seminar om relevante miljø- og planretlige nyheder

SEMINAR OM RELEVANTE MILJØ- OG PLANRETLIGE NYHEDERBLIV AJOUR MED DEN NYESTE LOVGIVNING, SENESTE PRAKSIS OG NYT FRA EU

24. Juni 2014

side 2

09.00 – 09.05: Velkomst v/Henriette Soja

Ny lovgivning:

09.05 – 09.20: Den forestående lovreform på miljøområdet v/Henriette Soja

09.20 – 09.30: Seneste ændringer af planloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven m.v. v/Poul Hvilsted

09:30 – 09.40: Nye regler for vandplaner m.v. v/Charlotte Kunckel

09.40 – 10.00: Seneste nyt på affaldsområdet v/Henriette Soja, Marie Bockhahn og Julia Brandt-Jensen

PROGRAM

side 3

Ny praksis fra domstolene og Natur- og Miljøklagenævnet:

10.00 – 10.15: Jordforurening v/Marie Bockhahn

10.15 – 10.35: Nyeste praksis vedr. planlovens § 14 og udviklingstendenser på området v/Poul Hvilsted

10.35 – 10.55: Pause

10.55 – 11.05: Ny praksis vedr. naturbeskyttelseslovens § 3’s anvendelsesområde og dispensation fra bestemmelsen og vilkår om etablering af erstatningsbiotoper v/Charlotte Kunckel

11.05 – 11.30: Håndhævelse på miljø- og planområdet v/Henriette Soja

PROGRAM - FORTSAT

side 4

Nyt fra EU:

11.30 – 11.50: Aktindsigt i miljøoplysninger v/Charlotte Kunckel og Sine Jespersgaard

11.50 – 12.00: Spørgsmål og afrunding

12.00 – 12.30: Sandwich

PROGRAM - FORTSAT

side 5

DEN FORESTÅENDE LOVREFORM PÅ MILJØOMRÅDETV/HENRIETTE SOJA

side 6

− Miljøministeren har igangsat et reformarbejde om fremtidens lovstruktur på natur- og miljøområdet.

− Ambitionen er en mere enkel, klar og sammenhængende lovstruktur, der kan udgøre rammen for kommende års lovgivning.

− En særlig arbejdsgruppe i Miljøministeriet skal udarbejde et forslag til en model for en fremtidig struktur på baggrund af en løbende dialog med relevante interessenter og eksperter. Forslaget vil blive forelagt et eksternt panel med særlig miljø- og forvaltningsretlig ekspertise til kommentering, inden det – formentlig i begyndelsen af 2015 – præsenteres for offentligheden på en konference om fremtidens natur- og miljølovgivning.

− Første fase af arbejdet er indledt. Fokus vil først være på valget af en helt overordnet struktur for lovgivningen på natur- og miljøområdet: Vil det f.eks. være hensigtsmæssigt med én stor hovedlov, bør de gældende love samles i et færre antal større hovedlove, eller er et lovantal som i dag faktisk passende? Efterfølgende overvejes, hvilke love den valgte overordnede struktur skal bestå af.

− Arbejdet er afgrænset til Miljøministeriets egen lovgivning.

DEN FORESTÅENDE LOVREFORM

side 7

− Taget:− Miljømål/miljøkvalitet

− Vand, natur, luft− Miljøplanlægning

− Vandplaner + havstrategier− Natura 2000-planer + evt. national natur- og landskabsplan− Luftkvalitetsplaner/programmer− Indsatsplaner?− Proaktive virkemidler?

− Miljøvurdering− VVM, SMV, habitatvurderinger mv.

− Miljøovervågning

PROFESSOR, DR.JUR. HELLE TEGNER ANKER - ”HUSET”

side 8

− Fundament:− Natur- og miljøforvaltning

− Sagsbehandling− Offentlighed og aktindsigt− Tilsyn og håndhævelse− Administrative bøder?

− Miljøansvar− Klagesystemet (og domstolsprøvelse)

− Klageadgang mv.− Ensartede regler om klageadgang?

− Natur- og Miljøklagenævnet− Det sagkyndige nævn?− Det læge nævn?

PROFESSOR, DR.JUR HELLE TEGNER ANKER – ”HUSET”

side 9

− Mure og skillevægge− Arealanvendelse (fysiske forhold)

− Planlægning− Naturbeskyttelse− Vand

− Forurening − Miljøkrav (forurenende ”virksomhed”)− Miljøteknologi og –information (teknologiudvikling, mærkning, certificering mv.)− Jordforurening− Havmiljø (evt. bredere havlov om beskyttelse og benyttelse)

− Forsyning & ressourcer− Vand og spildevand− Affald− Råstoffer

− Produkter− Kemikalier− GMO’er

PROFESSOR, DR. JUR HELLE TEGNER ANKER – ”HUSET”

side 10

− Miljøproces-, styrings- og klagelov

− Plan-, zone- og byggelov

− Vand- og naturlov

− Industriel-immissionslov

− Råstof- og ressourcelov

− Lov om produkter der indebærer en særlig risiko

− Miljøansvars- og håndhævelseslov

PROFESSOR, DR.JUR. ELLEN MARGRETHE BASSE

side 11

Miljørettens 10 bud1. Atmosfæren, klimaet, luften, vandet, den vilde flora og fauna og delvist jorden og lignende er fælles

goder (res communes) som EU/staterne/offentlige myndigheder som public trustee har ansvaret for under hensyn til nuværende og fremtidige generationer baseret på princippet om bæredygtig udvikling.

2. Hverken national suverænitet eller privat ejendomsret giver beføjelse til at påføre omfattende og uoprettelig skade på miljøet medmindre dette er begrundet i bydende nødvendige samfundsmæssige hensyn.

3. Miljøskadelige aktiviteter og varer samt forurening skal begrænses så meget som muligt under hensyn til proportionalitetsprincippet – og i forhold til bestående aktiviteter skal gribes ind ud fra en væsentlighedsvurdering.

4. Aktiviteter og varer, der kan skade miljøet eller den offentlige sundhed, kræver forudgående oplyst tilladelse (PIC-princippet)

5. Planer, aktiviteter og varer, der kan skade miljøet eller den offentlige sundhed, skal være genstand for en forudgående undersøgelse og (risiko-)vurdering, før tilladelse kan meddeles – fx REACH, VVM, SMV og Natura 2000 konsekvensvurdering

PROFESSOR, DR. JUR. PETER PAGH

side 12

6. I tilfælde af alvorlige risici (hazards) er mangelfuld videnskabelig viden ikke en undskyldning for at udsætte iværksættelse af kost-effektive foranstaltninger for at forebygge miljø- eller sundhedsskade - forsigtighedsprincippet

7. Forureneren er ansvarlig for at forebygge forurening og alvorlige risici, medmindre lovgivningen anfører andet – forureneren betaler princippet

8. Forureneren er ansvarlig for at genoprette miljøskader, hvis forureneren findes erstatningsansvarlig – forureneren betaler princippet

9. Borgerne har 1. krav på uden anmodning at blive informeret om alvorlige risici (hazards)2. ret til aktindsigt i informationer om miljøet 3. ret til at deltage I beslutninger, der vedrører deres miljø 4. ret til adækvate retsmidler til at håndhæve miljølovgivningen – princippet om access to justice

10. Beskyttelsen af miljøet bygger på legalitetsprincippet og skal afveje de fremtidige generationers interesse I forhold til de nuværende, og afveje de lokale interesser I forhold til de nationale og globale interesser

PROFESSOR, DR. JUR. PETER PAGH

side 13

1. Planproceslov på miljøområdet (alle kendte planer, emneopdelt + øget koordinering til bygnings- og landskabsfredning og forsynings- og energiområdet -

2. Miljøforvaltningslov (alle anmeldelser, tilladelser, godkendelser, fritagelser/dispensationer, herunder planlovens § 13, stk. 2, VVM, betingelser og vilkår, suppleret med en regel om screening af 1)

3. Miljøhåndhævelseslov (alle love, tilsyn, håndhævelse, konstaterende og konstitutive forvaltningsakter, selvhjælp, straf)

4. Miljøforsyningslov (vand, varme, el, affald, screening i forhold til ledninger, veje…….)

5. Miljøklagelov (samling af alle klageregler) – måske også ansvar og naboret

6. Resten - miljøaktindsigtsloven skal fx indarbejdes i offentlighedsloven

7. EU-guide?

ADVOKAT HENRIETTE SOJA

side 14

SENESTE ÆNDRINGER AF PLANLOVEN, NATURBESKYTTELSESLOVEN, VANDLØBSLOVEN OG MILJØBESKYTTELSESLOVEN V/POUL HVILSTED

side 15

−Lov nr. 1630 af 26. december 2013− I kraft 1. januar 2014

−Ændringerne kort:

−Vandløbsloven− Lempelser i vandløbsmyndighedens muligheder for at nedklassificere vandløb fra offentligt til privat.

