semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor medis efterår ...€¦ · i modul 5.2, vil medis...
TRANSCRIPT
Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor MedIS – efterår 2017
Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. 5. semester i MedIS bachelor udvikles omkring emnerne medicinsk mikrobiologi (5.1), nervesystem og bevæ-geapparatet (5.2), biokemi (5.3) og farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv (5.4). I dette semester skal studenter fokusere særligt i sygdommens karakter og forløbet, herunder skal de revidere, videreudvikle og uddybe indholdet fra tidligere moduler. I øvrigt, skal studenter videreudvikle og styrke viden og færdigheder inden for molekylære, farmakologiske og økonomiske emner. Semesteret består af PBL case undervisning, forelæsninger, kliniske øvelser, kliniske ophold og laboratorie øvelser. Det overordnede mål er at styrke yderligere: - Studenters evner i at anvende PBL - Studenters evner til at konfrontere og løse tværfaglige problemer - Viden omkring tidligere indført emner - Viden, færdigheder og kompetencer om patofysiologi og farmakologisk behandling af sygdomme
Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo-duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. -5.1 Medicinsk Mikrobiologi/Medical Microbiology (4 uger, 8 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning Forelæsninger Biopracticals (obligatorisk modulopgave) Klinisk ophold (obligatorisk) Kliniske øvelser (obligatorisk) -5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II/The musculoskeletal and nervous system II (5 uger, 10 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning (obligatorisk modulopgave) Forelæsninger Studiesal øvelser Klinisk ophold (obligatorisk) Kliniske øvelser (obligatorisk) Integrerede basale og kliniske mini-symposier -5.3 Biokemi/Biochemistry (3 ½ weeks, 7 ECTS) Forelæsninger Laboratorie øvelser (obligatorisk) 2 mini eksaminer -5.4 Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv/Preclinical evaluation and economic aspects of drug development (2 ½ weeks, 5 ECTS) Forelæsninger Case øvelser/præsentationer Modulopgave (obligatorisk)
Side 2 af 23
Dette semester løber delvist parallelt med Medicin5 (Bachelor) uddannelse. Både MedIS og Medicin studeren-de deltager i hele modul 5.1. I modul 5.2, vil MedIS studerende kun deltage i de sidste 5 uger. Modul 5.3 og 5.4 er kun til MedIS studerende. Modul tidsforløb: 5.1, 5.4, 5.3, 5.2. Ved semesterstart, vil studerende blive administrativt tildelt i case grupper for moduler 5.1 og 5.2. Moduler 5.3 og 5.4 involverer case undervisning, som implementeres ikke ifølge klassiske PBL organisation, dvs. at den administrative gruppe tildeling ikke gennemføres. Alle moduler indeholder obligatoriske elementer (PBL mo-dulopgave, klinisk ophold, kliniske øvelser eller biopracticals). Indstilling til de respektive moduleksamen forud-sætter godkendt deltagelse i obligatoriske elementer i hver modul.
Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Cristian Pablo Pennisi [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Dorthe Skree [email protected], School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.
Side 3 af 23
Modulbeskrivelse 5.1
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologi / Medical Microbiology 8 ECTS (inkl. 2 ECTS biopracticals/laboratorieøvelser) case module
Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, Associate Professor, MD, PhD, DMSc, [email protected] Department of Health Science and Technology
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Mikroorganismerne og deres humanpatologi • Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækst-behov • Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner • Gøre rede for de biologiske principper ved vaccination • Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder • Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone Farmakologi • Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin • Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv • Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale • Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS • Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser • Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi • Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme Færdigheder Anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik
Side 4 af 23
Kliniske færdigheder • Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning Laboratoriemæssige færdigheder • Anvende metoder til dyrkning af bakterier • Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer • Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer • Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Kompetencer • Efter dette modul kan den studerende anvende grundlæggende mikrobiologiske metoder til ana-lyse af infektionsætiologi • Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv • Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi Studienævnets pensumhjemmeside: http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med faget er at give de studerende en praktisk og basal viden i medicinsk mikrobiologi, samt at lære de studerende at håndtere humant patogene mikroorganismer. Yderligere er modulet basis viden for modul 5.2 og 6.1 på bacheloruddannelsen, da der også i disse moduler indgår mikrobiologi. Modulet giver yderligere basalt kendskab til behandling af infektioner.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modul 5.1 er opbygget med 3 caseuger. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningperiode. I tillæg er 2 ECTS allokeret til laboratorie øvelser (biopractical), som består af 5x2 timer undervisning i laboratorium med underviser. Arbejdet fra laboratorieøvelser fremlægges som modulopga-ve (30 timer forberedelse, 2 timer fremlæggelse). Hver caseuge er der 4x45 min lektioner med casevejleder samt 7-8 forelæsninger á 45 min relateret til case-ugen (22 forelæsninger i alt). I modulet er skemalagt en klinikophold (3 timer) og kliniske øvelser (2x90 min). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller efterbehandle laboratorie øvelser og kliniske elementer, samt selvstudier i forbindelse med cases og forelæsninger. Gennem-snitlig forventes at den studerende bruger 42 timer på studiet ugentligt, inklusiv de skemalagte aktiviteter.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende fra MedIS og Medicin studier
