1. 1. . ARBE JDERERINDRINGER OG ARBEJDERHISTORIE RAPPDRT m sms SEMINAR , ANDEBBLLEUNGDOMSHJSKOLE 8-10 NM. 1985 SFAH 1986
2. 2. i/ FORORD. Tilslutningen til SFAHs seminar i november 1985 viste, at temaet for seminariet ARBEJDERERINDRINGER 0G ARBEJDER- HISTORIE stadig havde stor interesse. For at flge denne interesse op, har vi samlet seminaroplggene i deres fulde lngde i foreliggende rapport. r seminariet kom det frem, at der er vldig grde og aktivitet inden for lokal-arbejderhistorie. Derfor vil der i Arbejderhistorie nr.28 vre en oversigt over disse aktiviteter. Seminartemaet lagde i srlig grad op til et tvrviden- skabeligt udvalg af oplg. Det er vores forhbning at disse oplg, reprsenterende fagene dansk, etnologi, litteraturhistorie samt historie, samlet i en rapport, p ny vil give inspiration og ideer p tvrs af fag- grnserne. Seminarudvalget : Ulla Kleisdorff, Keld Dalsgaard Larsen, Karen Jansson. Januar 1986.
3. 3. INDHOLDSFORTEGNELSE. ANNE FREDERIKSEN : Arbejdererindringer og arbejderhistorie. En prsen- tation af nogle omrder i diskussionen af arbejder- erindringer. KELD DALSGAARD LARSEN : Om brug af erindringer i arbejdspladshistorie, fag- foreningshistorie og til belysning af privatlivet. LISBETH HAASTRUP : Analyse af tjenestepigeerindringer som eksempel p en tekst- og bevidsthedshistorisk indfaldsvinkel til arbejderkvinders livssammenhng og bevidsthed. LYKKE PEDERSEN : Fattigdom og opfindsomhed. En arbejderkvindes livs- historie som udgangspunkt for en etnologisk analyse af arbejderkvinders livssammenhng og livsforlb i slutningen af forrige rhundrede. MARIANNE ROSTGRD : Indsamling af erindringer - forml og brug. SVEND AAGE ANDERSEN 2 Arbejdererindringer og dagliglivshistorie - med srlig henblik p nyere tyske metode- og teori- diskussioner. RICHARD LARSEN.: En arbejdsmands erindringer. Problemer med udgivelse af egne erindringer. HANNE CASPERSENZSRENFEDERSPIEL : Arbejderhistorie p video. ABAs videoprojekt. PRSENTATION AF FOREDRAGSHOLDERNE 16 35 47 59 68 86 92
4. 4. ARBEJDERERINDRINGER_OG ARBEJQEBLIORIE: EN PRSENTATION AF NOGLE OMRDER l DISKUSSIONENwf ARBEJDERERINDRINQEB v/ Anne Frederiksen. l. PRSENTATION. Baggrunden for at jeg holder oplg her i aften er. at jeg i sin tid skrev speciale med titelen ARBEJDERERIN* BRINGER SOM KILDE. Teori og metode omkring indsamling og benyttelse af arbejdererindringer, eksemplificeret ved en vurdering af indsamlingen i Horsens 1980-82. Forud for specialet lavede jeg sammen med 5 andre hiStO* riestuderende fra rhus Universitet to opgaver, nemlig et lokalhistorisk projekt: "Damearbejde i Horsens i 30- erne og en radioudsendelse: Tobakken i Horsens. Begge disse opgaver var bl.a. baseret p interviews, vi selv havde foretaget. Dels var det naturligvis spndende at interviewe andre mennesker og anvende deres erindring om deres eget liv som en kilde til historien. Derudover fandt jeg, at der var en masse teoretiske og metodisk/kildekritiske pro- blemer forbundet med disse erindringer, som vi i forbin- delse med de to frnvnte opgaver - bl.a. p grund af tidspres omkring eksamen - ikke tog op. Jeg valgte der- for at arbejde videre med dette emne i mit speciale. Samtidig hermed myldrede det med indsamlingsprojekter rundt omkring i landet og jeg s her en mulighed for at sammenligne egne erfaringer med resultatet af nogde af disse indsamlinger. Jeg har valgt her til i aften at koncentrere mig om to omrder, nemlig erindringer som kilde til historieskrivr ning og formidling/fremstilling med erindringer. Men fr jeg kommer ind p disse omrder, vil jeg kort definere begrebet erindring. Il. DEFINITION AF BEGREBET ERINDRING. Nr jeg fremover bruger ordet erindring, anvender jeg det som samlet begreb for svel den skrevne som den for- talte erindring. Jeg er klar over, at der er en vsent- lig forskel i de to processer: at skrive sin erindring og fortlle den. Nr jeg alligevel vlger'at se stort p forskellen, hnger det sammen med, at min,primre inter-
5. 5. _ 8 _ esse er det frdige resultat - erindringen - og de em- ner, den kan vre kilde til. Det er sledes de to for- mers flles elementer, der har min primre interesse, nemlig det subjektive billede, den enkelte fortller gi- ver af sin opfattelse af sin daglige tilvrelse og sin omverden. Det er sledes min opfattelse, at erindringen er en sub- jektiv kilde og bestemt ikke kan eller skal presses til at vre objektiv. Erindringer er pvirket af senere op- levelser, erindringsforskydninger, fejloplysninger, etc. Det medfrer ikke, at vi skal afvise at anvende dem, tvrtimod m vi gre os klart, hvad de kan anvendes til og hvornr deres formen standser. For mig er to aspekter i forbindelse med anvendelsen af erindringerne centrale, nemlig som kilde til historie- skrivningen og - i forlngelse heraf - til formidling af historie. 111. ERINDRINGERS MULIGHEDER. a. Kilde til historieskrivningen, I forbindelse med de to ovennvnte opgaver anvendte vi primrt erindringerne som illustration. Det er min op- fattelse, at erindringer kan anvendes til sandsynligg- relse som egentlig dokumentation. Hvad jeg mener hermed, kan jeg bedst forklare ved kort at redegre for mit teoretiske grundlag for at beskfti- ge mig med arbejdererindringer som kilde. Ved at analysere denne kildegruppe mener jeg, at vi kan etablere en viden, der kan vre at supplement til og en uddybning af den marxistiske analyse og begrebdannelse p det abstakte plan. Frem til 80ernes begyndelse havde en stor del af den kritiske, marxistiske historieforskning koncentreret sig om de strre samfundsmssige sammenhnge. Herigennem blev der vundet en vigtig indsigt i samfundets drivkrf- ter. Problemet var, at denne viden ikke var tilstrkke- lig, idet den koncentrerede sig om arbejderbevgelsens politiske kamp. Her var det mit udgangspunkt, at vi m tilfje et andet, lige s vsentligt led, nemlig arbej- derklassens sociale historie. En viden om disse for- hold er en vigtig baggrund for at forst f.eks. arbej- derbevgelsens opkomst og dens frem- og tilbagegang i- gennem historien.
6. 6. l diskussionen af dette omrde er det blevet fremfrt, at vi ved at fordybe os i arbejderklassens sociale hi- storie let kommer til at skrive afpolitiserende histori- e. Det finder jeg er en falsk modstning. Det er efter min mening vigtigt, at vi fastholder og videreudvikler indsigten i arbejderbevgelsens historie, samtidig med at vi udvider det videnskabelige genstandsfelt med forskningen i arbejderklassens sociale historie. Her er det, at arbejdererindringerne efter min mening kommer ind i billedet. Jeg finder, at en af de mest spndende muligheder, erindringer frembyder, er at det herigennem bliver muligt at analysere de sociale forhold p bag- grund af den enkelte fortllers opfattelse af dem. Per- spektivet er beskrivelsen af den konkrete virkelighed kombineret med den mulighed, erindringerne giver os for at beskrive og analysere, hvorledes det enkelte menneske vlger sin mde at gennemleve denne virkelighed. b. Formidling af historie. Det andet centrale felt for min interesse for arbejdere- rindringer som kilde var deres placering i diskussionen af, hvorledes historie kan formidles. Denne diskussion drejede sig bl.a. om. hvordan vi som historikere kunne vre med til at sl bro over klften mellem p den ene side de resultater. som forskningen p historie kom frem til og p den anden side det behov, der er for en histo- risk viden og indsigt i samfundet. Her fandt jeg - som nrmere beskrevet senere - at erindringerne med fordel kunne anvendes i demokratiseringen af historien. Nr jeg har valgt her i aften at koncentrere mig om e- rindringerne som kilde til historieskrivningen og for- midling/fremstilling med erindringer, er det sledes - i forlngelse af ovennvnte - fordi jeg herved ser mulig- hed for at vi her kan diskutere svel tilblivelsen af e- rindringer som konkrete eksempler p anvendelsen af dem. IV. INDSAMLINGER AF EELNQBINGER. Som et eksempel p forskellige tilgange til indsamling af erindringer vil jeg redegre for Oral History bev- gelsen i USA og England. Oral History ideen har i USA sit udspring tilbage i 1948 hvor Allan Nevins startede det frste Oral History pro- jekt ved University of Columbia 1 New York. De frste projekter var rettet mod betydningsfulde amerikanere og
7. 7. -10- det har siden vret karakteristisk for udviklingen i denne del af Oral History bevgelsen i USA, at den var eliteorienteret og koncentrerede sig om at interviewe kendte personer. Men orienteringen mod betydningsfulde personer hnger ogs sammen med hOVedintentionen med overhovedet at starte indsamling af erindringer. Det var Nevins tanke, at med det 20. rh.'s moderne kommunikationsmidler ville der simpelthen komme til at mangle kildemateriale for fremtidens historikere. Skriftlig kommunikation er ble- vet erstattet af mundtlig, bl.a. muliggjort af telefo- nen. Derfor mente Nevin, at et nyt arbejdsfelt for hi- storikeren mtte vre at skabe kildemateriale for frem- tidige historikere ved at g ud og interviewe betyd- ningsfulde personer. Specielt 1 de senere r har Oral History bevgelsen i USA ogs udviklet sig i andre retninger og taget andre emner op end de frste mange rs interview af politike- re. Som udtryk for et nske om at vende interessen fra de styrende til dem, der blev styret, kan nvnes Studs Terkes bog: Hard Times fra 1970, der beskftiger sig med, hvordan den konomiske krise i mellemkrigstiden blev oplevet af de mennesker, der levede dengang. Disse to tilgange, p den ene side Columbia University's indsamlinger af kilder omkring politiske ledere, omkring militret, rumfart og industri og p den anden side ek- sempler som Hard Times er ikke alene udtryk for for- skellige emnemssige tilgange. Der er ogs tale om forskellige kildemssige intentioner. De forskellige indsamlinger af erindringer af samme karakter som Colum- bia University's ser det som deres primre forml at e- tablere kildemateriale til et arkiv til brug for sene- re tiders historieforskning. I modstning hertil star projekter som Studs Terkels, hvor der samles erindringer til brug for skrivning'om et bestemt emne. Studs Terkels og andre, der arbejder p samme mde, kri- tiseres af Columbia-skolen for manglende objektivitet. Columbiaskolen mener nemlig, at en person, der samler erindringer for et arkiv, sandsynligvis er mere objek- tiv, end den forsker, der indsamler til sin egen bog, specielt nr denne har en tese at pvise. Columbia Uni- versity folkene mener, at deres egen interviewmodel, hvor intervieweren blot indsamler og ikke bearbejder, medfrer, at et emne belyses bde for og imod og at man derved indhster et materiale, som er brugbart p mange felter, hvorimod et materiale indsamlet til et gi-
8. 8. - 11 _ vent forskningsprojekt sjldent eller aldrig kan bruges af andre. Kritikken af de mlrettede indsamlinger for snverhed i emnebehandling kan fra en overfladisk betragtning synes relevant. Men Columbia University folkenes indsamling rummer en fare for, at man focuserer p fakta og under- prioriterer eller undlader bevidsthedsdokumentation. P dette felt har de mlrettede indsamlinger sandsynligvis bedre muligheder. I Europa er det specielt i England, at Oral History be- vgelsen har vundet fodfste, men frst rigtig for alvor fra l960ernes slutning. Den engelske Oral History tradi- tion kan karakteriseres ved at have en social- og lokal- historisk tilgang. Samtidig adskiller den engelske bev- gelse sig ogs fra den amerikanske ved en stor interesse for at tage emner_op fra arbejderbevgelsens historie. Et eksempel p den socialhistoriske tilgang er Depart- ment of Sociologi ved University of Essex, grundlagt i 1971, som et centrum for engelsk Oral History. Blandt meget andet kan nvnes det store indsamlingsprojekt "Fa- mily Life and Work Experience Before 1918, som har le- veret kildematerialet til Paul Thompsons bog: The Ed- wardians: the Remaking of British Society. Af lokalhistoriske tilgange kan nynes de mange lokale gruppers arbejde med udgivelser, der fortller om lokal- samfundets fortid og de mennesker, der har oplevet den tid. Jeg vil her specielt fremhve to udgivelser fra 10- kalhistoriegruppen Peoples Autobiography of Hackney Gro- up (kvarteret Hackney ligger i det nordstlige London), nemlig The Island, der handler om et nu forsvundet ar- bejderkvarter i bydelen, og Working Lives, hvor for- skellige arbejdere fortller om deres liv og arbejde. Med til billedet af Oral History i England hrer ogs de mange selvbiografiske udgivelser, som f.eks. de fleste af bgerne udgivet af lokalgruppen QueenSpark i Brigh- ton. Ogs indenfor History Workshop gruppen har erindringer vret af betydning svel for forsget p at skrive ar- bejderbevgelsens og -klassens historie som i arbejdet med at tage nye emner for historieskrivningen op, som f.eks. kvindehistorie. Den vsentligste forskel mellem p den ene side Columbia University folkene i USA og Oral History - og herunder History Workshop - i England ligger i formlet med at
