1. 1. Indholdsfortegnelse. Forord. ANETTE WASSTRM: Arbejdet og den frie tid. En introduktion til livsformsbegrebet og en diskussion af arbejds- begrebet i lnarbejderlivsformen. ENA HVIDBERG: Dagligliv hos en parcelhusfamilie 1987. SVEND GE ANDERSEN: Arbejderklasse og arbejderbevidsthed efter 1945. Introduktion til et forskningsprojekt. VAGN OLUF NIELSEN: Hvor gr arbejderbevgelsen hen? Paneldiskussion. LARS TORPE: Hvor gr arbejderbevgelsen hen? Paneldiskussion. ANETTE BORCHORST: Kvinder mellem marked, stat og civilt samfund. LEIF HANSEN: Hvad betyder den ndrede samfundsstruktur for den politiske bevidsthed? En fristil. Foredragsholdere. side 17. 38. 53. 60. 67. 77. 85.
2. 2. .4 FORORD. Traditionen tro udgiver vi ogs i r en seminar- rapport med de oplg, der blev holdt p SFAH's efterrsseminar. Seminaret i 1988 blev holdt p Andeblle Ung- domshjskole 11-13. november og havde som tema: "Arbejderbevgelsens bevidsthed og politik efter 1945 - eller hvor gr arbejderbevgelsen hen?". Bag denne lidt flotte titel skjuler sig en rkke oplg, som beskftiger sig med de dybtgende kulturelle og politiske forandringer for arbejderbevgelse og ar- bejderklasse siden 1945. Ud fra forskellige metodiske indfaldsvinkler stiller oplggene efterkrigsarbejdernes selvforstelse og kultur p dagsordenen, altsammen i forandringens tegn. Som noget nyt bd seminaret i 1988 p en paneldiskus- sion om emnet: "Hvor gr arbejderbevgelsen hen?" Ud- gangspunktet for diskussionen var Ritt Bjerregrds bog "I opposition". Panelet bestod af Ritt Bjerregrd, Vagn Oluf Nielsen og Lars Torpe. De to sidstnvntes indlg findes aftrykt i denne seminarrapport; for Ritt Bjerre- grds indlg henvises til hendes bog. Seminarudvalg: Anette Wasstrm, Anna-Birthe Ravn, Vagn Oluf Nielsen, Carl Erik Andresen og _Johnny Laursen.
3. 3. Annette Vasstrm: Arbejdet og den frie tid. En introduktion til livsformsbegrebet og en diskussion af ar- bejdsbegrebet i lnarbejderlivsformen. Livsformsbegrebet er et teoretisk begrebsapparat med rod i den etnologiske fagtradition. Det er udviklet af etnologen Thomas Hjrup i bogen: "Det glemte folk.(1982). Begrebet har haft en vldig gennemslagskraft i den offentlige debat. En introduktion til livsformsbegrebet indgr nu som en naturlig del af den samfundsfaglige undervisning i gymnasiet. Jurister og konomer er blevet opmrksomme p begrebet, og er opmrksomme p, at resultaterne fra livsforms-forskningen kunne integreres i lovgivningen. Thomas Hjrup har selv arbej- det videre med begrebet i diskussionerne om konomisk demokrati, hvor han taler om egnsbundne lnmodtagerfonde som en alternativ mulighed til de store centrale fonde. Begrebets faghistoriske baggrund. Livsformsbegrebet er udviklet i et nrt samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og forskere p Sociologisk Institut (Johannes Mlgaard, Helmuth Hansen og Anders Boserup). Det er i sin opbygning strkt inspireret af Louis Althussers forsg p at sammenkoble den historiske materialisme med strukturalistiske teorier. Dette skaber et til tider ganske tungt begrebsapparat. En oversigt over begrebets faghistoriske baggrund kan mske let- te forstelsen af det begreber som livsformsanalysen arbejder med. Etnologien er en videnskab, der beskftiger sig med mennesket' som et kulturelt individ set i relation til de samfundsmssige sammenhnge. Historisk set har videnskaben udviklet sig fra studiet af enkeltelementer som skikke, traditioner, mbler, og arbejdsredskaber til studiet af kulturelle og sociale sammenhn- ge. Store dele af det teoretiske begrebsapparat er indhentet fra na- bovidenskaben social- eller kulturantropologien (etnografien) hvor kulturteorierne er udviklet gennem studiet af de skrift- lse, s.k. "primitive" samfund. Et afgrende brud i teori-udvik- lingen skete med Bronislaw Malinowskis studier. Han indfrte feltarbejdet som den vigtigste metode til at indsamle oplysnin- ger om de mennesker og samfund, man ville studere. Gennem at opholde sig flere r blandt folkene p Trobriand-erne afdkkede han, hvorledes et folkeslags kultur ikke er summen af de enkelte elementer man kan observere, men i stedet danner et helt system. ndres blot f af elementerne i kulturen vil hele sammenhngen ndre sig, og dermed ogs kulturen. Hvis man ndrede p dyrk- ningsmetoder eller p giftermls-traditioner ville det ndre p de sociale relationer i samfundet og sammenhngen i kulturen ville ndre sig drastisk. Hvert enkelt lille element i kulturen, uanset hvor ubetydeligt det kunne forekomme, havde sin ganske bestemte funktion.
4. 4. Funktionalismens kulturopfattelse kom til at prge en hel generation af kulturforskere. I begyndelsen sgte man til de primitive kulturer i det moderne samfund: bnderne og fisker- ne. Man strbte efter at finde the little community" inden for storsamfundet, af afdkke folkekulturen i relation til elitekul- turen. To reprsentanter for denne struktur-funktionalistiske retning er amerikanerne Robert Redfield og Pitt-Rivers. Redfield arbejdede med at pvise, hvorledes folkekulturen hele tiden ak- tivt pvirker og omformer elementer af elitekulturen i en kon- stant interaktion. Pitt-Rivers afdkkede de sociale strukturer bag samfundets formelle organisation. Han pviste, hvorledes der fandtes en uofficiel, folkelig strukturering af samfundet som ikke modsvarede samfundets formelle organisation. Hvor samfundet havde loven, havde den folkelige kultur moralen som opretholder af samfundsordenen, og den officielle sociale ranginddeling havde sit modsvar i en inddeling efter hdersbegrebet.: Funktionalisterne arbejdede ogs med studier af moderne indust- risamfund. Ogs her var det the little community" man sgte efter. Dem fandt man ofte i storbyernes arbejderkvarterer. De engelske sociologer M. Young og P. Willmott lavede deres klas- siske studie af Pethnal Green i st-London, fr de store sane- ringer. De afdkkede her det strkt kvindecentrerede sammenhold som gennem generationer var vokset frem i de engelske arbejderk- varterer med moderen som en central skikkelse i de sociale netvrk i bydelen. I "Street Corner Society" har amerikane- ren L. Whyte fortalt om drengebandernes sociale liv og kultur i en italiensk bydel i en af USAs storbyer. Den indbyrdes rangor- den i disse drengebander afhang bl.a. af dygtigheden i bowling! Strukturfunktionalismen havde sin styrke i beskrivelsen af de sluttede sociale enheder, men nr teorien skulle beskrive og a- nalysere forandringer i samfundet, hvorfor kulturer ndrer ind-. hold, kom den til kort, netop fordi opfattelsen af kulturen som et sammenhngende hele blokerede for forstelsen af, hvorledes sammenhnge kunne forandre sig. Oftest blev det forklaret med "den ny tid" eller "storsamfundet" der brd ind og knuste "det lille samfund". Det var vanskeligt at sammenkoble analysen af de integrerede kulturer med en analyse af de samfundsmssige fo- randringer. P det samfundsanalytiske plan har der allerede lnge eksisteret et andet teoretisk begrebsapparast, som koblede mennesker sammen med samfundet: klassebegrebet. Klassebegrebet placerer individer i en bestemt position i relation til samfundet og de andre klas- ser, men klassebegrebet beskriver ikke hverdagslivet set indef- ra. Man kan ikke fange det kulturelle perspektiv: hvad strber folk efter at opn, hvad er for dem "det gode liv", og hvilke midler bruger de for at opn det. Begrebet livsform er tidligere brugt i etnologisk forskning for at beskrive den mde mennesker lever p, den form for liv de har. I det begrebsapparat som Thomas Hjrup har udviklet i bogen Det glemte folk" fr begrebet livsform imidlertid et helt bestemt teoretisk indhold. Det omfatter ikke alene en beskrivel- se af eksisterende kulturelle forskelle men angiver Ogs betin-
5. 5. gelserne herfor, det angiver ikke alene at folk tolker tilvrel- sen forskelligt, men ogs, hvorfor de ndvendigvis m gre det. Livsformsbegrebet sger p en gang at angive individets plads eller position i de givne sociale relationer i samfundet samti- dig med at det beskriver forskellige former for hverdagsliv. Det er gennem denne sammenkoblingen livsformsbegrebet skulle kunne tilfje klassebegrebet et kulturelt perspektiv. Det var et konkret samarbejde mellem etnologer og planlggere som resulterede i studiet "Det glemte folk". Statens Byggefor- skningsinstitut nskede en njere kortlgning af de krav og for- ventninger folk stillede til en konkret regionplanlgning p Skiveegnen. Derfor kontaktede de Institut for europisk folke- livsforskning, fordi de nskede en etnologisk bekrivelse af kul- turelle variationer i befolkningen. Planlggerne ville undg en 'manipulerende og etnocentrisk planklgning, der blev "trukket ned over hovedet" p folk. Etnocentrisme er et centralt begreb i etnologien. Det er udvik- let i forbindelse med feltarbejdet, hvor man tit lever tt p en kultur, der er anderledes end ens egen. EtnoCentrisme betyder at forskeren tolker andres levevis og kultur ud fra sin egen kultur og erfaringsverden. Dette kan lede til grove misfortolkninger af kulturelle fnomener. Det er indlysende, at folkeslag i Nordaf- rika eller Asien har andre moralbegreber end de vesterlandske. Fortolkes deres kultur og moral med vesterlandske normer forle- des man til fordomsfulde konklusioner som "dovenskab", "overt- ro", "manglende initiativ, o.s.v. Tolkninger som prgede kolo- nitiden, og som stadig dukker op i den politiske debat. Etnolo- gerne har arbejdet meget med at forst kulturen indefra, p dens egne prmisser, og ikke anskuet den udefra. De har forsgt at forst menneskers handlemder set ud fra deres egne forudstnin- ger, og ikke set ud fra generelle samfundsmssige vurderinger om, hvad der bedst kan betale sig". Gennem dette arbejde er de blevet opmrksomme p, at de kulturelle forskelle mellem f.eks. byplanlggeren og den landsbybeboer, han/hun planlgger for, kan vre lige s store som mellem kolonitidens embedsmnd og "de indfdte." Begrebet livsform, - en analysemade. Livsformsbegrebet beskriver, hvorledes det moderne samfund ska- ber forudstninger for 3 grundlggende forskellige former for liv. Livsformerne er s forskellige, at de ofte ikke vil kunne forst hinanden. Begrebet er udviklet gennem en samtidig analyse af 2 forskellige niveauer i samfundet. Der er dels foretaget en analyse af det moderne samfund og de produktionsmder som eksi- sterer indenfor og opretholder samfundet, dels er der foretaget en analyse af individers ideologi og hverdagspraksis. Begrebet hverdagspraksis er centralt i analysen. Dette begreb beskriver individers strben efter at opn, det der for dem er den rigti- ge mde at leve livet p. Hvad er det gode liv" og hvilke mid- ler kan man bruge/ har man til rdighed for at opn dette liv. Begrebet livsform forstet som en analysemde blev udviklet gradvist i takt med analysen af samfund og produktionsmde. Teo-