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Modul 2.2 (det hæmatologiske system og immunsystem/hematology and immunology)
Modulaktiviteter Obligatoriske aktiviteter
Side 5 af 23
Deltagelse i klinikophold Deltagelse i kliniske øvelser Deltagelse i Biopractical Fremlæggelse af Biopractical (modulopgave) Andre aktiviteter i modulet:
Niveau 1 Niveau 2
Aktivitet - type og titel
Planlagt underviser*
Læringsmål fra stu-dieordning
Læringsmål for aktivitet (pensum)
Tidsforbrug
Semesterstart og introduktion til 5.1
Svend Bir-kelund
- Ingen - 1 x 45 minutter
Case uge 1 Case facili-tators
- Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)
- 4 x 45 minutter
Case uge 2 Case facili-tators
- Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)
- 4 x 45 minutter
Case uge 3 Case facili-tators
- Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)
- 4 x 45 minutter
Forelæsning: Bakteriel struktur og klassifikation
Svend Bir-kelund
- Redegøre for de medi-cinsk relevante mikro-biologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov
- Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analy-semetoder
- Gøre rede for mikro-biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner
- Kunne definere: infek-tion, patogenicitet, viru-lens, absces, empyem og flegmone
- Forklare de vigtigste årsager til madforgift-ning og principper for hygiejniske foranstalt-ninger
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 6 af 23
Forelæsning: Gram negative bak-terier Gram positive bakte-rier
Svend Bir-kelund
- Redegøre for de medi-cinsk relevante mikro-biologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov
- 2 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Antibiotika I Hospitalsinfektioner
Steen An-dreasen
- Gøre rede for omfan-get af samfundets kon-trol med hospitalser-hvervede smitsomme sygdomme
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Antibiotika II Samfundserhvervede infektioner
Steen An-dreassen
- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-spektiv
- Gøre rede for vaccina-tionsprogrammer og deres rationale
- Gøre rede for retnings-linjerne for antibiotika-behandling, særligt med henblik på be-grænsning af resi-stensudvikling og sam-fundsmæssige konse-kvenser
- Gøre rede for omfan-get af samfundets kon-trol med hospitalser-hvervede smitsomme sygdomme
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Svampeinfektioner
Svend Bir-kelund
- Redegøre for de medi-cinsk relevante mikro-biologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Lungeinfektioner
Svend Bir-kelund
- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-spektiv
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Meningitis
Svend Bir-kelund
- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-spektiv
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Seksuelt overførte sygdomme
Svend Bir-kelund
- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Side 7 af 23
spektiv
Forelæsning: Termoregulationer og pyrexia
Mads Lau-sen Nielsen
- Gøre rede for mikro-biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Virus struktur, gene-tik og klassifikation
Emil Kofod-Olsen
- Redegøre for de medi-cinsk relevante mikro-biologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov
- 2 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Virus der forårsager Børnesygdomme
Søren Hag-strøm
- Gøre rede for mikro-biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: HIV virus og behand-ling
Smitte og behandling af virussygdomme
John Dirk Nieland
- Redegøre for de medi-cinsk relevante mikro-biologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: HIV epidemiologi og kontrol
HIV-infektion og verdens-omspændende kon-trol
John Dirk Nieland
- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-spektiv
- Forklare de lokale og globale faktorer i be-handling og kontrol af AIDS
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Influenza and vacci-nation
John Dirk Nieland
- Gøre rede for mikro-biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner
- 2 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Farmakologi af anti-biotika
Svend Bir-kelund
- Redegøre for antimi-krobielle midlers far-makologi
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Molekulære meka-nismer bag antibioti-ka resistensudvikling
Svend Bir-kelund
- Redegøre for antimi-krobielle midlers far-makologi
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Malaria og parasitter
Uffe Skov - Redegøre for de medi-cinsk relevante mikro-biologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov
- 2 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Patologi af immun-forsvaret
Mads Lau-sen Nielsen
- Gøre rede for mikro-biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner
- Kunne definere: infek-tion, patogenicitet, viru-lens, absces, empyem og flegmone.
