semesterbeskrivelse for 2. semester hold syde 2017 klinisk ......2.0 semesteropbygning og struktur...

Sygeplejerskeuddannelsen

Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse for 2. semester

Hold SYDE 2017

Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og

behandlingsforløb

Semesterbeskrivelsen er godkendt den 12. januar 2017 og revideret januar 2018

Ret til ændringer forbeholdes.

Semesterbeskrivelse 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen Diakonissestiftelsen

2

Kolofon

Dato

22. januar 2018

Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen

UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen

Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol

2. semester

Semesterbeskrivelsen er gældende for studerende indskrevet på Studieordning 2016

Semesteransvarlig

Karen Holst Lisby

Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende).

Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, PH Metropol/UC Diakonissestiftelsen (gældende).

Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte udmøntes i det enkelte semester.

Den anbefalede litteratur til de respektive fagområder angiver mængde og niveau for semesterets litteraturgrundlag. Anbefalet litteratur findes som særskilt bilag.

Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger.

1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på ca. 42 timer.

1.semester begynder d. 1. september og d. 1. februar.


3

Indholdsfortegnelse

1.0 Semesterets overordnede tema ................................................................................................... 5

2.0 Semesteropbygning og struktur ................................................................................................... 5

3.0 Studieaktivitetsmodel .................................................................................................................. 7

4.0 Semesterets indhold og tilrettelæggelse ....................................................................................... 8

4.1 Indhold ........................................................................................................................................................... 8

4.2 Tilrettelæggelse .............................................................................................................................................. 8

5.0 Fagintegrerede forløb .................................................................................................................. 8

6.0 Semesterets obligatoriske studieaktiviteter .................................................................................. 9

6.1 OSA 1 .............................................................................................................................................................. 9

6.2 OSA 2 ............................................................................................................................................................ 10

6.3 OSA 3 ............................................................................................................................................................ 11

7.0 Klinisk undervisning ................................................................................................................... 12

7.1 Klinisk forberedende undervisning (KFU) ..................................................................................................... 12

7.2. Forudsætning for klinisk undervisning ........................................................................................................ 12

7.3 Rammer for klinisk undervisning.................................................................................................................. 12

7.4 Fokusområder i klinisk undervisning ............................................................................................................ 13

7.5 Studiesamtaler og individuel studieplan ...................................................................................................... 14

7.6 Logbog i medicinhåndtering ......................................................................................................................... 14

7.7. Opsamling på klinik ..................................................................................................................................... 14

8.0. Afsluttende ekstern prøve på andet semester ........................................................................... 15

8.1 Prøveform .................................................................................................................................................... 15

8.2 Prøveforløb for prøvens første del ............................................................................................................... 15

8.3 Prøveforløb for prøvens anden del .............................................................................................................. 15

8.3.1 Rammer for prøven ................................................................................................................................... 15

8.3.1 Mål for den skriftlige opgave .................................................................................................................... 16

8.4.1 Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 .......................................................................................... 16

8.4.2 Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 02 .......................................................................................... 17

8.4 Kriterier for bedømmelse ............................................................................................................................. 17

8.5 Feedback i forbindelse med ekstern prøve .................................................................................................. 17

8.6 Om- og sygeprøve ........................................................................................................................................ 18

8.7 Klage og ankemulighed ................................................................................................................................ 18

9.0 Evaluering af andet semester ..................................................................................................... 18

10. Bilagsfortegnelse ....................................................................................................................... 19

Bilag 1: Læringsudbytte for andet semester ..................................................................................... 20


4

Bilag 2: Sygeplejeprocessen ............................................................................................................. 22

Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward ........................................................................................ 23


5

1.0 Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og

behandlingsforløb.

Temaet retter sig mod at tage kliniske beslutninger i samspil med patient/borger og pårørende på

baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.

Fokus er at opnå viden og færdigheder i at opstille mål, intervenere, evaluere og justere

sygeplejeinterventioner i stabile og komplekse pleje-og behandlingsforløb.

2.0 Semesteropbygning og struktur Andet semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 17 ECTS, hvor der undervises

både fagopdelt og på tværs af fagene samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 13 ECTS. Der er tre

obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt en afsluttende ekstern skriftlig prøve.

Den teoretiske undervisning starter med ni ugers undervisning med udgangspunkt i tre temaer. Derefter

kommer otte ugers klinisk undervisning (praktik) på somatiske afdelinger. Efterfølgende er der

opsamling på klinik med inddragelse af teorier, hvorefter de studerende forbereder sig på eksterne

prøve, bestående af to dele, prøven afvikles og semesteret afsluttes.