6. 6. rien er udviklet skridt for skridt. En gennemgang af begrebet kan derfor bedst foretages som en gennemgang af selve opbygning- sprocessen: hvor starter analysen, og hvordan er man net frem til livsformsbegrebet. I de fleste prsentationer af livsformsbegrebet hopper man som regel midt ind i teoriudviklingen og starter med at skitsere arbejdsbegrebet i de 3 livsformer, som krumtappen i teoriud- viklingen. Herved springer man over den 1. del af analysen - produktionsmde-analysen, men vil man granske begrebet kritisk er det her man m starte, for at se, hvor styrken og svaghederne ligger. Gennem produktionsmdebegrebet afdkkes hvilke funktionskrav de enkelte befolkningsklasser stiller til samfundet (konomisk, politisk-juridisk) samt hvilke forudstninger, der er til stede i samfundet for at disse krav kan opfyldes. Forudstningen for produktionsmdens eksistens ligger i de politiske, juridiske og sociale relationer, som eksisterer i samfundet. I de moderne ve- sterlandske samfund drejer det sig f.eks. om relationerne mellem staten og borgerne, mellem arbejdsgivere og arbejdere, og mellem de enkelte medlemmer i en familie. Hvis det skal vre logisk muligt at forklare, hvorledes et sam- fund kan ndre sig og overg fra en produktionsmde til en an- den, fra den feudale til den kapitalistiske f.eks. m samfundet kunne rumme flere produktionsmader samtidigt indenfor sine ram- mer. Det er umuligt at forklare samfundsmssige forandringer u- den at operere med begrebet sameksisterende produktionsmder. I det moderne samfund giver samfundet betingelser for 2 forskel- lige produktionsmader: Den enkle vareproduktion, f.eks. land- brugsejendommen, fiskerlavet eller snedkervrkstedet, og den ka- pitalistiske produktionsmde, f.eks. fabrikken, slagteriet, el- ler stormagasinet. Produktionsmderne eksisterer side om side i de moderne samfund i en lang rkke varianter i et indbyrdes af- hngigheds-og modstningsforhold. Samfundet knytter produk- tionsmderne sammen gennem strukturer af sociale relationer p de forskellige niveauer i samfundet. De er gensidigt afhngige af hinanden. Den omstndighed at produktionsmderne kan eksistere side om si- de indenfor det samme samfund giver mulighed for strukturelt set forskellige former for liv, - livsformer. Livsformerne er for- skellige former for hverdagsliv med forskellige ml for je. Be- tingelserne for, at de kan eksistere er vidt forskellige fra livsform til livsform. Men livsformerne er ikke mekaniske struk- turer entydigt bestemt af produktionsmaderne. De enkelte indivi- der fylder livsformerne med liv, de fungerer som kulturelle sy- stemer, der i sig udvikler en praksis hvor betingelserne for tilvrelsen og formlet med tilvrelsen knyttes sammen i et he- le. Livsformens ideologi, dens opfattelse af hvad der er ml og hvad der er middel, spiller her en afgrende rolle for at livs- formen kan opretholdes. Dens egen mde at leve p og den ideolo- gi, som knytter sig dertil, er i sig selv en forudstning, en betingelse for livsformens eksistens. Dette fremgr bl.a. ved a-
7. 7. nalysen af begrebet arbejde i de forskellige livsforms-ideolo- gier. Den enkle vareproduktion ses i livsformsanalysen som en histo- risk set mere oprindelig produktionsmde end den kapitalistiske. Den har rdder tilbage i den feudale produktionsmde. Den enkle vareproduktion giver en rkke betingelser for - og er selv be- tinget af - en bestemt form for liv, den selvstndige livsform. P samme mde giver den kapitalistiske produktionsmde p en gang betingelser for - samtidigt som den er betinget af - 2 for- skellige former for liv, lnarbejderens og kapitalistens livs- form. I Hjrups analyse udelades imidlertid en nrmere specifi- kation af den egentlig kapitalistiske livsform. Kapitalejeren var tidligere etn konkret person, men i nutiden er ejerforholde- ne slrede. En virksomhed kan ejes af aktieselskaber, pension- skasser, fonde og af det offentlige. Thomas Hjrup mener derfor, at ejerforholdet ikke spiller nogen afgrende rolle for en virk- somheds ledelse. rbejdsstyrken p en moderne virksomhed er i dag opdelt i 2 hovedgrupperinger, det overordnede henholdsvis underordnede lnarbejde. Denne opdeling af lnarbejdet giver en produktionsforankret basis for 2 grundlggende forskellige livs- former: den egentlige lnarbejderlivsform, hvor man er beskfti- get med det rutinemssige arbejde i produktionen, og s karrie- relivsformen, hvor man kan tilbyde virksomheden en rkke kvali- fikationer som er vigtige for produktionen. Den selvstndige livsform. Set ud fra produktionsmdebegrebet er den selvstndige livsform karakteristisk ved selvejet. Landmanden eller hndvrkeren ejer selv sine produktionsmidler og ejer ligeledes det frdige pro- dukt. Produktet som fremstilles er underkastet kvalitetskrav, idet det skal kunne slges. Synker kvaliteten ned under det, som kan accepteres af markedet, bliver det uslgeligt, og den selvstndige producent mister sit livsgrundlag. < Producenten skal selv besidde og udve de kvalifikationer, som arbejdsprocessen krver. Hun eller han skal selv kunne plje og hste, fodre dyrene, finde fangstpladserne og bruge fiskered- skaberne. Arbejdet er selvstyrende, selvforvaltende, Og produk- tionssolidarisk, Arbejdet skal vre frdigt til en bestemt tid s varen kan afsttes. Arbejdsprocessen kan ikke afbrydes, fordi man nr frem til et bestemt klokkeslet p dagen. Produktionen er ikke selvforsynende. Den r specialiseret. Der satses f.eks. p kornavl, pa svineavl, p rejefiskeri eller fo- rarbejdning af fritidsmbler. Produktionen er konjunkturresistent. Svigtende afstning eller lav pris giver ikke omlgning af produktion men derimod en get arbejdsindsats. Det kan ske fordi de familiemssige relationer mobiliseres: kone og brn tager et ekstra nap med, eller man knokler selv dgnet rundt, for at det kan lbe rundt.Eventuelt kan den selvstndige eller hans kone tage supplerende lnarbej- de, for at opretholde den selvstndige livsform (husmanden tager midlertidigt arbejde p en nrliggende fabrik).
8. 8. Set ud fra livsformsbegrebet, s bliver denne produktionsmde muliggjort af selve den mde, livet leves p. Produktionen er betinget af nogle bestemte sociale relationer som reguleres kul- turelt og ideologisk. De fleste selvstndige virksomheder (land- brug, fiskeri, hndvrk og handel) er sm familievirksomheder hvor familiemedlemmernes arbejdskraft indgr i strre eller mindre udstrkning som en ikke-lnnet arbejdskraft. Man arbejder ikke for hinanden, man hjlper hinanden, og brnene lrer noget samtidigt. Arbejdet er en del af opdragelsen i den selvstndige livsform. De familiemssige relationer betyder at der ikke er en direkte konomisk sammenhng mellem produktion og arbejd- skraft. Produktionen kan ges uden tilsvarende lnudgifter. Det er livsformens ml at opretholde produktionen, at forblive en selvejende og intakt produktionsenhed. Dens middel hertil er livsformen. Livsformen betinges af, men betinger ogs, produk- tionsmaden. Dette kommer til udtryk i livsformens opfattelse af arbejdet. I den selvstndige livsform er arbejdet et middel til at opn sit eget mal: en vedligeholdelse af den selvstndige livsform. Arbejdet bliver et konstant virke, hvor en opsplittel- se i arbejde og fritid forekommer absurd, fordi hele livsformens mal drejer sig om at opretholde betingelserne for livsformen, for virksomheden, for selvejet. I denne livsform bliver arbejdet et konstant virke, et dagsvrk og familien er ideologisk koblet til livsformen ved at vre en ndvendig forudstning. Kernen i virksomheden ikke konomiske men sociale relationer. Familie sammenbinder producenterne i'en enhed. Begrebet familie har derfor et radikalt andet indhold end i lnarbejderlivsfor- men. Lnarbejdet eksisterer som en mulighed for i perioder at skaffe indtjening til virksomheden, det er et ndvendigt onde, et ufrit arbejde i modstning til det frie arbejde i den egne virksom- hed. Livsformer med lnnet arbejde. Karakteristisk for den kapitalistiske produktionsmade er at pro- ducenterne ikke selv besidder produktionsmidlerne og at de ikke kvalifikationer til at igangstte og beherske hele arbejdspro- cessen. Selve arbejdsprocessen stiller imidlertid krav om 2 forskellig typer af producenter, hvilket giver betingelser for eksistensen af 2 forskellige livsformer: lnarbejderlivsformen og karrierelivsformen. LnarbejderliVSformen: Arbejdsprocessen i denne produktionsmade er kendetegnet ved det rutineprgede arbejde. Arbejderen er indplaceret i en lang og kompleks produktionsproces, hvor han eller hun skal betjene en af maskinerne i rkken. Kvalifikationerne. som krves til arbej- det, er i stor udstrkning nedlagt i maskinernes automatik. Ar- bejderen er frataget sine muligheder for at styre arbejdsproces- sen og m flge maskinerne. Logisk set kan dette arbejde ikke tnkes som et ml i tilvrel- sen. Det m vre et middel til noget andet, som ligger uden for
9. 9. arbejdet. Rutinearbejdet er et middel til at opn et andet ml, en fri tid uden for arbejdet, og en ln der gr det muligt at leve i denne frie tid. Nr mlet ligger uden for arbejdet m den frie tid vre en skarp kontrast til arbejdet. Arbejderen slger sin arbejdskraft for at opn en ln, s hun/han kan reproducere sig selv. Det som slges er ikke en kunnen, det er frSt og fremmest tid, en tid, hvor man stiller sig til rdighed for and- re. Afvejelsen af, hvor meget man skal have i ln for den aftalte tid og hvor megen tid, det er ndvendigt at slge, har sammen- hng med hvor stor en profit den pgldende virksomhed vil f ud af arbejderne. Lnniveauet er grundlggende ubestemt. Man m krve en ln at leve for, og midlet til at stte magt bag krave- ne er at tilbageholde sin arbejdskraft. Derfor er det ndvendigt at organisere sig. Organisationerne har monopoliseret salget af arbejdskraft over for arbejdsgiverne for at kunne opn n rime- lig forhandlingsposition. Set ud fra livsformens perspektiv, s arbejder man ikke for virksomheden men er principielt set ligeglad med dens konkurren- ceevne. I denne livsform er arbejdsbegrebet af en helt anden ka- rakter end i den selvstndige livsform. Arbejdet er ikke et ml i sig selv, men har pligtkarakter. Det er en opgave, man sttes til af andre, ikke noget man frivilligt ptager sig. Det udfres p grund af et pres, - en ydre tilskyndelse, og ikke p_grund af en indre tilskyndelse, som i den selvstndige livsform. I denne livsform kan livets mening ikke hentes i arbejdet, det m hentes i fritiden. Livsformens ml er ikke-arbejde, arbejdet er midlet til dette ml. Arbejde og fritid betinger imidlertid uop- lseligt hinanden fordi de er relaterede til hinanden - jo mere rutineprget arbejdet er. jo mere vil fritiden vre afkoblende. Ideologien i denne livsform bliver strkt fritids-orienteret. Lnnen kan enten omsttes i direkte forbrug. eller akkumuleres og investeres for at forbedre familiens position. Arbejdet vil da ikke vre en sur ndvendighed men en kontrakt. - et middel til at opn konkrete ml: hus, bil, campingvogn, - arbejdet fr en frivillig karakter. Set i relation til produktionsmden er er familien uden betyd- ning. Arbejderen slger sin tid til arbejdsgiveren som enkelt- -individ, der stilles ingen krav om familiemssige relationer, som det var tilfldet i den feudale produktionsmde. Familien spiller imidlertid en stor rolle i livsformens fritidsliv. Netop i den ekspansive variant, hvor man akkumulerer og opsparer til hus, bil m.m. spiller de familiemssige relationer en helt afg- rende rolle for hvorvidt og hvordan der sker en akkumulation. Karrierelivsformen. I den kapitalistiske produktionsmde krves en anden form for arbejdskraft der kan overvge, kontrollere og opstille produk- tionsprocessen, varetage organisationsfunktiuoner, lede og for- dele arbejdet, udvikle ny teknologi og markedsfre produkterne. Til denne del af arbejdsprocessen stilles krav om en arbejd- skraft, der ikke kun stiller sin tid, men ogs sine kvalifika-
