sikker skoletrafik - 10 gode grunde til at lave en trafikpolitik

Side 1Sikker Skoletrafik

TrafikpoliTik på skoler10 gode grunde

Sikker SkoletrafikSide 2 Side 3Sikker Skoletrafik

10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler

1. Målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner.

2. Sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge.

3. Skaber opmærksomhed omkring bedre adfærd frem for fysisk regulering.

4. Giver mulighed for at spare på sundhedsbudgettet.

5. Giver gode muligheder for at koble trafik og sundhed.

6. Baner vejen for alle skolens trafiksikkerhedsindsatser.

7. Giver klar rollefordeling.

8. Engagerer kommune, skoleledelse, lærere, forældre og børn.

9. Gør kommunens tilsyn nemmere.

10. Samler de trafikindsatser i skolen, der optager forældrene.

Trafikpolitik på skolerne:

I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik er et godt og nødvendigt værktøj for både skoler og kommuner. Vi kommer blandt andet rundt om de økonomiske og admini-strative fordele, der kan være ved en trafikpolitik, og om de problemer, som en trafikpolitik kan være med til at løse.

et godt værktøj for skoler og kommuner.


med gode råd og erfaringer, har det stor betydning for indsatsen. Vi har undersøgt, hvordan både kommunalpolitikere med ansvar for trafik og med ansvar for skoler ser på området.

Vi er meget glade for, at undersøgelsen viser, at der er stor poli-tisk interesse for trafikområdet og stor interesse for at bruge en trafikpolitik som et vigtigt værktøj. Naturligvis er der forskel på, hvor meget man kender til trafikpolitik, og hvilke erfaringer man har. Men bredt set er der politisk opbakning til indsatsen.

På hjemmesiden www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik kan I finde værktøjer, skabeloner og inspiration, som kommunerne og skolerne kan bruge i arbejdet med en trafikpolitik. Det er let for både kommunerne og skolerne at engagere sig i arbejdet og komme hurtigt og sikkert i gang.

På hjemmesiden kan I også læse om vores rådgivning. Vi kommer gerne ud og holder et møde med kommunen og skolerne for at fortælle mere om, hvordan I kan arbejde med en trafikpolitik.

Vi håber, at I vil engagere jer i indsatsen for at skabe mere sikker trafik for børn og unge gennem en trafikpolitik og inddrage forældre, skoleledelse, skolebestyrelse, færdselskontaktlærere og elever i processen.

10 gode grunde til at lave trafikpolitik.

Når de unge forlader skolen efter 9. klasse, står de over for de 10 farligste år i trafikken. Det skal de rustes til.

En del kommuner og skoler gør en stor indsats for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge og for at give børn og unge gode trafikvaner. Men der er også mange steder, hvor der er brug for en større og en mere engageret indsats.

Trafikvanerne dannes tidligt, og det er derfor vigtigt at give børn og unge de rigtige værktøjer.

En af Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger er, at alle skoler laver en trafikpolitik, og at kommunerne understøtter dette arbejde. Og i Rådet for Sikker Trafik har vi erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et rigtig godt værktøj til at skabe mere sikker trafik.

En trafikpolitik sætter rammerne for trafik i undervisningen, for afviklingen af trafikken omkring skolen og for trafikvaner hos børn og voksne. Kort sagt viser trafikpolitikken vejen til sikker skoletrafik.

I de kommende år sætter vi fokus på skolernes arbejde med at udarbejde en trafikpolitik. Kommunernes ansvar og engagement i sagen er vigtigt. Hvis politikere og embedsmænd i kommu-nerne sætter trafikpolitik på dagsordenen og støtter skolerne

Trafikpolitik er et godt værktøj.

kommuner spiller en afgørende rolle for at forebygge, at børn og unge kommer til skade i trafikken.

forord

Tom Behnke formand for Rådet for Sikker Trafik

Anders Rosbo direktør i Rådet for Sikker Trafik


1. Trafikpolitikken målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner

Indsats nr. 83: Færdselssikkerheds-kommissionen anbefaler, at alle skoler laver en trafikpolitik, som er understøttet af kommunen.

Trafikvaner grundlægges tidligt i barndommen. Og det er lettere at skabe gode, holdbare vaner hos børn end at ændre på dårlige vaner hos voksne.

