september 2014

16
Stjerneklart side 3 ”Dræb faderen, voldtag mo- deren, gør børnene forældre- løse og ødelæg kirken” side 4-6 Send e-mail til præster i Nigeria side 11 Åbne Døres Inspirationsdag side 16 Tjener verdens forfulgte kristne Døre Åbne Nr. 9 • September 2014 STORM BLIV STILLE Fokus på Nigeria side 8-9

Upload: abne-dore

Post on 03-Apr-2016

214 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Storm bliv stille - Fokus på Nigeria

TRANSCRIPT

Page 1: September 2014

Stjerneklart side 3

”Dræb faderen, voldtag mo-deren, gør børnene forældre-løse og ødelæg kirken” side 4-6

Send e-mail til præster i Nigeria side 11

Åbne Døres Inspirationsdag side 16

Tjener verdens forfulgte kristneDøreÅbne

Nr. 9 • September 2014

STORM BLIV STILLEFokus på Nigeria side 8-9

Page 2: September 2014

2 Nr. 9 • September 2014Åbne Døres blad •

Åbne Døre er en upolitisk, international organisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over.

Åbne Døres målsætning er:• Personligt at overlevere bibler og undervis-

ningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring.

• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.

• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

UdgiverÅbne Døre DanmarkPostboks 1062, 7500 HolstebroTlf.: 9740 7781 Fax 9740 7783E-mail: [email protected]. 1551 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622

Åbne Døres bestyrelse:Niels Albinus (Formand)Michael Bobjerg (Næstformand)Herluf MørchUlla Lauersen

Peter Haahr

Åbne Døres BladAnsvh. redaktør: JBKRedaktør: SFAD: SHOplag: 9.000Eftertryk og citat er tilladt med tydeligkildeangivelse.Forsidefoto: Enken Hannatu Dantong, NigeriaNæste blad udkommer ca. 1.10. 2014

Page 3: September 2014

3www.forfulgt.dk

StjerneklartDer går næsten ikke en uge, uden at en ny tragedie rammer Nigeria. Selv-mordsbomber og overraskelsesan-greb, oftest rettet mod områder, hvor kristne er i flertal, og mange gange mod fyldte kirker.

I den vestlige verden fylder histo-rierne ofte ikke meget i vores bevidst-hed – eller i vores medier – men for kristne i det nordlige Nigeria er trus-len konstant og præger hvert ene-ste menneske hvert eneste øjeblik. Døden er en virkelighed, selv for unge. For dem, siger de, er spørgsmålet ikke, om de vil blive dræbt, men hvornår! Statistisk set er en brutal død ikke noget mærkeligt i Nigeria; med 2073 dræbte kristne i perioden fra novem-ber 2012 til og med marts i år er Nige-ria det land, hvor flest kristne dræbes på grund af deres tro.

Vidnesbyrdene fra Nigeria er mange og ofte voldsomme, og når du læser dette blad vil du måske, lige som mig, mærke en smule af den smerte og sorg, som vores trossøsken-de i Nigeria oplever. Det er ikke rart at mærke, men det er kun naturligt; vi er jo trods alt familie.

Vi kan ikke lukke øjnene eller ørerne for at holde smerten på afstand; den er for tæt på. Vi kan ikke oprigtigt elske og have fællesskab med vores søskende uden også at føle med dem, når de gennemgår lidelse

og modgang. ”For I led med de fængs-lede”, roste Hebræerbrevets forfatter de kristne i det første århundrede og opmuntrede dem så til at holde ud og fortsætte (Heb 10,34). Må du og jeg også frivilligt tage del i den smerte, som Nigerias kristne bærer.

Men lidelse er ikke hele virke-ligheden i Nigeria. ”Jo mørkere nat-ten er, desto klarere er stjernerne…”, skrev den russiske forfatter Fyodor Dostoyevsky. Fra asken af nedbrænd-te kirker og fra landsbyernes mange grave rejser sig de mest fantastiske og trosstyrkende vidnesbyrd. Også de er med til at gøre Nigeria til noget særligt og til et effektivt udstillings-vindue for Guds storhed og nærvær

– Han formår at give sine børn fred midt i forfølgelse, kærlighed til sine forfølgere fremfor hævntørst og styr-ke til at holde ud. ”Jo dybere sorgen er, desto tættere er Gud!”

Når du læser dette blad, håber jeg, at du ikke blot vil mærke smerten men også vil blive opmuntret. ”Er vi i trængsler, er det, for at I kan trøstes og frelses; får vi trøst, er det, for at I kan blive trøstet”, skrev Paulus (2 Kor 1,6). Gud er den samme i Nigeria såvel som herhjemme – for dig såvel som for Tafarke, Noa, Naomi og alle andre, du vil læse om i dette blad. Nærvæ-rende og mægtig. Hvilken fantastisk Gud vi tjener!

leder

www.forfulgt.dkwww.åbnedøresunge.dkfacebook.com/AabneDoeretwitter.com/ADDanmarkyoutube.com/opendoorsdk

JBK | Generalsekretær

Page 4: September 2014

4 Nr. 9 • September 2014Åbne Døres blad •

Terror er ligesom en tornado: Truslen er der, men når den ram-mer, sker det mere eller mindre uventet og ødelægger alt og alle på sin vej. For de overlevende kan livet opdeles i to: et liv ’før’ og et liv ’efter’.

Søndag den 26. januar 2014 begyndte så almindeligt som altid i den lille by Chakawa i delstaten Adamawa i Nordnigeria. Selv om

Adamawa er én af de tre stater i Nordøstnigeria, der regnes for Boko Harams hjem, var der intet tegn på, at en katastrofe var ved at ramme det kristne samfund.