−Naturbeskyttelsesloven− Harmonisering mellem skovbeskyttelseslinjen (i landzone) og landzonetilladelse− Lempelser i fortidsmindebeskyttelseslinjen, så mindre vedligeholdelsesarbejder undtages.

−Planloven− Ophævelse af kravet om kommuneplantillæg ved VVM-pligtige projekter− Mulighed for at placere hospital mv. på arealer, der er støjbelastet af helikopterlandingsplads.

ÆNDRINGER I VANDLØBSLOVEN, NATURBESKYTTELSESLOVEN OG PLANLOVEN

side 16

−Vandløbsmyndigheden får nu mulighed for at nedklassificere vandløb fra offentligt til privat efter samme bestemmelse som opklassificering.

−Miljøministeren fastsætter regler om hvilke hensyn, der kan inddrages i afgørelsen.− Bekendtgørelsen er endnu ikke sendt i høring.

−Det forventes, at mulighederne for at nedklassificere vandløb føres tilbage til før stramningerne i 2011.

VANDLØBSLOVEN

side 17

−Skovbeskyttelseslinjen i landzone harmoniseres med reglerne om landzonetilladelser.− Et byggeri, der kræver landzonetilladelse, kræver ikke længere også dispensation fra skovbeskyttelseslinjen.− Undtagelserne til kravet om landzonetilladelse i planlovens § 36, stk. 1, udvides til også at omfatte skovbeskyttelseslinjen.

− Dog ikke i nr. 12 om medhjælper- og aftægtsboliger.

−Fortidsmindebeskyttelseslinjen lempes, og harmoniseres med klit- og strandbeskyttelseslinjen.− Mindre vedligeholdelsesarbejder, der ikke øger bygningshøjden undtages fra forbuddet.− Udskiftning af tag og vinduer er omfattet af ”mindre vedligeholdelsesarbejder”.

NATURBESKYTTELSESLOVEN

side 18

−To lempelser af VVM-reglerne:

−Kravet om kommuneplantillæg ved VVM-pligtige projekter ophæves.− Kommunalbestyrelsen kan fremover frit vælge, hvordan evt. plangrundlag skal udarbejdes, og er ikke forpligtet til at udarbejde

det i forbindelse med VVM-redegørelsen.− Kan et VVM-pligtigt anlæg rummes inden for gældende planlægning, stilles der ikke krav om nyt plangrundlag.

−Anvendelsen af anmeldelsesskema gøres obligatorisk.− Reglerne er endnu ikke udstedt. Det forventes, at der tages udgangspunkt i screeningsskemaet fra Naturstyrelsens vejledning

om planlovens VVM-regler.

−Hospitaler og relateret anvendelse kan placeres på arealer, der er støjbelastet af en helikopterlandingsplads.− Indføres for at undgå, at en eksisterende helikopterlandingsplads betyder, at et hospital ikke kan udvides uden

afskærmningsforanstaltninger.

PLANLOVEN

side 19

−Lov nr. 86 af 28. januar 2014− I kraft 1. februar 2014

−Nævnet afviser klager, der ikke indgives ved digital selvbetjening− Dog ikke hvis:− Der foreligger særlige omstændigheder, der gør at det må forventes, at klager ikke vil kunne anvende digital selvbetjening− En afvisning vil være i strid med EU-retlige eller internationale forpligtigelser− Der efter en samlet vurdering er klare økonomiske fordele for nævnet ved at behandle sagen

−Konsekvensændringer i lovgivning, der muliggør klage til Natur- og Miljøklagenævnet− Når klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, skal klageren også anvende digital selvbetjening.

−Kommuner forpligtes til at videresende klager over lokalplaner, også når kommunen vedtager en ny lokalplan som følge af klagen.

OBLIGATORISK DIGITAL SELVBETJENING VED KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET

side 20

−Lov nr. 380 af 29. januar 2014− I kraft 1. juli 2014

−Godkendelseskompetencen for større affaldsdeponeringsanlæg omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 5.4, flyttes til staten− Følger ikke af loven, men agtes fastsat i bekendtgørelsen

−Miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 5, om statsligt tilsyn med visse anlæg ophæves− Bestemmelsen er jf. ovenstående overflødiggjort

−Kommunernes kompetence efter råstoflovens § 7 (og afledte bestemmelser) flyttes til Regionsrådet

−L 181 overdrager VVM-kompetencen til regionsrådene.

FLYTNING AF KOMPETENCE

side 21

−Lovforslag nr. 181 af 11. juni 2014− Vedtaget, men ikke stadfæstet. I kraft 1. juli 2014

−Miljøministeren kan indgå aftale med én eller flere virksomheder med henblik på at sikre kapacitet til at destruere farligt affald

KAPACITET TIL DESTRUKTION AF FARLIGT AFFALD

side 22

NYE REGLER FOR VANDPLANER M.V.V/CHARLOTTE KUNCKEL

side 23

Baggrund

1) Direktiv 2000/60/EF

− Direktivet forpligter medlemslandene til at vedtage rammer for beskyttelse og planlægning af deres vandområder, såvel overfladevande (vandløb, søer, kystvande, vådområder m.m.) som grundvand.

− Alle EU-landes vandområder – vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvand – skal have ”god tilstand” i 2015 (dog med mulighed for fristforlængelse til 2027)

NYT KONCEPT FOR VANDPLANLÆGNING

side 24

2) Miljømålsloven (fra 2003)

− Implementerer vandrammedirektivet, habitatdirektivet m.fl. Med loven gennemføres en fælles vand- og naturplanlægning

− 3. planperioder: − 1. planperiode:− 2010 – 2015− Kommunale handleplaner skal være vedtaget 22. december 2012− Målopfyldelse den 22. december 2015

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede ved afgørelse af 3. december 2012 de 23 statslige vandplaner (planperioden 2010-2015) pga. høringsmangel. Nye udkast sendt i høring. Alligevel har Kommissionen rejst traktatbrudssag ved EU-Domstolen for manglende rettidig implementering.− 2. planperiode: 2015-2021− 3. planperiode: 2018-2027


side 25

− Nyt koncept for vandplanlægning− I kraft fra 29. december 2013 (lov nr. 1606 af 126. december 2013)− Det nye koncept skal dække 2. vandplansperiode fra 2016-2021 og efterfølgende planperioder.− Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget 22. december 2015. De gælder frem til 2021.Formål: 1) Styrke lokal inddragelse: Offentlig høring erstattes med lokale vandråd. Og kommuner skal udarbejde hele

eller dele af indsatsprogrammer.2) Vandplanlægningen skal i højere grad følge vandrammedirektivets systematik og fremgangsmåde, dvs. være

mere enkelt og fleksibel: Ophævelse af danske processuelle regler, herunder om kommunale vandhandleplaner, klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet f.s.v.a. vandområdeplanernes tilvejebringelse dog bibeholdt (ønske fra blå blok).Vandområdeplaner (i stedet for vandplaner).

3) Tydeliggørelse af hvilke dele af vandplanlægningen der er juridisk bindendende: a) De politiske beslutninger om miljømål og indsatser vil blive fastsat i bekendtgørelse. b) Vandområdeplanene får i overensstemmelse med vandrammedirektivet karakter af et kommunikationsværktøj, som informerer offentligheden om regeringens planer vedrørende indsatser, der skal gennemføres for at leve op til direktivets mål

Korte frister: Kommunens forslag i forhold til indsatsprogrammerne vil skulle udarbejdes mellem 1. april 2014 og 1. oktober 2014.


side 26

− Politiske løfter/tilsagn i forbindelse med vedtagelse af lovenPå baggrund af ønske fra blå blok, har miljøministeren i lovgivningsprocessen tilkendegivet, at ministeren tre gange under en vandområdeplans tilblivelse vil invitere partierne bag lovforslaget til drøftelse, hhv. forud for1) Udmeldingen af rammerne til kommuner og vandråd2) Udsendelse af samlede vandområdeplaner og tilhørende bekendtgørelser om miljømål og

indsatsprogrammer i høring, samt3) Offentliggørelse af endelige vandområdeplaner og udsendelsen af bekendtgørelser om

miljømål og indsatsprogrammerHerudover også tilsagn om at invitere partierne bag lovforslaget til drøftelser forud for eventuelle væsentlige ændringer i bekendtgørelserne om må og indsatsprogrammer i planperioden.