- Redegøre for de medi-cinsk relevante mikro-biologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Beslutningssystemer
Steen An-dreassen
- Redegøre for antimi-krobielle midlers far-
- 1 x 45 minutter + forberedelse og
Side 8 af 23
for valg af antibioti-kabehandling
makologi - Gøre rede for mikro-
biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner
- Kunne definere: infek-tion, patogenicitet, viru-lens, absces, empyem og flegmone.
efterbehandling
Forelæsning: Infektioner i hud og bindevæv
Steen An-dreassen
- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-spektiv
- Redegøre for antimi-krobielle midlers far-makologi
- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Forelæsning: Vaccination I/II
Ralf Agger - Gøre rede for de biolo-giske principper ved aktiv og passiv vacci-nation
- Redegøre for antimi-krobielle midlers far-makologi
- Gøre rede for vaccina-tionsprogrammer og deres rationale
- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-spektiv
- 2 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Kliniske øvelser: (i)- Fokuseret kom-munikation og journal (ii)- Infektions-sygdomme,
TBA (to be announced)
- Generel kommunikati-on
- Kunne optage fokuse-ret journal på patient med infektion og fore-slå relevante lokalisati-oner for udtagning af prøvematerialer til vi-dere udredning
- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-spektiv
- Gøre rede for mikro-biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner
- Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et glo-balt perspektiv
-
- 2 x 90 min + forbe-redelse og efterbe-handling
Klinik ophold: - (i) Infektion
TBA (to be announced)
- Kunne optage fokuse-ret journal på patient med infektion og fore-slå relevante lokalisati-oner for udtagning af prøvematerialer til vi-dere udredning Gøre rede for smit-somme organismer i
- 3 timer + forbere-delse + efterbe-handling
Side 9 af 23
lokalt og globalt per-spektiv Gøre rede for mikro-biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner
- Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et glo-balt perspektiv
Biopracticals Svend Bir-kelund Mads Lau-sen Nielsen
- Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analy-semetoder
- Anvende metoder til dyrkning af aero-be/anaerobe bakterier
- Anvende metoder til visualisering af mikro-organismer
- Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mi-kroorganismer
- Anvende molekylær-biologiske metoder til påvisning og identifika-tion af mikroorganis-mer
- Efter dette modul kan man analysere pato-gene mikroorganis-mers vækstkrav og koble det til sygdoms-fokus og ætiologi
- 10 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling (2x45)
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen
1. Eksamensform: skriftlig
2. Eksamensopgaverne er essay-type opgaver. Eksamens-spørgsmålene er baseret på læringsmål inden
for alle undervisningsaktiviteter. Reeksamen kan være mundtlig.
3. Deltagere til eksamen: kursusansvarlig/underviser er tilstede ved eksamensstart ved ordinær eksamen
4. Den praktiske afvikling af eksamen:
a. Skriftlig eksamen udleveres/afleveres i Digital Eksamen (Hvis der ikke skal laves tegninger)
b. Hvis reeksamen er mundtlig trækker den studerende et spørgsmål som udgangspunkt for ek-
samination iht. læringsmålene
c. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis
5. Varighed af skriftlig eksamen er 2 timer
6. Reeksamen, hvis den afholdes mundtligt er det 20 minutters forberedelsestid 20 minutters eksaminati-
on
7. Ingen tilladte hjælpemidler, udover hvad der er nødvendig for at kunne lave digital eksamen.
8. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen
fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:
Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.
Digital Eksamen (DE)
Side 10 af 23
Modulbeskrivelse 5.2
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II / The musculoskeletal and nervous system II 10 ECTS casemodul
Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Torben Moos, Professor, [email protected] Department of Health Science and Technology
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi
Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi
Beskrive hjernestammen i detaljer med vægt på hjernenervernes anatomiske og neurologiske forhold. De øvrige dele af nervesystemet er gennemgået første gang på 3. semester fraset hjernenervernes perifere for-løb som gennemgås på 5. semester i detaljer
Fysiologi og patofysiologi
Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser
Gøre rede for patofysiologien af demens
Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer
Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbetændelse Farmakologi
Gøre rede for farmakologien af anæstesimidler
Kende til farmakologisk behandling af demens
Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi
Kende til principperne for antikoagulationsbehandling Klinisk relateret undervisning
Forstå de psykologiske aspekter af smerte
Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin
Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker
Side 11 af 23
Definere confounding og metoder til korrektion
Fortolke mortalitets værdier og standardisering
Gøre rede for implementering af evidens-baseret behandling i klinisk sammenhæng Færdigheder
Kunne udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver
Kunne undersøge effekten af smerte på en patient Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i nervesystemet og bevægeapparatet Studienævnets pensumhjemmeside: http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed.