De voksne er vigtige rollemodeller for børnene. Problemet er, at de voksne i mange tilfælde ikke er bevidste om, at de skal være gode rollemodeller for både egne og andres børn.

Mere end halvdelen af landets skoler har ingen trafikpolitik. Og kun 45 % af kommunerne har trafikpolitik på skoler som indsatsområde. En ny undersøgelse viser, at der på de skoler, der allerede har en trafikpolitik, er en langt større andel af forældre, der mener, at deres barns skole er med til at lære børnene gode trafikvaner end på skoler uden en trafikpolitik.

En trafikpolitik baner vejen for de gode trafikvaner og de voks-nes store betydning som rollemodeller. Dermed skabes en tidlig indsats med langsigtet virkning.

Trafikvaner – gode som dårlige – etableres tidligt.


3. Trafikpolitikken skaber opmærksomhed omkring bedre adfærd frem forfysisk regulering

90 % af alle ulykker skyldes menneske-lige fejl.

90 % af alle trafikulykker skyldes menneskelige fejl. Derfor er det vigtigt at tænke i løsninger, der kan påvirke vores adfærd i trafik-ken og ikke primært tænke i fysiske og vejtekniske løsninger.

Vejbump og lysreguleringer kan være nødvendige, men det er også dyre løsninger. Hvis kommunen bruger ressourcer på at understøtte skolernes arbejde med trafikpolitikker og gode trafikvaner, kan kommunen på sigt opnå gevinster.

Dermed kan kommunen både spare penge og få bedre trafiksikkerhed.

For de penge, et vejbump koster, kan der laves rigtig meget trafikpolitik.

Menneskelige fejl er skyld i de fleste ulykker.

2. Trafikpolitikken sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge

To gange hver uge må politiet banke på hos forældre til et ungt menneske for at fortælle, at deres søn eller datter er blevet dræbt i trafikken.

I de senere år er det lykkedes at få antallet af tilskadekomne i trafikulykker til at falde. Men hvis man alene ser på gruppen af unge fra 15 til 24 år, er antallet af tilskadekomne det samme som for fem år siden. Det ser altså ikke bare skidt ud for de unge i trafikken, det går også den forkerte vej.

Mange skoler har primært fokus på trafiksikkerhed for de yngre elever, men de triste ulykkestal viser, at der er behov for, at der også arbejdes med trafiksikkerhed i de ældste klasser. Det handler om meget mere end at kende færdselsreglerne. Kommunens og skolens fælles opgave er i lige så høj grad at præge elevernes holdninger til at færdes i trafikken. Medansvar for andre og forståelse af risici er afgørende for gode trafikvaner, der rækker langt ind i fremtiden.

En trafikpolitik betyder, at der er opmærksomhed på sikker trafik gennem hele skoleforløbet.

Der er et ungt menneske involveret i hver tredje trafik-ulykke.

Unge står over for de ti farligste år i trafikken, når de forlader 9. klasse.


4. Trafikpolitikken giver mulighed for at spare på sundhedsbudgettet

Hvert år bliver ca. 400 mennesker dræbt i trafikken, og ca. 9.000 bliver kvæstet. Ca. hver tiende er et barn i skolealderen.

Trafikulykker betyder først og fremmest gener for de ramte og i værste fald sorg og savn hos de pårørende. Men trafikulykker betyder også udgifter for kommunen.

Kommunens udgifter ved trafikulykker tæller alt fra genop-træning, hjælpemidler, fysioterapi, kiropraktor og psykolog til hjemmehjælp eller døgninstitution. Dertil kommer økonomiske udgifter som sygedagpenge, revalidering og førtidspension.

Hvis man antager, at en kommunes aktive arbejde med en trafik-politik på alle skoler kan spare kommunen for bare et enkelt trafikuheld om året, så er mange penge allerede sparet.

En sparet trafik-ulykke kan ses på budgettet.

Der kan spares penge ved at investere i bedre trafikvaner.


6. Trafikpolitikken baner vejen for alle skolens trafik-sikkerhedsindsatser

Der findes næppe en kommune eller skole i landet, som ikke gør noget for at skabe sikker trafik for børn og unge. Men erfaringen viser, at mange primært har fokus på trafikundervisningen for de yngste elever og på morgentrafikken ved skolen. Begge dele er vigtige emner, men indsatsen må ikke stoppe her.