− Yderligere oplysningerSe Naturstyrelsens hjemmeside


side 27

1. Lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v. (konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)− Konsekvensændringer − Regler om udpegning af drikkevandsforekomster og drikkevandsressourcer flyttet fra

miljømålsloven til vandforsyningsloven− Visse mindre materielle ændringer i vandforsyningsloven og oversvømmelsesloven

2. Lov nr. 1461 af 17. december 2013 om ophævelse af Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa og om ændring af lov om vandløb− Ophæver så vidt ses den eneste tilbageværende lovkoncession (lov nr. 184 af 20. marts 1918 om

Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa)− Tilladelser til opstemningsanlæg i forbindelse med Tangeværket skal nu behandles efter øvrig

lovgivning− Visse særregler f.s.v.a. vandløbsvedligeholdelse og fiskeudsætning for ejerne af Tangeværket

ØVRIGE RELEVANTE NYE ”VANDLOVE”

side 28

SENESTE NYT PÅ AFFALDSOMRÅDET V/HENRIETTE SOJA, MARIE BOCKHAHN OG JULIA BRANDT-JENSEN

side 29EN LANG OG SNØRKLET VEJ TIL FREMTIDEN

Ny ressourcestrategi i 2013

Politisk aftale om organisering af affaldssektoren, 21. juni 2007

Affaldsdirektivet (direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008)

Affaldsbekendtgørelsen (bkg. Nr. 1309 af 18.december 2012)

Forbrænding af affaldAfrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdetDecember 2010

Konkurrencepakken,april 2011

Mere konkurrence om affaldsforbrænding. (selskabsgørelse og markedsbaseret regulering, herunder udbud)

MiljøbeskyttelseslovenKommunalfuld-

magtsreglerne

Aftale om kommunernes økonomi 2015 Effektivisering 200 mio. kr. årligt

side 30

− Indtil aftalen om kommunernes økonomi for 2015 blev indgået, var der forventet konkurrenceudsættelse og krav om selskabsdannelse

−NU: ”Regeringen og KL er enig om målsætningen om at effektivisere affaldsforbrændingssektoren med 200 mio. kr. årligt frem mod 2020 til gavn for virksomheder og forbrugere. Der nedsættes en arbejdsgruppe sker skal komme med forslag til realiseringen heraf”

−Lovforslag om liberalisering indtil videre lagt på is

−Hvad har der hidtil været lagt op til af scenarier?− Krav om aktieselskaber?− Krav om konkurrenceudsættelse?

FREMTIDIG REGULERING?

side 31

− Basis scenariet

− Ingen ændringer ud over import og eksport af affald til forbrænding

− Mix scenariet

− Erhvervsaffald konkurrenceudsættes.

− Kommunalt indsamlet affald må behandles in-house

− Licitationsscenariet

− Kommunerne pålægges en pligt til at udlicitere behandlingen af al affald (husholdninger & virksomheder)

side 32

− Hvor går grænsen mellem husholdningsaffald og erhvervsaffald – særlig problematik for genbrugspladser− Afleverer en håndværker på vegne af en husholdning - er det erhvervsaffald?− Er det afgørende, hvem der afleverer?− Ændrer affaldet karakter afhængigt af, hvem der afleverer?

− Vejledende udtalelser fra Miljøstyrelsen og Statsforvaltningen

GENBRUGSPLADSER – ERHVERVSAFFALD ELLER HUSHOLDNINGSAFFALD?

side 33

− Vejledende udtalelse af 12. april 2011

− Håndværkere og anlægsgartnere

− Afhænger af den aftale, der er indgået om, hvem af de to parter – husholdningen eller håndværkeren/gartneren – der kan og skal disponere over det affald, som ønskes fjernet fra husholdningen.

− Formodningsregel:

− Aftalen om, hvem der har ansvaret for håndtering af affaldet vil afspejle sig i, hvem der rent faktisk afleverer affaldet på genbrugspladsen.

− Er det håndværkeren, der afleverer affaldet, er det således erhvervsaffald, og husholdningsaffald, hvis affaldet afleveres af husholdningen selv

MILJØSTYRELSENS UDTALELSE

side 34

− Udtalelse af 13. februar 2014

− Klage over, at Vestforbrænding ved fastsættelse af affaldsgebyret betragter 60 pct. af det affald, der afleveres af virksomheder på genbrugspladserne for husholdningsaffald.

− Statsforvaltningen:

− Kommunerne er forpligtede til at lægge til grund, at det affald, som en virksomhed afleverer på genbrugspladsen, er affald, som virksomheden har dispositionsretten over, og at affaldet derfor må betragtes som erhvervsaffald.

STATSFORVALTNINGENS UDTALELSE

side 35

− Er viceværterne at sidestille med håndværkere?

− Affald afleveret af viceværten er ikke nødvendigvis frembragt i forbindelse med udførelsen af arbejde for en husholdning− Fx tømning af storskraldsrum

− Men hvad med affald fra boligforeningens drift, fx affald fra kontorhold eller for vedligeholdelse af bygninger eller grønne arealer?

− Eller situationer, hvor viceværten fx udskifter et defekt toilet på boligforeningens regning og kører det defekte toilet på genbrugspladsen?

HVAD MED VICEVÆRTER?

side 36

− Aftaleforholdet for viceværter er ikke altid sammenligneligt med det for fx håndværkere og anlægsgartnere

− Viceværtens opgaver udføres ofte som led i et ansættelsesforhold ved det pågældende boligselskab og ikke som et led i et aftaleforhold med den enkelte husholdning.

− Miljøstyrelsens udtalelse af 5. november 2013 om transportører

− "Viceværter, som er ansat af boligforeninger, er en anden lignende undtagelse, idet viceværten i realiteten repræsenterer lejerne/husholdningerne direkte i relation til det gebyr husholdningerne betaler for adgang til genbrugspladser. Viceværter skal derfor ikke registreres som transportører i Affaldsregistreret, da der ikke med rimelighed kan siges at være tale om transport for fremmed regning, når en vicevært afleverer f.eks. storskrald på genbrugspladsen."

− ”Husholdningens forlængede arm”

HVAD MED VICEVÆRTER?

side 37

− Østre Landsrets dom af 8. november 2013 i anke 10. afd. nr. B-2757-12 (UfR 2014.681Ø)

− Fortolkning af affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 4:− ”Kommunalbestyrelsen kan fritage virksomheder fra et eller flere af gebyrerne efter § 56, stk. 1-

4, hvis kommunalbestyrelsen kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion”.

− Kommunen gav afslag på fritagelse til en erhvervsvirksomhed, der− havde CVR-registreret adresse i kommunen− ikke havde andre registrerede adresser− ikke var omfattet af de øvrige fritagelsesregler− oplyste, at den CVR-registrerede adresse tilhørte et kontorhotel/hostingadresse− oplyste, at virksomheden blev drevet andetsteds og ikke belastede de kommunale ordninger

ERHVERVSAFFALDSGEBYRER – NY DOM FRA ØSTRE LANDSRET

side 38

− Det kom under sagen frem:− At virksomheden blev drevet fra Rødekro− At virksomheden havde fået tilladelse fra SKAT til at holde adressen i Rødekro hemmelig− At virksomheden ikke havde betalt affaldsgebyr til Aabenraa Kommune

− Kommunen gjorde i sagen særligt gældende− At kommunen kan og skal lægge vægt på CVR-registrets oplysninger, jf. affaldsbekendtgørelsens §

53, stk. 5: − ”Kommunalbestyrelsen skal opkræve gebyret efter stk. 4 for året hos de virksomheder, som er beliggende i

kommunen den 1. januar i gebyråret. Kommunalbestyrelsen skal i sin fastsættelse af gebyret lægge oplysninger om virksomhedernes branchekode og antal ansatte, som fremgår af CVR-registret den 1. januar i gebyråret, til grund”.

− At kommunen ikke SKAL, men KAN fritage en virksomhed, og kun hvis det kan lægges til grund, at der ikke er en affaldsproduktion

− At virksomheden i så fald hverken har betalt affaldsgebyr til Københavns Kommune eller Aabenraa Kommune


side 39

− Landsretten lagde vægt på:− Forklaring om, at virksomheden ikke havde nogen egentlig affaldsproduktion i kommunen− At kommunen burde have oplyst sagen nærmere på baggrund af oplysningerne om, at

virksomheden blev drevet et andet sted, og at der ikke var en egentlig affaldsproduktion i kommunen

− At kommunen kan fritage for affaldsgebyret− At fastholdelse af gebyret vil medføre et åbenbart urimeligt resultat

− Dommen synes at være i strid med Miljøstyrelsens vejledende udtalelse af 17. februar 2010 om affaldsbekendtgørelsens gebyrbestemmelser:

”Kommunen skal træffe afgørelse på et sagligt grundlag på baggrund af en konkret vurdering, men kommunen er som udgangspunkt ikke forpligtet til at fritage nogen virksomheder efter bestemmelsen (§ 60, stk. 4)”.

