeholder

også andre grene af det sundhedsfaglige område, blandt andet fysio- og ergoterapien (Munch

Kristiansen et al., 2008).

Der er i PubMed anvendt MeSH termer, og i Cinahl anvendt Major Headings, samt fritekstord med

følgende søgeord; Pressure Ulcer Prevention, patient participation, patient perspective og patients in

hospital.


Side 9 af 57

Den systematiske litteratursøgning er foretaget som en bloksøgning med boolske operatorer i form

af OR/AND (Bilag 1). Der er angivet filtre på søgningen, så udgivelser indenfor de sidste 10 år er

tilvalgt. Desuden er litteratur skrevet på engelsk, dansk, norsk og svensk også tilvalgt.

Der er desuden også anvendt kædesøgning, hvor der er taget udgangspunkt i referencer, som har

været relevante for emnet (Munch Kristiansen et al., 2008).

Idet problemformuleringen har til formål at afdække patientens oplevelser, er det relevant at

anvende søgeordet ”oplevelser/patient perspective” i søgningen. Dette er foretaget både i PubMed

og Cinahl, men med få, ikke relevante hits som resultat. Da anvendelsen af oplevelser/patient

perspective i litteratursøgningen ikke fremkom med tilgængeligt relevant litteratur, er dette undladt

i den endelige søgning. Resultatet tyder på at patientens oplevelser i forbindelse med forebyggelse

af tryksår ikke er bredt afdækket i forskningen. Bloksøgningen og resultatet kan rekvireres, hvis

relevant.

Der er anvendt følgende in- og eksklusionskriterier, som danner baggrund for udvælgelsen af

litteraturen:

Inklusionskriterier: Der er ved fuld gennemlæsning fokuseret på artikler der beskriver voksne

patienters rolle i forebyggelse af tryksår, samt deres viden om og deltagelse i forebyggelse af

tryksår.

Eksklusionskriterier: Artikler der afdækker organisatoriske ændringer i rammene for forebyggelse

af tryksår er fravalgt. Desuden også artikler der fokuserer på sygeplejerskers redskaber i forbindelse

med forebyggelse af tryksår, samt forskellige risikovurderingsredskaber og afdækning af smerter

ved tryksår. Artikler med andre sår, som brandsår og diabetiske fodsår, er sorteret fra. Artikler med

tryksår fra medicinsk udstyr og patienter med inkontinensrelateret dermatit er også ekskluderet,

samt artikler med fokus på børn og tryksår. Artikler, hvor forskningen er foregået i ikke

industrialiserede lande, som ikke er sammenlignelige med danske forhold, er også sorteret fra.

Søgningen i Cinahl og PubMed resulterede i 73 hits (Bilag 1). Ud fra eksklusionskriterierne og efter

fjernelse af dubletter, er 63 artikler frasorteret grundet titel. Efterfølgende er der læst abstract på de

resterende 11 artikler, og herefter er fem artikler valgt ud til fuld gennemlæsning.

Efter fuld gennemlæsning er yderligere to artikler sorteret fra, grundet andre formål med studiet end

først antaget ved læsning af abstract.


Side 10 af 57

Ovenstående systematiske udvælgelse har resulteret i tre artikler, som er relevante til at belyse

problemstillingen fra flere vinkler.

Artiklerne er alle kritisk vurderet ved anvendelse af Critical Appraisal Skills Programme (CASP,

2018) samt via checklister fra Center for Kliniske Retningslinjer (CFKR, 2018), og eksempel på en

CASP vurdering, kan ses i Bilag 2.

Der er ikke søgt i andre databaser, da Cinahl og PubMed er oplagte, idet søgningen varetager en

konkret klinisk problemstilling, som patientinddragelse i forebyggelse af tryksår.

Fundene i litteratursøgningen giver ikke anledning til yderligere afgrænsning af problemstillingen.

De fundne artikler vil i det følgende afsnit blive gennemgået.

4.0 Fremstilling af eksisterende litteratur på området En survey-undersøgelse fra Australien af McInnes et.al (McInnes et al., 2014b) har ved hjælp at et

spørgeskema undersøgt patienters rolle i forebyggelse af tryksår.

Spørgeskemaets hensigt var at afdække patientens rolle i forebyggelse af tryksår, herunder

patienternes forståelse af forebyggelse af tryksår, deres opfattelse af deres rolle i forebyggelse af

tryksår, samt de barrierer og muligheder for deltagelse i strategier indenfor forebyggelse af tryksår.

I alt deltog 51 patienter og resultaterne viste at 80 % af patienterne forstod hvad et tryksår er, og

patienterne selv var enige om at de havde en rolle i forebyggelse af tryksår. Dog rapporterede kun

37 % at de have fået information om forebyggelse af tryksår fra de sundhedsprofessionelle under

indlæggelsen.

Patienterne identificerede også en del forskellige måder, hvorpå patienter kunne spille en rolle i

forebyggelse af tryksår. Patienterne mente at tidlig intervention og handlinger i at forebygge

tryksår, var vigtige. En måde patienten kunne spille en aktiv rolle på, var ved at patienten skulle

lytte til deres egen krop. Dette inkluderede strategier med fokus på bevægelse og stillings-ændring,

samt anvendelse af trykfordelene og – aflastende madrasser og puder.

I spørgsmålene der skulle afdække de barrierer og muligheder for patientens deltagelse i strategier

indenfor forebyggelse af tryksår fremkom 3 temaer: 1) Kontrollere smerte og ubehag, 2)

Samarbejde og 3) Løbende undervisning i forebyggelse af tryksår. I forhold til første tema

tilkendegav patienterne at ubehaget ofte skyldes dårlige liggepositioner, samt hårde og varme

madrasser. Desuden kunne tunge bandager eller fiksering af en legemsdel også gøre mobilisering

eller stillingsændring problematisk, samtidig med infusionspumper, dræn, monitorer og andre

pumper også kunne gøre stillingsændring vanskelig.


Side 11 af 57

I forhold til det andet tema identificerer patienterne vigtigheden af at personalet involverer sig, for

eksempel ved at opfordre patienterne til at bevæge sig, samt spørge ind til patientens smerter og

ubehag. En barriere for samarbejdet var også udfordringen i at vente på hjælp fra den

sundhedsprofessionelle, og nogle patienter kommenterede på at de ikke havde bevæget sig meget i

de sidste 24 timer. Dog udtrykte patienterne at de var interesserede i at samarbejde med de

sundhedsprofessionelle i forhold til forebyggelse at tryksår.

Løbende undervisning i forebyggelse af tryksår, var det tredje tema, og det var tydeligt at

patienterne havde brug for information på forskellige tidspunkter under deres indlæggelse.

Undervisning skulle både foregå face-to-face og i form af foldere eller brochurer.

Dog er det vigtigste fund i dette studie at 2/3 af patienterne ikke havde fået information omkring

forebyggelse af tryksår og derfor måtte anvende tidligere erfaringer og deres egen viden og

antagelser omkring tryksårsforebyggelse. Ydermere viste resultaterne også at det var vigtigt at give

patienterne skriftlig og mundtlig information ved mere end én lejlighed, da det bedre kunne møde

patientens behov (McInnes et al., 2014b).

I et andet studie, foretaget af Schoeps et. al i Sverige (Schoeps et al., 2017a), forsøger man gennem

et interventionsstudie at afdække patientens viden om og deltagelse i forebyggelse af tryksår.

Studiets formål var at evaluere på en patientinformation omkring forebyggelse af tryksår, ved hjælp

af komparativt deskriptivt design, før og efter en operation.

I studiet deltog indlagte patienter på et hospital i Sverige. I alt var 73 patienter inkluderet, og 61 (84

%) svarede på både før- og efter-testen.

Brochuren der er anvendt i studiet er udviklet af EPUAP (European Pressure Ulcer Advisory Panel)

i 2012, og indeholder information omring risiko, årsager og forebyggelse af tryksår. Brochuren var

oversat til svensk, og var præsenteret for patienten og lagt ved deres seng.

Der blev udviklet 2 spørgeskemaer til dette studie. Spørgeskemaerne indeholdt 6 identiske

spørgsmål omkring risiko for tryksår, årsager og forebyggelse. Demografiske data var samlet i det

første spørgeskema som patienten fik. Det sidste skema efter introduktion af brochuren, indeholdt 3

spørgsmål som afdækkede evalueringen af brochuren. Desuden indeholdt eftertesten også

spørgsmål der omhandlede patientens opførsel, og patienten blev bedt om at give et eksempel på

deltagelse i forebyggelse af tryksår.

Resultaterne viste at før brochuren blev uddelt, havde 13 % af patienterne fået information omkring

risiko for, årsager til og forebyggelse af tryksår, men i eftertesten svarede 27-48 % at de havde fået


Side 12 af 57

information. På en likert-skala vurderer patienterne at deres viden om risiko for, årsager til og

forebyggelse af tryksår er signifikant højere efter interventionen, end før.

I eftertesten, svarede 46 % af patienterne at de havde deltaget i forebyggelse af tryksår inden for de

sidste 24 timer.

Studiet illustrerer at patienterne mener at de har fået mere information omkring tryksår, ved at

anvende brochuren omkring tryksår (Schoeps et al., 2017a).

Den sidste artikel som er inkluderet efter systematisk litteratursøgning, er et kvalitativt

interviewstudie at Latimer et al (Latimer et al., 2014a), hvor formålet i studiet er, at give patienten

en stemme, ved at lytte til dem og beskrive deres opfattelse af deres nuværende og fremtidige rolle i

forebyggelse af tryksår.

Der er anvendt semistruktureret interview med 20 patienter, som er inkluderet fra fire afdelinger på

to australske hospitaler.

Interviewet blev udført ved at anvende en interviewguide indeholdende ti spørgsmål, som i

udviklingsfasen af interviewguiden er pilottestet på to deltagere. Herefter blev foretaget justeringer i

tre af interview-spørgsmålene. Gennem interviewet afdækkes patientens rolle i forebyggelse af

tryksår og deres deltagelse i beslutningstagen.

Resultaterne viste at patienternes oplevelser af tryksår er kompleks og deres indtryk var

overvejende negativt. Patienterne følte sig frustreret, bange og glemt.

Patienterne beskriver desuden forskellige grader af deltagelse og involvering i forebyggelse af

tryksår. De patienter der gerne ville have en proaktiv rolle, havde negative oplevelser i forhold til

interaktioner med sygeplejersker, hvilket resulterede i frustration og vrede og med manglende

deltagelse i deres pleje som resultat.

Patienternes viden omkring tryksår var varierende, afhængig af om de har oplevet tryksår tidligere.

Nogle patienter beskriver en passiv rolle, i forhold til at være deltagende forebyggelse af tryksår:

”Well they [staff]tell you what is going to happen [about care] and I don´t say anything”. Nogle

patienter beskriver dog også sygeplejerskens manglende engagement i at inddrage patienten, hvilket

patienterne beskriver, kunne føre til en følelse af eksklusion og umyndiggørelse.

Patienterne beskriver at den mængde af ressourcer der er til stede i forebyggelse og behandling af

tryksår, er varierende. Her tænkes på økonomiske ressourcer, patientens muligheder for adgang til

viden omkring forebyggelse af tryksår og kampen for at få tryksårsforebyggende pleje, fx i form af

madrasser og puder.


Side 13 af 57

Studiet viser at patientens tilgang til forebyggelse af tryksår afhænger af, om de tidligere har haft

oplevelser med tryksår, og denne tilgang kan anvendes videre i sygeplejersken arbejde med at

vurdere patientens viden og muligheder for undervisning (Latimer et al., 2014a).

4.1 Opsummering Patienterne er overvejende enige om at de har en rolle i forebyggelse af tryksår, men det

fremkommer i studierne, at patienterne ikke modtager tilstrækkelig information om forebyggelse af

tryksår af de sundhedsprofessionelle.

Patienterne mener at de kan spille en aktiv rolle, ved at lytte til deres krop, og ved at der bliver

iværksat tidlige interventioner og tiltag i at forebygge tryksår, med fokus på bevægelse og

stillingsændring.

Dog fremhæves udfordringen i at vente på hjælp fra de sundhedsprofessionelle. Målrettet

information og undervisning skal være individuel, idet det er forskelligt hvornår patienten har brug

for informationen under indlæggelsen.