Angriberne havde gjort deres hjemmearbejde. Hvorvidt de mod-tog hjælp indefra eller infiltrerede landsbyen forud for denne forfær-delige søndag vides ikke. Uanset hvordan de fik deres informa-tion, vidste de (ifølge øjenvidner) ’hundredvis’ af Boko Haram-medlemmer, hvor de skulle hen, hvilke huse der tilhørte kristne, og hvilke der tilhørte muslimske familier.

Angrebet begyndte med en omringning af den lokale, romersk katolske kirke.

Derefter tiltvang gernings-mændene sig adgang til bygningen og begyndte at åbne ild mod guds-tjenestens deltagere. Andre havde lange knive og skar halsen over på kirkemedlemmerne, som

desperat prøvede at undslippe fra bygningen gennem enhver dør eller ethvert vindue, der kunne åbnes.

Udenfor ventede andre ter-rorister ivrigt på dem og nedskød så mange af de flygtende, som de kunne. Nogle var i stand til at undslippe kaosset, men mange af disse var hårdt sårede og døde i bushen.

”Vi ønsker ikke at høre dette navn, Jesus”, hørte man et Boko Haram-medlem sige. ”Men hvis I insisterer, vil I dø med det navn i dag! Ikke mere sang i dag! I kan alle synge i jeres grave, I værdiløse kristne!”

Rigtig mange kristne kaldte da også på Jesu navn i deres sidste øjeblikke.

52 kristne døde den dag, og nogle få andre afgik ved døden senere på hospitalet. Dusinvis af andre blev hårdt såret. Mange huse blev plyndret og sat i brand.

Mens verden begræder gruppebortførelsen af over 200 piger fra en skole i Chibok, holder Boko Haram fast ved målet at ødelægge det kristne samfund som en del af deres plan om at vælte regeringen og gøre Nigeria til en isla-misk stat.

fokus • Nigeria

”DRÆB FADEREN, VOLDTAG MODEREN, GØR BØRNENE FORÆLDRELØSE OG ØDELÆG KIRKEN”

Page 5: September 2014

5www.forfulgt.dk

Mange kendte medier nævnte ofrene én gang, og så ikke mere. Næste dag var dette ’tilfældige angreb med tankeløs nedslagt-ning i Nigeria’ et kort afsnit i verdens universelle historiebog, selvom de overlevende fortsat manglede mad, ly, tøj og andre daglige nødvendigheder.

DET VÆRSTE, JEG NOGENSINDE HAR SETChakawa-massakren er langt fra ’tilfældig’ og slet ikke ’tankeløs’.

”Boko Haram ønsker at udslette kristendommen”, for-talte pastor Moses Tafarke, leder for Christian Association of Ada-mawa, til Åbne Døre kort efter angrebet. ”Ikke kun i Chakawa, men i hele regionen. Angrebets størrelse sammen med plyndrin-gen og ødelæggelsen af kristne hjem beviser, at kristne med sik-kerhed blev udpeget”.

”Alle de troende i Chakawa har en meget vanskelig tid. De opgør deres tab, der er ingen mad og intet tøj efterladt til dem. De bor nu på en skole, og andre er flyttet hen til deres slægtninge i andre landsbyer, børnene står hjælpeløse tilbage, og kvinder har mistet deres mænd. Det er virkelig det værste, jeg har set i hele mit liv”, sagde Moses.

Det er farligt at besøge stedet, ikke alene for kristne, men også for regeringsembedsmænd. De ved også, at angriberne ikke er ’tankeløse’. Boko Haram udvæl-ger sine ofre, og muslimer, der modarbejder gruppen eller hjæl-per ofrene, skaffer sig en plads på ’dødslisten’.

Nigerias føderale regering under ledelse af den kristne præ-sident Goodluck Jonathan har

nu flere gange lovet, at det snart vil være slut med oprøret, og at sikkerheden vil blive genopret-tet. Men hans ministerium, hans regering, hær og politi er stærkt splittede. Mange bliver beskyldt for at sympatisere med Boko Harams formål; andre beklager sig over deres lave lønninger og er lette at korrumpere.

EN ATMOSFÆRE AF FRYGTNår man ser på Boko Harams handlinger, kunne deres motto

være: ’Dræb fædrene, voldtag mødrene, gør børnene forældre-løse, og ødelæg kirken’. I Chakawa var de fleste af massakrens ofre mænd. Kvinder anses for at være svage. At lade dem leve med al deres smerte og sorg påvirker det kristne samfund dybt. Men det er ikke nok ’kun’ at fjerne ægtemæn-dene.

En ny undersøgelse, bestilt af Åbne Døre, viser, hvordan Boko Haram er gået over til kønsbase-ret vold som en del af sin taktik – og hvor enormt effektivt det er at fokusere angreb på kvinder og piger, fordi effekten er ødelæg-gende for det kristne samfund.

”I deres kultur er overlevende efter seksualforbrydelser ofte stigmatiserede efter angrebet, især dem, der bliver gravide eller pådrager sig HIV/AIDS efter over-faldet. Hele familier og kristne samfund er således ’vanærede’, hvilket ofte får ægtemænd til at forkaste hustruer, der har været ofre for voldtægt, med alle de medfølgende konsekvenser for deres børn”, siger forfatterne.

Faderløse familier, familier med vanærede mødte og døtre, kriseramte børn – hvordan kan kirken håndtere al den lidelse i

en atmosfære med overvældende frygt? Folk går stadig i kirke, men kvinder tilrådes at lade deres håndtaske blive hjemme, så andre er helt sikre på, at de ikke skjuler et våben eller tager en bombe med i kirke.

At komme ind i en kirke er meget som at komme om bord på et fly eller ind i en regerings-bygning i andre lande. Ved nogle kirker skal de kristne passere metaldetektorer, før de kan få adgang.