− Dommen synes også i strid med hidtidig praksis fra byretterne og Statsforvaltningen


side 40

JORDFORURENING V/MARIE BOCKHAHN

side 41

− Højesteretsdom om påbud i villaolietanksager

− Seneste praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet− Påbudsadressat ved olieleverancer - egen skyld hos tankejer− Påbud ved flere påbudsadressater

SENESTE PRAKSIS

side 42

− Jordforureningslovens § 48

− Genopretningsprincippet og proportionalitetsprincippet

− Mål og midler

− Hvor går grænsen?

− Kolding-dommen (UfR 2005.2923 H):

− Uanset omkostningernes størrelse kan en restforurening ikke påbydes fjernet, hvis der er en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- og sundhedsmæssig risiko

HØJESTERETS DOM AF 5. DECEMBER 2013

side 43

− En række principielle afgørelser ved Miljøklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet om risikovurderingen i villaolietanksager

− Og altså grænsedragningen ifht. Kolding-dommen

− 3 af de helt centrale principper i nævnets praksis blev vurderet af Højesteret

1. Risiko for grundvand - også grundvand uden drikkevandsinteresser?2. JAGG-model trin 1?3. Hvor lang tid kan det lægges til grund, at bygninger består uændret – nævnspraksis

på 20-30 år

HØJESTERETS DOM AF 5. DECEMBER 2013

side 44

Topdanmark:

− Kun relevant risiko i jordforureningslovens forstand, hvis forureningen udgør en risiko i forhold til en beskyttet drikkevandsressource

Højesteret:

− Enhver risiko for skadelig påvirkning af grundvandet vil efter en konkret vurdering kunne begrunde et oprensningspåbud, uanset om det pågældende grundvand anvendes til eller er egnet til at kunne anvendes som drikkevandsressource

− Henvisning til formålsbestemmelsen samt bl.a. drikkevandsudvalgets betænkning

RISIKO FOR GRUNDVAND – KRAV OM DRIKKEVANDSINTERESSER?

side 45

Topdanmark:

− JAGG-modellens trin 1 kan ikke stå alene for en teoretisk risikovurdering

Højesteret:

− Stemmer bedst overens med lovens formål og forarbejder at anvende trin 1, da der ellers må ses bort fra beskyttelse af grundvandet inden for den afstand fra forureningskilden, der afgrænser trin 1 fra trin 2.

− Ikke relevant i den konkrete sag, da der var konkrete målinger, der viste betydelig forurening af grundvandet under huset (dvs. inden for det område, der ville være omfattet af trin 1)

RISIKO FOR GRUNDVAND – JAGG-MODEL TRIN 1

side 46

Topdanmark:

− Natur- og Miljøklagenævnets praksis om, at bygninger kun kan forventes at bestå uændret i 20-30 år, er uberettiget

− Skøn under regel

Højesteret:

− Kun et udgangspunkt for nævnets praksis. Konkrete forhold kan føre til en anden vurdering

− Men 20-30-årig horisont er rimelig i forhold til at sikre, at der heller ikke for fremtiden vil være en sundheds- eller miljømæssig risiko forbundet med forurening (kontaktrisiko)

UÆNDREDE BYGNINGSFORHOLD – PRAKSIS FOR 20-30 ÅR

side 47

− Udgangspunktet: tankvognen betragtes som forureningskilde – påbud til olieleverandør

− Egen skyld hos tankejer− Fx uklar besked om påfyldningssted og tid− Ikke-tilsluttet tank (ikke afblændet korrekt)

− § 41, stk. 3, nr. 1 og 2 – både objektivt ansvar for olieleverandøren og culpaansvar fra tankejeren

− Hvordan håndteres de konkurrerende ansvarsforhold i påbudssituationen?

− Fire nye afgørelser i nævnet (gengivet i NoMo 123)

NÆVNSPRAKSIS – PÅBUDSADRESSAT VED OLIELEVERANCER

side 48

− Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. februar 2013

− Ny indendørs olietank

− Udendørs olietank afmonteret, men ikke sløjfet

− Den gamle tank påfyldes (selvom den nye tank havde været påfyldt før)

− Kommunen udstedte påbud om ligeligt ansvar, jf. jordforureningslovens § 43 om flere forurenere− Jordforureningslovens § 43: − ”Påbuddet til den enkelte forurener fastsættes under hensyn til den andel af den samlede

forurening, som miljømyndigheden vurderer stammer fra den pågældende. − Hvis det ikke er muligt at vurdere flere forureneres respektive andele af forureningen … ligelige

andele af forureningen”


side 49

− Natur- og Miljøklagenævnet:

− § 43 kan ikke anvendes− Forudsætter at forurenerne har bidraget med hver deres andel af forureningen

− Hensynet til en effektiv undersøgelse og oprensning – én påbudsadressat

− Påbudsadressaten må søge erstatning hos de øvrige, der har medvirket til forureningen

− Afgørende: hvem har efter en samlet vurdering størst ansvar, og hvem er nærmest til at bære risikoen?

− I den konkrete sag påbud til olieleverandøren− Betydelig grad af uagtsomhed fra chaufføren− Professionel, der kan indregne risiko for skader i prisen, tegne forsikring og instruere ansatte− Nærmest til at bære risikoen

− Perspektiv: Hvor meget skal der til, før ansvaret tipper over på tankejeren?


side 50

− Udgangspunktet jordforureningslovens § 43

− Begrundelse: det er ikke muligt at skelne mellem ny og gammel forurening

− Hvordan sker fordelingen, hvis én af forurenerne ikke kan mødes med påbud, fx afsluttet konkursbo eller dødsbo, manglende rådighed over ejendommen (§ 44)

− Forarbejderne til § 43: overgår til den offentlige afværgeindsats

− De øvrige påbudsadressater kan ikke forpligtes til at afholde mere end deres egen andel

− Nævnets praksis: Påbuddets gyldighed gøres betinget af, at regionen inden for en frist erklærer at indestå for betalingen af den del, der overgår til den offentlige indsats

− Perspektiv: En forurener kan slippe for påbud, hvis regionen ikke vil tage del i omkostningerne

NÆVNSPRAKSIS – FLERE PÅBUDSADRESSATER

side 51

− Tankanlæg fra producenten Kingspan

− Allerede nu kendskab til flere sager – både overjordiske og underjordiske

− Miljøstyrelsen er opmærksom på problemstillingen

− Spørgsmål om ansvar for producenten

− Ansvarsforsikringen har i hvert fald i et enkelt tilfælde påtaget sig ansvar

PROBLEMATISKE TANKE

side 52

NYESTE PRAKSIS VEDR. PLANLOVENS § 14 OG UDVIKLINGSTENDENSER PÅ OMRÅDETV/POUL HVILSTED

side 53

− Bestemmelses ordlyd:

− ”Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbuddet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbuddets gyldighed. ”

− Det er en sprængfarlig bestemmelse med et stort konfliktpotentiale – anvendes med stor tilbageholdenhed. For stor?

− Rød trafiklysfunktion i forholdet mellem den erstatningsfri og ekspropriativ regulering af fast ejendom.

− Særligt betingelsen om, at den lovlige/tilladte anvendelse ikke kan forbydes, har udløst konflikter. Hvad er tilladt? Og hvordan?

PLANLOVENS § 14

side 54

− City-Trafik – Busanlægget i Ballerup

− Grund til salg (konkursbo)

− Brev fra busselskabet til kommunen− Vi er blevet opmærksom på, at ovenstående grund er sat til salg− Grunden kunne være velegnet som garageanlæg for busdrift− På den pågældende grund påtænker vi i givet fald at opføre en værksteds- og

administrationsbygning på i størrelsesordenen 1000 m2, hvortil evt. kunne komme en ”ren” administrationsbygning på skønsmæssigt 400 m2.

− … skal vi herved tillade os på det nu foreliggende grundlag at forespørge, hvorvidt den skitserede anvendelse … måtte give anledning til principielle bemærkninger fra kommunens side.