Ved hjælp af en brochure, oplever patienterne at have fået mere information, end hvis der ikke var

en brochure tilgængelig.

Patienterne oplever sig bange, frustrerede og med følelsen af at blive glemt, og de beskriver

sygeplejerskens manglende engagement i at inddrage patienten, hvilket får patienten til at føle sig

ekskluderet og umyndiggjort.

Studierne viser også at patientens tilgang til det at forebygge tryksår, afhænger af om de tidligere

har haft oplevelser med tryksår.

Ovenstående gennemgang af eksisterende litteratur kan anvendes til at belyse og kritisk vurdere

resultaterne der fremkommer ved at undersøge tidligere nævnte problemformulering.

5.0 Metode

Problemformuleringen lægger op til at undersøge og afdække om patienter oplever sig inddraget i

forebyggelsen af tryksår og i givet fald, på hvilken måde patienter oplever sig inddraget. Da

det er patientens oplevelser som forsøges afdækket i problemformuleringen, vil metoden der

anvendes til at besvare problemformuleringen, være en kvalitativ forskningstilgang (Thisted, 2018,

Brinkmann and Tanggaard, 2015).

Den kvalitative forskningstilgang udspringer fra den humanistiske videnskabstradition og bygger på

en forståelse af menneskelige sammenhænge. Gennem fortolkning søges efter en erkendelse af


Side 14 af 57

menneskelige sammenhænge i verden og det er derfor interessant hvordan noget siges, opleves,

fremtræder eller udvikles. Man er således optaget af at beskrive, forstå eller fortolke den

menneskelige erfarings kvaliteter (Thisted, 2018, Brinkmann and Tanggaard, 2015).

Patienternes oplevelser vil kunne afdækkes gennem fortolkning, for at få en forståelse af, på hvilken

måde patienterne oplever inddragelsen på. Fortolkningen af den viden der fremkommer, vil være

inspireret af en hermeneutisk tilgang.

5.1 Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutikken er den filosofiske disciplin, som beskæftiger sig med at besvare spørgsmålet om

hvordan meningen udvindes af de ytringer om livet der omgiver os. Som mennesker bygger vores

forståelse af verden på en fortolkning af denne. Vi forsøger at forstå vore omgivelser, vores historie,

vore medmennesker, hvilket netop kan gøres ved at fortolke tekster omhandlende livsytringer.

Hermeneutikken beskrives blandt andet af den tyske filosof Hans Jørgen Gadamer (1900-2002), og

den videnskabsteoretiske tilgang i denne opgave tager sit afsæt heri (Gulddal and Møller, 1999).

Ifølge Gadamer er de hermeneutiske begreber ikke kun gældende inden for tekstforståelse, men for

hele ens eksistensgrundlag (Gulddal and Møller, 1999). I forhold til at undersøge et fænomen, er det

afgørende at være bevidst om, at den person der undersøger, også har en rolle i tilblivelse af data.

Det betyder også at det udforskende subjekt, ikke kan adskilles fra det udforskede objekt (Vallgårda

and Koch, 2011).

Hermeneutikken indeholder nogle forskellige centrale begreber, som er vigtige at overveje i forhold

til den videnskabsteoretiske tilgang, og som i følgende afsnit beskrives.

Grundlaget i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som synliggør at man kun forstår

meningen med enkelte dele i en sag, når de ses i sammenhæng med deres helhed, og derved også

kun forstår sagens helhed ud fra de enkelte dele. I den hermeneutiske cirkel kan subjekt og objekt

ikke adskilles, idet de begge er integreret i cirklen, og subjektet som udforsker objektet, vil altid

medbringe sin forforståelse som et aktiv element i forståelsen af et nyt fænomen (Vallgårda and

Koch, 2011). Det betyder, i forhold til nærværende projekt, at jeg ikke kan undgå at medbringe min

forforståelse, når patienters oplevelser af inddragelse i forebyggelse af tryksår skal undersøges.

Forforståelse er ifølge Gadamer, altid til stede og en nødvendig betingelse for overhovedet at kunne

forstå. Forskeren kan ikke ligge sin forforståelse bag sig, og før forskeren prøver at forstå noget nyt,

er det vigtigt at forholde sig til sin forståelse af en sag. Forforståelsen omhandler alt det forskeren

på forhånd ved eller tror, om det fænomen der udforskes. Som forsker er man sjældent opmærksom


Side 15 af 57

på hele ens forforståelse, men forforståelsen er ofte en del af forudsætning for at en undersøgelse

bliver til. Ifølge Gadamer er der en gensidighed mellem forforståelse og forståelse, idet al viden

bygger på en forståelse, som udbygges i en udlægning af det vi allerede ved noget om (Vallgårda

and Koch, 2011). Set i sammenhæng med denne opgave, er det derfor vigtigt at jeg forholder mig til

egen forforståelse, inden undersøgelsen gennemføres.

Når jeg går ind i en forståelsesproces, er jeg altid påvirket af det ståsted jeg har. Gadamer kalder

dette ståsted for situationen. Situationen er udgangspunktet for forståelsen, og situationen er det

ståsted hvorfra vi ser og skal forstå den anden, og situationen vil præge vores mulighed for at forstå.

I selve det ståsted vi har, er horisonten, den rækkevidde, som udsynet har. Ifølge Gadamer

bestemmer situation og forforståelse tilsammen, hvordan vores horisont tegner sig, altså om den er

snæver eller vid. I forsøget på at forstå en anden, kan vores horisonter rykkes og forforståelsen

sættes på spil, og dermed skal horisonten ikke ses som en fast størrelse, men som noget, der

undergår konstant forandring. Når man møder et andet menneske, vil begge parter være i besiddelse

af en horisont, som sammen kan skabe en ny horisont. Processen i arbejdet med

forståelseshorisonten, er det Gadamer kalder for horisontsammensmeltning (Vallgårda and Koch,

2011).

Gennem horisontsammensmeltning er ny forståelse mulig. Menneskets horisont er konstant

foranderlig og kan ikke fastfryses. Når man skal søge forståelse gennem horisontsammensmeltning,

kræver det at man sætter sin forforståelse i spil (Vallgårda and Koch, 2011).

I sammenhæng med undersøgelsen af patienters oplevelse af inddragelse i forebyggelse af tryksår,

vil det derfor kræve at jeg som forsker er klar til at sætte min forforståelse i spil i mødet med

patienten, og herved forsøger at opnå ny forståelse af for emnet. For at der kan opstå en ny

forståelse, er det vigtigt at jeg som forsker er bevidst om egen forforståelse, hvilket vil blive

beskrevet i efterfølgende afsnit.

5.2 Egen forforståelse Mit faglige perspektiv, er funderet i 14 års erfaring som sygeplejerske, hvoraf de 13 år er indenfor

det sårbehandlingsmæssige speciale på en sygehusafdeling. I afdelingen yder vi sygepleje til

patienter med tryksår, især patienter med rygmarvsskader, som er i høj risiko for udvikling af

tryksår, fordi de er immobile på grund af lammelser, og derved ikke kan flytte sig ved egen hjælp.

Gennem arbejdet på afdelingen fungerer jeg som specialeansvarlig indenfor området tryksår og

forebyggelse af tryksår. Jeg har ydermere ansvaret for at undervise andre sundhedsprofessionelle i


Side 16 af 57

forebyggelse og behandling af tryksår, både internt på afdelingen, men også eksternt på hele

sygehuset. En del af min forforståelse er forankret heri.

Jeg er medlem af den europæiske tryksårsorganisation, hvor jeg arbejder med uddannelse af

specialister indenfor tryksår og med udarbejdelse af retningslinjer.

Som noget nyt i mit arbejde, er jeg i en funktion hvor jeg er supervisor på sårbehandling til patienter

på hele sygehuset, og dermed også i forebyggende tiltag til patienter, der er i risiko for at udvikle

tryksår.

I denne funktion ser jeg en del patienter som har pådraget sig et tryksår under indlæggelse, og hvor

jeg er i tvivl om, om patienterne er blevet inddraget i forebyggelsen af tryksår. I forhold til min

viden om at man som sundhedsprofessionel arbejder med patientinddragelse som en del af

hospitalets vision, ansporer dette mig til at undersøge om, og i givet fald, på hvilken måde patienter

oplever sig inddraget i forebyggelse af tryksår.

5.3 Undersøgelsesmetode Semistruktureret interview er valgt som metode til at få patienterne til at beskrive deres oplevelser.

Gennem det semistrukturerede interview, forsøges det at forstå verden ud fra patientens synspunkt,

samt at udfolde betydningen af deres oplevelser og afdække patientens levede verden (Kvale and

Brinkmann, 2015, Brinkmann and Tanggaard, 2015). I denne undersøgelse, er det således

patienternes oplevelser med inddragelse i forebyggelse at tryksår, der findes interessant og som

gennem interview skal forsøges afdækket.

Interviewet giver mulighed for at indhente beskrivelser af oplevelser, med henblik på en detaljeret

og intensiv analyse af en forholdsvis begrænset mængde personers oplevelser af bestemte

begivenheder og situationer (Brinkmann and Tanggaard, 2015).

Et interview foregår gennem menneskelige relationer, hvor interaktionen mellem interviewer og

interviewperson er afgørende for den viden der frembringes og det forudsætter at forskeren har

viden om det emne, der interviewes om (Brinkmann and Tanggaard, 2015, Kvale and Brinkmann,

2015).

Interviewet i denne undersøgelse tager sit afsæt i Kvale og Brinkmanns syv faser for

interviewundersøgelse, hvilket der i efterfølgende afsnit vil blive redegjort for.

Første fase omhandler tematisering, som afdækker formålet med undersøgelsen, samt afgrænser

opfattelsen af det tema der skal undersøges (Kvale and Brinkmann, 2015). Denne fase er afdækket

og gennemarbejdet i baggrundsafsnittet, hvor forskellige perspektiver på tryksår, forebyggelse af


Side 17 af 57

tryksår, og inddragelse af patienter i forebyggelse af tryksår er afgrænset til en problemformulering,

som gennem semistruktureret interview forsøges besvaret.

De øvrige faser i en interviewundersøgelse omhandler design af undersøgelsen, gennemførelse af

interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Der vælges i denne undersøgelse, en

tematisk analysemetode, beskrevet af Braun og Clarke (Braun and Clarke, 2006), og derfor fraviges

analysefasen, som den er beskrevet af Kvale og Brinkmann. Rapportering er slutproduktet, hvor

hele interviewundersøgelsen afdækkes og beskrives. Denne opgave indeholder rapporteringen.

Design af undersøgelsen, som omhandler forberedelse og planlægning af procedurer og teknikker i

forbindelse med interviewets gennemførelse, vil blive beskrevet i de følgende afsnit.

I de følgende afsnit vil patienterne blive omtalt som deltagere.

5.4 Semistruktureret interviewguide Som forberedelse til interviewet udarbejdes en interviewguide (Bilag 3), hvor formålet er at

strukturere interviewforløbet, og derved sikre at der bliver produceret ny viden. Interviewguiden i

denne undersøgelse skal anvendes til systematisk indhentning af svar, hvilket vil betyde at

intervieweren under interviewet kontinuerligt skal afklare svarenes betydning med hensyn til de

kategorier der skal anvendes senere hen. Derfor er det vigtigt at intervieweren under interviewet

anvender sonderende og meningsopklarende spørgsmål, på deltagerens svar (Kvale and Brinkmann,

2015).

Interviewguiden er udarbejdet ud fra undersøgelsens problemformulering, hvor der gennem

interviewspørgsmål, forsøges at opnå svar på spørgsmålet. Interviewspørgsmålene tager hensyn til

produktion af ny viden, samt hensyn til at spørgsmålene skal fremme positivt samspil, holde

samtalen i gang og stimulere deltagerne til at tale om deres oplevelser og følelser.

5.5 Valg af undersøgelsesmateriale/deltagere

Antallet af deltagere i interviewet, var forhåndsbestemt til at være 3-5 deltagere, af hensyn til

projektets ramme og varighed. Det var planlagt at en kollega skulle være behjælpelig med

rekruttering af patienter, når afdelingerne i forbindelse med patientens nyopståede tryksår, tog

kontakt til sygehusets tryksårssygeplejerske. Dette ville give mulighed for, på en diskret måde, at

spørge patienten om, om de kunne tænke sig at medvirke til et interview. Det var hensigtsmæssigt

at det var en kollega, der skulle rekruttere patienten og få samtykke, idet patienten måske kunne føle

et pres og ikke ville turde sige nej til deltagelse, hvis det var mig selv der rekrutterede dem.