9. 9. -12- indsamle erindringer. Hvor man fra Columbia University ser det som sit primre forml at skabe kilder, der er Oral History i England udtryk for et nske om at demo- kratisere historien ved at lade manden p gulvet kom- me til orde som en modvgt mod offentliggjorte erindrin- ger fra politiske, sociale og intellektuelle ledere. Man kan udtrykke forskellen mellem de to Oral History til- gange meget kort ved at sige, at hvor Columbia Universi- ty ser det som sit forml at at lave kilder til fremti- dens historikere, der vil Oral History folkene i England skabe kilder til at ndre historieskrivningens tilgangs- vinkel i dag. Der er naturligvis ogs tale om en modstning p det politiske plan mellem disse to tilgange, idet ideen med at demokratisere historien er et udtryk for en bevidst socialistisk intention om at synliggre de undertryktes historie ' V. FORMIDLING MED ERINDRINGER. Jeg mener, at vi kan skelne mellem to forskellige til- gange i anvendelsen af erindringer som kilde i fremstil- linger, nemlig den socialhistoriske og den bevidstheds- historiske. Den socialhistoriske tilgang kan karateriseres ved at arbejdererindringer opfattes som en kilde til en udvi- delse og nuancering af socialhistoriens omrde. Her er det sledes erindringernes faktuelle indhold om histo- riske sagsfohold, der prioriteres hjest og interessen er rettet mod hxag der fortlles. Den bevidsthedshistoriske tilgang forsger at trnge ned i et dybere lag i erindringen end det umiddelbare ind- hold og definere nogle strukturer, som kan fremanalyse- res her. Der etableres her ansats til en bevidsthedshi- storisk tilgang, idet interessen rettes mod, hvordan der fortlles. Disse to tilgange forekommer ikke mig at st i modst- ning til hinanden, men anvender arbejdererindringerne til en analyse p hvert sit plan. Samtidig er det flles for begge tilgange, at man nsker at udvide historie" forskningens ommrde, dels med yderligere viden om soci- alhistoriske forhold, dels ved at analysere socialise- ring og historiebevidsthed. En anden anvendelse af erindringer i fremstillinger, som jeg finder gr p tvrs af de to ovennvnte, er den 10-
10. 10. -15- kalhistorie. Netop fordi arbejdererindringer giver mu- lighed for at flytte hovedvgten i historieskrivningen fra den overordnede, generelle analyse til en fremstil- lingsform, hvor det centrale er de enkelte individers opfattelse af deres liv. er det relevant at undersge de problemer, der forbinder sig med en sdan tilgang til historien. Som nvnt bliver det ved at anvende erindringer i histo- ,rieskrivningen muligt at ndre forskningsperspektivet i retning af en orientering mod dagligdagen og arbejder- kulturen, sdan at det bliver muligt at begribe og frem- stille den totale livssituation frem for dele af den. Arbejdererindringer bner netop for at studere dagligliv og kultur ud fra en rkke nye tilgangsvinkler. Samtidig giver den lokalhistoriske tilgang mulighed for at nuan- cere den entydighed, en generel rigshistorie fremstil- ler. En lokalhistorisk tilgang gr det muligt for os at begribe dynamik og modstninger i arbejderklassen og - bevgelsen, samtidig med at det enkelte menneske som le- vende og handlende individ kan inddrages i historien. Dertil kommer, hvad jeg vil kalde erkendelses- og hand- lingsperspektiveti at de enkelte individer igennem en lokalhistorisk fremstilling fr mulighed for at erkende deres egne livssammenhnge som del i en strre sammen- hng og ud fra den erkendelse se de aktionsmuligheder, de selv besidder. Det bliver muligt at erkende, at de hndelser, der fremstilles i lokalsamfundets historie, ogs er begivenheder, der har betydning for den enkelte. Der er sledes tale om et opgr med den tilskuerrolle, som fremmes af den overordnede historieskrivning af s- vel borgerlig som marxistisk art. Argumentationen for en lokalhistorisk tilgangsvinkel med inddragelse af arbej- dererindringer som kilde har sledes et dobbelt sigte, nemlig svel en udvidelse af det videnskabelige gen- standsomrde som en pdagogisk dimension! at formidle historie bedre. Ingen af disse to felter er dog uproblematiske. Jeg har tidligere vret inde p problemet med at interessen for arbejderklassens mange specielle elementer rummer fare for, at arbejderbevgelsens betydning lades ude af syne. Men ogs det andet felt, det pdagogiske sigte, der lig- ger i at erkende og beskftige sig med sin egen eller andres livshistorie, rummer problemer. Her skelner jeg mellem to hovedsynspunkter: et, der hvder, at selve processen med at udforske sin egen historie er et udtryk for et opgr med det kapitalistiske konsumentsamfunds
11. 11. n _ 14 _ passificering af den enkelte, og et andet synspunkt, der nok tillgger processen betydning, men ogs hvder, at indholdet i det frdige resultat er relevant i en strre sammenhng. Disse to synspunkter kan bl.a. findes hos to forskellige historikere tilknyttet det engelske History Workshop og Federation of Worker Writers and Community Publishers. Disse to , Ken Worpole og Jerry White har begge deltaget aktivt i nyudviklingen af engelsk lokalhistorie i 1970erne. Givetvis i hj grad inspireret af egne aktiviteter og erfaringer ser Worpole selve arbejdsprocessen og den 10- kale aktivitet omkring udformningen af arbejdererindrin- ger som et vsentligt moment i forhold til en strre og mere udviklet politisk forstelse. Ken Worpole ser udviklingen af de lokalt baserede pro- jekter som et led i etableringen af et meget bredere ko- ordineret klasseunderlag for en bevgelse omkring arbej- dernes historie og han peger p en rkke punkter, som han finder vsentlige i denne sammenhng. For det frste finder han, at de lokale projekter er et vigtigt element i at etablere et mdested, hvor arbejde- re har mulighed for at beskftige sig med deres egen livshistorie. For det andet finder han, at de lokale projekter, netop fordi de er erklret socialistiske, gi- ver arbejderklassen en mulighed for en permanent selvor- ganisering som led i den langsigtede kamp for socialis- me. For det tredje fremhver han det gennemslag, de pub- licerede erindringer har haft i forhold til lokalsamfun- det. Bgerne er blevet lst af mange og er ogs blevet anvendt i undervisningen p lokale skoler. Endelig frem- hver han de vigtige erfaringer, mange har opnet igen- nem svel det konkrete arbejde med at skrive historie som ved deltagelsen i produktionen af den frdige bog. Med andre ord er det vigtigt at afprofessionalisere hele produktionsprocessen omkring fremstilling af kultur. Ken Worpole understreger, at det vsentlige for ham at se er, at denne mde at arbejde lokalhistorisk med e- rindringer p lgger en stor vgt p selve produktions- processen og de bevidshedsmssige skred, den medfrer. Jerry White tager udgangspunkt i, at ndringerne p det mere overordnede plan afspejles p det lokale plan. Han finder derfor, at den socialistiske lokalhistorie har til opgave at give indsigt i lokalsamfundets ndringer.
12. 12. H _15; Denne indsigt er en integreret og vsentlig del i en sc* cialistisk forstelse af vores nutid. White underkender ikke den bevidstgrelsesproces, der ligger i, at den en- kelte bliver bevidst om sin fortid. Men han betoner, at erindringen per definition ikke kan fange de lag og 10- ve, der ligger ud over den individuelle erfaring. White efterlyser i stedet en socialistisk lokalhistorie, der fastholder de vrdier, der er forbundet med at skrive og arbejde med erindringer, men som derudover frer frem til en kritisk forstelse af det kapitalistiske samfund. Jeg finder, at der er vigtige udfordringer at finde i disse synspunkter. Der er nppe tvivl om, at de engelske lokalhistoriske erindringsudgivelser har haft bevidst- hedsmssige flger for svel deltagerne i projekterne som for dem, der bor i lokaliteten. Det m vre et v" sentligt perspektiv at formidle historie p en sdan m- de, at andre kan lre af det frdige resultat. V1. AFSLUTNING. Hvad jeg kunne tnke mig, at vi diskuterer her i aften, er etableringen af kildematerialet, dvs. indsamlingen. Med eksemplerne fra den amerikanske og engelske Oral History s vi dilemmaet imellem enten at samle s bredt ind som muligt, eller at etablere emneorienterede erind- ringer, der fortller andet og mere end trivialiteter. Herhjemme har man forsgt at tilgodese begge tilgange ved bde at samle bredt ind og foretage egentlige emne- indsamlinger. Perspektivet for fremtidige indsamlinger m derfor vre, at vi her udveksler erfaringer om, hvorledes erindrin- gerne kan anvendes i historieforskningen og -formidlin- gen, og koordinerer denne viden med de problemer, der opstr i indsamlingsprocessen. En lbende udveksling af erfaringer p begge felter vil styrke vekselvirkningen imellem at etablere bedre erindringer og udvide erfarin- gerne med at bruge dem. I den forbindelse vil jeg atter understrege den dobbelte mulighed. der ligger i arbejde- rerindringer som kilde, nemlig at de dels kan vre med til at ndre perspektivet i historieforskningen, men og- s vre med til at styrke udviklingen af en mere social bevidst historieskrivning.
13. 13. _ 16 - 0M BRUG AF ERINDRINGER I ARBEJDSPLADSHISTORIE, FAGFORENINGS- HISTORIE OG TIL BELYSNING AF PRIVATLIVET. Af Keld Dalsgaard Larsen. Forudstninger S12. Foredraget vil tage udgangspunkt i det faktum, at arbejder- erindringer er en enestendexog_selvstndig kilde til belys- ning af arbejderklassens historie. Erindringerne er eksempelvis de bedste kilder (ofte de eneste) til belysning af s vigtige omrder som hverdagslivet og arbejdslivet. Hverdagslivet handler bl.a. om boligen, maden, familiens arbejdsdeling, arbejdet med at f husholdningskono- mien til at lbe rundt. Arbejdslivet handler bl.a. om et utal af arbejdsprocesser, om arbejdets organisering, om kammeratskab og magtforhold. Erindringer kan ogs virke som inspiratorer og sprgsmls- stillere til den almindelige forskning i arbejderklassens' historie. Gennem erindringerne kan man f belyst omrder som : splittelsen i klassen, hbets betydning, overenskomster og andre generelle bestemmelsers praktiske gennemfrsel, om opposition eller samhrsflelse til samfundet. Og meget andet. Erindringer er ogs en mde at "synliggre" arbejderne. Arbejderne har - hvad mange inklusiv de selv ofte ikke tror - en historie at fortlle, som bde er informativ, spndende og ofte morsom i kraft af dens livsnrhed. At arbejde med erindringer er fagligt ndvendigt i forsk- ningen af arbejderklassens historie, personligt spndende og dragende, men samtidig absolut ikke uden videnskabelige problemer. Min baggrund for emnet er et flerrigt lokalhistorisk arbejde i Silkeborg (og Horsens), hvor arbejdererindringer har vret et vigtigt element i dette lokalhistoriske arbejde. Mit erindringsarbejde har bestet i interview/samtaler med ca. 100 arbejdere i Silkeborg og ca. 30 arbejdere i Horsens. Der er her tale om "selvskabte" mundtlige kilder og ikke nedskrevne erindringer.