10. 10. tioner til rdighed. De kvalifikationer som stilles til rdig- hed individuelt eerhvervede kvalifikationer ofte med en lngere uddannelse som basis. Kvalifikationerne slges til arbejdsgive- ren mod en hj ln. Konkurrencen med andre virksomheder stiller hele tiden nye krav til denne del af arbejdskraften. Arbejdet forudstter derfor et karriereforlb, hvor den ansatte starter "i bunden" af et hierarki, for her at udvise evner og loyalitet over for arbejdsgiveren. Der stilles hele tiden krav i arbejdet til den ansatte om at dygtiggre sig, udvikle sine kvalifikationer og vre engageret i arbejdet. I arbejdet er indbygget et strkt konkurrencemoment. Arbejdet en opgave som skal gres frdig p bedst mulig made, ikke en arbejdsproces, der kan standses p klokkeslet. Livsformens ideologi prges af arbejdets krav om engagement. Her oplever man det ikke som ndvendigt med et klart skel mellem ar- bejde og fritid. Man er konstant engageret i at forbedre sine kvalifikationer og bruge eller udvikle sit engagement. Den di- sponible tid uden for arbejdspladsen er ikke fri, som den var det i lnarbejderlivsformen. I karrierelivsformen arbejdes der hele tiden med at udvikle kvalifikationer for at kunne avancere fra et underordnet arbejde til et arbejde med strre disposi- tionsfrihed. I denne livsform stiller man ikke frst og fremmest krav til virksomheden om hjere ln og kortere arbejdstid, man stiller krav til sig selv om at opfylde ledelsens forventninger. Gennem arbejdet erobres strre dispositionsfrihed, og gennem ar- bejdet udvikles kvalifikationerne. I denne livsform er arbejdet et engagement, man ikke kan holde op med at tnke p ved et gi- vet klokkeslet. Familien er indirekte knyttet til produktionsmden i denne livs- sform ved at vre det ndvendige bagland for karrieremanden- kvinden. Karrierelivsformen stiller krav om et velfungerende bagland, fordi arbejdet spreder sig ud over den frie tid. Dette er isr typisk i det private erhvervsliv, hvor den ene part m flge den anden i karriereforlbet, d.v.s. bryde op og flytte med i takt med avancementerne. I denne livsform stilles ogsa specielle kulturelle krav til fa- milien fordi den kan inddrages direkte i arbejdet f.eks. ved lejligheder, hvor man skal reprsentere sin virksomhed. Kvindespecifikke livsformer. De 3 livsformer er konstruerede p baggrund af produktionsmde-- begrebet. Da kvindernes tilknytning til produktionen ikke er s direkte i nogle livsformer (lnarbejderlivsformerne) m der udf- ra disse livsformer konstrueres srlige kvindespecifikke prak- sisformer. I bogen "Hver vore veje" har etnologen'Lone Rahbek Christensen arbejdet med denne problemstilling. Set ud fra hvilke ml for tilvrelsen som eksisterer i lnarbej- derlivsformerne samt hvilke midler, som bruges for at opn disse ml (ml-middel-relation) har LRC konstrueret 2 livsformer, 2 i- deologier: Husmoderideologien, der er koblet til den egentlige lnarbejderlivsform, og baglandskvindens ideologi, der er koblet
11. 11. V) 10 til karrierelivsformen. I den selvstndige livsform vil der ikke kunne udvikle sig en specifik kvinde-ideologi, da kvinderne her er medproducenter og alts aktivt indkoblede i produktionsmden. Husmoderideologien. Familien i lnarbejderlivsformen er adskilt fra produktionen, Familielivet har sammenhng med den frie tid, og den mde den frie tid disponeres p. Kvinden kan selv vre brer af en ren lnarbejderideologi, men livsformen rummer mulighed for en an- den ideologi: husmoderens. LRC forklarer denne ideologi som betinget af den historisk spe- cifikke situation, hvor arbejderfamilierne overskrider grnsen fra proletariat til velfrd. I denne arbejderfamilien l hust- ruens ml i familien, at den skulle kunne overleve og fungere. Midlet hertil var den ln som manden hentede hjem, og selve det husmoderlige arbejde, der bestod i en dygtig forvaltning af den- ne ln. Med kortere arbejdstid er der plads til andre aktiviteter end arbejdet. For mandens vedkommende kan det betyde at fritiden ik- ke bruges i familien men i f.eks. sports- og foreningsaktivite- ter. Brnetallet er faldende, arbejdet i hjemmet "skrumper ind". For kvinder med en husmoderideologi kan lsningen vre arbejde uden for hjemmet, et arbejde der svarer til den ideologi, hun brer p: husmoderens. Derfor vil hun isr vlge et arbejde i omsorgssektoren: dagpleje, sygepleje, "noget, der har med menne- sker at gre". Arbejdet her er ikke et ml, - det er et middel til at forbedre familiens forbrugsmuligheder, ligesom den dygti- ge husmoder tidligere forbedrede familiens situation gennem en dygtig husfrelse. I husmoderideologien er mlet familien og hjemmet. Mulighederne for et godt familie- og hjemmeliv kan i- midlertid forbedres ved at kvinden tager et arbejde, - arbejdet bliver svel et socialt som kOnomisk middel til at n mlet. Baglandskvinden. b Baglandsideologien eksisterer i karrierelivsformen. Den er kob- let til produktionen idet den er af en vis ndvendighed i kar- riereforlbet. (Man anstter sjldent ugifte direktrer). Set fra hustruens synsvinkel kan baglandsfunktionen imidlertid tol- kes som et ml, hvor mandens ln er midlet til at n mlet. I denne ideologi opfatter hustruen sig som fri og engageret i en rkke kreative aktiviteter, der ikke er bundet af konkurrencen p et arbejdsmarked. Hun kan disponere frit, og midlet hertil er mandens ln, som gr hende konomisk uafhngig. Et job i denne ideologi m ikke konkurrere med mandens job, men m gerne vre sjovt, kreativt og inspirerende. Man kan f.eks. forsge sig som butiksejer, hvor man opkber og slger nogle af de varer, man selv er interesseret i: tj, sko, kunsthndvrk eller antikvite- ter. Arbejdet betyder at man udvikler sig ligesom manden gr det gennem sit arbejde, at man ikke gr i st. Mlet er imidlertid ikke arbejdet i sig selv, men at man herigennem bliver i stand til at skabe et mere interessant og velfungerende bagland til
12. 12. 11 karrierelivsformen. I karrierelivsformen kan der ofte opst konflikter, fordi den krver en baglandsideologi. Mange kvinder i karriere-familier brer imidlertid selv karriereidegl gien o udf_rer derfor ikke baglandsfunktionen. gtetllerna Le er bag ands unktinnrn #- mellem sig, den ene kber ind, den anden tager storvasken og begge tager sig af brnene. Herved bliver begge parter handicap- pede i karriereforlbet, fordi de konkurrerer med andre, som mske bruger tiden p at dygtiggre sig, mens man selv lser godnathistorier for brnene. I nogle familier accepterer man at et familieliv hmmer karrieren, i andre indkber man fremmed arbejdskraft f.eks. til rengringen for at kunne klare nogle af livsformens krav. "Morakkere" og "papirnussere". Livsformerne kan ikke "st alene". Ideologierne i livsformen ud- vikles netop i kontrast til de andre livsformer. idet man tolker andre menneskers mde at leve p i lyset af sin egen livsform. Lnarbejderlivsformen m sledes opfatte karrierelivsformens arbejde som det rene morakkeri", fordi det breder sig langt ud over den bestemte arbejdstid. For den selvstndige er mennesker inden for karrierelivsformen rene papirnussere. Hvis de virkelig var s dygtige og engagerede i deres arbejde, som de pstr, kunne de jo udmrket drive deres egen virksomhed. Nr de foretr- kker et lnnet arbejde fremfor det selvstndige er det nok for- di de i virkeligheden ikke udfrer et regulrt stykke arbejde, de "nusser" bare. P tilsvarende mde kan den selvstndige ikke opfatte den fagligt bevidste lnarbejder som umoralsk og arbejd- ssky. Han kan finde p at stille krav om at f respekteret sin arbejdstid og true med at nedlgge arbejdet, selvom firmaet ne- top str over for at ekspedere en stor ordre, der krver at alle knokler ls, uanset arbejdstider. Tilsvarende m lnarbejderen opfatte den selvstndige, der tager arbejde for at klare termi- nerne, som usolidarisk, hvis han kun tnker p at f s meget i ln, som muligt og sprnger akkorden. Han har ikke forstet lnabejderlivsformens krav om solidaritet og organiseret mod- 5 an . ' Livsformerne er analytiske begreber. - de er et hjlpemiddel til at gennemlyse virkeligheden. Livsformersbegrebet beskriver ikke det "virkelige" liv, det er tnkt som et redskab til at analyse- re dette liv. I det virkelige liv er livsformerne flettet sammen p mange mder, i familierne, mellem generationerne, p arbejd- spladserne og i andre sociale grupperinger. Dette skaber konf- likter - ogs p det personlige plan, da en person kan bre p ideologiske trk fra flere livsformer. Man kan f.eks. vre op- vokset i den selvstndige livsform 0g dele dens opfattelse af, hvad et arbejde indebrer. Samtidigt kan man vre lnarbejder og konfronteres med en anden holdning til arbejdet, som man finder rimelig, set i lyset af vilkrene for det lnarbejde, man selv er beskftiget med. Man kan forst produktionens krav om, at en 'vare skal gres frdig samtidig som man forstr protesterne mod en hj akkord og for meget overarbejde uden lnkompensation.
13. 13. 12 Livsformsanalysen vil synliggre for planlggerne", at_begre og faktorer, der har enslydende navne (arbejde, familie og fri- tid) kan have vidt forskellig betydningsmssigt indhold i de forskellige livsformer. Analysen blev udarbejdet i en ganske be- stemt historisk situation, hvor den socialdemokratiske regering gennemfrte en lov om begrnsninger i mulighederne for bierh- vervsfiskeriet..Thomas Hjrup ppeger, hvorledes denne lovgiv- ning er et eksempel p en "etnocentrisk" planlgning, idet planlggerne, med en karriere-ideologi, lovgiver for "folket", der opfattes som lnarbejdere. De har glemt eksistensen af en selvstndig livsform. I dette konkrete tilfldet betd loven en trussel mod mange familiers eksistens. I Limfjordsomradet har man altid haft tradition for at sammenstrikke sin selvstndige livsform ved at kombinere mange forskellige erhverv: lidt jord- brug, lidt fiskeri, lidt hndvrk og ind imellem lnarbejde. For denne livsform er fiskeriet et lige s vigtigt erhverv som det er for fuldtids-fiskere. Der er ikke tale om en fritids-hobby, men om en del af livsgrundlaget. Begrnsningerne i garnantallet betd at denne "sammenstrikning" af livsformen blev vanzskeligg- jort, man blev maske tvunget over i en ren lnarbejderlivsform. Protesterne mod bierhvervsfiskeriet var derfor elementer i en! livsforms kamp for at overleve som selvstndige. Livsformsanalysen har sin styrke netop i udviklingen af begreb- sapparatet omkring den selvstndige livsform og karrierelivsfor- men. I den klassiske klasseanalyse opereres med 2 modsatstillede klasser: arbejderklassen og den kapitalistiske overklasse, som besidder produktionsmidlerne. Husmnd, bnder og smahandlende falder ind under begrebet sma-borgerskab. De tillgges med andre ord en ideologi, som ligger tt p det egentlige besiddende storborgerskab, blot i let formindsket udgave. TH vil med livs- formsbegrevbet bl.a. afdkke den specifikke ideologi som har sit udspring i ganske bestemte produktionsmssige vilkr. Karrierelivsformen tager hjde for den arbejdsdeling der er ble- vet gennemfrt inden for samfundet i de sidste 100 r. Kapitalen administreres i dagens samfund ikke lngere af virksomhedsejeren selv, men af en stor stab af hjtlnnede funktionrer. Dette giver basis for en livsform, hvis ideologi ikke er beskrevet i klassebegrebet. Lnarbejdet og den faglige stolthed. I "Det glemte folk" gres der udtrykkeligt opmrksom p. at lnarbejderlivsformen kun er skitseret i relation til produk- tionsmden, der er endnnu ikke foretaget en egentlig livsformsa- nalyse, kun en forelbig skitsering af hovedproblemstillingen: at arbejdet logisk set m vre midlet til at opn et ml uden for lnarbejdet. Dette indebrer en livsform som bliver fritids- og forbrugsorienteret. Med klassebegrebet som udgangspunkt er der imidlertid foretaget mange analyser af indholdet i lnarbej- derens kultur og hverdagsliv. I disse analyser er det ikke kun modstningen mellem arbejdet og den frie tid, som betones. Lnarbejdet er ganske vist rutineprget og underordnet, men det betyder ikke ndvendigtvis, at forholdet er accepteret af arbej- derne sev. Mlet for tilvrelsen behver ikke entydigt at lig- .ge uden for arbejdet, i fritiden, det kan meget vel ligge i en strben efter at forandre arbejdet, s det bliver meningsfyldt.