En trafikpolitik kan bygges op på den måde, som skolen finder mest hensigtsmæssig, men Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at den altid indeholder disse fire temaer: ”Trafikken i og omkring skolen”, ”Undervisning gennem hele skoleforløbet”, ”Rolle-modeller” og ”Samarbejde mellem alle parter”.

En undersøgelse viser, at både gåprøver og cyklistprøver oftere afholdes på skoler med en trafikpolitik. Undersøgelsen viser også, at færdselskontaktlærerne på skoler med en trafikpolitik vurderer, at færdselsundervisningen fungerer bedre, end færd-selskontaktlærerne på skoler uden en trafikpolitik gør.

Trafikpolitikken baner vejen for mange konkrete indsatser. Det gælder f.eks. kampagner ved skolestart, brug af cykelhjelm og forældremøder med trafiksikkerhed på dagsordenen.

Med en trafikpolitik får man både fastlagt, hvad der er skolens ambitioner, og hvilke handlinger der skal gennemføres. Det sidste er meget vigtigt. En trafikpolitik er et godt redskab til at sikre, at der rent faktisk sker noget.

Trafikpolitikken kan sætte rammer for, hvilke aktiviteter der skal ske i løbet af et skoleår.

skolerne har fokus på morgentrafikken og de yngste elever.

5. Trafikpolitikken giver gode muligheder for at koble trafik og sundhed

Kommunerne har overtaget ansvaret for det brede arbejde med forebyggelse på sundhedsområdet. Alene af den grund vil det være godt at få flere børn og unge til at gå og cykle.

Med kommunalreformen har kommunerne fået ansvar for de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver.

Trafikpolitik på skoler handler naturligvis om andet end cykler og gåture, men det kan alligevel være relevant at koble arbejdet med sundhed sammen med arbejdet med trafiksikkerhed.

Det giver større trafiksikkerhed, hvis færre børn og unge køres rundt i biler, og det er samtidig meget gavnligt for sundheden, at børn og unge bevæger sig mere.

For både børn og forældre kan utrygheden ved trafikken betyde, at bilen foretrækkes. Det giver naturligvis flere biler, som så igen giver flere utrygge børn og forældre. Resultatet bliver, at færre børn transporterer sig selv og dermed ikke får vigtig motion.

Med en trafikpolitik kan der skabes bedre vilkår for cyklister og fodgængere, så færre børn bliver kørt i skole og flere får god motion.

sundhed handler blandt andet om at få flere børn og unge til at gå eller cykle.


7. en trafikpolitik giver klar rollefordeling

78 % af de færdsels-kontaktlærere, der arbejder på skoler med en trafikpolitik, mener, at trafikpoli-tikken gør deres arbejde nemmere.

Der er mange parter, der spiller en vigtig rolle for at skabe sikker skoletrafik. Det er naturligvis forældrene, men det er også skolens leder, færdselskontaktlæreren, klasselæreren, pedellen, ledelsen i fritidsordningen og børnehaveklasselederen. Det er skolens bestyrelse og klassernes forældreråd.

Det er kommunes skoleforvaltning og kommunes tekniskeforvaltning, og det er politiet. Og så spiller børnene naturligvis også selv en rolle, ligesom elevrådet er vigtigt. Kort sagt er der mange, der kan bidrage, og derfor er der også en risiko for, at der er uklarhed om, hvem der gør hvad.

Med en trafikpolitik bliver arbejdet nemmere. Skolelederen får et godt overblik, og færdselskontaktlæreren har en konkret politik at tage udgangspunkt i, når kollegaerne skal motiveres til at un-dervise i færdsel. En trafikpolitik giver også kommunen indsigt i organiseringen af trafiksikkerhedsarbejdet på den enkelte skole.

Forventningerne til politiets deltagelse bliver ligeledes klare. En ny undersøgelse viser, at politiet oftere spiller en aktiv rolle i skolernes færdselsundervisning på skoler med en trafikpolitik, end de gør på skoler uden en trafikpolitik. Det er alt andet lige nemmere for politiet at engagere sig i et velorganiseret arbejde.

Med en trafikpolitik får man en klar rollefordeling og større sikkerhed for, at de nødvendige ting bliver gjort.

alle skal bidrage til sikker skoletrafik.


9. Trafikpolitikken gør kommunens tilsyn nemmere

Kommunalbestyrel-sen fastlægger mål og rammer for sko-lernes virksomhed. Kommunalbestyrel-sen fører tilsyn med skolernes virk-somhed. Fra Lov om folkeskolen § 40.