Undervisningens indhold fremgår af semesteroversigt, som findes via IntraPol og uddannelsens

hjemmeside.

Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet:

Tema 1

Uge 6-9

Tema 2

Uge 10-12

Tema 3

Uge 13-15

Klinik

Uge 16-23

Opsamling

Uge 24

Ekstern prøve

Uge 25-26

Fagintegration

Oplæg

Gruppearbejde

Simulation

Feedback

Fagintegration

Oplæg

Gruppearbejde

Simulation

Feedback

Fagintegration

Oplæg

Gruppearbejde

Simulation

Feedback

OSA 1:

Sygeplejeintervention

OSA 2:

Medicinhåndtering

Opsamling på

klinik

Krop og

bevægelse Intro

til prøve

Individuel digital

stedprøve samt

skriftlig opgave

OSA 3 : Studiefaglig samtale

OSA: Obligatorisk studieaktivitet

Tabel 2. Oversigt over placering af teoretiske og kliniske perioder

uge 6 7 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

T/K T T T T T T T T T K K K K K K K K T P P

T: Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitutionen

K: Klinisk undervisning på somatiske afdelinger

P: Prøveforløb


6

Tabel 3. Følgende fagområder indgår på andet semester:

Fagområder

ECTS fordelt mellem

teori og klinik

Sundhedsvidenskabelige fag

Sygepleje 11

Sygdomslære, ernæring 3

Farmakologi 3

Folkesundhed 1

Ergonomi 1

Teknologi/dokumentation 1

Forskningsmetodologi og videnskabsteori 2

Naturvidenskabelige fag

Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 4

Mikrobiologi 2

Humanistiske fag

Kommunikation 1

Samfundsvidenskabelige fag

Organisation, ledelse og jura 1

Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. Det

overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende fire professionsfaglige elementer på andet

semester og gennem hele uddannelsen:

Curologi retter sig mod omsorg og det accelererede og kroniske patientforløb.

Patientologi retter sig mod at mestre livet med sygdom, livsduelighed og livskvalitet i hverdagen,

afhængighed af hjælp i hverdagen samt krop og kropslighed i forbindelse med at være patient.

Klinisk beslutningstagen ud fra sygeplejeprocessen (se bilag 2) retter sig med at identificere,

vurdere, opstille mål, planlægge, udføre og dokumentere, evaluere og justere

sygeplejeinterventioner.

Klinisk lederskab retter sig mod kompetencen til at lede egen sygeplejepraksis på baggrund af

klinisk beslutningstagen i forhold til stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb.

Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod patienters sundhedsudfordringer og

sygdomssammenhænge eksemplificeret ved følgende tre temaer:

1. Tema 1 (T1): Sygepleje til patient/borger med sygdom i fordøjelsessystemet og urinvejene

2. Tema 2 (T2): Sygepleje til patient/borger med stofskiftesygdom

3. Tema 3 (T3): Sygepleje til patient/borger med sygdom i bevægeapparatet

Der arbejdes systematisk og progressivt med tre vidensformer: Patient/borgerviden, erfaringsbaseret

viden og forskningsviden relateret til patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i


7

komplekse pleje- og behandlingsforløb. Disse vidensformer udgør samlet videngrundlaget for

evidensbaseret sygepleje.

3.0 Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende

læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og

tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes

læring.

Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og

læringsaktiviteter, der er knyttet til den teoretiske del af uddannelsen og på den måde styrke, at de

studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal

hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i

forhold til den studerendes studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke

studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende

semester i teoridelen. Studieaktivitetsmodel for den kliniske del af undervisningen er at finde i afsnit 7.

Figur 1. Studieaktivitetsmodel for den teoretiske del af 2. semester

• 25%

•Egen forberedelse til klasseundervisning, fagintegrerede forløb og klinisk undervisning

•Arbejde i studiegrupper

•Vidensøgning

•Forberedelse til ekstern prøve

•5%

•Benytte undervisernes tilbud om konsultation/office hour

•Filmarrangement, fyraftensmøder m.m.