Side 18 af 57

Til de afdelinger, som havde patienter indlagt, der skulle medvirke, blev der udarbejdet et

informationsbrev til afdelingsledelserne som afdækkede baggrunden for projektet, samt hvordan

patienterne blev rekrutteret (Bilag 4). Denne skulle udleveres til afdelingen, når der var en mulig

deltager.

Denne fremgangsmåde indhentede desværre ingen deltagere, og derfor blev der i stedet taget

kontakt til afdelingerne, om mulighed for et opsøgende besøg, med henblik på at finde deltagere til

interviews. Dette blev gjort via mail, til otte afdelingssygeplejersker på otte vilkårlige afdelinger.

Dette var alle sammen afdelinger, der erfaringsmæssigt, har en del patienter i høj risiko for

udvikling af tryksår under indlæggelse. På selv dagen for de opsøgende besøg, havde personale på

afdelingerne, fundet flere patienter i høj risiko for udvikling af tryksår, samt patienter der havde

pådraget sig et tryksår under indlæggelse. Besøgene på afdelingerne resulterede i at det var mig selv

der rekrutterede deltagerne, og ikke som planlagt, at det var en kollega der skulle rekruttere

deltagerne.

I forbindelse med rekruttering af patienter, har jeg præsenteret mig selv, og jeg har mundtligt

informeret om undersøgelsens fokus, formål og betingelser, bl.a. anonymisering, frivillighed og

fortrolighed. Patienterne blev spurgt om de havde lyst til at deltage i interview. Patienterne blev

tilbudt en tænkepause i forhold til at vurdere om de ønskede at være med, og en kollega ville

indhente samtykkeerklæringer senere samme dag. Men ingen patienter havde brug for

betænkningstid og gav accept med det samme. Ved deres accept fik de udleveret en skriftlig

information, som var tilsvarende den mundtlige information, samt mulighed for at underskrive

samtykkeerklæring (Bilag 5).

Ud fra følgende in – og eksklusionskriterier er rekrutteringen foregået:

Inklusionskriterier: Der vælges en pragmatisk tilgang til at inkludere patienter, og da

patientgruppen er heterogen, vil det være interessant uanset patientens demografiske data. Det

vælges dog at inkludere voksne patienter > 18 år, som kan tale og forstå dansk. Patienten skal have

pådraget sig et tryksår under deres nuværende indlæggelse, idet patientens oplevelser skal kunne

relateres til forebyggelse af tryksår. Hvis ikke patienten har et tryksår, har han/hun muligvis ikke

nogle oplevelser omkring inddragelse i forebyggelse af tryksår.

Eksklusionskriterier: Patienter som i deres umiddelbare fremtoning ikke vil kunne medvirke til et

interview. Det kan fx være demens eller udviklingshæmning. Alle ikke-dansk talende patienter er

ekskluderet.


Side 19 af 57

I alt gav tre patienter samtykke til at deltage i interview. To af patienterne ønskede af interesse, at få

tilsendt den færdige opgave. Alle patienter modtog en kopi af den underskrevne samtykkeerklæring.

5.5.1 Præsentation af deltagere Tabel 1

Deltagere Køn og

alder

Indlæggelsesårsag Indlæggelses-

længde

Afdeling Lokalisering

af tryksår

A Mand

57 år

Ulcus Ventrikuli 5 dage Gastroentestinal

medicinsk afdeling

Os sacrum

B Kvinde

67 år

Ileus 14 dage Abdominalkirurgisk

afdeling

Os sacrum +

begge hæle

C Kvinde

60 år

Traume sår 14 dage Ortopædkirurgisk

afdeling

Os sacrum

5.5.2 Praktisk udførelse af interview Der er ikke udført pilotinterviews, selvom dette vil sikre at fx spørgsmålene i interviewguiden er

forståelige for patienten, og at uforudsete forhindringer klarlægges i forhold til de endelige

interviews. Jeg er førstegangs-interviewer, og den manglende erfaring kan selvfølgelig spille ind på

forløbet af interviewet og udfaldet af resultaterne.

Som det ses af ovenstående tabel, var de tre deltagere fra tre forskellige afdelinger, to kvinder og én

mand i alderen 57 – 67 år.

For at sikre patientens integritet, vælges det at interviewene kan afholdes i et ambulatorierum på en

anden afdeling. Der var lavet en aftale med et ambulatorium, inden nogle af patienterne var blevet

rekrutteret. Dette for at sikre at patienten kan tale frit, uden nogen på den afdeling, hvor patienten er

indlagt på, kan høre hvad de siger. Og hvis patienten ligger på en flersengsstue, er det også vigtig

medindlagte patienter ikke kan høre med.

To af patienterne lå på enestuer og én var på tomandsstue. Én af patienterne på enestue og patienten

på tomandsstue, var ikke i stand til at forlade afdelingen på grund af tilkobling af medicinsk udstyr

og dræn. Den sidste patient på enmandsstue kunne godt forlade afdelingen. Patienten på

tomandsstue blev flyttet til en enmandsstue, og det muliggjorde at alle interviewes blev udført på


Side 20 af 57

afdelingerne, på enestuer. Personalet på afdelingen blev adviseret om interviews med patienterne,

og derved kunne det tilstræbes at forstyrrelser blev undgået, undervejs i interviewet.

Interviewene påbegyndes med en briefing, hvor jeg introducerer og præsenterer mig selv og

projektet, samt interessen for emnet. Herefter afdækkes demografiske data, hvor patienten spørges

til alder, køn, indlæggelsesårsag og -tid. Denne viden er brugbar i den senere analyse af data, for at

se forskelle eller sammenhænge i forhold til alder, køn og om der er forskel på inddragelse i

forebyggelse af tryksår, i forhold til indlæggelseslængde. Deltagerens viden om emnet tryksår

forsøges afdækket ved hjælp af spørgsmål om dette. De første minutter af et interview er afgørende

for at deltageren bliver tryg ved intervieweren, således at de giver sig selv lov til at tale frit og

fortælle om oplevelser og følelser med en fremmed (Kvale and Brinkmann, 2015), og derfor var et

af de første spørgsmål netop at få patienten til med egne ord, at fortælle om den periode op til at de

udviklede deres tryksår.

Under selve interviewet anvendes sonderende og fortolkende spørgsmål, hvilket stiller krav til

interviewerens kompetencer indenfor aktiv lytning (Kvale and Brinkmann, 2015). Én af deltagerne

lå i sengen under interviewet, de andre to sad i en lænestol. Det var vigtigt at komme i øjenhøjde

med deltagerne, derfor sad jeg også på en stol overfor patienten, hvilket også ifølge Kvale og

Brinkmann gør at man som interviewer viser forståelse og respekt for deltageren, og der kan skabes

en afslappet atmosfære (Kvale and Brinkmann, 2015), hvilket også var vigtigt på en hospitalsstue,

som måske kan virke upersonlig og kold. Undervejs i interviewet kom jeg med opmuntrende nikken

og anerkendende tilkendegivelser, netop også for at skabe en tryg og rar situation for deltageren, og

også opfordre dem til at uddybe deres svar, ved hjælp af opfølgende spørgsmål som: ”Kan du sige

noget mere om det?”. Formålet med dette, er også at afklare meningen med de udtalelser som

deltageren fremkommer med. Interviewet er udført som en samtale, hvor spørgsmålene i

interviewguiden har struktureret interviewet, og sørget for en rød tråd.

Interviewet afsluttes med en debriefing, hvor interviewer spørger deltageren om de har mere at

tilføje. Dette var for at give deltageren mulighed for at tilføje yderligere som de måske ikke havde

tænkt på. Deltagerne vil blive oplyst om at data vil blive transskriberet, samt at optagelsen vil blive

slettet efterfølgende. Til sidst takkes for deltagelse i undersøgelsen (Kvale and Brinkmann, 2015).

Interviewene har hver især, taget mellem 28 og 32 minutter.


Side 21 af 57

5.6 Transskribering

I transskriptionsfasen overgår det mundtlige interview til at blive en skreven tekst i form af

udskrifter, som kan anvendes til analyse. Når det mundtlige talesprog, skal nedskrives til

skriftsprog, kræver det nogle vurderinger og beslutninger i transformationen, fra én form til en

anden form. I interviewet er forskellige tonefald, tempo og kropsudtryk tilgængeligt, men dette er

ikke tilgængeligt i det skrevne materiale (Kvale and Brinkmann, 2015).

Transskriberingen er foretaget af mig selv som interviewer, umiddelbart fire til seks dage efter

interviewenes gennemførsel. Når man selv transskriberer et interview, som man selv har udført, vil

man allerede under transskriberingen begynde meningsanalysen af det, der er blevet sagt (Kvale and

Brinkmann, 2015). Transskriptionen er foretaget ordret, og med gentagelser og også med

ufuldstændige sætninger. Flere punktummer efter hinanden symboliserer pauser i dialogen. Suk,

grin og andre følelsesudbrud er også gengivet i transskriptionen, hvilket synliggør de

følelsesmæssige betydninger af udsagnene (Kvale and Brinkmann, 2015).

Det transskriberede materiale kan rekvireres ved behov.

5.7 GDPR (General Data Protection Regulation) Interviewene er optaget på egen mobiltelefon med flyfunktion slået til, hvilket umuliggør online

adgang, og derefter er lydfilerne straks flyttet på et beskyttet drev på en sikker computer, og herefter

slettet på mobiltelefonen. Først herefter er flyfunktionen slået til igen. Dette for at sikre at GDPR

forordningen overholdes, i forhold til opbevaring af personfølsomme data (Datatilsynet, 2018a).

Filerne vil blive slettet, når de ikke skal anvendes til yderligere, når specialet er bedømt.

5.8 Etiske overvejelser Da undersøgelsen udføres i studierelateret øjemed, og ikke indeholder forsøg med biologisk

materiale, skal undersøgelsen ikke anmeldes til videnskabsetisk komite. Det skal dog sikres at

enkeltpersoner ikke kan identificeres (Datatilsynet, 2018a, NVK, 2019).

Deltagernes informerede samtykke skal indhentes, og gennem hele processen skal interviewet og

deltagernes oplysninger behandles fortroligt. Det vil ikke have nogen konsekvens for deltagerne at

deltage, og de vil blive oplyst om at deres viden omkring forebyggelse af tryksår, måske kan

bidrage til at højne kvaliteten indenfor dette område.

Dog kan patienterne gennem interviewet blive bevidste om, at hvis de havde været inddraget i

forebyggelse af tryksår, kunne tryksåret måske have været undgået. Dette kan være kilde til


Side 22 af 57

frustration og bitterhed blandt patienterne, hvilket også fremkom hos flere patienter under

interviewet, når der bliver sat ord på forløbet.

I alle tre interviews havde deltagerne hospitalstøj på, og jeg havde uniform på, hvilket selvfølgelig

kan gøre at der blev skabt en distance, men også et uligt magtforhold, hvor jeg har viden omkring

tryksår. Desuden kunne det også frygtes, at deltagernes svar kunne være præget af et ønske om at

gøre mig glad, og at deres svar var baseret på det.

Deltagerne blev dog informeret om at interviewets fokus var på deres oplevelser i forbindelse med

deres tryksår, som var opstået under indlæggelse, og ikke en evaluering af plejepersonalet på den

afdeling de var indlagt på.

Det transskriberede materiale er loyalt mod deltagernes udsagn og deres fortrolighed beskyttet.

6.0 Analyse Tematisk analyse er et forskningsredskab som b.la er udarbejdet af Braun og Clarke (Braun and

Clarke, 2006), til at analysere kvalitative data med. En af fordelene ved tematisk analyse er at det er

fleksibelt, og metoden gør det muligt at identificere, analysere og rapportere mønstre eller temaer i

data. Selv i analysen af data, spiller man som undersøger også en aktiv rolle, idet man identificerer

temaer og udvælger dem som har interesse og derefter rapporterer dem til læseren. Samtidig har

man sin egen forståelse med i udarbejdelsen af analysen, hvor min forforståelse og tilgang til dette

emne, er beskrevet i et tidligere afsnit.