INGEN ÅBNEDE DØREN FOR OSDet er virkeligt vanskeligt for Åbne Døres medarbejdere at betjene folk under disse omstæn-digheder på en måde, der hjælper og ikke gør tingene værre. At slynge om sig med ’trøstende’ bibelvers blandt dybt sårede men-nesker nytter slet ikke. Det er altid vor første prioritet at besøge de kristne. I tilfældet Chakawa var det meget svært, siger feltarbejde-ren Isaac*.

”BOKO HARAM ØNSKER AT UDSLETTE KRISTENDOMMEN... IKKE KUN I CHAKAWA, MEN I HELE REGIONEN.

Pastor Moses Tafarke

Page 6: September 2014

6 Nr. 9 • September 2014Åbne Døres blad •

”Jeg opsøgte først kirkelederne i området, men de var svære at finde. Ingen ville vise vej for os, fordi vi var fremmede. Og da vi fandt kirkelederne, ønskede de heller ikke at åbne døren, før de var helt sikre på, vi var kristne, som var kommet for at hjælpe dem. Det var virkeligt nedslående, men til sidst blev vi budt indenfor, og vi indledte en broderlig sam-tale. Vi talte om situationen, og hvordan vi kunne give praktisk hjælp ved at forsyne med mad, tøj og andre ting”.

Dernæst måtte Isaac og hans ledsager rejse næsten 200 kilome-ter til Chakawa.

”Det var en terroriserende oplevelse”, husker Isaac. ”Sikker-heden var så skrap... Et sted blev vi sendt tilbage. Vejen var lukket, fordi luftvåbnet bombede et af Boko Harams gemmesteder. Des-uden blev min ven slået, fordi vi medbragte et kamera. Det kunne soldaterne ikke lide”.

Da de omsider ankom, var deres besøg meget velkommen.

”Dette er, hvad Kristi kær-lighed indebærer”, sagde pastor Tafarke. ”Dette møde er, som hvis Jesus selv kom ind i situationen. Vi føler, at vi er elskede og bliver

taget hånd om. At I kommer til denne højspændte del af verden for at møde og opmuntre os er vidunderligt.”

”VI MÅ DRÆBE HADET MED KÆRLIGHEDENS GEVÆRER”På trods af tragedien peger Tafarke på kærligheden som den eneste kraft, der kan overvinde denne fortsatte, ubønhørlige ter-ror:

”Vi er blevet som lam, der til hver en tid kan slagtes af evan-geliets fjender; alligevel vil vi fortsætte med at løfte Jesu Kristi navn op. Det er tid til at vise vore fjender kærlighed. Og hvem ved, måske vil terroristerne blive over-vundet gennem kærlighed. Det, som masseødelæggelsesvåben ikke kan udrette, kan kærlighed”, sagde Tafarke og fortsatte:

”Vi kunne beslutte at tage hævn, men hvad ville det være

værd? Vi må dræbe hadet med ’kærlighedens geværer’. Naturlig-vis er vi kastet ud i sorg, men vi beder om, at disse martyrers blod ikke vil være forgæves. Kristen-dommen er kommet for at blive i Nordnigeria. Kirken marcherer videre”.

Modige ord, men terroren fortsætter med kvinder og børn som særlige mål. Bortførelsen af de 230 piger i Chibok er bare et kort kapitel i Boko Harams for-færdelig bog. De mange kristne, der har dybe ar på deres sjæle, har flere spørgsmål end svar.

Alligevel vil smerten blive mindre med tiden. Med tiden vil de være i stand til at føle glæde igen. Med tiden vil Gud stoppe volden.

Lige nu må de blot bede og holde fast ved Guds rige løfter: Han bevarer martyrerne foran Sin trone (Johannes’ Åbenbaring kap. 6), Han heler de sønder-brudte hjerter (Salme 147), Han er far for de faderløse og enkers værn (Salme 68), og dødsrigets porte vil ikke overvinde kirken, som er bygget på Jesus Kristus (Matthæusevangeliet kap. 16). b*Navnet i artiklen er ændret af sik-kerhedsmæssige hensyn.

”DETTE MØDE ER, SOM HVIS JESUS SELV KOM IND I SITUATIO-NEN. VI FØLER, AT VI

ER ELSKEDE ”

fokus • Nigeria

Page 7: September 2014

7www.forfulgt.dk

Åbne Døre har været engageret i denne urohærgede region gennem næsten to årtier. Vort program består af:

• Bibeldistribution• Oplæring i omsorg for nye

troende• Træning i tværkulturelt arbejde• Udrustning til kirkelig tjeneste

• Træning af søndagsskolelærere• Udvikling af læseplan• Hjælp til kristne skoler• Socioøkonomiske projekter

for nye troende og enker efter

kristne ledere• Nødhjælp i krisesituationer• Samfundsudvikling• Traumerådgivning• Fortalervirksomhed

GRUNDLAGT: I 2002 i Maiduguri, hovedstaden i staten Borno, af den religiøse lærer Mohammed Yusuf. Yusuf døde i politiets vare-tægt ved en åbenbar henrettelse.

FORMÅL: At grundlægge en islamisk stat i hele Nigeria og ødelægge den sekulære regering i Abuja. Boko Haram anser den nigerianske stat for at være rege-ret af ikke-troende, selv da landet havde en muslimsk præsident.

NAVNET: Officielt hedder gruppen Jama'atu Ahlis Sunna Lidda'awati wal-Jihad, som på arabisk betyder: "Folk, der går helt ind for at propagandere for Profetens lære og Jihad". Populært kaldes gruppen "Boko Haram", der betyder ”vestlig uddannelse er

forbudt (eller: ond, dårlig)”. Grup-pen er influeret af denne sætning fra Koranen: "Enhver, der ikke bliver regeret efter Allahs åben-baringer, er blandt overtrædere".

