Kristeligt Dagblad Onsdag 15. maj 2013

6 |Kultur Denne side er redigeret af Heidi Højgaard

Inspiration til dit næste foredrag!

Foredragslisten.dk er Danmarks mest besøgte foredragsliste. Du finder mere end 1.000 spændende foredrag om emner inden for tro, etik og eksistens.

Her ser du et lille uddrag af foredragsholdere. Klik ind på foredragslisten.dk og læs mere.

foredragslisten.dk

Her ser du et lille uddrag af foredragsholdere. Klik ind på foredragslisten.dk og læs mere.

Inspiration til dit næste foredrag!

Foredragslisten.dk er Danmarks mest besøgte foredragsliste. Du finder mere end 1.000 spændende foredrag om emner inden for tro, etik og eksistens.

foredragslisten.dk

AminAh Tønnsen• Bevidst muslim og pæredansk - en

uspiselig cocktail?• Kønsroller i Koranen og i praksis

Lone herTz• Elsk din skæbne – ord om og af Karen

Blixen• Fra frøken Nitouche til foredragsholder • Ungdom - Voksendom

michAeL Böss• Folkeskolens værdipolitik• Hvad er en canadier?• Rejser i det historiske Irland• Hvad kan australierne lære os?

Jørgen cArLsen• Søren Kierkegaard og vor tid• PH - en moderne Grundtvig?• Digte, der virker• Forundringsparathed

PouL DAL• Udstødt efter 30 år som Jehovas Vidne• Fra Grundtvig til Jehova!

erik møLLer PeDersen• Begyndelsen • Æblehistorier• Julemix• Eventyr med kant

eLse husTeD kJær - PoesigAArDen• Under poesiens vinger• Hvad moder Indias sari kan gemme!• Tag med på besøg i nordiske digterstuer• Folk og Fjord

sTePhen egeDe gLAhn• Fra Jægerkorps og til prædikestol.• 11. september 2001 - før, under og efter• Hans Egede• Grønland og Danmark i 300 år

Af LArs Henriksenhenriksen@k.dk

DU KAN IKKE LADE VÆRE MED AT LÆSE DETTE.

Tænk lige over det: Selvom det kræver en kompliceret proces oppe i hjernen at få omdannet bogstaver til ord og til mening, så sker det nærmest automatisk for langt de fleste, og derfor har du for længst læst sætningen oven-for – og den efterfølgende.

Men for nogle er det ikke så ligetil. Bogstaverne bliver kun vanskeligt til ord. Og for nogle få er det endnu værre: For hos mennesker, der lider af såkaldt ”ren aleksi”, spil-ler hjernen dem et paradok-salt puds, så de sagtens kan skrive en sætning, men de kan ikke læse den. De har in-gen andre sprolige proble-mer, de kan bare ikke læse. Noget i hjernen er gået i styk-ker, typisk som resultatet af en blodprop, en hjerneblød-ning eller en ulykke.

Hvordan det kan gå til, og hvad det fortæller os om, hvordan hjernen fungerer, er omdrejningspunktet, når 30 internationalt anerkendte hjerneforskere fra i dag til på fredag mødes i København. Overskriften for mødet er ”Har hjernen et særligt læse-område?”. Og besvarelsen af det spørgsmål kommer ikke til at gå stille af, lover lektor Randi Starrfelt, der står bag initiativet.

Hun er neuropsykolog ved Institut for Psykologi på Kø-benhavns Universitet og har selv forsket i ren aleksi gen-nem en årrække. Men hun er frustreret over, at selvom de nye hjerneskannere gør det muligt at forske stadig mere i den sælsomme lidelse og an-dre former for læsevanskelig-heder, rykker forskningen sig ikke rigtig. For nylig genlæste

hun en publikation fra 1998, som stillede syv centrale spørgsmål om aleksi, og det gik op for hende, at forsknin-gen ikke var kommet ét skridt nærmere besvarelsen af dem.

Faktisk er man ikke nået så forfærdelig langt siden 1892, hvor lidelsen første gang blev beskrevet af neurologen Jules Dejerine. Og det skyldes ikke mindst, at kræfterne i stedet bruges på at bekrige hinan-den i de to lejre, der er opstå-et i forsøget på at forklare, hvad der egentlig sker, når nogen kan skrive uden at kunne læse, mener Randi Starrfelt.

I den ene lejr siger man, at svaret på spørgsmålet er ja: Der findes faktisk et område i hjernen, der udelukkende bruges til at genkende ord. Den anden lejr siger, at områ-det bruges til mere generelle visuelle egenskaber, som så bare er meget vigtige for at kunne læse. Og påpeger, at skulle området være så spe-cialiseret, som den anden lejr vil have det til, vil det være det første eksempel på, at en kulturel opfindelse, altså det skrevne sprog, har sin helt egen dedikerede del af hjer-nen.

Og hvorfor er denne akade-miske uenighed så interes-sant? Det er den især af to grunde.