Målet er at analysere sygdomme i nervesystemet og bevægeapparatet i kombination med kendskab til deres anatomi og fysiologi. Som sådan supplerer det sygdommes patologiske fokus i modulerne 5.1 og 5.3 her på 5. semester. Endvidere viderefører 5.2 det tidligere modul 3,1.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modul 5.2 (10 ECTS) består af 5 caseuger. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningperiode. Hver caseuge er der 4x45 min lektioner med casevejleder, 5-6 forelæsninger (1x45 min) relateret til caseugen, samt en studiesalsøvelse eller mini-symposium med underviser (2x45 min), I modulet er der skemalagt klinik-ophold (2x3 timer) og kliniske øvelser (2x90 min). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller efterbehandle modulopgaven, laboratorie øvelser og kliniske elementer, samt selvstudier i forbindelse med cases og forelæs-ninger. Studenterne må påregne ca. 42 timers ugentlig studieaktivitet, inklusiv de skemalagte aktiviteter.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studenter
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført 1 til 4 semester ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aal-borg. Det er forudsætning for kurset at den studerende har bestået eksamen i 3.1 om dermed demonstrerer et til-fredsstillende niveau inden for det pensum, der er gennemgået om nervesystemet og bevægeapparatet. Det er videre en forudsætning af kurser om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters er bestået.
Modulaktiviteter Obligatoriske aktiviteter: - Deltagelse i klinisk øvelse - Deltagelse i klinisk ophold + godkendelse af refleksion ark (facilitator - Deltagelse og udarbejdelse af obligatoriske opgaver (PBL case); præsentation til case facilitator - Mini-symposium (spørgsmål-baserede rapport til godkendelse)
Side 12 af 23
Modul plan
Niveau 1 Niveau 2
Aktivitet - Type Titel Planlagt undervi-ser*
Læringsmål fra studie-ordning
Lærings-mål for aktivitet
Tidsforbrug
Case uge 1
Leddegigt Osteoporose, Frak-tur
Case facili-tators
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læ-ringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Case uge 2
Hoved, hals Case facili-tators
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læ-ringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Case uge 3
Hjernens blodfor-syning Apoplexia cerebri Epilepsi
Case facili-tators
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læ-ringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Case uge 4
Neurodegeneration Kranietraumer Demens
Case facili-tators
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læ-ringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Case uge 5
Diagnostik og far-makologi
Case facili-tators
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læ-ringsmål)
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsninger Uge 1 Bevægeapparatet
Gangfunktion Annonceres senere
- Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses og senso-riske handicap
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Ledsygdomme Annonceres senere
- Gøre rede for patofysio-logi og farmakologisk be-handling af ledbetændelse
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Frakturlære Annonceres senere
- Gøre rede for sundheds-fremme i forbindelse med faldulykker
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Ældre, faldtendens, osteoporose
Annonceres senere
- Gøre rede for sundheds-fremme i forbindelse med faldulykker
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Lægemidler, be-vægeapparatet
Annonceres senere
- Gøre rede for patofysio-logi og farmakologisk be-handling af ledbetændelse
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsninger Uge 2 Hoved og Hals
Hovedet og hal-
sens anatomi
(Dbl.forel.)
Klaus Poul-sen
- Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Hjernenervernes
ekstrakranielle
forløb. (Dbl.forel.)
Klaus Poul-sen
- Beskrive hjernestammen i detaljer, særligt med vægt på hjernenervernes ana-tomiske og neurologiske forhold.
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Side 13 af 23
Karrene på hovedet og halsen
Klaus Poul-sen
- Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsninger Uge 3 Hjernens blodfor-syning, epilepsi og smerter
Stroke (Dbl.Forel.)
Torben Moos
- Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser - Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi - Kende til principperne for antikoagulationsbehand-ling - Forklare principper i fore-byggelse af slagtilfælde
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Epilepsi Annonceres senere
- Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser - Gøre rede for patofysio-logien ved hoved traumer
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Smerte
Nanna Brix
- Forstå de psykologiske aspekter af smerte
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Hjernens hæmody-namik
Torben Moos
- Gøre rede for patofysio-logien ved hoved traumer
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsninger Uge 4 Neurodegenreati-on og det limbiske system
Demens.
(Dbl.Forel.)