•Idrætsdag

•37 %

•Forberedelse til undervisning, studiespørgsmål

•Gruppearbejde

•Forberedelse til OSA

•Evaluering

•Patientbesøg

•Ergonomi

• 33%

•Introduktion til semesteretet

•Holdundervisning

•Vejledning og feedback

•Ekstern prøve

•OSA

•Studiefaglig samtaler

•Klinisk undervisning

•Semestermøder

•Forskningens døgn

•Stormøde

•Morgensamling

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser

Kategori 2Deltagelse af studerende

Initieret af underviser


Initieret af studerende

Kategori 4Deltagelse af

undervisere og studerende

initieret af studerende


8

4.0 Semesterets indhold og tilrettelæggelse

4.1 Indhold

Inden for semesterets tre temaer arbejdes der gennem hele semesteret med klinisk beslutningstagen ud

fra sygeplejeprocessen (se bilag 2). Indholdsmæssigt er der fokus på at identificere, vurdere, opstille

mål, planlægge, udføre og dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner.

Tema 1, 2 og 3:

I de tre temaer opnår den studerende viden og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold at kunne

observere, identificere sundheds- og sygdomsudfordringer samt opstille mål, planlægge, udføre,

evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter i stabile og komplekse pleje og

behandlingsforløb.

En mere detaljeret beskrivelse fremgår på IntraPol i semesteroversigten og i de respektive

lektionsplaner.

4.2 Tilrettelæggelse

Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i de tre temaer: Sygepleje til patienter med sygdom i

fordøjelsessystemet, sygepleje til patienter med sygdom i stofskiftet samt sygepleje til patienter med

sygdom i bevægeapparatet. I forbindelse med hvert af de tre temaer afvikles et fagintegreret forløb,

hvor alle fagområder kan inddrages. De studerende arbejder casebaseret i studiegrupper, sideløbende

med at der gives oplæg ved underviserne oplæg, der knytter sig til de tre temaer. I forløbene er der

mulighed for vejledning og mundtlig feedback ved underviserne (se bilag 3).

Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning,

skills undervisning, undervisning i klynger, studenteroplæg, casebearbejdelse med feedback,

gruppearbejde samt vejledning individuelt og i grupper. Ligeledes indgår studiebesøg og besøg af

patienter. De studerende lærer at søge forskningslitteratur i udvalgte databaser.

Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og

variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring.

Skills undervisningen består af aktiviteter knyttet til de tre temaer, og har særligt fokus på

instrumentelle sygeplejeinterventioner. Skills er integreret i sygeplejeundervisningen.

De studerende øver forskellige teknikker og procedurer rettet mod patienters sundhedsudfordringer.

Krop og bevægelse Professionspersonlige kompetencer i forbindelse med sansning, krop og bevægelse inddrages ligeledes i

den teoretiske undervisning og direkte i forlængelse af den kliniske undervisning.

5.0 Fagintegrerede forløb Hvert tema afsluttes med udarbejdelse af en skriftlig gruppeopgave med henblik på at integrere

fagområderne fra temaet.

Kriterier for den skriftlige gruppeopgave:

Med udgangspunkt i en case, skal de studerende:


9

Identificere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

Begrunde udvælgelse af én sundhedsudfordring til videre bearbejdelse

Analysere den udvalgte sundhedsudfordring og de dertil knyttede sygdomssammenhænge med

inddragelse af litteratur fra semesterets fagområder

Opstille mål for sygeplejeinterventioner i forhold til den valgte sundhedsudfordring

Begrunde og argumentere for sygeplejeinterventioner i forhold til den valgte

sundhedsudfordring med inddragelse af evidensbaseret sygepleje

Give forslag til evaluering af de opstillede mål og sygeplejeinterventioner.

Krav til den skriftlige gruppeopgave:

Opgaven må have et omfang på max. 9.600 tegn med mellemrum (svarende til 4 tekstsider)

Der skal inddrages og refereres til litteratur inden for semesterets fagområder

Opgaven udarbejdes jf. ”Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning”, som findes på IntraPol

Opgaven uploades på IntraPol.

Den skriftlige gruppeopgave:

Opgaven vurderes ud fra kriterierne for den skriftlige gruppeopgave

Der gives mundtlig feedback og feedforward i klynger (se bilag 3).

6.0 Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Andet semester indeholder tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA).

De studerende skal have gennemført og godkendt alle tre OSA ‘er for at kunne gå til semesterets

eksterne prøve.

6.1 OSA 1

En aktivitet som foregår i den kliniske undervisning. Aktiviteten skal gennemføres med opfyldte kriterier

og dokumenteres af både teoretisk underviser og kliniske vejleder.

Den obligatoriske studieaktivitet består af tre dele:

Første del:

Den studerende skal i samarbejde med klinisk vejleder gennemføre udvalgte kliniske

sygeplejeinterventioner på baggrund af klinisk beslutningstagning.