For det første er svaret på, om der findes et særligt læse-område i hjernen, afgørende for, hvordan – og hvorvidt – man kan hjælpe folk med ren aleksi eller andre læsevan-skeligheder. En vigtig forud-sætning for genoptræning er jo at forstå, hvad problemet egentlig er. Findes området, kan man måske mere speci-fikt gøre noget ved proble-met. Der er dog også den mu-lighed, påpeger Randi Starr-

felt, at man nemmere helt op-giver at hjælpe dem, der har et ødelagt læseområde ud fra den betragtning, at ingen an-dre dele af hjernen kan kom-pensere.

”På den måde kan der være ret meget på spil i denne dis-kussion. Og det er blandt an-det derfor, det er vigtigt at få skabt et forum, hvor verdens forskere mødes ansigt til an-sigt, for det er min erfaring, at skyttegravene slet ikke er så dybe, når folk faktisk mø-des og taler sammen,” siger hun.

Når man alligevel ikke kan regne med, at det akademi-ske stormøde automatisk munder ud i fælles fodslag hen imod at løse gåden, er det, fordi den anden grund til den store interesse om emnet rækker ud over dem med læ-sevanskeligheder. Finder man svaret på, om læseområ-det findes, finder man med stor sandsynlighed også en vigtig nøgle til en mere gene-rel forståelse af, hvordan den menneskelige hjerne egentlig fungerer.

For det rejser en række nye spørgsmål. Ikke mindst: Hvis et område i hjernen virkelig er dedikeret til en evne, som er opstået kulturelt, hvad har så skabt det? Evolutionen kan naturligvis ikke skabe et fysisk sted for læsning i hjer-nen på de få tusind år, men-nesket har kunnet læse. Men skrifttyperne og alfabetet kan være skabt efter, hvad der passer bedst til det sted i hjernen, som giver os læseev-nen, lyder en af de forklarin-ger, der nyder mest opbak-ning.

Mange forslag til et bog-stavsystem er således blevet forkastet gennem historien, inden den vestlige verden endte med det nuværende. Blandt andet et system uden

mellemrum mellem ordene – eller med kun en prik imel-lem. Måske forsvandt de, for-di hjernens læsecenter havde for svært ved at omdanne bogstaver til ord. Det samme argument bruger bogstaver-nes form, der også løbende har ændret sig. Og som i dag kan nedbrydes til ganske få former, der går igen i alle bogstaver. Altså en slags na-turlig selektion for bogstaver.

randi starrfelt tror ikke selv på, at vores evne til at læse er så specifikt placeret. Men egentlig er svaret ikke nær så afgørende som processen hen imod at forstå, hvad der gør mennesket i stand til at læse.

”Vi er stadig meget langt fra at forstå den komplicere-de proces, der gør, at vi kan læse. Mennesker med ren aleksi oplever typisk selv, at

de udelukkende har proble-mer med at læse, selvom mi-ne test viser, at de også har problemer med både tal, an-sigter og billeder. Og det skyl-des, at læsning kræver noget helt særligt. Man kan nem-mere afkode eksempelvis et ansigt, fordi man ikke behø-ver at lægge mærke til de en-kelte detaljer. I læsningen er der mange detaljer, der skal kædes sammen til at danne

en helhed, som gør os i stand til at afkode hele ord og sæt-ninger. Og den bedste måde at komme tættere på den pro-ces på er at undersøge dem, der ikke er i stand til at skabe den,” forklarer hun.

Med forskermødet håber den 37-årige norskfødte hjer-neforsker på at kunne nå til en international enighed om, hvad der faktisk er det vigtig-ste at undersøge for at kom-

me videre i forskningen af læsevanskeligheder. Og hvor-dan man bedst tester de hy-poteser. Det er en ambitiøs – og noget usædvanlig – missi-on, men hun har en nyligt vundet eliteforskerpris i ryg-gen og satser benhårdt på et brugbart resultat:

”Jeg synes, der er så meget på spil, at alle må have inter- esse i at blive enige og kom-me videre. For vi har mulig-heden for at blive klogere på, hvordan vores visuelle pro-cesser i hjernen generelt fun-gerer. Og hvordan ikke bare læsning, men viden i det hele taget bliver organiseret. Altså hvordan vi afkoder alt det, vi ser og oplever og omsætter det til erfaring og følelser. Det er da vigtigt!”.

Sidder evnen til at læse et særligt sted i hjernen?Forskningen i mennesker, der kan skrive, men ikke læse, skal gøre os kloge på, hvordan hjernen egentlig fungerer. Og hvorfor vi egentlig kan læse. Forskerne er dog dybt splittede. Det skal en københavnsk konference nu lave om på

i l lu st rat i o N: ra s mu s j u u l

WWLæsning kræver noget helt særligt. Man kan nemmere afkode eksempelvis et ansigt, fordi man ikke behø-ver at lægge mærke til de enkelte detaljer.

RanDi StaRRfelt, neuROpSykOlOg veD inStitut fOR pSykOlOgi, købenHavnS univeRSitet

Af DOrte WAsHuuswashuus@k.dk

Stednavne som Askov i Min-nesota, Ringsted i Iowa, Dan-nevang i Texas og Dagmar i Montana vidner om, at dan-ske udvandrere til USA har sat sig spor i deres nye hjem-land. Men de færreste ved, at der også den dag i dag findes et dansk kirkeblad og årlige højskoleaktiviteter i USA, der samler dansk-amerikanske grundtvigianere.