14. 14. _ 17 - De indsamlede erindringer kan inddeles efter, hvilke projekter de er indget i : - hndvrkere, tmrere, snedkere, fagforening, mnd. - arbejdsplads, Silkeborg Papirfabrik, ufaglrte, mnd og kvinder. ' - blandet, gamle hndvrkere, tekstilarbejdere, arbejdsmnd, mnd og kvinder. - arbejdsmnd, fagforening, mnd. (Horsens). - bolig, papirfabrikkens boliger, mnd og kvinder. - kooperation, mnd. I alle tilflde har jeg arbejdet med svel hverdagslivet som arbejdslivet dog med en noget varieret prioritering. P denne baggrund vil jeg skitsere to emnekredse i foredraget : Emnekredse. Arbejdererindringer og arbejdspladshistorie. I 1982-85 skrev jeg en bog om papirarbejdernes liv og virke p Silkeborg Papirfabrik. Selve arbejdsprocessen, arbejdsforholdene og kammeratskabet blev belyst gennem erindringer. Jeg vil ved eksempler gennemg mine erfaringer hermed. Blandt andet : - i hvilken udstrkning kan erindringer give "objektive" oplysninger om "hvordan det faktisk var" ? - udvlgelse af interviewpersoner. - om at vre akademiker blandt arbejdere. i - om mulighederne for at trnge bag pral, fortielse og fortrngninger. - prioriteringen af det "dagligdags" og det "specielle" p arbejdspladsen. Arbejdereringringer og privatlivet. Jeg vil prve at give en fremstilling af en arbejderfamilies hverdagsmilj og husholdningskonomi ud fra_erindringer. Herved er der mulighed for at undersge arbejderfamiliens "overlevelsesspektrum". I forbindelse med privatlivshistorie vil jeg kort omtale og kommentere flgende tendenser hos interviewpersonerne :
15. 15. - 18 _ - meddeleren vil gerne normalisere sin egen barndom. - meddeleren indpasser hverdagslivet efter, hvad der ser "pnt" ud i eftertidens jne. - tendens til at "indhuske" senere perioders liv til tidligere. - glemme ens egen srprgede hverdag og henholde sig til "traditionen". - nske om at bagatallisere fattigdommen(hvis man da ikke ligefrem "praler" af den). - nske om ikke at forstyre eftertiden i dens "fordomme" om fortiden. Afslutning. At indsamle og arbejde med erindringer er ikke blot og bart "teknik" og "videnskabelighed". Selv om vi p SFAHs seminar 1985 hovedsagligt er samlet for at diskutere de "videnskabelige" og "kildekritiske" aspekter ved benyttelse af arbejdererindringer, s m det ikke glemmes, at arbejdet afhnger meget af individuelle "takter", s det er umuligt at lave een videnskabelig skabelon for arbejdet. Derfor vil jeg gerne bringe flgende citat fra professor Henning Poulsen i dennes behandling af emnet i 1968 : "taktflelse er lige s vigtig som metode". Men det indebrer dog samtidig at metode(r) og diskussion heraf ogs er vigtig og ndvendig.
16. 16. -19- FOREDRAGET. Indsamlede, selvskabteI erindringer. De erindringer, jeg vil omtale og diskutere i dette fore- drag er alle indsamlede, selvskabte, erindringer. Hermed menes, at det er erindringer, som jeg personligt har ind- hentet, bearbejdet og udgivet i forskellige sammenhnge. Disse selvskabte erindringer har for mig at se flere Selvindlysende fordele : - man kan g i dybden med udsagn, der ellers str uklart. - man kan f svar p netop de sprgsml, som man selv synes er relevante efter de givne omstndigheder. - man kan udvlge "meddelere" mere demokratisk. Det vil sige inddrage mennesker, der ellers aldrig kunne finde p at skrive deres erindringer eller uopfordret fortlle dem p anden vis. - man har mulighed for ved mere eller mindre standard- sprgsml at lave sammenligninger med andre erindringer. - det er muligt ved de selvskabte erindringer - hvis det rette tillidsforhold mellem meddeler og interviewer er tilstede - at f flere nre oplysninger, som vedkommende ellers aldrig kunne f sig til at stte p skrift selv. De selvskabte erindringer har ogs flere faldgruber i forhold til f.eks. nedskrevne erindringer. Og det svage led er intervieweren, som ved disse erindringer har en enestende mulighed for manipulering, udelukkelser og almindelig uduelighed. - det er intervieweren, som bestemmer "temaerne" i vid udstrkning. - det er ofte intervieweren, som udgiver erindringerne, og herved opstr muligheder for diverse udelukkelser. - intervieweren kan ogs mangle simple forudstninger for at indsamle og forst erindringerne; det vre sig menneske- lige som faglige forudstninger.
17. 17. -20- I denne forbindelse vil jeg gerne srlig understrege problemet med historikerens (interviewerens) egne forud- indtagede meninger og mere eller mindre velformulerede mlstning med erindringsindsamlingen. Intet vil vre let- tere end i solidaritetens navn at nedton eller helt slette usolidariske tendenser i klassens historie. , Eksempel : Petrea Laursen fortller bl,a. flgende om sin tid som ungarbejder p Silkeborg Papirfabrik frst i 1920'erne: "Vi unge strejkede en gang, kan jeg huske. Det var selvflge; lig de store drenge, som satte det i vrk. Vi piger fik blot at vide, at nu var der strejke - og hvis vi ikke gik hjem, fik vi tsk. Det var jo ikke s godt. N, jeg pakkede mit forklde og mine trsko og gik hjem. Da jeg kom hjem, sagde jeg til min far : "Vi strejker". "Hvad gr I ? Kan du se at komme p arbejde igen" Ak, far blev*gal, men hvis jeg gik derop igen, ville jeg f tsk. Jeg gik op til driftsbestyr- eren og spurgte, om det blev til noget med den lnforhjelse. Svaret var nej. N, sagde jeg, s kunne jeg jo liges godt go i arbejde igen og gik ind. De andre gjorde det samme - og vi fik ingen tsk. Bagefter ville fabrikken have at vide, hvem der havde vret formnd for strejken, men det ngtede vi at sige. Vi sagde, at det var vi lige gode om - ellers ville vi da slet ikke kunne have vret for dem, de store drenge." Denne beretning indbyder til med ganske f udeladel- ser (f.eks. fra "ellers ville vi ..") glorificere solidariteten hos disse ungarbejdere frst i 1920'erne. Prv selv. Faldgruberne i de selvskabte erindringer skal der selv- flgelig tages hjde for. Her skal der ikke gives univer- sielle lsninger, men en kort omtale af, hvordan jeg har forsgt at takle problemerne : - ved samtalerne er det en selvflge, at den interviewede selv f lov og lejlighed til at kre "frihjul" ved siden
18. 18. - 21 - af de p forhnd udarbejdede sprgsml. Herved gives mulighed for at interviewpersonen kan f inddraget vigtige forhold, som ellers ikke var med i sprgsmlene. - jeg har altid forelagt den bearbejdede erindring til godkendelse hos interviewpersonen for at undg en tendens- fremlggelse fra min side. Plus : at det giver svel den interviewede som mig en stor sikkerhed for, at der ikke utilsigtet er indsneget sig fejl/misforstelser. Den bearbejdede erindring. Den bearbejdede erindring - hvad er nu det for noget ? Det skal forstes p den mde, at jeg aldrig ordret har gengivet og udgivet interviewpersonernes udsagn fra ord til andet med h'er, host, pauser, indre modsigelser, vrvl, gentagelser, ukorrekt sprog m.m. Jeg forsger at fange tonen og srlige vendinger i udsagnene, men ellers er hovedformlet at gre udsagnene tydelige og tilgngelige for andre. Bearbejdede erindringer har selvsagt deres problemer, og det er ndvendigt at tage den tid, der skal til for at f klarlagt rsagen til h'erne, hostningen, pauserne, de indre modsigelser, vrvlet osv. Der m arbejdes med interviewet mellem den interviewede og intervieweren indtil udsagene str klart for begge parter. Og Slutteligt forelgger jeg den bearbejdede erindring til diskussion, ndring og godkendelse. Det her med de bearbejd- ede erindringer kan mske falde nogle for brystet, men det er min klare erfaring, at svel den interviewede er glad for denne bearbejdning - "det lyder jo helt fornuftigt og flot" - som det er s afgjort en ndvendighed for eftertiden, hvis udsagnet skal kunne opfanges og bruges af eftertiden. Eksempel : Jeg havde flgende oplevelse ved mit arbejde for arbejdsmndene i Horsens : Til belysning af arbejdslivet
19. 19. _ 22 _ hos arbejdsmndene i byen havde jeg selv indsamlet og be- arbejdet ca. 30 erindringer, men derudover havde jeg ind- draget to erindringer fra den store industriarbejder- erindringsundersgelse i byen. Disse to erindringer voldt mig megen besvr, men efter en smule tillempning med tegn- stning og sdan inddrog jeg dem til bogen. Nu gennemlste to ansatte i fagforeningen korrektur p bogen, og de faldt begge over netop disse to erindringer, som de absolut krvede taget ud eller omarbejdet.(2) Emnekreds l - arbejdspladshistorie. Erindringer er en uvurderlig kilde til arbejdslivets historie. Jeg har i flere tilflde haft mulighed for at belyse arbejdslivet udfra erindringer, men i det flgende vil jeg tage udgangspunkt i mit arbejde med papirarbejdernes historie i Silkeborg. Papirarbejdernes Fagforening i Silkeborg havde bestilt bogen, og de var ogs i starten bindeled mellem de gamle papirarbejdere og mig. Det foregik p den mde, at fagfore- ningen p Sin rlige julefest for pensionister omtalte, og de havde bedt mig komme og prsentere mig selv og det fore- stende arbejde. Fagforeningen havde endvidere henvist mig til en bestemt gammel papirarbejder, Holger Madsen, som kunne vejlede mig, hvis der var behov for det. Til julefesten fik jeg kontakt og aftale med flere gamle papirarbejdere, og jeg kunne nu udfrdige en plan over interviewpersoner og over hvilke personer (arbejdsgrupper), som jeg endnu ikke havde interviewpersoner til. Papirfabrikken er opdelt i 7-8 forskellige arbejdsomrder, hvilket gjorde det naturligt, at jeg sgte at f sat 5-4 per- soner p hvert omrde. Fagforeningen havde givet mig en liste over nogle navne, Holger Madsen nvnte andre og efter- hnden henviste de gamle jeg besgte til andre igen. Jeg tilstrbte inden for alle arbejdsomrder at f et interview