14. 14. 13 l engelsk arbejderkulturforskning har Paul Willis pvist, hvor ledes det konkret udfrte arbejde ikke kun er midlet til et ml uden for arbejdet, men ogs indeholder et ml i sig selv, en selvforstelse og en faglig identitet, der er forankret i det hrde fysiske arbejde. Man kan klare det fysiske slid og de u- bekvemme arbejdsforhold. Kundskaberne om arbejdet har man erh- verVet gennem praktisk, manuelt arbejde, de er ikke tilegnet gennem en teoretisk, bolig indlrt viden. Igennem det praktiske arbejde opbygges en kapital af kundskaber om arbejdet og arbejdsprocessen som kan mobiliseres p mange forskellige mder. Arbejdet kan udfres lettere og hurtigere end ledelsen forestiller sig, eller arbejdesprocessen kan saboteres _ mere eller mindre benlyst. Denne kundskabskaspital er en del af en faglig identitet, som kan mobiliseres i konflikter med ledel- sen. Set fra arbejdernes side har ledelsen nok retten til at le- de og fordele arbejdet, men de besidder ikke den praktiske viden om, hvad der faktisk foregr i produktionen. Arbejderne kender produktionsprocessens "mme punkter", og ved hvorfor det ind i- mellem gr galt f.eks. p grund af drligt vedligeholdt materiel eller et oppisket arbejdstempo. Man er mske ikke produktionsso- lidarisk, men man strber efter at fremstille et godt produkt, at gre sit arbejde ordentligt. Maskinerne og det hrde arbejd- stempo er for lnarbejderen en trussel mod mulighederne for at pvirke kvaliteten af det arbejde, som udfres. Protesterne mod denne situation kan tage sig udtryk i "fusk"- arbejde, hvor man for alvor bruger den faglige kunnen, som maskinerne forhindrer en i at dokumentere. De kan tage sig udtryk i protester og fors- lag til en ndret produktionsgang gennem de valgte tillidsrepr- sentanter, eller de kan tage sig udtryk i spontane protestak- tioner som at nedlgge arbejdet eller sabotere produktionen man kaster "grus i maskineriet". Lnarbejderen ejer ikke og kontrollerer ikke produktionsmidler- ne. Men dermed er ikke sagt, at lnarbejderen har accepteret denne situation. En vigtig del af den faglige og politiske kamp har handlet om at kunne besidde arbejdsprocessen og f kontrol med produktionen. Et eksempel er kampen mod tidsstudierne og de- res krav om get arbejdstempo med nedslidning til flge, et an- det er kampen for et bedre arbejdsmilj. Lnarbejderne udbyttes ikke kun i konomisk forstand men ogs rent fysisk, idet de m lgge krop og helbred til arbejdet med nedslidning, invaliditet og en alt for tidlig dd til flge. For lnarbejderen betyder arbejdssituationen ikke blot en kamp om at slge sin tid til s hj en ln som muligt, man slger ogs dispositionsretten over kroppen, og derfor vil man kmpe for at generobre retten til at tilrettelgge arbejdet selv i s stor udstrkning som muligt. I livsformsanalysens lnarbejderbegreb er forholdet menneske-ma- skine udgangspunkt for en frste skitsering af livsformens ideo- logi. Arbejdsprocessen er imidlertid tilrettelagt sledes, at arbejderen ikke kun er afhngig af maskinen, men ogs af de and- re arbejdere i produktionen. Det man selv kan prstere ved ma- skinen har sammenhng med, hvad de andre prsterer. Man er afh- ngig af hinandens arbejde. Hvis de andre sjusker, gr det ud 0- ver en selv, og man kan ikke komme videre i arbejdet. Produktio-
15. 15. 14 nen skaber basis for "arbejderkollektivet" hvor kravet om soli- daritet er den brende ideologi. Den viden man erhverver i ar- bejdet er en viden om, at kun ved at handle solidarisk i flles- skab kan man forbedre sin situation. Den kollektive organisering og solidariteten har vret grundla- get for opbygningen af det organisatoriske system, som arbejder- bevgelsen er bygget op omkring. Det er en organisering, som er vokset frem nedefra ude p arbejdspladserne. Et af brende elementer i den faglige organisering er tillidsmands- og klubsy- stemet, oprindelig opstet som en spontan organisering under de hrde arbejdskampe i slutningen af forrige rhundrede. Sameksistens og dominans. I livsformsanalysen er de 3 livsformer defineret som sameksiste- rende indenfor den flles samfundsmssige ramme. Men der mangler endnu en analyse af, hvilke positioner de forskellige livsformer indtager i forhold til hinanden. Der peges p karriere-livsfor- mens dominans over den selvstndige livsform i forbindelse med lovgivningen om bierhvervsfiskeriet, men hvorledes er det med lnarbejderlivsformen? Kampen for kulturelt ligevrd har vret en vigtig del af lnar- .bejdernes kamp mod undertrykkelse. Arbejderkulturen er vokset frem under en konstant kamp mod det af borgerskabet dominerede samfunds og kulturliv. Denne kamp medfrte, at arbejderne matte bygge sin kultur op p andre prmisser end borgerskabet. I be- gyndelsen var arbejderne stillet uden for de institutioner og den offentlighed, som borgerskabet havde skabt. Derfor opbyggede man sine egne institutioner, sine egne former for fllesskab. Kampen handlede om at blive ligeberettiget ikke bare i politisk men Ogs i kulturel forstand. Arbejderkulturen skulle vre lige s fin som elitens kultur. Denne kamp resulterede i det vldige bygningsvrk af kulturelle og soCiale instiitutioner, som arbej- derbevgelsen fik rejst igennem 20erne og 30erne her i landet. Arbejdernes krav har ikke kun vret at f en rimelig ln og en rimelig arbejdstid. Den har drejet sig om at blive ligeberetti- gede medborgere i samfundet, med ret til rimelige livsvilkr p alle livets omrder. Endnu i 1932 fortabtes stemmeretten hvis man som arbejdsls eller syg modtog hjlp fra det offentlige, et eksempel p, hvorledes den liberalistiske ideologi dominerede samfundet. Definerer man lnarbejderlivsformen med udgangspunkt i en fritids- og forbrugsorientering bliver det vanskeligt at forklare den politiske bevidstgrelse, som spiller en afgrende rolle i arbejderkulturen, og hele arbejderbevgelsens strben efter at skabe sine egne sociale og kulturelle institutioner bliver uforstelig. De forskellige liv - og de ulige vilkr. Livsformsbegrebet udviklet for at dokumentere, at "vi" ikke alle er ens, at der ikke findes almenmenneskelige vilkr og forvent- ninger til samfundet, men vidt forskellige, forankret i vidt forskellige produktionsmder. Erkendelsen heraf skulle kunne gi- ve basis for bedre planlgning. Det er imidlertid forskel p
16. 16. 15 de lever under ulige vilkr. Livsformsanalysens pointering af forskellighederne i de grundlggende ideologisystemer m ikke ende med at bliVe en legitimering af store uligheder imellem forskellige befolkningsgrupper. Det er legitimt at vre forskel- lig, men det er uacceptabelt at denne forskellighed skal resul- tere i ulighed, at nogle livsformer kan dominere over andre. En af indvendingerne mod livsformsanalysen m vre den optimi- stiske tro p et konfliktfrit samfund, som ligger i analysens formal: bevidstgrelsen om forskelligheder. Bliver planlggerne bevidste om, at livsformer har forskellig ideologi, kan man tage hjde herfor. Dette forml kan imidlertid kun opfyldes, hvis de grundlggende uligheder i samufndet forsvinder. Nu besidder nog- le livsformer en konomisk og politisk magt til at disponere o- ver andre livsformers hverdagsliv. ' Litteratur: Livsformsbegrebet er frst udviklet 1 Thomas Hjrup: Det glemte folk", SBI og IEF 1983. Den er yderligere udbygget af TH i artiklen: Begrebet livsform - en formspecificerende analysemde, i: Fortid og Nutid nr. 3, 1984. De kvindespecifikke livsformer er udviklet af Lone Rahbek Chri- stensen i: "Hver vore veje, livsformer, familietyper og kvinde- liv", Etnologisk Forum, Kbh. 1987. Heri foretages ogs en analy- se af de forskellige sammenfletningsmuligheder for livsformerne indenfor familiernes rammer, og det pvises, hvorledes nogle fa- milier bliver konfliktramte p. gr. af uoverensstemmende ideolo- gier. (selvstndig/lnarbejder f.eks.). Johannes Mlgaard har arbejdet specielt med variationer af den selvstndige livsform i bogen "Landbrugets livsformer", SBI Byplanlgning nr. 49, 1984. Livsformsbegrebet bruges i samfunds- og regionplanlgningen. Samfundskonomen, 1988, nr. 7 har temaet: livsformer. Heri er der en rkke eksempler p begrebets praktiske anvendelse. Anne-Mette Hjalager og Gert Lindgrd har anvendt begrebet i virksomhedsanalyser i bogen: Livsformer og lokale erhvervspoli- tiske initiativer, NordREFO 1983. I tidsskriftet Nord-Nytt 1989 bringes 2 artikler om livsformsa- nalysen af Thomas Hjrup og Lone rahbek Christensen: Kulturana- lyse og samfundsanalyse, samt: Strukturel livsformsanalyse. Anne Dorte Hjrup har i et endnu upubliceret speciale behandlet arbejdsbegrebet i lnarbejderlivsformen: Det loyale, det retf- rdige og det solidariske, arbejdsbegrebet i lnarbejderlivsfor- men i relation til kvinders vilkr p fabrik. Expl pa studier som har analyseret arbejderkultur og arbejderidentitet: Sverre Lysgaard: Arbejderkollektivet. Oslo 1967. Mats Lindqvist: Klasskamrater. Lund 1987. Anders Bjrklund: Hamnens arbetare. Gteborg 1984.
17. 17. 17 Ena Hvidbergzagligliv hos en parcelhusfamilie 1987. Men mens man ventede, kunne man kun'beklage, at masserne trak sig tilbage til deres hjemmeverden, at de kastede vrag p historien, politikken og det universelle, samt at de lod sig opsluge af forbru- gets fordummende dagligdag. - I dag er der vendt op og ned p den strke tid og den svage tidzman begynder at ane, at dagligdagen, dvs; menneskene i deres banalitet slet ikke behver at vre histori- ens ubetydelige bagside - ja, endnu bedre: at til- bagetrkningentil privatlivet meget vel kan ud- gre en direkte udfordring mod politikken, en form for aktiv modstand mod den politiske manipulation. Der byttes om p rollerne: det er livets banalitet, dagligdagen, alt det som fr blev stigmatiseret som smborgerligt, gement, apolitisk, der nu udgr den strke tid, mens historien og politikken afvikler deres abstrakte begivenhedsforlb et andet sted. Jean Baudrillard. ( fra: A lmbre des majorits silencieuses ou la fin du social. Utopie, Paris 1978)
18. 18. 18 EN FORSKNINGSMODEL I disse postmoderne tider, med en fremvoksende modstand mod 7orne systemkonstruktioner, mod forskernes monopol p erkendelse af verden og afstandstagen overfor "generelle sand- heder", findes en fare for, at man i sin iver for at kaste det gamle bort, og komme videre, hvor man var krt fast, sam- tidigt forkaster al strukturtnkning og begreber at tnke og analysere med; Forskningen skal give oplevelser, muligheder for den enkelte selv at indlgge fortolkninger og indlse si- ne egne refleksioner, At tage udgangspunkt i livsforlbshistorier er en mde, at komme dette krav til gode, samtidigt som livshistorien bde inddrager de samfundsmssige og kulturelle omstndigheder,be- lySer de kulturelle vurderinger og opfattelser. Den model, jeg har udformet , sekvensmodellen, forsger sam- tidigt at "stte kultur p formel". Modellen "kommer rundt" om hele livsformen, kan anvendes til undersgelse af andre emner end boligen, da den indfanger svel det livshistoriske aspekt, opvkstmilj, betydningsuni- vers Samt meddelernes nuvrende livsform. Til modellen er udformet en sprgeliste, der kan gres kor- tere eller lngere afhngig af den tid, der str til rdighed.