− For at kunne komme videre i handelsprocessen … vil vi være taknemmelige for et hurtigt svar – gerne pr. fax eller mail

CITY-TRAFIK I BALLERUP – DEN LEDENDE DOM

side 55

− Brev fra kommunen (Plan & Byg) til busselskabet (svar efter 14 dage)− I har forespurgt om en evt. fremtidig anvendelse af ejendommen til parkering af busser samt til

opførelse af værksteds- og administrationsbygning giver anledning til principielle bemærkninger i byplanmæssig henseende

− Vi anbefaler, at I sikrer jer, at de øvrige brugere af vejen er indforstået med den forøgede trafik.− Derudover har vi ingen principielle indvendinger.

− Efterfølgende tilsvarende om støj mv. (gentagelse om spørgsmål om, hvorvidt der er principielle indvendinger, hvilket besvares benægtende)

− Da byggetilladelse skal udstedes, gribes der ind fra borgmesteren, og der nedlægges forbud.

CITY-TRAFIK I BALLERUP

side 56

− Østre Landsrets dom: frifindelse 2-1

− Højesterets dom af 11. februar 2009 (UfR 2009.1202H)− Selskabets breve fremtræder ikke som en ansøgning om forhåndstilladelse…− … men som en forespørgsel om, hvorvidt kommunen … havde principielle indvendinger mod den

påtænkte anvendelse.− … forespørgslen … måtte forstås som sigtende til de for området gældende planforhold.− Kommunens svar … fremtræder på tilsvarende måde ikke som en forhåndstilladelse.. Men som

oplysninger om, at der ikke i forhold til den gældende byplanvedtægt … var principielle indvendinger …

− Konklusion− Frifindelse 5-0− Ikke afgørelse− Faktisk forvaltningsvirksomhed

CITY-TRAFIK I BALLERUP

side 57

− Kort om faktum:− Fra amtshospital til ejendomsudviklingsområde – den amtslige strategi− Lokalplan 57/1994 med udtrykkeligt formål at ”servicere” amtet− Løse bestemmelser om byggeriets udformning, placering og udtryk – til godkendelse hos

kommunen− Strandbeskyttelseslinjen udvides i 2001 og ”griber” området− Amtet vågner lige efter og træffer en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven om ”at lokalplan 57

er detaljeret nok”− Amtet sælger området i 2004 til professionel developer med udtrykkelig henvisning til NBL-

afgørelse− Købet betinges af, at køber kan gennemføre sit projekt

EJENDOMSUDVIKLING I NYKØBING-RØRVIG

side 58

− Kort om faktum:− K/S Annebergparken fremsender oplæg til ”bebyggelsesplan” til godkendelse hos kommunen− Kommunen meddeler – hjælpsomt overfor både køber og amt - følgende:

− ”Det er kommunens opfattelse, at projektet lever op til lokalplanens krav og projektet kan derfor i princippet godkendes på følgende foreløbige vilkår [grundejerforening, taghældning mv]”

− Køber afslutter handlen. Der udstedes byggetilladelse til fase 1, der opføres, men fase 2 modtager naboklage

− Natur- og Miljøklagenævnet afgør, at lokalplan 57 ikke kan danne grundlag for en byggetilladelse− Fase 1 lovliggøres retligt


side 59

− Erstatningssag mod kommune og amtet (nu Region Sjælland)− Forgæves projektomkostninger for fase 2 og 3 (2,0 mio. kr.)− Tab af byggeret vedr. fase 2 og 3 (7 mio. kr. maksimalt og mindst 2,4 mio. kr.)− Tilbageskødning af værdiløst område

− Kommune og region siger frifindelse− Men hvis erstatning, skal den anden betale!− Kommunens synspunkt er,

− at der ikke er begået en (klar) fejl, − at kommunen har fulgt amtets NBL-afgørelse, − at det var amtet, der havde en fejlagtig retsopfattelse om lokalplan 57 i et strandbeskyttelsesområde, − at principgodkendelsen ikke varen tilladelse og,− at K/S Annebergparken selv har taget risikoen for at anse byggeri som en ubetinget mulighed, samt− at et krav mod kommunen under alle omstændigheder må være subsidiært i forhold til amtets ansvar som

sælger


side 60

− Retten i Holbæk (31. marts 2010)− Regionen har tilsikret byggemuligheder med sin NBL-afgørelse - ansvar− Kommunens principgodkendelse ”fremstår som en begunstigende forvaltningsakt overfor sagsøgeren, som

sagsøgeren kunne disponere i tillid til.”− Kommunen var bekendt med, at godkendelsen var en betingelse for handlen og kommunen har dermed

forårsaget det samlede tab.− I det indbyrdes forhold skal tabet deles 50:50 – værditab 2,4 mio. kr. og forgæves omkostning 2,1 mio. kr.

− Østre Landsret (24. oktober 2013)− Regionen har tilsikret K/S Annebergparken, at ejendommen kunne bebygges uden hensyntagen til

strandbeskyttelseslinjen – ansvar som sælger og ikke som NBL-myndighed− Kommunen har tilkendegivet at ville give byggetilladelse til et byggeri som skitseret i oplægget, velvidende at

dette var en forudsætning for købet af ejendommen− En afgørelse efter NBL fritager ikke kommunen fra at vurdere situationen korrekt efter planloven – klar fejl− Begge har pådraget sig et ansvar og hæfter solidarisk− Kommunen skal i det indbyrdes forhold ikke betale værditab, men alene halvdelen af de forgæves

projekteringsomkostninger


side 61

− Fire betingelser, som efter Højesterets dom alle skal være opfyldt1. Der må ikke være forbehold fra forvaltningsmyndigheden i relation til ”rammen” (fx fakultativ anvendelse

af § 14)2. Spørgeren skal have fremstillet sagsforholdet entydigt og udtømmende

− Ansøger bærer som udgangspunkt risikoen for, at der mangler oplysninger

3. Det nøjagtige indhold af forhåndsbeskeden må kunne bevises− I praksis krav om skriftlighed

4. Udtalelse fra den kompetente myndighed på netop dette sagsområde og i hierarkiet− Hvor går grænsen? − Receptionen? Sagsbehandler? Borgmesteren?

− Og et par modifikationer efter Annebergparken− Flere offentlige myndigheders samstemmende ”holdning” forstærker den tillid, som adressaten må have

til, at det bliver som det er planlagt – selv tilkendegivelser gælder som tilladelser.− Hvis adressaten er meget præcis med den funktion, som tilkendegivelsen vil have (fx betingelse i en

ejendomshandel)− Hvis tilkendegivelsen er samstemmende med en retsopfattelse (der viser dig at være forkert)

HVORNÅR FORELIGGER ET BINDENDE FORHÅNDSTILSAGN

side 62

Kommunen skal forvalte planloven efter hensigten og naturligvis med den forsigtighed, der er påkrævet af en organisation, der altid skal være ”driftssikker”.

− Planlovens § 14 er et instrument, der skal opfattes som grundlæggende legitimt. Trafiklyset er nødvendigt.

− Men kan kommunerne være mere ”proaktive” – og pædagogiske - ved f. eks. med passende mellemrum at undersøgende at forholde sig til, om de gældende lokalplaner nu også er konsistent med omgivelserne.

− Kommuneplanen (hvad kunne der bestemmes, hvis man lavede lokalplanen nu?)

− Lokalplanens alder, andre sager?

− Et signal, der ikke skal forpligte til forbud og ikke skal udelukke forbud andre steder, kunne afmontere en del af konfliktpotentialet.

FORBEREDELSE AF § 14 – TRAFIKLYS GULT!

side 63

NY PRAKSIS VEDR. NATURBESKYTTELSESLOVENS § 3’S ANVENDELSESOMRÅDE OG DISPENSATION FRA BESTEMMELSEN OG VILKÅR OM ETABLERING AF ERSTATNINGSBIOTOPERV/CHARLOTTE KUNCKEL

side 64

Ordlyd af § 3:

Stk. 1: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m² eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk.2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder,

2) moser og lignende,

3) strandenge og strandsumpe samt

4) ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m² i sammenhængende areal.

Dispensationsmulighed: § 65, stk. 3: Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3…

NATURBESKYTTELSESLOVENS § 3

side 65

NMK-510-00565 – afgørelse af 8. april 2014

Sagens faktum

− 2008, bygherre konkurs . Byggeri standset. Over årrække samlede der sig vand i to kælderudgravninger.

− 2013, ny bygherre ønskede at færdiggøre boligbyggeri, og ansøgte om at nedlægge de to vandhuller.