Tematisk analyse kan bidrage til at rapportere deltagernes oplevelser, meninger og virkelighed i

temaer, og er ikke afhængig af en speciel teoretisk referenceramme (Braun and Clarke, 2006).

Dermed vil analysen fremstå induktivt, hvor det ikke er forhåndsbestemt med en prædefineret

teoretisk kodning. Alle temaer er stærkt forbundet til data med deltagernes oplevelser og meninger,

som de fremstår i det transskriberede materiale.

Hele det transskriberede materiale indgår i analysen.

Den tematiske analyse består af 6 faser:

Fase 1: At blive fortrolig med data.

Gennem transskriptionen starter processen, hvor man bliver fortrolig med sine empiriske data. I

denne fase synker man ned i sit materiale på en aktiv måde, hvor man søger mening og mønstre i

data. Det empiriske data læses igennem én gang, før man begynder at fremfinde temaer (Braun and

Clarke, 2006). Gennem analysen i denne opgave, er det transskriberede materiale læst igennem to

gange, og der er taget noter baseret på umiddelbare ideer og tanker ved gennemlæsning.


Side 23 af 57

Fase 2: Frembringe den første kodning

Fase 2 begynder, når man har læst og er blevet fortrolig med data. Her gennemgår man data mere

systematisk og fasen involverer produktion af koder fra data. Man kigger efter de mest grundlæg-

gende segmenter af det rå data, som vurderes som meningsfuldt i forhold til den problemstilling der

undersøges.

Data skal organiseres i meningsfulde dybdegående tematiske grupper. Det er vigtigt at man koder så

mange forskellige potentielle temaer som muligt (Braun and Clarke, 2006). I denne fase er der fra

datamaterialet kodet 17 forskellige potentielle temaer, som kan danne baggrund for de endelige

temaer.

Fase 3: Søgning efter temaer

Denne fase begynder når data er samlet og kodet, og man har en lang liste af forskellige koder, som

man kan identificere på tværs af data. Man sorterer koderne ind i temaer, og det er vigtigt at man

overvejer hvordan de forskellige koder kan kombineres på tværs i overordnede temaer (Braun and

Clarke, 2006). Dette er gennemført ved at alle 17 kodede temaer fik hver sin lap papir, og herefter

blev der kombineret på kryds og tværs, således at overordnede temaer kunne fremkomme.

Fasen afsluttes ved at man har en samling af potentielle temaer og eventuelle undertemaer, og alle

uddrag af data er blevet kodet i sammenhæng med temaerne. Det er i denne fase fortsat usikkert om

alle temaer forbliver som de er, eller der er brug for andre kombinationer af temaer, eller om

temaerne helt skal kasseres (Braun and Clarke, 2006). Det blev overvejet hvordan de forskellige

kodninger kunne danne temaer, og hvilke temaer der kunne danne sammenhængende mønstre, og

den transskriberede tekst blev gennemlæst med henblik på at vurdere om de fundne temaer gav

mening for teksten. Her har processen fungeret som en frem og tilbagegående læsning i tekster, data

og temaer.

Fase 4: Gennemgang af temaerne

Denne fase indeholder en finjustering af temaerne, hvor det kan være tydeligt at nogle temaer ikke

er rigtige temaer, mens andre måske er mere forbundet til hinanden i mening og betydning. Andre

temaer kan være nødvendige at dele over i flere separate temaer, fx hvis et tema er så omfattende at

det kan influere på manglende dybde af analysen, hvis temaer er for omfattende. Data som

fremkommer i temaerne, skal hænge sammen på en meningsfuld måde, mens der skal være en klar


Side 24 af 57

og identificerbar forskel mellem temaerne (Braun and Clarke, 2006). Det transskriberede materiale

er derefter læst igennem igen med det formål at vurdere om de fundne temaer og undertemaer var

tydelige i data.

Fase 5: Navngivning af temaer

Temaerne som er identificeret og finjusteret i fase 4, vurderes i fase 5 med henblik på at identificere

essensen af, hvad hvert tema og undertema omhandler (Braun and Clarke, 2006). Temaerne og

undertemaernes navne er identificeret og justeret ved gennemlæsning af det transskriberede

materiale, for at vurdere essensen af hvad hvert tema handler om.

Fase 6: Præsentation af fund

Analysens fund præsenteres med udgangspunkt i hvert tema, med tilhørende undertemaer. Der

anvendes citater fra deltagerne til at synliggøre fundene.

7.0 Resultater I det følgende præsenteres resultaterne fra den tematiske analyse med de overordnede temaer, samt

med de undertemaer som deltagerne har fundet betydningsfulde gennem interviewene. Der er

fremkommet to overordnede temaer oplevelser med eget tryksår og oplevelser af inddragelse i

forebyggelse af tryksår, med henholdsvis to og tre undertemaer i hver, se nedenstående tabel:

Tabel 2

Tema

Undertema

Oplevelser med eget tryksår

Viden om og erfaringer med tryksår

Patientens rolle

Oplevelser af inddragelse i forebyggelse af

tryksår

Manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår

Laissez-faire holdning blandt personalet

Optimal forebyggelse ud fra patientens

synspunkt


Side 25 af 57

7.1 Oplevelser med eget tryksår

For alle tre deltagere var det vigtigt at fremkomme med de erfaringer og oplevelser omkring det

faktum at de nu havde erhvervet sig et tryksår. Det var tydeligt at alle tre deltagere prioriterede

deres egenomsorg, og de mente også at de har en rolle som patient i forebyggelse af tryksår.

7.1.1 Viden om og erfaringer med tryksår Alle deltagere havde viden om, hvilke årsager der kan være til at tryksår opstår, hvilket handlede

om immobilisering, for som deltager A udtrykker det: ”Ja, det var jo på grund af, at jeg lå for

længe i sengen[…]”, eller som deltager C sagde: ”Og jeg kan jo desværre ikke vende mig i sengen,

så jeg kan komme rundt, fordi jeg har en hofte som er slidt helt ned. Så jeg kan ikke komme rundt

på siderne og ligge”.

Citaterne viser at deltagerne har en viden om, hvad der kan forårsage tryksår, nemlig

immobilisering, og det faktum at man ikke kan vende sig, samt længden af immobiliseringen. En af

deltagerne havde også oplevet skift af tøj, og det havde medført stor smerte i det område, hvor der

nu er tryksår. Hun beskriver oplevelserne med personalet og tøjskift på følgende måde:

”[…] De er meget effektive.. nu skal vi lige have det rene tøj på, og så.. flår de bare

tøjet på plads, i stedet for at give det nogle flere vip, for eksempel ikke? Jeg følte lige

så godt, hun kunne have taget huden af, altså[…]”

Deltageren i ovenstående citat, var efter en operation, så afkræftet at hun måtte have hjælp til

tøjskift og nedre hygiejne, hvilket hun følte var meget voldsomt, og påførte hende smerter. Når de

sundhedsprofessionelle hiver tøjet på plads, kan huden tage skade, idet der forekommer

forskydningskræfter som forplanter sig i huden og vævet, og derved kan føre til celledeformation.

Patienterne oplever at deres tryksår giver dem udfordringer, såsom smerter og følelsen af at have

flere bekymringer nu, end inden deres nuværende indlæggelse. Deltager B manifesterer tydeligt på

spørgsmålet om, hvad hun tænker, i forhold til at hun nu har fået tryksår: ”At det [tryksåret] ikke

må udvikle sig”. Smerter fra tryksåret kan gøre at mobilisering kan være svær, for som deltager A

udtrykker det, så gav tryksåret smerter ”[…] når jeg lå i sengen og når jeg sad”. Udfordringen for


Side 26 af 57

de sundhedsprofessionelle er at finde en mellemvej, hvor patienten kan være smertefri, samtidig

med at der ikke kommer yderligere tryk på det hudområde der er trykudsat.

Deltager C beskriver udfordringerne i det indlæggelsesforløb, hun er i som:

”Jamen, det er jo ganske forfærdeligt, det er skrækkeligt, fordi at man jo bliver, sat tilbage i alting,

at have sådan et sår. Man er bundet helt vildt af det, fordi at der er skift hver dag”. Citatet

tydeliggør hvilken indvirkning det har på deltageren at have fået et tryksår, og også hvilke

begrænsninger der medfølger. Deltager C fortæller også om at sårskiftene influerer på ens liv, i

forhold til at være bundet af noget. Tryksår kan ydermere give forlænget indlæggelsestid, hvilket

det gør i dette tilfælde.

Ifølge deltager A kan det svært at undgå tryksår: ” Det er vanskeligt, hvis man har en sygdom, hvor

man bliver nødt til at ligge”, og han ser sig selv som en patient, der er i risiko for at pådrage sig et

tryksår: ”Øhh, jeg gik ud fra at der er en risiko for at jeg får tryksår, ved at sige at jeg har haft

tryksår tidligere, og det kunne blive værre igen”. Deltager A synliggjorde at han var glad for at

have overlevet sygdommen, og det faktum at han havde pådraget sig et tryksår, var en mindre ting i

forhold til sygdommen. Dog er deltager A ikke informeret og vidende om, at det er muligt at

forebygge og undgå tryksår, selvom man kun kan ligge ned. Det kræver dog at de

sundhedsprofessionelle finder løsninger, hvor patienten for eksempel indgår i et systematisk

venderegime, og derved undgår at påføre det trykudsatte område mere tryk. Et tiltag som kan

forebygge tryksår på os sacrum, kunne jævnfør den tidligere nævnte regionale retningslinje for

forebyggelse af tryksår, være systematiske venderegimer og 30 grader skrå lejring.

7.1.2 Patientens rolle For at deltagernes tryksår ikke forværres, oplever deltagerne at de selv må bede om de

sundhedsprofessionelles hjælp, i forhold til at undgå at tryksåret forværres. Ingen af deltagerne

fortæller om at det sundhedsfaglige personale kommer og yder handlinger der er rettet mod

forebyggelse af tryksår, og derfor ser de sig nødsaget til selv at handle. På spørgsmålet om patienten

oplever tiltag relateret til forebyggelse af tryksår fortæller deltager B:

”Men det er stadig sådan, at når jeg skal nattes, så må jeg sige – orh, jeg vil godt have

hvis du lige ruller de der stykker sammen, så jeg kan få luft til de der optræk til

decubitus på fusserne, ikke også”.


Side 27 af 57

Det er de sundhedsprofessionelles ansvarsområde at forebygge tryksår og netop levere den højeste

kvalitet i hver opgave ved patienten, hvilket dog ikke stemmer overens med patientens oplevelser.

Deltager A havde fået en vekseltryksmadras som skulle hjælpe med at det nyopståede tryksåret ikke

skulle progrediere. En vekseltryksmadras gives til patienter som de sundhedsprofessionelle

vurderer, er i høj risiko for at udvikle tryksår, eller har tryksår. I forbindelse med at patienten har

fået en ny madras, spørges der til om nogen har talt med ham om, at man også skal huske at vende

sig på en sådan madras, og deltager A påpeger: ”Altså jeg skulle blive instrueret […] Især var der

visse foranstaltninger man skulle […] hvad man skulle passe på”. Deltager A havde klare

forventninger til at det sundhedsfaglige personale ville komme og fortælle ham om hvordan

madrassen fungerede og hvilke forholdsregler han skulle tage sig. Når patienter bliver indlagt skal

patientens risiko for tryksår vurderes, og hvis patienten er i høj risiko for udvikling af tryksår, er det

vigtig med forebyggende tiltag og indsatser så som en vekseltryksmadras, samt eventuelt

venderegime for at forebygge. Desværre fik deltager A først fået madrassen, da tryksåret blev

opdaget.

Deltager C måtte selv bede om at få en vekseltryksmadras, til trods for hendes problemer med at

kunne ligge på siderne, og et stort tryksår. Hun havde en vekseltryksmadras derhjemme, så derfor

antog hun også at hun skulle have sådan én, under nuværende indlæggelse. På spørgsmålet om, om

hun selv har bedt om vekseltryksmadrassen, svarer deltager C:

”Det var en almindelig madras, og så skulle jeg ned til operation […] Jeg kom jo ind

der forrige mandag, og det første jeg så, det var at der var sådan en madras – en

almindelig madras i, og så var vedkommende inde på at jeg bare skulle have en

tykkere madras, og der måtte jeg sige nej, jeg mener en luft-tryk-madras!”.