20. 20. _ 25 - med de mennsker, der havde ldst anciennitet p netop dette omrde. Det er ikke altid, at disse personer er det bedste meddelere, men de giver intervieweren en vis vgt over for andre. Hvis ikke disse gamle veteraner er hrt, s lyser det langt ud af folk, at de mener, at man ikke gr sit arbejde ordentligt. Derefter inddrages dem med nstldst anciennitet osv. indtil at netop dette arbejdsomrde er dkket ind. Jeg har dog ogs sikret mig, at det ikke kun er personer, der er ansat fr 1950, som fortller hele historien frem til f.eks. 1960. Det er vigtigt, ogs at inddrage personer ansat f.eks. i 1940 til at fortlle om denne periode.. Jeg har slet ikke taget udgangspunkt i de personer, som nskede at fortlle deres historie. Dem har jeg selvflgelig ogs medtaget, men jeg har udvalgt efter omrdekriterier, anciennitet og spredning i ansttelsestidspunktet. Flere gange gav udvlgelsen sig selv f.eks. ved kludasalsmadammerne fr 1940 - her fandtes kun een, Clara Rasmussen, og hun er ivrigt dd nu. Erindringer er ikke "kun" subjektive kilder, men ogs kilder med generel sandhedsvrdit En arbejdsgang kan opfattes sub- jektivt, men den er i store trk en objektiv kendsgerning, som det er muligt at f beskrevet ved hjlp af erindringerne. I dette arbejde har jeg flt det som en fordel at vre akademiker, fordi netop arbejdet med at afdkke arbejdsgangen nsten krver en ukyndig p omrdet, da arbejderne selv ud- mrket ved, hvordan arbejdsgangen var eller er, men det er s indforstet, at mange ndvendige detaljer udelades, hvis de selv skulle beskrive det. Det skal dog tilfjes, at ar- bejdet hele tiden skal foreg i tt samarbejde med en eller flere "af deres egne". Jeg har sledes gang p gang interview- et om arbejdsgangen, og derefter med mine egne ord over for den gamle prvet at give en beskrivelse af arbejdsgangen ud- fra de givne oplysninger. Herved bliver "hullerne" pinlig synelige og kan derfor rettes. Arbejdsgangene p de forskellige arbejdsomrder f jeg s
21. 21. ; 24 _ fortalt 2-3-4 gange af forskellige personer, og jeg forhrer mig ved de forskellige om de andres arbejdsgangsbeskrivelser. Nr jeg efterhnden selv forstr det og fr mere og mere enslydende beskrivelser (eller ikke mere nyt) betragter jeg afdkningen af arbejdsgangen ved hjlp af erindringer p dette specielle omrde for afsluttet. Dette er igen en be- arbejdet kilde, men det har vret en ndvendighed for at f arbejdsgangens historie. Brugen af erindringer i forbindelse med en arbejdsplads med flere arbejdsomrder har en indbygget alsidigheds- sikring, der har stor betydning for det samlede resultats sandhedsvrdi og trovrdighed. De forskellige arbejdsomrder "sladrer" slet og ret om hinanden. Eksempelvis var Holger Madsen bttemager, og han fortalte glad og korrekt om dette nu afdde hndvrk, men frst fra anden side fik jeg be- retninger om, at bttemagerne var snobbede og flte sig hvet over de vrige ansatte p fabrikken. De kaldte sig f.eks. ikke papirarbejdere men papirmagere eller bttemagere. Det skal nvnes, at Holger Madsen og de vrige bttemagere kategorisk bengtede, at de skulle fle sig "finere" end de andre. i 4 Fra kvindeside kunne jeg ogs f oplysninger om, at mndene var modstandere af kortere middagspause, hvorimod kvinderne kmpede hrdt for den, fordi det gav dem tidligere fri og dermed mulighed for bedre at varetage deres andet job : familien. Den oplysning ville jeg nppe have fet fra nogen mand. i Det faktum,at de forskellige meddelere ved, at jeg fr oplysninger flere steder fra bde inden for netop deres arbejdsomrde og fra andre,gr, at der lgges en automatisk dmper p pralet. Sdan har jeg ihvertfald oplevet det. Jeg har under alle omstndigheder meget lettere ved at gennem- skue det. En yderligere facon/metode til at f neddmpet pralet er ved suggesive sprgsml, sledes at man bner op for mulig- heden af, at nederlag af forskellige slags kan omtales.
22. 22. - 25 - Diverse problemer og deres mulige lsning. Det er et stort problem ved anvendelse af erindringerne til belysning af arbejdsforholdene, og det er, at meddeleren langt hellere vil fortlle om det specielle frem for den dagligdags rutine. Hvis man ikke passer gevaldigt p, s kan man let f en meget farverig skildring af arbejdet og kammeratskabet, hvor alt har vret fryd og gamme. Det er bde morsomst at fortlle og at lse. Men det vil give en ukorrekt historie. Jeg har prvet at lse dette umulige problem ved : - at stte s megen focus p den faktiske arbejdsgang og arbejdsdag. - indirekte og direkte at sprge om det. - ladet personerne fortlle om, hvad de selv personligt har oplevet. V - sprge om forholdet til de overordnede isr med hensyn til "angst" for vedkommende. Hvis man blot har et nogenlunde langt interview eller har flere s vil meddeleren nsten altid selv direkte eller indirekte komme ind p forhold som kedsommelighed (og mulig- hederne for at undg den), frygten for de overordnede, jalousi mellem arbejderne og den indbyrdes konkurrence. De har oftest ingen bevidst nske om at udelukke disse oplys- ninger, men de er bare ikke det frste, der falder ind. Det er utroligt, hvor meget folk gerne vil fortlle bde om glder og sorger i deres arbejdsliv. Men alligevel er der forhold, som ikke er lette at f frem, og da slet ikke, hvis udsagnet skal offentliggres med navnsnvnelse. Et problem er druk. Flere vil gerne fortlle, at andres koner stod uden for porten p lnningsdagen for at redde noget af lnnen, men de kunne aldrig finde p at fortlle, at deres egen kone har mttet gre det. En anden variant er, at de alle fortller, at drikkeri var et virkeligt stort problem fr de blev ansat. Men det siger bde den 80-rige, den 70-rige og den 60-rige osv. Jeg har forsgt at lse problemet i min papirarbejder bog ved dels at tage udgangs-
23. 23. - 26 - punkt i en jubilumssang fra 1935, hvori fagforeningens (og arbejdspladsens) frende mnd skildres genkendeligt, og det er ofte p drukken, dels ved at een, Fini Nielsen, gerne ville trde frem og fortlle. Et andet problem kan vre tyveri - et ordmde aldrig selv kunne finde p at anvende i den sammenhng - p arbejdspladsen. Et tredie problem kan vre fusk og omgelse af arbejds- lshedskassen. Her lykkedes det mig i min bog "Arbejderliv og faglig organisering i Silkeborg 1840-1940" at f flere til at fortlle frit herom. Det var almindeligt med anden indtgt under arbejdslshed. Det var en simpel ndvendighed. Problemer er der sledes nok af, der skal tages hjde for. Og der er flere end de ovennvnte. Her til sidst i emnekreds 1 vil jeg nvne flgende problem : de fleste af interview- personerne til papirarbejderbogen har alt i alt haft det s rimeligt med Silkeborg Papirfabrik, at de har fortsat dr og vret ansat i en rrkke og ofte pensioneret fra den. Men alle dem som har flt arbejdet,tkammeratskabet m.m. u- lideligt og hurtigt har forladt fabrikken, deres oplevelser er det svrere at f inddraget. Det er beklageligt, fordi de sandsynligvis har nye tilgangsvinkler til emnet, dog uden at deres er reglen og sandheden ndvendigvis. To hovedregler. Jeg har to hovedregler - som dog af og til kan brydes - at jeg kun vil viderbringe selvoplevede hndelser, og at erindringerne udgives med udtrykkelig angivelse af, hvem der fortller, Herved hber jeg at f et s sandhedsnrt billedersom muligt, hvor direkte lgne og overdrivelser udelades. Og nok s vigtig arbejderne synliggres. For at efterleve disse hovedregler m man arbejde lidt ekstra for at overvinde nogle af de problemer, som er omtalt ovenfor. Men det er min erfaring, at folk gerne vil st ved, hvad de har sagt.
24. 24. Emnekreds 2 - privatlivets historie. Jo mere jeg har arbejdet med erindringer til at f belyst arbejderklassens historie, desto tydligere er det for mig, at arbejdslivet og den her erhvervede ln kun er den ene side af arbejderklassens konomiske vilkr. Den anden side - det vi kan kalde for privatlivet - med hvordan konomien forvaltes er lige s vsentlig til belysning af klassens vilkr. Den centrale person i forvaltningen af familiens konomi var arbejderhustruen, men ogs familiefaderen og brnene havde deres funktioner i at f strakt familiekonomien s langt som muligt. Kvinden stod for madlavningen, syning af en del af brn- enes tj og reperering af tjet, samlede kvas, passede evt. hns og andre husdyr og havde ofte et mindre rengrings- arbejde. Brnene forestod kvasindsamlingen, fiskeri og indkb i de butikker, hvor det nok ikke var s fint at komme f.eks. p svineslagteriet og p kurbadet. Det var brnene, der groft sagt stod for "tiggeriet". Endvidere havde mange af brnene budpladser. Manden indkbte eller fremskaffede de store brnde, klv- ede og stablede det. Derudover passede han haven og koloni- haven inklusiv diverse husdyr. Ofte havde manden ekstra- arbejde f.eks. som lejetjener, billetr p Hjejlebdene, kanonfotograf osv. Familien kunne sledes vre tilnrmelsesvis selvforsynende med kartofler, brndsel, g, fisk m.m. Mange byfamilier havde et ekstra sikkerhedsnet i og med, at de ofte havde familie p landet, s nr det kneb kunne de ofte f kd, smr, ost og andet herfra. Arbejdet for det daglige brd var sledes langt fra slut med faderens (eller/og moderens) 8-lo timers lnarbejde.