Anden del:

Den studerende skal på baggrund af sygeplejeinterventionen udarbejde et skriftligt oplæg ud fra

følgende kriterier:

Kort præsentation af patienten og den aktuelle situation

Identificering af en af patientens sundhedsudfordring og sygdomssammenhæng

Opstilling af mål for den valgte sundhedsudfordring og sygdomssammenhæng

Beskrivelse af de udførte sygeplejeinterventioner med kort teoretisk begrundelse ud fra

semestrets temaer og med inddragelse af relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret

viden.


10

Oplæggets omfang må være på max. 4.800 tegn med mellemrum.

Det skriftlige oplæg skal udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer:

http://kurh.dk/Retningslinjer Den studerende skal aflevere det skriftlige oplæg i PraktikPortalen senest

to hverdage før tredje del af OSA 1.

Tredje del:

I et mindre forum med deltagelse af klinisk vejleder, den tilknyttede underviser fra

uddannelsesinstitutionen og en gruppe af studerende, skal den enkelte studerende med udgangspunkt i

det skriftlige oplæg, mundtligt begrunde og reflektere over de udvalgte sygeplejeinterventioner ud fra

semestrets temaer. Der er endvidere mulighed for at få en kort feedback og feedforward i forhold til det

skriftlige oplæg.

Dokumentation af OSA:

Klinisk vejleder godkender gennemførelse af udvalgte sygeplejeinterventioner med baggrund i

klinisk beslutningstagen

Klinisk vejleder godkender aflevering af skriftligt oplæg

Kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen godkender gennemførelse af

mundtlige begrundelse og refleksion i grupper.

Hvis den studerende ikke gennemfører den obligatoriske studieaktivitet i løbet af den kliniske

undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et

nyt tidspunkt for gennemførelse.

6.2 OSA 2

En aktivitet som gennemføres i den kliniske undervisning. Den studerende skal i samarbejde med klinisk

vejleder gennemføre sygeplejeinterventioner til en udvalgt patient i forhold til medicinhåndtering, som

skal begrundes og reflekteres ud fra semestrets temaer.

Kriterier for medicinhåndtering i henhold til gældende Bekendtgørelser og vejledninger1:

Redegørelse for den udvalgte medicins virkninger, bivirkninger og kontraindikationer

Dispensering af medicin: Ophælde eller optrække den udvalgte medicin samt sikre

patientidentifikation.

Administration af medicin: Informere patienten om den udvalgte medicin, hjælpe patienten

med indtagelse af den udvalgte medicin samt observere patienten for virkning og bivirkning.

1 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr 990 af 18/08/2017.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192522 (§ 17 om omhu og samvittighedsfuldhed) Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr. 9079 af 12/02/2015 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168156 (2.6 om medhjælperens ansvar) Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet 2013. VEJ nr. 9808 af 13/12/2013 Gældende findes på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160895 (særligt 3 om identifikation af indlagte patienter) Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr. 9019 af 15/01/2013. Gældende findes på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979 (særligt afsnit 5)

http://kurh.dk/Retningslinjer

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192522





11

Mundtlig begrundelse og refleksion over medicinhåndtering ud fra semestrets temaer samt

overvejelser om sygeplejerskens juridiske ansvar, lokale vejledninger samt patientsikkerhed.

Klinisk vejleder godkender gennemførelsen af medicinhåndtering på Praktikportalen.

Hvis den studerende ikke gennemfører medicinhåndtering i løbet af klinisk undervisning, skal den

studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for

gennemførelse.

6.3 OSA 3

Den studerende skal i løbet andet semester gennemføre en studiefaglig samtale. Samtalen er individuel

og har en varighed på 30-45 minutter. Til samtalen medvirker den studerende og en underviser eller

studievejleder.

Formålet med samtalen er:

At give den studerende mulighed for gennem en forberedt og målrettet samtale at drøfte sin

studiefaglige arbejdsindsats, sine arbejdsforhold, sin trivsel og sit engagement i relation til

uddannelsesinstitutionens krav og pædagogiske målsætning, således som de kommer til udtryk i

Studieordningen med henblik på at fremme den studerendes studiemæssige, faglige og

personlige udvikling i en professionsrettet uddannelse

At fremme gennemførelsen blandt studerende, der fastholder, at de har en interesse i at

forsætte studiet, men som oplever vanskeligheder af faglig, personlig, social eller pædagogisk

karakter

At give den studerende forudsætninger for senere i sit professionelle virke at kunne deltage i

udviklingssamtaler.

Kriterier for samtalen er:

Samtalen foregår i samarbejde med en underviser efter nærmere aftale

Den studerende medbringer sin Portfolio.