19. 19. 19 MODEL TIL FORSKNING OG INDSMLINC Sekvens analyse model. Sekvensmodellen er opbygget p flgende mde: De to frste sekvenser giver generel viden om de besgte informanter. Kaldes: generelle deskrlptioner Den tredie sekvens indsnvrer fokus p det emne, der sr- lig skal vre objekt for undersgelsen, det kan vre bolig, dragt, arbejde, fritid, ungdom mv. Fokuserende deskription. Den fjerde sekvens fokuserer p et underemne, her lgges vg- ten p at finde frem til den betydning som adfrd, genstande stil mv; betyder for informanten/erne; Sekvensmodellen er desuden opbygget s hver sekvens ender med en forelbig analyse, der frer til udarbejdelse af uddyben- de sprgsml, der tjener til at trnge dybere ind i informan- .tens kulturelle repertoire; Ved at frst udsprge om fakta, og derefter g ind p betydning kan man kontrollere dels om adfrd og idealer, eller det sagte svarer til hvad man fak- tisk gr,.dels nrme sig betydhingssystemet i kulturen.. Sekvensmodellen er desuden opbygget s man kan standse un- .dersgelsesarbejdetefter hver sekvens, hvis informanten f. eks. viser sig at vre mindre egnet, man vil alligevel have fet et produkt ud af arbejdet; Modellen kan desuden bruges p undersgelse af mange emner, idet man frst fr informan- tens milj og adfrd, senere fokuserer p oplysninger om et bestemt emne. Man kunne desuden tnke sig, at de to frste generelle sekvenser kunne fre til at de fokuserende og se- lektive deskriptioner kunne vre mange, og aflse hinanden, hvis man f.eks. finder nogle meget velegnede og interesse- rede informanter. Det vil da ikke vrendvendigtat gentage de generelle oplysninger, for de er indhentet i forvejen. Man kunne da hos samme informant/familie undersge bolig, dragt,fritid, socialisation mv. Undersgelsen behver ikke ndvendigvis at vre udfrt ud i et strk, men kan afbrydes mellem sekvens to og tre. Afhngig af emnet er sidste sekvens mere eller mindre vigtig, drejer det sigom at undersge ar- bejdsforhold kan den evt. helt udelades; I Den frste sekvens krver brug af bndoptager og en total udskrift. De flgende vil bdbptagelse vre en hjlp,men ikke en ndvendighed, da f.eks. kortmaterialft vil vre en supplerende teknik til at huske informationer.
20. 20. 20 Fordelene ved denne systematiske model er flgende: Hver sekvens indeholder forskellige metoder og teknikker, s gentagne besg ikke bliver ensformige og trttende for svel meddeler som forsker; Dokumentaticnsnaterialet bliver meget varieret. Gennen gentagne besg og udarbejdelse af uddybende sprgsml undgs "bias" fleks. i form af misforstelser, overfortolk- ning, ligesom "huller" kan udfyldes. Informanten kommer man- ge gange i tanker om ting efter et interview, og disse ting kan s tilfjes nste gang; 'I De forskellige metoder og teknikker betyder, at meddelerne ikke p forhnd ved, hvad der vil komme,og derfor fr mindre mulighed for at svare udfra forventninger om, hvad svarene mske skulle vre; En varieret sprgeteknik betyder desuden, at informanterne ikke fler sig "pumpet" gennem en regn af sprgsml. Modellen er udarbejdetudfra de erfaringer, jeg har fet, gen- nem undervisning i Femrbejdets metode og teknik p lnsti- tut for Folkelivsforskning i Brede. '
21. 21. 21 I $ekvensmodeilen.' L' 1 1) saxvzus Livsforlbsigterview. - 3 _ Ved at lade meddeleren frit fortlie om sit liv undgr man, at det strukturres efter frskerens kategorier, hvor vgten i informantens betydningsuniverrmskligger helt andre steder. Hvert menneske har ofte sin egen kro- nologiske inddeling af livet, der mske ikke hnger sam- men med de kategorier, vi forsker efter; Desuden vil det fremg, hvilke omrder i informantns liv, vedkommende finder srlig betydningsfulde, det er ofte dem mam_selv fremhver i sin "selvfremstilling"; Dette fortller'om ideologi, opfattelsen af Het gode livvmv. . Livsfarlbsinterviewet er en Rejling ind p informantens eget syn p sit liv, sit arbejde, sin livskarriere". Analysen af dette interview, der skal udskrives totalt, giver mulighed for uddybende sprgsml, samtfn_33_74; grundsforstelse af informantens liv. ' ' Situationsbeskrivelse_z .Foruden informantens udlgning foretages en be fra feltarbejderes side. Her gives et frste indtryk af informanten, som mddeler, familien, miljet. Hvordan man blev modtaget mv. Og_der gives samtidigt en vurdering af, skrivelse om informanten er egnet, en god informant. , Dokumentationemateriale: zf" I udskrift situationsbeskrivelse frste analyse
22. 22. / 2. SEKVENS 22 Dagscyklus- rscyklus interview Informanterne, alle familiemedlmmerne,interviewes om deres daglige rutiner, hvad de laver i lbet af en week-end samt om rets forlb; Udfra resultatet af frste sekvens er udarbejdet sprgsml der vedrrer; hverdagen,uddannelsen, arbejdet mv, og de oplysninger, der ikke fremkom frste gang stilles der nu sprgsml om udfra en struktureret sprgeliste, s alle "vores" kategorier bliver inddkket, gggzafjsk go socialt aktivitetsfelt Geografisk aktivitetsfelt. Udfra et kort over boligomrdet interviewes om brugen af rummet; Hvor tager man p arbejde,-sted, hvor kber man ind, hvilke institutioner bruger man hvor, offentlig service mv; Hvert medlem fr sit kort, hver aktivitet fr sin farve, So cialt- aktivitetsfelt, Her indtegnes p kort,hvem man besger af naboer, venner, kollegaer mv; og til hvad; Hvorfor bor man netop her; Kortene supplerer cykluskortene og giver samtidigt en for- nemmelse af folks bevgelser i rummet, fortller om famili- ens flles forehavender, eller en meget opsplittet hverdag; Fortller om man besger flles venner, familie, og om hvert medlem har sine aktivitetsfelter, socialt; Er det kol- legaer man mdes med i fritiden, til hvad; Kortet vil ogs kunne vise noget om lokal forankring, tilknytning, eller om man har sit aktivitetsfelt helt andre steder end i by- delen, kommunen. Begge dele, cyklus samt aktivitetsfelter fortller om fordelingen af tid og aktiviteter , arbejde kontra fri tid fordelingen af opgaver i og udenfor hjemmet fritidsforbrug- og begrnsninger og muligheder knsrollemnstre opdragelsesmnstre Kan desuden kontrollere forholdet mellem ideal og virkelighed hvad man siger, og s det man faktisk gr.
23. 23. .34351915 Fokuserende deskription. _ Med denne sekvens fokuseret p det bestemte undersgelses- omrde. Mht. Boligen foretages interview om funktionen-brugen til daglig. -- Her kan samtales ud fra en tegning af boligen f.eks; anskaf- fet p kommunens byggesagarkiv, hvpr oplysninger om boligen desuden findes. Foruden rene fakta om, hvem der gr hvad'hvor i boligen,kan man forhbentlig finde frem til forskellige "domner"_dvs. kulturelt specificerede omrder med srlig betydningsind- hold; OMrder hvor kun far/mor/ brn m vre, gre bestemte ting, omrder beregnet eller ikke beregnet til fremmede. Fotografering. Desuden foretages fotografering i denne sekvens; Det flger fint efter en samtale om brug af boligen; Fcr feltarbejde- ren har det den fordel, at det er lettere at udvlge em- ner til nrfotografering, fordi man nu har fornemmelsen af omrder med srlig betydning for familien; Skitsering af indretningen; En flge af samtalen og fotograferingen. Her kan en dybere- gende opmling, optegning foretages, hvis netop denne fa- milies boligbrug og indretning sknnes at vre srlig god til formidling og indsamling omkring boligen mhp udstil- ling. Materiale: Diasserie. Med oversigts-billeder af de vigtigste rum- enkeltbilleder med srlige grupper, evt. sort-hvid fotos. Desuden er det nskeligt med foto af boligens ydre udse- ende og omgivelser og et indtryk af det omgivende kvarter. Haven er ligeledes et vpigt "udtryk". Denne sekvens giver rig mulighed for at udarbgeuddybende sprgsml til sidste sekvens om stil.
24. 24. 24 h. SEKVENS -Billedinterviews For at finde frem til de enkelte genstandes-mblers mv. betydning, stilen mv. for familien/informanten anvendes en teknik, der lettere kan lokke betydningsuniverset frem. Interviewet bygger p kontrast-lighedlidet informanten ud- fra et i forvejen udvalgt billedmateriale bliver bedt om at vlge, hvad man kan acceptere, kunne tnke sig at have i egen bolig og hvad man absolut ikke kunne tnke sig. Samtidig stilles sprgsml om anskaffelser, nsker, udskift- ning; Evt; barndomshjemmet, kollegaers indretning mv; Her skal udarbejdes en del sprgsml, der fr informanten til at udtale sig om stil, betydning etctog hvor megen vgt ,man lgger p at have de "rigtige" ting, forml at finde frem til det accepterede kulturelle repertoire. ' Til denne sekvens vil en evt; registrering af genstande vre naturlig.- Analysen af sidste sekvens sammenholdes med de vrige ana- lyserlog der udarbejdes den endeligesammenfattende analyse, en "etnografi" over familien,og den analyseres udfra pla- cering indeforrrespaktive livsformer-livsformsvarianter. Sammenhng fremdrages. Samlet materiale: Bnd med meddelers egen stemme og udsagn Totaludskrift af livsforlbet Skemaer med familiemedlemmernes dagscyklus-rscyklus Kort over familiens geografiske aktivitetsfelt Kort over familiens sociale aktivitetsfelt Diasserie samt dbhvide fotos Optegnelser over indretning og boligens funktion Evt; registreringsliste Samlet analyse af familien ogdens livsform og boligform; Med tilladelse fra informanterne kan bndet fleks, anven- des som tekst til dias-Ludvalgte citater) Skemaer og cyklus samt aktivitetsfeltskortene kan i for- strret form anvendes i udstillingen Analysen af genstande og stil kan anvendes som grundlag for 0
25. 25. Ena Hvidberg: Sekvensanalysemodel. Hver sekvens giver et produkt. Hver sekvens frer til uddy- bende sprgsml efter analyse. De frste 2 sekvenSer giver gee nerelle oplysninger. _ - De 2 sidste sekvenser fokuserer p udvalgte emner. 1. Sekvens: Generel deskription. Livsforlb, styret af meddeleren. Bndes. Efter besget situations- beskrivelse og vurdering. .' Produkt: Bnd og bndudskrift Situationsbeskrivelse 2....Sek1ens: Dags- og rscyklus. Arbejdede- lings mv. Geografisk og socialt aktivi- tetsfelt. __ Produkt: Skemaer med 3klus geografiske kort over brugen af rummet.Udskrift, 3. Sekvens: Fokuserende deskription Interv1ew om det udvaIgte aeIemne. Funktion og brug. Skitser af f.eks. boligens indretning. Fotos af hel- heder og enkeltelementer. Produkt: skitser, fotos. Udskrift. 4. Sekvens: Selektiv deskription. Registrering af enkeltgenstande. Billedinterview. Produkt: Genstandslister Udskrift _Samlet produkt: En analyserende be- 'skrivelse = en etnografi. Modellen er tnkt som en spiral der gr stadig dybere pa emnet p et hjere vidensniveau. Samlet beskrivelse: En etnografi. 25 1. GENEREL DESKRIPTION I ' Hjemme: Situationsbeskrivelse IIFELTEAH 1.8ekvens Livsforlb B dUdSkrift bndi terview Uddybede sprgsml i Geogr isk og soci t felt 2.Sekvens Bn udskrift Dags og rs Ren egning skemaer cykl An yse Uddybende sprgsml 3. SKRIPTION Funkt'on og .skrift Renteg ing Fotor-gistrering SS 4.SELEKTIV DESKRIPTION Uddybende Sprgsml 4. Sekvens Bnd dskrift BillefinterviewGenst ndsregistrering . . _ Registr ringslister ______._.- l
26. 26. 26 JYTTE OC VACN . W Jytte og Vagn flyttede til deres parcelhus i en kbenhavnsk forstad it1972. de kom fra Ii en 1 1/2 Vrelses lejlighed P 55 m2 gteparret havde hele tiden vidst,at de ville have eget hus, og tidspunktet for at kbe blev fremskyndet pga Danmarks indtrden i EF. Nogle af deres venner kbte hus. Selv havde de tnkt, at der skulle spares op, men opsparing og prisudvikling kunne ikke rigtig flge trop. De havde vret rundt og se p grund flere steder i Vestegnskommunerne og p Amagen De ville helst ikke for langt "ud", fordi Jytte p dette tidspunkt arbejde p Christianshavn, og da de ikke mdte p sam- .me tidspunkt var de afhngig af offentlige trafikmidler. ' At valget faldt p dette hus og dette staa skyldtes en avis- annonce "det ld som en drm og prisen var ikke afskrkkende". Ejeren stod med en tvangsauktion over hovedet. Prisen var 285.000. Grunden ligger p hjrnet ud til bent landbrugsland, og det tiltrak dem. Men fr de besluttede sig undersgte de trafikforhol- dene, kommunalskatteprocenten, samt s p lokalplanerne for_om- rdet. Begge er glade for at bo her, selv om de synes, at trafikfor- hOIdene Stadig er UNdr al kritik-Busforbindelserne er drlige og de er afhngige af bilen, bde mht arbejdstransport og handlen. Vagn henter sledes Jytte hver dag fra arbejde, s de flges hjem. _ Da de kom her tiljsyntes de, det var ret barsk, rigtigt "p landet",og det fler de stadig. De vil nok komme til at mangle b1.a. fritidsfaciliteter til datteren f.eks.discoteker, nr hun blir strre. Vagn er 40 r, uddannet Vrktjsmager og ansat p en stor fabrik. Jytte er kontoruddannet, nu kommunalansat fuldmgtig. De har en datter p 9 r.