25. 25. _ 28 _ Hverdagsmiljet kan man f et ganske udmrket indblik i gennem erindringerne. Det flgende stammer fra nogle inter- views jeg havde til belysning af papirarbejdernes boliger, De gamle lnger, frem til 1925. Her kun nogle hovedtrk. Hverdagslivet var i hj grad et udeliv. Brnene og manden befandt sig sjldent i boligen, som da heller ikke var stor : to vrelser med et lille kkken ialt 26 kvm. Lejligheden var sparsomt mbleret : et spisebord, spisebordsstole, en sofa, et dkketjsskab, en kurvestol (mske) og et sybord. Der var ingen gulvtppe p gulvene. Sengene blev udnyttet bedre end i dag, da brnene sov to eller flere i hver seng. Ofte var brnesengene hjemmelavede. Kkkenets vigtigste inventar var komfuret, kkkenbordet med en hylde til gryder og skle m.m, tallerkenrkken og brndekurven. _ I flere tilflde havde familier indrettet en "fin stue" i det mindste af vrelserne. Ellers blev det benyttet til sove- vrelse. Maden varierede selvsagt meget, og den var afhngig af, hvad familien kunne fremskaffe selv eller billigt. Men det er min erfaring, at husfaderen altid fik kd eller fisk til kartoflerne, og brnene og moderen ogs fik det, men hvis der var smalhals, s kunne de njes med kartofler, grd, sovs eller rugbrd. Morgenmaden og skolemaden var altid sukker- madder eller fedtemadder. Sukkermadder udgjorde i det hele taget en stor del af kosten, og til gengld benyttede de aldrig tandbrste endsige gik til tandlge. Fodtjet var altid trsko ude og kludesko inde. Lokummet var selvflgeligt i grden, og der var ingen vand lagt ind i huset. Vandet skulle hentes fra en flles pumpe. Fremgangsmden i beskrivelSen af'dette hverdagsmilj er nogenlunde lig beskrivelsen af arbejdsprocessen. Man har en god chance for - ved flere interview og bearbejdning - at f et nogenlunde objektivt billede af f.eks. boligforhold-
26. 26. - 29 _ ene, ekstraarbejdet m.m.m. Alligevel er det som om, der skal arbejdes mere nnsomt ved afdkningen af hverdagsmiljet. De gamle er tit meget p vagt for ikke at vre illoyale over for deres barndomshjem og forldrene. Var der problemer med at f afdkket drikkeriet p arbejds- pladsen, s er de endnu strre i privatlivet. Jeg har sjldent vret ude for, at de gamle har fortalt, at faderen drak alle pengene op, tvede konen og brnene. P sprgsmlet om drik- keri svares ofte : "ikke mere end det var almindeligt dengang", hvilket dog ogs var noget, kan man forst. At problemerne var der, kan man let f oplyst af andre, som gerne vil "sladre" om de andre . Flere husmdre har ogs fortalt mig, at de grd deres bitre trer, da de skulle flytte op p'Smedebakken, et andet af papirfabrikkens boligkvarter, fordi Smedebakken havde ry p sig for meget drikkeri. Tendenser i erindringer om privatlivet. I det udsendte papir (forudstninger,emnekredse og afslut- ning) har jeg opremset en rkke faldgruber eller tendenser hos interviewpersonerne i forbindelse med privatlivs- historie. Dem vil jeg her kort kommentere : A. Meddeleren vil gerne normalisere sin egen barndom. Eksempel : hvis moderen arbejder ude, s var det normalt. Og omvendt. hvis forldrene var skilt, s var det ikke ualmindeligt. ,hvis man gik til skolebespisning, s gjorde alle det. Eller omvendt. B. Meddeleren har en tendens til at indpasse historien efter, hvad der ser pnt ud i eftertidens jne. Eksempel : bedre sammenhold, bedre naboskab, ingen tsk, ingen bllestreger eller slagsml. Noget af en myte hos de gamle og i byen var sledes, at der var s vldigt et naboskab i de gamle lnger. Men jo
27. 27. mere jeg fik uddybet dette sprgsml, des mere stod det mig klart, at familierne faktisk levede utroligt isolerede. Brnene legede aldrig inde hos hinanden, forldrene gik 1 ikke p besg hos hverandre osv. Tendens til at indhuske senere perioders liv til tidligere. Eksempel : pn stue senere i livet, men ikke p lngen. man indlgger vand i lngerne, for sdan har man jo "altid" haft det. Glemmer ens egen srprgede hverdag og henholder sig til det normale. Eksempel : En gammel dame fortalte lnge og inderligt om, hvor dygtig hendes moder var til at lave mad, ogs medens de boede p lngen. Men plud- selig kommer det frem, at moderen grundet er- hvervsarbejde ikke har kunnet ptage sig den daglige madlavning, men kbte den hos et pen- sionat. Et nske om ikke at forstyrre eftertiden i dens fordomme. Eksempel : tsk i skolen, mange brn, fdre altid ivrige socialdemokrater. En tendens til at afpasse svarene til, hvad han/hun tror intervieweren forventer. Og meget gr p myten om de gode gamle dage. - i de gode gamle dage var der sammenhold og solidaritet. - i de gode gamle dage kom man hinanden ved. - i de gode gamle var familien sammen. - i de gode gamle dage vidste man, hvordan man skulle op- fre sig. osv. Men det er myter, som dog hurtig forduf- ter ved et grundigere og/eller flere interviews. For der er jo ingen, der nsker disse gode gamle dage til- bage. Eksempelvis fremgr det af erindringerne, at faderen oftest var en meget fjern og uvirkelig person, som de frst lrte at kende, da de selv blev ldre og faderen pensionist.
28. 28. _ Afslutning. Dette foredrag har holdt sig til at behandle erindringer i deres anvendelse til beskrivelse af fortidige "objektive" forhold. Disse "objektive" forhold giver ogs en del af for- klaringen p, hvordan arbejderfamilierne faktisk kunne over- leve lave lnninger, arbejdslshed og sygdom. Derimod har jeg ikke inddraget erindringernes oplagte muligheder for at belyse de mere bevidsthedsmssige forhold i arbejderklassens historie som et selvstndigt emne. Men her er ogs rige muligheder. Jeg hber det er lykkedes mig at prsentere nogle anVendelse- muligheder for arbejdererindringer i arbejderklassens historie og fremlagt forskellige faldgruber og deres mulige lsning. Men selv om erindringerne er unikke, s er det min personlige overbevisning, at erindringerne kun er en af mange kildetyper, til belysning af arbejderklassens historie. Erindringer alene gr det ikke. Ligesom arbejderhistorie uden inddragelse af erindringsmateriale er livsfjern. - o - o - o - o - o - o - o - Noter : 1. De frste tre sider med afsnittene forudstninger, emne- kredse og afslutning blev udsendt til seminardeltagerne fr seminariet. Da denne "foromtale" af selve foredraget er en naturlig del af foredraget er den medtaget her. 2. Dette eksempel gav anledning til nogle kommentarer p se- minariet. Nogle spurgte om de to "SID"eres krav ikke ud- sprang af nsket om "censur". Hertil er at sige, at det slet ikke var problemet. De to benyttede erindringer fra industriindsamlingen var slet og ret dels for lange dels svrt lselige. Og vi m jo huske p, at der foregr et medieskrift ved at fre det talte 0rd over til skreven tekst. Disse bndudskrevne interviews vil vre vanskelige at benytte direkte i form af gengivelse i bogform. Yderligere problematisk er det, at Anne Frederiksen i sit
29. 29. - 32 _ speciale (p.59ff) nvner en rkke problemer ved udskriv- ningen sammenholdt med selve bandet: Det vil i sandhed .vre en katastrofe, hvis det viser sig, at de indsamlede erindringer mere eller mindre kun kan benyttes af den/dem som har indsamlet dem. Den omtalte papirarbejderbog er : Papirarbejdernes historie i Silkeborg 1844-1982. Silkeborg 1983.
30. 30. -33- FOREDRAG VED SFAHS SEMINAR DM ARBEJDERERINDRINGER OG ARBEJDER- W Cand. mag. Lisbeth Haastrup ANALYSE AF TJENESTEPIGEERINDRINGER SOM EKSEMPEL P EN TEKST-___________________________________________________________ DG BEVIDSTHEDSHISTURISK INDFLDSVINKEL TIL ARBEJDERKUINDERSW LIVSSAMMENHNG OG BEVIDSTHED. Det nyere danskfag har interesseret sig For teksthistorie og bevidsthedshistorie, og denne interesse har en oplagt parallel til historiefagets nyere interesse For mentalitetshistorie og socialhistorie. Jeg tror imidlertid at en get Formidling og et udvidet samar- bejde mellem Fagtraditionerne ville vre Frugtbart, og et kon- kret og afgrnset omrde som erindringer kan vre et udmn* ket udgangspunkt. Jeg vil her prve at Fortlle om danskFagets tekst- og diskurs- begreb og de perspektiver der ligger i danskfolks mde at be- skftige sig med erindringer, med tjenestepigeerindringer og tjenestepigeinstitutionen som eksempel. Desuden vil jeg pege p nogle at de samarbejdsmuligheder jeg ser mellem dansk og historie p erindringsomrdet. Med danskfagets nye tekstbegreb bliver tekster defineret bredt som alle sproglige ytringer. Tekster Forstes som en Form For kommunikation. Kommunikation ud Fra den sociale og historiske kontekst den befinder sig i, og ogs med den. HistorieFaget og danskfaget har lavet en arbejdsdeling hvor his- torie mest har studeret sammenhngene uden om teksterne, mens . danskFaget har studeret teksterne og deres mde at indg i dia-
31. 31. - 34 - log med denne kontekst. Et meget tttere samarbejde vil vre ndvendigt for at forst bde historien, samfundet Eg teksterne i deres indbyrdes sammenhng. Tekster er altid organiseret inden for institutioner med regler og normer for hvem der kan sige hvad p hvilken mde. At tale om subjektive og objektive tekster er derfor meningsllst. Disse institutioner er historisk og samfundsmssigt bestemt, og en vigtig del af arbejdet med at lave tekst- og bevidsthedshis- torie m blive at undersge disse institutioner og hvordan de er blevet skabt, opretholdt og ndret. Alt dette vil jeg her kalde en diskursanalyse. Tager man erindringsgenren som udgangspunkt, kan man se at den bliver en udbredt genre for ca. 200 r siden, samtidig med bor- gerskabets opkomst og den ny opdagelse af og satsning p indivi- det. Forfatterne var borgerskabets mnd, og interessant nok ogs mange borgerskabskvinder. Da bnderne begyndte at komme op som samfundsklasse begyndte de ogs at skrive om sig selv - frst almanakker, s dagbger og endelig erindringer der blev udbredte fra sidste halvdel af Forrige rhundrede. Dog med en tendens til at mndene skrev fr kvinderne. Arbejderne begyndte ogs at skrive erindringer da de var etab- leret som klasse fra omkring rhundredeskiftet. Ogs her med en klar tendens til at mndene var hurtigere ude end kvinderne. De tjenestepigeerindringer jeg vil beskftige mig med er alle fra efter 1900 og handler om perioden omkring rhundredeskiftet. Ved at se p genren historisk ser man at den har indget i og indgr i en klasse- og knsbestemt sammenhng. Der foregr aH i erindringsdiskursen en stadig kamp om hvilke regler og normer
32. 32. _ 35 - som skal glde, og hvem der skal definere dem og bestemme hvem der skal have lov til at komme ud til en strre offentlighed med deres tekster. Johnny Kondrup har i Levned og tolkninger lavet en definition af den skriftlige genre, som kan bruges til at tydeliggre de regler og normer der glder for erindringer. Han mener at en selvbiografi skal have en udsigelsesstnuktur hvor der er sammenfald mellem fortller, forfatter og hovedper- son. En retrospektiv 'synsvinkel, en episk fremadskridende form og skrevet i frste person. Endeligskal forfatterens eget livslb fr skrivetidspunktet, vre emnet for teksten og der skal vre lagt vgt p de forhold der har haft eksistentiel betydning. Denne definition kan vre nyttig at have for je, men man m tnke p at det er den dominerende definition, og at den ikke ndvendigvis er dkkende eller fordelagtig for alle. Dette varierer f. eks. efter erindringernes produktions- distri- butions- og konsumtionsforhold. Blot en grov typologisering af de tjenestepigeerindringer jeg har arbejdet med, vil vise hvor mange faktorer der m tages hjde for og hvor mange nuancer der er selv inden for en enkelt genre. En erindring er ikke bare en erindring! Den type erindringer der kommer Kondrupsdefinition nrmest er den gruppe der kan kaldes karriere- eller arbejderleder erind- ringer. Erindringerne er skrevet af tjenestepiger som kommer fra arbejderklassen5men ender i anden og hjere social position. Eksempler p denne type er Karoline Jensen: Jomfru Jensens erin- dringer, om en karriere op gennem tjenestepigehierarkiet til pladser i kongehuset og diplomatiet.
33. 33. 2. -36- Desuden Marie Christensen: Erindringer. Et Livs Indsats For danske Husassistenter. Her beskrives dannelsen af og arbejdet med tjenestepigernes Fag- lige organisering, som Marie Christensen stod i spidsen For. En anden type erindringer skrives i litterr Form. Forfatterne kommer Fra, eller er p skrivetidspunktet placeret i,andre klasser end arbejderklassen. Romanen eller de novelleagtige episoder er genrer der giver muligheder For at tage mere problematiske, men 'ogs mere utopiske elementer op i teksten. Desuden henvender disse tekster sig til en anden del af offentligheden og et delvist andet publikum. Eksempler p sdanne tekster er Helene Strange: Inger Prier I + II og Rosa Berg: En Tjenestepiges Erindringer. En tredje type tjenestepigerindringer er brudstykker af livserin- dringer ofte skrevet mens tjenestepigerne er midt i deres tjeneste- pigetid, skrevet til F. eks. Tjenestepigernes Blad og lst aF tje- nestepiger. Endelig Findes der en type tjenestepigeerindringer indsamlet af og skrevet p opfordring af forskere, arbejderbevgelsen e.l. Der er ofte Forskel i klasse og kn mellem indsamler og erindringe- skriver, og erindringen skrives til en sammenhng som er defineret af indsamleren og hvor der ofte er lagt vgt p nogen sider af tjenestepigernes liv p Forhnd. Her er erindringernes udformning i hj grad lagt i hnderne p indsamleren Fr og efter skrivetidspunktet, men er desuden bestemt af erindringsskriverens opfattelse af indsamleren og indsamlingen. Eksempler p sdanne er Raske Fjed. Ti arbejdende Kvinders Livs- erindringer. Ved P.S. Desuden Karoline Graves : En Almuekvindes Liv.