− Kommunen lagde til grund, at der var tale om søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, da vandhullerne var på hhv. 335 m2 og 500 m2. Herved taget i betragtning, at vandhullerne over årene havde udviklet sig med et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, herunder en række fredede paddearter, men i øvrigt fremstod de ikke som typiske søer, idet vandhullerne visse steder havde støbte kældervægge og rester af betonelementer/byggeaffald.

− Kommunen havde i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, meddelt ejeren dispensation til nedlæggelse af vandhullerne, og havde særligt lagt vægt på, − at vandhullerne ikke var inden for kerneområdet af naturbeskyttelseslovens § 3− sammenholdt med det forhold, at søerne vanskeligt kunne forenes med det planlagte byggeri− ejeren af en grund i et blandet bolig- og erhvervsområde måtte have visse forventninger til byggemuligheder − vandhullernes stejle brinker udgjorde en fare for områdets brugere. Det var et vilkår for dispensationen, at padder i og omkring søen blev indsamlet og flyttet.

BESKYTTER NATURBESKYTTELSESLOVENS § 3 VANDHULLER OPSTÅET I UFÆRDIGE KÆLDRE?

side 66

Natur- og Miljøklagenævnet

− Dispensationen påklaget af Danmarks Naturfredningsforening,

− Nævnet stadfæstede – efter en samlet vurdering - dispensationen med flg. begrundelse:− at der efter vejledningen til naturbeskyttelseslovens § 3 forudsættes en lempelig

dispensationspraksis, når der er tale om småsøer uden særlig naturmæssig eller rekreativ betydning, hvis søerne er privatejede og ikke offentligt tilgængelige.

− Endvidere lagde nævnet vægt på, at de fredede padder kunne indfanges og flyttes, − at de stejle brinker ikke kunne udjævnes, uden indgrebet ville svare til en nyetablering af søerne.− Nævnet var i øvrigt enig med kommunen i, at der ikke skulle etableres erstatningsbiotoper.

BESKYTTER NATURBESKYTTELSESLOVEN VANDHULLER OPSTÅET I UFÆRDIGE KÆLDRE?

side 67

NMK-510-00496 – afgørelse af 17. februar 2014

Sagens faktum:

− Nyborg Kommune havde registreret 100 m2 i have, der er en del af en græsplæne, som overdrev og dermed beskyttet efter NBL § 3. Området ligger i direkte tilknytning til et overdrev (på over 2.500 m2) på den anden side af skellet.

− Ejer klagede, idet registrering vil forhindre nedgravning af nyt nedsivningsanlæg på grunden.

OVERDREVSAREAL INDEN FOR EN HAVE UNDTAGET FRA NATURBESKYTTELSESLOVENS § 3

side 68

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

− Registrering af overdrev på ejendom ophævet

− Nævnet forstår vejledningernes tekst som et udtryk for, at eksisterende havearealer, uanset om de havde karakter af en beskyttet naturtype, ikke blev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 på tidspunktet for ikrafttrædelsen af beskyttelsesordningen. Ved afgørelsen af, hvorvidt havearealer er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, er det således af afgørende betydning, hvorvidt det pågældende areal på tidspunktet for ikrafttrædelsen af den pågældende naturtypes beskyttelse havde karakter af have og efterfølgende er opretholdt som have.

− Biologiske overdrev blev omfattet af beskyttelsesordningen efter en ændring af naturbeskyttelsesloven i 2004.

− Ud fra vurdering af luftfotos lagt til grund, at arealet i 1992 og siden 2002 har haft karakter af have.

− På denne baggrund finder nævnet ikke, at det pågældende areal på tidspunktet for indførelsen af beskyttelsesordningen for biologiske ovedrev er blevet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det forhold, at arealet før 1992 og i perioden fra 1992 til 2002 formentlig har haft samme karakter og drift som overdrevsarealet nord for - og til stadighed rummer karakteristiske arter for overdrev - kan efter nævnets opfattelse ikke føre til en anden vurdering.

OVERDREVSAREAL INDEN FOR EN HAVE UNDTAGET FRA NATURBESKYTTELSESLOVENS § 3

side 69

HÅNDHÆVELSE PÅ MILJØ- OG PLANOMRÅDET V/HENRIETTE SOJA

side 70

− Forligger der et ulovligt forhold?

− Overtrædelse af − Lov− Bekendtgørelse− Påbud− Forbud− Vilkår i en tilladelse eller godkendelse eller dispensation

− Er der fx tale om en ulovlig tilstandsændring i et § 3-område?− Er der overhovedet tale om en beskyttet naturtype efter § 3?− Er der tale om en ulovlig tilstandsændring?

− Når der er konstateret et ulovligt forhold bliver håndhævelse relevant

HVORNÅR ER HÅNDHÆVELSE OVERHOVEDET RELEVANT?

side 71

− Miljømyndigheden er forpligtet til at reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold, medmindre forholdet er af underordnet betydning.− Miljøbeskyttelseslovens § 69− Planlovens § 51, stk. 5− Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5− Byggelovens § 16a, stk. 3

− ”Underordnet betydning”?

− Grænsen for hvornår noget er af ”underordnet betydning” varierer fra sag til sag, men der skal ikke meget til, før der er pligt til håndhævelse (enten retligt eller fysisk).

− Har det betydning i den forbindelse om kommunen vurderer, at forholdet vil blive retligt lovliggjort i forbindelse med en håndhævelsessag?− Ombudsmanden (1966.23): overskridelse af bygningshøjden med 6 cm (fra 2,5 m til 2,56 m) skal

retligt lovliggøres med en formel dispensation.

MILJØMYNDIGHEDENS HÅNDHÆVELSESPLIGT

side 72

− Har miljømyndigheden en opsøgende forpligtelse i forhold til konstatering af ulovligheder?

− Ikke forpligtelser til systematisk tilsyn med henblik på at konstatere om reglerne overholdes.− Dog løbende tilsyn af miljøgodkendte virksomheder.

− Ved tilsyn i anden anledning kan miljømyndigheden blive opmærksom på ulovligheder vedrørende andre forhold.− Skaber også en forpligtelse til håndhævelse uanset anledningen til det konkrete tilsyn.

− Forpligtet til tilsyn ved tip fra nabo?− Kan naboen klage over at kommunen ikke tager på tilsyn/besigtigelse for at konstatere en

ulovlighed?− Kan der være andre konsekvenser af manglende reaktion fra kommunen?

FORPLIGTELSE TIL OPSØGENDE ARBEJDE?

side 73

− Passivitet kan være retsfortabende og føre til, at et ulovligt forhold ikke kan håndhæves.

− Kan indtræde på alle tidspunkter i sagsbehandlingen.

− Selvom kommunen har påbudt lovliggørelse, kan der godt indtræde passivitet, hvis forholdet ikke følges op.

− Afgørende om kommunen konkret har haft anledning til at påtale ulovligheden.

− Også hensynet til den pågældende borger vil være afgørende for, hvornår der indtræder retsfortabende passivitet.

− Hvad med hensynet til en borger til en ulovlig – og fx larmende – aktivitet?

− Hvilken betydning har ond tro hos borgeren/virksomheden – kan man som borger afvente at der indtræder passivitet?

PASSIVITET

side 74

− Hvordan kan der ske lovliggørelse?

− Skal der gives påbud om lovliggørelse eller kan forholdet indskærpes?− Konstaterende eller konstitutiv retsakt?

− Fysisk lovliggørelse?− Der påbydes fysiske ændringer

− Retlig lovliggørelse?− Dispensation eller lignende hvorved forholdet gøres lovligt

− Kombination: fx mulighed for retlig lovliggørelse ved delvise fysiske ændringer på en ejendom.

− Lovliggørelsesansøgninger behandles som udgangspunkt på samme måde, som hvis der var ansøgt på forhånd.

EFTER KONSTATERING AF DET ULOVLIGE FORHOLD

side 75

− Almindelige forvaltningsretlige principper er gældende

− Proportionalitetsprincippet − Indgreb ikke videregående, end formålet tilsiger.− Omkostningerne til en fysisk lovliggørelse over for den ulovlighed som tilstanden repræsenterer− Pligt til afvejning mellem de økonomiske konsekvenser af et indgreb eller vilkår og den miljømæssige effekt

heraf.

− Indrettelseshensyn− God og ond tro hos grundejer

− Lighedsprincippet− Hvordan håndhæves forholdet overfor andre borgere og virksomheder?

− Værdispildsbetragtninger− Hensyntagen til de værdier, der går tabt ved fysisk lovliggørelse

− Retshåndhævelseshensynet

RETLIG ELLER FYSISK LOVLIGGØRELSE

side 76

− 1997: Ny lovgivning indfører forbud mod deponering af ren jord i grusgrave.