Som forberedelse til samtalen skal den studerende reflektere over spørgsmål i relation til faglig indsats,

ansvar, egen læreproces, samarbejde med medstuderende og trivsel. Spørgsmålene findes på IntraPol

under første og andet semester under Obligatorisk Studieaktivitet.

Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på 1-2 sider, hvor der redegøres for, hvad den studerende

ønsker at tale om til den studiefaglige samtale.

Underviseren dokumenterer på IntraPol, at samtalen er gennemført.


12

7.0 Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af otte uger og foregår på godkendte kliniske

undervisningssteder i primær eller sekundær sundhedssektor i Region Hovedstaden.

7.1 Klinisk forberedende undervisning (KFU)

Det kliniske undervisningssted introducerer til:

Rammer og krav for den kliniske undervisning

Læringsmuligheder lokalt for det kliniske undervisningssted

OSA, der skal gennemføres i den kliniske undervisningsperiode

Individuel studieplan og Logbog i medicinhåndtering

7.2. Forudsætning for klinisk undervisning

Den studerende skal fremskaffe følgende attester:

E-learning: Håndhygiejne (må max. være et år gammelt)

E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse (må max. være et år gammelt)

Certifikat for Hjerte Lunge Redning (HLR) (må max. være to år gammelt)

Der er link til E-learning kurser på: https://www.kurh.dk/retningslinjer/obligatoriske+e-learningskurser

Den studerende skal inden klinik på andet semester have gennemført undervisning og

færdighedstræning i basal hjerte-lunge-redning (HLR). Dette foregår på uddannelsesinstitutionen og er

skemalagt i den teoretiske undervisning på 1. semester.

Dokumentation for gennemførelse uploades på PraktikPortalen.

7.3 Rammer for klinisk undervisning

I den kliniske undervisning er der nogle rammer og krav, som er gældende for hele uddannelsen. Det

gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel

studeplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller

mellem den studerende og klinisk vejleder. Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på

Sygeplejerskeuddannelsen: http://kurh.dk/retningslinjer

I slutningen af den kliniske undervisning godkende klinisk vejleder den studerendes opnåelse af

deltagelsespligten i PraktikPortalen. Det er en forudsætning for at kunne gennemføre 1. eksterne prøve.

I løbet af det kliniske undervisningsforløb skal den studerende gennemføre to obligatoriske

studieaktivitet i samarbejde med klinisk vejleder. Se afsnit 6.

https://www.kurh.dk/retningslinjer/obligatoriske+e-learningskurser

http://kurh.dk/retningslinjer


13

Figur 2. Studieaktivitetsmodel for den kliniske del af 2. semester

7.4 Fokusområder i klinisk undervisning

Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for andet semester, hvor

omdrejningspunktet er klinisk beslutningstagen med udgangspunkt i udvalgte stabile og komplekse

pleje- og behandlingsforløb. I andet semester arbejder den studerende dermed videre med klinisk

beslutningstagen på en måde, der tydeliggør progression i den studerendes læringsforløb. I den kliniske

undervisning indgår den studerende i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med

henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og

temaer.

I samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske har den studerende fokus på:

• 9% - 30 timer

•Egen forberedelse til klinik

•Vidensøgning

•Forberedelse til OSA

•Refleksion af klinisk undervisning

•19 % - 60 timer

•Forberedelse til klinisk undervisning, herunder:

•Udarbejdelse af individuel studieplan

•Forberedelsetil studiesamtaler

•Forberedelse/gennemførelde af OSA 1

•Forberedelse og gennemførelse af OSA 2

• 72% - 240 timer

• Klinisk undervisning, herunder

•Studiesamtaler, studieplan

•Obligatorisk Studieaktvitet (OSA 1)

•Logbog i medicinhåndtering

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser


Initieret af underviser


Initieret af studerende

Kategori 4Deltagelse af

undervisere og studerende

initieret af studerende


14

Klinisk beslutningstagen i samspil med patienter/borgere: observere, identificere, vurdere,

opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygepleje

Kliniske metoder til systematisk dataindsamling herunder validitet og reliabilitet

Klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis

Professionel relation og kommunikation med patient og pårørende

Professionel håndtering af egne og patientens oplevelser og reaktioner

Medicinhåndtering herunder:

o Faste lægemiddelformer (tabletter)

o Flydende lægemiddelformer fx injektioner

Ergonomi og arbejdsstillinger

Teknologier i sygeplejen

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

7.5 Studiesamtaler og individuel studieplan

I andet semester gennemføres minimum tre studiesamtaler. Studiesamtalerne gennemføres i et

samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studiesamtalerne kan afholdes individuelt

eller i grupper af studerende.