34. 34. A. B. - 37 _ For hver aF disse typer m man sprge til produktions- distribu- tions- og konsumtionsForhold, og overveje hvad disse har betydet For teksten og dens placering i hele erindringsdiskursen. Det er vigtigt at holde Fast ved at den sociale og historiske kon- iMod,tekst og de diskurser som teksten skriver sig ind i og op kan ses p alle niveauer i teksten. Med en strukturel tekstanalysetilgang vil jeg vise at der er mange niveauer i en erindringstekst, og prsentere nogle aF de sprgs- ml og problemomrder man kunne tage op hvis man studerer tjeneste- pigeerindringer. Det er Frst og Fremmest ment som et problemkatalog som kan virke til inspiration og isr vkke Forstelse For erindringsteksters kompleksitet. En strukturel tekstanalyses ml er et Finde et eller Flere sys- temer i teksten, hvorudFra man kan Forst alle dens elementer hver For sig og i Forhold til hinanden. Systemenre kan vre p Forskelligt niveau og.organisere Forskellige lag i teksten. Men niveauerne kan ikke Forsts uden hinanden og analysen skal bl.a. vise sammenhngen, og/eller brudFladerne mellem disse niveauer. At skrlle nogle aF disse vk vil alts bde re- ducere teksten og vores mulige Forstelse aF den. Den tekstinterne strukturelle analysemetode operer med tre niveauer: Den narrative, aF tekstens handlingsplan. Den tematiske, aF de tematiske dybdestrukturer og deres indbyrdes relationer, samt deres vrditillgninger i teksten. En udsigelsesanalyse som ser p hvordan det sagte siges.
35. 35. _ 38 - Under den narrative analyse kan det vre spndende at se p hvor- dan tjenestepigerne opdeler eller periodiserer deres liv. Det vil til trods For at alle mennesker gennemgr de samme lvis- stadier vre kns- og klassespeciFikt, hvilke livsannit man vlger at skrive om i sine erindringer og hvilken betydningdisse annit tillgges. Det er F.eks. typisk For tjenestepiger - men ogs For kvinder i almindelighed - at de stopper deres beretning nr de bliver giFt. Mske Fordi tjenestepigetiden s er slut, mske Fordi de opFatter at deres "eget liv" nu i trder i baggrunden til Fordel For Familien? Kvinder og arbejdere har sjldent en karriere der viser en stigen- de kurve parallelt med deres stigende alder. Kvinder og arbejdere er p toppen i ungdommen Fysisk og socialt. Hvilke konsekvenser Fr det For beskrivelsen aF et helt livsForlnb?r Hvordan kan man skildre sit liv nr man ikke kan bruge "livet- som- karriere" modellen? Hvilke modeller, vrdier eller prioriteringer bruger tjenestepigerne i stedet til at Forst deres liv indenFor? Nogle bud kunne vre selvstndigheden i arbejdet, de personlige relationer til herskaberne, krlighed, moderskab. Kan den borgerlige- mandlige karrieremodel medvirke til en tolkning aF tjenestepigelivet som mislykket? Ud over at analysere hvilke livsperioder tjenestepigerne beskFti- ger sig med Hderes erindringer, m man se p hvilke livsomrder og hvilke miljer, personer og situationer de tager op. Tjenestepiger er srligt spndende Fordi sammenhngen mellem de Forskellige livsomrder hos den1er s tydelig. De arbejder og bor det samme sted, og deres arbejde er det hus- arbejde og de sociale relationer vi ellers har s svrt ved at F noget at vide om.
36. 36. - .. Sprgsmlet om livssammenhng er derfor lettere at besvare for tjenestepiger end for andre arbejdere, men kan mske inspirere til sprgsml til andre erindringstyper, eller tydeliggre mangler eller prioriteringer i disse? Endelig m man se p hvordan disse forskellige dele kdes sammen. Tekstens komposition kan vre kronologisk, episodisk, tematisk osv. , bl.a. afhngigt af hvilke af de frnvnte forhold der vgtes. Men kompositionen kan ogs vre mere eller mindre konsekvent. Der kan vre uformidlede dele, eller dele der springes over - afsnit af livet som betragtes som uvsentUge,eller som s problematiske at de fortrnges. Rosa Berg skriver f. eks. ikke om sin kreste i en rrkke hvor de har problemer, hvorefter han s pludselig dukker op igen og alt er lutter idyl. Det der ikke er med er ogs interessant! En liner komposition kan hnge sammen med et liv der passer til erindringen som karrierebeskrivelse, men ogs vre prget af en skriftlig og borgerlig mde at komponere tekster i det hele taget. I nogle tjenestepigeerindringer kan man se en mere sideordnet og episodisk komposition, hvor det at fortlle en rkke gode histo- rier er vigtigere end det strikte livsforlb. Her viderefres mske en mundtlig fortlletraditions kompositions- form i den skriftlige erindring? Hden narrative analyse kan man alts se p udvlgelse i forhold til livsforlb, livssammenhng. Kender man andre fremstillinger af erindringsskriverens liv, kan det vre spndende at sammenligne. Desuden kan man se p hvordan tekstens elementer komponeres i for- hold til hinanden i teksten, samt i forhold til de normer og regler som glder for diskursen p omrdet.
37. 37. B. I den tematiske analyse kan man finde ud af ud fra hvilken struktur eller systematik teksten er bygget op ud fra,p det indholdsmssige plan. Samt undersge hierarkier, koplinger og valoriseringer af og mellem temaer. Tjenestepigeerindringer skrives i hj grad om tjenestepigeinsti- tutionen. Her mdes klasser og kn p en kompliceret mde, i en konflikt som er central p samfundsniveau. Arbejderkvinder og smborgerskabs- og borgerskabskvinder mdes her omkring husarbejdet i den private familie. Arbejdet og stedet er flles kvindeomrder, men er ogs et arbejde og et sted hvor klasseforskelle og klasseundertrykkelse og klassekamp findes. Patriarkalske og kapitalistiske klasserelationer og arbejdsforhold brydes i tjenestepigeinstitutionen, men at hndtere dette i de ttte daglige relationer var mteligt i den private familie,som i den borgerlige selvforstelse var en sfre hvor alle var frie, lige og fredelige. Det var vanskeligt at erkende at produktions- sfrens konomiske og sociale strukturer ogs fandtes i familien - bde for herskab og tjenestefolk, i en periode hvor de to sfrer netop syntes af fjerne sig fra hinanden. Men hvordan opfattede tjenestepigerne tjenestepigeinstitutionen? Hvordan bearbejdes disse strukturer i deres erindringer? Det viser sig hurtigt at man for at kunne besvare disse sprgsml m gre en indsats for at forst deres mde at tnke, deres begre- ber og kategorier. Det er altid vanskeligt at analysere p bevidstheder som er for- skellige fra ens egen i tid, kultur eller kn og klasse - men det er ogs uhyre vigtigt at vre bevidst om sin egen historiske og samfundsmssige betingethed nr man gr det. Vores sprog, vores begreber er gode steder at blive opmrksomme p forskelle.
38. 38. _ 41 _ F. eks. er begreber som arbejdsliv over For hverdagsliv menings- lse For tjenestepigernes situation. Deres liv er netop en enhed aF arbejde For reproduktion aF herskaberne og hende selv. Skellet mellem arbejde og Fritid er ogs aF begrnset vrdi For tjenestepiger,som meget sjldent havde det vi Forstr ved Fri tid. Vores arbejdsbegreb har ogs vanskeligt ved at dkke alle tjeneste- pigens aktiviteter. Vi trnger alts til nye og udvidede begreber For arbejde og For arbejdets placering i livssammenhngen. Vores opFattelse aF modstandsFormer og klassebevidsthed, som har vor tids mandlige FagForenings- og partikamp som mnster har ogs kun begrnset vrdi For tjenestepiger, ja det kan oven i kbet vre med til at usynliggre og nedvurdere de modstandsFormer som har vret der,men gr p helt andre leder. Tjenestepigernes bevidsthed er nenig Frst og Fremmest dannet ud Fra hendes liv og arbejde inden For Familien, med husarbejdet og med de sociale relationer som Findes i denne sFre. Hendes bevidst- hed er overvejende prget aF patriarkalske strukturer, hvilket be- tyder at hun i hj grad tnker i personlige og moralske termer. De vsentlige temaer i erindringerne,bliver hvordan tjenestepigens menneskevrd og kvindevrd kan skabes ogxopretholdes i den tjene- stepigeinsitution,som systematisk prver at undertrykke og usyn- liggare hende som menneske, samtdig med at hun ikke kan undvres hverken som arbejder eller menneske. Tjenestepigen oplever en dobbelthed aF vren- og ikke vren menneske, som giver en usikker identitet og oFte mindrevrdsFlelse. Inden For tjenestepigeinstitutionen var der to hovedstrategier til opnelse aF menneskevrd. Den ene og mest udbredte, var en strategi beregnet p at klare sig i de de ttte personlige patriarkalske Den patriarkalske strategi gik ud p at F herskabet til at acceptere
39. 39. - 42 - og respektere tjenestepigen s hun blev "en del af familien". Den anden strategi som kan kaldes den kapitalistiske, gik ud p at f herskabet til kun at se tjenestepigen som lnarbejder og holde de personlige udvekslinger p et minimum. I denne strategi indgik krav om hjere ln, mere fritid, mens tjenestepigerne ud ' fra den patriarkalske strategi frst og fremmest nskede respekt, omsorg og sociale og flelsesmssige belnninger. Det er mellem disse to mder at forholde sig til og opfatte tje- nestepigeinstitutionen at mange erindringer er spndt ud. Det kan aflses som konflikter pg vrditillgninger p det tematiske niveau i teksterne. Men disse patriarkalske reproduktionssfrestrategier kan man kun f je p hvis man prver at forst tjenestepigernes egen mde at tnke p, sdan som denne viser sig for os i tekstens struktur. Desuden krver det at man overhovedet beskftiger sig med denne del af samfundet og livet. Det er i hj grad kvindeforskningens fortjeneste at der nu findes ansatser til en teori om disse om- rder og at man er begyndt at stille sprgsml til dem. I tjenestepigeinstitutionen er disse ting s tydelige, men jeg mener at bevidstheder og modstandsformer dannet i reproduktions- sfren og i personlige afhngighedsforhold , i ;,ikke alene er vigtige i studiet af tjenestepiger, men er helt uundvr- lige i studiet af kvinder og arbejdere i det hele taget! De er med til at vise at klassekampen og knskampen foregr i andre sfrer og p andre mder end i fagforeningen og partiet. Denne tematiske analyse bevger sig p et meget abstrakt plan, hvor teksterne er reduceret og kun dybdestrukturen str tilbage. 'Analyseprocessen m imidlertid starte med de komplekse tematiske sammenhnge i hver enkelt tekst - men denne analyse viser forh- bentlig ogs at det p et vist abstraktionsniveau er muligt at
40. 40. C. _ 43 _ uddrage kollektive bevidsthedsstrukturer med gyldighed For en hel rkke tekster og mennesker. Gr man videre til udsigelsesanalysen, kan man stille sig selv det sprgsml, hvordan en gruppe kvinder med denne slags baggrund og bevidsthed- og oFte ringe selvbevidsthed - overhovedet har kunnet skrive erindringer? Erindringen er jo en genre der krver et selvbevidst subjekt, der mener at det selv er interessant For andre. Faktisk er der meget F tjenestepiger der har skrevet deres erind- ringer spontant, og de der har tilhrer som vi har set den gruppe der er steget op socialt eller har vret politisk og organisatorisk aktive. I de erindringer de har skrevet,stter kvinderne ikke sig selv i centrum. Tjenestepiger og kvinder i det hele taget skriver mere om andre og deres relationer til andre,end mnd. P den mde nrmer mange kvindeerindringer sig memoieren eller biograFien. Usikkerheden p eget vrd og personlighed kan vise sig i Fortller- Forholdet, som langt Fra altid er s simpelt som Kondrups deFinition. Flere tjenestepiger dkker Fortlleren ind i en Fiktionsramme, som adskiller Fortller, ForFatter dg hovedperson. En del skriver ano- nymt eller under pseudonym, og atter andre Fortllere er splittede eller Forvirrede. I synsvinklen kommer selvopFattelse og den mde man orienterer sig i tid, rum og socialt milj ogs ind. Har man en Familiesynsvinkel eller en klassesynsvinkel, ser man nedeFra og ud eller oppeFra og ned? I nogle aF disse valg har nogen villet bedmme graden aF klasse- bevidsthed og samFundsForstelse, men det er vigtigt snarere et