Boko Haram støtter en udgave af islam, som siger, at det er for-budt for muslimer, at deltage i nogen som helst politisk eller social aktivitet, der kan forbin-des med det vestlige samfund. Det betyder, at de ikke må afgive deres stemme ved valg, gå med skjorte eller bukser, eller tage en verdslig uddannelse.

FORBINDELSER: Boko Haram har formaliseret deres links med Al Qaeda i Islamisk Maghreb. Sek-ten anses af nogen for at have sine rødder i Sahaba-gruppen.

UDVIKLING: Boko Haram startede som en lille gruppe, men opnåede populær støtte pga. fat-tigdom, og fordi gruppen tog afstand til regeringen. Den er siden blevet en af Nigerias alvor-ligste trusler. Gruppen udvikler sig fortsat, både i deres ideologi, spillerum og antal af angreb. At gruppen også er kommet på inter-nettet viser et nyt raffinement.

Regeringen har i flere år for-gæves forsøgt at få gruppen i dialog om en vedvarende fred i området. Men gruppen svarede, at de kun vil føre forhandlinger, hvis regeringen indfører fuld sharia-lov i hele landet, samtidig med at guvernøren i staten Borno omgående går af.

HVEM ER BOKO HARAM?

DET GØR ÅBNE DØRE I NIGERIA

Page 8: September 2014

8 Nr. 9 • September 2014Åbne Døres blad •

”Er det fra jeres jul?” spørger en dreng mig og peger på et vinterbil-lede på min telefon.

”Ja”, svarer jeg med et smil. ”Et øjeblik”, siger han og hiver

sin telefon frem. Han finder en video.

”Denne video optog jeg til vores jul sidste år. De brændte vores kirke. Se, der ligger de døde kroppe…”

Jeg er i det nordlige Nigeria på en opmuntringsrejse med Åbne Døre. Her angribes kristne jævn-ligt af den militante muslimske gruppe Boko Haram, hvis mål er at indføre sharia-lov i hele landet.

De kristne her har brug for

opmuntring; for at vide, at de ikke er glemt af kristne andre steder i verden, og at vi beder for dem. Da de erfarede, at vi ikke blot beder, men rejser væk fra vores familie og trygge land for at være sam-men med dem, fremkaldte det tårer hos dem.

Vores team, bestående af otte europæere og otte lokale unge, mødtes i løbet af 10 dage med mere end 400 kristne unge. Unge som alle har mistet fami-lie, venner, ejendom, deres præst eller kirke. Nogle ser lig hver dag. Nogle hører skud hver nat. Nogle er kun med nød selv undsluppet.

”Se mit ansigt. Se min krop. De

satte ild til mig…”

TAL TIL STORMENLederne tager varmt i mod de unge og takker Gud for sikkerhed på rejsen. Den er ikke en selvfølge. Mens vi opholdt os i landet blev 10 kristne hevet ud af deres bil og halshugget. Vi blev forberedt på at møde traumatiserede unge. Det er jeg også sikker på, at de er. Men det, der møder os, er smilende, snakkende unge, som er begej-strede over vores besøg og over at føle sig trygge, lege og glemme hverdagen.

”Det er gået op for mig, at fred ikke er fravær af problemer, men

fokus • Nigeria

Storm bliv stille”Mine nye venners dagligdag er som voldsfilm, jeg ikke engang tør se fra min sofa”, fortæller Maria, en deltager på en opmuntringsrejse til Nigeria. ”De har set mere grufulde ting, end jeg kan forestille mig. De har hørt lyde, som ville give mig mare-ridt. Jeg er på lejr med nogle af de modigste mennesker, jeg nogensinde har mødt”.

Page 9: September 2014

9www.forfulgt.dk

fred er dér, hvor Jesu nærvær er. Vi har fred på denne lejr,” siger Josef, en ung fyr.

Den lokale Åbne Døre leder, Lorenz, opmuntrer os europæiske unge til at lade os bruge af Gud:

”Jesus talte til stormen, og den lagde sig! Bed Gud om ord du kan sige, som vil stilne storme i deres brudte hjerter. Ingen af os har evner til at fjerne deres traumer. Guds ord har. Så bed hele tiden!”

ER GUD URETFÆRDIG?Gennem samtale om Jobs bog deler de unge deres oplevelser som forfulgte kristne, om prisen for at følge Jesus, om tab, savn og diskrimination.

”De har bombet vores kirker, dræbt vores venner og forældre og brændt vores præster. Vi har mistet meget. Selvom vi ved, at dette er uundgåeligt som kristen, så er det hårdt” fortæller Isak.

En anden deltager, Naomi, siger: ”Jeg er som Job lige nu. I går modtog jeg nyheden om, at min ungdomspræst er myrdet. Derfor kom vi en dag for sent til denne

lejr, vi skulle begrave ham først”. ”Er Gud uretfærdig overfor Job?”

spørger jeg. Noa, en muskuløs fyr med milde øjne, svarer: ”Menne-skeligt set ja, men åndeligt set nej. Bibelen siger, at vi skal regne det for glæde, når vi møder prøvelser, fordi det vil føre til udholdenhed”.

Isak fortsætter: ”Vi har et ordsprog her: ’Når Gud nægter at give dig noget, er det en gave.’ Job accepterede denne gave”.

”Min storebror vil gerne være professionel fodboldspiller og har talentet til det,” siger Noa. ”Hvis han vil have chancen, skal han skifte navn fra Paul til Muham-mad. Det er en anden måde at sige på, at han skal konvertere til islam. Vores mor siger, at han ikke skal ændre sit navn for at opnå det, som er godt i verdens øjne”.