Efter den indledende studiesamtale udarbejder den studerende en obligatorisk individuel studieplan,

som den studerende efterfølgende uploades i PraktikPortalen. Klinisk vejleder godkender den

individuelle studieplan i PraktikPortalen.

Læs mere om studiesamtaler og individuel studieplan i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb

på Sygeplejerskeuddannelsen: http://kurh.dk/retningslinjer

7.6 Logbog i medicinhåndtering

Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der har til hensigt at understøtte den

studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. I

Logbog i medicinhåndtering fremgår også den studerendes ansvar i relation til medicinhåndtering samt

hvad den studerende i denne sammenhæng kan træne på andet semester.

Se Logbog i medicinhåndtering: http://kurh.dk/retningslinjer/logbog+i+medicinhaandtering

7.7. Opsamling på klinik

Opsamling på klinik foregår i det teoretiske læringsrum direkte i forlængelse af klinisk undervisning. De

studerende skal i mindre grupper reflektere over deres oplevelser og erfaringer fra den kliniske

undervisning.

http://kurh.dk/retningslinjer

http://kurh.dk/retningslinjer/logbog+i+medicinhaandtering


15

8.0. Afsluttende ekstern prøve på andet semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets læringsudbytte, rettet mod klinisk

beslutningstage i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb.

8.1 Prøveform

Den eksterne prøve er individuel og består af to dele, der vægtes ligeligt i den samlede bedømmelse.

Den første del af prøven udgøres af en digital stedprøve2 inden for det naturvidenskabelige fagområde,

samt udvalgte dele af det sundhedsvidenskabelige fagområde: Sygdomslære, ernæring og farmakologi

(specialfarmakologi).

Den anden del af prøven udgøres af en skriftlig opgave som udarbejdes med udgangspunkt i en case

inden for semestrets temaer. Med udgangspunkt i casen skal den studerende skriftligt identificere,

planlægge og vurdere sygeplejeinterventioner til patienter i udvalgte stabile og komplekse pleje og

behandlingsforløb.

8.2 Prøveforløb for prøvens første del

Den digitale stedprøve afholdes i perioden efter semesterets kliniske undervisning. Der vil i løbet af

semesteret blive introduceret til prøven.

8.3 Prøveforløb for prøvens anden del

Uddannelsesinstitutionen tildeler de studerende en case inden for semesterets temaer. Casen danner

grundlag for den skriftlige opgavebesvarelse og er tilgængelig på WISEflow tre dage før

afleveringstidspunktet. Der tilbydes én klyngevejledning á to lektioner ved eksaminator, den dag casen

er tilgængelig på WISEflow.

8.3.1 Rammer for prøven

Prøvens andel del tager udgangspunkt i en case, der retter sig mod patienters/borgeres

sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for semesterets temaerne:

Sygepleje til patient/borger med sygdom i fordøjelsessystemet og urinvejene

Sygepleje til patient/borger med stofskiftesygdom

Sygepleje til patient/borger med sygdom i bevægeapparatet

Den studerende er automatisk tilmeldt semesterets prøve ved semesterstart. jf. BEK nr. 1500 af

02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger

dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende

for den studerende BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

2 En stedprøve er kendetegnet ved, at den studerende på et fastlagt tidspunkt, på en bestemt angivet fysisk adresse og under opsyn, får stillet en opgave, som inden for et afgrænset tidsrum skal besvares af den studerende alene og afleveres inden tidsfristens udløb.


16

Opgaveaflevering

Den skriftlige opgave afleveres i pdf-format på WISEflow. Her bekræfter den studerende med sit login,

hvem han/ hun er, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssighjælp, og hvorvidt opgaven må udlånes til

studerende og lærere ved Uddannelsesinstitutionen samt sygeplejersker ved samarbejdende

institutioner.

Læs mere om aflevering af opgave, formkrav og plagiatkontrol på IntraPol:

https://intrapol.phmetropol.dk/information-og-vejledning/Hjaelp_til/Opgaveaflevering.

Uddannelsesinstitutionen foretager elektronisk plagiatkontrol.

Kriterier for den skriftlige opgave

Omfang:

Der inddrages og refereres til 400 sider litteratur inden for semestrets fagområder. Opgaven afgrænses

til max.12.000 tegn med mellemrum.