I interviewet med deltager B, mener patienten at hun egentlig skulle ligge på en vekseltryksmadras,

og idet der spørges der ind til om hun ligger på en madras med luft i, svarer deltager B: ”Nå, det

tror jeg da endda jeg havde fået at vide at jeg skulle… nej, der er ikke meget luft i den her”.

Deltager B peger på den almindelige madras hun ligger på. Deltager B havde forstået at hun skulle

have en vekseltryksmadras, men dette var endnu ikke effektueret. På spørgsmålet om, om der er

nogen der hjælper deltager B med at få hælene fri fra underlaget, svarer hun: ”Nej, det er noget man

gjorde i fordums tid, er jeg bange for”. Deltager B har selv arbejdet indenfor sygeplejen, og hun


Side 28 af 57

synes at spore en tendens til at forebyggelse af tryksår ikke bliver prioriteret i sundhedsvæsenet i

dag. Men ud fra instrukser og retningslinjer burde de sundhedsprofessionelle også varetage de

forebyggende tiltag, såsom at minimere risikoen for tryksår på hælene ved hjælp af fx puder.

Alle deltagere forsøger selv at spille en aktiv rolle, men de tiltag de gør, er ikke noget de har fået

information omkring fra de sundhedsprofessionelle. Deltager B mener hendes rolle er: ”Jeg mener

jeg har haft en rolle i at forebygge tryksår på fødderne, ved at få øje på dem, men det har jeg ikke

kunne på os sacrum”. Deltager C siger: ” Jeg har faktisk prøvet at undgå det rigtig meget”. Det

kan være svært at vide hvad man selv kan gøre som patient, for at forebygge tryksår, og det virker

til at nogle af deltagerne tager dele af ansvaret på sig selv, i forhold til at forebygge tryksår, selvom

det er de sundhedsprofessionelles ansvar. Det lader ikke til at deltagerne oplever, at de

sundhedsprofessionelle tager initiativ til og ansvar for at forebygge tryksår, som ellers beskrives i

tiltag og instrukser i den regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår.

7.2 Oplevelser af inddragelse i forebyggelse af tryksår Alle tre deltagere i interviewet fortalte på mangfoldige og indgående måder om forebyggelse af

tryksår. Det bliver dog tydeliggjort i interviewene, at der er en manglende inddragelse i

forebyggelse af tryksår, samt en oplevelse af en laissez-faire holdning til forebyggelse af tryksår

blandt personalet. Deltagerne fremkommer med, hvad de synes optimal forebyggelse af tryksår er,

set ud fra deres synspunkt.

7.2.1 Manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår

Alle tre deltagere har oplevet ikke at blive inddraget i forebyggelsen af tryksår. Dette synliggøres

ved deltager A: ”Nå, ja, der er ingen som snakkede med mig omkring hvad jeg kunne gøre”, samt

deltager B: ”Der har været snakket kort om det, og så er der lukket […], og så fordi det bekymrer

mig, så er det mig der har måttet tage det op igen, næste gang det skulle drøftes.”. Deltager C

startede med at rose de sundhedsfaglige personer, for at tænke på, hvordan hun har det. Hun

påpeger at hun er tryg, men som interviewet skrider frem, fremkommer der flere eksempler på at

hun ikke har oplevet inddragelse. På spørgsmålet om, om patienten har fået information om hvilken

risiko hun er i for at udvikle tryksår, og om der i så fald er udført nogle forebyggende tiltag, svarer

deltager C: ”Altså hvis jeg får at vide at jeg er i risikogruppen, ville jeg da tage imod det tilbud der

kommer med kyshånd […]øhm, og gøre noget ved det”. Det tyder på at hvis patienterne bliver

informeret om at de er i risiko for at udvikle tryksår, så vil de gerne deltage i forebyggelsen. Men


Side 29 af 57

det kræver at de sundhedsprofessionelle delagtiggør patienten i vurdering af risiko og i de tiltag,

eller som deltager C udtrykker det, de tilbud der er. Men forebyggelse af tryksår er ikke et tilbud i

det danske sundhedsvæsen, det er et ansvarsområde, som man som sundhedsprofessionel burde leve

op til.

Deltagerne oplever at de sundhedsfaglige personer ikke har inddraget dem i at de er i risiko for at

udvikle tryksår, og ej heller har involveret dem i forebyggelsen af samme, og på spørgsmålet om,

om nogle har talt med deltager C om tiltag i forhold til forebyggelse af tryksår svarer hun:

”Det synes jeg ikke rigtig endnu, altså andet end at jeg skal ligge på siden […]

Sygeplejersken kom og sagde, at det kan jo godt være, at du skal rundt på siden, men

det var så jo dér, ved halv syv tiden, eller sådan noget – og sådan noget skal jo ske

når man går i seng, synes jeg”.

Jævnfør den tidligere nævnte regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår er det vigtigt at

være opmærksom på patientens funktionsniveau. Hvis patienten ikke kan vende sig selv, er det

vigtigt at hjælpe patienten med dette. Derfor kan det være et problem at deltager C bliver bedt om at

lægge sig på siden allerede ved halv syv tiden om aftenen, idet der er længe til næste morgen. Der

burde være opfølgning senere på aftenen og sågar også om natten.

Deltagerne oplever ikke den aktive opmærksomhed fra de sundhedsprofessionelle, hvilket kan føre

til at patienten kan føle sig usikker på den sundhedsprofessionelles engagement i dem og deres

forløb. I den tidligere nævnte regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår, står også skrevet at

patienten skal inddrages så vidt muligt i forebyggelse og aflastning af tryksåret. Ydermere er

hospitalets overordnede strategi netop at de sundhedsprofessionelle skal tale med patienten i et

sprog de forstår, samt der skal være ligeværdighed og nærvær i relationerne. Dette synes ikke at

være i tråd med de oplevelser deltagerne har.

7.2.2 Laissez-faire holdning blandt personalet

Deltagerne oplever en ligegyldighed blandt personalet, både i forebyggelse af tryksår, og når

tryksåret er opstået. Deltager B beskriver:

”[…] Jeg har undret mig over, hvor Laissez-faire man tager det, altså tingene, altså

at man ligesom selv skal komme og sige – prøv at se min højre fod, den har to tryk på


Side 30 af 57

anklen. Og så efterfølgende: - Nå ja, det har den jo for resten også.. Og så er det,

jamen, kan jeg så ikke få en pude, eller sådan et eller andet at ligge under, fordi de er

faktisk ømme de hæle […] – nårh jo, det kunne jeg godt, og så var der ikke mere – der

var ikke noget behandling”

Deltageren har selv opdaget de tryksår der er fremkommet på hendes fod, og hun stiller sig

undrende overfor at personalet ikke reagerer anderledes på, at hun har fået et tryksår. Og deltager B

fortsætter: ”Nårh, ja, men så har vi konstateret det, det skal jeg nok notere ned”, hvor hun

beskriver den sundhedsprofessionelles ligegyldige holdning til et tryksårs opståen ved hende.

Deltager C fortæller om de oplevelser hun har med overfladisk information, som også synliggør en

laissez-faire holdning blandt det sundhedsfaglige personale. Hun beskriver: ” Bare de lige ville tage

sig de her fem minutter, mere kræver det ikke”, hvilket tyder på at det sundhedsfaglige personale

ikke giver sig tiden til at give information. Desuden vil den manglende relation desværre heller ikke

fordre et større samarbejde, patient og sundhedsprofessionel imellem. Umiddelbart kan fundene

vise at deltagerne sjældent har en samtale med en sundhedsprofessionel af længere tids varighed.

Deltager C oplever også at mødet med sundhedsvæsenet generelt kan være udfordrende:

”Når man er ved speciellæger eller et eller andet på sygehuset, at tit så bliver der

snakket hen over hovedet […] og man bliver jo rigtig ked af det [...], ligesom om man

[…] ikke selv kan tage sine beslutninger, en voksen kvinde”.

At opleve sundhedsvæsenet på denne måde, gør at deltager C, trods den umiddelbare positive

holdning til personerne i sundhedsvæsenet, alligevel oparbejder en vis skepsis gennem interviewet.

Deltager B har selv arbejdet som sundhedsprofessionel, og føler at hun konstant må bede om

information og hjælp. Hun beskriver det på følgende måde: ” […] og det bliver man altså træt af,

og man føler sig egentlig [...] jeg føler mig lidt som en burre […] man forsøger at holde ved”.

Patienten føler sig ekstrem vedholdende, når hun hele tiden selv skal opsøge information og svar,

og det ikke er en selvfølge at de sundhedsprofessionelle giver svar og information, samt at de

inddrager patienten i behandling og pleje. Deltagerne føler sig ikke lyttet til, og de er ikke med til at

træffe beslutninger om deres eget forløb.


Side 31 af 57

7.2.3 Optimal forebyggelse set ud fra patientens synspunkt

Alle tre deltagere ville gerne have været foruden deres tryksår, og fremkommer under interviewet

med flere tanker og refleksioner over, hvad der kunne have ændret deres forløb, så de kunne have

undgået tryksår.

Alle tre deltagere er klar over at tiden i forhold til at et tryksår opstår, spiller ind. På spørgsmålet om

tryksåret kunne være undgået, udtrykker deltager A: ”Ja, det skulle have været sket før”. Her mener

deltager A at tiltagene mod forebyggelse af tryksår er kommet for sent. Deltager C beskriver også

for sene tiltag: ”Jamen, en tidligere indsats”, og deltager B beskriver også hvad der kunne være

gjort tidligere: ”Hvis der havde været en procedure, så man kunne starte samarbejdet lige nøjagtig

på det tidspunkt, man får øje på det [tryksåret] første gang”. Der findes en procedure, jævnfør den

regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår, som skal følges af sundhedsprofessionelle i

forhold til at vurdere patientens risiko for tryksår, men ingen procedure for patientinddragelse og

samarbejde. Der er noget der kan tyde på at den regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår

enten ikke er kendt af de sundhedsprofessionelle, eller ikke anvendes af sundhedsprofessionelle.

Deltager C beskriver at informationen omkring lejring og stillingsændring i sengen skal forekomme

flere gange: ” Og så havde det været smart at hun [sygeplejersken] lige, når nu vi havde én til én

kontakt dér, at hun sagde – prøv nu lige at huske på, om du kan komme rundt på siden at ligge […],

så havde det siddet bedre fast”, og deltager C fortsætter: ”Og nogen skal have det [informationer]

mange gange, og dem hører jeg nok til […] Jeg skal høre det mange gange, før at jeg fatter det

oppe i min lille hjerne, at det altså er det der skal til”. Her berører deltager C det vigtige i at

information er tilpasset den enkelte patient, så vedkommende forstår informationen.

Deltager B beskriver ligesom deltager C vigtigheden i at have én til én kontakt til det

sundhedsfaglige personale: ”Der burde være et samspil, blandt personale og patient”. Det tyder på

at det er vigtigt i forebyggelse at tryksår, at der oparbejdes et samspil med patienten via én til én

kontakt, hvor informationerne der gives, er målrettet den enkelte patient. Inddragelse er som

tidligere nævnt, at man som sundhedsprofessionel indgår i en dialog med patienten på en

respektfuld måde, hvor de sundhedsprofessionelle gør brug af patientens viden, præferencer og

ressourcer til i dette her tilfælde, at udarbejde en optimal ramme for forebyggelse af tryksår.

8.0 Diskussion Analysens overordnede temaer har vist hvilke oplevelser patienterne har med deres eget tryksår,

samt hvilke oplevelser patienterne har med manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår.


Side 32 af 57

De overordnede temaer har ført til en erkendelse af at patienterne er frustrerede og kede af, at de har

pådraget sig et tryksår. Desuden har de følelsen af ikke at være blevet inddraget i forebyggelsen af

tryksår. Inddragelse kunne måske have ført til, at de kunne have undgået tryksåret. Ydermere har

analysen vist at patienterne savner et samspil med de sundhedsprofessionelle samt den tætte

kontakt, som jo netop er en del af inddragelsen.