Maj Schne-
ider Thom-
sen
- Gøre rede for patofysio-logien af demens - Kende til farmakologisk behandling af demens
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Anæstesi Annonceres senere
-Gøre rede for farmakolo-gien af anæstesimidler
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Bevidsthed, hu-
kommelse, limbiske
strukturer
Torben Moos
- Gøre rede for patofysio-logien af demens
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Neurodegeneration Torben Moos
- Gøre rede for patofysio-logien af demens
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Forelæsninger Uge 5 Diagnostik og Farmakologi
Billeddannelse i
CNS
Jan Ploug-man
- Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Kliniske syndromer, diagnostik, neuro-anatomiske grund-lag
Torben Moos
- Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
CNS lægemidler: Neurologi
Torben Moos
- Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi
1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
CNS lægemidler: Psykiatri
Torben Moos
- Kende til farmakologisk behandling af demens
1 x 45 minutter + forberedelse
Side 14 af 23
og efterbe-handling
Studiesalsøvelser
Fire gange som selv-studieøvelser ledsaget af tavle-gennemgang
1) Bevægeappara-tet Ekstremiteterne 2) Bevægeappara-tet: Columna, ner-velæsioner 3) Hjernens vasku-lære sygdomme, Apoplexi, Neurolo-gisk undersøgelse 4) Nerurodegenera-tive sygdomme, Neurofarmakologi
Torben Moos
1) Beskrive den makropi-ske anatomi af bevægeap-paratet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne 2) Beskrive den makropi-ske anatomi af bevægeap-paratet 3) Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser 4) Kende til farmakologisk behandling af demens
4 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Integrerede basa-le og kliniske mini-symposier
Hukommelse og Demens Blodprop og apo-pleksi Basalganglierne og parkinsonisme
Udfærdigelse af rapport baseret på spørgsmål som skal godkendes for hvert mini-symposium
Annonceres senere
- Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi - Kende til farmakologisk behandling af demens
2 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Kliniske øvelser - Bevægeapparat-tet I - Bevægeapparatet II - Smertepatient
Annonceres senere
- Kunne udføre en neuro-logisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver - Kunne undersøge effek-ten af smerte på en patient - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige ud-fald på ekstremiteterne
3 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Kiniske øvelser - Neurologisk un-dersøgelse - Kranie nerver
Annonceres senere
- Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige ud-fald på ekstremiteterne
2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling
Klinisk ophold - Neurologi Rapport med be-stået efterbehand-ling hos casevejle-der
Annonceres senere
- Kunne udføre en neuro-logisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige ud-fald på ekstremiteterne
1 x 3 timer + forberedelse og efterbe-handling
Klinisk ophold - Ortopædi II Rapport med be-stået efterbehand-ling hos casevejle-der
Annonceres senere
Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses og senso-riske handicap
1 x 3 timer + forberedelse og efterbe-handling
Modulopgave Kurset foregår som en vekselvirkning mellem teori, som læses og/eller præsenteres i fore-læsninger suppleret med øvelser, der gør de studerende i stand til at relatere
Case vejle-der
Annonceres senere
Side 15 af 23
teorien til kliniske eksempler. Derud-over arbejder del-tagerne i grupper med en gennem-gående opgave
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen
1. Eksamensform: skriftlig
2. Eksamens-spørgsmålene er baseret på læringsmål inden for alle undervisningsaktiviteter
3. Den praktiske afvikling af eksamen:
a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i Digital Eksamen
b. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis
4. Varighed: 3 timer
5. Ingen tilladte hjælpemidler
Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen fremgå af
eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:
Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.
Digital Eksamen (DE)
Modulbeskrivelse 5.3
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.3 Videregående biokemi og medicinudvikling/Advanced Biochemistry and Drug Development 7 ECTS kursus modul
Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Jacek Lichota, Associate Professor, [email protected] Dpt. Of Health Science & Technology
Type og sprog Praktisk kursusmodul. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk.
Mål Studerende der gennemfører modulet opnår en forståelse og viden om biokemiske og molekylærbiologiske processer, der sætter dem i stand til at vurdere sammenhænge mellem humanbiologi og farmakologi. Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden
Skal have viden om proteinstruktur og funktion, herunder funktionelle grupper og bindingstyper o Skal kunne forstå protein struktur modellering o Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering
Skal have viden om metoder i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmelse, modifikationer, elektrofore-se, fældning, strukturbestemmelse og enzymkinetik
Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese o Skal kunne forklare DNA replikation og rekombination o Skal kunne forklare genregulering o Skal have viden om RNA syntese og processering
Skal have viden om sensoriske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans o Skal have viden om drugdesign i forhold til gener, proteiner og molekyler
Side 16 af 23
Færdigheder
Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herunder elektroforese og spektrofotometri
o Skal kunne vurdere sammenhæng mellem komplekse biokemiske mekanisme o Skal kunne udføre måling af enzymhastigheder og visualisering af DNA
Kompetencer
Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge
Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvikling af medicin
Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin).
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formål med kurset er at give den videregående teori og praksis i biokemi, som komplementerer den allerede på tidligere semestre erhvervede viden i molekylær- og cellebiologi.
Omfang og forventet arbejdsindsats Modul 5.3 (7 ECTS) består af 3,5 uger undervisning. I de første 3 uger er der skemalagt 5x45 min ”flipped-classroom” forelæsninger samt 1x8 timers laboratorieøvelser (i alt 15 forelæsninger og 3 laboratorie øvelser). Der er skemalagt 3x1 time mini-eksaminer i løbet af modulet. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som forberedelse/efterbehandling til forelæsninger (mindst 5 timer per forelæsning), samt selvstudier i forbindelse minieksaminer (forberedelsestid er mindst 16 timer per mini-eksamen). Studenterne må påregne ca. 45 timers ugentlig studieaktivitet, inklusiv de skemalagte aktivite-ter.