”Nogle gange skændes jeg med min mor,” fortsætter Josef. Han hæver stemmen og lyder fru-streret: ”Hun laver altid dobbelt portion til aftensmad, fordi hun vil give til muslimerne, når de

kommer og forlanger det. Derfor har vi kun råd til ris og bønner hver dag; ikke engang krydderi. Det er hårdt at leve sådan. Den ene dag kommer de løbende efter mad. Den næste dag for at slå os ihjel…”.

SUPERHELTE”Jeg blev så bange den dag, Boko Haram kom,” fortsætter Noa. ”Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg gemte mig i huset, mens de gik rundt udenfor. Men oplevelsen har for-andret mig. Siden da har jeg levet fuldt ud i bevidstheden om, at jeg er Guds barn”.

”Ja”, fortsætter Samuel, ”midt i prøvelser, giver Han os glæde. Og hvis vi ikke mødte modstand, ville Bibelen jo lyve”.

Johan bryder ind: ”Midt under angrebet, midt i kaos og frygt – så var der denne omsorg fra Gud”.

Johan er en flot fyr på 20 år. Hans øjne stråler, og hans stemme sprudler af en glæde, som kan synes uforståelig, når man hører hans beretning.

”En dag spurgte mine muslim-ske skolekammerater mig: ’Hvor bor du? Vi vil vide, hvilket hus vi skal angribe først, når vi er ude for at slå kristne ihjel’. Under et angreb endte jeg i samme hus som dem. Vi var alle bange, men som den eneste vovede jeg livet og gik ud for at hente mad til os. Jeg blev fanget…”

MIRAKLER OG MUSIKDeres historier er ubærlige at lytte til, men de fortæller med en ro, der vidner om tillid til Gud på trods af alt. De fortæller også om bønnesvar og mirakler:

”Jeg blev så bange den dag, Boko Haram kom... Jeg troede, jeg

skulle dø.”

Page 10: September 2014

10 Nr. 9 • September 2014Åbne Døres blad •

”Boko Haram begyndte at skyde ved vores kirke. En familie slap ikke væk. De lagde sig i græs-set og bad: ’Gud, sørg for at vores baby ikke græder’. Boko Haram gik rundt på området og skød hele natten. Familien lå gemt i græsset, hvor mus krøb omkring, og myg-gene summede. På trods af dette åbnede deres barn ikke munden i de mange timer. Hele familien overlevede”.

Johan fortæller: ”De prøvede at skyde os, men ramte ingen! Bagefter talte vi 23 skudhuller det sted, vi havde siddet. Det var et mirakel!”

De unge nigerianere er ikke i tvivl om, at de tilhører en god Gud, som er værd at følge. De er ikke

i tvivl om, at de ønsker at ligne Jesus, og ligesom ham, tilgive deres fjender:

”Menneskeligt , så er det bestemt ikke let at tilgive din fjende. Måske har han dræbt din bror, søster, venner eller foræl-dre. Det er ikke let! Du må have Helligånden i dig. Han giver os kærlighedens ånd i stedet for hadets ånd,” fortæller Gabriel, og Peter tilføjer: ”Vores kærlighed er et vidnesbyrd for vores fjender”.

JEG HAR BRUG FOR, AT DU OVERLEVER

Jeg sidder i min lille bibelstu-diegruppe. Alle sidder med bøjet hoved, mens læberne lydløst bevæger sig i bøn. Luften er tyk

af ægte tro og dybe længsler efter freden fra Jesus. Han kommer med den. Han er midt i blandt os med helbredelse og trøst. Han elsker os.

”Bibelstudiegruppen har været så opmuntrende for mig. Jeg kom med en byrde på hjertet, som er blevet løftet. Nu har jeg fred indeni”, siger Josef bagefter. Jeg takker stille Jesus, fordi Han også i dag stilner storme.

Det er blevet tid til at sige far-vel. Vi holder hinandens hænder og synger: ”Jeg vil bede for dig, du vil bede for mig, jeg har brug for, at du overlever”. Tårerne triller ned af kinderne på mange af os. Fremtiden er uvis for os alle, men den hverdag, de skal hjem til, er så anderledes og mere risikofyldt end den, jeg skal hjem til.

Tre dage senere hører vi, at mindst 65 studerende er blevet dræbt i en af de byer, vores unge venner kommer fra. Ingen af dem døde, men nogle af deres venner gjorde. Jeg husker på de ord, som Gabriel, en af de unge, sagde på lejren: ”Som kristne er vores reak-tion at bede for vores fjender. Og sige som Jesus på korset: ’Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.’”

Jeg beder om, at Gud vil hjælpe dem til denne reaktion og igen stilne storme i hjerterne. b

Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag d. 8. november 2014, hvor Åbne Døre inviterer til Inspirationsdag 2014. I år er vores gæstetaler fra Nigeria. Læs mere på www.forfulgt.dk.

Læs anden del af rejseberetningen ’Storm bliv stille’ på www.forfulgt.dk.

HØRE MERE OM NIGERIA PÅ ÅBNE DØRES INSPIRATIONSDAG

Page 11: September 2014

11www.forfulgt.dk

Mail en hilsen!

Præster er afgørende for kir-kens sundhed. Det er præsterne, der hjælper kristne med at finde mening i deres lidelser, som trø-ster efterladte og mægler bistand til de mest berørte menigheds-medlemmer.

I de nigerianske delstater Borno og Yobe er antallet af præ-ster faldet drastisk. Nogle er blevet dræbt, nogle er blevet bortført, og andre har været tvunget til at give op og lukke deres kirker, efterhånden som menighedens medlemmer er flygtet fra områ-det.

De, der har valgt at blive på grund af deres kald, har despe-rat brug for forbøn. De bliver ofte trods store personlige tab og mange vanskeligheder.