Færdselslære er et obligatorisk emne i skolen. Af Undervisningsministeriets Fælles Mål for Færdselslære fremgår det klart, hvad eleverne skal kunne efter 3., 6. og 9. klasse. Det har kommunen pligt til at føre tilsyn med. Hvis kommunen understøtter skolernes arbejde med en trafik-politik og indgår direkte i et samarbejde med skoleledelse og færdselskontaktlærerne, bliver det både nemmere og billigere at føre tilsyn.

Samarbejdet mellem skoleledelse, bestyrelse, færdselskontakt-lærere og kommunernes forvaltninger på både trafik- ogskoleområdet skaber overblik over, hvem der har hvilke roller og ansvarsområder.

Ved at oprette et trafiksikkerhedsnetværk med alle skolerne undgår kommunen at bruge tid på at skulle i dialog med hver enkelt skole i forbindelse med tilsynsarbejdet. Samtidig får den enkelte skole den nødvendige dialog med kommunen og med de øvrige skoler. Dialogen giver inspiration og motivation til at få trafikpolitikkerne til at leve, og det bakker færdselskontakt-lærernes indsats op.

Der skal også føres tilsyn med skolernes undervisning i færdselslære.

8. Trafikpolitikken engagerer kommune, skoleledelse, lærere, forældre og børn

Der er stort behov for at få skabt gode trafikvaner. De skabes lettest, hvis man som barn, ung og voksen er engageret i sagen og føler et medansvar for trafikken.

En trafikpolitik har netop den styrke, at den kan samle kommune, skoleledelse, lærere, forældre og børn om et fælles engagement i sikker trafik.

Det kræver naturligvis, at trafikpolitikken ikke skrives i en hurtig vending af nogle få personer. Trafikpolitikken er en anledning til at få mange involveret i sagen. Det handler om at få mange til at blande sig og sige, hvad de synes er vigtigt, og hvor de selv vil bidrage.

Derfor kan selve arbejdet med trafikpolitikken være lige så værdifuldt som den nedskrevne trafikpolitik.

Med en trafikpolitik får man en unik mulighed for at engagere folk i arbejdet med sikker skoletrafik.

Færdselslovens § 3 stk. 3: Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen.

en god proces sikrer, at mange føler ansvar.


10. Trafikpolitikken samler de trafikindsatser i skolen, der optager forældrene

Trafiksikkerhed er ikke kun kommunen og skolens ansvar. Forældrene spiller en afgørende rolle for børn og unges trafik-opdragelse. Og det ved forældrene godt. De vil gerne være gode rollemodeller for deres børn i trafikken, og stort set alle mener også, at de er gode rollemodeller.

Men i dag er der mere end dobbelt så mange, der kører deres børn i skole som for 10 år siden. Det er et problem. For det første giver det flere biler på skolevejen og dermed mere utryghed for cyklister og gående. For det andet går børnene glip af god motion, når de bliver kørt. Og for det tredje lærer børnene ikke at færdes i trafikken. Hvis børn skal lære gode trafikvaner, så skal de selv være en aktiv del af trafikken.

Forældre er på mange måder en del af problemet med børn og unges dårlige trafikvaner – men de er også en del af løsningen.Når skolerne arbejder med en trafikpolitik, er det en oplagt anledning til at gå i dialog med forældrene om, hvordan man er en god rollemodel i trafikken, og hvordan man kan klæde sit barn på til at tage ansvar for sig selv og andre og færdes sikkert i trafikken.

93 % af forældrene mener, at det er en god ide, at skolerne laver en trafikpolitik.

at arbejde med trafikpolitik er en god anledning til at tale trafiksikkerhed med forældrene.

Sikker SkoletrafikSide 20

Mere information om trafikpolitik på skoler

Gratis tilbud

Rådet for Sikker Trafik kommer gerne ud til landets kommuner for at fortælle mere om, hvordan man kan arbejde med en trafik-politik i samarbejde med skolerne. Besøg www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik, og find mere information om trafikpolitik på skoler.

Sammen om sikker trafik

Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde om fremtidens bilister. Målet er at skabe en sikker trafik for børn og unge ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner.

sikker skoletrafik - 10 gode grunde til at lave en trafikpolitik

Documents