27. 27. LIVSFORLB JYTTE Jytte har hele sin barndom levet p Amager. Da hun var 2 r flyttede forldrene fra en lille lejlighed p Amagerbrogade til en strre i Trnby. Det var helt nyt socialt byggeri og lejligheden var p 3 1/2 vrelse. Jytte havde en'2 r ldre bror, som hun delte kammeret med. Da Jytte var 10 r fik hun kammeret alene, og forldrene flyttede ind i opholdsstuen p en sovesofa. Jyttes far gik ud af skolen efter fri mellem. Han ville gerne have vret vekselerer, men det blev noget helt andet. Efter skif tende jobs som slger af regnemaskiner, biler, blev han til sidst ansat p kontoret p forbrndingsanstalten p Amager. Jyttes mor var kontoruddannet, men holdt op med at arbejde ude, da hun fik Jyttes storebror; Da Jytte var 12 r fik moren job igen, p kommunekontoret, og her fortsatte hun som tjenestemand til hun blev pensioneret. '- Jvtte qik sin mor i bedene. Efter realeksamen sgte hun at blive uddannet indenfor kommunen, men kom i stedet i_1re i et strre __ statsligt foretagende. A 3 . Det var et fherligt" sted at vre elev, man kom rundt p alle af- delinger s uddannelsen blev meget alsidig. Fr Jytte var frdipddan- net,b1ev hun "skrivedame" for kontorchefen. Det medfrte nogle udlandsrejser som sekretr._ Men stillingen som sekretr blev for belastende, der var ikke noget med at g til tiden, hvis der var arbejde at gre frdig. Sin ungdomstid mindes Jytte med stor fornjelse. Sammen med veninderne "susede " hun ud om aftenen, var til asfaltbal p Eng- have Plads, kom i Dansetten om sommeren og Klub 6. Det var p en af disse lrdagsaftensbalture at hun mdte Vagn. Det var p Dansetten i Tivoli i 1969. Clff Richard hrer deres ungdomsminder_til, og da denne optrdte her i Danmark i efterret 87, s var Jytte og Vagn p pletten. Jytte og Vagn flyttede sammen i en lille lejlighed, efter et ,r fandt de en strre, men her skulle man vre gift, og s blev de gift "i kirke, hvid brud, i lrkort". Da transporten til hjemmet var lang, og Jyttes arbejde som sekretr som nvnt ikke altid sluttede p timeslaq.sate hun ind 'i nabokummunen pg blev ansat p rdhuset. Jytte begyndte med at opkrve gasafgifter, senere blev hun pan- tefoged. Hun har fulgt den "slagne" vej dvs. avanceret fra kon- torassistent, til overassistent. Men her i maj blev hun fuldmgtig 't
28. 28. 28 rsagen var ansttelsesstop indenfor kommunen, s man mtte bestte en fuldmgtigstilling med folk indenfor "rkkerne", For Jytte har det betydet et spring opad i lnrammerne, Jytte og Vagn havde boet her i 6 r fr dattih blev fdt. "Og hvis der er noget der er svrt, og som man kan blive uenig om, s er det at f et barn, nn'man har vret gift lnge", siger Jytte. 'Jytte gik p deltid efter barselsorloven og har vret det ind; til for nylig, Timeantallet har dog vekslet efter deres konomiske behov; Da de skulle have en ny bil, gik hun op i timetal og da bak; het-kom ibrnehave liges. " ' ' udl Jvttes tidligere chef,hvnr.hun h1ev qr et par gange forsgt at frnde tilbage, men "det der med klirrende drinks., det er nok ikke lige mig; Dr var du jo en tjenende nd, det kan ikke blive andet". S Jytte vil ikke tilbage, Nu er hun selvstndig sagsbehandler, og det passer hende godt. Hun fungerer som pantefoged, og fr, som hun siger, "set samfundet p vrangen". Jytte har vret p mange kurser, "man kan nsten f lov at g p alle de kurser man vil". Nogle kurser har mest vret "for skg" fleks; et om kropssprog, andre mere praksisrelevante som f;ekst kurSUs i edb; Jytte skal nu p lederudviklingskursus, og glder sig til det) _ Jytte er meget engageret i sit arbejde, og de oplevelser hun fr bl;a. i forbindelse med udpantning gr, at hun ogs tnker p ar- bejdet hjemme og snakker med Vagn om det; Men det kan vre svrt at f hverdagen til at fungere og holde et perfekt hjem, som Jytte har krav om, "Vi kvinder kmper en stille kamp til daglig", siger hun. "En- gang imellem synes jeg , det er uoverkommeligt at holde tingene, det har noget med, at man nok stiller for store krav til sig selv"; Men de har fundet en balance, for Vagn er flink til at tage del i noget af husarbejdet; Og deres fllesprojekt, at stable et fint hjem p benene, er de lige engageret i. LIVSFORLB VAGN __________________________________________________________ Vagn har tilbragt sin barndom i Sydhavnskvarteret, Han boede hjemme lige til han flyttede i en l-vrelses lejlighed som 22 rig.A Vagns far var udlrt automekaniker "men har prvet ret meget- ogs at vre arbejdsls". Vagns mor havde rengringsarbejde for private, Hun gik ogs ud til private selskaber og vartede op, mens hendes veninde lavede maden.
29. 29. 29 Forldrenevhavde et sommerhus i thovrel Her boede de hele som- meren, faren cyklede frem og tilbage hver dag, og moren sommetider ogs, hun brd sig ikke s meget om at vre derude. Overfor havde en moster et sommerhus, og her blev Vagn passet meget, nr hans mor var p arbejde; Forldrene nskede sig et rigtigt hus, for det havde flere i fa- milien, men det fik de aldrig rd til. I lejligheden hjemme delte Vagn sovevrelse med forldrene, indtil hans 12 r ldre bror flyttede hjemmefra. Da var Vagn 6 r. Han fik s lov at sove i kammeret,"jeg fik ikke hele vrelset", Vagn gik i ren drengeklasse de frste 7 r, Han gik ud af folkeskolen efter 9.klasse; Det med skolen var ikke rigtig noget for ham; Det, der optog ham, var idrt. Vagn spillede fodbold Og hndbold, var med til stvner og gym- nastikopvisninger over hele landet. Da han blev 15 r blev han tr- ner i hndbold for piger p 6-7 r. Og hele fritiden gik med tr- ning; "Jeg trnede mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag og lrdag og sndag spillede jeg kamp,;;,,. der var ikke andet", Sammen med hndboldholdene var Vagn p mange rejser, bl,a; til sttandene; Til denne rejse blev han udtaget, fordi han havde gjort s stort et arbejde for ungdommen. Rejserne var arrangeret af Dansk Arbejderidrt; Efter skolen ville Vagn gerne have haft en lreplads, han ville vre elektromekaniker; Da det ikke kunne arrangeres.blev han ar- bejdsdreng . Det blev senere til en lreplads, og i 1968 var han udlrt som elektromekaniker; Samme r, som han var frdigUddannet, kom Vagn ind i militret, Det var en god tid, synes han; Han' Sqiii f?? (26% arbejdet med "at skille raketter ad" var "ddsygt". Men det.der gjorde sddater- tiden god, var de mage sportsaktiviteter; Vagn spillede hndbold- og kunne g som han ville, Selv om han fik mulighed for at blive in- denfor militret og ville vre kommet med til Australien for at "skyde en Nike-raket af", s valgte han arbejdet,"jeg ville hellere ud og tjene nogen penge". Piger var der ikke rigtig tid til. Vagn var medien klike p 6 hndboldkammerater, de gik i biografen, holdt en del fester, nr hans forldre boede i sommerhuset. Vagn havde "rigeligt" med piger son trner, "piger, der interesserede os ikke ret meget"; Efker 51datertiden kom han tilbage til det firma, hvor han var blevet udlrt i 53 ."Til nste r har-jeg 25-rs jubilum, det er bde godt og ondt". Vagn sliber bunde til telefonaapparater; Det er et prcisions-
30. 30. 30 arbejde, som passer ham godt, "Engang imellem kunne jeg godt tnke mig at skifte arbejde, men alligevel, jeg er s glad for det arbejde, det er ikke selve ar- bejdspladsen, der holder mig, det er det ikke, det er det arbejde, jeg str med; Det er s afvekslende.,. jeg kan ikke altid selv til- rettelgge mit arbejde, men som regel bestemmer jeg fuldkommen selv, hvordan jeg vil lave det", Indenfor sit arbejde som Vrktjsmager har Vagn ikke mulighed fo avancement. Men han er blevet afdelingsmand, og har derfor visse privilegier, blla; eget sliberum; Selve arbejdet krver ogs stilhed og koncentration, for Vagn skal kunne hre sig til'nr slibestenenutager en spni De forme han sliber, koster op til 300.000 kr.,og han synes, han laver et kvalificeret arbejde, De tal, de fr fra ingenirerne, er ikke altid helt korrekte, s Vagn m "regne med sinus og tangus" og s synes han,at "vi ikke blir ln- net nok"; Vagn er fagforeningsinteresseret og kmper for sine; Han har selv vret socialdemokrat hele sit liv, og er dybt rystet over, at flere af hans arbejdskammerater stemmer konservativt. Men mange har jo huse og sommerhuse og har investeret i aktier, derfor,mener Vagn, at de smer konservativt for: " der gr det alts bedst, nr det er demanden side af flaget,_der holder til, ikk- og jeg har ogs investeret i aktier, jeg skal ikke gre mig bedre, men jeg solgte dem gudskelov, mens der var penge i dem"; Vagn har mange gange get "til chefen" for at brokke sig over uretfrdige forhold ; F; eks. fik han bevirket, at de kunne f fri en halv time tidligere, s de kunne flge en af VM-kampene i fod- bold; Vagn har ogs gjort vrvl over, at man p arbejdspladsen ville indfre lukket lnsystem; Han er meget utilfreds med det nye meritsystem, "fedtervspolitkken", som er med til at splitte ar- bejderne; Da han gik til chefen sammen med produktionschefen og vrkfreren, for at gre vrvl over, at de var get ned i ln efter meritsystemts indfrelse, s mtt'e han g udenfor dren, mensche- fen konfererede med de andre,og det fandt Vagn utrolig ydmygende:"Det var ligesom en brnehave- s er det at denne her grnse vokser igen, meget meget kraftigt,foruman blir faktisk behandlet som en brnehave". Vagn ved godt at han "tit fr snuden for langt frem", men nr uretfrdigheden er for stor, m han gre vrvl; Om sit arbejde siger han: "Jeg har det tit sdan, at nogen gange om sndagen eller sdan in- den jeg skal p arbejde, s kan jeg overhovedet ikke huske, hvad jeg er i gang med, nr jeg kommer der ud- simpelthEn helt kob- U
31. 31. 31 HVERDACEN Hverdagen forlber efter et fast program, for Vagn hrer til de lnarbejdere, der skal stemple ind. Kl. 5.48 ringer vkkeuret, men sommetider bliver han liggende til kl.6. Han str op, gr sig i stand, laver kaffe, smrer mad- pakker og kalder-s p de Unanqre. Familien spiser morgenmad sammen. Kl. 6.40 krer Vagn hjemme- fra. Det tager ca. 20 min; at komme til arbejdspladsen De skal stemple ind kl. 7115, og det ses helst, at man er omkldt i arbejdstj, nr der stemples ind. Datteraa e:r glad for sin fritidsklub og cykler gerne afsted, s hun .er der kl. 6,30, s hun har en god timestid, fr skolen begynder. Jytte har flextid, s hun har god tid om morgenen til at ordne sine blomster, stte i opvakemaskinen, Stte en vask over og rydde op, s "der er helt ryddet op, nr vi kommer hjem". Jytte tager med bussen, Hun skal blot vre p arbejdspladsen p rmnmet , nr ekspeditionstiden bner dvs. senest kl; 9.15. P Vagns arbejdsplads er der formidda gspauce kl. 8.50 -9 , fro- kostpauce kl. 10.40-11.10 og eftermiddagspauce kl. 13;45-l#, Vagn spiser med sine kollegaer i et frokostrum, som regel lser de hver sin avis, og bytter; Snak er der ikke s meget af.* Vagn har fri kl, 15,30- fredag kl; 15,15- frokostpaucen betaler han selv. Det er reglen, at han henter Jytte efter arbejdstiden, ofte begynder han at handle i supermarkedet nmks.. J ytte stder s til, de er hjemme kl. 16.15,- . Detteraw. gr i fritidsklub efter skoletid. Hun kommer gerne hjem ved 15.30-tiden og sidder lidt og "falder til ro" fr forldrene kommer hjem; De tager som regel en kop eftermiddagskaffe,nr de er kommet hjem, og snakker om dagens begivenhederlllwthwx fr hjlp med lektierne af Jytte, Vagn tager sig ofte en lille lur; Om torsdagen har Jytte lang dag. S forbereder Vagn middagen,inden de_ begge to henter Jytte ved 18-tiden.. De andre dage laver de ofte mad sammen, En ret, om sommeren har Vagn dog s meget for i haven, at det ofte er Jytte det "hnger p". Datteren dkker bord og tager ud; Oprydning er ogs flles, Vagn vil gerne vre frdig til TV-avi- sen; "Den vil jeg alts meget ndig g glip af", Aftenen gr med TV, mske smutter Jytte hen til en nabo og fr en snak, isr hvis Vagn ser sport, Er der bogmagasin eller klassisk musik, er det Vagn der gr i vrkstedet- "sdan noget orkester af