Deltagere MedIS studerende
Deltagerforudsætninger Beståede alle moduler på MedIS semestre 1-4
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske elementer:
- Aktiv deltagelse i de praktiske øvelser - 3 mini-eksaminer
Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor.
Niveau 1 (Kræves i semesterbeskrivelser for efteråret 2015) Niveau 2
Aktivitet - type og titel
Planlagt under-viser*
Læringsmål fra studieord-ning
Lærings-mål for aktivitet
Tidsforbrug
Lecture 1 DNA, RNA, and the flow of infor-mation
Jacek Lichota Skal kunne forklare moleky-lærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 2 Exploring genes and genomes
Jacek Lichota Skal kunne forklare mole-kylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese
2x 45 min flipped class: video + under-visning
Lecture 3 DNA replication, repair and re-
Jacek Lichota Skal kunne forklare DNA replikation
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Side 17 af 23
combination
Lecture 4 RNA synthesis and processing
Jacek Lichota Skal have viden om RNA syntese og processering
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 5 The control of gene ekspresion in eukaryotes
Jacek Lichota Skal kunne forklare genre-gulering
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 6 DNA-mutationer og genetiske sygdomme
Jacek Lichota Skal kunne analysere kom-plekse biologiske sammen-hænge. Skal kunne kombi-nere viden og metoder i forhold til udvikling af medi-cin
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 7 Protein Composi-tion and Structure
Allan Stensballe Skal kunne forstå protein struktur modellering
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 8 Exploring proteins
Allan Stensballe Skal kunne forstå protein struktur modellering
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 9 Enzymes - cata-lytic strategies
Jacek Lichota Skal kunne forklare katalyti-ske strategier og enzymre-gulering
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 10 Enzymes - Regulatory Strat-egies
Jacek Lichota Skal kunne forklare katalyti-ske strategier og enzymre-gulering
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 11 Protein Synthesis
Jacek Lichota Skal have viden om protein-struktur og funktion, herun-der funktionelle grupper og bindingstyper
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 12 Signal-Transduction
Jacek Lichota Skal kunne vurdere sam-menhæng mellem komplek-se biokemiske mekanismer
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 13 Protein nedbryd-ning. Metoder i protein kemi.
Jacek Lichota Skal kunne forstå protein struktur modellering. Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvik-ling af medicin
2x 45 min flipped class: video + undervisning
Lecture 14 Sensory Systems
Jacek Lichota Skal have viden om senso-riske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans
2x 45 min flipped class:
video + undervisning
Lecture 15 Alternatives to classical antibiot-
Jacek Lichota . Skal have viden om drug-design i forhold til gener,
2x 45 min flipped class:
video + undervisning
Side 18 af 23
ics proteiner og molekyler
Obligatorisk Lab 1 RNA og DNA oprensning samt spektrofotome-trisk kvantifice-ring
Jacek Lichota Skal kunne analysere kom-plekse biologiske sammen-hænge. Skal kunne anven-de metoder til visualisering og undersøgelse af protein-strukturer, herunder spek-trofotometri.
8 timer + forberedel-se/behandling
Obligatorisk Lab 2 protein oprens-ning samt spek-trofotometrisk kvantificering
Allan Stensballe/ Jacek Lichota
Skal kunne anvende meto-der til visualisering og un-dersøgelse af proteinstruk-turer, herunder elektrofore-se
8 timer + forberedel-se/behandling
Obligatorisk Lab 3 DNA/RNA og protein elektrop-horese
Allan Stensbal-le/Jacek Lichota
Skal have viden om meto-der i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmel-se, modifikationer, elektrofo-rese, fældning, strukturbe-stemmelse og enzymkinetik
8 timer + forberedel-se/behandling
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Niveau 2 i skemaet udfyldes ikke i semesterbeskrivelserne for efteråret 2017.
Eksamen
1. Eksamensform: Bedømmelse under forløb. Evaluering sker ved 3 skriftlige mini-eksaminer i løbet af
kurset
2. Hver mini-eksamen indeholder spørgsmål fra flipped-class undervisning og den obligatoriske laborato-
rie øvelse
3. Den praktiske afvikling af eksamen:
a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i papir format
b. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis
4. Varighed: 1 time/mini eksam
5. Hjælpemidler er ikke tilladt
Fra Studieordningen: Evaluering under forløbet, der afsluttes med skriftlig opgave. Desuden godkendte øvelser. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:
Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.