41. 41. .'44- se det som Forskellige sfreplaceringer og organisationstyper - bl.a. bestemt af kn og knsarbejdsdeling. 1 sprog og stil kan man se sammenstd mellem Forskellige diskurser. Mange tjenestepiger uden nvnevrdig uddannelse, har haft svrt ved at opfylde normerne for den borgerlige erindrings sprog. Det kan giVe sig udslag i forsg p at markere borgerlig dannelse ved at bruge enkelte fremmedord, for derefter at g tilbage til en mere jvn og mundtlig prget fortlleform. Eller det kan vise sig i usikkerhed overfor hvordan man finder p en titel til sin erindring, som i Anna Sellerups erindring som Lykke Pedersen skriver speciale om. Anna Sellerup starter med: "Familiebog" fra "den gamle Tid". P nste side str s: "Fra Huskeposen" og nederst p siden: Et Fattigvsensbarn fortller "i smaa Trk" om en"Svunden" Tid. Her str s p rkke forslag til titler - tilsammen giver de et fint og dkkende billede af erindringens indhold og ml, men formen er usdvanlig. Liges er brugen af gsejne som bryder med tegn- stningsnormen og signalierer mske usikkerhed, mske en selvstn- dig brug af tegnene til at fremhve det hun synes er det vsent- lige' Ved disse usikkerheder, brud, problemer bliver diskursen synlig. Dens grnser trder frem nr de bliver overtrdt, og de prmisser den bygger p og de forhold den udgrnser eller undertrykker bliver tydeligere. Udsigelsesanalysen kan alts vise at ogs tekster eller lag #tek- ster som ellers er blevet betragtet som af drlig litterr kvalitet, eller som "stj" i kommunikationen er interessante og vigtige. De viser at diskursen glder p alle niveauer og klasse- og kns- kampen liges. Men nr man skal forst erindringer som genre for tjenestepiger, m man ogs kende de andre former for diskurser som tjenestepiger indgik ieller havde til rdighed. ' Det var mest mundtlige tekstformer og udtryk gennem arbejdet - en kulturel og social kommunikation i den mde hun udfrte arbejdet: strg skjorterne, serverede maden, udsmykkede sit vrelse. Hendes udtryksformer var stort set tvunget til at vre indirekte og foreg p prmisser andre havde sat. Desuden blev de udtrykt i en privat sammenhng. Det at skrive i sig selv, at abstrahere over sit eget og sine nr-
42. 42. - 45 - mestes liv, at udtrykke dem i en diskurs som var uvant og derefter offentliggre dette, har vret mange fremmedartede aktiviteter p en gang. Ikke kun for tjenestepiger men for arbejdere og mange kvinder i det hele taget. At skrive erindringer kan, mske isr for disse grupper, imidlertid ogs vre identitetsbekrftende, fre til nye erkendelser og mske handlinger. Men det er vrd at huske at der ogs er barrierer at overvinde nr man opfordrer folk til at skrive eller lade sig inter- vieue. Jeg mener det er vigtigt at vide noget om hvilke diskurser som findes og hvilke af dem arbejderkvinder bruger, og ikke mindst hvordan de bruger dem p deres mde. Mere eller mindre offensivt i forhold til en kamp for at ndre og udvide grnserne for hvem der kan sige hvad p hvilken mde, men altid en proces. Nr man skal vurdere tjenestepigers og arbejderes brug af diskurserne er det ndvendigt at kende de dominerende diskurser. Ligesom det er ndvendigt at kende borgerskabet for at forst arbejderklassen og mndene for at forst kvinderne. Jeg har prvet at vise at sprog og tekster ikke er enkle strrelser og slet ikke uskyldige. Dette viser sig imidlertid frst nr man for alvor gr ned i erind- ringerne som tekster. Det viser sig da at der er mange lag i dem og at de forholder sig til til den sociale kontekst for tekster i almindelighed og verden i det hele taget p en kompliceret, men ogs utrolig spndende mde. For at f det hele med er det ndvendigtthave alle niveauer i den enkelte tekst med i sin analyse. Dernst m man se teksten i forhold til diskursen for netop denne teksttype. Derefter til diskurserne i det hele tagetsi den sociale og histo- riske kontekst teksten er skrevet i. Til sidst m den analyserede tekst ses i den kontekst den 22 ind- gr i, bl.a. i analysesituationen. Den tekstinterne analyse som indtil nu er blevet vgtet, m alts kombineres med en tekstekstern, og denne sammenkobling er meget vigtig og ogs det springende punkt.
43. 43. -45- For hvordan er Forholdet mellem basis og overbygning, samFund og bevidsthed, individ og klasse/knsgruppe? Her kommer et tvrfagligt samarbejde til som en ndvendighed. Hvad danskFaget kan tilbyde er nogle redskaber til i hvert Fald at prcisere og konkretisere disse Forhold mest muligt. P den mde kan man vre bevidst om hvad det er man gr nr man bruger tekster - hvilket de Fleste Fag jo gr. Bevidst om hvilke tekster der Findes, hvordan man har valgt ud i Forhold til den eksisterende og relevante tekstmasse, eller i For- hold til den mndge aF diskurser som den gruppe mennesker man vil studere har benyttet sig aF. Bevidst om hvad der karakteriserer den enkelte teksttype og hvad man derFor kan F ud aF den i det konkrete Forskningsprojekt man arbejder med. Alle disse perspektiver og niveauer er svre at holde Fast i sam- tidig og i et konkret projekt vil jeg Foresl en bevidst aFgrns- ning. Her har jeg imidlertid villet vise bredden og , mulighe- derne. Men en s omFattende analyse er umulig at kre igennem p et stort materiale - og jeg tror heller ikke det er specielt Frugtbart. Hellere F grundige dybdeanalyser end store overFladiske kvantita- tive. Det er i gennemarbejdningen aF et begrnset materiale, som F.eks. et par erindringer, et individ eller hushold, en "oase" at komplek- siteten og alle sprgsmlene viser sig. Det er her vi Fr mulighed Fr nanoerede og sammenhngende studier som ogs kan give grund- laget For udviklingen aF nye metoder og teorier. Nr man kommer s tt p bliver man nogen gange ogs mere synlig For sig selv som historisk og samFundsmssigt individ og det mener jeg er nyttigt - det er en aF Forudstningerne For at udvikle en sprog-, begrebs- og tekstbevidsthed.
44. 44. - 47 _ LYKKE PEDERSEN: FATTIGDOM OG OPFINDSOMHED - en arbejderkvindes livshistorie som udgangspunkt for en etnologisk analy- se7rbejderkvinderslivssammenhng og livslb i slutningen af forrige rhun- drede. I det flgende vil jeg med udgangspunkt i et igangvrende projekt)skitsere nogle synspunkter p, hvordan etnologer bruger og har brugt erindringsmate- riale i forskningen. i Nr etnologer talerom kultur, er det hverdagens kulturformer, man studerer. Kultur er her forstet bredt som alt det selvflgelige og "naturlige", folk tnker og gr og som har en mening i den sammenhng, tilvrelsen dan- ner. P den mde har alle en kultur, men alle har ikke samme kultur. Hvordan man systematisk kortlgger indholdet i den enkelte kultur og hvordan forSkel- lige kulturer afgrnser sig i forhold til hinanden, har vret og er stadig etnologers hovedopgave. Hvordan forskerneskelnede mellem kulturelle varia- tioner har ndret sig med tiden. I grove trk kan man sige at fra at lade genstande (elementer) danne skel mellem kulturer er man nu net frem til at det er en sammenhngende struktur, der er sat sammen p en ganske bestemt mde, der skal indfanges i analysen og at uden denne helhed forstr man hel- ler ikke enkelthederne. Omdrejningspunktet i denne analysemde, livsforms- analysen, er begrebsparret livsformen og livsformens eksistensbetingelser, hvor de forskellige livsformer skelnes ved hjlp af produktionsmdebeg Integrationen af en kultur- og samfundsanalyse bner op for vide perspektiver, men stiller samtidig store krav til analyserammens spndvidde. Haom senere. Etnologi blev frst universitetsfag i1959 og hed dengang "Materiel folkekul- tur". Det var en uddannelse, der udsprang af museernes behov for faglrt personale til at indsamle, bevare og dokumentere genstande, deres brug og udbredelse. Det var hovedsaglig interessen for den fr-industrielle bonde- kultur, der stod i centrum og i arbejdet med at dokumentere arbejdsprocesser, indgik naturligt nok optegnelser med mennesker, der kunne fortlle om gen-
45. 45. - 48 - standenes alder, fremstilling og brug i dagligdagen. De arbejdsprocesser, man var interesseret i at f belyst, var i hj grad de typer af arbejde, som var forsvundet med industrialiseringen,og som man nu mtte se at f reddet for eftertiden. I denne redningsproces overs kulturforskerne at studere deres egen samtid, fremvksten af arbejderklassen og industrikulturen. Forrige rhundredes museumsarbejde kom p den mde til at handle mere om de indsamlendes egen romantiske opfattelse af, hvad der var en gte "folke- kultur" end en egentlig systematisk indsamling af dagliglivets genstande) Denne opfattelse rykkede med ind i universitetsverdenen, dog kun for en kortere periode. I lbet af 1960erne og 1970erne begyndte forskerne at interessere sig for studier af de sammenhnge, genstandene indgik i mere end selve genstandene. Ved hjlp af interviews, feltarbejde og deltager- observation rykkede etnologerne, som det nu kom til at hedde, ud i det omgi- vende samfund og studerede lokalsamfund. Helhedsperspektivet blev det afg- rende i disse r. I interviews spurgte man sledes ikke kun til selve arbej- det, men ogs til den sociale organisation, arbejdet blev udfrtunder, Der blev spurgt til husholdets sammenstning, forholdet til naboer og 10- kalsamfund. Gennem den lille, lokalt afgrnsede enhed ville man trnge dybe- re ned i hverdagslivets facetter og kvalitative indhold. Lokalsamfundene var dog fortrinsvis rurale omrder med en konomi knyttet til udnyttelsen af lokale ressourcer, landbrug og fiskeri. Frst i midten af 1970erne udbre- des studierne til at omfavne lokalomrder i byerne, boligomrder og koloni- haver. Svaghederne ved lokalsamfundsstudierne var at i selve den metodiske afgrnsning havde man afskret sig fra at inddrage en forklaringsramme, der l udenfor lokalsamfundet. Studierne blev i hj grad harmoniske studier af smsamfund i ligevgt, hvor beboerne stod som reprsentatnter for en gte og uspoleret kultur, hvor industrisamfundet endnu ikke havde net at nedbryde. En svaghed var manglen p at studere arbejderkulturen i byerne. Frst i
46. 46. -49- 1950erne begyndte Nationalmuseet, inspireret af svenske indsamlinger af samme karakter, at indsamle arbejder- og hndvrkererindringer. Det var de mandlige arbejderes oplevelser, der iSr bleVindtamlet. Frst i slutningen af 1970erne og begyndelsen af l980erne genoptages denne interesse p univer- sitetet, hvor studiet af sociale grupperinger og magtforhold vinder frem. I modstningerne mellem forskellige kulturer fandt forskerne nu de Skrings- punkter, der blev genstand for analyse. Ngleordene hertil blev "kultur- mde" og "kulturkonfrontationer".4)Inspirationer blev hentet fra udlandet, engelske kulturalister og tyske socialisationsforskere og etnologer. I 1980erne gedes interessen for studiet af mnd og kvinders forskellige kulturer, ikke som enhedskulturer, men som forskelle indenfor livsformerne. Flles for alle de udviklingstrin, etnologien har gennemlbet, er en inte- "resse for almindelige menneskers dagligliv, som de selv oplever det. I dette arbejde har brugen af erindringer, hvad enten det er i form af inter- views eller nedskrevne personlige papirer af enhver art, indtaget en central rolle. Indenfor den etnologiske fagtradition har der sledes ikke fundet noget nybrud sted i brugen af erindringer; den afgrende forskel ligger i i hvilke problemer, der er sgt lst, om det drejer sig om den geografiske udbredelse af hstleer eller symboler og dragtformer blandt storbyens ung- domsgrupper. Nedenfor skal jeg prve at skitsere, hvordan erindringsmateriale ved hjlp af en biografisk metode kan medfre en ny tilgang til de allerede eksiste- rende kilde-typer. Det er endvidere ndvendigt at arbejde med en samlet analyseramme for at skabe orden og sammenhngi de megetkomplekse sammen- hnge mellem adskilte niveauer. Afgrnsningen bner rum for ikke bare en rekonstruktion af et livsforlb, men for dybere indsigt i sammenhngende kulturmnstre, hverdagslivets materielle og ideologiskepraksisformer.