32. 32. 32 I Beethovenog alt det der, det interesserer mig ikke en disse - jeg ER get", kommenterer Vagn. Datueb skal i seng kl, 21.Da hun var lille lste Jytte historie, men det er ikke blevet til noget de senere r."det er vores dr- lige samvittighed", siger Jytte; Det hnder, de gr i teater en hverdagsaften, s kommer bedstefor- ldrene og er "babysitters". Sommetider lejer de videofilm og inviterer naboens, det koster kun 85 kr. for film og apparat "gg hvis vi er flere er det jo billigt". I weekends sover Vagn og +mpnet Lidt lngere, og Jytte drikker gerne morgenkaffe alene; Til gengld hygger de sig til frokosten, som de gr mere ud af med sild og plg og snapleOfte har de gster om lrdagen, s er Vagn med og lave mad. ' Sndag fr de ikke middag, da tager de sig en "klapsammenmad",fordi de ofte er i gang med deres husrenoverimparbejde.Fredag og lrdag gr de mere ud af maden, fr to retter, og de drikker en flaske vin til maden; I Jyttes forldre kommer nsten hver uge. Meget ofte kommer desuden ,vags q soldaterkammerat og dennes kone, derbor her i Kd'iiLt, og hrer til deres bedste venner. Et par,som de har lrt at kende i forldrerddcbi skolen,kommer de ofte sammen med. Naboparret, han var ingenir, hun lrer, er netop flyttet, dem savner de. Et par af Vagns arbejdskammerater med kone,samt en af Jyttes kollegaer.ser de jvnligt; Det behver ikke at vre til middag; Det er lige s ofte til aftenkaffe. Naboskab er der ikke mere s meget af, fordi mange her er ble- vet skilt og flyttet andre steder hen; Foruden at have gster,'ca; 3 gange om mneden, og g p gstebud omtrent lige s mange gange, har Jytte og Vagn sammen get til af- spnding, men "det var for kedeligt", s i r har Jytte meldt sig til jazzballet; Vagn frte sin hndboldSinteresse med sig her tilmmdet hvor han ogs har bde spillet kampe og vret trner; For et par r siden fik han delagt nogle ledbnd, og er frst kommet s smt i gang igen denne sommer; Ellershar han get til skydning, Vagn har ogs get p aftenskolekursus i syning. Han ville lre at sy herrebukser, men lreren kunne ikke s meget mere end han, s 'det blev til et enkelt par bukser "med hngerv". Foruden disse aktiviteter har de vret meget med i mder og besty- relser i brnehave, fritidshjem og skole. Vagn har ogs deltaget i en studiekreds om lokalplanlgning, og disse lokalpolitiske interesser, arbejder. har ciont. at de svnes de kanpr u+rq1:n w=nnn
33. 33. r-____--__-__- 33 Ferierne har de ofte tilbragt i Dansk Folkeferies hytter forskellige steder her i landet, de har ogs vret p en enkelt charterrejse til Spanien, men det med at ligge p stranden er ikke rigtigt dem, der sk ske noget mere.3yttes forldre har et sommerhus, som de flittigt bru- ger. Vinterferie er ikke noget for familien. "Jeg er ikke fdt sports- mand" siger Jytte. _ Deres strste flles projekter er dog hu$et- og haven. r i I lbet af de sidste r har de renoveret hele huset. Vagn har lagt nye lofter og gulve, tapetseret, renoveret brneev relse, syet * gardiner, og sammen har de bygget en ny udestue, der er deres mest l 1 brugte rum, nst efter kkkenet.Deres nste plan er et bassin i haven ,med guldfisk,jeg har kbt gruset", siger Vagn. BRUG AF.0MRDET -______._-___-_-________________ A Omegnen bruger de ikke til noget, kan man sige. En gang var de p skovtur til Farum; Det var Jytte der foreslog en skovtur,og fik som svar "tage i skoven, hvad vil du dog der?"; Nr de tager til Jyttes forldres sommerhus Nyms, nyder de at kigge p landskabet og krer ikke ad motorvejene. Vagn tilbringer megen tid i hallen her i forstadaomrdgtellers er deres faste cirkler Vagns kretur til arbejdsbladseni en anden for' Sted Ogrem fra-arbejdet, sammen med Jytte) Indkb sker foruden i Ballerup en gang imellem i Mllen gang hvert kvartal krer de til Bilka, hvor de handler storkb f ;eks. vaskepulver og papirvarer. De handler ogs i City 2; Obs og s i Daells Varehus, ' _ Familien er meget prisbevidst, s man krer gerne langt for at f de ting man nsker, til billigste pris. "Jeg kber aldrig noget uden at f 20 pct; i rabat", siger Vagn; Jytte tager undertiden en bytur til Kbenhavn for at kigge i butikker; Da de er medlem af Arte kommer de ogs til Kbenhavn for at g i teater, ligesom de tit er forbi p vej til Amager, hvor bedsteforldrene bor; Af andre "cirkler" kan nvnes deres halvrlige tur til Regatta- pavillonen, hvor de spiser middag. Her er davrem med.
34. 34. Tid 7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-1# 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 p22-23 -13245-14 kaffe 34 Dagscyklus familie 7 mand kvinde kann xkamm barn Vagn op 5t48 - Tj p, laver kaffe Op kl. 7.30 Datter op, kaffe med Vagn spiser 6.30 fritidsklub Smrer madpakke .16.40 krer han til arbejde. 8250-9 kaffe rydder op I. ' stter vask over 8.15 skole reder senge 10;#o-ll;lo frokost Fle tid ca 9 10L4oillllofrokost frokost frokost,madpakke fritidshjem 15.30 fri l;[hiHenter Jytte Hent 5 af Vagn indkb Ballerup indkb Hjemme 16.15 'Hjemme16;15 Vagn tager sig en lur Lektiehjlp 'Au lektier Aftensmad laves i fllesskab. dkker bord og tager ud Middag . Middag Middag Oprydning i kkkenet i fllesskab Tv avisen evt Tv avisen I sen kl-Zlk TV eller hobbyarbejde strikning
35. 35. 35 LIVSFORM OG BOLIGFORM JYTTE OG VACN "Jeg har det sdan, at nogen gange om sndagen, eller sdan inden , jeg skal p arbejde, s kan jeg overhovedet ikke huske, hvad jeg skal lave, hvad jeg var i gang med, nr jeg kommer der- ud, simpelthen helt koblet af". Vagn; "Arbejdet fylder en stor del af hverdagen, jeg synes det er vigtigt, man har det godt med sit arbejde, og har man det ikke, s m man finde sig noget andet, for ellers er det ikke til at holde ud". Jytte. Udtalelserne fra Jytte og Vagn viser nogle forskelle omkring opfattelsen af arbejdet, afhngig af arbejdets indhold; Vagn er absolut interesseret i sit arbejde, og er stolt over at ddfre det godt; JyttE. er meget engageret i sit arbejde, det handler om mennesker, og hun vil gerne have noget, hvor hun kan arbejde selvstndigt; Man skal have det godt med sit arbejde, ellers er det ikke til at holde ud. Og hun har en del skr appe bemrkninger om Vagns arbejdsplads og den mde arbejderne bliver behandlet p:"I m ingenting bestemme selv, hvis I havde mere selvstndig- hed, s kunne I ogs meget bedre f et bedre klima og n at pro- ducere noget mere", mener Jytte. -Livsformste orien indeholder ikke noget om den forskel, der m ligge i, at vre mere rutinearbejder som Vagn, og s ln- arbejder med et mere selvsulndigt og indholdsrigt arbejde som Jytte; i Jeg mener at Vagn og Jytte er et godt eksempel p en moderne lnarbejderfamilie, der gr deres arbejde godt og.ordentligt, og som ogs kan vre engageret i arbejdet, men som alligevel satser p at opbygge deres sociale position omkring en flot bo- lig. Hjrup har betegnelsen en familie med ekspansiu fritid, for sdan en ideologi; Og hcr mdes Vagns og Jyttes interesser; Jytte bestemmer hvordan det skal se ud, farver, hygge,pynt, og isr Vagn gr s det praktiske arbejde, men mange projekter har de vret flles om; . Jytte arbejder frem efter en helt klar plan og deres hjem afspejler,hvordan "moden" har skiftet fra 7orne til i dag; Her er de ting, der hrer sig til; Spisearrangement i syret egetr, for det skal man have. Den overpolstrede sofa med stribet betrk i brunt og grt er blevet aflst af ldermblement, 2-3-1 , ganske vist for 10 r siden, men disse mbler er stadig gngse. KEK' kenet er med elementer i egetr, nyrenoveret, mnstrede kakler
36. 36. 36 og solidt fyrretrsspisemblement. Udestuen, som har vret en dille de sidste par r, har denne familie ogs fet, og den er mbleret med nyeste mode, marmorbord fra CC med forkromede stlben samt barberstole, Desuden hygge- gruppe i kurveflet med hvide hynder, Det er som det skal vre. Det netop afsluttede sovevrelsesprojekt viser ogs lidt om tidens folkelige smag,et lidt pysse-nyssede er vendt tilbage med smmstrede tapeter og gardiner matchende i farver men med forskellige mnstre, Her er fyrretrsdobbeltseng og skuffembell Om det s er haven, s har Vagn og Jytte, hvad man skal have; En pergola, et drivhus, fine blomsterbede og det forestende projekt, et guldfiskebassin; Se annoncerne for dem i'Vi med hus og have; og modellen er givet, Det er et stort arbejde, der lgges for dagen, for at f et fint hjem stablet p benene,"Vi har vores idealer",som jytte si- ger, og "nr bare man har planer", s gr det ikke s meget, at de ikke.kan realiseres lige med det samme. Datteren fler sig lidt forladt pggrund af alle disse pro- jekter; Jytte og Vagn er Krlige, men ogs meget bestemte for- ldre, der skal flges regler, "ellers falder fars hammer", som Vagn udtrykker det. Man lgger i denne familie vgt p)at inviteres til fin middag, s skal det g res_rigtigt:ved spisearuooen i stuen, FinkUItl-'relle interesser dvrkes ikke i nvnevrdig grad i denne fami- Lie; Man gr i teatret en gang imellem, sjldent i biograf, for det er billigere at leje video. Lsning talte jeg ikke s meget med dem om, men Jytte bemrkede, at de bger,Vagn lnte p bib- lioteket, dem s han mest billeder i, Vagn er den praktiske mand, dygtig og fingernem, og familien er utrolig flittig; Skal man vre kritisk kan man sige , at for meget af deres fritid mske gr med materielle forehavender. Men netop opbygningen af en so- 'cial position gennem boligen er karakteristisk for en'lnarbejder- ideologi med ekspansiv fritid: s her passer boligform og livsi form sammen. Vagn og Jytte har en snligdeat bedmme kvalitet p ,.at-se f.eks. er kvalitet noget med tyngde, hvor meget materiale der er brugt, noget mere praktiskorienteret end fleks. noget med stil- rene linjer. Men de flger med tiden og smagen har umrkeligt n- dret sig, Brge Mogensen kunne absolut gouteres.