− Farum Sten & Grus søger om dispensation.

− Frederiksborg Amt giver afslag i 1998. Virksomheden påklager.

− 2007: Regionen konstaterer tilførsel af jord til grusgraven og meddeler standsningspåbud.

− Det viser sig, at klagen aldrig er videresendt af amtet.

− Regionen videresender til Natur- og Miljøklagenævnet.

− Natur- og Miljøklagenævnet: Klagen har ikke opsættende virkning, og afslaget er gyldigt (dvs. deponeringen fra 1998 og frem til i dag er sket ulovligt).

DEPONERING AF JORD I GRUSGRAV

side 77

− Hvordan skal der lovliggøres i grusgraven?

− Retlig eller fysisk lovliggørelse – skal jorden fjernes eller kan den blive liggende?

− Regionen har gennemført miljøundersøgelser mhp at vurdere om jorden udgør en miljørisiko.

− Miljøundersøgelserne viser, at jorden i to områder af grusgraven er forurenet, men på det foreliggende oplysningsgrundlag ikke udgør en miljørisiko.

− Lovliggørende dispensation – dvs. jorden kan blive liggende.

− Dispensationen er meddelt på vilkår om bl.a. monitering af grundvandsrisikoen og på vilkår om, at dispensationen kan ændres hvis nye oplysninger viser en miljørisiko.

DEPONERING AF JORD I GRUSGRAV

side 78

− Byggesag vedrørende lovliggørelse af skur opført uden byggetilladelse.

− Opført 2,1 meter fra skel.

− BR08 (og BR10) angiver 2,5 meter til skel.

− Dvs. uden for byggeretten og krav om byggetilladelse.

− Kommunen foretager retlig lovliggørelse (byggetilladelse) på baggrund af en samlet vurdering, bl.a. − Alene overskridelse på 40 cm− Sædvanligt i området at der bygges i skel

− Påklages til Statsforvaltningen af nabo op til skellet.

UDTALELSE FRA STATSFORVALTNINGEN PÅ BYGGEOMRÅDET

side 79

− Statsforvaltningens udtalelse af 3. marts 2014:

”Da kommunens afgørelse … ikke ses at indeholde en begrundelse vedrørende valget mellem fysisk og retlig lovliggørelse, hjemvises sagen imidlertid med henblik på kommunens fornyede sagsbehandling”.

UDTALELSE FRA STATSFORVALTNINGEN PÅ BYGGEOMRÅDET

side 80

− Den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom har pligt til at lovliggøre et ulovligt forhold− Naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1, ejer eller bruger af ejendommen− Planlovens § 63, stk. 1 – ejer, og hvis det ulovlige forhold er ulovlig brug så også brugeren− Byggelovens § 17, stk. 1 – ejer, og hvis det ulovlige forhold er ulovlig brug så også brugeren

− Miljøbeskyttelseslovens § 69 – den for forholdet ansvarlige− den fysiske eller juridiske person, der har dispositionsret over den installation eller aktivitet, der

aktuelt eller potentielt forurener

− Påbud efter jordforureningsloven – forureneren− Villaolietanksager - tankejer

HVEM ER ANSVARLIG FOR ET ULOVLIGT FORHOLD?

side 81

− Er der grundlag for at gennemføre en selvhjælpshandling?

− Ved selvhjælpshandlingen omdannes ejers/brugers pligt til at lovliggøre forholdet til en pligt til at refundere tilsynsmyndighedens udgifter ved selvhjælpshandlingen

− De enkelte miljølove regulerer, hvornår der kan foretages selvhjælpshandlinger− fx jordforureningslovens § 68, stk. 2:− "I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb

er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, skal tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud.”

− Tilsvarende krav om overhængende fare mv. i forhold til selvhjælpshandlinger inden for de andre miljøområder− Naturbeskyttelsesloven – fare for uoprettelig skade på naturen− Miljøbeskyttelsesloven – fare for mennesker og miljø/sundhed

SELVHJÆLPSHANDLINGER

side 82

− Miljømyndigheden har tabsbegrænsningspligt ved gennemførelsen af selvhjælpshandlinger− Den billigste løsning skal vælges, hvis der er flere mulige

− Kan miljømyndigheden foretage selvhjælpshandlinger ud over, hvad den er forpligtet til?

− Hvis ja, hvilke grænser gælder der for sådanne ”frivillige” selvhjælpshandlinger?


side 83

− Som enhver anden myndighedsudøvelse er også ”frivillige” selvhjælpshandlinger underlagt et proportionalitetsprincip.

− Krav om− miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for at gennemføre foranstaltningen som en

selvhjælpshandling− foranstaltningen skal stå i et rimeligt økonomisk forhold til den miljø- eller sundhedsmæssige

risiko, som afværges

− Ikke nødvendigvis sammenfaldende med den proportionalitetsvurdering, som foretages af miljømyndigheden i forbindelse med udstedelse af påbud

− Proportionalitetsprincippet vil efter omstændighederne kunne betyde, at det ikke er alle påbudte foranstaltninger, som kan gennemføres som en selvhjælpshandling.

− Kommunerne har som miljømyndighed generelt en ganske vid skønsmargen i forhold til gennemførelsen af selvhjælpshandlinger.


side 84

AKTINDSIGT I MILJØOPLYSNINGER V/CHARLOTTE KUNCKEL OG SINE JESPERSGAARD

side 85

Rettens dom af 8. oktober 2013 – nu anket af Kommissionen til EU-Domstolen (C-673/13P)

Sagen i hovedtræk

− Prøvelse af Kommissionens afslag på aktindsigt til NGO’er i nogle testoplysninger, der lå til grund for optagelse i 2001 af aktivstoffet glyphosat på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet (dir. 91/414/EØF)

− Kommissionen havde givet afslag pga. beskyttelse af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, og da der ikke forelå mere tungtvejende offentlige interesser til fordel for udbredelsen (artikel 4, stk. 2, første led i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i EP, Rådets og Kommissionens dokumenter)

− Kommissionen havde anført, at Århuskonventionens bestemmelser om adgang til miljøoplysninger m.v. ikke fandt anvendelse, da ej oplysninger, der kunne anses at vedrøre emissioner til miljøet, jf. forordning nr. 1367/2006 (om anvendelse af Århuskonventionen på Fællesskabets institutioner og organer), artikel 6, stk. 1. Retten var uenig heri.

SAG T-545/11, STICHTING GREENPEACE NEDERLAND

side 86

Retten underkendte Kommissionens afslag på aktindsigt f.s.v.a. visse oplysninger med flg. begrundelse:

− Reglen i artikel 6, stk. 1, 1. pkt. i forordning nr. 1367/2006 om, at der foreligger en tungtvejende offentlig interesse i oplysningernes offentliggørelse, når oplysningerne vedrører emissioner til miljøet, har ufravigelig forrang i forhold til forordning nr. 1049/2011.

− Retten vurderede, om de pågældende oplysninger vedrørte ”emissioner til miljøet”, og fandt, at dette var tilfældet for en lang række af testoplysningerne, herunder oplysningerne om ”identiteten” og mængden af urenhederne i aktivstoffet, der er anmeldt af hver af operatørerne, urenhederne i de forskellige batcher og minimums- , middel- og maksimalmængden af hver af disse urenheder samt sammensætningen af de plantebeskyttelsesmidler, der er udviklet af operatørerne.

SAG T-545/11, STICHTING GREENPEACE NEDERLAND

side 87

EU-Domstolens dom af 19. december 2013

Sagen i hovedtræk

− Fish Legal (juridisk afdeling af Angling Trust, dvs. den engelske fiskeriforening) og en borger anmodede tre vandforsyningsselskaber om oplysninger om udledninger, oprensningsarbejde, nødoverløb og oplysninger om spildevandskapacitet. Ikke modtaget oplysninger inden for frist -> klage til Information Commissioner. IC fandt, at vandforsyningsselskaberne ikke var offentlige myndigheder – og kunne derfor ikke tage stilling til klagen. Anlagde prøvelsessag herom. Tabte. Appel til Upper Tribunal.

− Fish Legal har erkendt, at de pågældende vandforsyningsselskaber omsider har givet adgang til de ønskede oplysninger.

− The Upper Tribunal (UK) har under sagen forelagt EU-Domstolen fem præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af myndighedsdefinitionen i artikel 2, nr. 2.