Yobe er en af de tre delstater, hvor regeringen fortsat bekæmper Boko Haram under en undta-gelsestilstand, der blev indført i maj 2013. Som følge er mange af delstatens beboere flygtet til sik-rere områder. Efterhånden som mennesker forsvinder, mærker

kirkerne presset. Nogle har måt-tet lukke.

For kirken i delstaten Borno er blodbad og tab blevet hverdags-kost. Situationen ser værst ud i de små landsbyer rundt om delsta-tens hovedstad. Her er hundreder af kirker blevet ødelagt, præster og kristne blevet dræbt, og kristne kvinder kidnappet.

Præster i Borno og Yobe har hårdt brug for opmuntring. Der-for opfordrer vi dig til at huske dem i dine bønner, bed Gud fort-sat give dem styrke og håb.

Du kan også skrive til dem. Din hilsen, uanset hvor kort den er, kan bringe stor opmuntring og hjælpe præsterne til at vide, at de ikke er overladt til sig selv.

På grund af den meget usikre situation er det imidlertid ikke muligt at aflevere breve til præ-ster i de fjerne delstater Borno og Yobe for tiden. Vi lancerer derfor en e-mailkampagne for disse præster i stedet.

Du kan sende en e-mail til præsterne i Nigeria; følg blot

skrivevejledningen nedenfor.E-mailkampagnen udløber d. 1. december 2014.

Få nye skrivekampagner tilsendt med posten eller som e-mail. Kontakt kontoret: Tlf. 9740 7781 – E-mail: [email protected]

Nigeria Send e-mail til præster i Nigeria

• Bed før du begynder din e-mail.• Skriv på engelsk! Start din e-mail med ’Dear pastor’.• Lad din opmuntring være kortfattet, højst 100 ord.• Brug en uformel tone. Forestil dig, at du skriver til en ven.

• Inddrag gerne et eller to bibelvers• Nævn ikke Åbne Døre i din mail.• Skriv dit navn og land, men ikke hele din adresse.• E-mail din hilsen til [email protected].

SKRIVEVEJLEDNING (special)

mail en hilsen

Find flere skrivekam-pagner på forfulgt.dk

EN KORT MEN VIGTIG VEJLEDNING

Page 12: September 2014

12 Nr. 9 • September 2014Åbne Døres blad •

NYHEDERWORLDWATCH

KENYA: Politikeres terroristforbindelser bekymrer kristne

Efter drabene på over 65 menne-sker d. 15. juni i den overvejende kristne by Mkepetoni i et mus-limsk område 40 kilometer fra Kenyas kyst, er angrebene i områ-det fortsat.

Den 5. juli, i landsbyen Hindi, 20 kilometer fra Mkepetoni, dræbte angribere cirka 20 men-nesker med skydevåben og knive. En af de dræbte blev fundet i en sø af blod med en bibel på ryggen.

To nætter senere blev to kirker i nærheden raseret.

Den somaliske, islamiske ekstremistgruppe al-Shabaab synes at påtage sig ansvaret for de vedvarende angreb, men Ken-yas præsident, Uhuru Kenyatta, retter også skylden mod ledende lokale politikere, heriblandt Issa Timany, guvernøren fra oppositi-onen for det lokale distrikt Lamu.

Han blev arresteret på præsiden-tens ordre efter angrebene ved Mkepetoni - anklaget for mord, terrorisme og tvangsmæssig for-drivelse af beboere.

Et indviklet net af politiske og religiøse dagsordener synes at blive spundet i området.

Ifølge politiet peger indle-dende undersøgelser af angrebene på separatistgruppen Mombasas Republikanske Råd. De fremviste en besked på en tavle fra en skole i området, angiveligt efterladt af angriberne, hvori muslimer blev opfordret til at gøre oprør, tilba-geerobre deres land og fordrive de kristne fra kysten.

Beskeden antydede også, at angriberne støttede oppositi-onslederen, den forhenværende premierminister Raila Odinga.

“Vi har oplevet på det seneste,

at politikere - som ellers havde sværget på, at Kenya aldrig igen ville slå ind på den triste vej, der førte til den etniske vold i 2007-08 - nu rejser omkring og ophidser kenyanere imod hinanden, og det bevirker, at der opstår unødven-dige spændinger i landet”, udtaler kristne ledere i en fælles erklæ-ring.

UGANDA: To dræbt og tre såret under angreb på kirke

To blev dræbt og tre såret, heri-blandt en baby på et år, da otte maskerede, muslimske mænd omkring kl. 2 natten til lørdag d. 28. juni stormede det sædvanlige natlige bedemøde ved pinsekirken Chali Born Victory i Kyegegwa-området, cirka 280 kilometer vest for hovedstaden Kampala.

Kirkens præst, Jackson Turya-mureba, fortalte til politiet, at han så en person, som stod og kiggede ind gennem vinduerne, mens han prædikede.

“Jeg troede, at det var en fuld person og sagde til ham, at han enten skulle komme ind eller for-svinde. Kort efter hørte jeg banken på dørene, og mænd råbte ’Allahu Akbar’ (Allah er stor), mens de stormede ind i kirken, svingede med pangaer (macheter) og slog løs på folk fra menigheden”.

Angriberne trak sig så tilbage til en nærliggende moske, som politiet omringede. Ifølge politiet skød en af angriberne og dræbte en betjent. To mistænkte blev

anholdt.Selvom politi og sikkerheds-

styrker er blevet udstationeret i området, er adskillige landejen-domme alligevel blevet forladt efter hændelsen. Kristne frygter, at dette blot er begyndelsen.