37. 37. 37 Hvor blev den politiske bevidthed af? Vagn og Jytte er en typisk dansk kernefamilie, i et typisk dansk parcel- hus. Familien har gjort de gode tider med og opnet alle de goder, som velfrdssamfundet efter 2. Verdenskrig har budt p til den priviligerede del af lnarbejderbefolkningen, som har haft fast og sikker indkomst. Problemet Vagn og Jytte , og de mange familier der lever p samme mde, er den megen tid, der anvendes p fortsat at opn stadig bedre materielle goder. Hvis man er positiv indstillet overfor 'familien, kan man sige, at de jo netop opfylder alle de krav, som det moderne samfund stiller til medborgerne. De er samfundets stabile sttter, der fr hjulene til at g rundt, de passer deres barn, arbejde, hus og have og er srdeles gode forbrugere, fornuf+ige og prisbevidste. Stifter ikke for megen gld' , svarer enhver sit. : Og samtidigt har de ogs tid til det sociale, Vagns hndboldstrning er uln- net arbejde, og Uden den slags indsatser ville det g drligt for mange af de initiativer, hvor bl.a. brn fr fyldt fritiden meningsfuldt. Er man kritisk kan man angkibc deres materialisme, deres selvcentrerede strben, deres "begr" efter velstandsgoder. Men sovende gr de ikke gennem verden! Det store problem er: hvordan appellerer man til Vagn og Jytte i en mere kol- lektiv forstand. Kan man f deres materialisme, der udelukkende gr p egen tilfredsstillelse, vendt mod noget mere almennyttigt, solidarisk, kollektivt? Det er vel netop social-demokratiets dilemma- eller "hur"?
38. 38. 38 ARBEJDERKLASSE OG ARBEJDERBEVIDSTHED EFTER 1945. INTRODUKTION TIL ET FORSKNINGSPROJEKT Svend Aage Andersen 1. Dette oplg er en introduktion til mit forskningsprojekt om aktuelle kulturbrud i den danske arbejderkultur (1945 - 1990) p Center for Kulturforskning ved rhus Universitet. Dispositionen for det flgende er, at jeg frst vil fortlle om projektets problemstilling, dernst i punkt to og tre behandle de to faser i perioden fra 1945 til 1990, som' man kunne kalde henholdsvis velfrdssamfundets opkomstperiode (1945-1973) og velfrdssamfundets forfaldsperiode (19744 1990). Som punkt fire og afslutning stiller jeg sprgsmlet om det revoe lutionre subjekt og om arbejderkulturens skbne i det "postindustri- elle" samfund. Udgangspunktet for projektet er det forhold, at medens arbejder-'3 kulturen i tiden forud for Anden Verdenskrig er forholdsvis veludfor- sket, s er arbejderkultur efter 1945 stort set et uudforsket omrde. Det er nppe tilfldigt. Det hnger formentlig for en stor del sammen med, at' . arbejderkulturen bde herhjemme og i andre europiske lande havde sin blomstringsperiode fr Anden Verdenskrig og efter krigen mere eller mindre gik i oplsning eller forsvandt som selvstndig kultur. Et eklatant udtryk for problemerne med at klarlgge efterkrigstidens arbejderkultur' er det forhold, at de to store antologier om arbejderkul- tur, som forlaget Medusa udgav om dansk arbejderkultur i 1979 og 1982 ' aldrig er blevet efterfulgt af det planlagte tredje bind om arbejderkul- turen 1948-79. ' ' Nr det har vret s vanskeligt at undersge arbejderkulturen efter Anden Verdenskrig, kan det i hj grad skyldes, at de gennemgribende samfunds- og kulturforandringer, som fandt sted i lbet af 1950eme og 60erne p mange mder frte til en fuldstndig omdannelse af den tra- ditionelle arbejderkultur, eller mske ligefrem til en oplsning af den, som nogle vil hvde. Det er i al fald blevet hvdet, at sammen med A "velfrdssamfundets" opkomst forsvandt ogs de gamle klasseskel, og dermed de klassespecikke trk i arbejderbefolkningens kulturmn- ster. Problemstilingen i mit prOjekt er derfor: blev arbejderkulturen, forstet som en klassebestemt gruppekultur, da faktisk som flge af mo- derniseringsprocessen integreret og indoptaget inden nationale helheds- kultur, eller kan man i dag stadigvk p meningsfuld mde tale om en dansk arbejderkultur hhv. forskellige former for arbejderkultur? Svaret forudstter efter min opfattelse undersgelser af efter-
39. 39. 39 krigstidens samfunds- og kulturhistorie p en lang rkke niveauer, som jeg her blot vil njes med at antyde: - studier af ndringerne i arbejderklassens sammenstning - studier af, hvordan industrialiseringen og den teknologiske udvikling pvirkede arbejdspladsernes kultur 0gb arbejdskulturen - studier af, hvordan "velfrdssamfundet" pvirkede arbejdernes hjemme- og familieliv - studier af, hvad der skete med arbejderbevgelsens foreningsnet og mange forskelligartede organisationer - studier af, hvad der skete med arbejdernes fritidsaktiviteter. II. Da jeg endnu knap er begyndt at arbejde med projektet, kan jeg ikke fremlgge nogle resultater. Og jeg vil derfor njes med at opstille nogle teser, som jeg vil forsge at undersge. Men det skal lige siges, at jeg i teserne i hjere grad vil komme til at tematisere bruddene end konti- nuiteterne i arbejderkulturen. Tese 1: Det er min opfattelse, at der med "velfrdssamfundet" skete et skred fra - hrdt trukket op - kollektivbevidsthed til forbrugerbevidst- hed. Den kollektive orientering, der tidligere havde prget arbejdernes sociale liv, blev tendentielt aflst af mere individualiserende livsformer, helt tydeligt med f. eks. fiersynskiggeri. Det er min opfattelse, at "vel- frdssamfundet" faktisk bragte velstand til langt de fleste arbejder- hjem. Arbejderne k rd til at have bil, kbe "hrde hvidevarer" og eget hus osv. Denne udvikling betd, at arbejdernes indstilling til arbejdet og livet p arbejdspladsen blev drejet i mere "instrumental" retning, dvs. arbejdet blev i stigende grad entydigt et middel til at sikre familien en rkke forbrugsgoder. Det var lnnen, der kom til at st i fokus: arbej- dernes kamp har nok altid taget sigte p at opn en hjere ln, men v forbrugersamfundet understregede den instrumentelle orientering p bekostning af det indbyrdes sammenhold. Jeg kan her fremfre, to ek- v sempler som dokumentation for denne mentalitetsndring hos arbej- derne: Det frste stammer fra en kultursociologisk undersgelse af arbej- derne p B&W i begyndelsen af 1970erne. Undersgelsen bygger p "deltager-observation" som metode, idet forfatteren, Erik Hindsbo, i 1972 tog job p vrftet som arbejdsmand og frte dagbog over sine oplevelser p arbejdspladsen. Hindsbo refererer i bogen en lille forelsning, som en af arbejderne holdt om arbejderklassen i velstandssamfundet: "Da jeg var dreng, husker jeg at der fandtes sammenhold indenfor arbejderklassen. Nogle var arbejdslse, andre bare fattige. Men i arbej- derkvartereme hjalp vi hinanden. Hvis nogen havde kbt for meget ind, fordi der var et billigt tilbud, kunne det ske at ogs naboerne i opgangen
40. 40. 40 fik noget. De syge hjalp vi altid. Ogs under krigen husker jeg, at der var sammenhold mellem os arbejdere. Nu er arbejderne blevet egoist- iske og sig selv nok. Vi kender drligt nok hinanden i den opgang, vi bor i. Fr i tiden var der mange, som sad og drak bajere med hinanden i marketenderiet efter fyraften. Og ved lnningsdag stod der altid nogle koner ved porten for at hente deres mnd hjem, inden de fik brugt alle pengene. Godt det samme. Men nu er vi ovre i den anden grft. De fleste stryger hjem lige efter fyraften. De skal hjem og have sig en p jet, lse avisen, spise og glo p TV. Jeg bryder mig ikke om den mentalitet (mine fremhvninger, SAA)."1 Erik Hindsbo konkluderer herp: "Efter de 8 timers arbejdsdag synes der at vre enighed om, at rytmen sdvanlig- vis er denne: Sofaen - middag - familieliv og TV - og tidligt i seng. Fritiden er blevet en passiv aktivitet, en erstatning for det hrde slid. Frst i weekenderne og ferierne kan man f noget ud af fritiden. Feri- erne og fridagene spiller en stor rolle (min fremhvning, SAA)."2 ' Det andet eksempel henter jeg fra en af mine samtaler med rhu- sianske havnearbejdedere: "Fattigfolk de hjalp hinanden mere, end de gr idag", erklrer en af mine informanter, "idag vil de jo overg hinanden alle sammen". En anden har samme opfattelse: "Ja, da frst pengene de blev strre, s var sgu kammeratskabet forbi. Men dengang, da var der sgu mere kammeratskab (...) Men da de frst kom til at tjene penge alts, da kunne man sgu mrke, alts nu ville den ene det, og nu ville den anden det, alts. S var det mere alts at komme frst."3 Hvad disse arbejdere giver udtryk for, er i virkeligheden, at kamme- ratskabet og arbejderkollektivet p arbejdspladsen 'gik i oplsning med den stigende velstand: man ville have bil, man ville have fjernsyn, man ville have sommerhus osv., men man prioriterede ogs Samvret med arbejdskammeraterne ringere end tidligere, dvs. arbejderne blev i hjere grad familieorie'nterede, "domesticerede", som Edward Shorter kalder det.4 Forbrugerorienteringen betd sammen med familieorien- teringen, at de gamle fllesskabsformer - svel p arbejdspladsen, i boligomrderne som i arbejderorganisationerne - tendentielt gik i oplsning. Denne udvikling svarer med andre ord til en glidning fra at vre det, de engelske sociologer har kaldt den "traditionelle" arbejder- type, frem til en "privatiseret" arbejdertype.5 Den sidste type er frem 1 Erik Hindsbo: Arbejder p B&W. Rapport om en del af dansk arbejderbevgelse. Kbh. 1974, s. 49f. 2 Samme sted. 3 Svend Aage Andersen: Havnearbejderne i rhus - fr containernes tid. En under- sgelse af deres livsform og erfaringsverden ca. 1880-1960. rhus 1988, s. 161. 4 Edward Shorter: The Making of the Modern Family. London 1976, s. 231. 5 Typen "den privatiserede arbejder" er blevet beskrevet af bl. a. sociologen David
41. 41. 41 WSources of Variation in the working-Class Images of Society", i Martin Bulmer (red.): Working-Class Images of Society, London 1975, s.16-31. Kendetegnende for denne type er bl. a. en bevidsthed, der ser samfundet og klasseskel ud fra en "pekunir" model af samfundet: klasseskellene ses alts hovedsagelig som forskelle betinget af indkomstforskelle og materiel besiddelse. Den privatiserede ar- bejders arbejdssituation er sdan, at hans arbejdsengagement, virksomhedstilknyt- ning og tilknytning til arbejdskammerateme kun er ringe. Arbejdet og arbejdspladsen udgr ikke nogen central livsinteresse, og arbejdet ses kun som et middel til et ml - en mde at sikre en indtgt til at leve af. Disse tendenser i arbejdslivet forstrkes af den form for socialt