47. 47. FATTIGDOM OG OPFINDSOMHED -en livshistorie Med udgangspunkt i en hidtil upubliceret, hndskreven erindring med titlen "Et fattigvsensbarn fortller i "smaa Trk" om en svunden tid", forsger jeg at anlgge et etnologisk perspektiv p, hvad man kunne kalde en tidlig arbejderlivsform, at se denne "indefra" og i samspil med andre livsformer. Erindringsskriveren, Anna Andersen Sellerup, har nedskrevet sine erindringer i rene 1938-1939, hvor hun som gammel kvinde skuer tilbage p sit og sin families liv i rene 1850-1880. Hverdagslivet str i centrum for skildringen som den tog sig ud for en enlig mor med 4 brn: fattigvsenshjlp, arbejde, familieforhold, skolegang, foreningsliv og fester. Der gives et detailleret ogomfangsrigt billede af en kultur, som ikke har efterladt sig synlige spor p anden vis. Anna Andersen Sellerup nvner selv i indledningen, at skil- ' dringen er dkkende for andre menneskers fortidige livsvilkr og at hun p skrivetidspunktet er en af de f, som er tilbage til at huske denne tid. Motiveringen til nedskrivningen skal findes dels i dette faktum, dels i et forsg p at skabe orden for sin egen skyld: "Det er i Forventning og Haab om at blive forstaaet.. at jeg her har benyttet min egen Barndom som-"Eksempel for Mange" For at skrive og fortlle, som jeg gerne vilde, om Tiden, der svandt" --"til Belring, Underholdning og, til Udlsning af in- destngte tanker"... Den egne historie rkker udover den private og personlige historie til at vre manges historie, en socialgruppes historie. De "fattiges" liv var ikke s fattigt, hvad angik overlevelsesevne og fantasifuldhed. Forestillingen om tilstedevrelsen af en interesseret lser spiller ogs ind; Bogen bliver benvnt "Familiebog om den gamle Tid" og lsekredsen er i frste omgang hendes egne efterkommere, selvom bogen indirekte (form og indhold) tydeligt hber p en strre lserskare. Historiens vigtighed er med til at overvinde nogle af de barrierer, der er med at hndtere en skriftlig form. Denne energi er den drivende kraft, ikke
48. 48. _ 5]_ _ nsket om at beherske en korrekt og fuldendt teknik. I indledningen tages der ogs forbehold overfor disse problemer og der undskyldes med: "Ethvert, nok saa ubetydeligt Menneske har oplevet en Del.. der for Andre kan have Interesse at lse. Maatte da denne Bog vre af Interesse..at "lse" som den for mig-i stille Tider har vret... at "nedskrive". Mit udgangspunkt har ikke vret at vurdere disse "mangler", men at se hele teksten som et kreativt og personligt udtryk. Analysen skal finde frem til hvilke mnstre, disse brudflader og normbrud er udtryk for, ikke udmunde i en kvalitetsbedmmelse udfra litterre, borgerlige normer. Noget helt andet er at disse normer for erindringsskrivning er gode at kende, netop for at kunne afgre, hvor disse arbejdertekster adskiller sig. Udfra dette grundsyn er Anna Andersen Sellerups bog et hjst utraditionelt 'og selvstndigt vrk, sammensat af manges historier: egne oplevelser, for- ldres barndomsskildringer, sskendes erfaringer som tjenestepiger og lre- drenge, naboers og kammeraters skbner. Den over 300 sider lange erindrings- bog indeholder ogs smdigte, citater, sanglege for brn og voksne. Arbejderkvinde-erindringer fra denne periode udgr en forsvindende lille del af arbejdererindringernei alle europiske lande, hvad der er sgt for- skellige grunde tilf Selve erindringsgenren, der lgger op til den enkeltes enestende udviklingshistorie strider mske mod den tradtionelle kvinderolles "orientering-mod-andre". Sledes er det ogs karakteristisk for de f erin- dringer, der findes,at deres indhold udgres afsociale relationer (familie og venner, forholdet til arbejdsgivere) -sjldent af deres eget liv som voksne kvinder. Sledes lgger Anna Andersen Sellerup ogs vgten p at fortlle om sin barndom og sin position som datter i familien, ligesom moderens rolle i familien betones strkt. Som smagsprve p Anna Andersen Sellerups skrivning gives flgende uddrag, der stammer fra indledningen:
49. 49. _ 52 - "Indledning Efter Krigen 1848 var der, har Mor fortalt Mangel p Lejligheder. Mine Forldre, der var nygifte, kunde ik- ke faa selvstndig Lejlighed mennae dele med en an- den Familie og, flyttede ind paa "Hoppens Lnge" nu Hindegade, med flles Kkken. Ubehagelighederne herved viste sig ogsaa f. Ekp. da Mor en Dag kogte Suppe med Kdboller og, den anden Kone Grnkaal. Bollerne havnede i Grnkaalen. Mor spejde- dede forgves efter dem i Suppegryden. Og, meget an- det, der ikke taltes om." Nvnte lille uddrag kan bruges til at f oplysninger p mange niveauer: 1. Erindringsskriveren lader sin egen historie begynde ved at skildre familiens etablering gennem forldrenes gifteml. 2. Uddraget indeholder ogs et konkret, kulturhistorisk niveau. Der gives oplysninger om, hvilken type mad, der blev tilberedt og spist i Kbenhavns fattigkvarterer omkring 1850. Der antydes, hvordan fat- tige husholdningers lejligheder var indrettet. 3.De sociale relationer omkring husarbejdet-her madlavningen- skitseres. Det er de voksne kvinder, der str for tilberedningen af den varme middagsmad. For hvert komfur er der to husholdninger, to spiseflles- skaber, to gryder. Kvindefllesskabet antager her form af en konflikt om ressourcer, hvor det ene hushold kan siges at klare mangelsituationen p en uformel og opfindsom mde, men uacceptabel for andre. 4. Der gives ogs en fremstilling af, hvordan det overbefolkede Kbenhavn betyder drlige lejligheder for den fattigste del af befolkningen.. Trussel om epidemier frer til en ndret boligpolitik, hvor f.eks. "Lgeforeningens Boliger" etableres udenfor voldene som en af de fr-
50. 50. _ 55 - ste planlagte bebyggelser for arbejdere. (Denne familie flytter som en af de frste familier ind i denne bebyggelse i 1857 og bor her frem til 1898). Urbaniseringsprocessen skildres sledes fra en subjektiv vinkel. Som anekdote indgr fortllingen fra mor til datter som en "familie-histo- rie: der sikkert har vret fortalt i utal af gange. Fortllingenheraf 1 en humoristisk tone til andre, har vret med til at oplse den konflikt, der ogs ligger i indholdet: harme over mangel p mad og lejligheder, der her antager karakter af en konflikt mellem individer. Moderen har fortalt datteren historien som en morsomhed og som en livser- faring;den har p den mde indget som et sammenbindende led mellem gene- rationerne. I denne genfortlling har det ingen interesse, om det var grnklssuppe eller grnlangkl, der blev serveret -om historien er "sand" eller ej. Historiens funktion ligger i samvret. Idet anekdoten bliver nedskrevet og fr en form, der bevarer den langt udover tilblivelsestidspunktet, kan den indg i nye sammenhnge og n;et ukendt publikum. Sledes er der flere lag i erindringsmaterialet, der alle er lige vigtige: 1. 2. 3. Et subjektivt og personligt lag, hvor teksten danner en sammenhngende meningsstruktur for skriveren, en livshistorie. Et delkulturelt niveau, hvor flles vilkr for en gruppe skildres. I dette tilflde en arbejderkvinde-kultur eller fattigdomskultur. Et socio-konomisk niveau, hvor arbejderklassens vilkr som sdan trder frem, opsplitningen af hverdagen under den tidlige urbanisering, industrialisering og kapitalisering. Men ogs hvordan denne opsplitning sges imdeget p individniveau eller i familien og andre kollektiver.l-
51. 51. _ 54 - Hvor hver fagtradition fr har taget sig af hver sin del, litteraturhistorike- re og psykologer af det subjektive niveau, historikere og etnologer af det historiske og kulturhistoriske indhold,har sociologerog andre samfundsviden- Skaber beskftiget sig med det "overordnede" niveau. Hvor etnologerne fr har vret anset for at vre dem, der tog sig af "boller- ne p suppen", nr alle de andre havde taget deres del -vil etnologers arbej- de med at videreudvikle en sammenkobling af en kultur-og samfundsanalyse kunne bidrage til atlse nogle af de problemer, som mange fag str i. Inden- for alle videnskabelige grene er der i de senere r sket et Opbrud eller per- spektivskifte, hvor man er klar over vigtigheden i at kunne se helheder og sammenhngefrem for en opsplitning, hvor det subjektive niveau opfattes som en modstning til det strukturelle niveau. En erindring vil altid udgre en specifik og unik cocktail. F. eks. boede alle Kbenhavns arbejdere ikke i "Hoppens Lnge" eller "Lgeforeningens Bo- liger" -men alle arbejdere boede et sted, de ikke selv havie planlagt. De var UHdeVlagt nogle flles betingelser: arbejdspladsen l adskilt fra boligen -husarbejdet blev udskilt som et ubetalt "ikke-arbejde",som foregik privat og ulnnet osv. Ved at fastholde en enkelt familie i en "skrue-stik" vil det vre muligt at trnge dybere ned i, hvordan den opsplittede hverdag ' havde indflydelse p mange livsomrder. Det er faktisk kun en erindring, der som kilde kan danne udgangspunkt for en sdan kortlgning af en enhed, bestende af vidtforskellige sektorer eller livsomrder. Nste afsnit vil vise, hvordan forskellige kildetyper kan kombineres udfra et biografisk per- spektiv. FATTIGDOM OG OPFINDSOMHED -det manglende kildemateriale opvejes af en kva- litativ indfaldsvinkel Som antydet er det socialhistoriske kildemateriale fra slutningen af forri- ge rhundrede spredt og sparsomt og omhandler sdvanligvis kun afgrnsede
52. 52. - 55 _ relationer, f.eks. "de fattige" som klienter under fattigvsenet, som ankla- gede og forbrydere i politiets arkiver eller som smittefarlige patienter i lgevidenskabelige undersgelser. Disse spredte og punktvise , kilder er uegnede til at rekonstruere det hele liv. Da arbejdere, som nvnt, ikke i srlig hj grad har skrevet om sig selv, har den socialhistoriske rekonstruk- tion vret baseret p disse kilder, der er skrevet af grupper med en anden kulturel baggrund,end arbejdernes. Endvidere er de skrevet i en ganske bestemt hensigt,oftest en eller anden form for kontrol. Disse kilder afslrer derfor meget lidt om, hvad de "omtalte" selv ans for vigtigt og centralt i deres liv og hvilke handlinger, der udsprang heraf. Derimod kan kilderne.sige en del om producenterne heraf og det politiske og kulturelle system, ogs ar- bejderne mtte forholde sig til. Disse mangler er det vigtigt at forholde sig bevidst til i forskningsprocessen. I stedet for at fortvivle over manglerne, br man gre en dyd heraf, "vende btten" og gre de sledes kortlagte huller til en pointe. Herunder er det vigtigt ikke udelukkende at benytte de skrif