Modulbeskrivelse 5.4
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.4 Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv / Preclinical Evaluation and Economic Aspects of Drug De-velopment 5 ECTS kursus modul
Placering Bachelor, MedIS, 5. semester
Side 19 af 23
Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Pharmacology: Parisa Gazerani, Pharm D, PhD, Associate Professor, [email protected] Dpt. Of Health Science & Technology Economy: Lars Ehlers, PhD, Professor, [email protected] Dpt. of Business & Management
Type og sprog Course module 5.4 (pharma): Lectures, course assignment and final exam – language: Danish and/or English.
Mål At introducere hovedkoncepter i præklinisk evaluering i forhold til medicinudvikling og regulatoriske forhold af nøgle organisationer, både nationalt og internationalt At give en introduktion og grundlæggende forståelse for aspekter i økonomi og marketing ved medicinudvikling og medicinsalg. Viden
Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye typer medicin (1)
Have viden om biomarkører i prækliniske faser og translation til humanforsøg (2)
Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)
Kunne redegøre for nationale og internationale myndigheder i forhold til medicingodkendelse og -udvikling (FDA, EMEA, Lægemiddelstyrelse) (4)
Forstå innovation som en investering for medicinalvirksomheden (5)
Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikroøkonomi (6)
Viden om metoder for sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin (7)
Forstå særlige karaktertræk i den farmaceutiske industri, herunder patentbeskyttelse og markedsregulering (8)
Færdigheder
Analysere etiske problemstillinger i prækliniske forsøg i forhold til dyreforsøg og alternative modeller (9)
Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)
Kunne indgå i dialog med andre faggrupper om økonomiske/marketing problemstillinger ved udvikling af ny medicin (11)
Kunne undersøge viden om udviklingsomkostninger og innovationsbehov i den farmaceutiske industri (12) Kompetencer
Den studerende kan begynde at koble viden og færdigheder i humanbiologi/medicin med den farmaceutiske industris behov og udfordringer i forhold til medicinudvikling og marketing (13)
Studienævnets pensumhjemmeside: http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre This module covers about 2 1/2 weeks of lectures on: - Relevant topics of the pharmacology in preclinical evaluation and early phases of drug development (The
main topic are preclinical tests and methodology applied for those tests in evaluation of efficacy and safety of future drugs or medical devices. Identification and application of biomarkers are discussed and in this regard, rules and regulations plus implementation of ethics set by authorities are presented
- Relevant topics of the economics in preclinical evaluation and early phases of drug development is basic understanding of economic aspects especially health economic analyses and marketing within drug devel-opment and drug sales
5.4 for the pharmacology part focuses on preclinical evaluation with pharmacology-related tests and methods in drug development (Having a basic knowledge in Basic Pharmacology is required). For the economic part of the module it introduces economic aspects into medicine. It incorporates an interdisciplinary approach to combine pharmacological and economical and marketing aspects both in preclinical evaluation and drug development. As such, is not correlated to other modulus within the 5
th semester. Yet, it complements the further education in
pharmacological elements in regard to pathophysiology-related treatment of diseases and disorders (cf. 5.1 and 5.2).
Omfang og forventet arbejdsindsats Each lecture week consist of 2 ECTS, in total 5 ECTS.
Side 20 af 23
The ECTS are equally divided between a part with pharmacological (Parisa Gazerani) and economic (Lars Ehlers) focus. Instead of classical PBL case teaching, this module implements formal lectures, including group assignment and/or on-site discussions. 5.4 culminate in an assignment that prepares students for the final exam. This assignment commences in a large case format covering both aspects of economy and pharmacology and is based on a group work with submission of a short report (5 pages) no later than 2 weeks after the termination of the module. Assignment submission will only give permit to attend the final exam, but has no partial credit or mark for final grading. Only one final grade will be allocated based on the final exam. Pharma: Number + type teaching units/ type of lectures: Pharmacology part consists of 6 sessions of 3 (45 min) lectures each. Reading materials are provided on Moodle. Cases and examples are provided for implementa-tion of the knowledge and skills learned during the module and to grow competences for real life cases in stu-dents’ future career. Economic: Number + type teaching units/ type of lectures: Economic part consists of 5 sessions of 4 (45 min) lectures each. Reading materials are provided and uploaded on Moodle at least 2 days before each session. Moreover, there are 3 scheduled activities as module assignment in group work. Students are expected to de-vote 3x45 min for pre-and post-preparations of the offered teaching units as well. Upon request, instructor of pharmacology part can take a QA session to go through the case with students.
Deltagere Participants of the Module 5.4 are MedIS students
Deltagerforudsætninger It is expected that the participants have passed 1.2 and to have basic knowledge about pharmacology, safety and efficacy in general, be familiar with biomarkers and modeling to test drugs and medical devices. Basic knowledge obtained in earlier semesters for the ethical rules and regulations are required for a better understanding and application at the preclinical evaluation related to this module.