Den historie fortælles nu på udstillingen ”Grundtvig på prærien – danske indvan-drermiljøer i USA”, der i dag officielt åbnes på Skander-borg Museum af den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Laurie Fulton, hvis morfor udvandrede fra Hor-sens-egnen til USA i begyn-delsen af 1900-tallet.

Det var især grundtvigsk sindede præster, højskolelæ-rere og landmænd, der arbej-dede på at etablere danske lokalsamfund i USA med kir-ker, skoler, højskoler, forsam-lingshuse og andelsforeta-gender. Ikke mindst Frederik Lange Grundtvig, der var søn af N.F.S. Grundtvig, var en frontfigur i den proces.

”Det er en spændende hi-storie, der er ukendt for de fleste, men som i høj grad er aktuel og brugbar i indvan-drerdebatten her i Danmark,” siger historiker og museums-inspektør Henrik Bredmose Simonsen, der står bag ud-stillingen.

Han besøgte allerede under sine historiestudier på Aar-hus Universitet i 1980’erne

danske udvandrere i USA, og efterfølgende skrev han spe-ciale om de danske kirker i landet. I 1990 udgav han des-uden bogen ”Kampen om danskheden”, og i 2009 igangsatte han et forsknings-projekt på Skanderborg Mu-seum med titlen ”Integrati-on, identitet og narrativitet blandt grundvigske dansk-amerikanere”. Udstillingen er en udløber af det projekt.

”Efterkommerne af de dan-ske indvandrere i USA er i dag fuldt integrerede ameri-kanske borgere, men de lever stadig med traditionerne fra det grundtvigske højskole-miljø i Danmark. De har in-gen problemer med at være i to kulturer på samme tid, og det beriger både dem selv og det amerikanske samfund. Det samme burde vi accepte-re over for de indvandrere, der kommer til vores land,” siger Henrik Bredmose Si-monsen.

udstillingen i skanderborg er bygget op som 11 store træ-kasser, der skal illustrere det rejsegods, de danske udvan-drere fra 1884 til 1917 typisk rejste med. Der er genstande som tøj og køkken- og land-brugsredskaber, men også masser af fotos og skriftligt materiale, der vidner om en gruppe danskere, der langt væk hjemmefra holdt fast i de grundtvigske kirkelige tra-ditioner, højskolesangen og den folkelige idræt og dans.

Med på udstillingen er også helt nye interview med efter-kommere af de første udvan-drere.

I dag er det en gruppe af tredje- og fjerdegenerations dansk-amerikanere, der blandt andet holder liv i det månedlige kirkeblad Church and Society med fokus på Grundtvigs teologi, og som mødes til årlige højskoleakti-viteter og familielejre, blandt andet på Danebod Højskole i Tyler i Minnesota.

”Grundtvigs syn på, hvad

kirke er, står i skarp modsæt-ning til, hvordan de luther-ske, meget bibeltro kirkesam-fund i USA tænker, og det har forstærket og vedligeholdt fællesskabsfølelsen blandt danskerne,” mener Henrik Bredmose Simonsen.

Birgitte Stoklund Larsen, der er leder af Grundtvig- Akademiet på Vartov i Kø-benhavn, finder det inte- ressant, at den grundtvigske udvandrerhistorie nu afdæk-kes.

”Den danske udvandrerhi-storie har hidtil ikke fyldt så meget, men den er spænden-de, netop fordi en stor del af traditionen stadig lever. Jeg tror, de dansk-amerikanske grundtvigianere har haft en høj grad af selvbevidsthed, og så spillede det nok også en rolle, at de netop kom fra en tradition for folkeligt engage-ment. Når idealet er et jævnt og muntert virksomt liv på jord, så må man jo arbejde på det, der hvor man nu er,” si-ger hun.

Grundtvig tog med danskerne til USA – og blev derSkanderborg Museum åbner i dag udstillingen ”Grundtvig på prærien”, der fortæller historien om de danske udvandrere, der tog højskolesangen og fællesskabet med til deres nye land

GrundtviG på prærien33Udstillingen3vises3på3Museet3på3Adelgade,3der3er3en3del3af3

Skanderborg3Museum,3i3Skanderborg3fra3den316.3maj3til3den315.3septem-ber32013.3

33 Der3er3tale3om3en3vandreudstilling,3som3skal3vises3på3Bornholms3Museum,3Furesø3Museer/Immigrantmuseet,3Vendsyssel3Historiske3Museum,3Museum3Lolland-Falster3og3Holbæk3Museum3i3perioden3frem3til3efteråret32015.3

33 En3amerikansk3version3af3udstillingen3åbner3senere3på3The3Danish3Immigrant3Museum3i3Iowa,3og3den3vises3efterfølgende3på3andre3skan-dinavisk-amerikanske3institutioner3i3USA.3

WWde har ingen problemer med at være i to kulturer på samme tid, og det beriger både dem selv og det amerikanske samfund.

HenRik bReDmOSe SimOnSen, HiStORikeR Og muSeumSinSpektøR