Analysens fund vil i det følgende blive diskuteret med inddragelse af litteratur omkring

patientinddragelse, samt de fremsøgte og fremstillede artikler som er beskrevet tidligere i opgaven.

8.1 Oplevelser med eget tryksår Resultaterne viser, at patienterne har en form for viden om immobilisering og risiko for tryksår. De

ved fx at man ikke skal ligge på siderne, uden at vende sig. Når stillingen man ligger i, giver

smerter, er det den sundhedsprofessionelles opgave og ansvar at finde en løsning på dette, så

patienten ikke ligger på det område på deres krop, der er udsat for tryk. Her har den

sundhedsprofessionelle en vigtig opgave i at vurdere patientens viden og levere yderligere viden,

som kan rykke på patientens forståelse af, hvordan tryksår opstår og hvordan det kan forebygges.

Instrukserne i den regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår, dikterer også dette

(Syddanmark, 2016a, Syddanmark, 2016b). Florence Nightingale anså tryksår som et resultat af

dårlig sygepleje og forbundet med tilstedeværelsen af skam (Taylor, 1994), hvilket umiddelbart

ikke er det som patienterne ser og oplever. Patienterne oplever i stedet en ligegyldig holdning fra de

sundhedsprofessionelle til den kendsgerning at de har udviklet et tryksår. I analysen fremkommer

det også at patienterne oplever at de selv må bede om hjælp, og at den pågældende hjælp tager

udgangspunkt i hvad patienten selv tror og antager, der er løsningen på at forebygge tryksår.

Patienterne mener selv de skal spille en aktiv rolle i forebyggelsen, men det er uhensigtsmæssigt,

hvis patienten baserer tryksårsforebyggelse på tidligere erfaringer, egen viden og antagelser.

Ovenstående bekræfter hvad andre undersøgelser har vist, nemlig at deltagene ikke har modtaget

information omkring forebyggelse af tryksår, og derfor er afhængig af tidligere erfaringer og deres

egen viden (Latimer et al., 2014b, McInnes et al., 2014b). Patienterne bliver indlagt på sygehuset

med et vist niveau af viden, men dette er vigtigt at man som sundhedsprofessionel tager

udgangspunkt i denne viden og eventuelt tilfører det som mangler, for at man får succes med

tryksårsforebyggelse. Fundet i analysen omkring at patienten mener de har en aktiv rolle i

forebyggelse af tryksår, ses også i studiet af McInnes (McInnes et al., 2014b), hvor 86 % af de


Side 33 af 57

adspurgte patienter i studiet mener de har en aktiv rolle i at forebygge deres tryksår. Mine fund

bekræfter også at deltagerne mente de havde en aktiv rolle i forebyggelse af tryksår.

Når fundene bekræfter at deltagerne ikke har modtaget information omkring forebyggelse af tryksår

i forhold til risiko og hvilke tiltag der vil være optimale, kunne dette måske løses ved hjælp af en

brochure med information. Studiet af Schoeps et al (Schoeps et al., 2017a), viser at det fx kan øge

fokus med en brochure som udleveres patienterne, hvor udlevering af brochure, ser ud til at øge

patienternes viden og deltagelse i forebyggelse af tryksår. Men spørgsmålet er om en brochure alene

kan ændre graden af deltagelse i forebyggelse af tryksår, eller om fokus skal ligge et andet sted?

Dog kan det siges at grundlæggende sygepleje på mange måder er med til at forebygge tryksår, men

har en ærgerlig tendens til at blive nedprioriteret til fordel for akutte arbejdsopgaver ved lav

bemanding. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om øget fokus på grundlæggende sygepleje, kunne

være med til at løse problematikken så patienten kunne få tilført viden. Dette skal også ses i lyset af,

at jo færre sygeplejersker, der findes på en afdeling, des mere øges risikoen for at patienterne

udvikler tryksår (Sommer et al., 2018). Fundene peger også på problemet omkring at forebyggelse

af tryksår ikke prioriteres, og årsagen skal måske findes i en manglende konkretisering af den

regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår? Eller også har de sundhedsprofessionelle ikke

viden om, at den eksisterer?

At patienten kan få tilført viden, kunne måske afhjælpes ved et større fokus på patientinddragelse i

praksis. Men som udgangspunkt skulle de sundhedsprofessionelle arbejde efter en overordnet

strategi på OUH omkring patientinddragelse, hvor der stræbes efter ligeværd og nærvær i

relationerne (OUH, 2016b) Fundene i analysen synliggør at denne strategi ikke er implementeret,

idet deltagerne savner samspil og én til én kontakt med personalet.

8.2 Oplevelser af manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår Patientinddragelse er et udtryk for godt samarbejde med patienten og indeholder tre overordnede

hovedelementer: rammer, proces og anvendelse. Det betyder at den sundhedsprofessionelle giver

tilpasset information til patienten, med henblik på at forbedre patientens vilkår og ressourcer, samt

at den sundhedsprofessionelle er i dialog med patienten gennem hele indlæggelsesforløbet. Desuden

skal den sundhedsprofessionelle også respektere og omsætte patientens viden, præferencer og

ressourcer til brug i beslutninger, planlægning og gennemførsel af sygepleje (Pii and Fredskild,

2017). Fundene i analysen viser dog at der er mangel på inddragelse i forebyggelse af tryksår, og

patienterne føler ikke at de sundhedsprofessionelle har givet information til dem, eller gået i dialog


Side 34 af 57

med dem, hvilket kan være en medvirkende årsag til at patienten har pådraget sig et tryksår. Det

tydeliggøres af at når der arbejdes med patientinddragelse i klinisk praksis, så vil kvaliteten af

sygepleje øges, og der vil sikres højere tilfredshed blandt patienterne (Pii and Fredskild, 2017,

Hjøllund Pedersen et al., 2015). Dette synliggøres også i et studie af McInnes, hvor fundene også

peger i retning af at det er vigtigt at personalet involverer sig og opfordrer patienterne til at bevæge

sig, og samtidig spørger ind til patientens smerter og ubehag. Mine fund bekræfter at dette ikke sker

i klinisk praksis. Årsagen hertil kan måske findes i at der ikke findes en systematisk tilgang til

hvordan patientinddragelse implementeres i klinisk praksis, og at begrebet patientinddragelse ikke

har en klar entydig betydning for de sundhedsprofessionelle. Det kan muligvis også have noget med

manglende tid at gøre, som også mine fund bekræfter. Nemlig en indikation af at de

sundhedsprofessionelle ikke prioriterer at oparbejde en relation til og et samspil med patienten, som

netop er kernen i patientinddragelse.

Fundene i dette studie, viser også at patienterne ikke oplever aktiv opmærksomhed og engagement

fra de sundhedsprofessionelle, hvilket kan føre til usikkerhed, samt utryghed, og desuden følelsen af

eksklusion og umyndiggørelse, som også ses som et fund i McInnes studie (McInnes et al., 2014b).

Dette er problematisk, og ifølge en statusartikel fra 2014, hvor netop begrebet patientinddragelse

vurderes i det danske sundhedsvæsenet, er patientinddragelse endnu ikke fuldt implementeret.

Ifølge artiklen er en barriere for manglende patientinddragelse i praksis, at de

sundhedsprofessionelle mangler personaleressourcer og tid og de har utilstrækkelige fysiske

rammer, og for syge patienter (Hjøllund Pedersen et al., 2015). Men i virkeligheden synliggør

fundene i mit studie, at patienterne ønsker et større samspil, personale og patient imellem, og mere

af ”én til én kontakt”, som vel er en del af den grundlæggende og basale sygepleje? Så kan det godt

være at man kan kalder det patientinddragelse, men den grundlæggende sygepleje skal være på

plads først i den kliniske praksis. Det er vigtigt at rammerne for dette skabes i et sundhedsvæsen,

som i disse tider får stor kritik for at have for få sundhedsprofessionelle til stadig mere kritisk syge

patienter.

Når patienterne ikke inddrages systematisk, øges sandsynligheden for at det er de mest

ressourcestærke, som i forvejen kan søge information og stille krav, samt navigere i

sundhedsvæsenets tilbud, der får mest effekt af sundhedsvæsenets ydelser (Hjøllund Pedersen et al.,

2015). Fundene i mit studie bekræfter også at deltager B, som havde arbejdet indenfor sygeplejen

og som i forvejen havde viden om forebyggelse af tryksår, selv kunne sige til, når hun ville have en

pude under benene, for at hælene var fri fra underlaget. Dette ses også i et studie af Latimer et al


Side 35 af 57

(Latimer et al., 2014b), hvor det tydeliggøres at den tilgang man har til at forebygge tryksår,

afhænger af om man tidligere har haft oplevelser med tryksår. Man er derved netop nødt til som

sundhedsprofessionel at afdække patientens ressourcer, i forhold til planlægning, beslutning og

gennemførsel af sygeplejen, for at kunne inddrage patienten, som også et andre studier viser

(Latimer et al., 2014b, McInnes et al., 2014b). Det vil sige at det er vigtigt at den

sundhedsprofessionelle giver information tilpasset patienten. Et fund i mit studie er også at

patienterne ikke oplever at de sundhedsprofessionelle giver sig tid til at give information, og

deltager C påpeger netop at informationen til hende skal gives mange gange, idet så forstår hun det

bedre. Det påpeges også i studiet af McInnes et al, at informationer skal være tilpasset patienten, og

det er forskelligt hvornår patienterne skal have informationen (McInnes et al., 2014b). Det betyder

at patienten måske skal have information omkring tryksårsforebyggelse flere gange om dagen, hvor

andre måske kun skal have information én gang. Det kan også være at det er forskelligt fra patient

til patient, hvornår der skal gives information til dem omkring tryksårsforebyggelse. Dette er en

vigtig viden at være bevidst om i det kliniske arbejde, hvor der skal gives information til patienten

omkring tryksårsforebyggelse.

Mine fund tyder også på at informationen til patienterne er for overfladisk og der opleves en

ligegyldig holdning blandt de sundhedsprofessionelle til patienten og det faktum at de har fået et

tryksår. Dette viser sig også i studiet af Latimer, hvor fundene også peger på at patienten prøver på

at tilgå information og viden omkring forebyggelse af tryksår, og man kæmper for at få pleje der

netop er tryksårsforebyggende (Latimer et al., 2014b). Deltager B i mit studie påpeger netop at man

føler sig som en burre, når man forsøger at få svar på og blive informeret om hvad der sker. Det kan

overvejes hvad der kan afhjælpe den tendens.

9.0 Diskussion af metode I det følgende vil undersøgelsen blive diskuteret i forhold til valg af metode, metodedesign, samt de

forskellige valg, der er truffet undervejs i processen. Dette med henblik på en vurdering af

undersøgelsens validitet og reliabilitet. Ifølge Kvale og Brinkmann vedrører validitet i en

interviewundersøgelse kvaliteten i interviewundersøgelsen, hvor der fokuseres på hele

undersøgelsesprocessen, og ikke kun på slutproduktet. Reliabilitet vedrører troværdigheden af

resultaterne, og afdækker spørgsmålet om, om resultaterne vil kunne produceres på andre

tidspunkter, af andre forskere (Kvale and Brinkmann, 2015). Følgende afsnit indeholder de aspekter

i den udførte undersøgelse, som kan påvirke validiteten og reliabiliteten.


Side 36 af 57

Undersøgelsens problemformulering er ud fra en fast ramme og styring, forsøgt besvaret ud fra

semistrukturerede individuelle interviews (Kvale and Brinkmann, 2015). Fokusgruppeinterview

ville have været vanskeligt at gennemføre, idet to af patienterne af helbredsmæssige årsager, ikke

kunne flyttes fra deres afdeling. Dog kan man modsat sige, at deltagerne har fælles erfaringer og

fælles kontekst, som kunne muliggøres i et fokusgruppeinterview, hvor deltagerne kunne inspirere

hinanden og dette kunne frembringe flere synspunkter (Halkier, 2016). Dog skal deltagerne være

patienter, hvor det behandlingsmæssigt er forsvarligt, at de muligvis skal forlade egen afdeling til

deltagelse i fokusgruppeinterviewet. Det kunne dog også have været relevant at foretage

deltagerobservationer kombineret med interviews, hvor man kunne observere på den sygepleje der

blev givet i forhold til forebyggelse af tryksår. Deltagerobservationer er velegnet til at identificere

og beskrive fx processer i praksis (Jørgensen et al., 2016), hvor det i dette studie kunne være oplagt

at observere på de sundhedsprofessionelles handlinger i forbindelse med forebyggelse af tryksår.