Modulaktiviteter Assignment: A case-based written assignment will be posted during the first week of the module and the stu-dents need to complete a report after group work and submit it maximum two weeks after the end of the mod-ule. The case is basically designed around a disease or disorder for which a drug is being developed and stu-dents are required to address the questions provided after the case description that cover both aspects of pharmacology and economy. The assignment submission gives permission to admit to the final exam but has no partial credit or mark for final grading. Only one final grade will be allocated based on the final exam. Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor:
Aktivitet - type og titel
Planlagt under-viser*
Læringsmål fra STUDIEORDNING Tidsforbrug
Session 1 Phar: Introduction to preclinical eval-uation+ Ethical regulations and legislations applied in preclini-cal stage of drug development
Parisa Gazerani - Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye typer medicin (1) Analysere etiske problemstillinger i prækliniske forsøg i forhold til dyre-forsøg og alternative modeller (9) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)
2* 45 min
Session 1 Phar: Biomarkers in drug development: Transla-tional approach
Parisa Gazerani - Have viden om biomarkører i præk-liniske faser og translation til human-forsøg (2) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)
1 * 45 minutter
Session 2 Phar: Animal models in analgesic drug development
Parisa Gazerani - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)
1 * 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Session 2 Phar: Preclinical safety assessment
Peter Glerup - Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og
2 * 45 minutter + forberedelse og
Side 21 af 23
I, II effektivitet af nye typer medicin (1) - Kunne redegøre for nationale og internationale myndigheder i forhold til medicingodkendelse og -udvikling (FDA, EMEA, Lægemiddelstyrelse) (4) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)
efterbehandling
Session 3 Phar: Isolated, perfused heart: An experimental model used in pharmacological research
Oleg Osadchiy - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)
1 * 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Session 3 Phar: more transla-tional animal models
Thomas Dahl Nissen
- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)
2 * 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Session 4 Phar: In vitro blood-brain barrier models - A screening tool in drug development
Louiza Bohn Thomsen
- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)
1 * 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Session 4 Phar: Introduction to biocompatibility testing for the preclinical eval-uation of medical devices
Cristian Pablo Pennisi
- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)
1 * 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Session 5 phar: Neuromodula-tion for epilepsi
Cristian Sevcencu
- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)
1 * 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Session 5 Phar: Seizure risk assessments
Cristian Sevcencu
- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)
1 * 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Session 6 Phar: Reproductive medicine:
Ingolf Nielsen, Hiva Alipour, Fereshteh Dardmeh
- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)
3 * 45 minutter + forberedelse og efterbehandling
Group work on assignment (case)
Students self-work on as-signment with aids from in-structor
- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)
2 * 45 minutter
Session 1 Economy/ Introduction to the welfare theory and health economics
Lars Ehlers - Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikro-økonomi (6) - Viden om metoder for sundheds-økonomisk evaluering af ny medicin (7)
4 * 45 min+ forbe-redelse og efter-behandling
Side 22 af 23
Session 2 Economy/ Introduction to health policy & market access
Lars Ehlers - Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikro-økonomi (6) - Viden om metoder for sundheds-økonomisk evaluering af ny medicin (7)
4 * 45 min+ forbe-redelse og efter-behandling
Session 3 The market for pharmaceutical
Kjeld Møller Pedersen
- Forstå innovation som en investe-ring for medicinalvirksomheden (5) - Forstå særlige karaktertræk i den farmaceutiske industri, herunder patentbeskyttelse og markedsregule-ring (8)
4*45 min + forbe-redelse og efter-behandling
Session 4 Case-presentations Introduktion til market access fra en kommerciel synsvinkel.
MMA group from MSD
- Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikro-økonomi (6) - Kunne undersøge viden om udvik-lingsomkostninger og innovationsbe-hov i den farmaceutiske industri (12)
4 * 45 min + for-beredelse og efterbehandling
Session 5 Case-presentations
Amgross / Danske re-gioner
- Kunne indgå i dialog med andre faggrupper om økonomi-ske/marketing problemstillinger ved udvikling af ny medicin (11)
4* 45 min+ forbe-redelse og efter-behandling
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen
6. Eksamensform: skriftlig
7. Eksamens-spørgsmålene er tilsvarende til modul opgaven, som indeholder spørgsmål relateret til beg-
ge økonomiske og farmakologiske emner
8. Den praktiske afvikling af eksamen:
a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i Digital Eksamen
b. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis
9. Varighed: 2 timer
10. Hjælpemidler er tilladt (bøger, notes fra forelæsninger, osv.)
Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt deltagelse i obligatorisk elementet. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Side 23 af 23
For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:
Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.
Digital Eksamen (DE)