De er bekymrede over for-lydender om, at Islamic Allied Democratic Forces, en islamisk oprørsgruppe, som blev dannet sidst i 1980’erne, nu er ved at omgruppere. Gruppen menes at have dræbt cirka 600 kristne.

Page 13: September 2014

13www.forfulgt.dk

world watch nyheder

En udstødt men trofast kirke i en fjern sydvestlig krog af Etiopien var for nylig vidne til, hvordan Gud vender en vanskelig situation om, til Sin egen ære.

Det begyndte med afbrændin-gen af et af kirkens medlemmers hjem midt om natten. Mange af de kristne så det blot som en tilfæl-dig hændelse. Ingen mistænkte blev identificeret eller afhørt, men kirkens ledere var bekymrede og vidste, at de nu skulle bede.

En måned senere blev to bygninger antændt: kirken og et andet medlems hjem. Samtidig

satte nogen ild til et hus tilhø-rende en anden troende, Hailu, i en nærliggende bebyggelse.

For den lokale kirke var angrebene et tydeligt tegn på en koordineret plan imod kirken. De evangeliske kristne havde delt evangeliet under voksende fjendtlighed mod dem, og inden i ldspåsættelserne havde de kristne gennemført et ugelangt evangelisk fremstød, hvor mange af landsbyernes beboere beslut-tede sig for at følge Kristus.

Efter angrebene besøgte Åbne Døre de troende i dette meget

afsidesliggende landbrugsom-råde i det sydvestlige Etiopien for at opmuntre dem.

”Vi var opmuntrede over at se, hvordan de kristne holdt sammen under disse forhold. De gav af den smule, de havde, for at hjælpe Hailu med at få genopbygget sit hus”, fortæller Åbne Døres feltar-bejder.

”Angrebene har også fremmet sammenholdet blandt de evan-geliske kristne. Efter angrebene dannede de fire kirker i området en alliance, og de mødes jævnligt til bøn”.

”Angrebene har også fremmet sammenholdet blandt de evangeliske kristne.”

SOMALIA: Al-Shabaab fører effektiv propaganda

I begyndelsen af juli angreb al-Shabaab Somalias præsident-palads i Mogadishu og trængte derefter ind i det stærkt befæstede kompleks.

Indtil da havde situationen i Somalia ellers set ud til at have bedret sig noget, siden al-Shabaab var blevet tvunget tilbage, og en ny permanent forbundsregering var blevet indsat. Somaliske bor-gere, som var flygtet til udlandet, var desuden begyndt at vende hjem, og Mogadishus økonomiske situation var også hurtigt blevet forbedret.

På det seneste har al-Sha-baab imidlertid haft held til at tilbageerobre områder, og for-bundsregeringen har ikke kunnet stå fast overfor dem, siger Frans Veerman, leder af World Watch Research, teamet bag Åbne Døres

Verdensrangliste: ”Al-Shabaab fører en temme-

lig effektiv propagandakampagne blandt de unge, arbejdsløse og uuddannede somaliere for at få dem til at kæmpe for al-Shabaab. Gruppen har konsekvent og ved-varende pointeret overfor folket, at soldaterne fra Den Afrikanske Union er kristne”.

Denne propaganda har fundet resonans hos de fleste somaliere, som føler sig stærkt knyttet til tra-dition, tro og sunni- islam.

”Det viser tydeligvis, at al-Shabaabs indflydelse ser ud til at vokse igen, hvilket vil resultere i en forøget risiko for voldshand-linger og en særlig stor fare for konvertitter til kristendommen”.

ETIOPIEN: Fjendtligheder bringer kirker sammen

Page 14: September 2014

14 Nr. 9 • September 2014Åbne Døres blad •

HVIDBERG ALUFACADER a/s

Lindholm AutoThistedvej 121 9400 Nørresundbyv. Morten Warncke Olesen

TLF. 98 17 04 00Salg og reparation af alle bilmærker

w w w. l h a u t o . d k

Envicon

www.envicon.dk

- udvikler web- og SMS-løsninger

Mariehøjvej 138600 Silkeborg

[email protected]. 41 41 51 60

hjemmefronten

KjærgaardMurerfirmaet aps

MurermesterJens Kjærgaard

Tlf. 97 36 26 40 / 20 29 40 [email protected]

”Jeg bruger Unitas Rejser til stort set alle vore rejser og kan varmt anbefale bureauet”

Ingelise B. Knudsen, Rejsekoordinator i Åbne Døre Danmark

Vi hjælper dig, der hjælper andre

Tlf. 8723 1230www.unitasrejser.dk

FriM

odig

LANDE FAKTA

Antal indbyggere: 10.3 millioner

Medianalder: 18

Forventet levealder: 51

Antal kristne: Få hundrede

FARLIG FAKTA

Det er meget farligt at være en

kristen i Somalia. Det forventes,

at alle er muslimer. Hvis du

vælger at skifte fra at være

muslim til at være en kristen,

risikerer du at blive slået ihjel.

Der er ingen kirker, så kristne

mødes i små grupper – men der

er stor frygt, og sommetider

føler de ikke engang, at de kan

stole på hinanden.

2. SOMALIA

39

50

45

35

17

30

3

2634

23

40

47

25

1

37

18

24

31

28

20

22

11

4249

43

2719

38

1332

44

36

218

41

12

14

46

7

5

9

33

4

6

10

2

15

EUROPA

EUROPA

AFRIKAAFRIKA

ASIENASIEN

SYD AMER

IKA

SYD AMER

IKA

29

48

N

S

Ø

V

16

Åbne DøresKIDZONE

BØNFOR BØRN!