Det lille antal deltagere i denne undersøgelse kan være et kritikpunkt, fordi antallet kan

vanskeliggøre at der kan opnås en udtømmende beskrivelse om emnet, samt datamætning, hvilket

kan påvirke pålideligheden af resultaterne (Brinkmann and Tanggaard, 2015). På baggrund af

opgaven, var dette dog et vilkår. Det skal dog nævnes at fundene i analysen viste at alle tre

deltagere havde tilnærmelsesvis ensartede oplevelser, hvilket også understøttes af fund i andre

studier. Så det er usikkert hvor mange flere patienter der skulle inkluderes i studiet før der var

datamætning.

Et andet kritikpunkt kunne være at jeg er førstegangs interviewer, hvilket kan påvirke validiteten af

undersøgelsen, samt resultatets pålidelighed. Som førstegangs interviewer kan man have en tendens

til at stille flere ledende spørgsmål, samt at man ikke får spurgt yderligere ind til

interviewdeltagernes udsagn under selve interviewet (Kvale and Brinkmann, 2015). Hvis det første

interview som jeg udførte, skilte sig markant ud fra de andre, på grund af den manglende erfaring

som interviewer, kunne man med fordel have udført et interview yderligere, og dermed kasseret det

første interview, som derved kunne være et pilotinterview. Da dette ikke var tilfældet, blev alle

interviews inkluderet.

Rekrutteringen af patienter foregik ikke som det var planlagt fra starten af. Et kritikpunkt er derfor

at jeg var nødsaget til selv at rekruttere patienterne, hvilket kan medføre at patienterne følte sig

pressede til at være med, idet de ikke havde lyst til at sige nej (Kvale and Brinkmann, 2015).

Patienterne fik dog mulighed for en tænkepause, hvor en kollega senere ville indhente


Side 37 af 57

samtykkeerklæring, hvis de ønskede at deltage. Ingen af deltagerne havde dog brug for denne

tænkepause, og de ønskede alle tre at være med fra starten af.

Det var planlagt at interviewene skulle foregå i et ambulatorierum på en anden afdeling, end dér

hvor deltagerne var indlagt. Dette blev imidlertid ændret, og da alle tre interview blev foretaget

under samme rammer, vurderes dette ikke at have indflydelse på resultatet.

Transskriberingen og kodningen af interviewmaterialet er foretaget af mig selv, hvilket selvfølgelig

kan påvirke resultaterne. Dog er transskriberingen udført ordret og gengivet tekstnært, hvilket

styrker pålideligheden. Her ville det ideelle være, at man var flere om at interviewe, samt om at

transskribere og kode data, så man afslutningsvis kunne sammenholde resultaterne, så resultaterne

derved blev mere troværdige (Brinkmann and Tanggaard, 2015, Kvale and Brinkmann, 2015).

Analysen og fortolkning er udført af mig alene, og det er derfor muligt at andre ville fortolke

anderledes og opnå nuancerede resultater. Da tematisk analyse er et forskningsredskab som b.la er

udarbejdet til netop at strukturere og systematisere analysen, er det med til at sikre, at der holdes en

vis stringens og struktur gennem analyse og fortolkning.

Interviewets rammer kan også påvirke resultaterne, for når jeg som interviewer, interviewer

patienter der er indlagte, hvor jeg også er en del af samme kontekst, kan det måske påvirke

patienterne i forhold til at turde sige, hvad de egentlig mener? I mit studie er alle deltagerne dog

fremkommet med oplevelser omkring deres indlæggelse og om de sundhedsprofessionelle, og dette

også på en kritisk måde, så det vurderes ikke at have influeret på resultaterne.

I analysen, kom det frem, at det kunne have været ideelt at vide, hvilken risiko for tryksår, som

deltagerne var vurderet til at være i, af de sundhedsprofessionelle. Denne vurdering havde været

hensigtsmæssigt at kende, for at se om der var dokumenteret noget i forhold til forebyggelse, og

også om der var taget stilling til hvilken madras, patienten skulle ligge på. Viden om dette, inden

interviewene, kunne måske have udfordret deltagernes svar med supplerende spørgsmål ud fra de

sundhedsprofessionelles dokumentationer i den elektroniske patientjournal.

De fremfundne resultater i denne undersøgelse beror på interviews med to kvinder og én mand, som

er indlagte på tre forskellige afdelinger. Denne variation kan have betydning for om resultaterne kan

generaliseres til andre indlagte patienter, som også har pådraget sig et tryksår.


Side 38 af 57

10.0 Konklusion

Denne undersøgelse har haft fokus på at undersøge om patienter oplever sig inddraget i

forebyggelse af tryksår, og i så fald på hvilken måde patienter oplever inddragelse i forebyggelse af

tryksår. Resultaterne viser at der er en klar tendens til at patienterne ikke føler sig inddraget i

forebyggelse og behandling af tryksår, og derved kan undersøgelsen ikke frembringe svar på, på

hvilken måde patienter oplever sig inddraget i forebyggelse af tryksår.

Resultaterne viser også at patienterne efterlyser et samspil, og ”én- til én kontakt” med de

sundhedsprofessionelle, og de efterlyser information og oplysning omkring forebyggelse og

behandling af tryksår.

Ydermere viser resultaterne at patienterne selv må bede om tryksårsforebyggende tiltag, som fx

specielle madrasser, puder under fødderne og hjælp til at blive vendt i sengen.

Patienternes oplevelser af sygeplejen, er en sygepleje, hvor værdierne i den overordnede strategi på

hospitalet med patientinddragelse ikke medtages. Desuden viser resultaterne at den regionale

retningslinje for forebyggelse af tryksår ikke er forankret i klinisk praksis.

Der ses således, afledt af nærværende undersøgelse, et behov for at afdække hvor stort omfanget af

ovenstående problemstilling er, samt for en eventuel konkretisering af den regionale retningslinje

for forebyggelse af tryksår i afdelingerne.

Undersøgelsens fund giver et mindre, men ikke fyldestgørende indblik i patienters oplevelser med

forebyggelse af tryksår, men resultaterne peger på at der er behov for at foretage yderligere

forskning på området.

11.0 Perspektivering Undersøgelsens resultater har givet mig ny viden om at patienter der har pådraget sig et tryksår

under indlæggelse, ikke føler sig inddraget i forebyggelsen og behandlingen af tryksår. Det kan

undre at patienterne oplever dette, når der både er en overordnet strategi på hospitalet der påpeger at

patienten skal og bør inddrages i al behandling og pleje, samt en regional retningslinje for

forebyggelse af tryksår, som foreskriver vurderinger, tiltag og dokumentationer i klinisk praksis, så

tryksår kan forebygges ved indlagte patienter.

Ovenstående kunne inspirere til at foretage en større surveyundersøgelse på samme population af

patienter, for at afdække hvor udbredt problemet er, med manglende inddragelse i forebyggelse af


Side 39 af 57

tryksår. Det kunne også være oplagt at undersøge hvad de sundhedsprofessionelle tænker om

forebyggelse af tryksår, om retningslinjen for forebyggelse af tryksår, og om patientinddragelse.

Der ses behov for at viderebringe undersøgelsens fund til den styregruppe indenfor

kvalitetsafdelingen på hospitalet, som arbejder med forebyggelse af tryksår i organisationen.


Side 40 af 57

12.0 Litteraturliste

ARNSTEIN, S. R. 1969. A Ladder of Citizen Participation. Available:

http://dx.doi.org/10.10180/01944366908977225.

BERMARK, S. & MELBY, B. Ø. 2014. Tryksår, Kbh., Gyldendals Bogklubber.

BRAUN, V. & CLARKE, V. 2006. Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in

Psychology, 3, 77-101.

BRINKMANN, S. & TANGGAARD, L. 2015. Kvalitative metoder : en grundbog. Kbh.: Nota.

CASP. 2018. Critical Appraisal Skills Programme [Online]. Available: www.casp-uk.net/casp-

tools-checklists [Accessed 26. februar 2019].

CFKR, C. F. K. R. 2018. Checklister til brug ved bedømmelse af sekundært og primært litteratur

[Online]. Available: http://cfkr.dk/manualer-og-skabeloner/checklister.aspx [Accessed

11.december 2018].

DANSKE REGIONER, D. S. F. P., TRYGFONDEN. 2012, opdateret i 2015a. Tryksårpakken

[Online]. Available:

https://patientsikkerhed.dk/content/uploads/2015/11/pss_pakke_tryks_r_2015.pdf [Accessed

28. januar 2019].

DATATILSYNET. 2018a. Generelt om databeskyttelse [Online]. Available:

https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/lovgivning/ [Accessed 15. april

2019].

DAVIES, K. S. 2011. Formulating the Evidence Based Practice Question: A Review of the

Frameworks. Evidence Based Library and Information Practice, 6, 75.

DELMAR, C. & RIIS, C. B. S. 2018. Det er så vigtigt, at de lytter. Klinisk Sygepleje, 34-46.

ENHED FOR EVALUERING OG BRUGERINDDRAGELSE, P. V. A. D. R. 2016. LUP Den

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser [Online]. Available: www.

patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/LUP2016/lup_2016_rapport.pdf [Accessed

17. december 2018].

EPUAP, E. P. U. A. P. 2018. EPUAP - Time to move for pressure ulcer prevention [Online].

Available: https://www.youtube.com/watch?v=KGpuWztuQJo [Accessed 13. november

2018].

GEFEN, A. 2017. Why is the heel particularly vulnerable to pressure ulcers? Br J Nurs, 26, S62-

s74.

GULDDAL, J. & MØLLER, M. F. (eds.) 1999. Hermeneutik : en antologi om forståelse, Kbh.:

Gyldendal.

HALKIER, B. 2016. Fokusgrupper, Frederiksberg, Samfundslitteratur.

HENDERSON, V. 2012. Sygeplejens grundlæggende principper, Kbh., Dansk Sygeplejeråd.

HJØLLUND PEDERSEN, L., WANDEL, A., FREIL, M. & JÖNSSON, A. B. R. 2015.

Patientinddragelse er endnu ikke fuldt implementeret i sundhedsvæsenet. Ugeskrift for læger

online, 2015-04-27.

HOPKINS, A., DEALEY, C., BALE, S., DEFLOOR, T. & WORBOYS, F. 2006. Patient stories of

living with a pressure ulcer. Journal of Advanced Nursing, 56, 345-353.

http://dx.doi.org/10.10180/01944366908977225

www.casp-uk.net/casp-tools-checklists

www.casp-uk.net/casp-tools-checklists

http://cfkr.dk/manualer-og-skabeloner/checklister.aspx

https://patientsikkerhed.dk/content/uploads/2015/11/pss_pakke_tryks_r_2015.pdf

https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/lovgivning/

https://www.youtube.com/watch?v=KGpuWztuQJo


Side 41 af 57

ICN. 2000. ICN´s etiske kodeks for Sygeplejersker [Online]. Available:

https://dsr.dk/sites/default/files/479/icn_etisk_kodeks_for_sygeplejersker.pdf [Accessed

29/2 2019].

JBI, T. J. B. I. 2014. "Chapter Two: Qualitative Protocol and title". in: Joanna Briggs Institute

Reviewers´Manual: 2014 edition. The University of Adelaide South Australia.

JØRGENSEN, T. F., CHRISTENSEN, E. F. & LINNEBERG, A. (eds.) 2016. Klinisk

forskningsmetode : en grundbog, Kbh.: Munksgaard.

KIRKEVOLD, M. 2010. Sygeplejeteorier : analyse og evaluering, Kbh., Gyldendals Bogklubber.

KVALE, S. & BRINKMANN, S. 2015. Interview : det kvalitative forskningsinterview som

håndværk, Kbh., Hans Reitzel.

LATIMER, S., CHABOYER, W. & GILLESPIE, B. 2014b. Patient participation in pressure injury

prevention: giving patient's a voice. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 28, 648-656.