Udformning:

Opgaven udarbejdes jf. ”Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning” som findes på IntraPol:

https://intrapol.phmetropol.dk/information-og-

vejledning/UCD_Min_uddannelse/Sygeplejerskeuddannelsen/Retningslinjer

8.3.1 Mål for den skriftlige opgave

Med udgangspunkt i casen, skal den studerende:

Systematisk observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, evaluere og justere

sygeplejeinterventioner til patienter, i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og

behandlingsforløb, med afsæt i patientviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden

Systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data

Udvælge og anvende viden fra semesterets fagområder i klinisk beslutningstagen

Søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i klinisk

beslutningstagen

Anvende strukturerede kliniske metoder og analysere og fortolke indsamlede data samt

reflektere over validitet og reliabilitet

Anvende akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation.

8.4.1 Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12

Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den

studerende har ingen eller få uvæsentlige mangler i forhold til semesterets samlede læringsudbytte.

Det betyder, at den studerende i den digitale stedprøve demonstrerer viden inden for det

naturvidenskabelige fagområde, samt udvalgte dele af det sundhedsvidenskabelige fagområde:

Sygdomslære, ernæring og farmakologi (specialfarmakologi) med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Det betyder, at den studerende i den skriftlige opgave på fremragende vis systematisk kan observere,

identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter, i

udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb, med afsæt i patientviden,

erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Den studerende skal herunder på fremragende vis

https://intrapol.phmetropol.dk/information-og-vejledning/Hjaelp_til/Opgaveaflevering

https://intrapol.phmetropol.dk/information-og-vejledning/UCD_Min_uddannelse/Sygeplejerskeuddannelsen/Retningslinjer

https://intrapol.phmetropol.dk/information-og-vejledning/UCD_Min_uddannelse/Sygeplejerskeuddannelsen/Retningslinjer


17

systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data, samt udvælge og anvende viden fra

semesterets fagområder i klinisk beslutningstagen med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den

studerende skal ligeledes på fremragende vis kunne søge og sammenfatte udvalgt national/international

forskningsviden og integrere denne i klinisk beslutningstagen. Endvidere skal den studerende kunne

anvende strukturerede kliniske metoder og analysere og fortolke indsamlede data samt reflektere over

validitet og reliabilitet med ingen eller få uvæsentlige mangler. Gennemgående skal den studerende

kunne anvende akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent.

8.4.2 Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 02

Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den

studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af semesterets samlede

læringsudbytte.

Det betyder, at den studerende i den digitale stedprøve demonstrerer minimalt acceptabel viden inden

for det naturvidenskabelige fagområde, samt udvalgte dele af det sundhedsvidenskabelige fagområde:

Sygdomslære, ernæring og farmakologi (specialfarmakologi) der lige præcis demonstrerer en

tilstrækkelig præstation.

Det betyder, at den studerende i den skriftlige opgave på minimalt acceptabel niveau systematisk kan

observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til

patienter, i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb, med afsæt i

patientviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Den studerende kan herunder på

minimalt acceptabel niveau systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data, samt udvælge

og anvende viden fra semesterets fagområder i klinisk beslutningstagen med acceptabel grad af

målopfyldelse. Den studerende kan ligeledes på minimalt acceptabel niveau kunne søge og

sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i klinisk

beslutningstagen. Endvidere kan den studerende anvende strukturerede kliniske metoder og analysere

og fortolke indsamlede data samt reflektere over validitet og reliabilitet med en acceptabel grad af

målopfyldelse. Gennemgående kan den studerende på minimalt acceptabel niveau beherske

akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent.

8.4 Kriterier for bedømmelse

Hver del af prøven vægter 50% i den samlede bedømmelse.

Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer og en censor. Den ene eksaminator er bedømmer på den

digitale stedprøve (prøvens del 1), og den anden eksaminator er vejleder og bedømmer på den skriftlige

del (prøvens del 2). Censor er beskikket af Undervisningsministeriet.

Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015.

Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede

prøver kan ikke tages om.

8.5 Feedback i forbindelse med ekstern prøve

Mundtlig feedback på del 1 og del 2, tilbydes alle studerende, og gives af eksaminatorer fra 3. uge efter,

at resultatet er tilgængeligt på WISEflow. Hver studerende tilbydes 15 minutters samlet individuel

feedback face to face, telefonisk eller virtuelt.


18

Tiden for feedback fastsættes af eksaminatorer. Formålet med feedback er at styrke den studerendes

læreprocesser. Fokus for feedback er, i hvilket omfang semestrets samlede læringsudbytte er nået, og

hvordan den studerende fremadrettet kan arbejde med sin læring og præstation. Se i øvrigt bilag 3.