Page 15: September 2014

15www.forfulgt.dk

Verdensranglisten udkommer nu i børneudgave (7+) sammen med folderen

”Bøn for Børn”, der fortæller om de 10 øverste lande på listen, og om hvordan børn konkret kan bede for børn, som lever med forfølgelse.Vi sender gerne det spændende materiale gratis (både til klubber og private) ved henvendelse til kontoret på 9740 7781 eller via [email protected] Du finder mere inspiration på: https://www.forfulgt.dk/goer-noget/kidzone/

FriM

odig

KOM til FriModig d. 26.-28. september i Holstebro. Mere info følger. Du kan se billeder fra de sidste weekendlejre på Åbne Døres Unges facebookside.

”Weekenden motiverede til at være frimodig i sin hverdag og tro. Til at blive inspireret af for-

fulgte kristne og bede for dem!”

Deltager fra sidst fortæller:

Åbne Døres Unge holder igen "FriModig" weekendlejr

Absolut forfølgelseEkstrem forfølgelseAlvorlig forfølgelseModerat forfølgelse

10 YEMEN11 SUDAN12 ERITREA13 LIBYEN14 NIGERIA15 USBEKISTAN16 CENTRAL AFRIKANSKE REPUBLIK17 ETIOPIEN

18 VIETNAM19 QATAR20 TURKMENISTAN21 LAOS 22 EGYPTEN23 BURMA / MYANMAR 24 BRUNEI

25 COLOMBIA

1 NORDKOREA2 SOMALIA3 SYRIEN4 IRAK5 AFGHANISTAN6 SAUDI-ARABIEN7 MALDIVERNE8 PAKISTAN9 IRAN

42 COMORERNE43 KENYA44 MOROKKO45 TADSJIKISTAN46 DJIBOUTI47 INDONESIEN48 BANGLADESH49 TANZANIA50 NIGER

26 JORDAN27 OMAN28 INDIEN29 SRI LANKA30 TUNISIEN31 BHUTAN32 ALGERIET33 MALI34 PALÆSTINENSISKE OMRÅDER35 FORENEDE ARABISKE EMIRATER36 MAURITANIEN

37 KINA38 KUWAIT39 KASAKHSTAN 40 MALAYSIA41 BAHRAIN

39

50

45

35

17

30

3

2634

23

40

47

25

1

37

18

24

3128

20

22

11

42

49

43

27

19

3813

3244

36

21

841

12

14

46

7

59

33

4

6

10

2

15

EUROPAEUROPA

AFRIKA

AFRIKA

ASIENASIEN

SYD AMERIKA

SYD AMERIKA

29

48

N

S

ØV

TOP 50 LANDE

16

BED

Åbne DøresKIDZONE

VERDENSRANGLISTEN 2014

ÅBNE DØRETIL AT BEDE!

Kære JesusPas godt på alle dine børn rundt omkring i verden, som bliver mobbet, såret eller holdt udenfor, fordi de følger dig.Amen

TOP 50

Verdensranglisten viser de lande, hvor det

er svært eller farligt at være en kristen.

Nordkorea er nr. 1 på listen, og det

sværeste sted at leve som kristen.

Brug folderen ”BØN FOR BØRN!” som

hjælp til at bede for dine forfulgte brødre

og søstre rundt omkring i verden.

Jeg elsker Herren, for han hører min bøn. Han lytter til mit råb om hjælp, jeg vil bede til ham, så længe jeg lever.Sl. 116, 1-2

LANDE FAKTA

Antal indbyggere: 10.3 millioner

Medianalder: 18

Forventet levealder: 51

Antal kristne: Få hundrede

FARLIG FAKTA

Det er meget farligt at være en

kristen i Somalia. Det forventes,

at alle er muslimer. Hvis du

vælger at skifte fra at være

muslim til at være en kristen,

risikerer du at blive slået ihjel.

Der er ingen kirker, så kristne

mødes i små grupper – men der

er stor frygt, og sommetider

føler de ikke engang, at de kan

stole på hinanden.

2. SOMALIA

39

50

45

35

17

30

3

2634

23

40

47

25

1

37

18

24

31

28

20

22

11

4249

43

2719

38

1332

44

36

218

41

12

14

46

7

5

9

33

4

6

10

2

15

EUROPA

EUROPA

AFRIKAAFRIKA

ASIENASIEN

SYD AMER

IKA

SYD AMER

IKA

29

48

N

S

Ø

V

16

Åbne DøresKIDZONE

BØNFOR BØRN!

NYT FOR BØRN!

Page 16: September 2014

ÅBNE DØRES GENERALFORSAMLINGSamme dag som Inspirationsdagen lørdag d. 8. november afholder Åbne Døre årets generalforsamling. Den finder sted kl. 11.00-12.30 i Holstebro. Alle er velkomne. Der serveres efterfølgende frokost for generalforsamlingens deltagere. Den koster 40 kr. og skal bestilles på forhånd. Kontakt os på tlf. 9740 7781 eller [email protected]

Vores gæstetaler til den store årlige Inspirationsdag i Holstebro er denne gang fra Nigeria – hjemland for Boko Haram og en svært forfulgt kirke.

”Vi er blevet som lam, der til hver en tid kan slagtes af evangeliets fjender; alligevel vil vi fortsætte med at løfte Jesu Kristi navn op.

Det er tid til at vise vore fjender kærlighed”– en præst fra Nordnigeria.

Arrangementet foregår lige som sidste år i Holstebro, men flytter denne gang i nye omgivelser i Nørrelandskirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro.Find mere information om Åbne Døres Inspirationsdag 2014 på vores hjemmeside, www.forfulgt.dk, og i næste måneds blad.Sæt kryds i kalenderen: Lørdag d. 8. november 2014

ÅBNE DØRES INSPIRATIONSDAG 2014

Husk at reservere

dagen!

Kidzone flytter med til Nørrelandskirken, og også i år bliver der et spændende program for børnene.KIDZONE