MATHIESEN, A. S., NORGAARD, K., ANDERSEN, M. F., MOLLER, K. M. & EHLERS, L. H.

2013. Are labour-intensive efforts to prevent pressure ulcers cost-effective? J Med Econ, 16,

1238-45.

MCINNES, E., CHABOYER, W., MURRAY, E., ALLEN, T. & JONES, P. 2014b. The role of

patients in pressure injury prevention: a survey of acute care patients. BMC Nursing, 13, 1-

15.

MUNCH KRISTIANSEN, H., BUUS, N., TINGLEFF, E. B. & BLACH ROSSEN, C. 2008.

Litteratursøgning i praksis : begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken, 108, 2-8.

NATIONAL PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL, E. P. U. A. P. A. P. P. P. I. A. 2014.

Prevention and Treatment of Pressure Ulcers: Quick Reference Guide [Online]. Cambrigde

Media, Perth Australia. Available: http://www.epuap.org/wp-

content/uploads/2016/09/internation-guideline-danish-version-sept2017-1.pdf [Accessed 17.

januar 2019].

NIELSEN, B. K., LOMBORG, K., MUNCH-HANSEN, T. & RIISKJÆR, E. 2015. Indikatormål

for ”patientinddragelse” - teoretiske og metodiske overvejelser.

NVK. 2019. Hvad skal jeg anmelde? [Online]. National Videnskabsetisk Komite. Available:

http://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde [Accessed

24.04 2019].

O'CONNOR, A. M., WENNBERG, J. E., LEGARE, F., LLEWELLYN-THOMAS, H. A.,

MOULTON, B. W., SEPUCHA, K. R., SODANO, A. G. & KING, J. S. 2007. Toward The

'Tipping Point': Decision Aids And Informed Patient Choice. Health Affairs, 26, 716-725.

OUH. 2016a. Patienten Først [Online]. Available:

https://intra.ouh.rsyd.dk/org/strat/pyramide/Sider/default.aspx [Accessed 26/2 2019].

OUH, R. S. O. 2016b. Patienten først - omsorg og kvalitet i sygepleje [Online]. Available:

http://www.ouh.dk/dwn669534 [Accessed 26/2 2019].

PATIENTOMBUDDET. 2013. Temarapport om tryksår [Online]. Available:

https://stps.dk/da/nyheder/2013/temarapport-om-

tryksaar/~/media/37F6DAA7C12D4543A9EC6850CD4A4B09.ashx [Accessed 17. januar

2019].

PATIENTSIKKERHED, D. S. F. 2016. I sikre hænder.

https://dsr.dk/sites/default/files/479/icn_etisk_kodeks_for_sygeplejersker.pdf

http://www.epuap.org/wp-content/uploads/2016/09/internation-guideline-danish-version-sept2017-1.pdf

http://www.epuap.org/wp-content/uploads/2016/09/internation-guideline-danish-version-sept2017-1.pdf

http://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde

https://intra.ouh.rsyd.dk/org/strat/pyramide/Sider/default.aspx

http://www.ouh.dk/dwn669534

https://stps.dk/da/nyheder/2013/temarapport-om-tryksaar/~/media/37F6DAA7C12D4543A9EC6850CD4A4B09.ashx

https://stps.dk/da/nyheder/2013/temarapport-om-tryksaar/~/media/37F6DAA7C12D4543A9EC6850CD4A4B09.ashx


Side 42 af 57

PII, K. H. & FREDSKILD, T. U. (eds.) 2017. Patientinddragelse i praksis : erfaringer, metoder og

perspektiver, Kbh.: Gad.

REDELINGS, M. D., LEE, N. E. & SORVILLO, F. 2005. Pressure ulcers: more lethal than we

thought? Advances in skin & wound care, 18, 367-372.

RÅD, S. 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinjer [Online]. Available:

https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeplejeetiske_retningslinjer_2014.pdf [Accessed 26/2

2019].

SCHOEPS, L. N., TALLBERG, A. B. & GUNNINGBERG, L. 2017a. Patients' knowledge of and

participation in preventing pressure ulcers- an intervention study. Int Wound J, 14, 344-348.

SOMMER, C., FREMMELEVHOLM, A. & LINDHOLM, C. 2018. De fleste tryksår kan

forebygges : trialog. Fag & forskning, 2018, nr. 2, 22-35.

SYDDANMARK, R. 2016b. Tryksår - forebyggelse [Online]. Available:

http://infonet.regionsyddanmark.dk/#DokID=493777 [Accessed 17. januar 2019].

TAYLOR, J. S. 1994. Malpractice implications of pressure ulcers. Advances in wound care : the

journal for prevention and healing, 7, 43.

THISTED, J. F. 2018. Forskningsmetode i praksis : projektorienteret videnskabsteori og

forskningsmetodik, Kbh., Munksgaard.

VALLGÅRDA, S. & KOCH, L. (eds.) 2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Kbh.:

Munksgaard Danmark.

VIBIS. 2017a. Kriterier for Inddragelse [Online]. Available:

https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-

%20Egne/B_ViBIS/A_Rapporter%20og%20unders%C3%B8gelser/kriterier_for_inddragels

e_2017_web.pdf [Accessed 27. februar 2019].

https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeplejeetiske_retningslinjer_2014.pdf

http://infonet.regionsyddanmark.dk/#DokID=493777

https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-%20Egne/B_ViBIS/A_Rapporter%20og%20unders%C3%B8gelser/kriterier_for_inddragelse_2017_web.pdf




Side 43 af 57

Bilag 1

Bloksøgning

Bloksøgning

An

tal

hit

s

An

tal

ink

lud

eret

ud

fra

tite

l

An

tal

ink

lud

eret

ud

fra

abst

ract

Ink

lud

eret

ud f

ra

gen

nem

læsn

ing

PubMed

“Pressure ulcer

prevention”

[MeSH]

OR

“Pressure

injury

prevention”

[MeSH]

OR

“Decubitus

prevention”

[MeSH]

AND

“Patient

participation”

[MeSH]

OR

“Patient

involvement”

[MeSH]

OR

“Patient

engagement”

[MeSH]

OR

“Patient centered

care”

[MeSH]

AND

”Patients in

hospital”

[MeSH]

OR

”Hospitalized

patients”

[MeSH]

OR

“inpatient”

[MeSH]

OR

“Hospitaliza-

tion”

[MeSH]

51

3

2

´

1

Cinahl

“Pressure ulcer

prevention”

OR

“Pressure

injury

prevention”

OR

“Decubitus

prevention”

AND

“Patient

participation”

OR

“Patient

involvement”

OR

“Patient

engagement”

OR

“Patient centered

care”

AND

”Patients in

hospital”

OR

”Hospitalized

patients”

OR

“inpatient”

OR

“Hospitaliza-

tion”

22

7

3

2

I ALT 73 10 5 3


Side 50 af 57

Bilag 3

Interviewguide

Undersøgelsesspørgsmål Interviewspørgsmål

Hvilke oplevelser har patienten med tryksår og

forebyggelse?

- Kan du fortælle mig om forløbet op til at

du fik tryksåret? Hvordan husker du det?

- Hvordan opstod såret?

- Hvad tænker du om det, at have fået et

tryksår?- og hvad forbinder du med de

tanker?

- Hvilke følelser forbinder du med at have

fået et tryksår?

- Kunne du have en rolle i forbindelse

med forebyggelse af tryksår?

- Hvad vil du mene din rolle, i forbindelse

med forebyggelse af tryksår kunne

være/er?

Hvilke oplevelser har patienten med inddragelse

i forebyggelse af tryksår?

- Her på OUH ønsker vi at vi inddrager

vores patienter i behandling og pleje –

Kan du måske fortælle mig, om du har

oplevet at blive inddraget i

forebyggelsen af dit tryksår?

- Er du blevet inddraget efter du har fået

tryksår? Hvis ja, på hvilken måde?

- Hvor involveret føler du dig i de valg

der træffes om behandlingen af dit

tryksår?

- Hvor involveret føler du dig, i de valg

der er taget omkring forebyggelse af

tryksår?

- Hvordan føler du dig inddraget/ ikke

inddraget?


Side 51 af 57

Bilag 4

Informationsbrev til afdelinger

Informationsbrev til afdelinger

Til rette vedkommende

Denne skrivelse skal oplyse om et sygeplejefagligt projekt, der har afsæt i et

afsluttende masterprojekt på Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje ved Århus

Universitet.

Formålet med projektet er at undersøge indlagte patienters oplevelser af inddragelse i

forbindelse med forebyggelse af tryksår. Dette undersøges med henblik på at kunne

tilføre yderligere kvalitet i forebyggelsen af tryksår.

Rekruttering af patienter vil undertegnede selv være ansvarlig for, i et samarbejde

med tryksårs-sygeplejerske Åse Fremmelevholm. Der kan være indlagte patienter på

jeres afdeling, som kan være relevante interview-deltagere, og denne skrivelse er med

til at sikre at I er informeret om jeres patienters mulige deltagelse i projektet.

Patienterne vil deltage på frivillig basis, og der indhentes skriftlige

samtykkeerklæringer fra hver patient.

Det tilstræbes at interviewene skal foregå i et lokale i sårambulatoriet (indgang 20,

6.sal), så patienten har mulighed for fuld integritet.

Ved spørgsmål kontakt da venligst projekttager:

Sårsygeplejerske Britt Hansen,

Plastikkirurgisk afdeling Z,

Tlf. 65412449

Mail: [email protected]


Side 52 af 57

Bilag 5

Informationsbrev og skriftlig samtykkeerklæring

Informationsbrev og skriftlig samtykkeerklæring til deltagelse i interview

Kære

Du inviteres hermed til at deltage i et sygeplejefagligt projekt, der handler om patientinddragelse.

Projektet gennemføres som led i et afsluttende Masterprojekt på masteruddannelsen i klinisk sygepleje ved Århus

Universitet.

Formålet med dette projekt er at undersøge indlagte patienters oplevelse af forebyggelse af tryksår. Dette undersøges,

for at sikre yderligere kvalitet i forebyggelse af tryksår. Undersøgelsen vil foregå ved at udføre interview.

Interviewet tager udgangspunkt i problemformuleringen:

På hvilken måde oplever patienten (der har pådraget sig et tryksår), sig inddraget i forebyggelsen af tryksår?

Din deltagelse er frivillig og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse

Du vil blive interviewet af undertegnede, som er ansvarlig for dette projekt.

Interviewet forventes at tage ca. 45-60 minutter.

Interviewet opfattes som en fortrolig samtale. Det du siger, anvendes i projektet, men er anonymt, således at du

ikke umiddelbart kan genkendes.

De optagne lydfiler og det transskriberede materiale, der anvendes i opgaven, vil blive opbevaret forsvarligt

indtil projektet er afsluttet.

Interviewet vil forgå i et ambulatorie-rum i Sårambulatoriet, indgang 20, 6.sal.

Der er ingen risici forbundet med at deltage, og du kan til enhver tid trække dig ud af projektet. Hvis du trækker dig fra

deltagelse, vil ingen af de informationer, du har bidraget med, blive anvendt.

Såfremt du har spørgsmål, kan du kontakte mig på nedenstående telefonnummer eller mailadresse:

På forhånd tak for din hjælp

Sygeplejerske Britt Hansen,

Tlf. 61664797,

Mail: [email protected]

Informeret samtykke

Jeg giver hermed samtykke til at deltage i et interview vedrørende patientinddragelse i forbindelse med forebyggelse af

tryksår. I den forbindelse kan mine oplysninger givet under interviewet anvendes af Britt Hansen, sygeplejerske

Jeg er blevet informeret om:

At deltagelsen er frivillig, og det er uden konsekvenser for mig eller min behandling at sige nej.

At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelsen.

At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.

At interviewet vil blive optaget på lydfil, og fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter projektets afslutning.

At der ingen risici er ved at deltage i projektet.

Jeg bekræfter hermed at jeg har modtaget ovenstående information, og at jeg frivilligt ønsker at deltage i interviewet.

Dato:_________________________________

Underskrift:_______________________________________________________________

mailto:[email protected]

sektion for sygepleje institut for folkesundhed britt ... · patientsikkerhedsmæssige aspekt...

Documents