DOM I SAG C-279/12, FISH LEGAL

side 88

Artikel 2, nr. 2, definerer offentlige myndigheder som:

a) statslig eller anden offentlig forvaltning (…)

b) enhver fysisk eller juridisk person, der udøver offentlige administrative funktioner i henhold til national ret (…), og

c) enhver fysisk eller juridisk person, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt kontrol af et organ eller en person, der falder ind under litra a eller

Domstolens dom:

Litra a omfatter: enhver offentligretlig juridisk person, som er blevet nedsat af staten, og hvor kun staten kan træffe afgørelse om dens opløsning.

Litra b omfatter administrative myndigheder, der defineres i funktionel forstand, dvs. enheder, som i henhold til lovbestemte ordninger skal levere tjenesteydelser i offentlighedens interesse (eksempelvis vedligeholdelse og udvikling af infrastruktur for vand og kloaker samt vandforsyning og spildevansrensning), og som i denne forbindelse er tildelt særlige beføjelser ud over dem, der følger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne.


side 89

Artikel 2, nr. 2, definerer offentlige myndigheder som:

a) statslig eller anden offentlig forvaltning (…)

b) enhver fysisk eller juridisk person, der udøver offentlige administrative funktioner i henhold til national ret (…), og

c) enhver fysisk eller juridisk person, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt kontrol af et organ eller en person, der falder ind under litra a eller b

Domstolens dom:

Litra c omfatter enhver enhed, som ikke reelt selvstændigt bestemmer den måde, hvorpå den udøver de funktioner på området for miljø, den er tildelt, idet en offentlig myndighed omfattet af litra a eller b kan øve afgørende indflydelse på enhedens handlinger på området for miljø.

Eksempler herpå er påbudsbeføjelse, suspensionsbeføjelse, annullationsbeføjelse, krav om forudgående tilladelse til beslutninger, beføjelse til at udpege eller afsætte medlemmer af deres direktioner eller flertallet heri, eller helt eller delvist at fratage enheden sin finansiering.


side 90

Domstolens dom

− Herefter overladt til den forelæggende ret at undersøge, om de pågældende vandforsyningsselskaber skulle betragtes som en offentlig myndighed, navnlig under hensyntagen til tilsynsmyndigheder.

− Endelig fandt Domstolen, at enheder, der udøver offentlige administrative funktioner, jf. litra b, er offentlige myndigheder med hensyn til alle de miljøoplysninger, som de er i besiddelse af.

− En enhed, der kun er en offentlig myndighed i henhold til litra c, er derimod ikke forpligtet til at videregive miljøoplysninger, hvis det er fastslået, at disse ikke vedrører udførelsen af enhedens tjenesteydelser, som er underlagt den nævnte kontrol.

− Dansk indlæg i sagen ud fra den begrundelse, at EU-Domstolens svar kan få betydning for, hvordan miljøoplysningslovens § 1, stk. 2, skal fortolkes i dansk ret og dermed den myndighedsafgrænsning, der er lagt til grund ved den danske implementering af miljøoplysningsdirektivet.


side 91

Sagen i hovedtræk

− Aktindsigt i oprindelse og foreløbige prøveresultater af genmodificerede majssorter anmeldt til NaturErhvervstyrelsen med henblik på godkendelse af dyrkning i Danmark

− Anmeldelsen af sorterne blev trukket tilbage inden styrelsens endelige afprøvning, da der ikke var udsigt til styrelsens godkendelse

− Privat virksomhed havde anmodet om fortrolighed ved anmeldelsen, jf. sortlistebekendtgørelsens beskyttelse af forretningshemmeligheder

− Ombudsmanden opretholdt styrelsens og klageinstansens afslag på aktindsigt, med henvisning til miljøoplysningsloven undtagelse fra aktindsigt fsva. forretningshemmeligheder

Sagens problematik

− Sammenstød mellem bestemmelser, der udmønter EU-retlige forpligtelser

FOB 2014-4 GENMODIFICEREDE MAJS

side 92

Forholdet mellem de to direktivforpligtelser

− Som udgangspunkt intet hierarki mellem forpligtelserne i EU-direktiverne

− Sortlistedirektivet forpligter medlemsstaterne til at drage omsorg for anmelderens ønske om fortrolighed, medmindre medlemsstaterne herved tilsidesætter forpligtelserne efter miljøoplysningsdirektivet

1. Der skal foretages en vurdering af, om sortlistedirektivets beskyttelsesinteresse fsva. fortrolighed også findes i miljøbeskyttelsesdirektivet

2. Der skal foretages en afvejning af samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres over for de interesser, som varetages ved at afslå aktindsigt

Ombudsmandens vurdering

− ”Jeg er enig med NaturErhvervstyrelsen i, at fortrolighedsbestemmelsen i sortslistebekendtgørelsen […], er fastsat af hensyn til beskyttelse af planteforædlingsvirksomheders forretningshemmeligheder, og at dette beskyttelseshensyn også er værnet i miljøoplysningsdirektivet […] – og ligeledes i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 […]” (vores redigering)

FOB 2014-4 GENMODIFICEREDE MAJS (FORTSAT)

side 93

Sagen i hovedtræk

− Aktindsigt i Fødevarestyrelsens resultater fra test af et antal svinebesætninger for, om de var smittet med den resistente bakterie MRSA

− Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets Klagecenter afslog aktindsigt med henvisning til hensynet til besætningsejerne, hvis svinebesætninger var testet positiv

− Ombudsmanden anerkendte hensynet til besætningsejernes risiko for stigmatisering, men afviste at afslå aktindsigt på baggrund af manglende dokumentation for, at aktindsigt indebar en konkret risiko for besætningsejernes skade

− Ombudsmanden henstillede myndighederne til at genoptage sagen og træffe nye afgørelser

Sagens problematik

− Er hensynet til at undgå stigmatisering af besætningsejerne tilstrækkelig til at undtage oplysninger fra aktindsigt

FOB 2014-8 SMITTEDE SVINEBESÆTNINGER

side 94

Anerkendelse af hensyn

− ”Det kan ikke udelukkes, at befolkningens reaktion på forekomst af sygdom hos dyr, som mennesker omgås og kan blive smittet af, kunne nå et niveau, hvor hensynet til at undgå stigmatisering mv. af de berørte er et hensyn, som kan varetages ved bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.”

− Det kan heller ikke udelukkes, at hensynet vil kunne falde ind under miljøoplysningsdirektivets undtagelsesbestemmelser

Krav til dokumentation

− Offentlighedslovens generelle undtagelsesbestemmelse er tiltænkt et snævert anvendelsesområde og bør kun anvendes, hvor der er et klart behov

− Idet der er tale om miljøoplysninger, har bestemmelsen et endnu snævrere anvendelsesområde end normalt, da miljøoplysningsdirektivet bygger på et principielt synspunkt om vidtgående adgang til miljøoplysninger

− Der bør stilles betydelige krav til dokumentation, f.eks. valid informationsindsamling hos et tilstrækkeligt udsnit af berørte enkeltpersoner eller af myndigheder mv. med særlig indsigt

FOB 2014-8 SMITTEDE SVINEBESÆTNINGER (FORSAT)

side 95

Vejledning om aktindsigt i miljøoplysninger efter ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov

− Sendt i høring i december 2013/januar 2014 – forventes færdig før sommerferien/juli

− Miljøstyrelsen finder, at aktindsigtsanmodninger efter 1. januar 2014 som udgangspunkt vil skulle behandles efter miljøoplysningsloven (henvisninger i denne lov til den hidtidige offentlighedslov fortsat gældende)

− I det omfang den nye offentlighedslov i forhold til konkrete oplysninger og dokumenter giver en videre adgang til aktindsigt i miljøoplysninger end miljøoplysningsloven, finder denne anvendelse.

− Relevant bl.a. i forhold til ny OFL § 4, stk. 1, (i forhold til en række selskaber) og i forhold til reglerne om ekstrahering i ny OFL §§ 28 og 29.

Miljøministerens seneste officielle udmelding:

− Altinget.dk den 29. april 2014 – Regeringen har ikke flertal for omstridt miljølov: ”Regeringens omstridte miljøoplysningslov er udskudt på ubestemt tid, lyder det fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S). Venstre forventer fortsat en lov, men er skeptisk over for det, regeringen har lagt frem.”

− ”Forslaget til en ny miljøoplysningslov bliver ikke fremsat i dette folketingsår [skulle have være fremsat i Folketinget i april], og lige nu ser det ikke ud til, at der er et flertal for forslaget," skriver Kirsten Brosbøl i en mail til Altinget.dk.

MILJØOPLYSNINGSLOVEN - REVISION

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7DK-2900 Hellerup, Copenhagen

Tel. 3334 4000Fax 3334 [email protected] horten.dk

seminar om relevante miljø- og planretlige nyheder

Business