8.6 Om- og sygeprøve

Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende

og Uddannelsesinstitutionen.

Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på

andet semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven.

8.7 Klage og ankemulighed

Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på andet semester indgives individuelt af den

studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er

bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en

fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være

skriftlig og begrundet jf. i BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående

uddannelser.

Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være

skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den

studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for

sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf.

BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse

med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016

om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

9.0 Evaluering af andet semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres

både elektronisk og mundtligt.

Da studenterevaluering er en vigtig datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er det vigtigt

for kvalitetsudvikling af uddannelsen, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering.


19

10. Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Læringsudbytte for andet semester

Bilag 2: Sygeplejeprocessen

Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward


20

Bilag 1: Læringsudbytte for andet semester

Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden,

færdigheder og kompetencer:

Viden

Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen, at observere, identificere, vurdere,

opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner med

afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden

Har viden om og kan beskrive systematiske kliniske metoder til at indsamle data hos

patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Har viden om og kan beskrive klinisk lederskab i udvalgte stabile og komplekse pleje og

behandlingsforløb

Har viden om og kan beskrive udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi,

mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og

forebyggelse til observation, analyse, vurdering, opstille mål, planlægning, udførelse og justering

af sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i stabile og komplekse pleje- og

behandlingsforløb

Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient-/borgerviden i forbindelse med stabile og

komplekse pleje- og behandlingsforløb

Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionelle møder med patient/borger og

pårørende

Har viden om og kan beskrive udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og

kvalitetsudvikling

Har viden om og kan beskrive søgning af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med

fokus på sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og

behandlingsforløb

Har viden om akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation samt kan beskrive og

reflektere over egen læreproces

Færdigheder

Kan systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patienten/borgeren, at

observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og

justere sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og

behandlingsforløb med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og

forskningsbaseret viden


21

Kan systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data hos patienter/borgere i

udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis inden for enkelte elementer i udvalgte

stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Kan anvende sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi,

farmakologi, medicinhåndtering og ernæringslære i klinisk beslutningstagen i relation til

patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Kan anvende viden om patient-/borgerviden i klinisk beslutningstagen i udvalgte stabile og

komplekse pleje- og behandlingsforløb

Kan etablere og indgå i relationer og kommunikere professionelt med patienter/borgere og

deres pårørende i forbindelse med udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Kan anvende udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Kan anvende viden om ergonomi og arbejdsstillinger inden for virksomhedsområdet

Kan søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i

klinisk beslutningstagen i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og

behandlingsforløb

Kan anvende strukturerede kliniske metoder og analysere og fortolke indsamlede data samt

reflektere over validitet og reliabilitet

Kan anvende akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation

Kompetencer

Kan håndtere og argumentere for udvalgte metoder til dataindsamling samt identificere enkelte

af patientens/borgerens sundhedsudfordringer

Kan argumentere for og håndtere udvalgte metoder til observation og identificering af

sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge hos patienter/borgere i stabile og komplekse

forløb

Kan selvstændigt varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis inden for udvalgte

elementer i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Kan professionelt håndtere egne og den enkelte patient/borgers oplevelser og reaktioner på

personlig pleje, observation og kommunikation


22

Bilag 2: Sygeplejeprocessen

Data-indsamling

Analyse

Plan-lægning

Udførelse

Evaluering


23

Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward

Feedup, feedback og feedforward – en model for undervisningskvalitet

Begreberne Feedup, feedback og feedforward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og

undervisere.

Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem

studiet have opstillet synlige læringsmål og klare succeskriterier, for at nå målene. Den studerende skal

støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet,

feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål,

der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage.

Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor

vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål.

Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den

studerendes nuværende forståelse – løbende pege på placering ift. mål. Er der en forskel mellem

nuværende status og forventet status med arbejdet/studiet, og/eller forstod den studerende ikke

kommunikationen i Feedup.

Feedforward er, hvor korrigering finder sted. I Feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en

præcisering af den forventede fremskridt er forstået af den studerende.

Litteratur:

Hattie, J. A., Timperleys, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1.

Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo.

Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag.

Feed-Up

• Hvor skal jeg hen?

Feedback

• Hvor er jeg i læreprocessen?

Feed-Forward

• hvad er det næste skridt?

semesterbeskrivelse for 2. semester hold syde 2017 klinisk ......2.0 semesteropbygning og struktur...

Documents